FOTO: FINN SVENSSON

NR. 1 – MARTS 2016

»Svært at spare udenat ramme patienterne«Lukker fabrik trods god gang i salget

Generalforsamling 12. april

Familietræf på Bakken

Kom til 1. maj

En ond cirkel

3

En af de store styrker ved at være med-lem i Dansk Metal og andre overens-komstbærende fagforeninger er mulig-heden for at øve indflydelse på deforhold, man arbejder under og indfly-delse på, hvordan ens fagforening skalarbejde og fungere.Året 2016 er et rigtig fint eksempel

på den mulighed for indflydelse. Der afholdes generalforsamling i Metal Hovedstaden, og der afholdes kongres iDansk Metal.På generalforsamlingen i Metal Ho-

vedstaden skal der tages stilling til endel. Vi skal indstille overenskomst -forslag fra afdelingen til OK17, vi skalindstille forslag til vedtægter og hand-lingsplaner for Dansk Metal, eller medandre ord hvilke prioriteter skal din fag-forening have fremover. Vi skal ligele-des vælge bestyrelse, kongresdelege-rede og ledelse for Metal Hovedstaden.Så der er al mulig grund til at sættekryds i kalenderen den 12. april, hvor af-delingens generalforsamling afholdes.(Læs mere side 5).Inden afdelingens forslag besluttes,

vil der være et forløb med udvalgs ar -bejde og medlemsmøder. På dissemøder er der mulighed for atfremme de ønsker og krav, I harpå netop din arbejdsplads.

Kongressen afholdes17.-21. september i Aar-hus. Til kongressen harMetal Hovedstaden ud-over undertegnede (auto-

matisk delegeret som HB-medlem) 29 pladser. På afdelingensgeneralforsamling vil bestyrelsen

komme med en opstillingsliste. Ikke til-fældigt udarbejdet, men sammensat aftillidsrepræsentanter, der er indstilletfra afdelingens forskellige brancher.

Når man er medlem i Metal Hovedsta-den, er der ud over indflydelse på enshverdag også en række muligheder forat tage sin familie med i fagforeningen.I 2016 har vi allerede holdt en fanta-

stisk flot fastelavnsfest, hvor medlem-mernes børn og børnebørn strålede. 1. maj holdes afdelingens traditio-

nelle fest, hvor der er mulighed for atmøde kollegaer, høre politiske taler ogfå lidt til ganen, inden det traditionelleflotte optog følges ad til Fælledparkenog Metals store telt. (Læs mere side 7).11. juni holdes det store Familietræf

på Bakken. Her er det hele familien, derer i centrum med bespisning, forlystel-ser og underholdning i massevis – og såtil en pris, der er utrolig attraktiv. (Læsmere side 20-21).

Til sidst lige et par ord om hvordan detgår i afdelingen. Vi har fortsat en flotmedlemsudvikling, ja faktisk så er detikke gået bedre med organiseringen iHovedstaden de sidste 35 år! Vi får lige-ledes fortsat tegnet overenskomster ien lind strøm. Overenskomster er jo altandet lige fundamentet for en rigtigfagforenings arbejde. Afdelingens ledig-hed fortsætter med at falde, ikkemindst pga. Metals Jobservice, der harudviklet sig til en bragende succes.Alt i alt en spændende tid vi går i

møde i en fagforening, vi alle kan værestolte af.

Der er al mulig grund

til at sætte kryds

i kalenderen den 12. april,

hvor afdelingens

generalforsamling

afholdes.

»

LEDER Af René Nielsen, formand, Metal Hovedstaden

2

Møde om fornyelse af overenskomsterne

FOTO: C

OLOURBOX

BRUG INDFLYDELSEN OG FÆLLESSKABET

l Gør kollegaer/virksomheden opmærksom på, at du er kommettil skade; råb op, så der er vidner til, at du er kommet til skade.

l Hvis du eller en kollega er alvorligere skadet, så ring 112 i ste-det for at lade arbejdsgiveren køre dig på skadestuen. Ulykkenbliver så undersøgt af Politi og Arbejdstilsynet.

l Få kollegaer til eller tag selv nogle billeder af årsagen til ulyk-ken – defekt stige, is eller sne på gangarealer, olie eller væskepå gulve, for tunge byrder eller defekte maskiner.

l Arbejdsgiveren skal anmelde skader senest 9 dage efter ulyk-ken til forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen.

l Kontakt Metal Hovedstaden, hvis ikke du hører noget fra for-sikring eller Arbejdsskadestyrelsen, og også hvis du skal havehjælp i din arbejdsskadesag.

l Hvis du har pådraget dig en erhvervssygdom, er det egenlæge, som skal anmelde lidelsen.

l Skadestue og læger anmelder ikke arbejdsulykker.

Hvis uheldet er ude, og du er kommet til skade på dinarbejdsplads, skal du være opmærksom på følgende:

Kom til møde om fornyelse af overenskomsterne

tirsdag den 15. marts kl. 16.15 i kælderen,

Nyropsgade 25

Vær med til at sætte dit præg på hvilke overenskomstkrav vi skalstille i forbindelse med overenskomstforhandlinger på det privateområde i 2017.Tag dine kollegaer med til mødet, hvor vi debatterer hvilke krav

der skal prioriteres. Det vil blive serveret mad inden mødet, sombegynder kl. 17.

DAGSORDEN:1. Samlende krav v. Per G. Olsen – Formand LO Hovedstaden2. Debat om hvilke krav vi skal stille v. fagretligt udvalg – Metal

Hovedstaden

Af hensyn til madbestilling skal I tilmelde jer med oplysning omarbejdsplads og antal på mail: industri@danskmetal.dk senestfredag den 11. marts 2016

Mvh. Henrik Stilling – Fagretlig udvalg

4

JOBSTARTER-SAMTALEN FØRTE TIL JOB

”At blive fyret efter 25 år påsamme arbejdsplads er som atfå et 3-dobbelt cirkelspark iansigtet. Jeg var helt knust.Har jeg nogen fremtid? Skaljeg af med lejligheden? Jeg blev fyret om tirsdagen

pga. manglende ordrer og vartil jobstarter-samtale i MetalHovedstaden om fredagen, ogher sagde de, at der var job påRuko, og det ville lige værenoget for mig. Jeg var skeptisk, for når man

lige har været 25 år et sted ogbliver fyret, hænger man medhovedet og er ikke sig selv.Men de fik mig til at lave et CVog sende det til Ruko. Den

samtale sikrede, at jeg kom videre med liv”, fortæller ma-skinarbejder Kenneth Holm Nielsen, 44 år.Tre uger senere, mandag

22. februar, begyndte han påRuko i Herlev, og han er nuopti mistisk:”Jeg tror, det bliver godt. Det

er spændende at prøve nogetandet og se, hvordan det fun-gerer. Jeg har altid i teorienvidst, at det var sundt at prøvenoget andet, og at man vil ud-vikle sig, men når man harværet så mange år et sted,skal man nok have et spark forat flytte sig. Man bliver jotryghedsnarkoman. Man ken-

der alle folk. Det er næstensom en familie.Jeg var på Alfa Laval i Sø-

borg. Det er en konge-arbejds-plads med høje sikkerheds-krav. For mig er det vigtigtmed ordentlige forhold, og atder er rent og pænt. Mit stør-ste skrækscenarie var atkomme til et tarveligt sted ogblive banket tilbage til Middel-alderen.På Ruko gav de mig en

rundvisning i forlængelse afsamtalen. Det ser jo godt ud.Jeg kommer til at gå ned i løn iforhold til den løn, jeg efter-hånden havde fået i Alfa Laval,men det vigtigste er ikke løn-

nen, men lysten. Man brugeren tredjedel af tiden på arbej-det, så det er vigtigt, at manhar lyst til at være der.Jeg skal stå ved en produk-

tionsmaskine og også være ikvalitetskontrollen. Det er meningen, jeg skal kunne allekompetencer”, forklarer Ken-neth Holm Nielsen, der de sid-ste syv år på Alfa Laval var ikvalitetsafdelingen.Han trækker på skuldrene

og konkluderer: ”En af livetsrealiteter er at blive fyret. Defaldende oliepriser gør, at AlfaLaval mangler ordrer på de-kanter-anlæg. Det ramte ogsåmig og mit liv”.

FOTO: F

INNSV

ENSSON

”Jeg var skeptisk, for når man lige har været 25 år et sted og bliver fyret, hænger man

med hovedet og er ikke sig selv. Men Metal fik mig til at lave et CV. Den samtale sikrede,

at jeg kom videre med mit liv”, fortæller maskinarbejder Kenneth Holm Nielsen

Maskinarbejder Kenneth HolmNielsen: ”En af livets realiteter er at blive fyret. Men at blive fyret efter 25 år på samme arbejdsplads er som at få et

3-dobbelt cirkelspark i ansigtet”.

INDKALDELSE TIL

ORDINÆRGENERALFORSAMLINGI METAL HOVEDSTADEN

TILMELDING TIL SPISNINGTilmelding til spisning senest den 5. april på mail hovedstaden@danskmetal.dkeller på telefon 3363 2834 / 3363 2837.

TIRSDAG DEN 12. APRIL2016 KL. 17.00i Lyngsiehus/Metal HovedstadenNyropsgade 25, 1780 København V

Spisning kl. 16.00–17.00

DAGSORDEN1. Valg af dirigenter2. Valg af stemmeudvalg3. Bestyrelsens beretning4. Regnskab5. Indkomne forslag

a) Kongresforslagb) Overenskomstforslag

6. Valg:a) Valg af formandb) Valg af 5 bestyrelsesmedlemmerc) Valg af 4 bestyrelsessuppleanterd) Valg af 2 revisorer

7. Metals kongresa) Valg af kongresdelegerede

I forlængelse af generalforsamlingen vil der være valg af a-kasse delegerede.

RENÉ NIELSENformand(genvalg)

RENÉ STEGGERDisa Industries(genvalg)

JENS KJELDSENDSB(genvalg)

FLEMMINGRASMUSSENAudi Gladsaxe(genvalg)

HENNING SØEB&W MAN Diesel(nyvalg)

STEFANRASMUSSENDanmarks Radio(nyvalg)

Foto: Colourbox m

.fl. Layout: K

aren Hedegaard

PÅ VALG ER

FORSLAGForslag, herunder også udtalelser, derønskes behandlet på generalforsamlingen,skal være afleveret senest tirsdag den 5. april til hovedstaden@danskmetal.dk

G

6

Tjek selv om elevatoren er sikker

Arbejdstilsynet har nedlagtelevatorregistret over, hvor derer en elevator, hvem der ejerden og hvornår den er eftersetog af hvem. ”Nu er det aleneejers ansvar og pligt at sikreelevatorsikkerheden og at ele-vatorer tjekkes som foreskre-vet i loven ligesom det er ejersansvar at sikre, at en bil ikkekører 160 km/t på motorve-jen”, siger formanden for Ele-vatormontørernes Brancheklubi Metal, Lasse Jack Larsen ogtilføjer:”Men der er ikke mere

nogen myndighed, der holderøje med, om ejer også lever optil sit ansvar og sine pligter.Derfor vil jeg opfordre dig til attjekke tilsynssedlen i elevato-ren og ringe til Arbejdstilsynet,hvis den ikke er kontrolleret

for nylig. Der er ikke andre muligheder for at overvåge, atelevatorsikkerheden blivertjekket”.Lasse Jack Larsen var eneste

sagkyndige medlem af et re-geludvalg i Arbejdstilsynet om

elevatorbekendtgørelsen. Hanog hele elevatorbranchen varimod at nedlægge elevator -registret, men Arbejdstilsynethavde i en del år ikke holdt registret ved lige, og derforvidste man alene på Østerbro i

nærheden af Arbejdstilsynet iLandskronagade intet om 200elevatorer, oplyser han ogsiger:”Så nu er det nok, at der i

BBR-meddelelsen om en byg-ning står, at der er en elevator.Elevatorbekendtgørelsen sigerstadig, at en elevator fx skalkontrolleres hvert halve år oggennemtjekkes og godkendeshvert 3. år, og at kontrollen skaludføres af et certificeret firma,men ingen ved om det sker –og hvem der i givet fald udførerkontrollen”, siger Lasse JackLarsen. Han er ansat i firmaetOtis, der er ISO-certificeret tilat udføre elevatorkontrol.

Arbejdstilsynet har nedlagt elevatorregistret. ”Nu er det alene ejers ansvar og pligt at

sikre en certificeret elevatorkontrol – ligesom det er ejers ansvar, at en bil ikke kører 160

km/t på motorvejen”, siger elevatormontørernes formand Lasse Jack Larsen

Elevatormontørernes formand Lasse Jack Larsen ses her ved enelevatormotor. ”Tjek selv tilsynssedlen i elevatoren. Der er ikkeandre muligheder for at overvåge, at elevatorsikkerheden blivertjekket”, siger han.

En elevators centrale dele medprocessor, styresystem og ele-vatormontørernes program-mering af den enkelte elevator.

Lasse Jack Larsen er ved at anbringe 100 stk. 10 kg loddertil at prøve om en elevator tilmax. 12 personer eller 1.000 kggods bremser som den skal.Tidligere brugte man 25 kglodder, men det fik Arbejds -tilsynet nedsat til 10 kg.

Kl. 9.30 Åbnes dørene hos Metal Hovedstaden, Nyropsgade 25, København V.

Velkomst og 1. maj tale v/formand René Nielsen.

Fællessange og musik v/Orion Jazz Band.

Kl. 10.30 Politiske talere: Thomas Gyldal Petersen,

borgmester i Herlev (S) og Pia Olsen Dyhr, formand SF.

Der vil være mulighed for at få stillet den værste sult og tørst

med flæskestegssandwichs, is, pølser, øl og sodavand.

Kl. 11.30 Afgang til Fælledparken med Orion Brass Band i spidsen.

Kl. 13.00 Underholdning, musik og taler fra Hovedscenen.

Metal Hovedstaden har i Fælledparken opstillet telt, hvor der

kan købes øl og vand.

Vi håber, at mange vil møde op og være med til at gøre 1. maj

til en festlig familiedag.

På Metal Hovedstadens vegne

René Nielsen

1. MAJ

Aflever denne kupon i Metal Hovedstadens telt i Fælledparken, så udleverer vi en

GRATIS ØL ELLER

SODAVAND

Aflever denne kupon i Metal Hovedstadens telt i Fælledparken, så udleverer vi en

GRATIS ØL ELLER

SODAVAND

Thomas Gyldal PetersenPia Olsen Dyhr

FOTO: FINN SVENSSON

Steen Østby Christensen (tv)og Glenn Knøfler på Indre Gadei DR-Byen. ”DR er et kom-plekst hus. Der er behov fordygtige folk og meget kan kunlæres ved sidemandsoplæring”.

98

Tekniskservice skaligen udføresaf kyndige

Teknisk service og bygningsdrift af DR-Byen

var i fem år udliciteret til et privat firma som

følge af sparepolitik med fokus på

bundlinjetal og ikke på drift, men er nu vendt

tilbage til DR, og det er vi glade for, siger

tillidsrepræsentant Steen Østby Christensen

Da DR skulle spare pga. detmeget dyre byggeri på Ama-ger, udliciterede man tekniskservice og bygningsdrift til detprivate kapitalfond-ejedefirma Coor Service Manage-ment pr. 1. januar 2011. ”De vidste ikke, hvad de

gik ind til. De troede, at tek-nisk service for DR kan sam-menlignes med at være vice-vært på en skole. Men der eren grund til, at alle vi teknikerevar folk med overbygnings -uddannelser og meget velud-dannede”, siger elinstallatørPreben Barfred, som havde ansvaret for elforsyningen tilDR-Byen. Det er et anlæg til200 millioner kr, omfattende10 generatorer og 3 transfor-merstationer og som kan producere 12 MW.

Metal-tillidsmand SteenØstby Christensen: ”Økono-merne med deres regneark varligeglade med, at teknisk ser-vice af et så komplekst hussom DR-Byen er en krævendeopgave, for nu skulle der spa-res. Som konsekvens af spare-politikken var halvdelen afmine dygtige kolleger i Køben-havn væk et par måneder indei kontrakten, og dem der ikkeselv gik blev fyret. Husetbærer præg af, at de dygtigekolleger er væk.Nu fem år senere er teknisk

service tilbage i DR. Nu skalteknisk service igen udføres afkyndige. Det er jeg glad for,men jeg kunne godt tænkemig at vide, hvad den fejl-slagne spareøvelse har kostet”,siger Steen Østby Christensen.

”VI MÅ IKKE OVERHALESINDEN OM PÅ VIDEN”DRs tidligere chef for tekniskservice sagde altid ”uddan-nelse, uddannelse, uddan-nelse. Vi må ikke overhalesinden om på viden”, oplyserMetal-tillidsmanden, som”over night i oktober 2009 fikat vide, at vi var for dyre, oggodt et år efter blev vi otteMetal-medarbejdere i Køben-havn og fire i Århus samt ca.40 andre virksomhedsover -draget til Coor.

Jeg er den eneste tilbage afde otte i København, for somtillidsrepræsentant kunne manikke komme af med mig. Coorville af med os, fordi vi ikkekunne Coorificeres. De troede,vi nemt kunne erstattes medandre og billigere, men udenen erfaren kollega at gå sam-men med finder man aldrig udaf dette hus”.Preben Barfred fik en fra-

trædelsesordning med 19 må-neders løn og blev derpå hyretsom konsulent til 675 kr. i

timen til at lave højspæn-dingstester og til at undervisei højspænding/elforsyning.Glenn Knøfler blev ansat i

2012. Han er uddannet elek -triker og har arbejdet med elevatorer og hårde hvidevarer.”Steen var den eneste, derkunne vise mig rundt. Her næsten fire år senere lærer jegstadig meget hver eneste dag.Mit held var, at tingene varkørt meget ned, så man spa-rede en masse penge ved ikkeat skulle hente folk udefra til

opgaven. Så min lønforhand-ling med Coor gik godt”.

DRIFTSSIKKERHED STÅROVER ALT ANDETSteen Østby Christensen ”har haft fem chefer i løbet afde fem år med Coor, og hvereneste af dem følte sig klo-gere end os andre, fordi de varhøjere uddannede. De vidsteikke, at der er rigtig mangeting de ikke vidste. Coors mantra er ledelse, ledelse, ledelse, så de havde fokus

på bundlinjen i regnskabet,ikke på drift og vedligehold.Jeg fik en fornemmelse af, atheller ikke DR var tilfreds medCoor, da jeg i 2012 læste, atøkonomidirektøren gjorde op-mærksom på, at Coor står forkølingen af serverkælderen og hvis…””Driftssikkerhed står over

alt andet i DR-Byen. Der er såmange tekniske anlæg, derbare skal køre for at man kansende radio og TV 24 timer idøgnet”, forklarer Preben Chri-

stensen, brancheansvarlig forTeknologi & Kommunikation iMetal Hovedstaden.

FORSØGTE AT KOMMEAF MED ALLE TILLÆGPreben Christensen oplyser, atCoor prøvede at komme afmed Metal-overenskomstenog komme over på en DI 2-overenskomst. Coor ville havealle tillæg væk og gerne nedpå mindsteløn.”Vi var til fem møder herom

i DI. Ved det 5. møde fik vi atvide, at vi skulle indsources –og fortsætte på vor hidtidigeoverenskomst. Så nu er vi ble-vet indsourcet i DR og det er viglade for”, siger Steen ØstbyChristensen, der efter 4 år og11 måneder nåede at få én rig-tig lønseddel i Coor.

FOTO: FINN SVENSSON

1110

»Vi har smidt guld på gaden« »Man tager en lille luns af velfærden år for år«Det offentlige er udsat for et stort, ideologisk angreb, siger Lars Andersen,

brancheansvarlig for Det offentlige Sekretariat i Metal Hovedstaden

En ond cirkel

”Officielt koster dårligt ar-bejdsmiljø 65 milliarder kr. omåret, men dertil skal manlægge følgevirkninger i regio-ner og kommune. Så skal mannok lægge 8-10 milliarder oveni– og tallet er støt stigende. Alligevel går blå blok ind mednedskæringer af Arbejdstilsy-net”, siger Lars Andersen,brancheansvarlig for Det of-fentlige Sekretariat i Metal Hovedstaden og fortsætter:”Alle ved, at forebyggelse er

vejen frem. Tænk hvis mankunne spare 10 milliarder omåret på udgiften til dårligt ar-bejdsmiljø. Så ville meget værevundet for mange menneskerog megen lidelse og sorg und-gået. Tænk hvis man kunnebruge 10 mia. om året til bedreoffentlig service.Men nej. I stedet for at gøre

en indsats for at forbedre ar-bejdsmiljøet og spare milliar-der, vælger blå blok at skærened på den offentlige service:Arbejdstilsynet, sygehuse, uddannelsesinstitutioner, Det Kgl. Teater.

GIVER 3.900ARBEJDSPLADSER OGTAGER 7.900Regeringen spreder med denene hånd 3.900 statslige ar-bejdspladser fra hovedstadenfor at hjælpe Udkantsdan-mark, men tager med denanden hånd et såkaldt omprio-riteringsbidrag fra alle landetskommuner, og det vil ifølgeKommunernes Landsforening

sandsynligvis koste 7.900 ar-bejdspladser og ramme denborgernære service som dag -institutioner og ældrepleje.Jeg har svært ved at finde

den røde tråd, men tror den erfølgende:Det drejer sig om et stort

angreb på det offentlige om-råde. Et ideologisk angreb.Man tager en lille luns af

velfærden år for år.Om to-tre år vil danskerne

være så sure over ydelserne fradet offentlige, at jeg kanfrygte, at opbakningen til vel-færdssamfundet smuldrer ogat vi vil få et boom i privateforsikringer.Tænk på hvad der skete

med Skat. Man sparede enmasse mennesker væk og vid-ste godt, hvad der ville ske.Milliarderne er forsvundet udaf den danske statskasse. Derer kun ét sted at tage de pen -

ge: Fra hr. og fru Danmark.Folk tror, at det at være of-

fentligt ansat er en sovepude.Glem det. Det er ikke sjovt atvære offentligt ansat længe -re”, siger Lars Andersen.

PRODUKTIVITET– Det offentlige har en lavereproduktivitetsudvikling end industrien?Lars Andersen: ”Det offent-

lige skal hele tiden kunne gørerede for, hvad pengene erbrugt til. Det dokumentations-krav fører til større administra-tion. Sådan er det ikke i en privat virksomhed.Når man skal beregne dæk-

ningsbidraget for de få på gulvet i forhold til administra-tionen, så ser vi ikke konkur-rencedygtige ud. Men det erikke hos os, produktivitetenmangler.Metal har knap 7.000 med-

lemmer på det offentlige om-råde = mindre end én procentaf de i alt 7-800.000 offentligtansatte. Kora har beregnet, atdet nu er minimalt, hvad mankan finde af yderligere effekti-viseringer på det tekniske område.Jeg vil vove den påstand, at

HR i mange tilfælde er bleveten hæmsko for udviklingen.Masser af offentligt ansattevil gerne gøre noget godt, mende får ikke mulighed for det,for de er hæmmet af de sta-digt større HR-afdelinger”,siger Metals brancheansvarligefor det offentlige område.

Lars Andersen: ”Det er ikke hosMetals offentlige ansatte, atproduktiviteten mangler.

”Arbejdstilsynet er økonomiskblevet beskåret med 125 års-værk. Dermed har vi smidtguld på gaden. Arbejdstilsy-nets værdi er den viden, dersidder mellem ørerne på osmedarbejdere”, siger Metal- tillidsrepræsentant for de til-synsførende i TilsynscenterØst, Flemming Overby. ”Dethar nedbragt antallet af ulyk-ker og lidelser, at vi har haftfokus på bygherrens ansvar ogpligter på store byggepladser,men nu kan vi kun føre tilsyn

med den enkelte mester, ikkebygherren. Nu kan vi kun førerisikobaseret tilsyn”.Han spørger, hvordan det

brede flertal, der i Folketingetstår bag regeringens 2020-plan om 25 pct. færre alvorligearbejdsulykker i 2020 og 20pct. færre med fysisk eller psykisk overbelastning vil nåmålet samtidig med at manbeskærer Arbejdstilsynet?”Tværtimod risikerer vi nu, atantallet af arbejdsulykker stiger”, siger han.

”Næste år skal vi igen spare2 pct. som i indeværende fi-nansår + 2 pct. oveni”, sigerhan og peger på, at der er rig-tig mange penge at spare, hvisulykker undgås og arbejdsmil-jøet forbedres. Arbejdsulykkerog dårligt arbejdsmiljø kosterårligt samfundet mindst 65milliarder kr.

UNDERDANMARK”Jeg er glad for at arbejde forArbejdstilsynet og jeg synes, vigør det godt, men alligevel føles

det lidt som at arbejde et sted,der er meget upopulært. Manføler ikke, man som offentligtansat er prioriteret”, sigerFlemming Overby og oplyser:

”Industrien skriger på ingeniø-rer og faglærte, og så er detsvært at forstå, at uddannel-sesstederne skal skære ned ogfyre lærere”, siger maskin -arbejder, Metal-tillidsmand ogfællestillidsrepræsentant påDanmarks Tekniske Universi-tet, Jan Horne. ”DTU har måttet fyre 21 lek-

torer på diplomingeniøruddan-nelsen i Ballerup og 50 på DTUi Lyngby. Vi har været heldige i

Metal med fire fyrede, mendet stopper jo ikke med ned-skæringerne på dette års finanslov. Næste år skal derspares 2 + 2 pct. og næste årigen 2 + 2 + 2 pct.Med den ene hånd udbyg-

ges DTU for 4 milliarder, ogmed den anden hånd skæreslærerstaben ned på grund affinansloven. Jeg har spurgt indtil det og fået at vide, at det erforskellige puljer, og man kan

ikke flytte penge fra den enepulje til den anden.Det med låste puljer blev

Fødevareinstituttet ramt af.De var i gang med at bygge påDTU i Lyngby for at kunnesamles i stedet for at væredelt på Frederiksberg og iMørkhøj, men to måneder førde skulle flytte ind fik de atvide, at de måtte fyre 30 med-arbejdere. På Københavns Tek-niske Skole fyrede de i efter-

året 34 lærere, og det ramtebl.a. et lille område som fin-mekanik. Vi kunne ellers godtbruge en finmekanikerlærlingmere og inde ved siden af to

Fællestillidsrepræsentant påDTU Jan Horne: ”Fyringerneskaber en ond cirkel, hvis manikke får uddannet folk.”

”Jeg arbejder med socialdumping. Vi har en bevilling tilarbejdet mod social dumping,og i øjeblikket er der ikke skå-ret på den, men man har joofte oplevet, at politikerne be-vilger en pulje penge til en ind-sats, og så bliver den aktivitetskåret væk på næste finans-lov.Vi har et godt samarbejde

med Skat og Politi om socialdumping for at forhindre, atvort arbejdsmarked går i styk-ker. Den risiko findes.For der findes et Underdan-

mark, hvor russere, ukrainereog afrikanere via polske, por-tugisiske og italienske vikar-bureauer arbejder undermeget dårlige forhold”, sigerFlemming Overby.

lærlinge mere, men… Fyrin-gerne skaber en ond cirkel,hvis man ikke får uddannetfolk. Må man så flytte arbejds-pladser ud af landet?Mange institutter har brug

for dygtige faglærte på stedettil i et tæt samarbejde medforskerne at lave forsøgsop-stillinger. Det holder ikke at fådet lavet ude i byen. Rent løn-mæssigt mangler vi noget iforhold til det private, og nårman så er så meget efter of-fentligt ansatte og der nu ergang i industrien, vælgermange at smut te. I fjor havdevi 240 ansøgere til en stilling, iår havde vi kun 8”, fortæller Jan Horne.

”Fyringerne på uddan nelses stederne skaber en ond cirkel,

hvis man ikke kan få uddannet ingeniører og faglærte. Må man så

flytte arbejds pladserne ud af Danmark?” spørger Metal-tillids -

repræsentant på DTU, Jan Horne

Flemming Overby: ”Hvordan vilman nå målet om 25 pct. færrearbejdsulykker i 2020, når manbeskærer Arbejdstilsynet ogsmider guld på gaden? Tvært-imod risikerer vi nu, at antalletaf arbejdsulykker stiger.”

”Det har nedbragt antallet af ulykker og fejl, at Arbejdstilsynet har haft

fokus på bygherrens ansvar og pligter på store byggepladser.

Det kan vi ikke mere. Nu kan vi kun føre risikobaseret tilsyn”, siger

tillidsrepræsentant Flemming Overby, Tilsynscenter Øst

1312

Ud med kulisserne28 håndværkere bliver ramt, når Det Kgl. Teater stopper produktionen af

kulisser. ”Men så længe teatret eksisterer, skal der laves kulisser, og man

skal sende kulisseproduktionen helt til Kina, hvis det skal blive billigere”,

siger Metal-tillidsmand Preben Kibsgaard

Det Kgl. Teater skal spare, ogdet gør man ved at lukke sce-nografisk værksted i B&Wværftets gamle svejsehal ogudbyde produktionen af tea-terkulisser til private. Det ram-mer 28 håndværkere, herafseks smede.”Som skatteborger har jeg

fuld forståelse for, at man skalpasse på borgernes penge, mendet gør man ikke på den hermåde. Man har brugt 120-130millioner på at etablere værk-stedet. De penge er spildt. I fjorkøbte vi en CNC-fræser til 1,3million. Den kan nu fås billigt.Politisk har man givet Det Kon-gelige Teater et drag over nak-ken ved at beskære bygnings-massen med 25 pct, men sålænge teatret eksisterer, skalder laves kulisser, og erfaringenfra udenlandske teatre er, atman skal sende kulisseproduk-tionen helt til Kina, hvis det

skal blive billigere, for vi hånd-værkere er ikke dyre i drift”,siger Metal-tillidsmand PrebenKibsgaard og oplyser:”Jeg får 28.300 kr. om må-

neden + 15 pct. i pension. Derer hverken betalte pauser ellergratis kaffe og frugt. Det kanjeg godt nøjes med, fordi jegkan lide det her arbejde. Ikketo dage er ens. Det er hånd-værk og et godt kammerat-skab. Og sådan har vi det allesammen. Man er mere bekym-ret for, hvad der skal blive afteatret, når man nu stopperkulisseproduktionen eftermere end 250 år end for sinegen skæbne.Dette hus koster 15 mio. kr.

årligt i husleje. Det er urimeligtmange penge, men man kunnehave udnyttet pladsen til kulis-seproduktion i stor stil. Vi kun -ne i realiteten have skaffetpen ge til teatret ved at indføre

to- eller treholds drift og lavekulisser til andre teatre, DR,film. I den forrige teaterchefstid tjente vi millioner på at lavekulisser til Oslo Opera, men detmåtte ikke fremgå nogen ste-der, og derfor tror jeg desværreheller ikke, man nogensinde fårsandheden om, hvad dettekommer til at koste”, siger Pre-ben Kibsgaard, som i sin tid varklejnsmed på B&W og elskededet.

Svært at spare uden at ramme patienterne

Region H har i år et budget ibalance, men ”regionen vil i dekommende år være udfordretøkonomisk som følge af flereog bedre behandlingsmulig -heder og stigende medicinud-gifter. Den aktuelle vurderinger en økonomisk udfordring i omegnen af 300 mio. kr. i2017”, siger de syv partier, derstår bag budgetaftalen i Region Hovedstaden.”En økonomisk udfordring i

omegnen af 300 mio.” betyder,at der skal findes besparelserfor 300 mio. med mindre sta-ten kommer med pengene vedforsommerens forhandlingermellem finansministeriet,Danske Regioner og Kommu-nernes Landsforening.”Vi er dernede, hvor det er

svært at finde besparelseruden forringelser for patien-terne”, siger rørsmed JacobRinggaard, fællestillidsrepræ-

sentant for alle håndværkere idet øverste samarbejdsudvalgpå de 10 hospitaler i Region Hog fortæller:”Manglende vedligehold

er blevet brugt som en øko -nomisk buffer. Man har spa-ret alt, hvad der var muligt for at tilgodese de patient-nære områder. Der er nu sat en mere tilbundsgående ana-lyse af bygningsmassens og de tekniske installatio-ners tilstand i værk, og vi må vente og se, hvad analy-sen viser. Men jeg tror, at besparelser nu vil ramme patientnære områder hår-dere end tidligere”.

OPTIMIST PÅ DEFAGLÆRTES VEGNERegion H vil oprette et Centerfor Ejendomme og her samlealle ti hospitalers håndvær-kere. Jacob Ringgaard sidder

som håndværkernes fælles -tillidsrepræsentant med i for-beredelsesgruppen og han eroptimistisk på de faglærtesvegne.”Der vil komme mange for-

andringer for os håndværkerenæste år og de kommende år,

men der skal stadig værenogen, der vedligeholder byg-ningerne og de tekniskeanlæg, så for en faglært vil derstadig være masser af udfor-dringer, særligt på el- og auto-matikområdet. Vi får andet atse til, men nok ikke mindre”,sagde han i februar og fort-satte: ”Det er første gang, vi ermed helt inde i maskinrum-met. Den nye centerdirektør,Mogens Kornboe, tiltræder 1.marts, og så går vi i gang, mender kommer næppe til i praksisat ske noget før i 2017”.

– Hvad betyder det, at du ermed, hvor beslutningerne træf-fes?”At der ikke opstår myter

om, hvordan processen fore-går. At være med til at skabeet udgangspunkt for, at detnye center bliver en succes. Vihar et gigantisk efterslæb påbygningsvedligehold, og hvis vikan generere et overskud vedat gøre tingene ensartet ogsmartere på alle ti hospitaler,så kan vi på sigt komme efter-slæbet til livs.

TUDETOSSETFaktisk er det tudetossset, atman ikke har gjort det her tid-ligere. Region H’s hospitaler eren kompleks organisation,hvor vi gør tingene meget for-skelligt. Der er meget at vindeved at indføre standardproce-durer.Fx er der en god økonomi

i at samle tilsyn med eleva -torerne. Enten ved at vi selvovertager kontrol og udfører

tilsyn eller konkurrence -udsætter det som en samlet opgave. Vi har lige haft en elevatormontørstilling op-slået, men desværre var deringen kvalificerede ansøgere.Region H har ca. 800 elevato-rer og alene omkring 100 herpå Bispebjerg og Frederiks-berg”, fortæller Jacob Ring -gaard, der begyndte på Bispe-bjerg i 1987 som portør ogsiden gik i lære som blikken-slager / rørsmed.Center for Ejendomme skal

omfatte bygningerne inde ogude og den tekniske drift, somikke er medicinsk-teknisk ud-styr. Forberedelserne foregår i2016, og personaleoverdragel-sen til Center for Ejendommevil nok først ske i 2017.Jacob Ringgaard: ”Vi har

ikke samme DNA på vore 13matrikler, så man skal tænkesig rigtigt godt om, før manindfører mere ensartede meto-der. Hvad skal gælde og hvadskal væk?”Alt kan hjemtages eller kon-

kurrenceudsættes. ”Man har enforventning om at kunne spare25 procent på dette område.Det vil jeg nu se, før jeg trordet, men vi kan nok få bedrebud på eksternt arbejde ved atgøre arbejdet mere ensartet,for hospitalerne betaler vidtforskellige priser, når man fårlavet noget udefra”, siger han. Der er 350-400 håndvær-

kere på Region H’s hospitaler,heraf knap 70 på Bispebjerg ogFrederiksberg hospitaler. Des-uden er 12 gartnere på Bispe-bjerg, som også har egen tømrer-snedker til bl.a. at ved-ligeholde rådhusarkitekt Martin Nyrops fredede ho s pi -talsbygninger fra 1913.

Fællestillidsrepræsentant JacobRinggaard: ”Manglende ved -ligehold er blevet brugt som enøkonomisk buffer, men jeg trorat besparelser nu vil rammepatientnære områder hårdereend tidligere”. Han ses her påBispebjerg hospital, hvor deoprindelige hospitalsbygningerfra 1913 og søen, som ses påforsiden, er fredet, men skalmåske flyttes. Hospitalet blevbygget til, at patienterne somen del af plejen dagligt kunneblive kørt ud i frisk luft og se påblomster og grønt, mens sengestuerne blev gjort rene.

Region H mangler at finde 300 mio. kr. for 2017. Region H har sparet på vedligehold af hospitals -

bygninger og tekniske installationer, men vi er nu dernede hvor det er svært at finde besparelser uden

forringelser for patienterne”, siger håndværkernes fællestillidsrepræsentant Jacob Ringgaard

FOTO: F

INNSV

ENSSON

Metal-tillidsmand PrebenKibsgaard: ”Som skatteborgerhar jeg fuld forståelse for, atman skal passe på borgernespenge, men det gør man ikkepå den her måde”. Her ses hanved den stol, som den danskegesandt ved kejser Napoleon3’s kroning 2. december 1852sad i. Stolen opbevares på DetKgl. Teaters møbellager iB&Ws gamle svejsehal.

FOTO: F

INNSVEN

SSONFOTO: F

INNSVEN

SSON

1514

BÅDEBYGGERi hjertet af Københavns havnBådebygger

Simon Holmegaard

har en forkærlighed

for at give nyt liv til

gamle både

”Det er et godt sted at væreansat ved Canal Tours, fordituristerne og danskerne skalpå kanalrundfart i Københavnshavn hele året rundt. I fjorhavde vi 850.000 på havne-rundfart”, fortæller bådebyg-ger Simon Holmegaard, 27, ogsiger:”Det giver masser af varie-

ret arbejde hele året at holdealt ved lige: vore 17 lange både,28 anløbssteder og to billet-huse. Det har en stor værdi atvære tryg i sit arbejde. Og så er det smukt at have

værksted på Papirøen midtimellem Operahuset og Ny-havn. Her omlakerer vi hvervinter to både. Det tager to-tremåneder pr. båd. Alt slibesned. Så bejdses den 3 gangeog får 12 lag lak. Så holder lak-ken også 8-12 år”.

BRUGER KONGENS EGESimon Holmegaard har total-renoveret sin egen båd, en 23fods damjolle med plads til 18personer ombord. ”Den vargodt medtaget og havde en

del råd, men jeg blev forelsketi skroget, og jeg har lærtmeget af totalrenoveringen.Næsten ingen har jo råd til atfå lavet sådan en båd. Det villehave kostet en formue på etbådeværft.Man skal være lidt af en ro-

mantiker for at gå i gang medsådan et projekt. Fx har jegmåttet lave 600 propper for atfå tætnet dammen, hvor fi-skeren i sin tid havde levendefisk. Jeg har kun brugt smuktlangtidsvokset dansk egetræ,som kongen beordrede plantetefter tabet af flåden i 1807 ogsom nu er klart til brug. At

finde det stykke, hvor årernehar den helt rigtige krumningtil et bærende spant eller løn-ning, er utrolig tilfredsstil-lende.Det var en kæmpe forløs-

ning den dag, båden kom ivandet efter 3½ år, hvor manhar brugt alle sine lomme-penge og trukket på sin kære-stes tålmodighed. Hun harværet meget overbærende ogen god støtte”, siger SimonHolmegaard, som sammenmed to bådebyggerkammera-ter overvejer at sætte en gam-mel chalup i stand, fordi ”jegikke kan lade være og fordi

håndværket var bedre dengang. Man gik op i god kvalitetog ikke i hvor hurtigt, derskulle bygges. Det synes jeggodt man kan savne”.

CANAL TOURS havne-rundfart ejes af detsvenske firmaStrömma, som ogsåejer City Sightseeing,Open Top Tours ogHopOn-Hop Off dob-beltdækkerbusserne.

Bådebygger Simon Holmegaard står her på en båd, der får den helt store tremåneders tur.

Simon Holmegaards 23 fods damjolle – før og efter.

FOTO: S

IMONHOLM

EGAARD

FOTO: FINN SVENSSON

Fra Canal Tours’ vedligeholdelsesareal er der udsigt til Operaen.

16 17

NEXT? Uddannelse”Metal Hovedstaden har været en drivende kraft i at fusionere Københavns

Tekniske Skole og CPH West til Danmarks største erhvervsskole for at sikre, at

de unge kan tage en erhvervsuddannelse, men vi skal ikke udnytte vor størrelse

til volumensyge”, siger afdelingsformand René Nielsen

Hvad skal jeg nu? Hvad skalmit næste skridt være? Nextstep? Svar: Uddannelse.Derfor har Danmarks største

erhvervs- og gymnasieskolevalgt at kalde sig Next – Ud-dannelse København.”Metal Hovedstaden har

været en drivende kraft i at fu-sionere Københavns TekniskeSkole og CPH West til Dan-marks største erhvervsskolefor at sikre, at de unge kantage en erhvervsuddannelse.Som det ser ud nu kommer vitil at mangle rigtigt mangefaglærte i fremtiden”, fortællerafdelingsformand René Niel-sen og fortsætter:”Jeg sad som medlem af be-

styrelsen på Københavns Tek-niske Skole og vor branchean-svarlige for Industri & Byg,Henrik Stilling, var medlem af

bestyrelsen på CPH West iIshøj, så vi kunne arbejde forfusionen på begge skoler.Next får én indgang til

mange uddannelser, så det bli-ver lettere at vejlede de ungerigtigt.Vi bliver Danmarks største

skole, ja, men vi skal ikke ud-nytte vor størrelse til volu-mensyge. Vi skal gøre det bed-ste for ungdommen ihovedstadsområdet, men vihar ikke lavet fusionen for attage noget fra andre eller forat kaste os ud i en konkur-rence med TEC. Hvis vi inve-sterede i at oprette en uddan-nelse, som hovedstads-områdets unge nu kan tage påTEC, men ikke hos os, risike-rede vi at give TEC færre eleverog en dårligere økonomi og atkvaliteten af uddannelsen for-delt på TEC og Next risikeredeat blive dårligere. Og så har viikke gjort noget godt for deunge. Så vil vi have spildt sam-fundets penge på intern kon-kurrence mellem to skoler istedet for at bruge samfun-dets penge på at løfte uddan-nelsesniveauet i hovedstads-området.Grundtanken med fusionen

er, at det er en samfundsop-gave at stille de bedste uddan-nelsesmuligheder til rådighedfor de unge. Ved at fusionerekan vi spare nogle penge påadministration og bruge dempå uddannelse.Jeg er glad for at kunne sige,

at det er en holdning, heleNext-bestyrelsen er enig i”,rapporterer René Nielsen.

VESTEGNEN MANGLERERHVERVSUDDANNELSERDirektør Ole Heinager, Next,oplyser i en information til de 1.100 medarbejdere, at der ”forud for fusionen liggeren grundig analyse, der bl.a.har vist, at unge på den kø-benhavnske vestegn og i København mangler et at -traktivt og bredt erhvervs -uddannelsestilbud samt etbedre og bredere gymnasieud-bud. Den nye fusionerede

skole skal derfor være med tilat sikre og øge uddannelses -niveauet i Storkøbenhavn og ifællesskab kan vi udnytte helepaletten af ungdomsuddan-nelser tæt på, hvor de ungebor. Dermed giver vi unge iStorkøbenhavn en langt bedremulighed for at vælge og gen-nemføre en attraktiv uddan-nelse, der passer til den en-kelte”.Der er 54 erhvervsuddannel-

ser og ti gymnasier i Next –uddannelse København.

CYKELMESTRE MØDESBestyrelsesformanden forNext – uddannelse Københavner Henrik Salée, teknisk direk-tør, COO, i verdens største per-foreringsvirksomhed Rmig,der på nettet tilbyder metal-plader, hvor 85 pct. er luft ogkun 15 pct. er metal.”Jeg så op til ham som

dreng. Han var 15 år ældre endjeg og Danmarksmester isprint og blev nr. 5 ved OL icykling i Moskva”, fortæller af-delingsformand René Nielsen,der som junior blev verdens-mester i cykling.

MANGE ERHVERVSSKOLER FORHANDLER FUSION.HITLISTEN SER SÅDAN UD:1. Next (Københavns Tekniske Skole + CPH West i Ishøj): 8.000 årselever

2. Syddansk Erhvervsskole, en fusion af Odense og Vejle: 6.000 årselever

3. Roskilde Tekniske Skole + EUC Nordvestsjælland i Holbæk:5.000 årselever

4. TEC (Technical Education Copenhagen): 4.700 årselever

Next har 1.100 medarbejdere og en omsætning på 800 mio. kr.Next udbyder både erhvervs- gymnasie- og efteruddannelser. Deter Danmarks bredeste erhvervs- og gymnasieskole med alle firegymnasieretninger htx, hhx, stx (det er den man tænker på i dag-lig tale) og hf og tre af de fire hovedindgange til erhvervsuddan-nelserne. Next mangler kun den fjerde hovedindgang, fødevarer,jordbrug og oplevelser. Den skal man til Roskilde for at få. De trehovedindgange med i alt 54 erhvervsuddannelser, Next har, er:• Teknologi, byggeri og transport• Kontor, handel og forretningsservice• Omsorg, sundhed og pædagogik.

Next har også et bredt udbud af efteruddannelser samt 10. klasse.

LUKKER FABRIK TRODS GANG I SALGETPhilips lukker sin anæstesi-fabrik i Rødovre. Alle er rystede, siger Metal-tillidsmanden

Philips, som er en global gigantpå hospitalsudstyr, overtog i2011 danske Dameca, der pro-ducerer anæstesiapparater, forat komme ind på narkose/anæstesi-området, men lukkerog slukker nu efter ca. 5 år.”Beslutningen kom som et

chok for os alle sammen, ogsådirektøren. Alle er rystede”,siger Metal-tillidsmand ogtesttekniker Karsten Drægertog fortæller:”Philips har udvidet beskæf-

tigelsen her fra 60 til 100, harindført lean og satset på atudvikle et nyt anæstesi-appa-rat, som det er lykkedes at fåFDA-godkendt af de amerikan-ske sundhedsmyndigheder,men apparatet er ikke slåetigennem hurtigt nok. Vi nåedeat komme ind på det kinesiskemarked, men den hårde be-slutning taget på meget højtplan i udlandet er, at vi ikkegiver et afkast som forventetefter ca. 5 år, og derfor lukkes

vi. Alle har fået deres opsi-gelse pr. 31. marts. Enkeltenøglepersoner kan fortsætteyderligere tre måneder, menefter juni er det helt slut medPhilips Anesthesia Care på Islevdalvej 211 i Rødovre”.

RET TIL TO UGERSARBEJDSGIVERBETALTUDDANNELSEKarsten Drægert siger: ”Philipshar givet os pæne aftrædelser.Det har vi forhandlet sammenmed Metal og 3F. Derimod harjeg skullet slås for at få alle påefteruddannelse. Det med efteruddannelse har Philipsåbenbart ikke prøvet før. Menved virksomhedslukning giver

overenskomsten os ret til tougers arbejdsgiverbetalt efter-uddannelse i opsigelsesperio-den for alle, der har mindst treårs ubrudt beskæftigelse. Deter nu faldet på plads. Mangekolleger har valgt at tage kur-ser i svejsning, pneumatik ellerelektronik. En enkelt har valgtat tage yderligere tre ugersuddannelse i opsigelsesperio-den med støtte fra IndustriensKompetenceudviklingsfond”.

SKAL PRODUCERERESERVEDELE TIL 6 ÅRSFORBRUGJuridisk er Philips forpligtet tilat have SPS lagre rundt om iverden med reservedele ogservicekit til 6 års forbrug, så-ledes at køberne kan få deresnarkoseapparat repareret, hvisdet går i stykker. Nøgleperso-nerne skal producere disse re-servedele i løbet af de næste3-4 måneder, oplyser KarstenDrægert.

PHILIPS ANÆSTESI-FABRIK i Rødovre med 100 ansatteer en lille del – 0,8 promille – af Philips ca. 120.000 an-satte worldwide.

Industrioverenskomstens §38 stk. 8 siger, at har manværet ubrudt ansat i mindst tre år, har man ved virksom-hedslukning ret til to ugers arbejdsgiverbetalt efter -uddannelse i opsigelsesperioden og ret til yderligere enuges frihed i opsigelsesperioden til at gå på kursus medstøtte fra Industriens Kompetenceudviklingsfond. Harman ikke brugt sin overenskomstmæssige ret til to ugersårlig uddannelse, har man ret til i opsigelsesperioden atbenytte ikke-forbrugt frihed i to uger til uddannelse medIKUF-støtte.

Metal-tillidsmand KarstenDrægert: ”Beslutningen om atlukke anæstesi-fabrikken komsom et chok for os alle sam-men, også direktøren. Alle errystede”.

FOTOS: FINNSV

ENSSON

19

FOTOS: FINN SVENSSON

18

»NU KAN VI SE PÅVOR PRODUKTIONMED NYE ØJNE«

18 faglærte og ufaglærte hos Brüel & Kjær meldte sig frivilligt

til et pilotprojekt med otte mandages akademisk undervisning

i produktionsoptimering, normalt arbejde tirsdag-fredag og

masser af læse- og skrivearbejde i fritiden

Elektronikvirksomheden Brüel& Kjær i Nærum har efter etbesøg af Dansk Metal og Kø-benhavns Erhvervsakademi,KEA, kørt et pilotprojekt medet otte ugers modul i produk-tionsoptimering for dem, dermeldte sig. Det gjorde 18 faglærte og

ufaglærte. Deltagerne blev undervist om mandagen påvirksomheden, skulle arbejdenormalt tirsdag-fredag og såbruge fritid til at læse ogskrive rapporter. Modulet er endel af akademiuddannelsen In-novation, Produkt og Produk-tion. 14 valgte også at gå tileksamen, og de fik 8 i gen-nemsnit. Elektronikfagtekniker Mar-

tin Bjørknov: ”Det var spæn-dende med et akademisk stu-dium. Et fagkursus er praktiskog giver viden til praktisk fejl-finding og analyser. Et akade-misk handler om metoder ogman får indsigt i mange af de

beslutninger, der er baggrundfor forskellige metoder. Dethar givet mig blod på tanden,selv om mange måtte presselæsning og skrivning ind, nårungerne var lagt i seng”. Haner selv enlig far til en datter på 14.Elektronikfagtekniker Sara

Ottesen: ”Jeg har efter modu-let kunnet udfordre min leder:Hvorfor laver vi mellemsamlin-ger af lagervarer? Det er ikkesærligt hensigtsmæssigt. Vihar også afkortet produktions-tiden ved at lave om på række-følgen og fjernet intern trans-port”.

– Det øger produktiviteten?”Ja, vi har mange oplæg af

gammel dato, og vi går og gørmeget, vi ikke behøver. Det ergodt at se på processerne ihuset med nye øjne, og detudbytte fik vi af modulet. Nukan vi se på vor produktionmed nye øjne, og det hjalp vorrapportskrivning til”, siger

Amdi Lindgaard, finmekaniker,Metal-tillidsrepræsentant ogmedlem af uddannelsesudval-get.”Det kræver meget fritids -

arbejde at lave de rapporter.Der er masser af læse- og skri-vearbejde i fritiden med etmodul i akademiuddannelsen”,siger Sara og Martin.Sara er i Final System Test.

Et vibrationsmålingssystemgår først ud af døren, når hun har kontrolleret, at alt er i orden og virker og har påført sine initialer. Hun har en datter på 17 og en søn på 15 og skal også lave mad oggøre rent.

– Hvordan klarer du så ogsåfritidsarbejdet til et akademiskmodul?”Når man vil, så kan man.

Jeg læste fx højt for min søn afbøgerne”, svarer Sara Ottesenog tilføjer:”Modulet lærte mig også

noget, som jeg kan bruge

privat. Vi lærte om Gantt-dia -grammer, som er et projekt-styringsredskab, men det kan jeg også bruge til alt mu-ligt andet, så man dels fårgjort tingene i den rigtige rækkefølge, dels husker dethele”.”Så man bliver mere effek-

tiv og mindre stresset. Det eren dobbelt gevinst”, menerMartin og siger, at ”man medsådan et modul åbner sig ogbliver mere vant til at lære”.

– Hvor mange skal så løftestil dette niveau?Amdi Lindgaard: ”Gerne

alle. Hvis en person har inter-esse i at udvikle sig, skal detgøres og følges op med en gu-lerod. Nu har vi sort på hvidtvist, at der er nogen, der kangøre det. Så kan du også”.

– Stiger lønnen så?”Nej, ikke i første række.

Men man får flere job- og kar-rieremuligheder, så ad den vejkan lønnen stige”, svarer Amdi

Lindgaard og siger, at alle skalvære bevidste om, at man skaludvikle sig, også selv om manhar været 30 år på arbejdsmar-kedet.

Amdi Lindgaard (tv), Sara Ottesen og MartinBjørknov er product supervisors, typeansvar-lige, og de siger, at det akademiske modul og rapportskrivningen har hjulpet dem til at se pådagligdagen og produktionen med nye øjne.

BRÜEL & KJÆR i Nærumhavde i 1970’erne 2.500ansatte, nu er der 500.

Virksomheden produ-cerer verdens mest nøj-agtige og avancerede ud-styr til at måle og styrekvaliteten af lyd og vibra-tioner.

Lyd og vibrationer erkritisk for vor livskvalitet.De berører os hver daglige fra de smart phonesvi bruger, de biler vi kører,de fly vi sidder i og detmiljø, vi lever i.

kl. 9.30-11.30 Udlevering af Turbånd Indenfor Bakkens hovedindgang v. P-pladsen

Kl. 11.00 Velkomst på Bakkens FriluftssceneUnderholdning med ”Vild $mith”

Kl. 12.00 Frokostbu�et på Bakkens restauranterBakkens kørende forlystelser åbner

Kl. 15.00 Pjerrot optræder foran sit lille hus

Kl. 15.20 Pjerrot finder vinderne fra Den Store Skattejagt.

PROGRAM

Voksen 200 kr. (turbånd + bu�et + 1 øl, 1 glas vin eller 1 vand)

Barn 100 kr. (turbånd + bu�et + 1 vand. Børn i alderen 2 - 11 år)

Voksen 100 kr. (spisebillet eller turbånd)

Barn 50 kr. (spisebillet eller turbånd)

Bemærk: · Børn under 2 år spiser gratis, dog skal der betales for drikkevarer direktetil restauranten.

· Børn under 2 år skal købe turbånd, hvisde ønsker at prøve Bakkens forlystelser.

· Der kan ikke købes billetter på dagen!

PRIS

Fra den 1. marts – 9. maj 2016 begge dage inkl.

Køb billetter via danskmetal.safeticket.dk

Der kan købes billetter til medlemmer og deres familie

TILMELDING

Deltag i Den StoreSkattejagtog vind!

Ét turbånd

til 33 sjove

forlystelser!

Gratis koncert med

MARGORP

03.11-03.. 9lk U

0 0.1. 1lK

nI

V

0 0.2. 1lK

U

FB

nd åbruf T Tung aireveldUgdnidevos hnekkar Bonfedn

lirs Fnekkaå Bt psmokleVlVid ”ng meindlohrendU

s rnekkaå Bt pe�butsokorFetsylor fdeneør ksnekkaB

nesdal-p. Pg vna

enecsstful”hitm$d l

retnaruatses rrenb åresle

SIPR

0 0.5. 1lK

0 2.5. 1lK

P

neskoV

P

2

n raB 1

neskoV 1

nraB

n saror fedærtpt oorrejPPj

re fnrendir vendt fiorrejPPj

.r k002 t + 1 øe�ud + bnåbrtu(

.r0 k01 t + 1 ve�ud + bnåbrtu(

.r k001 u trlle etlleibesips(

.r0 k5 u trlle etlleibesips(

sue hllit li

ttake Srotn Sea Dr

)dnar 1 velln eis val, 1 glt + 1 ø

n 2 - 1eredln i arø. Bdnat + 1 v

)dnåbr

)dnåbr

)r1 ån 2 - 1

NILDEMLTI

:kremæB ·

·

·

a ir vettellib bøK

.lkn ieag deeggbs – 9tra. mn 1ea drFG

itarr gesipr sr 2 åednn urøB.entnarautse rlit

e tubøl kakr sr 2 åednn urøBsenkka Bevør pt aerks ønder pettellis bebøe kkn ikar keD

6 10j 2a. ms – 9

r dos felater bel dakg so, dsi

siv, hdnåbre tu.ersletsylor fs

!negaå dr p

etkerir deravekikr

deg omedlemmerDer kan købes billetter til

anskmetal.safeticda ir vettellib bøK

amilie fres deDer kan købes billetter til

t.dkek

d!niin v vig tgaejjatatkka

oret Sneg i attalDe

oSD

Fra kl. 9.30

Kl. 11.00

Kl. 12.00

Fra kl. 12.00

Kl. 15.00

Kl. 15.20

Ved Bakkens hovedindgang v. p-pladsen er der opstillet boder, hvor man får påsat sit turbånd. Turbåndet giver fri adgang til alle Bakkens kørende forlystelser, lige til Bakken lukker.

Kommer I efter kl. 11.30, skal I henvende jer i Bakkens Information for udlevering af Turbånd.

Parkering er for egen regning.

Vi mødes v. Bakkens Friluftsscene, hvor formand René Nielsen byder velkommen. Herefter byder Pjerrot velkommen til en hyggelig dagog præsenterer ”Vild $mith”

Bakkens kørende forlystelser starter

Frokost på Bakkens restauranterDer spises i 2 hold hhv. kl. 12.00 og 13.30. Der serveres en lækker familiebuffet, med godt til både små og store maver.

Pjerrot optræder ved sit lille hus. Det gør han også kl. 16.00 og 17.00.

Pjerrot trækker lod om 5 kæmpe chokolader *

* I løbet af eftermiddagen kan alle børn deltage i Den Store Skattejagt. Skattekortet udleveres ved Bakkens hovedindgang. Konkurrencetalonen lægges i den røde postkasse ved Pjerrots Hus inden kl. 15.00.

PROGRAM- UDVIDET

Flere unge i Herlev skal sikresen praktikplads og gennemføreen erhvervsuddannelse. Det ermålet med den Partnerskabs-aftale, som 28. januar blev ind-gået mellem Herlev Kommune,Metal Hovedstaden, DI Hoved-staden, erhvervsskolerne Next– uddannelse København ogTEC (Technical Education Co-penhagen) samt uddannelses-vejledningen UU Nord.Aftalen 28. januar er en ud-

videlse med DI-arbejdsgiverneog Next af den aftale, kommu-nen, Metal, TEC og UU Nordindgik i 2012. Dermed omfatteraftalen alle metaluddannelser.2012-aftalen har ført til, at

21,8 pct. af Herlev-ungdom-men i fjor valgte en erhvervs-uddannelse efter folkeskolensafslutning, oplyser borgmesterThomas Gyldal. Før 2012 låHerlev i bund med antallet afpraktikpladser, oplyser afde-lingsformand René Nielsen.Nu hvor DI-arbejdsgiverne

og Next – uddannelse Køben-havn er kommet med i part-

nerskabsaftalen venter man,at det fører til flere praktik-pladser i Herlev-virksomhe-derne. Alle erfaringer viser, atdet er kontakt mellem skole(TEC, Next) og virksomhed, derførst og fremmest giver flerepraktikpladser. For at sikre flere unge i

Herlev en praktikplads, skalkommunens udbudsafdelingorientere TECs og Nexts prak-tikpladscentre samt jobcen-tret, når en virksomhed vinderen opgave fra kommunen.Virksomhedskonsulenterneskal derpå kontakte virksom-heden for at få en dialog omjob/lærepladser.Partnerskabsaftalen omfat-

ter også, at der sammen medlokale virksomheder skal ud-vikles undervisningsforløb,som dels kan give folkeskolenselever nogle lærerige oplevel-ser og ruste dem til at vælgeen ungdomsuddannelse, delsklæde lærere og pædagogerbedre på til at inddrage virk-somheder i undervisningen.Hvert kvartal skal TEC og Next

lave lister over de elever, somfortsat mangler en lærepladsefter endt grundforløb i håbom, at de så gennem partner-skabet finder en praktikplads.Der mangler industritekni-

kere, smede og datateknikere.Det skal vi have lavet om på.De unge skal have at vide, at

en erhvervsuddannelse i indu-strien giver rigtig gode mulig-heder for job og også for atlæse videre til fx ingeniør, op-lyser næstformanden i DI-ho-vedstaden, direktør Lars PeterOlsen, MAN Diesel & Turbo.

22

Metal HovedstadenNyropsgade 25, 1780 Kbh. V

Tlf: 3363 2800Fax: 3363 2954

hovedstaden@danskmetal.dk www.metalhovedstaden.dk

www.facebook.dk/metalhovedstaden

Formand: René NielsenTlf: 3363 2810reni@danskmetal.dk

Kasserer:Kaj E. NielsenTlf: 3363 2854kaen@danskmetal.dk

ÅbningstiderMetal Hovedstaden

Faglig afdelingMandag – torsdag kl. 8.30 – 16.30Fredag kl. 8.30 – 12.00.Eller efter aftale.

A-kassenMandag – torsdag kl. 8.30 – 16.30Fredag kl. 8.30 – 12.00.Eller efter aftale.

Telefonen er åben i Metal Hovedstadens åbningstider.

Faglige sekretariater

Industri & BygBrancheansvarlig: Henrik Stillingindustri@danskmetal.dk

Det Offentlige SekretariatBrancheansvarlig: Lars Andersenoffentlige@danskmetal.dk

Transportsekretariatettransport@danskmetal.dk

Sekretariatet for Teknologi & Kommunikation:Brancheansvarlig: Preben Christensentk@danskmetal.dk

Bladet Metal Hovedstaden udgives af Metal Hovedstaden i februar og september. Deadline for indlæg til næsteblad er 3. oktober 2016.

Redaktion:René Nielsen (ansv.)Lars AndersenPreben ChristensenTim AbildGorm ChristiansenWilly JørgensenRabia ÖzdemirJournalist Jens Holmsgaard

Layout: Karen HedegaardTryk: Kailow Graphic

23

Boas Dentallaboratorium Pension, fritvalgskonto (særlig opsparing) med mere til 9 medlemmer, betalt efter sekretariatets henvendelse.

Barker Jørgensen Konkurs – 5 medlemmer.

Jens J. Aagaard Konkurs/LG sag.

Enomona Overenskomst for udenlandsk arbejdsgiver. Meldt sig i DI.

SC Zauner Overenskomst for udenlandsk arbejdsgiver. Meldt sig i DI.

Evro Stars Overenskomst for udenlandsk arbejdsgiver. Meldt sig i DI.

Inter Automation Konkurs anmeldt i boet.

Kaj Nielsen og Søn maskinfabrik Manglende fritvalgsbetaling i hele ansættelsesperioden.

Gladsaxe Låseservice Konkurs/LG sag – 2 medlemmer.

Christian Berg Usaglig afskedigelse af arbejdsmiljørepræsentant. Sagen løst ved forlig med en særligfratrædelsesgodtgørelse på 185.000 kr.

PDC Teknik Konkurs/LG sag.

KMH Metalvarefabrik Betalingsstandsning. Løn, feriepenge og SH betaling udbetalt.

Pe-Gaz Tiltrædelsesaftale til Industriens Overenskomst.

CNC Nordic Betalingsstandsning – konkurs.

S.R.Knudsen Medlem fik ikke nok i fritvalg og der manglede pensionsindbetalinger af manglende fritvalg og af feriepenge.

Cash Money Manglende feriepenge fra ferieåret 2015-2016. Kr. 10.453 er nu udbetalt.

Protect Låse Overenskomstbrud. Udbetalt erstatning på 25.000 kr. til fuld og endelig afgørelse.

Frolov Smykkedesign Tiltrædelsesaftale til Industriens Overenskomst er indgået.

Rotometrics International Arbejdsmiljørepræsentant opsagt. Ubetinget fritstillet i 2 måneder + særlig fratrædelses-godtgørelse.

Atea A/S Afskedigelsessag – manglende regulering i henhold til overenskomsten, forligt med betaling af certificeringer.

Fortrolig Indgåelse af fratrædelsesaftale, aftalt godtgørelse svarende til en månedsløn mv.

MTC Gruppen LG-sag udbetalt 100.885,18 kr.

Saint-Gobain Nordic A/S Fratrædelsesaftale, fuld fritstilling og fratrædelsesgodtgørelse svarende til 2 måneders løn.

Scanomat Udbetaling af udgifter ved AMU-kursus.

Mediaxplore ApS Sagen blev drøftet med arbejdsgiveren mange gange, uden resultat. Vi indgav en kon-kursbegæring for at få feriepenge til medlemmet. Først dagen før mødet i skifterettenbetalte arbejdsgiveren de manglende feriepenge + omkostninger til advokat.

Autospecialisten ApS Afdelingen har indgivet konkursbegæring mod virksomheden for at få LG til at dækkemedlemmets løn og feriepenge.

Anas Auto Sagen drejede sig om manglende fritvalg og pension til vort medlem. Der blev indgået et forlig, som arbejdsgiveren ikke overholdt. Derfor blev sagen sendt til advokat for indgivelse af konkurs. Dagen inden konkursen betalte arbejdsgiveren.

R.S. Auto Firmaet indbetaler manglende løn til lærling: 44.860 kr.

Holte Autocenter Manglende feriepenge indbetalt 28.560 kr.

Cykleriet Manglende løn og pension til vort medlem: Sagen blev forhandlet og der var enighed om,at virksomheden betaler den manglende løn og pension, ialt 42.690 kr.

Metal Hovedstaden har foreløbigt i år hentet2.356.120,34 kr.hjem til medlemmerne i faglige sager

FAGLIGE SAGER Herlev-aftale skal sikre unge en praktikplads

28. januar blev der underskreveten partnerskabsaftale om atsikre flere unge i Herlev en erhvervsuddannelse mellem fravenstre Steen Hansen, UU Nord,direktør Lars Peter Olsen, DI Hovedstaden, afdelings formandRené Nielsen, Metal Hovedsta-den, borgmester Thomas Gyldal,Herlev, direktør Lone Hansen,TEC, og direktør Ole Heinager,Next – uddannelse København.

Kommunerne er under pres. Regeringensog Dansk Folkepartis omprioriterings -bidrag vil beskære de kommunale bud-

getter med mere end 7 milliarder kroner denæste tre år. Det er ikke muligt at reducere budgetterne i den størrelsesorden uden at finde besparelser på de store lønområder – børn,skole og ældre. Vi lægger politisk og via KL prespå regeringen for at få dem til at opgive omprio-riteringsbidraget. Indtil nu har finansministerenikke været til at få i tale.Oven i udfordringerne med omprioriterings -

bidraget er det et problem, at regeringen ikkehar håndteret flygtningekrisen. Ingen forslag tilforsvar af EU’s ydre grænse kombineret medmere støtte i nærområderne. Med krig, klima-

krise og befolknings-eksplosion i Mellem-østen og Nordafrika erder desværre grund tilat tro, at flygtninge-strømmene til Europafortsætter, hvis ikkeEuropa finder fællesløsninger på årsagernetil, at mennesker flyg-

ter. Mellem 20 og 30.000 flygtninge kommer tilDanmark hvert år, suppleret af et stort antal fa-miliesammenførte. Det vil koste milliarder hvertår at løfte vores del af den nuværende krise.Derfor må regeringen forstå, at flygtningekrisenskal løses ved en stærkere international indsats.Mere støtte og ikke mindre bistand. Og så skal

staten tage et større ansvar, så det ikke bliverde kommunale budgetter, der skal finansiereopgaven.Jeg anerkender, at arbejdsmarkedets parter i

trepartsforhandlinger vil forsøge at få alle, derkommer til Danmark til at bidrage via uddan-nelse og arbejde. Hvert eneste menneske vi kanhjælpe til uddannelse og job er en succes. Menvi ved, at vi i 2020 vil have 80.000 ledige ufag-lærte. Opgaven at få løftet en stor del af dissemennesker til en faglært uddannelse er stor.Hvis vi frem mod 2020 samtidig modtager100.000 flygtninge, der vil stille sig bagerst ikøen af ledige ufaglærte, er jeg bekymret for,om vores uddannelsessektor og arbejdsmarkedkan løse opgaven.

Skal vi passe godt på både den danskesamfunds- og arbejdsmarkedsmodel, skal regeringen droppe omprioriterings -

bidraget. Men regeringen skal også få styr påflygtningekrisen, så vi kan bevare sammen -hængs kraften i velfærdssamfundet, og sikre etarbejdsmarked med uddannelse og jobmulig -heder til alle. Vi har brugt 100 år på at byggeverdens mest succesfulde samfundsmodel. Vivil ikke rive den bygning ned, fordi en uansvarligregering ikke forstår værdien af stærke fælles-skaber og ikke har en plan for at løse tidensmest alvorlige udfordringer.

Hvert

eneste

menneske, vi

kan hjælpe til

uddanelse og

job, er en succes.

Vi skal passe påsamfund og

arbejdsmarked

»

Af Thomas Gyldal Petersen, borgmester i Herlev (S)