Magasinet

ISSN 1903-5497

SUF inviterer prrende indenfor. Et godt samarbejde har nemlig stor betydning i det socialpdagogiske arbejde.

LS OgS:

Skrddersyet tilbud med kunstterapiLine fik styr p sin angst og sit stofmisbrug. Nu er hun i gang med en uddannelse.

SUFDen Sociale Udviklingsfond

Januar 2013

Prrende TEMA

Brug for alleSUF tilbyder kommunerne en helheds-orienteret og tvrfaglig indsats, der kan vise unge vej tilbage til arbejds-markedet.

Fra 1. januar har kommunerne pligt til at motivere unge i matchgruppe 2, de skaldte indsatsklare, og de midlertidigt passive i matchgruppe 3 til at komme i arbejde. Indsatsen krver et tvrfagligt samarbejde mellem de forvaltninger, som den unge er i kontakt med. Der er srligt fokus p unge og voksne mellem 16 og 30 r.

SUF Sydsjlland har gennem en periode samarbejdet med den lokale produktionsskole om netop at moti-vere og fastholde unge. Erfaringerne herfra viser at hjlp og sttte til almindelige, dagligdags opgaver gi-ver ansvaret tilbage til den unge og bidrager til at fast-

holde den enkelte i uddannelse og/eller job. Derfor tilbyder SUFs afdelinger nu hjlp og sttte til :

Morgenvkning Pmindelse om personlig hygiejne Kostvejledning ADL trning Samarbejde med forldre/familie Transport til og fra arbejdsstedet Udvidet faglig sttte i lbet af arbejds- eller skole-

dagen Benchmarking i forhold til erhvervsnsker Krisehjlp i lbet af arbejdsdagen Evt. hjlp til etablering af sociale netvrk

Vores erfaring viser, at unge i mlgruppen har brug for at arbejde med kortsigtede, overskuelige ml som fx korte kursusforlb, prcise aftaler og tt opflgning med mulighed for at justere eventuelle skvheder med det samme.

De enkelte forlb skrddersyes den enkeltes behov i et tt samarbejde mellem sagsbehandler, den unge og SUFs socialkonsulent.

Kontakt SUFs lokale afdelinger for at hre mere om muligheder og priser.

2

www.suf.dk

Udgiver: Den Sociale UdviklingsfondAnsvarshavende redaktr: Michael Hansen

Layout: KreativGrafisk Tryk: Rosendahls A/S

Kontakt redaktionen: sfr@suf.dk

Leder 3 Prrendepolitik skaber klare rammer

om samarbejde 4 En forudsigelig ramme om Emilies liv 6

Unges forhold til deres prrende 9 Fire prrende(ideal)typer 10 Dejligt kun at vre mor 12 Line fik troen p sig selv tilbage 15

Vil du vide mere om SUF?

Forsidefoto: Emil Ryge Christoffersen

Bestil folderen Individuelle socialpdagogiske lsninger og ls mere om, hvordan vi arbejder, og hvad vi kan tilbyde.

Du er ogs altid velkommen til at ringe og tale med en af vores 21 afdelinger. Sammen finder vi den rigtige lsning til den borger, du skal hjlpe videre. Kontaktoplysninger p de enkelte afdelinger finder du p www.suf.dk

Ls denne gang om:

Individuellesocialpdagogiske

lsninger

SUFDen Sociale Udviklingsfond

www.suf.dk

- fleksibilitet og hj faglighed til mennesker med srligt komplekse problemstillinger

12906 SUF Folder 2012_rette.indd 1

20/11/12 10.41

3Januar 2013

Prrende en vigtig og vrdifuld ressource

Lede

r

Det enkelte menneskes situation og behov er altid i centrum, nr Den Sociale Udviklingsfond (SUF) planlgger behand-lings- og udviklingsforlb. Gennem mere end 20 r har vi set, at det individuelt tilrettelagte forlb er afgrende for at skabe udvikling hos den enkelte. Ved at tage udgangspunkt netop i den enkelte skaber vi de bedste resultater sammen med det menneske, vi str overfor. Vores ml er at gre hvert ene-ste menneske, vi byder indenfor, til direktr i sit eget liv. Nr vi afinstitutionaliserer deres situation og i stedet gr dem betydningsfulde, selvstndige og ansvarlige, kan vi sammen motivere til en bredygtig udvikling.

Intet menneske str ikke alene. De prrende er uanset om de er tt p eller langt vk altid et vigtigt element, nr vi arbejder for at skabe en langsigtet og holdbar udvikling for den enkelte. Vores socialkonsulenter spiller en central og vigtig rolle i den enkeltes liv i den periode, de er i SUFs tilbud, men det er netop kun en periode. De prrende derimod er altid til stede i strre eller mindre omfang.

Tt samarbejde er afgrendeVi oplever, at der findes lige s mange forhold mellem den en-kelte og deres prrende, som der findes mennesker. Nogle forhold er helt ukomplicerede, andre er plagede af konflik-ter og tillidsbrud, andre igen nsten symbiotiske. Nr et nyt menneske kommer til os, har de ofte vret gennem andre behandlingstilbud eller lange forlb med udredning, op- og nedture. Det er derfor ikke ualmindeligt, at bde den enkelte og deres prrende er tyndslidte og mske ogs en smule forbeholdende over for det tilbud og den faglighed, de nu bli-ver en del af.

Vores erfaring viser, at et tt samarbejde med de prrende kan vre helt afgrende for, at den socialpdagogiske ind-sats frer til en bredygtig forbedring af den enkeltes aktuel-le situation. De prrende kan bidrage med viden og erfaring, der supplerer den enkeltes egne oplevelser og opfattelser. Begge dele er vrdifuld viden i socialkonsulentens daglige arbejde med det menneske, de str overfor. Samtidig ved vi, at det er vigtigt, at de prrende sttter den enkelte i sin

udvikling, samtidig med at de tr give slip og have tillid til, at deres barn, gteflle eller ven er i gode og fagligt kyndige hnder.

Derfor bruger vi tid p at skabe tillid bde mellem de pr-rende og de socialkonsulenter, der har ansvaret for arbejdet med deres nrmeste, og mellem den enkelte og de pr-rende. Den tillid skaber vi gennem konstruktiv og respektfuld dialog og samarbejde, hvor vi inddrager de prrende i videst muligt omfang. Samtidig str vi til rdighed for de prrendes sprgsml til deres nrmestes diagnose og behandling og til de metoder, vi anvender i vores arbejde. Nr de prrende har tillid til vores arbejde, oplever vi, at det er lettere at give slip og bakke op om det aktuelle udviklings- og behandlingsforlb.

Ro til bare at vre prrendeI flere tilflde arbejder vi med unge mennesker, der stadig bor hjemme. Det betyder, at vores socialkonsulenter har de-res gang i hjemmet, og at hjemmet bliver en arbejdsplads. Det kan vre en omvltning for familierne, men som histo-rierne om Emilie og Martin i dette magasin viser, giver det ogs de prrende en tiltrngt pause, hvor de med god sam-vittighed kan lade professionelle hnder tager over i svre situationer. Det giver de prrende en mulighed for frst og fremmest at vre mor eller far til den unge.

Det ttte samarbejde mellem den enkelte, de prrende og socialkonsulenterne giver ro for alle parter. Den ro er afg-rende for den enkeltes arbejde med sig selv og sin sygdom. Vi oplever, at et afklaret forhold mellem den enkelte og de prrende giver ham eller hende overskud til at udvikle sig og i samarbejde med socialkonsulenten finde redskaber til at navigere i hverdagen. Derfor vgter SUF samarbejdet med de prrende hjt. Derfor inviterer vi dem indenfor. Og derfor bruger vi tid p at etablere den gensidige tillid, der skal til for at give det bedst mulige tilbud til den, der er centrum for alles opmrksomhed, nemlig det enkelte menneske.

Af Michael Hansen, direktr i Den Sociale Udviklingsfond

4www.suf.dk

Prrende TEMA

Tekst: Suzette Frovin

Foto: Emil Ryge Christoffersen

Hvorfor har I lavet en prrendepolitik i BOAS Mentor?Gitte Ladefoged: Mange af vores borgere er unge, der er p vej til at blive voksne. Vi op-lever, at det kan give nogle udfordringer i for-holdet mellem den unge og deres prrende, typisk forldre. For de unge, der endnu ikke er flyttet hjemmefra, vil vores arbejde fore-g i hjemmet. P den mde bliver hjemmet ogs en arbejdsplads, og det er en uvant si-tuation for mange familier.

Vores arbejde er frst og fremmest fokuse-ret p den unges behov, og selvom den unge stadig bor hjemme, har vi faktisk tavsheds-pligt ogs over for de prrende, med min-dre den unge selv er indstillet p at involvere sine prrende. Sdan forholder det sig ikke altid, og det kan vre svrt for de prren-de, fordi de kan fle sig ekskluderet.

Prrendepolitikken er med til at afstemme forventninger mellem de involverede allere-de fra begyndelsen, ligesom den stter en

Prrendepolitik skaber klare rammer om samarbejde

Sprgsmlene er mange, nr prrende frste gang mder op hos BOAS Mentor. Social-konsulent i BOAS Mentor Gitte Ladefoged og udviklingskonsu-lent i SUF Margrethe Langer for-tller, hvordan en ny prren-depolitik er med til at stte en tydelig ramme om samarbejdet til gavn for socialkonsulenter, prrende og borger.

Forldre er og vil altid vre den rde trd i den unges liv, mens BOAS Mentor kun er til stede i en kortere periode.Gitte Ladefoged

5Januar 2013

ramme om relationen mellem socialkonsu-lenten, den unge og deres prrende.

Margrethe Langer: Internt ville vi gerne finde et flles ststed for socialkonsulenterne, og derfor har vi ogs givet os god tid til at udvikle politikken. Vi var fra starten enige om, at vi skulle udfordre hinanden i proces-sen for at blive helt skarpe p, hvad der er vigtigt i samarbejdet med de prrende. For-lbet har givet anledning til gode og vigtige diskussioner fx om hvem de prrende er, hvilke indtryk vi gerne vil efterlade hos de p-rrende, og hvordan vi kan skabe mervrdi for alle parter i samarbejdet.

Hvad kendetegner det typiske samarbejde med borgeren og de prrende?Gitte Ladefoged: De prrende er vigtige res-sourcepersoner, fordi vi kan bruge deres vi-den og erfaringer i vores arbejde med borge-ren. Samtidig kan vi hjlpe dem med at give slip p deres sn eller datter. Vi ser gerne, at den unge bakker op om et samarbejde med de prrende, selvom det i nogle situa-tioner kan vre svrt. Forldre er og vil al-tid vre den rde trd i den unges liv, mens BOAS Mentor kun er til stede i en kortere periode. Derfor er det vigtigt, at borgeren og de prrende har gensidig tillid til hinanden. Det vil vi gerne bidrage til.

Med prrendepolitikken vil vi gerne fortlle de prrende, at vi har nogle forventninger til dem i arbejdet med borgeren, ligesom vi har gjort noget ud af at forklare, hvilke juridiske forpligtelser samarbejdet bygger p.

Margrethe Langer: BOAS Mentor skal ikke vre lukket land for de prrende, heller ikke selvom den enkelte vgrer sig mod at involvere sine nrmeste. Vi vil meget gerne st til rdighed for de prrende i det om-fang, det er muligt. Vi ser det ogs som vo-res opgave at bidrage til, at der bliver skabt en god relation mellem borgeren og de p-rrende i den periode, de er tilknyttet BOAS Mentor.

Hvordan pvirker politikken det samarbejde, I allerede har med de prrende?Gitte Ladefoged: Politikken er et udtryk for,

hvordan vi allerede arbejder, s i praksis er der mske ikke s meget, der har ndret sig. Omvendt har vi for frste gang gjort os nogle flles tanker om, hvordan vi nsker samarbejdet med de prrende skal vre, s jeg hber, at de prrende vil opleve, at der er stringens i de informationer, de fr fra socialkonsulenterne. Politikken er et arbejdsredskab, der giver os en flles platform, som understtter vores daglige arbejde. Derfor er politikken ogs et dynamisk papir, som vi lbende kan udvikle og tilpasse.

Det, at vi udleverer en politik p tryk til de prrende, skulle gerne bidrage til at gre de prrende mere afklarede i forhold til deres rolle og de forventninger, de kan have til os i forlbet.

Margrethe Langer: Fremover vil politikken danne udgangspunkt for de frste samtaler mellem borgeren, de prrende og BOAS Mentor. De gensidige forventninger til hin-anden skulle gerne vise den enkelte, at vi regner med dem, og at de har betydning for vores arbejde. Hvad er det vigtigste budskab i BOAS Men-tors prrendepolitik?Gitte Ladefoged: At vi har respekt for de p-rrende. Vi anerkender, at de i langt de fle-ste tilflde har gjort en kmpe indsats. Det er ofte mennesker, der har kmpet i revis, og som derfor kan vre lidt hudlse.

Hvis vi kommer i deres hjem, bliver samar-bejdet jo meget konkret, fordi vi trder ind i deres privatsfre og bliver en del af deres daglige liv. Der er mange ubekendte i den form for samarbejde. Vi trder ind i det al-lerhelligste og m vre til stede p deres prmisser, samtidig med at vi har en op-gave, vi som fagpersoner er blevet bedt om at lse. Politikken tydeliggr, hvilke rammer vi nsker for samarbejdet. Samtidig er det et tilbud til de prrende om, at vi gerne vil tale med dem og involvere dem i det omfang, det er muligt, og loven tillader det.

6www.suf.dk

Prrende TEMA

Forudsigelighed skaber tryghed i Emilies liv

7Januar 2013

Forudsigelighed skaber tryghed i Emilies livFor fire r siden blev 19-rige Emilie pludselig drligere og drligere. Til sidst mtte hen-des far tage orlov fra sit arbej-de, fordi hun ikke kunne vre alene. I 2011 tog BOAS Men-tors socialkonsulenter over i dagtimerne, og det har givet ro og tryghed for bde Emilie og resten af familien.

Tekst: Suzette Frovin. Foto: Emil Ryge Christoffersen.

Aftenen inden jeg mdes med Henrik og Hanne Egesborg, finder Hanne et brev p sin hovedpude. Brevet er fra hendes datter, og her fortller Emilie med egne ord og helt uopfordret om, hvad sttten fra BOAS Men-tor har betydet for hende. Hun skriver, at hun igen har fet mod p livet, og at hun glder sig til at komme i gang med en uddannelse.

Det er tydeligt for os, at den ro og stabilitet, som socialkonsulenterne har skabt omkring Emilie, har haft stor betydning for hendes udvikling, men at hre hende formulere det med sine egne ord, var ret stort, siger Hen-rik.

Socialkonsulenten skaber roMens vi taler, mder socialkonsulenten fra BOAS Mentor ind. Hun hilser hjemmevant p Emilies forldre og fortstter ind i spi-sestuen, hvor BOAS Mentor har indrettet et arbejdshjrne, som bruges af de socialkon-sulenter, der kommer i huset i hverdagene mellem 10 og 17. Lige nu sover Emilie. Det gr hun meget, rigtig meget faktisk. Medici-nen slver hende, men uden den fr hun det drligere. Hun har dage, hvor hun bruger fire timer i motionscentret, og dage, hvor hun lig-ger i sengen stort set hele tiden. Men hun

er hjemme og sammen med sin familie, og det er vigtigt.

Det er min oplevelse, at den her model med faste socialkonsulenter omkring Emilie har vret med til at holde hende ud af psykiatri-ske afdelinger. Konsulenterne kender hende og hendes situation, og derfor ved de ogs, hvordan de bedst kan motivere og sttte hende til at komme videre, siger Henrik.

Emilie har fet en lang rkke diagnoser, si-den hun som 9-rig fik at vide, at hun havde en opmrksomhedsforstyrrelse og en en-keltstende fobi. I dag taler lger, psykiate-re og psykologer ogs om ADHD, Aspergers og en fobi, der har vist sig at vre langt mere alvorlig end frst antaget, og som giver Emilie store udfordringer.

Udfordrende puslespilI rene forud for samarbejdet med BOAS Mentor var det et stort puslespil at f hver-dagen til at fungere hjemme hos familien Egesborg. Efterhnden som Emilie fik det drligere, kunne hun heller ikke vre alene. Op til januar 2011, da socialkonsulenterne begyndte at komme i hjemmet, havde Emi-lies storesster i en periode passet sin s-ster i dagtimerne, ligesom Henrik i en ln-gere periode modtog kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for at vre sammen med sin datter.

Samarbejdet med BOAS Mentor betyder, at

Det er tydeligt for os, at den ro og stabili-tet, som socialkonsulenterne har skabt om-kring Emilie, har haft stor betydning for hen-des udvikling, men at hre hende formulere det med sine egne ord, var ret stort.Henrik Egesborg

8www.suf.dk

Prrende TEMA

der er socialkonsulenter i familiens hus 30 timer om ugen. Dermed danner huset i Gen-tofte ikke lngere bare ramme om familien Egesborgs liv. Det er ogs en arbejdsplads for BOAS Mentors socialkonsulenter og et behandlingssted for Emilie.

Vores ldste datter har indimellem nvnt, at det er mrkeligt at komme ud i kkkenet med et hndklde om hret, og s str der en socialkonsulent og laver kaffe, men mig generer det ikke. At vide at Emilie er i gode hnder er vigtigere for os end de sm for-styrrelser i vores privatliv, og s har vi jo hel-digvis plads nok til rumme os alle sammen, siger Henrik.

Ro p hverdagenTidligere var Emilie konkurrencesvmmer, og hun gik ud af 9. klasse med gode karakterer, men siden afgangseksamen har det mest af alt handlet om at skabe ro omkring den nu 19-rige pige. Emilies fobi betyder, at hun le-ver et skrmet liv. Stress forvrrer hendes

tilstand, og hun har ikke haft overskud til at starte p en ungdomsuddannelse. De dage, hvor Emilie magter det, tilbringer hun timer-ne sammen med socialkonsulenten i fitnes-scenter eller det lokale storcenter. Tre gange om ugen har hun desuden mulighed for at deltage i matematik og kreativ undervisning i BOAS Mentors lokaler p Frederiksberg.

Vi bevger os med sm skridt. Lidt frem og lidt tilbage, men det vigtigste lige nu er, at aftalen med BOAS Mentor har gjort det muligt at tage stressen ud af bde vores og Emilies liv. Det giver mere overskud i vores samvr med Emilie, og hun trives med, at hendes hverdag er forudsigelig med faste socialkonsulenter, som hun kender og er tryg ved. Det er faktisk prcis den ro, hendes brev til os stter ord p, og det er dejligt at vide, at hun vrdstter sttten mindst lige s meget, som vi gr, siger Hanne.

9Januar 2013

Der er forskelle i de unges forhold til deres prrende, alt efter hvilken diagnose eller problemtype, de har. En gennemgang af en gruppe p 144 unge, der har vret indskre-vet i SUF minimum halvandet r, viser sle-des, at unge med autisme spektrum forstyr-relser ved indskrivningen har et betydeligt bedre forhold til deres prrende end perso-ner med andre diagnoser.

For prrende til unge kriminelle eller mis-brugere er forholdet vsentligt drligere end gennemsnittet. Mest udfordret er unge, der bde har et misbrug og er kriminelle. Her har ca. 40 % ved indskrivningen et drligt eller meget drligt forhold til deres prrende.

Unges forhold til deres prrende

Vurdering af unges forhold til familiemedlemmer ved indskrivning i SUF; unge med autisme spektrum forstyrrelser; unge med ADHD; unge med misbrugsproblemer; unge, der har be-get kriminalitet, samt unge, der bde har misbrugsproblemer og har beget kriminalitet.

100908070605040302010

0

%

Alle

ASF

ADHD

Misb

rug

Krim

inalite

t

Meget godt

Misb

rug og

krim

inalitet

Godt

Nogenlunde

Drligt

Meget drligt

Fire prrende(ideal)typer SUF har mange rs erfaringer med at samarbejde med prrende. Baseret p SUFs eget datamateriale er det muligt at skitsere fire typer af prrende, som socialkonsulenterne kan mde i deres arbejde. Der er tale om skaldte idealty-per. I den virkelige verden vil man snarere end idealtyperne finde prrende, der har karakteristika fra flere af typerne.

[Klar til at give slip Nr relation]

Den ttte og engagerede prrende Relationen mellem forldrene og den ungeDen ene eller begge forldre har et tt og overvejende godt forhold til deres barn. Den unges liv er i hj grad knyttet op p forldrene bde praktisk og socialt. Samtidig er den unge i gang med en lsrivelsesproces, der kan vre svr og kr-vende. De prrende og den unge er enige om, at den unge skal st p egne ben, og de tror p, at det er muligt.

Forldrenes holdning og nsker til SUFDe prrende har tillid til SUF og slipper derfor efterhnden grebet om den unge i troen p, at den unge er i gang med en sund udvikling. Forldrene nsker, at SUF skal sttte den unge i at udvikle sig til et voksent, selvstndigt individ, der kan blive mere selvhjulpen i dagligdagen.

De prrende vil gerne inddrages og bidrage til SUFs arbejde med den unge i bde med- og modgang.

[Klar til at give slip Fjern/ingen relation]

Den fravrende eller destruerende Relationen mellem forldrene og den ungeForholdet mellem forldrene og den unge er typisk mrket af fx konfliktfyldt skilsmisse, fravrende forldre, misbrug i hjemmet eller andre former for utryg opvkst, der kan have haft indflydelse p eller lgge til grund for den unges proble-matikker.

Familien er betydningsfuld for den unge, som fx kan fle an-svar over for forldrene og sge deres anerkendelse. nsket om anerkendelse kan motivere den unge til at n de ml, som han eller hun stter sammen med socialkonsulenten i SUF.

Forldrenes holdning og nsker til SUFForldrene er knyttet til deres barn, men fler, de har svrt ved at hndtere den unge. Forldrene sger derfor et nyt hjem og nye autoriteter til den unge. De forventer, at SUF kan lse den unges problemer og srge for, at han eller hun fr et normalt liv. Familien kan optrde desperat, konfliktprget og opgivende.

10

www.suf.dk

Prrende TEMA

Idealtyperne er udviklet af SocialRespons i forbindelse med evalueringsrapporten Nr nsket er et helt normalt liv evalue-ring af Den sociale udviklingsfond (2011). En af anbefalingerne i rapporten handler om prrendesamarbejde, og hvorfor det vigtigt at vre opmrksom p forskellige typer af prrende.

Ved at kende de forskellige typer bliver det nemlig lettere for socialkonsulenterne at afkode, hvilket slags forhold det enkelte menneske har til sine prrende, og hvilke udfordringer og/eller styrker det kan give den enkelte.

Idealtyperne er udarbejdet af SocialRespons, der arbej-der med udvikling gennem evaluering og dokumentation inden for det sociale omrde. SocialRespons leder SUFs evaluerings- og dokumentationsprojekt.

[Fastholdende nr relation]

Den fastholdende og nursende Relationen mellem forldrene og den ungeDer er en fortrolig, nsten symbiotisk, daglig kontakt med den unge. Forldrene er den unges primre kontakt til om-verdenen, og de fungerer sledes som et trygt, krligt og vedblivende sikkerhedsnet og praktisk sttte i forhold til fx offentlige instanser.

Forldrene er bekymrede og tr ikke overlade ansvaret til den unge, der lader forldrene tage beslutninger og initiativ. Forholdet er sledes ofte flelsesmssigt opslidende, fordi forldrene p den ene side nsker og opfordrer til selvstn-dighed, mens de p den anden side nurser og fastholder den unge i brnerollen.

Forldrenes holdning og nsker til SUFForldrene har et ambivalent forhold til SUF. De vil gerne lgge ansvaret fra sig, men de har vanskeligt ved at afvise den unge. Forldrene gr sig mange tanker om den unges fremtid. Til tider kan forldrene have svrt ved at erkende den unges problematikker, og de kan have mange nsker til, hvordan socialkonsulenten skal hjlpe den unge. De kan anse socialkonsulenten for at vre utilstrkkelig i forhold til at sttte den unges potentielle udvikling.

[Fastholdende Fjern/ingen relation]

Den kravsttende og distancerede Relationen mellem forldrene og den ungeForldrene ses sporadisk med deres barn, og deres forhold kan vre anspndt og svinge mellem perioder med tttere kontakt og perioder uden kontakt. Forldrene er frustrerede over deres barns udvikling, og de har ikke meget tiltro til den unges evner og udviklingspotentiale. De har brug for at blive aflastet, men samtidig nsker de, at de havde overskud til selv at tage sig af den unge.

Forldrenes holdning og nsker til SUFForldrene har tidligere oplevet, at de ikke er blevet taget alvorligt, og det prger dem i samarbejdet med SUF. De ville foretrkke mere omfattende sttte med klare regler fx p en dgninstitution. De er derfor skeptiske over for SUFs tilbud, som ofte betyder, at den unge fr sttte i eget hjem, og at sttten tager udgangspunkt i den unges egne ressourcer. Den unge er sjldent srlig meddelsom over for sine forldre. Derfor ville de prrende nske, at socialkonsulenten ville ind-drage dem mere i det daglige arbejde med den unge, s de havde mulighed for at flge deres barn tttere.

11

Januar 2013

12

www.suf.dk

Prrende TEMA

Dejligt kun at vre mor

Tekst: Suzette Frovin. Foto: Emil Ryge Christoffersen.

Han var 13 r, da Hanne Monefeldt og hen-des mand gik fra hinanden. Han havde altid vret et srligt barn, der godt kunne lide faste rutiner og genkendelige ansigter, s da hverdagen smuldrede, gik ogs Martin i stykker.

Han reagerede helt vildt. Der var et helt r, hvor han nsten ikke var i skole. S stod vi der om morgenen og var klar til at g ud af dren, og s brd han helt sammen. Jeg pr-vede at overtale kommunens psykologer til at se isoleret p Martins adfrd, men de var mest optaget af skilsmissen, og hvad den betd for ham, husker Hanne.

Da Martin blev tilknyttet BOAS Mentor, kunne hans mor for frste gang i mange r tillade sig bare at vre mor. Martin er nu i gode, professionelle hnder hos sin faste mentor, og det skaber tryghed hos bde Martin og hans mor.

Martin nskede ikke at blive fotograferet til artiklen. P billederne bladrer Hanne Monefeldt i gamle fotoalbums sammen med Martins faste socialkonsulent Tim Vikr

Andersen fra BOAS Mentor.

13

Januar 2013

>>>

Men selvom skilsmissen var kompliceret, var Hanne overbevist om, at der ogs var noget i Martins personlighed, der kunne for-klare, hvorfor han reagerede s voldsomt. Til sidst opsgte hun en privat psykolog og derefter en psykiater. De var begge enige om, at meget pegede i retning af, at Martin havde Aspergers Syndrom. Den samme kon-klusion nede lgerne p Glostrup Brne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling frem til otte mneder senere. Da var Martin nsten 18 r gammel.

Diagnosen gav forklaringer p Martins ad-frd, men den hjalp ham ikke, da han star-tede p gymnasiet. Tre dage holdt han, fr han brd sammen og mtte blive hjemme. De nye og uforudsigelige omgivelser var mere, end han kunne magte. Han prvede til to gange mere den sidste gang med sttte til at komme af sted om morgenen inden Hanne og Martin kastede hndkldet i rin-gen. Selvom Martin er godt begavet, kunne han ikke overskue den uforudsigelige hver-dag p en ungdomsuddannelse.

Da Martin fik sin diagnose, var der en sags-behandler i kommunen, der fortalte mig om BOAS Mentors klubtilbud, men jeg slog det hen. Jeg var slet ikke klar til at se, at Mar-tin havde brug for den slags behandling el-ler srlige tilbud. Det tog noget tid, fr jeg kunne se, at det faktisk var det bedste for ham, fortller Hanne.

BOAS skaber tryghedI dag er hun ikke i tvivl om, at det har vret et vendepunkt i Martins liv, at han er ble-vet tilknyttet en fast socialkonsulent i BOAS Mentor. Det srlige bnd, der med tiden er opbygget mellem hendes sn og hans men-tor, har givet ro omkring ham - og i perioder har det ogs motiveret ham til at deltage i fllesskabet i BOAS Mentors klublokaler p Frederiksberg. Samtidig er Hannes rolle ble-vet mere klar. Nu skal hun bare vre mor. Behandlingen tager BOAS Mentor sig af.

Fra starten har konsulenterne i BOAS Men-tor vret gode til at stille rammer op om-kring vores samarbejde. Jeg oplever, at vi har en meget klar ansvarsfordeling, hvor jeg

TEMA

14

www.suf.dk

Prrende TEMA

frst og fremmest skal koncentrere mig om at vre Martins mor. Jeg er bevidst om at holde en vis distance, og jeg gr det gerne, for konsulenterne er fagligt meget kompe-tente, s det har slet ikke vret svrt at overdrage ansvaret til dem, fortller Hanne og fortstter: Tvrtimod. Det er en meget stor lettelse, at jeg ikke hele tiden fler, jeg skal foresl nye typer af behandling og stt-te. Samtidig kan jeg f faglig sparring, hvis jeg fx har sprgsml til sagsbehandlingen i kommunen.

Hj faglighed betyder altMartin er nu 23 r. Det er nsten fem r siden, han fik sin diagnose. De seneste to r har Martin vret sammen med sin mentor et par gange om ugen. Han er get i gang med at lse HF som fjernundervisning. Som det frste har han kastet sig over matematik og engelsk, som han er god til og interes-serer sig for. Mlet er ikke i ndvendigvis en fuld HF-eksamen, men frst og fremmest at lre noget, blive udfordret og motiveret.

Han bor stadig hjemme. Det er en lsning, der indtil videre fungerer for bde Hanne og Martin, selvom Hanne godt ved, at hun indi-mellem tager for meget hensyn til Martin. Jeg er jo hans mor, s jeg synes hurtigt, det er synd for ham, hvis tingene er lidt svre for ham. Hans mentor kan meget bedre ud-fordre ham, fordi han med sin faglige bag-grund kan vurdere, hvor meget Martin kan tle. Jeg er nok bange for at presse ham for meget, siger Hanne.

Trygheden og forudsigeligheden betyder alt for Martin, og den fr han masser af i sel-skab med sin mentor. Martins tilknytning til sin faste kontaktperson og BOAS Mentors strke faglighed forsikrer Hanne, at bde Martin og hun er i de bedste hnder.

Jeg er jo hans mor, s jeg synes hurtigt, det er synd for ham, hvis tingene er lidt svre for ham. Hans mentor kan meget bedre udfordre ham, fordi han med sin faglige baggrund kan vurdere, hvor meget Martin kan tle.Hanne Monefeldt

Januar 2013

Selvom man har haft et lorte-liv, kan man godt f det igen. Ordene er Lines. Hun pakker ikke tingene ind. Det er ikke hendes stil. Ikke mere. Efter to r i hnderne p SUF Sydsjl-land er hun kommet ud af sit stofmisbrug og i gang med en uddannelse.

Tekst: Suzette Frovin. Foto: SUF Sydsjlland.

Line var langt ude p stoffer og druk. Hun var blevet smidt ud af skolen og hendes forl-dre havde bedt hende finde et andet sted at bo, fordi de ikke lngere orkede, at hun sad i sofaen og kommanderede med hele fami-lien. Hun var sygemeldt p kontanthjlp og blev jvnligt indlagt p det psykiatriske ho-spital Fjorden i Roskilde. Der var ikke mange lyspunkter i hendes 17-rige liv hvis nogen overhovedet. Hun flte sig ensom og havde svrt ved at tro, at der var et eneste men-neske, ikke en gang hendes kreste, der

Line fik troen p sig selv tilbage

>>>

15

16

www.suf.dk

ville savne hende, hvis hun ikke lngere var i verden. Derfor forsgte hun til sidst at beg selvmord. Hendes mission lykkedes ikke. Heldigvis. For i dag er hun stoffri, bor i egen lejlighed, har afsluttet 9. klasse p VUC og er godt i gang med grundforlbet p SOSU Sjlland i Holbk. Drmmen er at blive pdagogisk assistent og arbejde p en dgninstitution for at hjlpe andre, der har det ligesom, jeg har haft det.

Da Line blev udskrevet efter selvmordsfor-sget, fortalte en af hendes venner om Den

Sociale Udviklingsfond. Line var frisk p at prve noget nyt, og hendes sagsbehandler lavede en aftale med SUF Sydsjlland i Vor-dingborg. Da frst aftalen var p plads, fik Line et par dage til at pakke. Hendes nye hjem l i Prst, langt fra familien og de gamle venner.

Jeg var pissesur over, at de skulle bestem-me, at jeg skulle flytte. Jeg kunne overhove-det ikke se, hvad jeg skulle i Prst, eller hvorfor det skulle g s hurtigt. Der er bare aldrig nogen, der har fet lov til at fortlle mig, hvad jeg skulle hvornr, husker Line.

Det har Line fet ud af terapien Line har fet je p sine skjulte ressourcer og

det, der er svrt for hende. Ved at reflektere og tale om sine vrker har hun fet nye mder at se sig selv p, nye muligheder og nye hand-lemder.

Line oplever, at hun bliver glad og finder ro, nr hun arbejder kreativt. Hun begynder at bruge det kreative arbejde mere bevidst derhjemme, nr hun fr det svrt.

Vrkstedet bliver et trygt sted for Line. Hun bliver i bedre humr og fr mere energi af at komme p vrkstedet.

Line er blevet bedre til at passe p sig selv (svn, kost, motion).

Line fr mere styrke og er mere motiveret og vedholdende i sin hverdag.

Line lrer at forst symptomerne p hendes borderlineforstyrrelse, s hun kan handle p dem og bedre hjlpe sig selv i situationen.

Line ser, at hendes historie og traumer fra barndommen ogs er med til at gre hende ekstra strk p nogle omrder.

Line fr en ny tro p sig selv: Jeg kan godt tage en uddannelse. Jeg er vrd at elske. Jeg kan finde en sd kreste.

Lines selvvrd og selvtillid er styrket. Hun oparbejder mestringsstrategier, s hun ikke s ofte bliver handlingslammet, nr tingene brn-der p.

Kunstterapi styrker skrbelige, udsatte brn og unge

Heidi Bruun Pedersen er kunstterapeut. Hun fortller her, om hvad brn og unge kan f ud af terapien, og hvad det konkret har betydet for Line

Billedet, skulpturen, vrket kommer fra det ubevidste, dvs. fr ordet, og her vil altid vise sig skjulte ressourcer eller problematikker, som Line via samtalen om vrket kan vende og reflektere over. Det giver hende mulighed for at se sig selv p en ny mde. Hun fr nye muligheder og kan afprve dem i et trygt forum og hun fr nye handlemu-ligheder.

Jeg bad hende tidligt om at male et sted, hvor hun ville fle sig sikker og tryg, fordi hendes ensomhed fyldte s meget. Den velse stter sig i kroppen, fordi hjernen gennem visualiseringen husker de flelser, Line forbinder med et sted, der er rart at vre. Jeg ved, at hun efterfl-gende har brugt billedet til at skabe ro, nr der er mange tanker der presser sig p.

Ligesom mindfulness skaber kunstterapien ro og flow, fordi man fordyber sig og koncentrerer sig om vrket. For sdan en som Line, der har haft svrt ved at finde ro no-gen steder, har det vret vigtigt at hjlpe hende med at finde det der sted inde i hende selv, hvor der er helt stille.

Kunstterapi styrker ogs de eksekutive funktioner hos de udsatte unge, dvs. de bliver bedre til at planlgge, organi-sere og handle. I virkeligheden er kunstterapien klassisk kriseintervention.

Relationen mellem Line og terapeuten er det brende og er med til at udvikle og modne hendes nervesystem.

17

Januar 2013

I Prst flyttede hun ind i en lille lejlighed og begyndte at arbejde i Aldi. Nogle dage gik det godt, andre dage mtte hun blive hjemme.

Vi var meget ved lgen i den periode, fordi Line nemt blev syg. Jeg ville gerne vise hen-de, at det ikke handlede om, at hun var fysisk syg, men om at hun flte sig syg, fordi hun psykisk ikke havde det godt. Vores ml var at i frste omgang at skabe et tillidsforhold mellem Line og mig og at f styr p hendes journal, s vi kunne begynde arbejdet der-fra, fortller socialkonsulent Kim Elmegrd fra SUF Sydsjlland og holder hnderne 20 cm fra hinanden for at vise, hvor tyk hendes journal var, da han frste gang mdte Line.

VendepunktetLine kedede sig i Prst. Alligevel lykkedes det med Kims hjlp at lgge bde alkohol og stoffer p hylden. Det blev samtidig et far-vel til hendes gamle venner. Line ville ikke lngere vre en del af festen, og det havde vennerne svrt ved at acceptere. Selvom hun var glad for at komme ud af sit misbrug, kmpede hun stadig imod. Hun flte, at Kim blandede sig i hendes liv og prvede at styre hende, og det vil hun ikke vre med til.

Jeg har aldrig flt mig god nok, og derfor skulle der heller ikke s meget til, fr jeg flte mig presset. Den flelse har jeg altid tacklet ved at blive skidesur, rbe og skrige, indtil folk enten gjorde, som jeg sagde, eller skred, men det gik bare ikke med Kim. Nr jeg var allermest grov i telefonen, smed han bare rret p, men han kom altid tilbage, siger Line.

Efter et halvt r i Prst flyttede Line til Vordingborg, ind til byen og tttere p SUF Sydsjllands kontor i Kirkestrde. Det blev det helt store vendepunkt for Line. Hun ind-villigede i at tage med til frst en psykiater og siden en psykolog, og langsomt blev hun

mere og mere indstillet p at arbejde med sig selv.

En del af arbejdet handler om at lre at stte grnser for sig selv og tro p, at hun er liges meget vrd som alle andre. I alt for mange r har Line frst og fremmest koncen-treret sig om at hjlpe sine venner og st til rdighed for sin familie. Hende selv har der ikke vret meget plads til.

Jeg har flt mig enormt ensom og har man-ge gange spurgt mine forldre, hvorfor de overhovedet valgte at f mig. Jeg har altid flt mig lidt som det sorte fr, og indtil jeg kom til SUF, var jeg overbevist om, at hvis bare de andre ndrede sig, ville jeg f det bedre. Nu prver jeg i stedet at tage ansvar for, hvordan jeg selv har det. Det er kun mig, der kan ndre p det hvad de andre gr, og hvordan de opfrer sig kan aldrig blive mit

Heidi bad Line male sit eget tr. Rdderne er hendes familie. Det, hun er udsprunget af. Stammen er det, Line er sammen med andre. Kronen er hendes drmme. Nr Line i dag kigger p tret er der srligt en ting, der springer i jnene: Nsten alle hendes drmme er get i opfyldelse. Men ogs stammen har ndret sig. Glade, tilfredse Line fylder mere end sure, bekymrede Line.

18

www.suf.dk

ansvar. Det prver jeg hele tiden at huske mig selv p, siger Line.

Kim har stttet Line undervejs blandt andet ved at insistere p, at hun indimellem sluk-ker sin telefon, og at hun ikke stiller sig til rdighed, hver gang en af veninderne har problemer. Det har ogs vret ndvendigt at opstille nogle helt nye regler for, hvordan Line er sammen med sine forldre og sine sskende. For at understtte den udvikling har familien flere gange haft samtaler med Lines psykolog.

Kim har vret Lines kontaktperson gennem de to r, hun var i SUF. Min reservefar, kalder hun ham. Han har ikke bare stttet hende og udfordret hende, men ogs stet til rdighed dgnet rundt, s Line altid har haft mulighed for at ringe til ham, hvis det brndte p eller hendes bekymringer be-gyndte at tage overhnd.

Som en del af behandlingen har Line des-uden get i kunstterapi hos Heidi Bruun Pe-dersen, og det var ikke med hendes gode vilje hun i starten mdte op p Heidis vrk-sted. Jeg tnkte bare: Det kan I simpelthen ikke mene! Men ligesom med Kim, var Heidi ikke til at sl ud. Hun lokkede mig med god mad, og s var hun sjov at vre sammen med, griner Line.

Fra sortsyn til solgulLines frste billeder var sorte, mrke, gr. Hun havde ikke lyst til at male med farver, slet ikke, men efterhnden begyndte hun at lsne op og fik selv mange ideer til farver, materialer og motiver. For Heidi handlede te-rapien blandt andet om at f Line til at finde et sted inde i sig selv, hvor der var godt og rart at vre. Hun bad Line om at male det sted, og det er blevet til et helt enkelt billede af et gult hus med blomster, urtehave og et stort tr, der kan ses fra 1. salen, hvor Line drmmer om at bo.

I forret lavede Line sin egen bekymrings-krukke, hvor hun skrev sedler med ting, der

Jeg er meget stolt af, at jeg er net s langt. Jeg kan slet ikke forst, det kun er et r siden, jeg havde det s drligt.Line

Line fortller om sit billede:Der er s meget ro i det billede. Fred og ro. Det er vigtigt for mig. Og huset, ligner nsten det hus, jeg bor i nu. Det kan jeg godt lide.

19

Januar 2013

bekymrede hende. Sedlerne lagde hun ned i krukken. Nr hun i dag kigger p sedlerne, er der flere af dem, hun ikke lngere kan genkende. Ensomheden er vk. Angsten for at f indbrud i sin lejlighed. Eller for at miste kontakten til Kim efter hun er stoppet i SUF.

Da Line i sommeren 2012 blev frdig med 9. klasse p VUC, var det en stor sejr for hende. Det er frste gang i hendes liv, at hun har gjort noget frdigt. Og at hun nu er i gang med en uddannelse, er nsten ikke til at forst.

Jeg er meget stolt af, at jeg er net s langt. Jeg kan slet ikke forst, det kun er et r si-den, jeg havde det s drligt. Det er sket s meget p det r. Jeg havde simpelthen aldrig drmt om, at jeg ville komme i gang med en uddannelse, siger Line.

Hun sluttede sit behandlingsforlb i SUF i sommeren 2012. Lejre Kommune bevillige-de derefter tre mneders eftervrn, og nu str Line for frste gang i to r igen p egne ben. Det er ikke let, slet ikke. Hun savner det, hun selv kalder, sin nye familie i SUF. Kim og Heidi mest.

Nr tankerne hober sig op, stter hun sig med musik i rerne og skriver. Andre gange maler hun for at f luft, og indimellem gr hun en tur ned til Holbk Fjord, hvor hun nu bor og stter sig og ser ud over vandet, mens hun tmmer hovedet for alt det, der presser sig p. Hun er net s langt. Hun vil ikke give op nu.

Sdan arbejder SUF Sydsjlland

I lre som voksen

1. Frste skridt handler om at spore sig ind p den unges livssituation. Hvilke normer har den unge med sig fx i forhold til at have en dagsrytme og det at have sit eget?

2. I samarbejde med den unge finder socialkonsulenten ud af, hvilke omrder der skal arbejdes med i forlbet. Det er typisk bde praktiske udfordringer, fx rengring og indkb, og hndtering af de tanker, den unge tumler med.

3. Socialkonsulentens rolle er handlingsanvisende, op-muntrende, samtidig med det forventes, at den unge deltager og har lyst til at lre.

4. Tillid og ejerskab er afgrende. Derfor tager vi den un-ges ord for plydende. Vi kender deres baggrund fra fx undersgelser og udredninger, men samarbejdet med os er en chance for, at den unge kan f en ny start og (re-)definere sig selv.

5. Vi samarbejder med fagfolk inden for psykologi, psy-kiatri og forskellige slags terapi. Dem inddrager vi i opgaverne, nr det er relevant. Vi bruger dem ogs til supervision.

6. Den unge fr n voksen som kontaktperson. Vi er hver-ken mor eller far for den unge, men vores telefoner er bne 24 timer i dgnet, s den unge kan f et godt rd, ligesom andre unge er vant til fra deres forldre.

Ls mere p www.suf.dk under Afdelinger/SUF Sydsjlland

Hovedkontor Nrregade 49 1. th. 5000 Odense C Tel: 7019 2800 suf@suf.dk www.suf.dk

SUFDen Sociale Udviklingsfond

krea

tivgr

afisk

.dk

1

2963

www.suf.dk

SUF Magasinet et gratis magasin med fokus p individuelle socialpdagogiske lsninger

SUF Magasinet giver dig et fagligt indblik i SUFs arbejde. Vi stter ord og billeder p de menne-sker, der fr gavn af vores skrddersyede lsnin-ger. Og vi giver dig interviews og baggrund med de bedste eksperter inden for det socialpdagogiske omrde.

Send en mail med navn og adresse til magasin@suf.dk, s modtager du magasinet kvit og frit med posten 4 gange om ret.

21 selvstyrende afdelinger fordelt over hele landet. 180 specialiserede og fagligt velfunderede ansatte. Mere end 21 rs erfaring med skrddersyede

socialpdagogiske lsninger.

Ls mere p vores hjemmeside:www.suf.dk

Magasinet

ISSN 1903-5497

En tryg skulder at lne sig op afBjarne har brugt sin mentor til at f ro

p hverdagen og arbejdslivet

Et krligt skub ind i voksenlivet

Efter to r i Opgangen har Amalie

fet mod p at st p egne ben

SUFDen Sociale Udviklingsfond

krea

tivgr

afisk

.dk

1

2734

Juli 2012

8

www.suf.dk

En tryg skulder at lne sig op afFrst som 43-rig fandt Bjarne ud af, at han havde ADHD og Aspergers syndrom. BOAS Mentor i Kben-havn har stttet ham i at f skabt nogle rammer om-kring sit liv, s han kunne beholde det arbejde, som han holder s meget af.

SUF Magasinet 0312.indd 8

27/06/12 09.48

9

Juli 2012

Tekst: Suzette FrovinFoto: Emil Ryge Christoffersen

Det lille hvidkalkede hus med strtag, der ligger ved indgangen til Bernstorffparken i Kbenhavn, oser af idyl. Trerne er nsten sprunget ud, og skovbunden, der omgiver hu-set, er dkket af hvide anemoner. Alt nder ro. Inden for dufter der af frisklavet kaffe, og ogs her hersker der en srlig form for stil-hed.

Huset er Bjarnes helle. Det er her, han trkker sig tilbage og lader op. For bare tre r siden boede ogs hans kone og to brn i huset. Den-gang var Bjarne sjldent hjemme. Han havde ikke tid eller lyst, for han havde svrt ved at falde ind i rollen som gtemand og familiefar. De sociale spilleregler har altid vret en ud-fordring for ham.

Skal vi tale sammen?Da jeg flyttede sammen med min kone i star-ten af 20erne, spurgte jeg hende, om det var meningen, at vi skulle tale sammen hver dag. Jeg havde svrt ved at forst, hvorfor vi ikke bare kunne vre sammen uden at tale med hinanden, fortller Bjarne, mens han smiler. Han ved godt, at sprgsmlet m have lydt mrkvrdigt i hans kones rer. Nr Bjarne ser tilbage p de frste mange r af sit liv, kan han se, at han m have vret lidt af en overlever. Han gennemfrte folkeskolen og fik en studentereksamen lidt p trods. Han var en enspnder, der havde det bedst med sit eget selskab, og samtidig havde han svrt ved at slappe af. Han fik aflb for den vrste uro ved at cykle lange ture.

Jeg levede jo p mange mder et ensomt liv, fordi jeg ikke kunne finde ud af at knytte ven-skaber. I stedet trak jeg mig og fordybede mig i bgerne og det faglige, fortller Bjarne.

Efter gymnasiet og et par r som arbejdsmand uddannede han sig til gartner, og siden tog han en videregende gartneruddannelse. I revis passede han sit job samtidig med, at han havde sin egen anlgsgartnervirksom-hed. I den sparsomme fritid gav han en hnd med hos venner og bekendte og var frivillig hos de lokale KFUM-spejdere. I stedet for de lange cykelture holdt Bjarne nu uroen i kroppen i skak ved at arbejde mere og mere. Efter 40 r p overarbejde sagde hans krop en dag stop, og han blev sygemeldt med svr depression. Bjarne fik en aftale om fleksjob forhandlet p plads, og efter en periode i en administrativ stilling fik han job som gartner, hvor han trive-des med de faste rammer og daglige rutiner. Diagnosen er en lettelseTre r senere mdte Bjarne en 12-rig dreng med ADHD, som gjorde et stort indtryk p ham. Det var som at se sig selv udefra, fortl-ler han nu. Han blev udredt og fik besked om, at han udover ADHD ogs havde Aspergers syndrom og s begyndte brikkerne at falde p plads.

Det var en stor lettelse for mig at f en forkla-ring p, hvorfor jeg havde det, som jeg havde det, og hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde. Det var rart, at jeg ikke var den eneste, der kunne se, at jeg var anderledes, siger Bjarne. Nsten samtidig med diagnoserne fik han kontakt til SUFs Aspergers-specialister, BOAS Mentor i Kbenhavn, som sttter folk med Asperger syndrom i at kunne fungere i hver-dagen. Bjarne nede at f en mentor, inden han igen blev indlagt med svr depression, og mentorens sttte har vret uvurderligt. Ikke mindst under indlggelsen.

Det var en stor trst for mig, at min mentor var der for mig i den periode af mit liv, hvor alt faldt fra hinanden. Mens jeg var indlagt, >>>

SUF Magasinet 0312.indd 9

27/06/12 09.51

Den Sociale Udviklingsfond -involverende og dokumenterede

udviklingsforlb