studieordning for bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik

1

Ansvarligt fakultet

Sundhedsvidenskabeligt Fakultet

Ansvarligt studienævn

Studienævnet for Klinisk Biomekanik

Campusby

Odense

Årgang

2014

SYDDANSK UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR

BACHELORUDDANNELSEN I

KLINISK BIOMEKANIK

2

Indholdsfortegnelse

§ 1 Beskrivelse af uddannelsen ................................................................................. 4

§ 1.1 Normering i ECTS ........................................................................................................................ 4

§ 1.2 Uddannelsens formål .................................................................................................................. 4

§ 1.3 Uddannelsens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag........................... 4

§ 1.4 Kompetenceprofil – bachelorspecifikke målsætninger .................................................. 5

§ 1.5 Erhvervssigte ................................................................................................................................. 5

§ 2 Indskrivning ................................................................................................................ 6

§ 2.1 Adgangskrav .................................................................................................................................. 6

§ 2.2 Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år .............................. 6

§ 3 Strukturel beskrivelse ............................................................................................ 7

§ 3.1 Opbygning og struktur i moduler, fagelementer, valgfag mv. .................................. 7

§ 3.1.1 påklædning i færdighedsundervisningen ........................................................................ 7

§ 3.2 Oversigt over fag/moduler/kvartaler/semestre ............................................................... 8

§ 3.4 Modulernes rækkefølge og den faglige progression ..................................................... 10

§ 3.5 Undervisnings- og prøveformer, herunder censur ........................................................ 10

§ 3.6 Uddannelsens beståelseskrav samt regler om gennemsnitskvotient .................... 14

§ 3.7 Beskrivelse af 1. års prøven samt beståelseskrav for 1. års prøven .................... 14

§ 4 Beskrivelse af fag ................................................................................................... 15

§ 4.1 Modul B1: Celler og væv (15 ECTS) .................................................................................. 15

§ 4.2 Modul B2: Bevægeapparatet (15 ECTS) ........................................................................... 17

§ 4.3 Modul B3: Molekylær medicin (15 ECTS) ......................................................................... 19

§ 4.4 Modul B4: Genetik og videnskabelig metode (15 ECTS) ........................................... 21

§ 4.5 Modul B5: Kredsløb og respiration (15 ECTS) ................................................................ 23

§ 4.6 Modul B6: Ernæring og vækst (15 ECTS) ........................................................................ 25

§ 4.7 Modul B7: Reproduktion og farmakodynamik (15 ECTS) .......................................... 27

§ 4.8 Modul B8: Homeostase (15 ECTS) ...................................................................................... 30

§ 4.9 Modul B9: Hjerne og Sanser (15 ECTS) ........................................................................... 33

§ 4.10 Modul B10: Angreb og forsvar (15 ECTS) ..................................................................... 34

§ 4.11 Modul B11: Bachelorprojekt, objektiv US og bløddele (15 ECTS) ....................... 36

§ 4.12 Modul B12: Fra rask til syg (15 ECTS) ........................................................................... 39

§ 5 Generelle bestemmelser ...................................................................................... 42

§ 5.1 Projektorienterede forløb/praktik ........................................................................................ 42

§ 5.2 Merit/forhåndsmerit og internationalisering ................................................................... 42

§ 5.3 Undervisnings- og eksamenstilmelding ............................................................................ 42

§ 5.4 Syge- og reeksamen ................................................................................................................ 43

§ 5.5 Stave- og formuleringsevne ved større opgaver ........................................................... 44

3

§ 5.6 Antal tilladte eksamensforsøg ............................................................................................... 44

§ 5.7 Intern eller ekstern prøve ...................................................................................................... 44

§ 5.8 Karakter eller Bestået/ikke-bestået ................................................................................... 45

§ 5.9 Studieaktivitet og tidsfrist for gennemførsel af studiet .............................................. 45

§ 5.10 Overgang fra bachelor til kandidat ................................................................................... 45

§ 5.11 Særlige prøvevilkår ................................................................................................................ 45

§ 5.12 Skriftlige prøver ....................................................................................................................... 46

§ 5.13 Andre prøvebestemmelser ................................................................................................... 46

§ 6 Orlov ............................................................................................................................. 47

§ 7 udskrivning fra studiet ......................................................................................... 47

§ 8 Dispensation og klagemuligheder ................................................................... 47

§ 9 Uddannelsens forankring .................................................................................... 48

4

§ 1 BESKRIVELSE AF UDDANNELSEN

§ 1.1 Normering i ECTS Bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik er normeret til 180 ECTS, hvilket svarer til 3 års studier på fuld

tid.

§ 1.2 Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål:

At indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets/fagområdernes teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,

At give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets/fagområdernes relevante bestanddele, og

At give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.

§ 1.3 Uddannelsens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag Den pædagogiske strategi for uddannelsen i klinisk biomekanik er, at tilrettelæggelse af uddannelsen og

valg af undervisnings-, lærings- og eksamensformer er valgt ud fra en overordnet, evidensbaseret

tilgang.

På Det sundhedsvidenskabelige Fakultet har vi valgt en tilgang udtrykt i FAIR - principperne, hvilket

indebærer at uddannelsen er planlagt og undervisningen tilrettelagt på en sådan måde, at der er de

bedste muligheder for Feedback mellem undervisere og studerende, høj Aktivitet blandt studerende,

mulighed for Individualiserede læringsforløb og for at indhold og form fremtræder Relevant for de

fremtidige studier og det fremtidige virke som kiropraktor.

Herudover har vi særlig fokus på at prøver og eksamener er tilrettelagt under hensyntagen til

anerkendte, forskningsbaserede principper om validitet, reliabilitet, impact på læring, økonomi og

acceptabilitet - dvs. at vi måler det vi vil, vi gør det på ensartet og pålidelig vis, vi er opmærksomme på

hvordan prøveformen påvirker de studerendes læring og vi sikrer at omkostninger i forbindelse med

prøver står i et fornuftigt forhold til prøvens vigtighed. Endelig er vi opmærksomme på, at vore prøver

accepteres som værende ’gode’ af studerende, undervisere og aftagere.

Den pædagogiske strategi betyder ikke, at bestemte undervisnings- og læringsformer (fx PBL el. case)

eller bestemte eksamensformer (fx OSCE el. MCQ) skal anvendes i alle fag/moduler. Studieleder,

studienævn, modul- og/eller fagansvarlige anvender principperne, når uddannelsen planlægges,

evalueres, ændres og/eller justeres. Som rettesnor i dette arbejde anvendes nedenstående spørgsmål:

Hvilke mål for viden, færdigheder og kompetencer er der for vores uddannelse som helhed og for

de enkelte dele? Hvilke lærings- og undervisningsmetoder er velegnede til at sikre at de studerende når disse mål?

Hvilke prøveformer kan teste om målene er nået?

Den pædagogiske profil er udmøntet på modulniveau og er beskrevet detaljeret i de studieguides, der er

udarbejdet for alle BA-uddannelsens moduler.

Det kendetegnende ved bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik ved SDU er, at den er opbygget af

integrerede moduler og er begrebs- og principstyret med udgangspunkt i en livscyklus. Studieordningen

er således:

Kompetencebeskrevet Studenteraktiverende Aftagerorienteret Anvendelsesorienteret

5

§ 1.4 Kompetenceprofil – bachelorspecifikke målsætninger Efter afsluttet uddannelse skal bacheloren i klinisk biomekanik kunne

Viden Vidensfeltet

BA(1) Angive og analysere kroppens opbygning BA(2) Demonstrere viden om sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og rehabilitering BA(3) Demonstrere et indgående kendskab til bevægeapparatets normale funktion

Forståelse og refleksion

BA(4) Angive og analysere kroppens funktion BA(5) Analysere de genetiske, molekylære, cellulære og fysiologiske processer, der regulerer

og vedligeholder kroppens normale funktioner BA(6) Analysere de biologiske variationer og processer som karakteriserer livscyklus og køn BA(7) Analysere hvilke ydre faktorer der kan påvirke den menneskelige organisme og

organismens reaktioner på disse BA(8) Analysere menneskers adfærd og reaktionsmønstre ud fra biologiske, psykologiske,

sociale, kulturelle og etniske forudsætninger BA(9) Analysere ændret struktur og funktion af kroppen og dens væsentligste organsystemer

ved forskellige sygdomme og tilstande BA(10) Demonstrere videnskabelig nysgerrighed og forholde sig kritisk reflekterende til viden

og antagelser

Færdigheder Type af færdigheder

BA(11) Demonstrere kliniske færdigheder med optagelse af sygehistorie, objektiv undersøgelse og formulering af udredningsplan

BA(12) Demonstrere basale psykomotoriske færdigheder nødvendige for udøvelse af

kiropraktorfaget BA(13) Udføre grundig undersøgelse af columna BA(14) Udføre basal manuel/kiropraktisk behandling

Vurdering og beslutning

BA(15) Fortolke videnskabelig litteratur, stille spørgsmål og konkludere på fund BA(16) Demonstrere basale diagnostiske færdigheder i forhold til lidelser i columna

BA(17) Anvende videnskabelig metode til at analysere, fortolke og vurdere de metoder og principper, der danner grundlag for diagnostik, behandling og interventioner.

Formidling BA(18) Anvende medicinsk informationsteknologi til at søge og formidle viden BA(19) Demonstrere evne til at kommunikere hensigtsmæssigt med kolleger, patienter og

pårørende

Kompetencer Handlingsrummet

BA(20) Identificere og analysere etiske problemstillinger

Samarbejde og ansvar BA(21) Demonstrere hensigtsmæssig adfærd i omgang med patienter og i samarbejde med

kolleger og andre personalegrupper

Læring BA(22) Demonstrere evne til formulering af egne læringsmål og videreudvikling af kompetencer

§ 1.5 Erhvervssigte Uddannelsen i klinisk biomekanik er - i modsætning til de fleste andre uddannelser – en

professionsuddannelse, og formålet med bacheloruddannelsen er derfor at kvalificere sig til

kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik. Dermed er bacheloruddannelsen et led i den samlede

uddannelse til kiropraktor.

6

§ 2 INDSKRIVNING

§ 2.1 Adgangskrav Adgangskrav fremgår af bacheloradgangsbekendtgørelsen.

Halvdelen af ansøgerne optages via kvote 1 i den koordinerede tilmelding og udvælges således på basis

af karakterer mv. i den adgangsgivende eksamen iht. bekendtgørelse herunder.

Resten af ansøgerne optages via kvote 2, hvor udvælgelse sker på basis af en Multiple Choice test og et

Multiple Mini Interview (MMI). Resultatet af Multiple Choice testen afgør, hvem der inviteres til MMI.

Resultatet af MMI afgør, hvem der tilbydes pladserne i kvote 2.

Studiestart på bacheloruddannelsen Der er kun optagelse én gang om året på denne uddannelse. Der er dog studiestart to gange om året (omkring 1. september og omkring 1. februar).

§ 2.2 Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år Starten på uddannelsen er planlagt med udgangspunkt i de kompetencer, man har opnået med en adgangsgivende eksamen og fagene matematik (niveau A), fysik (B) og kemi (B).

Uddannelsens første modul (Celler og væv, første semester) indeholder således grundlæggende

elementer i matematik (brøkregning, parentes-regning, logaritme-regler etc.) og fysik (osmose, diffusion, Ohm’s lov, elektricitetslære etc.). Disse elementer testes hver gang i den afsluttende skriftlige eksamen. Uddannelsens tredje modul (Molekylær medicin, andet semester) tager udgangspunkt i det niveau, de studerende har opnået med kemi på B-niveau og udbygger derefter deres kompetencer i biokemi og molekylær biologi.

7

§ 3 STRUKTUREL BESKRIVELSE

§ 3.1 Opbygning og struktur i moduler, fagelementer, valgfag mv. Uddannelsen er opdelt i tolv moduler. Hvert modul omfatter 8 ugers undervisning, og afsluttes med en

modul-eksamen, der kan bestå af flere elementer. Samtidig er uddannelsen inddelt i tre spor, som løber

parallelt hele uddannelsen igennem: biomedicinsporet, akademikersporet og professionssporet. Hvert af

de tolv moduler består således af undervisningselementer indenfor to eller flere af de tre spor (se Figur

1).

Figur 1. Overordnet struktur på bacheloruddannelsen af klinisk biomekanik

Biomedicin-sporet Professions-sporet Akademiker-sporet

Konstituerende

biomedicinske og

samfundsvidenskabelige

grundfag

Teoretisk biomekanik

Klinisk biomekanik

Kommunikation

Videnskabsteori

Videnskabelig metode

Bachelorprojekt

Biomedicinsporet omfatter uddannelsens konstituerende sundhedsvidenskabelige grundfag og

grundlæggende samfundsvidenskabelige fag. Det biomedicinske spor skal give bacheloren en omfattende

viden om menneskekroppens opbygning og funktion, dets regulatoriske mekanismer på indre og ydre

forhold, fra molekyle til det hele menneske, og give de studerende forudsætninger for at forstå sundhed

og sygdom i en social, kulturel og etnisk kontekst både for det enkelte individ og i et nationalt og

internationalt sundhedsperspektiv. Omfanget af det biomedicinske spor er 113 ECTS points.

Professionssporet omfatter klinikophold, færdighedstræning og kommunikationstræning.

Professionssporet skal sikre, at de studerende har grundlæggende kliniske kompetencer til at modtage og

udrede patienter med bevægeapparatslidelser og heraf afledte smertetilstande i rygsøjle, bækken og

ekstremiteter samt kan udføre basal kiropraktisk behandling. Det samlede omfang af professionssporet er

33 ECTS-point.

Akademikersporet omfatter videnskabsteori, videnskabelig metode og informationskompetence.

Akademikersporet skal sikre, at de studerende har grundlæggende akademiske kompetencer, herunder

at de kan opstille hypoteser og forskningsspørgsmål, søge svar på disse, tolke egne og andres resultater,

vurdere videnskabelig litteratur kritisk og analytisk og forstå, hvordan ny viden skabes. Det samlede

omfang af akademikersporet er 34 ECTS points.

Intentionen med modellen er at sikre sammenhæng og progression ikke alene i uddannelsens moduler

men også i kompetencer indenfor hvert af de tre spor igennem hele den kiropraktiske uddannelse.

Opbygningen videreføres således i kandidatuddannelsen for klinisk biomekanik, ligesom tænkningen

genfindes i de syv roller, som danner basis for kiropraktorernes turnusuddannelse.

Uddannelsen er tilrettelagt således, at aktive forskere er ansvarlige for at tilrettelægge indhold og

afvikling af modulerne. Afvikling af undervisningen sker i videst muligt omfang (og hvor relevant) af

forskere fra de aktive forskningsmiljøer på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Studieordningen har derfor også til formål at skabe sammenhæng mellem bachelor- og

kandidatuddannelsen, at skabe sammenhæng mellem det prægraduate og postgraduate

uddannelsesforløb, at skabe basis for livslang læring og personlig udvikling og give den studerende et

videnskabeligt baseret grundlag for at kunne bidrage til den fortsatte udvikling indenfor kiropraktik.

§ 3.1.1 Påklædning i færdighedsundervisningen Studerende på professionssporet på klinisk biomekanik skal bidrage til timerne i afklædt tilstand og fælles

med alle de øvrige studerende.

’Afklædt tilstand’ betyder, at studerende beholder undertøj (trusser/bh) på. Det er vigtigt at understrege,

at klinisk biomekanik ikke kan øves eller udøves på en helt eller delvist påklædt krop (uanset anatomisk

region) på en faglig forsvarlig måde. Studerende der i timerne forsøger at øve på påklædte

medstuderende, hvor huden er dækket af stof, vil af underviser blive bedt om at tilse, at den

medstuderende er tilstrækkeligt afklædt i forhold til den procedure der øves.

’Fælles med de øvrige studerende’ betyder, at alle studerende øver en given færdighed i samme lokale

uden opsætning af afskærmning og uden hensyntagen til køn (fx mand og kvinde øver på hinanden),

alder, højde, vægt, religion eller lignende. Begrundelsen herfor er, at de kiropraktiske færdigheder læres

8

optimalt ved at øve på så stor en mangfoldighed af personer som muligt. Herved opnås de

færdighedsmæssige kompetencer på det niveau, der gør den studerende klar til virket som kiropraktor.

Ydermere evalueres langt de fleste færdigheder med en OSCE eksamen, hvor eksaminanden udfører

færdigheder på personer af forskelligt køn.

Der kan, hvis der foreligger i usædvanlige forhold (fx ved dokumenteret sygdom eller lignende)

dispenseres for ovenstående regler i en kortere eller længere periode. Køn, alder, vægt, etnicitet eller

religion bliver ikke betragtet som et usædvanligt forhold. Studienævnet for klinisk biomekanik skal søges

for at få dispensation.

§ 3.2 Oversigt over fag/moduler/kvartaler/semestre

Tabel 1. Struktur af bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik.

Biomedicin-spor Professions-spor Akademiker-spor

Semester Modul Titel ECTS Titel ECTS Titel ECTS

1 B1

Celle og væv 7 Akut beredskab 3 Informations-kompetence: Studiestartsopgave

5

B2 Bevægeapparatet 13 Teoretisk biomekanik 1 2

2

B3 Molekylær medicin 13 Observation, palpation og

bevægepalpation 2

B4

Genetik 8 Teoretisk biomekanik 2 2 Videnskabsteori/viden-skabelig metode: Viden og værdier I

5

3 B5 Kredsløb og respiration 13

B6 Ernæring og vækst 10 Thorakal teknik ** 2 Videnskabsteori: Viden

og værdier II 5

4

B7

Reproduktion og farmakodynamik

10 Klinikophold A Lumbal teknik Bækken teknik

1

1

1

Manuel behandling: Teori og evidens

2

B8 Homeostase 10 Cervikal teknik **

Kommunikation: Etik

2

1

Filosofi

2

5

B9 Hjerne og sanser 10 Valgfag – klinikophold 5*

B10 Angreb og forsvar 10 Videnskabelig metode:

Forskningsmetodologisk grundkursus

5

6

B11

Ortopædisk og neurologisk undersøgelse Bløddelsbehandling

2

3

Videnskabelig metode/ informations-konference: Bachelorprojekt

10

B12

Fra rask til syg 9 Valgfag – Muskuloskeletal diagnostik Valgfag – Global sundhed og diagnostik (engelsk) Kommunikation: Kiropraktisk interview

5*

5*

1

ECTS i alt 113 33 34

* Der kan vælges 2 af disse 3 udbudte valgfag = i alt 10 ECTS-point.

** Fagene eksamineres på modul B8 som en integreret OSCE.

9

§ 3.3 Sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og læringsmål for de enkelte fag

Tabel 1. Uddannelsens kompetenceprofil, læringsmål og fag.

Kvalifikations-

rammen BA

Kompetenceprofilens

delementer Uddannelsens fag

Viden

BA(1) Angive og demonstrere kroppens opbygning. B-spor i modulerne B1, B2 og B5 – B10

BA(2) Demonstrere viden om sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og rehabilitering.

B-spor i modulerne B1, B2, B4-B6, B10 og B12

BA(3) Demonstrere et indgående kendskab til bevægeapparatets normale funktion

P-spor i modulerne B2, B3 og B4

BA(4) Angive og analysere kroppens funktion. B-spor i modulerne B1-B10

BA(5)

Analysere de genetiske, molekylære, cellulære og fysiologiske processer, der regulerer og vedligeholder kroppens normale funktioner.

B-spor i modulerne B1-B10

BA(6) Analysere de biologiske variationer og processer som karakteriserer livscyklus og køn.

B-spor i modulerne B2-B10 og B12

BA(7) Analysere hvilke ydre faktorer der kan påvirke den menneskelige organisme og organismens reaktioner på disse.

B-spor i modulerne B2-B10 og B12

BA(8)

Analysere menneskers adfærd og reaktionsmønstre ud fra biologiske, psykologiske, sociale, kulturelle og etniske forudsætninger.

B-spor i modulerne B1, B4, B6, B9 og B12 A-spor i modul B4

BA(9)

Analysere ændret struktur og funktion af kroppen og dens væsentligste organsystemer ved forskellige sygdomme og tilstande.

B-spor i modulerne B2, B4-B10 og B12

BA(10) Demonstrere videnskabelig nysgerrighed og forholde sig kritisk reflekterende til viden og antagelser.

A-spor i modulerne B1, B4, B6, B7, B8, B10 og B11

Færdigheder

BA(11) Demonstrere kliniske færdigheder med optagelse af sygehistorie, objektiv undersøgelse og formulering af udredningsplan.

P-spor i modulerne B1, B7, B8, B9, B11 og B12

BA(12) Demonstrere basale psykomotoriske færdigheder nødvendige for udøvelse af kiropraktorfaget

P-spor i modulerne B3, B6, B7 og B8

BA(13) Udføre grundig undersøgelse af columna P-spor i modulerne B11 og B12

BA(14) Udføre basal manuel/kiropraktisk behandling P-spor i modulerne B6, B7, B8 og B11

BA(15) Fortolke videnskabelig litteratur, stille spørgsmål og konkludere på fund.

A-spor i modulerne B1, B4, B6, B7, B10 og B11.

BA(16) Demonstrere basale diagnostiske færdigheder i forhold til lidelser i columna

P-spor i modul B12

BA(17) Anvende videnskabelig metode til at analysere, fortolke og vurdere de metoder og principper, der danner grundlag for diagnostik, behandling og interventioner.

B-spor i modulerne B5, B6, B9, B10 og B12. A-spor i modulerne B4, B6, B7, B8 og B10

BA(18) Anvende medicinsk informations-teknologi til at søge og formidle viden.

A-spor i modulerne B1, B10 og B11

BA(19) Demonstrere evne til at kommunikere hensigtsmæssigt med kolleger, patienter og pårørende.

P-spor i modulerne B3, B8, B11 og B12

Kompetencer

BA(15) Identificere og analysere etiske problemstillinger.

B-spor i modul B4 A-spor i modul B4 og B6 P-spor i modulerne B3, B8 og B12

BA(16) Demonstrere hensigtsmæssig adfærd i omgang med patienter og i samarbejde med kolleger og andre personalegrupper.

P-spor i modulerne B7, B9 og B12

BA(17) Demonstrere evne til formulering af egne læringsmål og videreudvikling af kompetencer.

P-spor i modul B7, B9 og B12 A-spor i modulerne B1, B4, B6, B10 og B11

10

§ 3.4 Modulernes rækkefølge og den faglige progression Studieordningen skal ses som et integreret spiral-curriculum bestående af tre integrerede men separate

spor (se Tabel 1).

Uddannelsens første modul omhandler generel celle- og vævslære, udvidet førstehjælp og en

videnskabelig opgave med fokus på problemformulering og litteratursøgning. Dette modul er et

forudsætningsmodul for uddannelsens andet modul, der drejer sig om hele bevægeapparatet og

kroppens biomekanik. Herefter følger uddannelsens tredje modul, der vedrører biokemi og

molekylærbiologi samt kroppens overfladeanatomi. Tredje modul er et forudsætningsmodul for

uddannelsens fjerde modul, der bl.a. omhandler genetik, vævenes mekaniske egenskaber og

videnskabsteori.

Modulerne B5 til B10 er ”organkurser”, der berører den anatomi, fysiologi, biokemi, farmakologi og

patologi, der er relevant inden for de enkelte organsystemer. Disse moduler er uafhængige af hinanden,

hvad angår modulernes biomedicinske indhold, men elementerne i de 2 andre spor gør, at det er mest

hensigtsmæssigt at modulerne gennemføres i den angivne rækkefølge. Eksempelvis læres teknikfagene

på professionssporet bedst ved at starte med det simpleste område (thorakal teknik) og progrediere til

det mest komplekse område (cervikal teknik). På modul B9 skal alle studerende i klinikophold på en

kiropraktorklinik, hvor lærte kompetencer bruges i praksis.

Modul B11 udgøres af bachelorprojektet, undersøgelsesteknik og undersøgelse/behandling og diagnostik

af kroppens bløddele. Modul B12 er et overgangsmodul fra bachelor til kandidatuddannelsen, benævnt:

Fra rask til syg. Modulet introducerer den studerende til hvorfor man bliver syg, den diagnostiske metode

og bevægeapparatets diagnostik. Denne opbygning giver optimale muligheder og progression i henhold

til læringsudbytte inden for både viden, færdigheder og kompetencer, idet de studerende kontinuerligt

bevæger sig mellem teori og praksis og mellem generel og specifik viden.

§ 3.5 Undervisnings- og prøveformer, herunder censur

§ 3.5.1 Undervisningsformer

Uddannelsen er et studium, hvor der lægges vægt på, at den studerende erhverver en stor del af sin viden ved selvstudium. For at motivere og stimulere til denne proces afholdes forelæsninger, holdundervisning og gruppearbejde. Der er endvidere praktiske elementer med laboratorieøvelser, færdighedstræning og klinikophold.

§ 3.5.2 Prøveformer

Der afholdes løbende karaktergivende og eksternt censurerede eksaminer samt løbende karaktergivende

internt censurerede eksaminer. Eksamen er ens for alle og inddrager både teoretisk viden, praktiske færdigheder og kompetencer.

Den valgte undervisnings- og prøveform bestemmes ud fra nedenstående overvejelser:

Hvilke mål for viden, færdigheder og kompetencer er der for modulet?

Hvilke lærings- og undervisningsmetoder er velegnede til sikre at de studerende når disse mål?

Hvilke prøveformer kan teste om målene er nået?

Prøven bør i udgangspunktet teste bredt i de i studieordningen nedskrevne mål for modulet.

Modultovholderen har ansvaret for, at der for hver prøve - og for prøverne over tid - holdes opsyn med,

at der ikke er mål, der systematisk udelades i prøven. Prøvens indhold skal over tid vægtes rimeligt i

forhold til undervisningens indhold, men de enkelte delelementers omfang i den enkelte prøve kan

variere. Således kan specielt mindre elementer i modulet fra tid til anden udgøre en forholdsvis stor del

af prøven. Det skal være de studerende bekendt at prøvens sammensætning og vægtning kan variere.

Udover at prøvens emnemæssige indhold skal være dækket, skal der også testes indenfor alle niveauer i

målsætningen, således at man i høj grad tilstræber prøvning i anvendt viden og ikke alene i

lærebogsviden. Den anvendte viden kan være klinisk eller tilhøre de tværgående og parakliniske fag, der

indgår i det integrerede modul.

§ 3.5.3 Sammenhæng mellem læringsmål, undervisnings – og prøveformer

Læringsmål inden for teoretisk viden undervises overvejende i form af forelæsninger og holdtimer og testes typisk i form af en skriftlig prøve.

11

Læringsmål inden for praktisk viden undervises overvejende i form af gruppetimer (fx

laboratorieøvelser, mikroskopering og dissektion) og testes typisk i form af spotprøve og/eller øvelsesrapporter.

Læringsmål inden for teoretiske færdigheder undervises overvejende i form af forelæsninger

og holdtimer og testes typisk i form af en skriftlig prøve.

Læringsmål indenfor praktiske færdigheder undervises overvejende i form af

færdighedstræning og klinikophold og testes typisk i form af praktiske prøver (løbende formativ assessment), OSCE eksamen og/eller porteføljeevaluering.

Læringsmål indenfor kompetencer afhænger af de enkelte mål. Testformer kan være i form af

skriftlig (gruppeopgave) med mundtlig (individuel) fremlæggelse, porteføljeevaluering eller lignende.

Tabel 3 beskriver – for hvert fagelement på bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik – denne sammenhæng.

12

Tabel 3. Sammenhæng mellem læringsmål, undervisnings – og prøveformer

Modul Spor Indhold (stikord) Undervisningsform Prøveform

B1

B Celle- og vævslære Forelæsninger, holdtimer og gruppetimer

med mikroskopering og computersimulation.

Skriftlig eksamen (kortsvars-, essays- og beregningsopgaver) inkl. spotprøve.

P Førstehjælp Forelæsninger, demonstrationer og

færdighedstræning. Praktisk prøve (handlebane).

A Studiestartsopgave Forelæsning og gruppetimer. Skriftlig gruppeopgave og mundtlig

(individuel) fremlæggelse.

B2

B Anatomi (bevæge-apparatet) Forelæsninger, holdtimer og dissektion.

Besøg på arbejdsplads. Skriftlig eksamen (MCQ, kortsvars-, og essayopgaver) inkl. spotprøve.

P Teoretisk biomekanik 1

Forelæsninger og holdtimer Skriftlig eksamen (kortsvars- og beregningsopgaver)

B3

B Biokemi og molekylær-biologi

Forelæsninger og holdtimer (med gruppearbejde).

Skriftlig eksamen (kortsvars-, essays- og beregningsopgaver).

P Observation, palpation og bevægepalpation

Praktisk færdighedstræning. Løbende evalueringer, OSCE eksamen.

B4

B Genetik Forelæsninger, holdtimer og gruppetimer. Skriftlig eksamen (MCQ og kortsvar).

P Teoretisk biomekanik 2

Forelæsninger og holdtimer Skriftlig eksamen (kortsvars- og beregningsopgaver)

A Videnskabelig metode Forelæsninger og holdtimer. Skriftlig eksamen (kortsvarsopgaver)

samt skriftlig opgave.

B5 B Kredsløb og respiration Forelæsninger, holdtimer og gruppetimer

med 2 store laboratorieøvelser. Skriftlig eksamen (kortsvars-, essays- og beregningsopgaver) inkl. spotprøve. Godkendelse af øvelsesrapporter.

B6

B Mave-tarm Forelæsninger, holdtimer og gruppetimer

med computersimulation. Skriftlig eksamen (kortsvars-, essays- og beregningsopgaver) inkl. spotprøve.

P Thorakal teknik Praktisk færdighedstræning. Løbende evalueringer, OSCE eksamen.

A Videnskabsteori og etik Forelæsninger, holdtimer, hjemmeopgaver

og vejledning til opgaveskrivning. To skriftlige opgaver (essay).

B7

B Reproduktion og farmakokinetik

Forelæsninger, holdtimer og gruppetimer. Skriftlig eksamen (kortsvars-, essays- og beregningsopgaver) inkl. spotprøve.

P

Klinikophold A Ophold i privat kiropraktorpraksis. Porteføljeevaluering.

Lumbal teknik Praktisk færdighedstræning. Løbende evalueringer, OSCE eksamen.

Bækken teknik Praktisk færdighedstræning. Løbende evalueringer, OSCE eksamen.

A Manuel behandling: Teori og evidens

Forelæsningsrække, gruppearbejde Porteføljeevaluering

B8

B Nyrer, toksikologi og farmakologi

Forelæsninger, holdtimer og gruppetimer med 2 store laboratorieøvelser. Derudover E-learn om nyrefysiologi.

Skriftlig eksamen (kortsvars-, essays- og beregningsopgaver). Godkendelse af øvelsesrapporter (gruppe).

P Cervikal teknik Praktisk færdighedstræning. Løbende evalueringer, OSCE eksamen.

Etik Forelæsninger, holdtimer og gruppetimer. Porteføljeevaluering (etik).

A Filosofi Forelæsninger Skriftlig opgave

B9 B

Hjerne og sanser Forelæsninger, holdtimer og gruppetimer. Skriftlig eksamen (kortsvarsopgaver og essay).

P Valgfag – klinikophold Ophold i privat kiropraktorpraksis. Porteføljeevaluering.

B10

B Mikrobiologi og immunologi Forelæsninger, holdtimer, gruppetimer og

praktiske øvelser. Skriftlig eksamen (MCQ).

A Forskningsmetodologisk grundkursus.

Forelæsninger, holdtimer og praktiske øvelser.

Skriftlig eksamen (MCQ).

B11

P

Ortopædisk & neurologisk US

Praktisk færdighedstræning. OSCE eksamen.

Bløddelsbehandling Praktisk færdighedstræning. OSCE eksamen.

A Bachelorprojekt Forelæsning, gruppetimer og vejledning. Skriftlig gruppeopgave med individuel

mundtlig eksamination.

B12

B Aldring og cancer Forelæsninger, holdtimer og gruppetimer Skriftlig eksamen (MCQ og essay).

P

Valgfag – MSK diagnostik Forelæsninger og gruppearbejde. Skriftlig eksamen (kortsvar og essay).

Valgfag – GS og diagnostik 2 Forelæsninger og gruppearbejde. Skriftlig eksamen (kortsvar og essay)

Kommunikation – kiropraktisk interview

Øvelser Tilstedeværelse og aktiv deltagelse.

13

§ 3.5.4 Censur

Der anvendes 3 former for bedømmelser: Ekstern censur bedømt med karakterer efter 7-trinsskalaen

Intern censur bedømt med karakterer efter 7-trinsskalen Intern censur bedømt med bestået/ikke bestået (B/IB) eller godkendt/ikke godkendt (G/IG)

Tabel 4: Intern og ekstern censur ved alle uddannelsens fagelementer

Modul Spor Prøveform Intern censur

Ekstern censur

Bedømmelse

B1: Celler og væv

B-spor Skriftlig eksamen + spot 7 ECTS 7-trins-skalaen

P-spor Praktisk prøve 3 ECTS B/IB

A-spor Skriftlig opgave og mundtlig prøve

5 ECTS B/IB

B2: Bevægeapparatet B-spor Skriftlig eksamen + spot 13 ECTS 7-trins-skalaen

P-spor Skriftlig eksamen 2 ECTS 7-trins-skalaen

B3: Molekylær medicin

B-spor Skriftlig eksamen 13 ECTS 7-trins-skalaen

P-spor Løbende evaluering, OSCE eksamen

2 ECTS B/IB, 7-trins-skalaen

B4: Genetik og videnskabelig metode


P-spor Skriftlig eksamen 2 ECTS 7-trins-skalaen

A-spor Skriftlig opgave og skriftlig eksamen

5 ECTS B/IB

B5: Kredsløb og respiration B-spor Skriftlig eksamen + spot 13 ECTS 7-trinsskalen

Laboratorierapporter 0 ECTS B/IB

B6: Ernæring og vækst


P-spor Løbende evaluering, OSCE eksamen


A-spor Skriftlig opgave 5 ECTS B/IB

B7: Reproduktion og farmakodynamik


P-spor

Klinikophold A 1 ECTS B/IB

Løbende evaluering, OSCE eksamen




A-spor Tilstedeværelse og aktiv deltagelse

2 ECTS B/IB

B8: Homeostase


Laboratorierapporter 0 ECTS B/IB

P-spor



Tilstedeværelse og aktiv deltagelse

1 ECTS B/IB

A-spor Skriftlig opgave 2 ECTS 7-trins-skalaen

B9: Hjerne og sanser


P-spor Tilstedeværelse og aktiv deltagelse

5 ECTS* B/IB

B10: Angreb og forsvar B-spor Skriftlig eksamen 10 ECTS 7-trins-skalaen

A-spor Skriftlig opgave 5 ECTS 7-trins-skalaen

B11: Bachelorprojekt

P-spor OSCE eksamen 2 ECTS 7-trins-skalaen

OSCE eksamen 3 ECTS 7-trins-skalaen

A-spor Skriftlig opgave og mundtlig prøve

10 ECTS 7-trins-skalaen

B12: Fra rask til syg


P-spor

Skriftlig eksamen 5 ECTS* 7-trins-skalaen

Skriftlig eksamen 5 ECTS* 7-trins-skalaen

Tilstedeværelse og aktiv deltagelse

1 ECTS B/IB

I Alt 91 ECTS 89 ECTS

* Valgfag. Der skal vælges 2 ud af 3 mulige fag.

Af Tabel 4 fremgår det, at 28 ECTS bedømmes med B/IB. Dermed opfyldes kravet om, at bedømmelsen

bestået/ikke bestået højst kan anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af prøverne (=maksimum 60

ECTS). Endvidere fremgår det af Tabel 4, at mindst 1/3 af prøverne (= minimum 60 ECTS) skal

bedømmes med ekstern censur.

14

§ 3.5 a Prøveformer og tilrettelæggelse af prøver Uddannelsen skal indeholde en variation af prøveformer, der skal afspejle undervisningens indhold og

arbejdsformer. Prøveformen skal tilgodese det enkelte fags eller fagelements formål og kan f.eks. være

mundtlig, skriftlig, praktisk prøve og projektorienteret forløb samt kombinationer af de forskellige prøveformer. Universitetet fastsætter i studieordningen valg af fagets eller fagelementets prøveform. § 3.5.a2 Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at et fag eller fagelement, hvis indhold og arbejdsform begrunder det, helt eller delvis kan dokumenteres alene ved krav om deltagelse i undervisningen. Universitetet kan også fastsætte, at krav om deltagelse i undervisningen skal være en

forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget eller fagelementet. § 3.5.a3 Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at krav om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen skal være en forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget eller fagelementet. § 3.5.a4 Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at der forud for bedømmelsen af en

opgavebesvarelse skal afholdes mundtligt forsvar af opgavebesvarelsen. Bedømmelsen sker da på

grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige opgavebesvarelse og den mundtlige præstation, jf. § 4,

stk. 4 i Eksamensbekendtgørelsen.

§ 3.6 Uddannelsens beståelseskrav samt regler om gennemsnitskvotient § 3.6.1 Uddannelsen er bestået, når alle uddannelsens moduler er bestået med minimum karakteren 02

eller har opnået bedømmelsen Bestået.

§ 3.6.2. Det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient. Hver enkelt karakter

indgår med vægten 1. I beregningen indgår alene fag, hvori der indgår en talkarakter.

§ 3.6.3. Alle uddannelsens moduler skal bestås for at bacheloruddannelsen er gennemført.

§ 3.6.4. Alle krav i et modul skal være godkendt eller bestået for at modulet er bestået.

§ 3.7 Beskrivelse af 1. års prøven samt beståelseskrav for 1. års prøven § 3.7.1. Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne

fortsætte på bacheloruddannelsen, deltage i de prøver, der er en del af førsteårsprøven.

§ 3.7.2. Mindst 2 af modulerne B1 til og med B4 være bestået senest inden udgangen af det andet

studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen, jf.

Eksamensbekendtgørelsens § 15, stk. 1.

§ 3.7.3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder uanset, om den studerende har uopbrugte prøveforsøg, jfr.

Eksamensbekendtgørelsens § 15, stk. 3.

§ 3.7.4. Bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik skal være gennemført senest 6 år efter optagelse på

uddannelsen. Orlovsperioder medregnes ikke i den samlede studietid.

§ 3.7.5. Studienævnet kan dispensere fra de fastsatte tidsfrister, hvis der foreligger usædvanlige forhold,

jfr. Eksamensbekendtgørelsens § 17.

15

§ 4 Beskrivelse af fag

§ 4.1 Modul B1: Celler og væv (15 ECTS) Engelsk modultitel: Cells and Tissue

§ 4.1.1 Eventuelle faglige forudsætninger for deltagelse i faget Ingen

§ 4.1.2 Modulets/fagets og undervisningens tidsmæssige placering 1. kvartal, 1. semester, 1. år.

§ 4.1.3 Modulets formål, indhold og målbeskrivelser Formålet med modulet er at sætte rammerne for, hvorledes studiet foregår og giver de studerende et

perspektiv på, hvad uddannelsen fører til. I løbet af modulet synliggøres det for de studerende, at

uddannelsen omfatter 3 lige vigtige hovedområder: et biomedicin-, akademiker- og

professionaliseringsspor. Som led i studieintroduktionen arbejdes der med, at de studerende erhverver et

godt grundlag for at udvikle en hensigtsmæssig studieteknik og læringsstrategi. De udfordres til at

reflektere over, hvad liv, sundhed og sygdom er og til at forstå biologisk variation. Modulet er en

indførsel i basal cellebiologi og vævslære. Derudover skal de studerende lære at anvende informations-

og læringskompetence med projektplanlægning og artikellæsning for at kunne udfærdige en

studiestartopgave. Endelig trænes de studerende i at yde førstehjælp, herunder genoplivning.

Fagspecifikke målbeskrivelser – celler og væv (biomedicinspor – 7 ECTS):

Ved modulets afslutning kan den studerende: FS1 Beskrive menneskets generelle opbygning og organsystemer.

FS2 Forklare opbygningen af cellemembranen og dens betydning for cellens integritet og funktion.

FS3 Forklare cellens strukturelle opbygning samt funktion.

FS4 Beskrive opbygningen af menneskets basale væv.

FS5 Forklare hvordan adaptive forandringer opstår i væv.

FS6 Forklare hvorledes kønsceller deler sig og hvordan befrugtningen foregår på det cellulære plan.

FS7 Forklare hvorledes stamceller kan differentieres til forskellige celletyper og væv.

FS8 Diskutere hvad sundhed er for individet og for samfundet.

FS9 Diskutere hvordan kulturelle forskelle kan påvirke individers opfattelse af sygdomme og det at

være syg.

FS10 Identificere de væsentligste sundhedsproblemer nationalt og internationalt.

FS11 Forklare hvorledes sundhedsvæsenet er organiseret i Danmark.

Fagspecifikke målbeskrivelser – akut beredskab (professionsspor – 3 ECTS): Ved modulets afslutning kan den studerende: FS12 Vurdere og prioritere assisterende indsats ved såvel enkle som mere sammensatte situationer,

hvor førstehjælp er påkrævet (akut beredskab)

FS13 Selvstændigt udføre førstehjælp og basal genoplivning under vejledning

FS14 Yde basal præhospitalsbehandling

FS15 Samarbejde om en praktisk situation

FS16 Demonstrere kendskab til lovgivning af særlig relevans for det præhospitale område

Fagspecifikke målbeskrivelser – studiestartsopgave (akademikerspor – 5 ECTS):

Ved modulets afslutning kan den studerende: FS17 Anvende centrale bibliografiske databaser og relevante søgeværktøjer til at gennemføre

systematiske og målrettede informationssøgninger.

FS18 Foretage begrundede valg af artikler og andre informationstyper

FS19 Problematisere og konkludere på de valgte artikler/informationer

FS20 Bruge relevante it-faciliteter

FS21 Arbejde selvstændigt og sammen med andre om løsning af faglige opgaver

FS22 Fremlægge mundtligt og skriftligt, herunder opfylde formmæssige krav vedr. referencer og

litteraturlister

FS23 Demonstrere begyndende erfaring med artikellæsning

FS24 Demonstrere evne til kritisk vurdering af sundhedsvidenskabelige forskningsresultater

16

Generelle målbeskrivelser:

Modulet bidrager til, at de studerende kan opnå de bachelorspecifikke målbeskrivelser

(fremhævet med gråt).

BA(1) Angive og analysere kroppens opbygning

BA(2) Demonstrere viden om sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og rehabilitering


BA(4) Angive og analysere kroppens funktion

BA(5) Analysere de genetiske, molekylære, cellulære og fysiologiske processer, der regulerer og

vedligeholder kroppens normale funktioner

BA(6) Analysere de biologiske variationer og processer som karakteriserer livscyklus og køn

BA(7) Analysere hvilke ydre faktorer der kan påvirke den menneskelige organisme og organismens

reaktioner på disse

BA(8) Analysere menneskers adfærd og reaktionsmønstre ud fra biologiske, psykologiske, sociale,

kulturelle og etniske forudsætninger

BA(9) Analysere ændret struktur og funktion af kroppen og dens væsentligste organsystemer ved

forskellige sygdomme og tilstande

BA(10) Demonstrere videnskabelig nysgerrighed og forholde sig kritisk reflekterende til viden og

antagelser

BA(11) Demonstrere kliniske færdigheder med optagelse af sygehistorie, objektiv undersøgelse og

formulering af udredningsplan

BA(12) Demonstrere basale psykomotoriske færdigheder nødvendige for udøvelse af

kiropraktorfaget

BA(13) Udføre grundig undersøgelse af columna

BA(14) Udføre basal manuel/kiropraktisk behandling

BA(15) Fortolke videnskabelig litteratur, stille spørgsmål og konkludere på fund


BA(17) Anvende videnskabelig metode til at analysere, fortolke og vurdere de metoder og

principper, der danner grundlag for diagnostik, behandling og interventioner.

BA(18) Anvende medicinsk informationsteknologi til at søge og formidle viden

BA(19) Demonstrere evne til at kommunikere hensigtsmæssigt med kolleger, patienter og

pårørende


BA(21) Demonstrere hensigtsmæssig adfærd i omgang med patienter og i samarbejde med kolleger

og andre personalegrupper

BA(22) Demonstrere evne til formulering af egne læringsmål og videreudvikling af kompetencer

§ 4.1.4 Litteratur Der henvises til studieguiden.

§ 4.1.5 Undervisnings- og arbejdsformer (evt. også undervisningssprog) B-spor: Undervisningen består af forelæsninger, holdtimer og gruppetimer (med mikroskopering og

computersimulation). P-spor: Undervisningen består af forelæsninger, demonstrationer og

færdighedstræning på medstuderende og fantomer. A-spor: Undervisningen består af forelæsninger og

gruppetimer.

§ 4.1.6 Eksamen og censur Eksamen består af 3 prøver. Modulet er bestået, når de 3 prøver er bestået. Prøverne skal hver for sig

bestås med mindst karakteren 02 (B-sporet) eller Bestået (P- og A-sporet).

Biomedicin-sporet:

Prøveform: Skriftlig prøve inkl. spotprøve uden hjælpemidler (7 ECTS)

Bedømmelse: 7-trinsskalaen

Censur: Intern censur

Professions-sporet:

Prøveform: En praktisk prøve i akut beredskab uden hjælpemidler (3 ECTS)

Bedømmelse: Bestået/ikke bestået


17

Akademiker-sporet:

Prøveform: Skriftlig opgave (studiestartsopgave) efterfulgt af en mundtlig præsentation (5 ECTS)

Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået


§ 4.2 Modul B2: Bevægeapparatet (15 ECTS) Engelsk modultitel: The musculoskeletal system

§ 4.2.1 Eventuelle faglige forudsætninger for deltagelse i faget Deltaget i undervisningen i modul B1: Celler og væv.

§ 4.2.2 Modulets/fagets og undervisningens tidsmæssige placering 2. kvartal, 1. semester, 1. år.

§ 4.2.3 Modulets formål, indhold og målbeskrivelser Formålet med modulet er, at de studerende lærer, hvorledes menneskets bevægeapparat er opbygget og

fungerer, således at de studerende er i stand til at analysere, hvorledes bevægelse foregår og hvilke

konsekvenser traumer har for funktionen. De studerende får indsigt i basale energetiske forhold,

herunder varmeudvikling og temperaturregulering, i forbindelse med muskelkontraktion, muskelaktivitet

og fysisk arbejde. De studerende skal lære om betydningen af træning, motion og belastning for

individets velvære, for sundhedsfremme, for opståen og forebyggelse af skader og for rehabilitering. Den

studerende skal lære at undersøge bevægeapparatet og vurdere dets funktion. Desuden lærer de

studerende om støttevævenes biomekaniske egenskaber.

Fagspecifikke målbeskrivelser - bevægeapparatet (biomedicinspor – 13 ECTS):

Ved modulets afslutning kan den studerende: FS1 Beskrive menneskets generelle opbygning og formidle det med anvendelse af relevant

nomenklatur.

FS2 Beskrive udviklingen af det humane embryo fra celle til individ og forklare hvorfor visse perioder

er kritiske for fosterets udvikling.

FS3 Forklare det molekylære grundlag for musklers kontraktion.

FS4 Forklare musklers opbygning og funktion og redegøre for energiforbruget herved.

FS5 Beskrive bevægeapparatets udvikling, strukturer og biomekaniske egenskaber.

FS6 Redegøre for varmeudvikling ved fysisk arbejde og for kroppens temperaturregulering.

FS7 Forklare hvorledes det perifere, motoriske og sensoriske, nervesystem er opbygget.

FS8 Analysere menneskets bevægelser og evaluere, hvilke strukturer der kan være skadede ved

funktions og bevægelsesindskrænkning.

FS9 Analysere hvorledes ydre og indre faktorer kan påvirke funktionen af bevægeapparatet.

FS10 Analysere effekten af træning og immobilitet på bevægeapparatets væv og funktion.

FS11 Analysere hvilken betydning skader på bevægeapparatet har for individ og samfund.

FS12 Forklare samspil mellem motion og helbred.

Fagspecifikke målbeskrivelser – teoretisk biomekanik 1 (professionsspor – 2 ECTS):

Ved modulets afslutning kan den studerende FS13 Anvende viden om støttevævenes histologiske sammensætning og struktur

FS14 Forklare knoglernes biomekanik

FS15 Forklare bruskvævets biomekanik

FS16 Forklare seners og ledbånds biomekanik

FS17 Forklare spinale og perifere nervers histologi

FS18 Forklare spinale og perifere nervers biomekanik

FS19 Forklare skeletalmuskulaturens biomekanik







18












antagelser








BA(17) Anvende videnskabelig metode til at analysere, fortolke og vurdere de metoder og principper,

der danner grundlag for diagnostik, behandling og interventioner.


BA(19) Demonstrere evne til at kommunikere hensigtsmæssigt med kolleger, patienter og pårørende


BA(21) Demonstrere hensigtsmæssig adfærd i omgang med patienter og i samarbejde med kolleger og

andre personalegrupper



§ 4.2.5 Undervisnings- og arbejdsformer (evt. også undervisningssprog) B-spor: Undervisningen består af forelæsninger, holdtimer og gruppetimer (med dissektion). P-spor:

Undervisningen består af forelæsninger og holdtimer.

§ 4.2.6 Eksamen og censur Eksamen består af 2 prøver. Modulet er bestået, når begge prøver er bestået. Prøverne skal hver for sig

bestås med mindst karakteren 02.

Biomedicin-sporet:

Prøveform: Skriftlig prøve inkl. spot-prøve uden hjælpemidler (13 ECTS)


Censur: Ekstern censur

Professions-sporet:

Prøveform: Skriftlig prøve uden hjælpemidler (fraset lommeregner) (2 ECTS)



19

§ 4.3 Modul B3: Molekylær medicin (15 ECTS) Engelsk modultitel: Molecular medicine


§ 4.3.2 Modulets/fagets og undervisningens tidsmæssige placering 1. kvartal, 2. semester, 1. år

§ 4.3.3 Modulets indhold og målbeskrivelser Formålet med modulet er, at den studerende lærer de biokemiske og molekylærbiologiske processer, der

er grundlaget for udvikling og funktion af celler. Ydermere skal de studerende erhverve sig viden og

færdigheder i palpation af bevægeapparatet og bevægepalpation af columna, og samtidig startes den

finmotoriske træning.

Fagspecifikke målbeskrivelser – molekylær medicin (biomedicinspor – 13 ECTS):

Ved modulets afslutning kan den studerende: FS1 Anvende viden om molekylers basale fysiske og kemiske egenskaber til at forklare deres rolle i

biologiske systemer.

FS2 Beskrive de cellulære biokemiske byggesten.

FS3 Forklare cellens molekylære opbygning.

FS4 Beskrive puriner og pyrimidiner, samt redegøre for informationsbevarelse (genomets

reparation), kopiering og videregivelse (replikation, mitose, cytokinese) og aflæsning (gener,

transkription og proteinsyntese).

FS5 Redegøre for proteiners syntese, foldning, subunits, posttranslationel processering samt

reguleret nedbrydning.

FS6 Forklare energiomsætning i forbindelse med det oxidative stofskifte.

FS7 Redegøre for enzymers opbygning, omsætning, funktion og betydning.

FS8 Redegøre for cellecyklus.

FS9 Forklare hvordan påvirkning af celledeling kan føre til ændring af cellens vækst, aldring og død

og hvilke mekanismer cellen har til at reparere sig selv.

Fagspecifikke målbeskrivelser – observation, palpation og bevægepalpation

(professionsspor –2 ECTS):

Ved modulets afslutning kan den studerende: FS10 Redegøre for observationsfund der kan være forenelig med aktuel eller tidligere patologi

FS11 Forklare hvordan knogle- og bløddelspalpation indgår i den objektive undersøgelse

FS12 Redegøre for grundlæggende forståelse af verbal og non-verbal kommunikation i samtalen

og i undersøgelsen af en simuleret patient

FS13 Selvstændigt identificere større anatomiske landemærker og udvalgte deformiteter i

bevægeapparatet

FS14 Selvstændigt lokalisere og afgrænse overfladiske muskel- og knoglestrukturer i

bevægeapparatet

FS15 Selvstændigt udføre en palpatorisk undersøgelse samt passiv og aktiv bevægeudslags-

undersøgelse omkring leddene i følgende regioner:

Skulder

Albue

Hånd

Nakke

Brystryg

Hofte og bækken

Lænd

Knæ

Fod

FS16 Selvstændigt anvende og udføre indstilling af forskellige behandlingsbrikse

FS17 Selvstændigt identificere normale bevægeudslag og udføre statisk (joint play, end play) og

dynamisk bevægepalpations-undersøgelse i over- og underekstremiteterne samt columna

FS18 Forstå og forklare mekanismerne i ledbevægelse:

Joint play

End play

20

Den elastiske barriere

Parafysiologiske rum

FS19 Forstå og forklare principperne bag statisk og dynamisk bevægepalpation af pelvis og

columna

FS20 Anvende grundlæggende verbal og non-verbal kommunikation i samtalen med og i

undersøgelsen af en simuleret patient

FS21 Udvise grundlæggende professionel adfærd under bevægepalpation


















antagelser

















§ 4.3.5 Undervisnings- og arbejdsformer (evt. også undervisningssprog) B-spor: Undervisningen består af forelæsninger, holdtimer, gruppearbejde og øvelser. P-spor:

Undervisningen består af praktisk færdighedstræning i et færdighedslaboratorium.

§ 4.3.6 Eksamen og censur Eksamen består af 2 prøver. Modulet er bestået, når begge prøver er bestået. Prøverne skal hver for sig

bestås med mindst karakteren 02. Den løbende evaluering skal bestås for at kunne gå til OSCE eksamen

(P-sporet).

Biomedicin-sporet:

Prøveform: Skriftlig prøve uden hjælpemidler (13 ECTS)



21

Professions-sporet:

Prøveform: OSCE eksamen (2 ECTS)



§ 4.4 Modul B4: Genetik og videnskabelig metode (15 ECTS) Engelsk modultitel: Genetics and scientific method

§ 4.4.1 Eventuelle faglige forudsætninger for deltagelse i faget Deltaget i undervisningen i modul B3: Molekylær medicin


§ 4.4.3 Modulets indhold og målbeskrivelser Formålet med modulet er, at de studerende lærer at menneskets gener indeholder information, som

agerer i et samspil med det indre og ydre miljø og er grundlaget for, at mennesker udvikler sig

forskelligt. De studerende skal erhverve forståelse for, at inter-individuelle genetiske forskelle har

betydning for forekomst af sygdomme, behandlingsrespons samt biologisk variation. Dertil skal de

studerende erhverve sig en grundlæggende forståelse af en række forsknings- og analysemetoder, som

anvendes indenfor sundhedsvidenskab. På professionssporet erhverver de studerende sig viden om

bevægeapparatets elementer og får indsigt i columnas og ekstremiteternes normale funktioner.

Fagspecifikke målbeskrivelser – genetik (biomedicinspor – 8 ECTS):

Ved modulets afslutning kan den studerende: FS1 Forklare hvorledes menneskets arvemasse er opbygget og organiseret.

FS2 Beskrive hvorledes forandringer i menneskets arvemasse opstår ved kønscelledannelse og

befrugtning.

FS3 Forklare hvorledes arvemassen har betydning for udvikling af individets egenskaber.

FS4 Angive vigtigste principper for forandringer i menneskets arvemasse som følge af påvirkninger

udefra.

FS5 Forklare hvordan genetiske forskelle individer og etniske grupper imellem kan medføre forskellig

modtagelighed og tolerance overfor sygdomme og behandlinger, samt miljø- og

livsstilspåvirkninger.

FS6 Forklare principper for udredning af genetiske sygdomme.

FS7 Kende principperne i de hyppigst anvendte molekylærbiologiske analysemetoder samt kunne

redegøre for metoder til identifikation af nye sygdomsgener.

FS8 Anvende epidemiologiske og statistiske metoder til at adskillelse af genetiske og ikke-genetiske

faktorer for sygdom.

FS9 Forklare hvorledes sociale og erhvervsmæssige forhold indvirker på forekomst af bestemte

sygdomme.

FS10 Diskutere og forholde sig til etiske aspekter af screening, genetisk rådgivning og

præimplantations/fosterdiagnostik.

FS11 Forklare principper for genetisk udredning og rådgivning ved graviditet – herunder mulighed for

prænatal screening og diagnostik

Fagspecifikke målbeskrivelser – teoretisk biomekanik 2 (professionsspor – 2 ECTS):

Ved modulets afslutning kan den studerende: FS12 Forstå og forklare columna vertebralis - herunder funktion og stabilitet, kinematik

(bevægeudslag, ledfladernes indbyrdes koblede bevægelse) og kinetik (statik og dynamik for

leddene) i forhold til forskellige former for og typer af belastning

FS13 Redegøre for hele columnas funktion og samlet bevægemønster både regionalt og som en

helhed under normale forhold samt under forskellige former for belastning

FS14 Redegøre for biomekanik for sacro-iliaca leddene og pelvis som helhed - herunder funktion,

stabilitet, aldersrelaterede forandringer og bevægemønster

FS15 Redegøre for biomekanik for diskus intervertebralis - herunder funktion og stabilitet i

forbindelse med belastning og bevægelse, basal patoanatomi (diskusprotrusion og

discusprolaps)

22

FS16 Analyserer bevægelsesmønstre under alm. dagligdags arbejde (f.eks. gangcyklus),

sportsaktiviteter, ensidigt gentagende arbejde

FS17 Redegøre for kinematik (bevægeudslag, ledfladernes indbyrdes bevægelse) og kinetik (statik og

dynamik for leddene) for ekstremiteternes led.

Fagspecifikke målbeskrivelser – viden og værdier I (akademikerspor – 5 ECTS):

Med forskningstræning som omdrejningspunkt skal den studerende kunne følgende: FS18 Forholde sig konstruktivt kritisk til videnskabelige tilgange og deres respektive

forskningsmetoders gyldighedsrum og videnskabsteoretiske grundantagelser

FS19 Vurdere design og fremgangsmåder i forhold til formål og resultater i epidemiologiske,

biostatistiske, humanistiske og tværdisciplinære studier indenfor sundhedsvidenskab

FS20 Redegøre for statistiske grundbegreber, herunder basale fordelinger og statistisk inferens

(prædiktions- og konfidensintervaller, hypotesebegrebet, test, p-værdi)

FS21 Redegøre for design (kohorte-, case-control-, tværsnitsstudie) og sygdomsmål

(prævalensproportion, kumuleret incidens, incidensrate)

FS22 Redegøre for associationsmål (prævalensproportionsratio, relativ risiko, incidensrate ratio, odds

ratio, differensmål) og fejlkilder

FS23 Redegøre for basale sandsynlighedsteoretiske metoder, herunder Bayes Theorem, og deres

anvendelse i diagnostik og risikovurdering

FS24 Redegøre for grundlæggende træk ved kvalitative forskningstilgange og metoder

FS25 Vurdere kvaliteten af og anvende viden fra studier baseret på interview- og deltagerobservation

FS26 Redegøre for grundlæggende træk ved tværdisciplinære tilgange, herunder deres fordele og

ulemper, såvel som deres videnskabsteoretiske særkende


Modulet bidrager til, at de studerende kan opnå de bachelorspecifikke målbeskrivelser (fremhævet med

gråt).















antagelser
















23


§ 4.4.5 Undervisnings- og arbejdsformer (evt. også undervisningssprog) B-spor: Undervisningen består af forelæsninger, holdtimer og gruppetimer. P-spor: Undervisningen

består af forelæsninger og holdtimer. A-spor: Undervisningen består af forelæsninger og holdtimer.

§ 4.4.6 Eksamen og censur Eksamen består af 3 prøver. Modulet er bestået, når alle prøver er bestået. Prøverne skal hver for sig

bestås med mindst karakteren 02 (B og P-sporet) eller Bestået (A-sporet).

Biomedicin-sporet:




Professions-sporet:

Prøveform: Skriftlig prøve uden hjælpemidler (fraset lommeregner) (2 ECTS)



Akademiker-sporet:

Prøveform: Skriftlig prøve samt skriftlig opgave uden hjælpemidler (5 ECTS)



§ 4.5 Modul B5: Kredsløb og respiration (13 ECTS) Engelsk modultitel: Circulation and respiration



§ 4.5.3 Modulets indhold og målbeskrivelser I dette modul lærer de studerende at kemisk energi til opretholdelse af livsprocesser samt til vækst og

udvikling sker ved oxidation af næringsstoffer under forbrug af ilt og dannelse af kuldioxid. Studenten får

forståelse for brint- og bikarbonationernes særlige betydning i denne sammenhæng. Studenten lærer, at

den nødvendige gasudveksling mellem celler og omgivelser er en funktion såvel af gasudvekslingen

mellem luft og blod som af blodets transport mellem lunger og perifere væv. Studenten får forståelse for

mekanismerne bag påvirkning af og adaptation til ekstreme omgivelser repræsenteret af højdeklima,

dykning og vægtløshed. De lærer konsekvenserne af mangelfuld cirkulation og respiration samt

betydningen af den hæmostatiske balance.

Fagspecifikke målbeskrivelser (biomedicinspor – 13 ECTS):

Ved modulets afslutning kan den studerende: FS1 Forklare hvorledes blodets gasser udveksles i lungerne, transporteres med blodet og optages i

væv og celler.

FS2 Redegøre for ilttransport og særlige forhold omkring erythrocyt og karvægsfunktion. FS3 Beskrive øvre og nedre luftvejes, brystkassens, hjertets, lungernes og karsystemets strukturer

og udvikling. FS4 Analysere regulering og funktion af kredsløb og respiration.

FS5 Redegøre for tilpasning af kredsløb og respiration under og efter fødslen samt ved særlige fysiske forhold (hyperbare og hypobare miljøer).

FS6 Forklare placentas opbygning, funktion og dens betydning for fosterets udvikling. FS7 Analysere hvorledes energiomsætning, kredsløb og respiration kan påvirkes af livsstil, ydre

faktorer og sygdom. FS8 Forklare symptomer og manifestationer ved utilstrækkelig funktion af kredsløb og respiration. FS9 Forklare blodets koagulationsmekanismer og hvorledes den kan påvirkes.

FS10 Beskrive sammenhængen imellem livsstil og udvikling af sygdomme i hjerte, lunger og kredsløb.

24



gråt).















antagelser

















§ 4.5.5 Undervisnings- og arbejdsformer (evt. også undervisningssprog) B-spor: Undervisningen består af forelæsninger, holdtimer, gruppetimer og laboratorieøvelser.


bestås med mindst karakteren 02 eller Bestået.

Biomedicin-sporet:

Prøveform: Skriftlig eksamen inkl. spot uden hjælpemidler (13 ECTS)



Biomedicin-sporet (øvelsesrapporter):

Prøveform: Øvelsesrapporter i henholdsvis kredsløb og respiration (0 ECTS)



25

§ 4.6 Modul B6: Ernæring og vækst (17 ECTS) Engelsk modultitel: Nutrition and Growth


§ 4.6.2 Modulets/fagets og undervisningens tidsmæssige placering

2. kvartal, 3. semester, 2. år

§ 4.6.3 Modulets indhold og målbeskrivelser Formålet med dette modul er, at de studerende lærer, at udover energi, er næringsstoffer essentielle for

at celler, væv og individet kan udvikle sig og fungere. De studerende skal lære om de processer, der er

grundlaget for fordøjelse, absorption og cellers omsætning og lagring af næringsstoffer. De studerende

skal lære om sund kost som forudsætning for ernæring og vækst, og forstå hvilke konsekvenser

fejlernæring og forstyrrelser i mave-tarmkanalens funktion har for individet i forskellige faser af livet. I

modulet fortsætter de studerende med at øge deres evne til at forholde sig reflekterende og diskuterende

til antagelser og værdier hos sig selv og i det sundhedsvidenskabelige praksisfelt. På professionssporet

erhverver de studerende et indgående kendskab til kiropraktiske teknikker relateret til columna thoraka-

lis.

Fagspecifikke målbeskrivelser – ernæring og vækst (biomedicinspor – 10 ECTS):

Ved modulets afslutning kan den studerende:

FS1 Analysere de mekaniske og metaboliske processer, der er forudsætninger for fordøjelse, absorption, transport og lagring af næringsstoffer.

FS2 Beskrive struktur, funktion og udvikling af eksokrine kirtler. FS3 Beskrive struktur og udvikling af hoved- og halsregionen. FS4 Beskrive spiserør, mave-tarmkanalen, leveren og galdevejenes struktur og generelle udvikling. FS5 Forklare leverens syntetiske, deponeringsmæssige, regulatoriske og ekskretoriske funktioner.

FS6 Forklare nitrogenomsætningen. FS7 Beskrive metoder til monitorering af organfunktion og overføre dette til vurdering af

leverfunktion. FS8 Analysere hvorledes fordøjelses- og absorptionsprocessen reguleres i samspil mellem tarm,

lever, galdeveje og pancreas. FS9 Redegøre for blodsukkerregulation. FS10 Analysere kostens sammensætning og ernæringens betydning for vækst, udvikling og sundhed

igennem hele livet. FS11 Analysere konsekvenserne af svigt eller utilstrækkelig funktion af et eller flere af de organer,

der indgår i regulering af ernæring og vækst. FS12 Forklare amningens mekanismer. FS13 Analysere hvorledes kropsvægt reguleres og forklare hvorledes vægttab kan opstå. FS14 Redegøre for metabolisk omstilling og konsekvenser af sult samt fejlernæring.

FS15 Redegøre for specielle grupper og individers ernæringsbehov. FS16 Anvende metoder til at vurdere ernæring og vækst, herunder optage kostanamnese.

Fagspecifikke målbeskrivelser – thorakal teknik (professionsspor – 2 ECTS):


FS17 Redegøre for indikationerne for anvendelsen af de mest almindelige manipulationsteknikker for

columna thorakalis FS18 Redegøre for proceduren for de mest almindelige columna thorakalis manipulationsteknikker FS19 Redegøre for begrebet professionel adfærd, herunder bl.a.: ansvarlig adfærd, evnen til at

forbedre sig, initiativ og social adfærd.

FS20 Modtage råd, vejledning og konstruktiv kritik FS21 Redegøre for kontraindikationer for manuel behandling FS22 Identificere normale og unormale bevægeundersøgelses-fund

FS23 Udføre almindeligt anvendte manipulationsteknikker selvstændigt og i den forbindelse anvende korrekt:

Indikation Rationale Patient position Behandler position

Segmentelt kontaktpunkt Behandler kontaktpunkt Behandler kontakthånd

26

Behandler stabiliserings hånd Vektor Procedure

FS24 Instruerer en simuleret patient i proceduren i forbindelse med undersøgelse og behandling

Fagspecifikke målbeskrivelser – viden og værdier II (akademikerspor – 5 ECTS):


FS25 Anvende videnskabsteoretiske begreber og teorier i analyse og diskussion af

sundhedsvidenskabelige vidensformer og forskningsmetoder FS26 Diskutere pålideligheden af sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder og sundhedsfaglige

observationer FS27 Diskutere antagelser bag sundhedsvidenskabelige klassifikationssystemer, sygdomsmodeller og

alternative behandlingsstrategier FS28 Diskutere konkurrerende opfattelser af centrale begreber som sandhed, årsag, menneske,

livskvalitet, sundhed, sygdom og evidens

FS29 Anvende centrale etiske teorier og begreber i analyse og diskussion af udvalgte forskningsmæssige, kliniske og sundhedspolitiske problemstillinger

FS30 Anvende basal argumentationsteori i analyse af sundhedsvidenskabeligt relevante argumenter FS31 Diskutere etiske aspekter forbundet med udvalgte medicinske teknologier og interventioner



gråt).















antagelser

















27

4.6.5 Undervisnings- og arbejdsformer (evt. også undervisningssprog) B-spor: Undervisningen består af forelæsninger, holdtimer, gruppetimer og øvelser (computer). P-spor:

Undervisningen består af praktisk færdighedstræning i et færdighedslaboratorium. A-spor:

Undervisningen består af forelæsninger, holdtimer, hjemmeopgaver samt vejledning til skriftlig opgave.

§ 4.6.6 Eksamen og censur Eksamen består af 3 prøver. Modulet er bestået, når de skriftlige prøver er bestået. Prøverne skal hver

for sig bestås med mindst karakteren 02 eller bestået.

Biomedicin-sporet:

Prøveform: skriftlig eksamen inkl. spot uden hjælpemidler (10 ECTS)



Professions-sporet:

Prøveform: Løbende censur & integreret OSCE eksamen (ligger på modul B8) (2 ECTS)

Bedømmelse: Bestået/ikke bestået & 7-trinsskalaen


Akademiker-sporet:

Prøveform: 2 skriftlige opgaver (5 ECTS)



§ 4.7 Modul B7: Reproduktion og farmakodynamik (15 ECTS) Engelsk modultitel: Reproduction and pharmacodynamics



§ 4.7.3 Modulets indhold og målbeskrivelser I dette modul lærer de studerende om de mekanismer, som muliggør kommunikation mellem de

forskellige organer og at organernes funktion kan kontrolleres og afstemmes efter behov. De studerende

lærer om konsekvenserne af svigt i disse hormonelle kommunikations- og kontrolmekanismer. Endvidere

læres hvordan lægemidler eller andre stoffer kan påvirke organismen. På professionssporet fortsætter de

studerende med at lære de kiropraktiske teknikker relateret til columna lumbalis og bækkenet, samtidig

med, at de introduceres til kiropraktorens kliniske hverdag på klinikopholdet. På akademiker-sporet

opnås en forståelse for principper og virkningsmekanismer af manuelle behandlinger samt evidensen

herfor.

Fagspecifikke målbeskrivelser – reproduktion og farmakodynamik (biomedicinspor –

10 ECTS):

Ved modulets afslutning kan den studerende FS1 Beskrive principperne for hormoners syntese, transport og omsætning. FS2 Forklare de molekylære mekanismer hvormed hormoner og relaterede molekyler regulerer

celler samt organers funktion. FS3 Beskrive de endokrine kirtlers opbygning, funktion og udvikling.

FS4 Beskrive kønsorganernes funktion, struktur og udvikling

FS5 Forklare hvilken betydning hormonelle ændringer har på kroppens funktion og opbygning i forskellige faser af livet.

FS6 Analysere hvorledes eksterne faktorer i miljø eller lægemidler kan påvirke kroppens hormonbalance.

FS7 Forklare grundlæggende principper for lægemidlers virkningsmekanisme. FS8 Forklare manifestationer ved forstyrrelser af kroppens hormonbalance.

FS9 Beskrive metoder til vurdering af hormonbalance. FS10 Redegøre for principper for hormonelle belastningsundersøgelser.

28

Fagspecifikke målbeskrivelser – klinikophold A (professionsspor – 1 ECTS): Ved modulets afslutning kan den studerende: FS11 Beskrive sine observationer og refleksioner over en konkret patients møde med

sundhedsvæsenet efter at have observeret den pågældende patient den/de første

konsultationer FS12 Analysere (herunder nuancere og perspektivere) patienters oplevelser af mødet med

sundhedsvæsenet FS13 Beskrive sine observationer og refleksioner over en bestemt kiropraktors arbejdsfunktioner og

praksisudøvelse efter at have fulgt den pågældende kiropraktor i 2 arbejdsdage FS14 Analysere sine beskrivelser med medstuderende med henblik på vurdering af bredden og

variationen af kiropraktorers praksisudøvelse FS15 Redegøre for de observerede kliniske situationer hvor en særlig grad af opmærksomhed på

tavshedspligten er påkrævet af kiropraktoren eller andet sundhedsprofessionelt personale

Fagspecifikke målbeskrivelser - lumbal teknik (professionsspor – 1 ECTS): Ved modulets afslutning kan den studerende: FS16 Redegøre for indikationerne for anvendelsen af de mest almindelige manipulationsteknikker for

columna lumbalis FS17 Redegøre for proceduren for de mest almindelige columna lumbalis manipulationsteknikker

FS18 Redegøre for begrebet professionel adfærd, herunder bl.a.: ansvarlig adfærd, evnen til at forbedre sig, initiativ og social adfærd.

FS19 Modtage råd, vejledning og konstruktiv kritik FS20 Identificere normale og unormale bevægeundersøgelsesfund FS21 Placere en patient i den korrekte sideleje-position, der sikrer optimal patient stabilitet og

komfort, samt gennemførelse af manipulationsbehandlinger i sideleje FS22 Selvstændigt udføre almindeligt anvendte manipulationsteknikker og for hver individuel

manipulationsteknik kunne redegøre for: Indikation Rationale Patientens position Behandlerens position Det segmentelle kontaktpunkt Behandlerens kontaktpunkt

Behandlerens kontakthånd Behandlerens stabiliserings hånd Vektor Proceduren

FS23 Instruere en simuleret patient i proceduren i forbindelse med undersøgelse og behandling af lænden

FS24 Kommunikere og interagere positivt med en simuleret patient, medstuderende og undervisere

Fagspecifikke målbeskrivelser – bækken teknik (professionsspor – 1 ECTS): Ved modulets afslutning kan den studerende: FS25 Redegøre for indikationerne for anvendelsen af de mest almindelige manipulationsteknikker for

bækkenet

FS26 Redegøre for proceduren for de mest almindelige bækken manipulationsteknikker FS27 Redegøre for begrebet professionel adfærd, herunder bl.a.: ansvarlig adfærd, evnen til at

forbedre sig, initiativ og social adfærd. FS28 Modtage råd, vejledning og konstruktiv kritik FS29 Identificere normale og unormale bevægeundersøgelses-fund FS30 Placere en patient i den korrekte sideleje-position, der sikrer optimal patient stabilitet og

komfort, samt gennemførelse af manipulationsbehandlinger i sideleje

FS31 Selvstændigt udføre de mest almindelige manipulationsteknikker for bækkenet og i den forbindelse anvende korrekt:

Indikation Rationale

Patient position Behandler position

Segmentelt kontaktpunkt Behandler kontaktpunkt Behandler kontakthånd Behandler stabiliserings hånd Vektor Procedure

FS32 Instruere en simuleret patient i procedurerne for undersøgelse og behandling af bækkenet


29

Fagspecifikke målbeskrivelser – manuel behandling: teori og evidens

(akademikerspor – 2 ECTS):


FS34 Redegøre for principperne bag den praktiske udførelse af high-velosity-low-amplitude (HVLA) manipulation, led mobilisering og manuel bløddelsbehandling

FS35 Redegøre for indikationer for anvendelse af HVLA manipulation, mobilisering og manuel bløddelsbehandling

FS36 Redegøre for mekaniske og neurologiske virkningsmekanismer af HVLA manipulation,

mobilisering og manuel bløddelsbehandling FS37 Søge og fortolke videnskabelig litteratur omhandlende virkningsmekanismer af HVLA

manipulation, mobilisering og manuel bløddelsbehandling og fortolke denne viden i relation til kliniske problemstillinger som rygsmerter, nakkesmerter og hovedpine

FS38 Selvstændigt søge viden om effekten af HVLA manipulation, mobilisering og manuel bløddelsbehandling på kliniske problemstillinger i columna og ekstremiteter

FS39 Redegøre for hvilke ressourcer i form af litteraturstudier, guidelines og medicinsk

teknologivurdering (MTV) rapporter, der kan anvendes til vurdering af indikationer for HVLA manipulation, mobilisering og manuel bløddelsbehandling

FS40 Selvstændigt vurdere hvornår HVLA manipulation, mobilisering og manuel bløddelsbehandling er saglige og evidensbaserede behandlingsvalg

Generelle målbeskrivelser: Modulet bidrager til, at de studerende kan opnå de bachelorspecifikke målbeskrivelser (fremhævet med

gråt).















antagelser

















§ 4.7.5 Undervisnings- og arbejdsformer (evt. også undervisningssprog) B-spor: Undervisningen består af forelæsninger, holdtimer og gruppetimer. P-spor: undervisningen

består af færdighedstræning (objektiv undersøgelse).

30

§ 4.7.6 Eksamen og censur Eksamen består af 1 prøve i biomedicinsporet. Professionssporet (3 ECTS) evalueres med portefølje,

løbende censur og OSCE eksamener. Modulet er bestået, når den alle skriftlige og praktiske prøver er

bestået. Prøverne skal bestås hver for sig med mindst karakteren 02 eller bestået.

Biomedicin-sporet:

Prøveform: Skriftlig prøve inkl. spot uden hjælpemidler (10 ECTS)



Professions-sporet:

(a) Klinikophold

Prøveform: Porteføljeevaluering (1 ECTS)



(b) Lumbal teknik

Prøveform: Løbende censur & OSCE eksamen (1 ECTS)



(c) Bækken teknik

Prøveform: Løbende censur & OSCE eksamen (1 ECTS)



Akademiker-sporet:

Prøveform: Fremmøde (2 ECTS)



§ 4.8 Modul B8: Homeostase (15 ECTS) Engelsk modultitel: Homeostasis

§ 4.8.1 Eventuelle faglige forudsætninger for deltagelse i faget Skal have fulgt færdighedstræningen i modul B7.


§ 4.8.3 Modulets indhold og målbeskrivelser Formålet med modulet er, at de studerende lærer, at mennesket har udviklet en række regulatoriske

mekanismer for at sikre at organismen befinder sig i ligevægt, således at celler og væv fungerer optimalt

trods ændringer i og påvirkninger fra individets ydre og indre miljø. De studerende lærer principperne for

hvorledes organismen håndterer lægemidler og giftstoffer. I modulet trænes de studerende i at udføre

både invasive og non-invasive kliniske procedurer og træne i at udføre simple laboratorieanalyser.

Desuden skal den studerende reflektere over klassisk kiropraktisk filosofi og dets rolle i det moderne

sundhedssystem. På professionssporet erhverver den studerende forudsætninger for at handle

professionelt og reflekteret i kommunikation med patienter, pårørende og myndigheder og lærer at

foretage nuancerede etiske overvejelser. Endvidere erhverves et indgående kendskab til kiropraktiske

teknikker relateret til columna cervikalis.

Fagspecifikke målbeskrivelser – homeostase (biomedicinspor – 10 ECTS):

Ved modulets afslutning kan den studerende: FS1 forklare membrantransport af vand og salte. FS2 beskrive nyrernes og urinvejenes struktur, funktion og udvikling.

FS3 forklare hvorledes organismen udskiller affaldsstoffer gennem nyrerne. FS4 redegøre for blodets buffersystemer. FS5 forklare hvorledes organismen opretholder balance af væske, salte og syre-base. FS6 analysere betydningen af ligevægtsregulering for celler og organers funktion.

31

FS7 analysere hvorledes kroppens væske-, salt og syre-base balance påvirkes af ydre faktorer og sygdom.

FS8 analysere hvorledes urinudskillelse og vandladning foregår og hvorledes det kan påvirkes af indre og ydre faktorer.

FS9 forklare hvorledes lægemidler og fremmedstoffer absorberes, fordeles og elimineres. FS10 forklare principper for toksiske mekanismer samt toksikodynamiske forhold vedrørende

fremmedstoffer.

FS11 forklare principper for risikovurdering af fremmedstoffer. FS12 analysere hvilken betydning individuelle variationer og påvirkning af ekskretoriske mekanismer

har for organismens håndtering af lægemidler og fremmedstoffer. FS13 anvende metoder til vurdering af nyrernes funktion, væske, salte og syre-basebalance.

Fagspecifikke målbeskrivelser – cervikal teknik (professionsspor – 2 ECTS):

Ved modulets afslutning kan den studerende: FS14 Redegøre for indikationerne for anvendelsen af de mest almindelige manipulationsteknikker for

columna cervicalis FS15 Redegøre for proceduren for de mest almindelige columna cervikalis manipulationsteknikker FS16 Redegøre for begrebet professionel adfærd, herunder bl.a.: ansvarlig adfærd, evnen til at

forbedre sig, initiativ og social adfærd. FS17 Modtage råd, vejledning og konstruktiv kritik FS18 Identificere normale og unormale bevægeundersøgelsesfund

FS19 Selvstændigt udføre de mest almindelige manipulationsteknikker for cervikal columna og i den forbindelse anvende korrekt:

Indikation Rationale Patient position Behandler position Segmentelt kontaktpunkt

Behandler kontaktpunkt Behandler kontakthånd Behandler stabiliserings hånd Vektor Procedure

FS20 Instruerer en simuleret patient i proceduren i forbindelse med undersøgelse og behandling


Fagspecifikke målbeskrivelser – kommunikation etik (professionsspor – 1 ECTS): Ved modulets afslutning kan den studerende:

FS22 Beskrive vigtige elementer i lovgivningen vedrørende kommunikation med patienter, pårørende og myndigheder i konkrete cases.

FS23 Diskutere og foretage reflekterende vurderinger i forbindelse med etiske dilemmaer knyttet til

samtale med patienter og pårørende samt i forbindelse med udarbejdelse af patientinformationsmateriale og videregivelse af information til andre myndigheder.

Fagspecifikke målbeskrivelser –filosofi (akademikerspor – 2 ECTS):

Ved modulets afslutning kan den studerende: FS24 Redegøre for filosofis rolle i det moderne sundhedssystem FS25 Anvende sundhedsvidenskabelig og kiropraktisk filosofi i en nutidig kontekst

FS26 Selvstændigt anvende filosofi i kliniske og etiske ræsonnementer FS27 Reflektere over egen rolle som kliniker og sundhedsfaglig person FS28 Redegøre for hovedstrømninger i sundhedsvidenskabelig filosofi fra 1850 til nutiden FS29 Redegøre for elementerne i klassisk kiropraktisk filosofi FS30 Redegøre for historiske faktorer omkring anvendelse af manuel behandling, kiropraktikkens

opståen som selvstændigt fag og kiropraktikkens udvikling gennem det tyvende århundrede


gråt).








32








antagelser
















§ 4.8.5 Litteratur: Der henvises til studieguiden.

§ 4.8.6 Undervisnings- og arbejdsformer (evt. også undervisningssprog) B-spor: Undervisningen består af forelæsninger, holdtimer, gruppetimer og laboratorieøvelser. P-spor:

Undervisningen består af praktisk færdighedstræning i færdighedslaboratorium (cervikal teknik) samt

forelæsninger, holdtimer og gruppetimer med praktiske øvelser og rollespil (kommunikation).



Biomedicin-sporet:

(a) Skriftlig prøve




(b) Øvelsesrapport

Prøveform: Øvelsesrapporter i henholdsvis nyrefysiologi og syre-base fysiologi (0 ECTS)



Professions-sporet:

(a) Cervikal teknik

Prøveform: Løbende censur & integreret OSCE eksamen (cervikal & thorakal teknik) (2 ECTS)



(b) Kommunikation - etik

Prøveform: Tilstedeværelse og aktiv deltagelse (1 ECTS)

Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået


33

Akademiker-sporet:




§ 4.9 Modul B9: Hjerne og Sanser (15 ECTS) Engelsk modultitel: Brain and senses



§ 4.9.3 Modulets indhold og målbeskrivelser Formålet med dette modul er, at den studerende lærer hvorledes mennesket sanser såvel ydre som indre

signaler, hvorledes disse sanseindtryk bearbejdes og fortolkes i centralnervesystemet og hvorledes

centralnervesystemet overvåger og styrer individets funktioner og reaktioner. De studerende får i

modulet forudsætninger for at forstå principperne ved smertebehandling. De studerende lærer

mekanismerne bag udvikling af afhængighed.

Fagspecifikke målbeskrivelser (biomedicinspor – 10 ECTS):

Ved modulets afslutning kan den studerende: FS1 Analysere de molekylære og cellulære processer, der karakteriserer nervecellers funktion,

herunder specialiserede celler såsom sanseceller. FS2 Beskrive kraniet og centralnervesystemets struktur og udvikling. FS3 Analysere centralnervesystemets regulatoriske mekanismer til at beskytte hjernen. FS4 Analysere konsekvenser af læsioner i centralnervesystemet. FS5 Forklare hvorledes det perifere og centrale nervesystems funktion integreres.

FS6 Analysere det somatosensoriske sansesystem og redegøre for principper for smertemodulation. FS7 Beskrive struktur, funktion og udvikling af sanseorganerne. FS8 Analysere det neurobiologiske grundlag for basalfunktioner og højere kognitive funktioner. FS9 Forklare manifestationer ved påvirkning af hjernecellers funktion i forskellige faser af livet. FS10 Beskrive principper for modulation af nervesystemets funktion. FS11 Analysere begrebet stress som biologisk, samfundsmæssigt/kulturelt og psykologisk fænomen. FS12 Forklare afhængighedsmekanismer.

FS13 Beskrive kritiske perioder i nervesystemets udvikling og forklare konsekvenser af skadelige påvirkninger.

FS14 Analysere adfærd med anvendelse af psykologisk metode.

Fagspecifikke målbeskrivelser – valgfag klinikophold (professionsspor – 5 ECTS): Formålet er at introducere den studerende til kiropraktisk klinisk tænkning og virke på baggrund af en integration af de allerede erhvervede kundskaber på biomediciner- og professionssporet. Ved modulets afslutning er den studerende blevet introduceret til:

FS15 Optagelse af sygehistorie FS16 Objektiv undersøgelse FS17 Parakliniske undersøgelser FS18 Indbyrdes vægtning af disse


gråt).










34






antagelser


















består af et ophold i privat kiropraktorpraksis hvor den studerende undervises af en godkendt

kiropraktor.



Biomedicin-sporet:


Bedømmelse: efter 7-trinsskalaen


Professions-sporet: Omfang: 5 dage

Prøveform: Portefølje & 100 % deltagelse (5 ECTS) Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Censur: Intern censur

§ 4.10 Modul B10: Angreb og forsvar (15 ECTS) Engelsk modultitel: Attack and defence

§ 4.10.1 Eventuelle faglige forudsætninger for deltagelse i faget Ingen.


§ 4.10.3 Modulets indhold og målbeskrivelser Som individ eksisterer mennesket i interaktion med sine omgivelser og formålet med dette modul er, at

de studerende lærer hvorledes mikroorganismer kan udgøre en risiko for individet og hvilke

forsvarsmekanismer mennesket har mod egne og omverdenens mikroorganismer. De studerende lærer

om, hvorledes sår heler. De studerende lærer, at immunforsvaret og den inflammatoriske reaktion kan

være uhensigtsmæssig for individet med udvikling af allergi og autoimmunitet. De studerende lærer

principper for forebyggelse og behandling af infektioner. I løbet af modulet lærer de studerende

35

grundlæggende principper for epidemiologiske og statistiske analysemetoder i sundhedsvidenskabelig

forskning.

Fagspecifikke målbeskrivelser – angreb og forsvar (biomedicinspor – 10 ECTS):

Ved modulets afslutning kan den studerende: FS1 Forklare ligheder og forskelle i struktur, livscyklus og vækstkrav for humanpatogene

mikroorganismer. FS2 Analysere antimikrobielle lægemidlers virkningsmekanisme og hvorledes mikroorganismer

udvikler resistens. FS3 Redegøre for principperne for rationel anvendelse af antimikrobielle lægemidler. FS4 Analysere den inflammatoriske proces. FS5 Analysere molekylære og cellulære mekanismer i kroppens immunforsvar. FS6 Angive struktur og udvikling af organer der beskytter kroppen mod ydre påvirkning: hud,

slimhinder og immunforsvar. FS7 Analysere immunforsvarets udvikling, adaptation, tolerans, organisering og regulering samt

mulighed for påvirkning ved hjælp af lægemidler. FS8 Analysere kroppens reaktioner mod mikroorganismer. FS9 Analysere hvorledes infektioner opstår, udvikler sig og forløber. FS10 Redegøre for kroppens vævs- og blodtypeantigener og principper for transfusion og

transplantation. FS11 Redegøre for sårheling.

FS12 Redegøre for patogenesen ved allergi, autoimmunitet og alloimmunitet. FS13 Analysere hvorledes infektioner kan forebygges for det enkelte individ og for populationer. FS14 Forklare principper for mikrobiologiske og immunologiske analysemetoder. FS15 Analysere smitteveje, smittemåder og udbrud af infektionssygdomme. FS16 Anvende udvalgte metoder til mikrobiologisk og immunologisk diagnostik.

Fagspecifikke målbeskrivelser – forskningsmetodologisk grundkursus

(akademikerspor – 5 ECTS):

Ved modulets afslutning kan den studerende: FS17 Redegøre for centrale kvantitative forskningsmetoder. FS18 Redegøre for centrale typer dataindsamling og –bearbejdning. FS19 Under vejledning læse videnskabelige artikler. FS20 Forholde sig kritisk til forskningsresultater og mulige fejlkilder. FS21 Under vejledning foretage en basal, kritisk vurdering af statistiske analysemetoder og deres

anvendelse i videnskabelige artikler (basale fordelingsmål, parametriske og non-parametriske tests, p-værdier og konfidensintervaller).

FS22 Analysere og bedømme et simpelt datamateriale.


gråt).















antagelser







36











§ 4.10.5 Undervisnings- og arbejdsformer (evt. også undervisningssprog) B-spor: Undervisningen består af forelæsninger, holdtimer, gruppetimer og praktiske øvelser. A-spor:

Undervisningen består af forelæsninger, holdtimer og praktiske øvelser

§ 4.10.6 Eksamen og censur Eksamen består af 2 prøver. Modulet er bestået, når de skriftlige prøver er bestået. Prøverne skal hver

for sig bestås med mindst karakteren 02 eller bestået.

Biomedicin-sporet:




Akademiker-sporet:




§ 4.11 Modul B11: Bachelorprojekt, objektiv US og bløddele (15 ECTS) Engelsk modultitel: Bachelor thesis, examination and soft tissue techniques



§ 4.11.3 Modulets indhold og målbeskrivelser Bachelorprojektet er en større selvstændig opgave. Projektet gennemføres således, at den studerende

tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset emne/område/problem, der er centralt i forhold til indholdet i

bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik. I løbet af projektet skal de studerende demonstrere deres

kompetence i at finde, kvalitetsvurdere og inddrage forskningsbaseret litteratur vedrørende et

genstandsfelt, der ønskes undersøgt, indenfor den kvantitative forskningstradition. I arbejdet med

bachelorprojektet skal den studerende vise en progression af de lærings- og informationskompetencer og

kompetencer i forskningsmetode som er erhvervet i forbindelse med studiestartsopgaven og andre

moduler. Herudover skal den studerende lære om ortopædiske og neurologiske tests relateret til columna

samtidig med at de får et indgående kendskab til bløddelsbehandling og dets anvendelse inden for

bevægeapparatets lidelser.

Fagspecifikke målbeskrivelser – ortopædisk og neurologisk undersøgelse

(professionsspor – 2 ECTS): Ved modulets afslutning kan den studerende: FS1 Forklare de biomekaniske virkningsmekanismer for påvirkning af det undersøgte væv ved

ortopædisk og neurologisk testning FS2 Beskrive og genkende normale, usikre og anormale fund ved ortopædisk og neurologisk

testning

FS3 Integrere flere fund fra ortopædiske og neurologiske undersøgelser som en del af en objektiv undersøgelse

FS4 Angive diagnoser associeret med anormale fund

37

FS5 Prioritere og genkende alvorlige fund ved ortopædisk og neurologisk undersøgelse FS6 Beskrive og genkende typiske symptomer og tegn på patologiske forandringer af sensibilitet,

kraft og reflekser i truncus og ekstremiteter FS7 Beskrive gradering af muskelstyrke

FS8 Beskrive gradering af reflekser FS9 Genkende tegn på en øvre motor neuron læsion FS10 Beskrive og genkende neurologiske symptomer og fund som kan være associeret med

permanent funktionstab og angive den korrekte videre udredning FS11 Vurdere hvornår en neurologisk læsion kræver akut henvisning til neurokirurgisk udredning på

baggrund af subjektive og objektive undersøgelsesfund FS12 Kommunikere tilstrækkeligt med en simuleret patient under ortopædisk undersøgelse FS13 Tolke non-verbal patient kommunikation FS14 Tilpasse undersøgelsen til den simulerede patients tilstand

FS15 Udvise professionel adfærd FS16 Lokalisere det involverede væv der skal undersøges FS17 Udføre/gennemføre en undersøgelses-procedure der sikrer adækvat testning af det væv der

ønskes undersøgt FS18 Undersøge columna for fx:

Rumopfyldende processer/tilstande Instabilitet

Nerve eller nervehinde irritation Frakturer

Deformiteter Ankylose Smerteudløsende væv

FS19 Undersøge holdning FS20 Undersøge gang

FS21 Selvstændigt udføre en sensorisk undersøgelse af truncus og ekstremiteter FS22 Selvstændigt udføre en motorisk undersøgelse af nerverødder (C5-S2) og de deraf afledte

relevante perifere nerver i ekstremiteterne i form af isometrisk muskelstyrke testning af relevante muskler.

FS23 Selvstændigt undersøge dybe sene-reflekser FS24 Selvstændigt undersøge relevante kutane reflekser for øvre motor neuron læsion.

FS25 Selvstændigt undersøge muskel tonus. FS26 Selvstændigt undersøge for klonus.

Fagspecifikke målbeskrivelser – bløddelsbehandling (professionsspor – 3 ECTS): Ved modulets afslutning kan den studerende: FS27 Diskutere principperne og forklare indikationer/kontraindikationer for anvendelsen af følgende

modaliteter:

Trigger punkts terapi/iskæmisk kompression Tværfiber massage Muscle Energy Techniques (MET) teknikker Kryoterapi Dry Needling

FS28 Diskutere hvordan bløddelsbehandling kan anvendes til behandling af ’upper crossed syndrom’, ’lower crossed syndrom’ og ’layer syndrom’.

FS29 Selvstændigt udføre følgende bløddelsteknikker: Trigger punks terapi/iskæmisk kompression Tværfiber massage MET teknikker Dry Needling

Fagspecifikke målbeskrivelser – bachelorprojekt (akademikerspor – 10 ECTS): Ved modulets afslutning kan den studerende: FS30 Udforme problemformulering og projektbeskrivelse (under vejledning)

FS31 Selvstændigt finde, vurdere og udvælge relevante kilder FS32 Selvstændigt læse videnskabelige artikler og forholde sig kritisk til forskningsresultater og

mulige fejlkilder FS33 Selvstændigt foretage en basal, kritisk vurdering af statistiske analysemetoder og deres

anvendelse i videnskabelige artikler FS34 Fremlægge projekt og resultater mundtligt og skriftligt, inkl. relevant tabellarisk og grafisk

datapræsentation


gråt).

38















antagelser

















§ 4.11.5 Undervisnings- og arbejdsformer (evt. også undervisningssprog) A-spor: Forelæsning, gruppetimer og vejledning. P-spor: Undervisningen i kommunikation vil være

organiseret som praktiske øvelser.

§ 4.11.6 Eksamen og censur Eksamen består på 2 prøver. Modulet er bestået, når alle prøver er bestået. Prøverne skal hver for sig


Professions-sporet:

(a) Ortopædisk og neurologisk undersøgelse




(b) Bløddelsbehandling




Akademiker-sporet:

Prøveform: Skriftlig opgave (bachelorprojekt) og mundtlig prøve (10 ECTS)



39

§ 4.12 Modul B12: Fra rask til syg (15 ECTS) Engelsk modultitel: From health to disease

§ 4.12.1 Eventuelle faglige forudsætninger for deltagelse i faget Forudsætninger for deltagelse i professionssporet: Alle tidligere fag på professionssporet samt Manuel

behandling: teori og evidens skal bestås.

§ 4.12.2 Modulets/fagets og undervisningens tidsmæssige placering

2. kvartal, 6. semester, 3. år

§ 4.12.3 Modulets indhold og målbeskrivelser Formålet med dette modul er at forberede overgangen til den kliniske del af studiet og vil primært være

centreret omkring aldring, sygdom og behandling i et samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv, den

diagnostiske proces, udvikling og diagnostik af maligne sygdomme. De studerende skal lære hvorledes

maligne sygdomme udvikles, diagnosticeres og behandles. De studerende skal lære at vurdere forskellige

undersøgelses- og screeningsmetoder og demografiske opgørelser. De studerende skal lære at forstå

principperne i den diagnostiske proces. De studerende vil blive trænet i at integrere og vurdere

oplysninger opnået fra forskellige kilder (anamnese, objektiv undersøgelse, parakliniske undersøgelser)

til en samlet vurdering af om en person er syg eller rask. På professionssporet bliver de studerende

trænet i muskuloskeletal diagostik og det kiropraktiske interview.

Fagspecifikke målbeskrivelser – fra rask til syg (biomedicinspor – 9 ECTS): Ved modulets afslutning kan den studerende: FS1 Analysere de ændringer der sker i organismen som følge af aldring. FS2 Forklare principper og metoder i den diagnostiske proces. FS3 Kunne redegøre for risikobegrebet, sætte det i relation til forebyggelse og behandling, samt

kende til dets anvendelse ved prenatal diagnostik. FS4 Beskrive hvorledes de væsentligste sygdomme fordeler sig demografisk og epidemiologisk.

FS5 Forklare de overordnede principper for klassifikation af sygdomme og disses væsentligste patogenetiske mekanismer.

FS6 Identificere almindelige patologiske organforandringer. FS7 Analysere resultaterne af de almindeligst anvendte metoder til overvågning af sygdom . FS8 Forklare non-neoplastisk og neoplastisk vækstforandring og malignitetsbegrebet. FS9 Forklare de væsentligste makroskopiske, mikroskopiske, molekylærbiologiske og genetiske

manifestationer ved vækstforandringer.

FS10 Forklare principper for klassifikation, gradering, stadieinddeling, terapi og prognose for maligne

sygdomme. FS11 Analysere forebyggelse og tidlig intervention overfor store og/eller alvorlige sygdomme. FS12 Analysere de sociale, psykologiske og økonomiske konsekvenser af akut og kronisk sygdom. FS13 Beskrive faktorer der indgår i sundhedsøkonomiske analyser.

FS14 Diskutere hvorledes samspillet imellem baggrund, livssituation og personlighed bevirker at

forskellige individer og grupper vil have forskellig opfattelse af sygdom og sundhed.

Fagspecifikke målbeskrivelser – valgfag: muskuloskeletal diagnostik

(professionsspor – 5 ECTS): Ved modulets afslutning kan den studerende: FS15 Forstå og forklare en skriftlig anamneseoptagelse FS16 Planlægge en anamnese for cervikal, thorakal og lumbal columna samt bækkenet, der

indeholder:

Smertekarakteristik Symptommønster Alment helbred

Forløb af aktuelle symptomer Tidligere sygdomme/sygdomsforløb Social og familie historie

FS17 Redegøre for hvornår anamnesen er fyldestgørende udført

FS18 Analysere oplysningerne i en anamnese FS19 Genkende ’red flags’ i anamneseoptagelsen FS20 Planlægge en fuld klinisk undersøgelse af cervikal, thorakal og lumbal columna samt bækkenet FS21 Redegøre for hvornår den objektive undersøgelse er fyldestgørende udført FS22 Analysere oplysningerne i en objektiv undersøgelse FS23 Syntetisere differentialdiagnoser for almindelige muskuloskeletale lidelser af cervikal, thorakal

og lumbal columna samt bækkenet FS24 Differentiere mellem vaskulær og neurogen claudicatio

40

FS25 Rangordne og begrunde differentialdiagnoser FS26 Udvælge og begrunde valget af en arbejdsdiagnose FS27 Forstå, forklare og anvende principperne bag diagnostisk triage for rygsmerter i kategorierne:

simple lændesmerter, nerverods-smerter, alvorlig spinal patologi

FS28 Prioritere/planlægge videre udredning/undersøgelse på baggrund af en given anamnese og/eller objektiv undersøgelse

FS29 Planlægge et fagligt forsvarligt behandlingsforløb for almindelige cervikale, thorakale og lumbale

samt bækken læsioner i kiropraktorpraksis FS30 Vurdere relevansen af at inkorporere forebyggende tiltag i et behandlingsforløb FS31 Afgøre om der i anamnesen er baggrund for ekstra forsigtighed ved den fysiske undersøgelse

eller manuel behandling (relative kontraindikationer) FS32 Afgøre om der i anamnesen er absolutte kontraindikationer for manuel behandling FS33 Redegøre for komplikationer og kontraindikationer til manuel behandling

FS34 Redegøre for ’red flags’ i forbindelse med muskuloskeletale tilstande FS35 Optage en faglig forsvarlig anamnese for cervikal, thorakal og lumbal columna samt bækkenet,

der stræber mod at indkredse om en given læsion er af mekanisk, neurologisk, inflammatorisk, malign, visceral eller systemisk oprindelse

Fagspecifikke målbeskrivelser – valgfag: global sundhed og diagnostik

(professionsspor – 5 ECTS): Ved modulets afslutning kan den studerende:

FS36 Redegøre for epidemiologiske forskelle i biomekaniske lidelsers udbredelse FS37 Redegøre for håndteringsmæssige forskelle af biomekaniske lidelser lande imellem FS38 Forstå og forklare en skriftlig anamneseoptagelse FS39 Planlægge en anamnese for columna og ekstremiteterne

FS40 Genkende ’red flags’ i anamneseoptagelsen FS41 Planlægge og analysere opbygningen af en fuld klinisk undersøgelse af columna og

ekstremiteterne FS42 Syntetisere differentialdiagnoser og lave en arbejdsdiagnose for almindelige muskuloskeletale

lidelser FS43 Forstå, forklare og anvende principperne bag diagnostisk triage FS44 Planlægge et fagligt forsvarligt behandlingsforløb for almindelige columna læsioner i

kiropraktorpraksis FS45 Vurdere relevansen af forebyggende tiltag FS46 Afgøre om der i anamnesen og/eller den objektive undersøgelse er kontraindikationer for

manuel behandling FS47 Redegøre for ’red flags’ i forbindelse med muskuloskeletale tilstande FS48 Optage en faglig forsvarlig anamnese for columna, der stræber mod at indkredse om en given

læsion er af mekanisk, neurologisk, inflammatorisk, malign, visceral eller systemisk oprindelse

Fagspecifikke målbeskrivelser – kiropraktisk interview (professionsspor – 1 ECTS): Ved modulets afslutning kan den studerende: FS49 Strukturere og gennemføre det kiropraktiske interview på en hensigtsmæssig måde.

FS50 Anvende centrale delfærdigheder i den medicinske samtale, herunder kunne indlede, opsummere og få bekræftet information, markere overgange i samtalen og hensigtsmæssigt afslutte interviewet.

FS51 Anvende centrale delfærdigheder i den medicinske samtale, herunder eksplorative, kognitive, affektive, lyttende og åbne/ærlige svar.


gråt).














41


antagelser


















består af forelæsninger og gruppearbejde og kommunikationsundervisningen er organiseret som

praktiske øvelser.

§ 4.12.6 Eksamen og censur Eksamen består på 3 prøver. Modulet er bestået, når alle prøver er bestået. Prøverne skal hver for sig


Biomedicinspor:




Professionsspor

(a) Valgfag – muskuloskeletal diagnostik




(b) Valgfag – global sundhed og diagnostik (engelsk)




(c) Kommunikation – kiropraktisk interview

Prøveform: Tilstedeværelse og aktiv deltagelse (1 ECTS)



42

§ 5 GENERELLE BESTEMMELSER

§ 5.1 Projektorienterede forløb/praktik

Der indgår projektorienterede forløb/praktik i på bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik. Praktik indgår

med 6 ECTS point.

§ 5.2 Merit/forhåndsmerit og internationalisering § 5.2.1 Beståede uddannelseselementer fra samme uddannelse på samme i niveau i Danmark træder i stedet for uddannelseselementer på denne uddannelse, jf. § 33 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

§ 5.2.2 Relevante beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau kan træde i stedet for uddannelseselementer på bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik, jf. § 34 i Uddannelsesbekendtgørelsen. § 5.2.3 Afgørelse om merit, herunder forhåndsmerit træffes af Studienævnet på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

§ 5.2.4 Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer, jf.

Uddannelsesbekendtgørelsens § 35, stk. 1. § 5.2.5 Godkendelse af forhåndsmerit efter stk. 4 kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med

ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 35, stk. 2.

§ 5.2.6 Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 35, stk. 3. § 5.2.7 Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, eller der ikke er plads på holdet, eller elementerne ikke svarer til niveauet (bachelor) eller andre forhold, foretage ændringer i godkendelsen af

forhåndsmerit efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag

til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 35, stk. 4. § 5.2.8 Det anbefales at planlægge eventuelle udlandsophold på bacheloruddannelsens 6. semester, der består af et Bachelorprojekt på 10 ECTS.

§ 5.2.9 Ansøgning om udlandsophold sker dels via det Internationale kontor, dels via Studienævnet for klinisk biomekanik: a) Der søges om plads på det enkelte værtsuniversitet gennem det Internationale kontor, som er

behjælpelig med ansøgningsprocessen og rådgiver og oplyser om de udvekslingsaftaler, som Syddansk Universitet har indgået.

b) Efter tilsagn fra det Internationale kontor om en udvekslingsplads søges Studienævnet for klinisk biomekanik om forhåndsmerit til at tage konkrete fag i udlandet som merit, primært for fag på bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik.

§ 5.2.10 Universitetet offentliggør på sin hjemmeside en statistik over universitetets afgørelser om merit,

herunder forhåndsmerit, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 36.

§ 5.3 Undervisnings- og eksamenstilmelding § 5.3.1 Forud for studiestart tilmeldes alle nye bachelorstuderende på SUND uddannelsens første 30

ECTS, svarende til uddannelsens første semester. Herefter sikrer universitetet fortsat, at den studerende bliver tilmeldt fag på i alt 30 ECTS forud for hvert semester fra den studerendes relevante studietrin iht. Uddannelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1. Proceduren for tilmelding til fag og prøver for forårssemesteret 2015 indskrives i nærværende studieordning, så snart proceduren er klarlagt på SDU.

43

Undtagelse til den automatiske tilmelding til fag forud for semester start findes i Uddannelses-bekendtgørelsens § 7, stk. 3, hvor det anføres, at hvis undervisningen på et fag først påbegyndes i løbet af semestret, så kan tilmeldingen undtagelsesvis ske efter semestrets/studieårets begyndelse, dog inden undervisningen påbegyndes.

Når den studerende er undervisningstilmeldt, er den studerende også automatisk eksamenstilmeldt, og den studerende kan ikke selv framelde sig til undervisning eller eksamen. Hvis studerende ikke deltager i

prøven eller ikke består prøven, bliver den studerende automatisk tilmeldt den førstkommende omprøve i faget, jf. §§ 5.3.2 og 5.3.3 nedenfor. Framelding til undervisning eller eksamen kan kun foretages af universitetet efter godkendt dispensation i studienævnet, jf. § 5.3.3 nedenfor. Der henvises i øvrigt til universitetets eksamensregler via nedenstående link:

http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Eksamen/generelt_om_eksamen § 5.3.2 En studerende kan ikke afmelde sin undervisningsdeltagelse. Universitetet vil kunne afmelde den studerende efter tilsagn i studienævnet som anført under §§ 5.3.4 og 5.3.5. § 5.3.3 Der kan søges studienævnet om at blive frameldt til undervisningsdeltagelse og dermed også den automatiske tilmelding til eksamen, hvis der foreligger usædvanlige forhold (f.eks. dokumenteret

sygdom), herunder også funktionsnedsættelse, og hvor den studerende ikke vil være i stand til at gennemføre studiet på normeret tid, eller der er tale om en eliteidrætsudøver, jf.

Uddannelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 4, nr. 1. § 5.3.4 Som en yderligere undtagelse til den automatiske tilmelding til fag og prøver på 30 ECTS pr. semester/60 ECTS pr. studieår i Uddannelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1, er det anført i § 7, stk. 4, nr. 2, at universitetet kan framelde den studerende til et fag, hvortil et forudsætningsfag ikke er bestået,

hvis det vil være til væsentlig gene eller fare for andre, hvis forudsætningsfaget ikke er opfyldt eller bestået, inden faget påbegyndes. Dermed bruges der ikke et prøveforsøg, jf. dog § 5.3.5 nedenfor: § 5.3.5 Hvis den studerende ikke består øvrige forudsætningsfag, der ikke kan karakteriseres som værende til væsentlig gene eller fare for andre, selvom der er tale om faglig progression, inden påbegyndelse af undervisningen i det fag, det er en forudsætning for, bruges et prøveforsøg.

§ 5.3.6 Vedrørende forudsætningsprøver, se § 3.5.a samt evt. under fagets beskrivelse, § 4. § 5.3.7 Hvis en studerende er frameldt iht. §§ 5.3.3 eller 5.3.4, jf. stk. 4 i Uddannelsesbekendtgørelsens § 7, indgår fagene i næste semesters/studieårs ECTS opgørelse.

§ 5.3.8 En studerende kan ikke afmelde sin prøvedeltagelse. Der bruges et forsøg, hvis den studerende

ikke deltager i prøven. Dog kan den studerende søge studienævnet om at blive frameldt prøven pga. usædvanlige forhold. Universitetet kan samtidig automatisk tilmelde den studerende til et nyt prøveforsøg, jf. Eksamensbekendtgørelsens § 14, stk. 3. § 5.3.9 Hvis den studerende ikke består faget, dvs. dumper eller ikke deltager i/udebliver fra eksamen i det pågældende fag, tilmeldes den studerende automatisk til førstkommende omprøve, se nærmere under omprøve nedenfor.

§ 5.4 Syge- og reeksamen

§ 5.4.1 Sygdom § 5.4.1.1 Hvis den studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom,

skal den studerende have mulighed for at gå til omprøve.

§ 5.4.1.2 En ikke-bestået sygeeksamen berettiger ikke til omprøve.

Der henvises i øvrigt til universitetets hjemmeside vedr. de generelle regler herom:

http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Eksamen/generelt_om_eksamen

§ 5.4.2 Udeblivelse Udeblivelse fra eksamen eller prøve tæller som et eksamensforsøg. Hvis den studerende ikke deltager i prøven i det pågældende fag, tilmeldes den studerende automatisk til førstkommende omprøve, og der er

dermed brugt et prøveforsøg.

§ 5.4.3 Omprøve § 5.4.3.1 På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldes til omprøve (2. prøveforsøg) i



44

samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldes til omprøve (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et

prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre universitetet har dispenseret, jf. § 5.4.3.8 nedenfor.

§ 5.4.3.2 På uddannelser, hvor der er flere eksamensterminer end i stk. 1, skal studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldes til omprøve (2. prøveforsøg) snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre universitetet har dispenseret, jf. § 5.4.3.8 nedenfor.

§ 5.4.3.3 Universitetet fraviger reglerne om automatisk tilmelding til omprøve (2. prøveforsøg), hvis universitetet ikke giver den studerende mulighed for at opfylde de krav, som er fastsat i medfør af Eksamensbekendtgørelsens § 3, stk. 2 og 3 (se herom nærmere under § 3.5a Prøveformer og tilrettelæggelse af prøver*), inden 2. prøveforsøg afholdes. Universitetet tilmelder snarest muligt den studerende til 2. prøveforsøg. § 5.4.3.4 I de tilfælde, hvor tilmelding til et fag forudsætter, at et tidligere fag er gennemført og bestået

(faglig progression), skal den studerende, som ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg, automatisk tilmeldes til næste ordinære prøve (3. prøveforsøg) i forudsætningsfaget. Framelding til 3. prøveforsøg

kan ikke finde sted, medmindre universitetet har dispenseret i medfør af § 5.4.3.8 nedenfor. Universitetet skal sikre, at 3. prøveforsøg i forudsætningsfaget, ligger forud for den ordinære prøve i det senere fag. § 5.4.3.5 Har den studerende ikke bestået en omprøve, som afholdes efter reglerne i § 5.4.3.1 og

5.4.3.2 eller ikke deltaget i en omprøve, jf. § 5.4.3.3, skal den studerende have mulighed for at deltage i næste ordinære prøve. § 5.4.3.6 Det kan fastsættes i studieordningen, at omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve, jf. § om Prøveformer og tilrettelæggelse af prøver samt § 20 i Eksamensbekendtgørelsen. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet eller kandidatspecialet.

§ 5.4.3.7 Det kan fastsættes i studieordningen, hvornår den studerende senest skal deltage i 3. prøveforsøg i et fag, der ikke længere udbydes. § 5.4.3.8 Universitetet kan dispensere fra reglerne om deltagelse og automatisk tilmelding til prøver og omprøver, jf. § 5.4.3.1-5.4.3.4, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Universitetet kan samtidig

automatisk tilmelde en studerende til et nyt prøveforsøg (1. eller 2. prøveforsøg).

§ 5.4.3.9 Beståede prøver kan ikke tages om, jf. Karakterbekendtgørelsen.

§ 5.4.3.10 Sygdom, jf. § 5.4.1, stk. 2, ved en omprøve giver ikke ret til sygeeksamen. Den studerende kan søge studienævnet om at blive frameldt omprøven pga. usædvanlige forhold (f.eks. dokumenteret sygdom).

§ 5.5 Stave- og formuleringsevne ved større opgaver Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen i

større skriftlige opgaver, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest (jf. Eksamensbekendtgørelsen).

Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant

specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens

formål.

§ 5.6 Antal tilladte eksamensforsøg En studerende har højst 3 eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere

prøveforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af, om der foreligger usædvanlige

forhold, kan spørgsmålet om studie-egnethed ikke indgå.

§ 5.7 Intern eller ekstern prøve § 5.7.1 Afholdelse og vurdering af prøver sker i henhold til Bekendtgørelse nr. 1519 af 16. december

2013 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) og Bekendtgørelse

om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser, nr. 250 af 15. marts 2007

(Karakterbekendtgørelsen).

45

§ 5.7.2 De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojektet.

Mindst 1/3 af en uddannelses samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. For

bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik betyder dette, at mindst 60 ECTS skal dokumenteres ved

eksterne prøver.

§ 5.8 Karakter eller Bestået/ikke-bestået § 5.8.1 Eksamen bedømmes efter 7-trinsskalaen eller som bestået/ikke-bestået som anført for det

enkelte modul (Karakterbekendtgørelsens § 2).

§ 5.8.2 Mål for læringsudbytte, angivet i modulbeskrivelserne i § 4, er identiske med kriterierne for

bedømmelsen bestået/karakteren 12. Dvs. at mål for læringsudbytte angiver, hvad den studerende skal

kunne for at opnå karakteren 12 (ved eksamen med 7-trinsskala), hhv. hvad den studerende skal kunne

på tilstrækkeligt niveau for at opnå bedømmelsen bestået (ved eksamen med bestået/ikke-bestået).

Formuleringen ”på tilstrækkeligt niveau” ved bestået/ikke-bestået, tager udgangspunkt i

karakterbekendtgørelsens definition af karakteren 02 og sikrer, at beskrivelsen også er retvisende ved

bestået/ikke-bestået eksamener.

§ 5.8.3 Bedømmelsen bestået/ikke-bestået eller godkendt/ikke-godkendt kan højst anvendes ved prøver,

der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. For bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik betyder dette,

at højest 60 ECTS kan bedømmes på denne måde. Tabel 4 viser en oversigt over prøver bedømt med

hhv. intern og ekstern censur, og heraf fremgår det, at 28 ECTS bedømmes med bestået/ikke bestået.

§ 5.8.4 Alle krav i et modul skal være bestået for, at hele modulet er bestået.

§ 5.9 Studieaktivitet og tidsfrist for gennemførsel af studiet § 5.9.1 Den studerende skal deltage i mindst en prøve hvert semester og skal bestå mindst en prøve

hvert studieår.

§ 5.9.2 Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en

sammenhængende periode på mindst 1 år, jf. § 33, stk. 1 i bacheloradgangsbekendtgørelsen samt § 7 i

denne studieordning. For definition af studieaktivitetskrav, se § 5.9.1 ovenfor.

§ 5.9.3 Studienævnet kan dispensere fra egne studieaktivitetskrav, hvis der foreligger usædvanlige

forhold. (bacheloradgangsbekendtgørelsens § 33, stk. 3).

§ 5.9.4 Studerende der er mere end 12 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid tilbydes

særlig vejledning i form af en individuel samtale, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 28, stk. 2. Disse

forsinkelsessamtaler iværksættes og koordineres af fakultetet.

§ 5.9.5 Uddannelsen skal være bestået senest 6 år efter indskrivning på studiet.

§ 5.10 Overgang fra bachelor til kandidat § 5.10.1 Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse

ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis

universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre fag eller

fagelementer på kandidatuddannelsen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1.

§ 5.10.2 Studerende, der har gennemført fag eller fagelementer på en kandidatuddannelse efter stk. 1,

har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse

af afsluttet bacheloruddannelse, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens §

8, stk. 2.

§ 5.10.3 Fag eller fagelementer, som en bachelorstuderende er tilmeldt på en kandidatuddannelse, jf.

stk. 1, indgår ikke i opgørelsen af ECTS-point efter § 7, stk. 1, i den studerendes tilmelding til fag eller

fagelementer på bacheloruddannelsen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3.

§ 5.11 Særlige prøvevilkår § 5.11.1 Universitetet kan i henhold til Eksamensbekendtgørelsens § 7 tilbyde særlige prøvevilkår til

studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end

dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt

for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ved

tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.

46

§ 5.11.2 Ansøgning om særlige prøvevilkår ved en eksamen skal indsendes til Studienævnet samtidig

med, at den studerende tilmelder sig undervisningen/eksamen. Det skal af ansøgningen fremgå, hvilke

eksaminer det drejer sig om, og omhyggelig dokumentation skal vedlægges ansøgningen. En generel

lægeattest vil ikke være tilstrækkelig som dokumentation. Der skal foreligge udtalelser fra den eller de

relevante, kompetente myndigheder, som beskriver funktionsnedsættelsen indgående.

§ 5.11.3 Såfremt Studienævnet på grundlag af de i ansøgningen nævnte forhold vurderer, at der er tale

om usædvanlige forhold, kan der, hvis forholdene tillader det, tilbydes særlige prøvevilkår.

§ 5.12 Skriftlige prøver § 5.12.1 Der er 2 større skriftlige opgaver på bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik:

1. Studiestartsopgaven (5 ECTS): En gruppe (ca. 6) af studerende skal – med baggrund i et på

forhånd udleveret materiale – udforme et projektudkast, der skal foreslå yderligere undersøgelser for at afdække emnet. Projektudkastet må højst omfatte fem A-4 sider med en skriftstørrelse på minimum 12 pitch og max. 2.700 typeenheder pr. side. Der medregnes ikke forside,

indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé, tabeller og figurer. Den studerende skal påføre antal typeenheder på forsiden af opgave. Der henvises til § 4.1, som beskriver studiestartsopgaven mere detaljeret.

2. Bacheloropgaven (10 ECTS): Det skriftlige produkt af opgaveskrivningen skal være en færdig

tekst, som besvarer den stillede problemformulering, og som i form og indhold tilstræber at ligne en oversigtsartikel, der i princippet kunne publiceres i fx Ugeskrift for Læger. Opgaven må have

et maksimalt omfang på 12.000 tegn (eksklusive mellemrum, referencer, resume, tabeller/figurer). Den studerende skal påføre antal typeenheder på forsiden af opgaven. Der henvises til § 4.11, som beskriver bacheloropgaven mere detaljeret.

§ 5.12.2 Skriftlige opgaver, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til

bedømmelse. Alle skriftlige opgaver, som overholder de angivne omfangsbestemmelser, skal bedømmes

på samme vilkår.

§ 5.12.3 Opgaver ved prøver kan desuden afvises ved overskridelse af tidsfrist for aflevering.

§ 5.12 4 Skriftlige stedprøver afholdes digitalt. Det forventes, at studerende selv medbringer computer

ved afholdelse af skriftlige stedprøver. Afhængigt af stedprøvens type, kan der blive anvendt forskellige

programmer, som den studerende på forhånd skal installere på egen computer. Det forventes, at den

studerende er fortrolig med programmerne på eksamensdagen.

§ 5.12.5 Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af

eksamenspræstationen i større skriftlige opgaver, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest (jf.

Eksamensbekendtgørelsen). Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der

dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en

væsentlig del af prøvens formål.

§ 5.12.6 Der tillades ikke brug af medbragte hjælpemidler medmindre dette er specifikt anført på

modulets e-læringsplatform eller i studieguiden.

§ 5.13 Andre prøvebestemmelser § 5.13.1 Eksamenssprog Eksamen afvikles på dansk, medmindre andet er fastsat i studieordningen. Studerende, der har svensk eller norsk som modersmål, kan aflægge eksamen på dette sprog.

47

§ 5.13.2 Eksamenssnyd Der henvises til Syddansk Universitets regelsæt om eksaminer samt Bekendtgørelse nr. 1519 af 16.

december 2013 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) ved

tilfælde af eksamenssnyd.

§ 6 ORLOV

§ 6.1 Den studerende kan søge orlov fra bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik i henhold til ”Regler om orlov for studerende ved Syddansk Universitet”. § 6.2 Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført første studieår og har bestået de prøver, der udgør førsteårsprøven, medmindre den ansøgte orlov er begrundet i barsel, adoption eller

værnepligtstjeneste. § 6.3 Universitetet kan dispensere fra stk. 2 såfremt der foreligger usædvanlige forhold.

§ 7 UDSKRIVNING FRA STUDIET Indskrivningen bringes til ophør, når den studerende

har gennemført den pågældende bacheloruddannelse er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge at den studerende har opbrugt sine

eksamensforsøg eller ikke har deltaget i eller bestået førsteårsprøven er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af overskridelse af tidsfrister eller på grund af

aktivitetskrav eller andre regler fastsat af universitetet, jf. § 5.9.1 vedr. definition af

studieaktivitetskrav melder sig ud af uddannelsen er varigt bortvist fra universitetet (Universitetslov § 14 stk. 9)

§ 8 DISPENSATION OG KLAGEMULIGHEDER § 8.1 Dispensation fra regler, fastsat af universitetet § 8.1.1 Eksamensreglement for Syddansk Universitet er gældende for forhold, der ikke er nævnt i

Eksamensbekendtgørelsen.

§ 8.1.2 Studienævnet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler i

studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

§ 8.2 Klage over eksamen § 8.2.1 Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende og

stiles til Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

§ 8.2.2 En studerende kan bl.a. klage over:

Retlige spørgsmål

Eksaminationsgrundlaget

Prøveforløbet

Bedømmelsen

§ 8.2.3 Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog

tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere

fra tidsfristkravet. Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsens kapitel 7 samt klagevejledningen,

som fremgår af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside.

§ 8.3 Klage over universitetets afgørelser

§ 8.3.1 Afgørelser om merit

§ 8.3.1.1 Universitetets/studienævnets afgørelser efter Uddannelsesbekendtgørelsens § 34 og 35 for så

vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit

for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i

meritankenævnsbekendtgørelsen.

48

§ 8.3.1.2 Universitetets afgørelser efter § 34, for så vidt angår afslag og delvist afslag på merit for

beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov

om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

§ 8.3.2 Klage vedrørende retlige spørgsmål

Studienævnets afgørelser efter Uddannelsesbekendtgørelsen og denne studieordning kan af studerende

indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

§ 8.3.2.2 Klagen skal være begrundet og skal indgives til Universitetet senest to uger efter at

Studienævnets afgørelse er meddelt den studerende. Universitetet afgiver en udtalelse, som klageren

skal have lejlighed til at kommentere på inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender derefter

klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

§ 9 UDDANNELSENS FORANKRING

§ 9.1 Relevante bekendtgørelser De overordnede bestemmelser for studieordningen for bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik ved

Syddansk Universitet er fastlagt i lovbekendtgørelse om universiteter nr. 367 af 25. marts 2013

(Universitetsloven) samt følgende bekendtgørelser:

“Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne”, nr. 1520 af 16.

december 2013 (Uddannelsesbekendtgørelsen)

”Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne”, nr. 1487 af 16.

december 2013 (Bacheloradgangsbekendtgørelsen)

”Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser”, nr. 666 af 24. juni 2012

(Eksamensbekendtgørelsen – vedr. tilmelding til fag, afmelding, omprøve o.lign.).

”Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser”, nr. 1519 af 16. december

2013 (Eksamensbekendtgørelsen).

”Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser”, nr. 250

af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen)

§ 9.2 Uddannelsens betegnelse § 9.2.1 Bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i klinisk

biomekanik

§ 9.2.2 Den engelske betegnelse for uddannelsen er Bachelor of Science (BSc) in Clinical Biomechanics

§ 9.3 Uddannelsens forankring Bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik udbydes af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

§ 9.4 Ansvarlige studienævn Bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik hører under Studienævnet for klinisk biomekanik.

§ 9.5 Ansvarlige censorkorps Bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik hører under censorformandsskabet for klinisk biomekanik i

Danmark.

§ 9.6 Studieordningens ikrafttrædelsesdato Studieordningen træder i kraft d. 1. september 2014. Studieordningen er gældende for alle nye

studerende ved bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,

Syddansk Universitet. Nærværende studieordning er tilpasset Studiefremdriftsreformens krav om

automatisk tilmelding til fag og omprøve, tema 1, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 7 og

Eksamensbekendtgørelsens §§ 14 og 18.

§ 9.7 Dato for godkendelse i Studienævnet Studieordningen blev godkendt i Studienævnet for medicin d. 3. februar 2014.

§ 9.8 Dato for Dekanens godkendelse

Studieordningen blev godkendt af Dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet d. 28.august 2014.

49

Studieordningens historik: Ændringer vedtaget af studienævnet pr. 9. december 2014:

Modul B7 Manuel behandling: teori og evidens (§ 4.7.6)

Ændret fra: Bedømmelse: Prøve efter 7-trinsskalaen, Censur: Intern

Ændret til: Bedømmelse: Bestået/ikke bestået, Censur: Intern censur

Ændringer vedtaget af studienævnet pr. 3. februar 2015:

Modul B11 Bløddelsbehandling (§4.11.3)

Tilføjet: Til Kriterier er tilføjet punkt v. Dry Needling

Tilføjet: Til Praksiskompetencer er tilføjet punkt iv. Dry Needling

Ændringer vedtaget af studienævnet pr. 1. september 2015:

Modul B1 Celler og væv (§ 4.1.6)

Ændret fra: Censur: Skiftende intern prøve/ekstern prøve. Indgår i den rullende censur

Ændret til: Censur: Intern

Modul B2 Bevægeapparatet (§ 4.2.6)


Ændret til: Censur: Ekstern

Modul B3 Molekylær medicin (§ 4.3.6)



Modul B4 Genetik of videnskabelig metode (§ 4.4.6)



Modul B5 Kredsløb og respiration (§ 4.5.6)



Modul B6 Ernæring og vækst (§ 4.6.6)



Modul B7 Reproduktion og farmakodynamik (§ 4.7.6)



Modul B8 Homeostase (§ 4.8.7)



Modul B9 Hjerne og Sanser (§ 4.9.6)



Modul B10 Angreb og forsvar (§ 4.10.6)


Ændret til. Censur: Intern

Modul B12 (§ 4.12.6)



NB: Ovenstående ændringer under det enkelte modul, har alene betydning

for de studerende, der endnu ikke har afsluttet (bestået) faget.

studieordning for bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik

Documents