Strategi for digitalisering på det sociale

område 2005-2008

2006

Strategi for digitalisering på det sociale område 2005-2008

1. Forord 2. Motivation 3. Projektbeskrivelse

3.1. Organisering 3.2. Metode og proces

4. Målsætninger for arbejdet med digitalisering på det sociale område 4.1. Sammenhængen til den offentlige sektors strategi for digital forvaltning 4.2. Strategi for digitalisering på det sociale område 2005-2008

5. Status på IT-anvendelsen på det sociale område i kommuner og amtskommuner i dag 5.1. Metode 5.2. Sammenfatning – status for digitalisering på det sociale område 5.3 Udfordringer

6.0 Gap-analyse - hvor langt er man fra de opstillede målsætninger? 6.1 Resultater af Gap-analysen 6.2. Konklusion

7. Indsatsområder 7.1. Strategiens indsatsområder Indsatsområde 1 - Fælles begrebsdannelse og -anvendelse Indsatsområde 2 - Fælles guidelines for IT-arkitektur Indsatsområde 3 - Ledelsesinformation på ældreområdet Indsatsområde 4 - Kortlægning af genoptræningsområdet Indsatsområde 5 - Kortlægning af handicapområdet Indsatsområde 6 - Kortlægning af udsatte voksne-området Indsatsområde 7 - Digitalisering af boligstøtte Indsatsområde 8 - Digitalisering af udveksling af oplysninger mellem kommuner og pensionsselskaber Indsatsområde 9 - Udbredelse af mobile løsninger Indsatsområde 10 – Udsatte børn og unge-projektet 7.2. Dækning af strategiens målsætninger

8. Andre aspekter i arbejdet med digitalisering 8.1. Ledelsesmæssig vilje og opbakning 8.2. Hvidbogen om IT-arkitektur skal overholdes 8.3. Retningslinjer for tilgængelighed bør iagttages 8.4. Sikkerhedsmæssige og juridiske krav skal overholdes

Bilag 1 Kommissorium for udarbejdelsen af ”Strategi for digital forvaltning på det sociale område 2005-2008”

2

1. Forord Den teknologiske udvikling har betydet store forandringer for os alle sammen. Vi er inde i en ri-vende udvikling, der betyder, at vi både hjemme og på arbejde indretter vores hverdag helt anderle-des end før. Vi har været godt med på digitaliseringsfronten i forhold til de opgaver, der vedrører udbetaling af sociale ydelser – dagpenge, kontanthjælp og boligstøtte. Og på arbejdsområder som omsorg for æl-dre og sagsbehandlingen for børn og unge er vi i gang med nye og spændende projekter, der viser, at andre dele af det sociale område også kan få gavn af IT-teknologi. Det er nu tiden til at gå fra enkeltstående projekter til udformningen af en samlet strategi for digitalisering af hele det sociale område. Derfor er vi glade for at kunne offentliggøre ”Strategi for digitalisering på det sociale om-råde”. Kun med en fælles og koordineret indsats fra alle relevante parter kan vi udnytte det potenti-ale, der ligger i brugen IT-værktøjer på det sociale område. Når man som borger har brug for hjælp fra det offentlige, er det vigtigste succeskriterium, at hjæl-pen svarer til behovet, og at kontakten til dem, som skal hjælpe, er så let og smidig som mulig. Borgeren interesserer sig ikke for, om det er sundhedsforvaltningen, familieafsnittet eller handicap-enheden, der har ansvaret for at hjælpe. Digitalisering skal være et af de redskaber, der sikrer, at borgerne oplever en stigende kvalitet i den sociale indsats og sammenhæng mellem den sociale ind-sats og andre offentlige serviceydelser. Digitalisering vil også gøre det lettere for den enkelte bor-ger at få indsigt i sin egen sag og gøre sagsbehandlingen mere gennemsigtig. Det vil forbedre den enkeltes mulighed for at tage et større ansvar for sin egen situation samt styrke dialogen mellem borger og myndighed Det kræver et grundigt kendskab til effekterne af den sociale indsats at kunne tilrettelægge de bed-ste forløb for borgerne. Gennem digitalisering af sagsbehandlingen vil vi fremover kunne opsamle vigtig viden om resultaterne af indsatsen. Den viden vil kunne bruges til at gøre de sociale tilbud endnu bedre og sikre, at ressourcerne anvendes rigtigt. Digitaliseringen vil give de lokale politikere og det administrative system adgang til veldokumenteret information om indsats, effekt og ressour-ceudnyttelse til gavn for borgerne. Erik Fabrin og Eva Kjer Hansen

3

2. Motivation Det sociale område er præget af en varierende grad af digitalisering i den offentlige forvaltning. Di-gitaliseringsinitiativer har typisk fundet sted som afgrænsede initiativer indenfor bestemte fagområ-der. På kontantydelsesområdet er der i en årrække gjort brug af elektroniske beregningssystemer. På ældreområdet har mange kommuner implementeret omsorgssystemer i forskellige udgaver med fo-kus på blandt andet logistik og ledelsesinformation, og flere kommuner har gjort erfaringer med håndholdte mobile enheder i hjemmeplejen. På handicapområdet og på området for udsatte børn og voksne er graden af digitalisering begrænset. På området for udsatte børn er der dog - blandt andet motiveret af en kraftig udgiftsudvikling – blevet iværksat et projekt til digital understøttelse af sags-behandlingen med fokus på blandt andet mål og indsatser og opgørelse af effekter/opfyldelse af mål. De seneste års digitale initiativer har medført en stigende erkendelse af, at blandt andet fælles be-grebsdannelse og åbne snitflader mellem systemer og sektorer er afgørende for, at potentialet ved digitalisering på det sociale område yderligere for alvor kan realiseres. Erfaringerne med digitaliseringsinitiativer har vist, at informationsteknologi i høj grad kan under-støtte den sociale indsats overfor borgerne. Det gælder fx, når sagsbehandleren sidder over for bor-geren og skal træffe en afgørelse om hjælp efter den sociale lovgivning. Men det gælder også, når borgeren senere skal modtage den hjælp, som er blevet bevilget. Digitalisering på det sociale områ-de kan på sigt medføre et kvalitativt løft i hele den sociale indsats fra identifikationen af behov, til afgørelsen bliver udformet og hjælpen bliver givet. Digitalisering og forbedret borgerservice går således hånd i hånd. Med kommunalreformen bliver kommunen borgerens samlede indgang på det sociale område, og myndighedsansvaret for området kommer til at ligge i kommunerne. Digitalisering giver mulighed for at styrke borgerservicen i og med at kontakten med borgeren kan forenkles og smidiggøres, når de bagvedliggende systemer kan udveksle og stille de nødvendige data til rådighed. Overflytningen af myndighedsansvaret for en række opgaver fra amtskommuner til kommuner i forbindelse med kommunalreformen kan give kommunerne en anledning til at se nærmere på mulighederne for at udvikle den digitale understøttelse af arbejdsgange. Der er mange parter på det sociale område, som hver på deres måde har ansvaret for digitalisering. Projekt Digital Forvaltning har opstillet målsætninger for digitalisering i den offentlige sektor. So-cialministeriet støtter udvalgte digitaliseringsprojekter i samarbejde med de kommunale parter, lige-som der i kommuner og amtskommuner iværksættes forskellige digitaliseringsprojekter på det soci-ale område. Det er en udfordring at sikre koordination og sikre, at digitaliseringsinitiativer sætter ind dér, hvor der er mest brug for dem. Afsættet for strategien for digitalisering på det sociale om-råde er en ambition om at bidrage til at facilitere digitaliseringsinitiativer på det sociale område ved at identificere fælles målsætninger og initiativer. Strategien skal bidrage til, at udviklingen af digital forvaltning på de sociale område trækker i samme retning med størst muligt udbytte for de relevante parter. Den fælles strategi for digitalisering på det sociale område respekterer, at der er råderum for lokal administrationstilrettelæggelse – fx frihed til at vælge IT-systemer fra forskellige leverandører – og at der skal være mulighed for, at kommunerne kan opbygge en helhedsbetonet forvaltning, der fun-gerer smidigt på tværs af sektorgrænser. Strategien er således ikke en erstatning for lokale IT- eller digitaliseringsstrategier, men en måde at støtte op om den samlede indsats på og bidrage til målret-ning og koordination af initiativer på. Der vil fortsat være behov for at have fokus på ledelsesmæs-

4

sig forankring af digitaliseringsinitiativer på alle niveauer for at sikre en optimal IT-udvikling og fuld udnyttelse af ressourcerne. Det er afgørende, at en strategi for digitalisering på det sociale område understøtter socialpolitiske målsætninger og skaber sammenhæng for borgeren, også når der i tilknytning til den sociale indsats samarbejdes mellem det sociale område og andre sektorer. Digitaliseringsstrategien skal medvirke til at guide de forskellige aktører på det sociale område i en retning, der så vidt muligt medfører ge-vinster for både borgere, politikere, forvaltninger og samfundet generelt. Set i forhold til disse grupper rummer digital forvaltning interessante perspektiver: Borgerne Borgerne skal opleve øget kvalitet i den sociale indsats og bedre sammenhæng til andre offentlige serviceydelser. Digitalisering skal understøtte målet om styrket borgerservice, der følger med kom-munalreformen. Borgerne vil fremover have en forventning om øget kvalitet i borgerbetjeningen. Så vidt muligt skal borgeren ikke længere opleve at skulle afgive de samme oplysninger til den samme myndighed flere gange. Digital selvbetjening skal styrke borgerens retssikkerhed, medinddragelse og mulighed for at tage ansvar for egen situation. Digitale redskaber kan blandt andet sikre den nødvendige dokumentation og opsamling af viden. Borgerne vil få glæde af at den sagsbehandler de mødes af, kan få lettere adgang til og bedre overblik over relevante informationer. Dette vil give basis for en styrket dialog mellem borgere og forvaltning og etablering af en mere helhedsorienteret borgerservice. Politikerne De ansvarlige politiske niveauer – både lokalt og nationalt – skal understøttes og have bedre vi-densgrundlag for politiske prioriteringer. Mange politikere efterspørger i dag bedre information om det sociale område. Bedre ledelsesinformation via digitalisering medfører et mere gennemsigtigt beslutningsgrundlag og større viden om effekter og omkostninger ved sociale indsatser. Kommunerne har selv det primære ansvar for at udnytte de muligheder, som den moderne informa-tionsteknologi giver. I praksis er der stor forskel på digitaliseringsgraden både mellem kommunerne men også mellem de enkelte sociale områder inden for kommunegrænserne, fx ældreområdet og udsatte voksne-området. Der er således et potentiale for yderligere digitalisering. Kommunalreformen vil skabe en række udfordringer med ændringer i myndighedsansvaret og sammenlægning af kommuner. Kommunerne vil fremover være hovedindgangen til det offentlige – og skal sikre øget sammenhæng over for borgeren og samarbejde med andre offentlige tilbud. En fælles national strategi er vigtig blandt andet for at hjælpe parterne til at målrette investeringer i IT-løsninger. Fælles målsætninger og digitale indsatser vil kunne udstikke guidelines for både myn-digheder og leverandører, så potentialet ved digitalisering kan udnyttes fuldt ud. Forvaltningerne Øget digitalisering skal være et redskab, der sikrer bedre ressourceudnyttelse. Indførelsen af digitale løsninger er en lejlighed til at undersøge, om organiseringen af opgaveløsningen på området kan blive mere effektiv. Digitalisering kan tilskynde alle forvaltningsniveauer i den offentlige sektor til at forny og udvikle organisering, opgaveløsning og arbejdsprocesser. Det vil være en naturlig del i digitaliseringsarbejdet, at forvaltningen overvejer effektive arbejdsredskaber og beslutninger via systematisk sagsbehandling og kvalificering af beslutningsgrundlag, blandt andet så det administra-tive tidsforbrug kan reduceres.

5

Et godt samarbejde og en effektiv kommunikation mellem de involverede aktører på det sociale om-råde og tilstødende sektorområder er central for, at der kan skabes sammenhæng i indsatsen, og for at borgeren oplever bedre sammenhæng i indsatsen. Digitalisering kan understøtte, at borgeren ikke tabes mellem to stole fx ved udskrivning fra hospital til hjemmepleje. I de seneste år er der sket en stigning i antallet af private serviceleverandører på det sociale område. Det betyder, at borgerne har fået flere valgmuligheder mellem kommunale og private serviceleve-randører; en udvikling der med stor sandsynlighed vil fortsætte de kommende år. Det stiller krav om, at myndigheder og leverandører kan kommunikere med hinanden, så borgeren oplever et sam-menhængende forløb. Digitalisering skal bidrage til at understøtte denne dialog. Samfundet Strategien for digitalisering på det sociale område skal blandt andet ses i lyset af de generelle de-mografiske og udgiftspolitiske udfordringer. Der er forholdsvis stramme rammer for den offentlige udgiftsvækst de kommende år, og samtidig vil den demografiske udvikling trække i retning af en forøgelse de offentlige udgifter til blandt andet ældrepleje. Det betyder, at forbedringer af de offent-lige serviceydelser også på det sociale område i stigende grad vil forudsætte en bedre ressourceud-nyttelse. Digitalisering af det sociale område kan være med til at udvikle og understøtte både det politiske og administrative niveaus viden om ressourceudnyttelse og effekt. Dermed kan digitalisering være med til at kvalificere de mere langsigtede og strategiske beslutninger om udviklingen af det sociale om-råde både lokalt og nationalt. Digitalisering bliver dermed et vigtigt redskab til bedre borgerservice.

6

3. Projektbeskrivelse

3.1. Organisering Strategien for digitalisering på det sociale område for 2005-2008 er udarbejdet i en national strate-gigruppe med følgende organisering:

Styregruppe

Sekretariat

Arbejdsgrupper:

Udsatte børn

Udsatte voksne

Handicap-pede

Kontant-ydelser

Tværgåen-de

Ældre

Figur 1: Organisering af arbejdet Styregruppen har haft følgende medlemmer: Ralf Klitgaard Jensen, kontorchef, Kommunernes Landsforening (indtil 17. maj 2005) Jonatan Schloss, kontorchef, Kommunernes Landsforening (fra 17. maj 2005) Jytte Møller Christensen, konstitueret kontorchef, Kommunernes Landsforening Jesper Zwisler, socialdirektør, Frederiksberg Kommune Jesper Fisker, adm. direktør Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune Anders Møller Jensen, direktør, Fyns Amt, repræsenterer Amtsrådsforeningen Mads Toftegaard, fuldmægtig/ Janus Rønholt Hansen, fuldmægtig - Finansministeriet Niels Pagh-Rasmussen, kontorchef, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Vagn Nielsen, afdelingschef, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Thomas Nielsen, leder, Den Digitale Taskforce Leif Sondrup, direktør, Styrelsen for Social Service Charlotte Markussen, kontorchef, Socialministeriet (formand for styregruppen) En række arbejdsgrupper har løbende leveret viden og input til beslutningsoplæg til styregruppen. Repræsentanter fra deltagerne i den nationale strategigruppe samt andre interessenter (fx Beskæfti-gelsesministeriet og Undervisningsministeriet) har deltaget i de relevante arbejdsgrupper. Arbejds-grupperne er blevet opdelt efter følgende målgrupper: Udsatte børn, udsatte voksne, ældre, handi-cappede og kontantydelser. Der er desuden blevet oprettet en tværgående arbejdsgruppe, der har givet input om IT-arkitektur og fælles begrebsdannelse. Et sekretariat har serviceret arbejdsgrupper og styregruppe. Sekretariatet har bestået af: Rikke Saltoft Knudsen, projektleder, Socialministeriet Jane Vitu, fuldmægtig Socialministeriet Cathrine Lindberg Bak, fuldmægtig, Socialministeriet og Jesper Nielsen, Den Digitale Taskforce

7

Konsulentfirmaet Deloitte har foretaget en overordnet kortlægning af IT-anvendelsen på det sociale område og udarbejdet en analyse af forskellen mellem strategiens målsætninger og den eksisterende IT-anvendelse. Kommissoriet for arbejdet med strategien for digitalisering på det sociale område er vedlagt som bilag 1.

3.2. Metode og proces Strategien blev udformet fra december 2004 til juni 2005. Som led i udarbejdelsen af strategien er der løbende blevet afholdt workshops og møder i arbejds-grupperne. De afholdte workshops har spillet en vigtig rolle for udvælgelsen af relevante indsatsom-råder i strategien. Deloitte undersøgte i december 2004 og januar 2005 IT-anvendelsen på det sociale område. Der henvises til Deloittes afrapportering ”Status for digitalisering på det sociale område”. Sideløbende med undersøgelsen blev der udledt en række generelle målsætninger, som er bærende for strategiarbejdet. Deloittes undersøgelse af IT-anvendelsen på det sociale område er blevet sammenholdt med mål-sætningerne med henblik på en analyse af, hvor stort forskellen er mellem IT-anvendelsen og stra-tegiens målsætninger (en såkaldt ”gap-analyse). Der henvises til Deloittes afrapportering af 9. fe-bruar 2005, ”Gap-analyse mellem målsætninger for digitalisering og nuværende digitalisering på det sociale område”. Gap-analysen blev anvendt som et led i processen med at udlede de indsatsområder, som skal brin-ge IT-anvendelsen på det sociale område nærmere til de opstillede målsætninger i digitaliserings-strategien. Strategien med tilhørende bilag kan findes på www.social.dk og www.kl.dk .

8

4. Målsætninger for arbejdet med digitalisering på det sociale område Som led i strategiarbejdet er der blevet fastlagt en række målsætninger. Målsætningerne er de over-ordnede retningslinier for digitalisering på det sociale område, som parterne bag strategien er blevet enige om. Strategien for digitalisering på det sociale område gælder for perioden 2005-2008. Mål-sætningerne har dog en karakter der gør, at de forventes at være relevante også efter 2008.

4.1. Sammenhængen til den offentlige sektors strategi for digital forvaltning Strategien for digitalisering på det sociale område er formuleret inden for rammerne af visionen og pejlemærkerne i ”Den offentlige sektors strategi for digital forvaltning 2004-2006”. Den offentlige sektors vision for digital forvaltning samlet set er, at

”Digitalisering skal bidrage til at skabe en effektiv og sammenhængende offentlig sektor med høj servicekvalitet, hvor borgere og virksomheder er i centrum.”

Der er 5 pejlemærker i Den offentlige sektors strategi for digital forvaltning, hvor de to første ud-trykker visionens mål, og de tre sidste er tiltag, der er nødvendige for at realisere den:

1. ”Den offentlige sektor skal levere sammenhængende ydelser med borgere og virk-somheder i centrum

2. Digital forvaltning skal skabe øget servicekvalitet og frigøre ressourcer.

3. Den offentlige sektor skal arbejde og kommunikere digitalt.

4. Digital forvaltning skal baseres på en sammenhængende og fleksibel IT-infrastruktur.

5. Offentlige ledere skal gå forrest og sikre, at deres organisation kan realisere visio-nen.”

Parterne i strategiarbejdet på det sociale område har i enighed opstillet en række fælles strategiske målsætninger for digitalisering på det sociale område. Forholdet mellem den offentlige sektors stra-tegi og målsætningerne for digitalisering på det sociale område kan illustreres som et mål- og ind-satshierarki (se figur 1). Målsætningerne på det sociale område skal betragtes som en operationalisering af den offentlige sektors vision og pejlemærker for digital forvaltning på det sociale område. Målsætningerne afspej-ler således en samlet vurdering af, hvilke centrale socialpolitiske udfordringer digitalisering på det sociale område skal være et middel til at håndtere.

9

Den offentlige sektors vision og pejlemærker for digital forvaltning

10 indsatsområder for digitalisering på det sociale område Operationalisering af de fem målsætninger

Målsætninger for digitalisering på det sociale område

1. Digitalisering skal øge kvalitet, sammenhæng og smidighed i den sociale indsats over for borgeren

2. Digitalisering skal styrke borgernes retssikkerhed og styrke borge-ren som aktør i det sociale system

3. Digitalisering skal forbedre prioriteringsgrundlaget og styringsmu-lighederne lokalt og nationalt

4. Digitaliseringsinitiativer skal øge kvaliteten i de sociale ydelser og frigøre ressourcer

5. Der skal opbygges en sammenhængende IT-arkitektur med fælles begrebsanvendelse på det sociale område

Figur 2: Mål- og indsatshierarki I det følgende redegøres for målsætningerne i strategien for digitalisering på det sociale område.

4.2. Strategi for digitalisering på det sociale område 2005-2008 Der er formuleret fem målsætninger for digitalisering på det sociale område. De fire første målsæt-ninger adresserer de indholdsmæssige elementer på det sociale område, hvor digitalisering skal an-vendes som et strategisk værktøj. Den femte målsætning er en forudsætning for, at de øvrige mål-sætninger kan indfries. For hver målsætning, der er formuleret, knytter der sig en uddybning af be-væggrundene for målsætningen. Målsætningerne for digitaliseringsstrategien på det sociale område er følgende:

• Digital kommunikation på tværs af det sociale område og tilstødende sektorer skal fremmes

• Digital kommunikation skal understøtte dialogen mellem myndigheder og leverandører

Målsætning 1 Digitalisering skal øge kvalitet, sammenhæng og smidighed i den sociale indsats over for bor-geren

• Digital kommunikation internt på det sociale område skal fremmes

Med kommunalreformen bliver kommunerne borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Der er behov for, at kommunikationen på det sociale område foregår effektivt og smidigt. Digital kom-munikation skal medvirke til at sikre, at borgerne oplever øget kvalitet og sammenhæng i den socia-le indsats. Kompleksiteten på det sociale område skal blandt andet håndteres gennem digital under-

10

støttelse af registrering og udveksling af nødvendige oplysninger samt inddragelse af relevante fag-grupper. Borgeren skal opleve den offentlige myndighed som en enhed. Oplysninger skal så vidt muligt kun afgives én gang og de skal - med det fornødne samtykke - ”løbe foran borgeren” i forbindelse med sagsbehandling. Udover at forbedre kvaliteten sparer det også ressourcer i forvaltningen og reduce-rer risikoen for fejl ved genindtastninger. Hvis niveauet for borgerservice skal højnes, er der behov for mere ”sømløse” overgange mellem forvaltningsenheder både internt på det sociale område og mellem det sociale område og tilstødende sektorer, som fx undervisning, beskæftigelse og sundhed. Digital kommunikation skal medvirke til at forbedre koordinationen af indsatser over for borgeren, der involverer forskellige sektorer, fx dia-log mellem socialforvaltning og skole i forbindelse med indsatsen over for udsatte børn. Ligeledes er ambitionen, at de teknologiske muligheder skal forbedre kommunikationen på tværs af de professionelle aktører på det sociale område. I forbindelse med adskillelsen af myndigheds- og leverandøropgaver og stigningen i antallet af private serviceleverandører er behovet for en sikker og effektiv udveksling af oplysninger blevet synliggjort.

• Der skal i øget omfang indføres sagsunderstøttende systemer i forvaltningen

Målsætning 2: Digitalisering skal styrke borgernes retssikkerhed og styrke borgeren som aktør i det sociale system

• Der skal skabes en mere tilgængelig social sektor gennem udbygning af digital selvbe-tjening og indsigt i egen sag

Retssikkerhedsbegrebet har i de senere år gennemgået en udvikling. Den traditionelle opfattelse af retssikkerhed er udvidet til også at fokusere på borgerens inddragelse i forbindelse med sagsbehand-lingen og kontakten med det sociale system i øvrigt. Det er ikke længere nok, at reglerne er over-holdt, og at borgeren får den juridisk rigtige afgørelse. Borgerne har et retskrav på at kunne medvir-ke i sagsbehandlingen, og borgerne har i høj grad taget denne rettighed til sig og ønsker større ind-sigt i, hvad der sker i kontakten med det offentlige. Digitalisering på det sociale område kan være med til at tilgodese denne tendens ved at styrke gennemsigtigheden i sagsbehandlingen for borge-ren. En forbedring af mulighederne for digital selvbetjening og indsigt i egen sag vil øge borgerens mu-lighed for at medvirke aktivt i sagsbehandlingen ved, at borgeren kan følge sit eget sagsforløb og fx kvalitetssikre og opdatere afgivne oplysninger. Digital indsigt i egen sag fordrer et højt niveau af IT-understøttelse, men kan – hvor det er muligt at realisere - forbedre inddragelsen af borgeren i sagsbehandlingsforløbet og dialogen mellem borger og myndighed, så borgerens mulighed for at tage ansvar for egen situation styrkes. Anvendt på denne måde bliver digitalisering et redskab til at styrke retssikkerheden på det sociale område. Indførelse af sagsunderstøttende systemer skal medvirke til at skabe gennemsigtighed og overblik over den indholdsmæssige og processuelle kvalitet i sagsbehandlingen. Digital understøttelse af sagsbehandlingsforløbet kan sikre, at de data, der indgår i sagsbehandlingen, er aktuelle og valide.

11

Desuden kan det systematisere sagsforløbet og synliggøre overholdelse af procedurekrav – fx krav til tidsfrister, sagsoplysning, høring af borgeren m.v.

• Datagrundlaget på nationalt plan om indsatsen på det sociale område skal forbedres

Målsætning 3: Digitalisering skal forbedre prioriteringsgrundlaget og styringsmulighederne lokalt og natio-nalt

• Ledelsesinformationssystemer skal understøtte den lokale prioritering og styring • Systematisk dokumentation af faglig viden om indsatsen og sammenhængen mellem ind-

sats og effekt skal styrkes

De demografiske udfordringer og stigende udgiftspres på en række områder stiller krav om politisk prioritering og målrettet styring af udgifterne. God ledelsesinformation skal bidrage til at kvalificere de politiske beslutninger og sikre en målrettet styringsindsats ved at tilvejebringe overblik over cen-trale informationer og muliggøre sammenligninger både lokalt og nationalt. Den politiske og administrative ledelses adgang til veldokumenterede oplysninger om effekt og kvalitet er en forudsætning for at skabe mere kvalitet for borgeren i de leverede ydelser og services. Viden om sammenhæng mellem økonomi, indsats og effekt er desuden nødvendig for en mere mål-rettet prioritering på det sociale område. Ledelsesinformation skal baseres på systematiske registreringer i sagsbehandlingen. Ledelsesinfor-mation skal sikre opsamling af faglig viden om sociale behov og indsatser og viden om sammen-hængen mellem indsats, effekt og økonomisk forbrug. Der er derfor særligt behov for at sammen-tænke digitalisering med udvikling af effektmålingsredskaber og -registreringer med mere traditio-nelle elementer i ledelsesinformation. Der er behov for et bedre overblik og mere systematisk og præcis viden om ressourceanvendelsen, så nøgletal på nationalt niveau bliver baseret på mere valide data. Det er væsentligt, at behovet for forbedret ledelsesinformation ikke medfører øget administration. Det er ambitionen, at oplysninger så vidt muligt kun registreres én gang, og at de gennemførte regi-streringer kan generere den relevante information til alle niveauer.

• Når digitaliseringsprojekter iværksættes, skal der foretages en konkret vurdering af ind-sats og effekt og en stillingtagen til, hvordan potentialet indfries og udmøntes.

Målsætning 4: Digitaliseringsinitiativer skal øge kvaliteten i de sociale ydelser og frigøre ressourcer

• Der er en forudsætning for igangsættelse af digitaliseringsprojekter, at de øger kvalite-ten i den sociale indsats og/eller frigør ressourcer, der kan prioriteres andre steder

Forventninger om intensiveret borgerefterspørgsel efter serviceydelser på det sociale område og øget pres på den offentlige sektors ressourcer aktualiserer behovet for at fokusere på digitaliserin-gens betydning for ressourceudnyttelsen. Forudsætningen for at iværksætte digitaliseringsprojekter

12

er, at udbyttet står mål med anstrengelserne, så kvalitetsniveauet øges og/eller ressourceforbruget reduceres i forbindelse med levering af en ydelse med en givet kvalitet. Allerede ved beslutningen om et givet digitaliseringsinitiativ skal der gennemføres en vurdering af potentialet og mulige risici ved at indføre initiativet. Desuden er det væsentligt, at der opstilles kon-krete målsætninger og succeskriterier. Der skal tages stilling til, hvordan det givne potentiale skal realiseres, og i hvor høj grad større effektivitet i opgaveløsningen skal udmøntes i øget kvalitet eller prioriteres til andre områder. Dette gælder både indsatsområderne, der indgår i den nationale strate-gi for digitalisering på det sociale område og projekter/initiativer, der iværksættes lokalt.

• Et væsentligt element i IT-arkitekturen er en sammenhængende informationsarkitektur baseret på fælles begrebsanvendelse og standarder, der sikrer at data kan udveksles.

Målsætning 5: For at fremme digitalisering skal der opbygges en sammenhængende IT-arkitektur med fælles begrebsanvendelse på det sociale område

• En sammenhængende IT-arkitektur er en forudsætning for at kunne realisere strategiens øvrige målsætninger

En sammenhængende IT-arkitektur er forudsætning for at kunne sikre kommunikation, udveksling af data og integration til relevante områder. IT-arkitekturen er derfor afgørende for at skabe sam-menhæng og smidighed i indsatsen over for borgeren på det sociale område. Digitale forvaltnings-initiativer på det sociale område skal følge de etablerede fællesoffentlige standarder og IT-arkitekturprincipper, der blandt andet er beskrevet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Ud-vikling i ”Hvidbog om IT-Arkitektur”. IT-arkitekturen skal afspejle de regler og sagsgange, der er på det sociale område fx hvad angår udveksling af data. Udgangspunktet for design af IT-arkitektur skal være et forretningsorienteret perspektiv på opgaveløsningen. Det vil sige, at der skal anlægges et helhedssyn på opgaveområdet, så man i forbindelse med specificering af IT-arkitektur foretager en vurdering af organisering, processer, nøgleinformationer, aktører og tilgrænsende systemer. En delmængde af en sammenhængende IT-arkitektur er en sammenhængende informationsarkitek-tur baseret på fælles begrebsanvendelse på det sociale område. Fælles begreber på det sociale områ-de, der også er afstemt med begreber på tilstødende sektorområder, er en forudsætning for effektiv udveksling og genbrug af data samt generering af systematisk og ensartet ledelsesinformation, der er af relevans for både sagsbehandlere, administrativ og politisk ledelse samt borgere.

13

5. Status på IT-anvendelsen på det sociale område i kommuner og amtskommu-ner i dag Udarbejdelsen af strategien for digitalisering på det sociale område har aktualiseret et behov for et overblik over anvendelsen at IT-værktøjer på det sociale område. Som afsæt for formuleringen af strategiens indsatsområder er konsulentfirmaet Deloitte derfor blevet bedt om at gennemføre en overordnet kortlægning af IT-anvendelsen på det sociale område. Kortlægningen giver en pejling på, hvad status er for IT-anvendelse på det sociale område. Nærmere analyser vil være nødvendige for mere nuancerede konklusioner herunder vurdering af potentialet ved en ændret IT-anvendelse.

5.1. Metode Deloittes analyse giver et overordnet øjebliksbillede af IT-anvendelsen i kommuner og amtskom-munerne på det sociale område. Undersøgelsen er foretaget i perioden medio december 2004 til ul-timo januar 2005 og hviler på interviews i et antal kommuner og amtskommuner samt interviews med leverandørerne af de 25 væsentligste IT-systemer, der anvendes i den sociale sektor. Analysen giver en pejling på, hvor og hvordan digitalisering anvendes på det sociale område i dag. Der er altså ikke foretaget en systematisk gennemgang af alle danske kommuner eller alle enkelt-ydelser på de forskellige sociale fagområder. Der indgår fem kommuner og to amtskommuner i un-dersøgelsen. Det er blevet tilstræbt, at de undersøgte kommuner og amtskommuner tilsammen har en vis repræsentativt i forhold til faktorer som: størrelse, geografisk placering, sammenlægnings-planer som følge af kommunalreformen, og graden af kommunens brug af IT-teknologi på det soci-ale område. Deloitte har undersøgt 25 IT-systemer, som kan anvendes til at understøtte udførelsen af opgaver på det sociale område. Systemleverandørerne er blevet spurgt til, hvilke funktioner systemerne potenti-elt understøtter og hvorvidt systemerne kan justeres i forhold til antallet af brugere m.v. Det er des-uden blevet undersøgt, hvilken IT-arkitektur systemerne bygger på samt systemernes udbredelse og udviklingsplaner for systemerne. Der er efterfølgende gennemført besøg i fem kommuner og to amtskommuner for at undersøge, om og hvordan de 25 systemer anvendes til dagligt. Kommunerne og amtskommunerne er blevet spurgt om, i hvilket omfang systemerne understøtter den faglige del af arbejdet (fx sagsoplysning mv.), i hvilket omfang systemet kan anvendes til at styre sagsgangen i arbejdet og om informationer kan overføres fra et system til andre systemer og mellem myndigheder. Undersøgelsen omfatter IT-anvendelsen på følgende områder:

• Ældreområdet • Handicapområdet • Udsatte voksne-området • Udsatte børn og unge-området • Kontantydelsesområdet

Analysen undersøger ikke årsagerne til, at IT-anvendelsen i kommunerne og amtskommunerne ser ud, som den gør. IT-anvendelsen i amtskommunerne har indgået i Deloittes undersøgelse, selv om amtskommuner-nes nedlægges i forbindelse med kommunalreformen, da kommuner og de nye regioner til brug for det videre arbejde kan have en interesse i viden om IT-anvendelsen i amtskommunerne.

14

I det følgende opridses de vigtigste konklusioner fra analysen. Der henvises i øvrigt til Deloittes analyse ”Status for digitalisering på det sociale område”.

5.2. Sammenfatning – status for digitalisering på det sociale område Analysen af IT-anvendelsen i kommuner og amtskommunerne på det sociale område peger på, at digitaliseringen på det sociale område er meget varierende. Der er en markant variation i, hvilke typer af systemer, der anvendes på de forskellige områder, og hvor meget systemerne understøtter det faglige arbejde og sagsstyringen. Der er pt. begrænsede muligheder for at udveksle information digitalt, og integrationerne mellem systemer er få. Variationen i digitaliseringsgraden fremgår af figur 3, som viser den overordnede digitaliserings-grad på fagområderne ældre, handicappede, udsatte voksne, udsatte børn og unge samt kontantydel-ser. Figuren viser områderne i forhold til graden af IT-understøttelse af sagsforløbet (dvs. work-flow-understøttelse) og IT-understøttelse af det faglige arbejde (dvs. det arbejde, som ligger i udfør-sel af de enkelte delprocesser fx indholdsmæssige registreringer mv.).

Dig

italis

erin

g af

sag

sfor

løb

IT-understøttelse af det faglige arbejde

Ældre

Handicappede Kontantydelser

Lav

Høj

Høj

Udsatte børn og unge samt udsatte voksne

Figur 3: Analyse af digitaliseringsgraden på der sociale område På ældreområdet peger analysen på, at den samlede digitaliseringsgrad er middel til høj. En stor del af landets kommuner anvender omsorgssystemer, der understøtter det meste af sagsforløbet i forhold til den del af kommunens indsats, der vedrører pleje- og omsorgsydelser (fx hjælpemidler, hjemmesygepleje, personlig pleje og praktisk hjælp m.v.). Mulighederne for at udtrække ledelsesin-formation er på nuværende tidspunkt begrænset, men systemerne rummer potentiale for udtræk af ledelsesinformation på ældreområdet. Mulighederne for at udveksle information til fx sundhedsom-rådet er også begrænset, men er pt. under udbygning gennem det samarbejde som de relevante aktø-rer, herunder Kommunernes Landsforening, Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeri-et, har i regi af MedCom.

15

På handicapområdet viser analysen, at den samlede digitaliseringsgrad er forholdsvis lav. I for-hold til en række sagsforløb er der pt. ikke en sammenhængende IT-understøttelse. I forhold til håndtering af hjælpemidler og plejeydelser anvendes der på kommunalt niveau omsorgssystemer. Derudover er der ikke identificeret andre fagsystemer. I forhold til den amtslige sagsbehandling og institutionsstyring er der forskellige specialudviklede klientjournalsystemer, der fortsat udvikles. Muligheden for at udveksle information mellem de forskellige klientjournalsystemer er begrænset. Det samme gælder udbredelsen af de forskellige klientjournalsystemer. På udsatte voksne–området og på udsatte børn og unge-området peger analysen på en lav grad af IT-understøttelse. Der findes ikke systemer, der anvendes til at understøtte det samlede sagsfor-løb i kommunernes varetagelse af indsatsen. Der er dog lanceret et projekt i regi af Socialministeriet og de kommunale parter, der har til formål i 2007 at lancere en sammenhængende systemunderstøt-telse på udsatte børn og unge-området. På kontantydelsesområdet peger analysen på en middel til høj grad af IT-understøttelse. Der fin-des en lang række beregnings- og udbetalingssystemer, men systemerne understøtter ikke digitale sagsforløb (workflows). De samme informationer om personsager findes i mange systemer, uden at der dog er mulighed for at udveksle og genbruge informationer mellem systemerne. Informationer-ne skal derfor holdes opdaterede i alle systemer hver for sig. Analysen peger på, at samspillet mel-lem myndigheder ikke er understøttet digitalt. Myndighederne har således ikke mulighed for at overføre sager eller udveksle informationer elektronisk. Generelt set i forhold til de forskellige sociale delområder viser analysen, at adgangen til at udtræk-ke ledelsesinformation er begrænset - og fx afhængig af om der findes systemer på området i forve-jen. Ældre- og kontantydelsesområdet er IT-understøttet i middel til høj grad. Det muliggør et vist omfang af udtræk af ledelsesinformation, mens det kun er muligt i begrænset omfang på handicap-området og ikke er muligt på udsatte voksne og udsatte børn og ungeområderne. National statistik genereres i dag på baggrund af indberetninger, som kommunerne laver til Ankestyrelsen, Service-styrelsen og til Danmarks Statistik. Det igangværende digitaliseringsprojekt på udsatte børn og un-ge-området har vist, at indberetninger ofte baserer sig på manuelle optællinger af kommunernes op-lysninger. Analysen peger på, at systemernes manglende evne til at ”tale sammen” skyldes, at IT-systemerne på det sociale område kun i nogen grad opfylder IT-arkitekturprincipperne i Hvidbogen. Hvidbogen opstiller fem arkitekturprincipper, som er forudsætninger for, at pejlemærkerne i den fælles offent-lige strategi for social forvaltning kan indfris. Principperne er:

• Interoperabilitet - dvs. IT-systemernes evne til at kommunikere og udveksle informationer med andre systemer. Opfyldes generelt ikke af de undersøgte systemer på det sociale område, da det ikke er muligt at overføre informationer om sager eller overføre journaler mellem systemer og mellem myndigheder.

• Åbenhed - nødvendig for at understøtte udveksling af information mellem systemerne. Opfyldes generelt ikke af de undersøgte systemer på det sociale område da der ikke er etableret sammenhængende, fælles standarder og begrebsmodeller på det sociale område.

• Fleksibilitet - skal fx sikre forandringsmuligheder i IT-systemets funktioner og anvendel-se. Opfyldes kun delvist af de undersøgte systemer på det sociale område. Analysen peger på, at ESDH-systemerne er de mest fleksible, og fagsystemerne er de mindst fleksible syste-mer.

16

• Sikkerhed - sikrer identifikation af brugeren af systemer, begrænser brugerens adgang til følsomme data og sikrer, at man kan spore, hvilke handlinger brugeren foretager. Opfyldes generelt af de undersøgte systemer på det sociale område.

• Skalerbarhed - en egenskab ved IT-systemer, som betyder, at systemer kan håndtere æn-dringer i graden af anvendelse af et system, herunder forøgelse af antallet af brugere eller af den information, som systemet bearbejder. Vurderes generelt at være opfyldt af de undersøgte systemer på det sociale område.

5.3 Udfordringer Analysen af IT-anvendelsen i kommuner og amtskommunerne på det sociale område giver en ræk-ke pejlinger på udfordringer i relation til den nuværende IT-situation. Analysen har dannet input til arbejdet med identifikation af strategiens indsatsområder. Betragtninger omkring fx årsager til ud-fordringernes opståen har ikke indgået som en del af analysen.

• Begrænset fælles fokus på IT-arkitektur Analysen peger på, at den begrænsede opfyldelse af Hvidbogens fem arkitekturprincipper betyder, at det ikke har været muligt at skabe en sammenhængende IT-arkitektur på det so-ciale område. De systemer, der har indgået i undersøgelsen er generelt bygget op som isole-rede øer, der ikke kan tale sammen. (Fx ville en serviceorienteret arkitektur kunne skabe sammenhæng i systemerne, da systemernes ressourcer kan genbruges til nye formål og i fle-re sammenhænge, når det er relevant).

• Manglende fælles begrebsapparat Det manglende fælles begrebsapparat betyder ifølge analysen, at der på nuværende tidspunkt ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at udvikle meningsfyldte og operationelle standarder på det sociale område. Fælles begreber er en forudsætning for interoperabilitet på området.

• Manglende standarder

Det kommunale selvstyre giver rum for autonomi, også hvad IT-anvendelse og -udvikling angår. Analysen peger på kombinationen af begrænsede overordnede standarder og retnings-linjer på området for systemanvendelse og variation i processer og arbejdsgange som en ud-fordring. Variationen betyder, at systemleverandørerne kan have svært ved på økonomisk rentabel vis at udvikle systemer, der imødekommer den enkelte kommunes behov.

• Markedsmekanismer og incitamentsstruktur Det er i forbindelse med analysen konstateret, at markedet for systemleverandørerne ikke fungerer optimalt. Der spores således tilbageholdenhed blandt systemleverandørerne i for-hold til at gå ind proaktivt og udvikle nye systemer - især fagsystemer, og det begrænser konkurrencen. Udviklingen på amtskommunalt niveau viser, at det er muligt at udvikle understøttelse af sagsforløb på det sociale område. Det vurderes at være et risikomoment, at de amtskommu-nale IT-leverandører er små. Hvis systemer udvikles med fælles begreber, åbne snitflader og mulighed for fx komponentgenbrug, kunne denne risiko mindskes, vurderer analysen.

• Leverandørerne har manglende incitament til udvikling af ny funktionalitet Markedet er i særdeleshed styret af efterspørgsel og tilhørende finansiering. Analysen peger på, at leverandørerne ikke er udtalt proaktive. Leverandørerne har i forbindelse med Deloit-tes afdækning udtrykt begrænset incitament til udvikling af ny funktionalitet i deres syste-

17

mer og til at understøtte udækkede behov. Analysen peger særligt på manglende finansie-ringsmuligheder som årsag, da der umiddelbart findes mange små kunder i form af mindre kommuner, der har begrænsede ressourcer til at få udviklet systemer på eget initiativ.

• Kommunalreform

Det vurderes i analysen, at kommunalreformen vil have en positiv indvirkning på systemle-verandørerne. Systemleverandørerne mener, at kommunalreformen vil skabe et mere til-gængeligt og modent marked for systemerne. Det påpeges i analysen, at digitalisering kræ-ver politisk ambition og ledelsens opbakning, da disse forhold i modsat fald kan være poten-tielle barrierer for digitalisering i øvrigt.

• Borgerens adgang til egne data Ifølge analysen oplyser systemleverandørerne, at der i dag findes systemer, der muliggør borgeradgang til egne data, blandt andet via internetbaseret adgang fra ESDH-systemer og fra omsorgssystemer. Kommuner og amtskommunerne efterspørger ifølge analysen ikke denne funktionalitet. Det er ikke klart i hvilket omfang borgerne efterspørger dette.

• Begrænset sammenhæng mellem systemer Der er ikke i dag tilstrækkeligt tilgængelige grænseflader mellem systemerne, som sikrer en ”sømløs” og smidig integration mellem systemerne. Det gælder for systemer på det enkelte fagområde og for systemer kommunerne imellem. Udveksling af oplysninger til tilstødende sektorer, fx sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet er ifølge analysen ligeledes begræn-set.

18

6.0 Gap-analyse - hvor langt er man fra de opstillede målsætninger? Som input til udpegning af indsatsområder har Deloitte udarbejdet en analyse, hvor resultaterne af kortlægningen af IT-anvendelsen i kommuner og amtskommuner på det sociale område er holdt op mod de målsætninger for digitalisering på det sociale område, som indgår i strategien. Analysens formål har været at give indikationer på afstanden mellem status på IT-understøttelsen på det socia-le område og indfrielse af de enkelte målsætninger. Analysen er således ikke en vurdering af, hvad man får ud af at opfylde de forskellige målsætninger. Dertil får man brug for konkrete potentiale-vurderinger, der analyserer kvalitetsgevinster og bedre ressourceudnyttelse forbundet med indsatser, der sigter på at opnå de enkelte målsætninger. Sådanne vurderinger indgår som led i realisering af strategiens indsatsområder. Analysen giver et øjebliksbillede af gappet, som det ser ud i dag på baggrund af de undersøgte kommuner, amtskommuner og systemer. Gappet er også undersøgt i forhold til amtskommunerne - selv om de amtskommunale myndighedsopgaver flytter til kommunerne - da viden fra det amtslige område, der afspejles i gap-analysen, vurderes at have relevans for kommunerne og det videre ar-bejde med digitalisering på det sociale område. I det følgende gennemgås resultaterne af gap-analysen på forskellige fagområder i forhold til hver enkelt af strategiens målsætninger. Der er ingen af strategiens målsætninger, der pt. er opfyldt.

6.1 Resultater af Gap-analysen Felter i figurerne markeret med gråt indikerer, at der er tale om et meget stort gap. Felter, der er skraveret, indikerer at der findes et gap, men at gappet ikke kan betragtes som meget stort. Målsætning 1 – øget kvalitet, sammenhæng og smidighed Digitalisering skal øge kvalitet, sammenhæng og smidighed i den sociale indsats over for borgeren

1. Digital kommunikation internt på det sociale område skal fremmes 2. Digital kommunikation på tværs af sektorer skal fremmes 3. Digital kommunikation skal understøtte dialogen mellem myndigheder og leverandører

Deloittes analyse indikerer, at gappet mellem den nuværende status for digitalisering på baggrund af de undersøgte kommuner/amter og målsætningen om øget kvalitet, sammenhæng og smidighed via digital kommunikation er mindst på ældre/handicapområdet og størst på udsatte voksne og udsatte børn og unge områderne.

Delmålsætning 1 2 3 Ældre/handicappede Kontantydelser Udsatte voksne Udsatte børn og un-ge

indsats over for borgeren På ældre og handicapområdet er den eksisterende systemunderstøttelse med de bredt anvendte og forholdsvis dækkende omsorgssystemer, og en opretholdelse af adskillelsen mellem myndighed og leverandør i omsorgssystemerne årsag til, at gappet i forhold til målsætningen er mindre end på de øvrige områder. Desuden er der mulighed for udveksling af informationer om end i begrænset om-fang med sundhedsområdet.

19

På kontantydelsesområdet muliggør sags- og adviseringssystemet i nogen grad sagsoverblik på tværs af de mange systemer. I forhold til beskæftigelsesområdet er der også mulighed for nogen grad af sagsoverblik. Deloittes analyse belyser ikke behovet for systemer, der understøtter dialogen mellem myndighed og eventuelle leverandører på området. På udsatte voksne og udsatte børn og unge-områderne er manglen på dækkende (fag)systemer en begrænsning for etablering af digital kommunikation. Informationsudvekslingen med tilstødende sektorer synes ikke at være understøttet digitalt, og der er ikke identificeret systemer, der understøt-ter dialogen mellem myndighed og eventuelle serviceleverandører. Udvekslingen af sager eller data mellem kommuner og amtskommuner på handicap- og udsatte voksne-området og udsatte børn og ungeområdet synes ikke at foregå elektronisk i dag. Med den ændrede opgavefordeling som følge af kommunalreformen vil dette problem blive formindsket, behovet for sagsudveksling vil dog stadig være relevant i forhold til andre parter end amterne. Målsætning 2 – styrke borgerens retssikkerhed og borgeren som aktør Digitalisering skal styrke borgernes retssikkerhed og styrke borgeren som aktør i det sociale system

1. Der skal skabes en mere tilgængelig social sektor gennem udbygning af digital selvbetjening og indsigt i egen sag

2. Der skal i øget omfang indføres sagsunderstøttende systemer i forvaltningen Deloittes analyse indikerer, at gappet i forhold til målsætningen er mindst på æl-dre/handicapområdet og størst på udsatte voksne og udsatte børn og unge områderne.

Delmålsætning 1 2 Ældre/handicappede Kontantydelser Udsatte voksne Udsatte børn og un-ge

De t sociale system På ældre- og handicapområdet har én af leverandørerne af omsorgssystemer oplyst, at de har til-vejebragt en løsning, der potentielt kan give borgeren indsigt i dele af egen sag. Løsningen anven-des imidlertid ikke i praksis endnu. Der er endvidere ikke tilstrækkelig integration mellem omsorgs-systemerne og systemer på tværs af andre fagområder eller andre sektorer til at skabe et tværgående sagsoverblik. Pt. er der ikke integration mellem systemer i kommuner og i amtskommuner. På amtskommunalt niveau vil den planlagte videreudvikling af klientjournalsystemerne på sigt kunne tilvejebringe et samlet sagsoverblik på handicapområdet, men selvbetjening og borgerindsigt er endnu ikke er tænkt ind i løsningerne. Sagsunderstøttelse er delvist dækket på ældre- og handicapområdet, men er mangelfuld, da om-sorgssystemerne kun i begrænset omfang indeholder workflow-funktionalitet. Selvbetjening på æl-dre- og handicapområdet er ikke udviklet, og på baggrund af systemleverandørernes udsagn synes efterspørgslen at være begrænset. På kontantydelsesområdet er der via netborger.dk enkelte, men begrænsede selvbetjenings-muligheder. Området er præget af manglende overordnet tværgående integration til andre fagområ-

20

der og til andre sektorer. Dog kan sammenhængen mellem KMD Aktiv og Amanda i nogen grad tilvejebringe et sagsoverblik på tværs af sektorer. Sagsunderstøttelse er stort set begrænset til det faglige arbejde, mens sagsstyrings-funktionalitet ikke understøttes. For udsatte voksne-området og udsatte børn og unge-området er det nuværende gap mellem sta-tus på digitalisering og målsætningen betragteligt. Det er ikke umiddelbart muligt at danne et samlet sagsoverblik, og selvbetjening er ligeledes ikke muligt. På udsatte børn og unge-området er der igangsat et projekt (Udsatte Børn og Unge-projektet) med det formål at sikre blandt andet en bedre sagsstyring. På det amtskommunale niveau kan klientjournalsystemerne potentielt medvirke til en ensartet sagsbehandling igennem sagsunderstøttende funktionalitet, men der er ikke identificeret mulighed for borgerens indsigt i egen sag. Målsætning 3 – lokal og national ledelsesinformation Digitalisering skal forbedre prioriteringsgrundlaget og styringsmulighederne lokalt og nationalt

1. Ledelsesinformationssystemer skal understøtte den lokale prioritering og styring 2. Systematisk dokumentation af faglig viden om indsatsen og sammenhængen mellem indsats

og effekt skal styrkes 3. Datagrundlaget på nationalt plan om indsatsen på det sociale område skal forbedres

Deloittes analyse indikerer, at gappet mellem status for digitaliseringen på baggrund af de under-søgte kommuner/amter og målsætningen er mindst på ældre/handicapområdet og størst på udsatte voksne og udsatte børn og unge områderne.

Delmålsætning 1 2 3 Ældre/handicappede Kontantydelser Udsatte voksne Udsatte børn og un-ge

Digitalisering skal forbedre prioriteringsgrundlaget og styringsmulighederne lokalt og nationalt På ældre- og handicapområdet kan der i nogen grad tilvejebringes ledelsesinformation på lokalt plan. Fælles Sprog kan sikre gennemskuelighed og sammenlignelighed i ydelsestildelingen og mu-liggør ligeledes potentielt opfølgning på effekter. Datagrundlaget på lokalt og nationalt plan, herun-der indberetningerne til Danmarks Statistik, vil også kunne forbedre. Det forudsætter imidlertid en ensartethed i anvendelsen af Fælles Sprog. På kontantydelsesområdet udtrækkes der i begrænset omfang ledelsesinformation på lokalt plan. Systemerne synes ikke at understøtte de faglige elementer i sagsforløbet og muliggør heller ikke registrering af effekter. På udsatte voksne og udsatte børn og unge områderne er gappet stort på alle dele af målsætning 3. Det hænger sammen med manglen på dækkende fagsystemer. Der er begrænset mulighed for at danne ledelsesinformation på nationalt plan, da der ikke kan skabes sammenhæng i de informatio-ner, som indsamles lokalt på grund af manglende ensartethed. Den planlagte understøttelse på ud-satte børn og unge-området søger at tilgodese opfyldelsen af målsætningen.

21

Målsætning 4 – digitalisering skal øge kvalitet og frigøre ressourcer Digitaliseringsinitiativer skal øge kvaliteten i de sociale ydelser og frigøre ressourcer

1. Det er en forudsætning for igangsættelse af digitaliseringsprojekter, at de øger kvaliteten i den sociale indsats og/eller frigør ressourcer, der kan prioriteres andre steder

2. Når digitaliseringsprojekter iværksættes, skal der foretages en konkret vurdering af indsats og effekt og en stillingtagen til, hvordan potentialet indfries og udmøntes

Deloittes analyse indikerer, at der et stort gap mellem målsætningen og den nuværende status for digitalisering på alle de sociale områder på baggrund af de undersøgte kommuner/amter.

Delmålsætning 1 2 Ældre/handicappede Kontantydelser Udsatte voksne Udsatte børn og un-ge

skal øge kvaliteten i de sociale ydelser og frigøre ressourcer Deloittes analyse indikerer, at såvel amtskommuners som kommuners igangsættelse af digitalise-ringsprojekter ikke synes at være baseret på konkrete vurderinger af digitaliseringspotentialer og strukturerede opgørelser af reelle effekter, når ny teknologi indføres. Der er i regi af Den Digitale Taskforce udarbejdet værktøjer til brug for potentialevurderinger. Målsætning 5 – sammenhængende IT-arkitektur og fælles begrebsdannelse For at fremme digitalisering skal der opbygges en sammenhængende IT-arkitektur med fælles be-grebsanvendelse på det sociale område

1. En sammenhængende IT-arkitektur er en forudsætning for at kunne realisere strategiens øv-rige målsætninger

2. Et væsentligt element i IT-arkitekturen er en sammenhængende informationsarkitektur base-ret på fælles begrebsanvendelse og standarder, der sikrer at data kan udveksles

Der et stort gap mellem målsætningen og den nuværende status for digitalisering på alle de sociale områder på baggrund af de undersøgte kommuner/amter.

Delmålsætning 1 2 Ældre/handicappede Kontantydelser Udsatte voksne Udsatte børn og un-ge

opbyggeanvendelse på det sociale område Ingen af fagområderne lever op til de forudsætninger, der i de senere år er opstillet for at levere en sammenhængende IT-arkitektur. På ældreområdet og med det igangværende projekt på børn og un-geområdet er der iværksat et arbejde med fælles begrebsdannelse omsat til informationsarkitektur.

22

Manglende opfyldelse af målsætningen, og især manglen på en informationsarkitektur betyder, at der kun vanskeligt kan skabes sammenhæng både internt og på tværs af fagområder og myndighe-der. Deloitte bemærker, at det kan diskuteres, hvorvidt ældre/handicapområdet er bedre stillet ved at væ-re nået relativt længere med digitaliseringen end de andre områder. Det kan fx være omkostnings-fuldt at tilrette og ensrette eksisterende systemer. Deloittes tese er, at det ikke nødvendigvis er lette-re at bygge en sammenhængende IT-arkitektur på områder med eksisterende systemer end på områ-de, hvor der skal etableres en ny IT-understøttelse. Initiativer på de enkelte fagområder skal afvejes i forhold til områdets faktiske digitalisering. På den baggrund kan udviklingstiltag godt være forskellige fra område til område og samtidig være afstemt i forhold til fælles, tværgående mål for digitaliseringen. 6.2. Konklusion Den begrænsede sammenhæng i IT-systemerne internt på de sociale fagområder, på tværs af de so-ciale fagområder og mellem myndighederne og serviceleverandører påvirker alle målsætningerne i mere eller mindre grad. Den begrænsede sammenhæng mellem IT-systemerne skyldes i vidt omfang begrænsede fælles be-grebsmodeller og standarder for udveksling af data. Deloitte påpeger, at flere andre faktorer, synes at medvirke til gaps i forhold til strategiens målsætninger: Det begrænsede systemudbud, manglen-de incitament for leverandørerne til at udvikle systemer til det sociale område, manglende målret-ning af funktionalitet samt utilstrækkelig funktionalitet i eksisterende systemer. Endelig viser Deloittes analyse begrænset identifikation af potentiale for anvendelsen af IT på det sociale område. Deloitte mener, at det kan skyldes en manglende fælles struktur for tilgangen til udmøntning af digital forvaltning. Samlet set er der gaps på alle områder mellem status for digitalisering og strategiens målsætninger. De mindste gaps er på ældreområdet samt kontantydelsesområdet og til dels på handicapområdet. De største gaps er på udsatte voksne-området samt børn og ungeområdet. De første områder har indbygget sagsstyring og/eller mulighed for at udveksle sager og udtrække ledelsesinformation. Ældre/handicappede

23

7. Indsatsområder Som led i strategien for digitalisering på det sociale område er der fastlagt en række konkrete ind-satsområder, der skal iværksættes i perioden 2005-2008. Indsatsområderne afspejler parternes vur-dering af, hvor der pt. er størst behov for at iværksætte konkrete initiativer. De har en strategisk ka-rakter og er de første skridt på vejen mod opfyldelse af strategiens målsætninger. Det vil samtidig også være en forudsætning for opfyldelsen af strategiens målsætninger, at der i kommuner og amts-kommuner/regioner iværksættes selvstændige digitaliseringsprojekter. Strategien og indsatsområ-derne skal medvirke til at understøtte beslutningsprocesser i tilknytning til arbejdet med digitalise-ring i kommuner og amtskommuner. Udover de konkrete indsatsområder har Socialministeriet forpligtet sig til at indtænke digitalise-ringsperspektivet i forbindelse med udviklingen af Tilbudsportalen og den nationale Videns- og rådgivningsorganisation (VISO).

7.1. Strategiens indsatsområder

Indsatsområde 1 - Fælles begrebsdannelse og -anvendelse Der skal identificeres, afgrænses og defineres begreber på det sociale område, der er centrale for IT-understøttelse på området.

Indsatsområde 2 - Fælles guidelines for IT-arkitektur Der skal tilvejebringes et grundlag for præcisering og opstilling af fælles guidelines for opbygnin-gen af IT-systemer på det sociale område en fælles IT-arkitektur for det sociale område, baseret på principperne for Digital forvaltning, som de er beskrevet i Hvidbog om IT-arkitektur

Indsatsområde 3 - Ledelsesinformation på ældreområdet Der skal ske en kortlægning og planlægges en etablering af et individbaseret statistikgrundlag på ældreområdet, der kan anvendes til at generere ledelsesinformation på ældreområdet.

Indsatsområde 4 - Kortlægning af genoptræningsområdet Der skal udarbejdes en kortlægning på genoptræningsområdet, der skal danne grundlag for at iværksætte digitaliseringsinitiativer på området.

Indsatsområde 5 - Kortlægning af handicapområdet Der skal udarbejdes en kortlægning på handicapområdet, der skal danne grundlag for at iværksætte digitaliseringsinitiativer på området.

Indsatsområde 6 - Kortlægning af udsatte voksne-området Der skal udarbejdes en kortlægning på udsatte voksne-området, der skal danne grundlag for at iværksætte digitaliseringsinitiativer på området.

24

Indsatsområde 7 - Digitalisering af boligstøtte Muligheden for yderligere digital behandling af boligstøtteansøgninger skal analyseres som led i regeringens planer med at etablere et eIndkomstsystem

Indsatsområde 8 - Digitalisering af udveksling af oplysninger mellem kommuner og pensions-selskaber Der skal udarbejdes en analyse af behovet og mulighederne for at udveksle relevante oplysninger mellem kommuner og pensionsselskaber.

Indsatsområde 9 - Udbredelse af mobile løsninger De positive erfaringer fra Care Mobil projektet med indførelse af mobil teknologi skal udbredes på ældreområdet og, hvor det er relevant, til andre dele af det sociale område.

Indsatsområde 10 – Udsatte børn og unge-projektet Der skal udarbejdes et fælles offentligt udbud af IT-løsning på udsatte børn og unge området i en række kommuner.

7.2. Dækning af strategiens målsætninger De indsatsområder, der indgår i strategien, dækker alle en eller flere målsætninger i strategien. Ta-bel 1 viser, hvilke målsætninger, de forskellige indsatsområder primært dækker. Et indsatsområde dækker ofte indirekte flere af de andre målsætninger, dette er ikke fremhævet i tabellen.

25

Tabel 1: Strategiens indsatsområder i forhold til strategiens målsætninger

Tema

1.) Øget kvalitet, sam

menhæ

ng og sm

idighed i den sociale indsats over for borgeren

2.) Styrke borgernes retssikkerhed. Styrke borgeren som

aktør i det sociale system

3.) Forbedre prioriteringsgrundlaget og styringsm

uligheder lokalt og nationalt

4.) Digitaliseringsinitiativer skal øge

kvaliteten i sociale ydelser og frigø-re ressourcer

5.) Opbygning af sam

menhæ

ngende IT-arkitektur m

ed fælles begrebsan-

vendelse 1. Fælles begrebsdan-

nelse X

2. IT-infrastruktur X

3. Ledelsesinformation på ældreområdet

X X

4. Kortlægning genop-træning

X X

5. Kortlægning handi-cap

X X

6. Kortlægning udsatte voksne

X X

7. Digitalisering af boligstøtten

X X

8. Udveksling af pensi-onsoplysninger

X X

9. Udbredelse mobil-teknologi

X X X

10. Udsatte børn og unge

X X X X X

26

8. Andre aspekter i arbejdet med digitalisering Der findes en lang række gode anbefalinger til blandt andet initiering og implementering af digitali-seringsprojekter. Parterne bag strategien vil særligt fremhæve et udpluk af disse som led i strategien for digitalisering på det sociale område.

8.1. Ledelsesmæssig vilje og opbakning Udbredelse af digital forvaltning og ikke mindst de hermed forbundne organisatoriske omstillinger indebærer et behov for topledelsens engagement og klare opbakning. Det understreges blandt andet i den offentlige sektors strategi for digital forvaltning 2004-2006, pejlemærke 5, hvor det fremgår, at strategiens mål og visioner kun kan realiseres, hvis offentlige ledere går forrest og sikrer, at deres organisation kan realisere visionen. Det fremgår af den offentlige sektors strategi for digital forvaltning 2004-2006, at det er afgørende, at såvel topledelsen som øvrige ledere i offentlige institutioner engagerer sig i arbejde med digital forvaltning. Det er ledelsen, der skal fortælle, hvorfor det er nødvendigt at gennemføre et digitalise-ringsprojekt og sætte mål for projektet og sørge for, at målene bliver indfriet. Det er ligeledes cen-tralt, at ledelsen skaber de nødvendige rammer for, at projektet kan gennemføres blandt andet ved at afsætte de fornødne ressourcer. Dette indebærer et behov for, at ledelsen sætter sig i spidsen for digitaliseringsprojekter og sikrer, at fokus på realisering af projektets målsætninger og business case bliver fastholdt. Det er vitalt, at ledelsen løbende holder fast i, hvordan digitaliseringsprojektets kvalitative og økonomiske gevinster realiseres. Det er vigtigt, at ledere i det offentlige interesserer sig for IT og valg af IT-løsninger. IT-systemer drejer sig ikke blot om teknik men kan i sig selv være en anledning til at gennemtænke egen praksis i kommunerne. Valg af systemer kan have forvaltningsmæssige, politiske og styringsmæssige kon-sekvenser som i sidste ende har betydning for organisationen som helhed og den borgerservice, der ydes. Det er afgørende, at lederne sikrer sammenhængen mellem IT-udviklingen og udviklingen i organisationen som helhed. Et IT-system vil typisk få indflydelse på arbejdsgangene på et forvaltningsområde. Det vil have konsekvenser for medarbejderne i organisationen og bør derfor have ledelsens interesse og opbak-ning. Ændring af eller indførelse af IT-systemer kan også få indflydelse på serviceniveauet over for borgerne, og derfor bør det have interesse hos den politiske ledelse. Ledelsen bør ligeledes have for øje, at der som følge af indførelse af nye systemer skal afsættes de fornødne ressourcer til fx efter-uddannelse af personale og styrkelse af brugernes IT-kompetencer. Endelig kan indførelse af IT-systemer give mulighed for en bedre administrativ og økonomisk styring af et område - det er også et ledelsesmæssigt interessefelt. IT-udvikling og organisationsudvikling kan således ikke skilles ad, og der bør derfor i høj grad være fokus på den nødvendige dialog og koordination mellem de IT-ansvarlige i organisationen og orga-nisationen i øvrigt. Investeringer i digitalisering er ikke en opgave, som blot bør overlades til den IT-ansvarlige i en organisation. Det fordrer stillingtagen på øverste niveau i organisationen. Strate-gien for digitalisering på det sociale område er ikke en erstatning for lokale ledelsesmæssige beslut-ninger på området men en måde at støtte op om sådanne beslutninger. I den forbindelse bør ledelsen være opmærksom på, at kulturen i socialsektoren ikke er præget af en stærk tradition for IT-anvendelse, selv om flere og flere ledere og ansatte er blevet bedre til at se

27

mulighederne i en øget IT-anvendelse. IT-systemer har mange steder ikke indgået som et integreret arbejdsredskab til at løfte de socialfaglige kerneopgaver, men har overvejende været anvendt til at understøtte fx de administrative støttefunktioner. Det skal understreges, at strategien for digitalisering på det sociale område ikke erstatter lokale stra-tegier for digital forvaltning. Strategien vil dog være et oplagt input og kan give vigtige pejlinger i forhold til udarbejdelse af lokale digitaliseringsstrategier.

8.2. Hvidbogen om IT-arkitektur skal overholdes I Hvidbog for IT-arkitektur har det koordinerende informationsudvalg (KIU) udarbejdet en række forslag og anbefalinger til arbejdet med IT-arkitektur principper for, hvad der udgør en god IT-arkitektur. Initiativerne i strategien for digitalisering på det sociale område skal følge Hvidbogens anbefalinger. Hvidbogen kan findes på www.oio.dk.

8.3. Retningslinjer for tilgængelighed bør iagttages Center for Tilgængelighed og ”IT for alle kompetencecenter” under IT- og Telestyrelsen og den in-ternationale organisation W3C har fastlagt en række retningslinjer for webtilgængelighed og bru-gergrænseflader med henblik på, at flest muligt får gavn af elektroniske produkter og servicer. IT- og Telestyrelsen har desuden udarbejdet en række retningslinjer for brugervenlighed. Disse retningslinjer om tilgængelighed bør alle iagttages ved digitalisering på det sociale område, så mennesker med handicap også kan anvende systemerne. Der henvises til www. dcft.dk og www.itst.dk.

8.4. Sikkerhedsmæssige og juridiske krav skal overholdes På det sociale område kræver behandlingen af en social sag eller udførelsen af den hjælp som bor-geren har fået tildelt, at de medarbejdere, som borgeren er i kontakt med, skal registrere eller ud-veksle meget følsomme personoplysninger om borgeren. Medarbejderne, som modtager sådanne oplysninger, har naturligvis tavshedspligt efter straffeloven, og oplysningerne må kun videregives til andre i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer videregivelse af oplysninger på det sociale område. På det sociale område reguleres mulighederne for at registrere og videregive personfølsomme op-lysninger om borgeren af en lang række regler: Forvaltningsloven, Lov om retssikkerhed og admi-nistration på det sociale område og Persondataloven. I det omfang sundhedspersonale videregiver oplysninger, vil det typisk være reglerne i lov om patienters retsstilling, der skal iagttages. Reglerne skal sikre borgernes integritet ved, at der ikke frit kan videregives oplysninger, og reglerne opstiller retningslinjer for, hvornår oplysningerne lovligt må videregives. Disse regler skal naturligvis alle overholdes – det gælder også, når oplysninger skal registreres eller videregives via de IT-systemer, der i sidste ende forventes at blive produktet af de digitaliserings-projekter, der er nævnt i denne strategi. I langt de fleste tilfælde vil der ikke være forskel på, om oplysningerne udveksles digitalt eller ikke-digitalt. Man skal dog være opmærksom på, at Persondatalovens databehandlingsregler i mange til-fælde vil fortrænge forvaltningsloven videregivelsesregler. Persondataloven er i modsætning til for-valtningsloven en relativt ny lov og ved overvejelsen af, om arbejdsgange skal digitaliseres, vil der kunne opstå nye problemstillinger i relation til fortolkningen af de forskellige love, som skal afkla-

28

res for at finde ud af, om digitaliseringsprojektet ligger inden for lovens rammer. Det kan ofte tage tid at analysere og fortolke de relevante regler. I forbindelse med udformningen af et givent digitali-seringsprojekt er det derfor vigtigt, at der så tidligt som muligt tages stilling til eventuelle lovgiv-ningsmæssige uklarheder eller barrierer. Den juridiske analyse kan lade sig gøre, fx når man ved, hvilke oplysninger der skal udveksles, hvem de skal udveksles til og hvornår. For at sikre at digital udveksling af oplysninger sker i overensstemmelse med de retningslinjer for datasikkerhed, der findes i Persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen henvises i første omgang til Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk for yderligere information. Der pågår i øjeblikket et arbejde i regi af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, der skal fastlægge fælles horisontale retningslinjer for adgangskontrol og sikkerhed (brugerstyring på tværs af forvaltningsområder).

29

Bilag 1 Kommissorium for udarbejdelsen af ”Strategi for digital forvaltning på det sociale område 2005-2008” Baggrund De udfordringer, som den offentlige sektor står overfor i de kommende år, kræver, at indførelsen af digitale løsninger udnyttes til at understøtte modernisering og effektivisering af arbejdsgange og serviceydelser. I forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi 2005 blev udarbej-delsen af en strategi for digital forvaltning på det sociale område derfor diskuteret med de kommu-nale parter. Det fremgår af aftalen med amterne og Frederiksberg Kommune, at der skal nedsættes en strategi-gruppe om digital forvaltning på det sociale område: ”Der er enighed om, at en national strategigruppe skal udvikle en samlet strategi for digital for-valtning på det sociale område. Strategien skal sikre en øget sammenhæng i kommunikationen mel-lem de forskellige sociale sektorer og på tværs af social og blandt andet sundhedsområdet og un-derstøtte moderniseringen af opgaveløsningen og organiseringen af den sociale sektor.” Kommunernes Landsforening og Københavns Kommune har bilateralt tilkendegivet deres opbak-ning til dette. Formål og opgave Det overordnede mål for digitaliseringen af den offentlige sektor har regeringen og de kommunale parter formuleret i ”Den offentlige sektors IT-strategi 2004-2006” med følgende vision: ”Digitalisering skal bidrage til at skabe en effektiv og sammenhængende offentlig sektor med høj servicekvalitet, hvor borgere og virksomheder er i centrum.”1. Socialministeriet og de kommunale parter har et fælles ansvar for at realisere ”Den offentlige sek-tors IT-strategi 2004-2006” på det sociale område. Der skal derfor udarbejdes en ”Strategi for digi-talisering på det sociale område”, der tager udgangspunkt i de retningslinier, der er udstukket for digitalisering af den offentlige sektor generelt. Strategien for digitalisering på det sociale område skal sikre, at digitalisering af opgaveløsningen på alle niveauer i den sociale sektor trækker i samme retning. Desuden skal strategien understøtte, at en sammenhængende opgaveløsning også finder sted på tværs af sektorer. Strategien skal resultere i:

• Formulering af fælles målsætninger for digital forvaltning på det sociale område, som kan udgøre en fælles referenceramme for beslutningstagere på statsligt, amtsligt og kommunalt niveau

• Udpegning af indsatsområder med beskrivelse af konkrete digitaliseringsinitiativer, der skal iværksættes inden for nærmere fastsatte tidsrum

• Opstilling af målepunkter i forhold til de valgte indsatsområder, der bidrager til at sikre og dokumentere fremdriften og resultaterne af indsatsen

1 ”Den offentlige sektors IT-strategi 2004 – 2006”

30

Arbejdet skal være afsluttet inden udgangen af 1. kvartal 2005 med henblik på, at de enkelte ind-satsområder og initiativer kan indgå i økonomiforhandlingerne for 2006. Organisering Der nedsættes en styregruppe bestående af: Socialministeriet (formand), Finansministeriet, Inden-rigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Den Digitale Taskforce, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Styrelsen for Social Service samt Københavns og Frederiksberg kommuner. Myndighederne/organisationerne er repræsenteret på chefniveau. Der vil desuden blive nedsat en række arbejdsgrupper, hvor de relevante ressortministerier (Beskæf-tigelsesministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Familie- og Forbrugsanliggender) vil blive indbudt til at deltage. Socialministeriet opretter et midlertidigt sekretariat, som vil betjene styregruppen og understøtte arbejdet i arbejdsgrupperne. Sekretariatsgruppen vil opsamle og koordinere det relevante materiale til gruppen og vil i det nødvendige omfang inddrage medarbejdere fra de involverede parter i arbej-det. Strategiarbejdet skal være afsluttet med udgangen af 1. kvartal 2005.

31