Franz Schubert (1797-1828): Symfoni nr. 8, h-mol, Den ufuldendte, 1822

Schuberts ufuldendte symfoni er ikke blot en af hans mest elskede. Sammen med den sid-ste, den store C-dur-symfoni, er de to de eneste af hans ni symfonier, der spilles ofte. De tidlige symfonier er teenageværker skrevet i årene 1813-18.

Schuberts produktion er som et dobbeltstammet træ. Hans lieder, - allerede fra de tidligste – f.eks. den store ballade Erlkönig, op.1, som han skrev i 1815, 18 år gammel, er allerede fuldt udfoldet i en stil, som vi i dag kalder romantisk. Derimod er hans kammermusik og symfonier fra teenageårene tydeligt i samtidens stil (Mozart, Haydn og Hummel). Det romantiske var noget, som endnu kun digterne beskæftigede sig med. Den musikalske romantik viste sig så småt i visse træk hos Beethoven, men kom først til udfoldelse hos Schubert og Weber.

I Schuberts instrumentalmusik indfandt det romantiske sig som en krise. Omkring 1820 overvejede han, om han skulle følge den populære Rossinis stil – eller Beethovens stor-ladne eksempel. Han skrev to ouverturer i italiensk stil, men besluttede sig dernæst at følge Beethovens eksempel. Det skete i en række dramatiske kammerværker, hvis stil han selv beskrev som vejen til det symfoniske: strygekvartetterne i a-mol og d-mol og en ufuldendt i c-mol. Dernæst kom to symfonifragmenter plus en hel symfoni i e-mol, hvoraf begyndelsen er skrevet ud i alle stemmer, mens resten kun er angivet ved de vigtigste melodistemmer. I 1822 kom så de to satser af Den ufuldendte. At den skulle have et nor-malt firsatset forløb, fremgår af kladden til 3. sats, en scherzo, hvoraf de første ni takter er skrevet fuldt ud.

Mysteriet om partiturets forsvinden er et endnu større mysterium end dets manglende færdiggørelse. I 1824 sendte Schubert det til en gammel studiekammerat, Anselm Hüt-tenbrenner, der som leder af en musikforening i Graz havde uropført flere af Schuberts værker og fået gjort ham til æresmedlem. (Som senere Bruckner havde han også svært ved at få værker opført i Wien.) Men hvorfor kun sende to satser som tak for æresbevisningen? – og hvorfor beholdt Hüttenbrenner det i sine private gemmer uden at give det videre til foreningen? Først i 1860 gjorde Hüttenbrenners bror opmærksom på det glemte partitur, der i 1865 blev uropført i Wien.

Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91): Klaverkoncert nr. 24, c-mol, KV 491, 1786

For Mozart var koncertsæsonerne 1784-86 særligt travle og frugtbare. Inden for disse to år skriver han i alt 12 store klaverkoncerter med sig selv som solist og dirigent til sine populære subskriptionskoncerter i Wien – højdepunktet af hans karriere.Som de eneste er to af dem i mol-toneart, nemlig KV 466 i d-mol og KV 491 i c-mol. Hele c-mol-koncerten er præget af et usædvanligt dramatisk og bistert udtryk. Det kunne være interessant at have hørt publikums reaktion ved uropførelsen!

Det unisone hovedtema i 1. sats er gennemkromatiseret (med alle 12 kromatiske toner). Desuden er temaet fyldt med dramatiske spring og pauser. Mozart fik inspiration til et sådant nyt udtryk ved mødet med Bachs fugakunst i baron van Swietens fugaklub. Det var ikke den lærde kontrapunktik (den havde han tilegnet sig i forvejen), men Bachs drama-tiske harmonik, der rystede Mozart, og for første og eneste gang slog hans kunst midler-tidigt ud af kurs.

Desuden har Mozart i denne koncert haft adgang til at anvende et større antal træblæsere end normalt. De spiller i grupper eller solistisk imod klaversolisten især i 2. sats, af Mozart benævnt som ”ein Harmonie” (harmoniorkester).

Solistens improvisationNormalt improviserede komponisten - altså her Mozart - selv sine solokadencer i første og sidste sats. Men Beethoven blev så betaget af Mozarts anden klaverkoncert i mol, nr. 20 i d-mol, at han nedskrev sine egne improvisationer til denne koncert. Til aftenens koncert har Amalie Malling til 1. sats udarbejdet sin egen kadence og vil fremføre den ved denne lejlighed.

Johannes Brahms (1833-97): Symfoni nr. 4, e-mol, 1885

Først sent følte Brahms sig moden til at færdiggøre sin 1. symfoni – i 1876 som 43-årig. Han syntes, at sporene fra Beethoven skræmte. Trods sit romantisk intime og poetiserende udtryk i de mindre former er Brahms’ formsprog i de store værker dybt forbundet med de klassiske formers klarhed og stringens: sonateform og kontrapunktiske teknikker.

I den 4. symfoni fra 1885 indledes 1. sats med et tungsindigt tema, hvor strygernes melodi følges tæt af træblæserne i kanon - som et ekko. De gamle kirketonearter dukker op i 2. sats, hvor det gennemgående horntema gør brug af den frygiske toneart, som er en slags e-mol-toneart, men med nedadgående ledetone til grundtonen: f-e.

4. symfoni er ofte blevet betegnet som elegisk og resigneret – og med henblik på den formmæssige opbygning: dybsindig og streng. Især sidste sats er blevet fremhævet for sin anvendelse af den barokke passacagliaform, en lang række variationer over gentagelser af et kort basmotiv, som Brahms tog fra Bachs kantate BWV 150. Rækken af variationer er samlet i tre større afsnit: to yderdele i mol i hurtigt tempo omkring en dur-del i langsomt tempo.

Denne griben tilbage til barokke former i en stor symfonifinale burde ikke have undret Brahms’ samtidige. Mozart slutter sin Jupiter-symfoni med en femdobbelt fuga, og fi-nalen i Beethovens Eroica-symfoni er formentlig forbillede for Brahms’ anvendelse af passacaglia-princippet.

© Rolf Ruggaard

Michael Schønwandt, dirigent

Vores kommende koncerter:

Koppel & Romantikerne – uropførelse 20. november kl. 19.30

ProMusica: Slaviske strygere og nordisk messing 22. november kl. 14.00

Spænding og idyl med Brahms og Bax 28. november kl. 19.30

Se flere koncerter på aalborgsymfoni.dk

Michael Schønwandt var indtil 2011 chefdirigent for Det Kongelige Kapel og har siden sin debut i 1977 været en af sin generations mest efter-spurgte dirigenter. Tidligt i sin karri-ere var han chefdirigent for Collegium Musicum, gæstedirigent for operaen og symfoniorkestret i Nice samt for DR Radiosymfoniorkestret og endelig chefdirigent for Berliner Sinfonie Orchester. Ud over sin faste forbindel-se til det danske musikliv optræder Michael Schønwandt i dag jævn-ligt med Europas førende orkestre, heriblandt Berlinerfilharmonikerne,

Wiener Philharmonikerne, Concertgebouw Orkestret, Philharmonia Orchestra i London, Det Franske Radiosymfoniorkester, London Symfoniorkester, Orchestre National de France og BBCs Symfoniorkester. Også operahusene i London, Paris, Wien, Bruxelles og Stuttgart er scener som Michael Schønwandt jævnligt betræder. I 1987 og 1988 dirigerede Michael Schønwandt som den første skandinaviske dirigent nogensinde ved Wagner-festspillene i Bayreuth og han er i dag den eneste danske dirigent, der har dirigeret i Bayreuth. Han stod i spidsen for succesopførelser af Wagners Nibelungens ring på Det Kongelige Teater, hvor han siden 1979 har dirigeret en lang række operaer. Michael Schønwandt blev i 2011 udnævnt til Kommandør af Dannebrog. Tidligere på året modtog han P2 Kunstnerprisen.

Amalie Malling, klaver

Amalie Malling (klaver) er født i Lübeck af danske forældre. Uddan-net hos Herman D. Koppel 1961-68. Efter debuten som 17-årig i Tivolis Koncertsal fortsatte hun studierne hos Hans Leygraf ved Staatliche Hoch- schule für Musik und Theater i Hannover (indtil 1972) og Georg Vàsàrheyi ved Det Jyske Musik-konservatorium (1972-73). Desuden har hun haft flere studieophold hos Alfred Brendel. Siden 1972, hvor Amalie Malling vandt 1. prisen i Den Nordiske Musikkonkurrence, har hun haft en omfattende koncertvirksom-

hed som solist og kammermusiker i Danmark såvel som det øvrige Europa, USA, Canada, Japan og Kina. Hun har fået tildelt adskillige musikpriser, deriblandt Musikanmelder-ringens Kunstnerpris, Gade-legatet og Tagea Brandt Rejselegat. Amalie Mallings solo-repertoire spænder meget vidt, fra wienerklassik over romantikken op til vor tid. Ud over solo CDer med musik af Mozart og Schumann og ny dansk musik har hun bl.a. indspillet klaverkoncerter af Schumann, Schönberg, Grieg og Kuhlau med DRSymfoniOrkestret. Siden 1981 er hun docent ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

© M

iklos Szabo

SPONSORER

Franz Schubert Symfoni nr. 8, h-mol – Den ufuldendte (ca. 24 min.)(1797-1828) Allegro moderato Andante con moto

W.A. Mozart Koncert nr. 24 for klaver og orkester, c-mol, KV 491 (ca. 31 min.)(1756-1791) Allegro Larghetto Allegretto

PAUSE

Johannes Brahms Symfoni nr. 4, e-mol, op. 98 (ca. 42 min.)(1833-1897) Allegro non troppo Andante moderato Allegro giocoso Allegro energico e passionato

Mød os på facebook.com/aalborgsymfoni

STJERNEDIRIGENTEN & MESTERPIANISTEN

Torsdag den 30. oktober 2014

Kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus

Dirigent: Michael Schønwandt

Solist: Amalie Malling, klaver

Koncertmester: Veselin Demirev

PROGRAM

Ret til ændringer forbeholdes.Fotografering samt lyd- eller videooptagelser under

koncerten er ikke tilladt.Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.

Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15)aalborgsymfoni.dk . chopingo.dk

Tak til vores sponsorer og samarbejdspartnere

Aalborg Symfoniorkester indgår sammen med de øvrige landsdelsorkestre et nyt samarbejde med Den2radio.dk, hvor orkestrene fremover vil være tilgængelige.

Aalborg Symfoniorkester transmitteres også ved udvalgte koncerter af Danmarks Radio.den2radio.dkrd2

mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk