stavekursus

16
STAVEKUR.WRI Til den lokale floorball-forening Idé og formål Ideen er at synliggøre floorball og den lokale floorball-forening gennem et tilbud til uddannelsesinstitutioner i lokalområdet. Kurset, der er gratis, har endvidere til formål at skabe et varigt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og den lokale floorball-forening til gavn for alle parter - et samarbejde som forhåbentligt går hen og bliver en tradition. En sådan tradition kan blive basis for rekruttering af nye medlemmer og er således vigtig for foreningen. Endvidere er det målet, at kurset vil inspirere lærerne til at spille floorball i skolen. Kurset kan evt. også bruges i den lokale fritids- eller ungdomsklub. Kurset er støttet af Dansk Floorball Union og Danmarks Idræts-Forbund. Projektbeskrivelse Tilbudet, "Stavekursus", skal opfattes humoristisk - og dog seriøst. Det går ud på, at deltagerne på uddannelsesinstitutionen præsenteres for to forskellige måder at stave på: Med bogstaver og med floorballstave - med hjernen og med kroppen. Målgrupper Kurset henvender sig til følgende grupper hvortil Dansk Floorball Union har udarbejdet tre forskellige staveprøver: * 10. klasse og ned til ca. til 7. klasse * Gymnasieklasser. * Seminarier (- og andre videregående uddannelsesinstitutioner) Evt. kan kurset også afvikles i den lokale fritids- og ungdomsklub. "Stavelærer" Foreningen stiller med en "stavelærer" som kan gå ud på uddannelsesinstitutionen i undervisningstiden og lærer deltagerne "at stave". Kontakt til uddannelsesinstitutionerne Foreningen kan komme i kontakt til de lokale uddannelsesinstitutioner (skoler, gymnasier eller seminarier) enten ved personlig henvendelse - eller ved at fremsende et brev (forslag vedlagt) til uddannelsesinstitutionerne. I mindre byer kan man sagtens henvende sig personligt (husk dog at melde at du kommer) uden de store sværdslag. Derimod har jeg erfaring med, at det er en god ide at fremsende brev i større byer, hvor uddannelsesinstitutionerne tit bliver overrendt med diverse tilbud. Kontakt uddannelsesinstitutionerne jævnligt, f.eks. 1-2 gange årligt - og hold fast ved de lærere der "bider på". Afvikling af "Stavekursus" Kurset, som består af 4 enheder, afvikles på uddannelsesinstitutionen. Nedenstående er blot et forslag - enkelte enheder kan udelades hvis det passer bedre i den enkelte situation. Kurset afvikles over én dag på ca. 2 lektioner (eller efter aftale). Forslag til forløb på uddannelsesinstitutionen (i undervisningstiden) - omklædning - 1) Oplæg m. video om floorball (ca. 15 min.) Se videoen "Total floorball" (videoen varer ca. 10 min.). 2) Lær at "stave" i hallen (ca. 40 min.) Derefter går man i hallen hvor deltagerne får en kort præsentation af udstyr og regler. Herefter varmes der op og forskellige spilelementer prøves: afleveringer, driblinger og skud. Til sidst spilles der kamp(e). 3) Staveprøve (ca. 10 min.) Efter den praktiske afdeling i hallen gennemgår eleverne en staveprøve. 4) Afslutning (ca. 10 min.) Indsamling af staveprøver, spørgsmål og evaluering. Uddeling af div. materiale (om floorball og om din forening). - bad - Med lidt god vilje, kan "Stavekurset" afvikles i en dobbeltlektion. Andetsteds i dette materialeer findes en oversigt over litteratur, hvor man kan søge inspiration til praktiske øvelser, organisation m.m. Vind en t-shirt Side 1

Upload: michael-jorgensen

Post on 16-Mar-2016

217 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

Stavekursus

TRANSCRIPT

Page 1: Stavekursus

STAVEKUR.WRITil den lokale floorball-forening

Idé og formålIdeen er at synliggøre floorball og den lokale floorball-forening gennem et tilbud til uddannelsesinstitutioner i lokalområdet. Kurset, der er gratis, har endvidere til formål at skabe et varigt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og den lokale floorball-forening til gavn for alle parter - et samarbejde som forhåbentligt går hen og bliver en tradition. En sådan tradition kan blive basis for rekruttering af nye medlemmer og er således vigtig for foreningen.Endvidere er det målet, at kurset vil inspirere lærerne til at spille floorball i skolen.Kurset kan evt. også bruges i den lokale fritids- eller ungdomsklub.Kurset er støttet af Dansk Floorball Union og Danmarks Idræts-Forbund.

ProjektbeskrivelseTilbudet, "Stavekursus", skal opfattes humoristisk - og dog seriøst. Det går ud på, at deltagerne på uddannelsesinstitutionen præsenteres for to forskellige måder at stave på: Med bogstaver og med floorballstave - med hjernen og med kroppen.

MålgrupperKurset henvender sig til følgende grupper hvortil Dansk Floorball Union har udarbejdet tre forskellige staveprøver:* 10. klasse og ned til ca. til 7. klasse* Gymnasieklasser.* Seminarier (- og andre videregående uddannelsesinstitutioner)Evt. kan kurset også afvikles i den lokale fritids- og ungdomsklub.

"Stavelærer"Foreningen stiller med en "stavelærer" som kan gå ud på uddannelsesinstitutioneni undervisningstiden og lærer deltagerne "at stave".

Kontakt til uddannelsesinstitutionerneForeningen kan komme i kontakt til de lokale uddannelsesinstitutioner (skoler, gymnasier eller seminarier) enten ved personlig henvendelse - eller ved at fremsende et brev (forslag vedlagt) til uddannelsesinstitutionerne. I mindre byer kan man sagtens henvende sig personligt (husk dog at melde at du kommer) uden de store sværdslag. Derimod har jeg erfaring med, at det er en god ide at fremsende brev i større byer, hvor uddannelsesinstitutionerne tit bliver overrendt med diverse tilbud.Kontakt uddannelsesinstitutionerne jævnligt, f.eks. 1-2 gange årligt - og hold fast ved de lærere der "bider på".

Afvikling af "Stavekursus"Kurset, som består af 4 enheder, afvikles på uddannelsesinstitutionen. Nedenstående er blot et forslag - enkelte enheder kan udelades hvis det passer bedre i den enkelte situation. Kurset afvikles over én dag på ca. 2 lektioner (eller efter aftale).Forslag til forløb på uddannelsesinstitutionen (i undervisningstiden)- omklædning - 1) Oplæg m. video om floorball (ca. 15 min.)Se videoen "Total floorball" (videoen varer ca. 10 min.).2) Lær at "stave" i hallen (ca. 40 min.)Derefter går man i hallen hvor deltagerne får en kort præsentation af udstyr og regler. Herefter varmes der op og forskellige spilelementer prøves: afleveringer, driblinger og skud. Til sidst spilles der kamp(e).3) Staveprøve (ca. 10 min.)Efter den praktiske afdeling i hallen gennemgår eleverne en staveprøve.4) Afslutning (ca. 10 min.)Indsamling af staveprøver, spørgsmål og evaluering. Uddeling af div. materiale (om floorball og om din forening).- bad - Med lidt god vilje, kan "Stavekurset" afvikles i en dobbeltlektion.Andetsteds i dette materialeer findes en oversigt over litteratur, hvor man kan søge inspiration til praktiske øvelser, organisation m.m.

Vind en t-shirt

Side 1

Page 2: Stavekursus

STAVEKUR.WRIForeningen indsender, sammen med evalueringsskemaet, de udfyldte staveprøver tilDansk Floorball Unions kontor, hvor evalueringsskemaerne indgår i en konkurrenceom flotte t-shirts.

MaterialerForeningen kan rekvirere projektmappe med alle relevante oplysninger og materialer hos Dansk Floorball Union. Denne mappe indeholder bl.a.:* Idé og koncept* Forslag til afvikling af "Stavekurser"* Diskette (filformat: Windows write) med diverse tekster (indholdet i projektet)* Forslag til standardinvitation til den lokale uddannelsesinstitution* PR-materiale ang. floorball* Klippekort* Staveprøver* Intoduktionsvideo, "Total innebandy" (varer ca. 10 min.)* Standardansøgning til kommunens 5%-puljen (til ansøgning om tilskud til floorballstave, bolde m.m.)* Evalueringsskema (sendes til Dansk Floorball Union efter kurset sammen med staveprøverne).

Alt dette materiale er gratis for foreningen, under forudsætning af, at foreningen bruger materialet og indsender evalueringsskema og staveprøver.Materialer til den praktiske del i hallen, stave, bolde m.m., skal foreningen selv sørge for (evt. i samarbejde med uddannelsesinstitutionen) - se "Anden støtte".

StaveprøverDer er vedlagt 2 staveprøver samt en "master".* Staveprøve for 7. - 10. klassetrin* Staveprøve for gymnasier og seminarier7. - 10. klassesprøven deles ud til eleverne hvorefter læreren eller foreningensinstruktør oplæser teksten. Det manglende ord læses to gange og eleverne får tidtil at skrive. Derefter fortsættes oplæsningen.De manglende ord er understreget på "masteren".Staveprøve for gymnasier og seminarier deles ud og eleverne får ca. 10 minutter til at finde - og understrege de 5 stavefejl:1. linie: indedørs, 6. linie: ideele, 11. linie: divitionsspillere, 14. linie: regelerne, 26. linie: Schweitz.Staveprøverne indsendes af floorballforeningen til Dansk Floorball Unions kontor.

PR-materialeSelve "staveprøven" er en slags PR i sig selv. Når deltagerne har arbejdet med staveprøven, skal de nok huske hvad floorball er. Derudover kan foreningen brugevedlagte materiale - og man kan selvfølgelig udarbejde noget selv. På disketten ligger alle vedlagte oplysninger elektronisk - så det er op til foreningen at blande sit eget PR-materiale efter temperement.

KlippekortDer er vedlagt en "master" til kopiering og uddeling. Kopier masteren, klip kortene ud - og giv 3 gratis træningstimer til interesserede deltagere. Påfør jeres egne oplysninger på bagsiden inden kopiering. Her tænkes på kontaktadresse, telefonnummer, træningstider m.m.

Anden støtteKommunerne støtter nye, tværgående tiltag. Søg derfor kommunens "5% pulje" om tilskud til stave, bolde m.m. (forslag til ansøgning vedlagt). Vær opmærksom på,at man som regel kun kan modtage tilskud til samme projekt én gang fra denne pulje.Danmarks Idræts-Forbund har endvidere en pulje der hedder "Idræt på tværs - andre stævneformer". Ansøgningsskema samt beskrivelse af denne pulje er vedlagt.Dansk Floorball Unions konsulent kan altid kontaktes hvis yderliger oplysninger ønskes. I særlige tilfælde kan DaFUs konsulent, efter aftale, benyttes som underviser.

Litteratur, magasiner og video

Side 2

Page 3: Stavekursus

STAVEKUR.WRILitteratur

Innebandyövninger - teknikpärm (ca. 230,- sv.kr.)Indeholder bl.a. angrebsøvelser, frislagsøvelser, forsvarsøvelser, målmandsøvelser, afleveringsøvelser m.m.

Regelhandbok (ca. 50,- sv.kr.)Regler og fortolkninger

At döma innebandy (ca. 40,- sv.kr)

Lederskab och träning (ca. 30,- sv.kr)Indeholder bl.a. emner om ernæring, lederskab, træningslære, skader m.m.

Samspel (ca. 30,- sv.kr.)Indeholder bl.a. emner om holdet og spillet, teknik og taktik, træningsplanlægning, kamp m.m.

Floorball - InnebandyAndrás CzitromProduktion: IdéströmmenISBN 91-630-0388-0

Innebandy (ca. 175,- sv.kr.)Christer Olsson & Peter PerssonRabén & Sjögren bokforlag

Startboken för innebandy (ca. 90,- sv. kr.)En grundlæggende bog som spænder over historie, hvordan man starter en forening,lederskab og træningsplanlægning.

Ovenstående kan bestilles hos Svenska Innebandyförbundet, SIBF, box 1047, 171 21Solna, Sverige. Telefon: 0046 - 8 - 273250. Fax: 0046 - 8 - 822214.

Innebandyboken (ca. 185,- sv.kr.)Micael FasthTiden Sport ForlagKan bestilles på tlf.: 0046-08-4570300E-mail: [email protected]

Innebandy i grunnskolen - en sikker suksess i gymtimenØvelser til skolebrug, lege og stafetter, timeopdeling m.m.Kan bestilles hos Norges Bandyforbund/Innebandyseksjonen, P.B. 23 Kringsjå, N-0807 Oslo, Norge. Telefon: 0047 - 22232290. Fax: 0047 - 22232616.

Litteratur fra lignende idræt

Hockey i skolen (ca. 80,- kr.)Øvelser til indendørs hockey i skolen.Kan bestilles på Amtscentralen, 6705 Esbjerg, telefon: 75 144455.

Hockeybogen (ca. 50,- kr.)Udstyr, opvarmning, øvelser m.m.Kan bestilles hos Dansk Handicap Idræts-Forbund, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, telefon: 43 262626.

Foreningshåndbogen (ca. 65,- kr.)Kort, overskuelig og letlæst indføring i foreningsarbejdet.- hvordan bliver vi synlige- styr økonomien- generalforsamling- skaf penge til foreningens aktiviteter- m.m.Forlaget Kommuneinformation. Kan bestilles på telefon:33 113800

Endvidere har Danmarks Idræts-Forbund udgivet et hav af hæfter, bøger og andre materialer om idræt, træning, ledelse, skader, psykologi m.m.

Side 3

Page 4: Stavekursus

STAVEKUR.WRIRekvirer folderen „Idrættens bøger" hos Danmarks Idræts-Forbund, Idrættens Hus,Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, telefon: 43 262626 - eller tal med Dansk Floorball Unions konsulent, Michael Jørgensen.

Floorball-magasiner

Svensk Innebandy (ca. 300,- sv.kr. om året for 7 numre)Bestilling: Svenska Innebandyförbundet, SIBF, box 1047, 171 21 Solna, Sverige. Telefon: 0046 - 8 - 273250. Fax: 0046 - 8 - 822214.

Swiss UnihockeyBestilling: Haus des Sportes, Postfach CH-3000 Bern 32, Switzerland, telefon: 0041-31 359 72 74.

Video

DM i floorball 1996. Finale og semifinale (85,- kr.)

„Total Innebandy", Europacup 1994 & VM-finale 1996 (85,- kr)

Kan bestilles hos Dansk Floorball Union, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605Brøndby.

VM - Dokumentär (ca. 99,- sv.kr.)Sekvenser fra historiens første VM.

VM seger - Globen 1996 (ca. 89,- sv. kr.)Det svenske landsholds fremmarch.

Teknik (ca. 99,- sv.kr.)Instruktion om teknik og termer i floorball.

Domarutbildning (ca. 99,- sv.kr.)Reglerne i floorball.

Kan bestilles hos Svenska Innebandyförbundet, SIBF, box 1047, 171 21 Solna, Sverige. Telefon: 0046 - 8 - 273250. Fax: 0046 - 8 - 822214.

Yderligere information:Konsulent, Michael Jørgensen.

Til 5 %-puljen i xxxxx kommune

Dato:

XXXX Floorball Klub søger hermed kommunens 5 %-pulje om tilskud til indkøb af udstyr i forbindelse med samarbejde med kommunens uddannelsesinstitutioner.

XXXX Floorball Klub ønsker, i samarbejde med forskellige skoler i kommunen, at afholde "Stavekurser" for børn og unge. Kort sagt går projektet ud på, at XXXX Floorball Klub, i samarbejde med idrætslærere eller dansklærere, går ud på skolen og tilbyder lektioner i floorball, til gavn for elever, lærere og forhåbentlig også for vores klub. Eleverne vil blive undervist i praktisk floorball i gymnastiksalen og til undervisningen hører også en staveprøve hvor eleverne skal sætte bogstaver rigtigt sammen. Alt i alt skal der "staves" i to forskellige henseender.Selve projektet er udarbejdet af Dansk Floorball Union, støttet af Danmarks Idræts-Forbund, og afvikles af XXXX Floorball Klub.

Side 4

Page 5: Stavekursus

STAVEKUR.WRIDa vi ikke forventer, at skolerne har det fornødne udstyr til disse "Stavekurser", håber vi, at kommunen vil støtte projektet med et engangsbeløb til en "Skolepakke" (udstyr):

"Skolepakken" indeholder:

1 sæt floorball-stave 1806,- kr.12 stave & 6 bolde.

6 stk. floorballbolde, hvide 120,- kr.

2 stk. floorball-masker 620,00 kr. 1 stk. floorballtaske, stor model 264,00 kr.

Til transport af udstyr

ialt 2810,- kr.

Beløbet der søges om 2810,- kr.

Vi håber derfor på et positivt udfald af denne ansøgning - til glæde for floorballspillet - og for børn og unge i kommunen.

Med venlig hilsen

XXXXX Floorball Klub

FormandNavn:Adresse:By og postnr.:Tlf.nr.:

Til idrætslærerne samt til skolelederen

Kan man stave med kroppen?

XXXX Floorball Klub har hermed fornøjelsen af at tilbyde skolen et eller flere "Stavekurser".Kurset, der er gratis, præsenterer eleverne for to måder at stave på: Med bogstaver og med floorballstave - med hjernen og med kroppen.Kurset, der afvikles på skolen i undervisningstiden, har til formål at skabe et samarbejde mellem skolen og den lokale floorball-forening - et samarbejde som forhåbentligt går hen og bliver en tradition. Kurset er støttet af Dansk Floorball Union og Danmarks Idræts-Forbund.

Kurset henvender sig til følgende grupper:* 10. klasse og ned til ca. 7. klasse* Gymnasieklasser.* Seminarier (- og andre videregående uddannelsesinstitutioner)

Gratis instruktørXXXX Floorball Klub stiller med en instruktør, som vil føre lærere og elever gennem et par spændende lektioner. XXXX Floorball Klub medbringer selv materialer til kurset.Afvikling af "Stavekursus"Kurset, som består af 4 enheder, afvikles på skolen, f.eks. over én dag på ca. 2lektioner (eller efter aftale).Forslag til forløb: - omklædning - 1) Oplæg m. video om floorball (ca. 15 min.) Se videoen "Total floorball" (videoen varer ca. 10 min.).2) Lær at "stave" i hallen (ca. 40 min.) Derefter går man i hallen hvor eleverne får en kort præsentation af

Side 5

Page 6: Stavekursus

STAVEKUR.WRI udstyr og regler. Herefter varmes der op og forskellige

spilelementer prøves: afleveringer, driblinger og skud. Til sidst spilles der kamp(e).3) Staveprøve (ca. 10 min.) Efter den praktiske afdeling i hallen gennemgår eleverne en rigtig staveprøve (med bogstaver)4) Afslutning (ca. 10 min.) Indsamling af staveprøver - spørgsmål og tak for idag - bad -

Vind en t-shirtXXXX Floorball Klub indsender de udfyldte staveprøver til Dansk Floorball Unionskontor, hvor de indgår i en konkurrence om flotte t-shirts.

Ring eller skrivXXXX Floorball Klub er skolens lokale klub - brug den.XXXX Floorball KlubNavn:Adresse:By og postnr.:Tlf.:

Hvad er FLOORBALL?Floorball er det internationale navn for den form for indendørs hockey som kendes af stort set alle, der har gået i skole inden for de seneste 10 år. Fra at være en populær skolesport er Dansk Floorball Union i fuld gang med at etablere sporten som en selvstændig idrætsgren, der spilles i klub.Efter at floorball er blevet optagelse i Danmarks Idræts-Forbund er der hermed skabt den ideelle grobund for sporten, der på grund af sin enkelhed og store underholdningsværdi har potentiale til at blive en folkeidræt - som i Sverige.Floorball er et ideelt skolespil hvor alle kan deltage, uanset fysisk styrke. Reglerne er enkle og udstyret er billigt. Og så kan floorball spilles i enhver gymnastiksal/hal.

Staveprøve - MasterFLOORBALLFloorball er det internationale navn for den form for indendørs hockey, som kendes af stort set alle, der har gået i skole inden for de seneste 10 år. Fra at være en populær skolesport er Dansk Floorball Union i fuld gang med at etablere sporten som en selvstændig idrætsgren, der spilles i klub.Efter at Dansk Floorball Union er blevet optaget i Danmarks Idræts-Forbund, er der skabt den ideelle grobund for sporten, der på grund af sin enkelhed og storeunderholdningsværdi har potentiale til at blive en folkeidræt - som i Sverige.I Sverige er sporten under navnet „innebandy“, vokset til den næststørste indendørs idræt på kun 10 år. I dag er der ca. 73.000 serie- og divisionsspillere i de mere end 1.600 foreninger!Hvorfor spille floorball i skolen - eller i klub?Først og fremmest fordi det er en sjov og actionfyldt idrætsgren, hvor alle kan deltage uanset fysisk styrke. Reglerne er enkle og udstyret er billigt. Og så kan floorball spilles i enhver gymnastiksal/hal.Som konditionstræning og motion er floorball ideelt. Spillerne bevæger sig meget, mens de har det sjovt, og på den måde forbedres konditionen i løbet af kort tid.Ud fra salgstallene for floorball-udstyr i Danmark anslår Dansk Floorball Union,at der spilles floorball på omkring 80% af de danske skoler. Derudover er der stigende interesse fra såvel selvstændige floorball-klubber som fra sportsforeninger, der benytter floorball som opvarmning til deres primære idræt.

International Floorball FederationDansk Floorball Union er medlem af International Floorball Federation, der foruden Danmark består af Sverige, Norge, Finland, Schweiz, Tyskland, Tjekkiet, Ungarn, Rusland, Letland, Estland, Japan, USA, Singapore og Belgien.

Side 6

Page 7: Stavekursus

STAVEKUR.WRIReglerne - kort* Et hold kan bestå af op til 20 spillere, hvoraf 6 er på banen fordelt med en målmand og 5 markspillere.* Der spilles på et areal af 40 x 20 meter - svarende til en håndboldbane - som omgives af 50 cm høje bander.* Målmanden bærer maske og har ingen stav. Målmanden må gribe bolden og kaste den ud til midten af banen.Målene er 115 cm høje og 160 cm brede.* En floorball-stav må maksimalt være 95 cm lang, og stavbladets bøjning må ikkeoverstige 3 cm.* Det er ikke tilladt at slå på, låse eller løfte modstanderens stav, ligesom tacklinger heller ikke er tilladt. Ved mindre forseelser får modstanderen frislag. Grove forseelser medfører udvisning. Der er kun lidt kropskontakt i floorball og derfor få skader.* Ved start og efter scoring startes kampen fra midten af banen. En kamp består af 3 perioder af hver 20 minutter.

Spil selvRing til Dansk Floorball Unions kontor, tlf. 43 262371, og få oplyst nærmeste klub eller tal med DaFUs konsulent, der gerne hjælper jer med at oprette en ny floorballklub. Nye klubber har faktisk med det samme, mulighed for at komme til at spille kampe i DaFUs Grand Prix turneringer.

Staveprøve for 7. - 10. klassetrin Navn: ______________________________________

Skole: ______________________________________ Klasse: ___________________

Skriv de manglende ord ved oplæsningen.

FLOORBALLFloorball er det internationale navn for den form for ..................................... hockey, som kendes af stort set alle, der har gået i skole inden for de seneste 10 år. Fra at være en populær skolesport er Dansk Floorball Union i fuld gang med at etablere sporten som en selvstændig idrætsgren, der spilles i klub.Efter at Dansk Floorball Union er blevet optaget i Danmarks Idræts-Forbund, er der skabt den .................................. grobund for sporten, der på grund af sin enkelhed og store underholdningsværdi har ................................................... til at blive en folkeidræt -som i Sverige.I Sverige er sporten under navnet „innebandy“, vokset til den næst-største indendørs idræt på kun 10 år. I dag er der ca. 73.000 .......................................................... i de mere end 1.600 foreninger!Hvorfor spille floorball i skolen - eller i klub?Først og fremmest fordi det er en sjov og ..................................... idrætsgren, hvor alle kan deltage uanset fysisk styrke. Reglerne er enkle og udstyret er billigt. Og så kan floorball spilles i enhver gymnastiksal/hal.Som ....................................................... og ............................... er floorball ideelt. Spillerne bevæger sig meget, mens de har det sjovt, og på den måde ...................................... konditionen i løbet af kort tid.Ud fra salgstallene for floorball-udstyr i Danmark anslår Dansk Floorball Union,at der spilles floorball på omkring 80% af de danske skoler. Derudover er der stigende ................................................ fra såvel selvstændigefloorball-klubber som fra sportsforeninger, der benytter floorball som opvarmning til deres ............................................. idræt.International Floorball FederationDansk Floorball Union er medlem af International Floorball Federation, der foruden Danmark består af .........................................., Norge, Finland, ........................................., Tyskland, Tjekkiet, Ungarn, Rusland, Letland, ..........................................., Japan, USA, Singapore og Belgien.

Side 7

Page 8: Stavekursus

STAVEKUR.WRI

Staveprøve for gymnasier og seminarier Navn: ______________________________________

Skole: ______________________________________

Der er 5 stavefejl i teksten. Understreg ordene der er stavet forkert.

FLOORBALLFloorball er det internationale navn for den form for indedørs hockey, som kendes af stort set alle, der har gået i skole inden for de seneste 10 år. Fra at være en populær skolesport er Dansk Floorball Union i fuld gang med at etablere sporten som en selvstændig idrætsgren, der spilles i klub.Efter at Dansk Floorball Union er blevet optaget i Danmarks Idræts-Forbund, er der skabt den ideele grobund for sporten, der på grund af sin enkelhed og store underholdningsværdi har potentiale til at blive en folkeidræt - som i Sverige.I Sverige er sporten under navnet „innebandy“, vokset til den næst-største indendørs idræt på kun 10 år. I dag er der ca. 73.000 serie- og divitionsspillere i de mere end 1.600 foreninger!Hvorfor spille floorball i skolen - eller i klub?Først og fremmest fordi det er en sjov og actionfyldt idrætsgren, hvor alle kan deltage uanset fysisk styrke. Regelerne er enkle og udstyret er billigt. Og så kan floorball spilles i enhver gymnastiksal/hal.Som konditionstræning og motion er floorball ideelt. Spillerne bevæger sig meget, mens de har det sjovt, og på den måde forbedres konditionen i løbet af kort tid.Ud fra salgstallene for floorball-udstyr i Danmark anslår Dansk Floorball Union,at der spilles floorball på omkring 80% af de danske skoler. Derudover er der stigende interesse fra såvel selvstændige floorball-klubber som fra sportsforeninger, der benytter floorball som opvarmning til deres primære idræt.International Floorball FederationDansk Floorball Union er medlem af International Floorball Federation, der foruden Danmark består af Sverige, Norge, Finland, Schweitz, Tyskland, Tjekkiet,Ungarn, Rusland, Letland, Estland, Japan, USA, Singapore og Belgien.

Forkortede regler for floorball

Banen Ydermål: 40 x 20 m.

Målfelt: 4 x 5 m. Målmandsfelt: 1 x 2,5 m.

Banen svarer til en håndboldbane.

BandenHøjde: 50 cm. Omkranser hele banen. Buet i alle fire hjørner.

Målet Højde: 115 cm.

Bredde: 160 cm.

Tiden Kamptid: 3 x 20 min.

Pauser: 2 x 10 min. Timeout: 1 x 30 sek. pr. hold

SpillerneMax. 20 på hvert hold. Fem markspillere og én målmand på banen ad gangen.

Udstyret

Side 8

Page 9: Stavekursus

STAVEKUR.WRI Påklædning, markspiller:

Kortærmet trøje i valgfri farve - dog ikke sort. Korte bukser i valgfri farve.Påklædning, målmand:Langærmet trøje. Lange bukser.

Staven: Skaftet, max. 95 cm. Bladets bøjning, max 3 cm.

Beskyttelse:Ansigtsmaske er obligatorisk for målmanden

Start af spillet- Ved start af periode samt efter mål startes spillet med en face-off.Hvordan: En spiller fra hvert hold stiller sig overfor hinanden med bolden placeret imellem dem. Stavene placeres på hver sin side af bolden. Bolden trækkes i spil på dommerens signal.- Når bolden ryger ud over banden startes spillet med et indslag.Hvordan: Bolden placeres max. 1,5 m. fra banden, der hvor den røg ud. Modstanderne skal være min. 3 m. væk fra bolden, som skal slås i spil.- Efter ulovlige forseelser og udvisninger startes spillet med et frislag.Hvordan: Samme fremgangsmåde som ved indslag.- Når en spiller ulovligt fratages en ellers oplagt målchance, dømmes der straffeslag.

Hvordan:Bolden placeres på banens midtpunkt. Målmanden placeres på mållinien. Spilleren fører bolden fremad og kun fremad. Der tillades kun ét skudforsøg.

Dette er tilladt Som målmand:

Indenfor målfeltet at tage bolden med hænderne. Kaste bolden i spil.Som markspiller:Med staven at slå til bolden op til knæhøjde. Ved skud at svinge staven op til hoftehøjde.Stoppe bolden med fod, ben eller overkrop med begge ben i gulvet.

Dette er IKKE tilladt Som målmand:

Bruge stav. Kaste bolden i luften over midterlinien.Lave mål på udkast.Som markspiller:Slå til andet end bolden med staven. Aflevere med foden. Stoppe bolden med hånd,arm eller hoved.Stoppe bolden liggende eller stående på knæene.Tackle en modspiller.

UdvisningHoldstraf (reducerer antallet af spillere på banen):

2 min. - Udvisningen annuleres ved scoring til det hold, der er i overtal.Hvornår:Ved farlige forseelser.5 min.: Udvisningen annuleres IKKE ved scoring.Hvornår: Ved voldsomme eller gentagne forseelser.Personlig straf (påvirker ikke antallet af spillere på banen):10 min. og matchstraf.

Forseelser, der medfører frislag- Når en spiller slår, blokerer eller løfter en modstanders stav.- Når en spiller presser eller skubber en modstander med andre dele af kroppen end skulderen.- Når en spiller med staven eller foden, spiller eller forsøger at spille boldenover knæhøjde.- Når bladet på staven løftes over hoftehøjde, når der skal slåes til bolden (typisk ved slagskud).- Når en spiller hopper og dermed berører bolden.

Side 9

Page 10: Stavekursus

STAVEKUR.WRI- Når en spiller placerer hans stav, fod eller ben mellem benene på en modstander.- Når en spiller modtager en fodpasning.- Når en spiller befinder sig i målmandsfeltet. Ved oplagte scoringschancer dømmes der straffeslag.- Når målmanden helt forlader målfeltet ved udkast, eller når han har bolden under kontrol i mere end 3 sekunder.

Forseelser, der medfører udvisning (kun forsætlige):- Når en spiller slår voldsomt på en modstanders stav (typisk ved „øksehug“).- Når en spiller slår, fastholder eller løfter en modstanders stav og dermed opnår en betragtelig fordel.- Når en spiller forsøger at spiller bolden over knæhøjde for derved at opnå en betragtelig fordel. Forsøg på at spille bolden over hoftehøjde medfører altid udvisning.- Når en spiller stopper eller spiller bolden med hånden, armen eller hovedet.- Når en spiller stopper eller spiller bolden, når han ligger ned eller har begge knæ i gulvet. Hvis spilleren berører gulvet med den hånd, der ikke holder om staven, betragtes dette som liggende spil.- Når en spiller tackler, spænder ben, fastholder eller skubber en modstander mod bande eller mål.- Når en spiller bryder 3-meterreglen ved dødboldsituationer. Det forsvarende

holds spillere skal hurtigt og uden påmindelse fra dommeren sørge for at være mindst 3 meter væk (incl. staven).- Når en spiller befinder sig nærmere end 3 meter fra målmanden, og derved aktivt forhindrer et udkast.

Breddearbejde i Dansk Floorball UnionNye klubberAt arbejde som breddekonsulent har intet med livvidde at gøre. Jeg er hverken tykkere eller tyndere end de fleste andre mennesker. Begrebet bredde peger derimod på min indsats for, at få så mange til at spille floorball som muligt (drenge, piger - børn, unge - voksne, ældre, gamle) - og på at spille floorball på så mange niveauer (motion, kamp, elite, spænding, leg m.m.) som muligt. Det lyder flot - og det er det vel egentlig også.Et af satsningsområderne i ovenstående bestræbelser går ud på, at hjælpe nye foreninger så godt i gang som muligt.Helt konkret er der følgende tilbud til potentielle, nye klubber - og til nye klubber: 1) Konsulenthjælp - telefonisk eller personligt - under hele processen (og da også senere)2) Udlevering af materialet, "Kom godt i gang 1". Dette materiale er en "manual"som hjælper en potentiel ny klub til at blive en forening - og derefter til optagelse i DaFU."Kom godt i gang 1" (hvoraf det meste kan rekvireres på diskette) indeholder bl.a.:* Forslag til (forenings)love* "Hvad siger loven om - offentlig støtte til fritidsaktiveter"* Forslag til ansøgning om støtte fra 5 %-puljen til "startpakken" (se senere)* Ansøgningsskema til optagelse i Dansk Floorball Union* DaFUs love* Forslag til pressemeddelelse* Div. udklip ang. floorball* Spørgsmål og svar om floorball* Forkortede regler for floorball* Kontingentsatser m.m.

3) Startpakke" til foreningenSom ny forening under DaFU får klubben tilbudt en "Startpakke". "Startpakken" er 6.200,- kr. værd, men klubben skal kun betale 3.100,- kr., idetDaFU har ingået en aftale med Danmarks Idræts-Forbund som betaler halvdelen (3.100,- kr.)."Startpakken" indeholder:1 sæt floorballmål 115 x 160 cm. int. størrelse incl. net og fangenet. Kraftig fuldsvejset model. 1 sæt floorball model "Fiber" (12 stave & 6 bolde). 14 stk. floorballbolde, hvide. 8 stk. gule overtræksveste m. D.I.F. logo på ryg. 1 stk.

Side 10

Page 11: Stavekursus

STAVEKUR.WRIfloorball-maske m/stroppe og baghovedplade. 1 stk. floorballtaske, stor model m.D.I.F. logo.4) "Kom godt i gang 2"Efter indmeldelse i DaFU vil klubben modtage nyt materiale fra DaFU."Kom godt i gang 2", indeholder bl.a.:* Velkommen* Kataloger - bander - stave m.m.* DIF materiale (DIF står for Danmarks Idræts-Forbund) - information om forsikring - litteraturoversigt over idrættens bøger - kursusoversigt - information om "Skat & "Moms" - "økonomi - styr tallene" (budget, regnskab m.m.) Fonde & Puljer - Idrættens fonde & puljer - Idræt for alle - hele livet* PR materiale - div. PR. materialer - master til eget brug* Spilleregler - de officielle (ikke forkortede)* Turneringsreglement* Rammer for udvalgsarbejde* Liste over DaFU - (bestyrelse og udvalg, kontor, konsulent m.m.)* Floorballklubber i Danmark* Tilskudsmuligheder (IKKE vedlagt) - kan rekvireres ved henvendelse til DaFUs konsulent, Michael Jørgensen - oversigt over fonde og andre søgemuligheder

Disse 4 konkrete tilbud bør kunne hjælpe nye klubber godt igang.

Grand Prix SerienDenne serie nye klubbers mulighed for at komme i kamp med det samme (læs: efter optagelse i DaFU). Serien består af en række enkeltstående stævner (der spilles en serie øst for storebælt - og en vest for storebælt). Da disse stævner er enkeltstående, giver det således nye klubber for at "hoppe ind" - selv midt i sæsonen.

Breddekonsulent - også for etablerede klubberDet er ikke kun hjælp til start af nye klubber, der ligger inden for breddekonsulentens arbejdsområder. Etablerede klubber er selvfølgelig også velkommen til at henvende sig. Det kan være spørgsmål om foreningsarbejde, tilskudsmuligheder, leder - træner og dommerkurser, hvervekampagner, floorball -eller idrætsreleterede emner eller ............?I samarbejde med DaFUs bestyrelse skal jeg i min 2 årige ansættelse arbejde med bl.a.:* Nye klubber* Kurser (dommer - leder - og trænerkurser)* Nye stævne - og turneringformer* Skoleturneringer

Michael JørgensenBreddekonsulent

Spørgsmål og svar om floorballHer finder du svarene på de mest almindelige spørgsmål om floorball.

1. Floorball - Hvad er det?Floorball er det internationale navn for den form for indendørs hockey, der

Side 11

Page 12: Stavekursus

STAVEKUR.WRIblandt andet spilles ihærdigt på en stor del af de danske skoler og fritidsinstitutioner. Navnet „floorball“ er bestemt af International Floorball Federation, der ønskede et selvstændigt navn til en selvstændig idrætsgren.

2. Hvorfor skal man spille floorball?Først og fremmest fordi det er en sjov og actionfyldt idrætsgren, hvor alle kan deltage. Reglerne er enkle og udstyret er relativt billigt. Og så kan floorball spilles i enhver gymnastiksal/hal.

Som konditionstræning er floorball ideelt. Spillerne bevæger sig meget, mens de har det sjovt, og på den måde forbedres konditionen i løbet af kort tid.

Floorball er også underholdende for tilskuere. Det høje tempo, teknikken og de mange mål gør floorball til en publikumsvenlig idrætsgren.

3. Hvor udbredt er floorball i Danmark og i udlandet?Ud fra salgstallene for floorball-udstyr i Danmark anslår Dansk Floorball Union,at der spilles floorball i et eller andet omfang på omkring 80% af de danske skoler. Derudover er der stigende interesse fra såvel selvstændige floorball-klubber som fra sportsforeninger, der benytter floorball som opvarmning til deres primære idræt.

Floorball er mest populært i Sverige, hvor det er den næststørste indendørs idræt med op mod 300.000 spillere. Sporten kaldes „innebandy“, og er den sportsgren, der har oplevet størst fremgang i de seneste 5 år. I midten af 1996 var der over 73.000 licensierede spillere i godt 1.600 foreninger! I Schweiz er der godt 300 foreninger og i henholdsvis Norge og Finland 150 foreninger.

4. Er floorball ikke det samme som hockey?Nej, det er som at sige, at tennis er det samme som badminton. Der er lighedspunkter, men væsentlige forskelle i udstyr og regler. Hvor floorball er en indendørssport, der spilles på håndboldbaner, er hockey en udendørssport, derspilles på fodboldbaner. En floorball-stav er fremstillet af hård plastik - fx kevlar - og man spiller med begge sider af stavbladet. I hockey benyttes en træstav, hvor det kun er muligt og tilladt at spille med den ene side af stavbladet. Floorball spilles med en plastikbold - hockey med en læderkugle. Derudover er spillereglerne forskellige på flere punkter.

5. Hvordan er reglerne?Et hold består af op til 20 spillere, hvoraf 6 er på banen fordelt med en målmand og 5 markspillere. Der spilles på et areal på 40 x 20 meter - svarende til en håndboldbane - der omgives af 50 cm høje bander. Målmanden bærer maske oghar ingen stav. Han må gribe bolden og kaste den ud til midten af banen. Målene er 115 cm høje og 160 cm brede.

En floorball-stav må maksimalt være 95 cm lang, og stavbladets bøjning må ikke overstige 3 cm. Det er ikke tilladt at slå på, låse eller løfte modstanderens stav, ligesom tacklinger heller ikke er tilladt. Ved mindre forseelser får modstanderen frislag. Grove forseelser medfører udvisning. Der er kun lidt kropskontakt i floorball og derfor relativt få skader.

Ved start og efter scoring startes kampen fra midten af banen. En kamp består af3 perioder af hver 20 minutter.

6. Hvad koster det at spille floorball?Floorball er forholdsvis billigt at dyrke. Stave fås fra 50 - 500 kr. og holder som regel flere sæsoner. Bolde koster omkring 20 kr. Derudover skal man blot have en T-shirt, shorts og et par gummisko.

7. Er sporten organiseret i Danmark?Siden 27. maj 1989 har sporten været organiseret under Dansk Floorball Union. Siden 1992 har der eksisteret en landsdækkende Danmarksturnering for seniorer. I1993 afviklede Dansk Floorball Union det første DM for juniorer og damer.

9. Er Dansk Floorball Union organiseret under Danmarks Idræts Forbund?Dansk Floorball Union er optaget i Danmarks Idræts-Forbund. Optagelsen skete i juni 1995 ved etableringen af paraplyorganisationen „Dansk Hockey og Floorball Forbund“, hvorunder Dansk Hockey Union og Dansk Floorball Union selvstændigt

Side 12

Page 13: Stavekursus

STAVEKUR.WRIadministrerer hver sin idræt.

10. Er Dansk Floorball Union medlem af det internationale floorball-forbund?Dansk Floorball Union er medlem af International Floorball Federation, der foruden Danmark består af Sverige, Norge, Finland, Schweiz, Tyskland, Tjekkiet, Ungarn, Rusland, Letland, Estland, Japan og USA.

12. Er der et dansk floorball-landshold?Ja, og det havde sin debut mod Norge i Grenaa i februar 1993. I efteråret 1994 deltog landsholdet ved EM i Sverige og blev nr. 7. Danmark blev nr. 6 ved EM i Schweiz i 1995 og tabte kun 2-0 til Europamestrene fra Finland. Ved afholdelsen af det første verdensmesterskab i Stockholm, foråret 1996, blev Danmark nr. 7.

13. Hvad er floorballens største force?Kendskabet til sporten er utrolig højt blandt unge i Danmark. Det skyldes, at sporten gennem mange år har været, og stadig er, utrolig populært i folkeskolen.

Floorball kan spilles i enhver hal i landet, hvilket - sammen med det relativt billige udstyr og de enkle regler - øger sandsynligheden for, at floorball bliver meget udbredt som selvstændig idræt i Danmark.

14. Hvad er floorballens største hurdler?Der er et begrænset kendskab til såvel navnet „floorball“, som til at sporten kan dyrkes i selvstændige klubber. Det er de væsentligste udfordringer, som Dansk Floorball Union står overfor. Dansk Floorball Union ønsker derfor med blandt andet denne informationsside og mange andre tiltag at ændre på disse forhold.

15. Hvor kan der fås yderligere information?Yderligere information kan fås ved henvendelse til:Dansk Floorball Union, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 23 71, Fax 43 43 45 95

Floorball - sporten du ikke ved du kenderMichael "Milo" JørgensenKonsulent i Dansk Floorball Union

Du kender spillet.I skolen, gymnasiet og i fritids- og ungdomsklubben har du sikkert drønet afstedmed en plastikstav i hånden i kampen om den hvide, hullede plastikbold.Du kender tempoet - højt.Du kender følelsen - sjovt.Du kender staven og du kender bolden - ja.Men kender du navnet på spillet?De fleste tror det hedder indendørs hockey, gulvhockey eller måske uni-hockey?Det gør det ikke.Det hedder FLOORBALL.

Floorball i DanmarkFloorball er det internationale navn for den form for indendørs hockey som kendes af stort set alle, der har gået i skole inden for de seneste 15 år. Udover at være en populær skole- og institutionssport er floorball ved at etablere sig som en selvstændig idrætsgren, der spilles i foreninger over hele landet.Efter at Dansk Floorball Union (DaFU) er blevet optaget i Danmarks Idræts-Forbund, er der skabt den ideelle grobund for sporten, der på grund af sin enkelhed og store underholdnings- og aktivitetsværdi har potentiale til at blive en folkeidræt.På 2 år er foreningsantallet i Danmark steget fra 15 til 40 foreninger - og fra 400 til 1100 medlemmer. I sæsonen 1995/'96 er Dansk Floorball Union således blandt de specialforbund, under Danmarks Idræts-Forbund, der har haft størst procentmæsssige fremgang. Med andre ord: organiseret floorball er i kraftig vækst i Danmark.

Side 13

Page 14: Stavekursus

STAVEKUR.WRI

Historie - kortSiden 27. maj 1989 har sporten været organiseret under Dansk Floorball Union. Siden 1992 har der eksisteret en landsdækkende Danmarksturnering for seniorer. I1993 afviklede Dansk Floorball Union det første DM for juniorer og damer.Dansk Floorball Union er som nævnt optaget i Danmarks Idræts-Forbund. Optagelsenskete i juni 1995 ved etableringen af paraplyorganisationen „Dansk Hockey og Floorball Forbund", hvorunder Dansk Hockey Union og Dansk Floorball Union selvstændigt administrerer hver sin idræt.

Floorball i skole og institutionDet perfekte institutionsspil findes vel næppe - eller gør det?Når man taler med idrætslærere og pædagoger oplever man, at der er visse krav som spillet skal leve op til, bevidst eller ubevidst, for at kunne gøre sig i det pædagogiske miljø.Her følger en del gode pædagogiske og andre gode grunde til at spille floorball i skole og institution:Først og fremmest er det en sjov og actionfyldt idrætsgren.Som konditionstræning og motion er floorball ideelt. Børnene bevæger sig meget, mens de er engageret og har det sjovt.Alle kan deltage, uanset fysisk styrke - og uanset køn - da fysisk kontakt ikke er tilladt i floorball. Derfor opstår der sjældent skader i forbindelse med spillet - skader der desværre tit ses ved udøvelse af andre boldspil. Spillet giver de "stille børn" en mulighed for at markere sig, idet teknikken - og ikke fysikken - er i højsædet.Floorball kræver ikke et bestemt antal deltagere. Spillet kan med stor fornøjelse spilles helt ned til én mod én. Endvidere kan der spilles i tidsperioder tilpasset den enkelte situation.Floorball kan spilles i enhver gymnastiksal eller idrætshal - ja selv i skolens aula eller på gangene kan spillet udøves. Skolegården eller legepladsen kan ogsålægge grund til mange spændende opgør i floorball.Floorball kan, i skole og institution, spilles med ganske få regler og er lige til at gå til. Efter en kort tilpasningsfase vil der kun opstå få afbrydelser i spillet = højt aktivitetsniveau.Udstyret er billigt. Stave fås fra ca. 100,- kr. pr. stk. og holder i lang tid. Bolde koster omkring 20 kr. pr. stk. - og et sæt mål kan erhverves for ca. 3.500,- kr. Og 2 masker til målmændene skal der også bruges - ca. 200,- kr. pr. stk. Engangsinvesteringen ville således blive ca. 5-6.000,- kr. Ingen herregård,når man tænker på den megen aktivitet, der kan udøves med udstyret.Hver deltager skal blot være iført en T-shirt, shorts og et par gummisko - så erman i gang.(Ud fra salgstallene for floorball-udstyr i Danmark anslår Dansk Floorball Union, at der spilles floorball på ca. 80% af de danske skoler).

Samarbejde med skoler og institutionerDer skal ikke herske tvivl om, at samarbejdet mellem skole-/institutionsmiljøet og foreningsmiljøet er af stor betydning for børn og unge. Interessen for spændende idræt, præsenteret i skole-/institutionsmiljøet, mærkes i foreningernebl.a. gennem øget medlemstal. Mange mennesker har startet et aktivt fritids- og idrætsliv gennem påvirkning fra skole- og institutionsmiljøet.Omvendt har idrætsforeninger inspireret skole-/institutionsmiljøet med præsentation af nye idrætter - eller til videreudvikling af kendte idrætsgrene. Stort set alle specialforbund har, til præsentation af netop deres idræt, udarbejdet materiale som lægger op til samarbejde mellem skole-/institutionsmiljøet og den lokale forening. Dette gælder også for floorball.

Kan man stave med kroppen?Dansk Floorball Union har udviklet et kursusmateriale, "Stavekursus", som inspiration til samarbejde mellem den lokale floorball-forening og de lokale institutioner (skoler, seminarier, gymnasier, fritids- og ungdomsklubber). Kurset, der er gratis, præsenterer deltagerne for to måder at stave på: Med bogstaver og med floorball-stave - med hjernen og med kroppen.Kurset, der afvikles på skolen i undervisningstiden eller i fritids- og ungdomsklubben på andre tidspunkter, har til formål at skabe et samarbejde mellem skolen/klubben og den lokale floorball-forening.Målgrupper: * Folkeskoleklasser * Gymnasieklasser * Seminarier (- og andre videregående uddannelsesinstitutioner) * Fritids- og ungdomsklubber.

Side 14

Page 15: Stavekursus

STAVEKUR.WRIDen lokale floorball-forening stiller med en instruktør, som vil føre deltagerneigennem et par spændende lektioner. Foreningen medbringer selv materialer til kurset. Kurset, som består af 4 enheder, afvikles på skolen eller i institutionen, f.eks. over én dag.1) Oplæg med video om floorball. 2) Lær at "stave" i hallen. Deltagerne får en kort præsentation af udstyr og regler. Herefter varmes der op og forskellige spil-elementer prøves: Afleveringer, driblinger og skud. Til sidst spilles der kamp(e).3) Staveprøve. Efter den praktiske afdeling i hallen gennemgår eleverne en rigtig staveprøve (med bogstaver).4) Afslutning. Indsamling af staveprøver, spørgsmål.

Reglerne - kort fortaltReglerne kan selvfølgelig tilpasses skole- og institutionsmiljøet.* Et hold består af op til 20 spillere, hvoraf 6 er på banen ad gangen - fordeltmed en målmand og 5 markspillere.* Der spilles på et areal på 40 x 20 meter - svarende til en håndboldbane - der omgives af 50 cm høje bander.* Målmanden bærer maske og har ingen stav. Han må parere bolden med hele kroppen, gribe bolden og kaste den ud til midten af banen. Målene er 115 cm højeog 160 cm brede.* En floorball-stav må maksimalt være 95 cm lang, og stavbladets bøjning må ikkeoverstige 3 cm. Stave og bolde skal være af plastik.* Det er ikke tilladt at slå på, låse eller løfte modstanderens stav, ligesom tacklinger heller ikke er tilladt. Ved mindre forseelser får modstanderen frislag. Grove forseelser medfører udvisning. Der er kun lidt kropskontakt i floorball og derfor få skader.* Ved start og efter scoring startes kampen fra midten af banen. En kamp består af 3 perioder af hver 20 minutter.

Breddearbejde i Dansk Floorball UnionVed optagelsen i Danmarks Idræts-Forbund fik Dansk Floorball Union økonomisk mulighed for, i februar '96, at ansætte en breddekonsulent.At arbejde som breddekonsulent har intet med livvidde at gøre. Begrebet "bredde"peger derimod på indsatsen for at få så mange til at spille floorball som muligt(drenge, piger - børn, unge - voksne, ældre, gamle) - og på så mange niveauer (motion, kamp, elite, spænding, leg m.m.) som muligt. Det lyder ambitiøst - og det er det vel egentlig også.

Tilbud til nye foreningerEt af de vigtigste satsningsområder i breddekonsulentens arbejde går ud på at hjælpe nye foreninger godt i gang - og satsningen ser ud til at lykkes.Som ny forening under DaFU har foreningen mulighed for at få tilbudt en såkaldt "Startpakke" med tilskud fra Danmarks Idræts-Forbund. "Startpakken" indeholder det vigtigste udstyr, således at den ny forening kan komme i gang med det samme:1 sæt floorball-mål, 12 floorball-stave, 14 stk. floorball-bolde, overtræksveste, floorball-maske og floorball-taske.Nye foreninger har mulighed for at komme i kamp med det samme - umiddelbart efter optagelse i DaFU. Grand Prix-Serien, som turneringen hedder, består af en række enkeltstående stævner hvor der spilles en serie øst for Storebælt - og en vest for Storebælt. Da disse stævner er enkeltstående, giver det således nye klubber mulighed for at "hoppe ind" - selv midt i sæsonen.

Etablerede foreningerDet er ikke kun hjælp til start af nye klubber, der ligger inden for breddekonsulentens arbejdsområder.De etablerede klubber kan også trække på breddekonsulentens erfaringer. Det kan være spørgsmål om foreningsarbejde, tilskudsmuligheder, leder-, træner- og dommerkurser, hvervekampagner eller andre idrætsrelaterede emner.

International floorballDansk Floorball Union er medlem af International Floorball Federation, der foruden Danmark består af Sverige, Norge, Finland, Schweiz, Tyskland, Tjekkiet, Ungarn, Rusland, Letland, Estland, Japan, USA, Singapore og Belgien.I Sverige er floorball, under navnet „innebandy", vokset til den næststørste idræt på bare 15 år - utroligt. Det er vist ikke set tidligere i idrættens historie, at en ny idræt er vokset så voldsomt på så kort tid. I dag er der i Sverige omkring 300.000 spillere, hvoraf 73.000 er serie- og divisionsspillere i

Side 15

Page 16: Stavekursus

STAVEKUR.WRIde mere end 1.600 foreninger.I april 1996 blev det første VM i floorball afviklet. Finalen, der blev overværet af 15.200 tilskuere i "Globen" i Stockholm, blev vundet af Sverige over Finland. Danmark sluttede på en flot 7. plads i turneringen. Den svenske floorball-union, Svenska Innebandyförbundet, blev i 1996 valgt til årets specialforbund i Sverige.

Yderligere oplysningerDansk Floorball UnionIdrættens HusBrøndby Stadion 202605 BrøndbyTlf.: 43 26 23 71 Fax: 43 43 45 95

Side 16