staff.kea.dkstaff.kea.dk/typo3conf/ext/profile/resources/public... · web viewi gennem en...

Side 1 af 34

Didaktik

Indholdsfortegnelse

1. Indledning3.

2. Problemformuleringer4.

3. Metode 4.

4. Resultat og analyse af besvarede spørgeskemaer5.

5. Delkonklusion og perspektivering på analyse af spørgeskemaundersøgelse8.

6. Praksisfællesskaber og digitale værktøjer9.

7. Dialektiske overvejelser om praksisfællesskaber og læringsstile 10.

8. Et eksempel på de digitale værktøjers indflydelse på i didaktikken.11.

9. Fænomenet stoftrængsel 12.

10. Konklusion 13.

11. Primær litteraturliste14.

12. Sekundær litteraturliste 14.

13. Bilag 17.

Side 2 af 34

1. IndledningDenne PG eksamensopgave er udarbejdet med udgangspunkt i bygningskonstruktøruddannelsen på Københavns Erhvervsakademi (Kea). Opgaven er udarbejdet af Henrik Holmgaard Nielsen, der til hverdag underviser i fagene PMP (Produktionsmetoder og Processer) og PBF (Projektstyring, Byggeledelse og Fagtilsyn) på Kea, dansk afdeling.

I gennem en årrække har byggeriets parter arbejdet på at effektivisere og forbedre produktiviteten i byggebranchen ved at indføre en højere grad af digitalisering. ”Det Digitale Byggeri” er et initiativ fra regeringen, der betyder, at statslige bygherrer skal stille en række krav til rådgivere og entreprenører om brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Disse krav er siden blevet refereret til som ”bygherrekravene”. De statslige bygherrekrav har været gældende siden 2007 ved indførelsen af IKT – bekendtgørelsen (Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse 1381). Bygherrekravene er ensbetydende med en fuldstændig digitalisering af byggeprocessen fra den allerførste idefase til færdiggørelse og efterfølgende drift og vedligehold. Det offentliges krav om digitalisering har også påvirket de større private bygherrer, der i dag stiller samme eller lignende krav om digitalisering af byggeprocessen.

Ledelsen på Kea har med rette haft fokus på implementeringen af Det Digitale Byggeri på uddannelsen. Kravet om digitale værktøjer i undervisningen har givet modstand hos en del ældre lærere, der har haft problemer med at anvende værktøjerne eller har haft vanskeligt ved at tilegne sig de nødvendige færdigheder. Der ligger i dag et konstant pres fra ledelsen på alle undervisere om at have de digitale værktøjer højt prioriteret i undervisningen samt at være fuldstændig opdateret inden for området. Der er ingen tvivl om, at kravene til digitale værktøjer i undervisningen har medført en del konflikter mellem nogle lærere og ledelsen. Som ledere, der prøver på at forandre adfærden hos underordnede, møder vi ofte så stærk modstand mod forandring, at det synes uden fornuftig grund (Edgar H. Schein, organisationskultur og ledelse, s13). Vi kan i dag konstatere at de lærere, der ikke var indstillet på, eller ikke i tiltrækkelig

Side 3 af 34

grad evnede, at implementer de digitale værktøjer i deres undervisning ikke længere er en del af organisationen Kea. Udviklingen inden for det digitale byggeri går hurtigt, og der udvikles hele tiden nye programmer samt nye opdaterede versioner af programmerne. Det er derfor vigtigt for Kea konstant, at følge med udviklingen og være opdateret for at undgå kritik fra vores studerende og byggebranchen.

Jeg har med stor interesse fuldt udviklingen inden for Det Digitale Byggeri og har set, hvordan den stigende digitalisering har haft indflydelse på alle væsentlige aspekter inden for uddannelsen. Jeg beskæftiger mig hver dag med de digitale værktøjer og med de studerende, der bruger en stor del af deres tid og mentale energi på computerprogrammerne.

2. ProblemformuleringerDet er mit håb med opgaven at få undersøgt, hvor stor indflydelse den stigende digitalisering og indførelsen af Det Digitale Byggeri har på uddannelsens didaktik. Samtidig ønsker jeg, at se nærmere på, hvordan den stigende digitalisering påvirker de studerendes praksisfællesskaber og læringskultur.

Et andet tema, jeg gerne vil undersøge, er om bygningskonstruktøruddannelsen er på vej til at blive en superbrugeruddannelse på bekostning af uddannelsens byggefaglige indhold. Eller sagt på en anden måde, om der er for lidt tid til de traditionelle byggetekniske fag pga. for meget fokus på Det Digitale Byggeri (den digitale projektering og computerprogrammerne)?

Det er også et mål med opgaven, at undersøge den del af lærernes undervisningskultur, der knytter sig til de digitale værktøjer herunder, at sammenligne lærernes holdninger og opfattelser med de studerendes, og eventuelt prøve at finde årsager og forklaringer på forskelle og sammenfald. Det er samtidig en lejlighed til at få taget ”temperaturen” i forhold til Det Digitale Byggeri hos både studerende og hos lærerne. Med ”temperaturen” mener jeg, hvordan er holdningerne og følelserne til Det Digitale Byggeri og de digitale værktøjer er i dag, foråret 2012. Er der områder eller grupper på Kea, hvor der er en skeptisk eller negativ holdning og, hvad kan være mulige årsager til sådanne holdninger og følelser.

3. MetodeFor at analysere de digitale værktøjers indflydelse og betydning har jag valgt at undersøge dette ved at udlevere et spørgeskema, bilag nr. 1, til studerende på 2.

Side 4 af 34

semester (forår 2012). Det skal nævnes, at undersøgelsen ville have haft større validitet, hvis den var blevet foretaget på studerende, der havde gennemført deres praktikophold på 6. semester. Efter deres praktikophold og på dette tidspunkt i deres studie har de studerende et større kendskab til byggebranchen og de digitale værktøjer, og vil være bedre rustet til at svare på undersøgelsens spørgsmål. Desværre har det af praktiske grund kun været mulige at gennemføre undersøgelsen på 2. semesterstuderende. Samme spørgeskema er ligeledes blevet udsendt til mine nærmeste kollager, der alle i mere eller mindre grad beskæftiger sig med computerprogrammerne. Kun lærere med kendskab til programmerne er blevet er bedt om at svare på spørgsmålene. Det er ikke alle adspurgte lærere, der har et indgående kendskab til alle programmerne, men de har den nødvendige indsigt til at kunne svare på spørgsmålene. For at undersøgelse i princippet skulle være objektiv ville det være nødvendigt også at gennemføre samme spørgeskemaundersøgelse blandt en række kvalificerede personer, der ikke er tilknyttet Kea, og samtidig har kendskab til både bygningskonstruktøruddannelsen og de aktuelle computerprogrammer. En sådan undersøgelse vil være for omfattende til denne opgave. Jeg mener dog fortsat, at undersøgelsen er relevant og giver et sandt billede af situationen på Kea i dag, selvom undersøgelsen (vurdering af programmer m.v.) kun er gennemført internt og med studerende, der kun går på 2. semester.

4. Resultat og analyse af besvarede spørgeskemaerFra studerende er der modtaget 42 besvarelser, og fra lærerne er der modtaget 15 besvarelser. En nærmere statistisk analyse af de indkommende besvarelser er ikke gennemført, og har ikke været formålet med denne opgave. Besvarelserne er talt sammen således, at der foreligger et samlet resultat for de studerende (bilag nr. 2), et samlet resultat for lærerne (bilag nr. 4) samt et samlet resultater for både studerende og lærerne (bilag nr. 6). Ud fra antallet af besvarelser er sammentællingerne omregnet til procenter. For bedre at kunne vurdere og analysere svarene har jeg valgt, at gennemføre en modificeret sammentælling ved, at se bort fra nuanceforskellene i ”helt enig” og ”delvis enig” samt ”meget uenig” og ”delvis uenig”. Herved omsættes (forenkles) resultaterne i skemaerne til kun 3 rubrikker, svarene til ”enig”, ”ved ikke”, ”uenig” jævnfør bilag nr. 3, bilag nr. 5 og bilag nr. 7.

Spørgsmål 1. Jeg kan se et klart formål med de computerprogrammer, der er en del af uddannelsen. Ved at anvende sammenlægningen af rubrikkerne ”helt enig” og ”delvis enig” opnås at alle besvarelser for studerende og lærere er 100 % enig

Side 5 af 34

(bilag nr. 3 og nr. 5). Alle, både studerende og lærere kan se et klart formål med de computerprogrammer, der er en del af uddannelsen. Dette må ses som et positivt svar for Kea. De valgte programmer vurderes at være væsentlige og formålstjenelige for uddannelsen.

Spørgsmål 2. På Kea anvender vi de programmer, der er up to date og mest relevante for vores uddannelse. Hos de studerende er 93 % enig, 7 % ved ikke og 0 % er uenig. Hos lærerne er 86 % enig, 7 % ved ikke og 7 % er uenig. De valgte programmer vurderes at være up to date og de mest relevante for uddannelsen. Et positivt resultat for Kea. Især det forhold, at der i den digitale verden sker en konstant udvikling således, at hvad der i dag er up to date, hurtigt risikere at være forædlet og gamle teknologi. De studerendes besvarelser er mere positive end lærernes.

Spørgsmål 3. Tegneprogrammet Revit er vigtig for uddannelsen. Hos de studerende er 95 % enig, 5 % ved ikke og 0 % uenig. Hos lærerne er 80 % enig, 20 % ved ikke og 0 % uenig. Besvarelsen på 20 % ved ikke, hos lærerne kan skyldes, at der er en del af lærerne, som ikke beskæftiger sig med tegneprogrammer og derfor ikke kan tage stilling til dette spørgsmål. Der har tidligere været nogen diskussion omkring tegneprogrammet Revit. Det har været drøftet om Revit var det rette program at satse på frem for andre lignende tegneprogrammer. Et positivt resultat for Kea, der indikere at det er det rigtige tegneprogram, der er valgt til uddannelsen. De studerendes besvarelser er mere positive end lærernes.

Spørgsmål 4. Programmet MS Project er vigtig for uddannelsen. Hos de studerende er 89 % enig, 7 % ved ikke, og 4 % uenig. Hos lærerne er 80 % enig, 13 % ved ikke og 7 % uenig. Dette program ligger en smule lavere / prioriteres (hos de studerende 6 % lavere) end tegneprogrammet Revit. Ellers som tidligere et udmærket resultat for Kea. De studerendes besvarelser er mere positive end lærernes.

Spørgsmål 5. Kalkulationsprogrammet er Sigma vigtig for uddannelsen. Hos de studerende er 93 % enig, 7 % ved ikke, og 0 % uenig. Hos lærerne er 80 % enig, 7 % ved ikke og 13 % uenig. Sigma er et kalkulationsprogram, der anvendes til udarbejdelse af økonomiske overslag, og så godt som samtlige studerende mener det er et vigtigt program. Det kan undre at 13 % af lærerne ikke er enige i denne betragtning. Et udmærket resultat for Kea. De studerendes besvarelser er her markant mere positive end lærernes.

Side 6 af 34

Spørgsmål 6. Micosoft Office programmerne, Word, Excell, Power Point m.v. er vigtige for uddannelsen. Hos de studerende er 95 % enig, 5 % ved ikke, og 0 % uenig. Hos lærerne er 93 % enig, 0 % ved ikke og 7 % uenig. Alle er enige om vigtigheden (dog med undtagelse af 7 % hos lærerne) af at kunne anvende disse standardprogrammer. Programmerne er i dag næsten almen viden og anvendes i dag på alle arbejdspladser. Her igen en lidt mere positiv indstilling over for programmerne hos de studerende.

Spørgsmål 7. Vi bruger for meget tid på at lære programmerne, dem kan vi lære senere på vores kommende arbejdsplads. Hos de studerende er 9 % enig, 5 % ved ikke, og 86 % uenig. Hos lærerne er 20 % enig, 20 % ved ikke og 60 % uenig. Her ses en tydeligt forskel mellem de studerende og lærerne. Generelt mener de studerende ikke, at der bruges for meget tid på at lære computerprogrammerne. Tydeligst ses forskellen på 26 % (86 % - 60 %) mellem dem, der er uenige med at der bruges for meget tid på at lære programmerne. De studerendes besvarelser er her markant mere positiv over programmerne (den tid der anvendes på programmerne) end lærernes.

Spørgsmål 8. Jeg mener, at der på studiet skal lægges mere vægt på digitalisering af byggeriet / BIM. Hos de studerende er 52 % enig, 43 % ved ikke, og 5 % uenig. Hos lærerne er 60 % enig, 20 % ved ikke og 20 % uenig. De studerende er positive over for mere vægt på digitalisering eller har vanskeligt (hele 43 % ved ikke) ved at tage stilling til spørgsmålet. Lærerne kan bedre tage stilling til spørgsmålet, og er generelt også positivt stemt over for mere vægt på digitalisering. Dog er 20 % uenig.

Spørgsmål 9. De programmer vi lærer giver os bedre muligheder for at få arbejde efter studiet. Hos de studerende er 76 % enig, 19 % ved ikke, og 5 % uenig. Hos lærerne er 87 % enig, 13 % ved ikke og 0 % uenig. Der er generel enighed om at de kompetencer, der opnås gennem programmerne giver bedre muligheder for få arbejde efter studiet. Hele 87 % af lærergruppen enig i, at programmerne giver bedre jobmuligheder efter studiet. Enhver, der har læst stillingsannoncer vil vide, at færdigheder inden for forskellige computerprogrammer næsten altid er en del af de kvalifikationer der efterspørges. For at dokumenter dette er der vedlagt 3 stk. jobannoncer jævnfør bilag nr. 0X, nr. 0x og nr. 0X.

Spørgsmål 10. Der er for lidt undervisning i de traditionelle byggetekniske fag pga. fokus på programmerne. Hos de studerende er 33 % enig, 45 % ved ikke og 22 % uenig. Hos lærerne er 60 % enig, 13 % ved ikke og 27 % uenig. Tydeligvis et spørgsmål som de studerende har vanskeligt ved at svar på. Der er markant

Side 7 af 34

forskel på de to gruppers holdning til dette spørgsmål. Hele 60 % af lærerne mener, at der er for lidt undervisning i de traditionelle byggetekniske fag pga. fokus på programmerne. Dette svar står i kontrast til resultatet af spørgsmål 8, hvor 60 % af lærerne ønsker, at der skal lægges mere vægt på digitalisering af byggeriet / BIM.

Spørgsmål 11. Der er for meget undervisning i programmerne, jeg vil hellere selv lære at bruge dem ved selvstudie. Hos de studerende er 2 % enig, 14 % ved ikke, og 84 % uenig. Hos lærerne er 27 % enig, 33 % ved ikke og 40 % uenig. Her ses en tydelig interessekonflikt mellem de studerende og lærerne. De studerende mener helt entydigt, at der ikke er for meget undervisning i programmerne. Ellers overordnet set er begge grupper enige om, at det ikke er vejen frem at lære programmerne ved selvstudie.

Spørgsmål 12. Jeg mener, at der skal være metodefrihed til at vælge eller fravælge digitale værktøjer i uddannelsen. Hos de studerende er 10 % enig, 31 % ved ikke, og 59 % uenig. Hos lærerne er 40 % enig, 7 % ved ikke og 53 % uenig. Her noget overraskende, at 40 % af lærerne mener, at der skal være metodefrihed til at vælge eller fravælge digitale værktøjer i uddannelsen. Denne holdning er på tværs af den linje som Kea´s ledelse har lagt, hvor der meget præcist er taget stilling til, hvilke programmer der er en del af uddannelsen. Metodefrihed kunne medføre nogle praktiske problemer, men samtidig være særledes interessant, idet det vil introducere nye og andre programmer på uddannelsen. De studerende ønsker ikke metodefrihed, og dette tolker jeg som et tegn på, at de ikke ønsker yderligere forvirring og usikkerhed omkring anvendelsen af digitale værktøjer.

Spørgsmål 13. Gruppearbejde er den bedste fremgangsmåde, når vi skal lære at arbejde med digitale værktøjer. Hos de studerende er 76 % enig, 12 % ved ikke, og 12 % uenig. Hos lærerne er 47 % enig, 20 % ved ikke og 33 % uenig. Her ses en tydelig forskel på de studerendes holdning til, hvad der er den bedste fremgangsmåde at lære at arbejde med digitale værktøjer på. Denne forskel kunne skyldes, at de studerende normalt arbejder i grupper og derfor foretrækker denne arbejdsform, mens lærerne er vant til arbejder alene. Der er ikke mange forfattere inden for området, der er uenige eller i tvivl om, at isolering, individualisme og privatisme er noget der som gennemsyrer undervisningskulturen (Hargreaves, Andy (2011), s. 214). De studerendes måde at arbejde/studer på blive beskrevet nærmere i afsnit 6. Praksisfællesskaber og digitale værktøjer

Side 8 af 34

Spørgsmål 14. Projektarbejde er den bedste fremgangsmåde til lære at arbejde med digitale værktøjer. Hos de studerende er 76 % enig, 14 % ved ikke, og 10 % uenig. Hos lærerne er 60 % enig, 13 % ved ikke og 27 % uenig. Her må det antages, at projektarbejde er af mere langvarig karakter og, hvor anvendelse af programmerne kun er en del af projektarbejdet. Projektarbejde er den mest anvendte arbejdsform på studiet, og langt hovedparten af de studerende er enig om, at det er den bedste fremgangsmåde til at lære at arbejde med de digitale værktøjer. Også flertallet af lærerne er enige om, at projektarbejde er den bedste fremgangsmåde, men det er tydeligt at procentdelen af lærere, der er enige er tydeligt mindre (16 % mindre).

Evt. kommentarer / forslag til forbedringer. Rubrik nederst på spørgeskemaet. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at der ikke i denne rubrik blev anført kommentarer eller forslag til forbedringer, der har haft betydning eller indflydelse på denne opgave, og jeg har derfor valgt ikke at medtage disse.

5. Delkonklusion og perspektivering på analyse af spørgeskemaundersøgelseLærernes besvarelser og hermed holdning til de digitale værktøjer og den valgte didaktik er generelt mindre positiv end de studerendes. Det er min fortolkning, at dette skyldes det faktum, at vi har at gøre med to forskellige grupper med hver sin kultur. En gruppes kultur kan defineres som: Et mønster af fælles grundlæggende antagelser, som gruppen lærte sig medens den løste sine problemer med ekstern tilpasning og interne integration, og som har fungeret godt nok til at blive betragtet som gyldige og derfor læres videre til nye gruppemedlemmer som den korrekte måde at opfatte, tænke og føle på i relation til disse problemer (Edgar H. Schein, Organisationskultur og ledelse, s20). Lærergruppen vil af gode grunde udvikle en mere kritisk kultur sammenlignet med gruppen af studerende. For den professionelle og autonome lærer gælder: Det betyder med andre ord, at læreren ikke ”blindt” accepterer forskellige retningslinjer, forslag og anvisninger som ekspertgrupper, teoretikere eller myndigheder foreskriver (Pettersen, Roar C. (1999), Kapitel 10, side 175). Det er interessant, at lærernes holdning (kultur) til de digitale værktøjer og den anvendte didaktik er markant mere kritisk end de studerendes.

I spørgeskemaundersøgelsen er alle de vigtigste computerprogrammer blevet undersøgt/analyseret, og det må ud fra undersøgelsen konkluderes, at programmerne, der anvendes i dag er relevante, up to date og formålstjenelige

Side 9 af 34

for uddannelsen. En del programmer ligner hinanden eller er forholdsvis ens, og for sådanne programmer vil der altid kunne opstå en diskussion om hvilket program, der er bedst eller mest relevant.

6. Praksisfællesskaber og digitale værktøjerMed undtagelse af det sidste semester, hvor de studerende arbejder på et selvstændigt afgangsprojekt, er uddannelsen baseret på gruppearbejde. De studerende får stillet virkelighedsnære tværfaglige projektopgaver som de arbejder med i grupper bestående af 4 - 5 personer. Det tilstræbes at grupperne sammensættes af personer med forskellige studiemæssige baggrund, således at grupperne består af studerende med både en gymnasial baggrund og med en håndværksmæssig baggrund. Ideen med at sammensætte studerende med forskellige forudsætninger er, at de gennem deres praksisfællesskab i grupperne kan hjælpe hinanden gennem studiet. Håndværkerne vil stå stærkere når det dreje sig om faglig byggeteknisk viden, og omvendt vil studerende med gymnasial baggrund vil have bedre forudsætningerne inden for matematik og sprog osv. Det er således relevant at inddrage Etienne Wengers sociale teori om læring, der medtænker det sociale samspil og lægger vægt på de mellemmenneskelige relationer. Der er tidspunkter i vores liv hvor læringen intensivers: når situationer ryster os ud af de velkendte rammer, når vi udfordres udover vores umiddelbare beredskab, når vi gerne vil engagere os i nye praksissammenhænge og komme ind i nye fællesskaber (Illeris, Knud (2000), kap 14, En social teori om læring, s. 156). Teorien bygger på, at viden udvikles i fællesskabet og at interaktionen med medstuderende stimulerer udviklingen af viden. Det gode praksisfællesskab er baseret på åbenhed, gensidig respekt og tillid, hvor det er tilladt at begå fejl og, hvor man tør stille spørgsmål. Et velfungerende praksisfælles (gruppe) er et godt udgangspunkt for at lære, at anvende de digitale værktøjer vi arbejder med på uddannelsen. Det er normalt betydeligt nemmere og hurtigere, at spørge sin sidemand om et programteknisk problem end det vil være selv, at skulle finde løsningen i manualer eller ved at prøve sig frem uden held. På Kea har vi gode erfaringer med det læringsrum, der skabes i praksisfællesskaberne (grupperne), hvor viden udvikles i fællesskab gennem de studerendes selvstændige projektarbejde.

Det er dog ikke alle grupper som udvikler sig til at være velfungerende og selvstyrende praksisfællesskaber. Som regel vil der i alle klasser opstår grupper, der er mindre velfungerende, hvor der opstår interne uenigheder og, hvor der er studerende med forskellige ambitionsniveauer osv. For studerende, der af

Side 10 af 34

forskellige årsager ikke kommer ind i et velfungerende praksisfællesskab kan det betyde, at det bliver vanskeligt at gennemføre studiet. Årsagerne hertil kan være mange og behøver ikke nødvendigvis, at være selvforskyldt. Det kan være studerende, der er mindre socialt anlagt eller det kan være studerende med klare præferencer om helst at ville arbejde alene. For denne gruppe af studerende er den valgte didaktik mindre heldig, og det kan i værste fald betyde, at studiet må opgives fordi den studerende ikke kan (eller får mulighed for at) indgå i det påkrævede praksisfællesskab.

Al læring er situeret (Illeris, Knud (2006), Læring). Her skelnes mellem den umiddelbare situation, som den lærende befinder sig i, f. eks. på en skole, og den samfundsmæssige situation, der er præget af det pågældende samfunds normer og strukturer. Hvad der angår den samfundsmæssige situation er det naturligvis af grundlæggende betydning, at vi befinder os i Danmark og, at det har en gennemgribende indflydelse på, hvordan vi tænker, og for uddannelsen som helhed og dens struktur. Med hensyn til den umiddelbare situation skriver Illeris: Det er vigtigt for læringen, at der både med hensyn til de direkte samspilsformer og de mere generelle rammer i form af praksisfællesskaber og læringsmiljøer er mulighed for aktiv medvirken og medbestemmelse, involvering i subjektivt relevante problematikker, kritisk refleksion og refleksivitet og social ansvarlighed (Illeris, Knud (2006) Læring, s. 134). For at give de studerende mere indflydelse og medbestemmelse har vi på Kea valgt at ændre vores tværfaglige projektopgaver på 1. og 2. semester. Tidligere var opgaveteksterne en omfattende beskrivelse af opgaven, der detaljeret beskrev omfang, indhold og retningslinjer. Grupperne skulle færdigkonstruere et enfamiliehus eller en rækkehus bebyggelse, hvor farver, antal kvadratmeter, konstruktionsprincipper m.v. var nøje fastlagt på forhånd. Dette medførte ofte at opgaveløsningerne blev meget ens og, at de studerende ikke havde nogen reel (eller kun lille) indflydelse på den tværfaglige opgaveudformning. Inspireret af principperne for problembaseret læring er opgaveteksterne i dag ændret, og de studerende har større muligheder for at involver sig i opgaveudformning og stofudvælgelse.

7. Dialektiske overvejelser om praksisfællesskaber og læringsstile I Wengers sociale teori om læring er begrebet ”praksisfællesskaber” den afgørende rammebetingelse for læring. Wenger koncentrerer sig om det Illeris

Side 11 af 34

kalder samspilsdimensionen (Illeris, Knud (2006) Læring, s. 122), også det som Illeris kalder det indre tilegnelsesmæssige forhold, sker indordnet under det sociale perspektiv.

Keas ledelse har i gennem de sidste 2 – 3 år implementeret begrebet læringsstile, blandt andet på vores pædagogiske dag mv., der er en anderledes måde at anskue begrebet læring på. Her fokuseres på at mennesker er forskellige og, at de lærer forskelligt. Her lægges vægt på, at ingen læringsstil er bedre end andre og, at det for hvert enkelt individ gælder om at finde frem til den læringsstil, der passer vedkommende bedst. Mest kendt i Skandinavien er Rita og Kenneth Dunns bøger og arbejde inden for området. Umiddelbart har Illeris ikke den store tiltro til begreberne om læringsstile og kritisere at der ikke findes et teoretisk grundlag, og kan i sin bog ”Læring” citeres for følgende: Derudover har læringsstils-tilgangen en tendens til at føre videre over i studietekniske betragtninger og anvisninger. Hvis man lærer sådan og sådan, så skal man ”bare” erkende det og gøre sådan og sådan. Illeris skriver imidlertid også om den sociale teori følgende: Jeg hævder ikke at det sociale perspektiv jeg her fremsætter siger alt hvad der er at sige om læring (Illeris, Knud (red.)(2000): Kapitel 14, En social teori om læring). Det er ikke uinteressant, at begrebet læring kan anskues fra flere forskellige vinkler og, at selv førende forskere inden for området kan have særledes divergerende opfattelser.

8. Et eksempel på de digitale værktøjers indflydelse på i didaktikkenInd til for omkring 3 år siden blev de digitale værktøjer gradvis og sideløbende med den almindelige undervisning forsigtigt introduceret til studerende på 1. semester. Blandt andet var det antagelsen vedrørende programmet MS Project, at de studerende først skulle lære de grundlæggende principper for planlægning inden de blev introduceret til programmet. De første tidsplaner skulle således udarbejdes i Excell eller tegnes op på papir. Den didaktiske begrundelse var, at vi ikke ønskede, at planlægningsprogrammet skulle fuldstændig overskygge det faktum, at vi ønskede at de studerende skulle beskæftige sig problematikken omkring planlægning af et byggeri, og ikke bruge deres kræfter på et vanskeligt og tidskrævende edb program. Tilsvarende valgte vi først at introducere tegneprogrammet Revit omkring 1 - 2 måneder inde i studiet, hvilket betød at de studerende i starten kun kunne udarbejde tegninger i papirform eller på forenklede (nemme) tegneprogrammer. Denne didaktiske fremgangsmåde blev efterfølgende kritiseret af de studerende. Kravet var entydigt, de ønskede, at de digitale værktøjer blev introduceret og var til rådighed fra første dag på studiet.

Side 12 af 34

De mente, at det var spild af tid at beskæftige sig med papir og blyant og andre indledende nemmere programmer på grund af vores didaktiske overvejelser. Efter et par semestre med samme kritik besluttede ledelsen at ændre starten af studieforløbet. I dag starter studiet med en uges introduktionsforløb efterfuldt af to uges intens undervisning i to af studiets vigtigste og mest anvendte programmer, tegneprogrammet Revit og planlægningsprogrammet MS Project. Efter dette forløb starter selve semesterforløbet og de studerende begynder at arbejde med en tværfaglig semesteropgave, hvor de skal bruge programmerne for at løse opgaven. Et andet meget vigtigt felt i forbindelse med uddannelsernes tilrettelæggelse er set ud fra et læringsperspektiv spørgsmålet om deltagernes medbestemmelse i styringen af, hvad der skal foregå (Illeris 2006, s. 254).

9. Fænomenet stoftrængselDen teknologiske udvikling fra 1950érne og op til i dag har været voldsom og gjort mange især tekniske uddannelser rådvilde over for den alt for megen viden, der strømmer til ude fra. Der er ikke plads til det hele, og hvad skal så smides væk af det gamle? (Andersen og Larsen, 2006, Problembaseret læring, s. 3). I uddannelsens lærerteams drøftes læringsmålene ofte indgående, og hver enkel faglærer har hver deres mængde af stof, som de mener, bør indgå i studiet, og dette føre til fænomenet stoftrængsel.

På en del uddannelser har man valgt at opdele uddannelserne i forskellige specialretninger (specialiseringer), og herved løse problemet omkring stoftrængsel. Efter et indledende basisforløb skal de studerende specialisere sig inden for et bestemt fagligt (smalt) område. Herved uddannes specialister i stedet for generalister. Selvom de studerende på bygningskonstruktøruddannelsen også skal vælge professionsretning, der er et 3 ugers kursusforløb i starten af 3., 4.- og 5. semester samt hele 7. semester, er uddannelsen i højere grad en generalist uddannelse. Altså en uddannelse med et stort indhold af basisviden, der er fælles for alle bygningskonstruktører og med en mindre del af tilvalget specialviden. En højere grad af specialisering af uddannelsen bør overvejes. Det er min vurdering, at nyuddannede bygningskonstruktører vil have bedre jobmuligheder, hvis de havde gennemført en mere specialiseret uddannelse. Dette forhold, at der ikke er sket en sådan specialisering kan tilskrives en konservativ ledelse, men skyldes sandsynligvis uddannelsens tilknytning til arkitektuddannelsen. Det skal i den forbindelse nævnes, at en stor del af lærerstaben (skøn: Ca. 50 %) er arkitektuddannende.

Side 13 af 34

Et eksempel på stoftrængsel i uddannelsen er introduktionen af kalkulationsprogrammet Sigma. Tidligere blev alle overslag ifbm. projektarbejder udarbejdet ved hjælp af V & S prisbøgerne. At anvende V & S prisbøgerne kræver ingen særlige forudsætninger og enhver med kendskab til byggeri ville kunne slå op i bøgerne og finde de ønskede priser til et overslag. V & S prisbøgerne er i dag lagt ind på en elektronisk database, og der er udviklet et tilhørende kalkulationsprogram, der skal anvendes for at benytte prisdatabasen. Den elektroniske udgave af V & S prisbøgerne og det tilhørende kalkulationsprogram er særledes omfattende (og kompliceret) og kræver et længere kursus, som i dag er en del af undervisningen. De studerende introduceres til Sigma allerede på 1. semester og det medfører ofte en del vanskeligheder for de studerende, idet programmet ikke er brugervenligt og kræver en del indsigt i, hvordan programmet er bygget op og fungere i almindelighed. Den tid der går med, at lære anvende programmet vil selvfølgelig fortrænge andet indhold i uddannelsen.

10. KonklusionDe digitale værktøjer er blevet en integreret del af vores hverdag og bruges i dag alle steder i byggebranchen og i det almindelige erhvervsliv. Det er et faktum, at fremtidens bygningskonstruktør skal kunne håndter de digitale værktøjer på et højt niveau. Det er indlysende, at bygningskonstruktøruddannelsen lider under fænomenet stoftrængsel og, at det er en konstant vurdering, hvad der skal med som en del af uddannelsens faglige indhold. Det er derfor op til den professionelle og autonome lærer hele tiden at foretage denne vurdering. Læreren skal naturligvis tage udgangspunkt i uddannelsens studieordning, men hvor meget de aktuelle computerprogrammer skal fylde i undervisningen vil langt hen af vejen bero på lærerens egen vurdering.

Der er ikke tvivl om, at der findes nogle studerende på Kea, der har lagt for stor vægt på de digitale værktøjer set i forhold til uddannelsens læringsmål. Således vil der altid være studerende, der interesserer sig mere for visse områder og fag. Men jeg må indrømme, at jeg på baggrund af min undersøgelse og denne opgave, ikke er i stand til at konkludere, om det er et generelt problem for uddannelsen eller ikke. Det skal dog understreges, at 60 % af lærerne mener, at der pga. fokus på programmerne er for lidt undervisning i de traditionelle byggetekniske fag (jævnfør spørgsmål 10). Det er indlysende, at en studerende ikke lærer at planlægge et byggeri fordi vedkommende har lært at anvende et program, der kan bruges til planlægning. Denne dialektik er gældende for alle uddannelsens computerprogrammer, og der ligger en åbenlys fare for at programmernes

Side 14 af 34

betydning bliver overvurderet. Det er derfor nødvendigt, at både lærere og studerende forholder sig kritisk til de digitale værktøjers betydning og løbende reflektere over, hvad der er relevant for en færdiguddannet bygningskonstruktør.

I afsnit 5., Konklusion og perspektivering på analyse af spørgeskemaundersøgelse, når jeg til den konklusion at de programmer, der i dag anvendes er relevante, up to date og formålstjenelige for uddannelsen. Det er vigtigt at forholde sig til, at denne konklusion ikke er taget på et objektivt grundlag og, at hvad der i dag er up to date, i morgen hurtigt vil være åbenløs forældet. Det er min vurdering i dag set fra den stol, hvor jeg sidder. For eksempel vil der i fremtiden være jobs, som vi i dag, endnu ikke ved eksistere.

Det er interessant at konstatere, jævnfør afsnit 5, at de studerendes generelle holdning til de digitale værktøjer og den stigende digitalisering er mere positiv end hos lærerne. Det kan være vanskeligt at give en entydig begrundelse, hvorfor lærerne har en mere skeptisk indstilling. Som nævnt i afsnit 5 kan det skyldes kulturforskellene mellem lærergruppen og gruppen af studerende. En årsag til kulturforskellene kan muligvis forklares i aldersforskellen mellem lærere og studerende, hvor den yngre generation er vokset op med computere og elektroniske spil, mens lærergruppen har haft svære ved at håndtere og acceptere de digitale medier. Et faktum, der ikke kan ses ud af undersøgelsen er, at der i lærergruppen er stor forskel på lærernes kvalifikationer inden for digitale værktøjer. For nogle faglærere er det nødvendigt at have dyb indsigt og praktisk erfaring med de programmer, der indgår eller relatere til deres undervisning, mens andre faglærere kan nøjes med at have et mere overfladisk kendskab til programmerne. Det er nærliggende at antage, at der er sammenhæng mellem den enkelte læreres holdninger til de digitale værktøjer og dennes kvalifikationer på området. Den negative holdning hos lærerne kan derfor muligvis tilskrives nogle læreres manglende kvalifikationer.

11. Primær litteraturlisteAndersen, Ole Dibbern – Larsen, Verner (2006): Problembaseret læring. Erhvervsskolernes Forlag. Antal sider 40.

Hargreaves, Andy (2000), Klim, 2000. Nye lærere – nye tider.

Illeris, Knud (2006): Læring. Roskilde Universitetsforlag. Antal sider 297.

Side 15 af 34

Illeris, Knud (red.)(2000): Kapitel 14, En social teori om læring, Etienne Wenger (1998), side 161 – 151, Tekster om læring, Roskilde Universitetsforlag. Antal sider 11.

Pettersen, Roar C. (1999): Kapitel 10, Pædagogisk kompetence og professionalitet, PBL – didaktisk perspektiv, Problembaseret læring. Dafolo Forlag. Antal sider 9.

Schein, Edgar H.: Organisationskultur og ledelse, side 12 – 34. Forlaget Valmuen, 2. udgave. Antal sider 23.

14. Sekundær litteraturliste Andersen, Ole D. & Pettersen, E. (1998), FoU publikation nr. 17 1998, [http://pub.uvm.dk/1998/teamlaer/]. Fra teamarbejde til teamlæring – nye krav til lærerorganisering.

Andersen, Vibeke m.fl.(1993), 2. delrapport fra Almenkvalificeringprojektet, Roskilde Universitetscenter ”Landkortet” uddrag fra ”Kvalifikationer og levende mennesker”

Argyris, Chris i Illeris, Knud (2000), Tekster om læring, Roskilde Universitetsforlag. Organisatorisk læring – single- og double-loop.

Bakka, Jørgen Frode & Fivelsdal, Egil (2004), Handelshøjskolens Forlag. Organisationsteori. Struktur, Kultur, Processer.

Bang, Jørgen og Dalsgaard, Christian (2005), Tidsskrift for universiteternes efter og videreuddannelse nr. 5. Samarbejde – kooperation eller kollaboration?

Beck, Steen (2005), Gyldendals studiebog, kap. 3. Gyldendal. ”De fire læringsrum” Becks Model.

Bjørndal, Cato R. P. (Klim 2003): Kapitel 1, Det vurderende øje, side 13 – 33. Antal sider 21.

Clematide, B. og Hansen, C. A. (1996), Teknologisk Institut, DTI Arbejdsliv. Et fælles begreb om kvalifikationer? SUM beskrivelsesmetodik projektet – den teoretiske udredning.

Dale, Erling Lars (1998), Pædagogik og professionalitet. Forlaget Klim. Didaktisk rationalitet – Tre kompetenceniveauer i en moderne skole.

Side 16 af 34

http://pub.uvm.dk/1998/teamlaer/

Davidsen, Anders (udlagt som pdf) del af kap. 4 [http://pub.uvm.dk/1999/voksenvej/7.htm] set 02.05.12. Planen med didaktikken – planen med didaktikken.

Dupont, Søren i Illeris (1997), Rapport fra Almen kvalificeringsprojektet; 14. Skriftserie fra Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen; 53. Individualitet og dannelse

Hasse, Cathrine (2002), Tidsskriftet Unge pædagoger nr. 7/8. Sprezzatura i fysiske rum.

Hermansen, Mads (red.)(1998): Læringens Horisont – en antologi, side 13 – 15. Forlaget Klim. Antal sider 3.

Hiim, Hilde – Hippe, Else (2006): Undervisningsplanlægning for faglærere. Gyldendals Lærerbibliotek. Antal sider 159.

Illeris, Knud (red.)(2000): Kapitel 18, Legitim perifer deltagelse, Jean Lave og Etienne Wenger (1998), side 181 – 190, Tekster om læring, Roskilde Universitetsforlag. Antal sider 10.

Lauridsen, Ole (2007): Fokus på læring. Om læringsstile i hverdagen. Akademisk Forlag. Antal sider 158.

Larsen, Verner (august 2011): Om undervisning og læring, VIA University College. Antal sider 4.

Larsen, Verner (september 2011): At lære at trække søm ud – et essay, Fire læringsniveauer illustreret gennem forsøg med skoleelever i sløjd. VIA University College. Antal sider 4.

Ralking, Hans Chr. – Tylén, Thomas – Yde Erik B. (2009): Profession: Lærer – Metodik. Erhvervsskolernes Forlag. Antal sider 128.

Ralking, Hans Chr. – Tylén, Thomas – Yde Erik B. (2009): Profession Lærer – Didaktik. Erhvervsskolernes Forlag. Antal sider 144.

Ritchie, Tom (2007): Kapitel 3, Gregory Bateson – Systemisk læringsteori, Teorier om læring, En læringspsykologisk antologi. Billesø & Baltzer. Antal sider 24.

Ritchie, Tom (2007): Kapitel 13, Om Illeris’ læringsteori, Teorier om læring, En læringspsykologisk antologi. Billesø & Baltzer. Antal sider 20.

Side 17 af 34

http://pub.uvm.dk/1999/voksenvej/7.htm

Tomm, Karl (1992): Er hensigten at stille lineære, cirkulære, strategiske eller refleksive spørgsmål? Interviewet som intervention del III. Forum 4/92. Antal sider 11.

Wahlgren, Bjarne (2010): Kapitel 5, Motivation og læring, side 83 – 104, Voksnes læreprocesser, København, Akademisk Forlag. Antal sider 22.

Bilag nr. 1 – Spørgeskema som udsendt til studerende og lærereSpørgsmål vedr. digitale værktøjer på bygningskonstruktøruddannelsen 2012

Formålet med dette spørgeskema er at undersøge, hvor stor indflydelse kravene til digitalisering af byggeriet har på uddannelsen og studiemiljøet. Undersøgelsen er en del af en PG eksamensopgave.Navn (valgfrit, kan udelades):

Jeg er studerende på semester:_____________ Jeg er underviser i følgende fag:________________

Helt enig

Delvis

enig

Ved ikke

Delvis

uenig

Meget

uenig1. Jeg kan se et klart formål med de computerprogrammer, der en del af uddannelsen.2. På Kea anvender vi de programmer, der er up to date og mest relevante for vores uddannelse.3. Tegneprogrammet Revit er vigtig for uddannelsen.4. Programmet MS Project er vigtig for uddannelsen.5. Kalkulationsprogrammet er Sigma vigtig for uddannelsen.6. Micosoft Office programmerne, Word, Excell, Power Point m.v. er vigtige for uddannelsen.7. Vi bruger for meget tid på at lære programmerne, dem kan vi lære senere på vores

Side 18 af 34

kommende arbejdsplads.8. Jeg mener, at der på studiet skal lægges mere vægt på digitalisering af byggeriet / BIM.9. De programmer vi lærer giver os bedre muligheder for at få arbejde efter studiet.10. Der er for lidt undervisning i de traditionelle byggetekniske fag pga. fokus på programmerne. 11. Der er for meget undervisning i programmerne, jeg vil hellere selv lære at bruge dem ved selvstudie.12. Jeg mener, at der skal være metodefrihed til at vælge eller fravælge digitale værktøjer i uddannelsen.13. Gruppearbejde er den bedste fremgangsmåde, når vi skal lære at arbejde med digitale værktøjer.14. Projektarbejde er den bedste fremgangsmåde til lære at arbejde med digitale værktøjer.Evt. kommentarer / forslag til forbedringer

Skema udarbejdet af Henrik Holmgaard Nielsen (mail: [email protected]), marts 2012

Side 19 af 34

Side 20 af 34

Bilag nr. 2 – Sammentælling af besvarelser fra studerende

Spørgsmål vedr. digitale værktøjer på bygningskonstruktøruddannelsen 2012Formålet med dette spørgeskema er at undersøge, hvor stor indflydelse kravene til digitalisering af byggeriet har på uddannelsen og studiemiljøet. Undersøgelsen er en del af en PG eksamensopgave.Sammentælling af spørgeskemaer/besvarelser blandt studerende, 2.A., 2.C. og 2.D.Spørgeskemaundersøgelse gennemført den 28. april 2012, ifbm. med almindelig undervisning på 2. semester. Spørgeskemaer udleveret i papirformat. I alt 42 indkomne besvarelser.

Helt enig

Delvis

enig

Ved ikke

Delvis

uenig

Meget

uenig1. Jeg kan se et klart formål med de computerprogrammer, der en del af uddannelsen. 76 % 24 % - - -2. På Kea anvender vi de programmer, der er up to date og mest relevante for vores uddannelse. 45 % 48 % 7 % - -3. Tegneprogrammet Revit er vigtig for uddannelsen. 59 % 36 % 5 % - -4. Programmet MS Project er vigtig for uddannelsen. 58 % 31 % 7 % 2 % 2 %5. Kalkulationsprogrammet er Sigma vigtig for uddannelsen. 62 % 31 % 7 % - -6. Micosoft Office programmerne, Word, Excell, Power Point m.v. er vigtige for uddannelsen. 78 % 17 % 5 % - -7. Vi bruger for meget tid på at lære programmerne, dem kan vi lære senere på vores kommende arbejdsplads.

2 % 7 % 5 % 43 % 43

8. Jeg mener, at der på studiet skal lægges mere vægt på digitalisering af byggeriet / BIM. 9 % 43 % 43 % 5 % -9. De programmer vi lærer giver os bedre muligheder for at få arbejde efter studiet. 43 % 33 % 19 % 5 -10. Der er for lidt undervisning i de traditionelle byggetekniske fag pga. fokus på programmerne. 14 % 19 % 45 % 17 % 5 %11. Der er for meget undervisning i programmerne, jeg vil hellere selv lære at bruge dem ved selvstudie.

- 2 % 14 % 67 % 17 %

12. Jeg mener, at der skal være metodefrihed til at vælge eller fravælge digitale værktøjer i uddannelsen.

- 10 % 31 % 31 % 28 %

13. Gruppearbejde er den bedste fremgangsmåde, når vi skal lære at arbejde med digitale værktøjer. 38 % 38 % 12 % 7 % 5 %14. Projektarbejde er den bedste fremgangsmåde til lære at arbejde med digitale værktøjer. 31 % 45 % 14 % 5 % 5 %Evt. kommentarer / forslag til forbedringer


Side 21 af 34

Side 22 af 34

Bilag nr. 3 – Modificeret sammentælling af besvarelser fra studerendeSpørgsmål vedr. digitale værktøjer på bygningskonstruktøruddannelsen 2012

Formålet med dette spørgeskema er at undersøge, hvor stor indflydelse kravene til digitalisering af byggeriet har på uddannelsen og studiemiljøet. Undersøgelsen er en del af en PG eksamensopgave.Modificeret sammentælling af besvarelser blandt studerende, 2.A., 2.C. og 2.D.Modificeret resultat af spørgeskemaundersøgelse, rubrikkerne ”Helt enig” og ”Delvis enig” lagt sammen i en rubrik samt rubrikkerne ”Delvis uenig” og ”Meget uenig” lagt sammen i en rubrik.

Helt enig og

delvis enigVed ikke

Meget uenig

og delvis uenig

1. Jeg kan se et klart formål med de computerprogrammer, der en del af uddannelsen. 100 % - -2. På Kea anvender vi de programmer, der er up to date og mest relevante for vores uddannelse. 93 % 7 % -3. Tegneprogrammet Revit er vigtig for uddannelsen. 95 % 5 % -4. Programmet MS Project er vigtig for uddannelsen. 89 % 7 % 4 %5. Kalkulationsprogrammet er Sigma vigtig for uddannelsen. 93 % 7 % -6. Micosoft Office programmerne, Word, Excell, Power Point m.v. er vigtige for uddannelsen. 95 % 5 % -7. Vi bruger for meget tid på at lære programmerne, dem kan vi lære senere på vores kommende arbejdsplads.

9 % 5 % 86 %

8. Jeg mener, at der på studiet skal lægges mere vægt på digitalisering af byggeriet / BIM. 52 % 43 % 5 %9. De programmer vi lærer giver os bedre muligheder for at få arbejde efter studiet. 76 % 19 % 5 %10. Der er for lidt undervisning i de traditionelle byggetekniske fag pga. fokus på programmerne. 33 % 45 % 22 %11. Der er for meget undervisning i programmerne, jeg vil hellere selv lære at bruge dem ved selvstudie.

2 % 14 % 84 %


10 % 31 % 59 %

13. Gruppearbejde er den bedste fremgangsmåde, når vi skal lære at arbejde med digitale værktøjer. 76 % 12 % 12 %14. Projektarbejde er den bedste fremgangsmåde til lære at arbejde med digitale værktøjer. 76 % 14 % 10 %Evt. kommentarer / forslag til forbedringer


Side 23 af 34

Side 24 af 34

Bilag nr. 4 – Sammentælling af besvarelser fra lærerneSpørgsmål vedr. digitale værktøjer på bygningskonstruktøruddannelsen 2012

Formålet med dette spørgeskema er at undersøge, hvor stor indflydelse kravene til digitalisering af byggeriet har på uddannelsen og studiemiljøet. Undersøgelsen er en del af en PG eksamensopgave.Sammentælling af besvarelser fra lærerne på KeaSpørgeskemaundersøgelsen er blevet gennemført på mail i perioden 27. marts – 10. april 2012. Spørgeskemaerne er fremsendt lærere der på den danske afdeling, der arbejder med digitale værktøjer. I alt 15 indkomne besvarelser.

Helt enig

Delvis

enig

Ved ikke

Delvis

uenig

Meget

uenig1. Jeg kan se et klart formål med de computerprogrammer, der en del af uddannelsen. 67 % 33 % - - -2. På Kea anvender vi de programmer, der er up to date og mest relevante for vores uddannelse. 40 % 46 % 7 % 7 % -3. Tegneprogrammet Revit er vigtig for uddannelsen. 53 % 27 % 20 % - -4. Programmet MS Project er vigtig for uddannelsen. 53 % 27 % 13 % 7 % -5. Kalkulationsprogrammet er Sigma vigtig for uddannelsen. 47 % 33 % 7 % 13 % -6. Micosoft Office programmerne, Word, Excell, Power Point m.v. er vigtige for uddannelsen. 60 % 33 % - 7 % -7. Vi bruger for meget tid på at lære programmerne, dem kan vi lære senere på vores kommende arbejdsplads.

13 % 7 % 20 % 27 % 33 %

8. Jeg mener, at der på studiet skal lægges mere vægt på digitalisering af byggeriet / BIM. 27 % 33 % 20 % 7 % 13 %9. De programmer vi lærer giver os bedre muligheder for at få arbejde efter studiet. 67 % 20 % 13 % - -10. Der er for lidt undervisning i de traditionelle byggetekniske fag pga. fokus på programmerne. 33 % 27 % 13 % 27 % -11. Der er for meget undervisning i programmerne, jeg vil hellere selv lære at bruge dem ved selvstudie.

7 % 20 % 33 % 27 % 13 %


13 % 27 % 7 % 33 % 20 %



Side 25 af 34

Side 26 af 34

Bilag nr. 5 – Modificeret sammentælling af besvarelser fra lærerneSpørgsmål vedr. digitale værktøjer på bygningskonstruktøruddannelsen 2012

Formålet med dette spørgeskema er at undersøge, hvor stor indflydelse kravene til digitalisering af byggeriet har på uddannelsen og studiemiljøet. Undersøgelsen er en del af en PG eksamensopgave.Modificeret sammentælling af besvarelser blandt lærerne på KeaModificeret resultat af spørgeskemaundersøgelse, rubrikkerne ”Helt enig” og ”Delvis enig” lagt sammen i en rubrik samt rubrikkerne ”Delvis uenig” og ”Meget uenig” lagt sammen i en rubrik.

Helt enig og

delvis enigVed ikke

Meget uenig

og delvis uenig

1. Jeg kan se et klart formål med de computerprogrammer, der en del af uddannelsen. 100 % - -2. På Kea anvender vi de programmer, der er up to date og mest relevante for vores uddannelse. 86 % 7 % 7 %3. Tegneprogrammet Revit er vigtig for uddannelsen. 80 % 20 % -4. Programmet MS Project er vigtig for uddannelsen. 80 % 13 % 7 %5. Kalkulationsprogrammet er Sigma vigtig for uddannelsen. 80 % 7 % 13 %6. Micosoft Office programmerne, Word, Excell, Power Point m.v. er vigtige for uddannelsen. 93 % - 7 %7. Vi bruger for meget tid på at lære programmerne, dem kan vi lære senere på vores kommende arbejdsplads.

20 % 20 % 60 %


27 % 33 % 40 %


40 % 7 % 53 %



Side 27 af 34

Side 28 af 34

Bilag nr. 6 – Sammenlægning af besvarelser fra studerende og lærere

Spørgsmål vedr. digitale værktøjer på bygningskonstruktøruddannelsen 2012Formålet med dette spørgeskema er at undersøge, hvor stor indflydelse kravene til digitalisering af byggeriet har på uddannelsen og studiemiljøet. Undersøgelsen er en del af en PG eksamensopgave.Sammentælling af besvarelser fra studerende og lærere på KeaI alt 57 indkomne besvarelser heraf 42 fra studerende og 15 fra lærere.

Helt enig

Delvis

enig

Ved ikke

Delvis

uenig

Meget

uenig1. Jeg kan se et klart formål med de computerprogrammer, der en del af uddannelsen. 74 % 26 % - - -2. På Kea anvender vi de programmer, der er up to date og mest relevante for vores uddannelse. 44 % 47 % 7 % 2 % -3. Tegneprogrammet Revit er vigtig for uddannelsen. 58 % 33 % 9 % - -4. Programmet MS Project er vigtig for uddannelsen. 56 % 30 % 9 % 3 % 2 %5. Kalkulationsprogrammet er Sigma vigtig for uddannelsen. 58 % 32 % 7 % 3 % -6. Micosoft Office programmerne, Word, Excell, Power Point m.v. er vigtige for uddannelsen. 74 % 21 % 3 % 2 % -7. Vi bruger for meget tid på at lære programmerne, dem kan vi lære senere på vores kommende arbejdsplads.

5 % 7 % 9 % 39 % 40 %

8. Jeg mener, at der på studiet skal lægges mere vægt på digitalisering af byggeriet / BIM. 14 % 40 % 37 % 5 % 4 %9. De programmer vi lærer giver os bedre muligheder for at få arbejde efter studiet. 49 % 30 % 17 % 4 % -10. Der er for lidt undervisning i de traditionelle byggetekniske fag pga. fokus på programmerne. 19 % 21 % 37 % 19 % 4 %11. Der er for meget undervisning i programmerne, jeg vil hellere selv lære at bruge dem ved selvstudie.

2 % 7 % 19 % 56 % 16 %


4 % 14 % 25 % 31 % 26 %



Side 29 af 34

Side 30 af 34

Bilag nr. 7 – Modificeret sammentælling af besvarelser fra studerende og lærereSpørgsmål vedr. digitale værktøjer på bygningskonstruktøruddannelsen 2012

Formålet med dette spørgeskema er at undersøge, hvor stor indflydelse kravene til digitalisering af byggeriet har på uddannelsen og studiemiljøet. Undersøgelsen er en del af en PG eksamensopgave.Modificeret sammentælling af besvarelser fra studerende og lærere på KeaModificeret resultat af spørgeskemaundersøgelse, rubrikkerne ”Helt enig” og ”Delvis enig” lagt sammen i en rubrik samt rubrikkerne ”Delvis uenig” og ”Meget uenig” lagt sammen i en rubrik.

Helt enig og

delvis enigVed ikke

Meget uenig

og delvis uenig

1. Jeg kan se et klart formål med de computerprogrammer, der en del af uddannelsen. 100 % - -2. På Kea anvender vi de programmer, der er up to date og mest relevante for vores uddannelse. 91 % 7 % 2 %3. Tegneprogrammet Revit er vigtig for uddannelsen. 91 % 9 % -4. Programmet MS Project er vigtig for uddannelsen. 86 % 9 % 5 %5. Kalkulationsprogrammet er Sigma vigtig for uddannelsen. 90 % 7 % 3 %6. Micosoft Office programmerne, Word, Excell, Power Point m.v. er vigtige for uddannelsen. 95 % 3 % 2 %7. Vi bruger for meget tid på at lære programmerne, dem kan vi lære senere på vores kommende arbejdsplads.

12 % 9 % 79 %


9 % 19 % 72 %


18 % 25 % 57 %


Skema udarbejdet af Henrik Holmgaard Nielsen (mail: [email protected]), marts 2012Bilag nr. 8.

Eksempel på en stillingsannonce, www.jobindeks.dk, den 1. maj 2012

Side 31 af 34

http://www.jobindeks.dk/

Bilag nr. 9

Eksempel på stillingsannonce, www.ofir.dk, den 1. maj 2012

Side 32 af 34

http://www.ofir.dk/

Bilag nr. 10

Eksempel på stillingsannonce, www.jobzonen.dk, den 1. maj 2012

Side 33 af 34

http://www.jobzonen.dk/

Side 34 af 34

staff.kea.dkstaff.kea.dk/typo3conf/ext/profile/resources/public... · web viewi gennem en...

Documents