Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 4 1. April 1938 13. Aarg.

11111111111111

Fra en Norr·landselv.

~1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111~

38 SPORTS-FISKEREN 1938

MIN FØRSTE SVÆRDFISK Margarete Krejcik

Kl. 5 var alt parat til Afgang, der blev kastet los og »Tui« satte sdg .i Bevægelse. Tui er en Baad med

Dieselmotor, 12 Meter lang og, som det senere viste sig, ret sødygtig. Vi var vante til at fiske fra Robaad, og i Begyndelsen mente vi, at det var mindre ·sportsmæssigt at fiske fra ·Motorbaad, men senere, da Havet blev mere og mere uroligt, saa at Rælingen of,te laa lige i Vand­skorpen, Søerne gennemblødte os, og der var milevidt til nærmeste Kyst, var der Øjeblikke, hvor vi syntes, at vor Baad var meget, meget IiHe.

Efter 3 Timers Fart na:aede vi »Mayor Island«, en ubeboet Ø, som bruges til Basis for Sportsfiskeri efter Storfisk. Hurtig slog vi viore Telte op, fik en Mellem­mad, og var snart atter ombord i Tui for ikke at spil­de Tiden. Først gik vi langs Kysten for at fange Mad­dingfisk. Slæ!bel,iner blev lagt ud, og paa et Kvarter havde vi fanget 4 »Kahavaj«, hver paa ca. 3 Kilo, og nu gjorde vi Storfangerredskaberne klare. En stærk Stang, et Hjul med 500 Meter Hørline, 6 Meter Staal­traadsforfang med paamonteret Krog og Skulderhar­

niisket, til hvilket Stan.gen var fastgjort. I Følge Klub­reglerne maa Linen ikke have mere end 80 Punds Bæ­reevne. Maddingfisken bliver enten bundet fast paa Krogen, eller denne bliver ligefrem stukket igennem

Fiskens Over- og Underlæbe. Saa kastes Maddingen i Vandet og slæbes foreløbtg 15 Meter efter Baaden, som

gaar med 10 Kilometers Fart.

Macaira indicus. Indisk Sværdfisk. Engelsk: Marlin Mørk staalblaa med 17 lysere Bælter. Smaa Skæl. Rygfinne blaa , de andre sorte. V ægt : indtil 850 Pund. Artsforskellig fra vor a tlantiske Sværdfisk.

Afsted g;ik det i en Søgang, som sandelig ikke :gdordie det let at blive siddende paa Drejestolen log

stadig holde Øje med Maddingfisken, som slæbte efter os. Pludselig raabte Baadsmanden: »Der er en Fisk«. Jeg havde intet •set. Igen raabte han, og jeg havde at­ter intet set. To Fisk havde nærmet sig Maddingen uden at bide, og uden at jeg havde opdaget dem. Det ærgrede mig og jeg besluttede at holde bedre Øje med Maddingens Omgivelser.

Der gik et .Stylkke Tid og pludselig dukkede en kæmpemæssig sort Finne uhyg,gelig og spøgelsesagtig

Der Angelsport.

op tæt ved Maddingen. Det var det længe ventede Øje­blik, og dog virkede denne Opdukken af ,Finnen saa

pludseligt og umotiveret, at det var, som om mit Hjer­te trak sig sammen, og Forskrækkelsen jog gennem alle Lemmer. Et Øjeblik syntes Finnen at staa stille ved Siden af Maddingen, saa forsvandt dem, og Linen fo'r af Hjulet med. rasende Fart.

For ikke at gøre Fisken mistænksom, maa Baaden straks stoppe, og Linen løbe let af. Et Overløb bety­der mindst en knækket Stang, Tab af Linen og Gud ved hvad. Mit første Forsøg paa at bremse Hjulet med Tommelfingeren og lade Linen løbe over Haanden, hævnede sig bittert. Jeg havde lige lagt de svære Handsker, og før jeg saa mig om, havde jeg Brand­blærer i begge Hænder. Fisken trak næsten 1200 Me­ter Line med sig, før den blev staaende for at sluge Maddingen. Ophidselsen fik mig til at glemme mine smertende Hænder; jeg slog Bremsen for, rullede den løse .Snøre ind, og slog Stangen flere Gange tilbage med al min Kraft.

Endnu vidste jeg ikke, om Krogen var gaaet ind, men et Ryk, som nær havde løftet mig op af Stolen, viste, at jeg havde haft Held med mig. Atter løb Line ud, men denne Gang langsommere, da Bremsen var for. Pludselig skiftede Fisken Taktik og for lige mod Fart øjet. Jeg arbejdede som vanvittig med Snellen for at indvinde Line og stramme, men snart vendte FiskE:·n og trak atter det indvundne ud. Denne Leg gen.tog sig nogle Gange, indtil Fisken kun var en 100 Meter borte. Indtil dette Øjeblik havde den kæmpet under Vandet, men nu nærmede Snøren sig Overfladen, og da skød en Sværdfisks Kæmpekrop op af Havet.

Kroppen bøjede sig i en Bne. saa at .Sværdspids og Halefinne næsten mødtes, saa rettedes den atter ud, Fisken rystede paa Hovedet ,og forsvandt i Vandet, rev rasende i Linen, kom atter op ·og gentog sine Ans.træn­gelser for at befri sig for Krogen. Gentagne Gange vac Fisken flere Secunder oven Vande og det saa ud, som om den vilde fare henover Overfladen staaende paa Halen. Nu dykkede den, stadig dybere og dybere, og Snøren for ud, saa det sang i Hjulet. Dens !Kræfter af­tog tilsyneladende, der var ikke flere lange Run, og Pauserne mellem Rykkene blev længere.

Endnu var Kampen imidlertid ikke til Ende. Me­tervis kunde jeg indvinde Line, men hver Gang maatte jeg give efter for Fislkens sidste Anstrengelser, da jeg frygtede, at Snøren skulde springe. Snart fik jeg dog Fisken nær hen til Baaden, men .Synet af Fartøjet skræmmede den, og atter fik den 100 Meter Line ud.

1938 SPORTS-FISKEREN 39

Det blev dog dens sidste Flugt. Ved .gentagne Ga,1ge

at løfte .Stangen o,g vinde ind, idet Stangen sænkedes,

»pumi>ede« jeg saa længe, at .Staalforfanget blev til at

faa Tag i. Den fuldkomment udmattede Fisk blev gaf­

fet, en Rebslynge lagt om Halen - og jeg havde fan­

get min førnte Sværdfisk. Kampen havde varet 53 an­strengende Minutter. Min Mand og Baadfolkene gra:u­

lerede mig, og jeg maa t ilstaa, at jeg var ikke lidet

stolt over mit første Held i denne smukke og spænden­

de Gren af den ædle Fiskesport.

···~:•····

Feriestemning. Hermann Fabian i De1· Angelsport.

Foraarets Trylleri ligger over

ler, Viben jt:bler, og ogsaa

Glæde; Ferien - hele 14 Dages

Engene. ~ærken tril­

mit Hjerte danser af

Ferie - - har jeg for

mig. Mit Bryst svulmer af Forh,i.abninger og Ønsker,

som skulde det sprænges. l<'em lange Aar er henrundne, siden jeg var taalt

Medlejer af e t lille Vand, der for mig betød hele

Verden. Det er nøj,agtig fem Aar siden, jeg i Juni 32

udsatte 7 Karper paa et Kilo i dd lille Vand, haabende

engang at faa en a,f dem paa Krogen. Men jeg glemte

helt, at det hele lwm an paa, om jeg overhovedet be­

holdt F,iskerettigheden i Fremtiden. Dog - Heldet og

elskværdige Mennesker kan jeg takke for, a.t jeg endog

blev Enelejer. Omhu og Pleje er ikke tomme Ord, der

henvejres som Avner for Vinden; ganske bestemt har

den gennemfør.te Fodring og sjældne Fisken i Vandet

bidraget til, at der nu er saa godt. Men der skal jo

ogsaa Held til, og det ønskede jeg mig da ogsaa 1m: b1ot een heldig Dag af de 14 F eriedage. Blot et eneste

» Petri Heil! « Den forkrøblede Lund paa Skraaningen slumrer i

SoJskinnet, intet Luftpust hvisker i Sivene, intet Bøl­

geslag spores. Sagte kalder Blishønsene, nu og da

kvækker en Frø. Langsomt løser jeg Baadens Kæde

fra den g~mle, sært kmmmede Pilestamme og driver

Baaden over mod Foderpladsen, ·som ligger ved den

modsatte Bred. Endnu en Gang bruger jeg Hakke og

Skærekniv for at give den forlængst anlagte Foderplads

den sidste Afpudsning'. Kar.toffe.1- og Kødstumper g!im·

ter paa den blanke Bund, som er dannet aJ .Smaaral,

jeg har rystet ud der. Omtrent 20 ctm. over Foderplad­

sen hænger Maddingkurven i et stærkt Reb. Den lnde­

holder nogle Kilo Hestekød, som glitrende grønne Fluer

gør sig tilgode me d, mens de samtidig sørger for Ef­

terslægten. Det vil ikke vare længe før de første fede Maddiker gribes af Vandre.trang henimod Forpupnin­

gen og falder i Vandet. Nu er jeg færdig med Forbere­

relserne, de Skælklædte og Overraske1serne kommer i

Morgen. Hist og her slaar en Rødfinne, saa at voksende

Ringe breder sig over de stille Vande. Det er herligt

at føje sig stille ind i den omgivende Natur og aflure

den dens Hemmeligheder. Tusindfoldige er dens Unde­

re og urga~mel dens Melodi, men evig ny for det Men­

neske, som forstaar den. Vandkalvene flyver gennem

Luften., fra det ene Vand til det andet. De er nogle

slemme Røvere, som man desværre ikke kan komme

til Livs. Med den synkende Sol bliver det stille trindt

omkring; den lyse Junidag gange1· til Hvile.

Tudserne kvække r, og fra en Trætop lyder Solsor­

tens Sang . :Skyerne gløder paa den matblaa Himmel.

Lundens Skygger synker i Dammen, sort og afgrunds­

dybt truer det mørke Spejl langs Sivikanten. Stadig

mere glødende bliver Aftenrøden, Himlen brænder helt

op til Zenith. Da stiger et hæsligt og hæst Skrig op

ovre fra Have] og afbryder Skovduens Kurren, der

kalder Magen etsteds i Lunden. Atter lyder Skriget,

nu nærmere, skærende , oppe fra det høje, og nu kom­

mer den paa sine mægtige Vtinger, Graahejren, den

vilde Fisker. Den sæn.ker sig, beskriver en Kres, slaar

sig ned, hvor Vandet er knæhøj t og giver sig ufortø vet

til at fange Fisk.

»Ja, j a Kammerat, tag hvad du har Brug for , ::Mo­

<'ler Natur sørger vel ogsaa for dig.«

Krattets Konturer derinde paa Bredden udviskes,

alt glimter Stjernerne nu paa den mørke Nathimmel.

Nu stiger ogsaa Maanens Sølvskive op, det magiske

Lys fra vor Jords tro Drabant glider gennem Løvvær­

ket og faar Damspejlet til at ligne poleret Sølv. Nu er

det ogsaa Tid at tænke paa Søvnen. Juninætterne er

korte, altsaa tag dig sammen og gaa hjem.

Morgengryet ser mig paa Benene igen. Med Fiske­

grejer og velpa,kket Rygsæk gaar Turen over dugvaade

Enge. Luften er lun. Tætte Taagemasser stiger op fra Floden og breder sig over Mark og Vang. Mangestem­

mig Fuglesang lyder bag det uigennemsigtige graa

Taageslør. Den kraftigste Stemme er Rørdrummens

ude i Sivene, hvor den slaar sin drønende Pauke.

Nu er jeg paa Stedet, med største Omhu bliver

Snørerne gjort i Stand og lagt ud. To er agnet med

Kartoffelstumper og en med Orm. Nu er der allerede

Bid paa Ormekrogen, men Byttet er kun en fingerlang

rødfinnet Skalle. Forsigtig bliver den ta,get af Krogen

og sat ud igen. Bid igen! Aha! Dette er ikke nogen

fingerlang Dværg. En godt kilotung Sude prøver atter

og atter at flygte ind i den frelsende Sivmark, men jeg

lader det ikke komme saa vidt. Endelig, efter nogle

Minutters fortvivlet Kamp, lægger den sig paa Siden

og jeg kan lande den. Endnu to Gange er Set. Petrus

mig huld paa lignende Vis, saa holder jeg op for ~

Dag. For jeg har jo Tiden for mig, rigel,ig Tid, 13 :an­

ge Dage tilbage og maaske vil en af dem bringe mig

en af de sky Kammerater - min Karpe.

Nu er der allerede gaaet eileve lange og skønne

Dage. Ferien nærmer sig sin Afslutning. Et Par Dm,in

40 SPORTS-FISKEREN 1938

Suder og smukke Gedder har jeg faaet. Men ingen

Cyprinus carpio, dem jeg har ventet paa i aarevis, la­

der sig lokke ti.! Krogen. Jeg har set dem, naar de

smaskende skyder deres store runde Munde op mellem

de svømmende Vandplanter eller deres brede Rygge

langsomt gennemskærer Vandspejlet. De kommer og­

saa, naar jeg fodrer med Brødstumper, men de tager

ingen Chanser, er der en Staalk:rog i en af Stumperne,

vender de sig og giver denne ene, som skjuler sig mel­

lem tredive andre, et foragteligt Slag med Halen.

Den tolvte Dag ser mig atter ved Fodringspladsen,

denne Gang ikke alene, men i Selskab med min Broder,

som ganske vist nu og da, naar det stikker ham, kan

tage en Fisketang i Haanden, men aldrig ret længe.

Jeg har aldrig rigtig kunnet hverve ham for Sporten.

Og hvad har jeg ikke lovet ham, for at faa ham med

ned til Vandet i Dag? »Tænk bare, hvis jeg faar kroget

en Karpe. Den vejer over ti Pund, og jeg kan ikke kla­

re den alene. Vi maa mindst være to Mand om den.<,

Nu sidder v,i her beigge to, og sagte forklarer jeg h .. ,m,

at der, hvor Sumpgasblærerne stiger op, græsser en

Fiskestime. Blærerne nærmer sig lidt efter lidt Foder­

pladsen. Nu og da falder en Madd:ik fra Staaltraads­

kurven ned i Vandet. Nu farer Floddet fra en af min

Broders Snører paa skraa ned i Dybet. Hans Tilslag

er saa voldsomt, at det efter min Mening burde have revet Hovedet af Fisken, men efter en svær Kamp lan­

der han - svedbadet og sittrende over hele Kroppen

- en Sude paa fem Pund. For første Gang hører jeg

fra hans Mund: Heil Petrus! Det kneb morderligt den

Dag at faa min Broder bort fra Vandet og hjem. Hans

Ophidselse varede længe, og jeg tror, han ikke sov hele

Natten. Dog maa jeg tilstaa, at jeg ogsaa havde skæl­

vet i Knæene. Maaske af Sportsfeber? Sikkert ikke af

Misundelse, men maaske dog en Slags Skræk for, at

det skulde være en Karpe, en af »ffi!ine Karper«, :Jorn

han havde paa. En Slags Prikken i Sjælen ved Tanken

om, at jeg gamle Sportsmand skulde blive overtrumfet

af en Begynder!

Næste Morgen, allerede ved Gry, før Solen har

naaet Horizonten, sidder vi begge allerede paa det sæd­

vanlige Sted. Lidt efter Lidt blegner Stjernerne og Maa­

nens smalle Segl synker bag en graa Skybanke. I Øst

forkynder en bleg Lysning den frembrydende Dag. Rød­

benen fløjter klagende inde over Engene. Den blodrøde

Solskive bryder gennem Skymasserne og et fJimrende

Lys breder s,ig over det dugdrivende Land, men nu

stiger Lærkerne op fra Markerne, hæver sig med hasti­

ge Vingeslag l'Odret . mod Højden, mens Sangen lyder

uafbrudt. Dog hverken Smasken eller Klasken røber

noget Liv i Vandet. Ejheller ses nogetsteds Luftblærer

fra græssende Fiskestimer. En lille ca. 10 ctm. lang

Gedde øver stig i klodsede ·Spring nær ved os; det er

foreløbig den eneste Afveksl.å.n,g. Og saadan gaar det

omtrent lige til So,len staar paa sit højeste. Det er

------· ----------

langt over Middag, da vi med knurrende Maver be­

kvemmer os til et Par Timers Pause, mens vi tager

vor Mellemmad derovre i Krattet. Vi havde va,lgt vor

Pause i en gunstig Stund, thi ude i Vest varslede tru­

ende Sj{ydannelser et ko~mende Uvejr. Borte var det

klare S'Olskfo. Himlen var fuld af Skyer, der jagede

hverandre østefter. En fin Støvregn rislede ned, og de

graa Byger skjulte Udsigten. Trøstesløs kiggede jeg ud

gennem Sommerhyttens Ruder . .Fiske videre i det Vejr

- Nej. Men min Broder var af en anden Mening, si­

den i Gaar er han som forvandlet. Han snakker og

snakker - vi maa da endelig prøve en Gang til.

»Naa, for min Skyld ingen Allarm« og hyllet

tykke Kapper glider vi noget mellemfornøjede ned gen­

nem Breddens høje vaade Græs. Fra Ketziner Kirke­

taarn sJaar Klokken 7. Atter Ligiger fire Snører i Van­

det, Floddene gynger paa de smaa Bølger. Derovre i

Sivhjørnet gaar en Gedde paa Rov. Endnu et Par Ti­

mer og 13 · Dage er strøget af min Ferie. Borte er o~saa

Haabet om en Karpe. Jeg er netop ved at kigge efter et Par forbiflyvende Ænder, da griber min Broder efter

sin lette Stang. 'Dilslag ! Ligesaa voldsomt som i Gaar.

Stangen bøjes som en Bue. Men ingen Kamp. Noget

tungt er utvivlsomt alligevel paa Krogen dernede i Dy­

bet. Hurtig og uden Tø,ven haler min Bro<ler dette no"

get ind mod Bredden. Jeg staar parat med Ketseren i

Haanden ved Siden af ham, men lader den hurtigt

failde, thi det er en stor Karpe, som uden at røre sig,

som lammet af et Nervechok, lader s,ig hale tæt ind til

Bredden. Jeg hopper i Vandet med begge Ben, griber

den med begge Hænder og hiver den op paa Bredden.

Saa først, da den er revet ud af sit eget Element, !{Om­

mer den til sig selv og slaar vildt om sig. Min Broder

smider Ketseren over den, men den er sprængt paa et

Øjeblik. Vi har begge Hjertet helt oppe i Halsen. Sta­

dig krummer den store Fisk sig og udspiiler Rygfinnen,

hvis første Straafor er siom smaa Save. Endelig faar vi

den med alle tænkelige, forsigtige Kneb anbragt i Fi­

skekurven, men da lyder ogsaa et »Heil Petrus« fra

to Struber, saa at Viberne farer forskræmte i Vejret

og Rørhønsene søger ind i Sivene med manende Kluk.

Al Agtelse for m!in Broder, som jeg her for sidste

Gang kalder en »Begynder«, for han er jo dygtigere

end jeg; men jeg maa nok sige, at der skal et usædvan­

ligt SVlineheld til at lande en 15 Punds Karpe paa en

almindelig spinkel Stang. Og jeg blev dobbelt glad, da

min Broder erklærede, at for Fremtiden vilde han være

rigtig Sportsfisker og melde sig ind i Foreningen.

Hvad min Karpe angaar, saa haaber jeg paa den

1938.

···~··· ......

1!)38 SPORTS-FISKEREN 41

"Lig-e-saa hos " os Fra Fishing Gazette ved Chr. Lottrup-Andersen.

P aa det aa~lige Møde i den en_gelske natio~al~ For­ening af Fisker,iraad, »Nat10nal .Association of

Flisheri Boards«, holdt Ministeren for Landbrug og I<,i­

skeri the Rt. Hon. W. S. Morrison følgende Tale, der

hos ~s i Dag har den samme ·aktuelle Interesse og kun­

de tænkes holdt af vor egen Landbrugsminister.

Mr. W. S. Morrison sagde, at han altid forsøgte

at bevare en lige1ig Balance meUem de to modstridende

Sider af hans amfibiske Ministerium. Han vilde paa

Regeringens Vegne gerne sige nogle virkelig paaskøn­

nende Ord om det Arbejde i FerS'kvandsf,iskeriets Tje­

neste, som de Herrer, han nu henvendte sig til, havde

udført, og som han frygtede var alt for lidt alminde­

ligt anerkendt. Hvis man opregnede alle Landets Akti­

ver, vilde man finde mange, som i Fortiden var mis­

røgtede og ødelagte, men navnlig vilde man finde, at

vore Floder og den Kilde til Rigdom, som de repræsen­

terede, sandsynligvis var det mest mishandlede af disse

Aktiver. Forholdene varierede naturligv;is meget i de

forskellige Egne, men der var visse Problemer, der var

fundamentale og fælles for alle Fiskeriraad over h ele

Landet. De var alle interesserede i Flodernes Ren,1ed.

De var alle interesserede i de Problemer, der rejste slg

af Vands Afledning fra Floderne og det deraf følgende

nødvendige Compensations-Vand, . og der var mange

andre Forhold der var fælles, hvor forskellige end de

forskellige Egne var, og paa alle disse Omraader var

han tilgængelig for gode Raad. Hans Opfattelse havde

altid været at hvis man kunde faa Folk til at ind.3e, ' . . . hvor: vigtige Floderne var for dem, vilde de sætte me-

get ind paa ~t bevare for Efterverdenen den Rigdom

og Glæde, som kunde f,indes i dem.

Industriiens store Vækst og Haivfiskeriets Udvik­

ling frembød en Mængde for os særlige Problemer. Et. af de største af disse Problemer var, efter hans Me­

ning, Forureningen af vore Floder. Han nærede ingen

Tvivl om, at Byerne maatte ha,ve Vand fra vore Flo­

der. Men selv om de drak Vandet, maatte de gøre alt,

hvad de formaaede, for at hindre, at Floderne blev

brugt som Toiletspande til at kaste Affald i. Man skul­de huske, hvor stor den økonomiske Værdi af vort

Ferskvandsfiskeri var. Til Trods for den Skade, der

var tilføjet vore Floder, ydede disse dog endnu alene i

England og Wales over 600 Tons Laks og 50 Tons Hav­

ørred i et Aar. Mange Fisk blev desuden fanget paa

Stang uden at b1ive tilført Markedet, idet den største

Fangst stadig skete med Net, skaffende et Levebrød til

mange. Satte man en gros Prisen for disse Fisk t il

1,5 ,sh. pr. lb. blev den aarlige Værdi :f 109,000 ~2,:1:

Mill. Kr.) Naar man saa betænkte, at denne Fangst

kun var en Brøkdel af, hvad der kunde fanges, da Flo-

derne endnu var fyldt med Vand af · en saadan Art, at

~isk med Selvagtelse kunde leve og bo deri, saa indsaa

man hvilken økonomisk Tilvækst og hvilket yderligere Tilskud til Nationens Velstand, der kunde vindes, ·;aa­

fremt vore Flod-Problemer blev rigtigt løste og Vandet

blev rent igen. Men naar han havde talt om den øko­

nomiske Side, var det ikke Enden paa Historien. Fi­

skeri var en stor Fritidsglæde for mange Mennesker.

Nogle var maaske tilbøjelige til at mene, at det var en

Sport for den Rige, men det modsatte var THfældel.

Det nationale Forbund af Sports-Fiskerforeninger talte over 110,000 Medlemmer, og naar man hertil føjede det

Antal af Arbe jdere, som elskede at tage deres Stang

ned en Frieftermiddag for at fiske, saa vilde det Antal

Mennesker, som vore Floder skaffede en sundheds-ska­

bende Glæde løbe op i Hundreder af Tusinder. Saa vel

fra dette .Synspunkt, som fra det økonomiske, var det

en Sag af stor Betydning. Men selv hermed var Histo­

rien ikke tilende. Der var noget ganske sær1igt beroli­

gende og oplivende ved Synet af en Flod. Enhver som

saa paa en Flod, saa paa samme Tid genspejlet i den

det menneskelige Livs Foranderlighed og Sammenhæng.

Af alle disse Grunde var vore Floder et stort naUonalt

Arvelod og det vilde være Daarskab, om vi vedblivend0

taalte at se dem ødelagte. Han nævnte derefter, hva<i

hans Ministerium havde gjort, ikke alene for at bevare,

men ogsaa for at udvikle Floderne og pegede i denne

Forbindelse navnlig paa Oprettelsen af Vand-Foru.re­

nings-Undersøgelses-Raadet (Water Pollution Research

Board). Man maatte navnlig være dette Raad taknem­

melig for dets Experimenter med Hensyn til Afløb fra

Sukkerroer og af Mælk og Valle, der var nogle af de

mest giftige og skadelige Afløb. (Mon vort Landbrugs­

ministerium ikke hos den enge!ske Kollega kunde hante

Oplysning om disse Experimen ter? (Oversætteren) .

Han udviklede derefter, hvorledes man, hvad Floderne

angaar, altid maa skifte Vind og Vejr ligeligt mellem

mange modstridende Interesser, omtalte særlige engel­

ske For,hold og sluttede med en beskeden men fast Tillid

til, at man vilde naa dertil, at Floderne genvandt 1lares

naturlige Rolle i Rigets Landskaber og deres særlige

Rolle, som en Kilde til Folkets Velstand og Glæde og

Sundhed.

···~··· ...... Om Ferskvands-Tangloppens

(Gamarus pulex) Betydning og dens Forekomst Nord for Limfjorden.

Af C. V. Otterstrøm.

(Fra »Flora og Fauna«.)

Et af de hyppigst forekommende Dyr i vore ferske

Vande er en Tangloppeart, Gammarus pulex de Geer,

som da den er den eneste Gammarus-Art, der findes i

Fer~kvand hos os, nedenfor simpelthen kaldes Tanglop-

42 SPORTS-FISKEREN 19:~8

pe - uden nogen Tillægsbetegnelse. Den er en nær Slægtning af Gammarus Locusta L., der er saa almin­

delig ved Saltvandskysterne; i Ferskvand er dens nær­meste Slægtning noget fjernerestaaende: Pallasea q1,1,a­

drispinosa (,Esmark) og Pontoporeia affini..s Lindstrøm,

og de findes hos os kun i enkelte Søer. K. S te p h en­s e n ang,iver i »Danmarks Fauna ,~ (Storkrebs IL Ring­

krebs 1. Tanglopper (Amfipoder), 1928), at Gammar1is

pulex er almindelig i alle vore ferske Vande ; som det

nedenfor skal paavises, passer dette ikke helt. Biologisk Station foretager

en Række Bedømmelser af

Vandløb med det for Øje at op­stille motiverede Planer for

Udsætning af Ørredyngel

disse Vandløb. Herved gælder

det bl. a. om at bedømme de enke).te Strækningers Nærings­

kraft for Ørredyngel, og i den Anledning underkastedes

·~ / ~x=E; Vandløbene en punktvis, ret __j),, ,r,<- Y~ol;-)'f' summarisk Undersøgelse, idet ,--. j=t r 1""'.;,;t

der - som Regel med Haan"

den - opt,ages Sten, Plantevækst, Detriitus, hvorpaa

det skønsmæssigt afgøres, om der er tilstrækkelig, n-iaa­ske endda r1igelig Føde for Ørredyngel i dennes første

Maaneder, eller om saadan Føde er knebent til Stede

eller helt mangler. Den Føde, der kommer i Betragtning, er hovedsagelig Larver af Døgnfluer ( Ephemerider),

Vaarfluer (Phryganider), Kvægmyg (Simulier) samt

først og fremmest Tanglopper. Medens Vaarfluelarver­

ne ofte vil være for godt beskyttede af der.es Rør til

at kunne tages af smaa Ørredunger, er det for Døgn­

fluelarvernes Vedkommende deres Hurtighed, som be­

skytter dem. For alle tre Insektgruppers Vedkommende gælder det, at Dyrene ikke til Stadighed findes i Van­

det, men paa et vist Tidspunkt forlader dette, efter

Flyvetiden vlil der sædvanlig gaa et længere Stykke Tid, hvor der i Vandet kun findes Æg af de paagældende

Arter eller Unger af saa ringe Størrelse, at deres Vær-

di som Føde for Ørredyngel er stærkt begrænset. Man

kunde maaske mene, at Snegle i saa Henseende bet.ød

mere; i de egentlige Ørredvande spiller Snegle dog ikke nogen stor Rolle, hvilket maaske delvis skyldes, at de i særlig Grad er udsat for at tilintetgøres ved Vandløbe­

nes Oprensning (kastes paa Land med Opgravning,

flyde bort med, afskaaren Grøde). Limnæa ovata er ikke typisk for gJ di ·udsætningsbække, men lever mere i

lovlig roligt flydende Vandløb. Derimod kan Ancylu.s

forekomme i betydeligt Tal i stenede Bække, Bække af

den allerbedste Kvalitet for Ørredyngelen; men hvor­

vidt denne er i Stand til at tage den stærkt hæftende Snegl, er tvlivisomt. Tangl'oppen derimod passer for Ør­

redyngelen; den har af gode Grunde ingen Flyvetid med

nedsat Bestand i Van~et; den formerer sig fra det tid­lige Foraar (maaske endda ogsaa om Vinteren; Jac o b

,. ii'i-b .. Sømm e i Norsk Jæger- og: Fisker-Forenings Ticls-

skrift 1936, S. 180), saa at der er smaa Indiivider og­

saa; den trives i alle de Bæktyper, der overhovedet eg­ner sig for Ørredyngel, og den bevæger sig 1kke raske­re, end at Smaaf.isk kan tage den, sidder paa ·den anden Side ikke saa stille, at den undgaar Opmærksomheden.

Tilldge synes Tanglopperne at klare sig bedre end de fleste andre af Bæksamfundets Dyr over for Vandlølie­nes Oprensning; de slipper Plantevæk,sten, naar den

graves op, falder i Vandet og, om de falder paa Land,

taaler de udmærket nogen Tids Luftophold, indtil de atter naar Vandet; driver de nedad med den afskaarne

Grøde, foretager de til Gengæld jævnlig Vandringer op mod Strømmen og befolker atter den forladte Stræk­

ning. Yderl:igere har Tanglopperne den Fordel at kun­

ne klare sig forholdsvis godt i et Vandløb, der for en

Tid er renset saa grundigt, at der næppe staar en Pla'.1-tetrevl tilbage; saadanne Steder lider Snegle og Vaar­

fluelarver sikkert Sult, men Tanglopperne kan - i Kraft af deres Letbevægelighed - styrte sig over de

Plantedele, som kommer drdvende ned med Strømmen,

eller de kan forlægge Opholdet midlertidigt til Tilløbs­grøfter, der har beholdt deres Plantevækst. For Fiske­ribiologen er Tangloppen ydermere et praktisk Objekt

at indstille sine Bedømmelser efter; den vil paa enhver

tilgængelig Lokalitet være let at konstatere, ofte ses

den endog uden, at Materiale behøver at optages, og dens karakteristiske Bevægelser gør, at den let gen­

kendes, selv om den kun ses flygtigt. Hertil kommer,

at Tangloppen ikke blot er et godt Fødeemne for Ør­reden, men tillige stiller nogenlunde de samme Krav

som denne til Vandløbene, saa at en rig Tangloppebe­

stand næsten altid er ensbetydende med gode Livsbe­tingelser for Ørreder, medens Mangelen af Tanglopper

gerne viser, at der er noget galt (f. Ex. Forurening),

saa det vH forstaas, at Tanglopper i Praksis spiller en meget stor Rolle for den ovenomtalte Bedømmelse af

Vandløbene.

Da jeg i 1930 besaa Liver Aa, der forurenes med

Kloakvand fra Hjørring, var det mig paafaldende, at Tanglopper manglede, ikke blot i det forurenede Qm­

raade, men ogsaa forskellige Steder, hvor Vandlø1qet

skulde være normalt. · I Anledning af Forureningen af Vo,re Aa fra Kar7,

toffelmelsfabrikken i Dybvad undersøgte jeg i 1934 og senere den Del aJf Vandløbet, som 1igger neden for Dyb­

vad, og fandt her ingen Tang,lopper; dette kunde skyl­des Forureningen, men der kunde heller ingen paavlses

i Bredmose Bæk oven for Dybvad, altsaa inden den er

forurenet. Da min Assistent, stud. mag. K nu d Lars e n, i

1935 gennemgik Tværsted Aa og Flo Bæk, fandt han ingen Tanglopper paa de 23 Stationer. Og ligesaadan ,

g,ik det mig, da jeg i 1936 gennemgik Knasborg Aa (19 Stationer) og Elling Aa med Tilløb (92 Stationer); de to Vandløb udmunder i Aalbæk Bugten Nord for Fre-

1938 SPORTS-FISKEREN 43

derikshavn. Heller ikke i Sæby Aa, som jeg besaa i Efteraaret 1936 baade ved Sæby og ved Volstrup, fandt

jeig Tanglopper.

Alt tyder paa, at Gammarus pulex helt mangler, i

hvert F ald i den nordlige Del af Vendsyssel, og en lille

Undersøgelse vilde hurtigt kunne vise, om Dyret maa­

ske mangler i hele Landsdelen. F or Thys Vedkommende m angler det næppe helt; jeg har noteret det i Mave­

indhold af Fisk .fra Flade-Ørum Sø (1921) - dog kun­de det tænkes, at Gammarus locustaj trængte .ind i dis­

se Havet nærliggende Søer, og at jeg havde forvekslet de to Arter i Maveindholdet.

At Gammarus pulex ikke nu kan krydse Limfjor­den med de t salte Vand, er let at forstaa. Men det er

jo kun et godt Aarhundrede siden, at Limfjordens vestlige Del var næsten fersk og sikkert maa have budt

Gammarus pulex Levevilkaar langs Bredderne. Agger­

tangens Gennembrud i 1825 ændrede dette Forhold, der maa have bestaaet i Aarhundreder; vi hører hos

Arent Berntsen (Danmarckis oc Norgis fructbar Herlighed, 1656) om et lignende Gennembrud »nogle

Aar forleden«, men endnu tidligere var der vel til Sta­

dighed Forbindelse ud til Vesterhavet; Saxo skrev

omved Aar 1200, at Kong Knud (den Hellige) samlede Flaaden i Limfjorden, da han vilde an,gribe England,

idet der ad den var den korteste Vej til Havet - det

var Aar 1085.

Gammarus pulex har jeg taget i Lindenborg Aa og i Skive-Karup Aa, og rimeligvis findes den i alle Til!.øb

til Limfjordens Sydside; det var da sandsynligst, om den i den vestlige Limfj.ords Ferskvands-Periode var

vandret over til de Vandløb paa Fjordens Nordside, der

udmundede i de ferskeste Dele af Fjorden. Man maa vente, at en Efterisøgning vil vise, at Tangloppen fin­

des i Thy ; om den ogsaa findes i Hanherredernes og i

Vendsyssels i Limfjorden udmundede Vandløb, er mere tvivlsomt. Det skal nævnes, at Zoologisk Museum i København - efter velvillig Meddelelse fra cand. mag.

K. S t e p h e n s e n - ikke har Exemplarer af Gammn­

rus pulex taget norden for · Limfjorden.

At 'l1anglopper mangler i de undersøgte Vandløb i

Vendsyssel, har gjort Bedømmelsen af disse vanskelige­

re; men det gør ogsaa Vandløbene daarligere for Ør­red, end de ellers efter deres øvrige Forhold burde være. Der vil derfor være god Mening i at søge Tang­lopper indført, og dette skulde ikke volde større · Van­

skeligihed, naar man blot inden for hvert Aaomraade udvælger . egnede Smaabække og besætter tilstr~kkelig

stærkt til at sikre en Formering. Af den Grund vilde det sikkert ogsaa være rigtigt at vælge korte Smaa­

bække eller at udsætte nær deres Udspring for at h0

in­dre, at IndiViiderne spredes for stævkt, før Bestanden er vokset til.

···~··· ......

Artsjæger.

Stadboeren kender i Almindelighed ikke me­get til Fisk. Paa hans .Spiseseddel staar kun Rød­spætter og Torsk, samt sidst paa Maaneden : Sild. E,r han en sjælden Gang til Banket, stifter han maaske Bekendtskab med Helleflynder og Laksfo­rel; paa Frokostbordet pranger ved højtidelige Lej­li.ghede røg'et Laks og Aal, Ansjos og Sardin som

· Hermetik. Andre Fisk, som nu og da ses. hos F'iske­handleren, har det almindelige Bymenneske sjel­dent Mod paa at prøve.

Gennemsnits .Sportsfiskeren er omtrent lige saa begrænset. Han fanger kun Laks, Ørred, Stal­ling, Gedde og til Nød Aborrer - andre Fisk staar ikke i .Sportens Haandbøger uden maaske som Maddingsfisk. .Sportsfiskerens Haab er en Dag at tage den store Laks eller et stort Antal Ørred paa en Tur.

I en engelsk Roman læste jeg for nylig om en Adelsmand, som næsten aldrig var hjemme, fordi han havde gjort det til sit Livs Opgave at skyde et Eiksemplar af alle existerende Arter stort Vildt. Det kan jo nok tage en Mands Tid.

Han var Artsjæger, led altsaa af en Slags Samlermani - Botanikere lider af det samme med Hensyn til vore vildtvoksende Urter; der er Folk, som samler paa Frimærker og andre paa Snegle­skaller.

Jeg forstaar de Mennesker, da jeg selv har en Rem af Huden. Som Lystfisker staar mit Haab i langt højere Grad, til at tage en Fiskeart, jeg al­drig har faaet før, end til de mange eller den me­get store Fisk.

I et mere end halvaarhundredaarigt Lyst.fi­skerliv har jeg samlet nedensitaaende Fan.gstlis,te; alle taget paa Krog ·og Snøre, med naturlig og kunstig Agn.

Bækørred, Regnbueørred, Tigerørred, Stalling. Gedde, Aborre, Harke, Brasen, .Skalle, RudSlkalf~. Ulk, Aal, .Skrubbe, Flodnegenøjn, Karuds, El­rits, Hundestejle, Torsk, Hvilling, Blaastak, Rød­næb, Pighaj (i Oslofjord) ,' desuden Flodkrebs og Dammusling (paa Orm), altsaa mere end 20 '·.Ar:.. ter. .. ,.,.

! .. ·~ i Hvis jeg anede, hvad det var for nogle lækre

Smaafisk, jeg engang i min grønne Ungdom tog med Kødstumper og smaa Kroge oppe i den fin­ske Skærgaard - de indfødte kaldte dem Sillin­ger - havde jeg en Art mere. ·

Desværre har jeg aldrig, trods ihærdige An­strengelser fanget en Laks eller en Sandart, saa

44 SPORTS-FISKEREN 1938

for ikke at være til Grin for de rigtige Sportsfiske­re, underskriver jeg mig kun med min Alder, som er 66.

Motn ikke en af vore Læserre kan præstere en læn-gere Art.sliste? Red .•

···~··· ...... Fiskerhistorier.

Fishing Gazette opfrisker nogle 50 Aar gamle Fiskerhistorier, som vi gengiver uden Garanti fot Sandheden.

Først er der Gedden fra Lock Ken, som vejede 72 Pund. Den eir aldrig rigtig blevet accepteret som britisk Record, bl. a. fordi man ikke rigtig ved, om det var skotske Pund, der vist er lidt min­dre end de engelske - Skotterne er et sparsomme­li.gt Folikefærd. Men efter Beretningerne var Fi­sk:ieren garderhøj, og da han kom med den op til Godset, stak Geddens Hoved op over hans Skulder, mens Halen slæbte i Sandet. Han smed den for Godsejerens Fødder og sagde:

»Nu kan du tage den næste«! Men den næste af den Størrelse er ikke fan­

get. Dansk Rekord ligger ca. 20 Pund under. Uhy­

ret blev taget paa en stor Alexandra Flue!

Dernæst er der de mange Historier om Ged­dens Graadighed; i et Tilfælde sprang en Gedde op af Vandet og greb, den ene efter den anden, tre D4Wsvaler, som sad paa Grenene af et overhæn­gende Træ. I et andet Tilfælde fandt man i en Gedde paa 54 Pund 4 nyslugte Vildænder, som blev serverede til Aftensmad. - Velbekomme!

Mere appetitlig er Historien om en Kalv, som var gaaet n,ed at drikkie og blev grebet om Snuden af en Gedde. Kalven reddede sig dog op paa det tørre med Gedden hængende ved Snuden, og til­ilende F'olk dræbte Gedden, som vejede 45 Pund.

I Maven af en Gedde paa 30 Pund fandt man en Hundepote, en Bordkniv, en Barnesko, en Gran­kogle og en gammel Jernkrog - om Gedden har ædt 13:arnet og Hunden, vides ikke.

En Lan.ge havde en Lommelærke i Maven, der var endnu et Par Snapse Whisky tilbage - sikken Svir for Jonas, om der havde været sligt i Maven paa hans »store Fisk«. En Torsk s:kal foruden Krog og Snøre have huset et Elfenbens Knivskaft, en Tandstik.ker og en Brystnaal, mens en Ha vaal,

som var blind paa det ene Øje havde forslugt sig paa en Jernbolt, som vejede 2a;4 Pund.

Endelig var der engang en Lystfisker, som havde kroget en 16 Punds Lax. Bedst som han stod og kæmpede med Fisken, .sprang hans Hund - en Dandi Dinmont Terrier - ud og greb Laxen ved Ry;gifinnen. Snøren blev viklet om Hund og Lax og sprang naturligvis, men Hunden g·av ikke op og fi!k omsider bragt Fisken saa nær Land, at Herren kunde gaffe den og lande baade Lax og Te1rrier.

Stillet overfor s.lige Historier maa man næ­sten beklage, at Nutidens Lystfisk,ere mangler Fantasi. Heldigvis bringer samme Nr. af FL5hing Gazette en Fortælling om en skudt Skarv, som havde en 11

/ 2 Punds Havørred i Kroen. Fugl og Fisk er fotograferet sammen, saa den maa vi tro paa ..

F. G.s Redaktion vil imidlertid ikke stikke op for Bollemælk og serverer straks en anden Histo­rie om en Skarv, som havde en 4 Punds Havørred i Kroen, og en anden, som havde to paa henholds­vis 2 og 2'/• . .

Helt uddøde er Fiskerhistorier altsaa ikke.

···~··· ...... Havet · bryder ind.

Ved Landsbyen Broadland i Nordfolk - Øst­engtand - har en · Stormflod foraarsag·et et Dæm­ningsbrud og overs:vømmet ca. 100 Kvadratkilome­ter Land. Landsbyen blev rømmet og ingen Men­nesker omkom, men Tusinder af Ferskv:andsfisk indenfor Oversvømmelses-Gebetet er gaaet til, og de derværende Fiskevande ødelagt for lange 'Tider. Iagttagere saa Fiskene, især Gedder, flygte for det indtrængende, salte Vand. En enkelt Gedde saa man løbe paa Grund i fuld Fart, og da man tog den op af Van.det, konstateredes det , at den hav­de faa~ ligesom en graa Film over Øjnene. Mas­ser af Fisk, som endnu er i Live, er blevet blinde. En ~nd har »reddet« t6 Gedder paa 16 og 19 Pd. og h~ dem gaaende i et Hyttefad; de er sprælle­venru:t men blinde med en hvid Film over Øjnene. De l:l,oldes i Live, da man vil undersøge, om de kan komme sig.

I vore Brakvande og i den indre Østersø ind­til Bornholm trives Gedden ret godt, men det me­re salte Nordsøvand kan den altsaa ikke taale .

···~··· ......

SPORTS-FISKEREN 45

Havnegenøjn (Petromyzon marinus L.)

(Fra »Flora og Fauna«.)

Havneg,enøjn (Petromyzon marinus L.) er en Fisk, man ikke hører meget til hos os, og det maa sikkert skyldes, at den er ret sjælden, thi dens Ud­seende er saa iøjnefaldende, at den nok skal gØre sig bemærket, om den fanges ..

I »Danmarks Fauna. Fisk III« (1917) skrev jeg om den, at den i vore Farvande er talrig i Ve­sterhavet , men aftager indefter mod Østersøen; jeg har en Følelse af, at dette »talrig« er ikke saa lidt overdrevet. Havnegenøjnen gaar jo op i Vwd­lØb for at lege, og i de vestjyd:ske Aaløb er den sandelig ikke nogen almindelig Fisk; men det kun­de naturligvis tænkes, at Vesterhavets Havnegen­Øjn hovedsagelig søgte mod sydligere Vandløb. Dog- synes den ikike synderlig hyppigere i Treenen, Ejdern eller Elben (G. Duncker: Die Fische der Nordmark) eller ved Englands Ø.s.tkyst, hvor den (J. 'Travis Jenkins: The Fishes of the Bri­tish Isles. 1925) er sjælden Nord for Themsen. Rimeligvis har den tidligere væ,ret almindelig,erre, thi Henrik Kr ø y er (Danmarks Fiske. 1838-53) saa den ved Nymindegab stige op af Havet gennem hele Maj Maaned. A. C. Johansen (Om Foran­dringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 1913) beteg­ner den som »ikke sjelden« i Fjorden, saavel i Brak­vandsperioden 1845-1910 som i Saltvandsperio­den 1910-1913. H. B 1 eg vad (Om Fiskene i Ringkøbing Fjord 1913-32. I RingkØb[ng Fjords Naturhistorie i Brakvandsperioden 1915-31. 1933 -36) skriver, at de for Fjordens tidligere Brak­vaindspe:riode af A. C. Johansen opført·e Arter er genfundet i den nye. Men jeg skulde tro, at Havne­genøjnen er aftaget betydeligt i Hyppighed med Aarene; det er sandsynligt, at Aaoprensningerne ødelægg·er mange af Larverne, hvis disse, hvad man ikke med Sikkerhed ved, lever i Bunden lige­som Larverne af Flodnegenøjnen (Petromyzon flu­viatilis L.)

Først i Juli Maaned i Aar saa Elektricitets­værksbestyrer P r e b e ns e n, Clasonsborg, tre Havnegenøjn, der sad sammen paa Sten i Kars­toft Aa (Tilløb til Skjern Aa) ved Cla.sonsborrg. Det lykkedes ham at tage dem alle tre, idet han snørede dem med Staaltraadsløkke. Prebens.en sendte dem til Konservator C h r A a b o e S Ø­rens en i .Silkeborg, og jeg fik den ene tilbage i udstoppet Stand. Dette Eksemplar har jeg haft

til Undersøgelse; det maaler (altsaa udstoppet) 64 cm.

Det mær1lælig:ste er næsten, at der af denne · ret sjældne Fisk fandtes tre Individer sammen saa

forholdsvis langt oppe i Aaen; Clasonsborg ligger over 40 km. ad Aaen fra Udmundin,gen i Ringkø­bing Fjord. Antagelig har Fiskene været paa Leg, eller denne har været nær forestaaende. Det er ikke lykkedes at faa deres Køn oplyst.

C. V. Otterstrøm. ................................................................................ . . . . Fra Redaktørens Lænestol

. . ................................................................................ Assurance.

Gaar en Mand hen og skvatter over sine egne Ben paa Fortovet, eller paa anden V.is kommer uforskyldt til Skade, er hans første Tanke: Hvor kan jeg faa Er­statning for det? Er han selv ulykkesforsikret, vil h:1ns Assuranceselskab straks gaa paa Jagt efter Trediemand, som man muligvis kan faa Erstatningen refunderet hos. Man kan mene om denne Erstatningsfeber, hvad man vil, men kommer ,ikke udenom, at det er et Spø,rgs­maal, som man i vor Tid er nødt til at tage Stilling til.

I Odernse ,Sportsfiskerforenings Bestyrelse har vi drøftet Spørgsmaalet om, hvilken Forpligtelse Besty­relse og Fo,rening eventuelt havde overfor Medlemmer, der kom til Skade paa Foreningens lejede iFiskegrunde,

Baadebro o,g Sommer!hus. Vi havde besluttet at fore­lægge Generalforsamlingen et Forslag til en Tilføjelse til vore Love, gaaende ud paa, at Medlemmerne færde­des paa Foreningens Grund paa eget Ansvar, men fra juridisk kyndig Side fik vi at vide, at Holdbarheden af en saadan Paragraf kunde omstødes ved en Dom, hvorfor vi foreslog og fik vedtaget, at Foreningen tegnede en Assurance for Medlemmerne, naar de fær­dedes ved vore Fiskevande, paa Bro og i Baadehus. Hvad der derimod kan hænde under Fiskeri fra Baad, henhører under Sød'artsreglerne ! ! saa dem skal vi nu til at studere.

Dette foreløbig til Efterretning for andre Sports­fiskerforeninger.

Odense, Marts 1938. A. H.

:··············································································i:. . . . . . . Fra andre Blade

. . ................................................................................ Dr. Lot,trup Andersens Artikel om Snører, som

nylig offentliggjordes her i Bladet, er i forkortet Form optaget i Fishing Gazette for 26. Februar. Samme Nr. har en Enquete om de mest brugte Wobblere. Blandt Besvarelserne er en fra Gros­serer Ludvi.g Svendsen, København, der nærmest fortæller om, hvilke Mærker, der bliver solgt. Vi haaber a.t kunne bringe Hr. Ludvig Svendsens Ud­talelser i et senere Nr.

SPORTS-FISKEREN. . I I',,

46

.:······································································ ....... . Et , og åndet.

~ ............................................................................. . Fiskeriudstilling.

S~men med Erhvervsudstillingen i Fyens Fo­rum førrst i Marts var arrang1eret en stor Fisike:ri­udstilling med Bistand af Biologisk Station.

Her var udmærlmde Musæumseksemplarer baade af VOire hyppigs:t for:ekommende Fisk og af Sjældenheder som Glandsfisk, Mulle, Sortmund, Set. Peders Fisk osv.

Desværre bevarer Fisk ikke deres F'arver hver-' ken i Spiritus eller i udstoppet Tilstand. Den en-

gelske Miethode, som bl. a. bruges ved Opbevaring af Sportstrophæer, er at male den udstoppede Fisk med Farv;er, der ligner ,·\ Naturens. Herved opnaar Trophæerne et mere naturlignende Udseende end de blegede Exemplarer, man præsenteres for paa denne Udstilling, der iøvrigt var meget instruktiv.

Man finder her de frygtede Uldhaandskrabber samt Serier, der viser Udviklingen hos Aal, Sild, Torsk og Flynder. Der ses Modeller af F'iskefartøj­er samt en hel Del nyfangede Fisk nok saa net ar­rangerede paa Fade. En Stortornk breder sig over fire almindelige stegefade, mens en lille Horke lig­g~,r ved Siden af en Dybvandsreje, som er meget større. Sjeldenheder som Guldørred og Bastarden Brasen.skalle mangler heller ikke, men forhaabent­lig skifter Indholdet af denne Afdeling efterhaan­den. Allerede paa Udstillingens anden Dag var de friske Fisk ikke fri for at have en Tanke.

Endelig findes en Del grafiske Fremstillinger af Fiskens Næringsværdi i Sammenligning med andre Næringsmidler, et Memento, ikke blot til vore Husmødre, men ogsaa til vore Authoriteter, under hvem Bevarelsen af vore Fiskevande henhø­rer.

Vore Konkurrenter, Hejren. En Indsender til »Der Angelsport« hævder, at

Hejren er et for Landbruget særlig nytt.igt Dyr. Den tager Mus. Ganske vist gives der Hejrer, som lev~r af Fisk, men de fleste tager Mus. Desuden ta­ger den Vandkalve, som er meget farlige for Smaa­fisk.

Redaktionen bemærker tørt, at naar Hejrerne har udfisket samtlige Vande i Omegnen, er de nødt til at nøjes med Mus og Skarnbasser!

En ny Rejeart. Ferskvands:rejen, Athyaephyra desmares:ti har

vist sig i enkelte tyske Floder. Det er en Middel­havsform, som menes indvandret gennem det fran­ske Kanalsystem via Belgien og Holland til Tysk-

land, hvor det menes, at den former,er sig. Den er lidt for line til Menneskeføde, men kan maaske faa .Betydning som Næring for Fiskene.

·······················-······················································· Foreningsmeddelelser.

. . ................................................................................. Paa given Foranledning gør vi opmærksom paa, at

Henvendelser angaaende ».Sportsfiskeren«s Expedition,

Indmeldelser -i Foreningen, Abonnement paa Bladet o.

I., helst ,bør ske til Foreningens Kasserer, Hr. Post::is­

sistent Chr. Lauridsen, Skern.

Aarhus Sportsfiskerforening 'havde Søndag den 20. Marts en vellykket Udflugt

til Kongeaa. Foreningen gav Kaffe i Gredstedbro Kro.

Dagens største Fisk var en blank Ørred paa 5 kg og

en Gedde paa 41/2. Et Medlem, som havde været s1:sa

letsindig at give et bestemt Løfte om at bringe Fisk

med hjem, maatte ty til en af Fiskedammene, hvor han

for 2 Kr. fik Lov at fange en Fisk. I et følgende Nr.

skal vi bringe Billeder fra Turen,' optagne af Thranum.

Borris Fiskeriforening afholdt forleden Generalforsamling. Aaret har været

jævnt godt; der er uds'.lt 25,000 Stk. Bækørredyngel.

Det vedt;ges, at der maa Hskes hele Sommeren paa

Foreningens Terræn, med Undtagelse af .Jens Kodbøl's,

som i Tiden 1. Juni til 20. Juli vil være afmærket med

Skilte.

Prisen paa Kort blev fastsat til: Dagkort 2,50 Kr.,

Ugekort (7 Dage) 10 Kr., Aarskort 30 Kr.

'I1il Bestyrelsen nyvalgtes S. Olsen Jensen, Floria­

gaard, t,i1 Revisor Johansen, Lejren.

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Fra en Norrlandselv. - Min første Sværdfisk. - Fe­rtestemning. - »Ligesaa hos os« . - Om Ferskvands­~angloppens Betydning og Forekomst Nord foc Limfjor­den. - Artsjæger. - Fiskerhistorier. - Hia,vet bryder ind. - HavnegenØj n. - Frn Redaktørens Lænestol. -Fra andre Blade. - Et c1g andet. - Foreningsmeddelel­ser.

1 111 ·~

~/

~11/A ~,t ) ~

:,,;;..--

):=.._ ......,-

- Den Slags Hjrnl bruger vi til Tunfi!':kefangst.

1938 SPORTS-FISKEREN 47

, .............................................................................. . . . Tilgængeligt Fiskevand

. . . ................................................................................ Harteværkets Reservoirer: (Nørresø, Søndersø og

Stll,llerup SØ) . Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Vær­kets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer

Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er ror: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dag-

kort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerfore­ning« faar udstedt Kort til halv Pl·J.S mod Forevisning af

Medlemskort.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagkort fra 1. Ja­

nuar for 2 Kr.

Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos H. A. Hansen, Hadsten, samt i Jagt- og Fiskerima.gasinet, Aarhus.

I Selling hos Købi:iand_ Thomsen, i Aarhus hos Lob­drup, »Apuila«. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug.

Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort faas hos fØlgende:

Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding. - SØnder­

bro's Kiosk, Sønderbro, Kolding.. - Hvilested Kro pr.

Ejstrup. - Afholdshotellet i Ejstrup. - Gaardejer M.

Nissen JØker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro«. - Paa

Kortene er angivet de Strækninger, hvortil Kortene gæl­

der. Prisen paa Korrt er: Aarskcirt Kr. 22,00. 3 Maaneders

Kort Kr. 13,00 1 Maaneds Kort Kr. 8,00. Dagkort Kr. 2,00.

Kongeaaen fra Jedsted Mølle til Havet. Ca. 14 km. Fiskestrækning. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decembr. inclusive og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for Ikke­Medlemmer af »Syg_vestjydsk Sportsfiskeriforening«: Dag­kort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang«, Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen. Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 1.

Juni til Engene er bjer:get.

Sneum Aa fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Par­celler undtaget) . Ialt samlet Aabred 60 km. Fredningsti­der 1. Novbr. - 31. Decbr. inci. og 20. Maj - 18. Juli incl. Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfi­skerforening: Dagkort Kr. 3,00.

Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk

Telefoncentral. Endrup Kro og » Vestkysten«s Kiosk, Es­bjerg.

Aarskort til Kongeaaen og Sneum Aa faas kun hos Kassereren, Arkitekt Øhlenslæger, Esbjerg. Dag­kort a 3 Kr. kan faas i Udsalgsstederne.

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aars­kort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg.

De bliver forbavset

naar De læser om de over 200 Nyhe­der, der findes i vort Katalog i Aar. For blot at fremdrage et Par Eksem­pler kan nævnes:

Hurtigt tilspidsende Flueline~ (quick tapered) der kaster længere end de almindeligt tilspidsende Liner.

Omvendt tilspidsende Spindeliner, der ligeledes har større Kasteevne.

Jock Scott Hjulet fra Hardy, der er beregnet til Spinde­fiskeri med 9 Ibs. Liner og kort Kaste­stang for Ørred- og Geddefiskeri.

Skriv straks efter Kataloget, der tilsendes gratis og Portofrit.

Jagt- og Fiskerimagasinet Studiestræde lt8 København Studiestræde 118

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fi­

skevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Ug.e­kort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrette­læggelse af Fisketure.

I . . .

Formand: Dr. mEfd Chr·. ;I:;ottrup Andersen, Bernstorffs-vej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand : BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. · · Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40 Medlemmer og med mindst 5/8 af Medlemstallet ind­meldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlem­mer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis For­holdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6, Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkom­mer d. 1. i hver Maaned.

48 SPORTS-FISKEREN 1938

c .i c-----~ ~ - <tg~ 0 ..

De kan købe den overalt.

ALLCOCKS

"KILKO-BABY" SPINNER

med Celluloid-Vinger og Blylod .

2 Stk. tre-grenede Kroge med Wire

Forfang Længde 11/ 2".

~~~Øi- !li<'! TRADE MARK.

DEN BEDSTE "ELRITS-SPINNER",

DER ENDNU HAR VJERET FREMME

SPIN MED EN ALLCOCK SPINNER

iiil111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111m1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111i11111111111•

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. •2 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. · Værelser Ira 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald. ·

Holstebro Turistforening Lyefliekere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedct'e~. - Dagsk~rt a 2,00, 14 Dages Kort 10,00, Aarskort a 20,00. Vemb Stræk­ningen indbefattet. Dagskort løses i Kiosken. Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - -Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt

Grønlunds Hotel

Tlf. 19

modtager Lystfiskere i Pe;.sion fra 6-8 Kr. efter Behag pr. Døgn Ferskrøget Laks faas hele Sæsonen.

P. M. Pedersen, Skjern.

1111111111111111111111111111 li li li li III I li I I III I li I I III li I I I li li li I I li I I I I I IIIII

Lystfiskeri-~ Jagt- og Sportsartikler. Køb, hvor der er Udvalg. Forlang Katalog og Priser tilsendt.

Fabriken "Harritz", Telf. 7,95 Banegaardsgade 34, Aarhus. Telf. 7196

11111111111111111111111111111 lltl I li 111111111111111111111111111I111111111111111 I

Tænk paa det disponible Fond!

LystfiSkere Et meget stort Udvalg i ! fine engelske Fluer, Spin nere, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. forefindes hos undertegnede til billigste Prirer.

se her!

A. DAMGAARD Holstebro ~ Telefon 211

Gæstgivergaarden

,,TROLDHØJ"

Pension efter Aftale

Troldhede Station. Centralt beliggende for Lystfiskere til

Skjern og Vorgod Aa. Fiske-kort faas til tre forskellige

Fiskepladser.

C. Christensen ·- Telt. 1 ··························································11••··················· Geddeyngel~~~~~~~

til Levering i April og Maj sælges billigt i

Frøjk Fiskepark - Holstebro - TH. 148

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.