solcelle scenarier i danmark
TRANSCRIPT
Side 1
Scenarier for solcelle
udrulning i Danmark
1/6 2012
Udarbejdet af
Side 2
Solcelle scenarier i Danmark
0. Executive summary .................................................................................................................................... 3
1. Introduktion ................................................................................................................................................. 4
2. Inputparametre til scenarierne .................................................................................................................... 5
2.1 Økonomi som hoveddriver ................................................................................................................. 6
2.1.1 Prisudvikling ................................................................................................................................... 7
2.1.2 Støtteordning ................................................................................................................................. 8
2.1.3 Nuværende gældende ordninger der ses bort fra i analysen ........................................................ 9
2.1.4 Analysens resultat ....................................................................................................................... 10
2.1.5 Beskrivelse af solcelleudbredelsen ud fra økonomisk analyse ................................................... 11
2.2 Nuværende udrulnings status i Danmark ........................................................................................ 13
2.3 Maksimal teoretisk kapacitet for de 4 grupper ................................................................................. 14
2.3.1 Maksimal kapacitet vurderet ud fra den eksisterende bygningsmasse ....................................... 14
2.3.2 Maksimal kapacitet vurderet ud fra energi forbrug ...................................................................... 15
2.4 Sammenligning med udvikling i Tyskland ........................................................................................ 15
2.5 Begrænsende faktorer ..................................................................................................................... 15
3. Scenarier .................................................................................................................................................. 15
3.1 Basis scenarie ................................................................................................................................. 17
Side 3
0. Executive summary
Dette dokument beskriver fremgangsmåde for beregning af scenarier for udrulningen af solceller i Danmark.
Scenarierne beskriver 3 mulige udfald for udrulningen i et lav, basis og høj scenarie. Scenarierne er blevet til
med udgangspunkt i en økonomisk analyse som indeholder mulige fremtidige støtteordninger og mulige
fremtidige anlægsomkostninger. Denne analyse er så fastholdt med de nuværende forhold og vækstrater for
at fastlægge udrulning i de nærmeste år. Usikkerheden omkring de fremtidige tilskudsordninger, gør at
fremskrivningen i sagens natur er behæftet med usikkerhed og derfor kan forventes at skulle ændres, når
der er større vished om de politiske udmeldinger. For at fastlægge scenarierne på længere sigt vurderes det
maksimale potentiale for udrulning af solceller ved brug af den eksisterende bygningsmasse.
Scenarierne er præsenteret i Figur 1.
Lav scenariet beskriver en udvikling for solceller hvor støtteordning reduceres væsentligt og væksten
stopper indenfor få år.
Basis scenariet beskriver den mest sandsynlige udvikling for solceller i Danmark. Den installerede
effekt når 1 GW i 2020 og 3,4 GW i 2030 (svarende til at ca. 8 % af Danmarks elforbrug er dækket af
solproduktion).
Høj scenariet beskriver en aggressiv udvikling for solceller, hvor solceller bliver konkurrencedygtige
med andre VE kilder på længere sigt.
Figur 1: Scenarier for solcelle udvikling i Danmark.
0
1000
2000
3000
4000
5000
6000
2011 2016 2021 2026
Inst
alle
ret
kap
acit
et
[MW
]
År
DK - høj scenarie
DK - basis scenarie
DK - lav scenarie
Side 4
1. Introduktion
Solcellemarkedet er pt. i rivende udvikling i Danmark, Figur 2 viser senest optælling fra Energinet.dk. Langt
størstedelen af installationer er mindre end 6 kW installeret effekt og foregår på private huse, idet disse
installationer er omfattet af nettomålerordningen1.
Figur 2: Senest optælling af installeret effekt og antal enheder/anlæg i Danmark, kilde: Energinet.dk.
Grundet denne massive vækst har vi samlet en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra
Energinet.dk, Dansk Energi og DONG Energy for at vurdere nuværende bevæggrunde for denne udvikling
og give et bud på hvor udviklingen bevæger sig hen. Dokumentet skal opfattes som en scenarie beskrivelse
hvor mulige udfaldsrum inkluderes i de overordnede scenarier og ikke som input til diskussion om fordele og
ulemper ved forskellige støtteordninger.
Følgende forhold har betydning for den fremtidige udvikling i den installerede effekt af solceller:
Økonomiske forhold:
Prisudviklingen på solcelleanlæg.
Betalingen for el produceret på solcelleanlæg.
Virksomhedsskatteordningen.
Håndværkerfradrag.
Fysisk potentiale:
1 Nettomålerordningen tillader årsbaseret nettoafregning af el, dvs. at årsproduktionen fra solcelleanlægget
kan trækkes fra årsforbruget af el.
0
1000
2000
3000
4000
5000
6000
7000
8000
9000
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
An
tal e
nh
ed
er
Inst
ale
lre
t e
ffe
kt (
kW)
Solceller installeret i Danmark Opgjort pr. 27. april 2012
Akk. installeret effekt
Akk. antal enheder
Side 5
Antal hustage velegnet til installation af solcelleanlæg.
Sommerelforbruget, der skal aftage solcelleproduktionen
Andre drivere:
Solcelleanlæg indgår i beregningen af bygningers energiforbrug således at installation af et
solcelleanlæg bidrager til at bygningen overholder kravene i bygningsreglementet.
Ønske om grøn profil og energiuafhængighed hos købere af solcelleanlæg.
I dette notat er der fokuseret på de økonomiske forhold, mens det fysiske potentiale hvad angår
eksisterende bygningsmasse indgår i vurderingen af den øvre grænse for installation af solcelleanlæg i
Danmark.
I analysen har vi vurderet økonomiske udfaldsrum for de væsentligste usikkerheder som er identificeret til at
være mulige ændringer i betalingen for solcellestrøm (i det følgende kaldet støtteordningen) og mulig
reducering af omkostninger (prisen på solcelleanlægget). Beregningen er foretaget for 4 mulige udfaldsrum
som udspændes af to mulige støtteordninger (henholdsvis uændret i forhold til i dag og omlægning til en
feed-in tarif der sikrer en simpel tilbagebetalingstid på anlæggene på 10 år) og to mulige prisreduktioner (en
moderat og en aggressiv prisreduktion for færdigmonterede anlæg).
Derefter sammenholdes de nuværende trends i markedet med de økonomiske analyser for at give
vurderinger af, hvor i markedet vi kan forvente væksten, og hvor stor denne vækst forventes at blive.
Det er forudsat at udbygningsscenarierne følger en S kurve hvor mætningen afhænger af vurderinger af den
maksimalt mulige installerede effekt af solceller i Danmark, se illustration i Figur 3. Til udarbejdelse af
scenarierne indgår ligeledes inspiration fra antallet af solcelleinstallationer i Tyskland.
2. Inputparametre til scenarierne
I dette kapitel beskrives de inputparametre, vi benytter til udarbejdelsen af scenarierne. Det drejer sig både
om økonomiske beregninger under forskellige støtteordninger, observationer for historisk udrulning i
MW
År
Maksimal kapacitet
a
b
c
Figur 3: Beskrivelse af metode. Input fra økonomi beregninger og nuværende udrulning sammenholdes for at foreslå forskellige udrulningsrater (a, b, og c i figuren). Disse benyttes som guidelinestil at beskrive en S-kurve med maksimum bestemt ved vurdering af mulig maksimal installeret effekt i Danmark.
Side 6
Danmark og Tyskland, prognoser for Tyskland og vurdering af teoretisk potentiale ud fra eksisterende
bygningsmasse.
Forhold i de lokale elnet kan begrænse udbygningen med solceller. Arbejde pågår for at kvantificere
effekterne af lokale elnetsforhold men disse er ikke medtaget i denne analyse.
2.1 Økonomi som hoveddriver
Den fremtidige økonomi forbundet med investering i solcelleanlæg forventes at være den vigtigste driver i
scenarierne. For hver af de 4 udfaldsrum givet i Figur 4 beregnes den simple tilbagebetalingstid for
investeringen, dvs. det antal år det tager at tilbagebetale anlægget, når den årlige drift og vedligehold
trækkes fra den årlige indtjening/besparelse ved at eje et solcelleanlæg2. Tilbagebetalingstiderne er beregnet
ud fra installation i starten af det pågældende år.
Usikkerhederne omkring økonomien kan beskrives ved udvikling i støtteordning og pris for anlæg, se
illustration i Figur 4.
Støtteordningen har ikke alene indflydelse på udbygningstakten, men også på hvilke markedssegmenter, der
opstiller solcellerne. Det ses f.eks. af Figur 5, der viser den europæiske solcelleindustri (EPIAs) forventninger
til hvilke hvordan nyinstallationerne vil fordele sig på markedssegmenter i forskellige europæiske lande.
Mens Storbritannien tilbyder de bedste vilkår til husstande, kan det bedre betale sig at installere anlæg på
erhvervsbygninger i Tyskland og Italien. I Slovakiet og Grækenland er det derimod store mark-anlæg, der
har de bedste vilkår. Med den nuværende støtteordning i Danmark er det husejerne der har de bedste vilkår,
men det kan ændre sig såfremt der bliver indført en feed-in tarif.
2 Besparelserne er regnet i faste priser, hvilket dog ikke har den store betydning for resultatet.
Prisreduktion
Støtteordning
Aggressiv prisreduktion
Nuværende støtteordning
Aggressiv prisreduktion
Feed-in støtteordning
Moderat prisreduktion
Nuværende støtteordning
Moderat prisreduktion
Feed-in støtteordning
Figur 4: Illustration af de fire udfaldsrum benyttet til den økonomiske analyse.
Side 7
Figur 5: Prognosticeret fordeling af installerede solcelle anlæg for 9 EU lande fem år frem (kilde: EPIA Global Market Outlook 2016).
Elforbrugerne kan opdeles i 3 større grupperinger alt efter hvordan de påvirkes af den nuværende
støtteordning, se Tabel 1. Økonomien vurderes for hver af de 3 grupperinger.
Tabel 1: De 3 grupper af elforbrugere bestemt ved nuværende støtteordning og deres elafregningspris.
Gruppe Beskrivelse Støtteordning og afregning
Husstande +
Etage ejendomme og
offentlige bygninger
Husstande indeholder parcel-, klynge- og
rækkehuse, herunder også fritidshuse.
Etageejendomme og offentlige bygninger
dækker etageejendomme og offentlige
institutioner og bygninger.
Nettomålerordning på årsbasis.
Elprisen er inklusiv alle afgifter
plus moms.
Erhverv med fuld elafgift Denne gruppe dækker erhvervs bygninger
med primært handel og service.
Nettomålerordning på timebasis.
Elprisen er inklusiv alle afgifter
men eksklusiv moms.
Erhverv fritaget for
elafgift (dvs. elforbrug er
til proces)
Denne gruppe dækker erhvervs bygninger
med produktion og proces faciliteter.
Nettomåleordning på timebasis.
Elprisen indeholder ikke elafgift
og er eksklusiv moms.
2.1.1 Prisudvikling
Prisreduktionsscenarierne for solceller er vist i Figur 6 og defineret således:
Aggressiv prisreduktion følger Bloomberg New Energy Finance scenarie fra Q1 2012.
Moderat prisreduktion følger samme spor frem til 2013, men prisreduktioner sker herefter halvt så hurtigt
som i Bloomberg New Energy Finance scenariet fra Q1 2012.
Side 8
For erhverv er der regnet med prisudviklingen for commercial scale systemer, mens der for husstande og det
offentlige er brugt fremskrivningen for residential scale systems3. I figuren herunder ses prisudviklingen for
hhv. 6 og 50 kW anlæg.
Figur 6: Specifik anlægsinvestering ekskl. moms for to anlægsstørrelser, privat (6 kW) og erhverv (50 kW), og prisreduktionsscenarier.
Ift. drift og vedligehold antages at dette udgør 150 kr/kW inkl. moms i faste priser i hele perioden. Der er ikke
indregnet specifikke omkostninger til evt. udskiftning af inverter, der antages indeholdt i den generelle D&V.
Solcellerne antages at have en levetid på 20 år og at de i denne periode yder 900 kWh/kW/år. Der regnes
ikke med et ydelsestab over tid.
2.1.2 Støtteordning
For husstande og offentlige bygninger er der tale om en årsbaseret nettoafregning, dvs. at årsproduktionen
fra solcelleanlægget kan trækkes fra årsforbruget af el. Dermed kan nettet fungere som ”lager” af
solcellestrømmen for anlægsejeren4. For at være dækket af den årsbaserede nettomålerordning er den
maksimale anlægsstørrelse 6 kW pr. husstand eller 6 kW pr. 100 m2 tagareal for de ikke-erhvervsmæssige
bygninger (offentlige bygninger). Disse elforbrugeres elpris er ca. 2 DKK/kWh i 2011.
For erhverv er nettomålerordningen timebaseret, det vil sige at der afregnes for nettoelforbrug i hver time.
Dermed er der ikke den samme ”lagringsmulighed” i nettet og støtteordningen er derfor mindre lukrativ.
Erhverv der betaler fuld elafgift har en elpris på ca. 1,6 DKK/kWh ekskl. moms i 2011 og erhverv fritaget for
3 Bloomberg New Energy Finance deler installations omkostninger op i 2 kategorier: Mindre installationer
(residential scale) og større installationer (commercial scale). 4 En analyse af kunder med eksisterende anlæg viser at kun ca. 30 % af den producerede energi fra
solceller forbruges direkte af husstanden. De resterende 70 % produceres på tider hvor husstanden nettoproducerer.
0
2000
4000
6000
8000
10000
12000
14000
16000
18000
20000
År 2011 År 2016 År 2021 År 2026
Spe
cifi
k in
vest
eri
ng
(kr/
kW)
Anlægsinvestering ekskl. moms
Privat Investering i solceller (aggresiv)
Privat Investering i solceller (moderat)
Erhverv Investering i solceller (aggresiv)
Erhverv Investering i solceller (moderat)
Side 9
elafgift har en elpris på ca. 0,65 DKK/kWh5 ekskl. moms. For alle anlæg gælder i øvrigt, at
overskudsproduktion afregnes til en feed-in tarif på 60 øre/kWh de første 10 år og herefter 40 øre/kWh.
I beregningerne beskrevet i dette dokument, antages skatter og tariffer at være konstante over tid, mens
markedsprisen fremskrives med Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på
energiområdet. For erhverv antages det derudover, at 80 % af den producerede energi fra sol forbruges
direkte af virksomheden og kun 20 % eksporteres til feed-in tariffen. Dette er sandsynligt da elforbruget for
erhvervsvirksomheder typisk finder sted om dagen og dermed passer temmelig godt overens med
solcelleproduktionsmønsteret.
Aftagende støtte er defineret som erstatning af nettomålerordningen med en feed-in-tarif som resulterer i en
simpel tilbagebetalingstid på 10 år. Derfor er der ikke den store forskel på det økonomiske incitament for
solcelleinvestering i de forskellige grupper indenfor denne støtteordning. Feed-in tariffen starter på 2 kr/kWh
og 1,5 kr/kWh i 2011 for hhv. husstande og erhverv. Feed-in tariffen aftager med hhv. 2 og 5 % per år i
scenarierne med hhv. moderat og aggressiv prisreduktion.
Støtteordningen er af afgørende betydning for solcelle udrulningstakten. Både stabiliteten af ordningen og
støttens størrelse er relevant for aktørernes villighed til at investere i nye anlæg. Abrupte ændringer i
støtteordningen kan resultere i store udsving i udbygningstakten på kort sigt, såsom det eksempelvis er set i
Storbritannien, Tyskland og Spanien. I en mulig fremtid, hvor omkostningerne forbundet med solceller er
faldet så meget, at teknologien er konkurrencedygtig med andre elproducerende teknologier (f.eks. havvind),
kan støtteordningens indflydelse på udbygningstakten imidlertid blive svækket, idet omkostningsniveauet
alene kan retfærdiggøre nye installationer.
2.1.3 Nuværende gældende ordninger der ses bort fra i analysen
I analysen er ikke medtaget:
Virksomhedsskatteordningen
Denne ordning tillader private at afskrive anlægget med 25 % af restværdien per år mod at
betale skat af elproduktionen med en antaget værdi svarende til feed-in tariffen på 60
øre/kWh i de første ti år og herefter 40 øre/kWh. I praksis betyder det at forrentningen på en
investering for husejere, der betaler topskat øges med ca. 4 % og tilbagebetalingstiden
falder med 2-3 år6.
Håndværker-/Servicefradraget
Det er muligt at få håndværkerfradrag for 15.000 kr per voksen i husstanden, hvilket betyder
at hele arbejdslønnen til installation (15.000-25.000 kr) kan betales inden for ordningen af et
par der bor sammen. Dette forkorter tilbagebetalingstiden med et halvt til et helt år. De to
ordninger kan ikke benyttes sammen.
5 Elprisen i Danmark til erhverv med et forbrug mellem 500-2000 MWh i 2011 var 0,0875 EUR/kWh ifølge
Eurostat dvs. 65 øre/kWh. 6 Virksomhedsskatteordningen forbedrer økonomien markant i de første år og skærer derved en stor del af
tilbagebetalingstiden, men påfører anlægsejeren udgifter til skattebetaling på længere sigt.
Side 10
2.1.4 Analysens resultat
Figur 7 viser beregnede simple tilbagebetalingstider for de 4 udfaldsrum. For alle udfaldsrum gælder at
grupperne ”Husstande + Etage ejendomme og offentlige bygninger” og ”erhverv” rammer nogenlunde
samme tilbagebetalingstid. Dette er grundet antagelsen om at hele 80 % af den producerede energi
forbruges i erhvervsvirksomhederne i samme time, som det bliver produceret.
Tilbagebetalingstiderne for de 4 udfaldsrum reduceres alle væsentligt frem til 2013, og understøtter en
sandsynlig stigning i antallet af installationer frem til 2013. Denne vurdering understøttes af de strømninger vi
ser pt. som er følgende:
Flere medier beretter solstrålehistorier om solcelleanlæg og der er opbygget en generel positiv
holdning til solceller.
Den just besluttede energiaftale indeholder ikke noget om reducering af støtteordning til solceller.
Flere kommercielle aktører entreer på markedet, senest store detailhandelskæder som Bilka og XL
byg.
Der er stadig større fokus på grøn energi, bæredygtighed og energi-uafhængighed.
Derudover inkluderes incitament for installation af solceller i henhold til det eksisterende og det fremtidige
bygningsreglement hvor solceller kompenserer for energirammen. Yderligere kan de kommende energi
strategiplaner fra kommuner i forhold til CO2 krav tænkes at sætte mere fokus på større solcelle anlæg.
I 2012 kommer en midlertidig effekt af udbetalingen af efterlønspengene (i perioden 2. april – 1. oktober
2012), der giver mange husejere et engangsbeløb, der svarer til investeringen i et solcelleanlæg. Flere
markedsføringskampagner for solceller slår netop på denne mulighed.
Side 11
Figur 7: De 4 figurer beskriver simpel tilbagebetalingstid for hver af de 4 udfaldsrum (A-D), skitseret i Figur 4 for de 3 grupper i Tabel 1.
2.1.5 Beskrivelse af solcelleudbredelsen ud fra økonomisk analyse
Ovenstående økonomiske analyse benyttes til at definere 3 udfaldsrum for udbredelsen af solceller. For de 3
udfaldsrum gælder at det udelukkende er økonomiske betragtninger der benyttes. Disse udfaldsrum vil
senere blive brugt som guidelines til bestemmelse af de endelige scenarier.
Den beregnede tilbagebetalingstid vurderes i forhold til krav for tilbagebetalingstider for de 3 grupper og
nedenstående S-kurve penetration i Figur 8. Incitamenterne til at investere i solceller kan beskrives ved
denne figur, hvor antallet af solceller vil stige i takt med reducerede tilbagebetalingstider (i figuren er benyttet
besparelser for forbrugeren). Figuren viser at ca. 10 % af forbrugerne er villige til betale en højere pris hvis
investeringen har andre fordele – som f.eks. en positiv indvirkning på miljøet, samtidig er der ca. 15 % som
uanset fordel ikke vil investere. Figuren er tidligere brugt i Smart Grid sammenhæng.
0
2
4
6
8
10
12
14
16
2010 2015 2020 2025 2030
Sim
pe
l tilb
age
be
talin
gsti
d (
år)
År
Aftagende støtte, aggressiv prisreduktion
Husstande og off. bygn
Erhverv adm. & proces
0
2
4
6
8
10
12
14
16
2010 2015 2020 2025 2030
Sim
pe
l tilb
age
be
talin
gsti
d (
år)
År
Nuværende støtte, aggressiv prisreduktion
Husstande og off. bygn
Erhverv
Erhverv - proces
0
2
4
6
8
10
12
14
16
2010 2015 2020 2025 2030
Sim
pe
l tilb
age
be
talin
gsti
d (
år)
År
Aftagende støtte, moderat prisreduktion
Husstande og off. bygn
Erhverv adm. & proces
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
2010 2015 2020 2025 2030
Sim
pe
l tilb
age
be
talin
gsti
d (
år)
År
Nuværende støtte, moderat prisreduktion
Husstande og off. bygn
Erhverv
Erhverv - proces
C
B D
A
Side 12
Figur 8: Penetreringskurve for udrulning af ny teknologi
7.
De 3 udfaldsrum er illustreret i Figur 9 og beskrevet i detalje i nedenstående afsnit.
Figur 9: 3 mulige kapacitets scenarier udelukkende vurderet fra ren økonomisk betragtning fra de 4 udfaldsrum i Figur 7.
2.1.5.1 Udfaldsrum A og B: “Lav interesse”
Fra Figur 7 ses at de to udfaldsrum med aftagende støtteordning, dvs. en feed-in tarif ordning, (A og B) har
en tilbagebetalingstid på ca. 10 år for alle kategorier. Disse to udfaldsrum kan beskrives som et, som
betegnes ”Lav interesse”. For dette udfaldsrum begrænses markedet til det område hvor efterspørgslen er
7 IBM, BERR, Energi supply, 2010. Kurven kan kun bruges, hvis der ved teknologier er logiske situationer
som kan sammenlignes. Valget for forbrugeren kan være flere f.eks. ved udskiftning af NG - fyr kan vælges træpiller, VP, eller nyt fyr. Alle muligheder skal tages med i betragtning. Er der for mange valg kan kurven ikke direkte bruges i beregningerne. Et eksempel hvor kurven kan bruges er valget mellem f.eks. elbil vs. Benzinbil.
0
200
400
600
800
1000
1200
1400
1600
1800
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Inst
alle
ret
kap
acit
et
[MW
]
År
Sol til alle
Husstande fokus
Lav interesse
Side 13
emotionelt drevet (jf. Figur 8), og det resulterer i at væksten stopper fra 2013 og der tilføjes fast samme
installerede effekt per år som i 2013 (60 MW) de kommende år.
Dette udfaldsrum betragtes som det lavest mulige af de økonomiske udfaldsrum. Udfaldsrummet inkluderer
en fortsat støtte til solceller startende fra udgangspunktet i dag og så faldende i takt med at prisen reduceres
således at tilbagebetalingstiden rammer 10 år for alle år.
En pludselig reducering i støtte (f.eks. til en feed-in tarif på 60 øre/kWh, som er støtten ved nettoeksport til
nettet i dag) vil fuldstændig bremse udviklingen og i stedet for de 60 MW installerede effekt per år i dette
udfaldsrum kan antages en installeret effekt på nogle få hundrede kW per år, der opstilles til niche-formål
(f.eks. uddannelse og off-grid installationer) og pga. teknisk eller miljømæssig interesse. Denne lave
udbygningstakt forventes i hele perioden fra 2013 og frem (hvilket resulterer i en installeret effekt på ca. 100
MW i 2030). En sådan abrupt ændring i støtteordning anses dog ikke som værende sandsynlig i den
kommende periode og derfor ligger ”lav interesse” udfaldsrummet væsentligt højere.
2.1.5.2 Udfaldsrum C: ”Sol til alle”
For udfaldsrum C fås de mindste tilbagebetalingstider hurtigst og dette udfaldsrum betegnes som ”Sol til
alle”. Tilbagebetalingstiden reduceres kraftig i dette udfaldsrum og før eller siden vil alle kategorier rent
økonomisk kunne drage fordel af opsætning af anlæg. Udviklingen vurderes i dette udfaldsrum at fortsætte
massivt fremover og vækster i hele perioden. Jf. ovenstående Figur 8 vil 2 af de 3 grupper (husstande, etage
ejendom og offentlige bygninger, erhverv med elafgift) på et eller andet tidspunkt kunne placeres i både det
funktionelle og rationelle drevne område, hvorfor væksten vil fortsætte for dette udfaldsrum. I starten vil det
primært være husstande, etage ejendomme og offentlig bygninger, der driver markedet grundet udvikling i
tilbagebetalingstider, hvilket resulterer i bevægelse fra emotionel mod rationel efterspørgsel for disse
grupper. Dette forventes i perioden 2012-2020, hvor tilbagebetalingstiden reduceres fra 12 til 6 år for denne
gruppe. Erhvervs gruppen (med elafgift) har stort set samme tilbagebetalingstider i denne periode, dog
vurderes denne gruppes krav til økonomi strengere end husstandskategorien. Derfor vil erhverv stå for en
reduceret andel af den samlede installeret effekt i den første del af perioden og først begynde at bidrage
væsentligt fra 2017 hvor tilbagebetalingstid rammer 7 år.
Udfaldsrummet beskriver en penetration hvor den årlige installerede effekt fortsætter aggressivt de
kommende år med 200 MW installeret i 2013. I perioderne 2014-2017 og efter 2017 stiger den årlige
tilføjede kapacitet med henholdsvis 20 % og 10 % for hvert år.
2.1.5.3 Udfaldsrum D: “Husstande fokus”
For udfaldsrummet D ses en mere moderat udvikling i tilbagebetalingstid og kaldes ”Husstande fokus”. I
dette udfaldsrum vil det især være husstande, etage ejendomme og offentlige bygninger der vil investere i
sol da tilbagebetalingstiderne for erhverv ikke reduceres tilstrækkeligt til en massiv penetration af sol i denne
gruppe. I perioden frem til 2020 vil efterspørgslen overvejende være funktionelt drevet (jf. Figur 8), derfor ses
lavere vækstrater i dette udfaldsrum i forhold til ”sol til alle”. Frem til 2017 reduceres tilbagebetalingstiden
væsentligt til 8 år for husstande. Herefter er kurven aftagende hvor tilbagebetalingstiden reduceres med 2 år
de efterfølgende 14 år.
Udfaldsrummet beskriver en penetration, hvor den årlige tilføjede effekt øges med 20 % p.a. i perioden fra
2013 til 2016. I 2013 installeres 100 MW. Fra 2016 beskriver udfaldsrummet en vækst hvor den årlige
installerede effekt stiger med på 5% for hvert år.
2.2 Nuværende udrulnings status i Danmark
Ved udgangen af april 2012 var der registreret 6348 enheder med en samlet kapacitet på 28.8 MW. Den
gennemsnitlige anlægsstørrelse var 4,7 kW og største anlæg var 335 kW.
Side 14
I første kvartal af 2012 blev der installeret ca. 4 MW anlæg per måned, alene i marts 2012 blev der installeret
5,5 MW. Væksten gennem 2010 og 2011 lå på ca. 350 % p.a. De første tre måneder af 2012 er væksten
dog accelereret og ligger i øjeblikket på ca. 30 % per måned svarende til ca. 2000 % p.a., se Figur 2 for
installerede solcelle anlæg i Danmark. Denne aggressive relative vækst skal ses som et resultat af pludselig
stor fokus på solceller der p.t. har en lille samlet installeret kapacitet.
Den nuværende vækst forventes at aftage i indeværende år. Pt. modtager Energinet.dk ca. 100
henvendelser om dagen, hvilket svarer til at der vil blive installeret ca. 65 MW fra udgangen af april og resten
af 2012 hvis antallet af installationer fastholdes året ud. Derudover vurderes det at markedet fortsat kan stige
i løbet af året hvorfor den installerede effekt forventes at ramme 80-100 MW.
Langt størstedelen af installationer foregår i husstande, hvorfor dette segment vurderes til at bære det meste
af udrulningen de første år. Ifølge oplysninger fra Energinet.dk var der ved udgangen af april 2012 installeret
27,3 MW anlæg under 6 kW og 1,5 MW anlæg over 6 kW, hvilket svarer til at 95% af alle installationer er
med anlæg mindre end 6 kW.
2.3 Maksimal teoretisk kapacitet for de 4 grupper
Den maksimale effekt kan vurderes på forskelige måder. Her har vi valgt at fokusere på en bottom-up
metode, hvor vi vurderer den eksisterende bygningsmasse og en top-down metode hvor der vurderes hvor
stor andel af elforbruget, der kan komme fra sol.
2.3.1 Maksimal kapacitet vurderet ud fra den eksisterende bygningsmasse
Vi har vurderet mulig maksimal kapacitet ud fra den nuværende bygningsmasse (kilde: Danmarks Statistik,
BYGB11). Konklusionen her er overordnet, at den eksisterende bygningsmasse ikke vil være den
begrænsende faktor. Tabel 2 viser de vurderede maksimale kapaciteter for 4 grupper.
Tabel 2: Antal bygninger og beregnet max kapacitet for de 4 grupper.
Antal bygninger Maks effekt [GW]
Husstande 1658389 2,5
Etage ejendomme og off. bygn 169835 2,8
Erhverv - administrativ 70987 1,2
Erhverv - produktion og proces 531819 8,8
Husstandes maksimale kapacitet er beregnet ved et gennemsnit på 4,5 kW per installation, for alle andre
bygninger altså etage ejendomme, offentlige bygninger og erhvervs bygningers maksimale kapacitet er
beregnet ved et gennemsnit på 50 kW per installation. Antallet af mulige installationer er reduceret til 1/3 af
det totale antal bygninger grundet skygger fra træer og bygninger, uhensigtsmæssig placering på tag (pga.
skorstene, udluftningshuller, etc.), hældning og orientering af tag, osv. Det skal bemærkes at de 4,5 kW i høj
grad er en konsekvens af nettomålerordningen, og at mange sikkert ville investere i et større anlæg, hvis den
øvre grænse blev givet fri og anlæggets produktion ikke skulle matche elforbruget.
Antages at den nuværende støtte ordning bevares vurderes det at installationer i kategorien ”erhverv –
produktion og proces” vil være meget lille grundet de lange tilbagebetalingstider. Ses der bort fra bygninger
fra denne kategori vil den maksimale installerede kapacitet i Danmark blive 6,5 GW, se Tabel 2.
Energistyrelsens vurdering af potentialet i Danmark rammer 15 - 25 % af det danske elforbrug. Hvis det
sammenlignes med Energistyrelsens forbrugsfremskrivning i 2030 vil det betyde installeret effekt på 6-11
GW.
Side 15
2.3.2 Maksimal kapacitet vurderet ud fra energi forbrug
Den gennemsnitlige effekt af elforbruget i sommermånederne (juli måned i 2011) i Danmark i dagtimerne
(07.00 – 21.00) var ca. 3600 MW, hvilket kan fremskrives til ca. 3900 MW i 2030 (hvis vi benytter
Energistyrelsens fremskrivning for elforbrug). Antager vi at solcelleproduktionen under normale forhold skal
kunne indpasses under dette gennemsnitlige elforbrug i sommermånederne i Danmark, skal der således
maksimalt tilføres 3900 MW fra solcelle produktion. Metoden for opgørelsen af den installerede effekt8 og
geografisk spredning af anlæggene medfører, at solcellernes maksimalproduktion ligger under den
installerede kapacitet. Dvs. ved at benytte 3900 MW som pejlemærke sikrer vi at den tilførte effekt fra
solcelle produktion ikke overstiger det gennemsnitlige elforbrug.
2.4 Sammenligning med udvikling i Tyskland
Danmark vurderes til at være ca. 10 år bagud i forhold til solcelle udviklingen i Tyskland på baggrund af
historiske udrulningsdata fra Tyskland og Danmark. I Tyskland dækker solcelle produktionen pt. ca. 3,5 % af
årsforbruget og der er installeret ca. 290 W/indbygger.
I en analyse udarbejdet af Deutsche Energie-Agentur Gmbh er der udarbejdet en parameter analyse, hvor
der også er kommet forslag til udbygningen af solceller i tre spor til 2022. Disse ender på solcelle penetration
på henholdsvis 6 %, 7 %, 8 % af det tyske forbrug. Denne vurdering kan benyttes som pejlemærke for den
danske penetration i 2030.
2.5 Begrænsende faktorer
Ved de massive vækstrater vi ser i øjeblikket kan der forekomme begrænsende faktorer som reducerer
væksten. De vigtigste begrænsende faktorer er listet herunder:
Administrative begrænsninger hvor perioden for ansøgning af anlæg forlænges
Mangel på montører med rette uddannelse og trænet personale generelt
Mangel på hardware
Med erfaringerne fra det tyske marked og med den nuværende overkapacitet blandt solcelleproducenter er
der dog intet, der tyder på at disse begrænsninger reelt får en effekt.
Herudover kan andre energikilder penetrere markedet og tage markedsandele fra solceller, f.eks. husstands
vindmøller, brændselsceller, mv. Det vurderes dog ikke særligt sandsynligt at disse vil kunne konkurrere
givet de forventede prisfald på solceller.
3. Scenarier
Ovenstående kapitel beskriver parametre og analyser, som her sammenfattes til 3 scenarier for solcelle
udrulningen i Danmark.
Der tages udgangspunkt i de 3 udfaldsrum bestemt fra de økonomiske beregninger. Dertil vurderes
hvorledes de begrænsende faktorer kan påvirke scenariet, til dette hentes inspiration fra udviklingen af sol i
Tyskland. Den nuværende status i Danmark er ligeledes brugt til at vurdere sammenhæng mellem de
økonomiske beregninger og aktuel udrulning. Endelig sammenholdes disse overvejelser med analyserne af
den maksimalt opnåelige kapacitet som bremser kurvens hældning mod mætning. Figur 10Figur 10 viser de 3 scenarier. Derudover viser figuren
8 Solcelle kapaciteten opgøres som installeret effekt i solcellemoduler. Systemtab fra modul til inverter og
effektivitetstab internt i inverter inkluderes ikke.
Side 16
udfaldsrum fra de økonomiske beregninger, udviklingen i Danmark forudsat at vi adopterer den tyske
udviklingskurve, og vurderinger af maksimal installeret effekt i Danmark.
Figur 10: Scenarier for udrulningen af solceller i Danmark.
I basis scenariet opnås en kapacitet på 1 GW i 2020. I 2030 når den installerede effekt 3,4 GW hvilket svarer
til at 8 % af Danmarks elforbrug (Energistyrelsens forbrugs fremskrivning: 38,2 TWh i 2030) er dækket af
produktion fra solceller. Dette svarer til at ca. 15 % af alle huse (anlæg med 4,5 kW) og alle etage
ejendomme og offentlige bygninger (anlæg med 50 kW) har installeret solcelleanlæg på tagene.
Høj scenariet beskriver en mere aggressiv udrulning med sol penetration i 2030 svarende til at 13 % af
Danmarks elforbrug er dækket af produktion fra solceller. Her er inkluderet en væsentlig stigning i større
solcelleanlæg da dette scenarie viser udrulning hvis solceller opnår at blive den mest rentable VE kilde fra
2020 og altså favoriseres i forhold til havvindmølleparker9.
9 Havvind vil dog stadig være nødvendigt for at gennemføre omstillingen til et fossilfrit samfund, idet sol ikke
kan dække mere end 15-25 % af den samlede elproduktion, fordi solceller primært producerer om sommeren og el ikke kan lagres.
0
1000
2000
3000
4000
5000
6000
7000
2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029
Inst
alle
ret
kap
acit
et
[MW
]
År
DK - høj scenarie
DK - basis scenarie
DK - lav scenarie
Max. kap. af bygninger fra husstande, etage & off.bygn og adm. erhvervMinimum potentiale vurdering fra Energistyrelsen
Sommerelforbrug
Sol til alle
Samme udvikling som set i Tyskland
Husstande fokus
Lav interesse
Side 17
Lav scenariet beskriver en udvikling for solceller i Danmark svarende til at 3 % af Danmarks elforbrug i 2030
er dækket af produktion fra solceller. Dette scenarie har en forholdsvis høj stigning i de første par år
følgende den nuværende trend, og derefter reduceres væksten kraftigt og sættes lig nul fra 2016. Dette
scenarie beskriver en situation hvor myndigheder holder et stramt greb om støtteregimet og minimerer og
nedprioriterer investeringer i sol. (Dette er set i andre lande. Det mest ekstreme eksempel i Spanien, hvor
man har stoppet al støtte grundet dårlig nationaløkonomi).
Tabel 3 viser benyttede værdier for de 3 scenarier præsenteret i Figur 10.
Tabel 3: Værdier for installeret effekt (ultimo år) for lav, basis og høj scenarie.
MW 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Lav 11 80 152 220 287 352 422 492 562 632
Basis 11 90 171 265 345 427 530 654 804 989
Høj 11 100 229 356 498 647 809 971 1165 1375
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Lav 702 772 842 912 982 1052 1122 1192 1262 1332
Basis 1226 1471 1736 2031 2335 2592 2835 3044 3237 3391
Høj 1622 1898 2221 2591 2980 3397 3839 4338 4902 5539
3.1 Basis scenarie
I dette scenarie opnås en kapacitet på 1 GW i 2020 og 3,4 GW i 2030. Basis scenariet ligger under den
vurderede kurve i ”Husstande fokus” udfaldsrummet. Det anses for sandsynligt at der med tiden vil komme et
nyt støtteregime og dette antages at påvirke scenariet med en reducerende effekt, dog ikke i så væsentlig
grad og på samme tid som skitseret i ”Lav interesse” udfaldsrummet.
Som beskrevet i afsnit 2.1 er fordelingen stærkt afhængig af den gældende støtteordning. Den skitserede
fordeling herunder beskriver en situation hvor støtteordning opretholdes i stil med det nuværende hvor
private husstande og offentlige bygninger har gunstigere ordninger end erhvervssegmentet og hvor
tilbagebetalingstiderne reduceres i takt med udviklingen. Basisscenariet er placeret imellem kurverne for ”lav
interesse” og ”Husstande fokus” og i scenariet vurderes en væsentlig penetration af solceller i gruppen
”Husstande + Etageejendomme og offentlige bygninger” i Tabel 1. Krav til tilbagebetalingstider vurderes ens
for denne gruppe – hvorimod kravene til tilbagebetalingstid er væsentlig strengere for erhvervsgrupperne.
Dermed vil der være størst udbredelse af solceller i gruppen ”Husstande + Etageejendomme og offentlige
bygninger” de første år indtil tilbagebetalingstiden nærmer sig en værdi hvor det begynder at blive
interessant for erhverv. Da vi ser en langt overvejende installation på husstandsniveau med de
tilbagebetalingstider vi har i dag vurderes det at husstande fortsat de kommende år vil bære størstedelen af
installationer. Installationer på etageejendomme og offentlige bygninger vil løbende stige og denne vil
komme på niveau med antallet af installationer på husstande. Senere i forløbet vil installationer på
erhvervsbygninger begynde at stige, dog vil størstedelen af installationer være på husstande,
etageejendomme og offentlige bygninger. For erhvervsbygninger med fritagelse for elafgift (erhverv – proces
og produktion) vurderes en minimal udrulning grundet lange tilbagebetalingstider.
Fordelingen af installationer på de 4 grupper vil altså kunne skitseres ved nedenstående Figur 11, hvor
installationer på huse dækker ca. 1/3 af den samlede installerede kapacitet i 2030. Dette svarer til at ca. 15
% af alle huse (anlæg med 4,5 kW) og alle etage ejendomme og offentlige bygninger (anlæg med 50 kW)
har installeret solcelle anlæg på tagene i 2030.
Side 18
Figur 11: Fordeling af installeret effekt for 3 grupper hvor ”Husstande + Etageejendomme og offentlige bygninger” fra Tabel 1 er delt op. Erhvervsgruppen præges af administrativ erhverv.