tema:kulturkampmaj:2009

GNYLS

GSLYNG:Studenterblad:ToRS

Konfliktfyldt kulturkamp i Mexico

KUlturkampen

Fokus: IARU Master Class - Islam and Mus-

lims in the Modern World

Jan Hus - Del II

Tværfagligt nyt og aktivitetskalender

SLYNGMAJ 2009, 7. UDGAVE, TEMA:KULTURKAMP

INDHOLD

SLYNG

Om SLYNG

SLYNG udgives af Institut for Tværkul-turelle og Regionale Studier, ToRS.

SLYNG er et institutblad for stud-erende og ansatte på ToRS.

SLYNG redigeres af instituttets stud-erende og henvender sig til stud-erende på ToRS.

SLYNG er et supplement til de øvrigeudgivelser på ToRS, og har til formålat skabe debat, kritik, faglig analyse,general oplysning, opråb og udråb.

SLYNG trykker bidrag for både stud-erende og ansatte.

Redaktionen bag SLYNG:Christian Stampe Jensen (Asien-studier, thai), Maya Schuster (Østeu-ropæisk, russisk), MartinKrabbe-Poulsen (Østeuropæisk, rus-sisk), Mai Corlin Bagger-Petersen(Asienstudier, kinesisk), , Ask Ryding-Hernæs (Asienstudier, kinesisk), SilkeHaubert Cohen (Religion, Mi-noritetsstudier tilvalg) og AstridMaria Öberg (Asienstudier, kinesisk).

Grafik & layout: C.S. Jensen.Forsidefoto: Maya Schuster

Ansvarshavende redaktør:Claus V. Pedersen, Ass. Prof./Ph.D.Iranian Studies, CNA.

SLYNG modtager bidrag fra alle stud-erende og ansatte uanset stilling,rang og anciennitet.

Skriv til SLYNG:SLYNG, ToRS, Københavns Univer-sitet, Snorresgade 17-19, 1. sal, lok.177, 2300 København S.

Bidrag sendes til:slyng@punkt.ku.dk

SLYNG udkommer i marts, maj, okto-ber og december.

7. udgave, maj 2009Oplag: 680

INDHOLD: SIDE

Leder 3

TEMA:KulturkampKonfliktfyldt kulturkamp i den mexicanske delstat

Guerrero 4

KUlturkampen 6

Jan Hus - brugsgenstand eller kristenmand - Del II 8

Boganmeldelse: Verdenshistorier 9

De andres liv 10

FOKUS:IARU International Master ClassOm kurset Islam and Muslims in the Modern World og

interview med deltagerne 12

Interview with Michael Feener 14

TVÆRFAGLIGTInfo fra stormødet 17

Nyt fra Studievejledningen 19

Aktivitetskalenderen:Guide til caféer, fester og events

på ToRS 20

Nyt fra Administrationen 21

Billeder fra BARbylon 23

BAGKLOGTalk night på Asienstudier 24

SLYNG_maj_20092

SLYNG:Studenterblad:ToRS

GAf Christian Stampe JensenForåret er over os, og SLYNG er attertilbage – nu med et superlækkertforårsnummer! Dette nummer af SLYNGer også en særlig velkomstudgave til allede nye studerende, vi skal tage imod påToRS efter sommerferien. Og som ny stud-erende på ToRS er man så priviligeret at fåtilsendt SLYNG sammen med alt detøvrige velkomstmateriale lige ind gennembrevsprækken. Redaktionen bag SLYNGbyder jer hjerteligt velkommen til ToRS ogtil spændende uddannelser, som vi håber,I vil finde både fagligt og menneskeligt in-spirerende.

Hvad er SLYNG, tænker I så sikkert? SLYNGer et blad for studerende og ansatte påToRS (Institut for Tværkulturelle og Re-gionale Studier). I SLYNG trykker vi destuderendes egne bidrag i form af fagligeartikler baseret på et tema udvalgt afredaktionen. Man kan dog sagtenskomme med idéer til fremtidige temaerved at deltage i diskussionen inde påSLYNGs facebook-grupperum. Men SLYNG er andet og meget mere endovennævnte temaartikler, og det er kunfantasien, der sætter grænser for, hvadder bringes af indlæg. På redaktionen

håber vi, at SLYNG kan bidrage til denfaglige fordybelse, og at I vil benytte jer afspaltepladsen til at dele både viden ogtanker med medstuderende.

SLYNGs fornemmeste opgave er at fun-gere som bindeled mellem instituttetsmange afdelinger, og foruden at oplyseom arrangementer og events, som er rel-evante for hele instituttet, gør vi på redak-tionen hvad vi kan for også at bidrage tilstudiemiljøet på tværs af uddannelsernepå ToRS. Vi har forsøgt at samle så mangenyttige informationer til gavn for alle jernye studerende, og vi håber derfor, at Imed SLYNG i hånden kommer gennemstudiestarten så smertefrit som over-hovedet muligt og tilmed får indblik i,hvad der foregår rundt omkring på insti-tuttet.

Hvis du skulle få lyst til at være med til atsætte dit eget præg på SLYNG, så manglervi på redaktionen altid skribenter medmod på at forfatte egne indlæg eller laveopsøgende journalistik ude på instituttet,læse korrektur, interviewe og meget,meget mere. Desuden kan vi også altidbruge fotografer og folk med flair for lay-out og grafik, samt tegnere der kan illus-trere artikler eller lave satiriske tegninger.Vi mødes med mellemrum på redaktio-nen og planlægger årets fire udgivelser afSLYNG. Møderne annonceres på PunktKU, det interne mailsystem som al kom-munikation kører igennem. Derudover har

SLYNG sin egen facebook-gruppe, hvorman som medlem kan følge med i ud-viklingen på bladet. Desuden barsler vi påredaktionen også snart med en hjemme-side under instituttets egen, hvor mankommer til at kunne downloade tidligerenumre af SLYNG i pdf-format.

Temaet i dette nummer af SLYNG er ’kul-turkamp’. Her har vi på redaktionen førstog fremmest haft kulturkampen på uni-versitetet i tankerne, herunder hvordandenne kamp kommer til udtryk i regerin-gens politik på uddannelsesområdet,samt de prioteringer og satsninger uni-versitetets ledelse foretager i forlængelseheraf. Dette vil fremgå af de artikler, somvi fra redaktionens side har bidraget med.Derudover gives der i de øvrige artiklerforskellige bud på, hvad kulturkamp er foren størrelse, og hvordan den udspiller sigi og mellem kulturer.

Til sidst er der kun tilbage at ønske alle nu-værende studerende held og lykke medeksamenerne, en rigtig god sommerferieog endnu en gang velkommen til alle jernye studerende på ToRS!

På vegne af redaktionen bag SLYNG

Go’ læselyst!

LEDER:Kulturkamp og velkomstnummer

3SLYNG_maj_2009

Husk:SLYNG er også DIT

blad!

Vil du være med :lat sæ;e DIT prægpå SLYNG så ind-

send dine bidrag :l:slyng@punkt.ku.dkeller kom :l redak-:onsmøderne, somannonceres løbende

på Punkt.KU.

Næste nummers tema:

HUMOR

En sovjetisk jøde ansøgte om et visum til Amerika. Som grund anførte han, athans bror i Amerika var blevet syg og havde brug for hjælp. Medarbejderen på

paskontoret spurgte: ”Hvorfor kommer din bror så ikke herover?” Jødensvarede: ”Min bror er syg, men han er ikke psykisk syg.”

Temaet i næste nummer af SLYNG er humor. Vittigheder er til for at underholde,men de kan også bruges som politisk redskab. Man kan tale om sort humor og

om dårlig humor. Man kan også tale om regional humor. Fortæl os, hvordan hu-moren trives i dit regionalområde. Må man gøre nar af magthaverne i

Mellemøsten? Hvor fri er humoren i Rusland i dag? Er grønlændere sjove? Kanman slippe godt fra at gøre nar af Gud og grine af profeten? Hvor går grænsen

mellem humor og blasfemi?

Hvad hedder Jehovas Vidner på kinesisk? - Ding-dong!

Send dit bidrag til næste nummers tema senest: MANDAG D. 7. SEPTEMBER til slyng@punkt.ku.dk

To grønlændere gik forbi en kiosk…

Ind i kulturkampen ogvelkomstnummer

4

Af Mette Hald Hundewadt, Indiansk

Ñomndaa, som betyder Vandets Ord, eren radiostation, som sender på det indi-anske sprog amuzgo. Den blev oprettet i2004 i Xochistlahuaca i Costa Chica-regio-nen i den mexicanske delstat Guerreromed henblik på at støtte bestræbelsernefor at danne et autonomt område i Xo-chistlahuaca. Men aldrig så snart var ra-diostationen oprettet, før chikaneriernebegyndte. Repræsentanter for Kommunikations- ogTransportministeriet i Guerrero trængteden 25. januar 2005 ind i radio Ñomndaa’slokaler og konfiskerede en del udstyr. Se-nere observerede beboerne i byen, at enmaskine fra det mexicanske flyvevåbenkredsede omkring radiotårnet.Den 18. juli 2005 ankom en repræsentantfor Det Føderale Undersøgelsesagenturmed en ransagningskendelse udstedt atjustitsministeriet samt en stævning modradioens generalkoordinator David Valti-erra Arango på grund af en forbrydelse,han skulle have begået året før. Han blevdog først arresteret i 2007 – men heromsenere.I juli 2008 trængte stærkt bevæbnede po-litifolk igen ind i radiostationens lokaler ogforlangte en række dokumenter udleveretsamt ødelagde radioudstyr.

Kamp for selvstændighedBestræbelserne på at danne autonomelandsbyer er måske mest kendt i forbin-delse med zapatistoprøret i Chiapas ledetaf den karismatiske ”subcomandante”Marcos. Men lignende bevægelser findesogså i andre dele af Mexico. I Guerrero erdet gået særdeles hårdt til i de senere år.Med henvisning til bl.a. San Andrés afta-lerne(1), ILO konvention 169(2) samt denmexicanske forfatning kræver de indian-ske grupper autonomi og respekt forderes sprog og kultur. I Xochistlahuacataler således 72 % af befolkningen kunamuzgo og mange bor meget isoleret.Derfor blev det hilst velkomment, da radioÑomndaa begyndte at sende på amuzgo.Den var den første af sin art i Guerrero.

Kulturkamp som overlevelseskampIndianerne i Guerrero henviser til de

ovenfor nævnte aftaler, når de opretterderes egne juridiske organer. I praksis re-spekterer de mexicanske myndighederimidlertid ikke disse organer som f.eks. etdistriktspolitikorps oprettet af det indian-ske lokalsamfund, skønt disse lokale poli-tikorps hævder at have reduceretkriminaliteten i området med hele 90 %. Imange tilfælde handler kulturkamp ogsåom overlevelse. Traditionelt har jorden imange indianske områder været kollektivtejet, og kampen handler således også omrespekten for denne kollektive ejendoms-ret. Disse kollektivt ejede jorder kaldes eji-dos, og indtil 1991 var det ikke muligt atsælge dem. Men som led i den kom-mende NAFTA frihandelsaftale med USAog Canada muliggjorde daværende præ-sident Salinas de Gortari i 1991 salg af eji-dos-jorder, hvilket har afstedkommet enlang række konflikter og yderligere forar-met mange fattige indianske bønder.I 2004 tilbageholdt de kollektive ejere afen ejido i Xochistlahuaca en vis NarcisoGarcía Valtierra og stillede ham for kollek-tivets jury, fordi han havde solgt noget afkollektivets jord. Efterfølgende blev radioÑomndaas koordinator David ValtierraAranga af de officielle myndigheder an-klaget for ulovlig frihedsberøvelse. Davidhavde over radioen plæderet for, at kon-flikten skulle løses på traditionel vis af kol-lektivets generalforsamling.Radio Ñomndaa havde desuden gentagnegange kritiseret den magtfulde godsejerog borgmester Aceadeth Rocha Ramirez

for magtmisbrug. Som modtræk opret-tede Aceadeth Rocha i januar 2007 enanden radiostation kaldet La Vox Indigena(Den indianske Stemme) som skulle blo-kere radio Ñomndaa’s signal. Meget tyderderfor på, at Aceadeth Rocha stod bagchikanerierne mod radio Ñomndaa og ar-restationen af David Valtierra.På trods af disse afbrydelser fungererradio Ñomndaa stadig(3). Og der er stadigmange overgreb at rapportere om.

Med narkokrigen som påskudPressen har i den seneste tid beskæftigetsig en del med narkokrigen i Mexico. Derskal ikke herske tvivl om, at narkokartel-lerne bekriger hinanden og eventuelleikke-korrupte politifolk. Men det hørermed til historien, at det er meget belejligtfor lokale småkonger at benytte krigenmod den organiserede kriminalitet sompåskud til at skaffe sig af med ubekvemmekritikere.

SLYNG_maj_2009

Konfliktfyldt kulturkamp iden mexicanske delstat Guerrero

TEMA:Konfliktfyldt kulturkamp i den mexicanske delstat Guerrero

5

Den 20. februar i år fandt man ligene afRaúl Lucas Lucía og Manuel Ponce Rosas.De lå nedgravet og indpakket i plasticpo-ser og viste tegn på tortur. Den 39-årigeRaúl havde skudsår i hovedet samt bræn-demærker på hals og bryst; den 32-årigeManuel læsioner i hoved og brystkasse.De havde været ”forsvundet”, siden deden 13. februar under en byfest i Ayutla

blev arresteret af tre mænd, der præsen-terede sig som politifolk. De førte Raúl ogManuel bort i en bil uden nummerplader.En af Mexicos mest respekterede menne-skerettighedsorganisationer Tlachinollan-centret (Centro de Derechos Humanos dela Montaña “Tlachinollan” A.C.)(4) har tilhuse i Guerrero. Medarbejderne hermener, at myndighederne har et medan-svar for mordene på Raúl og Manuel. Po-liti og anklager nægtede i første omgangat foretage sig noget, da de pårørendemeddelte, at Raúl og Manuel var forsvun-det. Guerreros justitsminister har udtalt,at bortførelsen af Raúl og Manuel havdeforbindelse med organiseret kriminalitet.

Kamp for at dokumentere ulovlighederDer er næppe tvivl om, at grunden til alledisse overgreb skal findes i de pågælden-des arbejde for at forsvare indianernesrettigheder. Raúl og Manuel var fremtræ-dende medlemmer af Organización parael Futuro del Pueblo Mixteco (OFPM-Or-ganisationen for Det Mixtekiske folksFremtid), som har dokumenteret militæ-rets overgreb mod indianerne i Ayutla.Det var her El Charko-massakren fandtsted i 1998, hvor 11 mennesker blev myr-det efter at have deltaget i et lokalt møde.Det var også her en gruppe indianske

mænd blev truet/narret(efter falske løfter ombl.a. en sundhedsklinik)til at lade sig sterilisere.Raúl Lucas havde uafla-deligt krævet erstatningtil enkerne efter ElCharko-massakren ogofrene for tvangssterili-seringerne. Han ankla-gede desuden hærenfor magtmisbrug. Korttid efter faldt han i bag-

hold og blev alvorligt såret af skud i hal-sen. Alligevel fortsatte han som præsidentfor OFPM med at dokumentere ulovlighe-der begået af soldater.

En farlig kampSagen om Raúl og Manuel er kun et enkelteksempel på, hvad det kan koste at for-svare indianernes rettigheder i Guerrero.En delegation fra Amnesty International(AI) besøgte tidligere i år fem aktivister fraOFPM’s søsterorganisation Organizacióndel Pueblo Indigena Me’phaa(5) (Me’phaafolkets Organisation-OPIM), som har sid-det fængslet i 10 måneder(6). AI betrag-ter dem som samvittighedsfanger, somkun har kæmpet med fredelige midler forat forbedre indianernes økonomiske, so-ciale og kulturelle rettigheder.Militæret er massivt til stede i Guerrero,officielt for at bekæmpe guerillaer ognarko. Men meget ofte deltager de også ijagten på lokale sociale bevægelser, lige-som soldater ustraffet kan voldtage de in-dianske kvinder(7). Mange konflikterhandler om beskyttelse af miljø og natur-ressourcer. Bønder, der har protesteretmod ulovlig træfældning på de kollektivtejede jorder, har betalt med flere årsfængsel og tortur. En familie mistede tosønner, som faldt i baghold og blev skudtned, fordi forældrene var aktive i en mil-jøbevægelse. I februar 2008 blevme’phaa-indianeren Lorenzo FernándezOrtega fundet død med tegn på tortur.Han havde protesteret mod omtaltetvangssteriliseringer og mod militærper-soners misbrug af de indianske kvinder.På det seneste har medarbejderne vedTlachinollan-centret modtaget anonymetrusler og har anmodet Den Interameri-kanske Menneskerettighedskommissionom beskyttelse.

1) Aftaler fra 1996 mellem zapatisthæren og den mexicanske regering om bl.a. autonomi til de indianske grupper2) ILO=Den Internationale Arbejdsorganisation, et FN organ. Konventionen omhandler indfødte folks rettigheder3) http://lapalabradelagua.org4) http://www.tlachinollan.org5) Me’phaa-indianere også kendt som tlapanecos6) Jeg får i skrivende stund at vide, at de fire er løsladt, men en sidder fortsat fængslet7) Se bl.a. rapporten Indigenous Women and Military Injustice:http://www.amnesty.org/en/library/asset/AMR41/033/2004/en/bc5b6517-d57c-11dd-bb24-1fb85fe8fa05/amr410332004en.pdf

alternativ note 7: Se bl.a. rapporten Indigenous Women and Military Injustice, som kan findes på www.amnesty.org . Gå til”Library”, skriv ”indigenous women” i feltet ”Keywords”, og under ”Country” rul ned og find Mexico.

SLYNG_maj_2009

TEMA

Foto:Centro de Derechos Humanos de laMontaña "Tlachinollan" A.C

Af Christian Stampe Jensen

Siden VK(O)-regeringen overtog magten,har den sat sit tydelige præg på den ud-dannelsespolitiske dagsorden, navnligmed Universitetslovens indførelse, somhar medført nogle mærkbare ændringer iledelsesstrukturen og medbestemmelses-retten på KU. Hertil kommer en række afde seneste stramninger, hvor kandidatud-dannelserne nu skal gennemføres indenfor tre år og forsøget på at skære et år afSU’en væk. Disse tiltag er fremsat underparolen om, at Danmark skal være en vi-densøkonomi og et videnssamfund.Spørgsmålet er, om regeringens definitio-ner af disse begreber kun omfatter de ud-dannelser, som kan bidrage til at skabevækst inden for den private sektor. Skalskatteborgerne have profit retur for deskattekroner,som bruges tilat finansiereu d d a n n e l -serne ogforskningenpå universite-tet? Har rege-r i n g e nfuldstændigm i s fo rstå etuniversitetetsformål somværende eni n st i t u t i o n ,som bidrager til indsigt og oplysning tilsamfundets glæde? Tænker regeringenfor ensidigt i dens forskningsmæssigesatsninger? Har en uddannelse kun sin ek-sistensberettigelse, hvis den er økonomiskrentabel uanset tidsperspektivet?

Noget for nogetDen profitorienterede tankegang somtopstyringen, Universitetsloven og de po-litiske indgreb, i forsøg på at målrette ogstrømline universitetets uddannelser meddet private erhvervsliv, er en politisk og

værdimæssig holdning som VK(O)-rege-ringen har indført, siden den kom til mag-ten. Den afspejler ganske udmærkettidligere statsminister Hr. Fogh Rasmus-sens ’noget-for-noget’-mentalitet. Dettehar affødt en snigende tendens til, at deuddannelser, som ikke lige kan målrettesen privat virksomhed, eller levere et konk-ret produkt, nedladende betragtes somværende direkte overflødige og irrele-vante. Denne holdning til universitetet oguddannelsesområdet gør det samtidigmuligt for regeringen at holde fag, somkun producerer få kandidater, i kort snor,og kan lukke dem med henvisning til mar-kedsmekanismernes principper. Dette eren logik, som rammer særlig hårdt på hu-maniora og navnlig på mange fag på ToRS,hvor flere småfag kæmper for deres eksi-stensberettigelse. Man kan passende om-

vendt spørge,om det er iorden at an-vende dan-s k e r n e sskattekronertil målrettetog strategiskat støtte ud-dannelser ogforskning in-denfor felter,til gavn alenefor private er-hvervsmæs-

sige interesser, i stedet for at givedanskerne noget igen, som er til glæde foralle og samfundet i en bredere forstand?

KritikBlandt kritikerne af regeringens satsningpå universitetsområdet hører (overra-skende) Jesper Langballe (DF), som på etmøde i Videnskabernes Selskab i begyn-delsen af året udtrykte stor utilfredshedmed regeringens uddannelsespolitiske vi-sion, som han betegnede som ”organise-ret åndløshed”, og en udviklingstendens,

som er gået fra ”projektmageri til profit-mageri” (Universitetsavisen, 29. januar2009). Selvom man bør holde sig de po-pulistiske motiver for øje, når Langballe ogandre fra hans parti, et parti som for nyligtog æren som de studerendes rednings-mænd, da de stemte forslaget om en ned-skæring i SU’en ned, udtaler sig om enkonkret sag i dansk politik, og Langballesom tidehvervspræst selv har en interessei at retfærdiggøre sin egen uddannelses-baggrunds eksistensberettigelse, så harhan her fat i en væsentlig pointe og påpe-ger ganske korrekt den aktuelle tendens.

Universitetsloven til evalueringKritikken af regeringens satsning på uni-versitetsområdet kommer i høj grad til ud-tryk i modstanden mod Universitetsloven.På et møde d. 26. marts blev den omdis-kuterede evaluering af Universitetslovensendt til høring blandt ansatte og stude-rende. Ikke overraskende var holdningenblandt mange fremmødte stærkt kritisk.Og selve resultaterne af evalueringen,blev der også sået en vis mængde skepsisomkring. Kort fortalt er evalueringen ud-formet som en rundspørge blandt ansatteog studerende på KU, som har tilkendegi-vet deres tilfredshed med forsknings- ogytringsfriheden under Universitetsloven. Navnlig spørgsmålet om forskningsfrihe-den på universitetet bliver særligt debat-teret og kritiseret i øjeblikket, efter enunderviser for nylig blev fyret, da ved-kommendes fagområde ikke passede ind iinstituttets strategi (Universitetsavisen,19. marts 2009). Og senest er ledelsessti-len på Det Humanistiske Fakultet ogsåkommet under kritik og har fået viceinsti-tutlederen og vicestudielederen til at fra-træde i protest. Hertil kommer at demokratiet på univer-sitetet og de studerendes muligheder forindflydelse og medbestemmelse er blevetvæsentligt indskrænkede ved at fjernefagrådene på de enkelte uddannelser.Netop dette tiltag synes i direkte modstridmed regeringens prodemokratiske dis-kurs, som gennemsyrer den værdipoliti-ske debat på mange andre områder. Mensom i de øvrige tilfælde bør man nok ogsåmøde intentionerne herom med en sundportion skepsis.

Ideologisk korstogEvalueringen og reaktionerne på Univer-sitetsloven er et sundt tegn på, at der påuniversitetet tages afstand fra den ledel-sesstruktur og topstyring, regeringen harindført, og er et opgør med det værdi-mæssige grundlag, som ligger til grundherfor. Regeringens seneste forsøg på at

KUlturkampenUniversitetsloven til evaluering. Forsøg på at skære et år af SU’en væk. Krav om hur-tig gennemførelse af kandidatuddannelserne på Humaniora og hetz mod spøgelses-studerende... Hertil kommer markante og synlige satsninger og prioriteringer pånogle uddannelser samt besparelser og forringelser på andre. Hvordan passer det numed visionen om, at Danmark skal være et informations- og videnssamfund? Førerregeringen kulturkamp med deres politik på uddannelsesområdet? Er regeringen dy-best set ikke i gang med at tage eksistensberettigelsen fra de uddannelser, som ikkekan tænkes at være til direkte nytte for det private erhvervsliv og dermed skabe pro-fit?

TEMA:KUlturkampen

6 SLYNG_maj_2009

“Man kan passende omvendt spørge, om det er i

orden at anvende danskernes skattekroner til

målrettet og strategisk at støtte uddannelser og

forskning indenfor felter, til gavn alene for pri-

vate erhvervsmæssige interesser, i stedet for at

give danskerne noget igen, som er til glæde for

alle og samfundet i en bredere forstand”?

skære et år af SU’en, og dermed tvinge destuderende til at skulle enten tage slutlåneller skaffe penge andetsteds, med risikofor at blive forsinket i studierne, og kravetom, at man som kandidatstuderende skalgennemføre sin uddannelse indenfor 3 år,illustrerer ganske glimrende, at der i vir-keligheden er tale om en værdikamp. Denøkonomiske gevinst ved at spare et år afSU’en væk er forsvindende lille, og denkunne nemt hentes ind andetsteds, hvisman virkelig stod og manglede pengene.Derfor lignede forslaget mest af alt et po-litisk stunt, som i høj grad afspejler denkulturkamp, regeringen fører på universi-tetetsområdet. Dette, man fristes til atbruge udtrykket ’ideologiske korstog’, kanogså mærkes i forhold til den helt synligefavorisering af visse af universitets fakul-teter og institutter i økonomisk hense-ende. Et tema, som er synligt illustreretandetsteds her i bladet.

Humanistiske kompetencer og visionerProblemet med humaniora og med atvære humanist er, at det kan være for-holdsvis svært at konkretisere hvilke kom-petencer, man har. Måske er det fordi,man som humanist ikke selv er opmærk-som på sine kompetencer. De bliver en na-turlig del som indlæres under studierne,uden det nødvendigvis indlæres som etspecifikt fag, man kan henvise til bagefter.Herunder kan f.eks. nævnes evnen til kri-tisk at analysere og vurdere tekstmate-riale, indsamle oplysninger om etafgrænset emne, og formidle dette til endefineret målgruppe. Hertil kommer dendel af studierne, som åbner op for en bre-dere forståelse af samfundet, herunder atkunne forholde sig kritisk til den enhvertid siddende regeringens værdipolitiskeholdninger og sætte dem i forhold til tids-typiske fænomener og globale udviklings-tendenser.På baggrund af idéen om at vi i Danmarkskal være en vidensøkonomi, kan mansagtens argumentere for, at diversiteten iuddannelserne er værd at bevare, uansethvor ’lille’ et fag end måtte være. Dethandler også om at gøre det attraktivt forudenlandske studerende at læse i Dan-mark, hvilket man kan opnå ved at opret-holde en bred faglig profil og turde satsepå de uddannelser, som man nu en ganghar etableret, og tilmed turde styrke dem.Der findes desuden også en lang rækkemåder, hvormed man ville kunne mar-kedsføre humaniora og gøre dens fagtra-ditioner til en væsentlig del afvidensøkonomien. Man kunne f.eks. blivebedre til at formidle mere af den aktuelleforskning og det faglige indhold af univer-

sitets mange forskellige uddannelser ud iradio og TV, til glæde og gavn for dan-skerne. Man kunne f.eks. gøre det til enobligatorisk del af kandidatuddannelsenat lave en produktion i tværfagligt samar-bejde, hvor man formidler i lyd og bille-der, frem for den mere traditionelle essay-og artikelskrivning. Det handler om atskabe rammerne for et kreativt miljø, hvorman kan netværke og arbejde sammen påproduktioner med et’akademisk touch’.Her ville et samar-bejde mellem f.eks.Film, Medier og Er-kendelse og de mere’teksttunge’ og ’hard-core-humanistiske’ fag være oplagt. Over-ordnet kunne der etableres et samarbejdemellem KU og DR, som kunne danne fy-sisk ramme, og man kunne oprette sær-lige puljer, som der kan søges midler fra.Hvis resultatet af samarbejdet oven ikøbet kunne resultere i udsendelser af højinformativ og aktuel relevans, som man iudlandet også kunne være interesseret i,ville man ikke kun have fået et konkretprodukt ud af stort sagt alle humanistiskeuddannelser, men man ville også samtidigkunne brande KU og DR som kulturinsti-tutioner med en international profil. Yder-ligere kunne man sagtens fortsætte medlignende produktioner som færdiguddan-net kandidat eller forsker, hvis rammernebliver etableret, og man ville dermedskabe oplagte beskæftigelsesmulighederinden for humanisternes fag- og speciale-områder. Med denne alternative formid-lingsstrategi ville man også kunne nå udtil en større målgruppe, og flere ville der-med få glæde af, og ikke mindst indblik i,hvad der egentlig foregår inde bag uni-versitets mure. I sidste instans kunnedette føre til, at der ville komme øgetmodspil til regeringens værdipolitik.

Finanskrise og kulturkampMin pointe her er dog blot at illustrere, atman indenfor rammerne af den gængemålsætning om at omdanne Danmark tilen vidensøkonomi, sagtens kan finde mas-ser af grunde til at sikre småfagenes eksi-stensberettigelse, hvis man tør satse merepå dem. Regeringen tænker alt for ensi-digt i dens satsning, og kulturkampenmærkes som nævnt i forhold til antallet afmidler, der tildeles de enkelte institutterog fag. Spørgsmålet er, om vi som stude-rende skal tage os af de værdipolitiskestrømme, som blæser over universitetet idisse år, eller i stedet stå fast på vores fag-lighed og vores uddannelsers eksistens-berettigelse. Man fornemmer, at

topstyring og regeringens krav til univer-sitetet langsomt er ved at sive ned og ud iuddannelsesledelserne, og panikken bre-der sig blandt de ansatte, som føler sigpresset til at leve op til dens målsætnin-ger. Som studerende på de humanistiskeuddannelser bør vi stå sammen og ikkegive efter for hverken topstyring, Univer-sitetslov eller politiske krav om at målretteog strømline vores uddannelser med det

private erhvervsliv.Humaniora beskæfti-ger sig jo i særdeles-hed med ideologi ogpolitik, og med atforstå konsekven-serne af den vækst-

og profitbaserede tankegang som domi-nerer ikke blot i Danmark, men også in-ternationalt, og som nu underfinanskrisen bliver taget op til revurde-ring. Der vil i de kommende år blive brugfor humanister til at forstå konsekven-serne af den nuværende krise, og hvilkenbetydning den kommer til at få i forholdtil vores værdigrundlag i fremtiden, ogmåske være med til at bygge et nyt op.Den igangværende finanskrise stiller – ogvil uden tvivl i nær fremtid indbyde til kri-tisk analyse af det nuværende kapitalisti-ske system, herunder hvorvidt de friemarkedskræfter virkelig kan regulere sigselv, eller om staten er bedre til at løse defleste af samfundets udfordringer. Såledeskan man kun håbe, at der med krisen ogsåvil blive sat fokus på regeringens værdi-mæssige holdningsgrundlag, og at dette isidste instans også vil komme til at påvirkeden igangværende kulturkamp på univer-sitetet. Det er humanioras fornemmesteopgave at bidrage til forståelse og indsigt,ikke profit. Vi skal have et frit og uafhæn-gigt universitet, hvor uddannelse og forsk-ning bidrager til folkeoplysning og indsigt,til fordel for samfundet som helhed ogikke kun private, erhvervsmæssige inter-esser. Det ville være en ren katastrofe forvores videnssamfund, hvis man beslut-tede at lukke en række uddannelser, sompå trods af deres størrelser, med kun en-kelte færdiguddannede kandidater, stadiger fagtraditioner med hvad dertil hører afbiblioteker med fagrelevant litteratur, somnu en gang er blevet etableret. Navnliginden for tværkulturelle studier bliver vi ien stadig mere globaliseret verden nødttil at lære lidt af og om hinandens kultu-relle baggrunde for overhovedet at kunneindgå i dialog.

TEMA

7SLYNG_maj_2009

“Der findes desuden også en lang rækkemåder, hvormed man ville kunne mar-kedsføre humaniora og gøre dens fag-traditioner til en væsentlig del afvidensøkonomien”.

Af Sanne Arendse Møller

Billede? Glansbillede?Billeddannelsen fra Hus’ samtid og til i dagbegyndte med det billede, som samtidigetilhængere gav: Hus’ lidelse og død, hvorHus blev sammenlignet med Kristus.Derpå blomstrede billeddannelsen isærsiden 1800-tallet. I en tid hvor de natio-nale strømninger var stærke i hele Europa,bliver Hus et forbillede for national op-stand og selvstændighed. Senere frem-hæver Tjekkoslovakiets første præsidentT. G. Masaryk Hus som sandhedens for-kæmper. Og efter ham er det kommuni-sterne, som i for eksempel skolebøgertager Hus til indtægt for fremskridt, revo-lution og retfærdighedens sag og gjordeHus til en slags urkommunist.

Hus – praktisk at haveNutidens reaktioner på og omtaler af JanHus synes ikke at interessere sig synder-ligt for at forstå hans største bevæggrund– hans kristne tro – men mere for, hvadhan kan bruges til.Mellem den evangeliske og den katolskekirke i Tjekkiet synes Hus i dag at være etpunkt, man kan bruge til at enes om. Fra1415 og til 2. Vatikankoncil i 1960’erne varDen katolske Kirkes holdning til Hus stortset uændret. Herefter fremkom visse sig-naler om en ændring i Kirkens holdning tilham, men det er først i de seneste år, aten virkelig ændring er på vej. For eksem-pel har den katolske ærkebiskop kardinalVlk udtalt om Hus, at der er mangegrunde til at erklære dommen over Husulovlig, og om Hus siger han, at han varkatolsk præst og reformator, ikke kætter.Også en anden stor kirkemand, TomášHalík, er positivt indstillet over for Hus ogsiger, at Hus tog fejl i nogle ting, men athan ikke er kætter. Kætterbilledet er i øv-rigt stadig et stridspunkt. Når nutidige

tjekkiske katolske forfattere skriver somHus, står der ofte ”brændt som kætter”,medens evangeliske forfattere skriver”brændt for formodet kætteri”.Så var der pave Johannes Paul II’s tale i de-cember 1999. Paven sagde, at han bekla-gede Hus’ grusomme død meget og denderaf følgende konflikt og splittelse i detbøhmiske folk og fremhævede Hus’ mo-ralske mod over for modgang og død ogsagde, at dette havde gjort Hus til en sær-lig betydningsfuld skikkelse for tjekkerne,som selv har lidt meget gennem århund-rederne. Så her er Hus altså forsoningsfi-gur. Og måske noget mere. For Havelskulle i de samme decemberdage i 1999forhandle om en aftale mellem Vatikanetog Den tjekkiske Republik.Og à propos forhandle så er Hus som sym-bol på enhed også blevet anvendt i for-bindelse med møder mellem Havel ogCarlo Ciampi, hvor der taltes om Europasenhed, om Tjekkiets optagelse i EU og omitalienske investeringer i Tjekkiet. Derud-over har Havel i mange taler koblet Hus,Masaryk og det uafhængige Tjekkoslova-kiet og Fløjlsrevolutionen sammen ved atfremhæve, at Hus i århundreder er blevethusket og fremhævet for sin kærlighed tilsandheden. Havel citerer breve fra 1413og 1415 fra Hus om, at sandheden sejrer.Havel fortsætter til, at dette motto i 1920blev skrevet på Tjekkoslovakiets flag, ogat mottoet for Fløjlsrevolutionen i 1989var ”Sandhed og kærlighed skal sejre overløgn og had”.Man kan også finde adskillige omtaler afHus i forbindelse med forsøg på opdra-gelse af et splittet og i stigende grad na-tionalistisk Europa. Her lægges der vægtpå at tale om Hus’ hæderlighed og højemoral.

Hus’ eget centrumHus’ stærke overbevisning fik ham til at

handle og holde fast ved det, han var sik-ker på, var det rigtige. Nutiden interesse-rer sig for Hus’ moralske mod, men ikke såmeget for det, som må have været ho-vedsagen for Hus selv: Guds eksistens ogde krav til menneskers adfærd, som Husuddrog af sin bibellæsning.Jan Hus er siden sin samtid og lige til i dagblevet så symbolladet, at det kan væresvært at få øje på ham selv bag al staffa-gen. Men for ham selv var det centrale kir-kens og menneskenes renhed, og detvæsentligste for ham var at være en rede-lig kristenmand og en god katolik.

Jan Hus – brugsgenstand eller kristenmand? Del IIJan Hus blev født i 1370’erne. Han blev brændt levende i 1415. I år 2000 – 585 år senere – sagde pave Johannes Paul II på Denkatolske Kirkes vegne undskyld til Jan Hus, for at Kirken havde brændt ham.Tjekkerne kalder ham – også i dag - ”vores magister Jan”; han har en salme med i den seneste danske salmebog fra år 2002. Hansliv og kirkepolitik havde stor indflydelse på Luther, som store dele af vores moderne tankesæt og reaktioner stadig bygger på.I Tjekkiet er Jan Hus’ dødsdag blandt de statslige hellig- og fridage. En plads han deler med kun seks andre meget markante dagesom Befrielsesdagen 8. maj og Nationaldagen 28. oktober. Det er vel at have en plads i nationens historie! Så han er sprællevende.I del I så vi på Hus’ tid og liv. Nu skal vi se på reaktionerne på ham

TEMA:Jan Hus - brugsgenstand eller kristenmand? Del II

8 SLYNG_maj_2009

Jan Hus ses her på et frimærke. Kilde: Stu;garter Zeitung Online

Ovenfor ses Jan Hus på banneret :l en husi;er-hjemmeside.

SLYNG:Studenterblad:ToRS

GKom ind i kampenEn boganmeldelse, anmeldt i galde ogglæde af Kristian Frisk, religionsvidenskab6. semesterNyudklækket kandidat klar til kultur-kamp. Udgiver lærerig lærebog med Gyl-dendal. Multikulturalismens modangreb. “Vi er også gået i kamp mod den multi-kulturelle ideologi, der siger, at alt er ligegodt. Fordi hvis alt er lige godt, så er alt li-gegyldigt. Og det vil vi ikke acceptere. Enmiddelalderlig muslimsk kultur bliver al-drig lige så gyldig herhjemme som dendanske kultur, der nu engang er groetfrem på det stykke gamle jord, der liggermellem Skagen og Gedser og mellem Due-odde og Blåvandshuk.”

Sådan prædikede den tidligere kultur-kampsminister på Det Konservative Fol-kepartis landsmøde den 23. september2005. Brian Mikkelsens kulturkamp var enkulturkonservativ genopdragelse i dansk-hed og et personligt opgør med kulturra-dikale meningsdannere i habitter afvenstrefløjl. Brian Mikkelsens evolutioni-stiske opfattelse af Islam og Blot-und-Boten-reminiscens blev et halvt år senereserveret (spiseligt?) som et forsvar for de-mokrati, ligestilling og ytringsfrihed. Kul-turkanonen skulle være en gave til detdanske folk, særligt indvandrerne. Kun enpolitisk døv vil dog kunne undgå at høre,at Brian Mikkelsen istemte samme skæm-mende kvad som Pia Kjærsgaard, Jörg Hai-der (R.I.P.) og Jean-Marie Le Pen. Det eruhyggeligt. Migration og globalisering harnaturligt nok spillet en afgørende rolle fordet store fokus på national identitet. BrianMikkelsens kanon er dog udtryk for, atindvandrernes kultur bliver set som enkonkurrent og trussel mod Danmarks dan-ske danskhed. Kanonen er krudtet med enassimilationspolitik, som i værste fald sky-der forholdet mellem gammeldanskere ognydanskere i sænk. Kulturkanonens bag-vedliggende ideologi indeholder et segre-gerende element, som blandt andetkunne ses under karikaturkrisen og nukommer til udtryk i den brun-blege ban-dekrig i København.

En alternativ kanon”Det er et typisk forsøg på at undergrave,hvad det politiske flertal i Folketinget harforsøgt at arbejde på i længere tid: atstyrke den danske kultur.” Hvem er det, der vrisser? Det er Martin Henriksen?

Hvem er Martin Henriksen? Det er uddannelsesordføreren i Dansk Fol-keparti. Hvorfor vrisser uddannelsesordførerenMartin Henriksen? Fordi Gyldendal og Dansk Flygtningehjælphar udgivet Verdenshistorier, en alterna-tiv kanon.

Verdenshistorier er en samling af skønlit-terære tekster hentet fra de tolv størsteflygtninge- og indvandrergrupper, der errepræsenteret i den danske grundskole:Afghanistan, Bosnien-Hercegovina, Irak,Iran, Kroatien, Pakistan, Serbien, Somalia,Sri Lanka, Tyrkiet, samt kurdere og palæ-stinensere. Verdenshistorier er rettet modde største klasser i folkeskolen med hen-blik på at opfylde Undervisningsministeri-ets nye Fælles Mål, det vil sige atundervise med globalt perspektiv ogfremme tværkulturel forståelse. Mål somMartin Henriksen måske har glemt…

Verdenshistorier indeholder ni prosatek-ster (fem romanuddrag og fire noveller)og tre styks poesi. Med antologiens høje,litterære kvalitet er der dog nydelse noktil os, der for længst er gået ud af folke-skolen. Særligt må udgivelsen have inter-esse for det eksotiske TORS-folk.Udgivelsen har både stor æstetisk og po-litisk værdi. Verdenshistorier har et inte-grerende (altså ikke-assimilerende) sigteog skal blandt andet ses som reaktion påden ekskluderende drone i spørgsmåletom integration af flygtninge og indvandrei Danmark.

Studerende bagkvindeBogens redaktør er den 28-årige DitteMarie Munch-Hansen. Hun er cand.mag. ifilosofi og dansk fra Københavns akade-miske moderskib. Ideen til projektet op-stod tilbage i foråret 2006, 25 år gammelog sidefagsstuderende på dansk.

”Jeg blev inspireret af eller rettere provo-keret af kanondebatten, som den tog sigud i 2006. Der var alt for meget fokus på,at den nye kulturkanon skulle være et po-litisk projekt - et slags forsvarsværk imodde nye kulturer, der er kommet til landetgennem flygtninge og indvandrere. Jegville gerne vende det hele lidt på hovedetog spørge: Hvad er der egentlig at værebange for? De nye kulturer er ikke en trus-sel for den danske kultur, men de kanmåske tværtimod ses som noget, der kanberige den,” fortæller Ditte Marie Munch-Hansen.

Man kan derfor undre sig over, at DF’eren

Martin Henriksen skal hænge med mulenog bekymre sig om kvaliteten og slidstyr-ken af dansk kultur. Er det ikke netop an-tologiens sigte at opgradere dansk kulturog få det hele med?

”Absolut! Verdenshistorier forsøger nem-lig at bygge bro imellem de forskellige kul-turer og deres udtryk. Når man læserteksterne, bliver man både bevidst omdet, der er forskelligt og det, som er fællesog almenmenneskeligt,” forklarer DitteMarie Munch-Hansen.

Antologiens tolv bidrag formår at udviskemediernes stereotype billeder af vredemuslimske masser, krig og sønderbom-bede selvmordsbomberier. Bogen er ennøgle til mangfoldighed, og de litterærebidrag spænder vidt: fra det legende,sære og humoristiske til det alvorsfulde,hemmelighedsfulde og sorgfulde; fra denførste forelskelse over religiøs pragma-tisme, homoseksualitet, længsel, hjemve,ensomhed og fremmedgørelse til autori-tetswrestling og skam over at være skabtmed en sjette tå. De tolv bidrag er udvalgtaf tolv herboende nydanskere af littera-turkyndig herkomst. Ditte Marie Munch-Hansen spurgte alle om følgende ”Hvis duskulle vælge én skønlitterær tekst fra dithjemland, som skoleelever i Danmarkskulle læse, hvilken skulle det så være?”Resultatet er et saftigt supplement tilBrian Mikkelsens kanon, en fornuftig drej-ning af kulturkonservatismens fædrelan-deri.

Verdenshistorier er en varm omfavnelseaf en nødvendig multikulturalisme og etambitiøst pædagogisk og politisk projekt.Ditte Marie Munch-Hansen er gået tilkamp mod en ekskluderende ideologi, dersiger, at alle ikke er lige gode. Den mus-limske kultur er ikke en sump af middelal-derlige forestillinger og kulturløst barbari.Danmark er også mere end et stykkegamle jord, der ligger mellem Skagen ogGedser og mellem Dueodde og Blåvands-huk. Verdenshistorier er samtidig en op-fordring til studerende om at bidrage medderes viden og engagement uden for uni-versitetets regi og komme ind i kampen.

BOGANMELDELSE:Verdenshistorier

9SLYNG_maj_2009

Kandidatrecep:ond. 4 juni kl. 16-18

For alle der er bestået mellem 1. maj2008 og 1. maj 2009.

Tekst og foto: Maya Schuster

Måske er det et ønske om at integrereuniversitetets fakulteter i lokalområderne.I hvert fald passer den tidligere KongeligeVeterinær– og Landbohøjskole, nu DetBiovidenskabelige Fakultet (LIFE), godt indhjertet af København—FrederiksbergKommune. Lige nu står løgplænen i fuldtflor, solen spejler sig i de nypudsedematte glasskilte, der fortæller, at man be-finder sig på Frederiksberg Campus, ogglade studerende nyder en latte i solenforan Væksthuset.

Imens kan en forvirret gæst i en betonop-gang på det plebejeriske Amager gå for-

gæves til torsdagsbaren på CNA, fordi skil-tet udenfor viser, at man her kun finderCNI-studenter. Måske er der nogen, deraldrig nåede frem til undervisningen påAfdeling for Minoritetsstudier, fordi vejvi-seren dertil blot er en hvid dymostrimmel.Måske må staklerne flygte gennem glas-skydedørene i blind jagt på det nærmesteapotek for at skaffe hovedpinepiller, over-vældet af støjen fra de byggepladser deromgiver instituttet. SLYNG tager dig medpå en rundtur hos dem og os for at give etblik ind i to vidt forskellige verdener.

Selvom navnet Den Kongelige Veterinær–og Landbohøjskolepasser bedre til detpæne Frederiksberg, stopper bus 2A nu

ved Det Biovidenskabelige Fakultet. KVLer blevet en del af København Universitetog har fået nyt navn. Man bød det nye fa-kultet velkommen med nye skilte fra in-derst til yderst. Det eneste der vidner om,at landbohøjskolen engang var kongelig,er navnet, der stadig pryder et par af destatelige, gamle bygninger. Nu er detmåske vigtigere, at kunne begrave sin armi en kviemås end sit hoved i slavisk filologi,men kontrasten til ToRS er alligevel ikke tilat overse. Det er efterhånden mange årsiden, institutterne, der nu er blevet tilToRS, blev til afdelinger. Det er imidlertidikke til at se på oversigtstavlen, der viserhvor i bygningen på Snorresgade, man fin-der Carsten Niebuhr Instituttet og Østeu-ropainstituttet.

Den velbesøgte og hyggelige Barbylon påCNA gemmer sig bag dette skilt, der sta-dig bærer påskriften CNI. På LIFE dækkernavnet Vores Forening over Akacievej, derer de studerendes fredagsbar på detgamle KVL. Her har selv vareindleveringenfået et fint nyt skilt. Fredagsbaren er i øv-rigt smukt udsmykket af frederiksberg-borgeren Storm P.

TEMA:De andres liv

10 SLYNG_maj_2009

De andres livVi har det godt på ToRS skønt omgivelserne og studiemiljøet i sammenligning medandre af KUs fakulteter, ins:tu;er og afdelinger sagtens kunne bruge en ansigtslø*-ning. Den selek:ve satsning og kulturkampen kommer således åbenlyst :l udtryk inoget så elementært som skilteningen. Her skal vi en tur med SLYNGs udsendte re-porter rundt og kigge nærmere på skilte

11SLYNG_maj_2009

De runde ringe på billedet viser tæthedenaf de nye flotte skilte på et af husene påFrederiksberg Campus.

Skiltningen sørger for, at man altid kanfinde frem til fiskesygdomme på LIFE. Cen-ter for Komparative Kulturstudier og Af-deling for Minoritetsstudier må derimodnøjes med en dymostrimmel ved hoved-indgangen til deres afdeling. Måske er detderfor, der ikke var flere klistermærker til-bage til postkassen, der altså stadig vilhave post til Carsten Niebuhr- og Østeu-ropainstituttet.

På døren ind til Østeuropaafdelingen påanden sal på Snorresgade har man allige-vel ikke ville bevare institutnavnet. Måskefor at udstråle det mange steder slidteØsteuropa har man nøjedes med atkradse sidste del af navnet væk. Man erimidlertid kommet til at fjerne stregen iØ’et også, så døren er nu indgang tilOsteuropa. Til gengæld har man bevaretden skidengule farve.

TEMA

IARU MASTERCLASS

Islam and Muslimsin the Modern

World

IARU Master Class-Danes, Chinese, Sin-gaporean and Aussie students studyingIslam, traversing Scandinavia and bond-ing!

Af Mette Bach and Nicole Reaper

This first ever IARU Master Class on Islamand Muslims in the Modern World hasparticipants from four different coun-tries: two students from Singapore Na-tional University, one from PekingUniversity, five from the Australian Na-tional University and eight from Copen-hagen University. We have very differenteducational backgrounds, ranging fromlanguage studies to archaeology to polit-ical studies, but we all share a commoninterest in what is going on in “the Mus-lim World”

The professors and lecturers also comefrom different fields, such as Arabic, Is-lamic Studies, Asian Studies, Archaeologyand Religion. It has been an eye-openingexperience to hear about Islam and Mus-lims from different perspectives, such asthe Indonesian experience with Islam, andpre-Islamic Arabia viewed from an ar-chaeological angle.

In late March our little group went to Lei-den in Holland, accompanied by ProfessorMichael Feener (from National Universityof Singapore) and Cynthia Chou (fromUniversity of Copenhagen). During our

four days there we were allowed into therestricted depths of the University of Lei-den Library, attended a marathon sympo-sium (many, many hours of lectures in aformer prison!) on the theme of “Islam inthe Modern World”, and met the partici-pants in the Master program “YoungLeaders of Indonesia”. Our Dutch hoststhen treated us all to a spicy Thai banquetdinner after a long day at the symposiumthat resulted in many international Face-book connections! Whilst in Amsterdam,we had the opportunity to meet withMoheb, a 23 year old board member of aprogressive multi-ethnic mosque wheremen and women pray together, and tohear a little about his views on Islam anddiscover some insight into the every daylives of Dutch Muslims.

We all have a thesis to write and twomodules of course work to go before weall return to masters and Ph.D. programsat our home universities. In addition tobeing exposed to new perspectives withinthe study of Islam and associated history,archaeology, anthropology, sociology andpolitics, we are all becoming friends, so-cialising when we can, embracing ourinner geeks by playing homemade triviagames on Islam and the Middle East andhaving dinners together!

So far the experience has been, from theperspective of both the Danes and Inter-national students, academically challeng-

ing and enlightening and personally re-warding! The international students lovehaving the chance to live and study inCopenhagen and the Danish students areenjoying spending time with the interna-tional students and guiding them throughall things Danish!

INTERVIEW MED DELTAGERNE

Name, age, nationalityKaren Louise Andersen, 28, Danish

What is your academic background?BA in science of religion with minor sub-ject in Arabic. I now study MA in sociologyof religion.

Why did you decide to participate in theIARU Master Class?I saw the program and I thought that itsuited very well the area of interest in mystudies. I had until then mostly been fo-cusing on specific areas in the Middle Eastin the modern period, so I thought thatthis would give me a much broaderknowledge on Islam in the world todaywithin various fields such as history, artand politics. For example we have had awhole module about contemporary Islamin Indonesia which is an area that has atendency to be forgotten in the study ofcontemporary Islam. At least I haven’tcome across it during my study of Islamuntil now.

What has been the most interesting andrewarding thing about this course?First of all it is always fantastic to listen toscholars who are really experts in whatthey are teaching and in that way we havebeen quite privileged, I think.Secondly it has been great to study withpeople from such different places of theworld and I think we have managed tomake a good team and to have good in-teraction with each other also outside theinstitute walls. This is something that Ihave sometimes missed during my othercourses.And it pays off 45 ECTS in one semester,which is really not bad!

What makes the study of Islam relevant inyour opinion?I think it is necessary to get knowledgeand to produce knowledge about the gapor the wall or the bridge or whatever kindof metaphor you prefer to use on the re-lations between Muslims and non-Mus-lims in the contemporary world to givepeople a better understanding of eachother.

SLYNG_maj_2009

FOKUS:IARU International Master Class

12

Foto:Stuart Hill and Nicole Reaper

If you could change one thing about thecourse, what would it be?Instead of that big final thesis of fortypages we are going to write as an exam Iwould have preferred to have differentkinds of smaller projects during thecourse e.g. one each module. Very earlyin the process we had to come up with asubject for the thesis and that way it is dif-ficult to be inspired by the later teachingand the work on the thesis takes focusaway from the actual classes. I think thiscould have been avoided by doing smallerprojects along the way.

Name, age, nationalityRobert Reuel Bradburn, 25 years of age,Australian

What is your academic background?I have a Bachelor of Arts (Honours) in Pol-itics and International Relations from theUniversity of the Sunshine Coast inQueensland. I am currently undertaking aMaster of Arts in Middle Eastern and Cen-tral Asian Studies at the Australian Na-tional University in Canberra.

Why did you decide to participate in theIARU Master Class?The IARU Master class represents a greatopportunity to study in a European coun-try not usually considered by studentsfrom Australia our field of study due notonly to the language barrier, but also be-cause conventional studies have alwaysrevolved around the established centresof the Islamic world. However, not onlyare the courses taught in English, but theMaster Class also represents an opportu-nity to actively participate in the Euro-pean discourse on Islam in Europe, andthe opportunity to actively explore per-spectives that are in many ways differentfrom the way Islam is understood andstudied in Australasia. It also representsan opportunity to actively exchangeknowledge and Ideas with students andacademics from diverse approaches toIslam, from an archaeological perspectiveto an sociological perspective from cul-tures and academic institutions all overthe world. In addition to this, the oppor-tunity to study Danish Language while inDenmark is an added bonus, in facilitatingcommunication with Danes, and improv-ing language development.

What makes the study of Islam relevant inyour opinion?

A comprehensive knowledge of Islam andthe role it plays in the modern world isparamount in possessing an informed ap-proach to many contemporary issues thataffect geopolitics and all cultures in thepresent day. An absence of such knowl-edge results in ignorance, apathy, and dis-

crimination. Thus the study of Islam hasbeen, and continues to gain contempo-rary relevance to issues of governance,culture, language and identity in the pres-ent day.

If you could change one thing about the

13

FOKUS:IARU International Master Class

SLYNG_maj_2009

course, what would it be?I would like the course to cover the courseof an entire year. The course so far hasbeen great,. However, I believe that theopportunity to further expand on the con-cepts and subject matter that we havecovered so far, as well as the opportunityto learn a higher level of Danish wouldbenefit greatly. Notwithstanding this, theopportunity to study in Denmark hasbeen an enjoyable one, both for the newacademic challenges and perspectives,and the new friendships made.

INTERVIEW MED MICHAEL FEENER

Michael Feener fra National University ofSingapore (NUS) har I den seneste tid gæ-stet ToRS og undervist som en del af hol-det bag det internationale Master

Program ’Islam and Muslims in the Mod-ern World’ under IARU-samarbejdet (In-ternational Alliance of ReserachUniversities). Michael Feener holdt ogsågæsteforelæsningen ’The Ideology ofShari’a Implementation in ContemporaryAceh’, d. 31.marts på ToRS. SLYNG mødteMichael Feener til en snak om IARU-kur-set og hans akademiske virke

Foto og interview: C.S. Jensen

C.S.: First, can you tell us a bit about your-self and your academic background?

MF.: I am originally from Salem, Massa-chusetts, just north of Boston – a verysmall place, but one with long connec-tions to places in unexpected corners ofthe world, mostly because it was a major

maritime trading port in the eighteenthand early nineteenth centuries. I am veryfortunate to come from a place with re-ally deep roots, but also a place that hasalways looked abroad. And one of thethings that has been really remarkable forme over the past twenty odd years is tobe able to show up in Arabia or Japan or inSumatra, and find little traces of home. Sothis is where I come from.

I started studying computers back in thedays because that was supposed to makeyou rich. But that didn’t quite turn out likeit was supposed to. From around the endof my undergraduate studies I began tofocus on philosophy and then on religiousstudies, and then from there, I really wenton to concentrate in Islamic Studies. Inthis I was extremely lucky to have hadgreat guidance and a lot of freedomthroughout my studies. My main mentorin graduate school was Merlin Swartz, asenior professor at Boston University, spe-cializing on the intellectual history of me-dieval Islamic thought. Although he was aclassical Arabist working on medievaltexts, he was remarkably open to pursu-ing work in a field very different from hisown. I thus had the freedom to exploremy interests in Indonesia, working withothers at BU including Robert Hefner, ananthropologist whose work focuses onIslam in contemporary Indonesia. There-fore I was able to combine from fairlyearly on my background in textual studiesof classical Islam with an ability to look onthe ground at contemporary issues out-side of the Arab World. So that has kindof been the sphere I have been workingin, sort of going back and forth, and mostof my work has tried to bridge these twoworlds, and so a lot of what I am doing re-search-wise, is to look at how contempo-rary Muslims in a place like Indonesia,interact with texts of the classical traditionto deal with contemporary issues. And be-cause one of the most fertile areas for thisis in the field of law, a lot of my work overthe past decade has especially focused onthe developments in interpretation andreformulation of Islamic Law. So Islam andIndonesia and Islamic law, I guess, are mytwo main areas of focus, but I have alsostudied in Egypt and Yemen, and I haveworked on earlier things as well in termsof medieval and early modern Yemenitexts about the scholarly networks cross-ing the Indian Ocean. More recently muchof my work has been in Aceh where I amworking on a study of the contemporaryimplementation of Islamic law there.

14 SLYNG_maj_2009

FOKUS:IARU International Master Class

Foto:C.S. Jensen

C.S.: How did you decide to specialize inthese fields?

M.F.: When I was an undergraduate andmade the move from transforming myselffrom a philosophy major to a ReligiousStudies major with a focus on Islam, I wasvery fortunate to make some friends inColorado where I was studying, and espe-cially I was taken under the wing by a vis-iting Fulbright professor who came fromJava to teach my last year there: Mo-hamed Koesnoe, who was a Dutch-trainedJavanese Muslim specialist on ‘customarylaw’. And at the end of the class, he in-vited me to come back to Java with him. I had never been any place like Java be-fore, but I went back and stayed with himand visited other Indonesian friendsthrough these connections and networks,and after spending about three monthstravelling around the country that firstsummer, I was hooked on the place. Imean, it was really interesting. It had a lotof puzzles, right? One of the things onewould have to do to seriously study Islamin Indonesia was to work on all the lan-guages one would have to learn, and I likepuzzles like that. The idea was that therewere lots of these little puzzles to playwith and Indonesia seemed attractive be-cause it was having no ends of difficultknots to untie. So I began to think aboutways that I could keep coming back to In-donesia and that led me into graduateschool and a more focused study of Islam.

C.S.: How many languages do you speak,if I may ask?

M.F.: Speaking, not many very well, butmy work of course is in Indonesian andMalay and Arabic and for the backgroundstudies you have to be able to read notonly French and German, but also otherEuropean languages like Dutch and Por-tuguese. I am now making a stab atAcehnese because of my current fieldwork, but because I am only there oneweek a month or so, it is still slow going. But to return to the question of academicbackground and how I decided to special-ize in this particular field, I had a numberof jobs, including teaching positions at aLiberal Arts college (Reed) and larger re-search university (University of Californiaat Riverside) and now I am at the NationalUniversity of Singapore (NUS). NUS is amember of the IARU, so it is under thoseauspices that I have come here to teachthis course. I am only one of a team of re-ally remarkable people teaching thiscourse, the rest are made up of faculty

based here at Copenhagen.

C.S.: Can you tell a bit about the IARUcourse you are teaching?

M.F.: The idea was to try to create whatthey call a Master Class, which is a reallyintensive learning experience that wouldbring together both faculty and studentsfrom a number of participating universi-ties. So this was a kind of test case formaking this kind of IARU collaboration.We have had things where we just hadvisiting professors going someplace for aterm. We tried that. We also had the nor-mal student exchange program. So thiswas supposed to be about both. So I cameunder these auspices as a representativeof Singapore because the course was oncontemporary Islam, it worked very wellwith my research interests. And I reallythink it has been a rewarding class. It hasbeen a lot of fun for me to teach, but italso presents a lot of new challenges, es-pecially because you have the normalchallenge of co-teaching where you aretrying to make sure that your material in-tersects in meaningful ways with theother teachers’ in class.

But what is really interesting about thisclass is that – because of the internationalstudent body, your are also getting stu-dents from such diverse backgrounds – Ihave got not only Danes and Australiansand Singaporeans and Malaysians andChinese, but also among them I have gota diverse range of disciplines and ap-proaches: anthropologists and sociolo-gists as well as textual studies andlinguistics people, so it is a real challengetrying to bridge different disciplinary

backgrounds and different traditions ofeducation. But I think it has actually cre-ated a much more dynamic atmosphereand this came out particularly during thefield trip to the Netherlands. We had thisone day seminar there on Islam in thecontemporary world, and I think the stu-dents could see that actually what theyare doing in the Master Class is a nice mi-crocosm of what is happening interna-tionally in the academy in general. At that symposium, we had not only thesort of ‘usual suspects’ from Islamic Stud-ies and anthropology, but we also had ar-chitects and education people andlawyers. The students thus got to see how one ofthe major trends in recent scholarship isnot just an internationalization of thebackgrounds of the people involved, butalso a new way to try and work out con-versations that are truly cross-disciplinary.

C.S.: You mentioned the excursion to Lei-den as part of the program. What can youtell us about that?

M.F.: When we first planned the coursewe decided that there should be a study

excursion part of it, and originally it wasgoing to be somewhere within Europe,because there is a considerable part ofthe course dedicated to the study of Islamin contemporary Europe. The idea wasthat maybe we would go some place thatwhere they could see and contrast theScandinavian case with some place in Eu-rope, like France or Germany or the UK,for instance. And Leiden came up on thetable for a number of reasons: One, Cyn-thia Chou who has been on of the major

FOKUS:IARU International Master Class

Foto:C.S. Jensen

15SLYNG_maj_2009

driving forces behind the whole programis an alum of Leiden University. She hasvery good connections there and did afantastic job in setting up the whole thing. I was also very keen on the idea to makethe Netherlands the centre of our focusbecause my role in the course was to con-tribute to discussions of Islam in Indone-sia, and of course the real tradition ofstudying Islam in that part of the worldcomes from the Netherlands. And so we have picked this because itnicely integrates with the debates goingon about Islam in Europe, but also withthe ability to look at a place that has spentserious time and energy and facilities intostudying Indonesian Islam which is some-thing you don’t find here in Denmark. So once that was in place we began mak-ing the program and we organized for ex-ample tours of manuscript collections andlibrary holdings on Indonesian Islam, andthen after Cynthia and I began to talk tofriends and colleagues in the Netherlands,they very generously agreed to host a full-day symposium on contemporary Islam aspart of our visit, and that’s where this mix-ture of scholars from various backgroundscame to the fore and that was actuallyquite good.

C.S.: Your contribution to this IARU courseis Shari’a Law, right?

M.F.: No, not primarily. In fact I haven’tgone into very much detail on Shari’a atall. I’ve rather been wearing my historian’shat and over the past months I gave a se-ries of lectures that started with the Is-lamization of Southeast Asia and howSoutheast Asia became part of the Mus-lim World and what this means. And thenI began to look at Southeast Asia, first asen example of the colonial experience andhow colonialism transformed Islam andnow, with the lecture I will be giving todayto finish off the course, to look at what arethe different kinds of manifestations ofIslam in contemporary Indonesia, andhow these relate to a bigger global pic-ture. I have told this story in two versions inprevious lectures and now and I am goingto tell it a third time: I told it first time interms of technology and infrastructure –the hard globalization – and in my last lec-ture, I talked about the political and ideo-logical dimensions. Today in this third pass along the samechronological track I am going to trace thecultural and artistic manifestations ofthese changes in the modern period togive a sense of how the changes in theMuslim World over the past century havebeen reflected in not just politics and in-frastructure, but also in other aspects of

culture, with the hope that students willthen be able to use a range of perspec-tives in looking at these inter-related de-velopments synoptically.

C.S.: And this is why this is a relevantcourse today? I mean, Islam is on every-body’s lips…

M.F.: Yes, and I think a course on contem-porary Islam is much needed just abouteverywhere. But one of the things thatthis course does particularly well, by inte-grating people who focus on Middle East-ern Islamic societies, Southeast Asian andEuropean societies, is that we get to beginto look at these phenomena side by side,rather than saying that there is a ‘real’Islam in the Middle East and then there’sa ‘unique’ Islam in Asia, and then there isa ‘problematic’ Islam back here in Europe.We can begin to see the structural simi-larities between these separate dis-courses and where the important pointsof contrast are. And I think that this is achallenge for most students, especiallyhere in Copenhagen where your MiddleEast library and your Asia library and Eu-ropean libraries are in completely differ-ent buildings. And one of the things thiscourse does is that no matter which of theareas, you are most interested in, you areat least exposed to and aware of, how this

16 SLYNG_maj_2009

FOKUS:IARU International Master Class

Michael Feener under kursusforløbetFoto:C.S. Jensen

INFO FRA STORMØDET PÅ ToRS D. 26.MARTS 2009

Bliv ikke væk, for nu bliver det sjovt!

Hvis I skal gennemføre på normeret tid, er

det vigtigt, at I kommer til undervisningenog trives på jeres studium. Men hvordanundgår man at de studerende bli’r væk ogat tiden bli’r væk. Og hvordan er det nu?Bli’r efterårsferien væk?

40 studerende holdt møde om studiemiljøog studieforhold med institutledelsen, In-golf Thuesen og Marie Roesgaard, og stu-dieledelsen, Morten Warmind, tilstormødet 9. marts. Til møde var ogsåleder af studievejledningen Dorthe Horup

ties into a bigger picture of contemporaryIslam.

C.S.: And this is probably one of the mainlessons you hope for the participants tolearn from this course?

M.F.: Yes, to really look at Islam as a globalphenomenon and not just as a Europeanimmigration issue, not just as a geo-polit-ical issue, but to really begin to look muchmore carefully at what it is that all ofthese complex changes in Europe andAsia and the Middle East have in com-mon, and to what extent the things thatare brought under the broad rubric ofIslam are actually as much influenced bythe local conditions in which they takeplace, as they are from scripture or classi-cal doctrine.

C.S.: There is a tendency in Denmark toview Islam as monolithic thing trying totake over the whole planet, so maybe it isnot so much a question of trying to findstructural similarities, but rather to basi-cally show people that there is a big di-versity in Islam?

M.F.: Yes, that’s what I meant by the con-textual factors that can be as determinate– if not more, than any kind of abstracttheological ideals. I think that after this se-mester, at least nobody in the course canhave the excuse of not recognizing this.

C.S.: What has been you impression ofDenmark and Copenhagen during yourstay?

M.F.: I have actually really liked it. I havespent quite a bit of time in Europe visitinglibraries over the past two decades, butthis is the first time that I have spent anyreal time here in Copenhagen. I have re-ally enjoyed it, despite complaints aboutthe weather. The cold weather doesn’tbother me and today we finally got abeautiful day. My family and I have really enjoyed beinghere and had a nice time. But especially Ihave enjoyed being at the university here.For one thing because of the unusualstructure of this course, I get connectedinto a different group. From being here atthe Carsten Niebuhr Institute, I have ben-

efitted tremendously from their excellentArabic and Middle East Studies library.Singapore has a very good Asian Studieslibrary, but has almost nothing in terms ofa Middle East collection, so one of thethings I have been doing here was tryingto catch up on reading and filling in somefootnotes with things that I wouldn’t have

access to otherwise, so I am also verygrateful to have the chance to use the fa-cilities here.

TVÆRFAGLIGT:Info fra stormødet

Foto:Stuart Hill and Nicole Reaper

Billederne her på siden, og s. 11-15 ertaget under kursets afvikling i Køben-havn og under studieturen :l Leiden.

17SLYNG_maj_2009

18 SLYNG_maj_2009

SLYNG:Studenterblad:ToRS

Gog arbejdsmiljørepræsentant Frank Sejer-sen, lektor ved Eskimologi og formand forstudiemiljøudvalget Annemarie Hede-An-dersen. Vi diskuterede bl.a.:Bærbare contra stationære computere,trådløst netværk og printereLæsepladser, gruppearbejdspladser, stoleog kantineStøjproblemer på ArtillerivejKommunikation

Studiemiljø og opfølgningDer er indsendt fornyet ansøgning til fa-kultetet om arbejdsstole, da vi ikke fik eneneste af de 152 stole, vi tidligere har søgtom.

Vi er af Studenterservice blevet lovet, atde studerende måske inden sommer vilkunne printe på kopimaskinerne på bib-liotekerne mod betaling. Der er tale omen større totalløsning for hele fakultetet.

Der kommer ekstra stikdåser til bærbarecomputere på bibliotekerne.

De studerende ønskede udvidet åbnings-tid for kantinen, men da den i forvejenkører med økonomisk støtte fra fakulte-tet, er det ikke rentabelt.

Stationære computere på bibliotekernevar også et stærkt ønske, så man kanprinte og slå op i REX uden at have sinbærbare med. Endvidere giver det and-gang til at benytte de netbaserede op-slagsværker og tidsskrifter, universitetetabonnerer på. Der arbejdes på at fornyede stærkt forældede computere på bib-liotekerne, så der er mindst én velfunge-rende maskine hvert sted.

Religion og Indiansk (Artillerivej): Trådløst netværk vil blive installeret. Detviser sig, at Frank Sejersen, allerede førmødet, har taget initiativ, så der fra uni-versitetets driftsafdeling arbejdes på enistandsættelse af kælderen (maling og re-paration af fugtskader og nyt skilt til ho-veddøren). De studerende kan søgeinstituttet om midler til materialer i for-bindelse med ny indretning af kælderen.Der er indkøbt kaffemaskine, vandkogerog termokander. Støjproblemerne frafittnesscenteret håndteres af universite-tets ledelse. Det er en større sag, der nokvil trække ud. De studerende holdes ori-enteret af Erik Sand via grupperummet iPunkt.ku. De studerende opfordres tilogså at benytte skrivestuen i Snorresgade

1. Sal.

Snorresgade 1. Sal:Fakultetet har købt 15 nye computere,som vil blive opsat i løbet af foråret. Der ersket en forsinkelse, da der har været pro-blemer med Windows Vista, som funge-rede dårligt på vores netværk. Ekstranødprinter vil blive installeret af Studen-terservice i løbet af april.

I området ved U-lokalerne vil blive instal-leret gruppearbejdspladser med bedre af-skærmning. Der laves i første omgang etforsøgsområde med de forhåndenvæ-rende møbler og med en højere og bedreafskærmning.

Universitet har desuden bevilget studen-terskabe og trådløs netværk til Snorres-gade. Det vides ikke hvornår det kommer.Derfor vil instituttet etablere et foreløbigtrådløst netværk på 1. sal. De studerendeudtrykte undren over at kun Snorresgadetilgodeses af Universitetet. Er de andreadresser blevet glemt?

Østeuropa & Græsk, Snorresgade 2. Sal: Der opstilles foreløbig en brugt Mac, sådet er muligt at søge på REX. I forbindelsemed en studiemiljøforbedring vil studie-miljøudvalget søge om ny PC og arbejds-stole til biblioteket. En midlertidig trådløsforbindelse installeres, så den dækker 1.og 2. Sal.

CNA, Snorresgade 6. sal: Der er netop opsat ny PC og foreløbigttrådløst netværk. Studiemiljøudvalget vilsøge om flere arbejdsstole. De stude-rende inviterede ved mødet medstude-rende fra andre afdelinger til at læse påderes bibliotek på 6. sal.

Asien, Komparative kulturstudier og Mi-noritetsstudier (Leifsgade):Der suppleres med Mac til søgning på REXi biblioteket. Der er installeret trådløstnetværk. Studentercenteret opstiller sna-rest en nødprinter på biblioteket, indtilden fælles printerordning indføres.

Eskimologi, Strandgade: der er trådløstnetværk og netop indkøbt inventar tilforbedring af studiemiljøet.De studerendes egne initiativer til for-bedring af studemiljøet er bl.a.:

Fælles fagråd med fagrådslokale i Snor-resgade. Der oprettes en hjemmeside.Studenterbladet Slyng, redaktion i fællesfagrådslokaleDer er facebooksider og faghjemmesider

for visse fagI det fælles fagråd har man diskuteret for-slag til picnic på Bryggen, fælles fodboldosv. Der arrangeres Talknight på Asienafdelin-gen, hvor man mødes og øver sig i at talede sprog man studererFilmaftener på Østeuropa og ReligionUgentlig bar på alle afdelinger

KommunikationEn stor del af mødet handlede om kom-munikation. De studerende får informa-tion via Punkt.ku i fagenes fællesgrupperum. Se hvordan på tors.ku.dk/vej-ledning/faq. Til grupperummene udsen-des bl.a. en ugentlig mail fra vejledningen(Dorthe Horup) med stillingsopslag o.lign.og ToRS-studiekontor udsender eksa-mensinformation. Instituttet planlæggeret ugentligt nyhedsbrev – et ToRS-nyt forstuderende. Kommunikation i forbindelsemed undervisning sker via Absalon. Infor-mation om undervisning (SIS), eksamens-frister og vejledning findes påuddannelsernes hjemmesider. På ToRShjemmeside annonceres foredrag og ar-rangementer i kalenderen. Der blev ud-trykt ønske om mere information veddriftsproblemer og forsinkelser i f.eks. stu-dieadministrationen.

Tiden, der blev væk.Efter en gennemgang af hjemmeopgaversvej gennem systemet og en redegørelsefor årsagen til de tidlige afleveringsfrister,fortalte Frank Sejersen, til stor latter oggenkendelse, om de 10 dårlige vaner, somfører til, at man ikke får afleveret sin op-gave til tiden. De kan ses på www. eski-mologi.ku.dk/bibliotek/opgaver/

Efterårsferien, der blev væk.Morten Warmind fortalte om Det indremarked, som er en ny semesterstruktur,der skal give mulighed for at de stude-rende kan følge undervisning på flere fa-kulteter. Det er endnu uklart hvornår dennye struktur træder i kraft. I 2009 vil derstadig være efterårsferie, men hvis detindre marked gennemføres vil der frem-over i stedet være undervisningsfri i uge45. Der var efterfølgende spørgsmål ogdiskussion. Se beskrivelse af den nye se-mesterstruktur i Humanist nr. 2, marts2009.

Der holdes nyt stormøde til efteråret, hvorder afsættes mere tid til diskussion.

Annemarie Hede-Andersen, videnscen-termedarbejder fra Studiemiljøudvalget.

TVÆRFAGLIGT

Fag og navn Sted Telefon og mail Træffe:d Telefonisk

Carsten Niebuhr AfdelingenAsger Johannsen

Snorresgade 17-19

Lokale 363

35 32 85 50cni.studvejl@hum.ku.dk

Oplyses senere Oplyses senere

Østeuropa-,Minoritets- og Grækenlandsstudier

AnnemeEe Have

Snorresgade 17-19

Lokale 363

35 32 85 50oesteur.studvejl@hum.ku.dk

min.studvejl@hum.ku.dkgraesk.studvejl@hum.ku.dk

Oplyses senere Oplyses senere

Asien, Eskimologi,KomparaDve Kulturstudier

Camilla Zhu

Snorresgade 17-19

Lokale 363

35 32 85 50asien.studvejl@hum.ku.dk

Oplyses senere Oplyses senere

InternaDonalVejledning

Camilla ZhuAnnemeEe Have

Snorresgade 17-19

Lokale 363

35 32 85 50tors-

internaDonal@hum.ku.dkOplyses senere Oplyses senere

Religion,Indianske Sprog og Kulturer

Signe Egerod Hubbard

ArDllerivej86, lok. 0.16

35 32 89 55relivejl@hum.ku.dk

indi-ansk.studvejl@hum.ku.dk

Oplyses senere Oplyses senere

Erhvervsvejledning & prakDkDorthe R. Horup

Snorresgade 17-19

Lokale 484

35 32 85 47horvath@hum.ku.dk

Alle dage e/er a/ale Alle dage

EskimologiAviaq Petersenaviaqpe@m7.stud.ku.dkStig S. Rasmussenstig.sr@hotmail.com

Asien/KinesiskMorten B. Jensenbechjensen@gmail.comAstrid Maria Öbergastridoberg@stud.ku.dk

Asien/JapanskKit Aiche Skjoldann ender4you@hotmail.comMagnus Laursen magnus_laursen@hotmail.com

CNA/NærorientalskMarie B. Jensenrussi-pd@mail.dkHenriette Eriksen henrietteeriksen87@hotmail.com

CNA/ÆgyptologiPatrick T. Støttp_stott@youmail.dk

CNA/ArabiskTommy S. Olsentomsen13@hotmail.comYildiz Arslanyildiz_1986@hotmail.com

CNA/HebraiskAstrid E. Maaløe, astridmaaloee@hotmail.com

ReligionSara V. W. Vistissarawernberg@stud.ku.dkLoannis A. Papadopoulosioannisjannik@yahoo.dkSteffen Harms steffen_harms@hotmail.comSimon Jarløvsimon@epigram-music.dk

Jane P. Knudsenbavijane@hotmail.com

IndianskeMarius S. Andersenmarius_skovbo@hotmail.comKasper W. Anderson wrem2007@hotmail.com

Østeuropa/RussiskMia Tarp Hansen uhyggelige_reje@hotmail.com

Østeuropa/BalkanJoachim N. Kjær nielsen_joachim@hotmail.com

Studievejldere i e*erårssemesteret 2009Bemærk: Træffe:derne annonceres senere på Punkt.KU og på studievejledningens hjemmeside

TVÆRFAGLIGT:Nyt fra studievejledningen

OVERSIGT OVER TUTORER PÅ TORS 2009-2010

19SLYNG_maj_2009

20 SLYNG_maj_2009

TVÆRFAGLIGT:Aktivitetskalenderen

VEJLEDNING TIL ONLINE LITTERATURSØGNING PÅ INSTITUTTETS FAGBIBLIOTEKER

Kære studerende!

Når I får brug for at checke om vi har en bog på insDtuEets fagbiblioteker, og hvor den står opsDllet, skal I gøre følgende:

Skriv www.kb.dk og kom ind på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.

Klik på REX (i den sorte bjælke)Klik på REX Classic nederst på siden Klik på Andre biblioteker i REX (i den sorte bjælke)Klik på Københavns Universitets insDtutbiblioteker Klik på Humaniora Klik på Tværkulturelle og regionale studier Klik på ét af de relevante fagbiblioteker, f.eks. KomparaDve Kulturstudier og Minoritetsstudier eller Asienstudier

En anden måde er at gå ind på insDtut for Tværkulturelle og Regionale Studiers hjemmeside: www.tors.ku.dk.

Find frem Dl dit fag.Klik på Bibliotek i venstremenuen.Der vil være et link Dl det relevante on-line katalog (enten Asien eller KomparaDve Kulturstudier og Minoritetsstudier).

Man kan i øvrigt hoppe fra det ene katalog Dl det andet nemt, når man først er inde på siden.

Det kan I øvrigt anbefales at deltage i et kursus i liEeratursøgning i Det Kongelige Biblioteks databaser, REX og ELEKTRA, hvor dumed adgang som låner bl.a. har adgang Dl de for dit fags relevante Ddsskri/er, som KB abonnerer på online. Kurserne er graDsog udbydes løbende. Læs mere her: hEp://www.kb.dk/da/kub/kurser/

Det Kongelige Bibliotek har lanceret et nyt integreret søgesystem ’Primo’, som nu kaldes REX, mens det gamle søgesystem kal-des REX Classic. Se opslag på biblioteket om Dps Dl søgning i Primo.

Skriv Dl mig hvis I har spørgsmål eller brug for hjælp: merped@hum.ku.dk

Med venlig hilsenMerete PedersenBibliotekar

Leifsgade 33, 4. sal.

AKTIVITETSKALENDEREN

MAJFredag d. 1.Asien-bar

Torsdag d. 7. Temadag om forskningsfrihed. Dansk De-sign Center, H.C. Andersens Boulevard 27,1553 Kbh. V. Tilmelding på www.fi.dk sen-est d. 30. april.

Fredag d. 5. ToRS-Fest på Religion

Mandag d. 18.Ansøgningsfrist til Kompetence-fonden.Læs mere her: http://hr.ku.dk/Udvalg/kompetence-fonden/

Tirsdag d. 26.

Infodag om ErhvervsPhD, 13-16 Multi-salen, Nye KUA. Tilmelding påwww.dm.dk.

Fredag d. 29. Asien-Fest

Om caféer og barer på ToRS:

ÅbenBARingenI kælderen på Artillerivej 86 holder Åben-BARingen med jævne mellemrumfredagscafé og fest. ÅbenBARingen har siteget facebook-grupperum. Søg på ’Åben-BARingen, religionsvidenskab’.

BARbylonDer er ToRSdagsbar i BARbylon så godtsom HVER torsdag fra kl. 14-02(!).Hver anden torsdag afholdes en quiz medskiftende tema med våde premier! Barenligger lige ved kantinen i Snorresgade 17-

19, 1. sal. Hold øje med opslagstavlen udeforan baren for mere info om tider og ak-tiviteter. BARbylon har også sit eget face-book-grupperum. Søg efter ’CaféBarbylon’.

AsienbarAsienbaren afholdes på fredage i kantinenpå Afdeling for Asienstudier, Leifsgade,Leifsgade 33, 6. sal.

NYT FRA STUDIEVEJLEDNINGEN

KARRIERE OG ARBEJDSMARKED

Hvilke kompetencer og karrieremu-ligheder har du som humanist?Hvordan får du foden indenfor på arbe-jdsmarkedet?Hvordan skriver man en ansøgning og etCV?Hvordan griber man en lønforhandling

an?Få svar på disse spørgsmål og mange flerepå Studie- og Karrierevejledningen Hu-manioras arrangementer om karriere ogarbejdsmarked.19. marts 2009 kl. 14-15.30: Løn - hvad erdu værd?Informationsmøde om løn, ansæt-telseskontrakter mv.Afholdes i samarbejde med DM (DanskMagisterforening) og MA (Magistrenes A-kasse)02. april 2009 kl. 14-15.30: Kompetencer- hvad cand. du?Lynkursus i at sætte ord på kompe-tencerne.Afholdes i samarbejde med DM, MA &Studie- og Karrierevejledningen15. april 2009 kl. 15-16: Den kreativemøver1 times inspiration til veje ind på arbejds-markedetAfholdes i samarbejde med DM (DanskMagisterforening) og MA (Magistrenes A-kasse)06. maj 2009 kl. 14-15.30: Karriereveje forhumanisterBliv klogere på humanisternes jobmarked.Afholdes i samarbejde med DM (DanskMagisterforening) og MA (Magistrenes A-kasse)14. maj 2009 kl. 12-15: Lønforhandling fornybegyndereLær hvordan du får et godt resultat veddin første lønforhandlingAfholdes i samarbejde med ForbundetKommunikation og Sprog19. maj 2009: CV-tjek i kantinen. Få feedback på din ansøgning og CVOBS: Tilmelding og mere information på:http://studieportal.hum.ku.dk/kalender/

Vi glæder os til at se dig!

Med venlig hilsen,

Studie- og Karrierevejledningen Human-ioraKøbenhavns UniversitetNjalsgade 802300 København STlf.: 35328043Åbent man-fre 10-15vejledning@hum.ku.dkwww.hum.ku.dk/studievejledning

NYT FRA ADMINISTRATIONEN

NY KU-EVENTKALENDER

Redaktionen bag SLYNG gør hvad denkan for at holde de studerende på ToRS

op-daterede om aktuelle og relevanteevents både i og undenfor instituttet. Ierkendelse af, at det tryke mediesjældent kan hamle op med det elektro-niske, når det gælder om at få annon-ceret disse events rettidigt, vil vi hergerne henvise til følgende hjemmeside:http://kalender. ku.dk.

Folkene bag KU-eventkalenderen mod-tager gerne tips om interesante arrange-menter og begivenheder og kankontaktes på: kalender@adm.ku.dk. Kri-terierne er at arrangementerne skalforegå på universitetet, være offentligttilgængelige og have almen interesse.

DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALESTUDIER

Praktikplads på Dansk Institut for Inter-nationale Studier, Holocaust og folkedrabPraktikplads for studerende på over-bygningenDIIS, Holocaust og folkedrab søger enpraktikant fra de humanistiske eller sam-fundsvidenskabelige uddannelser. Plad-sen kan søges af universitetsstuderende,som har færdiggjort mindst 2 års studier. Praktikperioden løber fra 1. september2009 til 31. januar 2010.Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og derydes en økonomisk kompensation på5.177 kr. pr måned svarende til SU-sat-sen. Om DIIS, Holocaust og folkedrabHolocaust og folkedrab er en enhedunder Dansk Institut for InternationaleStudier (DIIS), som ligger på Christian-

shavn. Vi beskæftiger os med forskning,formidling og uddannelse om folkedrabog folkedrabslignende begivenheder. Læsmere om enheden påhttp://diis.dk/sw720.asp.

Om praktikpladsenDu vil som praktikant indgå i den arbe-jdsgruppe, der planlægger Auschwitz-dag; den officielle danske mindedag forofre for Holocaust og andre folkedrab(www.folkedrab.dk/a-dag). Din primæreopgave vil være at deltage i planlægnin-gen og koordineringen af de forskelligeundervisningsaktiviteter, der afholdes iforbindelse med Auschwitz-dag. Dettegælder særligt de temadage for elever påungdomsuddannelserne, der finder stedlandet over i januar måned. Praktikforlø-bet indebærer en del organisatorisk ar-bejde sammen med resten afarbejdsgruppen. Vi forventer derfor, atdu har interesse i projektstyring, organ-isatorisk arbejde, formidling og under-visningsmetode.

Som praktikant vil du endvidere assistereved afdelingens øvrige virke ogformidlingsopgaver, herunder udarbejd-ning af tekster til enhedens undervis-ningswebsider www.folkedrab.dk ogwww.folkedrab.dk/UNG. Du vil ogsåhave mulighed for at deltage i seminarerog foredrag, der arrangeres af DIIS. Vi vilså vidt muligt forsøge at efterkommedine faglige interesser.

Din profilVi forventer, at du har interesse iformidling og undervisning om folke-

TVÆRFAGLIGT:Nyt fra administrationen

Til studerende på ToRS,

ToRS anbefaler alle studerende at be-ny;e muligheden for at deltage i denengelsksprogede undervisning, dergennemføres i samarbejde med voresvig:ge partnerorganisa:on, DISwww.dis.dk

Undervisningen på kurserne er :lret-telagt e*er amerikansk mønster ogkan bl.a. være relevant for stude-rende, som på sigt vil på studieopholdi USA. Halvdelen af de studerende påholdene er amerikanere på udveks-ling.Der undervises i to fag:

- Hvert semester :lbydes et culturalstudies-kursus om oversæ;else med

:tlen "Lost in transla:on". Kurset eroplagt som :lvalg for sprogstude-rende, men henvender sig endnu bre-dere :l alle studerende med interessefor interna:onale aspekter af huma-niora.

- Desuden :lbydes et forårs- og et ef-terårskursus i russisk kultur og li;era-tur.Begge fag kan beny;es som :lvalg.

Der foreligger læseplaner for fageneunder "courses offered in English" pådenne side h;p://russisk.ku.dk/Kontakt faglæreren, ekstern lektor,ph.d. Jon Kyst for yderligere informa-:on og :lmelding på emailkyst@hum.ku.dk

21SLYNG_maj_2009

drab, menneskerettigheder eller konflik-tstudier. Forudgående kendskab til folke-drabsområdet er ikke en forudsætning.Du forventes at kunne arbejdeselvstændigt og have gode formidling-sevner, ligesom det er vigtigt, at du arbe-jder godt sammen med andre.Ansøgning: Din ansøgning bør indeholde: CV medoplysninger om relevant erhvervserfar-ing og sprog-kundskaber, eksamensbe-vis/karakterudskrift samt eventuelleanbefalinger. Selve ansøgningen skalvære på max én A4-side med en beskriv-else af, hvorfor du er interesseret i atkomme i praktik på afdelingen, hvad duforventer af praktikopholdet samt hvor-dan du kan bidrage til afdelingens arbe-jde. Ufuldstændige ansøgninger tagesikke i betragtning. Vi skal have modtagetdin ansøgning senest d. 25. maj 2009.Samtaler vil blive afholdt cirka to ugerefter ansøgningsfristen.

Ansøgningen sendes til Sofie Birkebækpå e-mail: sbi@diis.dk eller til:

Dansk Institut for Internationale Studier, Holocaust og folkedrabStrandgade 56, 1401 København K.Att. Sofie BirkebækHvis du har spørgsmål til praktikstillin-gen, er du velkommen til at kontakteTine Brøndum på e-mail: tbe@diis.dkeller på tlf.: 32 69 89 31.

NY KANDIDATUDDAN-NELSE I TVÆRKULTURELLESTUDIERGik du glip af introduk:onsmødet :lden nye kandidatuddannelse i Tvær-kulturelle studier d. 14. april? For-tvivl ej. Du kan læse mere omuddannelsen her:

h;p://tvaerkulturellestudier.ku.dk/

NÆSTEN KANDIDATKURSUS

Kære kandidatstuderende

Er du i gang med at søge job e*er ny-ligt afleveret speciale? Eller skriver duspeciale og tænker på, hvad du skallave bage*er?

Har du svært ved at sæ;e ord på, hvaddu har lært, og hvad du kan :lbyde ar-bejdsmarkedet?

Er du i tvivl om, hvad du har lyst :l atarbejde med, og hvor du vil befindedig godt?

Så er Næsten Kandidat-kurset måskenoget for dig. Kurset varer tre dage oggiver værktøjer :l a(laring af hvad dukan og vil og ruster dig :l at drive en

jobsøgningsproces på arbejdsmarke-det. På kurset vil du arbejde med at:

- få sat ord på dine kompetencer ogbrande dig selv- a(lare dine karriereønsker.- drive den gode jobansøgningsproces;fra opslag, CV, ansøgning :l samtale.

Kurset udbydes to gange, henholdsvis.d. 27. - 29. april og d. 26. - 28. maj. Alledage fra 9 - 16. Det henvender sig :lindskrevne studerende, der befindersig lige på den ene eller anden side afspecialeafleveringen eller den sidsteeksamen.

Kurset forudsæ;er ak:v deltagelsealle tre dage og indeholder workshops,oplæg og gruppearbejde. Endvidereskal du