skitseprojekt for lokale løsninger til sikring af jyl ... · 3.2.4 fase 2 - anbefalet...

Skitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse

Side 1

c:\users\rud\documents\jyllinge_nordmark_skitseprojekt_26-05-14.doc

Skitseprojekt for lokale løsninger til sikring af Jyl-

linge Nordmark mod oversvømmelse fra Værebro Å og Roskilde Fjord

Skitseprojekt Maj 2014

Udgivelsesdato : 26. maj 2014 Revision : 1 Projekt : 30.6792.08 Udarbejdet : RUD Kontrolleret : DOR Godkendt : RUD


Side 2


Indholdsfortegnelse Side

1 INDLEDNING 4

2 RESUMÉ 4

3 BASIS FOR SKITSEPROJEKTET 6

3.1 Højvandsstatistik 6

3.2 Vurdering af beskyttelses niveau 7

3.3 Vurdering af kombination af stormflod og ekstrem regn 8

3.4 Eksisterende spilde- og regnvandsudløb 8

3.5 Analyse af eksisterende forhold 8

3.6 Vurdering af jordbundsforhold 11

4 SKITSERING AF LOKALE LØSNINGER 11

4.1 Fase 1 - Terrænregulering langs fjord og å til kote +1,40 m DVR90 overbygget med en mobil sikring på 0,8 m 14

4.2 Fase 2 – Dige og spunsvæg langs Roskidle Fjord og Værebro Å 17

4.3 Fase 2 - Dige og spunsvæg langs fjord og å til kote +1,95 m DVR90 overbygget med en mobil sikring på 0,8 m 20

4.4 Fastsættelse af det nødvendige beredskab og vedligeholdelse 22

5 SKITSERING AF REGIONALE LØSNINGER 22

6 NATUR- OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD 23

6.1 Roskilde Fjord 23

6.2 Jyllinge Nordmark 23

6.3 Værebro Å 24

6.4 Fredede områder 24

7 PLAN- OG LOVMÆSSIGE RAMMER 25

7.1 Planmæssige forhold 26

7.2 Lovmæssige rammer 27

8 UDREDNING AF BEHOV FOR OPDATERING AF PLANER 37

8.1 Kommuneplan og lokalplan 37


Side 3


9 TIDSPLAN 38

9.1 Tidsplan for fase 1 38

9.2 Tidsplan for fase 2 39

10 ØKONOMI 40

10.1 Fase 1 – Terrænregulering og mobil løsning 41

10.2 Fase 2 – Dige og spuns 41

10.3 Fase 2 – Dige, spuns og mobilløsning 41

10.4 Overslagspris på anlægsomkostninger og drift og vedligehold 42

10.5 Partsfordeling og juridisk vurdering 43

11 KONKLUSION 44 BILAG Bilag 1: Ref.6 Juridisk redegørelse af Codex Advokater P/S af 05.05.14


Side 4


1 INDLEDNING

Denne rapport er udarbejdet af Grontmij for Roskilde Kommune og omfatter sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse fra Roskilde Fjord og Værebro Å. Rapporten har til formål at give Roskilde Kommune og dens borgere overblik over mulige tiltag, der kan udføres for at opretholde et tilstrækkeligt sikringsniveau, dels ved forhøjet vandstand i Roskilde Fjord forårsaget af stormflod med tilskrivning af fremtidige klimapåvirkning og dels ved forhøjet vandstand i Værebro Å forårsaget af ekstrem regn. Som følge af stormen Bodil, forekom der den 6. december 2013 ekstreme storm-flodsvandstande i Isefjorden og i Roskilde Fjord, med betydelig højere vandstande end registreret nogensinde før. Konsekvensen var oversvømmelser på mange lokali-teter med omfattende skader til følge. I særlig grad blev de lavtliggende boligområder i Jyllinge Nordmark ramt af oversvømmelser som følge af Bodil, men også områder i Roskilde Inderfjord var berørt og bl.a. var Vikingeskibsmuseet truet. Grontmij har i denne rapport, med afsæt i eksisterende data, vurderet mulige tekniske løsninger til sikring mod oversvømmelse af Jyllinge Nordmark. Løsningerne og beho-vet for tilhørende tilladelse er vurderet i forhold til gældende lovgivning på området og i forhold til eventuelle miljø- og naturmæssige påvirkninger. Endvidere er de økono-miske omkostninger ved de forslåede løsninger vurderet (inkl. i forhold til de beskyt-tede værdier). Skitseforslag for sikring mod oversvømmelse i Roskilde Inderfjord sammen med skit-seforslag til regional stormflodsbeskyttelse er beskrevet i separat rapport.

2 RESUMÉ

Skitseprojektet omfatter mulige lokale løsninger for sikring imod oversvømmelser af Jyllinge Nordmark fra ekstreme vandstande i Roskilde Fjord og Værebro Å. Der er arbejdet ud fra flere løsningsmuligheder med afsæt i en fase 1 og fase 2. De skitserede løsningsforslag er vurderet ud fra deres beskyttelseseffekt samt plan-lægningsmæssige, naturmæssige, miljømæssig, økonomiske og tidsmæssige forhold. Skitseprojektet tager afsæt i en fase 1 karakteriseret ved løsninger, der kan imple-menteres inden for en tidshorisont på ½ - 3 år. Med afsæt i højvandsstatikker og –historik anbefales en beskyttelse til kote +2,2 m DVR90. Såfremt en regional løsning senere kan realiseres er det etablerede sikringsniveau under fase 1 tilstrækkelig, og de etablerede foranstaltninger opretholdes uden væ-sentlige ændringer.


Side 5


I fase 2 forudsættes at der ligger en afklaring af om en regional løsning bliver etable-ret og såfremt en regional løsning ikke lader sig realisere er der derfor i nærværen-de skitseprojekt peget på lokale løsninger, der både er mobile, permanente og flek-sible således at de valgte løsninger i fase 1 nemt kan tilpasses en øget sikrings kote til hhv. +2,75 DVR90 langs Roskilde Fjord og +2,40 DVR90 langs Værebro Å. Dog skal de geotekniske forhold undersøges nærmere før den stationære lokale høj-vandssikring udført i fase 1 forhøjes. Af de tre regionale løsninger der er undersøgt (i skitseprojektet for sikring af Inderfjor-den mod oversvømmelse), nemlig Hundested – Rørvig, Sølager - Kulhuse samt Kronprins Frederiks Bro (ved Frederiksund), vurderes og anbefales de to sidstnævnte løsninger som de mest fordelagtige løsninger der harmonerer bedst med den eksiste-rende infrastruktur og med mindst mulig negativ effekt på natur og miljø. Den regionale løsning anbefales i kombination med mindre lokale løsninger fremfor enkeltstående lokale løsninger, primært fordi hele Inderfjorden samt Jyllinge Nord-mark herved sikres mod stormflod, og uden omfattende og for beboerne til tider lidt generende lokale løsninger. Med afsæt i højvandsstatistikker og –historik og fremtidig havstigning anbefales for den regionale løsning en højvandssikring til kote +2,6 – +3,4 m DVR90 (afhængig af lokaliteten af den valgte regionale løsning). Dette svarer til fremtidige storme af sam-me karakter som stormen Bodil. Det anbefales at beredskabet håndterer de mobile løsninger (f.eks. i form af water-tube løsning eller søjle-bjælke løsning). Det vurderes at 6 til 8 mand kan etablere 1 km mobil højvandssikring på ca. 4 timer, hvilket betyder at 6 – 8 mand kan have den mobile højvandssikring plads på ca. 12 timer efter højvandsvarsel. Vedligehold af græsbeklædte diger vil kræve vedligehold og pleje af grundejerfor-eningerne eller digelag. Området Jyllinge Nordmark ligger i Natura 2000 område, hvilket betyder, at de skitse-rede forslag skal igennem en VVM screening og formentlig, afhængig af endelig de-sign løsning, en VVM redegørelse som en af godkendelsen efter kystbeskyttelseslo-ven. Den økonomiske analyse af løsningsforslagene, der er skitseret for begge faser i denne rapport, er økonomiske rentable.


Side 6


3 BASIS FOR SKITSEPROJEKTET

3.1 Højvandsstatistik

Højeste vandstand under stormen Bodil den 5. – 6. december 2013 blev i Roskilde Fjord målt til +2,06 m DVR90. Dette er i henhold til Kystdirektoratets højvandsstatistik fra 2012, dækkende Roskilde Fjord, en 1000 års hændelse. Imidlertid er datagrundla-get for højvandsstatistikken noget begrænset, idet måleperioden er relativ kort (1992 – 2012) og ydermere er der udfald i målingerne, således at den effektive måleperiode kun er 17,8 år. Derfor vurderes måleserien fra Roskilde målestation ikke at have til-strækkelig varighed til alene at danne grundlag for en vurdering af risikoen for høj-vande i Roskilde Fjord. Grundet den korte effektive måleperiode er vandstandsmålingerne fra Roskilde måle-station blevet korreleret med vandstandsmålingerne fra to andre målestationer med lidt længere måleserie, henholdsvis Holbæk og Hundested målestationer. Da der er en rimelig god korrelation de tre målestationer imellem, er målestationen med den længste måleserie anvendt i de videre analyser, nemlig Holbæk målestation med en måleperiode fra 1972 til 2012. Der er imidlertid også en del udfald i måleperioden ved Holbæk målestation, således at den effektive måleperiode kun er 28,8 år.

Figur 3.1-1: Højvandsstatistik for Holbæk Havn En effektiv måleperiode på 28,8 år er dog stadig en kort måleperiode i forhold til at klassificere en hændelse som en 1000 års hændelse.


Side 7


Ifølge lokale kilder viser det sig at der har været flere stormflodshændelser i Roskilde Fjord af samme karakter som Bodil, men disse menes dog ikke at have genereret de samme høje vandstande som Bodil gjorde. Vandstandene ved disse stormflodshæn-delser er blevet estimeret af Roskilde Kommune baseret på arkiv informationer som er sammenlignet med informationer indsamlet under stormen Bodil. De estimerede højvandsniveauer er som følger:

• 1. januar 1922: + 1,90 m • 18. februar 1962: + 2,00 m • 30. oktober 1969: + 1,75 m • 20. november 1973: + 1,75 m • 16. december 1982: + 1,50 m

Den højeste af ovenstående estimerede vandstande svarer i henhold til højvandssta-tistikken ca. til en 400 års hændelse.

3.2 Vurdering af beskyttelses niveau

Baseret på ovenstående højvandsstatistik og estimerede højvandsniveauer anbefales det at stormflodssikre til en kote +2,10 m DVR90 (der dækker alle de kendte storm-flodshændelser), tillagt en forventet fremtidig havstigning samt et tillæg for bølgehøj-de.

3.2.1 Vurdering af havstigning og bølgehøjde

Ifølge IPCC var den globale gennemsnitlige havniveaustigning 1,8 mm pr. år i gen-nemsnit hen over perioden 1961 - 2003. I perioden 1993 til 2003 var den gennemsnit-lige havstigning 3,1 mm/år. Over de sidste 100 år er havniveauet steget mellem 10 og 20 cm. Ifølge IPCC er usikkerheden stor, når man skal beregne, hvor stor den fremti-dige havstigning vil blive. Den fremtidige havstigning frem til år 2100 er af IPCC skønnet at være 9 - 88 cm. En havstigning på 30 cm anses for at være et realistisk skøn, hvilket derfor er anvendt i det følgende for den fremtidige havstigning. Bølgehøjden er vurderet i hvert enkelt tilfælde baseret på lokaliteten og kritiske vind-retninger.

3.2.2 Fase 1 - Anbefalet beskyttelsesniveau

Indtil en regional løsning er afklaret anbefales en kote for de midlertidige lokale løs-ninger i Jyllinge Nordmark på +2,2 m DVR90, inklusiv bølgehøjde, der dækker alle de kendte stormflodshændelser.

3.2.3 Fase 2 - Anbefalet beskyttelsesniveau, lokale løsninger

Ved etablering af lokale løsninger langs Roskilde Fjord og Værebro Å, uden regional løsning, er de anbefalede sikringskoter (i DVR90):


Side 8


• Mod Roskilde Fjord: 2,1 m + 0,3 m havstigning + 0,35 m bølgehøjde = +2,75 m • Mod Værebro Å: 2,1 m + 0,3 m havstigning = +2,4 m

3.2.4 Fase 2 - Anbefalet beskyttelsesniveau, regional løsning

Ved etablering af en regional løsning har Grontmij undersøgt tre lokaliter hvor der kan etableres højvandslukke (jævnfør skitseprojektet for sikring af Inderfjorden mod over-svømmelse). For disse tre lokaliteter anbefales følgende sikringskoter (i DVR90):

• Rørvig - Hundested: 2,1 m + 0,3 m havstigning + 1,0 m bølgehøjde = +3,4 m • Kulhuse – Sølvager: 2,1 m + 0,3 m havstigning + 0,4 m bølgehøjde = +2,8 m • Frederikssund: 2,1 m + 0,3 m havstigning + 0,2 m bølgehøjde = +2,6 m

3.3 Vurdering af kombination af stormflod og ekstrem regn

Sandsynlighed for sammenfald af stormflod og ekstrem regn er sjælden, idet storm-flod forekommer primært i vinter månederne, modsat skybrud som primært forekom-mer i sommer månederne. Derfor er sandsynligheden for sammenfald af højvande i fjorden og høj vandstand i åen meget lille. Det vurderes derfor at det ikke er nødven-digt at sikre mod en kombination af disse to hændelser.

3.4 Eksisterende spilde- og regnvandsudløb

Der skal for alle regnvandsudløb sikres mod tilbagestuvning op igennem rørsystemet fra højvande i fjorden og i åen. Endvidere skal der for alle udløb sikres udledning fra systemet ved pumpeanordninger. Roskilde Kommune er i øjeblikket i gang med at indgå aftale med Roskilde Forsyning om at revidere spildevansplanen for Jyllinge Nordmark området, hvor der lægges op til at etableres et regnvandssystem til opsamling af regnvand i området. Området er per tiden kun kloakeret for huspildevand, hvorfor Roskilde Forsynings eventuelle etablering af regnvandsafløb vil udløse tilslutningsbidrag på 24.000 kr. pr. ejendom (inkl. moms).

3.5 Analyse af eksisterende forhold

Området Jyllinge Nordmark er et relativt lavtliggende beboelsesområde, med kom-pleks problemstilling med hensyn til havstigning, grundvand og afstrømning fra Væ-rebro Å. Området har ingen nuværende beskyttelse mod oversvømmelse. Området er et sommerhusområde der senere er udlagt til helårsbeboelse (jf. lokalplan 1.37). Langs fjorden ligger en strandeng og langs åen er friholdte grønne arealer primært ejet af grundejerforeningerne. Kommunen overvejer at etablere naturstier i områder i samarbejde med grundejerforeningerne og med godkendelse fra relevante myndig-heder. Den rekreative sti er udlagt i lokalplanen og i kommuneplanen.


Side 9


Figur 3.5-1: Oversigtskort, Jyllinge Nordmark Langs Værebro Å er der anlagt 5 små jollehavne (se nedenstående figur).

Figur 3.5-2: Småhavne ved Værebro Å


Side 10


Terrænforholdene viser, at dele af området er lavt beliggende, med to højdedrag skærende igennem området. Aflejringerne stammer tilbage fra istiden, hvilket afspej-les i landskabet.

Figur 3.5-3: Terrænkort, Jyllinge Nordmark Af ovenstående figur kan ses at allerede ved vandstande over 1 m bliver de første ejendomme oversvømmet, hvilket statistisk set forekommer årligt. Under stormen Bo-dil den 5. - 6. december 2013 meldte ejendommene vist på nedenstående figur om vand inde i husets stueplan.


Side 11


Figur 3.5-4: Oversvømmede ejendomme i forbindelse med Bodi, Jyllinge Nordmarkl

3.6 Vurdering af jordbundsforhold

Jordbundsforholdene varier afhængigt af den geografiske placering baseret på jord-bundsprofiler af nogle af de få eksisterende boringer i området. Før detailprojektering er det nødvendigt at undersøge jordbundsforholdene ved udførsel af geotekniske bo-ringer. Der er rapporteret blødbund til stor dybde i de lavest liggende områder i Jyllin-ge Nordmark, hvilket formodentlig er gamle vandløbs aflejringer. Det anbefales derfor at der udføres en geoteknisk undersøgelse af områderne hvor der skal etableres stormflodsbeskyttelse. Disse undersøgelser skal afklare jordbundsforholdene for en kommende stormflodsbeskyttelse (både mht. dige og evt. spunsvæg) og hvilke geo-tekniske tiltag der skal udføres ved etableringen af stormflodsbeskyttelsen. Indflydel-se på prissætning af disse tekniske tiltag afklares i projektforslaget (efter de geotekni-ske undersøgelser er blevet udført). Der er især behov for afklaring af behovet for sik-ring mod det rapporterede fænomen, at grundvand presses op over terræn ved høj vandstand i fjord og å selvom der er etableret sikring ved terrænhævning.

4 SKITSERING AF LOKALE LØSNINGER

Der findes forskellige tekniske løsninger til sikring af Jylling Nordmark, både stationæ-re og mobile. Ved mobil højvandssikring forstås løsninger som kun er i funktion i for-bindelse med stormflod og derfor kun er midlertidig installerede.


Side 12


Idé skitserne tager afsæt i eksisterende lokalplaner. Der er arbejdet ud fra flere løs-ningsmuligheder med afsæt i en fase 1 og fase 2. Fase 1 er karakteriseret ved løsningsforslag, der kan iværksættes inden for en kort tidshorisont med en beskyttelses kote fastsat til +2,2 m DVR90 (jævnfør afsnit 3.2.2) og som kan forhøjes afhængig af udviklingen op til fase 2. Fase 1 dækker således områder, der ligger under kote +2,2 m DVR90. Fase 2 er karakteriseret ved, at der på dette tidspunkt ligger en afklaring på hvorvidt en regional løsning gennemføres. Nedenstående løsningsforslag i fase 2 er med af-sæt i et scenarie uden regional løsning. Beskyttelseskoten er fastsat til +2,75 m DVR90 ud mod fjorden, inkl. havvandstigning og bølgehøjde, og kote +2,40 m DVR90 ud mod åen, inkl. havvandstigning (jf. afsnit 3.2.3). Der er lagt vægt på fleksibilitet i løsningerne i fase 1 således at såfremt en regional løsning ikke er rammesættende for fase 2 vil de forslåede løsninger kunne udvides til at dække den højere sikringskote. I tilfælde af at en regional løsning realiseres, forventes det ikke at der er behov for yderligere lokale højvandssikringer i Jyllinge Nordmark (med mindre specielle forhold uden for Roskilde Kommune kræver dette), dvs. den stationære lokale højvandssik-ring etableret under fase 1 skulle være tilstrækkelig. I tilfælde af at en regional løsning ikke realiseres skal den stationære lokale højvandssikring udført i fase 1 forhøjes (med eller uden mobil løsning). I forbindelse med forhøjelse må der påregnes udgifter til fundering mv. af anlæggene. Løsningsforslaget for fase 1 (for perioden indtil det vides om en regional løsning gen-realiseres eller ej) er som følger:

1) Terrænregulering langs fjord og å til terræn kote på +1,40 m DVR90 overbygget med en mobil sikring på 0,8 m.

Baseret på de informationer der er modtaget fra kommunen skulle en sikringskote på +1,40 m DVR90 være tilstrækkelig sikring imod oversvømmelse fra Værebro Å ved skybrud. Ved varsling om ekstrem regnhændelse kan der dog være behov for at akti-vere den mobile overbygning. Geotekniske undersøgelser skal afklare hvorvidt der er områder der skal sikres imod optrængende grundvand bag højvandssikringen ved høj vandstand i fjord og å. Dette kan f.eks. gøres ved etablering af en spunsvæg eller mindre pumpeboringer i kritiske områder.


Side 13


For fase 2, når der foreligger en afklaring på hvorvidt en regional løsning skal gen-nemføres, forventes der som tidligere nævnt kun at skulle foretages yderligere lokale sikringer hvis en regional løsning ikke lader sig realisere. I tilfælde af at en regional løsning ikke realiseres foreslås følgende to lokale alternativer:

2) Stationært dige og korte strækninger med spunsvæg langs fjord og vandløb med dige / terræn kote +2,75 m DVR90 ud mod fjorden og kote +2,4 m DVR90 ud mod åen.

3) Stationært dige langs fjord og vandløb med dige / terræn kote på +1,95 m DVR90 overbygget med en mobil sikring på 0,8 m DVR90.

Generelt anbefales det at diger og spunsvægge placeres så tilbagetrukket som muligt hvorved både påvirkning af natur og miljøforhold samt terræn regulering / dige højde minimeres fra strandbred og å-brink. Som tidligere nævnt (jf. afsnit 3.6) skal geotekniske undersøgelser afklare hvorvidt jordbundsforholdene er gode nok til en yderligere højvandssikring i fase 2.

Overskyl og regnvand, evt. fra et nyt fælles regnvandssystem, opsamles bag digerne og ledes ved normal vandstand ud via udløb med tilbageløbssikring. Ved højvande pumpe alt overskyl og regnvand ud. Alle lokale løsninger er beliggende inden for det markerede skitseprojektområde, vist på nedenstående figur. Disse løsninger vil blive nærmere beskrevet i det følgende.

Figur 4-1: Skitseprojektområde - foreslået strækning med højvandssikring


Side 14


På nedenstående kort er terrænkoten sammenholdt med matriklerne i Jyllinge Nordmark.

Figur 4-2: Terrænindikationsgivende kort med matrikelgrænser

4.1 Fase 1 - Terrænregulering langs fjord og å til kote +1,40 m DVR90 overbygget med en mobil sikring på 0,8 m

Indtil der foreligger en afklaring på hvorvidt en regional løsning skal gennemføres el-ler ej, anbefales en lokal løsning bestående af en terrænregulering til kote +1,4 m DVR90 overbygget med en mobil sikring på 0,8 m. Afhængig af placering betyder det-te en mindre terrænregulering på strandengen, grundejerforeningernes fællesarealer samt enkelte private matrikler (se nedenstående figur). Geotekniske undersøgelser skal afklare hvorvidt der er områder bag terræn regule-ringen der skal sikres imod optrængende grundvand ved høj vandstand i fjord og å.


Side 15


Figur 4.1-1 Skitseprojektområde, fase 1 med terrænregulring og mobilløsning Koten er fastsat således at den påvirker eksisterede natur og matrikler minimalt og hindrer oversvømmelse af området ved Værebro Å forårsaget af ekstreme regnhæn-delser. Som mobil løsning anbefales water-tube løsningen (se figur 4.1-2), der kan give den nødvendige ekstra sikringshøjde på 80 cm og som er nem og enkel at rulle ud. Andre mobile løsninger kan også anvendes såsom søjle–bjælke løsningen (se nedenståen-de figur) eller en kombination af disse. I forbindelse med detailprojektering og efter-følgende udbud vil kriterier for løsning og priser blive præciseret. For en optimal funktion af den mobile højvandssikring, skal udlægningsarealet define-res og terrænet planeres og de nødvendige indledende tiltag udføres således at den mobile løsning nemt kan installeres. Endvidere skal det sikres at der er nem adgang til området hvor den mobile løsning skal udlægges. Der skal i detailprojektering ses nærmere på valg af løsninger i de områder hvor der er meget begrænset plads mel-lem ejendomme og å-bred.


Side 16


Figur 3.Figur 4.1-2: Eksempler på mobile løsninger (”water tube” / ”søjle-bjælke” løsninger) Nedenstående principskitser viser water-tube løsningen i området langs fjorden og ved Værebro Å efter en terrænregulering.

Figur 4.1-3: Fase 1, principskitse af mobil højvandssikring ved brug af water-tube løsningen langs Roskilde Fjord

Figur 4.1-4: Fase 1, principskitse af mobil højvandssikring ved brug af water-tube løsningen langs Værebro Å Ved etablering af højvandssikring langs Værebro å skal man være opmærksom på, at der i dag er 5 små jollehavne på strækningen der skal tænkes ind i højvandssikrin-gen. Afhængig af om jollehavnene bevares i udbredelse og antal, forslås det at ter-ræn reguleringen forstærkes, således opkørsel / passage med båd er muligt.


Side 17


Det gøres opmærksom på at etablering af højvandsikring ved Værebro Å kan påvirke Tangbjerg boligområde med forhøjet vandstand ved ekstrem regn. Dette skyldes at et indsnævret tværsnit forårsaget af højvandssikringen kan forårsage en forøget vand-stand med oversvømmelser til følge. Hvor stor denne påvirkning vil blive og dens konsekvenser bliver i øjeblikket undersøgt i et andet igangværende projekt.

4.2 Fase 2 – Dige og spunsvæg langs Roskilde Fjord og Værebro Å

Et dige til en kote på henholdsvis +2,75 m DVR 90 langs fjorden (inkl. havstigning og bølgepåvirkning) og +2,40 m DVR 90 langs åen (inkl. havstigning) forventes at optage et areal på 10 - 15 m langs fjord og å. Derfor kan det på udvalgte strækninger være relevant at overveje en spunsvægsløsning. Fordelen ved en spunsvæg er at den er en væsentlig mindre konstruktion end et dige og dermed mindre pladskrævende og sikrer underløb af å og havvand. Selve spunsvæggen kan udformes på forskellig vis og kan påmonteres siddemøbler og trapper eller ramper. Både diget og spunsvæg-gen anbefales placeret tilbagetrukket, så tæt på skel og matrikel som mulig. Geotekniske undersøgelser skal afklare hvilke geotekniske tiltag der skal udføres ved etableringen af diget og hvorvidt der er områder bag diget der skal sikres imod op-trængende grundvand ved høj vandstand i fjord og å. Både et dige og en spunsvægsløsning op til de nævnte koter vil være markante tiltag på strandengen, grundejerforeningernes fællesarealer samt enkelte private matrikler. Det skal bemærkes at anlægsudgifter forbundet med denne løsning er relativ dyr (jf. kapitel 10).

4.2.1 Fase 2 - Dige og spunsvæg langs Roskilde Fjord

Med udgangspunkt i det regulerede terræn etableret i fase 1, kan et symmetrisk græsbeklædt dige langs fjorden med topkote på +2,75 m DVR90 etableres.


Side 18


Figur 4.2.1-1 Skitseprojektområde, Fase 2 med dige overbygget med mobil sikring Diget anbefales placeret så tilbagetrukket som muligt, da dette giver mulighed for at det foran liggende areal kan afbøde de værste bølgepåvirkninger, samt at indgrebet i strandengen bliver minimeret. Principskitsen nedenfor giver et eksempel på et tilba-getrukket fjorddige.

Figur 4.2.1-2: Fase 2, principskitse af fjorddige i Jyllinge Nordmark ved daglig vande På enkelte delstrækninger langs fjorden kan et alternativ til diget være etablering af en spunsvæg. En kombination af spunsvæg og dige sikrer minimum påvirkning af særlige beskyttede naturtyper langs fjorden. Principskitsen nedenfor giver eksempel på en spunsløsning.


Side 19


Figur 4.2.1-3: Fase 2, principskitse af spunsvæg langs fjorden i Jyllinge Nordmark ved daglig vande

4.2.2 Fase 2 - Dige og spunsvæg langs Værebro Å

Langs Værebro Å foreslås etablering af et symmetrisk græsbeklædt dige med topkote på +2,40 m DVR90. Diget skal som udgangspunkt placeres så tilbagetrukket som mu-ligt (så tæt på parcellerne som muligt), således at de grønne arealer foran diget kan fungere som en form for forsinkelsesbassiner. Principskitserne nedenfor giver et ek-sempel på et tilbagetrukket dige.

Figur 4.2.2-1: Fase 2, principskitse af å-dige i Jyllinge Nordmark ved normal vandstand På enkelte delstrækninger langs åen, især hvor ejendommene ligger tæt på åen, kan et alternativ til diget være etablering af en spunsvæg. Spunsvæggen skal placeres så tilbagetrukket som muligt. Principskitserne nedenfor giver et eksempel på en tilbage-trukket spunsvæg.

Figur 4.2.2-2: Fase, principskitse af å-spunsvæg i Jyllinge Nordmark ved normal vandstand Fordelen ved en spunsvæg er at den er en væsentlig mindre konstruktion end et dige og dermed mindre pladskrævende og sikrer underløb af å- og havvand.


Side 20


Som tidligere nævnt skal de 5 små jollehavne tænkes ind i stormflodssikringen langs Værebro Å. Afhængig af om jollehavnene bevares i udbredelse og antal, foreslås det at diget forstærkes eller at der etableres et skot i en evt. spunsvæg, således passage med båd er muligt. Der gøres opmærksom på at etablering af højvandsikring ved Værebro Å kan påvirke Tangbjerg boligområde med forhøjet vandstand ved ekstrem regn af tidligere nævnte årsager.

4.3 Fase 2 - Dige og spunsvæg langs fjord og å til kote +1,95 m DVR90 overbygget med en mobil sikring på 0,8 m

I tilfælde af en regional løsning fravælges, vil en stationær lokal løsning blive et ret markant tiltag i landskabet. Ønskes en lavere stationær lokal løsning, er det muligt at kombinere etablering af et lavere dige / terrænregulering med en mobil højvandssik-ring.

Figur 4.3-1 Skitseprojektområde, Fase 2 med dige overbygget med mobil sikring Uden regional løsning og med overbygning af en mobil løsning anbefales en statio-nær sikringskote på min. +1,95 m DVR90. Bredden af diget er afhængig af den valgte mobile højvandsløsning og lokaliteten. En dige bredde på 5 - 10 m kan blive nødven-dig.


Side 21


Geotekniske undersøgelser skal afklare hvilke geotekniske tiltag der skal udføres ved etableringen af diget og hvorvidt der er områder bag diget der skal sikres imod op-trængende grundvand ved høj vandstand i fjord og å. Diget / terrænreguleringen anbefales som tidligere nævnt placeres så tilbagetrukket som muligt. Ved varsling om ekstremt højvande (> +1.95 m DVR90) kan denne løs-ning kombineres med en mobil sikring (water-tube eller lignende) med en sikringshøj-de på ca. 0,8 m (se nedenstående figur).

Figur 4.3-2: Fase 2, principskitse af fjorddige ved daglig vande

Figur 4.3-3: Fase 2, principskitse af fjorddige ved højvande med mobil water-tube. Ved etablering af et mindre dige / terræn regulering overbygget med en mobil høj-vandssikring, berøres beboerne i mindre grad end ved en stationær løsning til fuld sikringshøjde. For en optimal funktion af den mobile højvandssikring, skal udlæg-ningsarealet defineres og terrænet planeres og de nødvendige indledende tiltag udfø-res således at den mobile løsning nemt kan installeres. Denne løsning kan naturligvis kombineres med den foregående løsning, således at der etableres en stationær løsning til fuld sikringskote, hvor det er hensigtsmæssigt, mens løsningen med den mobile overbygning udføres i områder, hvor det af en eller anden årsag er uhensigtsmæssig at udføre en stationær løsning til fuld sikringskote. Ved en kombineret løsning skal det sikres at den mobile løsning kan forankres til den stationære løsning samt at der er den nødvendige adgang til områder med mobil løs-ning. De samme forhold omkring de 5 små jollehavne og Tangbjerg boligområde som nævnt under den foregående løsningmodel er selvfølgelig også gældende for dette løsningsforslag.


Side 22


4.4 Fastsættelse af det nødvendige beredskab og vedligeholdelse

For at en mobil løsning kan fungere skal beredskabet erhverve den nødvendige mobi-le højvandssikring samt det nødvendige kommunale materiel til en hurtig og sikker udlægning både i fase 1 og 2. Vælges den mobile water-tube løsning kræver denne ikke videre vedligeholdelse men anbefales (af leverandøren) udskiftet efter 5 år. Terminalerne som hæfter sektionerne sammen har en minimumslevetid på 20 år. En søjle-bjælke løsning har en væsentlig længere levetid (mere end 20 år). Græsbeklædt terræn / diger vil kræve vedligehold og pleje af grundejerforeninger el-ler digelag.

4.4.1 Fase 1 - Terrænregulering og mobil beredskabsløsning

Ved varsling af højvande over kote +1.4 m DVR90 skal der, indtil den regionale løs-ning er afklaret, igangsættes en koordineret og prioriteret indsats for etablering af en mobil højvandssikring i Jyllinge Nordmark. Det vurderes at 6 til 8 mand kan etablere 1 km mobil stormflodssikring på 4 timer.

4.4.2 Fase 2 - Dige / spunsvæg og mobil beredskabsløsning (uden regional løsning)

Ved varsling af højvande over kote +1.95 m DVR90 skal ved kombination af perma-nent og mobil højvandssikring i gangsættes en koordineret og prioriteret indsats for etablering af en mobil højvandssikring i Jyllinge Nordmark. Det vurderes således at 6 til 8 mand kan etablere 1 km mobil stormflodssikring på 4 timer. Ved fuld permanente og funktionsdygtige højvandssikringer, som dige/spunsvæg for-ventes ingen beredskab.

5 SKITSERING AF REGIONALE LØSNINGER

Et ønske om en regional løsning (fase 2) til sikring af oversvømmelse af Jyllinge Nordmark (og Inderfjorden) er primært skabt grundet de omfattende skader som fore-kom i forbindelse med stormen Bodil og fremtidsudsigterne til hyppigere og voldsom-mere storme. Tre alternative regionale løsninger er vurderet i forhold til beskyttelseseffekt samt planlægningsmæssige, naturmæssige, miljømæssig, økonomiske og tidsmæssige forhold. Der er andre mulige regionale løsninger, men de tre valgte alternativer er de mest åbenlyse ud fra beskyttelseseffekt, natur og miljømæssige hensyn samt eksiste-rende konstruktioner. Disse tre regionale løsninger, der er præsenteret i skitseprojek-tet for sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse, er beliggende som følger:


Side 23


• Rørvig - Hundested • Kulhuse – Sølvager • Kronprins Frederiks Bro (ved Frederikssund)

6 NATUR- OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD

6.1 Roskilde Fjord

Roskilde Fjord er et af Danmarks vigtigste yngleområder for vandfugle. I den lavvandede fjord ligger ca. 30 små øer og holme. På holmene yngler hvert år 10-20.000 par fugle fordelt på 25-30 arter. Området har et areal på 14.810 ha, hvoraf den marine del udgør 10.471 ha. Området er domineret af marine områder med store lavvandede bugter og vige med sandbanker med vedvarende vanddække. I disse områder ses store forekomster af ålegræs og blåmuslinger, som også er karakteristisk for Roskilde Fjord. Udover sine naturværdier og landskabelige kvaliteter har fjorden også stor rekreativ betydning både lokalt og for hele hovedstadsregionen. I området ved Roskilde Fjord findes en række naturtyper, som i kraft af deres størrelse eller rige flora er af regional eller national betydning. Dette gælder bl.a. de store sammenhængende strandengsarealer langs fjorden og den særligt prioriterede naturtype 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund. Beskyttelses-typerne for naturområder omkring Roskilde Fjord består af Natura 2000-områder, § 3-områder, fredskov, fredede fortidsminder, samt fredninger og bygningsfredninger, der inkluderer grønne områder. Desuden er der i hele Roskilde Kommune registreret beskyttede dyre- og plantearter.

6.2 Jyllinge Nordmark

Jyllinge Nordmark ligger i den nordlige del af Roskilde Kommune og afgrænses af Roskilde Fjord, Værebro Å og Værebrovej. Mens næsten halvdelen af Jyllinge Nordmark er lavtliggende, fladt terræn er resten fordelt på to højdedrag. Det ene ligger mellem Nordmarksvej og fjorden (op til 16 m), det andet udgør områdets sydøstlige del (op til 31 m). Enkelte steder er der stejle par-tier dannet af istidens gletschere og smeltevand som terrænformende faktorer, lige-som jordbundens beskaffenhed skyldes aflejringer i istiden og stenalderen samt den efterfølgende landhævning. Dele af kyststrækningen mod Roskilde Fjord består af strandeng og overdrev. Strandengene og overdrev ved Jyllinge Nordmark er en del af Natura 2000-område nr. 136 Roskilde Fjord, Kattinge Vig, Kattinge Sø, Jægerspris Nordskov og Kongens Lyng. Bl.a. naturtypen 1330 Strandeng er på områdets udpegningsgrundlag.


Side 24


Hele kyststrækningen langs Jyllinge Nordmark er omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

6.3 Værebro Å

Værebro Å er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttelse, hvilket medfører, at tilstanden ikke må ændres. Åen er udlagt med åbeskyttelseslinje i en afstand af 150 m, men ejendomme ligger mange steder tættere på åen end 150 m. Værebro Å er målsat i forslag til vandplan, som et naturligt vandløb med et miljømål om god øko-logisk tilstand. Der har tidligere været store oversvømmelser i oplandet til Værebro Å i forbindelse med kraftig nedbør, hvilket skyldes en kombination af mange forhold, hvor sætning af landbrugsjorde og overuddybning af åbunden opstrøms for Jyllinge Nordmark anta-ges at spille ind. En netop udarbejdet rapport fra DHI anviser ingen enkle løsninger i form af ændret vedligeholdelse, ændret vandløbsprofil eller lignende. Det vurderes nødvendigt at dokumentere, at anlægget ikke vil påvirke vandstanden i Værebro Å ved ekstreme vandføringer som f.eks. i sommeren 2007.

6.4 Fredede områder

6.4.1 Lille Rørbæk

Lille Rørbæk-fredningen er afgrænset mod vest af en ca. 6 km lang kyststrækning mod Roskilde Fjord, mod nord af den sydlige del af Frederikssund by, mod øst af Lille Rørbæk by og mod syd af Værebro Å og sommerhusområdet Jyllinge Nordmark (jf. figur 6.4.1-1). Området udgør et kuperet landskab, der skråner fra øst ned mod Ros-kilde Fjord i vest med udsigter ud over fjordens øer, vige og bugter.

Figur 6.4.1-1: Fredede områder i umiddelbar nærhed af projektområdet.


Side 25


Området dækker et areal på ca. 384 ha, hvoraf et ca. 4,5 km langt og 100-300 m bredt område på østsiden af Roskilde Fjord omfatter en ved Naturbeskyttelseslovens § 3 særligt beskyttet strandeng. I det fredede område er der store botaniske kvaliteter og ikke mindst mange forskelli-ge og sjældne planter. Der findes ekstremrigkær, der er en sjælden mosetype i Dan-mark, med kalkrigt grundvand. Her findes bl.a. bestande af langakset trådspore, puk-kellæbe og salep-gøgeurt. Også butblomstret siv, festgræs, eng-ensian, engblomme, maj- og kødfarvet gøgeurt, leverurt, rank frøstjerne, skede-star, strand-nellike, sump-hullæbe, søpryd, tvebo star og vibefedt. Formålet med den gennemførte fredning er at bevare og forbedre de betydelige land-skabelige natur- og kulturhistoriske værdier, give befolkningen ret til at færdes og op-holde sig i det fredede område, samt sikre pleje og foretage beplantninger. Der må bl.a. ikke foretages terrænændringer i fredningsområdet. Langs kysten er der enge, hvor plantelivet er fredet.

6.4.2 Jyllinge Nordmark (Lønager Strandpark)

De 3,7 hektar offentlige strandpark er fredet som noget af det sidste ubebyggede kystnære areal, se kortet ovenfor, det sydligt beliggende område. Strandparken er en typisk fjordstrand med et plateau oppe i landskabets generelle højde; en lav, for-holdsvis stejl skrænt og en flad forstrand, hvor det slåede græs yderst går over i en smal rørskov inden selve stenstranden og det flade vand. Fredningen er primært foretaget for at sikre området som alment tilgængeligt for fri-luftsliv samt for at hindre tekniske anlæg, camping, affald, motorbaner og andre an-slag mod den almene skønhed og brug.

7 PLAN- OG LOVMÆSSIGE RAMMER

Vurderingen af, hvilke myndighedstilladelser, der forventeligt skal indhentes i forbin-delse med projektet er udført ved gennemgang af de identificerede relevante lov-mæssige forhold holdt op mod de 3 foreslåede lokale løsninger i fase 1 og fase 2 be-skrevet i dette skitseforslag. Hvor muligt er der også foretaget en vurdering af særlige forhold, der kan vanskeliggøre sagsbehandlingen samt identifikation af forhold, hvor der er risiko for et negativt udfald af myndighedernes afgørelse. Desuden er sagsbe-handlingstiden for de pågældende tilladelser vurderet. Besluttes det at gå videre med projektet skal dette afstemmes og koordineres med de involverede myndigheder.


Side 26


7.1 Planmæssige forhold

Det planlagte projekt er omfattet af Planlovens bestemmelser for så vidt angår arealer på land. I det følgende beskrives de gældende relevante bestemmelser for området i eksisterende kommuneplan og lokalplaner. Det vurderes, om kystbeskyttelsesforanstaltningerne harmonerer med kommunens planer for lokalområdets udvikling, herunder med en eventuel ny adgangsmulighed til stranden eller en rekreativ udnyttelse af kysten.

7.1.1 Kommuneplan

Af retningslinjerne for Kommuneplan 2013 fremgår Jyllinge Nordmark er blandt de udpegede områder, hvor der skal ske tiltag for at hindre fremtidige oversvømmelser og derfor prioriteret by for klimatilpasning.

Figur: 7.1.1-1: Klimatilpasning Roskilde Kommune Roskilde Kommune har udarbejdet en klimatilpasningsplan som en del af kommune-plan 2013. Den viser, hvor klimaindsatserne særligt skal prioriteres. Klimatilpasningen skal mindske risiko for oversvømmelse af områder, der rummer menneskelige, øko-nomiske, miljø- og naturmæssige samt samfundsmæssige værdier.

http://www.roskilde.dk/kommunen/kommunen-i-udvikling/klimatilpasning


Side 27


Med afsæt i Strategiens handlekatalog beskriver Handleplan 2013-16 prioriterede handlinger for de kommende fire år. Bestemmelser skal sikre, at klimatilpasning ind-tænkes på lokalplanniveau. Af handlekataloget fremgår en 3-trinsplan for Jyllinge Nordmark.

7.1.2 Lokalplan

Der er på nuværende tidspunkt to lokalplaner for Jyllinge Nordmark, hhv. lokalplan 1,37 og lokalplan 1,44. Klimatilpasning er ikke medtaget i de eksisterende lokalplaner. Lokalplan 1,37 har til formål:

• at sikre områdets fortsatte ændring fra sommerhusområde til boligområde til helårsbeboelse.

• at fastholde og udvide arealer til lokal serviceforsyning, herunder arealer til of-fentlige formål.

• at fastlægge nye udstykningsbestemmelser for en del af området. • at fastholde områdets åbne og grønne karakter. • at fastholde mulighederne for offentlig adgang til kystarealerne.

Lokalplan 1,44 giver mulighed for at drive liberalt erhverv med ansatte på ejendom-mene. Det skal bemærkes at anlæg af diger kræver en ny lokalplan. Denne proces er igang-sat med henblik på vedtagelse omkring årsskiftet.

7.2 Lovmæssige rammer

7.2.1 Kystbeskyttelsesloven

Ved nyanlæg af kystbeskyttelse skal der søges om tilladelse efter §16 i Kystbeskyt-telsesloven, som administreres af Kystdirektoratet. Som grundlag for en ansøgning for kystbeskyttelse mod oversvømmelse vurderes behovet ud fra sandsynligheden for den vejrsituation, som udløser en oversvømmelse, samt hvilke værdier, der vil blive berørt af en oversvømmelse.

En ansøgning om tilladelse til etablering af kystbeskyttelse skal omfatte lokalitetsbe-skrivelse, oplysninger om anlæggets placering (matrikelkort), sandsynliggørelse af behovet for kystbeskyttelse, beskrivelse af adgangsforhold og passage langs kysten samt beskrivelse af konstruktion, opbygning og materialevalg. En præcis beskrivelse af det påkrævede ansøgningsgrundlag fremgår af Vejledning til lov om kystbeskyttel-se. Kystdirektoratet bestræber sig på en sagsbehandling indenfor 12-13 uger. Erfaringen er, at den kan være dobbelt så lang.


Side 28


7.2.2 Planloven – VVM

Anlægsprojekter, der forventes at kunne påvirke miljøet væsentligt skal VVM-vurderes. Roskilde Kommune er VVM-myndighed på land, mens Kystdirektoratet er VVM-myndighed på søterritoriet samt for kystanlæg til beskyttelse mod havet.

Som grundlag for ansøgning om kystbeskyttelse og med udgangspunkt i Planloven skal der gennemføres en overordnet vurdering af projektets konsekvenser for miljøet i form af en VVM-screening, som vil ligge til grund for myndighedernes afgørelse om, hvorvidt anlægget er VVM-pligtigt. VVM-screeningen foretages i henhold til VVM-bekendtgørelsens Bilag 2 (Bekendtgø-relse nr. 1654 af 27. december 2013 (land) og Bekendtgørelse nr. 579 af 29. maj 2013 (søterritoriet)). De ansvarlige myndigheder kan kræve, at bygherren tilvejebrin-ger en screening af projektet, som grundlag for afgørelsen. Udarbejdelse af screening samt sagsbehandling hos Kystdirektoratet / Naturstyrelsen og Roskilde Kommune vurderes at kunne gennemføres indenfor 20 uger. Vurderes projektet på baggrund af VVM-screeningen at være VVM-pligtigt udarbejdes forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, som sendes i offent-lig høring. VVM-redegørelsen tjener som teknisk baggrundsrapport, imens kommune-plantillægget faslægger rammerne for lokalplanlægning og retningslinjer for myndig-hedernes efterfølgende tilladelse og godkendelse af projektet. Roskilde Kommune kan tillige beslutte, at der skal udarbejdes en lokalplan. VVM-processen kan være langvarig og forventes at have en tidshorisont på 1½ - 2 år. På det nuværende grundlag kan det ikke afvises, at fase 2 løsninger vil påvirke Natu-ra 2000-området. Dette i sig selv kan være nok til at der skal gennemføres en VVM-undersøgelse for projektet.

7.2.3 Internationale beskyttelsesområder – Natura 2000

Betegnelsen Natura 2000 dækker over et netværk af beskyttede naturområder i EU, herunder også i Danmark. Formålet er at udpege områder til bevarelse og beskyttelse af naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Natura 2000-områder er en samlebetegnelse for habitatområder, fug-lebeskyttelsesområder og Ramsar-områder.

Projektets påvirkning af nærliggende Natura 2000-områder skal vurderes i henhold til reglerne i: Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbe-skyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 1 (408/2007) og Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af vis-se arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstalt-ninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (874/2008).


Side 29


Bevaringsmålsætningen for Natura 2000-områderne er, jfr. bekendtgørelsens § 4, ”at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områder-ne er udpeget for”. Beskyttelsen omfatter ikke alene aktiviteter inden for områderne, men også aktiviteter som foregår uden for området, som kan medføre påvirkninger ind i området. Myndighederne må i deres administration ikke gennemføre planer, projekter eller lig-nende, der kan skade de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at be-skytte, og alle planer og projekter, som kan påvirke et Natura 2000-område skal der-for vurderes. Hvis planen eller projektet kan skade området, eller der er tvivl herom, kan planen eller projektet som hovedregel ikke vedtages. Hvis en plan eller et projekt, på trods af at virkningerne på lokaliteten vurderes nega-tivt, alligevel skal gennemføres af bydende nødvendige hensyn til væsentlige sam-fundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen al-ternativ løsning, træffer medlemsstaten alle nødvendige kompensationsforanstaltnin-ger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes. Medlemssta-ten skal underrette Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træf-fes. Strandengene og overdrev ved Jyllinge Nordmark er en del af Natura 2000-område nr. 136 Roskilde Fjord, Kattinge Vig, Kattinge Sø, Jægerspris Nordskov og Kongens Lyng, se figur 5.2.3-1 Områdets udpegningsgrundlag omfatter en række naturtyper, hvoraf naturtypen 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund er pri-oriteret, hvis den rummer en vigtig orkidéforekomst. Der er i nærværende screening ikke noget der tyder på at naturtypen er prioriteret i projektområdet. Af udpegningsgrundlagets fem arter er arten 1084 Eremit særlig prioriteret.


Side 30


Figur 7.2.3-1: Natura 2000 og andre beskyttede områder Videre planlægning af projektet vil indledningsvist kræve en planlægningstilladelse fra Naturstyrelsen, for aktiviteter der kan påvirke et Natura 2000-område.


Side 31


Dige / terrænregulering langs fjorden vil medføre, at der skal etableres anlæg på de strandenge og overdrev ved Jyllinge Nordmark som er en del af Natura 2000-område nr. 136 Roskilde Fjord, Kattinge Vig, Kattinge Sø, Jægerspris Nordskov og Kongens Lyng. Der skal derfor gennemføres en konsekvensvurdering, hvor anlægget vurderes med hensyn til foranstaltningernes konsekvens for de naturtyper og arter, området er udpeget for at bevare samt visse arter af særlig betydning (bilag IV arter). Hvis arter eller naturtyper, der skal beskyttes i Roskilde Fjord, påvirkes negativt, vil en plan eller projekt som udgangspunkt ikke kunne vedtages. Ved etablering af dige / terrænregulering på strandengen vil der ske en permanent påvirkning af de beskyttede naturtyper på udpegningsgrundlaget i form af en perma-nent arealinddragelse på 0,02 km2 og en sandsynlig påvirkning af hydrologiske for-hold på større dele af engen. Det vurderes derfor, at projektet i form af etablering af diger eller terrænregulering i de naturbeskyttede områder ikke umiddelbart kan tillades. Projektet kan søges gen-nemført af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Denne bestemmelse er så vidt vides ikke anvendt tidligere i Danmark. Såfremt projektet øn-skes gennemført af bydende nødvendige hensyn igangsættes en længevarende pro-ces med EU-kommissionen, denne vurderes at kunne vare op til flere år. Såfremt pro-jektet tillades må der forventes kompensation på ca. 10 gange det påvirkede areal placeret i nærområdet. Som grundlag for en konsekvensvurdering er det nødvendigt med et opdateret kend-skab til forekomsten af dyr og planter på arealerne. Etableringen af dette grundlag er årstidsafhængig og kan derfor, i værste fald, tage et lille år. Dertil skal lægges den tid sagsbehandlingen hos myndighederne vil tage.

7.2.4 Vandrammedirektivet (Lov om vandplanlægning)

EU’s vandrammedirektiv fastlægger rammerne for beskyttelsen af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand i alle EU-lande. Direktivet fastsætter en række miljømål og opstiller overordnede rammer for planlægning og gennemførelse af tiltag og for overvågning af vandmiljøet.Som en del af Vandrammedirektivet er der udarbejdet en række forslag til vandplaner, der er ved at blive implementeret. Disse vandplaner har til formål at bringe de danske vandområder tilbage til ”god økologisk tilstand”. Kystvandene i Roskilde Fjord og Isefjord har gennem årene været væsentlig belastet med næringsstofferne kvælstof og fosfor fra land samt fra atmosfæren. Det har generelt betydet store opblomstringer af plankton og makroalger i fjorde og laguner og mange steder en tilbagegang i udbredelsen af ålegræs. Organisk materiale og lavt iltindhold i overfladesedimentet i de dybere dele af fjordsystemet har haft en negativ indflydelse på bundfaunaen og dybdeudbredelsen af ålegræs i store dele af kystområderne.


Side 32


Tilstanden i Roskilde fjord er vurderet som værende ”ringe økologisk tilstand” for inderfjorden og ”moderat økologisk tilstand" for yderfjorden, og der er således behov for en indsats til forbedring af tilstanden. Værebro Å er målsat som et naturligt vandløb med et miljømål om god økologisk tilstand (Forslag til vandplan 2013). På de nedre dele er vandløbet så påvirket af indtrængende havvand, at miljømål ikke kan udtrykkes som en faunaklasse, mens miljømålet opstrøms Poppelvej er faunaklasse 4. Regionplanerne indeholder de gældende rammer for målsætningen af grund- og overfladevand. Regionplanens retningslinjer er gældende ind til der foreligger en vedtaget vandplan, måske i efteråret 2014, da de er tillagt virkning som landsplandirektiv.

7.2.5 Naturbeskyttelsesloven

Udover Natura 2000 er der en række andre bestemmelser i Naturbeskyttelsesloven, såsom udpegning af særligt beskyttede områder (§ 3), beskyttelseslinjer, fredninger mm.

Figur 7.2.5-1: Beskyttede naturtyper i Jyllinge Nordmark, bestående af eng, mose, overdrev og strandeng


Side 33


§ 3 – områder

En række danske naturtyper, herunder vandløb, enge og overdrev, er særligt beskyt-tede efter Naturbeskyttelsesloven. For disse områder (”§ 3-områder”) er det i loven fastlagt at ”der ikke må foretages ændring i tilstanden”. Såfremt der planlægges akti-viteter, der medfører ændringer i tilstanden for et § 3-område, skal der søges dispen-sation hos den pågældende kommune. Området omkring Værebro Å og kyststrækningen i den nordlige del af Jyllinge Nord-mark består af naturbeskyttede engområder, mose, overdrev og strandeng ligesom selve åen er omfattet af § 3-beskyttelse. Dige / terrænregulering langs fjorden vil medføre, at der skal inddrages § 3-beskyttede arealer. Projektet vil derfor medføre en potentiel påvirkning af beskyttet natur eller levesteder for beskyttede eller sjældne arter som følge af inddragelse af landareal, og der skal derfor søges om dispensation til projektets etablering i § 3-områder hos Roskilde Kommune, og undersøges, om arealinddragelsen vil have negativ påvirkning på be-skyttet natur eller sjældne og beskyttede arter. Sagsbehandlingstid: 3-6 måneder. Der må forventes krav om etablering af erstat-ningsnatur på et større areal end det påvirkede. §15 – Strandbeskyttelseslinjen

Formålet med strandbeskyttelseslinjen er at bevare de danske kystområder så ube-rørte som muligt og at sikre de store natur- og landskabsværdier, der er knyttet til kystzonen. Strandbeskyttelseslinjen ligger i åbne landskaber 300 m fra kysten, i be-byggede områder ved facaden (100 m eller mindre fra kysten). Det er som udgangspunkt forbudt at lave indgreb i og på arealer, som er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Som forudsætning for udnyttelse af en tilladelse til kystbe-skyttelse skal der søges dispensation hos Naturstyrelsen. Hele kyststrækningen langs Jyllinge Nordmark er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Da dige / terrænregulering etableres inden for strandbeskyttelseslinjen skal der søges dispensation fra denne hos Naturstyrelsen. Strandbeskyttelseslinjen administreres særdeles restriktivt, dog kan der gives dispensation fra denne ved etablering af særli-ge anlæg som kræver tilladelse efter kystbeskyttelsesloven, såsom bl.a. diger. Det forventes derfor, at Naturstyrelsen vil meddele dispensation i forbindelse med, at der gives tilladelse til kystbeskyttelsen af Kystdirektoratet.


Side 34


Midlertidige terrænændringer inden for strandbeskyttelseslinjen kræver ikke dispen-sation, såfremt terrænet straks retableres til det oprindelige udseende. Dette vurderes ligeledes at være gældende ved anvendelse af mobile digeanlæg, der vurderes ikke at kræve en dispensation. Sagsbehandlingstid skal afklares med Naturstyrelsen. § 16 - Sø- og å-beskyttelseslinjen

En sø- eller åbeskyttelseslinje forløber 150 m fra vandløbslinjen / søbredden. Inden for beskyttelseslinjen må der bl.a. ikke gennemføres terrænændringer eller beplant-ning, medmindre disse foranstaltninger er påbudt eller tilladt i henhold til vandløbslo-ven. Langs Værebro å er der udlagt en åbeskyttelseslinje. Inden for beskyttelseslinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet uden kommunens dispensation. Linjen er ifølge naturbe-skyttelseslovens § 16 generelt 150 meter fra åens kronekant, men i Jyllinge Nord-mark er linjen reduceret, og den varierer fra ejendom til ejendom langs åen. Det regulerede forløb, som ikke er endeligt fastlagt, kan ses af figur 5.2.5-2. Såfremt linjen følger skel, vil etablering af dige langs åen ikke kræve en dispensation fra å-beskyttelsen.


Side 35


Figur 7.2.5-2: Anvendelseskort, Lokalplan 1.37 § 22 - Færdselsret på stranden

Ved etablering af kystbeskyttelse skal det vurderes, hvorvidt kystsikringen kommer i konflikt med Naturbeskyttelseslovens § 22 om offentlighedens passagemulighed langs kysten. Som hovedregel skal passagen sikres. De skitserede løsninger til stormflodssikring af Jyllinge Nordmark er udformet såle-des, at passagen langs og adgangen til stranden er sikret og projektet vurderes såle-des ikke at være i konflikt med Naturbeskyttelsesloven om offentlighedens færdsels-ret på stranden. § 50 - Fredninger

Fredninger bliver gennemført til at varetage alle de formål, som Naturbeskyttelseslo-ven indeholder. Det vil sige beskyttelse af landskab, dyr og planter og deres leveste-der, ligesom en fredning kan fastsætte bestemmelser om forbedring og genopretning af naturen. Endvidere kan fredninger regulere folks adgang til at færdes i naturen.


Side 36


Etablering af et anlæg der er i konflikt med bestemmelserne i en fredningskendelse kræver dispensation fra Fredningsnævnet. Hvis anlægget er i konflikt med frednin-gens formål, skal der gennemføres an ny fredningssag, for at ændre eller ophæve fredningen. Der er fredede områder i og langs Roskilde Fjord, herunder Jyllinge Nordmark et mindre område på strandengen i den nordlige del af Jyllinge Nordmark samt Lille Rørbæk, som strækker sig fra syd for Frederikssund mod syd til og med den vestlige del af Værebro Å. De skitserede løsninger for etablering af oversvømmelsesbeskyttelse, enten i form af et dige eller terrænregulering, vil ikke berøre den sydlige kant af det fredede område Lille Rørbæk langs den nederste 1 km langs Værebro Å, da dige / terrænregulering foretages på sydsiden af åen. Hovedproblemstillingen i forhold til nærværende projekt vil være en analyse af natur-påvirkning ved ændret afstrømning fra Værebro Å og med risiko for øget oversvøm-melse af engområdet Lille Rørbæk. Den foreslåede løsning med etablering af permanent dige vil ikke berøre fredningen Jyllinge Nordmark, da diget etableres umiddelbart nord for det fredede område. Sagsbehandlingstid hos Fredningsnævnet kan være lang, op til 6 måneder.

7.2.6 Vandløbsloven

Vandløbslovens formål er at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navn-lig overfladevand, spildevand og drænvand. Fastsættelse og gennemførelse af foran-staltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vand-løbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Oprettelse af pumpedigelag er omfattet af vandløbsloven og ændring af vandløbs vandføringsevne, brinker mv. samt anlæg af opstemningsanlæg og regulering af af-strømningen kræver tilladelse efter vandløbsloven. Der vil skulle gennemføres en egentlig vandløbssag sideløbende med den øvrige sagsbehandling. Oprettelse af pumpedigelag og særligt fordelingen af byrder, kan være en omfattende proces, der erfaringsmæssigt er tidskrævende og ofte konfliktfyldt. Afgørelser af vandløbsreguleringssager efter vandløbsloven har 8 uger indsigelses-frist og 4 ugers klageperiode.


Side 37


7.2.7 Overordnet vurdering af påkrævede myndighedstilladelser

Vurderingen af hvilke myndighedstilladelser, der forventeligt skal indhentes i forbin-delse med projektet er opsummeret i nedenstående tabel. Løsningens kompleksitet i forhold til gældende lovgivning er angivet med:

• Grøn: tilladelse uden større vanskeligheder • Gul: Processen er vanskelig gennemførlig og tung ressourcemæssigt / tids-

mæssigt / økonomisk • Rød: Kan ikke umiddelbart gennemføres / tillades på baggrund af det eksiste-

rende grundlag, men kræver yderligere (omfattende) undersøgelser, f.eks. do-kumentation af vandskifte.

Skitseløsning langs fjord og vandløb

Fase 1 Terrænre-gulering med mobil overbygning

Fase 2 Dige og spuns løsning

Fase 2 Dige og spuns løsning med mobil overbygning

Planlægningstilladelse (Natura 2000) X

X X

Natura 2000-tilladelse

VVM-undersøgelse

Kystbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven

§ 3-dispensation

§ 15 – dispensation, Strandbeskyttelse

§ 16 Sø- og åbeskyttelseslinjen

§ 22 Offentlighedens adgang og passage

§ 50 Fredninger

Vandløbsloven

8 UDREDNING AF BEHOV FOR OPDATERING AF PLANER

8.1 Kommuneplan og lokalplan

Kystbeskyttelsesforanstaltningerne vurderes i forhold til kommuneplan og lokalplaner. I kommunes lokalplaner for området henvises til strand- og åbeskyttelseslinjen, de udpegede beskyttede og fredet områder. Der skal som beskrevet under afsnittet na-turbeskyttelsesloven søges dispensation herfra ved anlæggelse af dige løsninger.

Vurdering i relation til eksisterende plangrundlag kan der ved etablering af dige løs-ning langs Jyllinge Nord Mark og Værebro å udarbejdes en tema-lokalplan også kal-det klima-lokalplan, der varetager klimatilpasning i form af sikring mod oversvømmel-se. Klima-lokalplanen vil supplere gældende lokalplaner.


Side 38


I dette tilfælde vil klimalokalplanens formål §15 stk. 1 være at etablere tekniske løs-ninger såsom diger og mobile anlæg for at hindre oversvømmelse. Anvendelse §15 stk. 2 vil beskrive udlæg af areal til diger, der kan beskytte mod stormflod.

Der kan være udvalgte steder hvor lokale vejløsninger bliver relevante her beskrives placering og udformning af veje stier, forhøjede kantsten ect . i afsnittet Vej- og stifor-hold §15 stk. 2 nr. 4.

I klimalokalplanen kan endvidere fastlægges krav til udformning og anvendelse af ubebyggede arealer §15 stk. 2 nr.9. Krav om friholdelse af arealer.

Alternativt kan der udarbejdes tillæg til lokalplanen

VVM-pligtige anlæg udløser forslag til kommuneplantillæg.

9 TIDSPLAN

Det vurderes at de lokale løsninger kan gennemføres inden for en tidsramme på 1 til 3 år, mens regionale løsninger vurderes at være mindst 15 år undervejs før realise-ring, hvilket er grundlaget for at skitseprojektet er opdelt i fase 1 og fase 2.

9.1 Tidsplan for fase 1

Nedenstående tidsplan skitserer potentiel tidsramme for en oversvømmelsessikrings proces. Hvor Roskilde kommune som det første skal ansøge om en planlægningstil-ladelse, denne vurderes at tage mellem 2 til 3 måneder. Hvorefter resten af proces-sen kan iværksættes. Længden af processen vil i første omgang afhænge af, hvorvidt den valgte løsning skal gennem en VVM. Er dette ikke tilfældet kan resten af forløbet igangsættes. For-skellige aktiviteter vil afhænge af hinanden, således skal udbudsprocessen være af-sluttet førend detailprojekteringen kan iværksættes. Sideløbende med denne kan myndighedsdelen forløbe. Herefter igangsættes udbudsprocessen for anlæg. Dertil kommer at etablering af digelag erfaringsmæssigt kan tage forholdsmæssig lang tid. Alle aktiviteter skal ligeledes igennem en politisk og offentlig iterativ proces.


Side 39


1-3 år 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41

Tilladelser/myndighedsforholdPlanlægningstilladelse - Natura 2000KystbeskyttelsestilladelseNatura 2000-konsekvensvurderingVVM-screeningBeskyttede naturtyper (§3) - dispensationStrandbeskyttelseslinjen (§15) - dispensationÅbeskyttelseslinjen (§16)- dispensationOffentlighedens adgang og passage (§22) - dispensationVandløbsloven kap. 6Klimalokalplan/lokalplantillægKommuneplantillægUdbud, detailprojektering og anlæg lokal løsningUdbud detailprojektering lokal løsningDetailprojektering lokal løsningUdbud anlæg lokal løsningAnlæg lokal løsning

Måned

Figur: 9.1-1 Fase 1, tidsplan uden VVM for lokal løsning

1-3 år 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53

Tilladelser/myndighedsforhold

Planlægningsti l ladelse - Natura 2000

Kystbeskyttelsestilladelse

Natura 2000-konsekvensvurdering

VVM-screening

VVM

Beskyttede naturtyper (§3) - dispensation

Strandbeskyttelses l injen (§15) - dispensation

Åbeskyttelses l injen (§16)- dispensation

Offentl ighedens adgang og passage (§22) - dispensation

Vandløbs loven kap. 6

Kl imalokalplan/loka lplanti l læg

Kommuneplanti l læg

Udbud, detailprojektering og anlæg lokal løsning

Udbud deta i lprojektering loka l løsning

Deta i lprojektering loka l løsning

Udbud anlæg loka l løsning

Anlæg loka l løsning

Udkast til sandsynlig tidsplan: Stormflodssikring - Roskilde KommuneMåned

Figur: 9.1-2 Fase 1, tidsplan med VVM for lokal løsning

9.2 Tidsplan for fase 2

Nedenstående tidsplan skitserer potentiel tidsramme for en oversvømmelsessikrings proces. Hvor Roskilde kommune som det første skal ansøge om en planlægningstil-ladelse, denne vurderes at tage mellem 2 til 3 måneder. Hvorefter resten af proces-sen kan iværksættes.


Side 40


"15 år" 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44

Tilladelser/myndighedsforholdPlanlægningstilladelse - Natura 2000KystbeskyttelsestilladelseNatura 2000-konsekvensvurderingVVM-screeningBeskyttede naturtyper (§3) - dispensationStrandbeskyttelseslinjen (§15) - dispensationÅbeskyttelseslinjen (§16)- dispensationOffentlighedens adgang og passage (§22) - dispensationVandløbsloven kap. 6Klimalokalplan/lokalplantillægKommuneplantillægUdbud, detailprojektering og anlæg regional løsningUdbud detailprojektering regional løsningDetailprojektering regional løsningUdbud anlæg regional løsningAnlæg regional løsning


Figur: 9.2-1 Fase 2, tidsplan uden VVM for lokal løsning

"15" år 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53

Tilladelser/myndighedsforhold

Planlægningsti l ladelse - Natura 2000

Kystbeskyttelsestilladelse

Natura 2000-konsekvensvurdering

VVM-screening

VVM

Beskyttede naturtyper (§3) - dispensation

Strandbeskyttelses l injen (§15) - dispensation

Åbeskyttelses l injen (§16)- dispensation

Offentl ighedens adgang og passage (§22) - dispensation

Vandløbs loven kap. 6

Kl imalokalplan/loka lplanti l læg

Kommuneplanti l læg

Udbud, detailprojektering og anlæg regional løsning

Udbud deta i lprojektering regional løsning

Deta i lprojektering regional løsning

Udbud anlæg regional løsning

Anlæg regional løsning


Figur: 9.2-2 Fase 2, tidsplan med VVM for lokal løsning Længden af processen vil i første omgang afhænge af, hvorvidt den valgte løsning skal gennem en VVM. Er dette ikke tilfældet kan resten af forløbet igangsættes. For-skellige aktiviteter vil afhænge af hinanden, således skal udbudsprocessen være af-sluttet førend detailprojekteringen kan iværksættes. Sideløbende med denne kan myndighedsdelen forløbe. Herefter igangsættes udbudsprocessen for anlæg. Alle aktiviteter skal ligeledes igennem en politisk og offentlig iterativ proces. For de regionale løsninger vurderes den samlede tidsramme at ligge mellem 15-20 år.

10 ØKONOMI

Overslagspriser for de lokale skitseforslag er vist i nedenstående tabeller.


Side 41


Fase 1 Beløb kr. Roskilde Kommune Pumpeanordning 1.725.000 Beredskab Mobilløsning 3.927.250 Grundejere Terrænregulering 5.382.000 I alt 11.034.250

*Det skal bemærkes at denne omkostning fordeles mellem kommune og grundejere i Jyllinge Nordmark Jyllinge Nordmark kr.Fase1 Terrænregulering + mobil løsning 11.034.250Fase 2 Dige + spuns 29.003.000Fase 2 Dige + spuns + mobil løsning 16.864.750Spuns er sat til 250 mI fase 1 og fase 2 indgår mobilløsning til kr. 3.9 mio.Pumpeanordning er incl. Priser er incl. forundersøgelse og rådgiving

10.1 Fase 1 – Terrænregulering og mobil løsning

Den samlet overslagspris for fase 1 med terrænregulering og mobil løsning er ca. kr. 11 mio. (terræn regulering ca. kr. 5.4 mio. med mobil løsning ca. kr. 3.9 mio. og pum-peanordninger kr. 1.7 mio.)

10.2 Fase 2 – Dige og spunsvæg

Den samlet overslagspris for fase 2 ved valg af dige og spuns er ca. kr. 29 mio. (dige og spunsvæg kr. 27.5 mio. spuns kr. og pumpeanordninger kr. 1.5 mio.).

10.3 Fase 2 – Dige, spunsvæg og mobilløsning

Den samlet overslagpris er med dige, spuns og mobilløsning ca. kr. 16.8 mio. (dige kr. 11.2 mio. med en mobil løsning, kr. 4.1 mio. og pumpeanordninger kr. 1.5 mio.)


Side 42


10.4 Overslagspris på anlægsomkostninger og drift og vedligehold

Forkor-telse Beskrivelse Overslag

mio. kr. Drift og vedligehold 2 % af anlæg

S1 Fase1 Terrænregulering + mobil løsning 11,03 0,22

S2 Fase 2 Dige + spunsvæg 29,00 0,58

S3 Fase 2 Dige + spunsvæg + mobil løsning 16,86 0,34

Tabellen er opdelt efter faser. Hvis Fase 2 etableres, skal omkostningen tillægges Fase 1. Udgiften kommer dog 15 år efter. Det skal bemærkes at denne omkostning fordeles mellem kommune og grundejere i Jyllinge Nordmark. I analysen er der taget udgangspunkt i et ”worst case” scenario, hvor grundejere alene står for udgifterne. Jf. Kystbeskyttelsesloven påhviler det grundejerne at finansierer en stormflodssikring. I nedenstående beregning er det formålet at samtlige husstande som er berørt af pro-jektet har samme forrentning af deres penge. Det vil sige dem som skal betale 10.000 kr. for et løsningsforslag har samme økonomiske gevinst i reducerede bygningsska-der i forhold til dem, som kun har betalt 1.000 kr. Fordelingen her er baseret på hvil-ken kote en ejendom er placeret. Hvis en ejendom er placeret, således at den rammes af en 20 års hændelse, skal denne ejendoms ejere henlægge et større beløb hvert år til udbedring af skader, end dem som kun rammes ved en 1.000 års hændelse.

Årshændelser Antal Omkostning pr. husstand S1 S2 S3

20 års 131 36.649 185.752 76.352

50 års 28 14.026 71.090 29.221

100 års 30 4.977 25.226 10.369

1000 års 86 452 2.293 943

Alle betaler det samme 275 19.571 99.193 40.773

Der er i ovenstående tabel taget udgangspunkt i de elementer som grundejerne skal betale (således er mobilløsning (Beredskab) og pumpe (Kommunen) ikke inkluderet). Tabellen er opdelt efter faser. Hvis Fase 2 etableres, skal omkostningen tillægges fa-se 1. Udgiften kommer dog 15 år efter.


Side 43


Ovenstående tabel skal ikke tages som udtryk for den eneste måde at finansie-rer en højvandssikring på. Den differentierede finansieringsmodel betyder at al-le får det samme afkast og det er en lige rentabel investering for alle. Ved en so-lidarisk investering, hvor alle for eksempel betaler det samme, vil det ikke være rentabelt for de borgere der kun rammes af 1.000 års hændelsen. Denne gruppe vil have en negativ forrentning af deres investering.

Resultat Nettonutidsværdi 31,5 8,9 18,5

Intern rente 24,53% 16,95% 21,50% B/C - Forhold 3,281 1,245 1,694

Det kan konkluderes at alle faserne er økonomisk rentable, da alle har en positiv net-tonutidsværdi. Dette underbygges at en intern rente som for alle løsningsforslagene er over kalkulationsrenten på 3 % (dvs. at investering giver en forrentning der ligger over mindste kravet). På baggrund af en gennemført økonomisk analyse kan det konkluderes at alle løs-ningsforslag er økonomisk rentable, da alle har en positiv nettonutidsværdi. Dette un-derbygges at en intern rente som for alle løsningsforslagene er over kalkulationsren-ten på 3 %.

10.5 Partsfordeling og juridisk vurdering

Forskellige principper kan anlægges som grundlag for partsfordeling, f.eks. ejen-dommens beliggenhed. Ved anvendelse med afsæt i kritiske koter efter risikovurde-ring kan det beskyttede område inddeles i forskellige takstklasser eller efter ejen-dommens grundværdi. Andelen af grundværdi som grundlag for partsfordeling base-res på den beregnede risiko. På det foreliggende grundlag er den juridiske vurdering bilag 1 at i det omfang et di-geanlæg ved Jyllinge Nordmark tillige i et ikke ubetydeligt omfang skal sikre vareta-gelsen af rekreative interesser for almenvellet, taler det med styrke for, at kommunen inden for kommunalfuldmagten kan bidrage økonomisk til, at tiltagene gennemføres. I den situation vil tiltaget ikke ”kun” være båret af hensynet til at beskytte en afgrænset kreds af husejere i området. Det anbefales at Roskilde Kommune forinden anlæggets etablering indhenter en vej-ledende udtalelse fra enten Indenrigsministeriet eller Statsforvaltningen med henblik på en autoritativ afklaring af adgangen til kommunal finansiering af de enkelte projek-ter bilag 1. Såfremt udfaldet heraf er positivt kan en egentlig partsfordeling mellem kommune og borger fastsættes som en del af detailprojekteringen.

Selvom kommunen ikke finansierer projektet, men det bliver finansieret af lodsejere, er der hjemmel i kysbeskyttelseslovens §9 til, at kommunen udlægger, eller garante-rer for, etableringsudgifterne.


Side 44


11 KONKLUSION

De regionale løsninger er vurderet og sammenholdt med den lokale løsning. Til grund for vurderingsskemaet ligger 5 parametre, som de er vurderet i forhold til hvor let pro-jektet er at gennemføre, robustheden i løsningen, påvirkning af natur, omkostninger forbundet med gennemførelsen af projektet og investeringsniveau (for den enkelte borger). I hvor høj grad løsningerne opfylder parametrene er angivet med antallet af grønne dots.

Parameter Regional Løsning Hundested -Rørvig Regional løsning Kulhuse -Sølager Regional løsning Frederiksbro Lokal løsning Jyllinge Nordmark

Let at gennemføreHøj robusthed overfor stormflodLav miljøpåvirkningLavt omkostningsniveau for borgerneLavt investeringsniveauBegrundelse Projektet ligger i Natura 2000

område. Vurderes at være VVM pligtig. Tværkommunal/statslig løsning -proces tung. Projektet koster omk. kr. 1,4 mia. Løsningen vil dække det største geografiske område. Høj robusthed som permanent driftsikker løsning.

Projektet vurderes at have en potentiel negativ påvirkning af Natura 2000. Potentiel VVM pligtig. Tværkommunal/statslig løsning - proces tung. Løsningen koster omk. kr. o.8 mia. Løsningen dækker et stort geografisk område. Høj robusthed som permanent driftssikker løsning.

Projektet vurderes at have den mindste påvirkning af Natura 2000 pga. placeringen. VVM screening. Tværkommunal/statslig - proces tung. Dækker et større geografisk område. Høj robusthed som permanent driftssikker løsning. Omkostninger vurderes til kr. 0.6 mia. Rentablitet på 48,98%

Udgiften for denne løsning skal fordeles på relativ få grundejere og løsningen vil kun sikre Jyllinge Nordmark. Løsningen placeres på naturbeskyttet areal. Kompensatiotionsareal skal findes. Rentabilitet på 9,92%

De lokale løsninger er udfordret af områdets beliggenhed i et naturbeskyttet område, hvilket fordrer tidlig fokus på kortlægning og afklaring af projektets påvirkning og po-tentiel mulighed for kompensation i såvel design som arealanvendelse. Fase 1 er defineret som perioden indtil der ligger en afklaring på hvorvidt en regional løsning kan realiseres. I denne periode er det nødvendigt og relevant at etablere for-anstaltninger til sikring mod oversvømmelse. Der er i nærværende skitseprojekt lagt vægt på fleksibiliteten i løsningen og på løsninger, der kan spille sammen med andre løsninger af permanent karakter. De permanente løsninger er vurderet i forhold til de-res rekreative potentiale. Ovenstående kriterier er alle væsentlige ud fra den betragtning, at løsningerne enten skal kunne fungere i en fase 2 uden en regional løsning ved, at de kan udvides til en højere sikringskote. Set i det lys vurderes prioriteringen mellem mobile og permanente løsninger og de i nærværende skitseprojekt forslåede løsninger at efterleve kriterierne inden for en økonomisk / teknisk og samfundsmæssig fornuftig ramme, Processen indtil en afklaring i forhold til fase 2 er lang og kompliceres af at ligge i et Natura 2000 område. Dertil kommer en kompliceret tværkommunal og statslig beslut-ningsproces, der kan være langvarig


Side 45


Efter kystbeskyttelsesloven er der en lang række myndighedsforhold, som beskrevet i dette skitseprojekt, der skal afklares. Myndighedsbehandling og forundersøgelser i form af kortlægning vil for de regionale løsninger være de mest omfattende og vil formentlig udløse en VVM. Blandt de tre skitseret regionale løsninger vurderes den regionale løsning i Frederikssund ved Kronprins Frederiks Bro at være den som på-virker natur og miljøforhold mindst. Fordelen ved en regional løsning er at denne vil minimere omfanget af de lokale løs-ninger beskrevet for Jyllinge Nordmark og overflødiggør lokale løsninger for Inderfjor-den (beskrevet i et separat skitseprojekt). Det anbefales i nærværende rapport at beskytte Jyllinge Nordmark i en fase 1 at sikre Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse med en terrænregulering mod Fjorden og Værebro Å kombineret med en mobilløsning, indtil der ligger en afklaring på mulighe-den for at realisere en regional løsning. Løsningen i fase 1 kan udvides i en fase 2 til en højere beskyttelsesgrad såfremt den regionale løse ikke kan realiseres.


Side 46


BILAG 1 JURIDISK REDEGØRELSE AF CODEX ADVOKATER P/S AF 05.05.14


Side 47


1.Indledning I forbindelse med en opgave, som Grontmij har for Roskilde Kommune, er jeg blevet bedt om at udarbejde et notat, der belyser, hvorvidt kommunalfuldmagtsreglerne muliggør, at kommu-nen kan beslutte at finansiere etableringen (helt eller delvist) af et endnu ikke endeligt define-ret digeanlæg. Det bemærkes, at jeg ikke har vurderet andre forhold, godkendelseskrav eller lignende vedrørende digeprojektet. 2.Det konkrete projekt Det er som anført ovenfor ikke endeligt besluttet, hvilken karakter og omfang et kommende digeanlæg vil få. Jeg lægger dog følgende antagelser til grund:

-Baggrunden for digeanlæggets opførelse er konstaterede problemer med oversvømmel-

ser. Problemer, der kan forventes at stige i omfang i fremtiden grundet klimaforandrin-

gerne.

-Der er 2 selvstændige projekter på banen. Et omkring Roskilde Inderfjord og et omkring

Jyllinge Nordmark.

3.Regelgrundlaget Kystbeskyttelsesloven og de generelt gældende kommunalfuldmagtsregler har betydning for afklaring af, i hvilket omfang kommunen med rette kan finansiere digeanlægget.

Grontmij A/S

Granskoven 8

2600 Glostrup

att.: Dorthe Rømø

Codex Advokater P/S

Damhaven 5 B

7100 Vejle 5. maj 2014

Journalnr.:202925

Advokat:

Mads Kobberø

[email protected]

Sekretær:

Lene Fjord Hocksdahl

[email protected]

Direkte: +45 7643 5352


Side 48


Kommunalfuldmagtsreglerne er en samlet betegnelse for de uskrevne regler (grundsætninger) om kommunernes opgavevaretagelse. Om forholdet mellem på den ene side særlovgivningen (som fx kystbeskyttelsesloven) og kommunalfuldmagtsreglerne er reguleringen den, at hvis en kommunal opgavevaretagelse er reguleret i den skrevne lovgivning (love og bekendtgørelser), skal opgavevaretagelsen ikke også vurderes i forhold til kommunalfuldmagtsreglerne. Kom-munalfuldmagtsreglerne viger således for den skrevne lovgivning. Blandt de uskrevne kommunalfuldmagtsregler er blandt andet det princip, at de opgaver, som kommunen ønsker at varetage eller støtte, skal være af en vis nytte for kommunens indbygge-re, og at der dermed ikke må ydes støtte til enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder uden spe-cifik hjemmel i lovgivningen. Der findes en række afgørelser/udtalelser om denne del af kommunalfuldmagtsreglerne. I en af disse udtalelser (Indenrigsministeriets udtalelse af 11. august 2011 i sags nr. 1007705) blev princippet omtalt således:

”Efter de nævnte regler antages en kommunes adgang til uden lovhjemmel at gennemføre foranstaltninger blandt andet at være afgrænset af, hvad der traditi-onelt er betegnet som et almennytte-kriterium. Dette kriterium indebærer, at en kommune som udgangspunkt kun kan gennemføre foranstaltninger, der kommer en bredere kreds af borgere til gode. Dette udgangspunkt indebærer, at en kommune normalt ikke uden lovhjemmel kan gennemføre foranstaltninger, der udelukkende eller i det væsentligste er mo-tiveret i varetagelse af individuelle interesser hos enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner.”

Det centrale i princippet er, at der fordres en almen interesse, og der tales om et almennytte-kriterium. Der foreligger en statsforvaltningsudtalelse omkring muligheden for, at en kommune kunne betale op til kr. 800.000, for at ét hus bliver hævet for at minimere risikoen for oversvømmelse af dette hus. I denne udtalelse anførte Statsforvaltningen, at der ikke i fx betalingsloven eller miljøbeskyttelsesloven var hjemmel til, at kommunen betalte denne udgift, og Statsforvaltnin-gen udtalte så:

”Spørgsmålet er således, om kommunen efter de almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse (de såkaldte kommunal-fuldmagtsregler) har hjemmel til at betale for hævningen af huset. Efter kommunalfuldmagtsreglerne antages en kommunes adgang til uden lov-hjemmel at gennemføre foranstaltninger blandt andet at være afgrænset af, hvad der traditionelt er betegnet som et almennyttekriterium. Dette kriterium indebærer, at en kommune som udgangspunkt kun kan gennem-føre foranstaltninger, der kommer det kommunale fællesskab til gode. Dette ud-gangspunkt indebærer, at en kommune normalt ikke uden lovhjemmel kan gen-nemføre foranstaltninger, der udelukkende eller i det væsentligste er motiveret i varetagelse af individuelle interesser hos enkeltpersoner eller enkeltvirksomhe-der eller grupper af enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder … Efter statsforvaltningens opfattelse følger det af almennyttekriteriet, at en kom-mune ikke uden lovhjemmel kan påtage sig at betale en grundejers udgifter til at hæve sit hus på grund af faren for en eventuel kommende oversvømmelse … medmindre der foreligger en særlig kommunal interesse heri.


Side 49


Efter statsforvaltningens opfattelse foreligger der ikke en særlig kommunal inte-resse i at hæve en grundejers hus.”

Kystbeskyttelsesloven indeholder hjemmel til, at kommunen selv, eller på baggrund af en an-søgning fra borgerne (eventuelt et digelag), kan beslutte at etablere et digeanlæg eller andet anlæg med det formål at beskytte imod oversvømmelser. Om finansieringen i den forbindelse anføres det i § 3:

”Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at fremme sagen, skal den afholde et mø-de med de grundejere, der kan blive pålagt bidragspligt i henhold til stk. 5. … Stk. 5. Bidrag kan pålægges grundejere, der opnår beskyttelse ved foranstaltnin-gen, eller som i øvrigt opnår en fordel derved. Det enkelte bidrags størrelse fast-sættes af kommunalbestyrelsen. Stk. 6. Hvis en kommune bidrager med et beløb ud over, hvad der måtte være pålagt kommunen i henhold til stk. 5, kan transport- og energiministeren efter indstilling fra kommunen pålægge en anden kommune, der er berørt af kystbe-skyttelsesforanstaltningen, at bidrage med indtil samme beløb. Bestemmelsen i 1. pkt. finder anvendelse på både anlægsudgifter, driftsudgifter og andre udgif-ter.”

Det centrale er, at der står ”kan” i relation til grundejernes betalingsforpligtelse, og at det direk-te anføres, at kommunen kan bidrage med et beløb ud over, hvad kommunen er forpligtet til i kommunens egenskab af grundejer i området. Om bestemmelsen anføres det i den tilknyttede vejledning:

”Ud over at yde bidrag som grundejer kan en kommunalbestyrelse vælge at lade kommunen bidrage i dens egenskab af offentlig myndighed inden for rammerne af kommunalfuldmagten …”

4.Min vurdering Kystbeskyttelsesloven åbner op for, at en kommune kan bidrage til finansieringen af kystbe-skyttelsesforanstaltninger, uden at der i loven er fastsat nogen begrænsning i denne adgang. Når det derfor i vejledningen anføres, at adgangen skal benyttes ”inden for kommunalfuldmag-tens rammer”, skabes der hermed en forvirring, for hvis man er inden for kommunalfuldmag-tens rammer, er der ikke behov for i selve loven at give adgang til en kommunal medfinansie-ring. Jeg mener derfor, man kan stille spørgsmålstegn ved rigtigheden af det i vejledningen anførte. Selv om man lægger til grund, at en kommune kun kan yde et økonomisk tilskud til etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger inden for kommunalfuldmagtens rammer, mener jeg, at nyt-tekriteriet indebærer, at Roskilde Kommune vil være berettiget til at finansiere projektet om-kring Roskilde Inderfjord. Det begrunder jeg med, at projektet indebærer en beskyttelse af ikke bare konkrete grundejeres ejendomme, men centrale dele af bymidten inklusiv områder af be-tydning for infrastruktur, turisme mv. Der er således tale om andet og mere end beskyttelsen af en afgrænset kreds af private lodsejere.


Side 50


Jeg kan oplyse, at der mig bekendt i mindst en af landets store kommuner ud fra sammenlig-nelige betragtninger er truffet afgørelse om etablering af et stort sluseanlæg og samtidig truffet afgørelse om, at kommunen finansierer dette tiltag. Hvad angår Jyllinge Nordmark er situationen mig bekendt ikke identisk. Her er de, der får for-del af projektet, en mere afgrænset kreds af borgere, nemlig de boligejere, der ejer huse i om-rådet. Det vil derfor i høj grad være en afgrænset kreds af borgere, der vil få en økonomisk fordel ud af, at kommunen måtte beslutte at finansiere udgifterne til en løsning af problemerne. Jeg har i 2011 udarbejdet et notat for kommunen omkring problemerne i Jyllinge Nordmark og er på den baggrund bekendt med noget af baggrunden for situationen i dette område, herun-der at en række huse i området er etableret på baggrund af en nyere lokalplan. Baseret på formuleringen af selve lovteksten ville jeg ikke finde det ulovligt, at kommunen fi-nansierede projektet i Jyllinge Nordmark, men jeg må erkende, at formuleringen af vejlednin-gen til loven giver en sådan usikkerhed herom, at jeg ikke tør konkludere, at kommunen lovligt kan finansiere projektet vedrørende Jyllinge Nordmark. I det omfang et digeanlæg ved Jyllinge Nordmark tillige i et ikke ubetydeligt omfang skal sikre varetagelsen af rekreative interesser for almenvellet, taler det med styrke for, at kommunen inden for kommunalfuldmagten kan bidrage økonomisk til, at tiltagene gennemføres. I den si-tuation vil tiltaget ikke ”kun” være båret af hensynet til at beskytte en afgrænset kreds af hus-ejere i området. At grundejerne som udgangspunkt skal stå for finansieringen, er også anført af miljøministeren i et svar af 3. marts 2014 til Folketingets Transportudvalg: ”Som udgangspunkt er det ifølge kystbeskyttelsesloven den enkelte lodsejers ansvar

at beskytte sig imod oversvømmelse …, ligesom den enkelte lodsejer selv må fi-nansiere kystbeskyttelsen.

Kommunen har dog hjemmel til jf. Kystbeskyttelseslovens kapitel 1a at tage initi-ativ til kystbeskyttelse over en længere strækning, hvis kommunen vurderer, at det er hensigtsmæssigt for en helhedstænkende løsning.”

Jeg noterer, at der i afsnittet om kommunens initiativ ikke står noget om finansiering. Det bemærkes, at selv om kommunen ikke finansierer projektet, men det bliver finansieret af lodsejerne via et digelag, er der hjemmel i kystbeskyttelseslovens § 9 til, at kommunen udlæg-ger, eller garanterer for, etableringsudgifterne. 5.Afsluttende bemærkninger

Min konklusion er ovenfor, at jeg finder det mest sandsynligt, at kommunen har adgang til at finansiere etablering af et digeanlæg omkring Roskilde Inderfjord, mens jeg hælder til det modsatte vedrørende Jyllinge Nordmark.


Side 51


Hvis kommunen beslutter, at der skal etableres et digeanlæg, og hvis det besluttes, at det skal søges kommunalt finansieret, vil jeg anbefale, at der forinden anlæggets endelige etablering indhentes en vejledende udtalelse fra enten Indenrigsministeriet eller Statsforvaltningen, og altså derfra får en autoritativ afklaring af adgangen til kommunal finansiering af de konkrete projekter. Det gælder ikke mindst, fordi jeg i min udarbejdelse af dette notat ikke har kunnet finde afgø-relser eller udtalelser fra Statsforvaltninger, der specifikt går på kommunernes mulighed for at finansiere projekter omfattet af kystbeskyttelsesloven i videre omfang, end kommunen er for-pligtet til ud fra en nyttebetragtning.

Med venlig hilsen

Mads Kobberø

skitseprojekt for lokale løsninger til sikring af jyl ... · 3.2.4 fase 2 - anbefalet...

Documents