skitse til ny pesticid miljøindikator

15
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Skitse til ny pesticid miljøindikator

Upload: clara

Post on 27-Jan-2016

32 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

Skitse til ny pesticid miljøindikator. Konklusion. Analysen har vist at BH stadig er den bedste miljøbelastningsindikator vi har, men at den det til trods er mangelfuld Vi mener det er muligt at opstille en bedre miljøbelastningsindikator - PowerPoint PPT Presentation

TRANSCRIPT

Page 1: Skitse til ny  pesticid miljøindikator

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Skitse til ny pesticid miljøindikator

Page 2: Skitse til ny  pesticid miljøindikator

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Konklusion

• Analysen har vist at BH stadig er den bedste miljøbelastningsindikator vi har, men at den det til trods er mangelfuld

• Vi mener det er muligt at opstille en bedre miljøbelastningsindikator

• Vi vil nu formidle forslaget til en ny indikator for jer

Page 3: Skitse til ny  pesticid miljøindikator

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Hvorfor ?

• Behandlingshyppighed langt fra tilstrækkelig• Mange nye stoffer måske i fremtiden• Store mængder nye data er til rådighed som

bare venter på at blive brugt

Page 4: Skitse til ny  pesticid miljøindikator

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Overordnet princip

Brugen af pesticider vil være mere naturlastende i nogle områder frem for

andre. Det skyldes det faktum at pesticider anvendes med forskellig

intensitet og at forskellige aktivstoffer er mere eller mindre giftige for

forskellige organis-mer. Desuden er naturen på forskellige geografiske

områder mere eller mindre følsom overfor en given påvirkning eller

betragtet som mere eller mindre bevarings-værdig. Pesticidanvendelsen

kan således ses som en række af enkelthændelsen, hvor naturen

potentielt bliver påvirket i større eller mindre grad, og hvor nogle

lokaliteter derfor er mere belastede end andre. Dette vil danne lokale

geografiske ”hot spots”, hvor belastningen potentielt er højest og disse

vil i det følgende blive brugt som målestok

Page 5: Skitse til ny  pesticid miljøindikator

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Princip II

• Princippet er at Danmark inddeles i et stort antal lokaliteter, der

hver har en størrelse på om kring 20 ha, svarende til enkelte

marker eller mindre grupper af tilstødende marker. Hver lokalitet

karakteriseres med brug af an række delindikator, der beskriver

forhold med betyd-ning for naturbelast ning en. Disse delindikator

bestemmes for hhv. et referenceår, samt det år, der ønskes

beregnet for. Alle lokaliteterne for referenceåret sammenlignes

med alle lokaliteter for det år, der ønskes beregnet

Page 6: Skitse til ny  pesticid miljøindikator

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Datagrundlag, - et udpluk

En markblok (typisk 20 ha):

Levnende hegn

Afgrøde type (f.eks. vinterkorn)

Afgrøde type (f.eks. vårraps)

Vandhul

Vandløb

Page 7: Skitse til ny  pesticid miljøindikator

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Datagrundlag, - et udpluk

For pesticider:

•Anvendelse på forskellige afgrødetyper•Toksicitet overfor forskellige organismer•Restriktioner for brugen (afstandskrav)

Page 8: Skitse til ny  pesticid miljøindikator

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Simpel indikator

Alle markblokke

Toksicitet for:- Fisk- Dafnier- Alger

Page 9: Skitse til ny  pesticid miljøindikator

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Problemet med flere indikatorer i hver markblok

• Hvordan bruger vi 10-20 indikatorer i hver af de ca. 200.000 markblokke til at udregne ét tal for miljøbelastning på landplan ???

• Svar: Er så simpelt, og lige til, at det er svært at forstå ????

Page 10: Skitse til ny  pesticid miljøindikator

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Et simpelt regne-eksempel

Blok Reference år År x

Ind 1 Ind 2 Ind 1 Ind 2

A 0,60 0,66 0,63 0,89

B 0,49 0,15 0,20 0,46

C 0,38 0,31 0,01 0,40

D 0,76 0,86 0,19 0,73

Page 11: Skitse til ny  pesticid miljøindikator

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Ref år År x Ind 1 Ind 2 Ref år > År x Ref år < År x Uafgjort

A A A<A A<A X

B A>B A>B X

- - -

Ind 1= 0,60Ind 2= 0,66

Ind 1= 0,63Ind 2= 0,89

Ind 1= 0,20Ind 2= 0,46

Page 12: Skitse til ny  pesticid miljøindikator

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Ref år År x Ind 1 Ind 2 Ref år > År x Ref år < År x Uafgjort

A A A<A A<A X

B A>B A>B X

C A>C A>C X

D A>D A<D X

B A B<A B<A X

B B>B B<B X

C B>C B<C X

D B>D B<D X

C A C<A C<A X

B C>B C<B X

C C>C C<C X

D C>D C<D X

D A D>A D<A X

B D>B D>B X

C D>C D>C X

D D>D D>D X

Optælling: 5 (N0) 3 (Nx) 8

Page 13: Skitse til ny  pesticid miljøindikator

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Beregning af indikatorværdi

Indikator: Nx/No = 3/5 = 0.60

Altså: År x er mindre miljøbelastende end Reference året

”I referenceåret var der en hot spot i D, der blev dæmpet i År x”

Page 14: Skitse til ny  pesticid miljøindikator

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Definition af referenceår

Afgrødeafhængig ”god praksis”Doseringsniveauer og behandlingshyppighed

for hver afgrødetype

For hver markblokBeregning af pesticiddosering

og behandlingshyppighed for hvert aktivstofsom resultat af ”god praksis”

Referenceår !

Page 15: Skitse til ny  pesticid miljøindikator

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Tidstrend

År x1 2 3 4 5 6 7

0,90

1,00

1,10

1,20

Nx/No

Referenceår (målsætning)