sikkerheds- og sundhedsredegØrelser

ARBEJDSTILSYNETS VEJLEDNINGER OM SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSMÆSSIGE

FORHOLD PÅ OFFSHOREANLÆG M.V.

SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSREDEGØRELSER

REV. 0 December 2012

VEJLEDNING OM SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSREDEGØRELSER

SIDE 2

INDHOLDSFORTEGNELSE

DOKUMENTKONTROL ................................................................................................................................................ 5

1 INDLEDNING ........................................................................................................................................................ 6

2 LOVGIVNING........................................................................................................................................................ 6

3 DEFINITIONER ..................................................................................................................................................... 6

3.1 Offshoreanlæg ........................................................................................................................................................ 6

3.1.1 Mobile offshoreanlæg .................................................................................................................................. 7

3.1.2 Faste offshoreanlæg ..................................................................................................................................... 8

3.1.3 Permanent bemandede offshoreanlæg ...................................................................................................... 8

3.1.4 Ikke-permanent bemandede offshoreanlæg ............................................................................................. 9

3.1.5 FPSO (floating production, storage and offloading unit) ....................................................................... 9

3.1.6 FSO (floating storage and offloading unit) ............................................................................................... 9

3.2 Rørledninger ........................................................................................................................................................... 9

3.3 Skibe og indretninger, der anvendes til indkvartering. .................................................................................... 9

3.4 Specialfartøjer ......................................................................................................................................................... 9

3.5 Offshoreanlæg til anden anvendelse ................................................................................................................. 10

3.6 ALARP-princippet ............................................................................................................................................... 10

3.7 Sikkerhedskritiske elementer ............................................................................................................................. 11

3.8 Større ulykker ....................................................................................................................................................... 11

3.9 Sikkerheds- og sundhedsredegørelse (SSR) ..................................................................................................... 12

4 ANVENDELSESOMRÅDE ................................................................................................................................. 13

4.1 Generelt ................................................................................................................................................................. 13


SIDE 3

4.2 Særlige forhold for ikke-permanent bemandede offshoreanlæg .................................................................. 14

5 MÅLGRUPPE ....................................................................................................................................................... 14

6 SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSREDEGØRELSER ........................................................................................ 14

6.1 Generelt ................................................................................................................................................................. 14

6.2 Indholdet i og opbygning af SSR ....................................................................................................................... 15

6.3 Faste offshoreanlæg ............................................................................................................................................. 16

6.4 Mobile offshoreanlæg .......................................................................................................................................... 17

6.5 Ændringer på faste og mobile offshoreanlæg .................................................................................................. 17

6.6 Rørledninger ......................................................................................................................................................... 18

6.7 Skibe og indretninger, der anvendes til indkvartering. .................................................................................. 18

6.8 Specialfartøjer ....................................................................................................................................................... 18

7 FORKORTELSESLISTE ....................................................................................................................................... 19

BILAG 1 .......................................................................................................................................................................... 20

INDHOLD AF EN SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSREDEGØRELSE FOR OFFSHOREANLÆG.................... 20

1. Sammenfatning .......................................................................................................................................................... 20

2. Beskrivelse af anlægget............................................................................................................................................. 20

3. Udførlig Beskrivelse af ledelsessystemet ............................................................................................................... 21

4. vurdering af risici for større ulykker og påvisning af overholdelse af ALARP princippet ............................ 22

5. Evakueringsanalyse og beredskabsplan ................................................................................................................ 22

6. Vurdering af øvrige risici og påvisning af overholdelse af ALARP princippet ............................................... 22

7. Vurdering af øvrige sundhedsmæssige forhold og påvisning af problemløsning .......................................... 22

BILAG 2 .......................................................................................................................................................................... 23


SIDE 4

INDHOLD AF EN SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSREDEGØRELSE FOR RØRLEDNINGER ........................ 23

1. Sammenfatning .......................................................................................................................................................... 23

2. Beskrivelse af rørledningen ...................................................................................................................................... 23

3. Beskrivelse af ledelsessystem................................................................................................................................... 23

4. Risikovurdering og påvisning af overholdelse af ALARP princippet ............................................................... 24

5. Beredskabsplan .......................................................................................................................................................... 24


SIDE 5

DOKUMENTKONTROL

Revision Ændring Dato

0 Ny vejledning December 2012


SIDE 6

1 INDLEDNING

Vejledningen beskriver lovgivningens bestemmelser om sikkerheds- og sundhedsredegørelser for

offshoreanlæg samt på skibe og andre indretninger omfattet af loven.

Vejledningen er ikke bindende for virksomhederne eller andre, men bygger på regler i

lovgivningen.

Visse steder i vejledningen anvendes formuleringen ’skal’. Det betyder, at det er krav fra love og

regler, som virksomheden skal følge.

Vejledningen udgives udelukkende elektronisk og kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Vejledningen er tiltrådt af arbejdsmarkedets parter på offshoreområdet.

Yderligere oplysninger kan fås i Arbejdstilsynets Offshoresikkerhedsenhed på tlf. 70 12 12 88 eller

e-mail [email protected]. Denne vejledning udsendes kun i elektronisk form og kan findes via

Arbejdstilsynets hjemmeside på www.at.dk, hvor også reglerne, der er nævnt i afsnit 2, kan

findes.

2 LOVGIVNING

Vejledningen omfatter følgende lovgivning:

§ 3, stk. 2, 3, 5 og 6, og §§ 23-26 a i offshoresikkerhedsloven.1

Bekendtgørelse nr. 509 af 11. maj 2011 om udvidelse af anvendelsesområdet for

offshoresikkerhedsloven.

§§ 37-39 i bekendtgørelse nr. 729 af 3. juli 2009 om styring af sikkerhed og sundhed på

offshoreanlæg m.v. med senere ændringer (styringsbekendtgørelsen).

3 DEFINITIONER

3.1 OFFSHOREANLÆG

Offshoreanlæg er defineret i offshoresikkerhedslovens2 § 2, stk. 1.

1 Lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og

transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) med senere ændringer.

mailto:[email protected]

http://www.at.dk/

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137444

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137444

http://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/Olie_og_gas/Sikkerhed_og_sundhed/regler/OSL2011/Documents/NY729%20Styring%20af%20sikkerhed%20og%20sundhed.pdf

http://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/Olie_og_gas/Sikkerhed_og_sundhed/regler/OSL2011/Documents/NY729%20Styring%20af%20sikkerhed%20og%20sundhed.pdf

http://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/Olie_og_gas/Sikkerhed_og_sundhed/regler/OSL2011/Documents/LS2011_09d%20Sammenskrivning%20af%20Offshoresikkerhedsloven.pdf

http://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/Olie_og_gas/Sikkerhed_og_sundhed/regler/OSL2011/Documents/LS2011_09d%20Sammenskrivning%20af%20Offshoresikkerhedsloven.pdf


SIDE 7

Omskrevet er definitionen således:

1) Platform eller anden type anlæg, (i loven kaldet indretning), hvorfra der udføres

efterforskning eller produktion af kulbrinter fra undergrunden under havbunden.

2) Platform eller anden type anlæg, der anvendes til indkvartering af personer.

3) Platform eller anden type anlæg, der anvendes i forbindelse med transport af kulbrinter og

andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg, eller mellem offshoreanlæg og

installationer på land. Et eksempel på sådanne platforme eller konstruktioner er anlæg til

at øge trykket i rørledningen (pumpestationer). Rørledninger, der fører til og fra

offshoreanlægget, er ikke omfattet af definitionen.

4) Platform eller anden type anlæg, der anvendes til lagring og lastning af producerede

kulbrinter fra et offshoreanlæg, og som er permanent knyttet til et andet offshoreanlæg.

Offshoreanlæg kan have flere af de ovennævnte funktioner samtidig. F.eks. kan en borerig (se

definitionen af mobile offshoreanlæg nedenfor) både anvendes til boring og til indkvartering af

personer, der ikke arbejder på riggen, men på et andet offshoreanlæg.

Skibe er ikke omfattet af definitionen. En undtagelse herfra er boreskibe, flydende produktions-,

lager- og afskibningsenheder (engelsk: floating production, storage and off-loading units (FPSO

units) og flydende lager- og afskibningsenheder (engelsk: floating storage and off-loading units

(FSO units)), som anses for offshoreanlæg.

Undersøiske brønde anses for at været omfattet af definitionen, idet der i begrebet ’type anlæg’

ikke tages stilling til dets ydre fremtræden, herunder at der er tale om et anlæg over

havoverfladen.

3.1.1 MOBILE OFFSHOREANLÆG

Ved et mobilt offshoreanlæg forstås et offshoreanlæg, som kan flyttes fra en position til en anden

enten ved egen kraft eller ved bugsering, og som er tiltænkt anvendt på flere forskellige positioner

i dets levetid. Definitionen gælder uanset anvendelse.

I Danmark findes mobile offshoreanlæg i form af mobile offshore boreenheder (engelsk: mobile

offshore drilling units (MODUs)) og indkvarteringsenheder. MODUs benævnes også borerigge

eller boreplatforme.

2


SIDE 8

3.1.2 FASTE OFFSHOREANLÆG

Ved et fast offshoreanlæg forstås alle andre offshoreanlæg end mobile offshoreanlæg uanset

anvendelse. Dvs. et flydende anlæg, der ikke er beregnet til at blive flyttet fra et sted til et andet, er

også at betragte som et fast offshoreanlæg. Det kan f.eks. være en FPSO. En undersøisk

produktionsbrønd anses også for et fast offshoreanlæg.

I Danmark findes faste offshoreanlæg i form af

anlæg til produktion af kulbrinter,

anlæg, der anvendes i forbindelse med rørledninger (pumpestationer) og

anlæg til lagring og lastning af olie, der er produceret fra et tilknyttet offshoreanlæg.

Faste offshoreanlæg, der er indbyrdes broforbundne, og som drives af samme driftsansvarlige

virksomhed, betragtes som ét anlæg. Eksempler herpå er følgende, som er permanent bemandede

anlæg opereret af Mærsk Olie og Gas A/S på vegne af DUC (Dansk Undergrunds Consortium):

Skjold

Harald

Tyra Øst

Tyra Vest

Dan F

Halfdan B

Halfdan A.

Gorm, som drives af Mærsk Olie og Gas AS, betragtes også som ét offshoreanlæg, selvom Gorm

A-D drives på vegne af DUC og Gorm E drives på vegne af DONG Energy, som ejer platformen.

Gorm E er en pumpeplatform i forbindelse med olierørledningen til land.

3.1.3 PERMANENT BEMANDEDE OFFSHOREANLÆG

Offshoreanlæg, der planlægges anvendt til overnatning. Benævnes også ’bemandede

offshoreanlæg’. Omfatter også offshoreanlæg, der kun er bemandet i perioder.


SIDE 9

3.1.4 IKKE-PERMANENT BEMANDEDE OFFSHOREANLÆG

Offshoreanlæg, der ikke er permanent bemandede offshoreanlæg. På sådanne anlæg kan

overnatning alene finde sted i form af nødovernatning, f.eks. på grund af vejrforhold. Benævnes

også ’ubemandede offshoreanlæg’.

3.1.5 FPSO (FLOATING PRODUCTION, STORAGE AND OFFLOADING UNIT)

En FPSO er en flydende enhed, som oftest et skib, hvorfra der produceres, oplagres og afskibes

kulbrinter.

3.1.6 FSO (FLOATING STORAGE AND OFFLOADING UNIT)

En FSO er som en FPSO, idet der dog ikke produceres og behandles kulbrinter. Olien kommer i

stedet for typisk fra en nærliggende produktionsplatform.

3.2 RØRLEDNINGER

I offshoresikkerhedsloven er rørledninger ikke defineret, så det fremgår ikke, hvornår rørføringer

anses for en del af et offshoreanlæg eller som en del af den rørledning, der leder bort fra anlægget.

Operatøren og ejeren af rørledningen definerer i fællesskab i hvert enkelt tilfælde afgrænsningen

mellem, hvad der betragtes som en del af offshoreanlægget, og hvad der betragtes som en del af

rørledningen.

3.3 SKIBE OG INDRETNINGER, DER ANVENDES TIL INDKVARTERING.

Skibe og indretninger som anvendes til indkvartering af personer, der arbejder på et tilknyttet

offshoreanlæg, og som ikke er omfattet af definitionen på et offshoreanlæg. Visse af reglerne i

offshoresikkerhedsloven og i bekendtgørelser efter loven gælder dog for indkvarteringen på disse

skibe og indretninger, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 3 og 4.

3.4 SPECIALFARTØJER

Ved specialfartøjer forstås skibe og indretninger som anvendes direkte eller indirekte i forbindelse

med efterforskning og produktion af kulbrinter og som ikke er omfattet af definitionen på et

offshoreanlæg. Visse af reglerne i offshoresikkerhedsloven og i bekendtgørelser efter loven gælder

dog for aktiviteterne med tilhørende arbejdspladser, indkvarteringsfaciliteter og udstyr på

specialfartøjerne, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 5. Eksempler på specialfartøjer er

brøndstimuleringsfartøjer, brøndinterventionsfartøjer, kranfartøjer og rørlægningsfartøjer.


SIDE 10

Sidstnævnte har ikke tidligere været omfattet af offshoresikkerhedsloven, men dette blev ændret

ved den seneste lovændring i 2011.

3.5 OFFSHOREANLÆG TIL ANDEN ANVENDELSE

Offshoreanlæg, hvor der udover efterforskning eller produktion af kulbrinter, foretages

aktiviteter, der er omfattet af undergrundsloven. Visse af reglerne i offshoresikkerhedsloven og i

bekendtgørelser efter loven gælder for sådanne aktiviteter, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 6.

Et eksempel herpå er lagring af CO2 fra et eksisterende offshoreanlæg, hvorfra der også

efterforskes eller produceres kulbrinter. Således er anlæg, der alene anvendes til andre aktiviteter

end efterforskning eller produktion af kulbrinter ikke omfattet af offshoresikkerhedsloven med

tilhørende regler.

3.6 ALARP-PRINCIPPET

ALARP står for ‘As Low As Reasonably Practicable’, jf. § 2, nr. 8, i styringsbekendtgørelsen.

At følge ALARP-princippet betyder at

a) ingen målbar risiko, eller risiko fastlagt ud fra målbare indikatorer, må overstige højeste

acceptable risikoniveau, samt at

b) alle risici efter pkt. a), der overstiger det generelt acceptable risikoniveau, skal nedbringes

så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, eller

c) hvor risikoen ikke kan måles, enten direkte eller ved indikatorer, hvilket f.eks. kan være

tilfældet ved fysiologiske eller psykiske belastninger, skal arbejdet tilrettelægges således, at

de skadelige påvirkninger er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt.

I § 2, nr. 5 og 7, i styringsbekendtgørelsen er følgende defineret:

Højeste acceptable risikoniveau: Det højeste risikoniveau, hvor aktiviteter må udføres.

Generelt acceptabelt risikoniveau: Det risikoniveau, hvor yderligere anvendelse af ALARP er

unødvendig.


SIDE 11

3.7 SIKKERHEDSKRITISKE ELEMENTER

Sikkerhedskritiske elementer er defineret i styringsbekendtgørelsens § 2, nr. 12, som anlægsdele,

udstyr eller komponenter (herunder edb-programmer),

a) som ved svigt kan være årsag til eller bidrage væsentligt til større ulykker, eller

b) hvis formål er at hindre eller begrænse konsekvensen af sådanne ulykker.

Eksempler på sikkerhedskritiske elementer:

Flamme-, røg-, gas- og H2S-detektorer

Alarmer

Brandslukningsudstyr

Nødstrømsforsyning

ESD-udstyr (Emergency Shut Down)

Redningsmidler

Bærende konstruktioner

Flugtveje

Mønstringsområde.

3.8 STØRRE ULYKKER

Ved større ulykker forstås, jf. styringsbekendtgørelsens § 2, nr. 9,

a) brand, eksplosion eller udslip af et farligt stof, som medfører dødsfald eller alvorlig

personskade,

b) en hændelse, som medfører alvorlig skade på offshoreanlægget eller dele heraf med

umiddelbar risiko for dødsfald eller alvorlig personskade,

c) kollision af en helikopter med offshoreanlægget eller

d) enhver anden hændelse, der medfører dødsfald eller alvorlig personskade hos fem eller

flere personer.


SIDE 12

3.9 SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSREDEGØRELSE (SSR)

Dokumentation, som redegør for virksomhedens styring af de sikkerheds- og sundhedsmæssige

risici på offshoreanlægget. Dokumentationen svarer til sikkerheds- og sundhedsdokumentet i EU-

direktiv 92/91/EØF.

På engelsk har Arbejdstilsynet valgt at benævne SSR’en Health & Safety Case (HSC), idet kravene

til dokumentationen minder om krav til en britisk Safety Case.


SIDE 13

4 ANVENDELSESOMRÅDE

4.1 GENERELT

Reglerne om sikkerheds- og sundhedsredegørelser omfatter:

Faste og mobile offshoreanlægs konstruktion, indretning, udstyr, drift samt ændringer på

anlæggene. Transport til og fra anlæggene er ligeledes omfattet. Endvidere er anvendelse

af anlægget til andre aktiviteter, som f.eks. lagring af CO2 eller naturgas, omfattet, jf.

offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 6.

Rørledningers konstruktion, drift og udstyr. Dette gælder for rørledninger, der anvendes

til transport af kulbrinter eller andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg og anlæg

på land eller mellem flere offshoreanlæg. Transitrørledninger er således ikke omfattet, jf.


Indkvarteringsfaciliteter på skibe og andre indretninger, hvor personer, der arbejder på et

offshoreanlæg, indkvarteres. Anvendelsen er begrænset til de sikkerheds- og

sundhedsmæssige forhold for de indkvarterede personer, jf. offshoresikkerhedslovens § 3,

stk. 3.

De aktiviteter, der udføres fra specialfartøjer, samt på det udstyr der anvendes, jf.


For faste offshoreanlæg og rørledninger omfatter reglerne hele anlæggets eller rørledningens

livscyklus:

Overordnet design.

Detailprojektering.

Bygning, hvis dette finder sted offshore.

Transport af anlæg eller anlægsdele til installationsstedet offshore.

Installation offshore.

Hookup and commissioning, HUC (sammenbygning og klargøring).

Drift.


SIDE 14

Ændring af anlæggenes eller rørledningernes fysiske eller operationelle forhold.

Demontering.

For så vidt angår transport af anlæg eller anlægsdele til installationsstedet offshore, er det kun den

del, der har betydning for det kommende anlægs eller den kommende rørlednings sikkerhed, der

er omfattet. Løft af anlægget, rørledningen eller dele heraf fra transportfartøjet på

installationsstedet betragtes som en del af installationen. Operatøren skal sikre sig, at transporten

af anlægget, rørledningen eller dele heraf finder sted på betryggende vis og skal have passende

kontrol hermed.

Visse dele af reglerne kan have et anvendelsesområde, der ikke omfatter alt, hvad der er nævnt

ovenfor. Dette vil så tydeligt fremgå.

Om et konkret mobilt offshoreanlæg er indregistreret i Danmark eller et andet land, eller om det er

danskdrevet eller danskejet, er uden betydning, så længe det opererer på dansk søterritorium eller

kontinentalsokkelområde.

4.2 SÆRLIGE FORHOLD FOR IKKE-PERMANENT BEMANDEDE OFFSHOREANLÆG

Reglerne gælder fuldt ud for ikke-permanent bemandede offshoreanlæg.

5 MÅLGRUPPE

Vejledningen henvender sig primært til de, der ifølge offshoresikkerhedsloven har pligt til at

udarbejde en sikkerheds- og sundhedsredegørelse (SSR). Det er:

Operatører.

Driftsansvarlige virksomheder.

Vejledningen har også interesse for sikkerhedsorganisationen på offshoreanlæg, der skal medvirke

ved udarbejdelsen af en SSR, samt for konsulentfirmaer og andre, der udarbejder SSR på vegne af

selskaberne.

6 SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSREDEGØRELSER

6.1 GENERELT

Offshoresikkerhedsloven stiller krav om, at der udarbejdes en sikkerheds- og

sundhedsredegørelse, SSR.


SIDE 15

SSR redegør for styring af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici

gennem et fast offshoreanlægs og en rørlednings livscyklus, dvs. fra projektering over

drift til demontering, herunder samtidig anvendelse til andre formål, f.eks. lagring af CO2,

i forbindelse med drift af mobile offshoreanlæg samt aktiviteter fra specialfartøjer, eller

på tilknyttede skibe, der anvendes til indkvartering af personer, der arbejder på

offshoreanlægget.

SSR skal være et auditerbart dokument, dvs. at en auditør med udgangspunkt i SSR kan finde den

dokumentation, der danner grundlag for SSR’en.

SSR skal opdateres, hvis der foretages ændringer af offshoreanlægget m.v., dets indretning, udstyr

eller operationelle forhold, der har betydning for risici for store ulykker, samt risici for

arbejdsulykker og erhvervssygdomme. jf. offshoresikkerhedslovens § 25, stk. 1. Opdateringen skal

dermed ikke kun ske i forbindelse med ansøgning om ændringstilladelser efter § 29 i

offshoresikkerhedsloven.

SSR, eller dele heraf, kan omfatte flere faste offshoreanlæg, som har samme operatør. SSR kan

være fælles for forhold, der er ens på offshoreanlæggene, f.eks. dele af ledelsessystemet.

Eventuelle efterfølgende opdateringer af SSR under driften kan også være fælles. Her kræver det

dog, at anlæggene har samme driftsansvarlige virksomhed. Det sidste fremgår ikke specifikt af

reglerne, men Arbejdstilsynet tolker bestemmelserne således, da det er den driftsansvarlige

virksomhed, der er ansvarlig for opdateringen under driften, jf. offshoresikkerhedslovens § 25, stk.

1.

SSR skal være tilgængelig på offshoreanlægget elektronisk eller på papir for anlæggets ledelse og

ansatte samt for tilsynsmyndigheden.

6.2 INDHOLDET I OG OPBYGNING AF SSR

Der er ikke i lovgivningen fastsat formkrav til SSR. SSR kan opbygges som et selvstændigt samlet

kontrolleret dokument eller som et system af dokumenter. Et eksempel på sidstnævnte er

illustreret i figur 1. Figurens elementer svarer til punkterne i bilag 1 og 2, der beskriver, hvad

henholdsvis en SSR for et offshoreanlæg og en rørledning skal indeholde. Ikke alle elementerne er

relevante for en SSR for en rørledning og fremgår ikke af bilag 2.


SIDE 16

Fig. 1. Eksempel på opbygning af en SSR

6.3 FASTE OFFSHOREANLÆG

Operatøren er ansvarlig for udarbejdelsen af en SSR for et fast offshoreanlæg, jf.

offshoresikkerhedslovens § 23, stk. 1. Dog er det den driftsansvarlige virksomhed, der har

ansvaret for opdatering af SSR’en under driften af anlægget, jf. offshoresikkerhedslovens § 25, stk.

1. SSR’en skal udarbejdes allerede i forbindelse med udarbejdelsen af det overordnede design for

anlægget. På dette tidspunkt kendes ikke alle detaljer vedrørende indretning og drift af anlægget,

hvorfor det kun vil være de overordnede risici, der behandles på dette tidspunkt.

SSR skal opdateres i takt med, at detaljer om sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold

tilvejebringes ved projektering, bygning og installation indtil tidspunktet for idriftsættelse, samt

demontering af anlægget, jf. offshoresikkerhedslovens § 23, stk. 3.

I henhold til offshoresikkerhedslovens § 25, stk. 2, skal, såfremt drift af et fast offshoreanlæg

planlægges videreført efter udløbet af dets designlevetid, det i sikkerheds- og

Sammenfatning

m.v.

Risikovurdering

storulykker +

ALARP påvisning

Risikovurdering

øvrige risici +

ALARP påvisning

Beskrivelse af

ledelsessystem

Beskrivelse af

offshoreanlægget Evakueringsanaly

se og dele af

beredskabsplan

Vurdering af

øvrige

sundhedsforhold

+ evt.

problemløsning


SIDE 17

sundhedsredegørelsen godtgøres, at sikkerhedsmæssige risici hidrørende fra anlæggets bærende

konstruktioner i den planlagte driftsperiode er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som

det er rimeligt praktisk muligt. Den planlagte driftsperiodes længde skal fremgå af sikkerheds- og

sundhedsredegørelsen.

6.4 MOBILE OFFSHOREANLÆG

For mobile offshoreanlæg er den driftsansvarlige virksomhed ansvarlig for udarbejdelsen af SSR.

SSR skal være udarbejdet før anlægget sættes i drift. Forholdsregler, der skal træffes i forbindelse

med driften for at reducere de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, skal være fastlagt og

dokumenteret, før anlægget sættes i drift.

Operatøren har ansvaret for, at der indhentes en driftstilladelse for det mobile anlæg hos

Arbejdstilsyent. Operatøren bør derfor sikre sig, at der vil foreligge en opdateret SSR før kontrakt

indgås med den driftsansvarlige virksomhed for et mobilt anlæg, Den opdaterede SSR skal

medsendes ansøgningen om driftstilladelse.

6.5 ÆNDRINGER PÅ FASTE OG MOBILE OFFSHOREANLÆG

SSR skal være retvisende i forhold til sikkerheds- og sundhedsforholdene på anlægget, herunder

de risici, der opstår ved ændringer af de fysiske eller operationelle forhold. Derfor skal den

driftsansvarlige virksomhed opdatere SSR’en ved ændringer af de sikkerheds- og

sundhedsmæssige forhold, jf. i øvrigt afsnit 6.1.

Specielt skal nævnes, at selv om der ikke sker ændringer af de sikkerheds- og sundhedsmæssige

forhold, der begrunder en ændring af SSR i sig selv, skal det godtgøres i SSR, at der er foretaget en

fornyet risikovurdering af et fast offshoreanlægs bærende konstruktioner, såfremt en fortsat drift

af anlægget påregnes udover den designlevetid, der oprindelig var fastsat. I praksis vil dette ikke

kræve ekstraordinære forholdsregler, hvis den driftsansvarlige virksomhed gennem det løbende

vedligehold har sikret sig, at styrken af de bærende konstruktioner fortsat er i overensstemmelse

med de krav, der stilles. Dette skal så fremgå af SSR. Samtidig skal varigheden af den forventede

driftsperiode fremgå af SSR.

Ved kombinerede operationer skal de enkelte anlægs SSR opdateres, og der skal som minimum

være en beskrivelse af, hvorledes de involverede anlægs styring af sikkerheds- og

sundhedsmæssige risici samordnes i form af et såkaldt »bridging document« eller »interface

document«, som beskriver ansvarsområderne for hver af de driftsansvarlige virksomheder og de

ansvarsområder, der er fælles for virksomhederne, i forbindelse med den kombinerede operation.


SIDE 18

6.6 RØRLEDNINGER

Operatøren skal sørge for, at der udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsredegørelse med et

indhold, der er beskrevet i bilag 2.

6.7 SKIBE OG INDRETNINGER, DER ANVENDES TIL INDKVARTERING.

De sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold for de personer, der er indkvarteret på et skib eller

indretning tilknyttet et offshoreanlæg, skal indgå i SSR’en for det offshoreanlæg, hvor de

pågældende arbejder.

6.8 SPECIALFARTØJER

Specialfartøjets driftsansvarlige virksomhed skal udarbejde en SSR, der indeholder de elementer

som er anført for et offshoreanlæg, jf. bilag 1, men kun omfattende de aktiviteter, der er knyttet

direkte eller indirekte til efterforskning eller produktion af kulbrinter.

Hvis specialfartøjet er tilknyttet et offshoreanlæg, skal SSR for det tilknyttede offshoreanlæg

opdateres, så den omfatter de risici, aktiviteterne fra specialfartøjet indebærer.


SIDE 19

7 FORKORTELSESLISTE

ALARP As Low As Reasonably Practicable

EF De Europæiske Fællesskaber

EU Den Europæiske Union

EØF Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

FPSO Floating Production, Storage and Offloading. Flydende enhed til produktion,

oplagring og losning af kulbrinter.

HSE Health, Safety and Environment eller Health & Safety Executive

HS&E Health, Safety and Environment

HSC Health and Safety Case. Engelsk betegnelse for SSR

HUC Hook-up and Commissioning. Sammenføjning af dele af et offshoreanlæg samt

igangsætning.

IADC International Association of Drilling Contractors

MODU Mobile Offshore Drilling Unit. Mobil Offshore Boreenhed.

SSR Sikkerheds- og sundhedsredegørelse

http://www.iadc.org/committees/EWG/MODU%20Offshore%20Appendix%204.pdf
































SIDE 20

BILAG 1

INDHOLD AF EN SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSREDEGØRELSE FOR

OFFSHOREANLÆG

I det følgende er beskrevet, hvad en SSR for et offshoreanlæg skal indeholde i henhold til

lovgivningen. Mere detaljeret vejledning til de enkelte punkter kan hentes i IADC’s retningslinjer

for sikkerheds- og sundhedsredegørelser for borerigge (HSE Case Guidelines for MODUs)3.

SSR’en, og dermed hvert af de nedenstående elementer, skal afspejle de aktuelle sikkerheds- og

sundhedsmæssige forhold i de forskellige faser for et fast offshoreanlæg.

1. SAMMENFATNING

Sammenfatningen bør indeholde en oversigt over selskabet, anlægget og de vurderinger, der er

udført samt en kort beskrivelse af nedenstående elementer i SSR.

2. BESKRIVELSE AF ANLÆGGET

Udførlig beskrivelse af anlæggets konstruktion, indretning og udstyr samt de driftsmæssige

forhold, herunder maksimums- og minimumsbemanding samt transport til og fra anlægget.

Specifikt skal følgende indgå i beskrivelsen:

1) I hvilke områder, der er installeret overvågningsudstyr, der automatisk og løbende måler

gaskoncentrationer på særlige steder, automatiske alarmer samt anordninger, der

automatisk afbryder elektriske installationer, og anordninger, der automatisk standser

forbrændingsmotorer.

2) Hvilke nødvendige foranstaltninger, der er truffet for at forebygge forekomst og dannelse

af en potentielt eksplosionsfarlig atmosfære, samt, hvor der er eksplosionsfare, hvilke

nødvendige foranstaltninger, der skal træffes for at forebygge antændelse af den potentielt

eksplosionsfarlige atmosfære.

3) Hvilke foranstaltninger, der er truffet for at forebygge, opdage og bekæmpe udbrud og

spredning af brand.

3 HS&E Case Guidelines for Mobile Offshore Drilling Units. Version 3.3. International Association for Drilling Contractors,

December 2010, samt Appendix 1-4 i HS&E Case Guidelines for Offshore Drilling Contractors – Issue 3.3.2 International

Association for Drilling Contractors, February 2010.

http://www.iadc.org/wp-content/uploads/2011/11/MODU-HSE-Case-Guidlines-Issue-3.4.pdf

http://www.iadc.org/hsecase/MODU%20Offshore%20Appendix%20Issue%203.3.1%20Final.pdf


SIDE 21

4) Hvordan, der er udarbejdet et system til fjernbetjening i nødstilfælde af systemer til

ventilation, til nødstop af udstyr, der kan forårsage antændelse, til forebyggelse af udslip

af brændbare væsker og gasarter, til brandsikring, til kontrol med boringer m.v.

5) I hvilket omfang permanent bemandede offshoreanlæg er forsynet med:

a) et akustisk og optisk system, der om nødvendigt kan overføre alarmsignaler til alle

bemandede dele af offshoreanlægget,

b) et akustisk system, der kan høres tydeligt overalt på de dele af offshoreanlægget, hvor

der hyppigt er ombordværende til stede og

c) et kommunikationssystem, der muliggør konstant forbindelse til kysten og til

nødtjenesterne.

Ovenstående oplysninger vil være baseret på resultatet af risikovurderingen og den efterfølgende

påvisning af, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt efter ALARP-princippet.

3. UDFØRLIG BESKRIVELSE AF LEDELSESSYSTEMET

Det skal fremgå, om ledelsessystemet er opbygget efter en anerkendt standard (med angivelse af

hvilken), om det er certificeret i henhold til den pågældende standard eller om det er opbygget

efter en anden lignende ordning.

Beskrivelsen skal indeholde en oversigt over dokumentsystemet i ledelsessystemet samt en

organisationsplan over den del af virksomheden, der har ansvar for sikkerhed og sundhed på

offshoreanlægget på alle niveauer indeholdende kort beskrivelse af ansvarsområder.

Det skal af beskrivelsen fremgå, hvordan ledelsessystemet fungerer (politik og målsætning,

fastsættelse af krav til sikkerhed og sundhed, implementering, kontrol, audit, gennemgang) samt

hvordan der sikres kontinuert forbedring af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.

Af beskrivelsen skal det endvidere fremgå, i hvilket omfang anlægget og dets udstyr/systemer er

underkastet undersøgelser og verifikation af anerkendt 3. part, dokumenteret ved certifikater.

Det skal desuden fremgå, hvordan det er sikret og dokumenteret, at lovgivningen overholdes

både i normale og kritiske situationer.

Specifikt skal refereres til den anvendte standards enkelte dele eller til de enkelte punkter i en

anden lignende ordning (sidstnævnte ved ledelsessystemets anvendelse i driftsfasen).


SIDE 22

4. VURDERING AF RISICI FOR STØRRE ULYKKER OG PÅVISNING AF OVERHOLDELSE AF ALARP

PRINCIPPET

Her skal dokumentationen for vurderingen af risici for større ulykker, samt påvisning af, at

risiciene er nedbragt efter ALARP-princippet, fremgå, jf. § 7 i styringsbekendtgørelsen.

5. EVAKUERINGSANALYSE OG BEREDSKABSPLAN

Her skal dokumentationen for evakueringsanalysen fremgå, jf. styringsbekendtgørelsens § 21, stk.

3.

Endvidere skal hovedindholdet i beredskabsplanen beskrives.

6. VURDERING AF ØVRIGE RISICI OG PÅVISNING AF OVERHOLDELSE AF ALARP PRINCIPPET

Her skal dokumentationen for vurderingen af de øvrige risici, samt påvisning af, at risiciene er

nedbragt efter ALARP-princippet, fremgå, jf. § 7 i styringsbekendtgørelsen.

Ved øvrige risici forstås sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der ikke er risici for større

ulykker. Disse risici vil typisk være arbejdsmiljørelaterede risici, såsom risikoen for arbejdsulykker

og erhvervssygdomme. Vurderingen af disse kaldes også hos mange driftsansvarlige

virksomheder for arbejdspladsvurdering.

7. VURDERING AF ØVRIGE SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD OG PÅVISNING AF

PROBLEMLØSNING

Her skal dokumentationen for vurderingen af de øvrige sundhedsmæssige forhold, samt

påvisning af, at eventuelle problemer er løst tilfredsstilende, fremgå, jf. § 19, stk. 4, i

styringsbekendtgørelsen.

Ved øvrige sundhedsmæssige forhold er sundhedsmæssige forhold, der ikke er relateret til

arbejdet. Disse kan f.eks. være hygiejniske forhold, drikke- og brugsvandskvalitet, indeklima i

indkvarteringen samt påvirkning fra tobaksrøg, men også forholdene i indkvarteringen generelt,

herunder overnatningsforhold.


SIDE 23

BILAG 2

INDHOLD AF EN SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSREDEGØRELSE FOR

RØRLEDNINGER

I det følgende er angivet indholdet af en SSR for rørledninger. SSR og dermed hvert af de

nedenstående elementer skal afspejle den aktuelle fase ved anlæg og drift af rørledninger.

1. SAMMENFATNING

Sammenfatningen bør indeholde en oversigt over selskabet, rørledningen og de vurderinger, der

er udført samt en kort beskrivelse af nedenstående elementer i SSR.

2. BESKRIVELSE AF RØRLEDNINGEN

Detaljeret beskrivelse af rørledningen med oplysning om designgrundlag, tilslutningssteder,

medie, der skal transporteres samt tidsplan for etablering og driftsmæssige forhold, herunder

inspektion og vedligehold.

3. BESKRIVELSE AF LEDELSESSYSTEM

Det skal fremgå, om ledelsessystemet er opbygget efter en anerkendt standard (med angivelse af

hvilken), om det er certificeret i henhold til den pågældende standard eller om det er opbygget

efter en anden lignende ordning.

Beskrivelsen skal indeholde en oversigt over dokumentsystemet i ledelsessystemet samt en

organisationsplan over den del af virksomheden, der har ansvar for sikkerheden af rørledningen

på alle niveauer indeholdende kort beskrivelse af ansvarsområder.

Det skal af beskrivelsen fremgå, hvordan ledelsessystemet fungerer (politik og målsætning,

fastsættelse af krav til sikkerhed, implementering, kontrol, audit, gennemgang) samt hvordan der

sikres kontinuert forbedring af de sikkerhedsmæssige forhold.

Af beskrivelsen skal det endvidere fremgå, i hvilket omfang rørledningen og dens

udstyr/systemer er underkastet undersøgelser og verifikation af anerkendt 3. part, dokumenteret

ved certifikater.


SIDE 24

Det skal desuden fremgå, hvordan det er sikret og dokumenteret, at lovgivningen overholdes

både i normale og kritiske situationer.

Specifikt skal refereres til den anvendte standards enkelte dele eller til de enkelte punkter i en

anden lignende ordning (sidstnævnte ved ledelsessystemets anvendelse i driftsfasen). Se

vejledning om ledelsessystemer for detaljer.

4. RISIKOVURDERING OG PÅVISNING AF OVERHOLDELSE AF ALARP PRINCIPPET

Her skal dokumentationen for vurderingen af risici for tab af rørledningens integritet, samt

påvisning af, at risiciene er nedbragt efter ALARP-princippet, fremgå, jf. § 7 i

styringsbekendtgørelsen.

5. BEREDSKABSPLAN

Her skal hovedindholdet i beredskabsplanen for imødegåelse af konsekvenser af tab af

rørledningens integritet beskrives. Beredskabsplan til imødegåelse af olieudslip fra en rørledning

er ikke omfattet. Krav hertil fremgår af havmiljøloven og administreres af Miljøstyrelsen i

samarbejde med Forsvarsministeriet.