seminar om medfinansiering af klimaprojekter

MEDFINANSIERING AF KLIMAPROJEKTERHenriette Soja, Line Markert og René Frisdahl Jensen

Den 3. februar 2015

side 2

− Hvad er et klimatilpasningsprojekt?

− Generelt om medfinansieringsbekendtgørelsen, herunder de nye regler

− Samarbejdet mellem kommunen og forsyningen

− Pause

− Aftalen

− Ansøgningsprocessen til Forsyningssekretariatet

− Spørgsmål, vidensdeling og erfaringsudveksling

PROGRAM

side 3

HVAD ER ET KLIMATILPASNINGSPROJEKT?

side 4

− Klimaforandringerne har medført hyppigere tilfælde af voldsomt vejr, som fx skybrud og storme

− Det resulterer ofte i oversvømmelser og dyre skader− De eksisterende regnvandsanlæg har ikke kapacitet til at

håndtere nutidens regn

− Hvem har ansvaret?− Kommunen har ansvaret for klimatilpasning− Spildevandsselskabet har ansvaret for etablering af

regnvandsanlæg (i kloakopland)

− Medfinansieringsbekendtgørelsen (2013): Spildevandsselskaberne kan bidrage økonomisk til kommunernes klimatilpasning (”medfinansiering”)

HVAD ER ET KLIMATILPASNINGSPROJEKT?

side 5

Bekendtgørelsens tekst:

− ”… spildevandsforsyningsselskabets udgifter, som er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand, i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter”

− § 3: Vandløb i landzone, sommerhusområder og rekreative projekter;− meromkostninger, som er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand

− § 4: Vandløb i byzone og projekter i og på veje;− alle omkostninger, som er nødvendige af hensyn til håndteringen af tag- og overfladevand

HVAD ER DET SÅ SELSKABERNE KAN?

side 6

− Etablering af skybrudsvej (ændring af vejprofil og kantsten)

− Udlægning af porøs asfalt

− Nedsænkning af foldboldbane for at kunne opsamle regnvand

− Skaterbane, som kan fungere som regnvandsbassin

− Midlertidig deponering af regnvand i hovedstadsområdets grønne kiler

− Tilbageholdelse af vandet i et vandløb for at undgå etablering af betonbassin

− Udvidelse af et vandløb (fx etablering af dobbeltprofil) for at kunne aflede regnvandet hurtigere

− Opstemning (sluse ved udløbet) af sø, så søen kan brede sig ud over marker ved skybrud

EKSEMPLER FRA LOVBEMÆRKNINGERNE

side 7

− Sail inn bio

− Udendørslaboratorium

− Harrestrup Å, Kagså, Usserød Å

− Målesystemer til brug for koordinering af vandmasserne

− Der er mange gode eksempler:

http://www.klimatilpasning.dk/cases/categories/vand.aspx

HVILKE EKSEMPLER KENDER VI ELLERS?




side 8

MEDFINANSIERINGSBEKENDTGØRELSEN

side 9

Hvad er ændret i den nye bekendtgørelse?− Anvendelsesområde og definitioner− Gennemskrivning og præcisering− Forlængelse af muligheden for spildevandselskabers 100 % finansiering− Ændring af projekter− Betaling til projektejer

DE VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER I BEKENDTGØRELSEN

side 10

− Anvendelsesområdet, jf. § 1, stk. 1: − Spildevandsforsyningsselskabers indregning efter betalingslovens 1, stk. 5,

af udgifter i bidraget efter lovens § 1, stk. 4, 1. pkt., som er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand, i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private alternative projekter i rekreative områder, i vandløb og i og på veje

DE VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER (FORTSAT)

side 11

− Definitioner, jf. § 1, stk. 2:

1) Spildevand: Vand, der er omfattet af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

2) Tag- og overfladevand: Vand, der er omfattet af § 4, stk. 3, i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

3) Spildevandsanlæg: Anlæg, der er omfattet af § 4, stk. 7, i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

4) Sædvanlig afhjælpning: Arbejder, som spildevandsforsyningsselskaber udfører på egne spildevandsanlæg i forbindelse med løsning af kapacitetsproblemer


side 12

5) Alternative projekter: Projekter, hvor spildevandsforsyningsselskabets udgifter til medfinansiering ikke overstiger udgifterne til sædvanlig afhjælpning af kapacitetsproblemer i spildevandsanlægget

6) Veje: Veje, der er omfattet af § 1 i lov om offentlige veje eller § 2, stk. 1, i lov om private fællesveje

7) Vandløb: Vandløb, der er omfattet af lov om vandløb

8) Rekreative områder: Arealer, der er åbne for almindelig færdsel, og som anvendes til rekreative, sportslige, grønne og naturformål, dog ikke projekter til lokal afledning af regnvand i fællesarealer ejet af boligforeninger


side 13

Gennemskrivning− Sproglig præcisering af § 2− nødvendige udgifter til investering, drift og vedligeholdelse samt retablering− Sproglig ensretning af § 3 (projekter i vandløb i landzone, sommerhusområder og

rekreative områder) og § 4 (projekter i vandløb i byzone og projekter i og på veje)− Sproglig præcisering af § 6− Flytning af bestemmelsen kommunal beslutning om hensigtsmæssighed og

omkostningseffektivitet fra § 8 til § 6. Bestemmelsen gælder kun private projekter− § 9 om frivillighed for forsyninger er blevet slettet− I § 14, stk. 4, præciseres det, at udgifterne til spildevandsforsyningsselskabets

dokumentation og vurdering af projekter skal indeholdes i budgettet, som fremsendes til Forsyningssekretariatet


side 14

Forlængelse af muligheden for spildevandselskabers 100 % finansiering

− Bestemmelsen i § 4, stk. 2, om at spildevandsforsyningsselskabet højest kan betale 75 % af de samlede investeringsomkostninger ændres så den først gælder projekter, hvor der indgås aftale efter 1. januar 2016


side 15

Ændring af projekter:

− Fordyrelse af projekter - § 11− Fordyrelse af godkendt projekt − HO: Projektejer bærer risikoen for fordyrelser, der opstår efter indgåelsen af

aftalen− U: Fordyrelser, som også ville gælde for sædvanlig afhjælpning


side 16

− Udvidelse af projekter - § 12− Spildevandsselskabet: maksimalt betale for budgetterede omkostninger til

sædvanlig afhjælpning− Forøgelse af omkostningerne i forhold til sædvanlig afhjælpning kan ske efter

Ansøgning til Forsyningssekretariatet− Inden for rammerne af oprindelige aftale og risikoområde (jf. § 8)− Omkostningseffektivt − Dokumentation


side 17

Betaling til projektejer:

− § 13, stk. 2− Lånefinansierede projekter: Betalingsperioden for

investeringsomkostninger skal svare til afdragsperioden. Perioden kan dog ikke være under 10 år og ikke længere end 25 år

− Andre projekter: Betalingsperioden for investeringsomkostninger er aftalebestemt− Betalingsperioden for investeringsomkostninger kan være kortere end 10 år.− Relevant ved mindre projekter og projekter, som fx er delvist finansierede ved

erstatningsudbetalinger mv.


side 18

− § 10, stk. 2− Spildevandsforsyningsselskabet kan ved varetagelse af opgaver for

projektejer efter reglerne om tilknyttede aktivitet foretage modregning i betalingen til projektejer


side 19

SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNEN OG FORSYNINGEN

side 20

BETINGELSERNE FOR MEDFINANSIERING

− Det er frivilligt for parterne at deltage

− Parterne skal indgå en juridisk aftale om finansieringen med projektejeren

− Over for Forsyningssekretariatet skal selskabet sandsynliggøre, at det valgte projekt er mindst lige så effektivt, som et traditionelt anlæg

− Det valgte anlæg skal være billigere, set over den samlede levetid for et traditionelt anlæg samt i forhold afskrivninger og vedligeholdelse mv.

− Selskabet skal kunne dokumentere, at de udgifter, som selskabet ønsker at indregne i taksterne (og dermed i prisloftet), er nødvendige af hensyn til håndteringen af tag og overfladevand

HVORDAN STARTES ET KLIMATILPASNINGSPROJEKT?

side 21

IDEEN (OG SALGSARBEJDET)

− Oftest resultatet af en planlægningsproces

− Starter i ofte forsyningen − Kender behovet

− Hvornår skal ideen overdrages til kommunen?− Hvornår bliver kommunen tilstrækkeligt interesseret?

− Hvad gør selskabet med de omkostninger, der er investeret i projektudvikling og ”salgsarbejde” ?

PROJEKTARBEJDET

− Medfinansieringsbekendtgørelsens krav til aftalen;− Beskrivelse af projekt og alternativ (inkl. omkostningsberegning mv.)− Aftale mellem parterne − Dokumentation for nødvendighed og behov, kommunal beslutning− Fastlæggelse af serviceniveau− Omkostningsfordeling (investeringsomkostninger, drift- og vedligeholdelse mv.)− Mere om dette senere (!)

HVORDAN STARTES ET KLIMATILPASNINGSPROJEKT?

side 22

− Bygherren har ansvaret for, at alle nødvendige planer/tilladelser er på plads

− Ved de kommunale projekter efter denne lovgivning er kommunen bygherre

Kommunen kan godt give sig selv planer/tilladelser

− Forudgående optagelse i spildevandsplanen

− Skybrudsprojekterne kører uafhængigt af og ved siden af projekter efter de kommunale vandhandleplaner

NØDVENDIGE PLANER OG TILLADELSER

side 23

− Skybrudsveje: Tilladelse til afledning af spildevand (kommunen)

− Fodboldbane eller grønt område som midlertidigt ”regnvandsbassin”: Måske lokalplan/måske ikke

− § 3-område, fx mose, som midlertidigt regnvandsbassin: Dispensation fra nbl. § 3

− Fredet område som midlertidigt regnvandsbassin: Dispensation fra fredningen

− Løsninger på landzoneareal: Zonetilladelse

− Andre relevante myndighedsspørgsmål− Kommuneplan− VVM-undersøgelse− Lokalplaner

EKSEMPLER PÅ NØDVENDIGE TILLADELSER MV.

side 24

− KOMMUNEN− Udarbejder beskrivelse af projekt og

alternativ − Udarbejder udkast til aftale mellem

parterne − Indsamler dokumentation for

nødvendighed og behov, kommunal beslutning

− Fastlæggelse af serviceniveau− Laver oplæg til omkostningsfordeling

− .. og indregner det i projektregnskabet

− SELSKABET− Gennemgår beskrivelser og kommer

med input, forslag og indsigelser − Kommenterer aftalen− Bekræfter dokumentationen− Noterer serviceniveauet (evt.

forbehold?)− Kommenterer/forhandler

omkostningsfordelingen

PROJEKTGRUNDLAGET – DEN LOVLIGE OPGAVEFORDELING

side 25

Medfinansierings-

projekter

• Dialog.• Generel information.• Driftsomkostninger

(evt. MOGS).

• Finansiering af kommunens anlæg (driftsomkostninger, MOGS). Kontraktstyring ift. Kommunen.

• Kommunen fastlægger evt. samarbejde med tredjeparter.

• Ad hoc opgaver evt. som TA/overkapacitet.

• Finansiering af kommunens drift (driftsomkostninger, MOGS). Kontraktstyring ift. kommunen.

• Ad hoc opgaver evt. som TA/overkapacitet.

Spildevands- projekter

• Selskabet initiativtager.

• Driftsomkostninger, evt. MOGS.

• Selskabet er bygherre.• Anlægsomkostninger.• Design, projektering, anlæg.• Trad. eller kvalitetsprojekter.• Samarbejde med kommune

eller andre forsyninger efter aftale (omkostningsfordeling).

• Selskabet ejer og driver.

• Driftsomkostninger, evt. MOGS.

• Kommunen kan udnytte forsyningens anlæg mod betaling.

Modning (før aktivering;

modelberegning mv.)

Anlæg(design, projektering,

etablering)Drift

side 26

PAUSE

side 27

AFTALEN

side 28

1. Projektets formål, tiltag, levetid og serviceniveau

2. Projektejers udførelse, drift og vedligeholdelse af projektet

3. Omkostninger opdelt på investerings-, drifts- og vedligeholdelsesomkostningerFordeling af omkostninger

4. Spildevandsforsyningsselskabets betaling til projektejer

5. Opsigelse og ophør af aftalen

6. Øvrige nødvendige oplysninger til opnåelse af tillæg til miljø- og servicemålKonkretiseringsniveau§ 8: Risikokortlægning

DET FORMELLE… BEKENDTGØRELSENS KRAV TIL AFTALEN

side 29

AFTALEPARTER

− Spildevandsselskab(er)

− Projektejer (kommune, private)

AFTALENS OVERORDNEDE INDHOLD

− Aftalens formål (for parterne, for at opfylde formelle krav til prisloftstillæg)

− Parternes forpligtelser (opgaver, betaling)

− Regulering af samarbejdet

− Processuelle bestemmelser, betingelser

DET FORMELLE…

side 30

PROJEKTETS KARAKTER

− Formålet – herunder om projektet har flere formål (spildevandsformål, vejformål, rekreative formål)

− Beskrivelse af de planlagte tiltag mv.

− Serviceniveau, som opnås med projektet (fx håndtering af 100 års regn)

INDHOLDET AF AFTALEN - 1

side 31

OMKOSTNINGER

− Oplysninger til brug for planlægningen af projektet: Omkostninger kan finansieres af spildevandsselskaberne

− Omkostningsfordeling− Investeringsomkostninger − Drift- og vedligeholdelsesomkostninger

− Fastsættelse af det årlige bidrag fra spildevandsselskabet til projektejeren: Anlægsfase, driftsfase

− Dokumentation for omkostningseffektivitet, evt. som led i en større plan

− Fordyrelser?

− Husk, at spildevandsselskabets forpligtelser – herunder betalingsforpligtelser – skal fremgå klart af aftalen


side 32

PARTERNES OPGAVER

− Indhentelse af tilladelser mv.: Projektejer

− Indsamling af oplysninger til brug for forberedelse: ?

− Gennemførelse af projekt: (Projektejer)

− Drift: (TA?)

− Dokumentation for omkostningseffektivitet: Spildevandsselskabet


side 33

− Mulighed for supplerende investeringer− BKG. § 12

− Genforhandling ved nye lovkrav

− Bestemmelser om misligholdelse

− Opsigelse− Bekendtgørelsens krav: Projektejers og spildevandsforsyningsselskabets opsigelsesvarsel − Aftaleforholdet: Uopsigelighed? Evt. i en periode? Opsigelsesvarsel?− Kan aftalen opsiges i investeringens afskrivningsperiode? Hvordan håndteres eventuelle restbetalinger?

− Ophør− Aftalens varighed− Håndtering af anlæg/forpligtelser

− Betinget aftale! Aftalen bør være betinget af, at Forsyningssekretariatet giver spildevandsselskabet mulighed for at indregne omkostningerne i taksten som forudsat


side 34

− Aftalen skal skabe tryghed mellem parterne – ikke kun for Forsyningssekretariatet

− Væsentligt at tage stilling til − Beslutningskompetence− Koordineringsforpligtelser− Loyalitetsbestemmelser− Afhængigheder− Tidsplan – og ændringer heri− Konflikthåndtering− Politiske emner?

− Underskrivere?− Hvem har ejerskab til projektet?

INDHOLDET AF AFTALEN - ∞

side 35

− Spildevandsselskaberne betaler deres andel af omkostningerne til projekterne direkte til projektejer

− Spildevandsselskabets betaling til projektejer til at dække både investerings-omkostninger og driftsomkostninger betragtes som driftsomkostninger til et miljø- eller servicemål

− Anlægsinvesteringer:− Den del af omkostningerne, som finansierer projektejers investeringsomkostninger, betales i en

periode på op til 25 år. Har projektejer optaget lån til at finansiere omkostninger, skal perioden svare til afdragsperioden på disse lån. Har projektejer ikke optaget lån, sker betalingen over mindst 10 år

− Driftsomkostninger:− Den del af omkostningerne, som finansierer drift og vedligeholdelse af projekterne, betales én gang

årligt. Betalingen finder sted i maksimalt den periode, hvor projektet håndterer tag- og overfladevand

BETALING TIL PROJEKTEJER

side 36

PROCESSEN

side 37FORSYNINGSSEKRETARIATETS GODKENDELSE

Indberetningsfrist PL2016

15/4 Sagsbehandling af prisloftsansøgning

Udsendelse af afgørelsesudkast

for PL2016

15/9

Udsendelse af afgørelser for PL2016

15/102015

side 38AFTALEPARTERNES PROCESPLAN (2015-2017)

Q1

Prisloftsansøgning 2017 (inkl. medfinansierings-aftale)

15/42015 2016

Prisloftsafgørelse 2017

15/10 2017

Dialog om projekt

IdeudviklingBusiness case Aftaleforhandling Dokumen-

tationAftale-

godkendelse Arbejde på forventet

efterbevilling? Forberedelse Formel projektstart

Prisloft2017

side 39

ANSØGNINGEN TIL FORSYNINGSSEKRETARIATET

side 40

Ved ansøgning om tillæg til prisloft skal følgende indberettes, jf. § 6:

− En beskrivelse af det valgte projekt og den sædvanlige afhjælpning, som ville være alternativet til projektet− Placering (landzone eller byzone mv.)

− Aftale mellem spildevandsselskabet og projektejeren

− Dokumentation af kommunal beslutning (private projekter)

− Projektet er omfattet af risikokortlægning (fra 2015)

− Øvrige oplysninger som er nødvendige for indregning i prisloft, herunder overholdelse af bkg. om miljø- og servicemål

− Indberetning skal ske efter regler i prisloftbekendtgørelsen

DOKUMENTATION AF OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET MV. VED ANSØGNING OM TILLÆG TIL PRISLOFT

side 41

− Spildevandsforsyningsselskabets betaling til projektejer kan betragtes som omkostninger til et miljømål eller et servicemål, i det omfang betingelserne i kapitel 2 og 3 i bekendtgørelse om driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål og servicemål er opfyldt

− Miljømål er mål, som opnås ved at gennemføre særlige aktiviteter til gavn for sundhed og miljø, herunder tilpasning til klimaændringer . De sundhedsmæssige hensyn, som kan tilgodeses, er alene hensyn, som kan relateres til drikkevand eller spildevand, fx rensning af spildevand

− Servicemål er mål, som opnås ved at gennemføre særlige aktiviteter, der giver en udvidet service for den enkelte forbruger eller en samfundsmæssig gevinst

− Enkelte mål kan have karakter af både miljømål og servicemål

− Miljø- og servicemål kan udløse et tillæg til prisloftet (som ikke er underlagt effektiviseringskrav), hvis betingelserne herfor i bekendtgørelsen om driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål og servicemål er opfyldt

KRAV TIL MILJØ- OG SERVICEMÅL

side 42

− Kapitel 2 - krav til beslutning:− Miljømål: Fastsat af stat eller kommune− I lovgivningen, i et påbud, i en kommunal

sektorplan eller foreligge i form af en skriftlig aftale mellem vandselskabet og hhv. staten eller kommunalbestyrelsen.

− Servicemål: Fastsat af kommune eller af selskabets generalforsamling eller bestyrelse. Dette er dog ikke tilstrækkeligt i henhold til bekendtgørelsen om medfinansiering, jf. § 8

− Kapitel 3 - krav vedrørende dokumentation og indberetning− Kravene til dokumentation i kapitel 3 er

opfyldt, når dokumentationskravene i medfinansieringsbekendtgørelsen er opfyldt

KRAV TIL MILJØ- OG SERVICEMÅL

Horten AdvokatpartnerselskabPhilip Heymans Allé 7DK-2900 Hellerup, Copenhagen

Tel. 3334 4000Fax 3334 [email protected] horten.dk

Line Markert, PartnerTelefon dir.: +45 3334 4251

Mobiltelefon: +45 5234 4251E-mail: [email protected]

Henriette Soja, PartnerTelefon dir.: +45 3334 4293

Mobiltelefon: + 45 5234 4293E-mail: [email protected]

René Frisdahl Jensen, AdvokatTelefon dir.: + 45 3334 4194

Mobiltelefon: + 45 5234 4194E-mail: [email protected]

mailto:[email protected]



seminar om medfinansiering af klimaprojekter

Law