selvevalueringsrapport for: bacheloruddannelsen i software

Dato: 21-08-2015 Sagsnr.: 2015-412-00195

Selvevalueringsrapport for:

Bacheloruddannelsen i software Bacheloruddannelsen i informatik

Bacheloruddannelsen i datalogi Bacheloruddannelsen i informationsteknologi

Studienævn for Datalogi

School of Information and Communication Technology

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet

Aalborg Universitet

2

Indledning Bacheloruddannelserne berørt i denne rapport kan naturligt opdeles i to grupper, hvor der inden for hver gruppe er stort slægtskab uddannelserne imellem. På uddannelserne i datalogi og software følger de stude-rende identiske kurser på de første 4 semestre. Det samme gør sig gældende for de studerende på informatik og informationsteknologi. Hovedparten af kurserne på 5. og 6. semester er også identiske på tværs af datalo-gi- og softwareuddannelserne, og det er således i projektmodulerne, at de studerende får deres datalogiske henholdsvis softwareingeniørprofiler, idet de studerende på datalogi typisk har en mere teorifokuseret til-gang, hvorimod de studerende på software typisk er mere produktfokuserede. På 5. og 6. semester, hvor pro-jekttemaerne adskiller sig de to uddannelser imellem, træder denne forskel tydeligst frem. Efter 4. semester af informatik og informationsteknologi sker der en markant differentiering disse to uddannelser imellem, da informatikstuderende på det sidste år af deres bacheloruddannelse følger dels datalogiske kurser og dels kur-ser på humaniora inden for medier og kommunikation, og de laver projekter i grænselandet mellem datalogi og kommunikation. De studerende på informationsteknologi følger derimod på 5. semester kurser og laver projekter inden for forretningsorienterede emner, og kan på 6. semester vælge at specialisere sig (herunder følge kurser) inden for forretning, kommunikation eller teknologi (datalogi). Bachelor- og kandidatuddannelsen i datalogi kan indgå i en tofagsuddannelse i kombination med et andet fag inden for den gymnasiale fagrække. Der er dog relativt få studerende, der vælger en tofagsuddannelse, hvori datalogi er det ene fag. De fire bacheloruddannelser berørt i denne rapport giver adgang til et antal kandidatuddannelser under Stu-dienævn for Datalogi, ligesom de også giver adgang til flere kandidatuddannelser under andre studienævn på SICT, kandidatuddannelser under andre skoler på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, samt kandidatuddannelser på andre danske og udenlandske universiteter. Et overblik over sammenhængen mellem bachelor- og kandidatuddannelser under Studienævn for Datalogi er vist herunder (figur 1).

Fig. 1: Sammenhængen mellem bachelor og kandidatuddannelser

3

Organisatorisk er studieledelsen omkring ovennævnte uddannelser indrettet således, at studielederen for School of Information and Communication Technology (SICT) har det overordnede formelle ansvar for it-uddannelserne under Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet (AAU). Ansvaret for det faglige indhold af disse uddannelser er fordelt på tre studienævn under SICT, hvor Studienævn for Datalo-gi har ansvaret for ovennævnte bacheloruddannelser samt bacheloruddannelsen i interaktionsdesign, som havde første optag i september 2014, og derfor ikke er medtaget i denne selvevalueringsrunde. Derudover har Studienævn for Datalogi ansvaret for en række kandidatuddannelser (se særskilt selvevalueringsrapport for disse) samt medansvar for en masteruddannelse i it (se særskilt selvevalueringsrapport). Studienævn for Datalogi råder desuden over tre uddannelsesgrupper, som varetager visse uddannelsesspeci-fikke opgaver for studienævnet:

Uddannelsesgruppen for bachelor- og kandidatuddannelserne i datalogi og software, som desuden også tager sig af faglige spørgsmål i relation til kandidatuddannelsen i datahåndtering, kandidatud-dannelsen i indlejrede softwaresystemer, kandidatuddannelsen i maskinintelligens og kandidatud-dannelsen i datalogi (it).

Uddannelsesgruppen for bacheloruddannelserne i informatik- og informationsteknologi samt kandi-datuddannelsen i informatik.

Uddannelsesgruppen for bachelor- og kandidatuddannelsen i interaktionsdesign. Uddannelsesgrupperne løser opgaver for studienævnet vedrørende faglige udtalelser og indstillinger omkring merit, dimensionering, optagelseskriterier og -kvoter, kommentering på og konsekvenser af semesterevalue-ringer, koordinering på tværs af semestre og institutter, koordinering af semesterbeskrivelser, -start og -vedligehold. Grupperne kan desuden rekvireres til diverse ad hoc-opgaver; fx i forbindelse med selvevaluering af de respektive uddannelser. Uddannelsernes studieordninger BSc i software BSc i informatik BSc i datalogi BSc i informationsteknologi Forkortelser anvendt i denne rapport DAT = bacheloruddannelsen i datalogi INF = bacheloruddannelsen i informatik IT = BaIT = bacheloruddannelsen i informationsteknologi SW = bacheloruddannelsen i software DSN = Studienævn for Datalogi SICT = School of Information and Communication Technology TEKNAT = Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet HUM = Det Humanistiske Fakultet ved Aalborg Universitet AAU = Aalborg Universitet CS = Institut for Datalogi DES = Forskningsgruppen for Distributed and Embedded Systems på CS DPT = Forskningsgruppen for Database and Programming Technologies på CS IS = Forskningsgruppen for Information Systems på CS MI = Forskningsgruppen for Machine Intelligence på CS ECTS = European Credit Transfer System ECTS-point (eller blot ECTS) = enhed for omfang af studieaktiviteter (1 ECTS-point = 30 timers studieindsats, 60 ECTS-point = 1 års studium på fuld tid) E14 = efterårssemestret 2014 osv. F15 = forårssemestret 2015 osv. STADS = landsdækkende studieadministrativt system til registrering af studerendes studieaktiviteter QlikView = datavisualiseringsværktøj benyttet til blandt andet visning af data fra STADS Studieledelsen = studieleder og studienævn

http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/100/100744_83868_software-bachelor-ver-2-2014.pdf

http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/100/100744_83868_software-bachelor-ver-2-2014.pdf

http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/100/100728_66183_bsc-i-informatik.pdf

http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/100/100726_83866_datalogi-bachelor-ver-4-2014.pdf

http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/100/100741_76511_bait.pdf

4

Baggrund Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og

systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for

selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universite-

tets kvalitetssikringspolitik.

Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte

uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for

arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i

forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder.

Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddan-

nelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styr-

kesider konsolideres, og at svaghederne reduceres.

Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbej-

det skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for

refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv be-

vidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes.

Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at

give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rappor-

ten skal gøre uddannelsens interessenter1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalue-

ringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreud-

vikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i

fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af

de kommende to år2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at

implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrap-

port fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannel-

ser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevaluerings-

cyklussen er illustreret i figur 2 nedenfor.

Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget efter universitetets fælles skabelon. I bilag 0A er der en beskrivelse af skabelonens opbygning. Denne selvevalueringsrapport er opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder:

Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet

Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb

Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet

Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer

Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling

Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans

1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere

samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter

og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau.

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/digitalAssets/76/76265_procedure-for-selvevaluering_udvikling_af_aalborg_universitets_uddannelser_august-2013.pdf

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/digitalAssets/76/76265_procedure-for-selvevaluering_udvikling_af_aalborg_universitets_uddannelser_august-2013.pdf

5

Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender

Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet

Fig. 2: Selvevalueringscyklussen I bilag 0A findes generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten.

År 1: Selvevalueringsrapport

og selvevalueringsmøde -

handlingsplan

År 2: Statusrapport vedr. implementering

af handlingsplan

År 3: Statusrapport vedr. implementering

af handlingsplan

6

Indhold

Baggrund ................................................................................................................................................................................. 4

Opsummering ......................................................................................................................................................................... 9

Bacheloruddannelsen i software ............................................................................................................................................ 9

Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter .......................................................................................... 9

Uddannelsens opbygning ........................................................................................................................................................ 9

Bacheloruddannelsen i datalogi ............................................................................................................................................ 11

Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter ........................................................................................ 11

Uddannelsens opbygning ...................................................................................................................................................... 11

Bacheloruddannelsen i informatik ........................................................................................................................................ 13



Bacheloruddannelsen i informationsteknologi ..................................................................................................................... 15



Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) ........................................................................................... 17

Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? ....................................................... 17

Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? ...................................................... 20

Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet

sig de seneste fem år? .......................................................................................................................................................... 24

Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? .......... 26

Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod?

.............................................................................................................................................................................................. 28

Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb .............................................................................................................................. 29

Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? ........................................... 29

Spørgsmål 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og

sammenhæng i kompetenceprofilen – læringsmål) ............................................................................................................. 29

Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? 33

Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og

relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling

samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? ................................................................................................................. 33

Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet ........................................................................................... 34

Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne,

som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?........... 34

Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på

nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ....................... 36

Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til

uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ..................................................................................................... 40

Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som

på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? .................. 41

7

Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer .............................................................................................................. 42

Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? ................................................................. 42

Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP’er fra de for uddannelsens mest centrale

forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? ................................................................................................................. 46

Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-

VIP) er timerne fordelt på? ................................................................................................................................................... 48

Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling ................................................................................. 50

Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling

til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets

politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? ........................................................................................... 50

Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af

medarbejdernes undervisningskompetencer? ..................................................................................................................... 50

Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans ............................................................................................................................. 51

Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? ...................................................................... 51

Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? ......................................................................... 51

Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender ......................................................................................................................... 53

Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør

overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ................................................................. 53

Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende

tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?........................................... 53

Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet ........................................................................................ 54

Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets

aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til

uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ..................................................................................................... 54

Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende

uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse

og/eller videreudvikling? ...................................................................................................................................................... 54

Bilag 0A: Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten ........................................................... 55

Bilag 0B: Kategorier af publikationer i akkrediteringsrapporter fra VBN .............................................................................. 58

Bilag 1A: Opmærksomhedspunkter ...................................................................................................................................... 60

Bilag 1B: Referat af studienævnsmøde 22/4 2015.. ............................................................................................................. 62

Bilag 2A: Referat af studienævnsmøde 20/5 2015 ............................................................................................................... 67

Bilag 3A: E14 DAT1-SW1-semesterevalueringsrapport…………………………………………………………………………………………………… 73

Bilag 3B: Referat af studienævnsmøde 7. november 2012……………………………………………………………………………………………….96

Bilag 3C: Referat af studienævnsmøde 23. januar 2013…………………………………………………………………………………………………101

Bilag 3D: Referat af studienævnsmøde 13 juni 2013………………………………………………………………………………………………………105

Bilag 3E: Referat af studienævnsmøde 2. april 2014………………………………………………………………………………………………………110

Bilag 3F: E13 Semesterevaluering BAIT1 og INF1……………………………………………………………………………………………………………115

Bilag 3G: E14 Semesterevaluering BaIT-INF1………………………………………………………………………………………………………………….120

Bilag 3H: Uddannelsesevaluering F14…………………………………………………………………………………………………………………………….138

8

Bilag 3I: DAT6-uddannelsesevalueringer 2012-2014………………………………………………………………………………………………………153

Bilag 3J: SW6-uddannelsesevalueringer 2012-2014……………………………………………………………………………………………………….154

Bilag 3K: INF6-uddannelsesevalueringer 2012-2014……………………………………………………………………………………………………...155

Bilag 3L: BAIT6-uddannelsesevalueringer 2012-2014…………………………………………………………………………………………………….156

Bilag 3M: Radata for DAT6-uddannelsesevalueringer 2012-2014…………………………………………………………………………………..157

Bilag 3N: Radata for SW6-uddannelsesevalueringer 2012-2014…………………………………………………………………………………….184

Bilag 3O: Radata for INF6-uddannelsesevalueringer 2012-2014…………………………………………………………………………………….210

Bilag 3P: Radata for BAIT6-uddannelsesevalueringer 2012-2014……………………………………………………………………………………231

Bilag 3Q: Referat af studienævnsmøde 5. november 2014…………………………………………………………………………….………………254

Bilag 6A: Referat af studienævnsmøde 11. december 2014……………………………………………………………………………………………263

9

Opsummering

Bacheloruddannelsen i software

Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter

I tabel 0A nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentia-ler/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rap-porten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet.

Kvalitets-område

Forbedringspotentiale / opmærksomhedspunkt

Læs mere

1. Nøgletal for kvalitet

Skæv kønsfordeling bør reduceres Side 17


Frafaldet bør reduceres, evt. via regulering af optaget til uddannelsen

Side 20, 23


Andelen af studerende som gennemfører ba-cheloruddannelsen på normeret tid plus et år bør hæves

Side 24-25

3. Undervisnin-gens og studie-miljøets kvalitet

De studerendes relativt lavere scorer på vur-dering af egen problemanalysekompetence og deres oplevelse af studiebelastningen bør ana-lyseres og følges i kommende uddannelseseva-lueringer

Side 37-38

3: Undervisnin-gens og studie-miljøets kvalitet

Udviklingen i de studerendes tildeling af grup-perum skal nøje overvåges, og en evt. redukti-on skal ske velovervejet og uden tab af kvalitet

Se rapport vedr. kandidatuddannelserne

Tabel 0A: Oversigt Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for bacheloruddannelsen i software

Uddannelsens opbygning

Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve

1.

Hvis programmer er løsningen – hvad er så

problemet? 5 Bestået/ikke bestået Intern

Fra eksisterende software til modeller 10 7-trinsskala Intern

Lineær algebra 5 7-trinsskala Intern

Problembaseret læring i videnskab, teknologi og

samfund 5 Bestået/ikke bestået Intern

Imperativ Programmering 5 7-trinsskala Intern

2. Programmering og Problemløsning 15 7-trinsskala Ekstern

Diskret matematik 5 7-trinsskala Intern

Computer arkitektur 5 7-trinsskala Intern

Objektorienteret programmering 5 7-trinsskala Intern

3. Udvikling af applikationer – fra brugere til data,

algoritmer og test – og tilbage igen 15 7-trinsskala Intern

10

Systemudvikling 5 7-trinsskala Intern

Design og evaluering af brugergrænseflader 5 7-trinsskala Intern

Algoritmik og datastrukturer 5 7-trinsskala Ekstern

4. Design, definition og implementation af pro-

grammeringssprog 15 7-trinsskala Ekstern

Syntaks og semantik 5 7-trinsskala Ekstern

Principper for styresystemer og parallelitet 5 7-trinsskala Ekstern

Sprog og oversættere 5 7-trinsskala Ekstern

5. Indlejrede systemer 15 7-trinsskala Intern

Maskinintelligens (valgfri) 5 7-trinsskala Intern

Tidstro software (valgfri) 5 7-trinsskala Intern

Software Engineering 5 7-trinsskala Ekstern

Beregnelighed og kompleksitet 5 7-trinsskala Ekstern

6. Bachelor projekt 15 7-trinsskala Ekstern

Avancerede algoritmer (valgfri) 5 7-trinsskala Intern

Semantik og verifikation (valgfri) 5 7-trinsskala Intern

Databasesystemer 5 7-trinsskala Ekstern

Videnskabsteori 5 Bestået/ikke bestået Intern

Sum 180

11

Bacheloruddannelsen i datalogi


I tabel 0B nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentia-ler/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rap-porten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet.

Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere




Et lettere øget optag (af dygtige studerende) er ønskelig

Side 19



Side 22, 23



Side 24-25


De studerendes relativt lavere scorer på sam-menhængen i uddannelsen og / eller de enkel-te semestre, vurdering af egen problemanaly-sekompetence og oplevelse af studiebelastnin-gen bør analyseres og følges i kommende ud-dannelsesevalueringer

Side 36



Se rapport vedr. kandidatuddannelser-ne

Tabel 0B: Oversigt Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for bacheloruddannelsen i datalogi



1. Hvis programmer er løsningen – hvad er så

problemet? 5 Bestået/ikke bestået Intern

Fra eksisterende software til modeller 10 7-trinsskala Intern

Lineær algebra 5 7-trinsskala Intern



Imperativ Programmering 5 7-trinsskala Intern

2. Programmering og Problemløsning 15 7-trinsskala Ekstern

Diskret matematik 5 7-trinsskala Intern

Computer arkitektur 5 7-trinsskala Intern

Objektorienteret programmering 5 7-trinsskala Intern

3. Udvikling af applikationer – fra brugere til data,

algoritmer og test – og tilbage igen 15 7-trinsskala Intern

12

Systemudvikling 5 7-trinsskala Intern



4. Design, definition og implementation af pro-

grammeringssprog 15 7-trinsskala Ekstern


Principper for styresystemer og parallelitet 5 7-trinsskala Ekstern

Sprog og oversættere 5 7-trinsskala Ekstern

5. Intelligente eller massivt parallelle systemer 15 7-trinsskala Intern

Maskinintelligens (valgfri) 5 7-trinsskala Intern

Distribuerede systemer og netværk (valgfri) 5 7-trinsskala Intern


Beregnelighed og kompleksitet 5 7-trinsskala Ekstern

6. Bachelorprojekt 15 7-trinsskala Ekstern

Avancerede algoritmer (valgfri) 5 7-trinsskala Intern

Semantik og verifikation (valgfri) 5 7-trinsskala Intern

Databasesystemer 5 7-trinsskala Ekstern

Videnskabsteori 5 Bestået/ikke bestået Intern

Sum 180

13

Bacheloruddannelsen i informatik


I tabel 0C nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentia-ler/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rap-porten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet.





Et lettere øget optag (af dygtige studerende) er ønskelig

Side 18



Side 21, 23


De studerende relativt lave scorer på forvent-ningsindfrielse, fagligt niveau, fagligt indhold og sammenhængen i uddannelsen bør analyse-res

Side 38-39


Rollefordelingen mellem hoved- og bivejledere på 1. semester skal afklares

Side 41




Tabel 0C: Oversigt Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for bacheloruddannelsen i informatik



1. Pervasive computing: kommunikation, teknologi

og forretning i en digital tidsalder 5 Bestået/ikke bestået Intern

Vurdering af et IT-system i brug 10 7-trinsskala Intern



Grundlæggende programmering 5 7-trinsskala Intern

IT-systemer: Kulturel kontekst, kommunikation,

brugbarhed og brugbarhedsevaluering 5 7-trinsskala Intern

2. Konstruktion og afprøvning af et IT-system 15 7-trinsskala Ekstern

Datalogiens matematiske grundlag 5 7-trinsskala Intern

Systemanalyse og design 5 Bestået/ikke bestået Intern

Kvalitative metoder og værdiopfattelse i en for-

retningsmæssig sammenhæng 5 7-trinsskala Intern

3. IT systemer til kommunikation: Behov og design 15 7-trinsskala Intern

Kommunikationsprodukter 5 7-trinsskala Intern

14

Design og IKT med organisation som kontekst 5 7-trinsskala Intern


4. Udvikling af database system til en specifik an-

vendelse 15 7-trinsskala Ekstern

Databaseudvikling 5 7-trinsskala Intern


Æstetik og effekt 5 Bestået/ikke bestået Intern

5. Nye teknologier 15 7-trinsskala Intern


Avancerede emner indenfor menneske-maskine

interaktion 5 7-trinsskala Intern

Medieproduktion 5 7-trinsskala Intern

6. BSc projekt (Fra modeller til virkelighed) (valg-

frit) 15 7-trinsskala Ekstern

BSc projekt (Systemudvikling) (valgfrit) 15 7-trinsskala Ekstern

Objektorienteret programmering 5 Bestået /Ikke bestået Intern

Avancerede emner indenfor systemudvikling 5 7-trinsskala Intern

Kommunikationstræning: Analyse og feedback i

relation til kommunikationsprocesser 5 Bestået /Ikke bestået Intern

15

Bacheloruddannelsen i informationsteknologi


I tabel 0D nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentia-ler/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rap-porten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet.



Skæv kønsfordeling bør reduceres

Side 19



Side 22, 23



Side 26


De studerende relativt lave scorer på forvent-ningsindfrielse, sammenhængen i uddannelsen og studiebelastning bør analyseres

Side 39-40


Rollefordelingen mellem hoved- og bivejledere på 1. semester skal afklares

Side 41




Tabel 0D: Oversigt Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for bacheloruddannelsen i informationsteknologi



1. Pervasive computing: kommunikation, teknologi

og forretning i en digital tidsalder 5 Bestået/ikke bestået Intern

Vurdering af et IT-system i brug 10 7-trinsskala Intern



Grundlæggende programmering 5 7-trinsskala Intern

IT-systemer: Kulturel kontekst, kommunikation,

brugbarhed og brugbarhedsevaluering 5 7-trinsskala Intern

2. Konstruktion og afprøvning af et IT-system 15 7-trinsskala Ekstern

Datalogiens matematiske grundlag 5 7-trinsskala Intern

Systemanalyse og design 5 Bestået/ikke bestået Intern

Kvalitative metoder og værdiopfattelse i en for-

retningsmæssig sammenhæng 5 7-trinsskala Intern

3. IT systemer til kommunikation: behov og design 15 7-trinsskala Intern

Kommunikationsprodukter 5 7-trinsskala Intern

16

Design og IKT med organisation som kontekst 5 7-trinsskala Intern


4. Udvikling af database systemer til en specifik

anvendelse 15 7-trinsskala Ekstern

Databaseudvikling 5 7-trinsskala Intern


Æstetik og effekt 5 Bestået/ikke bestået Intern

5. Integrerede leverancesystemer/ distribution

systemer 15 7-trinsskala Ekstern

Produktudvikling og produktforberedelse 5 7-trinsskala Intern

Forretningsprocesser og IT projekter 5 Bestået/ikke bestået Intern

Marketing, økonomistyring, rapportering (K og F

sporet) 5 Bestået/ikke bestået Intern

Algoritmik og datastrukturer

(T sporet) 5 7-trinsskala Ekstern

Forretnings-sporet (F)

6. (F) Bachelorprojekt (Den globale virksomhed)

15 7-trinsskala Ekstern

Globalisering 5 7-trinsskala Intern

Strategi og performance measurement 5 7-trinsskala Intern

Videnskabsteori og entrepreneurskab 5 Bestået/ikke bestået Intern

Kommunikations-sporet (K)

6. (K) Bachelorprojekt (Design af kommunikationsteknologi: Udvikling og kompetence)


IKT, interaktion og organisation 5 7-trinsskala Intern

Avanceret webdesign og analyse 5 Bestået/ikke bestået Intern

Kreativitet og kompetence 5 7-trinsskala Intern

Teknologi-sporet (T)

6. (T) Bachelorprojekt (Programmering og problemløsning)


Objektorienteret programmering 5 Bestået/ikke bestået Intern

Computerarkitektur 5 7-trinsskala Intern


Sum 180

17

Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport)

Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget3 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?

Fakultetets redegørelse vedrørende bacheloruddannelsen i software

Uddannelse 2010 2011 2012 2013 2014

Software 56 94 97 116 106

Tabel 1A: KOT-optag på bacheloruddannelsen i software. Kilde: Studienævnsrapport 2014, trukket i QlikView, januar 2015

Bacheloruddannelsen i software har, jf. tabel 1A, oplevet et stigende optag siden 2010. Fakultetet beder stu-dieleder og studienævnsformand om at vurdere, om optaget er på det rette niveau. Kommentar fra studieledelsen Studieledelsen (studieleder og studienævn) konstaterer med tilfredshed, at optaget på uddannelsen er steget fra ca. 50 om året til ca. det dobbelte, da samfundets behov for softwareingeniører (og dataloger) er markant større end udbuddet, hvilket it-industrien forventer vil være tilfældet i endnu højere grad i de kommende år. Samtidigt styrker denne markante stigning i optaget it-uddannelsernes økonomiske robusthed, men den læg-ger naturligvis et vist pres på Institut for Datalogis undervisningsresurser, selvom det selvfølgelig med tiden medfører tilførsel af flere resurser fra fakultetet og dermed muligheden for flere VIP-ansættelser. Det har dog påkaldt studieledelsens opmærksomhed, at der synes at være en tendens til stigende frafald på uddannelsen (se nedenfor), hvilket kunne indikere et behov for at regulere optaget til uddannelsen, således at det i højere grad er studerende med de rette evner og den rette motivation, der optages på uddannelsen. Endelig er kønsfordelingen på uddannelsen meget skæv, hvilket dels er et problem set i et samfundsperspek-tiv og dels vurderes at være til skade for studiemiljøet. Andelen af kvinder på studiet har de seneste fem år varieret mellem ca. 2 % og 6 % (se tabel 1B).

Bacheloruddannelsen i SW 2010 2011 2012 2013 2014

Mænd 135 185 218 257 268

Kvinder 8 5 9 6 5

Andel af kvinder 6% 3% 4% 2% 2%

Tabel 1B: Kønsfordelingen på bacheloruddannelsen i software. Kilde: QlikView, maj 2015 Der er på SICT – efter dialog med skolens aftagerpanel om denne problemstilling – igangsat en proces for at forsøge at rette op på denne skævhed. Fakultetets redegørelse vedrørende bacheloruddannelsen i informatik

Uddannelse 2010 2011 2012 2013 2014

Informatik 6 16 31 30 15

Tabel 1C: KOT-optag på bacheloruddannelsen i informatik. Kilde: Studienævnsrapport 2014, trukket i QlikView, januar 2015

Bacheloruddannelsen i informatik har jf. tabel 1C, oplevet et svingende optag de seneste fem år.

3 Definitionen af ”KOT-optag” følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende opta-

get gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d. 1.10 i aret. Definitionen af ”kandidatoptaget” følger ligeledes defi-nitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af ind-gange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var ind-skrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til 30.9.

18

I Statusrapport vedr. studienævnsrapport 2014 for Studienævn for Datalogi fremgår det, at mange studeren-de skifter mellem bacheloruddannelsen i informatik og bacheloruddannelsen i informationsteknologi. Ser man på det samlede optag på de to uddannelser (jf. tabel 1C og tabel 1G), er optaget konstant. Studienævnet an-ser ikke disse skift som problematiske.

Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand om at vurdere, om optaget er på det rette niveau.

Kommentar fra studieledelsen Efter en meget succesfuld start omkring årtusindskiftet, hvor optaget på et tidspunkt rundede omkring 80 studerende, oplevede bacheloruddannelsen i informatik en markant nedgang i optaget, og var på nippet til helt at lukke for 5-6 år siden. Det er dog siden lykkedes at få optaget hævet til et acceptabelt niveau. Det spil-ler her en markant rolle, at uddannelsen, som nævnt i indledningen, danner parløb med bacheloruddannelsen i informationsteknologi på uddannelsernes første fire semestre, og qua optag på et lignende niveau for bache-loruddannelsen i informationsteknologi danner disse uddannelser samlede hold på ca. 50 studerende pr. år-gang, hvilket sikrer en økonomisk robusthed for uddannelserne. I forbindelse med ministeriets dimensioneringsinitiativ i efteråret 2014 blev der i januar 2015 indgået aftale mellem ministeriet og rektoratet på AAU om dimensionering af bachelor- og kandidatuddannelserne i infor-matik, hvilket umiddelbart kan forekomme ret vilkårligt, men sikkert skal ses i sammenhæng med den megen blæst om og kraftige dimensionering af uddannelsen i humanistisk informatik4 på Det Humanistiske Fakultet på AAU. I årene 2015-2018 er optaget på bacheloruddannelsen i informatik begrænset til hhv. 36, 36, 31 og 30, hvilket matcher ovennævnte maksimale optagstal for de seneste 5 år. Studieledelsen havde dog gerne set et lidt højere loft, da efterspørgslen efter kandidater i informatik må formodes at stige i de kommende år; jf. DI ITEK’s prognose for behovet for højtuddannede inden for it-området frem mod 2020.5 Et af målene med denne uddannelse var at tiltrække flere kvinder til it-uddannelser, idet kombinationen af datalogi og kommunikation, som er uddannelsens kendetegn, formodedes at kunne appellere til kvinder. An-delen af kvinder på uddannelsen har de seneste fem år ligget på mellem ca. 5 % og 17 % (se tabel 1D).

Bacheloruddannelsen i INF 2010 2011 2012 2013 2014

Mænd 18 29 47 59 42

Kvinder 2 2 3 3 7


Tabel 1D: Kønsfordelingen på bacheloruddannelsen i informatik. Kilde: QlikView, maj 2015 Det må konkluderes, at forventningen om, at denne uddannelse i højere grad end datalogiuddannelsen ville appellere til kvinder, kun i meget begrænset omfang er blevet opfyldt. Bacheloruddannelsen i informatik bør derfor inddrages ovennævnte initiativ for at rette op på den skæve kønsfordeling. Fakultetets redegørelse vedrørende bacheloruddannelsen i datalogi

Uddannelse 2010 2011 2012 2013 2014

Datalogi 55 44 48 55 62

Tabel 1E: KOT-optag på bacheloruddannelsen i datalogi. Kilde: Studienævnsrapport 2014, trukket i QlikView, januar 2015) Bacheloruddannelsen i datalogi har, jf. tabel 1E, oplevet et stigende optag siden 2011. Fakultetet beder stu-dieleder og studienævnsformand om at vurdere, om optaget er på det rette niveau. Kommentar fra studieledelsen

4 Uddannelsen er i 2015 blevet omdøbt til kommunikation og digitale medier.

5 http://itek.di.dk/Aktuelt/Nyheder/Pages/ITEKbranchenmangler3000it-specialister.aspx

19

Studieledelsen udtrykker tilfredshed med, at optaget på bacheloruddannelsen i datalogi er steget til niveauet på 50-60 studerende om året fra omkring det halve i årene før ovennævnte opgørelsesperiode, men ser sam-tidig gerne, at der opnås balance mellem optaget på bacheloruddannelsen i datalogi og bacheloruddannelsen i software – flere på datalogi og måske lidt færre på software. Kønsfordelingen på uddannelsen er ligesom for bacheloruddannelsen i software meget skæv, hvilket er et problem på helt samme måde som for bacheloruddannelsen i software. Andelen af kvinder på studiet har de seneste fem år varieret mellem ca. 4 % og 7 % (se tabel 1F).

Bacheloruddannelsen i DAT 2010 2011 2012 2013 2014

Mænd 105 113 125 132 143

Kvinder 7 4 7 8 8


Tabel 1F: Kønsfordelingen på bacheloruddannelsen i datalogi. Kilde: QlikView, maj 2015 Ovennævnte initiativ for at rette op på denne skævhed omfatter derfor også bacheloruddannelsen i datalogi. Fakultetets redegørelse vedrørende bacheloruddannelsen i informationsteknologi

Uddannelse 2010 2011 2012 2013 2014

Informationsteknologi 15 28 21 25 34

Tabel 1G: KOT-optag på bacheloruddannelsen i informationsteknologi. Kilde: Studienævnsrapport 2014, truk-ket i QlikView, januar 2015) Bacheloruddannelsen i informationsteknologi har jf. tabel 1G, haft et forholdsvist stort optag i 2014 ift. de fire foregående år.

I Statusrapport vedr. studienævnsrapport 2014 for Studienævn for Datalogi fremgår det, at mange studeren-de skifter mellem bacheloruddannelsen i informatik og bacheloruddannelsen i informationsteknologi. Ser man på det samlede optag på de to uddannelser (jf. Tabel 1C og Tabel 1G), er optaget konstant. Studienævnet anser ikke disse skift som problematiske.

Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand om at vurdere, om optaget er på det rette niveau.

Kommentar fra studieledelsen Studieledelsen finder, at optaget på bacheloruddannelsen i informationsteknologi har udviklet sig positivt og har nået et acceptabelt niveau. Antallet af kvote 2-ansøgere til uddannelsen har ligget på godt 5 p.a. i gen-nemsnit i perioden 2011-2014, men er i 2015 på 16, hvilket kunne være en indikation af, at optaget i 2015 vil ligge væsentligt over niveauet for de senere år. Den kraftige dimensionering af bacheloruddannelserne i me-dialogi og humanistisk informatik kan potentielt lede til større søgning på beslægtede uddannelser som ek-sempelvis bacheloruddannelsen i informationsteknologi, hvorfor det bør overvejes at dimensionere optaget på uddannelsen, ligesom det er sket via aftalen mellem ministeriet og rektoratet for bacheloruddannelsen i informatik. En adgangsbegrænsning på omkring 40 kunne være et passende niveau. Kønsfordelingen på uddannelsen er ligesom for de øvrige datalogiske bacheloruddannelser meget skæv. An-delen af kvinder på studiet har de seneste fem år varieret mellem ca. 2 % og 7 % (se tabel 1H).

Bacheloruddannelsen i IT 2010 2011 2012 2013 2014

Mænd 41 57 65 75 89

Kvinder 1 2 2 2 6


Tabel 1H: Kønsfordelingen på bacheloruddannelsen i informationsteknologi. Kilde: QlikView, maj 2015

20

Føromtalte initiativ til forbedring af kønsfordelingen bør derfor også omfatte denne uddannelse.

Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?

Fakultetets redegørelse vedrørende frafald på bacheloruddannelsen i software

Startår Gnf.

(Norm tid) % Gnf.

(Norm tid)

Gnf. (Norm

tid+1år)

% Gnf. (Norm

tid+1år)

Frafald indenfor 4

år

% Frafald indenfor (Norm

tid+1år)

Aktiv in-denfor 4 år

% Aktiv indenfor 4

år Total

2007 20 60,6% 22 66,7% 10 30,3% 1 3,0% 33

2008 19 52,8% 22 61,1% 12 33,3% 2 5,6% 36

2009 19 46,3% 26 63,4% 12 29,3% 3 7,3% 41

2010 16 28,6% 23 41,1% 25 44,6% 8 14,3% 56

2011 38 42,2% 38 42,2% 33 36,7% 19 21,1% 90

2012 0 0,0% 0 0,0% 34 36,2% 60 63,8% 94

2013 2 1,8% 2 1,8% 27 24,3% 82 73,9% 111

2014 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 104 100,0% 104

Tabel 1I: Frafald på bacheloruddannelsen i software. Kilde: Studienævnsrapport 2014 trukket i QlikView, janu-

ar 2015

Nøgletallene for bacheloruddannelsen i software indikerer, jf. tabel 1I, at frafaldet for startårene 2007-2012

(med undtagelse af 2009) oversteget fakultetets fastsatte grænseværdi, hvor frafaldet på en bacheloruddan-

nelse ikke må overstige 30 % eller være over fakultetsgennemsnittet for bacheloruddannelser på det pågæl-

dende campus6.

I bilag til Statusrapport vedr. studienævnsrapport 2014 for Studienævn for Datalogi7 fremgår det, at Studie-

nævnet har forsøgt at indsamle oplysninger fra frafaldne studerende for at undersøge, om der er sammenfald

i årsagerne til frafald. Det har ikke vist sig muligt at generere brugbare data.

Studienævnet har dog besluttet at videreføre undersøgelsen. Studielederen har imødekommet studienævnets

anmodning om midler til at fremskaffe det fornødne datamateriale.

Der er nedsat en gruppe, der skal arbejde videre med problematikken omkring frafald. Gruppen skal efter

endt analyse melde tilbage til studienævnet senest 1. april 2015, så resultat/indstilling kan behandles på et

studienævnsmøde i april/maj 2015.

De to semesterkoordinatorer har desuden været opmærksomme på frafald og karakterniveau baseret på de-

res observationer fra tidligere årgange, og har hver især igangsat forskellige initiativer: fx gruppevise seme-

sterevalueringer, samtale med svage studerende, undersøgelse af karakterniveau mv.

Studieleder og studienævnsformand bedes redegøre for, hvorvidt der er fulgt op på frafaldet på bachelorud-

dannelsen i software, som beskrevet i bilaget til statusrapporten.

Studieledelsens redegørelse

6 Gennemsnitlige frafald på bachelorniveau på campus Aalborg: 2012: 27,2 %, 2011: 32,5 %, 2010:32 %, 2009: 31,8 %, 2008: 33 % og

2007: 35,9 % 7 Bilaget til statusrapporten er vedlagt Selvevalueringsrapporten som bilag 1A: Opmærksomhedspunkter

21

Der henvises til nedenstående samlede redegørelse vedrørende frafald på bacheloruddannelserne.

Fakultetets redegørelse vedrørende frafald på bacheloruddannelsen i informatik

Startår Gnf.

(Norm tid) % Gnf.

(Norm tid)

Gnf. (Norm

tid+1år)

% Gnf. (Norm

tid+1år)

Frafald indenfor 4

år


tid+1år) Aktiv in-

denfor 4 år

% Aktiv indenfor 4

år Total

2007 0 0,0% 0 0,0% 1 100,0% 0 0,0% 1

2008 1 20,0% 2 40,0% 3 60,0% 0 0,0% 5

2009 7 58,3% 9 75,0% 2 16,7% 1 8,3% 12

2010 5 62,5% 6 75,0% 1 12,5% 1 12,5% 8

2011 8 47,1% 8 47,1% 3 17,6% 6 35,3% 17

2012 0 0,0% 0 0,0% 9 32,1% 19 67,9% 28

2013 0 0,0% 0 0,0% 8 30,8% 18 69,2% 26

2014 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 13 100,0% 13

Tabel 1J: Frafald på bacheloruddannelsen i informatik. Kilde: Studienævnsrapport 2014 trukket i QlikView,

januar 2015

Frafaldet har, jf. tabel 1J, for startårene 2007, 2008, 2012 og 2013 ligget højere end den af fakultetet fastsatte

grænseværdi, hvor frafaldet på en bacheloruddannelse ikke må overstige 30 % eller være over fakultetsgen-

nemsnittet for bacheloruddannelser på det pågældende campus8.

Det fremgår af Statusrapport vedr. studienævnsrapport 2014 for Studienævn for Datalogi samt bilag til status-

rapporten, at der er opmærksomhed på frafaldet.


dannelsen i informatik, som beskrevet i (bilaget til) statusrapporten.


I 2007 var der kun tre ansøgere om optagelse på bacheloruddannelsen i informatik. To af de tre blev overtalt

til i stedet at starte på bacheloruddannelsen i informationsteknologi, og den sidste valgte et andet studium.

Der blev således ingen studerende optaget på bacheloruddannelsen i informatik i 2007, hvorfor ovenstående

frafald på 100 % ikke er korrekt.

Det meget høje frafald (60 %) på startårgang 2008 skal ses i lyset af det meget lille hold på fem studerende,

der startede i 2008.

I øvrigt henvises til nedenstående samlede redegørelse vedrørende frafald på bacheloruddannelserne.

Fakultetets redegørelse vedrørende frafald på bacheloruddannelsen i datalogi

Tabel 1K: Frafald på bacheloruddannelsen i datalogi

Startår Gnf.

(Norm tid) % Gnf.

(Norm tid)

Gnf. (Norm

tid+1år)

% Gnf. (Norm

tid+1år)

Frafald indenfor 4

år


tid+1år) Aktiv in-

denfor 4 år

% Aktiv indenfor 4

år Total


2007: 35,9 %

22

2007 9 25,0% 17 47,2% 17 47,2% 2 5,6% 36

2008 10 41,7% 13 54,2% 8 33,3% 3 12,5% 24

2009 13 28,9% 17 37,8% 24 53,3% 4 8,9% 45

2010 26 46,4% 30 53,6% 22 39,3% 4 7,1% 56

2011 21 48,8% 21 48,8% 15 34,9% 7 16,3% 43

2012 1 2,1% 1 2,1% 10 20,8% 37 77,1% 48

2013 1 1,9% 1 1,9% 16 30,8% 35 67,3% 52

2014 0 0,0% 0 0,0% 2 3,3% 59 96,7% 61 (Studienævnsrapport 2014 trukket i QlikView, januar 2015)

Nøgletallene for bacheloruddannelsen i datalogi indikerer, jf. tabel 1K, at frafaldet for startårene 2007-2013,

med undtagelse af startår 2012, har oversteget fakultetets fastsatte grænseværdi, hvor frafaldet på en bache-

loruddannelse ikke må overstige 30 % eller være over fakultetsgennemsnittet for bacheloruddannelser på det

pågældende campus9.

I bilaget til Statusrapport vedr. studienævnsrapport 2014 for Studienævn for Datalogi fremgår det, at studie-

nævnet har opmærksomhed på frafaldet (jf. fakultetets redegørelse vedr. bacheloruddannelsen i software

under tabel 1I).


dannelsen i datalogi, som beskrevet i (bilaget til) statusrapporten.



Fakultetets redegørelse vedrørende frafald på bacheloruddannelsen i informationsteknologi

Startår Gnf.

(Norm tid) % Gnf.

(Norm tid)

Gnf. (Norm

tid+1år)

% Gnf. (Norm

tid+1år)

Frafald indenfor 4

år


tid+1år) Aktiv in-

denfor 4 år

% Aktiv indenfor 4

år Total

2007 9 42,9% 11 52,4% 9 42,9% 1 4,8% 21

2008 7 53,8% 9 69,2% 4 30,8% 0 0,0% 13

2009 5 27,8% 7 38,9% 8 44,4% 3 16,7% 18

2010 7 41,2% 9 52,9% 6 35,3% 2 11,8% 17

2011 15 53,6% 15 53,6% 5 17,9% 8 28,6% 28

2012 1 4,8% 1 4,8% 5 23,8% 15 71,4% 21

2013 0 0,0% 0 0,0% 5 22,7% 17 77,3% 22

2014 0 0,0% 0 0,0% 2 6,1% 31 93,9% 33

Tabel 1L: Frafald på bacheloruddannelsen i informationsteknologi. Kilde: Studienævnsrapport 2014 trukket i

QlikView, januar 2015

Nøgletallene for bacheloruddannelsen i informationsteknologi indikerer, jf. tabel 1L, at frafaldet i startårene

2007-2010 lå over den af fakultetets fastsatte grænseværdi, hvor frafaldet på en bacheloruddannelse ikke må


2007: 35,9 %

23

overstige 30 % eller være over fakultetsgennemsnittet for bacheloruddannelser på det pågældende campus10.

Frafaldet har dog ligget under den fastsatte grænseværdi fra og med startår 2011.

I bilaget til Statusrapport vedr. studienævnsrapport 2014 for Studienævn for Datalogi fremgår det, at studie-

nævnet har opmærksomhed på frafaldet (jf. fakultetets redegørelse vedr. bacheloruddannelsen i software

under tabel 1I).

Studieleder og studienævnsformand bedes redegøre for udviklingen i frafaldet.



Samlet redegørelse fra studieledelsen vedrørende frafald på bacheloruddannelserne i software, datalogi,

informatik og informationsteknologi

I det følgende gives en samlet redegørelse for studieledelsens initiativer vedrørende frafaldstruede studeren-

de, supplerende monitorering af frafaldstruede, de decentrale studievejlederes rolle heri samt analyse af ka-

rakterstatistikker i relation til frafald.

Frafald

På studienævnsmødet 22. april 2015 (Bilag 1B) drøftede Studienævn for Datalogi frafald jf. igangsættelse af

Aalborg Universitets procedure for vejledning af frafaldstruede studerende. Omfanget af frafaldstruede stu-

derende opgjort efter reeksamen i E14 er af samme størrelse som E13. Procentvis ligger antallet af studeren-

de i hhv. ”gul” og ”rød” kategori under Fakultetets gennemsnitstal for samtlige uddannelser under studie-

nævnet.

Udover proceduren for vejledning af frafaldstruede studerende, som studienævn for datalogi i forvejen har

udvidet med en supplerende monitorering (beskrives nedenfor), har Studienævnet iværksat en ekstraordinær

indsats ved en arbejdsgruppe bestående af Peter Axel Nielsen (repræsentant i Studienævnet) samt semester-

koordinatorer for 1. studieår på hhv. software/datalogi og informatik/informationsteknologi. I forhold til be-

skrivelsen i bilaget til statusrapporten har arbejdsgruppen ændret fokus fra at undersøge årsager til udmel-

ding fra studiet til en tidlig indsats i forhold til vejledning om mulighederne for hjælp til at gennemføre studiet

og dermed fastholde de studerende, der ellers risikerer at falde fra. Erfaringen fra tidligere år viser, at stude-

rende, der er kommet for langt bagud allerede efter 1. studieår, har større risiko for at falde fra senere i stu-

dieforløbet.

Den ekstraordinære indsats består i, at 1. års-studerende i hhv. gul og rød kategori opfordres til at tage imod

en samtale med semesterkoordinatorerne (fra 3. semester og op henvises de ”gule” til at kontakte studenter-

studievejleder og de ”røde” til en samtale med studienævnsformand og -sekretær). Det overvejes endvidere

at inddrage 1. års-studerende med blot 5 ECTS hængeparti i proceduren for at gøre opmærksom på konse-

kvenserne ved at komme bagud i forhold til fremdriftsreformen.

Supplerende monitorering

Studienævn for datalogi har udvidet proceduren for vejledning af de frafaldstruede studerende med en sup-

plerende monitorering af status for alle vores studerende. De studerendes studiestatus ang. hængeparti, di-

spensationer, mv. noteres i et Excel-ark, så der kan reageres proaktivt i forhold til studerende på afveje og

opfange behov for ekstraordinære tiltag. Studiesekretariatet har fundet det nødvendigt at have denne ekstra

10

Gennemsnitlige frafald på bachelorniveau på campus Aalborg: 2012: 27,2 %, 2011: 32,5 %, 2010:32 %, 2009: 31,8 %, 2008: 33 % og 2007: 35,9 %

24

monitorering, da ikke alle studieaktiviteter bliver registreret korrekt i STADS eller først bliver registreret med

forsinkelse.

Som resultat af ovenstående indsats indhentes løbende studerende til samtale om den aktuelle studiesituati-

on, og dermed ikke først når de studerende bliver registreret som frafaldstruede. De studerende er glade for

disse samtaler.

Studenterstudievejledere (decentrale studievejledere)

Fra efteråret 2013 overtog de decentrale studievejledere under Studienævn for datalogi opgaven med at vej-

lede alle studerende på uddannelserne. Før efteråret 2013 havde TEKNAT 1. studieår fælles studievejledning.

Denne udvikling har gjort det nemmere for Studienævnet at have føling med behovet for vejledning på 1.

studieår samt mulighed for at give en mere fagnær vejledning. Dette forventes også at have en positiv ind-

virkning på frafaldstallene.

Karakterstatistik

Der blev i 2014 gennemført en analyse af sammenhængen mellem karakterer i udvalgte fag på datalogi- og

softwareuddannelserne, hvor det er hensigten at der er en faglig progression. Det er målet at denne karakter-

analyse skal kunne udføres på samme måde for kommende årgange ved brug af data fra STADS og standardi-

serede analyser.

Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført11 uddannelsen på normeret tid

plus et år udviklet sig de seneste fem år?

Fakultetets redegørelse vedrørende gennemførelse på bacheloruddannelsen i software Andelen af studerende som gennemfører bacheloruddannelsen i software på normeret tid plus et år ligger, jf. tabel 1I, for de seneste tre opgjorte år (2008-2010) på hhv. 61,1 %, 63,4 % og 41,1 %. Andelen af studerende som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år ligger dermed lavere end den af fakultetet fastsatte grænseværdi på 66 % for disse tre opgjorte år. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand forholde sig til nøgletallene vedr. gennemførsel på ba-cheloruddannelsen i software jf. tabel 1I. Kommentar fra studieledelsen

Bacheloruddannelserne i datalogi og software stiller relativt høje krav til de studerende, da mange af fagene har en høj teknisk sværhedsgrad som fordrer gode matematiske evner og en dedikeret studieindsats. Det er for studieledelsen således ikke nogen overraskelse, at gennemførelsesprocenterne for disse uddannelser lig-ger lavere end på fakultetet generelt, men studieledelsen finder det naturligvis bekymrende, at gennemførel-sesprocenten ikke er højere, og anerkender derfor også, at dette må være et indsatsområde. Skal gennemførelsesprocenterne hæves kan det ske på principielt to forskellige måder: Enten ved at sænke de faglige krav til de studerende, hvilket studieledelsen bestemt ikke ser som en farbar vej, da der i it-industrien er et stort behov for fagligt meget kompetente dataloger og softwareingeniører, eller ved at sortere ved ind-gangen til uddannelserne, således at kun de dygtigste og mest motiverede studerende optages på disse ud-

11

Gennemførelse er fordelt på uddannelse og startår. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på normeret tid og gennemførel-se på normeret tid plus et år. Disse defineres således: Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 ar men indenfor 4 ar. For opgørelsen ”Gennemført pa normeret tid plus et ar” er ”gennemført pa normeret tid” en del af opgørelsen.

25

dannelser. Sidstnævnte har fra tid til anden været drøftet i studie- og institutledelsen, og vil måske også være resultatet af igangværende overvejelser omkring tiltag, der skal reducere frafald, som en gruppe af VIP på Institut for Datalogi siden efteråret 2014 har været i gang med at foretage. Det har været drøftet, om der eksempelvis skulle kræves mindst et givet karakterniveau i udvalgte fag (typisk matematik) fra de gymnasiale uddannelser. Den i 2013 igangsatte procedure på AAU for monitorering og opfølgende vejledning af studerende, der er bagud i deres studier (og dermed potentielt frafaldstruede) må desuden formodes at få en positiv effekt på gennemførelsesprocenten. Endvidere har indførslen af dispensationsramme for kandidatstuderende uden bestået bachelor formentlig også haft betydning efter 2012. Afslutningsvist skal det bemærkes, at uddannelsernes struktur i den angivne periode (2008-2010) adskiller sig væsentligt fra den struktur, der har været gældende fra 2011 og frem.12 Det kan derfor ikke udelukkes, at gennemførelsesprocenterne for årgangene efter 2010 kan blive påvirket af strukturændringen, selvom gen-nemførelsesprocenterne på normeret tid plus 1 år anført i tabel 1I (software) og tabel 1K (datalogi) for årgang 2011 (som dog ikke kendes endeligt før efter sommeren 2015) ikke umiddelbart synes at kunne indikere en ændring i hverken positiv eller negativ retning. Fakultetets redegørelse vedrørende gennemførelse på bacheloruddannelsen i informatik Andelen af studerende som gennemfører bacheloruddannelsen i informatik på normeret tid plus et år ligger, jf. tabel 1J, for de seneste tre opgjorte år (2008-2010) på 40 %, 75 % og 75 %. De seneste to opgjorte år (hvor de studerende kan forventes at have færdiggjort uddannelsen) ligger gennem-førselsandelen således indenfor fakultetets fastsatte grænseværdi på 66 %. Studieleder og studienævnsformand bedes forholde sig til gennemførelsen på uddannelsen jf. tabel 1J for startår 2008. Kommentar fra studieledelsen

Antallet af studerende på 2008-årgangen (5) er så lavt, at det ikke giver mening at analysere årsagen til, at kun 2 af de 5 studerende færdiggjorde deres uddannelse inden for normeret tid plus 1 år. Fakultetets redegørelse vedrørende gennemførelse på bacheloruddannelsen i datalogi Andelen af studerende som gennemfører bacheloruddannelsen i datalogi på normeret tid plus et år ligger, jf. tabel 1K, for de seneste tre opgjorte år (2008-2010) på hhv. 54,2 %, 37,8 % og 53,6 % Andelen af studerende som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år ligger dermed lavere end den af fakultetet fastsatte grænseværdi på 66 % for de seneste tre opgjorte år. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand forholde sig til nøgletallene vedr. gennemførsel på ba-cheloruddannelsen i datalogi, jf. tabel 1K. Kommentar fra studieledelsen

12

Frem til og med 2010 var det enkelte semester på uddannelserne under Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet opbygget efter en model, hvor der typisk var fire kurser à 3 ECTS-point og hvor der typisk var flere konfrontationstimer pr. kursus end tilfældet er i den nuværende struktur med kursusmoduler à 5 ECTS-point, men hvor der til gengæld kun blev afholdt særskilt eksamen i to af kur-serne (benævnt SE-kurser) mens de to øvrige kurser (benævnt PE-kurser) blev eksamineret indirekte i forbindelse med projekteksa-men.

26

Se ovenstående svar vedr. gennemførelse på normeret tid plus 1 år for bacheloruddannelsen i software. Fakultetets redegørelse vedrørende gennemførelse på bacheloruddannelsen i informationsteknologi Andelen af studerende som gennemfører bacheloruddannelsen i informationsteknologi på normeret tid plus et år ligger, jf. tabel 1L, for de seneste tre opgjorte år (2008-2010) på 69,2 %, 38,9 % og 52,9 %. De seneste to opgjorte år (hvor de studerende kan forventes at have færdiggjort uddannelsen) ligger gennem-førselsandelen således under fakultetets fastsatte grænseværdi på 66 %. Studieleder og studienævnsformand bedes forholde sig til gennemførelsen på bacheloruddannelsen i infor-mationsteknologi, jf. tabel 1L, for startår 2009 og 2010. Kommentar fra studieledelsen

Studieledelsen har siden første optag på bacheloruddannelsen i informationsteknologi i 2007 været opmærk-som på dels, at de studerende, der optages på denne uddannelse har svagere faglige forudsætninger13, og dels, at der er tale om en uddannelse, hvor det kræver en særlig indsats at få skabt gode og trygge rammer for de studerende qua uddannelsens flerfaglighed (datalogi, kommunikation og forretning), som understøttes af tre forskellige institutter på to forskellige fakulteter. Derfor blev der også allerede fra starten af uddannelsen etableret et uddannelsesudvalg (jf. indledningen), som var den første af sin art og som var og fortsat er be-mandet af VIP fra Institut for Datalogi, Institut for Kommunikation og Center for Industriel Produktion. På trods af det store fokus på at få etableret et godt samarbejde de tre faglige miljøer imellem (hvilket afgjort er lykkedes), har de studerende gentagne gange givet udtryk for en følelse af rodløshed, da de flytter rundt mellem de tre miljøer, som skiftevis har ansvaret for det faglige indhold af et semester på uddannelsen. Kombinationen af studerende med relativt svage faglige forudsætninger og den iboende organisatoriske ud-fordring, som en flerfaglig uddannelse har, må formodes at være en del af årsagen til den relativt lave andel af studerende, som gennemfører uddannelsen på normeret tid plus 1 år. Derudover har der naturligvis vist sig behov for at justere studieordningen efter erfaringer opnået under første gennemløb af uddannelsen. Disse justeringer må formodes at få en positiv effekt på gennemførelsesprocenten for årgangene 2011-2014, lige-som de forskellige tiltag, der fra uddannelsesgruppens og – i udførende led – semesterkoordinatorernes og undervisernes side er blevet udfoldet i årenes løb, må formodes at ændre gennemførelsesprocenten i positiv retning. Desuden forventes – som også nævnt ovenfor – den i 2013 igangsatte procedure på AAU for monitorering og opfølgende vejledning af studerende, der er bagud i deres studier, at få en positiv effekt på gennemførelses-procenten. I forlængelse af ovenstående kommentarer vedrørende optaget på uddannelsen, og dennes mulige stigning, kombineret med oplevelsen af, at der er relativt mange fagligt svagere studerende på denne uddannelse, bør det overvejes at stramme kravene til optagelse på uddannelsen.

Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten14 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste

fem år?

Fakultetets redegørelse vedrørende effektiviteten på bacheloruddannelsen i software

13

B-niveau i matematik og – i al fald på de første årgange – lavere gennemsnitlig kvotient fra deres gymnasiale uddannelse end stude-rende på øvrige SICT-uddannelser. 14

Definitionen af ”effektivitet” følger her den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne: STÅ pr. ressource-udløsende studerende.

27

År Stå Antal Ratio

10/11 109 133 0,82

11/12 140 182 0,77

12/13 165 217 0,76

13/14 202 258 0,78

Tabel 1M: Bacheloruddannelsen i software - Ressourceudløsende studerende, STÅ og effektivitet. Kilde: Stu-

dienævnsrapport 2014 trukket i QlikView, januar 2015

Nøgletallene for bacheloruddannelsen i software indikerer, jf. tabel 1M, at effektiviteten de seneste fire op-

gjorte år har ligget indenfor den af fakultetet fastsatte grænseværdi, hvor effektiviteten for en uddannelse

ikke må være mere end 10 procentpoint under fakultetets gennemsnitlige effektivitet på uddannelsesniveau-

et på pågældende campus det seneste opgjorte år15.

Fakultetet vurderer, at det ikke er nødvendigt, at studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til

nøgletallene for effektivitet for bacheloruddannelsen i software.


10/11 17 21 0,81

11/12 29 34 0,85

12/13 44 53 0,83

13/14 53 63 0,85

Tabel 1N: Bacheloruddannelsen i informatik - Ressourceudløsende studerende, STÅ og effektivitet. Kilde: Stu-

dienævnsrapport 2014 trukket i QlikView, januar 2015

Nøgletallene for bacheloruddannelsen i informatik indikerer, jf. tabel 1N, at effektiviteten de seneste fire op-

gjorte år har ligget indenfor den af fakultetet fastsatte grænseværdi.


nøgletallene for effektivitet for bacheloruddannelsen i informatik.


10/11 87 111 0,78

11/12 87 117 0,75

12/13 101 124 0,81

13/14 101 136 0,75

Tabel 1O: Bacheloruddannelsen i datalogi - Ressourceudløsende studerende, STÅ og effektivitet Kilde: Studie-

nævnsrapport 2014 trukket i QlikView, januar 2015

Nøgletallene for bacheloruddannelsen i datalogi indikerer, jf. tabel 1O, at effektiviteten de seneste fire opgjor-

te år har ligget indenfor den af fakultetet fastsatte grænseværdi.


nøgletallene for effektivitet for bacheloruddannelsen i datalogi.


10/11 32 37 0,87

11/12 41 50 0,83

15

Gennemsnitlige effektivitet for bacheloruddannelser på campus Aalborg: 10/11: 0,86 11/12:0,83, 12/13: 0,84, 13/14: 0,82.

28

12/13 55 65 0,84

13/14 64 74 0,86

Tabel 1P: Bacheloruddannelsen i informationsteknologi - Ressourceudløsende studerende, STÅ og effektivitet.

Kilde: Studienævnsrapport 2014 trukket i QlikView, januar 2015

Nøgletallene for bacheloruddannelsen i informationsteknologi indikerer, jf. tabel 1P, at effektiviteten de sene-

ste fire opgjorte år har ligget indenfor den af fakultetet fastsatte grænseværdi for Campus Aalborg.


nøgletallene for effektivitet for bacheloruddannelsen i informationsteknologi.

Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes

fokus mod?

Der vurderes ikke fra studieledelsens side at være øvrige nøgletal, der bør rettes fokus mod.

29

Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb

Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau?

Bacheloruddannelsen i datalogi og software

Adgangskrav til bacheloruddannelserne i datalogi og software er en gymnasial uddannelse (STX, HTX, HF) med

Matematik A-niveau, Dansk A-niveau og Engelsk B-niveau. Bacheloruddannelsernes faglige niveau er tilpasset

således, at undervisningen er en direkte viderebygning på den viden, der opnås på Matematik A-niveau på de

gymnasiale uddannelser. For eksempel er kurset Lineær Algebra på første semester en naturlig fortsættelse

af den vektorregning, der læres på Matematik A-niveau. Engelsk på B-niveau er krævet, idet størstedelen af

undervisningsmaterialet er på engelsk, og da der desuden bliver undervist på engelsk hvis underviser/vejleder

ikke er dansktalende.

Der er dermed sammenhæng fra uddannelsernes adgangsgrundlag til uddannelsernes faglige niveau.

Bacheloruddannelsen i informatik og informationsteknologi

Adgangskrav til bacheloruddannelserne i informatik og informationsteknologi er en gymnasial uddannelse

(STX, HTX, HF) med Matematik B-niveau, Dansk A-niveau og Engelsk B-niveau. Bacheloruddannelsernes faglige

niveau er tilpasset således, at undervisningen er en direkte viderebygning på den viden, der opnås på Mate-

matik B-niveau på de gymnasiale uddannelser. For eksempel er kurset Datalogiens matematiske grundlag på

andet semester en naturlig fortsættelse af den matematik, der læres på Matematik B-niveau. Engelsk på B-

niveau er krævet, idet størstedelen af undervisningsmaterialet er på engelsk, og der desuden bliver undervist

på engelsk hvis underviser/vejleder ikke er dansktalende.

Der er dermed sammenhæng fra uddannelsernes adgangsgrundlag til uddannelsernes faglige niveau.

Spørgsmål 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progressi-

on og sammenhæng i kompetenceprofilen – læringsmål)


Bacheloruddannelsen i datalogi er, som det fremgår af studieordningen, opbygget således, at bachelorniveau-

et både kan ses som en selvstændig, afsluttet uddannelse og som et fundament for kandidatuddannelsen.

Progressionen fra bacheloruddannelse til kandidatuddannelse kommer til udtryk ved at bacheloruddannel-

sens kompetencer udfoldes inden for komplekse, men til fagområdet hørende problemstillinger. Kandidatud-

dannelsen sigter mod at uddannelsens kompetencer udfoldes inden for såvel kendte som tilstødende kund-

skabsområder, fx i forbindelse med udviklingsarbejde, innovation og forskning.

I nedenstående gives en kort beskrivelse af bacheloruddannelsens indhold på de forskelige semestre med

eksemplificering af progressionen mellem modulerne. Progressionen mellem semestre og moduler fra bache-

loruddannelsen i datalogi er den samme for to-fagsuddannelsen som for et-fagsuddannelsen, jf, følgende

beskrivelse.

På 1. semester af bacheloruddannelsen indlæres grundlæggende kundskaber gennem problemorienteret pro-

jektarbejde og kurserne ”Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund”, ”Lineær Algebra” og

30

”Imperativ Programmering”. De to sidstnævnte bygges der videre pa i kurserne ”Diskret Matematik”, ”Com-

puter arkitektur” og ”Objektorienteret Programmering” på 2. semester.

Herefter følger 3. semester med temaet ”Udvikling af applikationer – fra brugere til data, algoritmer og test –

og tilbage igen”, hvor den studerende opnar viden om problemstillinger og fundamentale teknikker i udvikling

af applikationer til løsning af virkelighedsnære opgaver samt opnår erfaring med udvikling af store systemer,

arbejdsdeling og kvalitetskontrol. Temaet på 3. semester, inden for hvilket projektet skrives, understøttes af

kurser i ”Systemudvikling”, ”Design og evaluering af brugergrænseflader” og ”Algoritmik og datastrukturer”.

Sidstnævnte er et af de centrale kurser i datalogiuddannelsen, da det danner grundlag for flere kurser på ba-

cheloruddannelsens sidste tre semestre. Både ”Systemudvikling” og ”Design og evaluering af brugergrænse-

flader” forudsætter færdigheder opnået på 2.semesterskurset ”Objektorienteret Programmering”.

På 4. semester lærer den studerende at designe og implementere et programmeringssprog, hvilket skal bru-

ges i projektmodulet med temaet ”Design, definition og implementation af programmeringssprog”. Til under-

støttelse heraf gives der kurser inden for fagområderne ”Syntaks og semantik”, ”Sprog og oversættere”, og

”Principper for styresystemer og parallelitet”. Kurset ”Syntaks og semantik” forudsætter viden om matematik

og algoritmer opnået i hhv. ”Diskret Matematik” på 2.semester og ”Algoritmik og datastrukturer” på 3. seme-

ster. Færdighederne i formel sprogteori skal efterfølgende bruges i kurserne ”Beregnelighed og kompleksitet”

pa 5.semester og ”Semantik og verifikation på 6. semester.

Kursusmodulerne på de første fire semestre samlæses med bacheloruddannelsen i software. Projektmoduler-

ne har dog forskellige udmøntninger på de to uddannelser, så derfor er gruppedannelse kun muligt indenfor

samme studieretning. Det er dog som udgangspunkt muligt at skifte studieretning efter 4. semester.

På 5. semester af bacheloruddannelsen i datalogi har den studerende valget mellem at specialisere sig inden

for ”Intelligente” eller ”Massivt parallelle systemer”. Vælges intelligente systemer bør kurset ”Maskinintelli-

gens ” følges, og vælges massivt parallelle systemer bør den studerende følge kurset ”Distribuerede systemer

og netværk”. Kurserne ”Software Engineering ” og ”Beregnelighed og kompleksitet” er obligatoriske kurser,

der begge bygger på færdigheder opnået på 2. og 3. semestre. Foruden de basale færdigheder fra kurserne

”Diskret Matematik” (2. semester) og ”Algoritmik og datastrukturer” (3. semester) bygger kurset ”Beregne-

lighed og kompleksitet” videre på færdighederne i formel sprog teori opnået i kurset ”Syntaks og semantik”

(4.semster). ”Beregnelighed og kompleksitet” er ydermere en forudsætning for begge de to valgfrie kurser

pa 6. semester; ”Avancerede algoritmer og ”Semantik og verifikation”.

Pa 6. semester skrives bachelorprojekt under temaet ”Udvikling af komplekse softwaresystemer”, der giver

den studerende yderligere indsigt i og evner til at kunne formidle et aktuelt forskningsproblem inden for data-

logi. Projektmodulet understøttes af kursusmoduler i enten ”Avancerede algoritmer eller ”Semantik og verifi-

kation” og de obligatoriske kurser ”Databaser” og ”Videnskabsteori”. Bachelorprojektet er et selvstændigt

projektarbejde udarbejdet af højst 4 studerende og omfatter 15 ECTS.

Bacheloruddannelsen i software Som nævnt ovenfor er kursusmodulerne pa de første fire semestre samlæst med bacheloruddannelsen i datalogi. Projektmodulerne har dog forskellige udmøntninger pa de to uddannelser, sa derfor er gruppedannelse kun muligt indenfor samme studieretning. Det er dog som udgangspunkt muligt at skifte studieretning efter 4. semester.

31

På 5. semester skal den studerende specialisere sig inden for ”Indlejrede systemer”. Dette tema støttes af et

af de valgfrie kurser: enten ”Maskinintelligens” eller ”Tidstro software”. Kurserne ”Software Engineering” og

”Beregnelighed og kompleksitet” er obligatoriske kurser, der begge bygger på færdigheder opnået på 2. og 3.

semestre. Foruden de basale færdigheder fra kurserne ”Diskret Matematik” (2. semester) og ”Algoritmik og

datastrukturer” (3. semester) bygger kurset ”Beregnelighed og kompleksitet” videre på færdighederne i for-

mel sprog teori opnaet i kurset ”Syntaks og semantik” (4.semster). ”Beregnelighed og kompleksitet” er

ydermere en forudsætning for begge de to valgfrie kurser pa 6. semester; ”Avancerede algoritmer og ”Seman-

tik og verifikation”.

På 6. semester skrives bachelorprojekt under temaet ”Udvikling af komplekse softwaresystemer”, der giver

den studerende yderligere indsigt i og evner for at kunne formidle et aktuelt forskningsproblem inden for

software. Projektmodulet understøttes af kursusmoduler i enten ”Avancerede algoritmer eller ”Semantik og

verifikation” og de obligatoriske kurser ”Databaser” og ”Videnskabsteori”. Bachelorprojektet er et selvstæn-

digt projektarbejde udarbejdet af højst 4 studerende og omfatter 15 ECTS.

Bacheloruddannelsen i informatik16

Bacheloruddannelsen i informatik er, som det fremgår af studieordningen, opbygget således, at bachelorni-

veauet både kan ses som en selvstændig, afsluttet uddannelse og som et fundament for kandidatuddannel-

sen. Progressionen fra bacheloruddannelse til kandidatuddannelse kommer overordnet til udtryk ved, at ba-

cheloruddannelsens kompetencer udfoldes inden for komplekse, men til fagområdet hørende problemstillin-

ger, mens kandidatuddannelsen sigter mod, at uddannelsens kompetencer udfoldes inden for såvel kendte

som tilstødende kundskabsområder, fx i forbindelse med udviklingsarbejde, innovation og forskning.

På 1. studieår af bacheloruddannelsen indlæres grundlæggende kundskaber inden for hhv. analyse og design

af IT-systemer og forståelse af kontekstuelle variabler for IT-systemers implementering, rentabilitet og funkti-

onalitet gennem problemorienteret projektarbejde og bl.a. kurserne ”Problembaseret læring i videnskab,

teknologi og samfund”, ”Grundlæggende programmering”, ”Datalogiens matematiske grundlag”, ”IT-

systemer: Kulturel kontekst, kommunikation, brugbarhed og brugbarhedsevaluering”, ”Systemanalyse og

design” og ”Kvalitative metoder og værdiopfattelse i en forretningsmæssig sammenhæng”.

Herefter følger 3. semester med temaet ”IT-systemer til kommunikation: behov og design”, hvor den stude-

rende opnår kompetencer i at beskæftige sig med design af brugergrænseflader, understøttet af kurser i

”Kommunikationsprodukter”, og ”Design og IKT med organisation som kontekst”. Kurserne giver det basale

teoretiske og metodiske grundlag i centrale vidensområder inden for informationsvidenskab, således at den

studerende bliver i stand til at analysere IKT-brug, brugere, brugssituationer og brugergrænseflader med hen-

blik på forbedringer eller nyudvikling, hvilket er en underliggende del af temaerne på de efterfølgende seme-

stres projektmoduler.

På 4. semester bygges videre på kurserne ”Systemanalyse og design” (2.semester) og ”Design og IKT med

organisation som kontekst”(3.semester) med temaet ”Udvikling af databasesystem til en specifik anvendelse”,

hvor den studerende opnår viden om udvikling af et databasesystem til en specifik brugssammenhæng og

erfaring med udvikling af et komplekst softwaresystem. Til understøttelse heraf undervises der inden for fag-

16

For studieordningerne for bacheloruddannelserne i informatik og informationsteknologi gælder, at der blev lavet revision af studieordningerne i efteråret 2014. De studerende er i E14 og F15 på overgangsordning med dispensationer fra de gældende studieordninger, og vil fra E15 følge de reviderede studieordninger (BSc i in-formatik gældende fra E15 og BSc i informationsteknologi gældende fra E15)



http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/100/100742_95307_bait_2015.pdf

32

områderne ”Databaseudvikling” og ”Software Engineering”. ”Databaseudvikling” bygger videre på den opnå-

ede viden i 1.semesterkurset ”Grundlæggende programmering”. ”Software Engineering” forudsætter bl.a.

viden om processer i softwareudvikling opnaet i kurset ”Systemanalyse og Design” og fra kurset ”Design og

evaluering af brugergrænseflader” bruges de opnåede kompetencer i at anvende begreber, teknikker og me-

toder til at designe og evaluere et konkret system. Kursusmodulet ”Æstetik og effekt” gør den studerende i

stand til at kunne vælge, begrunde og anvende passende paradigmer, teorier, metoder og teknikker i deres

egne udviklingskontekster, med henblik på en effektiv implementering af æstetiske virkemidler.

Pa 5. semester bygges der videre med fokus pa ”Nye teknologier”, hvor den studerende opnar indsigt i den

teknologiske dynamik og udvikling, der kendetegner IKT-området. Til understøttelse af projektarbejdet gives

kurser i ”Algoritmik og datastrukturer”, ”Medieproduktion” og ”Avancerede emner inden for menneske-

maskine interaktion”. Sidstnævnte forudsætter viden om interaktionsdesign og -former, designprincipper,

usability, experience design og systemudvikling samt viden om fundamental menneske-maskine interaktion

opnået i kurserne ”Systemanalyse og Design” og ”Design og evaluering af brugergrænseflader” på hhv. 2. og

3. semester af bacheloruddannelsen.

Pa 6. semester vælger den studerede mellem at skrive bachelorprojekt under temaet ”Fra modeller til virke-

lighed” eller ”Systemudvikling”. Begge temaer giver den studerende yderligere indsigt i, hvordan man ved

hjælp af avancerede modeller for IT-systemer kan identificere og bidrage til løsning af et problem, der hidrø-

rer fra en problemstilling inden for forskning i eller anvendelse af informationsteknologi. Projektmodulerne

understøttes af kursusmoduler i ”Objektorienteret programmering”, der bygger ovenpå det indledende pro-

grammeringskursus pa 1. semester, ”Avancerede emner inden for systemudvikling” pa 6. semester og ”Kom-

munikationstræning” på 6. semester. Bachelorprojektet er et selvstændigt projektarbejde udarbejdet af højst

4 studerende og har et omfang på 15 ECTS-point.

Bacheloruddannelsen i informationsteknologi17

1.-4. semester af uddannelsen er samlæst med bacheloruddannelsen i informatik.

Projektmodulet på 5. semesters har temaet ”Integreret leverancesystemer/distributionssystemer”. Efter 5.

semester skal den studerende følge et af tre forskellige spor for 6. semester: Forretning (F), Kommunikation

(K) eller Teknologi (T). Ønsker man at følge teknologi-sporet (T) skal man pa 5. semester følge kurset ”Algorit-

mik og datastrukturer”. Ønsker man at følge forretnings- eller kommunikations-sporet skal man på 5. seme-

ster følge kurset ”Marketing, økonomistyring, rapportering”. Der er yderligere to obligatoriske kurser på 5.

semester ”Produktudvikling og produktforberedelse” og ”Forretningsprocesser og IT projekter”.

På 6. semester skriver den studerende bachelorprojekt under det tema, der hører til det valgte spor, F, K, eller

T. Kursusmodulerne, der understøtter disse temaer er derfor også forskellige. Projekttemaet for Teknologi-

sporet er ”Programmering og problemløsning”, der understøttes af kursusmoduler i ”Objektorienteret pro-

grammering” og ”Computerarkitektur”, som begge bygger ovenpå det indledende programmeringskursus på

1. semester. Endvidere understøttes projektmodulet ogsa af kurset ”Syntaks og Semantik ”, der forudsætter

viden om algoritmer opnået i 5.semesterkurset ”Algoritmik og datastrukturer”. Projekttemaet for Forretnings-

sporet er ”Den globale virksomhed”, der understøttes af kursusmoduler i ”Globalisering”, ”Strategi og per-

formance measurement” og ”Videnskabsteori og entrepreneurskab”. Projekttemaet for kommunikationsspo-

ret er ”Design af kommunikationsteknologi: udvikling og kompetence”, som understøttes af kursusmodulerne

17

Samme som fodnote 22.

33

”IKT, interaktion og organisation”, ”Avanceret Webdesign og analyse” og ”Kreativitet og kompetence”. De to

sidstnævnte kurser bygger videre på de kommunikative kompetencer opnået i 4. semesters kurset Æstetik og

Effekt.

På alle tre spor er bachelorprojektet et selvstændigt projektarbejde udarbejdet af højst 4 studerende og om-

fatter 15 ECTS.

Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymna-

siale skoler?


Gennemføres 1.-5. semester af bacheloruddannelsen i datalogi opnås der undervisningskompetence i datalogi i de gymnasiale uddannelser. For at opnå undervisningskompetence i datalogi skal punkterne obligatorisk kernestof, dybdestof, breddestof og fagdidaktik og videnskabsteori i de faglige mindstekrav (se punkt 3.2 på https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=29265) være opfyldt:

Obligatorisk kernestof: Kandidaten opnår via kursusmodulerne på 1.-5. semester et solidt kendskab til programmering, maskinarkitektur og operativsystemer, databaser, algoritmer og datastrukturer, data-logiske modeller, beregnelighed og kompleksitet, distribuerede systemer og menneske-maskin inter-aktion.

Dybdestof: Projektmodulerne på 1.-5. semester lægger alle op til og kræver mere dybdegående be-handling af datalogiske emner indenfor det obligatoriske kernestof. Kandidaten opnår derfor et ind-gående kendskab til udvalgte faglige områder af betydning for forskning, udvikling eller formidling og kan perspektivere og videreføre progressionen af de faglige emner fra kernestoffet.

Breddestof: skal omfatte grundlæggende matematik, sandsynlighedsteori og statistik, og indgår i kur-serne Lineær Algebra på 1. semester og Diskret Matematik på 2. semester. På kurset Systemudvikling på 3. semester behandles datalogisk modellering fra et eller flere fagområder.

Fagdidaktik og videnskabsteori: Dette dækkes af kursusmodulet ”Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund” pa 1. semester samt kursusmodulet ”Videnskabsteori” pa 6. semester.

De faglige mindstekrav sikres saledes for to-fagskombinationen pa bachelor- og kandidatuddannelsen, der er rettet mod gymnasial undervisning.

Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens

kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse

og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet?

Censorkorps for datalogi fik ny formand pr 1. april 2014. Kim Skak Larsen har pr mail d. 26. november 2014

informeret om, at der ikke blev udarbejdet årsberetninger under det tidligere formandskab. Årsberetningen

2014/2015 blev behandlet på studienævnsmødet 20. maj 2015 (Bilag 2A), men ingen kommentarer gav an-

ledning til overvejelse af uddannelsernes tilrettelæggelse eller udvikling af prøve- og eksamenssystemet.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=29265

34

Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet

Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings18- og semestereva-

lueringerne19, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse

og/eller videreudvikling?

Kurset Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (PV) gives til alle studerende på 1. semester

af bacheloruddannelserne under TEKNAT. Kursets formål er at støtte de studerende, teoretisk såvel som prak-

tisk i at planlægge og udføre et videnskabeligt problembaseret projektarbejde med samfundsmæssig relevans.

Kurset er kendetegnet ved at være mere abstrakt end de øvrige mere fagnære kurser på semestret, hvorfor

mange studerende finder kurset for ukonkret, langtrukkent, trivielt, osv. Der er dog stor variation i de stude-

rendes vurdering af kurset, spændende lige fra udsagn om, at dette er det bedste kursus på semestret til, at

kurset bliver vurderet som ligegyldigt og uden nogen relevans for studiet.

PV-kurset udgør ét af tre elementer, som på første år af bacheloruddannelserne skal lære de studerende at

arbejde såvel teoretisk som praktisk med planlægning og udførelse af videnskabeligt problembaseret projekt-

arbejde med samfundsmæssig relevans. De to øvrige elementer består af konsulentbistand omkring omsæt-

ningen af PV-kursets teori i projektarbejdet samt vejledning af de studerende i deres analyse af den sam-

fundsmæssige relevans af det problem, som de arbejder med i semesterprojektet. De to sidstnævnte elemen-

ter – kendt som henholdsvis PV-konsulentbistand og bivejledning – er normalt ikke udsat for kritik af samme

art som PV-kurset.

Underviserne på PV-kurset – hvor kursusindholdet varierer lidt fra studieretning til studieretning, da det rela-

teres til de enkelte studieretningsområder – er opmærksomme på de studerendes kritik, og forsøger fra år til

år at tilrette de enkelte udgaver af kurset. Dette sker blandt andet i et særligt netværk, som de to koordinato-

rer af ”PV-aktiviteterne” (dvs. PV-kurset, PV-konsulentbistanden og projekt-bivejledningen) indkalder den

samlede gruppe af undervisere i PV-aktiviteterne til årlige evaluerings- og udviklingsmøder i.

Derudover mødes TEKNAT-studielederne en gang årligt i marts/april med de to PV-koordinatorer, hvor (sær-

ligt) PV-kurset og de øvrige PV-aktiviteter evalueres på baggrund af de studerendes feedback og på baggrund

af semesterkoordinatorernes semesterevalueringsrapporter. Hvis der på dette evalueringsmøde identificeres

problemstillinger, som vurderes at skulle løses i samarbejde med semesterkoordinatorerne, aftales konkrete

møder mellem fx PV-koordinatorerne og den/de semesterkoordinatorer, som repræsenterer studieretninger,

hvor de studerende har oplevet problemer med PV-undervisningen.

Bacheloruddannelserne i datalogi og software

Nogle studerende på bacheloruddannelserne i datalogi og software har flere gange udtrykt kritik af PV-kurset,

og der har på den baggrund flere gange været afholdt møder mellem semesterkoordinator og PV-

koordinatorerne. Dette skete senest den 13. juni 2014, hvor Jette Holgaard (den ene af PV-koordinatorerne),

Lars Peter Jensen (den ene af kursusholderne på PV-kurset for DAT/SW) samt semesterkoordinator Kurt Nør-

mark mødtes og drøftede det foregående års kritik af kurset samt løsninger herpå. Mødet og den efterfølgen-

18

Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisnings-evalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 19

Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på hvert seme-ster en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø.

http://www.aauhaandbog.aau.dk/faces/viewDocument/6451


35

de korrespondance mellem semesterkoordinatoren og PV-koordinatorerne resulterede i flere justeringer,

herunder blandt andet anvendelse af flere cases i PV-kurset, feedback fra PV-kursusholder på projektgrupper-

nes problemanalyser og benyttelse af PV-underviserne som med-bedømmere i forbindelse med den første

projekteksamen (kendt som ”P0-eksamen”).

I E14 gav de ca. 1/5 af studerende på 1. semester af bacheloruddannelsen i datalogi, som svarede på seme-

sterevalueringsskemaet, PV-kurset en middelscore og de omkring 1/3 af de studerende på 1. semester af ba-

cheloruddannelsen i software, som svarede på skemaet, gav kurset en score lidt over middel. Der var dog tale

om scorer, der var relativt lavere end scorerne på de to øvrige kurser (i matematik og programmering) på

semestret, hvorfor semesterkoordinatoren tog initiativ til en særskilt behandling på et semestermøde i febru-

ar 2015 (se resultatet heraf i bilag 3A).

Udover dette har der de seneste tre år ikke været input fra de studerende via undervisnings- og semestereva-

lueringer, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller vi-

dereudvikling.

Bacheloruddannelserne i informatik og informationsteknologi

Uddannelserne i informationsteknologi og informatik er samlæst i de første fire semestre. Efter 1. studieår

bliver en del af kurserne samlæst med uddannelsen i humanistisk informatik, hvilket har vist sig at skabe en

del udfordringer mht. planlægning og koordinering af uddannelser på tværs af fakulteter med forskellig ud-

dannelseskultur.

Semesterevaluering for F12 (behandlet på SN-mødet 7. november 2012, bilag 3B) gav anledning til behandling

af flere emner på 4. semester af bacheloruddannelserne i informatik og informationsteknologi. Dels fandt de

studerende gruppedannelsen udfordrende og dels havde de svært ved at se relevansen af kurset Æstetik og

Effekt. Efterfølgende udarbejdede uddannelsesgruppen for informatik og informationsteknologi en variant af

kurset Æstetik og Effekt, kaldet Toning 2 (se referat af SN-møde 23. januar, bilag 3C, og 13. juni 2013, bilag

3D). Denne model kørte første gang i F14 og bestod i, at der blev tilknyttet en ekstra underviser for at hjælpe

de studerende med at inddrage deres tekniske baggrund fra projektet på 3. semester.

En anden udfordring for de studerende på disse uddannelser har været kulturforskellen mellem at være stu-

derende på to forskellige fakulteter (TEKNAT og HUM). Denne blev i 2013/14 håndteret ved at forbedre over-

dragelsesforretningen fra semesterkoordinator til semesterkoordinator på de første fire semestre (se referat

fra SN-møde 13. juni 2013, Bilag 3D) og dermed gøre underviserne mere opmærksomme på de studerendes

studiemæssige baggrund.

Kritikken af kurset Æstetik og Effekt fortsatte i semesterevalueringen for F13, hvorfor semesterkoordinator for

4. semester af bacheloruddannelserne i informatik og informationsteknologi lavede en midtvejsevaluering af

kurset i F14 (se referat af SN-møde 2. april 2014, bilag 3E). Den 28. april 2014 blev der derfor afholdt møde

mellem institutledere, studieleder, studienævnsformand, formand for uddannelsesgruppen for informatik og

informationsteknologi samt studienævnsrepræsentanten fra HUM. Herudover afholdt semesterkoordinatoren

et møde med de studerende. Resultaterne blev fremsendt til uddannelsesgruppen, der i juni 2014 anmodede

om dispensationer fra studieordningerne i F15 med henblik på senere studieordningsændringer, der træder i

kraft pr. 1. september 2015. Ændringerne består dels i udskiftning af kurser, kurset Æstetik og Effekt bliver

helt taget ud af studieprogrammet, og dels af en omorganisering af kurserne, således at 3. semester udeluk-

36

kende består af moduler på HUM og 4. semester udelukkende af moduler på TEKNAT (Institut for Datalogi).

Der vil være specielt fokus på udviklingen i semesterevalueringen for F15.

PV-kurset på 1. semester har i de seneste tre år fået varierende vurderinger af de studerende. I E12 konklude-

rede semesterkoordinator Jesper Kjeldskov, at ”kurset har fået god kritik i år ift. tidligere år […] De studerende

beskriver dog stadig kurset som noget bredt på bekostning af dybde.” I E13 skrev semesterkoordinator Anders

Bruun om PV-kurset, at der fra de studerendes side har været ”divergerende holdninger til kurset” samt at

der ”i løbet af semestret har været en stor problematik vedr. manglende fremmøde”. Dette fik koordinatoren

til at kalde PV-kursusholderne til et møde den 8. januar 2014 for at få afdækket mulige årsager til det lave

fremmøde. Mødet resulterede i nogle konkrete aftaler om ændringer inden næste gennemløb af kurset i E14

(bilag 3F). Samme semesterkoordinator konkluderede i evalueringen af semestret E14 (bilag 3G), at der var et

”godt samspil mellem de to undervisere og opgaverne var meget relevante ift. projektarbejdet”, men ogsa at

”forelæsningerne var unødigt lange, hvor læsestoffet blev gennemgået i for stor detalje”. De studerendes

scorer af kurset lå alle på middel eller derover, og der synes således at være sket en bedring ift. E13-udgaven

af kurset.

Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne20 fra de seneste tre år været input fra dimittenderne,

som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvik-

ling?

Spørgeskemaet, som SICT benytter til uddannelsesevalueringer, findes i bilag 3H. Fig. 3A-D viser – for de re-

spektive bacheloruddannelser behandlet i nærværende rapport – de gennemsnitlige scores fra de studerende

på de 12 hovedspørgsmål i uddannelsesevalueringen i årene 2012-2014.21 I bilagene 3I-L findes mere detalje-

rede sammendrag af de kvantitative svar og i bilag 3M-P findes rådata for evalueringerne, som indeholder

såvel de studerendes kvantitative som deres kvalitative svar.


Svarprocenten lå i de tre år på gennemsnitligt 41%, dækkende over en ret stor variation fra 29-63 %. Neden-

stående tabel viser holdstørrelser (N) og andele heraf, som besvarede spørgeskemaet.

DAT6 N Pct.

2012 17 29%

2013 38 29%

2014 30 63%

Total 85 41%

Tabel 3A: Svarprocenter for uddannelsesevalueringerne i årene 2012-2014 på bacheloruddannelsen i datalogi.

Det fremgår af fig. 3A, at de datalogistuderendes vurdering af deres uddannelse generelt ligger pænt over

”middel” og pa en del parametre endda meget over ”middel”. Svarene kunne dog indikere, at der er behov for 20

Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, skal alle uddannelser evalueres af de dimitte-rende studerende. Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses afslutning til dimittender-ne. Formålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannel-sens kompetenceprofil er opfyldt. 21

Den oprindelige svarskala på 1 til 5 er blevet transformeret til skalaen -2 til 2 , hvor 1 er transformeret til 2, 2 til 1, 3 til 0, 4 til -1 og 5 til -2, således at svar med positive numeriske værdier indikerer svar ”over middel” og svar med negative værdier indikerer svar ”under middel”.


37

at have opmærksomheden rettet mod sammenhængen i uddannelsen og / eller de enkelte semestre, dimit-

tendernes vurdering af egen problemanalysekompetence og deres oplevelse af studiebelastningen22, da sco-

rerne vedrørende disse forhold er markant lavere end scorerne på de øvrige parametre.

Fig. 3A: Gennemsnitsscorer fra DAT6-studerende på uddannelsesevalueringens spørgsmål i 2012-2014.

En nøjere granskning af scorerne for de enkelte år (se bilag 3I) afslører dog, at oplevelsen af studiebelastnin-

gen over de tre år har bevæget sig i positiv retning. Oplevelsen af sammenhængen i uddannelsen har udvist

en svag bedring over de tre undersøgte ar, hvorimod deres oplevelse af evnen til at ”Analysere praktiske pro-

blemstillinger i en erhvervsmæssig/professionel sammenhæng” klart har bevæget sig i negativ retning.

Bacheloruddannelsen i software

Svarprocenten lå i de tre år på gennemsnitligt 38%, dækkende over en variation fra 29-42 %. Nedenstående

tabel viser holdstørrelser (N) og andele heraf, som besvarede spørgeskemaet.

SW6 N Pct.

2012 32 33%

2013 31 29%

2014 60 42%

Total 123 38%

Tabel 3B: Svarprocenter for uddannelsesevalueringerne i årene 2012-2014 på bacheloruddannelsen i soft-

ware.

Det fremgår af fig. 3B, at de softwarestuderendes vurdering af deres uddannelse generelt ligger pænt over

”middel” og pa fire af kompetenceparametrene endda meget over ”middel”. Svarene kunne dog indikere, at

der er behov for at have opmærksomheden rettet mod dimittendernes vurdering af egen problemanalyse-

kompetence og deres oplevelse af studiebelastningen, da scorerne vedrørende disse forhold er markant lave-

re end scorerne på de øvrige parametre.

22

En lav score på studiebelastning indikerer enten en for høj eller en for lav oplevet studiebelastning.

38

Fig. 3B: Gennemsnitsscorer fra SW6-studerende på uddannelsesevalueringens spørgsmål i 2012-2014.

En nøjere granskning af scorerne for de enkelte år (se bilag 3J) afslører dog, at oplevelsen af studiebelastnin-

gen er en anelse bedre i 2013 og 2014 end i 2012. Oplevelsen af evnen til at ”Analysere praktiske problemstil-

linger i en erhvervsmæssig/professionel sammenhæng” var nogenlunde ens i 2012 og 2014, men lidt bedre i

2013.

Bacheloruddannelsen i informatik

Svarprocenten lå i de tre år på gennemsnitligt 39%, dækkende over en stor variation fra 15-75 %. Nedenstå-

ende tabel viser holdstørrelser (N) og andele heraf, som besvarede spørgeskemaet.

INF6 N Pct.

2012 14 15%

2013 5 60%

2014 4 75%

Total 23 39%

Tabel 3C: Svarprocenter for uddannelsesevalueringerne i årene 2012-2014 på bacheloruddannelsen i informa-

tik.

Fig. 3C afslører, at de informatikstuderende på flere parametre kun vurderer deres uddannelse på omkring

”middel”-niveau og på sammenhæng i uddannelsen endda under ”middel”. De scorer dog pa flere kompeten-

ceparametre meget over ”middel”. Svarene kunne dog indikere, at der er behov for at have opmærksomhe-

den rettet mod de studerendes forventning til uddannelsen, det faglige niveau, det faglige indhold og sam-

menhængen af uddannelsen.

39

Fig. 3C: Gennemsnitsscorer fra INF6-studerende på uddannelsesevalueringens spørgsmål i 2012-2014.

Den lave score pa de studerendes vurdering af evnen til at ”Strukturere egen læring” skyldes – qua det lave

antal studerende, som har deltaget i undersøgelsen – i stor udstrækning en enkelt studerendes svar som

”meget uenig” i dette (se bilag 3K), hvorfor der nok ikke skal er behov for at kigge nøjere på dette forhold.

Derudover bør der også fokuseres på de studerendes oplevelse af studiebelastningen, da scoren vedrørende

denne er markant lavere end scorerne på de øvrige parametre. Som det fremgår af bilag 3K, har denne score

ligget ret konstant i de tre undersøgte år.

Bacheloruddannelsen i informationsteknologi

Svarprocenten lå i de tre år på gennemsnitligt 32%, dækkende over en stor variation fra 23-60 %. Nedenstå-

ende tabel viser holdstørrelser (N) og andele heraf, som besvarede spørgeskemaet.

BAIT6 N Pct.

2012 3 33%

2013 10 60%

2014 31 23%

Total 44 32%

Tabel 3C: Svarprocenter for uddannelsesevalueringerne i årene 2012-2014 på bacheloruddannelsen

40

Fig. 3D: Gennemsnitsscorer fra BAIT6-studerende på uddannelsesevalueringens spørgsmål i 2012-2014.

Fig. 3D afslører, at de informationsteknologistuderende på flere parametre kun vurderer deres uddannelse på

”middel” niveau og pa forventning til og sammenhæng i uddannelsen endda under ”middel”. De scorer dog pa

flere kompetenceparametre meget over ”middel”. Svarene indikerer, at der er behov for at have opmærk-

somheden rettet mod de studerendes forventning til uddannelsen og til sammenhængen i uddannelsen. Sco-

rerne på det faglige niveau og det faglige indhold af uddannelsen kunne også indikere, at dette måske også

skal have opmærksomhed. Ligeledes scorer de studerende deres evne til at ”Analysere praktiske problemstil-

linger i en erhvervsmæssig/professionel sammenhæng” relativt lavere end deres øvrige kompetencer. Endelig

er der som for de øvrige uddannelser måske behov for at kigge nøjere på de studerendes kommentarer til

deres oplevede studiebelastning, som måske kan kaste lys over den relativt lave score på denne parameter.

Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i

relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

Bacheloruddannelserne i datalogi og software

Semesterkoordinator for 1. studieår på SW/DAT-uddannelserne tog i sommeren 2014 initiativ til et møde

mellem bl.a. studienævnsformand, institutleder og studieleder, som blev afholdt d. 5. august 2014. Efterføl-

gende blev der holdt møde blandt kursusholdere på de matematisk orienterede kurser på datalogi og soft-

ware. Et af formålene med disse møder var at se på evt. justeringer af matematikprogrammet, så dette på

bedste vis imødekommer forudsætningerne for matematikkurserne på de senere semestre. Herunder speci-

fikt på om den faglige progression i matematikkurserne med fordel kunne ændres.

En af deltagerne på begge møder var formanden for uddannelsesgruppen for SW/DAT-uddannelserne, som

efterfølgende drøftede mulighederne for at ændre rækkefølgen. Anbefalingen fra uddannelsesgruppen, som

blev støttet af studienævnet på mødet d. 5 november 2014, (se bilag 3Q) var ikke at foretage ændringer af det

nuværende forløb, da det vil kræve en større revision af strukturen på tofagsuddannelserne.

Bacheloruddannelserne i informatik og informationsteknologi

41

Der knytter sig dog en udfordring til bivejledningen på 1. semester af bacheloruddannelserne i informatik og

informationsteknologi, idet rollefordelingen mellem hoved- og bivejleder gennem årene har voldt visse van-

skeligheder, hvilket formodentlig primært skyldes, at disse uddannelsers flerfaglige natur, hvor det kontekstu-

elle element er integreret i uddannelsen. Derfor blev der i forbindelse med starten af bacheloruddannelsen i

informationsteknologi i 2007 truffet aftale om, at der ikke skulle være særskilt bivejledning på bachelorud-

dannelserne i informatik og informationsteknologi (som samlæses til og med 4. semester). Dette blev dog

ændret i forbindelse med indførelsen af den nuværende uddannelsesstruktur i 2011.

Udfordringen med rollefordelingen mellem hoved- og bivejleder er blevet søgt løst på forskellige måder af de

to semesterkoordinatorer, der har været på uddannelserne siden 2011, men i den seneste semesterevalue-

ring for E14 bliver problemet fortsat omtalt (bilag 3G), hvorfor studieledelsen har besluttet, at der skal indle-

des en drøftelse med PV-koordinatorerne om, hvordan problemet løses.

Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddan-

nelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller vide-

reudvikling?

Alle uddannelser

På grund af øget studenteroptag uden mulighed for tilsvarende at øge de fysiske rammer for uddannelserne,

er der mindre plads pr. studerende, hvilket øger presset på grupperum betragteligt.

Tildeling af grupperum og undervisningslokaler er udenfor studienævnets ansvarsområde. Studienævnet har

dog mulighed for at reagere, hvis de studerende ikke er tilfredse med forholdene, og det vurderes at gå ud

over den faglige kvalitet af uddannelsen. I institutregi er der løbende diskussion om og nye tiltag til hvordan

man kan udnytte ressourcerne bedre uden at det går ud over gruppearbejdet/PBL. Et eksempel på sidstnævn-

te er 10. semester studerende, der deler grupperum med 4. semester studerende for at fylde op til maksimal

udnyttelse.

42

Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen?

Svaret på dette spørgsmål gives i form af nedenstående tabeller, som viser sammenhængen mellem de enkel-te uddannelsers fagelementer og de forskningsmiljøer, der leverer undervisning i de pågældende elementer.

Semester Modul Forskningsmiljøer

1 Hvis programmer er løsningen – hvad er så problemet?

Institut for Datalogi – DES/DPT/MI/IS

1 Fra eksisterende software til modeller Institut for Datalogi - DES/DPT/MI/IS

1 Problembaseret læring i videnskab, tekno-logi og samfund

Institut for Planlægning

1 Lineær Algebra Institut for Matematiske Fag

1 Imperativ Programmering Institut for Datalogi - DPT

2 Programmering og Problemløsning Institut for Datalogi - DES/DPT/MI/IS

2 Diskret matematik Institut for Matematiske Fag

2 Computer arkitektur Institut for Datalogi - DES

2 Objektorienteret programmering Institut for Datalogi - DPT

3 Udvikling af applikationer – fra brugere til data, algoritmer og test – og tilbage igen

Institut for Datalogi - IS

3 Systemudvikling Institut for Datalogi - IS

3 Design, implementation og vurdering af brugergrænseflader


3 Algoritmik og datastrukturer Institut for Datalogi – MI/DPT

4 Design, definition og implementation af programmeringssprog

Institut for Datalogi - DES

4 Syntaks og semantik Institut for Datalogi - DES

4 Principper for styresystemer og parallelitet Institut for Datalogi - DES

4 Sprog og oversættere Institut for Datalogi - DPT

5 Intelligente eller massivt parallelle syste-mer

Institut for Datalogi - MI

5 Maskinintelligens (valgfri) Institut for Datalogi - MI

5 Distribuerede systemer og netværk (valgfri) Institut for Datalogi - DES

5 Software Engineering Institut for Datalogi - IS

5 Beregnelighed og kompleksitet Institut for Datalogi - DES

6 Bachelor projekt Institut for Datalogi - DPT

6 Avancerede algoritmer (valgfri) Institut for Datalogi - DPT

6 Semantik og verifikation (valgfri) Institut for Datalogi - DES

6 Databasesystemer Institut for Datalogi - DPT

6 Videnskabsteori Institut for Datalogi - DES

Tabel 4A: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer vedrørende bachelorud-dannelsen i datalogi


1 Hvis programmer er løsningen – hvad er så problemet?

Institut for Datalogi – DES/DPT/MI/IS

1 Fra eksisterende software til modeller Institut for Datalogi - DES/DPT/MI/IS


Institut for Planlægning

43

1 Lineær Algebra Institut for Matematiske Fag

1 Imperativ Programmering Institut for Datalogi - DPT

2 Programmering og Problemløsning Institut for Datalogi - DES/DPT/MI/IS

2 Diskret matematik Institut for Matematiske Fag

2 Computer arkitektur Institut for Datalogi - DES


3 Udvikling af applikationer – fra brugere til data, algoritmer og test – og tilbage igen



3 Design, implementation og vurdering af brugergrænseflader


3 Algoritmik og datastrukturer Institut for Datalogi – MI/DPT

4 Design, definition og implementation af programmeringssprog

Institut for Datalogi - DES

4 Syntaks og semantik Institut for Datalogi - DES

4 Principper for styresystemer og parallelitet Institut for Datalogi - DES

4 Sprog og oversættere Institut for Datalogi - DPT

5 Indlejrede systemer Institut for Datalogi -DES

5 Maskinintelligens (valgfri) Institut for Datalogi - MI

5 Tidstro software (valgfri) Institut for Datalogi - DES

5 Software Engineering Institut for Datalogi - IS

5 Beregnelighed og kompleksitet Institut for Datalogi - DES

6 Bachelor projekt Institut for Datalogi - DES/DPT/MI/IS

6 Avancerede algoritmer (valgfri) Institut for Datalogi - DPT

6 Semantik og verifikation (valgfri) Institut for Datalogi - DES

6 Databasesystemer Institut for Datalogi - DPT

6 Videnskabsteori Institut for Datalogi - DES

Tabel 4B: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer vedrørende bachelorud-dannelsen i software


1 Pervasive computing: kommunikation, teknologi og forretning i en digital tidsalder


1 Vurdering af et IT-system i brug Institut for Datalogi - IS


Institut for Planlægning (PBL-Artes)

1 Grundlæggende programmering Institut for Datalogi - DPT

1 IT-systemer: Kulturel kontekst, kommuni-kation, brugbarhed og brugbarhedsevalue-ring

Institut for Datalogi - IS/Institut for Kommu-nikation

2 Konstruktion og afprøvning af et IT-system Institut for Datalogi - IS

2 Datalogiens matematiske grundlag Institut for Matematiske Fag

2 Systemanalyse og design Institut for Datalogi - IS

2 Kvalitative metoder og værdiopfattelse i en forretningsmæssig sammenhæng

Institut for Kommunikation

3 IT systemer til kommunikation: behov og Institut for Kommunikation

44

design

3 Kommunikationsprodukter Institut for Kommunikation

3 Design og IKT med organisation som kon-tekst


3 Design og evaluering af brugergrænsefla-der


4 Udvikling af Database System til en specifik anvendelse

Institut for Datalogi - DPT

4 Databaseudvikling Institut for Datalogi - DPT

4 Software engineering Institut for Datalogi - IS

4 Æstetik og effekt Institut for Kommunikation

5 Nye teknologier Institut for Datalogi - IS

5 Algoritmik og datastrukturer Institut for Datalogi - MI/DPT

5 Avancerede emner indenfor mennesker-maskin- interaktion

Institut for Datalogi – IS

5 Medieproduktion Institut for Kommunikation

6 Fra modeller til virkelighed: Programme-ring som konkret problemløsning


6 Fra modeller til virkelighed Institut for Datalogi - IS



6 Avancerede emner inden for systemudvik-ling


6 Kommunikationstræning: Analyse af og feedback i forhold til kommunikationspro-cesser


Tabel 4C: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer vedrørende bachelorud-dannelsen i informatik23


1 Pervasive computing: kommunikation, teknologi og forretning i en digital tidsalder


Vurdering af et IT-system i brug Institut for Datalogi - IS

Problembaseret læring i videnskab, tekno-logi og samfund

Institut for Planlægning (PBL-Artes)

Grundlæggende programmering Institut for Datalogi - DPT

IT-systemer: Kulturel kontekst, kommuni-kation, brugbarhed og brugbarhedsevalue-ring

Institut for Datalogi - IS/Institut for Kommu-nikation

2 Konstruktion og afprøvning af et IT-system Institut for Datalogi - IS

Datalogiens matematiske grundlag Institut for Matematiske Fag

Systemanalyse og design Institut for Datalogi - IS

Kvalitative metoder og værdiopfattelse i en forretningsmæssig sammenhæng


3 IT systemer til kommunikation: behov og Institut for Kommunikation

23

De listede fagelementer vedrører den studieordning, som har været gældende til og med F15. Fra og med E15 gælder en lettere revideret studieordning.

45

design

Kommunikationsprodukter Institut for Kommunikation

Design og IKT med organisation som kon-tekst


Design og evaluering af brugergrænsefla-der


4 Udvikling af Database System til en specifik anvendelse


Databaseudvikling Institut for Datalogi - DPT

Software engineering Institut for Datalogi - IS

Æstetik og effekt Institut for Kommunikation

5 Integrerede leverancesystemer/ distributi-on systemer

Center for Industriel Produktion

Produktudvikling og produktforberedelse Center for Industriel Produktion

Forretningsprocesser og IT projekter Center for Industriel Produktion

Marketing, økonomistyring, rapportering (K og F sporet)


Algoritmik og datastrukturer (T sporet)

Institut for Datalogi – MI/DPT

Forretning

6F

Bachelorprojekt (Den globale virksomhed)


Globalisering Center for Industriel Produktion

Strategi og performance measurement Center for Industriel Produktion

Videnskabsteori og entrepreneurskab Center for Industriel Produktion

Kommunikation

6K Bachelorprojekt (Design af kommunikationsteknologi: ud-vikling og kompetence)


IKT, interaktion og organisation Institut for Kommunikation

Avanceret webdesign og analyse Institut for Kommunikation

Kreativitet og kompetence Institut for Kommunikation

Teknologi

6T Bachelorprojekt (Programmering og problemløsning)


Objektorienteret programmering Institut for Datalogi – DPT

Computerarkitektur Institut for Datalogi – DES

Syntaks og semantik Institut for Datalogi – DES

Tabel 4D: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer vedrørende bachelorud-dannelsen i informationsteknologi

46

Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP’er fra de for uddannelsens

mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år?

I tabel 4E opgøres de centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion ifølge VBN for de seneste tre år. De centrale forskningsmiljøer ved Institut for Datalogi består af følgende forskningsgrupper: Database and Programming Technologies, Distributed and Embedded Systems, Information Systems og Machine Intelligence. Derudover medtages publikationsdata for Institut for Kommunikation samt Center for Industrial Production jf. spørgsmål 4.1, hvoraf der fremgår moduler, hvor undervisningen leveres af disse institutter.

Forskningsmiljøer 2012 2013 2014

Database and Programming Technologies

(21 VIP’er)

Peer reviewed tidsskriftsartikel – niveau 2

5 6 10


7 4 2

Peer reviewed tidsskriftsartikel 2

Peer reviewed bogbidrag – niveau 2 Peer reviewed bogbidrag – niveau 1

(BFI klassificeret) 12

6 3

Peer reviewed bogbidrag 5 1 6

Peer reviewed konferencebidrag – niveau 2

27 17


6 10

Peer reviewed monografi – niveau 2


Øvrige 9 6 15

Distributed and Embedded Systems

(27 VIP’er)


9 5 8

Peer reviewed tidsskriftsartikel– niveau 1

29 4 4

Peer reviewed tidsskriftsartikel 6 4 3


(BFI klassificeret) 8

1

7 4



4 2


17 14



Øvrige 7 3 3

Information Systems (12 VIP’er)


3 4 6


7 2 2

Peer reviewed tidsskriftsartikel


BFI klassificeret 11

1

5 4


Peer reviewed konferencebidrag – 3 5

47

niveau 2


8 8



Øvrige 4 7 5

Machine Intelligence (7 VIP’er)


6 3 2


7 1 4

Peer reviewed tidsskriftsartikel 2


(BFI-klassificeret) 4

2

2 2

Peer reviewed bogbidrag 4 1


2


4 5



Øvrige 9 2


(116 VIP’er pa campus Aalborg

16 VIP’er pa campus Kø-benhavn)


24 30 41


113 88 67

Peer reviewed tidsskriftsartikel 17 22 2


(BFI-klassificeret) 86

29 15

80 140



2 1


26 22

Peer reviewed monografi – niveau 2 2 2


Øvrige 167 200 198

Center for Industrial Production

(26 VIP’er pa campus Aalborg

15 VIP’er pa campus Kø-benhavn)


3 4


17 8 12

Peer reviewed tidsskriftsartikel 2 1


BFI-klassificeret 15

10

15 16




5

Peer reviewed monografi – niveau 2 1


Øvrige 21 33 20

Tabel 4E: Centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion ifølge VBN24

24

Beskrivelse af kategoriseringen af de forskellige publikationstyper fremgår af Bilag 0B.

48

De centrale forskningsmiljøers produktion viser, at fagmiljøerne består af aktive forskere. Det vurderes der-for, at der er en betydelig forskningsmæssig forankring af uddannelsen.

Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange under-

visere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på?

For at begrunde opgørelsen i det følgende kan det være hensigtsmæssigt at kende baggrunden for instituttets

uddannelsesudbud. Porteføljen af uddannelser er udviklet ved knopskydning, hvor der er været en betydelig

samlæsning af kurser, og hvor nye uddannelser er profileret dels gennem projektarbejdet, men også gennem

specifikke kurser for uddannelsen. For mange af instituttets uddannelser er der således deltagere fra adskillige

uddannelser på tværs af retninger og på tværs af semestre. Det vil således være forbundet med betydelig

vanskelighed at fordele den faktiske undervisning på de enkelte semestre og derfor er uddannelserne gruppe-

ret, således at bacheloruddannelserne i software og datalogi er samlet i et skema og bacheloruddannelserne i

informatik og informationsteknologi er samlet i et andet skema. Nøgletallene er dermed ikke eksakte for de

enkelte uddannelser, men det vurderes at den fremkomne granularitet er fuldt tilstrækkelig til at belyse de

spørgsmål der behandles. Tallene er fremkommet ved at inddele undervisningsrekvisitionens enheder i de

kategorier skemaerne angiver og sammentælle de rekvirerede timer og det antal personer de er fordelt på.

Antal VIP-årsværk 7,12

Antal VIP-undervisere 62

Antal DVIP25-årsværk 0,63

Antal DVIP-undervisere 12

VIP-/DVIP-Ratio (årsværk) 11,4

Antal ressourceudløsende studerende; jf. tabel 1M, 1O 394

Studerende/VIP-ratio (personer) 51

Tabel 4F: Opgørelse over undervisningsaktiviteter (2013/14), bacheloruddannelsen i software og bacheloruddannelsen i datalogi.

Den seneste opgjorte VIP/DVIP-ratio på hovedområde på landsplan ligger på 6,9 for Hovedområdet Teknik og Naturvidenskab 201326 (Notat om sammenligningsgrundlag, Danmarks Akkrediteringsinstitution, juli 2014). Der er således en god dækning af forskningsbaseret undervisning. Det store antal af undervisere kan umiddel-bart undre, men det omfatter en del mindre opgaver i form af vejledning eller endog censur af enkelte grup-per. Opgørelsen omfatter således en del personer der kun i begrænset omfang har været involveret i under-visningen.

Antal VIP-årsværk 1,79

Antal VIP-undervisere 23

Antal DVIP-årsværk 0,22

Antal DVIP-undervisere 4

VIP-/DVIP-Ratio (årsværk) 8,1

Antal ressourceudløsende studerende; jf. tabel 1N, 1P 137

Studerende/VIP-ratio (personer) 68

25

DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters ”Universiteternes statistiske beredskab”): Klinisk lærer (i sygehusspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassistent, censur, gæsteforelæ-ser (honorar), ekstern klinisk lektor. 26

VIP/DVIP-ratioen er opgjort, jf. Læsevejledning og definitionsmanual 2012 fra Danske Universiteter, for perioden 1. januar til 31. december. Endvidere er det ikke muligt at opgøre en VIP/DVIP-ratio for det enkelte uddannelsesniveau (bachelor, kandidat og ma-ster).

49

Tabel 4G: Opgørelse over undervisningsaktiviteter (2013/14), bacheloruddannelsen i informatik og bachelor-uddannelsen i informationsteknologi.

Den seneste opgjorte VIP/DVIP-ratio på hovedområde på landsplan ligger på 6,9 for Hovedområdet Teknik og Naturvidenskab 2013. Aktuelt har DVIP hovedsagelig været en fuldtidsunderviser i venteposition til et ph.d.-forløb. Der har således været tale om en forskningsaktiv person, der i perioden dog hovedsagelig har været beskæftiget med undervisning. Også her bemærkes, at et forholdsvist stort antal personer har været aktive i undervisningen og som ovenfor skyldes det, at tallet omfatter en del personer med begrænsede opgaver.

50

Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling

Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder

tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relati-

on til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling?

Pædagogisk kompetenceudvikling er et standardpunkt ved MUS-samtalerne. Punktet er hidtil fortrinsvist ble-

vet berørt, hvis der har været en særlig anledning til det, dvs. hvis der har været specifikke aktiviteter, der har

været drøftet eller specielle problemer der skulle berøres. Med de justeringer af MUS-samtalernes frekvens

og indhold, der er under indfasning, vil punktet fremover blive drøftet systematisk med alle medarbejdere

hvert år i overensstemmelse med institutionens og instituttets politikker for undervisernes pædagogiske

kompetenceudvikling. Der vil som minimum foreligge dokumentation i form af den systematiske erfaringsop-

samling som fremkommer ved udfyldelse af de udarbejdede standardskemaer.

Som eksempel på konkrete udviklingsaktiviteter kan nævnes at en del undervisere eksperimenterer med små

videoer og såkaldte pencasts. Medlemmer af denne kreds tog initiativ til et møde hvor ideer og erfaringer blev

udvekslet med inddragelse af såvel pædagogiske som tekniske aspekter. Som udløber er der fulgt op i samta-

ler med medlemmer af kredsen og der er f.eks. blevet bevilliget indkøb af mikrofoner og programmel til vide-

reførelse af eksperimenterne.

Der har været enkelte tilfælde af specielle problemer, hvor studienævnsformanden har henvendt sig til insti-

tutlederen og dette har i et enkelt tilfælde ført til en kammeratlig samtale med indskærpelse af god praksis.

Generelt er der dog få problemer og de løses oftest i nærmiljøet, f.eks. på semestergruppemøder.

Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvik-

ling af medarbejdernes undervisningskompetencer?

Instituttet har etableret et lokalt tilbud om undervisning i PBL. Der er tale om en introduktion til vores under-

visningsform tilrettelagt for undervisere, der ikke har kendskab til metoden i forvejen. Dette er en proaktiv

sikring af, at uerfarne undervisere bliver bekendt med gruppearbejdet og vejlederens rolle i de forskellige

faser af projektarbejdet og i den konkrete kontekst. I et enkelt tilfælde har det været nødvendigt at indskærpe

overfor en underviser at tilbuddet om at deltage i aktiviteten ikke kan afslås. I øvrigt har instituttet bestem-

melser om deltagelse i pædagogisk kursus for adjunkter etc. og der har ikke været andre tilfælde, der har ført

til egentligt behov for udarbejdelse af en handlingsplan. I et enkelt tilfælde er der sikret uformel kollegasuper-

vision, hvor en erfaren koordinator har vejledt en uerfaren kollega.

51

Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans

Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse?

Fakultetets redegørelse

Samlet besvarelse for bacheloruddannelserne i software, informatik, datalogi og informationsteknologi

Aalborg Universitet har på nuværende tidspunkt ikke ledighedsdata på dimittender fra vores bacheloruddan-

nelser.

Studieleder og studienævnsformand bedes supplere, hvis de har yderligere bemærkninger omkring overgan-

gen fra bachelor til kandidatuddannelse på de pågældende uddannelser.

Kommentar fra studieledelsen

Ministeriets skærpede linje om, at alene ingeniørvidenskabelige bachelorer kan optages på cand.polyt.-

uddannelser udgør et problem for flere af SICT’s kandidatuddannelser, herunder kandidatuddannelsen i soft-

ware, hvor datalogi- og softwareuddannelserne bevidst er designet, sådan at bachelorer i datalogi kan opta-

ges på kandidatuddannelsen i software og vice versa. En håndhævelse af ministeriets henstilling anses som et

tab for de bachelorstuderende i datalogi, og det giver ingen faglig mening. Studieledelsen opfordrer fakulte-

tets og universitetets ledelse til at arbejde for at få ministeriet til at omgøre denne beslutning.

Tabel 6A viser hvilken bacheloruddannelse de studerende optaget på kandidatuddannelserne i datalogi og

software har haft i de seneste tre optagelsesår (2012-2014). Tabellen viser, at 8 studerende (ca. 9 %) af de

optagne på kandidatuddannelsen i software har en bachelorgrad i datalogi.

DAT-kand. SW-kand.

DAT-bach. 58 8

SW-bach. 16 78

Øvrige 3 2

Fig. 6A: Bacheloruddannelse for de studerende optaget på kandidatuddannelserne i datalogi og software i de

seneste tre år (2012-2014). Kilde: QlikView

Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse27?

Hovedtallene for beskæftigelsesstatistikken offentliggjort af UFM vedrørende bachelorer i naturvidenskab og teknisk videnskab 4-19 måneder efter fuldførelse i årene 2008-2011 er vist i tabel 6B. Heraf fremgår, at be-skæftigelsen for bachelorer fra AAU ligger på niveau med landsgennemsnittet. Det skal bemærkes, at ”be-skæftigelse” for bachelorer inkluderer kandidatstudium, hvilket gælder for langt hovedparten af bachelorer-ne.

2008 2009 2010 2011

Naturvidenskab (mat, fys, kemi, dat), AAU 100 % 95 % 99 % 97 %

Naturvidenskab (mat, fys, kemi, dat), DK 99 % 98 % 98 % 98 %

Naturvidenskab (øvrige), AAU 100 % 100 % N/A 100 %

27

Besvarelsen tager udgangspunkt i dimittendundersøgelsen ud fra følgende svarkategorier: ”Jobbet ligger inden for uddannelsens traditionelle fagomrade”/”Jobbet ligger uden for uddannelsens traditionelle fagområde, men kræver generelle/faglige kompetencer fra min videregaende uddannelse”/”Jobbet kræver ikke generelle/faglige kompetencer fra min uddannelse, men kræver generelle akademiske kompetencer”/”Der er ingen faglig sammenhæng mellem uddannelsen og mit nuværende job”.

52

Naturvidenskab (øvrige), DK 97 % 97 % 91 % 97 %

Teknisk videnskab, AAU 98 % 99 % 98 % 99 %

Teknisk videnskab, DK 98 % 99 % 99 % 99 %

Tabel 6B: Beskæftigelsesgrader opgjort på år, område og AAU hhv. DK. Kilde: UFM Den seneste dimittendundersøgelse for bacheloruddannelserne under Studienævn for Datalogi blev gennem-ført i 2014 af Karrierecentret ved Aalborg Universitet og dækkede bachelorer, som dimitterede i 2010-2012. Studienævnet konkluderede på sit møde i december 2014 (se bilag 6A), hvor undersøgelsen blev drøftet, at antallet af respondenter (fra 1 til 3) var for lavt til, at der kunne drages nogle konklusioner på baggrund af undersøgelsen. Grunden til det lave antal svar er, at kun bachelorer, som på undersøgelsestidspunktet ikke var i gang med en kandidatuddannelse deltog. Studieledelsen konkluderer på denne baggrund og på baggrund af tidligere oplyste overgangsfrekvenser fra bachelor- til kandidatuddannelser, at dimittenderne fra studienævnets bacheloruddannelser finder relevant beskæftigelse.

53

Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse28 input fra dimittenderne, som på nuværende

tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

Dimittendundersøgelsen 2014 blev behandlet på studienævnsmødet d. 11. december 2014, se bilag 6A

Spørgeskemaer er udsendt til dimittender, der blev færdige i årene 2010-12. Det vil sige, at de har gennemført

deres kandidatuddannelse pa studieordninger under den ”gamle model” (dvs. før den nuværende model med

3x5 + 15 ECTS pr. semester) og/eller på uddannelser, der ikke længere eksisterer (datateknik). Derfor er det

svært at inkludere resultaterne i videre overvejelser. Det bemærkes desuden at svarprocenten for de fleste

uddannelsers vedkommende var så lav (1 person fra bacheloruddannelsen i software, 3 fra bacheloruddan-

nelsen i datalogi og 2 fra bacheloruddannelsen i IT), at svarene ikke er repræsentative for årgangene. Studie-

nævnet pointerer, at alle uddannelser under Studienævn for Datalogi har lav ledighedsprocent.

Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på

nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

Studieledelsen har ikke modtaget øvrige input fra dimittender, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i

relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling.

28

Jf. http://www.kvalitetssikring.aau.dk/dimittenddialog/

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/dimittenddialog/

54

Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets

aftagergruppe29 vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i rela-

tion til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

Der har endnu ikke været drøftelser i hverken SICT’s aftagerpanel eller studienævnets aftagergruppe vedr.

ovennævnte bacheloruddannelsers kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation

til uddannelsernes tilrettelæggelse og/eller videreudvikling.

Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender ved-

rørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddan-

nelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

Studieledelsen har ikke modtaget øvrige input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende

uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens til-

rettelæggelse og/eller videreudvikling.

29

Kun relevant for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, hvor der for hvert studienævn er nedsat en aftagergruppe, der dækker uddannelserne under studienævnet. Aftagergruppens opgave er at drøfte kvalitet og relevans i uddannelserne, herunder at komme med forslag til ændringer af uddannelserne og udvikling af nye uddannelser.

55

Bilag

Bilag 0A: Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten

Skabelonens opbygning:

Skabelonen består af en række kvalitetsområder, der følger af universitetets procedure for selvevalu-ering; disse fremgår af tabel I nedenfor.

Hvert kvalitetsområde i skabelonen indeholder nogle spørgsmål, der som minimum skal besvares (jf. tabel I). For hvert spørgsmål er der en tekst, der beskriver minimumskravene til svaret. Denne tekst er markeret med rødt. Denne tekst slettes, når selvevalueringsrapporten er færdig. Af disse tekster fremgår det også, hvis spørgsmålet ikke skal besvares for masteruddannelser.

For hvert spørgsmål er det niveau i organisationen, der har ansvaret for at udarbejde svaret til det på-gældende spørgsmål, angivet med blåt (fakultet/studieleder/studienævnsformand/institut; jf. tabel I). Disse tekster slettes, når rapporten er færdig.

Til Kvalitetsområde 1 i skabelonen bidrager fakultetet med data, der har til hensigt at lette udarbej-delsen af selvevalueringsrapporten for studielederen og studienævnsformanden. Fakultetets data kan følges af en redegørelse, der indeholder forslag til opmærksomhedspunkter, der bør undersø-ges/arbejdes videre med i selvevalueringsprocessen. Studienævnsformanden og studielederen kan så-ledes tage afsæt i fakultetets bidrag, når selvevalueringsrapporten skal færdiggøres.

Til Kvalitetsområdet vedr. pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere bidrager institutledelsen med dokumentation. Institutlederen/-lederne skal desuden deltage i selvevalueringsmødet samt bi-drage til udarbejdelse af den efterfølgende handlingsplan i relevant omfang (afhængigt af selvevalue-ringsrapporten og drøftelserne på selvevalueringsmødet). Endvidere har institutlederen/-lederne iføl-ge AAU’s vedtægt30 det generelle ansvar for at sikre et godt fysisk studiemiljø på uddannelserne, og har i denne forbindelse bl.a. også et centralt ansvar i forhold til opfølgning på studiemiljøundersøgel-ser.

Eksempler på selvevalueringsrapporter kan rekvireres ved fakultetet. Retningslinjer for udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten:

Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten skal ske med udgangspunkt i indeværende skabelon.

Alle de, i skabelonen, beskrevne spørgsmål skal besvares.

Studielederen har det overordnede kvalitetsansvar for selvevalueringsrapporten, hvorfor en selveva-lueringsrapport skal godkendes af studielederen, inden den kan betragtes som endelig og deles med eksterne interessenter. Inden selvevalueringsrapporten kan godkendes, skal den være gennemgået og eventuelt suppleret af studienævnets næstformand.

Som en del af dette ansvar har studielederen også det overordnede ansvar for at sikre planlægning og gennemførelse af selvevalueringsmøder (herunder referat).

Efter aftale med fakultetet kan flere nært beslægtede uddannelser rummes i én selvevalueringsrap-port. Det kan være hensigtsmæssigt, fx fordi uddannelserne eller udbuddene er forankret i samme faglige miljø, der er en udstrakt grad af samlæsning mellem uddannelserne, eller fordi gennemførel-sen af den ene er et adgangskrav for optagelse på den anden. Der kan også være andre gode grunde til at samle beskrivelsen af tæt beslægtede uddannelser, hvorfor aftaler om flere uddannelser i én rapport beror på en konkret vurdering.

Hvis det er aftalt med fakultetet, at én rapport skal dække flere uddannelser, skal det med underover-skrifter i svarene på de enkelte spørgsmål angives hvilken uddannelse, svaret gælder.

Hvis en uddannelse udbydes på flere campusser, skal de enkelte spørgsmål i relevant omfang besva-res separat.

30

§25, stk. 3) (”Institutlederen nedsætter et institutråd som har til opgave”, red.) ”at kvalitetssikre og udvikle studiemiljøet,” og stk. 4) ”at drøfte lokalefordelingen…”.

56

Selvevalueringsrapporten skal udarbejdes, så den vil kunne læses og forstås af eksterne samarbejds-partnere, herunder eksterne faglige eksperter og aftagerrepræsentanter. Det vil eksempelvis sige, at der skal anvendes godkendte uddannelsestitler og specialiseringstitler samt fulde navne på fx modu-ler og semestre frem for forkortelser.

Selvevalueringsrapporten bør maksimalt have et omfang af 15 normalsider (bilag ikke indbefattet), hvis den omfatter én uddannelse. For hver uddannelse derudover bør rapporten maksimalt fylde yderligere 4 normalsider (bilag ikke indbefattet).

Der må ikke ændres i overskrifterne i skabelonen. Tabel I: Oversigt over selvevalueringsrapportens Kvalitetsområder, spørgsmål og ansvarsfordeling31 Kvalitetsområde Spørgsmål Ansvar

Da-ta/redegørelse

Vurde-ring/supplering

1) Nøgle tal for kvali-tet

1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Data: FAK Vurdering: SL/SNF

1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Data: FAK Vurdering: SL/SNF

1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år?

Data: FAK Vurdering: SL/SNF

1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udvik-let sig de seneste fem år?

Data: FAK Vurdering: SL/SNF

1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod?

Data: SL/SNF Vurdering: SL/SNF

2) Opbygning og forløb

2.1: Er der sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau?

Redegørelse: SNF

Supplering: SL

2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompe-tenceprofil?

Redegørelse: SNF

Supplering: SL

2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler?

Redegørelse: SNF

Supplering: SL

2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrø-rende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet?

Redegørelse: SL

3)Undervisningens og studiemiljøets kvali-tet

3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervis-nings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør over-vejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

Redegørelse: SNF

Supplering: SL/IL

3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

Redegørelse: SL

Supplering: SNF/IL

3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

Redegørelse: SNF

Supplering: SL/IL

3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

Redegørelse: SNF

Supplering SL/IL

4) Forskningsdæk-ningen og –miljøer

4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Redegørelse: SL, IL

4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP’er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år?

Redegørelse: SL (Data: AUB)

Vurdering: SL/IL

4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på?

Data: SL, IL, FAK

-

31

Datakilder, ansvarsfordeling og krav til udarbejdelsen af besvarelsen af hvert punkt er beskrevet i selve skabelonen under hvert enkelt spørgsmål.

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/noegletal-kvalitet/

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/noegletal-kvalitet/

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/opbygning-forloeb/

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/opbygning-forloeb/

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/kvalitet-undervisning/



http://www.kvalitetssikring.aau.dk/forskningsdaekning/

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/forskningsdaekning/

57

5) Pædagogik og pædagogisk kompe-tenceudvikling

5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte viden-skabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæs-sigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Univer-sitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling?

Redegørelse: IL

Vurdering: SL/SNF

5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingspla-ner for videreudvikling af medarbejderenes undervisningskompetencer?

Redegørelse: IL

Vurdering: SL/SNF

6) Nøgletal for rele-vans

6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Data: FAK Vurdering: SL/SNF

6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Data: SL Vurdering: SL/SNF

7) Dialog med dimit-tender

7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilret-telæggelse og/eller videreudvikling?

Redegørelse: SNF

Vurdering: SL/SNF

7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddan-nelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

Redegørelse: SNF

Vurdering: SL/SNF (IL bidrager i relevant omfang)

8) Samarbejde og dialog med arbejds-markedet

8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og rele-vans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

Redegørelse: SL

Supplering: SNF

8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannel-sens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæg-gelse og/eller videreudvikling?

Redegørelse: SNF

Supplering: SL

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/paedagogik-konpetenceudvikling/



http://www.kvalitetssikring.aau.dk/noegletal-relevans/

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/noegletal-relevans/



http://www.kvalitetssikring.aau.dk/samarbejde-arbejdsmarkedsdialog/



58

Bilag 0B: Kategorier af publikationer i akkrediteringsrapporter fra VBN Generelt gælder for disse rapporter, at arten af publikationer skal være Forskning eller Rådgivning. Status på

publikationerne står til Udgivet eller E-pub ahead of print.

Kategori Forklaring

Fagfællebedømt tidsskriftsartikel – niveau 2 Publikationstyper:

Tidsskriftartikel, Konferenceartikel i tidsskrift,

Letter eller Review.

Niveauet for publiceringskanal er 2.

Fagfællebedømt tidsskriftsartikel – niveau 1 Publikationstyper:




Fagfællebedømt tidsskriftsartikel Publikationstyper:



Fagfællebedømt bogbidrag – niveau 2 Publikationstyper:

Bidrag til bog/antologi, Bidrag til rapport eller

Konferenceartikel i proceeding.


Fagfællebedømt bogbidrag – niveau 1 Publikationstyper:




Fagfællebedømt bogbidrag Publikationstyper:



Fagfællebedømt konferencebidrag – niveau 2 Publikationstyper:


Letter, Review, Bidrag til bog/antologi, Bidrag

til rapport eller Konferenceartikel i proceeding.

BFI-konferenceserie er tilknyttet.

Niveau for konferenceserie er 2.

Fagfællebedømt konferencebidrag – niveau 1 Publikationstyper:


Letter, Review, Bidrag til bog/antologi, Bidrag

til rapport eller Konferenceartikel i proceeding.

BFI-konferenceserie er tilknyttet.

Niveau for konferenceserie er 2.

Fagfællebedømt monografi – niveau 2 Publikationstyper:

Bog eller Rapport

Niveau for publiceringskanal er 2

Fagfællebedømt monografi – niveau 1 Publikationstyper:

Bog eller Rapport

Niveau for publiceringskanal er 2

Øvrige Ikke fagfællebedømte publikationer af

ovennævnte typer.

Desuden kan kategorien indeholde:

Doktordisputats, Patent, Anmeldelse, Leder,

Kommentar/debat, Konferenceabstrakt i

tidsskrift, Antologi, Ph.d.-afhandling,

Kompendium/lecture notes,

59

Konferenceabstrakt i proceeding,

Encyclopædiartikel, Kommentar,

Forord/indledning/efterskrift, Bidrag til

kompendium/lecture notes m.fl.

Studienævn for Datalogi Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Sekretær: Mette Andersen Telefon: 9940 7229 Email: [email protected]

Dato: 20-08-2015 Sagsnr.:2014-412-00128

Bilag 1A: Opmærksomhedspunkter

Studienævn for Datalogi har gennem længere tid været opmærksom på udviklingen i to af de nøgletal, der føl-ges nøje i forbindelse med AAUs arbejde med kvalitetssikring.

1) frafaldsprocenterne, specielt i løbet af 1. studieår på bacheloruddannelserne i software (SW) og data-logi (DAT)

2) karakterstatistik, afledt af høje dumpeprocenter i et specifikt kursusmodul.

1) Frafaldsprocenterne

Efter 1. studieår af 2012/2013-årgangen havde SW et frafald på 35% og DAT et frafald på 24%. Til sammenlig-ning lå tallene fra årgangen før på hhv. 16% og 13%. På studienævnsmødet d. 4/9-2013 (ad.8) informerede Peter Axel Nielsen (PAN) studienævnet om sin undersøgelse, som viste at frafaldet skete løbende gennem de to semestre og at matematikkaraktererne fra den adgangsgivende uddannelse er højere hos de studerende, som består projekteksamen på 2. semester. Studienævnet besluttede at få kontaktet de frafaldne studerende for at få indsigt i om der var sammenfald i årsagerne til udmelding. Det viste sig dog ikke muligt at få brugbare oplysninger.

2) Karakterstatistik Semesterevaluering E11 viste en samlet dumpeprocent på 60% i kursusmodulet Algoritmik og datastrukturer (AD) som ligger på 3. semester af SW/DAT og 5. semester af BaIT/INF-uddannelserne. På studienævnsmødet d. 28. marts 2012 (ad.4 /INF5) besluttede studienævnet at spørge kursusholder om mulige årsager til denne dumpeprocent. Møde blev afholdt 6. maj 2012, hvor kursusholder på kurserne AD og Beregnelighed og Kom-pleksitet (BK) deltog. BK bygger videre på fagligheder opnået på AD, derfor er sammenhængen mellem de to kursusmoduler interessant. Jf Studienævnsmøde 30. maj 2012 besluttede studienævnet på baggrund af dette møde at foretage en analyse af hvordan de studerende havde klaret sig i de matematiktunge fag på bachelor-uddannelsen: DMAT på 2. semester, AD på 3. semester, Syntaks og semantik (SS) på 4. semester samt BK på 5. semester – samt sammenhængen med det matematikniveau de studerende havde med sig fra deres ad-gangsgivende eksamen. Adgang til sidstnævnte data har ikke været muligt før AAU i 2012 begyndte at registre-re selve karakteren i matematik fremfor ”bestået/ikke bestået”. Hans Hüttel (HH) har af flere omgange informeret om ovenstående undersøgelse på flere interne møder i både studienævn (senest 1. oktober 2014 (ad. 6)) og institutregi (Sommerinternat for institut for datalogi d. 20. august 2014). Konklusionen er, at der er en sammenhæng; karaktergennemsnittet er signifikant lavere hos de stude-rende, der har et matematikgennemsnit fra gymnasiet på under 4.

Bilag 1A

Handlingsplan Studienævnet besluttede på mødet d. 1. oktober at videreføre begge undersøgelser. Skolelederen imødekom-mer studienævnets anmodning om midler til at fremskaffe det fornødne datamateriale. Studienævnsformanden afholdt møde med de involverede parter (HH, PAN, Uffe Kjærulf) d.3. november 2014 for at få udarbejdet en handlingsplan. Der blev nedsat en gruppe bestående af PAN (initiativtager), HH samt semesterkoordinatorerne fra 1. studieår (Kurt Nørmark og Anders Bruun). Gruppen skal efter endt analyse melde tilbage til studienævnet senest 1. april 2015, så resultat/indstilling kan behandles på et studienævnsmøde i april/maj 2015.

De to semesterkoordinatorer har været opmærksomme på frafald og karakterniveau baseret på deres observa-tioner fra tidligere årgange og har hver især igangsat forskellige initiativer: fx gruppevise semesterevalueringer, samtale med svage studerende, undersøgelse af karakterniveau for hhv BaIT og INF-studerende.

Mødereferat (Captia 2014-400-00073) Emne: Studienævnsmøde Datalogi, nr. 15-04 Dato: 22. april 2015 – kl 13-16 Referent: Mette Kaufmann Andersen Deltagere: Lone Leth Thomsen, Tem Frank Andersen, Hans Hüttel, Bo

Thiesson, Jonas Sand Madsen (næstformand), Tina Andersen, Anders Trier Olesen

Afbud: u/ afbud:

Mads Æbeløe Madsen, Peter Axel Nielsen, Uffe Kjærulff (observatør), Kristoffer Mæng Nielsen, Emil Kongsgaard (studievejleder, observatør),

Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat 3. Status fra studievejleder 4. Ansøgninger 5. Studieordninger, Interaktionsdesign og Master i IT, softwarekonstruktion 6. Semesterevaluering E14 - opfølgning 7. Kvalitetssikring/Selvevaluering/semesterevaluering 8. Frafald 9. Fællesbestemmelser for uddannelser 10. Rekvisitioner E15 11. Forslag til mødeplan E15 12. Meddelelser 13. Evt.

Møderefer

Ad. 1 Godkendelse af dagsorden x Godkendt

Ad. 2 Godkendelse af referat x Referatet godkendt x Opdatering på aktioner fra mødet 15-03 d. 25. marts 2015:

o Ad.3 iDA-standen havde to værter på Kandidatdagen, navne sendt til studievejleder. o Ad. 4

� Forhåndsmerit: ingen opdateret ansøgning modtaget � midler – rejseafregning godkendt � dispensation ang. kursus på BaIT/INF2: Kurset startede 20/4 med Jacob

Nørbjerg som underviser. Alle studerende har tilmeldt sig, der er lavet en kursusside i Moodle og skemalagt 4 gange á 2 timer.

� Censornorm: Anmodning sendt til studieleder o Ad. 5 Kommentarer sendt til IT-VEST – studieordning afventes. o Ad. 6 Uddannelsesgruppen for SW/DAT har møde 22/4, hvor punktet er på

dagsordenen o Ad. 7 Kommentarer sendes til studieleder samt uddannelsesgrupper når

Semesterevaluering E14 er afsluttet (SWD7+INF7 behandles på dette møde) o Ad. 8 Politik kommer på Studienævnets side når denne re-lanceres i ny udgave

(forventes indenfor 1-2 uger) o Ad. 9 Intet nyt ang. format for semesterbeskrivelser.

Bilag 1B

Ad. 3 Status fra studievejleder x Punktet udgår da det ikke deltog nogen studievejleder.

Ad. 4 Ansøgninger

x Liste over behandlede sager om merit, dispensation, optagelse og studieskift siden sidste møde blev gennemgået.

o Praktikophold på 9. semester � Studieadministrationen får jævnligt henvendelser med tilbud om praktikophold

fra virksomheder og vil gerne have studienævnets holdning til at promovere disse. Jiri Srba har afholdt informationsmøde om muligheder for 9. semester og vil ligeledes gerne kende studienævnets holdning og evt. krav.

� Vil SN promovere muligheden? � De få, der har været på praktikophold, har ofte haft brug for

studietidsforlængelse. � ENT er ikke nødvendigvis et krav. � SN kommentarer: Samme forhold som for udlandsophold, hvor der skal en

faglig tovholder med ind over sammensætningen af opholdet, individuelle planer – studienævnet ønsker ikke at have en decideret liste med forhåndsgodkendte firmaer.

� Studievejlederne fik i december 2014 til opdrag at revidere et dokument fra i8, så det passer ind i de forhold, der gør sig gældende på i16. (MKA undersøger hvor langt arbejdet er kommet)

� Beslutning: Samme princip som for studieophold. Der skal ikke reklameres specifikt. (MKA informerer studiesekretariatet)

o Dispensation til 5. eksamensforsøg � Studienævnet har modtaget ansøgning om 5. eksamensforsøg i et kursus på

BaIT5. Den studerende ønsker at følge kurset på uddannelsen Kommunikation og Digitale Medier (før HUM INF) på AAU, KBH, da den studerende forventer at læse en kandidatuddannelse i Kbh.

� Den studerende har endvidere klaget over forløbet af 4. eksamensforsøg i samme kursus, som Fakultetet behandler pt.

� SN kommentar: Ved medhold i klagen, har den studerende ikke brug for 5. eksamensforsøg.

� Beslutning: Godkendes (MKA informerer den studerende) o Tofagsuddannelser

� Studienævnet har modtaget flere ansøgninger om tofagligt forløb med DAT som sidefag. Der foreligger en studieplan, når hovedfaget er indenfor de naturvidenskabelige uddannelser, men der skal også ligge en plan for kombination med de ikke-naturvidenskabelige tofagsuddannelser (konkret eksempel: musik)

� Beslutning: Punktet genoptages på næste møde, da uddannelsesgruppen for SW/DAT er blevet bedt om at se på studieordningen for DAT, bl.a. mht. den tofaglige mulighed. Møde afholdes 22/4.

Ad. 5 Studieordninger

x Interaktionsdesign o Koordinatorerne har revideret studieordningen for Interaktionsdesign. Herunder følger

de væsentlige ændringer: 1. Ændring af prøveform i MR2D kurset. Dette er blevet ændret til 7-trinskala i A&D studieordningen, og vi har ændret tilsvarende for IxD. 2. De to kurser i "kvantitativ metode" og "kvalitativ metode" er udgået i deres tidligere form. Disse to kurser var tiltænkt at blive samlæst med Sociologi. Men efter deres seneste revision af studieordning eksisterer de to kurser ikke længere i en form der muliggør samlæsning. Efter aftale med SICT er der lavet to nye kurser, hhv. "Interaktionsdesign

4: kvantitativ metode" og "Interaktionsdesign 5: kvalitativ metode". Der er lavet helt nye kursusbeskrivelser for disse to kurser, så de følger strukturen med viden, færdigheder, og kompetencer. Indholdsmæssigt er der et meget stort sammenfald med de to oprindelige metodekurser. Men koordinatorerne har brugt anledningen til at tone indholdet mod interaktionsdesign (tidligere var de to kurser oplagt tonet mod sociologi). Som konsekvens af de to nye "Interaktionsdesign" kurser, har kurset "interaktionsdesign 4" på 6. semester ændret navn til "Interaktionsdesign 6". Der er nu en letforståelig progression i Interaktionsdesignkurserne med et på hvert semester.

o Beslutning: Studieordningen godkendes.(MKA sender information til koordinatorer og beder studieleder sende studieordning til godkendelse på Fakultetet)

x Master i it, softwarekonstruktion o På mødet d. 25. marts behandlede studienævnet studieordningen for Master i IT under

IT-VEST. Studienævnet anbefalede at tiden til eksamination i masterprojektet sættes op fra 45 min til 60 min jf. gældende eksamensordning for masterprojekter i AAU-regi.

o Udviklingschef for IT-VEST har meldt tilbage, at der endnu er et par rettelser, før den endelige studieordning er klar til godkendelse.

o Beslutning: Udsættes til vi har den endelige version.

x Optag af bachelorer i datalogi på kandidat i software o Skolelederen har informeret studienævnet om at Styrelsen for Videregående

Uddannelser i et afgøringsbrev om optagelse på en af SICTs andre cand.polyt uddannelser har understreget, at der kun kan optages studerende med en bacheloruddannelse indenfor det teknisk-naturvidenskabelige område.

o Dette har konsekvenser for to af uddannelserne under studienævn for Datalogi: � Software: I studieordningen står "Optagelse på kandidatuddannelsen i

software forudsætter en bacheloruddannelse i datalogi eller software fra Aalborg Universitet eller en af følgende ligestillede uddannelser"

� Embedded Software Systems: I studieordningen står "Admission to the Master’s programme in Embedded Software Systems requires a Bachelor’s degree in computer science or software engineering"

o Studienævnet deler studielederens holdning til konsekvenserne, hvis dette skal håndhæves på de to nævnte uddannelser. Men mængden af studerende der flytter fra fra BSc i datalogi til en MSc i software er ikke stor: 0 i 2014 og 2 i 2015.

o Studienævnet afventer nærmere information fra studielederen, der er i dialog med Fakultetet om dette. Evt. konsekvens bliver tilretning af studieordningens adgangsgrundlag.

o Beslutning: Der er pt. ikke noget studienævnet skal beslutte. Ad. 6 Semesterevaluering E14

x På sidste studienævnsmøde manglede der semesterevalueringsrapporter fra SWD7 og INF7:

x SWD7 x Kommentarer:

o Det bemærkes, at de studerende er utilfredse med en ugentlig lang undervisningsdag (til kl 18 pga. belastning på undervisningslokaler)

o Der nævnes skemakonflikter i forbindelse med PBL-kurset – de studerende fulgte kurset på 1. studieår.

x Beslutning: Der er ikke noget studienævnet skal tage sig af.

x INF7 x Der er kommet kommentar fra 1 ud af 4 studerende. x INF7 består af tre fortløbende moduler, der af den studerende beskrives som ringe x Beslutning: For at få indsigt i den studerendes kritik af modulerne og semesteret som helhed,

vil repræsentanten for de humanistiske aktiviteter under studienævnet (Tem Frank Andersen)

gerne have (d)en studerende i tale. (Tem følger op på et møde i uddannelsesgruppen for BaIT/INF og studienævn)

Ad. 7 Kvalitetssikring/Selvevaluering/semesterevaluering x Kvalitetssikring: Siden sidste møde har studienævnsformand og -sekretærer sammen med

skoleleder, institutleder samt skolesekretær været til møde på fakultetet om implementeringen af kvalitetssikring på studienævnsniveau. Det var første møde med studienævn, derfor deltog også en ekstern. Forud for mødet havde SICT og SN-Dat i fællesskab udfyldt et overbliksskema med relevante procedurer indenfor de forskellige kvalitetsområder.

x Selvevaluering: De tre rapporter skal være færdige i starten af maj og gennemgås på studienævnsmødet d. 20. maj.

x Drøftelsen om hvorvidt uddannelserne MI-DE-ESS evt. kan slås sammen til en uddannelse med tre retninger eller om der skal sættes ind for at øge optag på de individuelle uddannelser er videresendt til uddannelsesgruppen for SW/DAT. Studienævnet afventer uddannelsesgruppens anbefalinger.

x Semesterevaluering: Der er intet nyt til proceduren.. x Drøftelsen om hvorvidt kursusmodulet Entrepreneurship (på alle 9. semestre (undtaget ESS))

skal ændres fra obligatorisk kursus til valgfrit modul er videresendt til uddannelsesgrupperne for hhv. SW/DAT og BaIT/INF.

x Beslutning: Der er ikke noget studienævnet skal beslutte til dette punkt.

Ad. 8 Frafald x Proceduren for vejledning af frafaldstruede er en del af AAU’s samlede kvalitetssikringssystem.

o I april 2015 har studieadministrationen trukket listen med ”trafiklys”, hvor de studerende inddeles i 4 kategorier jf. dokumentet ”Procedure vedr. vejledning af frafaldstruede”.

x Nyt siden sidste efterår: o Studerende betragtes som ikke-aktive efter 12 måneder uden beståede eksamener.

Tidligere var det 24 måneder. x Samlet set har SN-DAT 62 studerende i rød kategori og 31 i gul kategori. Dette er vel at mærke

inden studieadministrationen har sorteret de studerende fra, som af forskellige årsager ikke skal have tilsendt vejledningsmail. Dette er f.eks. tilfældet for studerende der har meldt sig ud, men stadig står tilmeldt i STADS, eller internationale studerende, der aldrig dukkede op til studiestart.

x Det bemærkes, at antal studerende der ligger i hhv. gul eller rød kategori er lavere end TEK/NAT-gennemsnitstal på uddannelser under SN-DAT.

x Ekstraordinær indsats o Den ekstraordinære indsats består i en udvidet procedure i forhold til indsatsen for at

vejlede de frafaldstruede på 1. studieår. De mails, der udsendes til hhv. rød og gul kategori jf. ovenstående procedure, er tilpasset for 1. studieår, således at de studerende opfordres til en samtale med semesterkoordinatorerne. Det overvejes endvidere at tilbyde samtaler med 1. års studerende der blot har 5 ECTS hængeparti. Disse vil ikke blive ”fanget” i trafiklyssystemet.

x Beslutning: Der skal ikke besluttes noget til dette punkt.

Ad. 9 Fællesbestemmelser for uddannelser x Den tidligere rammestudieordning fra 2008 bliver nu revideret, og skifter ved samme anledning

navn til ”Fællesbestemmelser for uddannelser”. x Fakultetet har sendt dokumentet til høring i skoler og studienævn med deadline for indsendelse

af kommentarer 4. maj. x Studienævnets kommentarer:

o Dejligt med et kort og præcist dokument. o Der mangler vurderingskriterier (vi er informeret om at disse kommer som bilag) o Der mangler bestemmelser om max. antal for gruppestørrelser. Det er ønskeligt med

en ensartet ramme, så det ikke er f.eks. lokale økonomiske forhold, der dikterer

forholdene. � Forslag: genanvend de tidligere maks. antal: 7 for 1. studieår og 6 for de

resterende (Bachelorprojekt maks. 4 og kandidat maks. 3 studerende /gruppe). Evt. tilføje: ”passende størrelse ud fra pædagogiske hensyn” – men der er også administrative hensyn at tage.

o I punkt 3.2 står at ”undervisningsform, pensum samt eksamensform skal fremgå af semesterbeskrivelsen”, men i forhold til pensum-delen har studienævnet følgende spørgsmål:

� hvorfor er det ændret fra ”må” til ”skal”? � Hvorfor bruge ordet ”pensum”? Det blev skrevet ud da studieordningerne skulle

udformes med læringsmål (viden, færdigheder og kompetencer) � hvordan defineres pensum? Som underviser kender man ikke nødvendigvis det

nøjagtige sidetal på det tidspunkt, hvor semesterbeskrivelsen skal godkendes. � Der står ikke noget om pensum i skabelonen for semesterbeskrivelser?

x Dokumentet sendes også til høring i uddannelsesgrupperne og semestersekretærerne. Studenterrepræsentanterne spørger til om de må sende dokumentet til høring blandt de studerende. (MKA: ok fra studieleder)

x Beslutning: Kommentarerne sendes til studieleder sammen med indkomne kommentarer fra uddannelsesgrupper, studiesekretærer samt studerende. (MKA)

Ad. 10 Rekvisitioner E15

x Rekvisitioner for E15 er tilsendt fra SICT. x Beslutning: Studienævnet tager rekvisitionerne for E15 til efterretning.

Ad. 11 Forslag til mødeplan

x Der afholdes studienævnsmøde på følgende datoer i E15: x 26. august 9-12 x 30. september 13-16 x 21. oktober 9-12 x 18. november 13-16 x 17. december (torsdag) 9-12 x Beslutning: Mødeplan udsendes snarest. (MKA)

Ad. 12 Meddelelser

x Studienævn for Medieteknologi skifter formand. Rolf Nordahl trækker sig af helbredsmæssige årsager, og VIP-medlem af studienævnet Claus B. Madsen overtager med øjeblikkelig virkning posten som fungerende studienævnsformand indtil konstituering på næstekommende studienævnsmøde.

Ad. 13 Eventuelt x Intet.

Mødereferat (Captia 2014-400-00078) Emne: Studienævnsmøde Datalogi, nr. 15-05 Dato: 20. maj 2015 – kl 9-11.30 Referent: Mette Kaufmann Andersen Deltagere: Lone Leth Thomsen, Tem Frank Andersen, Hans Hüttel, Peter Axel

Nielsen (til kl 11), Uffe Kjærulff (observatør), Jonas Sand Madsen (næstformand), Tina Andersen, Anders Trier Olesen, Mads Æbeløe Madsen

Afbud: u/ afbud:

Bo Thiesson, Kristoffer Mæng Nielsen, Emil Kongsgaard (studievejleder, observatør),

Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat 3. Status fra studievejleder 4. Ansøgninger 5. Studieordninger, Master i IT, softwarekonstruktion

5b (tilføjet) Krav til bedømmer på intern skr. eksamen 6. Selvevaluering 2015 7. Fællesbestemmelser – gruppestr. 8. Årsberetning fra censorkorps 9. Adgangsbegrænsning på BaIT? 10. Budgetopfølgning 11. Institutionsakkreditering 12. Meddelelser 13. Evt.

Møderefer

Ad. 1 Godkendelse af dagsorden x Efter mødeindkaldelsen er der kommet et par punkter til dagsordenen:

o En ekstra ansøgning til ad. 4 o Et ekstra punkt 5b om studienævnets krav til den ekstra bedømmer ved skr. intern

eksamen. x Herefter godkendt

Ad. 2 Godkendelse af referat x Referatet godkendt x Opdatering på aktioner fra mødet 15-04 d. 22. april 2015:

o Ad.4 Tofagsuddannelser skulle have været genoptaget på dette møde, men SW/DAT uddannelsesgruppen har ikke færdigbehandlet emnet, derfor udsættes punktet til et senere møde (efter sommerferien)

o Ad.4 Studievejlederne er i gang med at revidere dokumentet ang. praktikophold. o Ad. 7 ang. kurset Entrepreneurship – tages op på dette møde. o Ad. 9 ang. fællesbestemmelser for uddannelser. Kommentarer er indsendt og

studienævnsformanden har modtaget et revideret dokument, der blev behandlet på DRU-mødet d. 11/5. Punktet ” maksimal gruppestørrelse” tages op på dette studienævnsmøde.

Ad. 3 Status fra studievejleder x Der kommer mange sene handlingsplaner. Der skal tjekkes op på om der evt. kan tilføjes en

tidsfrist/periode for hvornår disse skal godkendes hos studievejleder. (MKA i samarbejde med

Bilag 2A

studievejl. DL: inden sommerferien)

Ad. 4 Ansøgninger x Liste over behandlede sager om merit, dispensation, optagelse og studieskift siden sidste møde

blev gennemgået. o New Venture Creation på 9. Semester

� Studienævnet har modtaget ansøgning fra studerende om at tage 9. semester på New Venture Creation. Studienævnet behandlede en lignende ansøgning på mødet d. 2. april 2014, hvor bleslutningen blev, at man ikke kunne mødekomme ansøgningen da indholdet af NVC ikke passer ind i studienævnets uddannelser.

� Beslutning: Studienævnet fastholder beslutningen fra mødet d. 2. april 2014: Studienævnets holdning er, at dette initiativ ikke passer ind i studieordningen for vore uddannelser. Der kan derfor ikke gives merit for 30 ECTS på 9. semester på uddannelser under Studienævn for Datalogi. (MKA meddeler beslutning til den studerende)

o Ansøgning om specialeforløb � Studienævnet har modtaget ansøgning fra dat-spil-studerende, der ønsker

specielt forløb på specialeåret. Den studerende ønsker at skrive 9. semesters projekt med en hovedvejleder fra Medialogi og bi-vejleder fra Datalogi.

� Kommentarer fra studienævnet: Den studerende kunne med fordel kontakte andre forskere der forsker i lyd i spil (eks.vis. Mark Grimshaw) eller overveje en hovedvejleder indenfor akustik)

� Beslutning: Studienævnet godkender planen for specialiseringsåret som del af en datalogisk uddannelse. (MKA giver den studerende besked. DL: 27/5)

Ad. 5 Studieordninger

x Master i it, softwarekonstruktion o Studienævnet har modtaget den endelige studieordning for masteruddannelsen i IT,

softwarekonstruktion i IT-Vest regi. o Kommentarer fra studienævnet: koordinatoren havde en kommentar om eksamenstiden

(fra 45 min til de ønskede 60 min) på masterprojektet, men dette lader ikke til at kunne ændres.

o Beslutning: Studienævnet godkender studieordning samt fagpakkebilag. (MKA informerer IT-VEST. DL: 29/5)

x Entrepreneurshipkurset som valgfag? o Uddannelsesgrupperne for hhv. BaIT/INF og SW/DAT blev efter semesterevaluering

E14 bedt om at drøfte hvorvidt de anbefaler at 9.semesterskurset Entrepreneurship skal forblive obligatorisk på uddannelserne, eller om det skal ændres til et valgfrit kursus.

� Uddannelsesgruppen for BaIT/INF: anbefaler at kurset gøres valgfrit – skal kunne udskiftes med andet kursus udbudt på institut for datalogi. Gerne fra E15

� Kommentarer fra studienævnet: Der mangler en faglig argumentation. � Uddannelsesgruppen for SW/DAT: indhenter kommentarer ang. ENT-kurset

fra tidligere semesterevalueringer samt nuværende 10. semesters studerende og kursusholder før endelig anbefaling.

o Kommentarer fra studienævnet: det bør være en ensartet løsning. Undersøgelsen skal derfor også inkludere kandidatuddannelsen i informatik. Løsningen må ikke give problemer i fht. forhåndsmerit ved udlandsophold mv.

o Beslutning: Status quo i E15, uddannelsesgrupperne bedes meddele en samlet anbefaling til Studienævnet efter endt undersøgelse. (MKA informerer uddannelsesgrupperne om den videre proces. DL: 4/6)

Ad. 5b (ekstra punkt) x To bedømmere ved skriftlig eksamen

o Jf. Studienævnets politik om at der på skriftlige eksaminer skal være mere end én bedømmer, har studielederen bedt studienævnet om at angive hvad der forventes af den ekstra bedømmer.

o Nedenfor er studienævnets forslag (baseret på input fra Hans Hüttel) som kan benyttes i de tilfælde hvor dette giver mening i forhold til det fag, der er genstand for eksamen: Inden eksamen: - I god tid inden eksamen laves et bud på et eksamenssæt med pointtal for hver opgave, som sendes til censor - Censor kommenterer eksamenssættet og pointtallene og disse revideres, hvis det er nødvendigt. - Herefter laves en vejledende besvarelse. Efter eksamen: - Alle eksamenssæt rettes og der laves et forslag til pointgivning for hvert enkelt sæt.. - Eksamenssæt og bud på point sendes til censor. Der gives også et bud på hvilke point-intervaller, der svarer til hvilke karakterer. - Når censor har rettet alle eksamenssæt, finder censor og eksaminator sammen ud af hvor uenighederne er og løser disse, så hver studerende kan få en karakter. - Til sidst skrives karaktererne ind i eksamensprotokollen og der skrives under. Jf. eksamensordningen (kap 7.2) skal bedømmelsen foreligge senest 15 hverdage efter prøvens afholdelse og være meddelt den studerende senest 20 hverdage efter prøvens afholdelse.

o Beslutning: Ovenstående forslag sendes til studieleder (MKA) Ad. 6 Selvevaluering 2015

x I forbindelse med selvevaluering 2015 har studieledelsen (studieleder, studienævnsformand og institutleder) udarbejdet udkast til 3 rapporter, som skal behandles på studienævnsmøde før endelig tilretning.

x Generelt: o Når processen skal evalueres bør man dele opsummeringsskemaet op, så man har

opmærksomhedspunkt og forbedringspotentiale i to separate ”kasser” o Vigtigt at fastholde problematikken med at de fysiske rammer påvirker kvaliteten af

gruppearbejdet. x Nedenstående kommentarer retter sig mod de punkter, der for hver uddannelses

opsummeringsside er noteret som opmærksomhedspunkter/forbedringspotentiale: x Rapport 1: Bacheloruddannelserne:

o Software: o Frafald: note til næste selvevaluering: problemet tilføjes i kommentarfelt i oversigten

� I teksten: der skal måske en kommentar omkring kvaliteten af de studerende der kommer ind.

o Datalogi: o Øget optag – for at få bedre balance mellem antallet af studerende på datalogi og

software. Der er et stort behov for dataloger. o Informatik o Mht. bi-vejledning har man på 1. studieår af interaktionsdesign i stedet

kontekstvejledere (senior vejledere). Det er vigtigt at inddrage erfaringsopsamling ved semester- og uddannelsesevaluering.

o Mht. kønsforskel, så var en af de oprindelige tanker bag informatikuddannelsen at trække flere kvinder til de datalogiske uddannelser. Interaktionsdesign har 30% kvinder.

o BaIT: o Ingen yderligere kommentarer.

x Rapport 2: Kandidatuddannelserne: o Generelt: interessant at de studerende synes der mangler sammenhæng i uddannelsen

(jf. dimittendundersøgelsen). o Software: o Ingen kommentarer o Datalogi: o Ingen kommentarer o iDA: o Alt tyder på stigende optag til E15. I forhold til tidligere år ses en del danske ansøgere.

(Uddannelsen er en it-kandidat, der bygger ovenpå en ikke-it-uddannelse.) o Et ”tilfredsstillende niveau” i optag er = 25-28 studerende o Informatik: o MI/DE/ESS: o Diskussion om hvorvidt optaget er lavt? De tre uddannelser er ikke oprettet for at kunne

løbe rundt selvstændigt. Det er oplagt at drøfte hvordan AAU/Fakultetet håndterer, at de er små/smalle uddannelser (og at man dermed ikke kan have samme forventninger som til uddannelserne for software og datalogi)

o Sprogproblematik vil kunne undgås hvis de tre uddannelser slås sammen og undgå kurser på BSc-niveau, hvor man som hovedregel underviser på dansk (medmindre kursusholder er ikke-dansktalende)

� Studieledelsen kunne evt. indarbejde en kommentar om designet af uddannelserne – målsætningen var få studerende ”Optaget er lavt – måske skal målsætning ændres”.

x Rapport 3: Masteruddannelsen: o Generelt: Skabelonen passer ikke til denne type uddannelse. o Ellers ingen kommentarer

x Beslutning: kommentarerne ovenfor sendes til studieleder. x Den videre procedure:

o I august/september afholdes selvevalueringsmøde med deltagere fra fakultet, studienævn og eksterne parter, hvor rapporterne drøftes

o September/oktober: studieledelsen udarbejder handlingsplan på baggrund af rapporter og møde

o Oktober/november: behandling af nøgletal i studienævnsrapport. Indsendes til fakultet sammen med handlingsplanen.

o November/december: Handlingsplansmøde med dekanatet. x Bud på eksterne partnere:

o Thomas Jørgensen fra aftagergruppen. o Erik Frøkjær eller Michael Caspersen fra censorkorpset. o (Studieleder inviterer til deltagelse i mødet)

Ad. 7 Fællesbestemmelser – gruppestr.

x Fællesbestemmelser for uddannelser har været i høring og en af tilføjelserne er bestemmelse om maksimalt antal studerende i en gruppe. Det er imidlertid ikke de max. antal der blev opereret med i den tidligere Rammestudieordning, og som studienævnene kunne dispensere fra, men nye absolutte max. antal:

o 1-2 semester: max.8 studerende (tidl. max 7) o 3-6. semester: max 7 studerende (tidl. max 6 på 3-5 semester og max. 4 på 6.

semester) o 7-9. semester max 6 studerende (samme som tidligere) o 10. semester: max 3 studerende (samme som tidligere) o Skoler/studienævn kan ændre max antallet, dog kan det ikke være højere end i

Fællesbestemmelserne. o SAMU har haft gruppestr. på dagsordenen jf grupperums diskussionen i institutregi

x Beslutning: Studienævnet ønsker at videreføre de gruppestørrelser der tidligere var gældende. Lægges som politik på SN-side. (Studienævnsformanden informerer institutleder, DL: 29/5 -

2015) (MKA udarbejder politik)

x Opfølgning fra placeringsudvalget x Tidligere har placeringsudvalget haft til opdrag at spare kvadratmeter, men i forhold til E15 er

problemet at vi har for få grupperum til rådighed, da vi får stadig flere studerende på den x Institutlederen har fået indstilling om to mulige løsninger på grupperumsproblematikken i E15.

Institutlederen beder om studienævnets kommentarer til nedenstående: 1. at alle 3. semester har 7 mandsgrupper, dette giver en besparelse på 5 lokaler (fra 31 (6)

til 26 (7)) – altså mangler der fortsat 1 lokale, men det vil kunne løses administrativt - denne løsning kræver en dispensation hos studienævnet

2. at SW7 ikke har grupperum, dette giver en besparelse på 9 lokaler (fra 8 lokaler til 0 – er 51 studerende) – muligt at anvende kantinen/gangen og undervisningslokalerne, når der ikke er undervisning. - giver en rest på 3 lokaler, som kan benyttes som mødelokaler

x Studienævnets kommentarer: o Der er to lokaleudvalg, der arbejder uafhængigt af hinanden. o Det er Ikke optimalt med ”hovsa”løsninger – men situationen taget i betragtning er det

nødvendigt at revidere løsningsforslag forud for hver semesterstart, baseret på aktuel studenterbestand.

o Grupperum anses som meget vigtige i fht samarbejdet i grupperne, men også opgaveløsning i mange kurser.

x Beslutning: Studienævnet kan ikke gå med til semestre helt uden grupperum (specialeåret undtaget), og må derfor anbefale at man arbejder videre med løsning 1, hvis der ikke kan skaffes lokaler til alle. (Studienævnsformanden informerer institutleder, DL: 29/5 -2015)

Ad. 8 Årsberetning fra censorkorps x Studienævnet har modtaget årsberetning fra Censorkorps for Datalogi for perioden 2014/2015. x Kommentarer: meget positiv årsberetning x Konklusioner fra årsberetningen:

o Datalogi er et bredt fag med en del relativt tekniske områder. Dette kræver et forholdsvis stort korps og vanskeliggør dermed opfyldelsen af visse krav i bekendtgørelsen. Men for at komme bedre i overensstemmelse med bekendtgørelsens hensigt om, at alle censorer anvendes over en 2-årig periode, og at censorer anvendes på mere end én institution, opfordrer vi til

� at institutionerne forsøger at variere deres brug af censorer og ikke pr. automatik foreslår samme censor, hver gang et kursus bliver afholdt, og

� at censorerne (herunder ikke mindst aftagercensorerne) accepterer opgaver fra andre institutioner end dem i deres nærområde.

o Endelig er der en del censorvurderinger, som er mangelfuldt udfyldt. Vi opfordrer alle censorer til at udfylde alle felter, og studieadministrationerne til at kvalitetssikre og følge op hos censor eller eksaminator, hvis oplysninger mangler.

x Beslutning: Studienævnet bakker op om de to opfordringer. Derudover er proceduren ændret i forhold til tidligere, så nu skal censorerne mindes om at søge om beskikkelse, hvis de ikke er på listen. (MKA sender konklusionerne videre til studiesekretærerne. DL: 29/5)

Ad. 9 Adgangsbegrænsning på BaIT? x Der er opstået mulighed for at indmelde adgangsbegrænsning – set i lyset af at der er

adgangsbegrænsning på Bacheloruddannelserne i hhv informatik (INF) og interaktionsdesign (IxD)giver det måske anledning til adgangsbegrænsning på Bacheloruddannelsen i informationsteknologi (BaIT) fra E16.

x Max optag på INF: gradvist fra 36 i E15 til 30 i E17 x Max optag på IxD: 60 fra E15.

x Der skal i så fald udarbejdes udvælgelseskriterier x Der barsles med ændringer på INF-uddannelsen, som præsenteres på fastlærermøde efter

studienævnsmødet. x Beslutning: Studienævnet anbefaler overfor studielederen at der indføres

adgangsbegrænsning på BaIT – antal besluttes efter fastlærermøde. (MKA beder uddannelsesgruppen om at indmelde udvælgelseskriterier)

Ad. 10 Budgetopfølgning

x Til orientering jf. studienævnets årshjul.

Ad. 11 Institutionsakkreditering x SN-DAT skal ikke deltage i første besøg, der afholdes 22.-23. juni. SICT bliver repræsenteret af

studienævnsformanden for elektronik og IT. x Audit trails fremsendes senest 10. juli 2015.

Ad. 12 Meddelelser

x Styrelsen for videregående uddannelser har udsendt Talentbekendtgørelse. Efter institutionsakkrediteringen forventes det at AAU vil fastlægge en fælles retning for talentudvikling inden for rammerne af denne bekendtgørelse.

x Studielederne er blevet bedt om at indmelde kommenterer til fremdriftsreformen. Lone Leth og Ove Andersen har sendt følgende kommentarer til SICT:

o for så vidt angår uddannelser under datalogi og elektronik og it forventes studiefremdriftsreformen ikke at få studerende hurtigere igennem. Til gengæld medfører reformen større administrative byrder i form af dispensationsansøgninger pga. behov for 4. prøveforsøg, vurdering af startmerit m.m.

o forringede muligheder for at hjælpe studerende der af forskellige grunde er komme bagud (som har viljen/evnerne til at ændre på deres situation). Kan “svage” studerende klare mere end 30 ECTS?

o forventer større frafald o automatisk tilmelding til eksamen er ikke en garanti for de dukker op.

Eksaminatorerne kan dermed risikere at skulle vente forgæves. Eksaminatorer skal honoreres for disse eksaminer selvom der reelt ikke har været en eksamen. Dette gælder både mundtlige/skriftlige eksaminer

o Hvordan forholder vi os til studerende der dumper i projektet og anbefales at ta’ projektenheden om? Det giver ikke mening at bede studerende lave to projekter i samme semester!

o Kravet om at studerende kun kan supplere i løbet af kandidatuddannelsens første semester er uheldig. Der kan være behov for at de følger forårsaktiviteter (dvs. samtidigt med at de går på 8. semester).

o automatisk tilmelding til 2. forsøg giver ikke i alle tilfælde mening. Nogle studerende kan være så langt bagefter at de ikke kan nå at få læst op til re-eksamen (dette gælder særligt for eksaminerne i januar/februar)

Ad. 13 Eventuelt x Instituttets samarbejds- og miljøudvalg (SAMU) har drøftet problematikken med at kurser på

bachelorniveau udbydes til de internationale masterstuderende, og derfor skal afholdes på engelsk. Der blev derfor spurgt til hvilken status dokumentet om kurser på da/eng har.

o Det skal undersøges hvad retningslinjerne er fra tidligere behandling og dokumentet bør drøftes på nyt møde. SN-DAT har tidligere vedtaget følgende sprogpolitik: http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/106/106156_86207_sprogpolitik.pdf

Dat1/SW1 semesterevaluering, Efteråret 2014.

Dette er koordinators sammendrag af semesterevalueringen, baseret på de studerendes individuelle

evalueringer. Dette sammendrag har været sendt til kommentering blandt alle vejledere og

kursusholdere på semestret sammen med de studerendes individuelle evalueringer. 36 SW

studerende (ud af ca. 100 mulige) og 17 datalogistuderende (ud af ca. 50 mulige) har bidraget til

semesterevalueringen i år. Der har ikke i år været gennemført gruppevis evaluering ved starten af P2.

Semestret som helhed.

Overordnet har der været tilfredshed med semestret. Over 80% evaluerer det som godt eller meget

godt på begge studieretninger.

Moodle får mange negative kommentarer fra de studerende. Noget af forvirringen (omkring Moodle

på første studieår) skyldes at nogle overordnede informationer (om bøger, eksamen mv.) laves i

centrale lister som omfatter mange forskellige studieretninger. Det er for besværligt at tilgå denne

information for de studerende. Der bør ikke ske større ændringer af Moodle undervejs i semestret.

Printersystemet (og follow-you) har heller ikke fungeret optimalt i dette semester.

Der er forskellige holdninger til gruppedannelsen på P1, og til projektkataloget der er grundlag for

gruppedannelsen. Som helhed er det dog min vurdering, at gruppedannelsen fungerer rimelig godt.

Imperativ Programmering (IMPR).

Omkring 90% af de studerende evaluerer dette kursus som Meget godt eller Godt. Lærebogen

kritiseres af flere studerende. Dette bør give anledning til overvejelser om en anden lærebog næste

år. Der er gennemgående tilfredshed med afleveringsopgaver, eksamensopgaven, gruppeopgaver,

hjemmeopgaver og videomaterialet på kurset. Underviseren kritiseres for at have være "firkantet i

opfattelse af god programmeringsstil", og for (særligt i starten af kurset) at bruge udtryk der er

svære at forstå. En studerende antyder, at "de nærmest tror man ved alt til at starte med" (på trods

af at kurset ikke kræver særlige forudsætninger).

Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (PV).

Dette kursus evalueres relativt lavt af de studerende (i forhold til de to andre kurser på semestret).

Omkring 25% af respondenterne (svarende til alt 11 studerende) vurderer dette kursus som mindre

godt. De studerende giver også udtryk for at deres egen indsats har været middel til lav i PV. Kurset

karakteriseres gennemgående som langtrukken og tørt. De studerende efterlyser en mere

koncentreret formidling af PV stoffet, konkretiseret med cases og praktiske eksempler. Underviserne

i PV kan ikke umiddelbart genkende den evaluering, som fremgår af de studerendes besvarelse af

spørgeskemaet. I et forsøg på forstå de studerendes vurdering bedre blev forskellige forhold om PV

behandlet som et ekstraordinært punkt ved første styringsgruppemøde på Dat2/SW2. PV-

underviserne deltog i styringsgruppemødet. Resultatet af denne behandling er vedhæftet i

slutningen af dette dokument.

Bilag 3A

Lineær Algebra (LIAL).

Dette kursus vurderes meget positivt blandt de studerende. Over 80% af de studerende vurderer

kurset som Godt eller Meget godt. Der udtrykkes gennemgående tilfredshed med gruppeopgaverne,

men også de andre elementer af kurset roses af de fleste studerende. Kursets struktur omtales også

positivt i flere evalueringer. Det er bemærkelsesværdigt at 21 dat studerende (44% af de fremmødte

til eksamen) og 29 sw studerende (32% af de fremmødte til eksamen) dumpede ved kursuseksamen i

LIAL. Det anbefales at der søges en forklaring på disse høje dumpeprocenter.

P0 og P1 projektet.

Der er overordnet tilfredshed med projektforløbene. 94% af respondenterne på SW1 evaluerer

projektforløbene som Godt eller Meget Godt. På Datalogi vuderer 64% af de studerende projektet

som Godt. Den overvejende del af kommentarerne omkring projektforløbene er positive. En

studerende ønsker at LIAL bliver inddraget mere i projektet. Statusseminaret får en positiv

kommentar.

Kurt Nørmark

Semesterkoordinator på første studieår, DAT/SW

_______________________________________________________________________________

Her følger resultatet af diskussion af PV på styringsgruppemødet på Dat2/SW2 4. marts 2015:

Formålet med dette punkt var at diskutere konkrete ændringer i PV kurset på første semester. Kursusholderne for PV kurset deltog i dette punkt. Her følger et antal punkter, som blev fremført i diskussionen. (Punktet var tidsbegrænset til 20 minutter):

x Der ønskes let-tilgængelige kilder for PV stoffet (f.eks. omkring interessentanalysen). x Mindre information og flere workshops. Mere diskussion i grupperne med udgangspunkt i konkrete og

projektrelevante opgaver. Forelæsningerne skal være tematiseret – fx med fokus på introduktion og anvendelse af én metode, hvor der så er tid til at følge op på anvendelsen – resten som selv-studie.

x Der foreslås Ressourcerum (hjemmeside) om kursets metoder. x Kreativitetsworkshop ønskes før statusseminaret. x Eksamen er for løs og useriøs. Der efterlyses mere strikse regler og mindre mulighed for

gruppearbejde under eksamen. Hvis PV var et mere vanskeligt kursus at bestå ville flere være tvunget til at møde op.

x Det foreslås at der primært skal være forberedelse op til workshops (ikke til forelæsningerne – hvor nogle har mere behov for at læse bagefter under arbejdet med stoffet).

x Der ønskes mere vægt på de rapportmæssige aspekter i kurset. x Der ønskes eksempler på gode interessentanalyser og teknologivurderinger. x Kursusholderne spørger ind til, hvad der kan menes, når nogle studerene i evalueringerne

kendetegner kurset som "Tørt"/"kedeligt". Konklusion: der præsenteres så meget stof til forelæsningerne, at man mister fokus. VTS-kursusholderen bruger for meget tid på at indhente svar fra mange studerende under forelæsningerne. Dette vurderes at være ”for meget”, og de studerende begynder at kede sig under opsamlingen.

x Der spørges ind til brugen af bivejleder, som hjælpelærere i kurset. Konklusion: Bivejledere som hjælpevejledere i PV-kurset har været godt.

x Der spørges ind til konsultationerne med PBL-kursusholder (en halv time). Konklusion: Meget hjælpsomme. Gerne mere af dette.

Referat fra styringsgruppemøde nr. 1 DAT og SW

Mandag den 13. oktober kl. 14.30 i lokale A309

Repræsentanter Navn Til stede Med afbud Uden afbud DAT A415 Jonas Kloster X

DAT A418 Magnus Nørhave Hansen x

DAT A419 Jesper Windelborg X

DAT A421 Kristoffer S. Kure X

DAT A422 Daniel V. Bolhuis X

DAT A423 Johannes Thomsen X

DAT A425a Christoffer Nørskov X

DAT A425b Morten Rasmussen X

SW A400a Tobias Andersen X

SW A400b Rasmus H. Flarup X

SW A401 Christian Dannesboe X

SW A402 Mathias Huse Jensen X

SW A403 Jesper Christensen X

SW A404 Jakob M. Kjær X

SW A405a Kasper Steensig X

SW A405b Fredrik Aalbæk Tøttrup X

SW A405c Jimmy Kjærgaard Jensen X

SW A405d Søren H. Pedersen X

SW A408a Daniel Bach Holmager X

SW A408b Jimmi H. Christensen X

SW A409 Anders Freese X

SW A410 Raphael Neumann X

SW A411 Jonatan Frausing X

SW A412 Tobias Morell X

Semesterkoordinator, formand Kurt Nørmark x

Sekretær Linette Pedersen (x)

Kursusholder Lars Peter Jensen x

Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat 3. Meddelelser 4. Praktiske forhold: a. IT-afdelingen b. Betjente 5. P0 perioden 5a. P1 starten. 6. Projektstatus 7. Kursusevaluering: a. Lineær Algebra (LIAL) b. Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (PV) c. Imperativ Programmering (IMPR) 8. Næste møde 17/11-14 9. Eventuelt

ad 1. Godkendelse af dagsorden

Intet foregående møde ad. 2. Godkendelse af referat fra sidst

Intet foregående møde ad 3. Meddelelser

I eksamensplanlægningen kan der ikke tages hensyn til skiferie og tilsvarende. Hvis man bliver syg forud for eksamen skal der afleveres en lægeerklæring - senest 14 dage efter eksamen.

ad 4. Praktiske forhold:

a. IT-afdelingen:

Gruppe email alias sw1a408b virker ikke.

b.

Sekretariatet:

Nogle studerende har observeret at der er tomme grupperum. Dette kan tages op med sekretariatet. (Efter referat: sekretæren oplyser at der ikke er tomme grupperum, men at der er nogle grupperum som mangler gruppesedler udenfor døren. Det vil vi få rettet op på hurtigst muligt.)

c.

Betjente:

De studerende klager over stolene i grupperum. Mange mener at de er for dårlige.

Flere grupper savner sorte tavler og skinner: A425b (har tre, ønsker flere), A425a (har en, kun skinne til en), A405d & 405c (en tavle på gulvet - uden skinne). Bygningsbetjentene bedes tage hånd om grupperum med for få tavler – og rum hvor der ikke er skinner.

Nogle studerende efterlyser rulletavler (med hjul).

A418 klager over at bordene i grupperum er for lave.

En del studerende foretrækker whiteboards i stedet for sorte tavler. ad 5. P0 perioden

Nogle grupper udtrykker usikkerhed om rapportstruktur af P0 rapporter. Andre studerende peger på muligheden for at konsultere P0 rapporter fra tidligere årgange i projekter.aau.dk (hvor man skal huske at logge ind for at kunne se gamle rapporter).

P0 eksamen bør ikke fremover planlægges på dagen efter RUS turen.

Vi diskuterede løst og fast i hvilken grad løsningsforslag kan/skal indgå i P0/P1 rapportens analyse. Semesterkoordinator opfordrede til afklaring via PV undervisere om dette punkt.

Ad 5a

P1 starten.

Nogle studerende fandt at perioden fra ”P1 orienteringen” til selve gruppedannelsen var for lang (5 timer).

Nogle studerende observerede, at en del studerende melder sig (for) sent til via web-systemet ved P1 starten. Det ville være en fordel hvis alle var tilmeldt tidligere på dagen.

En gruppe af studerende fandt det uheldigt, at 9 studerende fik et ”timeout” for at klare gruppeopdelingen. Dette burde være bredt ud til flere studerende. Semesterkoordinator er enig i denne observation.

Der ønskes mere tid afsat til gruppedannelsen. Konkret kunne gruppedannelsen starte kl. 14 i stedet for kl. 15. Evt. kunne gruppedannelsen tage udgangspunkt i de grupper ”hvor gruppedannelsen ikke går op” (uden at de andre allerede dannede grupper indgår direkte).

Der udtrykkes interesse for at man kan registrere et sekundært projektønske i web-systemet.

Nogle 7-mandsgrupper ønsker at forlade gruppedannelsen tidligt. Semesterkoordinator modsætter sig dette synspunkt ud fra princippet ”ingen grupper er dannet for alle er dannet”.

ad 6. Projektstatus

Det forventes at alle grupper på nuværende tidspunkt er i god kontakt med både hoved- og bivejlder. Dette er tilfældet for næsten alle grupper. (Og de få, hvor det ikke er tilfældet, har en konkret plan for første møde).

En af bivejlederne har været vanskelig at kontakte. Dette problem menes at være løst (efter de studerendes udsagn).

ad 7. Kursusevaluering a. Lineær Algebra (LIAL):

Der ønskes en bedre sammenhæng på tværs mellem LIAL og IMPR. Evt. via projektet. Semesterkoordinator fortæller at dette er en aktuel diskussion i studiegrupper, studienævn og i underviserkredse.

En gruppe ønsker ja/nej opgaver på LIAL. Andre studerende ser gode muligheder for at finde sådanne i bogen (og andre steder i undervisningsmaterialet).

Nogle studernede ønsker mere klar information om prioritering af opgaverne. Andre studerende mener at dette allerede har været bragt op.

En studerende påpeger at DMAT burde komme før LIAL, af hensyn til P1 projektet. Semesterkoordinator er enig i dette synspunkt, og han vil arbejde på at der justeres på progressionen af matematikkurserne. Dette arbejde har været i gang et stykke tid.

b. Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (PV)

Nogle observerer at kurset er ”en anelse abstrakt” – der efterlyses ”noget mere konkret”.

Der har været et par meget lange forelæsninger. Disse ønskes brudt op i to eller flere dele. PV kursusholder er enig i dette synspunkt.

Nogle studerende udtrykker, at der undervises i gode metoder i PV, som er nyttige i projektarbejde.

Andre finder stoffet kedelige – de kender det fra teknisk gymnasium? Medstuderende udtrykker at der ikke er mødepligt…

I PV workshops og gruppeøvelser ønsker nogle studerende at der arbejdes inden for rammerne af projektgruppen – i stedet for på tværs af grupper.

Der er ønsker om at slides lægges op før undervisningen. c. Imperativ Programmering (IMPR)

Der udtrykkes tilfredshed med at kurset er baseret på programmeringssproget C.

En studerende mener der er for få forelæsninger i IMPR – sammenlignet med matematik. Argumentet er, at de fleste studerende er på studierne fordi de er interesseret i datalogi og software (ikke primært matematik).

En repræsentant mener at niveauet er for lavt, og han ærgrer sig over det ikke er steget siden kursusstart. Andre mener at kurset er udfordrende. Semesterkoordinator forklarer at niveaet er bestemt ud fra studieordningen (forudsætninger).

Der udtrykkes tilfredshed med at fremtidige lektioner er tilgængelige på hjemmesiden, herunder videolektionerne.

ad. 8. Næste møde 17/11-14

ad. 10. Eventuelt

(Nogle punkter blev bragt op tidligere på mødet).

Der klages generelt over at nogle studerende kommer for sent til forelæsningerne. Det forstyrrer meget. Kom fremover til tiden!

Der klages over småsnak og støj under forelæsningerne. Hvis man deltager i forelæsninger skal man forholde sig helt rolig – ingen snak med sidemanden.

En gruppe savner redskaber til at skabe ro og koncentration i grupperum under opgaveregning. Semesterkoordinator opfordrer til at diskutere med kursusholder og hjælpelærere hvordan øvelserne forløber bedst muligt. Bring det også eksplicit op i gruppen – på lige fod med gruppekontrakten der gælder for projektet.

Semesterkoordinator opfordrer til at alle grupper anskaffer stor/fælles skærm eller projektor.

Der efterlyses et arrangement som matcher lektiecafé fra skoler og gymnasier. Evt. i samarbejde med interesserede hjælpelærere. Semesterkoordinator opfordrer de studerende til selv at arrangere noget sådant. Hvis de studerende skønner der er et behov, vil semesterkoordinator undersøge mulig støtte fra universitetet.

Der udtrykkes utilfredshed med informationen før semesterstart. Nogle studerende var usikre på hvor de skulle møde op ved studiestart. Der blev forslået at www.aau.dk indeholder information til nye studerende op i mod studiestart. Problemet er formodentligt at der er for meget – og for spredt information – som ikke hænger sammen. Nogle links ender dødt, eller går i ring.

De studerende på første studieår modtager mange irrelevante mails, f.eks. om 5. eller 7. semester. Studieadministrationen (og andre) bedes være opmærksomme på denne problemstilling.

Informationen om de frie studieaktiviteter blev udsendt sent. Der ønskes tidligere og mere klar information. En mere ensartet beskrivelse af kurserne ønskes også.

Brushup kurset i matematik (før studiestart) var stort set ukendt blandt de studerende. En studerende havde hørt om kurset fra en fætter…

Kurset i basal matematik er ikke rettet mod de behov som dat/sw studerende har. Flere studerende ønsker at kurset også er rettet mod vektorregning.

Referat skrevet af Kurt Nørmark.

Mødet slut kl. ca. 16.15.

Referat fra styringsgruppemøde nr. 2 DAT og SW

Mandag den 17. november kl. 14.30 i lokale A309

Repræsentanter Navn Til stede Med afbud Uden afbud DAT A415 Jonas Kloster x

DAT A418 Magnus Nørhave Hansen x

DAT A419 Jesper Windelborg x

DAT A421 Kristoffer S. Kure x

DAT A422 Daniel V. Bolhuis x

DAT A423 Johannes Thomsen x

DAT A425a Christoffer Nørskov x

DAT A425b Morten Rasmussen x

SW A400a Tobias Andersen x

SW A400b Rasmus H. Flarup x

SW A401 Christian Dannesboe x

SW A402 Mathias Huse Jensen x

SW A403 Jesper Christensen x

SW A404 Jakob M. Kjær x

SW A405a Kasper Steensig x

SW A405b Fredrik Aalbæk Tøttrup x

SW A405c Jimmy Kjærgaard Jensen x

SW A405d Søren H. Pedersen x

SW A408a Daniel Bach Holmager x

SW A408b Jimmi H. Christensen x

SW A409 Anders Freese x

SW A410 Raphael Neumann x

SW A411 Jonatan Frausing x

SW A412 Tobias Morell x

Semesterkoordinator, formand Kurt Nørmark x

Sekretær Linette Pedersen x

Kursusholder Lars Peter Jensen x

Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat 3. Meddelelser 4. Praktiske forhold: a. IT-afdelingen b. Betjente c. Administrationen 5. Diskussion af statusseminaret 6. Projektstatus 7. Kursusevaluering: a. Lineær Algebra (LIAL) b. Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (PV) c. Imperativ Programmering (IMPR) 8. Eventuelt

ad 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt ad. 2. Godkendelse af referat fra sidst Godkendt

ad 3. Meddelelser

Næstformanden meddeler at der kan søges om midler til "ting" og ekskursioner. Anden ansøgningsrunde har frist førstkommende fredag kl. 12.00. Der er pt. uddelt ca. 110.000 kroner ud af ca. 223.000 kroner.

ad 4. Praktiske forhold:

a.

IT-afdeling

Der efterspørges WriteLatex licenser. WriteLatex har flere features end ShareLatex. Pt. overvejer IT-afdelingen på AAU af indkøbe ShareLatex licenser.

På Linux: Internettet er ustabilt. De studerende i en grupper bliver smidt af ca. hver 20. minut. Andre Linux brugere har ikke disse problemer. Problemet forsøges løst blandt de studerende indbyrdes.

A405a får mail til A408a. Der er måske fejl i mail-alias opsætningen. IT-afdelingen bedes undersøge om mailalias til de berørte grupper er korrekt sat op.

b.

Betjente

Loftlampen i A418 virker ikke.

A405b har kun to tavler. Der ønsker to mere.

I A401: radiatorer kører og larmer, men der er næsten ingen varme. De studerende fryser. De studerende fryser også i A405.

A418: Der er dårlig udluftning. Hvis vinduerne åbnes bliver der for koldt.

Toilet udluftningen er for dårlig. Der lugter af kloak på toiletterne.

Semesterkoordinator ønsker belyst om den øverste dør i AUD6 kan benyttes ”udefra og ind”, således at studerende, der kommer sent, ikke skal forstyrre ved indgang af døren i bunden af auditoriet.

c. Administrationen

Intet at bemærke. ad 5. Diskussion af statusseminar

En gruppe ønsker at gruppen, der har statusseminar, og opponentgruppen har tidsslot lige efter hinanden. Dette vil være praktisk for studerende, som har lang transporttid til universitetet.

I en gruppe er hovedvejleder og bivejleder meget uenige om rapportstrukturen. Der ønskes flere fællesmøder med hoved- og bivejleder. Statusseminaret udartede sig til at vejlederne diskuterede indbyrdes i længere tidsrum. Semesterkoordinator ønsker at påpege at en sådan diskussion ikke skal tilstræbes ved statusseminaret. Semesterkoordinator kontakter de involverede vejledere direkte.

I to grupper havde opponentgruppen havde ikke noget bidrag af substans til statusseminaret. En gruppe modtog forkert mail til statusseminaret, og havde derfor læst de forkerte dokumenter.

Der var enighed om at den ekstra bivejleder ved statusseminaret har fungeret godt – til alles tilfredshed.

ad 6. Projektstatus

Semesterkoordinator påpegede igen vigtigheden af at tage IMPR eksamensopgaven i betragtning i tidsplanlægningen af resten af P1 perioden. IMPR eksamensopgaven er berammet til 20 timers arbejde (individuelt).

Semesterkoordinator påpeger også (kun i referatet) at torsdag 20. november er sidste frist for evt. opdeling af projektgrupperne (i tilfælde af samarbejdsproblemer).

Der var ingen bemærkninger om projektstatus fra de repræsenterede grupper. ad 7. Kursusevaluering: a. Lineær Algebra (LIAL)

Det virker voldsomt når LIAL er skemalagt til en hel dag (21.11.2014). Årsagen er formodentlig at LIAL blev aflyst 17. oktober.

Nogle studerende har svært ved at se målet med nogle LIAL emner. Der spørges om hvad det skal/kan bruges til.

Nogle grupper ønsker at LIAL bruges sammen med IMPR. Dette blev diskuteret ’løst og fast’ på mødet. Google Pagerank projektet fungerer godt i forhold til LIAL.

Semesterkoordinator påpeger – generelt - at noget kursusstof ikke finder anvendelse i projekterne.

b. Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (PV)

En gruppe mener at metoderne fra PV er vanskelige at anvende i praksis.

En gruppe ønsker mere udbredt brug af workshops, og at resultaterne fra disse bringes op efterfølgende.

(Ovenstående punkter vedrører VTS delen af kurset).

Kreativitetsworkshoppen var meget tilfredsstillende, og den fungerede godt - og til manges tilfredshed.

PV-møder med kursusholder ønskes medtaget i semesterskemaet - ikke blot udsendt via Moodle e-mail. Den manglende skemalægning gav problemer for flere grupper - nogle grupper missede mødet af denne grund.

Kursusholder orienterede kort om de sidste to kursusgange, herunder forberedelse til PV eksamen.

c. Imperativ Programmering (IMPR)

En studerende ønsker det skal gøres klart, at linkene til de forskellige afleveringsopgaver ikke er ens. Hvis det samme link benyttes på tværs af flere forskellige afleveringsopgaver overskrives tidligere afleveringer.

En gruppe savner feedback til gruppeopgaverne. Det foreslås at udvalgte aspekter af gruppeopgaverne bringes op i plenum, i starten af den efterfølgende forelæsning. Semesterkoordinator overvejer denne ide.

ad. 8. Eventuelt

Der blev spurgt, om 23. december vil blive skemalagt. Svaret er nej. Den 23. december indgår i de studerendes juleferie (eller den indgår i eksamensforberedelsesperioden).

Der blev spurgt om der er opponentgrupper ved P1-eksamen. Svaret er nej.

Nogle studerende ønsker at der rykkes ind på inderste sæder på rækkerne i AUD6 og 7. Det er

besværligt at komme ind på rækkerne hvis de yderste sæder tages først.

Referat skrevet af Kurt Nørmark.

Mødet slut kl. 15.35.

5. Meget godt

4. Godt

3. Middel

2. Mindre godt

1. Ikke godt

0% 25% 50% 75% 100%

6%

76%

18%

0%

0%

1

13

3

0

0

•

••

•••

•

••

1. Hvordan synes du generelt, semesteret er forløbet?

1a. Eventuelle kommentarer vedrørerende semesteret som helhed:Synes information vedr. semesterstart kom meget sent.Moodle er moodle, hamrende forvirrende i mine øjnePrintersystemet virkede ikke altid optimalt, især i løbet af afleveringsperioden.Gruppedannelsen virker rigtig godt, god mulighed for at få nye venskab osv. Vores gruppe fik alle eksamernelige efter hinanden, hvor andre fik mere læseferie imellem dagene, dette synes jeg gav os lidt for lidt tid til atlæse op til næste eksame, ellers var det et rigtig godt semester.Uheldig timing at ændre layoutet af moodle midt i eksamensperioden.Moodle virker uoverskueligt til tider, da der ikke er en standardiseret opskrift til alle semesterfag.Synd at det ikke var muligt at eksportere semesterkalenderen til sin egen kalender.Dårlig prioritering ikke at stille papir til rådighed ved eksamen i Lineær Algebra - det besværer livet for alle destuderende til gengæld for en, antager jeg, ganske beskeden besparelse.Der bør blive stillet printkreditter til rådighed ved projektaflevering eller alternativt, og bedre, bør det væremuligt at aflevere projektet digitalt.Da vi startede på studiet var det svært at finde ud af hvilke bøger man skulle have da boglisten var svær atfinde da vi ikke fik information om hvordan vi skulle bruge moodle og listen var blandet med alle de andrestudieretninger. Det var derfor meget svært at finde information til det første stykke tid da vi ikke havekendskab til hvordan man brugte moodle overhovedet.Kan ikke lide det nye moodleJeg først efter skole start så kan ikke kommentere på introduktionen. Havde en del besvær med at få adgangtil Moodle, tog ca. 2 uger, men vil gerne sige at sekretæren på Datalogi studiet var meget venlig og hjælpsom ihele forløbet.

2. Hvordan vurderer du kurset som helhed?

Måling: Undervisningsevaluering E14

Semester: DAT1

Kursus 1: Imperativ programmering

5. Meget godt

4. Godt

3. Middel

2. Mindre godt

1. Ikke godt

0% 25% 50% 75% 100%

43%

50%

7%

0%

0%

6

7

1

0

0

•

•

•

•

•

•

5. Meget stor

4. Stor

3. Middel

2. Lille

1. Meget Lille

0% 25% 50% 75% 100%

36%

36%

18%

9%

0%

4

4

2

1

0

•

•

••

2a. Eventuelle kommentarer vedrørende kurset som helhed: Jeg fik rigtig meget ud af afleveringsopgaverne, fordi de tillod mig at afprøve alting selv.Det eneste forslag til forbedringer er at Kurt skal forsøge at være lidt mindre firkantet i sin opfattelse af god ogdårlig programmering, det føltes som om han har én bestemt måde som han programmerer på og alt andet erdårlig programmeringsstil.Fik mest ud af afleveringsopgaverne, mindre ud af opgaver man laver i grupperum. Det skyldes nok at mingruppe var meget useriøs, og det fulgte kort efter at 5 ud af 7 droppede ud.Det var meget let for mig, men det var det ikke for mine gruppekammerater, så niveauet var nok megetrigtigt. Det betød dog at jeg ikke lærte særligt meget om programmering ved gruppearbejdet.Bogen som der er valgt i kurset, føler jeg er ubrugelig. Hvis man følger kurset har man på ingen måde brug forbogen, tværtimod har man brug for en opslags bog, som f.eks. C in a nutshell. Bogen som kurset brugerhandler kun om hvordan man kommer igang med at bruge C, men det dækkes allerede i auditoriet.I starten af kurset kunne det være svært at forstå forelæsningen da Kurt kunne bruge udtryk som først blevdefineret senere i undervisningen. Jeg syntes at man fik meget ud af opgavearbejdet i grupperummet når mansnakkede sammen om opgaven. Videoerne var desuden en rigtig god måde at opsummere på begreber og gøresig klar på forelæsningerne.Fik mest ud af hjemme opgaverne. Var udfordrende og ingen at spørge om hjælp så jeg måtte finde ud aftingene selv. Fik mindst ud af opgaveløsninger i gruppe rummet. Har lidt svært ved at koncentrere mig i en gruppe.

3. Hvordan vurderer du din egen indsats i kurset ?

3a. Eventuelle kommentarer vedrørerende din egen indsats i kurset:Størst indsats: Hjemmeopgaver, for at få brugt det lærte i praksis.Mindst: foreslag til forbedringer, synes undervisningen fungerede godt!Jeg lagde størst indsats i afleveringsopgaverne, fordi jeg selv syntes det var det sjoveste og mest udbyttesrige.Jeg lagde mindst indsats i at følge med i selve forelæsningen, fordi det meste Kurt sagde, kunne man udenproblemer selv læse op bagefter, eller se sig til i hans videoer.2,5 års ærfaring i programmering.Jeg har lagt meget vægt i opgaverne i grupperummet og hjemmeopgaver. Jeg har kun en gang åbnet bogen, for at finde et løsning på et problem, men da fandt jeg at bogen kun kunne

••

•

5. Meget godt

4. Godt

3. Middel

2. Mindre godt

1. Ikke godt

0% 25% 50% 75% 100%

0%

27%

36%

27%

9%

0

3

4

3

1

••

•

•

•

•

5. Meget stor

4. Stor

3. Middel

2. Lille

1. Meget Lille

0% 25% 50% 75% 100%

0%

0%

64%

27%

9%

0

0

7

3

1

bruges hvis man ville lære C, og ikke som en opslags bog.Praktisk arbejde, altså programmeringJeg gjorde meget ud af at have styr på brugen af de forskellige begreber og terminiologi sådan at jeg kunneføre en samtale med min gruppe i gruppearbejdet. Hvis jeg ikke forstod et begreb var det godt at der varopgaver til hvert enkelt emne sådan at denne viden kunne forstærkes.Hjemme opgaver. Fik lavet opgaverne efter passende tempo og uden forstyrelser. Har problemer med en fysisk skade som gør at jeg lider af søvn mangel, og derfor var min indsat megetpåvirket af det. Ville uden tvivl have fået meget mere ud af kurset og været meget bedre forberedt om jeghavde fået behandling tidligere.


4a. Eventuelle kommentarer vedrørende kurset som helhed:Alt for lange forelæsninger....Jeg fik ikke ret meget ud af PV-kurset overhovedet, jeg syntes det var et kedeligt kursus. Intet af hvad derblev sagt føltes ret relevant for noget.Det virker som om at der er for meget fyld i faget, og man kan ikke forstå hvad man skal tage videre fra fagetnår man er færdig.En lille anekdote der summerer det hele op: underviseren forklarer, hvordan de fleste lærer ved at bruge videnaktivt, hvordan mange lærer ved at interagere med læringsresourcer og hvordan kun få lærer alene ved athøre andre fortælle. Alt dette forklares i løbet af en tre timer lang forelæsning uden nogen form for indragelse. Kurset kunne give meget større udbytte ved at bruge flere praktiske øvelser og mindre ikkeanvendt teori.Jeg mangler virkelig flere eksempler og cases i undervisningen, da jeg ikke føler at jeg har fået ret meget medfra kurset som jeg kan bruge fremadrettet.Jeg syntes man fik meget ud af tavleundervisningen hvor alle i auditoriet kunne både ind sådan at mangeforskellige vinkler på et problem blev belyst.

5. Hvordan vurderer du din egen indsats i kurset?

Kursus 2: Problembaseret læring i videnskab, teknologiog samfund

•••

5. Meget godt

4. Godt

3. Middel

2. Mindre godt

1. Ikke godt

0% 25% 50% 75% 100%

45%

36%

9%

9%

0%

5

4

1

1

0

•

••

••

•

5. Meget stor

4. Stor

3. Middel

2. Lille

1. Meget Lille

0% 25% 50% 75% 100%

27%

55%

9%

9%

0%

3

6

1

1

0

•

•

5a. Eventuelle kommentarer vedrørerende din egen indsats i kurset:Jeg lagde mest indsats i eksamen, fordi den skulle bestås.Kursusformen lagde ikke op til at man lagde en større indsats i det.I starten kunne det være svært at vide om materialet som stod til forelæsningen var ment at det skulle læseseller om det var bilag for forelæseren.


6a. Eventuelle kommentarer vedrørende kurset som helhed:Jeg fik mest ud af opgaveregningen, at kunne få lov til at arbejde med tingene selv var meget bedre end bareat lytte til Olav.Sjovt med tai-chi. Og vi lærte jo at regne med de der matricer.I den sidste halvdel af kurset blev der ændret lidt på pause strukturen i forelæsningen.Du gik fra "forelæsning - pause- forelæsning - taichi - forelæsning" denne struktur skal du blive ved med. Mendu fik den ændret til at vi havde taichi til at ligge som det sidste inden vi gik hjem, men taichi er optimalt somen pause og ikke en afslutning.Der var desværre meget snak og pjat som Olav desværre ikke stoppede, men snarere opildnede. Ellers super.Jeg syntes at gruppearbejdet var rigtig godt men sektionerne med true eller false spørgsmål var ofte forindviklede til at kunne svares på når man nåede enden af demUndervisning og hjemmeopgaver gav størst udbytte for mig. Har brug for at høre og se eksempler og prøveselv for at forstå tingene helt. Fik ikke så meget ud af gruppe opgaver, da jeg lider af fysisk skade der giver søvnproblemer og derfor har ikkehavt energi til at deltage i gruppe opgave løsninger.


7a. Eventuelle kommentarer vedrørerende din egen indsats i kurset:Jeg lagde mest arbejde i opgaveregningen, fordi det var den del jeg fik mest ud af, men der var ikke nogen delaf kurset jeg ikke lagde en god indsats i.Tai chi

Kursus 3: Lineær algebra

5. Meget godt

4. Godt

3. Middel

2. Mindre godt

1. Ikke godt

0% 25% 50% 75% 100%

0%

0%

100%

0%

0%

0

0

1

0

0

5. Meget stor

4. Stor

3. Middel

2. Lille

1. Meget Lille

0% 25% 50% 75% 100%

0%

0%

100%

0%

0%

0

0

1

0

0

5. Meget godt

4. Godt

3. Middel

2. Mindre godt

1. Ikke godt

0% 25% 50% 75% 100%

0%

64%

27%

9%

0%

0

7

3

1

0

•

•

•


8a. Eventuelle kommentarer vedrørende kurset som helhed: 9. Hvordan vurderer du din egen indsats i kurset?

9a. Eventuelle kommentarer vedrørerende din egen indsats i kurset:

20. Hvordan vurderer du projektforløbet som helhed?

20a. Eventuelle kommentarer vedrørende projektforløbet som helhed:Projektforløbet gik forholdsvist godt, men vores projektgruppe havde noget bøvl med miskommunikation medbivejlederen, hvilket gjorde at vi fik en svær start på projektet, men ellers gik det udmærket.Det var hårdt, men spændende. Jeg kan bare knap overskue at skulle i gang med endnu et så langt ogintensivt forløb.Jeg mener ikke at lineær algebra har været brugbar i forhold til projektet, men derimod næstesemestersdiskret matematik. Derfor ønsker jeg at emnerne ligger mere op at lineær algebra end af disket matematik.

Kursus 4: Webprogrammering og webteknologier

Projektforløbet

•

5. Meget stor

4. Stor

3. Middel

2. Lille

1. Meget Lille

0% 25% 50% 75% 100%

27%

64%

9%

0%

0%

3

7

1

0

0

••

•

Ny

Distribueret

Nogen svar

Gennemført

Frafaldet

0% 25% 50% 75% 100%

0%

67%

12%

22%

0%

0

34

6

11

0

Jeg finder det meget svært at udarbejde et større projektarbejde uden at have fået nogen som helst form forgenerel skabelon eller oversigt over emner som kunne bruges i arbejdet.

21. Hvordan vurderer du din egen indsats i projektforløbet?

21a. Eventuelle kommentarer vedrørende din egen indsats i projektforløbet:Jeg gjorde mit bedste igennem hele projektforløbet.Jeg lagde meget vægt i at få gruppen til at lave noget, da de ikke selv virkede motiverede for at lave noget igruppen.Det er begrænset hvor meget en person kan påvirke et så stort projekt.

Samlet status

5. Meget godt

4. Godt

3. Middel

2. Mindre godt

1. Ikke godt

0% 25% 50% 75% 100%

17%

67%

17%

0%

0%

6

24

6

0

0

••

•

•

•

•

•

•••


1a. Eventuelle kommentarer vedrørerende semesteret som helhed:alle til vedrørne viden om hvor og hvornår var godGruppedannelsen tog for lang tid efter min mening.Moodle er ikke særlig godt overskueligtGod skemalægning.Gruppedannelse var meget spildtid.PV er sgu lidt kedeligt.Linær algebra burde blive undervist efter diskret matematik.Imperative programmering er meget godt.Der har været mange problemer med både printer og internet. Printerne fungere ikke med Follow-you oginternettet er højest ustabilt.Det har været lidt udfordrende med gruppedannelser med hensyn til p1, altså de grupper der var for mange i,som skulle laves om til 7 mands grupper Maks.Synes godt der kunne gøres mere ud af gruppedannelse. F lav områder tilsvarende til antal af emnevalg, såman kan søge hen mod det man synes ser spændende ud og derved nemmere finde dem der interesserer sigfor det samme.gruppedannelse er kaotisk og der er stort tidspres.hele forløbet som en helhed, har forgået fint og til en tilfredsstillendegrad.Moodle var forvirrende, men det blev hurtigt tillært.



Semester: SW1

Kursus 1: Imperativ programmering

5. Meget godt

4. Godt

3. Middel

2. Mindre godt

1. Ikke godt

0% 25% 50% 75% 100%

48%

42%

6%

3%

0%

15

13

2

1

0

••

••

•

•

•

•

•

•

•

••

5. Meget stor

4. Stor

3. Middel

2. Lille

1. Meget Lille

0% 25% 50% 75% 100%

13%

48%

35%

3%

0%

4

15

11

1

0

2a. Eventuelle kommentarer vedrørende kurset som helhed: Jeg fik mest ud af programmere svære opgaver. Eksamensopgaven skulle måske have været lidt sværere.Eksamen fordi den skulle man arbejde hen mod et mål.Alle opgaver fordi man bliver lidt kastede ud i det, jeg vil have mange eksempler ligesom når man lavermatematikSynes det går meget hurtigt fremGodt: Gruppeopgaver. Erfarne medlemmer hjælper for det meste mindre erfarne medlemmer.Mindre godt: ...Eksamensprojektet gav mig mest erfaring Bring inline assembly programmering ind i imperative programmering for at gøre det bedreVideoerne var gode, da de på ret kort tid gav megen insigt i fagets begreber og indhold.Det varierede meget hvor effektivt gruppearbejdet var. Det var sommetider svært at organisere.Jeg fik meget ud af opgaveløsninger med gruppen i mit grupperum. Nogle gange har det svært at forstå de nyeemner læren tog op-.Mest: Eksamen, sammensætte den viden man har fået gode videoer, gør at man altid kan genoplive enforelæsning Mindst: Gruppearbejde af nye opgaver.. men godt med gruppearbejde til at tale om allerede lavede opgaverJeg lærer bedst ved at arbejde i grupper med nogle opgaver, som er meget basale, sådan at man forstårhvordan tingene virker.Fantastisk.Har ikke nogen forbedringsforslag.Jeg fik meget ud af videoer og hjemmeopgaverBogen var næsten ligegyldi .Jeg fik helt klart mest ud af eksamensprojektet, fordi at jeg fik alt teorien ud i fingerene så at sigeAfleveringer, da vi fik god feedback



•

••

•

•

•

•

•

••

•

5. Meget godt

4. Godt

3. Middel

2. Mindre godt

1. Ikke godt

0% 25% 50% 75% 100%

0%

39%

39%

23%

0%

0

12

12

7

0

•

••

•

••

•

Være til alle forelæsninger og lave programmeringsopgaverne sammen med gruppen. Har ikke lavethjemmeopgaverne.alt var middle indsats fra migJeg blev nødsaget til at se en delyoutube videoer tutorials om C programmering for at kunne lave mineksamens opgave.Jeg puttede mest arbejde ind i eksamen. Jeg mødte dog ikke op til lektionerne men jeg lavede opgaver hjemme.Jeg brugte tid på at se alle videoerne og lave afleveringer. Det viste sig dog, at jeg havde afleveret alleafleveringerne et forkert sted.Jeg lagde den største indsats til opgaverløsningen med gruppen, pga det er vigtig at lære at programmere godti c, og blive bedre til det.Det jeg lagde den mindste indsats i, var måske til forelæsningerne, pga. jeg ikke fik set videoerne tilundervisningen sommetider.Størst: Eksamens aflevering Mindst: Forberedelse til kurser - egen fejl, presset med arbejde.Jeg lagde den største indsats i hvad jeg fandt mest interressantJeg lagde den mindste i hvad jeg allerede mente jeg kunneJeg lagde størst indsats under forløsning og mindst ved læsningjeg lagde størst vægt på forlæsningerne, og mindre på selv at få læst. Grunden til dette har desværre været afpersonlige årsager.Eksamensprojektet


4a. Eventuelle kommentarer vedrørende kurset som helhed:VST-delen kunne have været noget bedre. Forelæsninger var ikke godt struktureret. Problembaseret læring varal for lange.Mest omkring hvordan grupper skal virke. Men vores gruppe kunne ikke bruge mange af disse forslagAlle de tests med mangler voids i gruppen osv., blev ikke brugt til noget. Vi lærte om dem, men vi brugte demkun til eksamen i PV, og vi lavede alligevel en fornuftig opgave resulterende i en fornuftig karakter.Jeg fik ikke meget ud af PV, vi burde bare have fået nogle modeller udleveret frem for 12 lange foredrag Nedlæg PV til et foredrag, erstat det med diskret matematik del 1Ikke godt nok udnyttelse af udstyr tilrådehed.Jeg synes forelæsningerne om strukturering af samarbejdet var gode, men metode-forelæsningerne blevmeget langtrukne.Gruppearbejdet fik jeg mest ud, fordi man lærte mest med sin gruppe og samarbejdet var godt.Det jeg ikke fik ud var nogle gange undervisningen som kunne være langtrukken nogle gange.


•

••

•••

5. Meget stor

4. Stor

3. Middel

2. Lille

1. Meget Lille

0% 25% 50% 75% 100%

6%

6%

58%

19%

10%

2

2

18

6

3

•

••

••

•

•

Mest: Parameter sammenligning - da det er noget man hurtigt glemmer, men vigtig for en god opgave Mindst: Kreativ workshop - noget vi allerede havde været igennem med mindmap, intet nyt Forbedringer: PV er meget langtrukken og der kommer ikke mange nye informationer. Kunne kortes en del nedog måske endda bare til 1 heldags workshop for at holde det relevant.Det er et tungt fag med meget stof, ved dog ikke hvordan det kan forbedresDer var meget gennemgang af stof man kendte, og sammenlignet med de andre kurser gjorde dette, at det varsvært at holde foku .forelæsningerne fik jeg mest ud af. Jeg syntes dog de fleste projekt relaterede metoder kom for sent.Stoffet var tørt, men relevant.Tørt


5a. Eventuelle kommentarer vedrørerende din egen indsats i kurset:Havde haft en del om det før, og synes faktisk det ville være mere brugbart at have en del af det stoffet før, sådet kan bruges i P1 ordenligtHvorfor bruge tid på noget unyttigt, når det sagtens kan lade sig gøre at lave en fornuftig opgave uden?Jeg deltog i alle forelæsningerne.Jeg læste ikke det nødvenduge materiale hjemme fra.Jeg lagde den aktive indsats i både gruppearbejdet og til forelæsningerneStørst: apportstruktur og tværfaglige parametre. Godt med undervisning til procesanalyse Mindst: ?PV er et af de fag man nemt kan overtale sig selv til at blive hjemme fra. Det virker meget simpelt og noglegange indlysende.Eksempelvis er der en gennemgang af hvordan man kan komme igennem et projekt og nå fra A til B ved 3metoder simplificeret ved skibe, det er jo ikke svært at forstå, men alligevel virker det som om det tager enevighed at forklare demStoffet var meget tørt. Jeg vil forslå en mere interaktiv og gruppe baseret læring.


Kursus 3: Lineær algebra

5. Meget godt

4. Godt

3. Middel

2. Mindre godt

1. Ikke godt

0% 25% 50% 75% 100%

20%

67%

10%

3%

0%

6

20

3

1

0

•

•

••

•

••

•

•

•

•

•

5. Meget stor

4. Stor

3. Middel

2. Lille

1. Meget Lille

0% 25% 50% 75% 100%

13%

37%

40%

10%

0%

4

11

12

3

0

6a. Eventuelle kommentarer vedrørende kurset som helhed:Der var en sammenhæng mellem undervisning og læringsmål. Men den pædagogiske formidling haltede. Dervar for mange eksempler inden et koncept blev forklaret. Minikurserne var spild af tid.Fordi man bliver virkelig kørt ignemmen alt i forskel til programmering hvor de nærmest tror man ved alt til atstarte medKan godt lide metoden med repitition, opgaveregning, ny stof.Godt: Gruppeopgaver. Altid godt, når gode melemmer hjælper knap så gode.Ikke så godt: Forelæsninger er ufatteligt kedelige, og tai chi hjælper ikke meget. Men det er jo ikke fagetsskyld.Kursusgange gav mig mest, der lavede jeg opgaverne Miniprojekterne gav mig ikke meget fordi at jeg ikke koncentrerede mig under demJeg fik mest ud af at selv komme til at sidde med opgaver og løse dem efter stoffet er blevet forklaretjeg fik mest ud af forelæsninger og gruppearbejde. Som eksamenslæsning fungerede de gamle eksamenssætrigtigt godt!Jeg fik meget ud af at lave opgaver med min gruppe og løse dem i fælleskab, det gjordte mig klogere på duhuller jeg havde i lineær algebra. Undervisningen har været rigtig god, man havde meget fokus på det derskulle læres læres til forelæsningerneMest: epitation og derved opgaveregning Mindst: Miniprojekter MatlabJeg fik mest ud af gruppearbejdetTavlegennemgangene var gode til at forstå hvordan man løste problemer, men uden noter kunne det væresvært at læse op på ud fra de slides.Jeg var i forvejen ikke stærk i faget og blev hægtet af til sidst i forløbet. En form for lektie cafe eller lign.måde at få hjælp med opgaver eller lign. i forløbet.Opgave regning



•

•••

•

•

•

5. Meget godt

4. Godt

3. Middel

2. Mindre godt

1. Ikke godt

0% 25% 50% 75% 100%

42%

52%

3%

0%

3%

13

16

1

0

1

•••

••

•

5. Meget stor

4. Stor

3. Middel

2. Lille

1. Meget Lille

0% 25% 50% 75% 100%

39%

58%

0%

0%

3%

12

18

0

0

1

Jeg havde afsat tid til hjemmelæsning efter hver forelæsning. Deltog aktivt i undervisningsforløbet ved atrække hånden op når jeg kunne svare på spørgsmål. Kom dog ikke løbende forslag til forbedringer iundervisningen.Opgave regningForelæningerne lagde jeg mest i.Gruppearbejdet lagde jeg en stor indsats, vi lavede opgaver fælles på tavlen, og diskuteret det så alle forstoddet. I undervisningen har jeg også fulgt en del med, men indsatsen er mindre i forhold til gruppearbejdetStørst: Opgaveregning Mindst: Forberedelse - egen fejl, presset med arbejdeJeg lagde størst indsats i hjemmestudier. Jeg følte ofte at jeg var bagud i forhold til de andre elever, og det ersvært at læse op på skolen, når man er igang med andre opgaverEksamen var skulle laves uden elektroniske hjælpemidler. Jeg havde bogen som pdf, og kunne derfor ikkemedbringe den til eksamen. Det var surt.


20a. Eventuelle kommentarer vedrørende projektforløbet som helhed:Jeg fik mest ud af eksamensforberedelsen og eksamen til projektet.Hvor teknologi del fordi det var den vi havde sværeste ved.Jeg fik mange gode erfaringer i P1. Både samarbejdsmæssigt og fagligt.Statusseminaret var godt, da vi fik kritik og nye øjne på projektet.Jeg fik meget ud af både undervisningen og gruppearbejdet med opgaveløsningMest: Samarbejde med vejledere - god konstruktiv feedback og gode til at sætte os igang uden at give svar Mindst: Udvikling af program - presset med tid, så gruppen blev delt opGruppearbejde. Læring og problemløsning i gruppen betød at vi kunne dække for og stryke hinandenssvagheder.


Projektforløbet

••••

•

Ny

Distribueret

Nogen svar

Gennemført

Frafaldet

0% 25% 50% 75% 100%

0%

65%

5%

30%

0%

0

67

5

31

0

21a. Eventuelle kommentarer vedrørende din egen indsats i projektforløbet:Min største indsats var at diskutere og være med til at sørge for at gruppen bevægede sig i den rigtige retning.Alt fordi det er ens gruppeForskellige gruppemedlemmer havde forskellige kompetencer. Vi udnyttede dem godt.Størst: apportstruktur - jeg er meget præcis med hvordan jeg ønsker ting opbygget, så det ser pænt ogindbydende ud Mindst: Programudvikling - andre var bedre og vi var presset på tidVi skulle dele et grupperum, hvilket resulterede i at vi ikke brugte grupperummet særlig meget. Jeg ved godtat i er klar over problemet, men det er bare stadig et problem.

Samlet status

Mødereferat Emne: Studienævnsmøde Datalogi, nr. 12-09 Dato: 7. november 2012 kl.13.30-15.30 Referent: Mette Kaufmann Andersen Deltagere: Lone Leth Thomsen, Jeremy Rose, Ellen Christiansen, Daniel N.

Hansen, Johannes Lindhart Borresen, Jens Mikkel Lauridsen, Anne Kathrine Jensen, Rune Jensen, Frederik Kastrup Nissen (observatør)

Afbud

Hans Hüttel, Peter Dolog, Uffe Kjærulff (observatør),

Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat 12-08 3. Ansøgninger 4. Undervisning i januar – BaIT/INF3 5. Evaluering 6. Rekvisition F13 7. Aftagergruppe 8. Fordeling af kompetencer mellem skoleleder og studienævn 9. Næste møde 10. Meddelelser 11. Evt.

Mødereferat

Ad. 1 Godkendelse af dagsorden � Ny dagsorden rundsendt.

Ad. 2 Godkendelse af referat 12-08

� Godkendt.

Ad. 3 Ansøgninger x Personsager siden sidste møde blev gennemgået

x Tilskud til gæsteforelæser

o IS/Instituttet har haft besøg af en forsker, som også optrådte som gæsteforelæser og der søges i den forbindelse om tilskud til rejse- og hoteludgifter.

o På HUM gives der kun tilskud tilsvarende den tid, den pågældende har brugt på forberedelse af aktiviteten som gæsteforelæser.

o Gæsteforelæsere ser ofte aktiviteten som reklame for deres virksomhed. Derfor har SN ikke set mange ansøgninger af denne slags.

o Beslutning: SN støtter med kr. 2.000.

x Ansøgning fra F-klubben o F-klubben søger studienævnet om økonomisk støtte til julefrokosten med kr. 90 pr

deltager – og der forventes 110 deltagende fra Studienævn for Datalogi. o Grundet det større studenteroptag, er det sværere at få de studerende med på sociale

aktiviteter. Hvis prisen er lavere, er håbet, at flere vil deltage. o Beslutning: SN støtter det nye initiativ med kr. 9.900. Der skal fremsendes evaluering

og liste med deltagerfordeling.

Bilag 3B

x Diplomingeniører i ICT Engineering fra VIA Horsens ønsker optag på MSc i ESS. o Hans Hüttel og Arne Skou blev på sidste studienævnsmøde udpeget til at foretage en

vurdering af hvorvidt Diplomingeniører i ICT Engineering fra VIA Horsens kan optages på MSc i ESS.

o Beslutning: Hans er sygemeldt og Arne er på rejse, så punktet udsættes til næste møde d. 18/12-2012.

Ad. 4. Undervisning i januar - BaIT/INF3 x HUM havde foreslået at de 4 ekstra kursusgange for BAIT/INF-studerende i IKT-kurset på 3.

semester skulle afvikles i forbindelse med eksamen i januar. Studienævnet blev derfor bedt om at komme med en mening om forelæsninger i januar.

x Studienævnet har ikke noget problem med forelæsninger i januar, hvis det arrangeres så det ikke påvirker forberedelse til de øvrige eksamener på semesteret. Der bør som minimum være tre dage undervisningsfri forud for mundtlige eksamener. Skal indtænkes i eksamensplanen.

x Efterfølgende har semesterkoordinatoren dog informeret studienævnet om, at de 4 forelæsninger bliver afholdt i november og en forelæsning om organisation incl opgave præsentation/frigivelse vil blive afholdt i januar. Dette er forhandlet med undervisere og studerende.

Ad. 5. Evaluering

x Semesterevaluering F12 o Generelt nævnes en lav deltagelse i semesterevalueringsmøderne efter semesteret er

afsluttet. Derfor ændres proceduren jf. SICTs retningslinjer, så semesterevaluering er et punkt på dagsordnen på det 3. og sidste styregruppemøde inden eksamen. Eksamen skal evalueres særskilt.

o Kommentarerne skal ses i lyset af at det for mange semestre var første forløb på ny studieordning. En del forhold blev ændret undervejs, men generelt nævnes at overgang til en ny studiestil har været svær. Der skal sættes mere fokus på forventningsafstemning, så kursusholder og studerende er bekendt med hvad der forventes af forberedelse, miniprojekter, mm.

o DAT/SW2 � Underviserne bør instrueres i brugen af smartboards, da der i to auditorier er

problem med søjler, der blokerer for udsynet til tavle. 1. studieår skal informeres om forholdene. Det er instituttets ansvar at instruere forelæsere i brugen af smartboards. (MKA)

� Tjek om resultater fra re-eksamen er modtaget. (MKA – de var ikke med. 1. studieår er bedt om at sende en opdateret karateroversigt)

o DAT4 � Kurser med samme antal ECTS giver meget forskellig arbejdsmængde. De

studerende mener at kurserne fylder forskelligt når man står midt i dem, men ser man tilbage, så føles arbejdsbyrden ikke som skævt fordelt.

� Eksamenskarakterer i AD på 3. semester kom meget sent, hvilket har givet en turbulent start. SN og studiesekretariatet er opmærksom på dette.

o DAT6 � Overlap i kurser, bl.a. SOE og SWI. SN bemærkning: semesteret kørte for

sidste gang på gammel studieordning. Der er taget højde for disse forhold i den nye studieordning.

o DAT8 � På ny studieordning – ny studiestil. � Høj arbejdsbyrde, selvom miniprojekter har været skemalagt. Både SN og

instituttet er obs på problemet, der blev taget op på institutseminar i januar. o DAT8(old)

� Specialesemester med få studerende. Tæt kontakt med vejleder/koordinator, så der har ingen problemer været.

o SW4 � Samme bemærkning om ECTS og fordeling af arbejdsbyrde som DAT4. � Behovet for hjælpelærere er stort, da de studerende ofte oplever at sidde og

vente på hjælp. SN kommentar: Der følges op på mulighed for at få ekstra hjælpelærere i F13.

o SW6 � Multiprojekt er ikke optimalt på 6. semester, hvor det samtidig er

bachelorprojekt. Det virker uhensigtsmæssigt at introducere ny studiestil på afgangssemestre.

� Kurset Test og verifikation fungerede rigtig godt på 6.semester – derfor undrer det semesterkoordinator at det fremover flyttes til 8. semester.

o SW8 � Projektmodulet er nu på 15 ECTS mod tidligere 20 ECTS. Det er derfor vigtigt

med en forventningsafstemning, så de studerende ikke føler, at de har mindre at byde ind med når de arbejder sammen med ekstern samarbejdspartner.

� SW8 har skullet præsentere deres projekt for medstuderende, hvilket har været en stor succes. Semkoordinator anbefaler ideen.

� Arbejdsindsats i forhold til miniprojekter er endnu ikke afbalanceret. o SP8

� Mange afleveringsopgaver. o BAIT/INF2

� De studerende ønsker at få samme programmeringskursus på 4. semester som årgangen før dem havde. SN anmoder SICT om at rekvirere kurset igen i F13. (MKA)

� Kurset Kvalitative metoder og forretning nævnes igen som værende et todelt kursus. Det er uhensigtsmæssigt når der evalueres på én eksamen med én karakter.

� Det har fungeret godt uden bi-vejleder. o BAIT/INF4

� De studerende har svært ved at se relevansen af Æstetik og Effekt kurset. � Godt med det nye programmeringskursus. SN kommentar: Det skal rekvireres

igen i F13. Herefter burde problemet med manglende programmeringserfaring være løst da programmeringskurset på 1. studieår er redesignet til at give de fornødne kompetencer.

o INF6 � Forskel i arbejdsbelastningen, selvom der gives 5 ECTS for alle

kursusmoduler. Forventningsafstemningen er vigtig, så både underviser og studerende ved hvordan de 150 timer skal bruges. ECH tager dog kurset Mundtlig retorik i praksis (Kommunikationstræning…) op med SN for HUM INF og beder om en uddybning af hvordan de 150 timer forventes at blive brugt.

� Der blev afholdt 3 ugers intensiv workshop midtvejs i semesteret, hvilket betød, at de studerende ikke havde tid til projektet i den periode. SN kommentar: Det er uheldigt at introducere nye arbejdsformer på afgangssemestre.

o INF8 � Kun en enkelt studerende. Ingen problemer.

o BaIT6k � Evaluering på baggrund af spørgeskema udsendt til studerende på både

BaIT6K og HUM-INF. Uheldigt, da man ikke kan se de specifikke forhold for DAT-SN studerende. SN henstiller til at man fremover sørger for at evaluere semesteret særskilt for BaIT’erne. (MKA)

o F6S � Kun en studerende. Ingen problemer. Sidste forløb i Esbjerg.

o Ovenstående betragtninger og anbefalinger fremsendes til de respektive uddannelsesgrupper sammen med semesterevalueringsrapporterne. Grupperne skal have deadline for tilbagemelding med aktioner. (MKA)

x Uddannelsesevaluering 2012 o Der er tale om generelle observationer fra færdige bachelorer og kandidater, der ser

tilbage på uddannelsen. Kommentarerne går på uddannelser, der kørte for sidste gang efter gammel studieordning.

� Lav svarprocent – derfor skal der gøres opmærksom på at man skal tage de kvantitative tal med forbehold.

� Svært at forstå kinesiske vejleder og kursusholdere (Formanden kontakter i16)

� BaIT- mangler forretningsdelen af den tredelte uddannelse. Og mangler generelt sammenhæng mellem de tre dele.

� INF – stadig problemer med at de studerende føler sig overset i flokken af HUM-INF studerende

� Der ønskes generelt bedre koordination mellem semestrene – overlap/forventning om hvad der er gennemgået.

� Sammenfald med miniprojekter. � Den kvantitative evaluering lægges på SICT.aau.dk � Sidste gang uddannelser i Esbjerg er med i denne evaluering.

o Processen skal revideres, materialet er for tyndt – fx bør man vide hvor mange personer, der var på årgangen. Der skal endvidere gøres noget for at få flere studerende til at svare på spørgeskemaerne. (SICT informeres (MKA)

o Spørgsmålene i evalueringsskemaet er ikke alle lige egnede. Fx spørgsmål 8 om studiebelastningen, hvor en af svarmulighederne er ”for høj eller for lav” Svarmuligheden burde være adskilt. (SICT informeres (MKA)

o Ovenstående betragtninger og anbefalinger fremsendes til de respektive uddannelsesgrupper sammen med link til uddannelsesevalueringerne. (MKA)

Ad. 6. Rekvisitioner F13

x Oversigtsskema rundsendt. x Institut for Matematiske Fag har spurgt om hvordan kurset DMG for BaIT/INF2 bliver rekvireret.

Det er ikke med i aftalen om matematikundervisningen på 1. studieår, som rekvireres efter 18+4-modellen. Studienævnet skal forholde sig til om dette kursus skal med i aftalen.

x Beslutning: Kurset skal inkluderes i aftalen, så der er lige forhold for alle matematikkurser på 1. studieår.

x Jf. skolelederens mail er SICTs økonomi sund og der er i princippet midler til rekvisition af ekstra opgaver, men hvor stort råderummet bliver, er uklart, da dekanen er bekymret for fakultetets budget for 2013. En afklaring ventes inden udgangen af november 2012.

x Hjælpelærer – det skal undersøges hvad det vil koste at sætte normen ned på samme måde som i E12. (MKA)

x Timer til koordinatorer er for få i og med der kommer nye opgaver. Hvilke semestre er der tale om? 1. studieår får 50 timer, andre får 25. Hvilket princip skal bruges – normen sættes op generelt – eller fordeles efter holdstørrelse. Det skal undersøges hvad det vil koste at sætte normen op med 10 timer på 3.-9. semester. (MKA)

x Mangler der administrative opgaver i rekvisitionerne for F13?

Ad 7. Aftagergruppe

x SICTs aftagerpanel består af tre deltagere fra industrien fra hvert af de tre studienævn under SICT + de tre studienævnsformænd, Skolelederen og institutlederne. Panelet har indtil nu mødtes to gange om året. Erfaringen fra den nyligt overståede akkrediteringsrunde viste at der også skal nedsættes uddannelsesnære aftagergrupper – Skolelederen har udsendt kommissorium.

x DAT-SNs tre industri-repræsentanter fra aftagerpanelet skal bedes om også at deltage i aftagergruppen på mødet i aftagerpanelet d. 22. november. SN-formand og næstformand er fødte medlemmer. Aftagergruppen forventes at holde 1-2 møder om året.

x SN bedes overveje hvor mange der skal være med i aftagergruppen og gerne indsende relevante navne.

Ad. 8 Fordeling af kompetencer mellem skoleleder og studienævn x Intet nyt

Ad. 9 Næste møde

x Næste møde er d. 18. december, hvor Rektor holder Medarbejdermøde kl 13. Mødet flyttes derfor til kl. 9.30.

x Januarmødet d. 23/1 flyttes fra kl. 13 til kl. 9.30 pga. Rektors Møde. x MKA ændrer mødeindkaldelserne i Outlook.

Ad. 10 Meddelelser

x Valg til studienævn – vi får to nye studenterrepræsentanter fra februar. x På møde i akkrediteringsrådet d. 9/11 blev uddannelsen i Interaktionsdesign negativt

akkrediteret pga. manglende behov for uddannelsen. x Endvidere er uddannelsen i Software i Kbh afvist med begrundelsen at den både i titel og

indhold minder for meget om eksisterende uddannelser i området.

Ad. 11 Eventuelt x Ingen bemærkninger.

Mødereferat Emne: Studienævnsmøde Datalogi, nr. 13-01 Dato: 23. januar 2013 kl. 9.30-11.00 Referent: Mette Kaufmann Andersen Deltagere: Lone Leth Thomsen, Jeremy Rose, Ellen Christiansen, Uffe Kjærulff

(observatør), Daniel N. Hansen (indtil kl. 10), Johannes Lindhart Borresen, Jens Mikkel Lauridsen, Anne Kathrine Jensen, Rune Jensen,

Afbud

Hans Hüttel, Peter Dolog, Frederik Kastrup Nissen (observatør)

Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat 12-10 3. Ansøgninger 4. Semesterplanlægning F13 5. Eksamensordning 6. Semesterevaluering F12 7. Aftagergruppe 8. Fordeling af kompetencer mellem skoleleder og studienævn 9. Næste møde 10. Meddelelser 11. Evt.

Mødereferat

Ad. 1 Godkendelse af dagsorden � Pga. eksamen behandles Ad. 6 umiddelbart efter Ad. 2 og 3.

Ad. 2 Godkendelse af referat 12-10

� Referatet godkendes o Opfølgning på spørgsmål under personsager: der gives merit for bestået PV-modul ved

uddannelser under SICT.

Ad. 3 Ansøgninger x Personsager siden sidste møde blev gennemgået

x Dispensation fra studieordning INF6 i F13

o I lighed med F12 søges der om dispensation fra studieordningen således at INF6 i F13 følger modulet ”Mundtlig kommunikation: retorik i praksis” i stedet for modulet ”Kommunikationstræning: Analyse og feedback i relation til kommunikationsprocesser”,

o Jf referat fra Studienævnsmøde 12-01, hvor samme dispensation blev givet, skal det overvejes om udskiftningen skal indføres i studieordningen.

o Beslutning: Dispensation godkendes for F13. Modulet skal køre endnu en gang for INF6 og efter semesterevaluering for F13 skal det vurderes om der skal laves en ændring i studieordningen.

x Opfølgning på udlandsophold som degreestuderende

o Efter SNmøde 12-10 blev nævnet pr. mail bedt om at tage stilling til en generel beslutning om hvorvidt degreestuderende kan tage på udlandsophold.

o Beslutning: Hvis en degreestuderende skal ud at rejse, kan det højst være i et semester, som skal ligge i specialiseringsdelen, og ansøgningen skal bifaldes af den

Bilag 3C

studerendes vejleder/kommende vejleder her i Aalborg.

Ad. 4 Semesterplanlægning F13 x Studiesekretærerne melder at de er godt med i forhold til opstart og planlægning af F13. Der

afholdes semesterstartsevent fredag d.1/2, hvor F-klubben/firmaer giver drikkelse og instituttet/SICT giver chips. Mindre formelt arrangement end studiestartsevent i september.

x Der er fremkommet ønske om et skema, som eksaminator/censor kan bruge til at tage notater ved gruppeeksamen. Formanden videresender henvendelsen til studieleder med henblik på at tage det op på et snarligt studierådsmøde.

Ad. 5 Eksamensordning

x TEK/NAT-Fakultetet har revideret eksamensordningen blandt andet som følge af implementeringen af gruppeeksamen. Den nye eksamensordning er allerede gældende, men Fakultetet beder om kommentarer til brug ved revidering i foråret.

x Studienævnet bemærker oplagte fejl og mangler: o Begrebsforvirring omkring censor/bedømmer/eksaminator o Mangler i punkt 2.2: Aflevering af projekt betyder at eksamen er i gang og man kan

derfor ikke afmelde sig eksamen efter projektet er afleveret. o 3.3: Man kan søge om ekstra tid hvis man ikke er indfødt dansktalende – ikke relevant

hvis eksamen foregår på engelsk uanset modersmål. o 4.1: Hvis prøveformen ikke er beskrevet præcist i studieordningen skal den meldes ud

til de studerende senest 2 uger inde i semesteret. Men nogen kurser starter først senere i semesteret – det bør derfor være 2 uger efter kursusstart.

o 4.2 indeholder en form for definition på projektrapport – og bekendtgør at Studienævnet kan godkende an ansøgning om anden løsning. Det bør præciseres at vejledere og koordinator planlægger vilkår og afrapporteringsformer ved første koordinatormøde. ”Resume på fremmedsprog”? Er det ikke altid engelsk?

o 8.4: det skal præciseres hvilken karakter, der er gældende efter en omprøve. o 9.2: formulering: studienævnet kan afholde prøver og skal sikre at

sikkerhedsforanstaltninger er i orden. Det er vel ikke studienævnet, der skal afholde prøverne, og hvordan skal studienævnet kunne sikre sikkerhedsforanstaltningerne?

o Yderligere kommentarer skal senest 8/2 sendes til studielederen, der sender samlet svar til Fakultetet.

Ad. 6 Semesterevaluering F12

x Opfølgning på SP8/Dadiu o Evalueringen er baseret på et spørgeskema, der er udsendt til alle studerende på

Dadiu. Derfor er det svært at se hvilken holdning, der er fremherskende for SP8 ligesom der ikke er nogen karakterstatistik. Det skal indskærpes overfor Dadiu, at vi ønsker en mere nuanceret undersøgelse. For F12 laver vi selv en evaluering inkl. karakterstatistik for både F11 og F12 – René Rydhof tages med på råd om hvordan dette skal udmøntes. (MKA)

x Opfølgning på BaIT/INF4 o Der har været afholdt møde om BaIT/INF3-4 – referat fra uddannelsesudvalget

rundsendes når der er enighed om ordlyden (ECH). o Vigtigt at BaIT/INF studerende allerede fra 1. semester bliver informeret om - og forstår

- at de på visse kurser deltager som HUM-studerende med den kultur, der eksisterer dér. Der skal arbejdes på at informere bedre om forventninger og kulturforskelle – både på intromøder og evalueringsmøder. Evt. kan studerende på højere semestre forklare hvordan de forskellige HUM-moduler har relevans og bruges senere i BaIT/INF-uddannelsen.

o Der blev stillet forslag om tvungne blandede grupper på 3. semester. I så fald skal BaIT/INF og HUM-INF studerende have samme antal ECTS for projekterne.

o Der var forslag om nyt BaIT/INF3 kursus (titel mangler) med særskilt undervisning for de 30-40 studerende – men dette modarbejder samskrivning i projekt. ECH kommer med udspil

o Modulet Æstetik og effekt for BaIT/INF4 erstattes i F13 af Toning 2. o SN indstiller til uddannelsesgruppen om at arbejde på en løsning. (MKA) o Sættes på maj-mødet.

x 1. studieår SW/DAT

o Semesterkoordinator for SW1/DAT1 har henvendt sig til SN, da han frygter, at der ikke bliver lavet systematisk semesterevaluering af 1. semester.

o Sekretariatet har fx ikke planlagt evalueringsmøder for 1. semester. o Koordinatoren ønsker et godt spørgeskema for at få lavet bedre semesterevaluering. o Der eksisterer et særskilt semesterstyringsdokument for 1. studieår. o Der laves spørgeskemaundersøgelse på andre skoler. o Elektronisk spørgeskema er ikke en nyttig løsning, da det fornemmes at de studerende

på 1. semester ikke bruger deres studentmail før de når til eksamen –måske er et fysisk stykke papir mere forpligtende.

o Mulighed at sende studievejlederen ned og få fat i grupperne. o Når vi har overblik over hvor mange grupper, der dumper ved P1, findes en

passende løsning. Evt. kontakt via vejleder. o Beslutning: På forsøgsbasis uddeler semesterkoordinator spørgeskema til

SW1/DAT1-grupperne for E12, som bedes svare gruppevis. Svarene sendes til Johannes der sammenfatter evaluering sammen med studienævnsformanden. (MKA)

Ad. 7 Aftagergruppe

x Vi har nu en liste med navne på mulige deltagere i aftagergruppen. x Tages på dagsorden på næste møde, hvor det afgøres hvem der ønskes i aftagergruppen.

Ad. 8 Fordeling af kompetencer mellem skoleleder og studienævn

x Intet nyt. Studieleder har rykket Fakultetet for nyt.

Ad. 9 Næste møde x Næste møde er d. 20. februar kl. 13-15

Ad. 10 Meddelelser

x UI (Styrelsen for Universiteter og Internationalisering)har iværksat undersøgelse af studienævnenes afgørelsesvirksomhed.

o UI ønsker at klarlægge, om der i forhold til universitetslovens regler om behandling af ansøgninger om merit og dispensationer er behov for ændringer i kompetenceforhold.

o Alle studienævn under TEK/NAT fakultetet er blevet bedt om at indsende antal merit og dispensations afgørelser for hhv. studieår 2006/07 og 2011/12.

o Peter Frederiksen har sendt udkast til svar ud til høring. Rundsendes til kommentarer. Sendes direkte til UK.

o SN-DAT er imod forslaget om at studerende skal kunne bede om kun at få sin sag behandlet af studienævnsformanden. Dette underminerer studienævnets virke og føles krænkende for studienævnsrepræsentanter, der netop ser deres rolle som de studerendes ambassadør.

o Studienævnenes kompetence er skrevet ind i universitetsloven, så denne skal skrives om hvis der skal ske ændringer.

x Studienævnet har fået tilsagn fra SICT om der rekvireres 5 ekstra hjælpelærere i F13. x Studienævnet har fået henvendelse fra Kristian Torp, der har fået instituttets godkendelse til at

gøre brug af TAP’ers ekspertviden i forbindelse med undervisningen. x Jeremy Rose stopper sit virke i studienævnet, da han er på orlov i 2012. Der er proces i gang

med at finde et nyt medlem i faggruppen.

Ad. 11 Eventuelt

x Formanden slutter med at sige tak til de medlemmer, der ikke fortsætter i det nye studienævn.

Mødereferat Emne: Studienævnsmøde Datalogi, nr. 13-05 Dato: 13. juni 2013 kl. 13-15 Referent: Mette Kaufmann Andersen Deltagere: Lone Leth Thomsen, Hans Hüttel, Peter Dolog, Peter Axel Nielsen,

Uffe Kjærulff (observatør), Daniel N. Hansen, Johannes Lindhart Borresen, Martin Bjeldbak Madsen, Elias Khazen Obeid, Lasse Rørbæk Nielsen,

Afbud: Ellen Christiansen, Frederik Kastrup Nissen (observatør) Dagsorden

1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat 3. Opfølgning fra tidligere sager 4. Ansøgninger 5. Begrebet rapport 6. Rekvisitioner E13 7. Studienævnsrapport 8. Studieordning til godkendelse, Master i IT 9. Fast track-forløb, udveksling 10. Mødedatoer 11. Fordeling af kompetencer mellem skoleleder og studienævn 12. Meddelelser 13. Evt.

Mødereferat

Ad. 1 Godkendelse af dagsorden � Punkt tilføjes 5a: Opfølgning på sprogproblematik. � Godkendt

Ad. 2 Godkendelse af referat

� Godkendt

Ad. 3 Opfølgning fra tidligere sager

� BaIT/INF-koordination – som besluttet efter semesterevaluering F12 (og møde i uddannelsesgruppen BaIT/INF) skal der ske en overdragelsesforretning fra koordinator til koordinator på de første 4 semestre af BaIT/INF: således at 1. sem. koordinator indkalder 2. sem koordinator til det afsluttende møde for 1. sem, hvor 2. sem koordinator så forbereder de studerende til 2. semester. Ved starten af 2. sem indkalder 2.sem koordinator 1. sem koordinator til det første møde med de studerende, så evt. spørgsmål kan opklares. Ligeledes for de andre semestre.

� Det bemærkes, at der har været uoverensstemmelse mellem projektbeskrivelserne i studieordningen på 8. sem INF-HUMINF. Denne sag skal følges op (UØ)

� Euphorus - Opdatering på studienævnets henstilling til studiekontoret om at studerende bør have adgang til selv at kunne tjekke egen rapport inden aflevering.

o Studiekontoret informerer om, at det på nuværende tidspunkt er besluttet ikke at lade de studerende scanne deres afhandling forud for aflevering. Hvis det skal være muligt, vil det kræve en teknisk udvikling. Ønsket er noteret og Studiekontoret har det in mente i den videre udvikling.

Bilag 3D

Ad. 4 Ansøgninger

x Personsager siden sidste møde blev gennemgået

x Dispensation til ændring af bedømmelsesform på SW/DAT1 kursus o Koordinator på SW/DAT1 som også er kursusholder på Imperativ Programmering

anmoder om at dispensation til bedømmelse efter 7-trinsskalaen fra E12 forlænges til også at gælde E13.

o Det ønskes endvidere at dispensationen gøres permanent. o Beslutning: Dispensationen godkendes og efter den kommende evaluering besluttes

det endvidere om ændringen gøres permanent i studieordningen. (MKA)

x Dispensation på SWD7, E13 o Koordinator for SWD7 anmoder om dispensation fra studieordningen, således at

internationale studerende uden forudgående kendskab til PBL følger et specielt tilpasset projektforløb.

o Projektforløbet ønskes opdelt i P0 og P1, hvor P0 har et andet sæt læringsmål end P1, som beholder de nuværende læringsmål for projektmodulet. Bestået P0 er adgangsgivende til P1, og bedømmelsen heraf vil blive indrapporteret som en samlet enhed på 15 ECTS.

o Ændringen gælder kun studerende uden kendskab til PBL. o Studienævnets bemærkninger: o Opdeles i P0 og P7 (og ikke P1). o Man må ikke bedømme det samme indhold to gange, derfor anbefales at ændre P0 til

en form for statusseminar for P7. o Der er tiltag på Fakultetsniveau om et fælles forløb for at give udefrakommende

studerende kendskab til PBL. Det pågældende P0 i ansøgningen er dog specifikt designet til IT-uddannelsen

o Beslutning: Ideen er god og bakkes op, men modulet skal formuleres så det sikres at formalia overholdes. Koordinator bedes i samråd med sekretariatet om at tilpasse beskrivelsen til gældende regler. (MKA)

x Ændring i kursus på BaIT/INF4 o Uddannelsesgruppen for BaIT/INF anmoder om godkendelse af foreslået løsning for at

løse problematikken på kurset Æstetik og Effekt på BaIT/INF4. o Forslaget er, at ”BaIT/INF4 fortsat skal følge kurset sammen med HUMINF-studerende.

Men de studerende skal tage udgangspunkt i deres projekt fra 3. semester og genbesøge dette projekt ud fra Æstetik og Effekt vinklen. Ellen Christiansen og Tem Frank Andersen finder eksempler som kan benyttes, hvis ikke de studerende vil benytte deres eget 3. semesters projekt. Derudover tildeles BaIT/INF studerende en fast underviser, som er til stede under øvelserne, således de får hjælp til denne inddragelse. (HUMINF/Tom Nyvang har ansvaret for at finde denne person)”

o Beslutning: Løsningsforslaget godkendes for F14 – og skal efterfølgende evalueres før ændringen evt. gøres permanent. (MKA informerer ECh og TFA)

x Tofagsuddannelse i idræt+BaIT (uddelt på mødet) o Studienævnet har fået en henvendelse fra en studerende med en BSc i idræt, der

gerne vil tage en tofags-kandidat i kombinationen idræt/informationsteknologi. o SN kommentar: Informationsteknologiuddannelsen er ikke lavet med henblik på

ministeriets mindstekrav til det faglige indhold i en tofaglig kontekst med henblik på at opnå undervisningskompetence i de pågældende fagligheder– og det er tvivlsomt om den overholder disse.

o Beslutning: den studerende anbefales at overveje at tage den tofaglige uddannelse i idræt/datalogi, da denne er godkendt. (MKA informerer den studerende)

Ad. 5 Begrebet rapport

x Jf studienævnets mail af 1. marts 2013 til vejledere ang. definition af projektrapport, har eksamensordningen nu følgende formulering ang. projektrapporten: ”Rapporten indeholder en redegørelse for projektarbejdets problemstillinger, resultater samt teori- og metodeanvendelse. Studienævnet kan, gennem en generel bestemmelse i studieordningen eller efter forudgående ansøgning, godkende en anden afrapporteringsform end aflevering af en projektrapport, fx som en videnskabelig artikel.”

x På et nyligt møde i fastlærergruppen på institut for datalogi gav en af underviserne følgende forslag:

o en rapport skal dokumentere projektarbejdet på en sådan måde, at man kan eksaminere på grundlag heraf med henblik på at bedømme opfyldelsen af projektets læringsmål.

o Der er således i denne beskrivelse ikke sagt noget om rapportens form, struktur eller valg af medier; der er blot fastlagt et krav om, hvad rapporten skal kunne bruges til.

x Ovenstående definition skal implementeres de relevante steder i materialet til studerende og undervisere/vejledere. Det kan samme sted nævnes, at de studerende til eksamination selv skal medbringe et eksemplar af rapporten.

Ad. 5a Sprogproblematikken x Peter Axel Nielsen uddelte oplæg til diskussion af sprogpolitikken: x Oplægget: tre løsninger på de forskellige problemstillinger; en række kurser tilføjes et

internationalt spor ved rekvirering af ekstra (hjælpe)lærer på 100 t, andre kurser gives kun på engelsk, og nogle få kurser fjernes fra de internationale spor.

x Gæster/degree skal håndteres individuelt med faglig rådgivning indtil vi når en volumen, hvor dette ikke er muligt.

x UPU har overblik over hvilken model, der er den bedste for det pågældende semester. x Diskussionen kører videre på fastmødet.

Ad. 6 Rekvisitioner E13

x Studienævnets bemærkninger: x Der udbydes ikke undervisning i specialiseringskursus i programmeringsteknologi i E13, da der

ikke er ressourcer til det i det faggruppen pga. høj undervisningsbelastning. x Der gives timer til deltagelse i BaIT/INF arb.gruppe, men ikke SORG – Forklaring: instituttet

betaler for SORG. x Der skal nu vælges valgfag i maj – der er mange praktiske implikationer af dette. Der er dog

mulighed for at vælge om efter studiestart. Dette er udmeldt til de studerende.

Ad. 7 Studienævnsrapport x I forbindelse med AAUs politik for kvalitetssikring af uddannelserne, skal studienævnene

fremover behandle Studienævnsrapporten samt materialet for vejledning af frafaldstruede på aprilmødet.

x Observationer samt evt. igangsatte tiltag drøftes efterfølgende på et møde i studierådet. Studielederen skal herefter afgive status til dekanen vedr. nøgletal samt overordnet om evt. igangsatte tiltag på skolen. Dette skal munde ud i et fælles møde på fakultetsniveau d. 24/9, hvor studieleder og studienævnsformand deltager. Slutteligt inddrages direktionen i november/december.

x Studienævnets bemærkninger: o Nøgletal beregnet ud fra en bestand pr 1. oktober 2012 o Studienævnet afventer retningslinjer for systematisk behandling af rapporterne, så de

bliver sammenlignelige på tværs af studienævn/skoler. o SN sender rapporten til uddannelsesgrupperne, der bedes analysere tallene og sende

deres kommentarer til Studienævnet samt skolelederen, samt evt. tage relevante emner op på et fastlærermøde.

o Optag:

o Bestand: o Dimittender: o Frafaldsanalyse: o Karakterstatistik: Karaktergennemsnit falder for både BSc i DAT og SW fra 10/11 til

11/12. Måske pbg af større optag. o STÅ-produktion: o Generelt: Rapporten er baseret på datamateriale, der ikke er opdateret mht.

studerende, der ikke er aktive/står forkert i STADS. Det forventes at graferne bliver mere interessante og brugbare når datamaterialet vokser.

Ad. 8 Studieordning til godkendelse, Master i IT

x Studienævnet har modtaget studieordning samt fagbilag for Master i IT i IT-Vest regi til godkendelse.

x Studieordningen er ikke opdateret med reglerne om gruppeeksamen x Studienævn for Datalogi vil i forbindelse med godkendelsen ændre teksten i den nye

studieordning for 2013, så den afspejler virkeligheden. Det opfordres selvfølgelig at dette ændres i studieordninger under de andre studienævn også. (MKA)

x Beslutning: Herefter godkendes studieordningen.

Ad. 9 Fast track forløb, udveksling x Henvendelse fra Fakultetet om at udvikle fast track-forløb for hver kandidatuddannelse for at

lette forberedelsen for den enkelte studerende, der ønsker at komme på udlandsophold. x Internationaliseringsudvalget på I16 har været ind over denne problematik x Det skal være attraktivt for de studerende at tage ud. Det er mindre vigtigt, at der ikke er nogen

økonomisk vinding ved at sende de studerende ud. x Den nemmeste løsning for at få balance er, at afvise udenlandske studerende, eller lade de

forskningsgrupper, der har nemmere ved at sende ud får lov at tage flere ind. x De studerende skal opfordres til at tage af sted på Erasmus-aftale x Balanceproblemet rammer for studieåret 13/14. x Problematikken skal tages op på studierådsmøde samt på fastlærermødet (LLT kontakter

KGO) x Der mangler stadig en diskussion af hvornår det passer ind i studieforløbet at tage et semester i

udlandet. Der skal også diskuteres om der evt. kan indføres en kvote på eks.vis 5 internationale studerende pr. semester.

x Internationaliseringsgruppen på i16 inviteres til det kommende SNmøde, hvor fast-track-ideen tages op igen. (MKA)

Ad. 10 Mødedatoer x Næste studienævnsmøde er onsdag d. 4/9 – kl. 13-15. x Aftagergruppemøde fastsat via doodle til tirsdag d. 29. april 2014 9-13 i 0.2.90

Ad. 11 Fordeling af kompetencer mellem skoleleder og studienævn

x Der er kommet et dokument fra rektor om skolestrukturen på AAU. Dokumentet rundsendes på mail (MKA)

x Det omhandler dog kun skolelederens funktion – der henvises endvidere til rektors delegationsinstruks, der ikke er udarbejdet endnu.

x Der er dermed stadig uklarhed over hvad studienævnets kompetencer er. Dette mærkes i den daglige drift, hvor der af og til er sager, der ligger i grænsefeltet mellem studienævn og skole med risiko for at optage dobbelt ressourcer eller blive tabt mellem to stole.

Ad. 12 Meddelelser

x Prækvalifikation – Direktionen har besluttet at AAU ikke søger om prækvalifikation af nye

uddannelser i efteråret. o Svar på akkreditering af uddannelsen i Interaktionsdesign kommer sandsynligvis i

oktober x Henvendelse fra Fakultetet om mulighed for ændring i uddannelsestitler – hvilket kunne være

en mulighed for at ændre Cand.IT i SWD til en mere retvisende titel. PAN anmodes om at kontakte SORG. Der er deadline for indsendelse af ansøgning d. 12. august.

x Studiemiljøvurdering 2013 – 14% af de studerende under Studienævn for Datalogi har besvaret spørgeskemaet – men der mangler en sondring mellem Campusområderne. Tilkendegivelser om utilfredshed med fysiske omgivelser gør det nødvendigt at kunne skelne mellem campusområder for at kunne koordinere evt. indsats. Daniel er med i et udvalg, der har til hensigt at få udarbejdet en mere brugbar undersøgelse af studiemiljøet fremover.

Ad. 13 Eventuelt

Mødereferat Emne: Studienævnsmøde Datalogi, nr. 14-03 Dato: 2. april 2014 kl. 13-16 Referent: Mette Kaufmann Andersen Deltagere: Lone Leth Thomsen, Peter Dolog, Hans Hüttel (indtil 14.30), Peter

Axel Nielsen, Tem Frank Andersen, Johannes Lindhart Borresen, Martin Bjeldbak Madsen, Christian Immersen Gasberg, Tina Andersen, Mads Æbeløe Madsen, Sine Viesmose Birch (studvejl.observatør) (indtil kl. 14)

Afbud: Uffe Kjærulff (observatør) Dagsorden

1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat 3. Status fra studievejledningen 4. Ansøgninger 5. Studieordning Master i IT 6. Udlandsophold 7. BaIT/INF4 – Æstetik og Effekt 8. Semesterevaluering E13 9. Mødeplan for F14 10. Fordeling af kompetencer mellem skoleleder og studienævn 11. Meddelelser 12. Evt.

Møderefer

Ad. 1 Godkendelse af dagsorden � SICT strategi skal være et fast punkt på dagsordenen fremover. � Godkendt


x Godkendt

Ad. 3 Status fra studievejledningen x Den decentrale studievejleder informerede om hvad der er kommet af forskelligartede

henvendelser siden sidste møde x Mange handlingsplaner pga. reeksamen i kurset Arkitekttur og Design (AD) x Spørgsmål om forskellen på DAT/SW. Standardsvaret er sendt til den centrale

studievejledning, som således også kan sende det ud. (svaret sendes til MKA) x MKA undersøger arbejdsfordelingen mellem den centrale og den decentrale

studievejledning. x Per har været på 1. studieår, hvor der denne gang var 3 henvendelser. Det bliver

bemærket at de decentrale studievejledere er blevet mere synlige på 1. studieår efter studienævnene har overtaget studievejlederfunktionen på 1. studieår. Før 2013 blev denne funktion varetaget af en fælles studievejleder for hele TEK-NAT.

Ad. 4 Ansøgninger

x Personsager siden sidste møde blev gennemgået

x Fordeling af rejsemidler F14

Bilag 3E

x Inden ansøgningsfristen 1/4 har studienævnet modtaget 7 ansøgninger om rejsemidler for et samlet beløb på kr. 16.675. Budgetrammen for hele 2014 er kr. 73.000, som deles op i to puljer til de to semestre. Resten af F14-puljen kan fordeles til efterfølgende ansøgninger jf. beslutningen på mødet 26/2-2014.

x Beslutning: Alle ansøgninger modtaget inden ansøgningsfrist godkendes.(MKA) x Dispensation AALG

x Studienævnet har modtaget ansøgning fra studerende, der ønsker en dispensation fra studieordningen BSc i datalogi, så kursusmodulet Avancerede Algoritmer (AALG) skiftes ud med kurset Software Engineering (SOE). Den studerende har brugt 3 forsøg på AALG, men har ikke bestået. SOE er bestået på gammel studieordning.

x Beslutning: Ansøgningen om udskiftning med det foreslåede fag afvises. Den studerende skal søge dispensation om 4. eksamensforsøg i AALG. (MKA)

x New Venture Creation – tvær-disciplinær 9. semester x Studiesekretariatet har fået henvendelse fra institut for økonomi og ledelse, der gerne

vil rekruttere studerende på 9. semester til et internationalt tvær-disciplinært semester i Entreprenørskab. Der kræves aktiv deltagelse gennem semesteret, bl.a. i 3 præsentationer. De studerende skal udarbejde skriftligt semesterprojekt/forretningsplan, som er udgangspunkt for den mundtlige eksamen. Der gives 30 ECTS.

x Beslutning: Studienævnets holdning er, at dette initiativ ikke passer ind i studieordningen for vore uddannelser. Der kan derfor ikke gives merit for 9. semester på uddannelser under Studienævn for Datalogi. (MKA informerer studiesekretær)

Ad. 5 Studieordning Master i IT x Studienævnet har fået tilsendt studieordning samt fagpakkebilag for Masteruddannelsen i IT

under IT-VEST. x Beslutning: Studieordningen godkendes.(MKA)

Ad. 6 Udlandsophold

x Jf. referat fra Studienævnsmøde 14-02 blev Uddannelsesgruppen for SW/DAT bedt om at diskutere de generelle principper for hvilke krav der skal opfyldes for at få godkendt udlandsophold.

o Fra referat: På 7.-9. semester på DAT og SW er der på hvert semester et obligatorisk kursus. En ansøgning om forhåndsmerit ved udlandsophold skal derfor være begrundet i argumenter og specielt skal det begrundes hvordan de obligatoriske læringsmål for det semester, der søges merit for, vil blive dækket på ækvivalent vis af udlandsopholdet og eventuelle andre aktiviteter, men dog således at valgfriheden på de pågældende semestre også er mulig. Enhver ansøger skal derfor formulere ansøgningen i samråd med en vejleder eller kursusholder, i de fleste tilfælde semesterkoordinatoren for det pågældende semester.

x Emnet har ligeledes været vendt på studierådsmødet d. 24. marts 2014, hvor man kom frem til følgende forslag:

1. Alt skal være bestået på ansøgningstidspunktet 2. Det må ikke forlænge studiet 3. Mindst 30 ECTS (mindst 60 ECTS i prioriteret rækkefølge) 4. Fuld merit (godkendelse af fagkoordinator) 5. Ansøgning mindst 2 måneder før påbegyndelse af studieopholdet (eksklusiv juli, august, december) 6. Mindst 6 i karaktersnit (vægtet)

x Kommentarer fra SN: Det skal fremstå attraktivt at komme til udlandet. De sædvanlige krav til merit skal være opfyldt. Det er bedre at udsende retningslinjer fremfor ufravigelige krav, da alle ansøgninger om udlandsophold vil blive behandlet individuelt. Studienævnet for Datalogi kan derfor ikke tilslutte sig punkt 6 om karaktergennemsnit. Punkt 3 skal tilføjes ”fortrinsvis et fuldt semester”. Der kan altid dispenseres.

o Liste over samarbejdsaftaler under Erasmus bør offentliggøres til inspiration. (MKA undersøger)

o Studienævnet opfordrer til at hver faggruppe har minimum 2 samarbejdsaftaler under Erasmus. (MKA kontakter forskningsledere)

x Beslutning: Uddannelsesgruppen for SW/DAT bedes inkorporere forslagene (minus punkt 6) fra studierådsmødet og fremsende et samlet skriv til godkendelse i studienævnet. (MKA)

Ad. 7 BaIT/INF4 – Æstetik og Effekt

o Semesterkoordinator for BaIT/INF4 har lavet en midtvejs evaluering af modulerne på BaIT/INF4. Et af kurserne får kraftig kritik, så semesterkoordinator har bedt Studienævnet om at tage sagen op. Der afholdes møde 28. april med institutbestyrere, skoleleder, studienævnsformand, formand for uddannelsesgruppen BaIT/INF og studienævnsrepræsentant fra HUM. Studienævnet bakker op om semesterkoordinators evaluering, og afventer tilbagemelding efter dette møde.

Ad. 8 Semesterevaluering E13 x Semesterevaluering for E13 er foretaget på sædvanlig vis, hvor semesterkoordinator har

indsendt evalueringsrapport til studiesekretærer, der har samlet rapporten med referat fra styregruppemøder og karakterstatistik. Derudover blev semesterkoordinatorerne bedt om at indsende et resumé, hvor de trækker opmærksomhedspunkterne frem. Det er disse anbefalinger Studienævnet har forholdt sig til i det følgende:

x DAT/SW1 o Der gives hård kritik af kurset Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund

(PV), og semesterkoordinator anbefaler at ECTS-belastningen sættes ned så der bliver plads til flere faglige aktiviteter.

o SN-DAT anerkender problemets omfang og betydning, men PV-kurset bygger på en tværgående skole-aftale, som SN-DAT ikke kan ændre på. Skolelederne indsamler evalueringer og diskuterer kursets opbygning og indhold sammen med arbejdsgruppen for PV-kurset.

o Der er ønske om at der kommer mere PV-indhold i modulet. o Kursusmodulet Lineær Algebra (LIAL) kritiseres for manglende sammenhæng med

projektet – bemærkningen sendes til uddannelsesgruppen for SW/DAT.(MKA) o Der bør udpeges en intern censor til P0 (i stedet for en vejleder for en anden gruppe)

SN-formanden spørger SICT om der kan rekvireres til dette. x DAT/SW3

o Semesterkoordinator informerer om udfordringer i vejledningen. SN-DAT henstiller til at koordinator fremover inddrages i UPUs (Undervisnings Planlægnings Udvalget) fordeling af vejledere.

o Kurset Arkitektur og Design får ros, men der er høj dumpeprocent. SN er opmærksom på dette og har tidligere diskuteret situationen, senest på mødet d. 26. februar 2014. Der er fortsat fokus på dette kursus.

x SW5 o Intet SN skal forholde sig til.

x DAT5 o Intet SN skal forholde sig til.

x SW7 o Miniprojekter i Programmerings Paradigmer (PP) tager tid fra projektarbejdet i løbet af

semesteret. En løsningsmulighed er at flytte projektaflevering en uge frem og skemalægge sidste eksamensopgave til en uge efter projektaflevering. Semesterkoordinatorer og kursusholdere opfordres til at mødes og planlægge belastningsskema. (MKA/LLT formulerer tekst)

x DAT7 o De studerende har manglet information om hvad valgkurserne på DAT8 indeholder. SN

anbefaler, at de studerende kigger på tidligere semestersider. Tilmelding til kurser i Moodle er ikke lig med tilmelding til undervisning/eksamen, så man kan framelde sig når man har set de relevante informationer. SN har ikke indflydelse på opbygningen af Moodle-sider.

x ESS/MI/DE7

o Studerende har udtrykt, at de ikke mener et enkelt kursus var relevant for dem, og har forskellige ønsker til ændring af uddannelserne. SN: Uddannelserne er bygget op af eksisterende kurser og de studerendes forudsætninger ændres fra en årgang til den næste.

x DAT(IT)7 o Det har været en udfordring at få kursusudbuddet til at passe til sammensætningen af

årgangen, som kommer fra BaIT, UCN (University College Nordjylland) og udlandet. o Studieordningen skal tilpasses forholdene, herunder skal fodnoten i kurset Avanceret

HCI (aHCI) inkorporeres i beskrivelsen. Videresendes til uddannelsesgruppen. o Studerende fra UCN skal hjælpes bedre ind på AAU. Videresendes til

uddannelsesgruppen x SWD7

o Beskrivelsen af kursusmodulet IP (Introduction to Programming) skal revideres – Videresendes til uddannelsesgruppen.

x SP7 o Studienævnet har endnu ikke modtaget evaluering fra DADIU. Der skal endnu engang

udbedes om en særskilt evaluering for vores studerende – evt når de studerende er tilbage på AAU.

x 9.semester o Intet SN skal forholde sig til.

x BaIT/INF1 o Der er blandede oplevelser med bivejledning og semesterkoordinator anbefaler at tage

diskusionen om bivejledernes relevans på P1 op. Videresendes til SICT. o PV-kurset: se tidligere kommentar under SW/DAT1.

x BaIT/INF3 o Intet SN skal forholde sig til.

x BaIT5 o Intet SN skal forholde sig til.

x INF5 o Der mangler matematisk grundlag for at kunne følge Algoritmik og Datastrukturer (AD).

Adgangskravet til optagelse på BaIT/INF er MATB. Matematikkurset på 1.studieår skal løfte de studerende til A-niveau, men de studerende føler de mangler forudsætninger til at følge kurset – og dumpeprocenten er for høj. Problematikken sendes til uddannelsesgruppen.

x INF7 o Intet SN skal forholde sig til.

Generelt: - Det bemærkes, at der er færre kommentarer om kursusoverlap. - Miniprojekter kritiseres for at tage tid fra projektarbejdet i løbet af semesteret. En

løsningsmulighed er at rykke projektaflevering til en uge tidligere og skemalægge sidste eksamensopgave i ugen efter projektaflevering. Semesterkoordinatorer og kursusholdere opfordres til at mødes og planlægge belastningsskema. (MKA/LLT formulerer tekst)

- Bemærkninger til evalueringsformen: Studienævnet har tillid til at semesterkoordinator har taget de vigtige punkter med i deres resumé. Studierådet under SICT har vedtaget at semesterevaluering F14 foretages via elektronisk spørgeskema, der ifølge den foreløbige plan udsendes efter eksamensperioden.

- Der ønskes oprettet et fælles drev for medlemmerne af studienævnet, så tunge bilag, som fx semesterevalueringsrapporter, kan hentes herfra fremfor at fylde i mailboksen. (MKA kontakter IST)

Ad. 9 Mødeplan E14 x 27/8 – kl. 13-16

x 1/10 – kl. 13-16 x 5/11– kl. 13.30 -16 x 11/12 – kl 9-12 x 14/1– kl. 13-16

MKA udsender mødeindkaldelser i outlook. Ad. 10 Fordeling af kompetencer mellem skoleleder og studienævn

x Intet nyt Ad. 11 Meddelelser

x Aftagergruppemødet d. 29. april er aflyst: For at sætte fokus på hvordan vi bruger aftagergrupperne har Studienævnene under SICT i fællesskab besluttet at aflyse forårets møder med grupperne til fordel for en fælles workshop for alle aftagergrupperne samt aftagerpanelet under SICT med deltagelse af alle studienævn samt institutlederne under SICT. [MKA: mødet er planlagt til 23. maj 2014. Institutleder, SN-formand og -næstformand samt 1-2 VIP fra hvert studienævn indkaldes]

x Optag via Kvote 2 viser en stigning på 40% i 1. prioritetsansøgningerne på SICT i forhold til 2013. Det forventes dog færre studerende på SW, mens DAT og BaIT har fremgang. Den nye uddannelse i Interaktionsdesign ser ud til at komme godt fra start.

x Ad. 12 Eventuelt x Intet

Semesterevaluering (30. Jan. 2014)

Inviterede deltagere: Mødt: Ikke mødt (med afbud): Ikke mødt (uden afbud) A402 X A403 X A404 X A405a X A405b X A408 X A409 X A410 X Anders Bruun (koordinator) X Jan K. Staunstrup X Lone Stub Petersen X Tem Frank Andersen X Jesper Kjeldskov X Jane Billestrup X Frank Ulrich X Lars Peter Jensen X 1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt!

2. Godkendelse af referat af sidste møde (28. november 2013)

Godkendt!

3. Meddelelser

Koordinator gav praktiske oplysninger om semesterstart og P2 gruppedannelse, som afholdes d. 3/2 kl. 10-14, Auditorium 5

4. Eksaminer på 1. Semester

ITSY eksamen lå i prioden Oktober-November. De studerende gav indledningsvist udtryk for, at de havde svært ved at afse tid til denne grundet projektet og øvrige kursusaktiviteter. Til gengæld erkendte de studerende, at ITSY opgaven blev frigivet I god tid (de havde omkring 2 måneder til at besvare opgaven). De studerende erkendte, at oplevelsen af manglende tid reelt er foranlediget af, at de ikke havde foretaget en rettidig dedikering af tid til opgaven. Fpr at bruge de studerendes egne ord, så havde de “været for dårlige” til at sætte sig ned for at løse opgaven.

PV eksamen var også skriftlig, og de studerende havde fået 7 timer til løsning af denne I Januar måned. Denne tidshorisont var fin, de studerende nævnte, at der var god tid til løsning af opgaven.

Der var ingen kommentarer til P1 eksamen eller GPRO eksamen.

5. P1-projektet (herunder bi-vejledning)

Overskrift

Bilag 3F

Emnerne til P1 projektet ville de studerende gerne have sendt ud før gruppedannelse. Det fungerede dog fint med at grupperne diskueterede emnerne mens vejlederne var til stede. Et forslag til næste gang er at udnytte grupperummene til processen, så et grupperum eksempelvis repræsenterer et bestemt emne osv. Dette vil blive effektueret allerede under P2.

En del af mødet blev brugt på at diskutere bivejledernes rolle på semestret, da nogle af grupperne og deres vejledere overfor koordinator havde udtrykt uklarhed omkring dette. Uklarheden har bestået i, at der var en utydelig skelnen mellem hovedvejlederens og bivejlederens rolle. Denne uklarhed er kommet til udtryk via nogen af hovedvejlederne men også de studerende gennem semestrets forløb. En gruppe udtrykte, at de godt kunne have undværet bivejlederen, og at de i den sidste måned til halvanden ikke havde bivejleder inde over projektarbejdet. Deres oplevelse var desuden, at hovedvejlederen var god til at håndtere fagspecifikke såvel som kontekstuelle dele af projektet (hovedvejlederen påtog sig denne opgave). Samme gruppe oplevede sågar en regulær konflikt mellem hoved- og bivejleder, hvor der var divergerende holdninger til projektets struktur. Denne konflikt kom i særdeleshed til udtryk under statusseminaret.

En anden gruppe oplevde også konflikter mellem hoved- og bivejleder. For denne gruppe var bivejlederens rolle uklar i starten af projektet og det var først mod slutningen, at de studerende fandt ud af, at bivejleder er ansvarlig for den kontekstuelle del af projektet. Deres oplevelse var dog også (til forskel fra den førstnævnte gruppe), at bivejleder bidrog med meget.

En tredje gruppe havde gode erfaringer med deres bivejleder, da de følte de fik hjælp til de problemer, som de kom med. Her blev der ikke oplevet nogen konflikt vejlederne imellem.

Censor på P1 projekterne har desuden også udtrykt, at det for hende var tydeligt, at de studerende under eksamen ikke havde en klar forståelse for de forskellige roller.

Der har således været forskellige opfattelser af bivejlederens rolle og nytte gennem semestret, og for en af hovedvejlederne kan dette skyldes, at vedkommende påtog sig for stort et ansvar, hvorved rollerne blev uklare (eller at rollerne var uklare fra start).

Opsamlende er det koordinators opfattelse, at de studerende og hovedvejlederne på BAIT/INF semestret generelt er gearet til at håndtere og inddrage kontekstuelle faktorer, som er relevante for P1 projektet. De studerende har netop valgt uddannelser, hvor der er fokus på kontekstuelle faktorer (som f.eks. brugere og deres organisationer), og hvor sådanne danner grundlag for projektrammen på P1. Det må derfor antages, at de har en naturlig interesse i konteksten. Desuden benytter vi udelukkende hovedvejledere, som har erfaring med kontekstuelle emner indenfor software analyse, design samt udvikling. Set i lyset af dette og de blandede oplevelser, som de studerende har haft med bivejledning, er det relevant at diskutere bivejledernes nytte på et højere organisatorisk plan ifm. BAIT/INF uddannelserne.

6. Kursusevaluering:

Generelt har du studerende fundet det svært at finde tid til projektet i enkelte perioder, hvilket især var tilfældet i Oktober måned givet den store mængde kursusaktivitet. Dette vil blive håndteret næste år ved at der lægges flere kursusaktiviteter I løbet af P0 perioden, hvorved der opnås en større spredning.

a. IT-systemer: Kulturel kontekst, kommunikation, brugbarhed og brugbarhedsevaluering (ITSY)

Kurset fungerede fint og det blev nævnt at kommunikations- og usabilitydelen var svære i starten, men at begge områder er meget relevante.

Fra efteråret 2014 vil usability-delen af ITSY være samlæst med 1. semester på Interaktionsdesign. De betyder at denne del af kurset vil få et meget stort serviceeftersyn. Der vil blive bragt en ny bog ind, og fokus/struktur vil blive revideret. Det vil både være godt for de nye ID'ere og for BAIT/INF'erne.

Ang. Kommunikationdelen af kurset bliver der anlagt den strategi, at være mere fokuseret på, at de studerende aktivt 'tvinges' til at bruge litteraturen, ved underviser stiller spørgsmål til citater. Underviser har samtidig valgt at ændre spørgsmålene i forhold til sidste år, og vil gøre det igen til næste år, for på den måde at hjælpe til, at der ikke er nogen, der fristes til at plagiere.

b. Grundlæggende programmering (GPRO)

Oplevelsen gennem semestret har generelt været, at kurset fungerede fint, og at kursusholder håndterede kombinationen af nybegyndere og øvede programmører fint.

c. Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (PV)

I løbet af semestret har været en stor problematik vedr. manglende fremmøde. De studerende har haft følgende bemærkninger til kurset:

x Nogen mener at kurset har være godt, f.eks. ift. interessentanalyser og de samme ytrer også positive holdninger til de kursusgange, som har haft en direkte relation til deres projektarbejde.

x Andre mener at indholdet kunne have været præsenteret på kortere tid og at noget af indholdet skulle gøres mere konkret ift. projektarbejdet.

x Nogle gange er der afsat for meget lang tid til opgaver, som de studerende fandt trivielle.

Der har altså været divergerende holdninger til kurset, men faktum er at få mødte op. Koordinator har diskuteret dette med PV kursusholderne på et møde d. 8/1-2014. Formålet med mødet var at diskutere vores erfaringer med - og opfattelser af – hvorfor de studerende ikke mødte op.

På mødet blev aftalen at indføre følgende ændringer i PV kurset:

x Videnskabsteori fremskydes til første kursusgang (i P0 perioden). x Cassiopeia besøg fremskydes til P0 perioden. x Der skal tages stilling til evt. at indføre krav om aflevering af produkter

(f.eks. samarbejdsaftaler, tidsplaner mv.) i kurset før de studerende kan gå til eksamen.

Derudover sørger semesterkoordinator for:

x At opfordre øvrige undervisere til at lægge flere kurser i løbet af P0 perioden for at få aktiveret de studerende.

x At tale med den ansvarlige studietutor mhp. at forhindre spredning af uhensigtsmæssige og uberretigede rygter om PV kurset.

De studerende ville desuden gerne have, at undervisningen og tilhørende materiale var gearet mere til at anskue problemorientering ift. analyseprodukter. På dette semester har der været fokus på problemorientering ift. konstruktion af produkter, som løser et praktisk problem, men altså ikke hvorledes problemorientering kan anskues ift. analyseprodukter.

De studerende kunne rigtig godt lide, at de fik feedback på deres procesanalyse lige inden eksamen, så de kunne forberede sig på dette.

7. Andre forhold:

a. IT-afdelingen

Gennem semestret har de studerende fået god hjælp ifm. netadgang og print. Afdelingens medarbejdere opleves som venlige og imødekommende.

b. Betjentene

En nævnte: “De er bare gode!”, som er set I forhold til en konkret episode, hvor han havde behov for at låne en projektor til et grupperum.

c. Administrationen

Intet.

d. Laboratorie- og lokaleforhold

I løbet af semestret har du studerende givet udtryk for, at det er uhensigtsmæssigt med delerum, specielt ift. vejledermøder. Dette vil de studerende meget gerne undgå I fremtiden. Koordinator oplyste om problematikken med øget studenteroptag og de i forvejen manglende kvadratmeter. Koordinator har sørget for, at de studerende ikke skal have delerum på P2.

8. Næste møde Aftales efter P2 semesterstarten.

9. Eventuelt

Intet.

Af Anders Bruun (semesterkoordinator)

Semester Evaluation Report for E14 – BAIT1/INF1 Year: 2014 Coordinator: Anders Bruun Date: 2/2-2015, 93% fremmøde Not endorsed by: <members of semester group who do not endorse the report> Enclosed: Minutes of semester group meetings and (possibly) semester evaluation meeting.

The Semester in General

Generelt er semestret forløbet fint. Set ift. E13 semestret, er der især en forbedret deltagelse i PV kurset. Dette er som følge af ændringer, der blev aftalt mellem koordinator, vejledere og PV kursusholderne. En af ændringerne er f.eks. forøgelsen af teoretisk materiale og dets sværhedsgrad ifm. videnskabsteori. Derudover har PV underviserne indført tre obligatoriske afleveringsopgaver.

Ud fra de givne karakterer har projekterne været af høj kvalitet, ligesom dumpeprocenten i kurserne er markant lavere for E14 sammenlignet med E13. Eksempelvis er dumpeprocenten i GPRO for BAIT gået fra ca. 50% i E13 til 20% i E14.

Der har I år været en relativ stor frafaldsprocent, især på BAIT retningen. E14 semestret har kørt som det plejer, dog med væstentlige ændringer i afholdelse af PV kurset. Det er koordinators oplevelse (understøttet af de studerendes og vejledernes kommentarer), at E14 semestret er forløbet bedre end E13. Der er således ikke åbenlyse årsager i selve afviklingen af semestret eller indholdet, som burde bevirke et større frafald end forventet. Årsager til frafaldet er:

1. Sætter sig ikke helt ind i, hvad studiet går ud på 2. Skoletræthed 3. Vil gerne have højere fokus på teknologiudvikling 4. Føler sig udenfor i gruppesammenhæng

Bi-vejledning har igen været et tema, som vejlederne, de studerende og koordinator har brugt meget tid på at diskutere. Som uddybet nedenfor er det stadig et problem med uklar rollefordeling (dog reduceret ift. E13). Deruder er igen i år opstået en åbenlys konflikt til et af statusseminarerne, som i år ledte til større konsekvenser for en af de studerende. Denne situation er uacceptabel!

The Project Module Projektemnet var spændende og introduktionen hertil var god. De studerende følte også, at der var god tid til projektarbejdet. Selve gruppedannelsen skulle have været mere struktureret. Det var svært at skrive problemanalysen og at udrede hvad denne skulle indeholde. Generelt er der enighed om, at projektgrupperne er for store (7 personer). De studerende ønsker en gruppestørrelse på 4-5 personer i stedet.

Bi-vejledning I E14 forsøgte vi at bruge en model hvor bi-vejleder var aktiv i projekternes indledende faser (kontekstualisering via problemanalyse og problemformulering) og hovedvejleder var aktiv efterfølgende med mere fagspecifikke anliggender. Denne model blev valgt, da der sidste år var megen forvirring omkring rollefordelingen mellem vejlederne og divergerende holdninger om nytteværdien af bi-vejledning. De fleste grupper udtrykker, at opdelingen i indeværende semester fungerede godt, og at det var klart, hvilken vejleder de skulle gå til afhængigt af spørgsmålene. Nogen oplevede dog stadig, at rollefordelingen var uklar. I en enkelt gruppe opstod der desuden uoverensstemmelser mellem en studerende og og bi-vejleder ifm. problemformulering. Der har især været en særdeles kritisk episode, hvor denne studerende og bi-vejlederen var stærkt uenige om problemanalyse og problemformulering. Dette kom til udtryk via statusseminaret og resulterede i, at den pågældende studerende måtte forlade gruppen og lave sit eget projekt. Herefter var det udelukkende hovedvejlederen, der varetog vejledningsopgaven. Dette var en meget ubehagelig oplevelse for den studerende. Afslutningen på historien var dog positiv, da vedkommende endte med at få 12 for sit projektarbejde.

Bilag 3G

Til statusseminaret sidste år var der i øvrigt en ligende episode, hvor der dengang opstod åbenlys konflikt mellem en af bi- og hovedvejlederne til statusseminaret. Det er koordinators opfattelse, at bi-vejlederne er dygtige til deres fag, men at der er for stor afstand til den faglighed, som Institut for Datalogi ønsker at give de studerende.

Hovedvejledning De tre hovedvejledere opleves generelt som værende rigtig hjælpsomme ift. at give god konstruktiv kritik. De har desuden været fleksible ift. mødetidspunkter. Nogle grupper ønskede at hovedvejleder deltog i P1 projektet på et tidligere tidspunkt, end det var tilfældet (jf. ovenstående vejledermodel for E14).

Eksamen Ønsker mere information om den praktiske afholdelse af eksamen. Der var en følelse af, at de, der sad yderst blev overset. Ellers var det en god uformel tone med en afslappet atmosfære.

Course Module: ITSY

Størstedelen af kurset fungerede rigtig fint. Det var godt at kome i usabilitylaboratoriet og emnerne indenfor usability og kommunikationsteori er relevante for projektarbejdet. Ift. kommunikationsteori ville det være en fordel med flere praksiseksempler, hvor teorien anvendes. Nogle tekster er desuden rigtig lange (100+ sider), og her ville det være rart med en læsevejledning. Laboratoriebesøget i usabilitydelen blev annonceret med for kort varsel.

Eksamen God tid til besvarelse af opgaven. Der var ikke balance mellem besvarelsen af usabilitydelen og kommunikationsdelen, hvor det for sidstnævnte især var svært at holde sig indenfor den tilladte mængde tekst. Det var gode og lærerige eksamenopgaver.

Course Module: GPRO

Generelt stor tilfredshed med kurset, hvor der gives mange eksempler på brugen af teknologien. Opdelingen mellem forelæsninger/opgaver, der kører forskudt. En lille delmængde af PHP funktionerne er udgåede og skal derfor erstattes med de sidste nye versioner. Overgangen fra HTML til PHP kunne have gavnet af flere eksempler.

Eksamen Det fungerede godt med den afholdte prøveksamen. Opgaven fungerede godt, og der var sammenhæng mellem eksamensopgaven og undervisningen. Det ville være en kæmpe forbedring, hvis opgaverne kunne afleveres online.

Course Module: PV Godt samspil mellem de to undervisere og opgaverne var meget relevante ift. projektarbejdet. Der er for mange gentagelser i mellem undervisningen og det læste materiale. Forelæsningerne var unødigt lange, hvor læsestoffet blev gennemgået i for stor detalje. De studerende havde følelsen af, at det ikke var nødvendigt at være tilstede ved forelæsningerne (spildtid). Der blev desuden brugt for meget tid på gennemgang af emner, som var selvforklarende.

Eksamen Godt at der var mulighed for at diskutere spørgsmålene.

Summary and recommendations (to be published on the school’s web site)

x Bi-vejledning: Såfremt bi-vejledning er et ufravigeligt krav på 1. semester foreslår koordinator at bi-vejledere bør have speciale indenfor fagområder, som er tættere på den vi finder hos Institut for Datalogi. Pt. allokeres bi-vejledere med speciale indenfor eksempelvis geografi eller europæisk politik. Dette har sandsynligvis været årsagen til de konflikter, som er oplevet de sidste to år.

x PV: Forelæsningerne er igen i år unødigt lange og for repetitive. Der skal bruges mindre tid på slavisk gennemgang af læsestof og mere tid på projektrelevante opgaver samt inddragelse af mere avanceret litteratur. De studerende vil gerne udfordres mere!

Styregruppemøde nr. 1 Bachelor i IT og Informatik Torsdag 9. oktober 2014 kl. 12.00 i A416

Repræsentant Navn Mødt Ikke mødt Uden afbud B330, BAIT Kenneth Jørgensen X

B331, BAIT Jens Hald X B332, BAIT Daniel Hildebrandt X B333, BAIT Rikke Taasti X B334, BAIT Jonathan Ottosen X B303a, INF Mathias Kristensen X B303b, INF Camilla Kjeldsen X Anders Bruun, koordinator & formand

x

Studerende, næstformand Keneth Jørgensen, B330 x

Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Valg af næstformand / referent 3. Meddelelser 4. Evaluering af P0-eksamen 5. Økonomi 6. Projektstatus 7. a. IT-systemer: Kulturel kontekst, kommunikation, brugbarhed og brugbarhedsevaluering (ITSY) b. Grundlæggende programmering (GPRO)

c. Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (PV) .. d. Latex – Fri studieaktivitet e. Basal Matematik – Fri Studieaktivitet 8. Andre forhold: ..a. IT-afdelingen ..b. Betjente ..c. Administration ..d. Laboratorie- og Lokaleforhold 9. Næste møde: ..5/11 kl. 12.00 i A416 10. Eventuelt

Ad 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt! Ad 2 Valg af næstformand / referent

Kenneth Jørgensen Ad 3. Meddelelser Ingen

Ad 4. Evaluering af P0-eksamen

Fint med opponentgrupper, lærte af andres fejl og gode elementer, som man kan tage med videre.

Feedback fra vejlederne var lidt forvirrende, nogen have fået kommentarer vedr. aspekter, som var

ok ift. P0 men at disse ikke ville være acceptable til P1. Det var uklart hvad der var ok ift. et P1

projekt, og det ville være rart, hvis vejledere havde været mere specifikke. Dette var en generel

oplevelse på tværs af projektgrupperne.

Ad 5. Økonomi Info og ansøgningsskema ift. bevillinger er lagt på Moodle.

Ad 6. Projektstatus To grupper har oplevet problemer med et medlem, som ikke er fremmødt. Grupperne forsøger selv at

håndtere dette via doialog med de pågældende personer og ved inddragelse af vejledere. Såfremt en

løsning ikke findes denne vej igennem, kan der blive tale om eksklusion af pågældende personer.

Ad 7. Kursusevaluering ITSY

Endnu ikke afholdt.

Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (PV)

Lange forelæsninger, ville gerne have mere afveksling ift. diskussionsopgaver eller øvelser. Der bliver brugt for meget tid på at gennemgå slides. Dette var især tilfældet i 6. kursusgang. Kursusholder har erkendt dette og nævner i en mail til koordinator: ”Årsagen til at jeg gennemgik så meget stof var at de studerende ønsker færre kursusgange og opgaverne er derfor planlagt som "selvstudie", læs: fælles arbejde i grupperne udenfor den planlagte kursustid”. Ift. nye faglige aspekter, som de studerende ikke har stiftet bekendtskab med, så er fordelingen 50/50 mellem nyt og velkendt materiale fra forskellige ungdomsuddannelser.

Forelæsning om procesanalyse lå dagen før deadline. De studerende mener, at dette er for sent, men

kursusholder havde kalkuleret med, at de studerende godt kunne nå at skrive procesanalysen inden

deadline, også selvom det var dagen inden deadline. Dog havde de studerende ikke kendskab til, hvor

lang tid det ca. tager at skrive procesanalysen. Denne forelæsning kunne med fordel have ligget tidligere.

Enkelte kursusgange, især kursusgange 3-5, ønskes lagt på et tidligere tidspunkt.

Grundlæggende Programming

Fint med opgaveregning før forelæsning, dette fungerer fint som ”opvarmning”.

Enkelte efterspurgte mere lavpraktiske indføring i filhåndteringen af html og css filer, f.eks. præcis hvorog hvordan enkelte filer placeres mv.

GPRO kurset består af 4 dele: HTML, CSS, PHP og MySQL. Det vil være godt at præsentere eksempler

på eksamensopgaver efter hver del, f.eks. som en form for opsummering af den gennemgåede del.

Slides supplerer lærebøgerne, bidrager yderligere til forståelsen af pensum.

Latex – fri studieaktivitet

Ikke afholdt endnu.

Basal Matematik – Fri Studieaktivitet

Ikke afholdt endnu.

Ad 8. Andre forhold IT-afdelingen

Hurtigt svar.

En enkelt har oplevet besværlig sagsbehandling vedr. oprettelse/ændring af rettigheder på Moodle konto. Skulle igennem mange led og personer (fem) før en løsning kom.

Betjente

Ikke brugt meget, men hurtig service.

Administration

Hurtig service.

Laboratorie- og Lokaleforhold

Mangel på stikkontakter, kun et enkelt per grupperum. Dog simpel løsning med stikdåser.

Rigtig dejligt at have et grupperum, det er ikke sikkert, at dette kan lade sig gøre på senere semestre.

Ad 9. Næste møde 5/11 kl. 12.00 i A416

Ad 10. Eventuelt Kurset i informationssøgning kom alt for sent.

Referat ved semesterkoordinator Anders Bruun

Styregruppemøde nr. 2 Bachelor i IT og Informatik Onsdag 5. november 2014 kl. 12.00 i A416

Repræsentant Navn Mødt Ikke mødt Uden afbudB303a Mathias Kristensen X

B330, næstformand Kenneth Jørgensen X

B331 / v. Morten Thomsen Jens Hald x B332 Daniel Hildebrandt X B333 Rikke Taasti X B334 Jonathan Ottosen X Koordinator & formand Anders Bruun X

Ad 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt Ad 2 Godkendelse af referat fra sidst (link: Referat)

Godkendt Ad 3. Meddelelser Koordinator gav oplysninger om eksamensdatoer.

GPRO ligger d. 12/1. P1 projekteksaminer starter d. 16/1 og afholdes herefter i uge 4 og 5. Der arbejdes pt. på at fastsætte

præcise datoer i disse uger. Forvent afleveringsfrist for ITSY opgave i uge 1 eller 2.

Ad 4. Økonomi

En enkelt gruppe ar behov for leje af bil. Formularer er udfyldt og underskrevet af vejleder.

Ad 5. Projektstatus Der er fremdrift, om end der har været meget travlt med kursusdeltagelse. Ift. vejlederne opleves en

hurtig responstid.

Ad 6. Statusseminar

Ikke afholdt endnu.

Ad 7. Kursusevaluering IT-systemer: Kulturel kontekst, kommunikation, brugbarhed og brugbarhedsevaluering

(ITSY)

Godt fag med høj relevans. Til tider gives der en mængde information, som er svær at håndtere. Det

ville være godt at tydeliggøre påkrævet læsestof før forelæsningen.

Enkelte forelæsninger er gået over tid. Dette har været problematisk når forelæsningerne har ligget om

formiddagen. Når disse går over tid er det svært at nå at spise frokost inden

eftermiddagsforelæsningen.

Grundlæggende Programmering (GPRO)

De studerende har fået meget ud af at have en prøveeksamen og efterfølgende forberede feedback på andre gruppers besvarelser.

Mængden af pauser fungerer godt, man bliver ikke træt.

Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (PV)

Mange af forelæsningerne er for lange, især de der varer tre-fire-timer. Indholdet kunne med fordel

præsenteres på kortere tid (f.eks. 1.5 time), som så kan efterfølges af øvelser i grupperne.

Der har generelt været bedre deltagelse i år sammenlignet med sidste år. Der er ca. 33 studerende (ud

af 41) tilstede hver gang (0 %). Dette er markant bedre end sidste års deltagelse, som lå på ca. 30 %.

Dog har der været en enkelt kursusgang dette semester med meget få (8) deltagere. rsagen til manglende deltagelse er flersidig:

1. PV virker som det letteste af kurserne, og det er derfor lettere at springe over dette end øvrige

kurser når belastningen er høj.

2. Der har været en del sygdom i denne periode, hvor halve grupper har været sengeliggende.

3. Projektarbejdet er blevet opprioriteret.

Latex – fri studieaktivitet

Efter pauserne bruges der lang tid på at besvare individuelle spørgsmål. Mange pauser.

Basal Matematik – Fri Studieaktivitet

Ingen kommentarer

Ad 8. Andre forhold IT-afdelingen

Ingen kommentarer.

Betjente

Hurtig ekspedition.

Administration

Der savnes en kvittering når administrationen har modtaget og læst mails.

Laboratorie- og Lokaleforhold

Gruppe B331 kan ikke låse grupperummet. De vil følge op på, om nøglekortet er korrekt aktiveret.

Ad 9. Næste møde Semesterevalueringen finder sted sammen med P2 gruppedannelsen d. 2/2-2015.

Ad 10. Eventuelt Intet.

Referat ved Anders Bruun (semesterkoordinator)

5. Meget godt

4. Godt

3. Middel

2. Mindre godt

1. Ikke godt

0% 25% 50% 75% 100%

14%

71%

14%

0%

0%

1

5

1

0

0

•

••

5. Meget godt

4. Godt

3. Middel

2. Mindre godt

1. Ikke godt

0% 25% 50% 75% 100%

33%

50%

17%

0%

0%

2

3

1

0

0

•

•


1a. Eventuelle kommentarer vedrørerende semesteret som helhed:Introduktionen var god, Gruppedannelsen var også god, skemalægning var måske lidt forvirrende, Moodlegenerelt syntes jeg tog noget tid at finde ud af.Lidt lite info, for langt mellom firelæsning og eksamen, for lange forelesninger (4t)Generelt et meget godt semester, dog har jeg ikke fået det store ud af kommunikations delen af ITSY (medTem Andersen)


2a. Eventuelle kommentarer vedrørende kurset som helhed: I en helhed var det super godt.Undervisningen gav mulighed for de nye "førstegangs" til at få en viden om kodning hurtigt. Jeg har ingen idéom hvad der kan forbedres..Litt unødvendig avanserte eksemplerFor langt mellom forelesning og eksamenLitt for korte oppgaver mellom kursene


Semester: INF1

Kursus 1: Grundlæggende programmering

•

5. Meget stor

4. Stor

3. Middel

2. Lille

1. Meget Lille

0% 25% 50% 75% 100%

0%

50%

33%

17%

0%

0

3

2

1

0

••

••

5. Meget godt

4. Godt

3. Middel

2. Mindre godt

1. Ikke godt

0% 25% 50% 75% 100%

17%

50%

17%

17%

0%

1

3

1

1

0

••

Jeg kunne godt lide at vi fik tid til at arbejde med opgaver om det vi havde lært i kursusgangen før, da manellers ikke får det samme ud af programmering.


3a. Eventuelle kommentarer vedrørerende din egen indsats i kurset:størst indsats i opgaveløsningenPHP, da det helt klart er det sværeste.HTML - kræver ikke så megetJeg kan programmering fra tidligere, så derfor mye jeg hadde prøvd før i kursuseneJeg lagde ikke den store indsats i HTML delen da jeg havde lært det på forhånd, mens min indsats i CSS, PHPog MySQL var større da jeg ikke helt havde forstået det inden eller aldrig arbejdet med det før.


4a. Eventuelle kommentarer vedrørende kurset som helhed:Det er ikke det sjoveste fag, og derved er der også mange der vælger at udeblive.Der var de få gange, hvor vi fik et oplæg om noget jeg aldrig har haft før, så fik jeg nogle nye metoder/teorier,men ellers kendte jeg en del fra HTX.



5. Meget stor

4. Stor

3. Middel

2. Lille

1. Meget Lille

0% 25% 50% 75% 100%

0%

60%

40%

0%

0%

0

3

2

0

0

•

5. Meget godt

4. Godt

3. Middel

2. Mindre godt

1. Ikke godt

0% 25% 50% 75% 100%

25%

50%

0%

25%

0%

1

2

0

1

0

••

5. Meget stor

4. Stor

3. Middel

2. Lille

1. Meget Lille

0% 25% 50% 75% 100%

0%

75%

25%

0%

0%

0

3

1

0

0

•

5a. Eventuelle kommentarer vedrørerende din egen indsats i kurset:Ved jeg ikke helt..


6a. Eventuelle kommentarer vedrørende kurset som helhed:Usability delen var helt klart det jeg fik mest ud af. Den "humanistiske" del blev tit kedelig og meget tung.Svært at følge lærerenLange forelesninger


7a. Eventuelle kommentarer vedrørerende din egen indsats i kurset:Usability delen.Det resterende var sådan lidt fifty fifty

Kursus 3: IT Systemer: Kulturel kontekst,kommunikation, brugbarhed og brugbarhedsevaluering

5. Meget godt

4. Godt

3. Middel

2. Mindre godt

1. Ikke godt

0% 25% 50% 75% 100%

0%

75%

25%

0%

0%

0

3

1

0

0

•

5. Meget stor

4. Stor

3. Middel

2. Lille

1. Meget Lille

0% 25% 50% 75% 100%

0%

75%

25%

0%

0%

0

3

1

0

0

•

Ny

Distribueret

Nogen svar

Gennemført

Frafaldet

0% 25% 50% 75% 100%

0%

50%

21%

29%

0%

0

7

3

4

0


20a. Eventuelle kommentarer vedrørende projektforløbet som helhed:Vejleder møder og ny teori fra PV.Når vi sad i et lokale og så på et powerpoint, hvor personen bare snakkede om alt muligt, som der ikke kunnebruges til projektet.


21a. Eventuelle kommentarer vedrørende din egen indsats i projektforløbet:Jeg gjorde min del i projektet, ligesom resten af gruppen. Der kunne dog have været mere indsats på tidsplanog generelt hvornår vi skulle møde, arbejde osv.

Samlet status

Projektforløbet

5. Meget godt

4. Godt

3. Middel

2. Mindre godt

1. Ikke godt

0% 25% 50% 75% 100%

22%

7 %

0%

0%

0%

2

7

0

0

0

••

•

•

•

5. Meget godt

4. Godt

3. Middel

2. Mindre godt

1. Ikke godt

0% 25% 50% 75% 100%

7 %

22%

0%

0%

0%

7

2

0

0

0

•


1a. Eventuelle kommentarer vedrørerende semesteret som helhed:Aaaaaaalt for store grupper. Man kan ikke være 7 mennesker i en gruppe - det er håbløst.Moodle er forfærdenligt at bruge. Kunne være dejlig at få hele skemaet i mooodles kalender så det kunnesynkroniseres med f.eks. Google Calendar. Informationer er detsuden svært tilgængelige, og der skal ledes formeget efter dem.Langt det meste af undervisningen var rigtig god, lige undtagen ITSY.Konflikhåndteringen fra vejlederenes side var også rigtig godtFøler at 7 personer i en gruppe er for mange. Dette gør det nemmere for nogen at køre mere eller mindre påfrihjul igennem et helt projekt.Grupperne fungerede fint denne gang.


2a. Eventuelle kommentarer vedrørende kurset som helhed: Kurset benyttede forældede metoder. Det PHP/SQL, der blev undervist i, er uddateret og udfaset, og man kanikke længere programmere på den måde, Anders underviste i. Han er gjort opmærksom på det.


Semester: AIT1

Kursus 1: Grundlæggende programmering

•

•

•

•

5. Meget stor

4. Stor

3. Middel

2. Lille

1. Meget Lille

0% 25% 50% 75% 100%

22%

22%

56%

0%

0%

2

2

5

0

0

••

5. Meget godt

4. Godt

3. Middel

2. Mindre godt

1. Ikke godt

0% 25% 50% 75% 100%

25%

13%

63%

0%

0%

2

1

5

0

0

•

•

•

•

velserne i gruppe rummene var god supplering til forelæsningerne. så kunne man prøve at bruge det lærte ogde andre gruppemedlemmer var der til at hjælpe.FIk mest ud af de øvelser der var, man lære mere af at lave det end kun at have forlæsninger En lille note dog, de mys l funktioner der blev undervist i har været de apitated / udgået temligt længe og derbør ikke undervises i dem længereMeget lærerigt og alt i alt gode forelæsninger. Måske lidt flere opgaver til PHP delen som samtidig kan give osen bedre forståelse af det. Det har været det sværeste at forstå føler jeg.Dygtig lærer


3a. Eventuelle kommentarer vedrørerende din egen indsats i kurset:Jeg skal bare læse noget mereGjorde arbejdet vi blev påbudt, og prøvede at lave mere end det.


4a. Eventuelle kommentarer vedrørende kurset som helhed:Samarbejdsdelen af kurset var ofte overflødigt og man lærte ikke noget nyt. Videnskabs delen vartilgængengæld udmærketFik meget ud af den undervisning som forholdt sig meget konkret og simpel - fremfor det bare bliversnakkeklub. Jeg mener ikke man kan undervise bedre i fagetGennemgangene af slides kunne virke meget langtrukket, og der blev vævet ret meget i det samme af og til.Eventuel også gøre slidsne knap så uoverskuelige. Nogle af dem virkede ret rodet og gjorde det lidt sværere atbinde forklaringer fra forelæseren sammen med det slide man kiggede på.Vigtig viden, men det bliver lidt kedeligt


5. Meget stor

4. Stor

3. Middel

2. Lille

1. Meget Lille

0% 25% 50% 75% 100%

13%

50%

25%

13%

0%

1

4

2

1

0

5. Meget godt

4. Godt

3. Middel

2. Mindre godt

1. Ikke godt

0% 25% 50% 75% 100%

22%

44%

22%

11%

0%

2

4

2

1

0

•

•

••




6a. Eventuelle kommentarer vedrørende kurset som helhed:Jeg fik rigtig meget ud af Jespers undervisning omkring usability. De var meget konkrete og han var god til atforklare alt det som stod i bogen. Tilgengæld fik jeg ikke så meget ud af Tems undervisning. Den var meget ustruktureret og det var mildesttaltsvært at følge med i hvad pokker der forgik.Helt konkrete forbedringsforslag ville være at holde undervisningen langt mere konkret og ikke kaste om sigmed teoretikernavne fra 1 kursus gang. for så forstår man slet ikke hvad det er der menes og de fleste gangvar jeg ihvertifald meget i tvivl om hvad (hvis noget) jeg egentlig havde fået ud af at komme til TemsforlæsningerEt kursus jeg havde tænkte kunne være kedeligt. Må dog sige både pga. indholdet og forelæserne var det heltigennem godt.landingen af de forskellige elementer i kurset var balan eret godt og følte man lærte en masse hver gang

man mødte op.Det var meget svært at følge medSvært. Mange nye ord og fine formuleringer.


Kursus 3: IT Systemer: Kulturel kontekst,kommunikation, brugbarhed og brugbarhedsevaluering

5. Meget stor

4. Stor

3. Middel

2. Lille

1. Meget Lille

0% 25% 50% 75% 100%

33%

33%

33%

0%

0%

3

3

3

0

0

•

•

5. Meget godt

4. Godt

3. Middel

2. Mindre godt

1. Ikke godt

0% 25% 50% 75% 100%

22%

7 %

0%

0%

0%

2

7

0

0

0

•

•

••

7a. Eventuelle kommentarer vedrørerende din egen indsats i kurset:Jeg lagde den største indsats i udarbejdelse af eksammensopgaven. I eksammensopgaven blev der andvendtmodeler som Tem har fremstillet selv, men ikke udgivet således var der ingen definationer på de begreber dervar i modelerne. Dette var til enorm fustration da det er fuldstændig umuligt at svare på spørgsmål allaredegør for modelens relevans i forhold til teksten. når man ikke har nogen former for dokumentation påmodelen ud over modelen selvJeg synes eksamen var ufattelig svær


20a. Eventuelle kommentarer vedrørende projektforløbet som helhed:Tem er en fantastisk vejleder og har givet vores projekt nogle brugbare værktøjer. Gruppen på 7 mand var dogALT for stor.Fik mest ud af de kommentare som vejlederne kom med, de var rigtig gode til at komme med opklarendespørgsmål som man var nød til at tænke lidt længere over. Det betød man udviklede en langt støre kritikoverfor sit eget arbejde hvilket var posetivt.Som nævnt i starten. 7 mands grupper er for mange efter min mening.Gruppemøder og hjælp fra vejleder


Projektforløbet

5. Meget stor

4. Stor

3. Middel

2. Lille

1. Meget Lille

0% 25% 50% 75% 100%

67%

22%

11%

0%

0%

6

2

1

0

0

•

•

••

Ny

Distribueret

Nogen svar

Gennemført

Frafaldet

0% 25% 50% 75% 100%

0%

67%

0%

33%

0%

0

1

0

9

0

21a. Eventuelle kommentarer vedrørende din egen indsats i projektforløbet:Skrivearbejdet fordi det var essensielt at være enige om de ting der skrives. Derudover også i gruppedynamiken, altså at få det til at fungere.Vi var nogle stykker der skulle arbejde dobbelt så hårdt for at holde andre oppe og sørge for en nogenlundetilfredsstillende kvalitet af vores projekt.Man kan altid give en ekstra skaldeSyv mennesker i en gruppe er lidt meget, hvis man skal have noget at lave hele tiden.

Samlet status

School&of&ICT& Uddannelsesevaluering&F14& 27.&marts&2014&

& &1&

Uddannelsesevaluering-F14-Jf.&notat&om&uddannelses@&og&undervisningsevalueringer&på&AAU&fra&september&2008,&skal&studerende,&der&afslutter&enten&en&bachelor@&eller&en&kandidatuddannelse&stilles&supplerende&spørgsmål&om&deres&oplevelse&af&sammenhæng&og&progression&i&hele&uddannelsen.&Uddannelsesevalueringen&gennemføres&på&individniveau&og&baseres&på&få&centrale&hovedspørgsmål,&som&besvares&med&et&tal&fra&1&(bedst)&til&5&(dårligst),&med&tilhørende&underspørgsmål,&hvis&svaret&på&hovedspørgsmålet&ikke&er&enten&”1”&eller&”2”,&hvor&den&studerende&bedes&uddybe&svaret.&

Spørgsmålene&adresserer&følgende&forhold&

• Forventningsindfrielse&• Fagligt&indhold&og&niveau&• Sammenhæng&&• Læringsgrad&&• Studiebelastning&&

Derudover&stilles&spørgsmål&vedrørende&

• Studiejob,&herunder&studierelevant&job&• Samarbejde&med&virksomheder&i&projektmodulerne&

Til&studerende&på&10.&semester&stilles&desuden&spørgsmål&om&

• Specialeforløbet,&hvor&der&fokuseres&på&specialeskrivning&alene&kontra&i&grupper,&emnet&for&specialet&samt&kvalitet&og&omfang&af&specialevejledningen&

• Om&de&i&løbet&af&kandidatuddannelsen&har&været&på&studieophold&i&udlandet&&

• Om&de&allerede&nu&har&fået&job&

Spørgsmålene&lægges&ind&i&SurveyXact&i&både&dansk&og&engelsk&udgave.&&

Spørgeskemaet&udsendes&til&alle&studerende&der&enten&afslutter&(eller&burde&/&kunne&have&afsluttet)&en&bachelor@&eller&en&kandidatuddannelse,&og&har&til&formål&at&give&et&indtryk&af&de&studerendes&oplevelse&af&sammenhæng,&progression,&indhold&m.m.&i&hele&uddannelsen.&Uddannelsesevalueringen&gennemføres&på&individniveau&for&studerende&på&følgende&semestre:&&Bachelor,&6.&semester&

• Studienævn&for&Datalogi&o DAT6&o SW6&o INF6&o BAIT6&

• Studienævn&for&Elektronik&og&it&o EIT6&

Bilag 3H


& &2&

o ITC6&o PDP6&o ED6&

• Studienævn&for&Medieteknologi&o MED6&(Aalborg)&o MED6&(Esbjerg)&o MED6&(København)&o ITCOM6&

Kandidat,&10.&semester&

• Studienævn&for&Datalogi&o DAT10&o SW10&o INF10&o SWD10&o DE10/MI10/ESS10&

• Studienævn&for&Elektronik&og&it&o NDS10&o CA10&o VGIS10&o WCS10&o SPC10&o AA10&o PDP10&o ICTE10&(Aalborg)&o ICTE10&(København)&o IIS10&(Esbjerg)&o IRS10&(Esbjerg)&

• Studienævn&for&Medieteknologi&o MED10&(Aalborg)&o MED10&(Esbjerg)&o MED10&(København)&o SSD10&

&NB:&Opdelingen&i&studienævn&er&ikke&relevant&for&den&måde,&hvorpå&selve&skemaet&laves&i&SurveyXact,&men&skal&bruges&i&forbindelse&med&udformningen&af&baggrundsskemaet,&således&at&systemet&kender&den&enkelte&studerendes&tilhørsforhold.&&

Der&vil&blive&genereret&en&Excel@fil&for&6.&semester&og&en&for&10.&semester&med&den&enkelte&studerendes&studieretning,&navn,&email&og&studienr.&(se&nedenfor),&som&skal&loades&ind&i&SurveyXact.&

studie_retn navn email studienr

Datalogi( Anders(Andersen( [email protected]( 12345678(

...( ...( ...( ...(&


& &3&

&

Første'e(mail'('udsendes'mandag'den'2.'juni'Emne:&Uddannelsesevaluering&/&Programme&Evaluation&

See#below#for#an#English#version!#&Kære&kommende&dimittend!&&Studienævnet&beder&dig&bruge&lidt&tid&på&at&give&feedback&vedrørende&den&uddannelse,&du&er&ved&at&afslutte.&&De&semesterevalueringer,&du&har&bidraget&til,&har&givet&et&meget&værdifuldt&indblik&i,&hvordan&du&og&dine&medstuderende&har&oplevet&de&enkelte&semestre,&projektforløb,&kurser&m.m.&De&giver&dog&ikke&nødvendigvis&et&retvisende&billede&af,&hvordan&du/I&har&oplevet&hele&uddannelsesforløbet&set&i&sammenhæng.&Vi&beder&dig&derfor&besvare&8&hovedspørgsmål,&som&primært&omhandler&din&oplevelse&af&sammenhængen&og&udviklingen&(progressionen)&i&uddannelsen.&Spørgsmålene&besvares&med&et&tal&fra&1&(bedst)&til&5&(dårligst).&Afhængig&af&dit&svar,&vil&vi&nogle&gange&bede&dig&uddybe&svaret,&men&typisk&vil&det&ikke&tage&mere&end&5@10&minutter&at&udfylde&skemaet.&&Spørgeskemaet&aktiveres&via&følgende&link:&LINK&TIL&SKEMA&HER!&&Spørgeskemaet&bedes&udfyldt&senest-onsdag-den-18.-juni,&men&meget&gerne&før.&Det&skal&understreges,&at&besvarelsen&sker&under&fuld&anonymitet.&

&På&forhånd&tusind&tak&for&dit&svar&og&held&og&lykke&med&eksamen!&&De&bedste&hilsner,&Studienævnet&&PS:&Dine&svar&vedrørende&denne&undersøgelse&vil&ikke&blive&videregivet&til&hverken&semestersekretæren&eller&underviserne&før&alle&eksamener&er&afholdt.&&&Dear&student!&&The&Study&Board&kindly&asks&you&to&spend&a&little&time&to&give&us&some&feedback&regarding&the&education&that&you&are&about&to&complete.&&The&semester&assessments,&to&which&you&have&contributed,&have&provided&very&valuable&insight&into&how&you&and&your&fellow&students&have&experienced&the&individual&semesters,&projects,&courses,&etc.&However,&the&semester&assessments&have&not&necessarily&given&an&accurate&picture&of&how&you&have&experienced&the&program&in&retrospect.,&and&we&therefore&kindly&ask&you&to&answer&8&main&questions&–&questions&primarily&concerning&your&experience&of&the&cohesion&and&progression&of&the&program.&The&questions&are&answered&by&providing&a&number&from&1&(best)&to&5&(worst).&Depending&on&your&answer,&you&might&be&asked&to&


& &4&

elaborate&on&your&answer,&but&it&typically&takes&no&more&than&5@10&minutes&to&complete&the&questionnaire.&&The&questionnaire&can&be&activated&through&the&following&link:&LINK&TIL&SKEMA&HER!&&Please&submit&your&assessments&no-later-than-Wednesday-18-June.&Your&replies&are&subject&to&complete&anonymity.&&

&We&thank&you&in&advance&for&your&feedback&and&wish&you&good&luck&with&your&exam!&&Best&regards,&The&Study&Board&&PS:&Please&note&that&no&assessments&will&be&passed&to&the&secretaries&or&the&teachers&before&all&exams&have&been&completed.&&

Anden'e(mail'(påmindelse)'('udsendes'mandag'den'16.'juni'Emne:&Uddannelsesevaluering&(påmindelse)&/&Programme&Evaluation&(reminder)&

See#below#for#an#English#version!#

Kære&(kommende)&dimittend!&

Vi&skal&minde&om,&at&fristen&for&indsendelse&af&uddannelsesevalueringen&nærmer&sig.&

Vi&beder&dig&besvare&nogle&få&hovedspørgsmål,&primært&om&hvordan&du&har&oplevet&sammenhængen&og&udviklingen&(progressionen)&i&uddannelsen.&Spørgsmålene&besvares&med&et&tal&fra&1&(bedst)&til&5&(dårligst).&Afhængig&af&dit&svar,&vil&vi&nogle&gange&bede&dig&uddybe&svaret,&men&typisk&vil&det&ikke&tage&mere&end&5@10&minutter&at&udfylde&skemaet.&

Spørgeskemaet&aktiveres&via&følgende&link:&LINK&TIL&SKEMA&HER!&&Spørgeskemaet&bedes&udfyldt&senest-onsdag-den-18.-juni.&Det&skal&understreges,&at&besvarelsen&sker&under&fuld&anonymitet.&

&På&forhånd&tusind&tak&for&dit&svar!&&De&bedste&hilsner,&Studienævnet&

&PS:&Dine&svar&vedrørende&denne&undersøgelse&vil&ikke&blive&videregivet&til&hverken&semestersekretæren&eller&underviserne&før&alle&eksamener&er&afholdt.&&

&


& &5&

Dear&student!&

This&is&a&gentle&reminder&that&the&deadline&for&submitting&your&assessments&on&the&program&that&you&have&completed&(or&are&about&to&complete)&is&approaching.&

We&kindly&ask&you&to&answer&a&few&number&of&questions&–&questions&primarily&concerning&your&experience&of&the&cohesion&and&progression&of&the&program.&The&questions&are&answered&by&providing&a&number&from&1&(best)&to&5&(worst).&Depending&on&your&answer,&you&might&be&asked&to&elaborate&on&your&answer,&but&it&typically&takes&no&more&than&5&minutes&to&complete&the&questionnaire.&&The&questionnaire&can&be&activated&through&the&following&link:&LINK&TIL&SKEMA&HER!&&Please&submit&your&assessments&no-later-than-Wednesday-18-June.&Your&replies&are&subject&to&complete&anonymity.&

&We&thank&you&in&advance&for&your&feedback!&&Best&regards,&The&Study&Board&&PS:&Please&note&that&no&assessments&will&be&passed&to&the&secretaries&or&the&teachers&before&all&exams&have&been&completed.&&

Spørgeskema-for-bachelorstuderende-

&1. Forventer&du&at&afslutte&din&bacheloruddannelse&denne&sommer?&(ja&/&

nej)&&Hvis&svar&=&nej&&

a. Hvad&er&årsagen&til,&at&du&ikke&forventer&at&afslutte&din&uddannelse&denne&sommer?&

&&2. I&hvilken&grad&har&uddannelsen&levet&op&til&dine&forventninger?&(1&=&i&

meget&høj&grad,&2&=&i&høj&grad,&3&=&neutral,&4&=&i&lav&grad,&5&i&meget&lav&grad)&&Hvis&svar&>&2:&&

a. På&hvilke&områder&har&uddannelsen&ikke&levet&op&til&dine&forventninger?&

&3. Hvordan&vurderer&du&uddannelsens&faglige&niveau?&(1&=&meget&højt,&2&=&

højt,&3&=&middel,&4&=&lavt,&5&=&meget&lavt)&&Hvis&svar&>&2:&


& &6&

&a. På&hvilke&områder&burde&det&faglige&niveau&have&været&højere?&

&4. Hvordan&vurderer&du&uddannelsens&faglige&indhold?&(1&=&meget&

tilfredsstillende,&2&=&tilfredsstillende,&3&=&hverken&tilfredsstillende&eller&utilfredsstillende,&4&=&utilfredsstillende,&5&=&meget&utilfredsstillende)&&Hvis&svar&>&2:&&

a. Hvilke&dele&manglede&eller&burde&betones&mere&i&uddannelsen?&&

b. Hvilke&dele&af&uddannelsen&burde&fjernes&eller&nedtones?&&

5. Hvordan&vurderer&du&sammenhængen&i&uddannelsen,&såvel&på&de&enkelte&semestre&som&mellem&semestrene?&(1&=&meget&fin,&2&=&fin,&3&=&nogenlunde,&4&=&dårlig,&5&=&meget&dårlig)&&Hvis&svar&>&2:&&

a. På&hvilke&områder&bør&sammenhængen&forbedres?&&

b. Hvordan&kan&sammenhængen&forbedres?&&

6. Hvor&enig&er&du&i,&at&din&bacheloruddannelse&har&givet&dig&følgende&kompetencer?&(1&=&meget&enig,&2&=&enig,&3&=&hverken&enig&eller&uenig,&4&=&uenig,&5&=&meget&uenig)&&Beskrive,&formulere&og&formidle&problemstillinger&og&resultater&i&en&videnskabelig&sammenhæng&

! &! &! &! &! &

Foretage&analyser&ved&brug&af&videnskabelig&metode& ! &! &! &! &! &Strukturere&egen&læring& ! &! &! &! &! &Vurdere&og&anvende&metoder&inden&for&fagområdet& ! &! &! &! &! &Demonstrere&indsigt&i&centrale&discipliner,&teorier&og&begreber&inden&for&fagområdet&

! &! &! &! &! &

Analysere&praktiske&problemstillinger&i&en&erhvervsmæssig/professionel&sammenhæng&

! &! &! &! &! &

Træffe&og&begrunde&fagligt&relaterede&beslutninger& ! &! &! &! &! &&Evt..&uddybende&kommentarer:&&

&7. Hvordan&har&din&studiebelastning&overordnet&været?&(1&=&meget&

passende,&2&=&passende,&3&=&nogenlunde,&4&=&for&høj&eller&for&lav,&5&=&meget&for&høj&eller&meget&for&lav)&&Hvis&svar&>&2:&&

a. På&hvilke&områder&har&din&studiebelastning&været&for&lav?&&

b. På&hvilke&områder&har&din&studiebelastning&været&for&høj?&


& &7&

&8. Burde&fordelingen&af&studiebelastningen&ændres?&(ja&/&nej)&

&Hvis&svar&=&ja:&&

a. Hvordan&burde&fordelingen&af&studiebelastningen&ændres?&&

9. Hvor&mange&semesterprojekter&har&du&lavet&i&samarbejde&med&virksomheder?&(0,&1,&2,&3,&4,&5,&6)&&

10. Hvor&mange&timer&om&ugen&har&du&gennem&uddannelsen&i&gennemsnit&arbejdet&i&lønnet&job&og/eller&frivilligt&arbejde?&(0@5,&5@10,&10@15,&15@20,&>20)&

&11. Supplerende&bemærkninger&om&uddannelsen:&&

&Mange&tak&for&dine&vurderinger!&&

The-Questionnaire-

1. Do&you&expect&to&complete&the&programme&this&summer?&(yes&/&no)&&If&answer&=&no&&a. What&is&the&reason&why&you&do&not&expect&to&complete&the&

programme&this&summer?&&

2. To&what&extent&has&the&programme&lived&up&to&your&expectations?&(1&=&very&much&so,&2&=&to&a&large&extent,&3&=&somewhat,&4&=&to&a&low&degree,&5&to&a&very&low&degree)&

If&the&answer&>&2:&

a. In&what&areas&has&the&programme&not&lived&up&to&your&expectations?&

3. How&do&you&assess&the&academic&level?&(1&=&very&high,&2&=&high,&3&=&average,&4&=&low,&5&=&very&low)&

If&the&answer&>&2:&

a. In&what&areas&should&the&academic&level&have&been&higher?&

4. How&do&you&assess&the&academic&content?&(1&=&very&satisfactory,&2&=&satisfactory,&3&=&neither&satisfactory&nor&unsatisfactory,&4&=&unsatisfactory,&5&=&very&unsatisfactory)&

If&the&answer&>&2:&


& &8&

a. Which&parts&were&missing&or&ought&to&be&strengthened&in&the&programme?&

b. Which&parts&of&the&programme&should&removed&or&toned&down?&

5. How&do&you&assess&the&coherence&of&the&programme,&within&semesters&as&well&as&between&semesters?&(1&=&very&good,&2&=&good,&3&=&neither&good&nor&poor,&4&=&poor,&5&=&very&poor)&

If&the&answer&>&2:&

a. In&what&areas&should&the&coherence&be&improved?&

b. How&can&the&coherence&be&improved?&

6. To&what&extent&do&you&agree&that&your&bachelor's&programme&has&given&you&the&following&skills?&(1&=&strongly&agree,&2&=&agree,&3&=&neither&agree&nor&disagree,&4&=&disagree,&5&=&strongly&disagree)&&Describe,&formulate&and&communicate&problems&and&results&in&a&scientific&context&

& & & & &

Carry&out&analyses&using&scientific&method& & & & & &

Structure&your&own&learning& & & & & &

Evaluate&and&apply&methods&within&the&discipline& & & & & &

Demonstrate&insight&into&central&disciplines,&theories&and&concepts&within&the&discipline&

& & & & &

Analyse&practical&problems&in&a&professional&context& & & & & &

Make&and&justify&decisions&in&a&professional&context& & & & & &

&Supplementary&comments:&

&7. How&has&your&study&load&been?&(1&=&very&suitable,&2&=&adequate,&3&=&

somewhat,&4&=&too&high&or&too&low,&5&=&much&too&high&or&much&too&low)&

If&the&answer&>&2:&

a. In&what&areas&have&your&study&load&was&too&low?&

b. In&what&areas&have&your&study&load&was&too&high?&

&8. Do&you&think&that&the&distribution&of&your&study&load&ought&to&be&

changed?&(yes&/&no)&

If&answer&=&yes:&

a. How&do&the&distribution&of&the&study&load&ought&to&change?&

9. How&many&semester&projects&have&you&been&doing&in&collaboration&with&industry?&(0,&1,&2,&3,&4,&5,&6)&

&


& &9&

10. During&your&bachelor’s&education,&how&many&hours&a&week&have&you&in&average&been&working&in&a&paid&job&and/or&volunteerism?&(0@5,&5@10,&10@15,&15@20,&>20)&

& &11. Supplementary&comments&about&the&programme:&&

&

Thank&you&very&much&for&your&assessment!&

&

Spørgeskema-for-kandidatstuderende-

1. Forventer&du&at&afslutte&din&kandidatuddannelse&denne&sommer?&(ja&/&nej)&&Hvis&svar&=&nej&&

a. Hvad&er&årsagen&til,&at&du&ikke&forventer&at&afslutte&din&uddannelse&denne&sommer?&

&&2. Skriver&du&speciale&alene?&(ja&/&nej)&&

Hvis&svar&=&ja&&

a. Ville&du&have&foretrukket&at&arbejde&i&en&gruppe?&(ja/nej)&&

Hvis&svar&=&nej&&

b. Hvordan&fungerer&samarbejdet&i&din&specialegruppe?&(1&=&rigtigt&fint,&2&=&fint,&3&=&middel,&4&=&ikke&så&godt,&5&=&dårligt)&&

&Hvis&svar&>&2:&

&a. Hvilke&forhold&omkring&samarbejdet&i&gruppen&fungerer&

ikke&så&godt?&&3. Hvordan&vurderer&du&emnet&for&dit&speciale?&(1&=&rigtigt&godt,&2&=&godt,&3&=&

middel,&4&=&ikke&så&godt,&5&=&dårligt)&&&Hvis&svar&>&2:&&

a. Hvilke&forhold&vedrørende&emnet&kunne&være&bedre?&&

4. Hvordan&vurderer&du&kvaliteten&af&specialevejledningen?&(1&=&meget&høj,&2&=&høj,&3&=&middel,&4&=&for&lav,&5&=&meget&for&lav)&&&Hvis&svar&>&2:&&


& &10&

a. På&hvilken&måde&har&kvaliteten&af&din&specialevejledning&været&utilfredsstillende?&

&5. Hvordan&vurderer&du&omfanget&af&specialevejledning?&(1&=&meget&fint,&2&=&

fint,&3&=&middel,&4&=&for&lavt,&5&=&meget&for&lavt)&&Hvis&svar&>&2:&&

a. Hvor&ofte&har&du&mødtes&med&din&specialevejleder&og&hvor&længe&ad&gangen?&

&6. I&hvilken&grad&har&uddannelsen&samlet&set&levet&op&til&dine&forventninger?&

(1&=&i&meget&høj&grad,&2&=&i&høj&grad,&3&=&middel,&4&=&i&lav&grad,&5&i&meget&lav&grad)&&Hvis&svar&>&2:&&

a. På&hvilke&områder&har&uddannelsen&ikke&levet&op&til&dine&forventninger?&

&7. Hvordan&vurderer&du&kandidatuddannelsens&faglige&niveau?&(1&=&meget&

højt,&2&=&højt,&3&=&middel,&4&=&lavt,&5&=&meget&lavt)&&Hvis&svar&>&2:&&

a. På&hvilke&områder&burde&det&faglige&niveau&have&været&højere?&&

8. Hvordan&vurderer&du&kandidatuddannelsens&faglige&indhold?&(1&=&meget&tilfredsstillende,&2&=&tilfredsstillende,&3&=&hverken&tilfredsstillende&eller&utilfredsstillende,&4&=&utilfredsstillende,&5&=&meget&utilfredsstillende)&&Hvis&svar&>&2:&&

a. Hvilke&dele&manglede&eller&burde&betones&mere&i&uddannelsen?&&

b. Hvilke&dele&af&uddannelsen&burde&fjernes&eller&nedtones?&&

9. Hvordan&vurderer&du&sammenhængen&i&kandidatuddannelsen,&såvel&på&de&enkelte&semestre&som&mellem&semestrene?&(1&=&meget&fin,&2&=&fin,&3&=&middel,&4&=&dårlig,&5&=&meget&dårlig)&&Hvis&svar&>&2:&&

a. På&hvilke&områder&bør&sammenhængen&forbedres?&&

b. Hvordan&kan&sammenhængen&forbedres?&

&Evt..&uddybende&kommentarer:&&


& &11&

&10. Hvor&enig&er&du&i,&at&din&kandidatuddannelse&har&givet&dig&følgende&

kompetencer?&(1&=&meget&enig,&2&=&enig,&3&=&hverken&enig&eller&uenig,&4&=&uenig,&5&=&meget&uenig)&&Kommunikere&om&faglige&problemer&både&til&specialister&og&til&almenkyndige&

& & & & &

Formulere&og&analysere&videnskabelige&problemstillinger&selvstændigt,&systematisk&og&kritisk&gennem&anvendelse&af&videnskabelig&metode&

& & & & &

Selvstændigt&fortsætte&egen&kompetenceudvikling&og&specialisering&

& & & & &

Vurdere&hensigtsmæssigheden&af&forskellige&metoder&for&analyse&og&faglig&problemløsning&selvstændigt&

& & & & &

Demonstrere&enten&specialistforståelse&i&forlængelse&af&den&forudgående&grad,&et&bredere&perspektiv&på&fagområdet&for&den&forudgående&grad&eller&ny&faglig&kompetence&ved&siden&af&den&forudgående&grad&

& & & & &

Demonstrere&forståelse&af&forskningsarbejde&og&på&denne&baggrund&indgå&i&forskningssammenhænge&

& & & & &

Demonstrere&indsigt&i&implikationerne&af&forskningsarbejde&(forskningsetik)&

& & & & &

Selvstændigt&træffe&og&begrunde&fagligt&relaterede&beslutninger&og&om&nødvendigt&gennemføre&undersøgelser&der&fremskaffer&et&tilstrækkeligt&beslutningsgrundlag&

& & & & &

Forestå&udviklingsarbejde&på&baggrund&af&videnskabelige,&teoretiske&og/eller&eksperimentelle&metoder&

& & & & &

&Evt.&uddybende&kommentarer:&&&

11. Hvordan&har&din&studiebelastning&været?&(1&=&meget&passende,&2&=&passende,&3&=&nogenlunde,&4&=&for&høj&eller&for&lav,&5&=&meget&for&høj&eller&meget&for&lav)&&Hvis&svar&>&2:&&

a. På&hvilke&områder&har&din&studiebelastning&været&for&lav?&&

b. På&hvilke&områder&har&din&studiebelastning&været&for&høj?&&

12. Burde&fordelingen&af&studiebelastningen&ændres?&(ja&/&nej)&&Hvis&svar&=&ja:&&

a. Hvordan&burde&fordelingen&af&studiebelastningen&ændres?&&

13. Hvor&mange&semesterprojekter&på&kandidatuddannelsen&har&involveret&samarbejde&eksterne&partnere?&(0,&1,&2,&3,&4)&

&


& &12&

14. Hvor&mange&timer&om&ugen&har&du&gennem&kandidatuddannelsen&i&gennemsnit&arbejdet&i&ikke@studierelevant&job?&(0@5,&5@10,&10@15,&15@20,&>20)&

&15. Hvor&mange&timer&om&ugen&har&du&gennem&kandidatuddannelsen&i&

gennemsnit&arbejdet&i&studierelevant&job?&(0@5,&5@10,&10@15,&15@20,&>20)&&16. Har&du&i&løbet&af&kandidatuddannelsen&været&på&udlandsophold?&(ja&/&nej)&&17. Har&du&allerede&nu&fået&ansættelse&efter&endt&uddannelse?&(ja&/&nej)&&18. Supplerende&bemærkninger&om&kandidatuddannelsen:&&

&Mange&tak&for&dine&vurderinger!&&

The-Questionnaire-

1. Do&you&expect&to&complete&the&programme&this&summer?&(yes&/&no)&&If&answer&=&no&&a. What&is&the&reason&why&you&do&not&expect&to&complete&the&

programme&this&summer?&&

2. Are&you&doing&your&master’s&thesis&alone?&(yes&/&no)&&If&answer&=&yes&&

a. Would&you&have&preferred&to&do&it&in&a&group&instead?&(yes&/&no)&&If&answer&=&no:&&

b. How&is&the&collaboration&in&your&group?&(1=&very&good,&2&=&good,&3&=&average,&4&=&poor,&5&=&very&poor)&

&If&answer&>&2:&&

a. Which&aspects&of&the&group&work&do&not&work&very&well?&&

3. How&do&you&assess&the&subject&of&your&thesis&work?&(1=&very&good,&2&=&good,&3&=&average,&4&=&bad,&5&=&very&bad)&&If&answer&>&2:&&

a. Which&aspects&of&the&subject&could&have&been&better?&&

4. How&do&you&assess&the&quality&of&the&thesis&supervision?&(1&=&very&high,&2&=&high,&3&=&average,&4&=&poor,&5&=&very&poor)&


& &13&

&If&answer&>&2:&&

a. In&which&way&has&the&quality&of&the&supervision&been&unsatisfactory?&

&5. How&do&you&assess&the&amount&of&supervision&that&you&have&received?&(1&

=&very&satisfactory,&2&=&satisfactory,&3&=&neither&satisfactory&nor&unsatisfactory,&4&=&unsatisfactory,&5&=&very&unsatisfactory)&&If&answer&>&2:&&

a. How&often&did&you&meet&with&your&supervisor&and&for&how&long&time?&

&6. To&what&extent&has&the&master’s&programme&as&a&whole&lived&up&to&your&

expectations?&(1&=&very&much&so,&2&=&to&a&large&extent,&3&=&somewhat,&4&=&to&a&low&degree,&5&to&a&very&low&degree)&

If&the&answer&>&2:&

a. In&what&areas&has&the&programme&not&lived&up&to&your&expectations?&

7. How&do&you&assess&the&academic&level&of&the&programme?&(1&=&very&high,&2&=&high,&3&=&average,&4&=&low,&5&=&very&low)&

If&the&answer&>&2:&

a. In&what&areas&should&the&academic&level&have&been&higher?&

8. How&do&you&assess&the&academic&content?&(1&=&very&satisfactory,&2&=&satisfactory,&3&=&neither&satisfactory&nor&unsatisfactory,&4&=&unsatisfactory,&5&=&very&unsatisfactory)&

If&the&answer&>&2:&

a. Which&parts&were&missing&or&ought&to&be&strengthened&in&the&programme?&

b. Which&parts&of&the&programme&should&removed&or&toned&down?&

9. How&do&you&assess&the&coherence&of&the&programme,&within&semesters&as&well&as&between&semesters?&(1&=&very&good,&2&=&good,&3&=&neither&good&nor&poor,&4&=&poor,&5&=&very&poor)&

If&the&answer&>&2:&

a. In&what&areas&should&the&coherence&be&improved?&

b. How&can&the&coherence&be&improved?&


& &14&

Supplementary&comments:&&

10. To&what&extent&do&you&agree&that&your&master’s&programme&has&given&you&the&following&skills?&(1&=&strongly&agree,&2&=&agree,&3&=&neither&agree&nor&disagree,&4&=&disagree,&5&=&strongly&disagree)&&Communicate&academic&issues&to&both&specialists&and&laymen&

&& && && && &&

Formulate&and&analyse&scientific&problems&independently,&systematically&and&critically&through&the&use&of&scientific&method&

&& && && && &&

Independently&continue&development&of&own&competence&and&specialization&

&& && && && &&

Independently&evaluate&appropriateness&of&various&methods&of&analysis&and&professional&problem&solving&&

&& && && && &&

Demonstrate&either&specialist&understanding&in&extension&of&the&bachelor’s&degree,&a&wider&perspective&on&the&subject&area&of&the&bachelor’s&degree,&or&new&professional&skills&beside&the&bachelor’s&degree&

&& && && && &&

Demonstrate&understanding&of&research&activity&and&on&this&basis,&participate&in&research&contexts&

&& && && && &&

Demonstrate&insight&into&the&implications&of&research&activity&(research&ethics)&

&& && && && &&

Independently&make&and&justify&decisions&in&a&professional&context&and&if&necessary&conduct&studies&that&provide&a&sufficient&basis&for&decision&making&

&& && && && &&

Conduct&development&based&on&scientific,&theoretical&and&/&or&experimental&methods&

&& && && && &&

&Supplementary&comments:&&

11. How&has&your&study&load&been?&(1&=&very&suitable,&2&=&adequate,&3&=&somewhat,&4&=&too&high&or&too&low,&5&=&much&too&high&or&much&too&low)&

If&the&answer&>&2:&

a. In&what&areas&have&your&study&load&was&too&low?&&

b. In&what&areas&have&your&study&load&was&too&high?&&

12. Do&you&think&that&the&distribution&of&the&study&load&over&the&course&of&the&programme&ought&to&be&changed?&(yes&/&no)&

If&the&answer&=&yes:&

a. How&should&the&distribution&of&study&load&be&changed?&

13. How&many&semester&projects&have&you&been&doing&in&collaboration&with&external&partners?&(0,&1,&2,&3,&4)&


& &15&

&14. During&your&master’s&education,&how&many&hours&a&week&have&you&in&

average&been&working&in&a&non@study&relevant&job?&(0@5,&5@10,&10@15,&15@20,&>20)&

&15. During&your&master’s&education,&how&many&hours&a&week&have&you&in&

average&been&working&in&a&study&relevant&job?&(0@5,&5@10,&10@15,&15@20,&>20)&

&16. Have&you&been&studying&abroad&as&part&of&your&master’s&education?&(yes&/&

no)&&17. Do&you&have&an&agreement&with&a&company&or&an&organisation&to&start&in&a&

job&after&graduation?&(yes&/&no)&&18. Supplementary&comments&about&the&programme:&&

&

Thank&you&very&much&for&your&assessments!&

Uddannelsesevaluering,.bacheloruddannelsen.i.datalogi,.201272014N 1 2 3 4 5 Scor

1.,I,hvor,høj,grad,har,uddannelsen,overordnet,set,levet,op,til,dine,forventninger? 2012 5 1 2 1 1 2,41,=,i,meget,høj,grad,,2,=,i,høj,grad,,3,=,neutral,,4,=,i,lav,grad,,5,=,i,meget,lav,grad, 2013 11 1 8 1 1 2,2

2014 19 3 14 1 1 2,02.,Hvordan,vurderer,du,uddannelsens,faglige,niveau? 2012 5 1 3 1 2,01,=,meget,højt,,2,=,højt,,3,=,middel,,4,=,lavt,,5,=,meget,lavt, 2013 11 2 7 2 2,0

2014 19 6 9 4 1,93.,Hvordan,vurderer,du,uddannelsens,faglige,indhold? 2012 5 1 3 1 2,01,=,meget,tilfredsstillende,,2,=,tilfredsstillende,,3,=,hverken,tilfredsstillende,eller,utilfredsstillende,,4,=,utilfredsstillende,,5,=,meget,utilfredsstillende, 2013 11 1 10 1,9

2014 18 5 11 2 1,84.,Hvordan,vurderer,du,sammenhængen,i,uddannelsen,,såvel,på,de,enkelte,semestre,som,mellem,semestrene? 2012 5 3 1 1 2,61,=,meget,tilfredsstillende,,2,=,fin,,3,=,nogenlunde,,4,=,dårlig,,5,=,meget,dårlig, 2013 10 7 2 1 2,4

2014 18 2 10 5 1 2,35a.,Beskrive,,formulere,og,formidle,problemstillinger,og,resultater,i,en,videnskabelig,sammenhæng 2012 5 2 3 1,61,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 9 2 7 1,8

2014 18 7 9 1 1 1,85b.,Foretage,analyser,ved,brug,af,videnskabelig,metode 2012 5 3 2 1,41,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 9 1 7 1 2,1

2014 18 5 10 2 1 1,95c.,Strukturere,egen,læring 2012 5 1 2 2 2,21,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 9 2 5 1 1 2,2

2014 18 9 5 3 1 1,85d.,Vurdere,og,anvende,metoder,inden,for,fagområdet 2012 5 2 3 1,61,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 9 4 5 1,6

2014 18 8 8 2 1,75e.,Demonstrere,indsigt,i,centrale,discipliner,,teorier,og,begreber,inden,for,fagområdet 2012 5 3 2 1,41,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 9 3 6 1,7

2014 18 9 6 2 1 1,75f.,Analysere,praktiske,problemstillinger,i,en,erhvervsmæssig/professionel,sammenhæng 2012 5 2 3 1,61,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 9 2 4 2 1 2,2

2014 18 2 7 7 1 1 2,65g.,Træffe,og,begrunde,fagligt,relaterede,beslutninger 2012 5 2 3 1,61,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 9 2 6 1 1,9

2014 18 9 8 1 1,66.,Hvordan,har,din,studiebelastning,overordnet,været? 2012 5 2 2 1 2,81,=,meget,passende,2,=,passende,,3,=,nogenlunde,,4,=,for,høj,eller,for,lav,,5,=,meget,for,høj,eller,meget,for,lav 2013 9 1 4 2 2 2,6

2014 18 3 10 3 2 2,2

1.,Forventning2.,Fagligt,niveau3.,Fagligt,indhold4.,Sammenhæng5a.,Formidlingskompetence5b.,Analysekompetence5c.,Læringskompetence5d.,Metodekompetence5e.,Indsigtskompetence5f.,Problemanalysekompetence5g.,Beslutningskompetence6.,Studiebelastning2012 0,6 1,0 1,0 0,4 1,4 1,6 0,8 1,4 1,6 1,4 1,4 0,22013 0,8 1,0 1,1 0,6 1,2 0,9 0,8 1,4 1,3 0,8 1,1 0,42014 1,0 1,1 1,2 0,7 1,2 1,1 1,2 1,3 1,3 0,4 1,4 0,8

2012W2014 0,89 1,06 1,12 0,64 1,25 1,08 1,02 1,38 1,34 0,69 1,33 0,59N Pct.

2012 17 29%2013 38 29%2014 30 63%Total 85 41%

Fagligt,niveau,,indhold,og,sammenhæng,(skala:,1W5) Læringsudbytte,(skala:,1W5)

2012 1,9 2012 1,62013 2,1 2013 1,92014 2,0 2014 1,9

Fagligt,niveau,,indhold,og,sammenhæng,(skala:,W2W2) Læringsudbytte,(skala:,W2W2)

2012 1,1 2012 1,42013 0,9 2013 1,12014 1,0 2014 1,1

0,0,

0,5,

1,0,

1,5,

2,0,

2,5,

3,0,

W2,

W1,5,

W1,

W0,5,

0,

0,5,

1,

1,5,

2,

DAT7bach.dimi>ender.201272014..

Bilag 3I

Uddannelsesevaluering,.bacheloruddannelsen.i.software,.201292014N 1 2 3 4 5 Scor

1.,I,hvor,høj,grad,har,uddannelsen,overordnet,set,levet,op,til,dine,forventninger? 2012 13 4 5 2 2 2,21,=,i,meget,høj,grad,,2,=,i,høj,grad,,3,=,neutral,,4,=,i,lav,grad,,5,=,i,meget,lav,grad, 2013 9 1 6 2 2,1

2014 25 6 12 4 2 1 2,22.,Hvordan,vurderer,du,uddannelsens,faglige,niveau? 2012 11 5 5 1 1,61,=,meget,højt,,2,=,højt,,3,=,middel,,4,=,lavt,,5,=,meget,lavt, 2013 9 5 4 2,4

2014 25 5 16 3 1 2,03.,Hvordan,vurderer,du,uddannelsens,faglige,indhold? 2012 11 2 8 1 1,91,=,meget,tilfredsstillende,,2,=,tilfredsstillende,,3,=,hverken,tilfredsstillende,eller,utilfredsstillende,,4,=,utilfredsstillende,,5,=,meget,utilfredsstillende, 2013 9 1 7 1 2,0

2014 25 3 18 2 1 1 2,24.,Hvordan,vurderer,du,sammenhængen,i,uddannelsen,,såvel,på,de,enkelte,semestre,som,mellem,semestrene? 2012 11 2 7 1 1 2,11,=,meget,tilfredsstillende,,2,=,fin,,3,=,nogenlunde,,4,=,dårlig,,5,=,meget,dårlig, 2013 9 1 5 3 2,2

2014 25 4 13 5 3 2,35a.,Beskrive,,formulere,og,formidle,problemstillinger,og,resultater,i,en,videnskabelig,sammenhæng 2012 10 8 2 1,21,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 9 3 5 1 1,9

2014 24 8 13 3 1,95b.,Foretage,analyser,ved,brug,af,videnskabelig,metode 2012 10 4 6 1,61,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 9 3 6 1,7

2014 24 2 13 7 1 1 2,45c.,Strukturere,egen,læring 2012 10 3 5 1 1 2,01,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 9 1 6 2 2,1

2014 24 6 12 3 3 2,15d.,Vurdere,og,anvende,metoder,inden,for,fagområdet 2012 10 5 5 1,51,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 9 3 6 1,7

2014 24 8 14 1 1 1,85e.,Demonstrere,indsigt,i,centrale,discipliner,,teorier,og,begreber,inden,for,fagområdet 2012 10 5 5 1,51,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 9 2 7 1,8

2014 24 10 10 4 1,85f.,Analysere,praktiske,problemstillinger,i,en,erhvervsmæssig/professionel,sammenhæng 2012 10 2 3 2 2 1 2,71,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 9 3 4 1 1 2,0

2014 24 4 9 5 4 2 2,65g.,Træffe,og,begrunde,fagligt,relaterede,beslutninger 2012 10 6 4 1,41,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 9 4 5 1,6

2014 24 7 15 1 1 1,96.,Hvordan,har,din,studiebelastning,overordnet,været? 2012 10 3 3 4 3,11,=,meget,passende,2,=,passende,,3,=,nogenlunde,,4,=,for,høj,eller,for,lav,,5,=,meget,for,høj,eller,meget,for,lav 2013 9 1 4 2 2 2,6

2014 24 15 5 2 2 2,6

1.,Forventning2.,Fagligt,niveau3.,Fagligt,indhold4.,Sammenhæng5a.,Formidlingskompetence5b.,Analysekompetence5c.,Læringskompetence5d.,Metodekompetence5e.,Indsigtskompetence5f.,Problemanalysekompetence5g.,Beslutningskompetence6.,Studiebelastning2012 0,8 1,4 1,1 0,9 1,8 1,4 1,0 1,5 1,5 0,3 1,6 W0,12013 0,9 0,6 1,0 0,8 1,1 1,3 0,9 1,3 1,2 1,0 1,4 0,42014 0,8 1,0 0,8 0,7 1,1 0,6 0,9 1,2 1,3 0,4 1,1 0,4

2012W2014 0,83 1,02 0,94 0,78 1,29 0,95 0,91 1,29 1,31 0,47 1,32 0,26N Pct.

2012 32 33%2013 31 29%2014 60 42%Total 123 38%

Fagligt,niveau,,indhold,og,sammenhæng,(skala:,1W5) Læringsudbytte,(skala:,1W5)

2012 1,9 2012 1,72013 2,2 2013 1,82014 2,1 2014 2,1

Fagligt,niveau,,indhold,og,sammenhæng,(skala:,W2W2) Læringsudbytte,(skala:,W2W2)

2012 1,1 2012 1,32013 0,8 2013 1,22014 0,9 2014 0,9

0,0,

0,5,

1,0,

1,5,

2,0,

2,5,

3,0,

3,5,

2012,

2013,

2014,

W2,

W1,5,

W1,

W0,5,

0,

0,5,

1,

1,5,

SW9bach.dimi?ender.201292014..

Bilag 3J

Uddannelsesevaluering,.bacheloruddannelsen.i.informatik,.2012:2014N 1 2 3 4 5 Scor

1.,I,hvor,høj,grad,har,uddannelsen,overordnet,set,levet,op,til,dine,forventninger? 2012 3 1 2 2,71,=,i,meget,høj,grad,,2,=,i,høj,grad,,3,=,neutral,,4,=,i,lav,grad,,5,=,i,meget,lav,grad, 2013 3 1 1 1 2,0

2014 3 1 2 3,32.,Hvordan,vurderer,du,uddannelsens,faglige,niveau? 2012 2 1 1 2,51,=,meget,højt,,2,=,højt,,3,=,middel,,4,=,lavt,,5,=,meget,lavt, 2013 3 2 1 2,3

2014 3 2 1 3,33.,Hvordan,vurderer,du,uddannelsens,faglige,indhold? 2012 2 1 1 2,51,=,meget,tilfredsstillende,,2,=,tilfredsstillende,,3,=,hverken,tilfredsstillende,eller,utilfredsstillende,,4,=,utilfredsstillende,,5,=,meget,utilfredsstillende, 2013 3 3 2,0

2014 2 1 1 3,04.,Hvordan,vurderer,du,sammenhængen,i,uddannelsen,,såvel,på,de,enkelte,semestre,som,mellem,semestrene? 2012 2 1 1 3,01,=,meget,tilfredsstillende,,2,=,fin,,3,=,nogenlunde,,4,=,dårlig,,5,=,meget,dårlig, 2013 3 1 2 2,7

2014 2 1 1 4,55a.,Beskrive,,formulere,og,formidle,problemstillinger,og,resultater,i,en,videnskabelig,sammenhæng 2012 2 2 2,01,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 3 2 1 1,3

2014 2 1 1 1,55b.,Foretage,analyser,ved,brug,af,videnskabelig,metode 2012 2 2 1,01,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 3 2 1 1,3

2014 2 2 2,05c.,Strukturere,egen,læring 2012 2 1 1 2,01,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 3 2 1 2,3

2014 2 1 1 3,55d.,Vurdere,og,anvende,metoder,inden,for,fagområdet 2012 2 2 2,01,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 3 2 1 1,3

2014 2 1 1 1,55e.,Demonstrere,indsigt,i,centrale,discipliner,,teorier,og,begreber,inden,for,fagområdet 2012 2 1 1 1,51,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 3 3 2,0

2014 2 2 2,05f.,Analysere,praktiske,problemstillinger,i,en,erhvervsmæssig/professionel,sammenhæng 2012 2 1 1 1,51,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 3 1 1 1 2,0

2014 2 1 1 2,55g.,Træffe,og,begrunde,fagligt,relaterede,beslutninger 2012 2 1 1 1,51,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 3 3 2,0

2014 2 1 1 2,56.,Hvordan,har,din,studiebelastning,overordnet,været? 2012 2 1 1 2,51,=,meget,passende,2,=,passende,,3,=,nogenlunde,,4,=,for,høj,eller,for,lav,,5,=,meget,for,høj,eller,meget,for,lav 2013 3 1 2 2,7

2014 2 1 1 2,5

1.,Forventning2.,Fagligt,niveau3.,Fagligt,indhold4.,Sammenhæng5a.,Formidlingskompetence5b.,Analysekompetence5c.,Læringskompetence5d.,Metodekompetence5e.,Indsigtskompetence5f.,Problemanalysekompetence5g.,Beslutningskompetence6.,Studiebelastning2012 0,3 0,5 0,5 0,0 1,0 2,0 1,0 1,0 1,5 1,5 1,5 0,52013 1,0 0,7 1,0 0,3 1,7 1,7 0,7 1,7 1,0 1,0 1,0 0,32014 U0,3 U0,3 0,0 U1,5 1,5 1,0 U0,5 1,5 1,0 0,5 0,5 0,5

2012U2014 0,33 0,28 0,5 U0,4 1,39 1,56 0,39 1,39 1,17 1 1 0,44N Pct.

2012 14 15%2013 5 60%2014 4 75%Total 23 39%

Fagligt,niveau,,indhold,og,sammenhæng,(skala:,1U5) Læringsudbytte,(skala:,1U5)

2012 2,7 2012 1,62013 2,3 2013 1,82014 3,6 2014 2,2

Fagligt,niveau,,indhold,og,sammenhæng,(skala:,U2U2) Læringsudbytte,(skala:,U2U2)

2012 0,3 2012 1,42013 0,7 2013 1,22014 U0,6 2014 0,8

0,0,

0,5,

1,0,

1,5,

2,0,

2,5,

3,0,

3,5,

4,0,

4,5,

5,0,

U2,

U1,5,

U1,

U0,5,

0,

0,5,

1,

1,5,

2,

INF:[email protected]:2014..

Bilag 3K

Uddannelsesevaluering,.bacheloruddannelsen.i.informationsteknologi,.2012:2014N 1 2 3 4 5 Scor

1.,I,hvor,høj,grad,har,uddannelsen,overordnet,set,levet,op,til,dine,forventninger? 2012 1 1 4,01,=,i,meget,høj,grad,,2,=,i,høj,grad,,3,=,neutral,,4,=,i,lav,grad,,5,=,i,meget,lav,grad, 2013 6 2 3 1 2,8

2014 7 3 1 2 1 3,12.,Hvordan,vurderer,du,uddannelsens,faglige,niveau? 2012 1 1 3,01,=,meget,højt,,2,=,højt,,3,=,middel,,4,=,lavt,,5,=,meget,lavt, 2013 5 4 1 2,2

2014 6 1 2 2 1 2,73.,Hvordan,vurderer,du,uddannelsens,faglige,indhold? 2012 1 1 3,01,=,meget,tilfredsstillende,,2,=,tilfredsstillende,,3,=,hverken,tilfredsstillende,eller,utilfredsstillende,,4,=,utilfredsstillende,,5,=,meget,utilfredsstillende, 2013 5 4 1 2,2

2014 6 1 2 2 1 2,74.,Hvordan,vurderer,du,sammenhængen,i,uddannelsen,,såvel,på,de,enkelte,semestre,som,mellem,semestrene? 2012 1 1 3,01,=,meget,tilfredsstillende,,2,=,fin,,3,=,nogenlunde,,4,=,dårlig,,5,=,meget,dårlig, 2013 5 3 2 3,4

2014 6 2 2 1 1 3,25a.,Beskrive,,formulere,og,formidle,problemstillinger,og,resultater,i,en,videnskabelig,sammenhæng 2012 1 1 2,01,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 4 1 3 1,8

2014 6 1 4 1 2,05b.,Foretage,analyser,ved,brug,af,videnskabelig,metode 2012 1 1 2,01,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 4 1 3 1,8

2014 6 1 5 1,85c.,Strukturere,egen,læring 2012 1 1 3,01,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 4 4 2,0

2014 6 1 4 1 2,05d.,Vurdere,og,anvende,metoder,inden,for,fagområdet 2012 1 1 2,01,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 4 4 2,0

2014 6 2 4 1,75e.,Demonstrere,indsigt,i,centrale,discipliner,,teorier,og,begreber,inden,for,fagområdet 2012 1 1 2,01,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 4 3 1 2,3

2014 6 3 2 1 1,75f.,Analysere,praktiske,problemstillinger,i,en,erhvervsmæssig/professionel,sammenhæng 2012 1 1 2,01,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 4 1 3 2,8

2014 6 3 3 2,55g.,Træffe,og,begrunde,fagligt,relaterede,beslutninger 2012 1 1 2,01,=,meget,enig,2,=,enig,3,=,hverken,enig,eller,uenig,4,=,uenig,5,=,meget,uenig, 2013 4 4 2,0

2014 6 2 1 3 2,26.,Hvordan,har,din,studiebelastning,overordnet,været? 2012 1 1 3,01,=,meget,passende,2,=,passende,,3,=,nogenlunde,,4,=,for,høj,eller,for,lav,,5,=,meget,for,høj,eller,meget,for,lav 2013 4 2 2 2,5

2014 6 3 1 2 2,8

1.,Forventning2.,Fagligt,niveau3.,Fagligt,indhold4.,Sammenhæng5a.,Formidlingskompetence5b.,Analysekompetence5c.,Læringskompetence5d.,Metodekompetence5e.,Indsigtskompetence5f.,Problemanalysekompetence5g.,Beslutningskompetence6.,Studiebelastning2012 V1,0 0,0 0,0 0,0 1,0 1,0 0,0 1,0 1,0 1,0 1,0 0,02013 0,2 0,8 0,8 V0,4 1,3 1,3 1,0 1,0 0,8 0,3 1,0 0,52014 V0,1 0,3 0,3 V0,2 1,0 1,2 1,0 1,3 1,3 0,5 0,8 0,2

2012V2014 V0,1 0,51 0,51 V0,3 1,11 1,19 0,93 1,17 1,06 0,43 0,92 0,3N Pct.

2012 3 33%2013 10 60%2014 31 23%Total 44 32%

Fagligt,niveau,,indhold,og,sammenhæng,(skala:,1V5) Læringsudbytte,(skala:,1V5)

2012 3,0 2012 2,12013 2,6 2013 2,12014 2,8 2014 2,0

Fagligt,niveau,,indhold,og,sammenhæng,(skala:,V2V2) Læringsudbytte,(skala:,V2V2)

2012 0,0 2012 0,92013 0,4 2013 0,92014 0,2 2014 1,0

0,0,

0,5,

1,0,

1,5,

2,0,

2,5,

3,0,

3,5,

4,0,

4,5,

V2,

V1,5,

V1,

V0,5,

0,

0,5,

1,

1,5,

IT:bach.dimi?ender.2012:2014..

Bilag 3L

Måling Uddannelsesevaluering F2012

Semester DAT6

1. Hvilket bachelorsemester er du i færd med at afslutte / har du afsluttet?

Respondenter

Procent

DAT6 5 100,0%

SW6 0 0,0%

INF6 0 0,0%

BAIT6 0 0,0%

EIT6 0 0,0%

ITCS6 0 0,0%

PDP6 0 0,0%

ED6-Esbjerg 0 0,0%

MED6-Aalborg 0 0,0%

MED6-Ballerup 0 0,0%

MED6-Esbjerg 0 0,0%

I alt 5 100,0%

2. Forventer du at afslutte uddannelsen denne sommer?

Respondenter Procent

Ja 4 80,0%

Nej 1 20,0%

I alt 5 100,0%

2a. Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? Mangler at bestå to fag på 5.semester

Bilag 3M

3. I hvor høj grad har uddannelsen overordnet set levet op til dine forventninger?


1 = i meget høj grad 1 20,0%

2 = i høj grad 2 40,0%

3 = neutral 1 20,0%

4 = i lav grad 1 20,0%

5 = i meget lav grad 0 0,0%

I alt 5 100,0%

3a. På hvilke områder har uddannelsen ikke levet op til dine forventninger? mere programmering For dårlige til at give information. Uddannelsen er ikke som de ligger op til i præsentationen af den.

4. Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?


1 = meget højt 1 20,0%

2 = højt 3 60,0%

3 = middel 1 20,0%

4 = lavt 0 0,0%

5 = meget lavt 0 0,0%

I alt 5 100,0%

4a. På hvilke områder burde det faglige niveau have været højere? programmering. Mere C and C++. bredere og dybere viden om programmeringssprog

5. Hvordan vurderer du uddannelsens faglige indhold?


1 = meget tilfredsstillende 1 20,0%

2 = tilfredsstillende 3 60,0%

3 = hverken tilfredsstillende eller utilfredsstillende

1 20,0%

4 = utilfredsstillende 0 0,0%

5 = meget utilfredsstillende 0 0,0%

I alt 5 100,0%

5a. Hvilke dele manglede eller burde betones mere i uddannelsen? Programming

5b. Hvilke dele af uddannelsen burde fjernes eller nedtones? Innovation!

6. Hvordan vurderer du sammenhængen i uddannelsen, såvel på de enkelte semestre som mellem semestrene?



2 = fin 3 60,0%

3 = nogenlunde 1 20,0%

4 = dårlig 1 20,0%

5 = meget dårlig 0 0,0%

I alt 5 100,0%

6a. På hvilke områder bør sammenhængen forbedres? Sammenhængen mellem kurserne på dat1 og dat6 kan godt være bedre. Flyt software engineering til dat1, og måske flytte programmeringsparadigmer til dat1. Drop kurset i brugergrænseflader, og drop kurset i objektorienteret programmering, det lægger sig alt for tæt op ad c# . En omrokering af fag, så uddannelsen bliver hårde og hårde.

6b. Hvordan kan sammenhængen forbedres? Tværfaglige miniprojekter. Start let og bred => mere specifikt (UDEN AT GENTAGE)

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer? - Beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng


1 = meget enig 2 40,0%

2 = enig 3 60,0%

3 = hverken enig eller uenig 0 0,0%

4 = uenig 0 0,0%

5 = meget uenig 0 0,0%

I alt 5 100,0%

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer? - Foretage analyser ved brug af videnskabelig metode



2 = enig 2 40,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 5 100,0%

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer? - Strukturere egen læring



2 = enig 2 40,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 5 100,0%

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer? - Vurdere og anvende metoder inden for fagområdet



2 = enig 3 60,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 5 100,0%

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer? - Demonstrere indsigt i centrale discipliner, teorier og begreber inden for fagområdet



2 = enig 2 40,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 5 100,0%

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer? - Analysere praktiske problemstillinger i en erhvervsmæssig/professionel sammenhæng



2 = enig 3 60,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 5 100,0%

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer? - Træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger



2 = enig 3 60,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 5 100,0%

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer? - Evt.. uddybende kommentarer:

8. Hvordan har din studiebelastning været?


1 = meget passende 0 0,0%

2 = passende 2 40,0%


4 = for høj eller for lav 1 20,0%

5 = meget for høj eller meget for lav 0 0,0%

I alt 5 100,0%

8a. På hvilke områder har din studiebelastning været for lav? Bløde fag (ingen matematik og teoretisk platform) Nogle semestre f.eks 1. og 2. semester havde for lidt programmering og for lidt relation med senere programmeringsfag hvilket bider en i røven på et senere semester Ikke specielt, men studie belastningen var heller ikke for høj meget af tiden.

8b. På hvilke områder har din studiebelastning været for høj? Uger med over 30 timers forelæsning - ikke nok tid til at forberedelse. Samtidig forventning om projektarbejde. dat4 havde en meget høj studiebelastning, den kunne måske godt nedbringes. PP har været alt for hårdt og meget svært at blive god til, så man måtte selv sætte sig ind i faget. eksamen er urimelig og passer ikke til niveauet eller undervisningen. Nogen semestere er kontrueret dårligt, så at alle fag f.eks har miniprojekter der skal laves ved siden af kurset og ens eget projekt. Disse fag ville egne sig bedre til at blive delt ud over semestere 4 Semester, for mange og krævende kurser

9. Hvordan vurderer du fordelingen af din studiebelastning over hele uddannelsesforløbet?


1 = meget jævn 0 0,0%

2 = jævn 2 40,0%

3 = hverken jævn eller ujævn 0 0,0%

4 = ujævn 2 40,0%

5 = meget ujævn 1 20,0%

I alt 5 100,0%

9a. Hvordan burde fordelingen af studiebelastningen ændres? 4 semester bør udjævnes hvis muligt

10. Supplerende bemærkninger om uddannelsen Basisåret var meget demotiverende, det ikke var muligt at vurdere om uddannelsen reelt passede til mine interesser før 3. Semester Der bliver ikke lyttet til de studerende på styringsgruppemøderne, og der bliver ikke fulgt op på vores kritikpunkter. Vi har faktisk mod slutningen mistet lysten til at deltage i styringsgruppemøderne fordi vi føler at det er spild af tid. Vi får læselister og eksamensinformation for sent. Hans huttel skal følge reglerne ligesom alle andre. Han har i kurset programmeringsparadigmer krævet at studenterne afleverer en række opgaver for at de kan gå til eksamen. Det mener jeg er i strid med reglerne. Stop det. Jeg er bange for AAU halter bagefter andre universiteter. Alt i alt en fin uddannelse, som tildels er opbygget omkring de studerende og til en hvis grad altid den nyeste forskning istedet for unødvendig "gammel" teori

Måling

Uddannelsesevaluering F2013

Semester

DAT6


2. Forventer du at afslutte din bacheloruddannelse denne sommer?

2a. Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din bacheloruddannelse denne sommer?

x Jeg mangler at bestå en re-eksamen x manglende bestået fag, grundet depression/stress

3. I hvilken grad har uddannelsen overordnet set levet op til dine forventninger?

3a. Eventuelle kommentarer vedrørende dine forventninger til uddannelsen: x Havde forventet noget mere praktisk i de forskellige kurser, men ellers lever uddannelsen op til

mine forventninger. x None x Havde nok ikke forventet at man selv skulle lære at bruge linux til opgaveregning i diverse fag x Der har været nogle fag på uddanelsen jeg ikke forventee at få, de har dog givet et godt indblik i

den verden datalogien arbejder med og disse fag(SOE, CC, Sprog og compilere) samt mange andre, har givet mig et helt andet syn på hvad datalogi er.

3a. På hvilke områder har uddannelsen ikke levet op til dine forventninger? x Jeg havde forventet at niveauet var højere. x Avanceret Algoritmen hører ikke hjemme på bachelor niveau. Det er mere kandidat niveau.

Vejledere dette semester har ikke haft kompetencer nok til at kunne hjælpe.


4a. Eventuelle kommentarer vedrørende uddannelsens faglige niveau: x Der er enkelte kurser der kræver meget. Men der er også kurser der er meget nemme. x None x Kæmpe forskel i de forskellige fag, og meget nemme fag dukker op sent i uddannelsen, mens et af

de sværeste(Computer Architecture) var på 2. semester x Det har været meget svingende, nogle semestre havde vi ikke særligt højt teknisk niveau i vores

kurser, mens der på andre semestre var meget højt teknisk niveau, meget læsning og opgaver. Særligt overgangen fra 3. til 4. semester en udfordring.

4a. På hvilke områder burde det faglige niveau have været højere?

x Indholdet i kurserne, kravene fra undervisere - forventningerne til projekterne. Jeg har altid haft den overbevisning, at medmindre man er et geni, så dumper man mindst et fag. Det er ikke sket endnu - og jeg er ikke et geni.

x Det svinger meget og det kan meget vel skyldes manglende interesse for nogle ting, som det kan skyldes dårlig kommunikation fra bøger og undervisere. Jeg har ofte opblevet at der kan være misforståelser mellem det underviseren har formuleret og det de studerende forstod. Nogle undervisere har været meget gode til at følge op "undervisningen fra sidste gang" for at validere om de studerende forstod det. Der er dog også nogle undervisere og vejledere, der kan være dårlige til at følge op på kommunikation med de studerende og kan virke overraskede over at den studerende ikke forstod budskabet første gang, andre kan ligefrem have en tildens til at undgå emnet indtil eksamen. En enkelt underviser har brugt meget lang tid på at rette assignments og eksamens opgaver, samt at udgive facit til disse assignments så man kan validere om man forstod opgaven. En enkelt undervisnings bog har været besværlig at forstå: CLRS Introduction to Algorithms er en bog der kan være svær at forstå da dens indhold ikke altid er konsistent med det underviseren bruger, eller det som findes som forklaringer på nettet. Bogen har nogle gange forklare simple ting på indviklede måder.


5a. Eventuelle kommentarer vedrørende uddannelsens faglige indhold: x Syntes det har været godt nok. Der har været et enkelt kursus jeg var overrasket over var et

valgfag (Distribuerede Systemer & Netværk) og ikke obligatorisk. x None x Der har været et godt udvalg af fag der har været relevante for uddannelsen. Det har været svært

at vælge valgfag, da begge muligheder har haft stor interesse.

5a. Hvilke dele manglede eller burde betones mere i uddannelsen?

5b. Hvilke dele af uddannelsen burde fjernes eller nedtones?


6a. Eventuelle kommentarer vedrørende sammenhængen i uddannelsen: x I en del projekter i de første 4 semestre, har rapporten været afhængig af den løbende

undervisning, og resultaterne har derfor varieret ud fra om man fik den viden man havde behov for i starten eller til sidst i projekt forløbende. Flere af mine medstuderende har sagt at det ville kunne lave et bedre projekt det efterfølgende semester.

6a. På hvilke områder bør sammenhængen forbedres? x Sammenhængen mellem kurser og projekter. x Spørgsmålet er mere, om det kan forbedres.

Kan godt se forsøget på at være så bred i emner som mulig..

6b. Hvordan kan sammenhængen forbedres? x Flere kurser hænger meget bedre sammen med andre semester. Databaser kommer alt for sent.

Software engineering burde ligge på DAT6. x Det ved jeg ikke.





7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer? - Evt. uddybende kommentarer:

8. Hvordan har din studiebelastning overordnet været?

8a. Eventuelle kommentarer vedrørende din studiebelastning: x Enkelte kurser havde stor belastning hvor andre havde meget lidt.

Langt fra alle kurser passer på 5 ECTS point. Nogle kræver mange flere timer (bl.a. SPO) og nogle kræver langt mindre. Undrede mig nogle gange over hvordan kurserne kunne give samme antal ECTS point.

8a. På hvilke områder har din studiebelastning været for lav? x Der måtte gerne være mere i kurserne. (undtagen SS og CC måske) ;) x I forhold til fagene. Der har nærmest ikke været behov for at læse i mange fag, og til en del

eksamener får man top karakter bare man kan stoffet nogenlunde. x Den har ikke været for lav x a

8b. På hvilke områder har din studiebelastning været for høj? x Ingen. x I forhold til projektet er der nogle gange et stort pres, det forventes nærmest at man arbejder over

tid for at lavet et godt projekt. Hvis ikke fra vejledere så fra de andre studerende. x Jeg mener at man skal bruge 30-37 timer om ugen på studiet.. Det har bare ikke været nok for at

kunne følge med. x a

9. Bør fordelingen af studiebelastningen ændres?

9a. Hvordan bør fordelingen af studiebelastningen ændres? x Der bør kigges på at "fordele" belastningen blandt kurserne. Som sagt, det giver ikke mening at et

kursus kræver 15-20 timers arbejde (alt inklusiv - 2x 4 timers lektioner, ~100 sider fagligt læsestof pr. forelæsning, hjemmeopgaver, m.m.) om ugen for at nå alt det som der står man skal lave (der var ingen der nåede det anyways), når andre kræver 6-8 timer (alt inklusiv - 1x 4 timers lektion, 2-4 timers læsning/opgaver hjemme). Specielt ikke når begge kurser giver 5 ECTS point. Det er klart det kan aldrig gå 100% op. Men forskellen er (var?) meget stor.

x Så der ligges lige så meget vægt på fagene, eller også bør point fordelingen ændres så der er flere ECTS point lagt i projektet og færre i fagene.

x Bruge tid i kurserne, til at løse 'eksamens-lignende' opgaver. Så får man både en ide til hvordan eksamen ser ud, og man bliver god til at løse opgaver.

10. Hvor mange semesterprojekter har du lavet i samarbejde med virksomheder?

11.Hvor mange timer om ugen har du gennem uddannelsen i gennemsnit arbejdet i lønnet job og/eller frivilligt arbejde?

12. Supplerende bemærkninger om bachelor uddannelsen: x Det kan være lidt frustrerende at semesterevalueringerne referater halvt føles at være skrevet på

forhånd. De negative kommentarer bliver altid nedtonet groft, og hvis bare en enkelt siger, at et kursus har været godt, har det tit stået, at den generelle holdning var at kurset var godt. Det selvom resten var uenige med personen.

x Som samlet forløb er uddannelsen forløbet godt, der har ind imellem været irriterende elementer, som kursur helt op til projekt afleveringen eller nogle semestre hvor kurserne ikke kunne bruges i sammenhæng med projektet.

x spændene

Samlet status

DAT6

SW6

INF6

BAIT6

EIT6

ITC6

PDP6

ED6

MED6-Aalborg

MED6-Esbjerg

MED6-København

ITCOM6

0% 25% 50% 75% 100%

100%

0%

0%

0%

0%

0%

0%

0%

0%

0%

0%

0%

19

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

1 = i meget høj grad

2 = i høj grad

3 = neutral

4 = i lav grad

5 = i meget lav grad

0% 25% 50% 75% 100%

16%

74%

5%

5%

0%

3

14

1

1

0



Måling: Uddannelsesevaluering F14

Semester: DAT6

•••

••

•

•

•

1 = meget højt

2 = højt

3 = middel

4 = lavt

5 = meget lavt

0% 25% 50% 75% 100%

32%

47%

21%

0%

0%

6

9

4

0

0

•

••

3a. Eventuelle kommentarer vedrørende dine forventninger til uddannelsen:Mere praktisk erfaring ville hjælpe på forståelse af den tunge teoriDer er elementer i undervisningen der virker mere relateret for forskere end ingeniører.Jeg havde forventet at uddannelsen hovedsageligt bestod af "tekniske" fag, e.g. fag som Sprog og Compilerer,etc. Jeg havde ikke forventet der var så meget med problem analyse og design. Det gør mig ikke noget at detikke var helt som jeg forventede, da det var nogle overordnede gode fag, og god viden at have.Forventede mere programmeringMin eneste rigtige forventning var, at få kendskab til de teorier og modeller som ligger til grund for de vigtigebegreber i datalogien, sådan man senere kunne benytte disse frit, og ikke kun i få specifikke tilfælde.jeg forventede meget mere programmering og computerstuff. Jeg er blevet meget overrasket over hvor megetmatematik vi laver, og det synes jeg er fedt.

3a. På hvilke områder har uddannelsen ikke levet op til dine forventninger?Ringe sammenhæng mellem den information AAU giver i sin markedsføring og det indhold der faktisk er istudiet.Eksamens formen har set ud som om det var helt op til underviseren, hvilket har medført at man skulle sættesig ind i en ny form hver gang. (Følgende omhandler flere semmestre.)Der er ofte mindre forskelle, fx. nogle efterlader plads i selve eksamenssættet for besvarelsen, andre kræverman har papir med, andre kræver man bruger det papir de udleverer.Men der er også nogle gange store forskelle, fx. bonus point for at lave opgaver i løbet af semesteret, eller etportfolio man skal opbygge i løbet af semesteret.Derudover er der også konceptuelle forskelle, fx. nogle eksamer går i dybden med nogle få emner, mens andreprøver at dække store dele af pensum, og også en enkelt der gik underligt meget op i trivia.Det er heller ikke unormalt at der efter eksamen snakkes om stavefejl og tvetydigheder i eksamen sættene,hvilket sætter spørgsmålstegn om der er nogen der overhovet har kikket dem igennem for fejl. Det hele virker noget uprofessionelt. Og så er det stadigvæk ikke kommet ure op i alle eksamens lokalerne...


4a. Eventuelle kommentarer vedrørende uddannelsens faglige niveau:4a. På hvilke områder burde det faglige niveau have været højere?

Det er svært at svare på. Jeg synes nogle ting var betydelig lettere end andre, men nogle gange er det baresådan, og det gør det ikke mindre vigtige at lære de lette ting frem for de svære. Det der dog genere migmest, er det faktum at nogle kurser ikke benytte sig af den viden vi allerede har, og bruger tid på at forklarebegreber vi allerede har lært. Fx havde vi diskret matematik på 2. semester, men alligevel har nogle kursetbrugt tid på at forklare hvad en graf er, ligesom vi havde Principper for styresystemer og parallelitet på 4.semester, men alligevel brugte nogle kurser tid på at forklare samtidighed og parallelitet igen.Projektarbejdet giver ikke det fornødne udbytte i forhold til hvor meget tid der er afsat til det.Måske er det bare mig, men jeg er stoppet med at købe tekstbøgerne de sidste to semestre. Det har simpelthen ikke været nødvendigt at læse op til forelæsningerne, eller til eksamen, for at kunne bestå. Det virker barenoget underligt for mig at alt man skal gøre er at dukke op til forelæsningerne for at kunne gennemføre enuniversitets uddannelse.


1 = meget tilfredsstillende

2 = tilfredsstillende


4 = utilfredsstillende

5 = meget utilfredsstillende

0% 25% 50% 75% 100%

28%

61%

11%

0%

0%

5

11

2

0

0

•

••

•

•

••

••


2 = fin

3 = nogenlunde

4 = dårlig

5 = meget dårlig

0% 25% 50% 75% 100%

11%

56%

28%

6%

0%

2

10

5

1

0

•

5a. Eventuelle kommentarer vedrørende uddannelsens faglige indhold:Jeg synes at uddannelsen giver et godt billede af hvad der foregår inden for faget, men samtidig formår at gå idybden ved mange af emnerne.DBS kurset er ikke et godt kursus p.t. - og det kommer senere end man kunne få brug for detKurserne svinger meget i forhold til sværhedsgraden. DEB fx. var letoverstået, men AD og Aalg er vurderet tilsamme ECTS og kræver betydeligt mere energi.Nogle kurser er ubrugelige, f.eks. design og evaluering af brugergrænseflader samt systemudvikling. Kurserneburde reevalueres, måske endda slås samme. Database systemer kurset kommer alt for sent og lægger alt formeget fokus på database design, i stedet for brug. Jeg gætter på at 99% af alle dataloger aldrig kommer til atdesigne en database.Et par enkelte kurser der virkede lidt urelaterede til feltet, men ikke det store.

5a. Hvilke dele manglede eller burde betones mere i uddannelsen?.Min uddannelses startede under en ældre studieordning hvor sammensætningen af fag var ugennemtænkt. Deter bedre i dag.

5b. Hvilke dele af uddannelsen burde fjernes eller nedtones?.Min uddannelses startede under en ældre studieordning hvor sammensætningen af fag var ugennemtænkt. Deter bedre i dag.

6. Hvordan vurderer du sammenhængen i uddannelsen, såvel på de enkelte semestresom mellem semestrene?

6a. Eventuelle kommentarer vedrørende sammenhængen i uddannelsen:Jeg kunne forestille mig, at mange studerende ville have haft glæde af at have kurset databasesystemer på ettidligere semester. Jeg har set rigtig mange projekter på 1.-5. semester, der benytter et databasesystem, ogkunne have haft gavn af den indsigt kurset giver. Et fag som PV, som man har på 1. semester, har for mit egetvedkommende samt alle studerende jeg omgås, været fuldstændig ligegyldigt. ALT, hvad der blev berørt i detkursus, blev man undervist i på Aalborg HTX, Øster Uttrupvej. Databasesystemer kunne med fordel erstatte

••

•

•

•••

••

•

•

••

••

1 = meget enig

2 = enig

3 = hverken enig eller uenig

4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

39%

50%

6%

6%

0%

7

9

1

1

0

dette fag.Mange kurser bygger oven på tidligere kurser, det fungerer meget godt!Der har været semestre (primært 3. semester) hvor der ikke var helt så godt sammenspil imellem allekurserne. Det er dog næsten umuligt at få det til at gå op hver gang; der er nogle ting vi bare skal lære.På de første semestre var der fin sammenhæng, på de senere var der knap så meget.

6a. På hvilke områder bør sammenhængen forbedres?Svært at sige da nogle kurser kunne bruges tidligere i forløbet, men måske er for komplekse eller ikke passersammen med andre kurser.Rækkefølgen af kurser kunne godt forbedres.Havde f.eks. Er kursus i database systemer på 6. Semester, men vi har brugt databaser i flere projekter før.Design og evaluering af brugergrænseflader har ingen sammenhæng med resten af uddannelsen det samme gælder for systemudvikling.Min uddannelse startede under en ældre studieordning - det er bedre i dag..

6b. Hvordan kan sammenhængen forbedres?Svært at sige da nogle kurser kunne bruges tidligere i forløbet, men måske er for komplekse eller ikke passersammen med andre kurser.Et kursus som Database Systemer på 6. semester datalogi ville ligge bedre på et tidligere semester (3.semester vil i mine øjne passe godt der).Ved at flytte relevante fag længere ned på tidligere semestreSlå systemudvilking og software engineering sammen. Fjern Design og evaluering af brugergræseflader. Kurset giver os ingen praktisk designevner, blot at evalueredesign. Hvorfor skal dataloger evaluere design?Min uddannelse startede under en ældre studieordning - det er bedre i dag.Database systemer på sidste semester er lidt malplaceret, da mange har haft brugt det i deres semesterprojekter. (Ikke fordi var krævet, men fordi det kom som en naturlig løsning på problement.) Det ville haveværet smartere at det var kommet tidligere, så folk faktisk kunne det før de skulle bruge det...

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer?- Beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabeligsammenhæng

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer?- Foretage analyser ved brug af videnskabelig metode

1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

28%

56%

11%

6%

0%

5

10

2

1

0

1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

50%

28%

17%

6%

0%

9

5

3

1

0

1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

44%

44%

11%

0%

0%

8

8

2

0

0

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer?- Strukturere egen læring

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer?- Vurdere og anvende metoder inden for fagområdet

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer?- Demonstrere indsigt i centrale discipliner, teorier og begreber inden for fagområdet

1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

50%

33%

11%

6%

0%

9

6

2

1

0

1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

11%

39%

39%

6%

6%

2

7

7

1

1

1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

50%

44%

6%

0%

0%

9

8

1

0

0

•

•

•

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer?- Analysere praktiske problemstillinger i en erhvervsmæssig/professionelsammenhæng

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer?- Træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer?- Evt. uddybende kommentarer:

centrale discipliner, teorier og begreber inden for fagområdet har jeg glemt af egen kraft - jeg tror langt defleste af mine medstuderende er fint forberedt.Analysere praktiske problemstillinger i en akademisk sammenhæng, som den enkelte forsker fortrækker affremhæve.AAU kunne med fordel styrke sit samarbejde med erhvervslivet så projektarbejdet kan foregå i samarbejdemed en virksomhed.


1 = meget passende

2 = passende

3 = nogenlunde

4 = for høj eller for lav

5 = meget for høj eller meget for lav

0% 25% 50% 75% 100%

17%

56%

17%

11%

0%

3

10

3

2

0

•

••

•••

••

••

•

Ja

Nej

0% 25% 50% 75% 100%

11%

89%

2

16

••

8a. Eventuelle kommentarer vedrørende din studiebelastning:Jeg har aldrig rigtigt læst til forlæsninger - det er alligevel det materiale forlæseren baserer sin undervisning på(selvom de siger noget andet)

8a. På hvilke områder har din studiebelastning været for lav?Ingen steder.Nogle kurser virkede noget flygtige. Altså noget generelle og uden egentlig faciet/klart mål. Ikke at misforståmed målet for kurset, men manglen på at kunne runde noget af og sige sådan er det. Men dette er måske ensmagssag.-Ikke nogle steder den har været for lav.Som nævnt tidligere

8b. På hvilke områder har din studiebelastning været for høj?Der har været fag undervejs hvor stoffet har været meget svært.Vil ikke sige nogle lå for højt men at forskellen mellem de forskellige kurser var makant stor. Nogle krævede entilstede værelse, andre ugentlige afleveringer, nogle kunne give dispensation til eksamen ved at man udførtenogle opgaver gennem semesteret mm.. Så belastningen var forskellig, meget forskellig, hvilket gjorde fokusforviret.Nogle eksamener har lagt for tæt sammen.Projektet, ikke altid folk har gjort sin andel til projekterne. Hvilket har gjort andre skulle slide og slæbe megetekstra.8a. På hvilke områder har din studiebelastning været for lav?8b. På hvilke områder har din studiebelastning været for høj? come on...


9a. Hvordan bør fordelingen af studiebelastningen ændres?Der er fag der burde revurderes i deres sværhedgrad eller undervisning.Jeg vil altid mene der er og skal være plads til forbedringer, men hertil kan jeg ikke svarer hvad skal ændrespt.


0

1

2

3

4

5

6

0% 25% 50% 75% 100%

94%

0%

6%

0%

0%

0%

0%

17

0

1

0

0

0

0

0-5

5-10

10-15

15-20

>20

0% 25% 50% 75% 100%

67%

17%

11%

0%

6%

12

3

2

0

1

•

•••

11.Hvor mange timer om ugen har du gennem uddannelsen i gennemsnit arbejdet ilønnet job og/eller frivilligt arbejde?

12. Supplerende bemærkninger om bachelor uddannelsen:Jeg er ret atypisk og har brugt nogle ekstra år på bacheloren. Det kan mærkes. Det skal man lade være med.Studievejledere er en god ting, men med den nye SU reform håber jeg der kommer flere tiltag til at få folktilbage på hesten og/eller øget fokus på nedsat studieaktivitet inde i semestrene.Der er for meget fokus på at gøre os til forskere i stedet for folk der skal ud på arbejdsmarkedetEn god uddannelse.AAUs uvillighed til at lade studerende tage ekstra ECTS point er demotiverende og gør universitetet mindreattraktivt for dygtige studerende. På papiret er AAU et universitet der arbejder samme med erhvervslivet, men i praksis modarbejder det ofte destuderende der gerne vil have erhvervslivet inddraget i sit studie. Det er meget svært at komme til at arbejde med projekter som passer med det mål man har for hvad mangerne vil arbejde med når man er færdig med sin uddannelse. Desuden virker mange af projektforslagne somen måde at holde de studerende beskæftiget på i stedet for at sætte dem til at arbejde på et konkret problem.Disse problemer gør at den studerende kommer ud af studiet uden nogen egentlig basis for at skabe værdi foren virksomhed - det må de derfor finde en arbejdsplads der kan leve med at betale dem løn for at lære. Problemerne på AAU skyldes ikke fakultetet som indeholder mange gode, dygtige og velmenene mennesker -men at AAUs ledelse lader til at fokusere meget mere på nem og billig administration end på at skabe et godtuniversitet for de studerende.

Samlet status

Ny

Distribueret

Nogen svar

Gennemført

Frafaldet

0% 25% 50% 75% 100%

0%

46%

3%

51%

0%

0

16

1

18

0


Semester SW6

1. Hvilket bachelorsemester er du i færd med at afslutte / har du afsluttet? Respondenter Procent

DAT6 0 0,0%

SW6 13 100,0%

INF6 0 0,0%

BAIT6 0 0,0%

EIT6 0 0,0%

ITCS6 0 0,0%

PDP6 0 0,0%

ED6-Esbjerg 0 0,0%

MED6-Aalborg 0 0,0%


MED6-Esbjerg 0 0,0%

I alt 13 100,0%

2. Forventer du at afslutte uddannelsen denne sommer? Respondenter Procent

Ja 10 76,9%

Nej 3 23,1%

I alt 13 100,0%

2a. Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? Jeg skal til et tredje eksamensforsøg i et fag fra 5. semester i januar 2013, og før det er bestået får jeg ikke mit bevis. Mangler en eksamen Har hængepartier der skal læses op

Bilag 3N

3. I hvor høj grad har uddannelsen overordnet set levet op til dine forventninger? Respondenter Procent


2 = i høj grad 5 38,5%

3 = neutral 2 15,4%

4 = i lav grad 2 15,4%


I alt 13 100,0%

3a. På hvilke områder har uddannelsen ikke levet op til dine forventninger? Jeg har nok forventet lidt mere af vejledere og undervisere. På 3. semester havde vi en vejleder fra Kina, som dårligt nok kunne snakke engelsk, og han forstod ikke rigtig det danske system. Hvordan skulle han kunne være en ordentlig vejleder for os? Det var et held at vi ikke fik ham tildelt igen. Derudover har vi også haft et par kinesere til database-kurset på 6. semester, hvor vi igen havde problemer med at forstå hvad de sagde. Programmerings Paradigmer på 5. semester var spækket med forskellige forelæsere, med forskellige måder at forelæse på, og det gjorde det ikke til et bedre kursus. Ensretning ville hjælpe en del på det kursus. Den har været meget baseret på den matematiske del, og ikke så meget på programmering som jeg forventede Ikke nok erhversorientering.

4. Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? Respondenter Procent


2 = højt 5 45,5%

3 = middel 1 9,1%

4 = lavt 0 0,0%


I alt 11 100,0%

4a. På hvilke områder burde det faglige niveau have været højere? På vejleder området er det faglige niveau meget svingende. Har skrevet projekter indenfor områder som vejleder ingen faglig viden havde indenfor.

5. Hvordan vurderer du uddannelsens faglige indhold? Respondenter Procent




1 9,1%



I alt 11 100,0%

5a. Hvilke dele manglede eller burde betones mere i uddannelsen? Man kunne snakke mere om, hvad god software er. Vi har haft en smule om hvordan man udvikler ude i virksomheder, men jeg vil godt have mere information om dette, eventuelt et tættere samarbejde med virksomheder i forbindelse med semester projekterne. Det kan virke som en motiverende faktor, at der rent faktisk er nogen der kan drage nytte af det man sidder og studerer/udvikler.

5b. Hvilke dele af uddannelsen burde fjernes eller nedtones? Syntaks og semantik synes jeg hører mere til på en kandidat, hvor man vil grave dybere i sprogudvikling. Programmerings paradigmer kunne godt have noget mere relevant materiale med, for jeg synes ikke at jeg kan se hvor jeg skal bruge det jeg har lært fra det kursus.

6. Hvordan vurderer du sammenhængen i uddannelsen, såvel på de enkelte semestre som mellem semestrene? Respondenter Procent


2 = fin 7 63,6%


4 = dårlig 1 9,1%


I alt 11 100,0%

6a. På hvilke områder bør sammenhængen forbedres? På 5. semester havde vi DIEB, dette fag kunne med fordel have ligget på 6. semester i stedet, hvor vi rent faktisk har brugt faget. Vi brugte det overhovedet ikke på 5. semester, da vi lavede indlejrede systemer. Der er et meget stort spring mellem der teoretiske og det praktiske

6b. Hvordan kan sammenhængen forbedres? Blandt andet ved at flytte DIEB fra 5. til 6. semester. Flyt syntaks og semantik til en kandidatuddannelse. Der skal introduceres tidligere til ting som PP, da det giver en god forståelse for hvad programmering er.

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer? - Beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng Respondenter Procent


2 = enig 2 20,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 10 100,0%

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer? - Foretage analyser ved brug af videnskabelig metode Respondenter Procent


2 = enig 6 60,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 10 100,0%

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer? - Strukturere egen læring Respondenter Procent


2 = enig 5 50,0%


4 = uenig 1 10,0%


I alt 10 100,0%

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer? - Vurdere og anvende metoder inden for fagområdet Respondenter Procent


2 = enig 5 50,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 10 100,0%

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer? - Demonstrere indsigt i centrale discipliner, teorier og begreber inden for fagområdet Respondenter Procent


2 = enig 5 50,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 10 100,0%

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer? - Analysere praktiske problemstillinger i en erhvervsmæssig/professionel sammenhæng Respondenter Procent


2 = enig 3 30,0%


4 = uenig 2 20,0%


I alt 10 100,0%

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer? - Træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger Respondenter Procent


2 = enig 4 40,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 10 100,0%


8. Hvordan har din studiebelastning været? Respondenter Procent


2 = passende 3 30,0%




I alt 10 100,0%

8a. På hvilke områder har din studiebelastning været for lav? På ingen måde Aldrig for lav For lidt undervisning i programmering -- især C programmering

8b. På hvilke områder har din studiebelastning været for høj? Jeg syntes det virker som om vi er meget pressede i eksamens perioderne, når jeg sammenligner mig med mine kammerater og veninder på andre studier. Jeg har aldrig haft noget programmering eller noget, så jeg har skullet arbejde meget hårdere for at komme gennem diverse eksamener der har haft med sprog/programmering at gøre. Jeg ville godt have taget et grundkursus i programmering inden uddannelsesstart, hvis jeg havde vidst hvor hårdt det blev. Jeg har svært ved at gå til mundtlig eksamen pga. nervøsitet, og jeg synes at det er rigtig hårdt at skulle til 3-4 mundtlige eksamener delt ud over 30 dage hvert semester, da jeg i de 30 dage får stres-symptomer. Fag som CC, SS og AD har været svære at følge med i. Eksamener kan ligge meget tæt sammen, og nogle fag har kørt frem til tæt på projektaflevering. En kombinations af pensumsstørrelse og tidsplan for eksamener. Har ofte skabte nogle virkelig absurte situationer. Eksamener bla. PP & CC Når miniprojekter falder sammen med slutningen af semesteret. Når reeksamen falder i perioder med undervisning og/eller projektskrivning. Har i nogle tilfælde været meget læsestof, som der ikke har været relevant eller nødvendigt, men det er ikke det store problem.

9. Hvordan vurderer du fordelingen af din studiebelastning over hele uddannelsesforløbet? Respondenter Procent


2 = jævn 5 50,0%


4 = ujævn 2 20,0%


I alt 10 100,0%

9a. Hvordan burde fordelingen af studiebelastningen ændres? Da jeg ser problemet som værende at SW4 var mere belastende end de andre semestre. Kan jeg ikke give noget bud på en bedre fordeling, med mindre man flytter nogle fag rundt til andre semestre, og dermed ødelægger sammenhængen fagene imellem på semestrene. Vær opmærksom på at undervisning og diverse afleveringer ikke ligger sent i semestret, hvor projektaflevering nærmer sig. Eksamaner. Reeksamener burde være i ferier lignende så det ikke påvirker det almene forløb.

10. Supplerende bemærkninger om uddannelsen Jeg har generelt savnet at vi ikke har så meget HCI. Yderligere kunne jeg godt se det fornuftige i at vi var blevet undervist i udviklings metoder tidligere, i stedet for at vi skal forsøge at opfinde den dybe tallerken hvert semester. Generelt har jeg været glad for uddannelsen og vores fag, og har ikke haft nogen store problemer. Det er en meget svær uddannelse, og nok også sværre end jeg havde forventet. Man er VIRKELIG klædt på, selvom man "kun" er i besiddelse af en bachelor. Ser frem til Master'en!

x Fælles rapport på 6. semester er en virkelig dårlig ide. Man kan ikke arbejde 14 personer sammen om et stykke tekst. Derudover er det urealistik at en fællesrapport skulle kunne afsluttes på et par uger, hvorefter man kan fokusere på ens egen rapport. Vi har skulle arbejde på fællesrapporten fra første dag til sidste dag.

Måling


Semester

SW6




x Har faget Computability and Complexity jeg først afslutter i efteråret i kandidaten.


3a. Eventuelle kommentarer vedrørende dine forventninger til uddannelsen: x Større forskel fra datalogi. Praktisk vs. mere teoretisk uddannelse. Lære mange forskellige

programmerings sprog. x jeg forventede mere om testing. Jeg synes måske også at den kunne være mindre akademiske og

mere praktisk omkring programmering. Synes også at vi fik undervisning i for få programmerings paradigmer.

x Jeg forventede at Software uddannelsen ville lære mig at programmere, forstå computere og give mig et historisk indblik i videnskaben. Det har den gjort! :)

x Nogen fag var mere brugbare end andre, samt var der forskelle forventninger til faget selvom alle var til 5ects.

3a. På hvilke områder har uddannelsen ikke levet op til dine forventninger? x Lidt svært at sige om den levede op til forventningerne. Havde ikke så mange forventninger til

uddannelse da jeg startede. Havde dog forventet flere piger på et universitet. x Jeg forventede et højere niveau blandt de studerende, og også i forbindelse med enkelte kurser. Jeg

forventede, at gruppearbejdet ville være sekundært i forhold til det faglige indhold, men i mange semestre har gruppedynamik og problemer med samme fyldt mere end det faglige, og det var været enormt frustrerende. Jeg har ikke følt der har været tilstrækkelig hjælp til at få løst disse problemer.


4a. Eventuelle kommentarer vedrørende uddannelsens faglige niveau: x Projektet og kurserne supplerer hinanden godt. Det giver et højere fagligt niveau. x Jeg har sammenlignet det pensum jeg har skullet gå igennem, med det de lærer i udlandet, og jeg

føler på den baggrund at jeg er mindst lige så godt rustet som de der uddanner sig på Harvard. x Kan godt være nogen lektionerne var på et niveau de selv var på men det var altid muligt at tag

skridtet videre hvis man ønskede da lektorerne havde kapaciteten til det.

4a. På hvilke områder burde det faglige niveau have været højere?

x Forstår ikke spørgsmålet? Snakker vi om undervisere eller studerende? Mange underviser er rigtig gode, især Juri og Hans Hüttel, mens andre såsom Simonas kan virke forvirret og uforberedt uden at være det. Katja er ny til undervisning, så det bliver nok bedre med årene. Generelt nogle gode og kompetente lærer. De studerende virker også kompetente, men der er stor forskel på hvor meget hver enkelt kan. Det kan nogle gange være et problem.

x Programmering, UML, koordinering mellem kurser x Sammenlignet med andre universitet lyder det som om deres kursusarbejde-projekter er mere

omfattende. Men det kan måske være fordi halvdelen af deres tid ikke går til gruppearbejde. Eksempel: PSS kurset. Andre universiteter kan man se at studerende har lavet en driver, shell eller eget simpelt operativsystem, hvor vi vidst 'kun' havde forelæsninger og alm. opgaver. Men som sagt skyldes det en anden fordeling af tiden; som sagt gruppearbejde. Men man kunne godt få den skøre idé at selve det faglige niveau var højere andre steder mens det sociale/organisatoriske niveau var højere her.

x Viljen til at undervise var hos nogle professorer lav.


5a. Eventuelle kommentarer vedrørende uddannelsens faglige indhold: x Ligesom med det faglige niveau, så var indholdet i kurserne godt, og at man kunne sætte det i

perspektiv vha. projekterne var godt. x Jeg kunne ikke lide at vi skulle have videnskabsteori. Har fundet ud af at det er obligatorisk, men

den sidste del var for teoretisk og filosoferende, hvilken jeg ikke synes passer sammen med Software, men bedre til Datalogi. Jeg ønsker et kursus i Sikkerhed (beskyttelse af personlig data, kommunikation over beskyttet kanal etc.) eller måske et fag, som er rettet mod opbyggelsen af store software systemer.

x mere om testing, programmerings paradigmer og bedre informere om god parktis når man programmere større systemer

x Nogle fag har et meget højt fagligt indhold, og her tænkes på Computer Architecture (CART), Semantik og Verifikation (SV), Syntaks og Semantik (SS) og Algoritmer og Datastrukturer (AD). De "humanistiske" fag som DIEB, Software Engineering, OOAD følte jeg ikke udfordrede mig tilstrækkeligt.

5a. Hvilke dele manglede eller burde betones mere i uddannelsen? x Mere fokus på implementation (f.eks. i DIEB, som blev til DEB)

5b. Hvilke dele af uddannelsen burde fjernes eller nedtones? x Softwareudvikling var ikke godt. Bl.a. fejlbehæftet indføring i UML, og en eksamimnation der

fokuserede mere på viden om kollisions-systemer mellem fly eller kartotekssystemer i firserne end på faglig kunnen.


6a. Eventuelle kommentarer vedrørende sammenhængen i uddannelsen: x På de fleste semestere var der god sammenhæng da mange semestere var en forlængelse af

hinanden. x Nogle gange har man følt at et kursus skulle komme tidligere, men det er svært for os studerende

at vurdere. Generelt synes jeg at der har været en okay sammenhæng. x Man kunne godt ønske at lær nogen af fagene tidligere da de ville give enten give struktur eller

færdigheder der ville nyttig fra starten.

6a. På hvilke områder bør sammenhængen forbedres? x På de første semestre (og nogle af de senere) er der meget lidt sammenhæng mellem kurser og

projekt. Det er selvfølgelig intro-året, men det kunne alligevel være rart at føle, at man lærer noget brugbart.

x Hvis det ikke er kravet, at man på et givent semester, skal bruge de kurser man deltager i sammen med sit projekt, så er der en fuldstændig sammenhæng, og mit svar er således 5. Men, jeg besvarede dette spørgsmål på baggrund af, at jeg forventede det var i relation til projektet.

x Der er en underlig føleslse af at man har taget et skridt tilbage når Database Systemer begynder at handle om det PSS handlede om.

6b. Hvordan kan sammenhængen forbedres? x Se, om det er muligt at afstemme projekt-forslag så man kan inkludere et eller flere af kurserne. x CART kom for tidligt, jeg havde brug for CART enten under 4. Semester, hvor vi skulle udvikle en

compiler til en chip, eller ved 5. Semester, hvor vi skulle udvikle et indlejret system til LEGO robotter (men der blev afholdt opsummering af kurset som led af RTS kurset). Jeg har endnu ikke kunnet se Lineær Algebra i mit fag, det kan godt være, man er skadet af de sidste mange semestres forløb, men det forekommer mig ikke som et fag der har nogen anvendelse i studiet på nogen måde. Matematikken som har været gennemgået, har draget flere relationer til Diskret Matematik, end Lineær Algebra, er min vurdering. Alternativt kunne faget med fordel rykkes lidt frem - eksempelvis til 3. Semester, så det ville komme umiddelbart før man lavede denne compiler. CART er et fantastisk fag, men som ny studerende, er det meget svært at overkomme så tidligt i forløbet, hvor man dårligt nok kan

programmere C kode. Jeg baserer denne vurdering på en dumpeprocent der var langt over 50% - og det skyldes simpelthen fagets sværhedsgrad i forhold til de nye studerende. Database faget kom for sent, det føltes som om at 6. Semester var semestret, hvor der blev lappet huller. Allerede under 3. Semester stod min gruppe, og skulle benytte en database. Hvorfor ikke flytte database faget til et tidligere semester, og eventuelt give os noget HCI på 6. Semester, når det nu omhandlede programmering af applikationer til autist børn? Man havde givet os SOE faget på 5. Semester, men dets pointe var stort set allerede gennemgået under OOAD faget. Database faget på 6. Semester, bør i hvert fald flyttes - under multiprojektet har vi skullet tage ukvalificeret stilling til design valg, som bedst kan træffes, hvis man har bestået faget FØR man deltager i projektet. Jeg forstod ikke, hvorfor vi både havde DIEB, OOAD og SoE. SoE gennemgik de samme problemstillinger som både DIEB og OOAD. Man kunne eventuelt fjerne OOAD og beholde både SoE og DIEB, da jeg forventer SoE er det mest anvendelige. OOAD forekom mig som et meget specifikt SoE lignende fag.

x Sørg for at undervisere er informerede om at nogle emner er blevet dækket af andre underviser.






x Ad spørgsmål 1 regnede jeg med at man i videnskabelig sammenhæng tænkte på konferencer, publiceringer af artikler, og så videre. Det vil jeg slet ikke føle mig rustet til på nuværende, da vi ikke har haft et projekt der omhandlede det at skulle skrive en "unik paper". Det var datalogerne, der havde denne opgave.


8a. Eventuelle kommentarer vedrørende din studiebelastning: x Her er spørgsmålet:

Det den burde være og det den var.

8a. På hvilke områder har din studiebelastning været for lav? x Det er svært at vurdere da det svinger meget fra semester til semester x De tidlige semestre var utroligt nemme og forberedte ikke en til, hvordan belastningen var på 3.

semester og frem. Dog har den generelt, kursusmæssigt, været udmærket. x Der er en direkte sammenhæng mellem studiebelastning og gode / dårlige studiegrupper. Er man

uheldig at havne i en dårlig gruppe, kan man meget let, komme til at blive ekstremt presset. Fra 4 semester og frem, har jeg ikke følt samme grad af stress og sværhedsgrad, fordi min gruppe har været fantastisk.

x Svært at vurdere.

8b. På hvilke områder har din studiebelastning været for høj? x Det er svært at vurdere da det svinger meget fra semester til semester x I forhold til gruppearbejde. Det har taget alt for meget tid fra det faglige arbejde og har medført at

nogle projekter et blevet forsinket og har haft lavere kvalitet. Der er på intet tidspunkt blevet gjort klart, hvor vigtigt det er, at man afsætter tid i projektarbejdet til konflikthåndtering i gruppen, og teknikker til konflikthåndtering (udover gruppekontrakt).

x Under 1 og 2 semester følte jeg store perioder med stress, fordi kurserne efter min mening, peakede der (i forhold til sværhedsgrad) - og fordi jeg havnede i en dysfunktionel gruppe. ------Fælles------ Fælles for kurserne er, at de sætter krav i forhold til læsning og arbejde. Men der er også en anden faktor som spiller ind, og det er projektet. Havner man i en skidt gruppe, kommer man meget hurtigt til, at være den der trækker det store læs. I starten er der mange umotiverede studerende, som langsomt sorteres fra, men tidligt i forløbet kommer man oftest i gruppe med de, hvis ambitioner ikke er tilstrækkelige til universitetet. Man kan derfor meget let, komme til at stå i en situation, hvor rapporten skrives af én person, samtidig med at man har kurser at følge. I sådan en situation, er studiebelastningen meget høj. Omvendt, når tiden går, og man lærer at plukke de rette mennesker til en gruppe, så gør det indbyrdes samarbejde at tingene bare glider stille og roligt og man når aldrig at blive stresset.

x I nogen henseende semester 4 og 5 hvor vi havde SS og CC som forventede en del hjemme arbejde for at eksamen kunne bestås. Dog var det ikke overvældende.


9a. Hvordan bør fordelingen af studiebelastningen ændres? x Lidt mere belastning på de tidligere semestre, så man ved, hvad man har i vente, og ikke får et

chok.



12. Supplerende bemærkninger om bachelor uddannelsen: x Grundlæggende er det en god uddannelse, men der er nogle ting som i høj grad trænger til en

afpudsning - f.eks. sammenhæng mellem projekter og kurser på nogle semestre. I øvrigt har den også været præget af vejledere med svingende sprogkundskaber og interesse i projekterne.

x Uddannelsen er overordnet hård, både fagligt, men også menneskeligt, den største pukkel i forhold til sværhedsgrad, er på de aller første semestre.

Samlet status

DAT6

SW6

INF6

BAIT6

EIT6

ITC6

PDP6

ED6

MED6-Aalborg

MED6-Esbjerg

MED6-København

ITCOM6

0% 25% 50% 75% 100%

0%

100%

0%

0%

0%

0%

0%

0%

0%

0%

0%

0%

0

25

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0


2 = i høj grad

3 = neutral

4 = i lav grad


0% 25% 50% 75% 100%

24%

48%

16%

8%

4%

6

12

4

2

1




Semester: SW6

•

•

••

•

••

•

••

•

•

1 = meget højt

2 = højt

3 = middel

4 = lavt

5 = meget lavt

0% 25% 50% 75% 100%

20%

64%

12%

4%

0%

5

16

3

1

0

•••

••

••

3a. Eventuelle kommentarer vedrørende dine forventninger til uddannelsen:Jeg var i studiepraktik før jeg startede på uddannelsen. I praktikperioden handlede det mest om atprogrammere, hvilket jeg synes var meget MISLEDENDE, da uddannelsen ikke rigtig fokuserer på dette punkt.Lidt bedre information omkring hvor meget teori uddannelsen kræver burde formidles bedre til de unge før deskal vælge uddannelse.Jeg har lært væsentligt mere teoretisk end jeg troede jeg ville. Dette er bestemt ikke et minus, nærmere etstort plus.We learned programming and much more.Mængden af inkompetente mennesker som kommer ud med en BSc er stor. Halvdelen af dem på mit studieville jeg ikke turde overdrage et ansvar til inden for mit fagområde.Software og Datalogi har haft kurser sammen. Nogle af disse kurser har virket irrelevante for Datalogi (fxDesign og Evaluering af Brugergrænseflader).

3a. På hvilke områder har uddannelsen ikke levet op til dine forventninger?Der har været for meget teori i forhold til hvor meget vi egentlig har arbejdet i praksis i de forskellige kurserDer har været for dårlig/lidt information om hvad uddannelsen handlede om. Både før jeg startede ogundervejs på uddannelsenMeget dårlig programmerings-undervisning (der er stadig folk som ikke ved hvad en continue-statement er, på6. semester). Mange af fagene er irrelevante (ISÆR Theory of Science). Forbereder i svag grad de studerendetil reelt arbejde.Nogle fag har været alt for nemme. F.eks. vit og pvJeg havde forventet, og ville stadig foreslå, at der kommer mere fokus på udvikling. Det virker til, at kurserneikke spiller godt sammen med projekterne på det punkt. Det virker til, at kurserne giver en teknisk baggrund,og så er det op til os selv om vi vil bruge denne i vores projekt. Hvis kurserne blev en del af projektet, sådan atde havde fokus omkring noget konkret, tror jeg at det ville styrke hele forløbet en del.Project work takes up too much time from other courses, i feel some courses should be more ECTS than theyare.Too many examns. Too little hands-on experience, too much theory.


4a. Eventuelle kommentarer vedrørende uddannelsens faglige niveau:Universitet er for dem der har et højere fagligt niveau og sådan skal det være.Igen, put projektet i centrum, i stedet for et abstrakt eksempel.Det lader til at nogle af valgfagene varierer meget i niveau. Man kan derfor vælge en "let" og en "svær" vej

4a. På hvilke områder burde det faglige niveau have været højere?Generelt. For mange klarer sig igennem uden réelt at vide noget.For mange irrelevante fag. Skift Theory of Science ud med C++ undervisning, skift DEB ud med vector teorieller grafik programmering (opengl, mm)VIT og PV.DEB virkede lidt vagt. Et huskekursus mere end læring som sådan.







0% 25% 50% 75% 100%

12%

72%

8%

4%

4%

3

18

2

1

1

•

•

•

•••

••••


2 = fin

3 = nogenlunde

4 = dårlig

5 = meget dårlig

0% 25% 50% 75% 100%

16%

52%

20%

12%

0%

4

13

5

3

0

•

••

5a. Eventuelle kommentarer vedrørende uddannelsens faglige indhold:Mht. projekter, så ville jeg gerne have arbejdet på projekter der ikke var løst i forvejen. Det er svært atargumentere for hvorfor man skal lave et program med et hvis forhold, når der er tusind andre programmerder opfylder samme formål. Jeg ved dog godt at dette kan være meget svært.Der var stor forskel på indholdet i kurserne selvom alle var 5 ECTS

5a. Hvilke dele manglede eller burde betones mere i uddannelsen?Brug og implementation i underviste emner.Fokus på at lave eksamen som en opgave man kunne blive stillet i en virksomhed.C++, grafik programmering, bedre vector / matrix teoriHome work made part of final grade in courses.Implementation and use of gained knowledge.

5b. Hvilke dele af uddannelsen burde fjernes eller nedtones?Mængden af teori i forhold til praksisDEB og Theory of ScienceProject workTheory


6a. Eventuelle kommentarer vedrørende sammenhængen i uddannelsen:AD føltes ikke rigtig som om det passede ind på det semester det var på. Multiprojektet burde måske være på5. semester og ikke på bachelor semesteret, men det skal bestemt ikke fjernes - det var det mest lærerigeprojekt.Der er gjort et godt job for at få fag og projecter til at være sammenhængende.Videnskabsteori burde man have tidligt i uddannelsen, da man lærer hvordan man skal lave en godfremlæggelse og meget andet der er godt at vide hele uddannelsen.

••

•

•

••••

•

•

•••••

•

1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

33%

54%

0%

13%

0%

8

13

0

3

0

6a. På hvilke områder bør sammenhængen forbedres?Most semesters.Software Engineering (SOE) bør være i starten af en studie. Jeg synes det er det vigtigste kursus der er, og dethjælper ikke bare i udvikling af software, men også tilrettelægning af en rapport.Vi har på 6. semester haft et multiprojekt, noget vi ikke havde nogen erfaring med. Det er ubehageligt atskulle arbejde på en helt ny måde på det sidste semester. Det er ikke altid alle kurser har været nødvendige/brugbare i projektet. Det er ikke nødvendigvis skidt, mendet bør gøres mere tydeligt.6 semester projektet er fuldstændig anderledes end tidligere semestre, hvilket giver det indtryk at den øvelsevi har haft på tidligere semestre er ubrulig.Jeg synes ikke der var rigtig nogen sammenhængSe første uddybningKursernes sammenhæng på tværs af semestrene kan forbedresgroup projects

6b. Hvordan kan sammenhængen forbedres?The thing is, currently at semester X you have courses Y,Z,W some of which you need to use in your project. If the important courses were moved to semester X-1 such that we had learned the material before starting theproject, we would be better equipped.Smid SOE i starten, eventuelt før SU som alligevel er ret redudant når man har haft SoE (selvom UML diagramkonceptet er meget godt at kunne)I forbindelse med multiprojektet kunne man indføre det på tidligere semestre.Hav den samme eksamensform på alle semestre. "Multi-projekt" på 6 semester er en jokeUklartSe første uddybningf.eks. ved at have et intro kursus på et semester, og så have en mere avanceret udgave på det næstesemesterExtend projects to reach over several semesters.



1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

8%

54%

29%

4%

4%

2

13

7

1

1

1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

25%

50%

13%

13%

0%

6

12

3

3

0

1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

33%

58%

4%

0%

4%

8

14

1

0

1




1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

42%

42%

17%

0%

0%

10

10

4

0

0

1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

17%

38%

21%

17%

8%

4

9

5

4

2

1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

29%

63%

4%

0%

4%

7

15

1

0

1

•

••

•




Da dette "kun" er bachelor uddannelse, så ved jeg, at hvad jeg ved kun er toppen af isbjerget - der er megetmere for mig at lære.'s all goodJeg er dog 100% imod især mundtlige eksamener. Da man ikke kan forstå alle emner lige godt, vil det altidblive en gang Lotto.Meget af det vi lærer, er teori. Det giver også mening, men en stor del af de studerende har svært ved atomsætte den teoretiske tankegang til faktiske løsninger i software.


1 = meget passende

2 = passende

3 = nogenlunde



0% 25% 50% 75% 100%

0%

63%

21%

8%

8%

0

15

5

2

2

•

•

•••••

••••

•

•

••

•

••••

Ja

Nej

0% 25% 50% 75% 100%

25%

75%

6

18

•

•

8a. Eventuelle kommentarer vedrørende din studiebelastning:jeg har ikke arbejdet, andet end frivilligt arbejde, og har derfor været i stand til at lægge alle mine kræfter imit studie, men jeg ved fra andre at det ikke er for meget for dem der arbejder. Dette har dog også meget atgøre med den enkeltes ambitionsniveau.Needs balancing between courses

8a. På hvilke områder har din studiebelastning været for lav?Jeg kan ikke erindre at studiebelastningen har været for lav.Ingen??Sorry - men checket af dette felt i undersøgelsen er for dumt.Nogle kurser er ekstremt lavt belastet. Jeg har et kursus som jeg bestod uden problemer ved brug af noget derligner 20 timer på et semester (kurset var 5ECTS)..n/aKittle as no homework, hard to put to practise what I learned.none

8b. På hvilke områder har din studiebelastning været for høj?Enkelte situationer er opstået hvor de forskellige kurser planlagde projekter samtidigt, hvilket gav en megethøj studiebelastning.Kurser med 1000+ siders læsning, samt kurser med ekstra opgaver.Specielt kurser med skriftlig eksamen uden hjælpemidler??Det tager længere tid at sætte sig ind nogle af emnerne. Man får ikke tid og hjælp nok til at fordybe sig ogopnå en forståelse hvis den ikke kommer med det samme.Nogle kurser er helt ekstremt ude a proportioner. Sammenligner man med svaret ovenfor har et andet af voreskurser, også på 5 ECTS, haft noget der sammenlignligt ville være 20ECTS i belastning.Projekt.Op til eksamen, dog er det nok mest min egen fejl.Some courses are too difficult and impossible to complete by using the given time of 5 creditsseveral on 4-6 semester.


9a. Hvordan bør fordelingen af studiebelastningen ændres?Lav eksamen med hjælpemidler, da det er næsten umuligt at huske mange præcise definitioner ogmatematiske udtryk. Vi vil jo i alle andre tilfælde ofte bare slå op i bogen eller på nettetSe på de kurser som er relevante. Nogle kurser passer generelt i stofmængden, andre er for store eller små.Generelt set er der en sammenhæng mellem dumpe-procenten og kompleksiteten af det stof man arbejder

•••

•

0

1

2

3

4

5

6

0% 25% 50% 75% 100%

58%

33%

8%

0%

0%

0%

0%

14

8

2

0

0

0

0

0-5

5-10

10-15

15-20

>20

0% 25% 50% 75% 100%

67%

25%

0%

4%

4%

16

6

0

1

1

•

•

•

•

•

med, og dermed også ECTS belastningen. Nogle kursusholdere er _meget_ dårlige til at estimere et time-forbrug hos de studerende.Mindre projekt, skær tilbage på det og gør klar til studerende hvor meget i forventer man arbejder på detMore homework, give proper credit to courses.Der er nogle fag der overstiger hvad jeg vurderer 5 ects svarer til (AALG, CC, SPO), og nogle der er megetunder (VIT)I don't know



12. Supplerende bemærkninger om bachelor uddannelsen:Bachelorprojektet er et multi-projekt hvor alle studerende på årgangen samarbejde på samme projekt. For atkunne styre dette burde man have et tidligere semesterprojekt hvor man øver dette, muligvis i mindre omfang. Det ville være en fordel hvis der i fremtiden vil blive givet et kursus i kodekonventioner, kodestandarder, Git,Unit testing, etc. før vi skal bruge det på 6. semester.Jeg må sige at jeg har ofte følt mig privilegeret at modtage undervisning fra så dygtige forelæsere, der går op iikke kun deres arbejde, men også om hvorvidt vi lærer stoffet eller ej.Afskaf nu de mundtlige eksamener - de giver et misvisende billede af hvad de studerende rent faktisk kan.Generelt synes jeg at eksamener mere er en test på nerver og hukommelse end evnen til at tænke selv.Den er fin, men 50% af dem som er på studiet skal aldrig have mere ansvar end at få at vide "gå igang med atkode lige præcis det her". Bachelor projektet har virkeligt bevist at en stor del af de studerende laver kode somer af tvivlsom kvalitet at best.Lav kurserne centreret omkring semester projektet. Eksempel:Vi skulle på 4. semester lave en compiler.Så kunne vi jo passende lave, og komme til eksamen, i syntaksen og semmantikken for vores sprog, til SS

Ny

Distribueret

Nogen svar

Gennemført

Frafaldet

0% 25% 50% 75% 100%

0%

55%

2%

43%

0%

0

31

1

24

0

eksamen. Vi kunne komme op i de metoder der er brugt/kunne ha' været brugt i vores sprog og compilereeksamen.

Samlet status


Semester INF6


DAT6 0 0,0%

SW6 0 0,0%

INF6 3 100,0%

BAIT6 0 0,0%

EIT6 0 0,0%

ITCS6 0 0,0%

PDP6 0 0,0%

ED6-Esbjerg 0 0,0%

MED6-Aalborg 0 0,0%


MED6-Esbjerg 0 0,0%

I alt 3 100,0%


Ja 3 100,0%

Nej 0 0,0%

I alt 3 100,0%

2a. Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?

Bilag 3O



2 = i høj grad 1 33,3%

3 = neutral 2 66,7%

4 = i lav grad 0 0,0%


I alt 3 100,0%

3a. På hvilke områder har uddannelsen ikke levet op til dine forventninger? Forvirring og ensretning. Der her ikke været styr over uddannelsen og blevet lavet mange ændringer. Jeg syntes det fag der har ligget tættest på selve grunden af uddannelse har været de bedste, mens vi har haft kurser hvor man ikke aner hvorfor man har dem og senere finder ud af at de er blevet fjernet fra den fremtidige studieordning.



2 = højt 1 50,0%

3 = middel 1 50,0%

4 = lavt 0 0,0%


I alt 2 100,0%

4a. På hvilke områder burde det faglige niveau have været højere? På basis generelt lærte vi i nogle af fagene ikke noget, som man ikke kunne lære på en enkelt dag, hvis man havde bare en smule af en forudsætning for det.





1 50,0%



I alt 2 100,0%

5a. Hvilke dele manglede eller burde betones mere i uddannelsen? Mere brugerinddragelse. Og et højere niveau i programmering. Generelt lave det sværere at komme igennem, så det er noget man kan være rigtig stolt af at have gjort!

5b. Hvilke dele af uddannelsen burde fjernes eller nedtones? Alle de kurser som enten er for lette eller ikke passer ind. Det giver jo god mening, men der var for mange af dem.



2 = fin 1 50,0%


4 = dårlig 1 50,0%


I alt 2 100,0%

6a. På hvilke områder bør sammenhængen forbedres? Generelt. Vi har haft kurser som på ingen måde passer ind i semestret og overhovedet ikke ind i uddannelsen!

6b. Hvordan kan sammenhængen forbedres? Jeg kunne godt lide PE-kurserne, som ikke findes mere. Jeg ved godt at de nok bør have deres egen eksamen, men skriv nogle flere ind i projekterne og få dem lagt TIDLIGT(!!!!!) på semestret.



2 = enig 2 100,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 2 100,0%


1 = meget enig 2 100,0%

2 = enig 0 0,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 2 100,0%



2 = enig 0 0,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 2 100,0%



2 = enig 2 100,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 2 100,0%



2 = enig 1 50,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 2 100,0%



2 = enig 1 50,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 2 100,0%



2 = enig 1 50,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 2 100,0%




2 = passende 0 0,0%




I alt 2 100,0%

8a. På hvilke områder har din studiebelastning været for lav? De fleste projekter og kurser før 5. semester. Humkurser generelt har været lette og man føler ikke man får det store ud af dem.

8b. På hvilke områder har din studiebelastning været for høj?

x Nogle af de meget specifikke kurser i marketing, algoritmik og det tidligere DNA(datamat og netværks arkitektur). Marketing passer ikke ind i uddannelsen og alle 3 manglede vi klart nogle forudsætninger, som andre der tog kurset havde.



2 = jævn 1 50,0%


4 = ujævn 1 50,0%


I alt 2 100,0%

9a. Hvordan burde fordelingen af studiebelastningen ændres? Flere kurser i starten af semestret, så der er meget tid til projektet til sidst. Specielt hvis kurserne har relevans. Det er ikke sjovt at have en projektrelevant kursus 2 måneder inde i semestret, så ALT skal laves om!

10. Supplerende bemærkninger om uddannelsen Tænk over semestrene og lad være med at spare småpenge bare fordi en uddannelse har færre studerende end andre. Hvis den ikke løber rundt, så nedlæg den. Hvis den løber rundt, så prioriter den på samme højde som alle andre. Man føler sig til tider ikke godt behandlet på en "lille" uddannelse.

Måling


Semester

INF6




x Mangler at bestå 5 ECTS point


3a. Eventuelle kommentarer vedrørende dine forventninger til uddannelsen: x Jeg havde måske ikke forventet tunge teori-kurser som "Software Engineering" og "Avancerede

Emner i Systemudvikling". Min forventning var nok mest at det var i samme stil som kurset "ITSY" på første semester, hvor Der var Usability teori, og praksis i det samme forløb.

3a. På hvilke områder har uddannelsen ikke levet op til dine forventninger? x Uddannelsen har haft mange samlæsningskurser, hvor vi ofte blev "glemt", og hvor det var svært

at se relevansen i kurset. Jeg havde forventet en mere helstøbt og gennemtænkt uddannelse. Det virker som om at ansvaret for studiets indhold blot er delt ud mellem flere fakulteter, der ikke taler sammen.


4a. Eventuelle kommentarer vedrørende uddannelsens faglige niveau: x Når jeg tænker fagligt, tænker jeg nok meget i programmering, og i uddannelsen var der ikke rigtig

sammenhæng i hvornår vi lærte hvad for noget programmering, og hvornår vi skulle bruge det. Ellers er niveauet meget højt, med megen teoretisk viden.

4a. På hvilke områder burde det faglige niveau have været højere? x De humanistiske fag var ren barnemad at komme igennem. Disse kurser kan man sagtens bestå

uden at følge med i undervisningen, hvorfor det ikke blev taget seriøst af hverken mig selv eller mine studiekammerater. Det vidner om et lavt fagligt niveau. Derudover kunne det have været rart med større adgangskrav til BaIT/INF uddannelsen, så de studerendes faglige niveau var højere.


5a. Eventuelle kommentarer vedrørende uddannelsens faglige indhold: x Alt hvad der foregår på CS, er af høj kvalitet og relevans. Hum er et lotteri.

5a. Hvilke dele manglede eller burde betones mere i uddannelsen?

5b. Hvilke dele af uddannelsen burde fjernes eller nedtones?


6a. Eventuelle kommentarer vedrørende sammenhængen i uddannelsen: x Nogle kurser, især de humanistiske og programmeringskurserne, var svære at se en reel

sammenhæng i. De humanistiske var ofte svære at finde ud af hvordan passede sammen med resten af vores uddannelse, og programmeringen, var som før nævnt, et virvar af forvirrende sammenhæng, eller mangel på samme.

6a. På hvilke områder bør sammenhængen forbedres? x Sammenhængen mellem kurser fra Hum og CS. Til tider er det som om, at der ikke er nogen der

ved, hvad de andre underviser, helt konkret. x De humanistiske kurser hænger ikke sammen med de kurser vi har på Cassiopeia.

6b. Hvordan kan sammenhængen forbedres? x Dem der tilrettelægger kurserne kunne tale med hum-forelæsere om, hvad de konkret underviser

og sørge for at det er brugbart for os. x Når kurserne skal planlægges, skal der koordineres noget mere med det humanistiske fakultet.







8a. Eventuelle kommentarer vedrørende din studiebelastning:

8a. På hvilke områder har din studiebelastning været for lav? x Specielt 3. semester var meget let at komme igennem. Der var 3 teori tunge kurser, og den teori

det indeholdt var ikke så tung, som det fx er i "Software Engineering". x Hum-kurser

8b. På hvilke områder har din studiebelastning været for høj? x 5 semester var der fx rigtig meget at lave. Der var mange timer i alle kurserne, især

medieproduktion, og meget arbejde i projektet. Dette gjorde at arbejdsbyrden føltes meget høj. x Datalogiske kurser som Algoritmer og data-strukturer samt OOP.


9a. Hvordan bør fordelingen af studiebelastningen ændres?

x Istedet for at have nogle semestre med mange timer i alle kurser, og andre semestre med få timer i alle kurser, burde der bestræbes på at have en nogenlunde lige timefordeling. Jeg ved godt at der også er noget hjemmearbejde der burde opveje det når man ikke skal være til forelæsning, men især de humanistiske kurser syntes at have materiale der var overflødig at læse, såfremt man mødte op, eller omvendt.

x Belastningen bør øges gennem flere kurser.



12. Supplerende bemærkninger om bachelor uddannelsen:

Samlet status

DAT6

SW6

INF6

BAIT6

EIT6

ITC6

PDP6

ED6

MED6-Aalborg

MED6-Esbjerg

MED6-København

ITCOM6

0% 25% 50% 75% 100%

0%

0%

100%

0%

0%

0%

0%

0%

0%

0%

0%

0%

0

0

3

0

0

0

0

0

0

0

0

0


2 = i høj grad

3 = neutral

4 = i lav grad


0% 25% 50% 75% 100%

0%

33%

0%

67%

0%

0

1

0

2

0




Semester: INF6

•

•

1 = meget højt

2 = højt

3 = middel

4 = lavt

5 = meget lavt

0% 25% 50% 75% 100%

0%

0%

67%

33%

0%

0

0

2

1

0

••






0% 25% 50% 75% 100%

0%

50%

0%

50%

0%

0

1

0

1

0

•

•

3a. Eventuelle kommentarer vedrørende dine forventninger til uddannelsen:3a. På hvilke områder har uddannelsen ikke levet op til dine forventninger?

Langt mindre interface design end forventet. Alt for stor fokus på at kunne løse en algoritme (hvor der bevidster lavet snublefælder) i stedet for at kende til området fagets/områdets terminologi.SammenhængDet at have styr på tingeneFagligt fokus


4a. Eventuelle kommentarer vedrørende uddannelsens faglige niveau:4a. På hvilke områder burde det faglige niveau have været højere?

Samtlige områder.Ledelse


5a. Eventuelle kommentarer vedrørende uddannelsens faglige indhold:5a. Hvilke dele manglede eller burde betones mere i uddannelsen?

Kan jeg ikke tage stilling til lige nu.

5b. Hvilke dele af uddannelsen burde fjernes eller nedtones?Alrogitmeanalyse.



2 = fin

3 = nogenlunde

4 = dårlig

5 = meget dårlig

0% 25% 50% 75% 100%

0%

0%

0%

50%

50%

0

0

0

1

1

••

•

•

1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

50%

50%

0%

0%

0%

1

1

0

0

0

6a. Eventuelle kommentarer vedrørende sammenhængen i uddannelsen:6a. På hvilke områder bør sammenhængen forbedres?

Samtlige områder.Fagenes relation til det pågældende semesterFagenes relation til andre semestre

6b. Hvordan kan sammenhængen forbedres?Alt dette er sagt under vores semesterevauleringssmøder.Man giver kurser som ikke undersøtter de kurser der er senere hen. F.eks. er Datalogiens MatematiskeGrundlag ikke godtnok i forhold til Algoritmik og Datastrukturer og man bliver derfor nød til at studere opudenfor universitet.Der er en lan række tilfælde.Flyt fagene rundt så det giver bare ét gram af mening!?



1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

0%

100%

0%

0%

0%

0

2

0

0

0

1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

0%

50%

0%

0%

50%

0

1

0

0

1

1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

50%

50%

0%

0%

0%

1

1

0

0

0




1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

0%

100%

0%

0%

0%

0

2

0

0

0

1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

0%

50%

50%

0%

0%

0

1

1

0

0

1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

0%

50%

50%

0%

0%

0

1

1

0

0



7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer?- Evt. uddybende kommentarer:8. Hvordan har din studiebelastning overordnet været?

1 = meget passende

2 = passende

3 = nogenlunde



0% 25% 50% 75% 100%

0%

50%

50%

0%

0%

0

1

1

0

0

•

•

Ja

Nej

0% 25% 50% 75% 100%

50%

50%

1

1

•

0

1

2

3

4

5

6

0% 25% 50% 75% 100%

0%

0%

0%

0%

100%

0%

0%

0

0

0

0

2

0

0

8a. Eventuelle kommentarer vedrørende din studiebelastning:8a. På hvilke områder har din studiebelastning været for lav?

Hvis man ikke tager sit projekt seriøst er der lav studiebelastning udover eksamensperioden.

8b. På hvilke områder har din studiebelastning været for høj?Når de forskellige fakulteter ikke har kunne kommunikere ordenligt med hinanden og man er blevet nød til atgøre dem opmærksom på alle de fejl der er.


9a. Hvordan bør fordelingen af studiebelastningen ændres?Se semesteravalueringer.



0-5

5-10

10-15

15-20

>20

0% 25% 50% 75% 100%

0%

0%

0%

50%

50%

0

0

0

1

1

•

Ny

Distribueret

Nogen svar

Gennemført

Frafaldet

0% 25% 50% 75% 100%

0%

50%

17%

33%

0%

0

3

1

2

0

12. Supplerende bemærkninger om bachelor uddannelsen:Man føler sig som en joke når man kommer over på et andet fakultet og de ikke tager højde for en. Informatik(TEKNAT) bruger meget tid sammen med Humanistisk Informatik (HUM). Når Informatik er på Huminf følerman sig som "2. rangsstuderende".

Samlet status


Semester BAIT6


DAT6 0 0,0%

SW6 0 0,0%

INF6 0 0,0%

BAIT6 1 100,0%

EIT6 0 0,0%

ITCS6 0 0,0%

PDP6 0 0,0%

ED6-Esbjerg 0 0,0%

MED6-Aalborg 0 0,0%


MED6-Esbjerg 0 0,0%

I alt 1 100,0%


Ja 1 100,0%

Nej 0 0,0%

I alt 1 100,0%

2a. Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?

Bilag 3P



2 = i høj grad 0 0,0%

3 = neutral 0 0,0%

4 = i lav grad 1 100,0%


I alt 1 100,0%

3a. På hvilke områder har uddannelsen ikke levet op til dine forventninger? Jeg forventede en større grad af samspil mellem uddannelsens tre perspektiver. Da jeg valgte BAIT, havde jeg fået at vide at uddannelsen var delt op i tre omtrent lige store dele, hvilket viste sig at være langt fra sandheden. Jeg vidste fra starten, at jeg vill vælge specialiseringen forretning, men er blevet svært skuffet over den generelle forretningsmæssige vinkel på BAIT. Jeg havde forventet at blive undervist i sammenhængen mellem it og forretning, men dette har der intet været af. Ekstremt dårlig struktur for studerende med en interesse for it og forretning. Enten skal denne del ændres markant eller fjernes helt fra uddannelsen.



2 = højt 0 0,0%

3 = middel 1 100,0%

4 = lavt 0 0,0%


I alt 1 100,0%

4a. På hvilke områder burde det faglige niveau have været højere? Visse kurser har været komplet unødvendige for samtlige studerende. Især de mindre kurser på 2.-4. semester var irrelevante og fagligt lave. Især ét kursus på 4. semester havde man fornemmelsen af at B&O havde betalt AAU for at sætte studerende til at lave noget gratis arbejde for dem. Indholdet var langt under niveauet på andre uddannelser, og repeterede bare stof vi havde været igennem på basisåret.





1 100,0%



I alt 1 100,0%

5a. Hvilke dele manglede eller burde betones mere i uddannelsen? Som nævnt tidligere, er BAIT ikke egnet til forretningsinteresserede, selv om den bliver præsenteret som det.

5b. Hvilke dele af uddannelsen burde fjernes eller nedtones? Fjern forretningsdelen af BAIT, hvis ikke den prioriteres noget højere.



2 = fin 0 0,0%


4 = dårlig 0 0,0%


I alt 1 100,0%

6a. På hvilke områder bør sammenhængen forbedres? Der har været meget dårlig sammenhæng mellem de faglige emner på semestrene. Vi har haft et meget teknisk semester, efterfulgt at et semester mere præget af forretning, uden en form for overgang eller relation til det foregående semester. Man har følt man gik på 2-3 forskellige uddannelser.

6b. Hvordan kan sammenhængen forbedres? Få undervisere og vejledere til at tale sammen på tværs af semestrene. Ingen af dem vidste hvad vi havde været igennem sidste semester, hvilket skabte mange problemer og uhensigtsmæssige situationer.



2 = enig 1 100,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 1 100,0%



2 = enig 1 100,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 1 100,0%



2 = enig 0 0,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 1 100,0%



2 = enig 1 100,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 1 100,0%



2 = enig 1 100,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 1 100,0%



2 = enig 1 100,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 1 100,0%



2 = enig 1 100,0%


4 = uenig 0 0,0%


I alt 1 100,0%

7. Hvor enig er du i, at din bacheloruddannelse har givet dig følgende kompetencer? - Evt.. uddybende kommentarer: At strukturere egen læring har jeg lært mig selv sideløbende med uddannelsen, og ikke direkte igennem den.



2 = passende 0 0,0%




I alt 1 100,0%

8a. På hvilke områder har din studiebelastning været for lav? Det har været for nemt at komme igennem visse kurser. Vi har haft en del kurser der kan bestås bare ved at møde op. Der er ingen krav til vi lærer noget, eller det bliver i hvert tilfælde ikke målt om vi lærer noget af kurset. Til en del eksamener er der blevet stillet meget lave krav. Eksempelvis til projekteksamen på 3. semester, hvor alle studerende, på nær en enkelt gruppe, fik et 12-tal.

8b. På hvilke områder har din studiebelastning været for høj? Da BAIT er en tværfaglig uddannelse, har der været semestre og kurser, hvor det rent faglige har lagt for langt fra mit interessefelt. Studiebelastningen i disse kurser har været på et rimeligt niveau, men højt niveau for mig, da jeg ikke har haft motivationen eller interessen for at lære stoffet.



2 = jævn 0 0,0%


4 = ujævn 1 100,0%


I alt 1 100,0%

9a. Hvordan burde fordelingen af studiebelastningen ændres? Studiebelastningen har været ujævn, men det er en god ting. Man starter ud i det små, og lægger mere og mere pres på.

10. Supplerende bemærkninger om uddannelsen

Måling


Semester

BAIT6




x Jeg mangler at bestå en eksamen fra 5. semester, som jeg først kan gå op til til nytår. x Jeg mangler at bestå Algoritmer og Datastrukturer, som jeg har været oppe i en gang. Missede den

første pga. sygdom.


3a. Eventuelle kommentarer vedrørende dine forventninger til uddannelsen: x Da uddannelsen er så hybrid er det svært at finde ud af hvad man egentlig kan arbejde med, når

man er færdig og semesterkoordinatorne kom ikke med helt konkrete bud, men mere bare: "du kan blive projektleder" - men ikke hvad det indebærer

3a. På hvilke områder har uddannelsen ikke levet op til dine forventninger? x Synes den bredde uddannelse som BaIT er har gjort at man er blevet smidt rundt i mellem

fakulteterne på AAU. Derfor har vi altid været minoriteter som medfører at der ikke bliver taget mere hensyn til andre ift. information, undervisning osv.. Hvis jeg kunne gøre det om ville jeg klart vælge hum inf i stedet. Forretnings delen kom efter man skulle vælge retning hvilket er håbløst!

x Jeg havde forventet mere programmeringsarbejde x Programmering har været meget dårligt planlagt, og uden større substans. Vi startede med et

kursus i ActionScript 3, hvor vi aldrig fik en ordentlig introduktion til grundprincipperne i programmering. Senere fik vi et meget kort ekstra kursus i PHP, da vi selv bad om mere programmering til evaluering. Dette var også meget overfladisk. I 6 semester har vi haft Objekt-Orienteret Programmering i C#, som har været fint, men da de andre der følger kurset har haft imperativ programmering inden, hvor de har fået en ordentlig introduktion til programmering, startede vi fra et væsentligt andet punkt end de andre.


4a. Eventuelle kommentarer vedrørende uddannelsens faglige niveau: x ingen x De humanistiske fag har til tider været utrolig lette, korte og indholdsløse. Fag hvor man består ved

at skrive under på et stykke papir til den sidste forelæsning har fx ofte et meget lavt niveau. Nogle af de humanistiske kurser vi har haft, har kun strukket sig ca. 5-6 forlæsninger.

4a. På hvilke områder burde det faglige niveau have været højere? x Det faglige niveau er selvfølgelig ikke så højt, da man skal lære mange forskellige fag spredt over

flere uddannelser.


5a. Eventuelle kommentarer vedrørende uddannelsens faglige indhold: x Savner lidt mere forståelse for programmering, end den vi har fået.

5a. Hvilke dele manglede eller burde betones mere i uddannelsen? x Mere programmering, mere indholdsrigt og udfordrende fag fra den humaniske side. Forretning var

fint, men vi sluttede med 2 forretningsfag og et forretningsprojekt i 5 semester, selvom vi blev bedt om at vælge retning (jeg har teknisk) før starten af 5 semester. Dette var ikke at foretrække.

5b. Hvilke dele af uddannelsen burde fjernes eller nedtones? x Det første programmeringsfag burde skiftes og erstattes med et der faktisk underviser i

programmering fra bunden af.


6a. Eventuelle kommentarer vedrørende sammenhængen i uddannelsen:

6a. På hvilke områder bør sammenhængen forbedres? x Forretnings semestret på 5. havde ingenting med IT at gøre. Og var mildest talt for mit

vedkommende noget der skulle overståes og noget der virkelig gjorde at jeg mistede lysten til at fortsætte med en kandidat med det samme. så område skal man nok kigge på hvornår det forretnings semester ligger og om det der bliver undervist i har noget med IT at gøre.

x Nogle af semestrene hænger fint sammen - men kunne være rart inden man startede for alvor at få sat en rød tråd på hvad man vil komme igennem, og hvordan det hænger sammen - specielt de semestre hvor man skifte "fakultet" kan det virke som at der ikke er tænkt på sammenhængen..

x Jeg mener at overgangen til T-sporet er en stejl kurve. Dette kunne gøres bedre. x Bedre sammenspil mellem de tre forskellige retninger: forretning, kommunikation og IT.

6b. Hvordan kan sammenhængen forbedres? x hænger meget sammen med ovenstående. x Nogle af semestrene hænger fint sammen - men kunne være rart inden man startede for alvor at få

sat en rød tråd på hvad man vil komme igennem, og hvordan det hænger sammen - specielt de semestre hvor man skifte "fakultet" kan det virke som at der ikke er tænkt på sammenhængen..

x 6. semester har fag der bygger på C programmering, hvilket vi ikke har haft noget af. x Bedre planlægning, så der sørges for at være en åbentlys måde at inddrage alle tre dele i projektet

hvis man ønsker det.







8a. Eventuelle kommentarer vedrørende din studiebelastning: x Synes den har været fin - nogle perioder har man utrolig travlt, hvor man synes det er hårdt, men

sådan skal det jo være :)

8a. På hvilke områder har din studiebelastning været for lav? x synes ikke den har været for lav. den har været okay passende. x De humanistiske semestre/fag.

8b. På hvilke områder har din studiebelastning været for høj? x 5. semester fuldstændig uden for skala ift. tidligere semestre. x 6 semester har været meget hård, da vi har manglet ordentlig undervisning i programmering. Der

har også været mangel på matematisk undervisning ift. fag som fx syntaks og semantik.


9a. Hvordan bør fordelingen af studiebelastningen ændres? x kig på 5. semester, den økonomi eksamen 5 ects var meget meget sværre og højere belastning ind

alle andre eksamener. x Mere på den humanistiske del.


11. Hvor mange timer om ugen har du gennem uddannelsen i gennemsnit arbejdet i lønnet job og/eller frivilligt arbejde?

12. Supplerende bemærkninger om bachelor uddannelsen: x Bachelor i IT har en del problemer, i hvert fald i vores årgang. Der har været mangel på

planlægning til tider, og ting som føles ikke passer godt sammen. Studieordningen og strukturen af uddannelsen kunne godt genovervejes.

Samlet status

DAT6

SW6

INF6

BAIT6

EIT6

ITC6

PDP6

ED6

MED6-Aalborg

MED6-Esbjerg

MED6-København

ITCOM6

0% 25% 50% 75% 100%

0%

0%

0%

100%

0%

0%

0%

0%

0%

0%

0%

0%

0

0

0

7

0

0

0

0

0

0

0

0


2 = i høj grad

3 = neutral

4 = i lav grad


0% 25% 50% 75% 100%

0%

43%

14%

29%

14%

0

3

1

2

1




Semester: BAIT6

•

•

•

•

1 = meget højt

2 = højt

3 = middel

4 = lavt

5 = meget lavt

0% 25% 50% 75% 100%

17%

33%

33%

0%

17%

1

2

2

0

1

•

•

•

•






0% 25% 50% 75% 100%

17%

33%

33%

0%

17%

1

2

2

0

1

3a. Eventuelle kommentarer vedrørende dine forventninger til uddannelsen:Videnskabsteori og entrepenuership var spild af tid, så det var skuffende at man skulle igennem det.

3a. På hvilke områder har uddannelsen ikke levet op til dine forventninger?AAU har ingen kontrol over de uddannelser der skifter fakultet igennem studie perioden. Niveauet på AAU måvære det laveste i Danmark. På et universitet er det under al kritik at man forsøger at få alle igennem studietpå bekostning af de andre studerende!Flere kandidat muligheder.Institutterne har ikke styr på hvad de skal gøre ved os, når vi skifter mellem institutterne, især slemt påhuminf.Af og til mærkelig sammensætning af kurser på et semester, der ikke hænger sammen med projektet ellermed hinanden for den sags skyld.Der har været en masse irrelevante kurser, i stedet for nogle brugbare.


4a. Eventuelle kommentarer vedrørende uddannelsens faglige niveau:Nogen af kurserne har ikke været på højt fagligt niveau fx. æstetik og effekt på 4 semester.

4a. På hvilke områder burde det faglige niveau have været højere?Den humanistiske del af uddannelsen har til tider været på gymnasiet niveau og har generelt på ingen mådeværet udfordrende.alle !!!!!!!!Vi havde meget få kurser igennem studiet der levede op til mine forventningerHuminf relaterede kurser. De var til grin. Resten er passende.


5a. Eventuelle kommentarer vedrørende uddannelsens faglige indhold:5a. Hvilke dele manglede eller burde betones mere i uddannelsen?

•

••

•

••


2 = fin

3 = nogenlunde

4 = dårlig

5 = meget dårlig

0% 25% 50% 75% 100%

0%

33%

33%

17%

17%

0

2

2

1

1

•

•

•

•

•

•

•

••

alle.Vi har klaget efter hvert semester og små sølle forsøg på at korrigere er blevet foretaget det har dog stadigresulteret i at mange har afsluttet studiet allerede efter basisåret.Flere software relaterede kurser.Der var ikke tilstrækkelig programmering, eller hjælp med dette.

5b. Hvilke dele af uddannelsen burde fjernes eller nedtones?Jeg er i tvivl om AAU overhovedet ønsker at beholde uddannelsen. Hvis AAU ønsker at beholde uddannelsenskal hele forløbet revurderes ellers burde den afskaffes.Huminf delen burde fjernes eller udelukkende høre under K spor.Hum-semesteret der foregik på Friis var så ligegyldigt at det nok bare skulle fjernes.


6a. Eventuelle kommentarer vedrørende sammenhængen i uddannelsen:Forretning og udvikling af IT-system passer ikke så godt sammen.

6a. På hvilke områder bør sammenhængen forbedres?jeg har valgt kommunikations retning (bait(K)) og ankommer til humanistisk fakultet informationsvidenskab -jeg har spildt det sidste semester !!! humanistisk fakultet har ingen anelse om hvad vi har lavet og faglighedener en joke.Mellem forretning og IT. Der mangler en klar sammenhæng, som jeg mener er meget relevant for enstuderende, der reelt set studerer begge dele.Der har til tider manglet en rød tråd mellem de forskellige semestre. Der har været en følelse af at vi er blevetkastet fra institut til institut, hvor vi har været overladt til os selv.Der bør være mere brugbar undervisning som kan bruges på andre semestre.

6b. Hvordan kan sammenhængen forbedres?hvis administrationen forblev hos et fakultet. hvis universitetet overhovedet vidste hvad der var foregået påtidligere semestre. hvis niveauet ikke var SÅ svingende fra fakultet til fakultet.Et semester, hvor forretning og IT flyder sammen med relevante kurser, der kan understøtte et projekt, derhandler om forretningen i IT.Få skabt den røde tråd, fremfor at man starter fra nul på hver semester.Tidligere nævnte semester på Friis blev ikke brugt i sammenhæng med andre semestre.


1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

17%

67%

17%

0%

0%

1

4

1

0

0

1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

17%

83%

0%

0%

0%

1

5

0

0

0

1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

17%

67%

17%

0%

0%

1

4

1

0

0




1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

33%

67%

0%

0%

0%

2

4

0

0

0

1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

50%

33%

17%

0%

0%

3

2

1

0

0

1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

0%

50%

50%

0%

0%

0

3

3

0

0




1 = meget enig

2 = enig


4 = uenig

5 = meget uenig

0% 25% 50% 75% 100%

33%

17%

50%

0%

0%

2

1

3

0

0

•

•

1 = meget passende

2 = passende

3 = nogenlunde



0% 25% 50% 75% 100%

0%

50%

17%

33%

0%

0

3

1

2

0

•

••

••

•

Ja

Nej

0% 25% 50% 75% 100%

33%

67%

2

4


jeg er enig på et teoretisk grundlag men jeg har ingen indsigt i hvordan disse tilegnede metoder benyttes ierhvervslivet - hvis de overhovedet benyttes !Pga. bredden er der ikke plads til dybde. Derfor er det svært at få praktiske problemstillinger og fagligtbegrundede beslutninger til at passe sammen.


8a. Eventuelle kommentarer vedrørende din studiebelastning:8a. På hvilke områder har din studiebelastning været for lav?

under hele studieforløbet. Vi har haft få kurser hvor man har fået indsigt i pensum under forløbet og ikke først til eksamenenSemesteret med Hum fag var en badeferie i forhold til resten.Sammenligner man med andre studier så har det været an lav belastning.

8b. På hvilke områder har din studiebelastning været for høj?aldrigDe sidste to semestre havde fokus på GBE kurser, hvilket gjorde det meget svært at følge med nogle gange,da tingene foregik på deres niveau.Synes ikke belastningen har været for høj, der har naturligvis været presset situation omkring aflevering ogeksamen, men det tænker jeg er meget naturligt.


•

•

0

1

2

3

4

5

6

0% 25% 50% 75% 100%

0%

17%

0%

17%

50%

17%

0%

0

1

0

1

3

1

0

0-5

5-10

10-15

15-20

>20

0% 25% 50% 75% 100%

33%

50%

0%

17%

0%

2

3

0

1

0

•

•

9a. Hvordan bør fordelingen af studiebelastningen ændres?som skrevet før skal AAU overveje om de overhovedet ønsker uddannelsen BaIT. Det virker nemlig ikkesåledesJeg er ikke helt sikker.



12. Supplerende bemærkninger om bachelor uddannelsen:jeg vil ikke anbefale aalborg universitet til nogen pga fagligheden. jeg mener ikke at det kan betale sig foruniversitetet at have uddannelser som baIT da den påviser hvor lidt der er styr på i organisationenNedlæg BaIT eller omstrukturer den kraftigt. De to vigtige ting er, efter min mening, forretning og IT. Fokuserpå det. Lav al huminf til et spor for sig selv. Jeg er ikke tilfreds med hvad jeg står med som færdig uddannetBaITer. Udvalget af kandidat uddannelser på T spor er ALT for begrænset.

Samlet status

Ny

Distribueret

Nogen svar

Gennemført

Frafaldet

0% 25% 50% 75% 100%

0%

72%

4%

24%

0%

0

18

1

6

0

Mødereferat (2014-400-00048) Emne: Studienævnsmøde Datalogi, nr. 14-08 Dato: 5. november 2014 kl. 13-16 Referent: Mette Kaufmann Andersen Deltagere: Lone Leth Thomsen, Peter Axel Nielsen (til 15.15), Hans Hüttel,

Tem Frank Andersen, Peter Dolog, Uffe Kjærulff (observatør 13.45 – 14.30), Johannes Lindhart Borresen, Tina Andersen, Mads Æbeløe Madsen, Anders Trier Olesen (1. suppleant), Emil Kongsgaard (studievejleder, observatør, til 14.00)

Afbud: Christian Immersen Gasberg, Dagsorden

1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat 3. Status fra studievejleder 4. Opfølgning fra SW/DAT uddannelsesgruppe 5. Uddannelsesudvalg under SICT 6. Studienævnsrapport E14 7. Ansøgninger 8. Censortidsnormer 9. Semesterevaluering F14 10. Meddelelser 11. Evt.

Møderefer

Ad. 1 Godkendelse af dagsorden � Da studieleders tilstedeværelse er ønsket for punkterne 4 og 5, behandles punkterne ikke i

numerisk rækkefølge. � Herefter godkendes dagsordenen


x Godkendt x Aktion fra sidste møde: Studienævnsformanden har kontaktet skoleleder med henblik på at

finde ud af om der kan afsættes midler til at gennemføre yderligere analyser af karaktergennemsnit og frafald. Skolelederen har godkendt at støtte initiativet, og der er derfor nedsat en hurtigarbejdende gruppe, der i første omgang skal definere hvilke data der skal indhentes for at kunne analysere på hvordan vi kan mindske frafaldsprocenten og få et bedre indblik i sammenhæng mellem karakterniveauet fra adgangsgivende eksamener og de matematikorienterede kurser på bacheloruddannelserne. Deadline for dette arbejde er 1. april 2015.

o Gruppen består af Peter Axel Nielsen, Hans Hüttel samt to semesterkoordinatorer på 1. studieår; Kurt Nørmark og Anders Bruun.

x Referatprocedure: En studenterrepræsentant har spurgt om det er muligt at ændre praksis fra nuværende, hvor referatet fra studienævnsmødet offentliggøres efter det er godkendt på det næstfølgende studienævnsmøde. Det er ønsket, at de studerende tidligere kan informere medstuderende om drøftelser og beslutninger.

o Beslutning: Studienævnssekretæren lægger referatet i den fælles dokumentfolder og link til pdf dokument udsendes pr. mail. Referatet offentliggøres når alle studienævnsmedlemmer aktivt har godkendt.

Ad. 3 Status fra studievejleder

Bilag 3Q

x Studievejlederne får pt. mange henvendelser angående handlingsplaner. Begge studievejledere skal på grundkursus i uge 48, hvor der bl.a. undervises i samtaleteknik. Så studievejlederne vil skemalægge evt. samtaler med frafaldstruede studerende i ”gul kategori” (jf. procedure om vejledning af frafaldstruede studerende) til efter dette kursusforløb. (MKA sender liste over studerende til st.vejl)

Ad. 4 Opfølgning fra SW/DAT uddannelsesgruppe

x Der har været møde i uddannelsesgruppen for SW/DAT uddannelserne, hvor følgende emner blev berørt: nyt udkast til beskrivelse af IT7-projekt (jf SNmøde 14-06 d. 27. august), opsamling af kommentarer fra institutmødet (internt seminar på Institut for Datalogi afholdt 20/8), revision af studieordninger (jf anmodning sendt til uddannelsesgruppen efter semesterevaluering E13 (se fx SN møde 14-04 7. maj)), studiefremdriftsreformen, to-fagsuddannelser.

x Udkast til beskrivelse af IT7-projekt godkendt af uddannelsesgruppen. Denne er efterfølgende blevet implementeret i studieordningen, der blev sendt til godkendelse i Fakultetet 1/11.

x Uddannelsesgruppen anbefaler at der ikke optages studerende på datalogiuddannelsens specialisering i spil fra E15 og at spil-specialiseringen nedlægges når muligt da der ikke længere er et forskningsbaseret miljø for spil- specialiseringen på institut for datalogi.

o Studienævnets kommentarer: Det skønnes, at der pt. er 20-30 studerende, der forventer de kan optages på spil-specialiseringen til E15. Det skal undersøges, om der kan laves en overgangsordning evt. i samspil med medialogi-uddannelsen, eller om der skal sættes begrænsning på antallet af studerende, da det ikke kan forsvares at optage så mange som i E14 (jf. semesterkoordinators evaluering af SP8). De studerende skal informeres om hvordan processen skal forløbe – om der bliver tale om dimensionering eller lukning, og i så fald hvor hurtigt. Uddannelsen bør ikke markedsføres yderligere.

o Skoleleders kommentarer: Skolelederen bakker op om omgående stop af markedsføring. Man kunne overveje at høre aftagerpanel om holdningen til en spiluddannelse. Medialogi har en specialisering i games. Skoleleder bakker op om undersøgelse af hvorvidt man kan lave overgangsordning for de studerende vi har pt (Dat7, MED8, Dadiu, MED10). Dimensionering af kandidatuddannelsen i medialogi er også en vigtig faktor (de nærmere omstændigheder ang. dimensionering bestemmes inden 1/12)

o Beslutning: Skolelederen bedes afklare hvad Medialogi har af planer for spiluddannelser i fremtiden og hvilke muligheder der er for afvikling af uddannelsen. Ligeledes skal informationen til PR-medarbejderne om stop af markedsføring også komme fra skolelederen. Anders Trier bedes lave undersøgelse om hvor mange studerende der reelt er tale om. Punktet sættes på dagsordenen til næste studienævnsmøde.(MKA)

x Uddannelsesgruppen har også drøftet om det kunne være hensigtsmæssigt at bytte om på rækkefølgen af matematikkurser på 1 og 2. semester af SW/DAT-uddannelserne. Endvidere har semesterkoordinatoren for 1. studieår på SW/DAT taget initiativ til et møde, hvor formanden for uddannelsesgruppen deltog. Uddannelsesgruppens anbefaling er, at der ikke ændres på det nuværende forløb. Der er fagligt ikke noget til hinder for at bytte kurserne om, men forslaget støttes ikke, da det vil kræve en større revision af strukturen for tofags-studerende.

o Beslutning: Studienævnet bakker op om uddannelsesgruppens anbefaling om ikke at foretage ændringer.

Ad. 5 Uddannelsesudvalg under SICT

x Skolelederen udsendte 1/10 mail med kommissorium for uddannelsesudvalg under SICT (BaIT/INF + IxD) samt information om honorering for arbejdet for hhv. formand og medlemskab af disse udvalg. Baggrunden for kommissoriet er at der er oprettet en række nye uddannelser med behov for samarbejde på tværs af fakulteter. De involverede undervisere fra institut for datalogi mener ikke at honoreringen stemmer overens med antallet af timer, der bruges på opgaverne, der nævnes i kommissoriet.

o Studienævnets kommentarer: Udover den faglige koordination på tværs af fakulteter, er uddannelsesudvalgene af stor betydning for studienævnets daglige arbejde (fx mht meritvurderinger, tofagsstuderende, individuelle studieordninger, forslag til studieordningsændringer, mv.). Der er endvidere flere arbejdsopgaver undervejs i

forbindelse med kvalitetssikring. Endvidere bør der være ensartede arbejdsforhold for uddannelsesudvalgene for de uddannelser, der ligger under Studienævn for Datalogi (dermed også SW/DAT-uddannelsesgruppen)

o Beslutning: Studienævnet anmoder skolelederen om at tage kontakt til institutleder for at afklare opgavernes omfang samt en model for rekvirering.

Ad. 6 Studienævnsrapport E14

x Som led i AAUs arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og – udvikling af universitetets uddannelser skal Studienævn for Datalogi behandle Studienævnsrapport E14 samt efterfølgende udarbejde en statusrapport på baggrund af fakultetets præudfyldte bidrag vedr. årets studienævnsrapport.

x Alle uddannelser under Studienævn for Datalogi skal starte på selvevalueringsprocessen i F15, og studienævns- og statusrapport er integrerede dele heraf.

x Generelle bemærkninger

o Ang. rapporternes form: Studienævnet bliver bedt om at kommentere på tal baseret på procenttal. For at kunne gøre dette fornuftigt skal det oplyses hvor mange studerende, der er totalpopulationen; på nogle studieretninger kan frafald af en enkelt studerende betyde, at procenten overstiger fakultetets gennemsnit.

o Til forskel fra behandling af studienævnsrapporten E13 er det positivt at Fakultetet har anført hvilke nøgletal der som minimum skal kommenteres på i statusrapporten.

o Ang. niveauet af frafald på flere af uddannelserne har studienævnet igangsat en nærmere analyse. Der henvises til bilag.

o Studienævnet har ikke fundet anledning til yderligere opmærksomhedspunkter end dem Fakultetet har identificeret i udkastet til statusrapporten.

Bacheloruddannelser:

x Software

o Bestanden er steget fra 141 i 2010 til 273 i 2014. SN kommentar: I samme periode har vi observeret øget frafald i løbet af 1. studieår. Studienævnet har allerede igangsat undersøgelser for at få indsigt i årsagen til frafaldet. Konsekvensen af det stigende optag er øget pres på ressourcer – fx undervisning og vejledning, grupperum, censur.

o Frafaldet er over 20% for startår 2007-2013. SN kommentar: Studienævnet er opmærksom på dette og har igangsat undersøgelser for at få indsigt i årsagen til frafaldet.

x Datalogi

o Frafaldet er over 20% for startår 2007-2013. SN kommentar: Studienævnet er opmærksom på dette og har igangsat undersøgelser for at få indsigt i årsagen til frafaldet.

x BaIT

o 2014: fhv. stort optag (34) ift. tidligere år (21-28) SN kommentar: Summen af BaIT/INF er derimod konstant – og mange skifter mellem de to udd. SN ser ingen problem i dette.

o Bestanden har været støt stigende de sidste 5 år. SN kommentar: Studienævnet formoder at interessen for BaIT er stigende fordi der er flere alternative kandidatuddannelser end for INF.

o Frafaldet er over 20% for startår 2007-2010 og 2012-2013. SN kommentar: Studienævnet er opmærksom på dette og har igangsat undersøgelser for at få indsigt i årsagen til frafaldet.

x Informatik

o Svingende optag seneste 5 år. SN kommentar: Summen af BaIT/INF er derimod konstant – og mange skifter mellem de to udd. SN ser ingen problem i dette.

o Frafaldet er over 20% for startår 2007-2008 – dog med meget få studerende på uddannelsen samt for startår 2012-2013. SN kommentar: Studienævnet er opmærksom på dette og har igangsat undersøgelser for at få indsigt i årsagen til frafaldet.

o Vægtet gennemsnit faldet fra 10,03 i 10/11 til 7,14 i 13/14. SN kommentar: Der er tale om en uddannelse med få studerende, så statistisk materiale er usikkert. Tallet giver ikke anledning til yderligere undersøgelser. Studienævnet bemærker i øvrigt, at tallene dækker to forskellige studieordninger, da vi gik over til 3x5+15-modellen i 2010-2011 og dermed indførte flere kursuseksaminer for uddannelserne under studienævn for datalogi.

x Interaktionsdesign

o Nystartet uddannelse – 41 optagne. SN kommentar: dette svarer til det forventede antal.

Kandidatuddannelser:

x Software

o 2014: stort optag (45) ift. tidligere tre år. SN kommentar: Forventet resultat af det store optag på BSc i SW de tidligere årgange

o Vægtet gennemsnit faldet fra 10,31 i 10/11 til 8,33 i 13/14. SN kommentar: Tallet giver ikke anledning til yderligere undersøgelser. Studienævnet bemærker i øvrigt, at tallene dækker to forskellige studieordninger, da vi gik over til 3x5+15-modellen i 2010-2011 og dermed indførte flere kursuseksaminer for uddannelserne under studienævn for datalogi.

x Datalogi

o 2014: fordoblet optag i ift. tidligere tre år. SN kommentar: Forventet resultat af det store optag på BSc i DAT de tidligere årgange

o Frafaldet er over 15% for startår 2010. SN kommentar: I 2010 kunne man starte på uddannelsen på forskellig vis – og derfor er tallene svært sammenlignelige med studiets egne oplysninger. Dog er 3 af de 4 frafaldne studerende flyttet til uddannelser under andre studienævn.

x Datalogi (it)

o Intet at kommentere

x Informatik

o Intet at kommentere

x It-design og applikationsudvikling (SWD)

o Lavt optag. SN kommentar: Øget markedsføring har ført til flere ansøgninger, men få viser sig at være kvalificerede.

o Frafaldet er over 15% for startår 2013. SN kommentar: Internationale studerende melder sig til, men mange dukker ikke op – derfor er der allerede indført opstramning af udvælgelsesprocessen.

o Vægtet gennemsnit faldet fra 10,29 i 09/10 til 4,91 i 13/14. SN kommentar: Der er tale om to forskellige uddannelser (samme studieordningstitel, men forskelligt indhold i hhv 09/10 og 13/14)

x ESS/DE/MI

o Lavt optag. SN kommentar: ESS, MI og DE var tidligere samlet i én uddannelse (datateknik) nu: tre individuelle studieretninger (adskilt som følge af akkreditering af datateknikuddannelsen i 2012) med samme antal studerende samlet set. Det overvejes om de internationale masteruddannelser med fordel kan samles igen. Alternativt overvejes det at øge markedsføring. SN beslutning: Studienævnet vil diskutere situationen i løbet af foråret 2015, da der er fordele og ulemper ved at køre adskilte forløb med ganske få studerende på hver uddannelse.

Masteruddannelser

x Softwarekonstruktion

o Stabilt optag (ca. 20) gennem seneste tre år. SN kommentar: Tilfredshed med stabilt optag på passende niveau.

Vejledning af frafaldstruede E14

x Formålet med proceduren for vejledning af frafaldstruede studerende er at understøtte arbejdet med at mindske frafaldet. Universitetet har opstillet retningslinjer for hvordan studienævnet skal vejlede de studerende der er kommet hhv. 6-15 ECTS (gul kategori) og over 15 ECTS (rød kategori) bagud i forhold til forventet udfra hvornår den studerende påbegyndte uddannelsen.

o Status pr. 1/10 2014: 29 studerende (4,0% (mod fakultetets gennemsnit på 5,2%)) på uddannelserne under SN-DAT ligger i den gule kategori – og har dermed fået brev , hvori de opfordres til at henvende sig til studievejlederne. 63 studerende (8,8% (mod fakultetets gennemsnit på 10,9%)) ligger i den røde kategori – 27 er stoppet på uddannelsen eller har skiftet studieretning, 36 har fået brev hvori de opfordres til at henvende sig til studieteam for at aftale individuelt møde. På grund af studieteamets opsøgende arbejde, er langt størstedelen af disse allerede i gang med en individuel studieplan. 11 studerende har informeret om deres status ift. denne plan via mail – 3 ønsker en personlig samtale.

o Studienævnets kommentarer: Det bemærkes at der er en del studerende med hængepartier i de kurser, der også er i fokus i studienævnets analyse af karaktersammenhængen i de matematikorienterede kurser. Studienævnsformanden har deltaget i samtalerne med de studerende i rød kategori og kan informere om at der er en del studerende med diagnoser og/eller livsændringer. Vi afventer Fakultetets retningslinjer for dispensationer til studerende, der rammes af fremdriftsreformen.

Ad. 7 Ansøgninger x Ansøgninger siden sidste møde

o Liste over behandlede sager om meritter, dispensation, optagelse og studieskift siden

sidste møde blev gennemgået. o Det bemærkes at der undtagelsesvis er givet en dispensation til 7 personer i en gruppe

på SW5. x Rejsebevillinger

o Studienævnet har inden den udmeldte deadline (1/11) modtaget to ansøgninger om midler til ekskursioner i forbindelse med studenterprojekter. Begge er støttet af vejleder.

o Beslutning: Ansøgning 1: Studienævnet godkender at refundere kørselsudgiften (jf. takst for kørsel i privat bil) til den ene af de to ture. Ansøgning 2) Studienævnet godkender at refundere kørselsudgift jf. takst for kørsel i privat bil. (MKA informerer ansøgere)

x Diplomingeniør ICT Engineering ind på DAT(it)? o Studienævnet har via Studielederen for SICT modtaget henvendelse fra VIA

Information & Communication Technology i Horsens om ønske om adgang til Datalogi(it) for deres diplomingeniører i ICT Engineering.

o Drøftelse: Der findes allerede en aftale om at VIA fra Horsens kan komme ind på ESS. Den faglige vurdering er, at diplomingeniørerne mangler fagligheden fra kurset ”Syntaks og Semantik”.

o Beslutning: Diplomingeniører fra VIA kan ikke optages på kandidatuddannelsen i datalogi(it), da de mangler fagligheden fra kurset ”Syntaks og Semantik”. (MKA informerer studieleder)

Ad. 8 Censortidsnormer

x Studienævnet er bedt om at behandle dokument fra Fakultetet om forslag til ændring af censortidsnormer, som tidligere har været på studierådsmøde.

x Der bliver færre normer at vælge imellem. Man har forsøgt at skabe sammenhæng mellem tilsvarende uddannelser på andre universiteter.

x Beslutning: Der kan ikke besluttes noget på det nuværende grundlag. Det skal undersøges hvilke normer vi bruger. Den nærmere drøftelse udsættes derfor til næste studienævnsmøde. (MKA spørger studiesekretærer)

Ad. 9 Semesterevaluering F14

x Generelle kommentarer: o Det bemærkes at der er flere kommentarer om manglende viden om problembaseret

læring(PBL) på senere semestre. Dette ser studienævnet som bekymrende og noget, der skal handles på. Mulige ændringsforslag: stop med brug af projektkataloger på de senere semestre. I projektvejledningen skal der lægges mere vægt på processen. De studerende synes det er en fordel, at de kan ønske vejleder, fremfor at koordinator fordeler vejlederne på semesteret. Det skal ikke tages for givet at de studerende er udlært i PBL med beståelse af kurset på 1. semester. PBL-problematikken sættes på studienævnets møde i januar 2015 samt tages op på mødet med semesterkoordinatorer før semesterstart. (MKA)

o Antallet af miniprojekter er en tilbagevendende kommentar – arbejdet på miniprojekter bryder arbejdsflowet i grupperne.

o Materialet (dvs. koordinatorernes semesterevalueringer med karakterstatistik og styregruppereferater samt tilbagemeldingerne fra SICTs undervisningsevaluering (kvantitative data)) formidles videre til semesterkoordinator for det kommende semester via moodle og/eller semestersekretær.

x BaIT/INF2 o Semesterkoordinator bemærker at BaIT-studerende klarer sig markant dårligere end

INF-studerende i kurserne Datalogiens matematiske grundlag og Systemanalyse og design. Koordinatoren har indhentet oplysninger om matematikkarakterne fra de studerendes adgangsgivende eksamen, der viser en klar forskel i indgangsniveauet. Beslutning: Studienævnets karakterundersøgelse skal udvides til også at gælde BaIT/INF-studerende.

o Studienævnet bakker op om semesterkoordinators forslag til handlingsplan for E14 og F15; kontakt til studievejledere forud for semesterstart, opfordring til undervisere om

løbende at give de studerende eksempler på eksamensspørgsmål og gerne afholde prøveeksaminer samt præsentation af dumpeprocenter i de forskellige kurser for at synliggøre vigtigheden af aktiv deltagelse.

x BaIT/INF4 o I lighed med tidligere år, er kritikken af kurset Æstetik og Effekt negativ. I den

omfattende revision af studieordningen for BaIT/INF i 2014 er der taget højde for kritikken og kurset er ikke længere en del af fra studieforløbet, der har gennemgået en større revision både med hensyn til kursusindhold og -rækkefølge. For indblik i det nye studieforløb henvises til studieordningen eller dispensationerne herfor i overgangsperioden indtil E15.

o Beslutning: den nye kursussammensætning skal monitoreres via semester- og undervisningsevalueringer.

x BaIT6 o Dette semester foregår på forskellige institutter (teknik, forretning eller kommunikation),

og studienævnet har ikke indhentet sammenskrivning fra semesterkoordinatorer, da SICT i dette semester også har gennemført undervisningsevaluering via spørgeskema. Der er dog kun 2 studerende, der har besvaret spørgeskemaet, så der kan ikke siges noget generelt.

o Beslutning: den nye kursussammensætning skal monitoreres via semester- og undervisningsevalueringer.

x INF6 o Semesterkoordinator nævner begrænset erfaring med selvstændig problemformulering

som et punkt, der kræver studienævnets opmærksomhed. Derudover ønsker koordinator at kurset Objektorienteret programmering flyttes til et tidligere semester, hvilket allerede er tilgodeset via overgangsstudieordning samt studieordningsændring til E15.

o Beslutning: Udover evt. tiltag ang. PBL samt revision af studieordning skal den nye kursussammensætning fremover monitoreres via semester- og undervisningsevalueringer.

x INF8 o Dette semester foregår på HUM, og studienævnet har ikke indhentet sammenskrivning

fra semesterkoordinator, da SICT i dette semester også har gennemført undervisningsevaluering via spørgeskema. Der er dog kun 3 studerende, der har besvaret spørgeskemaet, så der kan ikke siges noget generelt.

o Beslutning: Der er ingen grund til ændringer på baggrund af semesterevaluering F14. x SW/DAT2

o Semesterkoordinator har gennemført gruppevis spørgeskemaevaluering med stor svarprocent (18 af 22 grupper)

o Koordinator har tidligere bedt om studienævnets stillingtagen til at bytte om på rækkefølgen af matematikkurserne på 1. og 2. semester af SW/DAT-uddannelserne. Jf. referatet fra uddannelsesgruppen(se Ad. 4) er dette dog ikke anbefalelsesværdigt.

o Kurset Computerarkitektur (CART) får negativ kritik, dels pga organiseringen af kurset. Der kommer i E15 ny kursusholder på CART, hvorfor der må forventes ny struktur.

o Beslutning: Der er ingen grund til ændringer på baggrund af semesterevaluering F14. x SW4

o Semesterkoordinator påpeger at tvungne 7-mandsgrupper ikke har været optimalt og bør undgås.

o Beslutning: studienævnet er enig i, at dette bør undgås. x SW6

o Semesterkoordinator nævner projektformen med multiprojekt som en udfordring, der bliver større med flere studerende på semestrene.

o Beslutning: Koordinatorens forslag til ændringer i studieordning for projektforløbet sendes til uddannelsesgruppen for SW/DAT. Uddannelsesgruppen bedes kontakte koordinator for at følge op på problematikken.

x SW8 o Semesterkoordinator nævner vanskeligheder ved at fastholde den pædagogiske model

o Herudover får kursusmodulet Software Innovation (SWI) negative kommentarer. SWI er eksplicit baseret på PBL, og kritikken bidrager derfor til at man tager PBL-problematikken op. Kursusholder er opmærksom på kritikken og vurderer selv forskellige løsningsforslag.

o Beslutning: Udover evt. tiltag ang. PBL skal kursusmodulet SWI fortsat monitoreres via semester- og undervisningsevalueringer.

x DAT4 o Semesterkoordinator nævner ingen problemer på kurserne, men PBL-problematikken

er også synlig på dette semester. o Beslutning: Udover evt. tiltag ang. PBL er der ingen grund til ændringer på baggrund

af semesterevaluering F14. x DAT6

o Ingen bemærkninger SN skal reagere på o Beslutning: Der er ingen grund til ændringer på baggrund af semesterevaluering F14.

x DAT8/MI8 o Semesterkoordinator fremhæver kritikken af SWI-kurset (samlæst med SW8) og

undervisers egne løsningsmuligheder. o Beslutning: SWI skal fortsat monitoreres via semester- og undervisningsevalueringer.

Herudover er der ingen grund til ændringer på baggrund af semesterevaluering F14. x IT8

o Studienævnet har ikke modtaget en sammenskrivning fra semesterkoordinator. Der er ikke indhentet ekstra information, da SICT i dette semester også har gennemført undervisningsevaluering via spørgeskema. Der er dog kun 3 studerende, der har besvaret spørgeskemaet, så der kan ikke siges noget generelt.

o Beslutning: Der er ingen grund til ændringer på baggrund af semesterevaluering F14. x ESS8


o Beslutning: Der er ingen grund til ændringer på baggrund af semesterevaluering F14. x SWD8


o Beslutning: Der er ingen grund til ændringer på baggrund af semesterevaluering F14. x SP8

o Semesterkoordinator bemærker, at de studerende ønsker projektkatalog i stedet for selv at finde problememne. Dette bidrager til behovet for at tage PBL-problematikken op.

o Semesterkoordinator anbefaler at studienævnet overvej lukning eller dimensionering af uddannelsen, hvilket bakkes op af uddannelsesgruppen for SW/DAT.

o Beslutning: Jf. Ad. 4 tages spil-specialiseringens fremtid op på næste studienævnsmøde.

x 10. semester o Ingen bemærkninger SN skal reagere på o Beslutning: Der er ingen grund til ændringer på baggrund af semesterevaluering F14.

Ad. 10 Meddelelser

x SICT afholder aftagerpanelmøde 21/11, hvor de tre studienævns aftagergrupper også er inviteret.

Ad. 11 Eventuelt

x Intet.

Mødereferat (Captia 2014-400-00051) Emne: Studienævnsmøde Datalogi, nr. 14-09 Dato: 11. december 2014 kl. 9-12 Referent: Mette Kaufmann Andersen Deltagere: Lone Leth Thomsen, Hans Hüttel, Tem Frank Andersen, Uffe

Kjærulff (observatør, fra kl 10), Bo Thiesson (observatør), Johannes Lindhart Borresen, Tina Andersen, Mads Æbeløe Madsen, Christian Immersen Gasberg, Anders Trier Olesen (1. suppleant), Emil Kongsgaard (studievejleder, observatør)

Afbud: Peter Axel Nielsen, Peter Dolog, Dagsorden

1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat 3. Status fra studievejleder 4. Ansøgninger 5. IT-sikkerhedsuddannelsen 6. Specialiseringen i spil (MSc Datalogi) 7. Censortidsnormer ved ekstern censur 8. Analyserapport fra Kvalitetsudvalget ”Høje Mål”” 9. Dimittendundersøgelse 10. Rekvisitioner F15 11. Budget 2015 12. Opfølgning på statusrapport 13. Meddelelser 14. Evt.

Møderefer

Ad. 1 Godkendelse af dagsorden � Velkomst til Bo Thiesson, der optræder som observatør indtil han skal overtage pladsen efter

Peter Dolog fra februar 2015. � Godkendt

Ad. 2 Godkendelse af referat x Godkendt

Ad. 3 Status fra studievejleder x Begge studievejledere har været på grundkursus for studievejledere og er nu endnu bedre

klædt på bl.a. til at håndtere personlige samtaler. Studievejlederne vil til at være mere opsøgende, så en studievejleder ikke kun er en man går til ”for at få godkendt handlingsplaner”. Kontortiden var i forgangne uge flyttet til 1. studieår/Strandvejen.

Ad. 4 Ansøgninger x Liste over behandlede sager om merit, dispensation, optagelse og studieskift siden sidste

møde blev gennemgået. x Aftale om projektorienteret forløb i virksomhed

o Studienævn for elektronik og it benytter et dokument ”Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed” for at informere om rammerne for et praktikophold. Vejledningen henvender sig til alle implicerede parter dvs. studerende, vejledere og virksomheder. Aftalen har været drøftet på SICT studieråd, og det kunne være en mulighed for studienævn for datalogi at benytte denne vejledning når studerende ønsker at komme i praktikophold som en del af deres studie.

o Kommentarer fra SN: det er rigtig godt med samlet information om praktikophold. En decideret aftale er måske lidt for forpligtende, og skal tilpasses individuelle forhold

Bilag 6A

Dokumentet bør tilpasses, så det har karakter af generel information til studerende og herefter lægges på studienævnets hjemmeside.

o Beslutning: Dokumentet sendes til studievejlederne, der vil revidere teksten til mere informativ karakter. (MKA sender til studievejledere)

o Praktik på 8. semester � Studienævnet har modtaget henvendelse fra studerende, der ønsker at komme

i praktik på 8. semester af softwareuddannelsen. � Beslutning: Der gives forhåndsgodkendelse til at projektmodulet (15 ECTS)

kan udarbejdes i praktikvirksomheden. Den tilknyttede vejleder skal kontrollere at den studerendes projektemne opfylder læringsmålene ifølge studieordningen. Kursusmodulerne på 8. semester skal følges og eksamen afholdes på AAU.

o 2 praktikmuligheder via MatchMaker � Studienævnet har fået henvendelse fra MatchMaker, Mads Kronborg Agesen,

der opstiller to mulige scenarier for en praktikmulighed i en given virksomhed i Nordjylland: 1) Praktikophold med hovedmålet at identificere/forstå/definere problemstilling i virksomheden til afgangsprojekt. (Studerende følger og eksamineres i 2x5 ECTS kurser på AAU) 2) Praktikophold af mere ordinær karakter med delmålene (studerende er allokeret 100% hos virksomheden)

a) Indgå i det daglige arbejde hos virksomheden b) Definere problemstilling for afgangsprojekt (problemformulering)

� Beslutning: Kun mulighed nr. 1 kan godkendes – specialiseringskursus samt kurset i Entrepreneurship på 9. semester skal følges. (MKA melder tilbage til MatchMaker)

x Dispensation fra studieordning MSc datalogi (spil) o Studienævnet har modtaget henvendelse ang. dispensation fra studieordningen

Kandidatuddannelsen i datalogi (spil), 2. semester, således at kursusmodulet ”Foundation in Games” erstattes af kursusmodulet ”Modelling Physical Systems”, der er placeret på 2. semester i kandidatuddannelsen i Medialogi.

o Beslutning: Godkendes for F15. (MKA informerer studiesekretær)

x Forhåndsgodkendelse SWD9 o Studienævnet har modtaget ansøgning om forhåndsgodkendelse af udlandsophold på

SWD9. o Den studerende vil gerne ud på 9. semester, men har søgt om kurser der ligger på

bachelorniveau med begrundelsen at adgangskravet er til uddannelsen i SWD er en BSc-grad uden IT-baggrund. Kursusmodulet Entrepreneurship (ENT) er dækket.

o Studienævnets kommentarer: der mangler aktiviteter, der forbereder den studerende til specialet. Aktiviteter er ikke ækvivalent med SWD9 – og ikke på kandidatniveau.

o Mangler kontakt til vejleder på AAU. o Beslutning: Ansøgningen kan ikke imødekommes, da de foreslåede moduler på den

udenlandske institution er på bachelorniveau, og dermed ikke er ækvivalente med de specialeforberedende aktiviteter på SWD9. Den studerende anbefales at tage kontakt til en mulig vejleder, der kan hjælpe med sammensætningen af en ny studieplan, der opfylder semesterets læringsmål på det rette niveau. (MKA informerer den studerende)

x Dispensation til 5. eksamensforsøg o Studienævnet har modtaget ansøgning om dispensation til 5. eksamensforsøg o Den studerende mangler kun dette ene kursus før specialeeksamen. Specialet er

afleveret. o Det skal undersøges OM studienævnet kan give dispensation til at den studerende

udsætter specialeeksamen til sommer. Dekanen skal ind over for at give denne dispensation.(MKA undersøger)

o Beslutning: Ansøgning om 5. eksamensforsøg imødekommes. Den studerende skal følge sin handlingsplan og deltage i den ekstraordinære eksamen i eksamensperioden vinter 2014/2015. (MKA informerer den studerende)

x Flytning af fagpakke o IT-Vest har anmodet om, at fagpakken i interaktionsdesign flyttes fra HUM til TEKNAT

(Studienævn for Datalogi), da det er fagfolk fra Datalogi, der underviser på fagpakken. o Beslutning: Godkendes (MKA informerer skoleleder)

x Ansøgning om midler BaIT5

o Semesterkoordinator oplyses om gældende praksis om at søge forud for rejsens afholdelse.

o Beslutning: Studienævnet bemærker, at ansøgningen er indsendt efter udmeldt frist og efter rejsens afholdelse. Ansøgningen imødekommes undtagelsesvist, da der er tale om et helt hold, der har været afsted på semesterkoordinators foranledning. Studienævnet indskærper overfor semesterkoordinator, at ansøgninger om rejsemidler skal være studienævnet i hænde inden rejsens afholdelse. Desuden beder studienævnet om at overholde ansøgningsfristerne hhv. 1. april og 1. november. Retningslinjer findes på SICTs hjemmeside: http://www.sict.aau.dk/til-studerende/regler-retningslinjer/rejser-ekskursioner/ og gælder både for enkelte studerende, grupper og hold.

Ad. 5 IT-sikkerhedsuddannelsen

x René Rydhof præsenterede uddannelsen i It-sikkerhed som masteruddannelse under IT-VEST. Se Renés slides her.

x Indtil videre tænkes uddannelsen kun udbudt i EVU-regi. Den er målrettet erhvervsfolk, der skal arbejde specifikt med IT-sikkerhed.

x Der arbejdes videre med beskrivelsen af indholdet i fagpakkerne i de respektive arbejdsgrupper, bestående af René Rydhof Hansen (datalogi), Tom Nyvang (humanistisk informatik), Jens Myrup Pedersen (elektroniske systemer), Mads Chr. Olesen (ph.d. stud. datalogi), Helena Lybæk (PhD stud., jura), Michael Vetner (humaniora), Uffe Kjærulff (SICT) og Samanta Khajuria (CMI)

x Den videre proces: Arbejdsgruppen forventer at sende de endelige udkast for fagpakker og studieordning til studielederen inden juleferien 2014. Herefter kommer materialet til godkendelse i studienævnet på februarmødet.

Ad. 6 Specialiseringen i spil (MSc datalogi) x Som opfølgning på SW/DAT uddannelsesudvalgets anbefaling om at nedlægge

specialiseringen i spil fik to studenterrepræsentanter til opgave, at lave en undersøgelse blandt medstuderende for at afdække hvor stor interessen er for at forsætte på kandidaten i datalogi med speciale i spil efter endt bachelor.. Undersøgelsen viste, at der på nuværende 5. semester er 12 interesserede (2 ja og 10 måske) og på nuværende 3. semester er der 19 interesserede (12 ja og 7 måske).

x Studielederen fik til opgave at klarlægge problemer og alternativer: Den klassiske datalogikandidat består af: DAT7 – DAT8 – DAT9- DAT10 Datalogi med specialisering i spil: SP7 (tages på DADIU) - SP8 - DAT9 - DAT10 Antallet af interesserede og optagne er stigende. Problemet på Institut for Datalogi er, at der ikke er forskningsbasering til at vejlede 20+ studerende på SP8. De foregående år har de studerende været mere motiveret – og selv kommet med deres projektforslag samt mere forhåndsviden. Tendensen går mod at de studerende ønsker projektforslag fra vejledere. Ift. akkreditering er det meget uheldigt ikke at have solid forskningsforankring i området. Forslag: Bachelorer i software med interesse for spil kunne tage kandidatuddannelsen i Medialogi, der

har en specialisering i Games fra MED8. DADIU-forløbet foregår på 9. semester af Medialogiuddannelsen. Alternativ: man kunne på SP8 rekvirere vejledere/undervisning på Medieteknologi og begrænse antallet af optagne. Argumentet for at beholde specialiseringen på kandidatuddannelsen er at aftagerpanelet udtrykker større behov for SW/DAT kandidater fremfor Medialoger. Derudover står Medialogiuddannelsen overfor en dimensionering, der begrænser antallet af pladser på kandidatuddannelsen.

x Anbefaling fra studieleder: arbejde videre med max antal optagne (efter aftale med DADIU/behov for programmører) og rekvirere vejledning (og evt. undervisning) fra Medieteknologi. Der skal mere information ind i optagelsesprocessen, så studerende med forskellig motivation guides til at søge optagelse på hhv Datalogi med spil og Medialogi.

x Hvad med de studerendes retskrav? Hvis man har retskrav på at kunne optages på DAT, har man også krav på at kunne optages på Spil? (MKA undersøger)

x Den videre proces: Uddannelsesudvalget bedes diskutere muligheder for at sætte max på optag. Mht. videre samarbejde med medialogi afventes dimensioneringsplanen for medialogi, som igen er afhængig af akkrediteringsrådets afgørelse om hvorvidt uddannelserne under Humanistisk Informatik opnår (betinget positiv) akkreditering. Der forventes mere information medio januar 2015. (MKA sender til uddannelsesudvalget)

Ad. 7 Censortidsnormer ved ekstern censur x Fra studienævnsmøde 14-08 (5. november 2014):

o Studienævnet er bedt om at behandle dokument fra Fakultetet om forslag til ændring af censortidsnormer, som tidligere har været på studierådsmøde.

o Der bliver færre normer at vælge imellem. Man har forsøgt at skabe sammenhæng mellem tilsvarende uddannelser på andre universiteter.

o Beslutning: Der kan ikke besluttes noget på det nuværende grundlag. Det skal undersøges hvilke normer vi bruger. Den nærmere drøftelse udsættes derfor til næste studienævnsmøde. (MKA spørger studiesekretærer)

x I mellemtiden er det afdækket, at der manglede en norm, som nu er tilføjet blanketten, der bruges til afregning af censorhonorering.

x Beslutning: Princippet om at forenkle er fint. Udkastet tages til efterretning idet det bemærkes, at de normer der normalt bruges på Studienævn for Datalogi nu er dækket. Studienævnet udtrykker undren over at godkendelsesprocessen er uklar

Ad. 8 Analyserapport fra Kvalitetsudvalget ”Høje Mål”

x Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser har udarbejdet en analyserapport ”Høje Mål – Fremragende Undervisning i Videregående Uddannelser” Et medlem af studienævnet har specielt hæftet sig ved kapitel 7.1 ”Ansvaret for uddannelsernes kvalitet og relevans skal være klart placeret på institutionerne” (s. 127-129 i rapporten).

x Diskussion om udvalgets anbefaling om at ændre universitetsloven, ”så den pågældende leder af uddannelsen efter uddelegeret kompetence får det formelle ledelsesansvar for sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans, og at denne leder varetager dette ansvar efter rådgivning og inddragelse af studienævnet.” Dette gav studienævnet anledning til bekymring for hvorvidt det bliver reduceret til et rådgivende udvalg uden beslutningskompetence.

x Studienævnsformanden tager sagen op med de andre studienævnsformænd på TEK/NAT fakultetet.

Ad. 9 Dimittendundersøgelse x Uddannelserne under studienævn for datalogi skal selvevalueres i 2015. Som del af

proceduren for selvevaluering har studienævnet modtaget dimittendundersøgelser udarbejdet af Karrierecenteret på AAU. Proceduren kan ses her

x Spørgeskemaer er udsendt til dimittender, der blev færdige i årene 2010-12. Det vil sige, at de

har gennemført deres kandidatuddannelse på studieordninger under den ”gamle model” (dvs. før den nuværende model med 3x5 + 15 ECTS pr. semester) og/eller på uddannelser, der ikke længere eksisterer (datateknik).

x Herunder listes bemærkelsesværdige nøgletal for hver enkelt uddannelse samt nogle generelle betragtninger.

x Generelle betragtninger o Alle uddannelser under Studienævn for Datalogi har lav ledighedsprocent. o Der er tilsyneladende et kompetencegab i begrebet ”generel forretningsforståelse”, der

efterspørges i højere grad end de studerende føler de har tilegnet sig gennem studiet.

x Bachelor datalogi o 3 respondenter – for lavt til grundigere behandling

x Bachelor software Aalborg + Esbjerg o 1 respondent – for lavt til grundigere behandling

x Bachelor informationsteknologi o 2 respondenter – for lavt til grundigere behandling

x Bachelor datateknik Aalborg + Esbjerg o 3 respondenter – for lavt til grundigere behandling

x Kandidat datateknik Esbjerg o 1 respondent – for lavt til grundigere behandling

x Master IT Softwarekonstruktion o 2 respondenter – for lavt til grundigere behandling

x Kandidat datateknik Aalborg o 37 respondenter af 55 kandidater = svarprocent på 67. o Uddannelsen i datateknik indeholdt 3 specialiseringer rettet mod internationale

studerende. Som følge af akkreditering i 2012 blev datateknik nedlagt og de 3 specialiseringer oprettet som selvstændige uddannelser.

x Kandidat datalogi o 35 respondenter af 63 kandidater = svarprocent på 56. o 50% af respondenterne fik første job før de blev færdige med uddannelsen. 6 mdr efter

endt uddannelse havde 30 af 35 job. Blot 1 af de adspurgte er ledige på tidspunktet for spøgeskemaets udsendelse. Vedkommende har dog været i beskæftigelse efter endt uddannelse.

o Nuværende arbejdsplads er primært i Region Nordjylland (57%), og primært i den private sektor (87%) i en finansiel- eller IT-virksomhed

x Kandidat software o 40 respondenter af 61 kandidater = svarprocent på 66 o 66% af respondenterne fik første job før de blev færdige med uddannelsen. 6 mdr efter

endt uddannelse havde 34 af 40 job. Blot 2 af de adspurgte er ledige på tidspunktet for spøgeskemaets udsendelse. Den ene har været i beskæftigelse efter end uddannelse.

o Nuværende arbejdsplads er i Region Hovedstaden (24%), Nordjylland (39%) eller Midtjylland (30%) – og alle i den private sektor i en finansiel- eller IT-virksomhed. To har startet egen virksomhed.

x Kandidat informatik o 9 respondenter af 12 kandidater = svarprocent på 75 o 56% af respondenterne fik første job før de blev færdige med uddannelsen. 6 mdr efter

endt uddannelse havde 8 af 9 job. Blot 1 af de adspurgte er ledige på tidspunktet for spøgeskemaets udsendelse. Vedkommende har dog været i beskæftigelse efter endt uddannelse.

o Nuværende arbejdsplads er primært i Region Hovedstaden (63%), alle i den private sektor

Ad. 10 Rekvisitioner F15

x Rekvisitionerne for F15 tages til efterretning idet studielederen bekræfter at rekvisitionerne for F15 indeholder hvad undervisere har bedt om mht. ekstern censur.

Ad. 11 Budget 2015

x Budget 2015 er som noget nyt månedsopdelt x Der bruges relativt mange midler på ekstern censur. Kravet er at 1/3 af en uddannelses

aktiviteter vurderes med ekstern censur. Efter nytår laves en oversigt over den eksterne censur da nogle af uddannelserne under Studienævn for Datalogi har ekstern censur på mere end 1/3. (MKA)

Ad. 12 Opfølgning på statusrapport

x 26. november var studienævnsformanden til møde med dekanen om studienævnsrapport og studienævnets statusrapport (jf. SNmøde 14-08)

x Der var generelt tilfredshed med rapporten og studienævnets behandling af denne. x Fakultetet afventer resultaterne af de undersøgelser Studienævnet har iværksat ang.

karakterniveau og frafaldsanalyse.

Ad. 13 Meddelelser

x Nyt om honorering af uddannelsesudvalg – der kommer et nyt dokument fra studielederen med forslag om at studienævnene under SICT selv skal administrere/prioritere opgaverne, som sendes til uddannelsesudvalgene. Dokumentet skal diskuteres på det kommende studierådsmøde.

x HH har været til orienteringsmøde om det kommende digitale eksamensadministrationssystem. Det skal køre fra F15 med pilotgrupper. Systemet vil sætte den skriftlige eksamensform under pres, da det fx ikke kan lade sig gøre at lave løbende aflevering/evaluering. En fordel ved systemet er den administrative del med direkte indskrivning af karakter, som vil formindske risikoen for fejltastning, da man undgår at skulle indtaste samme karakterliste flere steder i administrationen, som systemet er i dag.

Ad. 14 Eventuelt x Humanistisk Informatik afventer akkrediteringsrådets udmelding d. 12. januar 2015. I

mellemtiden arbejder AAU på at informere om alt der kan belyse fejl. Man kender ikke konsekvenser af dimensionering før afgørelsen 12.januar – der kan måske komme begrænsning på Interaktionsdesign.

x Mødedato for første studienævnsmøde med de nye studenterrepræsentanter: 25 februar 2015.

selvevalueringsrapport for: bacheloruddannelsen i software

Documents