BRUGSFORENINGS-BLADET 2 3 DECEMBER 1941 14 AARGANG NUMMER 26

TIL KIKKE JULEAFTEN AKVAREL

802

... og inden Nytaar bør enhver Lands

mand have afgivet sin Frøbestilling for

bl.a. at medvirke til rettidig og økono?

misk Ekspedition.

Husk derfor snarest at bestille Frø i

Brugsforeningen.

% /med dmbQffeMwe, (fatumii

Med Neergaard i Rochdale jriflÉk ORAN mig ligger et gammelt, il-

lustreret Blad, gult af Ælde. Baa-ret af Amoriner og Visdommens

Dyr pranger Navnet i en Stjernes Skær paa Forsiden: Nordstjernen, Nr. 25, 1885. Ak, forlængst er Stjernen hørt op med at lyse...

Men til Trods for den — fra et moderne Synspunkt — lidt naive Opsætning inde-holder Bladet et udmærket Stof, begynden-de med en Nekrolog over den nys afdøde Digter Hans Vilhelm Kaalund (f 27. April 1885). Blandt de øvrige Bidrag finder jeg under Titlen: »En engelsk Arbejder-forening« en Artikel om Rochdale-For-eningen af den 28-aarige Historiker, cand. mag. & polit. N. Neergaard, senere Stats-minister og Æresdoktor ved Københavns Universitet.

Nu maa man erindre, at Aarstallet er 1885 — et Tidspunkt, da de første, dan-ske Brugsforeninger kun var svage Spi-rer, og Fundamentet til F.D.B. endnu ikke lagt. Alligevel havde en Mand som Neergaard Blik for Bevægelsens sam-fundsreformerende Betydning, og vi føl-ger ham nu paa hans Rejse til det Sted, hvor Andelsbevægelsens Vugge stod: Rochdale — og hører, hvilke begejstrede og overbevisende Betragtninger han har at knytte til sine Rejseoplevelser.

UEERGAARD giver først et dystert Bil-" lede af det Landskab, som omgiver Rochdale:

»Paa store Strækninger er det, som om alt Na-turliv var slukt, som om Kulrøgen havde kvalt hver pippende Spire af Grønt, saa at sodede Mure og taarnhøje Fabriksskorstene vare bievne ene om at fylde Landskabet. Alligevel føler man sig underlig betaget ved at fare hen over en saadan Egn. Den Virksomhed, der udfoldes, er saa storartet, at man af Beundring for den glemmer, hvor hæsligt alting er for de ydre Sanser.

Maalet for min Rejse var Rochdale, en Fabriksby med ca. 80,000 Indbyggere, ikke langt fra Man-chester.

Endelig stansede mine Ledsagere — et Par af de fremmeligste Førere for Egnens Arbejderbevægelse

— foran et mægtigt fireetages Hus, som de med en bred, meget sigende Haand-bevægelse gjorde mig opmærksom paa. Liden at afvente nogen nærmere For-klaring, vidste jeg, at vi stod foran hele Distriktets Stolthed, et af de mægtigste1

Vidnesbyrd om, hvad Viljekraft og trofast Sam-arbejde kan frembringe: Rochdale-Banebryderne-, Husholdningsforening.«

UEERGAARD vil knapt tro sine egne ' Øren, da han her paa selve Stedet faar forklaret, hvad Foreningen byder sine Medlemmer. Hvis den tilfældige Gæst ikke havde Syn for Sagn, vilde han tro, at man bandt ham en Historie paa Ærmet. Men:

»Han ser de uhyre Lagere og Butikslokaler, hvor der handles med Varer af alle mulige Slags i ypper-lige Kvaliteter, han hører, at der rundt i Byen et 18 Underafdelinger, der forsynes fra Hovedlageret, og at den samlede Omsætning i det forløbne Aai er naaet til næsten 5 Millioner Kroner. — og alt dette ejes af Rochdales Arbejdere. Hans Forun-dring stiger end mere, naar han kommer op i de øvre Etager og ser de storartede Forsamlings-sale og Llndervisningslo-kaler, det ypperlige Bib-liotek, Læsesalene, der bugne af Aviser, Tids-skrifter, Pragtværker og alle de ypperste literære Hjælpemidler — ogsaa dette ejes af Arbejderne, '•••vjsrrw.—.- og de Folk, der efter endt Dagværk søge deres Ad-spredelse og Aandsforæd-ling her, er de samme, der om Dagen staa ved Spindemaskinerne og Damp-hamrene.

H VORLEDES er nu dette gaaet til, hvor-'• dan har det været muligt — selv med den største Viljekraft — at naa saa vidt? spørger Neergaard. Og nu fortæller han Rochdales Historie: »Det var en mørk og taaget Aftenstund i December 1843, at nogle Arbejdere ved Rochdales Bomulds-væverier sad sammen og drøftede deres Stillings Misligheder « den Historie. der for danske Andelsmænd den Dag i Dag staar som et Eventyr:

»Noget af det, der laa dem tungest paa Hjerte, var det at være saa dybt i Gjæld til deres Kræm-mere, at de ikke kunde værge sig mod stadige Op-trækkerier og daarlige, forfalskede Varer. Nogle af dem mente da, at der var vundet meget, hvis de kunde skillinge sammen til at kjøbe sig en Sæk Mel, et Fad Sukker og et og andet af hvad de ellers havde Brug for. De vilde saa sælge det ud i smaa Partier til Parthavere til samme Pris som Kjøbmændene tog og saa en Gang dele det Beløb, hvormed Udsalgsprisen oversteg Indkjøbsprisen, mellem hverandre i Forhold til hvad enhver havde kjøbt.«

Disse 28 Mænd begynder nu at skillin-ge sammen: 17 Øre hver pr. Uge — ind-til de Aaret efter har samlet den i deres Øjne betydelige Sum: 504 Kr.

Og saa hikkes der op i de sidste Dage før Jul 1844 under de kendte beskedne Former — medens Gadedrengene hujer og piber i Fingrene.

gas*

803

IlER handledes foreløbig kun med Mel, ^ Smør og Sukker, og det kneb at faa Ar-

bejderhustruerne tit at søge Udsalget -— i Særdeleshed, da der »foreløbig ikke var noget Udbytte at vente, fordi man kloge-lig havde bestemt i det første Par Aar at lade Fortjenesten blive staaende i Forret-ningen for at faa lidt mere Kapital at vir-ke med« — en Bemærkning, der nok kan have Rud til vore Dages eflerhaanden lidt forvænte og fordringsfulde Medlemmer.

Allerede Aaret efter kunde Handelen udvides med Tobak og The, og et Med-lem gjorde sig berømt ved paa een Gang at indskyde 18 Kr.: »han blev set paa med en Blanding af Beundring og ven-skabelig Bekymring«.

Det gik jævnt fremad, men af og til kom Foreningen ud for svære Vanskelig-heder:

»Engang gik det — forøvrigt ganske uhjemlede — Rygte, at Foreningen var ved at gaa fallit, og en Del af de mindre befæstede Medlemmer strøm-mede naturligvis til for at redde deres Penge. Hvad de havde indestaaende, blev dem imidlertid saa

punktligt udbetalt, at Folk snart indsaa, Rygtet maatte have løjet.«

N eergaard fortæl-ler nu om sine eg-

ne Indtryk af Roch-dale-Foreningen, der paa dette Tidspunkt (1882) er vokset til 11.000 Medlemmer, har en Kapital paa 5% Mili. Kr., giver 12 —13 pCt. i Dividen-

de og udbetaler 832,000 Kr. i Renter

og Udbytte til Medlemmerne. For flere Varers Vedkommende er den gaaet over til egen Fabriksvirksomhed.

Rochdale-Foreningen er samtidig »Part-haver i en vældig Grosserer-Forretning i Manchester, der ejes af de engelske Hus-holdningsforeninger og har en Omsæt-ning af ca. 63 Millioner Kr. om Aaret, og den sikrer sig ved at købe sine Varer dér baade den reelleste Behandling og al den Fortjeneste, der ellers vilde være gaaet i Grossererens Lomme«. — Det er Neer-gaards Karakteristik af det engelske C.W.S. —- Forløberen for F.D.B. og andre Fæl-lesforeninger. C.W.S. har nu en Omsæt-ning paa 3.125.000.000 danske Kroner.

Med Henblik paa de faste Priser og de uforfalskede Varekvaliteter citerer Neer-gaard en af Foreningens Velyndere, der siger:

»Naar en Moder sender sit Barn til den Butik, saa giver hun det ikke den sædvanlige Besked med: gaa hen til den Mand med de graa Bakkenbarter og sorte Haar og sig, at din Fader er den og den, og at nu maa han endelig give dig rigtigt godt Smør. — Nej, her har nok alle Folk i Butikken graa Bakkenbarter og sort Haar; Barnet kan slet ikke gaa til den fejle. Og alle og enhver — baade gamle og unge — faa godt Smør uden at de be-høve at bede derom — og det af den gode Grund, at der intet daarligt er.«

Fortsættes Side SOS,

8(H

rf10GEw5 LESECfl

jnefcCtytOW: J-frs J? C

urr

SCe'Z.LTT - - \m)

A* /

De forskellige Scener af Juledagenes Evangelier er i ud-strakt Grad benyttet som Motiver for de gamle Kalkmalerier paa Kirkernes Vægge. Her ses i Midterfeltet, øverst, Jesu Fødsel i Stalden, hvor Oxe og Asen — efter hvad Legenden fortæller — var til Stede. Derunder Englen, som bringer det glade Budskab til Hyrderne paa Marken. Nederst til Venstre rider de hellige tre Konger frem, ledet af Stjernen, og øverst byder Herodes dem meddele ham, hvor de har fundet den nyfødte.

ET BARN ER Fl JULEEVAN6ELIET, SOM DET SKILDRES I KALKMALERIE

80 j

IT IBETHLEHEM 4SKE LANDSBYKIRKER. SAMMENSTILLET AF M. LEBECH

Nederst til Højre vises deres Tilbedelse af Jesusbarnet, og derover Barnemordet i Bethlehem. Men de forudliggende Be-givenheder, Omskæringen og Flugten til Ægypten gengives paa de smaa Billeder, henholdsvis til Højre og Venstre for Hyrderne paa Marken.

Billedet er udført efter Motiver fra forskellige Kirker, især fra Kjeldby paa Møen, men iøvrigt fra Kongsted, Kregme, Merløse og Rerslev. I Spejlet, Side 828, findes en Artikel om disse Kalkmalerier.

806

AEEXE MA YTTE KVINDERNE DKIVE GAARDEXE I DISSE AAII

og ikke vilde Ufred endsige Krig, ud lil

Hjem fra Fronten

Episode fra

Sønderjylland i Krigsaarene

1914—18

TEGNINGER:SETOFT

jJK,mDIDEX Hans Nissen var rejst, som saa mange andre sønderjyske

-*3**^ Bønder — sydpaa — havde Skyggen hvilet over det lille Hjem, hvor hans Hustru Cecilie sammen med sin stakkels vanføre Broder stred for at holde Hjemmet oven Vande.

Længslen efter Manden og Uroen for hans Skæbne sled i hendes Sind Dag og Nat. At arbejde, at slide og slæbe som en Umælende fra tidligste Gry til mørk Af-ten — var for intet at regne mod den Angst, der altid pinte hende for Hans. Stadigt kom Efterretninger om faldne, mange hun kendte — hendes ældste Bro-der, der var Familiefader, en Børneflok paa syv mistede en Far og Forsørger — saa faldt hendes yngste Broder, den livs-glade og dygtige Valdemar, hele Familiens Haab — hvornaar vilde det blive Hans’s Tur. Kunde man vente, at han skulde blive skaanet. Havde man Lov at bede om, al han skulde skaanes fremfor an-dre.

Han havde været hjemme paa Orlov engang, næsten ukendelig — -— og hun havde tigget ham om al blive, at løbe over — Gaarden laa jo ikke saa langt fra

' Grænsen —* — men han vilde ikke, kunde ikke.

»Jeg kan ikke svigte min Pligt, Cecilie. Jeg kan ikke.«

Og hun havde hulket —- skreget: »Pligt — taler du om Pligt jamen

har du da ikke Pligt overfor os her-hjemme, din Hustru og din lille Dreng, lille Ditlev...«

Og han havde løftet Barnet op i sine Arme, mens Taarerne løb ned ad hans Kinder:

»Jo, jo, Cecilie — aa jo, men kan du ikke forstaa mig — en Overløber — hvad saa — saa kunde jeg jo aldrig komme hjem til jer, aldrig vende tilbage til mit Hjem. En landflygtig vilde jeg være, aa nej, vi maa bøje os for Pligtens Bud, selv om det skal koste os vor Hjertefred — og Livet kanske til Slut.«

Og han var rejst igen, ud til Krigens Rædsler og Vanvid, ud til blodbestænkte Skyttegrave, til Granaternes Hvislen og Eksplosioner, til store Fællesgrave — til Mord af Brødre, Mord af Mennesker, der som han selv elskede Livet og Freden

Drab af Mennesker, som han ikke havde fjerneste Grund til at nære Uvilje over-for - ud for at dræbe.

D E havde været saa lykkelige. De havde købt den lille gode Gaard i en smuk

Egn paa Sønderjyllands Østkyst paa gode Betalingsvilkaar. De var unge og raske og fyldt af Mod og lykkelig Tro paa Fremtiden, de fik en lille Son, en dejlig, sund Dreng — -— og saa kom Krigen, og deres Lykke sank i Grus.

Meget kunde berettes om de sønder-jyske Kvinders Kaar og Kainp i disse tunge Aar. Det var svære Kaar, det var trange Kaar. Uden anden mandlig Hjælp end Drenges og Oldinges kraftløse Hæn-der maatte de drive deres Gaarde og føre Hjemmene igennem Uføret, saa godt de kunde.

Er det at undres over, at mangt et Hjerte brast derunder, at mangt et Sind gled ind i Tungsinds og Vanvids Skygge-land, og Smilet døde bort i Bitterhedens, Fortvivlelsens og Resignationens stivnede Maske.

Men nogle holdt ud uden at miste ult Livshaab — al Tro. Og blandt dem var Cecilie.

Hun sagde det til sig selv Gang paa Gang, naar hun i mørke Nætter laa med den varme, lille Drengekrop ved sin Side: Det er at haabe paa det umulige, det er Galmandsværk at tro, at han kommer frelst hjem, al der venter os noget godt efter alt dette — men jeg kan ikke lade være — jeg kan ikke slippe Troen paa, at del umulige alligevel maa ske.

OG nu nærmede man sig Jul. »Faar vi Juletræ,« spurgte lille Ditlev. Og hans

Mor svarede med et Suk, mens hun strøg over det lille runde, lyse Hovede:

»Jae — jo, selvfølgelig, vist faar vi Ju-letræ, du og Morbror Herman skal selv finde et pænt lille Juletræ ude i Planta-gen.«

»Og det skal da pyntes, Mor — — med Lys og Roser.«

»Ja — selvfølgelig skal det pyntes Lys — — naa ja, vi faar vel Raad til nogle faa Lys ogsaa — og jeg har Ro-serne fra sidste Aar, og lidt Englehaar har jeg da ogsaa.«

»Og Flag, Mor...« Da nikkede Cecilie Nissen, og hendes

Øjne fik Glans: »Ja,« sagde hun fast. »Ogsaa Flag. En

Række af smaa røde Flag med Fredens hvide KoFstegn — det skal hænge paa vort Juletræ, Ditlev -— smaa Dannebrogs-flag« — hendes Stemme skælvede, og Øj-nene blev fugtige.

IULEAFTEN tog de Plads om Bordet J med den Julemad, Cecilie under megen Kamp og List havde »tryllet« frem. Hvor kunde hun pludselig sætte Sul paa Bor-det. Hvorfra havde hun fint, hvidt Mel til Julekage og dejlig Sigtekage.

Aa jo, hun havde som sine Medsøstre lært at »redde sig» i en snæver Vending.

Naar Eftersynet kom, saa fandt de et fattigt Spisekammer, hvor tomme Hylder grinede dem i Møde, og i Kælderen stod Saltbaljen tom som alle andre Steder — og paa Loftet hang ingen Pølser eller røgede Skinker — nej — men naar man vidste sig helt sikker — ja, saa var der jo de løse Gulvbrædder i Øverstestuen — først Panelet fra — saa de tre Brædder løftet lidt — og dernede var et lille Bum, hvor der kunde gemmes baade det ene og det andet

Og saa sad de tre da ved Bordet i den stille Juleaften og spiste af Cecilies gode Julemad, Grød og kogt Skinke og Kaal, og hen paa Aftenen vilde der vanke Kaffe, rigtig Kaffe, som hun havde til-tusket sig for et Stykke af Skinken, og frisk Julekage — og paa Bordet stod det lille pæne Juletræ med fire Lys, med Ro-ser og en lille Flagguirlande — aa jo, den lille femaarige Ditlev syntes, det var en svært god Juleaften. Han saa ikke, at Moderens Ansigt var hærget, at hendes smukke brune Haar allerede havde graa Stænk — han saa ikke, at Morbroder Herman var et stakkels vanfør Menne-ske med sammenbojet Legeme og halv-anden Arm, at Tapetet var falmet og lap-pet, og Gulvet ikke havde været i Berø-ring med Fernis i lange Tider — og han saa ikke, at Mors Hænder lignede Mands-hænder, krogede og barkede af Slid —

O E var omtrent færdige, da Hunden be-gyndte at knurre. Nu hørtes ogsaa ty-

deligt Skridt udenfor, hen foran Vindu-erne paa Gaardspladsens Stenbro, en sær Lyd forresten, ikke som rigtige Skridt, som ét Skridt og saa et sært Bump, og saa igen et Skridt og et Bump — nu standsede de ved Døren. De tre saa til hverandre. Hvem kom nu — -— en Jule-aften — —

Yderdøren aabnedes, Cecilie rejste sig og gik mod Døren, idet hun tog Hunden i Halsbaandet og saa bankede det paa Døren — den aabnedes —

»Hans!« skreg Cecilie — og i næste Nu laa hun i hans Favn.

»Far, Far!« og lille Ditlev løb hen imod ham og greb om hans Ben — men stand-sede og saa forfærdet paa sin Far, idet han veg lidt tilbage: »Jamen Far — — dit Ben — hvor — — det er jo — — af Træ...«

807

Mands og Hustrus Øjne mødtes. Uden at hun anede det, løb Taarerne ned over Cecilies Kinder, mens lmn slog Armene om hans Hals og hviskede: »Hans — min egen Hans — du skal ikke være alt for bedrøvet over det — jeg er jo baade rask og stærk, jeg skal arbejde for os begge.«

»Jeg er ikke bedrøvet over det,« sagde Hans Nissen stille med Munden ind mod hendes Haar -— »kun for din Skyld — nu har du jo to Invalider« - han kastede et hurtigt Blik hen til »Morbror«, der sad tavs som altid og saa paa dem med de Øjne, der tydeligere end Ord talte om Trykket af en haard Skæbne, men samti-dig om et Menneske med et Hjerte af Guld.

Hans Nissen frigjorde sig for Hustru-ens Greb. I dette Nu forstod han bedre end nogensinde del Menneske, der med ærlig Vilje og smaa Kræfter og altid uden at beklage sig over Skæbnens Ugunst, havde hjulpet sin Søster og Svoger med ydmyg Taknemlighed for at have Husly og Brød.

Han gik hen over Gulvet imod Svoge-ren, og da hørtes atter de underlige Skridt — og Cecilie maatte knytte Hæn-derne haardt — haardt — og bide Tæn-derne sammen — hendes Mand, hendes stærke, dejlige Hans — — Invalid — Træben men hun vilde ikke græde. Nej, her skulde ikke flæbes. Her skulde kun ses Smil og kun lyde gode Ord.

Hans Nissen rakte Hænderne frem imod Svogeren:

»Herman,« sagde han og trykkede hans Haand. »Nu er vi to af samme Kaliber. Du med halvanden Arm og jeg med halv-andet Ben. Sammenlagt maa det vel kun-ne give et nogenlunde godt Resultat. Tror du ikke nok, at Cecilie kan blive tilfreds med det.«

Over Hermans Ansigt gled Skyggen af et Smil, og han gengældte Haandtrykket:

»Jo, jo — jeg skulde tro det.«

H ANS NISSEN smilte. Han smilte virke-lig. Han havde Raad til det. Han var

hjemme — hjemme. Det var Juleaften — og han skulde ikke afsted igen. Han var fri.

Hvad betød del, at den Benstump var blevet derude. Hvad betød det imod al være hjemme hos Hustru og Barn og for stedse være fritaget for Krigens Aag og Rædsler.

Han hev lidt op i det ene Bukseben og viste Træbenet frem - et næsten forso-rent Blink glimtede frem i hans brune Øjne:

»Maa jeg præsentere: Mit Fripas!« Da maatte Cecilie smile med. Aa

den Hans, den Hans.

O li Hans blev placeret ved Bordet imel-lem Kone og Barn og spiste med, all

imens han maatte fortælle. Det var under en haard Træfning, hvor

der havde udviklet sig en frygtelig Nær-kamp. Alt var Tummel og Forvirring. Hans var kommet frem blandt de forre-ste og saa pludselig, at han befandt sig lige ved Siden af Kompagniets Kaptajn, en Mand, der altid selv gik foran sine Soldater, led og stred med sine Folk og derfor var afholdt indtil Afguderi.

Han hørte Kaptajnen udstøde et Smer-tensskrig og saa ham segne og saa vidste han egentlig knap selv, hvorledes det havde udviklet sig, men han havde da grebet den halvt bevidstløse Mand i sine Arme og havde faaet ham slæbt i Sikkerhed, men mens han kæmpede sig tilbage med sin Byrde, der stadigt føltes

tungere, blev han ramt i Benet af en Splint fra en eksploderende Granat og led frygtelige Smerter — — og saa vidste han ikke mere, før han vaagnede paa La-zarettet et halvt Ben fattigere. Benet havde været saa ødelagt af Granatsplin-ten, at ingen forstod, hvorledes han hav-de været i Stand til at slæbe sig selv og et andet Menneske ned i Sikkerhed i Skyttegraven.

Kaptajnen kom sig. Kuglen havde væ-ret nær ved Lungen, men det gik altsaa. og han takkede sin Redningsmand med gode, hjertelige Ord, og, hvad der var det allerbedste: Udvirkede, at han blev hjemsendt som uegnet til Militærtjeneste.

»Jeg kan udelukkende takke ham der-for, de havde sikkert beholdt mig der-ude. Der er altid et og andet Arbejde, der kan udføres af en Mand med halv-andet Ben. Men min gamle Kaptajn var god nok. Han skal ha’ Tak. Nu er jeg hjemme, og jeg glæder mig til at tage fat igen og hjælpe jer. Dette her med Benet vil saatnænd ikke genere mig saa meget. Man kan vænne sig til alt. Man lærer at tilpasse sig, naar man har væ-ret Fronlsoidat i tre Aar.«

O G nu blev der fejret Juleaften i Hans Nissens Hjem. I,ille Ditlev glemte helt

Faders »fremmede« Ben. Men da de sang den gamle Sang om

»Fred over Jorden, Menneske fryd dig, os er en evig Frelser født«, da maatte Hans Nissen hen til Vinduet, hvor han blev staaende og saa ud i Vinternattens Mørke, mens hans Tanker gik ud til Kammeraterne derude — mod Syd — til alle de mange, der laa derude og læng-tes hjem — længtes efter Fred paa Jorden — — lili hobschmann

DE THE SAA UOI) DOHEN. IIVEM KOM MJ EN .1111.EAKTEN

808

Julen kommer med Barndoms Minder

Juledigt af

Poul Welblund

I EGNING: SECHER

Om Kirken samlet, som Hjord om Hyrden i Kreds, med Ryggen mod Mørkets Sluse, naar Blæsten vokser, og Aften kommer, i Julekvæld ligger Landsbyhuse. Snart raader Natten om mørke Veje, og barskt og øde og stort er Rummet. Det gamle Mørke har opfyldt Landet, og Dagens Lyde er tyst forstummet.

Da sker — som eengang for Markens Hyrder, at Mørket aabner en Tonekilde, og Klokker synger fra Kirkens Luger, saa Hjertets Uro bli’r tryg og stille. Da lyder atter i Blæst og Mørke det Bud om Barnet, hvis Magt er Mildhed. Og Julen kommer med Barndoms Minder og dæmper Tanker og bringer Stilhed.

Det toner dybt i den kolde Aften. Det ringer ind i de mange Stuer, livor Hverdagstanker og Vrede bygger og stille tændes de klare Luer paa grønne Grene, i trætte Hjerter. Der vaagner genfødt en Barneglæde, hvor alt, som var, alle fjerne Dage, og Fader, Moder er tyst til Stede.

Det jubler ud over mørke Marker. Det synger hen over Gaard og Huse. Det er, som Rummet er fyldt af Stemmer, der ikke standser . . . bli'r ved at bruse. Stat op, du Tvivler! Gaa! Knæl for Barnet! Og find dig selv i din Barndoms Minde! Med Blæst og Mørke og Nat omkring dig — i Barnedrøm har du Julen inde!

Med Neergaard i Rochdale Fortsat fra Side 803.

H AN gaar videre med en Skildring af det Andels-Indbetalingssystem, som i Prin-

cippet anvendes den Dag i Dag i alle danske Brugsforeninger og fortæller om et Byggeselskab, der er oprettet i Tilknyt-ning til Foreningen og yder de Medlem-mer, der ønsker at bygge eget Hus, Laan dertil. Disse Laan forrentes og afdrages ved Tilbageholdelse af Udbyttet i For-eningen, saaledes at enhver paa denne Maade kan »spise sig ind i et kjønt, lille Selvejerhus«.

Om Anledningen hertil fortæller Neer-gaard, at en rig Detailhandler, der ejede en stor Del af de Huse, som Rochdale-Foreningens Medlemmer beboede, i sin Forbitrelse over det Afbræk, Foreningen gjorde i hans Forretning, erklærede, at Medlemmerne i hvert Fald ikke skulde have hele Fortjenesten for dem selv, nu vilde han lægge 1 Shilling paa Huslejen om Maaneden. Men han havde ikke reg-net med, at de gamle Væveres Aand sta-dig herskede i Rochdale,' og Svaret var Byggeforeningen.

I sin smukkeste Skikkelse viser For-eningen sig overfor Oplysningssagen, fort-sætter Neergaard, og han beskriver, hvor-ledes det har været muligt at oprette 18 Læsestuer rundt om i Byen, samt et Bibliotek paa 13—1400 Bind. Derudover har Foreningen oprettet Undervisnings-kursus for Medlemmerne og deres voksne Børn i følgende Fag: Matematik, Geome-tri, Mekanik, Fysik, Kemi, Fagtegning, Geografi, Botanik, Geologi og Fransk — og den har organiseret Udlaan af viden-skabelige og optiske Instrumenter til Med-lemmerne. Til denne Oplysningsvirksom-hed anvendes 214 pCt. af Nettofortjene-sten, paa dette Tidspunkt 14—15.000 Kr. aarlig.

O ET Indtryk, man modtager ved at fær-des blandt Rochdale-Foreningens Med-

lemmer, er fortræffeligt, slutter Neergaard sin Artikel. »Hvilken rolig Selvfølelse, hvilken Takt og Dannelse ere de ikke i Besiddelse af.

Her er ikke Tale om nogen smaalig Ængstelse for, at de eller de Anskuelser skulle faa Indpas blandt Medlemmerne. Man slaar Dørene op paa vid Gab for alle Tidens aandelige Rørelser og lader en-hver træffe sit Valg som fri og moden Mand. Blandt de 70 Blade og Tidsskrifter, der findes i Hovedbygningens Læsesal, ere alle Retninger repræsenterede: Høj-kirkelige saa vel som fritænkerske, kon-servative saa vel som radikale. Jeg har ogsaa sjælden talt med Mænd saa for-domsfrie og klartseende som dem, jeg her færdes iblandt.

Rørende er det at see, med hvilken In-derlighed Foreningens ledende Medlem-mer omfatte dens Ve og Vel. Især kom-mer dette frem hos de gamle, der have været med fra den første kummerlige Be-gyndelse og seet Foreningen efterhaan-den voxe og udvikle sig under deres Hænder. Naar de tale om Forskjellen mellem den uvidende, nødlidende, gjæld-bundne Flok, som Roclidales Arbejder-befolkning var, da de begyndte, og den oplyste, frejdige, velstaaende Befolkning, der nu færdes i Foreningens Butikker og Læsesale, kan det nok hænde, at Øjnene blive fugtige hos mere end en. Det er det, som har baaret og endnu bærer Værket, at Lederne og det store Flertal af Med-lemmerne føle, at dette er mere end en Forretning, mere end en fordelagtig Pengeanbringelse: at det er et af de stærkeste Led i vor Tids fremadskriden-de Udvikling, en af de stolteste Sejre, som menneskelig Udholdenhed og Vilje-kraft nogensinde har vundet.« E. N.

809

EFTER JULEMADEN En Gang om Aaret, ved samme Tid, glemmer man sig selv og spiser løs af Bordets Overdaadigheder af fede og søde Sager. Men hvorfor skal denne Jul ende som den sidste, naar De ved Hjælp af Samarin kan blive befriet for alle kedelige Fornem-melser og den tilfældige Uoplagthed og Ubehag, der plejer at følge i Juldis Kølvand. Et herligt perlende Glas Samarin føles som et forfriskende, rensende Bad for Deres indre »Jeg«, det bringer Orden i Funktionerne, ogsaa Afføringen. Den bedste Julegave De kan give Dem selv er derfor en Flaske Samarin. Samarin faas overalt, en Flaske er nok til 50 Glas. Samarin faas i alle Brugsforeningerne Landet over og sælges stadig til den gamle Pris Kr. 3.00. Ny Størrelse Kr. 1.85. Generalrepræ-sentant: Hellenberg Farmaceutisk Co. A/S, København.

\

SAMARIN OPAL

Opskylnings og Koge-farver kan anvendes til alle Stoffer

v&rvcfl 1 „Ae stor iS V ,es en P«ssend

lVdt etter

y Far'*'1 ,>.)

«, *» »«“'

i Brev til 250 g Stof Pris 35 Øre

FAAS I ALLE BRUGSFORENINGER

810

En god Julegave - Skindhjælme

er den varmeste Hovedbe-klædning, man har.

Almindelig Model til Børn og Voksne Nr. 1145

U. S. A. Model St. 55-59 Nr. 11451

Motorhuer med Krave - af Skind Nr. 1347 af Stof Nr. 1347 s

Fikse og varme.

Ilaaudskærme - forede Af Voksdug Nr. 1057 v - Kunstlæder Nr. 1057k - Kunstlæder med Lammeskindsfoer Nr. 1057 a

Cykle- ocj Molorliandsker af Skind Nr. 1103

St. 6- 1 0t /2

Cykleluffer af Skind Nr. 1170 11110 - 1181

af Skindrester Nr. 1177 a -1177 s

Dynamolygicn »Ildfluen« Nr. 107 Kr. 16,05

Dynnmofy()len Model »D« - 100 - 20,00

F.D.B.s Cykleafdeling

En behagelig Sko - god at gaa i

ART. 6674

En sort Chevreaux Hvile-Sko med bærende Afstivning i Svangen til Støtte for Foden. Skoen har 31/4 cm Hæl med Gummiflæk. Den samme Sko i sort Lak hedder 6676

Størrelse 35—41 Kr. 23,25

ART.

Vristremsko af sort Box med Trykknapspænde og Vulst-syning ned foran. Skoen er en god Slidsko, og saa er den baade let og billig

Størrelse 31—35 Kr. 17.20 „ 36—39 „ 20,00

ART. 68I22

Stærk Børnesko af sort Box i Derbymodel, forsynet med Vulstsyning ned foran og Flæk

Størrelse 25—27 Kr. 11,20 „ 28-30 „ 12,60 „ 31—35 „ 14,00

De faar Skoene gennem Deres Brugsforening

F. D. B.s Skotøjsfabrik

811

Da Julestormen gik over Landet

TEGNINGER : LYSTLUND

wjj ET er snart 40 Aar siden, den

stpre Juleorkan gik over Landet. Men mange ældre Mennesker vil

huske den saa tydeligt, som var det i Gaar, for det var den værste Orkan, vi har haft.

Den indfandt sig Natten mellem 1. og 2. Juledag 1902, just som Folk var gaaet til Ro, trætte og søvnige af den fede Jule-mad og det lækre Knas.

Orkanen var fremkaldt af et barome-trisk Lavtryk paa 715 Millimeter, 45 under det normale, der be-vægede sig fra Lap-land ned til Rigabug-ten, mens der over den biscayiske Hav-bugt stod et Højtryk paa 775 Millimeter.

Følgen maatte nød-vendigvis blive en forfærdelig Nord-vestenstorm over de danske Øer, og den kom farende over os med en Vindhastig-hed, der ud paa Nat-ten steg helt op til 35 Meter i Sekundet. Større Hastighed er aldrig maalt paa Meteorologisk Institut, og Følgerne blev katastrofale.

Først sendtes uhyre Vandmasser ned gennem Skagerak og Kattegat. Vandstan-den ved Københavns Toldbod steg hele 17 Tommer først paa Aftenen, og Vandet steg i Løbet af Natten til 55 Tommer over dag-ligt Vande.

Vandmasserne stod fossende ind over Langelinie og Baadehavnen, flere Baade drev til Søs; mange Skibes Fortøjninger sprang som Sytraad, og to Skibe, den nor-ske Bark »Lesseps« og Damperen »Ing-rid«, der laa paa Rheden, gik begge i Drift. »Ingrid« drev over mod Refshale-øen, hvor den kom i Kollission med Bol-værket, Det Forenede Dampskibsselskabs Damper »Kiew«, som laa ved Larsens Plads, drev over mod Flaadens Leje og kolliderede med Bolværket her og stødte Hul i Forstavnen.

Københavnere, der havde været paa Julevisit, havde deres Hyre med at kom-me hjem igen. De maatte bogstavelig talt kure henad Gaden. Skilte, Redskaber og Mursten slyngedes rundt, og Tu-sindvis af Spejlglasruder knustes. Denne Skæbne fik saaledes Ruderne i det davæ-rende National, hos Firmaet Jens Kjeld-sen, Hjørne vin duerne i Nørrehus og hos Schiønning paa Amagertorv. »Grand Ca-fe« paa Hjørnet af Frederiksberggade maatte lukke, da hele Restauranten var fyldt med Skaar fra de søndrede Ruder.

Skorstenen paa »Ny Rosenborg« blæste ned, Hundredvis af Gesimser gik samme Vej, og et Plankeværk om en Nybygning paa Kongens Nytorv væltede og foraar-sagede en større Sporvognsstandsning.

I Peder Hvidtfeldtsstræde gyngede de gamle Huse som under et Jordskælv, og om Morgenen lignede mange Gader i den gamle Bydel en Slagmark, saa overfyldt var der af Teglsten fra Tagene, nedblæste Skorstene, splintret Rudeglas og Murbrok-ker.

»Nørrebros Tivoli« blev saa godt som ødelagt, et »Fepalads« paa Vesterbro blev stærkt demoleret, og i Classensgade spændtes der Reb langs Gaderne, saa Folk kunde holde sig fast under Stormens væl-dige Greb, og saaledes undgaa at blive slynget omkuld.

En gammel Mand fra Almindeligt Ho-spital blæste i Havnen og druknede', og rundt om i Byen blev Snesevis af Menne-sker kvæstet under Stormen — mange saa haardt, at de maatte bringes paa Ho-spitalet.

Saadan fo’r Stormen frem t Hovedsta-den, og ude over Landet handlede Orka-nen endnu mere ilde med Folk og Fæ, Huse og Gaarde, Skove og Skibe.

Paa Gentofte Station blæste et Stykke af den nordre Gavl ned, paa Nærumgaard blæste en hel Bygning om, Gartner Ander-sens Ejendom i Virum blev fuldstændig knust, og i Lyngby førte Stormens Jætte-hænder et 60 Kvadratalen stort Brædde-tag 50 Alen ind i Sygehusets Have.

Lyng Mølle ved Hillerød løb løbsk og brændte, og langs Øresundskysten trængte Sundets Bøl-gerind i flere Villaer, saa Beboerne maatte redde sig ved hastig Flugt.

I Frederiksdals Sko-ve ødelagdes halv-fjerde Hundrede Træer, Tusinder af Fisk kastedes af Fure-søens oprørte Vande ind paa Kysten, hvor de samledes op af

Beboerne. Fire Hundrede af Dyrehavens Trækæmper maatte lade deres Liv i Stor-mens vældige Favntag. Nogle af dem var rykket helt op med Rode. Ved Kirsten Piils Kilde brækkede Stormen et mægtigt Bøge-træ midt over, hvorefter den transporte-rede Toppen og en Del af Stammen tyve Alen bort fra Roden og lod det hele dumpe ned gennem »Kildepavillonen«, saa Taget knustes. Et straatækt Hus ved Rødeport fik Taget knust paa samme Maade, og Jern-bane-Posthuset ved Klampenborg var næ-sten ødelagt af væltede Træer. I »Tyve-krogen« ved Hillerød laa 8—900 Træer indfiltrede i hinanden, og hele Egnens Befolkning maatte 2. Juledag ud at rydde Stier og Veje.

Landet over blev Hundreder af Gaarde og Huse totalt ødelagt. Saaledes meldtes om 50 væltede Lader og Stalde paa Aar-husegnen; i Thy var ikke en eneste Lands-by uberørt, og i Rind ved Viborg blæste ikke mindre end 5 Huse omkuld.

Selvfølgelig led Statstelegrafen og Provinsens Telefon-selskaber betydelig Skade. Flere Steder var Vejene ganske ufremkommelige paa Grund af væltede Telefonpæle, Lande-vejstræer og ind-filtrede Traade. Tele-fonforbindelsen med Sverrig og Norge holdt ikke til den haarde Omgang, og store Arbejdsstyrker sattes ind for at ud-bedre Skaden.

Var det galt paa Landjorden, var det selvfølgelig endnu værre paa Søen. Her rasede Orkanen i al sin Vælde, og Neptun krævede Ofre af Skibe og Mennesker.

Fra Helsingør kunde man se fire stran-dede Skibe staa paa Svenskekysten. 2. Juledags Morgen strandede ved Lynæs Skonnertbriggen »Svava« af Stubbekø-bing. Skibet blev slaaet til Vrag, og Kap-tajnen og Skibsdrengen druknede. Ved Gilleleje blev fyrretyve større og mindre Fiskerbaade slaaet til Vrag, og gamle Fi-skere berettede, at de aldrig havde op-levet Mage til Vejr. I Hellebæk alene op-gjordes Skaden paa Baade og Redskaber til 20.000 Kroner, og fra flere Fiskerlejer telefoneredes, at Befolkningen var ribbet for alt og led Nød.

Værst var det imidlertid paa den ud-satte jydske Vestkyst. Her var Vandet ste-get højere end nogensinde tidligere. Det gik saaledes over hele Aggertangen og bortskyllede Joller, Cementpiller og et Fyr. Høfderne ved Harboøre led umaade-lig Skade, 600 Alen Dæmning vest for Knopperne blev fuldstændig bortskyllet, og Tusindvis’ af Baade blev hugget til Pindebrænde af Bølgeslaget. I Vorupør var der saaledes ikke en eneste brugbar Baad 2. Juledags Morgen.

Det norske Barkskib »G. S. Penry« af Arendal søndersloges 2. Juledags Morgen ved 6-Tiden mellem (il. Skagen og Højens Fyr. I det forrygende Vejr blev Skibet ikke observeret af Strandvagterne, og Ka-tastrofen opdagedes først, da Strandfoged Anton Carlsen hørte et grufuldt Nødskrig fra Havstokken. Da Carlsen saa nøjere til, opdagede han et Menneske ligge i Bræn-dingen. Ved Hjælp af en Stok lykkedes det ham at redde den ulykkelige, som var mere død end levende. Han kom under god Pleje i en af Fiskerhytterne, og her fortalte han, at »Penry« var blevet splin-tret af to frygtelige Hug. Besætningen, 12 Mand, var iført Redningsbælter, men de var antagelig alle druknet. Den reddede var amerikansk Statsborger og hed Potter.

Senere skyllede de druknede Sømænds Lig ind paa Stranden. De var i en frygte-lig Tilstand. En havde knuste Tindinger, en anden brækkede Ben o. s. v. Af de ind-drevne var en eneste endnu i Live, men han døde mellem Hænderne paa sine Red-ningsmænd.

Læserne vil sikkert have faaet et stærkt Indtryk af, hvor frygteligt Julestormen i 1902 hærgede det danske Land. Ialt reg-ner man med, at Orkanen kostede ca. 20 Mennesker Livet her i Landet, og mange flere blev lettere eller sværere kvæstet.

300 Gaarde blæste om, og 10 Gange saa stort et Antal blev delvis ødelagt. 2 Kirke-taarne og op imod et halvt Hundrede

Dampskorstene styr-tede om, 70 Møller blev demolerede, og i Hundredvis af stør-re eller mindre Baade knustes til Vrag.

Særlig haardt ramt var vore Fiskere, og Dansk Fiskerifor-ening iværksatte en Indsamling til Hjælp for de skadelidte.

Mange Landboere fik ligeledes et stort økonomisk Tab, da man ikke assurerede mod Stormskader her i Landet i 1902, og de Stormskadefor-sikringer, som siden er opstaaet, skylder

for en væsentlig Del denne Julekatastrofe deres Tilblivelse. Men det er ogsaa det ene-ste Gode, man kan sige om den!

Og Mage til Uvejr har vi ikke været ud-sat for her i Landet i de to sidste Menne-skealdre. A. H.

FISKENE BLEV ULÆST 01» PAA LAND

812

En Fortælling

fra det skotske Højland

af Svend Steenberg TEGNINGER: AXEL MATHIESEN

dM ET SKOTSKE HØJLAND er for fattigt og barskt til, at Mennesker har kunnet bosætte sig oppe mel-

lem Bjærgene. Fra gammel Tid findes alle Bygder i de store Dalfører omkring Lan-dets talrige Søer og Fjorde; og selv i vor Tid, da Folk færdes vidt omkring, er der ensomt i den vidtstrakte Fjældverden. Vel kan man møde Vandrere i Højlandet; men Naturen deroppe er ugæstmild med Taa-ger og Storm, og kun de der søger Ensom-heden slaar sig ned i de øde Trakter.

Blandt dem var Bobert MacBrayne og Mary Cromar, som en Morgen i August forlod Fort William ved den inderste Vig af Loch Linnhe1) og tog Vejen op gen-nem Glen Nevis.2) Han var høj og mandig af Skikkelse, havde skarpe Ansigtstræk og et roligt Udtryk i Øjnene. Hun var smuk og spænstig i sine Bevægelser. Begge bal-de som gode Skotter den nationale Dragt: Skørter af tærnet Stof i stærke Farver.

De kendte hinanden fra Universitetet i Aberdeen, men Bekendtskabet havde kun været flygtigt. Det var først, da de efter et Aars Forløb atter saas i Edin-burgh, at de blev forelsket i hinanden. Det havde dog for Mary været, som om hun ikke havde kunnet lære Robert rigtigt at kende, for han havde saa mange Ven-ner, at hun kun sjældent kunde have ham for sig selv. Derfor fik hun ham med paa denne Tur gennem Højlandet for at være helt alene med ham.

Et Stykke oppe i Dalen fik de Øje paa en ung Mand, der var klædt ligesom de og tydeligt nok ogsaa var paa Fodtur. Da de indhentede ham, saa de til deres sto-re Overraskelse, at det var deres gamle Studenterkammerat Maxwell MacKinnon. De havde ikke set ham, siden de forlod Universitetet og følte sig for gammelt

1) Loch = Sø. Bruges saavel om Søer som om Fjorde.

2) Glen = Dal.

Venskabs Skyld forpligtet til at opfordre ham til at slaa Følge med dem, skønt de jo netop ønskede at være alene. Han sagde ja Tak, at det vilde han gerne, og saa fulgtes de op gennem Glen Nevis.

De fortalte hinanden, hvordan det var gaaet, siden de skiltes. Maxwell var blevet Lærer i Aberdeen, Mary havde Plads som Korrespondent i et stort Firma i Edin-burgh, og Robert var hos en Sagfører og ventede sig en stor Fremtid som Jurist. Mary kunde ikke lade være at tænke, hvor godt de lo Mænds Livsstilling passede til dem: Bobert var hurtig i Tanken og lige-vægtig overfor enhver Situation. Maxwell derimod beskeden, lidt tung i det, men støt og pligtopfyldende. Ogsaa han var uden Tvivl kommet paa sin rette Hylde.

O M Morgenen da de forlod Fort William, lyste Solen nu og da frem gennem for-

revne Skyer. I de korte Solstrejf funklede Sneflagerne paa Ben Nevis’s3) Top og det drivende Vand paa de stejle Fjældsi-der som Guld og Sølv, og Skinnet kaste-des ned over den mørke Dal. Det var som om Naturen, den korte Tid den und-te det solfattige Land at se Himlens Lys, vilde give det med mangefold Styrke. Men efterhaanden som de gik, blev Vejret siet-tere og siettere, og efter Middag rugede Skyerne tæt over Dalen. Taagerne kom rullende over Fjældskraaningerne, og snart efter silede Regnen ned og skjulte alting i en spøgelsesagtig Graatykning. Hvorhen de vendte deres Øjne, var der kun graat at se. Selv det sparsomme Græs paa den vaade Grund syntes farveløst af Mangel paa Sol og Varme.

Robert og Mary skulde til Corrour Sta-tion ved Vestkanten af Rannoch Hede,4) hvorfra de vilde fortsætte med Tog læn-gere østpaa. Maxwells Maal var en Hytte ved Bredden af Loch Ossian nogle Miles fra Stationen. Den tilhørte en af hans Be-kendte, men han havde faaet Lov at laane den i nogle Dage.

Da Regnen hen paa Eftermiddagen sta-dig strømmede ned, og Stormen tiltog, fo-reslog Maxwell, at Robert og Mary skulde overnatte i Hytten. Mary var straks ivrig

3) Ben = Bjærg, Fjæld. (Ben Nevis er Skotlands højeste Bjærg).

4) Rannoch Moor, en stor Højslette, som for Størstedelen henligger som Mose.

for Tanken, fordi hun var træt; men Ro-bert var ikke særlig villig, det vilde for-styrre hans Rejseplan, sagde han. Saa ud-malede Maxwell, hvor smuk Egnen om-kring Loch Ossian var og sagde, at ingen Skotte med Respekt for sig selv kunde være bekendt ikke at have været der. Da Mary ogsaa gjorde alt for at overtale Ro-bert, maatte han tilsidst give efter. Hun lagde dog Mærke til, at han saa alt andet end glad ud ved det og angrede halvvejs, hvad hun havde gjort. Men nu havde de sagt ja til Maxwell.

En Times Tid efter de var kommet ind paa Rannoch Hede, naaede de Jernbanen. Paa den anden Side Banelinjen sænkede Jordsmonnet sig langsomt mod Loch Os-sian, hvis blygraa Flade de snart efter kunde se tæt ind under Cårn Dearg’s græsklædte Højde. De gik ad en Sti ned mod Søen, indtil de kom til en smal Køre-vej langs den østre Bred, og da de havde fulgt denne en Tid, naaede de Hytten.

Maxwell fik hurtigt gjort Ild, medens Mary tilberedte Aftensmaden. Da de hav-de spist, satte de sig omkring Ovnen og lod Døren staa aaben. Udenfor drev Reg-nen mod Ruderne, men indenfor i Hytten var Luften tør og lun. Straalerne fra den aabne Ovndør faldt paa deres Ansigter med rødligt Skær og fik Øjnene til at skin-ne. De to Mænd fik Piberne tændt, og me-dens Mørket sænkede sig, hyggede de sig omkring Ilden.

Da de brød op for at gaa til Ro, stillede Maxwell sig hen til Vinduet og saa ud. Han blev staaende længe, og tilsidst spurgte Mary:

— Hvad tænker du paa? — Aah, jeg staar og ser ud paa Loch

Ossian. Og saa kom jeg til at tænke paa Ossians Sange.5 *)

— Ja, de er værd at tænke paa! sagde hun.

— Der er især et af Digtene, jeg holder af. Det hedder Comala. Kender du det?

—- Kun af Navn. Er det smukt? — Det smukkeste efter min Mening.

Comala er en Kongedatter, som elsker Fingal. Og da Fingal engang har vundet en stor Sejr, sender han Hilladan til hen-de, for at han skal fortælle det. Men Hilla-dan elsker ogsaa Comala, og han synger om hende: °) Yndigt bøjer hun sig frem,

dér hvor Klippen højt sig hvælver, for at se ham vende hjem for hvis Sejer hun nu skælver. Hendes mørke Øjes Glød er af Angstens Taarer slukket, bag det fagre Haar tillukket blusser Kinden hed og rød. Blæs kun blidt, oh Caruns7) Vind, løft de tunge Lokkers Bølger, lad mig se den Mund og Kind, som sig yndigt bag dem dølger!

— Hilladan fortæller, at Fingal er fal-det i Kampen, fortsatte Maxwell. Enten var det for al hævne sig, eller ogsaa har det været i Haab om, at hun saa vilde bl i-

5) Søn af Fingal. Digtede i det 3. Aarhundrede en Række Heltekvad, kaldet Ossians Sange. Over-sat til Dansk i urimet Versemaal af Steen Steen-sen Blicher.

«) Blichers urimede Oversarttelse lyder saaledes: Første Vers: O at jeg kunde skue hans Elskte, yn-digt bøjendes ig frem fra Klippen! Hendes Øje dunkelt og rødt udi Taarer; hendes blussende Kind halvskjult i hendes faure Lokker! Blæs sagtelig, o Vind, og løft hendes tunge Haar, at jeg kan skue hendes hvide Arm, hendes yndige, sorgfulde Kind. — Andet Vers: Var han hvid som Ardvens Sne? Dejlig som Regnbuen? Var hans Haar liigt Bjer-gets Taage, blødt og kruset paa Solens Dag? Var han i Kamp liig Himmelens Torden? Hurtig som Ørkens (Orkney-Øerne, hvorfra G'omala var) Raa? — Blichers Oversættelse holder sig tæt til Origi-nalen. De her anvendte Omskrivninger for Rimets Skyld, er dog alle gængse Udtryk fra Ossians Sange.

7) Carun, det Sted, hvor Comala ventede paa Fingal.

ve lians. Men hun døde af Sorg; og da Fin-gal hørte, hvordan det hang sammen, jog han Hilladan bort fra sin Hær.

-—- Slog han ham ikke engang ihjei? ud-brød Mary.

—- Nej, det var større Straf at blive nægtet at være med i Heltenes Kamp. Han maatte leve videre med Savnet og se de andres Lykke. Tænk hvad det vil sige!

— Hvordan kommer du i Grunden til at tænke paa saadan noget sørgeligt no-get? spurgte Mary.

-—• Ja, hvordan? svarede Maxwell, og vendte sig atter mod Vinduet.

Det forekom Mary, at hans Stemme havde skælvet.

N ÆSTE Morgen regnede det stadig, Sky-erne gik tungt over Rannoch Hede og

hyllede Fjældenes Tinder i blaagraa Tan-ger. Men ud paa Eftermiddagen netop som Robert og Mary gjorde sig rede til at drage videre, klarede Vejret op. Det kom overraskende som altid i Højlandet; paa een Gang skiltes de tætte Skyer, Him-len lyste frem af den trøstesløse Graa-tykning, og Solen gik i brede Strejf over Sletten og Bjærgene.

Vil I ikke paa Cårn Dearg nu? spurgte Maxwell, det bliver maaske den eneste Opklaring i lang Tid.

— Jeg kunde i Grunden godt tænke mig det, sagde Robert. Det er mange Aar, siden jeg har været paa Fjældtur i godt Vejr.

— Gaar du saa ikke med alligevel? spurgte Maxwell og saa paa Mary med et varmt Blik.

Hun rystede paa Hovedet. — Nej, Max; men I skal gaa! — Jamen, hvad skal du saa gøre saa

længe? spurgte han. — Jeg læser lidt og laver Mad, til I

kommer tilbage. Jeg skal nok faa Tiden til at gaa.

Robert var allerede udenfor og kaldte utaalmodigt paa Maxwell, som nu ikke syntes slet saa ivrig for Fjældturen som lige straks. Han gik tøvende ud til sin Kammerat.

Maxwell lagde Mærke til, at Robert blev mere og mere tavs, jo længere Tid de gik. Han grundede paa, hvad det skulde be-tyde og iagllog ham skarpt, naar han ikke saa det. Det forekom ham, at der var kom-met ligesom noget haardt over hans An-sigt.

Paa eengang tog Robert ham i Armen og sagde:

— Jeg kan vel stole paa, at du ikke siger noget til Mary?

— Siger noget? Hvad mener du? — Om det fra Universitetet. Det niaa

hun aldrig faa at vide! Maxwell lo. — Er det det, som trykker dig! Synes

du, det vilde ligne mig at fortælle det? — Nej, nej; men ja, du forstaar,

hvad det betyder for mig, hvis det kom-mer ud.

—- Det forstaar jeg udmærket. Men du kan være ganske rolig. Den Slags glem-mer jeg helst!

Robert slap sit Tag og saa den anden Vej. Saa gik de videre i Tavshed.

Da de kom op paa Toppen af Cårn Dearg, satte de sig paa en Sten og stir-rede ud over Landet, men ingen af dem sagde noget.

Da de havde siddet en Stund, rejste Maxwell sig og gik hen til en Varde, som var rejst paa Bjærgets højeste Punkt. Herfra var Udsynet stort og skønt. Ran-noch Hede bredte sig Mil efter Mil med taagelignende Fjælde langs Randen. Dybt nede spejlede Loch Ossian den rene Him-mel, og paa den anden Side Beinn na Lap’s afrundede Højde rejste Tinde sig

bag Tinde i blaanende Skønhed, kronet af Ben Nevis’s skinnende Snehjælm.

Paa een Gang saa Maxwell, at der trak sorte Skyer op ved Synsranden. De kom hurtigt nærmere, krøb op ad Fjældskraa-ningerne og rullede ned paa den anden Side med svimlende Fart; et lydløst, tru-ende Taageskred.

Maxwell gik hen til Robert. -— Det bliver Taage nu. Vi maa skynde

os ned, sagde han. Robert saa paa liam med et tvært Ud-

tryk i Ansigtet. — Haster det saa meget? Jeg vil gerne

blive her lidt, nu jeg endelig er kommet op.

— Hvis vi ikke naar ned, inden Taa-gen er her, kommer vi maaske aldrig ned!

— Den er jo langt borte endnu. Og for-

81S

resten kan vi tage Stien til Nordenden af Søen. Den er ikke nær saa lang.

— Er du stedkendt her? spurgte Max-well forundret.

— Nej, jeg har set det paa Kortet, sva-rede den anden mut.

Da Taagebanken naaede Foden af Cårn Dearg, rejste Robert sig omsider og gik ned ad Bjærget i Retning mod Stien til Nordenden af Loch Ossian. Maxwell fulgte efter og skottede nu og da til den hvide Mur, som nærmede sig med for-uroligende Hast. Han bad Robert om at skynde sig, men Robert tog det stadig med Ro. Vreden begyndte at komme op i Maxwell, men han turde ikke forlade sin Kammerat.

Han fik netop Øje paa Stien, da Taa-(lortsæltes Side 8IH)

JEG KLARER MIG ALENE SAGDE KOBERT OG GIK

814

alle Lande

I KATOLSKE LANDE er det gammel Tradition, at Me-nighedernes Børn opfører Juletableauer, bygget over Evangelierne. Herunder skotske Skolebørn med de-res mere prosaiske Julesymbol: Julebuddingen, der hentes i Skolens Køkken, og nu med Musik af Sæk-kepiber og skingrende Hurraraab føres rundt om Skolen, til Rektor og Lærerne for at ende ved Fe-sten Juledag.

I LYGTERS SKIN gaar de tyrolske Bønder ad ensomme Bjergveje til den lille Kirke, der ligger lunt mel-lem granklædte Bjergsider.

MED BLAFRENDt LYS som Krone kom-mer den svenske Luciabrud os i Møde som Tegn paa, at Jul er nær.

I DE GODE gamle Dage straalede Københavns Gader i Skæret af elektrisk Lys. Paa Billedet til højre ses Elektrikeren fuld-føre Juleudsmykningen i en sen Nattetime. Herunder fejrer et Selskab Jul i det fri — ved Pyramiderne.

815

Kun 3 Minutters Kogetid — F.D.B.s finvalsede Byggryn skal kun koge 2—3 Mi-nutter, medens almindelige Byggryn (brækkede Byg-gryn) skal koge 2 Timer. De opnaar saaledes en stor Besparelse baade af Tid og Brændselsudgifter ved at bruge F. D. B.s finvalsede Byggryn. F. D. B.s finval-sede Byggryn giver Grød af en grynet Karakter, medens andre finvalsede Byggryn giver Melgrød.

FÆLLESFORENINGEN FOR DANMARKS BRUGSFORENINGER

Bevar Fodtøjet!

F. D. B. Læderolie med Degras kan bruges til alt Læder: Seletøj, Remme, Fedtlæderstøvler o s. v. Fremgangs-

maaden er den samme.

F. D. B. Læderfedt og Læderolie med Degras er særlig værdifuld paa den fugtige Aarstid.

FÆLLES FO RNIN GEN FOR

DANMARKS BRUGSFORENINGER

Vaadt Føre gennembløder Fodtøjet og gør det tungt og ubehageligt at gaa med, og naar Læderet tørrer igen, bliver det stift og sprækker let. Dette undgaar man, hvis man giver alt det svære Udefodtøj et tyndt Lag F. D. B. Læderfedt. Læderet bliver derved vand-tæt, bevares blødt og bøjeligt og holder meget længere.

og Glædeshymne

en gammel Julesalme, forsle Gang trykt i Pontoppidans Salmebog fra 1740, hedder det:

De hellig tre Konger saa hjertensglad fra Hjemmet de droge til Bethlehems Stad.

Ordet »hjertensglad« har i disse jævne Linier af Assens-Byfogeden Peder Nielsen Kiøge, der knn er repræsenteret i vor Salmebog med denne ene Salme, faaet en saadan Betoning, at det kan sættes som Motto over den samlede kristelige Jule-lyrik. Julen er Glædens store Fest. Som Lyset i Mørket, Tonen af Fred og Lyk-salighed, afspejles den atter og atter hos Julens Salmesangere.

Men inden en Krans af vore mest elskede Julesalmer og deres Digtere skal omtales, vil vi se paa selve Begrebet Jul ...

I AARHUNDHEDER før det kristne Evan-» gelium forkyndtes under vore Himmel-strøg fejrede man her i Norden en stor og meget betydende Fest netop paa Aarets mørkeste Tid, midt i Januar, ved første Nymaane efter Solhverv. Festen kaldtes paa Oldnordisk jol. Dens Grundlag kendes ikke med fuld Sikkerhed, men sand-synligvis betragtede man den som en Sol-hvervsfest, hvor man samledes i en Skaal for alt godt i det nye Aar.

Denne hedenske Nymaanefest varede tre Dage. Førstedagsfesten var officiel. Paa denne samledes man hos Bygdens fø-rende Mand, hver medbringende en Por tion Mjød, der efter at være omhæddt

de denne til den 25. De-cember.

Med Munkene førtes Kristendommen nu Nord paa, og endelig kristnedes da ogsaa »de vilde Normanner«. Den gamle oldnordiske Ri-tus blev forladt til For-del for den latinske, og som Tiden gik og sta-dig flere Kirker løftede Korset mod Himlen, blev Julefestens ydre Ramme fastlagt med Gudstjenesterne den 25. December: Midnats-,

Morgen- og Højmessen, som Grund-stamme. Juleaftensandagten den 24., som vi kender den, er af ganske ny Dato: efter kongelig Bemyndigelse afholdtes den første Juleaftensan-dagt her i Landet i Vor Frue Kirke i 1859.

Evangeliets Juleforkyndelse pri-ser Englesangen, og i nøje Tilslut-ning hertil opstod de første Jule-hymner. I Begyndelsen dog kun paa Latin, Bomerrigets Sprog. Ligeledes i intim Samklang med Evangeliet fejrede man Julen som den store Krybbefest, og efter at den hellige Frans af Assisi i Greccia Aar 1223 havde ladet opstille en Julekrybbe i det fri, fulgte andre Eksemplet, eller man foranstaltede store Optog i Kirkerne. Fra denne Tid — om-kring 1300 stammer den første, latinske, Version af Salmen »Et Barn er født i Bethlehem«: Puer natus in Bethlehem ...

Den tonede dog ikke som nu. I

dette hans Julesalmer: »Kimer I Klok-ker«, »Velkommen igen Guds Engle smaa« med det dejlige Vers om Barnets søde For-ventning:

Saa drømme de sødt om Bethlehem, og er det end forblommet, de drømme dog sandt om Barnets Hjem, som laa i Krybberummet: De drømme, de lege Jul med dem, hvis Sang de har fornummet... »Det kimer nu til Julefest«, »Julen har Englelyd«, »Et lidet Barn saa lysteligt«. Og endelig hans to dejlige Pilgrimssalmer.

Julen er jo Pilgrimsgangens Fest! Hos Grundtvig følger vi Vismændene paa de-res Vandring, først i »Dejlig er den Him-

dC.Gb.

el stort Kar ved Indgangen udskænkedes under Udfoldelse af et højtideligt Cere-moniel. Om Festens videre Forløb vides kun dét, at Værten fulgte Gæsterne paa Vej hjem og ved Afskeden forærede hver enkelt Gæst en Gave.

Med Gavegivn ingen — en Skik vi jo sta-dig, omend i ændret Skikkelse, oprethol-der var den officielle Fest, hvortil alle var forpligtet at give Møde, endt. Men pri-vat festedes der videre, og ved disse Sel-skabeligheder var Drikkelaget igen det samlende Punkt.

FRA Romerriget, der som bekendt hav-de en højt udviklet Kultur paa et Tids-

punkt, da alt var aandeligt Mørke i Nor-den, borer vi for første Gang om kristen Jul. I allerhøjeste Misbilligelse af det løs-slupne og dekadente Præg, der var kom-met over dette Kulturriges Solhvervsfest.

Saturnalierne — sidst i December Maa-ned, besluttede Staten, i Slutningen af det 4. Aarhundrede, at sætte en Stopper for Bakkanalet ved at gøre Solhvervsfesten til Kristi Fødselsfest. Og da der ingen nøjagtige Optegnelser forelaa om Datoen for Fødslen, satte man af praktiske Grun¬

Roin herskede den gregorianske Kunst-sang, der udelukkende udførtes af uddan-nede Stemmer, og efter dette rettede alle øvrige Menigheder sig — og tav ... Førsl Reformationen omstyrtedj dette Forhold. Og netop som Menigheden fik Lov at syn-ge, fremstod den første danske Salme, om-end stau'kt tyskpaavirket. Som en af de al-lerførste lod efter Midnatsmessen Julenat overalt i Norden: Dagvisen »Den signede Dag som vi nu ser ned til os af Himme-len komme« — den, som vi i Grundtvigs Bearbejdelse kender som »Den signede Dag med Fryd vi ser«.

G RUNDTVIG, der ellers benævnes Pin-sens, Helligaandens, Sanger, har ydet et

stort og rigt Kontingent til vor Skat af Julehymner.

Oprindelig følte han ikke Dragning mod Salmistens Virke. Saa er det, han pludselig kaldes hjem til Udby for at hjæl-pe sin gamle Far i Embedet hans aldrig hvilende Aand føres i denne Periode ud i Anfægtelser, og i et sjæleligt Uvejr, hvor Modsætningerne i hans stærkt tempera-men tsfyldte Sind brydes under Lyn og Torden, fremstaar, belyst af en Stribe Sol, der sprænger sig Vej gennem Mørket, Salmisten Grundtvig! Og han bryder Sta-ven over sig, vender Storbyen Ryggen og indleder som menig Landsbykapellan den Skaberakt, der bragte os hans vældige Sangværk for den danske Kirke, og med

mel blaa« — i sin før-steudgave 1811 en lang Børnevise — hvori han poetisk genfortæller Beretningen:

De ham fandt i Davids Hjem, de ham fandt i Bethlehem, uden Spir og Kongetrone, der kun sad en fattig Kone, vugged Barnet i sit Skød ...

og derefter i »Et Barn er født i Bethle-hem«, Gendigtningen af den gamle latin-ske Hymne, hvor han efter et kort indle-dende, digterisk Referat af Begivenheder-ne indhyller hele Sceneriet i et sødt og betagende Skær af Myrrha og Røgelse, for straks efter, med den grebnes intime For-kyndelse, ganske enkelt, enfoldigt, og dog saa prægtigt, at synge Verset:

Forvunden er nu al vor Nød, os er i Dag en Frelser fød. Halleluja, Halleluja ...

Denne Hymne var blandt de Salmer, Grundtvig Juledag 1845, paa eget Initiativ og ganske uden Tilladelse, skænkede sin Vartov-Menighed ved at lade dem omdele og synge i Kirken. Menigheden sang i from Begejstring de nye Salmer, der derefter fandt Vej ind i Salmebogen.

Denne Menighedens begejstrede Syngen maa have lydt saa meget skønnere for Grundtvig, som han netop var blandt dem, der kamipede for at tilbagegive Menig-hedssangen den Kraft, den havde ejet

umiddelbart efter Reformationen, men som var sat til i de forløbne Aarhundre-der. Grundtvig, hans Forkyndelse, og San-gen, var uløseligt forbundne Faktorer. Som Luther saa ogsaa Grundtvig paa Mu-siken og Sangen som Guds Gaver.

Og saa møder vi endelig noget nyt i disse Salmer: Juletræet! Englene flyver »med Paradisgrønt«, og »Grenen fra Li-vets Træ staar skønt, med Lys som Fugle paa Kviste« ... Kærten er tændt paa Ju-

lens grønne Træ. Lyset spejler sig i Barnets forventningsfulde Øjne.

G RUNDTVIG stod midt i Menighe-den og sang om Stjernen, der led-

te de vise Mænd. Ingemann tog Bar-net paa Armen og lod det bag Julens Kærte ane Sjælenes glade Pilgrims-gang. Brorson gaar ind i sit Løn-kammer og bøjer der sine Knæ. Jule-festens ydre Tegn er ham intet. I Selvransagelsens Pine bliver huns Jul den Ensommes stille Krybbefest. Han opstiller ikke som den hellige Frans et Genbillede af Krybben, saa lidt som han i det hele taget henfalder i frydefuld Sang om hin Stald i Beth-lehem. Den var jo saa fattig, at han kun med. Gru tænker paa, at hans Frelser skulde fødes der. Nej, Kryb-ben er i hcns egel Hjerte. Dér ind vil han lukke sin Gud:

Ak, kom jeg vil oplukke mit Hjerte, Sjæl og Sind med tusind Længselssukke, kom Jesus, kom her ind! Det er ej fremmed Bolig, du har den dyre købt, her skal du blive trolig i Kærligheden svøbt!

eget Livs Trængsler skærer gennem en Salmestrofe. Som f. Eks. denne fra »I den-ne søde Juletid«:

Og blandes end min Frydesang med Graad og dybe Sukke, saa skal dog Korsets haarde Tvang mig aldrig Munden lukke. Naar Hjertet sidder mest beklemt da bliver Glædens Harpe stemt, at den kan bedre klinge; og knuste Hjerter, føle bedst, hvad denne store Frydefest for Glæde har at bringe.

Ud af dette Sind hentede han Styrke til at synge den dejlige Salme, vor Salmebogs allerskønneste:

Den yndigste Rose er funden, blandt stiveste Torne oprunden, vor Jesus, den dejligste Pode, blandt syndige Mennesker gro’de.

Skønt Verden forlængst havde tabt den Ære »Guds Billedes Frugter at bære«, saa lod Gud dog en Rose opskyde for at rense og forsøde Slægtens fordærvede Grøde. Hvor skulde Verden ikke have jublet over dette, udbryder Brorson

M ED Sangen om Barnets Juleglæde i »Velkommen igen« foregreb Grundtvig

Ingemann, i hvis Digtning netop det naive sætter saa skønne Blomster som i hans Julelyrik »Glade Jul« og »Julen har bragt velsignet Bud«.

Ingemann, der indtog saa fremtrædende en Plads blandt sin Tids verdslige Dig-tere, indtager en ikke mindre ejendomme-lig Plads blandt vore Salmister. Mens en Række Højmessesalmer fra hans Haand kun daarligt taaler at holdes op mod Kin-gos og Grundtvigs, staar han saa stærkt som nogen i Salmebogen med den præg-tige og gribende »Den store Mester kom-mer«. Med sine Morgen- og Aftensange indledte han en helt ny barnlig-folkelig-kristelig Æra. Og saa lagde han altsaa paa Julens Alter et Par Salmer, der med deres barnligt-fromme Inderlighed rører de dy-beste og samtidig mest sødtklingende Strenge i Menneskehjertet.

Paa samme Maade som i Morgen- og

0&- <f.

Aftensangene mærker man her det Baand, der forbinder Salmisten med Drengen Bernhard Severin, der født i en Præste-gaard paa Falster 1789 opvoksede under (len intimeste Tilknytning til en Gud, der ikke dømte og revsede, men blot var mildi beskyttende og alt-tilgivende. Den ureflekterede Juleglæde gennem-

strømmer Ingemanns to Julehymner, hvor-af den ene direkte intoneres: »Glade Jul, dejlige Jul«, og hvor i den anden Jule-glæden er saa omfattende, at ikke blot skal Barnet i Henrykkelse danse paa Moderens

Saadan lyder det i Salmen »Mit Hjerte altid vanker«. Og vi mærker straks en Tone, fuldkommen væsensforskellig fra dem, vi lige har lyttet tit. Det er den En-keltes Julesang, det er det ren: Subjektives Tone, der her strømmer os i Møde fra en Salmist, der skønt født et Aarhundrede før baade Grundtvig og Ingemann, ved sin Sangs saa dybt personlige Klangfarve fø-les lige ung og medlevende Aar etter Aar.

Jordelivets Møje og Sorg er for Brorson intet i hans Livs Kamp for Saligheden. Alligevel undgaas del dog ikke, at haiv

Og med Øjnene løftet mod Krucifikset over Pulten former hans Læber Bønnen, Bekendelsen, Prisen, Summen af alle hans Kampe, hans Livs Åpotese:

Lad Verden mig alting betage, lad Tornene rive og nage, lad Hjertet kun daane og briste, min Rose jeg aldrig vil mistel

Skønnere, mere poetisk og ydmygt har ingen af vore Salmister gjort Korsets besværgende Tegn for Bryst og Pande.

HENRIK JUUL HANSEN

818

Comala (fortsat fra Side 8ij)

gespøgelset lagde sine Fangarme klamt omkring dem og ligesom prøvede at kvæ-le deres Handlekraft med den dødlig-nende Stilhed, der samtidig lagde over Fjældet. Men Maxwell vidste, at de ikke maatte lade sig skræmme til at staa stille. Endnu var det muligt at følge Stien, hvis de blot kunde finde den. Men det var sent paa Dagen, og var Mørket først over dem, var Haabet ude.

— Vi holder for meget til venstre, sagde Maxwell.

Robert svarede ikke, men blev ved at gaa i samme Retning.

— Der er en Afgrund paa den anden Side Stien, fortsatte Maxwell urolig.

— Jeg ved, hvor jeg gaar! svarede Ro-bert kort.

De gik lidt endnu. Men Maxwell havde Følelsen af, at de nu var ganske nær det Sted, hvor Fjældet faldt af i en lodret Væg, som var flere Hundrede Meter høj. Det forekom ham, at han ligefrem kunde mærke det gabende Dyb i den endeløse Stilhed.

— Jeg gaar ikke med længere! sagde han fast og gjorde sig fri.

— Saa maa jeg jo gaa alene, svarede Robert. Naar du kommer paa bedre Tan-ker, kan du fortsætte i den Retning, jeg gaar.

Han begyndte at gaa. — Nej, vi maa ikke skilles, udbrød Max-

well. — Jeg klarer mig alene! svarede Ro-

bert gennem Taagen, der allerede havde opslugt ham.

Maxwell tænkte et Øjeblik paa at løbe efter og advare endnu en Gang, men saa foT en Tanke gennem ham. Hvorfor

skulde han udsætte sig for en Fare, som Robert vilde kaste sig ud i? Hans Læber pressede sig sammen og han drog Vejret tungt.

— Det er paa dit eget Ansvar! raabte han hæst. Saa vendte han om for at finde Stien, de gik ad paa Vejen op. Han havde kun gaaet faa Skridt, da han hørte en dump Buldren. Han standsede og lyttede med hæftig Hjærtebanken. Han vidste, hvad den Lyd betød: et Skred. Det fore-kom ham et Øjeblik, at han hørte et Skrig.

D ET var mørkt, da han naaede Bredden af Loch Ossian. Der brændte Lys i Hytten; Mary ven-

tede derinde. Om et Øjeblik skulde han møde hendes spørgende Blik, skulde for-klare hende alt. Han vidste ikke, hvordan han skulde faa det sagt.

Da han traadte ind i Stuen, blev han staaende uden at kunne faa et Ord frem. Mary stirrede bleg og forvaaget paa ham.

— Hvad er der sket? spurgte hun hæst. Robert er ... borte! hviskede han og

sank sammen paa en Stol. Hun svarede ikke, men blev ved at

stirre paa ham med vidtaabne Øjne, som om hun ikke kunde tro, hvad han sagde. Der var dødsstille et Øjeblik.

— Jeg kunde ikke gøre for det! sagde Maxwell tungt, han blev ved at gaa mod Afgrunden!

Han lukkede Øjnene og lænede Hovedet tilbage. De følte begge det frygtelige Ord. som ingen af dem turde sige, svæve i Luften mellem dem.

—- Er du vis paa, at han Han nikkede. — Jeg hørte Skredet, sagde han; men

jeg burde have standset ham. Jeg skulde! Atter var de tavse en Tid. Hun sad paa

en Stol og krammede sit Lommetørklæde mellem Fingrene. Han sad urørlig med

Hovedet støttet i Haanden, som om han sov. Saa var det, som om han vaagnede til Virkeligheden.

Jeg har aldrig vidst, hvordan jeg skulde faa sagt, at jeg holdt af dig, sagde han. Men det gør jeg! Og det har jeg gjort, saa længe vi har kendt hinanden. Ja, nu ved du det, nu er det forsent!

Han strøg sig over Panden : Hvad snakker jeg om. Du elsker jo

Robert. Mary saa paa ham og rystede paa Ho-

vedet. Jeg har aldrig vidst, du holdt af mig,

sagde hun stille. Du har jo aldrig sagt mig det.

Lidt efter sagde han: Det var for at faa Lov at være sam-

men med dig, at jeg bad jer komme her. Og jeg spurgte, om I vilde paa Fjældet. for at faa jer til al blive længere. Jeg har aldrig været her før, men jeg havde set paa Kortet; derfor vidste jeg, hvor Af-grunden var. Jeg vilde ham ikke noget ondt. Det var først, da han blev ved at gaa mod Afgrunden, at jeg blev fristet. Jeg kom til at tænke paa, hvad vi talte om i Aftes; om ham, som maatte se paa de andres Lykke, og saa log det Magten fra mig.

Han strøg sig gennem Haaret og sad og vuggede fortvivlet med Hovedet.

Er der slet intet at gøre? spurgte hun forstenet.

Han rystede paa Hovedet. - Ikke for den, som styrter i Afgrun-

den. Naar det bliver lyst, kan vi søge efter ham. Hvorfor holdt jeg ham dog ikke tilbage!

D ET var ved at lysne, da Mary hørte Skridt udenfor. Hun havde siddet hen-

sunket i en Tilstand, i hvilken der hver-ken er Sorg eller Had. Nu fo’r hun for-

* Julebrevpapir ^

Nr. 308. 20 Ark beige hnand-revet Post, 20 Stk. Konvo-lutter med brunt Silkepa-p irf oer.

Nr. 30. 20 Ark hvidt og gult haand revet Post, linieret. 20 Stk. Konvolutter med grant eller brunt Silkrpa-pirfoer.

Til Julegaver an-befales fikse Map-per med Brevpapir og Konvolutter. Juleindpaknings-papir, Julepakke-kort, Julekort med Konvolutter.

Nr. 3065. Julcserviet med Julemotiv, Format 35X35 cm.

Nr. 309. 20 Ark hvidt eller gult haandrevet Post, lini-eret. 20 Stk. Konvolutter med graat eller brunt Sil-kepapirfoer.

Nr. 1532. Julebordløber,. Længde 1,50 m. Bredde 41 cm.

Nr. 3. Garniture, 1 Stk. Julebordløber med Jule-motiver og 12 Stk. tilsva-rende Servietter, i Cello-phanomslag.

F. D. B. PAPIRAFDELINGEN

DRIFTSSIKKER -

LYSSTÆRK

AKTIESELSKABET

GLUD & MARSTRANDS FABRIKER

819

skrækket op og hendes Hjerte bankede hæftigt. Hun stirrede med vidtaabne Øjne mod Vinduet. Skridtene kom nær-mere; hun saa en Skikkelse i Tvelyset udenfor.

Det var Robert. Han kom ind i Stuen med slæbende Skridt, hans Hænder var revet til Blods og Tøjet sønderflænget. Han faldt om paa en Stol og sad med fast sammenpressede Læber og saa ned i Gul-vet. Hun stirrede paa ham, som om han var et Syn fra en anden Verden. Saa sagde hun:

— Jamen Maxwell Maxwell er gaaet vild! afbrød han

hende og løftede Hovedet. Vi kom fra hin-anden i Taagen, og jeg var selv ved at styrte ned. Det er et Under, at jeg sidder her!

Jeg har været saa angst for dig! sagde hun og satte sig hos ham.

Han klappede hende paa Kinden og lagde Armen om hende. Hun mærkede, at han rystede.

— Det maa have været en frygtelig Oplevelse for dig, sagde hun. Det er godt, jeg har dig igen. Og Maxwell ...

Jeg er bange for, det er gaaet ham galt, sagde Robert, Men han vilde ikke følges med mig, skønt jeg kender Cårn Dearg.

- Kender du Cårn Dearg? spurgte hun forundret.

Han strøg sig over Panden og svarede: — Det er sandt, det har jeg ikke for-

talt; og det vidste han jo heller ikke. Jeg har været deroppe engang for nogle Aar siden. Men han var saa glad for at vise Vej, saa derfor sagde jeg ikke noget om det.

— Hvor kunde du saa gaa galt, og han slippe ned, som ...

Robert fo’r op og stirrede paa hende: — Maxwell ... er han ...?

— Han er her! Han saa paa hende med et forvirret

Udtryk. Saa sagde han: Jeg forstaar ikke ... jeg troede ...

Han afbrød sig selv og stod et Øjeblik med Blikket hæftet paa hende, som om han ikke kunde tro, hvad hun sagde. Saa smilede han og fortsatte:

— Jeg troede ikke, han vilde komme først. Han gik jo den længste Vej.

Paa een Gang hørte de en Dør blive aabnet, og da de vendte sig om, saa de Maxwell komme, ligbleg i Ansigtet.

Aah Gud være lovet, du er her! hvi-skede han næppe hørligt.

Robert gik hen imod ham og saa paa ham med et hadefuldt Blik, og Maxwell veg uvilkaarligt tilbage. Den anden blev ved at stirre gennemborende paa ham, som om han vilde knuse en Modstand, som Maxwell aldrig havde tænkt paa. Til-si dst blev det ham for meget, og han raabte:

— Nej, nej, jeg har ikke sagt noget! Mary saa fra den ene til den anden. Det

var, som om den nagende Tvivl var ved at blive til frygtelig Virkelighed for hende.

- Sagt noget? Hvad skal det betyde? spurgte hun.

Endnu et Øjeblik stod Robert ligesom truende foran Maxwell. Saa var det, som om han var blevet ramt af et usynligt, be-døvende Slag. Hans Arme faldt slapt ned, og der kom et uendelig træt Udtryk i hans Ansigt. Han gik hen mod Døren med bøjet Hovede. Da han havde staaet en Tid med Haanden paa Dørgrebet, sagde han:

Jeg vidste, Maxwell var forelsket i dig; det var derfor, jeg ikke vilde hertil. Han ved noget om mig, som han kunde benytte mod mig, hvis han vilde, og slaa mig ud baade i mit Forhold til dig og i Livet ...

— Jeg vilde ikke sige det; det har jeg jo lovet! sagde Maxwell.

- Jeg troede det heller ikke straks. Men da jeg i Aftes hørte dig tale med Mary om ulykkelig Kærlighed og fortælle om ham, der løj sin Rival død, blev jeg bange for, at det var for at faa Lejlighed til at sige, at jeg ogsaa var en død Mand, fordi jeg havde en falsk Eksamen paa Samvittigheden.

— Det er ikke sandt! udbrød Mary. — Jo Mary, det er sandt. Jeg stod me-

get daarligt, da jeg gik op, og jeg havde ikke Raad til at læse videre, hvis jeg ikke fik Eksamen. Det var alt det teoretiske, jeg ikke kunde klare, men det lykkedes mig at snyde mig igennem; og siden har jeg bygget alting op paa dette Snyderi. Maxwell fik det ved et Uheld at vide, men han svor ikke at ville sige det til nogen. Og selvom han heller ikke gjorde det igaar, blev jeg bange for, at han skul-de falde for Fristelsen en anden Gang, og saa besluttede jeg ... aah, det var jo hele mit Liv, der stod paa Spil, og jeg elskede dig saa højt, at jeg ikke kunde tænke paa at miste dig. Men jeg tog Fejl af Retningen, og derfor gik det som det gik.

Han sukkede tungt. Saa aabnede han Døren og gik ud. Paa Dørtrinet vendte han sig om og sagde:

— Jeg tror, du har Ret, Maxwell. Dø-den havde været bedre end at blive jaget bort.

— Jeg jager dig ikke bort! udbrød Maxwell og gik hen imod ham, jeg har selv ...

Robert rystede afværgende paa Hove-det. Saa trak han Døren til og gik. De stod ved Vinduet og saa efter ham, me-dens han forsvandt ind i Taagen, der drev over Søen i den graanende Morgen. Hans Gang var tung, men han gik støt og vend-te sig ikke om.

Tænk at han kan! Det er sørgeligt, men sandt, at der findes en hel Del Mennesker, selv i den bedste Alder, for hvem en »Svalerede« staar som en Akrobat-kunst. — De Mennesker, som følger Kruschen-Raadet, er derimod saa smidige, at de simpelt-hen ikke kan lade være med at prøve, naar de' ser et Par Ringe.

KruhCben - Kaadel:

Det er den lille daglige Dosis, der gør det, — drik et Glas hver MorgenI

KRUSCHEN SALT Faas overall til gammel Pris

elastisk DET FLYDENDE VÆRKTØJ

limer alt: Glas - Porcelæn - Træ - Læder Træ paa Glas — Læder paa Metal

Ta aler Vand og Varme - - -

820

at give Fortælling af Knut Dokker

TEGNING: THELANDER

EN blaa Morgenkjole, Else bar, saa falmet ud, som hun dér sad bøjet over sit Husholdningsbud-

get og forsøgte at manipulere med Po-sterne.

Hun talte de Penge, hun havde i sin Pung ... nogle faa Sedler og nogle Smaa-mønter ... og rystede paa Hovedet. Nej, ingen Mulighed for at faa noget fra til en Julegave til Ole.

Sagen var den, at hun lige siden Mor-tensaften havde tænkt paa, hvordan hun skulde faa Raad til at give Ole en Jule-gave. Hver eneste Dag, naar STejret var smukt, havde hun og Børnene været paa Tur i Byen. Hun havde skubbet Barnevog-nen foran sig ... hjulpet af Karen og Erik ... og foran Butiker med Herrebeklæd-ning holdt hun stille og trak Vognen frem og tilbage. Der var smukke Ting for Mænd bag de svære Glasvinduer. Hjemmejakker med Silkesnore, smukke Slips og varme Handsker.

Om hendes Ole. naar han kom hjem dg var træt, blot havde haft disse Ting!

Else tog Regnskabsbogen, som hun havde lagt fra sig paa Bordet. Hun stillede den paa Plads i Bogreolen og drog et dybt Suk.

Børnene, tænkte hun. medens hun gik ned ad Kældertrappen, vilde i hvert Fald faa en god Jul, for alt var tilrettelagt og i Orden. Ole vilde gaa ud i Byen i den sid-ste Time før Juleaften. Saa er Grantræ-erne billigst.

Og i Aar vilde Træet blive særlig smukt! For lige siden sidste Jul havde Else sam-let paa kulørt Papir og Sølvpapir. I de sidste Aftener havde hun siddet og for-færdiget Kurve og Stjerner. Karen og Erik havde hjulpet og set til, og nu havde de en hel Kasse fuld af Julestads i Bun-den af Skabet.

H UN tænkte tit, at de paa den Maade fik mere Fornøjelse end Folk, som havde

Raad til at købe hvad som helst. Hun havde fundet ud af, at hun vilde

købe et enkelt Lommetørklæde og saa brodere Oles Navn paa det.

Saa gik hun ind i Soveværelset og løf-tede sin mindste op af Klædekurven og holdt ham tæt ind til sig. Han smilede, var veltilfreds og varm, og hun pressede sin Hage mod de fine Dun paa hans Ho-ved, medens hun tænkte: Ole og jeg har alt, man kan ønske sig!

Saa ind til Middagsbordet. Karen og Erik var saa spændte, at de næsten ikke havde Tid til at spise: — Mor, er det Jul i Morgen?

— Ja, min Ven! Spis nu jeres Grød ... Julemanden bryder sig ikke om Børn, der ikke spiser deres Grød!

Karen og Erik stod ved Vinduet og spej-dede efter Far, som de altid plejede at gøre det, naar Fabriksfløjterne havde pe¬

bet Fyraften. Da han stak Nøglen i Døren, gik der et Stød igennem Else.

Hun saa ham løfte Karen op og holde hende tæt ind til sig, derefter Erik. Og hun saa Lyset i hans Øjne, da Karen kej-tet kyssede ham paa Kinden.

Er alt gaaet godt i Dag? spurgte han. - Storartet, kære!

Han fik Øje paa det smukt opdækkede Bord, smilede svagt og spurgte:

— Hvor har du faaet alle de Grangrene fra?

- Aah, dem har Børnene faaet af Na-boen, og de synes, vi skal have lidt paa Bordet allerede i Aften.

— Naa, ja, det ser jo storartet ud, sagde han. Men jeg synes, vi bør spare paa de fine Servietter, saa du faar mindre at vaske.

Det synes jeg ikke, lo hun. Han havde endnu ikke bemærket, at

han skulde have sin Livret ... Bøf med et Bjerg af Løg ... da han stod i Køkke-net, for han var saa optaget af et eller andet. Med tyk Stemme sagde han: Jeg har noget til dig, som du egentlig først skulde have i Morgen. Det er alt for lidt, for du er

Det var ham umuligt at fortsætte. Det hænder, at Ting er saa betydningsfulde, at Ord ikke slaar til. Hun sagde hurtigt: Gaa nu bare ind og tag Plads ved Bordet, saa kommer jeg straks med en stor Bøf til dig.

— Javel! Han snøftede. Else! sagde han uden Overgang: Løg! Men dem kan Bør-nene jo ikke taale.

De faar Risengrød i Dag i Stedel for i Morgen, og du faar Løg, lo hun. Gaa nu ind, saa kommer jeg!

Hun vidste, han var glad. Da hun gik ud for at modtage Budet,

der kom med Varer fra Slagteren, saa hun, det var begyndt at sne. De kom alle ud for at betragte Sneen, og de hørte Radioen i Nabohuset ... et Kor, der sang en Jule-salme.

H AN kom styrtende ned fra Soveværelset og sagde i Døren: Jeg løber hen paa

Posthuset med Julekortene, og naar jeg er gaaet, gaar du ind i Dagligstuen og finder det, jeg har gemt under Gulvtæppet ved Klaveret.

— Ja! smilede hun. Da han var forsvundet, gik hun ind i

Dagligstuen, tændte Lyset og løftede Tæp-pet ... et Brev og hans Gagekonvolut, 6g den havde overhovedet ikke været aab-net! Hun tog den og satte sig^tøvende i Gyngestolen.

Kære! Jeg har sparet dette sammen siden Ok-

tober og har lagt Buspenge og Pengene til Frokost i næste Uge ved Siden af. Kan du faa en god Frakke med Pelskrave for 150 Kroner? Jeg svnes, du trænger til en.

Ole.

Hun græd lidt. Saa tørrede hun sine Øjne og smilede: Jo, jeg kan vel nok faa en Frakke med Pelskrave for 150 Kroner. Tror jeg da, mumlede hun usikkert.

Hun aabnede Gagekonvolutten. De sæd-vanlige Penge var der, men der var ogsaa et Kort med en trykt Tekst. Hun læste den halvhøjt, bedøvet: Vi beklager, at vi fra Dags Dato ikke mere har Brug for Dehi.

Hun vidste ikke, hvor længe hun sad og betragtede det Kort.

Det gav et Sæt i hende, da hun hørte Ole aabne Fordøren. Hun rejste sig be-slutsomt og skjulte Kortet under sin Bluse, og hun mødte ham smilende. Smilet maat-te være overbevisende, for Ole straalede og sagde triumferende:

— Jeg kan se, du har læst mit Brev! — Ja, kære Ole ... jeg ved ikke, hvad

jeg skal sige. Kun, at jeg elsker dig.

Han drog hende ind til sig og løftede hendes Ansigt op mod sit.

— Jeg har været saa glad for at spare de Penge sammen, sagde han. Og jeg har faaet mere end nok at spise alligevel. Og ... tror du, der er nok til en Frakke med Pels, en rigtig varm og...

— Ja, men Ole, jeg kunde da godt gaa med min Foraarsfrakke, naar jeg havde en Sweater under den.

— Jeg vil, at min Kone skal have en rigtig Vinterfrakke, lo han.

Han havde ventet at finde hende rystet, lykkelig, og det hjalp hende. Han forkla-rede stolt, hvordan han havde været i Stand til at spare saa meget sammen. Og han havde endnu Penge til at købe e! Juletræ for!

— Ja, og saa hænger vi baade dit Brev og Gagekonvolutten paa Træet, saa jeg kan se det hele Tiden i Morgen.

Hun vidste, at han vilde blive trist og bedrøvet, naar han erfarede, at.der umu-ligt kunde blive til en Frakke. Og naar han var trist ... nej, hun turde slet ikke tænke paa det.

Han vilde tro, at han ikke duede til noget. Hvis bare Chefen havde sagt: Vi er udmærket tilfreds med Dem, og del gør os ondt, at vi skal af med Dem. Men vi maa afskedige nogle af vore Medarbej-dere, da vi ikke mere har saa meget al gøre.

— Else, kan vi ikke gaa ud i Morgen før Lukketid og købe den Frakke til dig? De lukker først Klokken to.

—- Jeg vil helst se mig lidt omkring først, elskede, og tænke over det, før vi køber.

H UN faldt ikke i Søvn, før del graa Lys fortalte, det var Morgen. Hun havde

fundet ud af, hvad hun vilde gøre. Del vilde ikke blive nemt, men det maatte gøres.

Hun vaagnede ved, at Karen kyssede hende paa Kinden. Ole stod ved Siden al Sengen med Baby paa Armen, og Erik kørte allerede paa Løbehjul og var Loko-motiv i Dagligstuen.

Lidt før Middag sagde hun til Ole: — Kære, jeg tror, det er bedst, jeg gaar

alene i Byen. Hvis du gaar med, ender det kun med, at jeg tager den første den bedste, for du vil naturligvis synes, jeg ser yndig ud i den. Hun var helt stakaan-det, da hun sluttede: Saa hvis du ikke er meget ked af det, tror jeg, det er klo-gest

Han var saa interesseret i, at hun skulde blive tilfreds med sin Frakke, at det gjor-de hans Skuffelse mindre. Han smilede og sagde: Gaa du bare, og giv dig god Tid!

Hun kyssede ham og Børnene, gjorde sig klar til at gaa, men i Forstuen tøvede hun, kom tilbage og kyssede Ole endnu en Gang. Nu følte hun, at hun paa en eller anden Maade kunde staa det igen-nem.

D IREKTØR Kendal boede i den anden Ende af Byen. I en Villa paa en stor

Bakke. Else havde set Huset sidste Som-mer... hun og Ole havde staaet og beun-dret den store Park bag Gitterporten, og Ole havde sagt:

— Ja, han er en dygtig Chef og et godt Menneske.

Hun stirrede ud gennem Busvinduet uden at se det smukke Landskab, der var pudret af den nyfaldne Sne.

— Hr. Kendal, sagde hun for sig selv. Sagen er den, at min Mand blev opdragel hos sin Tante, og hun var vist en megel elskværdig Dame i mange Retninger, men hun lod ham ofte føle, at han var til Ulej-lighed, hvilket naturligvis gav ham Min-dreværdskomplekser. Og se ... tror De ikke, De kan sende ham et andet Kort i

Stedet for dette'? jeg er overbevist om, at jeg kan klare det paa en eller anden Maa-de, hvis han blot ikke føler sig alt for ydmyget og

-—- Solhøj! raabte Konduktøren. Bakken var stejl. Hun blev stakaandet

af at bestige den. Hun stod pustende foran Gitterporten, før hun tog sig sammen og stilede op mod Indgangen.

E N ung Husassistent med hvid Kappe aabnede Døren. Else saa hende ind i Øj-

nene og spurgte indtrængende: — Er Hr. Kendal hjemme? Jeg vil gerne ...

— Ja, et Øjeblik, sagde Pigen tøvende. Jeg skal se, om Herren er inde. Der var Tvivl i hendes Stemme, og Else opfattede det.

- Jeg nuia tale med ham, sagde hun. En ældre Herre kom ud i Hall’en fra et

Sideværelse og spurgte hurtigt: — Hvad er der?

Hun fik ikke Tid til at svare, for en ung Kvinde i en fornem Pelskaabe kom sprin-gende ned ad Trappen, og Hr. Kendal vendte sig mod hende og spurgte træt:

—- Tager du hjem allerede? Det var en af hans Svigerdøtre, gæt-

tede Else. Endnu en ung Kvinde, ogsaa i Pelskaa¬

be, kom ned ad Trappen, og de svarede begge, at de nødvendigvis maatte gaa nu. De var forfærdeligt kede af det, men der var saa meget at ordne ... Julegaver til Børnene for Eksempel.

— Og jeg ser jer slet ikke i Morgen? — Vi har jo været her allesammen i

Dag, sagde den Kvinde, som Else først havde set ... i en Tone, der var en Kende for taalmodig.

— Naa, det kan ogsaa være det sam-me, sagde den gamle Herre, og hans An-sigt stivnede. Han fulgte Kvinderne til Døren og vendte sig igen mod Else. Vær saa venlig at gaa ind i Biblioteket, sagde han uden større Elskværdighed.

Else forstod, at han gerne havde set sin Familie hos sig Juledag, og det gjorde hende ondt for ham, at han var blevet skuffet. Hun fulgte ham nervøst ind i et stort Værelse, hvor der stod et mægtigt Juletræ, der var pyntet saa overdaadigt, at det fik hende til at gispe af Beundring. Et vidunderligt Træ!

Den gamle Herre stod i Døren og be-tragtede hende opmærksomt, og nu smi-lede han venligt.

— Naa, endelig, udbrød han. Saa har Træet da alligevel udført sin Mission. Det glæder mig ... vær saa god at tage Plads,

821

og fortæl mig saa, hvad jeg kan gøre for Dem.

Stolen, som Else tog Plads i, var dyb og blød, og hun følte pludselig, at hun var træt.

— Jeg skal ikke opholde Dem længe, begyndte hun nervøst.

— Aah, jeg har mere end Tid nok, sva-rede han bittert.

—- Jeg kommer til Dem, fordi alle i Firmaet altid taler om, hvor flink De var. De siger alle ... og det gør min Mand og-saa ... at de savner Dem meget, og de haaber, at ...

Hun holdt inde og betragtede ham for-undret. Hun havde ikke tænkt sig, at en Fabriksherre kan faa duggede Øjne af den Grund, at hans Arbejdere savner ham.

— De vidste ikke, De var savnet? spurgte hun dæmpet.

— Nej, sagde han langsomt og lidt usik-kert. Nej, det vidste jeg ikke.

— Funktionærerne har tit undret sig over, at De aldrig kom paa Kontoret mere. I forrige Uge fortalte Ole mig, at en Mand troede at have set Dem paa Gaardsplad-sen, og Ole ... det er min Mand ... siger, at de alle var kede af, at det kun var De-res Søn. Han kender ikke Folkene saa godt.

— Nej, sagde han langsomt. —- Min Mand er under Hr. Baltzer ....

i Forsendelsesafdelingen. De husker maa-ske Hr. Baltzer.

— Jørgen Baltzer, ikke sandt? Jovist kender jeg Jørgen ... han kom til mig Aaret efter Verdenskrigen. Han er en af de faa, der er tilbage af dem, der hjalp mig med at bygge Forretningen op.

Han bøjede sig ivrigt frem imod hende og saa mere glad og ungdommelig ud end før. Han nikkede:

— Jørgen var en udmærket Mand, og jeg tænker tit paa ham.

— Han tænker ogsaa paa Dem ... han har endnu en Julecigar, De gav ham en-gang, og han siger, han ikke vil sælge den for ti Kroner, selv om han blev sulten.

—- Siger han virkelig det? Den gamle Herre saa hen mod Jule-

træet. Noget arbejdede i ham, og han drog Vejret dybt. Else aabnede sin Taske og rakte ham det famøse Kort.

— Dette er Grunden til, at jeg kom, sag-de hun. Det laa i hans Gagekonvolut, som han gav mig i Gaar. Han bad mig om at beholde den og købe en Julegave ... og han har ikke læst det. Men hvis han havde læst det ... min Mand er blevet opdraget hos sin Tante, ser De, og har faaet vis-se Mindreværdskomplekser, ganske uden Grund, og jeg er er bange for, at hvis han læste det, saa ... Hr. Kendal, tror De ikke, De kunde skrive et andet, der siger, De er ked af at maatte afskedige ham, saa han ...

Hun var aandeløs af Bevægelse og be-tragtede ham bønligt. Han tog Kortet, læ-ste det og stivnede.

-—- Jeg har aldrig set Mage til Formu-lar! sagde han hostende. Det er noget nyt, de har fundet paa. Sig mig ... Jør-gen, min gamle Ven, er der altsaa stadig?

— Ja! -—• Sese! De har dog ikke vovet at af-

skedige ham. Nuvel, jeg vil ringe til ham, og De ...

Der hørtes en svag Knitren fra Træet, og Stuen fyldtes pludselig af en krydret Duft af Gran. Else folie instinktivt, at nu vilde alt blive godt.

— De skal ikke tænke mere over dette, sagde han. Jeg skal ordne det, saa han faar Lov til at blive ... det kan være De-res Julegave til ham, en ekstra Gave, til-føjede han smilende. Jeg haaber. De maa faa en god Jul, det har De fortjent, kære Frue.

— Tak, sagde Else stille. HENNE VED GYNGESTOLEN, UNDER GULVTÆPPET LAA HANS GAGEKONVOLUT OG ET BREV

82‘2

Magnavox Gomet. Pris Kr. 245.-

Ingen Statsafgift

Audiola U. S. 442. Pris Kr. 285,-+ Statsafgift Kr. 17, -

Telavox 5 U. 42. Pris Kr. 523,-4- Statsafgift Kr. 18,35

Philips 757 U. Pris Kr. 385,— 4- Statsafgift Kr. 18,75

Den bedste Gave - Det kan naas endnu. Afdelin-

gerne i København, Aarhus,

Aalborg, Odense, Esbjerg og

Nykøbing F. fører Lager af

disse fire og mange andre

Typer; se Radio Kataloget i

Brugsforeningen.

De nye Radio Modtagere er

meget effektive, ogsaa paa

korte Bølger, saa De kan faa

Nyheder og Underholdning fra

hele Verden.

F. D. B. Isenkramafdelingen

Nu synger Kaffen... paa det sidste Vers - og den skal erstattes

med danske Produkter - og helst med noget,

der kommer den rigtige Kaffe saa nær som

muligt. F. D. B. fremstiller to Kaffeerstatnin-

ger, Kunstkaffe og Maltkaffe, der begge er

egnede til at afløse den rigtige Kaffe. Det er

en Smagssag, om man bedst kan lide den ene

eller den anden. Kunstkaffen er lidt billigere

end Maltkaffen - men Maltkaffen har den ekstra

Fordel, at den taales bedre af svage Maver.

Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger

82 +

SPÆNDENDE JULE- OG K R I M I N A L - PR Æ M I E O PG A VE

Den lille Mand er iført Selskabstrøjen nu tænder han til Slut saa Jule-Smøgen.

Samtidig var Husholdersken i Dresset, iført sin pæne Frakke ny op-presset.

Hvor bliver De dog af, den seks er slaaet. Tilgiv mig kære Ane, jeg ej saa'et,

Hvem hængte Misteltenen

op i Døren |9B AAK kalder vi Læserne sammen

til en lille rask Detektiv-Opgave, som sikkert vil more dem, der

gaar i Gang med at løse det spændende Mysterium; ikke blot fordi man derved har Chance for at faa tildelt en af de 75 gode Gevinster, der ved Lodtrækning for-deles blandt de rigtige Løsninger, men simpelthen fordi Opgaven byder paa en fornøjelig Adspredelse i de dejlige Jule-dage.

Den lille, morsomme Peder Brugs, der af og til optræder i Brugsforenings-Bla-det med sine barokke Indfald, skal sam-men med sin Husholderske paa Besøg hos sine Venner Juleaften.

Slaa nu Følge med Parret og begynd Starten øVerst til Venstre; læg Mærke til, hvad der sker paa hver af Billederne fra oven og nedefter, saavel i venstre som højre Side. De 7 smaa Billeders Verslinier skal hjælpe Dem til at udfylde de mang-lende Ord til Billede 8, og naar det er gjort, har De løst Gaaden: »Hvem hængte Misteltenen op i Døren?«

Læg Mærke til Prikkernes Antal under det store Billede; de svarer til Antallet af Bogstaver i de manglende Ord, og De vil finde disse 14 Ord i de 14 Verslinier, et i hver Linie i rigtig Bækkefølge.

Men vi stiller endnu en Betingelse: De maa samtidig fortælle os, hvilken Fejl der er begaaet paa hver enkelt af de 7 første Billeder. Se godt paa dem, og støt Dem saa til Teksten, saa gaar det hele af sig selv.

Løsningerne, der mærket: »Jule-Opga-ve« skal være os i Hænde senest 6. Janu-ar, skal altsaa indeholde:

1) Det fuldstændige Vers til det store Bil-lede.

2) De 7 Fejl paa de 7 Billeder, f. Eks. Billede 2: Frakken knappet til den for-kerte Side, o. s. v.

Og saa ønsker vi alle Læserne Held og Lykke paa den lille Opdagerfærd i Jule-dagene.

Da Værten til de to en Velkomst rette gør Peder Brugs et Brud paa Etikette.

Der tages dygtigt fra af Mad og Drikke — Hvordan? — Ej Peder svigter Bordets Skikke,

og han mit Hjerte rane vil, jeg tænker.

Til Juleknald det gaar i hurtig Tempo, Han lyser godt for hende uden Hemsko.

§ i SI

søde.,, .-Plante .., hængt lykked’s Kys Brugs ....

Juleaften mellem Grønlændere

Af Karen Plovgaard

TEGNING: EMANUEL A. PETERSEN

S-Barrieren spænder sin Bræm-me langs Nordgrønlands Klippe-kyst. Sejladsen er indstillet. Ka-

jakkerne stikker ud for at bjerge det dag-lige Brød, det vil sige Sælerne; men kun faa Timer ad Gangen er de ude. Det er ved Middagstid, da Skumringen er lysest.

I Midvinteren kender man kun eet Sam-færdselsmiddel Bopladserne imellem: Hundeslæden. Med den gaar Rejsen over Fjeldene, hvor der hverken findes Vej el-ler Sti. For os, der holder Jul paa et nord-grønlandsk Udliggersted, betyder den Forbindelsen med Omverdenen. Radioen bærer Stemmerne igennem Luften. Men Personer kan den jo ikke fragte paa sine Æterbølger.

Medens Husets Slæde er sendt af Sted paa den 30 Kilometers Tur til Kolonien for at bringe og hente Julehilsener, for-beredes Festen.

I Bødkerværkstedet bliver Skelettet af vort Juletræ til. Bagefter sidder man be-gravet i duftende Fjeldlyng for at beklæ-de Træets Grene dermed. Jyllands Heder og Grønlands Fjeld er med Duften draget ind i Stuen, medens vi binder de Kviste, der Juleaften skal bære Godter og Roser og Flitter og Stads til Fryd for undrende Barneøjne.

Ude i Bislaget gaar Døren ustandseligt. Det er Julegratulanter. De grønlandske Kvinder kommer for at ønske glædelig Fest og for at modtage og give Gaver. Yn-dige Ting i Skind- og Perlearbejder for-ærer de os. Til Gengæld modtager de Smaating af europæisk Oprindelse.

O M Eftermiddagen Klokken fem skal der være Gudstjeneste i Kapellet. Her pyn-

tes med et Juletræ — af de kunstige, der laas i Forretningerne hjemme i Danmark, og som kan opbevares Aar efter Aar. Mod dets mørke Grønne staar de dannebrogs-farvede Lys og Roser i skøn Harmoni. Det tarveligt udstyrede Kirkerum, som til dag-lig ogsaa er Skolestue, virker med en egen højtidelig Hygge. Det knirker i Brædde-væggen af Varme fra Kakkelovnen. Gul-vet er hvidskuret. Alterdugen er nyvasket. Fra et Par store Petroleumslamper falder Lysskæret ud over Sneen.

En sand Farvepragt fylder den lille Kir-ke. Og fuldttonende lyder Julesalmerne under dens lave Loft. Kateketen (Skole-mesteren) bestiger Prædikestolen. Det grønlandske Sprog er blødt, melodisk, klangfuldt. F’or en fremmed, som kun har været kort Tid i Landet, er det svært at følge, naar det tales »i Strøm«. Men Ju-lens Tanker trænger ikke til Oversættelse. Det er, som om Alterbilledet deroppe over Juletræet netop vil indskærpe dette. Dets Motiv er: »Folkeslag skal komme fra Øster og Vester og samles i Himmelens Rige«.

Selv bitte smaa Børn deltager i Guds-tjenesten. De spæde gemmes i en Bære-pels paa Moderens Ryg. De lidt større har udstrakt Bevægelsesfrihed. Under Præke-nen gaar de rundt fra Bænk til Bænk, sid-der snart hos Far og snart hos Mor. Sligt forstyrrer ingen.

H JEMME i Udliggerboligen dækker den danske Husmoder op med Julenadveren.

Den bestaar af Risengrød — og Ribbens-steg af Hjemmegrisen. Pifter Maaltidet pakkes der op for Julegaverne: Kørevan-ter, Hundepiske, broderede Skamler o.s.v. faar vi af hverandre. Bøger og alle mu-lige danske Herligheder findes i de Pak-ker, som kom med sidste Sommerskib fra København, men som med stor Karakter-styrke blev stuvet væk og har ligget paa Bunden af et Skab indtil nu. Venlige Bre-ve, Cigaretter, Chokolader er kommet med Slæden fra Kolonien. — Stuerne ligner et Pakrum i en af F. D. B.s Lagerbygninger, da vi er færdige.

Og »færdige« maa vi se at blive. Udlig-gerfamilien, til hvis Gæstfrihed mange Danske foruden undertegnede, alle Dage vil staa i dyb Gæld, samler hver Jule-aften Grønlænderbyens Befolkning i sine Stuer — til Juletræ, til Juleøl og til Jule-godter.

Snart begynder Gæsterne at indfinde sig. Vi bliver ca. halvfems Sjæle ialt. Helt let at finde Rede i alle de Rachel’er, Lea’er, Josias'er og Tobias’er er det siel

danner Kæde omkring Træet og synger de gamle Salmer.

ULENAT er Vaagenat. I selv den laveste Hyttes Vindue staar

tændte Julelys og skinner ud over Sneen. Man tilhyller ikke sine Vinduer. Enhver kan se ind, og enhver kan træde velkom-men ind.

To Gange i Nattens Løb gaar Folket i syngende Flok fra Dør til Dør. Naar Ska-ren kommer til et Hus, gaar Familien, hvem Huset hører til, ind og tager Plads paa Briksen, hvorfra den andægtigt paa-hører Julesangen og Evangeliet. Naar den sidste Tone er døet hen, gaar man atter ud og slutter sig til Koret, som drager videre.

Julenattens Fest og Glæde munder ud i denne ejendommelige Forkyndelse af Julebudskabet under aaben Himmel.

Ved Midnatstid er det de unges og Bør-nenes Kor, der er Budskabets Bringere. Julemorgen-Hymnen, der begynder mel-lem Klokken fire og Klokken fem, forkyn-des af de ældre. Begge Gange er det en i Forvejen valgt Sanger, der intonerer, og som læser den hellige Tekst op. Om denne Julenats-Tjeneste har jeg bevaret en uud-slettelig Erindring. Jeg vækkedes ved San-gen og stod op. Efter at have stillet et tændt Lys i Vinduet som en Hilsen til Sangerne, gik jeg ud paa Skindloftet, hvor der fandtes en Lem med en Rude, der kunde lirkes paa Klem, saa man gennem Sprækken kunde høre og se, hvad der fo¬

I NATTENS LOU GAAR FOLKET SYNGENDE FRA 1)011 TIL DOlt

ikke, da Poserne med de forskelliges Nav-ne raabes op. — Grønlænderne bibehol-der stadig de bibelske Navne. »Opkaldel-se« er en Skik, man holder fast ved. Den er et Levn fra ældgammel Tid og har haft sin Støtte i Overleveringen om, at en af-døds Sjæl finder Fred, naar hans eller hendes Navn gives til et nyfødl levende Væsen. I modsat Fald maa Sjælen flakke hjemløs rundt i de dødes Rige.

Mørketiden heroppe i Polarlandet sæt-ter sit uundgaaelige Præg paa Folk. Kin-der bliver blege, Øjne bliver matte, og Be-vægelserne bliver træge. Men i Julestuens Varme faar Flokken Blus paa Kind. Øj-nene tindrer om Kap med de tændte Lys. I glad Takt flytter man sig, naar man

regik udenfor. Ruden var tykt tilfrossen. Krogene sved i Fingrene. Det var gnistren-de knagende koldt, ude i Sneen stod Ko-ret. Skikkelserne tegnede sig sorte mod det hvide. Stjerner straalede over deres Hoveder, og viden om ud i den stille Po-larnat lød Tonerne. Da den første Hym-ne var forstummet, gik Forsangeren frem af Flokken. Med høj Røst læste han Jule-evangeliet op. Saa faldt Koret ind med den anden og sidste Salme.

Da dristede jeg mig til paa ufuldkom-ment Grønlandsk at raabe til Sangerne: »Tak, og glædelig Jul!« Og gennem Vin-ternatten lød det med den skønne Svar-hilsen, som man bruger deroppe i Lan-det: »Dig det samme! Glædelig Jul!«

826

Billeder fra Krigens Jul

Af Niels Anesen

TEGNINGER: HANS SØRENSEN

' var i Gaar udenfor en For- ‘ retning i Istedgade i København. En mager Dreng og en køn Kone

kom netop ud af Døren : — Hvad kostede mit Tøj, Mor, hvad

Mor? Han var ivrig. Hun nævnede et Beløb, uden at jeg op-

fattede det. Og saa var det Drengen saa paa hende og sagde:

— Av Mor, der fik du vel nok et blaal Øje. men det skal du ikke være ked af, jeg

C

skal nok selv skrive til Bedstefar i Hjør-ring og fortælle ham, hvad alle Pengene er brugt til.

Det blaa Øje Moderen fik og Drengens Iver og Glæde satte mig i Julestemning. Der var Eventyr og'menneskelig Godhed i det, at Bedstefaderen fra Hjørring havde sendt den fattige, magre Dreng paa Ve-sterbro Penge til et nyt Sæt Tøj.

Jeg gaar videre i Gaderne i en barnlig og glad Stemning. Paa GI. Kongevej kom der en Mand imod mig. Han har krogede Ben, Overfrakken er for kort og for snæ-ver til ham over Skuldrene, den gaber sort-falmet over hans Bryst, der er pyntet med et nyt rødgult, skrigende Halstørklæ-de. Ak, som jeg kender den Slags Mænd, de lever ude omkring i Sognene, afsides. De tænker ikke paa Tøjet — slet ikke, det har saa lidt at sige, hvordan de ser ud, de skal ikke gøre Indtryk paa nogen.

Han spænder Frakken op og fumler-længe i Inderlommen. Saa rækker han en Lap Papir mod mig og siger paa ravjydsk:

— Jeg skulde besøge min Datter, hun er gift og bor ... æææ, jeg ka’ ikke rigtig sige Ordet paa Gaden, men her k T du faa det skriftligt, hvis du vil hjælpe mig paa Vej.

Jeg følger med ham, og han fortæller, at det er første Gang, han er i København, og det var ogsaa noget Narreværk, men Konen vilde, han skulde se, om Datteren og Manden og Børnene havde noget at le-ve af, for det, Børn saadan skriver til For¬

ældrene, kunde man jo ikke regne med. Og saa havde Konen sagt mange Gange, det nok var klogest han fik Kongen at se, mens han var i Nærheden af ham.

Den gamle forslidte Mand gik lykkelig og med barnlig Stolthed ind i Opgangen til sin Datter. Han vendte sig og kiggede skælmsk paa mig. Saa kom Hemmeligheden:

Og hun ved ikke, jeg kommer.

J EG gaar videre i Ga-derne, gaar og gaar.

En graa og fugtig Stemning ligger over Husene og de mange Mennesker. En Ar-bejdsløs standser mig med fire Nissemænd af Træ. Han har selv skaaret dem. Den Spids der skulde være Hoved og Hue, var ma-let rød. Brystet og Maven hvid, og Hænder og Fødder sorte. Jeg købte den ene Nissemand. Han bad mig om ikke at tage den, han havde kun fire, de var saa svære at lave, saa han var nødt til at sælge dem mange Gange, og Folk var flinke nu paa denne Tid af Aaret, de købte Nisserne, men lod ham be-holde dem.

Da Sulten melder sig, gaar jeg ned i en Værtshuskælder ved Havnen og faar mig en Biksemad. Her er Fiskere og Søfolk, der sidder med Hat eller blankskygget Hue paa Hovedet, da der ikke er Plads til at hænge den Slags væk. Rummet er over-fyldt, med Duft af brændt Kød og Olie og Saltvand og Kulos. Der siver noget Musik gennem Væggen et Sted. »Hist hvor Vejen slaar en Bugt, ligger der et Hus saa smukt«.

En pæn Mand, i gode Klæder og vel-holdt og rund, bugserer tre store Flader ind ad Døren. Det er Malerier. Han stiller dem op mod en Væg, skubber Hatten i Nakken og smiler:

— Det er snart Jul. Her er den tilsan-dede Kirke paa Skagen, Himmelbjerget med Søerne ved Silkeborg og Møens Klint. De fylder en hel Væg. Fyrretyve Kroner Stykket, se den svære, brede vidunderlige Guldramme, den koster otteogtredive. Møens Klint skal koste halvtreds, for det er Kridt, og vi skal jo til at lave kunstig Gummi, der fabrikeres af Vand og Kridt, saa nu stiger Klinten.

De grove, farveløse Mænd smiler og stirrer paa Maleriernes varme og solmæt-tede Kulører.

— Det er snart Jul, bliver den pæne, runde Mand ved — maaske har nogen af jer været paa Skagen, eller paa Himmel-bjerget, eller paa Møens Klint, maaske har I Minder fra disse skønne danske Steder, maaske kunde I af og til mindes noget, hvis I havde Skagen eller Himmelbjerget eller Møens Klint hængende hjemme paa Væggen. Og ... Og ... Han bli-ver ved, luller hele Kælderen ind i en sød Stemning af Jul og skønne Farver. Og ... Tre af de haardføre Mænd rejser sig og rokker ud paa Gulvet, med Hænderne i Lom-men, og tager Bestik af de tre landskendte Motiver. En Mand i Islændervams, med en

blaa strikket Barnehue i Nakken, købte den tilsandede Kirke for femogtredive Kroner, Klinten gik til en lille korthalset Mand, med blank Skygge og bart Bryst, for halvtreds. Himmelbjerget fik en kæm-pestor Gamling, der huggede sig gennem Lokalet med det, som en Kutter med rev-

ne Klude i høj Sø. Man satte sig og tyg-

gede videre. Snakken gik omkring ham med Himmelbjerget. De haardføre Mænd var blevet varme om Hjer-tet, de talte om deres Koner og om Venner og Bekendte — Søfolk, der endnu ikke var naaet hjem til Dan-mark med deres Skib, og nu maatte holde Jul et eller andet Sted borte fra Danmark, uden at vide noget om Venner og Familie.

Da jeg kom op fra Kælderen, var det langt hen paa Eftermiddagen. Belysnin-gen i Gaderne var graa og trist. Jeg gik ind i en Forretning med Legetøj og Sæbe og Parfume, for at købe en Stift til en Cigartænder. Ekspeditricen var lille og yndig. Bag mig kom en uhyre høj og fro-dig Kone ind, langsomt, med en stor, slidt Voksdugstaske i Haanden. Hun var om-stændelig og alvorlig. Ekspeditricen og jeg stirrede paa hende, mens hun satte den store Taske paa Disken, aabnede den, ro-dede i den, tog en stor gammel Pengepung op og sagde bestemt:

- Jeg vil gerne købe en Kanon. Virkningen var besynderlig. Ekspeditri-

cen glemte et Sekund, der var Kanoner mellem Legetøjet, og jeg vidste det ikke. Men saa rettede Ekspeditricen sig op og spurgte med mild Stemme, hvor meget den maatte koste.

— Det skal være den billigste, den skal være graa.

Den unge Pige satte en lille graa Kanon paa Disken.

Den koster fyrretyve Øre. — Tak. Den høje frodige Kone lagde

den forsigtig ned i sin store Taske og gik.

N U lægger Mørket sig over den store By. Der er endnu flere Mennesker paa

Gaden end om Dagen. Byen ligner en dun-kel Klippeegn, hvor der er hugget dybe Passager, for at Mennesker kan .færdes. De tætte Menneskestimer i Mørket bliver tyste. Det er mærkeligt at høre store Men-neskemængder og mærke deres Vejrtræk og Bevægelser, naar man ikke kan se dem.

Men det er Jul, Fredens Fest, Jævn-døgnsfest i Glæde over, at Tiden drejer

den gamle Kæmpe-jord, saa den vender os mod Lyset. Det er Ly-sets Fest, men Menne-skenes Ansigter kan ikke ses. Det er mørkt.

Hvert enkelt Menne-ske kan kun skimtes som en grov Fortæt-ning af Mørket. Men alle har de i sig Li-vets og Fredens klare Flamme, der en Dag brænder igennem og viser, at Lysets og Fre-dens Jul er stærkere end Krigens. Og da vil Byer igen straale i et Væld af Lys i alle Farver, saa man kan læse Glæden paa alle de tusind Ansig-ter, der nu er skjult.

SPEJLET

827

DET l ØRSTE, DET STØRSTE Barnetroen, den faste og rene, hvor

kunde den gøre en lille Sjæl glad. Hjem-me i Landsbykirken havde Vorherre til Huse. Ordet levede, naar der taltes om de retfærdiges Løn. Her taltes ogsaa om Synd, et dulgt og uoplevet Begreb for Barnet, let at værne sig imod i en fast Tro og urokkelig Hengivenhed.

En lun Sommeraften paa en Bakketop var det nemt at række det himmelske Haanden, fremlægge Kyllingesorgerne for den store Mester, hvis Ansigt anedes mellem drivende Skyer. Da mærkedes hvad Glæde var. Ingen Andagt oplevedes siden større.

Saa gik Barnet hjem og satte sig i en halvmørk Køkkenkrog, hvor Tørverøgen skabte en Anelse af Mystik. Spiste sin »Nætter«, Mælkegrøden, hørte Karlenes og Pigernes Skæmt, døsede med Hovedet i Armene paa Randen af Søvnen, og vaag-nede næsten med strittende Haar, naar en Spøgelseshistorie trængte ind i Be-vidstheden. De voksne lo; men Barnet kunde ikke saa nemt komme over det.

Inde i Kammeret maatte det se i Ska-bet og under Sengen, at ikke noget ondt havde gemt sig, saa prøvede det, om Hasperne var paa Vinduet. Men den

største Sikkerhed laa i at knæle og bede et inderligt Fadervor. Saa hoppede Bar-net skyndsomst ind under den tunge Dyne, hvorfra det et Øjeblik efter maatte stikke Hovedet op og snappe efter Luft; men snart sænkede Freden og Søvnen sig over det.

Eller lad os mindes en frostklar, bt gyndende Vinteraften, hvor Barnet tog Træskostøvler paa og gik ud under del blinkende Hav af Stjerner for i Ensom-hed at snakke lidt med Vorherre, synge en Salme og føle sig taget i Varetægt ved Hjælp af den største Tro, Barne-troen.

FOTO-KONKURRENCEN Den store Deltagelse i vor Foto-

konkurrence glædede og overraskede os; vi vidste de stramme Betingelser vilde gøre Opgaven svær, men saa meget mere spændende. Vinderne blev: Genrebilleder: Chr. Nissen Hansen, Hostrupsvang 10, Aarhus, 25 Kr. — Arkitekt M. Lohse, Skovgaardsv. 3, CharL, 15 Kr. Stilleben: Chr. Jørgensen, Nykøbingv. 29, Stub-bekøbing, 25 Kr. — A. Larsen, Thor-dals Allé 10, Fruens Bøge, 15 Kr. Portrætter: Helmer Bigier, Bykildev. 29, Valby, 25 Kr. — Sv. Aa. Hansen, Hage-stedvej 41, Brh., 15 Kr. Opmuntringspræmier til: Egon W. Neergaard, Skovbo, Fjer-ritslev, (Genrebillede). — Civiling. M. Thomassen, Teglstrupv. 34, Kbhv. 0., og Boje, Jeppes Allé4, Kbhv.N.V. (Stilleben). — Viggo Christiansen, Ryparken 160, Kbhv. 0. (Portræt)

De udvalgte, ikke tidligere offent-liggjorte Billeder vil blive bragt i et af de første Numre.

OM JULEKAGER Julekagernes Historie er gammel og

ærværdig ... Allerede i det 9- Aarhundrede var det

almindelig Skik at bage Julekager her i Norden. Vikingerne, der drog til Eng-land, bragte Skikken med sig derovet og i de Egne, hvor de særligt slog sig ned, træffer man den Dag i Dag Nav-net : Jule-cake

Saa langt tilbage gaar Julekagens Op-rindelse. Man kan følge dens Historie gennem de skiftende Aarhundreder ... I visse Perioder bages den af fin Hon-ningkagedejg, i andre af grovt Rugmel som en Slags store runde Sigtekager ...

I ældre Tider var Julekagerne ofte meget store, og der fortælles f. Eks. fra det 16. Aarhundrede om Julekager »saa store som smaa Børn«. Dengang skulde Kagerne helst have Form af Mennesker eller være bagt som Dyreskikkelser. Var de runde, skulde de helst være smykket med Figurer ... Saadanne Julekager blev gerne brugt som Julegaver og ofte var der indlagt et eller andet Pengestykke.

Nu er der jo næppe Pengestykker ind-bagt længere i de lækre gyldne Kager ... Er der Sukker og Sukat i deres Indre, er vi saamænd mere end henrykt ...

Julekagen i Danmark er et lille ven¬

ligt Symbol paa Julens Hygge. Den er næsten lige saa uundværlig for os som Plumbuddingen er for Englænderne Uden Plumbuddingen gives ingen ægte engelsk Jul ... Alle, der kender og elskei Dickens, véd, hvad Plumbuddingen og dens Mysterium betyder for de elskelige Skikkelser i hans Romaner... Kamin-ilden, den grønne, hemmelighedsfulde Mistelten, alle unge Elskendes Ven Punchebollen... og saa det store Øje-blik, hvor Butleren kommer ind bærende paa den brændende Budding ... Det Øjeblik er den engelske Jul først for Alvor indvarslet ...

Hvad laves Plumbuddingen af? Hovedbestanddelene er Mel, Æg.

Tælle eller Fedt. Ofte bages Buddin-gen ikke i en Form, men i et Linned-stykke. Dette smøres med Smør og be-strøs med Mel, hvorefter Dejgen læg ges derpaa og Linnedstykket knyttes fast uden om Buddingen.

Foruden Mel kommes der ogsaa ud-blødt Franskbrød, Sukker, Korender, Ro-siner og forskellige Krydderier.

Naar den er færdig, overhældes den med Rom og bæres brændende ind ...

Traditionen med Plumbuddingen le-ver i bedste Velgaaende endnu, baade i Literaturen og i det brede engelske Dag-ligliv. —

ENDELIG - Der er Forskel paa, hvad Mennesker

gemmer i deres Kister. Per har mange smukke Ting, men noget af det bedste er dog Julebilledbogen. Der er Billeder i den fra de to sidste Aar. Billeder af hele Familien omkring Spisebordet Jule-aften, af Juletræet i al sin Pragt bag de opslaaede Fløjdøre og af Julegaver i en uendelig Række, og Bogen fortæller om Julesang, Juleduft og Juleglæde.

Men en Dag hænder det, at Per bli-ver smittet af Julefeber, den fænger i hans lille Hjerte, og snart staar det i lys Lue. Da sker der noget underligt: Da-gene, der før var Liv, endda potenseret Liv, bliver nu paa een Gang tomme og indholdsløse: Hvornaar bliver det dog Jul?

Han spørger Far, Mor, Søskende og Legekammerater i det uendelige, og en Dag siger de til ham, at nu er der lige 14 Dage til Jul. 14 Dage — det er en meget lang Tid, meget længere end Per kan tælle. Det var slet ikke opmuntren-de at høre. Ikke saadan at forstaa, at ikke ogsaa Per har juletravlt; der er netop uhyre meget hver Dag at naa igennem. Saaledes gaar en Dag med at hjælpe Mor ved Klejnebagningen, d. v. s. at han faar sin lille Klump Dejg, som han forvandler fra Elefant til Kagekone, og som efter »Fumsebolle«-Stadiet bli-ver til sorte Kugler, der koges brune og sprøde i det hede Palmin. Een Dag skal de alle ud at se paa Juleudstilling og købe Julegaver, og næste Dag skal der jo pakkes ind, og en anden Dag gaar han og Far ud og køber Juletræ. Det er en meget stoi Dag. Per holder selv i Toppen hele Vejen hjem. Men da Træet har faaet Plads i en Krog i Gaar-den, er der ikke mere, og det ender som altid med, at Længslen er ved at kvæle ham.

Men alt faar jo Ende, ogsaa et saa umaadeligt Tidsrum som dette. Omsider bliver det Juleaftensdag. De voksnes Travlhed er paa sit allerhøjeste. »Aaret er aldrig saa langt, Juleaften er dog trang«, men ikke for Per. Dagen er ga-bende kedsommelig, tom og lang.

Pludselig skimter han inde i Porten Omridsene af en kendt og kær Skikkelse: Julen i egen Person: Onkel Peter. Han skal være hos Per Juleaften, og han kommer i god Tid, han elsker Per og Per ham, og han ved, hvad det er at være Barn paa den anden Side af Nøgle-hullet Juleaften.

Alle Pers opdæmmede Længsler og brændende Forventninger sprænger de-res Fortøjninger, og med et Skrig styrter han Onkel Peter i Møde og raabei til ham i Tillid til hans fulde Forstaaelse og med en Stemme, der er bristefærdig af Begejstring og Sejersrus: »Nu er det da endelig blevet Jul, men det har ogsaa varet i 14 Dage«. —

r\

828

S 1* E .1 L E T

TIL LÆSERNE! Med en sælsom Blanding af

Forrentning og Bekymring har vi alle set hen til denne Jul. Hvad bar den i sit Skød? Vel kunde det ikke undgaas, at det for man-ge bliver en fattig jul, men der findes vel næppe den, som ikke med Glæde bærer denne Byrde, om Hjem og Slægt blot maatte blive forskaanet for noget langt værre.

Saa staar vi da overfor den tredje Krigsjul med Forventnin-gen om, at den vil blive et Sol-strejf i en Tid, hvor Mørket læg-ger sig mere tungt og trykkende om os end nogensinde før. Og i Haabet om, at Solhverv ogsaa vil bliveTidehverv, sender Brugs-forenings-Bladet sine Læsere Øn-sket om en lys og glædelig Jul og et lykkebringende Nytaar.

E. N.

af det huslige, rorer med en stor Slev i Barselmaden, sat over Ilden i en sort Gryde. Okse og Asen var efter Legen-den til Stede i Stalden ved Jesu Fødsel. Ogsaa Hyrderne paa Marken, hvem Englen bringer det glade Budskab, er udpræget nordiske Skikkelser.

Mange Kalkmalerier staar nu mørk-tonede, næppe som da de nymalede straa-lede med friske Farver. Men for at danne sig en Forestilling om et Kirkerum i den katolske Tid, maa man til Væggenes bro-gede Udsmykning føje de udskaarne, for-

KALKMALERIER FORTÆLLER JULENS HISTORIE For 100 Aar siden anede man næppe,

at Hvidtelaget paa de danske Kirkers Indervægge skjulte andet end det raa Murværk. Men i Løbet af det sidste Aar-hundrede er dette mange Steder forsvun-det og har givet Plads for gamle brogede Billeder. Middelalderlige Kalkmalerier er fremdraget, der i den katolske Tid talte deres tydelige Sprog til Menighe-dens Øjne og Hjerter.

Udførelsen kan ofte forekomme naiv og dilettantisk, og de gamle Malerier skal i Almindelighed ikke ses enkeltvis. De virker kun helt efter Hensigten, hvor Kirkerummets Udsmykning er bevaret i sin Helhed, hvor Vægge og Hvælv til-sammen danner én stor Billedbog med bibelske Scener, bundet sammen med ro-manske dekorative Friser eller Gotikkens vidt forgrenede Ranker og fantastiske Løvværk.

Yndede Motiver er fremfor alle de Begivenheder, som knyttes til Julen, saa-dan som Evangelierne og Legenderne fortæller dem. Hele den katolske Mid-delalders straalende Idéverden oprulles. De tre Vise fra Østerland rider frem som Hellig-lre-Konger— ikke paa adsta-dige Kameler, men paa vælige Gangere som rigt klædte Fyrster, og pragtfuldt smykket med gylden Krone modtager Jesu Moder, Himmeldronningen, deres Hyldest. Kun paa de allerældste Kalk-malerier bærer Personerne Dragter fra Oldtiden. I de fleste Tilfælde har Kunst-neren slet ikke gjort Forsøg paa at skabe historiske Billeder, tværtimod gjort dem aktuelle ved at lade de Hellige være iklædt sin egen Tids Kostumer og der-ved bragt dem i Overensstemmelse med den Forestillingskreds, deres Publikum, Menighederne, beherskede.

Ikke alene de Hellig-tre-Konger, ogsaa Herodes er afmalet som middelalderlig Kongeskikkelse — og jernklædte Mid- delalderkrigere udfører hans grumme Befaling: Barnemordet i Bethlehem. Ypperstepræsten, som tager imod Jesus DET GRØNNE TRÆ ved Fremstillingen i Templet, er en katolsk Biskop med Mitra og Korkaa-be, og Josef, som trækker Æslet paa Flugten til Ægypten er klædt som en fornem Yngling efter sidste Middelalder-mode. Alt foregaar paa Kunstnernes egen Tid og i det Milieu, de kendte af Selv-syn, ogsaa de Scener, hvor Marie og Jo-sef virkelig fremstilles som fattige Al-muesfolk, hvilket er mere i Overensstem-melse med Evangeliet og Nutidsopfat-telse. Mens Marie tilbedende knæler for-an det nyfødte Jesusbarn, tager Josef sig

-uiljlcii »]| Hyrderne puti Marken. Asniinderiip Kirke.

gyldte, med festligt rødt og blaat malede Alterskabe, ofte flere i hver Kirke, hele Interiøret sparsomt oplyst af Vokslysenes rødgule Flammer, for der trængte ikke meget Dagslys ind gennem de smaa højt-siddende Vinduer, mange af dem var endda ofte forsynet med farvede Glas-ruder i Blyindfatning. En halvmystisk Stemning herskede, vidt forskellig fra den i Lutherdommens Kirke, hvor det »Evangelii lyse Dag« strømmede uhin-dret ind gennem høje og vide Vinduer. Selv om adskillige af de gamle Billeder nu forekommer grimme og smagløse, er andre gjort med større Duelighed. Der kan være baade Værdighed og Ynde over de hellige Skikkelser i den middelalder-lige Billedbog.

Hvad ønsker De til Jul ?

V Kan De huske Julen 1938? Kan De huske, hvordan Dagene for-

inden var Travlhed, var Ture Byen rundt for at finde det, der var ganske nødvendigt: Mad og atter Mad, Gaver, Lys, Vin og Cigarer, Knas og Hundre-der andre Ting.

Er det ikke rigtigt: Julen var Industri. Nøgternt og bereg-net Forretning. Ju-len var noget, vi købte for at følge med, for at impo-nere og imponeres. Julen var Overflade.

Julen 1938 var den sidste i en Ræk-ke, det ved vi nu.

Julen 1941 har en ganske anden Karakter. Den er ble-vet ribbet, tilsyneladende fattigere paa Mad og anden Julefest.

Julen i Forretningerne er blevet mere stilfærdig, mindre i Skraalet. Kampen for at komme af med Varer, er blevet til Anstrengelser for saa retfærdigt som muligt.at fordele det lidet, der et. ¥ Men netop fordi vi er blevet ribbet for saa meget, er der noget tilbage, som er mere værd end alt det tabte: Julen.

De Gaver, vi giver, bliver mere pen-sonlige, fordi de er færre. De er udvalgt til den enkelte, fordi Pengene og Udval-get er saadan, at vi skal tænke os om.

Vi kan faa de stilfærdige, fredfyldte Dage igen, som vi inderst inde tror bører Julen til. Vi kan faa Juledage, hvor Sam-været med Familie og Venner bliver mere ægte, fordi vi kan være mere for hverandre. * Mere for hverandre og mere for det, der er Grunden til Julen. Kan vi naa det, vil Julen 1941 ogsaa kunne give vore Julevaner nye Veje at gaa, og saa har den, i sin afribbede Pragt, alligevel været en Gevinst.

Med levende Lys det grønne Træ, en Sommers Sødme og Fuglelæ!

Maaske det greb os' engang vi stod og saa det grønnes i Lysets Flod.

Maaske vi saa det i Maaneskin, som en Skygge sortnet i Natten ind.

Flugten til Ægypten. Orslev Kirke ved Skelskor.

Engang i vort Liv, som for Storm i Læ, har vi hvilet i Glæden over et Træ.

Det stod i en Gade, det stod i en Park, inde i Skoven, midt paa en Mark.

Et ganske almindeligt sommergrønt Træ, et solbeskinnet og fredfyldt Læ.

Og det ta'r vi ind i vor Stue hver Gang en Vinter bli'r dyster og mørk og lang.

Mod Ruderne isner et frostkoldt Gys, men paa Træet skælvet der Lys ved Lys.

Maaske mens Snefnug paa Vinduet sner, i Lysenes Ild vi et Solskin ser.

Og det Træ, som vi nu har i Stuen sat ind, skaber Solen og Sommeren dybt i vort Sind.

I Kulde, i Mørke, Fint staar det pyntet med Guldstads og Frugt en Vinters Gys, Og nu kan vi alle varmer vi Hjertet se det er smukt! med Drømmen om Lys.

829

Il 0 K X K X E S F K I K V ARIE S«

Hvem skriver den bedste Fortælling om Dyrenes Jul 1

Tegneren hjælper jer ved de Ideer Tegningen indeholder, og Digteren har skrevet nogle Vers, men Fortællingen skal I skrive.

Den maa ikke være mindre end to og ikke større end tre Stilebogsider. Den skal være ind-sendt senest den 6. Januar. I Konvolutten med Fortællingen, der skal være underskrevet med jeres Navn, Alder og nøjagtige Adresse, maa ikke ligge Løsnin-ger eller andet til Brugsforenings-Bladet.

Konvolutten skal være mærket:

Julefortælling.

Præmierne bliver: F.n første Præmie paa 15 Kroner

og en anden Præmie paa 10 Kroner til de to dygtigste Piger, og tilsva-rende til de to dygtigste Drenge.

* * *

Lidt »Julenødder« Naar vi unge mødes i Juledagene,

skal vi helst have det lidt hyggeligt og gemytligt med hverandre. Hertil er bl, a. gode Selskabslege sæx-lig velegnede, og de, der har nogle Stykker paa Lager af disse, vil al-tid kunne indkassere Tak og Aner-kendelse hos Kammeraterne. Ken-der I f. Eks. denne?

STEMNINGSLEG De legende sidder i Rundkreds,

og en. som skal være Gætter, gaar udenfor, mens der træffes Aftale om, hvilken Stemning Gætteren skal aflæse af de øvriges Fagter og Mi-nespil, f. Eks. Længsel, Sorg, Smer-te, Haab, Ærgrelse, Vrede, Kedsom-hed o. s. v.

Naar Gætteren kommer ind, gaar han rundt i Kredsen og ser paa Deltagerne, og naar han bliver staa-ende ved en af disse, skal vedkom-mende give Stemningen et særligt tydeligt Udtryk ved at overdrive lidt. Hvis Gætteren kan nævne Stemningens rette Navn, skal han indtage den siddendes Plads, og sidstnævnte skal da være Gætter.

FISKEDAMMEN Hvis der skal uddeles Gaver ved

Julefesten, skulde 1 lave en Fiske-dam ved Hjælp af en stor Kasse, og f. Eks. beklæde den indvendig og udvendig med Crepepapir. Saa an-bringer I alle Julepakkerne i Bun-den, og disse er hver især udstyret med en ikke altfor stor Sejlgarns-løkke samt en Mærkeseddel med ty-deligt Navn paa Gavens Ejeimand. Saa lægger man sig paa Knæ paa Stole, der er anbragt med Ryggen mod »Dammen«, og med hver sin Medestang med Snor og Staaltraads-krog forsøger man at fiske sine eg-ne Pakker op. Faar man en forkert, lader man »Fisken« paany dumpe ned i Dammen.

Denne Leg er en fornøjelig Op-takt til en god Julefest. Nu kan I jo selv prøve!

I Zoologisk Have Juleaften

TEGNING: INGRID WIC1IMANN — DIGT: WALDEMAR WOLSING

Juleaften i Jumbos Palæ er der Fest med Knas og Juletræ.

Man spiser det bedste, man har lært, først Suppe og Steg, og saa Dessert.

Og saa bli’r der danset om Juletræet, saa Gulvet gynger i Jumbopalæet.

Men pludselig bliver der stille i Rummet, hvor Brægen og Brølen med et er forstummet.

Hvem triner ind? Det gør Isbjørnehannen med Hue og Pose som Julemanden.

De aabner Pakker i Fryd og Gammen, men husker at lægge Papiret sammen.

Desværre faar alting til sidst en Ende, og alle maa hjem til Burene vende.

Paa Hjemvejen lyser Maanen helt gul og ønsker »God Nat og glædelig Jul!«

8:50

U O 11 IV i: N K H F II I K V A II T K II

Prinsesse Merete Et Eventyr fortalt af Viggo Bredsdorff

TEGNING: B. DAHLERUP

ER var en Gang en SSvspST Konge og en Dronning. -*'-**=*•' De var saa gode og rare, som en rigtig Konge og Dronning skal være, og derfor var de ogsaa elsket af alle, som boede i Landet — gamle og ær-værdige var de at se paa, saa det var jo altsammen meget skønt. Men helt godt var det nu alligevel ikke, for de havde ingen Børn, og nu var de saa gamle, at de havde opgivet ethvert Haab, og det er meget, meget værre for en Konge og Dronning end for alle andre ingen Børn at have, for saa kan de jo ikke vide, hvem der skal regere i Landet efter dem, og maaske kommer Folkene op at slaas, fordi de allesammen vil være Konger — nej det var rigtignok slemt.

Men saa en Dag kom der en gammel Kone op til Slottet. Da hun gik forbi den store Porthund, som stod bundet ved sit vældige Hundehus, saa skete der noget mærkeligt, for Hunden, der altid plejede at holde et forfærdeligt Hus, naar der kom fremmede ind ad Porten, den logrede med Ha-len og lagde Forpoterne mod Jorden og rejste Bagkroppen lige saa højt, den kunde, saadan som de store Hunde gør, naar de vil

HANS SØRENSEN og Skaftejespersen (i Sto-len) diskuterer to gode Tegninger.

Mit eget Hjem Bedømmelsen af de næsten 600

Tegninger, der var indsendt til Bør-nenes Frikvarters Tegne-Konkur-rence om »Mit eget Hjem«, var et spændende Væddeløb mellem dygti-ge Drenge og Piger.

Dommerne, Tegneren Hans Sø-rensen og Kommunelærer Dines Skafte Jespersen og Redaktøren af

gøre sig rigtig lækre. Og saa gik hun lige forbi Skildvagten, og han præsenterede Gevær i Stedet for at spørge hende, hvad hun skulde. Ja, det var jo ikke nogen helt almindelig Kone.

Saadan kom hun da lige ind til Kongen og Dronningen, som sad og spiste Øllebrød.

Men Kongen blev slet ikke vred, da han saa hende, men ind-bød hende til at komme og faa en

kunde have gjort, saa skulde de faa Lov til at beholde hende al-tid helt som deres egen. »Men,« sagde den gamle Kone og rakte Fingeren i Vejret, »I maa ikke hjælpe hende eller bare snakke noget om, hvad hun gerne skulde gøre — nej, I maa lade helt som ingenting; gør I ikke det, saa kommer jeg straks og henter hende.« Saa sagde hun Tak for Mad, og baade Kongen og Dron-

iværgen snai’heiie dukken ud ak slæden

Portion med. Saa lige med eet si-ger den gamle Kone: »I skal nu ikke være saa kede af det, at I ingen Børn har, for hvis 1 vil gøre, som jeg siger, saa skal I faa en lille Datter.« De skul-de faa Datteren til Laans, men hvis hun til den Dag hun fyldte elleve Aar, ikke havde gjort no-get, som ingen andre kunde gø-re, saa maatte de aflevere hende igen, men havde hun til den Dag gjort noget, som ingen andre

Børnenes Frikvarter, vurderede al-le Tegninger i flere Omgange. De der gik heldigt igennem første Om-gang gik videre til anden, og saa fremdeles, og for hver Omgang blev Konkurrencen stærkere og stærkere, og Bunken mindre og mindre. Til Slut placerede Dom-merne de to Gange fire Tegninger i deres rigtige Rækkefølge, hvilket ikke var saa let, som det lyder til. Rækkefølgen blev derved følgende:

Af Pigerne fik: Gunhild Pedersen, »Pedersmin-

de«, Aarhus, en Dukke, Vibeke Han-sen, Bodilsker Mejeri, Bornholm, et Sæt Dukkemøbler. Ruth Aastrup Petersen, Bøgelund pr. Randers og Kirsten Frandsen, Haabets Allé 60, Kbli. Brønshøj, hver et Farvelade.

Og af Drengene fik: Karl Eigil Jørgensen, Rødeleds-

huset, Diernæs pr. Faaborg, Damp-maskinen, Jacob Terje Norre, Hu-set »Skuld«, Fjerritslev, en Schuco Bil, Henry Larsen, Rosenkildevej 13, Helsingør og Niels Højsteen, Bachersvej 108, Kbh. S„ hver et Farvelade.

Af Hensyn til Pladsen kan vi først i et senere Nummer bringe Gengivelser af de Tegninger, Dom-merkomiteen har udvalgt til Præ-miering og Offentliggørelse.

ningen sagde Velbekomme og saa var hun borte. »Det var mærkeligt,« sagde Dronningen. »Ja, meget mærkeligt,« sagde Kongen og tændte sin lange Pibe for bedre at tænke over Sagen.

Om det nu var, fordi Kongen fik tænkt over det, eller fordi den gamle Kone var en forklædt Fe, det er ikke godt at vide, men saa meget er vist, at Dronningen gik hen og blev syg, og Juleaften fødte hun en lille Pige.

»Det maa betyde noget, at hun er født en Juleaften,« tænkte Kongen, og Dronningen tænkte det samme, men de vilde ikke si-ge noget.

Nu voksede saa Prinsessen op, og da hun jo var en ganske sær-lig Prinsesse, skulde hun ogsaa have et særlig fint Navn, og der-for kaldte de hende: Merete.

Og mens Aarene gik, vogtede Kongen og Dronningen over alt, hvad hun gjorde, og mange Gan-ge syntes snart Kongen, snart Dronningen, at det, hun den Dag havde gjort, det var noget gan-ske særligt, men naar de saa talte med andre, som ogsaa havde Børn, saa fik de jo altid at vide, at det kunde ogsaa stikke deres Børn at bære sig saadan ad. Nej, efterhaanden opdagede de jo, at der var ikke noget saadan aparte, eller skal vi sige »særligt« ved den lille Merete — hun var sød, naar hun fik sin Vilje, og hun kunde blive rigtig arrig, naar no-get gik hende imod. Noget af sit Legetøj rev hun i Stykker, saa det ordentlig gjorde ondt i den gamle Kongefars Hjerte at se det, andet legede hun pænt med og passede godt paa ... men ellers var der saamænd ikke nogen Ud-sigt til, at hun skulde gøre noget, som ingen andre ikke lige saa godt kunde have gjort. Det eneste

var, at alle paa Slottet holdt saa meget af hende — undtagen en eneste. -— -— Nej, der var da for Resten to, men den anden, det var den nye Porthund, de fik paa Slottet, da den gamle døde. Den gamle havde Merete altid været gode Venner med, skønt den knurrede og snappede efter alle andre, men den nye vilde bide hende, hvis hun kom den for nær. Kongen og Dronningen var kede af det, men da det ellers var saadan .en flink Hund til at passe paa, og da den altid var bunden, og Merete var en fornuf-tig Pige, som ikke vovede sig hen i Nærheden af den, saa beholdt de den alligevel.

Men det Menneske, som ikke kunde lide hende, det var Kon-gens Dværg. Ja, det var jo hel-ler ikke noget rigtig Menneske — han havde Pukkel baade for og bag, og hans Stemme klang som en arrig Hunds. Kongen havde faaet ham forærende af en Na-bokonge, det brugte man den Gang, og saadan en Dværg han havde Lov til at sige alle de Uar-tigheder, han vilde, bare han var morsom —1 og det var han. Men havde den gamle Konge eller Dronningen opdaget, at han dril-lede den lille Prinsesse, naar han kunde se sit Snit dertil, saa skul-de han nok være blevet smidt paa Porten — men han gjorde det altid i Smug, og en Prinsesse sladrer ikke

Det eneste mærkelige ved Me-rete, ud over at hun var født Ju-leaften, det var, at hun havde en gammel, grim Kludedukke, som hendes Amme havde lavet til hende, da hun var tre Aar gam-mel — og den Dukke elskede hun mere end alt sit fine Legetøj.

Saa var det Lillejuleaftensdag, den lille Prinsesse Merete, der nu var i sit 11. Aar, havde faaet sit Overtøj paa, for hun vilde ud og trække sin Kludedukke i Slæde i Slotsgaarden.

Skildvagten tog det ikke saa nøje den Dag, for det var jo Lille-juleaften — og saadan gik det til, at den lille Prinsesse gik ganske alene i den store Slotsgaard, da Dværgen i det samme kom. Han fik straks Lyst til at drille hende, men skævede først rundt til alle Vinduerne, og da han ingen saa, snappede han Dukken ud af Slæ-den og løb hen til den store Port-hund og lod, som om han vilde give den Dukken. Hunden knur-rede og teede sig som aldrig før, saa gal blev den, og Prinsessen stod og saa til, uden at sige no-get, men Taarerne løb hende ned ad Kinderne. Men netop det syn-tes Dværgen var forfærdeligt morsomt, og saa rakte han Duk-ken endnu nærmere — og Haps, der fik Hundsn Bid i Dukken og flaaede den i tusinde Stykker. Dværgen blev jo nok lidt flov derved, men for ikke at lade sig mærke med noget, lo han højt og gik sin Vej. Men i det samme blev Hunden aldeles rasende, den vil-de have mere, den vilde have sel-ve Dværgen at lege med og flaa i Stykker, og den satte fra i et

831

K 0 II X K X E S F II I K V A II T E II

saa vældigt Spring, at den sprængte Lænken og fo’r af Sted efter Dværgen. Den lille'Prinsés-se kunde nok forstaa, at nu vilde den rive Dværgen i Stykker, lige-som den havde gjort ved hendes gamle Dukke -— og uden at hun selv vidste hvorfor, saa løb hun efter Hunden og fik fat i dens Hale, lige da den naaede Dvær-gen — og saa rykkede hun til af alle sine Kræfter. Hunden stand-sede og saa sig om, hvad det kun-de være, og det Øjeblik benytte-de Dværgen til at smutte bort — saa nu var Prinsessen alene til-bage med det vilde Dyr. Nu bli-ver det mig, der bliver spist, tænkte hun — og ganske rigtigt: Hunden fo’r hen imod hende, men i Stedet for at spise hende, gav den sig til at gøre alle mulige Krumspring for hende, for rigtig at vise, at den ikke havde ondt i Sinde — og nu legede de to sam-men, mens Dværgen, som havde holdt en Dør paa Klem, luskede stille bort.

Næste Aften var det Juleaften, og da det begyndte at blive mørkt, og Prinsessen netop hav-de spurgt, om de snart skulde have Juletræ, kom den gamle Kone ...

Kongen og Dronningen tog

nok pænt imod hende, men hun kunde jo snart mærke, at saadan rigtig velkommen var hun ikke.

»Naa,« sagde hun saa, »har saa den lille Merete gjort noget, som ingen anden kunde gøre?« »Ja,« sagde den gamle Konge, »hun har været min Glæde Dag og Nat, fra hun blev født.«

»Det er ikke noget særligt -— enhver god Fader holder af sin lille Pige. Er der ikke andet?«

»Hun har aldrig gjort mig no-gen Sorg,« sagde Dronningen, og Taarerne løb hende ned ad Kin-derne.

»Det var jo ikke saa lidt, men jeg kender mange Mødre, som vilde sige det samme om deres Barn, især hvis de skulde miste det — naa ja, nu ser ieg nok, at I har sagt det hedste, I vidste, og Gud ske Lov I ikke har løjet hen-de noget paa — men selv om det er meget, saa er det ikke nok —• kom saa lille Merete, saa gaar vi to hjem igen.«

»Nej, hov, stop lidt,« var der en,« der sagde — og da Konen vendte sig om for at se, hvem det var, fik hun Øje paa Dværgen.

»Naa, hvad har du saa at sige i den Sag?« sagde den gamle Kone.

»Hun trak den store Hund i

Halen, da den vilde æde mig!« »Jamen, Hunden er jo hendes

bedste Ven,« sagde Konen. »Nej, det var den gamle —

denne har altid knurret og gøet ad hende,« sagde Kongen og Dronningen i Munden paa hin-anden.

»Se, se,« sagde Konen, »det var jo noget, men ikke nok!«

»Hunden var løs, og hun vilde redde mit Liv, skønt jeg altid har drillet hende,« raabte Dvær-gen.

»Ja, det var jo flinkt, men hun har nok i Øjeblikket glemt, hvor drillesyg du var!«

»Nej, for jeg havde lige ladet Hunden rive hendes gamle Duk-ke i Stykker!«

»Naa, ja, en gammel Kludeduk-ke, hvem bryder sig vel om den — mindst af alt en Prinsesse, som kan faa dem baade af Silke og Fløjl. — Hun har vel syntes, det var morsomt.«

»Nej,« sagde Dværgen — og nu talte han ganske stille — »Duk-ken var det kæreste, hun ejede —-se selv paa hende!« Og nu saa de allesammen, at Taarerne løb ned ad hendes Kinder, da hun hørte Tale om den gamle, kære Dukke, som ikke var mere.

Men den gamle Kone tog Prin¬

sessen ved Haanden og begyndte at gaa, idet hun sagde: »Det var meget, men ikke helt nok!«

Men da faldt Dværgen paa Knæ og raabte med Fortvivlelse i Stemmen: »Jeg har lovet Gud, at jeg vilde blive en god Mand, hvis vi bare maa beholde Prin-sesse Merete!« sagde Dværgen.

»Ja,« sagde den gamle Kone, »har hun kunnet gøre dig gamle, onskabsfulde Dværg til en god Mand, saa har hun i Sandhed gjort mere, end nogen anden kunde gøre, og saa er jeg tilfreds. Tak fordi I har passet saa godt paa hende, for hun var den bed-ste, vi havde hjemme i Guds Ha-ve, vi turde næsten ikke give Slip paa hende af Angst for, at I skul-de forkæle hende og dermed øde-lægge hende, men nu ser jeg, at hun er vokset op til en rigtig Prinsesse. Pas nu godt paa hen-de, for nu forstaar I nok, hvilken Skat I der har faaet,« og i det samme var den gamle Kone borte.

Men skønt der nu ikke var Tid til at lave noget Juletræ, *aa havde de aldrig haft saa dejlig en Juleaften — glad var Prinses-se Merete, og gladere var Kongen og Dronningen, men allergladest var den lille Dværg.

-Mce^Uei sidder paa Kosten al den gode Kvalitet.

Forland den.

A.P. PEDERSEN - SKIVE

Voss elektrotermisk Materiel

4 Reguleringstrin 2 Aars Garanti

Aktieselskabet

Ernst VOSS Fabrik

I K EIIEKICIA

Grebe, Forke, Økser, Hamre, Stenværktøj, Have« og Markredskaber ~ P1c™ itet. ^>

DANSK STAAL INDUSTRI A S ai 1933 - LYNGBY

Julegaven i Åar bør være en "PERFECT"

Sparesmør* Blander

— fordobler Smørrationen eller

halverer Sntørprisen !

Faas overalt!

A/S FREDERIKSBERG METALVAREFABRIK

BRUGSFORENINGS-BLADET li. Aargang Nr. 26 Udgivet af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger Ked.. C Eggert Nielsen, (ansvarsh.; Redaktion og Ekspedition: Njalsgade 15, København S. — Trykt i 321.900 Eksemplarer i Det Hoffensbergske Etablissement, København.

Morten Korch Allersidste Tilbud! Send nu omg. Bestilling!

FOR første Gang udsendes Morten Korcli's ud-valgte Romaner til en overkommelig Pris i

smuk Udførelse, som paa alle Maader staar fuldt paa Højde med de tidligere dyre Udgaver.

Morten Korch er Danmarks mest læste Forfat-ter, og hans Bøger bør derfor finde Indpas i alle gode danske Hjem. I denne nye Udgave vil findes de fleste af Morten Korch’s bedste Værker. Den omfatter disse 12 Romaner.

1VT AAU man vil have Folk til at interessere sig for V Bøger, maa Forfatteren fremfor alt aldrig være

Om TOG DO Tte kedelig, og jeg har derfor gjort mig stor Flid for at * ** gøre mine Romaner saa spændende og fængslende som

muligt.

\ j ENNESKER, der kæmper haardt i Dagens Strid, I har Trang til Læsning, som giver nyt Livsmod

og Fortrøstning til Fremtiden. Den Bog, som opfylder denne Betingelse, er ikke skrevet forgæves.

Guldglasuren En Æreskrans En Husmand Junker & Co. Familien paa Ugle-

gaarden Fru Sara paa Enø

Niels Dros Manden paa Brusholm Studeprangeren Skytten paa Urup En Vagabond Flintesønnerne

j EG synes, der er meget i Nutidens Udvikling, ikke J mindst indenfor vor Ungdom, som vi — trods alle Vanskeligheder — har Grund til at glædes over. Men medens vi stormer fremad og griber efter værdiløst Glimmer, er der adskilligt ægte gammelt Guld, som vi i Travlheden glemmer eller kaster bort, og det søger jeg efter bedste Evne at værne om og bevare i mine Værker. Morten Korch

Slærkl foriuimltkcl Genyivclse nf Værkerne, præyet med æylc Guld

Uden Udbetaling! Kun 3% Kr. pr. Maaned

Paa sædvanlige Ratebetalings-Vilkaar bestiller jeg herved Morten Korch’s ud-valgte Romaner, Indbundet i 12 Bind, til en Pris af 42 Kr. (3 Kr. 50 Øre pr. Bind). Ved Modtagelsen af det kom-plette Værk betaler jeg straks 3 Kr. 50 Øre og Restbeløbet i 11 maanrdlige Rater ligeledes å 3 Kr. 50 Øre. Jeg er indforstaaet med at Ejendomsretten først overgaar til mig, naar hele Be-løbet er betalt.

Navn:

Stilling:

Kan ufrankeret nedlægges

i alle Postkasser

Forlaget „Danmark"

Mynstersvej 4

EoWtmhavn V. Brugsforeningsbi. ahz

For at lette vore Læsere Erhver-velsen af disse Bøger sendes alle 12 Værker paa een Gang og kan bptnle« > '? maanrdlige Rater h 3 Kr. 50 Øre. Den første Båte be-tales ved Modtagelsen af alle Romanerne, der er trykt paa smukt Papir og indbundet i stil-fulde og solide Bogskabsbind. præget med ægte 22 Karats Guld. Prisen for denne indbundne Ud-gave er meget lav i Forhold til de store Prisstigninger. Paa Grund af de nuværende

Vanskeligheder ved Fremskaf-felse af Materialer trykkes den-ne Udgave kun i et mindre, be-grænset Oplag, der uden Tvivl snart vil være helt udsolgt, hvor-for vi anbefaler alle vore Læ-sere til omgaaende at indsende hosstaaende Bestillings-Kupon. Værket udsendes komplet i den Rækkefølge, som Bestillingerne indløber.

Ved kontant Betaling gives 5 pCt. Rabat.

Adr.:

Reserveret Postvæsenet.