Ribe StiftsnytMARTS · APRIL · MAJ · 2013

NR

. 9 .

9. Å

RGA

NG

9SIGILLU

M . DIOCESIS. R

IPEN

SIS

Den rummeligefolkekirke

Jeg bliver som årene går mere og mere glad for Den augsburgske bekendelse fra 1530, som sammen med Luthers lille Katekismus og den trosbekendel-se, der lyder ved enhver gudstjeneste i den danske folkekirke er en af den danske folkekirkes fem bekendelses-skrifter. Det er i Den augsburgske bekendel-se, jeg kan lære, at vielse og velsig-nelse af homoseksuelle ifølge lu-thersk teologi ikke bør være årsag til en kirkesplittelse, for her står der sort på hvidt i artikel 7, at »kirken er de helliges forsamling, hvor evangeliet læres rent og sakramenterne forval-tes ret«. Det er således »ikke nødven-digt, at der overalt er ensartede men-neskelige overleveringer eller riter og ceremonier indstiftede af mennesker«.

Det er også samme artikel 7, jeg har holdt mig til, når jeg har oprettet en stilling som stiftspræst »for åndeligt søgende« med tilknytning til Treenig-

hedskirken i Esbjerg, for den fortæller mig, at det vigtigste: Frelsen ved troen på Guds nåde forudsætter en formid-ling af evangeliet og forvaltning af dåb og nadver, som Jesus selv indstif-tede, men selve vores kirkeordning og

gudstjenesteform er af en mere jordisk art. En historisk tilbleven størrelse, som der kan ændres på alt efter, hvad tiden og historien kræver af os. Blot forudsættes (i art. 4 og art. 14) et kir-keligt embede, til at forkynde og for-valte, når det sker offentligt, fordi de

uformidlede åndelige oplevelser, som vi som enkeltmennesker kan erfare, skal mødes med evangeliet om Guds nåde ved Jesu Kristi død og opstan-delse for vores skyld. Der er nemlig forskel på guddommelig indstiftelse og menneskelige regler og ordninger.

Jeg holder ligesom så mange andre utroligt meget af vores gudstjeneste med bøn, bibeltekst og salmesang. Jeg holder af en god evangelisk horisont-udvidende og frelsesforkyndende prædiken. Jeg befinder mig simpelt-hen godt, når jeg sidder på kirkebæn-ken. Men det er også en opdragelses- og tillæringssag. Jeg ved ikke hvad Luther ville have gjort, hvis han ikke havde en husfader, han kunne pålæg-ge at gennemgå den lille katekismus for tyendet og tage ansvar for at fami-lie og tyende på skift dukkede op i kirken. Heller ikke har jeg nogen anel-se om, hvad Luther ville have stillet op med det senmoderne, selvbestem-

Den augsburgske bekendelse og den rummelige folkekirke

2

Af Biskop Elisabeth Dons Christensen

“Det er i Den augs- burgske bekendelse, jeg kan lære, at vielse og velsignelse af homo- seksuelle ifølge luthersk teologi ikke bør være årsag til kirkesplittelse

mende og antiautoritære menneske – selv om han med introduceringen af det almindelige præstedømme, hvor ethvert menneske selv må stå inde for sin tro og sit liv over for Gud – selv har været med til at fremme samme selvbestemmende menneske. Men jeg ved, at Jesus mødte mennesker der, hvor de var. Han mødte de fortabte disciple på vejen, da de van-drede fra Jerusalem til Emmaus den før-ste påskedag. Han fulgtes med dem. For-klarede og forkyndte. Og til sidst viste han sig også for dem, da han brød brødet (Luk. 24). Han troede på mennesker, når de kom til ham. Og så gav han dem ikke stene for brød. Men livets brød. Sig selv.

Det er det, »stiftspræsten for åndeligt sø-gende« gør på sin måde. Hun er ansat for at komme den rene uformidlede ån-delighed i møde og for at denne åndelig-hed kan mødes af det glædelige budskab om vore synders nådige forladelse. Det er såmænd akkurat, som enhver anden præst, sogne-, hospitals- eller fængsels-præst er ansat for at komme åndeligt sø-gende mennesker i møde.Og de kommer, de åndeligt søgende. De hører og kommer til tro. Finder vej ind til den nådige Gud, som vi kender ved Jesu Kristi liv, død og opstandelse. Og som Luther selv søgte og fandt i sin kloster-kamp. Det kan man da kun glædes over. Også selv om man selv møder Gud på en anden måde.

3

Biskop Elisabeth Dons Christensen

4

Indpakningspapir og kerne

Der er mange bud på, hvordan Gud bliver en integreret og levende del af vores hverdagsliv. Folkekirken har ikke patent på det. Østlig inspireret religiøsitet, andre trosretninger og al-ternative tilgange byder ind. Men hvad er indpakningspa-pir, og hvad er kerne? Det er min erfaring, at når vi pakker os ud, så er der en fælles kerne, som har med den leven-de Gud at gøre. Herfra strømmer en længsel ef-ter at »hvile i Gud«. En søgen efter enkelhed, indre ro, nærvær i mø-det med mennesker og mod til at være sig selv og ikke lade sig vælte af præstationskrav og egne høje forventninger. Musiker og meditationslærer, Peter Bastian hævder, at »vi er ved at blive

kvalt i os selv, og vi ved det. Det er den

grund, oprigtigt søgende mennesker kom-

mer fra«.

Fri i Gud

Den åndelige søgen er en livsbekræf-tende modbevægelse til alt det, vi er

ved at blive kvalt i. Der er virkelig brug for, at vi tør være kirke i øjen- højde og i dialog med hinanden i vores men-neskelige og åndelige mang foldighed, være en lyttende kirke, der kommer ud over blu-færdighedens indpak-ning, tør bede, meditere og være stille sammen:

»hvile i Gud«. »Lad os træde et skridt

til side og lade Gud komme til«, som en retræteleder sagde til mig for mange år siden. Hvilken befrielse er det ikke at genopdage den virkelighed, som

er voldsomt meget større end os selv, ja er et vidunderligt løft, som giver retning i vores liv og hverdag.Det har vi både sprog og ånd for i kir-kens kerne. Først og fremmest er der behov for, at vi som præster selv pak-ker denne kerne ud og får indpak-ningspapiret taget bort fra hjer- tets lønkammer, hvor Gud er. (Matt. 6,6) Her begynder modet til at være kirke.

Mindfulness & Christfulness

»Uanset hvad du tror du er, så er du

meget mere end det!«

Det var overskriften over 6 aftner i Treenighedskirken i Esbjerg i efter-året. Jeg har taget et kursus i mind-fulness hos Susanne Poulsen ved Es-bjerg kommune og været meget in-spireret af den måde, hun formidlede kernen i konceptet på. Sammen med hende udbød jeg kursusforløbet, hvor 90 deltagere meldte sig. Når

Af Jette Dahl, stiftspræst for åndeligt søgende i Ribe Stift

Mod til at være kirkei et multireligiøst samfund

Mod til at være kirkei et multireligiøst samfund

5

indpakningspapiret tages væk, er der meget fælles kerne i mindfulness og i kristendommen, som jeg kalder Chri-stfulness: »at lade sig fylde af Kris-tus«. Det har ført til, at vi nu fortsæt-ter med seks nye aftner med medita-tion, trospraksis og hverdagsredska-ber til at leve mere indefra. Også i stiftet udbyder jeg tre aftner med mindfulness & Christfulness, som jeg tager rundt med i det omfang kalen-deren tillader det.

Retræter og pilgrimsvandringer To gange om året afholder jeg 4-5 dagsretræte, dels på det nyoprettede tværkirkelige retrætested »Ådalen« ved Randers, og dels på benedikti-nerklosteret »St. Ansgar« i Nüt schau,

nord for Hamburg. Jeg tilbyder en-dags retrætedage i stiftet og korte pil-grimsvandringer fra kirke til kirke. Gennem mange års erfaringer med begge dele har jeg fundet en enkel form til inspiration for interesserede.

To inspirationsdage med »spirituel

praksis – afmagt og tilgivelse«,

den 19-20. april 2013

I lighed med sidste år afholder jeg to dage, hvor tidens åndelige strømnin-ger kommer til orde i Treenighedskir-ken i Esbjerg. I år medvirker forfatter, musiker og mystiker Lars Muhl, for-fatter og sognepræst Lene Højholt og undertegnede.Program kan ses på min hjemmeside: www.jettedahl.dk

»Faste – ganske enkelt.

Syv meditationer i fastetiden«

Det er titlen på min fjerde bog i seri-en: »Livet leves indefra«, som udgives på forlaget ProRex til februar. Serien er en indføring i kristen meditation med følgende titler: »Troens lethed – 7 meditationer til hverdagsbrug«; »Mariavejen – 24 meditationer til ad-vent« og »Undervejs med Gud – me-ditationer over de 7 pilgrimsord«.Desuden medforfatter til: »Tro i mødet

– indføring i kristentro i et religiøst

mangfoldigt samfund«, vejlederbog for præster med ni deltagerhæfter, »Kri-sten spiritualitet« udgivet i stiftssam-arbejdet mellem »Folkekirken og re- ligionsmødet« og TPC, Unitas forlag 2010.

“

Lad os træde et skridt til side og lade Gud komme til

Gennem flere år har vi i Sct. Cathari-næ kirke holdt nogle korte aftensange inspireret af Taizé, et økumenisk fæl-lesskab i Frankrig, etableret efter 2. verdenskrig. Karakteristisk for Taizé-traditionen er bibellæsning, bøn og stilhed. Og så en særlig meditativ form for salmesang, hvor enkle tek-ster synges igen og igen, ofte uden musikledsagelse. I salmebogen findes et par eksempler på den særlige Taizé-sang (DDS 419 og 420). Ved Taizé-aftensangen sidder vi i ko-ret, som er oplyst af levende lys. Der indledes og afsluttes med en salme fra salmebogen. Desuden indgår læsnin-ger fra Gammel og Ny Testamente med menighedssvar i form af lovpris-ning eller bøn. Undervejs er der et

kvarters stilhed. Desuden forbønner med menighedssvar samt Fadervor og velsignelse. Efter nogle år med Taizé-aftensang og andre tiltag inden for kristen fordy-belse inviteres nu hver anden uge til det, der kaldes kristen meditation.Det er aftener, der indeholder salme-sang, samtaler over bibelske eller an-dre tekster og afsluttes med ca. 25 mi-nutters meditation og Fadervor. Det foregår i koret, hvor deltagerne sidder omkring et levende lys.

Selve meditationen er inspireret af John Main, som er grundlægger af »The world community for Christian Meditation« med hovedsæde i Lon-don. Der er flere former for meditati-on, men dette er en mantra-meditati-on, hvor hver enkelt inde i sig selv gentager det samme ord eller den samme lille sætning under hele medi-tationen. Man bruger det samme man-tra hver dag og måske år efter år.Meditation er en form for bøn, og det bliver af nogle kaldt for ren bøn, fordi det renser hjertet for forestillinger, øn-sker, vrede og kompleksitet. Medita-tion bliver også kaldt for oprigtig bøn, fordi den ikke indebærer særlige øn-sker og ikke er fokuseret på den en-kelte. I stedet giver man i meditatio-nen sin fulde opmærksomhed og er åben for at blive forandret.

Af Elin Hjuler, sognepræst Sct. Catharinæ sogn, og Elin Holm Rasmussen, leder af kristen meditation i Sct. Catharinæ, Ribe

Taizé-aftensang / kristen meditation

6

“

I meditationen giver man sin fulde opmærk-somhed og er åben for at blive forandret

TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT RIBE STIFTSNYTS REDAKTION

Elisabeth Dons Christensen

- ansvarshavende

Orla Duedahl

Kristian Bøcker

Charlotte Locht

Birgitte Hausted

Kirsten Moesgaard

7

Ringkøbing Provsti Staby-Madum

Niels Henrik Arendt er ansat i stillingen som sognepræst

fra den 16. marts 2012.

Ribe StiftKorsbrødregade 7 · 6760 RibeTlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635kmrib@km.dk · www.ribestift.dk

Åbningstid:Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00Fredag kl. 9.30-13.00

Redaktionens adresse:Ribe StiftKorsbrødregade 7 · 6760 RibeTlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk

Telefontid:Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00

Biskop: Elisabeth Dons ChristensenTræffes efter aftale el. 2145 7785e-mail: elch@km.dk

Stiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck

Ribe Stiftsnyt:Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet.

Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk

Åndeligt søgende

SPID

SEN

Af J

ørge

n H

anss

en, s

ogne

præ

st,

Roa

ger

og S

pand

et s

ogne

Ribe Stiftsnyt

»Lovet være du, Gud, for at du send-te os din søn Jesus Kristus som dit svar til alle, der søger og længes efter at se din frelse«. Sådan hed det i Hol-ger Lissners kollekt til Julesøndag. Mere klart kan det ikke siges: Guds Søn er svaret til de åndeligt søgende.Åndeligt søgende er ikke ulykkelige eksistenser i en alvorlig krise. De ån-deligt søgende har jo overskud til at søge, de er ikke »på den«. Er man »på den«, så søges der ikke her og der, man griber ud efter det første, man finder. For de åndeligt søgende er der deri-mod ikke noget, der haster. De har blot fået nok af alt det materielle. De længes efter »noget andet«, uden at vide, hvad dette andet er. Det er jo derfor de er søgende. Folkekirken

har alle dage haft et svar til de ånde-ligt søgende. Svaret er Guds Søn. Så enkelt er det! Alt enkelt kan imidlertid gøres kom-pliceret, især når det svar, man får, ikke passer en. Da spørger man: Hvad ved vi ret beset om Jesus? Og hvordan skal det forstås, han har sagt? Men evangeliet om Jesus Kristus er næppe blevet helt uforståeligt for det moderne menneske. Og det moder-ne menneske er heller ikke blevet areligiøs. Måske tror man ikke på syndernes forladelse og kødets op-standelse, men så tror man på rein-karnation. Måske tror man ikke på Gud i himlen, men så tror man på en gud inderst inde i sig selv. En gud, som det kan være svært at blive

uenig med, fordi guden gerne giver skulderklap! Ja, »tro på dig selv«, prædiker både tidligere jægersolda-ter og håndboldtrænere for deres menighed af famlende og usikre menneskeskæbner. Den åndeligt søgende skal ikke – ubarmhjertigt – henvises til sig selv, derimod til Guds Søn. »Men hvor han kommer, vækker han modsigelse«, hedder fortsættelsen i Lissners kollekt. Ja, for Guds søn af-bryder os i vores selvoptagethed og viser os i stedet hen til Gud og vor næste. Vi finder ingen bæredygtig sandhed eller kærlighed i vort eget inderste; forgæves søger vi der. Men så må vi lade os finde som et fortabt får. Og mennesket søger, men Gud finder.