ribe ribe amt amt r -...

RIBE AMT REGI

ONPL

AN20

16

Regionplan2016

RibeA

mt

Helomslag 2016 06/10/05 11:15 Side 1

FORS

LAG

TIL

REG

ION

PLAN

2016

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 1

2

Titel: Forslag til Regionplan 2016

Udgiver: Ribe Amt, 2005.

Layout: Ribe Amt.

Grundkort: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort- ogMatrikelstyrelsens tilladelse. © Kort- og Matrikelstyrelsen.

Oplag: 1.000 stk.

Foto: John Frikke, Ove Detlevsen, LuftFoto-Syd og Ribe Amt.Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens flyvefotografier er gengivet medKort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. © Kort- og Matrikelstyrelsen.

Produktion: Grafisk Service · Ribe Amt.

ISBN: 87-7941-770-1 (trykt udgave)87-7941-772-8 (WEB-udgave)

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 2

3

Ribe Amtsråd fremlægger hermed sit forslag til Region-plan 2016. Regionplanen beskriver amtsrådets ønskerfor udviklingen i amtet og fastsætter retningslinier for,hvordan arealerne og naturressourcerne i Ribe Amt kanbenyttes de kommende år.

Der er ikke tale om en helt ny regionplan. Ribe Amthar som alle andre amter i landet haft en regionplansiden 1980. Hvert fjerde år skal amtet imidlertid vurde-re, hvilke retningslinier og arealreservationer der fortsatskal være gældende, og i hvilket omfang der er behov fornye.

De væsentligste ændringer i forhold til den gældenderegionplan er beskrevet i er særskilt notat: ”Forslag tilRegionplan 2016 - Væsentlige ændringer i forhold tilRegionplan 2012”, der er offentliggjort sammen meddette forslag til Regionplan 2016

Regionplanens opbygningRegionplanen er opbygget i 6 hovedafsnit. Hvert hoved-afsnit indeholder en beskrivelse af amtsrådets overord-nede mål og ønsker til udviklingen samt en række under-afsnit for hvert af de konkrete emner, som hovedafsnit-tet vedrører.

De enkelte underafsnit indledes med en beskrivelse afhovedsigtet med de forskellige retningslinier, henstillin-ger og tilkendegivelser. I redegørelsen uddybes bag-grunden for og betydningen af de fastsatte retningslinier.

Retningslinierne er bindende for amtets og kommu-nernes planlægning og administration. Dette indebærer,at amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal virke forgennemførelsen af retningslinierne, og at amtsrådet og

kommunalbestyrelsernes administration skal være ioverensstemmelse med intentionerne i planen. Til ret-ningslinierne er knyttet 8 kortbilag, der viser, hvilke are-aler der er omfattet af de forskellige retningslinier.

Henstillingerne udtrykker amtsrådets ønsker til andremyndigheder.

Tilkendegivelserne beskriver, hvordan amtsrådet selvvil administrere anden lovgivning med relation tilregionplanlægningen.

Den indledende debatSom optakt til regionplanrevisionen udsendte amtsrådeti foråret 2004 debatoplægget ”På vej mod år 2016”.Amtsrådet siger tak for de mange tilsendte bidrag,Bidragene er indgået som et væsentligt grundlag forudarbejdelsen af regionplanforslaget. Et resumé afbidragene og amtsrådets vurdering af disse er samlet irapporten ”Den indledende debat”, der er offentliggjortsammen med dette forslag til Regionplan 2016. Rappor-ten kan ses på amtets hjemmeside www.ribeamt.dk ellerfås ved henvendelse til Plankontoret 79 88 68 51.

Det videre forløbI de kommende to måneder vil der være mulighed for atkomme med bemærkninger og forslag til regionplanensindhold.

Som følge af strukturreformen bliver det miljømini-steren, der skal tage endelig stilling til regionplanens ret-ningslinier efter den offentlige høring. Regionplanen vilherefter få karakter af et landsplandirektiv.

INDLEDNING

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 3

4

I. BYER, SERVICE OG ERHVERV . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

OVERORDNEDE MÅL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

1. BYUDVIKLING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

2. LANDDISTRIKTERNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

3. DETAILHANDEL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

4. OFFENTLIG SERVICE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

5. INDUSTRI- OG HÅNDVÆRKSVIRKSOMHEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

II. TRAFIK OG TRANSPORT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

OVERORDNEDE MÅL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

6. VEJE OG STIER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

7. TOG- OG BUSTRANSPORT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

8. HAVNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

9. LUFTHAVNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

III. TEKNISKE ANLÆG OG FORSYNINGER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

OVERORDNEDE MÅL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

10. ENERGIFORSYNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

11. VINDMØLLER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

12. TELEANLÆG MV. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81

13. AFFALDSBEHANDLING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

IV DET ÅBNE LAND . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91

OVERORDNEDE MÅL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93

14. LANDBRUG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

15. SKOVREJSNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103

16. INDVINDING AF RÅSTOFFER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107

17. FORSVARETS AREALER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113

18. BESKYTTELSE AF NATUREN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117

19. BESKYTTELSE AF VÆRDIFULDE LANDSKABER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129

20. KULTURHISTORISKE INTERESSER I LANDSKABET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135

INDHOLD

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 4

5

V. FERIE OG FRITID. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146

OVERORDNEDE MÅL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149

21. SOMMERHUSOMRÅDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151

22. FERIEHOTELLER, FERIEBYER MV. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153

23. CAMPINGPLADSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155

24. STORE FRITIDSANLÆG MV. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159

25. GRØN TURISME . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163

VI. BESKYTTELSE AF MILJØET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167

OVERORDNEDE MÅL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169

26. FOREBYGGELSE AF STØJGENER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173

27. GRUNDVANDSBESKYTTELSE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175

28. VANDINDVINDING. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185

29. FORURENEDE GRUNDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193

30. VANDLØB. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197

31. SØER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205

32. VADEHAVET OG VESTERHAVET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209

33. TUNGMETALLER OG MILJØFREMMEDE STOFFER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 5

6

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 6

71I. BYER, SERVICE OG ERHVERV

OVERORDNEDE MÅL

1. BYUDVIKLING

2. LANDDISTRIKTERNE

3. DETAILHANDEL

4. OFFENTLIG SERVICE

5. INDUSTRI- OG HÅNDVÆRKSVIRKSOMHEDER

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 7

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 8

9

ByudviklingEt af hovedprincipperne i dansk arealplanlægning er, at byudviklingen skal ske i tilknytning til de eksisterende byerog bysamfund. Dermed sikrer man det nødvendige befolkningsunderlag for de butikker, institutioner, kulturtilbudog kollektive trafikforbindelser, der allerede findes, og man udnytter de investeringer, der er gjort i veje, kloakker,forsyningsledninger mv. En udbygning i direkte tilknytning til de eksisterende byer giver samtidig den mindst muli-ge påvirkning af det åbne land og en forholdsvis klar grænse mellem land og by, så såvel værdierne ved byen somværdierne ved det åbne landskab kan fastholdes.

Amtsrådet lægger herudover vægt på , at landsbyerne og landområderne bevares som levende og dynamiske sam-fund. Der skal derfor også være mulighed for, at der i begrænset omfang kan opføres nye boliger og virksomhederi tilknytning til de mindre landsbyer.

Desuden finder amtsrådet, at der skal være mulighed for at imødekomme ønsker om boliger tættere på naturen,f.eks. i kystområderne, ved kanten af en skov eller en ådal, i det omfang det kan ske, uden at de naturværdier, somvi sætter højt, ødelægges. Amtsrådet ser dette som et af midlerne til at få flere af dem, der i dag arbejder i Ribe Amtsområde, til også at bosætte sig her. Ribe Amt er et af de amter i Jylland og på Fyn, der har flest indpendlere. Det kanvære et tegn på, at der er et aktivt erhvervsliv i amtet og mange gode arbejdspladser, som folk er villige til at rejseefter. Det kan imidlertid også gøre egnen sårbar - specielt i tider med høj beskæftigelse - da det må forventes, at fle-re vil være tilbøjelige til at skifte arbejdsplads, hvis de kan finde et arbejde tættere på, hvor de bor.

Et stærkt landsdelscenterEsbjerg har som landsdelens største by en helt særlig position. Amtsrådet ser gerne, at byens rolle som landsdels-center styrkes, blandt andet ved, at der bygges videre på universiteterne, forsker- og udviklingsparken, havnen ogbyens kompetenceklynger inden for offshore, procesindustri, plast, fødevarer og sikkerhed.

Gode rammebetingelser for erhvervslivetDer er tegn på, at vilkårene for erhvervslivet er under forandring. Virksomhederne oplever en stigende konkurrencefra lande med lave produktionsomkostninger. Det gælder ikke mindst inden for nogle af de traditionelle erhverv,hvor Ribe Amt i dag har sine styrker. I stedet bliver viden stadig vigtigere for erhvervslivets konkurrenceevne, ogder ses en tendens til, at væksten i disse år koncentreres i områder med relativt højt uddannelsesniveau og flerevidensbaserede virksomheder. Arbejdsstyrken i Ribe Amt har et relativt lavt uddannelsesniveau, og nye vidensba-serede vækstområder som IT, kommunikation, medico-sundhed og vidensservice er svagt repræsenteret i regionen.

Der vil være behov for at styrke den nødvendige omstilling og fornyelse, så erhvervslivet - også inden for de tra-ditionelle erhverv - står stærkt i konkurrencen i den nye vidensøkonomi.

Amt, kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner er gået sammen om to centre, der skal styrke videns-udviklingen inden for to af regionens styrkepositioner: plast og offshore. Omdrejningspunktet for begge centre ersamarbejde mellem virksomheder og universiteter/vidensinstitutioner. I Forsknings- og Udviklingsparken Vest kaniværksættere og virksomheder arbejde med produktudvikling i et vidensmiljø i tæt sammenhæng med universite-terne, og EU Vest arbejder løbende på at støtte udviklingsprojekter i virksomheder.

Amtsrådet lægger herudover vægt på, at der skal være mulighed for at imødekomme virksomhedernes forskelli-ge ønsker til erhvervsarealer. Blandt andet skal der være mulighed for at udlægge arealer med en god beliggenhed iforhold til lufthavn, motorvejsnet og havn.

I. Byer, service og erhverv

OVERORDNEDE MÅL

Det overordnede mål for regionplanen er, at Ribe Amt skal vedblive at være et attraktivt områ-de at bo, arbejde og drive virksomhed i. Dette indebærer, at erhvervslivet skal have gode ram-mer for udvikling og omstilling, og at der skal være vide muligheder for valg af bosted - fralanddistrikter til store byer. Desuden skal der være let adgang til god og tilstrækkelige service,både for borgere og erhvervsliv.

Amtsrådet lægger samtidig vægt på, at vi kan bevare den varierede og forholdsvis uspoleredenatur, der er en af amtets væsentlige styrker. Byudviklingen skal derfor tilrettelægges, så dertages det nødvendige hensyn til naturen og miljøet.

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 9

10 I. Byer, service og erhverv

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 10

11I. Byer, service og erhverv

1. BYUDVIKLING

I regionplanen er der udpeget et net eller mønster af byer, centerbyer, der samlet skal kunnebetjene amtets befolkning med arbejdspladser og service. Byudviklingen skal primært foregåi tilknytning til disse byer.

Retningslinierne har herudover til formål at sikre, at byudviklingen planlægges under hensyntil de mange interesser, som gør sig gældende for det åbne land, blandt andet landbrug, råstof-fer, natur, landskab, kulturarv og grundvand.

Inden for rammerne af disse overordnede retningslinier kan kommunerne selv fastlægge dekonkrete arealer til byudvikling ved centerbyerne.

Uden for centerbyerne, er der herudover afgrænset enkelte mindre områder, hvor amtet harvurderet, at der kan ske udbygning med boliger, uden at det berører væsentlige natur- og land-skabsinteresser.

RETNINGSLINIER1.1. Den fortsatte byudvikling skal tage sigte på:

- At Esbjerg videreudbygges som landsdelscenter.- At Grindsted, Ribe, Varde og Vejen videreudbygges som egnscentre, og at Vejen som del af

Landsdelscenter Trekantområdet sikres mulighed for udvikling med de former for service-funktioner, erhverv mv., som ud fra en samlet vurdering hensigtsmæssigt kan placeres iVejen.

- At Billund, Nr. Nebel, Oksbøl, Bramming, Brørup, Nordby, Agerbæk, Holsted og Ølgodvidereudbygges som kommunecentre, og at Billund videreudbygges som trafikknudepunktog vækstcenter blandt andet for aktiviteter, der knytter sig til Billund Lufthavn,

- At yderligere 15 byer (lokalcentre), der ligger langs hovedtrafikårerne mellem landsdels-centret og egnscentrene mv., sikres mulighed for en styrket byudvikling.

Hovedprincipperne for byudviklingen fremgår af kort 1.1.

Udover de byer, som er vist på kort 1.1, kan et passende antal mindre byer, der er udpeget somlokalcentre i forbindelse med kommuneplanlægningen, sikres udbygningsmuligheder medhenblik på at bevare grundlaget for dagligvarebutikker, folkeskole, børneinstitutioner og godkollektiv trafikbetjening.

Landsdelscentret, egnscentre, kommunecentre og lokalcentre betegnes samlet som centerby-er.

1.2. Nye arealer til byformål må kun udlægges ved centerbyerne i umiddelbar tilknytning til eksi-sterende byzone. Arealerne skal overføres til byzone i forbindelse med lokalplanlægningen.Dog må der på grundlag af en samlet kommunal planlægning ske en begrænset udbygning aflandsbyer i landzone, jf. afsnit 2. Desuden kan der planlægges for et begrænset antal boligerinden for de fremtidige boligområder, der er vist på kort 1.3.a-b.

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 11


1.3. Udlæg af arealer til byformål skal ske under hensyn til de nationale og regionale interesser idet åbne land (landbrug, råstoffer, natur, landskab, kulturarv og grundvand), jf. afsnittene 14,16, 18, 19, 20 og 27.

Inden for de internationale naturbeskyttelsesområder og regionplanens naturområder må derikke udlægges nye arealer til byformål.

I kystnærhedszonen må der kun udlægges nye arealer til byformål inden for de fremtidigebyområder, der er vist på kort 1.2.a-f.

1.4. Der må ikke udlægges mere areal til byformål, end der kan forventes at blive brug for i plan-perioden. Ved udlæg af nye arealer til byformål skal arealbehovet dokumenteres.

1.5. Fremtidige byområder skal holdes på den bynære side af eksisterende og fremtidige overord-nede veje, der forløber uden om centerbyer, medmindre der ikke kan findes andre udbyg-ningsmuligheder.

1.6. Ved udlæg af nye arealer til boliger og anden forureningsfølsom anvendelse skal der sikres enså stor afstand til virksomheder og anlæg, herunder større husdyrbrug, der kan medføre støj-,lugt- eller luftforurening, at den samlede miljøpåvirkning herfra ikke giver anledning tilvæsentlige gener.

1.7. Der må ikke udlægges nye arealer til byformål nærmere end 200 m fra naturgas- og olietrans-missionsledninger, hvis ledningsejerne kan påvise, at dette vil være forbundet med væsentligerisiko i uheldssituationer.

1.8. Ved planlægning af byudvikling i de dele af Ribe og Bramming kommuner, der beskyttes afRibe dige, skal der sikres en mindste gulvkote i beboelsesbygninger, erhvervsbygninger mv.på DNN +4,75 m vest for Bramming-Tønder banen og DNN +3,90 m øst for banen.

Ved planlægning af byudvikling på andre lavtliggende arealer skal der tages tilsvarende for-holdsregler for at beskytte mod oversvømmelse.

HENSTILLINGEsbjergs udvikling som landsdelscenter bør styrkes gen-nem:

- Udbygning af uddannelses- og forskningsinstitutioner.(Undervisningsministeriet og Ministeriet for Viden-skab, Teknologi og Udvikling).

- Udbygning og udvikling af Esbjerg Havn. (EsbjergKommune).

- Udbygning og driftsforbedring af jernbanernes per-son- og godstrafik. (DSB/Banestyrelsen/Trafikministe-riet).

- Udbygning og forbedring af samspillet mellem trans-porten over Esbjerg Havn og bane- og biltransporten.(Esbjerg Kommune/DSB/Banestyrelsen/Trafikmini-steriet).

REDEGØRELSE

BymønsteretDe byer, der indgår i regionplanens bymønster, er byer,der i dag rummer et vist udbud af service og arbejds-pladser, og hvor der er rimelig sikkerhed for, at sådannefunktioner på længere sigt kan bevares.

Der skelnes i det følgende, jf. retningslinie 1.1, mel-lem centerbyer (landsdelscentret, egnscentre, kommu-necentre og lokalcentre) og landsbyer, der er mindrebymæssige bebyggelser i landzone.

Centerbyerne og deres funktionerLokalcentre bør som minimum have en dagligvarebutik,en skole og en acceptabel betjening med kollektiv trafik.

De på kort 1.1 viste lokalcentre er de mindre byer,som ud fra en regional afvejning i særlig grad bør tilgo-deses med en udvikling, der muliggør, at det lokale ser-viceudbud kan bevares og eventuelt udbygges. For at

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 12


tilgodese befolkningens adgang til eksempelvis daglig-varebutikker, folkeskole mv. må der imidlertid også iandre af amtets mindre byer sikres mulighed for enudvikling. Disse byer skal udpeges som lokalcentre iforbindelse med kommuneplanlægningen.

Ved udpegningen af lokalcentre skal der tages hen-syn til befolkningsunderlaget for de eksisterendeservicefunktioner og til afstanden til tilsvarende servi-ceudbud. Desuden skal der lægges vægt på mulighedenfor at opretholde en kollektiv trafikbetjening, som gørdet muligt med et rimeligt tidsforbrug at nå det nærme-ste egnscenters arbejdspladser, undervisningsinstitutio-ner mv.

Nogle byer, der tidligere er udpeget som lokalcentre,har mistet skole og/eller dagligvarebutik. Det bør i denkommunale planlægning overvejes, om disse byer skalopretholde status af lokalcenter.

Kommunecentre bør indeholde byfunktioner somskole med 10 klassetrin, anden ofte benyttet service (foreksempel bibliotek, læge og tandlæge), dækkende dag-ligvarehandel og de oftest benyttede typer af udvalgsva-rebutikker. I kommunecentrene bør der findes et varie-ret udbud af arbejdspladser, og der bør være god kollek-tiv trafikbetjening både fra oplandet og til nærmesteegnscenter.

Der findes i amtet kommunecentre, der ikke indehol-der alle de nævnte funktioner. Disse kommunecentrebør styrkes blandt andet ved, at de kommunale service-tilbud søges samlet og eventuelt udbygget i kommune-centret.

Billund har en særlig status på grund af Billund Luft-havn, Legofabrikkerne og Legoland. Udover en videre-udbygning som kommunecenter skal det store udvik-lingspotentiale i området udnyttes. Billund skal derfor

Kort 1.1. Bymønster.

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 13


sikres mulighed for udbygning med blandt andeterhvervsaktiviteter, der knytter sig til lufthavnen. Des-uden kan der være tale om nye turistaktiviteter vedLegoland.

Egnscentre skal – udover de funktioner som findes ikommunecentrene – også rumme overordnede funktio-ner med hver sin del af amtet som opland. Til disse høreruddannelsesinstitutioner for 16-19 årige, politistation, etvarieret udbud af udvalgsvarer og private serviceydel-ser, dagbladsredaktion og kulturelle tilbud. Egnscentre-ne bør have et stort og varieret arbejdsmarked, og derbør være god kollektiv trafikbetjening fra oplandet.

Et landsdelscenter skal rumme specialiserede funkti-oner, der har hele amtet eller landsdelen som opland. Tildisse hører sygehus med specialiserede funktioner,højere uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner,et meget varieret udbud af udvalgsvarer og private ser-viceydelser samt et stort udbud af kulturelle aktiviteter.Landsdelscentret skal have et stort og varieret arbejds-marked, og der skal være en meget god tilgængelighedfra et stort opland.

Esbjerg er som amtets største by (med omkring 1/3 afamtets indbyggere) det naturlige center for amtsdæk-kende funktioner. Byens størrelse og placering bevirkerdesuden, at den rummer og bør videreudvikles medlandsdelscenterfunktioner.

Herudover skal Vejen som del af LandsdelscenterTrekantområdet sikres mulighed for udvikling med deformer for servicefunktioner, erhverv mv., som ud fra ensamlet vurdering - både i relation til bymønsteret i RibeAmt i øvrigt og til Vejen Kommunes status i Trekant-området - hensigtsmæssigt kan placeres i Vejen.

ByvækstMed retningslinierne 1.2-1.7 er der fastlagt de overord-nede rammer for, hvilke områder der kan inddrages tilbyvækst. Ved de fleste byer i amtet er der flere forskel-lige arealer, der opfylder betingelserne i retningslinier-ne 1.2-1.7. Det er amtsrådets holdning, at kommunerneog de lokale borgere skal have mulighed for at vælgemellem disse placeringsmuligheder, da det først ogfremmest er kommunerne, der kender efterspørgslenefter byggegrunde og de lokale forhold, som kan haveafgørende betydning, når den endelige beliggenhed skalvælges. Den endelige placering af byvækstområderne erderfor ikke fastlagt med regionplanen - undtagen i kyst-nærhedszonen, hvor amtet har en særlig forpligtelse tilsikre hensynet til naturen og landskabet.

Byvæksten skal som absolut hovedregel finde sted icenterbyer i tilknytning til eksisterende byzone. Deråbnes dog også mulighed for en begrænset udbygning afde helt små bysamfund, landsbyerne i landzone, jf. rede-gørelsen til afsnit 2. Desuden er der på baggrund af enkonkret vurdering afgrænset to områder til et mindreantal boliger uden for de eksisterende centerbyer. De toområder skal ses som et led i indsatsen for at fremmebosætningen i Ribe Amt. Amtsrådet ønsker således, atåbne mulighed for et antal attraktive byggegrunde, somkan modsvare efterspørgslen efter byggegrunde i natur-

skønne omgivelser. Det er amtsrådets vurdering, at dekonkrete arealudlæg ikke er i strid med de nationaleeller regionale natur- og landskabsinteresser.

Ved udlæg af nye arealer til byformål skal der tageshensyn til de øvrige interesser i det åbne land. De inter-nationale naturbeskyttelsesområder og områder, der iregionplanen er udpeget som naturområder, er de områ-der, hvor arealanvendelsen på forhånd er prioriteret tilnaturformål. Her må der ikke udlægges nye arealer tilbyformål.

Som hovedregel må der heller ikke udlægges nyearealer til byformål inden for råstofinteresseområder,værdifulde landskabsområder, bevaringsværdigekulturmiljøer eller områder med særlige drikkevands-interesser. Ved visse af byerne i amtet er det imidlertidikke muligt at pege på egnede byvækstarealer uden fordisse områder. I disse tilfælde skal det i forbindelse medden mere detaljerede planlægning af de nye byområdersikres, at hensynene til de nævnte interesser varetages,så godt som det er muligt. Det kan f.eks. ske gennemkrav til bebyggelsens udformning eller placering i land-skabet. Eller det kan være krav om særlige typer aferhverv, der ikke forventes at medføre risiko for grund-vandsforurening. Der er nærmere redegjort for de natio-nale og regionale interesser i det åbne land i hovedafsnitIV og for grundvandsinteresserne i hovedafsnit VI.

Landbrugsinteresserne skal varetages ved, atbyvækst så vidt muligt foregår på de dårligst egnedelandbrugsjorder, og at der tages hensyn til de berørteejendommes arrondering, arealbehov til udspredning afhusdyrgødning, foretagne investeringer mv.

Hensynet til landbrug, natur og landskab skal des-uden sikres ved, at der ikke udlægges mere areal, endder reelt er behov for i den kommende 12 års periode, ogat byvæksten sker i tilknytning til eksisterende byzone.Hensigten er at bevare så store sammenhængende land-områder som muligt og at skabe klare grænser mellembebyggelsen og det åbne land. Det er karakteristisk fordet danske landskab, at der er et forholdsvis skarpt skelmellem byområderne og landområderne. Amtsrådet fin-der, at dette er en kvalitet, der skal bevares. Dette inde-bærer også, at fremtidige byområder så vidt muligt skalholdes på den bynære side af eksisterende og fremtidigeoverordnede veje, der forløber uden om centerbyer.

Der forventes at være behov for at udlægge højst 500ha til nye byområder. Der er gennem de seneste 5 årbygget i gennemsnit ca. 640 boliger og ca. 150.000 m2

til erhverv om året. Hvis byggeriet fortsætter med sam-me takt de kommende år, vil der frem til 2016 skulleopføres ca. 7.000 nye boliger og ca. 1,65 mio. m2 nyterhvervsbyggeri. Skønsmæssigt betyder det, at der skalinddrages ca. 1.500 ha jord til byformål. På baggrund afkommunernes opgørelser over ledige arealer i 2001skønner amtet, at de gældende kommuneplaner har enrestrummelighed på mindst 1.000 ha.

I forbindelse med den kommunale planlægning skalkommunerne i hvert enkelt tilfælde godtgøre behovetfor nyudlæg på baggrund af befolkningsprognose, dethidtidige byggeri mv. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 14

15

restrummeligheden i en kommune totalt set er tilstræk-kelig, men hvor der i et lokalområde mangler arealer.

Byvækst i kystnærhedszonenI kystnærhedszonen er der udlagt arealer til byudviklingved Nymindegab i Blaabjerg Kommune, Oksbøl,Blåvandshuk Kommune, St. Darum, Bramming Kom-mune, Nordby, Fanø Kommune samt Varde og Billum iVarde Kommune. Arealerne ved Oksbøl, Store Darumog nord for Nordby er også udlagt til fremtidige byom-råder i den gældende regionplan, men er endnu ikke ind-arbejdet i en endeligt vedtaget kommuneplan.

Ved Nymindegab er der udlagt 2 mindre arealer ca. 1⁄2km øst for Nymindegab i tilknytning til en mindrebebyggelse ved Vesterlundvej. Arealerne, der er vist påkort 1.2.a., er på i alt ca. 6 ha. Det nuværende byområ-de i Nymindegab er fuldt udbygget, og kommunen har

derfor ønsket mulighed for at udlægge nye arealer tilboligformål. Det har ikke været muligt at pege på egne-de områder i direkte tilknytning til den nuværendebyzone. Nymindegab grænser mod syd og øst op tilNymindegab Klitplantage, der er fredskov. Mod nordgrænser byen op til forsvarets arealer (Nymindegablej-ren) og mod vest ligger Nymindestrømmen, der er udpe-get som internationalt naturbeskyttelsesområde (EF-habitatområde nr. 62 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr.43).

Arealet ved Oksbøl ligger i den sydvestlige del afbyen i umiddelbar tilknytning til det eksisterende byom-råde. Arealet, der er vist på kort 1.2.b., er ca. 7,5 ha. Are-aludlægget er begrundet i lokale ønsker om at kunne til-byde forskellige typer af boligområder, herunder attrak-tive byggegrunde i naturskønne omgivelser.

I. Byer, service og erhverv

Kort 1.2. a. Fremtidige byområder i kystnærhedszonen, Blaabjerg Kommune.

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 15


Kort 1.2. b. Fremtidige byområder i kystnærhedszonen, Blåvandshuk Kommune.

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 16


Kort 1.2. c. Fremtidige byområder i kystnærhedszonen, Bramming Kommune.

Kort 1.2. d. Fremtidige byområder i kystnærhedszonen, Fanø Kommune.

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 17


Kort 1.2. e. Fremtidige byområder i kystnærhedszonen, Varde Kommune.

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 18


Arealet ved Store Darum ligger i den østlige del afbyen i umiddelbar tilknytning til det eksisterende byom-råde. Arealet, der er vist på kort 1.2.c., er ca. 7 ha. Are-aludlægget er begrundet i et lokalt ønske om at placereen større del af kommunens byvækst i Store Darum.

Ved Nordby på Fanø er der udlagt 3 arealer til bolig-formål i umiddelbar tilknytning til det eksisterendebyområde. Arealerne, der er vist på kort 1.2.d., er på i altca. 10 ha, hvilket giver mulighed for at opføre 50-60boliger, idet det forudsættes, at arealer beskyttet efternaturbeskyttelseslovens § 3 friholdes for byggeri. Indenfor de hidtil planlagte byområder på Fanø er der plads tilyderligere 100-110 boliger. I perioden 1994-2004 er deropført i alt 102 boliger på Fanø, svarende til gennem-snitligt 9 boliger pr. år. Hvis dette tal lægges til grund forvurderingen af arealbehovet de kommende 12 år, vil derskulle udlægges areal til ca. 108 boliger på Fanø. Dettebehov kan i teorien dækkes af de arealer, der allerede erplanlagte til boligbyggeri. Fanø Byråd ønsker imidlertidat øge bosætningen på Fanø. Med de udlagte arealer vilder være mulighed for at øge boligbyggeriet med ca.25% i forhold til de foregående 11 år.

På Fanø er der desuden udlagt et ca. 3,5 ha stort are-al til håndværksvirksomheder syd for Nordby. Arealet ervist på kort 1.2.d. De hidtil planlagte erhvervsområder iNordby er ved at være udbyggede, og på grund af de helt

særlige forhold i byen har det ikke været muligt at pegepå nye egnede erhvervsområder i direkte tilknytning tilbyzonen. Det foreslåede areal indgår i et større sam-menhængende turisterhvervsområde mellem Nordby ogRindby og kan i følge den gældende lokalplan (lokal-plan nr. 48 for et turisterhvervsområde syd for Nordby)anvendes til tropeland/-badeland. I området ligger 3håndværksvirksomheder og 3 beboelser.

Ved Varde er der udlagt et ca. 2 ha stort areal i denvestlige del af byen i tilknytning til en planlagt skole.Desuden er der udlagt et ca. 4 ha stort areal i den østligedel af byen mellem banen og Varde Ådal. Arealerne ervist på kort 1.2.e. Baggrunden for arealudlæggene er etønske om at åbne mulighed for et mindre antal attrakti-ve boliggrunde i et naturskønt område.

Ved Billum er der udlagt to arealer i direkte tilknyt-ning til den eksisterende byzone. Arealerne, der er vist påkort 1.2.f., er på i alt ca. 4,5 ha. De hidtil planlagte byom-råder i Billum er ved at være udbyggede. I følge VardeKommunes boligudbygningsprogram skal der kunneopføres 50 nye boliger i Billum de kommende 12 år.

Det forudsættes, at den rummelighed, der findes i deeksisterende byområder inden for kystnærhedszonen, såvidt muligt udnyttes, før nye arealer inddrages til byfor-mål, og at arealforbruget til byformål minimeres.

Kort 1.2. f. Fremtidige byområder i kystnærhedszonen, Varde Kommune.

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 19


Kort 1.3.b. Fremtidigt boligområde uden for de nuværendebysamfund, Bramming golfbane.

Boligområder uden for de nuværende bysamfundI Bramming Kommune er der udlagt to mindre arealertil boligformål uden for de udpegede centerbyer. Detdrejer sig som et ca. 3,6 ha stort areal ved golfbanennord for Bramming By og et ca. 4 ha stor areal ved End-rup, der er en landsby i landzone. Arealerne er vist påkort 1.3.a og b.

Området ved Endrup grænser op til internationaltnaturbeskyttelsesområde. Det skal derfor i forbindelsemed kommune- og lokalplanlægningen godtgøres, atboligområdet ikke vil få negative konsekvenser for denaturtyper og arter, som området er udpeget for atbeskytte, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om af-grænsning og administration af internationale natur-beskyttelsesområder.

Afstand til forurenende virksomhedRetningslinie 1.6 skal sikre, at der i kommune- og lokal-planlægningen tages tilstrækkelige miljøhensyn, når derudlægges arealer til boliger, institutioner og anden foru-reningsfølsom anvendelse tæt på større husdyrbrug ogandre virksomheder, der kan give anledning til mil-jøproblemer.

Formålet er både at sikre et godt miljø i nye byområ-der og at sikre virksomhederne mulighed for fortsat driftog udvikling. I forbindelse med miljøgodkendelse afforurenende virksomheder og større husdyrbrug kannærliggende byområder blive afgørende for, hvad derkan godkendes på den enkelte virksomhed.

Der er ikke fastsat generelt gældende afstandskrav,men de gældende bekendtgørelser og vejledninger vilblive lagt til grund ved amtets konkrete vurdering. Des-

uden er der i afsnit 5 angivet en vejledende mindsteaf-stand mellem forureningsfølsom anvendelse og for-skellige kategorier af industri- og håndværksvirksom-heder Der er nærmere redegjort for støjhensynene iafsnit 26.

Byggeri i Ribe Marsken og andre lavtliggendearealerMed det formål at reducere risikoen for skader opståetved oversvømmelser i forbindelse med stormfloder, blevder i 1976 indgået aftale mellem Trafikministeriet, RibeAmt, Ribe Kommune og Bramming Kommune om regu-lering af bebyggelsen i Ribe Marsken. Aftalen fastsætterdet område, der beskyttes af Ribe dige, til følgende:- Arealer vest for Bramming-Tønder banen i kote DNN

+4,50 m og derunder- Arealer øst for Bramming-Tønder banen i kote DNN

+3,60 m og derunder.I Ribe Kommune er følgende områder omfattet: Centerbyerne/byzoneområderne Ribe, Damhus,

Øster Vedsted og Gredstedbro, landsbyerne Nr. Farup,Farup Kirkeby (Kærbøl), Vilslev og Vester Vedstedsamt landzoneområder i øvrigt.

I Bramming Kommune er følgende områder omfat-ter:

Centerbyen/byzoneområdet St. Darum samt land-zoneområder i øvrigt.

Til den terrænkote, der afgrænser området omfattetaf aftalen, svarer en normal, laveste gulvkote på DNN+4,75 m vest for Bramming-Tønder banen og +3,90 møst for banen. Retningslinie 1.8 indebærer, at der vedlokalplanlægning for bolig- og erhvervsbyggeri mv. iRibe Marsken skal sikres en normal laveste gulvhøjdepå dette niveau.

Tilsvarende foranstaltninger skal tages i forbindelsemed et eventuelt byggeri på andre lavtliggende arealer,hvor der kan være risiko for oversvømmelser.

Kort 1.3.a. Fremtidigt boligområde uden for de nuværendebysamfund, Endrup.

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 20


Lovhenvisninger• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883

af 18. august 2004), § 6, stk. 3, nr. 1 og § 6 a,stk. 3.

• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.161 af 17. marts 2004 om erhvervsmæssigdyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.

• Lov om forstærkning af Ribe dige og anlæg afveje langs nogle diger (lov nr. 319 af 10. juni1976), § 12, stk. 2.

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 21


Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 22


HENSTILLINGERLandsbyer, hvor der ønskes mulighed for udbygning,bør afgrænses entydigt i en kommuneplan. (Kommuner-ne).

Ved kommune- og lokalplanlægning for arealer i lands-byer bør der sikres mulighed for at opretholde og vide-reudvikle bestående landbrugsbedrifter. (Kommunerne).

REDEGØRELSE

Udvikling i landdistrikterneDet overordnede mål er at bevare landdistrikterne somlevende og dynamiske samfund, hvor det er attraktivt atbosætte sig, og hvor der er mulighed for en fortsaterhvervsudvikling og strukturtilpasning.

Landbruget er et af landdistrikternes væsentligsteerhverv – både når det drejer sig om produktion, indtje-ning, beskæftigelse og forvaltning af naturen. Der skalderfor sikres en fortsat udvikling af landbrugserhverveti forståelse med det omgivende samfund, så der bevares

Der er åbnet mulighed for, at der i begrænset omfang kan opføres nye boliger og virksomhe-der i tilknytning til de mindre landsbyer. Derimod vil der normalt ikke kunne bygges nyt udenfor de eksisterende landsbysamfund - bortset fra landbrugsbyggeri. En af de kvaliteter, som gørdet tiltrækkende at bo og færdes på landet, er netop de åbne landområder. Denne kvalitetønsker amtsrådet at bevare.

Som et alternativ til traditionelt boligbyggeri kan der i umiddelbar tilknytning til landsbyerneog lokalcentrene udlægges arealer til jordbrugsparceller, dvs. boliger kombineret med hobby-præget landbrug.

På grund af landsbyernes størrelse skal der ikke så meget til, før miljøet påvirkes. Derfor fin-der amtsrådet det vigtigt, at nye bygninger og anlæg tilpasses landsbyen og det omgivendelandskab.

2. LANDDISTRIKTERNE

RETNINGSLINIER2.1. På grundlag af en samlet kommunal planlægning kan der udlægges begrænsede arealer til

bolig- og erhvervsbyggeri i tilknytning til landsbyer i landzone. Nye arealer må normalt ale-ne udlægges som udfyldning eller afrunding af en landsby. Kun i tilfælde af at der ligger enganske særlig begrundelse, og kommunen sandsynliggør, at det ikke vil være i strid med denkommunale serviceforsyning, infrastruktur mv., vil der kunne udlægges arealer til størreudbygninger af landsbyer.

2.2. I umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse i landsbyer og lokalcentre med mindreend 1.500 indbyggere kan der desuden udlægges arealer til enkelte jordbrugsparceller. Denærmere regler for udlæg af arealer til jordbrugsparceller fremgår af Fødevareministeriets cir-kulære om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokal-planlægningen mv.

2.3. Ved udlæg af nye arealer til bolig- og erhvervsbyggeri i landzone skal der tages de samme hen-syn til interesserne i det åbne land som ved inddragelse af nye arealer til byformål, jf. ret-ningslinierne 1.3-1.8.

2.4. Parcelstørrelser og -afgrænsninger skal afstemmes efter den eksisterende bebyggelses karakter.

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 23


et levedygtigt og bæredygtigt landbrug med gode men-neskelige, sociale, økonomiske og naturmæssige for-hold for landbefolkningen.

I takt med det faldende antal landbrugsbedrifter er detimidlertid afgørende, at der også skabes grundlag for nyerhvervsmæssig aktivitet i landdistrikterne. Udvikling afnye erhvervstyper, som med fordel vil kunne placere sigi de mindre byer, kan komme til at spille en vigtig rollefor de mindre bysamfund og dermed også for landdi-strikterne. Der skal arbejdes på at fremme nye produkter,produktions- og afsætningsformer i landområderne.Desuden skal der gøres en særlig indsats for at bevare debutikker og andre former for service, der i dag findes i demindre byer. Endelig skal initiativer til oprettelse af nyeservicetilbud i videst muligt omfang fremmes.

Også turisme kan støtte igangværende og fremtidigestrukturændringer i landdistrikterne. De senere års udvik-ling tyder på, at der er grundlag for en fremgang i indlands-og landboturismen, blandt andet fordi turisterne i stigendegrad ønsker oplevelser og aktiviteter i rolige og fredfyldteomgivelser – på naturens egne betingelser. Amtsrådets målfor turismen fremgår af regionplanens afsnit V.

For at styrke bosætningen og erhvervsudviklingen ilanddistrikterne skal der være mulighed for at opførenye boliger og virksomheder i de mindre landsbyer.Derimod vil der normalt ikke kunne bygges nyt uden forde eksisterende bysamfund - bortset fra landbrugsbyg-geri. En af de kvaliteter, som gør det tiltrækkende at boog færdes på landet, er netop de åbne landområder. Den-ne kvalitet ønsker amtsrådet at bevare.

Et aktivt kultur- og foreningsliv er en anden kvalitet,der på afgørende vis kan bidrage til at gøre landdistrik-terne til attraktive og levende samfund. Det er med til attiltrække indbyggere, og det styrker det fællesskab, derfor mange er en vigtig del af det at bo på landet. Detlokale engagement skal derfor støttes, og landdistrikter-nes og landsbyernes kulturværdier og særpræg skalsøges bevaret.

Amtsrådet anbefaler, at der lokalt gennemføres engrundig debat af, hvilke kvaliteter man ønsker at satsepå i den enkelte landsby. Generelt varierer landsbyernesmuligheder og problemer meget, blandt andet afhængigaf hvor de ligger i forhold til større byområder. Noglelandsbyer fungerer som en slags forstæder til de størrebyer og har let ved at trække nyt tilflyttere til. Her vildebatten naturligt stå om, hvor stor landsbyen bør havelov at blive. Andre steder, hvor landsbyerne er præget afstagnation eller fraflytning, vil debatten sandsynligvis ihøjere grad komme til at dreje sig om, hvad der skal fåtilflyttere til at vælge at slå sig ned i netop denne lands-by, f.eks. en aktiv beboerforening, nærhed til smukkenaturområder eller et kulturhistorisk særpræg.

Amtsrådets mål for udviklingen i landdistrikterne ernærmere beskrevet i ”Handlingsplan for tilskud til til-pasning og udvikling af landdistrikter og landsbyer iRibe Amt 2003-2006”.

Byggeri i landzoneUdbygning med boliger og mindre virksomheder i til-

knytning til de eksisterende landsbyer i landzone skalførst og fremmest ske som udfyldning eller afrunding afden eksisterende bebyggelse. Byggeriet må ikke blive afet sådant omfang, at der er tale om egentlig byudvikling.Kun hvis der findes en særlig begrundelse, og kommunenkan sandsynliggøre, at det ikke vil være i konflikt med denkommunale serviceforsyning mv., vil der kunne tilladesstørre arealudlæg ved en landsby i landzone. Der vil i såfald som oftest være tale om en så væsentlig ændring afdet bestående miljø, at der forinden skal udarbejdes enlokalplan. Borgerne i området vil dermed få mulighed forat få medindflydelse på byggeriets omfang, placering osv.

Ved afgrænsning af byggemulighederne i landzone skalder tages de samme hensyn som ved udlæg af nye arealertil byvækst ved centerbyerne, jf. redegørelsen til afsnit 1.For at tilgodese de særlige landbrugsmæssige interesser iog omkring landsbyerne bør det i forbindelse med kom-mune- og lokalplanlægningen ikke blot søges sikret, at derikke opstår konflikter mellem eksisterende landbrugsbe-drifter og nye boliger mv., men også at de eksisterendebedrifter kan bevare deres udviklingsmuligheder.

Nye boliger og erhverv i de små landsbyer bør altid til-passes det eksisterende bebyggelsesmønster og detomkringliggende landskab. Det kan være vigtigt at beva-re nogle af de åbne rum i landsbyen. Der kan f.eks. væretale om tidligere tiders samlingspladser (forter), der fort-sat er en særlig del af landsbyens særkende. De kulturhi-storiske interesser er nærmere beskrevet i afsnit 20. For atbevare det særlige landsbymiljø med en blanding af boli-ger, småhåndværk og landbrug bør nye arealer i landsby-erne normalt kun udlægges til blandet bolig- og erhvervs-bebyggelse.

JordbrugsparcellerRetningslinie 2.2 åbner mulighed for, at der i forbindel-se med kommuneplanlægningen kan udlægges sam-menhængende arealer til jordbrugsparceller i tilknyt-ning til såvel landsbyer i landzone som lokalcentre forat støtte disse områders udviklingsmuligheder. Arealer-ne kan opretholdes i landzone.

Jordbrugsparceller med mulighed for hobbyprægetlandbrug kan være et attraktivt alternativ til traditioneltboligbyggeri. Da der er tale om en meget ekstensiv are-aludnyttelse, skal antallet af jordbrugsparceller begræn-ses, og de enkelte parceller må højst være på 1 ha.

Udlæg af arealer til jordbrugsparceller forudsætter, atder udarbejdes en lokalplan for området.

Lovhenvisninger• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883

af 18. august 2004) §§ 35-38.• Fødevareministeriets cirkulære om ændring af

cirkulære om varetagelsen af de jordbrugsmæs-sige interesser under region-, kommune- oglokalplanlægningen mv. (Cirkulære nr.97 af 27.august 2003).

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 24


RETNINGSLINIER3.1. Inden for de aflastningsområder og bydelscentre, som er afgrænset på kort 3.1.a-c og kort 3.2.a-

i, må der planlægges for et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end 3.000 m2. Densamlede ramme for nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål forhvert område fremgår af skema 3.1.

Skema 3.1. Rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål i aflastningsområder ogbydelscentre med mere end 3.000 m2 butiksareal.*Udnyttelse af rammen for aflastningsområdet i Gjesing, Esbjerg Kommune forudsætter, at gældende byggemulighe-der til butiksformål for område omfattet af lokalplan 230-1 (område afgrænset af Kjersing Ringvej, Stormgade, Øster-vangsvej og jernbanen) reduceres tilsvarende.

3.2. Der må planlægges for butikker med særligt pladskrævende varegrupper med et bruttoetage-areal på mere end 1.500 m2 inden for følgende rammer: - I landsdelscentret Esbjerg: 3 butikker med et maksimalt bruttoetageareal på 5.000 m2 for den

enkelte butik og 3 butikker med et maksimalt bruttoetageareal på 3.000 m2 for den enkelte butik.

Butiksforsyningen er væsentlig for, hvordan vores byer fungerer. Et bredt udbud af dagligva-re- og udvalgsvarebutikker er med til at fastholde og udvikle byerne som gode boog arbejds-steder. Amtsrådet ønsker derfor, at der skal være muligheder for udvikling af detailhandelen ialle centerbyerne.

Det er et nationalt mål, at butiksudbygningen først og fremmest sker i de centrale dele af byer-ne. Der kan dog også være behov for at udlægge arealer til butikker uden for bymidterne blandtandet af hensyn til et bevaringsværdigt bymiljø.

Retningslinierne indeholder bestemmelser om, hvor og i hvilket omfang der kan udlægges are-aler til store butikker og til butikscentre uden for bymidterne.

3. DETAILHANDEL

Center Nuværende butiksareal Ramme for nybyggeri mv.m2 m2

Aflastningsområder:

Gjesing, Esbjerg Kommune 45.500 4.300*

Grindsted Vestby, Grindsted Kommune 10.000 3.000

Nordby Syd, Fanø Kommune 2.000 2.500

Bydelscentre i Esbjerg

Strandby 6.900 2.000

Spangsbjerg 4.600 1.000

Boldesager 1.300 2.000

Jerne 4.600 2.500

Østerbyen/Gammelby 15.200 4.500

Sædding 10.600 0

Hjerting 2.700 2.000

Tarp 1.500 2.000

Bydelscenter i Varde:

Varde Syd 5.000 1.000

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 25


- I hvert af egnscentrene Grindsted, Ribe, Varde og Vejen: 2 butikker med et maksimalt brutto-etageareal på 5.000 m2 for den enkelte butik og 2 butikker med et maksimalt bruttoetagearealpå 3.000 m2 for den enkelte butik.

- I hvert af kommunecentrene: 3 butikker med et maksimalt bruttoetageareal på 3.000 m2 forden enkelte butik.

Overgangsbestemmelser:3.3. For de kommuner, der endnu ikke har tilvejebragt kommuneplanbestemmelser for den samle-

de detailhandelsstruktur gælder retningslinierne 3.1 og 3.3 i Regionplan 2012.

REDEGØRELSEDe overordnede mål for detailhandelsplanlægningen erfastlagt i planloven. Heraf fremgår, at planlægningenskal:- Fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellem-

store byer samt i de enkelte bydele i de større byer.- Sikre at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er

god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder isærden gående, cyklende og kollektive trafik.

- Fremme en samfundsmæssig bæredygtig detailhan-delsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelsemed indkøb er begrænsede.

Virkemidlerne er i vidt omfang at begrænse størrel-sen af udvalgs- og dagligvarebutikker og at begrænsemulighederne for at etablere og udvide butikscentre ibyernes udkanter. Arealer til butiksformål skal såledessom absolut hovedregel udlægges i den centrale del afen by. I store byer kan der tillige udlægges arealer tilbutiksformål i de centrale dele af en bydel.

I 2002 blev en stor del af detailhandelsplanlægnin-gen overført fra amterne til kommunerne. Regionplanenskal dog fortsat indeholde retningslinier for beliggenhe-den af og de maksimale størrelser på butikker, hvisbutiksstørrelsen overstiger 3.000 m2 for dagligvarebu-tikker og 1.500 m2 for udvalgsvarebutikker. Desudenskal regionplanen indeholde retningslinier for beliggen-heden af og det maksimale bruttoetageareal for byggeritil butiksformål i bydelscentre og aflastningsområder,hvor det samlede butiksareal overstiger 3.000 m2.

Rammer for nybyggeri og omdannelseRammerne for nybyggeri og omdannelse af eksisteren-de bebyggelse til butiksformål gælder alle ændringer afeksisterende bebyggelsesmæssige forhold, der forud-sætter en ny lokalplan, herunder ændret anvendelse afeksisterende bebyggelse eller nedrivning af eksisteren-de bebyggelse med henblik på opførelse af nyt byggeritil butiksformål. Derimod er indretning af nye butikkeri eksisterende tomme butikslokaler ikke omfattet aframmerne, ligesom byggemulighederne i gældendelokalplaner ikke berøres af retningslinierne i detomfang, lokalplanpligten er opfyldt med den gældendelokalplan.

Ved bruttoetageareal forstås samtlige arealer tilbutiksformål, dvs. salgsarealer. lager, overdækkedevaregårde, interne adgangsarealer, personalerum, kon-

torer, cafeteria mv. Beregningen foretages i overens-stemmelse med bygningsreglementet, idet dog ogsåkælderlokaler, der anvendes til butiksformål, medreg-nes.

AflastningscentreMed retningslinie 3.1 er der åbnet mulighed for, at derkan planlægges for yderligere butiksbyggeri i de eksi-sterende aflastningsområder i Esbjerg, Grindsted ogNordby. Afgrænsningerne og rammerne er ikke ændre-de i forhold til Regionplan 2012.

Gjesing-området nord for Esbjerg udgør en væsent-lig del af Esbjergs samlede butiksstruktur. De eksiste-rende butikker i området har således et samlet bruttoe-tageareal på ca. 55.000 m2. Herudover kan der opføresca. 1.700 m2 i henhold til de gældende lokalplaner forområdet (lokalplan nr. 290, 308, 309 og 340). Med ret-ningslinie 3.1 åbnes mulighed for at planlægge for yder-ligere 4.300 m2. Det er en forudsætning for at anvenderammen, at byggemulighederne til butiksformål reduce-res tilsvarende i det tilgrænsende område (lokalplan nr.230-1). Herved er der skabt mulighed for, at der kan skeenkelte ændringer og hensigtsmæssige omflytninger,uden at det samlede butiksareal i området øges.

Også det afgrænsede aflastningsområde i Vestbyen iGrindsted rummer allerede en række udvalgsvarebutik-ker med varegrupper som møbler, tæpper, hårde hvide-varer og lignende med et samlet bruttoetageareal på ca.10.000 m2. Inden for området er der i alt ca. 1,7 ha ledigtareal. Der kan opføres butikker i henhold til partielbyplanvedtægt nr. 12 og nr. 15. Herudover er der medretningslinie 3.1 åbnet mulighed for at planlægge foryderligere 3.000 m2 til butiksformål. Herved åbnesmulighed for, at der fortsat kan ske enkelte udvidelserog etableringer af butikker, som ikke kan indpasses ibymidten. Med den begrænsede ramme for nybyggerimv. er det amtsrådets opfattelse, at den regionale detail-handelsstruktur ikke påvirkes.

I Nordby, Fanø Kommune, er der afgrænset et aflast-ningsområde i den sydlige del af byen, da der med dethelt specielt bevaringsværdige miljø i bymidten kun ermulighed for at indpasse butikker af meget begrænsetstørrelse. Aflastningsområdet rummer i dag blandt andeten tømmerhandel.

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 26


Kort 3.1.a. Aflastningsområder.

Kort 3.1.b. Aflastningsområder.

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 27


BydelscentreI Esbjerg er der i dag 5 bydelscentre. hvor det samledebutiksareal overstiger 3.000 m2 (Strandby, Spangsbjerg,Jerne, Gammelby/Østerbyen og Sædding) Herudoverønsker Esbjerg Byråd mulighed for, at butiksarealet kan

udvides til over 3.000 m2 i yderligere 3 bydelscentre(Boldesager, Hjerting og Tarp). I Varde er der afgrænsetet bydelscenter umiddelbart syd for banen. Dette områ-de indgik i Regionplan 2012 som en del af hovedcentret.

Kort 3.1.c. Aflastningsområder.

Kort 3.2. Bydelscentre og oplande i Esbjerg, Esbjerg Kommune.

SÆDDINGSÆDDINGSÆDDING

JERNEJERNE

GAMMELBYGAMMELBY

JERNE

GAMMELBY

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 28


Med retningslinie 3.2 er der åbnet mulighed for, atder kan planlægges for yderligere 1.000-2.500 m2 indenfor hver af disse bydelscentre – i Gammelby/Østerbyendog 4.500 m2. Rammerne er fastsat på baggrund af det

eksisterende butiksareal samt det nuværende og forven-tede befolkningstal i bydelene. Rammerne for bydels-centrene i Esbjerg er ikke ændret i forhold til Tillæg nr.17 til Regionplan 2012.

Kort 3.2.a. Bydelscentre i Esbjerg.

Kort 3.2.b. Bydelscentre i Esbjerg.

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 29


Kort 3.2.c. Bydelscentre i Esbjerg.

Kort 3.2.d. Bydelscentre i Esbjerg.

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:17 Side 30


Kort 3.2.e. Bydelscentre i Esbjerg.

Kort 3.2.f. Bydelscentre i Esbjerg.

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:18 Side 31


Kort 3.2.g. Bydelscentre i Esbjerg.

Kort 3.2.h. Bydelscentre i Esbjerg.

Regionpl. 2016 NY 04/10/05 16:18 Side 32

ribe ribe amt amt r -...

Documents