resumé aug 2012 - vol 4

Handelsinvest

August 2012

ResuméMotion

Danskerne løber for livet side 14

Markedsudvikling

Store humørsving-ninger på markedet side 20

genbrug

Miljøbevidsthed erstatter bling-bling-kulturen side 18

teknologi

Konge i dag – glemt i morgen side 6

Riget i midten skal finde ny vejside 10

FOKUS: KINA

Faneblad

3 Leder

4 Noter

6 Kolossernes kirkegårdIt- og elektronikfirmaernes livscyklus er for alvor speedet op i disse år. Dem, der dominerer markedet i dag, kan være væk i morgen.

10 Fokus: KinaVerdens mest folkerige nation skal tage flere svære beslutninger, hvis landet skal helt op i den økonomiske elite.

14 Tema: Motion Danskerne har for alvor snøret løbesko-ene og er nu den mest aktive befolkning i Europa. Mød tre danskere og deres forskellige motionsvaner.

18 Genbrug hitter overalt Bling-bling-kulturen er død. Nu vil dan-skerne forbruge fornuftigt og miljørigtigt.

20 Markedsudvikling Første halvår startede i eufori, men siden har den græske gældskrise smittet flere dele af Europa og bragt pessimismen tilbage.

26 Nøgletal Medlemmernes afkast.

27 Hovedet på bloggen I Handelsinvest har vi valgt at være aktive. Rigtig aktive.

Resumé er en publikation for medlemmer af Investeringsfor-eningen Handelsinvest. Bladet udkommer to gange årligt i for-bindelse med hel- og halvårsrap-porter. Bladet er et supplement til foreningens årsrapport og giver et resumé af udviklingen i det forgangne halvår.

DistributionResumé sendes til alle navne-noterede medlemmer. Er der flere medlemmer i samme husstand, tilstræber vi at sende ét eksemplar af Resumé til husstanden. Ved spørgsmål vedrørende

distribution er du velkommen til at kontakte Handelsinvest tlf. 9712 3355.

RedaktionJens Balle (ansv. redaktør)Lone Skiffard Aller Client Publishing:Emil Norsker (redaktør)Ulla Oppermann Blankholm

Redaktionen er afsluttet 18. juli 2012

Art direction og produktionAller Client Publishingwww.allercp.dk

IllustrationKristian Eskild Jensen, Sean McCabe, iStockphoto

FotoAll Over Press, iStockphoto m.fl.

Tryk Reklametryk

Oplag 10.000

AnsvarsfraskrivelseOplysninger i dette materiale kan ikke betragtes som rådgivning vedrørende investeringer.

Medlemsbladet er ikke og må ikke opfattes som et tilbud eller

opfordring til køb af investerings-beviser i afdelinger af Investe-ringsforeningen Handelsinvest. Bladet kan ikke erstatte en individuel rådgivning af investor.

Handelsinvest påtager sig ikke noget ansvar i forhold til dispositioner, der er foretaget i tillid til bladets indhold, og investor opfordres til at søge rådgivning forud for enhver værdipapirinvestering. Oplysnin-ger om de enkelte afdelingers gældende prospekter samt senest offentliggjorte årsrapport eller halvårsrapport kan findes på handelsinvest.dk.

18

14

6

1020

Indhold

2 resumé · august 2012

Kære investorUroen er ikke forbi på de finansielle markeder. Det må vi blot konstatere. Efter en god start på året med store stigninger på aktiemarke-derne blev investorerne igen mindet om den kritiske situation i Sydeuropa, der stadig ikke er afklaret.

Dette til trods kan vi byde på positive afkast i alle afdelinger for årets første seks måneder.

Det er også rart at kunne konstatere, at de strategiændringer, vi foretog i 2008, begynder at kunne ses i resultaterne. Vi ændrede blandt andet porteføljeforvaltningen fra forvaltning i eget regi til eksterne partnere. Vi ændrede også strategierne fra indeks-baserede til aktive strategier – se mere om det på side 27.

For dig som investor har disse ændringer stor betydning. Det er min klare opfattelse, at overvågningen af investeringerne og hele investeringsprocessen er mere gennemprøvet og dokumenteret end tidligere.

Resultaterne begynder også at vise sig i vore afkast. Kigger man på ratings hos Mor-ningstar, har vi samlet set flere stjerner end i 2008. Især afdelingerne Verden og Europa markerer sig flot, og de befinder sig blandt de 10 procent bedste i Europa de sidste tre år.

Også Handelsinvest Danmark har gjort det godt og blev kåret til den bedste til dan-ske aktier af Morgenavisen Jyllands-Posten og Dansk Aktieanalyse i 2011.

Et andet sted, strategiændringen kan ses, er på formuen. Vi har løbende fået flere kunder, og formuen er i dag tre gange større end i 2008. Vi takker for tilliden og vil forsøge at leve op til den.God læselyst!

Jens BalleAdministrerende direktør

Leder

resumé · august 2012 3

Noter

Krise

Nødplaner klar i tilfælde af Syd-europæisk kollaps

Hvis GræKenland, Spanien og andre europæiske lande knækker og tager euroen med sig i faldet, har andre EU-lande en plan klar. I Storbritan-nien har man udarbejdet flere forskellige scenarier, og man forbereder sig blandt andet på at modtage flere millioner flygt-ninge, der vil strømme fra syd mod nord i håb om arbejde. Det indrømmer den britiske indenrigsminister, Theresa May.

“Det er rigtigt, at vi laver noget planlægning inden for det her,” siger hun til avisen Daily Telegraph.

Hver borger i EU’s indre marked har ret til at søge arbejde i et andet EU-land, men der kan være midlertidige restriktioner, når det gælder nye EU-lande. Britiske medier har spekuleret i, at nye tiltag for at kontrollere indvandring kan være, at der indføres midlerti-dige visa eller arbejdstilladelser. Storbritannien og også Dan-mark kan være attraktive for eventuelle euro-flygtninge, da landene står uden for valuta-samarbejdet.

Også den britiske bank HSBC har udarbejdet en beredskabsplan for bankens 15 afdelinger i Grækenland

i tilfælde af, at landet bliver smidt ud af euroen. Personalet skulle angiveligt være blevet uddannet til at håndtere den vanskelige situation ved en valutaudskiftning.

aKtier

De skøreste børs-teorier

den bedste metode til at vurdere en aktie er f.eks. markedsrapporter og regnskaber, men der findes også en række uortodokse råd og overtro, når det gælder investering. Det amerikanske erhvervssite Daily Finance har samlet nogle af dem. Den ene er Bikini-barometeret.

Nogle mener, at man kan

spå aktiernes skæbne ved at kigge på magasinet Sports Illustrateds swimsuit-nummer. Den årlige publikation indehol-der side efter side med smukke kvinder iklædt badetøj. Tesen er, at hvis det er en amerikansk kvinde, der pryder forsiden, så får aktierne i S&P 500-indekset medvind. I år er den ameri-kanske model Kate Upton på forsiden, og indekset er steget med fem procent indtil juni – så umiddelbart ser det ud til, at det her tip har lidt medvind.

En anden teori er, at man skal følge den kinesiske kalen-der, der tilegner de enkelte år et af 12 mulige dyr. I år er det Dragens år, og ifølge maga-sinet Newsweek er de år de næstbedste, når det kommer til aktierne. I gennemsnit plejer de at stige 11 procent på et drageår. Det må være en vur-deringssag, om det er realistisk at nå i indeværende år.

En tredje indikator er kjole-længderne i designernes kata-log. År med korte kjolelængder

er typisk dårlige aktieår. Denne indikator viser, at aktier bliver en god investering i år.

KonKurrence

Verdens bedste iværksætter er fra Kenya

de fleste Havde reG-net med, at prisen som årets iværksætter skulle gå til skabe-ren af spillet ‘Angry Birds’, der er verdens mest downloadede, men det blev i stedet en bank-direktør fra Kenya.

5.000 virksomheder fra 50 lande har deltaget i konkurren-cen, og æren tilfaldt bank-direktør Dr. James Mwangi fra Kenya ved Ernst & Youngs World Entrepreneur of the Year 2012 i Monaco.

For otte år siden overtog han styringen med Equity Bank Limited, der havde alvorlige økonomiske problemer. Siden har han præsteret en impone-rende turn around, og banken er, målt på kunder, i dag den


største i Øst- og Centralafrika og tegner sig for halvdelen af alle bankkunder i Kenya.

Det er især bankens arbejde med at favne kunderne bredt og give alle adgang til mo-derne finansielle ydelser, som dommerne lagde til grund for udnævnelsen.

teKnoloGi

Robotter hjælper dansk konkurren-ceevne

i film bliver de ofte fremstillet som onde maskiner, der vil overtage kloden og udrydde mennesket som art. Men i virkelighedens verden er de en stor hjælp. Ikke mindst for vores konkurrenceevne. Og samtidigt reducerer de behovet for outsourcing, viser en ny undersøgelse fra Ugebrevet A4.Det er inden for vidt forskellige brancher som f.eks. ældre-plejen og industrien.

Ugebrevet A4 har sendt spørgeskemaer om robotter til

213 virksomheder i forskellige brancher. Knap halvdelen har allerede installeret robotter. Hele 84 procent af dem svarer, at robotterne har ‘forøget’ eller ‘kraftigt forøget’ deres konkur-renceevne.

På sigt er teknologiens mu-ligheder endnu større. Robot-terne udvikler sig i samme høje tempo som computere, mens priserne på dem falder drastisk.

investerinGer

Dit postnummer afslører dit mod

nordsjællænderne er dristige og vilde med dem, mens bornholmerne er en anelse mere forsigtige. Vores lyst til at eje aktier afhænger i høj grad af, hvor vi bor, viser en opgørelse fra VP Securities.

I Nordsjælland, hvor aktier er mest populære, tør 43 procent investere i den type værdipapirer. Mindst populære er aktierne på Bornholm. Her ejer kun 19 procent aktier.

Undersøgelsen viser også, at investeringsforeninger for alvor har fået et folkeligt gen-nembrud. Ifølge Investerings-ForeningsRådet, IFR, ejer over 800.000 danskere andele i foreningerne.

Men også her er der forskel postnumrene imellem. Køben-havnerne og nordsjællænderne investerer i høj grad selv. Kun 38 procent af dem ejer andele i investeringsforeninger.

På Bornholm, i Vestjylland og Sønderjylland sværger 61 procent til investeringsforenin-ger.

Forklaringen på, at der er så markant forskel på lysten til at investere i aktier, er dog ikke entydig, understreger økonom i Nykredit Johan Juul-Jensen:

“Det er svært at give en klar forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan. Men det kan ikke udelukkes, at der er en sammenhæng mellem indkomst og interesse for inve-stering. Uddannelsesniveauet varierer også ganske betydeligt mellem de forskellige landsdele

og kan også have en betydning for, hvor parat man er til selv at kaste sig ud i aktieinvestering.”

Pension

Unge vil tage sig af de ældre

Hvem sKulle Have troet, at de forkælede, ud-skældte unge skulle være mere generøse end deres forældre? En ny undersøgelse blandt vel-stillede amerikanere viser i hvert fald, at de yngre generationer er mere indstillede på at sørge for deres forældre, når de bliver gamle, end efterkrigsgeneratio-nen har været.

40 procent af de unge voksne under 46 år – også kaldet Generation X og Y – har lavet planer for at hjælpe deres forældre, når de skal på pension. Når det gælder baby-boomerne eller efterkrigs-generationen, gælder det kun 20 procent.

Undersøgelsen viser også, at de yngre er mere tilbøjelige til at efterlade sig en arv til kom-mende generationer. Her ville 76 procent af de yngre gøre det, mod kun 55 procent af de ældre.

KøbeKraft

Danskerne er blandt EU’s rigeste

når det Gælder ren købekraft, er Danmark stadig i den europæiske topliga. En ny opgørelse fra EU’s statistiske kontor, Eurostat, viser, at vi er nummer seks på listen over EU-lande, der har flest penge mellem hænderne.

Danskerne har en fjerdedel mere at rutte med sammen-lignet med gennemsnittet for de 27 EU-lande. Selv om vi er højt placeret, må vi stadig se os overgået af vores svenske naboer. Også Luxembourg er rigere, mens Holland, Østrig og Irland ligger i hælene på hinanden på de efterfølgende pladser før Danmark.

Italien og Spanien, der begge kandiderer til at blive de næste i rækken til at modtage økonomisk førstehjælp fra EU, ligger lige omkring gennemsnit-tet på listen. De kriseramte grækere ligger lidt længere nede på listen på en 17. plads.

I bunden af listen finder man lande som Bulgarien og Rumænien. Befolkningen i de to østeuropæiske lande har mindre end halvt så meget at gøre godt med som den gen-nemsnitlige EU-borger.

dr. james mwangi fra Kenya blev årets

iværksætter og vandt foran blandt andre skaberen af ‘angry

birds’.


Teknologi

Stor i dag,væk i morgenfirmaer som Yahoo! og myspace har på rekordtid oplevet at gå fra stor omtale og omsætning til næsten usynlighed. nu spekulerer flere eksperter i, at det samme vil ske for facebook efter en katastrofal børsintroduktion. og man skal være varsom med it og teknologi, vurderer analytiker. den næste store spiller kan komme fra hvor som helst.Af Emil Norsker | Illustration Kristian Eskild Jensen

Den klassiske eventyrfortælling om at gå fra ingenting til det halve kongerige er blevet accelereret kraftigt gennem internettet de

seneste år. I dag behøver der ikke gå mange måneder, før en enlig nørd med en god idé på sit kollegieværelse kan nå ud til hele verden og blive usandsynlig rig. Men der går til gengæld heller ikke lang tid, før en ny idé skubber sig på, og det oprindelige koncept pludselig virker støvet og gammeldags.

Et firmas livscyklus på nettet er for man-ges vedkommende skrumpet ind til et enkelt årti. Selv de største mastodonter når sjældent at blive teenagere. Tænk blot på Yahoo!, Myspace, Second Life eller danske Jubii. De fleste har nok en svag erindring om disse virksomheder, men de er forsvundet fra vores hverdag og hober sig op på symbol-kirkegår-den sammen med firmaer som Commodore og Atari.

For fem år siden havde hver anden en Nokia-telefon. Men den finske gigant begik en brøler midt i storhedstiden, da den valgte ikke at satse på touch-screen-telefonen, og siden har de måttet halse efter Apple, HTC og Samsung. Samtidigt kunne Nokias eget styresystem, Symbian, ikke stå distancen mod Googles Android og Apples iOS. I årets første kvartal mistede Nokia tæt på 10 milliarder kroner, og selskabet har mistet 80 procent i værdi, siden Apple i begyndelsen af 2007 meddelte, at nu kom den første iPhone.

Og nu kan den hurtige nedbrydning al-lerede være i gang igen. Verdens næstmest

besøgte internetside, Facebook, stormede i foråret ind på børsen. Private investorer smed jublende sparepengene i det medie, der på få år havde revolutioneret internettet og puttet vores sociale kontakter i en ny ramme.

Allerede dagen efter meldte tømmer-mændene sig. Aktien rutsjede ned. Eksper-terne og aktieanalytikerne såede mere og mere tvivl om aktiens værdi, og om firmaet i det hele taget er i stand til at tjene penge og klare de udfordringer, der allerede nu for alvor truer virksomheden på trods af dets svimlende omfang med 900 millioner brugere på verdensplan.

Skrøbelige giganterI dag virker et firma som Facebook eller Google som det logiske sted at investere, for alle bruger det, men man skal være ekstremt varsom, forklarer aktieanalytiker i Handels-banken Jon Abakka:

“Nogle af de her selskaber er afhængige af et enkelt produkt, og det gør dem skrøbelige. De kan hurtigt erstattes af en ny teknologi fra en konkurrent. Derfor er det så afgørende, at man ikke køber en aktie for dyrt inden for det her område. Og det er netop, hvad mange har gjort med Facebook. De har måttet sande, at det her marked ikke er uden risiko.”


Det er ikke kun Facebook, flere eksperter stiller spørgsmålstegn ved. En af verdens absolut største virksomheder, Google, har noget af den samme udfordring. Nettet er nemlig ved at ændre sig. Eller mere præcist; den måde, vi bruger det på, er under foran-dring. Flere og flere bruger mobile platforme som iPads eller smartphones, og her er det svært at presse de annoncer ind, som begge selskaber lever af. På trods af at stort set alle mennesker bruger Google, når de skal søge på nettet, er dens mobile udgave ikke helt så umiddelbar nem at bruge. Og er der plads til forbedring, viser erfaringen, at en ny teknologi snart er på vej. Det kan dog være svært at forudsige, og det kræver et indgående bran-chekendskab, forklarer Jon Abakka:

“En side lever så længe, der ikke er et bedre alternativ. Et eksempel er Yahoo!, som der i sin tid ikke var så meget at sætte finge-ren på, andet end at de bare blev overhalet indenom af Google med en ny teknologi. Man skal virkelig holde øje med konkurrence-bille-det, men det kan være meget vanskeligt, for den næste idé kommer som regel fra nogle unge, ukendte college-fyre.”

Den mobile trusselJon Abakka vurderer, at den mobile udfor-dring for Facebook er alvorlig, og at selskabet

lige nu er i vildrede om strategien. Allerede nu kommer halvdelen af trafikken til siden fra mobile enheder:

“Facebook har det problem, at hvis de smider flere reklamer på, vil folk måske blive irreterede og søge andre steder hen. Og det er et reelt problem. Jeg er ret overbevist om, at hvis Facebook selv troede, at de kunne gøre det uden at miste brugere, så havde de gjort det for længst.”

En af årsagerne til, at Facebook-aktien blev presset op i pris ved introduktionen, var, at mange private investorer kastede sig over aktien. Mange kender siden og føler, de har et nærmest personligt forhold til virksomhe-den. Noget, man ifølge Jon Abakka også så herhjemme med Vestas, der også nåede en højere kurs end egentlig berettiget.

“Facebook er et eksempel på, at private investorer ofte handler mere på følelse end fornuft.”

En af dem, der holder øje med nye tendenser og teknologier, er blogger og vært på det digitale kulturprogram ‘Elektronista’ på Radio24syv Christiane Vejlø. Hun er enig i Facebooks udfordringer, men hun mener sta-dig, det er for tidligt at dømme dem færdige:

“Facebook har været en markant spiller, som har formået at gøre det sociale web mainstream. De har rigtig godt fat i brugerne, og for mange fungerer Facebook nærmest som en portal til internettet. Afhængigt af hvilke tjenester Facebook præsenterer i frem-tiden, kan den tilknytning blive styrket eller svækket. Det kan gå begge veje.”

Flere brancher skal ryste posenVirksomhederne og idéernes korte cyklus er ikke kun en udfordring for it-virksomhederne. Christiane Vejlø ser også samme tendenser i mediebranchen, der også står over for store forandringer i disse år:

“Vi er i gang med meget store paradigme-

facebook skræmmer flere fra børsenlysten til at introducere sit selskab på børsen er faldet markant efter facebooks flop.bloombergs iPo-indeks, der følger amerikanske aktier under det første år af deres børsnotering, er faldet 15 procent i maj, og mindst 13 planlagte nynoteringer er blevet udskudt eller taget helt af plakaten efter facebook.

siden begyndelsen af april er 192 selskaber noteret globalt, og det gør indevæ-rende kvartal til det dårligste, hvad angår nynoteringer, siden tredje kvartal 2009, da 177 selskaber blev noteret.

“ Derfor er det så afgørende, at man ikke køber en aktie for dyrt inden for det her område. Og det er netop, hvad mange har gjort med Facebook. De har måttet sande, at det her marked ikke er uden risiko.”

jon abakka

Teknologi


skift, i forhold til både hvordan virksomheder startes og drives. Jeg tror, det er et problem for mange gamle virksomheder, at de holder fast i en meget traditionel form. Hvis vi f.eks. ser på mediehusene. De er truede og kæm-per for at tjene penge på indhold og bevare deres redaktioner og store hovedsæder. Men hvem siger, at det er sådan, et medie skal være i fremtiden? Jeg tror, flere brancher ville have rigtig godt af at ryste posen og ikke tage noget for givet. Det er derfor, start-ups ofte er bedre stillede. De indretter sig efter og er med til at skabe den samtid, de eksisterer i.”

Web 3.0 den mobile æra

Fra 2010 til nuinstagram.

smartphones og tablets som iPad betyder, at mange bruger nettet på mindre skærme

og mere mobilt. det stiller krav til især Google og facebook, der er afhængige af annoncer, som er svære at presse ind i de

små skærme.

De kom, de så – de forsvandt hurtigt igen inden for de seneste årtier har et væld af virksomheder oplevet at gå fra ingenting til at blive udråbt til den næste store ting – og til ingenting igen. Her er nogle af de mest markante eksempler.

Netscape Navigator var en af de mest populære internetbrowsere i 1990’erne. dens brugervenlighed gjorde, at den hurtigt vandt indpas, og den var nærmest en integreret del af microsofts system i midt-90’erne. i firmaets storhedstid foregik næsten halvde-len af alle søgninger gennem netscape. da microsoft kunne se det voksende marked i internetbrowsere, lancerede de deres egen, internet explorer, og på få år pressede de netscape ud af markedet.

i 2006 talte alle om Second Life, hvor vi alle ville leve vores sociale liv i fremtiden. i dag er de blot en svag erindring. nogle af problemerne med second life var, at bruge-fladen forblev primitiv og grim. samtidigt havde det i modsætning til facebook svært ved at koble sig på det virkelige liv. det blev i den virtuelle verden.

Myspace blev grundlagt i 2003, og allerede to år efter blev det købt af rupert mur-dochs medieimperium for mere end en halv milliard dollars. siden er virksomhedens værdi styrtdykket. sidste år blev den købt af blandt andre musikeren justin timber-lake for 35 millioner dollars.

Internettets store udviklingstrin

Web 1.0 søGemasKine-æraen

1994-2001 netscape, Yahoo!, Google og amazon.

selskaber som Google var gode til at hjælpe med at finde rundt i den hastigt stigende

mængde informationer, mens amazon var en revolution inden for nethandel.

Web 2.0 den sociale æra

2001-2010 facebook og linkedin.

firmaer som myspace og facebook udviklede de sociale medier, hvor især sidstnævnte med en milliard brugere ændrede måden, vi brugte nettet og socialiserede. siderne giver blandt andet mulighed for at tilmelde sig grupper og

gør det nemt at udveksle billeder og tekst.

Ligesom aktieanalytiker Jon Abakka ser Christiane Vejlø mest skeptisk på virksomhe-der, der er knyttet til én teknologi. Også selv om de har mange brugere. I det hele taget skal vi nok til at vænne os til, at virksomheder kommer og går. På samme måde som en god popsang:

“Vi har altid talt om one hit wonders, når det gælder musik. Den slags vil ganske sikkert blive mere og mere udbredt inden for digitale tjenester også. Så nogle gange gæl-der det måske også bare om at få det bedste ud af det vindue, man har.”

“ Nogle af de her selskaber er afhængige af et enkelt produkt, og det gør dem skrøbelige. De kan hurtigt erstattes af en ny teknologi fra en konkurrent.”

christiane vejlø

Teknologi

in

???

??


Fokus: Kina

I Danmark har vi altid med forbløffelse set mod USA, og hvordan alting er større derovre. Bilerne, husene, burgerne. Men i disse år, når vi drejer os 180 grader og ser

mod øst, er tallene og størrelserne om muligt endnu mere imponerende. Mens Vesten hostende og hakkende kæmper for blot at komme op på positive vækstrater, har Kina aldrig for alvor mistet pusten – selv ikke da det så værst ud.

I årets første kvartal var væksten 8,1 procent i Kina, mens den i Europa var på et rundt nul.

Et eksempel på deres virkekraft er et kinesisk firmas planer om at bygge verdens højeste hus på 838 meter – på 90 dage. Dermed vil de slå den tidligere rekordholder, Burj Khalifa-tårnet i Dubai, som det tog seks år at bygge.

Alt går hurtigere i disse år i Kina. Rekor-derne og milepælene bliver passeret hver eneste dag af de højhastighedstog, der kører på det mest udbyggede net i verden. De har flest mobiltelefonbrugere i verden, og de fremstiller flere biler end noget andet land, lige så mange som Japan og USA tilsammen.

Alt sammen kan give nervøse trækninger helt ned i nervecenteret af vores velfærds-land, hvor vi helst kun vil arbejde 37 timer om ugen og holde fri Store Bededag. Men ifølge seniorøkonom Thomas Haugaard fra Handelsbanken er der ikke grund til total panik og brug for en masse kurser i ‘kinesisk for begyndere’ endnu:

“Der er en fare for at lade sig imponere over store tal, når det gælder Kina. Historien om Kina er egentlig en traditionel fortælling om en udviklingsøkonomi, som bare er ekstra beundringsværdig, fordi de har en så stor be-folkning. Nu står de ved en ny skillevej i den udvikling. I de seneste årtier har de foretaget en række økonomiske reformer, der har flyttet millioner af mennesker ud af fattigdom. Men det næste skridt og de kommende beslutnin-ger, der skal tages, bliver langt vanskeligere. Jeg tror, det er tvivlsomt, om vi i de kom-mende år vil se de samme vækstrater.”

I udviklingen fra planøkonomi til markeds-

økonomi er det især i begyndelsen, at man kan høste de lavthængende frugter og få det største afkast, forklarer Thomas Haugaard.

Markedsøkonomi gav incitamentDe første store ændringer mod markedsøko-nomi kom i 1970’erne. Da Kina lod priserne variere på enkelte landbrugsvarer, gav det pludselig landbruget et helt nyt incitament. Tidligere havde man fastsat priserne og mængderne fra centralt hold, hvilket gjorde, at bønderne ikke havde nogen grund til at produ-cere ud over det aftalte. Men nu fortalte man bønderne, at alt over en bestemt mængde ville blive solgt til fri markedspris, hvilket skabte et helt nyt incitament og dermed øget produk-tion. Det har man taktvist overført til flere dele af økonomien, og på den måde har man haft høje vækstrater de seneste mange år.

Kinesernes næste store skridt fremad var i 2001, da de kom med i handelsorganisatio-nen WTO.

“Her viste kineserne, hvor fokuserede og dygtige de er til at skabe vækst. De skabte en meget stor fremstillingssektor bygget på billig arbejdskraft.”

Konstant konkurrencedygtigtGennem årtiet forvandlede Kina sig til ver-

dens fabrik. Centralregeringen sørgede for, at landet var konstant konkurrencedygtigt, og deres eksport til især Vesten eksploderede. Men så kom finanskrisen. Selv om kineserne med massive investeringer formåede at holde væksten høj, har man på fjerde år af krisen måttet erkende, at specielt europæerne har svært ved at finde penge til mere forbrug. Hvis Kina skal vokse, må det denne gang komme fra dem selv.

“Kineserne har erkendt, at det er en sårbarhed. De har brug for en konstant høj vækst, hvis de skal blive ved med at finde jobs til landbefolkningen, der strømmer ind til byerne. Kan de ikke det, opstår der risiko for social uro. Derfor skal der ske nye reformer, og det bliver ikke helt så smertefrit denne gang,” forklarer Thomas Haugaard og fortsætter:

“Ved tidligere reformer var der stort set

i løbet af de seneste 30 år har Kina udviklet sig til en økonomisk stormagt, der kun overgås af usa. mens europa og det meste af verden stadig ømmer sig over finanskrisen, marcherer Kina hurtigt fremad. men landets næste afgørende skridt mod velstand bliver langt vanskeligere end tidligere. Af Emil Norsker

Riget i midten skal finde ny vej

Kina• Kinas kommunistiske styre blev grundlagt i 1949 efter en blodig borgerkrig. mao Zedong

iværksatte ‘det store spring fremad’, hvilket havde katastrofale økonomiske og men-neskelige konsekvenser. Her forsøgte man at indføre en decentral industrialisering, men da det mislykkedes, og høsten samtidigt slog fejl, betød det en voldsom hungersnød, der kostede millioner af mennesker livet. det tvang mao i en årrække fra den øverste magt i partiet. men han genvandt den i 1966 i et opgør med ledelsen og de intellektuelle, han kaldte kapitalismens lakajer.

• med sin ‘lille røde’ indførte han i 1966 kulturrevolutionen, hvor man med tvang sendte hundredtusindvis ud for at arbejde i landbruget. endnu en gang var de menneskelige omkostninger enorme. det anslås, at flere millioner mennesker mistede livet som følge af henrettelse, fængsling eller sult i de år.

• efter maos død 10 år senere blev der gradvist skabt økonomiske reformer, der flyttede landet længere væk fra planøkonomi. men samtidigt blev ethvert initiativ eller protest mod styret slået voldsomt ned, ikke mindst ved nedskydningen af ubevæbnede demon-stranter på den Himmelske fredsplads i 1989.

• i 1990’erne kom der for alvor gang i landets økonomiske forvandling, og Kina oplevede en voldsom vækst, der på et årti skubbede flere hundrede millioner mennesker fra fat-tigdom til velstand.


Fokus: Kina

ingen tabere. Men den næste bølge kom-mer til at gøre ondt på nogen. Selv om den kinesiske økonomi er blevet mere åben, er der stadig store statsstøttede selskaber og økonomiske magtcentre i landet, og de vil nø-dig opgive deres privilegier ved en yderligere liberalisering.”

Kinas udvikling ligner ifølge mange iagt-tagere Japans. Fra midt i 1950’erne til midt i 1980’erne oplevede Japan en vækst ikke ulig Kinas, og man formåede at samle stykkerne fra et land, der bogstavligt talt var bombet sønder og sammen.

I Vesten så man imponeret til, hvordan ja-panerne kunne producere elektronik og biler. Ikke bare billigere, men også bedre. Den ene managementbog efter den anden begyndte at handle om, hvordan vi skulle kopiere deres arbejds- og livsstil med et skarpt hierarki og 18-timers arbejdsdage.

Boblen brastMen på toppen af væksten i slutningen af 1980’erne stoppede udviklingen. Kort før kollapset sagde man, at jorden i haven ud for kejserpaladset i det centrale Tokyo var mere værd end hele staten Californien. Man havde fået en boligboble af dimensioner, og den brast mellem hænderne på japanerne. De efterfølgende årtier voksede økonomien stort

set ikke eller med meget lille vækst. I Kina har man for nylig overhalet naboen

og den evige rival Japan i økonomisk stør-relse. Men hos kineserne er der også be-gyndt at boble flere ujævnheder op. Især på boligmarkedet. Mange kinesere placerer de-res pensionsopsparing i boliger, hvor de som det næsten eneste sted kan få et anstændigt afkast, og priserne er i mange byer vokset langt over de ellers stigende lønninger.

“Deres boligmarked ser ikke sundt ud. Og det at bruge boliger som opsparingsinstru-ment er en ubalance. Hvis de f.eks. liberali-serede større dele af det finansielle marked og gav kineserne mulighed for afkast andre steder end på boliger, ville de få et kollaps på boligmarkedet. Det ved kineserne godt. Derfor er de også meget varsomme med at åbne det finansielle marked, selv om der er et stort potentiale for øget vækst her,” forklarer Thomas Haugaard.

Lektien fra LatinamerikaKineserne har lært lektien fra Latinamerika, hvor man lod det finansielle marked fylde for meget for hurtigt. Derfor har man i Kina bevidst valgt en mere forsigtig strategi, hver gang landet bevæger sig mod mere åbenhed.

“I Kina siger man, at man mærker på ste-nene i vandet, inden man krydser floden. Det betyder, at man først laver en række pilot-projekter, før man spreder forandringerne ud over hele landet. Elitens første punkt på dagsordenen er at bevare magten, og derfor åbner man først økonomien op, når man er sikker på, at det ikke vil medføre uro.”

I takt med at Kina bevæger sig op ad den økonomiske rangstige og nærmer sig resten af den udviklede verden, møder de de sam-me udfordringer som os. I visse sektorer har de allerede flaskehalsproblemer med mangel på arbejdskraft, hvilket presser lønningerne op, og den demografiske udvikling betyder ligesom i Europa, at der er færre unge til at forsørge flere ældre.

Selv om landet står over for store struk-turelle udfordringer og svære beslutninger, så viser de seneste 30 år, at kineserne er i stand til at gøre det. Hver gang de har mødt en udfordring på stien mod øget velstand, har de formået at klare det. Det tror Thomas Haugaard også, at de kan denne gang. Og selv hvis nogle af beslutningerne skulle gøre ondt på nogle grupper, har centralregeringen en evne til at gå fri:

“De har fulgt en meget smart strategi for at sikre social stabilitet. Centralmyndighe-derne i Beijing slipper for at tage ansvaret for en stor del af problemerne. De har skabt en række regionale stødpuder, og utilfredsheden bliver dirigeret ud mod de lokale myndighe-der. Det gør, at det ikke eskalerer. Det gør det sværere at skabe en samlet opstand, som vi har set det i Mellemøsten. De er enormt snu. Det er selvfølgelig det store spørgsmål, om partiet kan holde magten, hvis den økono-miske model pludselig ikke holder længere. Men det, tror jeg, har lange udsigter.”

“ I takt med at Kina be-væger sig op ad den økonomiske rangstige og nærmer sig resten af den udviklede verden, møder de de samme udfordringer som os.”

1818 milliarder kroner. Så mange penge blev der skrevet kontrakter for, da den kinesiske præsident besøgte Danmark i juni, ifølge den danske handels-minister.

25%I 2011 steg antallet af kinesiske turister i Danmark med næsten en fjerdedel i forhold til året før. Tallet for 2011 var tæt på 80.000 kinesiske besøg.

1,3Kina er med sine 1,3 milliarder mennesker verdens mest folkerige nation. Hvert femte menneske på kloden er kineser.

#2Kina er verdens andenstørste økonomi i verden (efter USA). Deres bruttonational-produkt per indbygger er dog langt mindre. Her er tallet ca. 30.000 danske kroner, hvilket placerer dem som

nummer 90 på listen over verdens rigeste lande.

1/5Sammen med Viet-nam, Nordkorea, Laos, og Cuba er Kina et af de sidste fem reste-rende kommunistiske lande i verden.

2,3Med 2,3 millioner sol-dater er den kinesiske hær, målt på antal, den største i verden.

271Antallet af milliardærer (i dollars) steg også fra 130 i 2009 til 271 i 2010, hvilket giver landet det næsthøjeste antal af milliardærer.

165.384Kina importerede fra januar til og med november i 2011 ca. 165.384 ton svinekød fra Danmark.

Kina i tal

Thomas Haugaard


Fokus: Kina

Kina er et kontrast-fyldt land med en kompleks kultur. Forskellen mellem

rig og fattig, mellem land og by er enorm. På mange måder adskiller kineserne sig stadig fra Vesten. Ikke mindst med deres kulturs symboler. Hvert kalenderår bliver f.eks. inddelt i en kreds på 12 dyr, der har forskellige egenskaber.

Det fortæller journalist og cand.public. Andreas Mum-gaard, der har en bachelor i kinesisk. Han har besøgt landet i flere omgange siden 2004 og har blandt andet studeret et semester i Beijing.

“I år er det dragens år, og det anses for at være det allermest lykkebringende. I modsætning til europæisk mytologi er de kinesi-ske drager positive væsner, der hjælper mennesker og ses som symboler på kosmisk godhed. Børn, der er født i dragens år, er efter sigende begunstiget med særligt held og stor karisma. Det er også et rigtig godt år at starte nye projekter eller kaste sig ud i nye forretninger i, da der er større chance for succes og velstand.”

Er det noget, kineserne stadig tror på?“Jeg tror, at det især er den

ældre generation, der stadig lægger vægt på symbolik-ken. Det er mit indtryk, at unge studerende i storbyerne ikke er mere overtroiske end de danske unge. På den anden side kender jeg også et par unge kinesiske karrierekvinder i 20’erne, der hver uge tager til en spåkone for at få rådgivning. Generelt er der stadig mange kinesere, der tager varsler om lykke eller ulykke al-vorligt. En forretningsmand kun-ne sagtens finde på at udskyde en god handel et par måneder til efter det kinesiske nytår, hvis det betyder, at der ifølge horoskopet er mere gunstige forhold. Til gengæld tror jeg ikke, at alt dette betyder noget som helst på højere politisk niveau. De kom-munistiske ledere er rendyrkede pragmatikere, der er parate til at gøre en god forretning, uanset hvilket år det er.

Er der andre kulturelle forskelle, der springer i øjnene?“Da jeg sammen med andre danske studerende besøgte

landet første gang, havde vi haft kinesisk i et år, og vi kunne sige vores navn og måske bestille en øl på sproget. Vi mødte nogle af kineserne, som havde haft tysk i et år, og de kunne allerede læse den tyske digter Goethe på originalsproget. Det viser lidt om deres ambitioner.”

Hvordan har du oplevet, at landet har ændret sig? “Man kan tydeligt mærke, at priserne stiger for hver gang. Alle unge i byerne går rundt med dyre mobiltelefoner. Sådan var det ikke for få år siden. Der er stadig enorm fattigdom ude på landet, men inde i byerne kan du opleve den store forandring. De er stadig meget ærgerrige, og de vil meget gerne hurtigt op på vores niveau. Hvis man har penge i Kina, så viser man det. I vores del af verden er vi nået til en form for post-kapitalistisk

periode, hvor der er mere status i at vise, at man har andre værdier end de materielle. Men her er det anderledes i Kina. Man køber dyre biler og dyrt tøj, hvis man kan. Du skal vise din rigdom. Men sådan har de også tradition for.”

Hvordan kan man bedst beskrive et så stort land?“Hvis jeg skal bruge ét ord, er det ‘interessant’. Når man står midt i Beijing, tænker man, ‘her går det virkelig godt’. Det er svært at se, at der samtidigt sker en stor undertrykkelse, censur og forfølgelse af minoriteter. Man oplever det i det små, når man på hotellet ikke kan gå på Face-book eller YouTube – så bliver man mindet om, at det altså ikke er New York. Jeg synes, det er et utroligt spændende land at følge og besøge, men jeg ville have svært ved at bo der.”

Det er lykkens år i KinaPå trods af kinesernes lynudvikling mod en kapitalistisk super-økonomi holder de stadig fast i nogle traditioner. de inddeler blandt andet årene i en dyrerække, og i år er det dra-gens år. det skulle efter sigende være et fantastisk tidspunkt til nye initiativer og forret-ninger, fortæller journalist andreas mumgaard, der har studeret i landet. Af Emil Norsker

“ De kommunistiske ledere er rendyrkede pragmatikere, der er parate til at gøre en god forretning, uanset hvilket år det er.”

Andreas Mumgaard


Danskerne motionerer som aldrig før

Motion

Motion gør os stærkere, smukkere, slankere. Det er lig med livskvalitet og prestige for mange mennesker, og ifølge livsstilsekspert Henrik Byager er det lige præcis det, der får

os ud på de små skovstier eller til at møde op i trænings-centret tre gange om ugen.

Sammen med Tyskland og Finland ligger Danmark i toppen over lande i Europa, hvor flest personer mellem 15 og 64 år dyrker regelmæssig motion. Det viser undersø-gelsen ‘Understanding the Game – Sport participation in Europe’ fra Katholieke Universiteit Leuven i Belgien.

“Motion er en meget vigtig del af det moderne men-neskes fritidsliv, og den er blevet en vigtig del af vores per-sonlige historiefortælling. Hvad enten vi vandrer i Lapland eller kitesurfer på Bahamas, fortæller det noget om os selv uden for de rammer, man ellers kender os fra – eksempel-vis rent arbejdsmæssigt,” siger Henrik Byager.

En af de nye tendenser lige nu er, at mange er begyndt at dyrke motion, der har en intellektuel overbygning i form af for eksempel meditation og yoga. Samtidigt er der mange, som dyrker holdorienteret motion, hvor man for eksempel cykler eller løber i større grupper.

Der er også den mere ekstreme form for motion, som flere kaster sig over, som er adrenalinbåret, og hvor man ifølge Henrik Byager viser, at man er en jernmand/kvinde. Alt sammen som en del af vores personlige historie, og fordi vi forbinder det med livskvalitet og status at være sunde og velplejede.

“Samtidigt med at flere motionerer mere og mere, er der også nogle, der slet ikke gør det, og det er en trist historie, for så viser man, at man ikke tager ordentligt vare på sig selv – og det dømmer vi folk på i dag. De overvæg-tige er helt klart de nye udstødte, og der er vi benhårde ved vores medmennesker,” siger Henrik Byager og tilføjer, at vi ikke ser på, hvad forklaringen på overvægten kan være.

“Vi ser kun et menneske uden viljestyrke, og det er bagsiden af medaljen. De bliver kigget på som en anden slags mennesker og bliver fordømt. Vi ser med væm-melsesfryd på de tv-programmer, hvor folk prøver at tabe

sig, og det er faktisk blevet et af vores tids helt store tabuer,” siger Henrik Byager, der ikke tror, at danskernes store motionsiver vil aftage.

Ifølge livsstilseksperten vil vi formentlig ikke sidde om 10 år og kigge tilbage på mo-tion som noget, der var opreklameret:

“Motion giver os jo en dejlig selvfølelse, og det vil nok altid sidde i os.”

den danske befolkning topper listen i europa, når det kommer til fysisk aktivitet. det giver os velvære og er en del af vores personlige branding. men de, der ikke løber med, risikerer at blive udstødt af det gode selskab. Af Ulla Oppermann Blankholm

Kom godt i gang

Her er et par gode links til at komme i gang med at motionere:

• endomondo – et dansk globalt online motions-community, hvor man kan uploade og sammenligne tid og hastighed på sine løb. du finder endomondo på nettet, og derudover har endomondo også en app.

• løbeklubben på face-book – et brugerdrevet netværk, der kombi-nerer det sportslige og sociale. Her kan du for eksempel udvide dit løbenetværk ved at deltage i løbeklubbens begivenheder.

• løberute.dk – en side, hvor du kan opmåle og gemme dine løberuter.

• Wellness diary (app) – indtast dine mål, og hold øje med dine fremskridt. mobilen tæller, hvor mange skridt man har gået, og registrerer de ting, man gerne vil forbedre – som for eksempel sin samlede søvn, indtag af alkohol og forbrug af cigaretter.

Kom i form – og vind!

nu giver Handelsinvest sine investorer en ekstra gevinst ved at komme i form.

Hvis du tilmelder dig vores motionsgruppe på www.endomondo.com/challenges/5757476, kan du være med i konkurrencen om et fantastisk GPs- og pulsur fra Garmin, model 910Xt til en værdi af 3.199 kr.

endomondo giver dig mulighed for på din mobil eller dit GPs-ur at tracke dine løbeture, cykelture og andre sportsgrene. det er sjovt, socialt og motiverende.

vi trækker lod mellem dem, der tilmelder sig, og for hver 500 kalorier du brænder, får du et lod i konkurrencen.

Konkurrencen kører frem til 1. december, og vinderen får direkte besked.

Vind

et Garmin

pulsur!

ansatte i Handelsinvest og deres pårørende kan ikke deltage i konkurrencen

scan her og deltag!


Motion

En pusletaske, en ba-bylift, indkøbsposer, et spædbarn, en to-årig dreng – og mor og far

med kun ét mål: At komme op i lejligheden på fjerde sal.

“Det var hårdt at slæbe op til fjerde sal, og far var altid den tykke, der hang lidt efter. Når jeg graver lidt dybere, har det været den største motivationsfaktor. Jeg begyndte at løbe i efteråret sidste år, hvor jeg vejede 104 kilo. Når mine drenge, Tristan og Vincent, bliver fem-ti år, vil jeg ikke være en far, der ligger på sofaen og ser fodbold. Jeg vil kunne lege med dem og følge med. De skal sige, at far er sej – det er min drivkraft,” siger 32-årige Torben Tronborg Beck, der mener, at han aldrig har været så motiveret for at løbe

som nu.Hans vægt har været oppe

på 110, men han har også tabt mange kilo før – tilbage i 2008 – da han trænede til et maraton.

“Jeg gennemførte, men jeg stoppede med at løbe dagen efter, og så tog jeg masser af kilo på igen – det var bare spild. Jeg er blevet klogere nu, så det handler ikke mere om min vægt. Det er en bonus, der kommer, men det vigtigste er, at jeg ikke skal løbe rundt med 104 kilo i terrænet, for det er alt for hårdt for kroppen,” fortæller Torben Tronborg Beck, der vejer 88 kilo i dag.

Han vil gerne ned på omkring 82-83 kilo, fordi det er der, at han vil kunne yde det optimale i sine løb, men han nyder egentlig, at det går stille og roligt med ki-

loene nu, hvor han taber 1-2 kilo om måneden. Torben Tronborg Beck har desuden ændret sin kost radikalt og har skåret ned på det usunde. Han spiser mere kød og flere grøntsager end tid-ligere, uden at han dog er blevet fanatisk. Han går stadigvæk amok i en tag-selv-slikbutik i ny og næ.

Han løber fire gange om ugen, og som regel er det mel-lem 10 og 25 kilometer pr. gang, og han mener, at træningen kun giver mening for ham, når han har et mål. I april i år var det et 50-kilometers terrænløb uden for Stockholm.

Prioritér din motionTorben Tronborg Beck og hans familie bor på Frederiksberg, og han benytter sig blandt andet af søerne og Utterslev Mose på sine træningsture, men allerhelst vil han ud i terrænet og have mudder under løbeskoene.

“Jeg elsker at løbe i skoven og komme væk fra det hele. Mange gange løber jeg ikke hele tiden, fordi jeg stopper op og tager billeder, fordi det er så fantastisk. Det er en superfed oplevelse. Man får ro ude i naturen og tænker nogle andre tanker. Det er også mere fysisk krævende, fordi du ikke løber på asfalt – og så bliver man mudret fuldstændig til ude i skoven. Det er dejligt, og det sker ikke på en tur rundt om søerne.”

Han har ikke ladet sine små børn stå i vejen for sin træning, og han mener udelukkende, det er et spørgsmål om planlægning i forhold til at komme af sted. Han står for eksempel op, før de vågner, og løber, eller tager en tur, når de er gået i seng. For nylig har han investeret i en ba-byjogger, og “det skulle jeg have gjort langt tidligere,” som han siger, så nu er de nogle gange begge med på tur.

“Jeg vil ikke lyde hellig, men jeg tror ikke på dem, der siger, de ikke har tid til at motionere. Det er et spørgsmål om, hvornår du går i seng, og hvornår du står op – simpelthen at prioritere,” mener Torben Tronborg Beck.

turen op til fjerde sal med to små børn var en anstrengende affære, da vægten konstaterede 104 kilo. sådan skulle det ikke være, tænkte torben tronborg beck sidste år, og hans drivkraft blev tændt. Af Ulla Oppermann Blankholm

“ Jeg vil kunne lege med dem og følge med. De skal sige, at far er sej – det er min drivkraft.”

“Jeg vil være en sej far”DEN AKTIVE{ }


Nikolaj Astrup Madsen så imponeret til, mens deltagerne i Chal-lenge Copenhagen

2010 kom over målstregen.“Det greb mig at se de her

helt normale mennesker gøre no-get, der var så vildt. Jeg kunne se, hvilken personlig kamp de havde kæmpet gennem mange år for at træne sig op, og alt det

kom ud dér, da de kom over målstregen,” fortæller Nikolaj Astrup Madsen, der den næste dag bookede en plads til Chal-lenge Copenhagen 2011.

Tilbage i 2009 havde han en fase, hvor han ikke rigtig vidste, hvad han ville i forhold til motion og sport, og han satte sig derfor som mål at ville løbe en maraton.

“Jeg løb min første ma-raton, og så løb jeg derefter otte maratoner på lidt over et år, men det handlede egentlig bare om at krydse dem af på en liste – det var kun det første løb, der var spændende,” siger Nikolaj Astrup Madsen, der derfor overvejede, om han skulle gøre det på en anden måde, hvis han skulle blive ved med at dyrke sport.

Enten ville han være rigtig god til at løbe, eller også ville han deltage i noget, hvor han igen ikke kunne bunde. Det blev det sidste i form af Challenge Copenhagen med 42 kilometer løb, 180 kilometer cykling og 3,8 kilometer svømning.

“Jeg skal bare derud, hvor jeg ikke kan bunde. Ironisk nok kunne jeg faktisk ikke rigtig svømme, så jeg fik fat i en træner, som gjorde mig klogere. Jeg kunne meget mere, end jeg troede,” siger Nikolaj Astrup Madsen og fortsætter:

“Jeg kan ikke længere nøjes med noget, der ikke udfordrer mig. Jeg har aldrig været dygtig til at dyrke sport, så det er sjovt at se, at det ikke er for sent at blive god. Træningen og

stævnerne giver mig helt klart et løft, men det er ikke det, der gør, at jeg sætter mig op på cyklen og knokler i tre timer – det er de store oplevelser og erfaringer, som jeg ved, venter forude.”

Nu handler det ikke så meget om at have et mål for ham, men også om vejen dertil og hele tiden at kunne forbedre sig. Lige nu træner han omkring 12 timer om ugen, og næste store udfor-dring er en ironman i Tyskland.

“Jeg er en meget flyvsk type, og det her med at træne handler om, at man gør de samme ting ekstremt mange gange. Man kan ikke bare blive supergod på to år – det kræver noget tid, og det har jeg godt af at lære,” siger han og tilføjer, at han tror, at mange bliver bidt af at udøve mere ekstreme former for mo-tion, fordi de ser andre gøre det – ligesom det var tilfældet med ham selv:

“Hvis man kender en, der har gennemført noget, selv om det var vildt, så spreder det sig langsomt. En stor procentdel af dem, der prøver det her, bliver bidt af det, fordi de nåede det, de ville.”

Motion

26-årige nikolaj astrup madsen satte sig for at gennemføre challenge copenhagen. året før havde han gennemført nogle maratoner, så de 42 kilometer løb skulle han nok kunne klare. men der ventede også 180 kilometer cykling og 3,8 kilometer svømning – og på det tidspunkt kunne han ikke rigtigt svømme. Af Ulla Oppermann Blankholm

“ Jeg skal derud, hvor jeg ikke kan bunde”

DEN VILDE{ }

i august i år starter nikolaj astrup madsen som selvstændig efter at have arbejdet med

markedsføring i en svensk virksomhed.

endnu en udfordring – som han ikke kun

hungrer efter i fritiden.


Den dengang 42-årige May-Britt Hansen havde ikke dyrket motion i 20 år. Ude på

ruten kunne hun dårligt løbe en kilometer, før hun var nødt til at holde pause, så åndedrættet og benene kunne følge med. Men på nethinden havde hun kun ét billede. Det, hun var i gang med ude på stierne i Birkerød, skulle virke forebyggende mod kræft, og det fik de trætte ben til at sætte i løb igen.

Et års tid forinden var hendes gode veninde blevet syg af

kræft, og den syv år ældre ven-inde havde kun kort tid tilbage at leve i.

“Det var forfærdeligt for mig at tænke på, hvis mine børn skulle miste mig, mens de stadig var teenagere, og derfor begyndte jeg at løbe. Min kondition var bestemt ikke god, da jeg startede, så det var på den hårde måde, jeg lærte at løbe,” siger May-Britt Hansen, der løb en til tre gange om ugen det første år.

Året efter fik hun en enkelt gang løbet en tur på 13 kilo-meter, inden hun løb den første halvmaraton, og så fik hun blod på tanden. Ved et maraton i begyndelsen af december 2004, et par måneder efter det andet halvmaraton, kom hun i snak med en ultraløber, der boede tæt på, og de løb et par træningsture sammen op mod jul. Han mente, at hun havde talent for det og kunne træne sig op til at deltage i et maratonløb i maj året efter.

“Jeg løb det allerede i januar uden problemer. Ultraløb handler rigtig meget om udholdenhed, og jeg havde pludselig fundet noget, jeg havde talent for. Når man gør det, går det i blodet på én, og så vil man gerne mere,” forklarer May-Britt Hansen, der i dag træner 1-1½ time seks dage om ugen og tager en maraton i ny og næ i weekenderne, som regel 15-20 gange om året, som en del af træningen til ultraløb, der er længere end maraton.

I 2010 var hun den første nor-diske kvinde, der gennemførte

Grand Union Canal 145 Mile Race, der går fra Birmingham til London – en distance på 240 kilometer – og den slags løb har hun et til to af om året.

Maraton i morgen“Jeg kan godt lide tanken om, at jeg altid har en grundform, så jeg ville kunne løbe en maraton i morgen på fire timer. Jeg har flere gange tilmeldt mig dagen før et maraton, og at vide, at jeg altid kan gøre det, er en fantastisk tanke,” fortæller May-Britt Hansen, der lige nu har en skade, som gør det svært for hende at løbe de lange distancer.

“Det er hæsligt og slet ikke tilfredsstillende. Man skulle tro, at fem-ti kilometer var bedre end ingenting, men jeg gider næsten ikke klæde om for fem kilometer. Det er en lidt forskruet tankegang, ikke?” siger May-Britt Hansen, der stadig tænker på sin veninde, når hun er ude at løbe.

“Det var hende, der fik sat det hele i gang. Jeg løber stadig for at bibeholde et godt helbred, for det skylder jeg mine børn – og nu mit første barnebarn – men det er lysten til de lange løb, der er motivationen nu.”

Motion

da en god veninde døde af kræft, fik det may-britt Hansen til at binde snørebåndene på løbeskoene. i dag løber den 50-årige social- og sundhedsassistent seks gange om ugen, og i nogle weekender snupper hun en maraton for træningens skyld. Af Ulla Oppermann Blankholm

“Maraton er en del af min træning”DEN EKSTREME{ }

“ Ultraløb handler rigtig meget om udholdenhed, og jeg havde pludse-lig fundet noget, jeg havde talent for.”

may-britt Hansen snupper gerne op mod 20 maratoner om året.


Brug-og-smid-væk-kulturen er røget i skraldespanden

danskerne er vilde med loppemarkeder og genbrug. vi har nået en velstand, hvor det ikke længere bliver fortolket

som mangel på ressourcer, hvis man køber brugte ting. bling-bling-samfundet får svært ved

at genopstå, mener professor. Af Ulla Oppermann Blankholm

Hver weekend holder helt alminde-lige mennesker loppemarkeder på gårde, gader og stræder. Mere end 1,1 million danskere handler

hver måned brugte ting på Den Blå Avis’ hjemmeside. Mens online-auktionshuset Lau-ritz.com melder om stigende omsætning, når det gælder genbrugsting. Hvad der var helt utænkeligt tilbage i den forbrugshysteriske før-finanskrisetid, er en selvfølge for mange i dag. For hvorfor skulle man købe helt nyt, når man kan købe godt genbrug?

“Det bliver ikke længere fortolket som mangel på ressourcer og statustab, hvis man køber genbrug. Vi vil gerne være bæredygtige og ansvarlige med de res-sourcer, vi har. Samtidig er genbrug også et domæne, hvor man som shopper kan få bekræftet sin identitet i det omfang, man er god til at opsnuse nogle ting og gøre en god handel. Det er et trofæ, hvis vi finder de helt unikke ting, som vi samtidig forstår at inkorporere i vores liv,” fortæller Søren Askegaard, professor og leder af forbruger-adfærdsforskning ved Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet.

På den måde er man ikke kun en ‘smart shopper’, hvis man leder efter de bedste fund tidligt søndag morgen på det lokale loppemarked. Man overbeviser også sig selv om, at man er mere unik. For finder du et stel fra 1930’erne, så kan andre ikke lige gå hen og købe det i Kop & Kande dagen efter.

Forstærket af finanskrisenOmkring årtusindskiftet fik yuppie-tankegan-gen modspil som identitetsbærende politik, og det har banet vejen for en genbrug-og-

“ Det bliver ikke længere fortolket som mangel på ressourcer og statustab, hvis man køber genbrug.”

Forbrug

søren askegaard


Forbrug

bevar-tankegang i stedet for en brug-og-smid-væk-kultur.

“Den smarte shopper er blevet forstær-ket i finanskrisen, hvor vi måske har lidt færre penge, eller hvor vi måske i højere grad frygter at få det. Her er det oplagt at strække budgettet længere ved at købe genbrug,” siger Søren Askegaard og tilføjer:

“Danskerne er et kræmmerfolk, og den forestilling gennemsyrer brede dele af befolkningen. Hvorfor købe dyrt, hvis man kan købe billigt. Hvis det ikke er påkrævet, at tingene har et bestemt mærke, så er mange ret ligeglade.”

Også internationalt – blandt andet i USA – har man de seneste år oplevet en ændring i forbrugernes vaner. Fra sanseløst forbrug til intelligente indkøb.

International tendensBestseller-forfatteren John Gerzema har sam-men med Michael D’Antonio i bogen ‘Spend Shift’ kortlagt amerikanernes forbrug. Her kom de frem til, at det for et stigende antal amerikanere handler om at købe brugte ting med værdier og autenticitet. Men det er også langt mere end det, der er på spil.

“Der er et øget fokus på at leve et mere flydende liv, hvor man rydder ud i unødven-dige ting, som man ikke har brug for. Det er i større grad en ændring i vores måde at leve på, end det er på grund af den økono-miske situation. Den økonomiske krise var bare tændstikken, der tændte bålet. Det hele handler om at lave et statement om, at man ikke har brug for alle de her ting mere,” har John Gerzema tidligere udtalt til Berlingske.

Den danske professor Søren Askegaard mener, at der kan opstå modtendenser, men generelt er han overbevist om, at genbrugstendensen vil fortsætte, også i Danmark.

“Ingen af de bagvedliggende grunde til, at genbrug er en trend, ser ud til at være aftagende, og jeg har svært ved at se bling-bling-samfundets genkomst. Der kan godt dukke en anden tankegang op, hvis krisen vender, men den stigende bevidsthed om grænserne for forbrugersamfundet vil formentlig fortsat være med til at få os til at holde igen,” vurderer Søren Askegaard.

“ Når man køber et brugt møbel eller en brugt keramikvase, får man en følelse af at have fundet en ting, som kun man selv har.”

Genbrug i alle samfundslaglauritz.com, der sælger brugte varer, oplever en støt sti-gende interesse for det at omgive sig med brugte møbler, kunst og objekter i indretningen. de to seneste år har de set, hvordan kundekredsen er blevet udvidet med folk, der ellers altid tidligere insisterede på at købe nye ting.

“Vi vil have ting af god kvalitet, der kan holde længe – gerne i genera-tioner. Bæredygtighed og miljøbevidsthed er kommet ind i forbruget, og det har øget interessen for at købe genbrug. Det er blevet smart på alle niveauer i samfundet.” Det fortæller Mette Rode Sundstrøm, der er administrerende direktør i Lauritz.com, der har eksi-steret i 12 år. Siden etableringen har de oplevet en støt stigende interesse for det at omgive sig med brugte møbler, kunst og objekter i indretningen, og for nylig rundede man kunde num-mer 1.000.000. Ifølge Mette Rode Sundstrøm bliver kunderne tiltrukket af den historie, sjæl og patina, som for ek-sempel et møbel udstråler: “Når man køber et brugt møbel eller en brugt keramikvase, får man en følelse af at have fundet en ting, som kun man selv har.

Selv om det brugte møbel måske ikke er unikt rent produktionsmæssigt, så skaber det personlighed i hjemmet og tilfører et unikt touch i en ny kontekst i lige præcis din indretning. Selv om vi ønsker at udtrykke os individuelt i boligen, vil vi dog også gerne indgå i et større fællesskab og bidrage til verdens bedste. Det kan genbruget leve

op til, fordi det samtidig understøtter denne nye miljøbevidsthed og indgår i en sympatisk og nødvendig genbrug-og-bevar-cyklus.”Ifølge direktøren er der ikke længere mange grænser for, hvad folk vil købe brugt: “Tidligere solgte vi primært brugte møbler, kunst, lamper, tæpper, keramik, porcelæn og sølv. I dag sælger vi også rigtig meget luksus-designertøj og mange tasker, der helst skal komme fra de store haute couture-mærker som Chanel, Yves Saint Laurent, Dior, Prada, Louis Vuitton, Bottega Veneta osv. På samme vis er salget af brugte ure af høj kvalitet vokset, og her bliver Rolex og Breitling for eksempel efterspurgt.”

mette rode sundstrøm


Markedsudvikling

Årets første seks måneder bød på store skift i markedsstemningen. Fra nærmest euforisk optimisme i årets første måneder til det

modsatte ved halvårets slutning. En række politiske og økonomiske meldinger fik stem-ningen til at skifte. Altoverskyggende er på nuværende tidspunkt håndteringen af den europæiske gældskrise. Hvor det i starten af året var en isoleret græsk økonomisk krise, er alle de svage økonomier i Eurozonen nu smittet. Store kapitalbevægelser fra periferilandene til de sikre lande (herunder Danmark) er med til at eskalere krisen. Renterne for de gælds-ramte landes statsgæld er på uholdbare niveauer, og voldsomme finanspolitiske

reformer af de berørte økonomier får al vækst i landene til at bremse op. Stærkere amerikansk økonomiStarten af året var præget af gode økono-miske nøgletal fra USA. Verdens største økonomi har før trukket den globale økonomi i gang, og ved årets start tydede alt på, at dette var på vej til at ske igen. Kombinatio-nen af en kinesisk økonomi, der er langt fra tidligere tiders topform, og en eskalering af den europæiske gældskrise ser dog ud til at blive for stor en opgave for den amerikanske økonomi.

Nu har også de seneste amerikanske tillidsindikatorer (ISM) skuffet markant. Hoved-indekset faldt til 49,7 og kom dermed for første gang i næsten tre år under 50, som er forskellen på et positivt og et negativt syn på fremtiden.

To store begivenheder i juni leverede det, de finansielle markeder håbede på – men med helt forskellige markedsreaktioner. Det græske valg betød, at der er en regering at forhandle med, hvilket i sig selv er et fremskridt, men på ingen måde en løsning på den helt håbløse situation, landet befinder sig i. EU-topmødet derimod kom med en red-ningskrans til den europæiske banksektor via ESM, som i parentes bemærket derfor ikke

Store humørsvingningerpå markedetførste halvår startede i eufori, men siden har den græske gældskrise smittet flere dele af europa og bragt pessimismen tilbage. usa har trods ny styrke ikke kunnet hive resten af verden op af sumpen.

“ Altoverskyggende er på nuværende tidspunkt håndteringen af den euro-pæiske gældskrise. Hvor det i starten af året var en isoleret græsk økonomisk krise, er alle de svage økonomier i Eurozonen nu smittet.”

250

300

350

400

450

500

550

600

Decem

ber 2

011

Febru

ar 2

012

April 20

12

Juni

2012

Emerging markets, rentespænd, bp

Italien 10-årig rentespænd, bp

Spanien 10-årig rentespænd, bp

Rentespænd til Tyskland


Markedsudvikling


Markedsudvikling

kommer til at gå ud over investorer i de be-rørte landes statsobligationer. Derudover blev det besluttet, at hjælpepakken til Spanien ikke bliver foranstillet investorer i spanske statsobligationer. Og sidst men ikke mindst kommer der en vækstpakke på minimum EUR 120 mia. Som det fremgår af nedenstående graf, har de forskellige aktieregioner udviklet sig meget forskelligt målt i danske kroner.

Nordamerika har igen været en stærk region, hvilket i høj grad skyldes den fortsatte styrkel-se af USD. Derudover har det danske marked været helt med fremme. Dette skyldes ikke mindst en fantastisk udvikling af Novo, som nu ikke kun er Danmarks største virksom-hed, men også den største i Norden målt på markedsværdi. Den svageste region blev Latinamerika. Dette skyldes primært udvik-lingen i råvarepriserne, hvor den faldende

efterspørgsel efter råvarer på grund af lavere global vækst afspejles i priserne og derigen-nem i aktiekursudviklingen.

Frygten for gældskrisenRentemarkederne er præget af to overord-nede forhold. Det første er, hvordan central-bankernes reaktion på de triste vækstudsigter bliver. Vælger de fortsatte nedsættelser af styringsrenterne, eller vælger de direkte mar-kedsoperationer i obligationsmarkederne?

Det andet forhold er frygten for gældskri-sen, hvor lande, der er defineret som ‘sikre havne’, oplever historisk lave renter, som i flere landes tilfælde er negative. Modsat gælder det for de lande, der tilhører Euro-zonens periferi, hvor renter er fastsat med rentespænd som fra før indførelsen af Euro. Forklaringen skal findes i en frygt for ikke at få sin hovedstol tilbage på obligationsinvesterin-gen. En frygt, der er så stor, at negative renter i sikre lande er mere attraktive.

Makroøkonomi – sammenbrud truer i EurozonenDet er blevet skræmmende tydeligt i de økonomiske nøgletal, at den globale økonomi vil blive hårdt ramt af et sammenbrud i Euro-

Udvalgte aktieindeks

95

100

105

110

115

120

December Januar Februar Marts April Maj Juni

Nordamerika Danmark Latinamerika Europa Fjernøsten

Hvis Grækenland ryger ud af euroen, er det store spørgs-mål, hvordan det vil påvirke de andre lande i eurosamar-bejdet. Hvis det spreder sig til spanien, Portugal, italien og irland, kan konsekven-serne blive uoverskuelige.


Markedsudvikling

zonen. Løsningen af krisen er derfor det væ-sentligste forhold for økonomien fremadrettet. Hvor der tidligere blev talt om den politiske vilje til at redde de berørte lande, tales der nu i højere grad om, hvorvidt det i det hele taget er muligt.

Det nyligt afholdte EU-topmøde viste en væsentligt øget politisk vilje til at støtte Spa-nien. Men gælder denne vilje også Græken-land? I modsætning til Spanien har de været væsentligt mere træge – både når det gælder politikere og befolkningen – når det kommer til at gennemføre reformer. Spørgsmålet om græsk exit af Eurosamarbejdet er for mange investorer og økonomer mere et spørgsmål om hvordan og hvornår end om hvis.

Hvordan en eventuel græsk exit af Eurosamarbejdet vil komme til at påvirke den globale økonomi, afhænger i høj grad af, om det kan lykkes at begrænse det til kun at om-

fatte Grækenland. Hvis udtrædelsen kommer til at sprede sig til Irland, Portugal, Spanien og Italien, vil det være svært at forestille sig konsekvensen, hvorimod en isoleret græsk udtrædelse efterfulgt af massiv støtte til de andre svage lande måske kan vise sig på sigt at være en god løsning for alle parter.

Amerikansk præsidentvalg til novemberI USA står det amerikanske præsidentvalg til november som et andet vigtigt pejlemærke. På den politiske front medfører udsigten til valg, at det hæmmer de muligheder, der er til rådighed for at få gang i økonomien igen. Der skal dog ikke være tvivl om, at der ses med stor alvorlighed på udviklingen i Europa, og politikere og centralbanker vil gå meget langt for at undgå endnu en stor økonomisk krise.

Trods den store usikkerhed, der præ-gede verdensøkonomien i 1. halvår 2012 – eller måske netop som følge heraf – blev Emerging Markets-obligationerne i stigende

grad set som en af de få tilbageværende aktivklasser med et attraktivt risikojusteret afkastpotentiale. En af de få tilbageværende relativt sikre havne. Disse markeder var dog ikke selv upåvirkede af politisk usikkerhed. I Argentina nåede investorernes bekymringer over landets kontroversielle finanspolitik et foreløbigt højdepunkt, da præsidenten an-noncerede en fjendtlig nationalisering af et spansk-ejet olieselskab. Nationaliseringen udløste international diplomatisk kritik og blev skarpt fordømt fra spansk side.

Militæret tager magten i EgyptenI Nordafrika/Mellemøsten-regionen udgjorde Egypten et kapitel helt for sig selv, da forløbet frem til præsidentvalget den 16.-17. juni først var kendetegnet ved Det Muslimske Broder-skabs overraskende beslutning om at lancere sin egen præsidentkandidat og domstolenes efterfølgende intervention i valgbarheden af de enkelte præsidentkandidater. Endelig blev forløbet skæmmet ved militærets opløsning af det egyptiske parlament og beslutningen om at bemyndige sig selv (militæret) med næsten uindskrænkede magtbeføjelser. Det Muslimske Broderskabs Mohamed Morsi vandt præsidentvalget. Nu må tiden vise, hvilke beføjelser Mohamed Morsi får.

Verden er ikke ved at gå i opløsningVores forventninger på den økonomiske front for udviklingen i 3. kvartal 2012 er ikke præ-get af optimisme. Som tilfældet var det i 2011 og 1. halvår 2012, ser vi stor sandsynlighed for, at det økonomiske vækstbillede vil blive påvirket negativt af udviklingen i Eurozonen, og vi skal således minimum frem til 4. kvartal 2012, før vi ser ændringer i dette billede.

Det er dog vigtigt at pointere, for ikke at give et indtryk af at hele verden er ved at gå i

Globale tillidsindikatorer (PMI)

40

45

50

55

60

65

12/2009 06/2010 12/2010 06/2011 12/2011 06/2012

ISM (US) Kina Eurozone

“ Spørgsmålet om græsk exit af Eurosamarbejdet er for mange investorer og økonomer mere et spørgsmål om hvordan og hvornår end om hvis.”


Markedsudvikling

opløsning, at det ikke er første gang, et land er kommet i alvorlige økonomiske problemer. I nyere historie har Argentina og Rusland væ-ret i store problemer, og den asiatiske krise, hvor specielt Sydkorea blev hårdt ramt, ligger heller ikke så langt tilbage i tiden. De nævnte lande har alle, efter en turbulent tid, været i stand til at rejse sig; så hvilke konsekvenser en græsk udtrædelse af Eurosamarbejdet vil have, er svært at sige noget om. Det er jo som sagt svært at spå – specielt om fremtiden.

Forventninger – aktierDen vestlige verden er stærkt forgældet og står over for nogle strukturelle udfordringer, hvilket forventeligt vil lede til lavere vækst fremadrettet. I USA vil fokus være rettet mod præsidentvalget i november samt mulige stramninger på de offentlige budgetter i 2013. I Europa vil fokus fortsat være på den spanske økonomi. Som modvægt til den lavere vestlige vækst er håbet, at Kina kan stimulere landets økonomi tilstrækkeligt til at påvirke hele den globale økonomi i den rigtige retning.

Ved indgangen til 2012 vurderes globale aktier at kunne levere positive afkast i 2012.

Trods et svært 2. kvartal vurderes det fortsat at være tilfældet. Baggrunden er, at aktie-markederne er særdeles attraktivt prisfastsat i historisk perspektiv. Samtidig gør de lave obligationsrenter aktier relativt mere attraktive. Og endelig forventes en fornuftig amerikansk vækst og Kinas stimuliprogrammer gradvist at hjælpe på investorernes risikoappetit.

Forventninger – obligationer Vi forventer, at ECB vil komme på banen med

yderligere pengepolitiske lempelser i løbet af 2. halvår. Udfordringen er dog, at reporenten er på 0,75%, og niveauer under dette er ‘ukendt land’ for Centralbanken. Omvendt er tysk inflation under 2%, ledigheden i EU forventes over 11%, og en del af kernelan-dene er i recession. Derfor vil centralbankchef Mario Draghi indirekte være presset til at fortsætte den lempelige pengepolitik for om ikke andet at vise, at han aktivt også tager hånd om Europas gældskrise.

Negative renter kan snart blive en realitet på en række løbetider, hvis man som investor vil have danske statsobligationer. Danske re-alkreditobligationer har formået at bevare lidt af samme status som en sikker investering – til glæde for de danske boligejere – men som en stadig større udfordring for investorer med et ønske om et stabilt positivt afkast.

Forudsat at vi ikke står foran en total politisk og økonomisk nedsmeltning i Eurozo-nen, forventer vi, at interessen for Emerging Markets-obligationer bliver fastholdt i 2. halvår, og at tilgangen af investeringer til ak-tivklassen i 2012 som minimum vil nå USD 60 mia. Dette indikerer også et gunstigt udbuds- og efterspørgselsbillede, da den forventede udstedelse af nye obligationer sagtens kan absorberes af nye penge.

Obligatio-ner

Dansk og spansk statsobligation

“ I Europa vil fokus fortsat være på den spanske øko-nomi. Som modvægt til den lavere vestlige vækst er håbet, at Kina kan sti-mulere landets økonomi tilstrækkeligt til at påvirke hele den globale økonomi i den rigtige retning.”

-1

0

1

2

3

4

5

6

Januar Februar Marts April Maj Juni

Dansk 2-årig Spansk 2-årig

spanien er plaget af stor arbejdsløshed.

men det seneste eu-topmøde viste, at der stadig er politisk vilje til at hjælpe det

kriseramte land.


Din formuefordeling

Gode råd om valg af investeringer

Det har igen væ-ret en vanskelig periode at være investor. Men

samtidig har det været en tid med gode muligheder for afkast. På trods af stor uro og megen negativ omtale om de finan-sielle markeder har vores porteføljeforslag opnået et afkast på 7,4% i første halvår.

Perioden er et godt bevis på, at rigtig mange

investorer skal fokusere på de langsigtede mulighe-der frem for dag-til-dag-bevægelser og nyhedshi-storier. Der er desværre en tendens til, at man alligevel lader sig rive med af me-diestrømmen. Her har det handlet meget om uroen i Europa – især i syd.

Overordnet set er disse problemer vigtige, men som investor er de måske ikke så afgørende i øjeblik-ket. For selv om der er uro,

præsterer rigtig mange virksomheder gode resul-tater. Mange af disse har nemlig skåret omkostnin-gerne ned og har derfor en bedre bundlinje i dag.

Derfor har vi valgt at benytte uroen til justering i porteføljen. Vi flytter penge fra obligationer til aktier – i alt ca. 5%, som vi sender på arbejde i især afdeling Verden, men de øvrige afdelinger får også en større andel.

2009 2010 2011 2012 ÅTD

28,0% 12,8% -2,9% 7,4%

På handelsinvest.dk under punktet ‘før du investerer’ har vi

flere konkrete porteføljeforslag tilpasset forskellige risikoprofiler

og tidshorisonter.

investeringsforslag

afdeling

VirksomhedsobligationerFondskode 6026206andel

8,33%

afdeling

NordamerikaFondskode 6015921andel

6,50%

afdeling

HøjrentelandeFondskode 6001491andel

8,33%

afdeling VerdenFondskode 1015729andel

25,50%

afdeling FjernøstenFondskode1599445andel

5,50%

afdeling DanmarkFondskode 1023276andel

12,50%

Investeringsforslag til en investor med mellemlang tids-horisont og neutral risikoprofil. Handelsinvest Verden kan erstatte de øvrige aktieafdelinger under ét.

afdeling

Danske ObligationerFondskode 6004008andel

33,33%


Nøgletal

AFDELING2012 2011 2010 2009 2008 3 år 5 år 7 år 10 år

Afkast Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Afkast Afkast Afkast

Obligationer

danske obligationer 1,8 6,8 0,7 4,2 0,9 6,4 1,0 2,6 1,3 17,5 26,1

lange danske obligationer 2,1 9,1 1,0 5,6 1,1 6,4 1,2 0,0 1,4 21,9 27,9 23,4

Højrentelande 5,8 4,3 1,7 11,5 1,6 32,0 1,6 -18,4 1,6 39,0 33,0

virksomhedsobligationer 2,4 1,0* 0,1*

Aktier

verden 16,3 -9,1 2,0 25,1 2,0 32,3 1,7 -44,6 2,1 63,0 -11,1 11,6 6,6

europa 12,7 -8,6 2,2 14,5 2,2 27,5 1,9 -44,3 2,0 44,6 -21,0 11,6 13,6

nordamerika 12,2 -2,4 2,0 25,1 2,0 25,6 1,8 64,6

Fjernøsten 8,1 -16,1 2,3 22,6 2,4 42,6 3,0 -42,8 2,3 30,8 -13,8 20,0 31,9

norden 7,8 -19,6 2,1 33,6 2,1 60,5 1,7 -50,7 2,0 46,9 -14,4

danmark 10,4 -18,4 2,0 32,7 2,0 49,5 1,6 -48,5 1,8 45,5 -13,7 46,5 158,7

latinamerika 9,9 -20,9 2,3 28,3 2,1 96,2 2,0 -44,6* 2,5* 55,9

kina 2,4 -18,9 2,3 13,2 2,1 50,1 2,1 -49,6 1,9 4,4 -12,2 90,2

Foreningens samlede omkostninger 1,4 1,6 1,5 1,6

Medlemmernes afkast

*afkastene/omkostningerne er de faktisk opnåede/afholdte i perioden fra stiftelsesdatoen til statustidspunktet.note: alle afkast er opgjort efter omkostninger.

du kan let og hurtigt blive opdateret på de enkelte afdelinger på hjemmesiden

handelsinvest.dk.Her kan du se kurser og afkast, ligesom

du kan læse porteføljemanagernes aktuelle kommentarer til udviklingen. På hjemmesiden kan du også blive tilmeldt

Handelsinvests nyhedsbrev.

16,3verden

9,9latinamerika

12,2nordamerika

2,4kina

10,4danmark

12,7europa

7,8norden

8,1Fjernøsten

Aktier 2012 afkast


Skal man være aktiv eller passiv i sin investeringsstrategi? Det diskuteres løbende blandt de lærde, og inden for de seneste år har der udbredt sig en opfattelse af, at man klarer sig bedst som passiv. Senest er Finanstilsynet hop-pet med på denne vogn. Men det kan være en fejl, der bygger på forkerte antagelser.

En passiv investeringsstrategi forholder sig ikke til de enkelte værdipapirer, men køber blot en sammensætning, der matcher de underliggende benchmarks.

Med en aktiv strategi tager man derimod stilling til de enkelte værdipapirer, hvad enten man køber eller ej.

De lærde – og journalisterne – har længe agiteret for, at den passive strategi er den bedste. Og argumenterne er blevet hørt på globalt plan.

Det har betydet, at flere og flere har valgt passive stra-tegier, hvilket muligvis har medvirket til at opfylde teorien. For når flere og flere omlægger fra aktive strategier til pas-sive ‘mainstream’ investeringer, vil det naturligvis påvirke udbud og efterspørgsel og føre til bedre afkast på den

mest efterspurgte strategi.Men inden man hopper med på den selvopfyldende

profeti, bør man alligevel skele til nye undersøgelser fra blandt andre Morningstar, der viser, at konklusionerne er draget på et forkert grundlag.

Det skyldes nemlig, at rigtig mange af mine kolleger er passive investorer, mens de over for kunder siger, at de er aktive. Det gør en sådan undersøgelse vanskelig, da der typisk er stor forskel på omkostningerne. Aktiv investering beror på langt større ressourceforbrug og er derfor typisk dyrere. Hvis man så oven i købet tager prisen for en aktiv investering, men foretager en passiv investering, bliver afkastet også derefter til kunden. Disse mange skabs-passive investorer kan have medvirket til at skævvride undersøgelserne.

I Handelsinvest har vi valgt at være aktive. Rigtig ak-tive. Det behøver dog ikke at betyde, at vi handler meget, men vi tager stilling til de investeringer, vi foretager. Et godt eksempel på dette er Handelsinvest Europa.

Der indgår ca. 1.300 aktier i Handelsinvest Europas investeringsunivers. Blandt disse vælger vi at investere i 17 aktier*.

En sådan aktiv strategi har også den ulempe, at vores afkast kan afvige fra de underliggende markeder. I både positiv og negativ retning. Omvendt, hvis man går i andres fodspor, kommer man aldrig foran.

Med det in mente kan det virke lidt underligt, at det danske Finanstilsyn søger at påvirke danske investerings-foreninger til at bruge en passiv indeks-tankegang i stedet for aktive strategier. I Handelsinvest har vi nu valgt fortsat at være aktive. Vore rådgivere har også gjort det godt på mange områder. Handelsinvest Danmark var således den bedste til danske aktier i 2011, ifølge Jyllands-Posten. Og Handelsinvest Europa og Verden har begge fem stjerner hos Morningstar på tre års sigt. Det betyder, at de er blandt de 10 procent bedste blandt alle europæiske investeringsforeninger de sidste tre år.

Vi er aktive

Hovedet på bloggen

“ I Handelsinvest har vi valgt at være aktive. Rigtig aktive. Det behøver dog ikke at betyde, at vi handler meget, men vi tager stilling til de investeringer, vi foretager.”

Jens Balleadministrerende direktør

læs mere:handelsinvest.dk > nyheder > direktørens hjørne

*= 17 aktier er det absolutte minimum, en investerings-forening kan investere i. Handelsinvest Europa har typisk 18-21 aktier i porteføljen.


HandelsinvestØstergade 2 | 7400 Herning | Tlf 97 12 33 55

[email protected] | handelsinvest.dk

Vi er målrettedeog fokuserede– det betaler sig

Handelsinvest Verden

Handelsinvest Europa

Morningstar tre års rating ultimo februar 2012

Plakat-målrettet og fokuseret-70x100-mar12.indd 1 29-03-2012 13:26:31

morningstar tre års rating ultimo juni 2012

resumé aug 2012 - vol 4

Documents