reindrift evttohus samisk - regjeringen.no · 2014. 12. 1. · kosmo oppnevnt som nytt medlem i den...

EvttohusInnstilling

Norgga-Ruoºa Boazoguohtunkommiªuvdna 1997Norsk-Svensk Reinbeitekommisjon av 1997

Sámegiel/Dárogiel gáhppálatSamisk/Norsk versjon

Gárvvistuvvon miessemánu 2001Avgitt mai 2001

ISBN 82-995957-0-3

Sámegillii jorgalan: Rávdná Turi HenriksenTrykk: Bjørkmanns, Alta

Kommiªuvdna lea jagi 1997 cuo∫ománu rájis bargan doaimmaiguinmat dasa ledje biddjon ja lea odne, ∏oahkkimis Helssegis, loahpahanbarggu ovttajienalaª evttohusain. Evttohus lea ∏állojuvvon sámegillii,dárogillii ja ruoºagillii.

Helsset, cuo∫ománu 27.beaivvi 2001.

Pär StenbäckKommiªuvnna joπiheaddji

Ruoºa áirasat: Norgga áirasat:

Kari Marklund Åshild Hauan(delegaªuvdnajoπiheaddji) (delegaªuvdnajoπiheaddji)Bengt Ekendahl Olav Mathis EiraBirgitta Hansson Ing-Lill PavallBritt Sparrock Siri VigmostadPer Mikael Utsi Ansgar Kosmo

Ruoºabeali áªªedovdi: Norggabeali áªªedovdi:Bror Saitton Ansgar Kosmo

Kenneth BromanVáldo∏álli

Christer Ganelind Ole K. SaraRuoºa ∏álli Karstein Bye

Norgga ∏állit

Norgga ja Ruoºaráππehusaide

Kommisjonen har siden april 1997 arbeidet med de oppgaver som erpålagt den og har i dag, i et møte i Helsingfors, avsluttet sitt arbeidmed en enstemmig innstilling. Innstillingen er trykket på samisk,norsk og svensk.

Helsingfors den 27. april 2001.

Pär StenbäckKommisjonens leder

For Sverige: For Norge:

Kari Marklund (delegasjonsleder) Åshild Hauan (delegasjonsleder)Bengt Ekendahl Olav Mathis EiraBirgitta Hansson Ing-Lill PavallBritt Sparrock Siri VigmostadPer Mikael Utsi Ansgar Kosmo

Sakkyndig for Sverige: Sakkyndig for Norge:Bror Saitton Ansgar Kosmo

Kenneth BromanHovedsekretær

Christer Ganelind Ole K. SaraSvensk sekretær Karstein Bye

Norske sekretærer

Til regjeringenei Norge og Sverige

4Evttohus

Sisdoallu

OVDASÁTNI 8

1. ÁLGU 10

1.1 KOMMI¥UVNNA MANDÁHTTA JA BARGOVUOGIT 101.1.1 Barggu vuoππu ja kommiªuvnna namuheamit 101.1.2 Kommiªuvnna bargovuogit 12

1.2 KOMMI¥UVDNABARGGU NJUOLGGADUSAT JABOAZODOALU EAVTTUT 16

1.2.1 Vuoππoprinsihpat 161.2.2 Skandivania boazodoallu 18

2. OBBALA¥ VUO∞∞ODIE∞UT 34

2.1 SÁMIT ¢EARDDALA¥ ÁLBMOGIN 342.1.1 Sápmela∏∏at ja giella 342.1.2 Sápmela∏∏at ovdal stáhtaid ásaheami 342.1.3 Sápmela∏∏at Fennoskandias 1500–1900 342.1.4 Ruoºa ja Norgga sámit 382.1.5 Sámiid dili histtorjjálaª bajilgovva 382.1.6 Rádjerasttildeaddji boazodoalu historjá 42

2.2 SÁPMELA¢¢AT ÁLBMOTRIEVTTÁLA¥ GEAH¢¢ANBEALIS 462.2.1 Álgu 462.2.2 Álbmotriekti 462.2.3 Riikkaidgaskasaª konvenªuvnnat 48

2.3 NORGGA JA RUOµA BOAZODOALLOPOLITIHKKA, BOAZO-DOALLOLÁHKA JA BOAZODOALU HÁLDDA¥EAPMI 54

2.3.1 Dilálaªvuoπat Norggas 562.3.2 Dilálaªvuoπat Ruoºas 602.3.3 Norgga ja Ruoºa boazodoallolágat ja boazodoallohálddaªeapmi

– buohtastahttin 62

2.4 BOAZODOALU OVDÁNEAPMI 682.4.1 Olmmoªlohku 682.4.2 Buvttadeapmi 702.4.4 Teknologiija 742.4.5 Oktiigeassu 76

3. DOAIBMADILÁLA¥VUO∞AT JA GUOHTUMIID ATNU 78

3.1 DOAIBMADILÁLA¥VUO∞AT, GUOHTUMAT JA DAIDATNU 78

3.1.1 Álgu 783.1.2 Romssa guovlu ja davágeaΩi Norrbotten 783.1.3 Davit Nordlándda guovlu ja Norrbottena gaska ja lulit oasit 84

5Innstilling

Innhold

FORORD 9

1. INNLEDNING 11

1.1 KOMMISJONENS MANDAT OG ARBEIDSFORMER 111.1.1 Oppdrag og kommisjonens kommentarer 111.1.2 Kommisjonens arbeidsformer 13

1.2 RETNINGSLINJER FOR KOMMISJONENS ARBEIDOG REINDRIFTENS FORUTSETNINGER 17

1.2.1 Grunnleggende prinsipper 171.2.2 Reindriften i Skandinavia 19

2. GENERELT GRUNNLAGSMATERIALE 35

2.1 SAMENE SOM FOLKEGRUPPE 352.1.1 Samene og språket 352.1.2 Samene før statsdannelsene 352.1.3 Samene i Fennoskandia 1500–1900 352.1.4 Samene i Norge og Sverige 392.1.5 En oversikt over samisk historie 392.1.6 Den grenseoverskridende reindriftens historie 43

2.2 SAMENE UT I FRA ET FOLKERETTSLIG PERSPEKTIV 472.2.1 Innledning 472.2.2 Folkeretten 472.2.3 Internasjonale konvensjoner 49

2.3 REINDRIFTSPOLITIKK, REINDRIFTSLOVGIVNING OGREINDRIFTSFORVALTNING I NORGE OG SVERIGE 55

2.3.1 Norske forhold 572.3.2 Svenske forhold 612.3.3 Norsk og svensk reindriftslovgivning og forvaltning

– en sammenlikning 63

2.4 UTVIKLINGSTREKK I REINDRIFTEN 692.4.1 Befolkning 692.4.2 Produksjon 712.4.3 Økonomi 732.4.4 Teknologi 752.4.5 Oppsummering 77

3. DRIFTSFORHOLD, BEITER OG ERFARINGER MEDGJELDENDE KONVENSJON 79

3.1 DRIFTSFORHOLD OG BEITEBRUK 793.1.1 Innledning 793.1.2 Region Troms og nordlige Norrbotten 79

3.1.4 Helgelándda ja Västerbotten guovlu 883.1.5 Davvi-Trøndelága ja Jämtlándda davimus oasit 923.1.6 Lulli-Trøndelága ja Jämtlándda lulit guovllut 94

3.2 KONVEN¥UVDNA GUOVVAMÁNU 9. BEAIVI 1972NORGGA JA RUOµA BOAZOGUOHTUMIID BIRRAJA EARÁ ¥IEHTADUSAT 96

3.3 VÁSÁHUSAT MA±EMUS KONVEN¥UVNNAIN 963.3.1 Guohtuneatnamiid atnu ja boazolohku 963.3.2 Áiddit 983.3.3 Lobihis guoπoheapmi ja guoπohandivvadat 1003.3.4 Sierralobit 1003.3.5 Eananhálddaªeapmi 1003.3.6 Ráfáidahtton guovllut. 1003.3.7 Boraspirehálddaªeapmi 1003.3.8 Bohccuid njuovvan ja vuovdin 1023.3.9 Ovttasbargu Ruoºa ja Norgga boazodoallohálddaªemiid gaskkas 1023.3.10 “Det faste utvalg” 1023.3.11 Loahppanamuheamit 102

4. KOMMI¥UVNNA EVTTOHUSAT 104

4.1 KOMMI¥UVNNA EVTTOHUSAT RÁDJERASTTILDEADDJIBOAZODOALU VÁSTE 104

4.1.1 Romsa ja davit Norrbotten regiovdna 1044.1.2 Davit Nordlánda ja gaska ja lulit Norrbotten regiovdna 1084.1.3 Helgelándda ja Västerbottena regiovdna 1144.1.4 Davvi-Trøndelága ja davágeaΩi Jämtlándda regiovdna 1204.1.5 Lulli – Trøndelága ja lulágeaΩi Jämtlándda regiovdna 122

4.2 NORGGA JA RUOµA BOAZODOALU O∞∞A KONVEN¥UVDNA – KOMMI¥UVNNA EVTTOHUS 122

4.2.1 Konvenªuvdna – evttohus 1244.2.2 Mearkkaªumit konvenªuvndnatekstii 1344.2.3 Evttohuvvon lávdegottiid mearrádusat 1524.3 Kommiªuvnna evttohus – konvenªuvdnaguovlluªiehtadus 1584.3.1 Romssa ja Norrbottena davágeaΩi regiovdna 1584.3.2 DavágeaΩi Nordlánda ja gaska ja lulágeaΩi Norrbotten regiovdna 1604.3.3 Helgelánda ja Västerbotten regiovdna 1664.3.4 Davvi-Trøndelága ja davágeaΩi Jämtlándda regiovdna 1704.3.5 Lulli-Trøndelága ja lulágeaΩi Jämtlándda regiovdna 172

MIELDDUS

1. Fágalávdegotti rapporta2. Avtale mellom regjeringen i Kongeriket Norge og regjeringen

i Kongeriket Sverige om opprettelse av og mandat for en blandetnorsk-svensk reinbeitekommisjon

3. Oversikt over høringsinstanser4. Samdriftsavtale mellom Hotagen sameby og Østre-Namdal

reinbeitedistrikt

6Evttohus

7Innstilling

3.1.3 Region nordlige Nordland og mellomste og sørlige Norrbotten 853.1.4 Region Helgeland og Västerbotten 893.1.5 Region Nord-Trøndelag og nordlige Jämtland 933.1.6 Region Sør-Trøndelag og sørlige Jämtland 95

3.2 KONVENSJONEN AV 9. FEBRUAR 1972 MELLOM NORGEOG SVERIGE OM REINBEITING OG ANDRE AVTALER 97

3.3 ERFARINGER MED GJELDENDE KONVENSJON 973.3.1 Beiteutnyttelse og reintall 973.3.2 Gjerder 993.3.3 Ulovlig beiting og bruk av beiteavgift 1013.3.4 Dispensasjoner 1013.3.5 Arealforvaltning 1013.3.6 Fredningsområder 1013.3.7 Rovviltforvaltning 1013.3.8 Slakting og omsetning av rein 1033.3.9 Samarbeid mellom norsk og svensk reindriftsforvaltning 1033.3.10 Det faste utvalg 1033.3.11 Sluttkommentar 103

4. KOMMISJONENS FORSLAG 105

4.1 KOMMISJONENS FORSLAG TIL GRENSE-OVERSKRIDENDE REINDRIFT 105

4.1.1 Region Troms og nordlige Norrbotten 1054.1.2 Region nordlige Nordland og mellomste og sørlige Norrbotten 1094.1.3 Region Helgeland og Västerbotten 1154.1.4 Region Nord-Trøndelag og nordlige Jämtland 1214.1.5 Region Sør–Trøndelag og sørlige Jämtland 123

4.2 KOMMISJONENS FORSLAG TIL NY KONVENSJONMELLOM NORGE OG SVERIGE OM REINDRIFT 123

4.2.1 Forslag til konvensjon 1254.2.2 Kommentarer til konvensjonstekst 1354.2.3 Forslag til statutter for de foreslåtte nemnder 153

4.3 KOMMISJONENS FORSLAG TILKONVENSJONSOMRÅDEPROTOKOLL 157

4.3.1 Region Troms og nordlige Norrbotten 1574.3.2 Region nordlige Nordland og mellomste og sørlige Norrbotten 1614.3.3 Region Helgeland og Västerbotten 1674.3.4 Region Nord-Trøndelag og nordlige Jämtland 1714.3.5 Region Sør-Trøndelag og sørlige Jämtland 173

VEDLEGG

1. Fagutvalgets rapport2. Avtale mellom regjeringen i Kongeriket Norge og regjeringen

i Kongeriket Sverige om opprettelse av og mandat for en blandetnorsk-svensk reinbeitekommisjon

3. Oversikt over høringsinstanser4. Samdriftsavtale mellom Hotagen sameby og Østre-Namdal

reinbeitedistrikt

8Evttohus

dovdit dahke. Fágalávdegoddi lei kommiªuvnnasnammaduvvon siskkáldas áªªeráhkkanahtti gas-kaoapmin. Lassin dása lea kommiªuvdna gula-skuddan má∫ggain guoskevaª áªªebeliin Norggasja Ruoºas, vuosttaΩettiin ságastallan daiguin sáp-mela∏∏aiguin geat dárbbaªit dálvejagi ja geasse-jagi guohtuneatnamiid nuppi bealde riikaráji.

Kommiªuvdna ma∫∫ánii bargguin, dannegokommiªuvnna vuosttaª joπiheaddji, ambassadev-ra Kjeld Mortensen, Danmárkkus, surgadis láh-kái vádjolii eret barggu álggahettiin. MinisttarPär Stenbäck, Suomas, nammaduvvui oππa joπi-headdjin miessemánu 16.b.1998. Norgga ja Ruo-ºa ráππehusat mearridedje cuo∫ománu 28. beaiv-vi 2000 guhkidit barggu loahpahanáigemearicuo∫ománu 30.beaivái 2001.

Dan gaskka go kommiªuvdna barggai, lotna-huvai kommiªuvnna ∏oahkáidupmi ∏uovvova∏-∏at: Juovlamánu 1998 ∏ovdojuvvui stádaráππiBjörn Rosengren dán doaimmas miellahttun jajoπiheaddjin boazoguohtunkommiªuvnna ruoºa-beali áirrasgottis. Eananhearrá Kari Marklundnammaduvvui oππa miellahttun ja áirrasgottijoπiheaddjin. Boazoguohtunkommiªuvnna norg-gabeali áirrasgotti miellahttun nammaduvvui SiriVigmostad miessemánu 1998 ja son boπii IngridRøstad sadjái. Miessemánu jagis 2000 namma-duvvui Ansgar Kosmo oππa miellahttun norgga-beali áirrasgoddái Ole K. Sara sadjái ja seammááiggi nammaduvvui Karsten Bye ∏állin.

Norgga ja Ruoºa ráππehusat mearridedje cuo∫o-mánu 29.b 1997 ásahit oktasaª norgga-ruoºaboazoguohtunkommiªuvnna. Dán kommiªuvnnabargun lei, nu movt ovddit kommiªuvnnas 100jagis, ovdandivvut ráππehusaide dieπuid, matbidjet vuoπu oππa norgga-ruoºa boazoguohtun-konvenªuvdnii. Konvenªuvnnain galgá heivehit jadoarjut rádjerasttildeaddji boazodoalu. Kommi-ªuvnna bargu sisttisdoallá ∏ielga njuolggadusaiddasa maid galgá vuhtiiváldit, vai sámi eamiálb-moga kultuvrralaª ja ekonomalaª dárbbut fuola-huvvojit, oktan nana guoddevaª boazodoalu eko-logalaª gáibádusaiguin.Kommiªuvdna oaivvilda ulbmila deavdit buore-musat go evttoha oπastit ja rievdadit dálá rádje-rasttildeaddji boazodoalu njuolggadusaid. Dastoevttohuvvoge dán raporttas konvenªuvdna jadasa gullevaª ªiehtadus. Konvenªuvdna ieªalddiseaktuda ásahuvvot riikkaidgaskasaª ortnega,man kommiªuvdna atná leat heivvolaª ja doaib-mevaª hálddaªan- ja riido∏oavdinmállen. Dasalassin evttoha kommiªuvdna atnigoahtit soamesoππa doahpagiid maiguin buorebut nagoda ∏ilgetboazodoalu dárbbuid. Doahpagat leat oktasaª-doallu (samdrift) ja rádjeguohtunguovlu. ¥iehta-dus sisttisdoallá dárkilis evttohusa movt guoh-tuneatnamiid sáhttá atnit ávkin goabbatbealderiikaráji. Kommiªuvnna evttohusaid vuoππun leaguohtundilálaªvuoπaid ja luonddudilálaªvuoπaidvuπolaª ∏ielggadeapmi, man fágalávdegotti áªªe-

Ovdasátni

9Innstilling

om beiteforholdene og naturforholdene som erutført av et fagutvalg med eksperter som kommi-sjonen oppnevnte som sitt interne, saksforbere-dende organ. I tillegg har kommisjonen hørt etstort antall berørte parter i Norge og Sverige,først og fremst de samer som er avhengig av til-gang på vinter- eller sommerbeiter på den andresiden av riksgrensen.

Kommisjonens arbeid er blitt forlenget pågrunn av at kommisjonens første leder, ambassa-dør Kjeld Mortensen, Danmark, på en tragiskmåte gikk bort da arbeidet skulle begynne. Nyleder, minister Pär Stenbäck, Finland, ble utnevnt16. mai 1998. Norges og Sveriges regjeringer bleden 28. april 2000 enige om å forlenge tiden foravslutning av oppdraget til den 30. april 2001.

I løpet av arbeidet er det foretatt følgende end-ringer i kommisjonens sammensetning: I desem-ber 1998 ble statsråd Björn Rosengren fritatt sommedlem og leder i reinbeitekommisjonens sven-ske delegasjon. Landshövding Kari Marklund bleutnevnt til nytt medlem og leder i delegasjonen.Siri Vigmostad erstattet Ingrid Røstad Fløttensom medlem i reinbeitekommisjonens norskedelegasjon i mai 1998. I mai 2000 ble AnsgarKosmo oppnevnt som nytt medlem i den norskedelegasjonen etter Ole K. Sara. På samme tid bleKarstein Bye utnevnt til sekretær.

Den norske og den svenske regjering vedtok den29. april 1997 å opprette en blandet norsk-svenskreinbeitekommisjon. Dens oppgave har vært,som for dens forgjengere i løpet av 100 år, å pre-sentere for regjeringene et grunnlagsmateriale foren ny norsk-svensk reinbeitekonvensjon. Kon-vensjonens oppgave skal være å regulere og støtteden grenseoverskridende reindrift. Kommisjo-nens mandat inneholder klare retningslinjer forhvilke hensyn som skal tas, slik at den samiskeurbefolkningens kulturelle og økonomiske inte-resser ivaretas sammen med de økologiske kra-vene til en bærekraftig reindrift.

Kommisjonen mener å ha fylt sin oppgave bestgjennom å foreslå fornyelser og forandringer avde regler som hittil har vært gjeldende for dengrenseoverskridende reindrift. Denne rapporteninneholder derfor et forslag til konvensjon og entilhørende protokoll. Selve konvensjonen forut-setter innføringen av en mellomstatlig ordningsom kommisjonen anser som en hensiktsmessigog effektiv forvaltnings- og tvisteløsningsmodell.I tillegg ønsker kommisjonen å innføre noen nyebegreper for bedre å kunne beskrive reindriftensbehov. Dette gjelder samdrift og grensebeite. Inn-stillingen inneholder et detaljert forslag til utnyt-telse av beiteområdene på begge sider av grensen.Ved utarbeidelsen av dette forslaget har kommi-sjonen lagt til grunn den grundige utredningen

Forord

1.1 Kommiªuvnnamandáhtta jabargovuogit

1.1.1 Barggu vuoππu jakommiªuvnna namuheamit

Barggu vuoππuBoazoguohtunkonvenªuvnna vuoπul vuollái∏álleNorgga ja Ruoºa riikkat riikkaidgaskasaª ªiehta-dusa 29.04.1997 Oslos, ja áªªiin lei ásahit ruoºa-norgga boazoguohtunkommiªuvnna ja mearriditdasa mandáhta. ¥iehtadus lea 2. mielddus. ¥ieh-tadusa 2. artihkkala mielde galgá kommiªuvdna∏ielggadit, iskkadit ja gávnnahit ∏uovvovaª beliid:

a. ∏ielggadat dárbbaªit go dán guovtti riikka boa-zosápmela∏∏at, go dálá konvenªuvdna loah-pahuvvo, ain boahtteáiggis boazoguohtumiiddan nuppi riikkas, dain guohtuneatnamiin,dehe muhtin eananosiin dain guohtuneatna-miin, mat dál leat konvenªuvdnaguovlun.

b. nu guhkás go dárbbaªuvvo iskkadit guohtu-miid valljodaga ja doaibmadilálaªvuoπaiddáin fylkkain: Finnmárku, Romsa (ja dasagullá maid Anjavuopmi) ja Nordlánda, jamaiddái Davvi-Trøndelága fylkka davimusoassi ja Norrbottena leanas, Västerbottenleana ja Jämtlándda davimus oassi.

c. gávnnahit movt guohtunguovllut adnojit dáinguovlluin b) namuhuvvon guovlluin ja movteatnamiid sáhttá buoremusat atnit ávkin nuahte guhkit áigái addá vuoπu doaimmahitnana guoddevaª boazodoalu ekologala∏∏at,ekonomala∏∏at ja kultuvrrala∏∏at.

d. namuhuvvon c) iskkadeamis galgá Boazo-guohtunkommiªuvdna vuhtii váldit rievdama,mii boazodoalus lea dáhpáhuvvan konven-ªuvnna doaibmaáigodagas. Boazoguohtun-kommiªuvdna galgá maiddái vuhtiiváldit ser-vodaga eará beroªtumiid ja eará ealáhusaid.Boazoguohtunkommiªuvdna mearrida ieªmainnalágiin bargu dasto dahkkojuvvo.

Kommiªuvnna namuheamit mandáhttii

A ∏uokkisMii ∏ilget 4.1 kapihttalis makkár dárbbut dánnuppi riikka boazodoalus leat boahtteáiggis ainatnit guohtuneatnamiid nuppi riikkas. Kommi-ªuvdna lea nu guhkás go lei vejolaª vuhtiiváldán∏earuid ja boazoorohagaid guohtuneatnamiid, jadasto movt eatnamiid lea vejolaª geavahit, doaib-mamálliid, gokko dárbbaªuvvojit lunddolaª rájit,ja maiddái ∏earuid ja orohagaid ieΩaset sával-dagaid, mat gusket guohtuneatnamiidda nuppiriikkas.

B ∏uokkisMii ∏ilget guohtumiid iskkadeami ja doaibmadi-lálaªvuoπaid 3. oasis. Kommiªuvdna lea iskka-dan guohtumiid ja doaibmadilálaªvuoπaid ∏uov-vovaª guovlluin: davil leat mii ráddjen nu ahteálgu lei Romssa fylkkas ja Norrbottena leanas, jalulil fas ráddjiimet nu ahte iskkaimet Lulli-Trøn-delága ja Hedmárkku fylkkain ja Dalarna leanadavimus eananosiin. Kommiªuvdna anii dárbbaª-laΩΩan iskkadit guohtumiid maiddái dakkárguovlluin mat eai lean mandáhtas. Dat meark-kaªa ahte iskkaduvvui miehtá Davvi-Trøndelága,Lulli-Trøndelága ja Hedmárkku fylkkain, jadasto miehtá Jämtlándda ja Dalarna leana davi-mus eananosiin. Dáid guovlluid boazodoallit leatbuktán ovdan ahte maiddái dáin guovlluin leadárbu guoπohit rastá riikarájiid. Kommiªuvdnalea Norggabeali Eanandoallodepartementtain jaRuoºabeali Eanandoallodepartementtain ságas-tallan eahpeformálala∏∏at dan birra ahte viiddiditmandáhttaguovllu, ja goappaª riikkat leat mieπi-han dasa. Kommiªuvdna lea maiddái bivdojuv-von geah∏adit oktasaª siidadoalu Østre-Namdalboazoorohaga ja Jiingevarie ∏earu gaskka, matleat olggobealde dan guovllu mii ∏ilgejuvvo dánbarggu b-∏uoggá vuolde. Nu leage kommiªuvdnaiskkadan juohke rádjeguovllu gos boazodoallusáhtáªii guoπohit rastá riikarájiid. Raporttas iileat Finnmárkku fylka namuhuvvon, dannegokommiªuvdna lea, ma∫∫il go lea gulaskuddaneiseválddiiguin ja organisaªuvnnaiguin, gávnna-han ahte dán guovllus ii leat rádjerasttildeaddjiboazodoallomálle áigeguovdil.

10Evttohus

1. KAPIHTAL

Álgu

11Innstilling

Kommentarer til oppdraget

Punkt aUtredningen om hvilke behov det ene landetsreindriftssamer har for fortsatt reinbeiting i detandre landet fremstilles i kapittel 4.1. Kommisjo-nen har så langt som mulig tatt hensyn til same-byenes og reinbeitedistriktenes beitemuligheter,driftsmønstre, behovet for naturlige grenser, samtsamebyenes og distriktenes egne ønsker om beite-områder i det andre landet.

Punkt bUndersøkelsen av beiteområdene og driftsforhol-dene fremstilles i kapittel 3.1. Kommisjonen harundersøkt beiteområdene og driftsforholdeneinnenfor et område som avgrenses i nord avTroms fylke og Norrbottens län og i sør av fyl-kene Sør-Trøndelag og Hedmark og nordligstedelen av Dalarnas län. Kommisjonen har sett detsom nødvendig å undersøke beitene i områderutover det som nevnes i mandatet; i hele Nord-Trøndelag, Sør-Trøndelag og Hedmark fylke,samt hele Jämtlands og den nordligste delen avDalarnes län. Reineiere i nevnte områder har gittuttrykk for at det er behov for grenseoverskri-dende reinbeite også i disse områder. Kommisjo-nen har uformelt drøftet spørsmålet om utvidelseav mandatområdet med Landbruksdepartemen-tet i Norge og Jordbruksdepartementet i Sverigeog fått samtykke fra begge hold. Kommisjonenhar også blitt bedt om å behandle spørsmålet omsamdrift mellom Østre-Namdal reinbeitedistriktog Jiingevarie sameby som ligger utenfor det om-rådet som beskrives i punkt b i oppdraget. Der-med har kommisjonen undersøkt hele grense-området der grenseoverskridende reindrift kankomme på tale. Finnmark fylke er ikke omtalt idenne rapport ettersom kommisjonen etter å hahørt på berørte myndigheter og organisasjoner erkommet til at det her ikke er aktuelt med grense-overskridende reindrift.

Punkt cI kapittel 3.1 beskriver kommisjonen hvordanbeiteområdene benyttes i de områder som er be-

1.1 Kommisjonens mandatog arbeidsformer

1.1.1 Oppdrag og kommisjonenskommentarer

OppdragI henhold til reinbeitekonvensjonen mellomNorge og Sverige ble det undertegnet en avtalemellom landene den 29.04. 1997 i Oslo om opp-rettelse av og mandat for en blandet norsk-svenskreinbeitekommisjon. Avtalen ligger ved som ved-legg 2. Ifølge avtalens artikkel 2 skal kommisjo-nen utrede, undersøke og klarlegge følgende:

a. Utrede spørsmålet om det ene landets rein-driftssamer etter utgangen av gjeldende kon-vensjon har behov for fortsatt reinbeite i detandre landet i de beiteområder, eller deler avdisse, som omfattes av konvensjonen.

b. I nødvendig utstrekning undersøke beiteområ-dene og driftsforholdene i fylkene Finnmark,Troms (inkludert Anjavassdalen) og Nord-land, samt i den nordligste del av Nord-Trøn-delag fylke, Norrbottens län, Västerbottenslän og i den nordligste del av Jämtlands län.

c. Klarlegge hvordan beiteområdene benyttesinnen de under b) nevnte områder og hvordande mest rasjonelt skal kunne utnyttes på enmåte som gir et langsiktig grunnlag for enøkologisk, økonomisk og kulturelt bærekraf-tig reindriftsnæring.

d. Ved den c) nevnte undersøkelsen skal Reinbei-tekommisjonen ta hensyn til den utvikling somhar skjedd i reindriftsnæringen under konven-sjonens gyldighetstid. Reinbeitekommisjonenskal også ta hensyn til andre samfunns- ognæringsinteresser. For øvrig bestemmer Rein-beitekommisjonen selv hvordan utredningsar-beidet skal gjennomføres.

KAPITTEL 1

Innledning

C ∏uokkis3. kapihttalis ∏ilge kommiªuvdna mainnalágiinguohtuneatnamat adnojit dain guovlluin maidmii ∏ilgiimet a ja b ∏uoggáin, ja mat leat dat eat-namat maid kommiªuvdna lea iskkadan. Viidá-seappot ∏ielggasmahttá kommiªuvdna kapihttalis4.1 mainnalágiin iskkaduvvon guovllut galgetsáhttit adnot nu ahte guhkit áigái ªattaªii ekolo-galaª, ekonomalaª ja kultuvrralaª nana guodde-vaª boazoealáhus. Kommiªuvdna ovdandivvuevttohusa movt nuppi riikka guohtunguovlluidgalgá guoπohit.

D ∏uokkisKommiªuvdna lea barggustis bivdán eará servo-dat- ja ealáhusberoªteddjiid, geaid oπastuvvonkonvenªuvdna sáhttá váikkuhit, cealkit áªªái.Dáid beliid lea kommiªuvdna ieΩas evttohusainvuhtiiváldán. Kapihttalis 3.3 válddáha kommi-ªuvdna maiddái movt dálá konvenªuvdna leaváikkuhan Norgga ja Ruoºa boazoealáhusa.Dasto lea kommiªuvdna maiddái bargan gávnna-hit boazoealáhusa ovdáneami dehe rievdamiiddálá konvenªuvnna áigodagas, dan bokte go doa-lai ∏oahkkimiid ∏earuiguin ja boazoorohagai-guin, ja organisaªuvnnaiguin mat ovddastit boa-zodolliid ja boazoealáhusa.

Eará bealitKommiªuvdna fuomáªii dallego ∏ielggadii, iskka-dii ja gávnnahii dáid dilálaªvuoπaid maid birra∏ilgejuvvo ahte maiddái eará gaΩaldagat fertejitgávnnahuvvot ja iskkaduvvot, vai ∏ielggadan-bohtosa vuoππodieπut leat dohkála∏∏at. Miiovdandoallat vuoππodieπuid mearkkaªumi dasamovt riikkain lea vejolaªvuohta oaΩΩut áigái dak-kár konvenªuvnna mii ovddida ovttasbarggurastá riikarájiid, ja ovddida rádjerasttildeaddjiboazodoalu ovttasbarggu.Kommiªuvdna muitala kapihttalis 2.1 oaneha∏-∏at sápmela∏∏aid álbmogin ja muitala rádjerast-tildeaddji boazodoalu historjjá. Kommiªuvdnalea maiddái, ja dan birra gulat kapihttalis 2.2,iskkadan sámiid dili álbmotrievttálaª oaidninbea-lis. Norgga ja Ruoºa boazodoallolágat, boazo-doallopolitihkka ja boazodoallohálddaªeapmiváikkuhit rádjerasttildeaddji boazodoalu. Ka-pihttalis 2.3 válddáha kommiªuvdna oaneha∏∏aterohusain mat leat, ja dasto mainnalágiin dátváikkuhit rádjerasttildeaddji boazodoalu. Ka-pihttalis 2.4 mii válddáhit boazoealáhusa ovdá-neami jagiin 1972–1999, ja dan ∏ájehit statestih-kaiguin.

Kapihttalis 4.2 evttoha kommiªuvdna oππakonvenªuvdnateavstta, daid dárbbuid mieldemaid kommiªuvdna atná ahte rádjerasttildeaddji

boazodoallu dárbbaªa nuppi riikkas. Kommi-ªuvdna ovddida ieΩas oaivila das makkár mearrá-dusat berrejit leat mielde boahttevaª kommiªuvn-nas, vai rádjerasttildeaddji boazodoallu oaΩΩuovdánanvejolaªvuoπa. Kommiªuvdna evttoha ee.ásahit guokte álbmogiidgaskasaª orgána; háldda-ªanorgána ja duopmostuolloorgána. Dáid orgá-naid bokte sáhttet riikkat ∏oavdit eanas váttis-vuoπaid mat dálá konvenªuvnnas leat leamaª.Seammás sáhttet riikkat nannet luohttámuªaoππa konvenªuvdnii ja nu hukset buori ovttas-barggu rastá riikarájiid.

1.1.2 Kommiªuvnna bargovuogitVuoππudan∏oahkkin ja vuollelávdegottitRuoºa-norgga boazoguohtunkommiªuvdna doa-lai vuoππudan∏oahkkima 17.06.1998 Skåvsjö-holm:s Ruoºas. ¢oahkkimis mearridii kommi-ªuvdna ásahit guokte vuollelávdegotti; bargoláv-degotti ja fágalávdegotti. Bargolávdegottis galgeleat kommiªuvnna joπiheaddji, delegaªuvdna-joπiheaddjit (dárbbu mielde), goappáge riikka∏oahkkin∏állit ja váldo∏álli. Bargolávdegotti bar-gun lei ráhkkanahttit ∏uovvovaª áªªiid: kommi-ªuvdna∏oahkkimiid, ∏oahkkimiid guoski áªªebe-liiguin ja dahkat meahciiskkademiid (feltunder-søkelser), ja maiddái ráhkkanahttit kommiªuvn-na barggu. Fágalávdegottis lei Kenneth Bromanjoπiheaddjin, ja ruoºabeali áirasat ledje KarinaLövgren, Bror Saitton ja Per Mikael Utsi. Norg-gabeali áirasat ledje Olav Mathis Eira, AnsgarKosmo ja Ing-Lill Pavall. Fágalávdegotti man-dáhtta lei:

“Ruoºa-norgga boazoguohtunkommiªuvdnalea nammadan fágalávdegotti, man bargun leaguohtundilálaªvuoπaid ∏ielggadit, ieªalddismandáhttaguovllus ja dasto dán guovllu lah-kosiin. Fágalávdegoddi galgá ∏ielggadeamiloahpalaª bohtosiid ovddidit raportahámiskommiªuvdnii.

Evttohus galgá makrodásis addit bajilgovaluonddudieπalaª dilálaªvuoπaid birra, matváikkuhit guohtuneatnamiid. Guohtuneatna-mat galget ∏ilgejuvvot regiovnnaid mielde jaorohagaid/∏earuid dásis, ja dasto movt guoh-tumat adnojit dálá dilis. Fágalávdegoddi galgámaiddái raporttastis ∏ilget gos gávdnojit vejo-laª áigodatguohtumat ja árvvoªtallat guohtu-miid optimála anu dan suktii ahte vuhtii váldávásihusaid das movt guovlu lea ovdal adnon jadálá duohtadieπuid vuoπul.”

Fágalávdegoddi ovddidii raportta 28.03.2000, jaraporta ∏uovvu dán evttohusa mielddusin.

12Evttohus

13Innstilling

forvaltningsorgan og et domstolsorgan. Gjennomdisse to organer kan landene få i stand løsningerpå de fleste av de problemer som har forekommetmed nåværende konvensjon, og samtidig styrketilliten til en ny konvensjon og muliggjøre etfruktbart samarbeid over riksgrensen.

1.1.2 Kommisjonens arbeidsformerKonstituerende møte og underutvalgDen norsk-svenske reinbeitekommisjon holdt sittkonstituerende møte den 17. juni 1998 i Skåvsjö-holm i Sverige. På dette møtet besluttet kommi-sjonen å opprette to underutvalg; et arbeidsutvalgog et fagutvalg. Det første utvalget skulle beståav kommisjonsleder, delegasjonslederne (vedbehov), de nasjonale sekretærene og hovedsekre-tæren. Arbeidsutvalgets oppgaver har bestått i åforberede kommisjonsmøtene, møter med berør-te parter og feltundersøkelser, samt å fungeresom forberedende instans for kommisjonen. Fag-utvalget besto av Kenneth Broman, leder, og desvenske representantene var Karina Lövgren,Bror Saitton og Per Mikael Utsi, mens de norskerepresentantene var Olav Mathis Eira, AnsgarKosmo og Ing-Lill Pavall. Fagutvalgets mandatvar:

“Den norsk-svenske reinbeitekommisjon haropprettet et fagutvalg for å beskrive beitefor-holdene i og i tilknytning til mandatområdet.Fagutvalget skal legge frem sine beskrivelser ien rapport til kommisjonen.

I rapporten gis en oversikt på makronivå avde naturvitenskapelige forholdene som på-virker beitegrunnlaget. Beiteressursene skalfremstilles regionalt og lokalt, likeså ogsåhvordan ressursene utnyttes i dag. I rapportenskal fagutvalget også definere mulige sesong-beiteområder og bedømme beiteområdene uti fra at en optimal beiteutnyttelse kan oppnåsmed hensyntagende til erfaringer om områdetstidligere anvendelse og eksisterende fakta-grunnlag.”

Fagutvalget la frem sin rapport til kommisjonenden 28. mars 2000, og rapporten finnes som ved-legg 1 til denne innstilling.

Under kommisjonsarbeidets gang har ogsåandre arbeidsgrupper med rapporteringsansvartil kommisjonen vært opprettet. En arbeidsgrup-pe har utredet spørsmålene omkring samdriftmellom samebyer og reinbeitedistrikt. Dennearbeidsgruppen la frem sin rapport til kommi-

skrevet under punktene a og b og som kommisjo-nen har undersøkt. Videre klargjør kommisjoneni kapittel 4.1 hvordan de undersøkte områdeneskal kunne utnyttes på en måte som gir langsiktiggrunnlag for en økologisk, økonomisk og kultu-relt bærekraftig reindriftsnæring. Kommisjonenfremlegger et forslag om hvordan beiteområdenei det andre landet skal benyttes.

Punkt dKommisjonen har i sitt arbeid gitt andre sam-funns- og næringsinteresser, som kan bli påvirketav en fornyet reinbeitekonvensjon, mulighet til åuttale seg. Kommisjonen har tatt hensyn til disseinteresser i sine forslag. I kapittel 3.3 beskriverkommisjonen også hvilken virkning nåværendekonvensjon har hatt på reindriftsnæringen iNorge og Sverige. Likeså har utviklingen i rein-driftsnæringen under gjeldende konvensjon blittklarlagt i møter med samebyene og reinbeitedis-triktene og de organisasjoner som representererreineierne og reindriftsnæringen.

Øvrige forholdKommisjonen har i arbeidet med utredningene,undersøkelsene og klargjøringen av forholdenesom beskrives kommet frem til at også andrespørsmål måtte klarlegges og undersøkes for atgrunnlagsmaterialet i betenkningen skulle bli til-fredsstillende. Grunnlagsmaterialet antas å habetydning for landenes mulighet til å lage en kon-vensjon som fremmer samarbeidet over grensenog den grenseoverskridende reindrift.

I kapittel 2.1 gir kommisjonen en kortfattetbeskrivelse av samene som folkegruppe og dengrenseoverskridende reindriftens historie. Kom-misjonen har også, hvilket fremstilles i kapittel2.2, undersøkt samenes stilling i et folkerettsligperspektiv. Norges og Sveriges reindriftslovgiv-ning, reindriftspolitikk og reindriftsforvaltningpåvirker den grenseoverskridende reindrift. Ikapittel 2.3 beskriver kommisjonen de ulikhetersom finnes i så måte og hvordan disse påvirkerden grenseoverskridende reindrift. I kapittel 2.4beskrives utviklingen i reindriftsnæringen i årene1972–1999 ved hjelp av noen statistiske data.

I kapittel 4.2 legger kommisjonen frem et for-slag til ny konvensjonstekst ut i fra de behov kom-misjonen anser foreligger for grenseoverskridendereindrift. Her gir kommisjonen uttrykk for sitt synpå hvilke bestemmelser som bør finnes i en kom-mende konvensjon for å fremme den grenseover-skridende reindriften. Kommisjonen foreslår bl.a.at det opprettes to mellomfolkelige organer; et

Dan gaskka go kommiªuvdna lea bargan, leatásahuvvon maiddái eará bargojoavkkut, mat leatbuktán raporttaid kommiªuvdnii. Okta bargo-joavku lea ∏ielggadan gaΩaldagaid ahte sáhtáªedjego ∏earut ja orohagat ásahit oktasaªdoaluid. Dátbargojoavku buvttii kommiªuvdnii raportta05.06.2000. Dálveguohtunjoavku lea suokkar-dan dálveguohtunguovlluid Ruoºa bealde, ja dátbargojoavku buvttii raportta 27.10.2000. Earábargojoavku ∏ielggadii juridihkalaª gaΩaldagaiddan oktavuoπas go kommiªuvdna evttohii ásahitguokte álbmogiidgaskasaª orgána. Bargojoavk-kuid evttohusat leat ollislaª raporttas oassin.

¢uvgehusaid vieΩΩanRuoºa-norgga boazoguohtunkommiªuvdna leabarggadettin doallan ∏oahkkimiid mas oassálaste∏uovvovaª bealit: ∏earut, boazoorohagat ja sinberoªtus-organisaªuvnnat. Ulbmil lei ∏ohkketduogáªdieπuid raportii. Kommiªuvdna lea maid-

dái seammá ulbmiliin bivdán dáid namuhuvvonáªªebeliid, ja maiddái stáda eiseválddiid, suoh-kaniid dehe gielddaid, dutkanásahusaid, beroª-tus-organisaªuvnnaid ja earáid, addit ∏álalaªcealkámuªa. Mii oaidnit 3. mildosis bajilgova dasguπet ásahusat leat vuhtiiváldojuvvon njálmmá-la∏∏at, ja guπet leat bivdojuvvon buktit ∏álalaª∏ealkámuªa.

MeahciiskkadeamitNorgga-ruoºa boazoguohtunkommiªuvnna ulb-milin lei maiddái addit nu buori bajilgova govejolaª, ja nu buori dieπu go vejolaª mandáhtta-guovllus, ja danne mii leat sihke fitnan geah∏a-deame guovlluid (befaring) ja suokkardan daidguohtunduovdagiid, mat leat mandáhttaguovllus.Dán leat mii bargan ovttas guoskevaª ∏earuid,boazoorohagaid ja eiseválddiid áirasiiguin.¢uovvovaª guovlluin lea kommiªuvdna dahkanmeahciiskkademiid:

14Evttohus

Áigi Guovlu Fievru

13.–14.09.98 Gilbbesjávri-Riikarádji-Skievvá-Frostisen Biila

08.06.99 Rádjeguovlu Jiingevaerie/Østre Namdal:s Plassje:i Helikopter

21.–24.06.99 Rádjeguovlu Østre-Namdal/Frostviken norra gitta Sirgásii/Hápmir Helikopter

08.–11.08.99 Rádjeguovlu Sirgás/Hápmir gitta Geaggámii/Basevuovdái Helikopter

04.02.00 Guovlu lulábealde Boden Biila

29.03.00 Skaitelandet davábealde Junossuando Luongaistunturinuortalulábealde Gárasavvona Muohtaskohter

16.08.00 Skaitelandet davábealde Junosuando Luongastunturinuortalulábealde Gárasavvona Helikopter

Earret meahciiskkademiid, leat maiddái kommiªuvnna dálveguohtunjoavkkut iskkadan vejolaª dálve-guohtumiid, sihke bievlajagis ja dálvejagis. Fágalávdegoddi lea dasa lassin ieª ∏aπahan sierra meahci-iskkademiid.

Seminárat ja eará diehto∏ohkkematNorgga-ruoºa boazoguohtunkommiªuvdna lea doallan moanat semináraid ja diehtojuohkin∏oahkki-miid guoskevaª eiseválddiiguin, organisaªuvnnaiguin ja dutkiiguin.

Áigi Báiki Sáhkavuoππu ja oasseváldit

02.09.98 Luleju Boazoguohtunseminára, mielde ledje Det faste utvalg, dutkkit jaNorgga ja Ruoºa virgeolbmot, sáhkavuoππu: bohcco dárbbut, ekolo-galaª guoddevaªvuohta, ja guohtumiid geavaheapmi.

17.02.00 Upmeje Muitalit vuovdesámit historjjá ja doaibmamálle. Siskkáldas diehto-juohkin.

20.-22-08.99 Svaldbárda Boazoguohtunseminára, sáhkavuoππu: dutkanboaπus: bohcco eallá-muªdárbu dálvejagis. Ovddasteaddjit ledje Romssa universitehta,Norges veterinærhøyskole ja Universitetsstudiene på Svalbard (UNIS).Meahciiskkadeamit.

15Innstilling

ner, forskningsinstitusjoner, interesseorganisasjo-ner og andre å avgi skriftlige uttalelser. I vedlegg3 finnes det en fortegnelse over hvem som er hørtmuntlig og hvem som er bedt om å avgi skriftligeuttalelser.

FeltundersøkelserDen norsk-svenske reinbeitekommisjonen harhatt som mål å skaffe seg best mulig oversikt ogkunnskap om mandatområdet og har derforbefart og besiktiget de aktuelle beiteområdene.Dette er vanligvis blitt gjort sammen med repre-sentanter fra berørte samebyer, reinbeitedistrik-ter og myndigheter.

Kommisjonen har gjennomført feltundersø-kelser i følgende områder:

sjonen den 5. juni 2000. En vinterbeitegruppe hargransket de potensielle vinterbeiteområder i Sve-rige, og denne gruppe la frem sin rapport den 27.oktober 2000. En arbeidsgruppe har utredet dejuridiske problemstillingene i anledning av kom-misjonens forslag om opprettelse av to mellom-folkelige organ. Disse gruppenes rapporter er inn-arbeidet i innstillingen.

Innhenting av opplysningerDen norsk-svenske reinbeitekommisjonen harunder arbeidets gang hatt møter med samebyer,reinbeitedistrikter og deres interesseorganisasjo-ner for å samle inn bakgrunnsstoff til sin innstil-ling. Kommisjonen har også innbudt de forannevnte, men også statlige myndigheter, kommu-

Tid Område Befordring

13.–14.09.98 Kilpisjärvi–Riksgrensen–Skjomen–Frostisen Bil

08.06.99 Grenseområdet Jiingevaerie/Østre-Namdal til Røros Helikopter

21.–24.06.99 Grenseområdet fra Østre-Namdal/Frostvikens norra tilSirkas/Habmer Helikopter

08.–11.08.99 Grenseområdet Sirkas/Hábmer til Könkämä/Helligskogen Helikopter

04.02.00 Området sør for Boden Bil

29.03.00 Skaitelandet nord for Junosuando/Luongastunturisørøst for Karesuando Snøscooter

16.08.00 Skaitelandet nord for Junosuando Luongastunturi sørøstfor Karesuando Helikopter

Utover ovennevnte feltundersøkelser har kommisjonens vinterbeitegruppe inspisert potensielle vinter-beiteområder så vel på barmarks- og vintertid. Fagutvalget har dessuten foretatt egne feltundersøkelser.

Seminarer og øvrig informasjonsinnhentingDen norsk-svenske reinbeitekommisjonen har arrangert en del seminarer og informasjonsmøter medberørte myndigheter, organisasjoner og forskere.

Tid Sted Tema og deltakere

02.09.98 Luleå Reinbeiteseminar med Det faste utvalg, forskere og tjenestemenn fraNorge og Sverige. Seminaret omhandlet spørsmål om reinens behov,økologisk bærekraft og utnyttelsen av beiteressursene.

17.02.99 Umeå Presentasjon av skogssamebyenes historie og driftsformerInternt informasjonsmøte.

20.–22.08.99 Svalbard Reinbeiteseminar der forskningsresultat angående reinens nærings-behov i løpet av vinteren ble presentert av representanter fra Tromsøuniversitet, Norges veterinærhøgskole og Universitetsstudiene påSvalbard (UNIS). Feltstudier.

1.2 Kommiªuvdnabarggunjuolggadusat jaboazodoalu eavttut

1.2.1 VuoππoprinsihpatEkologala∏∏at guoddevaª boazoealáhusEkologala∏∏at guoddevaª boazoealáhusain ipmir-da kommiªuvdna ahte guohtunvalljodagat galgetadnot dainnalágiin ahte guohtuneatnamat dáhki-duvvojit guhkit áiggi atnui. VuosttaΩettiin leadeaºalaª atnit jeageleatnamiid dainnalágiin ahtejeahkála oππasitªaddan dáhkiduvvo guhkit áigái.Dat mearkkaªa ahte boazolohku galgá heivehuv-vot jeagelguohtunvalljodagaide. Muhto deaºalaªlea maiddái ahte boazoguoπoheapmi eara jagi-áiggiid ∏uovvu guohtuneatnamiid ªaddama miel-de. Dasa lassin galgá bargat dan ala ahte bohc-cuid guoπoha eatnamiid alde nu go eatnamat gir-det ieªguπetge jagiáiggiid. Dat guoská sihkekvantitatiivvala∏∏at ja kvalitatiivvala∏∏at. Ekolo-galaª heiveheami dáfus ii leat prinsihpas deaºalaªdiehtit gii ieªalddis lea eatnamiid geavaheaddji.

Ekonomala∏∏at guoddevaª boazoealáhusEkonomalaª guoddevaªvuoπa dáfus lea kommi-ªuvnna vuoππun ahte boazoealáhusa ekonoma-laª boaπus galgá addit boazodolliide doarváiáigáiboaπu. Boazoealáhusain ipmirda kommi-ªuvdna dán oktavuoπas ealáhusdoalu viidát ád-dejumis, iige duªªefal biergobuvttadeami. Kom-miªuvnna oaivila mielde addá dát buori ja bures-lágiduvvon boazodoalu, ja maiddái dan ahteboazobargu heivehuvvo bohcco ja guohtumiidmielde.

Kultuvrrala∏∏at guoddevaª boazoealáhusBoazodoalloguovlluin lea boazoealáhus sámi kul-tuvrra ja ieªvuoπa vuoππun. Danne atná kommi-ªuvdna mávssolaΩΩan oaΩΩut áigái positiivvalaªrádjerasttildeaddji boazodoalu, man vuoπul sámiálbmot dasto sáhttá ráππálagaid ovddidit ieΩas

ieªvuoπa. Vaikko boazoealáhus leage hui guovd-dáΩis olmmoªlogu bisuheamis ja doalaheamis vaiealli sámi kultuvra seailu, de almmatge ferteboazoealáhusa olmmoªlohku heivehuvvot ekolo-galaª ja ekonomalaª guoddevaªvuoπa mielde.Kultuvrralaª guoddevaªvuohta lea gitta das movtnaªunála eiseválddiid ealáhuspolitihka doibme-juvvo, ee dáin áªªiin: gáhttet boazoguohtumiid,boraspirelogu ektui, ja ekonomalaª ruhtadoar-jagat.

Guohtunvalljodagaid atnit buoremus vugiinBoazodoalu vuoππun lea johtit ealuin dehe fievr-ridit bohccuid ieªguπetlágan duovdagiid gaskka.DuogáΩin leat guohtundilálaªvuoπat ieªguπetgejagiáiggiid. Boazo lea sajáiduvvan jagiáiggiidrievddalmas guohtundillái. Geasset galgá bohccuileat proteiidnavallji guohtun (ruonasguohtun) jadálvet energivallji guohtun (jeagil). Dat meark-kaªa boazodollui ahte soames orohagain ja ∏ea-ruin leat guhkes johtingaskkat geassejagi eatna-miin dálvejagi eatnamiidda.

Guohtunvalljodagaid geavaha buoremusatdainnalágiin go vuoππun bidjá bohccuid guoh-tundábiid ja johtalemiid. Dasa lassin galgá maid-dái boazobargis leat vejolaªvuohta lágidit bargguvai ieªnai oaΩΩu buori ja dohkálaª bohtosa.Kommiªuvnna mihttomearrin lea leamaª gávnna-hit guohtunrájiid, mat dahket vejolaΩΩan bargatboazoealáhusain guhkit áigái juohke boazoguoh-tunguovllus. Dasa lassin galgá bargojuvvot nuahte riikarájit eai gártta nu stuora hehttehussanboazodollui. Nubbi eará mávssolaª bealli lea veláahte ieªguπetge boazossiiddat galget nu guhkásgo vejolaª, oaΩΩut doarvái guohtuneatnamiiddárbbu mielde.

Guohtunguovlluid rájit ja guohtunáigodagatRuoºa ja Norgga riikarádji manná ∏aπa boazo-doalloguovlluid. Nu juohká riikarádji boazodoa-lu mávssolaª ja viidámus bievlajagi guohtuneat-namiid guovtti riikii, beroªkeahttá das sáhttá goboazodoallu geavahit eatnamiid. Dalle go dálá

16Evttohus

28.–29.10.99 Stockholm Seminára Rennäringenspolitiska kommité, Reindriftslovutvalget,Boazodoallohálddahus, Rennäringsadministrationen, Luonddugáht-tendoaimmahat, Direktoratet for naturforvaltning, Jordbruksdepar-tementet, Jordbruksverket, Rovdjursutredningen, Norrbotten ja Väs-terbotten leanastivrrat, Ruoºa sámiid riikkasearvi, Norgga boazosáp-mela∏∏aid riikkasearvi. Seminára sáhkavuoππu: láhkaaddin-gaΩalda-gat, hálddaªangaΩaldagat, boraspireváttisvuoπat ja luonddugáht-tengaΩaldagat.

24.–26.04.00 Stora Sjöfallet Sirgása ∏earuin giππajohtin

17Innstilling

reindrift utvikles i en positiv retning som gir for-utsetninger for den samiske befolkningen til åutvikle sin særegenhet i fellesskap. Selv om rein-driftsnæringen er sentral når det gjelder å opp-rettholde tilstrekkelig befolkningsgrunnlag medtanke på en levende samekultur, må sysselsetting-en i reindriftsnæringen underordnes kravene tiløkologisk og økonomisk bærekraft. Den kultu-relle bærekraften beror på de nasjonale myndig-heters næringspolitikk, bl.a. vern av reinbeiter,rovdyrstammenes omfang og økonomiske støtte-ordninger.

Rasjonell utnyttelse av beiteressurseneReindriften bygger på at reinen vandrer, driveseller transporteres mellom ulike beiteområder.Dette har sammenheng med at tilgangen og kva-liteten på beitet varierer mellom de ulike årstider.Reinen har tilpasset seg til vegetasjonens årsva-riasjoner. Beitet bør derfor være proteinrikt omsommeren (grønnbeite) og energirikt om vinteren(lavbeite). For reindriften selv innebærer det ivisse tilfeller lange flyttinger fra sommerbeitenetil vinterbeitene.

En rasjonell utnyttelse av beiteressursene måbygge på reinens beitevaner og vandringer samtpå reindriftsutøverens muligheter til, med en rea-listisk arbeidsinnsats, å få et effektivt og hen-siktsmessig resultat. Målsettingen for kommisjo-nen har vært å finne avgrensninger av beitelandetsom muliggjør en langsiktig holdbar næringsvirk-somhet i alle reinbeiteområder, å minimalisereriksgrensens betydning for reindriften, samt atulike gruppers behov for beiteområder skal opp-fylles på best mulig måte.

Beitenes grenser og beitetiderRiksgrensen mellom Norge og Sverige skjærertvers igjennom reindriftsområdene. Det innebæ-rer at reindriftens viktige og sammenhengendebarmarksbeiter blir delt mellom landene uten atdet tas hensyn til reindriftens muligheter til å

1.2 Retningslinjer forkommisjonens arbeid ogreindriftensforutsetninger

1.2.1 Grunnleggende prinsipperEn økologisk bærekraftig reindriftsnæringMed økologisk bærekraftig reindriftsnæring for-står kommisjonen at utnyttelsen av beiteressur-sene skal skje slik at en langsiktig bruk av beite-områdene sikres. Først og fremst er det viktig atutnyttelsen av lavbeitene skjer i slikt omfang atbest mulig gjenvekst på lang sikt sikres. Det betyrat antallet dyr må tilpasses lavbeiteressursene.Men det er også nødvendig at reinbeitene underøvrige sesonger harmonerer med beiteveksten.Videre bør det etterstreves en best mulig balansemellom beitene i de ulike beitesesonger. Dettegjelder både kvantitativt og kvalitativt. I forholdtil økologisk tilpasning er det i prinsippet uinte-ressant hvem som utnytter ressursene.

En økonomisk bærekraftig reindriftsnæringHva angår økonomisk bærekraft har kommisjo-nen det utgangspunkt at reindriftsnæringens øko-nomiske resultat blir slik at reindriftsutøverne inødvendig utstrekning får sitt levebrød av nærin-gen. Med reindriftsnæring forstår kommisjonen idenne sammenheng næringsutøvelse i vid betyd-ning og ikke bare kjøttproduksjon. Kommisjonenhar den oppfatningen at dette vil bidra til en godog velordnet reindrift samt at reindriftsarbeidetblir tilpasset reinen og beiteområdene.

En kulturelt bærekraftig reindriftsnæringInnenfor reindriftsområdene er reindriftsnærin-gen av grunnleggende betydning for den samiskekulturen og særegenheten. Kommisjonen ser detderfor som viktig at den grenseoverskridende

28.–29.10.99 Stockholm Seminar med Rennäringspolitiska kommité,Reindriftslovutvalget, Reindriftsforvaltningen,Rennäringsadministrationen, Naturvårdsverket,Direktoratet for naturforvaltning, Jordbruksdepartementet,Jordbruksverket, Rovdjursutredningen, länstyrelsene iNorrbotten og Västerbotten, Svenska Samernas Riksförbund ogNorske Reindriftsamers Landsforbund.Seminaret behandlet lovgivningsspørsmål, forvaltningsspørsmål,rovdyrproblematikk og naturvernspørsmål.

24.–26.04.00 Stora Sjöfallet Vårflytting med Sirkas sameby.

konvenªuvdna álggahuvvui, lei ipmirdeamis ahteguohtuneananrájit mat dalle mearriduvvojedje,eai sáhttán dollojuvvot eambbo dan bokte gogaskaáiddiid huksii.Ma∫it áiggis ∏ájehuvvui stuora váttisvuohtan jaolggosgollun gaskaáiddiid doallat go alla várre-eatnamiin galgá viggat áiddiin caggat bohccuidrasttideames ráji. Guohtuneatnamiid rájiid berrebaicca heivehit nu ahte guohtunduovdagat rád-djejuvvojit lunddolaª oziiguin. Dainna lágiin eaiadno nu ollu gaskaáiddit. Kommiªuvdna lea evt-tohusaidisguin rah∏an o∏∏odit rájiid mat buore-but heivejit bohccuid guohtundábiide ja johtalan-málliide.

Eanas sajiin lea jeagelguohtun dat mii ráddjedan, man bures guohtumiid sáhttá geavahit. Goguohtuneatnamiid galgá atnit buoremus vugiin,galgá ealuin orrut bievlajagi eatnamis nu guhkágo vejolaª, vai seastá jeageleatnamiid. Danne iileat kommiªuvnna oaivila mielde heivvolaª rád-djet guohtunáigodaga bievlajagi eatnamiin.

Guovttegearddi guoπoheapmiJus bohccot mannet bievlajagis jeageleatnamiid-da, de dat heajuda dálvejagi guohtuma dáinseammá guovlluin. Jeageleanan dulbmojuvvo jaguhtojuvvo, ja boazu láve dáhttut dálvet garvitguovlluid gos lea guhtojuvvon bievlajagis. Kom-miªuvdna lea evttohusaidisguin geah∏∏alan gar-vit dan ahte jeagelguohtumat adnojit sihke ruo-nasguohtun- ja jeagelguohtunáigodagas (guovt-tegeardán guoπoheapmi). Kommiªuvdna atnáguovttegeardán guoπoheami leat vuostálagadainna áigumuªain ahte guohtunvalljodagaidgalgá atnit buoremus lágiin. Go garvá guovtte-geardán guoπoheami jeagelguohtuneatnamiin,de addet guohtuneatnamat guhkit áigái vuoπuoaΩΩut ekologalaª guoddevaª boazoealáhusa.

OktasaªdoalluRádjerasttildeaddji boazodollui lea dávjá buore-mus ∏oavddus dat go ∏earut ja boazoorohagateaktudáhtola∏∏at ªiehtadit gaskaneaset dan hár-rái ahte guoπohit eatnamiid searválaga. Kommi-ªuvdna lea barggustis aktiivala∏∏at bargan eatna-miid oktasaªgeavaheami guvlui. Nu leage áigu-muª maiddái dáiguin evttohusaiguin maid kom-miªuvdna ovdanbuktá dán evttohusas. Kommi-ªuvdna evttoha ahte oππa konvenªuvnnas addovejolaªvuohta ∏earuide ja boazoorohagaide gas-kaneaset ªiehtadit oktasa∏∏at guoπohit guohtun-eatnamiid rastá riikaráji. Ovttasbarggus sáhttetsiiddat leat sihke ollisla∏∏at ovttasiiddas ealuin,dehe siiddat guoπohit ovttas muhtin jagiáiggiid.Ovdamearkan dánlágan ovttasbargui lea Østre-Namdal boazoorohaga ja Jiingevaerie ∏earu ovt-tasbargoªiehtadus, geah∏a 4. mildosa.

HeivehanmunniOππa konvenªuvdna galgá doaibmat guhkit áig-gi, ja berrege dasto ráhkaduvvot nu láªmmadinahte lea sadji muhttet ja heivehit, vai dát doaibmárievddalmasaid áiggi mat vuordimis dáhpáhuvvetboazoealáhusas ja servodagas. Kommiªuvdnaevttoha ásahit álbmogiiidgaskasaª organisaªuvn-na. Organisaªuvnnas galgá leat váldi gozihit jadárkkistit ahte konvenªuvnna njuolggadusat dol-lojuvvojit, ja galgá maiddái sáhttit ∏ájehit oaivilabuot dakkáraª rievdadusaide mat váikkuhit rád-jerasttildeaddji boazodoalu.

1.2.2 Skandivania boazodoalluObbala∏∏atGoddebivdu lea dálá boazodoalu vuoππun. Da-πistaga go gávnnahuvvojedje oππa bivdovuogit,dápmagohte sápmela∏∏at bohccuid eallun. Dánmáhtu duogáΩin ahte ipmirdit boazodoalu areá-ladárbbu, vuolgá dalá rájis go sápmela∏∏at oΩΩoáigáiboaπu goddebivddus. Daπistaga go olmmoª-lohku lassánii, dagahii dát bivdokultuvrii váddá-sit dili, ja nu lotnahuvai goddebivdu guhkes áigo-dagas boazodoallun. Go goddebivdu jorai boa-zodoallun, nuppástuvai sámiid eallinvuohkisakka. VuosttaΩettiin gáibiduvvui stuora eallu, gobirgejumi váldooassi ásahuvvui boazodoaluvuoπul ja johtaleapmi guohtunguovlluid gaskkagárttai bargovuohkin.

Bohccot leat miehtá Davvikalohta ollásiiluonddudilálaªvuoπaid hálddus. Boazu galgá ea-ládaga gávdnat meahcis birrajagi. Bohcco guoh-tunmearri ja johtaleapmi duovdagiid gaskka∏uovvu ªaddoáigodagaid duovdagis duovdagii.Dán kapihttalis ∏ilgejuvvo bohcco guohtundárbu,guohtuma kvalitehta, johtalandábit, sisabáhkke-mat guohtuneatnamiidda ja boraspiret. Dát bealitleat guovddáΩis go galgá oaΩΩut ollislaª gova boa-zodoalu luondduvuoπus. Dát kapihtal lea váldo-sa∏∏at fágalávdegotti 1. kapihttala oktiigeassu (1.mielddus). Dievaslaª dieπuid ja mearkkaªumiidgávnnat doppe.

Boazodoalu guohtuneanandárbu lea má∫gga-bealát áªªi, ja bealit mat váikkuhit leat bohccoieªvuoπat, boazobargu ja luonddugeográfalaªbealit. Boazobarggu deaºaleamos oasit leat guo-πoheapmi, ∏ohkken ja johtin. Luonddugeográfa-laª bealit leat vuosttaΩettiin dálkkádaterohusat,arvi, borga, biekkat, ªaddu, topografiija, eatna-ma gollan ja dat ahte leat jeaggeeatnamat ola-muttus, jávrrit ja ∏ázádagat. Boazodoallu dárb-baha ieªguπetªlájat eatnamiid, mat ieªguπetládjeleat ávkin jagiáiggiin, ja eaige nuppit eatnamatdohke nuppiid sadjái.

18Evttohus

19Innstilling

FleksibilitetEn ny konvensjon, som forutsettes å gjelde overen lengre periode, bør være så fleksibel og dyna-misk at dens anvendelse kan tilpasses til de for-andringer som skjer innen reindriftsnæringen ogsamfunnet for øvrig i denne konvensjonsperiode.Kommisjonen foreslår derfor at det etableres enmellomfolkelig organisasjon med kompetanse tilå holde oppsyn og påse at konvensjonens regleroverholdes, samt å ta stilling til forandringer sompåvirker den grenseoverskridende reindrift.

1.2.2 Reindriften i SkandinaviaGenereltVillreinfangst er grunnlaget for nåtidens reindrift.Etter som fangstmetodene ble mer avansertebegynte samene også med temming av hele rein-hjorder. Kunnskapen om reindriftens arealbehovhar sin opprinnelse fra den tid da samene livnær-te seg av villreinfangsten. I takt med befolknings-økningen ble det vanskeligere forhold for jakt- ogfangstkulturen og villreinfangsten utviklet segsuksessivt i løpet av en lang tidsperiode til å bliorganisert reindrift. Overgangen til organisertreindrift innebar store endringer i samenes livs-stil. Først og fremst krevde det relativt store rein-hjorder når reindriften ble hovedsaken i nærings-grunnlaget og flyttingene mellom beiteområdeneble en del av livsstilen.

Reinen lever over hele Nordkalotten og eravhengig av utmarksbeite hele året. Ettersomplantedekket varierer gjennom året, veksler rei-nens beiteopptak og levevis. Dette kapitlet beskri-ver kort reinens behov for næring og beiteneskvalitet, samt flyttemønster, inngrep i beitene ogrovvilt. Alle disse forholdene er viktige for å fået innblikk i reindriftens naturgrunnlag. Dettekapitlet er i hovedsak et sammendrag av førstekapittel i fagutvalgets rapport (vedlegg 1). Detal-jer og utfyllende merknader finnes der.

Reindriftens behov for beiteland styres av etmangesidig samspill mellom reinens egenskaper,reindriftsarbeidet og naturgeografiske faktorer.Reindriftsarbeidets viktigste faktorer er vokting,samling og flytting. De naturgeografiske fakto-rene består først og fremst av vekslinger i tempe-ratur-, regn-, snø- og vindforhold, vegetasjon,topografi, slitasje, samt tilgang på myrområder,innsjøer/vann og vassdrag. De ulike beiteområ-dene har hver for seg viktige funksjoner underulike perioder av reindriftsåret og kan derfor ikkeerstatte hverandre.

bruke dem. Ved opprettelsen av den nåværendekonvensjon innså man at de grenser for beiteom-rådene som da ble trukket ikke vil bli overholdtuten at det blir bygget sperregjerder. Det har vistseg at det er forbundet med store vanskeligheterog kostnader å forhindre uønsket reintrekk i fjell-landskapet ved hjelp av sperregjerder. Grensenefor beiteområdene bør heller tilpasses slik at bei-teområdene bli sammenhengende med naturligeavgrensninger. Dette reduserer behovet for sper-regjerder. Kommisjonen har i sine forslag strebetetter å få til grenser som tar hensyn til reinensbeitevaner og vandringer.

På de fleste steder er lavbeitet den begrensendefaktor for maksimal utnyttelse av beitene. Ved enoptimal utnyttelse av beiteressursene skal bar-marksbeitet nyttes lengst mulig for å spare lav-beitene. En begrensning av beitetiden på bar-marksbeitene er derfor som regel ikke hensikts-messig etter kommisjonens mening.

DobbelbeitingNår reinen beveger seg barmarkstid på lavbeite-områder reduserer det utnyttelsen av sammeområder om vinteren. Dels skades laven av tråkkog beiting, og dels har reinen om vinteren en ten-dens til å unngå de områder som er beitet på bar-markstid. Kommisjonen har i sine forslag forsøktå unngå at lavbeiteområder utnyttes både igrønnbeite- og lavbeiteperioden (dobbelbeiting).Kommisjonen mener at dobbelbeiting i alminne-lighet er uforenlig med en rasjonell utnyttelse avbeiteressursene. Ved å unngå dobbelbeiting pålavbeitene vil utnyttelsen av beiteområdene blislik at den bidrar til et langsiktig grunnlag for enøkologisk bærekraftig reindriftsnæring.

SamdriftDen optimale løsningen for den grenseoverskri-dende reindrift er i de fleste tilfeller at samebyerog reinbeitedistrikter inngår frivillige avtaler somleder til at beiteområdene utnyttes i fellesskap.Kommisjonen har i sitt arbeid aktivt lagt opp tilet slikt samarbeid. De forslag kommisjonenkommer med i denne innstilling er tenkt å virke isamme retning. Kommisjonen foreslår at det iden nye konvensjonen åpnes muligheter forsamebyer og reinbeitedistrikter til å inngå avtalerom felles utnyttelse av beiteområder over riks-grensen. Et slikt samarbeid kan variere alt frafullstendig felles reindrift, til visse grupper, ellersamarbeid i deler av året. Et eksempel på dette ersamdriftsavtalen mellom Østre-Namdal reinbei-tedistrikt og Jiingevaerie sameby, se vedlegg 4.

Bohcco fysiologalaª dárbbutBoazu lea smirezasti ja nagoda smoldet guoh-tunªattuid. Ruonasªattut smoaldanit buoremusatdalle go leat bealleªattus, ja daπistaga go ªattutªaddet ollesªaddui, de eai ªat nagot smoaldanitnu bures. Maiddái biebmojohtin ∏oliid ∏aπamanná njozebut dalle.Boazu smolde jeahkála mihá buorebut go earásmirezasti eallit. Jeagil lea hui ovttageardánisfuoπar. Jeagil addá bohccui nu ollu álªªa/energi-ija (karbohydráhtaid) ahte ceavzá dainna dálvvimiehtá, muhto váilot proteiinnat, vitamiinnat jaminerálat. Guomo∏oavjji mikrobat gáibidit ee.proteiinna, ja danne váikkuha biebmosmoldenahte boazu deahkehuvvá dálvvis. Deahkehuvva-ma vuostá lea bohcco gorut ásahuvvon sierralá-gan vugiin “nuppádassii” geavahit nitrogena,man eará eallit masset gáhkira/baikka mielde. Gojeahkális báhcet liigeálªªat, bisánit dát buoidingorudii.

Dábála∏∏at guoirá boazu dálvvis. Rávis nji∫∫e-las geahppu giππii 15 % ∏ak∏adeattu ektui. Rávisvarrásat sáhttet geahpput 30 % ∏ak∏amánusjuovlamánnui. Dálvvis gehppot bohccot, ja hea-jos jagiin gehppot gitta 50 %.

Boares varrásat nelgot bahábut go nji∫∫elasatja ovttajagáª bohccot. Lassin dasa ahte sarvátrávΩet ragatáiggi, manahit nálatbohccot ieΩasetárvvu eará bohccuid suktii, go eai leat ªat ∏oarv-vit. Nulpobohccot eai ráππe suvnnjiid, dannegonji∫∫elasat doroldahttet daid eret suvnnjiin.Smávva áldduin ªaddet gehppes miesit, ja dat fasdahaga stuorit miessejámu. Heajos guohtumatdálvet dagahit ahte álddut eai leat nu mielkasatdan ∏uovvovaª geasi, ja dat fas dagaha geahp-pasit misiid dan ∏av∏∏a. Dákkár fysiologa-la∏∏at váikkuhuvvon boazomassimat duvdásitdávjá duogábeallái, dannego boraspiret lassánitdaπistaga.

Heajos dálveguohtumiid sáhttá dustet danbokte go biebmá bohccuid. DoloΩa rájes lei dáh-pin diktit ealu lávdat go hedjona guohtun ja jusheajos guohtun bistá guhkit áiggi. Boazu ieªgávdná guohtuma go eallu lávdá. Boazu lea sivd-niduvvon buhttet sierralágan vugiin heajos guoh-tundilálaªvuoπa dálvet. Bohccos ∏oggo namalas-sii buoidi, proteiinnat, minerálat ja vitamiinnatgorudii geasseguohtumis. Danne han boazu vál-ljestallamiin guohtu geasset ja vállje álbmámusªattuid ja ªaddoosiid, mat addet eanemus eallá-muªa. Obbala∏∏at sáhttá dadjat ahte dálveguoh-tumat ealihit bohccuid dálvet, ja fas bievlajagiguohtumat álªªaiduhttet bohccuid nu ahte las-sánit.

Boazu gáibida ieªguπetlágan guohtumaBohcco johtaleapmi duovdagiid gaskka lea sihkeeananªattuid ja dálkkádagaid duohken. Boazo-barggus ferte diehtit movt guohtundilli, bohccoluondu, topografiija, dálkkádagat ja biekkatváikkuhit boazodoalu obbala∏∏at.

Bievlajagis guohtu boazu aiddoliππon lasttaid,rásiid ja urttaid. Go giππat leat árrat bievladielk-kut, ábaida cuo∫ománus juo, de lea buorre giπ-πaguohtun. Ma∫∫igiπa ja árrageasi guohtu boazululábeali rámaid, ∏ohkaid ja jekkiid. Das ma∫∫ilmannagoahtá eambbo soahkevuvddiide. Gogeassi ain gollá, manná boazu várrái jassaguoraidguohtut, gos gávdná aiddoliππon ªattuid, matgeahppasit smoaldanit ja addet eallámuªa. Daπis-taga go geassu, leat jasat buorit bohccui, ja boazuguohtuge jassaguoraid.

Daπistaga geasi guvlui váikkuhit dálkkádat jadivregiksi dan movt bohccot bállejit guohtut.Várreboazodoalus bálgalit bohccot jasaide várre-eatnamiidda, muhto vuovdeboazodoalus leatnjuoska, boares guossavuovddit bálganbáikkit,muhto maiddái sáhttá hárjehit bohccuid suovavuollái. Go gáluda idjii, luoitá várreboazu fas jek-kiide guohtut. Dat lea hui mávssolaª ahte leatguovttelágan eananoasit láhkalaga, gos lea oane-his gaskka bálganbáikki ja guohtuma gaskka.Guohtuma kvalitehta ii leat duªªefal das gittamaid oaidná eatnamis, muhto galgá vuhtiiválditmaiddái bohcco dárbbuid beassat earalágan eat-namiidda. Dán áigodagas dárbbaªa boazu sihkevuolládagaid ja ªattolaª vággeeatnamiid.

Ma∫∫i∏av∏∏a ja árradálvvi galgá guohtumisgávdnot rássi, rissit ja jeagil, vai boazu daπistagadagalduvvá ruonasguohtumis jeagelguohtumii.Dábálaª dálveguohtun lea duªªe jeagil dastogomuohta lea boahtán sullii 30 cm ja buolaªtangitta –10° C. Vai biebmosmolden doaibmá doh-kála∏∏at, dárbbaªuvvojit maiddái earaláganguohtunªattut go jeagil. Jeagil dahká lagabui30 % rájes gitta 80 % rádjái bohcco ollislaªguohtumis dálvejagis.

Dálvejagis lea deaºalaª maiddái dat ahte leagoaivvesguohtun. Go muohtagov∏∏as lea dásset,lea buorre ealádat. Daπistaga go biekkat, arvi jaborga ja buolaª ∏eargadit muohttaga, hedjonaealádat. Ma∫∫idálvvi láve sáhttit njázudit ja galb-mit, ja dat dahká cug∫o. Leat ollu dákkár bealitmat heajudit guohtuma kvalitehta, vaikko velguohtunªattut ieªalddiset leatge buorit. Cug∫uidáiggi cuo∫ománus, lea lahppojeagil vuvddiinávkkálaª guohtunlassin dálvejagis.

Guohtun hedjona maiddái dannego guhtojuv-vo liiggás garrasit. Jeagil lea má∫ggajagát, jajeahkála jahkeªaddu lea buoremus dallego datjeagil, mii lea eatnamis, beassá orrut 6–7 jagi ja

20Evttohus

21Innstilling

av kunnskapen i praktisk reindrift ligger nettoppi å tolke samspillet mellom vegetasjon, reinensadferd, topografi, temperatur og vindforhold.

I barmarksperioden må beitet omfatte vegeta-sjonstyper som domineres av lauv, gras, halvgrasog urter i et så tidlig utviklingsstadium sommulig. Et godt, tidlig vårbeite kjennetegnes av aten tidlig får flekker med bar mark, helst alleredei siste del av april. Sent på våren og forsommerenbeiter reinen i sørhellinger, snauflater og på myr.Deretter benyttes bjørkeskogbeltet i sterkeregrad. Senere er det viktig at dyrene får søke ettersnøsmeltingen opp i høyden slik at den stadig fårtilgang på “vår-beiteplanter” med lavt trevleinn-hold og lett fordøyelig næring. Snøleiene fårstadig større betydning utover sesongen.

Utover i barmarksesongen vil beiterytmen etterhvert bli mer og mer styrt av temperatur oginsektplage. For fjellreindriften er høytliggendesnøskavler det beste luftingslandet, mens skogs-reindriften benytter fuktig, eldre granskog, gjernei kombinasjon med røykild. Når temperaturenfaller om kveldene, trekker fjellreinen ned i dal-gangene eller på myrene for å beite. Det er viktigmed kort avstand mellom avkjøling og beite.Beitekvaliteten bestemmes altså ikke bare av deten ser på bakken, men også av reinens andrebehov. I denne perioden er reinen avhengig avlandskap med både lavland, høgfjell og vegeta-sjonsrike daler.

Kravet til beite på sen høst og tidlig vinter er enkombinasjon av gras, ris og lav for å få en mykovergang fra grønnbeite til lavbeite. Det typiskevinterbeitet med en relativt ensidig lavdiett, får ennår snødekket overstiger 30 cm og temperaturensynker til omkring –10°C. For å ha en tilfredsstil-lende fordøyelse er det nødvendig med en andelannen vegetasjon enn reinlav. På vinterbeitet kanandelen lav i reinens diett variere fra knapt 30 %till omkring 80 %.

Ved siden av beitets sammensetning stilles detkrav til tilgjengelighet. Under et jevnt, løst snølager alt beite tilgjengelig. Etter hvert som snøen blirhardere på grunn av vind, nedbør og kulde, blirtilgjengeligheten redusert. På ettervinteren vil detoftest bli skare som følge av en kombinasjon avsol om dagen og frost om natten. Flere forhold avdenne typen kan redusere kvaliteten på beitet selvom vegetasjonen kan være av god kvalitet. Underskareperioden i april, øker tilgangen på skog medtrelav kvaliteten på vinterbeitet.

Beitene kan også være dårlige som følge av forsterk utnytting. Lav er flerårig og har størst årligtilvekst når den har stått urørt i 6–7 år. Ideelt sett

Reinens fysiologiske behovReinen er drøvtygger og har stor evne til å for-døye beitevekster. Fordøyingen av grønnbeite-plantene er størst på et tidlig stadium av vekstenog svekkes i takt med senere utvikling. Hastig-heten gjennom magene og tarmkanalene er ogsålavere ved dårlig fordøying.

I forhold til andre drøvtyggere har reinen ensærskilt god evne til å fordøye lav. Lavartene girreinen så mye energi (karbohydrater) at den er istand til å overleve vinteren, men mangler protei-ner, vitaminer og mineraler. Siden mikrobene ivomma må ha tilførsler av bl.a. protein, medførerderfor fordøyelsesprosessen at rein på lavbeitebryter ned muskelmasse. For å minske behovetfor slik nedbryting har reinen utviklet en egenevne til “resirkulering” av nitrogen som andredrøvtyggere skiller ut gjennom avføring. Et over-skudd av energi fra lav lagres som fett.

Normalt vil reinen avmagres utover vinteren.En voksen simle taper gjerne 15 % av sin høst-vekt frem til våren. Voksne bukker kan tape 30% av sin kroppsvekt fra september til desember.Utover vinteren fortsetter vektnedgangen, i eks-treme tilfeller opp til 50 %.

Eldre okser og kalver er sterkere utsatt for sultenn simler og ett års dyr. I tillegg til avmagringunder brunsten, taper oksene sosial posisjon etterfelling av gevir. Beiteopptaket blir derfor lavtfordi simlene jager dem bort fra beitegropene.Små simler gir gjerne lette kalver som igjen førertil stor dødelighet blant kalvene. En vinter meddårlige beiter fører videre til at simlene vil melkemindre enn normalt påfølgende sommer, noesom igjen vil føre til at flere kalver vil ha laverevekt påfølgende høst. Slike fysiologisk betingedetap overskygges imidlertid i stadig økende gradav tap på grunn av rovvilt.

Det er mulig å gripe inn mot dårlige vinterbei-ter ved kunstig fôring. Fra gammelt av har strate-gien vært å la reinen spre seg når beitet blir dårligover en lengre periode. Reinen kan da selv finnedet lille beitet som eventuelt er tilgjengelig. Mar-ginale levevilkår om vinteren kompenseres ved atreinen har en ekstrem evne til å legge opp reserverav fett, proteiner, mineraler og vitaminer på som-meren. Dette gjør de ved å velge de mest nærings-rike planter og plantedeler. Generelt kan en si atvinterbeitet gir overlevelse og barmarksbeitet girproduksjon.

Reinens krav til beitetI tillegg til vegetasjonen vil reinens bruk av ter-renget være avhengig av været. En vesentlig del

ªaddat. Buoremus liv∏∏ii jus boazu guohtu duªªe-fal dan oasi mii lea jagis ªaddan guohtunguovllus.Guohtuneanan, mii lea liggás garrasit guhtojuv-von, skártu/jiek∫u bahábut go buorre guohtun-eanan.

Luonddugeográfalaª dilálaªvuoπatBohcco guohtuma váikkuhit sihke biologalaª jaii-biologalaª bealit. Dás ∏ilget oaneha∏∏at soamesii-biologalaª beliid mat váikkuhit guohtumiid.

Geologiija ja eanavuoππu¥attut oΩΩot buot eallámuªa eatnamis, earret nit-rogena. Eallámuªvallji eanan ªaddá go áibmuváikkuha (háddje) geahppadit mollaneaddji bák-teªlájaid, eandalii kálkaeatnama. Eará bákteªlá-jat, omd. granihtta ja gneaisa, háddjanit njozet jadakkár eana addá eallámuªvátna ja suvrra eana-vuoπu, mii ii atte buori rásse- ja urtaªattu. Jeah-kálat eai dárbbaª gilvalit rásiin ja urttain, danne-go dat oΩΩot áimmus eallámuªa. Danne ªaddájeagil earalágan eatnamis go rássi ja urta.

Mandáhttaguovllu eananvuoπu sáhttá juohkitguovtti oassái. Ruoºa guovddáªoasit ja nuortta-beali oasit leat boares eamibávtti bázahasat “ál-goáiggis”. Loahppaoassi lea ªaddan das go boa-res áhpebodni duvdásii ∏oahkkái ja máhccasiivárreráidun ja hoigásii eamibávtti bajábeallái.Earret Sis-Romssa, gok∏á várreráidu áigeguovdi-lis eananosiid Norggas, ja Ruoºas fas oarjjabealiosiid.

Vuoππobákteguovlluid nannáma gok∏et viid-dis morene- ja deltáguovllut, mat eanas ªaddema∫emus jiek∫aáiggis. Ruoºas gok∏et morenetollisla∏∏at 75 % areálas, ja Norrlándda siseatna-mis sáhttet dát gearddit leat 60 m allosa∏∏at.Moreneªlája bajábeallái lea ma∫∫il jiek∫aáiggiªaddan jeaggi (ªaddu ii leat ollásii háddjanan).

Norgga eatnamis ii leat nu ollu morene goRuoºas. Norgga areálain gok∏á dát 25–30 %nannáneatnamis. Mandáhttaguovllus gávdnojitgal almmatge moreneguovllut alla várreeatnami-in, siskkit guovlluin. Álddesjávri–DievaidvuovdiRomssa fylkkas ja Børgefjell Davvi-Trøndelágaja Nordlándda rájis leat guovllut gos gávdnomorene.

Mii oaidnit 2. kártamildosis mandáhttaguovllugeologiija ja eanavuoπu dilálaªvuoπaid. Várre-ráiddu báktevuoπu juohkit guovtti oassái, danmielde movt háddjana, ja fas várreráiddu nuort-tabealde lea eanan juhkkojuvvon dan eanaªlájamielde mii lea vuoππobávtti bajábealde. Mihtut

∏ájehit duªªe roavvagova, ja de eai boaπe ovdanbuot smávit eananoasit kártamildosis.

TopográfiijaTopografiija dehe eatnama hápmi lea deaºalaªguohtumiid ávkki atnimii. Das lea njuolgut váik-kuhus dainnalágiin ahte bohccot válljejit guohtutdihtolágan eatnamiid ovdalii go nuppiid ieªguπet-lágan dilálaªvuoπain. Eahpenjuolgut váikkuhatopográfiija danne go várit dustejit arvvi ja borg-ga, ja nu leat mielde “stivreme” dálkkiid.

Sihke Norgga ja Ruoºa eanan lea klassifisere-juvvon 11 ieªguπetlágan eananªládjii. Gáisáeat-namiin ja jihkiin leat ságge∏ohkat ja ceakkohárjjit. Dákkár eanan lea ovddemusat Norggas(Romssas ja Nordlánddas). Sihke Romssas jaNordlánddas leat maiddái jorbahámat várit, gosleat buorit ja viiddis vákkit ja ceakko rámat.Dákkár eanan lea maiddái Ruoºa bealde, dat rád-jelagas eatnamat. Duoddarat gávdnojit Trønde-lága siskkit guovlluin. Låarte orohat Davvi-Trøn-delágas ja miehtá Lulli-Trøndelága/Hedmárkkuboazoorohagas. Várreguovlluid nuorttabealdeleat jalges siseatnamat gos leat bákteváráΩat, doa-res vákkit ja ollu gorssat.

Dáid eananªlájaid ∏ilget dárkileappot 4 eanan-profiillas (geah∏a 3 kártamildosa). Mii oaidnit 4.kártamildosis topografiija golmmadimenªunálakárttas.

DálkkádatIeªguπetlágan ªattut ªaddet dan mielde leatgosiseatnan- vai riddodálkkádagat. Riddodálkká-dagaid mihtilmasvuohta lea dat ahte lea unnánerohus dálve- ja geassetemperatuvrras, ja maid-dái arvá/borgá ollu. Siseatnandálkkádagas leabuolaª dálvet, liehmu geasset ja unnán arvi/borga.

Skandinavias leat eanas njuoska orjjeªbiekkat.Arvi ja borgá lassána dábála∏∏at Norgga riddo-guovllus várreráiddu guvlui, ja fas geahppánanuorttasguvlui. Ruoºas leat guokte guovllu maid-da orjjeªdálkkádagat ∏uhcet. Dat leat Gálpe∏earru, Duorbuna oarjjabeali eananoasit, Jåhkå-gasska ja Sirgása ∏earru. Ruoºas minddar leaeanas arvi/borga dalle go leat lullebiekkat. Maid-dái Ruoºas váikkuha riddoguovlu dan ahte leaeambbo arvi/borga go siseatnamis.

Riddoguovllus lea ªaddu buorre ieªalddis duªªedan dihte go arvá ja borgá ollu, vaikko vel eana-vuoππu ja eanagiera ii leatge nu ªattolaª.

22Evttohus

23Innstilling

innenfor hvert område være mindre delområdersom ikke fremgår av kartbilaget.

TopografiTopografien (terrengets form) har betydning forbeiteutnyttelsen. Den har en direkte betydningved at dyrene i ulike situasjoner prioriterer be-stemte typer landskap. Indirekte har topografienbetydning ved at den “styrer” nedbøren.

Landskapet både i Norge og Sverige er klassifi-sert i 11 ulike landskapsformer. Alpine (høyfjell)og glasiale (formet av isbreene) fjellformer harskarpe egger og bratte fjell. Disse finnes i hoved-sak i Norge (Troms og Nordland). Både Tromsog Nordland preges for øvrig av avrundede fjell-former med velutviklede dalganger med flat dal-bunn og bratte fjellsider. Områdene strekker segvidere inn i tilstøtende områder i Sverige. Vidderfinner en i indre deler av Trøndelag, Låartedistrikt i Nord-Trøndelag og hele Sør-Trønde-lag/Hedmark reinbeiteområde. Øst for fjellområ-dene domineres landskapet av “bergkullslätter”,“bergkullterräng med oregelbundna dalstråk” og“storskaligt sprickdalslandskap”.

Disse terrengtypene er illustrert nærmere i 4landskapsprofiler (Kartvedlegg 3). Kartvedlegg4 viser topografien i et tredimensjonalt kart.

KlimaFordelingen av ulike plantesamfunn er sterktpåvirket av om klimaet er oseanisk (kystklima)eller kontinentalt (innlandsklima). Oseaniskklima er karakterisert ved små temperaturfor-skjeller mellom vinter og sommer, samt storenedbørsmengder. Det kontinentale klimaet harlav vintertemperatur, høy sommertemperatur oglite nedbør.

Den fremherskende vindretningen i Skandina-via er vestlige luftstrømmer med høy fuktighet.Nedbørsmengdene øker vanligvis fra norskekys-ten inn mot fjellkjeden, for så å avta lengre øst.To områder i Sverige er i høy grad påvirket avdet vestlige nedbørsområdet. Det er Kall sameby,vestre deler av Tuorpon, Jåhkågasska og Sirkassamebyer. I det øvrige Sverige vil den størsteandelen av nedbøren falle ved vind fra sør. Ogsåi Sverige vil det være en kysteffekt som fører tilrelativt mer nedbør enn i områdene lengre inn ilandet.

Den rike nedbøren på kysten kan ofte gi enfrodig vegetasjon, selv om berggrunn og jords-monn er ugunstig.

bør reinens opptak av beite tilsvare bare denårlige tilveksten for beiteområdet. Et nedslittbeite vil være mer utsatt for is/skare enn et beite igod kondisjon.

Naturgeografiske forholdReinens valg av beite er et resultat av både biolo-giske og ikke-biologiske faktorer. I det følgendebeskrives kort en del ikke-biologiske faktorersom har betydning for beitene.

Geologi og jordsmonnMed unntak av nitrogen får plantene sinenæringsstoffer fra jord. Næringsrik jord er etresultat av at lett oppløselige bergarter, gjernekalkholdige, utsettes for påvirkning slik at debrytes ned (forvitrer). Andre bergarter, som f.eks. granitter og gneiser, forvitrer derimot tungtog danner et næringsfattig og surt jordsmonnsom igjen gir dårligere vilkår for gras og urter.Lavartene på bakken slipper å konkurrere medgras og urter fordi de tar næringen fra luften ogkan derfor klare seg på andre områder.

Berggrunnen i mandatområdet kan forenkletskilles i to. De sentrale og østlige delene av Sveri-ge er rester av grunnfjell fra “urtiden”. Resten ergammel havbunn som senere er foldet opp til enfjellkjede som delvis er skjøvet over grunnfjellet.Med unntak av indre deler av Troms dekker fjell-kjeden de aktuelle delene av Norge, samt de vest-lige delene av Sverige.

I områdene med grunnfjell er berggrunnendekket av store morene- og deltaområder somhovedsakelig ble dannet under siste istid. I Sveri-ge som helhet er 75 % av arealet dekket av slikemorener som i Norrlands innland kan danne lagopp til 60 meter. Over morenene er det etter isti-den dannet områder med myr (ufullstendig ned-brutt plantemateriale).

I Norge er landskapet mindre preget av mo-rener enn i Sverige. I Norge dekker de 25–30 %av landarealet. I mandatområdet finnes imid-lertid eksempler på slike morenelandskap ihøyere, indre områder. Altevatn/Dividal-områdeti Troms, og Børgefjell på grensen mellom Nord-Trøndelag og Nordland er slike eksempler.

Kartvedlegg 2 gir en grov skisse av geologi ogjordbunnsforhold i mandatområdet. Berggrun-nen i fjellkjeden er delt i to grupper etter evnen tilforvitring, mens områdene øst for fjellkjeden erdelt inn etter jordarten som ligger over grunnfjel-let. Siden målestokken er meget grov vil det

Muohtamearri lea erenoamáª deaºalaª, danne-go dat mearrida man buorre guohtun bistá. Miioaidnit 5. kártamildosis mandáhttaguovllumuohtameari ieªguπetláganvuoπa. Váldosa∏∏atlea várreráiddus ollu muohta (< 30 cm) ja seakkitmuohta lea guovlluin mat leat nuortta- ja oarjja-bealde.

Dat manne lea mávssolaª diehtit man guhkámuohta bistá, lea guovtti sivas: Lea deaºalaª gar-vit joπánis muohtasuddama guottetbáikkis, ja leadeaºalaª gávdnat jasaid guovlluin gos bohccotguhtot geasseguovdil (bálganbáikkit). Mii oaid-nit 6. kártamildosis muohttaga suddama.

Go bohccot guhtot buolaªin, dehe go galbmája bivalda vurrolagaid, ªaddá ∏earga. Goappaªdilálaªvuoπain hedjona ealádat dálkkádaga dihte.Geah∏a 7. kártamildosa, mas ∏ájeha oππajagimá-nu gaskamearálaª temperatuvrra.

Obbala∏∏at sáhttá dadjat ahte riddoguovlluslea gaskamearála∏∏at bivval, ja áhpi dat váikkuhadálkki. Ovdamearkka dihte lea Nordlándda rid-doguovllus gaskamearálaª dálvetemperatuvrabadjel –2° C, ja dálvvi ja geasi gaskkas lea erohusduªªefal 10–12° C. Vaikko vel dán guovllus naisáhttet guohtumat lássahuvvat, de suddá muohtadakkaviπe go fas bivalda.

8. kártamielddus ∏ájeha arvemeari oππajagi-mánus ja guovvamánus. Dat ahte ollu arvá, iiieªalddis heajudahtte guohtuma, dat sáhttá sud-dadit visot muohttaga ja jie∫a. Váttisvuoπat∏uoΩΩilit dalle go arvi ii nagot suddadit muohtta-ga. Ealádaga billista vuosttaΩettiin dat go leaballu ahte arvá, ja dasa lassin lea gassa muohta jagalbma dálkkit.

Eanas dálvejagi eatnamiin Ruoºabealde arvágaskamearála∏∏at vuollel 0,5 cm, ja nu leagedoppe oalle dássedis dálvedálkkádat, eaige guoh-tumat nu bahuid jie∫o/skártto.

Lea galbmasit dálvi maπi siskkelii boahtá eretrittus. ¥addá eambbo sis-eatnandálkkádat ja

ªaddá stuorit erohus geasse- ja dálvedálkkádagagaskii. Dán oktavuoπas lea stuorimus erohusJohkamohkis–Jielleváris mas erohus lea 40° C.Baπaluovtta guvlui riddogátti mielde ii leat seam-má stuora earru temperatuvrra gaskka, muhtolea liikká su. 18° C, ja dat sulastahttá várreguovl-luid temperatuvrra Norgga guvlui.

Mii oaidnit 9. kártamildosis muhtinlágan govadas movt ªaddu álgá árabut lulleleamos guovlluinja meara lahkosiin. Lulde lea árraªaddu ovda-munnin, muhto doppe fas váilot varas ªattutsuoidnemánus. Nuorttabealde várreráiddu gávd-nojit viiddis guovllut gos ªaddu álgá oanehisáigodagas.

Suoidnemánu gaskamearálaª temperatuvragovvida muhtin muddui man bures ªattut sáhttetlieππugoahtit, muhto temperatuvra muitalamaiddái movt bohccuid birgeneavttut leat obba-la∏∏at. Go fal dálkkit leat dan maπe bivvalat ahteªattut nagodit ihtit, de leat galbma dálkkit bohc-cuide buoremusat. Suoidnemánu gaskamearálaªtemperatuvrra mii oaidnit 10. kártamildosis.

Obbalaª johtalanmálletEaluigun johtalit duovdagiid gaskka dannegobohccot dárbbaªit ieªguπetlágan guohtuma jaªattuid. Vaikko vel gottitnai johtalitge ieªguπetlá-gan guohtuneatnamiid gaskka, lea goit boazo-doalu dovdomearkan ahte olbmot lágidit ealubuoremus guohtuneatnamiidda, mat ain leatgávdnamis ieªguπetge jagiáiggi.

Obbala∏∏at sáhttá dadjat ahte Skandinaviaboazodoalus leat ieªguπetlágan doaibmamállet jajohtalanmállet, dan mielde movt guohtuneatna-mat leat olamuttus. Stuorimus earru doaibma-málles lea daid doaluid gaskka mat johtet siseat-namiidda dálvái, ja daid doaluid mat guoπohitdálvet riddoguovllus. Dát mearkkaªa johtaleaminuorttas-oarjjás guvlui ja nuppeládje.

24Evttohus

25Innstilling

kan for eksempel smelte all snø og is. Problemeneoppstår i de tilfeller da det ikke er tilstrekkeligregn til å smelte all snøen. Det er altså sannsyn-ligheten for regn kombinert med store mengdersnø og lav lufttemperatur som er farlig.

Det meste av vinterområdene i Sverige har engjennomsnittlig regnmengde på under 5 mm, noesom i praksis gir et relativt stabilt vinterklimamed liten risiko for ising/skaredannelse.

Kartvedlegg 9 viser i grove trekk hvordanvekstsesongen starter tidligst lengst sør og langshavet/sjøen. I sør har en fordelen med tidlig startpå veksten, men til gjengjeld ulempen medmindre tilgang på friskt beite i juli. Øst om fjell-kjeden er det store områder der vekstsesongenstarter innenfor et kort tidsrom.

Middeltemperaturen i juli kan være et uttrykkfor vekstbetingelsene, men den er også et uttrykkfor reinens levevilkår rent allment. Under forut-setning av at temperaturen er høy nok til at kar-planter vokser, er lav temperatur i seg selv enfordel for reinen. Kartvedlegg 10 gir en oversiktover middeltemperaturene i juli.

Flyttemønster genereltVariasjonen i beiter og endringer av reinensbehov er grunnlaget for flytting mellom ulikesesongbeiter. Selv om også villreinen trekkermellom ulike sesongbeiter, er et av de mest karak-teristiske trekk ved en optimal tamreindrift atmennesket styrer reinen mot den best mulige avde foreliggende løsninger i beitetilbudet.

I hovedsak kan en si at reindriften i Skandina-via deles i ulike driftsformer avhengig av beite-bruk og flyttemønster. Størst avstand er det mel-lom driftsformene som benytter kontinentalevinterbeiter og de som benytter vestlige vinter-beiter i ekstreme kystklima. Dette innebærer ihovedsak flytting i retningen øst–vest (og mot-satt).

Den delen av nedbøren som faller som snø haren særlig interesse fordi den er avgjørende forvinterbeitenes tilgjengelighet. Kartvedlegg 5 viserhvordan snømengden varierer i mandatområdet.Hovedmønsteret er mye snø i fjellkjeden (>30cm) og områder med mindre snø på øst- og vest-siden.

Hvor lenge snøen ligger i landskapet har betyd-ning for to forhold: Det er viktig at en unngår denmest intense snøsmeltingen i kalvingsområdeneog det er viktig at det finnes snøskavler i områ-dene der reinen skal beite på høysommeren (til“lufting”). Kartvedlegg 6 viser utviklingen i snø-smeltingen.

Snøkonsistensen kan endre seg på grunn avbeiting ved lave temperaturer, eller på grunn avveksling mellom mildvær og frost. I begge tilfellerblir tilgjengeligheten vanskeliggjort på grunn avtemperaturen. Det vises til kartvedlegg 7 somviser middeltemperatur i januar.

I hovedsak kan en si at vintertemperaturen erhøy i kystregionene der den påvirkes av tempera-turen i havet. I de ytre kyststrøk i Nordland erfor eksempel vintertemperaturen over –2°C igjennomsnitt, og forskjellen mellom sommer ogvinter er på bare 10–12°C. Selv om beitene kanlåses også her, vil isen relativt raskt løses oppunder neste periode med mildvær.

Vintertemperaturene blir lavere desto lengreman kommer bort fra kysten. Klimaet blir mer ogmer kontinentalt med økende forskjell mellomsommer- og vintertemperatur. I denne sammen-heng vil Jokkmokk–Gällivare-området være mestutpreget kontinentalt med en forskjell på 40°C.Kyststripen mot Bottenviken har en noe mindretemperaturforskjell, men den er likevel ca. 18°C,og tilsvarer forholdene i fjellområdene motNorge.

På kartvedlegg 8 vises den nedbørsmengdensom faller som regn i januar og februar. Storemengder regn er i seg selv ingen risikofaktor, det

Ruoºabeali johtalanmálletRuoºa boazodoalu juohkit ná: várre∏earut, vuov-de∏earut ja konseªuvdna∏earut. Juohku dahkkoieªguπetlágan riektevuoπu mielde, ja ∏ájeha ieª-guπetlágan johtalanmálliid.

Várre∏earuid boazodoallu guoπoha dábála∏∏atdálvet siseatnama goahccevuvddiin ja geassáijohtet rádjeguovllu váriide. Giππa- ja ∏ak∏ajagiguohtumat leat gaskajohtolagas soahkevuvddiin,nappo eatnamiin mat leat geasse- ja dálvejagi eat-namiid gaskka. Davvi-Ruoºas sáhttet ealut muh-tin dálvviid guohtut soahkevuvddiin. DoloΩarájes lea molssaeaktun leamaª ahte guoπohit dál-vet várreráiddus dan sadjái go johtit ealuin sis-eatnamii. Muhtin ∏earuin leat guohtuneatnamatovttahat duovdagiin hui lahkalaga, muhto earátfas fertejit johtit eará ∏earuid guohtuneatnamiidbokte ieΩaset dálvejagi eatnamiidda ja fas doppeeret. Leat stuora erohusat johtingeainnu guhkko-dagain, Västerbottenis lea 40–50 miilla johtit, jafas Idre ∏earus lea 4–5 miilla johtingeaidnu.

Ruoºabeali vuovde∏earuid vuovdeboazodoalusjohtalit ealuiguin duªªefal siskkáldasat ovttahatduovdagiin, ja dainnalágiin earrána eará boazo-doalus. Vuovdeboazodoalu mihtilmasvuohta lea

dat ahte eallu lea vuopmeeatnamiin birrajagi. Jafas várrebohccuid dáhpin lea jeagelguohtumisjohtalit ruonasguohtumiidda várreeatnamiin,muhto vuovdeboazu guohtu jeaggeeatnamiid jaávΩΩiid mat leat ∏ázádagaid lahkosiin. Jahkodat-rytmas ii leat erohus vuovdeboazodoalus ja earáboazodoalus.

Dábála∏∏at lea ipmirduvvon nu ahte vuovde-sámi∏earut eai joπe ealuin, muhto baicca diktetealu guoπu mannat hilljáΩit dálvejagi eatnamiingiππa- ja geasseguohtumiidda ja nuppeládje.Muhtin ∏earut, ee. Maªkhaure, johtá lagabui 20miilla. Dákkár vuohki lea vuovdesámi∏earuinvuosttaΩettiin Árjepluovi-guovllus.

Go lea guhkes johtolat, ádjána dábála∏∏atguhká johtit, ja guoπoha ealu oanehaª giππajagiguohtuneatnamiin. Dálvejagi eatnamiin johtetoanehis bottas giππajagi eatnamiidda, ovdalgojogat ja jávrrit luitet, ja seammás lea geahpas joh-tit, go leat idjacug∫ot ja johtinsiivu.

Dál leat dávjjibut ja dávjjibut fievrridiªgoahtánealuid biillain. Nu earáhuvvá maiddái guohtu-miid atnu. Ealuiguin orrot juogo ma∫∫idebbuigeasse/árrá∏av∏∏a eatnamiin, dehe juo guoπohitguhkit dálvejagi eatnamiin.

26Evttohus

Boazodoalu, mas johtalit earáduovdagiidda jagiáiggiid mielde

Boazodoallu, mii ii johtal earaduovdagiidda, muhto johtalaovttahat duovdagiid siskkobealde

1.govva. Bohccuid johtaleapmi.

27Innstilling

beite til grønnbeite, som fjellreinen får gjennomsine vandringer til fjellet, søker skogsreinen påmyrmarker og i vassdragenes dalganger. Årstids-rytmen for skogsreindrift skiller seg ikke nevne-verdig fra annen reindrift.

Det har vært en vanlig oppfatning at skogs-samebyene ikke har regulære flyttinger, men atde i stedet har en langsom beiting fra vinterlandtil vår- og sommerland og omvendt. Enkeltesamebyer, som f.eks. Maskaure, flytter opp mot20 mil. Denne driftsformen er særlig utpreget iArjeplog-området.

Lange flyttinger fra vår- til sommerbeiteneforegår gjerne langsomt og i to etapper med enmellomliggende vårbeitesesong. Fra vinterlandettil vårbeitene skjer det en rask flytting slik at enkan benytte isen på elver og vann, samtidig somskare om natten gjør flyttingen lettere for dyrene.

En stadig større andel av flyttingen foregårmed bil. Dette skaper igjen en forskyvning i bei-tebruken. Enten er man lengre i sommer/tidligehøstbeiter, eller så er beitetiden lengre i vinterbei-teområdene.

Flyttemønster i SverigeReindriften i Sverige deles inn i fjellsamebyer,skogssamebyer og konsesjonssamebyer. Innde-lingen bygger på ulikt rettsgrunnlag og de repre-senterer ulike driftsformer.

Hovedmønsteret i reindriften til fjellsamebyenebygger på kontinentale vinterbeiter i barskogs-områdene og flytting mot grensefjellene på som-merbeiter. Vår- og høstbeitene foregår i det mel-lomliggende belte med bjørkeskog. I det nordligeSverige kan reinen enkelte vintre beite i fjellbjør-keskogen. Fra gammelt av har vinterbeite i fjell-kjeden vært en alternativ tilpasning for den østli-ge reindriften. Noen samebyer har sammenheng-ende beiteområder, mens andre må flytte gjen-nom andre byer til og fra vinterbeitene. Det erstor variasjon i flyttelengde, fra 40–50 mil iVästerbotten, til 4–5 mil for Idre Nya sameby.

Skogsreindriften som drives av skogssameby-ene i Sverige er mer stasjonær i sin natur ennøvrig reindrift. Den karakteristiske forskjellenmellom skogsreindrift og øvrig reindrift er atskogsreinen ikke forlater skogslandet, men opp-holder seg der hele året. Den vekslingen fra lav-

Reindrift med vårflytting tilandre sesongbeiteområder

Mer stasjonær reindrift utenegentlig forflytning til andresesongbeiteområder, kunbevegelser under beite

Figur 1.1. Reindriftens flyttemønster.

Norggabeali johtalanmálletMuhtin oassi Norggabeali orohagain guoπohitdálvejagis siseatnamiin ruoºabeali goahccevuvd-diin, ja johtet rádjeváriid guvlui geassái. Dáidorohagaid johtingeaidnu manná nuorttabeali∏earuid geassejagi ja giππa/∏ak∏ajagi eatnamiid∏aπa. Norggabeali orohagain lea earálágan dilligo ∏earuin, dannego orohagat johtet giππatnjuolga norggabeallái, eaige bisán gaskii giππa-guoπohanbáikái soahkevuvddiide.Norggabeali orohagat, main dálvejagi guohtumatleat siseatnamiin, omd. Finnmárkkuduoddarisjohtet riddoeatnamiidda geassejahkái, dan sadjáigo várreráiddu guvlui. Muhtin orohagaidemearkkaªa dat ahte sii fertejit joπidettiin rasttiditeará orohagaid geassejagieatnamiid. Muhtimatsuvdet ealu fatnasiin, vai garvet dákkár váttis-vuoπaid.

Maiddái Norgga boazodoalus leat guhkes joh-tolagat gaskal geassejagi- ja dálvejagieatnamiid.Byrkiijes lea guhkimus johtingeaidnu (50 miilla),muhto eatnasiin lea 10–15 miilla johtit (eandaliiDavvi-Trøndelága davimus osiin ja Nordlánd-das). Muhtin orohagain guoπohit ealu birrajagi.Dalle sirdet ealu duªªefal oanehis gaskka ovttahatduovdagiin dehe diktet ealu guoπu sirdásit oro-haga rájiid siskkobealde.

Guohtuneatnamiid gárΩΩideapmiGuohtuneatnamiid duohtadeapmi sáhttá gárΩΩi-dit guohtunareála, muosehuhttit bohccuid guoh-tunráfi, dehe gaskkalduhttit bohccuid johtaleamija boazobarggu. Das sáhttet bohciidit juogobistevaª dehe gaskaboddosaª vahágat ja goará-dusat. ¢ázádatdulvadeapmi ja ruvkedoaibma leatbistevaª vahágat. Astoáiggedoaimmat dagahitgaskaboddosaª muosehuhttimiid. Vuovdedoalluja sávzádoallu leat gárΩΩideamit mat rievddaditáiggi mielde.

Ieªguπetlágan duohtadeamit¢ázádatdulvadeapmi váldá guohtuneatnamiidbuoππudeapmái, rusttegiidda ja geainnuide.Olmmoªeatnatvuohta buo�

reindrift evttohus samisk - regjeringen.no · 2014. 12. 1. · kosmo oppnevnt som nytt medlem i den...

Documents