rehfeld histologi lek00 -...

HHiissttoollooggii Noter af Anders Rehfeld

stud.med. Anders Rehfeld er underviser på 2. semester ved

Københavns Universitet i histologi.

Lektion 6: Celler i CNS Lektion 7: Epitheler Lektion 8: Muskelvæv

Lektion 9: Blodkar Lektion 10: Celledeling Lektion 11: Identifikation af Secernerende celler Lektion 12: Bindevæv

Lektion 13: Bindevævets blodderiverede celler

Lektion 14: Brusk og knoglevævs cellulære biologi

Lektion 15: Knogledannelse, remodellering og reparation

Lektion 16: Identifikation og kvantitering af celletyper i perifert blod

manan.dk

Vejledning

Noterne er skrevet som hjælp til lektionerne 6 til 16, i faget Cellebiologi og Vævslære, på 2. semester medicin, KU. De er baseret på pensum i de to lærebøger: Histologi af Finn Geneser og Histology af Pawlina Ross. Noterne blev før forårssemesteret 2010 rettet igennem af kursusleder for faget, Frederik Vilhardt, så div. fejl og mangler burde derfor nu være rettet til. Brug noterne på eget ansvar. Mvh. Anders Rehfeld

manan.dk

Af Anders Rehfeld Celler i CNS 1

Celler i CNS

Nervesystemets opbygning: NS -> CNS: Hjerne + Rygmarv: -‐ Grå subst.: nervecellelegemer (i nuclei = grupper), glia -‐ Hvid subst.: myeliniserede axoner (ledningsbaner), glia PNS: Ganglier: nervecellelegemer (eneste sted uden for CNS), glia, BV

Nerver (Hjerne-‐, Spinal-‐): axoner, glia, BV Funktionelle celle = neuron Funk: Kommunikation: Stimulus -‐> NS (el. Endokrine System) -‐> Respons

Celler i NS: Neuron (Soma): CNS: Grå substans

PNS: Ganglier Glia: CNS: Astrocytter, Oligodendrocytter, Mikroglia, (Ependym) PNS: Schwann celler, Satellitceller.

Neuroner: Soma Ø 4-‐135µm, dendritter, axon (kun 1) – Stor lys kerne, tydelig nucleolus Soma (=Nervecellelegemet):

-‐ Perikaryon (cytoplasma) -‐ Nissl-‐subst. (rER) -‐> (Basofilt pga. RNA) -‐> ÷ i udspringskonus og axon -‐ Neurofibriller:

o IF (neurofilamenter) + AF -‐> mek. støt o MT -‐> mek støt + transport

-‐ Sædvanlige organeller -‐ NB: ÷ evne til proliferation

Dendritter: Næsten alle neuroner har 1 el. flere

-‐ Øger overflade, modtager synapser, summerer ex./inhi. påvirkninger Axon: Kun 1 pr. neuron

-‐ Fra udspringskonus -‐> Initialsegment (Har lav tærskel for start af AP) -‐ Afgiver kollatteraler (vinkelret) + præ-‐term. fogreninger -‐> terminaler (=endeknopper/boutons) -‐ +/÷ myelinskede

Axontransport: Anterograd (mod terminal): Hurtig, 100-‐400mm/døgn -‐> Kinesin mod (+) MT (Langsom, 3mm/døgn -‐> ukendt funk.) Retrograd: Hurtig, 100-‐400mm/døgn -‐> Dynein mod (÷) MT (÷ indlejret i centrosom)

manan.dk


Neurontyper:

1) Antal udløbere: -‐ Unipolært -‐> én udløber -‐> sjælden -‐ Bipolært -‐> to udløbere (axon+dendrit) -‐> retina -‐ Pseudouni. -‐> én T-‐formet udløber -‐> spinalganglier -‐ Multipolært -‐> mange udløbere -‐> hyppigste

2) Axonlængde: -‐ Type I (Langt) = Projektionsneuron / Type II (Kort) = Interneuron

Mellem neuronerne findes -‐> Neuropil -‐> Fletværk af axoner, dendritter og gliale udløbere

Synapser: Kontaktområde ml. 2 neuroner: Kemisk transmission af elektriske impuls vha. transmittere (ex./inhi.) Anatomisk:

-‐ Præsyn. membran (axon) -‐ Synaptisk spalte: 30nm -‐ Postsyn. membran

3 typer:

-‐ Axo-‐dendritisk -‐ Axo-‐somatisk -‐ Axo-‐axonisk

Mekanisme: Én retning -‐ signal fra præsyn. -‐> postsyn. celle

1. AP i præsyn. memb. -‐> Ca++ influx 2. 1 kvantum trasmitter frigives pr. AP til synap. kløft = hurtig exocytose af vesikler (frigivelige pulje) 3. Tranmitter binder specifik receptor på postsyn. memb. -‐> respons (ex./inhi.)

Receptortyper: Ionotrop -‐> hurtig effekt = msek. Metabotrop -‐> langsom = s-‐min. Transmittere: CNS: Glu. + Serotonin = Excitatoriske, GABA + Gly. = Inhibitoriske (disse og MANGE flere) PNS: Ach (Neuro-‐musk. junction), Nadr.+Ach (Autonome-‐NS) Fjernelse af transmitter fra den synaptiske kløft sker vha. enzymnedbryd / reuptake (præsyn./astrocyt) Vesikel-‐cyklus:

1. Afsnøres af trans-‐golgi -‐> Hurtig axontransp. til terminalen. 2. Transmittere dannes i terminalen -‐> endocyteres i vesikel 3. Reservepulje -‐> Frigivelige pulje (til hurtig exocytose) 4. Efter frigivelse: Clathrin coating -‐> tidligt endosom -‐> afsnøring af vesikel -‐> punkt 2

manan.dk


Glia: ÷ synapser og AP CNS: Astrocyt: Stjerneformet – Stor lys oval kerne IF (GFAP) -‐> Talrige: Fibrøs astrocyt (Hvid subst.) -‐> Færre: Protoplasmatisk astrocyt (Grå subst.) Fodprocesser perivaskulært og mod pia-‐mater -‐> Adskiller neuroner fra kar, pia og BV. Funk: Mek. støtte Reuptake af transmittere Sammenhængende ion-‐buffer (Astrocytter er forb. ved nexus’er) Danner laktat til neuroner + forstadier af transmittere Vokser ind i defekter og danner arvæv Oligodendrocyt: Mindre end astrocytter – færre udløbere – mindre mørkere kerne Funk: Danner myelin i CNS (flere axoner pr. celle) Mikroglia: Mindst – mørk kerne – spinkle udløbere Dannes fra monocytter -‐> findes overalt i CNS Funk: Fagocytering + antigenpræsentation (aktiveres ved beskadigelse) Ependym: Enlaget kubisk -‐> beklæder ventrikler + canalis centralis – cilier og mikrovilli mod lumen Funk: Danner cebrospinalvæsken (i plexus choroideus, hvor de er forb. med Z. occludentes) PNS: Schwann celle (SC): Skeder omkring ALLE perifere axoner (+/÷ myelin) ÷ myelin skede: 1 SC op til 30 axoner -‐ 100µm lang + myelin skede: 1 SC til kun 1 axon – 200-‐500µm lange med kerne midtvejs SC danner spiral om axon -‐> plasmalemma i lag på lag -‐> myelin Mellem to SC -‐> Ranviersk indsnøring -‐> Z.occ ud mod disse (forsegler rum -‐> saltatorisk udbred af impuls) NB: Myelin udvaskes ved præparation (ikke ved Osmiumfix. (sort)) -‐> klart rum med axon i midten. Satellitcelle: omgiver nervecellelegemer i ganglier

Ganglier: Hjernenerve-‐+spinal-‐: ÷ synapser BV-‐kapsel (sv. til Epi-‐,Perineuriet – Se ”Perifere nerver” s. 4) Pseudounipolære neuroner – 15-‐100µm – stor rund central kerne Autonomt: + synapser 2 typer: -‐ intramurale: Inlejret i organvæg -‐> ÷ egen BV kapsel -‐ øvrige: + egen BV kapsel Multipolære neuroner – 15-‐60µm – excentrisk kerne

manan.dk


Perifere nerver: Ledningsbaner i PNS Bundter af nervefibre i BV-‐skede: -‐ Epineuriet, yderst (med kar og sens. nerver i BV) -‐ Perineuriet, omslutter fascikler af axoner, danner diff. barriere -‐ Endoneuriet, omslutter de enkelte nervefibre i fasciklerne I snit af perifere nerver ses kerner fra SC (90%) og celler i endoneuriet (10%) omkring axonerne. Diff. barriere i Perineuriet (Blod-‐Nerve-‐Barriere = BNB), dannes vha. Z. occludentes ml. celler i dette lag

Nerveender: Frie: hyppigste – nocio-‐,termo-‐,mekanoreception Indkapslede: mekanoreception

-‐ Meissner: Ubehåret hud (fin tryk + berøring) – Hurtigt adapt. -‐ Ruffini: Behåret hud – Langsomt adapt. -‐ Pacini: Sub.cut. BV (vibration) – Hurtigt adapt. -‐ Merkel: Basale del af flerlaget pladeepithel

BBB: Anatomisk: Indre: Z. occludentes ml. endothelceller (mod arterielle blod) Ydre: Z. occludentes ml. arachnoideaceller (mod venøse blod) Findes i hele CNS (÷ de circumventrikulære organer og plexus choroideus) Vandopl. Stoffer -‐> Selektiv transendothelial transport igennem endothel -‐> homeostase + beskyttelse Fedtopl. Stoffer -‐> Fri passage Nedbrydes ved beskadigelse

manan.dk

Af Anders Rehfeld Epitheler 1

Epitheler Denne lektion: Dækepitheler (Kirtelvæv gennemgås i noterne for lektion 11)

Generelt: Karakteristika:

-‐ Tæt væv ÷ intercell. subst., med veludviklede celle kontakter -‐ Avaskulært -‐> Ernæres fra BV -‐ Har basalmembran -‐> Adskiller epitel fra BV -‐ Stor regenerations evne (og stort slid) (=Sort celle turnover) -‐ Polariseret væv = cellers plasmalemma opdelt i specifikke membrandomæner

Steder:

-‐ Overfladeepithel (indre/ydre) -‐ Mesothel (Lunge-‐, hjerte-‐, bughule) -‐ Endothel (Blod-‐, lymfekar)

Funktion:

-‐ Barriere (mekanisk, kemisk, mikroorg., fordamp, UV-‐stråler) -‐ Sansning -‐ Absorption -‐ Sekretion -‐ Transport – igennem eller langs epithel (sidste vha. cilier)

Indeling: Antal:

-‐ Enkeltlaget -‐ Flerlaget

Form: (På superficielle celle ved flerlaget epithel)

-‐ Plade -‐ Kubisk -‐ Cylindrisk

Desuden:

-‐ Urothel (Overgangsepithel) -‐ Pseudolagdelt

manan.dk


Specifikke epitheler og deres lokalisation:

Enlaget: -‐ Plade: Flade celler; affladet kerne

(fx mesothel og endothel)

-‐ Kubisk: Kvadratisk (Meget lave!); central rund kerne (fx i nyretubuli)

-‐ Cylinder: Søjleform (kubisk-‐>høj); kerner i ens niveau nær basis

Der kan ses bægerceller, børstesøm og cilier (fx nedre GI)

-‐ Pseudolagdelt: Alle på basalmem. -‐ men ikke alle når overflade; kerner i flere niveauer Der kan ses cilier eller stereocilier (fx luftveje)

Flerlaget: -‐ Plade: Vigtigste beskyttende epithel

Basalt højt kubisk/cylinder -‐> mere affladet -‐> pladeformet superficielt Mek. påvirk -‐> keratindannelse -‐> ÷ kerner = hornlag (fx epidermis og vagina, sidstnævte -‐> ikke forhornet)

-‐ Kubisk: Sjælden

(fx udførselsgang fra kirtel)

-‐ Cylinder: Meget sjælden (fx udførselsgang fra kirtel)

-‐ Utothel (overgangsepithel): Kun i fraførende urinveje (store vol. ændringer)

Kontraheret: Basalt kubisk -‐> flere cellelag -‐> superficielt: store celler, konvekse mod lumen Udspilet: 1-‐2 lag kubisk basalt -‐> dækket af store lavt kubiske el. flade celler (paraplyceller) (fx i blæren)

manan.dk


Specialiseringer:

Baso-lateralt: Celle kontakter: (forekommer uafh. af hinanden)

-‐ Okkluderende: (Permeabilitetsbarriere) Z. occludentes

-‐ Forankrende: (Mek. styrke) Celle-‐celle: Z. adhaerantes, F. adhaerantes, Desmosomer Celle-‐ECM: Fokal adhæsion, Hemi-‐Desmosom

-‐ Kommunikerende:

Nexus Består generelt af:

-‐ Filamenter (forankring) – AF eller IF (IF kun til Desmo. + Hemi-‐Desmo.) -‐ Plaques (Bindeled) -‐ CAM’s (danner kontakten) – Integriner (Celle-‐ECM) eller Cadheriner (Celle-‐celle; Ca++ afh.)

Zonula occludentes: (=tight junction) 0,2µm bælte(=zonula), tættest på luminale overflade Occludin -‐> ”strenge/kamme” på hver celles plasmalemma -‐> går sammen og afluk. intercellulærrum Variabel tæthed -‐> afh. af antal strenge Deler plasmalemma op i membrandomæner (Apikale og baso-‐laterale) Zonula adhaerentes: AF (tilhæft terminalnet) – plaque – cadhaeriner Fascia adhaerentes: Ligesom Z. adh., men kun i en flade (fx hjertemusk.) Fokal adhæsion: Ligesom Fascia adh., dog til ECM AF (til terminalnet) – plaque – integriner (til ECM) Desmosom: Punktformet (dvs. ikke bælte) IF ”sting” – plaque – cadhaeriner Hemi-‐desmosom: IF ”ender i” – plaque – integriner (til ECM) Nexus: 6 connexiner -‐> connexon. Connexoner fra 2 celler danner porer for små molekyler (Direkte elektrisk synapse i fx hjertemuskelvæv) Baso-‐lat. Intercellulærrum: 2x glycocalyx frastød hinanden -‐> intercellulærrum til (væske + ioner, nervetråde, hvide blodlegemer)

manan.dk


Apikalt:

-‐ Mikrovilli -‐ Stereocilier (Lange microvilli) -‐ Cilier (Bevægelige)

Mikrovilli: 0,1µm Ø, 1µm lang. (kaldes børstesøm i LM) Centralt filamentbundt: 20-‐30 AF (tilhæft terminalnet) + krydsbind. proteiner Funk: Øger absorptions areal (op til 20x) Stereocilier: 0,1µm Ø, flere µm lang. (lange bøjelige mikrovilli) Funk: Øger absorptions areal (sædlederen) + andet (hårceller i forb. m. hørelse) Cilier: 0,2µm Ø, 2-‐10µm lang (Dvs. både bredere og længere end Mikrovilli) Basis i basallegeme (9-‐triplet-‐MT) -‐> Axonema: 9-‐dubbelt-‐MT + 2MT center 9-‐dubbelt-‐MT = 9 stk. komplet A MT+ 9 stk. inkomplet B MT i dobbelt MT par (A+B) 2 dyneinarme (motorprot.) fra et MT par til den næste, nexin forb. disse MT par(Grundlag for bevægelse) Funk: Flytter væske/slim i én retning med rytmiske bølgebevægelser Flagel: Én lang cilie (Spermatozoer)

Basalmembranen -‐ Basal lamina: L. Lucida (Et artefakt) og L. Densa (= Eksterne lamina i andre væv) -‐ Retikulære lamina (En del af det underliggende BV)

L. Densa: Type IV kollagen, proteoglycan, glycoproteiner (fx Laminin -‐> binder til integriner) Ses bedst med PAS favning eller sølvfavning, ses sjældent ved HE-‐favning Funktion: Understøtter Nedbinder epithel til underliggende BV Filter for molekyler og celler (hvide blodceller)

manan.dk

Af Anders Rehfeld Muskelvæv 1

Muskelvæv

Generelt: 3 typer: -‐ Skelet

-‐ Hjerte -‐ Glat

Sarcoplasmatisk Retikulum = sER (glat-‐ER) Sarcolemma = Plasmalemma, Sarcoplasma = Cytoplasma Cellerne kaldes også fibre pga. deres længde og har ekstern lamina (= L. Densa i basalmembranen) Funk: Specialiseret væv -‐> kontraherende -‐> ydre og indre bevægelse

Skeletmuskulatur: BV omkring muskel: Indeholder kar og nerver, samt overfører trækkræfter

-‐ Epimysium -‐> omgiver musklen yderst -‐> sammenhængende med fascie -‐> overgår i sene -‐ Perimysium -‐> omgiver de enkelte fascikler -‐ Endomysium -‐> Retikulære fibre -‐> omgiver den enkelte muskelfiber (omkring ekst. lamina)

Muskelfiber (MF) LM:

-‐ 10-‐100µm Ø, 1mm – 1m lang -‐ Mange perifere kerner -‐ Myofibriller 1-‐2µm Ø -‐> Tværstribning -‐ Satellit celler (affladede) omkring MF -‐> begrænset regeneration

Sarcoplasma: -‐ Mange myofibriller

-‐ Mitochondrier -‐> Imellem myofibrillerne -‐ Sarcoplasmatisk Retikulum -‐ T-‐tubuli -‐ Alm. organeller, lipiddråber og glycogengranula

Myofibrillen:

-‐ Opbygget af sarcomerer -‐ 2,5µm (Kontraktile enhed): Myosinfila. (14nm Ø) + AF (7nm Ø) (1 : 6) o Myosinfila. (Hele A-‐bånd = 1,5µm) -‐> Myosin-‐II: 2 tunge kæder -‐> hale + 2 hoveder

4 lette kæder -‐> 2 pr. hoved

o 200-‐300 stk. Myosin-‐II -‐> binder med halerne til M-‐linje (÷ hoveder her sv.t. H-‐bånd) Hoveder sidder i spiral på myosinfilamentet, med ens afstand

-‐ AF (Hele I-‐bånd + (A-‐bånd ÷ H-‐bånd)) -‐> + ende bundet til Z-‐skive

o Tropomyosin i fure ml. de 2 F-‐aktin strenge o Troponin-‐ (C, T, I) kompleks: C -‐> Binder Ca++, T -‐> Tropomyosin, I -‐> Aktin

-‐ Titin går fra M-‐linje til Z-‐skive, gennem myosinfila. -‐> holder myosin på plads og modstår overstræk Z-‐skiver sammenbindes vha. IF + til plasmalemma -‐> Regelmæssig tværstribning

manan.dk


Sarcoplasmatisk Retikulum: -‐ Net omkring myofibrillerne -‐> Ca++ reservoir -‐ Danner terminale cisterner ved T-‐tubuli -‐> løber omkring myofibril i triade ved A/I-‐bånd overgang

T-‐tubulus: 2 pr. sarcomer i skeletmuskel

-‐ Invagination af sarcolemma -‐> kommunikation med ECRummet -‐> Fører AP ind fra overflade Mekanisme:

-‐ Myosinhoveder binder til AF, hvis muligt -‐ ↑Ca++ -‐> Troponin-‐C binder Ca++ -‐> Tropomyosin flyttes -‐> Myosinhoveder kan binde AF -‐ Myosinhoveder trækker i AF efter binding -‐> slipper og binder på ny (Bruger ATP) -‐> 30% forkort.

Motorisk endeplade:

-‐ Én pr. muskelfiber (ca. midt på) -‐ Primære+sek. synaptiske kløfter -‐ Nikotinerg acetylcholin (Ach) receptor (Na+ kanal) -‐ Ach.-‐esterase fjerner Ach. fra spalte

1 AP -‐> 1 kvanta Ach. -‐> Lige nok Na+ til 1 AP I MF -‐> Max. Kontraktion i MF Øgning af kontraktionsstyrke i muskel -‐> vha. rekruttering af flere muskelfibre Fibertyper: Type I Type IIa Type IIb

(Slow) (FastResist) (FastFatigue)

Farve Rød Hvid Hvid

Form Tynde Medium Tykke

Motorisk enhed Lille Stor Stor

Myoglobinindhold Stort Mellem Lille

ATPase (jf. Geneser) Fattig = Langsom Rigere Rigest = Hurtigst

Glycogen Lidt Mellem Meget

Metabolisme Oxidativ Oxidativ/Glycolytisk Glycolytisk

Mitochondrier Mange Mellem Få

Formål Udholdenhed Mellem aktivitet Eksplosiv aktivitet Meget resistent Resistent Udtrættes

Rekrutteringsfølge 1 2 3 Et motorisk neuron innerverer muskelfibre af den samme type Neuronet + alle de fibre det innerverer = Motorisk enhed

manan.dk


Hjertemuskulatur: ÷ regen-‐evne. (÷ satellit celler) LM:

-‐ 15µm Ø, 50-‐100µm lange -‐ Én central lys kerne -‐ Mindre tydelig tværstribning -‐ Indskudsskiver (utydelige ved HE)

Sarcoplasma:

-‐ Mindre tætte myofibriller -‐ Flere mitochondrier -‐ Lipiddråber + glycogengranula -‐ Større T-‐tubuli, men kun 1 pr. sarcomer -‐> ved Z-‐skive -‐ Sarcopl.-‐R -‐> Enklere net omkring myofibr. -‐> danner ikke triader

Indskudsskiver:

-‐ Mellem hjertemuskel celler -‐> Sarcolemma fra de 2 celler interdigiterer -‐ Desmosomer og Facia Adh. -‐> mek. styrke -‐ Nexus’er -‐> Direkte overførsel af Ca++, og derved AP -‐ Indskudsskiven er placeret sv.t. Z-‐skiven ift. sarcomererne i cellerne, AF hæfter i denne.

Mekanisme: Lignende den for skeletmuskler, Ca++ kommer dog mere fra ECR og ikke kun fra SR som i skeletmuskler NB: Ved hvile kontraherer hjertemusk. submax. da der ikke er nok Ca++ til at binde alle troponin-‐C -‐> Kontraktionen øges ved øget Ca++ AP starter i spec. celler i selve hjertet (Sinusknuden) og spredes vha. nexus’er til hele hjertet. Hjertemusk. moduleres dog af neurotransmittere fra axoner, som ender i relation til cellerne ÷ motorisk endeplader

Glat muskulatur: Cellerne kan ulig de to andre muskeltyper dele sig LM:

-‐ 0,2-‐2µm Ø, 20-‐200µm lange -‐ Lange tenformede (Spids cigarform) celler -‐> Tæt pakkede i vævet -‐ 1 central kerne (Ofte proptrækkerform) -‐ HE: Sarcoplasma er mere rødlig end kollagene fibre, VGH: Sarcoplasma = Gult, Kollagen = Rødt. -‐ Cellerne holdes sammen af Retikulære fibre (BV), som er en del af cellernes ekst. lamina.

Kontraktile apparat:

-‐ Ingen sarcomerer! -‐ I stedet -‐> tilhæftningsplaques v. sarcolemma og cytoplasmatiske fortætninger -‐> sv.t. Z-‐skiver -‐ AF binder til disse og mellem AF ligger Myosinfila. (1MF pr. 15AF) -‐ IF danner cytoskelet ml. plaques og fortætninger -‐ Myosinfila. har myosinhoveder langs hele filamentet, polariseret mod hver sin ende på overside og

underside af fila. -‐> Trækker AF mod hinanden -‐> op til 80% forkortning

manan.dk


Regulation af kontraktion: Myosinbundet reg. til forskel for aktinbundet reg. i de 2 andre muskelvæv. -‐ Myosinhoveder binder IKKE til AF hvis muligt -‐> Skal aktiveres -‐ ↑Ca++ -‐> Ca++-‐Calmodulin aktiv -‐> MLC-‐Kinase aktiv (Myosin Light Chain) -‐> fosforylerer

myosinhoveder -‐> Disse binder nu AF Glat muskulatur kan aktiveres ved bl.a.:

-‐ Neurotransmittere, Hormoner, strækning af celler, spontan aktivitet 2 typer:

-‐ Multi-‐enhed: (fx i øjets Iris) o Enkelte uafhængige fibre o Innervationen -‐> tæt af et enkelt axon (÷ motorisk endeplade) o AP -‐> hurtig kontraktion + fuld relaks. = fasisk kontr. o ÷ spont. akt.

-‐ Enkelt-‐enhed: (fx i GI-‐kanalen, Uterus, Blæren)

o Tætte lag af celler -‐> forb. v Nexus’er o + spont. akt. o Innervationen -‐> ikke tæt -‐> kun en modulerende effekt (÷ motorisk endeplade) o Langsom kontr. -‐> opretholdelse af kontraktion = tonisk kontr. o Påvirkes mere homonelt end nervøst

Muskel- og Senetene: Muskelten:

-‐ Modificerede skeletmuskelfibre i BV-‐kapsel -‐> Strækkes når musklen strækkes -‐ Afferente nervefibre slynger sig om den ene type fibre i kapslen og reagerer på strækket -‐ Den anden fibertype modtager efferenter -‐> kan kontrahere sig og derved regulere følsomheden

for muskeltenen Seneten:

-‐ Senefibre i BV-‐kapslel -‐> Strækkes når sene strækkes -‐ Afferent nervefiber forgrener sig ml. senefibre -‐> reagerer på stræk -‐ NB: Ingen regulation

Funk: Disse to receptortyper er vigtige i div. refleksbuer.

manan.dk

Af Anders Rehfeld Blodkar 1

Blodkar Alle glatte muskelceller i kar er cirkulært arrangerede, med mindre andet er anført

Makrovaskulære system - Arterier: Tyk væg ift. lumen – kollapser ikke ved præparation (modsat vener) Elastiske-‐: Største – luminal Ø > 10mm -‐ Intima:

o Endothel på basalmembran med Z. occludentes o Sub.endo løst BV m. glatte muskelceller

-‐ Lamina elastica interna: Inderste elast. membr. af tunica media

-‐ Media:

o Mange (50) fenestrerede elast. membraner (af elastin) o Mange lag glat musk -‐> Prod. alle subst. i media o Kollagene fibre i grunsubst.

-‐ Lamina elastica externa: yderste elast. membr. af tunica media -‐ Adv.: Tynd (< halv så tyk som media)

o Løst BV m. kollagene fibre o Vasa vasorum (Blodkar, nerver, lymfe)

Adv. + yderste del af media ernæres fra vasa vasorum, øvrige via diff. fra lumen (derfor fenestrationer) Funk: Dæmper tryksvingninger -‐> Jævn strømning Muskulære-‐: Mindre – luminal Ø = 0,1 -‐ 10mm; meget tyk væg ift. lumen -‐ Intima: Tynd

o Endothel på basalmembran med Z. occludentes o Mindre/ingen sub.endo løst BV (mest i større kar)

-‐ Lamina elastica interna: Veludviklet – bølget (pga. efterdøds kontraktion af media)

-‐ Media:

o Glat musk. 3-‐10+ lag -‐> Prod. alle subst. i media o Kollagene + få elast. fibre i grunsubst.

-‐ Lamina elastica externa: Mindre veldiff. / mangler -‐ Adv.: Tyk (ca. så tyk som media)

o Løst BV m. kollagene fibre o Vasa vasorum (Blodkar, nerver, lymfe)

Funk: Regulerer blod til organer/væv, opretholder BT

manan.dk


Mikrovaskulære system:

Arterioler: luminal Ø < 0,1mm; tyk muskulær væg -‐ Intima:

o Endothel på basalmembran med Z. occludentes -‐ Lamina elastica interna: Veldiff. (mangler i metarterioler)

-‐ Media:

o Glat musk. 1-‐2 lag (pr. definition) -‐ Lamina elastica externa: Mangler -‐ Adv.: Meget tynd

o Løst BV m. kollagene fibre Lagene udtyndes gradvist via metarterioler (=gennemfartskanal) over i kapillærer. Funk: Modstandskar -‐> Opretholder BT globalt + sænker BT lokalt -‐> Beskytter kapillærvæg Styrer blodtilførslen til de forskellige kapilærnetværk Kapillærer: luminal Ø ≤ 10µm; danner netærk/gebet -‐ Afgår fra arteriole/metarteriole omgivet af præ.kapillær sphincter Væg: -‐ Endothel på basalmembran: 1+ endothelcelle danner væg omkring lumen -‐ Pericytter (=Udifferentierede stamceller)° 3 typer: -‐ Kontinuerlige: Hyppigste (fx i muskelvæv)

Endothel = 0,2 µm tyk + Z. occludentes Mange vesikler pga. transcytose Kontinuerlig basalmembran

-‐ Fenestreret: (fx i endokrint væv) Endothel = 0,1 µm tyk + Z. occludentes 100nm fenestrationer + diaphragema -‐> (Ross: Vesikel åben både basalt + luminalt) Kontinuerlig basalmembran

-‐ Sinusoider: Luminal Ø tilpasser sig omgivende rum Binyre+Hypofyse -‐> Fenestreret type Knoglemarv + milt -‐> Åbninger ml. endothelceller (÷ z. occludentes) Lever -‐> Fenestreret type ÷ diaphragma Ufuldstændig/manglende basalmembran

manan.dk


Venoler: Postkapilære: Endothel på basalmembran, med løse Z. occludentes lum. Ø = 10-‐50 µm Pericytter Muskulære: Endothel på basallamina, med løse Z. occludentes

lum. Ø = 50-‐100 µm pericytter, 1-‐2 lag glat musk. Kapillærer og postkap. venoler = udvekslingskar

Makrovaskulære system -‐ Vener: Tyndere vægge end arterier; sammenfaldne i præparater; L. elastica int.+ext. mangler; dårligere afgrænsninger mellem lag end ved arterier, mange har veneklapper Små/Mellem: luminal Ø 0,1-‐10mm -‐ Intima:

o Endothel på basalmembran o Sub.endo løst BV

-‐ Media: Tynd

o Glat musk. 3-‐4 lag -‐ Adv.: Tyk

o Løst BV m. kollagene fibre Store: Luminal Ø > 10mm -‐ Intima:

o Endothel på basalmembran o Mere sub.endo løst BV

-‐ Media: Tynd/Mangler

o Glat musk

-‐ Adv.: Tyk (Muskulær adventitia) o Løst BV m. kollagene fibre o Vasa vasorum (Blodkar, nerver, lymfe)

Længdeforløbende glat musk.

Mikrovaskulære system -‐ Lymfe:

Blindt endende lymfekapilærer i interstitielt BV -‐ Endothel (÷ z. occludentes og basalmembran) -‐ Forankringsfilamenter -‐> Holder kar åbne selv ved ydre tryk

manan.dk

Af Anders Rehfeld Celledeling 1

Celledeling

Delingshyppighed: 3 typer cellepopulationer: -‐ Statiske -‐> GTD (Terminal differentiering), fx neuroner

-‐ Stabile -‐> GO, kan -‐> G1 + mitose ved stimulation, fx hepatocytter og endothel -‐ Fornyende -‐> Stamceller i G1 + mitose, fx epithelet i epidermis og i tarmen

Apoptose = Kontrolleret celledød Nekrose = Celledød som følge af (for meget) beskadigelse af celle

Celle cyklus: varer ca. 1 døgn (Meget variabelt) Interfase: -‐ G1 (Gap / ”Growth”) : ca. 10timer

-‐ S (Synthese) : ca. 10timer -‐ G2 (Gap) : ca. 4timer

Mitose: -‐ M : ca. 1time Checkpoints (CP) stopper cyklus ved fejl/mangler! G1: <-‐> GO (outside cyklus) -‐> GTD

-‐ Vækst: RNA og Protein dannes -‐> forbereder ny kromosom replikation Dannelse af øvrige cellebestanddele -‐> cellen vokser

-‐ CP1: DNA-‐skade (efter sidste mitose) -‐ CP2: Replikative potentialle (= cellestr. og tilstand, interaktioner med ECM)

S:

-‐ DNA replikation -‐ Centrosomet (MTOC) replikeres -‐ CP: DNA-‐skade

G2:

-‐ Vækst og reorganisering af organeller -‐ CP1: Ikke-‐replikeret DNA -‐ CP2: DNA-‐skade

M:

-‐ Karyokinese = Deling af kernen -‐ Cytokinese = Deling af cytoplasmaet (/cellen) -‐ CP1: Tentrådsapparat fastgjort på alle kinetokorer -‐ CP2: Kromosomer korrekt adskilt

Regulering: Cyklin-‐CDK komplekser styrer cellecyklus (fosforylerer div. proteiner) -‐> cykliske niveauer

-‐ CyklinD-‐CDK4/6 -‐> G1 progression -‐ CyklinE-‐CDK2 -‐> S start -‐ CyklinA-‐CDK2 -‐> S progression -‐ CyklinA-‐CDK1 -‐> S -‐> G2 -‐> M start -‐ CyklinE-‐CDK1 -‐> M progression

manan.dk

Af Anders Rehfeld Celledeling 2

Mitose: Profase: = Synlige kromosomer

-‐ Kromosomer kondenserer -‐> Synlige -‐ Hvert kromosom -‐> 2 identiske søsterkromatider, holdt sammen v. centromér og cohesin -‐ Golgi og ER vesikulerer -‐ Centrosomet (MTOC) vandrer til hver cellepol

Prometafase: = Kernemembranen nedbrydes

-‐ Kernemembranen vesikulerer (nucleære lamina fosforyleret) -‐ Nucleoli ses ikke mere -‐ Kinetokorer dannes på hver kromatid ud for centromér -‐ Tentrådsapparatet fremkommer:

o Kinetokore MT -‐> Begynder binding til kinetokorer o Polære MT -‐> Løber fra den ene cellepol mod den anden o Astrale MT -‐> Stråler ud fra hvert centrosom

Metafase: = Kromosomer i ækvatorialplan

-‐ Kinetokore MT binder til kinetokorer med ledig plads (op til 40 MT pr. kinetokor) -‐ Disse og associerende motorproteiner skubber kromosomer til metafaseplan (ækvator)

Anafase A: = Kromatiderne separeres

-‐ Cohesin nedbrydes -‐> centroméret deles -‐> kromatiderne separeres -‐ Kromatiderne vandrer mod hver sin pol, vha. Dynein og MT depolymerisering

Anafase B: = Cellen strækkes

-‐ Cellepolerne frastødes og cellen bliver aflang vha. de polære MT og Kinesin -‐ Organeller fordeles ved hver cellepol

Telofase: = Kernemenbranen gendannes

-‐ Kernemembranen gendannes ved hver pol (nucleære laminer defosforyleres) -‐ Kromosomer dekondenserer og nucleoli ses igen -‐ Cytokinese:

o Kløvningsfure midt mellem cellepoler o Kontraktil ring af AF og Myosin II o Kontraktion af denne ring -‐> deling af cellen

manan.dk

Af Anders Rehfeld Identifikation af secernerende celler 1

Identifikation af secernerende celler

Generelt: Sekretion = Frigivelse af produkter dannet i cellen Kirtel = Ansamling af secernerende celler Kirtelepithel: Dannes ved nedvækst af overfladeepithel

-‐ Exokrine: Forbind. til overfladen bevares -‐> udførselsgang -‐> secernerer til ydre/indre overflade -‐ Endokrine: Forbind. til overfladen bevares ikke -‐> ÷ udførselsgang -‐> secernerer til BV m. blodkar

NB: Også ikke-‐epitheliale celler secernerer substanser

Exokrine kirtler: Sekretionsmekanismer:

-‐ Konstitutiv: ÷synlig i LM, ureg. sekr. + materiale til pl.lemma (når vesikel smelter sammen m. denne) -‐ Reguleret: +synlig i LM, sekr. som respons på stimuli

o Merokrin: Sekretion uden tab af cellesubstans (Exocytose) -‐> hyppigste type o Apokrin: Tab af Apikale cytopl.+pl.lemma med sekr.produkt -‐> apo-‐svedkirtel + brystkirtel o Holokrin: Tab af Hele celler med indhold -‐> talgkirtler

Klassifikation: Unicellulær: Bægercelle -‐> mucin (+H20 = slim) -‐> merokrin sekretion Kerne i smalle basale del -‐> mucinvesikler i udvidede apikale del -‐> form som bæger Multicellulær:

-‐ I overflade: o Secernerende epithelflade -‐> fx i ventriklen o Intraepitheliale kirtler -‐> indskudt ml. ikke-‐kirtel epithel ved lille lumen -‐> urethra

-‐ I underliggende BV: o Celler i sekretoriske endestykker -‐> Sekr. til overflade direkte el. via udførselsgang

Udførselsgang:

-‐ Simpel = Uforgrenet -‐ Sammensat = Forgrenet

Endestykke:

-‐ Tubulær = rørformet -‐ Alveolær = sæk-‐formet (med stort lumen) -‐ Acinær = ydre form = sæk; indre form = rør -‐> Pyramideformede celler i acinus

Produkt:

-‐ Mukøs -‐> Mucin (+H20 = slim) -‐ Serøs -‐> tyndtflydende sekret, ofte med enzymer -‐ Blandet mukøs/serøs

manan.dk

Af Anders Rehfeld Identifikation af secernerende celler 2

Endestykker: Mukøse: -‐ Lyse pyramideformede celler i acinus

-‐ Tydelige cellegrænser -‐ Kerner -‐> Affladede basalt -‐ Udførselsgang ses ofte Serøse: -‐ Pyramideformede celler i acinus -‐> Basalt basofile (rER) -‐> Eosinofile (vesikler) mod lumen

-‐ Ikke tydelige cellegrænser -‐ Kerner -‐> Afrundede basalt -‐ Udførselsgang ses ofte ikke Blandede: -‐ Mest mukøse

-‐ Serøse celler i Von Ebnerske halvmåner i enden af acinus -‐> Sekr. via sekretkapilærer -‐> disse går fra lumen og ind ml. kirtelceller -‐> aflukket fra intercell.rum vha. Z. occludentes

Blandet kirtel med -‐flest mukøse acini: Mukoserøs kirtel -‐flest serøse acini: Seromukøs kirtel

Exokrine kirtlers opbygning: Epitheliale parenchym (funktionelle del af kirtlen) i BV-‐stroma (støttevæv) BV: Indeholder kar og nerver Kapsel -‐> Interlobære septa -‐> Interlobulære septa -‐> Retiku. BV omkring endestykke + indskudstykke ↑ Udførselsgang: ↓ Hovedudførselsgang -‐> Lobære gange -‐> Interlobulære gange -‐> Intralobulære gange -‐> indskudstykker Epithel: flerlaget cylinder/kubisk -‐> enlaget cyl. -‐> enlaget kub. ↑ ↓ Kirtlen: opdeles i Lobi af interlobære septa og af interlobulære septa i Lobuli

Endokrine Kirtler: ÷ udførselsgang – rigt vaskulariseret

Follikulære: Enlaget kubisk epithel -‐> cirkulære follikler -‐> kolloid i midten af cirkel -‐> kun gl. thyroidea Trabekulære: Anastomoserende plader/strenge af celler adskilt af BV med blodkar -‐> ↑blod -‐> alle andre NB: Der kan forekomme endokrine øer i exokrint væv -‐> fx pancreas

manan.dk

Af Anders Rehfeld Bindevæv 1

Bindevæv

Generelt: En af de 4 fundamentale vævsarter – De 3 andre er: Epithelvæv, Muskelvæv og Nervevæv (Disse 3 vævstyper holdes adskilt fra BV ved basal/ekstern lamina) Bindevæv (BV) = Egentligt BV samt specialiseret BV = Fedtvæv, Brusk, Knoglevæv og Blod -‐> Denne lektion omhandler det egentlige BV samt Fedtvæv

-‐ Celler i ECM (mere ECM end celler) -‐ Støttevæv -‐> Udfylder hulrum mellem andre væv, samt afgrænser væv (fx som BV kapsel) -‐ ECM = Fibre i grundsubstans + glycoproteiner -‐ Celler er enten fikse eller vandreceller (NB: Blodderiverede celler i BV omhandles i næste lektion)

ECM: Fibre: Mek. støtte og styrke

-‐ Kollagene fibre: Ø 1-‐10µm -‐> Ligger i bundter o Kollagen 1,5x300nm -‐> Mikrofibriller -‐> Fibriller Ø 15-‐300nm -‐> Fibre o Pro-‐kollagen exocyteres -‐> spaltes til Kollagen -‐> Polym. spontant til Mikrofibriller o Disse: Tværstrib. i EM -‐> regelmæssige opbyg. (Kollagen binder Kollagen lateralt m. overlap) o Type I -‐> hyppigste type; Type IV -‐> Basalmembran, danner ikke fibre, men et 3D netværk o Favning: HE = Lyserød, VHG = Rød, Mallory = Blå

-‐ Retikulære fibre: Spinkle -‐> ikke i bundter

o Dannes af mikrofibriller af type III kollagen o Ligger i fine net i nær relation til celler -‐> (Lige under basal/ekstern lamina) o Favning: HE = Ses ikke, Sølvfavning = Sorte

-‐ Elastiske fibre: Ø 0,2-‐1µm

o Dannes af >90% Elastin i 3D net. (med grundsubst. lign. konsistens) + fibrillin mikrofibriller o I elastisk ligamenter/membraner er de elastiske fibre parallelle og grovere Ø 5-‐15µm o Kan strækkes til 150% af sin længde o Favning: Frisk = Gullig, HE = Svagt farvet men stærkt lysbrydende, Orcein = Rødbrun

Grundsubstans: Diffusionsmedie, Yder modstand mod kompression (som en vandfyldt svamp)

-‐ Kerneprotein + mange GAGs (polysaccerider af disacc. repeats) -‐> Proteoglycan (lille piberenser) -‐ Hyauluronan (også en GAG) + mange proteoglycaner -‐> Proteoglykan aggregat (stor piberenser) -‐ Proteoglykan aggregat:

o Ø 0,5µm -‐> 3D netværk med ↑ ÷ ladning. (SO42-‐ på GAGs) -‐> Binder kationer og H2O (Gel)

o Netværket virker som et filter for store molekyler mm., mens små frit kan diffundere forbi -‐ Udvaskes normalt ved præparation, dog ikke i brusk

Adhæsive glycoproteiner: Binder celler til ECM og styrer cellevandring

-‐ Fx Fibronectin og Laminin som begge binder til Integriner i Fokale adh. og Hemi-‐desmosomer

manan.dk


Celler (Fikse ÷Blodderiverede) Fibroblaster: Hyppigste celle i BV -‐> Danner komponenter i ECM

-‐ Store tenformede med spinkle udløbere -‐ Oval/Affladet kerne med 1-‐2 nucleoli -‐ Inaktiv = Fibrocyt -‐> stavformet mørk kerne, ↓rER og Golgi, ↓cytoplasma -‐> svagt farvet eosinefilt -‐ Aktiv (fx ved sårhealing) -‐> ↑rER og Golgi, ↑cytoplasma -‐> basofilt (pga. flere ribosomer i cytopl.)

Retikulumceller (= Adventitielle celler): Minder om fibroblaster

-‐ Findes i lymfoide væv og organer -‐ Stjerneformede -‐> Ligger i et cellulært net -‐> Danner Retikulære fibre -‐ Store ovale lyse kerner

Mesenchymale celler: Udifferentierede stamceller

-‐ Forekommer især perivaskulært (=Pericytter) -‐> Er mindre end fibroblaster Fedtceller: Oplagrer lipid

-‐ Unilokulære: o Meget store afrundede celler (op til over 100µm) -‐> Stærkt affladet perifer kerne o Én stor lipiddråbe i cytoplasma (ikke adskilt fra cytoplasma ved membran)

-‐ Multilokulære: ses kun i fostre og hos nyfødte -‐> Varmeproduktion ved oxidation af fedtsyrer

o Mindre end de unilokulære o Mange små lipiddråber i cytoplasma omgivet af mange mitochondrier o Afrundet kerne

-‐ Begge typer dannes fra Mesenchy. celle; Immature og mature fedtceller kan ikke dele sig

-‐ Lipid opløses ved alm. præparation -‐> Tomt hul hvor det var (kan dog fixeres med Osmiumtetroxid)

manan.dk


BV typer: Løst BV:

-‐ Celler >>> Fibre (Celler = Mest vandreceller dvs. immunceller) -‐ Fibre løst vævede i tilfældige retninger -‐ Rigt på kar og nerver -‐ Findes ”over alt” fx under epitheler, som i tarmens lamina propria og i hudens papiller

Tæt BV: Kollagent

-‐ Uregelmæssigt: o Celler < Fibre (Celler = Mest fibroblaster) o Mange bundter af kollagen i 3D netværk o Færre kar og nerver o Fx i dermis, organ kapsler, i tarmens submucosa og i Epi-‐ og Peri-‐ mysium/neurium

-‐ Regelmæssigt:

o Celler <<< Fibre (Celler = Mest fibroblaster) o Mange bundter af kollagen -‐> Parallelle (el. retvinklet fletværk -‐> aponeuroser og fascier) o Celler har aflange kerner o Meget få kar og nerver o Fx i sener og ligamenter

Mukøst BV: Kollagene fibre i mukøs grundsubst. (farves som mucin) + Mesenchy. Celler -‐> fx navlestrengen Retikulært BV: Retikulum celler og retikulære fibre -‐> fx knoglemarv og lymfoidt væv Elastisk BV: Parallelle bundter af tykke elastiske fibre 10-‐15µm i løst BV -‐> fx elast. membraner/lig. flavum Fedtvæv:

-‐ Hvidt -‐ > Unilokulært -‐> Energireserve, Stødpudefunktion, Isolering (Stødpude fedt forbrændes som det sidste ved faste)

-‐ Brunt -‐> Multilokulært -‐> Varmeproduktion

-‐ Vækst: o Barndom -‐> Hypercellulær (=↑celler) og hypertrofisk o Voksen -‐> Kun hypertrofisk (=mere lipid i celler)

manan.dk

Af Anders Rehfeld Bindevævets blodderiverede celler 1

Bindevævets blodderiverede celler

Generelt: Vandreceller vandrer fra blodet over i det løse BV Alle leukocytter (=hvide blodceller) er aktivt bevægelige

Celler: Monocytter:

-‐ LM: ca. 15µm Ø (= 2 x erythrocyt str.) Bønne/U-‐formet kerne, ingen nucleolus Primære lysosomer i cytoplasma

-‐ Træder efter 1 døgn i blodet over i BV -‐> Diff. til makrofag Makrofager: Vigtig celle i det innate immunsys.

-‐ LM: Større end monocyt, 15-‐20µm Ø ↑ golgi og ↑ lysosomer (fagosomer smelter sammen med lysosomer)

-‐ Funktion: o Fagocyterende -‐> Partikler, mikroorg., gamle/døde celler (fx Erythrocytter) mm. o Antigenpræsenterende

-‐ Levetid: ca. 2 måneder Residente makrofager (i hvile): Specielt talrige ved potentielle indgangsporte for mikroorg. = Hud, Slimhinder, Lymfeknuder og Milt Kaldes Kupffer celler i leveren, Alveolære makrofager i lungerne og Mikroglia i CNS

-‐ Fikse: Hyppigst

o Stjerne/Ten-‐formet -‐> Ligner fibroblaster -‐> dog mindre og mørkere kerne

-‐ Frie: o Store afrundede, ↑ lysosomer, ↑ cytoplasma

Aktiverede makrofager: Stim af fx cytokiner (ved immunrespons) -‐> ↑ lysosomer, ↑ størrelse Dendritiske celler:

-‐ Mange dendritiske udløbere -‐ Funk: Vigtigste antigenpræsenterende celle -‐> Optager antigener ved pinocytose

Lymfocytter: Mindste celle i BV = 7µm Ø (= 1 x erythrocyt str.)

-‐ LM: Rund basofil kerne ↓↓ cytoplasma -‐> basofilt

-‐ EM: ↑ frie ribosomer; ↓ rER, ↓ Golgi, ↓ Mitochondrier -‐ Indeles i B-‐ og T-‐lymfocytter (Få % -‐> 10-‐15µm Ø + granuleret cytoplasma = NK-‐celler) -‐ Hvor: fx i GI og luftvejenes slimhinder

manan.dk

Af Anders Rehfeld Bindevævets blodderiverede celler 2

Plasmaceller: = Aktiverede B lymfocytter -‐ LM: Ovale celler, 20µm Ø

Rund/Oval kerne -‐> Kondenseret kromatin i urskivemønster ↑ cytoplasma -‐> basofilt, hvor der ses negativt golgi (manglende basofili hvor golgi er)

-‐ EM: ↑ frie ribosomer, ↑ rER, ↑ Golgi -‐ Hvor: fx i GI slimhinde

Granulocytter: 10-‐15µm Ø; vandrer ud i BV ved specifikke immun responser (Oftest neutrofile)

-‐ Eosinofile: o Lapdelt kerne -‐> 2 lapper (”solbriller”) o Primære azurofile (svagt røde ved HE) granula = Modificerede lysosomer o Sekundære lysbrydende eosinofile granula (subst. mod parasitter + protozoa) o Funk: Parasit bekæmp. (+ allergi)

-‐ Neutrofile: Normalt få i BV, men mange ved inflammation

o Lapdelt kerne -‐> 2-‐4 lapper o Stort præformeret lager af primære azurofile granula = Mod. lysosomer (til fagocytose) o ↑antal sekundære+tertiære fine granula -‐> Kollagenase og lysozym (Bakteriocidt) o Fagocyterende o Stor reservepulje i knoglemarven o Kan ikke gendanne granula efter brug -‐> levetid 1 døgn (-‐> pus -‐> fjernes af makrofager)

-‐ Basofile: Mange ligehedspunkter med mastceller

o (Evt. S-‐formet)/Lapdelt kerne -‐> 2-‐3 lapper o Primære azurofile granula = Modificerede lysosomer o Sek. grove granula (Heparin +Histamin) -‐> Basofile/Metakromatiske (Pga. heparin => GAG) Metakromasi = monomer af farvestof = blå, polymer (på GAG’s) = rød; Afhængig af konc.(farve) o Funk: Parasit bekæmp. (+ allergisk straksreaktion)

Mastceller: Mange ligehedspunkter med basofile granulocytter

-‐ LM: Store ovale, 20-‐30µm Ø Lille basofil kerne ↑ cytoplasmiske basof./metakr. granula (bl.a. Heparin-‐>Anti.koagul. og Histamin-‐>Vasodil.)

-‐ EM: ↑ golgi -‐ Også aktivt bevægelige -‐ Stim ved krydsbinding af antigen/allergen -‐> frigiver granula -‐ Funk: Vigtig i innate immunforsvar fx mod parasitter (+ allergisk straksreaktion) -‐ Hvor: I huden og GI + luftvejenes slimhinder -‐> særligt omkring små blodkar

Inflammation -‐> Udspiller sig i det løse BV -‐ Pga. Fysisk/Kemisk/Mikroorg. påvirkning -‐ Vigtig forsvarsmekanisme -‐> Styres vha. div cytokiner (fx fra resident makrofag) -‐ Foregår lokalt evt. ledsaget af systemiske reaktioner (Feber + Leukocytose) -‐ Funk: Svækker patogener + hjælper til regeneration af væv -‐ Cytokiner -‐>

o Inducerer CAMs på endothel -‐> Leukocyt rekrutering fra blod ud i BV o ↑ karpermeabiliteten -‐> Ødem, smerte (og nedsat funktion) o ↑ blodgennemstrømning -‐> Varme og rødme

manan.dk

Af Anders Rehfeld Brusk og knoglevævs cellulære biologi 1

Brusk og knoglevævs cellulære biologi

Brusk: Specialiseret BV -‐> 3 typer: Hyalin, Elastisk og Fibrøst ↑ ECM (>95%) med få chondrocytter i lacunae ÷ kar og nerver -‐> Ernæring ved diff. gennem ECM Omgives af perichondriet = Tæt uregelmæssigt BV -‐> undtagen ledbrusk og fibrøs brusk Dannelse: Mesenchymale celler (MC) -‐> Tætte hobe = Chondrifikations centre -‐> Celler er nu chondroblaster -‐> disse danner ECM omkring sig -‐> Ligger i lacunae -‐> Er nu chondrocytter Vækst: Interstitiel (Kun i ung brusk): Mitoser i chondrocytter, i dybden af brusken Apositionel: Diff. af celler i det dybe lag af perichondriet til chondroblaster Alder -‐> Degeneration i dybe dele (↓ diff. her) -‐> Forkalk. -‐> ↓↓ diff. (+ celledød) -‐> Knoglevævsdannelse Regeneration: Dårlig! Apositionelt -‐> Kun i vækstperiode, herefter -‐> Defekter udfyldes med BV Funk: Danner skelet i foster (vokser hurtigt) -‐> Erstattes senere af knogle ↓ friktion mellem ledflader Modstandsdygtig mod kompression (Kortvarig kompr. øger diff. -‐> som i en våd svamp) Danner et brudsikkert skelet

Hyalin brusk: Mest almindelige -‐> Glasagtig/blålig Hvor: Ribbens-‐, næse-‐ og luftvejes brusk samt ledflader Favning ECM: HE -‐> Acidofilt nær perichondriet -‐> Mere basofilt dybere inde og især omkring lacunae Chondroblast:

-‐ Afrundet/oval kerne -‐ ↑rER -‐> Basofilt cytopl. -‐ Affladede celler -‐> ligger yderst i brusken under perichondriet

Chondrocyt:

-‐ Afrundet/oval kerne -‐ ↓rER -‐> Acidofilt cytopl. -‐ lipid/glycogen granulae -‐ Afrundede celler -‐> ligger dybt i brusken i lacunae

manan.dk


ECM: Synes strukturløs -‐> kollagene fibre er spinkle Grundsubst.: Proteoglycan-‐aggregater -‐> ↑ ÷ ladning. (SO4

2-‐ på GAGs) -‐> Binder kationer og vand Adhæsive glycoproteiner

Fibre (40% af tørvægt): Kollagenfibre -‐> Type II (Brusktype) Komponenterne i ECM dannes af chondroblaster/-‐cytter

Elastisk brusk: Hvor: Epiglottis og ydre øre -‐> Gullig farve (Fibrillært) Samme opbyg. som hyalin brusk -‐> Dog større lacunae og ↑elastiske + kolla. fibre -‐> Ikke-‐homogen matrix Favning: Orcein -‐> Rødbrunt, HE -‐> Lysbrydende ”blinkende” elastiske fibre

Fibrøs brusk: Overgangsform af tæt BV og hyalin brusk -‐> Begge typer væv repræsenteret Hvor: Disci intervertebrales, menisker, ledskiver og ledlæber NB: Mangler perichondrium -‐> overgår gradvist til omgivende BV Favning: Alcien blue -‐> Grønligt/Blåligt

Knoglevæv: Specialiseret form for BV -‐> Stor hårdhed kombineret med lav vægt og elasticitet ECM -‐> Mineraliseret Funk: ”Støtteorgan” -‐ Vægtstænger for muskler -‐> Bevægelse -‐ Afstiver kroppen mod tyngdekraften -‐ Danner beskyttende panser omkring indre organer -‐ Vigtigt lager for Ca++ + PO4

3-‐ -‐> homeostase Makroskopisk: Subst. Spongiosa -‐> Svampelignende ”trabekulært” 3D netværk Subst. Compacta -‐> Kompakt masse Knoglemarv (omtales i lektion 16 om blod) -‐> I marvhulen og mellem spongiosas trabekler I rørknogle: (eksempel)

-‐ Diafyse -‐> Compacta -‐ Epifyser -‐> Spongiosa + tynd skal af compacta

Ydre overflade ÷ledbrusk -‐> Beklædes af periost Indre overflade (inkl. Haverske Systemer og Volkmanns kanaler) -‐> Beklædes af endost

manan.dk


Mikroskopisk:

ECM: -‐ Osteoid = Fibre + grundsubstans -‐> Elasticitet og trækstyrke -‐ Uorganiske salte -‐> Hårdhed Osteoid: Grundsubst: Proteoglykaner+ Adh. glycoproteiner + Osteonectin (binder til hydroxyapatit) Fibre (90% af tørvægt): Kollagen type I Uorganiske salte: (75% af masse)

-‐ CaPO4-‐ -‐>* Hydroxyapatit krystaller (3x60nm)

-‐ Disse arrangeres i relation til de parallelle kollagene fibre -‐ Andre ioner kan subst. i iongitteret eller adsorberes til overfladen af krystallen -‐> fx tungmetaller

* = Sker nemt i osteoid (godt mikromiljø for udfældning af disse krystaller) Desuden secernerer osteoblaster basisk fosfatase -‐> ↑ [PO4

3-‐] -‐> overskrider opløs.sprodukt Primære mineralisering -‐> 3-‐4 dage -‐> 80%; Sekundære -‐> 3-‐4 md. -‐> 20% (udbyt bundet H2O m krystaller)

Compacta:

-‐ Koncentriske (=som cirkelringe) Lameller (3μm tyk) (= mineraliseret ECM) med parallelle kolla. fibre -‐> adskilles af cementlinjer (= osteoid) Osteocytter findes i lacunae mellem lamellerne

o Spinkle udløbere radierer ud via canaliculi og kontakter hinanden i form af Nexuser o Canaliculi anast. med hinanden, med karholdige kanaler og med endost + periost o Ernæring af celler sker ved diff. i væsken omkring udløberne

De parallelle kollagene fibre løber i forskellige retninger lamellerne imellem -‐> Trækstyrke i flere retninger Lameller -‐> Fleste danner Haverske systemer (Osteoner) (150μm Ø) -‐> Omkring Haversk. Kanaler (50μm Ø) ↓ ↓ Danner 3000μm lange cylindre 1-‐2 kapi. + lymfekar, nerver og BV

-‐ Mellem (nyanlagte) osteoner findes interstitielle lameller (fra gamle osteoner) -‐ Parallelt med indre og ydre overflade findes grundlameller (som ikke er del af osteoner)

Volkmanns kanaler (transverselle) -‐> Forb. de H. kanaler indbyrdes og med indre/ydre overflade -‐> Forbinder derved kar i de forsk. kanaler med kar i periost og marvhulen

Spongiosa:

÷ kar og nerver (Ingen Haverske og Volkmannske kanaler), (Ingen/få Haverske systemer) Lameller (ca. 20 stk) -‐> Trabekulære osteon -‐> flad skive 70x600x??μm

X antal trabekulære osteoner -‐> Én trabekel (10-‐400μm tyk) o Trabekler -‐> 3D netværk -‐> Er tykkest i aksen hvor belastningen er størst o Tyndeste trabekel -‐> én enkelt trabekulær osteon beklædt med endost o Osteocytter -‐> i lacunaer mellem lameller -‐> Ernæring som i compacta (Via canaliculi)

Periost: -‐ indre: Løst BV + ↑kar + os.progenitor celler -‐> Osteogenetisk potent

-‐ Ydre: Tæt BV + større kar; Sharpeyske fibre går herfra og nedbindes i knoglens ECM Endost: -‐ Et enkelts lag osteoprogenitor celler

manan.dk


Celler: Osteoprogenitor celler: Ligner fibroblaster -‐> Diff. til osteoblaster (fx ved brud på knogle)

Findes i endost og dybe periost Osteoblaster: Danner ECM

-‐ Ved knoglenydannelse -‐> Danner etlaget kubisk epithellign. lag på knogle (Celler forb. v. nexuser) -‐ Kerner ligger i modsatte pol end den nydannede knogle -‐ ↑ rER + ↑ golgi -‐> basofilt cytopl. -‐ Secernerer basisk fosfatase

Ved knoglenydannelse bliver 10% indlejret i lacunae som osteocytter; Resten -‐> knoglebeklædende celler Disse celler bevarer kontakten via Nexuser gennem canaliculi Osteocytter: ↓ rER og ↓ golgi -‐> ↓ basofilt cytopl. + ↓ str.

-‐ Bevarer knoglevævet -‐ Er i stand til at registrere mekaniske ændringer opstået som følge af knogledeformation

Knoglebeklædende celler: Ligner enlaget plade epithel

-‐ Hviler på et tyndt lag osteoid -‐> Igennem dette ostoidlag kan der ikke ske knogleresorption -‐ Danner kollagenaser -‐> nedbr. osteoid -‐> giver plads til at osteoklaster kan nedbryde knogle

Osteoklaster: Lokaliseret i lakuner på knogleoverflade, Aktiveres til at nedbryde knoglevæv

-‐ Store: Op til 100μm Ø -‐ 5-‐10 kerner (op til 50) -‐ Cytopl. først basofilt (ung celle) -‐> derefter acidofilt -‐ Flere golgiapparater; ↑↑ mitochondrier, ↑↑ lysosomer -‐> Exocytose af de lysosomale enzymer -‐ Stærkt bølget pl.lemma ind mod knogle -‐> Stor secerneringsoverflade -‐ Mellem pl.lemma og knogle -‐> Sub-‐osteklastisk rum -‐> Lukkes i periferi (Forseglingszone) vha.

cellekontakter til adh. glycoprot i knogle ECM -‐ Secernerer aktivt H+ -‐> ↓ pH -‐> Aktiverer lysosomale enz. og opløser knoglemineral -‐ Fagocyterer osteocytter, kollagen, mineral

Aktivt bevægelige til nyt område efter endt resorption -‐> Nyt område med resorption -‐> Efter knogleresorption er helt slut -‐> Apoptose Stammer fra anden stamcelle: OK-‐progenitor -‐> Præ-‐OK -‐> Mange af disse -‐> Multinukleær OK (Matur)

-‐ Dannelsen stim. af div. cytokiner + ved direkte kontakt fra osteoblaster

-‐ Har receptor for det resorptionshæmmende hormon Calcitonin

manan.dk

Af Anders Rehfeld Knogledannelse, remodellering og reparation 1

Knogledannelse, remodellering og reparation

Generelt: Ossifikation = Osteoblaster danner osteoid -‐> osteoid mineraliseres

Intramembranøs ossifikation: (=Desmal) Direkte i væv, uden bruskmodel Hvor: Flade kranieknogler, dele af mandibula samt hovedparten af clavicula

-‐ Begynder i membranlignende fortætning i mesenchymet (8 føtaluge) -‐ De mesenchymale celler her diff. til osteoblaster -‐ Disse danner et ossifikationscentrum = Osteoid (eosinefil masse) omgivet af osteoblaster

o Osteoidmassen bliver større og mineraliseres (stadig eosinefil) -‐> Vokser sammen med andre -‐> Primitiv spongiosa med rigt vaskulariseret BV i hulrum

o Ved forsat fortykkelse af trabeklerne i den primitive spongiosa dannes primitiv compacta -‐ Fortætning af mesenchym på overfladen -‐> Periost

Primitive knoglevæv har en non-‐lammelær opbygning med kollagene fibre i tilfældige retninger

Endochondral ossifikation: I allerede dannet bruskmodel Primært ossifikationscentrum dannes i midten af diafysen: (12 føtaluge)

-‐ Chondrocytter her vokser -‐> ↑lacunae -‐> ↓ECM -‐> forkalkning af den tynde resterende brusk ECM -‐> ↓ diff. i ECM -‐> chondrocytter dør -‐> Sparsomme brusk ECM tilbage forkalker (↑ Basofilt)

-‐ Samtidig: Perichondriet omkring dette område udvikler osteogenetiske egenskaber, er nu = Periost

Celler i dybe del diff. -‐> osteoprogenitor celler -‐> osteoblaster -‐> danner tyndt knoglelag (manchet) omkring midt-‐diafysen

o Osteoklaster -‐> laver hul i knoglemanchet -‐> indvækst af vaskulariseret BV (= indvæksttap) o Dette BV invaderer lacunae/hulrum i det forkalkede brusk ECM o Indeholder mesenchymale celler -‐> osteoblaster og knoglemarv o Osteoblasterne har forkalk. brusk ECM som stillads -‐> danner osteoid på det -‐> mineraliseres

Længdevækst i rørknogler: Fra epifyse mod midt-‐diafyse findes 5 zoner: NB: Chondrocytterne ordnes i longitudinelle søjler i knoglens længde-‐akse

1. Reservebrusk -‐> Langsom vækst i alle retninger (Interstitiel vækst) 2. Proliferation af chondrocytter -‐> Øger bruskens længde (Øger søjlehøjde) 3. Hypertrofi af chondrocytter -‐> Øger bruskens længde (Øger søjlehøjde) 4. Forkalkning af brusk ECM -‐> Chondrocytter dør 5. Bruskfjernelse + knogledeponering -‐> Lacunae indvaderes af vaskulariseret BV -‐> diff. af stamceller

til ostoblaster -‐> danner primitive trabekler på brusk ECM Zone 5 svarer til metafysen -‐> ændrer ikke længde ved væksten, da de diafysale ender af de primitive trabekler resorberes af osteoklaster i samme hastighed som de forlænges i den epifysale ende Samtidig forlænges knoglemanchetten mod de epifysale ender og dens Ø øges ved resorption fra marvhulen + større knogledeponering på dens yderside (lige under periost) -‐> ↑tykkelse ved ↑Ø

manan.dk

Af Anders Rehfeld Knogledannelse, remodellering og reparation 2

Sekundære ossifikationscentre dannes i epifyserne: (ca. ved fødselstidspunkt) -‐ Knoglevæksten er som i diafysen (= de 5 zoner), men chondrocytterne ordnes ikke i longitudinelle

søjler og bruskvæksten forgår derfor i alle retninger -‐ Det vaskulariserede bindevæv kommer fra en indvæksttap -‐> osteoblaster danner trabekulært

knoglevæv (som i epifysen er persisterende) samt et ydre tyndt lag af subst. Compacta -‐ Der dannes ingen knoglevævsmanchet (uden på brusk) -‐> yderste epifysebrusk persisterer som

ledbrusk (med det ’ydre’ tynde lag subst. compacta inde under brusken) Bruskskiven ml. epifysen og diafysen persisterer som epifyseskiven -‐> forudsætter yderligere længdevækst Ossifikationen af korte knogler, sker som ved den sekundære ossifikation i epifyserne

Modellering: Finder sted under hele vækstperioden -‐> flytning af knoglefladerne

-‐ Osteoblaster og osteoklasters aktiviteter er ukoblede -‐> dvs. uafhængige af hinanden -‐ Der er en overvægt af osteoblastaktivitet -‐> Maksimale knoglemasse ved 20-‐25års alderen

Remodellering: Finder sted hele livet igennem -‐> Udskifter allerede dannet knoglevæv

-‐ Initielt udskiftes non-‐lamellært knoglevæv med lamellært (Definitive Haverske systemer dannes) -‐ Osteoblaster og osteoklasters aktiviteter er koblede -‐> danner en ”Knogle-‐remodellerings-‐enhed” -‐ De opbyggende og nedbrydende processer er i ligevægt (i teorien)

1. Præ-‐osteoklaster -‐> OK ’borehoved’ -‐> resorption af knogle-‐cylinder Ø=150μm (=Osteon Ø) 2. Indvækst af vaskulariseret BV i cylinder -‐> dannelse af osteoblaster -‐> opbyg Haversk sys.

I trabekulært knoglevæv sker der resorption af en ½ cylinder = fure på 70μm (Trabekulært osteon) Remodellering er mere hyppigt i trabekulært (udskiftes hvert 2-‐3år) end i kompakt knoglevæv

-‐ Hyppigheden styres af cytokiner, vækstfaktorer, hormoner og belastning Formål: Fornyelse af gammelt knoglevæv (med evt. døde osteocytter og mikrofrakturer) Ændring af den 3D-‐opbygning af trabekulært knoglevæv i forhold til belastning Ca++ og PO4

3-‐ homeostase Maksimale knoglemasse er nået ved 20-‐25års alderen -‐> herefter mistes irreversibelt knoglemasse gennem remoddeleringsprocesserne = mere resorption end genopbygning

-‐ Perforeres en knogletrabekel -‐> ÷ genopbygning -‐> osteoblaster fung. kun på brusk/knogle stillads

manan.dk

Af Anders Rehfeld Indentifikation og kvantitering af celletyper i perifert blod 1

Indentifikation og kvantitering af celletyper i perifert blod

Generelt: Blod = Specialiseret (flydende) BV -‐> Celler i ↑ECM (=Plasma) Formede elementer = celler: Erythrocytter (÷ Kerne) -‐ 5.000.000 pr. μL Thrombocytter (÷ Kerne) -‐ 300.000 pr. μL Leukocytter (Aktivt bevægelige) -‐ 7.000 pr. μL

Celler: Typiske farvemetoder for blod -> Eosinofili og basofili analogt med HE-farvning Erythrocytter:

-‐ LM: 7µm Ø, Ingen kerne Eosinofile (↑Hgb. i cytopl.) biconcave skiver Ingen egenbevægelse

-‐ EM: ↑Hgb., ÷ organeller, Cytoskelet -‐> Opretholder formen (Efter deform. gennem kapillærer) Monocytter: 5 % af leukocytter

-‐ LM: ca. 15µm Ø (= 2 x erythrocyt str.) Bønne/U-‐formet kerne, ingen nucleolus Primære lysosomer i cytoplasma

Lymfocytter: 30 % af leukocytter

-‐ LM: 7µm Ø (= 1 x erythrocyt str.), (Få % -‐> 10-‐15µm Ø + granuleret cytoplasma = NK-‐celler) Rund basofil kerne ↓↓ cytoplasma -‐> basofilt (↑ frie ribosomer)

Granulocytter: 10-‐15µm Ø, udfører deres funktioner i BV

-‐ Eosinofile: o Lapdelt kerne -‐> 2 lapper (”solbriller”) o Primære azurofile (svagt røde ved HE) granula = Modificerede lysosomer o Sekundære lysbrydende eosinofile granula (subst. mod parasitter + protozoa)

-‐ Neutrofile: 60 % af leukocytter (Cirkulerende + marginal(=Adh. til endothel) pulje)

o Lapdelt kerne -‐> 2-‐4 lapper o Stort præformeret lager af primære azurofile granula = Mod. lysosomer (til fagocytose) o ↑antal sekundære+tertiære fine granula -‐> Kollagenase og lysozym (Bakteriocidt)

-‐ Basofile: Mange ligehedspunkter med mastceller

o (Evt. S-‐formet)/Lapdelt kerne -‐> 2-‐3 lapper o Primære azurofile granula = Modificerede lysosomer o Sek. grove granula (Heparin +Histamin) -‐> Basofile/Metakromatiske (Pga. heparin => GAG) Metakromasi = monomer af farvestof = blå, polymer (på GAG’s) = rød; Afhængig af konc.(farve)

Thrombocytter: Danner ofte små aggregater i præparater

-‐ LM: 3µm Ø, discusformet, ingen kerne Centralt granuleret basofilt område -‐> Perifert lyst område

-‐ EM: ↑aktin og myosin -‐> Koagelretraktion (skaber plads i lumen efter koagulation)

manan.dk


Funktion: Erythrocytter: Transport af O2 og CO2 Enzym holder Fe reduceret (Så den kan binde O2) -‐> Energi til dette fås fra glycolyse Aldring -‐> (Mister subst. fra pl.lemma og enz.akt.)-‐> Skrøblige -‐> Fjernes efter ca. 120 dage af makrofager Thrombocytter: Hæmostase = Standser blødning Små læsioner -‐> Dannelse af lille pladethrombus Større læsioner -‐> Initierer koagulations-‐kaskade (koagulationsfaktorer i granula)

Hæmopoiese: = Dannelse af blodceller Hvor: 2 føtaluge i væg af blommesæk -‐> 3 føtalmd. i lever -‐> Sidst ½ af føtalliv og frem i knoglemarv ↓ ↓ Erythrocyt: Med kerne + føtal Hgb Uden kerne + matur Hgb. Knoglemarven -‐> Hæmopoiese stimulerende miljø Dannelsesrække: Pluripotente hæmopoetiske stamceller ↓ 1 multipotent enten lymfoid eller myoloid stamcelle + 1 ny pluripotent hæmopoetisk stamcelle ↓ -‐ Lymfoid -‐> Unipot. B eller T-‐lymfocyt stamceller (B-‐celler færdigdannes i knoglemarv, T-‐celler i Thymus) -‐ Myoloid -‐> Bipot. (for Monocytter+Neutrofile) + Unipot. (resten) stamceller som gennemgås neden for: Generelt om udvikling af blodceller: Stamcelle (Blast): ↑str. -‐ ↑ og lys kerne -‐ basofilt cytopl. uden spec. bestanddele ↓ Moden celle (Cyt): ↓str. -‐ ↓ og mørkere kerne -‐ ↓baso. cytopl. med spec. bestanddele

manan.dk


Erythrocyt: 5 døgn CFU-‐E -‐> Proerythroblast -‐ 15-‐20 µm Ø, stor kerne, basofilt cytopl. (↑ frie ribosomer) ↓ Basofil erythroblast (EB) -‐ Lidt mindre, , ↑basofilt cytopl. ↓ Polykromatofil EB -‐ ↓kerne, ↓basofilt cytopl. med acidofile områder (Hgb) ↓ Ortokromatiske EB -‐ ↓↓ og mørk kerne, ↑acidofilt cytopl. (Hgb)

↓ -‐ (kerne frastødes) Retikulocyt -‐ 7µm Ø, ÷ kerne, basofile prikker (frie ribosomer) ↓ Erythrocyt

Granulocyt: 10døgn CFU-‐Bas/ -‐> Myeloblast -‐ 15-‐20 µm Ø, basofilt cytopl. ÷ granula, stor oval lys kerne CFU-‐Eo/ ↓ CFU-‐G Promyelocyt -‐ + granula (primære azurofile = mod. lysosomer) ↓ Myelocyt -‐ Svagere baso. cytopl., ↓ og afflad kerne med kromatinkorn ↓ Metamyelocyt -‐ Specifikke granula (Bas/Eo/Neu), Nyre/Stavform kerne ↓ Matur Granulocyt Monocyt: CFU-‐M -‐> Monoblast -‐ Kan ikke kendes i LM ↓ Promonocyt -‐ Kan ikke kendes i LM ↓ Monocyt Thrombocyt: 10døgn CFU-‐Meg -‐> Megakaryoblast -‐ 30µm Ø, stor oval kerne, basofilt cytopl. ↓ -‐ (Mange endomitoser = Mitoser uden celledeling) Megakaryocyt -‐ 50-‐70µm Ø, Lapdelt kerne, eosinofilt cytopl. med granula ↓

Thrombocytter -‐ Afsnøres fra megakaryocyt psuedopodier igennem endothel Megakaryocyt ten dør når alt cytoplasmaet er afsnøret som thrombocytter

manan.dk


Knoglemarv: Specialiseret BV -‐> Dannes i forbindelse med forbeningen af knogler

-‐ Gul -‐> Inaktiv -‐> ↑ fedtceller -‐ Rød -‐> aktiv

I den nyfødte findes kun rød knoglemarv, mens det i voksne er ca. 50/50 (hvor gammel badedragt dækker) Opbygning: Vaskulære rum -‐> System af sinusoider Hæmopoetiske rum -‐> Søjler af celler mellem kar Vask. rum: 1 arterie går ind i knogle (Indvæksttap på midt-‐diafyse) -‐> 2 centrale long. arterier -‐> Går mod hver sin epifyse -‐> radierende mindre grene mod periferien -‐> kapillærer -‐> Sinuoider -‐> Central long. vene Sinusoide: 3 lag: Endothel uden z. occludentes Ikke-‐kontinuerlig basalmembran Adventitielle celler (=Retikulumceller) -‐> På den anden side af basalmembranen

Anast. 3D netværk med retikulære fibre = Retikulært BV Adventitielle celler kan omdannes til fedtceller

Færdigdifferentierede blodceller -‐> Transendothelial passage via migrationsporer 4µm Ø i endothelcellerne Hæmopoietiske rum: Celler i retikulært BV (=stroma) Celler: Hæmopoietiske celler, Adventitielle celler, Makrofager og Fedtceller ECM: Fibre: Retikulære og kollagene fibre Grundsubst: Proteoglycan-‐aggregater og adhæsive glycoproteiner Erythroblasterne -‐> erythroblastiske øer omkring makrofager, som fagocyterer de afstødte kerner Erythroblastiske øer -‐> tæt op af sinusoidevægen -‐> modne erythrocytter skal ud i karbanen

Megakaryocytter -‐> tæt op af sinusoidevægen -‐> Sender psuedopodier ud igennem endothelceller Granulocytter produceres i klynger perifert -‐> modne celler er akt. bevæg og vandrer til sinusoide

manan.dk

rehfeld histologi lek00 -...

Documents