OVERSKRIFT  RE-BRANDING AF LANDSBYEN

Johan Galster, adm. direktør og partner 2+1 Idébureau

RE-BRANDING AF LANDSBYEN

IF THERE IS NO PROBLEM - THERE IS NO SOLUTION

CITAT: LE CORBUSIER

2+1 IDEBUREAU / IDENTITET OG BRANDING

REFERENCER//

BYER •  Københavns Kommune •  Odense Kommune •  Helsingør Kommune •  Fåborg-Midtfyn

BORGERE •  Realdania •  Erhvervs- og byggestyrelsen •  Socialministeriet •  Grundejerens Investeringsfond

BRANDING •  Dansk Arkitektur Center •  Nykredit •  Grontmij •  Fritz Hansen

2+1 Idébureau - rådgiver i strategisk branding, kommunikation og oplevelsesdesign

2+1 IDEBUREAU / IDENTITET OG BRANDING

DE FRIE BYSTATER

Idealet for oplysningstidens frie bystater var at give alle lige muligheder til at udfolde sine evner inden for en fælles ”samfunds-kontrakt”:

Med retten til medbestemmelse over byens udvikling fulgte pligten til at forsvare og udvikle byen.

”Enhver af os lægger i fællesskab sin person, og vi optager ethvert

medlem i fællesskabet som en uadskillelig del af helheden”

Jean-Jacques Rousseau, 1762

6  

LANDSBYENS IDENTITET / ”FÆLLESSKABET”

LANDSBYEN 2.0

”FÆLLESSKAB 2.0”

LANDSBYEN

”FÆLLESSKAB 1.0”

OMRÅDEBRANDING - ET STRATEGISK PARADIGMESKIFT

NORMALISERING (tvangs-invaliderende tilgang til fællesskabet

/storby <=> landsby)

POSITIONERING (anerkendende tilgang til flere typologier af

”fællesskaber” i fællesskabet)

OMRÅDEBRANDING - ET STRATEGISK PARADIGMESKIFT

NORMALISERING (tvangs-invaliderende tilgang til fællesskabet

/storby <=> landsby)

TABER-IDENTITET (udkantsdanmark, sovebyer, ghettoer…)

POSITIONERING (anerkendende tilgang til flere typologier af

”fællesskaber” i fællesskabet)

UNIK IDENTITET (unik landsdel, unikke mennesker og unikke

styrker)

OMRÅDEBRANDING - ET STRATEGISK PARADIGMESKIFT

NORMALISERING (tvangs-invaliderende tilgang til fællesskabet

/storby <=> landsby)

TABER-IDENTITET (udkantsdanmark, sovebyer, ghettoer…)

EKSKLUDERENDE TABSFORTÆLLING

HVAD KAN SAMFUNDET GØRE FOR LANDSBYEN?

POSITIONERING (anerkendende tilgang til flere typologier af

”fællesskaber” i fællesskabet)

UNIK IDENTITET (unik landsdel, unikke mennesker og unikke

styrker)

INKLUDERENDE STOLTHED

HVAD KAN LANDSBYEN GØRE FOR SAMFUNDET?

BY, OMRÅDE OG KOMMUNE

FYSISK VELFÆRDSRAMME FOR FÆLLESSKABET

PLANSTRATEGISK TILGANG

FRA PLANSTRATEGI TIL BRANDSTRATEGI

FUNKTIONELLE FORDELE

BY, OMRÅDE OG KOMMUNE

FYSISK VELFÆRDSRAMME FOR FÆLLESSKABET

PLANSTRATEGISK TILGANG

BY, OMRÅDE OG KOMMUNE

VÆRDITILBUD

BRANDSTRATEGISK TILGANG

METODISK SKIFT VED BRANDTILGANG

FUNKTIONELLE FORDELE EMOTIONELLE FORDELE

Brand Value

18,70,- 24,93,-

BRAND VALUE

Brand Value

1300,- 18,70,- 24,93,-

BRAND VALUE

Brand Value

18,70,- 24,93,- 1300,-

Brand Value

BRAND VALUE

Brand Value BRANDING

BRAN

D VÆ

RDI

FUNKTIONELLE FORDELE

SAMFUNDETS UDFORDRINGER

EMOTIONELLE FORDELE

RE-BRANDING AF OMRÅDER

HVAD HAR LANDSBYEN OG GHETTOEN TIL FÆLLES?

DET SOM IKKE KOMMUNIKERES – EKSISTERER IKKE!

BRANDING AF TRYGHED I BOLIGOMRÅDER

Google: ”Vollsmose”

CASE: RE-BRANDING VOLLSMOSE

VOLLSMOSE I TAL

- 10.000 beboere

- 100 % socialt boligbyggeri

- 50 % af Odenses indvandrere

- 25 % fraflytning om året

- 9 karreer med hver sin identitet

- 80 nationaliteter

Tid

Inve

ster

ing

/ br

andv

ærd

i

2000 2012

Investering 1,4 mia.: Renovering og boligsociale indsatser

Internt image/tilfredshedsmåling

Eksternt image/brandværdi

IMAGEUDVIKLING I VOLLSMOSE 2000-2010

1.  H.C.  ANDERSEN  

2.  ODENSE  BOLDKLUB  

3.  VOLLSMOSE    

4.  ODENSE  ZOO  

5.  BRANDTS  KLÆDEFABRIK  

RELE

VANS

Vollsmoses ressourcer

Samfundets udfordringer

GENOPFIND VOLLSMOSES RELEVANS

VOLLSMOSE SOM GLOBALT HOTSPOT

VOLLSMOSE UDGØR VELFÆRDSMODELLENS FREMTID

1.  H.C. ANDERSEN

2.  ODENSE BOLDKLUB

3.  VOLLSMOSE

4.  ODENSE ZOO

5.  BRANDTS KLÆDEFABRIK

STØRSTE BRANDS I ODENSE

VISIT VOLLSMOSE / SOM BRANDOPLVELSE

DSB

VOLLSMOSE SOM OPLEVELSES-DESTINATION

REBRANDING AF OMRÅDER OG BYER CASE: FÅBORG-MIDTFYN

Fra råvarer til gastronomi

Fra ”fraflyttet liv” til ”det gode liv”

Fra funktioner til oplevelser

Fra ”larmende brand” (KBH, Horsens og Randers) til ”hollistisk brand”

REBRANDING AF OMRÅDER OG BYER CASE: ODENSE KOMMUNE

HVORDAN OPFATTES BRANDET ”LANDSBYEN”??

1950

BYERNE VOKSER

2000

BYERNE VOKSER

2020

BYERNE EKSPLODERER!

LOLLAND: DESIGN OR DIE!

” 300 ERHVERVSDRIVENDE VIL LUKKE NED HVERT ÅR - IFØLGE FREMSKRIVNING”

”2/3 STÅR UDENFOR ARBEJDSMARKEDET

”25% FRAFLYTNING DE SENESTE 10 ÅR.”

”INGEN KOMMUNE HAR TILNÆRMELSESVIS SÅ DÅRLIGT ET IMAGE SOM LOLLAND

(CORCOM2008)”

”INTET TYDER PÅ AT DER KOMMER FLERE NYE MIDLER UDEFRA TIL KOMMUNEN”

FRA FUNKTIONELLE TIL EMOTIONELLE FORDELE

FRA NO LAND

FUNKTIONELLE FORDELE

TIL LOLLAND

EMOTIONELLE FORDELE

VIGTIGSTE FAKTORER FOR TILFLYTNING TIL LANDSBY

Kilde_ Center for Landdistriktsforskning, SDU 2011: ”Det der betyder noget for livet på landet” v. P.H Johansen & A.A. !usesen

1.  NATUREN (72,4%)

2.  LAVE HUSPRISER (62,4%)

3.  FÆLLESSKABET (42,2%)

(NB. FORENINGSLIV 30%, ILDSJÆLE 28,5%)

RE-BRANDING AF LANDSBYEN

1.  LANDSBYEN ER ET HIT – I STORBYEN

2.  BEST PRACTISE: VÆR UNIK TIL ÉN TING OG DYRK DET

3.  NEXT PRACTISE: GENOPFIND FÆLLESSKABET / FIND JERES ”FÆLLEDE”

LANDSBYEN ER ET HIT - I STORBYEN

LANDSBYEN ER IKKE DØD - DEN ER BARE FLYTTET TIL STORBYEN

LANDSBYEN ER ET HIT - I STORBYEN

LANDSBYEN ER IKKE DØD - DEN ER BARE FLYTTET TIL STORBYEN

LANDSBYEN ER ET HIT - I STORBYEN

LANDSBYEN ER IKKE DØD - DEN ER BARE FLYTTET TIL STORBYEN

GRØNNE BYCYKESTIER BYHONNING

LOMMEPARKER ”DE SMÅ FÆLLESSKABER”

BEST PRACTICE: VÆR UNIK TIL ÉN TING – OG DYRK DET

LÆSØ SALTSYDERI – DET HVIDE GULD PÅ LÆSØ Læsø Saltsyderi er historien om en virksomhed, der har brugt stedspecifikke kvaliteter til at skabe en moderne arbejdsplads, som kombiner kommerciel produktion, oplevelser og formidling af saltets historie.

BEST PRACTICE: / LÆSØ SALTSYDERI

Kilde: livogland.dk

FOLKEMØDET BORNHOLM / ALLINGE Folkemødet er et årligt politisk arrangement i Allinge på Bornholm. Formålet er at samle alle interessegrupper tværs af politiske partier og holdninger. I 2013 var der over 60.000 deltagere.

BEST PRACTICE: / ALLINGE FOLKEMØDET

I 2007 satte landsbyen Rødding i Salling og Skive Kommune gang i et udviklingsprojekt, der i løbet af 10 år skulle gøre landsbyen kendt for sine frugttræer. Formålet er at skabe et nyt samlingspunkt for borgerne med udgangspunkt i et værdifællesskab om frugtavl

BEST PRACTICE: / RØDDING

Kilde: livogland.dk

EMBASSY of LOLLAND-FALSTER I december 2011 åbnede Lolland-Falsters ambassade i det indre København. Ambassaden er en fysisk markedsføringsplatform, der skal gøre øerne mere synlige i hovedstadsområdet og vække interessen for at bosætte sig, være turist og investere på Lolland-Falster.

BEST PRACTICE: / EMBASSY of LOLLAND-FALSTER

Kilde: livogland.dk

GENTÆNK FÆLLESSKABET / SKAB NYE ”FÆLLEDER” / BYG DET OP

GENTÆNK FÆLLESSKABET / KIRKE SONNERUP – BYG AMOK

Byg det op

GENTÆNK FÆLLESSKABET / DET FRIVILLIGE POTENTIALE

0  

1000000  

2000000  

3000000  

4000000  

5000000  

6000000  

Personer  i  Danmark  

Frivillige  i  dag   Ikke-­‐frivillige  i  dag  PotenOelle  frivillige  i  fremOden  

KÆMPE FRIVILLIGT POTENTIALE

Der er et potentiale på 2.082.267 flere frivillige i Danmark ifølge undersøgelse fra Socialministeriet (2011) Hvis de potentielle frivillige bliver aktive frivillige vil det svare til en stigning på 87,5 % i antallet af frivillige.

•  66 % af de i dag ikke-frivillige, svarende til 2.082.267 danskere, vil meget sandsynligt eller sandsynligt gerne udføre frivilligt arbejde*

66 % meget sandsynligt eller sandsynligt

33  %  usandligt  eller  meget  usandsynligt  

11  %  hverken  eller  

*Den Frivillige Sociale Indsats, Socialministeriet, årsrapport, maj 2011

2.082.267 2.380.050

Sandsynlighed for at udføre frivilligt arbejde blandt ikke-frivillige:

OPSKRIFT PÅ RE-BRANDING AF LANDSBYEN

1.  Vær stolt! (inkluderende)

2.  Dyrk forskelligheden (den unikke Landsby)!

3.  Flyt fokus fra funktionelle fordele til emotionelle fordele

4.  Genopfind fællesskabet / de nye ”fælleder”

5.  Spørg ikke hvad verden kan gøre for Landsbyen – men hvad Landsbyen kan gøre for verden!