rapport fra nsfk forskerseminar 2014_067

7/21/2019 Rapport Fra NSfK Forskerseminar 2014_067

1/22

67

De to dele af artiklen er afrapporteret tidligere hver for sig i andre publikationer.

Frste del, som belyser gruppen af unge, bygger p: Klientundersgelsen 2011

Delrapport om unge klienter (Clausen 2013b). Anden del, som redegr for

henholdsvis placeringen af de unge afsonere og de unges perspektiv p

afsoningsmiljet p ungeafdelingen i Statsfngslet i Jyderup bygger p rapporten:Straf og pdagogik under samme tag? en undersgelse af ungeafdelingen i

Statsfngslet i Jyderup og af unge dmtes placering i Kriminalforsorgen (Bien og

Rnneling 2013).

De vsentligste resultater fra de to dele af foreliggende artikel blev ligeledes

prsenteret p NSfK forskerseminar 2014 af Susanne Clausen henholdsvis Anita

Rnneling.

De juridiske rammer for unge dmtes afsoning

Kriminalforsorgens kontakt med unge klienter er reguleret af brnekonventionen,

Straffuldbyrdelsesloven ( 78) og Ungebekendtgrelsen (Bek. nr. 239 af 13/03/2012).

Af FNs Brnekonvention, artikel 37b, fremgr det, at anholdelse, tilbageholdelse og

fngsling af et barn1kun m bruges som en sidste udvej og for det kortest mulige

passende tidsrum. I artikel 37c str der endvidere, at ethvert barn der frihedsberves

skal holdes adskilt fra voksne, medmindre en sdan adskillelse ikke anses at tjene

barnets tarv.

Straffuldbyrdelseslovens 78, stk. 2, tilsiger i overensstemmelse med dette, at en

ung under 18 r, der idmmes en ubetinget fngselsstraf, skal afsone i en institution

uden for et fngsel eller arresthus, med mindre der er afgrende hensyn, som taler

imod en sdan anbringelse.

Hvis den unge efter en konkret vurdering ikke findes egnet til en 78-anbringelse 2,

og den pgldende heller ikke opfylder betingelserne for at afsone p boplen ielektronisk fodlnke, skal straffen fuldbyrdes i fngsel. I disse tilflde findes der

retningslinjer for placeringen af den unge i bekendtgrelsen om behandlingen af 15-

17-rige, der anbringes i Kriminalforsorgens institutioner (Bek. nr. 239 af

1Med barn menes personer under 18 r.2En egnethedsvurdering beror blandt andet p kriminalitetens art og den dmtes farlighed, men ogs p

eventuelle erfaringer fra

tidligere institutionsophold, hvor den dmte har optrdt voldeligt, er undveget eller hvor det p anden mde erdokumenteret, at afgrende hensyn til retshndhvelsen taler imod en 78-anbringelse.


2/22

68

13/03/2012)3. Bekendtgrelsen foreskriver, at anbringelse af den unge som

udgangspunkt skal ske i bent fngsel, med mindre der er srlige omstndigheder,

som taler for anbringelse i lukket regi. Disse omstndigheder kan for eksempel vre

lngden af den idmte straf, eller hvis der vurderes at vre risiko for, at den strre

frihed i et bent fngsel, vil blive misbrugt.

Unge, der skal afsone i et bent fngsel, anbringes som udgangspunkt i den srlige

afdeling for unge i Statsfngslet i Jyderup, der har kapacitet til fem afsonere. Dette

udgangspunkt kan dog, jf. straffuldbyrdelseslovens 23, fraviges, hvis det

eksempelvis sknnes, at anbringelse bedst sker i nrheden af den domfldtes

hjemsted. Anbringes den unge ikke i den srlige afdeling for unge afsonere i

Statsfngslet i Jyderup, sker placering i de bne fngsler efter en konkret vurdering

p en afdeling, hvor fllesskab med vrige indsatte er i overensstemmelse med denpgldendes tarv, og hvor hensynet til at beskytte den unge mod uheldig

pvirkning fra voksne indsatte bedst kan tilgodeses. Unge der skal afsone sin straf i

lukket regi anbringes fortrinsvis i en srlig afdeling for unge i Statsfngslet i Ringe,

der har kapacitet til fem unge afsonere.

Hvad angr unge varetgtsfngslede fastslr 1 i Ungebekendtgrelsen, at unge

varetgtsarrestanter, der ikke kan anbringes i varetgtssurrogat, som

udgangspunkt skal anbringes i arresthus (herunder Kbenhavns Fngsler) s vidt

muligt i nrheden af det sted, hvor den pgldende har sin bopl eller anden

personlig tilknytning. P Vestre Fngsel har man en srlig ungeafdeling med

kapacitet til 9 varetgtsfngslede unge.

Flles for de institutioner, der modtager unge, er, at de snarest muligt og med

udgangspunkt i den unges motivation og forudstninger skal etablere en srlig

beskftigelsesplan for eksempel i form af undervisnings- eller aktiveringstilbud for

den pgldende.

Der er ikke srlige regler vedrrende unge klienter, som har tilsyn af

Kriminalforsorgen. Tilsyn med unge klienter er sledes reguleret efter kapitel 17-18 i

Straffuldbyrdelsesloven. Det fremgr dog af 100 i Straffuldbyrdelsesloven, at

tilsynet kan uddelegeres til andre myndigheder end Kriminalforsorgen. Det betyder

3Inden 2010 var den kriminelle lavalder 15 r. I 2010 blev den kriminelle lavalder snket fra 15 til 14 r, men d. 1.marts 2012 blev grnsen igen hvet til 15 r (http://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-

presse/pressemeddelelser/2012/regeringen-fasts%C3%A6tter-igen-den-kriminelle-lavalder-til-15-%C3%A5r,besgt d.24. april 2013).


3/22

69

i praksis, at en del unge vil have tilsyn af de sociale myndigheder og ikke af

Kriminalforsorgen i Frihed.

Man kan groft inddele de unge klienter i Kriminalforsorgen i to grupper: unge

frihedsbervede klienter og unge tilsynsklienter. Frstnvnte gruppe er heldigvisganske lille omfangsmssigt.

Figur 1 viser det gennemsnitlige belg af indsatte under 18 r i fngsler og

arresthuse i perioden 2000 til 2014. Opgrelsen omfatter unge afsonere, unge

arrestanter (dvs. varetgtsfngslede og anholdte), og unge, som er frihedsbervet

efter udlndingeloven. Oplysningen vedrrende 2014 omfatter kun det frste

kvartal (www.kriminalforsorgen.dk).

Som det fremgr af figuren har der i denne periode dagligt vret mellem 11 og 24unge, som har vret frihedsbervet. Fra 2010 til 2011 ses et markant fald (nsten en

halvering fra et gennemsnit p 20 unge til 10,5 unge). Dette fald hnger formentligt

sammen med, at Danske Regioner i 2010 gede kapaciteten p de sikrede

institutioner fra 121 til 145 pladser. I februar 2011 nede man op p en samlet

kapacitet p 155 pladser.4 Dette betd, at der ikke lngere var unge

varetgtsfngslede, som opholdt sig i Kriminalforsorgens institutioner, mens de

ventede p overfrsel til varetgtssurrogat.

Figur 1. Gennemsnitligt belg af frihedsbervede unge under 18 r i fngsler og arresthuse

2000-2014

4Kapaciteten blev imidlertid reduceret igen til 124 pladser p grund af manglende belg (CFK Folkesundhedog Kvalitetsudvikling, 2012).


4/22

70

Lsevejledning

I kapitel 1 belyses de unge klienter i Kriminalforsorgen, hvad angr faktorer som

kn, alder, etnicitet, anbringelse uden for hjemmet, igangvrende uddannelse,

sygdom, og kriminel belastning.

I kapitel 2 belyses, hvor unge klienter, som er idmt en ubetinget straf, placeres og

om dette placeringsmnster har ndret sig over tid. Endvidere indeholder kapitel 2

en evaluering af en srlig ungeafdeling i et bent fngsel.

Kapitel 3 indeholder en kort afslutning.

1.

Beskrivelse af de unge klienter i Kriminalforsorgen

Datagrundlag

En del af resultaterne i dette kapitel er tidligere prsenteret i rapporten

Klientundersgelsen 2011 Delrapport om unge klienter. Denne delrapport udkom i

december 2013 og omhandler de unge klienter i Kriminalforsorgen, dvs. klienter i

alderen 15-17 r (Clausen, 2013b). Rapporten belyser de unge, hvad angr

baggrundsfaktorer (ssom kn, alder og etnicitet), anbringelse uden for hjemmet,

igangvrende uddannelse, sygdom, og kriminel belastning. Der henvises sledes til

0

5

10

15

20

25

30

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014


5/22

71

ovennvnte rapport for yderligere oplysninger om de unge klienter. Oplysningerne

i denne og ovennvnte rapport er baseret p registerdata, og stammer primrt fra

Danmarks Statistik og Kriminalforsorgens klientsystem.

P indexdagen den 31. januar 2011 var der 158 klienter i alderen 15-17 r. Af disse158 klienter var fire personer udlndinge uden fast tilknytning til Danmark.

Samtlige fire udlndinge var varetgtsfngslede.5 Klientundersgelsen 2011,

herunder delrapporten om de unge klienter, omfatter kun klienter med dansk

tilknytning (dvs. dansk cpr-nummer), eftersom Danmarks Statistik databaser ikke

indeholder oplysninger om udlndinge uden fast tilknytning til Danmark (dvs.

uden et dansk cpr-nummer). Det betyder, at det flgende kun omfatter de 154

klienter, som havde dansk tilknytning.

Samlet set var der 12.920 klienter med et dansk cpr-nummer i Kriminalforsorgen den

31. januar 2011. Det betyder, at de unge klienter mellem 15-17 r udgr en ganske

lille andel af Kriminalforsorgens samlede klientel. Det er samlet set sledes blot 1,2

pct. af Kriminalforsorgens klienter, som er unge klienter (henholdsvis 1,5 pct. af

tilsynsklienterne, 0,5 pct. af de fngselsdmte og 0,3 pct. af de varetgtsfngslede).

Tabel 1.1. viser den retlige status for de 154 unge klienter med dansk tilknytning. 138

(90 pct.) af de unge var tilsynsklienter, mens 13 unge (otte pct.) var idmt en

fngselsstraf og tre unge (to pct.) var varetgtsfngslede.

5 Anholdte indgr ikke i undersgelsespopulationen. Ligeledes indgr frihedsbervende i henhold til

udlndingeloven og frihedsbervede asylansgere heller ikke i undersgelsespopulationen.


6/22

72

Tabel 1.1. Retlig status

Antal Procent

Tilsyn 138 89,6

Fngselsstraf 13 8,4Varetgtsfngsling 3 1,9I alt 154 100

Af de 138 unge, som har tilsyn af Kriminalforsorgen, er 59 idmt en betinget dom, 54

unge er idmt en betinget dom med vilkr om samfundstjeneste, 14 er prvelsladt,

mens 11 er idmt en psykiatrisk srforanstaltning.

Det skal bemrkes, at i en del tilflde har retten besluttet, at de sociale myndigheder

(frem for Kriminalforsorgen), skal fre tilsynet med de unge i hele tilsynsperioden

eller dele af denne. Tilsynet kan sledes vre overdraget til de sociale myndigheder

fuldstndigt eller delvist f.eks. ved, at de sociale myndigheder og Kriminalforsorgen

i forening frer tilsyn med den unge indtil denne fylder 18 r, hvorefter

Kriminalforsorgen overtager tilsynsforpligtelsen. Det betyder, at selvom det er

registreret i Kriminalforsorgens klientsystem, at en KiF-afdeling frer tilsyn med en

ung klient, kan det vre kommunen, som str for tilsynet i praksis.

Af de 13 unge, som er idmt en fngselsstraf, afsoner tre med elektronisk fodlnke,tre afsoner p en pension, fem afsoner i et bent fngsel, mens to afsoner i et lukket

fngsel.

Eftersom der er s f unge i kategorierne fngselsstraf og varetgtsfngsling, sls

disse to kategorier sammen til n kategori i de flgende tabeller. Dette er for at

undg, at grupperne bliver for sm, nr de fordeles p forskellige faktorer. Det skal

pointeres, at selvom det er gruppen af frihedsbervede unge omfatter ganske f

personer, er der tale om en totalpopulation, og ikke en stikprve. Der er sledes

heldigvis blot 16 unge klienter, som er frihedsbervet p indexdagen d. 31. januar

2011.


7/22

73

De unges baggrund

Dette afsnit indeholder oplysninger om de unges baggrund, dvs. kn, alder, etnicitet

og statsborgerskab.

Tabel 1.2. viser knsfordelingen blandt de unge klienter. Som det fremgr af

tabellen, er hovedparten unge mnd. Der er sledes blot 11 kvinder blandt de unge

(svarende til syv pct.). Samtlige kvinder er tilsynsklienter.

Tabel 1.2. Kn fordelt p retlig status

Tilsyn Fngsel og

varetgt

I alt

Antal Procent Antal Procent Antal Procent

Mand 127 92,0 16 100,0 143 92,9Kvinde 11 8,0 0 0,0 11 7,1I alt 138 100 16 100 154 100

Hovedparten af de 154 unge klienter er 17 r. Der er sledes 78 pct. af de unge

tilsynsklienter og 81 pct. af de unge frihedsbervede, som er 17 r. Der er i alt blot to

unge klienter, som er 15 r og n klient, som er 14 r.6Gennemsnitsalderen er 16,8 r

for begge grupper.

Tabel 1.3. viser de unges etniske oprindelse. Samlet set har 71 pct. af de unge klienter

dansk oprindelse, mens 10 pct. er indvandrere og 19 pct. er efterkommere. Der er

imidlertid stor forskel p de unge tilsynsklienter og de unge, som afsoner eller er

varetgtsfngslede. Der er sledes en vsentlig hjere andel af indvandrere og

efterkommere blandt de unge, som afsoner eller er varetgtsfngslede.

Tabel 1.3. Etnicitet fordelt p retlig status

Tilsyn Fngsel og varetgt I altAntal Procent Antal Procent Antal Procent

Dansk 102 73,9 7 43,8 109 70,8Indvandrer 13 9,4 3 18,8 16 10,4Efterkommer 23 16,7 6 37,6 29 18,8I alt 138 100 16 100 154 100

6n person var 14 r, da den kriminelle lavalder p davrende tidspunkt var 14 r. Den unge er i tilsyn.


8/22

74

Forebyggende foranstaltninger og anbringelse i barndom

Dette afsnit omhandler anbringelser og foranstaltninger i barndommen, dvs. indtil

det 15. r.

Tabel 1.4. viser, hvorvidt de unge klienter har oplevet forebyggende foranstaltninger

eller anbringelser i deres barndom.

Tabel 1.4. Forebyggende foranstaltning og anbringelse i barndom fordelt p retlig status

Tilsyn Fngsel og

varetgt

I alt


Ingen

anbringelseellerforanstaltning

94 68,1 7 43,8 101 65,6

Anbragt 28 20,3 5 31,3 33 21,4Forebyggendeforanstaltning

16 11,6 4 25,0 20 13,0

I alt 138 100 16 100 154 100

Samlet set har 21 pct. af de unge klienter vret anbragt uden for hjemmet som barn,mens 13 pct. har oplevet forebyggende foranstaltninger (dvs. en indsats i hjemmet,

der har til forml at forhindre anbringelse). 66 pct. af de unge klienter har hverken

oplevet anbringelser eller forebyggende foranstaltninger.

Nr de to typer af unge klienter sammenlignes ses, at 31 pct. af de unge, som afsoner

eller er varetgtsfngslet, har vret anbragt uden for hjemmet, mens det er 20 pct.

af de unge tilsynsklienter. Ligeledes er der en vsentlig hjere andel, som har

oplevet forebyggende foranstaltninger, blandt de unge, som afsoner eller er

varetgtsfngslede.7

Tabel 1.5. viser, hvor mange anbringelser eller anbringelsesskift de unge klienter har

oplevet i barndommen. Forebyggende foranstaltninger tlles sledes som nul

anbringelser i denne tabel. Tabellen viser, at 10 pct. af de unge har vret anbragt n

7Eftersom gennemsnitalderen blandt de unge blot er 16,8 r, giver det ikke mening, at undersge hvor stor enandel, som har vret anbragt udenfor hjemmet i barndom eller ungdom, dvs. indtil det 18. r. Danskeundersgelser viser, at det blot er 6 pct. af befolkningen, der har vret anbragt uden for hjemmet i barndommen

eller ungdommen (Fuglsang Olsen, 2011). Selvom inklusionskriteriet er mere snvert i nrvrendeundersgelse, er det sledes en langt strre andel af de unge klienter i Kriminalforsorgen, som har vret anbragtuden for hjemmet, sammenlignet med befolkningen.


9/22

75

gang, mens 11 pct. har vret anbragt to eller flere gange eller oplevet flere

anbringelsesskift (dvs. skiftet plejefamilie eller flyttet dgninstitution). 25 pct. (4 ud

af 16) af de unge, som afsoner eller er varetgtsfngslede, har vret anbragt flere

gange eller har oplevet flere anbringelsesskift.

Tabel 1.5. Antal anbringelser eller anbringelsesskift i barndom fordelt p retlig status

Tilsyn Fngsel og varetgt I alt


0 110 79,7 11 68,8 121 78,61 15 10,9 1 6,3 16 10,42+ 13 9,4 4 25,0 17 11,0I alt 138 100 16 100 154 100

Gns. 0,4 - 0,6 - 0,4 -

Det er i alt 33 af de unge klienter, som har vret anbragt uden for hjemmet i

barndommen. Tabel 1.6. viser deres alder ved frste anbringelse. Samlet set er 18 pct.

af de unge blevet anbragt for frste gang, da de var mellem 0-5 r, ni pct. er blevet

anbragt da de var over fem og indtil det 10. r, mens 73 pct. er blevet anbragt, da de

var over 10 r gamle. Gennemsnitsalderen for den frste anbringelse er 10,7 r.

Tabel 1.6. Alder ved frste anbringelse fordelt p retlig status



0-5 r 6 21,4 0 0,0 6 18,2>5 r-10 r 3 10,7 0 0,0 3 9,1>10 r-14 r 19 67,9 5 100,0 24 72,7Gns. 10,3 - 13,0 - 10,7 -I alt 28 100 5 100 33 100

En sammenligning af de to klienttyper viser, at samtlige fem unge, som er idmt

fngsel eller varetgtsfngslet, er blevet anbragt, da de var over 10 r. For de unge

tilsynsklienter er billedet lidt mere broget, idet flere af disse er blevet anbragt, da de

var yngre. Det betyder ogs, at gennemsnitsalderen ved frste anbringelse er

forskellig for de to klienttyper. For de unge tilsynsklienter er gennemsnitsalderen

ved frste anbringelse 10,3 r, mens den er 13 r for de unge afsonere og

varetgtsfngslede.


10/22

76

Igangvrende uddannelse

Dette afsnit omhandler de unge klienters uddannelsesniveau. Eftersom klienterne er

s unge, giver det ikke mening at redegre for deres hjeste fuldfrte uddannelse.

Opnet uddannelsesniveau er som bekendt aldersafhngigt, hvilket betyder, at manskal have opnet en vis alder, fr det kan forventes, at man har fuldfrt en

uddannelse. Tabel 1.7. viser derfor, hvorvidt de unge klienter er registreret med en

igangvrende uddannelse i november 2010.

Der er i alt 22 pct. af de unge klienter, som er registreret med grundskolen som

igangvrende uddannelse, mens 20 pct. er registreret med erhvervsfaglige

grundforlb. Imidlertid er hele 56 pct. af de unge klienter ikke registreret med nogen

igangvrende uddannelse, selvom de unge deres alder taget i betragtning burde

vre i gang med en uddannelse. Andelen, der ikke er i gang med en uddannelse, er

hjest blandt de unge afsonere og varetgtsfngslede.

Tabel 1.7. Igangvrende uddannelse fordelt p retlig status

Tilsyn Fngsel og

varetgt

Unge

klienter i alt

Befolkning

15-17 r

Anta

l

Proce

nt

Anta

l

Proce

nt

Anta

l

Proce

nt

Antal Proce

nt

Grundskole 31 22,5 3 18,8 34 22,1 120.218

55,7

Forberedendeudd.

0 0,0 0 0,0 0 0,0 559 0,3

Almengymnasialeuddannelser

2 1,4 0 0,0 2 1,3 45.322 21,0

Erhvervsgymnasiale uddannelser

0 0,0 0 0,0 0 0,0 16.937 7,8

Erhvervsfaglige

grundforlb

29 21,0 1 6,3 30 19,5 15.963 7,4

Erhvervsfagligepraktik oghovedforlb

2 1,4 0 0,0 2 1,3 2.472 1,1

Videregendeudd.

0 0,0 0 0,0 0 0,0 12 0,0

Ikke registreretmed uddannelse

74 53,6 12 75,0 86 55,8 14.462 6,7

I alt 138 100 16 100 154 100 215.94

5

100


11/22

77

For at belyse, om og hvor meget de unge klienter adskiller sig fra unge i samme

aldersgruppe i befolkningen indeholder tabel 1.7. en kolonne, der viser, hvordan de

215.946 personer i alderen 15-17 r i befolkningen fordeler sig, hvad angr

igangvrende uddannelse.

En sammenligning med denne kolonne viser, at der er vsentlig frre unge klienter,

som er under uddannelse sammenlignet med ungebefolkningen. Mens 22 pct. af de

unge klienter er registreret med grundskole som igangvrende uddannelse, er det

hele 56 pct. af ungebefolkningen. Der er dog en strre andel af de unge klienter, som

er i gang med et erhvervsfagligt grundforlb (20 pct.) sammenlignet med

ungebefolkningen (syv pct.). Mest bemrkelsesvrdigt er dog, at hele 56 pct. af de

unge klienter ikke er registreret med en igangvrende uddannelse, sammenlignetmed blot syv pct. af ungebefolkningen.8 Dette betyder, at Kriminalforsorgens

ungeklientel er voldsomt overreprsenteret i forhold til manglende

uddannelsesaktivitet sammenlignet med ungepopulationen i Danmark.

Psykiske lidelser og adfrdsmssige forstyrrelser

Tabel 1.8. viser, hvorvidt de unge er registreret for at have vret i behandling for

psykiske lidelser og adfrdsmssige forstyrrelser i det seneste r fr indexdagen. 9

Tabellen viser, at det i alt er 33 unge klienter, som har haft kontakt med detpsykiatriske behandlingssystem i ret fr indexdagen. Disse fordeler sig med 23

personer (15 pct.), som har haft 1-2 kontakter og 10 personer (syv pct.), som har haft

tre eller flere kontakter. 79 pct. af de unge har ikke haft kontakt med det psykiatriske

behandlingssystem.

8Det skal i den forbindelse bemrkes, at aldersgennemsnittet er en smule hjere blandt de unge klienter (16,8 r)end det er i ungebefolkningen (16,0 r blandt de 15-17-rige). Dette burde imidlertid ikke have betydning for,hvor stor en andel som er i uddannelse, men alene hvilken form for uddannelse de er i gang med. Med det hjerealdersgennemsnit burde man sledes forvente, at flere unge klienter er i gang med en ungdomsuddannelse.9

Oplysninger om psykiske lidelser og adfrdsmssige forstyrrelser stammer fra Det Psykiatriske CentraleForskningsregister. I afsnittet er kun inkluderet behandlingskontakter, hvor en F-diagnose (jf. WHOsklassifikationssystem ICD-10) er registreret som aktions- eller bidiagnose.


12/22

78

Tabel 1.8. Antal kontakter med det psykiatriske behandlingssystem i det seneste r fordelt p

retlig status


Antal Procent Antal Procent Antal Procent0 109 79,0 12 75,0 121 78,61-2 19 13,8 4 25,0 23 14,93+ 10 7,2 0 0,0 10 6,5Gns. 0,5 - 0,3 - 0,4 -I alt 138 100 16 100 154 100

En sammenligning af de to typer klienter viser, at tilsynsklienterne skiller sig ud ved

dels at have en strre andel, som ikke har haft kontakt med det psykiatriskebehandlingssystem, og ved dels at have en strre andel, som har haft tre eller flere

kontakter. Der er 10 unge tilsynsklienter, som har haft tre eller flere kontakter med

det psykiatriske behandlingssystem i det seneste r. Af disse 10 unge er seks idmt

en psykiatrisk srforanstaltning efter straffelovens 68-69.

De 33 unge klienter, som har vret i kontakt med det psykiatriske

behandlingssystem har tilsammen haft 68 kontakter med det psykiatriske

behandlingssystem i det seneste r. Tabel 1.9. viser, hvilken aktionsdiagnose der er

registreret ved disse 68 behandlingskontakter. Det er kun de aktionsdiagnoser, somoptrder blandt de unge klienter, som er inkluderet i tabellen. Aktions-diagnoserne

er ikke fordelt p retlig status, idet hovedparten af behandlingskontakterne (64)

angr unge tilsynsklienter, mens det blot er fire behandlingskontakter, som angr

unge frihedsbervede.

Som det fremgr af tabellen, er de hyppigste anvendte diagnoser i kategorien F90-98

Adfrds- og flelsesmssige forstyrrelser opstet i barndom eller adolescens, idet

41 pct. af de 68 behandlingskontakter angr denne kategori. Kategorien adfrds- ogflelsesmssige forstyrrelser opstet i barndom eller adolescens omfatter

diagnoserne hyperkinetiske forstyrrelser (F90.0-9), der anvendes for personer, som

har ADHD. Af de 28 kontakter med diagnoserne adfrds- og flelsesmssige

forstyrrelser opstet i barndom eller adolescens angr 22 kontakter F90. Det betyder,

at ADHD udgr 32 pct. af samtlige 68 registrerede aktionsdiagnoser.


13/22

79

Tabel 1.9. Aktionsdiagnose ved kontakter i seneste r

I alt

Antal Procent

F10-19 Psykiske lidelser og adfrdsmssige forstyrrelserforrsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer 4 5,9

F20-29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser,akutte og forbigende psykoser samt skizoaffektive psykoser

5 7,4

F30-39 Affektive sindslidelser 5 7,4F40-49 Nervse og stress-relaterede tilstande samt tilstandemed nervst betingede legemlige symptomer

6 8,8

F60-69 Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstrukturog adfrd

4 5,9

F80-89 Psykiske udviklingsforstyrrelser 3 4,4F90-98 Adfrds- og flelsesmssige forstyrrelser opstet ibarndom eller adolescens

28 41,2

Z Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter medsundhedsvsen

13 19,1

I alt 68 100

Aktuel kriminalitet og kriminel belastning

Tabel 1.10. viser, hvilken kriminalitet de unge klienter er dmt for. De tre unge, somer varetgtsfngslede er ikke inkluderet i tabellen, da de endnu ikke har fet dom.

Tabel 1.10. Kriminalitet fordelt p retlig status

Tilsyn Fngsel I alt


Drab (forstligt) 0 0,0 0 0,0 0 0,0Vold i vrigt 44 31,9 4 30,8 48 31,8

Ildspsttelse 4 2,9 0 0,0 4 2,6Anden personfarligkriminalitet

2 1,4 1 7,7 3 2,0

Voldtgt 1 0,7 0 0,0 1 0,7Anden sdelighed 1 0,7 0 0,0 1 0,7Grovnarkotikakriminalitet

1 0,7 0 0,0 1 0,7

Lov om euf. stoffer 2 1,4 0 0,0 2 1,3Rveri 19 13,9 6 46,2 25 16,5

Tyveri, hleri samtbrugstyveri 39 28,3 2 15,4 41 27,2


14/22

80

Anden berigelse 0 0,0 0 0,0 0 0,0Hrvrk 2 1,4 0 0,0 2 1,3Frdselslovskriminalitet 0 0,0 0 0,0 0 0,0Straffelov i vrigt 15 10,9 0 0,0 15 9,9

Srlov i vrigt 5 3,6 0 0,0 5 3,3Uoplyst 3 2,2 0 0,0 3 2,0I alt 138 100 13 100 151 100

Af tabellen fremgr, at det er kategorierne vold i vrigt (32 pct.), tyveri mv. (27 pct.)

og rveri (17 pct.), som flest unge er dmt for.

Nr de to typer klienter sammenlignes ses, at der er en vsentlig strre andel af de

unge afsonere, der er dmt for rveri (46 pct.), end hvad glder for tilsynsklienterne

(14 pct.). Derimod er en strre andel af de unge tilsynsklienter dmt for tyveri mv.

og straffeloven i vrigt.

Den gennemsnitlige straflngde for de 13 unge, som er idmt en fngselsstraf er

223,1 dage. Der er dog ganske stor forskel p fodlnkeafsonere og fngselsafsonere,

idet de unge fodlnkeafsonere har en gennemsnitlig straflngde p 70 dage, mens

de unge fngselsafsonere har en gennemsnitlig straflngde p 269 dage.

Figur 2 viser de unge klienters kriminelle belastning (inklusiv den aktuelle dom). De

unge tilsynsklienter er i gennemsnit idmt 2,1 fldende afgrelser, 1,3 frihedsstraffe

og 0,4 fngselsstraffe. Ikke overraskende er de frihedsbervede unge lidt merekriminelt belastede, idet disse i gennemsnit er idmt 2,4 fldende afgrelser, 1,8

frihedsstraffe og 1,5 fngselsstraffe.10

10Fldende afgrelser omfatter tiltalefrafald, bder, betingede og ubetingede domme. Frihedsstraffe omfatterbetingede og ubetingede domme.


15/22

81

Figur 2. Antal afgrelser i gennemsnit fordelt p retlig status

Konklusion og diskussion

P baggrund af oplysningerne i dette afsnit tegnes et billede af, at de unge klienter

udgr en ganske lille andel af Kriminalforsorgens samlede klientel, men at de erforholdsvis tunge, dvs. socialt belastede. At unge begr kriminalitet i s ung en alder

er i sig selv en grund til bekymring, idet samtlige recidivundersgelser viser, at ung

debutalder med hensyn til kriminalitet, er n af de faktorer, som har strst betydning

for recidivrisiko.

Hvordan adskiller de unge klienter sig s fra Kriminalforsorgens vrige klientel, kan

man sprge. Er de bedre eller vrre? Eller er de gennemsnitlige? Det kan belyses

ved at sammenligne med oplysninger fra Klientundersgelsen 2011 (Clausen, 2013a).

Frst og fremmest adskiller de unge klienter sig ved at vre vsentlig yngre. Det er

jo nsten indlysende. Gennemsnitsalderen blandt de unge klienter er 17 r, mens

den er mellem 31-34 r blandt hele Kriminalforsorgens population. Heraf flger

ogs, at de unge klienter er langt mindre kriminelt belastede. De har sledes haft en

kort periode at beg kriminalitet i, efter de rundede den kriminelle lavalder.

Kriminalitetsmnsteret blandt de unge klienter er ogs vsentligt anderledes end

kriminalitetsmnsteret for det samlede klientel. Der er sledes frre unge klienter,

som er dmt for frdselslovskriminalitet (reelt ingen) og for grov

2,12,4

1,3

1,8

0,4

1,5

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

Tilsyn Fngsel og varetgt

Fldende afgrelser

Frihedsstraffe

Fngselsstraffe


16/22

82

narkotikakriminalitet. Omvendt er der en strre andel af de unge klienter, som er

dmt for berigelseskriminalitet, for vold, og for rveri. Hvad angr sidstnvnte er

der formentligt primrt tale om gaderveri (mod andre unge) og ikke

bankrverier.11

De unge klienter adskiller sig desuden ved, at en strre andel af disse er

efterkommere. Det er sledes 19 pct. af de unge klienter, som er efterkommere, mens

det blot er mellem 4-8 pct. af Kriminalforsorgens klientel, som er efterkommere.

Nr der ses p, hvor stor en andel af klienterne, som har vret anbragt uden for

hjemmet i barndommen, er der ogs en vsentlig forskel. 20 pct. af de unge

tilsynsklienter har vret anbragt, mens 16 pct. af samtlige tilsynsklienter har vret

anbragt. Forskellen er imidlertid endnu mere udtalt, nr der ses p de

frihedsbervede klienter. Det er sledes 31 pct. af de unge frihedsbervede, som har

vret anbragt uden for hjemmet i barndommen (eller nsten en tredjedel), mens 22

pct. af samtlige frihedsbervede (fngsel og varetgt) har vret anbragt.

I forhold til aktiv uddannelsesdeltagelse er der ogs en vsentlig forskel p

henholdsvis ungeklientellet og samlet klientel. Her dog i modsat retning, idet en

strre andel af de unge klienter er uddannelsesaktiv sammenlignet med det samlede

klientel. Uddannelsesaktivitet er imidlertid meget aldersafhngigt, og det kan

sledes ikke forventes, at (den voksne) klientpopulation ville vre i gang med enuddannelse. Sammenligningen er derfor nsten meningsls.

Den sidste sammenligning af klienterne angr kontakt med det psykiatriske

behandlingssystem i det seneste r. Her viser sammenligningen, at nr det drejer sig

om de frihedsbervede klienter, er de unge overprsenteret (dvs. en strre andel af

de unge har haft kontakt med det psykiatriske behandlingssystem end det samlede

klientel), men nr det angr tilsynsklienter, er de unge underreprsenterede (dvs. en

mindre andel af de unge har haft kontakt med det psykiatriske behandlingssystem).

1.

Hvor afsoner de unge, og hvordan ser de unge p deres afsoning?

Artiklen flytter nu fokus fra det overordnede kvantitative blik p ungeklientellets

baggrund til frst at beskrive, hvor de unge dmte placeres til afsoning for sidenhen

at skildre det kvalitative klientnre perspektiv gennem en rkke fortllinger og

udsagn fra unge, der har afsonet p ungeafdelingen i Statsfngslet i Jyderup.

11

En undersgelse fra 2008 viste sledes, at en stor andel af rverier mod andre begs p offentligt tilgngeligesteder (gaderverier) og hovedsagelig begs af unge mod andre unge. Udbyttet af disse rverier er oftestkontanter, mobiltelefoner og pung/taske (Kyvsgaard, 2008).


17/22

83

Ungeklientellet snvres desuden ind til kun at glde unge, der er blevet idmt en

ubetinget straf. Tilsynsklienter og personer i varetgt indgr alts ikke i den

resterende del.

Indledning

Denne del af artiklen giver et indblik i:

Hvor Kriminalforsorgen placerer unge dmte p 15-17 r til afsoning Hvordan forholdene er for unge dmte, der har afsonet en straf p

ungeafdelingen i Statsfngslet i Jyderup set fra de unges optik

Denne del belyser, i hvor hj grad det lykkes for Kriminalforsorgen at placere unge

dmte til afsoning afsondret fra voksne indsatte, og om der er sket vsentlige

ndringer over tid, nr det glder, hvordan Kriminalforsorgen placerer unge dmtetil afsoning. Denne del af artiklen vil ogs skildre, hvordan en gruppe unge dmte

har syntes om at afsone p ungeafdelingen i Statsfngslet i Jyderup, og hvad det er

for indsats, som de unge oplever, at de har vret genstand for.12

Kriminalforsorgens evalueringsenhed har lnge arbejdet med en undersgelse af

unge dmte p 15-17 r. Flgende redegrelse beskriver nogle af hovedresultaterne

fra dette studie. Undersgelsen er primrt baseret p registerdata om de unges

afsoning samt interviews med unge dmte og ansatte p ungeafdelingen iStatsfngslet i Jyderup.

Siden ungeafdelingen blev indviet i september 2009, har der vret behov for en

systematisk beskrivelse af indholdet i den indsats, som ivrksttes p afdelingen,

og hvad der kommer ud af denne indsats. Der er ikke gennemfrt et effektstudie,

fordi der mangler empirisk grundlag. Den undersgelse som er gennemfrt,

fremstiller dog andre vigtige perspektiver p de unges afsoning. Der har ogs vret

behov for et mere overordnet blik p de unge dmte i Kriminalforsorgen, herunder

hvilke institutioner de unge placeres til afsoning p, og hvorvidt detteplaceringsmnster har ndret sig med etableringen af ungeafdelingen.

12Denne del af artiklen bygger p rapporten: Straf og pdagogik under samme tag? en undersgelse afungeafdelingen i Statsfngslet i Jyderup og af unge dmtes placering i Kriminalforsorgen udarbejdet af Natalia

Bien og Anita Rnneling. Rapporten er offentliggjort april 2014 p Kriminalforsorgens hjemmeside

www.kriminalforsorgen.dkog kan genfindes p flgende link: http://www.kriminalforsorgen.dk/Lokalt-1415.aspx. Nrmere uddybning af resultater og beskrivelser i nrvrende redegrelse kan sledes findes iovennvnte rapport.


18/22

84

Overordnet viser undersgelsen:

At de unge dmte i altovervejende grad placeres p en institution, somformelt er vurderet som egnet til unge afsonere13. Dette placeringsmnster

gjaldt svel inden ungeafdelingen blev etableret i 2009, og det glder i endnuhjere grad efter afdelingens tilblivelse. Selv i de f tilflde hvor en ung dmthar afsonet p en institution, der formelt ikke er vurderet som egnet til ungeafsonere, viser undersgelsen, at Kriminalforsorgen generelt gr meget for atplacere vedkommende unge hensigtsmssigt.

At de unge, som har afsonet en straf p ungeafdelingen i Statsfngslet iJyderup giver udtryk for mange frustrationer og forholdsvis negativeerfaringer med den indsats, der har vret ivrksat p afdelingen. De unge

fler sig overvgede af de ansatte, de synes regimet p afdelingen er for regel-og voksentt, og de oplever, at de ikke har en god og givende relation til deansatte.

At den socialpdagogiske indsats, der ogs indgr som en del af afsoningenp ungeafdelingen, tilsyneladende ikke trder srlig tydeligt frem - eller ihvert tilflde ikke italesttes p en vsentlig anderledes mde end den rentfngselsmssige indsats - nr de unge dmte fortller om deres erfaringermed afsoningsmiljet p ungeafdelingen i Statsfngslet i Jyderup.

I det flgende vil der blive redegjort for undersgelsens design, og hvad der er

kommet ud af de interviews og den anden dataindsamling, som er gennemfrt.

Fremstillingen er opdelt i to. Frst vil der blive redegjort for de unge dmtes

placeringsmnster i perioden 2007-2011. Derefter vil artiklen zoome ind p

beskrivelsen af ungeafdelingen, set fra de unge dmtes perspektiv.

Hvor placeres de unge dmte til afsoning?

Denne del af redegrelsen vil besvare flgende sprgsml:

o Afsoner de unge 15-17 r afsondret fra voksne indsatte?o Hvis nej hvorfor ikke?o Er der sket vsentlige ndringer i placeringen af de unge dmte over

tid?

13

Hovedkriteriet for en egnet placering for unge afsonere er i udgangspunktet en placering, hvor den unge ikkeafsoner sammen med voksne indsatte. Der findes egnede pladser for unge afsonere i seks af Kriminalforsorgenspensioner, i fire fngsler og arresthuse og generelt i institutioner udenfor Kriminalforsorgen.


19/22

85

Datamateriale

Analysen tager afst i et datamateriale, som bestr af samtlige afsoningsforlb for

personer under 18 r i perioden fra 2007-201114. Et afsoningsforlb er den ubetingede

del af en fngselsstraf. Afsoningen kan vre foreget i en af Kriminalforsorgensinstitutioner eller eksempelvis med elektronisk fodlnke. Et afsoningsforlb

inkluderer kun den del af fuldbyrdelsesforlbet, hvor den unge har vret afsoner,

dvs. tiden i varetgt er ikke inkluderet i et afsoningsforlb. Materialet bestr af 389

afsoningsforlb, der omfatter 374 unikke personer og 15 personer, som har mere end

t afsoningsforlb i den aktuelle periode. Datamaterialet er afgrnset af den unges

alder ved indsttelsestidspunktet. Den unge kan godt fylde 18 r efter en

indsttelse, men det er kun de placeringer, der ligger forud for den unges 18-rs

dag, som indgr i analysen.

Resultater

Af tabel 2.1. fremgr det, hvor mange afsoningsforlb der hhv. to r fr og to r efter

bningen af ungeafdelingen i 2009 inkluderede placeringer, som ikke er

kategoriseret som egnede for unge afsonere.

Tabel 2.1. Egnede og uegnede afsoningsforlb. Andel af de unges afsoningsforlb fr og efter

bningen af ungeafdelingen15

Fr bningen

af

ungeafdelingen

Efter bningen

af

ungeafdelingen

Afsoner heledommen et egnetsted

Antal 131 179Procentdel afafsoningsforlbene

72,0% 86,5%

Afsoner heledommen etuegnet sted

Antal 20 9Procentdel afafsoningsforlbene

11,0% 4,3%

Afsoner bdeegnede og

Antal 31 19Procentdel af 17,0% 9,2%

14

Perioden afgrnser to r fr henholdsvis to r efter etableringen af ungeafdelingen i 2009.15Tabellen viser antal afsoningsforlb, og den samme unge kan derfor optrde flere gange i tabellen, hvisvedkommende har afsonet en ubetinget dom flere gange i perioden.


20/22

86

uegnede steder afsoningsforlbene

Totalt antal

afsoningsforlb

Antal 182 207

Procentdel af

afsoningsforlbene

100% 100%

Tabellen viser, at bde fr og efter bningen af ungeafdelingen har langt de fleste

unge afsonet hele deres dom et egnet sted. Det viser sig dog ogs, at der relativt set

er flere tilflde, hvor den unge afsoner hele sin dom et egnet sted efter, at

ungeafdelingen i Statsfngslet i Jyderup er bnet.

Af tabellen fremgr det endvidere, at der efter bningen af ungeafdelingen er frre

tilflde, hvor den unge afsoner hele dommen et sted, der formelt er kategoriseret

som ikke egnet for unge dmte. Hvorvidt der er tale om et kausalitetsforhold alts

om det er ungeafdelingen, der er den direkte rsag til ndringer i

placeringsmnsteret er det dog ikke muligt at sige noget om ud fra opgrelsen

over placeringsmnstret, men dette m antages at vre en sandsynlig forklaring.

Summeres antallet af tilflde, hvor den unge p et eller flere tidspunkter i lbet af sit

afsoningsforlb har opholdt sig p et sted, der ikke er egnet for unge, ses det, at dette

gr sig gldende i 51 af de afsoningsforlb, der ligger fr bningen af

ungeafdelingen, hvilket svarer til 28 pct. Efter bningen af ungeafdelingen har dettesnvret sig ind til 28 tilflde, svarende til 14 pct.

Ser man nrmere p, hvilke regimetyper de unge dmte placeres til afsoning i hhv.

fr og efter bningen af ungeafdelingen, viser undersgelsen, at det ikke er sdan, at

de alternative afsoninger mindsker til fordel for brugen af fngselspladser. Derimod

ser det ud til, at det er de hrdere regimetyper, herunder srligt arresthussektoren,

der anvendes mindre til placering af de unge afsonere efter september 2009, hvor

ungeafdelingen blev indviet.

I studiet er det ligeledes undersgt, hvilke begrundelser der findes til at unge dmte

placeres til afsoning p en institution, som formelt ikke er erklret egnet til unge

afsonere. Bde fr og efter bningen af ungeafdelingen i 2009 er det de disciplinre

rsager, der er absolut mest fremtrdende. Disse sager dkker eksempelvis over, at

den unge er blevet tilbagefrt til et fngsel fra en alternativ anbringelse, fordi

pgldende er undveget fra institutionen, har beget ny kriminalitet eller p anden

vis har overtrdt de regler, der har vret opsat for anbringelsen.


21/22

87

Konklusion

Sammentaget kan det p baggrund af denne del af undersgelsen konkluderes:

Kriminalforsorgen lever i hj grad op til intentionen om at lade unge dmteafsone afsondret fra voksne indsatte. Dette gjaldt dels fr bningen afungeafdelingen i Statsfngslet i Jyderup i 2009, og det glder i endnu hjeregrad efter ungeafdelingens tilblivelse.

bningen af ungeafdelingen har ikke betydet, at alternative placeringer tilunge dmte bruges i mindre udstrkning til fordel for placering i fngsel.

Selv i de f tilflde hvor unge dmte placeres til afsoning p en institution,som formelt ikke er kategoriseret som egnet til unge afsonere, er der en

rimelig forklaring til placeringen.

Straf og pdagogik under samme tag? hvordan hnger det sammen?

I denne del af redegrelsen kan du lse om de unges blik p afsoningsmiljet p

ungeafdelingen i Statsfngslet i Jyderup med udgangspunkt i to temaer:

Rammer, regler og krav p ungeafdelingen Forholdet til de ansatte

Analysen bygger p 14 interviews med 13 unge dmte, der har afsonet enten heleeller en del af deres straf p ungeafdelingen i 2012. De unge havde ved tidspunktet

for interviewene opholdt sig p ungeafdelingen mellem otte dage og fem mneder.

Syv af de 13 informanter havde vret der n mned eller mere. En del af de

interviewede unge har tidligere domme bag sig og erfaringer fra institutionsophold.

I interviewene har vi spurgt om aktiviteterne i dagligdagen p afdelingen, hvad de

unge synes fungerer godt og mindre godt, og hvordan livet p afdelingen generelt

leves og opleves. Det er vigtigt at understrege, at redegrelsen ikke er en

prsentation af sandheden om ungeafdelingen, blot fordi den tager afst i de unges

optik16. I en interviewsituation vil informanten ogs positionere sig og fremfre

udvalgte synspunkter. Under alle omstndigheder udgr det dog vsentlig og

interessant information, hvad de unge vlger at stte fokus p i et interview.

16Sandhedsbegrebet er i sig selv svrt, fordi det kan problematiseres, om der overhovedet findes n fremstilling,som opleves sand for samtlige parter.


22/22

88

Rammer, regler og krav p ungeafdelingen

Forekomsten af regler og krav er det tema, som fylder allermest i de unges

fortllinger om dagligdagen og livet p ungeafdelingen. De unge problematiserer

dette tema fra flere forskellige vinkler, hvoraf nogle prsenteres nedenfor.

De unge mener p den ene side, at regler og krav er en forudstning for afdelingens

virke og for fngslet som institution. P den anden side mener de, at ungeafdelingen

har udarbejdet alt for mange regler, og de unge synes endvidere, at flere af de

opsatte regler mangler legitimitet.

Er der for hje forventninger til de unge?

Silas p 17 r har afsonet p afdelingen i n mned. I flgende citat giver han udtryk

for sin holdning til regellogikken p ungeafdelingen:

() hvis vi har opfrt os ordentligt i to uger, og der s har vret

n dag i de to uger, hvor vi ikke har opfrt os ordentligt, s brokker

de [ansatte] sig. Det er et fngsel, man er ndt til at regne med, at

der sker et eller andet i et fngsel. De skal vre glade for, at det

ikke sker hver dag. Det sker sjldent. Men det er de ikke. I kan ikkeforlange, at vi er verdens sdeste brn, for s havde vi ikke vret

her.

Umar, som snart fylder 18 r og har opholdt sig p ungeafdelingen godt to uger, da

han interviewes, er overordnet set glad for at afsone p ungeafdelingen, som han

betegner som et godt sted at vre. Men ligesom flere af de andre unge er han

utilfredshed med ungeafdelingens regelst, som han synes er alt for omfattende og

stramt. Uddraget forneden er taget fra en lngere fortlling, hvor Umar skildrer,

hvordan han oplever reglerne p afdelingen, og hvad han synes skal forandres for atgre ungeafdelingen til et bedre sted at afsone:

Interviewer:Men nr du siger, at reglerne er for stramme, hvad

er det s for nogle regler, der er for stramme?

Umar:Alle de regler. For eksempel p et bent fngsel har jeg hrt

meget om, at de m have telefoner, ligegyldigt hvad klokken er. De

har altid deres telefon, de bliver aldrig taget. Og s m man spise

rapport fra nsfk forskerseminar 2014_067

Documents