RADIKALPOLITIK

52. maj2007

Rygning eller alkoholHvor skal der sættes ind?Tør du prioritere indsatsen?

2

FO R MAN D E N S K R I V E R

Nu skal der tænkes – og talesEU’s tænkepause er overstået. Det betyder, at EU-landene nu er begyndt at tænke på – og tale om – det, pausen egentlig skulle være brugt til: at tænke og tale om, hvordan man får bragt den kuldsejlede traktat på ret køl. Men bedre sent end aldrig.

I øjeblikket tyder meget på, at man vil forsøge at lave en ”mini-traktat”, som kun indeholder de mest nødvendige ændringer, der skal få samarbejdet til at fungere mere smidigt mellem de 27 lande. Dermed kan man undgå folkeafstemninger i de fleste lande – f.eks. England.

Måske også i Danmark. Analytikere mener, at det er Foghs plan. Men er det en god idé? Og hvad skal Det Radikale Venstre have som mærkesager, når der er valg til Euro-paparlamentet om to år? I et indlæg inde i dette blad kridter formanden for EUX-grup-pen banen op til den kommende tids debat.

Deltag i diskussionen og vær med til at præge udviklingen.

Bjarke Larsenredaktør

REDAKTION: Bjarke Larsen (ansvars-havende), Jesper Gronenberg, Anna Ebbesen, Rasmus Lindboe, Johannes Sørensen, Tomas Bech Madsen, Anna Rørbæk, Vanessa Grarup, Nanna Vest-gård Sørensen og Birgit Voigt.ABONNEMENT: Kr. 200 (13 numre). Gratis for Det Radikale Venstres medlemmer. LAYOUT: Helle Bøye Christensen.TRYK: Skive Folkeblad.OPLAG: 10.500 • ISSN: 0107-279X

Det Radikale VenstreChristiansborg1240 København Ktlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51girokontonr. 200 32 01radikale.dk • radikale@radikale.dkredaktion: redaktion@radikale.dk

Hvad skal det nytte?MEGET HAR ÆNDRET SIG siden Det Ra-dikale Venstre i 1949 sammen med kom-munisterne stemte nej til dansk medlem-skab af NATO.

Danmark ligger dog stadig på 44.000 kvadratkilometer. Vi er 5 mill. indbyg-gere, men i dag er der ingen aggressive naboer. Dansk forsvar er i dag til brug på den internationale scene.

Anno 2007 er behovet for et militært forsvar såre lille, men den samlede inter-nationale situation er så sammensat og konflikterne så mangeartede, at vores globale forpligtelser gør det naturligt at have styrker, der kan bruges i f. eks. Af-ghanistan, Kosovo eller Darfur.

Truslerne efter kommunismens fald og terrorangrebene i 2001 er helt andre og langt mere komplekse. Dansk sikker-hedspolitik skal derfor være ”blød”. Den skal rettes mod de internationale opga-ver, hvor bistand og humanitær støtte er de afgørende omdrejningspunkter. Foghs Irak-fadæse er den uhyggelige undtagelse fra denne hovedregel.

DET ER FAKTISK LIDT ABSURD, at der uden den store offentlige opmærksom-hed er foregået forhandlinger om en meget omfattende modernisering af de danske kampfly. Ræsonnementet hos

nogle beslutningstagere synes at være ”Danmark har jagerfly, der er så og så gamle. Der er nyt isenkram til rådighed. Altså: Danmark skal have nye jagerfly.” Det er ren Erasmus Montanus-logik, men næppe radikalt.

Midt i debatterne om andre påtræn-gende spørgsmål er der nærmest lar-mende tavshed om de mulige flyanskaf-fesler, der samlet sagtens kan løbe op til mere end 20 mia. kroner. Jo større beløb, jo større tavshed?

Derfor stillede den radikale hovedbe-styrelse i februar 2007 nogle konkrete krav til denne proces. Det skete med en opfor-dring til folketingsgruppen om at sikre, at der snarest muligt gennemføres en grun-dig sikkerhedspolitisk undersøgelse af de reelle behov for anskaffelse af nye danske kampfly baseret på de næste 15-20 års sik-kerhedspolitiske udfordringer.

MED UDSIGTEN TIL SÅ gigantiske ud-gifter er det naturligt at forlange en helt åben og grundig proces, så der kan skaf-fes et gennemskueligt og uvildigt beslut-ningsgrundlag, selv om nogle allerede i dag siger enten ja eller nej.

Landets størrelse og militære formåen indebærer, at vi ikke behøver at stille med et stormagtsforsvar med raket-

ter, topmoderne kampfly, hangarskibe, atomvåben og store stående styrker.

Danmark skal kunne medvirke i FN-operationer over alt på kloden. Vores mi-litær skal ikke kunne alt, og det skal ikke baseres på en formindsket stormagtsud-gave af et fuldt udbygget tre-værnsfor-svar inkl. nye kampfly.

DET KAN MEGET VEL være, at der er partier, som i spørgsmålet om nye kamp-fly går ind for Erasmus Montanus-lo-gikken, men sådan bør vi radikale ikke ræsonnere. Vi er ikke troværdige, hvis vi ikke insisterer på en grundig sikkerheds-politisk undersøgelse, der har været tu-ren rundt om en reel offentlig debat, før det er forsvarligt at tage stilling.

Det Radikale Venstre må ikke sige ja til nyanskaffelser af kampfly, før spørgsmå-let er analyseret i en sikkerhedspolitisk sammenhæng. Og vi skal ikke bare sige ja for at være med i et forsvarsforlig.

Det drejer sig om rigtigt mange pen-ge, men det drejer sig også om vores troværdighed som et globalt tænkende parti, der ikke bare udskriver checks på milliardbeløb.

Vi må spørge: Hvad skal det nytte?

bald@radikale.dk

3

Om 20 år skal 90 pct. af landbrugs-produktionen være økologisk – eller som minimum leve op til hovedparten af de økologiske kri-terier, mener Det Radikale Venstre.

Af Bjarke Larsen

DET RADIKALE VENSTRE spiller nu ud med et ambitiøst forslag til en omlæg-ning af dansk landbrug, der vil give Dan-mark den globale førertrøje inden for produktion af økologiske fødevarer.

”Vores mål er, at 90 pct. af landbrugs-produktionen om 20 år enten skal være økologisk eller som mimimum leve op til hovedparten af de økologiske kriterier.” Det siger Ole Glahn, der er partiets land-brugs- og økologiordfører.

En sådan omlægning vil medføre en række fordele, fastslår han:

”Hvis dansk landbrug i altovervejende grad er økologisk, vil det danne grund-lag for et nyt eksporteventyr. Det vil give sundere fødevarer og større dyrevelfærd. Det vil mindske belastningen af naturen markant, det vil skabe mere liv på landet – eller i hvert fald mindske fraflytningen – og det vil give landmændene og deres familier større livskvalitet i hverdagen.”

” Det er jo en absurd situation, at vi er nødt til at importere økologisk kød i øje-blikket, og det er i det hele taget svært at finde en god begrundelse for ikke at satse på økologiske landbrugsvarer,” konkluderer Ole Glahn og fortsætter:

”Tidligere blev det lidt hånligt sagt, at det nærmest var helt kultagtigt at tro på, at økologiske fødevarer er sundere end andre. Men nu kommer der flere og flere beviser frem på det. Der er f.eks. flere antioxidanter i økologiske grøntsager, og der er mere af det sunde fedt i økologisk mælk.”

24 timer for landbrugetDen radikale gruppeformand, Marianne Jelved, tror på, at stemningen efterhån-den er ved at vende inden for landbruget, så man er parat til for alvor at sætte fokus på dyrevelfærd, sunde fødevarer, mindre miljøbelastning mv. Hun deltog midt i april i et arrangement med bl.a. forman-den for landbrugsrådet, Peter Gæmelke, Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsi-dent i Danmark Naturfredningsforening, samt diverse politikere. De i alt 8 deltagere skulle i 24 timer diskutere dansk landbrugs fremtid og nå frem til et fælles dokument, hvor visionerne beskrives.

”Det lykkedes at få Peter Gæmelke til at

acceptere en række meget fremadrettede tiltag. Blandt andet står der i dokumentet, at ’landbruget skal producere med en sta-dig mindre belastning af naturen’, at ’dansk landbrug skal være kendt for at respektere dyrenes velfærd på lige fod med produkti-vitet og effektivitet’, at ’kvalitet, smag og va-riation skal sættes i højsædet’, og at ’der skal arbejdes med en videre udvikling af andels-bevægelsens tanker, så der sikres et bredere medejerskab til fødevareproduktionen’.”

”Det var en fantastisk positiv oplevelse, og nu mailer vi til hinanden på kryds og tværs med ideer til, hvordan vi kan komme videre. Vi skal mødes igen i november, og så glæder jeg mig til at se, hvor langt Peter Gæmelke er kommet med at brede vores fælles tanker ud i landbrugskredse“.

Skuldersår gav ubehagMarianne Jelved er selv blevet mere op-mærksom på dyrevelfærd og sunde føde-varer:

”Da jeg så billederne af de mange svin der har skuldersår i de danske stalde, be-sluttede jeg mig for kun at købe økolo-gisk kød. Men det er jo ikke til at opdri-ve,” fortæller hun.

Tema om økologi side 8, 9 og 10.

Dansk landbrugskal være økologisk

Det er ikke lige meget for hverken smagen og kvaliteten af kødet, dyre-velfærden eller landmandsfamiliens livskvalitet, om en gris tilbringer sit liv på friland eller som tremmeso.

FO

TO

S:

LA

RS

GE

JL

4

Det er bedre at forebygge end at helbrede. Det er alle enige om. Der er bare ikke ressourcer nok til at sætte lige meget ind overfor alle livsstilssygdomme. Vi er altså nødt til at prioritere. Spørgsmålet er bare hvordan? Det Radikale Ven-stre lægger op til debat.

Af Karin Kaas, free lance journalist

VI BRUGER ALT FOR FÅ ressourcer på at forebygge de store livsstilssygdomme. Hver gang vi bruger 1.000 kr. på behand-ling, afsættes der kun en krone til fore-

byggelse. Vi skal op i et helt andet gear, hvis det virkelig skal batte noget. Men ressourcerne er ikke ubegrænsede, så vi bliver nødt til at prioritere forebyggelses-indsatsen.

Det mener Det Radikale Venstre, der derfor vil sætte gang i en bred debat om, hvilke overordnede principper, der først og fremme skal lægges til grund for fore-byggelse af folkesygdommene. For alt er ikke lige vigtigt, og noget er mere effek-tivt end andet.

”Uanset hvor meget der investeres, skal midlerne prioriteres. Der er ikke råd til at sætte lige ambitiøst ind over hele linjen,” siger sundhedsordfører Charlotte Fischer, der er en af bagmændene til debatoplæg-get SUND+, som skal danne grundlag for en diskussion om at prioritere pengene og indsatsen.

Den radikale ordfører understreger, at der skal sættes flere midler af til forebyg-gelse. Hvis ikke vi sætter kraftigere ind og får forhindret de store folkesygdomme som hjerte/karsygdomme, kræft, diabe-tes, gigt og stress i at udvikle sig endnu mere, er det ganske enkelt folkesundhe-den, der er truet.

Men ét er de for få midler. Noget andet – og lige så slemt - er det, at vi i dag smø-rer pengene ud i et alt for tyndt lag, fordi ingen tør prioritere det ene problem frem for det andet.

Enorme omkostningerTal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at omkostningerne ved de livsstils-betingede sygdomme er enorme. De giver et produktionstab på 43 milliarder kroner om året på grund af sygedage, førtidspension og for tidlig død. Dertil kommer, at sygdommene belaster sund-hedsvæsenet med et merforbrug på 10 milliarder kroner årligt.

”Opgaven er meget stor, og vi erkender, at vi ikke kan finde alle de penge, der er nødvendige, hvis der skal sættes ind på alle områder. Men i stedet for at prioritere sådan lidt i det skjulte langs panelerne, vil vi gøre en dyd af nødvendigheden og rejse en åben debat. Lad os få det hele op på bordet. Hvad er det egentlig, der er vigtigst, når vi nu skal vælge, hvor vi skal sætte ind,” siger Charlotte Fischer.

Det er ellers det helt normale på Chri-

En dyr KRAM’merKost, Rygning, Alkohol og Manglen-de Motion (KRAM) er – meget popu-lært sagt – de fire vigtigste årsager til et dårligt helbred.

Lidt mere nuanceret er denne liste, som Statens Institut for Folkesund-hed har udregnet over, hvad forskel-lige livsstilsproblemer koster i tabte leveår/dødsfald. Det giver følgende rangliste:

01. Rygning02. Alkohol03. Fysisk inaktivitet04. Forhøjet blodtryk05. Psykisk arbejdsbelastning06. Overvægt07. Stofmisbrug08. Arbejdsbetingede lidelser09. Hjemme- og fritidsulykker10. Passiv rygning11. Usund kost12. Trafikulykker13. Usikker sex14. Arbejdsulykker

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED har også regnet ud, hvad al denne manglende sundhed koster samfun-det:

MIO. KR.

Rygning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.371,5 Fysisk inaktivitet . . . . . . . . . . . .2.883,3 Overvægt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.472,6 Hjemme – og fritidsulykker. . 1.077,3 Psykisk arbejdsbelastning . . . . 686,0 Alkohol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 597,2Usikker sex . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257,3 Arbejdsulykker . . . . . . . . . . . . . . . . 101,9Trafikulykker . . . . . . . . . . . . . . . . . .143,5

T E M A : SU N D H E D

Mere sundhed for pengene – men hvordan?

Hvad er mest nyttigt – at sætte ind mod fritids-ulykker eller mod et overforbrug af alkohol? Det afhænger af, hvordan man prioriterer.

5

stiansborg at holde helt – helt – lav profil, hvis talen går på prioritering i sundheds-væsenet.

”Man bliver hældt fuldstændig ned ad brættet, hvis man tror, at man kan åbne for en god prioriteringsdebat fra talersto-len. Så bliver man overfaldet af politiske modstandere, der beskylder en for at ville patienterne det ondt,” forklarer Charlotte Fischer.

Fire principperHun tror dog på, at man udenfor Christi-ansborg er langt mere åben for den dis-kussion, og vil derfor have borgerne, sund-hedsprofessionelle og politikere til åbent at diskutere, efter hvilke principper, vi skal prioritere indsatsen for folkesundheden.

Sammen med andre radikale har hun opstillet fire forskellige principper, som deltagerne på åbne møder over hele lan-det skal vælge imellem. Det er så me-ningen, at debatten skal give input til en radikal strategi for folkesundhed, som skal præsenteres i løbet af efteråret. De fire er:• mest sundhed for pengene• mest nyttig sundhed for pengene• mest retfærdig sundhed for pengene• mest social lighed i sundheden for pengene.

En svær diskussionDet er ikke en enkelt diskussion, de radi-kale lægger op til. For afhængig af princip, hvilket princip man vælger, vil det være forskellige folkesygdomme, der især skal sættes ind over for. Rygning, alkohol og manglende motion koster således flest leveår, men alkohol koster ikke tilsvaren-de samfundet dyrt. Det gør til gengæld hjemme- og fritidsulykker, som der derfor er stor samfundsøkonomisk interesse i at få nedsat. Så hvad er vigtigst?

Eller hvad med den sociale lighed? Livs-stilssygdommene rammer i høj grad de dårligst uddannede. Det er den gruppe, der ryger flest cigaretter, motionerer mindst, spiser mest fedt og også har det dårligste arbejdsmiljø. Hvis kriteriet for forebyggelsesindsatsen skal være mest so-cial lighed for pengene er konsekvensen, at vi dropper de brede kampagner, lader eliten klare sig selv og målretter indsatsen mod de svageste. Er det det, vi vil?

DE FI R E PR I NCI PPE RMest mulig sundhedEfter princippet ”mest mulig sundhed for pengene” kan målet enten være at forhindre flest mulige dødsfald og/eller tabte leveår eller at spare samfundet for flest udgifter.

Rygning, alkohol og fysisk inaktivitet koster flest leveår/dødsfald, så her skal der især sættes ind, hvis man vil forhindre, at folk dør for tidligt. Der er større gevinst at hente ved at forhindre, at børn og unge indle-der en usund levevis frem for at omvende voksne, så det kan altså til-sige, at man især prioriterer børn og unge i forebyggelsesindsatsen.

Handler det derimod om at spare samfundet for flest udgifter, skif-ter rækkefølgen. Så rykker hjemme- og fritidsulykker op på listen, som noget af det, der koster samfundet dyrest, og ned rykker alkohol. Føl-ger man denne tankegang, skal man altså prioritere indsatsen mod ulykker højere end kampen mod alkohol.

Mest nyttig sundhed”Mest nyttig sundhed for pengene” vil sige, at man sætter ind der, hvor der er mest evidens eller størst sandsynlighed for at indsatsen virker. Problemet er, at vi mangler viden om, hvad der virker, men lidt ved vi dog. For eksempel ved vi, at al rådgivning har effekt på rygestop, mens vi omvendt ikke kan sige, at det har nogen effekt at forsøge at få unge til at lade være med at begynde at ryge.

Men følger man tankegangen om ”mest nyttig sundhed” skal fore-byggelsespengene gå derhen, hvor man finder ud af, at indsatsen virker.

Det er også nyttig sundhed at sætte ind der, hvor flest mulige kan vende tilbage til arbejdet. Rygproblemer, stress og depressioner er de sygdomme, der sender flest på sygedagpenge, så efter det princip skal indsatsen målrettes mod disse sygdomme.

Endelig kan man efter princippet om nyttig sundhed vælge at sætte ind der, hvor det går den forkerte vej med sundheden. Her handler det blandt andet om stress, sygdom på grund af ensidigt gentaget arbejde, svær overvægt, alkohol, dårlig ryg, forhøjet blodtryk, allergi og diabetes.

Mest retfærdig sundhed”Mest retfærdig sundhed” handler om at forebygge de alvorligste syg-domme først. Så kommer hjerte- og kræftsygdomme øverst på listen, hvad der taler for at målrette indsatsen mod rygerne. Men smertefulde eller invaliderende sygdomme som gigt kommer også ind under prin-cippet om mest retfærdig sundhed.

Man kan efter det princip også argumentere for, at det især er de mennesker, er selv er parate til at gøre noget for deres sundhed, der skal hjælpes. En konsekvens af denne tankegang kan være, at patien-ter, der ikke vil kvitte tobakken kommer om bag i køen, men den kan selvfølgelig også være, at patienter der gør, som lægen siger, prioriteres højere.

Mest social lighedHvis vi vil have ”mest social lighed” for pengene prioriterer vi motion og rygning højest, fordi det er her, der især sker en polarisering. Men stress, dårligt arbejdsmiljø og forkert kost har også social slagside. Efter den tankegang er det slut med de brede kampagner. De socialt bedre stillede må klare sig selv, og indsatsen målrettes mod ledige, lavtud-dannede og førtidspensionister.

Mere sundhed for pengene – men hvordan?

Selv om færreog færre ryger, så er rygning stadig den stør-ste og dyreste dræber inden for livsstilssyg-domme. Og det gælder næsten uanset hvilken prioriteringsvin-kel, man anskuer sagen ude fra.

Stress, dårligt arbejdsmiljø og forkert kost har social slagside. Skal vi droppe de brede kampag-ner og målrette indsatsen mod de socialt svage-ste og fattigste? Er det så denne type billeder, der skal bruges?

Fortsættes side 6 »

6

AfstemningHvad De Radikale selv vil, bliver først af-gjort senere, når den formentlig livlige debat på de åbne møder har afdækket, hvordan borgere og professionelle vil prio-ritere, når de tvinges til det. For deltagerne kan ikke nøjes med at diskutere. De skal stemme om hvilket princip, der skal være vigtigst.

Charlotte Fischer lægger dog ikke skjul på, at hun personligt ser det som en fal-literklæring for både politikerne og vores velfærdssamfund, at der er stigende ulig-hed i sundheden.

Hun er parat til at gå langt mere radikalt til værks for at forebygge livsstilssygdom-me end de oplysningskampagner, som forebyggelsen i dag især baserer sig på. Charlotte Fischer forestiller sig således, at alle borgere på et forholdsvis tidligt tids-punkt af deres liv indkaldes til et sund-hedstjek, hvor man vurderer, hvor stor den enkeltes risiko er for at få en kronisk lidelse. Disse risikopatienter skal så igen til-bydes regelmæssige sundhedstjek, mens det for de ”sunde” af os bliver ved det ene.

”Det er så afgørende for folkesundhe-den, at vi målretter ressourcerne. Et sund-

hedstjek af alle borgere vil gøre det muligt på et tidligt tidspunkt at fange dem op, hvor man kan se, at hvis de fortsætter ud af samme spor, så får de hjerteproblemer, diabetes eller en af de andre livsstilssyg-domme,” siger hun.

Debat til efteråretOplægget SUND+ præsenteres på den radikale folketingsgruppes sommermøde i august. Det er så meningen, at debatmø-derne skal løbe over september og oktober, og derefter går arbejdet med at udforme en national folkesundhedsstrategi i gang.

Af Marianne Jelved

MANGLEN PÅ ARBEJDSKRAFT er et tema, der præger dagsordenen i de dag-lige medier og i relevante tidsskrifter og faglige medier.

”I marts blev der lagt 31.500 nye joban-noncer på nettet, hvilket svarer til 47.000 nye ledige stillinger, da hver annonce erfaringsmæssigt indeholder halvanden stilling, ” skriver eksempelvis Berlingske Tidende den 23 april. Selv om opsvinget bremser op, så er der fortsat stigende ef-terspørgsel inden for industrien, håndværk og den offentlige sektor.

Der bør være mange, der får en chance. Der er nu bedre muligheder end længe for at integrere kontanthjælpsmodtagere og de langvarigt ledige på dagpenge på arbejdsmarkedet uanset etnisk baggrund – hvis ellers socialrådgiverne og andre fagfolk kunne frigøres fra bureaukratiet på kontoret og være i marken med ”hånd-holdt integration”.

”Det er meget lettere at få langvarigt arbejdsløse i job, når socialrådgiveren kom-mer ud i felten,” fastslår en artikel i Politiken samme dag. Det er knaldgode erfaringer fra Grindsted slagteri. Kommunen finansie-rede projektet. Nu er slagteriet lukket, og projektet er udløbet. Og så sker der ikke mere. Alt er ved det gamle. På kontoret.

Værdien af Håndholdt Integration På Ar-bejdsmarkedet er ikke desto mindre bevist mange gange. Hvorfor bruger kommuner-

ne det så ikke? Radikale kommunalpoli-tikere kunne sætte massivt ind her.

UGEBREVET A4 BRAGTE 26. marts i år en artikel med overskriften: ”Det offent-lige står over for en åreladning af lede-re.” I løbet af de næste 10 år går næsten halvdelen af lederne på pension. Hele 46 procent, hvilket er 24.000 ledere. Andre opgørelser viser, at hver fjerde offentlige ansat, nemlig 200.000, de næste år vil gå på pension. OECD har tidligere vist, at en besættelse af disse ledige stillin-ger, vil lægge beslag på 75 procent af alle nyuddannede de kommende år.

Velfærden afhænger også af den pri-vate sektor, og Dansk Industri har flere gange offentliggjort prognoser, der viser konsekvenserne af manglen på med-arbejdere inden for industrien. I august 2006 viste DI s tal, at 30.000 job var le-dige. Produktionen flyttede derfor til ud-landet, eller ordrer blev afslået. Derved mistede Danmark en produktion til en værdi på 24. mia. kr. Det ville ellers øge råderummet for det offentlige forbrug. Ugebrevet Mandag Morgen har såeldes den 16. april en artikel med overskriften: ”Det store velstandstab. Manglen på ar-bejdskraft koster 78 mia. kr.”

DERFOR OPFORDRER VI regeringen til at gennemføre en egentlig skatte-reform, der sænker skatten på arbejde for både de lave indkomster og især for

M A R I A N N E S K L U M M E

mellemindkomsterne for at øge arbejds-udbuddet. Bl.a. vil medarbejdere, der giver en ekstra hånd med i en periode på f.eks. Grundfos og andre virksomheder få noget ud af det, fordi de ikke ryger ind i enten mellemskatten eller topskatten.

Hele 40 procent betaler i dag topskat. Vi synes, det er i orden, hvis de 10 procent hø-jest lønnede betaler en lidt højere topskat end de gør i dag.

Desuden har vi har en række tilbud til regeringen om 1. at hæve personfradraget, hvilket kom- mer alle inkl. pensionister og studerende til gode. 2. fordoble jobfradraget for de laveste ind- komster, og 3. fjerne mellemskatten og løfte loftet for topskat til 400.000 kr., hvilket vil komme mellemindkomsterne til gode. 4. Desuden vil vi så hæve topskatten fra 15 til 18 procent.

Det hele skal selvfølgelig gøres på en måde, så ingen stilles ringere end i dag. Når regeringen selv sidder ved roret, har den jo hånd i hanke med resultatet.

Men skattestoppet låser samfundet fast som i en rævesaks. Det skal åbenbart gå helt galt, før vi kommer fri.

Rævesaksener klappet i

» M E R E S U N D H E D F O R P E N G E N E . . . Fortsat fra side 4

7

Det Radikale Venstre ønsker ny op-stillingsform til Folketinget, der skal gøre fordelingen af de personlige stemmer mere retfærdig, og sam-tidig skal det gøre det muligt for et parti at prioritere kandidaternes placering på stemmesedlen.

Af Karin Kaas, free lance journalist

DET RADIKALE VENSTRE VIL give par-tierne mulighed for selv at vælge, om kandidaterne skal stå i alfabetisk orden på stemmesedlen, eller om de skal opstilles i en politisk prioriteret rækkefølge. I dag er den alfabetiske rækkefølge den eneste mulighed ved sideordnet opstilling, og De

Radikale mener ikke, at det er rimeligt, at en kandidats placering skal afgøres af, om man nu hedder Andersen eller Petersen.

Derfor har partiet netop fremsat et lov-forslag i Folketinget om, at de fire nuvæ-rende opstillingsformer suppleres med en femte – prioriteret sideordnet opstilling – der kombinerer den sideordnede opstil-ling med partilisteopstilling. Forskellen på de to opstillingsformer er den måde, parti- eller listestemmerne fordeles på. Ved side-ordnet opstilling fordeles de stemmer, der er afgivet på partiet, til de enkelte kan-didater i forhold til det antal personlige stemmer, kandidaterne har fået. Ved parti-listeopstilling fordeles partilistestemmer-ne på kandidaterne efter den rækkefølge, partiet har opstillet kandidaterne i.

FIRE OPSTILLINGSFORMER

EN VÆLGER KAN ENTEN stemme personligt på en bestemt kandidat, eller stemme på partiet. De personlige stemmer tilhører uden videre kandidaten, der har fået krydset, mens partistemmernes fordeling er afhængig af den opstillingsform, der er valgt. Partierne kan i dag vælge mellem fire opstillingsformer:• Partiliste, hvor partistemmerne tilfalder kandidaterne i den række- følge, partiet har opstillet kandidaterne.• Kredsopstilling, hvor alle partistemmer i kredsen tilfalder kredsens kandidat. • Sideordnet opstilling med alfabetisk rækkefølge, hvor kredsparti- stemmerne fordeles i forhold til de personlige stemmetal i kredsen. • Nomineret sideordnet opstilling, dvs. med en kredskandidat øverst og resten i alfabetisk rækkefølge.

Den mest almindelige opstillingsform er nomineret sideordnet opstil-ling. Den blev ved valget i 2005 brugt helt eller delvist af alle partier, herunder Det Radikale Venstre.

Personlige stemmer skal kunne afgøre valgForslaget fra De Radikale, som det skal være fri-villigt at følge, vil samtidig indebære, at det ved sideordnet opstilling reelt bliver de personlige stemmer, der afgør, hvem der kommer til at sid-de i Folketinget. Det er, stik mod hvad mange tror, ikke altid tilfældet i dag. Partistemmerne for storkredsen tilfalder nemlig kandidaterne i forhold til det antal personlige stemmer, de har fået i deres opstillingskreds – og ikke efter, hvor mange der har sat kryds ved deres navn i hele storkredsen. Det kan betyde, at den kandidat, der har fået flest personlige stemmer i storkred-sen alligevel ikke bliver valgt til Folketinget, for-di en anden kandidat, der måske har en større kreds, får flest partistemmer tildelt.

Placeringen har betydningLone Dybkjær, der er ordfører på forslaget, kan ikke se nogen højere retfærdighed i, at man opstilles i forhold til sit efternavn.

”Det har betydning, hvor man står på listen, ingen tvivl om det,” siger hun til Radikal Poli-tik. Hun lægger også vægt på, at det radikale forslag er udformet som en tilføjelse til valglo-ven, og de enkelte partier eller partiforeninger altså kan bruge eller lade være med at bruge den nye opstillingsform. En vedtagelse af for-slaget vil ganske enkelt udvide mulighederne, ikke tvinge nogen til noget.

Den anden del af forslaget – den om fordelingen af de personlige stemmer – er ifølge Lone Dybkjær nødvendig, fordi det i forbindelse med valgkredsreformen sidste sommer ikke lykkedes at gøre opstillings-kredsene nogenlunde lige store. Og det er netop forskel på stemmeberettigede i de enkelte opstillingskredse, der kan medføre, at en kandidat bliver valgt til Folketinget, selv om en anden kandidat har fået flest person-lige stemmer i hele storkredsen.

Det radikale lovforslag opfylder et ønske fra Landsmødet sidste år.

Radikale foreslårny opstillingsform

Det skal ikke være ens efter-navn, der afgør, hvor stor en chance man har for at blive valgt til Folketinget, mener

Det Radikale Venstre.

FO

TO

: BA

X L

IND

HA

RD

T, S

CA

NP

IX

8

Hvis du er på jagt efter en øko-logisk kylling fra Danmark, skal du lede rigtig længe. Det sidste økologiske, danske fjerkræslag-teri drejede nøglen om i efteråret. Reglerne på området gør det umu-ligt at opretholde en produktion.

SKØNT AFSÆTNINGEN af økologiske varer stiger støt, er en af danskernes fa-voritter; kyllingen, stadig konventionel. Finder du en sjælden gang en øko-kyl-ling i dit lokale supermarked, kan du være sikker på, at den kommer fra Sve-rige, Tyskland eller fx Ungarn.

Ifølge ejeren af det nu lukkede danske økologiske fjerkræslagteri, Vellingegård Fjerkræ, gør de danske regler det stort set umuligt at producere økologiske kyllinger.

”Vores kyllinger skal leve i minimum 81 dage for at vi kan kalde dem økologiske kyllinger ifølge reglerne. Det gør dem alt for dyre”, fortæller Poul Madsen, den tid-ligere indehaver af Vellingegård Fjerkræ.

Mange supermarkeder vil desuden ikke tage imod kyllingerne, fordi de er for store.

I forbindelse med udbruddet af fug-leinfluenza i 2006 blev reglerne for fjer-kræproducenter desuden skærpet yder-ligere. Det har gjort det ekstra vanskeligt for producenterne.

Radikale vil lempe reglerDen radikale landbrugsordfører Ole Glahn, finder det absurd at danske regler umulig-gør produktion af økologiske kyllinger.

”Det må da være muligt at skrue et re-gelsæt sammen, som gør, at det ikke kun er venner til den økologiske hobbyavler, der kan servere en god saftig økologisk kylling. Vi bør alle sammen have et alter-nativ til den konventionelle kylling, når vi står nede i Brugsen”.

Den radikale landbrugsordfører er villig til at imødekomme branchen på nogle af de områder, der er problemati-ske, således at der kan holdes gang i en kyllingeproduktion, fx ved at reducere

T E M A : Ø KO LOG I Danskerne bliver mere og mere vilde med at købe økologisk. Men det

kniber med den politiske opbakning til at få endnu flere økologiske

varer på spisebordet. Det vil Det Radikale Venstre gerne gøre noget ved.

Temaet er skrevet af Lise Bjørg Pedersen, der er politisk konsulent på

området for Det Radikale Venstre

Ingen danske øko-kyllinger

8

I dag er det stort set kun hobby-hønseavlere, der har økologiske høns herhjemme. De danske regler er for restriktive.

FORDELE VED ØKOLOGI

ET RENERE MILJØ og naturforbedrin-ger. Der sprøjtes ikke med kemiske midler. Risikoen for nedsivning af ni-trat og kemiske stoffer til grundvandet er mindre, og fugle og andre dyr trives bedre på økologiske marker end area-ler, der sprøjtes med pesticider mv.

SUNDERE FØDEVARER. Der er mindre ri-siko for at indtage sundhedsskadelige kemikalier ved økologiske fødevarer. STØRRE DYREVELFÆRD. Økologiske dyr trives bedre, fordi de har god plads i stal-den, adgang til motion og frisk luft mv.

MINDRE CO2-UDLEDNING. Fremstilling af handelsgødning til konventionelle bedrifter er meget mere energikræ-vende end husdyrgødning som benyt-tes af økologerne.

MERE LIV I LANDDISTRIKTERNE. De øko-logiske bedrifter er oftest mindre end de konventionelle landbrug og derfor sikres mere liv i landområderne.

ET KONKURRENCEDYGTIGT ERHVERV, der vil kunne levere kvalitet og økologi til den stigende internationale efter-spørgsel. Teknologiudvikling og inno-vation vil være essentiel for at erhver-vet kan stå stærk på markedet.

minimumslevealderen for de økologiske kyllinger. Ole Glahn har desuden længe arbejdet for et lempe de regler, som fjer-kræavlerne blev pålagt i forbindelse med fugleinfluenzaudbruddet.

”Selvfølgelig skal der være restriktioner, men myndighedernes foranstaltninger begrænser produktionen unødvendigt. Det er hysteri,” mener han.

FO

TO

: B

RU

NO

HA

US

CH

, S

CA

NP

IX

9

Økologi er ikke længere en særlig varegruppe, man kun finder i hel-sekostforretninger og gårdbutik-ker. Nu kan hr. og fru Jensen for en meget beskeden merpris købe et helt økologisk måltid i Netto. Hvis der da ikke er udsolgt!

DE FLESTE SUPERMARKEDSKÆDER har i dag økologi på hylderne. Og der kom-mer flere og flere forskellige varer. Nu er det ikke kun mælk og havregryn, der ender i de danske indkøbsvogne, men også kød og frugt.

Salget af økologisk frugt og grønt er blandt andet steget med 70 pct. inden-for de seneste to år. I midten af april indledte Kvickly-kæden et stort økologi-fremstød med en tilbudsavis, der kun indeholdt økologiske varer. Målsætnin-gen er en stigning i salget af økologiske varer på 30 pct. Ifølge Dansk Landbrug skal forklaringen på den stigende ef-terspørgsel findes i, at vi har fået flere penge mellem hænderne og derfor råd til at prioritere sundhed, miljø og dyre-velfærd.

Færre økologiske bedrifterDet har dog skabt en lidt grotesk situati-on, hvor produktionen af økologiske va-rer slet ikke kan følge med efterspørgs-len. Antallet af økologiske bedrifter falder tilmed. Økologisk landsforening har slået alarm og leder nu med lys og lygte efter nye landmænd, der er klar til at dyrke økologisk.

”Der er akut mangel på landmænd, der vil producere økologisk korn, frugt,

grønt og kød” fortæller direktør i Økolo-gisk Landsforening, Paul Holmbeck.

Dansk Landbrug vurderer, at det økologiske landbrugsareal skal udvi-des med 10.000 hektar hvert år frem til 2015, hvis den stigende efterspørg-sel skal honoreres. I 2006 kunne Dansk Landbrug dog kun spore en interesse for omlægning af 5.000 hektar. Altså langt fra nok til at dække den forvente-de efterspørgsel.

Ingen visioner hos Venstre”En del af problemet er, at regeringen, særligt Venstre, stort set er blottet for politiske visioner på området”, lyder det fra den radikale landbrugsordfører, Ole Glahn. Landbruget oplever ikke politisk

opbakning til en omlægning af produkti-onen, og dermed opfatter landmanden, at der er en stor risiko forbundet med at omlægge produktionen.

Det tager to år at omlægge en konven-tionel bedrift til økologisk produktion. I den periode får landmanden ikke en mer-pris for sine produkter. Ifølge Paul Holm-beck er det vigtigt, at landmændene føler sig trygge ved de politiske signaler.

”Hvis der ikke er politisk opbakning, så skal der meget til for at tage beslutnin-gen om at omlægge til økologi”, slutter direktøren for Økologisk Landsforening.

Regeringens passive holdning kan meget vel betyde, at hr. og fru Jensen i fremtiden vil blive mødt af tomme hylder, hvor de økologiske varer ellers burde stå.

Økologisk kød? Det er udsolgt!

9

Der er ikke tilstrækkeligt mange økologiske grise til at dække danskernes behov.

”Landmændene tør ikke lægge om til økologisk land-brug, fordi de ikke mærker opbakning fra regeringen,” siger den radikale Ole Glahn.

9

T E M A : Ø KO LOG I

10

Økologi er en naturlig del af bæ-redygtigt samfund. Derfor har det Det Radikale Venstre en ambitiøs vision om at fremme økologiske produkter.

DE SENESTE ÅR HAR DEN radikale land-brugsordfører Ole Glahn arbejdet mål-rettet med at fremme økologisk produk-tion og afsætning.

”Vi ønsker mere økologi, fordi der er så mange fordele ved den produktionsme-tode,” lyder det fra Ole Glahn, som selv bor på en gård, der drives med økologisk planteavl og produktion af ungtyre.

”Men Det Radikale Venstre er på in-gen måde fanatikere. Vi forestiller os ikke, at det er muligt med en landbrugs-produktion, der er 100 pct. økologisk i Danmark. Der er mange nuancer – også i landbruget – og mange måder at sikre dyrevelfærd og miljøvenlig drift.”

”Men når det er sagt, skal der ikke herske tvivl om, at vi har nogle meget høje ambitioner om at fremme den øko-logiske produktion. Målet er, at 90 pct. af produktionen om 20 år enten skal være økologisk eller leve op til de vigtigste økologiske kriterier,” fortæller land-brugsordføreren.

Regeringen vil ikkePartiet lancerede i 2006 et økologi-udspil som et led i kampen for at få regeringen til at afsætte flere midler til økologi. En

kamp som Det Radikale Venstre og resten af oppositionen taber gang på gang.

Danmark havde en enestående mulig-hed for at benytte 20 pct. af den meget kritiserede landbrugsstøtte fra EU til natur-venlige formål, herunder økologi. En bety-delig sum penge, som kunne sætte skub i omlægningen fra konventionel til mere miljøvenlig og økologisk drift. Regeringen har afvist at benytte sig af muligheden. En beslutning som de radikale finder grotesk.

Den radikale landbrugsordfører me-ner, at regeringen er uden fremsyn, når den takker nej til sådan et fantastisk tilbud. Det er en enestående mulighed for at tage et kvantespring ind i en mere miljøvenlig og kvalitetsbevidst land-brugsproduktion.

”Regeringen må have sovet i timen, hvis den mener, at Danmark i fremtiden skal konkurrerer på pris. Der kan vi slet ikke være med. Vi skal gå en anden vej. Vi skal markedsfører os på kvalitet, spe-cialiteter og økologi.” lyder det fra ham.

Kæmpe eksportpotentiale Der er ikke alene en stærkt stigende interesse for økologi på det danske mar-ked, men også på verdensmarkedet. Ved at satse på økologi har Danmark en enestående mulighed for at blive blandt de førende aktører på et eksportmarked, der er i stor vækst.

”Vi skal sikre nogle rammer, som gør det nemt at omlægge til økologi og

andre miljø- og dyrevelfærdsvenlige metoder. Dernæst skal vi understøtte forskning og udvikling på området, så branchen bliver både effektiv og inno-vativ, ellers vil eksporteventyret hurtigt forsvinde mellem hænderne på os,” fast-slår Ole Glahn.

Kommunalt lokomotivEn del af landets kommuner har valgt, at der skal serveres økologisk mad i deres køkkener og kantiner. Det gælder blandt andet Københavns Kommune. I 2006 var mere end 75 pct. af maden i Københavns kommunes vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner økologisk. Sam-let set ligger andelen af økologisk mad i de københavnske forvaltninger noget lavere, nemlig 45 pct. Den radikale tek-nik- og miljøborgmester Klaus Bondam mener, at kommunen skal være et loko-motiv for økologisk udvikling:

”Vi har en målsætning om, at 75 pct. af maden i alle vores køkkener og kantiner skal være økologisk indenfor de næste par år. Som storindkøber er vi med til at fremme økologien og sikre sund mad til borgerne. Vi tilbyder projekthjælp og undervisning til medarbejderne i dag- og døgninstitutionerne, på plejehjemmene og i kantinerne. Og med nye rutiner, ar-bejdsgange og omlægning af maden i forhold til årstiderne kan de faktisk lave 75 pct. økologisk mad inden for det eksiste-rende budget.”

Den økologiske vej

75 pct. af maden i køkkener og kantiner i Kø-benhavns kommune skal være økologiske in-den for få år. Klaus Bondam fastslår, at det er muligt inden for de eksisterende budgetter.

T E M A : Ø KO LOG I

11

Udviklingen i Rusland går den for-kerte vej, og hvis der opstår kon-frontationer omkring missilfor-svaret, kan det gøre situationen internt i landet endnu værre.

Af Niels Helveg Petersen,MF, fhv. udenrigsminister

GARRI KASPAROV ER EN RUSSISK helt. Den yngste skak-verdensmester nogen-sinde og derefter regerende verdensme-ster i mange år. Formentlig den bedste skakspiller, verden har set.. Han mestrer alle spillets facetter: angriber når mulig-heden er der, forsvarer sig blændende, ser kort og langt og dybt i enhver stilling. Han trak sig ubesejret tilbage og er nu den rus-siske præsident Putins skarpeste kritiker.

Efter demonstrationerne i midten af april i Moskva og Skt. Petersborg, som po-litiet greb ind overfor med stor voldsom-hed, blev Kasparov arresteret og udtalte ved sin løsladelse, at Rusland nu i hense-ende til politisk frihed befandt sig et eller andet sted mellem Hviderusland og Zim-babwe! Det har ikke behaget Putin.

Går den forkerte vejDer er grund til bekymring over den politiske udvikling i Rusland. Det går den forkerte vej. Medierne er styrede fra oven; kritiske journalister omkommer på mystisk vis; tidligere KGB-agenter forgif-tes; Putins magt er temmelig uindskræn-ket. Han og hans fæller har sat sig på den russiske olie- og naturgasindustri, som i disse år forgyldes af de høje oliepriser.

Den russiske økonomi går godt, leve-foden stiger, men økonomien er sårbar, fordi den helt som i fortiden næsten udelukkende er baseret på eksport af råvarer. Fremstillingsindustrien er ikke konkurrencedygtig. Jeg kender kun eet russisk produkt, der når ud til forbruger-ne i Vesten, og det er vodka.

Nu har russerne fået endnu en be-kymring. Planerne om et opbygge et amerikansk mini-raketforsvar i Polen og Tjekkiet til værn imod raketter fra Iran, har givet anledning til skarpe udfald, og de amerikanske planer er forståeligt nok også blevet mødt med skepsis og kri-tik fra en række europæiske lande med

Tyskland og Frankrig i spidsen. Især i Tyskland har kritikken været

hård. Både fordi den tyske regering fryg-ter en genopblussen af et våbenkapløb og fordi tyskerne – jeg synes med rette – står uforstående overfor, at dette vig-tige spørgsmål, der berører alle europæi-ske lande, ikke forhandles og diskuteres i NATO, men afhandles bilateralt mellem Polen og USA og Tjekkiet og USA.

USA på tilbagetogDet ser nu heldigvis ud til, at der kommer en ny udvikling i gang. Amerikanerne ser ud til at være blevet klar over, at sagen ikke er håndteret godt, hverken i forhold til Rusland eller europæerne. Det forly-der nu, at amerikanerne er parat til at gå meget langt i retning af at dele viden og teknologi med russerne. Det indgår tilsy-neladende også i de amerikanske udspil, at man vil tilbyde russerne mulighed for direkte inspektion af de nye anlæg.

Det er planen at de amerikanske ud-spil skal drøftes hen over sommeren, og forhåbentlig kan de danne grundlag for

enighed mellem Bush og Putin ved et topmøde.

Hvis ikke det sker, er der grund til yder-ligere bekymring for den interne udvik-ling i Rusland. Øget spænding på det mi-litære område skaber erfaringsmæssigt en glimrende grobund for indskrænk-ning af borgernes frihedsrettigheder.

Petro-demokratiDen kendte amerikanske kommentator Thomas Friedmann har formuleret en lov om petro-politik. Hans påstand er, at jo højere oliepris, jo mindre demokrati! Han peger på, at tilløb til demokrati i de store olieproducerende lande slås tilbage, når magthaverne har penge nok. Saudi-Ara-bien, Iran og Rusland er gode eksempler.

Garri Kasparov ville have bedre mu-ligheder for at trænge igennem med sin kritik, hvis ikke olieprisen så komforta-belt stivede Putin af.

Der er een vigtig lære: Det sikreste er at være så uafhængig af store olieprodu-center som muligt. Energipolitik er også sikkerhedspolitik.

Rusland skal med i debat om missilforsvar

FO

TO

: D

EN

IS S

INY

AK

OV

, R

EU

TE

RS

/SC

AN

PIX

De russiske magthavere slår til med stadig hårdere midler mod oppositionen. Garri Kasparovmener, landet nu befinder sig på et demokratisk stade et sted mellem Hviderusland og Zimbabwe.

12

Folketingsmedlemmerne skal ud og sælge Det Radikale Venstres politik bedre. Men politikken er god nok, mener de unge radikale, der ikke provokerer med politiske krav, men dog godt kan vække forargelse, når de kræver større nødder

Af Karin Kaas, free lance journalist

DER VAR ENGANG, HVOR Radikal Ung-dom kunne rydde forsider, fordi ung-domspolitikerne var i stærk opposition til moderpartiet. Den liberale fane vejrede meget høj i midten og slutningen af 90’erne, og kritikken haglede ned over Det Radikale Venstres deltagelse i SR-re-geringen. Nu går de unge ikke engang ind for fri hash længere.

Faktisk skal landsformand Andreas Steenberg tænke sig godt om for at fin-de områder, hvor han synes, partier skal stramme op. Og hans eksempler er på det rigtig overordnede plan, så som af-

skaffelse af kongehuset og adskillelse af kirke og stat. For når det kommer til det mere jordnære, er enigheden med den radikale politik stor. Folketingsmedlem-merne måtte bare gerne komme ud og sælge politikken bedre, synes han.

”Jeg synes, det står for stille. Det er nu, vi skal ud med en masse politiske forslag, for partiet har næsten banen for sig selv. Det er kun de radikale, der kan tillade sig at kritisere regeringen,” siger Andreas Steenberg. Han understreger, at partiet jo ikke er nødt til at opfinde nye forslag.

”Vi har de m i En Anden Vej for Dan-mark, vi har bud på skatten og på ind-vandrerpolitikken Men vi mangler en politik for folkeskolen og så synes jeg, vores tillidsreform er for ukonkret. Par-tiet skal bare tage sig sammen og kom-me i gang. Og ikke mindst komme med nogle flere angreb. Vi skal sige noget om regeringen i stedet for hele tiden at snakke om os selv. Det giver ikke stem-mer,” siger Andreas Steenberg.

Større nødderDe unge radikale provokerer altså ikke med politiske krav. Til gengæld vakte det spredt forargelse i Det Radikale Venstres hovedbestyrelse, da RU i marts præsen-terede en kampagne med overskriften ”Vi kræver større nødder”.

Kampagnematerialet var prydet af en lækker ung mandekrop – endda til-hørende en person af anden etnisk her-komst end dansk – så sex-undertonerne var ikke til at tage fejl af. Men det kan jo også blive for politisk korrekt. I øvrigt handlede kampagnen om sidste års vel-færdsforlig, som RU ikke mener sikrer fremtiden. Reformerne er kun pea-

Hvis der er to, der står sammen

”Partiet skal bare tage sig sammen og kom-me i gang,” mener RU-formand Andreas Steenberg. Der er for meget snak og for lidt handling, synes han – men han mener også, at det samme gælder Radikal Ungdom. Her er målet at nå op på 1.000 medlemmer og 30 lokalforeningen på 2 år.

RU har altid været kendt for gode og opsigtsvækkende happenings. Her demonstreres der ved Venstres lands-møde i Odense.

PO RTR ÆT

13

nuts i forhold til, hvad Danmark be-høver. Så større nødder tak.

Det er selvfølgelig også svært at være i opposition, når folketingsmedlemmer-ne næsten er mere RU’ske end RU’erne selv, som den tidligere formand Zenia Stampe udtrykte det, da hun overlod po-sten til Andreas Steenberg på RU’s lands-møde i november sidste år.

Kort levetidMen trods det, kan det politiske arbejde i en ungdomsorganisation være både tungt og besværligt. Ungdomspolitikere holder generelt ikke særligt længe. Et år er det normale for en aktiv RU’er, inden han eller hun skal videre til universitetet, ud af rejse eller foretage sig noget andet, der tager pusten fra det politiske arbejde.

Når RU’s hovedbestyrelse konstant skifter medlemmer, ender den nemlig gang på gang i den situation, at et for-slag, der ellers har været enighed om, alligevel falder på målstregen, fordi der sidder nye medlemmer, når den endelige afstemning skal ske. Det var fx tilfældet på et af de seneste møder, hvor et forslag om at ændre hovedbestyrelsens sam-mensætning og kompetence trods langt tids forberedelse blev nedstemt, fordi en række nye medlemmer faktisk mente, at vedtægterne var gode nok, som de var.

Går til politikDet er efterhånden længe, at siden 23-årige Andreas Steenberg besluttede sig for at ”gå til politik” i stedet for til fodbold. Det der med sporten trak ikke rigtig, og så havde han også radikal po-litik med ved middagsbordet, fordi hans far var næstformand i en lokalforening i Randers. Andreas begyndte sin politiske karriere i Det Radikale Venstre i Randers, hvor han også var med i bestyrelsen, men da de øvrige medlemmer var noget ældre end ham, fik han i stedet etable-ret en lokal RU-afdeling. Han har siddet i RU’s hovedbestyrelse i fire år, har været medlem af forretningsudvalget i to og også været RU’s næstformand.

SU’en går til politikAndreas Steenberg læser, eller rettere burde læse, statskundskab på Århus Universitet. Det går lidt trægt, fordi det at være RU-formand nærmer sig et fuld-tidsjob. Og et ulønnet et af slagsen.

Som den eneste at de politiske parti-ers ungdomsformænd er den radikale nemlig ikke lønnet, og Andreas Steen-berg må derfor må klare sig med sin SU.

”Noget fedteri,” kalder Andreas Steen-berg det, men RU har altså altid lagt me-gen vægt på frivillighed i det politiske arbejde. Og formandsposten er da heller ikke den eneste ulønnede post, der kræver en stor arbejdsindsats, understreger han.

”Det er svært at få tingene til at hænge sammen. Jeg bruger SU-klip uden at få studeret det, jeg burde. Det betyder, at jeg på et tidspunkt skal ud og finde et job ved siden af studiet, fordi SU’en stopper. Og det er ikke specielt godt for RU, at jeg skal arbejde 30 timer om ugen,” siger han.

Foreløbig har han læst i to et halvt år, og han forventer at blive færdig med sin bachelorgrad til jul. Men selvom stats-kundskab var hans ønskestudie, synes han i dag, det er for teoretisk og meget lidt konkret. Han vil ”gerne arbejde med politik og ikke være videnskabsmand”. Så han overvejer at tage sin kandidat-grad på en mere praksisorienteret ud-dannelsesinstitution. Han har blandt andet kikket på et nyt studie i politisk le-delse og kommunikation på Handelshøj-skolen i København, som umiddelbart trækker mere end at læse Platons teorier om demokrati.

Ambitiøse målDe første måneder af hans formandstid blev især brugt på at skaffe nye medlem-mer. Medlemstallet var krøbet ned under de 700, der er kravet for at få tilskud fra Dansk Ungdoms Fællesråd, og uden det

er det umuligt at lave politisk arbejde. Det lykkedes da også at få medlem-merne til at slippe kontingentkronerne, blandt andet ved at skrive til alle Det Ra-dikale Venstres medlemmer under 30.

Halvdelen i medlemmerne bor Kø-benhavn, og i alt 80 procent bor i de fire universitetsbyer. Til gengæld er med-lemmerne i de små provinsbyer meget aktive, fortæller Andreas Steenberg. Her er det slet ikke unormalt at 50 procent er aktive, mens det på landsplan gælder 20 procent – en pæn procent i forhold til den voksne del af partiet.

”Men det er jo også noget helt andet at være aktiv i RU, end det er at være med i Det Radikale Venstre. Vores møder, kurser og konferencer holdes over en weekend, og ved siden af det politiske arbejde hand-ler det også meget om socialt samvær og fester. Vi kommer for at snakke politik, debattere, lære om politik og så er der det sociale ved siden af. Helt ligesom når man går til fodbold,” siger Andreas Steenberg.

Han har klare mål for, hvordan RU skal udvikle sig – både indholdsmæssigt og med hensyn til medlemstal. Når året er omme forventer han, at der er 850 med-lemmer fordelt på 25 lokalforeninger og næste år hedder målet 1000 medlemmer i 30 lokale foreninger. Politisk er målet mindre diskussionsklub, mere kampag-neforening og større fokus på pressen.

”Vi skal blive bedre til at komme ud over rampen med vores holdninger. Vi har gode politikker og et godt princippro-gram – det er bare om at komme af sted.”

FolketingskandidatSeneste skridt på den politiske stige er, at Andreas Steenberg er blevet opstillet som Folketingskandidat i den ene af de to kredse i Silkeborg - et arbejde han ser frem til med samme entusiasme og begejstring som alt andet, han går i gang med.

Det vakte debat ogforargelse i radikale

kredse, da RU bl.a. brugte denne illustra-

tion til at protestere mod sidste års vel-

færdsforlig.

www.radikalungdom.dk-bruger alle brikker

Radikal Ungdom kræver større nødder!

14

Der bliver ingen fælles aftale inden et valg, men den radikale gruppe-formand vil forsøge at genskabe en fælles forståelse mellem de to partiers ledelse af, at man kan fin-de løsninger sammen.

Af Bjarke Larsen

”TILLIDSSKABENDE foranstaltninger.”Det er et velkendt begreb i det interna-

tionale diplomati, når man skal forsøge at skabe den rette stemning inden de afgø-rende forhandlinger mellem to stridende parter. Det er også en vending, som tilsy-neladende meget godt fanger de skridt, Marianne Jelved har taget på det seneste i forhold til Socialdemokratiet.

I et interview i Politiken kom hun i på-sken med det, hun selv kaldte ”en udstrakt hånd til Socialdemokraterne”: Den radikale gruppeformand lagde op til at forhandle med S inden et valg – og hun vil ikke læn-gere udelukke at pege på Helle Thorning-Schmidt som statsministerkandidat inden vælgerne skal sætte deres kryds.

Man skal dog ikke forvente nogen form for en officiel forhandlingsrunde, og må-let er heller ikke at nå frem til en fælles, skriftlig aftale inden et valg. Det fastslår Marianne Jelved:

”Åbningen fra vores side er, at vi også kan drøfte tingene før et valg, og jeg har noteret mig, at Socialdemokraterne har reageret positivt og sagt, at de gerne vil gå i dialog med os.”

”Der vil ikke komme til at foregå nogen forhandlinger, som offentligheden får kendskab til. Derfor har det også en ne-gativ effekt, når SF går ud og tilbyder at indbyde til fælles møder. Det skaber bare en masse støj i offentligheden.”

En fælles forståelse”Målet er gennem en løbende dialog at skabe en form for indre, fælles for-ståelse om, hvordan man løser nogle problemer. Vi har en historisk tradi-tion for, at vi kan samarbejde, og den forståelse skal vi have genskabt. Vi skal have skabt en forståelse af, at vi kan og vil løse nogle problemer sammen – på samme måde som vi havde en fælles forståelse i 90erne. Den gang lavede vi jo heller ikke aftaler på forhånd med Socialdemokraterne, og der kommer heller ikke et fælles papir inden et valg denne gang.”

”Helle Thorning-Schmidt og jeg selv har sagt det samme hele tiden på dette område: Vi er to selvstændige partier med hver sit grundlag, som vi går til valg på. Når vælgerne har afgjort de en-kelte partiers styrkeforhold, forhandler vi om et regeringsgrundlag, hvis man-daterne falder, så der er basis for det.”

Marianne Jelved kan ikke genkende det billede, visse medier har tegnet af, at stemningen mellem de centrale folk i toppen af de to partier har været an-strengt, hvorimod de forskellige ordfø-rere samarbejder godt i det daglige:

”Stemningen er udmærket, vi taler godt sammen, og vi kan grine sammen. Det har vi kunnet hele tiden – ogsåselv om vi er uenige.”

Jelved søger fælles SR-forståelse

DE 5 KRAV I EN ANDEN VEJ

• Det asociale skattestop skal afskaf- fes. Der skal gennemføres en skat- tereform, hvor skatten på arbejde skal sættes ned. Ingen borgere vil blive ramt økonomisk af en sådan omlægning.• Danske statsborgere skal kunne arbejde og bo her i landet med de- res ægtefælle og børn. Nye borge- re skal inddrages i samfundet og blive aktive medborgere.• Folkeskolen skal bygge på tillid og frihed til, at undervisningen tilret- telægges lokalt. • Velfærdssamfundet skal bygge på tillid og ansvar samt gensidig re- spekt.• Udenrigspolitikken skal være præ- get af udsyn, ansvar og samarbej de med vore partnere. Alle EU-for- behold skal væk. Vi skal igen helt i front med bistanden til verdens fattigste.

FO

TO

: C

LA

US

FIS

KE

R,

SC

AN

PIX

Villy Søvndal vil gerne lege Kirsten Giftekniv, men det kan han godt glemme alt om, fastslår Marianne Jelved: Han skaber kun støj på linjen. Der bliver ingen formelle forhandlinger mellem S og R før et valg.

»

»

15

Ikke med på rød stueMarianne Jelved fastslår, at udmeldingen ikke betyder, at De Radikale har meldt sig ind på Rød Stue og nu indgår i en fæl-les blokpolitik med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten:

”På ingen måde. Vi vil stadig ikke sæt-tes i en bås, og vi arbejder stadig målret-tet på at få nedbrudt den blokpolitik, der præger dansk politik i disse år. Vi vil have et bredt samarbejde hen over midten, og vi vil ikke bare gøre, hvad det største parti i hver blok siger.”

Men den røde blok er ikke en blok på samme måde som den blå, siger Mari-anne Jelved:

”Vi radikale har jo ikke ret meget tilfæl-les med Enhedslisten. Vi vil ikke kunne lave den ene finanslov efter den anden sammen med liste Ø. Men Venstre, De

Konservative og Dansk Folkeparti har haft let ved det lige siden 2001.”

”Jeg vil have undersøgt, hvor mange love, der er blevet vedtaget siden 2001 uden at Dansk Folkeparti har stemt for dem. Svaret vil formentlig være: to. Det viser jo helt tydeligt, hvor tæt Venstre og De Konservative har valgt at lægge sig op ad Dansk Folkeparti, og hvor ensidigt man satser på dette samarbejde. Alt er clearet med Dansk Folkeparti.”

K interessant efter valget- Det er blevet understreget, at det ra-dikale ønske om dialog gælder i forhold til alle de partier, der vil samarbejde hen over midten. Hvad med De Konserva-tive?

”I øjeblikket vil det især være Socialde-mokraterne, vi kan komme i dialog med,

for der er ikke så meget ved at bede De Konservative om at være med til at vælte Foghs flertal. De kan være interessante som samarbejdspartnere efter et valg, når de har sundet sig.”

- Du har sagt i Berlingske Tidende, at tiden er inde til at indgå kompromisser. Hvad mener du med det?

”Et kompromis betyder, at begge parter må give sig. Det har jo hele tiden været den radikale holdning, at vi ikke vil acceptere, at der er ting, man ikke kan diskutere. Når et parti ikke har flertal alene, skal der indgås kompromisser.

- Det indebærer så også, at Det Radi-kale Folkeparti skal indgå kompromisser omkring de fem krav i En Anden Vej:

”Vi har hele tiden sagt, at vi er parate til at forhandle om, hvordan vores krav kan imødekommes.”

Af Andreas SteenbergLandsformand for Radikal Ungdom

I PÅSKEN VAR JEG INVITERET til Liba-non af vores Mellemøst-arbejdsgruppe. Sammen med VU havde de arrangeret et seminar for det libanesiske parti Natio-nal Liberal Party’s studenterorganisation. Formålet var at lære om hinandens lande og undervise de nye medlemmer af par-tiet i NLPs og de danske organisationers arbejde.

Et multi-kulturelt landDet var en stor oplevelse. Libanon er et land med stort set alle kristne og mus-limske grupper, man kan komme på, 17 trossamfund i alt. Det giver konflikter. Overalt i hovedstaden Beirut er der mili-tærenheder (10.000 soldater) for at sikre freden mellem grupperne.

Libanon er det første demokrati i Mel-lemøsten, men desværre har landet væ-ret hærget af borgerkrige mellem shia-

RU laver demokratii Libanon

muslimske, sunni-muslimske og kristne grupper fra midten af 70’erne til ’91. Der-udover har både Syrien og Israel besat el-ler bombet landet i perioder, hvilket ikke lige frem hjælper freden og demokrati-udviklingen. Libanon er et splittet land, der får vores danske udfordring med un-der 5 pct. muslimer til at ligne ingenting.

Demokrati under presHvad jeg fandt yderst fantastisk var, at der trods krige og sekterisk vold er men-nesker, der tror på, at Libanon kan blive mere demokratisk. Og demokratiet er under pres; befolkningerne deler sig ef-ter religion og ikke politik, der er meget korruption ved valgene, og internt i par-tierne er der ikke medlemsdemokrati, for det meste afgøres af familierelationer.

Derfor var det en meget stor øjenåb-ner for libaneserne, at medlemmerne i både VU og RU valgte både tillidsfolk og politik. Og at ungdomspartiet og med-lemmer af partier generelt kunne tillade

sig at være uenig med ledere vakte også stor forundring. Endelig var de meget imponeret over, at RU og VU overhove-det kunne snakke sammen, når ikke vi samarbejdede i parlamentet. Det gør man ikke i Libanon.

For os danskere var seminaret start-skuddet for en længere proces, hvor vi vil lave flere seminarier og mere udveksling mellem landene. Og vi blev overbevist om, at arbejdet gør en forskel i et land, hvor der brug for det.

Reklame: Bliv medlemFor at få mest mulig støtte til denne slags initiativer skal RU have et bestemt antal medlemmer under 30 år. Derudover får vi 1500 kr. i støtte per medlem under 30 år.

Vi ved der er rigtig mange unge med-lemmer af DRV, der ikke medlem af RU endnu. Det koster 150 kr. og man ind-melde sig på ru@radikalungdom.dk eller www.radikalungdom.dk.

S T E E N B E R G S K L U M M E

»

16

K O R T NY T

Selvmord skal stoppesFORÅRET ER HØJTID for selvmord. Derfor vil de radikale nu begrænse antallet af selvmordsforsøg ved at sætte loft over salg af smertestillende medicin.

Antallet af unge piger, der forsøger selvmord, er mere end tredoblet på 10 år, viser forskningen på Center for Selvmords-forskning. Det dokumenterer, at der er meget stort behov for at sætte fokus på selvmordsforebyggelse.

”Alt for mange unge har ondt i livet og overvejer at begå selvmord. Desværre er der ofte kort vej fra tanke til handling. Derfor har samfundet en forpligtelse til at gøre det svært for de unge at få fat i de piller, der skal til for at begå selvmord. Det gælder om at vinde tid, så at de unge når at tænke sig om,” siger psykiatriordfører Elsebeth Gerner Nielsen.

Chefer klager over topstyringTRE UD AF FIRE OFFENTLIGE CHEFER mener, at øget regule-ring fra Christiansborg har negative konsekvenser for deres arbejde. Marianne Jelved er ikke overrasket. Med Det Radikale Venstres for-slag til tillidsreform går hun direkte imod den øgede regulering.

En spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige chefer i DJØF viser, at de mange regler fra Christiansborg hæmmer udviklin-gen og kvaliteten i deres arbejde. Formanden for DJØF’s for-ening for Offentlige Chefer mener, at smertegrænsen er nået. Det samme gør Marianne Jelved:

”Jeg er kun overrasket over, at det ikke er fire ud af fire af de offent-lige chefer, der svarer, at øget regulering har negative konsekvenser. Regeringen blander sig i alt - og det må stoppe. Det hjælper ikke at tale om kvalitetsreform, hvis regeringen bliver ved med at lave flere regler og mere bureaukrati. Foghs topstyring går ud over flere hundredtusinder mennesker hver dag i den offentlige sektor.”

Strid om dyretransporterI FLERE MÅNEDER HAR REGERINGEN, Det Radikale Venstre og Folketingets øvrige partier forhandlet om en ny klippekortordning for dyretransporter. Forhandlingerne er netop brudt sammen.Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og den øvrige opposition står sammen om at være uenige med regeringen om den kom-mende klippekortsordning for dyretransporter.

Regeringen vil have seks klip i kortet, mens oppositionen øn-sker en ordning med tre klip, hvorefter lovovertræderen skal be-stå en prøve for derefter kun at have én chance tilbage i kortet.

”Lene Espersen er for blød over for dyremishandlerne. Når lovover-træderne har fået tre klip i kortet og dernæst kommer på skolebæn-ken for at lære, hvordan de behandler deres dyr ordentligt, så er det kun et spørgsmål om manglende vilje, hvis de mere end en gang igen begår lovbrud,” siger den radikale landbrugsordfører Ole Glahn.

INTEGRATIONSMINISTER RIKKE HVILSHØJ (V) er parat med en ændring af udlændingeloven, så dårlige værtsfamilier i en pe-riode kan få frataget muligheden for at have en au pair.

”Forhåbentlig kan lovforslaget forhindre, at flere piger havner under de slavelignende forhold, som blev afsløret i efteråret. Og som vi simpelthen ikke vil acceptere,” siger integrationsordfører Morten Østergaard i en kommentar til et nyt lovforslag, som Det Radikale Venstre har forhandlet hjem med integrationsministeren.

”Vi er især glade for, at det gennem lange forhandlinger lykkedes os at presse regeringen til også at få indført to års karantæne for de værter, som ikke overholder kontrakten med deres au pairer. Det be-tyder, at det nu er slut med at snyde sin au pair for løn den ene dag, og hente en ny til landet den næste dag,” siger Morten Østergaard.

Karantæne til dårligeau-pair-værter

V skræmmer lægerVENSTRE FORESLÅR, AT DE praktiserende læger skal have en ’informationstavle’ i venteværelset, hvor deres patienter kan læse om de fejl, lægen har begået. Den radikale sundhedsordfører Charlotte Fischer forudser, at forslaget vil øge lægemanglen – og hun opfordrer i stedet til nuanceret information, så patienterne kan træffe et nuanceret valg.

”Venstre gør ikke bare lægerne, men også patienterne en bjør-netjeneste med sit ensidige forslag. Den form for tjubang-poli-tik vil skræmme læger fra praksisvejen. De skal selvfølgelig ikke nyde noget af at blive klædt af til skindet med så unfair og skæv information,” siger Charlotte Fischer.

KULTURMINISTER BRIAN Mikkelsen har lyttet til Det Radi-kale Venstres forslag om, at Danmark skal huse internationale skribenter, der er truet, fordi de har udtrykt sig frit. Kulturord-fører Elsebeth Gerner Nielsen er glad på vegne af verdens demokrati og dansk kulturliv.

Radikalt forfatter-forslag vedtaget

Alt for mange unge piger forsøger at begå selv-mord. Derfor bør det være sværere at købe store mængder smertestillen-de medicin.

De mange eksempler på overtrædelse af reglerne for dyretranspor-ter har fået De Radikale til at kræve langt strengere ret-ningslinjer.

17

Drop glødepærerDET RADIKALE VENSTRE har fået en lys idé: Drop glødepærerne – og spar Danmark for tre millioner ton CO2 og milliarder af kroner. Hvert år.

”Vi vurderer, at dette ene initiativ i sig selv vil give mere CO2-besparelse end hele regeringens stort anlagte ’1 ton mindre’-kampagne, der er blottet for konkrete virkemidler,” siger energi- og klimaordfører Martin Lidegaard.

Danskerne ville spare to-tre millioner ton CO2 om året og oven i købet tjene rigtigt mange penge på det, hvis de brugte sparepærer i stedet for gløde-pærer. Hver gang en dansker vælger en sparepære frem for en glødepære, sparer man nemlig mindst 20 kg CO2 om året og 500 kroner i hele pærens levetid.

DET RADIKALE VENSTRE ryster ikke på hånden, selvom Rockwool Fonden finder, at starthjælpen kan have en kortsigtet effekt for fem ud af 100 flygtninge.

”Det afgørende er, at starthjælpen for et sted mellem 85-90 procent af alle flygtninge betyder fattigdom og en levestandard under resten af samfundets,” siger integrationsordfø-rer Morten Østergaard. Han var midt april ordfører, da oppositionen fore-slog starthjælpen helt afskaffet.

Starthjælp skaber fattigdom

K O R T NY T

Stort rykind hos De Radikale, da der var statsbor-gerskabsdag i Folketinget.

Af Bjarke Larsen

MERE END HVER OTTENDE af de 7.961 mennesker, der sidste år fik dansk statsborgerskab, valgte at besøge Christiansborg, da der var officiel statsborgerskabsdag søndag den 22. april.

Det er en radikal idé, som nu er blevet en fast tradition – og det var da også hos De Radikale, at trængslen var størst.

Som flere af dem bagefter bemærkede: ”I er de eneste, der siger velkommen til os.” Det skete både med henvisning til den folder, der blev uddelt i dagens anledning, og hvis for-side kun har et ord: ”Velkommen” – og de skete også med henvisning til den politiske debat herhjemme.

Netværk for nye statsborgereDet Radikale Venstre benyttede anledning til at introducere et netværk, der blandt andet skal hjælpe de nye statsborgere i arbejde.

På sidste års statsborgerskabsdag erfarede medlemmer-ne af Det Radikale Venstres folketingsgruppe nemlig, at de mange nye statsborgere efterspurgte muligheder for at ’net-værke’ – ligesom alle andre danskere gør det.

”En af de helt store udfordringer for nye danskere er at lære de uformelle regler at kende. Danskerne er ironiske, svære at afkode og svære at komme ind på livet af. Derfor vil vi hjælpe med at etablere et netværk, hvor nye danskere kan knytte uformelle forbindelser, som rækker ud over familien, moske-en og hjemstavnsforeningerne. Fællesnævneren skal være, at alle i netværket er borgere i Danmark,” fortæller Morten Østergaard, der er radikal integrationsordfører.

Statsborgerskabsnetværket bliver stedet, hvor ’gamle’ statsborgere stiller deres erfaringer, netværk og viden til rå-dighed for vore nye medborgere. Og stedet, hvor kommende statsborgere kan hente inspiration og vejledning.

Læs mere på: www.radikale.dk/statsborger

Netværk for nye statsborgere

Der var også tænkt på underholdning til børnene, mens deres forældre så sig omkring i det danske folkestyres vigtigste lokaler.

Der var dagen lang trængsel i det lokale, Det Radikale Venstre havde til rådighed på Christiansborg på statsborgerskabsdagen.

Det er dyrt at bruge gløde-pærer og de belaster natu-ren meget mere end moderne el-sparepærer. Derfor bør glø-depærerne ud-fases, mener De Radikale.

18

Da Anders Samuelsen for et par uger siden var med en gruppe af sine kolleger på rejse til Indone-sien og Singapore, var det med en trussel om fængsel hængende over hovedet.

Af Bjarke Larsen

”JEG HAR IKKE OPLEVET noget lignende siden landsmødet 2005, hvor jeg gav et godt råd om, hvilken strategi vi burde følge frem til næste valg,” siger Anders Samuelsen med et glimt i øjet og et smil på læben.

”Dengang kan jeg huske, at mange sagde til mig, at jeg da måtte sige og mene lige hvad jeg havde lyst til om dansk politik – bare ikke liiige på det tidspunkt, ved den lejlighed og under punktet ”rapport fra Europaparlamentet”.

Forrige uge var ordren fra Singapores politi til de europæiske politikere klar og kom på forhånd:

”I må da sige lige det der passer jer til et privat, lukket møde.Men ikke må ikke gøre det ved den lejlighed, I har tænkt jer, nem-lig et offentligt møde, hvor I er indbudt af oppositionen. Hvis I siger noget, bliver I an-holdt på stedet og sendt i fængsel.”

Holder, hvad de truer medSådan lød den noget skræmmende mel-ding, der blev givet til seks repræsentan-ter for den liberale gruppe i Europa-Parla-mentet, der var invitetet til by- og ø-staten af oppositionspartiet Singapore Demo-cratic Party. Emnet for mødet var bl.a. de

massive lønforhøjelser, som Singapores re-geringsmedlemmer og top-embedsmænd har bevilget sig selv.

Og på indenrigsministeriets hjemme-side blev truslen fra politiet bagget op med denne udtalelse:

Politik i Singapore er forbeholdt singa-poreanerne. Udlændinge på besøg må ikke misbruge vor gæstfrihed til at blade sig i vore interne, politiske forhold.”

Anders Samuelsen forhørte sig hos den danske ambassadør og EU-kommisionens ambassadør og de var ikke i tvivl om de-res råd: Hold mund, lød det kontante råd. Singapores myndigheder har det med at holde hvad de truer med.

Derved blev det. Anders Samuelsen og hans kolleger deltog i det offentlige møde, men de afstod fra at holde oplæg og svare på spørgsmål, sådan som det ellers var planen.

Demokrati og islamAnledningen til rejsen var en årlig konferen-ce som afholdes i samarbejdet mellem euro-pæiske liberale partier og asiatiske liberale partier. 6-7 europæiske lande var repræsen-teret sammen med 6-7 lande fra Asien.

I Indonesiens hovedstad Jakarta var alt forløbet efter planen, og emner som ”demo-krati og korruption”, ”demokrati og religion” og forskellighed indenfor Islam var blevet livligt debateret. Besøget i Indonesien blev afsluttet med et møde med den tidligere præsident, 67-årige Abdurrahman Wahid, der har modtaget en række fredspriser, og som er åndelig leder for mindst 70 millioner muslimer i sit land.

”Det var alt sammen fantastisk givende og opløftende set i lyset af hele den hjem-lige debat, hvor vi i stigende grad graver os ned i grøfter og senest har oplevet absurde Søren Krarup sammenligne tørklæder med nazi-symboler,” siger Anders Samuelsen.

Kapitalismens NordkoreaDerfor var det også med forbløffelse, at delegationen Anders Samuelsen modtog forbuddet mod at ytre sig. Historien gik lynhurtigt verden rundt via et telegram fra Reuters og siden BBC og CNN.

Det offentlige møde med taleforbud var arrangeret af lederen Singapores De-mokratiske Parti, Chee Soon Juan. Partiet kæmper en hård kamp for et demokratisk Singapore, og Chee Soon Juan har allerede været i fængsel fem gange, fordi han har tilladt sig at tale offentligt uden tilladelse.

Alle retssagerne har ruineret ham, så han nu er blevet erklæret konkurs. Det har i øvrigt den klare fordel set fra myndig-hedernes side, at han så ikke længere kan stille op til valg.

”Singapore går under tilnavnet ’kapita-lismens svar på Nordkorea’, og det fik jeg da et meget konkret bevis på. Jeg valgte sammen med mine kolleger at følge am-bassadørens råd og holde mund. Singa-pores fængsler er trods alt en del mere skræmmende end Søren Bald og ophid-sede landsmødedelegerede. For meget kan man sige om dem, men de hverken slår eller spærre folk inde – trods alt,” gri-ner Anders Samuelsen tilbage i sikkerhed i Europa.

Lederen af den liberale gruppe i Europaparlamentet Graham Watson (med rødt slips) diskuterer, hvordan man skal forholde sig til politietstaleforbud med Anders Samuelsen (helt til venstre), lederen af Singapores Demokratiske Parti, Chee Soon Juan (i midten) og andre deltagere i mødet. Man besluttede at bøje sig under protest.

Truet med fængsel i Singapore

F

OT

O:

RO

SL

AN

RA

HM

AN

, A

FP

-SC

AN

PIX

19

Det er nu, partiet skal i gang med at udforme de radikale EU-visio-ner. Både dem, vi skal bruge ved næste valg, og de mere langsig-tede drømme om EU år 2020. Har du lyst til at være med?

Af Stefan Seidler, formand for EU-arbejdsgruppen (EUX)

ET VOILÀ, L’EUROPE. I den stadig unge al-der af 50 år virker EU godt nok lidt over-anspændt og udmattet. Nogen ville nok kalde det for en midtvejs-krise. Men den går jo heldigvis over igen. Og så er det værd at huske på, at ”krise er en produk-tiv tilstand. Man skal blot fjerne bisma-gen af katastrofe” – som den schweizi-ske forfatter Max Frisch formulerer det. Ja, denne floskel er jo højaktuel for både Europa og Det Radikale Venstre.

For udenrigsminister Per Stig Møller er EU pludselig blevet attraktiv. Nu skal der udarbejdes en rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der skal belyse konsekvenserne af de danske EU-forbehold. Hvis det viser sig, at disse forbehold er skadelige, så står der ifølge udenrigsministeren ikke noget i vejen for en ny folkeafstemning om dem.

Regeringens nyforelskelse i EU stiller vores evige kærlighed for det europæi-ske projekt i skyggen. Også her bevæger regeringen sig ikke ind på et område af ren kærlighed for sagen, men for at neutralisere den politiske debat. Det be-tyder, at vi bliver nødt til at blive endnu mere direkte i vores europapolitiske ud-spil. Men hvordan gør vi det?

Også snakke om skyggesider”Vi skal fortælle flere EU-succeshistorier, når vi vil begejstre folk for EU.” Det hører jeg mange sige – også i vores parti. Det er jeg stort set enig i. Når statsmændene og Angela Merkel i den forgangene må-ned fejrede EU’s 50 år, da fremhævede de også fællesskabets succeser.

Det er okay. Men når vi taler om rig-dom og stabilitet, så skal vi også tale om fattigdom. Når vi taler om retsstaten, så skal vi også tale om dem, der ikke har nogen rettigheder i Europa. Osv.

EU skal kunne tåle at få påpeget og rettet sine skønhedsfejl: 2,3 milliarder kroner går hvert år til tobakssubventio-ner, som står i modsætning til EU’s egen anti-rygningskampagne; 725 millioner

kroner er subventioner til avl af tyre, som ene og alene bliver dresseret til de spanske tyrekampe; 9,6 milliarder kroner pr. år går til EU-landbrugsstøtte, som kunstigt holder priserne nede på EU-landbrugsvarer og derved ødelægger 3. verdenslandes markeder.

Tæt nok på borgerne?Hvor tæt er EU på sine borgere? Hvor-dan kan EU komme endnu tættere på? Er det overhovedet muligt, at 500 millio-ner europæere kan identificere sig med Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg som deres europæiske hovedstad? Eller skulle hvert medlemsland hellere ud-nævne en ”Europaby”, der får tildelt en af de mange europæiske institutioner? Så kan vi forhindre, at EU bliver opfattet som en centralstat og EU får en perma-nent og bevidst forankring i befolknin-gers hoveder.

Hvorfor ikke beregne, hvor meget Danmarks EU-bidrag udgør i skat hos hver enkelt borger? Og så fastsætte det som EU-skat på skatteopgøret? Så bliver borgerne bevidste om, hvilke EU-udgif-ter deres skattepenge går til. Og så kan de ved Europaparlamentsvalget i hen-hold til politikernes bud bedre bestem-

me over, hvad deres penge skal gå til, og hvor krydset skal sættes.

Sæt præg på politikkenMed disse spørgsmål har jeg kastet en bold op i luften. For denne tekst er en invitation. Du inviteres hermed til at fin-de et moderne outfit til EU og give det et nyt make-up. For der venter en ny og stor begivenhed lige om hjørnet. Euro-paparlamentsvalget.

Ved første øjekast ligger dette valg langt ude i fremtiden. Juni 2009. Men ta-ger man alle mellemregninger med om at et politisk valgoplæg skal høres i hele foreningen, så er facit: vi skal i gang nu!

Dette er altså startskuddet. Både valg-programmet og vores mere langsigtede vi-sioner for EU år 2020 skal formuleres. Ideer-ne hertil skal i første omgang komme fra de lokale EU-grupper rundt omkring i landet. Dernæst får det hele det sidste afpudsning i den landsdækkende EU-arbejdsgruppe (EUX) i samarbejde med Europaparla-ments-kandidaterne. Alle er velkomne.

Har du fået lyst til EU? Så hold øjnene åbne. For om lidt går arbejdet i gang i nærheden af dig.

Spørgsmål? Kontakt: mail@stefan-seidler.dk

Der er kun to år til næste valg til Europaparlamentet

Europa, oh la la!

Truet med fængsel i Singapore

R A D I K A L D E BAT

20

JEG HAR VÆRET RIGTIG TILFREDS med den radikale politik, der samlet set bærer beteg-nelsen En Anden Vej. For mig at se er det helt oplagt og nødvendigt at formulere et klart al-ternativ til den siddende regerings politik. Især SF har kritiseret den radikale ”enegang” og bebrejdet os, at vi på denne måde giver for let spil til Fogh, når der ikke findes en samlet opposition.

Jeg har derfor med interesse læst Rune Lyk-kebergs ”apropos” i Informations weekendud-gave 7.-8. april, hvor hans pointe er, at SFs (her Ole Sohns) kritik af regeringen falder ynkeligt til jorden, når nu Socialdemokraterne, som SF jo peger på som regeringsbærende parti, lægger sig så tæt op af Foghs politik, som de gør. Og ydmygelsen bliver total, når socialde-mokraterne oven i købet ikke formår at følge regeringens løbende signalskift!

Derfor – stå fast ved En Anden Vej og lad ikke Socialdemokraterne rykke den radikale politik ud af kurs. Det skal jo være en reel an-den politik end regeringens, der skal danne grundlag for et evt. kompromis omkring en samlet oppositionspolitik. Alt andet vil være for ynkeligt.

Kaj Ove SteffansenAalborg PÅ MIT ARBEJDE HENVISER vi ofte til ski-

bet og rederiet. ”Skibet” er alle os medar-bejdere med en kaptajn på broen. ”Rede-riet” er bestyrelsen. Pointen er, at rederiet skal udstikke retningen, men blive inde på land. De skal ikke ned i maskinrummet. Det billede hjælper os. Vores bestyrelse foku-serer på de store linier, og gør det i tillid til, at vi kan løse opgaven ude på ”skibet”. Det giver plads, ejerskab og arbejdsglæde.

I den offentlige sektor er det meget an-derledes. Både regeringen, Dansk Folke-

Stå fast (1)

parti og Socialdemokraterne opholder sig primært nede i det offentlige maskinrum, hvor de stiller detaljerede krav til ma-skinmesteren i en atmosfære af mistillid og kontrol. Skibet flakker forvirret rundt, mens kaptajnen og medarbejderne alle står demotiverede og ser ned på balladen i maskinrummet.

Der er brug for den Radikale tillidsre-form. Politikerne skal blive i land.

Christian Friis BachFT-kandidat, Egedal

Trængsel i maskinrummet

REDAKTØR BJARKE LARSEN skriver i det seneste nummer af bladet under overskrif-ten ”Dobbeltmoral og En Anden Vej”, at man ”ikke kan beskylde Det Radikale Ven-stre for, at partiet vælger de letteste eller taktisk mest bekvemme løsninger”.Det er så sandt som sagt.

Det er mig en gåde, hvorfor et af de fem radikale punkter præsenteres så bastant: ”Vi vil afskaffe skattestoppet”. Indrøm dog, at Anders Fogh Rasmussen har opfundet et guldæg for sit parti ved at indføre ordet ”skattestop”. Langt hovedparten af vælger-ne finder, at det er det bedste, der er sket på dette område. Det siger jo alene ordet.

Så kommer Det Radikale Venstre med et programpunkt, der siger ”afskaf skatte-stoppet”. Alene ordvalget har efter min

mening allerede skræmt rigtig mange vælgere bort, selv om også jeg gerne ser skattestoppet afskaffet.

Jeg ved godt, at partiet så også taler om en skattereform og at nedsætte skatten på arbejde, men for at få folk til at læse læn-gere end til ”afskaf skattestoppet” må der helt andre oplysninger til.

Man bør kunne fremvise en beregning af, at de folk, der f.eks. kommer til at betale mere i ejendomsskat, virkelig også spa-rer på skatten på arbejde. I det hele taget mangler jeg information om en beregning, der kan fortælle folk, at de ikke får mindre, fordi skattestoppet bliver afløst an et andet system.

Hans VindelevJægerspris

Skattestoppet godt

Den offentlige motor fungerer ikke, når politikerne farer rundt i maskinrummet og stiller detaljerede krav i en atmosfære af mistillid og kontrol.

I RADIKAL POLITIK NR. 4 anbefaler både Boye Haure, Kim Folke Knudsen og Niels Ras-mus Kallin Jensen, at RV skal støtte en S-rege-ring (uden betingelser?). Socialdemokraternes manglende kompromisvilje nævnes derimod ikke med et ord. Dette minder om retorikken hos diverse tvivlsomme ”politiske kommen-tatorer”: S skal have eneret på at definere op-positionens politik, og de radikale har bare at indordne sig. For vores mål er jo at vælte VK, uanset omkostningerne. Eller hvad?

Jeg er uenig. RV bør stå fast på sine krav om fjernelse af såvel skattestop som tilknyt-ningskrav. Også selvom det evt. fører til, at VK fortsætter som mindretalsregering, fordi det kommende oppositionsflertal ikke kan samles om et alternativ. Dette vil heller ikke være helt dårligt, hvis først det nuværende flertal er brudt. I den situation kan RV jo sta-dig indgå i en række flertal til venstre side i Folketinget, men uden samtidig at acceptere det socialdemokratiske skattestop og tilknyt-ningskrav.

Hvis S begynder at vise forhandlingsvilje, skal vi selvfølgelig forsøge at opnå et fælles politisk grundlag. Men så længe S står ligeså stejlt som nu, skal partiet naturligvis forblive i opposition.

Rasmus S. LarsenOdense Radikale Venstre

Stå fast (2)

R A D I K A L D E BAT

R A D I K A L D E BAT R A D I K A L D E BAT

21

SVEN SKOVMAND fra Djursland mener ikke, der skal være flere højhuse i landets to største byer. Og han forstår ikke, hvorfor jeg ikke vil diskutere, om der overhovedet skal være højhuse i hovedstaden.

Når jeg mener, debatten bør dreje sig om, hvor og hvordan vi kan placere højhuse i byen, snarere end for eller imod, er det fordi, det ikke giver me-ning at være imod højhuse i København over én kam, med mindre man da mener, at de allerede eksisterende højhuse i København V, Ørestaden og andre steder skal jævnes med jorden?

Lad os derfor tage debatten om hvor og hvordan det vil kunne lade sig gøre, frem for helt at afskrive muligheden for at byudvikle København i højden.

Byer som København oplever i disse år en enorm vækst. Det betyder, at der er et behov for at bygge tættere, hvis vi fortsat skal kunne tilbyde plads til erhverv og bolig. Her er højhuse en op-lagt mulighed.

Klaus Bondam, teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune

Højhusene i København er ikke nyt

Flere lejere sættes udHVERT ÅR BRUGER JEG lang tid på at overveje mit medlemskab af Det Radikale Venstre: Hvorfor er jeg medlem af De Radikale? Kan jeg stadig til-slutte mig deres politik? Er det den vej, som jeg vil? Er der alternative partier, som jeg skal overveje?

Hvert år ender jeg efter mange overvejelser med at betale mit kontingent et par måneder forsinket og efter et par rykkere. Jeg betaler ude-lukkende mit kontingent, fordi der ikke er noget alternativ. Jeg mener, at jeg som borger har pligt til at støtte et politisk parti, og de mennesker, som yder en fantastisk indsats for at kæmpe for mine værdier og holdninger. Men jeg betaler ikke mit kontingent fordi jeg kan bakke op omkring den radikale politik. For jeg har svært ved at se, hvor den er. Jeg har oprigtig svært ved at se, hvad de radikale vil, og hvordan de vil realisere deres tanker og holdninger

Camilla Hersom satte på fornem vis ord på mine mange tanker i Radikal Politik i marts måned. Hun formulerede, at hun på trods af et grundlæggende radikalt livssyn havde meget svært ved at forsvare radikal politik over for sin omgangskreds. Det er samme oplevelse, som jeg har. Den radikale politik er fuld af fine ord om værdier og holdninger. Men jeg mangler sim-pelthen konkrete forslag til, hvordan vi skal ud-mønte den i praksis. Jeg har ikke klare argumen-ter over for min omgangskreds eller konkrete forslag til handling. (Forkortet af red.)

Trine Vig TamstorfGribskov kommune

Hvad vil partiet?

Flere og flere bliver sat ud af deres lejlighed, fordi de ikke kan betale huslejen.

IFØLGE DOMSTOLSSTYRELSEN ER UDSÆTTELSE af lejere, der ikke kan betale deres husleje, steget 53 pct. til 4400 i 2006. Det er et klart vidnesbyrd om rege-ringens sociale profil og fordelingspolitik.

Socialministerens svar på problemet er, at de pågældende skal finde sig en billigere bolig – men hvor får de midler og overskud til at flytte bolig? Har de ikke råd til lejen, har de heller ikke råd til at flytte og nyt indskud til en ny bolig.

Dette er en væsentlig grund til gå En Anden Vej i dansk politik og ikke bare følge VKOs asociale spor. Det skaber større ulighed og menneskelige tragedier.

Carsten Hallqvist JensenStruer

Hvor er kvinderne?I RADIKAL POLITIK NR. 4 har Den gl. Redacteur sammensat en radikal mini-sterliste. Måske ikke det mest realistiske projekt i disse dage, men en meget sjov øvelse. Jeg kan nu ikke lade være med at bemærke, at listen nok er lidt påvirket af at redacteuren, der, som han selv understreger, er en ældre herre. Der er er i hvert fald ikke rigtig nogen af vores unge og fremadstormende politikere på listen – både på landsplan og lokalt.

Jeg nævner i flæng; Sofie Carsten Nielsen, Margrethe Wivel eller Zenia Stam-pe. Og det får mig til at spørge: Hvorfor er der så få kvinder på listen?

Martin K.I. ChristensenKøbenhavn V.

Bland dig...Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik og på partiets hjemmeside. Debatindlæg til bladet kan sendes via email til redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K.

Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Indlæg til debatsiderne skal holde sig under 200 ord, mens bagsidens „Indspark“ kan rumme helt op til 400 ord. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan uploade dine indlæg.

DEBATTEN FORTSÆTTER PÅ NETTET: Har du kommentarer til nogle af de ind-læg, der bringes på disse sider – så gå ind på vores hjemmeside, log dig på og skriv dit svar. Du kan også gå ind for at se, om andre – f.eks. nogle af MF‘erne – har svaret på nogle af indlæggene.

Under besøget på Bornholm blev der også lejlighed til at studere, hvordan det lokale erhvervsliv med held markedsfører og sælger en langrække nicheprodukter.

KVALITETSREFORMTILLIDSREFORMKVALITETSRETTIGHEDERDen offentlige sektor og fremtiden skal diskuteres!

Tirsdag den 29. maj 2007 kl. 19.30 i Roskilde på Hotel Prindsen (Guldaldersalen)

VI HAR INVITERET: Indenrigs- og sundheds-minister LARS LØKKE RASMUSSEN, Venstre, politisk-økonomisk ordfører MARGRETHE VESTAGER , DRV, finansordfører, MORTEN BØDSKOV, Socialdemokra-terne, samt STINE BOSSE , Koncernchef hos Tryg Vesta Gruppen og medlem af Velfærdskommissionen. Ordstyrer: LENE JOHANSEN, Vært på Deadline, DR.

KONTAKTPERSON: Lotte Nowack – nowack@post1.dknet.dk

22

Møde på Bornholm med liberale partier fra landene rundt om Øster-søen

Af Søren Bald

DET RADIKALE VENSTRE samarbejder på europæisk plan med en lang række libera-le partier i organisationen ELDR. Vi er me-get aktive i ELDR - tydeligst markeret med Johannes Lebech som vicepræsident.

I weekenden 20. – 22. april havde de bornholmske radikale i samarbejde med Udenrigsudvalget og med ELDR som sponsor arrangeret en konference på Bornholm med deltagelse af repræ-sentanter fra liberale partier rundt om Østersøen. Vi fik tankevækkende oplæg af bl. a. den tidligere estiske udenrigsmi-nister, Kristina Ojuland, fhv. kommissær for menneskerettigheder i Østersøom-rådet, Ole Espersen og historikeren Uffe Østergaard.

Rusland bekymrerKonferencen gav spændende udvekslinger af synspunkter på alt fra vilkårene for re-gionalt samarbejde, forureningsproblemer i Østersøen, mindretalssituationen i ikke mindst de baltiske lande, planerne om en gasledning gennem Østersøen, Kaliningrad og sidst – men ikke mindst – spørgsmålet om Ruslands rolle og politiske kurs.

Problemerne med et mere og mere auto-kratisk Rusland gav anledning til interes-sante synspunkter. Det er tydeligt, at ud-viklingen bekymrer mange. Ikke mindst de lande, der dels har dårlige erfaringer med den russiske selvforståelse, dels geografisk ligger tæt på Rusland.

Kan man forestille sig et magtfuldt Rusland, hvis det ikke også er et demokratisk Rusland? Eller udelukker de to ting hinanden?

Radikale i førertrøjenI konferencen var indlagt en spændende ekskursion, der selvfølgelig førte deltagerne

forbi en række bornholmske herligheder, men primært satte fokus på erhvervsud-viklingen i et ø-samfund med kun 43.000 indbyggere. Om sommeren vokser dette tal kraftigt, når turisterne invaderer øen, mens virkeligheden resten af året er en helt anden.

Konferencen blev afholdt i Allinge med deltagelse af flere af de bornholmske med-lemmer, som havde lavet et stort forbe-redelsesarbejde, og som fungerede som glimrende værter. ”Smil over Allinge”. Sene-re i 2007 følges der op med en konference i Finland, hvor det igen er de liberale partier i ELDR, der indbydes.

Konferencen var en tydelig dokumenta-tion af Bornholms ændrede status fra udsat forpost under den kolde krig til naturligt re-gionalt center i et udvidet samarbejde imel-lem landene omkring Østersøen. Det var løfterigt, at det i dette spørgsmål var øens radikale, der havde taget førertrøjen på og havde fået bragt en del ”førdere” til øen til nogle udbytterige dage.

Givtig Østersøkonference

KO N F E R E N C E O M

KULTUREL MANGFOLDIGHEDDET RADIKALE VENSTRE ønsker et Danmark med højt til loftet. Hvor der er plads til tørklæder, turban og kasket. Vi ønsker et Dan-mark med horisont og udsyn. Et Danmark, som fortsat præger og lader sig præge af verden omkring os.

Vi skal give de forskellige kulturer i vores samfund stemme. Vi skal stemme vores sind på verden. Vi skal hjælpe resten af verden med at beskytte sin rigdom af sprog, musik, litteratur og andre kulturelle ud-tryk. Vi vil et Danmark, som elsker den brogede verden.

Hvordan gør vi det? Kom og vær med i debatten den 29. maj på Borups højskole. Alle er velkomne.

DET ENDELIGE PROGRAM med navne på oplægsholdere kan læ-ses på vores hjemmeside: www.radikale.dkSTED: . . . . . . . . . . . . . . . Borups Højskole ved ChristiansborgTID: . . . . . . . . . . . . . Tirsdag den 29. maj fra kl. 13–17TILMELDING: . . . Senest den 21. maj på: rvbrhh@ft.dk

23

LANDET RUNDT I STORKREDSELandet Rundt medtager kun arrangemen-ter som har almen interesse i en bredere radikal kreds. Dato og tidspunkter på lokale formøder m.v. henvises til de lokale blade og hjemmesider. Se bl. a. under www.radikale.dk

Sidste frist for indlevering af meddelelser til Landet Rundt i førstkommende nummer af Radikal Politik er mandag den 14. maj kl. 10.00. Den anførte deadline er stof til Lan-det Rundt og annoncer. Sendes til: Hanne Roed, e-mail: hanne_roed@hotmail.com

UDGIVELSESPL AN :

NR. DEADLINE UDKOMMER 6 14.05 30.05 7 11.06 27.06 8 13.08 29.08 9 10.09 26.09 10 01.10 17.10 11 29.10 14.11 12 19.11 05.12EU-tema – 27.12

Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til:redaktion@radikale.dk

KØBENHAVN

Kontakt: Rasmus Schulte PallesenHovedstadens Radikale VenstreNy Kongensgade 185tv., 1557 København V tlf. 33 13 03 31, mobil: 23 96 86 31www.radikale.dk/hovedstaden

KØBENHAVNS OMEGN

Formand: Martin BertelsenGærdesangevej 5, 2630 Taastruptlf. 43 73 65 99 / 40 27 65 99e-mail: drv@tuja.dk

NORDSJÆLLAND

Formand: Peer Tidemand-PeterssonSkovvænget 35, 2970 Hørsholme-mail: peer.tidemand@mail.tele.dktlf. 45 76 56 35

BORNHOLM

Formand: Torsten NielsenHammershusvej 76, Sandvig, 3770 Allinge tlf. 86 26 37 50 / 20 20 13 30 e-mail:2rst1@mail.dk

SJÆLLAND

Storkredsredaktør: Bjarne SommerDen lille Gade 13, 2680 Solrød Strandtlf. 56 14 15 40, e-mail: ete@sol.dk

ROSKILDE: DEBATMØDETirsdag den 29. maj kl. 19.30. Sted: Guldalder-salen på Hotel Prindsen i Roskilde. Deltagere: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, Venstre, Politisk-økonomisk ordfø-rer Margrethe Vestager, Det Radikale Venstre, Finansordfører, Morten Bødskov, Socialdemokra-terne, samt Stine Bosse, Koncernchef hos Tryg Vesta Gruppen og medlem af Velfærdskommis-sionen. Ordstyrer: Lene Johansen, DR.

FYN

Kontaktperson: Jesper OlesenAgnetevej 26, 5000 Odense Ctlf. 65 91 10 71, e-mail: j.ole@webspeed.dk

MEDLEMSMØDE: MARIANNE JELVED BESØGER ODENSE RVOnsdag den 9. maj kl. 19.00. Sted: Det Radikale Venstre, Pantheonsgade 4, 2., Odense. Alle radi-kale medlemmer er velkomne.

GRUNDLOVSMØDE MED GEORGE METZTirsdag den 5. juni kl. 15–18. Sted: Kongens Have, Odense. Grundlovsmøde med taler, fælles-sang og underholdning. Forfatter og journalist George Metz taler om ’Grundloven og pressen’. Derudover taler MF’er Niels Helveg Petersen og rådmand Erik Simonsen.

SYDJYLLAND

Kontaktperson (øst): Per Kleis BønnelyckeMøllegården 22, 6340 Kruså,tlf. 75 67 67 67, e-mail: kleis@mail.dk

Kontaktperson (vest): Thomas BjørndalFrihedsvej 21A, 6700 Esbjerg, tlf. 75 13 53 86e-mail: bjoerndal@tiscali.dk

VEJLE: DEBATMØDE – AKTUEL POLITIKOnsdag den 30. maj kl. 19.00. Sted: Vingsted Mølle, Vingstedvej 58, Bredsten. Deltagere: Ben-te Dahl, Elsebeth Gerner Nielsen og Niels Helveg Petersen, alle MF.

Man kan desuden holde sig orienteret om

lokale møder og generalforsamlinger på

www.radikale.dk/sydjyllandsstorkreds.

ØSTJYLLAND

Kontaktperson: Ejner Hviid JensenSjællandsgade 116st, 8000 Århus C, tlf. 86 12 56 18, e-mail: ehj@stofanet.dk

DEBATMØDE OM INTEGRATION Mandag den 21. maj kl. 19.00–21.00. Sted: Café Gemmestedet, Ny Munkegade, Århus C. Deltagere: Morten Østergaard, MF (R) og inte-grationsminister Rikke Hvilshøj (V). Yderligere information: hannebisgaard@hotmail.com

VESTJYLLAND

Kontaktperson: Lene Rix FlarupSønder Allé 9, 8800 Viborg, tlf. 86 67 69 53 e-mail: leneflarup@adslhome.dk

SKIVE: Se skiveegnens arrangementer på

www.skiveradikale.dk

VIBORG: Se viborgs arrangementer på

www.viborgradikale.dk

NORDJYLLAND

Kontaktperson: Jørgen Harder, Elverhøj 34, 9400 Nørresundby, tlf. 98 17 31 76e-mail: jharder@stofanet.dk

Se aktuelle lokale møder og ændringer på

www.radikale.dk/nordjylland > Kalender.

L AN D ET R U N D T

R EG I O N E R

REGION MIDTJYLLAND: ÅRSMØDELørdag den 2. juni kl. 10.00 i Medborgerhuset, Søvej 3, Silkeborg Kl. 10.00: Møder i delegeretforsamlingerne i de 2 storkredse Kl. 12.00: Frokost for alleKl. 13.00: Møde i Region Midts delegeretfor- samling.Kl. 16.00: Marianne Jelved taler om radikal politik. Kl. 18.30: Fælles sejltur med ”Mågen” fra Silkeborg Havn, middag mm. Til møderne har alle medlemmer af kommune-foreningerne adgang, men kun de delegerede har stemmeret.Af hensyn til bestilling af mad i Medborgerhuset og på båden er det nødvendigt med tilmelding til mødet. Deltagelse i arrangementet er gratis.Tilmeldning til: Erika Lorentsen, Erikal@ofir.dk, tlf. 97 12 16 90, Ejner Hviid jensen, ejh@mail.stofanet.dk, tlf. 86 12 56 18, Olav Povlsgaard, olav.p@privat.dk, tlf. 86 94 41 70.

Givtig Østersøkonference

Mas

kine

l mag

asin

pos

tID

421

58

Afs

. Pos

tbok

s 77

7770

00 F

rede

ricia

PÅ DEN AN D E N S I D E

Skriv 100 gange

afskaffes hurtigst muligt. På den baggrund er det måske forståeligt, at journalister og kommentatorer kan være lidt forvirrede om, hvad der helt konkret er partiets kurs.

Langt værre er dog førnævnte satireteg-ning, for det er efterhånden et halvt år siden, Det Radikale Venstre frafaldt kravet om, at Jelved skal være statsminister i en eventuel kommende regering med radikal deltagelse. Men den nyhed var altså først nu nået frem til satiretegnerne på landets største dagblad.

Hjemmearbejde til alleDe to eksempler er langt fra enestående. Noget går galt i den radikale kommunika-tion. Er det afsenderen (de radikale tillids-folk), der ikke er gode nok til at formulere sig, eller er det modtagerne (journalister, kommentatorer mv), der er så fastlåst i et bestemt politisk verdensbillede, at de ikke kan (eller vil?) forstå de radikale signaler?

Frem for at kaste sig ud i en længere diskussion om det, har Den gamle Redac-teur genopfundet et gammelt og velprø-vet, pædagogisk værktøj, der kan bruges til at udrydde misforståelserne: Samtlige folketingsmedlemmer, folketingskandida-ter, hovedbestyrelsesmedlemmer, lokal-foreningsformænd og andre, der ytrer sig offentlig som radikale tillidsfolk, skal skrive 100 gange ”Det Radikale Venstre stiller ikke ultimative krav”.

Mon ikke Marianne Jelved som gammel folkeskolelærer og Søren Bald som gam-

Det Radikale Venstre stiller ikke ul-timative krav. Det Radikale Venstre stiller ikke ultimative krav. Det Ra-dikale Venstre stiller ikke ultimative krav. Det Radikale Venstre stiller ikke...

Af Den gl. Redacteur

”MARIANNE JELVED OPGIVER nu sit ulti-mative krav om at lede en SR-regering”.

Sådan skrev Jyllands-Posten i en billed-tekst til en satiretegning (den var nu ikke ret sjov), der blev bragt på bagsiden den 15. april. På forsiden af samme avis var der en nyhedshistorie med overskriften ”Jelved bløder udlændingekrav op”.

Ingen af delene var rigtige. I en presse-meddelelse samme dag fastslog Det Ra-dikale Venstre, at Marianne Jelved mener det samme, som hun (og partiet) har ment længe: nemlig at ”danske statsborgere skal kunne bo i Danmark med deres ægtefælle og børn”, men at man ikke på forhånd vil lægge sig fast på, hvilke love og regler, der skal æn-dres på hvilken måde for at nå dette mål. Det skal afgøres i konkrete forhandlinger med de partier, der er villige til det efter næste valg.

Problemet er bare, at både folketingsmed-lemmer, folketingskandidater, hovedbesty-relsesmedlemmer og andre gode radikale tillidsfolk i læserbreve og andre debatter jævnligt henviser til ikke mindst 24-årsreg-len og tilknytningskravet som ting, der bør

mel højskoleforstander er mand (m/k) for at få gennemtrumfet dette? Det er ganske vist en pædagogisk metode, der ikke ligger helt på linje med de radikale visioner om fremtidens skole, men det må vi se stort på: situationens alvor taget i betragtning er der ikke tid til rundkredspædagogik.

Vind en bogMen hvordan får vi journalister, kommenta-torer, satiretegnere og andre gennem den samme øvelse? Her er det nok nødvendigt at lokke med præmier til de flittige. Derfor udlover Den gl. Redacteur et eksemplar af bogen ”Jelveds Danmark” til alle de repræ-sentanter fra førnævnte gruppe, som inden 1. juni 100 gange – med håndskrift – har prentet, at ”Det Radikale Venstre stiller ingen ultimative krav”, og sendt resultatet ind til nærværende blad.

Kan en simpel øvelse i håndskrift fjerne forvir-ringen om Det Radikale Venstres politiske linje?

FO

TO

: JØ

RG

EN

SC

HY

TT

E,

SC

AN

PIX