projektering af klimaanlæg – hamrun skole, malta

2018

Projektering af klimaanlæg – Hamrun skole, Malta

BACHELOR PROJEKT – AARHUS MASKINMESTERSKOLE

CHRISTIAN ANDERSEN - V14937 & DAVID BENTZEN - V14936

Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen

1

Forfattere:

Christian Andersen - V14937

David Bentzen - V14936

Semester: 9. semester

Uddannelsesinstitution: Aarhus Maskinmesterskole

Bachelor vejleder: Paul Holm Pedersen

Bachelor virksomhed: Arjakon

Triq Testaferrata

Ta ´Xbiex (Malta)

Kontaktperson: Emil Bonello

Projekttype: Bachelorprojekt

Projekt titel: Projektering af klimaanlæg – Hamrun skole, Malta

Fagområde: Termiske Maskiner og Management

Afleveringsdato: 21. december - 2018

Antal normalsider (2400 tegn): 36,2

Antal tegn inkl. Mellemrum: 86.804

Antal bilag: 32 sider

Antal vedlagte bilag 2

Forside illustration: @Arjakon Facebookside (Profilbillede)


2

Abstract

The title on the project is “Projektering af klimaanlæg” which translates into; “Design of

Airconditioning”. This project is part of the final assignment on the education as Bachelor of

Management, Technology and Marine Engineering at Aarhus School of Marine and Technical

Engineering.

The Malta government listed a contract for Hamrun school, which included doing VRF systems for 6

different classrooms for the cheapest price. Throughout the commissioning of the project on

Hamrun School, several statements from coworkers suggested that this project could be done a lot

cheaper and just as well if other solutions were chosen instead. This gave an impression of the given

VRF-system had been chosen, because it’s the newest technology, rather than for its capabilities.

The main task of this project will therefore be to examine the installations done at Hamrun school

by Arjakon. After this, the project will come up with two different solutions, which is expected to

perform better and cost even less. This will be done by calculating exactly how much excess heat

each room gains from use the worst possible days. Then dimension and design other types of

systems, which should be able to perform just as well.

The goal has been to make very accurate economic calculations, so it would reflect as a “real”

possibility. This means a lot of different factors must be considered. For example, does each solution

offer different type of setup costs, and maintenance costs which will have a substantial impact on

the final and lifelong costs of the systems. Therefore, there will be a thorough walkthrough of all

installation process to make a real-life picture.

It has been concluded that both solutions will be the more cost effective and efficient solutions for

Hamrun School.


3

Indhold

Abstract ................................................................................................................................................ 2

1 Forord .............................................................................................................................................. 9

2 Læsevejledning .............................................................................................................................. 10

2.1 Opbygning .............................................................................................................................. 10

2.2 Opsætning af figurer og billeder ............................................................................................ 10

2.3 Introduktion og del konklusion .............................................................................................. 10

2.4 Kildehenvisninger ................................................................................................................... 10

2.5 Fodnoter ................................................................................................................................. 11

2.6 Vedlagte Bilag ........................................................................................................................ 11

3 Ordforklaringer og definitioner ..................................................................................................... 12

4 Indledning ...................................................................................................................................... 13

4.1 Problemstilling........................................................................................................................ 13

4.2 Problemformulering ............................................................................................................... 14

4.3 Afgrænsninger ........................................................................................................................ 15

4.3.1 Dimensionering ............................................................................................................... 15

4.3.2 Indeklima ......................................................................................................................... 15

4.3.3 Installationer ................................................................................................................... 16

4.4 Antagelser .............................................................................................................................. 17

4.4.1 Beregninger ..................................................................................................................... 17

4.4.2 Installationer ................................................................................................................... 17

4.4.3 Økonomi afsnit ................................................................................................................ 17

4.5 Metode ................................................................................................................................... 18

4.5.1 Viden og tilgang ............................................................................................................... 18

4.5.2 Gantt tidsplan .................................................................................................................. 18


4

4.5.3 Rumanalyse ..................................................................................................................... 18

4.5.4 Empiri .............................................................................................................................. 19

4.5.5 Data ................................................................................................................................. 19

4.5.6 Interviews ........................................................................................................................ 19

4.5.7 Valg af løsninger .............................................................................................................. 20

4.5.8 Commissioning koncepter ............................................................................................... 20

4.5.9 Metode kritik ................................................................................................................... 20

5. Analyse ........................................................................................................................................... 22

5.1 Krav til indeklima og ventilation ............................................................................................. 22

5.1.1 Intro ................................................................................................................................. 22

5.1.2 Indeklima ......................................................................................................................... 23

5.1.2.1 Termisk indeklima .................................................................................................................. 23

5.1.2.2 Opholdszone .......................................................................................................................... 24

5.1.2.3 Sikkerhed, sundhed og ulemper ............................................................................................ 24

5.1.2.4 Brugerne og deres aktivitet .................................................................................................. 24

5.1.2.5 Tolerancekrav ........................................................................................................................ 24

5.1.3 Ventilation ....................................................................................................................... 25

5.1.3.1 Luftkvalitet ............................................................................................................................. 25

5.1.3.2 Ventilation af undervisningsrum ........................................................................................... 25

5.1.3.3 Dimensioneringsforudsætninger og driftsstrategier ............................................................. 26

5.1.3.4 Luftstrømning i naturligt ventilerede bygninger ................................................................... 26

5.1.3.5 Regulering og styring ............................................................................................................. 26

5.2 Projektering af Indeklima og ventilation ................................................................................ 27

5.2.1 Intro ................................................................................................................................. 27

5.2.2 Indeklima forudsætninger ............................................................................................... 27

5.2.2.1 Vejrforhold ............................................................................................................................. 28


5

5.2.2.2 Opholdszone og opholdstid ................................................................................................... 29

5.2.3 Ventilations forudsætninger ........................................................................................... 29

5.2.3.1 Ensidet ventilation ................................................................................................................. 30

5.2.3.2 Vurdering af ventilation ......................................................................................................... 31

5.3 Enhedsbeskrivelse .................................................................................................................. 32

5.3.1 Intro ................................................................................................................................. 32

5.3.2 Systemer .......................................................................................................................... 32

5.3.3 Udendørs enheder .......................................................................................................... 33

5.3.3.1 VRF ......................................................................................................................................... 33

5.3.3.2 Monosplit & Multisplit ........................................................................................................... 34

5.3.4 Indendørs enheder .......................................................................................................... 35

5.4 Rumbeskrivelse ...................................................................................................................... 37

5.4.1 Intro ................................................................................................................................. 37

5.4.2 Human media lab ............................................................................................................ 37

5.4.3 ICT-lab .............................................................................................................................. 38

5.4.4 Health & Social Care lab .................................................................................................. 40

5.4.5 Textile & Fashion lab ....................................................................................................... 41

5.4.6 Hairdressing Lab .............................................................................................................. 42

5.5 Regeringens Løsning ............................................................................................................... 43

5.5.1 Intro ................................................................................................................................. 43

5.5.2 Generelt ........................................................................................................................... 43

5.5.3 Human media lab ............................................................................................................ 44

5.5.4 ICT-lab .............................................................................................................................. 45

5.5.5 Health & Social Care lab .................................................................................................. 45

5.5.6 Textile & Fashion lab ....................................................................................................... 46


6

5.5.7 Hairdressing lab ............................................................................................................... 46

5.6 Projektering ............................................................................................................................ 47

5.6.1 Intro ................................................................................................................................. 47

5.6.2 Dimensionering ............................................................................................................... 48

5.6.2.1 Nødvendig køleeffekt ............................................................................................................ 48

5.6.2.2 Nødvendig varmeeffekt ......................................................................................................... 48

5.6.2.3 Delkonklussion ....................................................................................................................... 48

5.6.3 Projektering af optimeret løsning ................................................................................... 49

5.6.3.1 Human media lab ................................................................................................................... 49

5.6.3.2 ICT-lab .................................................................................................................................... 53

5.6.3.3 Health & Social Care lab......................................................................................................... 57

5.6.3.4 Textile & Fashion lab .............................................................................................................. 61

5.6.3.5 Hairdressing lab ..................................................................................................................... 65

5.6.3.6 Samlet opsummering ............................................................................................................. 69

5.6.4 Projektering af samlet VRF-system ................................................................................. 70

5.6.4.1 Projektering ........................................................................................................................... 70

5.6.4.2 Fordele og ulemper................................................................................................................ 71

5.6.5 Driftsstrategi for Klimaanlæg .......................................................................................... 72

5.7 Sammenligning af de gennemgåede systemer ...................................................................... 73

5.7.1 Intro ................................................................................................................................. 73

5.7.2 Ydelse .............................................................................................................................. 73

5.7.3 Økonomi .......................................................................................................................... 74

5.7.3.1 Anskaffelsespris ..................................................................................................................... 74

5.7.3.2 Forbrug over systemets levetid ............................................................................................. 74

6. Kultur - Fra Danmark til Malta ...................................................................................................... 75

6.1 Intro ....................................................................................................................................... 75


7

6.2 Teori og personlige erfaringer ................................................................................................ 75

6.2.1 Geert Hofstede ................................................................................................................ 75

6.2.1.1 Magtdistance ......................................................................................................................... 75

6.2.1.2 Usikkerhedsundgåelse ........................................................................................................... 75

6.2.2 Cultural Orientations Model (COM) ................................................................................ 76

6.2.2.1 Power ..................................................................................................................................... 76

6.2.2.2 Individualism/Competitiveness ............................................................................................. 76

6.2.2.3 Structure/Environment .......................................................................................................... 77

6.1.3 Perspektivering af kulturforskelle ................................................................................... 77

7. Konklusion .................................................................................................................................... 78

8. Perspektivering ............................................................................................................................. 79

9. Bibliografi..................................................................................................................................... 82

10. Bilagsliste .................................................................................................................................... 84

10.1 Økonomi ............................................................................................................................... 84

10.1.1 Økonomi bilag beskrevet .............................................................................................. 84

10.1.1.1 Indendørs og udendørs enheder prisliste ........................................................................... 84

10.1.1.2 Mandetimer beregninger .................................................................................................... 84

10.1.1.3 Kobberrør priser (i DK) ......................................................................................................... 85

10.1.1.4 Kølemiddel beregning og priser ........................................................................................... 85

10.1.2 Projekteret Løsninger .................................................................................................... 86

10.1.2.1 Human Media Lab – Økonomisk oversigt ............................................................................ 86

10.1.2.2 ICT-Lab – Økonomisk oversigt ............................................................................................. 87

10.1.2.3 Health & Social Care lab – Økonomisk oversigt ................................................................... 88

10.1.2.4 Textile & Fashion lab – Økonomisk oversigt ........................................................................ 89

11.1.2.5 Hairdressing lab – Økonomisk oversigt ............................................................................... 90

10.1.3 Samlet optimeret løsning ............................................................................................. 91


8

10.1.4 Samlet VRF-løsning ........................................................................................................ 91

10.1.5 Regeringens løsning ...................................................................................................... 92

10.1.5.1 Materialeliste udleveret af Arjakons ................................................................................... 93

10.2 Energiforbrug ....................................................................................................................... 94

10.2.1 Årlig kWh forbrug .......................................................................................................... 95

10.2.2 Samlede forbrugsoversigt ............................................................................................. 96

10.3 Beregninger .......................................................................................................................... 97

10.3.1 Beregninger af undervisningslokalerne .......................................................................... 97

10.3.1.1 Media lab ............................................................................................................................. 97

10.3.1.2 ICT Lab ................................................................................................................................ 102

10.3.1.3 Health and social Care ....................................................................................................... 105

10.3.1.4 Textile & Fashion lab .......................................................................................................... 108

10.3.1.5 Hairdressing lab ................................................................................................................. 112

10.3.2 Beregning for forvarmning eller -køling af rum .......................................................... 115

10.3.2.1 Human media lab ............................................................................................................... 115

10.3.2.2 Textile & Fashion lab .......................................................................................................... 115

10.4 Gantt Tidsplan .................................................................................................................... 116

11. Figur – og tabelliste .................................................................................................................. 118


9

1 Forord

Dette bachelorprojekt er skrevet som et afsluttende led på Maskinmesteruddannelsen.

Maskinmester er en professionsbacheloruddannelse i maritim og maskinteknisk drift og ledelse.

Projektet henvender sig til læsere med en vis teknisk indsigt, der kunne have en interesse i

projektering af varme og køleanlæg til ventilation og temperaturstyring af

undervisningslokaler. Dette projekt tager udgangspunkt i data indsamlet hos virksomheden Arjakon

(Malta), og er derfor skrevet i forbindelse med praktikforløbet. De daglige arbejdsopgaver der har

været i forbindelse med praktikforløbet, har været en inspiration for projektets indhold.

I forbindelse med projektet udarbejdelse skal der lyde en særlig tak til:

Nicholas Attard - Ingeniør, Arjakon

For at udleverer data der omhandler projektet, og for at tilbyde sin hjælp med at besvare spørgsmål

igennem praktikforløbet.

Paul Holm Petersen - Projektvejleder, AAMS

For at vejlede igennem hele projektforløbet, og give gode råd til hvordan projektet skulle gribes an,

samt hjælp til anskaffelse af relevant materiale.

Vølund Varmeteknik

For hjælp til forståelse af ventilation, beregninger af varmetab og varmepåvirkninger.


10

2 Læsevejledning

Dette afsnit vil fungere, som en vejledning til hvordan rapporten skal læses. Hensigten er at forbedre

læserens udgangspunkt for, at forstå rapporten.

2.1 Opbygning

Projektet er opbygget efter Aarhus Maskinmesterskolens guide til projektskrivning;

“Projektrapporter - en vejledning til projekt rapportskrivning på Aarhus Maskinmesterskole” (Henrik

Kersten, 2016)

Alle kapitler og underkapitler er nummeret for at skabe et bedre overblik over indholdet.

Underkapitlerne f.eks. har to numre, hvoraf det første tal refererer til kapitlet og det andet til under

kapitlet osv.

2.2 Opsætning af figurer og billeder

Igennem rapporten vil der forekomme figurer og billeder der vil være nummeret og navngivet (Og

kildehenvist). Under afsnittet Figurliste vil der være en komplet liste over alle figurer/billeder. I

tilfælde af at der laves udsnit af større figurer/billeder vil det originale være at finde under bilag

med henvisning til.

2.3 Introduktion og del konklusion

Ved afsnit hvor det er anset som værende nødvendigt eller relevant i forhold til forståelse og

læsevenlighed, vil der være en introduktion og/eller del konklusion, som kort fortæller hvad kapitlet

omhandler eller hvad der kan konkluderes på indtil videre på baggrund af det analyseret afsnit.

2.4 Kildehenvisninger

Gennem rapporten vil der blive anvendt Harvard metoden til kildehenvisninger. Harvard metoden

er opbygget således at kildehenvisninger i rapporten vil stå som; (Navn x, Årstal x), hvorefter den

eksakte kilde kan findes i bibliografien

Eksempel: (Airwell, 2018)


11

2.5 Fodnoter

Der vil løbende gennem rapporten blive anvendt fodnoter. Fodnoterne vil blive brugt til,

henvisninger af bilag, udover det vil det blive brugt til at forklare tekniske betegnelser. Fodnoter kan

genkendes ved at ordet er markeret med et lille tal, hvor beskrivelsen derefter vil kunne findes i

bunden af siden med samme nummer.

Eksempel: kWh1

1Kilo Watt timer

2.6 Vedlagte Bilag

Ved upload af opgave er der vedlagt følgende bilag.

- Prislister fra Arjakon omhandlende Airwell produkter.

Dette bilag anses som vigtige for rapportens helhed. Grundet deres størrelser er de vedlagt som

ekstramateriale.


12

3 Ordforklaringer og definitioner

I dette afsnit vil de gængse ord i rapporten blive opstillet og forklaret for at give læseren optimal

mulighed for at forstå rapporten.

Klimaanlæg Betegnelsen klimaanlæg dækker i denne rapport over

et køle/varme anlæg i form af airconditions.

Mekanisk køling Køling ved brug af kølemaskine

Termisk indeklima Er en sammenhæng mellem luften og overfladers

temperatur, lufthastigheder og turbulensintensitet.

Tilfredsstillende/Tilstrækkeligt

indeklima

Beskriver mindste kravene for et indeklima er

overholdt.

Transmissionskoefficient Beskriver hvor ”let” varmeenergien har ved at passere

den givende flade. Høj værdi er lig med høj

gennemgang.

Varmeledning Er overførsel af energi gennem et givet materiale uden

der forekommer stoftransport.


13

4 Indledning

4.1 Problemstilling

Maltas regering har udliciteret en kontrakt til Arjakon omhandlende installation af klimaanlæg til

nye undervisningslaboratorier hos “Primary School of Hamrun”. Kontrakten lyder på at lave den

billigste løsning af klimaanlæg hvor der anvendes løsningen VRF.

VRF-systemer er det typiske valg når der skal opføres større projekter, hvor problemet vedrører

flere forskellige rum. Efter interviews med personale fra Arjakon og personlige erfaringer fra

praktikperioden har VRF løsninger ofte vist sig at være dyre løsninger, frem for enkelte split

systemer. Dette gør sig tydeligt ved, at anlæggene er overdimensioneret i forhold til bygningernes

størrelser og hvad der skal ydes, dyre at vedligeholde eller dyre i indkøbspris generelt. Det vil derfor

blive undersøgt om det er den billigste/optimale løsning til Hamrun skole at vælge i længden frem

for de enkelte systemer. På baggrund af dette vil der i denne rapport blive undersøgt, om anlægget

på Hamrun med fordel kunne være opført på en anderledes måde.

For at kunne gøre dette er det nødvendigt at vide, hvad selve rummene der skal have installeret

klimaanlæg, vil blive anvendt til. Hvor mange der forventes maksimalt at være i rummene på en

gang, og hvilke maskiner /udstyr der til dagligt vil blive brugt. Disse informationer vil blive brugt i

forbindelse med, beregninger af rummenes spidsbelastning i henholdsvis sommer– og

vinterperioder, hvilket anlæggende vil blive dimensioneret ud fra. Det vil hermed være muligt at

undersøge om regeringens valgte klimaanlæg enten er underdimensioneret eller

overdimensioneret, eller med fordel kunne være opført anderledes. Effektberegningerne for hvor

meget varmeeffekt hvert rum kræver, vil være udgangspunkt for dimensioneringen af

klimaanlæggene.

Lokalernes indeklima anses som værende en relevant faktor for projekteringen da det er en

undervisningsinstitution med mange brugere. Det anskues derfor som værende nødvendig at

undersøge hvad et godt indeklima indebærer. For at lave den økonomisk bedste løsning er der

mange forhold, der skal tages hensyn til. Først og fremmest skal selve opsætningerne af de


14

forskellige systemer vurderes og analyseres. Hvilken slags type og model kan der anvendes, og hvilke

fordele og ulemper har hver af disse opsætninger i relation til pris, energiforbrug og indeklima.

I forhold til projektering og installation af anlægget, vil der blive kigget på hvilken betydning de

kulturelle forskelle mellem danskere og maltesere kunne have. Hvilke aspekter skal man være

særligt opmærksom på, og kan det muligvis have en effekt på det endelige resultat.

Den kulturelle forskel vil blive vurderet på baggrund af kendte teorier fra undervisningen, samt

refleksioner fra hverdagen ved Arjakon på Malta.

4.2 Problemformulering

Hvordan kan der sikres en billigere og samtidigt energibesparende løsning af klimaanlæg på

Hamrun skole, uden at gå på kompromis med indeklimaet.

- Hvad indebærer et godt indeklima og hvilke forudsætninger er der for dette på Hamrun

skole?

- Har den kulturelle forskel betydning for valg af endelig løsning?


15

4.3 Afgrænsninger

4.3.1 Dimensionering

Der afgrænses fra at medregne varme påvirkningen fra komponenter der ikke er opgivet eller vist

på vedlagte tegninger.

I forbindelse med dimensioneringen af anlægget er der afgrænset fra at kigge på punkt 5.1.1 i DS

469. Dette punkt kan først analyseres under test fasen af indeklimaet, hvilket der af gode grunde

ikke mulighed for at følge op på.

Der afgrænses fra at benytte andre modeller af klimaanlæg, end dem der er til rådighed ved Arjakon,

hvilket er af mærket Airwell. (Airwell, 2018).

I forbindelse med varmetransmissions beregningerne for transmissionstab gennem vægge, vil der

blive afgrænset fra at kigge på varmetabet gennem vinduer og vægge hver for sig. Muren vil blive

set som ens over hele fladen. Desuden vil der blive afgrænset fra at regne på solindfanget igennem

vinduer.

I forbindelse med beregninger på varmetab og - påvirkninger, vil der blive afgrænset fra at

medregne energien det kræver at varme eller køle møbler i lokalet.

4.3.2 Indeklima

Der afgrænses fra at kigge på hvorvidt lufthastigheden i opholdszonen overstiger de værdier DS 469

har opgivet under punkt 5.1.1.

Der afgrænses fra at kigge på hvilken betydning kuldenedfaldet ved vinduespartier har for

indeklimaet.

Der afgrænses fra at kigge på hvor stor en forskel der er på temperatur i lokalerne. Den anses for at

være den samme over hele rummet.


16

4.3.3 Installationer

Der afgrænses fra at løse problemstillingen efter den maltesiske måde i forhold til dimensionering

og valggrundlag.

Der afgrænses fra at udfører projekteringen på baggrund af europæiske standarder da de læner sig

op ad de danske standarder.

Der afgrænses fra at tage stilling til øvrige lokaler udover det udleveret materiale, samt eventuelle

mulige udvidelser i fremtidige planer.

Der afgrænses fra at kigge på hvorvidt rør til installationer er forsvarligt isoleret i overensstemmelse

med DS 452 - “Termisk isolering af tekniske installationer”.


17

4.4 Antagelser

4.4.1 Beregninger

Det antages, at alle lokaler har samme højde fra gulv til loft, da de alle er placeret på samme etage.

Højden vil blive brugt i forbindelse med varme beregningerne, og er antaget på baggrund af egne

observationer.

Det antages at både indervæg, ydervæg, loft og gulv består af samme materiale bare i forskellige

tykkelser, da de præcise materialer ikke vides, og heller ikke kan undersøges. Dog vides det at ydre

– og indervæg i de fleste tilfælde består af ren beton (baseret på observationer i praktikken).

Tykkelsen er antaget på baggrund af samtaler med Nicholas (Attard, 2018).

Under varmepåvirknings beregningen for “Human media lab” er der antaget en sikkerhedsfaktor på

1,3, da der forventes ekstra varmepåvirkning fra lyskilder i rummet, men det vides ikke præcist hvor

mange.

Under varmepåvirknings beregningen for “Hairdressing lab” er der antaget en sikkerhedsfaktor på

1,5, da der forventes ekstra varmepåvirkning fra genstande og lyskilder, men ikke vides med

sikkerhed hvor meget.

4.4.2 Installationer

Da taget på Hamrun skole er ryddet antages det, at det er muligt at placere udendørsenhederne lige

ovenover indendørsenhederne, hvilket gør at alle højde fald fra udendørs enheder til indendørs er

10 meter (Bliver brugt i forhold til budgettering).

4.4.3 Økonomi afsnit

De økonomiske overslag1 er ikke 100% fyldestgørende, da de ikke tager udgangspunkt i værktøj,

skruer, beslag og mindre dele anvendt. Ud fra personlige erfaringer antages det at disse udgifter er

så minimale fra system til system at forskellen er ubetydelig i forhold til at tage et valg med hensyn

til prisforskellen. I økonomiafsnittet bliver 1 Euro beregnet som værende 7,5 danske kroner værd.

Det antages at alle typer enheder har samme levetid, hvilket efter Nicholas (Attard, 2018) har en

levetid på omkring 15 år.

1 Se Bilag 10.1.1 – Økonomi bilag beskrevet


18

4.5 Metode

I dette afsnit vil de metoder der er anvendt i forbindelse med udførelsen af rapporten blive redegjort

for. Udover det vil der blive diskuteret teori i forhold til projektet, samt kilde anvendelse. Der er i

dette projekt blevet tilstræbt efter at opnå en så objektiv konklusion som muligt. For at opnå dette

vil der i høj grad blive anvendt kvantitative metoder i forhold til kvalitative metoder. Det antages

dog, at en undersøger altid vil være farvet af tidligere erfaringer og oplevelser, hvilket vil sige at

konklusionen på projektet ikke som udgangspunkt kan blive en gylden sandhed.

4.5.1 Viden og tilgang

Dette projekt er hovedsageligt blevet konstrueret ud fra den viden, som er blevet tilegnet i

forbindelse med studiet på Aarhus Maskinmesterskole og praktikopholdet hos Arjakon. Alle

kvalitative antagelser i projektet er blevet gjort ud fra personlige erfaringer og interviews i

forbindelse med bachelorsemesteret.

4.5.2 Gantt tidsplan

Der er ved start af praktikforløbet blevet udarbejdet en tidsplan, der løbende er blevet opdateret

igennem forløbet. Programmet Gantt har gennem tidligere erfaringer vist sig at være en rigtig god

metode til at gøre netop dette. Tidsplanen er blevet udarbejdet for at skabe et overskueligt overblik

og hvilke arbejdsopgaver rapporten skal indebære. Med mere er det med til at give et indblik i om

man er bagud eller foran i rapportforløbet.

4.5.3 Rumanalyse

For at være i stand til at tage en videnskabelig orienteret tilgang til ovenstående problemstilling

anskues det som værende nødvendigt, at lave en gennemgående analyse af lokalerne der skal

dimensioners for, og af regeringens løsning. Dette er blevet gjort for at konkludere hvilken løsning

der vil være mest hensigtsmæssigt at vælge ud fra problemformuleringens gældende perspektiv. Til

sidst er rumanalysen også med til at give læseren en indsigt i problematikken.


19

4.5.4 Empiri

I forbindelse med projektet er der anvendt mange data og kilder. Dette er blevet analyseret gennem

hele projektet for at skabe en kvalitativ viden. For at skabe et så objektivt og korrekt resultat som

muligt, er der blevet sorteret grundigt i den indsamlede viden. Udover det er der igennem hele

rapporten taget udgangspunkt i relevante danske standarder. Disse standarder er lavet ud fra de

europæiske standarder, hvilket betyder at de også er gældende for Malta. Hermed anses det derfor

som værende en gyldig baggrund, klimaanlæggene er blevet dimensioneret ud fra.

4.5.5 Data

I forbindelse med dette projekt er alt kvantitative data indsamlet hos praktikvirksomheden Arjakon

og Dansk Standard.

4.5.6 Interviews

Forinden interviews, er der blevet indsamlet kvantitative data (systemtegninger) hos Arjakon for at

kunne forberede spørgsmålene inden det aftalte møde. Forberedelserne inkluderede grundig

analyse af det udleverede materiale. Dette blev ikke kun gjort for at være forberedt, men også for

at skabe et overblik over hvilken information Nicholas kunne være behjælpelig med. Det blev anset,

som værende vigtigt at få så meget ud af mødet som muligt, da det var begrænset hvor mange

gange der kunne stables nye møder på benene. Selve interviewet kan derfor betegnes, som et

“Semistruktureret interview” (Universitet, 2018).

Fordelen ved at anvende interview til at indsamle data ved dette projekt er at Nicholas har designet

anlæggene på skolen og derfor anses reliabiliteten af hans udsagn som værende høj. Ulemperne

ved interviews er altid, at meninger og holdninger er subjektive, hvilket betyder at der blevet

forholdt et kritisk syn til kvalitative svar.


20

4.5.7 Valg af løsninger

I forbindelse med valg af nye systemer har hovedfokusset været at skabe en billigere løsning der

ikke måtte gå på kompromis med indeklimaets kvalitet, samtidigt med at der skulle skabes en mere

energibevidst løsning. Det er derfor disse kriterier, løsningerne er blevet valgt ud fra. For at kunne

opnå et reelt og virkelighedsnært resultat er der blevet udarbejdet effekt og energiberegningerne

samt er der blevet analyseret på gældende indeklima i lokalerne, og hvilken betydning

klimaanlæggene har for dette.

4.5.8 Commissioning koncepter

Til at lave projekteringsanalyse er der anvendt teori fra metoden; Commissioning, hvilket er et

værktøj til billigst mulig opførelse af anlæg og byggeri. Disse koncepter bliver brugt i afsnit som krav

afsnit, økonomi afsnit og projekterings afsnit. Commissioning vil ikke blive diskuteret yderligere i

rapporten.

4.5.9 Metode kritik

I foregående afsnit under afgrænsning er der blevet afgrænset fra at kigge på den maltetiske måde

at opfører klimaanlæggene på. Det antages derfor at det største benspænd for det gældende

metodevalg er de kvalitative data der er indsamlet med hensyn til interviews med Arjakons

medarbejdere. Den kulturelle forskel kan have betydning for holdninger og adfærd der ikke er

gældende inden for dansk kultur. Det frygtes derfor, at der kan være forhold der ikke tages hensyn

til på baggrund af dette.


21


22

5. Analyse

I dette afsnit vil der blive analyseret på hvilke krav der er med hensyn til indeklima og ventilation i

relation til undervisningslokalerne. Derefter vil der blive kigget på hvilke forudsætninger lokalerne

har for et godt indeklima og hvad der eventuelt skulle ændres på eller overvejes. Dernæst vil der

komme en teoretisk beskrivelse af enheder der gør sig gældende i rapporten ved projektering.

Herefter vil der være en rumbeskrivelse af de gældende lokaler, hvor rummenes udformning,

størrelse, brug og indhold vil blive uddybet, efterfulgt af en gennemgang af regeringens løsning.

Under projekteringen vil der blive opstillet mulige løsninger, samt diskuteret hvorvidt kravene for

indeklima og ydelse er opfyldt. Samt en vurdering af energiforbrug og økonomi. Til sidst vil der være

en sammenligning af valgte systemer og regeringens løsning, med henblik på den opstillede

problemformulering.

5.1 Krav til indeklima og ventilation

5.1.1 Intro

Gennem dette afsnit vil der blive set nærmere på hvad et tilfredsstillende indeklima indebære, for

at sikre de opstillede løsninger overholder forudsætningerne. Der vil yderligere blive gennemgået

de relevant krav for naturlig ventilation, for at se om det er tilstrækkeligt eller om der skal installeres

et anlæg dertil. Ventilation af lokalerne har desuden betydning for indeklimaet. Der vil blive

undersøgt, hvad den danske standard 469 (Dansk Standard, 2013) og dens normative referencer DS

447 (Dansk Standard , 2013) og DS 474 (Dansk Standard, 2017) siger, hvor der kun vil blive beskrevet

de punkter der har relevans for projektet. Yderligere krav fra Bygningsreglementet indgår ligeledes

i afsnittet.

De relevante krav vil blive opsummeret delt i indeklima og ventilation, da nogle krav går igen i

direktiverne og i bygningsreglementet. Det forventes samtidigt at give en bedre forståelse og

overblik af, hvad der skal fokuseres på under dette emne.


23

5.1.2 Indeklima

Ifølge DS 469 (Dansk Standard, 2013, p. Kapitel 5) skal varme- og køleanlæg projekteres, så der

opnås et tilfredsstillende indeklima med mindst muligt energiforbrug ved at følge drift- og

vedligeholdelsesvejledningen for anlægget.

5.1.2.1 Termisk indeklima

Ved projektering af klimaanlæg, skal det være muligt at opretholde et tilfredsstillende termisk

indeklima for personer i opholdszonen, hvor der er taget hensyn til, hvad lokalerne skal bruges til,

temperaturforhold for bygningskonstruktionen samt andre påvirkende installationer.

Det skal være muligt at opretholde en rumtemperatur i opholdszonen inden for det komfortområde

der er markeret med gul i Figur 1, under normal drift af anlægget.

Figur 1 - (Dansk Standard, 2013, p. 14)

Tabellen angiver den komfortable rumtemperatur under opvarmning eller mekanisk køling med

hensyn til begrænsning af energiforbrug. Dermed er målet for alle undervisningsrum at kunne

komme op på en temperatur af 22 grader i vinterperioder, og ned på 25 grader i sommerperioder.

For siddende personer med almindelig indendørs beklædning efter årstid, kan der forventes at

mindre end 10% er utilfredse med det termiske indeklima inden for grænserne der er angivet i Figur

1. Luftfugtighed har normalt en lille indflydelse på den termiske komfort, derfor vil der ikke blive

opstillet yderligere krav til dette. (Dansk Standard, 2017, p. 13)


24

5.1.2.2 Opholdszone

Opholdszonen er det område man forventer mennesker normalt vil opholde sig. Indeklimaet skal

være tilfredsstillende inden for hele opholdszonen i brugstiden. Opholdszonen afgrænses vandret

fra gulvet og i et plan 1,8 m over. Lodret afgrænses zonen af planer, såsom skabe og reoler, der er

parallelle med rummets begrænsnings flader, dermed 0,2 m fra indervæg og 0,6 meter fra

ydervægge. (Dansk Standard, 2017, p. 16)

5.1.2.3 Sikkerhed, sundhed og ulemper

Klimaanlægget skal dimensioneres og udformes så flest mulige brugere opnår et sundt og

acceptabelt termisk indeklima i hvert rum, og må ikke påføre omgivelser skader og ulemper. Der

skal tages hensyn til rummets brug samt aktivitet. Enhederne skal placeres et sted de ikke kan gøre

skade, eller genere personer ved f.eks. indblæsning eller støj. (Dansk Standard, 2017, p. 12)

5.1.2.4 Brugerne og deres aktivitet

I rum hvor der forventes mange personer og/eller forskellig aktivitet samtidigt, skal det termiske

indeklima kunne tilpasses, så flest mulige kan opnå optimal komfort. I rum hvor anvendelsen kan

variere under opholdstiden, skal det termiske indeklima kunne tilpasses de forskellige behov.

Der bør altid specificeres hvilke aktiviteter samt hvilken beklædning der er forudsat i et givent lokale.

Der må forudsættes at brugerne selv bidrager til optimal komfort ved selv at tilpasse sin påklædning

hensigtsmæssigt. Hvis den operative temperatur holdes i den nedre del af komfortområdet (Figur

1), bliver det oftest lettere at tilpasse beklædningen, og tolerancen for variationer ved indeklimaet

vil blive større. (Dansk Standard, 2017, p. 12)

5.1.2.5 Tolerancekrav

Installationerne skal være indrettet så variationer af rumtemperaturer i opholdstiden og fra sted til

andet i opholdszonen er acceptabelt. Tids- og stedsvariationer i det termiske indeklima vil oftest

være generende for personerne i lokalet, derfor bør de stillede krav, være opfyldt i hele zonen

gennem opholdstiden indenfor projektering forudsætningerne. Den operative temperatur bør ikke

variere yderligere end anvist fra koldeste til varmeste sted i lokalet. Ændringer i temperatur bør

heller ikke overstige 2 grader/h2.

2 Grader i timen


25

Den operative temperatur for vinter – og sommerperioder skal ligge indenfor temperaturer på

henholdsvis 20-24 grader i vinterperiode og 23-26 i sommerperioder. (Dansk Standard, 2017, p. 13)

I perioder hvor udetemperaturen eller andre forhold overskrider projektering forudsætningerne,

kan det tillades, at kravene for termisk indeklima overskrides. For varme dage må den operative

temperatur højst overskride 26 grader i 100 timer og 27 grader i 25 timer i løbet af et år.

5.1.3 Ventilation

På Hamrun skole benytter de naturlig ventilation, da der ikke er noget “anlæg” installeret til

udsugning eller indblæsning.

I følge DS 447 (Dansk Standard , 2013, p. Kap. 7.1.1) skal der angives hvorledes, det naturlige

ventilationssystem opfylder kravene til indeklima, hvor der tages hensyn til den naturlige

ventilations virkemåde.

5.1.3.1 Luftkvalitet

For naturlig ventilation angives den dimensionerende udelufts tilførsel til rummet, ved maksimalt

åbningsareal samt ved de almindeligt forekommende driftstilstande.

Middellufthastigheden i opholdszonen må ikke overstige 0,15 m/s ved opvarmning af rum og 0,22

m/s ved mekanisk køling af rum. (Dansk Standard , 2013, pp. 19-20)

5.1.3.2 Ventilation af undervisningsrum

I undervisningsrum i skoler skal indblæsningen af ude luft samt udsugning mindst være svarende til

0,5𝑙

𝑠 3 pr. person, der kan forventes i rummene, plus yderligere 0,35

𝑙

𝑠 𝑝𝑟. 𝑚2 etageareal.

Endvidere skal der sikres, at det maksimale CO2 indhold i luften ikke overstiger 1.000 ppm under

maks personbelastning i rummet. (Bygningsrelementet, 2018, p. § 447)

3 Volumestrøm luft (Liter pr. sekund)


26

5.1.3.3 Dimensioneringsforudsætninger og driftsstrategier

Der angives hvilke driftsstrategier klimaanlæggene skal fungere under, for henholdsvis sommer- og

vinterperiode, på baggrund af forskellige betingelser i ude- og indeklimaet. De betydende faktorer

ved angivelse af en driftstilstand skal specificeres.

Naturlig ventilation skal være indrettet således, at der er mulighed for ventilation udenfor

brugstiden.

(Dansk Standard , 2013, p. 33)

5.1.3.4 Luftstrømning i naturligt ventilerede bygninger

Der skal redegøres for, at der er tilstrækkelige strømningsveje gennem bygningen til både luftindtag

som luftafkast for de opstillede driftstilstande. De ventilationsåbninger der anvendes i brugstiden,

skal være placeret med hensyn til at det tilsigtede indeklima opnås i opholdszonen, samt de krav

der er stillet til luftens hastighed overholdes. Luftindtag placeres normalt højt i rum, for at få en vis

afstand til de belastede opholdsområder.

Åbningerne skal placeres så en god luftfordeling kan opnås. Ved naturlig ventilation kan dette enten

ske ved fortrængnings- eller opblandingsprincippet. (Dansk Standard , 2013, pp. 33-34)

5.1.3.5 Regulering og styring

Når der er tale om bygninger med rum/opholdszoner hvor der forventes mere end én person, skal

styringen af det naturlige ventilationssystem være automatisk. Typiske komponenter til styring af

dette kunne være vinduesmotor med følere.

Automatisk styring af ventilationen er med til at skabe et godt indeklima og en højere

energieffektivitet. Da der dermed hverken vil ske for stor eller for lille udskiftning af luft. (Dansk

Standard , 2013, p. 34)


27

5.2 Projektering af Indeklima og ventilation

5.2.1 Intro

Projekteringen vil blive gennemgået som en overordnet forklaring for alle rummene, da kravene er

ens for dem alle. Ved opsummeringen i slutningen af afsnittet, vil der blive vurderet på hvorvidt

indeklimaet samt ventilation er tilstrækkelig i alle rum, på baggrund af de opstillede krav i tidligere

afsnit.

5.2.2 Indeklima forudsætninger

Da skolen er lokaliseret et meget åbent sted, hvor der ikke er placeret træer eller huse tæt op af

facaden eller nogen form for udhæng, kan man dermed forvente at der ikke ændres på vinden eller

solens varmepåvirkning på huset over dagen. Dermed er der mindre variation af den ventilerede

luft, og derfor anskues der en mulighed for brug af naturlig ventilation uden at forværre indeklimaet.

Bygningens klimaskærm vides ikke præcist, da der ikke var mulighed for at anskaffe

oversigtstegninger over hele konstruktionen. På baggrund af inspektion af bygningen, vides det at

konstruktionen er af beton, uden nogen form for isolering og den er i to etager. Der er heller ikke

installeret nogle ventilationskanaler eller nogen anden form for varme- og køleanlæg, til bedring af

indeklimaet forinden denne projektering. Alle rum der vedrører projektet er placeret på 1 etage

med en loftshøjde på 3,5m, i næsten samme form, mål og med stor glas facade i alle rum. Alle rum

undtagen human media lab, har en todelt glasfacade på 2x5,4 meter hver. Dermed er det samlede

overfladeareal af vinduespartierne for disse rum 21,6 𝑚2. Human media lab’et har 3 vinduer af 2x1,8

meter på den korte ydervæg, samt et mindre vindue på 2x1,2 meter. Dette danner tilsammen et

overfladeareal af vinduespartier på 13,2 𝑚2.

En nærmere beskrivelse af rummene i forhold til brug og indretning ligger senere under Kapitel 5.4

– Rumbeskrivelse.


28

5.2.2.1 Vejrforhold

Klimaet på Malta er varmt med mange solskinsdage og lidt regn. Den gennemsnitlige relative

luftfugtighed er forholdsvist høj, på 70% som gennemsnit med spring fra omkring 65% i

sommerperiode til 80% i vinterperiode.

Den gennemsnitlige max- og minimumstemperatur for det seneste år kan ses på Figur 2 hvor der

kan ses et temperaturspænd fra 32 grader som varmeste og ned til 9 grader som koldeste. Målinger

der strækker sig tilbage til 1990 viser dog nogle rekordhøje og lave temperaturer, på henholdsvis 43

grader som varmeste og omkring 1 som koldeste. (Wikipedia, 2018)

Figur 2 - Gennemsnitlig max/min temperatur

Den gennemsnitlige vindhastighed over månederne for Malta svinger fra 5 m/s til 3 m/s, hvor

vindhastigheden forventes at være størst over vinterperioder. Nedenfor ses diagram af forventede

vindhastigheder over årets måneder. (Weather&Climate, 2018)

Figur 3 - Vind hastigheder


29

5.2.2.2 Opholdszone og opholdstid

De valgte klimaløsninger vil kunne komme til at påvirke opholdszonen og brugen deraf. Det er dog

muligt at undgå da de enten vil blive monteret i loftet, et godt styk over opholdszonens sluthøjde

på 1,8 meter, eller på toppen af vægge der ligeledes er over opholdszonen. Da de er placeret under

loftet, vil de have en max afstand fra opholdszonen på 1,7 meter.

Opholdstiden for alle rum vil kunne variere fra dag til dag, dog forudsættes det at være i brug inden

for tidsrummet mellem 8 - 16. Dermed forventes der et maksimalt forbrug på 8 timer om dagen. Ud

fra disse forudsætninger kan der altså forventes, at opholdstiden vil kunne foregå under maksimale

temperatur forhold. Under Kapitel 5.6.4 vil der blive gennemgået driftsstrategi for opstart med

henblik på at opretholde et sundt indeklima uden at overskride de operative temperaturgrænser

(Figur 1).

5.2.3 Ventilations forudsætninger

Skolens lokaler ventilerer pt luften ved naturlig ventilation, da der ikke er noget tilhørende mekanisk

ventilationssystem. Ventilation sker hermed ved åbning af vinduer eller udsivning gennem sprækker

og døre.

Man kan sige at naturlig ventilation er en blanding af termisk opdrift og vindpåvirkning af bygningen,

dermed har bygningen og lokalernes udformning, åbnings form og placering af dette en væsentlig

indflydelse på virkemåden. Den naturlige ventilation sker gennem små udluftningskanaler,

udsivning gennem sprækker, døre eller ved åbning af vinduespartier. Ved alle lokalerne er der det

man kalder ensidet naturlig ventilation, fordi alle lokaler har et stort vinduesparti monteret på én

ydervæg som det eneste hertil. Der skal kunne skiftes luft i lokalet, uden at krav for vindhastighed

overskrides.


30

5.2.3.1 Ensidet ventilation

Ved ensidet ventilation skabes vind cirkulationen ved termisk opdrift, ved hjælp af forskellen af vind

tryk på klimaskærmen. Da der i rummene er mulighed for at åbne flere vinduer ad gangen i

forskellige højder. Hermed vil der strømme kold luft ind gennem nederste åbning, der cirkulere den

varme luft op over opholdszonen, og ud gennem øverste åbningsareal. Denne form for ventilation

har en begrænset indtrængningsdybde på 2,5 gange højden af rummet (Dansk Standard , 2013, p.

Anneks A). Gennem dette projekt er der dog ingen lokaler der overstiger dette, og dermed må det

kunne anses som værende en mulig ventilationsløsning, hvis indeklimaet ikke bliver forringet i

processen. Ventilationskanaler bør installeres hvis den naturlige ventilation ikke er optimalt.

Figur 4 - Ensidet ventilation (Dansk Standard , 2013, p. Anneks A)

Udluftningsarealet vides ikke præcist, og har ikke været mulig at måle. Men på baggrund af tidligere

observationer bliver arealet vurderet som tilstrækkelig til ventilation, da der er højtliggende mindre

vinduer i facaden, til blandt andet at mindske træk og høj vindhastighed i rummet.

Vindhastigheder og luftbevægelse kan ikke beregnes, og skal derfor måles i steder for. Dermed vil

der ikke blive taget stilling til den faktor og tilhørende krav gennem projektet. Det ville være et punkt

der skulle efterses ved en senere installationsfase.

Volumestrømmen til udskiftning af luft bør ligeledes blive målt inden, så det kan sikres at kravet for

en udskiftning svarende til 5 l/s pr. person samt 0,35 l/s pr. etageareal kan opnås.


31

5.2.3.2 Vurdering af ventilation

Det anses at rummene, med deres højde og glasfacade, som værende mere end rigelig til at

overholde kravene. Luften vil under ventilation komme ind over opholdszonen, og dermed ikke

være til gene for brugere.

Regulering kan være et problem med vinduer, da der hverken ønskes at have for stor eller for lille

udskiftning af luften. Til regulering kan der installeres automatiske vinduer, der ligeledes forventes

at kunne løse opgaven.

Ud fra personlige samtaler med Arjakon ingeniør (Attard, 2018) og vedlagte materialeliste4, vides

det at der ikke er installeret udluftningskanaler i rummene, derfor anses det som tilstrækkeligt at

undlade udluftningskanaler i den endelige løsning. Dog vil dette skulle efterses efter installation.

4 Se Bilag 10.1.5.1 – Materialeliste udleveret af Arjakon


32

5.3 Enhedsbeskrivelse

5.3.1 Intro

I dette afsnit vil der være en overordnet og simpel beskrivelse af de forskellige typer af enheder og

systemer, som denne rapport er omfattet af, samt en beskrivelse af deres virkemåde. Til teorien om

Airwell’s systemopsætninger og enhedernes virkemåde er baseret på baggrund af Airwell kataloget

(Airwell, 2018), samt personlige erfaringer fra praktikopholdet. De enheder og systemer der

beskrives, er selvfølgelig ikke de eneste muligheder for en løsning, men dem der er set som mest

relevante i forbindelse med lige netop dette projekt. Dette afsnit er med til at give læseren en

dybere indsigt i, den teori der ligger bagved de løsninger der analyseres på og de valg der tages.

5.3.2 Systemer

Når der i forbindelse med installationen bliver installeret både indendørs og udendørs enheder, er

der tale om et splitsystem. I modsætning til en alt-i-en løsning, er komponenterne her delt op så

indendørsenheden indeholder en fordamper, med blæser til at få luften ind i rummet.

Udendørsenheden indeholder kondensatoren, kompressoren og retningsventilen. Alle

systemløsninger der arbejdes med i denne rapport, kan både varme og køle, hertil vil det sige at

udendørs- og indendørs enhed skifter varmeveksler type, så kondensatoren kommer indenfor og

fordamperen kommer udenfor.

Splitsystemer er de typisk valgte løsninger på undervisningsinstitutioner, hvor man her enten kan få

det som mono split, multisplit eller VRF. Hver af disse systemtyper har sine fordele og ulemper, og

vil være blandt de løsninger der gennemgås senere i rapporten.


33

5.3.3 Udendørs enheder

5.3.3.1 VRF

Figur 7 - Typisk struktur over VRF (Coolautomation, 2018)

Figur 5 viser to udendørs enheder af typen VRF (Variable refrigerant flow), og Figur 7 er en simpel

illustration af hvordan VRF’s systemer kan sættes op. Et typisk VRF-system består af en udendørs

enhed (der kan indeholde en eller flere kompressorer), der er forbundet til flere indendørs enheder

på en gang, alt efter hvor stor en model der vælges. I denne type system kan kølemidlet både blive

brugt som køle og varme medie på samme tid.

Ved VRF-systemer har man et kommunikationskabel forbundet fra udendørsenheden til alle

indendørs enheder, der skaber et internt lukket kredsløb. Hertil har man en central (styringsenhed)

kontroller, der kan styre alle de indendørs enheder til et fastsat set punkt. Hver enkelt enhed har

Figur 6 – Mono – og Multisplit enheder (Airwell, 2018) Figur 5 – VRF udendørs enhed (Airwell, 2018, p. 100)


34

samtidigt et kontrolpanel på væggen eller fjernbetjening til, alt efter model, hvor specifikke

indstillinger for enheden kan foretages.

VRF-systemer er samtidigt en energibesparende løsning, da teknologien i enhederne kan regulere

kompressoren alt efter behov. Den vil regulere efter hvor stort et behov indendørsenhederne

kræver (alt efter hvor mange der er tændt og hvad temperatur de er sat til), samt måle på hvor høj

udendørs temperatur der er i den givende situation, hvorfra den regulere kompressoren så der kun

bliver leveret hvad der er nødvendigt til forbrugeren.

5.3.3.2 Monosplit & Multisplit

Figur 6 viser en monosplit udendørs enhed. Dette er en af de mest simple former for klimaanlæg

der er, hvor man har én udendørs enhed forbundet til én indendørs enhed. Monosplit systemer er

designet til at køle et rum eller et lille område ad gangen, og kommer ofte med en god virkningsgrad

hertil, men er ikke helt så effektiv på større arealer eller til flere rum ad gangen. Dog er

indkøbsprisen til disse systemer billige, og derfor kan monosplit systemer ende med, at være en

rentabel løsning. Ved større rum hvor én indendørsenhed ikke er nok, vil det være muligt at

installere to udendørsenheder på taget da Hamrun skole har pladsen til det.

Monosplit systemer har også en fordel ved, at hvis en enhed går ned, så påvirker det kun det ene

klimaanlæg. Hvis man dertil har installeret to monosplit til et rum, vil der stadig være et klimaanlæg

der fungere.

Figur 6 viser også multisplit udendørsenheder. Disse enheder kan tilsluttes flere indendørs enheder,

og dermed køle/varme flere rum på samme tid, eller klare et større rum end hvad monosplit kan.

En indendørs enhed kan her f.eks. være sat til 25 grader i et rum og 22 grader i et andet rum, eller

indstillet til forskellige temperaturer i hver sin ende af et stort rum. Dermed har man mulighed for

at indstille anlægget efter de temperaturbehov der ville kunne opstå. Multisplit udendørs enheder

er en smule billigere i køleperioder end monosplit, til gengæld er monosplit billigere i

varmeperioder. Udover det er multisplit enheden også billigere ved opsætning og installation.


35

5.3.4 Indendørs enheder

(Airwell, 2018)

Alle typerne af indendørsenheder kan forbindes med en af systemkombinationen af udendørs

enheder i Monosplit, Multisplit og VRF.

Figur 8 er kendt som en “Highwall” enhed, og som navnet udtrykker, skal den placeres på en væg.

Den er nem at vedligeholde og har mulighed for at sprede luften ud i 180 grader alt efter indstilling.

Yderligere det har den et lavt energiforbrug og lav indkøbspris, der gør den til en af de billigste

løsninger indenfor indendørs enheder.

Figur 9 er kendt som en kassette enhed. Kassetteenheder skal placeres i loftet og helst i midten af

rummet, da den kan sprede luften i 360 grader. Den er generelt dyrere i indkøbspris, samt sværere

at vedligeholde. Den har et forholdsvis stabilt energiforbrug for både varme og køleperioder. Denne

type af enheder kan fås i flere forskellige størrelser til levering af både store og små effekt mængder.

Figur 10 er kendt som en Ducted enhed. Disse enheder placeres over loftet, så de er gemt væk fra

rummet hvor de ikke kan ses, hvorved den afkølede/opvarmede luft bliver ført ud gennem et antal

af skakter og videre ud i rummet. De er derfor gode til at køle/varme større arealer, da skakterne

kan fordeles rundt på loftet som man vil, eller køle/varme flere rum ad gange. Ved ducted enheder

er det også muligt at regulere luftindblæsning ved hver udtag. Det gør den særdeles god til at klare

flere små rum på en gang, men ikke så relevant her da rummene kræver flere udtag.

Figur 8 – Highwall Figur 11 - Kassette Figur 9 – Gulv – og loftsenhed Figur 10 - Ducted


36

Samtidigt er disse enheder blandt de mere støjsvage, hvilket egner sig godt til kontorbygninger eller

undervisningsinstitutioner. Enhederne er til gengæld dyre at installere, da indendørsenheden skal

monteres under loftet. Service og vedligehold er ligeledes vanskeligere på disse modeller. I forhold

til indkøbspris og energiforbrug ligger i nogenlunde samme klasse som kassette enheder.

Figur 11 er kendt som en Lofts – og gulvenhed. Denne enhed er placeret på gulvet eller under loftet.

Den har større spredning af luften sammenlignet med en Highwall enhed. Fordelen ved en Floor

Ceiling er dog deres store kapacitet, hvilket betyder at de kan køle store rum ned alene. På baggrund

af dens store kapacitet kan den erstatte to af de andre typer enheder, hvilket gøre den billigere i

indkøbspris. Dog en lille smule dyrere i energiforbrug i køleperioder.


37

5.4 Rumbeskrivelse

5.4.1 Intro

I dette afsnit vil der blive beskrevet hvilke lokaler der arbejdes med på skolen, hvor store de er, samt

hvad lokalerne skal bruges til og hvad der forventes af varmepåvirkninger fra rummet.

Hamrun skole er under renovering, og i den anledning har de fået nogle nye laboratorier til

forskellige fag. Dermed er de lokaler, der skal installeres nye klimaanlæg ved, kun en del af skolens

eksisterende lokaler. Alle systemer som regeringen har valgt til disse lokaler, er valgt som VRF-

systemer. Alle udendørs enheder er placeret på skolens tag, da der er et stort fladt areal til rådighed.

5.4.2 Human media lab

Dette lokale er et medie lab, der skal bruges til at lave film, billeder og andet medie relateret studie.

På tegningen kan det ses, at der er opsat 8 borde med henholdsvis 1 computer til hver med 3

tilhørende skærme. Der er lavet plads til 2 personer ved hver borde, samt 1 ved lærerens borde,

hvilket udgør et forventet maksimal antal af personer på 15. Samtidigt forventes der at blive

installeret projektorer, lys og lyd indenfor indhakket til venstre ved lærredet, som ikke er opgivet

eller vides præcist. Rummet har et areal på 73 𝑚2.


38

Figur 12 - Human media lab

5.4.3 ICT-lab

ICT (Information and Communications Technologies) er en betegnelse, der omhandler enhver

kommunikationsenhed såsom; radio, tv, mobiltelefoner, computer og netværkshardware og -

software osv. Samt de forskellige tjenester og applikationer der er forbundet dertil, såsom:

videokonference og fjernundervisning.

I dette ICT-laboratorium er formålet at elever skal lærer at behandle og søge information på de givne

medier. Rummet er dermed udformet ligesom et kontor ville være, hvor hver elev sidder enkeltvis

ved hver sin computer. Rummet er delt i 2, hvor venstre side fokusere på brug af computere ved

hvert bord, og højre side benytter tv i stedet for.

Her forventes der at være plads til 2 gange 17 personer (inkl. lærer og elever) på en gang, dermed

alt i alt 34 personer som maksimal belastning. Udover dette kan der forventes en yderligere

varmepåvirkning fra computere og skærme ved givne stationer, samt skærmene bagved underviser.

Skærme og computere forventes der ligeledes at være 34 stk. af. Rummet har et areal på 96,5 𝑚2.


39

Figur 13 - ICT lab


40

5.4.4 Health & Social Care lab

Dette laboratorium læner sig op ad det man i Danmark kender som social & sundhedsassistent.

Rummet er delt i 2 dele, hvor højre del, er tiltænkt primært til teoretisk undervisning (sociologi,

psykologi, lovgivning, kommunikation, biologi osv.) og eventuel træning i samtaler med ældre.

Venstre del vil blive brugt som den praktiske del, hvor eleverne skal lære håndtering af de ældre.

Der vil yderligere blive undervist i hvordan de forskellige hospitalsredskaber skal håndteres, såsom

hospitalssengen og kørestolsbadet med handicap toilet.

Det forventede maksimalt antal af personer i dette rum er ligeledes 15 mand, med underviser og

elever. Der vil ikke være de større yderligere mængder af varmepåvirkning medregnet

herfra. Rummets areal er 93,7 𝑚2.

Figur 14 - Health & Social Care lab


41

5.4.5 Textile & Fashion lab

Dette laboratorium skal bruges til det vi i Danmark mere eller mindre kender som håndarbejde. Her

vil der arbejdes med design og fremstilling af forskellige former for “Fashion” beklædning (kjoler,

trøjer, hatte osv.), eller andre ting (stof buket, dug osv.) der er lavet af stof.

Lokalet består af to mindre rum lavet om til et stort, hvor der skal være store arbejdsborde i den

ene side og sy stationer i den anden. Der forventes at være 2 stationer med strygebræt, 8 stationer

med symaskiner og 1 broderings station. Det forventes ligeledes at der maksimalt er 15 personer i

rummet ad gangen, inkl. elever og lærere. Rummets areal er 96,2 𝑚2.

Figur 15 - Textile & Fashion Lab


42

5.4.6 Hairdressing Lab

Dette rum vil blive brugt til undervisning for frisøruddannelse. Rummet er udformet ligesom en

frisørsalon, med 8 klippe stationer sat overfor hinanden plus yderligere 6 enkelte stationer til

venstre, samt 3 stationer til hårvask. Der er oveni tilføjet et mindre rum (ses til venstre) der er ført

sammen med salonen, hvor der skal undervises/trænes voksbehandling.

Her forventes den maksimale personbelastning lidt større, da der skal tages højde for 14 frisørelever

plus en underviser, med mulighed for, at alle elever kan have en model i gang på samme tid. Dermed

en maksimal personbelastning på 29 mand (cirka 30).

Der forventes en yderligere varmepåvirkning fra genstande såsom varmt vand, og lignende, ved en

ekstra sikkerhedsfaktor, da det er vanskeligt at korrigere for. Rummets areal er 84,6 𝑚2. uden

gangen til venstre medregnet.

Figur 16 - Hairdressing lab


43

5.5 Regeringens Løsning

5.5.1 Intro

5.5.2 Generelt

Den røde streg angivet på tegningerne, er de isolerede kobberrør med køling til og fra den gældende

udendørs enhed og indendørs enhed. I disse tilfælde vil rørene blive ført i loftet til den nærmeste

åbning, for at kunne passere rørene til taget og dermed den udendørs enhed. De blå streger angivet

på tegningerne, er afløbsrør fra de indendørs enheder, der sættes sammen til en og ført langs

kobberrørene, hvor de i stedet vil blive ført ned til nærmeste slugt/kloak.

Alle løsninger til de forskellige rum er lavet som VRF-systemer, blot med forskellige typer og

størrelser af indendørs enheder. Der vil med denne løsning være mulighed for en smartere styring,

da alle enheder vil kunne styres hver for sig i de givne rum, men også fra en central styring der

eventuelt kunne placeres på lærerværelset eller et sted hvor brugeren (underviseren) har den let

tilgængeligt.

Ifølge de beregninger der bliver dimensioneret ud fra igennem projektet (Kapitel 5.6.2), kan denne

løsning anses for at være særdeles overdimensioneret. En overdimensionering vil desuden resultere

i et højere energiforbrug, dermed en højere elregning, plus der vil være en højere indkøbspris

forbundet til de større enheder. Til gengæld har anlægget en større effekt, hvilket betyder at den

ville kunne klare opgivet spidsbelastninger bedre.


44

5.5.3 Human media lab

Ved Human Media Labbet er der valgt to kassette enheder på 9/10 kW køle/varme hver, hvor der

har været fokus på at kunne køle de steder eleverne skal sidde og arbejde. I De fleste tilfælde ville

man gå efter at placere disse enheder mere eller mindre symmetrisk i midten af rummet. Den

øverste kassette enhed er flyttet en smule til højre, da indhakket til venstre skal holdes fri til

installation af lys.

Figur 17 - Regeringens løsning


45

5.5.4 ICT-lab

Enhederne her er valgt som 2 ducted enheder af 11,2/12,5 kW køle/varme hvor de begge fordeler

sig til 4 udtag. Dermed en indendørsenhed til at køle hvert rum. De 8 udtag i alt er fordelt

symmetrisk over hver halvdel af rummet, med henblik på ikke at kaste luften direkte ned på hovedet

af eleverne. Der bliver yderligere ført køling til en separat enhed i rummet ved siden af til højre, der

vil blive afgrænset fra og dermed ikke kigget yderligere på.


5.5.5 Health & Social Care lab

Her er der valgt 2 kassetteenheder til klimaanlægget af 11,2/12,5 kW køle/varme fra hver enhed.

Der har været fokus på at centrere enhederne til de steder, der forventes at blive mest belastet i

hver del af rummet. Det vil sige, at i højre side vil enheden blive placeret mere eller mindre i midten,

mens den i venstre side, vil blive flyttet en smule mod højre. Dermed vil den centrere kølingen over

bordet og hospitalssengen, hvor venstre del vil agere som cirkulations rum.



46

5.5.6 Textile & Fashion lab

I dette rum er der blevet valgt 2 ens ducted enheder (en til hver del af rummet) af 11,2/12,5 kW

køle/varme. De der skal være skjult i loftet, og så fordeles luften ud til 4 udtag. Enhederne er placeret

tilnærmelsesvis i midten i hvert opdelte rum, med fokus på at kunne køle eller varme de steder,

man forventer der vil blive størst belastning.


5.5.7 Hairdressing lab

Enhederne her er valgt som 2 ducted enheder af 11,2/12,5 kW køle/varme i VRF, hvor de begge

fordeler sig til 3 kassetter. De 6 kassetter i alt, er fordelt mere eller mindre symmetrisk over salonen,

hvor det tilføjet rum, ikke har nogen decideret enhed. Der forventes hermed at rummet ved siden

kan køles tilstrækkeligt gennem cirkulation fra åbningen, på baggrund af at det ikke bliver så ofte

belastet.



47

5.6 Projektering

5.6.1 Intro

I dette afsnit vil der blive set nærmere på, hvilke mulige løsninger der er af klimaanlæg til de

forskellige rum, hvor de forskellige rum vil blive analyseret og projekteret på en af gangen.

Der vil blive undersøgt, hvor stor en effekt mængde køling og varme der kræves i kW5. Den samlede

effekt er baseret på baggrund af rummenes størrelse, varmepåvirkninger i form af forventede antal

personer, varme genstande, ventilationstab samt transmissionstab gennem vægge.

Der vil blive undersøgt hvilke forskellige muligheder der er til rådighed af indendørs enheder på

baggrund af den krævede effekt, samt hvilke fordele og ulemper de vil have. Dertil vil der analyseres

på, hvilke opsætningsmuligheder der vil være, hertil mono- eller multisplit systemer eller VRF-

systemer, og ligeledes hvilke fordele og ulemper der vil være tillagt her. Herefter vil der være en

opsummering af resultaterne, hvor løsningerne vil stilles tydeligt op med valgte enheder, hvor

præstation, energiforbrug6 og økonomi7 fremgår tydeligt. Ud fra denne opsummering og med

kendskab til Dansk Standard, vil der blive taget et kvalificeret valg af klimaanlæg.

Til slut vil der være en driftsstrategi for anvendelse og brug af klimaanlæggene, for at sikre optimalt

indeklima i opholdstiden.

Afsnittet har til formål at fremhæve de mulige løsninger der er tilgængelige for de givne

problemstillinger, samt med de midler der er til rådighed i den virksomhed rapporten er udarbejdet

for.

5 Se Bilag 10.3 – Beregninger 6 Se Bilag 10.2 – Energiforbrugs afsnit beskrevet 7 Se Bilag 10.1 – Økonomi afsnit beskrevet


48

5.6.2 Dimensionering

Beregningerne8 er nødvendige for at kunne dimensionere klimaanlæg til en korrekt størrelse, der vil

kunne køle eller varme lokalerne året rundt. Den samlede effekt der forventes at anlæggene

maksimalt kræver for sommerperiode til køling og for vinterperiode til opvarmning, ses nedenfor.

Under effektberegningerne indgår varmetabet gennem yder - og indervæg, tabet gennem lofts- og

gulv samt ventilationstabet ved naturlig ventilation og påvirkninger fra personer og varmegivende

genstande. Påvirkningen fra varmeafgivende genstande og personer i rummet er ikke inkluderet ved

varmeeffekten, da de blot vil fungere som et plus for opvarmning af lokalet (Dansk Standard, 2013,

p. 16).

Et eksempel på en samlede beregning af hvad der er krævet af Human Media Lab9.

5.6.2.1 Nødvendig køleeffekt

Figur 22 – Beregnet nødvendig køleeffekt

5.6.2.2 Nødvendig varmeeffekt

Figur 23 – Beregnet nødvendig varmeeffekt

5.6.2.3 Delkonklussion

På baggrund af beregningerne og efter gennemgang af regeringens løsning kan det konkluderes, at

regeringens løsning er betydeligt overdimensioneret. Det gør sig blandt andet gældende for Human

Media Lab, hvor den dimensioneret nødvendig effekt er 10,2 kW køle - og 9,35 kW varme effekt, og

regeringens valgte effekt er 18/20 kW. Det har næsten en dobbelt så stor ydelse, og har dermed et

højt forbrug, hvilket går mod et af de Dansk Standarders krav om at have et tilfredsstillende termisk

indeklima med så lavest muligt energiforbrug ved opførelse af nye klimanlæg. Så unødvendigt

energiforbrug undgås. (Dansk Standard, 2013, p. 15)

8 Se Bilag 10.3 – Beregninger 9 Se Bilag 10.3.1 – Human media lab


49

5.6.3 Projektering af optimeret løsning

Disse løsninger vil nu blive vurderet ud fra deres placering i rummet, installation og deres evne til at

opretholde et godt indeklima, med henblik på de tidligere opstillet krav. Det er dog antaget at alle

de opstillede løsninger som udgangspunkt overholder disse. Hvis andet er gældende, vil det blive

nævnt. I opsummeringen vil hver løsning blive sammenlignet. Der bliver yderligere kigget på den

økonomisk forskel i indkøbspris og energiforbrug.

5.6.3.1 Human media lab

Løsning 1 - Lofts - og gulvenhed med monosplit

Enheder Se bilag

AWSI-FCD036-N11 (Airwell, 2018, p. 51)

AWAU-YMD036-H13

Effekt kW

Nødvendig køle/varme effekt (kW) 10 10,2/9,35

Projekteret køle/varme effekt (kW) 10,5/10,2

Tankegangen med denne løsning er at have en monosplit enhed der nedkøler hele rummet alene.

Fordelen ved denne er løsning er det økonomiske, ved kun at installere en enkel indendørsenhed.

Ulempen ved dette anlæg er lav risikospredning (af nedetid) i form af kun en indendørsenhed.

Samtidigt vil der med denne indendørs enhed, heller ikke være en ligeså god spredning af luften og

dermed effekten, til dels fordi den skal placeres i en ende af rummet, men også fordi rummet er

formet som det er. Selvom den ville kunne nå ud til alle brugerne, er løsningen ikke optimal i forhold

til god luft i hele opholdszonen. Udover det har denne løsning et højt støjniveau i forhold til andre

løsninger.

Figur 24 – Loft – og gulvenhed m. monosplit

10 Se Bilag 10.3.1 – Human media lab


50

Løsning 2 - Multisplit med 2 Highwall enheder

Enheder Se bilag

AWSI-HKD024-N11 (Airwell, 2018, p. 21)

AWAI-HKD018-N11

AWAU-YCZ542 (Airwell, 2018, p. 61)

Effekt kW

Nødvendig køle/varme effekt (kW) 10,2/9,35


Til denne løsning er der valgt to Highwall enheder der lokaliseret sådan at de spreder luft ind over

bordene hvor brugerne forventes at være, samt ind over ”scenen”. Fordelene ved denne opsætning

er uden tvivl den bedre spredning af luften i rummet der vil komme fra at have to indendørs enheder

i stedet for en. Denne installation er grundet Highwall enhederne nem at vedligeholde, og at

installere. Hvis en enhed skulle gå i stykker, kan den anden køre. En kan dog ikke selv lave et

tilfredsstillende indeklima der formegentlig vil opstå generende temperaturforskel i opholdszonen.

Figur 25 – Multisplit m. 2 Highwall enheder


51

Løsning 3 - Multisplit med 2 kassette enheder

Enheder Se bilag

AWSI-CCD018-N11 (Airwell, 2018, p. 45)


Effekt kW



Ved denne løsning er der valgt to kassette enheder der er placeret i en lignende opsætning som

regeringen. Løsningen er dyrere i anskaffelsesværdi i forhold til de andre mulige løsninger, den har

dog betydelige fordele. En af disse fordele er kassette enhedens evne til at sprede luften 360 grader,

hvilket i sidste ende vil betyde bedre spredning af luft, og dermed et bedre indeklima, i form af fuld

ventilation i opholdszonen. Udover det har disse enheder et lavt energiforbrug, hvilket vil give store

besparelser over systemets levetid.

Figur 26 – Multisplit m. 2 kassette enheder


52

Opsummering

Human Media Lab

Fordele og ulemper Løsning 1 Løsning 2 Løsning 3

Samlet pris for installationen11 kr. 27.741,3 kr. 33.883,8 kr. 39.563,6

Samlet køleffekt (kW) 10,5 11,8 10,2

Samlet varmeeffekt (kW) 11 12,3 11,2

Økonomi 1 2 3

Installation 1 2 3

Placering 3 2 1

Vedligehold 1 2 3

VRF, Mono - og multisplit Mono Multi Multi

Luft flow (m^3/h) 1400 1280 2600

Støj (dB) 52 44 44

Forbrug ved køle/varme (kW) 4,008/3,039 3,8/3,86 3,43/3,49

Pris for 1 års forbrug 12 kr 11.014,82 kr 11.158,88 kr 10.076,63

Figur 27 – Opsummering af Human Media Lab

Ud fra opsummeringen vælges Løsning 3 med multisplit og to kassette enheder. Selvom at de to

Highwall enheder ville være i stand til at køle eller varme rummet tilstrækkeligt, anses

kassetteenhederne som det bedste valg. Selvom Løsning 2 er billigere i anskaffelsesværdi, vil det

lavere energiforbrug betyde at Løsning 3 vil blive billigere over hele dens levetid. Som det kan ses

på Figur 26 er kassetteenhederne placeret således at hele rummet vil blive ramt af forarbejdet luft.

Løsning 1 bliver valgt fra på baggrund af den manglende evne til at opretholde et tilstrækkeligt

indeklima. Den anses yderligere for at kunne være til gene i undervisningen i form af støj ud fra dens

placerings muligheder. Ønsket om at opnå en billigere, kvalitetsbevidst og energivenlig løsning

anses derfor som opnået.

11 Se Bilag 10.1.2.1 – Human Media Lab – Økonomisk oversigt 12 Se Bilag 10.2.1 – Samlede forbrugsoversigt


53

5.6.3.2 ICT-lab

Løsning 1 - VRF-system med ducted enheder

Enheder Se bilag

AWSI- DBV038-N11 (Airwell, 2018, p. 125)

AWAU-YCVFD280-H13 (Airwell, 2018, p. 99)

Effekt kW

Nødvendig køle/varme effekt (kW)13 17/11,1

Projekteret køle/varme effekt (kW) 22,4/25

Ved ICT labbet er der brug for den største effekt, sammenlignet med de andre rum. Dette gør at

VRF-anlægget er en mulig løsning. Det giver muligheden for at vælge en stor udendørs enhed der

kan klare belastningen selv, i stedet for to monosplit enheder. Selve udluftningen er placeret

ligesom ved regeringens løsning, for at møde kravene fra Dansk Standard bedst muligt. Hvor der er

fokus på at skabe det bedste klima i opholdszonerne ved ikke at skabe gene for brugerne. Det store

luftflow ved dette system giver en bedre cirkulation af luften, hvilket er en fordel i et rum med så

mange computere i et lokale. Andre fordele ved dette klimaanlæg er, at det er muligheden for

centralisering styring, hvilket øger brugervenligheden. Dog er anskaffelses - og forbrugspriserne en

anelse højere i forhold til hvad der ellers er muligt.

Figur 28 – VRF-system m. ducted enheder

13 Se Bilag 10.3.2 – ICT-lab


54

Løsning 2 - To monosplit systemer med to kassette enheder

Enheder Se bilag

CCD036 DC (Airwell, 2018, p. 45)

Effekt kW

Nødvendig køle/varme effekt (kW) 17/11,1

Projekteret køle/varme effekt (kW) 21/20

Til denne løsning er der valgt to monosplit systemer med hver sin kassette enhed. For at opnå en

acceptabel effekt, er det nødvendigt at have to monosplit systemer frem for en multisplit enhed.

Kassette enhederne er ligeledes her en økonomisk fordelagtig løsning. Anlægget har en høj

risikospredningen da det er dobbelt monosplit. Ulempen anses for at være brugervenligheden af

anlægget. Da det er to separate anlæg, skal de også indstilles separat. Ligeledes forventes det at

luften kan nå ud i hele opholdszonen på baggrund af deres placering. Dog forventes det at brugere

der sidder under kassetterne, vil føle træk ved høj luftstrømning, som kan overskride kravene for

luftkvalitet angivet i Kapitel 5.1.2.1.

Figur 29 - 2 monosplit m. kassette enheder


55

Løsning 3 - To monosplit systemer med to ducted enheder

Enheder Se bilag

AWSI-DID036-N11 (Airwell, 2018, p. 39)

AWAU-YMD036-H13

Effekt kW

Nødvendig køle/varme effekt (kW) 17/11,1


Denne løsning tager udgangspunkt i Løsning 1 med VRF-systemet, blot med dobbelt monosplit

anlæg i stedet for. Denne løsning er udarbejdet grundet den kendte besparelse ved anskaffelse

værdi og lavere energiforbrug. Dog vil luftcirkulationen være mindre med monosplit løsningen,

grundet det mindre luftflow.

Figur 30 - 2 monosplit m. ducted enheder


56

Opsummering

ICT-lab


Samlet pris for installationen14 kr. 63.936,5 kr. 56.382,3 kr. 57.207,8

Samlet køleffekt (kW) 22,4 21 20

Samlet varmeeffekt (kW) 25 20 23

Økonomi 3 1 2

Installation 1 2 2

Placering 1 2 1

Vedligehold 3 1 2

VRF, Mono - og multisplit VRF 2 Mono 2 Mono

Luft flow (m^3/h) 3800 2800 2800

Støj (dB) 43 48 42

Forbrug ved køle/varme (kW)15 8/7,5 8,016/6,432 7,634/6,182

Pris for 1 års forbrug kr 23.034,38 kr 22.288,50 kr 21.267,68

Til ICT labbet kan det konkluderes at Løsning 1 anskues som den bedste løsning. Selvom det er det

dyreste anlæg, både forbrugs - og anskaffelsesmæssigt, anskues det som en lille pris, at betale for

øget brugervenlig, meget større luftflow og højere effekt. Det højere luftflow, vil uden tvivl forbedre

indeklimaets kvalitet pga. større luftcirkulation. Udover det giver denne størrelse ducted enhed med

VRF-muligheden for at ventilere frisk luft ind udefra. Det anses derfor som opnået at udarbejde en

løsning der både er prisbevidst og kan levere et optimalt indeklima.

14 Se Bilag 10.1.2.2 – ICT-lab – Økonomisk oversigt 15 Se Bilag 10.2.1 – Samlede forbrugsoversigt


57

5.6.3.3 Health & Social Care lab

Løsning 1: VRF-system med to kassette enheder

Enheder Se bilag

AWSI-CCV018-N11 (Airwell, 2018, p. 122)

AWAU-YCVFD280-H13 (Airwell, 2018, p. 99)

Effekt kW

Nødvendig køle/varme effekt (kW)16 6,5/10,8


Første mulige løsning til dette rum er et VRF-system med to kassette enheder. Løsningen tager

udgangspunkt i regeringens valgte klimaanlæg. Fordelen ved kassetteenhederne her er deres

mulighed for god spredning af luften i opholdszonerne, i forhold til møblering og forventet brug.

Udover det har VRF-systemet den umiddelbare fordel at have variabel styring af temperaturen. Det

kan dog diskuteres om det vil have nogen relevans i et rum som dette, da der ikke forventes den

store aktivitetsforskel i hver side. VRF-systemerne har en høj anskaffelsespris, samt et højt forbrug,

hvilket er den største faktor for at vælge et andet anlæg, på baggrund af at løsningen er en smule

overdimensioneret.

Figur 31 – VRF m. dobbelt kassette enhed

16 Se Bilag 10.3.3 – Health & Social care lab


58

Løsning 2 - Multisplit med 2 kassette enheder

Enheder Se bilag



Effekt kW



Dette system tager udgangspunkt i samme opstilling som foregående klimaanlæg, blot med en

multisplit enhed i stedet. Den umiddelbare fordel ved at vælge dette system frem for den forrige

løsning er det økonomiske perspektiv. Rent ydelsesmæssigt vil dette system også være i stand til at

skabe lignende indeklima.



59

Løsning 3: Monosplit med ducted enhed

Enheder Se bilag


AWAU-YMD048-H13

Effekt kW



Den sidste løsning tager udgangspunkt i en stor monosplit med en ducted enhed der har 4 udtag.

Fordelen ved en ducted enhed i dette rum er muligheden for at få forarbejdet luft ud de steder hvor

det antages, at det vil gøre størst gavn, og dermed skabe et tilstrækkeligt indeklima. Udover det er

dette et yderst prisvenligt system, der har rigelig effekt til at skabe en behagelig rumtemperatur.

Det anses som god løsning, dog er der ikke muligheden for at slukke for en indendørs enhed i en af

siderne hvilket kan medvirke til et forhøjet energiforbrug.

Figur 33 – Monosplit m. ducted enhed


60

Opsummering

Health & Social Care lab


Samlet pris for installationen17 kr 61.438,8 kr 39.954,3 kr 28.634,0

Samlet køleffekt (kW) 11,4 10,2 10

Samlet varmeeffekt (kW) 12,6 11,2 16

Økonomi 3 2 1

Installation 3 2 1

Placering 2 2 1

Vedligehold 2 1 3

VRF, Mono - og multisplit VRF Multi Mono

Luft flow (m^3/h) 2400 2600 2100

Støj (dB) 34 44 46

Forbrug ved køle/varme (kW) 8/7,5 3,43/3,49 3,817/3,091


Alle 3 løsninger løser opgaven og indeklimaparametre tilstrækkeligt godt, men løsning 2 anses dog

for at være den der giver det bedste overordnede resultat. Sammenlignet med løsning 3 vil den blive

en smule dyrere ved indkøb og ved samlet levetid, til gengæld er det en sikre løsning i form af at der

er 2 indendørsenheder. Desuden anses det som en bedre luft fordeling ved kassetteenhederne, i

relation til rummets udformning og møblering. Løsning 1 bliver fravalgt da indkøbsprisen og

energiforbruget er for højt til det kan kaldes en rentabel løsning.

17 Se Bilag 10.1.2.3 – Health & Social Care lab – Økonomisk oversigt 18 Se Bilag 10.2 – Samlede forbrugsoversigt


61

5.6.3.4 Textile & Fashion lab

Løsning 1 - VRF-system med 2 ducted enheder

Enheder Se bilag

AWSI-DBV018-N11 (Airwell, 2018, p. 125)

AWAU-YCV280HR (Airwell, 2018, p. 99)

Effekt kW

Nødvendig køle/varme effekt (kW)19 9,98/11


Den første løsning til dette rum er et VRF-anlæg med ducted enheder. Dette system ligner

regeringens løsning på Hamrun skole, dog er det dimensioneret med mindre kapacitet. Selve

udtagene er spredt godt ud i rummet, hvilket i relation til dette rum betyder at der vil opnås en god

fordeling af luft med ens temperatur i opholdszonen der ikke forventes at være til gene for

brugeren. VRF-anlægget er en dyr investering, og selve energiforbruget synes højt, i forhold til andre

systemer der kan yde samme effekt.

Figur 34 – VRF-system m. 2 ducted enheder

19 Se Bilag 10.3.4 – Textile & Fashion lab


62

Løsning 2 - Multisplit med to kassette enheder

Enheder Se bilag



Effekt kW

Nødvendig køle/varme effekt (kW) 9,98/11


Denne løsning tager udgangspunkt i en multisplit løsning. Grundet rummets form vil to kassette

enheder være en rigtig god løsning i forhold til få del luften ud til alle arbejdsstationer. Brugere der

arbejder umiddelbart lige under enheden, vil dog kunne risikere at føle et vis træk ved maksimalt

luftflow. Denne løsning er ikke billigst investeringsmæssigt, den har dog som nævnt tidligere den

umiddelbare fordel ved at have et lavt energiforbrug.

.



63

Løsning 3 - Multisplit med to Highwall enheder

Enheder Se bilag

AWSI-HKD024-N11 (Airwell, 2018, p. 21)

AWAI-HKD018-N11 (Airwell, 2018, p. 21)


Effekt kW

Nødvendig køle/varme effekt (kW) 9,98/11


Den sidste løsning der vil blive undersøgt, er installation af Highwall enheder opsat i hver ende af

rummet. Den umiddelbare fordel ved denne løsning er muligheden for en tilstrækkelig effekt, for

lave omkostninger. Ved denne løsning vil man dog kunne forvente at der forskel for luftens

bevægelse fra væg til midten. Hvilket kan risikere at skabe en for høj temperaturforskel i forhold til

hvad det opstillede krav i 5.1.1.5 - Tolerancekrav antyder det må være. Dermed kan der opstå gener

af træk i opholdszonen, grundet enhedernes opsætning.

Figur 36 – Multisplit m. 2 Highwall enheder


64

Opsummering

Textile & Fashion lab


Samlet pris for installationen20 kr 59.068,8 kr 39.954,3 kr 33.883,8

Samlet køleffekt (kW) 11,2 10,2 11,8

Samlet varmeeffekt (kW) 12,6 11,2 12,3

Økonomi 3 2 1

Installation 3 2 1

Placering 1 2 3

Vedligehold 3 2 1

VRF, Mono - og multisplit VRF Multi Multi

Luft flow (m^3/h) 2400 2600 1280

Støj (dB) 43 44 44

Forbrug ved køle/varme (kW) 8/7,5 3,43/3,49 3,43/3,49


Ud fra opsummering anses den bedste løsning som værende Løsning 2. Dette skyldes kassette

enhedernes fordele ved luftspredning i dette rum hvor den kan levere et tilstrækkeligt indeklima.

Selvom der er mulig for gener som træk for brugeren placeret under enheden, anses det som

værende som rimeligt i forhold til de opstillede krav. Dette gør sig også gældende rent økonomisk

set hvor løsning 2 over en levetid på 15 år, vil være langt mere økonomisk i forhold til de andre

løsninger, hvilket især skyldes det lavere energiforbrug. Selvom VRF-anlægget med ducted enheder

ville være reelt, i forhold til placering af udtag til luftfordeling. Og give bedre mulighed for styring af

temperatur, anses det som en meget høj pris at betale. Ved løsning 2 anses ønsket om at opnå en

billigere, kvalitetsbevidst og energi venlig løsning som opnået.

20 Se Bilag 10.1.2.4 – Textile & Fashion lab – Økonomisk oversigt 21 Se Bilag 10.2 – Samlede forbrugsoversigt


65

5.6.3.5 Hairdressing lab

Løsning 1 - To monosplit, en kassette og en Highwall unit.

Enheder Se bilag

HKD09 DC (Airwell, 2018, p. 21)

CCD36 DC (Airwell, 2018, p. 45)

Effekt kW

Nødvendig køle/varme effekt (kW)22 9,05/9,86


Denne løsning tager udgangspunkt i to monosplit systemer med henholdsvis en Highwall - og en

kassette enhed. Fordelen ved denne løsning er at enhederne er delt op i to monosplit systemer,

hvilket giver muligheden for individuel styring i hvert rum (Se Figur 37). Udover det er der også en

vis risikospredning i forhold til systemernes nedetid. Yderligere har de to enheder til sammen en høj

effekt, i forhold til hvad der reelt er nødvendigt, hvilket i sidste ende vil betyde forhøjet indkøbspris

og energiforbrug. Enhederne forventes at kunne fordele luften tilstrækkeligt til at kunne opnå et

godt indeklima. Dog med risiko for gene af brugere direkte nedenunder kassetteenheden.

Figur 37 – To monosplit m. en kassette og highwall enhed

22 Se Bilag 10.3.5 – Hairdressing lab


66

Løsning 2 - Multisplit med to kassette enheder

Enheder Se bilag



Effekt kW



Denne løsning er blevet udarbejdet med udgangspunkt i multisplit i stedet for VRF. I forhold til

Løsning 1 med en stor enhed, vil de to mindre enheder sprede luften med en mindre luftstrøm mod

brugere direkte under enheden. Rummet til venstre vil ikke blive direkte kølet eller ventileret, der

vil dog forekomme en vis luftcirkulation fra ”hovedrummet” til det rummet. Ved denne løsning er

den umiddelbare fordel uden tvivl, at hovedrummet vil blive fuldt ventileret, hvor den største

belastning for opholdszonen er. Denne løsning er både prisbevidst kort - og langsigtet i forhold til

andre mulige systemer, hvilket er hvad der taler for at vælge dette system frem for andre.



67

Løsning 3 - Monosplit med ducted enhed

Enheder Se bilag


AWAU-YMD048-H13

Effekt kW


Projekteret køle/varme effekt (kW) 10/11,5

Ved denne løsning er der prøvet at tage hensyn til alle brugerne i rummet ved at anvende ducted

enhedens fordele, netop for at kunne placere luft spredningen hvor det ønskes. Det er dog

besværligt at opnå ønsket spredning af luft med kun 4 udtag, og der vil være steder i opholdszonen

hvor der muligvis vil kunne opleves en temperaturforskel. Til gengæld anses anlægget som værende

yderst prisvenlig, og energibevidst da der netop kun er en enhed der har en perfekt ydelse i forhold

til dimensioneringen.

Figur 39 – Monosplit m. ducted enhed


68

Opsummering

Hairdressing lab


Samlet pris for installationen23 kr 38.416,5 37,871,2 kr 28.154,0

Samlet køleffekt (kW) 13,15 10,2 10

Samlet varmeeffekt (kW) 12,7 9,6 11,5

Økonomi 3 2 1

Installation 1 2 3

Placering 2 3 1

Vedligehold 1 2 3

VRF, Mono - og multisplit 2 Mono Multi Mono

Luft flow (m^3/h) 2100 2600 1400

Støj (dB) 44 44 46

Forbrug ved køle/varme (kW)24 4,783/3,944 3,43/3,49 3,817/3,091

Pris for 1 års forbrug kr 13.376,76 kr 10.076,63 kr 10.633,84

For det her rum ses Løsning 2 med kassetteenheder som bedste løsning, fordi det er den mest

økonomiske med hensyn til årligt forbrug. Og dens evne til at skabe et tilstrækkeligt indeklima, der

ikke vil skabe gener for brugerne. Selvom Løsning 1 også ville kunne opnå et tilstrækkeligt indeklima

i hovedlokalet, vil den direkte større luftflow fra den enkelte enhed anses for at kunne skabe gener

for brugere. Løsning 2 har desværre den ulempe ikke at tage direkte hensyn til det mindre rum. Det

forventes dog at, den ekstra effekt i kassette enhederne betyder, at direkte påvirkning af luft ikke

er nødvendigt for at opnå et optimalt indeklima i opholdstiden. Det anskues derfor som opnået at

lave en billigere, og mere energivenlig løsning, der ikke går på kompromis med indeklimaet.

23 Se Bilag 10.1.2.5 – Hairdressing lab – Økonomisk oversigt 24 Se Bilag 10.2 – Samlede forbrugsoversigt


69

5.6.3.6 Samlet opsummering

Nedenfor er den samlede pris for projekteringen opsat. Anskaffelsesprisen er udtryk for de samlede

udgifter ved køb og installation af anlæggene. Under det er der en samlede oversigt over de

forskellige anlægs ydelse, sammenlignet med den dimensioneret nødvendige effekt.

Økonomisk oversigt

Økonomisk oversigt for samlet projekteret løsning

Anskaffelsespris kr 215.600,1

Forbrugspris 1 år kr 63.340,9

Forbrugspris 15 år 25 kr 950.113,1

Total pris26 kr 1.229.054,1

Effektmæssig oversigt

Overblik over køle/varme ydelse ved de to systemer

(kW) Nødvendig effekt Projekteret system

Human media lab 10,2/9,35 10,2/11,2

Textile & Fashion lab 9,98/11 10,2/11,2

Health & Social Care lab 6,5/10,8 10,2/11,2

Hairdressing lab 9,05/9,86 10,2/11,2

ICT lab 17/11,1 22,4/25

Samlet effekter 52,73/52,11 63,2/69,8

25 Se Bilag 10.2.1 – Samlet forbrugsoversigt 26 Se Bilag 10.1.2 – Projekteret løsning


70

5.6.4 Projektering af samlet VRF-system

I dette afsnit vil der blive undersøgt hvilke fordele eller ulemper der vil være ved at have et samlet

VRF-system, i stedet for et mindre VRF-system til hver rum som ved regeringens løsning. Dette er

blevet gjort for at udnytte det der anskues som VRF systemets bedste funktioner. Derfor vil der nu

blive lavet en samlet løsning med kun en udendørs VRF -system til alle indendørsenhederne. Der

henvises til valgte løsninger i forhenværende Kapitel 5.6.3 hvor selve indendørsenhedernes

placering, og virke er beskrevet.

5.6.4.1 Projektering

Enheder Se Bilag

Udendørs enhed - YCV680HR (Airwell, 2018, p. 114)

Indendørs enhed - CCV018 (Airwell, 2018, p. 122)

Indendørs enhed - DBV018 (Airwell, 2018, p. 125)

Effekt kW

Samlet nødvendig køle/varme effekt (kW) 52,73/51,11

Samlet projekteret køle/varme effekt (kW) 63,2/69,8

Til projekteringen er de samme typer af indendørs enheder valgt, som til den samlede nye

projekterede løsning. Indendørsenhederne er dog skiftet ud til nogen der passer til VRF systemet i

stedet. Det har ikke nogen betydning for enhedens virkemåde, de har dog en anderledes effekt.

Udover det er der antaget at det samlede system kræver det samme antal arbejdstimer at sætte

op.

Økonomisk oversigt for et samlet VRF-system

Anskaffelses pris27 kr 220.016,5



Total pris kr 1.082.379,6

27 Se Bilag 10.1.3 – Samlet VRF-løsning


71

5.6.4.2 Fordele og ulemper

Sammenlignet med de andre systemer har denne løsning, som sagt muligheden for centraliseret

styring. Med andre ord kan der installeres et styringspanel (Se Figur 7) i f.eks. lærerværelset hvor

alle enheder kan kontrolleres individuelt, god brugervenlighed for lærere der kan sikre systemet

bliver betjent efter driftsstrategiens forudsætninger. Den anden store fordel ved dette VRF-system,

er muligheden for at tilslutte 39 indendørs enheder i alt, som hver især kan køle eller varme efter

behov. Hvilket gør udvidelser muligt, uden installation af flere udendørs enheder. Det f.eks. kunne

være en mulighed i Hairdressing lab, hvor der ikke er taget hensyn til indeklimaet i venstre del af

rummet, i nogen af de foregående løsninger. Udover det er VRF-systemet energibesparende, samt

økonomisk at anskaffe (Se Kapitel 5.7.3). VRF-systemet har den fordel at kunne ventilere frisk luft

udefra igennem deres enheder, hvilket i sidste ende spiller en rolle for indeklimaet, i form af at

kunne efterleve de opstillede standarder på bedste vis.

Den største ulempe ved VRF-systemet er den forholdsvis lille spredning af risiko der er med hensyn

til nedetid. Hvis udendørsenheden er defekt, vil det betyde at alle de tilsluttede indendørs enheder

også bliver defekte. Denne risiko er også gældende for reparationer af udendørsenheden, hvor små

enheder er meget billigere at reparere eller skifte helt ud hvis f.eks. en kompressor eller lignende

bliver defekt.


72

5.6.5 Driftsstrategi for Klimaanlæg

I dette afsnit vil der blive gennemgået en driftsstrategi for opstart af klimaanlæggene for at sikre et

tilfredsstillende indeklima i henhold til de opstillede tolerancekrav opstillet i Kapitel 5.1.2.5.

Det forudses at klimaanlæggene vil være slukket ved nattetimer, hvilket kan have en betydning for

indeklimaet i opholdszonen, i relation til temperatur og luftkvalitet, dermed bliver det nødvendigt

at starte op inden opholdstiden begynder.

Der vil nu blive vurderet på de hårdest belastede rum for henholdsvis sommer og vinterperiode

under værste tilfælde på dagen. Der tages udgangspunkt i de rum hvor den dimensioneret

belastning fra rummet og ydelsen fra valgte klimaanlægget ligger tættest. Beregningerne for hvor

tidligt klimaanlægget skal starte, er ligeledes baseret på dimensioneret udetemperaturer.

Human media labbet er det hårdest belastede rum i sommerperioden hvor enhederne skal levere

det samme som de yder, hvilket er 10,2 kW. Der forventes ikke at være nogen personer i rummet

eller nogen tændte brugsgenstande, til varmepåvirkning af driften inden opholds tiden begynder.

Deres varmepåvirkning kan derfor fratages her. Dermed kan enhederne teoretisk køle rummet til

acceptabel temperatur på lidt under 30 minutter28.

Textile & Fashion labbet er det hårdest belastede rum i vinterperioden hvor enhederne kan levere

en smule mere end hvad de yder, hvilket er 11,2 kW i forhold til 11 kW. I vinterperioden kan der

ikke fratages nogen varmetab29, dermed kan enhederne teoretisk varme rummet til acceptabel

temperatur på lige omkring 60 minutter30.

Som en ekstra sikkerhedsfaktor, i forhold til optimalt indeklimaet, bør alle rum som minimum startes

op en halv time før brug i sommerperioder, og en time før i vinterperioder.

10.3.1.3

28 Se Bilag 10.3.6.1 – Human Media lab 29 Se Bilag 10.3.1.3 - Ligning 52-56 side 107 30 Se Bilag 10.3.6.2 – Textile & Fashion lab


73

5.7 Sammenligning af de gennemgåede systemer

5.7.1 Intro

I dette afsnit vil de projekterede systemer blive sammenlignet med regeringens løsning efter

problemformuleringens forudsætninger. Hovedpunkterne vil derfor være selve systemernes ydelse,

forbruget og økonomien omkring systemerne.

5.7.2 Ydelse

Overblik over køle/varme ydelse ved systemerne

(kW) Nødvendig effekt Regeringens system Projekteret system Samlet VRF system

Human media lab 10,2/9,35 22,4/25 10,2/11,2 11,2/12,6

Textile & Fashion lab 9,98/11 22,4/25 10,2/11,2 11,2/12,6

Health & Social Care lab 6,5/10,8 18/20 10,2/11,2 11,2/12,6

Hairdressing lab 9,05/9,86 22,4/25 10,2/11,2 11,2/12,6

ICT-lab 17/11,1 22,4/25 22,4/25 22,4/25

Samlet effekter 52,73/52,11 107,6/120 63,2/69,8 67,2/75,4

På ovenstående Figur kan der aflæses alle ydelser for hvert rum. Der kan på baggrund af

varmeberegningerne31 konkluderes, at den opstillede nødvendig effekt, er mindste værdierne for

at opnå at et tilfredsstillende indeklima i form af tilfredsstillende rumtemperatur. Yderligere kan det

ses ud fra beregningerne at det regeringens system er 100% overdimensioneret, hvilket viser sig at

have en enorm effekt på både investerings - og forbrugspriserne. Udover det anskues der at der ikke

leves op til de danske og dermed de europæiske standarder (Dansk Standard, 2013, p. 15) om at

være så energivenligt som muligt, grundet det store ekstra forbrug.

Alle løsninger vil være i stand til at yde et tilstrækkeligt indeklima. Regeringens løsning vil praksis

set kunne temperere rummene til en lavere/højere temperatur. Det vurderes dog som en

unødvendig funktion, da hovedformålet med klimaanlægget antages at være dets evne til at skabe

et godt indeklima. Med andre ord er det ikke nødvendigt at have et klimaanlæg, der kan temperere

ned til f.eks. 10 grader, eller op til 40 grader, hvis der ikke er en decideret efterspørgsel efter netop

disse funktioner.

31 Se Bilag 10.3 - Beregninger


74

5.7.3 Økonomi

Under dette afsnit vil der blive analyseret hvilke økonomiske forskelle der er på de tre samlede

systemer.

5.7.3.1 Anskaffelsespris

Investeringspriser

Optimeret system pris kr 215.600,1

Regeringens system pris kr 307.271,4

Samlet VRF System pris kr 220.016,5

Ovenstående regnskab dækker over indkøb – og installationspriser for alle systemerne.32 Det kan

herudfra konkluderes at det projekteret system er billigst i opsætning, tæt efterfulgt af det samlede

VRF-system. Hvilket betyder at disse løsninger ikke favoriseres pga. investeringspriserne. Den

løsning regeringen har lavet er beregnet til at være næsten 50% dyrere i anskaffelses værdi, hvilket

blandt andet skyldes overdimensioneringen af systemet.

5.7.3.2 Forbrug over systemets levetid

På ovenstående Figur er der opstillet et regnskab hvor det årlige forbrug i kroner er beregnet for de

forskellige systemer. Herudfra kan det ses at der kan spares 100.000 kr. på 15 år ved den samlede

VRF-systemløsning frem for den anden projekteret løsning.

32 Se Bilag 11.1 – Økonomi 33 Se Bilag 11.2 – Energiforbrug

Forbrugsoversigt 33

Optimeret system

Totalt forbrug for 1 år. (kr.) kr 63.340,9

Forbrugs pris efter 15 år. (kr.) kr 950.113,1

Regeringens system


Forbrugs pris efter 15 år. (kr.) kr 1.609.115,6

Samlet VRF-system


Forbrugs pris efter 15 år. (kr.) kr 862.323,1


75

6. Kultur - Fra Danmark til Malta

6.1 Intro

I dette afsnit vil der blive beskrevet hvilke kulturelle forskelle der har været under den gældende

praktikperiode, og hvilken betydning det har fået og har for dette projekt. Det vil blive gjort med en

metodisk analyse af generelle forskelle, samt perspektivering af personlige oplevelser fra

praktikforløbet.

6.2 Teori og personlige erfaringer

6.2.1 Geert Hofstede

Nedenunder er der opstillet en figur der viser de gældende kulturelle forskelle mellem Malta (Lilla)

og Danmark (Blå). Ved hjælp af Geert Hofstedes model vil der nu blive beskrevet de vigtigste

kulturelle forskelle, som er; “Power Distance” og “Uncertainty Avoidance”. (Hofstede, 2018)

Figur 40 - Sammenligning mellem Danmark og Malta

6.2.1.1 Magtdistance

”Power distance” Beskriver hvordan man ser på hierarki i samfundet. I forhold til Danmark angives

det at Malta har en større magtdistance samfundet, som blandt andet betyder, at der er en større

overbevisning om at en leders ord er lov. Dette er også en observeret oplevelse hos medarbejderne

i Arjakon, hvilket resulterede sig i anderledes strukturer på arbejdspladsen.

6.2.1.2 Usikkerhedsundgåelse

En lav score på “Uncertainty Avoidance” betyder i dette tilfælde at danskere generelt set ikke har

et behov for meget struktur og forudsigelighed i deres arbejdsliv, altså det anses som ganske

normalt hvis planer skifter i løbet af natten. I Malta, er det ifølge deres høje score det modsatte som

er tilfældet. Derfor er det vigtigt med en hård struktur for at arbejde udføres optimalt.


76

6.2.2 Cultural Orientations Model (COM)

Ud fra Geert Hofstedes model vil der nu bliver undersøgt de dybere kulturelle forskelle ved hjælp af

COM-figuren. Til forskel fra Hofstedes model hvor svaret er givet, er denne model baseret på selv

at finde frem til svaret, hvilket selvfølgelig betyder, at den vil være præget af personlige oplevelser,

men også hofstedes udsagn. Der vil blive fokuseret på det der personligt er blevet oplevet, som de

mest væsentlige forskelle.

Figur 41 – Cultural Wheel (Berlitz, 2018)

6.2.2.1 Power

Under praktikopholdet var dette især et element der gjorde sig gældende. Der blev ofte observeret,

at forholdet til den øverste leder, var et helt andet end det ville være i Danmark. Dette gjorde sig

især aktuel ved den generelle tone omkring chefen, og en langt større udvist respekt og tiltro i

forskellige hændelser.

6.2.2.2 Individualism/Competitiveness

I Malta er de ofte er meget individualistiske fordi de tænker meget på sig selv, og ikke virksomheden

som et hold. Det afspejler sig ved at kvalitet af arbejdet er meget svingende, og der var en attitude

med at være ligeglad med nogen ting. Der var tit en opfattelse af, der skal færdiggøres så meget

som muligt, så hurtigt som muligt fra virksomhedens side. Det kom til udtryk som en konkurrence

orienteret tankegang, hvor der blev gået på kompromis med kvalitet.


77

6.2.2.3 Structure/Environment

Maltesere gør tingene som de altid har gjort det eller lært det. Under praktikopholdet blev der

observeret adskillige (set med danske briller) uacceptable måder at arbejde på. Dette inkluderer alt

fra sikkerhed på arbejdspladserne til selve kvaliteten af installationerne. Hvilket der personligt er

blevet oplevet som et ikke-kontrolleret miljø, hvor alle gør tingene som de plejer. Med andre ord,

var der ikke plads til meget fornyelse. Hvilket viser, at hvis der ikke er lagt en struktur for sikkerhed,

bliver der ikke tænkt på sikkerhed. Hvilket hofstedes teori også efterviser.

6.1.3 Perspektivering af kulturforskelle

Ifølge Geert Hofstede metoden (Figur 40) er der store kulturelle forskelle inden for visse områder.

Dette kunne også bekræftes gennem Cultural Orientations Modellens (Figur 41) forskrifter. Efter

praktikperioden var dette også en del af den personlige opfattelse af Malta. Det resulterede sig i

adskillige ting, der ville være løst på anderledes måder i Danmark.

Et af områderne er installation af enhederne. Hvor der i Danmark vil blive købt store udendørs

enheder i stedet for mange små, er dette nødvendigvis ikke den mest umiddelbare løsning i Malta.

Dette skyldes hovedsageligt at der er en stor forskel i serviceniveauet i disse lande. Det ses blandt

andet ved tider på reparationer, hvor det ikke er unaturligt at vente over 1 måned på at få sit anlæg

repareret på grund af lavt indhold i lageret. Og hvis store komponenter som kompressorer går i

stykker, kan de ikke altid repareres. Dette ville selvfølgelig ikke være tilfældet i Danmark, hvor

reparationstider er oplevet som langt hurtigere.

Ovenstående reparationstider har en reel effekt når der vælges klimaanlæg i Malta. Ved nedetid i

Malta ville det være katastrofalt at vente op til mere end en måned for at få repareret et anlæg,

fordi klimaet er ekstremt. Derfor kan der være en fordel i at risikosprede ved at have flere anlæg, så

kun et anlæg kan blive defekt ad gangen.


78

7. Konklusion

På baggrund af foregående analyse kan det konkluderes at det er muligt at optimere

klimaanlæggene på Hamrun skole på to forskellige måder, som begge sikrer en billigere og samtidigt

mere energibesparende løsning. Uden at gå på kompromis med indeklimaet.

Sammenlignet med regeringens løsning kan det konkluderes at der ved den optimeret løsning vil

være en energibesparelse på ca. 40.000 kr. pr. år og yderligere investeringsbesparelse på ca. 90.000

kr. Det samlede VRF-system kan ligeledes konkluderes til at have en besparelse på ca. 50.000 kr. ved

energiforbrug og ca. 95.000 kr. ved investering.

Under økonomi er antal af arbejdstimer nødvendig for opsætning samt enhed- og komponentpriser

baseret på udleveret materiale fra Arjakon. Dermed kan det konkluderes, at den besparelse af

energi og investering der kan opnås, er virkelighedsnær.

Det kan dog konkluderes at ovenstående besparelse kun er gældende da regeringens løsning er

overdimensioneret, i relation til varmetabs beregningerne der er udarbejdet i forbindelse med

projekteringen. Varmetabs beregningerne kan konkluderes at afvige fra hvad der er reelt i

virkeligheden. Beregningerne er lavet med en tilnærmet værdi for vægkonstruktionen, samt der

ikke er medregnet solindfanget gennem facaden som DS 418 anviser.

Det kan ydermere konkluderes hvad et godt indeklima til undervisningslokaler indebærer i de

opstillede krav i Kapitel 5.1. I henhold til det kan forudsætningerne angivet i Kapitel 5.2 for indeklima

i rummene, konkluderes til at være tilstrækkeligt. Konklusionen er vurderet ud fra observationer

der er gjort i forbindelse med praktikforløbet. Da der her ikke er foretaget nogle test eller målinger

på vindhastighed og temperaturforskelle til eftervisning, kan det konkluderes at der er risiko for, at

indeklimaet ikke er efter kravenes anvisninger under brug.

I forbindelse med vores praktikophold og den teoretiske gennemgang af kulturforskel mellem

Danmark og Malta kan det konkluderes, at den optimerede løsning ville være den favorable løsning

på Malta, grundet større risikospredning. Gennem personlige erfaringer kan det konkluderes at en

stor VRF-enhed ville kunne tage over en måned at reparere, hvilket anses som uholdbart i relation

til nedetid. Det samlede VRF-system ville formentlig være det favorable i Danmark, grundet mindre

pris og anlæggets funktions fordele.


79

8. Perspektivering

Projekteringen der er lavet her, er blot en del af det større projekt, af at få installeret klimaanlæg i

Hamrun skoles undervisningslaboratorier. Efter projekteringen er der stadig meget der skal tages

hånd om, inden hele projektet kan stemples som færdigt og klar til brug. Igennem dette afsnit vil

der blive gennemgået, hvilke opgaver der ville være de følgende led i fasen mod et endegyldigt

projekt resultat.

Får at opnå et mere virkelighedsnært billede af, hvor stor en enhed der skal installeres til hvert rum,

burde der udarbejdes varmeberegninger der medregner tabet eller tilføjelsen af effekt der opnås

ved solindfang gennem de store glasfacader. På baggrund af hvordan det Maltesiske klima er,

forudses det at have en betydelig effekt på varme påvirkningen af rummene.

Desuden burde der udarbejdes en bedre vurdering af, hvordan bygningens konstruktion virkelig er,

med hensyn til hvad vægge, loft og gulv består af. Hermed vil man kunne lave mere præcise

beregninger over varmetabet gennem bygningen.

For at efterse hvorvidt den naturlige ventilation er optimal, bør det efterses, hvor gode

mulighederne virkelig er for at ventilere med vinduerne med automatisk styring, indblæsning og

hvor stort åbningsareal der er tilgængeligt. Der skal sikres at luften skiftes tilstrækkeligt, så der ikke

opstår et for stort CO2 indhold. Særligt for Hairdressing lab, da der forventes brug af kemikalier der

kan forurene luften. Der skal ligeledes måles på om der ved naturlig ventilation opstår for høj

lufthastighed, specielt tæt ved indtrængningsarealerne. For at sikre der ikke ville opstå gener ved

træk eller temperaturforskelle.

Hvis forholdet for luftskifte eller lufthastigheder ikke er tilstrækkelige ved den naturlige ventilation,

bør der installeres udluftningskanaler til bedre kontrol styring, og optimalt indeklima.

Alle opstillede krav gennem denne rapport, og krav der ellers ville komme i forbindelse med

installation og drift, bør opstilles i en log. Deri skal det verificeres at kravene er tilgodeset, med

underskrift fra en kontrolperson. Dermed vil det være tydeligt angivet for bygherren, at systemet

fungere og er installeret forsvarligt, samt tydeligt at kontrollen er foretaget.


80

For videregående projektarbejde, bør der udarbejdes mere fyldestgørende plantegninger over det

endelige system.

Der skal laves en plan for hvordan videregående projekt skal forløbe, med henblik på installation,

test og drift. Projektet skal planlægges og struktureres således at det står klart for bygherren,

hvornår følgende punkter kan forventes færdigt, og hvad der kommer til at foregå. Planen skal

godkendes af bygherren før arbejdet kan begynde.

I forbindelse med udførelsen af anlægget skal der udarbejdes en detaljeret plan for installation af

anlæggene. Hvilke i praksis ville betyde møder med teknikere, der kunne tage udgangspunkt i

projekteringen. I denne rapport er der taget et økonomisk perspektiv til installationen. Samtidigt

skal installationen ske i forbindelse med de opstillede krav og forudsætninger fra

bygningsreglementet, DS 496 og DS 452.

Før anlæggene kan tages i brug, skal der foretages en funktionsafprøvning. Den har til formel at

sikre, at anlægget drifter med det korrekte tryk og uden nogen lækager. I realiteten er det ikke

nogen stor opgave ved dette projekt, dog har det stor indflydelse for klimaanlæggets virkemåde.

Inden idriftsættelse skal der udarbejdet en brugermanual, der guider brugere i hvordan systemet

skal anvendes optimalt. Dette skal gøres for at øge forståelse for brug og ikke mindst for at sikre

utilsigtet brug af anlægget. Og dermed unødvendigt energiforbrug.

Efter installationen af systemet er færdig, skal der igen foretages test af hvorvidt anlægget

overholder kravene for et godt indeklima. Dette foretages med henblik på hvordan temperaturen

er ved forskellige steder i opholdszonen. Der skal testes hvor anlægget blæser luft ud, om det skaber

turbulens og hvorvidt det er til gene for brugere. Desuden skal disse test foretages for forskellige

årstider, dermed både sommer og vinter, hvortil der skal foretages test af opstart, for at efterse

hvorvidt anlægget kan køle eller varme rummet til optimalt klima på acceptabel tid.


81

Med mere skal der udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesmanual for det installeret anlæg.

Manualen skal indeholde tegninger med placering af de installationer der skal vedligeholdes på,

Risikovurdering for at undersøge risici samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelse skal ske. Dette

skal forekomme efter planen for at mindske den totale nedetid og at sikre optimalt drift at

klimaanlægget.


82

9. Bibliografi

Airwell, 2018. 2018/2019 Air conditioning. France: Airwell .

Airwell, 2018. Airwell. [Online]

Available at: www.airwell.com

Attard, N., 2018. Ingeniør - Arjakon [Interview] (Oktober 2018).

Berlitz, 2018. Berlitz.com. [Online]

Available at: http://www.berlitz.com.tw/berlitz-cultural-orientations-indicator.html

[Accessed 2018].

Bygningsrelementet, 2018. Bygningsrelementet. [Online]

Available at: www.Bygningsrelementet.dk

Coolautomation, 2018. Coolautomation. [Online]

Available at: https://coolautomation.com/wiki/vrv-or-vrf/

Dansk Standard , 2013. DS 447 - Ventilation i bygninger - Mekaniske, naturlige og hyrbride

ventilationssystemer. s.l.:s.n.

Dansk Standard, 2011. DS-418 Beregning af bygningers varmetab, København: Dansk Standard.

Dansk Standard, 2013. DS-469 Varme - og køleanlæg i bygninger, København: Dansk Standard.

Dansk Standard, 2017. DS 474 - Norm for specifikation af termisk indeklima. s.l.:s.n.

Henrik Kersten, S. S. A. E. T., 2016. Projektrapporter. Aarhus : Aarhus Maskinmesterskole.

Hofstede, G., 2018. hofstede-insights. [Online]

Available at: https://www.hofstede-insights.com

[Accessed 06 11 2018].

Human power, 2018. wikipedia. [Online]

Available at: https://en.wikipedia.org/wiki/Human_power

Nettopower, 2018. Nettopower. [Online]

Available at: https://www.nettopower.dk/hvad-koster-1-kwh


83

Papiewski, J., n.d. Smallbusiness. [Online]

Available at: https://smallbusiness.chron.com/average-heat-output-computer-69494.html

[Accessed 12 20 2018].

Rabat-vvs, 2018. https://www.rabat-vvs.dk. [Online]

Available at: https://www.rabat-vvs.dk

[Accessed 2018].

Robert, 2018. Dimensionerings råd [Interview] (Oktober 2018).

Schødt, U., n.d. Aarhus Universitet. [Online]

Available at: http://metodeguiden.au.dk/interviews/

[Accessed 18 Oktober 2018].

standard, D., 2014. Commissioning processen til bygninger - installationer i nybyggeri og større

bygninger, s.l.: Dansk Standard.

Universitet, A., 2018. Metodeguiden. [Online]

Available at: http://metodeguiden.au.dk/interviews/

[Accessed 14 11 2018].

Værdibyg, 2013. Commissioning processen, s.l.: Værdibyg.dk.

Weather&Climate, 2018. Weather-and-climate.com. [Online]

Available at: https://weather-and-climate.com/average-monthly-Wind-speed,Malta,Malta)

[Accessed 10 2018].

Wikipedia, 2018. Wikipedia. [Online]

Available at: https://en.wikipedia.org/wiki/Climate_of_Malta

[Accessed 12 2018].


84

10. Bilagsliste

10.1 Økonomi

10.1.1 Økonomi bilag beskrevet

10.1.1.1 Indendørs og udendørs enheder prisliste

Alle priserne er fundet i det udleveret materiale Excel Bilag Prisliste 1 og 2. Ved hvert rum er priserne

blevet markerede med følgende farver: (Flere farver i samme felt kan være anvendt)

Human Media lab Gul markering

ICT lab Grå markering

Health & Social care lab Rød markering

Textile & Fashion lab Grøn markering

Hairdressing lab Blå markering

10.1.1.2 Mandetimer beregninger

Oplysninger om arbejdsdage for regeringens projekt. (Attard, 2018)

Forberedelse til drænrør og kobberrør 1 dag

Installation af ovenstående 2 dage

For hvert installerede system 3 dage

Arbejdstid for givne opgaver

Monosplit enhed med en lofts - og gulvenhed 3-4 timer

Multisplit enhed med 2 highwall enheder 4-6 timer

Multisplit enhed med 2 kassette enheder 4-6 timer

Installation af enhederne antages derfor at tage ca.

Indendørs enhed: 1,5 timer

Monosplit enhed: 3 timer

Multisplit enhed: 4 timer

VRF enhed: 5 timer

Rørføring har i dette projekt taget 36 timer. Og siden der er 5 systemer, vil hver system tage 7,2

timer at rørfører.

En mandetime er sat til 40 euro, hvilket er Arjakon’s timepris.34

Eksempel på beregning af mandetimer

En monosplit enhed med en indendørsenhed

1,5+3+7,2=11,7 timer

En multisplit enhed med to indendørs enheder

(1,5*2)+7,2+4=14,2 timer

34 (Se vedlagte bilag Prisliste 2 - Under service/repair fanen (Markeret med brun)


85

10.1.1.3 Kobberrør priser (i DK)

6,3 mm 1/4" 20 meter 899 Pris 1 meter 44,95



15,8 mm 5/8" 20 meter 1880 Pris 1 meter 94

19,05 mm 3/4" 20 meter 2200 Pris 1 meter 110

(Rabat-vvs, 2018)

10.1.1.4 Kølemiddel beregning og priser

(Se Bilag Prisliste 2 - Under service/repair fanen (Markeret med brun)

Pris pr. kilo R410 80 Euro

I Bilag xx (Airwell katalog) kan der under hver enhed læses hvor meget hver enhed skal opfyldes

med kølemiddel.

Eksempel på beregning af kølemiddel på et system (Airwell katalog side 55 )

Et system med de valgte enheder og 40 meter rør vil kræve følgende mængde kølemiddel:

Inden- og udendørs enhed Oplyst = 1,95 kg

Yderlige påfyldning 40*30 = 1,2 kg

Samlede opfyldning 1,95+1,2 = 3.15 kg


86

10.1.2 Projekteret Løsninger

10.1.2.1 Human Media Lab – Økonomisk oversigt


87

10.1.2.2 ICT-Lab – Økonomisk oversigt


88

10.1.2.3 Health & Social Care lab – Økonomisk oversigt


89

10.1.2.4 Textile & Fashion lab – Økonomisk oversigt


90

11.1.2.5 Hairdressing lab – Økonomisk oversigt


91

10.1.3 Samlet optimeret løsning

10.1.4 Samlet VRF-løsning


92

10.1.5 Regeringens løsning


93

10.1.5.1 Materialeliste udleveret af Arjakons


94

10.2 Energiforbrug

Da der er forskellige belastninger ved varme og køling, skal forbrugsberegningerne laves ud fra

sæsonberegningerne. Hvilket er blevet gjort på følgende måde:

Det er antaget at:

¼ af året varmes der.

¾ af året køles

Da der er 52 uger i et år, giver det en:

Køleperiode 39 uger

Varmeperiode 13 uger

Det antages at skolen kun er i brug i hverdagene (Man-Fre). Det antages der et dagligt gennemsnits

forbrug på 5 timer. Det totale timeforbrug er derfor:

Køleperiode 39 uger * 5 dage * 5 timer = 975 timer

Varmeperiode 13 uger * 5 dage * 5 timer = 325 timer

Forbruget for enhederne findes i Airwell kataloget.

Her er der taget udgangspunkt i en Gulv - og luftsenhed. (Airwell katalog side 21). Disse beregninger

er med udgangspunkt i FCD036-H11 enheden. Hvilket også er anvendt i Human Media lab - Løs. 1.

Opgivet kW forbrug;

Nedkøling 4,008 kW

Opvarmning 3,039 kW


95

10.2.1 Årlig kWh forbrug

Køleperiode 975 timer*4,008 = 3907,8 kWh

Varmeperiode 325 timer*3,039 = 987,7 kWh

Total 3907,8+987,7 = 4895,5 kW

kWh prisen er sat til at være: 2,25 kr. (Nettopower, 2018)

Årlige omkostninger ved denne løsning:

Køleperiode 3907,8 kWh * 2,25 kr = 8792,55 kr

Varmeperiode 987,7 kWh * 2,25 kr = 2222,33 kr

Total pris 9792,55+2222,33 = 11014,88 kr.

Eksempel 2.

Airwell katalog side 66. (Oversigt over forbrug)

Her er der taget udgangspunkt i udendørsenheden YCZ542 der er forbundet med 2 størrelse 18

enheder. Denne løsning er blevet anvendt i flere gange gennem rapporten.

Opgivet Max kW forbrug;

Nedkøling 3,43 kW

Opvarmning 3,49 kW

Omkostninger i køleperiode

Årlig forbrug køl * kW forbrug * Pris

975 timer * 3,43 kW * 2,25 kr = 7524,56 kr

Omkostninger i varmeperiode

Årlig forbrug opvarmning * kW forbrug * Pris

325 timer * 3,49 kW * 2,25 kr = 2552,06 kr

Samlet omkostninger:

7524,56 kr + 2552,06 kr = 10076,63 kr


96

10.2.2 Samlede forbrugsoversigt


97

10.3 Beregninger

Igennem dette afsnit vil de nødvendige varmeberegninger for alle gældende rum gennemgås.

Beregningerne skal bruges i forbindelse med dimensionering af enhederne, så det kan sikres, at

disse hverken bliver over- eller underdimensioneret. En underdimensionering vil medføre en dårlig

ydelse og dermed dårligt indeklima, hvor en overdimensionering vil medføre i et større elforbrug,

og dermed også en dyrere løsning på lang sigt.

Eftersom alle rum er placeret på 1 etage, vil der gennem beregningerne blive brugt den samme væg

højde (en højde på 3,5m) ved alle rum.

10.3.1 Beregninger af undervisningslokalerne

10.3.1.1 Media lab

På baggrund af samtaler med kunden vides det, at rummet vil have givende varmepåvirkning fra

nedenstående genstande og antal personer. Der vil ikke tages hensyn til yderligere påvirkning fra

andre genstande.

Varmepåvirkning fra:

15 personer (Human power, 2018)

8 stationer med 1 computer og 3 skærme (Papiewski, u.d.)

Projektorer, lys og lyd

Areal og volumen beregninger

På baggrund af de mål der kendes på de nye lokaler, kan arealet for henholdsvis gulv og væg, samt

volumen af rummet beregnes.

Arealet af media laboratoriet kendes til 73 kvadratmeter. Ud fra plantegningen kan det ses, at

arealet af indre væg og ydre væg er samme størrelse.

Fladt areal af rum:

(1) 𝐴𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎 = 73 𝑚2

Areal af ydervæg:


98

(2) 𝐴𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎𝑌𝑣æ𝑔= (9 + 10,33) · 3,5 = 67,7 𝑚2

Areal af indre væg:

(3) 𝐴𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎𝐼𝑣æ𝑔= 𝐴𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎𝑌𝑣æ𝑔

Varmeberegninger for kølingsperiode

Først vil beregningerne for, hvor meget energi det kræver at køle rummet ned på en varm dag

gennemgås. Hertil er den varmeste ydre temperatur vurderet til 35 grader, og ifølge DS 469, er den

mindste tilfredsstillende rumtemperatur ved mekanisk-køling35 sat til 25 grader. Med andre ord er

målet at kunne køle rummet ned til 25 grader.

Temperaturen i rum eller gange ved siden af lokalet der regnes på, er sat til 30 grader, da det kan

forventes at temperaturen ikke er lige så høj som udenfor.

Varmeledning36 gennem vægge

Varmeledningsberegningerne er alle lavet ud fra nedenstående formel. Hvor effekten der passere

materialet, er lig med dets areal ganget med transmissionskoefficienten37, ganget med

temperaturforskellen ved hver side. Transmissionskoefficienten (U værdien) består her kun af

indendørsluft, betonvæg og udendørsluft.

På Malta bliver der sjældent brugt isolering i husene, og det er der heller ikke brugt her. Ydervæggen

er konstrueret i massiv beton med armering, hvor indervæggen er konstrueret i en tykkere slags

mursten.

Under transmissionskoefficienten står 𝛿𝑏𝑒𝑡𝑜𝑛 for den tykkelse som betonmuren har, hvor 𝜆𝑏𝑒𝑡𝑜𝑛 er

konduktiviteten, altså varmeledningsevnen.

(4) Φ = 𝐴𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎 · 𝑈 · (𝜃𝑌 − 𝜃𝐿𝑎𝑏)

(5) 𝑈𝑦𝑑𝑟𝑒𝑣æ𝑔 =1

1𝛼𝑙𝑢𝑓𝑡

+𝛿𝑏𝑒𝑡𝑜𝑛

𝜆𝑏𝑒𝑡𝑜𝑛+

1𝛼𝑙𝑢𝑓𝑡

35 Mekanisk køling er når man bruger f.eks. ventilationssystemer, aircondition etc. Til køling. 36 Varmeledning er overførsel af energi gennem et givet materiale uden der forekommer stoftransport. 37 Transmissionskoefficienten beskriver hvor ”let” varmeenergien har ved at passere den givende flade. Høj værdi er lig med høj gennemgang.


99

Som beskrevet i antagelserne, vil der ikke blive kalkuleret med forskellige sammensætninger af

indervæg, ydervæg eller loft og gulv. Der vil i stedet blive brugt samme værdi for

materialekonduktiviteten, ved alle beregninger, bare med forskellig tykkelse.

Tab gennem ydervæg:

(6) Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 67,7 ·

1

110 +

0,31,7 +

110

· (35 − 25) ≈ 1,8 𝑘𝑊

Tab gennem indervæg:

(7) Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 67,7 ·

1

110 +

0,231,7 +

110

· (30 − 25) ≈ 1 𝑘𝑊

Tab gennem loft og gulv:

(8) Φ𝑙𝑜𝑓𝑡/𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏= 2 · 73 ·

1

110 +

0,51,7 +

110

· (30 − 25) ≈ 1,5 𝑘𝑊

Ventilationstab

Da der ikke er monteret nogen ventilations faner i lokalerne, til udluftning af rummene, vil

ventilationstabet blive beregnet ifølge DS 418 punkt 4.2 for naturlig ventilation i rum. Lokalerne

anses ikke for at være særligt større end normale beboelsesrum, dermed sættes luftstrømmen

(𝑞𝑎 𝑖 𝑙

𝑠·𝑚2) til 0,3.

(9) Φvent = 𝜌 · 𝑐𝑙𝑢𝑓𝑡 ·𝑞𝑎

1000· 𝐴 · (𝜃𝑌 − 𝜃𝐿𝑎𝑏)

(9) [𝑘𝑊 = 𝑘𝐽 =𝑘𝑔

𝑚3·

𝑘𝐽

𝑘𝑔 · 𝐶·

𝑚3

𝑠 · 𝑚2· 𝑚2 · 𝐶]

(9) Φvent = 1,205 · 1,005 ·0,30

1000· 73 · (35 − 25) ≈ 0,27 𝑘𝑊


100

Varmepåvirkning fra genstande

Her vil varmepåvirkningen fra forventede genstande i rummet blive beregnet. Der er medregnet en

sikkerhedsfaktor på 1,3, da der forventes at blive installeret ekstra lyskilder, der vil bidrage til

varmepåvirkningen.

Varmeafgivelsen er fundet fra Airwell katalog i bilag.

- Mennesker = 100 W

- Pc = 200 W

- Skærm = 50 W

- Sikkerhedsfaktor = 1,3

Dermed:

(10) Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘 = 𝑛𝑚𝑒𝑛 · 𝑄𝑚𝑒𝑛 + 𝑛𝑝𝑐 · 𝑄𝑝𝑐 + 𝑛𝑠𝑘æ𝑟𝑚 · 𝑄𝑠𝑘æ𝑟𝑚

(10) Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘 = (15 · 100 + 8 · 200 + (8 · 3) · 50) · 1,3 = 5,6 𝑘𝑊

Samlede varmetab

Det samlede varmetab beskriver den effekt ventilationssystemet minimum skal have for at kunne

køle lokalet ned til den ønskede temperatur på 25 grader.

(11) Φ𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎 = Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏+ Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏

+ Φ𝑙𝑜𝑓𝑡/𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏+ Φ𝑣𝑒𝑛𝑡 + Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘

(11) Φ𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎 = 1,8 + 1 + 1,5 + 0,27 + 5,6 = 10,2 𝑘𝑊

Varmeberegninger for varmeperiode

Følgende beregninger vil omhandle, hvor stor en mængde varmeenergi der skal til, for at varme

lokalet op i kolde perioder. Hertil er den kolde ydertemperatur dimensioneret til 5 grader, og ifølge

DS 469 tabel 1, er den mest tilfredsstillende rumtemperatur under opvarmning sat til 22 grader.

Altså er målet dermed at kunne opvarme rummet til 22 grader.

Temperaturen i rum eller gange ved siden af lokalet der regnes på, er sat til 10 grader, da det kan

forventes at temperaturen er lidt højere end udenfor.

Varmepåvirkningen fra genstande i lokalet vil ikke blive medregnet under den samlede

varmepåvirkning for varmeperioden, da det kun vil hjælpe til med opvarmning.


101

Varmeledning gennem væg


(12) Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 67,7 ·

1

110 +

0,31,7 +

110

· (22 − 5) ≈ 3 𝑘𝑊


(13) Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 67,7 ·

1

110 +

0,231,7 +

110

· (22 − 10) ≈ 2,4 𝑘𝑊


(14) Φ𝑙𝑜𝑓

𝑡𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏

= 2 · 73 ·1

110 +

0,51,7 +

110

· (22 − 10) ≈ 3,5 𝑘𝑊

Ventilationstab


1000· 𝐴 · (𝜃𝐿𝑎𝑏 − 𝜃𝑌)

(15) Φvent = 1,205 · 1,005 ·0,30

1000· 73 · (22 − 5) ≈ 0,45 𝑘𝑊

Samlede varmetab

(16) Φ𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎 = Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏+ Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏

+ Φ𝑙𝑜𝑓𝑡/𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏+ Φ𝑣𝑒𝑛𝑡

(16) Φ𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎 = 3 + 2,4 + 3,5 + 0,45 = 9,35 𝑘𝑊

Beregninger for følgende lokaler vil blive udarbejdet på samme måde som for media labbet.


102

10.3.1.2 ICT Lab



andre genstande.


34 personer

34 stationer med 1 computer og 1 skærm ved hver

Projektorer, lys og lyd




ICT-laboratoriet er formet som et standard rektangulært rum med en længde på 14,4 m og bredde

på 6,7 m. Herudfra kan nedenstående areal beregninger laves.

Fladt areal af rum:

(17) 𝐴𝐼𝐶𝑇 = 14,4 · 6,7 ≈ 96,5 𝑚2

Areal af ydervæg:

(18) 𝐴𝐼𝐶𝑇𝑌𝑣æ𝑔= 14,4 · 3,5 = 50,4 𝑚2


(19) 𝐴𝐼𝐶𝑇𝐼𝑣æ𝑔= (2 · 6,7 + 14,4) · 3,5 = 97,3 𝑚2





103

(20) Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 50,4 ·

1

110 +

0,31,7 +

110

· (35 − 25) ≈ 1,3 𝑘𝑊


(21) Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 97,3 ·

1

110 +

0,231,7 +

110

· (30 − 25) ≈ 1,45 𝑘𝑊


(22) Φ𝑙𝑜𝑓


= 2 · 96,5 ·1

110 +

0,51,7 +

110

· (30 − 25) ≈ 1,95 𝑘𝑊

Ventilationstab


1000· 𝐴 · (𝜃𝑌 − 𝜃𝐿𝑎𝑏)

(23) Φvent = 1,205 · 1,005 ·0,30

1000· 96,5 · (35 − 25) ≈ 0,35 𝑘𝑊


Der vil ikke blive medregnet varmepåvirkning fra lyskilder i rummet, da der ikke vides med sikkerhed

hvor meget der skal være i rummet. Samme watt værdier for mennesker, pc og skærm som brugt

tidligere.

- Mennesker = 100 W

- Pc = 200 W

- Skærm = 50 W

Dermed:

(24) Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘 = 𝑛𝑚𝑒𝑛 · 𝑄𝑚𝑒𝑛 + 𝑛𝑝𝑐 · 𝑄𝑝𝑐 + 𝑛𝑠𝑘æ𝑟𝑚 · 𝑄𝑠𝑘æ𝑟𝑚

(24) Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘 = 34 · 100 + 34 · 200 + 34 · 50 = 11,9 𝑘𝑊


104

Samlede varmetab

(25) Φ𝐼𝐶𝑇 = Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏+ Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏


(25) Φ𝐼𝐶𝑇 = 1,3 + 1,45 + 1,95 + 0,35 + 11,9 ≈ 17 𝑘𝑊


Der bliver regnet med samme temperaturen som ved beregningerne fra det tidligere lokale.





(26) Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 50,4 ·

1

110 +

0,31,7 +

110

· (22 − 5) ≈ 2,3 𝑘𝑊


(27) Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 97,3 ·

1

110 +

0,231,7 +

110

· (22 − 10) ≈ 3,5 𝑘𝑊


(28) Φ𝑙𝑜𝑓


= 2 · 96,5 ·1

110 +

0,51,7 +

110

· (22 − 10) ≈ 4,7 𝑘𝑊

Ventilationstab


1000· 𝐴 · (𝜃𝐿𝑎𝑏 − 𝜃𝑌)

(29) Φvent = 1,205 · 1,005 ·0,30

1000· 96,5 · (22 − 5) ≈ 0,6 𝑘𝑊

Samlede varmetab

(30) Φ𝐼𝐶𝑇 = Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏+ Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏


(30) Φ𝐼𝐶𝑇 = 2,3 + 3,5 + 4,7 + 0,6 = 11,1 𝑘𝑊


105

10.3.1.3 Health and social Care



andre genstande, eller tages hensyn til opvarmning af møbler i rummet.


15 personer




Health & Social Care laboratoriet er formet som et standard rektangulært rum med en længde på

14,2 m og bredde på 6,6 m. Herudfra kan nedenstående arealberegninger laves.

Fladt areal af rum:

(31) 𝐴𝐻&𝑆 = 14,2 · 6,6 ≈ 93,7 𝑚2

Areal af ydervæg:

(32) 𝐴𝐻&𝑆𝑌𝑣æ𝑔= 14,2 · 3,5 ≈ 49,7 𝑚2


(33) 𝐴𝐻&𝑆𝐼𝑣æ𝑔= (2 · 6,6 + 14,2) · 3,5 ≈ 95,9 𝑚2




(34) Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 49,7 ·

1

110 +

0,31,7 +

110

· (35 − 25) ≈ 1,3 𝑘𝑊



106

(34) Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 95,9 ·

1

110 +

0,231,7 +

110

· (30 − 25) ≈ 1,4 𝑘𝑊


(35) Φ𝑙𝑜𝑓


= 2 · 93,7 ·1

110 +

0,51,7 +

110

· (30 − 25) ≈ 1,9 𝑘𝑊

Ventilationstab


1000· 𝐴 · (𝜃𝑌 − 𝜃𝐿𝑎𝑏)

(36) Φvent = 1,205 · 1,005 ·0,30

1000· 93,7 · (35 − 25) ≈ 0,34 𝑘𝑊



hvor meget der skal være i rummet. Samme watt værdier for mennesker, pc og skærm som brugt

tidligere.

- Mennesker = 100 W

Dermed:

(37) Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘 = 𝑛𝑚𝑒𝑛 · 𝑄𝑚𝑒𝑛

(37) Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘 = 15 · 100 = 1,5 𝑘𝑊

Samlede varmetab

(38) Φ𝐻&𝑆 = Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏+ Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏


(38) Φ𝐻&𝑆 = 1,3 + 1,4 + 1,9 + 0,34 + 1,5 ≈ 6,5 𝑘𝑊


107







(39) Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 49,7 ·

1

110 +

0,31,7 +

110

· (22 − 5) ≈ 2,25 𝑘𝑊


(39) Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 95,9 ·

1

110 +

0,231,7 +

110

· (22 − 10) ≈ 3,4 𝑘𝑊


(40) Φ𝑙𝑜𝑓


= 2 · 93,7 ·1

110 +

0,51,7 +

110

· (22 − 10) ≈ 4,55 𝑘𝑊

Ventilationstab


1000· 𝐴 · (𝜃𝐿𝑎𝑏 − 𝜃𝑌)

(41) Φvent = 1,205 · 1,005 ·0,30

1000· 93,7 · (22 − 5) ≈ 0,58 𝑘𝑊

Samlede varmetab

(42) Φ𝐻&𝑆 = Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏+ Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏


(42) Φ𝐻&𝑆 = 2,25 + 3,4 + 4,55 + 0,58 = 10,8 𝑘𝑊


108




andre genstande, eller tages hensyn til opvarmning af møbler i rummet. Der forventes brug er

bærbare computere her, da de studerende skal finde inspiration til opgaver.


15 personer

8 symaskiner

15 computere




Textile and Fashion laboratoriet er formet som et standard rektangulært rum med en længde på

14,25 m og bredde på 6,75 m. Herudfra kan nedenstående arealberegninger laves.

Fladt areal af rum:

(43) 𝐴𝑇&𝐹 = 14,25 · 6,75 ≈ 96,2 𝑚2

Areal af ydervæg:

(44) 𝐴𝑇&𝐹𝑌𝑣æ𝑔= 14,25 · 3,5 = 49,9 𝑚2


(45) 𝐴𝑇&𝐹𝐼𝑣æ𝑔= (2 · 6,75 + 14,25) · 3,5 = 97,1 𝑚2


109




(46) Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 49,9 ·

1

110 +

0,31,7 +

110

· (35 − 25) ≈ 1,33 𝑘𝑊


(47) Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 97,1 ·

1

110 +

0,231,7 +

110

· (30 − 25) ≈ 1,45 𝑘𝑊


(48) Φ𝑙𝑜𝑓


= 2 · 96,2 ·1

110 +

0,51,7 +

110

· (30 − 25) ≈ 1,95 𝑘𝑊

Ventilationstab


1000· 𝐴 · (𝜃𝑌 − 𝜃𝐿𝑎𝑏)

(49) Φvent = 1,205 · 1,005 ·0,30

1000· 96,2 · (35 − 25) ≈ 0,35 𝑘𝑊



hvor meget der skal være i rummet. Samme watt værdier for mennesker og pc’er som brugt

tidligere.

- Mennesker = 100 W

- PC = 200 W

- Symaskine = 50 W


110

Dermed:

(50) Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘 = 𝑛𝑚𝑒𝑛 · 𝑄𝑚𝑒𝑛 + 𝑛𝑝𝑐 · 𝑄𝑝𝑐 + 𝑛𝑠𝑦𝑚 · 𝑄𝑠𝑦𝑚

(50) Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘 = 15 · 100 + 15 · 200 + 8 · 50 = 4,9 𝑘𝑊

Samlede varmetab

(51) Φ𝑇&𝐹 = Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏+ Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏


(51) Φ𝑇&𝐹 = 1,33 + 1,45 + 1,95 + 0,35 + 4,9 = 9,98 𝑘𝑊







(52) Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 49,9 ·

1

110 +

0,31,7 +

110

· (22 − 5) ≈ 2,25 𝑘𝑊


(53) Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 97,1 ·

1

110 +

0,231,7 +

110

· (22 − 10) ≈ 3,48 𝑘𝑊


(54) Φ𝑙𝑜𝑓


= 2 · 96,2 ·1

110 +

0,51,7 +

110

· (22 − 10) ≈ 4,67 𝑘𝑊


111

Ventilationstab


1000· 𝐴 · (𝜃𝐿𝑎𝑏 − 𝜃𝑌)

(55) Φvent = 1,205 · 1,005 ·0,30

1000· 96,2 · (22 − 5) ≈ 0,59 𝑘𝑊

Samlede varmetab

(56) Φ𝑇&𝐹 = Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏+ Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏


(56) Φ𝑇&𝐹 = 2,25 + 3,48 + 4,67 + 0,59 ≈ 11 𝑘𝑊


112

10.3.1.5 Hairdressing lab



andre genstande, eller tages hensyn til opvarmning af møbler i rummet.


30 personer

Sikkerhedsfaktor på 1,5 for andre varmebelastninger




Hairdressing laboratoriet er formet som et standard rektangulært rum med en længde på 12,53 m

og bredde på 6,75 m. Herudfra kan nedenstående arealberegninger laves.

Fladt areal af rum:

(57) 𝐴𝐻𝑎𝑖𝑟 = 12,53 · 6,75 ≈ 84,6 𝑚2

Areal af ydervæg:

(58) 𝐴𝐻𝑎𝑖𝑟𝑌𝑣æ𝑔= 12,53 · 3,5 = 43,9 𝑚2


(59) 𝐴𝐻𝑎𝑖𝑟𝐼𝑣æ𝑔= (2 · 6,75 + 12,53) · 3,5 = 91,1 𝑚2




(60) Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 43,9 ·

1

110 +

0,31,7 +

110

· (35 − 25) ≈ 1,17 𝑘𝑊


113


(61) Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 91,1 ·

1

110 +

0,231,7 +

110

· (30 − 25) ≈ 1,36 𝑘𝑊


(62) Φ𝑙𝑜𝑓


= 2 · 84,6 ·1

110 +

0,51,7 +

110

· (30 − 25) ≈ 1,71 𝑘𝑊

Ventilationstab


1000· 𝐴 · (𝜃𝑌 − 𝜃𝐿𝑎𝑏)

(63) Φvent = 1,205 · 1,005 ·0,30

1000· 84,6 · (35 − 25) ≈ 0,31 𝑘𝑊



hvor meget der skal være i rummet. Samme watt værdier for mennesker som brugt tidligere.

Sikkerhedsfaktoren korrigerer for yderligere varmepåvirkninger.

- Mennesker = 100 W

- Sikkerhedsfaktor = 1,5

Dermed:

(64) Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘 = 𝑛𝑚𝑒𝑛 · 𝑄𝑚𝑒𝑛 · 𝑠𝑖𝑘𝑘𝑒𝑟ℎ𝑒𝑑𝑠𝑓𝑎𝑘𝑡𝑜𝑟

(64) Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘 = 30 · 100 · 1,5 = 4,5 𝑘𝑊

Samlede varmetab

(65) Φ𝐻𝑎𝑖𝑟 = Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏+ Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏


(65) Φ𝐻𝑎𝑖𝑟 = 1,17 + 1,36 + 1,71 + 0,31 + 4,5 = 9,05 𝑘𝑊


114







(66) Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 43,9 ·

1

110 +

0,31,7 +

110

· (22 − 5) ≈ 1,98 𝑘𝑊


(67) Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 91,1 ·

1

110 +

0,231,7 +

110

· (22 − 10) ≈ 3,26 𝑘𝑊


(68) Φ𝑙𝑜𝑓


= 2 · 84,6 ·1

110 +

0,51,7 +

110

· (22 − 10) ≈ 4,1 𝑘𝑊

Ventilationstab


1000· 𝐴 · (𝜃𝐿𝑎𝑏 − 𝜃𝑌)

(69) Φvent = 1,205 · 1,005 ·0,30

1000· 84,6 · (22 − 5) ≈ 0,52 𝑘𝑊

Samlede varmetab

(70) Φ𝐻𝑎𝑖𝑟 = Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏+ Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏


(70) Φ𝐻𝑎𝑖𝑟 = 1,98 + 3,26 + 4,1 + 0,52 = 9,86 𝑘𝑊


115

10.3.2 Beregning for forvarmning eller -køling af rum

Beregningerne udføres med henblik på at kunne angive for tidligt man skal starte rummene op inden

brugstiden, for dermed at opretholde acceptabelt indeklima fra start til slut. Beregninger er fortages

på baggrund af kendte værdier og tidligere beregninger for varmetab og -påvirkninger, og forholder

sig dermed ikke til påvirkninger der ikke er modtaget der.

10.3.2.1 Human media lab

Ligning (10) skal dermed trækkes fra ligning (11) fra tidligere beregninger. Dermed fås det samlede

varmetab uden påvirkninger fra personer og brugsgenstande.

(71) Φ𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎2 = 10,2 − 5,6 = 4,6 𝑘𝑊

Tiden det tager for opvarmning: (ganger med 60 for at få tiden i minutter)

(72) 𝑡 =Φ𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎2

𝑄𝑒𝑛ℎ𝑒𝑑𝑒𝑟· 60 =

4,6

10,2· 60 ≈ 27 𝑚𝑖𝑛


Da der ikke kan fratages nogle varmepåvirkninger eller formindskes varmetab, vil tiden kunne

beregnes således.

Tiden det tager for opvarmning:

(72) 𝑡 =Φ𝑇&𝐹

𝑄𝑒𝑛ℎ𝑒𝑑𝑒𝑟· 60 =

11

11,2· 60 ≈ 59 𝑚𝑖𝑛𝑢𝑡𝑡𝑒𝑟


116

10.4 Gantt Tidsplan


117


118

11. Figur – og tabelliste

Figur 1 - (Dansk Standard, 2013, p. 14) .............................................................................................. 23

Figur 2 - Gennemsnitlig max/min temperatur ................................................................................... 28

Figur 3 - Vind hastigheder .................................................................................................................. 28

Figur 4 - Ensidet ventilation (Dansk Standard , 2013, p. Anneks A) .................................................. 30

Figur 5 – VRF udendørs enhed (Airwell, 2018, p. 100) ...................................................................... 33

Figur 6 – Mono – og Multisplit enheder (Airwell, 2018) .................................................................... 33

Figur 7 - Typisk struktur over VRF (Coolautomation, 2018) .............................................................. 33

Figur 8 – Highwall ............................................................................................................................... 35

Figur 9 – Gulv – og loftsenhed ........................................................................................................... 35

Figur 10 - Ducted ................................................................................................................................ 35

Figur 11 - Kassette .............................................................................................................................. 35

Figur 12 - Human media lab ............................................................................................................... 38

Figur 13 - ICT lab ................................................................................................................................. 39

Figur 14 - Health & Social Care lab ..................................................................................................... 40

Figur 15 - Textile & Fashion Lab ......................................................................................................... 41

Figur 16 - Hairdressing lab ................................................................................................................. 42

Figur 17 - Regeringens løsning ........................................................................................................... 44





Figur 22 – Beregnet nødvendig køleeffekt......................................................................................... 48

Figur 23 – Beregnet nødvendig varmeeffekt ..................................................................................... 48

Figur 24 – Loft – og gulvenhed m. monosplit .................................................................................... 49

Figur 25 – Multisplit m. 2 Highwall enheder ...................................................................................... 50

Figur 26 – Multisplit m. 2 kassette enheder ...................................................................................... 51

Figur 27 – Opsummering af Human Media Lab ................................................................................. 52

Figur 28 – VRF-system m. ducted enheder ........................................................................................ 53

Figur 29 - 2 monosplit m. kassette enheder ...................................................................................... 54


119

Figur 30 - 2 monosplit m. ducted enheder ........................................................................................ 55

Figur 31 – VRF m. dobbelt kassette enhed ........................................................................................ 57


Figur 33 – Monosplit m. ducted enhed .............................................................................................. 59

Figur 34 – VRF-system m. 2 ducted enheder ..................................................................................... 61


Figur 36 – Multisplit m. 2 Highwall enheder ...................................................................................... 63

Figur 37 – To monosplit m. en kassette og highwall enhed .............................................................. 65


Figur 39 – Monosplit m. ducted enhed .............................................................................................. 67

Figur 40 - Sammenligning mellem Danmark og Malta ...................................................................... 75

Figur 41 – Cultural Wheel (Berlitz, 2018) ........................................................................................... 76

projektering af klimaanlæg – hamrun skole, malta

Documents