prioriteringskatalog 2007-2010 web viewendvidere er det lovmæssige krav om oprettelse af...

Katalog ISpareforslag

MSO

30. november

2010

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 1

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 2

Oversigt over direktørernes anbefalinger 2011-2014 - Katalog I - Budgetforlig

Afdeling: 3.30 Sundhed og Omsorg

SektorNr. Forslagets betegnelse 2011 2012 2013 2014 2011 2012 2013 2014

Service for ældre og handicappede3.31 1 Reduktion af omkostningerne til madproduktion til

plejeboligerne 0 0 -2.000 -8.806 -8,8 -10,13.31 2 Effektivisering via samarbejde med

privat madleverandør -1.544 -3.306 -6.306 -9.5003.31 3 Fremme udvikling af brugerdrevne caféer 0 0 0 03.31 4 Omlægning af frivilligområdet -875 -1.840 -1.840 -1.840 -1,0 -2,0 -2,0 -2,03.31 5 Ophør af tilskud til Boligrådgivning for Seniorer -469 -469 -469 -4693.31 6 Besparelse på budgettet til Ældrerådet -216 -216 -216 -2163.31 7 Redefinition af koncept for Saxild -10.450 -7.375 -7.375 -7.375 -27,0 -14,0 -14,0 -14,03.31 8 Effektivisering af nødkald -4.500 -4.500 -4.500 -4.500 -11,5 -11,5 -11,5 -11,53.31 9 Effektivisering via indførelse af loftlifte i alle

plejeboliger -1.744 -3.008 -3.008 -3.008 -8,5 -20,0 -20,0 -20,03.31 10 Effektivisering af nattevagt i mindre

plejeboligenheder via teknologi og tilpasning af opgaver -5.559 -5.559 -5.559 -5.559 -14,5 -14,5 -14,5 -14,5

3.31 11 Sygeplejens nattevagt effektiviseres og tilpasses i højere grad opgaver -2.729 -2.729 -2.729 -2.729 -5,5 -5,5 -5,5 -5,5

3.31 12 Effektivisering af hjemmeplejens nattevagt -2.199 -5.273 -5.273 -5.273 -4,5 -11,0 -11,0 -11,03.31 13 Effektivisering og standardisering af trænings- og

sygeplejeydelser m.v. -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -11,0 -11,0 -11,0 -11,03.31 14 Effektivisering af pleje via indførelse af

hjælpemiddel til af- og påtagning af kompressionsstrømper -2.995 -4.276 -4.276 -4.276 -8,5 -11,0 -11,0 -11,0

3.31 15 Effektivisering af pleje via teknologiske hjælpemidler, påsætningsskylletoilet -1.055 -4.935 -4.935 -4.935 -11,0 -15,0 -15,0 -15,0

3.31 16 Effektivisering af praktisk hjælp ved brug af robotstøvsugere -1.633 -3.395 -3.395 -3.395 -21,0 -28,0 -28,0 -28,0

3.31 17 Nedlæggelse af særlig tilbud om aktiviteter til yngre beboere i plejeboliger -2.000 -2.300 -2.300 -2.300 -2,0 -2,0 -2,0 -2,0

3.31 18 Besparelse på pleje og praktisk hjælp i borgerens eget hjem via midlertidig hjemmehjælp -1.000 -1.000 -1.000 -1.000

3.31 19 Effektivisering af demensområdet – etablering af ”Team DEMENS+” til specialiseret og lokal aflastning af borgere med demens -2.800 -2.800 -2.800 -2.800 -6,0 -6,0 -6,0 -6,0

3.31 20 Ændring i administrationsgrundlaget (rådighedsbeløb, formuegrænse og friværdi i fast ejendom) for bevilling af personlige tillæg -750 -750 -750 -750

3.31 21 Besparelse på forebyggende bygningsvedligehold og salg af Ferie og Kursuscenter Hou

-7.350 430 430 4303.31 22 Fremrykning af investeringer i PDA’ere og anden

velfærdsteknologi -5.000 -2.000 0 5.0003.31 24 Yderligere besparelse på administration -17.168 -21.760 -21.760 -21.760 -32,0 -39,0 -39,0 -39,0I alt sektor -78.036 -83.061 -86.061 -91.061 -164,0 -190,5 -199,3 -200,6

Sundhed, styrbart3.37 23 Effektivisering og nedlæggelse af projekter på

området for sundhed og forebyggelse -1.075 -2.150 -2.150 -2.150 -2,5 -2,5 -2,5 -2,5I alt sektor -1.075 -2.150 -2.150 -2.150 -2,5 -2,5 -2,5 -2,5Afdelingens forslag i alt -79.111 -85.211 -88.211 -93.211 -166,5 -193,0 -201,8 -203,1

-- 2011 priser (1.000 kr.) -- -- Antal fuldtidsstillinger --

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 3

Spareanbefalinger 2011-2014 MSO - 1

Sektor: 3.31 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Reduktion af omkostningerne til

madproduktion til beboere i plejeboligerne

Økonomiske konsekvenser og personaleændringer 2011-2014(2011-priser i 1.000 kr.)

Forslag * 2011 2012 2013 2014Reduktion i omkostninger til madproduktion

Drift -6.000 -8.000 -10.000 -10.000

Katalog A 0 0 -2.000 -8.806Katalog B -6.000 -8.000 -8.000 -1.194

Nettoændring i driftsudgifter

-6.000 -8.000 -10.000 -10.000

Personaleændringer -6,5 -9 -11 -11

For at indfri sparekravet fra gensidighedsaftalen og budgetforligets aftale om botilbud er provenuet fra dette spareforslag delt mellem katalog A og B.

EffektiviseringspotentialeBesparelsespotentialet er vurderet på baggrund af den nuværende viden omkring lokalcentrenes køkkendrift og BDO’s erfaringer med effektivisering af den kommunale madproduktion fra andre kommuner.

En del af den nuværende viden omkring lokalcentrenes køkkendrift stammer fra en netop gennemført analyse af omkostninger på køkkenområdet på lokalcentrene, ”Køkkentakstanalysen”. Den viste bl.a., at der er store forskelle mellem de enkelte køkkener både mht. til den årligt producerede mængde og omkostningerne til madproduktionen.

I alt 23 produktionssteder, leverer mad til plejeboligerne. Målt i døgnforplejninger varierer den daglige produktion mellem 25 til 285 døgnforplejninger i de køkkener, der leverer mad til plejeboligerne.

De direkte omkostninger til denne madproduktion varierer ligeledes mellem 66-151 kr. pr. produceret døgnforplejning.

Køkkentakstanalysens datamateriale viser en stor variation mellem de enkelte køkkener, ligesom det er vurderingen, at der er mulighed for forbedringer hos de mindst effektive. Umiddelbart viser analysen, at der er en stordriftssammenhæng mellem antal producerede døgnforplejninger og direkte

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 4

omkostninger pr. døgnforplejning.

Udover de direkte produktionsomkostninger belyst gennem Køkkentakstanalysen, er der ligeledes en lang række indirekte omkostninger, der er mulige at effektivisere. De indirekte omkostninger er bl.a. administrations- og indkøbsomkostninger samt plejepersonalets tid til madproduktion i plejeboligerne.

En del af besparelsespotentialet bygger desuden på en reduktion af spild i alle led af den kommunale madproduktion, som f.eks. reduktion af spild i selve madproduktionen i køkkenerne, samt spild af råvarer og madprodukter i plejeboligerne.

Det samlede effektiviseringspotentiale estimeres til 10 mio. kr. Heri er indeholdt investeringer i produktionsapparat, ex. større gryder mv.

UdmøntningMålet med forslaget er at reducere de kommunale omkostninger til madproduktionen gennem en effektivisering og omstrukturering af køkkendriften, herunder lukning af en række køkkener. Det er derfor essentielt for spareforslaget, at udmøntningen af besparelsen bygger på analyser af den nuværende køkkenstruktur. Analyserne og implementeringen af effektiviseringsplanen til udmøntning af besparelserne betyder, at der ikke kan forventes fuld effekt i 2011 og 2012. Målet for besparelsen i 2011 er på 6 mio. kr. og i 2012 8 mio. kr.. Analysernes formål er at komme med en række konkrete forslag til effektivisering af madproduktionen og forventes ligeledes at resultere i en konkret omstrukturering af lokalcentrenes madproduktion. Denne omstrukturering og effektivisering må forventes at medføre lukning af køkkener, samt en reduktion af såvel køkkenfagligt som administrativt personale. Omstruktureringen vil bygge på objektive kriterier med henblik på en fremadrettet effektiv og rentabel madproduktion. Da en del af analysearbejdet vil bestå i at fastlægge disse objektive kriterier, er det ikke muligt at angive hvilke køkkener, der forventes at skulle lukke, eller den årlige personaleændring.

Det indledende analysearbejde er allerede påbegyndt af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg.

Udover en omstrukturering af madproduktionen vil analysearbejdet ligeledes omfatte forslag til reduktion af spild i selve madproduktionen i køkkenerne, samt spild af råvarer og færdig mad i plejeboligerne.

Udmøntningen af spareforslaget vil blive påvirket af den øvrige udvikling inden for madservice i MSO, som f.eks. udviklingen af Byens Mad og cafeernes fremtidige drift.

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 5

Gennemførelse af dette forslag forventes ikke at få nogen konsekvens i forhold til budgetmålene for 2011.

Budget for området: Budgettet til plejeboliger ekskl. den aktivitetsafhængige afregning udgør 270 mio.kr.Besparelse i % i 2014: 3,7 pct. (den samlede besparelse i Katalog A og B)Procentvis ændring af enhedspris: -0,46 pct.

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 6


Sektor: 3.31 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Effektivisering via samarbejde med privat

madleverandør


Forslag * 2011 2012 2013 2014Drift -2.000 -6.500 -9.500 -9.500

Katalog A -1.544 -3.306 -6.306 -9.500Katalog B -456 -3.194 -3.194


-2.000 -6.500 -9.500 -9.500

Personaleændringer..

For at indfri sparekravet fra gensidighedsaftalen og budgetforligets aftale om botilbud er provenuet fra dette spareforslag delt mellem katalog A og B.

Krav til MadserviceIfølge Serviceloven er Kommunen forpligtiget til at tilbyde madservice til borgere bosat i eget hjem eller ældrebolig. Borgerne skal visiteres til Madservice, som bevilliges efter Servicelovens § 83 og derfor er omfattet af reglerne om frit valg. Det betyder, at Århus Kommune er forpligtiget til at have konkurrence på området for madservice og godkende de leverandører, som lever op til Århus Kommunes kriterier for madservice og kan levere til den af Århus Kommune fastsatte pris.

Det kommunale tilskud til de private leverandører beregnes på baggrund af den offentlige leverandørs (Byens Mads) produktionsomkostninger. Målet har været og er stadig, at sænke produktionsomkostningerne pr. enhed produceret mad til borgerens egenbetaling. Det er forudsat, at borgerens egenbetaling er uændret.

Ved produktionsomkostninger på niveau med borgerens egenbetaling, skal hverken Byens Mad eller de private leverandører have kommunalt tilskud og det årlige kommunale tilskud på i alt 9,5 mio. kr. kan reduceres til 0 kr. i 2013.

Byens MadI 2009 byggede Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg et nyt storkøkken – Byens Mad. Det nye storkøkken blev bygget med henblik på at lave mad af god kvalitet og med en sund økonomi.

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 7

I 2010 kan det konstateres, at det har været svært for MSO at lave en økonomisk rentabel madproduktion. I 2009 var underskuddet hos Byens Mad på 5,3 mio. kr. og i 2010 er det forventede underskud på 6,2 mio. kr.

De dårlige resultater skyldes primært, at produktionskapaciteten i det nye storkøkken er for stor i forhold til den aktuelle efterspørgsel. Problemstillingen omkring manglende afsætningsmuligheder skyldes, at Byens Mad har tabt markedsandele til private leverandører. Tabet af markedsandele er særligt sket i forhold til privat leverandør med varmholdt mad med daglig levering.

Byens Mad producere både til borgere i eget hjem (madservice med udbringning) og til enkelte institutioner og lokalcentre.

EffektiviseringsmulighedEn mulighed for at effektivisere produktionen og udnytte produktionskapaciteten i det kommunale storkøkken er at lave et udbud af madservice. En integreret del af udbuddet forventes at være et krav om, at den private leverandør udnytter produktionskapaciteten. Det forventes endvidere, at vinderen af udbuddet vil skulle købe inventaret til en værdi af ca. 5. mio. kr.

Den private leverandør vil kunne udnytte den overskydende produktionskapacitet hos Byens Mad, idet den private leverandør kan sælge til andre kommuner og private virksomheder, og dermed sænke omkostningerne pr. produceret enhed. Herved er det muligt at lave en økonomisk rentabel produktion i det kommunale storkøkken.

Udbuddet vil omfatte; madservice med udbringning samt mad til de institutioner og lokalcentre, som aftager mad fra Byens Mad.

Et samarbejde med den private aktør vil blive vægtet i udbuddet. Der lægges op til, at leverandøren skal foreslå ramme og retningslinjer for samarbejde. En mulig samarbejdsform er et offentligt privat selskab (OPS).

Et muligt slutprodukt af organiseringen omkring udbuddet er dannelsen af et selskab efter L548. Ved en selskabsdannelse vil Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO), i modsætning til et rent udbud, have indflydelse gennem repræsentation i selskabets bestyrelse, da MSO bliver mindretalsaktionær. Derudover vil en selskabsdannelse sikre, at arbejdspladserne fastholdes i Århus, da nuværende medarbejdere vil blive virksomhedsoverdraget til det nye selskab.

Ulempen ved selskabsdannelsen er, at selskabet måske ikke vinder 2. generationsudbud og at MSO derfor på sigt vil vælge at afhænde sin del af selskabet. Området for madservice uden udbringning vil derefter være i rent udbud. En anden ulempe er, at maksimalt 25 % af selskabets omsætning må hidrører fra salg til andre end kommuner. En tvangsopløsning af selskabet er

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 8

derfor på længere sigt en mulighed.

Forventet effektiviseringspotentialeDet forventes, at forslaget vil resultere i, at produktionsomkostningerne bringes i balance med indtægterne – dvs. at madservice med udbringning på frit valg kan produceres for borgernes egenbetaling. Det er usikkert, hvor lang tid udbudsprocessen vil tage, hvorfor det ligeledes er usikkert, hvor meget Byens Mad kan effektivisere driften i 2011. Forudsætningerne for, at der kan ske en besparelse på 2,0 mio. kr. i 2011, er derfor at:1) Udbuddet er gennemført senest medio 2011 2) Den midlertidige ledelse formår, at effektivisere driften indtil udbuddet er gennemført.

På nuværende tidspunkt opgøres de årlige omkostninger til madproduktionen hos Byens Mad efter hvert regnskabsår. Herefter beregnes årets priser ud fra de faktiske produktionsomkostninger. Hvis de faktiske produktionsomkostninger er højere end den fastlagte afregningspris udregnet i starten af året, skal de private leverandører have en efterregulering. Den tidsmæssige forskydning betyder, at efterreguleringen for 2009 udregnes og betales af budgettet for 2010. Efterregulering for 2009 til betaling i 2010 var i alt på 3,1 mio. kr. I 2010 forventes der en efterregulering i samme størrelsesorden, hvorfor dette beløb skal betales af 2011-budgettet. De første 3,0-3,5 mio. kr. af budgettet for 2011 er altså allerede reserveret. Sammenholdt med de ovenstående forudsætninger, betyder det en moderat besparelse i 2011.

Der er desuden indregnet en gradvis indfasning af effektiviseringen ved udbuddet i 2011-2013.

Afregningsprisen for de godkendte leverandører af madservice vil i år ét være bestemt af den vindende leverandørs pris. Herefter kan der ske en løbende regulering af afregningsprisen, f.eks. en årlig regulering på baggrund af leverandørens omkostninger i den foregående periode. Dette udspecificeres i udbudsmaterialet.


Budget for området: Nuværende tilskud på 9,5 mio. kr.Besparelse i %: 100 % i slutåret (den samlede besparelse i Katalog A og B)Procentvis ændring af enhedspris: -0,34 pct.

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 9


Sektor: 3.31 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Fremme udvikling af brugerdrevne caféer


Forslag * 2011 2012 2013 2014Drift

-5.391 -5.391 -5.391

-5.391

Katalog B -5.391 -5.391 -5.391 -5.391

Nettoændring i driftsudgifter -5.391 -5.391 -5.391 -5.391Personaleændringer.. -14 -14 -14 -14

For at indfri sparekravet fra gensidighedsaftalen og budgetforligets aftale om botilbud er provenuet fra dette spareforslag angivet i katalog B.

Sundhed og Omsorg ønsker at fremme udvikling af brugerstyrede caféer og på denne baggrund reducere driftstilskuddet med 5,4 mio. kr. via omstrukturering og effektivisering. Caféerne er ofte borgernes indgang til lokalcentret og en velfungerende café er forudsætningen for et åbent og levende lokalcenter. Dette er igen en af forudsætningerne for at kunne tiltrække frivillige.

Frivillige skal i fremtiden i højere grad inddrages i driften af caféerne og sikre, at cafédriften med det reducerede driftstilskud fortsat kan hvile i sig selv. En konsekvens af det reducerede tilskud kan være reducerede åbningstider, et reduceret udbud og evt. mere fri prissætning. Imidlertid er der allerede i dag gennemført tilpasninger i cafeernes åbningstider i forhold til efterspørgslen.

Det foreslås, at der i forbindelse med den generelle reduktion i driftstilskuddet fra 1,38 stilling pr. café til 0,75 stilling pr. café samtidig afsættes en pulje på i alt 3,5 mio.kr. (svarende til 0,25 stilling pr. café), der målrettes caféer med de dårligste forudsætninger for en rentabel drift (herunder lille kundegrundlag).

Forslaget er et nyt initiativ, der vil støtte positivt op om det særlige indsatsområde vedrørende borgerinddragelse og brugerstyring samt inddragelse af frivillige, der er formuleret i budgetbemærkningerne til 2011. Der forventes ingen konsekvenser for de mere konkrete budgetmål for 2011. Budget for området: Tilskud til cafédrift udgør 14,8 mio. kr.Besparelse i %: 36,9% (den samlede besparelse i Katalog A og B)

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 10


Sektor: 3.31 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Omlægning af frivillighedsområdet


Forslag * 2011 2012 2013 2014Brugerrådene Drift -150 -150 -150 -150Brugerrådene Adm. -150 -150 -150 -150Udviklingspulje Drift -350 -350 -350Frivillighedshusene Drift -125 -250 -250 -250Frivillighedshusene Adm. -450 -900 -900 -900Solbjerg Fritidscenter 0 -40 -40 -40Nettoændring i driftsudgifter

-875 -1.840 -1.840 -1.840


-1 -2 -2 -2

Frivillighedsområdet omlægges på følgende måde:

Rådsarbejdet: Rådstrukturen på lokalcentrene er gennemgået med henblik på at forenkle og finde besparelsesmuligheder. Der stilles følgende forslag:

1) Forenkling i forhold til rådsarbejdet på såvel bruger- som pårørendeområdet. I overensstemmelse med Sundhed og Omsorgs ledetråde og strategi ønskes rammer som kan understøtte en øget borgerinddragelse på centrene. Endvidere er det lovmæssige krav om oprettelse af beboer- og pårørenderåd i kommunerne bortfaldet pr. 1.7.2010. Dette giver anledning til at ændre nuværende regler og vedtægter for beboer- og pårørenderåd i Århus Kommune. Ligeledes er der behov for en gennemgang samt revidering af brugerrådshåndbogen, så man får større fleksibilitet og lokalt råderum i forhold til udvikling af samarbejdet med brugere, borgere, beboere- og pårørende.

Den nuværende struktur med mulighed for oprettelse af ét råd pr. lokalcenter ønskes fastholdt samtidig med, at der skabes øgede frihedsgrader til at udvikle lokale modeller for samarbejde mellem råd, personale, ledelse og frivillige. Det foreslås derfor, at kompetencen til at foretage ændringer i brugerrådshåndbogen delegeres fra Byrådet til afdelingen for Sundhed og Omsorg. Dette vil medføre en mere smidig proces og mindre bureaukrati.

2) Finansieringen af- samt form for den nuværende valgform for brugerrådene

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 11

ophæves. Det vil fremadrettet være en beslutning i det enkelte brugerråd, hvordan eget valg skal afholdes. Der afsættes ikke midler fra Sundhed og Omsorg til afvikling af valget. Dette vil medføre en besparelse på 300.000 kr. i 2011 og 2013, da valget afholdes hvert andet år i ulige år.

3) Kurset for nye brugerrådsmedlemmer afskaffes. Kompetenceudvikling for rådsmedlemmer kan foretages i en anden form end den nuværende bl.a. ved lokale prioriteringer, anvendelse af brugerrådenes driftsmidler til kurser mv. Dette vil medføre en besparelse på 300.000 kr. hvert andet år i lige år.

I alt foreslås således besparelser årligt på 300.000 kr. for brugerrådene.

Frivilligområdet udviklingspulje: Det foreslås, at frivilligområdets udviklingspulje reduceres med 350.000 kr. fra 2012 og frem. Ligeledes muligheden for, at foreninger kan søge om tilskud til foreningsjubilæer. Det betyder færre udviklingsinitiativer og sundhedstremmende aktiviteter.

Nytænkning af borgerinddragelse i frivillighuseneBrugerstyring og ejerskab til frivillighusenes daglige aktiviteter og drift styrkes. Frivillighusene omfatter Langenæs Handicapcenter, Værkstedet Østergade 40, Seniorcentret Østergade 30, Frivillighuset Skt. Paulsgade samt Fristedet Skæring. Forslaget vil medføre flytning af aktiviteter og en forenklet administration og ledelse. Det generelle aktivitetsniveau på området vil forblive intakt efter forslagets implementering. Klostergadecentret inddrages som samarbejdspartner i processen.

Forslaget vil fra 2012 medføre en besparelse på 1.150.000 kr. I 2011 vil besparelsen have halv effekt. Dvs. 575.000 kr.

Solbjerg Fritidscenter: Sundhed og Omsorg indgik i november 1978 en aftale med Solbjerg Fritidscenter, da daværende Områdekontor Holme havde behov for lokaler til omsorgsarbejde i Solbjerg. Siden aftalen blev indgået, er Lokalcenter Elmevang, som er beliggende i Solbjerg, etableret. Elmevang danner nu ramme for det omsorgsarbejde, som er baggrunden for den oprindelige aftale om leje af Solbjerg Fritidscenter. Det foreslås derfor, at aftalen opsiges, så Solbjerg Fritidscenter dermed sidestilles med de øvrige beboerhuse i Århus Kommune. Da der er et års opsigelsesvarsel, kan besparelsen først udmøntes fra 2012. Forslaget vil medføre en besparelse på 40.000 kr.

Budget for området: 10,2 mio. kr.Besparelse i %: Fra 2012 udgør besparelsen 18,0 % af områdets budget.

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 12


Sektor: 3.31 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Ophør af tilskud til Boligrådgivning for Seniorer


Forslag * 2011 2012 2013 2014Adm. -469 -469 -469 -469


-469 -469 -469 -469


0 0 0 0

Sundhed og Omsorg giver et årligt tilskud på 469.500 kr. til foreningen ”Boligrådgivning for Seniorer”, der tilbyder gratis rådgivning, information og vejledning for alle over 50 år om deres boligforhold.

Tilskuddet er ikke lovpligtigt, og det foreslås, at tilskuddet ophører fra 2011 og frem, hvilket formentlig betyder, at tilbuddet helt vil ophøre. Boligrådgivning anses ikke for at være en kommunal kerneopgave. Borgerne har mulighed for at få boligrådgivning andre steder end i en kommunal sammenhæng.

Gennemførelse af dette forslag forventes ikke at få nogen konsekvens i forhold til budgetmålene for 2011, men der vil dog være tale om en serviceforringelse for de borgere, der har benyttet tilbuddet.

Budget for området: 469.000 kr.Besparelse i %: 100 %

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 13


Sektor: 3.31 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Besparelse på budgettet til Ældrerådet


Forslag * 2011 2012 2013 2014Drift -216 -216 -216 -216


-216 -216 -216 -216


0 0 0 0

Det foreslås, at der foretages en effektvisering af udgifterne til Ældrerådet, som reduceres med 0,3 mio. kr. Heraf er de 84.000 kr. allerede pålagt Ældrerådet gennem gensidighedsaftalens forenklinger vedr. afholdelsen af ældrerådsvalg

Ældrerådets budget er i 2010:Drift incl. rengøring, vedligehold mv. 170.000Lokaleleje, el, vand og varme 106.000Diæter og befordringsgodtgørelse 392.100Opsparing til valg 125.000Øvrige udgifter * 50.000Budget i alt 843.100

*Hovedkonto 6 i Sekretariatet, MSO

Ældrerådet kan finde besparelsen ved eksempelvis at opsige de nuværende lejede lokaler på Langenæs Alle og som alternativ anvende Sundhed- og Omsorgs lokaler i Frichsparken og ved at reducere udgifterne til diæter og kørsel.

Efter besparelsen vil MSO have udgifter til Ældrerådet på 0,54 mio. kr. årligt


Budget for området: 843.000 kr.Besparelse i %: 25,6 %


________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 14

Sektor: 3.31 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Redefinition af koncept for Saxild


Forslag 2011 2012 2013 2014Drift -9.100 -6.675 -6.675 -6.675Adm. -1.400 -700 -700 -700


I alt -10.450 -7.375 -7.375 -7.375


-27 -19 -19 -19

Sundhed og Omsorgs tilbud på Seniorcentret Saxild Strand skal nytænkes. Seniorcenteret Saxild Strand tilbyder i dag døgnophold - fortrinsvis for ældre - der i en periode har behov for at komme hjemmefra og arbejde med egen sundhed. Tilbuddet er et ”kan”-tilbud, og der blev i forbindelse med budgetforliget for B2007-2010 indført en egenbetaling på 170 kr. pr. døgn. Belægningsprocenten for de 48 pladser har siden da været forholdsvis lav.

Der er allerede igangsat en proces, hvor det overvejes, hvordan bygningen kan danne en hensigtsmæssig ramme om andre kommunale aktiviteter. En udredning af en række forskellige muligheder herfor pågår i øjeblikket.

Det foreslås derfor, at det nuværende tilbud lukkes ned og driftsudgifterne spares, indtil et nyt koncept er udviklet og kan igangsættes. I en overgangsperiode er der derfor tale om en serviceforringelse.

Fra 2012 udgør besparelsen 62,3 % af det nuværende driftsbudget. Det resterende budget forventes anvendt i den fremtidige mere effektive drift af et nyt tilbud på Saxild Strand. Det nye koncept forventes således igangsat fra 1. januar 2012.

Styrkelse af træningsområdet og en mere rehabiliterende tilgang i opgaveløsningen generelt er beskrevet i budgetbemærkningerne 2011 som et særligt indsatsområde. Nærværende forslag støtter ikke positivt op herom, men ændrer ikke på, at det fortsat er et væsentligt indsatsområde i Sundhed og Omsorg. I forhold til de konkrete budgetmål for 2011 har forslaget ingen konsekvenser.

Budget for området: 10,7 mio. kr.Besparelse i %: 62,3 % i 2012-2014


________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 15

Sektor: 3.31 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Effektivisering af nødkald


Forslag 2011 2012 2013 2014Drift -4.500 -4.500 -4.500 -4.500


-4.500 -4.500 -4.500 -4.500

Personaleændringer.. -11,5 -11,5 -11,5 -11,5

Man kan bevilges et nødkald, hvis man bor i eget hjem, har lidelser, der medfører alvorlige sygdomsanfald eller svære

svimmelhedsanfald hvis behovet for hjælp ikke kan planlægges hvis man ikke kan benytte en mobil eller flytbar telefon.

Nødkald er et genbrugshjælpemiddel bevilget efter Servicelovens § 112.

Formålet med et nødkald er at sikre borgeren den nødvendige hjælp i akutte situationer til afhjælpning af et pludseligt opstået behov. Hjælpen i forbindelse med besvarelse af kald bevilges efter Servicelovens § 83.

I øjeblikket har knap 2.400 borgere kald i Århus Kommune. Ud af de 2.400 borgere, der har bevilget et nødkald, er der et antal borgere, som aldrig benytter deres nødkald. En lille stikprøve over en periode på to måneder i 2010 viser, at cirka halvdelen har gjort brug af deres kald i denne periode og at der af de borgere, der ikke har anvendt deres kald, er op mod halvdelen, som vurderes at kunne undvære kaldet.

På baggrund af ovenstående sammenholdt med, at der ikke har været foretaget en automatisk revisitation af de borgere, der er visiteret til nødkald, formodes det, at den afregning på 18 min. pr. kald pr. uge, som lokalcentrene får, ikke svarer til det ressourceforbrug, som lokalcentrene har knyttet op på kaldene.

Forslaget indebærer derfor, at afregningen pr. kald pr. uge nedsættes fra 18 minutter til 12 minutter. Det svarer til en besparelse på 1.871 kr. pr. kald pr. år. Med 2.350 visiterede borgere opnås en besparelse på 4,5 mio.kr. pr. år.

Lokalcentrene skal udmønte denne besparelse ved en generel effektivisering, som eksempelvis vil kunne hjemtages ved i højere grad at knytte en forvagt på

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 16

kaldet. Erfaringer fra andre kommuner (Faaborg-Midtfyn) viser, at indførelse af forvagt har betydet op mod 33 pct. reduktion i antallet af opkald til sundhedspersonalet. Der kunne også overvejes at vælge en anden operatør.

Samtidig med denne sænkning af afregningen igangsættes en systematisk revisitation af borgerne, der forventes at indebære, at der vil ske et fald i antal visiterede. Der vil i den forbindelse bl.a. blive inddraget erfaringer fra andre kommuner med, at tryghedsskabende kald i højere grad sker med inddragelse af borgerens nærmiljø – ex. pårørende og naboer.

I takt med at antallet af visiterede falder, vil der skulle ske en revurdering af, hvorvidt afregningen pr. kald er svarende til det ressourceforbrug, der er knyttet til et kald. Det er i beregningen af besparelsen forudsat, at de to effekter opvejer hinanden.

Forslaget kan få negative konsekvenser for den oplevede tilfredshed med visitationen, som er en indikator for delmålet ”Hjælp skal tilbydes ud fra borgerens individuelle behov”; budgetmål 2011. Gennemførelse af forslaget giver dog ikke anledning til at ændre budgetmålet på nuværende tidspunkt.

Budget for området: Budget til pleje og praktisk hjælp på frit valg 577,4 mio. kr.Besparelse i %: 0,8 % Procentvis ændring af enhedspris (hvis området er dækket af budgetmodel): -0,24 pct.

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 17


Sektor: 3.30 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Effektivisering via indførelse af loftlifte i alle

plejeboliger


Forslag 2011 2012 2013 2014Reducerede lønudgifter Drift -3.294 -7.773 -7.773 -7.773Udgifter til service Drift 1.350 3.113 3.113 3.113Uddannelse Drift 200Budgetreduktion Driftsbudget 1.653 1.653 1.653


-1.744 -3.008 -3.008 -3.008

Indkøb af loftslifte Anlægsudgift

16.450


-8,5 -20 -20 -20

Beskrivelse af hvad der anbefales herunder beskrivelse af ændringer af målopfyldelse:

Det foreslås, at der indføres loftlifte i alle plejeboliger, og at arbejdsgangen i forbindelse med forflytning effektiviseres, således at der gås fra to medarbejdere til én medarbejder i alle de forflytningssituationer, hvor dette er muligt og forsvarligt. Det er erfaringen, at hver 3. borger i plejebolig har behov for forflytninger med lift.

Syv lokalcentre har deltaget i ABT-projektet, ”Forflytning”, hvor et af målene har været at uddanne personalet i enkeltmandsforflytninger ved hjælp af loftslifte. En midtvejsmåling på 50 borgere i maj 2010 viste, at der blev forflyttet ved enkeltmandsforflytning i 25 % af forflytningerne. Det viste en frigivelse af tid på 6 minutter i gennemsnit pr. borger. Dette betyder en årlig besparelse på 10.979 kr. pr. borger, som kan enkeltmandsforflyttes.

Status ultimo oktober (tilbagemelding fra de berørte teamledere) antyder, at der nu enkeltmandsforflyttes i 50 % af forflytninger. Dette er ikke nødvendigvis lig med en frigivelse af dobbelt så meget tid, idet en enkeltmandsforflytning (inkl. pleje) typisk tager længere tid, end når man er to til opgaven. Slutmåling i projektet skal foretages i uge 46

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 18

Interviews med beboerne viser, at det ikke betyder serviceforringelse for borgeren, at én hjælper forestår forflytningerne. Tværtimod. Ofte har indførelse af loftslifte medført, at den ene hjælper taler TIL borgeren, i stedet for at to hjælpere taler OM borgeren

Der kræves grundig undervisning i nye arbejdsmetoder for at udføre enkeltmandsforflytning. Ca. 400 medarbejdere er undervist i 3 dage i ABT projekt (VEU). De øvrige medarbejdere i plejeboligerne skal ligeledes undervises i enkeltmandsforflytninger. Det vurderes, at undervisningen dels skal gennemføres som egentlige forflytningskurser og dels som sidemandsoplæring. Det er op til de enkelte lokalcentre at vurdere, hvordan udvisningen skal organiseres og udrulles. I nedenstående beregning er det forudsat, at 5 medarbejdere pr. team på alle lokalcentre (80 teams) skal undervises én dag i enkeltmandsforflytninger. Disse medarbejdere vil herefter kunne sidemandsoplære kollegaer. Undervisningen beløber sig til 200.000 kr. Den løbende undervisning af nyansatte i enkeltmandsforflytninger kan indgå i de nuværende ergonomi- og forflytningskurser for nyansatte. Undervisningen skal afvikles i takt med, at loftliftene bliver installeret, så der kan enkeltmandsforflyttes fra 1.1.2012 i alle de situationer, hvor det er arbejdsmiljømæssigt og fagligt forsvarligt.

Udgiften til loftslifte er estimeret til 14.000 kr. pr. lift. Heri er inkluderet udgifter til det nødvendige antal motorer, opsætning af lifte, tilpasning af boliger (flytning af kaldeanlæg, stikkontakter osv.). Der er forudsat en driftsfinansieret anlægsinvestering med 12 års løbetid og en intern rente på 3,0 %. Med en engangsudgift på 16,5 mio. kr. til 1175 loftslifte, skal budgettet reduceres med 1,65 mio.kr. årligt.

Det forventes at udbud på loftslifte og efterfølgende installation i alle plejeboliger er gennemført primo 2012, hvorefter besparelsen har fuld effekt.

Der er årlige serviceudgifter på 1.500 kr. pr. loftslift. For 2075 loftlifte svarer serviceudgiften til en total udgift på 3,1 mio. kr. årligt.

I 2011 realiseres besparelsen på de allerede installerede loftslifte i 900 boliger. Dette giver en besparelse på 1,7 mio. kr. Fra 2012 realiseres en nettobesparelse på 3 mio. kr. årligt.

Loftsliftene indføres i første omgang i plejeboligerne, men på længere sigt er det intentionen, at der også på fritvalgsområdet indføres arbejdskraftsbesparende teknologi, så en medarbejder vil være i stand til at udføre opgaverne alene.


Besparelse pr. borger pr. år 6 min./60 x 365 x366.976 kr. / 1220 10.979 kr.

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 19

Årlig udgift pr. loftslift 2.907 kr. Besparelse 2011 Besparelse 300 borgere x 10.979 kr. -3.293.760 kr.Serviceudgifter 900 x 1.500 kr. 1.350.000 kr.Uddannelse i enkeltmandsforflytninger

5 medarb x 80 teams x 500 kr. 200.000 kr.Besparelse 2011 -1.743.760 kr. Besparelse 2012-2014 Besparelse 708 borgere x 10.979 kr. -7.773.274 kr.Driftsfinansieret anlæg over 12 år (1175 x 14.000 kr.*0,1005) 1.653.225 kr.Serviceudgifter 1175+900 x 1.500 kr. 3.112.500 kr.Besparelse 2012-2014 -3.007.549 kr.

*Reelle arbejdstimer i et årsværk (Kilde: ABT-fonden)

Budget for området: Budgettet til afregning af pleje og praktisk hjælp i plejeboligerne 659,1 mio. kr.Besparelse i %: 0,7 % i slutåretProcentvis ændring af enhedspris: -0,15 pct.

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 20


Sektor: 3.31 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Effektivisering af nattevagt i mindre

plejeboligenheder via teknologi og tilpasning af opgaver


Forslag 2011 2012 2013 2014Drift -5.559 -5.559 -5.559 -5.559


-5.559 -5.559 -5.559 -5.559


-14,5 -14,5 -14,5 -14,5

Opgaveløsningen i de mindre plejeboligenheder effektiviseres ved i højere grad at samarbejde med fritvalgsområdet og ved anvendelse af velfærdsteknologiske hjælpemidler, som gør hverdagen nemmere for medarbejderne og beboerne. Dette gælder bl.a. i aften- og nattevagten, hvor der fremadrettet kan være behov for en mere effektiv ressourceudnyttelse af i de mindre plejeboligenheder.

Nye velfærdsteknologiske løsninger skal afprøves for at se, hvilken arbejdskraftbesparende effekt, de har. Der igangsættes derfor et antal nærmere beskrevne pilotprojekter, som skal afprøve velfærdsteknologiske løsninger i mindre plejeboligenheder med henblik på at styrke og effektivisere opgaveløsningen primært i aften- og nattevagten. Projekterne finansieres indenfor rammen til udvikling af velfærdsteknologi i MSO.

Eksempler på velfærdsteknologiske tiltag kan være anvendelse af faldcensorer, som registrerer, når borgeren falder og har behov for hjælp fra plejepersonalet. Fald kan også forebygges om natten ved etablering af censorer, der aktiverer lyset, når borgeren rejser sig fra sengen. Der kan endvidere indføres diverse trygheds- og sikkerhedsforanstaltninger om natten i plejeboligenhederne, herunder videoovervågning af gang- og øvrige fællesarealer. Endelig vil udbredelsen af loftslifte i flere plejeboligenheder reducere behovet for tilstedeværelse af to medarbejdere i de mindre plejeboligenheder om natten.

Der vil dog stadig i flere tilfælde være behov for to medarbejderes tilstedeværelse om natten – også i de mindre plejeboligenheder. Derfor foreslås det, at samarbejdet med fritvalgsområdet styrkes, således at de mindre plejeboligenheder kan tilkalde den udekørende nattevagt. Der afregnes i disse tilfælde særskilt for de ydelser, som leveres fra fritvalgsområdet. En

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 21

anden måde at håndtere udfordringerne ved kun at være én fast vagt om natten kunne være, at der i et lokalområde er ansat en ”flyver”, som kan hjælpe på skift i de forskellige bo-enheder. En sådan flyver-vagt kunne evt. gå på skift for på den måde at give nattevagterne en større kollegial berøringsflade.

Ved en effektivisering af opgaveløsningen i de mindre plejeboligenheder vil det være muligt at udfase småstedstillægget helt i denne budgetperiode. Udfasningen vil dog ske gradvis, således, at der i udgangspunktet fortsat gives småstedstillæg til plejeboligenheder med under 31 plejeboliger. Derved vil der kunne opnås en besparelse på 5,6 mio. kr. årligt. Ved en fuld udfasning af småstedstillægget vil der realiseres en yderligere besparelse, der anvendes til teknologiske tiltag mv., som på sigt vil gøre borgerne mere selvhjulpne og uafhængige af kommunens hjælp. I beregningen af besparelsespotentialet er der taget hensyn til, at opgaver, der i dag udføres af nattevagten, fremover vil skulle udføres af medarbejderne i dagvagten

Der vil i udmøntningen af forslaget skulle tages hensyn til, at der opretholdes et godt arbejdsmiljø. APV og herunder risikovurdering er således en forudsætning for, at forslaget kan gennemføres med færrest mulige arbejdsmiljømæssige konsekvenser.

Forslaget kan medføre en servicereduktion i form af længere ventetider i forbindelse med eksempelvis toiletbesøg.

På trods heraf forventes gennemførelse af dette forslag ikke at få nogen konsekvens i forhold til budgetmålene for 2011, da der fortrinsvis sigtes efter at indhente besparelsen via effektivisering af driften, hvorved den borgerrettede service forbliver uændret.

Budget for området: Budget til døgnbemanding i mindre plejeboligenheder udgør 16,9 mio. kr.Besparelse i %: 33 %Procentvis ændring af enhedspris: -0,30 pct.

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 22


Sektor: 3.31 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Sygeplejens nattevagt effektiviseres og

tilpasses i højere grad opgaver


Forslag 2011 2012 2013 2014Drift -2.729 -2.729 -2.729 -2.729


-2.729 -2.729 -2.729 -2.729


-5,5 -5,5 -5,5 -5,5

Det foreslås, at nattevagtsdækningen af sygeplejen nytænkes og effektiviseres, så organiseringen af arbejdet i højere grad tager udgangspunkt i sygeplejefaglige hensyn.

I dag er nattevagtsdækningen af sygeplejen i Sundhed og Omsorg organiseret med 3 enheder, hvor der i hver enhed er 2 sygeplejersker på vagt hver nat året rundt. I 2 af enhederne (LC Midtbyen og LC Hørgården og Vejlby) kører sygeplejerskerne sammen 2 og 2 i samme bil. I den sidste enhed (LC Viby-Rosenvang) kører de 2 sygeplejersker i hver sin bil sammen med en SOSU-assistent/hjælper.

Årsagen til, at sygeplejerskerne kører sammen 2 og 2, eller sammen med en SOSU-assistent-/hjælper, skal findes i tryghedshensyn og hensynet til faglig sparring. Der vurderes således ikke at være sygeplejefaglige årsager til, at sygeplejerskerne kører sammen med en kollega. Ligeledes vurderes der kun at være meget få tilfælde, hvor 2 sygeplejersker vil kunne udføre en sygeplejeydelse hos en borger hurtigere, end en sygeplejerske vil kunne gøre det alene.

Det foreslås derfor, at nattevagtsordningen for sygeplejen nytænkes, så natsygeplejerskerne fremadrettet som udgangspunkt vil skulle køre ud til borgerne alene.

Effektiviseringspotentialet ved fremover at køre alene kan opgøres til udgiften til at aflønne 3 nattevagter 8,5 timer pr. døgn året rundt. Samlet udgør forslaget om nytænkning af nattevagten et effektiviseringspotentiale på 2,7 mio. kr.

Sundhed og Omsorg har allerede igangsat et projekt med henblik på udvikling

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 23

og effektivisering af sygeplejen, hvilket gør det muligt at implementere forslaget allerede primo 2011.

Ansvaret for forslag til den konkrete implementering af forslaget overdrages til denne projektgruppe, der ligeledes skal undersøge mulige stordriftsfordele ved at samle sygeplejens nattevagter i en organisatorisk enhed samt undersøge muligheden for at sammentænke enheden med konceptet for omsorgshoteller.

En undersøgelse af nattevagtens tidsforbrug i september måned viser, at der med de nuværende tre enheder er en overkapacitet i forhold til de eksisterende sygeplejeopgaver om natten.

En organisatorisk samling af nattevagterne i sygeplejen kan derfor give mulighed for, at besparelsen på 2,7 mio. kr. kan høstes samtidig med, at der fortsat vil være mulighed for at køre sammen to og to i udvalgte geografiske områder eller til udvalgte borgere, hvor tryghedshensynet ved at køre med en kollega vejer tungest.

Der vil i udmøntningen af forslaget skulle tages hensyn til, at der opretholdes et godt arbejdsmiljø. APV og herunder risikovurdering er således en forudsætning for, at forslaget kan gennemføres med færrest mulige arbejdsmiljømæssige konsekvenser.

Forslaget forventes ikke at påvirke budgetmålene for 2011, da der udelukkende sigtes efter, at indhente besparelsen via effektivisering af driften, hvorved den borgerrettede service forbliver uændret.

Budget for området: Budgettet til sygepleje udgør 130 mio. kr.Besparelse i %: 2,1 %Procentvis ændring af enhedspris: -0,15 pct.

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 24


Sektor: 3.31 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Effektivisering af Hjemmeplejens nattevagt


Forslag 2011 2012 2013 2014Drift -2.199 -5.273 -5.273 -5.273


-2.199 -5.273 -5.273 -5.273


-4,5 -11 -11 -11

Nattevagterne i Sundhed og Omsorgs hjemmepleje leverer som udgangspunkt ydelserne ved at køre ud til borgerne to og to sammen i vagter af 8 timer.

I Lokalcenter Nord er man gået bort fra altid at køre to og to sammen. I Nord er der 2 hjemmeplejebiler i nattevagten. Nord er gået over til en hjemmeplejebil med to medarbejdere og en bil med kun en medarbejder. En tilsvarende model er ligeledes ved at blive implementeret i Aalborg Kommune

De medarbejdere, der kører to og to sammen, løser de opgaver, hvor det af faglige hensyn er nødvendigt at være to, og dækker de områder og borgere, hvor der af tryghedshensyn er størst behov for at være sammen med en kollega.

Dette har medført en besparelse på 25 % af lønudgiften.

Det foreslås derfor at indføre samme model for hjemmeplejens nattevagter i alle lokalområderne, hvor halvdelen af besøgene som udgangspunkt varetages af to medarbejdere sammen, mens den øvrige halvdel af besøgene varetages af en medarbejder alene.

Dette medfører en effektiviseringsgevinst på 5,3 mio. kr. årligt.

Da lokalcentrene dækker forskellige geografiske dele af kommunen, er der i sagens natur stor forskel på, hvor udtalt behovet er for at køre sammen to og to af tryghedshensyn. Derfor kunne en model for implementering af effektiviseringstiltaget være at samle nattevagterne i 4 eller færre organisatoriske enheder, så der i højere grad kan tages hensyn til trygheden hos medarbejderne, når de områder, der kun skal dækkes af en medarbejder, skal udpeges.

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 25

Erfaringen fra Lokalcenter Syd, der dækker nattevagten for flere af de øvrige lokalcentre, viser, at en organisatorisk samling kan medføre en mere effektiv drift. Der skal derfor ske en nærmere undersøgelse af fordele og ulemper forbundet med at samle nattevagterne i færre organisatoriske enheder, så det derved vil være muligt at effektivere nattevagtsordningen for 5,3 mio. kr. samtidig med, at tryghedshensynet fortsat prioriteres højt. APV og herunder risikovurdering er en forudsætning for, at forslaget kan gennemføres med færrest mulige arbejdsmiljømæssige konsekvenser.

Forslaget forventes at kunne implementeres fra 1. august 2011

Forslaget forventes ikke at påvirke budgetmålene for 2011, da der udelukkende sigtes efter at indhente besparelsen via effektivisering af driften, hvorved den borgerrettede service forbliver uændret.

Budget for området: Budgettet til pleje og praktisk hjælp på fritvalgsområdet udgør 577,4 mio. kr.Besparelse i %: 0,9 %Procentvis ændring af enhedspris: -0,24 pct.

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 26


Sektor: 3.31 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Effektivisering og standardisering af trænings-

og sygeplejeydelser m.v.


Forslag 2011 2012 2013 2014Drift -6.000 -6.000 -6.000 -6.000

Nettoændring i driftsudgifter -6.000 -6.000 -6.000 -6.000Personaleændringer..

-11 -11 -11 -11

Besparelsesforslaget indebærer en generel samlet besparelse på sygepleje- og træningsområdet på 2,8 % svarende til 6,0 mio. kr.

Der er i forbindelse med spareprocessen blevet formuleret en række spareforslag på sygepleje- og træningsområdet fra HMU, områdechefer samt de lokale MED-udvalg. Det er endnu ikke muligt at sætte konkrete beløb på de enkelte spareforslag, idet det kræver en nærmere analyse af de enkelte områder. Der skal derfor nedsættes en delprojektgruppe under Masterplanen for udvikling af Sundhedsklinikkerne, der nærmere kan afdække, hvor stort besparelsespotentialet er i forhold til de enkelte forslag. Forslagene beskrives kort i det følgende.

Medicinadministration i sundhedsklinikkerneMedicindosering og medicinadministration varetages typisk af sygeplejersker i borgerens eget hjem eller på sundhedsklinikkerne.

I forhold til borgere, hvor hjemmesygeplejerskerne varetager medicinadministration i borgerens eget hjem, vurderes der at være et besparelsespotentiale forbundet med, at borgerne i højere grad tilbydes hjælpen i sundhedsklinikkerne i stedet for i eget hjem. Ændringen vil således kunne medføre et mindre ressourceforbrug for sygeplejerskerne i form af sparet vejtid. Der vurderes desuden at være et besparingspotentiale forbundet med paradigmeskiftet ved projekt Grib hverdagen. Her opfordres og trænes borgeren op til efterhånden at kunne klare sig selv dvs. her selv at kunne dosere sin medicin. Hvor mange borgere, der ville kunne have dette rehabiliteringspotentiale skal analyseres nærmere.

Standardisering af sygepleje- og træningsydelserUdarbejdelse af serviceniveaubeskrivelser for sygepleje- og træningsydelser vurderes ligeledes at kunne rumme et besparelsespotentiale. Der har pågået et

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 27

arbejde i Sundhed og Omsorg omkring udarbejdelse af et indsatskatalog for sygeplejeydelser. Arbejdet er i øjeblikket sat i bero, da der afventes en udmelding fra KL, der har nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med at beskrive sygeplejeindsatser. Arbejdet med indsatskataloget i MSO skal koordineres med resultaterne af dette arbejde.

Udarbejdelse af serviceniveaubeskrivelser for sygepleje- og træningsydelser vurderes at kunne medvirke til at konkretisere kerneopgaverne, således at opgaver, der ikke entydigt er lovbefalet sygepleje- og træningsopgaver, skæres væk. Herved vurderes der at være et besparelsespotentiale i form af en reduktion af tidsforbruget. Kvalitetsstandardisering af sygepleje- og træningsydelserne vurderes endvidere at ville medvirke til at ensarte serviceniveauet for borgerne i hele Århus Kommune. Standardiseringen kan styrke fokus på evidens og kvalitet i opgaveløsningen og den kan anvendes som dagligt redskab i forhold til visitation, indsats og økonomisk styring ud fra det af byrådet fastsatte serviceniveau.

Delegering af sygepleje- og træningsopgaver I forlængelse af forslaget om at standardisere ydelserne vurderes det ligeledes, at der er et besparelsespotentiale forbundet med i endnu højere grad at delegere lettere sygepleje- og træningsopgaver (fx stabile insulinforløb, lettere sårpleje, øjendrypning, vedligeholdende træning m.v.) til SOSU-assistenter eller SOSU-hjælpere. Uddelegeringen sker på baggrund af instruks nr.4 (delegation af sundhedsfaglige opgaver).

Specielt i de tilfælde, hvor der kommer en hjælper eller assistent i borgerens hjem i forvejen, vurderes der at være et særligt besparelsespotentiale ved at delegere sygeplejeopgaver. Derved undgås det, at der kommer to faggrupper ud til den samme borger og udfører hver sine opgaver. Noget af den frigjorte tid fra de lettere sygeplejeopgaver vil kunne spares væk – mere i nogle lokalområder end andre. En del af den sparede tid vil dog også kunne anvendes til at løfte de mere komplekse sygeplejeopgaver.

Det forventede besparelsespotentiale skal ses i forhold til de ressourcer, der vil skulle bruges i forhold til undervisning og oplæring af assistenter/hjælpere samt opfølgende supervision af opgaven. Det vil således være en vedvarende proces for hjemmesygeplejen at følge op på kvaliteten af udførelsen af den delegerede opgave.

Delegering af sygeplejeopgaver vil ikke medføre serviceforringelser for borgerne. Der vil således udelukkende være tale om en effektivisering af opgavevaretagelsen.

Sygeplejedepot – produktanvendelse Der er indgået indkøbsaftaler i forhold til de forskellige sygeplejeprodukter i sygeplejedepoterne og tilsvarende for sårprodukter. Dels for at ensarte på tværs af kommunen og dels for at opnå stordriftsfordele i forbindelse med indkøb. Derudover er der udarbejdet en manual for hvilke sårprodukter, der

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 28

skal bruges til hvilke sår.

Hjemmesygeplejen oplever indimellem, at hospitalerne anbefaler et andet produkt, end de produkter der anvendes i hjemmesygeplejen. Der er imidlertid de produkter, der fremgår af kommunens manualer, og som der er indgået indkøbsaftaler på, som søges anvendt. Skal der af en helt speciel årsag anvendes produkter udenfor indkøbsaftalen, bør det lokalt besluttes, hvem der må bestille disse produkter, fx den uddannede sårsygeplejerske.

Der vurderes imidlertid at være et besparelsespotentiale ved løbende af følge op på, at de udarbejdede manualer for sårbehandling anvendes, således at de rette produkter fra indkøbsaftalen anvendes. Faglige såreksperter fra Århus Kommune sørger løbende i samarbejde med indkøbsafdelingen for, at det er de bedste og mest hensigtsmæssige produkter, der står i indkøbskataloget.

Indførelse af brugerbetaling på sygeplejeartikler Ifølge Sundhedsloven er det kun i forhold til opstartsfasen af et behandlingsforløb, at kommunen skal stille sygeplejeartikler til rådighed. Når startfasen er overstået, er det således som udgangspunkt borgeren selv, der skal betale for sygeplejeartiklerne.

Borgeren skal vejledes i at vælge de mest hensigtsmæssige produkter, idet en risiko ved at indføre brugerbetaling er, at borgeren vælger det billigste og måske ikke nødvendigvis det bedste produkt.

Øget brug af hold/grupperDer vurderes at være et besparingspotentiale ved i højere grad at samle borgere med lignede problemstillinger i hold/grupper både hvad angår sygepleje- som træningsopgaver, evt. på tværs af de 13 områder. Dette forslag kan indarbejdes i forslaget vedr. standardisering, idet der kan udarbejdes standarder/ydelser som alene understøtter holdtræning/holdsygepleje. Det er forholdsvis normalt at tænke hold/grupper i træningsøjemed, men det bør undersøges, om det udnyttes optimalt. Det kan også være hensigtsmæssigt at undersøge hold/grupper i sygeplejeøjemed fx ved kompressionsbehandling.

Budget for området: Udgifter til sygepleje, træning og aktivitet udgør ca. 213 mio. kr.Besparelse i %: 2,8 %Procentvis ændring af enhedspris: -0,32 pct.


Sektor: 3.31 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Effektivisering af pleje via indførelse af

hjælpemiddel til af- og påtagning af

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 29

kompressionsstrømper


Forslag * 2011 2012 2013 2014Reducerede lønudgifter Drift -3.255 -4.341 -4.341 -4.341Hjælpemiddel, undervisning og revisitation

Drift +260 +65 +65 +65


Drift -2.995 -4.276 -4.276 -4.276


-8,5 -11 -11 -11

Det foreslås som en del af ”Projekt grib hverdagen” at investere i et hjælpemiddel, der giver borgerne mulighed for selv at tage kompressionsstrømper (støttestrømper) af og på. Herved bliver borgeren mere selvhjulpen, og udgiften til plejen kan reduceres.

På baggrund af en opgørelse fra 2008 vurderes det, at mellem 500 og 600 borgere modtager daglig hjælp til af- og påtagning af kompressionsstrømper. Opgørelsen viste, at 575 borgere modtager denne hjælp. Ydelsen blev givet med i alt 16 minutter pr. dag. Med en vægtet gennemsnitstimepris på 446 kr. giver det en årlig udgift på 43.400 kr. pr. borger.

Erfaringer fra Fredericia kommune viser, at halvdelen af de borgere, som efterspørger hjælpen, har et rehabiliteringspotentiale. Da der endnu ikke er store erfaringer med brugen af hjælpemidlet i Århus Kommune er det i beregningen forudsat, at i alt 100 borgere gøres selvhjulpne. Indførslen af hjælpemidlet kræver revisitation samt undervisning af de pågældende borgere. Besparelsen forventes derfor ikke indfaset med fuld effekt i 2011. Det er forudsat, at hjælpemidlet indføres i 2011 med effekt svarende til helårseffekten for 75 borgere. I 2012-14 er der forudsat en udskiftning af antallet af berørte borgere med 25%.

I nedenstående tabel fremgår opstartsudgifter samt besparelsen i budgetperioden.

Besparelse pr. borger pr. år 16 minutter/60 x 365 x 446 kr. -43.400 kr.

Udgifter hjælpemiddel pr. borger +1.200 kr.Udgifter undervisning pr. borger 2 timer x 446 +900 kr.Udgifter revisitation pr. borger +500 kr.Opstartsudgifter pr. borger 1200 kr. + 900 kr. + 500 kr. +2.600 kr.Besparelse 2011

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 30

Besparelse 75 borgere 75 x 43.400 kr. -3.255.000 kr.Opstartsudgifter 100 borgere 100 x 2.600 kr. +260.000 kr.Besparelse 2011 -2.995.000 kr.

Besparelse 2012-2014Besparelse 100 borgere 100 x 43.410 kr. -4.341.000 kr.Opstartsudgifter 25 borgere 25 x 2.600 kr. +65.000 kr.Besparelse 2012-2014 -4.276.000 kr.

Forslaget vil støtte positivt op om det særlige indsatsområde vedrørende træningsområdet og en rehabiliterende tilgang i opgaveløsningen formuleret i budgetbemærkningerne til 2011. Der ligger den grundlæggende antagelse bag, at borgere foretrækker at klare sig selv længst muligt, og at vi derfor skal hjælpe borgerne til at opnå dette. Med forslaget forventes derfor en positiv påvirkning af budgetmålet, der vedrører borgernes tilfredshed med pleje og praktisk hjælp. Gennemførelse af forslaget giver dog ikke anledning til at ændre budgetmålet på nuværende tidspunkt, da det i praksis kan give både positive og negative udslag for tilfredsheden i en overgangsperiode.

Budget for området: Budget til pleje og praktisk hjælp på frit valg 577,4 mio. kr.Besparelse i %: 0,7 % i slutåretProcentvis ændring af enhedspris: -0,21 pct.

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 31


Sektor: 3.31 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Effektivisering af pleje v.h.a. teknologiske

hjælpemidler, påsætningsskylletoilet


Forslag 2011 2012 2013 2014Reducerede lønudgifter Drift -4.310 -5.750 -5.750 -5.750Indkøb Drift +2.500 +625 +625 +625Undervisning Drift +755 +190 +190 +190Nettoændring i driftsudgifter

Drift -1.055 -4.935 -4.935 -4.935


-11 -15 -15 -15

Forslaget indebærer installation af påsætningsskylletoiletter i eget hjem hos 500 borgere i Århus Kommune. Investeringen i skylletoiletter betyder, at borgerne bliver mere selvhjulpne, og at deres behov for hjælp til personlig pleje bliver mindre.

I 2010 modtager omkring 2.800 borgere pleje, hvori indgår hjælp til toiletbesøg. En andel af disse borgere vil dog ikke kunne betjene toiletterne alene. Hos andre borgere vil hjemmehjælperne skulle bruge tid på at følge borgeren til og fra toilettet, hvorfor besparelsespotentialet vil være mindre. I første omgang forventes skylletoiletterne derfor installeret hos 500 borgere, der udvælges ud fra muligheden for at installere et påsætningsskylletoilet i hjemmet samt borgerens muligheder for at blive mere selvhjulpne ved hjælp af et påsætningsskylletoilet.

På baggrund af erfaringerne med påsætningsskylletoiletter hos de 500 borgere, kan målgruppen eventuelt udvides med flere relevante borgere. Det gælder både på frit valg og i plejeboligerne, hvor de også forventes at kunne gøre en del af beboerne mere selvhjulpne.

Det forventes, at de daglige besøg hos de pågældende borgere kan afkortes med 5 minutter pr. borger pr. dag. Med en gennemsnitlig afregning pr. borger på 378 kr. pr. time, indebærer det en besparelse pr. borger på 11.500 kr. pr. år.

Som en del af indførslen af skylletoiletter, skal borgerne undervises i anvendelsen af toiletterne. Det er forudsat, at der skal bruges fire timer pr. borger på undervisning, og at undervisningen kan foretages af det personale,

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 32

der kommer i borgerens hjem.

Investeringen i påsætningsskylletoiletter forventes at indebære en gennemsnitlig udgift på 5.000 kr. pr. borger. Det forventes, at til- og afgangen af borgere på frit valg indebærer, at der skal bruges ressourcer på indkøb og oplæring af 25 % nye borgere hvert år. I tabellen herunder er nettobesparelsen for hele budgetperioden udregnet.

Besparelse pr. borger pr. år 5 minutter/60 x 365 x 378 kr. -11.500 kr.Udgift pr. indkøb af toilet +5.000 kr.

Besparelse 2011Besparelse 75% x 500 borgere x 11.500 kr. -4.310.000 kr.Udgifter indkøb af toiletter 500 x 5.000 kr. +2.500.000 kr.Udgifter undervisning 500 borgere x 378 kr. x 4 timer +755.000 kr.Besparelse 2011 -1.055.000 kr.

Besparelse 2012-14Besparelse 500 borgere x 11.500 kr. -5.750.000 kr.Udgifter indkøb af toiletter 25 % x 500 x 5.000 kr. +625.000 kr.Udgifter undervisning 25 % x 500 borgere x 378 kr. x 4

timer+190.000 kr.

Besparelse 2012 -4.935.000 kr.


________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 33

Spareanbefalinger 2011-2014 MSO – 16

Sektor: 3.31 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Effektivisering af praktisk hjælp ved brug af

robotstøvsugere


Forslag 2011 2012 2013 2014Reducerede lønudgifter Drift -8.094 -10.793 -10.793 -10.793Udgift leasing Drift +5.337 +7.116 +7.116 +7.116Udgift undervisning Drift +1124 +281 +281 +281Nettoændring i driftsudgifter

-1.633 -3.395 -3.395 -3.395


-21 -28 -28 -28

Forslaget indebærer, at der indkøbes robotstøvsugere til omkring 75% af de borgere, der modtager støvsugning som en del af den praktiske hjælp leveret af hjemmeplejen samt private leverandører.

Robotstøvsugere forventes på baggrund af et pilotprojekt i Favrskov Kommune at give en besparelse på 15 minutter pr. rengøringsbesøg. Med rengøringsbesøg hver 14. dag indebærer det en besparelse på 6,5 time pr. borger pr. år. Med en gennemsnitlig timepris for levering af praktisk hjælp på 280 kr. indebærer investering i robotstøvsugere en besparelse på 2.080 kr. pr. borger pr. år. Det forventes, at robotstøvsugere maksimalt vil skulle leases for 1.200 kr. pr. år. Dermed er den årlige nettobesparelse pr. borger 620 kr.

Det forudsættes, at 75% af borgerne i Århus Kommune oplæres i at bruge robotstøvsugere svarende til i alt 5.930 borgere. Det forventes at oplæringen af borgerne i at bruge robotstøvsugere vil forløbe i 2011. Derfor forventes besparelsen kun at kunne indfases med tre fjerdedeles effekt i 2011, mens der vil være udgifter til undervisning svarende til en halv time pr. borger. Undervisningen af borgerne foretages af medarbejdere fra projekt ”grib hverdagen” til en intern afregningspris på 379 kr. Fra 2012 og frem forventes det, at alle relevante borgere er oplært i brugen af robotstøvsugere. Dog forventes en årlig udskiftning svarende til 25% af borgerne.

Besparelse pr. borger pr. år 6,5 timer x 280 kr. -1820 kr.Leasing udgift pr. borger pr. år +1200 kr.Besparelse pr. borger pr. år -620 kr.

Besparelse 2011Mindreudgifter praktisk hjælp 75 % af 5.930 borgere x

620 kr. -2.757.000 kr.

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 34

Udgifter undervisning af borgere 2011

5.930 borgere x 0,5 timer x 379 kr.

+1.124.000 kr.

Besparelse 2011 -1.633.000 kr.

Besparelse 2012-2014Mindreudgifter praktisk hjælp 5.930 borgere x 620 kr. -3.676.000 kr.Udgifter undervisning af borgere 2012-2014

25 % af 5.930 borgere x 0,5 x 379 kr.

+281.000 kr.

Besparelse 2012-2014 -3.395.000 kr.


________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 35


Sektor: 3.31 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Nedlæggelse af særlig tilbud om aktiviteter til

yngre beboere i plejeboliger


Forslag 2011 2012 2013 2014Drift -2.000 -2.300 -2.300 -2.300


-2.000 -2.300 -2.300 -2.300


-2 -2 -2 -2

Siden 2003 har der været afsat 2,3 mio. kr. årligt til aktiviteter for yngre beboere (beboere under 67 år) i plejeboligerne. Formålet med puljen har været at ”give borgerne en oplevelse af, at de har et hverdagsliv, der er så tæt på det liv, som leves af folk på tilsvarende alder, men uden handicap”. Aktiviteterne har bl.a. været udflugter, ferier, fester og andre sociale arrangementer for de yngre beboere på tværs af lokalcentrene.

Midlerne er blevet anvendt dels til aktiviteter og tilbud for de yngre og dels til ansættelse af to aktivitetskoordinatorer, som har haft til opgave at igangsætte og koordinere aktiviteterne på tværs af lokalcentrene. Det foreslås, at tilbuddet nedlægges fra 2011. Besparelsen i 2011 er 2 mio. kr., idet der allerede er arrangeret ferie for flere yngre borgere i 2011. Fra 2012 har besparelsen fuld effekt med 2,3 mio. kr.

Ved nedlæggelse af tilbuddet vil de yngre beboere fremover blive tilbudt samme service som ældre beboere, hvilket vil opleves som en serviceforringelse.

Forslaget kan få negative konsekvenser for den oplevede tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i plejeboligerne, som er en indikator for delmålet ”vi giver hjælp af høj kvalitet, med respekt for borgerens ønsker og behov”, budgetmål 2011. Yngre beboere i plejeboligerne udgør dog kun knap 10%, og forventes derfor ikke at påvirke den generelle tilfredshed, hvorfor målet opretholdes.

Budget for området: Budget for aktivitet for yngre er 2,3 mio. kr.Besparelse i %: 100 %Procentvis ændring af enhedspris: -0,12 pct.


________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 36

Sektor: 3.31 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Besparelse på pleje og praktisk hjælp i

borgerens eget hjem via midlertidig hjemmehjælp


Forslag 2011 2012 2013 2014Drift -1.000 -1.000 -1.000 -1.000


-1.000 -1.000 -1.000 -1.000


Midlertidig hjemmehjælpI Århus Kommune visiteres 17 % af borgerne til midlertidig hjemmehjælp og 83 % af borgerne til varig hjælp. Tilsvarende tal for Aalborg Kommune viser en procentuel fordeling på 21 % og 79 %. Aalborg benytter tilsyneladende midlertidig hjemmehjælp mere end Århus.

Midlertidig hjemmehjælp indebærer en indkomstafhængig egenbetaling fra borgerne. Egenbetalingen giver erfaringsmæssigt Århus Kommune en indtægt på ca. 500.000 kr. pr. år. Oven i dette har egenbetalingen en adfærdsregulerende effekt, som medfører, at borgerne er gode til at finde alternative løsninger til hjælpen, og samtidig er borgerne opmærksomme på selv at få hjælpen stoppet lige så snart, de kan undvære den. Den adfærdsregulerende effekt vurderes at have noget større betydning for Århus Kommunes udgifter end egenbetalingen. Den adfærdsregulerende effekt kan ikke opgøres præcist.

Der er ikke en fast defineret grænse for længden på den periode, hvor borgeren kan være visiteret til midlertidig hjemmehjælp. I princippet kan en borger være visiteret til midlertidig hjemmehjælp, så længe der er mulighed for, at borgeren bliver i stand til selv at løse de opgaver, der løses med midlertidig hjemmehjælp. Ved mere konsekvent at udnytte muligheden for at tildele midlertidig hjemmehjælp og give midlertidig hjemmehjælp så længe, der stadig er mulighed for, at borgeren bliver selvhjulpen, forventes andelen af midlertidig hjemmehjælp at kunne øges til Aalborg Kommunes niveau.

En forøgelse i brugen af midlertidig hjemmehjælp til det niveau som Aalborg Kommune har, vil medføre en merindtægt på ca. 20 % og tilsvarende større anvendelse af alternative løsninger. Det vurderes samlet set at medføre en besparelse på 1 mio. kr. pr. år.

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 37

For at gevinsten kan hjemtages uden administrative merudgifter overvejes brug af PDA’ere til registrering af den hjælp, som borgeren modtager, hvilket vil lette afregningsopgaven.

En væsentlig sidegevinst ved større anvendelse af midlertidig hjemmehjælp er, at borgerens behov når at blive mere afdækket, således at visitator kan være ekstra præcis ved revurderingen. Derved sikres, at der ikke bevilges mere hjælp, end der er behov for.

Forslaget kan få negative konsekvenser for den oplevede tilfredshed med visitationen, som er en indikator for delmålet ”Hjælp skal tilbydes ud fra borgerens individuelle behov”; budgetmål 2011. Forslaget forventes til gengæld at påvirke indikatoren ”andelen af borgere over 65 år, der ikke får praktisk hjælp” under delmålet ”Vi skal have fokus på den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv”, i positiv retning. Gennemførelse af forslaget giver dog ikke anledning til at ændre budgetmålet på nuværende tidspunkt.

Budget for området: Budget til pleje og praktisk hjælp på frit valg 577,4 mio. kr.Besparelse i %: 0,2 %Procentvis ændring af enhedspris: -0,05 pct.

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 38


Sektor: 3.31 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Effektivisering af demensområdet – etablering

af ”Team DEMENS+” til specialiseret og lokal aflastning af borgere med demens


Forslag 2011 2012 2013 2014Drift -2.800 -2.800 -2.800 -2.800


-2.800 -2.800 -2.800 -2.800


-6 -6 -6 -6

Beskrivelse af hvad der anbefales herunder beskrivelse af ændringer af målopfyldelse:

Fremadrettet vil de specialiserede dagpladser for demente udelukkende være lokaliseret på Graham Bells Vej i tilknytning til Caritas, hvor der allerede er den største og mest komplette viden og erfaring inden for demensområdet. Dermed lukkes dagtilbuddet Solsikken i Viby. Der vil i det specialiserede dagtilbud på Caritas være 14-20 pladser.

I forbindelse med etableringen af det nye specialdagtilbud vil der skulle ske en kvalificering og effektivisering af hjælpen på dagtilbudsområdet, hvor målgruppen til specialdagtilbud bliver defineret mere nøjagtigt, end det er tilfældet i dag.

Samtidig vil der lokalt fortsat være afsat midler til almindelige dagpladser for demente, således at borgeren så længe som muligt kan bevare en tilknytning til lokalområdet.

Med den fortsatte fokus på den tidlige demensindsats og aflastningen i dagtilbud til de demente og dermed deres pårørende er det forventningen, at behovet for specialiserede plejeboligtilbud til demente nedsættes. På den baggrund vil der blive oprettet 40 plejeboligtilbud til demente, hvor der i budgetforliget for 2010 var forudsat, at der skulle etableres 60 boliger.

I udmøntningen af budgetforliget vedrørende demente etableres desuden et special-team, Team DEMENS+, der er et rejsende team af specialister inden for

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 39

demensområdet. Teamet får dermed en vigtig rolle i forhold til den tidlige demensindsats, som fortsat vil blive varetaget lokalt.

Målgruppe for det specialiserede tilbud, Team DEMENS+Borgere med demens, som bor i eget hjem. Fælles for borgerne er, at de ud over demens har særlige livsbetingelser, som gør at de falder uden for de gængse kategorier, og som kræver en særlig faglig indsats for at dække deres behov. Derfor navnet DEMENS+

Kort beskrivelse af Team DEMENS+Er et fagligt specialteam, som rekvireres til at arbejde afdækkende og forebyggende hos borgere, hvor det tilkendegives, at de har brug for et dagtilbud. Rekvireres af lokalområde eller demenskoordinator.

Den teamansatte:- kommer i borgeren hjem, afdækker livsform, dagsrytme og funktionsevne og afdækker ønsker i overensstemmelse med principper for rehabilitering.- samarbejder med lokalområdets dagtilbud om tilrettelæggelse - har en go-funktion hvor borgeren følges ind i dagtilbudet med praksislæring for lokalområdet- har en follow-up funktion med tilbud om sparring og supervision

Budget for området: Budget til demensområdet incl. Caritas er 66,6 mio. kr. Besparelse i %: 4,2 % i slutåretProcentvis ændring af enhedspris: -0,15 pct.

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 40


Sektor: 3.30 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Ændring i administrationsgrundlaget

(rådighedsbeløb, formuegrænse og friværdi i fast ejendom) for bevilling af personlige tillæg


Forslag 2011 2012 2013 2014Drift -750 -750 -750 -750


-750 -750 -750 -750


Det foreslås, at der laves justeringer i administrationsgrundlaget for bevilling af personlige tillæg i form af ændrede grænser for rådighedsbeløb, formue og friværdi. Dette vil af borgerne opleves som en serviceforringelse.

Pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige, kan jf. Pensionsloven, søge om personligt tillæg til udgifter, der ikke kan dækkes via anden lovgivning. Personligt tillæg ydes efter en konkret individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold sammenholdt med den udgift, som der søges tilskud til. Der er 50 % statsrefusion på personlige tillæg. Nettoændringen angiver den forventede gevinst for Århus Kommune.

Det bemærkes, at udgiften til supplerende brøkpension i dag er opført under ikke styrbare udgifter. En forudsætning for besparelsen er derfor, at området gøres styrbart og budgettet overføres til det decentraliserede område under Sundhed og Omsorg.

Nedjustering af rådighedsbeløb:Byrådet har den 24. januar 2001 fastsat et vejledende månedligt rådighedsbeløb for tildeling af personlige tillæg, som satsreguleres årligt. Der foreslås følgende justering i rådighedsbeløbet:

Rådighedsbeløb Nuværende Forslag til Nedjusterin

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 41

rådighedsbeløb fremtidigt rådighedsbeløb

g

Enlige 5.626 kr. 5.126 kr. 500 kr.Ægtepar 8.948 kr. 8.148 kr. 800 kr.Samlevende 4.475 kr. 4.075 kr. 400 kr.

Det kan oplyses, at det rådighedsbeløb der i dag anvendes i Århus Kommune, er relativt højt sammenlignet med andre kommuner, som nedenstående tabel viser:

Kommune Enlige GifteÅrhus 5.626 8.948Ålborg 5.700 8.700Randers 4.000 6.000Odense 4.483 7.596Esbjerg 4.900 8.400Syddjurs 3.500 5.500Norddjurs 3.500 5.500Samsø 4.200 6.600Odder 5.100 8.200

Afdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse har ligeledes fastlagt et månedligt rådighedsbeløb til brug ved beregning af tillæg til kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Beløbet udgør til sammenligning 3.981 kr. for enlige og 7.962 kr. for ægtepar (i 2010-tal)

Nedjustering af formuegrænsen: Samtidig foreslås det, at formuegrænsen som anvendes i forbindelse med vurdering af personligt tillæg nedjusteres fra 74.100 kr. til 30.000 kr.

Byrådet har den 24. januar 2001 bestemt, at den likvide formuegrænse for personlige tillæg i Århus Kommune skal følge den gældende likvide formuegrænse for helbredstillæg. Den gældende likvide formuegrænse for helbredstillæg er gældende for alle landets kommuner. Denne reguleres hvert år og udgør 74.100 kr. (2010-tal). Med forslaget afviges således fra tidligere byrådsbeslutning. Begrundelsen for fastsættelsen af det tidligere tillæg var, at man ønskede samme formuegrænse for helbredstillæg og personlige tillæg.

En række kommuner har følgende formuegrænser i forbindelse med personlige tillæg:

Århus Formuegrænse på 74.100 kr.

Ålborg Formuegrænse på 74.100 kr.

Randers Konkret vurdering. Vejledende formuegrænse på ca. 20.000 kr.

Esbjerg Konkret vurdering. Vejledende formuegrænse på ca. 15.000 kr.

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 42

Odder Konkret vurdering. Vejledende formuegrænse på ca. 20.000 – 25.000 kr.

I afdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse anvendes en formuegrænse på 10.000 kr. for løbende tilskud og 0 kr. for enkeltydelser.

Friværdi i fast ejendom:I det nuværende administrationsgrundlag for personlige tillæg medtages ikke friværdi i fast ejendom. Eneste undtagelse er i vurderingen af tilskud til havehjælp, hvor den gældende grænse er 600.000 kr.

Det foreslås, at der i bevillingen af personlige tillæg fremover sættes en generel grænse for friværdi på 300.000. kr. Det betyder, at ansøgere om personlige tillæg til havehjælp og som har friværdi i boligen på 300.000 kr. eller derover – i udgangspunktet - ikke vil være berettigede til havehjælp eller andre personlige tillæg.

Konsekvenser ved forslaget:- Aarhus Kommunes udgifter til personlige tillæg forventes at falde med i alt 750.000 kr. pr. år. - En række dårligt stillede pensionister i Århus Kommune, vil ikke længere være berettiget til personligt tillæg. Dog bemærkes det, at der altid skal foretages en konkret, individuel vurdering.

- En nedjustering af det anvendte rådighedsbeløb og formuegrænse til folkepensionisterne og de førtidspensionister der er tilkendt pension før 01.01.2003, medfører bedre harmoni i forhold til rådighedsbeløbet der anvendes til kontanthjælpsmodtagere og ”nye” førtidspensionister. Det bemærkes, at en fuldstændig harmonisering dog ikke kan anbefales, idet de to grupper har forskellige udsigter til på et senere tidspunkt at tjene penge.

- Ændringerne i rådighedsbeløb vil have størst konsekvens i forhold til de borgere, der i dag ikke er berettiget til fuld folkepension og derfor modtager et personlig tillæg til pensionen – ”supplerende brøkpension”. Hovedparten af mindreudgiften vil vedrøre denne gruppe borgere. Anslået vil 225 borgere blive berørt med i gns. 450 kr./md. - i alt ca. 690.000 kr. (netto).

- Forslagene til justeringen af formuegrænsen og grænse for friværdi i fast ejendom vil ikke i sig selv have den store økonomiske effekt, idet få borgere, der i dag bevilges personligt tillæg, har formue/friværdi ud over de foreslåede takster.

- En nedjustering af rådighedsbeløbet forventes at medføre flere klagesager i forbindelse med afslag om personligt tillæg og administrative opgaver i forbindelse med afslag til ansøgninger. Forslaget vurderes derfor ikke, at medføre administrative besparelser.

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 43


Budget for området: Budgettet til personlige tillæg og supplerende tillæg til brøkpension udgør i alt 15 mio. kr. i 2010.Besparelse i %: 5,0 i slutåret.

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 44

Spareanbefalinger 2011-2014 MSO 21

Sektor: 3.31 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Besparelse på forebyggende

bygningsvedligehold og salg af Ferie og Kursuscenter Hou


Forslag * 2011 2012 2013 2014

Midlertidig reduktion af forebyggende vedligeholdelse

-1.200 100 100 100

Salg af Hou -6.500Salgsomkostninger 200Tabt nettohusleje 150 330 330 330


-7.350 430 430 430


Besparelse på forebyggende bygningsvedligeholdDet foreslås at reducere budgettet til bygningsvedligehold med 0,9 mio. kr. i budgetperioden fordelt med en besparelse på 1,2 mio. kr. i 2011 og en budgetforøgelse i 2012 – 14 på 0,1 mio. kr. i hvert af årene.

Bygningsbudgetterne til de kommunale ejendomme i MSO udgjorde i 2010 i alt 13,6 mio. kroner (Excl. KB-midler). Puljen kan opdeles i 2 dele:

1) dækker de akut opståede og planlagte arbejder med meget store følgevirkninger, hvis arbejderne udsættes (11,2 mio. kr.)

2) dækker de forebyggende og forbedrende arbejder med lille risiko for følgeomkostninger, hvis arbejderne udsættes. (2,4 mio. kr.)

Besparelsen foreslås udmøntet i del 2, hvor risikoen for følgeomkostninger er mindst.

Når budgettet til bygningsvedligehold reduceres, vil dele af besparelsen blive udhulet af merudgifter i de efterfølgende år, da opgaven med at vedligeholde bygningerne bliver dyrere, jo længere man venter med at udføre en konkret opgave, efter at behovet er blevet kendt.

Derfor forventes en besparelse på 1,2 mio. kr. at medføre merudgifter på 0,1

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 45

mio. kr. i de efterfølgende år i budgetperioden, så den samlede besparelse i budgetperioden vil udgøre 0,9 mio. kr.

Salg af Ferie- og Kursuscenter HouSiden 2008 har Ferie- og Kursuscenter Hou været udlejet til Egmonthøjskolen. Der er på nuværende tidspunkt ikke planer om at anvende bygningen til andre formål.

Det foreslås derfor, at den bygning og den grund, der tidligere husede Ferie- og Kursuscenter Hou, sælges.

På baggrund af 2 mæglervurderinger forventes salget konservativt vurderet at kunne indbringe 6,5 mio. kr. bl.a. set i lyset af, at der er lejekontrakt til 2012. Der er fredskov på grunden, og grunden ligger meget tæt på kysten og indenfor kystbeskyttelseslinjen. Derfor er det vurderingen, at der ikke kan ske udstykning.

Udlejningen af Hou har hidtil medført en nettoindtægt på ca. 330. 000 kr. der bortfalder med ½ års effekt i 2011. Dertil kommer, at der vil være salgsomkostninger forbundet med salget i størrelsesordenen 200.000 kr. i 2011

Indtægten ved salget foreslås konteret under KB-midler. Et tilsvarende beløb af KB-midlerne kan efterfølgende anvendes til at finansiere de arbejder, der ellers ville være finansieret af driftsbudgettet til bygningsvedligeholdelse, hvorved indtægten ved salget af Ferie- og Kursuscenter Hou medvirker til at nedsætte kommunens nettodriftsudgifter.


Budget for området: 13,6 mio. kr.Besparelse i %: 0,9 mio. kr. udgør 6,6 %

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 46

Spareanbefalinger 2011-2014 MSO 22

Sektor: 3.31 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Fremrykning af investeringer i PDA’ere


Forslag 2011 2012 2013 2014Fremrykning af investering i PDA’er

Drift -5.000 -2.000 -5.000


-5.000 -2.000 -5.000


Forslaget indebærer en fremrykning af investeringer i PDA’ere samt tilbageholdenhed med projekter og efteruddannelse i 2011.

I hjemmeplejen anvendes PDA’ere til at optimere driften. Sundhed og Omsorg har årlige udgifter til udskiftninger af PDA’ere på 2 mio. kr. For at opnå den bedst mulige pris og sikre, at der anvendes samme styresystem på samtlige modeller fremrykkes de indkøb, der var planlagt gennemført i 2011 og 2012, således at indkøbene foretages allerede i 2010. Det resulterer i mindreudgifter på 2 mio. kr. i hvert af årene 2011 og 2012.

Der forventes samtidig i forbindelse med gennemførelsen af sparerunden, at der vil være en generel tilbageholdenhed med projekter og efteruddannelse, som kan bidrage med en besparelse på 3 mio.kr. i 2011.

Endelig vil der, når fremrykningen af effektivisering til finansiering af botilbud bortfalder i 2014 ske en fremrykning af investeringer i velfærdsteknologi og andre tiltag med henblik på at gøre borgerne selvhjulpne på 5 mio. kr. Dette skal bl.a. medvirke til at imødekomme det demografiske udgiftspres fremadrettet.



________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 47

Sektor: 3.37 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Effektivisering og nedlæggelse af projekter på

området for sundhed og forebyggelse


Forslag 2011 2012 2013 2014Drift -500 -950 -950 -950Adm -575 -1.200 -1.200 -1.200


-1.075 -2.150 -2.150 -2.150


-1,5 -2,5 -2,5 -2,5

Budgettet på sundhedsområdet foreslås reduceret gennem følgende initiativer:

Nedsættelse af aktivitet på Sundhedscenter Vest (0,7 mio. kr. i 2011 og 1,4 mio.kr. i 2012-14)Budgettet for Sundhedscenter Vest er i 2011 på 3,69 mio. kr., der finansierer både patientrettede og borgerrettede aktiviteter.Der foreslås en nedsættelse af budgettet til de borgerrettede aktiviteter i Sundhedscenter Vest gennem

1) nedlæggelse af en koordinatorstilling for vejledningsindsatserne vedr. reproduktiv sundhed, børnefamilier og PTSD hos unge fra lokalområdet

2) nedlæggelse af en koordinatorstilling for rygestop og sundhedstjek i Bazar Vest.

Sundhedscenter Århus – nedlæggelse af lederstillingI forbindelse med en større organisationsomlægning nedlægges der en lederstilling i Sundhedscenter Århus. Dette giver en besparelse på 0,7 mio. kr. årligt fra 2011. Besparelsen anvendes til at skabe balance i sundhedscenterets økonomi.

Reduktion af aktivitet i Sundhedshus for unge (0,25 mio. kr. i 2011 og 0,5 mio. kr. i 2012-14)Ca. halvdelen af Sundhedshus for unges budget for 2011 på 2,75 mio. kr. går til husleje og løn til leder og sekretær. Resten går primært til koordinator-, support- og uddannelsesfunktioner relateret til husets ungekorps af 3 studentermedhjælpere og en unge-skuespiller, der bl.a. gennemfører ung-til-yngre-dialoger og dialogteater omkring Kys og KRAM og det gode ungdomsliv i kommunens skoleklasser, på ungdomsuddannelserne og institutioner for udsatte unge.

En reduktion af aktiviteter i Sundhedshus for unge på 0,25/0,5 mio. kr. vil

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 48

indebære nedlæggelsen af en koordinatorstilling og ophør af ung-til-yngre-dialoger og -teater.

Stop for medfinansiering af Byens Natteliv m.m (0,125 mio. kr. i 2011 og 0,25 mio. kr. i 2012 – 14)Budgettet til ”voksensundhed” medfinansierer udgifter til projekt ”Byens Natteliv” i Borgmesterens Afdeling med 200.000 kr. samt afholder relaterede udgifter til alkoholforebyggelse.Det foreslås, at medfinansieringen halveres til 100.000 kr. i 2011 og falder bort i 2012-14, mens udgifterne til alkoholforebyggelse reduceres. Dette forventes ikke at få konsekvenser for de planlagte initiativer.

Samlet set forventes gennemførelse af disse forskellige initiativer ikke at få konsekvenser i forhold til budgetmålene for 2011.

Budget for området: Budget på sektor 3.37 til forebyggelse og sundhedsområdet udgør 76 mio. kr.Besparelse i %: 2,8 %

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 49


Sektor: 3.30 Service for ældre og handicappedeAnbefalingens betegnelse: Besparelse på administration


Forslag * 2011 2012 2013 2014Besparelse på administration på lokalcentrene

-6.595 -7.295 -7.295 -7.295

Besparelse på administration i forvaltningen

-10.573 -14.465 -14.465 -14.465

Nettoændring i driftsudgifter -17.168 -21.760 -21.760 -21.760Personaleændringer. -34 -41 -41 -41

I budgetforliget er det forudsat, at besparelserne på administration stiger gradvist i budgetperioden 2011-2014. Denne model indebærer, at MSO skal gennemføre et sparekrav på administration på 4,7 mio. kr. i 2011 stigende til 18,1 mio. kr. i 2014.

Der realiseres imidlertid en besparelse på 17,2 mio. kr. i 2011 stigende til 21,8 mio. kr. fra 2012 og frem svarende til 8,2 % af de administrative udgifter i MSO. Denne udmøntningsprofil er valgt som værn mod utryghed på det administrative område i hele den foranstående fire-årige budgetperiode.

Byrådet har vedtaget, at administration skulle opfattes i en bred tolkning. Der er således i forligsteksten tale om initiativer, der vil berøre:

”de administrative funktioner i bred forstand herunder også centraladministrative opgaver, administrative opgaver på decentralt niveau og borgerrettede administrative funktioner”.

Besparelsen udmøntes derfor bredt til såvel forvaltningsniveauet som til lokalcentrene. Fordelingen er foretaget ud fra de administrative udgifters relative fordeling. De styrbare administrative udgifter i forvaltningen reduceres med 14,5 mio. kr., mens udgifterne til lokalcentrenes administration reduceres med 7,3 mio. kr.

Besparelser i administrationen på lokalcentrenePå lokalcentrene udmøntes den administrative besparelse på følgende måde:

Mio. kr. i 2011 2012-

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 50

2014Lederstilling som falder væk som følge af forvaltningsanalysen

0 -0,7

Yderligere besparelse til 13 lokalområder -6,6 -6,6I alt -6,6 -7,3

Der er igangsat en række tværgående initiativer i kommunen, som i de kommende år vil bidrage til at realisere de administrative besparelser, hvoraf de mest relevante for lokalcentrene er nævnt herunder:

1. Udbud af lønhuset, 2. Skarpere tildeling af befordringsgodtgørelse3. Afskaffelse af hjemmearbejdspladser4. Omlægning af annoncer

Besparelserne i forvaltningen I forvaltningen udmøntes besparelsen på følgende måde:

Mio. kr. 20112012 -

2014IT - licenser og telefoni (tværgående besparelse) -1,0 -1,0Besparelse på husleje, som følge af at visitationen flyttes til lokaler på lokalcentrene. +0,3 -1,1Info-møde for nye folkepensionister opgives til fordel for bedre kommunikation via hjemmeside -0,2 -0,2Afskaffelse af blomster til pensionisters 90 års fødselsdage -0,1 -0,1Nytænkning af kommunikation -0,2 -0,2Bortfald af teamleder-funktion for pedellerne ved flytning til lokalcentrene -1,0 -1,0Nedlæggelse af 8 lederstillinger som følge af forvaltningsanalysen -1,4 -3,9Yderligere besparelse på løn og øvrige udgifter -7,0 -7,0I alt -10,6 -14,5

Heraf løn -9,4 -11,9

Konsekvenser af besparelser i forvaltningenDe administrative funktioner i MSO kan opdeles i direkte borgernære funktioner og forretningsunderstøttende funktioner, dvs. funktioner der ikke er direkte borgernære, men som generelt understøtter forvaltningens drift og udvikling.

Borgernære funktioner

VisitationPå visitationsområdet er det i forvejen en stor udfordring at overholde de byrådsvedtagne sagsbehandlingstider samt at leve op til en høj grad af

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 51

tilgængelighed i visitationen. En besparelse vil alt andet lige være en yderligere udfordring, hvilket borgerne i yderste konsekvens vil komme til at opleve som en serviceforringelse via forlængede sagsbehandlingstider.

Pension og Boligstøtte I det omfang det er muligt, vil rammebesparelsen blive udmøntet ved øget selvbetjening, digitalisering og smartere arbejdsgange, der ikke umiddelbart medfører servicereduktioner.

Det forventes ikke, at hele den pålagte besparelse kan hentes ved projekter, der ikke medfører servicereduktioner. Som en konsekvens heraf, vil besparelsen bl.a. kunne have betydning for sagsbehandlingstid på ansøgninger om boligstøtte og personlige tillæg, åbningstider i forhold til personlig betjening i folkepension, telefonbetjening, lokale regler for boligindskudslån.

Servicereduktioner om reduceret åbningstid for personlig betjening og telefontid, skal ses i sammenhæng med de kanalstrategiske tiltag vedr. øget anvendelse af selvbetjeningsløsninger. En del af de borgere, der i dag gør brug af personlig betjening og telefon, vil, såfremt de gøres opmærksomme på muligheden, kunne anvende de digitale løsninger og dermed ikke opleve en servicereduktion.

Forretningsunderstøttende funktioner

Blandt de forretningsunderstøttende funktioner kan bl.a. nævnes følgende: Økonomi- og ressourcestyring, herunder budgetopfølgning og regnskab,

indkøb m.v. Faglig udvikling, herunder uddannelse og kursusvirksomhed Personaleafdeling, herunder personalepolitik, afskedigelser og

ansættelser samt indsats vedr. nedbringelse af sygefravær m.v. IT og digitalisering, herunder drift, udvikling og understøttelse af IT-

systemer som omsorgsjournal og økonomistyringssystem, hjemmesider og portaler for medarbejdere og borgere samt MSO’s arbejde med digitalisering af borgerbetjeningen

Arbejdet med borgerjournalen, som bruges af de fleste medarbejdere i MSO, er fremover forankret i en særskilt afdeling.

Kommunikation, herunder PR og magasiner/nyhedsbreve med målrettede informationer til brugerne og medarbejderne i MSO

Bygningsafdelingen, herunder planlægning, drift og vedligeholdelse af bygningerne indenfor ældreplejen og træningsområdet m.v.

Servicering af det politiske og administrative niveau, herunder besvarelse af forespørgsler, udarbejdelse af indstillinger og håndtering af klagesager m.v.

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 52

I videst muligt omfang vil der blive søgt at lave besparelser via effektiviseringer og omstruktureringer, således at borgere og medarbejdere berøres mindst muligt. Alle ovennævnte funktioner vedrører dog såvel drift som udvikling af de tilbud, der gives til borgerne. Besparelser på disse administrative funktioner vil derfor både direkte og indirekte kunne få konsekvenser for den service, borgerne oplever at få fra kommunen.

Budget for området: 266,7 mio. kr.Besparelse i %: 8,2 (fra 2012)

________________________________________________________________________________Århus Kommune 2010 53

prioriteringskatalog 2007-2010 web viewendvidere er det lovmæssige krav om oprettelse af...

Documents