posekvalitets og materiales betydning for indholdet af ...€¦ · a.6 kommuner med henteordning...

KERTEMINDE FORSYNING FINANSIERET GENNEM KOMMUNEPULJEN -

MILJØSTYRELSEN

Posekvalitetens og

materialets betydning for

indholdet af fysiske

urenheder i biopulp

KERTEMINDE FORSYNING FINANSIERET GENNEM KOMMUNEPULJEN -

MILJØSTYRELSEN

Posekvalitetens og

materialets betydning for indholdet af fysiske

urenheder i biopulp

ADRESSE COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A091170 1

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

2.0 15. dec. 2017 Afsluttende rapport LGJA, LEKD,

ASWE

ASWE LEKD

POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 5

C:\Users\b018701\Desktop\WEB\Posekvalitetens og materialets betydning for indholdet af fysiske urenheder i biopulp.docx

INDHOLD

1 Indledning 10

1.1 Baggrund 10

1.2 Formål 11

1.3 Aktiviteter i projektet 11

1.4 Rapportens dele 12

2 Forsøgsbeskrivelse 14

2.1 Posevalg 14

2.2 Indsamlinger 15

2.3 Indsamlingsordninger for KOD, testet i forsøget 16

3 Beskrivelse af plast-, bio- og papirposer 17

3.1 Fossilt plast 17

3.2 Bioplast 17

3.3 Papir 20

4 Beskrivelse af de anvendte poser 21

5 Beskrivelser af tre forbehandlingsanlæg 22

5.1 Komtek 22

5.2 NC Miljø 22

5.3 HCS 23

6 Metode til bestemmelse af urenheder 24

6.1 Analysen 24

7 Beskrivelse af KOD-affald 27

7.1 Vejle Kommune 27

7.2 Randers Kommune 28

7.3 Odense Kommune 29

6 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP


7.4 Vestforbrænding 30

7.5 Kerteminde Kommune 31

7.6 Thisted Kommune 32

8 Resultater 34

8.1 Opsamling vedr. visuel vurdering af KOD og rejekt 34

8.2 Samlede urenheder 35

8.3 Vurdering af urenhederne fra indsamlingsposerne i forhold til posens materiale 38

8.4 Urenheder fra indsamlingsposerne i forhold til

tykkelse af poserne 40

8.5 Urenheder per anlæg per indsamlingsposetype 42

8.6 Sammenfatning af forsøgsresultater for de enkelte posetyper 45

9 Valg af poser – andre forhold og faktorer 49

9.1 Generelt vedrørende valg af indsamlingsposer 49

9.2 Plastposer 50

9.3 Bioposer 52

9.4 Papirposer 54

9.5 Opsamling 55

10 CO₂-screening 57

10.1 Scenarier i CO2 -screeningen 57

10.2 Afgrænsning af CO2-screening 58

10.3 Resultater 58

11 Nedbrydning af bionedbrydelige

indsamlingsposer på marken 61

12 Opsamling på forsøg, erfaringer, CO₂-screening og nedbrydelighed 63

13 Perspektivering 68

14 Litteratur 70



BILAG

Bilag A Kommunernes erfaringer vedrørende

anvendelse af henholdsvis plast-, bio- og papirsposer til KOD

A.1 Formål

A.2 Metode

A.3 Generelt om valg af indsamlingsposer

A.4 Indsamlingsposer

A.5 Opsamling

A.6 Kommuner med henteordning for KOD

A.7 Spørgeramme for interview

Bilag B Notat vedrørende CO₂-screening

B.1 Formål

B.2 Funktionel enhed

B.3 Scenarier

B.4 Afgrænsning

B.5 Beregning og data

B.6 Materialeproduktion

B.7 Affaldsbehandling

B.8 Resultater

B.9 Referencer

B.10 Kilder til CO2 beregninger

Bilag C Notat vedrørende - Plastens skæbne på

marken (engelsk)

C.1 Scope

C.2 Methodology

C.3 Standards & definitions

C.4 Literature Review

C.5 Conclusion

C.6 Literature review

Bilag D Følsomhedsanalyse

D.1 Baggrunden for følsomhedsanalysen

D.2 Metoden for følsomhedsanalysen:

D.3 Resultater af følsomhedsanalysen



Definitioner

Her beskrives definitioner og forkortelser der anvendes i rapporten.

Ord/forkortelse/betagnelse Beskrivelse

Afgasset biomasse Afgasset biomasse er det produkt, der kommer ud fra biogasanlægget efter afgasning, og som udspredes på landbrugsjord som gødning.

Biobaseret plast Plast, der er baseret på plantematerialer.

Bionedbrydeligt plast Plast, der nedbrydes under komposteringen. Jf. kap. 11.

Bioposer Bioposer i dette forsøg er indsamlingsposer, der består af biobaseret plast (se Figur 3.1 for en mere detaljeret forklaring).

Biopulp Forbehandlet biopulp er den biomasse, der kommer ud af forbehand-lingsanlægget, og som går videre til biogasanlægget.

Indsamlingsposer En fællesbetegnelse for de poser, der i forsøget er anvendt til indsamling af KOD fra husholdningerne (bio-, plast- og papirsposer).

HDPE og LDPE Plast består af polymere, hvor en af dem er polyethylen. Polyethylen kan forekomme i mange forskellige former. To af de mest udbredte er HDPE (high density polyethylene og LDPE (low density polyethylene).

KOD Kildesorteret organisk dagrenovation.

Papirposer Papirposer er betegnelsen for indsamlingsposen, baseret på papir.

Plastposer Plastposer er som udgangspunkt produceret på basis af fossil plast. Plasttypen kan variere, ligesom tykkelsen er variabel.

Rejekt Rejektet er det materiale, som enten er fejlsortering eller er indsamlings-posen samt organisk materiale, som er blevet frasorteret KOD på forbe-handlingsanlægget.

TS/Tørstof Tørstof er indholdet af tørstof i biopulpen. Det vil sige den rest, der er til-bage, når al vand er fordampet. Der skelnes ikke mellem organisk og uorganisk tørstof

Vestfor I grafer og tabeller forkortes Vestforbrænding til Vestfor.



1 Indledning

I det følgende beskrives baggrunden for projektet, projektets formål samt de

aktiviteter, der er foregået i projektperioden. Projektet er gennemført i 2017.

1.1 Baggrund

Projektet er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsens tilskudspulje kommune-

puljen. Det skal bemærkes, at offentliggørelsen af projektet ikke nødvendigvis

betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter.

Offentliggørelsen betyder midlertidig, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør

et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

I forbindelse med projektet 'Kildesorteret organisk dagrenovation' til biogasfæl-

lesanlæg1 blev det kortlagt, at aftagerne af den afgassede biomasse udtrykte

stor bekymring omkring spredning af plast. Derudover også en bekymring over

andre fysiske urenheder i forbindelse med anvendelse af det forbehandlede kil-

desorteret organisk dagrenovation i et biogasfællesanlæg. Dette er ikke kun af-

dækket i forbindelse med aftagerne i Danmark, men i Sverige og England er den

samme tendens observeret. Der forventes en stramning af kravene til indholdet

af fysiske urenheder i den afgassede biomassen i Sverige, ligesom der i Dan-

mark er krav til indholdet af fysiske urenheder i forbindelse med anvendelse af

kildesorteret organisk dagrenovation på biogasfællesanlæg, som er omfattet af

Mejeriforeningens Branchepolitik.

Undersøgelsen af sammensætningen af biopulpen i forbindelse med ovenstående

projekt viste, at der i gennemsnit er en anelse flere urenheder i biopulpen, base-

ret på plastposer, set i relation til biopulpen, baseret på papirposer. Men under-

søgelsen afdækkede ikke, om urenhederne stammede fra emballagen eller fra

fejlsorteringer i bioaffaldet.

Mange kommuner påtænker at indføre ordninger for kildesorteret organisk dag-

renovation i de kommende år for at kunne opfylde målene om 50% genanven-

delse. I 2016 havde 23 kommuner indført en ordning for indsamling af kildesor-

teret organisk dagrenovation2. Dette tal er i 2017 steget til 31 kommuner.

Det er derfor relevant at undersøge, hvorvidt andelen af fysiske urenheder

stammer fra de anvendte indsamlingsposer, samt om det kan minimeres ved at

stille krav, som beskriver materialet og/eller kvaliteten, når der indsamles kilde-

sorteret organisk dagrenovation. Dette vil forbedre kvaliteten af den biopulp, der

leveres til biogasanlæggene.

1 http://genanvend.mst.dk/media/184871/final_afrapportering_kildesorteret-or-

ganisk-dagrenovation-til-biogasfaellesanlaeg.pdf 2 http://genanvend.mst.dk/projekter/projektbibliotek/2015/kortlaegning-af-

kommunale-affaldsordninger-for-husholdningsaffald/

http://genanvend.mst.dk/projekter/projektbibliotek/2015/kortlaegning-af-kommunale-affaldsordninger-for-husholdningsaffald/




1.2 Formål

Projektet skal afdække to problemstillinger i forbindelse med valg af indsam-

lingspose til indsamling af kildesorteret organisk dagrenovation:

1 Har indsamlingsposens materiale (papir, biobaseret eller fossilbaseret plast)

betydning for andelen af urenheder, der kan genfindes i biopulpen?

2 Har forbehandlingsanlæggets teknologi betydning for andelen af rester af

indsamlingsposen i de fysiske urenheder?

Med udgangspunkt i problemstillingerne skal det vurderes, om det er muligt at

minimere andelen af fysiske urenheder i forbindelse med kommunens valg af

indsamlingsposer i forbindelse med indsamlingsordning for kildesorteret organisk

dagrenovation.

Succeskriteriet er at kunne pege på, om materialet og/eller kvaliteten af ind-

samlingsposen har indflydelse på andelen af fysiske urenheder i biopulpen. Der-

udover om det vil være muligt at kunne sige noget om, at der er specifikke for-

behandlingsmetoder, der kan have indflydelse på andelen af fysiske urenheder

fra indsamlingsposen i biopulpen.

Målgruppen for projektet er på kort sigt de deltagende kommuner, og på læn-

gere sigt kan resultatet anvendes af kommuner, der planlægger at indføre ny

ordning for separat indsamling af organisk affald.

1.3 Aktiviteter i projektet

Projektet omfattede forsøg med forbehandling af kildesorteret organisk dagreno-

vation fra seks kommuner med eksisterende ordninger for KOD.

Følgende aktiviteter gennemførtes i projektperioden:

› Posevalg

› Kortlægning af relevante poser til indsamling af KOD.

› Afdækning af anlæggenes erfaring med poser med henblik på at kort-

lægge eventuelle parametre, der med fordel kunne varieres (eksempel-

vis posetykkelse, plastsammensætning eller lignende).

› Udvælgelse af kommuner med relevante indsamlingsposer til test, som

havde mulighed for at teste de forskellige posekvaliteter og indsamle

en KOD-mængde, der passede til en standardtestkørsel på de rele-

vante anlæg (ca. 8 tons per testkørsel), 3 testkørsler per posetype,

dvs. ca. 24 tons KOD per posetype skulle indsamles per anlæg.

› Etablering af aftaler med kommuner/forsyninger/affaldsselskaber om

levering af KOD.

› Indsamling og test



› Udarbejdelse af grundlag for analysemetode af indholdet af fysiske

urenheder i den forbehandlede biopulpen samt identifikation af rester

fra indsamlingsposen.

› Etablering af omlastnings- og leveringsaftaler med leverandørerne af

KOD.

› Planlægning og koordinering af testtidspunkter på relevante anlæg og

kørsel af tests.

› Gennemførsel af test.

› Udtag af prøver samt analyser af indholdet af fysiske urenheder i den

forbehandlede biopulpen.

› Evaluering og analyser

› Erfaringer fra kommunerne om parametre med indflydelse på valg af

KOD-indsamlingsposer.

› CO₂-screening af indsamlingsposer til KOD.

› Litteraturgennemgang af bioposers omsætning ved udbringning på

landbrugsjord.

› Evaluering og afrapportering af projektet.

› Møderække i følgegruppen

› Opstartsmøde.

› Midtvejsmøde.

› Afslutningsmøde/workshop om problemstillinger og løsninger.

1.4 Rapportens dele

Afsnit 2 Forsøgsbeskrivelse beskriver forsøgsopsætningen. Der indsamles af-

fald fra de seks deltagere (Randers, Vejle, Odense, Kerteminde, Halsnæs (Vest-

forbrænding) og Thisted), der bliver kørt til forbehandling hos KomTek-ECOGI,

NC Miljø og HCS. Prøverne er analyseret af det akkrediterede laboratorium Ana-

lytech.

Afsnit 3 Beskrivelse af plast-, bio- og papirposer giver en beskrivelse af de

tre typer af indsamlingsposer: plast-, bio- og papirposer. Der er lagt vægt på at

give en definition af bioposer og på at give læseren en forståelse for, hvad der

menes med hhv. komposterbar og bionedbrydelig. Dernæst ses på, hvad defini-

tionen er for biobaseret, da ikke alle bioposer nødvendigvis er biobaseret.

I afsnit 4 gives en Beskrivelse af de anvendte poserposer, der er anvendt i for-

søget af de enkelte kommuner i forhold til posetype, materialer, volumen, farve

og tykkelse.

Afsnit 5 omhandler en kort Beskrivelser af tre forbehandlingsanlæg, der indgår

i projektet. KomTek–ECOGI anvender en teknologi, der er baseret på en pulper.

NC Miljø forbehandler med en hammermølle med en efterfølgende fjernelse af

tunge fraktioner med en cyklon og mindre urenheder med en minipulper. HCS

har en modificeret hammermølle, som forbehandlingsteknologi.



Afsnit 6 beskriver Metode til bestemmelse af hvordan de fysiske urenheder

blev målt i biopulpen, herunder hvordan der blev set på areal per liter biopulp

(cm2/l) og på vægten af urenhederne i forhold til kg TS biopulp (vægt i tørstof).

Afsnit 7 Beskrivelse af KOD-affald giver en overordnet beskrivelse af KOD'ens

indhold af fysiske urenheder i biopulpen. Her beskrives det testede affald fra de

seks kommuner og indholdet af fejlsorteringer, samt anvendelse af indsamlings-

posen ud fra en visuel vurdering. Her er lagt vægt på en visuel beskrivelse af af-

faldet samt rejekt-andelen.

Afsnit 8 gennemgår Resultater af analyserne af biopulpen. Der ses på KOD'ens

indhold; de samlede fysiske urenheder i biopulpen; fysiske urenheder, der stam-

mer fra indsamlingsposerne, i forhold til typen af indsamlingspose og i forhold til

tykkelse. Derudover ses der på urenheder per anlæg per indsamlingsposetype

og sammenligning af de to målemetoder til at måle fysiske urenheder (per l bi-

opulp eller per kg TS).

Afsnit 9 Valg af poser – andre forhold og faktorer er en tilføjelse til projek-

tet, hvor der er udført en erfaringsopsamling fra kommunerne i forhold til, hvad

man skal være opmærksom på ved valg af indsamlingspose. Hele erfaringsop-

samlingen er vedlagt som Bilag A.

Afsnit 10 CO₂-screening præsenterer hovedresultaterne for CO2-screening. For

at give en forståelse for miljøkonsekvenserne ved valg af de forskellige poser,

blev der lavet en CO2-screening af de forskellige posetyper og tykkelser. For

dybdegående oplysninger henvises til baggrundsnotatet, der er vedlagt som Bi-

lag B.

Afsnit 11 Nedbrydning af bionedbrydelige indsamlingsposer på marken

præsenterer hovedresultaterne. Som en tilføjelse til projektet blev der lavet en

gennemgang af litteraturen med henblik på at vurdere, om der sker en omdan-

nelse af bioposerne, såfremt rester bliver udspredt på landbrugsjord sammen

med den afgassede biomasse. For mere dybdegående information er baggrunds-

notatet vedlagt som Bilag C.

Afsnit 12 Opsamling på forsøg, erfaringer, CO₂-screening og nedbrydelig-

hed er en opsamling på resultaterne af forsøget med forskellige indsamlingspo-

ser, erfaringer fra kommuner, CO2-screeningen og posernes eventuelle nedbryd-

ning på markerne.

Afsnit 13 Perspektivering samler op på de udfordringer, som kommunerne

fremhævede under workshoppen, sammenholdt med resultaterne fra forsøget

og de tre notater (Bilag A,B og C). Fokus er på kommunikation, økonomi og

plast-indsamlingsposer til genanvendelse.



2 Forsøgsbeskrivelse

Der er udført forsøg med mere end 400 tons KOD fra fem forskellige kommuner

og et fælleskommunalt affaldsselskab på tre forskellige forbehandlingsanlæg. Af-

faldet fra fem ud af de seks, der leverede KOD, har været testet på alle anlæg.

Der er for hver ca. 8 tons KOD udtaget en prøve på ca. en liter til analyse. Dette

betyder, at der for hver af de seks kommuner, der leverede KOD, er udtaget tre

prøver på hver af de tre forbehandlingsanlæg (dvs. af den forbehandlede bi-

opulp) – ni prøver i alt, med enkelte undtagelser. For Kerteminde Kommune var

det kun muligt at teste det indsamlede KOD for to ud af de tre anlæg, da det

ene anlæg ikke kunne håndtere de store mængder haveaffald, der blev indsam-

let sammen med KOD'en. På et af anlæggene blev der kun udtaget to analyser i

stedet for tre. Totalt er der sendt 50 prøver af sted til analyse.

Ved tilrettelæggelse af forsøgsplanen var fokus rettet på, at KOD'en ikke skal

ligge længere tid end normalt (op til 14 dage hos borgeren og maksimalt fem

dage på omlastnings-/forbehandlingsanlægget) ved en indsamling i en kom-

mune. Dette hensyn er begrundet med, at forsøget skal være så realistisk som

muligt, hvor en længere opholdstid kan betyde, at bioposer/papirposer nedbry-

des, såfremt de ligger i lang tid. Derfor var det nødvendigt at supplere med KOD

fra andre kommuner, end der oprindelig var lagt op til i projektansøgningen.

Endvidere har det været nødvendigt at tage hensyn til, om det var muligt at op-

bevare den indsamlede KOD separat på både omlastepladsen og på forbehand-

lingsanlægget, indtil forsøget var gennemført.

Analyselaboratoriet gennemførte test for indholdet af fysiske urenheder, som

andelen af tørstof samt som overfladeareal per liter biopulp.

2.1 Posevalg

I forbindelse med valget af indsamlingsposer blev projektgruppen indkaldt med

henblik på at identificere variationer af materialet og kvaliteten ud over de kvali-

teter, som de selv benyttede, og som anlæggene eller kommunerne/forsynin-

gerne i projektet vurderede ville være relevante at teste.

Med udgangspunkt i de gængse poser, som bliver benyttet på det danske mar-

ked og en enkelt ny produceret pose fra Sverige, bestående af kridt og bioplast,

blev følgegruppen udfordret på hvilke indsamlingsposer, som de ønskede at te-

ste.

Fra anlæggene var der indledningsvis ønske om at teste indsamlingsposer, base-

ret på fossil plast, bioplast og papir. Der blev testet forskellige plastmaterialer

og tykkelse af plastposerne, ligesom der indgik en variation af sorteringskravene

i bioposerne.

Kommunerne/forsyningerne ønskede at teste egne posetyper. Derudover var der

et ønske om at teste en pose, som blev anvendt på det svenske marked, og som



er baseret på bioplast og kridt, da den angiveligt kunne nedbrydes i biogaspro-

cessen. Dette krævede dog, at en kommune havde mulighed for at udlevere po-

sen til et nærmere defineret indsamlingsområde, som skulle indsamles i én

skraldebil. Det blev imidlertid afklaret i løbet af projektet, at det ikke var muligt

at få leveret indsamlingsposen i forsøgsperioden, så posetypen blev erstattet af

en pose fra Vejle, som er tykkere end de andre testede plastposer.

Det blev derfor besluttet at gå videre med test af de posetyper, som fremgår af

Figur 4.1, som omfattede tre typer plastposer, to typer bioposer, hvoraf den ene

blev indsamlet sammen med mindre stykker haveaffald, samt en type papir-

pose.

2.2 Indsamlinger

For at sikre en tilfredsstillende mængde KOD til projektet blev det nødvendigt at

identificere kommuner, som benyttede samme indsamlingspose, som Hjørring

havde valgt, da de kun indsamlede ca. tre tons per måned i deres forsøgsord-

ning, som var for lidt til at kunne sikre en repræsentativ prøve fra forbehand-

lingstesten, som krævede et input på ca. otte tons ad gangen, indsamlet inden

for 14 dage. Her blev Randers kommune kontaktet, som bidrog med KOD, ind-

samlet i en identisk plastpose svarende til den, der blev anvendt i Hjørring kom-

mune.

Med henblik på indsamling af KOD i papirposer blev Thisted Kommune kontak-

tet, som sikrede en levering af KOD, emballeret i papirposer. Derudover viste

det sig, at på trods af, at der var mængder nok i Halsnæs Kommune, så var det

ikke muligt at opbevare KOD'en særskilt. Følgegruppen valgte derfor at teste

KOD, indsamlet i Vestforbrændings opland, da de benyttede samme indsam-

lingspose (biopose) som Halsnæs. Affaldet kan derfor stamme fra flere kommu-

ner i forsøget, dog med den fællesnævner, at de har samme sorteringsvejled-

ning og indsamlingspose, som Halsnæs Forsyning udleverede.

Herefter blev der udarbejdet en logistikplan, som dels sikrede, at de forventede

mængder var indsamlet forud for levering til de enkelte anlæg, og dels at an-

læggene havde kapacitet til at teste de indsamlede mængder. Der var behov for

at koordinere tre testkørsler per posetype per anlæg, hvor der med en kørsel

var behov for ca. otte tons, dvs. i alt 24 tons per test per posetype per anlæg.

De tre forbehandlingsanlæg, som havde indvilget i at deltage, var Komtek, NC-

Miljø og HCS. Hvert anlæg skulle gennemføre tre tests per posetype med hver af

de seks posetyper, som samlet betød, at der skulle gennemføres 18 test per an-

læg. Da der i en af testene ikke blev gennemført tre tests, blev der samlet gen-

nemført 50 test i forsøget.

For hver test blev der udtaget en liter biopulp, fordelt undervejs i testforløbet, så

der fremkom en repræsentativ prøve fra den enkelte test. Anlæggene skulle, så

vidt det var muligt, registrere den indkomne mængde KOD, beskrive affaldet vi-

suelt, samt opgøre den producerede rejektmængde efter forsøget.



De udtagne prøver blev fremsendt til et akkrediteret laboratorium (Analytech),

som analyserede prøven for fysiske urenheder, hvor indholdet af indsamlingspo-

sen skulle identificeres særskilt.

2.3 Indsamlingsordninger for KOD, testet i forsøget

Nedenfor fremgår en kort kvalitativ beskrivelse af indsamlingsordningen for KOD

i den enkelte kommune/forsyning/affaldsselskab, som blev testet i forbindelse

med forsøget.

2.3.1 Plastposer

Randers Kommune indsamler KOD i plastposer. Ordningen er igangsat i løbet

af 2016. KOD'en til forsøget blev indsamlet fra haveboliger.

Vejle Kommune har indsamlet KOD siden 1994. De har ændret ordningen i

2016 fra at indsamle KOD i grønne plastposer til at indsamle KOD'en i samme

beholder som restaffaldet. De to poser blev efterfølgende adskilt ved optisk sor-

tering. Siden 2016 er KOD blevet indsamlet i en separat beholder i plastposer.

Vejle Kommune indsamler både fra parcelhuse og etageboliger.

Odense Kommune indsamler KOD i plastposer. Ordningen er en forsøgsord-

ning i et afgrænset område og blev igangsat i 2016.

2.3.2 Bioposer

Kerteminde Kommune indsamler kildesorteret vegetabilsk dagrenovation. Det

vil sige KOD, bortset fra animalsk affald, i bioposer. Derudover må kunderne af-

levere småt haveaffald i den udendørs beholder. Affaldet bliver i øjeblikket kom-

posteret. Der bliver indsamlet både fra parcelhuse og etageboliger.

Kommunerne i Vestforbrænding indsamler KOD i bioposer. Ordningerne har

været i drift siden 1995. I 2012 overgik en del af borgerne til indsamling af KOD

i bioposer frem for valgfrie poser. Flere kommuner i Vestforbrænding indsamler

KOD både fra parcelhuse og etageboliger.

2.3.3 Papirposer

Thisted kommune har siden 2016 indsamlet KOD i papirposer.



3 Beskrivelse af plast-, bio- og papirposer

I de følgende tre afsnit gives karakteristika omkring hhv. plast-, bio- og papirpo-

ser. Der er lagt vægt på bioplastposerne, da disse består af flere forskellige po-

lymerer.

3.1 Fossilt plast

Plastposer er kendetegnet ved at være fremstillet af ikke bionedbrydeligt fossil-

baseret materiale. Alle plastposer, anvendt i indsamlingen af KOD, består af en-

ten HDPE eller LDPE.

3.2 Bioplast

Bioplast er defineret ved at være en fællesbetegnelse for plast, der består af

biobaseret plast eller plastik, der er bionedbrydeligt, eller begge dele.

Figuren nedenfor illustrerer, hvordan bioplast defineres. Dette gøres ud fra ma-

terialet, plasten er lavet af, og ud fra, hvorvidt plasten er bionedbrydelig. For

eksempel kan en bioplast-pose være lavet af fossil plastik, hvis den er bioned-

brydelig, og omvendt kan en bio-baseret plast være ikke-bionedbrydelig. De føl-

gende afsnit går lidt dybere ind i definitionerne for hhv. bionedbrydelighed og

biobaseret. En vigtig pointe at fremhæve her er, at en pose, der består af bioba-

seret plast, ikke nødvendigvis er 100 % biobaseret, hvorfor en hvis procentdel af

plasten i en bioplastpose kan være fossil.

Figur 3.1: Diagrammet viser, at definitionen "bioposer" dækker over poser, der indeholder

fra 0-100% biobaseret plast, og at bioposer kan være enten bionedbrydelige eller ikke bio-

nedbrydelige. Frit efter (European Bioplastics, 2016)



3.2.1 Definition af bionedbrydelig plast

Bionedbrydeligheden af plasten er ikke afhængig af, om plasten er biobaseret el-

ler fossil. Bionedbrydeligheden afhænger af den kemiske struktur i polymererne.

Bionedbrydeligheden kan bl.a. defineres på to måder:

› Komposterbar:

Kompostering er defineret, jf standard EN 13432, der er en standard for

komposterbarhed. De international standarder for kompostering er standar-

derne ISO 17088, ASTM 6400 eller 6868 (European Bioplastics, 2016)

(European Bioplastics, 2016). Der er flere krav til komposterbarhed end til

bionedbrydelighed (se nedenfor). De ekstra krav går bl.a. på, om produktet

fragmenteres i den indledende fase af nedbrydningen, og at produktre-

sterne ikke er synlige. Dette testes med standarden, EN 14045. Desuden

må der ikke forekomme negativ påvirkning af komposteringsprocessen, og

det er et forhold, der skal påvises med en komposteringstest. Endelig er der

klare grænser for indholdet af tungmetaller og andre stoffer, som kan være

til skade for kvaliteten af komposten (Miljøstyrelsen, 2014)

› Bionedbrydelig:

Standarder og guidelines for bionedbrydelighed siger noget om, hvor lang

tid det tager for specifikke produkter at blive nedbrudt til organisk materi-

ale, vand, CO2 og/eller metan under præcist definerede forhold.

Standarder for komposterbarhed stiller de samme krav som standarder/guide-

lines for bionedbrydelighed (og derfor er der krav i standarderne for komposter-

barhed om efterlevelse af standarder/guidelines for bionedbrydelighed). Men

derudover skal standarderne for komposterbarhed også kunne erklære, om et

undersøgt materiale er miljømæssigt forsvarligt at udlægge i et naturligt miljø

(Miljøstyrelsen, 2014).

Certifikater for bionedbrydelighed

Der findes tre certifikater for bionedbrydelighed: Det belgiske certifikat Vinçotte

der har to mærker, og det tyske certifikat, DIN CERTCO (European Bioplastics,

2016). De tre mærker er præsenteret nedenfor:

Vinçotte Vinçotte DIN CERTCO

3.2.2 Definitionen af biobaseret plast

Definition af biobaseret plast gives ved at se nærmere på de råvarer, som pla-

sten fremstilles af. Biobaseret plast fremstilles bl.a. af majs, hvede, sukkerrør og

andre organiske materialer med et tilpas indhold af stivelse, sukker, fedt, cellu-

lose og/eller protein.



De internationale standarder (CEN/ASTM/ISO) for, hvornår noget er biobaseret

er præsenteret i Tabel 3.1. Her er vist en oversigt over de standarder, der findes

alene i det europæiske standardiseringssamarbejde CEN, som står bag de euro-

pæiske EN-standarder (”European Norm”-standarder). Én af de centrale stan-

darder er CEN/TS 16137 (som senere bliver til en EN-standard) og den tilsva-

rende standard i ASTM systemet er ASTM 6866, der bestemmer indholdet af

biobaseret kulstof i et produkt.

De to standarder CEN/TS 16137 og ASTM 6866, kan bruges, når man skal fast-

lægge, om et materiale (f.eks. en plasttype) er fremstillet af 100 % biobaserede

råvarer, eller om det kun er en vis procentdel af materialet, der er fremstillet af

biobaserede råvarer, som mange typer af plast er. Denne type plast kategorise-

res ofte som ”delvist biobaserede” (Miljøstyrelsen, 2014).

Tabel 3.1 Europæiske (CEN) standarder for bestemmelse af biobaserede produkter - inklu-

siv plast. ”TS” står for ”Testing Standard”, og det betyder, at der er tale om en standard,

som beskriver en testmetode. Den tilsvarende standard herfor i ASTM-systemet er ASTM

6866. Tabel er fra (Miljøstyrelsen, 2014).

Title Publication date

CEN/TR 16208:2011 Biobased products - Overview of stand-ards

2011-05-04

CEN/TR 15932: 2010 Plastics - Recommendation for terminol-ogy and characterisation of biopolymers and bioplastics

2010-03-24

CEN/TS 16137:2011 Plastics - Determination of bio-based carbon content

2011-04-27

CEN/TR 16227 Liquid petroleum products – Bio-lubricants – Recommendation for terminology and characterisation of bio-lubricants and bio-based lubricants

2011-08-10

CEN/TS 16295 Plastics – Determination of bio-based carbon content

2012-02-15

CEN/TS 16398 Plastics - Template for reporting and commu-nication of bio-based carbon content and recovery options of biopolymers and bioplastics - Data sheet

2012-10-31

OECD (The organisation for Economic co-operation and development) har lavet

en anbefaling for brug af betegnelsen ”biobaseret” om et produkt: ”Biobaserede

produkter er kommercielle eller industrielle varer (andet end fødevarer eller fo-

der) fremstillet i hele – eller af betydelige dele – af biologiske produkter, materi-

aler fra skoven eller fornybare landbrugsmaterialer, inklusiv plante-, dyr- og ma-

rinematerialer. Dette er produkter udviklet fra biologiske materialer med den

hensigt at udskifte eller optimere produkter, der oprinder fra ikke-fornybare res-

sourcer. Betegnelsen ”biobaserede produkter” dækker over biobaserede kemika-

lier, biobaserede plasttyper, biobaserede enzymer (OECD, 2012), biobaserede

materialer og biobrændstoffer. Fødevarer og foder er ikke medtaget” (OECD,

2012).

Certifikater for biobaseret

Der findes to certifikater for biobaseret. Det belgiske certifikat Vinçotte, er mær-

ket efter standarderne CEN/TS 16137 og ASTM 6866 og det tyske certifikat DIN

CERTCO er mærket efter ASTM 6866 (European Bioplastics, 2016). Mærkerne

for de to certifikater er præsenteret nedenfor:

Vinçotte DIN CERTCO



3.3 Papir

Papirposer er defineret ved at være fremstillet af organiske fibre fra enten pri-

mære eller sekundære kilder. Papirposer er fuldt bio-nedbrydelige.



4 Beskrivelse af de anvendte poser

Kommunerne, der deltog i forsøget, brugte poser af henholdsvis fossil plast-

(LDPE og HDPE), biobaseret plast- (majsstivelse) og papirposer. Plastposerne

varierede i tykkelsen fra 16-33 µm, og i volumen fra 15-30 L. Vejle kommune

havde valgt at have to posestørrelser på henholdvis 15 L og 30 L. De forskellige

kommunernes posevalg fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 4.1 Oversigt over kommunernes posevalg til forsøget.

Kommune/Affalds-selskab

Type Materiale Volumen [l]

Farve Tykkelse [µm]

Vejle Fossil plast LDPE 15 og 30 Mørkegrøn 33

Randers Fossil plast (inkl. genanvendeligt)

LDPE 25 Lysegrøn/ Gennemsigtig

19

Odense Fossil plast HDPE - Grøn 19

Vestforbrænding Biobaseret og -nedbrydelig plast

Majsstivelse (Mater-Bi)

20 Lysegrøn 16

Kerteminde Biobaseret og -nedbrydelig plast

Majsstivelse 15 Hvid eller lysegrøn 16

Thisted Papir Papir - Brun (Papir) -

Figur 4.1. Poserne fra forsøget, fra venstre: Vejle, Randers, Odense, Vestforbrænding,

Kerteminde og Thisted.



5 Beskrivelser af tre forbehandlingsanlæg

I forsøget indgik de tre forbehandlingsanlæg, drevet af henholdsvis Komtek af

2012 A/S (kaldet Komtek), NC Miljø og HCS. I det følgende er de tre anlæg kort

beskrevetbeskrives de tre anlæg kort.

5.1 Komtek

Gemidan Ecogi har udviklet og driver anlægskonceptet Komtek-Ecogi med hen-

blik på at kunne fjerne urenheder fra kildesorteret organisk husholdningsaffald,

samt emballerede fødevarer fra servicesektoren og industrien. Konceptet er i

drift med 1 anlæg i fuld-skala, som er etableret i Holsted, hvor det drives af dat-

terselskabet Komtek.

Ecogi er udviklet med henblik på at separere urenheder og evt. plastemballage

fra kildesorteret organisk affald ved hjælp af en teknologi, hvor det organiske af-

fald pulpes (affaldet opslemmes i vand ved en kraftig omrøring), hvorefter rejekt

og organisk affald separeres.

Anlægget kan håndtere både emballeret og uemballeret madaffald fra hushold-

ninger, servicesektoren, fødevareindustrien mv. inklusiv kildesorteret organisk

dagrenovation indsamlet sammen med mindre stykker haveaffald.

På anlægget modtages og oplagres affaldet i modtagehallen, hvorefter det tilfø-

res pulperen via en snegl. Her tilsættes procesvand, som er recirkuleret fra den

tidligere proces, hvorefter affaldet slynges rundt i pulperen, som resulterer i, at

poserne rives op i større stykker, og det organiske affald neddeles og opslem-

mes til en slags grød, hvor urenheder og større posestykker kan genfindes.

For at separere urenhederne fra biopulpen ledes det opslemmede affald til en

separator, som adskiller urenhederne med en 12 mm. sigte. Adskillelse af uren-

heder og biopulp sker i flere trin, hvor der tilsættes rent skyllevand i sidste trin,

som sikrer et lavt indhold af opløst organiske partikler i rejektet.

Herefter opkoncentreres biopulpens tørstof ved hjælp af en skruepresser og et

båndfilter, hvor procesvandet ledes til tanke med procesvand til næste pulp-

ningsproces, mens biopulpen ledes til en silo. Biopulpen afhentes af en tankbil,

som afleverer biopulpen til afgasning på biogasanlæg, som forbehandlingsan-

lægget har indgået leveringsaftale med.

5.2 NC Miljø

NC Miljø driver 2 anlæg til forbehandling af kildesorteret organisk dagrenovation

og organisk affald fra erhverv og supermarkeder. Anlæggene er beliggende i

Holsted i Jylland og Heden på Fyn.

NC Miljø har udviklet deres anlæg med henblik på at separere urenheder og evt.

plastemballage fra kildesorteret organisk affald ved hjælp af en teknologi, hvor

det organiske affald passerer en hammermølle, hvor der tilsættes væske for at



sikre en homogen behandling. I hammermøllen separeres biopulpen og hoved-

parten af fysiske urenheder i form af rejekt. Inden rejektet fraføres, ledes det

over en magnet, som fjerner magnetiske emner, inden rejektet leveres til den

brændbare fraktion. Pulpen ledes til et opblandingskar, hvor det i gennemsnit

passerer en cyklon 3 gange, før det ledes videre til næste kar. Cyklonen fjerner

tunge fraktioner, omfattende glas, sten og mindre metalstykker, fra biopulpen.

Fra det sekundære kar ledes pulpen videre til en pulper med henblik på at fjerne

mindre urenheder fra fejlsorteringer og indsamlingsposer fra biopulpen.

Anlægget kan håndtere både emballeret og uemballeret madaffald fra hushold-

ninger, servicesektoren, fødevareindustrien mv.

Biopulpen pumpes videre med et tørstofindhold på omkring 16 % til et gylleba-

seret biogasanlæg gennem et ca. 200 meter langt rør.

5.3 HCS

HCS har etableret et anlæg beliggende i Glostrup. Anlægget modtager kildesor-

teret organisk dagrenovation og organisk affald fra supermarkeder, erhverv og

emballerede kasserede fødevarer.

Anlægget modtager det organiske affald, hvor det tilføres en modificeret ham-

mermølle, hvor poserne åbnes. Det organiske affald tilføres en spædevæske,

som sikrer en homogen separation af fysiske urenheder til rejekt og det organi-

ske affald. Fra hammermøllen ledes biopulpen til en tank. Biopulpen leveres her-

efter til biogasfællesanlæg med en tankbil.

Rejektet bliver separeret for magnetisk jern, hvorefter det via et bånd opsamles

i en container.

Den færdige biopulp med et tørstofindhold mellem 16 og 22 % afhentes af en

tankbil, som leverer biopulpen til afgasning på biogasanlæg, som forbehand-

lingsanlægget har indgået leveringsaftale med.



6 Metode til bestemmelse af urenheder

6.1 Analysen

I forsøget skal analysen af indholdet af fysiske urenheder kunne relateres til de

krav, som Mejeriforeningen har besluttet, skal være gældende for de biogasfæl-

lesanlæg, der leverer afgasset biomasse som gødning til afgrøder, der dyrkes til

produktion af foder til malkekvæg. Dertil kommer en modifikation af analysen,

så den kan detektere indholdet af indsamlingsposen i projektet. Derfor er

"grænseværdien" for indholdet af fysiske urenheder i det følgende fastlagt til 20

cm2 per liter biopulp, samt 0,5% af tørstofindholdet i biopulpen. Dette skal IKKE

tolkes som en værdi, der er fastlagt nationalt, men alene som en grænseværdi,

som er fastlagt som acceptkrav i forbindelse med Mejeriforeningens branchepoli-

tik.

Analysemetoden til vurdering af, om prøverne overholder kravene i branchepoli-

tikken, er baseret på den svenske certificeringsforordning SPCR 1203, som den

svenske mejeriforening er tilsluttet. Der skal derfor som udgangspunkt analyse-

res for de fysiske urenheder: glas, metal, plast, gummi, biologisk nedbrydelige

polymerer (bioplast), komposit og papir, som skal opgøres som den samlede

vægt i relation til tørstofindholdet i biopulpen (% af TS), samt en arealopgø-

relse, som opgøres i cm2 per l biopulp. Derudover var det et krav til analysefir-

maet, at de skulle kunne identificere andelen af fysiske urenheder, som stam-

mer fra de udleverede indsamlingsposer fra de respektive kommuner/forsynin-

ger.

På forbehandlingsanlæggene blev en prøve af biopulpen for hvert batch (ca. 8

tons KOD) udtaget som en blandingsprøve af flere delprøver undervejs i testen,

for at give en repræsentativ prøve for den enkelte kommune, når den skulle

analyseres. Dette blev gentaget for 3 batch per kommune.

For hver batch blev der udtaget en prøve, som bestod af 1 liter biopulp.

For Kerteminde, blev der for et af anlæggene kun udført én test af biopulpen på

anlægget i stedet for tre. Dette ene resultatet er gengivet tre gange i data.

Dette er gjort, da det blev vurderet, at denne tilgang ville være med til at give

mere retvisende gennemsnitsværdier. Dette er baseret på, at det blev observe-

ret, at de tre prøver fra hvert af de øvrige anlæg for hver kommune lå meget

tæt.

På laboratoriet blev der udtaget en prøve af biopulpen til bestemmelse af tør-

stofindholdet. Prøven blev opbevaret på frost, indtil analysen skulle gennemfø-

res. Prøven blev herefter skyllet fri for mindre partikler (under 2 mm) under al-

mindeligt vandtryk på en 2 mm hulsigte, hvorefter fysiske urenheder blev sorte-

ret fra organiske partikler og sten til analyse.

3 http://www.biogodsel.se/certifiering/spcr-120/

http://www.biogodsel.se/certifiering/spcr-120/



De fysiske urenheder blev tørret ved 100oC, hvorefter overfladearealet og væg-

ten af partiklerne blev fastlagt. Indholdet af fysiske urenheder blev derefter se-

pareret for at opgøre indholdet og fordelingen af den samlede mængde fysiske

urenheder på komponenter og indsamlingspose.

Billede 1: Indholdet af organisk tørstof og fysiske urenheder i biopulpen efter tørring.

Billede 2 viser identifikationen af de fysiske urenheder for en tilfældigt udvalgt

prøve. I øverste venstre hjørne af det højre billede er urenheder bestående af

metal grupperet; nederst til venstre er andet plast placeret; mens i øverste ven-

stre hjørne er fysiske urenheder fra glas placeret, mens indholdet af indsam-

lingsposen er placeret i nederste højre hjørne. Arealet er herefter bestemt gen-

nem et særligt fotoredigeringsprogram.

Billede 2: Illustration af identifikation af de samlede fysiske urenheder til venstre og ind-

samlingspose fra samme prøve til højre.

Billede 3 viser de identificerede fysiske urenheder fra de enkelte analyser, hvor

indholdet af de fysiske urenheder er placeret med en analyseprøve per skål.



Efter overfladearealet blev fastlagt, blev vægten af de fysiske urenheder opgjort

som et samlet tørstofindhold i forhold til biopulpens tørstofindhold, inklusiv orga-

nisk tørstof.

Billede 3: Indholdet af fysiske urenheder i prøverne udtaget i forbindelse med projektet

I forbindelse med analysen af indholdet af indsamlingsposen var det tydeligt, at

det ikke var muligt at identificere fibre fra papirposen eller fibre fra andet papir

eller plantemateriale. De øvrige fysiske urenheder, omfattende plast, gummi,

metal og glas, kunne godt identificeres på lige fod med urenheder fra indsamling

af kildesorteret organisk dagrenovation i bio- og plastindsamlingsposen.



7 Beskrivelse af KOD-affald

Under forsøget beskrev og vejede forbehandlingsanlæggene det modtagne af-

fald. I de følgende afsnit præsenteres den visuelle beskrivelse af affaldet og data

for rejekt for hver kommune.

7.1 Vejle Kommune

Visuel beskrivelse af affaldet

Vejle udleverer grønne plastposer til borgerne. Der er tidligere også udleveret

sorte plastposer til restaffaldet, men dette er stoppet fra og med 2016. Affaldet

fra Vejle vises nedenfor i Figur 7.1 og Figur 7.2. Beskrivelsen af KOD fra Vejle

kommune fra et af anlæggene var, at det ikke var meget løst affald og ikke

mange synlige fejlsorteringer. Næsten alt var emballeret i indsamlingsposer, ud-

leveret til indsamling af KOD.

Figur 7.1: KOD fra Vejle.

Figur 7.2: KOD fra Vejle, med enkelte fejlsorteringer.

Rejekt

Rejektandelen, opgjort for affaldet fra Vejle i forsøget, var relativt stabilt. Ande-

len blev opgjort til at være mellem 13-15% af den indkomne mængde.

Billeder af rejekt af forbehandlet KOD fra Vejle i vist i Figur 7.3.



Figur 7.3: Rejekt fra Vejle. I rejektet var en del tekstil, bioposer, fibre og plastik, som ses

til højre og andre fejlsorteringer vises til venstre.

7.2 Randers Kommune


Randers Kommune udleverer grønne klare plastposer til borgerne. Affaldet fra

Randers stammer udelukkende fra haveboliger. Anlæggene beskriver, at KOD’en

fra Randers primært var emballeret i de udleverede plastposer (se Figur 7.4).

Der var dog en del større fejlsorterede emner såsom: træ, malet og trykim-

prægneret træ, skraldespandslåg, stort stykker metal samt et halvt grantræ.

Figur 7.4 KOD fra Randers som modtaget på anlæg.

Rejekt

Rejektandelen fra det forbehandlede affald fra Randers var ens for de 2 anlæg,

som kunne oplyse rejektandelen. Den var på 13%.

I rejektet var der en hel del plastikposer, metal, batterier og plastdunke fra va-

skemiddel, shampoo o. lign.



Figur 7.5: Rejekt fra Randers Kommune direkte fra processen til venstre og tørret rejekt

fra Randers vises til højre fra et andet anlæg.

7.3 Odense Kommune


Odense Kommune udleverer grønne klare plastposer til borgerne. Beskrivelsen

fra anlæggene var, at affaldet fra Odense indeholdte nogle urenheder, herunder

andre poser end de udleverede. KOD’en fra Odense bestod af en del plastposer

samt sorte sække (se Figur 7.6). KOD`en fra Odense mindede meget om det

KOD, som anlægget normalt modtog, der var dog mere plast og en del større

fejlsorteret emner herunder: træ (skærebræt), plastikflasker, cykelhjelm og en

toiletbørste.

Figur 7.6: KOD fra Odense leveret til forbehandlingsanlæg. Affaldet på afstand (venstre),

samme bunke tættere på (midterste og højre billede).

Rejekt

Rejektandelen fra affaldet fra Odense varierer fra anlæg til anlæg. Den var mel-

lem 9-16% af den indgående mængde.

I beskrivelsen af rejektet er det oplyst, at der er del plastikposer, metal, batte-

rier og plastdunke fra vaskemiddel, shampoo o. lign., samt de ovenfor be-

skrevne større fysiske urenheder.

Billeder af rejekt efter forbehandling af KOD fra Odense ses i Figur 7.7.



Figur 7.7: Rejekt fra forbehandling af KOD fra Odense (V). Tørret rejektprøve fra Odense

(H) fra anlægget.

7.4 Vestforbrænding


I de kommuner i Vestforbrændings opland (omfattende Halsnæs Kommune),

som bidrog med kildesorteret organisk dagrenovation til projektet, blev der ud-

leveret bioposer, som skal anvendes som indsamlingspose.

Anlæggene kunne ved den visuelle inspektion se en del forskellige plastikposer i

stedet for bioposer som indsamlingspose, samt haveaffald i den indsamlede KOD,

se Figur 7.8, Figur 7.9 og Figur 7.10. Der kunne desuden konstateres, at der var

en brosten i et af læssene, som understøtter den visuelle vurdering af tilstedevæ-

relsen af en del haveaffald.

Figur 7.8: KOD fra Vestforbrænding bestod af haveaffald, som grene, græs, rødder og jord

samt en hel del sorte sække, plastikposer samt pant flasker og dåser.



Figur 7.9 KOD fra Vestforbrænding. Nærbilleder. En del haveaffald, jord, plastikposer etc.

Rejekt

Rejektandel efter forbehandlingen af kildesorteret organisk dagrenovation fra

Vestforbrænding variererede meget, fra 8-16% våd vægt (data fra 2 anlæg).

Der blev konstateret et synligt indhold af jordpartikler i rejektet, når det var af-

vandet.

Figur 7.10 Tørret rejekt fra forbehandlet KOD fra Vestforbrænding. Rejektet består af en

blanding af bionedbrydelige plastposer (små tynde strimler), tyndt grønt plast samt almin-

delige tykke indkøbsposer, hvoraf sidstnævnte udgør stor del af rejektet.

7.5 Kerteminde Kommune


Kerteminde Kommune indsamler kildesorteret vegetabilsk dagrenovation i lyse

grønne bioposer sammen med haveaffald. Da forsøget blev gennemført i som-

merperioden, fyldte haveaffaldet en væsentlig andel af det indsamlede affald.

Den visuelle beskrivelse fra et af anlæggene var, at KOD fra Kerteminde inde-

holdte meget haveaffald, såsom grene, græs, rødder og jord (estimeret til

90%). Dette blev underbygget af en analyse fra anlægget, der viste en stor

mængde rejekt. Yderligere viste et af anlæggenes prøver, at askeindholdet for

biopulpen var på 46,5%, hvilket viser, at biopulpen har et meget lavere gaspo-

tentiale end ønsket, idet en stor del er inert, som eksempelvis kan være sand og

jord. Et andet af anlæggene kunne se på pulpen, at det var meget mørkere i far-

ven pga. jordindhold.

Et af anlæggene kunne ikke behandle KOD'en fra Kerteminde, da andelen af ha-

veaffald var for stor.



Det blev vurderet fra biogasanlæggene, at KOD'en pga. dens høje indhold af

jord kan give udfordringer i biogasanlæggene. Jord kan give problemer i biogas-

anlægget, da jorden bundfældes i tanken, og dermed fylder tanken op, så volu-

men af næringsstoffer bliver mindre med tiden, og til sidst skal biogasanlægget

stoppes for at biogasreaktoren kan renses op for jord og sand. Dertil kommer, at

det høje jordindhold giver en øget slitage på pumper og rør i biogasanlægget.

Figur 7.11: KOD modtaget fra Kerteminde.

Rejekt

Rejektandelen var væsentlig højere end den tilsvarende rejektmængde fra de

øvrige deltagere, idet den var på ca. 21 %.

Figur 7.12 Rejekt fra Kerteminde. Tørret (venstre billede) nærbillede af rejekt fra anlæg

(højre billede).

7.6 Thisted Kommune


Thisted Kommune udleverer papirposer til borgerne. Anlæggenes visuelle beskri-

velse af KOD´en var, at KOD'en var mørkere end andet KOD. Dette skyldtes, at

der var brugt papirposer.



Der kunne konstateres enkelte plastikposer, som blev brugt som indsamlings-

pose i stedet for papirposer. Derudover angav et af anlæggene, at der var me-

get haveaffald, som bl.a. hø og halm samt en del jord, som kan ses i Figur 7.13.

Figur 7.13 KOD modtaget fra Thisted Kommune.

Rejekt

Rejektandelen variererede mellem 8-13 % af den indkomne mængde.



8 Resultater

Resultaterne for analyserne diskuteres i det følgende kapitel. I kapitlet gives en

opsamling på affaldskvaliteten, modtaget på forbehandlingsanlæggene, og re-

jektet fra forbehandlingsanlæggene, da dette har en betydning for de senere

konklusioner omkring urenheder i biopulpen.

Herefter præsenteres data omkring urenheder i biopulpen.Først de samlede

urenheder i biopulpen, hvorefter der dykkes ned i urenheder, der stammer fra

indsamlingsposerne, og dernæst ses på, om anlægget har en betydning i forhold

til de forskellige typer af indsamlingsposer. Der afsluttes med en sammenligning

af målemetoderne cm2 per l i forhold til kg urenheder per kg TS.

8.1 Opsamling vedr. visuel vurdering af KOD og rejekt

De tre forbehandlingsanlæg gav en visuel beskrivelse af affaldet, de modtog, og

foretog analyser af rejektet. De følgende punkter og Tabel 8.1, er hovedpoin-

terne fra anlæggene. For billeder og flere detaljer, henvises til kapitel 7.

› Rejektet ligger imellem 8-16% med et enkelt tilfælde på 21 %, hvilket

skyldes meget haveaffald og jord i KOD'en.

› KOD indsamlet sammen med haveaffald. KOD indsamlet sammen med ha-

veaffald giver i Kertemindes tilfælde så meget jord i KOD'en, at et forbe-

handlingsanlæg ikke kan køre KOD'en. Et andet anlæg har lavet en aske-

prøve på KOD'en fra Kerteminde, der viser, at der er et meget lavt gaspo-

tentiale i den pulp, der kommer ud af KOD'en.

› Jord i KOD'en. For meget jord i KOD'en kan være en udfordring, da den

fortsætter over i biopulpen, som slider og aflejres i biogasanlæggene.

› Haveaffald i KOD'en. Selvom KOD ordningen i kommunen ikke inkluderer

haveaffald. To kommuner har lidt/mellem haveaffald i KOD'en på trods af,

at ordningen ikke inkluderer haveaffald. De sidste tre kommuner havde ikke

væsentlig mængder haveaffald i KOD'en.

› Borgernes brug af udleverede poser. For både bioposer og plast-indsam-

lingsposer ses det, at borgerne i to kommuner anvender andre poser end

de udleverede i højere grad end de andre kommuner.

Tabel 8.1 Oversigt over rejekt fra forbehandlingsanlæg fordelt på kommunerne. Ikke alle

anlæg havde data for dette. Hvis flere anlæg havde data, er intervallet opgivet.

Kommune Rejekt*1 [%]

Ordning Beskrivelse af KOD: haveaffald i KOD*2

Beskrivelse af KOD: Andre poser *2

Vejle 13-15 KOD lidt

Randers 13 KOD lidt

Odense 9-16 KOD meget

Vestforbrænding 8-16 KOD lidt/mellem meget

Kerteminde 21 KOD+HAVE meget N/A*3



Thisted 8-13 KOD lidt/mellem lidt

*1 Data fra 2 anlæg med undtagelse af Kerteminde. Der er en del usikkerhed i data, da nogle antagelser måtte ændres vedr. vægten af rejektet fra de steder, hvor det var vådt pga. processen. *2 Vurdering baseret på den visuelle beskrivelse fra forbehandlingsanlæggene og billeddokumentationen. *3 Kan ikke bestemmes

8.2 Samlede urenheder

› Har posens materiale (papir, bionedbrydelig plast eller fossilbaseret plast)

betydning for de samlede fysiske urenheder, der kan genfindes i biopulpen?

Analysen af de samlede fysiske urenheder i pulpen, målt som areal per liter bi-

opulp, viste at:

› Bioposer: 4/15=27 % prøver overskrider 20 cm2 per liter.

› Plastposer: 9/26=35 % prøver overskrider 20 cm2 per liter.

› Papirposer: Ingen af papirposerne overskrider grænsen.

Dette fremgår af Figur 8.1, hvor grænseværdien er sat ind. Her ses hvilke prø-

ver, der overstiger grænseværdien. Gennemsnittet for indsamlingsposerne ligger

på hhv. biopose: 22 cm2/l biopulp, papirpose: 7 cm2/l biopulp og plastpose: 20

cm2/l biopulp.

Figur 8.1 Analyse af areal dækket af fysiske urenheder i biopulpen. Hver af de 50 søjler re-

præsenterer et prøveresultat. Biopulpen er fra behandling af KOD fra forsøgskommunerne.

Databehandling COWI, testresultater AnalyTech Miljølaboratorium A/S.

Nedenfor i Figur 8.2 ses der nærmere på, hvor stor en andel indsamlingsposerne

udgør af de samlede urenheder.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49

Bio Papir Plast

Are

al dæ

kket

af

fysis

ke

ure

nheder[

cm

²/L

]

Areal dækket af fysiske urenheder[cm²/L]

Gennemsnit for posetype

Grænseværdi



Figur 8.2 Søjlerne er en kombination af data for de enkelte kommuner (Vestforbrænding 9

prøver, Kerteminde 6 prøver, Randers 9 prøver, Odense 9 prøver, Vejle 8 prøver og Thi-

sted 9 prøver). Databehandling COWI, testresultater AnalyTech Miljølaboratorium A/S.

Der er en tendens til, at indsamlingsposer i gennemsnit udgør mere af de sam-

lede urenheder ved brug af bioposer (gns. 75% af areal) fremfor plastposer

(gns. 21% af areal). For papir var det ikke muligt at identificere poserne i pul-

pen, derfor er poserne ikke med på grafen (se Figur 8.2).

Det største areal af urenheder er ved brug af bioposer (se Figur 8.2). Samtidig

ses det også, at der i gennemsnit er mindre af andre fysiske urenheder i biopul-

pen ved brug af bioposer (gns. 6 cm2/l) i forhold til plastposer (gns. 16 cm2/l) og

papirposer (7 cm2/l) (se Figur 8.2). Dette kan dog skyldes den store mængde

haveaffald, som er til stede i det indsamlede affald fra Kerteminde Kommune

(bruger bioposer), der som udgangspunkt ikke er karakteriseret som fysiske

urenheder.

Grunden til, at bioposerne i mindre grad overholder grænseværdien, skyldes i

større grad selve indsamlingsposen end andre fysiske urenheder.

Der er lavet en oversigt over fordelingen af urenheder med udgangspunkt i

vægten af urenhederne (se Figur 8.3) for at se på, hvad de andre urenheder in-

deholder, samt at se på hvilken forskel, det giver at se på vægten af urenheder i

forhold til dækket overfladeareal.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

Vestf

or

Kert

em

inde

Gennem

snit

Randers

Odense

Vejle

Gennem

snit

This

ted

Bio Plast Papir

[cm

2/L

]

Indsamlingspose Andre urenheder Grænseværdi



Figur 8.3 Data målt i vægt i forhold til TS. Søjlerne er et gennemsnit af prøver for de en-

kelte kommuner (Vestforbrænding 9 prøver, Kerteminde 6 prøver, Randers 9 prøver,

Odense 9 prøver, Vejle 8 prøver og Thisted 9 prøver). Databehandling COWI, testresulta-

ter AnalyTech Miljølaboratorium A/S.

Når der ses på vægt, udgør indsamlingsposerne en mindre del af urenhederne.

Det skyldes plastens lave vægtfylde sammenlignet med f.eks. glas og metal.

Dette kan ses på figuren (se Figur 8.3), hvor indsamlingsposerne i hver søjle

(grøn) udgør en relativt mindre andel af urenhederne i forhold til, når der ses på

dækket overfladeareal (se Figur 8.2).

Tendensen for hhv. plast-, bio- og papirposerne i opgørelsen af de fysiske uren-

heder som en vægtbaseret fordeling (% af TS) er, at biopulpen fra plastposerne

samlet set indeholder den største mængde urenheder i biopulpen (Randers

0,15; Odense 0,47 og Vejle 0,44 % af tørstof). For bioposerne og papirposerne

ligger det meget tæt (Vestfor 0,15; Kerteminde 0,06 og Thisted 0,12 % af tør-

stof). Det er især mængden af plast, glas og metal i KOD'en fra plastposerne,

der medfører, at plastposerne har den største mængde urenheder (se Figur

8.3).

Hvis urenhederne fra bioposerne trækkes fra, ser det ud til, at biopulpen fra bi-

oposer giver den reneste fraktion, med en lille smule glas og plast (se Figur

8.3).

For papirposerne er det hovedsageligt glasrester, der findes i KOD'en (0,09 % af

tørstof) (se Figur 8.3).

8.2.1 Opsamling

Tendensen er, at papirposer til indsamling af KOD giver et mindre areal, dækket

af urenheder i biopulpen, især hvis der tages forbehold for Kerteminde data (se

Figur 8.2), mens både bio- og plastindsamlingsposer begge gennemsnitligt giver

et større areal urenheder.

0,000,050,100,150,200,250,300,350,400,450,50

Vestf

or

Kert

em

inde

Randers

Odense

Vejle

This

ted

Plast Papir

% (

væ

gt)

i t

ørs

tof

Indsamlingspose, gns. [% i TS] Plast, gns. [% i TS]

Glas, gns. [% i TS] Metal, gns. [% i TS]

Komposit, gns. [% i TS]



Når der ses på vægt af urenhederne, ser det ud til, at bioposerne og papirpo-

serne giver mindst urenheder i biopulpen.

Hvis urenhederne fra indsamlingsposerne ikke medregnes i vægten af urenhe-

derne, er tendensen for både bio-, plast- og papirposerne, at biopulpen fra bi-

oposerne indeholder færre urenheder end plast- og papirposerne.

8.3 Vurdering af urenhederne fra indsamlingsposerne i forhold til posens materiale

› Har posens materiale (papir, bionedbrydelig plast eller fossilbaseret plast)

betydning for andelen af urenheder fra indsamlingsposer, der kan genfindes

i biopulpen?

For at give et samlet billede af hvilke poser, der i størst omfang giver urenheder

(cm2/l) i biopulpen, er alle resultaterne af analyserne, opgjort som areal dækket

af indsamlingsposer, samlet i en graf (se Figur 8.4).

Figur 8.4: Data for de tre typer af indsamlingsposer. Hver søjle repræsenterer en prøve

(Bio 15, plast 26 og papir 9). Resultaterne er fra de 3 anlæg. Papirindsamlingsposen er

nul, da det ikke var muligt at identificere, om det var poser eller andet papir. Databehand-

ling COWI, testresultater AnalyTech Miljølaboratorium A/S.

Resultaterne fra areal, dækket af indsamlingsposer per liter biopulp, viser, at bi-

opulpen, baseret på bioposer, i gennemsnit indeholder dele af indsamlingsposen,

som udgør det største areal dækket af urenheder, efterfulgt af et noget lavere

gennemsnit for plastposer (se Figur 8.4). Papirposerne er fastlagt med en værdi

på 0, da det ikke var muligt at genkende papiret (for forklaring på papiret se af-

snit 6).

05

10152025303540455055606570

1 3 5 7 9 1113151719212325272931333537394143454749

Bio Papir Plast

Are

al dæ

kket

af

indsam

lingspose

[cm

²/L

]

Enkeltprøver, areal dækket af indsamlingspose

Gennemsnit for hver posetype



Som det ses af Figur 8.4, er der tre af prøverne for bioposer, der overskrider

grænseværdien for totale fysiske urenheder, selvom grafen kun viser urenheder

fra de udleverede indsamlingsposer.

Hvor stor en del af plasten i biopulpen, der stammer fra indsamlingsposerne, er

undersøgt i figuren nedenfor (se Figur 8.5). Her ses vægten af hhv. plast fra

indsamlingsposerne og andre kilder end indsamlingsposerne. I Tabel 8.2 samles

der op på hvor stor en andel af plasten, der findes i biopulpen, der stammer fra

indsamlingsposerne (målt i vægt).

Figur 8.5 Data for hhv. indsamlingsposer og andet plast målt i vægt i forhold til TS. Søj-

lerne er en kombination af data for de enkelte kommuner (Vestforbrænding, 9 prøver, Ker-

teminde 6 prøver, Randers 9 prøver, Odense 9 prøver, Vejle 8 prøver og Thisted 9 prøver).

Papirindsamlingsposen er nul, da det ikke var muligt at identificere, om det var poser eller

andet papir. Databehandling COWI, testresultater AnalyTech Miljølaboratorium A/S.

Af både figuren ovenfor og tabellen nedenfor (se Figur 8.5 og Tabel 8.2) fremgår

det, at det er imellem 23% og 76% af plasten i biopulpen, der stammer fra ind-

samlingsposerne. Det ser ud til, at bioposerne generelt udgør den største andel

af plasten, der genfindes i biopulpen (gns. 64%). For plastposer ser det ud til, at

det er en relativt mindre andel af plasten, der stammer fra indsamlingsposerne

(gns. 25%).

Tabel 8.2 Oversigt over andelen af plast, der stammer fra indsamlingsposerne fra kommu-

nerne. Mængden af plast og indsamlingspose er opgjort i vægt. Thisted havde indsam-

lingsposer af papir, disse er sat til nul, da papirposerne ikke kunne identificeres i prøverne.

Posetype Kommune Andel af plast stammer fra indsamlingspose [%]

Gns. af andel af plast stam-mer fra indsamlingspose [%]

Bio

Vestfor 76%

64% Kerteminde 52%

Plast Randers 16% 25%

0,000

0,020

0,040

0,060

0,080

0,100

0,120

Vestf

or

Kert

em

inde

Randers

Odense

Vejle

This

ted

Bio Plast Papir

% (

væ

gt)

i t

ørs

tof




Posetype Kommune Andel af plast stammer fra indsamlingspose [%]

Gns. af andel af plast stam-mer fra indsamlingspose [%]

Odense 35%

Vejle 23%

Papir Thisted - -

8.3.1 Opsamling

Tendensen for hhv. bio-, plast- og papirposerne er, at:

› Bioposerne genfindes i højest grad i biopulpen af de tre posetyper (se Figur

8.5), og at bioposerne udgjorde i forsøget 52-76% af plasten i biopulpen

(se Figur 8.7 og Tabel 8.2).

› Plastposer blev også genfundet i biopulpen, dog i mindre grad end biopo-

serne (se Figur 8.5). Plastposer udgjorde imellem 16-35% af plasten i bi-

opulpen (se Tabel 8.2).

› Papirposerne kunne ikke identificeres, da de opløses til biofibre i processen,

hvorfor der ikke er analyseret på disse, se afsnit 6.1 for forklaring.

Sammenholdes oplysningerne om affaldets kvalitet, fremgår det, at den ene af

de to kommuner, der brugte bioposer, også tillod haveaffald, og at begge kom-

muner havde "mellem" eller "meget" haveaffald i affaldet (se Tabel 8.1). Resul-

taterne indikerer, at haveaffaldet påvirker andelen af indsamlingsposen, der ikke

sorteres fra i forbehandlingsanlæggene, og derfor kommer med i biopulpen. År-

sagen kan være, at grene og andet kan være med til at rive indsamlingsposerne

i stykker, hvorefter det er sværere for forbehandlingsanlægget at udsortere.

Dette er en antagelse og vides endnu ikke med sikkerhed.

8.4 Urenheder fra indsamlingsposerne i forhold til tykkelse af poserne

For at undersøge om posetykkelsen har en betydning for hvor mange rester af

indsamlingsposerne, der genfindes i biopulpen, er data for plastposerne sat op i

Figur 8.6 nedenfor.



Figur 8.6 Data for plastposerne. Hver søjle repræsenterer en prøve (26 prøver ialt). Det er

resultater fra 3 anlæg. Databehandling er foretaget af COWI, testene er udført AnalyTech

Miljølaboratorium A/S.

Grafen viser en tendens til, at de to tynde indsamlingsposer (19 µm) i højere

grad genfindes i biopulpen, når der ses på arealet af urenhederne fra indsam-

lingsposerne.

Ses der på fysiske urenheder i forhold til tørstof fra indsamlingsposerne (se Fi-

gur 8.5), er tendensen ikke den samme. Her ser der ud til at være mindre fysi-

ske urenheder fra plastposerne, når plastposerne er de tyndere poser fra Ran-

ders (19 µm) end fra de tykkere plastposer fra Vejle (33 µm). Dette skyldes, at

poserne i Vejle er 1,7 gange tykkere end indsamlingsposerne fra Randers, hvor-

for hvert plaststykke fra Vejle er tykkere og derfor vejer mere, så på trods af

mindre areal dækket af de tykkere poser, vejer de mere.

For de tynde poser fra Odense (19 µm) ser det ud til, at der er en større

mængde urenheder fra indsamlingsposerne, når der sammenlignes med Randers

(19 µm) og Vejle (33 µm).

8.4.1 Opsamling

Der er en tendens til, at indsamlingsposens tykkelse har en betydning for hvor

meget af posen, der kan genfindes i biopulpen, når der ses på fysiske urenheder

i forhold til areal. De tyndere indsamlingsposer ser ud til i højere grad at blive

genfundet i biopulpen og dækker et større areal per liter biopulp (se Figur 8.6).

Når der ses på vægten af fysiske urenheder i forhold til tørstof, ændres forholdet

mellem de fysiske urenheder markant. Jo tykkere posen er, desto mere udgør

den vægtmæssigt. Derfor er andelen af fysiske urenheder i biopulpen fra ind-

samlingsposen i prøverne fra Vejle større, når der måles i vægt frem for i areal

af urenheder.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

Plast,

tykkelse: 19(Odense)

Plast,

tykkelse: 19(Randers)

Plast,

tykkelse: 33(Vejle)

Are

al dæ

kket

af

indsam

lingspose

[cm

²/L

]


Gennemsnit for hver kommune



8.5 Urenheder per anlæg per indsamlingsposetype

› Har forbehandlingsanlæggets teknologi betydning for andelen af poserester

i de fysiske urenheder?

For at besvare dette spørgsmål, ses der i de to følgende afsnit på hhv. indsam-

lingsposer i forhold til anlæg og på indsamlingsposer uafhængigt af anlæg.

8.5.1 Indsamlingsposer per anlæg

For at undersøge om en behandlingsteknologi har betydning for andelen af pose-

rester i biopulpen i forhold til valg af indsamlingspose, sammenholdes dataopgø-

relsen af arealet, dækket af indsamlingsposen for de forskellige posetyper på de

enkelte anlæg.

For at give sammenlignelighed i data, er data i graferne i dette afsnit omregnet

til et indeks, således at den posetype, der performer dårligst med den enkelte

teknologi, det vil sige den prøve, der dækker den største arealflade, vises med

100%, og de øvrige poser er indekseret efter denne værdi. Indekset udregnes

for hvert anlæg i den enkelte figur.

› Indeks 100 = det i datasættet største areal dækket af KOD posen målt i

[cm²/l] for det pågældende anlæg, omregnet til 100.

For anlægget, drevet af KomTek, ses det i Figur 8.7, at der arealmæssigt identi-

ficeres flest rester af indsamlingsposen fra bioposerne (gns. 80%) og forholdsvis

meget mindre af indsamlingsposerne lavet af plast (gns. 1%). Papirposerne

kunne ikke identificeres i analyserne og fremgår derfor med en 0 værdi i grafen.

Figur 8.7 Indekseret data for indsamlingsposer i biopulpen målt i cm2/l. Hver søjle udgør

en prøve. (Vestforbrænding 3 prøver, Kerteminde 3 prøver, Randers 3 prøver, Odense 3

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Vestf

or

Vestf

or

Vestf

or

Kert

em

inde

Kert

em

inde

Kert

em

inde

Randers

Randers

Randers

Odense

Odense

Odense

Vejle

Vejle

This

ted

This

ted

This

ted

Bio Plast Papir

Indeks (

100)

KomTek Miljø

Enkeltprøver, indekseret (100) Gns



prøver, Vejle 2 prøver og Thisted 3 prøver). Databehandling COWI, testresultater Analy-

Tech Miljølaboratorium A/S.

For anlægget hos HCS A/S ses der på Figur 8.8, at der kan identificeres flest

urenheder fra bioposerne (gns. 56%) i forhold til plastposer (gns. 25%). Papir-

poserne kunne ikke genkendes i analyserne og fremgår derfor ikke.


en prøve. (Vestforbrænding 3 prøver, Kerteminde 3 prøver, Randers 3 prøver, Odense 3

prøver, Vejle 3 prøver og Thisted 3 prøver). Databehandling COWI, testresultater Analy-

Tech Miljølaboratorium A/S.

For anlægget hos NC Miljø ses det på Figur 8.9, at der for bioposerne er flest re-

ster af bioposerne (gns. 97%). Dog skal der medtages, at der ikke er data fra

Kerteminde, da KOD'en ikke kunne køres på anlægget pga. for meget haveaffald

i læsset. For plastposerne kan en del mindre af plastposer identificeres (gns.

14%). Papirposerne kunne ikke genkendes i analyserne og fremgår derfor ikke.

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Vestf

or

Vestf

or

Vestf

or

Kert

em

inde

Kert

em

inde

Kert

em

inde

Randers

Randers

Randers

Odense

Odense

Odense

Vejle

Vejle

Vejle

This

ted

This

ted

This

ted

Bio Plast Papir

Indeks (

100)

HCS A/S





en prøve. (Vestforbrænding 3 prøver, Randers 3 prøver, Odense 3 prøver, Vejle 3 prøver

og Thisted 3 prøver). Databehandling COWI, testresultater AnalyTech Miljølaboratorium

A/S. Grunden til, at anlægget ikke kunne køre prøver fra Kerteminde, var pga. for meget

haveaffald.

Samlet set er der altså en tendens til, at alle anlæggene har størst udfordringer

med at frasortere bioposerne, det vil sige, at der genfindes flest rester per liter

af biopulpen uanset teknologi. Den tykke plastpose fra Vejle performer en anelse

bedre på anlægget med en pulpningteknologi (Komtek), mens resultatet ikke er

entydigt for de to anlæg med en hammermølle, som primære komponent.

8.5.2 Urenheder fra indsamlingsposer, uafhængigt af

anlæg

Resultaterne af urenheder fra indsamlingsposer er i Figur 8.10 angivet som et

gennemsnit per posetype for de enkelte anlæg. Af figuren fremgår en tendens

til, at bioposerne genfindes i relativt højere grad i biopulpen end plastposer. Pa-

pirposerne kunne ikke genkendes i analyserne og fremgår derfor ikke.

Figur 8.10 Data for de tre typer af indsamlingsposer. Hver søjle er et gennemsnit af prø-

verne for anlægget. (Bio i alt 15, plast i alt 26 og papir i alt 9). Resultaterne er resultater

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Vestf

or

Vestf

or

Vestf

or

Randers

Randers

Randers

Odense

Odense

Odense

Vejle

Vejle

Vejle

This

ted

This

ted

This

ted

Bio Plast Papir

Indeks (

100)

NC Miljø


010203040506070

Anlæg

A

Anlæg

B

Anlæg

C

Anlæg

D

Anlæg

E

Anlæg

F

Anlæg

G

Anlæg

H

Anlæg

I

Bio Plast Papir

[cm

2/l]

Indsamlingspose Gns. indsamlingsposer



fra de 3 anlæg. Papir er nul, da det ikke var muligt at identificere, om det var poser eller

andet papir. Databehandling COWI, testresultater AnalyTech Miljølaboratorium A/S.

8.5.3 Opsamling

De gennemsnitlige værdier er opsamlet i tabellen nedenfor (se Tabel 8.3) med

udgangspunkt i graferne i afsnittene ovenfor (se Figur 8.7, Figur 8.8 og Figur

8.9). For de tre anlæg, KomTek Miljø, HCS A/S og NC Miljø, ses samme tendens

for alle tre anlæg, om at bioposerne i langt højere grad ender i biopulpen end

plastposerne, når den opgøres som et overfladeareal per liter biopulp. Dette be-

tyder altså, at der er en større forurening fra bioposerne end fra de fossile plast-

poser i den færdige biopulp efter forbehandling.Det skal bemærkes, at data er

indekseret i forhold til resultaterne fra det enkelte anlæg. Derfor kan tallene ikke

direkte sammenlignes på tværs af anlæggene.

Tabel 8.3 Tabellen opsummerer data fra graferne ovenfor. Tallene kan kun sammenlignes

inden for det enkelt anlæg. Tallene angiver et forholdstal, der viser for hvilken posetype,

der findes poserester i biopulpen (baseret på areal dækket af indsamlingsemballage). Tal-

lene siger ikke noget om det egentlige areal, dækket af emballagen, kun om forholdet

imellem de tre posetyper inden for det enkelte anlægget.

Anlæg / posetype Bio gns.

Plast gns.

Papir gns.

KomTek Miljø 80% 1% 0%

HCS A/S 56% 25% 0%

NC Miljø 97% 14% 0%

Tendensen med, at bioposerne i højere grad kan genfindes i biopulpen, fremgår

tillige, når der ses på areal, dækket af pose per l biopulp i Figur 8.10, hvor der

findes relativt større andel af bioposer i biopulpen end fra plastposerne.

8.6 Sammenfatning af forsøgsresultater for de enkelte posetyper

I det følgende sammenfattes forsøgsresultaterne i forhold til urenheder i forbin-

delse med indsamling af KOD i hhv. plast-, bio- og papirposer.

8.6.1 Plastposer

Nedenfor opsummeres konklusionerne fra forsøget fra resultaterne af test af

KOD indsamlet i plastposer.

Samlede mængde fysiske urenheder i biopulpen:

› Fysiske urenheder per cm2: Gav i disse forsøg i gennemsnit mindre urenhe-

der end bioposerne (se Figur 8.1, Figur 8.2)

› Fysiske urenheder per kg TS: Biopulp baseret på KOD, indsamlet i plastpo-

serne, indeholdt i gns. den største mængde urenheder. Dette skyldtes især

andre urenheder end indsamlingsposen (se Figur 8.3)



Når der ses bort fra urenheder fra indsamlingsposerne, indeholder biopulpen fra

KOD, indsamlet i plastposer, den største mængde fysiske urenheder fra fejlsor-

teringer (se Figur 8.2 og Figur 8.3).

I opgørelsen af den samlede mængde fysiske urenheder overskrider 35% af prø-

verne grænseværdien på 20 cm2 urenheder/l biopulp. Gennemsnitsværdien for

biopulpen fra affald, indsamlet i plastposer, ligger på 20 cm2/l biopulp, det vil

sige lige på grænsen.

Fysiske urenheder fra indsamlingsposer i biopulpen:

Når der ses isoleret på tilstedeværelse af indsamlingsposer i biopulpen, er der

mindre forurening af plastposen i biopulpen sammenlignet med bioposer (se Fi-

gur 8.4).

Der er to ting, der ifølge forbehandlingsanlæggene kan være årsag til dette. Den

ene ting er, at forbehandlingsanlæggene har teknikker til at åbne plastposerne i

store stykker. Jo tykkere og stærkere de er, desto færre steder revner de og

kommer med i biopulpen, som vil kunne ses ved anvendelse på landbrugsjord.

Dog vil det enkelte stykke af en tyk pose betyde en øget mængde af uønsket

fossilt plast i biopulpen.

Den anden ting hænger sammen med KOD'ens kvalitet. Forbehandlingsanlæg-

gene beskrev, at haveaffald kan have en tendens til at rive poserne i mindre

stykker og gøre det sværere at udsortere dem. Ingen af de tre kommuner med

plastposer havde væsentlige mængder haveaffald i deres KOD (se Tabel 8.1 og

afsnit 7 for beskrivelser af KOD'en).

Urenheder fra indsamlingspose i forhold til anlæg:

Plastposer så generelt ud til at blive bedre udsorteret i alle tre anlæg end biopo-

ser opgjort per areal (se data for hvert anlæg Figur 8.7, Figur 8.8, Figur 8.9 og

per posetype Figur 8.10).

8.6.2 Bioposer

Nedenfor opsummeres konklusionerne fra forsøget fra resultaterne af test af

KOD indsamlet i bioposer.


› Fysiske urenheder per cm2: Gav i gennemsnit flest urenheder (se Figur 8.1,

Figur 8.2)

› Fysiske urenheder per kg TS: Der var i gns. den mindste mænge fysiske

urenheder i biopulpen.

Det skal nævnes, at Kerteminde havde et meget lille indhold af fysiske

urenheder sammenlignet med alle andre kommuner, hvilket kan skyldes det

høje indhold af haveaffald, (se Figur 8.3)



Forsøget viste, at indholdet af fysiske urenheder er andet end bioposen, at der

kunne genfindes den mindste mængde urenheder fra glas, plast og metal fra af-

fald, indsamlet med denne posetype (se Figur 8.2 og Figur 8.3).

Ses der derimod på fysiske urenheder, inkl. indsamlingsposen overskrider 27%

af prøverne grænseværdien på 20 cm2 urenheder /l biopulp. Gennemsnitsvær-

dien for biopulpen fra KOD, indsamlet i bioposer, ligger på 22 cm2/l biopulp og

dermed over grænseværdien.

Indsamlingsposer i biopulpen:

Når der ses på indsamlingsposer i biopulpen, er der mere biopose i biopulpen,

set i forhold til plastposen (se Figur 8.4). For én kommune udgjorde bioposerne

alene urenheder nok i biopulpen til at overskride grænseværdien (se Figur 8.2).

Der er to ting, der ifølge forbehandlingsanlæggene kan skyldes dette. Den ene

ting er, at forbehandlingsanlæggene kan se, at bioposerne opfører sig anderle-

des i forbehandlingsanlægget end andet plast. Bioposerne trevler og er sværere

at udsortere, hvilket kan skyldes, at nedbrydningsprocessen af bioposerne er

gået i gang, når de leveres til anlæggene, hvilket betyder, at bioposerne i højere

grad opdeles i flere mindre stykker end den fossile plastpose.

Den anden ting hænger sammen med KOD'ens kvalitet. Forbehandlingsanlæg-

gene beskrev, at haveaffald kan have en tendens til at rive poserne i mindre

stykker og gøre det sværere at udsortere dem. Begge de to kommuner med bi-

oposer havde haveaffald i deres KOD (se Tabel 8.1), den ene dog væsentligt

mere end den anden.


Bioposerne så generelt ud til blive udsorteret i mindre grad i alle tre anlæg sam-

menlignet med plastposerne (se data for hvert anlæg Figur 8.7, Figur 8.8, Figur

8.9 og per posetype Figur 8.10).

8.6.3 Papirposer

Nedenfor opsummeres konklusionerne fra forsøget fra resultaterne med test af

KOD indsamlet i papirposer.


› Fysiske urenheder per cm2: I forsøget kunne den laveste andel af samlede

fysiske urenheder i biopulpen opgøres for KOD, indsamlet i papir, sammen-

lignet med plast- og bioposerne (se Figur 8.1, Figur 8.2)

› Fysiske urenheder per kg TS: Der var færre urenheder end i plastposerne.

Sammenlignet med bioposerne, var der i biopulpen, baseret på KOD ind-

samlet i papir, lidt færre urenheder end i bioposerne fra Vestforbrænding og

flere urenheder end i bioposerne fra Kerteminde (se Figur 8.3).



For urenheder inkl. indsamlingsposer overskrider ingen af prøverne grænsevær-

dien på 20 cm2 urenheder/l biopulp. Gennemsnitsværdien for biopulpen fra

plast-indsamlingsposer ligger på 7 cm2/l biopulp.

Indsamlingsposer i biopulpen:

Ved forbehandlingen af papirposen bliver en stor del af posen neddelt i små

stykker. En stor del af posen vil kunne genfindes som fibre i pulpen. Der er dog

også tilstedeværelse af papir fra fejlsorteringer, ligesom der er fibre fra haveaf-

fald. Efter forbehandlingen kan disse fibre ikke adskilles ved en visuel genken-

delse. Derfor kunne rester fra papirposerne ikke identificeres entydigt i analy-

serne, og formålet med identifikation af rester fra indsamlingsposen kunne ikke

indgå i forsøget.


Da papirposerne ikke kunne identificeres i analyserne, er denne analyse ikke

medtaget. Den visuelle forurening af marken er derfor lav for denne posetype.



9 Valg af poser – andre forhold og

faktorer

Erfaringsopsamlingen bygger på en litteraturgennemgang af rapporter om KOD-

indsamling i Danmark, inklusiv rapporter fra genanvend.dk. Herudover er lavet

interview af 21 kommuner, der indsamler KOD.

I kapitlet præsenteres de vigtigste pointer fra selve erfaringsopsamlingsnotatet,

for hele notat se Bilag A.

Erfaringerne er delt i følgende afsnit:

› En generel gennemgang af erfaringer man som kommune bør være op-

mærksom på, når man vælger indsamlingsposer.

› Et afsnit, hvor pointer vedrørende hhv. plast-, bio- og papirposer sammen-

holdes.

› Opsamling.

9.1 Generelt vedrørende valg af indsamlingsposer

Dette afsnit præsenterer erfaringerne fra afsluttede og igangværende projekter,

med relevans for valget af indsamlingspose. Hovedpointerne fra de enkelt pro-

jekter fremhæves nedenfor.

Kortlægning af husholdningsaffald samt forsøgsordning for indsamling af orga-

nisk affald (2014), Jytte Bach, Favrskov Affald A/S. Projektet kortlagde potentia-

let for og udfordringerne ved at udrulle en KOD-ordning i Favrskov Kommune.

Det blev blandt andet konkluderet, at indsamlingsposerne skal være så kraftige,

at der ikke går hul på dem under brug og, at de samtidig skal kunne lukkes or-

dentligt (Poserne skal være tilpas store).

Evaluering af forsøg med indsamling af bioaffald i villaer på Frederiksberg Kom-

mune (2014), Ole H. L. Nielsen, Frederiksberg Kommune. Projektet indsamlede

erfaringer med en kombineret indsamling af have- og madaffald samt den efter-

følgende behandling. Forsøget var kun rettet imod villaer. Under projektet ople-

vedes der udfordringer med for tynde poser, der revnede let eller gik i stykker i

forsøget på lukning. Der var også problemer med utætte og lækkende poser.

Borgerne oplevede gener ved, at det indendørs opsamlingsstativ og posen dryp-

pede væske.

Nudging og frivillig sortering; en metode som sikrer 100% rent kildesorteret bio-

affald (2014), Claus Dahl Thomsen, Samsø Kommune. Projektet undersøgte for-

dele og ulemper ved henholdsvis nudging og målrettet information, mod at ani-

mere sortering af KOD. Projektets hovedpointe er, at det forud for valg af ind-

samlingsposer til KOD anbefales at afdække mulige aftageres krav og behov

med hensyn til fraktionens renhed og mulige forbehandlinger.



Kildesorteret organisk dagrenovation til biogasfællesanlæg (2015 E). Projektet

undersøgte egnetheden af slutproduktet fra KOD, i relation til en fødevare- og

produktionssikkerhedskrav fra mejeribranchen og landbruget. Projektet fandt 'at

der ikke var den store forskel mellem papir- og plastposer i relation til biopul-

pens indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Begge værdier faldt in-

den for de af styregruppen fastsatte grænseværdier. Der blev udover tungmetal-

ler og miljøfremmede stoffer også lavet analyserer på indholdet af fysiske uren-

heder, her blev grænseværdien fra SPCR 120 overholdt.

Mere genanvendelse i henteordninger, ECONET, Claus Petersen (2016). Projek-

tets formål var at vurdere, hvorledes flest mulige genanvendelig fraktioner

kunne indsamles i en god tilstand. Projektet sigtede samtidigt mod at reducere

andelen af madaffald i restaffaldet med 70%. Projektet havde tre hovedpointer:

› Både borgere og aftager af madaffaldet har været mest tilfredse med plast-

posen, da denne holdt tæt og var let at forsegle. For borgerne betød dette

færre lugtgener og mindre krav til rengøring af udendørs beholder. For bio-

gasanlægget havde det den positiv effekt, at de tillukkede poser gav en re-

duceret omsætning af fraktionen forud for modtagelsen på anlægget og

dermed højere gaspotentiale.

› Papir- og bioposer genererer de største gener (lugt, renhed af beholder,

fluer og maddiker) Bioposer komplicerede tømningen af skraldespande; der

måtte bankes ekstra ved hvert tiende beholder.

› Plast og bioposer gav den største reduktion af husstandenes madaffald i

restaffaldet (82-84%). Brugerpræferencerne for posevalget er funktionalitet

primært, signalværdi sekundært og design tertiært.

Vejen til 50 % genanvendelse i kommunerne ved indsamling og behandling af

organisk affald (2014), kontaktperson: Dorte Ibsen. Projektet søgte at afdække,

hvor nemt eller svært det er, at implementere en allerede eksisterende ordning i

en anden kommune, end oprindelseskommunen. Projektet kan have interesse

fremadrettet.

9.2 Plastposer

Tekniske data:

Plastposer anvendt, til indsamling af KOD, er fremstillet af hhv. ikke bio-nedbry-

deligt HDPE eller LDPE, i tykkelsen 19 – 33 µm med volumen 15 – 25 liter. Alle

plastposer produceres med enkeltsvejsning (Interview, 2017).

Erfaringstal fra Danmark angiver en købspris på 10-15 øre pr. plastpose (af-

hængig af størrelse og tykkelse). Generelt udleveres plastposerne gratis til bor-

gerne (er indeholdt i affaldsgebyret) i et antal på 200 stk. pr. år eller efter be-

hov. Borgere kan rekvirere flere plastposer, hvis de udleverede ikke er nok.

(Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC).



Indendørs opsamling:

De adspurgte kommuner og affaldsselskaber har ikke oplevet gener ved plastpo-

sen ift. gennemvædning, hverken i stativet indendørs eller i beholderen uden-

dørs (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC).

Kommuner med plastposer udleverer indendørs opsamlingsstativer modsva-

rende posen, uden ventilation, rist eller aftagelige bund (Interview, 2017)

Udendørs opsamling:

De interviewede kommuner og affaldsselskaber har ikke givet udtryk for, at der

er problemer med det udendørs materiel i kombination med plastposen. (Kvali-

tet af poser til bioaffald, 2017, ARC). Tværtimod er det nemmere at holde behol-

deren ren, da der kan bindes knude på plastposen. Dette betyder bl.a., at der

ikke kommer fugt udenpå posen eller at der løber væske fra indholdet, hvilket

modvirker, at poserne fryser fast i beholderen (Interview, 2017). Ifølge bl.a. Sil-

keborg Kommune er plastposerne væsentligt nemmere at få ud af beholderen

ved tømning end papirposer og bioposer, da de ikke klæber sig fast til siderne

(Mere genanvendelse i henteordninger, 2016, Niels Holm Ørnstrup).

Behandling af fraktionen:

Der er tidligere konstateret lidt mere plast i biopulpen efter forbehandling af bio-

affald i plastposer fra Komtek end fra papirposer, men Komtek har ikke proble-

mer med at overholde kravene til fysiske urenheder i de tidligere krav i den

svenske certificeringsordning (Kommunepuljeprojekt, BOFA).

De fleste behandlingsanlæg i Danmark kan håndtere bioaffald, opsamlet i plast-

poser. Dette forudsætter dog, at affaldet forbehandles med en passende tekno-

logi, da det ellers vil give tekniske problemer i biogasanlæggene. Med en pas-

sende forbehandling anses plastposer til indsamling af bioaffald således ikke

som en begrænsende faktor i Danmark i forhold til den efterfølgende afsætning

af biopulp/biomasse (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC).

Hvis forbehandlingen af affaldet er meget utilstrækkelig, kan plast give tekniske

problemer i biogasanlæggene, såsom at vikle sig om omrørere, tilstoppe pum-

per, opbygge flydelag mv. (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC). Dette kan

ved udspredning på markerne give en visuel forurening på marken.

Motivation ved valget af denne indsamlingspose:

Valget af plastposer motiveres af de, i sammenligning med papir- og bioposer,

lave indkøbspriser. Miljøovervejelser indgår generelt ikke som beslutningspara-

meter ved valget af plastposer (Interview, 2017).

Bemærkninger:

Det fremgår af interviewet, at der ved valget af indsamlingspose generelt ikke

overvejes mulige lukkeanordninger. Undtagelsen til dette er en enkelt kom-

mune, som nævner muligheden for at få hanke på deres plastposer (Interview,

2017). Dertil skal nævnes et tilfælde, hvor en kommune hjemkøbte poser med



hanke af en sådan udformning, at poserne blev kategoriseret som indkøbsposer

mod et yderligere afgiftskrav.

Generelt gældende for plastposer er en lav viden om sammensætningen og

egenskaberne af det valgt materiale, men at forbrugertilfredsheden er høj ved

anvendelsen hos borgeren, ligesom forbehandlingsanlæggene ikke har udtrykt

bekymringer om at aftage kildesorteret organisk dagrenovation, indsamlet i

plastposer.

9.3 Bioposer

Tekniske data:

Bioposer er defineret ved hovedsageligt at være fremstillet af bio-nedbrydeligt

materiale, som kan være af både biologisk og fossil oprindelse. Der findes både

bionedbrydelige og ikke-bionedbrydelige varianter af bioposer. Bioposer er alt-

overvejende fremstillet af bio-nedbrydeligt Mater-Bi4 og fremstilles primært i

tykkelsen 12 – 16 µm med en volumen af 8-10 liter. Poserne er fremstillet med

en ligelig fordeling mellem enkelt og dobbelt svejsninger (Interview, 2017).

Erfaringstal fra Danmark (udbud) angiver en pris på 25-30 øre pr. biopose. Po-

serne udleveres gratis af alle kommunerne i et antal omkring 100-200 stk. pr. år

(Interview, 2017). Derefter kan borgerne frit rekvirere flere, med undtagelse af

Kerteminde. Her skal borgerne selv købe ekstra bioposer efter at have fået de

første 100 stk. udleveret gratis (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC).


Der anvendes i alle adspurgte kommuner en ventileret spand som indendørs op-

samlingsmateriel til bioposen. Kommuner med bioposer tilbyder alle deres bor-

gere et ventileret indendørs opsamlingsstativ, hvis størrelse modsvarer posen.

Stativerne har ingen aftagelig bund, men de fleste kommer med dobbeltbund i

form af en indlagt rist. (Interview, 2017). Behovet for ventilation afstedkommes

af posens åndbare egenskaber, som danner kondens på ydersiden.

Et dansk studie i Silkeborg Kommune konstaterede problemer med at få biopo-

sen ud af dobbeltkammerbeholderen ved tømning (Mere genanvendelse i hente-

ordninger, 2016, Niels Holm Ørnstrup). Dette skyldtes fugt udvendig på poserne

samt væske fra indholdet, grundet problemer med at lukke poserne tilstrække-

ligt tæt.

Bioposen kan blive opløst og blive fugtig, således at bunden går ud af posen, når

den fjernes fra det indendørs opsamlingsstativ. Dette er specielt et problem,

hvis bioposen hænger mere end to dage i køkkenet, inden at den skiftes. Dog

virker det ifølge de interviewede kommuner til, at bioposen har lettere ved at

holde på væsken end papirposen (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC).

4 Mater-Bi er betegnelsen for bionedbrydeligt og komposterbar til dels biobasse-

ret plast. http://www.novamont.com/eng/mater-bi

http://www.novamont.com/eng/mater-bi




Tidligere nævnte fugt og væske er årsag til lugt- og fluegener, indrapporteret af

samtlige kommuner, som anvender bioposer. Som afbødende foranstaltning til-

byder nogle kommuner i varme perioder ugentlig tømning. Den samme fugt er

samtidig årsag til, at posen kan fryse fast på indersiden af de udendørs behol-

dere og derved yderligere besværliggøre tømning (Kvalitet af poser til bioaffald,

2017, ARC).


På forbehandlingsanlæg, hvor bioposerne frasorteres forud for behandling, anses

det for problematisk, at der tabes mere vådt bioaffald med disse end med plast-

poserne, da affaldet klæber mere til bioposerne. Bioposen går delvis i opløsning,

hvis affaldet ligger for længe, og dermed videreføres en del af bioplasten til bi-

opulpen. Endvidere besværliggør bioposen afvanding af rejektet, da dette klum-

per sammen. Med forbehold for en forbehandling, der kan udsortere bioposerne,

anses bioposerne ikke som en begrænsende faktor i forhold til den efterfølgende

anvendelse af biopulp/biomasse (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC).

Stort set alle forbehandlingsanlæg i Danmark kan håndtere bioaffald indsamlet i

bioposer indendørs. Dette forudsætter dog, at affaldet forbehandles med en pas-

sende teknologi, da det ellers vil give tekniske problemer i biogasanlæggene.

Med en passende forbehandling anses bioposer til indsamling af bioaffald således

ikke som en begrænsende faktor i Danmark i forhold til den efterfølgende afsæt-

ning af biopulp/biomasse.


Undersøgelser i Sverige har vist, at husstande, der anvender bioposer eller

plastposer indendørs, indsamler ca. 10 % mindre bioaffald end husstande, der

anvender papirposer. Ligeledes viser den svenske undersøgelse, at renheden af

bioaffaldet i bioposen er ca. 92-93 %, mens det i papirposer er ca. 97,5 % (Av-

fall Sverige, 2015:15).

Bemærkninger:

Der er et sammenfald mellem valget af bio- og papirposer, hvor kommunikation

om det biologiske materiale har en høj signalværdi, som vurderes at have be-

tydning for, om borgeren er bedre til at sortere affaldet end i de kommuner,

hvor der tilbydes plastposer.

Det fremgår samtidigt af rundspørgen, at der ved valget af indsamlingspose ge-

nerelt ikke tages hensyn til mulige lukkeanordninger. Undtagelsen til dette er

ønsket om bioposer med ekstra længde hos et par kommuner.

Generelt gældende for bioposer er, at det er svært at gennemskue sammensæt-

ningen og egenskaberne af det valgte materiale, herunder om det er bionedbry-

deligt og/eller helt eller delvist biobaseret. Dette gælder både for materialety-

pens forskellige komponenter og disses nedbrydelige egenskaber.



9.4 Papirposer

Tekniske data:

Papirposer er alle fremstillet af bio-nedbrydelige primære fibre og af både 1-, 2-

og 3-lags papir, med en tykkelse op mod 110 µm. Papirposerne, anvendt i dan-

ske kommuner, har alle en volumen på 8 liter. Kommuner, som kun har papir-

poser, udleverer eller sælger indendørsopsamlingsstativer til borgerne (Inter-

view, 2017).

Erfaringstal fra Danmark (udbud) viser en pris på 20-25 øre pr. pose (8 liter).

Poserne skal være vådstærke, dvs. at de ofte er imprægnerede eller evt. forsy-

nede med en liner. Hænger poserne mere end to dage, kan de blive gennemvæ-

det med lækage og tab af bæreevne til følge.

Posen udleveres gratis af alle de interviewede og i et antal fra 160-200 stk. pr.

år eller efter behov. Borgere kan rekvirere flere poser, hvis det udleverede antal

poser ikke er nok (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC).


Udstyret til indendørs opsamling kan være en plastikkurv med rillet bund, et

trådstativ med en plastbundbakke (enkelt eller dobbelt), en ventileret spand el-

ler andet. Generelt er alle materieltyper ventilerede for at mindske lugtgener, da

papirposer kræver et indendørs stativ, som tillader dem at "ånde", for at undgå

unødig kort anvendelsestid.


De problemer, der nævnes med papirposer i dobbeltbeholder (borgere og/eller

renovatører) er, at papirposerne kan fryse fast i skillevæggen om vinteren, at

beholderen lugter, og at papirposerne er sværere at få ud af beholderen ved

tømning end når der anvendes andre indsamlingsposer (Interview, 2017 & Kvali-

tet af poser til bioaffald, 2017, ARC). I de fleste af de adspurgte kommuner af-

hentes bioaffaldet hver anden uge.


Bioaffald, indsamlet i papirposer, kan afsættes til alle de adspurgte behandlings-

anlæg.

Komtek udtrykker, at de helst vil undgå papirposer, da de sorterer de indendørs

poser fra inden behandlingen, og dermed sorteres også en del væde fra bioaffal-

det, som bliver siddende i papirposen. Dermed går bioaffald tabt for biogaspro-

cessen. Derudover oplever de, at papirposen klumper i afvandingsprocessen af

rejektet, hvilket giver gener i rejekt-behandlingen. Samtidig indsamles mindre

mængder bioaffald i papirposerne, hvilket tilskrives, at vådere fraktioner ikke

sorteres med, da disse er gennemvæder for papirposen (Mere genanvendelse i

henteordninger, 2016 Niels Holm Ørnskov).

HCS, der modtager bioaffald til forbehandling, mener, at det er billigere at be-

handle bioaffald i papirposer, da posen ikke skal sorteres fra i forbehandlingen,



da affaldet er meget rent, og da der er en meget lav rejektandel fra forbehand-

lingen.

Hvis rester af papirposer ender på markerne, vil de efterhånden nedbrydes, men

de vil blive registreret som fysiske urenheder, når der analyseres for dette.

(Mere genanvendelse i henteordninger, 2016 Niels Holm Ørnskov).


Undersøgelser i Sverige (Avfall Sverige, 2015:15)5 har vist, at husstande, der

anvender papirposer indendørs, indsamler ca. 10 % mere bioaffald end hus-

stande, der anvender plast- og bioposer. Den svenske undersøgelse viser ligele-

des, at renheden af bioaffaldet i papirposen er ca. 97,5 %, mens det i de øvrige

poser er ca. 92-93 %. Danske erfaringer fra indsamlingen i Esbjerg viser en

sammenlignelig renhed i bioaffaldet i relation til indsamlingsposer (Kommune-

puljeprojekt, BOFA).

De fleste kommuner, der anvender papirposer til indsamling af bioaffald, mener,

at valget af papirpose har en vigtig signalværdi ift. borgeren, da den i langt hø-

jere grad end plast signalerer, at her er der tale om en anderledes affaldsfrak-

tion, som det er vigtigt at sortere korrekt (Interview, 2017 & Kvalitet af poser til

bioaffald, 2017, ARC).

Der er et sammenfald mellem valget af bio- og papirposer, hvor kommunikation

om det biologiske materiale har en høj signalværdi, som vurderes at have be-

tydning for, om borgeren er bedre til at sortere affaldet end i de kommuner,

hvor der tilbydes plastposer. (Interview, 2017).

9.5 Opsamling

Af de 21 interviewede kommuner anvender 11 kommuner bioposer (hvoraf 2

også tilbyder papirposer), 3 kommuner anvender kun papirposer, 5 kommuner

anvender plastposer, og slutteligt har 2 kommuner valgfri ordninger, hvor bor-

gerne selv vælger og anskaffer sine poser.

Præferencen mod bio- og papirposer kan overvejende tilskrives signalværdien

og ønsket om en høj udsortering af KOD med så lille urenhed som muligt. Mens

valget af plastposer primært sker på baggrund af et økonomisk rationale og bor-

gertilfredshed.

Poserne kan alle afsættes til alle anlæggene på nær 1. Der er dog præferencer

for enten plast eller papir alt efter anlæg, og bioposer er den mindst ønskede

indsamlingsposetype.

Bioposer er altovervejende fremstillet af bio-nedbrydeligt mater-bi og fremstilles

primært i tykkelsen 12 – 16 µm med en volumen af 8-10 liter.

5 Sammenfatning af foretagne sorteringsanalyser fra svenske kommuner.



Plastposer er fremstillet af ikke bio-nedbrydeligt HDPE eller LDPE, i tykkelsen 19

– 33 µm med volumen 15 – 25 liter.


og 3-lags papir, med en tykkelse op mod 110 µm. Papirsposerne har alle en vo-

lumen på 8 liter.

Økonomi for de forskellige poser, når der ses på stk. pris, fremgår af tabellen

nedenfor.

Tabel 9.1 Posepriser (erfaringstal fra 2017).

Posetype Pris per stk. Pris per år per husstan*

Plast 10-15 øre 20-30 kr

Bio 25-35 øre 50-70 kr

Papir 20-25 øre 40-50 kr

* med antagelse om 200 poser uddeles per husstand.

Anbefalinger af relevans for valg af indsamlingsposer:

› Poserne til KOD skal, uafhængigt af type, være stærke nok til at modvirke

sprækker og perforering. De skal samtidig have en udformning, som tillader

tilstrækkelig forsegling.

› Forud for valget af indsamlingspose skal mulige aftageres begrænsninger

med hensyn til behandling og forbehandling klarlægges.

› Den landbrugsmæssige anvendelse af de slutbehandlede KOD-fraktioner,

påvirkes ikke af indsamlingsposen med hensyn til hormonforstyrrende stof-

fer og tungmetaller.

› Brugerpræferencerne for posen er funktionalitet primært, signalværdi se-

kundært og design tertiært.

› Hanke eller snipper som lukkeanordning kan ikke anbefales i forbindelse

med plastposer ud fra et økonomisk synspunkt, da der skulle tillægges en

statsafgift for bæreposer – så hvis man skal have ’snipper’ på plastposen til

at binde posen, skal man sikre sig, at disse snipper ikke har karakter af en

hank.

› Historien, der fortælles sammen med uddelingen af posen, skal passe med

virkeligheden. Eksempelvis betyder bionedbrydelig kun bionedbrydelig un-

der industriel kompostering, hvis dette ikke er med i kommunens behand-

ling af KOD, bliver poserne som oftest energiudbyttet ved forbrænding.

› Bionedbrydelige poser kan ikke genanvendes, de kan i stedet give proble-

mer ved forsøg på genanvendelse.



10 CO₂-screening

Som en del af projektet blev der lavet en overordnet CO2-screening af de ind-

samlingsposer, der blev brugt til indsamling af KOD i projektet.

For at kunne sammenholde data blev CO2-screeningen lavet med en funktionel

enhed værende "En 20 l volumen pose med areal på 263.5 cm2/l, der kan inde-

holde bioaffald i Danmark". Denne fremgangsmåde blev valgt for at kunne vise,

hvilken indflydelse tykkelse og densitet har på CO2-opgørelsen.

En parameter, der er med i vurderingen, er et spænd af forskellige tykkelser af

indsamlingsposerne (som betyder forskellig mængde materiale per FU). Der er

lavet et minimum på (16 μm) og maksimum (30 μm) baseret på kommunernes

besvarelser på hvilke indsamlingsposer, som de anvender i dag.

Den fulde CO2 -screeningen og herunder referencer for screeningen ligger som

Bilag B.

10.1 Scenarier i CO2 -screeningen

CO₂-screeninger bygger på de fire behandlingsmuligheder for hver af de valgte

posetyper: genanvendelse (mekanisk), forbrænding med energiudnyttelse, kom-

postering og afgasning i biogasanlæg. Genanvendelse er med som teoretisk mu-

lighed, da dette ikke er gældende i dag, men flere af anlæggene undersøger mu-

ligheder for at genanvende plasten, der sorteres fra (se Figur 10.1).

Behandlingsmetoden for den enkelte posetype er baseret på materialernes

egenskaber:

› Papir genanvendes ikke. Papirposer som har indeholdt bioaffald er ikke vel-

egnet til papirgenanvendelse.

› Kun nogle posematerialer kan bionedbrydes under afgasning.

› Kun nogle posematerialer kan bionedbrydes under kompostering.

› Nedbrydelig plast kan ikke genanvendes, eftersom den kan medføre lavere

kvalitet i det genanvendte plast.



Figur 10.1 Behandlingsmuligheder for materialerne (venstre figur) og behandlingsmulighe-

derne (højre figur).

Majsstivelse er modelleret på 2 måder. I den første måde antages der 50%

biobaseret og 50% fossil materiale, og i den anden måde antages der 100%

biobaseret materiale. Det sidste beskriver en fremtidsscenario, som dog er urea-

listisk i øjeblikket.

10.2 Afgrænsning af CO2-screening

CO₂-screening er ikke en detaljeret livscyklusvurdering (LCA). Det betyder, at

der lægges vægt på specifikke processer. I denne screening er der fokus på ma-

terialeproduktion og affaldsbehandling, da dette erfaringsmæssigt er den største

kilde til CO2.

Det vil samtidig sige, at der er afgrænset fra følgende: Transport har normalt

ikke en betydelig påvirkning, og der kan køres langt, før den har en påvirkning,

som er sammenlignelig med produktion og affaldsbehandling. Produktion af ind-

samlingsposerne er ikke inkluderet, da dette antages at være sammenligneligt

indsamlingsposerne imellem. Det samme gælder for brugsfasen, som dermed

ikke er medtaget.

10.3 Resultater

Drivhuseffekten fra materialeproduktion og affaldsbehandling af indsamlingspo-

ser ses i Figur 10.2. For alle indsamlingsposer (LDPE, HDPE, plastbaseret på

majsstivelse og papir) ses det, at produktionen af materialet giver en samlet ud-

ledning af CO2-ækvivalenter. Jo tykkere et materiale indsamlingsposerne er la-

vet af, des mere materiale skal der produceres, hvorfor udledningen af CO2-

ækvalenter bliver højere for max tykkelsen (30 μm) i forhold til minimum tyk-

kelsen (16 μm). For behandlingen af indsamlingsposerne ses, at for alle behand-

lingsprocesserne er der besparelse af CO2-ækvivalenter med undtagelse af kom-

postering af majsstivelse. Årsagen er, at der ikke sker en substitution af fossil

brændsel ved denne proces. Forbrænding med energiudnyttelse giver bespa-

relse, da der sker en substitution af fossil brændsel. Besparelsen er største for



de biobaserede indsamlingsposer, da biobaseret kulstof anses for at være "CO2-

neutralt" ved forbrænding.

Figur 10.2 Drivhuseffekten fra materialeproduktion og affaldsbehandling af indsamlingspo-

ser. Endelsen "Min" er for indsamlingsposer med en tykkelse på 16 μm og "Max" er ind-

samlingsposer 30 μm.

Da indsamlingsposer af majsstivelse ikke er så stærke, vælger borgerne nogle

gange at anvende 2 poser for at opfylde den funktionelle enhed. En beregning

med 2 indsamlingsposer findes i bilag B. I hvert tilfælde er værdien af den mak-

simum tykkelse næsten ækvivalent med 2 almindelige majsstivelse indsamlings-

poser.

Den samlede drivhuseffekt fra produktion og affaldsbehandling ses i Figur 10.3.

14,7

14,4

33,0

16,5

16,5

-16,6

23,2

27,5

27,0

61,8

30,9

30,9

-31,2

41,7

-1,2

-0,6

-5,6

-2,8

-14,7

-22,0

-16,6

-2,2

-1,1

-10,5

-5,3

-27,5

-41,2

-29,8

-5,1

-4,4

-0,9

-9,7

-8,3

-1,6

-17,5

-3

1,4

6,6

3,3

3,3

12,3

6,2

6,2

g C

O₂ æ

kv.

/ 20 liter

pose

Materialeproduktion Min Materialeproduktion Max Forbrænding Min

Forbrænding Max Genanvendelse Min Genanvendelse Max

Bioforgasning Min Bioforgasning Max Kompost Min



Figur 10.3 Den samlede CO₂-ækv belastning forbundet med materialeproduktion og af-

faldsbehandling af indsamlingsposerne. Endelsen "Min" er for poser med en tykkelse på 16

μm og "Max" er poser 30 μm.

Ved forbrænding er der ikke en betydeligt forskel for de første 3 indsamlingspo-

ser (LDPE, HDPE, majsstivelse 50% biobaseret), mens papir og 100% biobaseret

majsstivelse har en mindre påvirkning. Kompostering af majsstivelsesposer

(både 50% og 100% biobaseret) har den største påvirkning i drivhuseffekten.

Ved genanvendelse af LDPE og HDPE er drivhusgasudledningen lidt mindre end

ved forbrænding og kompostering af 50% biobaseret majsstivelse. Det ses at

drivhusgasudledningen fra papirposer ved afgasning eller forbrænding er endnu

mindre.

13,5

13,8

27,4

13,7

1,8

-38,6

6,6

25,3

25,9

51,3

25,7

3,4

-72,3

11,9

9,5

10,0

-17,5

17,9

18,7

-32,8

5,7

10,3

39,6

19,8

19,8

74,2

37,1

37,1

-80,0

-60,0

-40,0

-20,0

-

20,0

40,0

60,0

80,0

100,0

g C

O₂ æ

kv.

/ 20 liter

pose

Total, forbrænding Min Total, forbrænding Max

Total, genanvendelse Min Total, genanvendelse Max

Total, Bioforgasning Min Total, Bioforgasning Max

Total, Kompostering Min Total, Kompostering Max



11 Nedbrydning af bionedbrydelige

indsamlingsposer på marken

Et litteraturstudie er foretaget for at belyse, hvad der sker med den bionedbry-

delige plast under biogasprocessen og ved udspredning på marker. Litteraturstu-

diet i sit fulde omfang er angivet i Bilag C.

Bionedbrydelighed er en kompleks sag, som er afhængig af miljøbetingelser og

polymertyperne. Det betyder, at man ikke kan give en generisk konklusion for

alle de bio-baserede indsamlingsposer. Derfor fokuserer dette litteraturstudie

kun på Mater-bi-Z, som er det mest brugte materiale til produktion af bioned-

brydelige bioaffaldsposer. Mater-bi-Z indsamlingsposer er lavet af en blanding af

majsstivelse og PCL (Polycaprolacton) polyester. Undervejs i projektet viste det

sig, at information om bionedbrydelighed af Mater-bi-Z indsamlingsposer er be-

grænset, derfor blev litteratur om majsstivelse/PCL blandinger også undersøgt.

Baseret på litteraturstudiet kan der konkluderes følgende i forhold til Mater-Bi

indsamlingsposer:

› Poserne kan komposteres under kontrollerede betingelser (temperatur, fug-

tighed m.m.). Under kompostering bliver mere end 90% af materialet ned-

brudt inden for 45 dage.

› Ifølge de tilgængelige artikler er det vurderet, at det er muligt, at der sker

en biologisk nedbrydning i forbindelse med biogasprocessen, men at det

ikke er en fuldstændig omsætning inden for den procestid, der er normalt i

et gyllebaseret biogasanlæg ved termofile temperaturer (<30 dage). Der-

med kan fysiske urenheder fra bioposer genfindes i den afgassede bio-

masse, som efterfølgende vil blive spredt på markerne.

› En nedbrydning af polymererne i forbindelse med afgasning kan kun opnås i

biogasanlæg, hvor den afgassede biomasse komposteres efterfølgende.

› Nedmuldningstests viser, at det bionedbrydelig plast ikke bliver nedbrudt

mere end 50% over en periode på 9 måneder til 2 år (et studie viste, at

mindre end 50% blev nedbrudt på 9 måneder, og et andet studie viste, at

50% af plasten var nedbrudt efter ca. 2 år). Dermed vil plast fra disse po-

ser, der ender på marken, formentlig blive der i en lang tid.

› Standarder for bionedbrydelighed, som anvendes til dokumentation af bi-

oposerne, er oplistet nedenfor med tilhørende krav for at opnå certifikatet

(for flere standarder se Bilag C):

› På landbrugsjord under aerobe forhold: Her angiver ASTM D 5338-03

(US standard), at plasten i landbrugsjord skal være mere end 90%

nedbrudt efter 2 år ved 20±20 C i mørke.

› Bionedbrydelighed for kompostering: Her angiver EN 134e32 Norm

(EU), at 90% skal være komposteret under industrielle komposterings-

forhold i 26 uger.



Sammenfattende kan følgende opsamles:

› Det er vigtigt at finde ud af hvilke standarder, de bionedbrydelig poser skal

leve op til/lever op til, og det er vigtigt at vide, at standarderne ofte relate-

rer sig til forhold, der findes i forbindelse med kompostering.

› Bionedbrydelige poser nedbrydes ikke (fuldstændig) i et biogasanlæg.

› Det vil tage mere end 9 måneder at opnå 50% nedbrydning af bioposen,

bestående af Mater Bi og PCL blandinger, på en mark, hvor posen er ned-

muldet og i nogle tilfælde er det observeret, at det varer mere end 2 år.



12 Opsamling på forsøg, erfaringer, CO₂-screening og nedbrydelighed

Projektet blev designet med det formål at besvare følgende tre spørgsmål:

- Har posens materiale (papir, biobaseret eller fossilbaseret plast og bionedbry-

delig eller ikke bionedbrydelig plast) betydning for andelen af urenheder, der

kan genfindes i biopulpen?

Resultaterne af forsøget viser, at der er to faktorer, der ser ud til at have betyd-

ning for, om indsamlingsposerne havner i biopulpen:

› Materiale: Der er en tendens til, at bioposerne i størst grad kan genfindes i

biopulpen, særligt når der vurderes på overfladearealet per liter biopulp.

Medtages øvrige fysiske urenheder er der i gennemsnit et højere areal,

dækket af fysiske urenheder i biopulp, baseret på KOD leveret i bioposer

end biopulp fra KOD indsamlet i plast- og papirposer

› Tykkelse: Der er en tendens til, at de tyndere indsamlingsposer i størst

grad genfindes i biopulpen, som igen gør sig særligt gældende for opgørel-

sesmetoden relateret til overfladearealet.

Derudover viser resultaterne fra forsøget, at det ikke er muligt at identificere pa-

pirposerne, da fibre fra poserne efter forbehandling ikke kan skelnes fra andre

papirfibre.

- Har forbehandlingsanlæggets teknologi betydning for andelen af poserester i

de fysiske urenheder?

› Uanset anlægstypen og teknologien er der en klar tendens til, at bioposerne

i højest grad kan genfindes i biopulpen frem for plastposer.

› Papirposerne kunne ikke identificeres fra andre fibre i pulpen, derfor ses

ikke en forskel på de tre anlæg hvad angår papirposerne.

- Vurdering af om det er muligt at minimere andelen af fysiske urenheder i for-

bindelse med kommunens fastlæggelse af indsamlingsordning for kildesorteret

organisk dagrenovation.

› Ved valget af pose er det muligt at minimere andelen af fysiske urenheder i

biopulpen. Det ser ud til, at plastposer i forhold til bioposerne i mindre grad

havner i biopulpen (baseret på Figur 8.5 og Figur 8.3, samt diskussioner i

Bilag D).

› På den anden side, ser det ud til, at bioposerne giver færre af andre fysiske

urenheder i biopulpen end både plast- og papirposen (se Figur 8.5). Dette

kan hænge sammen med signalværdien i bioposerne, og at de motiverer

borgerne til at sortere bedre. Hvilket hænger sammen med kommunernes

besvarelser i interviewene, at netop signalværdien i bio-poserne er en af år-

sagerne til valget af bioposerne.



› Kommunerne kan gøre meget ud af en god historiefortælling omkring ind-

samlingen af KOD'en og selve kommunikationen omkring ordningen, uanset

posevalg.

› KOD, indsamlet i papirposer, overholder, uanset anlæg, de vedtagne græn-

seværdier i Mejeriforeningens branchepolitik både opgjort i forhold til over-

fladeareal (cm2) og tørstof (TS).

› Det vurderes, at der fortsat er behov for udvikling af teknologien på et eller

flere anlæg for at sikre, at grænseværdierne fastlagt af Mejeriforeningen

kan overholdes, såfremt de alene behandler kildesorteret organisk dagreno-

vation på anlægget.



Hovedresultaterne fra rapporten i forhold til posetyper, er sat op i tabellen nedenfor, med henvisning til relevante grafer og afsnit i

rapporten.

Tabel 12.1 Opsamling på resultater fra forsøget, erfaringsopsamling, CO2-screening og litteratur gennemgang af bionedbrydelighed.

Kap Afsnit Plastposer Bioposer Papirposer

Res

ult

ater

Kap

8

Samlede urenheder Fysiske urenheder per cm2: Gav i gennemsnit mindre urenhe-der end bioposerne (se Figur 8.1, Figur 8.2) Fysiske urenheder per kg TS: Gav i gns. den største mængde urenheder fra andre materialer (se Figur 8.3). Samlet kan der genfindes næststørst mængder fysiske urenheder i biopulpen fra denne posetype per areal. Når der ses bort fra indsamlingsposerne: Plastposer giver i forsøget den største mængde (vægt) og det største areal (cm2) for andre urenheder (se Figur 8.2 og Figur 8.3). For urenheder inkl. indsamlingsposer overskrider 35% af prø-verne grænseværdien på 20 cm2 urenheder /l biopulp. Gen-nemsnitsværdien for biopulpen fra plastposer ligger på 20 cm2/l biopulp.

Fysiske urenheder per cm2: Gav i gennemsnit flest urenheder (se Figur 8.1, Figur 8.2) Fysiske urenheder per kg TS: Gav i gns. den mindste mængde fysiske urenheder i biopulpen. Dette skyldes især, at Kerte-minde havde et meget lille indhold af fysiske urenheder sam-menlignet med alle andre (hvilket kan skyldes indhold af ha-veaffald) (se Figur 8.3) Når der ses bort fra indsamlingsposerne: Bioposer giver i forsøget den mindste mængde urenheder (vægt) og tæt på det samme areal af urenheder som papirpo-serne, (se Figur 8.2 og Figur 8.3). For urenheder inkl. indsamlingsposer overskrider 27% af prø-verne grænseværdien på 20 cm2 urenheder /l biopulp. Gen-nemsnitsværdien for biopulpen fra plast-indsamlingsposer ligger på 24 cm2/l biopulp.

Fysiske urenheder per cm2: Gav sammenlignet med gennem-snittet mindst urenheder for papir sammenlignet med plast- og bioposerne (se Figur 8.1, Figur 8.2) Fysiske urenheder per kg TS: Gav for papirposerne meget færre urenheder end plastposerne, og for bioposerne lidt færre urenheder end Vestforbrænding og flere urenheder end Kerteminde (kan skyldes indhold af haveaffald) (se Figur 8.3). Når der ses bort fra indsamlingsposerne: Ligger papirposerne kun meget lidt højere end bioposerne, når der ses på både areal af urenheder og vægten af urenhe-derne (se Figur 8.2 og Figur 8.3). For urenheder inkl. indsamlingsposer overskrider ingen af prøverne grænseværdien på 20 cm2 urenheder/l biopulp. Gennemsnitsværdien for biopulpen fra plast-indsamlingspo-ser ligger på 7 cm2/l biopulp.

Vurdering af uren-hederne fra indsam-lingsposerne i for-

hold til posens

materiale

Plastposer blev genfundet i biopulpen dog i mindre grad end bioposerne (se Figur 8.5). Plastposer udgjorde imellem 16-35% af plasten i biopulpen (se Tabel 8.2).

Bioposerne genfindes i højest grad i biopulpen af de tre pose-typer (se Figur 8.5), og bioposerne i forsøget udgjorde 52-76% af plasten i biopulpen (se Figur 8.7 og Tabel 8.2) Sammenholdes oplysningerne om affaldets kvalitet, hvoraf det fremgår, at en kommune, der brugte bioposer, også tillod haveaffald og havde "mellem" eller "meget" haveaffald i af-faldet (se Tabel 8.1), indikerer resultaterne, at haveaffaldet påvirker andelen af indsamlingsposen, der ikke sorteres fra i forbehandlingsanlæggene og kommer med i biopulpen. Årsa-gen kan være at grene og andet kan være med til at rive ind-samlingsposerne i stykker, hvorefter de er sværere for forbe-handlingsanlægget at udsortere. Dette er en antagelse og vi-des endnu ikke med sikkerhed.

Da papirposerne ikke kunne identificeres i analyserne, er denne analyse ikke medtaget.




Urenheder fra ind-samlingsposerne i forhold til tykkelse af pose

Der er en tendens til, at indsamlingsposens tykkelse har en betydning for hvor for meget af posen, der kan genfindes i biopul-pen, når der ses på urenheder i forhold til areal. De tyndere indsamlingsposer ser ud til i højere grad at blive genfundet i bi-opulpen (se Figur 8.6). Ses der fysiske urenheder i forhold til tørstof fra indsamlingsposerne (se Figur 8.5), er tendensen ikke den samme.Her ser der ud til at være mindre fysiske urenheder fra plastposerne fra de tyndere poser fra Randers (19 µm) end fra de tykkere poser fra Vejle (33 µm). Dette skyldes, at poserne i Vejle er 1,7 gange tykkere end indsamlingsposerne fra Randers, hvorfor hvert plast-stykke fra Vejle er tykkere og derfor vejer mere. For de tynde poser fra Odense (19 µm) ser der stadigvæk ud til, at der er flere urenheder fra poserne end fra Vejle.

Urenheder per an-læg per indsamlings-posetype

Plastposer så generelt ud til blive bedre udsorteret i alle tre anlæg end bioposer (se data for hvert anlæg Figur 8.7, Figur 8.8, Figur 8.9 og per posetype Figur 8.10).

Bioposerne så generelt ud til blive udsorteret i mindre grad i alle tre anlæg sammenlignet med plast-indsamlingsposer (se data for hvert anlæg Figur 8.7, Figur 8.8, Figur 8.9 og per po-setype Figur 8.10).

Da papirposerne ikke kunne identificeres i analyserne, er denne analyse ikke medtaget.

Val

g af

po

ser

– an

dre

forh

old

og fakto

rer

Kap

9

Valg af poser – an-

dre forhold og

faktorer

Ikke oplevet gener ved plastposen ift. gennemvædning, hver-ken i stativet indendørs eller i beholderen udendørs Kommuner med plastposer udleverer indendørs opsamlings-stativer modsvarende posen, uden ventilation, rist eller afta-gelige bund (Interview, 2017). Det er vigtigt at kunne binde knude på poser for at holde be-holderen ren. Hvis der overvejes hanke/snipper, er det vig-tigt, at poserne ikke kategoriseres som bæreposer, da dette medføre en afgift på posen. Plastposerne er nemmere at få ud ved tømning, da de ikke klæber sig fast til beholderen Billigst i indkøbspris. Behandling – kan modtages på de fleste forbehandlingsanlæg i Danmark.

Kommuner med bioposer tilbyder alle deres borgere et venti-leret indendørs opsamlingsstativ, hvis størrelse modsvarer posen. Stativerne har ingen aftagelig bund, men de fleste kommer med dobbeltbund i form af en indlagt rist. Bioposen kan blive opløst og fugtige, således at bunden går ud af posen, når den fjernes fra det indendørs opsamlingssta-tiv. Dette er specielt et problem, hvis bioposen hænger mere end to dage i køkkenet inden den skiftes. En kommune har rapporteret problemer med at få bioposen ud af dobbeltkammer-beholderen ved tømning. Dette skyld-tes fugt udvendig på indsamlingsposerne. Dyrere i indkøbspris. Behandling – kan modtages på de fleste forbehandlingsanlæg i Danmark

Poserne skal være vådstærke, dvs. at de ofte er imprægne-rede eller evt. forsynede med en liner. Hænger poserne mere end to dage, kan de blev gennemvædet med lækage og tab af bæreevne til følge. Udstyret til indendørs opsamling kan være en plastikkurv med rillet bund, et trådstativ med en plastbundbakke (enkelt eller dobbelt), en ventileret spand eller andet. Generelt er alle materieltyper ventilerede for at mindske lugtgener. De udfordringer, der nævnes med papirposer i dobbeltbehol-der (borgere og/eller renovatører) er, at papirposerne kan fryse fast i skillevæggen om vinteren, at beholderen lugter og at papirposerne er sværere at få ud af beholderen ved tøm-ning end når der anvendes andre indsamlingspose Dyrere i indkøbspris. Behandling - kan modtages på de fleste anlæg, men nogle anlæg vil helst undgå papirposer da de sorterer de indendørs poser fra inden behandlingen, og dermed sorteres også en del væde fra bioaffaldet, som bliver siddende i papirposen. Dermed går bioaffald tabt for biogasprocessen. Derudover oplever de, at papirposen klumper i afvandingsprocessen af rejektet, hvilket giver gener i rejektbehandlingen. Andre an-læg oplever at papirposerne er nemmere at håndtere.




CO

₂-sc

reen

ing

Kap

10

CO₂-screening (Enhed CO₂-æk./ 20 L pose) Tynd pose = 16 μm Tyk pose = 30 μm

Forbrænding/energiudnyttelse: tynd 13,5 tyk 25,3 Genanvendelse (fremtidsscenarie): tynd 9,5, tyk 17,9

100 % biobaseret (fremtidsscenarie) Forbrænding/energiudnyttelse: tynd 1,8 tyk 3,4 Kompostering: tynd 19,8, tyk 37,1 50 % biobaseret og 50% fossil baseret (nutidsscenarie) Forbrænding/energiudnyttelse: tynd 13,7 tyk 25,7 Kompostering: tynd 19,8, tyk 37,1

Forbrænding/energiudnyttelse: tynd 6,6 tyk 11,9 Bioforgasning: tynd 5,7 tyk 10,3

Ned

bry

del

ig-

hed

Kap

11

Nedbrydning af bio-nedbrydelige ind-samlingsposer på marken.

På marken: Nej I kompostering: Nej Ved afgasning: Nej

På marken: Nej I kompostering: Ja Ved afgasning: Nej

På marken: Ja I kompostering: Ja Ved afgasning: Ikke undersøgt



13 Perspektivering

Den afsluttende workshop i projektet samlede kommuner og forbehandlingsan-

læg til en fælles diskussion af udfordringerne i forbindelse med indsamling af

KOD for at sikre en ren biopulp. Følgende punkter kom frem i workshoppen:

Renhed i biopulpen

For at sikre klarhed bør MST sætte grænseværdier for fysiske urenheder i bio-

pulpen.

Dette er vigtigt for at undgå en dårlig historie, der kan gøre, at aftagerne af den

afgassede biomasse eller aftagere af produkter herfra siger nej tak.

Såfremt der ønskes bionedbrydelige poser, vil det være en hjælp med standar-

der for bionedbrydelighed for de udleverede poser til KOD-indsamling, der er re-

lateret til forholdene på marken både for plast- og papirposer.

Haveaffald, medtaget i indsamlingsordningen, kan give udfordring for udsorte-

ring af bioposer. Det bør undersøges, om årstidsvariationen og dermed andelen

af haveaffald i indsamlingen har indflydelse på parameteren. Det vil kunne

munde ud i fælles retningslinjer for sorteringsvejledning, vurderet i forhold til

behandlingsproces (kompostering, kombineret kompostering/afgasning og ren

forgasning stiller forskellige krav til materialet).

Kommunikation

En væsentlig pointe fra kommunerne var kommunikationen til borgerne, i for-

hold til:

› Sorteringsvejledning

Hvordan bliver borgerne bevidste om, at selvom indsamlingsposerne til KOD er

af bio- eller fossil plast, betyder det ikke, at borgerne kan putte andet end KOD i

KOD-spanden. Det kunne i resultaterne se ud til, at budskabet om hvad, der må

komme i KOD-spanden, er nemmere at få ud til borgerne ved brug af biopo-

serne. Det ser ud til, at der er en tendens til, at der er mindre andre urenheder i

biopulpen, når der er indsamlet i bioposer (se Figur 8.3og Figur 8.5). Dette kan

selvfølgelig også hænge sammen med kommunikationsindsats fra kommunerne,

hvilket ikke er inkluderet i dette studie.



› Historien om poserne

Hvordan fortælles historien om indsamlingsposerne, der går til forbrænding på

nuværende tidspunkt, da de bliver sorteret ud på forbehandlingsanlæggene.

Dertil kommer, at en mindre del af poserne ser ud til at komme med ud i biopul-

pen. Et forslag fra workshoppen var at lave en fælles national historie om po-

serne, så der ikke opstår forvirring eller modsatrettede historier.

Økonomi

Kommunerne nævnte, at der er et væsentligt økonomisk aspekt i valget af bio-

plast i forhold til fossilplast. Hvilket også skal tages i betragtning, særligt hvis

borgerne bruger to poser ad gangen i stedet for en eller skifter den hyppigere

(mere end en pose hver anden dag)

Plastposer til genanvendelse

Et forbehandlingsanlæg nævnte, at de så på muligheden for at genanvende ud-

sorteret plast. Hvis det bliver muligt, er det vigtigt at se på, om bio-baseret

plast vil være en udfordring for genanvendelsen. Randers Kommune er ved at

lave forsøg med dette, og flere har interesse for det. Da plasten er kontamineret

med det organiske affald, kan genanvendelse være en udfordring.



14 Litteratur

European Bioplastics. (2016). Biobased plastics. Hentet fra European Plastics:

http://www.european-bioplastics.org/bioplastics/materials/biobased/ European Bioplastics. (2016). Biodegradable Plastics. Hentet fra European

Bioplastics: http://www.european-

bioplastics.org/bioplastics/materials/biodegradable/

European Bioplastics. (01. January 2016). What are bioplastics? Hentet fra

European Bioplastics: http://www.european-bioplastics.org/bioplastics/

Miljøstyrelsen. (2014). Anvendelse og potentiale for brug af bioplast i Danmark,

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 133. København

K: Miljøstyrelsen.

OECD. (17. July 2012). Recommendation of the Council on Assessing the

Sustainability of Bio-Based Products. Hentet fra Decisions,

Recommendations and other Instruments of the:

http://acts.oecd.org/Instruments/ShowInstrumentView.aspx?Instrument

ID=283&InstrumentPID=298&Lang=en&Book=False

SPCR120. (2009). Certifieringsregler för Biogödsel. SP Sveriges Tekniska

Forskningsinstitut.



Bilag A Kommunernes erfaringer

vedrørende anvendelse af

henholdsvis plast-, bio- og

papirsposer til KOD



A.1 Formål

Formålet med nærværende tekniske notat er at støtte danske kommuner og for-

syninger i deres posevalg til husstandsindsamling af kildesorteret organisk dag-

renovation (herefter KOD). Med fokus på brugertilfredshed og tekniske egenska-

ber analyseres fordele, ulemper og prævalens af indsamlingsposer med hensyn

til udformning, dimensionering og brugervenlighed. Dette gøres for at kortlægge

best-practice og vidensdeling.

Notatet er tiltænkt som supplerende støtte til projektets øvrige og bærende ele-

menter.

Notatets første afsnit redegør for metoden, der er anvendt i projektet. Det føl-

gende afsnit præsenterer fund fra tidligere og igangværende projekter, som

vedrører henteordninger af KOD. Herefter præsenteres den samlede viden for

plast-, bio- og papirposer. Slutteligt opsamles erfaringer og anbefalinger på bag-

grund af det gennemgåede materiale.

Notatet er forfattet af COWI A/S som en del af kommunepuljeprojektet " Pose-

kvalitets og materiales betydning for indholdet af fysiske urenheder i biopulp".

A.2 Metode

Notat samler bl.a. viden fra eksisterende danske rapporter omkring indsamling

af KOD og viden indsamlet i kommunepuljeprojekterne. Slutteligt er fulgt op

med interviews, udarbejdet med udgangspunkt i de huller, der er i rapporter og

kommunepuljeprojekter.

Litteraturgennemgang af eksisterende rapporter om indsamlingsposer til KOD,

bygger på en opsamling af viden på området, udover hvad der er udarbejdet un-

der kommunepuljeprojekter.

For at samle op på eksisterende viden, tilvejebragt igennem kommunepuljen,

blev Miljøstyrelsens Kommunepuljeprojekter på Genanvend.dk gennemgået for

projekter med relation til indsamlingsposer til KOD.

Da det blev fundet, at flere oplysninger ville være relevante end de eksisterende

tilgængelige, blev der etableret en list over mulige informanter. Listen blev lavet

med udgangspunkt i kommuner med henteordning for KOD. Kommunerne blev

identificeret gennem den seneste opgørelse via danmarkskortet6 tilgængeligt på

genanvend.mst.dk.

Alle kommuner med KOD indsamling (se A.6) blev kontaktet telefonisk med hen-

blik på at gennemføre et interview, 21 kommuner blev interviewet:

› Halsnæs › Rødovre › Horsens

6 http://genanvend.mst.dk/projekter/projektbibliotek/2015/kortlaegning-af-






› Frederiksberg

› Hillerød

› København

› Kerteminde

› Kalundborg

› Brøndby

› Frederikssund

› Slagelse

› Nyborg

› Fredericia

› Billund

› Ringsted

› Egedal

› Vejle

› Randers

› Gribskov

› Holbæk

› Odsherred

Interviewet fulgte 24 spørgsmål, designet til at afdække forvaltningsmæssige

overvejelser af teknisk, beslutnings- og brugerorienteret karakter. Den samlede

interview guide fremgår af A.7.

A.3 Generelt om valg af indsamlingsposer

Dette afsnit præsenterer erfaringerne fra afsluttede og igangværende projekter

med relevans for valget af indsamlingspose. Hovedpointerne fra de enkelt pro-

jekter fremhæves nedenfor.

Kortlægning af husholdningsaffald samt forsøgsordning for indsamling af orga-

nisk affald (2014), Jytte Bach, Favrskov Affald A/S. Projektet kortlagde potentia-

let for og udfordringerne ved at udrulle en KOD-ordning i Favrskov Kommune.

Det blev blandt andet konkluderet, at indsamlingsposerne skal være så kraftige,

at der ikke går hul på dem under brug og at de samtidig skal kunne lukkes or-

dentligt (Poserne skal være tilpas store).

Evaluering af forsøg med indsamling af bioaffald i Frederiksberg Kommune

(2014), Ole H. L. Nielsen, Frederiksberg Kommune. Projektet indsamlede erfa-

ringer med en kombineret indsamling af have- og madaffald samt den efterføl-

gende behandling. Under projektet oplevedes der udfordringer med for tynde

poser, der revnede let eller gik i stykker i forsøget på lukning. Der var også pro-

blemer med utætte og lækkende poser. Borgerne oplevede gener ved, at det in-

dendørs opsamlingsstativ og posen dryppede væske.

Nudging og frivillig sortering; en metode som sikrer 100% rent kildesorteret bio-

affald (2014), Claus Dahl Thomsen, Samsø Kommune. Projektet undersøgte for-

dele og ulemper ved henholdsvis nudging og målrettet information mod at ani-

mere sortering af KOD. Projektets hovedpointe er, at det forud for valg af ind-

samlingsposer til KOD, anbefales at afdække mulige aftageres krav og behov

med hensyn til fraktionens renhed og mulige forbehandlinger.

Kildesorteret organisk dagrenovation til biogasfællesanlæg (2015 E). Projektet

undersøgte egnetheden af slutproduktet fra KOD i relation til et fødevare- og

produktionssikkerhedskrav fra mejeribranchen og landbruget. Projektet fandt 'at

der ikke var den store forskel mellem papir- og plastposer´ i relation til biopul-

pens indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Indholdet af både tung-

metaller og miljøfremmede stoffer var inden for de af styregruppen fastsatte

grænseværdier. Der blev udover tungmetaller og miljøfremmede stoffer også fo-

retaget analyserer af indholdet af fysiske urenheder, der overholdte den ene af

grænseværdierne fra SPCR 120 på 0,5% af TS.



Mere genanvendelse i henteordninger, ECONET, Claus Petersen (2016). Projek-

tets formål var at vurdere, hvorledes flest mulige genanvendelige fraktioner

kunne indsamles i en god tilstand. Projektet sigtede samtidigt mod at reducere

andelen af madaffald i restaffaldet med 70%. Projektet havde tre hovedpointer:

› Både borgere og aftager af madaffaldet har været mest tilfredse med plast-

posen, da denne holdt tæt og var let at forsegle. For borgerne betød dette

færre lugt- og renlighedsgener, mens det for aftager gav en reduceret om-

sætning af fraktionen, forud for modtagelsen på anlægget.

› Papir- og bioposer generer de største gener (lugt, renhed af beholder, fluer

og maddiker). Bioposer komplicerede tømningen af skraldespande; der

måtte bankes ekstra ved hver tiende beholder.

› Plast og bioposer gav den største reduktion af husstandenes madaffald i

restaffaldet (82-84%). Brugerpræferencerne for posevalget er funktionalitet

primært, signalværdi sekundært og design tertiært.

Vejen til 50 % genanvendelse i kommunerne ved indsamling og behandling af

organisk affald (2014), kontaktperson: Dorte Ibsen. Projektet søger at afdække,

hvor nemt eller svært det er at implementere en allerede eksisterende ordning i

en anden kommune, end oprindelseskommunen. Projektet kan have interesse

fremadrettet.

A.4 Indsamlingsposer

Denne sektion præsenterer information for de 3 typer indsamlingspose; plastpo-

ser, bioposer og papirposer.

A.4.1 Plastposer

Tekniske data:

Plastposer, anvendt til indsamling af KOD, er fremstillet af ikke bio-nedbrydeligt

HDPE eller LDPE, i tykkelsen 19 – 33 My med volumen 15 – 25 liter. Alle plast-

poser produceres med enkeltsvejsning (Interview, 2017).

Erfaringstal fra Danmark angiver en købspris på 10-15 øre pr. plastpose (af-

hængig af størrelse og tykkelse) Generelt udleveres plastposerne gratis i et antal

på 200 stk. pr. år eller efter behov. Borgere kan rekvirere flere plastposer, hvis

de udleverede ikke er nok. (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC).


De adspurgte kommuner og affaldsselskaber har ikke oplevet gener ved plastpo-

sen ift. gennemvædning, hverken i stativet indendørs eller i beholderen uden-

dørs (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC).



Kommuner med plastposer udleverer indendørs opsamlingsstativer modsva-

rende posen, uden ventilation, rist eller aftagelige bund (Interview, 2017)


De interviewede kommuner og affaldsselskaber har ikke givet udtryk for, at der

er problemer med det udendørs materiel i kombination med plastposen. (Kvali-

tet af poser til bioaffald, 2017, ARC). Tværtimod er det nemmere at holde behol-

deren ren, da der kan bindes knude på plastposen. Dette betyder bl.a., at der

ikke kommer fugt udenpå posen eller løber væske fra indholdet, hvilket modvir-

ker, at poserne fryser fast i beholderen (Interview, 2017). Ifølge bl.a. Silkeborg

Kommune er plastposerne væsentligt nemmere at få ud af beholderen ved tøm-

ning end papirposer og bioposer, da de ikke klæber sig fast til siderne (Mere

genanvendelse i henteordninger, 2016, Niels Holm Ørnstrup).


Der er lidt mere plast i biopulpen efter forbehandling af bioaffald i plastposer fra

Komtek end fra papirposer, men Komtek har ikke problemer med at overholde

kravene til fysiske urenheder, som de f.eks. fremgår af den svenske certifice-

ringsordning (Kommunepuljeprojekt, BOFA). Plaststykkerne nedbrydes kun me-

get langsomt efter udbringning på markerne.

De fleste behandlingsanlæg i Danmark (Billund Vand undtaget) kan håndtere

bioaffald, opsamlet i plastposer. Dette forudsætter dog, at affaldet forbehandles

med en passende teknologi, da det ellers vil give tekniske problemer i biogasan-

læggene. Med en passende forbehandling anses plastposer til indsamling af bio-

affald således ikke som en begrænsende faktor i Danmark i forhold til den efter-

følgende afsætning af biopulp/biomasse (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017,

ARC).

Hvis forbehandlingen af affaldet er utilstrækkelig, kan plast give tekniske proble-

mer i biogasanlæggene, såsom at vikle sig om omrører, tilstoppe pumper, op-

bygge flydelag mv. (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC).


Valget af plastposer motiveres af de, i sammenligning med papir- og bioposer,

lave indkøbspriser. Miljøovervejelser indgår generelt ikke som beslutningspara-

meter ved valget af plastposer (Interview, 2017).

Bemærkninger:

Det fremgår af interviewet, at der ved valget af indsamlingspose generelt ikke

overvejes mulige lukkeanordninger. Undtagelsen til dette er en enkelt kommune

som nævner muligheden for at få hanke på deres plastposer (Interview, 2017).

Dertil skal nævnes et tilfælde, hvor en kommune hjemkøbte poser med hanke af

en sådan udformning, at poserne blev kategoriseret som indkøbsposer mod et

yderligere afgiftskrav.

Generelt gældende for plastposer er en begrænset viden om sammensætningen

og egenskaberne af det valgt materiale.



A.4.2 Bioposer

Tekniske data:

Bioposer er defineret ved hovedsageligt at være fremstillet af bio-nedbrydeligt

materiale, som kan være af både biologisk og fossil oprindelse. Der findes både

bionedbrydelige og ikke-bionedbrydelige varianter af bioposer. Bioposer er alt-

overvejende fremstillet af bio-nedbrydeligt mater-bi og fremstilles primært i tyk-

kelsen 12 – 16 My med en volumen af 8-10 liter. Poserne er fremstillet med en

ligelig fordeling mellem enkelt og dobbelt svejsninger (Interview, 2017).

Erfaringstal fra Danmark (udbud) angiver en pris på 25-30 øre pr. biopose. Po-

serne udleveres gratis af alle kommunerne i et antal omkring 100-200 stk. pr. år

(Interview, 2017). Derefter kan borgerne frit rekvirere flere, med undtagelse af

Kerteminde. Her skal borgerne selv købe ekstra bioposer, efter at de har fået de

første 100 stk. udleveret gratis (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC).


Der anvendes i alle adspurgte kommuner en ventileret spand som indendørs op-

samlingsmateriel til bioposen. Kommuner med bioposer tilbyder alle deres bor-

gere et ventileret indendørs opsamlingsstativ, hvis størrelse modsvarer posen.

Stativerne har ingen aftagelig bund, men de fleste stativer har en dobbeltbund i

form af en indlagt rist. (Interview, 2017). Behovet for ventilation afstedkommes

af posens åndbare egenskaber, som danner kondens på ydersiden.

Et dansk studie i Silkeborg Kommune konstaterede problemer med at få biopo-

sen ud af dobbeltbeholderen ved tømning (Mere genanvendelse i henteordnin-

ger, 2016, Niels Holm Ørnstrup). Dette skyldtes fugt udvendig på poserne samt

væske fra indholdet, grundet problemer med at lukke poserne tilstrækkeligt tæt.

Bioposen kan blive opløst og fugtig, således at bunden går ud af posen, når den

fjernes fra det indendørs opsamlingsstativ. Dette er specielt et problem, hvis bi-

oposen hænger mere end to dage i køkkenet, inden at den skiftes. Dog virker

det ifølge de interviewede kommuner til, at bioposen har lettere ved at holde på

væsken end papirposen (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC).


Tidligere nævnte fugt og væske er årsag til lugt- og fluegener, indrapporteret af

samtlige kommuner, som anvender bioposer. Som afbødende foranstaltning til-

byder nogle kommuner i varme perioder ugentlig tømning. Den samme fugt er

samtidig årsag til, at posen kan fryse fast på indersiden af de udendørs behol-

dere og derved yderligere besværliggøre tømning (Kvalitet af poser til bioaffald,

2017, ARC).


På behandlingsanlæg, hvor bioposerne frasorteres forud for behandling, anses

det for problematisk, at der tabes mere vådt bioaffald med disse end med plast-

poserne, da affaldet klæber mere til bioposerne. Bioposen går delvis i opløsning,

hvis affaldet ligger for længe og dermed videreføres en del af bioplasten til bi-

opulpen. Endvidere besværliggør bioposen afvanding af rejektet, da dette klum-

per sammen. Med forbehold for en passende forbehandling anses bioposer til



indsamling af bioaffald ikke som en begrænsende faktor i forhold til den efterføl-

gende anvendelse af biopulp/biomasse (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017,

ARC).

Stort set alle behandlingsanlæg i Danmark (undtagen Billund Biorefinery) kan

håndtere bioaffald, der er indsamlet i bioposer indendørs. Dette forudsætter

dog, at affaldet forbehandles med en passende teknologi, da det ellers vil give

tekniske problemer i biogasanlæggene. Med en passende forbehandling anses

bioposer til indsamling af bioaffald således ikke som en begrænsende faktor i

Danmark i forhold til den efterfølgende afsætning af biopulp/biomasse.


Undersøgelser i Sverige har vist, at husstande, der anvender bioposer eller

plastposer indendørs, indsamler ca. 10 % mindre bioaffald end husstande, der

anvender papirposer. Ligeledes viser den svenske undersøgelse, at renheden af

bioaffaldet i bioposen er ca. 92-93 %, mens det i papirposer er ca. 97,5 % (Av-

fall Sverige, 2015:15).

Bemærkninger:

Der er et sammenfald mellem valget af bio- og papirposer og kommunalbevå-

genhed mod signalværdi og fortællingen om grundig sortering af en særegen

fraktion. I umiddelbar forlængelse af dette ligger interessen for en indsamling af

en ren KOD fraktion med så få urenheder som muligt. Dette har samtidig en po-

sitiv indvirkning på afsætteligheden af fraktionen.

Det fremgår samtidigt af rundspørgen, at der ved valget af indsamlingspose ge-

nerelt ikke tages hensyn til mulige lukkeanordninger. Undtagelsen til dette er

ønsket om bioposer med ekstra længde hos et par kommuner.

Generelt gældende for bioposer er en begrænset viden om sammensætningen

og egenskaberne af det valgte materiale. Dette gælder både for materialetypens

forskellige komponenter og disses nedbrydelige egenskaber.

A.4.3 Papirposer

Tekniske data:


og 3-lags papir, med en tykkelse på op mod 110 My. Papirsposerne har alle en

volumen på 8 liter. Kommuner, som kun har papirposer, udleverer ikke inden-

dørsopsamlingsstativer til borgerne (Interview, 2017).

Erfaringstal fra Danmark (udbud) viser en pris på 20-25 øre pr. pose (8 liter).

Poserne skal være vådstærke, dvs. at de ofte er imprægnerede eller evt. forsy-

nede med en liner. Hænger poserne mere end to dage, kan de blive gennemvæ-

det med lækage og tab af bæreevne til følge.

Posen udleveres gratis og i et antal fra 160-200 stk. pr. år eller efter behov.

Borgere kan rekvirere flere poser, hvis det udleverede antal poser ikke er nok

(Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC).




Udstyret til indendørs opsamling kan være en plastikkurv med rillet bund, et

trådstativ med en plastbundbakke (enkelt eller dobbelt), en ventileret spand el-

ler andet. Generelt er alle materieltyper ventilerede for at mindske lugtgener, da

papirposer kræver et indendørs stativ, som tillader dem at ånde, for at undgå

unødig kort anvendelsestid.


De problemer, der nævnes med papirposer i dobbeltbeholder (borgere og/eller

renovatører), er, at papirposerne kan fryse fast i skillevæggen om vinteren, at

beholderen lugter, og at papirposerne er sværere at få ud af beholderen ved

tømning end når der anvendes andre indsamlingsposer (Interview, 2017 & Kvali-

tet af poser til bioaffald, 2017, ARC).

I de fleste af de adspurgte kommuner afhentes bioaffaldet hver anden uge.


Bioaffald, indsamlet i papirposer, kan afsættes til alle de adspurgte behandlings-

anlæg. Komtek udtrykker, at de helst vil undgå papirposer, da de sorterer de in-

dendørs poser fra inden behandlingen, og dermed sorteres også en del væde fra

bioaffaldet, som bliver siddende i papirposen. Dermed går bioaffald tabt for bio-

gasprocessen. Derudover oplever de, at papirposen klumper i afvandingsproces-

sen af rejektet, hvilket giver gener i rejektbehandlingen. Samtidig indsamles

mindre mængder bioaffald i papirposerne, hvilket tilskrives, at våde fraktioner

ikke sorteres med, da disse er gennemvædet af papirposen (Mere genavendelse

i henteordninger, 2016 Niels Holm Ørnskov).

HCS, der modtager bioaffald til forbehandling, mener, at det er billigere at be-

handle bioaffald i papirposer, da posen ikke skal sorteres fra i forbehandlingen,

da affaldet er meget rent, og da der er en meget lav rejektandel fra forbehand-

lingen.


Undersøgelser i Sverige (Avfall Sverige, 2015:15)7 har vist, at husstande, der

anvender papirposer indendørs, samler ca. 10 % mere bioaffald ind end hus-

stande, der anvender plast- og bioposer. Den svenske undersøgelse viser ligele-

des, at renheden af bioaffaldet i papirposen er ca. 97,5 %, mens det i de øvrige

poser er ca. 92-93 %.

Dette står i kontrast til Hjørring Kommune, der lavede et forsøg, hvor de gik fra

papirposer til plastposer. Her så de, at mængden af indsamlet madaffald steg.

De antager, at det skyldes den større brugervenlighed i plastposer, i form af at

plastposerne er mere tætte.

De fleste kommuner, der anvender papirposer til indsamling af bioaffald, mener,

at valget af papirpose har en vigtig signalværdi ift. borgeren, da den i langt hø-

7 Sammenfatning af foretagne sorteringsanalyser fra svenske kommuner.



jere grad end plast signalerer, at her er der tale om en anderledes affaldsfrak-

tion, som det er vigtigt at sortere korrekt (Interview, 2017 & Kvalitet af poser til

bioaffald, 2017, ARC).

Der er et sammenfald mellem valget af bio- og papirposer og kommunalbevå-

genhed mod signalværdi og fortællingen om grundig sortering af en særegen

fraktion. I umiddelbar forlængelse af dette, ligger interessen for en indsamling

af en ren KOD fraktion med så få urenheder som muligt, hvilket samtidig har en

positiv indvirkning på afsætteligheden af fraktionen (Interview, 2017).

Bemærkninger:

Det fremgår af rundspørgen, at der ved valget af indsamlingspose generelt ikke

tages hensyn til mulige lukkeanordninger. Undtagelsen til dette er ønsket om bi-

oposer med ekstra længde hos et par kommuner (Interview, 2017).

A.5 Opsamling

Af de 21 interviewede kommuner anvender 11 Kommuner bioposer (hvoraf 2

også tilbyder papirposer), 3 kommuner anvender kun papirposer, 5 kommuner

anvender plastposer og slutteligt har 2 kommuner valgfri ordninger, hvor bor-

gerne selv vælger og anskaffer sine poser.

Præferencen mod bio- og papirposer kan overvejende tilskrives signalværdien

og ønsket om en høj udsortering af KOD med så lille urenhed som muligt. Mens

valget af plastposer primært sker på baggrund af et økonomisk rationale.

Bioposer er altovervejende fremstillet af bio-nedbrydeligt mater-bi og fremstilles

primært i tykkelsen 12 – 16 My med en volumen af 8-10 liter.

Plastposer er fremstillet af ikke bio-nedbrydeligt HDPE eller LDPE, i tykkelsen 19

– 33 My med volumen 15 – 25 liter.


og 3-lags papir, med en tykkelse op mod 110 My. Papirsposerne har alle en vo-

lumen på 8 liter.

En del af økonomien i posevalget er fremhævet i tabellen nedenfor.

Tabel 2 Posepriser (erfaringstal fra 2017).

Posetype Pris per stk.

Plast 10-15 øre

Bio 25-35 øre

Papir 20-25 øre

Anbefalinger af relevans for valg af indsamlingsposer:

› Poserne til KOD skal, uafhængigt af type, være stærke nok til at modvirke

sprækker og perforering. De skal samtidig have en udformning, som tillader

tilstrækkelig forsegling.



› Forud for valget af indsamlingspose skal mulige aftageres begrænsninger

med hensyn til behandling og forbehandling klarlægges.

› Den landbrugsmæssige anvendelse af de slutbehandlede KOD-fraktioner,

påvirkes ikke af indsamlingsposen med hensyn til hormonforstyrrende stof-

fer og tungmetaller.

› Brugerpræferencerne for posen er funktionalitet primært, signalværdi se-

kundært og design tertiært.

› Hanke eller snipper som lukkeanordning - en kommune hjemkøbte poser

med hanke, hvilket betød, at der skulle tillægges en statsafgift for bærepo-

ser – så hvis man skal have ’snipper’, til at binde posen, skal man sikre sig,

at disse snipper ikke har karakter af en hank.

A.6 Kommuner med henteordning for KOD

Ved hjælp af genanvend.mst.dk identificerede projektet 23 kommuner med hen-

teordninger for KOD

Alle kommuner er blevet kontaktet telefonisk med henblik på at gennemføre et

interview. 21 forvaltninger havde mulighed for at deltage i undersøgelsen. Sva-

rene blev primært givet per telefon, mens et mindre antal forvaltninger svarede

uddybende per mail.

Tabel 3 Oversigt over kommuner der har henteordning for KOD for hhv. parcelhuse og eta-

geboliger. Kilde Genanvend, 20168

Henteordning KOD

Parcelhuse Etage

Kommune

He

nte

ord

nin

g/u

ge

He

nte

ord

nin

g/1

4 d

age

Ekst

ra h

en

tnin

g o

m s

om

-m

ere

n

Ne

dgr

ave

t b

eh

old

er

He

nte

ord

nin

gen

er

ob

li-

gato

risk

He

nte

ord

nin

gen

er

valg

-

fri

He

nte

ord

nin

g/u

ge

He

nte

ord

nin

g/1

4 d

age

Ekst

ra h

en

tnin

g o

m s

om

-

mer

en

Ne

dgr

ave

t b

eh

old

er

He

nte

ord

nin

gen

er

ob

li-ga

tori

sk

He

nte

ord

nin

gen

er

valg

-fr

i

Billund x X x X x

Brøndby x x X x x x

Egedal x X x x x

Fredericia x x X x x x x x

Frederiksberg x X

Frederikssund x x x x X

Gribskov x x

Halsnæs x x x x

Hillerød x

Holbæk x x X x x x

Horsens x X x x x

Ikast-Brande x x x x

Kalundborg x X x x x

Kerteminde x x x x x x

København x x

Morsø x x X x X x

8 http://genanvend.mst.dk/projekter/projektbibliotek/2015/kortlaegning-af-






Henteordning KOD

Parcelhuse Etage

Kommune

He

nte

ord

nin

g/u

ge

He

nte

ord

nin

g/1

4 d

age

Ekst

ra h

en

tnin

g o

m s

om

-

mer

en

Ne

dgr

ave

t b

eh

old

er

He

nte

ord

nin

gen

er

ob

li-ga

tori

sk

He

nte

ord

nin

gen

er

valg

-fr

i

He

nte

ord

nin

g/u

ge

He

nte

ord

nin

g/1

4 d

age

Ekst

ra h

en

tnin

g o

m s

om

-

mer

en

Ne

dgr

ave

t b

eh

old

er

He

nte

ord

nin

gen

er

ob

li-ga

tori

sk

He

nte

ord

nin

gen

er

valg

-fr

i

Nyborg x X x x x

Odsherred x X x x

Ringsted x x

Randers x x X X x x x x

Rødovre x X x x x

Slagelse x x X x X x x

Vejle x x X x x x x

A.7 Spørgeramme for interview

Nedenstående spørgeramme er anvendt ved samtlige interview.

Spørgeliste til KOD-poser Intenderet formål: Klarlæg fordele og ulemper ved poser til KOD

Spørgsmål Berettigelse

Hvilket materiale har I valgt til jeres indsamlingsposer (plast, biopose, papir)?

Klarlægge hvilke indsamlingsposer,som er populære i danske ordninger

Type: Fossil (PEHD, PELD), BIO (PLA, Matter-bi) Hvilke materialer typer, som er populære i danske ordninger

Ratio mellem Bio-fossil komponenter EVT bionedbrydelighed, Uddybende detaljer om materialevalget

Ved BIO, hvad er råmaterialet? Uddybende detaljer om materialevalget - Hvilke råmateriale er mest udbredt

Hvem er producenten Støttespørgsmål til at klarlægge posens materiale

Hvor tykke er poserne Hvilken tykkelse er mest anvendt, og er denne tilstrækkelig

Har jeres poser folder? Undersøge populære posers designs

Har poserne svejsning? - enkelt el. dobbelt? Undersøge populære posers signs

Hvad er posernes volumen? Undersøge populære posers designs

Har i overvejet en lukkeanordning på jeres poser? Vedr. bio- og papirposer er lukning et kritisk punkt og direkte årsag til gener

- hvis ja, snipper, snørrer, ører el. a.? Uddybende detaljer om posers designs

Var posernes levetid et valgparameter? Undersøge om poselevetid er et valg parameter

Har jeres poser datomærkning Undersøge om poselevetid er et valg parameter

Giver I borgeren indendørs opsamlingsstativ Klarlægge omfanget af de danske KOD ordninger

- Hvis ja, overvejelser om volumen Uddybende undersøgelser om indendørs håndtering af KOD

- Hvad var jeres overvejelser om ventilation Uddybende undersøgelser om indendørs håndtering af KOD

Hvad var jeres overvejelser om aftagelig bakke Uddybende undersøgelser om indendørs håndtering af KOD

Overvejede i andre parametre Uddybende undersøgelser om indendørs håndtering af KOD

Var biopulpens renhed et valgparameter for poser? Undersøge om nyttiggørelse af fraktionen er et beslutningspa-rameter

Må vi se jeres udbud til poser og er det nogle ting i har været særligt opmærksomme på?

Hvad er alternativt til at lave et udbud?

Vægtede i brugertilfredshed i valget af indsamlingspose? Undersøge om dette er et beslutningsparameter

hvis ja, hvordan Uddybende undersøgelse af brugertilfredsheds betydning

Hvad har været jeres overvejer i forhold til miljø? Klarlægge miljømæssige overvejelser

Hvad har været jeres overvejelser i forhold til økonomi? Klarlægge økonomiske overvejelser



Bilag B Notat vedrørende CO₂-screening



B.1 Formål

Formålet med nærværende CO2 screening er at støtte danske kommuner og for-

syninger i deres valg af indsamlingspose til husstandsindsamling af kildesorteret

organisk dagrenovation (herefter KOD).

Notatet er tiltænkt som supplerende støtte til projektets øvrige og bærende ele-

menter.

Notatet er forfattet af COWI A/S som et bilag til kommunepuljeprojektet " Pose-

kvalitets og materiales betydning for indholdet af fysiske urenheder i biopulp".

B.2 Funktionel enhed

Den funktionelle enhed er en kvantificeret beskrivelse af ydelsen, som vurderin-

gen undersøger. Når systemer skal sammenlignes, skal man sikre ensartethed

mellem de alternativer, der skal sammenlignes.

I denne rapport er den funktionelle enhed: "En 20 L volumen pose med areal på

263.5 cm2/L, der kan indeholde bioaffald i Danmark".

Ækvivalens mellem de sammenlignede poser sikres ved at overveje aspekter

som posetykkelse og -densitet. Tykkelse og densitet er vigtigt, idet der f.eks. til

poser med lav densitet er behov for en større mængde af materiale (i vægt) for

at opfylde den samme funktion i forhold til andre poser, som har højere densi-

tet.

B.3 Scenarier

Figur 10.1 viser de alternative behandlingsmuligheder for hver af de valgte po-

setyper. Der findes fire muligheder: genanvendelse (mekanisk), forbrænding

med energiudnyttelse, kompostering og bioforgasning. Genanvendelse er med

som teoretisk mulighed, da dette ikke er gældende i dag, men flere af anlæg-

gene undersøger muligheder for at genanvende plasten der sorteres fra.

Disse muligheder gælder ikke for alle poser. Behandlingsmetoden er bestemt

baseret på materialernes egenskaber, som det er begrundet herunder

› Kvalitet af papirposer, som har indeholdt bio-affald, er ikke velegnet til pa-

pirgenanvendelse.

› Kun nogle posematerialer kan bionedbrydes under bioforgasning (papir).

› Kun nogle posematerialer kan bionedbrydes under kompostering (majssti-

velse).

› Nedbrydelig plast (majsstivelse) genanvendes ikke, eftersom den kan med-

føre lavere kvalitet i det genanvendte plast.



Figur 4 Behandlingsmuligheder for materialerne.

En parameter, der også er med i vurderingen, er et spænd af forskellige tykkel-

ser af poserne (som betyder forskellig mængde materiale per FU). Der er lavet

et minimum og maksimum, baseret på kommunernes besvarelser på hvilke po-

ser, de anvender i dag.

Majsstivelse er modelleret på 2 måder. I den første antages der 50% biobaseret

og 50% fossil materiale, og i den anden antages der 100% biobaseret materiale.

Det sidste beskriver et fremtidsscenario og er dermed urealistisk i øjeblikket.

Tabel 4 viser kommunernes besvarelser på hvilke poser, de anvender i dag, og

posernes tykkelse.

Tabel 4 Kommunernes besvarelser på hvilke poser de anvender i dag.

Kommune Materiale

Kerteminde Majsstivelse (16 my)

Randers LDPE (19 my)

Vestforbrænding Majsstivelse (16 my)

Vejle LDPE (33 my)

Odense HDPE (19 my)

Thisted Papir

B.4 Afgrænsning

Denne rapport er en CO₂-screening og dermed ikke en detaljeret livscyklusvur-

dering (LCA). Det betyder, at der lægges vægt på visse specifikke processer. I

dette tilfælde fokuserer rapporten på materialeproduktion og affaldsbehandling.



Transport har normalt ikke en betydelig påvirkning, og der kan køres langt, før

den har en påvirkning, som er sammenlignelig med produktion og affaldsbe-

handling (Miljøstyrelsen, 2016).

Produktion af poserne er ikke inkluderet, da dette antages at være sammenlig-

neligt poserne imellem.

Det samme gælder for brugsfasen, som dermed ikke er medtaget.

Åbning af poserne på forbehandlingsanlæggene er heller ikke medtaget, men

der lægges mærke til, at visse pose-typer er sværere at åbne og kan derfor

kræve en længere produktionstid, idet maskineriet oftere skal renses.

Figur 5: Værdikæden for indsamlingsposerne. De grønne bokse repræsenterer de proces-

ser der er inkluderet i CO₂ screeningen.

B.5 Beregning og data

Posernes specifikationer (materiale, vægt, tykkelse, densitet) er oplyst af kom-

munerne og producenter. Manglende data er indsamlet fra litteraturen.

Påvirkninger ved produktion er fundet via litteratur eller beregnet gennem til-

gængelige databaser (f.eks. Ecoinvent).

Affaldsbehandling er beregnet i EASETECH, som er en LCA-værktøj, der er ud-

viklet ved Danmarks Tekniske Universitet

IPCC 2007 metode bruges for at beregne drivhuseffekten for hver valgt pose. I

den valgte metode er drivhus emissioner beregnet inden for en periode på 100

år.

B.6 Materialeproduktion

Materialeproduktion inkluderer kun produktion af posernes materiale (plast gra-

nulat / papir) og ikke produktion af poserne.

MaterialeproduktionProduktion af poser,

inkl. trykBrug

Åbning af poserBioforgasningBehandling af poser



Der antages, at produktion af HDPE og LDPE granulat i EU anvendes som mate-

riale til HDPE og LDPE poser. Ydermere antages det, at Mater-Bi-Z bruges som

materiale til majsstivelse poser, da den er det sædvanlige materiale til produk-

tion af majsstivelse poser (den bruges f. eks. i Københavns Kommune, Vestfor-

brænding m.m.). Mater-Bi-Z består af 50% majsstivelse (biogenisk kulstof) og

50% polycarpolactone polyester (PCL) (fossil kulstof). Papirposer produceres af

kraftpapir. For mere information om kilderne henvises til bilag B.10.1 Tabel 5.

B.7 Affaldsbehandling

Det behandlede affald kan erstatte et konventionelt produkt/energi. I dette til-

fælde kan miljøpåvirkninger fra den konventionelle produktion af materiale eller

energi bespares.

B.7.1 Forbrænding

Figur 6 illustrerer de undgåede påvirkninger ved forbrænding af affald med

energiudnyttelse.

Forbrænding med energiudnyttelse kan erstatte produktionen af konventionel

energi, og dermed kan påvirkninger fra energiproduktionen undgås.

Figur 6 Undgåede processer ved forbrænding

Modellering af forbrændingsanlæg i EASETECH er baseret på aktuelle data om

emissioner, hjælpestoffer, effektivitet osv. fra Vestforbrændings anlæg.

Posernes materiale kan også medvirke til emissionerne og energiproduktionen.

Energi- produktion afhænger f.eks. af affaldets vand- og varmeindhold. Disse

egenskaber er indeholdt i EASETECHs materiale database. Drivhuseffekten er

mest afhængig af indholdet af kulstof. Dermed er det fundamentalt at kende

materialernes indhold af fossilt og biologent kulstof.

Majsstivelse er ikke i EASETECHs materiale database men den kemiske sam-

mensætning blev fundet i litteraturen (Scandola et al.,1998), og det samme

gælder for brændværdien, som er baseret på B.G. Hermann et al (2011).

B.7.2 Genanvendelse

Figur 7 illustrerer de undgåede påvirkninger ved genanvendelse af affald.



Genanvendelse kan erstatte den jomfruelige materialeproduktion, og dermed

kan påvirkningerne fra den primære produktion undgås.

Figur 7 Undgåede processer ved genanvendelse

En gennemsnitlig EU proces til plastgenanvendelse er brugt til genanvendelse af

plast, siden Danmark ikke selv har en plastgenanvendelsesanlæg.

Der antages, at genanvendelsesprocessen medfører 10% materialetab (Miljøsty-

relsen, 2006). Ydermere antages der 40% lødighedstab (nogle materialer kan

miste noget af deres tekniske kvalitet i en oparbejdningsproces, dermed kan de

ikke erstatte 100% af den primære produktion). Det vil sige, at det genanvendte

materiale kun kan erstatte 54% af den jomfruelige produktion af plast.

Dette gælder for HDPE og LDPE poser, som kan genanvendes.

B.7.3 Bioforgasning

Nogle bionedbrydelige poser kan undergå bioforgasning og producere biogas og

bio-gødning (den afgassede biomasse). Dermed kan bioforgasningen erstatte

konventionel energi- og gødningsproduktion. De undgåede processer ved biofor-

gasning er illustreret i Figur 8.

Figur 8 Undgåede processer ved bioforgasning

Fra de valgte poser kan kun papir undergå bioforgasning. Majsstivelse (Mater-

Bi-Z) er ikke bevist bionedbrydelig under bioforgasning.



B.7.4 Kompostering

Nogle bionedbrydelige poser kan undergå kompostering og producere bio-gød-

ning (kompost). Dermed kan kompostering erstatte konventionel gødningspro-

duktion. De undgåede processer er illustreret i Figur 9 Undgåede processer ved

komposteringng.

Figur 9 Undgåede processer ved kompostering

Majsstivelse (Mater-Bi-Z) og papir kan undergå kompostering, men kun majssti-

velse er undersøgt i denne rapport.

B.8 Resultater

Drivhuseffekten fra materialeproduktion og affaldsbehandling af indsamlingspo-

ser er illustreret i Figur 10.2. For alle indsamlingsposer (LDPE, HDPE, plast base-

ret på majsstivelse og papir), ses, at produktionen af materialet giver en samlet

udledning af CO2-ækv. Jo tykkere et materiale indsamlingsposerne er lavet af,

des mere materiale skal der produceres, hvorfor udledningen af CO2-ækv bliver

højere for max tykkelsen (30 μm) i forhold til minimum tykkelsen (16 μm).

For behandlingen af indsamlingsposerne ses, at for alle behandlingsprocesserne

er der besparelse af CO2-ækv. med undtagelse af kompostering af majsstivelse.

Årsagen er, at der ikke sker en substitution af fossil brændsel ved denne proces.

Forbrænding med energiudnyttelse giver besparelse, da der sker en substitution

af fossil brændsel. Besparelsen er størst for majsstivelse, da majsstivelse anses

for at være biobaseret og derfor "CO2-neutralt" ved forbrænding. Besparelsen

er størst for indsamlingsposer af papir og 100% biobaseret majsstivelse, da

begge er næsten 100% biobaseret og dermed CO2-neutral ved forbrænding.



Figur 10 Drivhuseffekten fra materialeproduktion og affaldsbehandling af indsamlingspo-

ser.

Figur 10.3 viser den totale drivhuseffekt fra både produktion og behandling af

indsamlingsposer.

14,7

14,4

16,5

16,5

23,2

27,5

27,0

30,9

30,9

41,7

-1,2

-0,6

-2,8

-14,7

-16,6

-2,2

-1,1

-5,3

-27,5

-29,8

-5,1

-4,4

-9,7

-8,3

-17,5

-3

1,4

3,3

3,3

6,2

6,2

LDPE HDPE Majsstivelse

(50% fossil-

50% bio)

Majsstivelse

(100% bio)

Papir

g C

O₂ æ

kv.

/ 20 liter

pose

Materialeproduktion Min Materialeproduktion MaxForbrænding Min Forbrænding MaxGenanvendelse Min Genanvendelse MaxBioforgasning Min Bioforgasning Max



Figur 11 Total drivhuseffekten, produktion og affaldsbehandling af indsamlingsposer.

Ved forbrænding er der ikke en betydeligt forskel for de første 3 indsamlingspo-

ser (LDPE, HDPE og majsstivelse 50% biobaseret), mens papir og 100% bioba-

seret majsstivelse har en mindre påvirkning. Kompostering af majsstivelses ind-

samlingsposer (både 50% og 100% biobaseret) har den største udledning af

CO2-ækv.

Ved genanvendelse af LDPE og HDPE er CO2-ækv. udledning lidt mindre end for-

brænding eller kompostering af 50% biobaseret majsstivelse, men CO2-ækv. ud-

ledning fra papirindsamlingsposer ved bioforgasning eller forbrænding er endnu

mindre.

Figur 12 viser den totale drivhuseffekt fra både produktion og behandling af 3

forskellige typer af indsamlingsposer, lavet af majsstivelse:

› drivhuseffekten af 1 majsstivelsesindsamlingspose, som består af 50%

biobaseret kulstof og 50% fossil kulstof,

› drivhuseffekten af 2 x majsstivelsesindsamlingsposer, som består af 50%

biobaseret kulstof og 50% fossil kulstof og

› drivhuseffekten af 1 majsstivelsesindsamlingspose, som består af 100%

biobaseret kulstof.

13,5

13,8

13,7

1,8

6,6

25,3

25,9

25,7

3,4

11,9

9,5

10,0

17,9

18,7

5,7

10,3

19,8

19,8

37,1

37,1

-

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

35,0

40,0

LDPE HDPE Majsstivelse

(50% fossil-

50% bio)

Majsstivelse

(100% bio)

Papir

g C

O₂ æ

kv.

/ 20 liter

pose


Total, genanvendelse Min Total, genanvendelse Max

Total, Bioforgasning Min Total, Bioforgasning Max




Figur 12 Total drivhuseffekt ved produktion og affaldsbehandling af 3 forskellige scenarier

for majsstivelsesindsamlingsposer.

27,4

13,7

1,8

51,3

25,7

3,4

39,6

19,8

19,8

74,2

37,1

37,1

-

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

Majsstivelse x2 (50%

fossil-50% bio)

Majsstivelse x1 (50%

fossil-50% bio)

Majsstivelse (100% bio)

g C

O₂ æ

kv.

/ 20 liter

pose





B.9 Referencer

B.G. Hermann, L. Debeer, B. De Wilde, K. Blok, M.K. Patel. (2011). To compost

or not to compost: Carbon and energy footprints of biodegradable materials’

waste treatment. Polymer Degradation and Stability,96 (1),1159-1171.

Ecoinvent (2017). [http://www.ecoinvent.org/database/database.html]

Miljøstyrelsen (2016). Livscyklus-screening af affalds-forebyggelse. Emballage-

affald og bygge- og anlægsaffald. Miljøprojekt nr. 1849, 2016.

Miljøstyrelsen. (2006). Genanvendelse i LCA. Miljønyt . Nr. 81 2006.

Novamont (2001). Environmental product declaration (epd) mater – bi® of

type: biodegradable plastic pellets for films.

M. Scandola* , L. Finelli , B. Sarti , J. Mergaert , J. Swings , K.Ruffieux , E. Win-

termantel , J. Boelens , B. De Wilde , W. -R. Müller , A.Schäfer , A. -B. Fink & H.

G. Bader. (2006). Biodegradation of a Starch Containing Thermoplastic in Stand-

ardized Test Systems. Journal of Macromolecular Science, Part A, 35:4, 589-

608.

R. Götze , K. Pivnenko, A. Boldrin, C. Scheutz, T. Fruergaard Astrup. (2016).

Waste Management 54 (1) 13–26. Physico-chemical characterisation of material

fractions in residual and source-segregated household waste in Denmark

B.10 Kilder til CO2 beregninger

B.10.1 Materialeproduktion

Tabel 5 Kilde til materialeproduktion værdi for hver af de valgte posetyper

Posetype Produceret Materiale Kilde

LDPE LDPE granulat EU Ecoinvent v3.3 beregning

HDPE LDPE granulat EU Ecoinvent v3.3 beregning

Majsstivelse Mater-Bi Novamont.(2001).

Papir Kraft Papir EU Ecoinvent v3.3 beregning



B.10.2 Affaldsbehandling

Tabel 6 Affaldsbehandling proces i EASETECH for hver af de valgte posetyper og affaldsbe-

handling metode.

Posetype Affaldsbehand-

ling

Proces Kilde

LDPE/LDPE

Forbrænding Waste to en-

ergy plant, ge-

neric, DK, 2012

[with substitu-

tion]

EASETECH

Genanvendelse HDPE recycling,

Europe based

on Rigamonti

[with substitu-

tion]

EASETECH

Majsstivelse

Forbrænding Waste to en-

ergy plant, ge-

neric, DK, 2012

[with substitu-

tion]

EASETECH

Kompostering Composting,

JORA reactor,

Sweden, 2003

+ Mineral ferti-

lizer, Use on

land, Sandy

loam soil –

Ave. DK Crop

rotation (High),

DK, 2015, kg

EASETECH

Papir Bioforgasning Anaerobic di-

gestion (munic-

ipal solid or-

ganic waste),

Generic, 2007+

UOL MSW di-gestate + ferti-

lizer substitu-tion, plant farming, loam soil, Denmark, 2005

EASETECH



B.10.3 Kemisk sammensætning og brændværdi

Tabel 7 Kilde til den kemiske sammensætning og brændværdien af de valgte materialer

Posetype Kilde til den kemiske sam-

mensætning

Kilde til brændværdien

LDPE Götze et al. (2016) Götze et al. (2016)

HDPE Götze et al. (2016) Götze et al. (2016)

Majsstivelse (Mater-

Bi-Z)

Scandola et al. (2006)/

selv beregning

Hermann et al. (2011)/

selv beregning

Papir EASETECH/office paper EASETECH/office paper



Bilag C Notat vedrørende - Plastens

skæbne på marken (engelsk)



C.1 Scope

This literature review aims to give an overview on the fate of biodegradable

plastic bags that undergo anaerobic digestion and are spread on the fields. Many

suggest that the so-called biodegradable plastic bags can be completely de-

graded under the appropriate conditions and temperature, which can give the

municipalities the right arguments to use those types of bags.

C.2 Methodology

This study will be conducted as a literature review of the available publications

on the topic.

Biodegradable plastics are produced by a large variety of polymers and addi-

tives, therefore the degree of biodegradability is also highly variant. Therefore, it

is important to define the used material.

The most common biodegradable bio-bag uses the polymer Mater-Bi produced

by Novamont (e.g. used by Vestforbrænding and København Municipality). Ma-

ter-Bi has various classes and grades. Mater-Bi class Z, which is used for films

and sheets, is a blend of thermoplastic starch and a polyester PCL (polycarpolac-

tone). More specifically, from Mater-Bi-Z class, Mater-Bi ZF03U/A grade is usu-

ally used for bags. Based on that, the literature review will focus on this type of

polymer or if not available on starch-PCL blends.

Figur 13: Mater-Bi bags.

C.3 Standards & definitions

To define the biodegradability of plastic material, various test standards have

been developed. These standards describe a methodology for conducting a bio-

degradability test, which ensures the soundness and reliability of the results.

Many of the studies refer to those standards and therefore, a brief description of

those is considered crucial before presenting the results of the literature review.

First, it is important to mention that degradation can occur in many different

ways e.g. photochemical degradation, however when considering plastics in the

environment, degradation refers to biodegradation. Its definition according to



OECD is:" the process by which organic substances are decomposed by micro-

organisms into simpler substances such as carbon dioxide, water and ammonia".

Biodegradation can occur both under aerobic and anaerobic conditions.

During biodegradation under aerobic conditions, carbon is transformed into

carbon dioxide as shown in formula (1).

𝐶 + 𝑂2 → 𝐶𝑂2 (1)

For anaerobic biodegradation, carbon is transformed to carbon dioxide and

methane according to formulas (2) and (3).

𝐶 + 2𝐻2 → 𝐶𝐻4 (2)

𝐶 + 𝑂2 → 𝐶𝑂2 (3)

One of the common ways to define the degree of biodegradation by measuring

the carbon contained in the tested material and the gaseous carbon produced

during the biodegradation, according to formula (4).

𝐵𝑖𝑜𝑑𝑒𝑔𝑟𝑎𝑑𝑎𝑡𝑖𝑜𝑛 𝑟𝑎𝑡𝑒 (%) = (𝐶𝑔 − 𝐶𝑏

𝐶𝑖) ∙ 100% (4)

where,

Cg: Gaseous carbon produced during degradation. This carbon stems from the

CO2 produced under aerobic conditions and both CO2 and CH4 under anaerobic

conditions.

Cb: This is the gaseous carbon produced in blanc vessels in order to account for

background concentrations of gaseous carbon.

Ci: Is the carbon contained in the tested material.

The following standards are the most commonly used for the definition of bio-

degradability. Important parameters of the standards are temperature, duration,

inoculum, presence of oxygen etc.

› ASTM D 5338-92 standard / US standard for biodegradability during com-

posting

This standard determines the degree of aerobic biodegradability of plastic mate-

rial in controlled compost environment under laboratory conditions.

The chosen plastic and the inoculum are placed in a composting vessel for 45

days. The inoculum must be 2 to 4 months old, well-aerated compost, deriving

from municipal organic waste. The temperature is kept stable at 58 oC (± 2 oC)

and the vessel is placed in the dark. Aeration, temperature and humidity are

monitored regularly.



The experiment measures the total carbon dioxide produced over the study pe-

riod, which is then translated into the biodegradability rate as indicated in

fomula (4)

› ASTM D-6400-99 standard /US standard for compostability of plastic

This standard is a guide for assessing the compostability of the plastics based on

the results of ASTM D 5338-92 standard above, which assesses the biodegrada-

tion rate of plastics under composting conditions. The standard states that a

plastic material can be considered compostable in the following cases:

1 minimum 60% of the organic carbon is converted into carbon dioxide when

the material contains only one type of polymer.

2 minimum 90% of the organic carbon is converted into carbon dioxide when

the material contains more than one co-polymer ((block copolymers, seg-

mented copolymers, blends, or addition of low molecular weight additives).

› EN 13432 Norm / EU standard for compostability

The European EN 13432 standard defines the requirements un-

der which plastic can be considered compostable, and can ac-

quire the sidling logo (European bio-plastics trademark) for

compostable material (figure 2). According to this standard, the

following characteristics should be tested:

1. Biodegradability

2. Disintegration during biological treatment

3. Absence of negative effects on the composting process.

4. Amount of heavy metals

For the biodegradability test, the plastic should be composted under industrial

composting conditions for 26 weeks (6 months) at temperature of 58 ⁰C and

50% moisture. After that period, the biodegradability ratio defined in formula

(4) should be higher than 90%. The standard for this test is EN 14046 (also

published as ISO 14855).

The second test measures disintegration. Samples are placed in compost soil in

sacks or bags. The conditions of the compost soil are moisture of at least 50%

and 58 ⁰C temperature and the duration of the test is 12 weeks (84 days). After

the end of the test, at least 90% of the dry weight of the plastic should be able

to pass through a 2mm sieve. EN 14040 is the used standard for this test.

The third test specifies the ability of the compost to support plant growth by

phytotoxicity and very low regulated heavy metal content. Phytotoxicity is tested

by placing 2 seed in the compost soil. Presence of plants after 10 days indicates

positive plant growth conditions.

Heavy metals have to be below regulated maximum values at the end of the bi-

odegradability test.

Figur 39 Sidling logo



› ASTM D 5526 – 94/ US Standard for biodegradability under anaerobic con-

ditions

This standard is used to define the biodegradability of plastic material under an-

aerobic conditions (or accelerated landfill conditions).

The plastic material should be placed in an anaerobic reactor along with anaero-

bic inoculum derived from a laboratory or full scale anaerobic digester operating

at 35 ⁰C. The experiment should proceed in mesophilic conditions with tempera-

ture of 35 ⁰C and more than 30% total solids in static non mixed conditions. The

experiment should include a positive reference i.e. a thin layer of cellulose that

ensures that the degradation conditions are fulfilled and that defines the end of

the test. The test is considered over more than 70% of the positive control has

degraded.

A typical hydraulic retention time under mesophilic conditions is 25-30 days.

Therefore, in order for a biodegradability outcome to be realistic, satisfactory bi-

odegradation rates should occur within this period of time.

For the interpretation of the test Teknologisk Institut mentions a value of at

least 50% within 60 days.

› ASTM D 5338-03 standard / US standard for biodegradability in contact with

soil at aerobic conditions.

This standard is equivalent to ISO 17556:2003 and measures the degree and

rate of aerobic biodegradation of plastic materials in contact with soil or a mix-

ture of soil and mature compost under laboratory conditions. The latter is to de-

termine the degradation of plastic residues found in compost that is afterwards

spread on soil.

The plastic under test is placed in contact with soil or a soil-mature compost mix

at a ratio that corresponds to a typical agriculture application i.e. top soil: com-

post ratio. The sample is placed in the dark at 20±2 ⁰C. The sample is consid-

ered biodegradable if >90% of it is degraded in 2 years.

C.4 Literature Review

C. Bastioli (1998)

This article conducts a biodegradability test for various Mater-Bi classes and

grades. Among those, Mater-Bi ZF03U/A which is used for films. The standard

followed in this study is ASTM D 5338-92 for biodegradability under controlled

compost conditions (aerobic conditions). According to the study, more than 90%

of the carbon has degraded within 45 days, and therefore this type of bag can

be categorized as biodegradable under compost conditions. The article also per-

forms anaerobic biodegradability test according to the ASTM D 5526 – 94 stand-

ard but not Mater-Bi ZF03U/A.



M. Scandola (1998)

This study tested the biodegradation of Mater-Bi ZF03U in various conditions.

For anaerobic digestion of Mater-Bi ZF03U (used for bags) in aqueous environ-

ment and mesophilic conditions, the degradation was 10% for Mater-Bi ZF03U

pellets and 21% for Mater-Bi ZF03U films in 81 days. Mater-Bi ZF03U bars under

high solid, mesophilic anaerobic digestion were degraded 25% in 15 days.

C.R. di Franco et al. (2004)

This study tested the biodegradability of polycaprolactone/starch blends buried

in aqueous biotic soil. The temperature is 20 ⁰C, the humidity was 40% and the

test lasted 9 months. After 9 months the plastic was degraded 50% by weight.

R. Mohee et al. (2007)

This study tested the biodegradability of Mater-Bi under both aerobic and anaer-

obic conditions. The method reports a biodegradation of 26% within 72 days un-

der composting conditions and contradicts the ISO 14852 certification of mater-

bi, that states that more than 92% of it is biodegradable in contact with air and

water. The ASTM D 5526 – 94 standard was used to determine the biodegrada-

tion under anaerobic conditions. The results showed a good biodegradation

(34%) in 32 days. The class and grade of mater-bi is not mentioned.

G. Unmar and R. Mohee (2008)

This study investigated the degradation of Mater-Bi bags under aerobic condi-

tions. The standard used was not mentioned, however temperature, humidity

and duration were in accordance to ASTM D 5338-92 (compost conditions) and

EN 14046 standard. The results of the experiments showed that stripes of Ma-

ter-Bi bags completely disappeared after 1 week. Moreover, the quality of com-

post was defined as good and it showed no inhibitory effects on plant growth.

Cho HS et al. (2011)

This article studies the biodegradation of a starch-PCL mix similar to mater-bi

blend. The biodegradation was studied under aerobic, anaerobic and landfill bur-

ial test. Standardized methods were used to conduct the tests. The results

showed that the polymer degraded both under aerobic and anaerobic conditions.

However, under anaerobic conditions the biodegradation was slow (88% biodeg-

radation in 139 days). A burial landfill test was conducted in order to test the bi-

odegradability under field anaerobic conditions. After 90 days the samples were

unburied and compared to the condition before burial. The material was broken

into pieces and crumbled easily when touched. Moreover, it was predicted that

the material would disappear after 300 days of burial.

Eddie F. Gómez (2013)

This study tested the biodegradability of various bioplastics under composting

conditions, anaerobic digestion and soil burial. The plastic that came closer to



the characteristics of Mater-Bi is the sample "corn and co-polymer". A soil burial

test and an anaerobic digestion test were conducted for this plastic. Anaerobic

digestion at mesophilic conditions for 50 days, yield a 20.2% loss in carbon. In

the soil burial test, the plastic was buried for 660 days in 20 oC and the carbon

lost was 50%.

Novamont (2017)

According to a recent publication of Novamont, the producer of Mater-Bi biode-

gradable bags, biodegradability experiments in anaerobic digestion plants in

Germany showed a 100% degradation of these bags. The plants that conducted

the study operate anaerobic digestion followed by composting of the digestate.

According to the publication the degradation started during the anaerobic diges-

tion phase, however it was only completed to a 100% degree at the composting

phase. The process lasted 5-10 weeks depending on the plant. Novamont com-

missioned IGlux Witzenhausen GmbH and Witzenhausen-Institut GmbH to con-

duct the study however, an official report with further specification is not availa-

ble yet. In any case, it indicates that biodegradation of these bags is not possi-

ble at a satisfactory extent within the common duration of anaerobic digestion.



C.5 Conclusion

The environmental degradability of plastics is a complex process that is influ-

enced by the nature of the plastics and the conditions to which they are ex-

posed. Therefore, knowledge of the polymer and environmental conditions are

essential for giving a definitive answer on the biodegradation.

The literature search was focused on the biodegradation of Mater-Bi-Z films from

Novamont, which is a common material for the production of the bio bags used

for indoor collection of organic separated waste from households. As literature

on Mater-Bi-Z was limited, studies with blend of starch and PCL (Mater-Bi copol-

ymers) were also investigated.

Based on the results of the literature search the following can be concluded for

Mater-Bi biobags.

› They are biodegradable under controlled compost conditions and they will

degrade at degree greater to 90% within 45 days.

› The available literature on anaerobic digestion was rather scarce and very few publications were found. According to the available literature, it can be concluded that biodegradation is possible to some extent, however not to satisfactory levels, at least not within an appropriate time. This means that at common industrial retention time for anaerobic digestion (<30 days), the

plastic is not predicted to degrade at a high degree and therefore would re-

sult in the digestate.

› In anaerobic digestion, complete degradation can only occur in case the re-

sulting digestate is further composted.

› Burial tests show that the plastic in contact with soil (aerobic conditions)

will not degrade at a desirable extent (one study showed 50% degradation in 9 months and another 50% degradation in 660 days.)

› Burial under anaerobic conditions (landfill simulation) showed partial de-

grade after 3 months and the predicted complete degradation occurring af-ter 300 days.

Overall, it seems that at the moment a safe option for the bio-bags is either

composting under standard conditions or anaerobic digestion that is followed by

composting of the digestate.

Reference can be found in the table below with additional comments, see C.6.

C.6 Literature review



Info:

› Starch based plastics are complex blends of starch with compostable polyesters (such as PLA, PBAT, PBS, PCL and PHAs) and additives like plasti-

cisers and compatibilisers.

› The most common starch based, degradable bio-bag uses the polymer Mater-Bi produced by Novamont. Mater-Bi has various grades. Mater-Bi Z

is usually used for bags and films. Mater-bi-Z is a blend of thermoplastic starch and PCL (polycarpolactone) that is a polyester.

› Standard EN13432:2000 defines among other that a material is:

› degradable aerobically: when there is >=90% degradation under composting conditions within 6 months.

› degradable anaerobically: degradation should be over 50% the first 60 days.

› Disintegration: >=90% of the material should be able to pass through a mesh with 2mm openings after 12 months of composting

No Reference Year Key Subject Method Conclusion

1. Properties and applications of Mater-Bi starch-based materials. Catia Bastioli. Polymer Degradation and Stability 59 (I 998) 263-212

1998 Biodegradability of different mater-bi products.

Composting mater-bi-Z. Controlled composting conditions (ASTM D 5338-92 standard)

>90% degradation in 45 days under aerobic condi-tion and liquid medium.

2. Eddie F. Gómez, Frederick C. Michel, Biodegra-dability of conventional and bio-based plastics and natural fiber composites during compost-ing, anaerobic digestion and long-term soil in-cubation, In Polymer Degradation and Stability, Volume 98, Issue 12, 2013, Pages 2583-2591,

2013 Biodegradability of various bioplastics in 1. Soil 2. Composting conditions 3. Anaerobic digestion (AD).

From the given alternatives, "Corn + polyester" bioplastic comes close to the definition of mater- Bi AD: mesophilic/ High solid content conditions, 50 days Soil application: 660 days, room temperature (20 C), 60% water con-tent of soil

The bio-based alternatives degraded to some extent. Corn + co-polyester: Soil (% of initial carbon lost): 55.1 AD (% of initial carbon lost): 20.2

4. Novamont http://www.nova-mont.com/eng/leggi_press.php?id_press=42

2017 Degradation of Mater-Bi bags under aerobic digestion conditions.

Anaerobic Digestion, 5-10 weeks Ma-ter-Bi in the input material was be-tween 3.5% and 3.8%. Monitoring during phases of pre-treatment, an-aerobic digestion, post-composting and maturation

100% degradation. Bio-degradation started during AD and was complete dur-ing composting

http://www.novamont.com/eng/leggi_press.php?id_press=42

http://www.novamont.com/eng/leggi_press.php?id_press=42



No Reference Year Key Subject Method Conclusion

5. Assessing the effect of biodegradable and de-gradable plastics on the composting of green wastes and compost quality. G. Unmar , R. Mohee

2008 Composting of Mater-Bi Mater-Bi films composting –Duration: 7 weeks, humidity 50%, Tempera-ture: 59

Complete degradation of the plastic stripes, good quality of compost pro-duced, no inhibitory ef-

fects on plant growth

6. Biodegradability of biodegradable/degradable plastic materials under aerobic and anaerobic conditions. Mohee R, Unmar GD, Mudhoo A, Khadoo P

2007 Biodegradability of biode-gradable/degradable plastic materials under aerobic and anaerobic conditions

Mater-Bi plastic (60% Starch, 40% hydrophilic and biodegradable syn-thetic resin, made of a lower molecu-lar weight polymer). Composting of Mater-Bi, 72 days. Anaerobic conditions: 6 weeks, sludge inoculum

Aerobic conditions: 26.7% (mass based) Anaerobic Conditions: 34.7% degradation (VS re-duction)

7. C.R. di Franco, V.P. Cyras , J.P. Busalmen, R.A. Ruseckaite , A. Vázquez. Degradation of poly-caprolactone/starch blends and composites with sisal fiber. 2004. Polymer Degradation and Sta-bility, 86 (1), 95-103.

2004 polycaprolactone/starch blends degradation

polycaprolactone/starch blends bur-ied in aqueous biotic soil. Tempera-ture 20 oC, Humidity 40%, 9 months.

50% weight loss

8. Scandola, M., Finelli, L., Sarti, B., Mergaert, J., Swings, J., ruffieux, k., wintermantel, E., et al. (1998). Biodegradation of a starch containing thermoplastic in standardized test systems. JOURNAL OF MACROMOLECULAR SCIENCE-PURE AND APPLIED CHEMISTRY, ((4), 589–608.

1998 Degradation of Mater-Bi- Z films in various conditions.

Mater-BI- Z films and pellets. 1. An-aerobic degradation of mater-bi films in 35 oC, aqueous medium and 81 days. 2. High solid content AD ac-cording to ASTM D.5511-94

Pellets 10% degradation Films: 21%

9. Cho HS, Moon HS, Kim M, Nam K, Kim JY. Bio-degradability and biodegradation rate of poly(caprolactone)-starch blend and poly(butyl-ene succinate) biodegradable polymer under aerobic and anaerobic environment.

2011 Biodegradability and biodeg-radation rate of poly(capro-lactone)-starch blend.

Burial landfill test. simulated real an-aerobic field conditions. Duration: 90 days

The material was broken into pieces and crumbled easily when touched. it was predicted that the ma-terial would disappear af-ter 300 days of burial.



Bilag D Følsomhedsanalyse



D.1 Baggrunden for følsomhedsanalysen

Baggrunden for følsomhedsanalysen er det varierende indhold af haveaffald i

den indsamlede KOD, beskrevet i kapitel 7. Kombineret med en antagelse om at

andelen af indsamlingsposer og andre urenheder vil være væsentlig mindre i ha-

veaffald i forhold til KOD.

I følsomhedsanalysen tages udgangspunkt i Kertemindes KOD, da KOD'en fra

Kerteminde har den største andel af haveaffald. Det er vigtigt at pointere, at un-

dersøgelsen ikke forholder sig til, om affaldskvaliteten er af god eller dårlig kva-

litet. Undersøgelsen forholder sig blot til indholdet i KOD'en.

D.2 Metoden for følsomhedsanalysen

› Estimering af andelen af haveaffald i KOD'en, er sat højt for at teste det

mest ekstreme scenarie. Andelen er ikke målt, så estimeringen er baseret

på en beskrivelse af KOD'en (se afsnit 7.5). Andelen af haveaffald er esti-

meret til at være 90%.

› Data for andelen af urenheder fra hhv. indsamlingsposer og andre urenhe-

der er korrigeret for indholdet af haveaffald ved at gange en faktor 10 på

resultaterne af urenhederne. Faktor 10 er baseret på, at 90 % haveaffald

giver 10% KOD, så skal der sammenlignes med 100% KOD affald, må de

10% ganges op med en faktor 10.

D.3 Resultater af følsomhedsanalysen

I det følgende gennemgås resultatet af følsomhedsanalysen, hvor data om uren-

heder fra Kerteminde (bioposer) er ganget op med faktor 10.

Da det kun er data for bioposer, der er testet, vil afsnittet fokusere på data for

bioposer og ikke på plast- og papirposerne.

D.3.1 Samlede urenheder - følsomhedsanalyse

Følsomhedsanalysen af de samlede urenheder i pulpen, målt som areal dækket

af fysiske urenheder, viste, at 10 af 15 prøver for bioposerne var højere end

grænseværdien på 20 cm2/l (se Figur 14.15). Af figuren fremgår også, at gen-

nemsnittet for samlede urenheder for bioposerne var på 44 cm2/l.



Figur 14.15 Følsomhedstest af samlede urenheder, data for de tre typer af indsamlingspo-

ser hvor alle Kerteminde tal er ganget op med en faktor 10. Hver søjle repræsentere en

prøve (Bio 15, papir 9 og plast 26. Resultaterne er resultater fra de 3 anlæg. Papir-ind-

samlingsposen er nul, da det ikke var muligt at identificere, om det var poser eller andet

papir. Databehandling COWI, testresultater AnalyTech Miljølaboratorium A/S. (Figuren

med original data er Figur 8.1)

Nedenfor ses der nærmere på hvor stor en andel indsamlingsposerne udgør af

de samlede urenheder (se Figur 14.16).

Figur 14.16 Følsomhedstest af data for de enkelte kommuner. Hver søjle er en kombina-

tion af data fra kommunen. Kerteminde data er ganget op med faktor 10. (Vestforbræn-

ding 9 prøver, Kerteminde 6 prøver, Randers 9 prøver, Odense 9 prøver, Vejle 8 prøver og

Thisted 9 prøver). Databehandling COWI, testresultater AnalyTech Miljølaboratorium A/S.

(Figuren med original data er Figur 8.2)

0

20

40

60

80

100

120

140

1 3 5 7 9 1113151719212325272931333537394143454749

Bio Papir Plast

Are

al dæ

kket

af

fysis

ke

ure

nheder[

cm

²/L

]

Areal dækket af fysiske urenheder[cm²/L]

Gennemsnit for posetype

Grænseværdi

0

10

20

30

40

50

60

70

Vestf

or

Kert

em

inde

Gennem

snit

Randers

Odense

Vejle

Gennem

snit

This

ted

Bio Plast Papir

[cm

2/L

]

Indsamlingspose Andre urenheder Grænseværdi



Af Figur 14.16 ses en tendens til, at poserne brugt til indsamling af KOD i gen-

nemsnit udgør mere af de samlede urenheder ved brug af bioposer. Bioposerne

udgøre i gennemsnit 78% af arealet.

For at se om følsomhedsanalysen giver et udslag, når der ses på urenheder i

forhold til vægten af urenhederne i forhold til TS, er data for urenheder målt i

væg sat op i grafen nedenfor.

Figur 14.17 Følsomhedstest af data målt i vægt i forhold til TS. Søjlerne er et gennemsnit

af prøver for de enkelte kommuner. Kerteminde er ganget op med faktor 10. (Vestfor-

brænding 9 prøver, Kerteminde 6 prøver, Randers 9 prøver, Odense 9 prøver, Vejle 8 prø-

ver og Thisted 9 prøver). Databehandling COWI, testresultater AnalyTech Miljølaborato-

rium A/S. (Figuren med original data er Figur 8.3)

Tendensen for hhv. plast-, bio- og papirindsamlingsposerne (vægt), er at plast-

poser samlet set giver den største mængde urenheder i biopulpen (se Figur

14.17).

Opsamling

Data fra følsomhedsanalysen og originaldata fremgår af tabellen nedenfor (se

Tabel 14.8).

Tabel 14.8 Opsamling følsomhedsanalyse, samlede urenheder målt i biopulpen som areal

dækket af fysiske urenheder per l biopulp.

Følsomhedsdata Orignial data

10 af 15 prøver overskrider grænseværdien på 20 cm2/l

5 af 15 prøver overskrider grænseværdien på 20 cm2/l (se er Figur 8.1)

Gennemsnittet for samlede urenheder for biopo-serne kommer op på 44 cm2/l og er størst for biopo-ser sammenlignet med plast- og papirindsamlingspo-ser.

Gennemsnittet for samlede urenheder for biopo-serne kommer op på 24 cm2/l. (se Figur 8.1) og er størst for bioposer sammenlignet med plast- og pa-pirindsamlingsposer.

Urenheder ved brug af bioposer (gns. 78% af areal) (se Figur 14.16)


Tendensen for hhv. plast-, bio- og papirindsamlings-poserne for areal (cm2/l), er at bioposerne samlet set

Tendensen for hhv. plast-, bio- og papirindsamlings-poserne for areal (cm2/l), er at bioposerne samlet set

0,0000,0500,1000,1500,2000,2500,3000,3500,4000,4500,500

Vestf

or

Kert

em

inde

Randers

Odense

Vejle

This

ted

Plast Papir

% (

væ

gt)

i t

ørs

tof






giver det største areal urenheder i biopulpe (Se Figur 14.16).

giver det største areal urenheder i biopulpen (Se Fi-gur 8.2).

Tendensen for hhv. plast-, bio- og papirindsamlings-poserne (vægt), er at plastposer samlet set giver den største mængde urenheder i biopulpen når der ses på vægt (Se Figur 14.17).

Tendensen for hhv. plast-, bio- og papirindsamlings-poserne (vægt), er at plastposer samlet set giver den største mængde urenheder i biopulpen når der ses på vægt (Se Figur 8.3)

Konklusionen draget på original data er, at der er en tendens til at bio-indsam-

lingsposen i gennemsnit udgør en større andel af de samlede urenheder end

plastposer gør. Den samme konklusion kan drages baseret på data fra følsom-

hedsanalysen (se Figur 14.15, Figur 14.16 og Tabel 14.8), med en kraftigere

tendens til at bioposerne udgøre størstedelen af urenhederne.

Konklusionen på originaldata i forhold til samlede mængde urenheder er at:

› Ved areal - ses i original data et større samlet areal dækket af urenheder

for KOD, indsamlet i bioposerne, end for plastposer. Det samme ses ved

følsomhedsanalysen (se Figur 8.2 og Figur 14.16).

› Ved vægt - ses i original data et en større mængde urenheder for KOD, ind-

samlet i plastposer end for bioposerne. Det samme ses ved følsomhedsana-

lysen (se Figur 8.3 og Figur 14.17).

D.3.2 Urenheder fra indsamlingsposerne i forhold til

materiale

Følsomhedsanalysen af hvilke poser, der i størst omfang giver urenheder (cm2/l)

i biopulpen, fremgår af Figur 14.18 nedenfor. Her præsenteres alle resultaterne

af analyserne, opgjort som areal dækket af indsamlingsposer, samlet i en graf.

For original data se Figur 8.4.

Figur 14.18 Følsomhedstest af data urenheder fra indsamlingsposerne, data for de tre ty-

per af indsamlingsposer, hvor alle Kerteminde tal er ganget op med en faktor 10. Hver

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

1 3 5 7 9 1113151719212325272931333537394143454749

Bio Papir Plast

Are

al dæ

kket

af

indsam

lingspose

[cm

²/L

]


Gennemsnit for hver posetype



søjle repræsentere en prøve (Bio 15, plast 26 og papir 9). Resultaterne er resultater fra de

3 anlæg. Papir-indsamlingsposen er nul, da det ikke var muligt at identificere om det var

poser eller andet papir. Databehandling COWI, testresultater AnalyTech Miljølaboratorium

A/S. (Figuren med original data er Figur 8.4)

Resultaterne af følsomhedsanalysen fra areal dækket af indsamlingsposer per li-

ter biopulp viser, at bioposer i gennemsnit giver største areal dækket af urenhe-

der, efterfulgt af et noget lavere gennemsnit for plastposer (se Figur 14.18). Pa-

pir giver nul, da det ikke var muligt at genkende papiret (for forklaring på papi-

ret se afsnit 6).

Opsamling

Tabel 14.9 Opsamling følsomhedsanalyse, samlede urenheder målt i biopulpen som areal

dækket af fysiske urenheder per l biopulp.


10 af 15 prøver overskrider grænseværdien på 20 cm2/l

5 af 15 prøver overskrider grænseværdien på 20 cm2/l (se er Figur 8.1)

Gennemsnittet for samlede urenheder for biopo-serne kommer op på 44 cm2/l og er størst for biopo-ser sammenlignet med plast- og papirindsamlingspo-ser.

Gennemsnittet for samlede urenheder for biopo-serne kommer op på 24 cm2/l. (se Figur 8.1) og er størst for bioposer sammenlignet med plast- og pa-pirindsamlingsposer.



Tendensen for hhv. plast-, bio- og papirindsamlings-poserne for areal (cm2/l), er at bioposerne samlet set giver det største areal urenheder i biopulpen (Se Fi-gur 14.16).

Tendensen for hhv. plast-, bio- og papirindsamlings-poserne for areal (cm2/l), er at bioposerne samlet set giver det største areal urenheder i biopulpen (Se Fi-gur 8.2).

Tendensen for hhv. plast-, bio- og papirindsamlings-poserne (vægt), er at plastposer samlet set giver den største mængde urenheder i biopulpen når der ses på vægt (Se Figur 14.17).

Tendensen for hhv. plast-, bio- og papirindsamlings-poserne (vægt), er at plastposer samlet set giver den største mængde urenheder i biopulpen når der ses på vægt (Se Figur 8.3)

Som det fremgår af Tabel 14.9, bliver tendensen, der ses i original data, for-

stærket i følsomhedsanalysen for forholdet imellem hhv. bio-, plast- og papirpo-

serne er at:

› Bioposerne genfindes i højest grad i biopulpen af de tre posetyper (se Figur

14.18).

› Plastposer blev også genfundet i bio-pulpen dog i mindre grad end biopo-

serne(se Figur 14.18).

D.3.3 Urenheder fra indsamlingsposerne i forhold til

tykkelse af pose

Følsomhedsanalyse af undersøgelsen om posetykkelsen har en betydning for

hvor mange rester af indsamlingsposerne, der genfindes i biopulpen, er data

præsenteret i Figur 14.19 nedenfor.



Figur 14.19 Følsomhedstest af data for de to typer bio- og plastindsamlingsposer, hvor alle

data fra Kerteminde er ganget op med en faktor 10. Hver søjle repræsentere en prøve

(Bio, 15 og plast, 26). Resultaterne er resultater fra de 3 anlæg. Papir-indsamlingsposen

er ikke medtaget da de var nul. Databehandling COWI, testresultater AnalyTech Miljølabo-

ratorium A/S. (Figuren med original data er Figur 8.6)

Grafen viser en tendens til, at de tynde indsamlingsposer (16 og 19 µm) i højere

grad genfindes i biopulpen, uanset om det er bio- eller plast-indsamlingsposer,

når der ses på areal dækket.

Følsomhedsanalyse af fordelingen af urenheder i biopulpen med udgangspunkt i

vægten af urenhederne (se Figur 14.20). Formålet er, at se på andelen af uren-

heder fra indsamlingsposerne i forhold til vægt af urenhederne.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Bio,

tykkelse:

16

(Kertemind

e)

Bio,

tykkelse:

16

(Vestfor)

Plast,

tykkelse:

19

(Odense)

Plast,

tykkelse:

19

(Randers)

Plast,

tykkelse:

33 (Vejle)


Gennemsnit for hver kommune



Figur 14.20 Følsomhedsanalyse af data målt i vægt i forhold til TS. Søjlerne er et gennem-

snit af prøver for de enkelte kommuner. Data for Kerteminde er ganget op med faktor 10.

(Vestforbrænding, 9 prøver, Kerteminde 6 prøver, Randers 9 prøver, Odense 9 prøver,

Vejle 8 prøver og Thisted 9 prøver). Databehandling COWI, testresultater AnalyTech Mil-

jølaboratorium A/S. (Figuren med original data er Figur 8.3)

Grafen (se Figur 14.20) viser at Randers (19 µm) er den eneste af plastposerne,

der har en mindre mængde af indsamlingsposerne i biopulpen sammenlignet

med Vejle (33 µm).

Opsamling

Tabel 14.10 Opsamling følsomhedsanalyse, urenheder fra indsamlingsposerne i biopulpen

målt som hhv. areal per l og mængde per kg biopulp.


Viser det samme som original data, med en lidt kla-rer tendens se Figur 14.19.

Der er en tendens til at indsamlingsposens tykkelse har en betydning for hvor for meget af posen, der kan genfindes i biopulpen, når der ses på urenheder i forhold til areal. De tyndere indsamlingsposer ser ud til i højere grad at blive genfundet i biopulpen (se Fi-gur 8.6).

Grafen (se Figur 37) viser at Randers (19 µm) er den eneste af plastposerne, der har en mindre mængde af indsamlingsposerne i biopulpen sammenlignet med Vejle (30 µm).

Når der ses på vægt, udlignes forskellen til dels imel-lem Randers og Vejle, imens for de resterende kom-muner er tendensen stadigvæk tydelig med en støre mængde urenheder fra indsamlingsposer jo tyndere indsamlingsposerne er, hvis der for Kerteminde ta-ges højde for den mindre mænge indsamlingspose i KOD'en.

Som det fremgår af tabellen ovenfor, fremhæver følsomhedsanalysen tenden-

sen, der blev set i det originale data, at tykkelsen af indsamlingsposerne har en

betydning for urenhederne i biopulpen, når urenhederne måles som areal /l.

Når der ses på urenheder fra indsamlingsposerne, målt i vægt per kg TS, viser

følsomhedsanalysen, at mængden af urenheder fra bioposerne for Kerteminde,

vil gå fra at være lavere end Vejles i original data til at være større end Vejles

mængde af urenheder fra indsamlingsposerne i følsomhedsanalysen.

0,0000,0500,1000,1500,2000,2500,3000,3500,4000,4500,500

Vestf

or

Kert

em

inde

Randers

Odense

Vejle

This

ted

Plast Papir

% (

væ

gt)

i t

ørs

tof






D.3.4 Urenheder per anlæg per indsamlingsposetype

Følsomhedsanalysen af de indekserede data, hvor poserne sammenlignes inden

for de enkelte anlæg. Indekset udregnes for hver figur.

› Indeks 100 = det i datasættet største areal dækket af KOD posen målt i

[cm²/l] for det pågældende anlæg omregnet til 100.

KomTek

Følsomhedsanalysen for KomTek Miljø præsenteres nedenfor i Figur 14.21.

Figur 14.21 Følsomhedstest af indekseret data for indsamlingsposer i biopulpen målt i

cm2/l. Hver søjle udgør en prøve. Alle data fra Kerteminde er ganget op med en faktor 10.

(Vestforbrænding 3 prøver, Kerteminde 1 prøve (de 3 søjler er replikater af den ene prøve

for sammenlignelighedens skyld), Randers 3 prøver, Odense 3 prøver, Vejle 3 prøver og

Thisted 3 prøver). Databehandling COWI, testresultater AnalyTech Miljølaboratorium A/S.

(Figuren med original data er Figur 8.7)

Af figuren for KomTek (se Figur 14.21) fremgår det, at der identificeres flest re-

ster af indsamlingsposen fra bioposerne (gns. 54%) og forholdsvis meget min-

dre af indsamlingsposerne lavet af plast (gns. 0%). Papirposerne kunne ikke

identificeres i analyserne og fremgår derfor ikke.

HCS

Følsomhedsanalysen for HCS Miljø præsenteres nedenfor i Figur 14.22.

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Vestf

or

Vestf

or

Vestf

or

Kert

em

inde

Kert

em

inde

Kert

em

inde

Randers

Randers

Randers

Odense

Odense

Odense

Vejle

Vejle

This

ted

This

ted

This

ted

Bio Plast Papir

Indeks (

100)

KomTek Miljø




Figur 14.22 Følsomhedstest af indekseret data for indsamlingsposer i biopulpen målt i

cm2/l. Hver søjle udgør en prøve. Alle data fra Kerteminde er ganget op med en faktor 10.

(Vestforbrænding 3 prøver, Kerteminde 3 prøver, Randers 3 prøver, Odense 3 prøver,

Vejle 3 prøver og Thisted 3 prøver). Databehandling COWI, testresultater AnalyTech Miljø-

laboratorium A/S. (Figuren med original data er Figur 8.8)

Af figuren for HCS (se Figur 14.22) fremgår det, at der identificeres flest rester

af indsamlingsposen fra bioposerne (gns. 36%) og forholdsvis meget mindre af

indsamlingsposerne lavet af plast (gns. 3%). Papirposerne kunne ikke identifice-

res i analyserne og fremgår derfor ikke.

NC miljø

Resultaterne fra NC Miljø indeholder ikke data fra Kerteminde, da NC Miljø ikke

kørte KOD læsset fra Kerteminde grundet for meget jord. Grafen er derfor ikke

taget med igen. For den oprindelige figur se Figur 8.9.

Urenheder fra indsamlingsposer uafhængigt af de tre anlæg der deltog i

forsøget

Følsomhedsanalysen af urenheder fra indsamlingsposer uafhængigt af anlæg,

præsenteres i Figur 14.23, hvor data er angivet som et gennemsnit per pose-

type for de enkelte anlæg.

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Vestf

or

Vestf

or

Vestf

or

Kert

em

inde

Kert

em

inde

Kert

em

inde

Randers

Randers

Randers

Odense

Odense

Odense

Vejle

Vejle

Vejle

This

ted

This

ted

This

ted

Bio Plast Papir

Indeks (

100)

HCS A/S




Figur 14.23 Data for de tre typer af indsamlingsposer. Hver søjle er et gennemsnit af prø-

verne for anlægget. (Bio i alt 13, plast i alt 26 og papir i alt 9). Resultaterne er resultater

fra de 3 anlæg. Papir er nul, da det ikke var muligt at identificere om det var poser eller

andet papir. Databehandling COWI, testresultater AnalyTech Miljølaboratorium A/S. (Figu-

ren med original data er Figur 8.10)

Af figuren (se Figur 14.23) fremgår en tendens til, at bioposerne findes i relativt

højere grad i biopulpen end plastposer. Papirposerne kunne ikke genkendes i

analyserne og fremgår derfor ikke.

Opsamling

Tabel 14.11 Opsamling følsomhedsanalyse, urenheder per anlæg per indsamlingsposetype.


KomTek (se Figur 14.21) fremgår det, at der identifi-ceres flest rester af indsamlingsposen fra bioposerne (gns. 54%) og forholdsvis meget mindre af indsam-lingsposerne lavet af plast (gns. 0%).

KomTek Miljø ses (se Figur 8.7), at der identificeres flest rester af indsamlingsposen fra bioposerne (gns. 44%) og forholdsvis meget mindre af indsamlingspo-serne lavet af plast (gns. 1%).

HCS (se Figur 14.22) fremgår det, at der identificeres flest rester af indsamlingsposen fra bioposerne (gns. 36%) og forholdsvis meget mindre af indsamlingspo-serne lavet af plast (gns. 3%).

HCS A/S ses det på Figur 8.8, at der kan identificeres flest urenheder fra bioposerne (gns. 56%) i forhold til plastposer (gns. 25%).

Ikke relevant, kørte ikke Kerteminde KOD'en. Ikke relevant, kørte ikke Kerteminde KOD'en.

For alle anlæg tendens til at bioposerne findes i rela-tivt højere grad i biopulpen end plastposer (se Figur 14.23).

For all anlæg tendens til at bioposerne findes i rela-tivt højere grad i biopulpen end plastposer (se Figur 8.10).

Som det fremgår af tabellen ovenfor, fremhæver følsomhedsanalysen de ten-

denser, der blev set i det originale data.

010203040506070

Anlæg

A

Anlæg

B

Anlæg

C

Anlæg

D

Anlæg

E

Anlæg

F

Anlæg

G

Anlæg

H

Anlæg

I

Bio Plast Papir[c

m2/L

]

Indsamlingspose Gns. indsamlingsposer

posekvalitets og materiales betydning for indholdet af ...€¦ · a.6 kommuner med henteordning...

Documents