Pølsestafet i Mindeparken

Fem kilometer fra startlinjen til målstregen, hvor kolleger og venner står klar med kold øl til løberen. Hvert år afholdes DHL-stafetten i

Mindeparken i Aarhus, der også er kendt som Danmarks største firmafest. Depecheudlevering ligger side om side med pølseudlever-

ing, og drikkedunke er skiftet ud med dåsebajere.

Når man går ind under det store gule DHL-banner, der markerer indgangen til Mindeparken, træder man ind i en lille hyggelig boble fyldt med folk, der har valgt at glemme, at i morgen er endnu en dag på kontoret, før det officielt er weekend. Fir-maernes kontorer er byttet ud med store øltelte indrettet med tæpper af græs, og i stedet for elevationsborde og polstrede kon-torstole, er der klistrede træbænke og klap-sammen-borde.

De sidste 30 år har DHL-Stafetten udviklet sig til at være en kæmpe succes med totalt udsolgt, og er blevet et årligt højdepunkt for mange firmaer. Forklaringen skal måske findes i den danske kultur. Vi er officielt et af verdens mest tørstige lande og med vores velkendte placering som verdens lykkeligste land, er vi en nation af hyggeonkler. Med øl og grillmad pakket ind som sportslig be-givenhed har DHL fundet et koncept, der tiltrækker danskere til i hobetal.

TeksT: Anders Holm nielsen FoTo: kAsper løFTgAArd

De store griller var fundet frem til dagens løb. Alene Aarhus Universitet grillede pølser til mere end 1000 personer.

Flere af de repræsenterede firmaer brugte DHL-Stafetten som festlige reklame for sig selv.

Med 14.000 til dagens stafet minder parken om en hel by, og græsgangene mellem de forskellige øltelte har fået vejnavne som DHL Allé, Smuk Allé og Motions Allé.

På Motions Allé har Aarhus Univer-sitet lejr. Her står Jacob Ring fra Stu-denterfonden med kollegerne og tøm-mer store termokasser med pølser, der bliver lagt på gigantiske griller. Uni-versitetet stiller med 2000 deltagende munde, der skal fodres.

”Jeg er ikke lige helt klar over, hvor meget der er, men der er i hvert fald pølser nok til 1000 personer, og så har vi også chilli con carne til 1400. Det er bare det, der er forudbestilt.”

I den anden ende af parken laver en mand i rød T-shirt og et par meget stramme løbebukser knæløft på et podie. ”Sådan der! Det er dejligt! I ser ekstremt hurtige ud i dag,” råber han med en irriterende iver og energi som kun fitnessinstruktører besidder.

Hans publikum er omkring 30 løbere i T-shirts med forskellige firmalogoer. Om lidt skal de første 500 løbere ud på ruten, men kun få har taget mod tilbuddet om fælles opvarmning, og mange har valgt fadøl frem for spræl-lemænd.

Den overgearede instruktør hedder Mads Carlsonn og er udlånt af Fitness World.

”Man skal varme op for at smøre det hele. Det er jo skadeforebyggende og så giver det bare bedre resultater. No-gen vælger jo nok at varme op med en øl eller grillmad, men jeg tror faktisk mange tager det seriøst,” forklarer han.

Af dem, der ikke tager det så seriøst, er fire kvinder i skrækkelige orange T-shirts med hver sin fadøl i hånden. De fire kvinder med øllene skal ikke løbe de 5 km, men gå, og derfor er der plads til en øl før start. En femte kvinde har ingen øl. Hun har ikke tabt den, men vil have fadøllen til gode.

“Jeg ved sgu ikke, hvad min tid blev. Jeg har jo ikke løbe-trænet siden sidste DHL.”

Smøger og bajere er vigtigt løbeudstyr, når løbet hedder DHL

Opvarmningsbratwurst

En veltilfreds følelse i maven

”Min løbe-app fortæller mig, at jeg har smidt 958 kalorier, så nu skal jeg sgu have bajere.”

Alt fra Lego og McDonalds til Aarhus Politi var mødt op til løb og fest i Mindeparken.

”Jeg er meget seriøs, forstår du,” griner hun. ”Men jeg skal altså have en, når jeg kommer i mål….hvis der altså er flere tilbage,” tilføjer hun og kigger lidt spør-gende på sine kolleger. ”Bare rolig, ellers er der i hvert fald masser af rødvin,” kommer det hurtigt fra hendes kolleger.

Masser af det hele. Det er kendetegnende for ar-rangementet – der er ikke nogen, der er i fare for at gå ned på forplejning.

I nabokolonien, har en anden arbejdsplads været mere heldig med dagens garderobe. I blå trøjer står en flok mænd samlet under en presenning. De kommer fra Norddjurs kommune. Også her er de første fadøl på vej ned i svælget.

”Det her er min opvarmning,” forklarer en meget afslappet mand. ”Sidste år drak jeg ikke inden, og det var sgu en fejl. Den her gang drikker jeg en bajer, og så løber jeg med en veltilfreds følelse i maven. Og så skal vi måske lige have en ”enkelt”, når vi kommer i mål,” siger han. Han trækker lidt på ordet enkelt, mens han kigger på en anden mand i blåt, der møder ham med et grin og en skål.

”Min løbe-app fortæller mig, at jeg har smidt 958 ka-lorier, så nu skal jeg sgu op og have bajere,” lyder det over højtaleren. En løber fra Berlingske Medier bliver interviewet af en official fra DHL. Han er ikke den eneste, der er blevet tørstig efter de fem kilometer.

Overalt er der musik til at til at sætte kalaset i gang. Flere store firmaer har live-musik i teltene. Hos børn- og ungeafdelingen fra Aarhus Kommune spiller fire amatørmusikere et set af sing-a-long-sange - et rep-ertoire af danske feel-good vers, som kun pædagoger forstår at sammensætte det.

Selv de sidste aktive løbere slipper ikke for musik, og langs med ruten bliver anstrengte og forpustede løbere mødt af Beatles-musik fra coverbandet The Ringos. Man skulle jo nødig glemme, at der er en fest i vente.

Mens de sidste løbere krydser målstregen, er stem-ningen høj, og rundt omkring i mørket hos de store firmaer, som Lego og Grunfoss, blander lyden af coverbands sig med stemmer, der taler gebrokkent engelsk. Den importerede arbejdskraft får med DHL et lynkursus i dansk sportsånd og firmakultur.

Der strækkes ud efter løb og varmes op til fest