polemik #1

Aarhus

#1 — februar 2016

Jens Vium SkaarupRedaktion:

Johan Eg Nørgaard

Kristof fer Codam

Mathias Skafte Andersen

Niels Eli Kjær Thomsen

Sara Emilie Nilsson

Uafhængig udgivelse

Oplag: 50

[email protected]

www.polemikpolemik.tumblr.com

Polemik

Velkommen til Polemik

Recommendations

Logikken bag en nedrivning

Skammekrogene

Hvor skal vi hen, du?

5

6

10

26

28

Velkommen til Polemik.

Polemik er et tidsskrift, der beskæftiger sig med formidling af arkitektur. Da dette er den første udgave af Polemik, synes det at være på sin plads, at introducere tidsskriftet og hvorfor det er vigtigt.

Det kan virke som en besynderlig måde at fejre sin første udgivelse på, men i dette nummer fremstår vi vrede.Det er dog vigtigt at understrege allerede her, at Polemik ikke er et ’vi’, men snarere end åben platform. En platform for ordene mellem husene. Ligeledes er indlæggene heller ikke udtryk for et personligt portræt men et bidrag med den hensigt at drive debatten om arkitektur fremad. Polemik tror på, at det er vigtigt at diskutere for diskussionens skyld, og vil gerne invitere alle til at diskutere med. At det lige er første udgivelse der skulle være vred, er derfor i virkeligheden et tilfælde og faktisk også en anelse underordnet. Men Polemik må dog advare læseren; holdninger kan forekomme!

Polemik tror også på vigtigheden i det skrevne ord, som modstykke til fagets ellers så visuelle væsen. Derfor er Ruth Baumeister inviteret indenfor, og har indvilget i at give sine bud på tre uundværlige trykte værker. Vielen Dank, Ruth.

Hver måned vil Polemik danne ramme om debat. Ris, ros, spørgsmål, svar, bidrag og tilbagekaldelser rettes mod: [email protected]

Velkommen til Polemik.

side ét

Pole

mik

#1

— 2

01

6~

Velk

omm

en5

Let’s have a look!Christian Kerez: Uncertain Certainty, Tokyo, 2013

On first sight, this is an aesthetically appealing picture book, which presents the oeuvre of the Venezuelan born, Swiss architect and photographer Christian Kerez. On a second look, it is more than just that. In a reduced but very decisive manner the author presents works of various

Recommen

dations

Prof. (mso) Ruth Baumeist

er

Ministry of H

istory &

Theory

Polemik

#1

— 2

01

6~

Recomm

endations6

scales and content in different media, e.g. photographs, diagrams, design and even working drawings. Not that I necessarily favour all of the projects, what I like is his approach. Kerez uses architecture as a means of inquiry and he does this on many different levels of the discipline. It is the questions, he raises through and in his architecture, that make you think. Thus, Uncertain Certainty is as much of theoretical as a visual book and as such, very accessible and rich at the same time.

Let’s try to understand!Herman Hertzberger: Lessons for Students in Architecture, Rotterdam, 2006, (1991)

This book is a classic! It has been translated into 8 languages and is on the market for 25 years now, but still did not loose any of its charm and/or relevance. It represents an extended version of lectures, the Dutch architect Herman Hertzberger had given at the TU Delft since the 1970s. “Now, that architecture is enjoying a golden age, the question of what all these dazzling structures signify for society seems more urgent than ever.” Hertzberger writes in the preface to the 6th edition. Undoubtedly, he is right and for anyone who is interested in architecture’s potential to create social space and wants to actively contribute to our school’s vision of “engaging through architecture”, this what you need.

Pole

mik

#1

— 2

01

6~

Reco

mm

enda

tons

7

Let’s get lost! Asger Jorn: Om Formen, Silkeborg , 2014, (1958)(available also in English: Concerning Form)

Be careful, this book has been written by an artist! - It was published in 1958 by the Situationist International in Paris and contains a collection of essays, in which Jutland´s internationally most acclaimed creative genius theorizes about the relationship of art and architecture, crafts, science, technology, philosophy. In short, he writes about the world and even worse, what he writes is highly complex sometimes even contradictive and confusing. So why engage…? First, because reading these texts might remind us of the fact that our school has been founded on the tradition of the intersection of art and architecture, at times when people thought that artists are actually good for something, even in architecture. Second, because Jorn takes you on a dérive and he is fun, inspiring and last but not least, highly polemic.

All of the books recommended here are available at our library, in which you will be assisted by a very friendly and highly competent staff. In case it did not occur to you yet: yes, the library is not only a ´Brotzeitstube,´ but actually also a place to read.

Polemik

#1

— 2

01

6~

Recomm

endations8

Pole

mik

#1

— 2

01

6~

Reco

mm

enda

tion

s9


Kulturarv i kapitalismen

Polemik

#1

— 2

01

6Logikken bag en nedrivning

10

~

Nie

ls E

li K

jær T

hom

sen

Pete

r Chr

iste

nsen


Kulturarv i kapitalismen

Afsættet for artiklens titel har været en undren over hvilke andre forhold end den arkitektoniske værdi, der er på spil, når vi taler om ‘bevaringsværdi’.

Med udgangspunkt i diskussionen om hvorvidt C.F. Møller-huset på Møllegade 5 skal rives ned, i forbindelse med bebyggelsen af Biblioteksgrunden og transformationen af det gamle hovedbibliotek, søger artiklen at anskueliggøre hvilke komplikationer det måtte give, at kommunen både skal vurdere en bygnings bevaringsværdi og stå som sælger af grunden.

Med dette udgangspunkt opstår en række spørgsmål, der synes at fordele sig i tre kategorier: er diskussionen en diskussion, hvor økonomien allerede er fastlagt?; i hvor høj grad er Dokk1 og Biblioteksgrundens indbyrdes økonomiske afhængighed en faktor? og; er projektet symptomatisk for nyere byudviklingstendenser i Aarhus?

Ønsket med artiklen er at bidrage med en mere kritisk vinkel end den, der på nuværende tidspunkt stilles i den offentlige debat. Det overordnede undersøgelsesgrundlag har været, hvordan lokalplaner tilsidesættes, og arkitektur (re)vurderes, når det største hensyn er profit og alt må vige for Danish for progress.

Pole

mik

#1

— 2

01

6Lo

gikk

en b

ag e

n ne

driv

ning

11

~

Lokalplanen Kort

Biblioteksgrunden omfatter Møllegade 1 (Aarhus Hovedbibliotek), Møllegade 5 (C.F.Møller-huset) og Vestergade 551. Forud for konsortiet Biblioteksparken A/Ss2 køb af grunden har Center for Byudvikling og Mobilitet opstillet to scenarier som forslag til ændring af kommuneplanen. Det primære scenarie består af Naturhistorisk Museum, hostel og boliger, i det sekundære scenarie erstattes museet af erhverv. I forbindelse med det oprindelig udbud af grunden i Mølleparken fremgik det, at Møllegade 5 var uden for byggeretten. Et forbehold som siden er skrevet ud af forslaget til salget af grunden. Lokalplanen3 forventes færdig 16. februar 2016, og det er i denne plan, den endelige afgørelse ligger4. Ligeledes fremgår det af Aarhus Kommunes lokalplansdatabase, at det ikke er lykkedes at rejse de fornødne fondsmidler til flytningen af Naturhistorisk Museum, hvorfor det er forventeligt at stueetagen udstykkes som erhverv, jvf. Scenarie B.5

Størrelsen af den forventede salgspris er betinget af byggeretten til Møllegade 5. Det er i købers interesse at få størst mulige byggeareal, og i kommunens at få højest mulige pris. På nuværende tidspunkt peger fremtiden for huset altså i retningen af en nedrivning. Dette synes at være en besynderlig beslutning, i det at den direkte

~Polem

ik#

1 —

20

16

Logikken bag en nedrivning1

2

case

Beva

ring

af M

ølle

gade

5

~Po

lem

ik#

1 —

20

16

Logi

kken

bag

en

nedr

ivni

ng1

3

sælg

er a

f bib

liote

ksgr

unde

nkø

ber

af b

iblio

teks

grun

den

rådg

iver

rådg

iver

rådg

iver

ejer

af B

iblio

teks

park

en A

/S

ejer

af B

iblio

teks

park

en A

/S

kom

mun

ens

øver

ste m

yndi

ghed

rådg

iver

inve

stor

Aarh

us K

omm

une

Bibl

iote

kspa

rken

A/S

kons

ortiu

m

Dire

ktio

nspo

st 1

Dire

ktio

nspo

st 3

Dire

ktio

nspo

st 4

Dire

ktio

nspo

st 2

Dire

ktio

nspo

st 5

Alec

tia

Møl

ler &

Grø

nbor

g

Dire

ktio

nspo

st 1

Dire

ktio

nspo

st 2

Part

ner 1

Part

ner 2

Part

ner 3

Futu

re H

oste

ls Ap

sho

tel v

irkso

mhe

d

Aarh

us B

yråd

Loka

lt K

ultu

rmilj

øråd

neds

at af

Aar

hus B

yråd

6 pl

adse

r, ud

pege

t af:

1 A

kade

misk

arki

tekt

fore

ning

2 M

oesg

aard

Mus

eum

3 D

en G

amle

By

4 F

oren

inge

n fo

r byk

ultu

r i A

arhu

s5

Aar

hus S

tads

arki

v6

Ark

itekt

skol

en A

arhu

s

ignorerer Lokalt Kulturmiljøråds6 vurdering af huset som bevaringsværdigt.7

Når vi nu har valgt at beskæftige os med netop Møllegade 5, er det ikke fordi vi som sådan har et særligt forhold til netop den bygning, netop den arkitekt eller netop dette byggeprojekt. Tværtimod. Vi anser dette eksempel for så klart et udtryk på en generel tendens, at det næsten er eksemplarisk. Vigtigst at bemærke er, at Lokalt Kulturmiljøråd foruden deres vurdering af huset som bevaringsværdigt, anbefaler en nænsom restaurering.8

For kommunens vedkommende er der altså en dobbelt fordel i at lade huset indgå i salget; ikke alene sparer man penge på en restaurering, man øger også salgsprisen. Dette følger desværre fuldstændigt vores forventning om, at salgsværdi trumfer hensynet til bevaringsværdi. Kulturarven og -bevaringen er således henlagt til at være underordnet et økonomisk hensyn, og man kan undre sig over hvad begrebet ‘bevaringsværdi’ overhovedet dækker over; er ‘bevaringsværdigt’ skrinlagt til at være en titel der bliver brugt om bygningsværker, hvis salgsværdi ikke overstiger dets brugs- eller historiske værdi? Hvis ja; hvorfor så tale om en værdi, når det forudsættes, at denne ikke bidrager med noget tvingende- eller afgørende udfald.

~Polem

ik#

1 —

20

16


4

Inds

tillin

g fre

mse

ndt M

agist

rat o

g By

råd

16.0

6.16

- 16

.08.

16

Byrå

dets

2. b

ehan

dlin

g17

.08.

16

Loka

lpla

nens

igan

gsæ

tnin

g29

.06.

15

Uda

rbej

dels

e af

loka

lpla

nfor

slag

30.0

6.15

- 16

.02.

16

Tid

slini

e

Beha

ndlin

g af

bem

ærk

ning

er ti

l for

slage

t19

.05.

16 -

15.0

6.16

Pole

mik

#1

— 2

01

6Lo

gikk

en b

ag e

n ne

driv

ning

15

~

Hovedbiblioteks-centipede

Umiddelbart kunne svaret se ud til at være, at det primære ønske for kommunen er at afhjælpe den udfordrede økonomi, der opstod som konsekvens af ekstraregningen fra Dokk1-projektet på havnen, hvor blandt andet det nye bibliotek har til huse9. Denne regning kommer som følge af byrådets beslutning om at opføre yderligere 7000m2 erhvervsarealer; arealer der nu udgør 10.000m2 i alt men var tiltænkt 3.000m2. De ekstra 7.000m2 har fra starten været indskrevet i konkurrenceforslaget, og det har været meningen, at disse skulle tegnes fleksible og kunne implementeres løbende, såfremt der findes lejere der overholder Erhvervsministeriets anvendelseskrav10. Forudsætningerne for at bygge de ekstra 7.000m2 blev altså ignoreret af byrådet idet, der blev bygget forud for indgåelsen af en lejeaftale, større end der var givet tilladelse til og uden hensyn til de øvrige krav. Dette fremgår af en skrivelse fra Social- og Indenrigsministeriet fra den 28. september 201511, der vurderer at de ekstra kvadratmeter blev opført ulovligt.

Kommunens sigte med denne overkapacitet har altså antageligvis været at forsøge at finansiere det samlede Dokk1-byggeri ved at projektere med indtægter fra udlejning. Denne udlejning var anslået til at skulle betegne

~Polem

ik#

1 —

20

16


6

~Po

lem

ik#

1 —

20

16

Logi

kken

bag

en

nedr

ivni

ng1

7

Pole

mik

#1

— 2

01

6~

Skam

mek

roge

n1

7

sig for 1387-1686 kr/m2 pr. år12 for at opnå en økonomisk nulløsning for Aarhus Kommune. Udover betingelsen af salget af det gamle hovedbibliotek har der altså været indregnet en fremtidig udlejning i finansieringen af det nye byggeri. Men hvorfor har man valgt at opføre de mange ulovlige kvadratmeter? Og hvilken indflydelse har det på planerne for Biblioteksgrunden?

Målene for salget af Biblioteksgrunden vil nu helt naturligt ikke kun være betinget af at finde en gangbar, æstetisk og funktionel løsning in situ for de nye bygninger ved Mølleparken. Da forsøget med at dække det samlede projekt ved indtægter fra udlejningen af de ekstra kvadratmeter slog fejl, er Dokk1 åbenlyst et økonomisk hensyn, der ser ud til at veje tungest i de kommunale regnskaber og overvejelser der drejer sig om det gamle hovedbibliotek.

På denne måde bliver salget, planerne og opførelsen af et fremtidigt byggeri på Biblioteksgrunden, altså planer, hvor bygherren har fat i den længste ende af det reb, der strækker sig tværs gennem byen; fra havnen og til området omkring Mølleparken.

Det er vores vurdering, at det ikke er urimeligt forsøgsvist at opfatte denne måde at planlægge nye byggerier, salg af byggegrunde og udlejning af kontorarealer som en afart

~Polem

ik#

1 —

20

16


8

bynær industri: Hostellet på Biblioteksgrunden skal generere et overskud til den investerings- og pensionsfond der har finansieret det, og det er nærliggende at forestille sig, at de planlagte 65 boliger, der skal opføres i forbindelse hermed, fungerer som en slags økonomisk sikkerhed for projektet som helhed. Yderligere at salget af grunden til Hostel-projektet er som illustreret ovenfor en betingelse for finansiering af Dokk1, og på denne måde sluttes der altså ring om pengespørgsmålet. Vi er ikke blinde overfor, at al nyopførelse nødvendigvis kræver et økonomisk grundlag, men stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt kommunen både kan blæse og have mel i munden; virker det plausibelt at man både vil tage hensyn til byggeprojekternes æstetiske værdi og den kulturbevarende opgave, når man har afsat pengene på forhånd og faktisk allerede brugt dem, i og med at Dokk1 er opført. Diskussionen om bevarelsen af Møllegade 5 er altså en diskussion, hvor de økonomiske omstændigheder allerede er fastlagte, nemlig at pengene mangler i Dokk1-finansieringen, hvorfor egentlige bevaringshensyn er ikke-eksisterende.

Hvis Møllegade 5 skal bevares, sker det ved en økonomisk indsprøjtning uafhængigt af det oprindelige regnskab. Dette følger helt naturligt af, at bevaringen ikke alene ville være dårligt for salget af Biblioteksgrunden, men også dårligt for Dokk1s økonomi. Bevaring er således, allerede inden diskussionen opstår, underlagt et helt andet og

~Po

lem

ik#

1 —

20

16

Logi

kken

bag

en

nedr

ivni

ng1

9

altoverskyggende hensyn; økonomien.

Hvad er vundet?

Efter finanskrisen har det været en tendens at finansiere nye projekter gennem salget af andre ejendomme. Hvad dette har haft af æstetiske konsekvenser for nyopførelser ligger uden for vores undersøgelsesområde, men vi forudsætter i vores tankerække, at det er umuligt at opretholde samme arkitektonisk kvalitet, når man først og fremmest tager hensyn til rentabilitet - og så snakker vi ikke mere om det.Af denne model følger ligeledes, at jo dyrere kommunen sælger grunden, jo færre penge har Biblioteksparken A/S og investeringsfirmaerne til at opføre selve byggeriet. Da kommunen har sat sig selv i den situation, at grunden skal sælges så dyrt som muligt, er der altså berettigelse i den antagelse, at det er, hvad man i bred forstand må betegne som den arkitektoniske kvalitet, der står for skud; den højere pris for grunden, vil uvægerligt resultere i et billigere byggeri fra konsortiets side - pengene skal hentes et sted. På samme måde som det er en dobbelt økonomisk fordel for kommunen at sælge huset (man sparer penge på restaurering, og sælger grunden dyrere), er det ikke uden begrundelse at forvente, at det også vil medføre en dobbelt arkitektonisk ulempe (man fjerner et bevaringsværdigt hus, til fordel for et nyt, der er tvunget til at være billigst muligt).

~Polem

ik#

1 —

20

16


0

Når det både er kommunen der skal udpege de bevaringsværdige bygninger, og det samtidigt også er dem der skal frasælge de byggegrunde disse bygninger evt. ligger på, opstår der en situation hvor hensynet til enhver given bygnings arkitektoniske eller kulturhistoriske værdi til enhver tid vil regnes for et mindre hensyn end den sum penge, der kan opnås ved et salg. Det største skrækscenarie ville naturligvis være, at den fremtidige udpegninger af bevaringsværdige bygninger, ville blive stærkt begrænset. Imidlertid befinder vi os allerede i en tid, hvor selv skrækscenariet synes som en bedre løsning end den faktiske situation. Som det er tydeliggjort af sagsforløbet ovenfor, kan en bygning der allerede er indskrevet i både lokalplanens- og Lokalt Kulturmiljøråds bevaringsvurderinger ændre status straks lejligheden opstår. Dette leder til et helt grundlæggende refleksivt spørgsmål: Hvad skal vi overhovedet bruge bevaring til? Er det overhovedet en brugbar kategori, når bevaring kun er en midlertidig status der tilsyneladende kan tilbagekaldes? Vi argumenterer ikke for, at ‘hvad der en gang er kaldt for bevaringsværdigt, skal til enhver tid være det!”, men vi opfordrer til, at man til enhver tid ser på hvilke bevæggrunde- og kræfter der ligger bag en beslutning om et så radikalt indgreb i et byrum som en nedrivning. Og i det givne tilfælde anfægter vi den bevæggrund, at Aarhus skal brande sig selv som kulturby - for enhver pris. Hvis målet for en kulturby er at erstatte den faktiske kultur

~Po

lem

ik#

1 —

20

16

Logi

kken

bag

en

nedr

ivni

ng2

1

med den industri der skal facilittere den, ønsker vi i det mindste at sætte spørgsmålstegn ved, hvad godt det skal bringe byen som helhed. Tanken bag et hostel har hele tiden været, at facilitere turister - det være sig i forbindelse med Northside, ‘Århundredets Festival’, Festugen m.fl. Sagt kort; for at “kulturen” kan rykke ind i byen, har man altså fra kommunens side besluttet, at industrien skal flytte med. I vores konkrete tilfælde har man flyttet en tung produktionsindustri fra havnen og erstattet den med en multimediekulturbygning som er (delvist) finansieret af den kapitalindustri, der erstatter kulturens placering i byen.

Dokk1 og projektet på Biblioteksgrunden har altså en indbyrdes økonomisk afhængighed, der kommer til at have afgørende betydning for bebyggelsen ved Mølleparken og ikke mindst - ja - nedrivningen af Møllegade 5. Derudover har projekterne også det fællestræk, at man benytter sig af en etableret ‘kulturinstitution’ som økonomisk garant og brandingværdi. Hhv. Tv2 Østjylland, der var tiltænkt 3000m2 i Dokk1, og Naturhistorisk Museum, der har været en del af lokalplanen for Biblioteksgrunden. Som Tv2 Østjyllands 3000m2 nu står tomme i Dokk1, må de kvadratmeter Naturhistorisk Museum efterlader nu overgå til privat erhverv. Parallelt for de to projekter er altså, at man i planlægningen har regnet med hver sin lejeaftale, der senere er frafaldet, efter renderingerne allerede er lavet, og

~Polem

ik#

1 —

20

16


2

forslagene har været i offentlig høring.

Udover de åbenlyse økonomiske sammenfald mellem Dokk1 og Biblioteksgrunden er der også en anden lektie vi kan lære fra Dokk1. Først og fremmest den pointe at Byrådet og kommunen ser ud til at ignorere diverse “anbefalinger” hvad angår byggesager; det være sig fra Lokalt Kulturmiljøråd såvel som fra Erhvervsministeriet. I forlængelse heraf, hvad skal vi så forvente os af projektet Biblioteksgrunden? Hvor Dokk1 er et kommunalt projekt på gammel industrigrund, er Biblioteksgrunden et bynært industriprojekt på offentlig grund. Umiddelbart er disse situationer altså omvendte af hinanden. Hvor Dokk1 blev iværksat for at omdanne noget af den gamle industri til “Borgeren som udgangspunkt”, “Livslang læring og fællesskab”, “Mangfoldighed, samarbejde og netværk”13-kulturbygning i forlængelse af midtbyen, omdannes det gamle hovedbibliotek altså nu til industri. På den måde er der sket den lidt specielle bevægelse, at man har rykket (kultur)industrien længere væk fra byen, og mod havnen, mens industri(kultur)en er rykket nærmere centrum. Derfor er spørgsmålet “Hvad er så egentlig vundet?” fuldstændigt legitimt. Og hvad er så egentlig vundet? Umiddelbart kapitaludvidelse for private investorer.

Jens Winthers begrundelse for placeringen af hostel14, bolig og erhverv er, ifølge hans egen udtalelse, at området

~Po

lem

ik#

1 —

20

16

Logi

kken

bag

en

nedr

ivni

ng2

3

mellem Voxhall, Aros og Godsbanen udgør et “kulturelt epicenter”15. Vores umiddelbare argument er, at der snarere bliver tale om en del i den kulturelle implosion, der ender med at suge alt livet ud af de omkringliggende arealer. Det byliv man tiltrækkes af, er præcis det vi frygter, at man ender med at kvæle. Det kan synes som en voldsom konklusion, nu hvor hele tankefølgen starter ved et relativt lille antal kvadratmeter på Møllegade 5. Men netop det visionsløse kulturræs, hvor kommunen føjer sig for kapitalfonde og samtidigt fortrænger hensynet til den kultur, der i første omgang gjorde Aarhus til “Kulturby 2017”, virker i vores optik endnu mere voldsomt.

Logikken bag en nedrivningen ser altså ud til at være den, at man ved at fjerne noget kultur, vil tilføre en ny. Som vi har forsøgt at gennemgå gennem denne artikel er det dog vores opfattelse, såvel som forventning, at de kulturelle kvadratmeter der oprindeligt skulle bygges, vil blive til erhvervslokaler - på Dokk1 den tomme TV2-Ø plads, og på Biblioteksgrunden de arealer der var tiltænkt Naturhistorisk Museum. Anken mod at bevare Møllegade 5 som det står nu, synes at være, at huset i forvejen ikke bidrager med noget af kulturel værdi. Spørgsmålet er så, hvor meget værdi der forventes forud for en bevaring og hvorfor måler vi den tilsyneladende med en måleenhed, der altid trumfes af kontor- og erhvervslokaler?

~Polem

ik#

1 —

20

16


4

Pole

mik

#1

— 2

01

6~

Logi

kken

bag

en

nedr

ivni

ng2

5

1. h

ttp:

//lo

kalp

lane

rweb

.aar

husk

omm

une.

dk/G

etD

okum

ent.a

spx?

id=2

265

2. S

e ca

se-o

vers

igt

3. S

e tid

slin

ie4.

Aar

hus S

tifts

tiden

de, 2

2. a

ugus

t 201

5: K

omm

unen

ofr

er h

istor

isk h

us5.

htt

p://

loka

lpla

nerw

eb.a

arhu

skom

mun

e.dk

/Lok

alpl

an.a

spx?

id=1

150#

top

6 Lo

kalt

kultu

rmilj

øråd

for A

arhu

s Kom

mun

e, 4

. dec

embe

r 201

37.

Aar

hus S

tiftt

iden

de, 1

1. d

ecem

ber 2

015:

Råd

man

d tr

ække

r i b

rem

sen:

Vil

redd

e hist

orisk

per

le8.

Aar

hus S

tiftt

iden

de, 1

1. d

ecem

ber 2

015:

Råd

man

d tr

ække

r i b

rem

sen:

Vil

redd

e hist

orisk

per

le9.

Aar

hus S

tifts

tiden

de, 2

2. a

ugus

t 201

5: K

omm

unen

ofr

er h

istor

isk h

us10

. Res

ume

af m

inis

teri

ets b

etra

gtni

nger

ang

åend

e by

gger

iet ‘

Dok

k1’ o

g de

ts o

verk

apac

itet,

28.

sept

embe

r 201

511

. Res

ume

af m

inis

teri

ets b

etra

gtni

nger

ang

åend

e by

gger

iet ‘

Dok

k1’ o

g de

ts o

verk

apac

itet,

28.

sept

embe

r 201

512

. Res

ume

af m

inis

teri

ets b

etra

gtni

nger

ang

åend

e by

gger

iet ‘

Dok

k1’ o

g de

ts o

verk

apac

itet,

28.

sept

embe

r 201

513

. htt

p://

ww

w.ur

banm

edia

spac

e.dk

/site

s/de

faul

t/fil

es/p

df/u

ms_

haef

te_2

015.

pdf

14. J

ens W

inth

er, a

dm. d

irekt

ør i

Nor

Cap

Gru

ppen

. Kild

e: h

ttp:

//st

iften

.dk/

aarh

us/r

aadm

and-

trae

kker

-i-br

emse

n-vi

l-red

de-h

isto

risk

-per

leht

tp:/

/ww

w.pr

off.d

k/ro

lle/j

ens-

win

ther

/-/1

0773

579/

15. h

ttp:

//w

ww.

alec

tia.c

om/d

a/ny

hede

r/aa

rhus

-far-

nyt-

host

el-i-

hove

dbib

liote

ket-

i-mol

lepa

rken

-da/

Med hovederne mod muren, alene, afskårede og med synsfeltet indsnævret af hvidmalede skyklapper fejrede Aarhus’ arkitektstuderende sidste år Arkitektskolens femte årti. Et væg-til-væg red carpet på Udstillingsbygningens trægulv lod til at indikere kollektiv superstjernestatus og at det nu rigtig var tid til at drikke champagne og glo dybt i egen navle. Men det var ikke den arkitektstuderendes navle, der var i centrum, ej heller hans sidemands. Tværtimod var det navlerne på 50 rollemodeller; en kurateret liste over navne som Zaha Hadid, Daniel Liebeskind og MVRDV, der i dagens anledning havde udlånt støvet videomateriale til den stille indoktrinering af håbefulde arkitektspirer (kun to navne havde taget sig tiden til at snakke direkte til deres modtagere - og for dét skal de have tak).

Udstillingsbygningens private videofremvisninger - der leder tankerne mod Arkitektskolens lyssky genbo i

Skamme —krogene

Polemik

#1

— 2

01

6~

Skamm

ekrogene2

6

Mathias Skafte A

ndersen

Paradisgade - var kulminationen på ugers optakt hvori Kantinen skabte scenen for fortællinger om 50 år med frisind, engagement, fællesskab, regnbuefarvede J39’ere og en stærk tro på arkitektfagets diversitet. Fortællinger om opgøret med professorvældet, om personlig udvikling og om dét at gå sin egen vej. For fem år siden blev førsteårsstuderende mødt med beskeden om at med en arkitektuddannelse ville de kunne arbejde med alt og alle - nu får de at vide at de udgør den elite, der skal styre de danske tegnestuer, at de for øvrigt er priviligerede og tilsyneladende at de godt kan skynde sig at tage høretelefonerne på og lytte til hvad de store mestres visdom.

I Udstillingsbygningen er der otte hjørner, men i november 2015 ikke mindre end 50 skammekroge. Hvad blev der af Den Gode Skole?

Pole

mik

#1

— 2

01

6~

Skam

mek

roge

ne2

7

Polemik har gennem de sidste 6 måneder taget ord og form, udviklet sig, og forandret sig. Dette er første udgivelse. Det er vigtigt at understrege, at Polemik er en platform under opbygning, og skal ses som et forum i udvikling. Polemik har brug for mere stof og flere(s) erfaringer for at kunne vokse sig vigtigere. I en mere eller mindre konstant selvevaluering kan Polemik allerede nu konkludere, at der er brug for en stærkere og bedre organiseret redaktion. Polemik har brug for længere fangarme for at kunne nå ud og for at samle erfaring. Altså, har Polemik brug for jer; bachelor, kandidat-, ph.d. studerende og vejledere. Jer alle sammen. Polemik arbejder for en gennemsigtighed på skolen, som der er hårdt brug for, og for den debat der er så vigtig.

Send Polemik dine meninger om bladet og dine kritiske holdninger om arkitektur. Kritiske holdninger kan være negative eller positive, debatten har brug for begge dele! Skriv dig ind i debatten, råb gerne højt og endnu en gang; velkommen til Polemik.

Hvor skal

vi hen,

du?

Polemik

#1

— 2

01

6~

Hvor skal vi hen, du?

28

Pole

mik

#1

— 2

01

6~

Not

er2

9

Noter

Polemik

#1

— 2

01

6~

Noter

30

Noter

31

Deadline for bidrag

ti l Polemik #2

er den 1. marts

På g

ensy

n

på g

ensy

n

polemik #1

Documents