petersen 26 - forår 2012

24
® 26 2012 ET MAGASIN OM TEGL OG ANSVARLIG ARKITEKTUR ENKEL OG ÆRLIG Mursten – stort set, som vi kender dem i dag – har været brugt som byggemateriale i årtusinder. Materialet, forarbejdningen, brændingen og anvendelsen har været den samme i disse tu- sinder af år. Teglstenen har overlevet uforan- dret i et tidsrum, som har budt på ekstreme forandringer på mange andre områder. Mursten har op gennem historien været an- vendt i bygningsværker af vidt forskellig karak- ter – fra det mindste, mest primitive hus til den største, mest spektakulære katedral. Grundelementet er stenen, som har en stør- relse, der gør, at den kan løftes med én hånd og placeres på en klat mørtel, lagt med den anden hånd. Murstenen er robust. Ved korrekt formning og brænding af leret opnår mursten en meget lang levetid, der ikke overgås af andre bygge- materialer. Murstenen skal ikke vedligeholdes eller efterbehandles. Murstenen er simpelthen bæredygtig på grund af sin levealder. Murstenen er enkel. Tegl fremstilles af na- turens egne råvarer, ler – eventuelt iblandet lidt sand eller andre jordmineraler. Murstenens enkelhed betyder dog ikke, at den er simpel. Tværtimod kan murværk i kraft af farve, spil, struktur, stoflighed, format, forbandt og fuge give et bygningsværk særpræg og identitet. Lundgaard & Tranberg er blandt de tegne- stuer, der stiller store krav til Petersen Tegl. I flere projekter – og senest i tilbygningen til Sorø Kunstmuseum – har arkitekterne udfordret teglværket til at skabe præcis den stoflighed og farve i teglet og præcis det format på ste- nen, som var nødvendigt for at formidle det ønskede arkitektoniske udtryk. Sorø Kunstmuseum er smukt og balanceret indpasset i den omkringliggende historiske by- struktur. Men arkitekterne ville ikke gentage den traditionelle måde at udforme og beklæde huse på. I stedet videreudviklede tegnestuen en kolumbasten og anvendte den på både tag og facader. Som arkitekt og professor Christof- fer Harlang skriver i sin artikel om projektet i denne udgave af Petersen: »Den uniforme brug af teglklinker giver bygningen et usædvanligt smukt præg af helhed, som var den gjort af ét stof... Det nye hus mimer ikke de gamle, men har sin egen stemme i en jævnbyrdig samtale« Enkelt og ærligt. Sorø Kunstmuseum. Foto: Jens Lindhe

Upload: petersen-tegl

Post on 06-Mar-2016

241 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

Et magasin om tegl og ansvarlig arkitektur

TRANSCRIPT

Page 1: PETERSEN 26 - forår 2012

®26 2 0 1 2

E T M A G A S I N O M T E G L O G A N S V A R L I G A R K I T E K T U R

ENKEL OG ÆRLIGMursten – stort set, som vi kender dem i dag –har været brugt som byggemateriale i årtusinder.

Materialet, forarbejdningen, brændingen oganvendelsen har været den samme i disse tu-sinder af år. Teglstenen har overlevet uforan-dret i et tidsrum, som har budt på ekstremeforandringer på mange andre områder.

Mursten har op gennem historien været an-vendt i bygningsværker af vidt forskellig karak-ter – fra det mindste, mest primitive hus tilden største, mest spektakulære katedral.Grundelementet er stenen, som har en stør-

relse, der gør, at den kan løftes med én håndog placeres på en klat mørtel, lagt med denanden hånd.

Murstenen er robust. Ved korrekt formningog brænding af leret opnår mursten en megetlang levetid, der ikke overgås af andre bygge-materialer. Murstenen skal ikke vedligeholdeseller efterbehandles. Murstenen er simpelthenbæredygtig på grund af sin levealder.

Murstenen er enkel. Tegl fremstilles af na-turens egne råvarer, ler – eventuelt iblandetlidt sand eller andre jordmineraler. Murstenensenkelhed betyder dog ikke, at den er simpel.Tværtimod kan murværk i kraft af farve, spil,struktur, stoflighed, format, forbandt og fuge

give et bygningsværk særpræg og identitet.Lundgaard & Tranberg er blandt de tegne-

stuer, der stiller store krav til Petersen Tegl. Iflere projekter – og senest i tilbygningen tilSorø Kunstmuseum – har arkitekterne udfordretteglværket til at skabe præcis den stoflighedog farve i teglet og præcis det format på ste-nen, som var nødvendigt for at formidle detønskede arkitektoniske udtryk.

Sorø Kunstmuseum er smukt og balanceretindpasset i den omkringliggende historiske by-struktur. Men arkitekterne ville ikke gentageden traditionelle måde at udforme og beklædehuse på. I stedet videreudviklede tegnestuenen kolumbasten og anvendte den på både tag

og facader. Som arkitekt og professor Christof-fer Harlang skriver i sin artikel om projektet idenne udgave af Petersen: »Den uniforme brugaf teglklinker giver bygningen et usædvanligtsmukt præg af helhed, som var den gjort af étstof... Det nye hus mimer ikke de gamle, menhar sin egen stemme i en jævnbyrdig samtale«

Enkelt og ærligt.

Sorø

Kuns

tmus

eum

.Fo

to:

Jens

Lind

he

Page 2: PETERSEN 26 - forår 2012

2 |

Vi ved godt, at arkitektur bliver til på mange måder, og at hverarkitekt har sin tilgang. Men der er alligevel noget fælles for debygninger, vi holder af, og som igennem tiderne har vist deresholdbarhed. Det er bygninger, der på langs af historien og påtværs af kulturer taler til os. Vækker vore sanser, skærper dem.Huse der udfordrer os. Huse der giver os oplevelsen af, at vi pas-ser til verden. Oldgamle eller spritnye. Og det er huse, der hardet til fælles, at de alle er blevet til gennem en indlevet fortolk-ning af brugen og i en kærlighed til materialet. Det er gennemdenne indlevelse i brug og fornemmelse for stoffet, at de underindtryk af den foreliggende kontekst formår at skabe et sted, hvorhandlingen kan udspille sig. Hvor handlingen giver mening.

Sådan et hus er det nye Sorø Kunstmuseum, tegnet af Lund-gaard & Tranberg Arkitekter. Den by, museet ligger i, Sorø, harpræget dets udformning. Det er en gammel by med smukke, hi-storiske gaderum og fortællende rudimenter, der går helt tilbagetil 1100-tallet, hvor Sorø Kloster var Nordens førende. Og deter en by med et aktivt forhold til sin lange historie. Det fremgåraf Sorø Akademis centrale placering i byens aktuelle sociale,kulturelle og økonomiske liv. Og nu også af den omfattende ud-videlse af Sorø Museum, der både klogt og følsomt fortsætterbyens fortælling.

Den ret omfattende tilbygning på 1400 m2 kunne ellers letblive en gøgeunge for det oprindelige museum, der i årevis harholdt til i fine, men trange lokaler i et af hovedgadens smukkesteborgerhuse. Men arkitekterne har formået så klart at aflæsebyens historiske, strukturelle opbygning, der består af homogenegadedannende borgerhuse med ret omfattende heterogene bag-huse, at der er fremkommet en begavet organisationsmodel forudvidelsen. Derfor fornemmes den nye, store tilbygnings place-ring og skala helt indlysende rigtig. Den har fået en tyngde ogen gestalt, der er helt i balance med omgivelsernes. Men denhar samtidig en autoritet, der understøtter bygningens vigtigefunktion som museets nye hovedindgang, der nu ligger ligeligtimellem det smukke gårdrum, der nås gennem portpassagen frahovedgaden, og tilkørselsvejen fra byens forstad. På den mådebygger den nye bygning ikke blot bro imellem nyt og gammelt,den skaber også en ny sammenhæng i byen mellem det tættehistoriske gadenet og forstadens spredte bebyggelse.

Og det sker med et vist selvværd, der formentlig kommer afden meget elegante proportionering af bygningsklumpen, dernaturligt nok typologisk er baseret på baggårdenes lader ogværkstedsbygninger. Uprætentiøst og ligetil, afmålt, men ikkeydmygt.

For at opnå æstetisk klarhed valgte arkitekterne den samme beklædning på facader og tag. Shingels i forskellige materialer blev overvejet,men da Sorø er en teglby, faldt valget på Kolumba, udført som facade- og tagbeklædning.

En del af den gamle sidebygning har nu funktion som trapperum,der forbinder de nye afsnit med det oprindelige museum mod gaden.

Med sine 1.400 nye kvadratmeter er der skabt helt nyerammer for museets 2.300 danske kunstværker.

I det oprindelige museum nyindrettede arkitekterne museets samling –Danmarks fineste – af russiske ikoner fra 1500-1900.

STEDET,STOFFET OG

BEGIVENHEDENDET NYE SORØ KUNSTMUSEUM BYGGER IKKE BLOT BROIMELLEM NYT OG GAMMELT, MEN SKABER OGSÅ EN NY

SAMMENHÆNG I DEN HISTORISKE PROVINSBY.

AF CHRISTOFFER HARLANG, ARKITEKT MAA, PROFESSOR PHD

Page 3: PETERSEN 26 - forår 2012

| 3

De nye længers placering i gården gav mulighed for at skabe museet indefra og dermed udforme facadernefriere, end hvis bygningen havde vendt ud mod hovedgaden.

I udformning og volumen indpasser det nye kunstmuseum sig i den omgivende bystruktur. Samtidig er bygningens udtryk moderne i kraft af sin nyfortolkning af den traditionelle teglfacade.Bygningen fremstår nærmest monolitisk og har intet udhæng, ingen tagrender og ingen brud mellem tag og facade.

Den L-formede nybygning afspejler det gamle hovedhus og dets sidebygning.Adgang til museet sker i den laveste længe, efter at man har passeret gården.

Der er anvendt engelsk ler til den udgave af Kolumba, der beklæder Sorø Kunstmuseums facader. Efter forarbejdning formes leret i specielle træforme,hvorefter stenene tørres og brændes. Herefter bores der manuelt huller til stenenes montering. Fotos fra produktion: Helle Simonsen.

SituationsplanTværsnit

Den helt uniforme brug af teglklinker giver bygningen etusædvanligt smukt præg af helhed, som var den gjort i ét stof.Den meget variationsrige, mørkbrune klinke giver et smukt far-vespil og fine stoflige virkninger – også i regnvejr – og den bry-des kun af vindues- og døråbningerne. Det nye hus mimer ikkede gamle, men har sin egen stemme i en jævnbyrdig samtale.

Det indre er nøgternt med næsten skrabede trapperum, derfører til det oprindelige museums fine rumligheder og frem til denye udstillingssale, der har karakter af værkstedsrum og atelierfor de skiftende udstillinger. De nye rum er prunkløse med oven-lys, og de stiller sig ikke imellem billedkunsten og beskueren,men danner en stilfærdig ramme, en slags neutral indfatning.

Man kan måske mene, at meget af vor samtidige arkitekturser ud til at være splittet mellem kold pragmatik og non-ope-rativ teoretisering.

Men der er som bekendt en tredje vej. Den kan man se i SorøMuseum, hvor en såvel reflekterende som intuitivt baseret byg-ningskunst udfolder sig, fordi tanke, form og stof præger hin-anden.

Sorø KunstmuseumBygherre: Sorø Kunstmuseum

Arkitekt: Lundgaard & Tranberg

Restaurering: Arkitekt Niels F. Truelsen/Lundgaard & Tranberg Arkitekter

Ingeniør: Tommy Andersen/Alectia

Bygherrerådgivning: Maersk Construction/Alectia

Sten: K48

Fotos: Anders Sune Berg

Længdesnit

Page 4: PETERSEN 26 - forår 2012

HVAD I OPNÅR I OVERORDNETMED ANVENDELSE AF TEGL?Lene Tranberg: Tegl består af de fire elementer: jord, vand, ildog luft og har en grundlæggende stærk substans. Mange byg-ningsprodukter er så forarbejdede, at materialekarakteren ogoprindelsen er forsvundet. Tegl er spændende, fordi det har såstærk en relation til, hvor det kommer fra – jorden. På trods afbearbejdningen formår tegl at bevare sin karakter og sine egen-skaber. Karakteren er blandt andet stofligheden og farvespillet,der opstår i kraft af de forskellige lertyper og brændingsmeto-der. Tegl har altid noget at give, og dertil kommer, at tegl ikkeskal males eller efterbehandles. Tegl er skabt til at holde i hund-reder af år og er derfor særdeles bæredygtigt.

Henrik Schmidt: Både æstetik og holdbarhed spiller væsentligeroller, når vi taler om tegl. Nogle af vores ældste huse, både deprofane og de fornemme, er bygget af tegl, og de er stadigmeget æstetiske og beundringsværdige. Det taktile elementspiller også en rolle. Det er rart at røre ved en mursten, hvadenten den er helt glat, eller den er unøjagtig, har relieffer oger ekspressiv. Tegl har desuden en stor akustisk klang, hvadman oplever i et rum beklædt med tegl eller i en gade med mur-stenshuse. Tegl reflekterer lyden anderledes end andre stenma-terialer og beton. I Skuespilhuset fik vi muligheden for at skabeen teatersal af tegl. Her er rumklangen væsentligt bedre end iandre teatersale – salen opleves nærmest som et instrument.

Lene Tranberg: Måden, hvorpå tegl reflekterer lys, er også in-teressant. Der er dybde i tegl, som forandrer sig meget eftervind og vejr, om der er sol, det er overskyet, eller om der ervæde eller tørhed i luften. Især mørke sten forandrer sig og re-flekterer lyset forskelligt. Skuespilstenen har en masse farver isig afhængigt af vejret og lyset. Omgivelserne giver genklang iteglet – også på den måde giver tegl noget tilbage. Og så erdet vidunderligt, at teglet har håndens størrelse. I en tid, hvorman primært arbejder med industrielle produktionsformer, erdet ret enestående, at du udelukkende anvender hånden, nårdu murer med tegl – som dog er et relativt industrielt fremstilletprodukt.

HVORDAN BIDROG FACADESTENENTIL SKUESPILHUSETS UDTRYK?Henrik Schmidt: I konkurrenceprojektet til Skuespilhuset havdevi ikke foreskrevet tegl i facaden. Vi ønskede at indgå et fami-lieskab med omgivelserne, og da det omgivende kvarter overve-jende er i mur, begyndte vi at undersøge forskellige tegludtryk.

Lene Tranberg: Skuespilhuset ligger omgivet af pakhuse, menteaterfunktionen kaldte på et mere stateligt, omend robust ud-tryk, end den traditionelle mursten kunne give. Vi opnåede sta-teligheden ved at raffinere teglet og give det nye proportioner.

Henrik Schmidt: Det tog flere år og var meget krævende at findeden rigtige sten. Huset var ved at komme op af vandet, før detlykkedes! Vi havde kasseret et utal af prøver, indtil vi en dagpå teglværket opdagede en sten på jorden, der viste sig at værelavet af ler importeret fra England. Dén ler arbejdede vi videremed, og vi endte med at bruge den til Skuespilhuset. Stenensformat er inspireret af Peter Zumthors Kolumbasten, men vivalgte at gøre den lidt kortere og lidt bredere, så den går op idet danske normalformat på 60 cm. Vi brugte et såkaldt vildtforbandt, hvor studsfugen ikke er så afgørende. Murerne varmeget engagerede, men var bekymrede for de anderledes di-mensioner. Vi endte derfor med at tegne alle facader op i 1:10på store lagner, og murerne stregede forbandtet ud sten forsten, efterhånden som de blev lagt.

KAN I BESKRIVE IDEEN OG PROCESSEN MED AT ANVENDETEGL, SOM I GJORDE I SORØ KUNSTMUSEUM?Lene Tranberg: Sorø er en fin, velbevaret historisk by med enstærk bygningsmæssig identitet, det er det vi forsøger at ind-fange og fortolke med et mere skarpt, moderne udtryk. Det varindlysende for os, at den eksisterende skala skulle respekteres,at de nye bygninger skulle indpasse sig og i volumen afspejlede omkringliggende bygninger. Det var også naturligt at tageudgangspunkt i gårdrummene som en vigtig del af byens histo-riske liv og som noget, der i dag understøtter byens bevægel-sesmønster. At fortolke det arketypiske hus med sit saddeltag– hvor formen dog blev spændt en smule mere end den tradi-tionelle hældning. Vi ville dog ikke gentage flere hundrede årgamle måder at tegne smukke huse på. Til gengæld spurgte vihinanden: Hvad kan vi bidrage med, og hvilke materialer kanfortolke det klassiske hus? – så vi ikke blot stabler sten, i tra-ditionelt forbandt. Vi begyndte at afprøve shingels, i første om-gang af zink eller træ, men Sorø er en teglby, så vi endte medat arbejde med tegl.

Filip Heiberg: Da vi for cirka seks år siden tegnede lejligheds-komplekset Fyrtårnet i Københavns Havn, spurgte vi PetersenTegl, om de kunne fremstille en skærmtegl. Det var ikke muligt,og Fyrtårnet blev beklædt med skifer. Efterfølgende har Petersensammen med en hollandsk tegnestue, Min2, fremstillet en fa-cade- og tagbeklædning, som vi kunne viderebearbejde tilkunstmuseet. I Sorø skulle teglbeklædningen være vandalsikker,så vi videreudviklede måden, hvorpå stenene er fæstet til kon-struktionen. Vi arbejdede også intensivt med tilslutninger, ogvi fandt ud af, hvordan vi kunne optage teglets upræcision,som er charmerende på fladen, hvor det ligger og forskyder sig,men ikke i hjørnerne, som skulle være helt præcise.

Henrik Schmidt: Det giver en æstetisk klarhed at anvendesamme materiale på facader, tag og gavle, som man kan gøre

det i træhuse, men som ikke tidligere har været muligt i huseaf tegl. Når man bruger det samme materiale, bliver fladerneligeværdige, og du kan udføre åbninger til vinduer i taget til-svarende dem, du har i facaden. Det tilfører noget markantskulpturelt til din arkitektur.

Lene Tranberg: Ja, det skulpturelle – dét er centralt i vores pro-jekter. Vi har et grundlæggende ønske om at gøre husene merepræcise, at turde stå ved formen og ikke sløre den af syv sam-menstød af forskellige materialer, der mødes. Derfor valgte vi etmateriale, der glider hele vejen rundt om figuren og samler den.

HVORDAN OPLEVER I SAMARBEJDETMED PETERSEN TEGL?Henrik Schmidt: Jeg husker for mange år siden, da Petersen be-gyndte at lave mursten med masser af sand på – det lignedelerklumper, man havde taget op af jorden. Det var et gennem-brud! Alle andre mursten på det tidspunkt var rimeligt maskin-stensagtige, men Petersen Tegl gik solo og var dengang deeneste, der producerede mursten med et håndlavet udseende.Teglværket har den samme fascination af stoffet og den sammesøgende lyst, som vi har, til at finde nye måder at gøre tingenepå. Vi har i flere omgange kunnet optimere samarbejdet medPetersen Tegl. Dét er virksomhedens stærkeste side.

Filip Heiberg: Det er en gave, at der findes leverandører somPetersen Tegl, der vil være med til at lave andre og spændendeprodukter, så det ikke er hyldevarer det hele. Jeg har stor re-spekt for, at Christian A. Petersen brød ud af teglværksforenin-gen og ikke ville underlægge sig normerne. Han ville lave sineegne mursten, så måtte det briste eller bære. Murstenene ersmukke og har en stoflighed, som er så væsentlig for vores teg-nestue. Derfor bruger vi dem ofte og får bedre huse ud af det.

Lene Tranberg: Petersen har altid været god til at tage udfor-dringen op, når vi eftersøgte noget specielt. Det er godt at haveen samarbejdspartner, med hvem vi kan have kvalificerede dis-kussioner. Det oplever vi er til gensidig inspiration. Men det ermeget vigtigt at vedblive at være innovativ. Så vi vil vedbliveat udfordre! I vores måde at arbejde på søger vi noget, der fin-des i det, som er glemt. Det er vigtigt at genkalde erindringen.Som arkitekter er vi en form for ”fremkaldelseskar”, der heletiden sørger for at trække sporene frem igen. Stort set intet afdet, vi finder på, har ikke været prøvet før. Alt hvad vi gør, kannæsten opfattes som gentagelser, bare på en ny måde. Spørgs-målet er bare, om man tilfører noget interessant i et forsøg påat udvikle og forbedre det bestående – så arkitekturen ikke bli-ver tilbageskuende.

Fotos: Anders Sune Berg

VI SØGER NOGET,DER FINDES I DET,

SOM ER GLEMT

LUNDGAARD & TRANBERG STILLER STORE KRAVTIL PETERSEN TEGL, SOM DE HAR ARBEJDET SAMMENMED I EN RÆKKE PROJEKTER. I NOVEMBER 2011INDVIEDES SORØ KUNSTMUSEUM, DER ER BEKLÆDTMED KOLUMBA. VI BENYTTEDE ANLEDNINGENTIL EN SAMTALE MED LENE TRANBERG,HENRIK SCHMIDT OG FILIP HEIBERG.

AF IDA PRÆSTEGAARD, ARKITEKT OG REDAKTØR

4 |

Mod øst spejler himmel og hav sig i Skuespilhusets store glasfacader. De øvrige facader er beklædt med tegl og har dermed materialesamhørighedmed de naboliggende murstenshuse. Stenens horisontale format, hårde brænding og rige farvespil giver dog huset sit helt eget udtryk.

Arkitekterne bearbejdede Kolumbas format og farve og resultatet er densten, som nu benævnes “K57 Royal Playhouse” i Petersens sortiment.

Page 5: PETERSEN 26 - forår 2012

KVALITETSBETONET ØLIVEJEREN AF FÆNØ HAR HAFT VILJEN OG EVNEN TIL AT PRÆGE ØEN,SÅ DEN I DAG FREMSTÅR LANDSKABELIGT OG ARKITEKTONISK SMUKT OG VARIERET.

AF IDA PRÆSTEGAARD, ARKITEKT OG REDAKTØR

Man sejles over til Fænø med en privat færge fra et lille færgeleje uden for Middelfart.

Belysningen over bordet udgøres af torektangulære pendler udført i hvidt,akrylindstøbt silkestof, som filtrerer lysetfint og blødt. Små hvidskærmede bordlamperpå reolerne supplerer rumlyset. Vinkælderenkan rumme cirka 6000 flasker vin.

Væggene er hvidmalede, mens gulve, loft,bord, stole, reoler og vinkasser fremstår i

naturlige materialer – tegl eller træ.Reoler, bord og stole er udført i eg. >

Fænøs hovedbygning – hvor vinkælderenfindes i kælderen – ligger cirka midt

på øen og anes bag jagthytten. >

Danmarks største private ø, Fænø, ligger i Lillebælt, hvor bæltet spidser til. Jyllands og Fynskyster smyger sig tæt om øen på hver sin side, og set fra Fænø opleves kysterne som smukkesætstykker i horisonten.

Øen har været beboet i cirka 10.000 år, og i mange år blev her dyrket landbrug. I dag opleverden besøgende en rig flora og fauna, som nærmest tager pusten fra en. Da Flemming Skouboe i2000 købte Fænø, var det en barndomsdrøm, der gik i opfyldelse. Som dreng roede han ud tiløen med kammerater og svømmede, fiskede og fangede muslinger. Siden overtagelsen har Flem-ming Skouboe forestået nænsom landskabspleje og blandt andet plantet 700.000 træer og buske.Med assistance fra arkitekterne Schmidt Hammer Lassen og Tegnestuen Mejeriet, har han opførten række nye huse, hvis fællesnævner er en nænsom placering i landskabet, brugen af naturligematerialer og en udsøgt indretning med møbler og moderne kunst af dansk herkomst. SchmidtHammer Lassen tegnede hovedbygningen Fænøgård, et nutidigt bud på en herregård, indrettetmed køkken, spise- og overnatningsfaciliteter beregnet til konferencer og jagtselskaber. Tegne-stuen Mejeriet har blandt meget andet forestået opførelsen af en jagthytte og indretningen afFænøgårds vinkælder.

VIN PÅ KLINKERHall’en i hovedbygningen på Fænøgård giver adgang til en vinkælder i husets underetage. En rød-sort kulbrændt sten er anvendt på alle flader og giver rummet et rustikt præg og en varm stem-ning. I loftet er stenene klæbet op som skaller på et betonunderlag. Den vandstrøgne murstenfremstilles på maskiner, som eftergør den måde hvorpå, mursten engang blev lavet i hånden. Her-med opnås de uensartede sten. Murstenene laves ved at kaste en våd lerklump ned i en våd træ-form. Det overflødige ler stryges af, og med vandet som glidemiddel kan formen løftes op, så denbløde mursten bliver liggende. Efterfølgende brændes murstenene med kul for at opnå farvespilleti lyse og mørke nuancer. Som følge af brændingsmetoden kan der forekomme minimale målvaria-tioner og revner, der er uden betydning for stenenes holdbarhed.

Vinreolerne er ligesom det store bord udført i eg og tegnet til rummet. Stolene er tegnet afBørge Mogensen og er ligeledes i eg.

Page 6: PETERSEN 26 - forår 2012

PAUSE FRA JAGTENBakkehuset på øens østlige side, ikke langt fra Fænøgård, var i ringe forfatning og måtte rivesned. Tegnestuen Mejeriet blev bedt om at tegne en jagthytte med samme placering og oriente-ring. Huset, som har beholdt navnet Bakkehuset, skulle være 120 m2, enkelt i sin arkitektur, ro-bust i sin karakter og med en intim og hyggelig atmosfære.

Opgaven lykkedes til fulde. Kombinationen af proportioner, konstruktion og naturlige mate-rialer gør, at man omgående føler sig godt tilpas, når man træder indenfor. Det varme og har-moniske samspil af farver og stoflighed i træ og murværk har en direkte beroligende virkning.

Jagthyttens mure var egentligt foreskrevet sækkeskuret med et svagt mørtelslør. Da FlemmingSkouboe kom for at inspicere prøvemuren, pegede han til murernes forbløffelse på partiet vedsiden af prøven, hvor den overskydende mørtel var skrabt af. Netop dét udtryk ønskede han, atmurværket i Bakkehuset skulle have og sådan blev det. Den røde, kulbrændte sten med sort far-vespil og med tydeligt mørtelslør er anvendt til både gulve og vægge. Stenene er frostsikre, oggulvet i stuen kan derfor fortsætte ud under taget og danne udendørs terrassegulv. Jagthyttenforankres af en stor skorsten i sorte, kulbrændte mursten, hvis ildsted danner fokus i jagtstuenog også rummer udendørs pejs.

Bakkehuset på FænøBygherre: Fænø Gods I/S

Arkitekt: Tegnestuen Mejeriet A/S

Ingeniør: Rambøll A/S

Sten/vægge og gulv: D48

Sten/skorsten: D55 med mørke fuger

VinkælderSten/gulv og loft: D48

Fotos: Anders Sune Berg

Overalt på den 400 hektar store ø mødes øjet af betagende landskabelig skønhed.Jagthyttens tagkonstruktion er udført i pommersk fyr, det uisolerede tagudhæng er beklædt med kobber ogbelagt med pap over trekantslister.

Plan

Opstalt, sydøst

Opstalt, nordvest

Opstalt, sydvest

Opstalt, nordøst

Stofligheden og de varme farver i mur- og træværk samt jagthyttens ganske introvertearkitektur er skabt til afslappet samvær og gode jagthistorier. Lydisolerende, sorte batsplaceret bag de smalle lister af pommersk fyr sørger for rummets gode akustik.

Page 7: PETERSEN 26 - forår 2012

| 7

I adskillige århundreder tilhørte Fænødet danske kongehus, og også dengangblev øen anvendt til jagt.

Gulvet af frostsikre mursten fortsætter udpå jagthyttens sydvendte terrasse.

< Den markante pejs i mørke sten er pointde vue i jagthyttens store stue.

Chris Fløe Svenningsen er arkitektbag de byggeprojekter, tegnestuen

Mejeriet har udført på Fænø. >

Allerede i entreen anslår murværket med mørtelslørden rustikke stemning, og billedet fuldendes afsivskoene, som er stillet frem til jagtgæsterne.

Page 8: PETERSEN 26 - forår 2012

8 |

KUNSTEN AT BYGGE SKANDINAVISKEKIRKER I TEGL KAN STADIG FORNYS.TO NETOP OPFØRTE KIRKER I FORSTÆDERTIL HENHOLDSVIS OSLO OG STOCKHOLMVISER MODERNE TAKTER I DENNEDISCIPLIN.

Glasset i de store vinduespartier ermonteret direkte ind i ydermurene udensynlige rammer og flugter såledesfuldstændig med facadeplanet.

Hansen/Bjørndal Arkitekter valgte Kolumba til faca-den, fordi stenens gråsorte farve med gult farvespilstår godt til den omgivende natur, og fordi den har-monerer med bygningens øvrige materialer.

Vinduet fra gulv til loft i sidealteret lader lyset strejfevæggen og skaber et smukt lysspil i murværket.

Snit

Stueplan

Situationsplan

TO NYE, NORDISKE KIRKER BYGGET I TEGL

Page 9: PETERSEN 26 - forår 2012

| 9

Bøler, den naturskønne, sydøstlige forstad tilOslo, voksede frem efter anden verdenskrig. Sinførste kirke – en simpel trækonstruktion – fikBøler i 1960, og den var fra starten tænkt somen midlertidig løsning. I 2009 blev den gamlekirke derfor revet ned for at give plads til enny. Den nye Bøler Kirke er resultatet af en åben,international arkitektkonkurrence i 2004, somblev vundet af Oslo-tegnestuen Hansen/Bjørn-dal Arkitekter. De prisvindende arkitekter teg-nede siden videre på projektet, som endte medkirken, der blev indviet i august 2011.

Kirkebyggeriet indeholder tre relativt fritstå-ende elementer: Selve kirkerummet, en konfir-mandsal og et kapel. Disse tre dele afkomplekset bindes sammen af to sidefløje,hvoraf det østvendte er den absolut største ogmest dominerende. Denne store sidefløj inde-holder blandt andet indgangspartiet, gardero-ber, mindre møderum samt kontorer til kirkensansatte. Desuden skaber denne fløj en indendørsforbindelse mellem de førnævnte tre gejstligerum. Mellem kirkerummet og konfirmandsalener der et havelignende anlæg, og tilsvarende er

der mellem konfirmandsalen og kapellet et min-dre aflukket gårdrum, der kaldes Helligstedet.

Hele anlægget er placeret på en let skrå-nende grund, således at kapellet er placerethalvvejs gravet ind i bakken. Konfirmandsalener i jordplan, og kirkesalen befinder sig dermedi førstesals højde, vendende mod syd. I etagenunder kirkesalen, og altså i terrænniveau, fin-der man desuden en børnehave og en ungdoms-klub. Facaden mod øst, der som nævnt beståraf den store sidefløj, danner samtidig en slagsstøjskærm mod en større vej og en jernbane.Mod vest åbner kirkens forskellige tværfløje oggårdhave sig op mod et naturskønt område. Tri-folia Landskapsarkitekter var med til at vindeden oprindelige arkitektkonkurrence sammenmed Hansen/Bjørndal Arkitekter og har ståetfor den terrænmæssige bearbejdning af områ-det, inklusive den tilplantning, som nu er igang.

Hvor sidefløjene er forholdsvis stringente ideres form med lodrette og vandrette linjer, såer de tre væsentlige gejstlige bygningsvolume-ner mere frie og højloftede i deres design. Rent

materialemæssigt er de ganske lyse i udtrykketmed vægge og søjler opført i beton, poleret lystbetongulv, asketræ i lameller, der også skærmermod blændende sollys, og med kobber på tag-fladerne. Sidefløjene er derimod muret op imørke Kolumba, som også er brugt indvendigti byggeriet. Stenene er synlige mange stederbåde udendørs og indendørs, også i kirkerum-mene. At netop denne sten blev valgt, forklarerarkitekt Ellen Soma fra Hansen/Bjørndal såle-des:

»Da vi arbejdede på konkurrencen, overve-jede vi at bruge stablede skiferplader til mur-værket i sidefløjene. Problemet var, at vi ogsågerne ville bruge samme materiale til de ind-vendige murflader, og en skifermur ville så bliveuforholdsmæssig tyk. Da vi ønskede murværkbåde inde og ude, var det naturligt at benyttebærende murværk. Valget faldt på på Kolumba,der med sine 53cm i længden og 3,7cm i høj-den, understreger det horisontale udtryk i side-fløjene. Det er en særegen teglsten, som giverden karakter, vi ønskede i murværket. Efter flereovervejelser omkring tegl- og mørtelfarve

valgte vi at anvende en grå/sort udgave af ste-nen med et gult farvespil. Den står godt til denomgivende natur, samtidig med at den harmo-nerer med de øvrige materialer i byggeriet, derer kobber udvendigt og asketræ indenfor.«

Det stramme look i de mørke sidefløje aftegl accentueres i øvrigt af de ret storevinduespartier, hvor glasset er monteret direkteind i ydervæggene uden synlige rammer, såle-des at de flugter fuldkommen med den ydreteglstensflade. På de flade tage over denne delaf bygningen er der lagt et tæppe af stenurt.Det slanke klokketårn er, ligesom resten af kir-ken, udført i både beton og Kolumba.

Bøler KirkeBygherre: Kirkelig fellesråd i Oslo

Arkitekt: Hansen/Bjørndal Arkitekter AS

Rådgivende ingeniør: Seim & Hultgreen AS

Landskabsarkitekt: Trifolia Landskapsarkitekter DA

Entreprenør: Hent AS

Sten: K58

Fotos: Nils Petter Dale

Man ankommer til husets hovedindgang fra øst, hvor man ledesgennem en stor portal og ind på anlæggets centrale torv.

Kirkerummets form danner et skråt gulv, der skaber en naturlig stigendebasis for koret. Det store volumen er udvendigt beklædt med kobber.>

BØLER KIRKEBØLER KIRKE BLANDER MED SUCCES DEN NORDISKE TRADITION FOR TEGLMED ET LEVENDE OG FABULERENDE ARKITEKTURUDTRYK.SAMTIDIG ER DER SKABT ET BYGNINGSVÆRKMED MANGE RUMLIGE MULIGHEDER OG FUNKTIONER.

AF THOMAS DICKSON, ARKITEKT OG FORFATTER

<< Kirkerummet fremstår lyst med gulv i poleretbeton. Lameller af asketræ, der hindrer blænding frasollys, regulerer dagslys og sikrer en god akustik.

< En lille, åben gård i anlægget giver adgangtil kapel og konfirmandsalen.

Page 10: PETERSEN 26 - forår 2012

10 |

Den nye Årsta Kirke ligger på en bakketop medudsigt over forstaden af samme navn syd forStockholm. Allerede i 1950’erne begyndte derat skyde kirkelige bygninger op på stedet,blandt andet det fritstående klokketårn fra1952. I 1968 blev der opført en menighedsbyg-ning, der fungerede som kapel og kirke frem til2011, hvor den nye kirke stod færdig.

Projektet for den nye kirke startede i 2006med en indbudt arkitektkonkurrence, der blevvundet af tegnestuen Johan Celsing Arkitekt-kontor AB. Denne nye kirkebygning er nænsomtbygget sammen med den eksisterende menig-hedsbygning, så man næsten ikke kan se, at derer gået mere end 40 år fra det første byggeritil det seneste. I dag fremstår de to bygnings-dele som en helstøbt bebyggelse, ikke mindst ikraft af valget af røde teglsten.

Går man tæt på, kan man sagtens se, hvorovergangen er fra de gamle bygninger til denye, fra de gamle sten til de nye. Og rent arki-tektonisk er der da også en markant forskel på

tressernes menighedshus og den nye kirkebyg-ning. Den nye kirke er et sakralt rum i ordetsmest oprindelige betydning. Næsten som en or-todoks ur-kirke maner det omtrent kubiske oghøjloftede rum på 13x13m i grundplan til ef-tertænksomhed.

Faktisk lægger rummet op til, at man, lige-som i ortodokse kirker, står op i andægtighedunder hele gudstjenesten. Helt så asketisk erkirken dog ikke indrettet, idet nyinstalleredebænke er tiltænkt menighedens ældre medlem-mer. Rummet virker også meget lysere og mereåbent end en byzantinsk oldkirke, så oplevelsener langt fra at være dyster.

Den lyse fremtoning skabes både af demeget store vinduer og ikke mindst af vægge-nes farve og materialevalg. Væggene i det høj-loftede rum fremstår helt hvide mod det gråbetonloft. Hele vejen rundt i rummet er de ne-derste cirka 2,5m af væggene opmuret i hvid-glaserede, blanke sten. De øverste 6-7m afvæggene har derimod fået 6 lag hvid kalk. Væg-

gene er i øvrigt fuldmurede og næsten 90 cmtykke, hvilket dels giver nogle karakteristiskedybe vinduesnicher, dels gør det muligt at bæredet in-situ støbte loft af beton.

Den nye bygning fremstår som et markantbyggeri, hvor der er anvendt Petersen tegl til fa-caden. Johan Celsing forklarer »at netop Peter-sen D48 fungerede fint i forhold til den ældrebygnings udtryk, men stenen tilfører tillige storfarverigdom til kirkens massive mure. D48 er enmørk sten med et farvespil, som er perfekt tilkirkens facader. I forlængelse af D48 teglets kva-litet i murværket valgte vi at lægge Kolumba påde udendørs opholdsarealer og på gulvet i kir-ken. Det store Kolumbaformat var velegnet tildet mønster, som vi ønskede skulle spille op modmurværkets krydsforbandt. Vores tidlige forvent-ninger til, at murværket skulle besidde karakteraf alvor såvel som farverigdom blev fuldt ind-friet, og vi er meget glade for resultatet.«

Det eksisterende menighedshus blev i sin tidikke opført i den samme høje kvalitet som den

nye kirkebygning, men alligevel fungerer dentætte sammenbinding af de to dele ganske fint.Både brugen af teglsten med omtrent detsamme farve- og materialemæssige udtryk ogden ret stramme og asketiske arkitektoniske be-handling af bygningskroppene skaber et samletindtryk, der fungerer godt. Den nye kirkes for-mat, materialebehandling og arkitektoniskekvalitet lader dog ikke den besøgende i tvivlom, i hvilken del af komplekset det virkelig in-teressante sker.

Årsta KirkeBygherre: Enskede-Årsta Församling

Arkitekt: Johan Celsing Arkitektkontor

Konstruktion: Tyréns

Bygningsentreprenør: M3 Bygg

Sten: D48 og D49

Klinke: K52 og B110B

Fotos: Ioana Marinescu

ÅRSTA KIRKEI EN FORSTAD TIL STOCKHOLM HAR ET EKSISTERENDE MENIGHEDSHUSFÅET TILFØRT ET ENKELT OG SAKRALT KIRKERUM,HVOR EN YDERST KVALIFICERET BRUG AF TEGLSTENFÅR DET GAMLE OG DET NYE TIL AT HÆNGE ORGANISK SAMMEN.

AF THOMAS DICKSON, ARKITEKT OG FORFATTER

Årsta Kirke ligger på en bakketopmed udsigt over forstaden af samme navn. >

På vej op af bakken møder man først den nye kirkebygningog dernæst menighedshuset bygget i røde Helsingborgtegl i 60’erne

Arkitekterne valgte de kulbrændte sten på grund af deres rige farvespil,der også harmonerer med de røde tegl i det oprindelige menighedshus. >

TO NYE, NORDISKE KIRKER BYGGET I TEGL

Snit, oprindelig bygning Ny bygning Stueplan Situationsplan

Opstalt, oprindelig bygning Ny bygning

Page 11: PETERSEN 26 - forår 2012

| 11

Den nederste del af murene i kirkerummeter beklædt med glaserede, hvide tegl,mens muren ovenfor er hvidkalket.

Ikke alle bjælkerne i loftet er vinkelrettemed facaden, og asymmetrien skaberen fin spændstighed i rummet.

< Fra våbenhuset mod vest ledes man ind i det storekirkerum. Til kirkegulvet er der anvendt en klinkeproduceret af Petersen Tegl.

Page 12: PETERSEN 26 - forår 2012

12 |

BORGERNESNYE HUSREIACH AND HALL HAR FORENETEN ÆLDRE INDUSTRIBYGNING MEDMARKANT NY ARKITEKTUR, OGRESULTATET ER ET VELFUNGERENDE,MODERNE RÅDHUS.

AF IDA PRÆSTEGAARD,ARKITEKT OG REDAKTØR

De tilbagetrukne facader giver påden øverste etage plads til altaner

med udsigt over hele byen. >

Et trykkeri fra 1910er bevaret og inddraget

i det nye rådhus. >

At tegne et rådhus i dag er krævende. Huset skal signalere demokratisk sindelag, venlighed ogimødekommenhed overfor borgerne. Samtidig skal det som byens væsentligste hus markere sigmed pondus – men med et tidsvarende udtryk.

I Dundee, Skotlands fjerdestørste by var det fastlagt i programmet for arkitektkonkurrencen,der blev udskrevet i 2005, at det nye rådhus skulle ligge vis-a-vis bygningen, der huser rådhusetsjuridiske og repræsentative afdelinger. Det var også givet, at en fredet industribygning fra 1910hvor der tidligere blev fremstillet maskiner til juteindustrien og et trykkeri, skulle bevares ogindgå i den nye bygning.

Reiach and Hall vandt konkurrencen om den komplicerede opgave, og ultimo 2011 kunne deoverdrage byen dets nye rådhus, der både funktionelt, teknisk og i sit arkitektoniske udtryk tilfulde indfriede forventningerne. Bygningen har da også inden for kort tid modtaget en langrække hædersbevisninger.

Overordnet består Dundee Hall af en nybygning, der udgøres af tre store volumener, der skyderud fra en fælles rygrad – den tidligere industribygning. Integrationen af industri- og nybygninger funktionelt forbilledligt løst. En servicekerne i stueetagen i hele anlæggets længde dannerbuffer imellem den nye og den gamle del. Der er hovedadgang til rådhuset fra en hal i den nyesektion, men der er ligeledes adgang via den tidligere industribygning, der er omdannet til enoffentlig loggia. Med denne funktion behøver den gamle facade ikke isolering, og den fremstårderfor smukt i sin originale sandstensmur både inde og ude.

Det nye rådhus rummer i alt 1000 arbejdspladser. Hvor huset er dybest, måler det 41m, ogen panoptikon i hele husets længde – 75m – bringer derfor lys ned til møderum og arbejdspladserpå syv etager. De tre nye, store volumener er mod øst, syd og vest beklædt med en gul, kulbrændtmursten med et farvespil i hvide, gule og grønne toner.

Stueplan

Etageplan

Page 13: PETERSEN 26 - forår 2012

| 13

Dundee HouseBygherre: Dundee City Council

Arkitekt: Reiach and Hall

Ingeniør: Buro Happold

Fotos: Dave Morris

Dundee House/AwardsRoses Design Awards Commercial Office Building of

the Year 2011 - Gold Award

Brick Development Association Awards

- Best International Project 2011

RIAS Andrew Doolan Best Building in Scotland 2011

- Shortlisted

Dundee Institute of Architects Awards

Best Public / Commercial Building 2011

- Highly Commended

< Rådhusets markante og grafiske relief skabes af skyggerne fra de gennemgående betonsøjlerbeklædt med mur, og de tværgående betonbjælker, der er trukket en meter frem fra facaden.

< Opdelingen i tre store blokke kombineretmed et optikon i hele husets længde skabermeget fine lysforhold i det ret dybe hus.

Reiach and Halls meget præcise bygning stårsom en monolit og klarer dermed mødet medde noget uafklarede omgivelser i byen.

< Det tidligere trykkeri anvendes nu somen offentlig arkade, som man går igennemfor at komme til rådhusets nordindgang.

REIACH AND HALL ARCHITECTS OM FACADEN PÅ DUNDEE HOUSEI konkurrenceforslaget foreslog vi bygningens syd- og vestfacader udført som curtainwall-konstruktioner med glas. I tilbudsfasen var vi imidlertid tvunget til at finde omfattende be-sparelser, og vi udskiftede derfor glaskonstruktionen med murstensbeklædning, ligesomportlandsten på betonsøjlerne også blev udskiftet til mursten.

Da beslutning om at bruge murværk var truffet, var det afgørende at finde en sten, somevnede at gøre det almindelige til noget særligt. For at opnå den rigtige stoflighed valgtevi en sten med et håndlavet udseende fra Petersen Tegl. Efter britisk standard er stenensstørrelse på 228 x 108 x 54mm usædvanlig, og den giver bygningen et elegant og forfinetpræg. 13mm lodrette skrabefuger og 12mm vandrette skrabefuger af hvid mørtel giver enmonolitisk virkning, som passer til en offentlig bygning. Der er en vellykket kontrast mellemmurstenenes unøjagtigheder og facadens stramt gennemførte opdeling.

Selvom murstenene fra Petersen Tegl var væsentligt dyrere end britiske standardsten,endte murstensfacaden på den halve kvadratmeterpris i forhold til stål- og glaskonstruktio-nen. Da vi udskiftede meget store dele af facaden til mur, betød det en væsentlig besparelse,og projektet kunne fortsætte.

Reiach and Hall, der blev etableret i 1965 med tegnestue i Edinburgh, har gennem årene ud-viklet et modernistisk formsprog, baseret på de ideer, som især kom til udtryk i Skandinavien i1950erne. Med sine beherskede, stringente facader og ærlige anvendelse af materialer er DundeeHouse tydeligvis rundet af den funktionalistiske tradition, og udtryksmæssigt vil huset kunne stådistancen i mange år fremover. Samtidig er Dundee Hall med sine markante, skulpturelle volumeneret ekspressivt hus, der tydeligt markerer sig i byen.

Page 14: PETERSEN 26 - forår 2012

GENSKABT FORNEMHEDSOM LED I ET RESTAURERINGSPROJEKT PÅ NØRREBRO

LEVEREDE PETERSEN TEGL 3000 HÅNDLAVEDE, GLASEREDE FORMSTEN.

AF IDA PRÆSTEGAARD, ARKITEKT OG REDAKTØR

14 |

I det omfang, det var muligt, blev vinduesrammer repareret og malet,men enkelte steder måtte vinduer udskiftes.

Specialafdelingen hos Petersen Tegl udførte en række prøver, før de heltrigtige nuancer i de grønne, gule, hvide og brune glaseringer var fundet.

< Den uprætentiøse Nørrebrobygning afslører fine detaljer, når man kommer tæt på.

Page 15: PETERSEN 26 - forår 2012

| 15

På hjørnet af Jagtvej og Ågade finder man enetageejendom i historistisk stil på fem etagerog i gule sten, som man møder dem i allebyens brokvarterer. Hvis man er opmærksom,ser man imidlertid, at huset er en anelse mereforfinet end det gennemsnitlige københavner-hus. Bygningen er kantet med fine, glaseredeterrakottabånd i stueetagen og på 1. sal. Ga-dedøre og vinduer på 2. sal er ligeledes ind-rammet af glaserede terrakottasten i gule ogbrune farver, ligesom hovedgesimsen undertagfoden og bånd i 3. sals højde er udsmykketmed terrakotta.

Er man først stoppet op, kan man bruge etgodt stykke tid på at beundre detaljerigdom-men. Men det allerfineste er nu, at man ikkeaner, at huset er nyrestaureret.

Bygningen var i en meget ringe forfatning,da arkitekt Michael K. Andersen og ingeniør-firmaet Ishøy & Madsen fik opgaven at restau-rere huset, herunder føre det tilbage til dets

oprindelige udseende. Beskrivelse og opteg-ning blev varetaget af arkitekterne, byggesty-ring og tilsyn sorterede under ingeniørerne.Begge parter gik ind i den historiske research.Renoveringen omfattede blandt andet nyekviste og vinduer, reetablering af tårn og spirsamt udskiftning af mursten. Derudover skulleet stort antal formsten genskabes, en opgavesom blev givet til Petersen Tegl.

»Første skridt var en omfattende fotoregi-strering,« fortæller Erich Mick, der leder afde-lingen for formsten, kaldet Tivoli, fordi denblev etableret, da teglværket i 1991 fik opga-ven at restaurere indgangsportalen til Tivoli.

I alt leverede Petersen Tegl 3000 formstentil ejendommen på Jagtvej, fordelt på 36 for-skellige typer sten, hvor ét eksemplar af hversten blev bragt over til teglværket forud for ar-bejdet. »Samtlige sten blev skåret i facon ihånden med en kniv, men fem af typerne varså komplicerede, at formen måtte støbes i gips

og derpå eftergøres i hånden,« fortæller ErichMick. Stenene blev glaseret i fem forskelligefarver, en grøn, en hvid, en grønlig transparentog to forskellige gule og brune nuancer. Gla-surfarver, der eksakt skal ramme eksisterendefarver, er en vanskelig disciplin, som selv forøvede fagmænd kræver mange eksperimenterog forsøg. Opgaven lykkedes, og det er i dagumuligt at skelne husets oprindelige formstenfra 1889 fra de nye – som kom på plads formindre end et år siden.

Ejendommen på Jagtvej 2/ Ågade 110Bygherre: A/B Åhjørnet

Arkitekt: Michael K. Andersen

Ingeniør: A/S Ishøy & Madsen

Byfornyelsesstøtte ydet af: Københavns Kommune

Sten: formsten, overvejende glaserede

Fotos: Anders Sune Berg

< Formstenene fremstilles oftest i specialbyg-gede træforme, hvorefter de tørres og brændes.Efter påføring af glasur brændes stenen igen,og efter tørring og omhyggelig emballering erde klar til afgang fra teglværket.

Processen at fremstille formsten kræverkoncentration i samtlige led. Fra venstre BørgeAndersen. På billedet i midten Aenne Thomsen,9. generation Petersen, og til højre Erich Mick,leder af Specialafdelingen hos Petersen Tegl.

Fotos fra produktion: Helle Simonsen.

De genskabte terakottasten er blandt andet anvendttil indramning af vidues- og dørpartier.

Det næsten 125 år gamle hus var iringe forfatning før renoveringen.

For at kunne genskabe helt præciseformater og glaseringer blev der

udtaget og sendt et eksemplar afhver formsten, som skulle fornys,

til teglværket >.

Page 16: PETERSEN 26 - forår 2012

16 |

Andreas Ensemble, tegnet af Tony Fretton Ar-chitects, ligger i boligkvarteret AmsterdamWest og består af fem fritstående beboelses-blokke. Bygningerne ligger overvejende skjultbag en række omgivende, højere beboelses- oghotelbygninger, tegnet af arkitekterne Geurst& Schulze, et Haag-baseret firma, som også harstået for områdets lokalplan.

Andreas Ensemble ligger på en grund, hvorder tidligere fandtes et hospital, Sint AndreasZiekenhuis. Denne del af Amsterdam West erplanlagt af den hollandske byplanlægger Cor-nelis van Eesteren, hovedsageligt som et soci-alt boligområde, der endeligt blev realiseret i1950erne.

Planlægningsafdelingen i Amsterdam øn-skede, at Andreas Ensemble skulle følge etmønster med lukkede blokke for at harmoneremed nabokvarteret Oud West. Fire af Fretton-

bygningerne er derfor grupperet omkring et of-fentligt torv. Alle facader fremstår i et ned-dæmpet, klart formsprog.

De fem beboelsesblokke, der hver rummer 22lejligheder, er på syv etager med de to øversteetager trukket tilbage, så der fremstår en gen-nemgående karnis, som krævet i lokalplanen.Fire af bygningerne har en enkel, rektangulærform, medens den femte blok er hesteskoformetog lagt i det sydøstlige hjørne af grunden medudsigt over en kanal. Samtlige lejligheder harsol på altanerne og frit udsyn. Mod nord ogvest vender grunden mod større færdselsårer.

Hver blok er opbygget af in-situ støbt betonbeklædt med skalmur. »Det var oplagt at vælgemursten til facaderne,« forklarer Frettons sags-arkitekt, David Owen. »Lokalplanen forudsatteen begrænset farve- og materialepalet, somkunne være sten eller tegl hovedsageligt i lyse

farver og med færrest mulige kontraster. Medde givne økonomiske begrænsninger foretrak vikvalitetsmursten frem for sten af en ringe kva-litet. Da nabobygningernes facader delvist be-står af tegl, var det oplagt at gøre det sammeaf hensyn til kvarterets visuelle helhed. Vi over-vejede andre sten i Petersens sortiment,« sigerDavid Owen, »og vi så endda på andre teglpro-ducenter, men vi blev ved med at komme til-bage til Petersens D91 på grund af dens lyse,grågrønne farve og enestående kvalitet.«

Der er brugt omkring 410.000 vandstrøgne,kulbrændte mursten til beklædning af de femblokke fra stueetagen til fjerde sal. Penthouse-etagerne, femte og sjette sal, fremstår i grå-grøn, præfabrikeret beton, hvis farve erinspireret af slebet Cumbria-skifer.

Alle facader er i munkeforbandt og murvær-ket udført med skrabefuger. Den lysegrå mør-

ANDREAS ENSEMBLEENKLE, MEN MARKANTE FACADER I KULBRÆNDTE MURSTENKENDETEGNER NYT BOLIGBYGGERI I AMSTERDAM.

AF AMANDA BIRCH, ARKITEKTURSKRIBENT

De seneste ti år har arkitekt Tony Fretton delt sin tid mellem tegnestuen i London og et professorat på Delft Universitet.Tilknytningen har resulteret i en række hollandske byggeopgaver inkl. tre større boligbyggerier i Amsterdam.

Lokalplanen i området forudsatte facader i sten ellertegl i lyse farver med få kontraster. Arkitekternevalgte en grå kulbrændt mursten med sort farvespil.

Situationsplan

Page 17: PETERSEN 26 - forår 2012

| 17

Penthouselejlighederne er trukket tilbagefra facaden og fremstår i indfarvet, grøn beton,

som passer til den øvrige farveholdning i byggeriet. >

Langs gangstierne mellem boligblokkene er derkonsekvent etableret grønne beplantningsbælter.

Lejlighederne har en gennemsnitsstørrelsepå 114 m2, og alle har altan med en god udsigt

og mulighed for sol. >

tel, der er brugt til murværket, var afgørendefor at skabe bygningernes ensartede farvetoneog elegante udtryk.

»De danske murstensdimensioner er mereharmoniske end de hollandske eller engelskestandarddimensioner og passer med en størrefuge,« slutter David Owen.

Andreas Ensemble, AmsterdamBygherre: Proper Stok Woningen bv

Arkitekt: Tony Fretton Architects

Udførende arkitekt: INBO Architekten

Ingeniør: Grontmij van Ruitenburg

Sten: D91

Fotos: Christian Richters

FRETTO

NA

RCH

ITECTSI

AM

STERD

AM

Page 18: PETERSEN 26 - forår 2012

18 |

Bæredygtighed er mange ting – inklusive ti-dens buzzword. Det hollandske boligselskabStadgenoot har arbejdet med fænomenetlænge, og deres tolkning er at udvikle bygge-rier, som er bæredygtige i kraft af deres hold-barhed. Ifølge konceptet, som benævnesSolids, skal en bygnings levetid være minimum200 år. Stadgenoot anvender derfor udeluk-kende konstruktioner, som ikke forvitrer, ogmaterialer, der i kraft af deres høje kvalitetikke forgår. Det indgår også i konceptet, at hu-senes konstruktion gør det nemt at ændre ind-retning og dermed funktion. Den indbyggedefleksibilitet medvirker til, at bygningen kanleve længe og have mange skiftende brugere.

At overføre konceptet til praksis kræver na-turligvis arkitekter, som kan imødekomme dekonstruktive og tekniske krav og overføre dem

til arkitektoniske udtryk, der kan leve lige sålænge som den fysiske bygning.

Solid 11 er en af de første bygninger opførtefter Solids-konceptet. Opgaven, der er løst afTony Fretton Architects, lød på at tegne et huspå 8000 m2, der kan anvendes til både ejerlej-ligheder, kontorer, forretninger og luksushotel.Fra Stadgenoots side var Albert Ravestein pro-jektansvarlig.

Solid 11 er placeret midt i Amsterdams liv-lige og multikulturelle kvarter, Oud West, somden sidste blok på grunden, der tidligere gavplads for et stort hospital fra 60’erne. Bygnin-gen, der ligger ud til hovedfærdselsåren Con-stantijn Huygensstraat med Jacob vanLennep-kanalen mod nordøst, indgår i en by-plan, som fastsætter højde, dimensioner ogorientering af områdets bygninger. Byplanen

er udviklet af den afdøde belgiske arkitekt JoCrepain.

Det nye byggeri består af to rektangulæreblokke parallelt placeret om en gård, der lukkesaf fra gaden med akustisk glas. Etagerne erindbyrdes forbundet med gangbroer, der bæresaf grenformede stålkonstruktioner i hver sinende af gården.

De to andre bygninger på grunden – et so-cialt boligbyggeri og en psykiatrisk klinik – ertegnet af en lokal, hollandsk arkitekt. Alle trekomplekser er forbundne med en parkerings-kælder i dobbelt højde, der tidligere har væretbrugt af hospitalet.

Crepains byplan foreskriver murede facaderpå områdets bygninger. Til det nye hus anbe-falede Tony Fretton Architects mursten fra Pe-tersen Tegl på grund af deres karakteristiske

stoflighed og styrke. Tegnestuen havde lærtteglværkets produkter at kende, da de foreskrevdem til Fuglsang Museum i Danmark. Arkitek-terne specificerede kulbrændte sten i to farver:På de fire udvendige facader er der brugt rødesten med et sort farvespil, mens der på faca-derne mod gården er anvendt en gul sten lysnetmed et tyndt lag mørtel. Alle facader er i mun-keforbandt. I det mørke murværk er der anvendt3mm dybe hulfuger i grå-brun mørtel.

Solid 11 er opført med selvbærende, muredefacader, hvilket er usædvanligt i Holland, hvorfacademur traditionelt er fastgjort til hverandet etagedæk med konsoller. Det er også al-mindelig praksis, at der etableres åbne fugerunder og over beslagene af hensyn til hulrums-ventilation. I en bygning, der skal vare i 200år, er metalbeslag imidlertid uhensigtsmæs-

SOLID 11MED TONY FRETTON SOM ARKITEKT HAR DET HOLLANDSKEBOLIGSELSKAB STADGENOOT OPFØRT EN SYVETAGES BYGNING,HVIS LEVETID ER BEREGNET TIL 200 ÅR.

AF IDA PRÆSTEGAARD, ARKITEKT OG REDAKTØR

< Mod nordøst vender boligbyggerietud mod Jacob van Lennep-kanalen.

Facaderne i Solid 11 er i stueetagen beklædt med purpurfarvet porfyr,de øvre etager har selvbærende facader af røde, kulbrændte mursten.

Page 19: PETERSEN 26 - forår 2012

| 19

sige, og de kan undværes i en selvbærendemur. Facadebeklædningen i Solid 11 er 228mmtyk og beklædningen kunne derfor mures op i25m højde uden konsoller. Eneste stabilise-rende faktor er murbindere i rustfrit stål.

Solid 11Bygherre: Stadgenoot Housing Corporation

Arkitekt: Tony Fretton Architects

Co-architect: Inbo Bouwkunde Woudenberg

Ingeniør: DHV Den Haag

Sten/facade mod gade: D48

Sten/facade mod gårdrum: D71

Fotos: Peter Cook

FRETTO

NA

RCH

ITECTSI

AM

STERD

AM

< Bygningen består af to hovedblokke,placeret på hver sin side af en gård,der er aflukket fra gaden med akustisk glas.

Etagerne i huset er indbyrdes forbundetover gården med gangbroer båret

af grenformede stålkonstruktioner. >

På facaderne mod gården er der anvendt en gul, kulbrændt sten lysnet med et tyndt lag mørtel.

Med en tykkelse på 228mm kunne skalmuren gøres selvbærende, og konsoller til fastgørelse af murværket tiletagedækket kunne undgås – en usædvanlig byggeskik i Holland.

Situationsplan Etageplan

Page 20: PETERSEN 26 - forår 2012

20 |

Med Hebsgaards Have prioriterede arkitektfir-maet MAPT at skabe et byhus, der lukker ethjørne og definerer et gadeforløb. Fra hjørneter bygningens højde aftrappet fra fem til toetager, således at den højeste del markererknækket i det L, som er bebyggelsens plan.

Hebsgaards Have, på hjørnet af Jydeholmenog Indertoften, stod færdigt i 2010 og inde-holder 60 seniorboliger. Bygningen adskillersig fra de omgivende huse ved sine runde –både konvekse og konkave hjørner – der op-træder, hvor facaden knækker omkring de frem-trukne bygningsdele. Dermed opnås et lettereorganisk udtryk, hvilket det mønster, stenenedanner, er med til at understrege. AndersLendager, der har været arkitekt på opgaven,fortæller, at hensigten har været at opnå enfornemmelse af bevægelse – foranderlighed ioverfladerne – i tusmørke forsvinder de mørkedele af bygningen næsten.

Mønstret er skabt digitalt med alle sten op-tegnet. Da huset ikke er muret på stedet, menopført af sandwichelementer, er stenene lagtud som et puslespil og derefter støbt sammenpå elementfabrik og samlet på pladsen af mu-rerne. Som overflade i et element behøver ste-nene ikke at være hele, og samtlige sten ifacaden er delt i to. Anders Lendager: »Vivalgte røde og gråsorte kulbrændte sten, pri-mært på grund af deres stoflighed, men ogsåfordi der mellem de sortgrå og røde nuancerfindes en harmoni, der ikke er en selvfølge, nårman blander mursten i forskellige farver«.

De mørke sten er i øvrigt samlet i felter ihele bygningens højde med den hensigt at atgive facaden en lodret opdeling, så højdenmarkeres fremfor længden. I de buede hjørne-partier er der udelukkende brugt kopper til atdanne de bløde rundinger.

Belægningen omkring huset er ligeledes aftegl, der således omslutter og definerer stedeti de samme farver sten som murværket. Disse

tegl er lagt i et mønster, der understregerganglinier.

I hvert af de to trappetårne findes elevatorog skakte til skraldesug. Altaner og svalegangehar brystværn af stål og hærdet glas, hvissvungne former er med til at give bygningensit særpræg. Vinduerne er konstruerede, så dekan stå åbne uden fare for indbrud. Tagren-derne er skjulte bag en kobberinddækning,som afslutter facaden med et fladt bånd. Tageter fladt.

Der er i bebyggelsens udformning lagt vægtpå, at beboerne skal kunne mødes på altangan-gen. Der er desuden mulighed for at samles i etstort, lyst fælleslokale der ligger i stueetagen.

Hebsgaards Have har navn efter Per SteenHebsgaard, som i 1992-2003 havde glarmester-værksted her. Værkstedet er berømt for at haveskabt glasudsmykninger for mange kendtekunstnere som fx Bjørn Nørgaard, hvis skulptur,“Vanløsemanden”, skal stå ved indgangspar-tiet.

Hebsgaards HaveBygherre: Holberg Fenger Invest

Arkitekt: MAPT = Lendager Arkitekter + Arcgency

Entreprenør: Brødrene Andersen

Ingeniør: Ingholt Consult

Landskab: MAPT = Lendager Arkitekter + Arcgency

Fotos: Anders Sune Berg

Tegnestuen MAPT eksisterer ikke mere, og Anders

Lendager har startet Lendager Arkitekter, hvis vision

er at være Danmarks bæredygtige tegnestue og et

godt eksempel. ’Vi har en ide om, at forædling eller

‘upcycling’ af brugte materialer kan spille en stor

rolle i fremtidens bygningsdesign, og denne tendens

vil vi gerne imødekomme med eksemplets magt,’ som

det fremgår af firmaets hjemmeside.

MURSTENSOM MARKØR

AF BEVÆGELSEET NYT BEBOELSESHUS I VANLØSE ANVENDER MURSTEN I KONTRASTERENDE

FARVER TIL AT UNDERSTREGE HUSETS ORGANISKE FORM.

AF SUSANNE ULRIK, ARKITEKT MAA

De mørke sten er samlet i felter i bygningens fulde højde for at markere lodrette,frem for horisontale bevægelser i facaden.

Hebsgaards Have er opført af sandwichelementer.Stenene er derfor lagt som et puslespil og derefter støbt sammen på elementfabrikken.

Page 21: PETERSEN 26 - forår 2012

| 21

Man anvender petringer (mursten halveret på langs) til sandwichelementer. Petersen fremstiller sine mursten på en måde, så alle sider fremstår lige smukke. Herved kan løberen på begge halvdele bruges som front, hvilket ikke eren selvfølge med almindeligt fremstillede mursten. Arkitekten valgte kulbrændte mursten, fordi der mellem stenenes sortgrå og røde nuancer findes en harmoni, som sjældent findes i farveblandinger af almindelige mursten.

De varierende højder i bebyggelsengiver en fin afveksling og medvirkertil oplevelsen af et dynamisk byggeri.

Klinkebelægningen leveret frateglværket i Broager matcher

facademuren i farver og idé. >

Page 22: PETERSEN 26 - forår 2012

Falkenborgparken er finansieret og styret af entreprenørvirk-somheden Viuff, hvis udgangspunkt var klart: »Vi ville byggeDanmarks billigste lejligheder udført i kvalitetsmaterialer ogmed den bedst mulige planudnyttelse. Vi valgte derfor at ar-bejde sammen med meget dygtige arkitekter, og i fællesskabmener vi, at målene er nået,« siger entreprenør Niels MartinViuff.

Bebyggelsen er tegnet af Mangor og Nagel i Frederikssund,som også har stået for områdets helhedsplan. Når bebyggelsenstår færdig, vil den rumme 200 boliger, hvor de første 48 ertaget i brug. Som led i helhedsplanen bliver bygningerne ind-passet i en eksisterende park, som bevares i størst mulige om-fang. Projektets mindste lejligheder på 54 veludnyttedekvadratmeter koster 5.500 kr. om måneden. Og der er rift omboliger til en overkommelig husleje. Samtlige lejligheder i førsteetape var udlejet, længe før ejendommen stod færdig.

Niels Martin Viuff engagerede sig dybt i alle detaljer vedrø-rende indretning og materialer inklusive valg af facadesten. Lo-kalplanen krævede, at bygningerne skulle opføres i lyse sten,og som led i kvalitetsbestræbelserne henvendte Viuff sig til Pe-tersen Tegl, som leverede prøvemure i tre forskellige gule sten.Der hersker tilsyneladende demokratiske tilstande hjemme hosNiels Martin Viuff, som bad sin familie med på råd. De tre teen-agebørn pegede samstemmende på D71 – og resultatet kan sesi Frederikssund.

Falkenborgparken, FrederikssundBygherre: A/S Viuff

Arkitekt: Mangor & Nagel

Entreprenør: A/S Viuff

Helhedsplan og landskabsarkitekt: Mangor & Nagel

Sten: D71

Fotos: Anders Sune Berg

BILLIGE BOLIGERI DYRE STEN

FALKENBORGPARKEN I FREDERIKSSUND,SOM ER OPFØRT MED FACADER I KULBRÆNDTE MURSTEN,

TILBYDER LEJLIGHEDER TIL 5.500 KR. OM MÅNEDEN.

Bebyggelsen er opført af en mursten bestående af dansk, gul ler. Som led i fremstillingsprocessen med at få den bløde ler ud af formen anvendeslerslam, som bliver siddende på overfladen, når stenen brændes med kul. På den måde opstår stenens farvespil i hvide, gule og grønne nuancer.

Situationsplan

Man har undgået et indbygget trappehus ved at give adgang tillejlighederne på 1. 2. og 3. etage via altangange.

Mangor & Nagel har indrettet lejlighederne særdeleseffektivt. De mindste lejligheder er på 54 m2.

Stueplan

Plan, 1. sal

Page 23: PETERSEN 26 - forår 2012

På teglværket i Broager eksperimenteres der løbende med at frembringe sten med nye farver og stofligheder.En af de nyeste sten er anvendt for blot anden gang i et nyt boligbyggeri i Århus.

Alle boliger har adgang til en privat terrasse, der støder op til et fælles-areal, hvor der er bevaret en række birketræer og andre større træer.

Rækkehusbebyggelsen er udført med et roligt facadeudtryk, hvorsektioner af blankt murværk veksler med lodrette vinduespartier. Situationsplan

De i alt 32 boliger på Gustav Holmsvej er placeret på en storgrund med et parkagtigt præg. Gamle træer på området er be-varet, hvor det var muligt. Boligerne, tegnet af tegnestuen Ar-kitema i Århus, er udført som tre parallelle længer af rækkehuseorienteret nord /syd. Bygningerne er udført i et kubisk forms-prog og har flade tage.

Forsætninger i facaden skaber variation i bebyggelsen, somer karakteriseret ved store rolige flader og vertikale vindues-bånd. Facadeudtrykket er afstemt, så det harmonerer med denærliggende rækkehuse bygget i 50erne med facader i gulesten, der er patineret med tiden.

Det var vigtigt for arkitekter og bygherre, FinanssektorensPensionskasse, at finde den helt rigtige sten til facaderne. Pen-sionskassens direktør engagerede sig i processen og besøgteteglværket i Broager for at se sortimentet i 1:1. Han blev megetbegejstret for D73, som også arkitekterne kunne bifalde, og der-med var beslutningen truffet.

Boliger på Gustav Holmsvej, ÅrhusBygherre: Finanssektorens Pensionskasse

Arkitekt: Arkitema

Sten: D73

Fotos: Anders Sune Berg

NY STENI NY BEBYGGELSE

EN AF DE NYESTE STEN I SORTIMENTETAF VANDSTRØGNE, KULBRÆNDTE MURSTEN ER BRUGT

I EN NYOPFØRT RÆKKEHUSBEBYGGELSE I ÅRHUS.

Page 24: PETERSEN 26 - forår 2012

PETERSEN TEGL A/SNYBØLNORVEJ 14DK-6310 BROAGERT: +45 7444 1236E: [email protected]

WWW.PETERSEN-TEGL.DK

ANSVARSHAVENDE REDAKTØRANNETTE PETERSENARKITEKT MAAE: [email protected]

REDAKTØRIDA PRÆSTEGAARDARKITEKTE: [email protected]

LAYOUTZANGENBERG DESIGN

TRYKZEUNER GRAFISK

REPROEHRHORN OG HUMMERSTON

OPLAG95.000

HVOR INTET ANDET ER ANFØRTER ARTIKLER OG TEKSTER SKREVETAF IDA PRÆSTEGAARD ARKITEKT/REDAKTØR

DANMARK ØSTCHRISTIAN TEITUR HARRIST: +45 2463 9235E: [email protected]

DANMARK VEST OG FYNTORBEN SCHMIDTT: +45 2028 4355E: [email protected]

TYSKLAND VESTREINHARD BAASCHT: +49 170 4818 870STEPHAN BAASCHT: +49 170 2705 530E: [email protected]

TYSKLAND ØSTHARTMUT REIMANNT: +49 170 5565 792E: HARTMUTREIMANN@

HOTMAIL.DE

TYSKLAND SYD/NRWSCHWEIZØSTRIG, TYSKTALENDE DELBACKSTEIN-KONTOR GMBHT: + 49 221 546 33 99E: [email protected]

HOLLANDPETERSEN BENELUXT: +31 (0) 26 3121236E: [email protected]:

BELGIENPETERSEN BENELUXT: +31 (0) 26 3121236E: [email protected]

POLENCENTRUM KLINKIERU SCHÜTZT: +48 58 56 37 201E: [email protected]

ØVRIGE ØSTEUROPAINGRID KATHRIN GROKET: +45 2047 9540E: [email protected]

NORGEMURDIREKTE ASSIMEN BØET: +47 2339 2010E: [email protected]

SVERIGEKAKEL & TEGEL ABT: +46 40 611 1146E: [email protected]

EKSPORT - ØVRIGE LANDESTIG H. SØRENSENT: +45 4014 1236E: [email protected]

TEGLBJÆLKER OG OVERLIGGERESTEEN SPANG HANSENT: +45 2142 7962E: [email protected]

PETERSEN KLINKERDANMARK ØSTANNEMARIE HARRIST: +45 2463 9162E: [email protected]

DANMARK VESTTINA KJÆR LOICHTLT: +45 3063 4912E: [email protected]

KO N S U L E N T E R P E T E R S E N T E G L

U D G I V E R

E K S P O R T KO N S U L E N T E R - Ø V R I G E

I nærheden af Pårup uden for Odense er et bo-ligbyggeri med 46 nye huse ved at blive fær-diggjort. C & W Arkitekter i Svendborg står bagbyggeriet med Fyns Almennyttige Boligselskabsom bygherre.

Ifølge arkitekt og partner Per Weber varideen at etablere en gade, som alle husenevender ud mod, for at styrke fællesskabsfølel-sen. Gaden vil senere blive møbleret og få op-holdsmuligheder, så den bliver et rart sted forbeboerne at mødes.

Arkitekterne har arbejdet meget med atgive boligerne et fysisk varmt udtryk, som kan

afspejle den atmosfære af nærhed, de ønskerskal opstå på stedet.

»Vi vidste, at boligerne skulle opføres i mur-værk med et levende udtryk, og besluttede der-for tidligt, at vi ville benytte teglværketstilbud om blandinger med sten i flere farver. IBroager studerede vi adskillige kombinationerog valgte til sidst en blanding af D70 (40%)og D76 (60%), der har den glød og det farve-spil vi søgte, samtidig med at farverne passertil de øvrige materialer i bebyggelsen.

Byggeriet forventes færdigt juli 2012.

Med etableringen af Petersen Benelux BVhar Petersen Tegl pr. 1. januar i år styrketsin salgsorganisation i Holland, Belgien ogLuxemborg. Arbejdet i det nye selskab va-retages af Lineke og Björn Lucassen, dersiden 2004 har været teglværkets agenter.Lineke og Björn Lucassen har altid arbejdetpassioneret for Petersen Tegl, og de haræren for, at en stor gruppe arkitekter i Be-nelux i dag foretrækker at bygge med Ko-lumba og de kendte kulbrændte mursten.

PETERSENBENELUX BV

CUSTOM MADEPETERSEN TEGL TILBYDER SINE KUNDER SELV AT SAMMENSÆTTE STENBLANDINGER,SÅ SÆRLIGE ØNSKER OM FACADEUDTRYK KAN EFTERKOMMES.C & W ARKITEKTER BENYTTER MULIGHEDEN I EN NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ FYN.

Hos Petersen Tegl kan kunderne eksperimenteremed blandede sten og dernæst bestille præcis denønskede kombination. Blandingerne emballeres påteglværket og opmuring kan gå i gang, så snartstenene er leveret. Fotos: Anders Sune Berg.

Lineke Lucassen ogBjörn Lucassen

[email protected]