pædagogisk læreplan for 5- 6-årige · det er kridthuset målsætning at få skabt daglige...

FMI-KRIDTHUSET

Pædagogisk læreplan for 5- 6-årige

1

Indhold Indledning .......................................................................................................................................................... 2

Beskrivelse af vores værdier og arbejdsmetode i Kridthuset ............................................................................ 2

Faglig og konstruktiv dialog med hinanden ................................................................................................... 2

Anerkendelse ................................................................................................................................................. 2

Nærvær – åbenhed - indlevelse og omsorg .................................................................................................. 3

Beskrivelse af vores arbejdsmetode i Kridthuset .............................................................................................. 3

Beskrivelse af arbejdet med børn med anden etnisk baggrund end dansk ...................................................... 3

Beskrivelse af arbejdet med børn med særlige behov ...................................................................................... 4

Børnehaven ....................................................................................................................................................... 4

Det 5-årige barn er optaget af ....................................................................................................................... 4

Personalets opgave i Kridthusets børnehave ................................................................................................ 4

Forældrenes opgave ...................................................................................................................................... 4

Personlige kompetencer .................................................................................................................................... 5

Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet alsidig personlig

udvikling. ....................................................................................................................................................... 6

Sociale kompetencer ......................................................................................................................................... 6

Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet sociale kompetencer. . 7

Sproglige Kompetencer ..................................................................................................................................... 8

Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet sproglig udvikling. ....... 9

Krop og bevægelse ............................................................................................................................................ 9

Hvordan vi integrere et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet krop og bevægelse. .... 10

Natur og naturfænomener .............................................................................................................................. 11

Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med naturen og naturfænomener. 12

Kulturelle udtryksformer og værdier ............................................................................................................... 12

Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet kulturelle

udtryksformer og værdier. .......................................................................................................................... 13

2

Indledning Ifølge Dagtilbudsloven § 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan. Hensigten

med dette er blandt andet, at der i vores pædagogiske praksis er fokus på at skabe rum for leg, læring og

udvikling for alle børn.

Den pædagogiske læreplan er et arbejdsredskab for institutionen. Læreplanen er en målsætning for det

pædagogiske arbejde, der forgår i institutionen. Den beskriver de mål for læring som pædagogerne arbejder

ud fra i dagligdagen.

Læreplanen skal også beskrive børnemiljøet, som en del af det pædagogiske, hvor det er relevant. Vi skal ind

tænke og vurderer børnemiljøet i relation til de pædagogiske mål, metoder og tiltag (aktiviteter) som vi

opstiller i forhold til børnenes læring.

Vi skal vurdere det fysiske, psykiske og æstetiske miljø i et børneperspektiv og inddrage børnenes oplevelse

af børnemiljøet i den samlede vurdering af børnemiljøet afhængigt af børnenes alder og modenhed.

Den skal hjælpe pædagogerne med at systematisere og målrette de pædagogiske refleksioner omkring

arbejdet med børnene. Forældre og andre er selvfølgelig velkomne til at læse med, og hvis der opstår

spørgsmål, er man velkommen til at spørge pædagogerne eller leder.

Metode for evaluering og dokumentation

I dagligdagen har vi valgt at dokumentere i mapper, hvor der er en mappe for hvert af vores værksteder.

Mapperne er synliggjort i køkkenet.

I vuggestuen er mappen i gang ved garderoberne.

Læreplanen dokumenteres via læringshistorier og evalueres mindst en gang om året på fælles pædagogisk

dag for hele Kridthusets personale.

Læringshistorier skrives af alle personaler. Personalet fremlægger læringshistorier for hinanden på

personalemøder.

Vi arbejder med kompetencehjulet, som gør det let for fagpersoner i vuggestuer og børnehaver at se alle børn

ud fra en ressource- og helhedsorienteret tilgang.

Der arbejdes med kompetencehjulet på planlægningsmøder. Udarbejdelsen laves i overensstemmelse med

Faxe kommunes nedslagspunkter. April-maj-juni.

Beskrivelse af vores værdier og arbejdsmetode i Kridthuset Det er Kridthuset målsætning at få skabt daglige rammer, der fremmer barnets trivsel, udvikling og

selvstændighed. Det er Kridthuset opgave at støtte barnet i at kunne forstå og udtrykke følelser. Vores

pædagogiske kunnen skal lede hen i mod at barnet i slutning af vuggestuen naturligt søger hen imod større

udfordringer i børnehaven, og at det til sidst kommer herfra med en lyst og glæde til at starte i skole.

Faglig og konstruktiv dialog med hinanden

Dialogen skal være det bærende i vores samvær indbyrdes. Et samvær hvor vi viser respekt, glæde og

nærvær for den enkelte og hinanden. At vi anvender humor som redskab i vores dagligdag.

Børnene skal lære, at dialog og samtale er et godt værktøj at beherske. Det skal være tydeligt for børnene at

dette værktøj er nødvendigt når vi løser konflikter. Når vi omgås hinanden. Og når vi skaber vores identitet.

Det er vigtigt at vi altid er lydhøre og giver os tid til at svare på børnenes spørgsmål.

Anerkendelse

Selvværd handler om, at barnet bliver anerkendt som det er, og at der tages hensyn til barnets formåen. Vi

skal støtte og udfordre barnet til at overskride egne grænser. At vi tilpasser udfordringer så det passer til

3

barnets udviklingstrin og derved sørge for, at barnet oplever succes og modstand. Selvværdet styrkes ved, at

barnet opnår og oplever succeser.

Nærvær – åbenhed - indlevelse og omsorg

Er afgørende for at skabe gode udviklingsmuligheder for den enkelte og for at være og gøre noget sammen.

Når der er nærvær mellem mennesker - er der stor opmærksomhed, når der er opmærksomhed sker der

udvikling og læring.

Sammen med nærvær knyttes omsorg, indlevelse og åbenhed, som giver plads til den enkelte og

fællesskabets behov. Det er vigtigt, at vi tager os tid til at være nærværende, at vi respekterer betydningen af

at være sammen og ikke lader os afbryde. At være gode til at fastholde det vi er i gang med.

I et samarbejde hvor der vises respekt for hinandens forskelligheder, oplever børnene gode forbilleder,

engagerede, nærværende og aktivt støttende voksne.

Beskrivelse af vores arbejdsmetode i Kridthuset Vores værdigrundlag tager afsæt i et personaleengagement, hvor de enkelte værksteder udøver

selvforvaltning med ansvaret for indkøb, indretning og aktiviteter. Kridthuset er funktionsopdelt med gode

muligheder for at skabe gode legemiljøer i hvert værksted. Vi har arbejdet en del på at gøre huset indbydende

og gøre det til et rart sted at være for børn og voksne. Vi arbejder løbende med indretning af miljøer til leg,

konstruktion og læring.

I legestuen har vi indrettet små læringsmiljøer. Der er puslespil – spil område. En læse krog. Bil og tog bane

område og et byggeområde.

I motorik værksted, som er vores største indendørs rum, har vi også lavet små læringsmiljøer. Der er køkken

– butik område. Et dyre område. Et udklædnings område og en hyggekrog med hule og sækkestole.

I det kreative værksted har vi et tegnebord og et kreativt bord. (male, modellervoks, klippe, klistre m.m.)

Derudover har vi etableret et IT hjørne i sprogrummet.

Vores legeplads rummer mange gamle buske og træer, som giver mulighed for gemmeleg og undersøgelser

af diverse insekter. Vores legeplads indeholder også forskellige læringsmiljøer. Både vuggestuens og

børnehavens legeplads har stort fokus på sand og vand leg i alt slags vejr.

Vi sætter stor pris på at bruge vores legeplads.

Vores vuggestue er også inddelt med små læringsmiljøer. Sprog-biler-læsekrog-køkken/dukker.

I vuggestuens køkken laves kreative aktiviteter.

Beskrivelse af arbejdet med børn med anden etnisk baggrund end dansk Vi afholder forældresamtaler efter behov og med brug af tolk, hvis det er nødvendigt.

Der bliver iværksat ekstra indsats på sprog, sociale relationer og almen trivsel for børnene.

Vi oplever et stigende antal af flersprogede børn i vores hverdag. Disse børn har alle til fælles, at de skal lære

det danske sprog og det danske samfund at kende. Vores arbejde med flersproget børn tager udgangspunkt i

den daglige pædagogiske praksis der i forvejen eksisterer – men med skærpet fokus på børnenes trivsel.

Der udover inddrager vi forældrene fra første dag. Vi holder et opstartsmøde med forældre, barnet,

pædagogerne og tolk. Vi viser billeder af skiftetøj, madpakke m.m. så forældrene får en fornemmelse af

hverdagen i børnehaven. Vi skal huske på det ikke kun er barnet der skal lære at gå i institution. Det gælder

også forældrene.

Vi deltager i styrk Sproget, der har til formål at styrke og løfte fagligheden for tosproget børn og unge.

Kridthuset har deltaget på temadage og har haft vidensdeling med de andre institutioner i nærområdet.

4

Resultatet fra forskningen har vist, at dialogisk oplæsning – understøttende sprogstrategier samt tematisk

sprogarbejde er de 3 indsatser der er mest effektive.

Beskrivelse af arbejdet med børn med særlige behov Vi laver iagttagelser af barnet til at dokumentere en evt. bekymring.

Vi forsøger at etablere et godt samarbejde med forældrene i forhold til vores bekymring.

Vi laver en handleplan på det enkelte barn.

Vi kontakter samarbejdspartner i forhold til hvilke problematik vi stå over for. (sansemotorisk konsulent,

sprog konsulent, psykolog m.m.)

Vi har vores eget sprogrum hvor sprogpædagog har sin daglige gang. Vi har stort fokus på sprog i

Kridthuset.

I Kridthuset arbejder vi på at alle børn kan rummes i børnefællesskabet. Det er personalets ansvar at få

udarbejdet den nødvendige støtte som barnet har brug for i dagligdagen, for at kunne være en del af

fællesskabet og andre daglige værdifulde relationer.

Børnehaven

Det 5-årige barn er optaget af ▪ at skabe relationer til betydningsfulde voksne

▪ at legen udvikler sig og regler i legen bliver vigtigt

▪ at kammeratskaber og venskaber bliver tydeligere

▪ at være mere optaget af nærmiljøet, og begynder at forstå livets sammenhænge

▪ at vise interesse for skriftsproget

▪ at kunne optræde for hinanden

▪ at være interesseret i de andres børns familiemæssige sammenhæng

Personalets opgave i Kridthusets børnehave Vi arbejder med relationer, da vi er bevidste om hvor vigtigt tilknytning er for barnet.

Vi bestræber at overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave, bliver så god som muligt.

Vi vægter et godt samarbejde med forældrene og udtrykker forventningerne om gensidigt deltagelse i

opgaver omkring barnets læring og udvikling.

Vi tilegner os løbende ny viden om børns læring og udvikling, som bruges i hverdagen og i samarbejde med

forældrene.

Vi anvender Kridthusets læreplan, som redskab til planlægning af det pædagogiske arbejde i børnehaven.

Vi guider barnet i dens dagligdag i børnehaven.

Vi arbejder ud fra Marte Meo metoden.

Vi har stort fokus på det sproglige.

Vi arbejdes i denne periode med skoleparathed.

Forældrenes opgave Forældrenes opgave er at:

Samarbejde og bakke op om barnets læring og udvikling.

Lære barnet at kunne tage hensyn til andre.

Fortælle pædagogerne, hvis barnet har oplevet noget, der har betydning for barnets trivsel.

5

Sikre at barnet får sund mad og har gode søvn vaner.

Huske at lade barnet øve sig og støtte barnet i sin udvikling.

Personlige kompetencer

At arbejde med barnets alsidige personligheds udvikling, menes evnen til fordybelse, opmærksomhed,

koncentration og eftertanke.

For at kunne det, skal barnet opleve at være betydningsfuld og føle selvværd. Barnet skal mærke at det er

god nok som det er. Det vil gøre at barnet er i stand til at møde verden med et åbent sind, føle tillid til sig

selv og sin omverden. Og således dannes grundlag for muligheder frem for begrænsninger.

Udviklingen ad det indre personlige er en væsentlig forudsætning for en optimal udvikling på de øvrige

udviklingsområder.

Mål Tiltag Tegn At barnet lære

selvstændighed/hjælpsomhed.

At give plads til selvstændige

udfoldelser, hvor barnet selv tager

initiativ.

At barnet tilegne sig sociale og

kulturelle erfaringer ved at deltage

aktivt i forskellige aktiviteter.

At barnet bliver anerkendt og

respekteret for den man er.

At barnet gøres klar til skole.

Vi vil styrke barnets selvværd,

selvtillid og selvstændighed.

Vi vil styrke barnet i at udfordre

sig selv i leg og udvikling.

Vi vil hjælpe barnet med at kunne

rumme egne følelser og udvise

empati.

Vi vil give barnet mulighed for at

være selvhjulpen.

Vi vil styrke barnet til at være

nysgerrig og handlende.

Vi vil hjælpe barnet i

konfliktsituationer, så barnet både

lærer at siger til og fra.

At barnet begynder at lære at

skrive og genkende sit eget navn.

Vi vil være nærværende, synlige

og anerkendende voksne.

Vi vil støtte barnet i at udtrykke

egne behov og vise respekt for

barnets følelser.

Vi vil styrke barnets stærke sider

gennem forskellige aktiviteter.

Vi vil give barnet tid til at øve sig

med det der er svært.

Vi vil støtte barnet i succes

oplevelser.

Vi vil støtte barnet i at skabe

venskaber både i gruppen og på

tværs af grupperne.

Vi vil hjælpe barnet med

løsningsforslag i

konfliktsituationer.

Vi vil benytte os af skiftsprog

både ude og inde.

Vi vil hjælpe barnet med at huske

at lægge deres ting på plads.

At barnet generelt er glad og tryg

ved hverdagen i børnehaven.

At barnet viser glæde ved de

voksne i børnehaven.

At barnet viser naturlig

nysgerrighed og er undersøgende.

At barnet kan udtrykke, hvad det

gerne vil på en relevant måde.

At barnet har legekammerater og

er vellidt.

At barnet kan lege uden for

mange konflikter, og løse dem på

en anerkendende måde.

At barnet kan koncentrere sig i

længere tid både ved planlagte

aktiviteter og ved selvvalgt

aktiviteter.

At barnet bliver parat til skole.

At barnet ved, når det gør noget

forkert og kan ændre adfærd.

At barnet kan forstå og følge en

kollektiv besked.

At barnet viser interesse for

bagstaver og tal.

At barnet har styr på sine ting.

6

Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet

alsidig personlig udvikling. Det fysiske børnemiljø:

Vi bestræber os på at begrænse valg af legetøj og aktiviteter i værkstederne, så det bliver nemmere for det

enkle barn at overskue. Vi bestræber os på at skabe legemiljøer i kroge og hjørner i vores værksteder. Hvor

børnene har mulighed for at sidde alene ellers sammen med en bedste ven.

Det mest anvendte legetøj står inden for rækkevidde.

Det psykiske børnemiljø:

Vi vægter at være positive, imødekommende og have en behaglig omgangstone.

Vi er anerkendende i vores tilgang til børnene.

Vi vægter balance mellem aktiviteter der er planlagt af de voksne, men også at der er tid til fordybelse i egne

interesser og leg på egen hånd. Vi støtter og fastholder barnet i dets valg og ideer, samt støtter op om deres

løsningsforslag.

Det æstetiske børnemiljø:

Børnene har deres egen garderobe med billede og navn.

Vi arbejder på at synliggøre ting i vores værksteder, ved at sætte billeder på kasse, låger og døre. Så ved

barnet hvor tingene står og hvad der er tilladt at tage.

Vi bestræber os på at hænge børnenes kunstværker og produkter op som udsmykning.

Sociale kompetencer Ligesom med barnets alsidige personlige udvikling kan man konkludere, at arbejdet med sociale

kompetencer er en fundamental del af barnets mulighed for indlæring. Sociale kompetencer handler om at

kunne leve sig ind i og forstå andres følelser og tanker, og at kunne knytte sig til andre. De sociale

kompetencer udvikles i fællesskaber samt i relationer til andre venskaber og kultur.

Forudsætningen for at det lykkedes er selvværd og indlevelsesevne (empati), at barnet er i stand til at opfatte

og skelne sindsstemninger og følelser hos sig selv og andre.

At barnet har kendskab til sine

egne ting.

Mål Tiltag Tegn At barnet oplever at være en del af

fællesskabet.

At barnet oplever tillid og tryghed

i deres relation til både andre børn

og voksne.

At barnet har medindflydelse på

sin hverdag.

Vi vil hjælpe barnet til at skabe

kontakt til at kunne omgås andre

på en hensigtsmæssig måde.

Vi vil være gode rollemodeller.

Vi vil støtte barnets samvær med

andre børn.

Vi vil opdele børnene i mindre

grupper, så de kan afprøve deres

sociale færdigheder.

Vi vil guide barnet gennem

konflikter, så det på sigt kan løse

dem selv.

Vi vil lade barnet vælge hvilken

At barnet viser glæde ved de

øvrige børn.

At barnet kan vente på tur og gøre

plads til andre børn.

At barnet begynder at kunne lytte

til andre og kan skiftes med at

være i centrum.

At barnet kan lege uden der hele

tiden opstår konflikter.

At barnet har skabt venskaber.

7


sociale kompetencer. Det fysiske børnemiljø:

Børnene har mulighed for at lege sammen inde og ude.

Vi skaber altid rum hvor børnene kan afprøve forskellige slags lege (vilde – fordybende – larmende – stille –

aktive – afslappende). Børnene har mulighed for at lege i mindre grupper, ved at den voksne kan lave rum i

hjørner og kroge. Vores indretning gør at børnene er tvunget til at lege flere i samme rum. Derfor har vi

valgt, at lave små læringsrum i rummene. Dette giver en mere ro i rummene og en bedre fordybelse for

børnene.


I vores hverdag snakker vi med børnene om, at vi er forskellige i såvel udseende som på kunnen. Nogen er

dygtige til et og andre er gode til noget andet.

Vi er opmærksomme på, at børnene selv forsøger at klare konflikter og holder os tæt omkring, så vi er klar til

at hjælpe med løsningsmuligheder. Vi hjælper og trøster hinanden, når vi har brug for det. Samt vi opmuntrer

børnene til at hjælpe hinanden. Det skal være ok at sige fra og nej til leg, men det skal gøres på en rar måde

for alle.


I hver enkelt spisegruppe hænger der på væggen en søhest, haletudse, frø eller skildpadde afhængig af

hvilken spisegruppe man tilhører. Her står barnets navn, fødselsdag og hvad forældrene hedder samt et

billede af barnet. På denne måde for barnet et overblik over, hvem der er i gruppen. Vi har et stjernetæppe og

andre små tæpper der samler børnene til leg.

Vi bestræber os på at anerkende børnene løbende i hverdagen.

Vi vil støtte barnet i at lære

konfliktløsning i et samarbejde.

Vi vil støtte barnet til at kunne

tage beslutninger og stå ved dem.

Vi vil styrke barnet i at være en

god kammerat og hjælpe sine

kammerater.

sang eller historie vi skal benytte i

gruppen.

At barnet kan vise empati og

glæde.

At barnet er stolt over at være en

del af fællesskabet.

At barnet kan byde andre børn

velkommen i sin leg.

8

Sproglige Kompetencer At arbejde med temaet sprog er mange ting og kan hurtigt blive omfattende. Der er nonverbalt sprog,

talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige måder at udtrykke sig

på, kan børnene give udtryk for deres egne tanker og følelser, og bliver i stand til at forstå andres. Børnene

udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig, og således med til at danne barnets

integritet.

Mål Tiltag Tegn At støtte og styrke barnets

interesser for bogstaver, tal.

Symboler og tegn.

At give barnet mulighed for at

udvikle deres sproglige

kompetencer gennem de daglige

aktiviteter.

Vi vil styrke barnets udtale,

begrebsdannelse, ordforråd,

sætningsopbygning.

Vi vil styrke barnets selvværd

gennem sproglige kompetencer.

Vi vil udvikle barnets evne til at

udtrykke behov, ønsker og

følelser.

Vi vil gøre barnet sprogligt

kompetent til skolestart.

Vi vil have fokus på ordforråd,

lydig opmærksomhed, skriftsprog

og narrative kompetencer.

Lære turtagning

Lære at hvornår man skal lytte og

hvornår man må tale.

Lære at koble sig på de andre

børn.

Lære at skelne mellem fantasi og

virkelig historier.

Begynde at lære simple

fortællinger med struktur,

begynde, handling og afslutning

Vi vil præsentere barnet for

forskellige former for historier,

rim og remser.

Vi vil synge og danse samt lytte

og lege med musik.

Vi vil anvende alderssvarende

materiale til de forskellige

udviklingsgrupper.

Vi vil arbejde med bogstaver, tal,

ugedage, årstider.

At barnet begynder at fortælle

historier

Vi vil have fokus på barnets

kropssprog, som støtter det

verbale sprog.

Vi vil give det enkelte barn

mulighed ved at komme til ord.

Vi vil anvende dialogisk læsning

Lære om rækkefølge

Hjælpe og guider børnene i lege

og lave mindre gruppedannelse.

Vi guide børnene igennem

fortællinger.

At barnet har kendskab til de mest

almindelige sange og sanglege.

At barnet bruger rim og remser i

sin hverdag, samt viser glæde ved

vrøvleord.

At barnet kan modtage en

kollektiv besked, og handle på

den.

At barnets ordforråd udvides og

udvikles.

At barnet bruger sproget til at

kommunikerer med andre.

At barnet bruger sproget som

konfliktløsning.

At barnet kommunikerer med de

voksne, og det kan fortælle, hvis

det har brug for hjælp.

At barnet bruger nutid, datid og

flertalsformen korrekt.

At barnet bruger ord som angiver

form, størrelse og antal.

At barnet kan fortælle og

genfortælle en historie.

9


sproglig udvikling. Det fysiske børnemiljø:

Vi sætter ord på hverdagens handlinger og gøremål.

Vi ser og benævner børns initiativer.

Skriveredskaber og papir er tilgængelig når børnene er ude og inde.

Kridt og malerpensler på legepladsen.

Vi er bevidste om det talte sprog og er i gang med at synliggøre skriftsproget på værkstederne, samt steder

hvor skriftsproget giver mening. F.eks. køleskab – madpakker.

Vores bøger står til fri afbenyttelse i legestuen og der læses og synges dagligt i værkstederne eller på

legepladsen.

Vi er bevist om, at børnene ofte lærer sproget bedst i mindre grupper.

På første sal har vi indrettet et sprogrum, som er her vi kan yde en ekstra indsats for at fremme børnenes

sproglige kompetencer. Det er også her vores sprog pædagog gå fra med en eller en mindre børnegruppe når

hun laver sprogarbejde.


Vi er lyttende overfor børnene, og giver dem tid til at forklare og sætte ord på følelser.

Ved måltider og ved samlinger er kommunikationen i fokus.

Vi hjælper børnene til at lære at lytte, men også til at fortælle om egne oplevelser.

Vi støtter barnet i at løse konflikter ved hjælp af sproget og understreger vigtigheden af at tale ordentligt og

respektfuldt til hinanden.


Sang, rim og remser er en del af vores hverdag.

Vi har legeredskaber og spil, der understøtter sprogudviklingen.

Børnene stimuleres sprogligt igennem ord der er sat på de fysiske rammer.

(Vinkevindue/madpakker/køleskab)

På nogle af værkstederne hænger der alfabet, tal og bogstaver på væggene.

I værkstedet bliver der lavet forskellige armbånd med navn.

Til fødselsdag i børnehaven modtager børnene en dækkeserviet med et rim eller remse.

I vores motoriske værksted er der ord og billeder på legemåtter som bruges til vendespil.

Krop og bevægelse Barnets krop og brugen af den er et redskab som barnet har til sin rådighed i forhold til at kommunikere med

omverden. Kroppen er udgangspunkt for især barnets læring og forståelse af sig selv i verden.

Kroppen er barnets værktøj til at bevæge sig, og samtidig er kroppen et stort kompliceret, sammensat

sansesystem, som udgør fundamentet for barnets erfaringer, viden, kommunikation samt de følelsesmæssige

og sociale processer.

Mål Tiltag Tegn At barnet udvikler

bevægelsesglæde og får en god

motorik.

At barnet får styrket deres

sundhed, hygiejne og

kropskendskab.

Vi vil skabe rum for dans, leg og

bevægelse.

Vi vil udfordre barnet i naturen

og på legepladsen med fokus på

bevægelse.

At barnet har fysisk udholdenhed

og styrke til at være i gang med

aktiviteter og leg.

At barnet viser glæde ved at

bevæge sig.

10

Vi vil udvikle barnets grov

motorik, finmotorik og

sansemotorik.

Vi vil styrke barnets kendskab til

egen krop. Både muligheder og

begrænsninger.

Vi vil styrke barnets

bevægelsesglæde.

Vi vil styrkes barnets selvhjulpen

hed.

Lære at mærke glæde ved

aktivitet og ro

Lære at det også kan være sjovt

at lege selv om kroppen er i ro

Barnet lærer at tørre sig selv ved

toiletbesøg

Vi vil bruge de forskellige

motoriske redskaber i musik og

derved udfordre det enkelte barns

motoriske udvikling.

Vi vil planlægge en motionsuge.

Vi vil sætte fokus på at være

mere selvhjulpen.

Vi vil tale med barnet om

sundhed.

Vi vil bruge legepladsen og

naturen som et læringsrum til

projekter og aktiviteter.

At barnet kan begynde at indgå i

rolige lege

At barnet kan begynde at

regulere sig selv

At barnet kan gå ture uden at

blive træt, og gerne vil med på

gåture.

At barnet er selvhjulpent i

forhold til det, der forventes af

barnets alder.

At barnet gerne vil med i skoven

og bruge de udfoldelses- og

udviklingsmuligheder, der er i

naturen.

At barnet kan navnene på

kroppens forskellige dele.

At barnet har en alderssvarende

god grov- og fin motorik.

At barnet begynder at tale om

sund og usund mad

At barnet gerne vil tegne og

skrive.

At barnet begynder at kunne

regulere sig selv.

At barnet kan klare toiletbesøg

selv

Hvordan vi integrere et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet

krop og bevægelse. Det fysiske børnemiljø:

Vores legeplads er indrettet med legeredskaber og forskellige områder, som giver mulighed for flere slags

fysiske udfoldelser. Vi har legehuse, gemmesteder bag buske og træer. Vi har rutchebane, sansegynge,

balancebro, sandkasse, en boldbane samt et klatretårn med faldunderlag.

Legepladsen er stor og derfor er der masser af små kroge hvor børnene kan lege i fred.

På legepladsen har vi også en forhindringsbane, hertil kommer små mælkekasser og bildæk som kan bruges

til dette formål.

Der er cykelbane, balancecykler, koste og spande.

Der er altid mulighed for leg med vand på vores legeplads.

Indendørs har vi et stort motorikrum. Her har vi hoppepude, diverse ting fra bobles og andet til

balance/motorikbane.

Vi har sjippetove og bolde i forskellige størrelser og vægt.

Der vil altid være mulighed for at tegne både ude og inde, og på den måde få trænet finmotorikken.

I værkstedet trænes finmotorikken bla. ved maling, modellervoks og klippe i blade.


Vi støtter og hjælper op om de kropslige aktiviteter, barnet er tilbageholdende overfor.

11

Vi tillader børnene at ”slås” med hinanden både impulsivt og organiseret og hjælper børnene med at aftale

spilleregler. Børnene får herved legalt mulighed for at røre ved hinanden og prøve egne og andres grænser af.

Vi er som voksne bevidste om, at vi er rollemodeller for børnene. Dette indebærer blandt andet, at vi spiser

det samme som børnene i forhold til vores kostpolitik.

Vi inddrager børnene i valg af aktiviteter på legepladsen.


Vi vasker hænder før vi spiser mad og efter vi har været ude på legepladsen.

Vi sidder sammen og spiser, samt taler om hvordan vi kan have det rart omkring spisningen.

Børnene dækker bord og siger værsgo.

Natur og naturfænomener I dette tema arbejdes der både med naturen, naturfænomener, planter og dyr. Det betyder at temaet er

temmelig bredt og består af flere dele, som alle skal implementeres i det arbejde vi laver. Barnet skal have

oplevelser i og med naturen, herunder naturens indhold som at arbejde med de dyr, som lever i naturen.

Der udover har vi begrebet naturfænomener, som kan defineres bredt (årstider, varme, kulde, sne, regn,

regnbuer, frost m.m.)

Barnet skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi.

Mål Tiltag Tegn At barnet lærer naturen at kende

med alle sanser.

At barnet udvikler forståelse og

respekt for naturen.

At barnet oplever glæden ved at

være i naturen.

Vi vil arbejde ud fra de

forskellige årstider.

At barnet kender til de enkle

regler når det går i trafikken.

Vi vil have fokus på planter og

dyr.

At barnet begynder at lære

kendetegn ved de forskellige

årstider.

Lære hvilken tøj der passer til

årstiden.

Vi vil samle ting og materialer

fra naturen og bruge dem i

forskellige aktiviteter.

Vi vil bruge legepladsen til at

udforske de forskellige dyr vi

kan finde.

Vi vil være udendørs i alt slags

vejr.

Vi vil bruge nærmiljøet til ture

ud af huset.

Vi vil bruge bålpladsen.

Vi vil snakke med børnene om

hvilken påklædning der hører til

årstiden.


komme med på ture i naturen.

At barnet er undersøgende i

forhold til naturen.


være i naturen.

At barnet kan fordybe sig og tør

eksperimentere i naturen.

At barnet kan begå sig i

trafikken uden at holde en

voksen i hånden

At barnet begynder at vise

ansvarlighed overfor naturen.

At barnet får viden om natur,

miljø, årstider, dyr og planter.

At barnet får et begyndende

overblik over dagene, ugen og

året.

At barnet viser ansvarlighed

overfor dyr.

At barnet er selvregulerende i

forhold til påklædning.

12

Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med

naturen og naturfænomener. Det fysiske børnemiljø:

På legepladsen har børnene mulighed for at grave i sand og jord, og er med til at så grønsager i vores

højbede.

Børnene planter i juni deres egen blomst/plante. De skal så passe på den og vande de sommeren over.

på legepladsen er der mange områder, hvor der er mulighed for at finde og undersøge snegle og insekter.

Bøger om natur og smådyr vil altid være at finde i vores bogkasser, som er tilgængelige for børnene.

Vi har forstørrelsesglas og gennemsigtige spande til brug for børnene, når smådyr skal undersøges.

Vi har vandkander så børnene har mulighed for at vande blomster, lave mudder. Kun fantasien sætter

grænser.


Kridthusets voksne giver udtryk for glæden ved at være ude og støtter op om og inspirerer til aktiviteter

udendørs året rundt.

Børnene kan på visse årstider følge planterne gro, grave grønsager, plukke æbler, pære og blommer.

De ældre børn lade vi gøre deres egne erfaringer med påklædning i forhold til årstider, vejr og temperatur.

Det at børnene kan finde smådyr skaber sociale fællesskab. Det er spændende at vise det frem man har

fundet, og der er altid andre børn der er interesseret og går med i legen.


På legepladsen har vi en dyrevæg. Her hænger der hale, poter, klør, vinger fra forskellige dyr som vores

udepædagog har fundet.

Når Kridthuset er på tur eller finder spændende blade på legepladsen, anvender vi de forskellige materialer

fra naturen til udsmykning og projekter.

Jordens dag bruger vi til oprydning på legeplads og nærsamfundet.

Kulturelle udtryksformer og værdier At arbejde med kulturelle udtryksformer omfatter mange elementer, som man kan inddrage i den

pædagogiske praksis. Der kan være fokus på kulturens mange dele (litteratur, film, medier, musik,

billedkunst, teater, højtider m.m.) Brugen af IT og IPad sat i relation til barnet og sidst fokus på arbejdet med

barnets personlige, kulturelle udtryksformer. Altså barnets skabende arbejde.

Mål Tiltag Tegn At præsenteres barnet for

forskellige materialer, redskaber

og forskellige udtryksformer.

At udvikle barnets fantasi og

kreativitet.

Vi vil arbejde ud fra vores årshjul

og de kulturelle traditioner vi har

i institutionen.

Vi vil udnytte vores

Vi vil planlægge temaer i forhold

til jul, fastelavn, påske og

sommerfest.

Vi holder fødselsdag for alle børn

i institutionen.

Vi går i kirke til jul og påske.

Vi vil præsentere barnet for

teater/cirkus.

At barnet kender udvalgte sange,

som de kan synge med på.

At barnet har spontane optræder

med teater, sang og cirkus, som

de indbyder andre børn og

voksne til at se.

At barnet er med til at optræde til

farvelfesten.

At barnet gerne vil deltage i

13

funktionsopdeling af værksteder.

Vi vil lærer børnene om

hverdagskultur, eks. bordskik og

hvordan vi taler til hinanden.

Vi vil inddrage brug af computer

og IPad.

At barnet får kendskab til

kulturelle traditioner.

At barnet begynder at lære at

fortælle om, hvad det vil tegne

før det går i gang

Lære at sætte ord på deres

kreative fremstillinger

Vi vil lære barnet at synge, så det

kan få en fornemmelse af melodi.

Vi vil lære barnet brug af IPad

med læring som fokus.

Vi vil introducere barnet for

mange forskellige materialer i

værkstedet.

planlagte aktiviteter.

At barnet viser glæde når det er

med til, at lave kreative ting.

At barnet viser interesse for IPad.

At barnet har en viden om andre

kulturer.

At barnet har opbygget venskaber

og relationer til andre børn, som

de også har glæde af i fritiden.

At barnet selv giver udtryk for

hvad det har fremstillet


kulturelle udtryksformer og værdier. Det fysiske børnemiljø:

Vi taler om helligedage og højtider, og hvorfor vi vælger at være sammen på særlige måder med de

tilhørende traditioner og ritualer.

Vi tager til gudstjeneste i kirken til påske og jul.

Storegruppen går Lucia for forældrene i børnehaven til jul.

Vi har temaer i forhold til årsplanen.


Vi bestræber os på at skabe nysgerrighed om og indsigt i det, vi måske ikke lige kender fra vores egen kultur.

Vi bestræber os på at skabe et miljø, hvor børnene har forståelse og respekt for mangfoldighed og

forskellighed.


Børnene pynter op med deres kreationer ved traditionelle højtider.

Vi hænger børnenes kreative produkter op, så forældre og andre børn og voksne kan se det.

Vi opfører små teaterstykker, cirkus hvor børnene skal have mulighed for at eksperimentere og improvisere

med forskellige kulturelle udtryksformer. I det kreative værksted har vi indrettet et IT hjørne.

pædagogisk læreplan for 5- 6-årige · det er kridthuset målsætning at få skabt daglige...

Documents