partnerskab om fødevareuddannelser - konceptoplæg

Konceptoplæg til partnerskab om fødevareuddannelserne 1

Partnerskab om fødevareuddannelser Udkast til konceptoplæg - august 2013


Baggrund Madkulturen har fødevareuddannelser som et strategisk arbejdsområde. I forbindelse med forarbejdet med Mad X, som senere blev til Madkulturen, blev fødevareuddannelser peget på som en af de centrale opgaver, som det kommende initiativ skulle arbejde med. Siden har Madkulturen søsat projektet Fremtidens Fødevare-uddannelser, researchet og indsamlet viden, samt været i dialog med uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarke-dets parter, fødevarebrancheorganisationer og ministerier med henblik på at skabe et bredt og velfunderet grundlag for at kunne igangsætte større aktiviteter på området. Fremtidens Fødevareuddannelser har i det hidtidige projekt haft en følgegruppe bestående af repræsentanter for de forskellige fødevareuddannelser, og følgegruppen har bidraget løbende til projektet.

Bæredygtighed i fødevareuddannelserne I 2012 udarbejdede Madkulturen en undersøgelse af økologi i fødevareuddannelserne. ’Kortlægning om økologi i fødevareuddannelserne’ pegede på, at der i langt de fleste fødevareuddannelser indgår mål om økologi eller bæredygtighed. Kortlægningsrapporten blev udarbejdet som en del af indsatsen ’Mere økologi på skemaet i fødevareuddannelser’ i regeringens Økologiske Handlingsplan 2020, og kortlægningsrapporten kan ses på madkulturen.dk. I november 2012 var 35 uddannelses- og økologiaktører samlet til en arbejdsgruppeworkshop for at udvikle idéer til udvikling på området. Et idekatalog til mere økologi i fødevareuddannelserne afleveres til fødevareministeren i slutningen af 2013.

Følgegruppen består af: Hans-Henrik Jensen, Kold College (Erhvervsuddannelserne og korte videregående uddannelser) Ida Husby, Ankerhus/UC Sjælland (Professionsbacheloruddannelserne) Charlotte Bjergegaard, KU Science (Universitetsuddannelserne) Gerda Thomassen, Kost- og Ernæringsforbundet Marianne Kragh, HORESTA Preben Rasmussen, 3F Sandra Karner, Undervisningsministeriet Palle Vedby Jensen, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Mads Frederik Fischer-Müller, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Projektleder: Malis Ravn, Madkulturen


Indhold

1. Perspektiver 2. Hvilken rolle spiller fødevareuddannelserne? 3. Partnerskab om fødevareuddannelser 4. Fakta om fødevareuddannelserne Dette udkast er udarbejdet på baggrund af input fra følgegruppen for Madkulturens projekt Fremtidens Fødevareuddannelser samt fra øvrige interessenter. Dette oplæg er et udkast. Denne anden udgave er udarbejdet august 2013. Kontaktperson: programleder Malis Ravn, Madkulturen: M: [email protected] T: 53 59 04 05.


1. Perspektiver

Danmark – en stærk fødevarenation Danmark har tradition for fødevareproduktion og har en stærk fødevaresektor. Den glo-bale konkurrence stiller dog nye krav og udfordringer, som sektoren må reagere på for at sikre fortsat vækst inden for fødevareerhvervet. Der er i fremtiden brug for dygtige med-arbejdere til fødevarevirksomhederne, som besidder de rette kompetencer. Fødevareuddannelserne er derfor vigtige for at sikre, at Danmark uddanner madhånd-værkere, madformidlere og fødevareeksperter, som kan sikre fortsat produktion og ud-vikling af fødevarer samt velsmagende og sunde måltider. Der er behov for produktion af kvalitetsfødevarer med fokus på bæredygtighed, sundhed, ressourceeffektivitet samt fø-devarehygiejne for at sikre Danmarks konkurrencefordele på det globale fødevaremar-ked. Set i et internationalt perspektiv kan den danske fødevarebranche styrke sin position gennem fortsat fokus på den teknologiske udvikling, innovation og fødevarehygiejne. Gode og opdaterede fødevareuddannelser er derfor en nødvendighed for fortsat at sikre Danmark som fødevarenation samt en potentiel mulighed for øget jobskabelse i bran-chen. Udviklingen inden for fødevaresektoren peger på behovet for medarbejdere, der udover at have specifik viden om fødevarer også har kompetencer i forhold til at følge med den teknologiske udvikling samt det øgede fokus på kvalitet, sundhed, hygiejne og sikkerhed samt bæredygtighed. Anbefalinger fra Vækstteam for fødevarer Regeringens Vækstteam for fødevarer afleverede i april 2013 sine anbefalinger. Heri blev fødevareuddannelserne fremhævet som et væsentligt område, der bør prioriteres for at skabe vækst i fødevareerhvervet. Med Vækstteam for fødevarers anbefalinger for fødeva-reuddannelsesområdet er der en aktuel anledning til at samle aktører inden for fødevarer og uddannelser for tilsammen at få mere fokus på fødevareuddannelserne og sætte gang i dialogen om, hvordan fremtidens fødevareuddannelser kan sikre Danmark en styrkeposition som fødevarenation.


Offentlige måltider – en del af fremtidens velfærd Der serveres dagligt 800.000 offentlige måltider i Danmark i børneinstitutioner, skoler og kantiner samt på bosteder, plejehjem og hospitaler. Den offentlige bespisning er kende-tegnet ved at være mad til borgere, som ikke selv bestemmer, hvad de skal spise. Det er derfor et stort ansvar at sikre kvaliteten af de offentlige måltider. Det gælder ikke blot hvad angår ernæring og fødevarehygiejne, men også ansvaret for madens kvalitet og muligheden for, at måltidet kan bidrage til dannelse og øget livskvalitet. I disse år er kommuner og regioner optagede af den velfærdsudfordring, som fremtiden byder med flere ældre borgere og færre økonomiske midler. Dette stiller de offentlige køkkener overfor nye udfordringer. Der er derfor behov for medarbejdere og ledere i køk-kenerne, som vil være med til at nytænke og udvikle mad og måltider til gavn for børn og voksne inden for det offentliges rammer. Især samarbejde på tværs af faggrupper ser ud til at være en af nøglerne til at imødekomme de danske velfærdsudfordringer. Ud over køkkener drevet i offentligt regi leverer private virksomheder også mad og serviceydelser til den offentlige bespisning, fx madservicevirksomheder og kantineoperatører.


1.612 elever fuldførte hoved-forløbet på en fødevare-erhvervsuddannelse i 2011


2. Hvilken rolle spiller fødevareuddannelserne? Skal fødevareerhvervet sikre sin styrkeposition og bidrage til øget vækst i Danmark er det nødvendigt, at det ’menneskelige råvaregrundlag’ er til stede. Det offentliges vel-færdsudfordringer samt de udfordringer, som det private fødevareerhverv står overfor, skal løses ved, at fremtidens medarbejdere har de rette kompetencer. Derfor er det vig-tigt, at fødevareuddannelserne kan tiltrække dygtige elever og studerende, og at fødeva-reuddannelserne løbende udvikles i takt med behovet hos aftagerne. Fødevareuddannelserne har brug for profilering

FØDEVARE- KOMPETENCER


At skabe en fælles profilering af fødevareuddannelserne kan styrke hele fødevaresekto-ren og ikke mindst uddannelserne. Både blandt aftagere og kommende elever og stude-rende ser der ud til at mangle overblik over, hvad fødevareuddannelser kan tilbyde. Der findes i dag mere end 25 ordinære fødevareuddannelser fordelt over hele uddannel-sessystemet fra erhvervsuddannelser over erhvervsakademiuddannelser, professions-uddannelser og universitetsuddannelser. Der er et stort potentiale i at profilere uddannel-serne samlet og dermed skabe fælles identitet og sammenhængskraft. Fødevareuddannelserne er i dag ikke kendt som en samlet gruppe af uddannelser og har ikke et fælles tilhørsforhold eller samlingspunkt. Der vil derfor været et stort potentiale for at give fødevareuddannelserne et samlet fokus og dermed øge kendskab og presti-ge. Flere positive fortællinger om fødevareuddannelserne vil kunne bidrage til at tiltræk-ke stærke elever og studerende til fødevareuddannelserne. Erhvervsuddannelserne tiltrækker ældre elever Erhvervsuddannelserne har mange udfordringer, og uddannelser til det faglærte ar-bejdsmarked har ikke samme popularitet blandt de helt unge som eksempelvis det al-mene gymnasium. Udfordringerne tæller bl.a., at elever på erhvervsuddannelserne har stort frafald og først starter på uddannelserne i en høj alder. Regeringens Erhvervsud-dannelsesudvalg afsluttede i juni 2013 sit foreløbige arbejde uden at være nået frem til et samlet bud på, hvordan erhvervsuddannelsernes udfordringer løftes fremover. I medier-ne handler debatten om erhvervsuddannelserne blandt andet om at opstille adgangs-krav for at undgå mange bogligt og socialt svage elever og dermed forsøge at stoppe den negative spiral og stigmatisering af erhvervsuddannelserne. Stolthed i madhåndværk Flere erhverv inden for madhåndværk adskiller sig fra de øvrige håndværkserhverv ved, at der er højere prestige og positiv fokus på erhvervet. Det drejer sig blandt andet om kokkeerhvervet, der placerer sig blandt de håndværksfag med højest prestige. Også ud-dannelsen til konditor har opnået øget søgning, hvilket formodentlig skyldes, at medier-nes positive omtale af faget appellerer til de unge. Generelt er der dog en tendens til, at håndværksfagenes prestige er faldende i befolkningen og især blandt unge (Ugebrevet A4, 2012). Fødevareuddannelserne på erhvervsuddannelsesområdet har en potentiel mulighed for at kunne ændre de unges billede af håndværksfag. Fødevareuddannelserne vil kunne være spydspids for erhvervsuddannelser, som formår at tiltrække flere af de unge, der i første omgang vælger en gymnasial ungdomsuddannelse, men dog senere søger et


håndværkserhverv. Betingelserne for at kunne tiltrække flere stærke unge til fødevareer-hvervsuddannelserne er uddannelsesgaranti samt undervisning af høj kvalitet med dygti-ge og engagerede undervisere, hvis viden er up to date for at kunne leve op til nye typer af elevers forventninger. Et aktuelt tiltag om oprettelse af EUX-uddannelse på ernæringsassi-stentuddannelsen kan muligvis være med til at tiltrække stærkere elever til erhvervsud-dannelserne på fødevareområdet. Øget samarbejde mellem praksis og uddannelser På de forskellige uddannelsesniveauer praktiseres samarbejdet mellem uddannelsesinsti-tutioner og aftagere i private virksomheder og offentlige organisationer. Mange af uddan-nelserne indeholder praktikforløb og har derigennem kontakt med en lang række aftager-virksomheder. Der er ligeledes samarbejdsorganer mellem uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedets parter samt aftagere i faglige udvalg, advisory boards, uddannelsesud-valg og aftagerpaneler. Dette samarbejde fungerer ikke altid optimalt, og der er behov for nytænkning og udvikling af uddannelses-aftager-samarbejdsorganer, så alle parter får større udbytte af samarbejdet. Eksempelvis kan videndeling mellem uddannelser om afta-gersamarbejdet inspirere til udvikling eller initiativer målrettet uddannelsesinstitutioner og aftagerrepræsentanter, der klæder alle parter bedre på til at tale fælles sprog og få større udbytte af samarbejdet. Erhvervsinddragelse på de videregående uddannelser efterlyses Vækstteam for fødevarer efterlyser mere erhvervsinddragelse på de videregående uddan-nelser. Ved at udbygge det eksisterende samarbejde mellem virksomheder og uddannel-sesinstitutioner kan uddannelsernes relevans øges for virksomhederne og bidrage til lø-bende udvikling af uddannelsernes aktualitet samt øge de studerendes jobmuligheder efter endt uddannelse. Virksomhederne kan gennem tættere samarbejde med uddannel-serne få mulighed for at give studerende kendskab til virksomheden, ligesom samarbej-det med uddannelserne kan bidrage til lettere adgang til forskningsbaseret viden og me-toder. Muligheder for mere erhvervsinddragelse kan understøttes af initiativer om brug af virksomhedscases i undervisningsforløb, gæsteundervisere fra praksis, virksomhedsbe-søg, inddragelse af studerende i virksomhedernes innovations- og udviklingsarbejde og informationsaktiviteter om fødevarevirksomheder målrettet underviserne. Sammenhæng i fødevareuddannelserne Det bør undersøges, om der er tilstrækkelig sammenhæng mellem de forskellige fødeva-reuddannelser. Det gælder både muligheden for at læse videre inden for fødevareuddan-nelserne samt muligheden for at skifte til en anden fødevareuddannelse og opnå merit. Erhvervsakademiuddannelserne kan være en mulighed for personer med en erhvervsud-


739 studerende startede på en fødevarerelateret professionsbachelor-uddannelse i 2011


dannelse for at videreuddanne sig. Der uddannes et stort antal Professionsbachelorer i Ernæring & Sundhed, som efterspørger muligheder for at få mere direkte adgang til at blive optaget på en kandidatuddannelse. Selvom der er etableret samarbejde mellem enkelte professionshøjskoler og universiteter, ville et nationalt fokus være med til at sikre flere studerende mulighed for at læse videre. Ses der samlet på fødevareuddannelserne er det relevant at se på progressionen imel-lem de enkelte uddannelser, som bør være klar og meningsfuld for undervisere og afta-gere. Når der introduceres nye tiltag på fødevareområdet, eksempelvis undervisning i bæredygtighed eller sundhed, vil det være gavnligt at have et forum for dialog mellem de forskellige uddannelsesniveauer og uddannelser for på den måde at sikre progression og undgå mangler eller unødige overlap i kompetencer. Innovation, fødevareiværksætteri og entreprenørskab En stærk fødevaresektor forudsætter innovationskraft. Der er brug for dygtige fødevare-faglige medarbejdere, som samtidig kan bidrage til udvikling og innovation. Derfor bør innovations- og entreprenørskabskompetencer være en vigtig del af fødevareuddannel-serne. Iværksættervirksomheder inden for fødevaresektoren har vanskelige vilkår, hvilket blandt andet kan afhjælpes ved at give elever og studerende mere engagement og mod til at starte egen virksomhed. Inden for det offentlige område er der behov for nytænkning af eksisterende ydelser. Her vil de fremtidige medarbejderes entreprenante kompetencer være et tiltrængt friskt pust, når der skal samarbejdes på tværs af eksisterende faggrup-per og tænkes i nye løsninger inden for eksisterende rammer. Innovation, iværksætteri og entreprenørskab er kompetenceområder, som med stor for-del kan indgå i undervisningen i tæt samarbejde med aftagervirksomhederne og være et middel til at skabe tættere samarbejdsrelationer til gavn for både uddannelser og virk-somheder. Køkkenprofessionelle i det offentlige De offentlige køkkener tilbereder mad til en stor del af landets borgere hver dag. Som nævnt tidligere er de køkkenprofessionelle medarbejdere derfor også vigtige aktører i løsningen af det offentliges velfærdsudfordringer. Sammenlignet med andre sundheds-uddannelser er køkkenområdet ofte organiseret som en del af service/bygningsdrift, ek-sempelvis på hospitaler. Det er derfor en udfordring, hvordan mad og måltider fremover kan få det fokus som mad burde have set i relation til samfundets sundhedsmæssige udfordringer, hvad end det drejer sig om sunde måltider til børn og voksne eller mad til


underernærede på ældre- og hospitalsområdet. I takt med at maden får en mere central rolle i udviklingen af velfærdsydelser i det offent-lige, stiller det nye krav til de køkkenprofessionelle medarbejdere. Der bliver behov for medarbejdere, som i højere grad interagerer med de øvrige faggrupper, der har behov for viden om ernæring og mad. Denne udvikling giver nye muligheder for fremtidens køkkenprofessionelle, der fremover ikke kun skal producere maden, men også kommer til at få en central rolle som formidlere af viden om ernæring, måltidsværtsskab og mad-kultur. AMU inden for fødevareområdet Efter- og videreuddannelsesmuligheder er vigtige for, at arbejdsstyrken løbende kompe-tenceudvikles. Der er en stor andel af ufaglært arbejdskraft inden for fødevareerhvervet. Det generelle fald i deltagelse i AMU-kurser over de sidste år har ikke været med til at øge faglærte og ufaglærte i fødevarebranchens muligheder for at udvikle og forny deres kompetencer. Andelen af gennemførte AMU-uddannelser inden for køkken-, hotel-, re-staurant-, bager-, konditor- og kødbranchen er faldet med 33 procent siden 2009, hvilket dog er et mindre fald end opgørelser for alle brancher (MBU, 2012). I takt med at fødeva-rebranchen udvikler sig, er der behov for yderligere kompetencer på grund af den tekno-logiske udvikling, ligesom fokus på kvalitet og hygiejne samt sundhed og bæredygtighed stiller nye krav til både ufaglærte og faglærte medarbejdere. Inden for de enkelte fødevarefaglige områder er der stor variation i brugen af AMU. Ud over det obligatoriske hygiejnekursus er det især inden for det offentlige område, at AMU-kurserne afholdes. En række af fødevareerhvervene har meget lille tradition for at benyt-te AMU, for eksempel kokke. AMU-uddannelserne inden for fødevareområdet trænger til et frisk pust. Nytænkning in-den for området vil formodentlig give både potentielle kursister, arbejdsgivere samt de erhvervsskoler, der udbyder AMU-kurserne, nyt mod på at bruge AMU-systemets mulig-heder for efteruddannelse. På baggrund af erfaringer fra eksisterende initiativer bør der sættes fokus på at udbrede kendskabet til AMU-kurserne. Få muligheder for fødevarevidereuddannelse På de videregående uddannelsesniveauer findes kun få muligheder for videreuddannel-se på fødevareområdet. Eksempelvis findes kun én masteruddannelse, som kan beteg-nes ved at have sit primære fokus på fødevarer, og i 2011 færdiggjorde kun én person uddannelsen. Hvor vidt der er behov for flere videreefteruddannelsesmuligheder bør un-


dersøges nærmere. Det kunne eksempelvis undersøges, om der er tilstrækkelige mulig-heder for medarbejdere med en fødevareerhvervsuddannelse, der ønsker at videreud-danne eller omskole sig, frem for ’at falde ud af faget’, som det for eksempel sker for en stor del af kokkene. (Se afsnit 4. ’Fakta om fødevareuddannelser’ for en komplet oversigt over fødevareuddannelser).


3. Partnerskab om fødevare-uddannelser For at sikre et stærkt fødevareerhverv på lang sigt skal de rette kompetencer være til ste-de. Derfor tages initiativ til et partnerskab om fødevareuddannelser, der skal styrke og udvikle fødevareuddannelserne og gøre dem attraktive for kommende elever og stude-rende. Målsætning med partnerskab om fødevareuddannelser Partnerskabets målsætning er at styrke fødevareuddannelserne. Det skal ske igennem udvikling af konkrete initiativer, som kan supplere den daglige drift af fødevareuddannel-serne og give dem et løft og en tydelig profilering blandt befolkningen. Samtidig kan pro-filering af fødevareuddannelserne være med til at styrke prestige indadtil og give øget stolthed i fagene. Partnerskabet er et ambitiøst tiltag, der ved at samle aktører om denne fælles sag kan skabe stor fremdrift i initiativer, der styrker fødevareuddannelserne og dermed hele føde-vareerhvervet. Ved at gå sammen i et partnerskab skabes der mulighed for at koordinere og videndele på baggrund af eksisterende best practices inden for både uddannelses-verdenen og fødevareerhvervet. Det er nødvendigt at gå sammen om at styrke fødevareuddannelserne, da uddannelses-institutionernes egne aktiviteter ikke kan stå alene, når ambitionen er at skabe stor syn-lighed og udvikling af fødevareuddannelserne. Partnerskabet vil have volumen til at opskalere igangværende lovende tiltag og gennem netværk og videndeling udbrede de gode ideer. Partnerskabet kan på samme vis bruges til at opbygge og dele velfunderet og dokumenteret viden om fødevareuddannelserne. Dette initiativ er en oplagt mulighed for at nytænke en hel branche. Det er en mulighed for at støtte op om og bidrage til at udvikle branchens uddannelser. Derfor skal partner-skabet igangsætte nyskabende aktiviteter, danne nye konstellationer og gennemføre demonstrationsprojekter, som kan skabe grobund for en bevægelse, der profilerer,


debatterer og udvikler fødevareuddannelserne. Partnerskabets initiativtagere Partnerskabet tager udgangspunkt i at samle de væsentligste interessenter inden for fødevareuddannelser. Derfor har Madkulturen taget initiativ til at udarbejde dette kon-ceptoplæg og samle aktører til et partnerskab. Følgende aktører er i dialog om partner-skabet: Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Slagtermestre, Fødevareforbundet – NNF, HORESTA, Kost- og Ernæringsforbundet, Landbrug & Fødevarer og 3F. Madkulturens satsning på fødevareuddannelser har gennem det sidste halvandet år op-bygget samarbejde med væsentlige branche- og arbejdsmarkedsorganisationer i for-hold til fødevareuddannelser, ligesom der er tæt samspil med uddannelsesinstitutioner og løbende kontakt med de to uddannelsesministerier. Det foreslås, at partnerskabet dannes af ovennævnte aktører med involvering af Under-visningsministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt rektor-/lederforsamlinger ved er-hvervsuddannelser, erhvervsakademier, professionshøjskoler, universiteter og øvrige faglige- og brancheorganisationer f.eks. Kommunernes Landsforening, Danske Regio-ner, IDA, BKD samt fødevarevirksomheder og øvrige relevante aktører. Partnerskabets organisering og aktiviteter Igennem partnernes dialog skal partnerskabet udvikle aktiviteter, som kan fremme den fælles målsætning om at styrke fødevareuddannelserne. Partnerskabets arbejde kunne eksempelvis organiseres og udfoldes inden for felterne, der fremgår af følgende figur. Madkulturen stiller sig gerne til rådighed som sekretariat for partnerskabet og har afsat ressourcer til dette foreløbigt i 2013. For at sikre en tæt sparring med sekretariatet fore-slås det, at der nedsættes en agil redaktionsgruppe af fagligt kompetente personer, der i det daglige arbejde kan sikre fremdrift og koordination i partnerskabet. Der foreslås at nedsætte eksempelvis tre faglige arbejdsgrupper, som emneopdelt arbej-der med forskellige spor i partnerskabet. I arbejdsgrupperne er det muligt at inddrage uddannelsesaktører og øvrige ressourcepersoner, som kan være med til at udvikle kon-krete initiativer og bidrage til at forankre dem efterfølgende.


Synlighed Hvordan kan der skabes synlighed for fødevareuddannelserne? Partnerskabet igangsætter og udvikler projekter. Øge kendskab til fødevareud-

dannelserne blandt aftagere og kommende elever/studerende.

Styrke fødevareuddannelsernes image indadtil og udadtil.

Fortælle de gode historier om madhåndværk og erhvervsud-dannelserne.

Samspil mellem praksis og uddannelser Hvordan styrkes samspillet mellem praksis og fødevareuddannelserne? Partnerskabet sætter nyskabende initiativer i gang, som styrker samspil-let mellem praksis og fødevare- uddannelser. Skabe øget samarbejde mellem

videregående uddannelser og virksomheder.

Udvikle og skabe engagement i de formelle samarbejdsorganer mellem uddannelser og aftage-re, så som aftagerpaneler, ud-dannelsesudvalg og faglige udvalg.

Fremme fødevareiværksætteri og entreprenørskab som en integreret del af fødevareuddan-nelserne, der arbejder aktivt sammen med virksomheder.

Fremtidens fødevarekompetencer Matcher uddannelserne fremtidens behov? Partnerskabet tager værtsskab for dialog om udvikling af fødevareuddan-nelser. Partnerskabet ser på fødevare-sektorens fremtidige udfordringer og de kompetencer, som fremtidens medarbejdere har behov for. Dialogfora, workshops, etablering

af nye netværk. Tiltag målrettet undervisere på

fødevareuddannelserne. Årlig konference – fødevareud-

dannelsernes ’Sorømøde’.

Organisering af partnerskab om fødevareuddannelser


Tidsplan Nedenfor præsenteres et forslag til etableringsprocessen for, hvordan partnerskabet kan iværksættes i tre faser: 1) Kortlægning og konceptudvikling, 2) Etablering af partnerskab og 3) Partnerskabsaktiviteter og fundraising

Finansieringsmodel Partnerskabsinitiativet bør have en betydelig størrelse for at gøre en forskel og give for-nyet kraft til fødevareuddannelsesfeltet, hvor uddannelser, arbejdsmarkedets parter og interesseorganisationer i forvejen har aktiviteter. For at opnå effekt af partnerskabet og skabe resultater i forhold til profilering af fødevareuddannelserne foreslås et femårigt forløb i størrelsesordenen 15-20 mio. kr. En mulig finansieringsmodel for partnerskabet kunne bestå af en kombination af part-nerskabsdonationer, fundraising fra puljer og fonde samt regeringsmidler i forbindelse

Kortlægning og konceptudvikling Kortlægning af uddannelser Interessentmøder Konceptudvikling

Etablering af partnerskab Kick off møde Etablering af partnerskab og udvikling af initiativer og koncepter

Partnerskabs-aktiviteter og fundraising Igangsættelse af partnerskabsaktiviteter Eks. Fødevareuddannel-sernes ’Sorømøde’ Fundraising


med regeringens vækstplan. Koordinering og samproduktion med eksisterende aktivi-teter samt bidrag i form af human ressources kan ligeledes indtænkes som finansie-ringsmuligheder. Finansieringen af partnerskabet skal afklares i samarbejde med partnerne i forlængelse af kick off mødet i august 2013.


21.955 personer gennemførte i 2012 et fødevare-relateret AMU-kursus. Heraf 12.794 det obligatoriske hygiejne-kursus


4. Fakta om fødevareuddannelserne Fødevareuddannelser uddanner til at producere og udvikle fødevarer, tilberede og serve-re mad og måltider, formidle om mad samt uddanner eksperter i fødevarefremstilling og ernæring. Fødevareuddannelserne findes på erhvervsskoler, erhvervsakademier, profes-sionshøjskoler og universiteter. Ligeledes er der muligheder for efter- og videreuddannel-se. Der er i alt mere end 25 forskellige uddannelser på forskellige niveauer.

Professionsbache-loruddannelser

Ernæring & Sundhed mv.

AMU

VVU / Akademi- uddannelser

Akademi-gastronom

Diplom- uddannelser

Ernæringsfaglig mv.

Master- uddannelser

Fødevarekvalitet og -sikkerhed

Erhvervsakademi- uddannelser

Fødevare– og Ernæringsteknolog mv.

Erhvervs- uddannelser

Mad til mennesker gastronom, slagter

tjener, ernæringsass, mv.

Universitets- uddannelser

Fødevarevidenskab Human ernæring

Integrated Food Studies mv.

Fødevareuddannelser fordelt i det danske uddannelsessystem

Ordinære uddannelser Voksen- og efteruddannelser

GVU


Erhvervsuddannelser – Mad til mennesker I alt 10.101 elever er netop nu i gang med en fødevarerelateret erhvervsuddannelse for-delt på 22 erhvervsskoler. Uddannelserne starter med et grundforløb. I 2011 færdiggjorde 4.385 elever grundforløbet Mad til mennesker. Herefter specialiserer eleverne sig som gastronom, ernæringsassistent, bager/konditor, tjener, slagter/tarmrenser eller mejerist. 1.612 elever fik i 2011 svendebrev som madhåndværkere. Udover disse erhvervsuddan-nelser findes der også industrioperatør og procesoperatør, der også er fødevarerelatere-de uddannelser. Disse er dog ikke inkluderet i opgørelserne i denne udgave. Fødevare-, ernærings- og mejeriteknolog Den korte videregående uddannelse til procesteknolog kan tages på erhvervsakademier i Holstebro, Vejle, Odense, Roskilde og København. I 2011 færdiggjorde 122 personer ud-dannelsen, som har specialiseringer inden for procesteknologi, ernæringsteknologi, fø-devareteknologi og mejeriteknologi. Professionsbacheloruddannelser 2.236 studerende er i gang med en fødevarerelateret professionsbacheloruddannelse. Den største uddannelse er Professionsbachelor i Ernæring & Sundhed, som kan læses i Aarhus, Haderslev, Sorø og København. 411 studerende færdiggjorde uddannelsen i 2011, som har følgende specialiseringer: Sundhedsfremme, forebyggelse & formidling, Ledelse, fødevarer & service samt Klinisk diætetik. Der findes også den engelsksprogede uddannelse kaldet Bachelor's Degree in Global Nutrition and Health. Derudover er der på professionsbachelorniveau mulighed for at læse laboratorie-, fødevare- og procestek-nologi samt diplomingeniør i fødevareanalyse. Universiteternes fødevareuddannelser På universiteterne kan man læse en fødevareuddannelse på bachelor- og kandidatni-veau. Bacheloruddannelserne er Fødevarer og ernæring/fødevarevidenskab samt Agro-biologi/jordbrug, fødevarer og miljø, som 115 studerende færdiggjorde i 2011 på hen-holdsvis Københavns og Aarhus Universitet. På kandidatniveau findes flere uddannelser og specialiseringer inden for blandt andet molekylær ernæring, fødevareteknologi, fødevarevidenskab, human ernæring, klinisk er-næring, mejeriteknologi, animalske fødevarer, fødevaresikkerhed og integrerede fødeva-restudier. 121 studerende færdiggjorde i 2011 en kandidatuddannelse relateret til fødeva-reområdet.


Der findes 10 forskellige kandidatuddannelser inden for fødevareområdet, som har for-skellige tilgange til feltet, eksempelvis et sundhedsperspektiv, en teknologisk tilgang, humanfysiologi eller et samfundsfagligt perspektiv. Den nyeste kandidatuddannelse er integrerede fødevarestudier på Aalborg Universitet - København, som startede i 2011 og hurtigt blev den fødevarekandidatuddannelse, som havde næststørst tilgang efter Føde-varer & ernæring på Københavns Universitet. Antal uddannelsesinstitutioner, der udbyder fødevareuddannelser

AMU – arbejdsmarkedsuddannelser AMU-uddannelserne er et tilbud til ufaglærte og faglærte. Der findes AMU-kurser inden for madfremstilling, mad til grupper, servering, detailforarbejdning og industrislagtning. Desuden findes en række fødevarerelaterede AMU-kurser inden for industriens arbejds-markedsuddannelser, som omhandler produktion af fødevarer og nydelsesmidler. Der har været et fald i AMU-kurser generelt i alle brancher. Det samlede antal AMU-kursister inden for fødevarebranchen faldt fra 38.366 i 2009 til 21.955 i 2012. Det mest gennemførte kursus er hygiejnekurset, som 12.794 gennemførte i 2012. Det sva-rer til 58 procent af alle gennemførte AMU-kurser i branchen. Fra 2009 til 2012 faldt antal-let af kursister på hygiejnekurset med 11.187 personer svarende til et fald på 47 procent. Inden for industrislagtning er den samlede kursusdeltagelse faldet fra 1044 personer i 2007 til kun 27 personer i 2012. På området for detailforarbejdning og forædling af fersk-varer er der ligeledes sket et markant fald i antallet af kursister på 89 procent fra 457 per-soner i 2007 til 50 personer i 2012, hvor der kun var gennemført tre kurser. Inden for meje-

22 erhvervsskoler

4 erhvervsakademier 6 professionshøjskoler 4 universiteter

Ministeriet for Forskning, Innovation & Videregående Uddannelser

Undervisningsministeriet

I alt 2 ministerier

I alt 36 uddannelsesinstitutioner


riområdet ses også en nedgang fra 500 kursister i 2007 til 146 kursister i 2012. Selvom der samlet set er sket et drastisk fald i afholdte AMU-kurser indenfor fødevare-branchen, er kurserne inden for bagerområdet steget fra 65 personer i 2007 til 802 perso-ner i 2012. Det er især kurset Brød & madbrød med fibre og fuldkorn, der har vokset sig stort fra 21 kursister i 2009 til 412 personer i 2012. Ligeledes er den samlede kursusdeltagelse inden for det offentlige område, Mad til grup-per med varierede behov, mere end tredoblet fra 2007 og frem. Kurset Smagen i cen-trum har kun eksisteret i to år, men havde allerede 681 kursister i 2012. Andre kurser med stigende popularitet er Det økologiske køkken, Smørrebrød - nu og i fremtiden, Mellemmåltider - sunde og velsmagende samt Det nordiske køkken. Det ny-oprettede kursus Sundere mad med Nøglehulsmærke på spisesteder lagde ud med 365 kursister i 2012, hvilket gør det til et af de mere populære AMU-kurser. Efter-og videreuddannelser Der findes muligheder for efter- og videreuddannelse inden for fødevareområdet. Her-iblandt Akademigastronom, Diplomuddannelse i ernæring, sundhedsfremme og ældre-arbejde samt en masteruddannelse i fødevarekvalitet og -sikkerhed. Flere af uddannel-serne er meget små og udbydes kun et eller få steder i landet. Kun seks personer fuldfør-te i 2011 akademiuddannelsen i gastronomi, og én person fuldførte samme år masterud-dannelsen i fødevarekvalitet og -sikkerhed.


Der findes i dag mere end 25 ordinære fødevare-uddannelser fordelt over hele uddan-nelsessystemet fra erhvervsuddannelser over erhvervsakademi-uddannelser, professions-uddannelser og universitetsuddannelser


Erhvervs- uddannelser

Erhvervsakademi- uddannelser

Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernæring-, fødevare-, mejeri og procesteknolog

Grundforløb: Mad til mennesker Bager & konditor Detailslagter Ernæringsassistent Gastronom (kok, smørrebrødsjomfru, cater) Industrislagter Mejerist Tarmrenser Tjener

Bachelor- uddannelser

Fødevareuddannelser Ordinære grunduddannelser

Agricultural Development Animal-derived Foods Aquatic Food Production Clinical Nutrition Food Science and Technology Food Technology Gastronomy and Health Human Nutrition Integrated Food Studies Molecular Nutrition and Food Technology

Kandidat- uddannelser

Fødevarer & Ernæring - fødevarevidenskab Agrobiologi/jordbrug, fødevarer & miljø

Professionsbachelor uddannelser

Ernæring & Sundhed Global Nutrition and Health Laboratorie-, fødevare- & procesteknologi Diplomingeniør i fødevareanalyse


Master- uddannelser

Diplom- uddannelser

VVU Videregående voksenuddannelser

AMU Arbejdsmarkeds- uddannelser

Ernæringsfaglig diplomuddannelse Sundhedsfaglig diplomuddannelse i Sundhedsfremme & forebyggelse Diplomuddannelse i ældrearbejde

Akademiuddannelsen i gastronomi

2257 FKB - Mad til grupper med varierede behov for ernæring 2689 FKB - Madfremstilling - restaurant, kantine og catering 2777 FKB - Reception, servering og service 2249 FKB - Detailforarbejdning og forædling af ferskvarer 2248 FKB - Industrislagtning og forædling af kødprodukter 2647 FKB - Brød-, kage-, dessert- og konfekturefremstilling 2646 FKB - Produktion og pakning af mejeriprodukter 2229 FKB - Produktion af fødevarer og nydelsesmidler

Fødevarekvalitet og -sikkerhed

Fødevareuddannelser Voksen- og videreuddannelser


Professions- højskoler

Erhvervs- akademier

Erhvervs- skoler

Aalborg Universitet Aarhus Universitet Danmarks Tekniske Universitet Københavns Universitet

Professionshøjskolen Metropol - København University College Lillebælt - Odense University College Nordjylland - Aalborg University College Sjælland - Sorø University College Syddanmark - Haderslev VIA University College - Aarhus

Erhvervsakademi Lillebælt Erhvervsakademi MidtVest - Holstebro Erhvervsakademi Sjælland - Roskilde Copenhagen Business Academy

Aarhus Tech Campus Bornholm CELF - Erhvervsuddannelser Nykøbing Falster Erhvervsskolen Nordsjælland Erhvervsskolerne Aars EUC Nord - Hjørring EUC Nordvest EUC Syd - Sønderborg EUC Vest - Esbjerg Food College Aalborg Hansenberg - Kolding Hotel– og restaurantskolen - København Kold College - Odense Mercantec - Viborg Sansestormene - Risskov Selandia - Slagelse Slagteriskolen - Roskilde Svendborg Erhvervsskole Syddansk Erhvervsskole - Odense-Vejle Teknisk Skole—Silkeborg Uddannelsescenter - Holstebro ZBC Ringsted

Fødevareuddannelses- institutioner

Universiteter


Erhvervsuddannelse,

Statistik på fødevareuddannelser DET ORDINÆRE SYSTEM 2011 tilgang fuldførte

2.865 1.612

Erhvervsakademiuddannelse

Professionsbachelor

Universitetsuddannelse, bachelor

Universitetsuddannelse, kandidat

162 122

739 460

115

229

67

121

TOTAL 4.110 2.382

Udarbejdet af Madkulturen, juni 2013

VOKSEN– OG VIDERE- UDDANNELSE 2011 tilgang fuldførte

Masteruddannelse

Diplomuddannelser

Videregående voksenuddannelse

AMU– uddannelse

TOTAL

1

Ingen data tilgængelige

-

-

1

1

-

6

22.833

22.840


Kilder Kommunernes Landsforening, 2012. Forældre vil have deres børn i gymnasiet, Mo-

mentum. http://www.kl.dk/Momentum/momentum2012-9-1-id112168/ Undervisningsministeriet, 2013. Uddannelsesstatistik – Databanken, Under-

visningsministeriet. Egne beregninger. Ugebrevet A4, 2012. Sejere at være forsker end faglært – Undersøgelse af prestige

- http://www.ugebreveta4.dk/da/2012/201203/Mandag/faglaert_arbejde_taber_prestige.aspx

Vækstteam for fødevarer – anbefalinger, april 2013.

http://www.evm.dk/publikationer/2013/25-04-13-vaekstteamet-for-foedevarer-anbefalinger

partnerskab om fødevareuddannelser - konceptoplæg

Documents