pak papir - wordpress.com · 2 pak & papir · 5 / november 2015 ‚‚ pak & papir · 5 /...

LE

DE

R

NY EJER HAR VALGT AT INVESTEREHvad sker der , når en ny udenlandsk ejer overtager et firma? Nogle vælger at lukke firmaet, men på Schades Nordic i Skive, der af en kapitalfond blev solgt til et asiatisk firma, har man valgt at fastholde produktionen og endda udvide. Det er 25 års jubilaren Susanne Kirkegaard (foto) glad for. Hun holder af arbejdspladsen og samarbejdet med kollegerne. I dette nummer beskriver vi også forløbet af branchens kursus/konference, hvor der bl.a. var fokus på trivsel/psykisk arbejdsmiljø. Forhandlingssekretær Peter Andersen fortæller om, hvorfor han ikke genopstiller til 3F-kongressen næste efterår, og endelig er der tilmeldingsmateriale til sommerens ophold i Feriebyen på Samsø.

Pak

Papir

branchebladet foremballage og papir

Nr.

5 n

ov

. 2

01

5

2 Pak & Papir · 5 / november 2015

‚‚

Pak & Papir · 5 / november 2015 3

Prøv med en psykisk APV-Det er også vigtigt at rejse problematikken i AMU og SU, og få evt. lavet en undersøgelse af, hvordan situationen er i virksomheden. Det kan f.eks. ske ved at følge op på den fysiske APV med en psykisk APV eller måske en stres-stest.

John Villadsen erkender, at en samlet triv-selspolitik kan være en stor mundfuld for de fleste at gå i gang med.

-Men det er nødvendigt, siger han,- for politikken giver sammenhæng i tingene. Selve processen med at skabe den er vigtig, for alle

Hvordan undgår vi problemer med det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden?

Hvordan undgår vi, at en kollega går græ-dende hjem, fordi hun eller han er blevet mob-bet eller chikaneret af en kollega eller en ar-bejdsleder?

Hvordan undgår vi, at der er så meget pres på arbejdet i hverdagen, at vi bliver stressede og må lade os sygemelde?

Hvordan undgår vi i det hele taget at have en arbejdsplads, hvor medarbejderne ikke føler sig godt tilpas?

Det er svært at give endegyldige svar på de mange spørgsmål, men arbejdsmiljøkonsulent i 3F Industrigruppen, John Villadsen, gav fle-re gode råd til de ca. 60 deltagere i årets kursus/konference, hvor han udover at fortælle om

Lad virksomheden få egen trivselspolitikIndustrigruppens arbejdsmiljø-konsulent John Villadsen var blandt indlederne på kursus/kon-ferencen på papir- og emballage-området, og han omformulerede begrebet psykisk arbejdsmiljø til trivselspolitik. De 60 tillidsfolk fra hele landet fik fyldt viden-beholdningen op, og fik udvi-det deres individuelle netværk

hviletid og fridøgn også viede en times tid af sit indlæg til emnet ”Fra stress til trivsel”.

Konferencen blev holdt på 3F’s kursusejen-dom Laugesens Have i Videbæk, og deltagerne var aktive både med gruppearbejde og i plenum. Heftige diskussioner med hinanden og med op-lægsholderne – det er det, der giver inspiration til det faglige, hvad enten man nu er tillidsre-præsentant eller arbejdsmiljørepræsentant.

-Stress er ingen sygdom, men det kan føre til det, og medføre uarbejdsdygtighed i kortere eller længere tid. Hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes stress, så det er et arbejds-

miljøproblem ,vi skal tage meget alvorligt, sagde John Villadsen indledningsvist.

Stress er blevet hverdagskost på mange arbejdspladser, fordi kravene om effektivisering er blevet strammet. Færre medarbejdere stilles ofte over for krav om en større arbejdsindsats.

John Villadsen lagde vægt på, at det er vig-tigt, at både TR og AMR samarbejder tæt i det daglige, hvis der skal komme den nødvendige vægt bag ved kravene, som skal præsenteres i et samarbejde med virksomheden. Det er vigtigt, at ledelsen bliver gjort tydeligt opmærksom på de følger, manglende trivsel kan få.

Solide nordjyder – tv. Marianne Andreasen og Ole C. Mortensen – i pausediskussion.

række værktøjer til at skabe god trivsel.

Bør kunne føle arbejdsglædeJohn Villadsen har opstillet en række kondi-tioner, der også repræsenterer muligheder for at skabe god trivsel:

-Man bør kunne føle arbejdsglæde, føle at man er i udvikling, føle at man bliver udfordret, at man får lov til at bruge sine kompetencer,

skal involveres i det. Ellers er succes sværere at opnå. Det gælder også om at få den øverste ledelse med i projektet. Det minimerer risikoen for tvivlsspørgsmål. Trivselspolitikken bør også indeholde konsekvenser ved overtrædel-ser, siger John Villadsen.

Han peger på, at selve trivselspolitikken kan splittes op i mange forskellige dele – alle sam-men med det formål at skabe de bedste rammer for det psykiske liv på virksomheden.

-Del-emnerne spænder fra politik for om-gangstone over informations- og advarselspo-litik til stresspolitik. Det er også muligt at ud-nævne trivselsagenter, som med deres frem-træden og idérigdom kan være med til at sætte fokus på vigtigheden af at have en

Arbejdsmiljøkonsulent John Villadsen foreslog at lade virksomhederne få egen trivselspolitik.

Hele 60 deltagere blev der plads til på kursus/konferencen, og der måtte siges nej til ganske mange interesserede.

Per Lehmann gennemgik Den Danske Model – dens fortid og fremtid

Amcor Flexibles’ TR Arne Hoppe med en hurtig bemærkning til kollegerne bag ham.

Socialrådgiver Ida Bang Andersen fortalte om arbejdsskader på konferencen.

Når 3F-kongressen i Aalborg Kultur- og Kon-grescenter er slut i september 2016, beklæder Peter B. Andersen ikke længere posten som forhandlingssekretær i 3F Industrigruppen og posten som formand for branchebestyrelsen Papir- og Emballage. Her – et års tid før kon-gressen – har han besluttet sig for, at han ikke genopstiller til tillidsposterne, men i stedet går på efterløn for at få mere tid til dyrke familie-livet i hjemmet i Greve syd for København.

Både Industrigruppens ledelse og branche-bestyrelsens medlemmer er orienteret, og i de to faglige fora er man så småt ved at se sig om efter kandidater til posterne.

-Det har været en svær beslutning at tage, men nu synes jeg alligevel, at tingene passede sammen. Jeg vil gerne have noget ud af livet, og efter 37 år som valgt og lønnet tillidsmand,

Peter Andersen genopstiller ikke ved 2016-kongressen

4 Pak & Papir · 5 / november 2015 Pak & Papir · 5 / november 2015 5

Formanden for branchebestyrel-sen Papir- og Emballage og for-handlingssekretær i Industri-gruppen vil på efterløn og have mere tid til familien

føle sig respekteret og anerkendt, opleve et gensidigt tillidsforhold over for kolleger og ledelse – og ikke mindst følelsen af at løfte i flok.

John Villadsen henviste også til en række positive arbejdsmiljøfaktorer, som en Gallup-undersøgelse har afsløret. Der er tale om et antal vigtige forudsætninger for, at ledere og medarbejdere er engagerede. Her lyder nogle af udsagnene således:

-Jeg ved, hvad der forventes af mig på ar-bejdspladsen.

-Inden for den sidste uge har jeg modtaget anerkendelse eller ros for at have udført godt arbejde.

-Mine nærmeste foresatte, eller en anden på arbejdspladsen, ser ud til at kunne lide mig som person.

-Inden for det seneste halve år er der nogen på arbejdspladsen, som har talt med mig om min udvikling.

-Formålet med min arbejdsplads giver mig en følelse af, at mit arbejde er vigtigt.

Den danske model i fokus På konferencen medvirkede også konsulent Per Lehmann, 3F, og socialrådgiver Ida Bang An-dersen, 3F.

Per Lehmann gennemgik Den Danske Mo-dels og mulige fremtid, og gjorde m.h.t. model-lens fremtid opmærksom på en række faktorer, der ville kunne påvirke udviklingen i både positiv og negativ retning. Til den positive ende hørte, at et stærkere sammenhold på ar-bejdspladsen, og mindre individualisering, vil styrke ”modellen”, mens eksempelvis en stig-ning i antallet af uorganiserede arbejdsgivere ville svække ”modellen”.

Ida Bang Andersen gennemgik arbejdsska-de-risici, sagernes forløb gennem systemet, og som gruppearbejde fik deltagerne en række kortfattede sygdoms- og ulykkesforløb, som de skulle svare ja eller nej til.

Køreplan for OK-forhandlingerForhandlingssekretærerne Peter Andersen og Pia Maul Andersen orienterede om muligheder og forventninger til overenskomstforhandlin-gerne i 2017. De to forhandlere lancerede også en køreplan for forhandlingsforløbet, som bl.a. omfatter regionsmøder med tillidsfolk og grup-peformand Mads Andersen. Det sker i maj-juni 2016, efter at kravene fra afdelingerne er indgået til forbundet i april 2016.

Kravene på den grafiske overenskomst og Emballageoverenskomsten drøftes i forbin-delse med brancheårskonferencen i maj 2016.

Peter Andersen og Pia Maul Andersen ori-enterede også på konferencens første dag om overenskomstforståelse omkring alle tre over-enskomster, som branchens medarbejdere er omfattet af. P P

5 gode råd til trivsel ”på gulvet”• Tal til din kollega. Husk at begynde dagen med at sige godmorgen – det er så nemt, men

betyder så meget.• Ros din kollega. Det er dejligt at få at vide, at man er dygtig til det, man laver. Så husk at

give din kollega et klap på skulderen, når der er grund til det.• Vær uventet venlig. Tag for eksempel en kop kaffe med til din kollega, uden at han har

bedt om det.• Arbejdsglæde smitter. Den bedste måde at få arbejdsglæde på er ved at give andre arbejds-

glæde. Hvis andre har den, er der også mindre risiko for, at du mister din.• Tag dig tid. At gøre dig selv og andre glade på jobbet tager tid, men den er også godt

givet ud. Når du er glad, er du også mere produktiv – og så når du det hele.

(Kilde: HK. Undersøgelsen er foretaget blandt 2600 repræsentativt udvalgte medlemmer.)

Forhandlingssekretær Peter Andersen genopstiller ikke ved 3F-kongressen i 2016.

Fire 3F-repræsentanter med tilknytning til pa-pir- og emballageområdet deltog i LO-kongres-sen i Aalborg i slutningen af oktober.

Det var forhandlingssekretær Peter Ander-sen, 3F Industrigruppen, afdelingsformand Linda Nielsen, 3F Ringkøbing-Skjern, næstfor-mand i 3F Randers og formand for grafisk gruppe i afdelingen, Jan Guldmann og tillids-repræsentant Marianne Andreasen, Aalborg.

De fire overværede bl.a., at LO fik ny for-mand, idet den hidtidige næstformand Lizette Risgaard overtog formandsposten efter Harald Børsting.

Jan Guldmann var blandt de delegerede, der tog ordet under debatten på kongressen, hvor han bl.a. sagde:

-Med den nye dagpengereform rammer man de svageste, bl.a. de unge nyudlærte på dimit-tendsats, der nu får en lavere betaling samt de arbejdsløse med længst ledighed, som nu vil få karensdage uden dagpenge.

-Forliget modsvarer overhovedet ikke med-lemmernes forventninger til, hvad en stærk kamporganisation som LO med en million med-lemmer burde kunne stille krav om, og det stiller spørgsmålstegn ved, om vi fortsat kan betragte os selv som den kamporganisation, vi gerne vil fremstå som, sagde Jan Guldmann.

de seneste 30 år som forbundsvalgt med ansvar for papir- og emballagebranchen, syntes jeg, at det var på tide at sige stop, siger Peter An-dersen.

Han glæder sig til at få mere tid til familien, som senest er blevet udvidet med et barnebarn, og så vil han også gerne have mulighed for at

dyrke sine motions-interesser mere systematisk. Endelig bliver der nu også mulighed for at komme afsted sydpå med campingvognen i længere perioder. P P

Fire fra papir- og emballageområdet til LO-kongresFire fra papir- og emballageområdet deltog i LO-kongressen i oktober. Fra venstre er det Jan Guldmann, Linda Nielsen, Peter Andersen og Marianne Andreasen.

over flere omgange, så der var en del bitterhed, der brød ud ved den lejlighed. Vi kom igennem forløbet med sammenholdet i behold, mener Mogens Hansen.

I 3F Skive-Egnen er det faglig sekretær Carina Ravn Olesen, der har kontakten til de ca. 15 3F’ere, der er ansat hos Schades Nordic.

-Det er primært Mogens, vi arbejder sam-men med, og han har så mange års TR-erfaring, at han kan løse mange opgaver selv. Det er vores indtryk, at samarbejdet fungerer godt i alle led, og som ”selvkørende” TR er Mogens i stand til at løse de problemer, der opstår. Kol-legerne har tillid til deres TR, og det har vi selvfølgelig også fra fagforeningens side, siger Carina Ravn Olesen.

Millioner af kvitterings-rullerSchades producerer millioner af kvitterings-bon’er til detailhandlen i det meste af Europa. Fabrikken i Tyskland laver en række special-produkter for udvalgte kunder, mens man i Skive laver mere enkle kvitteringer til kasseap-perater.

-Heldigvis for vores beskæftigelse vil kun-derne stadig gerne have kvitteringer på deres indkøb, siger Mogens Hansen. –Vi leverer ordrer fra den ene dag til den anden, og opererer generelt meget hurtigt. Ingen af vore kunder kan være tjent med, at de ikke har mulighed for at give deres kunder en kvittering, men det betyder omvendt også, at vi ikke har et større lager liggende.

-Mellem jul og nytår har lageret kun et par dage lukket, for vore kunder skal have mulig-hed for at få forsyninger leveret, siger Mogens Hansen.

I branchen er man også opmærksom på ved udviklingen af MobilePay og Swipp, hvor kvit-teringen blot optræder på mobiltelefonen og kun sjældent printes ud.

-Nogle forretningsområder vil nok hurti-gere blive påvirket af det end andre, hvor der vil gå mange år, før det fjerner muligheden for at bruge papir-kvitteringer. Jeg tror, der i man-ge år frem vil være brug for papir-kvitteringer – også fordi mange af dem rummer oplysninger om garanti, fordelskuponer m.v. P P

Mange af kollegerne på Schades Nordic i Ski-ve havde set ledigheden i øjnene, da det kom frem, at en Korea-baseret kæmpekoncern havde købt virksomheden af kapitalfonden Capidea Kapital.

Men 3F’ernes tillidsrepræsentant Mogens Hansen vidste lidt mere end som så, og – som han forklarer i dag – så køber man ikke en virksomhed for at lukke den umiddelbart efter overtagelsen.

-Jeg havde lidt informationer på forhånd, og frygtede derfor ikke lukningen som én af de første initiativer fra de nye ejere. Umiddelbart efter overtagelsen installerede ejerne et nyt tryk-anlæg i produktionen, så vi blev endnu mere fleksible ved fremstillingen af trykte rul-ler, ligesom der monteres et nyt pakkeanlæg på én af maskinerne. Alt i alt signalerer ejerne, at de vil investere i vores arbejdsplads, og det er selvfølgelig meget betryggende. Når man investerer, er det ikke tegn på, at man vil luk-ke virksomheden, fastslår Mogens Hansen.

Firmaet har efterfølgende talt om yderli-gere investeringer, men de er ikke blevet rea-liseret endnu. Hovedsagen er, at stemningen på Skive-virksomheden er positiv, beskæfti-gelsen er i vækst, og travlheden er stor i pro-duktionen. Maskinerne kører døgnet rundt i treholds-skift.

-Vi har arbejdet med meget overarbejde blandt produktionsmedarbejderne, og det er uholdbart i længden, siger TR Mogens Hansen, som har bedt om at få flere faste ansatte og færre på overarbejde:

-Vores arbejde kan man ikke klare uden oplæring. Vi kan således ikke bare tage folk ind fra gaden. De skal igennem et oplærings-

”Mange troede, de nye ejere ville lukke fabrikken”Da Schades Nordic i Skive fik nye ejere efter en årrække som kapitalfondsejede, frygtede mange medarbejdere, at de asiatiske ejere ville sælge fabrikken og satse på udenland-ske aktiviteter. Men udviklingen er gået i den anden retning. Ejerne investerer i fabrikken, der laver papirkvitteringer/bon’er til detailhandlen.

forløb for at kunne betjene maskinerne, og bistås af de rutinerede og erfarne kolleger, som kender til produktionsmateriellet. Det er selv-følgelig glædeligt, at vi har haft så travlt, men spørgsmålet er, om tilstanden bliver permanent, eller om det blot er forbigående. Det må tiden vise, siger Mogens Hansen.

Medarbejderne på Skive-virksomheden har ikke mærket til, at der er kommet nye ejere.

-Den koreanske koncern er meget topstyret, men det er selvfølgelig den daglige ledelse, der mærker mest til det. Vi har skiftet direktør i forløbet, og jeg synes, vi har fået et godt sam-arbejde med den nye direktør. Koncernen om-fatter flere produktionsanlæg i Europa, og vi


samarbejder bl.a. med det, man har i Tyskland. Den koreanske ejer af virksomheden produce-rer selv det såkaldte thermalpapir, som bruges til fremstilling af kvitteringer/bon’er.

Opsparet utilfredshed medførte arbejdsnedlæggelse-Med den tidligere direktør oplevede vi en ar-bejdsnedlæggelse i forbindelse med lønfor-handlingerne. Det var første gang, det skete i de mange år, jeg har været TR på virksomheden, og vi har ikke ligefrem tradition for arbejds-nedlæggelser, men utilfredsheden i forbin-delse med lønforhandlingerne var opsamlet

Lagerarbejder Svend Aage Jørgensen har været på Schades i

mange år , og holder af sit arbejde.

Faglig sekretær Carina Ravn Olesen og TR Mogens Hansen glæder sig over, at de nye ejere af Schades vil investere i virksomheden.

Der ruller millioner af papirruller ud fra Skive-virksomheden.

Nok er der en del forskel på 1965 og 2015, men sammenhold og fællesskab er stadig de ingre-dienser, der giver styrke og dermed gode og fornuftige resultater i det faglige arbejde.

Det udsagn kom fra formanden for bran-chebestyrelsen Papir & Emballage, forhand-lingssekretær Peter Andersen, da han i forbin-delse med festlighederne omkring 50 året for Schurs Emballageklub i Horsens holdt tale ved klubbens reception på virksomheden.

Med klubformand og fællestillidsrepræsen-tant Jørn Lau i spidsen fejrede medlemmer og venner af klubben den runde begivenhed, og blandt gæsterne var mange branche-kolleger, der ville sige tillykke og hilse på nuværende og tidligere kolleger.

Peter Andersen opridsede de mange frem-skridt, overenskomster og aftaler har indeholdt gennem de 50 år. De mandlige kartonnagear-bejdere havde 10,50 kr. i timen, mens kvin-

Formelt har Smurfit Kappa-ledelsen i Polen anerkendt fagforeningen ZZP, men den agter ikke at gå i forhandlinger med organisationen om f.eks. løn- og ansættelsesforhold, bidrag til og fra sociale fonde o.lign.

Det kunne deltagerne i UNI Europa Grafisk & Emballages bestyrelsesmøde i Warszawa konstatere, da de i midten af oktober i år var samlet for at drøfte, hvordan man stiller sig over for situationen omkring organisering af medarbejdere på emballagegiganten Smurfit Kappas polske.

Deltagerne i styremødet afsluttede deres besøg i Polen med at aflevere en protestskri-velse direkte til Smurfit Kappa-ledelsen, hvor man protesterer imod ledelsens behandling af tillidsrepræsentanterne. Virksomheden ønsker ikke at TR’erne kan få hjælp af eksterne eks-perter forud for møder med ledelsen. Fabrik-kens ledelse vil også have TR’erne til at under-skrive en fortrolighedsaftale, hvori de accep-terer, at de ikke må kontakte fagforeningens medarbejdere for at få råd og vejledning. Li-geledes vil virksomheden heller ikke give til-lidsmandsgruppen informationer om, hvordan ydelserne til virksomhedens sociale fond er blevet forvaltet indtil nu.

UNI Europa Grafisk finder disse betingelser uacceptable, diskriminerende og nedsættende overfor de polske Smurfit-arbejdere – sam-menlignet med den behandling, Smurfit-med-arbejdere har i andre europæiske lande.

-Initiativet startede med, at UNI Europa med hjælp af organisatorer hvervede medlemmer, der arbejder i den polske del af Smurfit-kon-cernen. Projektet skrider godt fremad, og der bliver stadigt flere organiserede på de fem store bølgepap-fabrikker i Polen. Det er polske

Minderne gled tilbage til 1960’erne

Dansk deltagelse i kampagne for at organisere polske Smurfit Kappa-folk

50 års jubilæum i en faglig klub er ikke hverdagskost, men medlemmerne af Schurs Emballageklub i Horsens er ved-holdende, og fejrede det run-de jubilæum med reception og fest. Forhandlingssekretær Peter Andersen tog i sin tale en tur til-bage til arbejdsmarkedet i 1960’erne, og drog sammenlig-ninger.

Både 3F og HK/Privat er med i UNI Europa-projekt, der skal arbejde for organiseringen af polske Smurfit Kappa-medarbejdere. Virk-somheden har formelt anerkendt den polske fagforening, men handlinger i forhold til TR’er og overenskomstforhandlinger lever ikke op til anerkendelsen.

derne måtte nøjes med 6,50 kr. Overenskom-sten mellem Papæskefabrikantforeningen og DBKF gav i 1965 medlemmerne ret til fire ugers ferie, 45 timers arbejdsuge, og en feriegodtgø-relse på 7,25 procent. Det højeste opsigelses-varsel var efter fem års ansættelse på tre uger. Der var ingen overenskomstmæssig sygeløn, før branchens sociale fond blev startet i 1967.

I 1963 havde Schur overtaget den litogra-fiske virksomhed Hagen & Sivertsen i Odense, og i de efterfølgende år flytter Schur fra Åbou-levarden i midtbyen, og flytter til J.W. Schurs-vej. Her stiger antallet af kartonnagearbejdere, og den faglige aktivitet følger med – bl.a. med hjælp fra de nye kolleger fra Fyn.

Alligevel fastholder man TR’erne på posten i mange år. I Pak & Papirs seneste udgave skrev vi, at der kun havde været tre TR på 50 år, men Peter Andersen korrigerede tallet i sin tale, og nævnte fem TR, Frantz Gertsen, Frantz Pedersen,

organisatorer, der organiserer deres landsmænd. Det får vi de bedste resultater ud, tror jeg, siger forhandlingssekretær Peter Andersen, der sam-men med Anita Reinhardt fra HK/Privat var inviteret til at deltage i mødet i Warszawa i oktober.

Entusiastiske og optimistiske TR’er-Her mødte vi både tillidsfolk og organisatorer, der var meget entusiastiske og optimistiske med hensyn til organiseringen. Vi er meget fortrøst-ningsfulde med hensyn til udviklingen på om-rådet, siger Peter Andersen.

Smurfit-koncernen har formelt anerkendt fagforeningen og dens virke, men ønsker ikke at gå i direkte dialog med den og tillidsrepræ-sentanterne.

Fra UNI Europa Grafisk’ side peges der på, at i alle andre lande, hvor Smurfit Kappa ope-rerer, og hvor fagforeningerne er en anerkendt samarbejdspartner, kan virksomhedens TR’er bistås af eksterne eksperter på møder og i for-handlinger med ledelsen.

-Med de krav, ledelsen stiller, er det tydeligt, at man vil forhindre fagforeningens virke i virksomheden. Vi mener, at Smurfit-bestyrel-sens holdning klart viser, at man vil skræmme tillidsmandsgruppen. Det sker ved, at man på-lægger dem tavshedspligt og forbud mod at videreformidle oplysninger fra evt. drøftelser mellem ledelse og fagforening. Smurfit Kappas polske ledelse vil svække de faglige rettigheder, som medarbejderne har, hedder det fra UNI Europa Grafisk, som også konkluderer, at virk-somhedens afslag på at give TR’erne indsigt i driften af den sociale fond er ”overraskende”:

-Det ses også som et forsøg på at hindre

Henning Larsen, Erik Larsen og den nuværende Jørn Lau. Selv om der i perioder var flest kvin-delige kartonnagearbejdere, valgte de alligevel en mand til at varetage deres interesser.

Uenigheder klares lokaltOpsvinget fortsætter i 1980’erne og 1990’erne, og den faglige aktivitet udvikler sig.

-Der har altid været tradition for, at evt. uoverensstemmelser så vidt muligt er klaret lokalt, og det er altid godt at løse problemerne så tæt på som muligt, sagde Peter Andersen i sin tale.

-Hos Schur arbejder I på en virksomhed, hvor ledelsen er synlig i dagligdagen – en le-delse, der også selv gerne vil klare uenighe-derne, og som hylder det gode gamle princip om, at en aftale er en aftale. Jeg har indtryk af, at fremskridtene på virksomheden, hvad enten det nu er et aktivt miljøarbejde, uddannelse, ny teknik eller nyt lønsystem, skabes i et godt samarbejde med ledelsen, og bliv ved med det, sagde Peter Andersen.

50 års jubilæet blev fejret ved et fest på Schur-koncernens konferencecenter Borre Knob. P P

udfoldelsen af det faglige arbejde i virksomhe-den, og desuden er det også fagforeningens opfattelse, at den polske lovgivning sikrer fag-foreningerne ret til at deltage aktivt i driften af virksomhedens sociale fond. Fagforeningen har ret til at deltage i kontrollen af fonden og til at være med i alle beslutninger omkring fonden.

UNI til Smurfit Kappa: Genovervej holdningUNI Europa Grafisk & Emballage, der repræ-senterer 350.000 ansatte i den grafiske sektor i 33 europæiske lande, slutter henvendelsen til Smurfit Kappas polske ledelse med at bede den om at genoverveje sin hidtidige holdning.

-I modsat fald bliver vi tvunget til at over-veje at iværksætte en europæisk aktion eller kampagne for at støtte vore polske venner i fagforeningen ZZP, hedder det i henvendelsen.

Det er bl.a. for at drøfte fremtidige skridt, at UNI Europa i midten af december afvikler en konference i Warszawa med deltagelse af tillidsrepræsentanter fra hele Europa. P P

Ingen reception uden det veldækket bord, og Schur-arrangementet var ingen undtagelse.

Forhandlingssekretær Peter Andersen holdt tale ved jubilæumsfestlighederne for embal-lageklubben hos Schur i Horsens.

Både de nationale og internationale UNI-repræsentanter var med, da protestskrivelse blev afleveret til Smurfit Kappa-ledelsen.


Formanden for den jubilerende emballage-klub, Jørn Lau, hilser på tidl. faglig sekretær i 3F Horsens & Omegn, Flemming Thuesen. Smurfit Kappa vil mødes

med medarbejdere

Ved redaktionens slutning meddeler UNI Europa, at den polske ledelse af Smurfit Kappa har accepteret at mødes med faglige repræsentanter for at lave en tidsplan for afholdelse af forhandlinger om en overens-komst for koncernens medarbejdere.

Konferencen i Warszawa i december holdes uanset resultatet af forhandlingerne.

Selvfølgelig har de ikke været ukendte med hinandens eksistens, men alligevel har de to tillidsrepræsentanter fra DS Smith Packaging og DS Smith DieCut i Taulov, Brian Hensen og Brian Knudsen, ikke ”siddet lårene af hinan-den”, når det har drejet sig om udveksling af faglige erfaring og input til det faglige arbejde.

Men samarbejdet er under forandring og tegner til at blive tættere. Et møde, hvor faglig sekretær i 3F Fredericia, Jan Schmidt, havde inviteret forhandlingssekretær Peter Andersen, til at besøge de to virksomheder – den ene producerer emballagen, den anden laver for-mene til DS Smiths danske og nordiske virk-somheder - involverede selvsagt også de to TR, og undervejs kom der en større grad af forstå-else for, at et tættere samarbejde kunne være til gavn for det faglige arbejde til gavn for kollegerne.

-Vi snakker meget mere sammen, end vi har gjort, og vi er blevet bedre til at sparre med hinanden. Det er jo forskellige opgaver, vi og kollegerne løser i produktionen, og derfor er lønforholdene også til en vis grad forskellige,

”Vi snakker meget mere sammen”Brian Hensen, TR på DS Smith Packaging i Taulov og Brian Knudsen, TR på DS Smith DieCut , også i Taulov, har kun få meters afstand mellem deres arbejdspladser, men trods nærheden har de ikke overrendt hinanden. Men nu har de fundet ud af værdien af hyppi-ge møder med erfaringsudvekslinger og coaching af hinanden til gavn for deres TR-indsats.

men grundlæggende kan vi have fornøjelse af at inspirere hinanden til gavn for kollegerne, siger Brian Hensen.

-Vi er begge medlemmer af det fælles sam-arbejdsudvalg, og her har vi da haft tradition for at holde et møde forud for hvert SU-møde, hvor vi klarlægger vore synspunkter til de en-kelte dagsorden-punkter, siger Brian Knudsen.

Han har ”lært” af Brian Hensen at gøre en ekstra indsats for at sende kollegerne på efter-uddannelse.

-I formproduktionen er vi færre medarbej-dere end på selve emballagefabrikken, og hos os er det mærkbart, hvis en eller to kolleger er syge eller på kursus. Det kræver derfor en eks-tra indsats at inspirere kollegerne til at gå på efteruddannelse, erkender Brian Knudsen.

Kollega Brian Hensen bruger ofte efterud-dannelses-muligheden i de perioder, hvor der traditionelt er lidt nedgang i produktionen.

-Vi ved historisk, hvornår der er nedgang i produktionen, og så indretter vi os efter det, siger Brian Hensen. – Nogle år i februar har vi haft op til 30 kollegerne af sted på efteruddan-

nelse. Det kræver god forberedelse fra TR’s side, når så mange skal afsted. Alle for malia i forbindelse med uddannelsesforløbet skal væ-re på plads, og de pågældende skal have udvalgt den uddannelse, de vil på.

Brug efteruddannelsenBrian Hensen lægger mildt pres på kollegerne, og beder dem om at bruge de efteruddannel-sesmuligheder, de har ret til.

-Jeg har lavet en brochure, som fortæller om de muligheder, der er for efteruddannelse, og så kan kollegerne selv gå ind og vælge de emner ud, som de har interesse i. Jeg hjælper dem med at finde det, de kan bruge, og alle er glade for at få inspiration og hjælp. Ingen føler, jeg optræder påtrængende, siger Brian Hensen.

Den idé vil Brian Knudsen gerne adoptere, men han erkender, at der er udfordringer, for-di det er mærkbart i produktionen, når der er mere end én, der er på efteruddannelse.

-Men vi skal bruge de muligheder, der er skabt i forbindelse med overenskomsten, og et efteruddannelseskursus er tillige et godt afbræk i hverdagen, som giver fornyet energi til det videre arbejde, siger Brian Knudsen.

Kollegerne på de to DS Smith-virksomheder er videbegærlige. Det oplevede både Jan Sch-midt fra 3F-afdelingen og Peter Andersen fra forbundet under besøget.

-Kollegerne vil gerne møde andre fra fag-foreningen end deres tillidsrepræsentanter, selv om vi løser en række af de mere presserende opgaver i dagligdagen, siger Brian Hensen.

På grund af historiske omstændigheder er der forskelle i lønforholdene mellem de to virk-somheders medarbejdere. På DieCut har der været tradition for individuelle lønforhandlin-ger. I packaging-virksomheden er det kollek-tive forhandlinger.

-Jeg så gerne en harmonisering af lønfor-holdene, men ved godt, at det ikke bliver nemt, siger Brian Knudsen.

Da DS Smith-koncernen indførte en lavere startløn for produktionsmedarbejderne for tre år siden, sagde DieCut-kollegerne nej til for-slaget, fordi man her i forvejen har en højere startløn, end den man spillede ud med fra le-delsens side.

-Det var helt utopi at tro, vi ville sige ja til en lønnedgang, ligesom vi heller ikke – med den produktion, vi har – kan etablere en bo-nusordning, der er retfærdig. Vi har forme, der

tager op til tre dage at lave. Der er jo ikke den ensartethed i fabrikationen, som skaber grund-laget for en bonusordning.

Stadig utilfredshed med lav startlønBrian Hensen mener stadig, at utilfredsheden med indførelsen af den lave startløn sidder i kollegerne.

-I den periode, vi har gennemgået siden, har vi haft en stor udskiftning i medarbejder-staben, og det vil jeg godt tilskrive den lavere startløn, siger Hensen:

-Selvfølgelig ønsker vi en tilbagevenden til de forhold, vi havde, før startlønnen blev ind-ført, og det arbejder vi for. Siden da har vi fået en ledelse, der er åben for dialog, og jeg sætter min lid til, at vi kan få gennemført for-

bedringer på området i forbindelse med de kommende forhandlinger.

-En lavere startløn går ikke kun ud over de, der skal arbejde for den, men også udover de kolleger, der hele tiden skal bruge energi på at oplære nye folk, fordi der kommer en betyde-ligt større gennemstrømning af nye medarbej-dere. Det er i alles interesse, at vi har en stab, der er topmotiveret for opgaverne siger Brian Hensen.

De to TR lægger vægt på, at man ikke på-virker den anden afdeling’s forhandlinger ne-gativt – hverken i forhandlinger eller i SU.

-SU er ofte en lidt overset organisation, og hos os er der styr på det. SU tages seriøst, og det er et klassisk godt samarbejdsredskab, som har en vigtig funktion, og er til gavn for begge parter, slår Hensen og Knudsen fast. P P


-Vi snakker meget mere sammen, end vi har gjort, siger Brian Knudsen (tv) og Brian Hensen, de to TR i DS Smith-afdelingerne i Taulov.

Der er kun få meters mellemrum mellem de to DSSmith-virksomheder i Taulov

HUSK indberetning tillønstatistikkenFristen for indsendelse af oplysninger til lønstatistikken for papir- og emballageom-rådet er overskredet. Den 17. november 2015 var sidste frist for rettidig indsendelse af oplysninger, MEN:

-Vi iværksætter en rykkerprocedure blandt de, der ikke har indsendt oplysnin-gerne eller svaret på vore henvendelse. Der kan være virksomheder, som ikke eksisterer mere, eller ikke har ansat medarbejdere in-den for vort organisationsområde, men det er vigtigt, at vi får oplysninger fra alle de virksomheder inden for området, der har medarbejdere ansat. Lønstatistikken er et vigtigt redskab for tillidsrepræsentanterne, når de skal forhandle lokale lønforhold, og statistikken skal være så omfattende og præcis som muligt, siger forhandlingssekre-tær Peter Andersen.

Når oplysningerne er bearbejdede, of-fentliggøres de i februar-udgaven af Pak & Papir og på hjemmesiden under brancheud-valg Papir- og Emballage.

Klar til GIMK-konference om medarbejderindflydelseDet bliver den 28. januar 2016, årets medbestemmelseskonference i GIMK, Grafisk Industri- og Medie Kartel, afholdes. Det sker på Comwell Middelfart, og programmet er klart.

GIMK-konferencerne er traditionelt velbesøgte. Konferencerne er målrettet tillidsrepræsen-tanter og samarbejdsudvalgsmedlemmer i den grafiske branche, og i år fokuseres der bl.a. på udfordringer, der opstår i forbindelse med anvendelse af vikarer i produktionen.

Det er jurist Ane Lorentzen, LO, der udover vikarer også berører virksomhedspraktik og TR/SU’s rolle i branchen.

Konsulent Dorte Jepsen, CEFAL, fortæller om ”Kom på niveau med din ledelse”, og advokat i HK/Privat, Klare Elisabeth Hoffritz, står på mål for en juridisk spørgetime. Folketingsmedlem Jan Johansen, Socialdemokraterne, beretter underholdende om ”fra skibsdreng til A/S-besty-relsen på Lindøværftet og derfra til Folketinget.

For interesserede er der sidste tilmeldingsfrist i den lokale 3F-afdeling den 7. januar 2016.

Pak & Papir · 5 / november 2015 1312 Pak & Papir · 5 / november 2015

Det er ikke nok, at en emballage opfylder det praktiske formål: at rumme en flydende eller tør vare, og beskytte den på vejen fra fabrika-

Emballage skal også levere en fortællingEmballagen har ikke bare et praktisk formål. Emballagedesignerne og kunderne lægger vægt på, at emballagen understøtter det produkt, den pakker ind, og forbrugerne sætter pris på emballage, der er bæredygtig og genbrugsvenlig. DS Smith holdt inspirati-onsmesse, og TR Rasmus Andreasen, DS Smith i Vejle, var blandt de mange besøgende.

tion til forbrugeren. Skal emballagen opfylde sit formål, skal den også videreformidle en fortælling om produkt, producent m.m.

Det var et af budskaberne – og næppe et revolutionerende budskab – der kom frem, da DS Smith holdt sin årlige inspirationsmesse – Innovation Days – i henholdsvis Taastrup og Vejle. Pak & Papir kikkede nærmere på messen i Vejle sammen med tillidsrepræsentant Rasmus Andreasen, der til daglig sammen med sine kolleger står for fremstillingen af emballagen og opfyldelsen af kundernes ønsker.

Rasmus Andreasen overværede også et ind-læg af emballagedesigneren Peter Reimer, som bl.a. med baggrund i ophold i USA spotter de kommende trends inden for emballageområdet. I USA er man to-tre år foran Danmark – også på emballageområdet.

Peter Reimer kunne fortælle, at det bl. a. tæller på plussiden ved vurderingen af embal-lagen, at den kan bruges til andre praktiske formål, når den har løst sin første emballage-opgave. Det er en udvikling, der yderligere berettiges af myndighedernes krav om afgifter, når emballagen skal bortskaffes fra hushold-ningen. Forbrugere og emballagekunder stiller også krav om, at emballagen skal fylde så lidt som muligt, hvad enten det nu er i køleskabet eller i butikken, varen præsenteres.

Når det gælder ønsket om en ”emballagens fortælling”, så er det et udtryk for, at forbru-gerne både vil kende mere til det enkelte pro-dukt’s indhold, men også til den geografiske lokation, produktet er lavet i.

Forbrugerne er også – viser en række un-dersøgelser – blevet mere bevidste om, hvordan emballagen fremstilles og af hvilke materialer. Undersøgelserne viser, at forbrugerne gerne vil betale ekstra for produkter, der både i sit ind-hold, men også i emballagen lever op til kra-vene om bæredygtighed – evnen til at kunne genbruges og ikke ødelægge miljøet.

Peter Reimer kunne også berette, at embal-lagen nok skal opfylde en lang række etiske krav, men stadig er dens hovedformål at få kunden til at vælge den ene vare frem for den anden, så den skal i sit udtryk være både ap-pellerende og informerende.

-Det er få sekunder, der afgør, om kunden foretager det ene eller det andet valg. Appellen fra emballagen er derfor vigtig.

Nyt syn på emballagenFor TR Rasmus Andreasen var det et nyt syn på emballagen, han fik med hjem.

-I produktionen er vi jo ikke direkte med i produktudviklingen, men det hænder da, at vi med vort kendskab til maskinernes tekniske formåen kan give nogle erfaringer videre, så designerne kan undgå fejltagelser, siger Rasmus Andreasen.

Han hæfter sig ved, at kunderne i modsæt-ning til for 10 år siden har tilføjet krav om bæredygtighed m.m., når de vælger deres em-ballageløsninger.

-Det var helt ukendt dengang, hvor kun-derne mere skelede til prisen på emballagen. Det gør de vel stadig, men de er nødt til at have andre indfaldsvinkler på vurderingen, siger Rasmus Andreasen. Dengang var man mere tilbageholdende med at ændre emballa-gens form, fordi man frygtede for, om forbru-gerne kunne genkende indpakningen. I dag er forbrugerne øjensynligt mere åbne for foran-dringer, og det gør da også vort arbejde mere varieret og spændende. Mange firmaer satser på store og bemærkelsesværdige emballager til brug i de store varehuse. Der er kamp om at få mere opmærksomhed gennem emballagen. P P

En moderne emballage skal kunne bruges mere end én gang og helst til forskellige funktioner.

Emballagedesigner Peter Reimer: - Appellen fra emballagen er vigtig.

Medlemstilbagegang er sjældent godt for noget, men når det drejer sig om fritids-ulykkesfor-sikringen, som er gældende for medlemmer af 3F (Emballage) og HK/Privat, betyder en min-dre tilbagegang i medlemstallet, at der er ”over-skud” i forsikringsdelen, og det medfører en udvidelse af ulykkesforsikringssummen fra det hidtidige 190.500 kr. til 231.000 kr., som er gældende fra det kommende årsskifte.

Medvirkende til forbedringen er også, at parterne ved overenskomstfornyelsen i 2012 aftalte en forhøjelse på 150.000 kr. som et yderligere bidrag til forsikringen, der er om-kostningsneutral for medlemmerne, som i øv-rigt også er omfattet af 3F’s gruppe-fritidsulyk-kesforsikring, og dermed er dækket af to fri-tidsulykkesforsikringer. Begge forsikringer varetages af fagbevægelsens eget forsikrings-selskab, Alka.

-På det seneste bestyrelsesmøde i Embal-lageindustriens Sociale Fond blev vi enig med arbejdsgiverne om at bruge pengene til en for-højelse af forsikringssummen, så vi fastholder

Mega-brillerne skaber opmærksomhed, og det er bl.a. formålet med emballagen. TR Rasmus Andreasen skulle selvfølgelig prøve de lidt upraktiske briller.

Fritidsulykkesforsikringforhøjer invalide-sumEt faldende medlemstal og forbedring opnået ved OK-forhandlin-ger forhøjer invaliditetsdækning ved fritidsulykkesforsikring for medarbejdere, der arbejder under Emballageoverenskomsten.

Leif Bjerregaard, der er administrator af Embal-lageindustriens Sociale Fond, viser pjecen, der

beskriver betingelserne for gruppeulykkesforsikrin-

gen. Pjecen udleveres i 3F-afdelingerne.

præmien, men øger dækningen markant. Det var den mest retfærdige måde at løse opgaven på, siger administrator af Emballagebranchens Sociale Fond, Leif Bjerregaard.

Gruppeulykkesforsikringen er et vigtigt ar-gument for indmeldelse i 3F, og forhandlings-sekretær Peter Andersen, 3F, understreger vig-tigheden af, at de lokale afdelinger også husker at informere om den ekstra ulykkesforsikring, som emballage-medlemmerne har ret til.

-De to ulykkesforsikringer er vigtige argu-menter, når man skal vælge sit faglige ståsted. Det er kun 3F, der tilbyder disse goder til med-lemmerne, og selv om der er ”gule” –organise-rede på en arbejdsplads, så er det kun medlem-mer af 3F, der har dette ekstra gode. Kort sagt er det de samme 3F-medlemmer, der har ret til at få fuld løn under sygdom fra Emballagein-dustriens Sociale Fond, understreger Peter An-dersen.

I 3F-afdelingerne udleveres en pjece, der fortæller om de aktuelle vilkår for gruppeulyk-kesforsikringen. P P

Sælvig feriehuse Samsø år 2016: Emballage- og bogbinderbranchenAnsøgning om leje af feriehus Branche (sæt kryds) Emballage Bogbind

CPR-nr.: Navn: Adresse:

Postnr.: By: Tlf.:

Sælvig feriehuse Samsø råder over 24 huse til Sæt kryds, hvor du ønsker at leje. 2.000 kroner. 2.500 kroner. 2.800 kroner. 3.000 kroner. Prioritér gerne med 1, 2, 3 og 4.Husk! Alle uger går fra lørdag klokken 14 til lørdag klokken 11.

Uden for skoleferien kan husene lejes i en eller to uger Sæt kryds.I hvilken uge, eller uger? Sæt kryds.

Er der optaget i denne uge, ønsker jeg uge nr.:

Husene kan lejes i perioder, der strækker sig over to uger, for eksempel helligdage. Huset ønskes lejet i en periode fra: / til /Husene udlejes fortrinsvis i hele uger fra lørdag til lørdag.

Hvor mange skal bo i huset? _________ ______ Er du pensionist/efterlønner? Sæt kryds.

Denne ansøgning skal du sende til 3F Grafisk Randers afdeling, att. Jan Guldmann, Tronholmen 9, 8960 Randers SØ, så den er adressen i hænde senest fredag 126. februar 2016. Lodtrækningen finder sted i uge 9 2016.

Læs o

mta

len,

før t

alon

en u

dfyl

des (

HUS

K V

ENLI

GST

BLO

KBOG

STA

VER

).

Samsø

Sælvig

12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42

Pris for leje af feriehuseneHusene er opdelt i 4 grupper.Gruppe A: 2 nyopførte huse fra 2003 - 3.000

kroner pr. uge. Indeholder 3 soverum med 6

faste sovepladser.

Gruppe B: 4 nyere huse, 100 % nyrenoveret i 2004/11 kr. 2.800 pr. uge. Indeholder 3 soverum med 6

faste sovepladser.

Gruppe C: 9 huse 100 % nyrenoveret i 2004/10 - kr. 2.500 pr. uge. Indeholder 2 soverum med 4

faste sovepladser + sovesofa med mulighed for yderligere 2 i stuen.

Gruppe D: 8 ældre huse med bl.a. ny dejlig terrasse, og

renoveret i årene 2008/14 Kr. 2.000 kroner pr. uge. Indeholder 2 soverum med 4 faste sovepladser.

Udover de nævnte priser opkræves el-for-brug på kr. 3 pr. kwt

I forårets helligdage kan husene lejes for enkelte dage for henholdsvis 500, 450, 400 og 300 kr. pr. overnatning + el-forbrug.

De 2 A-huse kan ligeledes lejes i vinter-halvåret for 2000 kr. pr. uge + el. (ved leje i enkeltdage er prisen 400 kr. pr. overnat-ning)

Pensionister og efterlønnere, der er med-lem i 3F-emballage- eller HK-bogbinder-branchen, kan leje husene til halv pris.

(Undtaget er dog juni, juli og august måned, hvor der betales fuld pris.)

Andre grupper betaler normal leje.

Vil du leje sommerhus på Samsø - så er det nu, du skal bestemme dig. Feriebyen har 24 velindrettede huse, der ligger ved Sælvig på en dejlig grund lige ned til egen badestrand. De to nyeste huse er opført i året 2003. Alle de øvrige huse er blevet fuldstændig nyrenoveret gennem de seneste år.

Mange gode og nye fritidsaktiviteterI 2014 er der opført en flot og meget børne-venlig legeplads, og vi har bl.a. udendørs bord-tennisborde, kæmpe skakspil, fodboldbane og andre nye og spændende aktiviteter for både børn og voksne.

Feriebyen har også 2 fine petanque-baner. Feriebyen tilbyder også gratis 20/20 mega-

bit trådløst Internet.Feriebyen har som en ekstra sikkerhed sin

egen hjertestarter.Hunde er tilladt, men skal holdes i snor.BEMÆRK: Rygning er IKKE tilladt i husene. De 6 af husene er indrettet til seks personer

med hver 3 soveværelser. 10 huse har 2 sove-værelser til 4 personer, men med en mulighed for ekstra 1-2 sovepladser på sovesofa i stuen.

De sidste 8 huse har 2 soveværelser til 4 personer.

Der er dyner og hovedpuder og du med-bringer blot selv sengetøj.

I køkkenet forefindes alt nødvendigt udstyr til 6 personer.

Husene er med el-opvarmning og 16 huse har også gulvvarme.

Alle huse er udstyret med gode møbler, 32 tommer farve-tv og radio med CD-afspiller.

De 2 A-huse + 4 B-huse har også brænde-ovn.

Lejen for husene betales på tilsendt girokort i 2 rater. Første rate á kr. 1.000 senest 4 uger efter modtagelse af girokortet, og restbeløbet senest 6 uger før lejemålets start. Lejer er for-pligtet til at betale leje ved aflysning af lejemål, medmindre det lykkes for feriebyen at udleje huset til anden side.

Lejeperioden løber fra lørdag til lørdag. Du flytter ind efter klokken 14.00, og du skal væ-re ude af huset næstfølgende lørdag klokken 11.00. Tidspunkterne gælder også ved forårets helligdage.

Tidspunkterne skal overholdes af hensyn til eftersyn/klargøring til næste lejer.

Du gør selv huset rent efter brug, men kan også købe dig til rengøring og får nærmere besked herom når du lejer et hus.

Vi trækker lod blandt de indsendte ferieøn-sker, og Emballage- og bogbinder-branchens medlemmer i 3F-Industri og HK/Privat har førsteret.

Når lodtrækningen er overstået, og der sta-dig er ledige huse, tilbydes disse til øvrige med-lemmer inden for de nævnte områder.

Udlejningen starter, som du kan se allerede i påsken 2016.

Lodtrækningen om husene foregår i uge 9, 2016.

For at deltage i lodtrækningen skal du ud-

fylde kuponen her i Pak & Papir. Kuponen kan sammen med andre oplysnin-

ger - bl.a. den fine feriebrochure også hentes på vores hjemmeside www.grafiskeferiehuse.dk

Har du spørgsmål til udlejningen kan du blot ringe til feriebyens formand, Jan Guld-mann i 3F Grafisk, Randers på tlf. 30 67 63 40.Kuponen sendes til 3F-Grafisk, Randers

24 grafiske sommerhusepå Samsø

afdeling, Tronholmen 9, 8960 Randers SØ. – att.: Jan Guldmann, så den er os i hænde senest fredag den 26. februar 2016.

Efter lodtrækningen den 6. marts kan du ringe til feriebyens udlejning på telefon 60 13 50 35 for oplysninger om ledige huse.

En fin og billig campingplads lige ned til stranden

På Feriehuses område er der en fin og vel-indrettet campingplads med plads til 20 telte/campingvogne, hvor medlemmerne kan leje plads – alle med el-tilslutning.

Der er nyrenoveret toilet, bad og køkken-afdeling med alle nødvendige faciliteter.

Det koster kun 100 kroner pr. døgn for telt eller 150 kr. pr. døgn for campingvogn - inkl. alle personer.

Hvis du vælger at være fastligger i perioden fra påske til og med uge 25, i perioden fra uge 33 til uge 42, eller i sommerperioden, så kontakt os for nærmere oplysning om pris.

Ønsker du at benytte pladsen sker henven-delse – inkl. nærmere oplysninger om priser - som nævnt ovenfor vedr. leje af sommerhu-sene.

Feriebyens adresse er:Havvejen 51, 8305 Samsø. P P

OBS. RYGNING ER IKKE TILLADT I HUSENE.

Pak

Papir

Pak&Papir nummer 5/2015

ISSN 1601-7102 Pak&Papir udgives af Papir- og Emballagebranchen i 3F.Ansvarshavende redaktør: Peter B. Andersen.Adresse: Pak&PapirKampmannsgade 4Postboks 3921790 København VTelefon 70 300 300Telefax 88 92 01 19E-mail: [email protected]

Layout og teknik: Fagbladet 3F.Tryk: Scanprint, 8260 Viby J.Papir: 100g cyclus print,

dansk genbrugspapir.

Redaktionen påtager sig ikke noget ansvar for manuskripter, billeder, tegninger eller andet materiale, der indsendes uopfordret.

Udgivelsesdag: 20. november 2015Nr. 1 udkommer: 22. februar 2016Deadline 1. februar 2016


Tove og Per Christensen - bestyrerpar på Samsø

Tilsynsførende i 2016I sæsonen 2016 vil du kunne møde to kendte tilsynspar i feriebyen.I maj, august og september vil Tove og Per Christensen tage godt imod feriebyens gæster og i juni og juli måneder vil du møde Jonni og Leif Åby.Som bestyrelse er vi meget glade for, at de to vellidte tilsynspar fra 2015 begge har sagt ja til også at være på Samsø i 2016, og vi håber, at allevores gæster også i den nye sæson vil behand-le dem lige så godt, som de behandler Jer.

Jonni og Leif Åby - bestyrer i Feriebyen på Samsø

Ja, ja – det skal vi nok!Sådan lød det for efterhånden mange år

siden, når arbejdsmiljørepræsentanten på sin rundgang på virksomheden opdagede en kol-lega, der ikke lige fulgte lovgivningen på om-rådet. Og så kunne man ofte være sikker på, at der trods forsikringer om det modsatte ikke blev rettet ind. Man fortsatte bare med den sædvan-lige rutine, og gik det så galt, ja, så tog man det ikke så nøje.

Sådan er det ikke i dag. Både kollegerne og virksomhederne håndterer arbejdsmiljøet meget seriøst, og mens rammerne omkring det fysiske arbejdsmiljø sjældent giver anledning til dis-kussion, er det i dag det psykiske arbejdsmiljø, der optager kollegerne.

Lige hjemvendt fra branchens kursus/kon-ference kom jeg til at tænke på, hvor meget snakken om det psykiske arbejdsmiljø egentlig fylder. Voksen-mobning, stress, sexchikane, skænderier – alt kan være med til at skabe et dårligt psykisk arbejdsmiljø, og vi har alle et ansvar for at bekæmpe det og allerhelst for-hindre, at det opstår.

Jeg arbejder på syvende år på Peterson Packaging i Randers. Her er vi to TR og fire AMR, og vi samarbejder alle seks om at skabe de bedst mulige rammer for kollegerne. I for-bindelse med lukningen af koncernens fabrik i Næstved for et par år siden fik vi næsten 70 nye kolleger, og det var da en udfordring at få dem ind i den kultur, der i forvejen var på fa-brikken. Men jeg synes alligevel, at det er lyk-kedes ganske godt, selv om vi også har oplevet kolleger, som simpelt hen ikke passede ind i virksomhedens rammer, og derfor måtte for-lade den.

Vi har desværre også oplevet kolleger, der har følt sig uden for samarbejdet, og i et enkelt tilfælde er en kollega gået grædende hjem,

fordi hun følte sig udsat for chikane. Det er et tilfælde for meget, og både TR og

AMR blev engageret i sagen, så vi kan undgå, at det gentager sig. Men vi må også respektere, at vi er forskellige, og hver enkelt kollegas grænse for sårbarhed er forskellig. Hvad der er en løs bemærkning for én, kan være en dræ-bende bemærkning for en anden. Men vi skal sikre, at der bliver passet godt på alle.

3F’s arbejdsmiljøkonsulent John Villadsen fortalte i sit indlæg på konferencen, at man nu taler mere om trivsel end om psykisk ar-bejdsmiljø, fordi det er svært at forklare præcist, hvad sidstnævnte står for. Trivsel er et bredere begreb, og det er også mere positivt ladet. Vo-res mål må være at skabe mere trivsel for alle kolleger, og vigtigt er det, at ingen er ligeglade med, om en kollega er nede.

Med en ny ledelse på Peterson Packaging synes jeg, at vi er kommet et godt skridt vi-dere. Som TR og AMR har vi respekt om vort arbejde – også fra ledelsens side. Vi har eget kontor med PC, og kan her have kolleger til samtaler. Vi har mulighed for at bruge den fornødne tid til vort TR-arbejde, og fabrikken har for første gang i en årrække leveret et over-skud på bundlinjen. Vi har meget at lave, og optimismen smitter af.

Ledelsen har indført informationsmøder for alle én gang i kvartalet, og man investerer i nye maskiner, og husker sågar at invitere de medarbejdere, der skal arbejde med maski-nerne i hverdagen med på besigtigelsesrejserne.

Og nu, vi er i gang med at nævne trivslen, så er vi også ved at finde retningslinier for brug af mobiltelefoner i arbejdstiden. Det giver nem-lig også problemer. For mange er det blevet til et irritationsmoment, og vi skal selv være med til at løse det. Det er også en del af trivselen.

- lige et øjeblik

Magasin Post MMP 46626

PP DANMARKPak&PapirKampmannsgade 41790 København V

Kollegerne er blevet mereskarpe på arbejdsmiljøet

Af Allan Monsen,AMR på Peterson Packaging,Randers og medlem af3F Grafisk, Randers

pak papir - wordpress.com · 2 pak & papir · 5 / november 2015 ‚‚ pak & papir · 5 /...

Documents