oversigten over landsforsøg 2018 - landbrugsinfo...ses i tabel 1, og resultaterne af årets...
TRANSCRIPT
93VÅRBYG Sorter
VÅRBYG
Sorter > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES
LandsforsøgSorten raceway opnår med forholdstal 108, det største udbytte i årets landsforsøg med vårbygsorter. Den følges af nummersorten NoS 111.317-63 med forholdstal 105, og fem sorter med forholdstal 104 for udbytte, det er nummersorten NoS 111.394-55 og sorterne Wish, Flair, Feedway og Applaus. Sorternes resultater over flere år ses i tabel 1, og resultaterne af årets forsøg, opdelt på Jyl-land og Øerne, samt kvaliteten af den høstede afgrøde er vist i tabel 2.
Med 60 sorter i landsforsøgene er der afprøvet fem sor-ter mere end sidste år. Målesortsblandingen består som i 2017 af Flair, KWS Cantton, Laurikka og rGt Planet. Den tørre vækstsæson har naturligvis været hård mod lands-forsøgene med vårbyg, og der er kun resultater fra fire af ti anlagte forsøg fordelt med to på Lolland-Falster, et på Fyn og et i Nordjylland. Sortsblandingens udbytte på
62,3 hkg pr. ha, er knap 10 hkg pr. ha mindre end fem års gennemsnit. Blandingens udbytte er ikke set lavere siden 2008, dengang var udbyttet kun 57,1 hkg pr. ha pga. tørke i foråret.
S t r At e G I
Vælg en vårbygsort, der > har givet et stort og stabilt udbytte i flere års for-
søg > har lav modtagelighed over for sygdommene (i
prioriteret rækkefølge):– meldug– bygrust– skoldplet og bygbladplet
> har resistens mod havrecystenematoder > har en god stråstivhed, så der ikke er behov for
vækstregulering > har en svag tendens til nedknækning af aks og
strå.
Ved dyrkning af vårbyg til malt bør der altid vælges en maltbygsort, der er accepteret af handelspart-neren.
Landsforsøg med vårbygsorter.
FOTO: LArS BoNDe erIKSeN, SeGeS
TABEL 1. oversigt over flere års forsøg med vårbygsorter, for-holdstal for udbytte
Vårbyg 2014 2015 2016 2017 2018
Blanding1) 75,8 73,8 66,8 70,4 62,3Blanding1) 100 100 100 100 100Laurikka 104 104 102 97 103Charles 102 96 90 98 101Crossway 100 101 99 99 100Scholar 107 103 99 104 100Laureate 105 105 103 105 99evergreen 99 100 98 99 98KWS Irina 103 100 98 99 98Dragoon 104 102 100 105 98rGt Planet 104 103 102 103 98KWS Cantton 103 101 101 100 94Flair 103 102 102 104KWS Fantex 95 99 101 102embrace 104 102 105 102Cosmopolitan 105 101 103 102Chanson 102 99 102 101KWS Beckie 102 99 101 96Applaus 102 104 104Champ 102 100 102ellinor 101 105 98Prospect 101 104 93raceway 102 108Feedway 101 104Wish 104 104Newway 98 101Luther 103 100
fortsættes
94 VÅRBYG Sorter
Vårbyg
Udb. og merudb.,hkg kerne
pr. ha
Hele landet
Øerne Jylland
Ud-bytte
og mer-udb., hkg
kerne pr. ha
Fht. for ud-bytte
Pct. råpro- tein i
tørstof
Sorte-ring, pct.
kerner over 2,5 mm
Sorte-ring, pct.
kerner over 2,8 mm
revanche 0,8 5,0 1,9 103 11,8 98,5 90,2Laurikka 1,2 3,0 1,6 103 12,2 97,6 82,3Focus 1,8 0,6 1,5 102 12,1 97,9 84,6KWS Fantex 1,8 0,1 1,4 102 12,6 98,9 92,0Champ 1,5 0,6 1,3 102 12,1 97,8 88,7Cosmopolitan 0,9 1,9 1,2 102 12,4 98,7 94,2embrace 2,1 -1,9 1,1 102 12,1 97,8 91,9Br12834hz1 0,4 2,4 0,9 101 12,1 98,6 92,7SC 38271 Q4 0,9 0,7 0,8 101 12,0 98,3 90,6LGBU15-4827-C 1,6 -1,5 0,8 101 12,2 98,3 88,6LGBN14223-3 0,5 1,6 0,8 101 11,8 98,2 87,9Newway 1,3 -1,1 0,7 101 12,2 98,7 91,3NoS 111.390-52 -0,1 2,3 0,5 101 12,6 99,1 95,2Charles 1,2 -1,9 0,4 101 12,6 98,8 94,1Chanson -0,3 2,5 0,4 101 11,9 98,3 90,2KWS Chrissie 0,2 0,8 0,3 101 12,4 98,8 91,4Scholar 0,5 -0,6 0,2 100 11,8 98,0 88,8Luther 0,3 -0,2 0,2 100 12,6 98,2 89,8Crossway 0,7 -1,3 0,2 100 12,4 98,1 89,3SC 40066 r1 0,9 -2,1 0,1 100 12,2 98,9 90,7SJ 176707 0,1 -0,2 0,0 100 12,1 98,5 90,4KWS Abbie 0,7 -2,1 0,0 100 12,1 98,8 90,5Chewy -1,0 1,1 -0,5 99 12,1 98,9 93,4SY 416756 -0,5 -0,5 -0,5 99 12,1 98,5 89,9Fandaga -0,9 -0,3 -0,7 99 12,3 98,0 87,1LGBN14223-2 -0,7 -1,2 -0,8 99 12,6 98,7 93,0Laureate -0,4 -2,2 -0,9 99 12,2 98,8 94,3rGt Planet -1,7 1,0 -1,0 98 12,1 98,9 92,6NoS 111.396-56 -0,9 -1,7 -1,1 98 12,4 98,4 90,7SY 416789 -1,7 0,4 -1,2 98 12,6 98,9 93,3Dragoon -2,0 0,8 -1,2 98 12,2 96,5 85,0KWS Irina -1,3 -1,2 -1,3 98 12,3 98,9 92,5evergreen -1,7 -0,9 -1,5 98 12,6 98,7 89,7ellinor -1,9 -0,4 -1,5 98 12,1 98,1 87,8KWS Beckie -0,9 -6,1 -2,2 96 12,2 98,9 95,0SY Contour -3,2 -2,0 -2,9 95 12,4 98,9 92,8CB16-9033 -3,0 -2,8 -3,0 95 12,6 98,7 91,9CB16-8001 -3,2 -2,9 -3,1 95 12,3 99,2 92,1NorD 16/2616 -4,5 0,5 -3,3 95 12,5 98,8 92,3LG Diablo -2,3 -6,6 -3,3 95 12,6 98,8 94,2SY 416700 -2,6 -6,1 -3,5 94 12,5 99,1 93,2CB Cricket -3,1 -4,7 -3,5 94 12,7 98,9 93,6KWS Cantton -3,8 -3,0 -3,6 94 12,4 98,2 90,6CB Cora -2,3 -9,1 -4,0 94 12,9 99,0 91,5Prospect -3,9 -4,6 -4,1 93 12,4 98,6 92,9Accordine -4,5 -2,8 -4,1 93 12,8 97,8 87,8CB16-6022 -4,0 -4,4 -4,1 93 13,3 99,1 94,4SY 415584 -5,0 -3,7 -4,7 92 12,4 98,6 92,6CB16-5097 -5,9 -2,6 -5,0 92 13,0 98,6 92,6CB Casper -4,6 -6,8 -5,1 92 13,0 97,4 83,6CB Congo -5,1 -6,3 -5,4 91 12,6 98,1 90,5CB13-3047-B -14,6 -19,1 -15,7 75 13,1 94,0 55,1LSD 2,7 3,7 2,6
1) Flair, KWS Cantton, Laurikka, rGt Planet.
Vårbyg 2014 2015 2016 2017 2018
SY Contour 104 95LG Diablo 107 95SY 415584 104 92CB Congo 93 91NoS 111.317-63 105NoS 111.394-55 104revanche 103SJ 176798 103Focus 102Br12834hz1 101KWS Chrissie 101LGBN14223-3 101LGBU15-4827-C 101NoS 111.390-52 101SC 38271 Q4 101KWS Abbie 100SC 40066 r1 100SJ 176707 100Chewy 99Fandaga 99LGBN14223-2 99SY 416756 99NoS 111.396-56 98SY 416789 98CB16-8001 95CB16-9033 95NorD 16/2616 95CB Cora 94CB Cricket 94SY 416700 94Accordine 93CB16-6022 93CB Casper 92CB16-5097 92CB13-3047-B 75
1) 2014: Columbus, evergreen, Laurikka, Quench; 2015: Columbus, evergreen, Laurikka, rGt Planet; 2016: evergreen, Flair, Laurikka, rGt Planet; 2017-2018: Flair, KWS Cantton, Laurikka, rGt Planet.
TABEL 1. Fortsat TABEL 2. Fortsat
TABEL 2. Landsforsøg med vårbygsorter 2018, med svampe-bekæmpelse. (F1, F2, F3)
Vårbyg
Udb. og merudb.,hkg kerne
pr. ha
Hele landet
Øerne Jylland
Ud-bytte
og mer-udb., hkg
kerne pr. ha
Fht. for ud-bytte
Pct. råpro- tein i
tørstof
Sorte-ring, pct.
kerner over 2,5 mm
Sorte-ring, pct.
kerner over 2,8 mm
Antal forsøg 3 1 4 4 4 4Blanding1) 60,5 67,7 62,3 100 12,2 98,2 87,9raceway 5,5 4,6 5,3 108 12,2 98,7 94,2NoS 111.317-63 2,6 5,5 3,3 105 11,9 98,4 88,6NoS 111.394-55 1,9 5,0 2,7 104 11,6 97,0 83,6Wish 2,1 4,1 2,6 104 11,7 98,5 92,0Flair 3,3 -0,4 2,4 104 12,2 98,2 83,7Feedway 2,8 1,0 2,4 104 12,3 98,3 86,8Applaus 1,7 3,8 2,2 104 11,7 99,0 90,8SJ 176798 2,0 2,2 2,1 103 11,8 98,8 90,6
fortsættes
95VÅRBYG Sorter
I tabel 2 ses sorternes proteinindhold samt sortering over henholdsvis 2,5 og 2,8 mm. Sorternes proteinind-hold er højt og ligger fra 11,6 procent i nummersorten NoS 111.394-55 til 13,3 procent i CB16-6022, det er om-kring en procentenhed højere end i 2017. Sortering over 2,5 mm varierer fra 96,5 procent i Dragoon til 99,2 pro-cent i CB16-8001, dvs. alle sorter ligger et stykke over mi-nimumskravet til maltbyg på 90 procent. Større variation findes i sortering over 2,8 mm, der varierer mellem 82,3 procent for Laurikka og 95,2 procent for NoS 111.390-52. Nummersorten CB13-3047-B ligger med en meget lav sortering langt under disse grænser, men sorten har en speciel kvalitet.
omkring 56 procent af den solgte udsæd til høst 2018 er af bredt anerkendte maltsorter. For maltbyg er kravet en sortering over 2,5 mm på minimum 90 procent og et proteinindhold mellem 9,5 og 11 procent for at opnå afregning som maltbyg uden kvalitetsfradrag. Ingen af sorterne overholder kravene til proteinindhold i malt-byg, alle ligger væsentlig over 11 procent. Det skyldes de lave udbytter, kombineret med at forsøgene gødes efter landbrugsstyrelsens norm, der er justeret for vær-dien af protein i foderbyg. De høje proteinprocenter i årets forsøg har medført, at nogle firmaer accepterer op til 12 procent protein i maltbyg. Dyrkes vårbyg til malt bør kvælstofmængden reduceres med omkring 20 kg pr. ha i forhold til Landbrugsstyrelsens kvælstofnorm. Kun bestemte sorter der er testet indgående af malterierne med et godt resultat, kan afsættes til malt. Det gælder for en håndfuld af de lidt ældre og velafprøvede sorter, se tabel 6.
Der er gennemført to forsøg, hvor sorterne er afprøvet både med og uden svampebekæmpelse. Svampe er be-kæmpet en gang i det ene forsøg og to gange i det andet, omkostningen til svampemiddel og udbringning svarer til 2,3 hkg korn pr. ha i gennemsnit af de to forsøg. De tørre forhold betyder, at sygdomsangrebene har været meget begrænsede i forsøgene, og effekten af svampe-bekæmpelsen på udbytterne er ikke statistisk sikker. Der er kun registreret nettomerudbytter af bekæmpelsen i få sorter, det ses af tabel 3 og figur 1.
Foderværdi i vårbygsorter 2017Der blev analyseret foderværdi til svin i fem sorter fra landsforsøgene 2017. De tre lokaliteter, der blev udvalgt til analysen, var kendetegnet ved at være uden påvirk-ning af tørke, lejesæd eller lignende. I tabel 4 er sorterne
rangeret efter udbyttet af Fesv pr. ha. Sorten LG Diablo gav det største udbytte af foderenheder pr. ha, og Bowie det mindste. energiindholdet varierede fra 106,4 Fesv pr. hkg i Bowie til 108,2 Fesv pr. hkg i Applaus. Sorter, der har deltaget i foderanalyserne i minimum to år, får tildelt en karakter på en skala fra 1-9, hvor høje værdier
40 45 50 55 60 65 70Blanding 1)
RacewayFlair
EmbraceFeedway
NOS 111.394-55NOS 111.317-63
FocusApplausChamp
KWS FantexLuther
SC 38271 Q4LGBU15-4827-C
ChansonWish
CharlesSJ 176707
NewwayScholar
SJ 176798Revanche
LGBN14223-3Laurikka
SC 40066 R1Fandaga
SY 416756KWS Chrissie
NOS 111.390-52Cosmopolitan
Br12834hz1Dragoon
KWS AbbieEllinor
KWS IrinaKWS Beckie
ChewyCrossway
LGBN14223-2Laureate
NOS 111.396-56ProspectCB Cora
SY 416700Evergreen
RGT PlanetLG Diablo
SY 416789SY ContourCB Cricket
CB16-6022CB16-8001CB Congo
CB16-9033NORD 16/2616
CB CasperKWS Cantton
SY 415584Accordine
CB16-5097CB13-3047-B
Hkg pr. ha
Vårbygsorter 2018 med og uden svampebekæmpelse
Uden svampebekæmpelse Nettoudbytte i behandletOmk. til udbringning Omk. til svampemidler
1) Flair, KWS Cantton, Laurikka, RGT Planet.
FIGUR 1. Vårbygsorternes udbytte med og uden svampebe-kæmpelse. omkostningen til svampemiddel og udbringning svarer til 2,3 hkg pr. ha og er angivet på figuren.
96 VÅRBYG Sorter
betyder, at sorten har et højt indhold af Fesv pr. hkg. Ka-raktererne ses i tabel 6.
Supplerende forsøg med vårbygsorterSorterne i de supplerende forsøg er udvalgt med hjælp fra de lokale planteavlskonsulenter og de omfatter de mest udbredte sorter i dyrkning, samt en række nye og lovende sorter. Der er anlagt ti supplerende forsøg med 14 af de sorter, der indgår i landsforsøgene. Der er op-nået brugbare resultater i fem af de ti forsøg. Forsøgene er udført på jordtyperne Jb 4, 5, 6 og 7.
I tabel 5 vises gennemsnit af alle forsøg og opdeling på tre forsøg i Jylland samt et forsøg på Sjælland og et på Bornholm. Udbytteniveauet i forsøgene på Bornholm og Sjælland er meget lavt. I de tre jyske forsøg varierer udbyttet af sortsblandingen fra 50,3 hkg pr. ha til 108,9 hkg pr. ha i forsøget, der ligger ved Haderslev. I gen-nemsnit af alle de supplerende forsøg er blandingens udbytte 61,9 hkg pr. ha, hvilket er på niveau med ud-byttet i landsforsøgene. resultaterne stemmer godt overens med landsforsøgene, bortset fra sorten Laurikka der ligger 6 forholdstal under landsforsøgsudbyttet og sorterne KWS Cantton og rGt Planet der ligger 3 og 4 forholdstal over deres landsforsøgsudbytter.
Vårbygsorternes egenskaber og flere års forsøgtabel 6 viser resultaterne fra observationsparcellerne. observationsparcellerne behandles ikke med svam-
TABEL 3. Vårbygsorter med og uden svampebekæmpelse, 2018. (F4)
A: Uden svampebekæmpelse B: 0,2 liter Propulse Se 250 + 0,2 liter Comet Pro + 0,25 liter Prosaro 250 eC pr. ha, udbragt på en gang, eller 0,3 liter Propulse Se 250 + 0,25 liter Comet Pro + 0,15 orius 200 eW pr. ha, udbragt ad to gange
Vårbyg
Procent angreb i AUdbytte,hkg kerne
pr. ha
Merudb. for
svampe- bekæmp., hkg pr. hamel-
dugskold-
plet
byg-blad-plet
byg-rust
A B B-A1)
Forsøg 2 2 2 2 2 2Blanding2) 0 0 0,08 0,04 58,5 60,0 1,5raceway 0 0 0,03 0,08 65,4 67,0 1,6Flair 0 0 0,08 0,05 65,2 64,5 -0,7embrace 0 0 0,06 0,16 62,2 64,1 1,8Feedway 0 0 0,05 0,05 63,2 63,7 0,5NoS 111.394-55 0 0 0,29 0,01 62,1 63,6 1,5NoS 111.317-63 0 0 0,05 0,06 63,0 63,4 0,5Focus 0 0 0,04 0,04 63,2 63,2 0,0Applaus 0 0 0,1 0,04 59,8 63,1 3,4Champ 0 0 0,08 0,03 62,5 62,9 0,4KWS Fantex 0 0 0,31 0,05 61,5 62,8 1,3Luther 0 0 0,13 0,09 60,5 62,8 2,4SC 38271 Q4 0 0 0,43 0,05 61,1 62,6 1,5LGBU15-4827-C 0 0 0,09 0,08 59,5 62,5 3,0Chanson 0 0 0,04 0,04 60,3 62,2 1,9Wish 0 0 0,11 0,04 57,8 62,0 4,2Charles 0 0 0,09 0,03 61,2 61,9 0,7SJ 176707 0 0 0,1 0,11 62,2 61,9 -0,3Newway 0 0 0,06 0,13 60,4 61,8 1,4Scholar 0 0 0,06 0,01 60,1 61,8 1,7SJ 176798 0 0 0,45 0,01 61,4 61,6 0,2revanche 0 0 0,04 0,13 58,5 61,1 2,7LGBN14223-3 0 0 0,29 0,01 59,6 60,9 1,2Laurikka 0 0 0,1 0,08 59,6 60,8 1,2SC 40066 r1 0 0 0,08 0,05 60,0 60,8 0,8Fandaga 0 0 0,03 0,11 59,7 60,7 1,1SY 416756 0 0 0,11 0,13 56,6 60,6 4,0KWS Chrissie 0 0 0,16 0,04 60,2 60,6 0,4NoS 111.390-52 0 0 0,13 0,06 58,8 60,5 1,7Cosmopolitan 0 0 0,1 0,5 58,8 60,4 1,7Br12834hz1 0 0 0,06 0,14 59,4 60,4 1,1Dragoon 0 0 0,08 0,05 58,2 60,3 2,1KWS Abbie 0 0 0,06 0,04 60,3 60,3 0,0ellinor 0 0 0,45 0 58,9 60,2 1,3KWS Irina 0 0 0,05 0,03 59,3 60,2 0,9KWS Beckie 0 0 0,1 0,06 59,6 60,1 0,5Chewy 0 0 0,09 0,05 56,3 59,9 3,7Crossway 0 0 0,05 0,06 58,8 59,8 1,1LGBN14223-2 0 0 0,06 0,04 57,0 59,6 2,7Laureate 0 0 0,05 0,03 57,5 59,5 2,0NoS 111.396-56 0 0 1,41 0,02 57,3 59,3 1,9Prospect 0 0 0,1 0,03 57,5 58,9 1,4CB Cora 0 0 0,24 0,05 56,1 58,9 2,8SY 416700 0 0 0,16 0,05 58,1 58,8 0,6evergreen 0 0 0,14 0 57,1 58,7 1,7rGt Planet 0 0 0,05 0,03 57,4 58,7 1,3LG Diablo 0 0 0,09 0,08 57,3 58,3 0,9SY 416789 0 0 0,51 0 55,9 58,1 2,2SY Contour 0 0 0,09 0,7 56,4 57,8 1,4CB Cricket 0 0 0,4 0,03 56,1 57,6 1,5CB16-6022 0 0 0,09 0,11 56,5 57,4 0,9
Vårbyg
Procent angreb i AUdbytte,hkg kerne
pr. ha
Merudb. for
svampe- bekæmp., hkg pr. hamel-
dugskold-
plet
byg-blad-plet
byg-rust
A B B-A1)
CB16-8001 0 0 0,11 0,03 56,6 57,1 0,5CB Congo 0 0 0,04 0,04 56,9 57,0 0,0CB16-9033 0 0 0,16 0,03 54,4 56,9 2,4NorD 16/2616 0 0 0,49 0 55,8 56,6 0,8CB Casper 0 0 0,2 0 55,3 56,3 1,0KWS Cantton 0 0 0,11 0,02 55,9 56,2 0,3SY 415584 0 0 0,01 0,1 54,0 55,8 1,8Accordine 0 0 0,54 0,04 55,7 55,6 -0,1CB16-5097 0 0 0,18 0,06 53,7 55,1 1,4CB13-3047-B 0 0 0,09 0 46,4 46,2 -0,2LSD, sorter 2,5LSD, svampebek. nsLSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. ns
1) omkostningen til svampebekæmpelse svarer til 2,3 hkg pr. ha.2) Flair, KWS Cantton, Laurikka, rGt Planet.
fortsættes
TABEL 3. Fortsat
97VÅRBYG Sorter
pemidler, og de vækstreguleres heller ikke. Moden-hedsdato, strålængde og lejesæd registreres på visse af lokaliteterne i en svampebehandlet del af parcellerne. registreringerne i observationsparcellerne foretages af medarbejdere fra tystofteFonden.
Sorterne er modnet over tre dage omkring 21. juli, hvil-ket er den tidligste modning der hidtil er registreret i observationsparcellerne. Sorternes strålængde vari-erer fra 49 cm i KWS Beckie til 64 cm i nummersorten CB16-8001. Der er registreret nedknækning af strå og aks ved overmodenhed på en lokalitet mod normalt to. Nedknækningen registreres løbende i observationspar-cellerne, indtil alle sorter er overmodne. Karakterer for nedknækning fra sortsforsøgene kan ikke bruges, da de vil favorisere sent modnende sorter. Karaktererne for
nedknækning af aks varierer fra ingenting i tre sorter til 4 i Feedway, og karakteren for nedknækning af strå vari-erer fra 1 i 22 sorter til 7 i sorterne raceway og Luther.
Stort set alle vårbygsorterne har ifølge forædlerne den effektive mlo meldugresistens, derfor er der ikke re-gistreret meldug i observationsparcellerne. De tørre forhold betyder at bygrust og bladplet er de eneste sygdomme, der er registreret i observationsparcellerne. Bygrust er registreret på syv lokaliteter, sygdomsdæknin-gen varierer fra 1,5 procent i ellinor til 27 procent i NoS 111.390-52. Bladplet er kun registreret på to lokaliteter varierende fra ingen angreb i 23 sorter til 27 procent dækning i sorterne CB Cora og Luther.
På ejendomme, hvor der dyrkes meget korn og/eller majs, skal resistens mod havrecystenematoder vægtes højt. Der er, som det ses af tabel 6, dokumenteret resi-stens mod havrecystenematoder af race I i 39 af de af-prøvede sorter og mod race II i 35 sorter. Syv sorter er fundet modtagelige for race I og 11 sorter for race II.
De sorter som har deltaget i analyserne for foderværdi i minimum to år har fået en karakter for foderværdi til svin i vækst (Fesv). Karakteren er givet på en 1 til 9 skala, og karaktererne varierer fra 4 i Laurikka og Flair til 6 i ever-green, embrace og Applaus.
I tredje kolonne fra højre i tabel 6, har forædlerne op-lyst kvaliteten af sorterne. Som det fremgår, har langt de fleste af sorterne maltkvalitet. enkelte af sorterne er såkaldte non-GN sorter. Non-GN sorter producerer ikke det uønskede stof glycosid nitril, når de bruges til pro-duktion af whisky. Null-LoX sorterne har en mutation i genet for lipid oxygenease, det giver en øget smagssta-bilitet i øllet. Null-LoX-3G sorterne har ydermere et ned-sat indhold af methyl-methionin, hvilket bl.a. nedsætter
TABEL 4. Vårbygsorternes rangering i forhold til udbyttet af foderenheder, Fesv pr. ha, landsforsøg 2017. Se afsnittet Sorter, pri-ser, midler og udviklingsstadier vedrørende definition af Fesv og Feso
Vårbyg, 2016 Fesv pr. hkg
Feso pr. hkg
Pct. råprotein i tørstof
rumvægt, kg pr. hl
Fht. for udbytte
Udbytte, hkg pr. ha
Fesv pr. ha
Feso pr. ha
Antal forsøg 3 3 8 8 8 8Blanding1) 105,9 105,6 11,4 64,4 100 70,4 7.455 7.434LG Diablo 106,7 106,3 10,8 64,2 107 75,1 8.013 7.983Applaus 108,2 107,3 11,0 64,5 104 73,3 7.931 7.865rotator 107,2 106,6 11,3 64,4 105 73,7 7.901 7.856Prospect 107,6 106,8 11,4 64,6 104 72,9 7.844 7.786Bowie 106,4 105,8 11,1 64,2 102 71,9 7.650 7.607LSD ns
1) Flair, KWS Cantton, Laurikka, rGt Planet.
TABEL 5. Vårbygsorter, supplerende forsøg, med svampebe-kæmpelse 2018. (F5, F6)
Vårbyg
Udbytte i hkg pr. ha og forholdstal
Sjælland Born-holm Jylland Hele
landet
Antal forsøg 1 1 3 5Blanding1), hkg kerne pr. ha 42,2 28,7 79,6 61,9Blanding1) 100 100 100 100embrace 112 115 100 103Cosmopolitan 99 103 104 103rGt Planet 103 101 102 102Flair 108 106 100 102Laureate 103 110 99 100Dragoon 99 107 99 100KWS Fantex 105 101 98 100ellinor 101 102 98 99Crossway 95 107 98 99KWS Beckie 85 101 100 98KWS Irina 102 100 96 97KWS Cantton 101 101 96 97Laurikka 101 109 95 97evergreen 98 100 95 96LSD (forholdstal) 8,1 5,9 ns ns
1) Flair, KWS Cantton, Laurikka, rGt Planet.
98 VÅRBYG Sorter
TABEL 6. Vårbygsorternes egenskaber
Vårbyg
observationsparceller 2018
resistens mod havrecyste-nematoder, race I og II
Karakter for foder-værdi til
svin1)
oplysninger fra forædleren
Dato for moden-
hed
Strå-læng-
de, cm
Karakter for ned-knæk-ning af
aks2)
Karakter for ned-knæk-ning af
strå2)
Procent dækning med Mlomeldug
resi-stens
Kva-litet3)
Anerkendt af malt-bygprogram
mel-dug
byg-rust
blad-plet
Danish preferred andre4)
Antal forsøg 5 6 1 1 1 7 2Blanding5) 22/7 59 0 6 0 4,7 0 5Accordine 20/7 63 2 1 0 1,9 0 Ja M DApplaus 20/7 57 2 1 0 12 6 res. I/Modt. II 6 Ja M Afpr.Br12834hz1 20/7 57 0 1 0 15 0 resistent Ja FCB Casper 21/7 59 2 2 0 3,1 0,5 resistent Ja M##CB Congo 21/7 57 2 1 0 2,7 0,5 resistent Ja M##CB Cora 22/7 60 1 4 0 18 27 resistent Ja M##CB Cricket 21/7 56 1 2 0 9 4 Modtagelig Ja M##CB13-3047-B 22/7 60 1 1 0 7 2,8 resistent Ja **CB16-5097 21/7 60 1 3 0 3,7 0,05 resistent Ja M##CB16-6022 21/7 58 2 2 0 16 0,3 res. I/Modt. II Ja M##CB16-8001 20/7 64 1 6 0 13 3 resistent Ja M##CB16-9033 20/7 61 1 3 0 17 1,5 res. I/Modt. II Ja M##Champ 20/7 54 2 1 0 8 0 resistent Ja M Afpr.Chanson 21/7 56 1 1 0 5 0 Ja M Afpr. (UK)Charles 21/7 58 1 2 0 10 0 resistent Ja M#Chewy 21/7 63 3 1 0 17 14 resistent Ja MCosmopolitan 21/7 56 2 1 0 8 0,05 Modtagelig 5 Ja M Afpr. (UK)Crossway 21/7 60 1 5 0 21 0,6 resistent Ja M JaDragoon 22/7 58 2 2 0 7 0 resistent 5 Ja Fellinor 21/7 60 0 5 0 1,5 0,05 Ja M Afpr.embrace 21/7 53 2 1 0 11 0 Modtagelig 6 Ja M*evergreen 21/7 53 2 3 0 3,4 0 resistent 6 Ja M JaFandaga 20/7 56 1 1 0 9 0 resistent Ja M (F)Feedway 21/7 53 4 3 0 6 0 resistent Ja FFlair 20/7 54 2 2 0 4,4 0 resistent 4 Ja M JaFocus 20/7 58 1 1 0 3,6 0,05 resistent Nej M (D)/(F)KWS Abbie 21/7 54 1 4 0 7 0,3 resistent Ja MKWS Beckie 21/7 49 3 1 0 7 13 Modtagelig Ja MKWS Cantton 21/7 63 1 1 0 4,2 7 resistent Ja MKWS Chrissie 21/7 55 1 2 0 9 0,5 resistent Ja M Afpr. (D)/(F)KWS Fantex 21/7 54 1 2 0 8 0 resistent Ja M Afpr. (F)KWS Irina 21/7 51 2 1 0 10 0 resistent 5 Ja M Ja F/UKLaureate 21/7 54 2 3 0 2,9 0 5 Ja M* Ja (F)/UKLaurikka 21/7 50 1 3 0 8 0,3 resistent 4 Ja FLG Diablo 22/7 60 2 1 0 11 0,3 Modtagelig Ja M* Afpr. (UK)LGBN14223-2 22/7 55 2 2 0 13 0 Ja MLGBN14223-3 21/7 54 1 2 0 5 5 Ja MLGBU15-4827-C 20/7 55 2 3 0 6 0,05 Modtagelig Ja M*Luther 21/7 57 3 7 0 11 27 res. I/Modt. II Ja M* Afpr. (D)/(UK)Newway 20/7 52 1 1 0 10 0 resistent Ja FNorD 16/2616 21/7 60 1 3 0 8 3 Ja MNoS 111.317-63 21/7 59 2 5 0 21 0,3 resistent Ja M Afpr.NoS 111.390-52 20/7 54 2 1 0 27 0 resistent Ja M Afpr.NoS 111.394-55 21/7 58 1 1 0 2,7 0 resistent Ja M Afpr.NoS 111.396-56 21/7 55 2 2 0 7 0,8 resistent Ja MProspect 22/7 57 2 1 0 12 0,5 resistent Ja M* Afpr. (D)/(UK)raceway 20/7 57 1 7 0 6 0 resistent Ja Frevanche 20/7 57 2 3 0 19 4 resistent Ja M Afpr. (F)rGt Planet 22/7 58 1 4 0 7 8 resistent Ja M Ja F/UKSC 38271 Q4 22/7 55 3 1 0 8 0,5 Ja FSC 40066 r1 21/7 62 0 2 0 3,4 5 Ja MScholar 21/7 53 2 1 0 3,8 0 Modtagelig 5 Ja FSJ 176707 21/7 52 1 3 0 2,9 0 resistent Ja MSJ 176798 21/7 60 1 2 0 3,7 5 resistent Ja MSY Contour 22/7 54 1 3 0 4,5 0 Ja M* (D)/(UK)SY 415584 22/7 57 1 1 0 18 0 Ja M*
fortsættes
99VÅRBYG Sorter
energiforbruget under brygningen. Null-LoX sorterne er alle forædlet af Carlsberg og dyrkes på kontrakt, de til-meldes derfor ikke de forskellige maltbygprogrammer.
Det er kun få af sorterne der er anerkendt af malterierne, og hvor afsætning til malt er sikker. Før en sort anerken-des skal den igennem en række testprogrammer, hvor
hvert land i en hvis udstrækning, ligger vægt på egne testparametre. Afprøvningen tager flere år, og omfatter både mikromaltningsanalyser i laboratoriet og maltning af partier på nogle hundrede tons på udvalgte malterier. Det giver en hvis træghed i sortsudvalget, hvor gode maltsorter kan opnå en meget lang kommerciel levetid. I de to sidste kolonner i tabel 6 har forædlerne oplyst, om sorterne er anerkendt eller under afprøvning i en række europæiske maltbygprogrammer. Det er det nye danske program Danish Preferred, Berlinerprogrammet i tysk-land, CBMo i Frankrig og IBD i england. Størstedelen af den danske produktion af maltbyg eksporteres, det er derfor vigtigt, at de sorter der dyrkes i Danmark er bredt anerkendte af de europæiske maltbygprogrammer.
et stort og stabilt udbytte er af afgørende betydning ved valg af vårbygsort, og sorter, der lever op til dette krav, bør altid foretrækkes. Det gennemsnitlige forholdstal for udbytte de seneste to til fem års landsforsøg er vist i tabel 7 for de sorter, der har været med i perioden.
Vårbyg
observationsparceller 2018
resistens mod havrecyste-nematoder, race I og II
Karakter for foder-værdi til
svin1)
oplysninger fra forædleren
Dato for moden-
hed
Strå-læng-
de, cm
Karakter for ned-knæk-ning af
aks2)
Karakter for ned-knæk-ning af
strå2)
Procent dækning med Mlomeldug
resi-stens
Kva-litet3)
Anerkendt af malt-bygprogram
mel-dug
byg-rust
blad-plet
Danish preferred andre4)
SY 416700 21/7 58 1 2 0 15 0,3 Ja M (D)SY 416756 21/7 59 3 3 0 25 0,05 Ja M* (UK)SY 416789 20/7 60 2 2 0 11 1,8 Ja M (D)Wish 22/7 57 2 5 0 8 1,5 resistent Ja M Afpr.
1) Skala 1-9, 1 = lav værdi. 2) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd eller ingen nedknækning. 3) M = malt, F = foder, * = non-GN, ** = nøgen byg, # = Null-LoX, ## = Null-LoX-3G. 4) D = Berlinerprogram, tyskland, F = CBMo, Frankrig, UK = IBD malt, Storbritannien, ( ) = under afprøvning. 5) Flair, KWS Cantton, Laurikka, rGt Planet.
TABEL 6. Fortsat
TABEL 7. Forholdstal for udbytte i vårbygsorter, landsforsøg, gennemsnit af to til fem år
Vårbyg 2014-2018 2015-2018 2016-2018 2017-2018
Blanding1), hkg pr. ha 69,8 68,3 66,5 66,4Blanding1) 100 100 100 100Laureate 104 103 103 102Scholar 103 101 101 102Dragoon 102 101 101 101rGt Planet 102 102 101 101Laurikka 102 101 100 100Crossway 100 100 99 99Charles 98 96 96 99KWS Irina 100 99 98 98evergreen 99 99 98 98KWS Cantton 100 99 99 97embrace 103 103 104Flair 103 103 103Cosmopolitan 103 102 102KWS Fantex 99 101 102Chanson 101 100 101KWS Beckie 100 99 99Applaus 103 104ellinor 101 102Champ 101 101Prospect 100 99raceway 105Wish 104Feedway 102Luther 102LG Diablo 101SY Contour 100Newway 99SY 415584 98
1) 2014: Columbus, evergreen, Laurika, Quench; 2015: Columbus, evergreen, Laurikka, rGt Planet; 2016: evergreen, Flair, Laurikka, rGt Planet; 2017 - 2018: Flair, KWS Cantton, Laurikka, rGt Planet.
TABEL 8. Vårbygsorter, der har udgjort mere end 1,0 procent af salget af certificeret udsæd til høst 2018. tabellen viser sor-ternes procentandel af den solgte udsæd
Høstår 2014 2015 2016 2017 2018
ton i alt 75.216 79.377 96.914 83.644 111.962rGt Planet 6 16 28KWS Irina 2 10 27 29 24evergreen 25 25 20 18 13Flair 5 9Laurikka 3 3 7 7Crossway 2 4Laureate 3 3Quench 38 35 21 10 3KWS Cantton 1 2odyssey 5 8 7 3 1Propino 14 9 7 3 1Andre sorter 17 10 9 3 5
100 VÅRBYG DYrKNING
resultaterne i tabel 7 kan, når de sammenholdes med resultaterne i tabel 1 i dette afsnit, give et godt overblik over, hvordan sorterne har klaret sig gennem flere års afprøvning.
I alt 11 vårbygsorter udgør mere end 1,0 procent af sal-get af certificeret udsæd til høst 2018. Sorternes andel af salget fremgår af tabel 8. De største sorter er rGt Planet og KWS Irina, de udgør tilsammen over 50 procent af den solgte udsæd. omkring 70 procent af salget udgøres af anerkendte maltbygsorter.
Dyrkning
Forsøgene med dyrkning af vårbyg er en del af projektet ProKorn finansieret af Promilleafgiftsfonden. Projektet afløser Ny udbyttefremgang i Planteproduktionen, der blev gennemført i årerne 2014-16. Arbejdet i Prokorn omfatter vinterhvede og vårbyg. Prioriteringerne af ar-bejdet foretages i udvalget for Konkurrencedygtig Plan-teproduktion med deltagelse af Crop Innovation Den-
mark, Bæredygtigt Landbrug og Landbrug og Fødevarer. til forsøgsarbejdet er der knyttet en arbejdsgruppe med repræsentanter fra DLBr, Bæredygtigt Landbrug og SeGeS. Forsøgene har det overordnede mål at sikre en mere målrettet dyrkning af vårbyg og opnå det mak-simale økonomiske udbytte med den ønskede kvalitet.
Såtid og udsædmængde i vårbygDer er i alt gennemført ti forsøg med såtid i vårbyg i årerne 2016, 2017 og 2018. Forsøgene viser, at der er et betydeligt udbyttetab ved at udsætte såningen af vårbyg til efter den 10.-15. april. Udbyttetabet er størst i 2018, lidt mindre i 2017, og de mindste tab i forsøgene fand-tes i 2016. De tre års forsøg viser, at perioden hvor der kan etableres vårbyg uden at tabe udbytte strækker sig fra begyndelsen af marts til omkring 10. april. Udsættes såningen til begyndelsen af maj tabes 12,5 hkg pr. ha, svarende til 18 procent af udbyttet. en yderligere udsæt-telse til den 20. maj medfører et udbyttetab på 36 hkg pr. ha svarende til godt 50 procent sammenlignet med såning før 10. april. opgjort pr. dag viser de ti forsøg et udbyttetab på 50 kg pr. dag såningen udsættes i perio-
TABEL 9. Betydningen af såtid og udsædsmængde på udbytte og kvalitet i 2016, 2017 og 2018. (F7, F8, F9)
Vårbyg1) Udbytte, hkg pr. ha
Protein, pct. i tørstof
Planter pr. m2 Aks pr. m2 rumvægt,
kg pr. hltusindkorns-
vægt, g
Sortering,pct. kerner >
2,5 mm
3 forsøg 20181. 175 planter/m2 55,3 12,9 184 483 67,5 58 932. 250 planter/m2 56,7 13,2 244 490 67,5 57 923. 325 planter/m2 59,0 13,0 301 504 67,3 56 924. 400 planter/m2 58,2 12,7 367 540 67,3 55 90LSDudsædsmængde ns
C. Såtid 9. - 11. april 71,3 11,1 273 497 71,0 64 99D. Såtid 2. - 7. maj 53,5 12,7 286 543 69,2 59 96e. Såtid 22 - 24 maj 30,9 15,1 263 472 62,0 46 80LSDsåtid 3,0LSDudsædsmængde x såtid ns
10 Forsøg 2016 - 20181. 175 planter/m2 60,4 11,8 167 510 64,7 50 922. 250 planter/m2 61,7 11,8 228 496 64,7 49 923. 325 planter/m2 62,5 11,7 291 507 64,7 49 924. 400 planter/m2 62,5 11,6 347 546 64,8 49 91LSDudsædsmængde ns
A: Såtid 29. feb. - 5. marts2) 70,2 10,8 271 448 67,1 51 98B. Såtid 16. - 20. marts2) 72,4 10,8 222 497 66,9 53 97C. Såtid 7. - 15. april 72,1 11,1 250 527 66,7 54 95D. Såtid 1. - 7. maj 59,0 12,2 286 569 64,1 48 91e. Såtid 18 - 27 maj 35,1 13,7 263 533 58,9 41 78LSDsåtid 3,6LSDudsædsmængde x såtid ns
1) Udsædsmængde vekselvirker ikke med såtid, derfor vises resultaterne i gennemsnit af udsædsmængde og såtid. Forsøgene er udført i sorten rGt Planet. tabelbilag F9, der viser alle forsøg 2016 - 2018, findes under år 2016
2) Såtid A er etableret i tre forsøg i 2016 og 2017, og såtid B er etableret i syv forsøg i 2016 og 2017. resultaterne for A og B såtiderne er LSMeANS estimerede, men mindre sikkert bestemt end såtid C, D og e
101VÅRBYG DYrKNING
den fra 10. april til 4. maj, og 140 kg pr. dag såningen ud-sættes i perioden 4. maj til 21. maj.
De store udbyttetab skyldes, at vårbyg har en meget kort vækstperiode, og nogle ugers forsinkelse i etablering betyder forholdsvis meget. Men vårbyg er en afgrøde, der er følsom over for et vådt og sammenpresset såbed. Såning bør derfor udsættes til begyndelsen af april, hvis det ikke er muligt at lave et godt såbed inden. Ved såning senere end midten af april, må der regnes med tab af ud-bytte, og såning i maj bør så vidt muligt undgås.
Der er i 2018 gennemført fem forsøg med såtid og ud-sædsmængde. to af forsøgene, i Østjylland og på Sjæl-land, har et meget lavt udbytteniveau fra knap 50 hkg pr. ha ved såning midt april til under 10 hkg pr. ha ved såning sidst i maj. Disse forsøg er ikke medtaget i analy-sen, men de kan ses i tabelbilag F7, og på figur 2. For-året er kommet relativt sent, derfor har det ikke været muligt at etablere de to første såtider planlagt til primo og ultimo marts. Som det var tilfældet i både 2016 og 2017, viser resultaterne ingen statistisk sikker vekselvirk-ning mellem såtid og udsædsmængde, dvs den optimale udsædmængde i forsøgene afhænger ikke af sådatoen. Derfor vises resultaterne i tabel 9 som gennemsnit af henholdsvis sådato og udsædsmængder. I tabel 9 er også vist gennemsnittet af alle forsøgene gennemført de tre år. På figur 2 vises udbytterne som gennemsnit af udsædmængderne for hvert af de tre forsøgsår, for gennemsnittet af alle ti forsøg over de tre år, samt for de fem forsøg i 2018 enkeltvis. Forsøgene i Østjylland og på Sjælland fra 2018 er udeladt fra gennemsnittene og fra tabel 9 pga. det lave udbytteniveau, der skyldes tørken.
Det Sønderjyske forsøg opnåede de største udbytter i både 2017 og 2018, det ligger på en vandet sandjord, Jb 1. Udbytterne i enkeltforsøgene de tidligere år ses i over-sigten over Landsforsøgene 2016, side 109, og i oversig-ten over Landsforsøgene 2017, side 104.
Udbyttetabene ved såning senere end midten af april er størst i 2018, det skyldes tørken, der starter allerede i begyndelsen af juni, og har ramt de sene såtider hårdest. resultaterne de tre år stemmer dog godt overens, såning senere end midten af april fører i forsøgene til et udbyt-tetab, der accelererer betydeligt ved såning i maj. Der er kun medtaget velgennemførte forsøg, hvor alle såtider er etableret i et godt såbed, og hvor udbytteniveauet er højt. Kurven for 2016, 17 og 18 i figur 2, forventes derfor at være et godt udgangspunkt, når der skal tages beslut-ning om såtidspunkt og ved beslutning om omsåning af vintersæd.
en dyb rodudvikling i vårbyg er vigtig, da afgrøden i for-vejen ikke har vintersædens dybe rodsystem, og derfor kan skades kraftigt af tørke. rodudviklingen blev målt i 2017, se oversigten over Landsforsøgene 2017 side 104. rødder blev observeret ned til 1,5 m dybde både på ler- og sandjord og den maksimale gennemsnitlige
Såtidsforsøg med vårbyg i Nordjylland 23. juni.
FOTO: LArS BoNDe erIKSeN, SeGeS
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
01. mar 16. mar 31. mar 15. apr 30. apr 15. maj 30. maj
Udb
ytte
, hk
g pr
. ha
Såtider i vårbyg
2016 2017 20182016, 17, 18 Nordjyl. 2018 Sønderjyl. 2018Lolland 2018 Østjyl. 2018 Sjælland 2018
FIGUR 2. Såtider i vårbyg. resultater af fem enkeltforsøg gen-nemført i 2018, og gennemsnit af forsøgene i henholdsvis 2016, 2017, 2019, samt gennemsnittet af forsøgene alle tre år. Forsøgene i Østjylland og på Sjælland 2018, er ikke taget med i gennemsnittene.
102 VÅRBYG DYrKNING
roddybde blev fundet til 83 cm på sandjorden og 94 cm på lerjorden. rodudviklingen er yderligere undersøgt i udvalgte forsøg i 2018, data er ved at blive analyseret og publiceres senere.
I lighed med de tidligere års forsøg viser forsøgene i 2018, at den optimale udsædsmængde i vårbyg kun i begrænset omfang afhænger af såtiden. På figur 3 er udbytterne i gennemsnit af alle ti forsøg over de tre år vist særskilt for de fire udsædsmængder. Kun den lave udsædsmængde på 175 planter pr. m2 adskiller sig lidt fra de andre udsædsmængder ved at give lavere udbyt-ter ved såning i maj.
Proteinindholdet stiger ved de senere såtider, det skyl-des faldende udbytte, og at alle såtiderne er gødet ved såning med samme mængde kvælstof. Ved såtiderne i maj er der således væsentlig mere kvælstof til rådighed i forhold til udbyttet. I alle årerne falder rumvægt, sorte-ring og tusindkornsvægt betydeligt ved såtiderne i maj. Det anbefales, at maltbyg sås med relativt lav udsæds-mængde for at undgå, at mange skud konkurrerer om ressourcerne, hvilket kan resultere i lav sortering, rum-vægt og tusindkornsvægt. Den effekt ses dog ikke tyde-ligt i forsøgsresultaterne.
Gødskning af vårbyg til maltAfregning af maltbyg uden kvalitetsfradrag kræver et proteinindhold i intervallet 9,5 til 11,0 procent, og pro-teinindhold under 9,0 eller over 11,5 procent, medfører afregning som foderbyg. De nye økonomiske optimale kvælstofnormer, betyder at der er tilstrækkeligt med kvælstof til rådighed til at lavt proteinindhold ikke bør være et problem. Udfordringen er stadig, at ramme et proteinindhold i intervallet 9,5 til 11,0 procent i prak-sis, da man ikke kender vårbyggens udbyttepotentiale når gødningen udbringes. Kvælstofnormerne er ikke bestemt med udgangspunkt i vårbyg til malt, og de bør derfor reduceres med ca. 20 kg pr. ha i maltbyg. I forsø-gene måles afgrødens biomasse med et multispektralt kamera fra en drone. Kvælstoffet deles, for at undersøge om biomassemålinger kan være en hjælp til at beslutte, om der skal suppleres med kvælstof i stadie 32, 37 eller 45. I praksis kan satellitmålinger af biomassen gøre det ud for måling fra drone.
Der er gennemført to ud af seks anlagte forsøg i maltbyg-sorterne KWS Irina og rGt Planet. resultaterne vises i tabel 10. I led 1 er der tildelt 60 kg kvælstof mindre end normen, i led 2 er der tildelt 20 kg mindre end normen, og i led 3 er der tildelt 20 kg kvælstof pr. ha mere end normen for det enkelte forsøgssted. I led 4-6 deles en kvælstofmængde på norm – 20 kg kvælstof, mellem en del der placeres ved såning, og 40 kg kvælstof der ud-bringes senere i stadie 32, 37 eller 43. I led 7-9, deles en kvælstofmængde på norm + 20 kg kvælstof, hvor tilde-lingerne efter såningen er på 80 kg kvælstof pr. ha.
De to forsøg giver lave udbytter, og der er ingen statistisk sikker effekt af hverken kvælstofmængde, tildelingsstra-tegi eller sort på udbytterne. Proteinindholdet ligger for
0
10
20
30
40
50
60
70
80
29. feb.-5. marts
16.-20.marts
7.-15.april
1.-7. maj 18.-27.maj
Udb
ytte
, hk
g pr
. ha
Såtider og udsædsmængder i vårbyg
175 pl./m2 250 pl./m2 325 pl./m2
400 pl./m2 Omk. til udsæd
FIGUR 3. Udbytte af vårbyg ved fire såtider, og fire udsæds-mængder. resultaterne er et gennemsnit af ti forsøg gennem-ført i årerne 2016, 17 og 18. Data for februar og marts såninger stammer dog kun fra henholdsvis tre og syv forsøg. omkostnin-gen til udsæd er angivet på figuren.
Dronefoto af forsøg ved Gørding i Vestjylland med gødskning af vårbyg til malt. Billedet er fra den 3. juni, og viser biomassen som NDre indeks. Mørk grøn farve betyder stor biomasse.
FOTO: tHoMAS NItSCHKe, teKNoLoGISK INStItUt
103VÅRBYG DYrKNING
højt til maltbyg i alle led. Indholdet stiger lidt med sti-gende mængder kvælstof placeret ved såning. en deling af kvælstoffet medfører en lavere proteinprocent, jo se-nere det sidste kvælstof udbringes. Det er usædvanligt, og skyldes de tørre forhold, der betyder, at sent tildelt kvælstof ikke udnyttes. Biomassen målt med drone har ikke kunnet differentiere mellem behandlingerne i år. I det ene forsøg på en vandet Jb 1 jord er der registreret mange grønskud, og jo senere der udbringes kvælstof, jo flere grønskud er der dannet.
Der kan ikke konkluderes noget udfra årets forsøg med gødskning af maltbyg. Men lignende forsøg i 2016 og
2017, viser at proteinprocenten kan øges med op til 0,5 procentenhed ved sengødskning. Det indebærer dog en risiko for dannelse af grønskud. I praksis er det svært at vurdere behovet for at tildele yderligere kvælstof i sta-die 37-39, det er grunden til der måles biomasse i årets forsøg.
Gødskning af vårbyg med gylle på sandjordNedfældning af gylle til vårbyg giver en effektiv og sikker udnyttelse af gyllens næringsstoffer, da fordampningen begrænses til et minimum, og kvælstoffet hurtigt kom-mer i kontakt med planternes rødder. Det er ofte svært at færdes med tunge gyllevogne i det tidlige forår på ler-
TABEL 10. Kvælstofstrategi i maltbyg på Jb 5 og vandet Jb 1, i sorterne KWS Irina og rGt Planet. (F10)
Vårbyg Kvælstof, kg pr. ha
Kvælstoffordeling, kg pr. haUdbytte,
hkg pr. ha
Protein,pct.
Sorte-ring,
> 2,5 mm
rum-vægt,
kg pr. hl
Grøn-skud
pr. m2
Biomasse, NDre
11. - 19.april,
såning1)
15. - 21.maj,
st. 32
20. - 28.maj,
st. 37
25. maj -5. juni, st. 43
30. maj,st. 37
3. juni,st. 49
Forsøg 2 2 2 2 1 1 11. norm - 60 kg N 82 82 51,6 12,5 97 69,4 173 0,49 0,512. norm - 20 kg N 122 122 52,1 13,3 96 69,0 200 0,50 0,513. norm + 20 kg N 162 162 52,4 13,2 96 69,1 143 0,50 0,524. norm - 20 kg N 122 82 40 51,0 13,9 96 69,3 224 0,49 0,515. norm - 20 kg N 122 82 40 51,6 13,4 96 69,2 273 0,49 0,516. norm - 20 kg N 122 82 40 50,3 13,3 97 69,2 328 0,49 0,507. norm + 20 kg N 162 82 80 49,9 15,2 96 69,2 285 0,49 0,518. norm + 20 kg N 162 82 80 51,8 14,2 91 69,2 265 0,49 0,519. norm + 20 kg N 162 82 80 51,2 13,9 95 69,1 308 0,49 0,50KWS Irina, gennemsnit 50,7 13,8 95 68,6 286 0,48 0,51rGt Planet, gennemsnit 51,9 13,5 96 69,7 202 0,50 0,51LSDkvælstofstrategi nsLSDsort nsLSDkvælstofstrategi x sort ns
1) Placeret ved såning
TABEL 11. Kvælstofstrategier med gylle til vårbyg på sandjord (Jb 1, 3 og 4), i sorterne Flair og Feedway. (F11)
Vårbyg Kvælstof, kg pr. ha
Kvælstoffordeling, kg pr. ha
Udbytte, hkg pr. ha
Protein,pct.
Sorte-ring,
> 2,5 mm
rum-vægt,
kg pr. hl
Grøn-skud pr m2
Bio-masse,NDre2. juni,st. 49
Gylle, NH4-N1)
9. - 12. april,
såning2)
15. - 29. maj,
st. 32
25. maj - 1. juni,
st. 37
29. maj - 8. juni,
st. 43
Forsøg 3 3 3 3 2 21 76 76 59,6 10,8 90 69,6 7 0,452 116 76 40 61,7 11,9 86 69,4 6 0,483 156 76 80 61,2 12,8 85 69,7 5 0,494 116 76 40 60,5 12,5 88 69,7 9 0,465 116 76 40 61,3 12,1 90 70,2 4 0,466 116 76 40 60,6 12,0 89 70,0 5 0,457 156 76 80 62,3 13,5 86 69,6 11 0,468 156 76 80 61,2 12,9 91 70,2 12 0,459 156 76 80 60,3 13,0 90 70,3 6 0,46Flair, gennemsnit 59,1 12,5 85 68,9 11 0,46Feedway, gennemsnit 62,9 12,2 92 70,8 4 0,47LSDkvælstofstrategi nsLSDsort nsLSDkvælstofstrategi x sort ns
1) Nedfældet inden såning. 2) Placeret ved såning
104 VÅRBYG UKrUDt
jorde, her kan det være bedre at placere handelsgødning ved såning og udlægge gyllen med slæbeslanger efter fremspiring.
Der er gennemført tre forsøg på sandjord, hvor der er nedfældet 76 kg ammonium kvælstof pr. ha i svinegylle før såning. Den planlagte mængde er 80 kg pr. ha i alle forsøgene. Der er efterfølgende udbragt 40 eller 80 kg kvælstof i handelsgødning enten ved såning eller ved en senere tilførsel omkring stadie 32, 37 eller 45. Forsøgene er gennemført i de to sorter Flair og Feedway, resulta-terne fremgår af tabel 11.
Der er ingen sikre effekter på udbytterne af hverken kvælstofmængder og strategier eller sorter. en stigende mængde kvælstof udbragt tidligt (led 1-3) medfører et stigende proteinindhold fra 10,8 procent ved 76 kg kvælstof til 12,8 procent ved 156 kg kvælstof pr. ha. en deling af kvælstoffet medfører et svagt faldende prote-inindhold, fordi det tilførte kvælstof ikke kan udnyttes pga. jordens udtørring. Det har således ikke været nogen fordel at dele kvælstoffet i forsøgene, og merudbyttet for at tildele mere end 76 kg kvælstof i forsøgene har kun været et par hkg pr. ha. Der kan ikke drages nogen videre konklusioner af forsøgene pga. af den tørre vækstsæson.
Ukrudt > POUL HENNING PETERSEN OG
JENS ERIK JENSEN, SEGES
Sommerens tørke har i vårafgrøderne på den ene side ført til indtørring af en stor del af det ukrudt, som har væ-ret tilbage i afgrøderne efter bekæmpelse, men på den anden side har åbne afgrøder givet plads til nyfremspi-ring af eksempelvis spildraps og vejpileurt, som mange steder har fyldt meget i stubben efter høst. Hvor tørken nåede at påvirke ukrudtsplanterne før ukrudtsbekæm-pelsen, er set nedsat effekt mod hvidmelet gåsefod og vejpileurt, som er ukrudtsarter, der hurtigt danner et tykt vokslag.
I tabel 12 ses resultaterne af fem forsøg med forskellige løsninger til bekæmpelse af ukrudt i vårbyg. De afprøve-de behandlinger fremgår af tabellen. Behandlingerne er middelblandinger, som indeholder flere virkemekanis-mer, således at udvikling af herbicidresistens bliver fore-bygget. tricera er endnu ikke godkendt og indeholder clopyralid, fluroxypyr og 2,4-D. Indholdet af clopyralid og fluroxypyr i 0,5 liter pr. ha svarer til 0,021 l Matrigon
SG plus 0,11 l Starane 333 HL pr. ha. Indholdet af 2,4-D er 375 gram pr. liter. Cleave er godkendt i 2017 og in-deholder samme mængde florasulam og fluroxypyr som Starane XL.
Behandlingerne er tilstræbt udført i afgrødens stadie 20-21 og er sket fra 24 til 46 dage efter såning, og ukrudtet har således i flere forsøg været forholdsvis stort. Det er valgt at udføre behandlingerne i stadie 20-21 på bag-grund af, at flere og flere midler får begrænsninger i anvendelsen i stadie 11-12. Bestandene af tokimbladet ukrudt har varieret mellem 25 og 268 planter pr. m2. De dominerende ukrudtsarter fremgår af tabellen.
effekten mod tokimbladet ukrudt af de afprøvede blan-dinger varierer i gennemsnit af forsøgene mellem 83 og 93 procent. I de to forsøgsled med en samlet effekt mod tokimbladet ukrudt på 83 procent indgår henholdsvis Zypar og Hussar Plus oD. Det er især et forsøg med me-get vejpileurt, der trækker den gennemsnitlige effekt af Zypar ned, mens det for Hussar Plus oD især er lidt sva-gere effekt mod både snerlepileurt og vejpileurt. Dette afspejler sig også ved bedømmelsen af procent dækning af tokimbladet ukrudt i stub ved høst. Generelt har alle de afprøvede behandlinger en bred og meget tilfredsstil-lende effekt.
Udbytteniveauet er som følge af tørken noget lavere end normalt, og der er ikke statistisk sikre udslag for behand-lingerne.
Nederst i tabel 12 ses resultaterne af forsøgsled, som har gået igen i 2016 til 2017. Som gennemsnit er der opnået
Sommerens tørke har mange steder givet sprækker, hvorfra spildraps efter ukrudtsbekæmpelsen har kunnet spire frem i åbne vårbygafgrøder og giver anledning til falsk sædskifte i forhold til kålbrok.
FOTO: GHItA CorDSeN NIeLSeN, SeGeS
105VÅRBYG UKrUDt
TABEL 12. Midler mod ukrudt i vårbyg. (F12, F13, F14)
Vårbyg
tokim-bladetukrudtpr. m2
Biomasse1)Procent
dækning i stub
Hkg kernepr. ha
tokim-bladet
i alt
enårigrap-græs
Ager-sted
moder
Burre-snerre
Fugle-græs
Hvid-meletgåse-fod
Hyrde-taske
Kam-mille raps
Snerle-pile-urt
Storke-næb
Vej-pile-urt
Græs-ukrudt
to-kimbl.ukrudt
Udb. og
mer-udb.
Netto-mer-udb.
2018. 5 forsøg 2 1 2 1 1 3 1 11. Ubehandlet 101 100 100 100 100 100 100 - - 100 100 100 100 1 9 45,4 -2. 9 g express Gold SX
+ 0,03 l Legacy 500 SC+ 0,1 l Starane 333 HL2) - 10 19 3 6 0 0 - - 2 2 0 10 1 4 1,8 0,8
3. 9 g express Gold SX+ 0,03 l Legacy 500 SC+ 0,2 l Mustang forte2) - 12 26 7 0 0 0 - - 1 5 0 11 1 3 2,4 1,4
4. 0,4 l Zypar+ 0,04 l DFF - 17 21 9 6 1 10 - - 5 3 0 33 0 5 1,0 -0,2
5. 0,4 l Cleave+ 0,04 l Legacy 500 SC+ 4 g trimmer 50 SG - 8 30 6 0 0 20 - - 2 4 0 4 1 4 1,1 -0,2
6. 0,2 l Pixxaro eC+ 0,07 l Hussar Plus oD+ 0,03 l DFF 2) - 10 13 5 0 0 0 - - 1 4 0 6 1 3 2,3 0,0
7. 0,07 l Hussar Plus oD+ 0,05 l DFF3) - 17 12 7 0 0 0 - - 5 11 0 19 0 5 2,9 1,5
8. 0,15 l Pixxaro eC+ 9 g express Gold SX+ 0,03 l Legacy 500 SC2) - 7 25 3 0 0 0 - - 0 3 0 4 0 2 1,7 0,5
9. 0,5 l tricera+ 7,5 g trimmer 50 SG - 6 19 4 0 0 0 - - 0 1 0 5 1 2 1,3 -
10. 0,5 l tricera+ 0,03 l Legacy 500 SC - 9 22 3 0 0 0 - - 8 4 0 5 0 2 0,8 -
11. 0,5 l tricera+ 5 g trimmer 50 SG+ 0,03 l Legacy SC - 9 18 5 3 0 0 - - 0 2 0 3 0 4 0,9
LSD 1-11 ns
2017-2018. 9 forsøg 9 5 1 4 1 1 3 1 11. Ubehandlet 85 100 100 100 100 100 100 - - 100 100 100 100 3 15 50,1 -2. 9 g express Gold SX
+ 0,03 l Legacy 500 SC+ 0,1 l Starane 333 HL2) - 13 29 8 6 1 0 - - 2 2 0 10 1 4 2,6 1,6
3. 9 g express Gold SX+ 0,03 l Legacy 500 SC+ 0,2 l Mustang forte2) - 12 40 8 0 1 0 - - 1 5 0 11 1 3 2,7 1,7
7. 0,07 l Hussar Plus oD+ 0,05 l DFF3) - 15 17 6 0 1 0 - - 5 11 0 19 1 4 2,7 1,3
8. 0,15 l Pixxaro eC+ 9 g express Gold SX+ 0,03 l Legacy 500 SC2) - 8 29 6 0 1 0 - - 0 3 0 4 1 2 2,9 1,6
9. 0,5 l tricera+ 7,5 g trimmer 50 SG - 9 28 9 0 1 0 - - 0 1 0 5 2 2 3,2 -
10. 0,5 l tricera+ 0,03 l Legacy 500 SC - 11 43 6 0 2 0 - - 8 4 0 5 2 3 1,9 -
11. 0,5 l tricera+ 5 g trimmer 50 SG+ 0,03 l Legacy SC - 10 33 5 3 1 0 - - 0 2 0 3 2 3 1,9 -
LSD 1-11 1,7
2016-2018. 14 forsøg 8 4 2 4 4 3 5 3 11. Ubehandlet 124 100 100 100 - 100 100 100 100 100 100 100 100 5 18 53,8 -2. 9 g express Gold SX
+ 0,03 l Legacy 500 SC+ 0,1 l Starane 333 HL2) - 10 38 6 - 1 0 2 2 1 2 5 10 2 3 2,4 1,3
3. 9 g express Gold SX+ 0,03 l Legacy 500 SC+ 0,2 l Mustang forte2) - 9 46 6 - 1 0 1 2 0 3 5 11 2 3 2,2 1,2
7. 0,07 l Hussar Plus oD+ 0,05 l DFF3) - 11 21 5 - 1 0 2 1 2 7 3 19 1 4 2,0 0,6
8. 0,15 l Pixxaro eC+ 9 g express Gold SX+ 0,03 l Legacy 500 SC2) - 7 39 4 - 1 0 1 2 0 2 4 4 2 2 2,5 1,2
LSD 1-8 1,3Alle behandlinger er udført i stadie 20-21.1) Visuel bedømmelse af ukrudtsbiomasse, ubehandlet forholdstal 100. 2) tilsat 0,15 liter Agropol. 3) tilsat 0,5 liter renol.
106 VÅRBYG SYGDoMMe
sikre merudbytter på 2 til 3 hkg pr. ha. Gennemsnittet dækker over, at der i forsøg med lille ukrudtsbestand ikke er betaling for behandlingerne, hvor ukrudtsbe-kæmpelsen derfor alene tjener til at undgå opformering af ukrudt og høstbesvær. Dette er ikke værdisat ved be-regning af nettomerudbytte.
Sygdomme > MARIAN DAMSGAARD THORSTED OG
GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES
RegistreringsnetI figur 4 til 7 ses udviklingen af skadegørere i Planteavls-konsulenternes registreringsnet i vårbyg i 2018. Angre-bene af bygrust og bygbladplet var overvejende mode-rate, mens angrebene af øvrige svampesygdomme var svage. I enkeltmarker optrådte dog kraftigere angreb af bygrust hhv. bygbladplet.
Vårbyggen udviklede sig meget hurtigt i det vedvarende varme og tørre vejr.
Sammenligning af svampemidlerDer er grundet tørkeskader kun opnået brugbare resul-tater i 4 af 12 anlagte forsøg. I 2 af forsøgene er der ikke opnået sikre merudbytter for svampebekæmpelse. I 2 af forsøgene er der opnået rentable nettomerudbytter på op til 5,6 hkg pr. ha. Flere af de afprøvede løsninger giver nettomerudbytter på samme niveau.
S t r At e G I
Sprøjt som hovedregel, når ukrudtet har maksimalt to løvblade.Hvis der er sent fremspirende ukrudtsarter som for eksempel snerlepileurt og hanekro, er det bedre at afvente fremspiring af disse, selv om det først frem-spirede ukrudt får mere end to løvblade, og dose-ringen derfor må øges.
Sprøjt i morgentimerne, mens temperaturen er lav og luftfugtigheden høj.
En periode med høje temperaturer og gode vækst-forhold resulterer i bedst effekt.
Brug en middelblanding eller midler med flere ak-tivstoffer med forskellige virkemekanismer, så ud-vikling af herbicidresistens hos ukrudtet modvirkes.
Omkring halv normaldosis er oftest økonomisk op-timal og giver med det rette middelvalg tilstrække-lig effekt, da veletableret vårbyg er meget konkur-rencedygtig over for ukrudt.
Jordrøg, storkenæb og hundepersille er meget føl-somme over for halauxifen i Pixxaro og Zypar. Be-kæmpelse med disse midler kan derfor afvente, at hovedparten af bestanden er spiret frem, selv om det betyder, at de tidligst fremspirede planter kan nå at få mere end to løvblade.
Gul okseøje skal bekæmpes, mens de er helt små.
På lavbundsjord, hvor ukrudt spirer frem over en lang periode, vil en splitsprøjtning på ukrudt med maksimalt to løvblade ofte give den mest sikre be-kæmpelse. Vær opmærksom på restriktioner i mid-delanvendelse.
Enårig rapgræs bliver normalt udkonkurreret af vårbyg, så behovet for at bekæmpe enårig rapgræs i vårbyg vil primært opstå ved pløjefri dyrkning og i frøgræssædskifter.
Hvis der forekommer flyvehavre, kan man spare udgiften til en ekstra sprøjtning ved at udføre be-kæmpelsen samtidig med andet ukrudt i afgrødens vækststadie 13-14, hvor flyvehavren er spiret frem.
Hanespore er et græsukrudt i majs, som nu begyn-der at optræde i vårbyg. Hanespore kan bekæm-pes med Primera Super/Foxtrot.
Afsæt et sprøjtevindue, som giver mulighed for at vurdere effekt.
0102030405060708090
100
21 22 23 24 25
Pct.
obs.
med
> 2
5 pc
t. an
greb
ne p
lant
er
Uge nr.
Vårbyg 2018, skadegørere
Bladlus Kornbladb.larveBygbladplet BygrustMeldug RamulariaSkoldplet
FIGUR 4. Udviklingen af skadegørere i vårbyg i Planteavlskon-sulenternes registreringsnet 2018.
107VÅRBYG SYGDoMMe
I tabel 13 ses resultaterne af to forsøg, hvor forskellige midler og blandinger er afprøvet i samlet 50 procent do-sering omkring skridning. Propulse + Comet Pro er også afprøvet i 25 og 75 procent dosering. I forsøgsled 2 er belyst effekten af en tidlig bekæmpelse i vækststadium 31 (et knæ udviklet). I forsøgsled 3 er belyst effekten af både en tidlig og sen supplerende behandling.
Forsøgene er udført i sorterne Laureate og rGt Planet.
Ved at sammenholde forsøgsled 2 og 3 fremgår det, at der ikke er betaling den sene supplerende behandling
med Proline Xpert. Med 50 procent dosering er det hø-jeste nettomerudbytte opnået med 0,35 Propulse + 0,2 Comet Pro i forsøget med det højeste udbytte, og med 0,25 l Propulse + 0,3 l Comet Pro hhv. 0,75 l Viverda + 0,75 l Ultimate i forsøget med lavt udbytte. Der er svage angreb i forsøgene, og der er ikke en forklaring på mer-udbytterne for svampesprøjtning. Der er ikke opnået et merudbytte ved at øge doseringen til 75 procent. I led 7 og 10 er forskelligt blandingsforhold mellem Comet Pro og Propulse sammenlignet, og der er ikke sikre forskelle mellem behandlingerne.
I led 12 og 13 er der afprøvet to modeller til vurdering af behovet for bekæmpelse af bygbladplet og skold-plet. Ved angreb af rust og/eller meldug sprøjtes med 0,25 liter orius pr. ha, der kun har mindre effekt mod bygbladplet og skoldplet. Denne behandling blev ikke udløst i de to forsøg. I led 12 afprøves vejledning ifølge Planteværnonline og i led 13 ifølge en ny fugtmodel, der er udviklet af Aarhus Universitet. Bekæmpelse kan i begge tilfælde tidligst udløses i vækststadie 30 og senest i vækststadie 65 (blomstring). Ved udløst sprøjtning ret-tet mod bygbladplet/skoldplet skal der min. gå 10 dage, inden der kan udløses sprøjtning igen.
Fugtmodellen i forsøgsled 13 anbefaler bekæmpelse, hvis der enten har været målt rH > 85% og/eller mini-mum 0,2 mm nedbør og/eller bladfugt, defineret som mindst 30 minutter med bladfugt pr. time, i mere end 20 sammenhængende timer. Ved bekæmpelsesbehov
0102030405060708090
100
21 22 23 24 25 26 27Pct.
obs.
med
> 2
5 pc
t. an
greb
ne p
lant
er
Uge nr.
Vårbyg 2013 - 2018, bygrust
2013 2014 20152016 2017 2018
FIGUR 5. Udviklingen af bygrust i vårbyg i Planteavlskonsulen-ternes registreringsnet i årene 2013 til 2018.
0102030405060708090
100
21 22 23 24 25 26 27
Pct.
obs.
med
> 2
5 pc
t. an
greb
ne p
lant
er
Uge nr.
Vårbyg 2013 - 2018, bygbladplet
2013 2014 20152016 2017 2018
FIGUR 6. Udviklingen af bygbladplet i vårbyg i Planteavlskon-sulenternes registreringsnet i årene 2013 til 2018.
0102030405060708090
100
21 22 23 24 25 26 27
Væks
tsta
dium
Uge nr.
Vårbyg 2013 - 2018
2013 2014 20152016 2017 2018
FIGUR 7. Udviklingen af vækststadier i vårbyg i Planteavlskon-sulenternes registreringsnet i årene 2013 til 2018.
108 VÅRBYG SYGDoMMe
vælges i vækststadium 30-32: 0,25 l Proline Xpert, i vækststadium 33-61: 0,35 l Propulse + 0,2 l Comet Pro og i vækststadium 62-65: 0,25 l Proline Xpert.
Planteværnonline har ikke udløst bekæmpelse i de to forsøg, hvilket den burde have gjort i mindst et af for-søgene vurderet på nettomerudbytterne i de øvrige for-søgsled.
Fugtmodellen har udløst bekæmpelse i forsøget med de højeste merudbytter, hvilket har været en rigtig vejled-ning. Der er behandlet med 0,35 l Propulse + 0,2 l Comet
Pro. I det andet forsøg er ikke udløst en bekæmpelse, og der er her opnået varierende nettomerudbytter.
I tabel 14 ses resultatet af to forsøg, hvor midler og blandinger er afprøvet i samlet 50 procent dosering omkring skridning. Prosaro er også afprøvet i 25 procent dosering, og Propulse + Comet Pro er også afprøvet i 75 procent dosering. I forsøgsled 2 er belyst effekten af en tidlig bekæmpelse i vækststadium 31 (et knæ udviklet). I forsøgsled 3 er belyst effekten af en sen supplerende behandling. Forsøgene er udført i sorterne evergreen og Flair.
TABEL 13. Bladsvampe - middelafprøvning. (F15, F16)
Vårbyg Sta-die
Pct. dækning med Karakter1) for
Hkg kerne pr. ha Pct. dækning med Karakter1)
forHkg kerne
pr. ha
byg-blad-plet
byg-rust
mel-dug
ra-mu-la-ria
skold-plet
strå-ned-
knæk-ning
aks-ned-
knæk-ning
Ud-bytte
ogmer-udb.
Net-to-
mer-udb.
byg-blad-plet
byg-rust
mel-dug
ra-mu-la-ria
skold-plet
strå-ned-
knæk-ning
aks-ned-
knæk-ning
Ud-bytte
ogmer-udb.
Net-to-
mer-udb.
ca. 15/6 20/6
2018. 2 forsøg 1 forsøg 1 forsøg med lavt udbytte1. Ubehandlet - 0 0 0 0 0 0 0 71,3 - 0 0 0 0 0,9 0 0 41,8 -2. 0,25 l Proline Xpert
0,35 l Propulse Se 250 + 0,2 l Comet Pro
3139-45
0 0 0 0 0 0 0 7,1 4,0 0 0 0 0 0 0 0 3,7 0,73. 0,25 l Proline Xpert
0,35 l Propulse Se 250 + 0,2 l Comet Pro0,25 l Proline expert
3139-45
14 dg. 0 0 0 0 0 0 0 7,0 2,8 0 0 0 0 0 0 0 3,3 -0,94. 0,3 l Comet Pro +
0,375 l Bell39-45
0 0 0 0 0 0 0 5,6 3,2 0 0 0 0 0 0 0 3,0 0,65. 0,6 l Comet Pro +
0,375 l Bell39-45
0 0 0 0 0 0 0 5,8 2,7 0 0 0 0 0 0 0 3,4 0,36. 0,2 l Comet Pro +
0,35 l Proline Xpert39-45
0 0 0 0 0 0 0 6,5 4,6 0 0 0 0 0 0 0 3,6 1,77. 0,3 l Comet Pro +
0,25 l Propulse Se 25039-45
0 0 0 0 0 0 0 5,8 3,9 0 0 0 0 0 0 0 4,5 2,68. 0,15 l Comet Pro +
0,15 l Propulse Se 25039-45
0 0 0 0 0 0 0 5,6 4,3 0 0 0 0 0 0 0 0,9 -0,49. 0,75 l Viverda +
0,75 l Ultimate S39-45
0 0 0 0 0 0 0 5,0 2,1 0 0 0 0 0 0 0 5,6 2,610. 0,35 l Propulse Se 250 +
0,2 l Comet Pro39-45
0 0 0 0 0 0 0 7,5 5,6 0 0 0 0 0 0 0 3,1 1,111. 0,5 l Propulse Se 250 +
0,3 l Comet Pro39-45
0 0 0 0 0 0 0 6,1 3,6 0 0 0 0 0 0 0 2,1 -0,412. Planteværn online 39-45 0 0 0 0 0 0 0 0,0 0,0 0 0 0 0 0,6 0 0 0,0 0,013. Fugtmodel 39-45 0 0 0 0 0 0 0 5,7 3,8 0 0 0 0 0,6 0 0 0,0 0,0LSD 2,4 3,3
2017. 5 forsøg1. Ubehandlet - 1 14 0 27 0,9 2 2 47,3 -4. 0,3 l Comet Pro +
0,375 l Bell 39-45
0,7 0,08 0 15 0,7 1 1 7,6 5,25. 0,6 l Comet Pro +
0,375 l Bell39-45
0,8 0,04 0 15 0,5 1 1 9,0 5,96. 0,2 l Comet Pro +
0,35 l Proline Xpert39-45
0,9 0,02 0 12 0,6 0 1 8,5 6,611. 0,5 l Propulse Se 250 +
0,3 l Comet Pro39-45
0,6 0,02 0 5 0,2 1 1 10,9 8,3LSD 3,9
1) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen strå/aks nedknækket, og 10 = alle strå/aks nedknækket.
109VÅRBYG SYGDoMMe
Der er ikke opnået sikre eller rentable merudbytter i de 2 forsøg.
Vækstregulering og strå- og aksnedknækningI tabel 14 er effekten af vækstregulering med terpal, Ce-rone og Moddus M belyst i forsøgsled 14 til 16. Vækstre-guleringsmidlerne er tildelt relativt sent, nemlig i vækst-stadie 37 til 39 (faneblad synligt til fuldt udviklet), fordi formålet hovedsageligt har været at belyse effekten på nedknækning af strå og aks. Moddus M forventes ude-lukkende at have effekt på lejesæd. Forsøgene er høstet tidligt, nemlig 1. og 8. august.
en sammenligning af forsøgsled 14 til 16 med forsøgsled 11 viser, at der ikke er opnået sikre eller rentable merud-bytter for vækstregulering. Svampebekæmpelse har ikke reduceret aksnedknækningen.
TABEL 14. Svampebekæmpelse og vækstregulering. (F17, F18)
Vårbyg Sta-die
Pct. dækning med Karakter1) for Hkg kerne pr. ha
bygblad-plet
byg-rust
mel-dug
ramu-laria
skold-plet
strå-ned-
knæk-ning
aks-ned-
knæk-ning
Ud-bytte
og mer-udb.
Netto-mer-udb.ca. 6/7
2018. 2 forsøg1. Ubehandlet - 0,2 0,13 0 8 0,0 0 6 66,72. 0,25 l Prosaro
0,35 l Propulse Se 250 + 0,2 l Comet Pro 31
37-39 0 0,01 0 6 0,0 0 6 0,2 -2,93. 0,35 l Propulse Se 250 + 0,2 l Comet Pro
0,25 l Prosaro eC 25037-3914 dg. 0 0 0 5 0,0 0 6 -1,6 -4,0
4. 0,5 l Prosaro eC 250 37-39 0 0 0 6 0,0 0 6 -0,8 -2,55. 0,25 l Prosaro eC 250 37-39 0 0 0 6 0,0 0 6 0,4 -0,76. 0,35 l Prosaro eC 250 + 0,2 l Comet Pro 37-39 0 0,01 0 6 0,0 0 6 -0,5 -2,37. 0,75 l Viverda + 0,75 Ultimate S 37-39 0 0 0 4 0,0 0 6 0,2 -2,78. 0,375 l Bell + 0,3 l Comet Pro 37-39 0 0 0 6 0,0 0 6 -0,2 -2,69. 0,25 l Propulse Se 250 + 0,3 l Comet Pro 37-39 0 0 0 7 0,0 0 6 -1,8 -3,7
10. 0,5 l Propulse Se 250 + 0,3 l Comet Pro 37-39 0 0,13 0 6 0,0 0 6 0,1 -2,511. 0,35 l Propulse Se 250 + 0,2 l Comet Pro 37-39 0 0 0 6 0,0 0 6 -1,1 -3,012. 0,35 l Propulse Se 250 + 0,2 l orius 200 eW 37-39 0 0 0 7 0,0 0 6 -0,4 -2,113. 0,25 l Propulse Se 250 + 0,25 l Amistar 37-39 0 0 0 5 0,0 0 6 -0,8 -2,514. 0,35 l Propulse Se 250 + 0,2 l Comet Pro +
0,15 l Cerone37-39
0 0,01 0 7 0,0 0 6 -0,9 -3,115. 0,35 l Propulse Se 250 + 0,2 l Comet Pro +
0,3 l terpal37-39
0 0 0 6 0,0 0 6 -0,8 -3,216. 0,35 l Propulse Se 250 + 0,2 l Comet Pro
+ 0,2 l Moddus M + 0,15 l Cerone37-39
0 0 0 8 0,0 0 6 -2,3 -5,0LSD ns
2017. 6 forsøg1. Ubehandlet - 6 22 0 9 4 6 2 62,34. 0,5 l Prosaro eC 250 37-39 2 0,2 0 3 0,3 2 1 9,2 7,55. 0,25 l Prosaro eC 250 37-39 2 0,4 0 4 0,3 3 1 7,9 6,86. 0,35 l Prosaro eC 250 + 0,2 l Comet Pro 37-39 1 0,3 0 3 0,3 3 1 9,9 8,1
11. 0,35 l Propulse Se 250 + 0,2 l Comet Pro 37-39 1 0,2 0 2 0,2 2 1 11,7 9,8LSD 3,8
1) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen strå/aks nedknækket, og 10 = alle strå/aks nedknækket.
110 VÅRBYG SKADeDYr
Skadedyr > GHITA CORDSEN NIELSEN OG
STINE STYRUP BANG, SEGES
I figur 8 ses udviklingen af bladlus i Planteavlskonsulen-ternes registreringsnet i vårbyg i 2018. Det vedvarende varme og tørre vejr medførte, at bladlus og kornbladbil-lelarver var de mest udbredte skadegørere i vårbyg.
Bekæmpelse af stankelbenlarverI 2017-18 er der udført to landsforsøg med bekæmpelse af stankelbenlarver i kløvergræs efterfulgt af vårbyg, se tabel 15. Formålet er at vurdere effekten af behandling med Avaunt i efteråret og det biologiske middel Nema-sys (indeholder nematoden Steinernema feltiae) efterår henholdsvis forår. Der er via uddrivning med saltvand optalt antal stankelbenlarver pr. m2 i kløvergræs i no-vember inden behandling i led 2 og 3. Medio og ultimo maj er der bedømt angreb i den efterfølgende vårbyg, hvor der kun er fundet svage angreb af stankelbenlar-ver. Det fremgår, at angrebene har været for små til at se eventuelle forskelle.
Der er også udført 3 onFarm forsøg for at undersøge, om tidlig nedvisning af kløvergræs med glyphosat kan føre til udsultning af stankelbenlarver, ligesom effekten af behandling med Avaunt (uden nedvisning) er undersøgt. Se tabel 16. Der er via uddrivning med saltvand optalt antal stankelbenlarver pr. m2 i kløvergræs i november
S t r At e G I
Svampebekæmpelse i vårbyg > I vårbyg kan der være behov for op til to gange
svampebekæmpelse. > Ved lavt smittetryk kan behandling undlades. > Ved moderat smittetryk er der ofte behov for en
enkelt behandling med omkring 25 til 40 pro-cent dosis i vækststadie 37 til 65 (blomstring).
> Ved højt smittetryk er der ofte behov for to be-handlinger.
> Den laveste indsats kan anvendes ved meldug-angreb, da meldug er let at bekæmpe og er mindst tabsgivende.
> Kun ved tidlige angreb af svampesygdomme anbefales en tidlig sprøjtning med 25 procent dosis omkring vækststadie 31-32 (et til to knæ udviklet).
> Ramularia kan have betydning for udbyttet i visse år. Angreb i udbrud kan ikke bekæmpes.
> Propulse, Proline Xpert, Prosaro og Bell anbefales omkring skridning. Midlerne blandes gerne med strobilurinet Comet Pro. Bell anvendes dog ikke ved meldugangreb. Ønskes effekt mod Ramu-laria anvendes Propulse eller Bell. Propulse har svag effekt mod bygrust og skal derfor blandes med et middel med rusteffekt f.eks. Comet Pro eller Orius
> Når der vælges løsninger, skal der vælges midler med god effekt mod de fremherskende sygdom-me, se effekttabellen i vinterhvedeafsnittet.
Der er fundet resistensudvikling hos svampe i byg i følgende tilfælde:
> Der er resistens hos bygmeldug mod strobiluri-ner i mange marker.
> Der er resistens hos bygbladplet mod strobiluri-ner. Effekten af Amistar/Mirador er derfor ned-sat. Strobilurinet Comet Pro har derimod stadig god effekt mod bygbladplet.
> Der er resistens hos Ramularia mod triazoler i mange marker.
> Der er resistens hos bygbladplet og Ramularia mod SDHI-svampemidler i nogle marker.
0102030405060708090
100
21 22 23 24 25 26 27Pct.
obs.
med
> 2
5 pc
t. an
greb
ne s
trå
Uge nr.
Vårbyg 2013 - 2018, bladlus
2013 2014 20152016 2017 2018
FIGUR 8. Udviklingen af bladlus i vårbyg i planteavlskonsulen-ternes registreringsnet i årene 2013 til 2018.
111VÅRBYG SKADeDYr
og marts. I maj og juni er der bedømt angreb i den efter-følgende vårbyg, hvor der kun er fundet svage angreb af stankelbenlarver. Det fremgår, at angrebene også i disse forsøg har været for små til at se eventuelle forskelle.
TABEL 15. Bekæmpelse af stankelbenlarver, forfrugt kløvergræs, 2 landsforsøg 2018
Vårbyg Vand, l/ha Forsøgs-lokalitet
Kløvergræs Vårbyg
Primo november Medio marts Medio maj Ultimo maj
Stankelben-larver
pr. m2 1)
Stankelben-larver pr. m2
Stankelben-larver pr. m2
Bladareal, pct. bort-
gnavet
Plantebe-stand, karak-
ter 1-102)
Bladareal, pct. bort-
gnavet
1. Ubehandlet Forsøg 1 218 85 5 3 10 0Forsøg 2 245 65 0 0 10 0Gns. 232 75 3 2 10 0
2. 0,45 l Avaunt, primo november 300 Forsøg 1 222 70 5 0 10 0Forsøg 2 250 50 0 0 10 0Gns. 236 60 3 0 10 0
3. 1 mia. Nemasys, primo november 500 Forsøg 1 220 75 5 0 10 0Forsøg 2 248 40 0 0 10 0Gns. 234 58 3 0 10 0
4. 2 mia. Nemasys, ultimo april 500 Forsøg 1 225 85 5 0 10 0Forsøg 2 245 50 0 0 10 0Gns. 235 68 3 0 10 0
1) Bedømt inden behandling i led 2 of 32) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen planter og 10 = tæt bestand
TABEL 16. Udsultning af stankelben ved nedvisning af græsstub med glyphosat forud for vårbyg, 3 onFarm forsøg 2018
Vårbyg Forsøgs-lokalitet
Kløvergræs Vårbyg
Primo november Ultimo marts Primo maj Medio maj Primo juni
Stankelben-larver pr. m2
Stankelben-larver pr. m2 Pct. angrebne planter
1. Ubehandlet Forsøg 1 113 40 5 3 0Forsøg 2 347 47 0 0 0Forsøg 3 120 80 0 0 0Gns. 193 56 2 1 0
2. 4 l roundup, primo september Forsøg 1 100 40 0 0 0Forsøg 2 103 50 0 0 0Forsøg 3 147 60 0 0 0Gns. 117 50 0 0 0
3. 4 l roundup, primo oktober Forsøg 1 97 47 0 0 0Forsøg 2 103 50 0 0 0Forsøg 3 147 73 0 0 0Gns. 116 57 0 0 0
4. 0,45 l Avaunt, 250 l vand/ha, medio november Forsøg 1 107 40 0 0 0Forsøg 2 340 47 0 0 0Forsøg 3 133 73 0 0 0Gns. 193 53 0 0 0
112 VÅRBYG VæKStreGULerING
Vækstregulering > MARIAN DAMSGAARD THORSTED, SEGES
I årets forsøg har der ikke været meget nedknækning af aks og strå eller lejesæd. Der er ikke fundet sikre forskelle på udbytterne i de ubehandlede og de behandlede for-søgsled i gennemsnit af forsøgene.
I tabel 17 ses resultaterne af to forsøg, som er udført for at vurdere effekten af vækstregulering på sideskudsdan-nelse, lejesæd, strå- og aksnedknækning samt udbytte. I forsøget er der afprøvet forskellige doseringer, behand-lingstidspunkter og kombinationer af midlerne Moddus Start, Medax top, Moddus M og Cerone. Forsøgene er udført i rGt Planet og KWS Irina. Forsøgene er høstet re-lativt tidligt nemlig i perioden 10. til 25. august. På grund af tørke er tre forsøg udgået og ikke medtaget her.
I gennemsnit af de 2 forsøg er strålængden reduceret med op til 8 cm ved vækstregulering. Antal sideskud pr. plante varierer fra 5 til 7 pr. kvadratmeter. Der har ikke været nedknækning eller lejesæd i forsøgene. Der er ikke opnået merudbytter for vækstregulering.
I tabel 18 ses resultaterne af tre to-faktorielle forsøg, som er udført for at vurdere effekten af svampebekæm-pelse, vækstregulering og høstdato på lejesæd, strå- og aksnedknækning, samt udbytte. I forsøgsled 2-5 er der
udført svampebekæmpelse. I forsøgsled 3-4 er der ud-ført den samme svampebekæmpelse som i forsøgsled 2 med to forskellige doser af Cerone. I forsøgsled 5 er der suppleret med vækstregulering med Moddus M og Cero-ne. Forsøgene er høstet i perioden 24. juli til 22. august. Den første høstdato er en rettidig høst. Anden høstdato er 2-3 uger senere. Forsøgene er anlagt i sorterne Laurik-ke og rGt Planet (2 forsøg). Der er i alt 5 forsøg i serien, men på grund af tørke er resultaterne fra to forsøg ikke medtaget.
Der er ikke sikre forskelle i udbytterne ved de to høsttids-punkter. Der er et sikkert negativt merudbytte ved at an-vende Cerone + Moddus M, det ses ved at sammenligne forsøgsled 2 og 5. Der er ingen vekselvirkninger mellem de afprøvede behandlinger. Det højeste nettoudbytte opnås i det ubehandlede forsøgsled. Vækstregulering har reduceret strålængden med 2-7 cm.
I tabel 19 ses resultatet af et tre-faktorielt forsøg, som er udført for at vurdere effekten af kvælstofmængde, vækstregulering og høstdato på lejesæd, strå- og aksned-knækning, samt udbytte. I forsøgsled 2 og 3 er der sup-pleret med vækstregulering med hhv. Cerone og Cerone + Moddus M. Markerne er gødet med handelsgødning. Der er enten tildelt 60 eller 100 kg kvælstof pr. ha N i stadium 13, så den samlede gødningsmængde pr. ha er 40 kg højere i led A end i led B. Forsøgene er tildelt 60 kg kvælstof pr. ha. ved såning. Forsøget er høstet i perioden
TABEL 17. Vækstregulering i vårbyg. (F19)
Vårbyg Stadie
Sideskud antal pr. plante
Karakter1) for strå-
nedknæk-ning
Karakter1) for aks-
nedknæk-ning
Karakter2) for
lejesæd
Strå-længde
cm
Hkg kerne pr. ha
Ud-bytte
og mer-udb.
Netto-mer-udb.v. skrid-
ning st. 83-85 v. høst
2018. 2 forsøg1. Ubehandlet - 5 0 0 0 65 73,4 -2. 0,25 l Moddus Start3) 25-29 5 0 0 0 67 0,3 -1,03. 0,25 l Moddus Start3) 32-33 5 0 0 0 65 0,8 -0,54. 0,25 l Medax top + 0,5 l Ammoniumsulfat-opløsning 32-33 6 0 0 0 62 0,7 -0,55. 0,25 l Moddus M3)
0,15 l Moddus M + 0,15 l Cerone3) 32-3337-39 6 0 0 0 58 -3,3 -5,5
6. 0,25 l Moddus Start3)
0,15 l Moddus Start + 0,15 l Cerone3) 32-3337-39 6 0 0 0 57 -3,0 -5,4
7. 0,15 l Moddus Start3) 37-39 6 0 0 0 64 0,4 -0,58. 0,15 l Moddus Start + 0,15 l Cerone3) 37-39 6 0 0 0 60 -1,6 -2,89. 0,15 l Cerone3) 32-33 6 0 0 0 60 0,6 -0,2
10. 0,3 l Cerone3) 37-39 6 0 0 0 58 -2,5 -3,511. 0,45 l Cerone3) 37-39 7 0 0 0 57 -4,9 -6,2LSD ns
1) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen aks/strå nedknækket og 10 = alle aks/strå nedknækket.2) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd og 10 = helt i leje.3) 0,15 l Agropol er tilsat som additiv til alle behandlinger
113VÅRBYG VæKStreGULerING
28. juli til 21. august. Den første høstdato er en rettidig høst. Anden høstdato er 2-3 uger efter den første høst-dato. Forsøget er anlagt i sorten KWS Irina. Der er i alt 5 forsøg i serien, men på grund af tørke er resultaterne fra fire forsøg ikke medtaget.
Der er ikke sikre forskelle i udbytterne ved de to høst-tidspunkter, eller to kvælstofmængder. Der er ikke sikre merudbytter ved at vækstregulere. Vækstregulering har reduceret strålængden med 2-3 cm.
TABEL 18. Vækstregulering og svampebekæmpelse i vårbyg (F20)
Vårbyg StadieGrønskud
pr. m2
ca. 18/7
Antal aks pr. m2
st. 90
Strå-længde
cm st. 90
Karakter1) for
aksned-knækning
st. 90
Karakter1) for
stråned-knækning
st. 90
Karakter2) for leje-
sæd st. 90
Udbytte, hkg pr. ha
Udbytte, hkg pr. ha,
netto3)
2018, 3 forsøg1. Ingen vækstregulering eller svampesprøjtning 37-39 7 751 56 0 0 0 46,3 -2. 0,35 l Propulse Se 250 + 0,2 l Comet Pro 37-39 12 771 54 0 0 0 47,6 45,73. 0,35 l Propulse Se 250 + 0,2 l Comet Pro
+ 0,15 l Cerone 37-39 10 757 53 0 0 0 45,5 43,34. 0,35 l Propulse Se 250 + 0,2 l Comet Pro
+ 0,3 l Cerone 37-39 7 754 49 0 0 0 45,7 43,35. 0,35 l Propulse Se 250 + 0,2 l Comet Pro
+ 0,15 l Cerone + 0,2 l Moddus M 37-39 10 771 50 0 0 0 44,7 42,0LSD 2
A. Høstdato rettidigt 11 773 53 0 0 0 45,7 -B. Høstdato rettidigt + 2-3 uger 8 749 51 0 0 0 46,3 -LSD ns
1) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen aks/strå nedknækket og 10 = alle strå/aks nedknækket.2) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd og 10 = afgrøden er helt i leje.3) Nettoudbytte, korrigeret for vækstregulering og svampesprøjtning.
TABEL 19. Vækstregulering og kvælstof i vårbyg (F21)
Vårbyg StadieAntal aks
pr. m2 st. 89
Grønskud pr. m2 st. 83
Strå-længde
cm st. 83
Karakter1) for
aksned-knækning
st. 83
Karakter1) for
stråned-knækning
st. 83
Karakter2) for leje-
sæd st. 83
Udbytte, hkg pr. ha
Udbytte, hkg pr. ha,
netto3)
2018, 1 forsøg1. Ingen vækstregulering 37-39 1000 0 52 1 0 0 59,7 -2. 0,2 l Cerone 37-39 975 0 50 1 0 0 61,1 60,33. 0,25 l Moddus M + 0,2 l Cerone
+0,15 l Agropol37-39
925 0 49 1 0 0 58,4 57,0LSD Vækstregulering 1,7
A. + 60 kg N 13 982 0 50 1 0 0 60,1 -B. +100 kg N 13 950 0 51 1 0 0 59,4 57,5LSD Kvælstofstrategi ns
I. Høstdato rettidigt 983 0 50 1 0 0 63,2 -II. Høstdato rettidigt + 2-3 uger 949 0 50 1 0 0 56,3 -LSD Høsttid ns
1) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen aks/strå nedknækket og 10 = alle strå/aks nedknækket.2) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd og 10 = afgrøden er helt i leje.3) Nettoudbytte, korrigeret for vækstregulering og kvælstof