om sproglige vanskeligheder hos bØrn med hØretab.¸retabet... · 2020-06-26 · fålformål medd...
TRANSCRIPT
KAN HØRETABET FORKLARE ALT?
OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS BØRN MED HØRETABBØRN MED HØRETAB.
Pia Thomsen, Associated Professor Ph DAssociated Professor, Ph.D.Department of Language and Communication, University of Southern [email protected] @
F ål d it lFormål med mit oplæg
• Gennem international forskningslitteratur – og egen forskning at vise (1):
• at børn med høretab ikke er en homogen gruppe (jf. Annette Esbensen, torsdag).
• at en gruppe af HL‐børn udviser sproglige karakteristika, der peger i retning af SLI/LI problematikker• Jens & Sebatstian (sproglig kompleksitet)• Eino: encode & processere
• at nogle børn med HL behøver specifikke interventioner, der fokuserer på deres sproglæring ( og ikke ‘kun’ høretabet ).
B dBaggrund
d b d kl d d• Mange studier viser at børn med HL klarer sig godt med HA, CI… osv. (1): • mange børns sproglige (strukturelle) færdigheder udlignes ved 6‐8 års • mange børns sproglige (strukturelle) færdigheder udlignes ved 6‐8 års alderen (scorer 75‐85 % af typisk aldersnorm)
• MEN… • Markant individuel variation (3)• Betydelige sprogvanskeligheder (komplekst sprogbrug)• Sociale, emotionelle, kognitive udfordringer (4)P k i l df d i i t li kti ( )• Psyko‐sociale udfordringer i et livsperspektiv (5)
U d ?Undren?
• Hvilken rolle spiller sproget for børnenes social‐kognitive udvikling? (6)
• Generelt et stort fokus på enten barnets funktionelle sprogbrug eller barnets strukturelle færdighederbarnets strukturelle færdigheder.
• Hvad sker der når vi kombinerer disse perspektiver?Hvad sker der, når vi kombinerer disse perspektiver?
åHL påvirker ikke barnets sproglige kompetence
• Delange & Tuller (2007) gennemgår en række studier, der viser at HL ikke generelt kan korreleres med barnets sproglige færdigheder:
• Stort HL ikke automatisk dårligt sprog• Moderat HL ikke automatisk mellemgodt sprog• Moderat HL ikke automatisk mellemgodt sprog• Lille HL ikke automatisk godt sprog (fx sammenlignet med typiske børn)
• Markant individuel variation• Ikke en entydig aldersvariation
M k t i di id l i ti i HLMarkant individuel variation i HL‐gruppen• På tværs af Hl grupper (og alder) er konklusionen ( 8)
• Markant individuel variation, som ikke kan forklares ud fra typiske faktorer (f i k i k i t k lt ll f kt )(fx socio‐økonomiske, input og kulturelle faktorer)
• HL• Alder ved identifikation af høretabAlder ved identifikation af høretab• Intervention fra Tale‐høre‐konsulent
H ilk df d i h b / d HLHvilke udfordringer har børn/unge med HL
• Sproglige karaktertiska og udfordringer (udvalgte referencer):
• Morfo‐syntaktiske (Tuller & Jakubowicz, 2004)• Leksikalske (Hansson, 2004; Gilbertson & Kamhi 1995)A diti i (B i t l )• Auditiv processering (Briscoe et al. 2001)
• Pragmatiske sprogvanskeligheder (Gobris et al. 2012)
Ald F k i d t i ?Alder: Forskningsmodsætninger?
HL‐børn, hvis sprog ikke bliver bedre med alderbliver bedre med alder
HL‐børn, hvis sprog på ø , p og pnogle områder bliver
bedre med alder
HL‐børn, hvis sprog bliver bedre med alderbedre med alder
To grupper børn med HL – hvilken forklaring?
Høretab
HL_børn_GR_1
Høretab
HL_børn_GR_2
Høretab Høretab
Sprog‐indlærings vanskeligheder (LI/SLI): Recepti t
Muligvis en alderseffekt (LI/SLI): Receptivt
og produktivtalderseffekt,
dvs. forsinkelse (Norbury et
Læse‐ og skriftsproglige problemer
(Norbury et al. 2001)
S til l SLI bSprogtilegnelse: SLI‐børn
INPUT
•Auditiv identifikation/segmentering•Auditiv processering
BEARBEJDNING
•Korttids hukommelse•Arbejdshukommelse, særligt den fonologiske sløjfe
REPRÆSENTATION
•Langtidshukommelse•Genkaldelsesfunktionen (mobilisering)p g
•Opmærksomhed (selektiv + vedvarende)
g•Eksekutive funktioner
( g)
S til l HL b GRSprogtilegnelse: HL_børn GR_1
INPUT
•Auditiv identifikation/segmentering•Auditiv processering
BEARBEJDNING
•Korttids hukommelse•Arbejdshukommelse•Eksekutive funktioner
REPRÆSENTATION
•Langtidshukommelse•Genkaldelsesfunktionen
p g•Opmærksomhed (selektiv + vedvarende)
S til l HL b GRSprogtilegnelse: HL_børn_GR_2
INPUT
•Auditiv identifikation/segmentering•Auditiv processering
BEARBEJDNING
•Korttids hukommelse•Arbejdshukommelse•Eksekutive funktioner
REPRÆSENTATION
•Langtidshukommelse•Genkaldelsesfunktionen
p g•Opmærksomhed (selektiv + vedvarende)
S li k kt i tik d GRSproglige karakteristika ved GR_2
• Persistente vanskeligheder (Tuller & Jakubowicz 2004)
• Alle sprogområder er påvirkede, dog særligt (9)• Morfo‐syntaks
( )• Ordtilegnelse (Novel Words experiments)• Nedsat hastighed og kapacitet i arbejdshukommelse (10)• Pragmatiske sprogvanskeligheder (Itano 2011)• Pragmatiske sprogvanskeligheder (Itano 2011)
• Ingen (begrænset) korrelation til graden af HLIngen (begrænset) korrelation til graden af HL• Ingen korrelation til alder, identifikation af høretab
Det ligner…..
• Specific Language Impairment (SLI)• Language Impairment (LI)• Bishop 2014, Reed 2005, Thomsen & Esbensen 2013
• Sprogindlæringsvanskeligheder – SLI eller LI (severe languagei i t) ( )impairment) (11)
• Udviklingsbetingede sprogvanskeligheder (12)• Faglige indlæringsvanskeligheder (13)• Faglige indlæringsvanskeligheder (13)
Hvad ved vi om disse gruppers sprogtilegnelsesprocesser?
• Svært ved • Implicit sproglæring • Identifikation (særligt fonologisk processering)• Kategorisering (fx leksikon)• Generalisering (på t ærs af konstr ktioner og kontekster) • Generalisering (på tværs af konstruktioner og kontekster)
• fx Kamhi, 2014; Eigsti, 2014; Hadley 2014, Hansson et al. 2004fx Kamhi, 2014; Eigsti, 2014; Hadley 2014, Hansson et al. 2004
Hvad ved vi om disse gruppers respons på interventioner?
1. Svært ved ‘tilfældig læring’, fx i forbindelse med sprogstimuleringsindsatser med ‘lange pauser’df d d d l d l d f d l k2. Udfordringer med den læringsmodel, der fx anvendes i Dialogisk
Læsning • Input‐ spørgsmål‐input‐spørgsmål• Input‐ spørgsmål‐input‐spørgsmål
3. Forstyrres ualmindelig let af bevægelse, mimik, lydunderstøttende strategier, semantisk beslægtethedy g g
4. Opnår hurtigt kognitiv overload
(Smeets et al. 2014)
K k f HL G ”?Konsekvenser for HL‐Gr_”?
• 1. Profiterer ikke tilstrækkeligt af input‐baserede interventioner• Lydoptimering • Input kvalificering (mere og bedre input, Lieven 2010)
K k f i t tiKonsekvenser for interventioner• Interventioner, der fokuserer på:
• Systematiske strukturer i sproget, men funktionelt tilrettelagt pga. l l i df d i t l t l selvlæringsudfordringer: at lære at lære sprog
• Sætningsbaseret (Harley 2014)Sætningsbaseret (Harley 2014)• Recastning‐teknikker (Ebbels 2014)• Modellering (Ebbels 2014)• Konstruktionsbaseret intervention • Skabelon‐træning‐læring (Morgan 2013)
• Lære at lære ord:• Lære at lære ord:• Systematisk arbejde med ordforråd
Ek l å f t kti k i t tiEksempel på morfo‐syntaktisk intervention
• Barnet ser på billede• Den voksne anvender en konstruktion (udviklingsbetinget)
• Barnet ser på lignende billedeB t d k t kti • Barnet anvender en konstruktion • Der måske ligner den voksnes
• Former og farver knyttes til bestemte syntaktiske funktioner (Ebbels 2010)( )
Eksempel på systematisk leksikon‐interventionp p y
Kombineres med ?Betydning?
ORDET/SÆTNINGEN
Rimer på?
Hvad ligner det? på?
Det modsatte F k i ? modsatte eller det samme?
Funktion?
G li i ?Generalisering?
• Konsolidering af de systematiske trænings‐interventioner (Kamhi2014, Thomsen & Clausen 2009, Thomsen under udarbejdelse)
ld dd l• Forældreinddragelse• Inddragelse af dagtilbuddet, sprogvejledere, osv.
• Tæt tematisk (indholdsmæssigt/strukturelt) samarbejde, som skal sikre at barnets specifikke sproglæring konsolideres i p p g gpraksis/legen/samspillet…
O li Opsamling
• HL forklarer ikke alt i forhold til barnets sproglige, sociale og kognitive vanskeligheder
• Forskellige sproglige tilegnelseprofiler blandt HL børnene B h f k t f k lli i t ti t• Behov for markant forskellige interventionstyper
• Hvordan spejler vores praksis denne viden?• Hvordan spejler vores praksis denne viden?
TAK fordi I lyttede ☺
R fReferencer
Hvis du vil have referencelisten og udvalgte artikler, så send mig en lmail