BETÆNKNINGOM

FORANSTALTNINGER TILNEDSÆTTELSE AF

CIGARETFORBRUGET

AFGIVET AF DET AFINDENRIGSMINISTERIET UNDER

29. MAJ 1963 NEDSATTE UDVALG

BETÆNKNING NR. 357

1964

J. H. SCHULTZ A/S . UNIVERSITETS-BOGTRYKKERI . KØBENHAVN

INDHOLDSFORTEGNELSESide

Indledning 5

Afsnit 1. Grundlaget for udvalgets forslag om foranstaltninger til nedsættelse af ciga-retforbruget 7

Afsnit 2. Oplysning om cigaretrygningens skadelighed 9Kapitel I. Den hidtil iværksatte oplysningsvirksomhed 9Kapitel II. Udvalgets principielle syn på oplysning om cigaretrygningens skade-

lighed 9Kapitel III. Forslag om gennemførelse af oplysning over for børn og unge 10Kapitel IV. Forslag om gennemførelse af oplysning over for voksne 11Kapitel V. Forslag om nedsættelse af et permanent udvalg til oplysning om cigaret-

rygningens skadelighed 12

Afsnit 3. Indgreb over for cigaretreklameringen 14Kapitel I. Gældende bestemmelser om begrænsning i reklamefriheden 14Kapitel II. Forskellige landes stilling til cigaretreklameringen 15Kapitel III. Reklamens betydning for cigaretforbruget 16Kapitel IV. Udvalgets overvejelser og konklusion med hensyn til indgreb overfor

cigaretreklameringen 17Kapitel V. Udkast til lov om forbud mod cigaretreklamering og salg af cigaretter

fra automater 21

Afsnit 4. Andre foranstaltninger til nedsættelse af cigaretforbruget 23Kapitel I. Foranstaltninger af almen karakter 23Kapitel II. Tobaksafvænning 25

Bilag 1. Professor Poul Bonnevie: »Om tobaksforbruget« 28Bilag 2. Professor Max Kjær-Hansen: »Vurdering af forbindelsen mellem indsatsen

af reklame og cigaretrygningens udvikling i Danmark« 32Bilag 3. Oversigt over en anti-tobakskampagne i Danmark efter initiativ af Lands-

foreningen til Kræftens Bekæmpelse 42

Indledning.

Den 29. maj 1963 nedsatte indenrigs-ministeriet et udvalg med den opgave atkomme med forslag til foranstaltninger medhenblik på begrænsning af farerne ved ciga-retrygning.

Ifølge kommissoriet pålagdes det udval-get på grundlag af foreliggende materiale,herunder særlig den betænkning vedrørendespørgsmålet om tobak - specielt cigaretter- og lungekræft, som i oktober 1961 blevafgivet af et af sundhedsstyrelsen, Lands-foreningen til Kræftens Bekæmpelse og Denalmindelige danske Lægeforening nedsatfællesudvalg, at stille konkrete forslag ombegrænsning af reklameringen for cigaretter,om udbygning af oplysningsvirksomhedenangående farerne ved cigaretrygning og omlignende foranstaltninger, der vil kunne tjenetil at nedsætte cigaretforbruget.

Udvalget fik følgende sammensætning:Overlæge E. Juel Henningsen, udpeget af

sundhedsstyrelsen, formand.Inspektør i direktoratet for folkeskolen og

seminarierne V. Baltzer, udpeget af un-dervisningsministeriet.

Skoleoverlæge, dr. med. Axel Biering, ud-peget af Den almindelige danske Læge-forening.

Professor, dr. med, Poul Bonnevie, udpegetaf Den almindelige danske Lægeforening.

Administrationschef Thor Cramer, udpegetaf Landsforeningen til Kræftens Bekæm-pelse.

Læge Charles Jacobsen, udpeget af Lands-foreningen til Kræftens Bekæmpelse.

Lektor Mogens B. Lange, fagkonsulent ibiologi ved direktoratet for gymnasiesko-lerne, udpeget af undervisningsministeriet.

Sekretær i indenrigsministeriet H. H. Schal-demose har været udvalgets sekretær.Udvalget har afholdt 15 plenarmøder

samt en række møder og forhandlinger iunderudvalg.

Som resultat af udvalgets undersøgelserog overvejelser angående de i kommissoriet

nævnte opgaver fremlægges nærværende be-tænkning.

I betænkningens afsnit 7 er i korte trækredegjort for konklusionerne i det materiale,som udvalget har lagt til grund ved sineovervejelser om arten og omfanget af deforanstaltninger, der bør træffes for at be-grænse cigaretforbruget.

Afsnit 2 indeholder dels en kortfattetfremstilling af, hvilke oplysningsforanstalt-ninger om cigaretrygningens skadelighed, derhidtil har været iværksat her i landet (ka-pitel I), dels udvalgets principielle syn på,hvorledes en organiseret oplysningsvirksom-hed bør tilrettelægges (kapitel II) ledsagetaf forslag om, på hvilken måde en sådanoplysningsvirksomhed kan gennemføres så-vel over for børn og unge (kapitel III) somover for voksne (kapitel IV), samt om ned-sættelse af et permanent udvalg til vareta-gelse af denne oplysningsvirksomhed (kapi-tel V).

Det ovennævnte kapitel III er hovedsa-geligt uddrag af udvalgets skrivelse af 22.oktober 1963 til indenrigsministeriet, hvoriudvalget anmodede om bemyndigelse til atanvende indtil 75.000 kr. til iværksættelseaf forberedende arbejde med hensyn til atfremskaffe grundlæggende undervisningsma-teriale vedrørende cigaretrygningens farer.Som svar på denne skrivelse bemyndigedeindenrigsministeriet den 29. januar 1964udvalget til at anvende et beløb af dennestørrelse, og udvalget har herefter i februar1964 anmodet lektor Karen Marie Peder-sen, lektor Ib Clemens Petersen og dr. med.Knud-Erik Sjølin om at danne en arbejds-gruppe med den opgave at tilvejebringe detomhandlede grundlæggende materiale. Selvom arbejdet med at udforme planer foroplysningsvirksomhed om cigaretrygningensskadelighed således ikke er tilendebragt, harudvalget fundet det formålstjenligt at afgivebetænkning på indeværende tidspunkt. Manhar herved dels set hen til den nære sam-

Ü

hørighed mellem de af udvalget foreslåedeforanstaltninger, dels fundet, at yderligereredegørelse for oplysningsvirksomhed overfor børn og unge i betænkningsform næppekan være påkrævet, uagtet det efter nær-værende betænknings afgivelse påhviler ud-valget at forestå det forberedende arbejdemed hensyn til fremskaffelse af det grund-læggende oplysningsmateriale.

Kapitel V indeholder et forslag om, atder til den fremtidige varetagelse af oplys-ningsvirksomhed om cigaretrygningens farernedsættes et permanent udvalg med repræ-sentanter for sundhedsstyrelsen, undervis-ningsministeriet, Den almindelige danskeLægeforening og Landsforeningen til Kræf-tens Bekæmpelse.

I afsnit 3 behandles spørgsmålet om ind-greb over for cigaretreklameringen. Der ind-ledes med en kort gennemgang af nogle her1 landet gældende bestemmelser, som be-grænser eller regulerer reklamefriheden (ka-pitel I). I kapitel II findes oplysninger omforskellige landes stilling til cigaretreklame-ringen. I kapitel III gives en redegørelse forhovedindholdet af et responsum om forhol-det mellem cigaretreklame og cigaretforbrug,som udvalget har indhentet hos professorved handelshøjskolen, dr. rer. pol. MaxKjær-Hansen, og som er aftrykt som bilag2 til betænkningen. Udvalgets overvejelsermed hensyn til begrænsning af cigaretrekla-mering her i landet er nærmere omtalt i af-

snittets kapitel IV og fører udvalget til denkonklusion, at der bør søges gennemført detmest vidtgående indgreb over for cigaret-reklamering, det totale forbud. Det i hen-hold til udvalgets konklusion udarbejdedeudkast til lov om forbud mod cigaretrekla-mering og salg af cigaretter fra automaterfindes i kapitel V.

I afsnit 4, kapitel I, har udvalget fremsaten række forslag til foranstaltninger af al-men karakter, der efter udvalgets meningvil kunne tjene til at nedsætte cigaretforbru-get. Disse forslag omfatter bl. a. ændring itobaksafgifterne, afskaffelse af den ret sæd-vanlige praksis, at der bydes cigaretter vedmøder og forhandlinger i den offentlige ad-ministration, forbud mod cigaretsalg udenfor de almindelige butikstider, forbud modcigaretsalg på restaurationer og hoteller oglignende og rygeforbud i kortdistancetrans-portmidlerne.

I afsnittets kapitel II behandles spørgs-målet om iværksættelse af tobaksafvænningog lignende foranstaltninger. Der gives enbelysning af de forskellige former for tobaks-afvænning og vurderingerne heraf, og detudtales, at udvalget ikke kan anbefale op-rettelse af tobaksafvænningsklinikker, menfinder, at organiserede forsøg på at gennem-føre tobaksafvænning i grupper kan indgåsom led i den afsnit 2, kapitel IV, omhand-lede oplysningsvirksomhed over for voksne.

København, den 2. juni 1964.

V. Baltzer. Axel Biering. Poul Bonnevie. Thor Cramer.

E. Juel Henningsen. Charles Jacobsen. Mogens B. Lange.Formand

H. H. Schaldemose,sekretær

Afsnit 1.

Grundlaget for udvalgets forslag om foranstaltninger til nedsættelseaf cigaretforbruget.

I årene efter 2. verdenskrig har talrigevidenskabelige undersøgelser beskæftiget sigmed tobaksrygningens sundhedsskadeligevirkninger.

Efter sin sammensætning besidder udval-get ikke særlig sagkundskab med hensyn tildette spørgsmål, og udvalgets kommissoriumhenviser da også udvalget til at fremsættesine forslag om foranstaltninger til nedsæt-telse af cigaretforbruget på grundlag af fo-religgende materiale.

I denne henseende har udvalget lagt vægtpå følgende arbejder:1. Den i oktober 1961 fremkomne betænk-

ning vedrørende spørgsmålet om tobak- specielt cigaretter - og lungekræft, derer afgivet af et af sundhedsstyrelsen,Landsforeningen til Kræftens Bekæm-pelse og Den almindelige danske Læge-forening nedsat fællesudvalg. Betænknin-gens konklusion er sålydende: »Efter engennemgang af de udvalget bekendteundersøgelser samt af en række over-sigtsarbejder vedrørende den muligesammenhæng imellem tobaksrygning -specielt cigaretrygning - og lungekræftmå udvalget anse det for godtgjort, atden oprindelige kliniske iagttagelse afen sådan mulig sammenhæng har fåetstatistisk støtte, og det må derfor mene,at der er en årsagsmæssig sammenhængmellem tobaksrygning - først og frem-mest cigaretrygning - og lungekræft.«

2. Den i begyndelsen af 1962 fremkomneengelske rapport »Smoking and Health«,afgivet af The Royal College of Phy-sicians of London. Denne rapports af-gørende konklusion går ud på følgende:Cigaretrygning er en af årsagerne tillungekræft og bronkitis. Cigaretrygningbidrager sandsynligvis endvidere til ud-

vikling af sygdomme i hjertets kreds-løbssystem og til forskellige andre, min-dre almindelige lidelser, samt sinker hel-bredelsen af mavesår og sår på tolvfin-gertarmen.

3. Den i december 1963 fremkomne ame-rikanske rapport »Smoking and Health«,afgivet af et af chefen for U.S.A.'s sund-hedsstyrelse nedsat rådgivende udvalg.Af denne rapports konklusioner frem-hæves:

Der er en årsagsforbindelse mellemcigaretrygning og lungekræft hos mænd;cigaretrygningens betydning overvejerlangt alle andre faktorer. De for kvinderforeliggende, mindre omfattende datapeger i samme retning.

Risikoen for at udvikle lungekræftstiger med cigaretrygningens varighed ogstørrelsen af det daglige forbrug og for-mindskes ved ophør med at ryge ciga-retter.

Risikoen for lungekræft for piberyge-re, cigarrygere og personer, der båderyger cigar og pibe, er større end forikke-rygere, men langt mindre end forcigaretrygere.

Cigaretrygning ledsages af nedsat ån-dedrætsfunktion (lungeventilation), ogblandt mandlige cigaretrygere forekom-mer kortåndethed hyppigere end hosikke-rygere.

Cigaretrygning er også en betydnings-fuld faktor ved udvikling af strubekræfthos mænd.

Cigaretrygning er i U.S.A. den vig-tigste årsag til kronisk bronkitis og for-højer risikoen for at dø af kronisk bron-kitis og af lungeemphysem (»for storelunger«).

Der er en forbindelse mellem cigaret-

rygning og fremkomsten af mavesår,som er stærkere for så vidt angår sårenei mavesækken end sårene på tolvfinger-tarmen.

Af rapportens sammenfattende be-mærkninger fremgår desuden:

Cigaretrygende mænd har i forholdtil ikke-rygere 70 pct. overdødelighed.Piberygere og moderate cigarrygerefrembyder ikke nogen sikker overdøde-lighed. Over halvdelen af overdødelig-heden skyldes lidelser i hjertet og puls-årerne, først og fremmest hjertets egnepulsårer, den såkaldte coronarsygdom.Overdødelighed af denne sygdom er ogsåforbundet med andre faktorer, bl. a.fedme og visse ændringer i fedtstoffer-nes omsætning. Noget simpelt årsags-forhold er ikke sandsynligt ved dennelidelse og er ikke bevist for nogen afde nævnte faktorers vedkommende, li-gesom disse faktorers indbyrdes andeli lidelsernes udvikling ikke er bevist.Årsagsforbindelsen er dog sandsynlig-gjort i tilstrækkelig grad til at begrunde,at der foretages foranstaltninger moddem.

4. I rapporten »Prevention of Cancer«, af-givet af en af verdenssundhedsorganisa-tionen nedsat ekspertkomité og aftrykt i»World Health Organization TechnicalReport Series«, No. 276 fra 1964, er detudtalt, at det er almindeligt antaget, atder er årsagsforbindelse mellem cigaret-rygning og lungekræft, men selv om for-bindelsen er veldokumenteret, henstårmange spørgsmål ubesvarede. Det an-føres, at der utvivlsomt er andre fakto-rer, der bidrager til lungekræftens op-ståen, og at den nøjagtige mekanismeved cigaretrygningens indvirkning ikkeer klarlagt.

Udvalget har først og fremmest lagt kon-klusionen i den danske betænkning fra 1961til grund for sin opfattelse af cigaretproble-met. Det har dog selvfølgelig i høj grad be-

styrket udvalgets opfattelse, at sammenhæn-gen mellem cigaretrygning og lungekræftbekræftes i rapporten fra verdenssundheds-organisationen og i den engelske og denamerikanske rapport, og at cigaretrygningeni de sidstnævnte to arbejder sættes i for-bindelse med en række andre alvorlige syg-domme.

I Danmark ryges for tiden ca. 5 milliardercigaretter årligt. Til nærmere belysning afcigaretrygningens omfang har et af udvalgetsmedlemmer, professor Poul Bonnevie forudvalget udarbejdet en afhandling, der eraftrykt som bilag 1 til nærværende betænk-ning. I afhandlingen fremsætter Bonneviepå basis af foreliggende statistisk materialeet skøn over, hvorledes tobaksforbruget iDanmark fordeler sig på rygerne og tobaks-arterne. Bonnevie når til det resultat, at derher i landet findes 515.000 mandlige ciga-retrygere, hvoraf 155.000 må betegnes somstorrygere (forbrug på over 20 cigaretterdaglig) og 580.000 kvindelige cigaretrygere,heraf 20.000 storrygere.

På baggrund af det i dette afsnit omtaltemateriale*) betragter udvalget en omlæg-ning af rygevanerne hos den danske befolk-ning som en for folkesundheden meget be-tydningsfuld opgave, og anser det endviderefor påkrævet, at der fra det offentliges sidegøres en væsentlig indsats i denne hen-seende.

En koncentreret indsats af alle de foran-staltninger, der kan tænkes at ville nedsættecigaretforbruget, herunder især oplysnings-virksomhed, bør særligt have til formål atsøge at afholde den opvoksende generationfra at tillægge sig de cigaretrygningsvaner,der for tiden er fremherskende i den voksnedel af befolkningen. Sådanne foranstaltnin-ger vil dog efter udvalgets opfattelse ogsåkunne medvirke til, at voksne rygere ophø-rer med eller reducerer deres cigaretforbrug,eventuelt således at tobaksforbruget læggesom til de mindre skadelige rygeformer, pi-be-, cigar- og cerutrygning.

*) Udførlige litteraturfortegnelser findes i alle de under 1—3 nævnte arbejder.

8

Afsnit 2.

Oplysning om cigaretrygningens skadelighed.

Kapitel I.

Den hidtidige oplysningsvirksomhed.

De talrige videnskabelige undersøgelser iefterkrigsårene af sygdomsrisikoen ved enså udbredt vane som cigaretrygevanen hargivet anledning til meget omfattende omtaleaf cigaretproblemet særligt i dagspressen,men også i radio og fjernsyn. Denne omtalehar for så vidt været af ret tilfældig karak-ter, som den har knyttet sig til fremkomstenaf mere opsigtsvækkende resultater af så-danne videnskabelige undersøgelser. Sam-lede fremstillinger af problemet foreliggeri Abraham Rosenbergs »Ryg mindre — levlængere« fra 1954 og i Michael Schrøders»Ryg bedre« fra 1961.

Ved siden af cigaretproblemets omtale ipressen og litteraturen m. v. har der ogsåværet iværksat en mere systematisk oplys-ningsvirksomhed. Landsforeningen til Kræf-tens Bekæmpelse har således i det sidstetiår afholdt en række for den voksne delaf befolkningen bestemte oplysningsmøder.I forbindelse med disse og andre møder harfilmen »Træk vejret«, fremstillet i samar-bejde mellem landsforeningen, Nationalfor-eningen til Tuberkulosens Bekæmpelse ogDansk Kulturfilm, været forevist. En særligbetydningsfuld indsats har landsforeningenimidlertid viet oplysningen af landets skole-børn over 10 år, idet foreningen i 1961/62forestod en omfattende anti-cigaretkampag-ne, der strakte sig over et års tid. Det blevefter kampagnen ved et rundspørge til etstort antal børn konstateret, at kampagneni ikke ubetydeligt omfang havde givet bør-nenes forældre anledning til at ophøre medcigaretrygningen eller i hvert fald til at re-ducere forbruget. I bilag 3 til betænkningener der nærmere redegjort for denne kam-pagne. Landsforeningen fulgte i juli 1962skolekampagnen op med udsendelsen af denaf landsforeningen optagne film »Så du rø-gen?«.

Kapitel II.

Udvalgets principielle syn på oplysning omcigaretrygningens skadelighed.

Erfaringen synes at tyde på, at en oplys-ningsvirksomhed i presse og radio m. v. afden i kapitel I nævnte art kun virker ned-sættende på cigaretforbruget i ganske korteperioder. Udvalget kan derfor tilslutte sigden opfattelse, som er udtrykt i den danskebetænkning fra 1961 fra fællesudvalget ved-rørende spørgsmålet om tobak - specieltcigaretter - og lungekræft, at en varig æn-dring af befolkningens rygevaner i førsterække kan opnås ved langvarigt, for ikke atsige permanent oplysningsarbejde, som førstog fremmest er rettet til skolebørnene ogungdommen, og at det af Landsforeningentil Kræftens Bekæmpelse påbegyndte oplys-ningsarbejde i skolerne derfor bør fortsæt-tes og intensiveres. Endvidere bør dette op-lysningsarbejde også foregå i andre under-visningsinstitutioner, f. eks. aftenskolerne,ungdomsskolerne, ungdomsklubberne og iundervisningen af værnepligtige.

Udvalget mener dog ikke, at oplysningenom cigaretrygningens skadelighed bør be-grænses til børnene og de helt unge. For detførste finder udvalget det som nævnt i afsnit1 ikke udelukket at opnå en vaneomlægninghos cigaretrygere i de voksne aldersgrupper.For det andet bør enhver foranstaltning, dersigter på at ændre en i hele befolkningenudbredt forbrugsvane, naturligvis have detbredest mulige sigte. For det tredie vil detaf pædagogiske grunde være rigtigt, at op-lysningsvirksomhed om farerne ved cigaret-rygning også udstrækkes til de voksne, delsfordi de mennesker, der har med opdragelseat gøre, herved bliver bedre rustet til at vej-lede om cigaretproblemet, dels fordi bør-nene og de unge i modsat fald ville kunnefå det indtryk, at samfundet på dette om-råde som på så mange andre fastsætter be-grænsninger for dem, som kun gælder indtilde er nået op i de voksnes rækker.

10

Kapitel III.Forslag om gennemførelse af oplysning over

for børn og unge.

Udvalgets forslag om, hvorledes en op-lysningsvirksomhed over for børn og ungebør tilrettelægges, er formuleret således iudvalgets skrivelse af 22. oktober 1963 tilindenrigsministeriet.

Som grundlag for sit videre arbejde meddette spørgsmål har udvalget vedtaget etskitseforslag, der omfatter I. Tilvejebringelseaf undervisningsmateriale til brug ved op-lysning i skolerne om cigaretrygningens ska-delighed, II. Iværksættelse af en almindeligorientering af lærerne om cigaretproblemet.

Selvom skitseforslaget således kun harskoleoplysningen for øje, er udvalget dogaf den opfattelse, at skitseforslaget med fåændringer vil kunne anvendes ved iværk-sættelse af oplysningsvirksomhed over forden ikke-skolesøgende del af ungdommen,f. eks. i ungdomsklubber, herunder idræts-klubber, og over for de værnepligtige.

Udvalget har imidlertid ikke anset det forhensigtsmæssigt i form af en egentlig be-tænkning at udarbejde mere detaillerede for-slag om, hvorledes skolernes oplysning omcigaretrygningens skadelighed bør finde sted,men har fundet det mere praktisk, at derallerede nu ved udvalgets foranstaltning skeriværksættelse af det forberedende arbejde,der vil være nødvendigt for at fremstille detaf skitseforslaget omfattede undervisnings-materiale, som særmere skal omtales ne-denfor under I.

I det følgende er fremdraget nogle ho-vedpunkter af udvalgets skitseforslag:

I. Det bemærkes indledningsvis, at udval-get ved undersøgelse af det materiale, derfindes i Statens pædagogiske Studiesamling,samt ved forespørgsel til Danmarks Lærer-forenings Materialeudvalg har konstateret,at der ikke i det foreliggende undervisnings-materiale, billedbånd, lærebøger m. v. findesmateriale, som vil kunne anvendes ved enintensiveret skoleundervisning om farerneved cigaretrygning.

Det undervisningsmateriale, der efter ud-valgets opfattelse herefter bør fremstilles,bør indrettes forskelligt efter de forskelligeskoletrin:

For 3.-6. klassetrinene foreslås farerne vedcigaretrygning belyst ved flonellografmate-riale og billedbånd, ligesom undervisnings-plancher af syge og sunde organer vil kunnetages i brug. Endvidere vil den af Lands-foreningen til Kræftens Bekæmpelse frem-stillede film »Så du røgen?« kunne vises fordisse klassetrin.For 7.-9. klasserne, realafdelingen og gym-nasiet anses billedbånd for at være det bedstegnede medium til at undervise om farerneved cigaretrygning. Et billedbånd bør frem-stilles med den mest avancerede undervis-ning for øje, men således at der på grundlagheraf kan uddrages billedbånd for de lavereklassetrin, herunder 3.-6. klasserne. Somemner for billedbåndet foreslås statistiskfremstilling af cigaretforbrugets stigning oglungekræftens tiltagen m. v., cigaretindhol-det belyst på forskellig måde, mennesketsluftvej sorganer og en billedlig fremstillingaf cigaretrygningens skadevirkninger, førstog fremmest sygdomsrisiko, nedsatte sports-præstationer og belastning af økonomien.Også ved oplysningen af de højere klasservil undervisningsplancher kunne anvendes,men herudover vil der f. eks. kunne blivetale om anvendelse af væske- og mikropræ-parater, tjæredestillationsforsøg i kemi ogfysik, læsebogs- og opgavetekster med ci-garetrygningens skadelighed som emne ogekstemporalspil.

Der er grund til at understrege, at derikke med denne del af skitseforslaget ersigtet på at skabe et nyt fag, men alene påat tilvejebringe det fornødne grundlag for,at emnet cigaretrygningens farlighed kanmedtages i undervisningen i fag, hvor dettevil være naturligt, og herved tænkes selvsagtsærligt på biologiundervisningen, som ifølgeundervisningsvejledning for folkeskolen skalberøre stimulanser og narkotika, specielt to-bak, i forbindelse med gennemgangen afsundhedslære, men også fag som gymnastik,fysik og kemi, orientering i samfundskund-skab og familiekundskab kan komme påtale i denne forbindelse.

II. Ved en undersøgelse af den eksiste-rende danske litteratur om cigaretproblemethar udvalget konstateret, at der kun findesmeget lidt, og er nået til enighed om, atbogen »Ryg bedre« af Michael Schrødervil være velegnet til en almindelig oriente-

Il

ring af lærerne om emnet. Denne bog vil- eventuelt i billigudgave - kunne udsendestil skoler og seminarier og bør endvidereefter rekvisition kunne stilles til rådighedfor de lærere i folke- og gymnasieskolerne,som måtte ønske det. Endvidere bør dertilstilles skolerne og lærerne en fortegnelseover det undervisningsmateriale, som er om-talt ovenfor under I., ledsaget af en anvis-ning på, hvorledes dette materiale vil kunneanvendes i de forskellige fag og på de for-skellige klassetrin.

Det forberedende arbejde, som udvalgetmener at kunne igangsætte allerede nu pågrundlag af skitseforslaget, bør efter ud-valgets opfattelse koncentreres om følgendeopgaver:

a. Fremstilling af farvebilleder om ciga-retproblemet til brug ved serieproduktion afflonellografmateriale samt udarbejdelse afen hertil knyttet vejledende fortællende tekst.

b. Fremstilling af et billedbånd med til-hørende teksthæfte om cigaretproblemet.Dette materiale kan udarbejdes alene medhenblik på de mest avancerede skoleklasse-trin, men ved udarbejdelsen bør det stadighaves for øje, at både billedmaterialet ogteksten udformes således, at det direkte -i passende uddrag - vil kunne anvendespå klassetrin med færre forudsætninger,heri indbefattet 3.-6. klasserne.

c. Udarbejdelse af en anvisning for læ-rerne på, hvorledes det under a. og b.nævnte undervisningsmateriale vil kunneanvendes i forskellige fag og på forskelligeklassetrin.

Arbejdet med at føre den forberedendefremstilling af det under a.—c. nævnte grund-læggende materiale helt frem til det stadium,hvor en serieproduktion vil kunne sættes iværk, vil efter udvalgets skøn medføre ud-gifter på mellem 60.-75.000 kr., som ho-vedsagelig vil medgå til honorarer for tekst-affattelse, tegnearbejde og fotografering.

«Idet der med hensyn til den videre til-

rettelæggelse af denne del af oplysnings-virksomheden henvises til bemærkningerneherom i indledningen til nærværende be-tænkning, skal udvalget i øvrigt på dettested blot anføre, at det efter udvalgets op-fattelse vil være afgørende for, om oplys-ningen af børnene og ungdommen fører til

de ønskede resultater, at såvel lærere ogforældre går positivt ind for denne oplys-ningsvirksomhed. I denne forbindelse harudvalget opmærksomheden henledt på, atcigaretproblemet naturligt vil kunne indgåi den utraditionelle form for undervisningi sundhedslære, som på foranledning af Sel-skabet for Sundhedsplejen er iværksat fleresteder i landet, det såkaldte Låsby-system,der bygger på nært samarbejde mellem denenkelte skoles medicinalpersonale, lærerper-sonale og forældrekreds.

Kapitel IV.

Forslag om gennemførelse af oplysning overfor voksne.

Ved oplysningen af de voksne om ciga-retrygningens skadelighed vil det efter ud-valgets formening være nærliggende førstog fremmest at benytte følgende meddelel-sesmidler: Radio, fjernsyn, annoncer i dag-bladene, forfilm i biograferne, plakater ogeventuelt udsendelse af pjecer til husstan-dene.

Som grundlag for oplysning ad disse ka-naler må det være naturligt bl. a. at an-vende det stof, som ved udvalgets foran-staltning vil blive udarbejdet til brug forskoleundervisning m. v., jfr. foranståendekapitel.

Ved sit arbejde med fremstilling af ma-teriale til brug ved skoleoplysningen harudvalget lagt vægt på, at der tilvejebringesen saglig orientering om cigaretproblemet.Udvalget mener, at samme hensyn skal ta-ges ved tilrettelæggelsen af en oplysnings-kampagne over for de voksne, men ønskerdog at fremhæve, at her bør stoffet præ-senteres på andre måder, end når det ind-går i den egentlige undervisning. Man børsåledes erindre sig, at i skolerne og ung-domsundervisningen foreligger der på for-hånd en kontakt til børnene og de unge,hvorimod kontakten til de voksne først skalskabes. Bl. a. derfor vil det være nødven-digt, at henvendelser til offentligheden tagerreklamemæssige metoder i brug, jfr. hervedogså konklusionen i Max Kjær-Hansens svarpå udvalgets 3. spørgsmål som anført side17 i afsnit 3, kapitel III, nedenfor. End-videre giver børnenes udvikling i den del

[2

af skoletiden, hvor oplysning om cigaret-problemet tænkes sat ind, i sig selv mulig-hed for en variation af stoffet, medens detved tilrettelæggelsen af en oplysningsvirk-somhed gennem længere tid over for devoksne vil være et tilbagevendende problemat forny stoffet, således at befolkningensopmærksomhed ikke sløves. Udvalget skalpåny understrege, at det må antages at væreaf afgørende betydning for opnåelsen af dettilsigtede formål med en almen oplysnings-virksomhed om farerne ved cigaretrygning,at virksomheden udfoldes vedvarende ogsystematisk.

Det vil formentlig også være nyttigt, atder sideløbende med den egentlige oplys-ningsvirksomhed tilrettelægges mere propa-gandabetonede kampagner, for eksempelved særligt at opfordre til, at personer, dermedvirker i fjernsynsudsendelser og i øvrigtandre persongrupper, hvis virksomhed ud-øves på en fremskudt stilling i offentlighe-den, såsom læger, lærere og præster og per-sonalet på offentlige kontorer, bestræber sigsærligt på at foregå med et godt eksempelved at undlade cigaretrygning i videst mu-ligt omfang.

Kapitel V.

Forslag om nedsættelse af et permanentudvalg til oplysning om cigaretrygningens

skadelighed.

Der påhviler sundhedsstyrelsen en almin-delig pligt til at bidrage til sundhedsoplys-ning, jfr. § 3, stk. 1, i lov nr. 182 af 23.juni 1932 om sundhedsvæsenets central-styrelse. Det er sædvane, at det ved løsnin-gen af større samlede opgaver af denne artsøges undgået, at der oprettes nye statsligekontorer eller afdelinger indenfor sundheds-væsenet, og at man i stedet ved nedsættelseaf særlige udvalg tilvejebringer samarbejdemellem de officielle sundhedsmyndighederog de private organisationer af faglig ellerikke-faglig art, for hvilke den pågældendeoplysningsvirksomhed er et naturligt om-råde.

Efter udvalgets opfattelse vil den fore-stående oplysningsvirksomhed fra det of-fentliges side om cigaretrygningens skade-lighed såvel over for børn og unge somover for voksne være en meget omfattende

opgave, der bør løses under stadig hensyn-tagen til resultaterne af nye videnskabeligeundersøgelser. Endvidere vil især tilrette-læggelsen af oplysningskampagner over forden voksne del af befolkningen kræve etstadigt initiativ, som bør påhvile et til sam-me formål etableret selvstændigt organ.

Under hensyn hertil må udvalget mene,at den videre tilrettelæggelse af oplysnings-virksomhed om cigaretrygningens skadelig-hed bedst vil kunne varetages af et særligt,permanent statsligt organ med nær tilknyt-ning til sundhedsstyrelsen og hvori lægeligog pædagogisk sagkundskab samt sagkund-skab med hensyn til oplysningsvirksomhedpå det sundhedsmæssige område kan sam-les, og at det endvidere vil være nærlig-gende, at fornøden a jourføring af det ma-teriale, som ved udvalgets foranstaltning vilblive tilvejebragt til brug ved skoleunder-visning m. v., til sin tid foretages af et så-dant organ. Udvalget må anse det for nød-vendigt, at der knyttes et selvstændigtsekretariat til organet.

Udvalget skal derfor foreslå følgende:Indenrigsministeren nedsætter et perma-

nent udvalg med den opgave at forestå enløbende oplysning af befolkningen om ciga-retrygningens skadelighed efter de i dette af-snit af nærværende betænkning angivne ret-ningslinier og inden for nærmere fastsattebevillingsmæssige rammer. Det skal her-under påhvile udvalget at påse, at det afnærværende udvalg udarbejdede materialetil brug ved skoleundervisningen m. v. fort-sat er hensigtsmæssigt udformet. Det skalendvidere være udvalgets opgave at værerådgivende over for indenrigsministeriet ogsundhedsstyrelsen med hensyn til andre for-anstaltninger, der kan have indflydelse påbefolkningens cigaretforbrug.

Udvalgets medlemmer udpeges af inden-rigsministeren, således at 2 medlemmer ud-peges efter indstilling af sundhedsstyrelsen,1 medlem efter indstilling af undervisnings-ministeriet, 1 medlem efter indstilling afDen almindelige danske Lægeforening og 1medlem efter indstilling af Landsforeningentil Kræftens Bekæmpelse.

Medlemmernes funktionsperiode er 4 år,og indenrigsministeren beskikker udvalgetsformand.

Udvalget afgiver hvert år til indenrigsmini-steren og sundhedsstyrelsen en beretning om

13

det oplysningsarbejde m. v., som på udval-gets ansvar er iværksat i det sidst forløb-ne år.

Det er ved ovenstående forslag forudsat,at udvalget inden for det givne bevillings-mæssige grundlag, som bør være af en be-tydelig rummelighed, bør have bemyndigelse

til dels at iværksætte oplysningsvirksomhedpå egen hånd, dels at yde tilskud til op-lysningsvirksomhed, der med udvalgets god-kendelse agtes iværksat fra anden side,hvorved der særlig er tænkt på Landsfor-eningen til Kræftens Bekæmpelse.

Afsnit 3.

Indgreb over for cigaretreklameringen.

Kapitel I.

Gældende bestemmelser om begrænsning ireklamefriheden.

Almindeligvis er der ingen begrænsningi retten til at reklamere for varer, som lov-ligt kan fremstilles og forhandles her i lan-det, når blot reklameformen ikke i sig selver ulovlig, f. eks. i strid med naturfred-ningslovens § 30 om forbud mod frilufts-reklamer eller med politivedtægternes be-stemmelser om uddeling af tryksager påoffentlig gade.

I et vist omfang er der dog af forskelligehensyn indført begrænsninger i retten til atreklamere for varer og tjenesteydelser, somdet i øvrigt ikke er forbudt at falbyde.

De i gældende dansk ret forekommendebegrænsninger i reklamefriheden kan opde-les i følgende 4 grupper:

/ . Forbud mod urigtige angivelser.Den grundlæggende bestemmelse på dette

område er § 1 i lov om uretmæssig kon-kurrence og varebetegnelse, jfr. lovbekendt-gørelse nr. 145 af 1. maj 1959, hvorefterden, der sælger eller til salg udbydervarer, ikke på disse, deres etiketter ellerindpakning, ej heller ved skiltning eller påregninger, fakturaer eller andre forretnings-dokumenter må anbringe urigtige eller vild-ledende angivelser til påvirkning af efter-spørgslen. Tilsvarende forbud mod urigtigereklameangivelser kendes også andetsteds ilovgivningen, således i § 3 i lov nr. 174af 28. april 1950 om levnedsmidler og i§ 4, stk. 7, i lov nr. 209 af 11. juni 1954om apotekervæsenet for så vidt angår aver-tering om lægemidler. Ved den sidstnævntebestemmelse gives der sundhedsstyrelsenmulighed for, såfremt der ved averteringog lignende om lægemidler gives utilstræk-kelige oplysninger angående lægemidlernes

bivirkninger eller angående de forsigtigheds-regler, der bør tages, at pålægge fremstille-ren eller annoncøren at udsende korrige-rende eller supplerende annoncer m. v. Derkan altså, når det gælder lægemidler, ikkeblot skrides ind over for urigtige angivelser,men også pålægges pligt til at meddeleoplysninger om egenskaber ved lægemidlet,som det kan være i annoncørens interesseat fortie.

2. Kontrol med rigtigheden, eventuelt ogsåformuleringen af angivelser, som det - ho-vedsagelig af sundhedshensyn — er fundetønskeligt at kontrollere.

Bestemmelser af denne art findes i lovnr. 74 af 31. marts 1936 om vitaminrekla-me, § 12, stk. 1, 2. punktum i levneds-middelloven angående mærkning af levneds-midler, apotekerlovens § 4, stk. 3, hvor-efter reklamering i pressen for lægemidlerkun er tilladt, når reklamens form og ind-hold er godkendt af sundhedsstyrelsen, samtapotekerlovens § 77, stk. 1, jfr. § 81, an-gående de oplysninger, der skal være angivetpå medicinske specialiteter.

3. Forbud mod reklamering, selvom de an-givelser, der indgår i reklameringen, ikkekan anfægtes.

Som eksempler herpå kan nævnes § 26,stk. 2, i lægeloven, jfr. lovbekendtgørelsenr. 236 af 9. august 1955, hvorefter deter forbudt en person, der ikke er autoriserettil at udøve lægevirksomhed, ved bekendt-gørelse - bortset fra en almindelig med-delelse om vedkommendes adresse - rekla-meskiltning, udsendelse af beskrivelser ellerpå anden måde at give almenheden ellerham ukendte personer meddelelse om, athan tager syge i kur. Denne bestemmelsemå sammenholdes med lægelovens § § 2 4og 25, der indeholder forbud mod ulovligt

15

kvaksalveri, idet § 26, stk. 2, medfører, atogså den, der lovligt tager syge i kur, vilkunne straffes, såfremt han reklamerer her-for. En lignende bestemmelse findes i § 7i lov nr. 190 af 11. juni 1954 om udøvelseaf tandlægevirksomhed, hvorefter det er for-budt at reklamere med bl. a. fremstillingeller indsætning af tænder. Det er hervedsærligt tilsigtet at begrænse tandteknikeresreklamering. Disse bestemmelser hænger tilen vis grad sammen med den læger og tand-læger i kraft af deres uddannelse tillagteeneret til at drive virksomhed, men der ind-går også det moment, at det ud fra almin-delige sundhedshensyn anses for ønskeligthenholdsvis at begrænse kvaksalverivirk-somhed mest muligt og at lade proteseind-sættelser forestå eller overvåge af en tand-læge.

Som et - nu historisk - eksempel kannævnes, at det efter den indtil 1937 gælden-de affattelse af straffelovens § 236, stk. 1,var forbudt at reklamere for genstande ellerstoffer, der er tjenlige til at forebygge svan-gerskab. Efter den nuværende affattelse afden pågældende bestemmelse i straffelovenstraffes sådan reklame kun, såfremt denfinder sted på forargelig måde eller vedudsendelse uden udtrykkelig anmodningherom til personer, der ikke driver lovlighandel med sådanne genstande eller stoffer.

4. Forbud mod reklamering over for andreend særlig sagkyndige, selvom de angivelser,der indgår i reklameringen, ikke kan an-fægtes.

Som eksempel herpå kan nævnes apote-kerlovens § 4, stk. 1, hvorefter det somhovedregel er forbudt direkte eller indirekteat reklamere for enhver vare som virksomeller forebyggende mod sygdom eller syg-domssymptomer, samt § 4, stk. 2, hvorefterdet som hovedregel er forbudt at reklamerefor lægemidler ved filmsreklamer, ved skilte,plakater og lysreklamer i det fri, i befor-dringsmidler eller i offentlige lokaler ellerved reklamebrochurer eller lignende. Medhensyn til reklamering i pressen for læge-midler gælder derimod som allerede nævntovenfor i gruppe 2, at reklamering kun ertilladt, når reklamens form og indhold ergodkendt af sundhedsstyrelsen. I henhold tilapotekerlovens § 4, stk. 4, gælder reklame-

forbudene ikke, når reklameringen udeluk-kende sker direkte over for læger, tandlæ-ger, dyrlæger eller farmaceuter eller i defor disse bestemte fagblade.

Baggrunden for reklameforbudet for læ-gemidler er, at det er anset for urimeligtog skadeligt at stimulere befolkningens me-dicinforbrug på denne måde.

Kapitel II.Forskellige landes stilling til cigaretreklame-

ringen.

Danmark. I anledning af den offentligeinteresse for spørgsmålet om cigaretforbru-get kom der i foråret 1962 kontakt i standmellem indenrigsministeriet og Cigar- ogTobaksfabrikanternes Forening af 20. juni1875. Den 11. april 1962 afgav cigaret-fabrikantforeningens medlemmer over forindenrigsministeriet tilsagn om at afstå frareklamefilm i biografer, reklamer i radio ogfjernsyn. For så vidt angår ugepressen,hvorved der tænkes på den del af pressen,der navnlig læses af den opvoksende ung-dom, var man ligeledes villig til at afståfra reklamering, men man kunne ikke på-tage sig nogen forpligtelse for så vidt angårdagspressen. Tilsagnet løb ikke længere endtil udgangen af 1962. Cigaretfabrikantfor-eningens medlemmer har senere over forindenrigsministeren erklæret, at de var ind-forstået med at forlænge dette tilsagn indtil1. juli 1964.

De i det følgende anførte oplysninger omforholdene i udlandet med hensyn til for-anstaltninger over for cigaretreklameringener dels fremdraget af den i betænkningensafsnit 1 omtalte danske betænkning fra 1961vedrørende spørgsmålet om tobak — spe-cielt cigaretter - og lungekræft, dels ind-hentet af udvalget selv.

Finland. Tobaksindustrien har frivilligtafstået fra reklame i fjernsynet i året 1963,men det har herfor været et vilkår, at derikke fra statens side blev tale om indgrebi den øvrige reklame.

Italien. I maj 1962 gennemførtes en lov,hvorefter reklamering for en hvilken somhelst tobaksvare, indenlandsk eller uden-landsk, er forbudt. Fra italiensk side anses

16

det endnu for for tidligt at drage nogen de-finitiv konklusion med hensyn til reklame-forbudets virkninger på forbruget.

I Norge og Sverige er der ikke gennem-ført begrænsninger i adgangen til at rekla-mere for cigaretter. Den norske tobaks-fabrikantforening har dog meddelt den nor-ske socialminister, at foreningen internt hargennemført restriktive retningslinier for ci-garetrekl ameringen.

England. På en forespørgsel i parlamen-tet om, hvorvidt der ville blive grebet indover for reklamering af tobaksvarer, harden engelske regering svaret, at der givesoplysning om tobaksrygningens mulige fa-rer, og at disse oplysninger også er bestemtfor samfundets yngre medlemmer. Dissebetragter man som ansvarlige personer, derselv må træffe deres beslutninger.

Den i henhold til den britiske fjernsyns-lov oprettede »Independent TelevisionAuthority« har dog myndighed til at fast-sætte regler for reklamering i fjernsynet.For cigaretreklamering i fjernsynet gælderdet, at reklameringerne først er tilladt efterkl. 21, og der er endvidere fastsat bestem-melser, som skal hindre særlig suggestiv re-klame.

Vesttyskland. I 1962 har repræsentanterfor cigaretindustrien over for den tyske for-bundssundhedsminister givet tilsagn om atundlade annoncer, der kunne incitere ungemennesker til tobaksforbrug, samt om atreducere omfanget af annoncering for to-bak. De restriktioner i cigaretreklameringen,der hidtil har været tale om, synes dog atvære af mindre vidtrækkende betydning.

Czekoslovakiet. Det videnskabelige rådspræsidium har foreslået sundhedsministerietat hindre en mulig genoptagelse af averte-ring for tobaksvarer.

Sovjetunionen. Reklamering for tobaks-artikler er indstillet.

Kapitel III.

Reklamens betydning for cigaretforbruget.

I den af professor, dr. rer. pol. Max Kjær-Hansen, Institutet for Salgsorganisation ogReklame ved Handelshøjskolen i Køben-havn, i 1952 udgivne afhandling »Cigaret-

forbruget 1920-50« findes en analyse afden efterspørgsel, som har bestemt cigaret-forbrugets udvikling i Danmark. Efter sitsigte omfatter analysen ikke nogen nærmerebestemmelse af cigaretreklameringens be-tydning for forbrugsudviklingen.

Udvalget har anset det for meget ønske-ligt at få en belysning fra sagkyndig side afforholdet mellem cigaretreklamering og ci-garetforbrug og har derfor anmodet profes-sor Max Kjær-Hansen om at ville besvarefølgende spørgsmål:

1. Findes der mulighed for at bedømmecigaretreklamens indflydelse på cigaret-rygningens udvikling i Danmark?

2. Kan der gennemføres holdbare vurde-ringer af, hvilken indflydelse et almentforbud mod cigaretreklame vil kunneøve på cigaretforbruget?

3. Kan der ud fra almene reklamerings-erfaringer siges noget om reklamemæs-sige metoders betydning for bestræbel-serne på at begrænse cigaretrygningen?

4. Kan der siges noget om, hvorvidt re-klamebegrænsning vil have indflydelsepå resultatet af en i samme periodeiværksat oplysningskampagne fra detoffentliges side om farerne ved cigaret-rygning?

Professor Max Kjær-Hansens responsumer optrykt som bilag 2 til betænkningenog bør læses i sammenhæng.

På dette sted skal udvalget derfor blotsammenfatte de væsentligste præmisser ogkonklusioner i Max Kjær-Hansens svar påde ovennævnte spørgsmål:

adl. Hvad perioden 1920-50 angår, harindsatsen af forbrugerreklame for cigaretterværet så ringe — næsten lig 0 — at den over-hovedet ikke har haft mulighed for at in-fluere på det generelt stærkt akcelererendecigaretforbrug.

Forbrugerreklamen for cigaretter efter1950, der har været koncentreret om be-nyttelsen af et enkelt medium, nemlig dag-bladsannonceringen, har været gennemførti et begrænset omfang. Det gælder specieltårene 1950-57. I disse benyttedes en for-brugerreklame, der ganske vist var størreend i tiden 1920-50, men absolut set af såbeskedent et omfang, at den næppe harkunnet influere nævneværdigt på forbrugs-udviklingen.

17

Konklusion: Cigaretreklamen kan prak-tisk talt ikke have øvet nogen indflydelsepå cigaretrygningens udvikling i Danmark.Alene dens kvantitative omfang har indtilde allerseneste år været så beskedent, atden ikke har kunnet slå igennem og øvepåvirkning.

ad 2. Den aktuelle cigaretreklame tjeneri sit anlæg og sin argumentation konkur-renceformål, d.v.s, dens opgave er ikke iførste række at vinde nye forbrugere forvaren, men at fremme omsætningen af etspecielt mærke på de øvrige mærkers be-kostning.

Konklusion: Som følge heraf samt somfølge af konklusionen af svaret på spørgs-mål 1 kan en eventuel standsning af dennereklame ikke forventes at øve større ind-flydelse på den almene udvikling af cigaret-rygevanen.

ad 3. Hvis man ikke fra det offentligesside skrider til absolutte forbud, vil be-stræbelserne på at begrænse cigaretrygnin-gen her i landet ikke kunne lykkes udenen meget omfattende anvendelse af »rekla-memæssige metoder«, der i stor udstrækningtager de offentligt dirigerede massekommu-nikationsmidler - radio, fjernsyn og skole-propaganda - i brug.

ad 4. En direkte reklamekrig fra erhvervs-side over for en af samfundet gennemførtoplysningsvirksomhed er næppe nogen vir-kelighedsnær mulighed.

Hvad den hidtidige cigaretreklame her ilandet angår, har den i sit indhold praktisktalt udelukkende taget sigte på konkurren-cen mellem enkelte mærker og ikke på di-rekte at animere til cigaretrygning. Dertilkommer, at denne reklames kvantitativeomfang indtil 1957 har været så beskeden,at den sammenlignet med den reklameind-sats, der bevisligt har sat forbruget af andrevarer stærkt i vejret, næppe vil have mulig-hed for i større omfang at påvirke forbru-get. Opmærksomheden henledes dog på, atreklameomfanget i de allersidste år er stegetså stærkt, at annoncerne for cigaretter nuslår igennem i dagbladsspalterne, og detfremhæves i denne forbindelse, at en vir-kelig omfattende reklameindsats også vilhave manipulative virkninger, selvom den isin opbygning er rettet mod konkurrence-situationen.

Konklusion: En dansk cigaretreklame som

den, der blev gennemført indtil 1957, vilnæppe i større udstrækning modvirke resul-taterne af en eventuel fremtidig omfattenderationel oplysningskampagne til indskrænk-ning af cigaretforbruget. Derimod vil enomlægning af den nuværende cigaretrekla-mes indhold i retning af en forbrugsfrem-mende argumentation eller en fortsat udvi-delse af dens omfang, selvom indholdet ikkeændres, ikke kunne foregå uden at mod-virke de resultater, en offentlig, reklame-mæssigt tilrettelagt oplysningskampagne modcigaretrygning burde kunne bringe.

Kapitel IV.Udvalgets overvejelser og konklusion medhensyn til indgreb over for cigaretrekla-

meringen.

/ . Bør der foretages en begrænsning af ci-garetreklameringen?

På grundlag af den i afsnit 1 omtaltebetænkning og de tre rapporter, hvis sam-stemmende konklusioner går ud på, at ci-garetrygning i langt højere grad end forbrugaf andre tobaksvarer medfører risiko forlungekræft og - ifølge den engelske og denamerikanske rapport - formentlig også forandre alvorlige sygdomme, må udvalget fin-de det berettiget og ganske i tråd med detoffentliges øvrige bestræbelser på at hindre,at befolkningen udsættes for sundhedsfarligelevneds- og nydelsesmidler, at det primærtdrøftes, hvorvidt der her i landet bør ind-føres forbud mod fremstilling og salg afcigaretter.

Mere eller mindre vidtrækkende begræns-ninger i adgangen til at reklamere for ciga-retter kan naturligt betragtes som foranstalt-ninger, der ligger på den skala, der strækkersig fra det helt radikale indgreb, forbud modcigaretproduktion og -salg, til den tilstand,hvor der ikke - ej heller i form af en modcigaretforbruget rettet oplysningsvirksom-hed - fra det offentliges side lægges hin-dringer i vejen for cigaretfremstilling ellerfor cigaretindustriens salgsfremmende for-anstaltninger. Også af den grund har detværet nærliggende for udvalget at medtagespørgsmålet om forbud mod cigaretsalg isine drøftelser.

Udvalgets opgave ifølge kommissoriet erimidlertid at stille konkrete forslag om be-

18

grænsning af reklamering for cigaretter.Det må herved være forudsat, at der ikkevil blive tale om forbud mod fremstilling afcigaretter, således at det vil ligge uden forudvalgets kommissorium at stille forslagherom. Selv om der for problemstillingensskyld bortses herfra, mener udvalget i øvrigtikke at kunne gå ind for et så omfattendeindgreb i den enkeltes frie forbrugsvalg.Man har bl. a. ment, at et sådant forbudved siden af at stride mod dansk mentalitetformentlig vil være umuligt at håndhæve,når det tages i betragtning, at denne vare-gruppes årlige omsætning her i landet fortiden andrager ca. 5 milliarder stykker.Endvidere vil et salgsforbud kunne med-føre en række uheldige tilstande, f. eks.smuglerivirksomhed af et omfang, som hid-til kun kendes fra lande, der har haft spiri-tusforbud.

Udvalget finder det herefter naturligt, atdet ved kommissoriet er overdraget udval-get at overveje indgreb over for cigaretre-klameringen, selvom der ikke ønskes forbudmod fremstilling og salg af cigaretter.

Udvalget er på grundlag af disse almin-delige overvejelser nået til følgende hoved-synspunkter:

Når der er almindelig enighed blandt desagkyndige om cigaretrygningens skadelig-hed, bør der ikke være uhindret adgang til atanspore til cigaretrygning ved reklamering.

En af det offentlige ledet oplysnings-kampagne om farerne ved cigaretrygning vilblive støttet ved, at der samtidig skrides indover for cigaretreklameringen, ikke mindstaf hensyn til en oplysningskampagnes pæ-dagogiske virkninger overfor børnene og deunge forekommer det rimeligt at skabe fuldsikkerhed for, at kampagnen ikke imødegåsved den gængse form for cigaretavertering,som utvivlsomt over for mange har en visautoritativ virkning, der afsvækker advar-slerne mod cigaretrygning, jfr. i øvrigt ogsåkonklusionen af Max Kjær-Hansens svar påudvalgets 4. spørgsmål, bilag 2, side 41.

Det forekommer udvalget ønskeligt, atlovgivningsmagten tilkendegiver en klarstilling til cigaretproblemet. Under den for-udsætning, at der ikke synes at kunne blivetale om forbud mod cigaretter, vil dettebl. a. kunne ske i form af alvorlige indgrebi adgangen til at reklamere for cigaretter.

Det kan mod disse hovedsynspunkterindvendes, at der indtil nu hverken herhjem-me eller i udlandet foreligger materiale, dermed sikkerhed kan godtgøre, at indgrebover for cigaretreklameringen vil virke af-svækkende på cigaretforbruget, jfr. også kon-klusionen af Max Kjær-Hansens svar påudvalgets 2. spørgsmål, bilag 2, side 37 f.Udvalget er ganske klar over, at indgrebmod cigaretreklamering kan siges at haveforsøgsmæssig karakter, men udvalget mådog mene, at den omstændighed, at der ikkepå forhånd med sikkerhed kan siges nogetom de gavnlige virkninger af sådanne ind-greb, ikke bør afholde et ansvarsbevidstsamfund fra at anvende alle foreliggendemuligheder for en nedsættelse af cigaretfor-bruget.

Max Kjær-Hansen antager, at en rekla-mebegrænsning i sig selv ikke kan forventesat medføre nogen væsentlig nedgang i ciga-retforbruget. Hertil skal udvalget for detførste bemærke, at denne antagelse byggerpå forholdene her i landet indtil 1957, hvor-imod Max Kjær-Hansen i denne henseendeikke udtaler sig om årene fra 1957 og frem,hvor cigaretreklameringen har taget et be-tydeligt opsving.

Udvalget må endvidere mene, at en re-klamebegrænsning under alle omstændighe-der vil have betydning som supplement tilde øvrige påtænkte foranstaltninger til ned-sættelse af cigaretforbruget. Der tænkes her-ved på følgende: De øvrige foranstaltninger,herunder særlig det offentliges oplysnings-virksomhed, sigter mod at påvirke den en-kelte i valgsituationen mellem at påbegyndeeller at undlade at påbegynde cigaretryg-ning, respektive mellem at fortsætte ellerat ophøre hermed eller reducere cigaretfor-bruget.

I denne valgsituation kan der være taleom en række forskellige bevidste motiverfor afholdenhed f. eks. sundhedsfare, øko-nomiske hensyn, hensyn til den legemligekondition (sportsfolk), æstetiske hensyn (to-baksånde, gule fingre, misfarvning af tæn-der) og mod afholdenhed f. eks. nydelses-virkningen, ønsket om at gøre hvad andregør, cigaretrygningens selskabelige fordele,ønsket om afslapning eller stimulans.

Cigaretreklameringen spiller naturligvishyppigt på de motiver, der taler mod af-holdenhed, men er formentlig - ikke mindst

i 9

i den for tiden anvendte reklameform - her-udover i sig selv et moment, der taler forcigaretrygning, om ikke på anden måde såved at være et prægnant udtryk for hvadandre gør.

Til denne fremstilling af sagen bør imid-lertid knyttes det forbehold, at det næppeer muligt med sikkerhed at fastlægge defaktorer, der er afgørende for, om et men-neske bliver ryger, og i bekræftende faldfor arten og størrelsen af den pågældendestobaksforbrug samt for, om den pågældendei givet fald vil være i stand til at nedsætteeller ophøre med tobaksforbruget. I denovenfor i afsnit 1 omtalte amerikanske rap-port »Smoking and Health« findes der så-ledes en gennemgang af en række viden-skabelige undersøgelser af disse faktorer.Rapportens konklusion heraf er holdt i føl-gende vage og almindelige vendinger: »Dealtovervejende vidnesbyrd peger hen modden konklusion, at rygningen - dens begyn-delse, tilvænningen hertil og det eventuelleophør hermed - i vid udstrækning er psy-kisk og socialt bestemt. Dette udelukker ikkefysiologiske faktorer, særlig med hensyn tiltilvænning, ej heller tilstedeværelsen af dis-ponerende faktorer af konstitutionel ellerarvelig karakter.«

I det omfang, det med dette forbehold erberettiget at tale om en egentlig bevidst mo-tivation for eller imod cigaretrygning, vildet efter udvalgets opfattelse være rimeligtat tale om en valgsituation, og efter udval-gets opfattelse vil alene det, at der bestårmulighed for, at cigaretreklamer i den en-keltes valgsituation kan være udslaggivendefor valget, være tilstrækkelig begrundelse forindgreb i den frie adgang til at reklamerefor cigaretter.

Den indvending, at der bortset fra Italienikke i andre lande, hvis samfundsmæssigestruktur svarer til den danske, fra det of-fentliges side er foretaget indgreb af generelkarakter over for cigaretreklameringen, til-lægger udvalget ikke større vægt. Man finderdet i god overensstemmelse med sygdoms-forebyggelsens og sygdomsbekæmpelsenshøje stade her i landet, at Danmark erblandt de første lande, der tager alvorligeskridt over for cigaretforbruget i form afindgreb over for cigaretreklameringen. Detforhold, at andre lande endnu ikke hartaget skridt mod reklamering, vil i øvrigt

kunne give mulighed for en vis vurderingaf, hvorvidt et dansk indgreb over for ci-garetreklameringen har den ønskede virk-ning.

Efter udvalgets opfattelse kan den mang-lende viden om virkningerne af en rekla-mebegrænsning herefter alene føre til, at detved en revisionsbestemmelse i en eventuellovgivning om indgreb over for cigaretrekla-meringen tilkendegives, at lovgivningsmag-ten efter udløbet af en forsøgsperiode påf. eks. 5 år ønsker at vurdere, om sådanneforanstaltninger har virket efter hensigten.Også andre forhold taler for, at en lovgiv-ning på dette område revideres med pas-sende tidsintervaller. Der tænkes her særligtpå muligheden for, at der fremkommer encigarettype, som ikke frembyder sammesundhedsrisiko som de eksisterende cigaret-typer.

2. Hvor vidtgående hør indskrænkningernei retten til at reklamere for cigaretter være?

Under sine drøftelser om indgreb over forcigaretreklameringen har udvalget beskæfti-get sig med følgende muligheder opstillet irækkefølge efter, hvor vidtgående indgre-bet er:

a. Totalt forbud mod cigaretreklamering.b. Begrænsning i adgangen til at reklamere

for cigaretter enten ved regulering afcigaretreklamens form og indhold, ellerved indskrænkning i de kanaler, der kanbenyttes i reklameøjemed.

c. Pligt for cigaretfabrikanterne til at op-lyse om farerne ved cigaretrygning entendirekte i forbindelse med avertering, ellerindirekte gennem økonomisk støtte tiloplysningsvirksomhed.

a. Totalt forbud mod cigaretreklamering.Ved et totalt forbud mod cigaretrekla-

mering forstår udvalget, at enhver form forreklame for cigaretter forbydes.

De almindelige indvendinger mod en ind-skrænkning i retten til at reklamere for ci-garetter, som udvalget har søgt at imødegåi stykke 1 ovenfor, vejer naturligvis tungeretil over for det mest vidtgående forbud, menherudover har udvalget været opmærksom

20

på, at et generelt forbud vil kunne have ensærlig konsekvens, som næppe kan kommepå tale ved mindre vidtgående indgreb overfor cigaretreklameringen. Som en følge afde høje cigaretafgifter, må priskonkurrenceantages at være af mindre væsentlig betyd-ning for producenterne, og konkurrence påreklameringens område kan derfor få ensærlig betydning for konkurrencen for dennevaregruppe, jfr. herved også Max Kjær-Hansens antagelse i svaret på udvalgetsspørgsmål (bilag 2, side 38 og 40), hvor-efter cigaretreklamen sigter på at fremmeomsætningen af det ene mærke frem fordet andet. Det kan derfor næppe undgås,at der ved totalt forbud mod cigaretrekla-mering samtidig sker indgreb i en gennemadskillige år indarbejdet konkurrencestruk-tur for denne varegruppe.

b. Begrænsning af retten til at reklamere forcigaretter.Regulering af cigaretreklamens form og ind-hold.

Med det formål at svække cigaretrekla-meringens suggestive kraft kan der være taleom at tilvejebringe en ordning, hvoreftercigaretannoncernes udstyr og udformningskal følge bestemte regler. En regulering afdenne art kan tænkes i moderat form, f. eks.således, at det frit tillades at bringe tekst-avertering, men at ledsagende billedstof skalforhåndsgodkendes med henblik på at eli-minere suggestive elementer, såsom afbild-ning af sympatiske cigaretrygende menne-sker. Mere vidtgående ordninger kan gå udpå, at der alene tillades tekstavertering, ellerat der kun åbnes mulighed for averteringmed cigaretter, når denne begrænses til an-givelse af varenavn, pris, fabrikant o. 1.neutrale oplysninger.

Erfaringerne med hensyn til godkendelseaf pressereklamering for lægemidler i hen-hold til apotekerlovens § 4, stk. 3, synesat vise, at det næppe vil volde vanskelig-heder at udarbejde almindelige retningslinierfor en sådan regulering af reklamernes formog indhold.

Reguleringen kan næppe gennemføres påanden måde end i form af forhåndsgodken-delse af cigaretreklamer m. v., og der vilherved blive tale om en udvidelse af statensadministrative opgaver.

Indskrænkning i de kanaler, der kan benyt-tes i reklameøjemed.

Der kan herved sigtes mod at forhindrecigaretreklamering i de meddelelsesmidler,der især henvender sig til børn og unge ellersom har særlig suggestiv kraft (fjernsyn ogbiografer). For tiden er som nævnt i detteafsnits kapitel II på frivilligt grundlag vedaftale mellem indenrigsministeren og ciga-retindustrien tilvejebragt en ordning, derbygger på tilsvarende principper.

Et begrænset reklameforbud af denne artvil give anledning til lovgivningstekniske ogadministrative vanskeligheder ved at defi-nere de meddelelsesmidler, som i særliggrad henvender sig til børn og unge ellerhar særlig suggestiv kraft. Det kan endvi-dere anføres, at det vil være vanskeligt atforhindre, at cigaretreklameringen under enbegrænsning i reklamemedierne vil indrettesig i de tilladte medier med suggestiv krafteller i øvrigt på en sådan måde, at ogsåbørnenes og de unges interesse fanges.

c. Oplysningspligt.En sådan oplysningspligt kan enten på-

lægges cigaretfabrikanterne direkte f. eks.i form af, at den enkelte reklame og/ellerden enkelte cigaretpakning forsynes med enkortfattet redegørelse fra sundhedsstyrelsenom farerne ved cigaretrygning, eller indi-rekte ved, at det pålægges fabrikanterne atyde et økonomisk bidrag til en af andreiværksat oplysningskampagne vedrørende ci-garetrygningens farer. Begge former for op-lysningspligt, der ikke kan betragtes somen egentlig indskrænkning i retten til at re-klamere for cigaretter, vil kunne kombineresmed såvel et begrænset som et totalt cigaret-reklameforbud.

Direkte oplysningspligt.Til en sådan pligt for fabrikanterne findes

der i apotekerloven en parallel, idet det kanpålægges fabrikanter og annoncører at med-dele oplysninger om egenskaber ved læge-midlernes bivirkninger eller angående deforsigtighedsregler, der bør tages ved an-vendelse af disse, jfr. kapitel I, gruppe 1.Oplysningspligten kan betragtes som et sup-plement til en af det offentlige ledet oplys-ningskampagne om farerne ved cigaretryg-ning. Der vil imidlertid ved gennemførelsenaf en sådan pligt ske en udvidelse af statens

21

administrative opgaver, dels fordi fabrikan-ter og annoncører må bistås med formule-ringen af de oplysninger, der skal bringes,og dels fordi der skal føres kontrol med,at oplysningspligten opfyldes. Endvidere vildet være nødvendigt, at oplysningerne med-deles i en summarisk form, som vanskeligtvil kunne dække emnet. Det må formentligogså forudses, at forbrugernes opmærksom-hed efterhånden sløves over for oplysningeraf denne art på cigaretpakningerne eller ireklamerne, idet oplysningerne næppe kanvarieres væsentligt. Den direkte oplysnings-pligt vil endelig medføre særlige vanskelig-heder med hensyn til de ikke her i landetfremstillede cigaretpakninger (importeredecigaretmærker).

Økonomisk støtte til oplysningskampagnerom farerne ved cigaretrygning.

Pligt til at yde sådan støtte er i realitetenen ekstrabeskatning af cigaretterne, deralene adskiller sig fra den almindelige to-baksafgift ved, at provenuet henlægges tilsærligt formål. Den kan dog herudover havedirekte oplysende virkning, f. eks. ved atordningen gennemføres således, at der påhver cigaretpakning påklæbes et mærkat el-ler en banderole med oplysning om, at derer pålagt denne pakke cigaretter en afgiftpå et antal øre til dækning af udgifterneved oplysning om cigaretrygningens skade-lighed.

3. Udvalgets konklusion.I overensstemmelse med de af udval-

get anlagte hovedsynspunkter vedrørendespørgsmålet om indskrænkning af cigaret-reklameringen, som der nærmere er rede-gjort for ovenfor under 1, vil udvalgetmene, at der bør søges gennemført det mestvidtgående indgreb over for cigaretreklame-ringen, det totale forbud.

Udvalget finder, at totalt forbud mod ci-garetreklamering samtidig vil være den kla-reste og administrativt mindst besværligeform for indgreb mod cigaretreklamering, ogskal i denne forbindelse særligt fremhæve,at det generelle forbud i modsætning til demere begrænsede former for indgreb modreklamering ikke kræver særlige administra-tive foranstaltninger i form af forhåndsgod-kendelse m. v. Udvalget anser det ikke for

påkrævet, at forbudet kombineres med op-lysningspligt for cigaretfabrikanterne.

I overensstemmelse med denne konklu-sion af udvalgets overvejelser om indgrebover for cigaretreklamering har udvalget ud-arbejdet det i det følgende kapitel indeholdteudkast til lov om forbud mod cigaretrekla-mering og salg af cigaretter fra automater.At lovudkastet også omfatter forbud modautomatsalg af cigaretter hænger bl. a. sam-men med, at reklameforbudet efter lovud-kastets formulering udtrykkelig omfattervinduesudstilling af cigaretter, hvorfor deter fundet logisk også at foreslå forbud modcigaretsalg fra automater.

Kapitel V.Udkast til lov om forbud mod cigaretrekla-mering og salg af cigaretter fra automater.

§ 1. Det er forbudt at reklamere for ci-garetter eller i øvrigt f. eks. ved vindues-udstilling eller på anden måde i salgsøjemedat henlede offentlighedens opmærksomhedpå cigaretter.

Stk. 2. Salg af cigaretter fra automater erforbudt.

§ 2. Overtrædelse af bestemmelserne i §1 straffes med bøde.

Stk. 2. For overtrædelser begået af aktie-selskaber eller lignende kan bødeansvar på-lægges selskabet som sådant.

§ 3. Denne lov træder i kraft. . .Stk. 2. Forslag om revision af denne lov

fremsættes for folketinget i folketingsåret. . .§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne, men

kan ved kgl. anordning sættes i kraft forøerne.

Bemærkninger til de enkelte paragraffer ilovudkastet.

Til § 1.ad stk. 1. Efter bestemmelsen vil ikke

blot sådanne salgsfremmende foranstaltnin-ger vedrørende cigaretter, som kan betragtessom reklame, hvorved almindeligvis forståsanprisning af varerne over for offentlighe-den, men også enhver anden form for hen-ledelse af offentlighedens opmærksomhed påvarerne i salgsøjemed være forbudt. Der-imod vil salgsfremmende foranstaltninger,

• ) • )

der retter sig mod en bestemt personkreds,hvis erhverv bl. a. omfatter forhandling afcigaretter, f. eks. cirkulærer til tobakshand-lere og købmænd, der forhandler tobak,fortsat være tilladt.

Det vil ikke være rimeligt - og næppeheller praktisk muligt — at forhindre opstil-linger af cigaretpakker eller -kartoner i bu-tikkerne, når cigaretsalg er lovligt. For atafskære tvivl med hensyn til, i hvilket om-fang tobakshandlerne har lov til at udstillecigaretpakker eller -kartoner, har man der-for fundet det påkrævet særlig at fremhæve,at vinduesudstilling af cigaretter er forbudt.Derimod følger det direkte af bestemmelsensgenerelle reklameforbud, at anbringelse afcigaretplakater og cigaretreklameskilte i for-retninger, der forhandler tobak, er forbudt.

ad stk. 2. Med de begrænsninger, der føl-ger af § 26 i næringsloven, lov nr. 138 af28. april 1931, og § 4, litra 1, i lukkeloven,lov nr. 221 af 27. maj 1950, er det fortiden tilladt at sælge cigaretter fra automa-ter både i og uden for de almindelige bu-tiksåbningstider. Begrundelsen for at af-skaffe denne ret er i første række, at cigaret-automater i henseende til at hidkalde al-menhedens opmærksomhed ikke adskillersig fra vinduesudstilling af cigaretter, jfr.ovenfor ad § 1, stk. 1. For så vidt angårautomatsalg i lukketiden kan yderligere an-føres samme grunde, som fører udvalget tilat stille det i afsnit 4, kapitel I, nærmereomhandlede forslag 5 om ændringer af luk-kelovens bestemmelser om tobakssalg.

Til § 2.ad stk. 1. Under hensyn til de betydelige

økonomiske interesser, der kan være for-

bundet med en overtrædelse af bestemmel-serne i § 1, må det forudses, at der efteromstændighederne kan blive tale om idøm-melse af store bødestraffe. Konfiskation afden ved overtrædelsen indvundne fortjene-ste vil kunne finde sted efter bestemmelseni § 77 i borgerlig straffelov.

ad stk. 2. I lighed med den ordning, dergælder for overtrædelser af erhvervsøkono-miske love, jfr. f. eks. § 17, stk. 3, i lovom uretmæssig konkurrence og varebeteg-nelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 145 af 1.maj 1959, er der ved denne bestemmelseåbnet mulighed for at pålægge en virksom-hed objektivt bødeansvar for overtrædelseaf bestemmelserne i § 1.

Til § 3.I overensstemmelse med det i slutningen

af 1. stykke i nærværende betænknings af-snit 3, kapitel IV, anførte forudsættes det,at loven tages op til revision efter at haveværet i kraft i en periode af ca. 5 år.

Til § 4.Ifølge lov nr. 137 af 23. marts 1948 om

Færøernes hjemmestyre henhører sundheds-væsenet til de områder, der kan overførestil det færøske hjemmestyre. Forinden dertages stilling til en eventuel ikrafttræden afnærværende lovforslag for Færøerne, bør derformentlig optages forhandling med de fær-øske myndigheder om, hvorvidt de i udka-stet indeholdte bestemmelser bør være gæl-dende for Færøerne.

Afsnit 4.

Andre foranstaltninger til nedsættelse af cigaretforbruget.

Kapitel I.

Foranstaltninger af almen karakter.

Ved sine overvejelser om, hvilke andreforanstaltninger end oplysningsvirksomhedog reklameindskrænkning, der vil kunne tje-ne til at nedsætte cigaretforbruget, har ud-valget særligt beskæftiget sig med sådanneforanstaltninger, der dels knytter sig natur-ligt til en bredt anlagt oplysningskampagneom cigaretrygningens skadelighed, dels - li-gesom det af udvalget foreslåede forbudmod cigaretreklamering - kan tages somudtryk for, at der fra det offentliges sidetages alvorlig afstand fra cigaretrygningen.

På dette grundlag skal udvalget fremsættefølgende forslag, som bl. a. under hensyntil, at der foreslås foranstaltninger, derhovedsagelig vedrører forhold, som ikkehenhører under indenrigsministeriets forret-ningsområde, er formuleret som henstillin-ger:

1. Det henstilles til finansministeren vedforslag til lov om ændring i lov nr. 68af 25. marts 1955 om tobaksafgifter atsøge tobaksafgifterne således udformet,at der herigennem endnu kraftigere endved de for tiden gældende afgifter givesen tilskyndelse til omlægning af tobaks-forbruget fra cigaretter til andre tobaks-varer.

Bemærkning: Udvalget er opmærksompå, at der ved den ved lov nr. 33. af12. februar 1964 gennemførte ændringi tobaksafgifterne er taget skridt i denaf udvalget ønskede retning, men me-ner, at det endelige mål for en omlæg-ning af tobaksafgifterne bør være, at enryger kan opnå en mærkbar besparelseved at lægge forbruget over på andretobaksvarer end cigaretter, selv om denaf ham dagligt konsumerede tobaks-mængde målt i gram forbliver uændreteller måske endda stiger noget.

2. Det henstilles til finansministeren, at dergennemføres en skærpelse af tilsynet

med, at det i § 5, stk. 3, i tobaksaf-giftsloven indeholdte forbud mod stykvissalg af cigaretter overholdes.

Bemærkning: Som begrundelse forhenstillingen skal anføres, at det vedden af Landsforeningen til Kræftens Be-kæmpelse tilrettelagte undersøgelse afskolebørns rygevaner er konstateret, atbørn hyppigt skaffer sig cigaretter i to-baksforretninger - undertiden også i an-dre forretninger - hvor der i strid medden pågældende bestemmelse i tobaks-afgiftsloven sker stykvis salg af ciga-retter.

3. Det henstilles til finansministeren, at detved cirkulære pålægges samtlige mini-sterier og styrelser ikke at indkøbe ci-garetter til brug ved møder og forhand-linger i ministerierne og styrelserne samti de under disse hørende nævn, kom-missioner og udvalg.

4. Det henstilles til indenrigsministeren, atdet ved cirkulære henstilles til Køben-havns magistrat, samtlige amtmænd ogkommunalbestyrelser ikke at indkøbecigaretter til brug ved møder og for-handlinger i kommunalbestyrelserne ogi de af disse nedsatte udvalg og vedmøder og forhandlinger i øvrigt i denunder kommunerne henhørende forvalt-ning.

Bemærkning ad 3 og 4: Det forekom-mer udvalget naturligt, at en omfattendekampagne mod cigaretrygningen ledsa-ges af en afskaffelse af den ret udbredtesædvane, at der bydes cigaretter vedmøder m. v. i den offentlige administra-tion.

5. Det henstilles til ministeren for handel,håndværk, industri og søfart ved forslagtil lov om ændring i lukkeloven, lov nr.221 af 27. maj 1950, at søge gennem-ført, at cigaretsalg kun tillades inden forde almindelige butikslukketider, såledesat den bestående ret til at sælge ciga-retter uden for lukketiderne fra kiosker

24

på jernbanestationer, i lufthavne og iforlystelseshaver m. v. afskaffes.

Bemærkning: Baggrunden for, at enrække varegrupper på forskellig mådekan forhandles uden for de almindeligebutiksåbningstider, er bl. a. hensynet tilat sikre befolkningen eller særlige grup-per heraf, f. eks. det rejsende publikum,publikum i forlystelseshaver og gæsterpå campingpladser, en let adgang til atkøbe visse af dagliglivets fornødenheder.I forbindelse med en omfattende kam-pagne med det sigte at understrege ci-garetrygningens skadelighed over for be-folkningen forekommer det rimeligt atændre lukkelovens undtagelsesbestem-melser for så vidt angår cigaretter, somikke med den nuværende viden om ri-sikoen ved cigaretrygning bør kunne gørekrav på at blive betragtet som nødven-dighedsartikler.

6. Det henstilles til ministeren for handel,håndværk, industri og søfart ved forslagtil lov om ændring i beværterloven, lov-bekendtgørelse nr. 24 af 21. januar1964, at søge gennemført, at nærings-adkomst på beværter- og gæstgivernæ-ring og marketenderitilladelse, som fortiden giver ret til at sælge tobaksvarertil gæsterne, henholdsvis de i virksom-heden beskæftigede, fremtidig kun giverret til at sælge andre tobaksvarer endcigaretter.

Bemærkning: Bag beværterlovens be-stemmelser om, at beværtere og gæst-givere og marketendere kan sælge to-baksvarer til kunderne ligger den be-tragtning, at tobaksvarer indgår som na-turligt supplement til beværtning af gæ-ster. Af tilsvarende grunde som anførtovenfor under forslag 5 foreslås det, atretten i henhold til beværterloven til atsælge tobaksvarer til kunderne ind-skrænkes til kun at gælde andre tobaks-varer end cigaretter.

7. Det henstilles til ministeren for offent-lige arbejder, at der i henhold til gæl-dende bestemmelser om statsbanernesog privatbanernes personbefordring, omomnibuskørsel og om koncessioneredesporveje og bybusser gennemføres ryge-forbud i det omfang, det vil være nød-vendigt for at hindre, at der ryges i deoffentlige transportmidler, der udeluk-

kende eller i overvejende grad anvendestil kortdistancetransporter, og at der her-udover gennemføres en skærpelse af til-synet med, at det i henhold til dissebestemmelser gældende forbud mod ryg-ning i ikke-rygekupeer og lignende over-holdes.

Bemærkning: Totalt rygeforbud i of-fentlige transportmidler, der anvendes ibytrafikken er almindeligt forekommen-de i udlandet; det er f. eks. indført isporvogne i Oslo, Helsingfors, Stock-holm og de større svenske byer, i dehollandske byer og i en række tyskebyer samt i undergrundstogene i Stock-holm, Paris og New York. Et tilsva-rende rygeforbud er i foråret 1964 ind-ført i København og Frederiksberg forså vidt angår sporvogne og busser, hvorder ikke findes adskillelse mellem rygereog ikke-rygere. Da udvalget anser detfor ønskeligt, at der her i landet tilveje-bringes en generel ordning på dette felt,er udvalgets forslag om indførelse afrygeforbud formuleret som omfattendeden del af de offentlige befordringsmid-ler, der udelukkende eller væsentligstanvendes til kortdistancetransport. Detforeslåede rygeforbud vil således typiskgælde den daglige transport mellem hjemog arbejde, og man har herved set hentil, at der ved et sådant generelt ryge-forbud for et betydeligt antal menneskerafskæres V2-IV2 time fra den daglige ry-getid. Erfaringerne fra det af hensyn tilbrandfaren indførte rygeforbud i biogra-fer synes at vise, at sådanne mindre be-skæringer af de rygemuligheder, der hid-til har foreligget, hurtigt accepteres afbefolkningen.Det henstilles til justitsministeren, at detved ændring af justitsministeriets cirku-lære nr. 226 af 20. december 1963 ombortlodning bestemmes, at cigaretter ikkemå indgå som gevinster ved bortlodnin-ger, hvis afholdelse kræver tilladelse ihenhold til lov af 6. marts 1869 omClasselotteriets ordning og forbud modandet lottospil m. m.

Bemærkning: Forslaget må ses i sam-menhæng med udvalgets udkast til lovom forbud mod cigaretreklamering m. m.i afsnit 3, kapitel V, idet et arrange-ment, hvorefter cigaretpartier indgår som

25

gevinster i bortlodninger, frembydernærliggende fare for omgåelse af for-budet i lovudkastets § 1, stk. 1, modi salgsøjemed at henlede offentlighedensopmærksomhed på cigaretter.

Af de ovenfor nævnte forslag vil forslag1, 5 og 6 kræve lovændring, medens deøvrige foranstaltninger vil kunne gennemfø-res administrativt. Som det vil ses, gælderudvalgets forslag 7 enhver form for rygning.Dette skyldes dels praktiske hensyn dels,at der i dette tilfælde også tilgodeses hen-synet til personale og medpassagerer i trans-portmidlerne.

Det bemærkes i øvrigt, at udvalget hargjort sig klart, at visse af de ovenfor om-handlede forslag, særligt forslagene om æn-dring af lukkeloven og af beværterloven,kan vække modstand, idet det vil kunnehævdes, at disse foranstaltninger kun vilmedføre ulemper for cigaretrygerne, uden atder derved direkte kan påregnes en nedgangi cigaretforbruget. Udvalget mener imidler-tid, at det på langt sigt vil vise sig at haveen gunstig pædagogisk virkning, at der påde områder, hvor det offentlige har beføjel-ser til at gribe regulerende ind, lægges hin-dringer i vejen for cigaretrygningen. Endvi-dere vil foranstaltninger af mindre populærkarakter efter udvalgets opfattelse i sig selvgive anledning til, at befolkningens opmærk-somhed over for cigaretproblemet fast-holdes.

Kapitel II.Tobaksafvænning.

Spørgsmålet om, hvorvidt der på detoffentliges initiativ og eventuelt på detoffentliges bekostning bør skabes mulighedfor at yde en direkte hjælp til de cigaret-rygere, der ønsker at blive rygevanen kvit,rejser sig naturligt i forbindelse med ud-valgets forslag vedrørende oplysningsvirk-somhed om cigaretrygningens skadelighed,forbud mod cigaretreklamering samt andreforanstaltninger til at nedsætte cigaretfor-bruget. Udvalget har derfor ment det på-krævet at tage spørgsmålet om etableringaf en organiseret tobaksafvænning, even-tuelt gennem oprettelse af tobaksafvæn-ningsklinikker, op til nærmere behandling.

Om rygevanens karakter og om erfarin-

gerne med tobaksafvænning skal følgendeanføres:

I den i afsnit 1 omtalte amerikanske rap-port »Smoking and Health« er det udtalt,at vanemæssigt forbrug af tobak i førsterække skyldes psykiske og sociale impul-ser, der forstærkes og gøres vedvarende afnikotinens farmakologiske indvirkning påcentralnervesystemet. I overensstemmelsemed de af verdenssundhedsorganisationenvedtagne definitioner bør tobaksrygningenefter rapportens opfattelse karakteriseressom en vane (habituation) snarere end somforfaldenhed (addiction) som følge af, atder, når vanen først er etableret, kun erringe tilbøjelighed til at forøge forbruget,at der ikke udvikles fysisk, men kun psy-kisk afhængighed, at de skadelige virknin-ger i første række rammer individet snarereend samfundet, og at der ikke udvikles ka-rakteristiske abstinenssymptomer ved ophørmed at ryge.

Udvalget deler i hovedsagen denne op-fattelse, men skal dog bemærke, at proble-merne omkring rygevanernes udvikling ogbeståen ikke kan betegnes som fuldt af-klarede. Endvidere finder udvalget, at detmå erkendes, at der blandt storrygere findeset vist antal, hvor vanedannelsen med bag-grund i den pågældendes psyke nærmer sigforfaldenhed.

De almindeligt anvendte metoder tiltobaksafvænning er i den amerikanske rap-port beskrevet i hovedsagen således:

- Metoder, der stiler efter at ophæve to-baksrygningsvanen, har først og fremmestværet udformet med henblik på at ændreeller ophæve de psykiske, nydelsesmæssigeeller farmakologiske impulser til at ryge.

På det psykoterapeutiske område omfat-ter disse metoder psykoanalytisk teknik, hyp-nose, antirygningskampagner, der bygger påfrygten for sundhedsmæssige følger, religion,gruppepsykoterapi i lighed med den af »Al-coholics Anonymous« anvendte samt beroli-gende eller stimulerende medikamenter.

Som metoder, der sigter på at formindskeden nydelsesmæssige impuls nævnes forrin-gelse af tobakssmagen ved astringerendemundskylninger (sølvnitrat og kobbersulfat),indgivelse af bitre stoffer som f. eks. kinin,tilvejebringelse af lokal ufølsomhed ved ind-

20

givelse af benzocain-sugetabletter, anven-delse af f. eks. æteriske olier til fremkaldelseaf dominerende smagsindtryk samt indgi-velse af atropin eller stramonium til frem-bringelse af tør mund.

Dosering af oralt indgivet lobelin, et stofmed svage nikotinlignende virkninger, somnikotinerstatning har været anvendt i tem-melig vidt omfang. Omhyggeligt kontrolle-rede undersøgelser har ikke kunnet fastslålobelinets værdi. —

I Stockholm har der siden 1956 delvispå eksperimentel basis været drevet tobaks-afvænningsklinikker med støtte fra »Riks-föreningen mot tobaken«, og i Københavnhar der i 1959 af »Landsforeningen til To-bakssygdommenes Bekæmpelse« været dre-vet en lignende poliklinisk virksomhed, sompå grund af manglende økonomisk støttemåtte indstilles efter 1 års forløb. I behand-lingen på disse klinikker er indgået doseringaf lobelin (givet som injektion) og/eller stof-fer, der gør smagsindtrykket ved tobaksryg-ning ubehageligt eller erstatter tobakssma-gen, ligesom der i vidt omfang har været an-vendt psykoterapi og beroligende medika-menter. Udvalget er endvidere opmærksompå, at der i England og U.S.A. er oprettettobaksafvænningsklinikker, der arbejder meden nogenlunde tilsvarende behandling, menudvalget er ikke bekendt med publiceredevidenskabelige resultater fra disse klinikker.

I den danske betænkning fra 1961 frafællesudvalget vedrørende spørgsmålet to-bak - specielt cigaretter - og lungekræft ersom bilag optaget en betænkning afgivet afto af udvalgets medlemmer om en studie-rejse til tobaksafvænningsklinikkerne i Stock-holm. På grundlag af denne betænkning,hvori det bl. a. er anført, at der efter de på-gældende udvalgsmedlemmers formeningendnu ikke er ført bevis for, at særlige be-handlingsmetoder har en blot nogenlundesikker virkning overfor tobaksmisbrug, ogat det specielt på ingen måde er bevist, atlobelinet spiller nogen direkte rolle for to-baksafvænningen, har fællesudvalget dannetsig den opfattelse, at tobaksafvænningskli-nikkernes hidtidige resultater ikke står i etrimeligt forhold til det investerede, og fæl-lesudvalget har derfor ikke ment at kunneanbefale oprettelse af tobaksafvænningskli-nikker i deres nuværende form. I sin erklæ-

ring over betænkningen af 1961 har sund-hedsstyrelsen tiltrådt fællesudvalgets syn påtobaksafvænningsklinikker, men har dogfundet, at spørgsmålet om afvænningsklinik-ker bør gøres til genstand for en nærmereundersøgelse.

Til supplement af fællesudvalgets ogsundhedsstyrelsens udtalelser skal nærvæ-rende udvalg anføre følgende:

I den ovenfor omtalte amerikanske rap-port er det udtalt, at de bedst egnede af dei rapporten omtalte metoder til tobaksaf-vænning har været dem, som sigter mod depsykiske impulser, eftersom opnåelsen afhelt tilfredsstillende resultater kræver, at denpågældende træffer en fast beslutning omat ophøre med at ryge. Derimod finder manikke, at der foreligger tilstrækkelige holde-punkter for, at målet kan opnås alene vedat forringe rygningens nydelsesvirkningereller ved at bruge tobakserstatninger som f.eks. lobelinet.

Erfaringerne fra de svenske tobaksklinik-ker går i samme retning: Psykoterapi indgåri høj grad i den der benyttede kur; visselægemidler — lobelin o. a. — har vist sig atunderstøtte behandlingen i forskellig grad,men vigtigst har man dog fundet det at op-lyse grundigt om tobaksrygningens problem-kompleks og at sikre sig patientens forstå-else af det oplyste.

Erfaringerne fra den danske klinik synesikke at afvige principielt fra de ovennævntesvenske erfaringer.

Udvalget er bekendt med, at man i detbritiske sundhedsministerium endnu ikke eroverbevist om værdien af eller behovet foret landsomspændende netværk of tobaksaf-vænningsklinikker, men finder, at der kræ-ves yderligere undersøgelser af spørgsmålet.Udvalget skal hertil for sit vedkommendeføje, at det må forekomme særligt ønskeligt,at der ved yderligere undersøgelse af tobaks-afvænningsmetodernes virkninger indgår for-søg på at afvænne personer, der ikke nærernoget ønske om at blive rygevanen kvit.

På baggrund af det i det foregående an-førte må udvalget være af den opfattelse,at rygning normalt kun bør betragtes som eni sundhedsmæssig henseende risikabel vane,som den enkelte først og fremmest må søgeat aflægge ved egen indsats, at det er en af-gørende forudsætning for et heldigt resultat

27

af en tobaksafvænning, at den pågældendeperson nærer et alvorligt ønske om at af-lægge rygevanen, og at de almindeligt an-vendte metoder kan hjælpe ham til at gen-nemføre beslutningen, idet der her synes atvære tale alene om en almindelig psykiskeller moralsk støtte og ikke om en egentligmedicinsk, herunder psykiatrisk behandling.

Udvalget vil som nævnt ikke udelukke,at der i visse tilfælde kan være tale om ciga-retforbrug, som må siges at have karakteraf egentlig forfaldenhed. Såfremt det i så-danne tilfælde, hvor der dog formentlig vilvære tale om en særlig sygelig konstitution,der også frembyder andre symptomer enddet umådeholdne cigaretforbrug, er ønske-ligt at bringe rygevanen til ophør, vil detvære hensigtsmæssigt at iværksætte en læge-lig ledet afvænningskur. Udvalget skal her-ved fremhæve, at når det drejer sig om for-faldenhed til narkotiske stoffer, er lægeligbistand påkrævet, dels fordi afvænningennødvendiggør administration af medikamen-ter og anvendelse af egentlig psykoterapi, ogdels fordi afvænningskure normalt ledsagesaf abstinenssymptomer, der bør overvågesaf en læge. Under hensyn til de praktise-rende lægers centrale stilling i det danskesundhedsvæsen og i øvrigt til disse lægerserfaringer med psykoterapi, mener udval-get, at det vil være naturligt, at en patient,der ligger under for egentlig forfaldenhed tilcigaretrygning, i første omgang henvises tilsin egen læge, der som følge af sit særligekendskab til den pågældendes milieu og for-udsætninger bedst vu kunne afgøre, hvorvidtpatienten kan behandles af ham alene, ellerom der bør iværksættes specialbehandling.

Udvalgets synspunkt, at cigaretrygningikke hos det store flertal bør betragtes somnoget sygeligt (forfaldenhed), men som envane, gør det efter udvalgets opfattelse be-tænkeligt at fremsætte forslag om oprettelseaf lægeligt ledede tobaksafvænningsklinikker.Selvom det ikke er nogen fremmed opgavefor danske læger at medvirke til, at visseaf befolkningens vaner, f. eks. kostvaner om-lægges af sundhedsmæssige årsager, har derdog altid været tale om, at opgaver af denneart søgtes løst gennem sundhedsoplysningog ikke gennem egentlig klinisk virksomhed.

Udvalget er ganske klar over, at det formange vil være svært at gennemføre en to-

baksafvænning på egen hånd, således at eneller anden form for støtte må anses forpåkrævet, og udvalgets synspunkt udelukkernaturligvis ikke, at den, der føler trang tilstøtte i sit forsæt om at standse rygningen,søger denne støtte hos en læge. Udvalgetmener blot, at denne støtte må kunne ydesaf enhver, der står i en sådan forbindelsemed rygeren, at han vil kunne udøve envæsentlig påvirkning på dennes levevaner.Udvalget skal i denne forbindelse pege på,at der synes at foreligge særlig gunstige mu-ligheder for tobaksafvænning, såfremt af-vænningen søges gennemført inden for enmindre gruppe, f. eks. blandt de beskæf-tigede på en arbejdsplads eller blandt med-lemmerne af en forening. Igangsætning af så-danne kollektive afvænningsforsøg vil i vissetilfælde kræve initiativ udefra og eventueltogså bistand til forsøgets tilrettelæggelse ogovervågning. Efter udvalgets opfattelse vil af-vænningsforsøg af denne art naturligt kunneindgå i propagandakampagner om cigaret-rygningens skadelighed, som netop forud-sætter, at der rådes over personel, der ikkebehøver at være læger, men som er velori-enterede om cigaretspørgsmålet og derforuden større vanskelighed kan instrueres omden bedste form for tilrettelæggelsen afgruppeafvænningsforsøg.

Da udvalget er bekendt med, at spørgs-målet om tobaksafvænning er genstand forforhandling og overvejelse i samtlige de nor-diske landes sundhedsstyrelser, har udvalgetforanlediget, at spørgsmålet blev drøftet pået møde i maj 1964 mellem de nordiskemedicinaldirektører.

Det fremgik af diskussionen på dette mø-de, at der var enighed om, at spørgsmåletom afvænning for tobaksmisbrug måtte til-lægges en betydelig sundhedsmæssig inter-esse. Som helhed betragtede man dog ikkeafvænningen som et egentligt medicinsk an-liggende; det stærkt begrænsede antal afmisbrugere, som kunne betragtes som egent-ligt forfaldne til cigaretter, ville ikke i sigselv motivere anvendelse af offentlige mid-ler til drift af egentlige afvænningsklinikkerbemandet med læger og sygeplejersker; så-danne misbrugere, som måtte have behov forlægehjælp, måtte kunne få denne indenforrammerne af de ordninger af sundhedsvæ-senet, der for tiden findes i de enkelte lande.

28

Bilag 1.

Om tobaksforbruget.Af professor, dr. med. Poul Bonnevie.

Prøver man - som det her skal forsøges- at få et overblik over tobaksrygningensnuværende omfang her i landet, har manisær to publikationer at holde sig til: Stati-stisk årbog vedr. det samlede (beskattede)salg i hvert kalenderår og sundhedsstyrel-sens morbiditetsundersøgelse, 8: meddelelseom interview'et i 1952-54 ang. tobaksva-nerne (Hamtoft & Lindhardt, Dan. Med.Bull. vol. 2, p. 213-220, 1955). Endviderehaves Max Kjær-Hansens afhandling om ci-garetforbruget i Danmark 1920-1950.

Det er med henblik på bronkiekræftennavnlig cigaretforbruget, der har interesse,hvorfor der først skal anføres nogle træk afdettes udvikling siden 1. verdenskrig. Veddennes slutning lå forbruget pr. indbyggerover 15 år ved ca. 400, medens det nu er4-doblet til ca. 1.600.

I tiden 1920-40 var der en ujævn, menialt kun ringe stigning, der ifølge nævnteafhandling lader sig forklare ved en årligforbrugsudvidelse eller vanedannelse, dermeget konstant svarede til 7 pct. (ca. 30 stk.pr. år), men som 2 gange blev modvirketaf afgiftsforhøjelser, hvorved prisen for denbilligste cigarettype, der udgjorde 90 pct. afsalget, steg fra 2V2 til 3V2 øre og senere til4 øre. Dette skete i depressionens tid om-kring 1930. Prisen for den billigste cigaretsteg først til 5 øre i efteråret 1939, og derpåfulgte så 5 år med svigtende forsyning, så-ledes at forbruget først i 1946 oversteg deforudgående 25 års »niveau« omkring de500 pr. voksen.

Hvis det er med rette, at vi antager en

»latensperiode« på mindst 15-20 år fra detfarlige cigaretforbrugs begyndelse og indtilbronkialcancerens manifestation, er det ry-gevanerne i denne »fredelige« periode, hvisfølger allerede har vist sig som en katastro-fal stigning i lungekræftens incidens. Udvik-lingen efter 1945 kan vi først vente at fåfølgerne af i de kommende år; denne erpræget af en stejl stigning i femåret 1946-50 til 1.100-1.200 cigaretter pr. år pr.voksen, på hvilket niveau forbruget holdtsig til og med 1957, hvorefter de årlige talhar været: 1.310-1.400-1.468-1.524 og for1963 kan anslås til 1.585. Dette er en årligstigning på 6-5 pct., omtrent som lønglid-ningen eller velfærdsstigningen i de sam-me år.

For årene 1956 og 1962 foreligger derstatistik fra Det europæiske fællesmarked(U.I.C.C. Bulletin, okt. 1963), og interes-sant er det, at den gennemsnitlige stigningi cigaretforbruget gennem disse 6 år for fæl-lesmarkedet var 32,3 pct. - for Danmark29 pct. Samtidig faldt forbruget af pibeto-bak 13 pct. - både i Danmark (775 g-670g) og i fællesmarkedet. Men medens der idette samtidig er sket en ringe tilbagegangfor cigarer og cerutter (3 pct.), steg forbru-get af disse 16 pct. i Danmark (255-295).- Fra tallene i denne publikation er tabel 1opstillet. Det engelske cigaretforbrug er isamme tidsrum kun steget 5 pct., og for-bruget af pibetobak har holdt sig uændret;det lave engelske tal for cigar-cerut betyderdog en fordobling.

29

I Danmark var det samlede forbrug i1962 ca. 12.000 tons. Kun 45 pct. rygessom cigaretter, medens resten fordeler signogenlunde ens på cigarer-cerutter-pibe-tobak.

Ved skønnet over hvem, der ryger hvormeget af hvilken art tobak, kan man førstgennemføre beregningerne med udgangs-punktet, at rygevanerne nu er de sammesom ved morbiditetsundersøgelsen for 10 årsiden, da forbruget lå ret stabilt (ca. 1.200cigaretter, 775 g pibetobak, 250 cigarer-cerutter), d. v. s. hvis procentdelen indenfor køn og aldersklasser af rygere af for-skellige tobaksvarer ligesom disses indbyr-des fordeling på konsumstørrelser er uæn-drede, medens alle i de sidste 6 år somfølge af pengerigelighed - trods gentagneafgiftsforhøjelser - har sat forbruget jævnti vejret. Det må herved bemærkes, at ind-delingen er sket efter den foretrukne tobaks-vare, hvilket navnlig vil sige, at mange

mandlige pibe- og cigarrygere også har etbeskedent cigaretforbrug.

Cigaretter: 5.300 mill, stk., hvoraf 60pct. røget af mænd — 40 pct. af kvinder.Blandt mænd og kvinder udgør cigaretry-gere henholdsvis 23 pct. og 33 pct. Pibe-tobak: 2.370 tons fordeles på de 40 pct.mænd, der ryger pibe, idet der ses bort frade 0,4 pct. kvinder. Da cigarrygere udgørden samme lille del af kvinder, fordeles ci-garer 296 mill. stk. alene på de 17 pct.mænd, der foretrækker cigarer og cerutter.Af cerutter 735 mill. stk. fordeles en mæng-de svarende til 10 pct. af »ikke-cigaret-vægten« på de 7 pct. cerutrygende kvinder,resten på de nævnte mænd.

Fordelingen på de 1.400.000 mænd og700.000 kvinder, der ialt ryger (af en voksenbefolkning på 3,5 mill.), bliver, når de ci-garetrygende også fordeles efter størrelsenaf konsumet, dog forøget med ca. 30 pct.for hver talgruppe i forhold til 1952-54,følgende:

:'»o

Ovenstående skøn må formentlig korri-geres, fordi forbruget af pibetobak er fal-det, - måske fordi der nu er ca. 150.000færre unge landmænd, blandt hvilke pibe-rygningen er hyppigere end blandt byboere.Forbruget af pibetobak var i 1953 pr. pi-beryger 4.000 g (40 pct. af 1.570.000 —630.000 mænd, tilsammen 2.565 mill, g),og forudsættes dette uforandret som 11 gpr. dag, er der i dag kun 590.000 pibery-gere og ikke som ovenfor beregnet 700.000.

De 110.000 færre piberygere skyldes næppe,at piberygere i højere grad end tidligere ergået over til cigar-cerut, men at nytilgangenaf rygere — måske også de til byerne ind-vandrede unge landmænd - har valgt ciga-retter i større omfang end før.

Herefter udgør de cigaretrygende mændda ikke 405.000, men 515.000. Da samtidigen større del af det samlede cigaretforbrug- 65 pct. mod 60 pct. må falde på mæn-dene, fås følgende skønsvise fordeling:

Problemet er de 150-175 tusinde stor-cigaretrygere med et dagligt forbrug på4V«-5 mill, cigaretter = Vä af de 14Vs mill,der dagligt ryges. Deres årligt ca. 11.000cigaretter koster dem hver 2.500 kr.

Ved sammenligning af cigaretforbruget ide enkelte lande (tabel 1) må der tageshensyn til, hvor stor en andel cigaretrygerneudgør af den voksne befolkning. Det højeregennemsnitstal i England end i Danmark

31

skyldes således overvejende flere cigaret-rygende mænd i England (70 pct.) end iDanmark (29 pct.), medens forbruget pr.cigaretryger, der er ens, ca. 16 dgl. nu,tidligere - jfr. det anførte om den svagerestigning i England end her - kun har liggetknapt 20 pct. lavere her i landet. Stor-rygerne synes i øvrigt relativt noget hyp-pigere her. - Cigaretrygningens 3 gangestørre udbredelse blandt engelske end(hidtil) blandt danske mænd modsvares af,at mortaliteten af bronkialcancer længe harværet 3 gange højere i England end iDanmark.

USA-forbruget af cigaretter må desudenkorrigeres for forskellen mellem amerikansk

og europæisk rygevane, hvorefter »stumpen«udgør 40 pct. mod 25 pct. Gennemsnits-tallene pr. voksen indbygger i USA ogEngland 3.958-2.700 stk. bliver da 2.400-2.050 g. Opgjort som stykantal var gen-nemsnitsforbruget i disse to lande ens indtil1943, men var altså opgjort pr. gram i USAkun 80 pct. af det engelske forbrug. Nårmortaliteten i USA hidtil kun har væretomkring 50 pct. af den engelske, kan detteskyldes den »beskyttelse«, der følger medikke at ryge den sjettedel (godt 1 cm) afcigaretten, som amerikaneren har råd til atlægge fra sig foruden »den europæiskestump«.

:v2

Bilag 2.

Vurdering af forbindelsen mellem indsatsen af reklame ogcigaretrygningsvanens udvikling i Danmark.

Et responsum udarbejdet i januar 1964 af professor Max Kjær-Hansen, Instituttet forSalgsorganisation og Reklame ved Handelshøjskolen i København.

1. Grundlag og udgangspunkter for respon-summet.

»Cigaretudvalget« har gennem en mundt-lig forhandling og fastlæggelse af fire skrift-ligt formulerede spørgsmål anmodet mig omet responsum. I dette har man ønsket, atjeg skulle belyse visse problemer med hen-blik på den eventuelle forbindelse mellempå den ene side cigaretrygevanens udvik-ling her i landet, respektive mulighedernefor at indskrænke denne vane, og på denanden side den reklamemæssige indsats, derer blevet gennemført under cigaretryge-vanens udvikling, respektive kan gennem-føres for at opnå en nedsættelse af cigaret-forbruget.

Mit indlæg er tilrettelagt på den måde,at jeg først fastlægger udviklingen, der erforegået i cigaretforbruget her i landet fra1920 til dato, hvorefter jeg forsøger at vur-dere de determinanter, der har øvet indfly-delse på denne udvikling. På grundlag af dederigennem konstaterede og kommenteredeforhold forsøger jeg dernæst, så vidt det ermuligt, at besvare hvert af de af »Cigaret-udvalget« stillede spørgsmål.

2. Forbrugsudviklingen på det danske ciga-retmarked.

Inden for moderne efterspørgselsteori an-ser man det for nødvendigt at klarlægge en-hver faktisk foreliggende afsætningssituationog dens rent tidsmæssige udvikling, før derdrages konklusioner om, hvad der har skabtden pågældende afsætningssituation, oghvilke foranstaltninger, der kan tages i an-vendelse for eventuelt at ændre den.

Efterspørgselsanalysen er et af de værk-tøjer, der benyttes hertil. Indledningsvishenviser jeg til, at jeg for perioden 1920-50har forsøgt at gennemføre en principiel

efterspørgselsanalyse for cigaretomsætnin-gens forløb her i landet (»Cigaretforbruget1920-50«, Einar Harcks Forlag, Køben-havn 1952). En forlængelse af denne ana-lyse fra 1950 frem til dato skulle kunnedanne et naturligt udgangspunkt for en for-svarlig bedømmelse af de problemer, »Ci-garetudvalget« ønsker belyst. Derom kander imidlertid blandt andet af tidsmæssigegrunde ikke blive tale.

Selve den faktiske forbrugsudvikling kankonstateres, medens en rationel og detail-leret analyse af determinanternes indfly-delse på udviklingen må erstattes af retsummariske vurderinger af årsagerne tilforbrugssvingningerne.

Den i min tidligere cigaret-efterspørgsels-analyse konstaterede udvikling i det årligedanske totalforbrug af cigaretter fordelt påkonsumentmuligheder (cigaretforbruget 1920-50, pag. 41) har jeg ført videre frem til1962 inclusive. Jeg fremhæver, at den fore-tagne omregning er nødvendig, når man vildanne sig et reelt indtryk af, hvordan for-brugsudviklingen er forløbet.

Den i dansk og international statistiknormalt benyttede fremgangsmåde nemligkonstatering af forbruget af en række varerpr. indbygger giver i de fleste tilfælde mis-visende resultater. Det vil være tilfældet medcigaretforbruget. Forholdet er nemlig det,at befolkningens aldersfordeling stadig æn-dres, og at det kun er befolkningsgrupperneover en vis alder, der kan komme på talesom cigaretrygere. Gennemsnitsfordelingenmå derfor foretages på antal konsument-muligheder i stedet for på det samlede antalindivider. Som konsumentmuligheder forcigaretter regner vi med alle indbyggereover 15 år.

Hvor nødvendigt det er at gå denne vej,vil fremgå af, at procenten af den danske

,".:',

befolkning over 15 år i 1920 var 66,5 og i1962 75,5. Denne ændring i befolknings-strukturen medfører, at selvom hver cigaret-ryger i Danmark i dag havde nøjagtig detsamme forbrug som i 1920, ville gennem-snitsforbruget pr. indbygger være steget med

0,755 -j- 0,6650,665

- = 15 pct.

Den reelle forbrugsudvikling beregnet påkonsumentmuligheder er opstillet i figur 1,og denne udvikling er for at give et over-skuelige indtryk af forbrugssvingningernegrafisk fremstillet i figur 2.

Den forbrugsudvikling, som fremgår affigur 1 og 2, viser, at der i 1962 pr. kon-

sumentmulighed blev røget 1509 cigarettermod 385 i 1920. Det vil sige, at antallet ermellem 4- og 5-doblet. Ser man via dengrafiske fremstilling på, hvorledes denneforbrugsstigning har fuldbyrdet sig, er detiøjnespringende, at udviklingen ikke harværet jævnt forløbende. Perioder med stejlopgang er blevet afløst af interval med ud-præget nedgang.

Før vi forsøger at danne os et indtryk afårsagerne til disse uensartede svingninger,skal det indskydes, at årene 1940-47 måudskydes af materialet. Det var krigs- ogrationeringsår, i hvilke det var begrænsedeudbud og ikke efterspørgselen, som be-stemte omsætningen.

Figur 1. Udviklingen i det danske cigaretforbrug 1920-62 fordelt på konsumentmuligheder

(befolkningsantallet over 15 år).

x) Første halvdel af 1932 (indtil 21. juni på hvilken dato afgifterne forhøjes).2) Andel halvdel af 1932 (fra 22. juni til 31. december).3) Omdannet til omtrentligt årsforbrug (de egentlige tal multipliceret med to).

Her skal ikke gås i enkeltheder medmellemkrigsårene. De udprægede fald i for-bruget, som satte ind i 1929 og 1932-33,skyldtes store prisstigninger, der kan førestilbage til alvorlige forhøjelser af cigaret-afgifterne til det offentlige.

På dette tidspunkt kunne samfundet - ialle tilfælde i kortere perioder - øve ind-flydelse på cigaretforbrugets udvikling gen-nem sin afgiftspolitik. Det skyldtes en be-tydelig priselasticitet begrundet i befolk-ningens i forhold til i dag beskedne ind-tægter. Afgiftsforøgelser efter krigen er ikkeblevet efterfulgt af tilsvarende forbrugs-reaktioner, hvoraf fremgår, at den storegenerelle indkomststigning, der er foregåeti Danmark i de senere år for cigaretter somfor andre relativt billige luksusvarer, harmedført en overordentlig formindskelse afpriselasticiteten.

Til trods for pengerigeligheden, der iefterkrigsårene har dannet grundlag for enkonstant stigning i omsætningen af mangeforbrugsvarer, viser cigaretforbruget førstet fald og dernæst nærmest stagnation iperioden 1951-57. Når man ikke har resul-tater fra grundige detailundersøgelser atbygge på, synes en naturlig slutning atvære, at dette tilbageslag må skyldes denfare for lungekræft, som det i disse år erblevet fremført, at cigaretrygningen har tilfølge.

Når man ser bort fra krigs- og ratione-ringsårene, karakteriseredes udviklingen idet danske cigaretforbrug fra 1920 til 1962på tværs af tilbageslagene i 1929, 1932 og1951-57 af en generel stærk stigning. Derkonstateres en udpræget positiv trendudvik-ling, i kraft af hvilken de indtrufne tilbage-slag hurtigt indhentes. Denne positive trend-stigning, hvis takt efter 1957 har været be-tydelig stærkere end i 20'erne og 30'erne,må uden al tvivl fremhæves som det fordet hidtidige danske cigaretforbrug heltafgørende efterspørgselskarakteristikum.

3. Spørgsmål 1.Cigaretudvalgets spørgsmål lyder:Findes der mulighed for at bedømme ci-

garetreklamens indflydelse på cigaretrygnin-gens udvikling i Danmark?

Ved efterspørgsels analytiske bestemmel-ser af forskellige determinanters kvantita-

tive indflydelse på en konstateret forbrugs-udvikling tager man sit udgangspunkt i enfor den undersøgte periode optrukken for-brugskurve. På grundlag af de konstateredesvingninger opstilles hypoteser for muligeårsager til de indtrufne svingninger. Dereftersøger man gennem anvendelse af multipelregressionsteknik at verificere disse hypo-tesers holdbarhed og så vidt muligt beregneden indflydelse, hver af de vigtigste deter-minanter har øvet på forbrugets kvantita-tive udsving.

I dette tilfælde drejer det sig om enmulig fastlæggelse af cigaretreklamens ind-virkning på cigaretforbrugets udvikling.Fremgangsmåden er den, at man under såvidt muligt ceteris paribus-forudsætningerundersøger korrelationen mellem den på deforskellige tidspunkter indsatte reklame-mængde og de efterspørgselsændringer, dersamtidig har fundet sted.

I min analyse af cigaretforbruget 1920-50 konstaterede jeg, at der praktisk taltikke var anvendt forbrugerreklame fra desælgende virksomheders side. Kun i 30'ernekendes et enkelt fremstød. Det drejede sigom cigaretten »Adamas«. Kampagnen syn-tes ikke anlagt på at skabe stort salg afdet pågældende mærke, hvilket heller ikkeopnåedes. Hensigten var tilsyneladende de-fensiv over for et svagt forsøg, som Obel-fabrikkerne havde anvendt på at inddrageforbrugerreklamen (dagbladsannoncering) iarbejdet på lanceringen af nye cigaret-mærker.

Hvad perioden 1920-50 angår, kunnedet fastslås, at indsatsen af forbrugerrekla-me for cigaretter havde været så ringe -næsten lig 0 - at den overhovedet ikkekunne have mulighed for at influere på detgenerelt stærkt akcelerende cigaretforbrug.Man må i øvrigt fastslå, at der, så vidt vihar kunnet konstatere, ikke findes nogenanden almen forbrugsvare, som er blevetfast indarbejdet i den danske befolkningsefterspørgsel i den sidste menneskealder,der - sådan som tilfældet er for cigaretter-nes vedkommende - har opnået en generelakceptering praktisk talt uden anvendelseaf en omfattende forbrugerreklame.

Da der således i realiteten ikke sattesforbrugerreklame ind til udvidelse af detdanske cigaretmarked fra 1920 til 1950, måsvaret på spørgsmål 1 for denne periodes

: • > ( ;

vedkommende blive, at cigaretreklamenikke har øvet nogen indflydelse på cigaret-rygningens udvikling.

Problemet bliver derefter, hvorledes for-holdet har udviklet sig i 50'erne. Nogensamlet oversigt over omfanget af forbruger-reklamen for cigaretter foreligger ikke. Dadet imidlertid er en kendsgerning, at denhar været koncentreret om benyttelsen afet enkelt medium, nemlig dagbladsannon-ceringen, kan dens kvantitative størrelse og

udvikling vurderes ud fra dennes omfang.Til belysning heraf bringes i figur 3 en efterBerlingske Tidendes Annoncestatistik op-stillet beregning af annonceringen for ciga-retter på tekstsider i de københavnske dag-blade. Som grundlag for orienterende vur-dering er endvidere i figur 3 medtaget talfor cigaretforbruget i forskellige år og ciga-retreklamens procentdel af den samledetekstsideannoncering.

Figur 3. Oversigt over cigaretannonceringens omfang i københavnske dagblades

tekstsideannoncering i årene 1951-62.

Som yderligere vurderingsgrundlag tjener,at den tilsvarende forbrugerreklame for ci-garer, cerutter og shagtobak, hvoraf derkun omsættes en brøkdel af cigaretsalget,i 1955 androg 548.517 annoncemillimetreog i 1962 961.225 m/m. Over for cigaret-annonceringens andel af den samlede tekst-sideannoncering i de to nævnte år på 0,6og 3,1 repræsenterede den øvrige tobaks-annoncering 3,2 og 4,0 pct.

Sammenfattende om forbrugerreklamenfor cigaretter efter 1950 må det siges, atden har været gennemført i et begrænsetomfang. Det gælder specielt årene 1950—57.I disse benyttedes en forbrugerreklame, derganske vist var større end i tiden 1920-50,men absolut set af så beskedent et om-fang, at den næppe har kunnet influerenævneværdigt på forbrugsudviklingen. Sam-menholder man indsatsen af forbrugerrekla-men med omsætningssvingningerne i deenkelte år, kan der heller ikke findes nogenkorrelation.

Spørgsmålet om en dagbladsannonceringsmulighed for at slå igennem over for for-brugerne afhænger ikke alene af dens abso-lutte, men også af dens relative størrelse.Det vil sige, at en begrænset annonceringlet drukner i den store annoncemængde,dagbladene bringer i disse år, og alene af

den grund har ringe afsætningsfremmendevirkning. Hvor relativt begrænset cigaret-annonceringen i dagbladene har været,fremgår af de i figur 3 opstillede procenttalfor dens andel i den samlede mængde.

En annoncering på omkring én procentaf den samlede annoncemængde, hvormedden skal konkurrere, vil have svært ved athævde sig og gøre indtryk. Til sammenlig-ning henledes opmærksomheden på, at an-nonceringen for toiletartikler til personligtbrug androg henholdsvis 12, 10, 8 og 6 pct.af den samlede tekstside annoncering i dekøbenhavnske dagblade i årene 1953, 1955,1957 og i 1960. Eksemplet er valgt, fordivaren afsætningsmæssigt har en lignendeplacering som cigaretter, og fordi procen-ten er karakteristisk for den annoncerings-mængde, der sættes ind for varer, hvis for-brug søges sat i vejret ved hjælp af for-brugerreklame.

Mit endelige svar på Cigaretudvalgetsspørgsmål bliver, at cigaretreklamen prak-tisk talt ikke kan have øvet nogen indfly-delse på cigaretrygningens udvikling i Dan-mark. Alene dens kvantitative omfang harindtil de allerseneste år været så beskedent,at den ikke har kunnet slå igennem og øvepåvirkning.

57

4. Spørgsmål 2.

Cigaretudvalgets spørgsmål lyder:

Kan der gennemføres holdbare vurderin-ger af, hvilken indflydelse et alment forbudmod cigaretreklame vil kunne øve på ciga-retforbruget?

Da forbrugerreklamen for cigaretter eftermine vurderinger i forbindelse med spørgs-mål 1 mundede ud i, at denne ikke har øvetnogen nævneværdig indflydelse på det hid-tidige cigaretforbrugs udvikling i Danmark,må en følge deraf blive, at et forbud modanvendelsen af denne praktisk talt ikke be-nyttede determinant ikke kan influere i væ-sentlig grad på det fremtidige forbrug.

Denne almene slutnings holdbarhed un-derbygges af den kendsgerning, at forbru-

gerreklamen fra de sælgende virksomhedersside sættes ind med forskelligt formål på envares forskellige markedsstadier. Forbrugetaf en vare, fra den introduceres på et mar-ked, til den har nået fuld markedsdækning,forløber principielt efter en udviklingskurvesom den, der er tegnet op i figur 4. Detteforløb er ikke en teoretisk konstruktion,men kan eftervises rent empirisk for for-brugsudviklingen for de fleste varer på detdanske marked.

Forbrugsudviklingen foregår i følgendefaser: 1) Præsentation af varen, hvorefteren lille gruppe købere, der er begejstredefor alt nyt, melder sig som efterspørgere,2) en pionerperiode, i hvilken varen bliverkendt, og et stærkt stigende antal nye for-brugere optager forbrugsvanen, 3) varen er

Figur 4. Kurve, der angiver omsætningen af en vare, fra den præsenteres på et marked, tilforbruget af den nærmer sig fuld markedsdækning.

38

blevet alment akcepteret på markedet; denbruges af de fleste kundemuligheder, hvor-for kurven flader ud.

Denne udvikling demonstreres gennemden s-formede kurve i figur 4. Det, der harbetydning i denne forbindelse, er reklamensforskellige anvendelse og betydning underdette efterspørgselsforløb.

I pionerperioden finder en betydelig ud-videlse af totalefterspørgslen sted. Forøgel-sen af de sælgende virksomheders afsætninghidrører fra, at forbrugere, som ikke tid-ligere har efterspurgt varen, bliver købere.Når kurven flader ud, bliver der kun taleom ringe tilgang af nye købere. En ud-videlse af den enkelte sælgers afsætning måfortrinsvis finde sted gennem erobring afandre sælgeres kunder. Deraf følger, at af-sætningsvilkårene bliver forskelligartede ide to perioder, der karakteriseres som hen-holdsvis pionerstadiet og konkurrencestadiet.

Forbrugerreklame fra sælgernes side be-nyttes på begge markedsstadier, men medforskelligt formål. På pionerstadiet sigterforbrugerreklamen imod at gøre varen somsådan kendt og gøre flere og flere even-tuelle efterspørgere interesserede i den ogfå dem til at optage forbruget. På konkur-rencestadiet koncentreres reklamen om deenkelte producenters mærker. Dens opgaveer ikke i første række at vinde nye forbru-gere for varen, men at fremme omsætningenaf et specielt mærke på de øvrige mærkersbekostning.

Resultatet bliver, at forbrugerreklamenpå en vares konkurrencestadium ikke harmuligheder for nævneværdigt at udvidetotalefterspørgslen og heller ikke i praksissigter derimod.

Ser man på cigaretternes afsætningssitua-tion på det danske marked i dag, befinderde sig på konkurrencestadiet. Varen eralment akcepteret og indarbejdet i de flestekonsumentmuligheders forbrug. Den aktu-elle cigaretreklame tjener da også i sit anlægog argumentation konkurrenceformål. Dettemå medføre, at en eventuel standsning afdenne reklame ikke kan forventes at øvestørre indflydelse på den almene udviklingaf cigaretrygevanen.

Når man sammenligner forbrugsudvik-lingen i den i figur 4 optrukne principielleudviklingskurve og den specielle cigaret-omsætningskurve i figur 2, vil det bemær-

kes, at den sidste ikke viser tendenser tilat flade ud, hvad der måtte forventes påkonkurrencestadiet. Man kunne deraf for-mode, at cigaretforbruget i Danmark stadigbefandt sig på pionerstadiet. Hvis dette ertilfældet, vil en forbrugerreklame, om densættes ind på at udvide markedet, øve ind-flydelse på den fortsatte forbrugsudvikling.

På trods af den i de sidste år stærkt sti-gende tendens i cigaretforbruget her i lan-det, er der dog ingen tvivl om, at cigaret-terne i udpræget grad befinder sig på kon-kurrencestadiet. Årsagen til den fortsattestigning i totalforbruget hænger sammenmed helt specielle træk i cigaretrygningensefterspørgselsstruktur. For de fleste varerfindes en nogenlunde fast øverste mætnings-grænse for den enkelte forbruger. Det erresultatet deraf, som er angivet i den total-mætningslinie, der er trukket op i figur 4.

Man kan kun spise sig mæt et vist antalgange om dagen, hver familie vil højst an-skaffe 1-2 fjernsyn eller automobiler ogrejse til Mallorca én gang om året. Men ensådan generel mætning for hver konsument-mulighed, der har optaget en forbrugsvane,synes ikke at gælde cigaretrygningen. Dennedækker ikke et fysiologisk behov, men synes- måske delvis som følge af cigaretrygnin-gens narkotikavirkninger, og delvis fordiden bliver et legetøj for rastløse mennesker- stadig at akcelerere for dem, der har op-taget vanen.

Denne ekstraordinære efterspørgselsstruk-tur har betydning, når man skal vurdereden indflydelse, sælgernes reklame vil øvepå cigaretrygningsvanens udvikling underden eksisterende efterspørgselssituation. Dener imidlertid af endnu større betydning,hvis man vil gå ind for en begrænsning afcigaretrygningens fortsatte udvikling. For-tiden har vist, at store prisforhøjelser imellemkrigsårene, da en betydelig pris-elasticitet gjorde sig gældende, og alvorligemeddelelser om den lungekræftsfare, somcigaretrygningen har til følge, i 50'erne kunmedførte kortvarige fald i cigaretrygningen.Man må se i øjnene, at en opgivelse af enallerede indgroet stærk cigaretrygningsvaneer meget vanskelig at opnå. Skal cigaret-forbruget nedsættes, må indsatsen uden tvivli stort omfang rettes imod et arbejde på atforhindre, at den faste cigaretrygningsvaneskabes.

nu

5. Spørgsmål 3.

Cigaretudvalgets spørgsmål lyder:

Kan der ud fra almene reklamerings-erfaringer siges noget om reklamemæssigemetoders betydning for bestræbelserne påat begrænse cigaretrygningen?

Før spørgsmålet forsøges besvaret, mådet understreges, at udtrykket »reklame-mæssige metoder« ikke er entydigt. Det kanopfattes både i en snævrere og en viderebetydning. I snæver forstand drejer det sigom anvendelse af de media, der normaltstår til rådighed for tilrettelæggelse og gen-nemførelse af en erhvervsvirksomheds kom-mercielle reklamekampagner (annoncering,tryksagsreklame, butiksreklame, films i bio-grafteatre og lignende), medens udtrykketi videre forstand har relation til en mod enbred offentlighed rettet oplysningsvirksom-hed, der sigter imod at opnå bestemte udfra ideelle forudsætninger fastlagte formål.Ved siden af de for kommercielle reklame-kampagner til rådighed stående media bli-ver der i det sidstnævnte tilfælde mulighedfor og tale om at benytte de af det offent-lige dirigerede massekommunikationsmidlersom radio, fjernsyn og skolepropaganda.

Da en eventuel reklamemæssig indsatsfor at begrænse cigaretrygningen vil faldeind under de sidstnævnte vilkår - den vilkun være mulig, hvis samfundet ad lovgiv-ningens vej går ind for opgavens løsning,mener jeg, spørgsmålet må besvares således,at udtrykket »reklamemæssige metoder«opfattes i den vide betydning.

Det medfører ikke, at svaret principieltville blive anderledes, hvis der kun var taleom at benytte de normale kommerciellereklamemedia. Men betydningen af en sådankampagne ville blive ringere og omkostnin-gerne derved, hvis den samme kvantitativepåvirkning skulle gennemføres, megetstørre, ja uden tvivl helt eksorbitante sam-menlignet med en indsats, hvor det offent-liges massekommunikationsmidler tages ianvendelse.

Situationen i Danmark i dag er, jævnførden i figur 1 påviste udvikling, at cigaret-rygning er en af befolkningen genereltakcepteret forbrugsvane. Hvis opgaven erat begrænse denne forbrugsvane, må ud-gangspunktet blive et tilsvarende, som nårforbruget af en ny vare forsøges indarbej-

det i befolkningens normale forbrugsmøn-ster. Den i figur 4 optrukne og kommente-rede generelle forbrugsudviklingskurve måhave samme relevans, når det drejer sig omat indarbejde en indskrænkning som enudvidelse af en efterspørgsel. Og der fore-ligger, ikke mindst fra de sidste 30 år, etmeget stort erfaringsmateriale, som viser ihvor høj grad anvendelse af reklamemæs-sige metoder har fremmet og akcelereretskabelsen af nye forbrugsvaner. Den kends-gerning, at cigaretrygningsvanen i Danmarker groet frem uden reklamemæssig påvirk-ning, kan ikke tages som indicium for, aten afvikling af denne vane vil forløbe påtilsvarende måde. Som eksempler på denindflydelse, en virkelig omfattende reklame-indsats i de senere år har øvet på et for-brugs udvikling fra pionerstadiet til almenakceptering, nævnes i flæng: Automobiler,fjernsyn, syntetiske vaskemidler og uden-landsrejser.

Jeg ønsker i denne forbindelse at frem-hæve, at det efter alle erfaringer er langtlettere at indarbejde en ny end at omlæggeen fuldt akcepteret og stærkt indgroet for-brugsvane. Man kan derfor næppe forventede hurtige og store resultater af en kam-pagne til begrænsning af cigaretrygning,der har vist sig som følge af kampagnerfor at fremme efterspørgslen efter nye varer.Der foreligger få og desværre ikke talmæs-sigt belyste eksempler på reklamemæssigindsats med sigte mod forbrugsbegrænsning.Sådanne vil vanskeligt kunne tænkes gen-nemført på erhvervsmæssigt grundlag. Menud fra sammenlignende erfaringer fra ind-arbejdelsen af positive købevaner synes deringen tvivl om, at en omlægning af cigaret-rygevanen her i landet kan fremmes gen-nem en oplysningsvirksomhed, der er til-rettelagt på et reklamemæssigt grundlag.

Mit svar på spørgsmålet bliver derfor, atjeg ud fra foreliggende erfaringer om for-brugsvaners udvikling må mene, at reklame-mæssige metoders anvendelse vil være afstor betydning for eventuelle bestræbelserpå at begrænse cigaretrygningen her i lan-det. Jeg anser betydningen for at være såstor, at det tilsigtede mål, hvis man ikkefra det offentliges side skrider til absolutteforbud, ikke vil kunne nås uden en megetomfattende anvendelse af »reklamemæssigemetoder«, der i stor udstrækning tager de

40

offentligt dirigerede massekommunikations-midler - radio, fjernsyn og skolepropaganda- i brug.

I denne forbindelse henledes opmærk-somheden på de allerede omtalte erfaringerfor, at det er langt lettere gennem reklameat vinde tilslutning til et positivt end til etnegativt budskab. Det må medføre, at mu-lighederne for at give resultater gennem enreklamemæssig oplysningskampagne vil bliveafgørende forøgede, hvis påvirkningen tilikke at ryge cigaretter kan knyttes til anbe-falingen af et substitut ved siden af argu-mentationen for: Du skal ikke.

6. Spørgsmål 4.

Cigaretudvalgets spørgsmål lyder:

Kan der siges noget om, hvorvidt en re-klamebegrænsning vil have indflydelse påresultatet af en i samme periode iværksatoplysningskampagne fra det offentliges sideom farerne ved cigaretrygning?

Spørgsmålets besvarelse, der kun kangennemføres på grundlag af personligeskøn, forudsætter, at reklamebegrænsnin-gens forhold, art og omfang fastlægges.

Det første problem er, i forhold til hvaden begrænsning af reklamen for cigarettertænkes gennemført. Der foreligger to mulig-heder. Den ene er en begrænsning, som for-hindrer en udvidelse af den hidtidige ciga-retreklame, og den anden en indskrænkningaf denne reklame.

Det må være hævet over enhver tvivl, athvis gennemførelsen af en reklamemæssigttilrettelagt oplysningskampagne mod ciga-retrygning efterfølges af en fra erhvervssidetilrettelagt udvidelse af den hidtidige cigaret-reklame med det formål at modvirke eneventuel nedgang i cigaretforbruget, så vildette påvirke resultatet af anticigaretryg-nings-kampagnen. Hvad en sådan mulighedangår, må svaret på det stillede spørgsmålblive, at en indskrænkning i mulighedernederfor vil øve indflydelse. Da en direktereklamekrig fra erhvervsside over for en afsamfundet gennemført oplysningsvirksom-hed imidlertid næppe er nogen virkeligheds-nær mulighed, vil de følgende betragtningerblive koncentreret om betydningen af enbegrænsning af den hidtil benyttede reklamefor cigaretter.

En sådan reklamebegrænsning kan haverelation både til reklamens indhold og om-fang.

Ser man på de tilfælde, hvor der ad lov-givningens vej er gennemført indskrænk-ninger i reklameringsfriheden her i landet,sigter disse fortrinsvis mod reklamens ind-hold, medens der kun findes få eksemplerpå rent kvantitative begrænsninger. Blandtde sidste kan nævnes lov om naturfredning§ 30, hvori der fastlægges regler for, i hvil-ket omfang friluftsreklamer må anvendesuden for byer og bymæssige bebyggelser.Lignende begrænsninger gælder ifølge færd-selsloven § 59. Også straffelovens § 235(om reklamering for præventive midler)indeholder ved siden af indholdsbegræns-ninger kvantitative indskrænkninger. Ind-skrænkninger med henblik på reklamensindhold findes i en række love bl. a. lovangående vitaminreklame, lov om handelmed foder- og gødningsstoffer, lov om lev-nedsmidler m.m. og apotekerloven.

Det må fastslås, at de mest betydnings-fulde reklameringsindskrænkninger, der ergældende her i landet, tager sigte på rekla-mens indhold, medens der kun findes få ogikke klart fastlagte kvantitative begrænsnin-ger. Det mig stillede generelle spørgsmålnødvendiggør imidlertid, at mulige ind-skrænkningers betydning omtales i beggede to relationer.

Når jeg skal forsøge at vurdere, om enindskrænkning i den hidtidige cigaretrekla-mes omfang og indhold må formodes at øveindflydelse på resultaterne af en offentligtgennemført anticigaretry gnings-kampagne,går mit skøn ud på, at det sandsynligviskun vil være tilfældet i ret ringe grad.Dette skøn bygger på de forhold, jeg hargjort opmærksom på i mit svar på cigaret-udvalgets spørgsmål 2. Hvad den hidtidigecigaretreklame her i landet angår, har deni sit indhold praktisk talt udelukkende tagetsigte på konkurrencen mellem enkelte mær-ker og ikke på direkte at animere til ciga-retrygning. Dertil kommer, at denne rekla-mes kvantitative omfang indtil 1957 harværet så beskeden, at den sammenlignet medden reklameindsats, der bevisligt har satforbruget af andre varer stærkt i vejret,næppe vil have mulighed for i større omfangat manipulere forbruget. Opmærksomhedenhenledes dog på, at reklameomfanget i de

41

allersidste år er steget så stærkt, at annon-cerne for cigaretter nu slår igennem i dag-bladsspalterne (se figur 3). Jeg skal i denneforbindelse fremhæve, at en virkelig omfat-tende reklameindsats også vil have mani-pulative virkninger, selvom den i sin op-bygning principielt er rettet mod konkur-rencesituationen.

Min konklusion bliver, at en dansk ciga-retreklame som den, der blev gennemførtindtil 1957, næppe i større udstrækning vilmodvirke resultaterne af en eventuel frem-

tidig omfattende rationel oplysningskam-pagne til indskrænkning af cigaretforbruget.Derimod vil en omlægning af den nuvæ-rende cigaretreklames indhold i retning afen forbrugsfremmende argumentation elleren fortsat udvidelse af dens omfang, selvomindholdet ikke ændres, ikke kunne foregåuden at modvirke de resultater, en offentligreklamemæssigt tilrettelagt oplysningskam-pagne mod cigaretrygning burde kunnebringe.

12

LANDSFORENINGENTIL KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Bilag 3.

Oversigt over en anti-tobaks kampagne i Danmark efter initiativ afLandsforeningen til Kræftens Bekæmpelse.

Erfaringerne har vist, at en anti-tobakskampagne kun er til lidt måske slet ingennytte, uanset hvor omfattende den er, hvisden kun løber et halvt eller et helt år. Alle-rede i 1942 begyndte Landsforeningen tilKræftens Bekæmpelse at rette opmærksom-heden mod den store stigning i antallet aftilfælde af lungekræft. På det tidspunkt blevCancerregisteret oprettet, for hvilket en afhovedopgaverne var at undersøge hyppig-heden af lungecancer. Gennem dagspressenblev offentligheden gjort bekendt med Can-cerregisterets oprettelse og formål, i denneforbindelse også problemet lungekræft.

1 1953 blev der i København afholdt etsymposium i den hensigt at diskutere lunge-kræft, og de 5 nordiske lande: Danmark,Finland, Island, Norge og Sverige deltog.Stigningen i antallet af lungekræfttilfælde ogden mulige indflydelse af tobak, især cigaret-ter, herpå blev diskuteret, og man var enigeom, at der måtte være en forbindelse mellemcigaretrygningen og stigningen i antallet aflungekræfttilfælde. Offentligheden blev adva-ret herom gennem dagspressen.

Yderligere blev to komiteer nedsat i1953. Den ene af dem skulle undersøgeårsagen til lungekræft og samle og koordi-nere resultaterne af videnskabelige undersø-gelser, der var tilgængelige, med henblik påden voldsomme stigning i antallet af lunge-kræfttilfælde, og tage initiativ til yderligereundersøgelser såvel som stille forslag ompraktiske foranstaltninger, der kunne tagesfor at bekæmpe lungekræften. Komiteen for-anledigede, at en artikel »Om lungekræftensårsager« blev publiceret i »Ugeskrift forLæger« som rettesnor for lægestanden i Dan-mark, og yderligere foranledigede komiteen,at dr. Richard Doll, London, holdt en fore-læsning i Dansk selskab for intern medicin.Endvidere blev der foretaget undersøgelser

af luftens forurening i København, men dissegav ikke virkeligt positive resultater. Luft-forureningen var så ubetydelig, at man ikkeanså den for at have indflydelse på stignin-gen i antallet af lungekræfttilfælde. Endeligarrangerede komiteen nogle undersøgelser afcigaretrøg, der skulle udføres især med hen-blik på cigarettjærens sammensætning ogdens biologiske virkning på mus. Disse un-dersøgelser blev foretaget i årene 1953-57af Fibiger-Laboratoriet, som drives af Lands-foreningen til Kræftens Bekæmpelse i sam-arbejde med den danske stat.

Endvidere blev en komite nedsat i 1953med det formål at beskæftige sig med spørgs-målet om en tidlig diagnose af lungekræft.På foranledning af denne komite blev en film»Træk vejret« fremstillet i samarbejde medNationalforeningen til Tuberkulosens Be-kæmpelse og Dansk Kulturfilm. Filmen varfærdig i 1958 og har været vist ved mangeoplysende møder over hele landet, ikkemindst i København, hvor et stort antal mø-der blev holdt under mottoet »Oplyse udenat skræmme«. Foruden på dansk er filmenogså blevet fremstillet i finsk, islandsk, norskog svensk version, og ved hjælp af en kom-bination af almindelig film og tegnefilm viserden lungernes funktioner og forskellige syg-domme, begyndende med forkølelse, lunge-betændelse, tuberkulose og sluttende medlungekræft, og her var især faren ved rygningbetonet.

Efter opfordring af Landsforeningen tilKræftens Bekæmpelse blev der i november1957 afholdt et møde i sundhedsstyrelsenmed repræsentanter for undervisningsmini-steriet, sundhedsstyrelsen, Statistisk Depar-tement, Den alm. danske Lægeforening, allelærerorganisationer i landet, Københavnskommunes skoledirektion og Landsforenin-gen til Kræftens Bekæmpelse. På dette møde

13

blev hensigtsmæssigheden af en eventuel un-dersøgelse af skolebørns rygevaner diskuteretmed henblik på at starte en kampagne modcigaretrygning blandt skolebørn, hvis ryg-ningen skulle vise sig at være overdrevensom formodet. Ideen blev mødt med inter-esse fra alle sider. Det vedtoges derefter atforetage en undersøgelse, og Landsforenin-gen kom i forbindelse med en skolepsyko-log til dette arbejde, cand. psych. Finn Lam-bert, som blev fritaget fra sit arbejde somskolepsykolog i Københavns kommune, sålænge undersøgelserne stod på. Danmarkspædagogiske Institut udvalgte skolerne, somskulle deltage i undersøgelsen. Finn Lambertbesøgte 80 skoler, og kun disses 6. og 7.klasser, d. v. s. børn på 13-14 år. lait del-tog 3.109 børn i undersøgelsen. Angåendedenne undersøgelse henvises til »Betænkningfra fællesudvalget vedrørende spørgsmåletom tobak - specielt cigaretter - og lunge-kræft«.

Da undersøgelsen var fuldført, og resul-tatet viste sig at være af en sådan natur, aten anti-cigaret kampagne blandt skolebørnvar påkrævet, påbegyndte man planlæggel-sen af en sådan kampagne. Det første skridtvar at arrangere en tegnekonkurrence blandtalle skolebørn i hele landet. De skulle frem-stille udkast til en anti-cigaret plakat. Under-visningsministeren og et antal undervisnings-myndigheder underskrev en anbefaling afdenne konkurrence for at være sikre på, atden ville blive vel modtaget i skolerne. Ca.6.500 udkast blev sendt ind, og det er vel-kendt, at et langt større antal elever deltogi konkurrencen, da børnene i mange tilfældefik lov til at arbejde med opgaven i tegneti-merne. Derefter udvalgte lærerne de bedstetegninger, som så blev sendt ind. Før kam-pagnen startede, blev det fundet af værdi atrette børnenes opmærksomhed mod proble-met gennem en opgave som denne, hvor depå papiret skulle vise de skadelige og uhel-dige sider ved rygning. Næsten på sammetid blev der arrangeret en konkurrence forvoksne, som gav 117 udkast.

Et udvalg af de indsendte udkast i tegne-konkurrencen blev udstillet i Københavnsrådhushal. Den 6. februar 1961 blev tre småplakater fra børnenes konkurrence og en pla-kat fra den voksne konkurrence sendt tilalle skoler. Yderligere blev sendt en lille bro-chure »Unge - penge - tobak« til alle ele-

ver i tredie klasse og opefter (fra 10 år ogopefter) ledsaget af et brev til deres forældre,der anmodede disse om at støtte kampagnenved at få de unge rygere til at holde op atryge og de andre til ikke at begynde, i detmindste ikke før de var blevet ældre.

Yderligere blev en plakat — en stor rotte-fælde, der bærer mærket »lungekræft«, ogsom har en pakke cigaretter som lokkemad- opklæbet på plakattavler på alle jernbane-stationer i Danmark i 14 dage i forbindelsemed kampagnen.

I maj 1962 blev en ny plakat med teksten»Sluk, før det er for sent« opklæbet på jern-banestationerne.

Kampagnen vedrørte som anført skole-børn fra 10 år og opefter, så man kan ikkemed nogen effekt benytte det bedste af allebeviser for et gunstigt resultat: statistikkenover solgte cigaretter. Selvom kampagnenhavde haft en stor virkning, ville de få ciga-retter, som børn ryger i den aldersgruppe,betyde så lidt i statistikken, at man praktisktalt ikke kunne notere den der. Selv ommange børn holdt op at ryge eller ikke be-gyndte, ville det først kunne ses i statistik-kerne senere, når de pågældende ellers villevære blevet storrygere.

Man havde fra forskellig side erfaret, atkampagnen mange steder havde haft denvirkning, at forældrene holdt op med at ryge.De følte et ansvar over for børnene. Daman i april 1962 - 14 måneder efter kam-pagnen — foretog et rundspørge i 22 skolerover hele landet, tog man dette i betragt-ning.

Man sendte ud til skolebørnene et spør-geskema, til 7. klasserne (14 år) i hver afde 22 skoler. Man spurgte, om de røg førkampagnen i februar 1961, og om de røgnu i april 1962. I begge tilfælde blev debedt om at angive, hvor meget de røg. Yder-ligere var der et spørgsmål, om kampagnenhavde haft nogen virkning i deres hjem, ogi bekræftende fald hvilken.

Skemaerne skulle sendes direkte fra klas-sen til Landsforeningen, sådan at man kunnevære sikker på, at svarene ikke var påvir-ket af nogen som helst, fordi ingen i skolenså dem. Alle svarene var anonyme.

Af 666 svar var der 507 skolebørn (76pce.), som hverken røg før eller efter kam-pagnen. Her skal nævnes, at ifølge den tid-ligere foretagne undersøgelse af skolebørns

41

rygevaner, var det netop i denne aldersgrup-pe, at en del børn begyndte at ryge. 70 børn(ca. 10 pct.) røg før kampagnen, men varholdt op nu 14 måneder efter. 4 røg tidligerecigaretter, men var gået over til pibe. 66skolebørn (10 pct.) røg før - især cigaretter— og de ryger endnu det samme. 19 røgikke tidligere, men de er nu begyndt atryge cigaretter (15) eller pibe (4).

Vedrørende kampagnens virkning i hjem-mene gav undersøgelsen følgende resultater:

Af de 666 svar fremgik det, at der i 504hjem (76 pct.) ikke var sket nogen foran-dring, i 38 tilfælde fordi forældrene ikkerøg (34) eller røg meget lidt (4).

I 162 tilfælde (24 pct.) havde kampagnengivet resultater. I 43 hjem (ca. 6 pct.) varforældrene holdt op at ryge, i 48 hjem (7pct.) havde de nedsat deres forbrug væsent-ligt. I 23 hjem var forældrene gået over tilat ryge cerutter, cigarer eller pibe, i 3 hjemvar de holdt op en tid, men var begyndtigen. I 23 hjem var det forbudt børneneat ryge. 21 af svarene angiver, at kampag-nen har haft effekt, uden at nævne, hvadder mentes hermed.

På foranledning af landsforeningen blevder nedsat en komite bestående af 3 med-

lemmer fra sundhedsstyrelsen, 3 medlemmerfra Den alm. danske Lægeforening og 3medlemmer fra Landsforeningen til KræftensBekæmpelse, og denne komite fik til opgaveat undersøge alle problemer i forbindelsemed rygning og lungekræft så vel som deforholdsregler, der kan træffes til nedsæt-telse af det stigende cigaretforbrug. Komi-teen afgav betænkning i marts 1962, hvor-efter denne betænkning bl. a. er blevet sendttil sundhedsmyndighederne.

1 juli 1962 blev en film med 15 minut-ters køretid færdig til brug i skolerne. Hen-sigten med filmen: »Så du røgen?« var atfå skolebørnene til at afholde sig fra ryg-ning.

Når som helst noget fremstød er foreta-get i denne sag, har landsforeningen sørgetfor at få dette offentliggjort gennem dags-pressen, sådan at offentligheden gennem enrække år er blevet stillet overfor problemetom cigaretter og lungekræft med regelmæs-sige mellemrum, hvilket har resulteret i, atder næppe er nogen i dette land, der erukendt med faren ved cigaretrygning, enkendsgerning, som man håber vil have engunstig indflydelse på lungekræfttilfældenesantal i den kommende tid.