8

I d e t t e n u m m e r :

Det forjættede land

2

Og så blev jeg 3

Sminkør i mu-sicalen

4

Om at være danser

5

Rottefængeren 2008

6

Drama foråret 2008

8

Advents-møderne 2007

9

Elevforeningen 10

Livet i

orkestergraven

11

En måned i lysets verden

11

Generalforsam-ling

12

M a r t s 2 0 0 8 Å r g a n g 2 , N u m m e r 5

SE HER:

• Få tilsendt fremtidige nyhedsbreve på mail - send en mail til: viby@viby-efterskole.dk

• HUSK: Generalfor-samling og foredrag med Jeppe Søe på Viby Efterskole d. 14. april kl. 19:00

Nyhedsbrev Den fynske Efterskole for

Musik, Dans og Teater

Årets store musicalopsætning var en stor udfordring for alle

Af: Nicoline Rasmussen, 9.kl.

Hele musicalperioden startede en hel almindelig skoledag, hvor vi fik at vide, hvilken musical vi skulle spille. Steffen Rode for-talte folkeeventyret om rotte-fængeren. Vi var alle meget overrasket over at skulle spille en musical, som ikke var særlig kendt. Mange glædede sig ikke ret meget til det, da navnet ”Rottefængeren” ikke lød særlig tiltalende. Jeg selv var også lidt skuffet, men glædede mig til at skulle spille noget, der ikke før var spillet på Viby.

Det næste omkring musicalen var scenepræsentation. Her viste Steffen os hans idé med stykket og sceneopbygningen, her blev også plakat konkurren-cen sat i gang. Det var meget lang tid, vi skulle side inde i et lille lokale og bare lytte. Det næste og det mest spæn-dende inden selve musicalperio-den var rollefordeling. Her fik vi uddelt manuskripter og vores rolle. Jeg blev meget overrasket men også spændt, da jeg læste, at jeg skulle spille en mandlig grønthandler. Vi læste manu-skriptet igennem, mens Steffen læste, hvad der skete. Efter flere timer inde i det lille drama-lokale skulle vi alle gå en tur, for at få samlet vores tanker og

tænke vores rolle igennem og stille spørgsmål. Jeg var blevet mere åben, og glædede mig rigtig meget til juleferien var slut. Den 3. januar lød startskuddet for den ikke så lange proces, som endte med at blive til man-ge hårde timer. Ud over min rolle, som krævede rigtig man-ge prøver, skulle alle ”mindre roller” have en ekstra ting at lave. De ekstra ting der gjorde, at vi alle fik et godt indblik i, hvordan det hele foregår ude i den virkelige verden, var rigtig god for os. Jeg havde valgt at være bob, og jeg glædede mig rigtig meget til det. Vi havde det rigtig sjovt og hyggeligt med at male og bygge scene, men det var hårdt, da jeg næ-sten var til prøve hele tiden, og når jeg havde en fritime, hvor jeg egentligt trængte til at slap-pe af, skulle vi arbejde. Men jeg er rigtig glad for det resultat, vi alle har nået.

Under denne lange proces har jeg haft nogle dage, der var hårdere end andre. Nogle dage hvor jeg var rigtig træt og nemt kunne ende på sammenbrud-dets rend. Jeg havde haft nogle nok lidt for store forventninger til musicalen og hvordan mine kammerater ville kigge på den, og derfor har jeg haft et par

tude ture. I disse tilfælde har jeg heldigvis haft verdens bed-ste roomie til at trøste mig og komme med nogle beroligende ord.

Jeg er glad for alle elevers ar-bejde og synes, at alle har ydet det, de kunne, men det hele kunne ikke havde ladet sig gø-re, hvis ikke alle lærere havde gjort deres for det. Lærerne har knoklet lige så hårdt som os, for at få det hele op at stå. De har brugt flere timer om dagen, for at vi kunne nå det, nogle var ikke hjemme i flere dage. Ikke nok med at de knoklede hele dagen og ikke så, så meget til deres familie, så skulle de også være vores ”forældre” i den periode, hvor vi skulle være her i 3 uger. Jeg har stor respekt, for det lærerne har gjort for os. Det er nu ikke kun her i musica-len, men hele året igennem. Ikke mindst har Steffen Rode og Mette Oscar knoklet på livet løs. Steffen har boet på skolen og brugt det meste af sine nætter på at lave kulisser og fundet ud af vores arrangementer. Jeg fortryder ikke et eneste sekund, at jeg valgte Viby Efter-skole. Skolen er kendt for sine professionelle opsætninger, og jeg må sige, efter at have ople-vet det på mig selv, at det pas-ser.

S i d e 2

”Der er på

efterskolen

nogle rammer

for den

afklaring, som

de unge ikke

kan finde

andre steder”

Ulla Ambrosius

Madsen

Stemningen var høj under ”Grease-festen”

Det forjættede land!

Af René Holm Hansen Alle, der har beskæftiget sig med unge på en eller anden måde, kender deres ukuelige drøm om og evige jagt på den perfekte ver-den. Hvor er det dejligt, når håbet og lysten lyser ud af dem - ligesom forventning-ens glæde til alt det, der venter forude, når den før-ste forårsdag varsler skif-tet. Det er sådan, jeg møder mange kommende elever. De glæder sig så meget til at starte på efterskole, deres forventninger er så høje, at det ikke burde kunne lykkes at indfri dem. Men det lykkes år efter år.

For mange elever er musi-calen på Viby Efterskole et af årets store højdepunk-ter, som der stilles store forventninger til. I denne forbindelse bliver den en-kelte elev virkelig udfordret på sin drøm. Der opstår pludselig et andet perspek-tiv, hvilket giver eleverne et mere nuanceret og der-med mere modent billede af dem selv og verden. Det er her, vi som efterskole gør en forskel! Ulla Ambrosius Madsen (Forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet) siger det således: ”Efterskolen er måske mere vigtig nu end nogensinde, hvor kravene til effektivise-ring og kvalificering er så dominerende. Der stilles mange forventninger til, hvordan unge skal leve deres liv og hvad de skal nå uddannelsesmæssigt, men de unge har samtidig brug for et mellemrum, hvor de kan tænke sig om og stille skarpt på sig selv og på hvad de vil. Det er mit indtryk, at mange net-op bruger et år på efter-skole som den nødvendige mellemtid, hvor de kan blive afklarede. Der er på efterskolen nogle rammer for den afklaring som de unge ikke kan finde andre steder”

Generalforsamling Dette års generalforsamling

bliver noget anderledes. Vi har besluttet, at eleverne byder velkommen og at vi efterfølgende får en person med noget på hjertet til at fortælle for både elever og alle fremmødte. Det skulle have været Johannes Møl-lehave, men han er blevet sygemeldt det næste halve år. I stedet kan I glæde jer til at høre Jeppe Søe for-tælle om ”Den medieskabte virkelighed”. Han er jour-nalist og tidligere studie-vært. (Det betyder, at fore-draget d. 26. marts er af-lyst) Efter foredraget starter selve generalforsamlingen. Vi håber på mange frem-mødte blandt såvel skole-kredsen som forældre. Årsmødet Vi har netop været til års-møde i Efterskoleforenin-gen, hvor vi oplevede 1000 efterskolefolk engagere sig i den problematik, der op-står, når vores fælles for-ening forsøger at udtrykke visioner og mål for alle efterskolerne - samtidig med at den enkelte efter-skole er en selvstændig og fri skole. I kan læse mere på næste side om foreningen og års-mødet - oplevet af en erfa-ren mand: Finn Nabe-Nielsen fra bestyrelsen. ”Blomster på eng og i potte, banket bliver mangen en måtte, plæner bliver slået og digte forstået for nu er det forår i Danmark” Benny Andersen

Jacob Holdt fangede

elevernes interesse for hans

evigt aktu-elle emne:

”Undertryk-kelse”

N y h e d s b r e v

S i d e 3 Å r g a n g 2 , N u m m e r 5

lige et par dage før, at vi skulle af sted til efterskolernes årsmøde på Nyborg Strand! Sammen med Renè og Kari, et par lærere og nogle stykker fra bestyrelsen skulle jeg altså del-tage i dette traditionsrige årsmø-de. Det skulle jeg så bare ikke i år, og kan følgelig heller ikke give et referat af, hvad debatter-ne drejede sig om – og dog – næsten! Ikke fordi de er ens år efter år, det er de bestemt ikke, men fordi jeg i min sygeseng sad og læste styrelsens beretning, som altså bliver udsendt i forve-jen, og som ville blive gennem-gået – og måske debatteret, på mødet.

Så greb feberen mig, og jeg huskede mine første årsmøder i starten af firserne, hvor jeg fandt det uhyre morsomt, når de gamle efterskoleforstandere på skift sprang op og tog ordet – og det kunne de – og talte med stor autoritet og stemmepragt, flere af dem fra den tid, hvor de ejede skolen, og ofte var ikke et øje tørt i salen, da de også var sær-deles muntre. Og Asger fra Samsø kunne altid finde èn af de gamle nordiske myter – og dem kunne han nogle stykker af – som passede fortrinligt til det behandlede emne, og fremsagde den med fynd og klem. Der var altid en vældig polemik mellem de indremissionske og de grundtvigianske forstandere. De gik i kødet på hinanden, men altid – synes jeg – var der den dèr vigtige gensidige forståelse og respekt for hinandens forskel-lige værdi-sæt, hvor de udmær-ket vidste, at det ville være mi-nimalt de kunne flytte på mod-partens opfattelse. Men spæn-

dende var det at overvære disse verbale bråvallaslag, der i høj grad handlede om holdninger og værdier.

Og i halvfemserne var nogle af de gamle faldet fra, men vi hav-de nogle gode undervisningsin-spektører i ministeriet, der vid-ste, hvad det handlede om. Alli-gevel synes jeg, vi kredsede urimelig meget omkring komma-er og decimaler. Ikke just særlig spændende, men naturligvis meget vigtigt, da skoleformens eksistens jo til alle tider er me-get afhængig af statens tilskuds-midler. Fra at modtage en pose penge fra staten, der – i størst tillid sagde: værsgo` gå så hjem og driv god skole – til en omlæg-ning af hele tilskudsordningen, der bestemt ikke blev enklere af den grund, men lidt nemmere for staten at dreje på hanen, der styrer penge-strømmen. Til vore dages sygelige dokumentations krav på alle fronter.

Og til de årsmøder vi afholder nu, som handler meget om de politiske tiltag og beslutninger, der rammer os. Vi har lige kæm-pet os gennem en flerårig 10-klasses strid, og skal nu forsøge at lappe de værste følger af det komplot. Bliver der transporttil-skud nok til hele brobygnings-projektet?

Den indlysende tanke, at efter-skolen er ideel til at integrere fremmede i vores samfund, kan det begrunde, at vi skal indføre positiv særbehandling? Skal foreningen overhovedet udtale på vegne af ca. 260 frie og uaf-hængige skoler, at skoleformen bør være ”sund” og røgfri? Og

lignende tids-typiske spørgsmål, har garan-teret været behandlet på dette års årsmøde, som oven i købet skulle markere 100 års jubi-læet for foreningen!! Men som sagt var jeg ikke tilstede! Og de senere år har det så-mænd ikke været spe-cielt spændende, men altid meget hyggeligt at deltage.

Da alle skolerne nu er selvejende institutioner betyder det, at de skal have en bestyrelse til at sikre, at alt går rigtigt til og reglerne bliver fulgt. Sådan en bestyrelse vælges fra en sko-lekreds, som er en kreds af mennesker, der synes, at den enkelte skole er en god skole som er værd at bevare. Så her-fra min seng vil jeg gentage Niels Eriks opfordring i sidste Nyhedsbrev om, at I efter ophol-det på Viby vil overveje at ind-melde jer i skoleforeningen, for dels at støtte skolen og dels få mulighed for indflydelse og ind-sigt i Viby Efterskole. En opfor-dring, der naturligvis også gæl-der forældre og tidligere foræl-dre.

En generalforsamling er nært forestående, men det står der sikkert mere om andet steds i Nyhedsbrevet.

Af Finn Nabe-Nielsen, Bestyrelsesmedlem

Skal foreningen

overhovedet

udtale på vegne

af ca. 260 frie og

uafhængige

skoler, at

skoleformen

f.eks. bør være

”sund” og røgfri?

N y h e d s b r e v

..og så blev jeg syg -

Kalender Marts/April April/ Maj Juni

17-19/3 Terminsprøve 18/4 St. Bededag (Forl. Weekend) 5/6 Grundlovsarrangement på Viby

17/3 ”Skatteøen” på Sukkerkogeriet 9/6 Lanchier-fest

31/3 Kommende elevers aften 11-24/6 Mundtlige prøver

1-3/4 Praktikanter fra Det Rytmiske

Konservatorium

1-4/5 Kr. Himmelfartsdag

(Forlænget weekend)

25-27/6 Outrodage

4-10/4 Kultur-tur til Mantova, Italien 8-16/5 Skriftlige prøver 27/6 Afslutningsdagen

14/4 Generalforsamling og foredrag

med Jeppe Søe

22/5 Musikfestival på Vesterdal Sommerferie

27/4 Undervisningsdag og drama

opfører deres Cabarevy

Imens vi var til årsmøde

i efterskoleforeningen

blev der på skolen bl.a.

pustet æg.

S i d e 4

Jeg synes,

jeg fik testet

nogle

grænser af

med hensyn

til pres.

Rottefængeren tager en grusom hævn….

Sminkør i musicalen

Af Emilie Craig, 10.kl.

Før vi gik på juleferie i decem-ber skulle vi vælge hvilket se-kundære “job” vi ville beskæf-tige os med i musical-perioden. Jeg kiggede på sedlen, og tænkte med det samme at sminke kunne være sjovt. Det blev mit førstevalg, og jeg fik også mit ønske opfyldt.

Det blev januar og vi skulle for alvor i gang med Rottefænge-ren, som vi alle havde set frem til, nogle mere end andre. For sminkørerne startede det hele stille og roligt ud. Vi var samlet et par gange, fik en lille smule viden og nogle små opgaver vi skulle løse. Det hele foregik samtidig med at prøverne på de forskellige scener var i gang, og da de skulle priorite-res højst, var det ikke alle sminkører, der kunne møde op. Derfor var der blevet sat tid af længere fremme i perio-den til at alle sminkører kunne

mødes, vi skulle have kur-sus af en professionel tea-tersminkør. Jeg havde forestillet mig, hvordan vi skulle lære at sminke rot-ter, borgere og andre rol-ler af en overpyntet bøsse, men det var Søren, som han hed vist langt fra. Han lignede overhovedet ikke en person, der kunne have noget som helst med tea-tersminke at gøre. Skinnet bedrager vel. Skæg og meget dygtig var han alli-gevel.

Vi startede med at sminke hinanden, og jeg prøvede at forvandle mennesker til rotter med nogle andre piger. Det var lidt svært at få idéerne til at starte med, men ligeså snart Søren havde været der, var der noget at gå i gang med. Han var god, for han var ikke for styrende, han prøvede vir-kelig at se en mening, i det vi lavede og så give os hints ud fra det. Det var meningen, at vi skulle udvikle forskellige udtryk på de forskellige personer, men jeg følte lidt somme tider, at jeg kørte i ring og ikke kom videre. Jeg lagde bare den samme sminke om og om igen. Da vi endelig havde fået “lagt en maske” på alle skulle den tjekkes af vores meget perfek-tionistiske instruktør Steffen Rode i det lys, man ville blive set i. Os sminkører skulle note-re hvilke ting, der var gode og hvilke ting, der var forkerte i udtrykket.

Efterhånden som der blev ud-viklet planer for, hvem der

skulle sminke hvem, fik vi lov til at sminke de personer, vi nu var blevet tildelt. Denne gang skulle vi så gøre det, på den måde Steffen syntes var den bedste, og sådan at alle rotter var ens. Vi havde 5 personer hver, og jeg syntes jeg be-gyndte at kede mig lidt. Jeg vidste godt med mig selv, at vi skulle gøre det mange gange for at blive gode, og også at jeg skulle sminke de her 5 personer, jeg havde mindst 100 gange mere endnu, og derfor var det for tidligt at blive træt af opgaven.

Vi kom tættere på generalprø-ven og premieren, og nu skulle vi sminke folk, mens der var prøver. Det var lidt stressende at skulle gå i gang med en person, og at personen så var nødt til at forlade sminkerum-met for at gå på scenen, så kunne man gå i gang med den næste, og så stod man pludse-lig med 5 personer, der kun havde fået cake (en slags foundation) på.

Det var faktisk først da vi kom ind i selve spilleperioden, at jeg synes det blev rigtig hyg-geligt at sidde nede i sminke-rummet. Der var god stem-ning, selvom det til tider godt kunne virke ret træls at skulle starte før alle andre for at læg-ge sminke, eller når folk ikke kom til den planlagte tid. Det lykkedes os alligevel at få no-get godt ud af det. Vi kunne altid brokke os til hinanden, og så hjalp det lidt. Vi hørte mu-sik, sang med og kom virkelig hinanden ved, da vi var mange i et forholdsvist lille rum.

Jeg synes, jeg fik testet nogle grænser af med hensyn til pres. Det skulle helst lykkedes første gang, og det skulle også gøres på et bestemt antal mi-nutter. Jeg prøvede at holde hovedet koldt hver gang, for jeg vidste, at hvis jeg først overbeviste mig selv om, at jeg ikke havde travlt, og at jeg sagtens kunne nå at lægge en perfekt sminke, så ville det hele fungere meget bedre. Rigtigt nok så brugte jeg min-dre og mindre tid på de for-skellige, og det kom sig jo af at vi netop havde gjort det man-ge gange. Øvelse gør mester, og man må nogle gange træk-ke sig selv lidt op og vente på, at man bliver den mester, man ønsker at være fra start af.

Rotternes verden under ”over-

fladen”

N y h e d s b r e v

S i d e 5 Å r g a n g 2 , N u m m e r 5

Og til sidst, da

hele skolen var

samlet på - og

foran scenen,

dér følte man

sig ikke bare

som en danser,

men en lille del

af en stor

helhed.

N y h e d s b r e v

Af Julie Motzfeldt, 10.kl.

Dans, dans, dans og lidt mere dans. Sådan lød vores skema igennem musicalen, og det var skønt! Tænk at få lov til at lave det man elsker hele dagen, det var virkelig en luksus, man ikke oplever mange gange. Men når vi siger luksus, mener vi ikke at det var let og afslappende, nej det var langt fra afslappende. Både Astrid og jeg var dansere i musicalen Rottefængeren, sammen med 10 andre piger, som vi også danser sammen med i hverdagene på det øvede dansehold på Viby.

Hver dag dansede vi ca. 8-10 timer. I starten dansede vi meget sammen hele flokken, men lang-somt kom der små danse til, hvor ikke alle skulle være med, og vi fik alle sammen forskellige danse. Men Marianne, vores danselærer, var meget god til at fordele dan-sene mellem os, så vi alle næsten fik lige meget at lave. Vores mor-gen startede altid med opvarm-ning for hele holdet, hvor vores to holdkaptajner stod for opvarmnin-gen. Her lavede vi så en masse smidighedsøvelser, opvarmnings-danse og styrkeøvelser. Det var virkelig dejligt at starte op på den måde, og mange af danserne la-ver stadigvæk øvelser nu. Efter en halvtimes opvarmning skulle vi i gang. De fleste dage startede vi med de danse vi alle var med i, og dem dansede vi så indtil frokost. Efter frokost dansede vi så på forskellige tidspunkter med for-skellige danse og det gik resten af eftermiddagen med. Men det bed-ste af det hele var til den sidste dansetime hver dag, hvor alle danserne mødtes og dansede alle dansene igennem. Efter at vi hav-de danset alle dansene, satte vi os ned i en rundkreds for at strække ud. Under denne udførelse van-drede en slikæske rundt imellem os, og så sad vi og nød dagens hårde arbejde. Men vi fik ikke kun slik for dagens hårde arbejde, mange af danserne led af gamle skader, skinnebensbetændelse og hoftebetændelse, overbelastninger i både knæ, ankler og lår. Faktisk var der ikke rigtig nogen som slap helskindet igennem musicalen.

Under selve forestillingerne følte vi os nogle gange lidt små, idet vi desværre kun havde 7 danse i alt, dvs. at vi ikke var så meget på scenen. Men dog vidste vi, at vi lavede noget på scenen, som vi

var de eneste der kunne, og det fik os til at føle, at vi var lige så meget med i stykket som alle andre.

En af de bedste følelser under forestillingerne var da vi alle sam-men skulle ud og bukke. Først kun danserne, og man følte sig virkelig godt tilpas ved den store klapsal-ve, og for en gangs skyld følte man, at ens arbejde var værdsat. Og til sidst da hele skolen var samlet på og foran scenen, dér følte man sig ikke bare som en danser, men en lille del af en stor hel-hed.

Noget af det vi mærkede me-get forandring på i musicalen var, at vores dansehold blev tættere og bedre til at kommunikere, og vi fik et rigtig godt forhold til vores danselærer Marianne. Det var rigtig dej-ligt at føle sig godt tilpas

blandt de mennesker som man skulle arbejde hårdt sammen med i en hel måned. Det var dem man brokkede sig med, blev sure med, grinede med og stod sammen med. I det hele taget fik vi et bed-re og stærkere sammenhold på skolen. En periode vi aldrig vil glemme.

Om at være danser...

S i d e 6

”Til gengæld må

man gerne

kalde muslimer

for dumme svin,

hvilket de finder

meget mere

anstødeligt.”

De flotte kostumer var med til at give hele musicalen et løft.

Rotterne

personifice-

rer alle

menneskets

mørke sider:

Grådighed,

magtbegær,

svig, løgnag-

tighed, had

og

intolerance.

N y h e d s b r e v

Af Steffen Rode Huset lå gemt for Blæsten, skærmet af Bøg og Lind. Selv i den værste Stormnat sov man med roligt Sind. DERFOR KOM ROTTERNE IND. Inde var alting Velstand. Manden var glad og trind. Skinkerne hang på Loftet. Fløden samlede Skind. DERFOR KOM ROTTERNE IND. Huset var godt, men gammelt. Træ får med Tiden Svind. Bindingsværket var trøsket, Døren var skæv og vind. DERFOR KOM ROTTERNE IND... I Poul Sørensens digt fra 1942 "GRAA INVASION" er det na-turligvis den tyske besættel-sesmagt, der sammenlignes med den tids rotteplage. Huset er et billede på det lille hygge-land, Danmark, som det indtil da var lykkedes at holde uden for internationale konflikter i trekvart århundrede. Den gla-de og trinde mand er hele den ubekymrede danske befolk-ning, som glemmer at være på vagt over for den ydre fjende,

fordi indre velstand betyder mere. Digtet sneg sig uden om censuren, hvad der måske kan undre i dag, og det samlede Danmark havde ingen proble-mer med, at besættelsesmag-ten blev sammenlignet med rotter. Der er en lang tradition for at kalde sine fjender for rotter. Lige siden Den sorte Død i middelalderen gjorde det af med en fjerdedel af Europas befolkning, har rotten været forbundet med død og ødelæg-gelse, fordi smitten sagdes at blive overført med rotten. (Den blev nu overført med en loppe, der lever på rotten, men det gjorde nok ikke den store for-skel for dem, der blev ramt.) Rottens forkærlighed for at leve af skrald og holde til i kloaker har givet den et mil-dest talt plettet ry; den opfat-tes som et uhumsk og forned-ret dyr uden værdighed og er derfor den perfekte sammen-ligning med den fjende, man afskyr mest. Manden var mild og taalsom. ”Pusler det ikke? - Bind endelig Lænkehunden!" sagde det rare Skind. DERFOR KOM ROTTERNE IND. Nævnte man Rottefaren, strøg han med Smil sin Kind: "Rotter... Hæ, hvem ser Rot-ter? Det er vist Hjernespind!" DERFOR KOM ROTTERNE IND. Den videnskabelige sandhed om rotten er, at den er et uhy-re tilpasningsdygtigt dyr, som kan leve i det meste af verden, som spiser næsten alt, og hvis højt udviklede immunsystem kan hamle op med både infek-tioner og gift. Den har fulgt

menneskehedens udbredelse over hele kloden gennem de sidste titusind år, og den anses for umulig at udrydde. Det er altså en hårdfør følgesvend, man bruger som billede, når man vil nedgøre sin modstan-der - måske ikke det mest velvalgte. I det sidste kvarte århundrede er det Danmarks indvandrere af første, anden og tredie ge-neration, der har måttet lægge øren til diverse sammenlignin-ger med den lille gnaver. "De lever som rotter..., sviner som rotter..., æder som rotter..., yngler som rotter," er nogle af de charmerende formuleringer danskere har udgydt om andre danskere. At de skulle formere sig som rotter, var imidlertid at gå for vidt i retssystemets øj-ne, og der faldt en dom for ærekrænkelse. Til gengæld må man gerne kalde muslimer for dumme svin, hvilket de finder meget mere anstødeligt. Fordi Stegerset bugned, fordi Fløden trak Skind, fordi Træet var trøsket, fordi Døren var vind, fordi Hunden var bundet, fordi Manden var blind, fordi ingen var vaagen, KOM ROTTERNE IND! I "ROTTEFÆNGEREN" som Viby Efterskole spillede i 2008 personificerer rotterne alle menneskets mørke sider: Grå-dighed, magtbegær, svig, løgnagtighed, had og intoleran-ce. Det er disse hårdføre følge-svende, der ledsager menne-sket på dets vej gennem tilvæ-relsen og altid står på spring for at overtage styringen i et ubevogtet øjeblik. Hvad enten vi ligner danskere eller danskere.

Rottefængeren 2008

S i d e 7

N y h e d s b r e v

Å r g a n g 2 , N u m m e r 5

S i d e 8

”Glemmer I, så husker vi” - var titlen på opsætning i 2007

Drama foråret 2008

Af Mette Oscar

Straks efter årets musical har dramaholdene kastet sig over nye opgaver.

Denne gang gælder det dog ikke et stykke med et færdigt manuskript, men et projekt som eleverne selv skal skabe helt fra

bunden.

Opgaven lød på at lave en ”Cabarevy”. En blanding af cabaret og revy.

Eleverne startede med at finde en titel, som skulle være den røde tråd i fore-stillingen, og valget faldt på ”Ja, hvorfor ikke?”

Dernæst gik man så i gang med en brainstor-ming på indhold, og i øje-blikket arbejdes der på højtryk med at skrive tek-ster, koreografere danse og finde musik. Eleverne er selv ansvarlige for de numre, de skal være med i, det vil sige, at de skal sørge for tekst, arrange-ment, lyd, lys, kostume, scenografi osv. osv.

De to dramahold som lig-ger henholdsvis mandag og torsdag er fælles om forestillingen, men de ar-bejder indtil videre hver for sig. Det er så menin-gen , at vi i weekenden 25-27 april skal samle alle tråde og stable en forestil-ling på benene, som skal spilles søndag d. 27.april for forældre og andre inte-resserede. Vi har kun 5-6 gange til rådighed på hvert dramahold, så der skal arbejdes hårdt, hvis det skal nås.

Eleverne er dog ikke helt alene, Malene Clante og Mette Oscar er lærere på projektet og giver nok en hånd med her og der…… Dette års

opsætning bliver en

”Cabarevy” med titlen: ”Ja, hvorfor

ikke?”

Eleverne er selv ansvar-

lige for tekst, ar-

rangement, lyd, lys, ko-stume, sce-nografi osv.

osv.

N y h e d s b r e v

S i d e 9 Å r g a n g 2 , N u m m e r 5

N y h e d s b r e v

Det første halve års arbejde

indenfor dans og musik kulmi-

nerer i december, hvor alle

skolens bands og dansehold

viser, hvad de kan.

For første gang i Vibys historie

var der denne gang 2 aftener

med mulighed for at nyde ele-

vernes optræden. Det betød,

at alle fra familierne kunne

komme med og ikke mindst

100 gamle trofaste viby-

elever, der hvert år kommer

for at se og høre, hvad det nye

elevhold har fået stablet på

benene. Der var fuldt hus beg-

ge aftener.

Alle skolens bands

optrådte på

Adventsmødet

Adventsmøderne 2007

S i d e 1 0

”Så til jer

tøser derude:

inden næste

års møde

tænker I lige

over, om det

er noget for

jer”

5 års jubilarerne fra årgang 01/02

Fortæl din historie!

Elevforeningen - VelfB

Af Katrine Dreyer

Først og fremmest 1000 tak

til den nuværende årgang

på Viby. Det var en fanta-

stisk musical, I fik stablet

på benene. Vi var alle un-

derholdt fra start til slut.

Musical-dagen gik ud over

alle forventninger. Det ene-

ste problem der opstod var,

at der var for mange gamle

elever der dukkede op, så

der ikke var billetter til alle.

Vi klager selvfølgelig ikke

over det store fremmøde,

men vil bare understrege,

at det er super vigtigt at

man tilmelder sig (til ti-

den!!), så man ikke tager

turen til Viby forgæves.

Vi fik til generalforsamlin-

gen valgt 4 nye bestyrelses-

medlemmer, da mange af

de ”ældre” medlemmer ikke

har kunne finde tid til det

mere. Der er tale om fire

friske fyrer, som vi glæder

os til at få med i gruppen.

Køns fordelingen i bestyrel-

sen er nu:

hun-køn:3 han-køn: 9

Så til jer tøser derude:

Inden næste års møde tæn-

ker i lige over, om det er

noget for jer ☺

Vi skal bruge vores næste

møde på at snakke positio-

ner i bestyrelsen, da der

nok vil være nogle ændrin-

ger. Udover det skal vi

have arrangeret den store

ryste-sammen tur, der des-

værre ikke blev til noget

sidste år. Så der er noget at

glæde sig til.

HUSK: hvis der er nogle af

jer derude, der har spørgs-

mål til, hvem vi er, hvad vi

laver eller har gode ideer til

arrangementer o. lign., skal

I være mere end velkomne

til at skrive en mail til os.

Adresserne er at finde på

Vibys hjemmeside. Vi vil

meget gerne høre fra jer.

Viby Efterskole mangler et billede af 5 års jubilarerne (årgang 02/03) fra jubilæ-umsdagen i november 2007. Så hvis du er i besid-delse af nogle billeder fra denne dag, må du gerne sende dem til viby@viby-efterskole.dk

N y h e d s b r e v

Af René Hansen

Dette er en opfordring til

alle jer gamle elever eller

andre med tilknytning til

Viby Efterskole.

Vi vil meget gerne have

din historie med i et af

vore nyhedsbreve eller i

det kommende årsskrift.

Skriv om hvordan livet

har formet sig - hvilke

oplevelser du har haft, og

hvordan Viby Efterskole

har haft indflydelse på din

livsbane indtil nu.

Vi ved, at der er mange

gode historier og erfarin-

ger ude blandt jer, som

andre ville have gavn af

at læse.

Har du været på langtur,

rejst jorden rundt eller

bare været på Bornholm,

udgivet en cd, gået på

teaterskole, arbejdet som

roadie, hygget dig på

gymnasiet eller ….?

Alle har en god historie -

fortæl den!

Skriv til:

viby@viby-efterskole.dk

10 års jubilarerne fra årgang 97/98

S i d e 1 1 Å r g a n g 2 , N u m m e r 5

En måned i lysets verden.

N y h e d s b r e v

Af Christian Schrøder, 10.kl. Jeg må indrømme, jeg var ikke super glad for, at jeg var kommet på lys-holdet i starten, da jeg egentligt havde valgt noget an-det. Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle, og det var måske også derfor, jeg var en lille smule skeptisk. Men da så det hele star-tede, blev det pludselig bedre og sjovere at arbejde med lyset. Som ugerne gik, blev vi alle bedre til at arbejde med det. På det tidspunkt havde jeg ikke hørt, at vi skulle blive på skolen en hel forlænget weekend, og der blev jeg først rigtig skeptisk, selv-om der egentligt ikke var nogen grund til det. Da vi kom tættere og tættere på weekenden, frygte-de jeg den endnu mere. ”En hel weekend, kun med lys, det over-lever jeg ikke” tænkte jeg. Lys weekenden: Det hele starte-de fredag. Alle de andre elever var taget hjem, så der var ikke andre på skolen end Laurits, Chri-stian P, Flemming og jeg. Vi lagde hårdt ud med at arbejde allerede fra start af, og igen tænkte jeg ”Det her overlever jeg ikke”. Men

som timerne skred frem, blev det faktisk sjovere og sjovere, og jeg skal love for at vi blev forkælet både med slik, sodavand, chips, kage, og en masse andre dejlige ting. Vi arbejde ikke så lang tid fredag, fordi vi alle sammen havde haft en lang da. Lørdag stod vi op klokken ca. halv ni. Vi spiste alle sammen morgen-mad sammen, og derefter gik vi i gang med at arbejde. Der var meget der skulle laves, så der var ikke tid til mange pauser, men i stedet for pauser, fik vi alle god-terne løbende. Efterhånden som

timerne gik, var det overhovedet ikke så slemt, det var faktisk rig-tig sjovt og rigtig hyggeligt. Natten til søndag kom Jens Chri-stian for at hjælpe Flemming med nogle ledninger. Vi blev sendt i seng, så de kunne få ro. Søndag middag kom Steffen Rode for at programmere lyset, det brugte vi ca. en uge på. Det var nok noget af det hårdeste. Men alt i alt kan jeg konkludere, at jeg virkelig har nydt at være lys-mand. Det har været en kæmpe oplevel-se, og alt lyset endte til sidst med at blive rigtig rigtig flot.

Af Jonas Nicolaisen, 9. kl. Kasper Aagaard, 9. kl. Vi var så heldige at komme i or-kesteret under dette års musical. Vi må indrømme at vi lige skulle vænne os til at musicalen hed ”Rottefængeren”. Men jo længere vi kom ind i forløbet, desto glade-re blev vi for det. I orkesteret var det super hygge-ligt. I de to første uger arbejdede vi med numrene i musiklokalet, ca. 5 timer dagligt. Det foregik på den måde, at Morten, gav os en helt masse noder, guitarristerne fik dog tabulatur, derefter hørte vi nummeret som midifil og gik i gang med at spille. Det var en klar fordel, at kunne noder inden vi gik i gang, men som tromme-slager kunne man godt klarer sig uden. Efter to uger med blod, sved og tårer fungerede alle 21 sange, og vi var klar til sekvensprøverne. Ugen med sekvensprøverne var nok det hårdeste under hele peri-oden. Nogle dage skulle vi side i den mørke sal 3 timer, uden at spille et eneste nummer. Selvom det var hårdt, var det nødvendigt,

måske ikke for os i orkesteret, men for musicalen som helhed, og det var jo det, det handlede om. Der var et fælles mål, og hvis alle ydede optimalt, ville ”Rottefængeren” aldrig blive glemt. Snart var vi klar til premieren. I orkesteret følte vi os optimalt f o r b e r e d t e , selvfølgelig var der nerver på, men vi var helt rolige og hvis det uheldigvis skulle gå galt, havde vi jo en fantastisk Mor-ten Garnæs som dirigent. Vores oplevelse af musicalen var meget po-sitiv. Vi er nok ikke blevet bedre musikere men vores nodelæsning er forbedret. En anden ting der gav indtryk, var det at se

musicalen blive til. Fra første dag, hvor vi ikke en gang kunne over-skue hvordan det ville blive, til den sidste forestilling, hvor det var blevet så godt, at det var svært at sige farvel.

Livet i orkestergraven!

Der afholdes ordinær generalforsamling på

Viby Efterskole

Mandag d. 14. april Kl. 19:00 *Skolens kor byder velkommen

*Foredrag ved Jeppe Søe: ”Den medieskabte virkelighed”

*Dagsorden ifølge vedtægterne.

Generalforsamling

Vibyvej 26A 5580 Nørre Aaby Telefon 64 42 12 41 E-mail: viby@viby-efterskole.dk Redaktion: René Holm Hansen Foto - Rottefængeren: Lars Skaaning Øvrige fotos: Viby Efterskole

Medlem af Skolekredsen? Hvis man ønsker at blive medlem af Viby Efterskoles

skolekreds, og dermed være med til at udgøre baglan-

det for skolens virke og udvikling, kan man kontakte os

på kontoret.

Et medlemskab koster 100 kr. om året.

Ud over generalforsamlingen modtager man invitationer

til diverse arrangementer og nyhedsbreve

Vel mødt på Viby Efterskole.

Den fynske efterskole for musik, dans og teater.

Nyh

ed

sbre

vet

ud

giv

es

af:

Det er en helt speciel oplevelse at mærke fællesskabet gennem sangen. Her er det storekor, hvor alle eleverne er med.

B