nyhedsbrev nr 5 2013

6
Selveje Danmark Nyhedsbrev nr. 5 - 2013 Aktuelt Selveje Danmark udpeget af erhvervsministeren Kontingent og EAN-nummer Morgenmøde om førtidspension og flexjob Politik Frivillighed og selveje Nedlæggelse af det Sociale nævn Kurser Dansk Erhvervs Årsdag Sygefravær og psykisk arbejdsmiljø

Upload: selveje-danmark

Post on 30-Mar-2016

215 views

Category:

Documents


3 download

DESCRIPTION

Selveje Danmarks nyhedsbrev nr. 5 2013

TRANSCRIPT

Selveje Danmark Nyhedsbrev nr. 5 - 2013

Aktuelt

Selveje Danmark udpeget af erhvervsministeren

Kontingent og EAN-nummer

Morgenmøde om førtidspension og flexjob

Politik

Frivillighed og selveje

Nedlæggelse af det Sociale nævn

Kurser

Dansk Erhvervs Årsdag

Sygefravær og psykisk arbejdsmiljø

Aktuelt

Selveje Danmark udpeget af erhvervsministeren Regeringen ønsker, med Erhvervsministeren i spidsen, at gøre en særlig indsats for at styrke de

socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Dette skyldes, at det er regeringens vurdering at, de

socialøkonomiske virksomheder kan være med til at løfte en del af den samlede

beskæftigelsesindsats.

Socialøkonomiske virksomheder defineres i dag, almindeligvis, ud fra følgende kriterier;

- de skal være non-profit

- de skal have et formål knyttet til social- og velfærdsområdet i bred forstand

- de skal være organisatorisk uafhængige af det offentlige

Regeringens initiativ er særligt interessant for de selvejende institutioner og tilbud i Selveje

Danmark - da stort set alle medlemmer af Selveje Danmark, også er socialøkonomiske

virksomheder. Det er derfor glædeligt, at erhvervsminister Annette Wilhelmsen (SF) har udpeget

branchedirektør Jon Krog fra Selveje Danmark og Mikkel Holmbäck adm. Direktør i TV Glad, samt

medlem af Selveje Danmark, til at sidde med i det udvalg, der under ledelse af tidligere direktør i

Novo nordisk Mads Øvilsen skal pege på de initiativer, der konkret skal tages for at styrke området.

Udvalget består desuden af følgende personer:

- Anne-Marie Meldgaard, bestyrelsesformand, Huset Venture Danmark

- Claus Skytt, afdelingsdirektør, Merkur Andelskasse

- Lars Hulgaard, professor, RUC

- Lars Jannick Johansen, adm. direktør, Den Sociale Kapitalfond

- Line Barfod, advokat, Foldschack & Forchammer

- Susanne Westhausen, direktør, Kooperationen

- Ulla Lyk-Jensen, chefkonsulent, DI

- Christian Sølyst, socialpolitisk konsulent, LO

- Lone Johannsen, chefkonsulent, KL

”Tag kontakt til kommunerne,

synliggør jeres kompetencer

og afsøg mulighederne for at

der kan etableres et

samarbejde omkring den

fremtidige indsats”

Sådan lød budskabet, fra seniorkonsulent

Marianne Saxtoft fra CABI, til de selvejende

institutter

- Peter Stensgaard Mørch, afdelingschef, Beskæftigelsesministeriet

- Anders Lynge Madsen, afdelingschef, Social- og Integrationsministeriet

- Lisbet Dyerberg, erhvervsjuridisk direktør, Erhvervs- og Vækstministeriet

Første møde i udvalget finder sted den 11. marts 2013. Udvalget forventes at færdiggøre arbejdet

ultimo august 2013. Der vil naturligvis løbende i Selveje Danmarks nyhedsbreve blive informeret

om arbejdet i udvalget.

Kontingent og EAN-nummer

Der er den 4. marts udsendt kontingent fra Selveje Danmark. Kontingentet udgør som aftalt på

generalforsamlingen kr. 12.000 per institution. Skulle der være medlemmer, der ikke har oplyst

EAN-nummer, kan man sende en mail til [email protected] så vil en ny faktura påført EAN-nummer

blive fremsendt.

Morgenmøde om førtidspension og flexjob Den 6. marts afholdte Dansk Erhverv sammen med Selveje Danmark, og Brancheforeningen for

Forebyggelse og Sundhed, morgenmøde om reformerne knyttet til førtidspension og flexjob. Mødet

var startskuddet for en kommende indsats for at få de mange kompetencer hos ikke-offentlige

aktører i spil. Målet var at få belyst hvordan de nye regler kan og vil blive søgt implementeret samt,

hvilke muligheder de ikke-offentlige aktører, herunder de selvejende institutioner og tilbud, har for

at være en del af den fremtidige løsning.

Der var følgende oplægsholdere:

- Laurits Rønn, Dansk Erhverv

- Ebbe Holm, Gladsaxe Kommune

- Marianne Saxtoft, CABI

- Jakob Jensen, Styrelsen for fastholdelse og

rekruttering

Blandt både oplægsholdere og paneldeltagere var der bred

enighed om, at styrke fokus på den viden, den store erfaring

og de kompetencer som ikke- offentlige aktører kan bidrage

med i forhold til at løfte en beskæftigelsesmæssig indsats.

Politik Frivillighed og selveje Frivilligcharteret, der blev udformet for mere end 10 år siden, beskriver kriterierne for samspillet

mellem det frivillige, foreninger i Danmark og det offentlige. Regeringen ønsker nu at føre chartret

up to date.

Rigtig mange selvejende institutioner og tilbud har i dag en aktiv inddragelse af frivillige i arbejdet.

Det gælder alle typer tilbud fra daginstitutioner til plejehjem og hospice. Alligevel er de selvejende

end ikke nævnt i chartret fra 2001. Årsagerne hertil kan være mange, resultatet er dog i alle tilfælde

det samme, der har nemlig, i indsatsen for at støtte frivilligheden i Danmark, ikke har været fokus

på den samlede civilsamfundsengagerende indsats som de selvejende har udført, hvorfor der heller

ikke har været fokus på den betydning som frivilligarbejdet forankres i en professionelt drevet

organisation.

Resultatet kan blive en fejlagtig tro på, at frivilligt arbejde blot er noget, der næsten kommer af sig

selv. Således er der kommuner, der i dag ser frivilligt arbejde som en vej til besparelser, hvorfor de

indarbejder den besparelse i budgetterne, allerede inden en eneste frivillig synes at være trådt ind

af døren. Det er Selveje Danmarks vurdering, at en afgørende forudsætning for at samspillet

omkring frivilligt arbejde kan fungere, forudsætter følgende:

- En professionel organisering

- Et klart værdigrundlag eller en tydelig f.eks. pædagogisk platform

- Nærværende og synlig ledelse

Det er tilsvarende Selveje Danmarks opfattelse, at de selvejende institutioner og tilbud netop har

helt særlige forudsætninger for at inddrage civilsamfundet i arbejdet. Af den grund skal vi arbejde

på, at de selvejende institutioner og tilbud gives en mere tydelig plads i det opdaterede charter for

frivilligt arbejde.

Processen for opdateringen er sådan, at der i løbet af marts gennemføres en folkehøring. Fristen for

deltagelse er den 27. marts.

Selveje Danmark anbefaler alle medlemmer, der arbejder med frivillige, til at deltage i høringen, og

i den forbindelse understrege de pointer, der set ud fra et selveje perspektiv er vigtige. Høringen

gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse, der kan ses ved at følge dette link

http://www.frivilligcharter.dk/

Selveje Danmark vil, understøttet af jeres besvarelser, søge indflydelse i den efterfølgende proces.

Nedlæggelse af det Sociale nævn Socialminister Karen Hækkerup har i Folketinget fremlagt lovforslag omkring nedlæggelse af de

Sociale nævn. De Sociale nævn er ankeinstans for en hel række afgørelser efter serviceloven. Det

omfatter bl.a. afgørelser i forhold til ældre, socialt udsatte og børn, men også i forhold til en række

konkrete afgørelser efter f.eks. lov om aktiv beskæftigelsespolitik eller lov om friplejeboliger.

Nedlæggelsen betyder, at klager i stedet vil blive behandlet af Ankestyrelsen, der tidligere har

fungeret som ankeinstans.

Med ændringen er det ministerens mål at opnår følgende:

– Mere ensartet praksis for afgørelser på tværs af landet, så det bliver uden betydning for

sagsbehandlingen, hvor i landet en borger bor.

– Højere kvalitet i sagsbehandlingen gennem samling og specialisering.

– Kortere sagsbehandlingstider gennem mere fleksibel og effektiv ressourceudnyttelse.

– Lavere samlet ressourceforbrug.

– Større gennemsigtighed i klageprocessen for borgerne.

– Hurtigere behandling af principielle sager.

– Større sikkerhed for, at alle principielle sager faktisk behandles som sådanne, idet der sker

en indledningsvis visitation, og der ikke skal ske en aktiv anke af nævnenes afgørelse.

Selveje Danmark har i sit høringssvar støttet nedlæggelsen af de Sociale nævn.

Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2013.

Kurser

Dansk Erhvervs Årsdag Bella Centret den 14. maj.

Som medlemmer af Dansk Erhverv er I alle inviteret med til Dansk Erhvervs årsdag.

Temaet for årsdagen er ”Created in Denmark” og på årsdagen vil der være oplæg af såvel

statsminister Helle Thorning-Schmidt og tidligere statsminister Lars Lykke Rasmussen.

Det er gratis at deltage og tilmelding kan ske her

Sygefravær og psykisk arbejdsmiljø Den 18. marts 2013 kl. 09.30-15.00 (start kl. 10.00).

Sted: Kursuslokalet Dansk Erhverv, Børsen, 1217 København K.

Denne workshop har til formål at rammesætte sygdom, sygefravær og psykisk arbejdsmiljø og

derigennem identificere handlemuligheder.

Mål:

• At give svar på spørgsmålet hvorfor arbejde med sygefravær?

• At sætte ledelse på dagsorden i relation til arbejdet med sygefravær

• At sætte ord på, hvad der forstås med psykisk arbejdsmiljø

• At koble ledelsesretten og ledelsespligten til arbejdet med sygefravær

• At give konkrete redskaber til håndtering af sygefravær

For tilmelding og yderligere information om kurset klik her