nr. 27 den grimme Ælling

#27/2011Medlemsblad for mere end 100 værestederUdgivet af Landsforeningen af VæreSteder

Den Grimme ællinG

TeMa: FRIVILLIGHeD

”Jeg giver det tilbage, jeg selv har fået”

UdgiverLandsforeningen af væreStederBødkervej 7, 2. tv.7000 FredericiaTel. 7592 4000Fax 7592 [email protected]

ABonnemenTBestilling af abonnement på ”den grimme Ælling” kan ske ved henvendelse til LvS.Bladet udgives tre gange årligt og er gratis.

redAkTionCliff kaltoft, LvSmarianne Petersen, LvSmaria kiilerich Andersen, LvSUlrik korff, LvS

LAyoUTHanne BennikeTrykHr offset A/S, vejle,Tel. 7582 8911www.hr-offset.dk

oPLAg1600 stk.

iSSn1602-8392

redaktionen afsluttet den 04.05.2011

Send indlæg i Word til: [email protected]

AnnonCer:kontakt marianne Petersen påtelf. 7524 7060 eller e-mail [email protected]

”den grimme Ælling” udsendes til en lang række af myndigheder, insti-tutioner og fagfolk m.v. på udsatte-området. Såfremt bladet ikke ønskes tilsendt fremover, bedes der givet besked til LvS.

Artikler eller større uddrag må gengi-ves med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg i bladet er udtryk for forfatterens egne synspunkter, og synspunkterne deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller LvS.

indholdLeder side 3

Set udefra side 4

mette Frederiksen, næstformand for Socialdemokraternes folketingsgruppe

Tema: frIVILLIGHed side 5

Sportstræf side 10

royale dage side 11

Iværksætteri på værestederne side 11

ny udgivelse fra LvS

Kort nyt side 12værestedslandskabet fra oven

LVS’ kurser og uddannelser side 14

dugfrisk medarbejderuddannelse starter til august side 15

Værestedsportræt side 16Folkekøkkenet i kolding

Sundhedsbrevkassen side 17

SVId - i arbejdstøjet igen side 18

Glæden ved side 19Helgas Park

Statusopdatering fra IdVI side 20

udsatterådet vokser frem side 22

Velkommen i LVS side 23

det muntre hjørne side 23

Kursus- og arrangementskalender side 24

DEN GRIMME ÆLLING#27 -Maj 2011

2 den grimme ÆLLing #27 2011

» Frivilligt socialt arbejdedet er svært at nære de helt store forventninger til et egentligt udbytte af eU’s Frivillighedsår 2011. men man har vel lov at nære et stille håb om, at året vil bidrage til en mere respektfuld forståelse og fremstilling af mangfoldigheden i den danske frivillige foreningskultur end den, man bliver præsenteret for i den igangværende debat om frivillighe-dens rolle i fremtidens velfærdssamfund.

Umiddelbart ved vi alle sammen, hvad frivilligt arbejde er. vi er også meget enige om, at frivilligt arbejde er et ubetinget gode, eller rettere at det er et gode i sig selv, fordi det er frivilligt. det er hævet over enhver tvivl, at frivilligt arbejde udgør en kolossal ressource, og at det er en del af fundamentet under vores samfund både i de demokratiske institu-tioner, i idræts- og fritidslivet og i den sociale omsorg af ældre, handikappede og socialt udsatte mennesker.

når man følger debatten om frivillighedens rolle i fremtidens velfærdssamfund, altså diskussionen om hvor store byr-der, vi kan få løftet ulønnet, og hvorvidt eller hvordan vi kan tvangshverve unge mennesker til social værnepligt, bliver man nemt ramt af en følelse af, at det, der muligvis kunne være en god ide i en sektor (fx idrætsverdenen eller den politiske verden), kan være en rigtig skidt ide i en anden sektor (socialsektoren eller underafdelinger af den). På papiret og i teorien er det hele frivillighed. i realiteten er der tale om væsensforskellige opgaver og præmisser for den frivillige indsats. og for så vidt vi vælger at sige, at det vigtigste ved frivilligt arbejde på tværs af sektorer netop er frivilligheden, er der ingen ko på isen. men hvis man nu udfordrer den tanke og sætter frivilligheden i anden række som et middel til at løse og udvikle sociale indsatser, så er øjnene åbne for forskellene.

Frivilligt socialt arbejde er godt, hvis det supplerer og styrker de faglige professionelle indsatser, som socialt udsatte mennesker har brug for. Hvis frivilligheden skal erstatte de professionelle indsatser af sparehensyn, så kan det være nok så frivilligt, men godt er det ikke. i forvejen er der et helt urimeligt misforhold mellem de komplekse og fagligt ud-fordrende problemer, som vi møder på udsatteområdet, og det offentliges evne og vilje til at tilbyde kvalificeret hjælp.

det frivillige sociale arbejde skal anerkendes for, hvad det er, og på de præmisser det fungerer, ligesom de sociale pro-blemer skal anerkendes for, hvad de er, og hvad de kræver i forhold til kvalificerede indsatser. det er ikke altid helt klart, om de i medierne profilerede debattører mener, at det frivillige sociale arbejde er godt, fordi det er frivilligt arbejde, eller fordi det er socialt arbejde, men det er helt tydeligt, at de ikke har gjort sig mange tanker om de forskelle, der er på frivilligheden i socialsektoren i forhold til frivilligheden i kultursektoren.

LederAf Cliff kaltoft, Sekretariatschef

den grimme ÆLLing #27 2011 3

i danmark har vi en lang tradition for frivilligt arbejde – heldigvis. Tusindvis af danskere er engageret i deres lokalsam-fund, i frivilligt børne- og ungdomsarbej-de, i idrætslivet og i organisationer, der er sat i verden for at forbedre levevilkårene for udsatte grupper. og det er ikke bare noget, vi, som politikere, skal tage for givet. vi skal derimod støtte op om og skabe de bedste rammer for den frivil-lige indsats. For det er en helt uundværlig og uvurderlig indsats, frivillige laver. og selvom jeg er tilhænger af en stærk of-fentlig sektor og et tilhørende stærkt sik-kerhedsnet, tror jeg – især på det sociale område – at den offentlige indsats skal gå hånd i hånd med det frivillige arbejde. den bedste sociale indsats opstår jo, når

vi reelt forebygger og inkluderer. og i den forbindelse kan frivillige reagere på helt lokale behov og gøre det muligt at skabe personlige relationer i velfærdssamfundet og lade tanker som solidaritet og inklu-sion blive helt konkrete. Politisk skal vi så sikre, at socialpolitikken ikke bare bliver et spørgsmål om passivt at dulme smerten.men vil jeg gerne understrege, at den fri-villige indsats aldrig må eller skal erstatte det offentliges forpligtigelser. den frivil-lige indsats må ikke blive en spareøvelse eller en erstatning for offentlige kerne-ydelser. derfor er det også nødvendigt med klare grænser mellem de frivilliges opgaver og velfærdssamfundets forplig-tigelser. Så frivillige kan gøre det, de er bedst til: At sætte mennesket først.

det handler alt i alt om sammen at skabe et velfærdssamfund, der også bygger på medborgerskab, og skabe nogle rammer, der gør det muligt for den enkelte selv at gå fra at være udsat til værdsat. noget som jeg ved, at også LvS arbejder for. og jeg er helt enige med jer i at: Et samfund med mod til mangfoldighed og reelle mu-ligheder for den enkelte til et bedre liv er vigtigt at stræbe efter – ikke mindst po-litisk.

Set UdeFrAAf Mette FrederiksenNæstformand for Socialdemokraternesfolketingsgruppe

Set udeFrA er eN FASt koM-MeNtAr i deN GriMMe ÆlliNG ForFAttet AF SkiFteNde oG i Forhold til blAdetS teMA relevANte perSoNer.


deT FremTidige veLFÆrdS-SAmFUnd er eT FÆLLeS AnSvArHar du tænkt over, at socialt udsatte medborgere ofte beskrives som sva-

ge i den offentlige debat? i en stor pærevælling præsenteres mennesker

ramt af hjemløshed, misbrug og andre sociale problemer som svage. Jeg

kan ikke selv fordrage ordet. og det er i øvrigt også forkert. Tænk, hvad

de mest udsatte i vores samfund lever i og må stå igennem. Livet på ga-

den er hårdt. det er ikke sjovt at skulle navigere i et socialt system, der

bestemt ikke altid er indrettet efter borgerens behov. og det er vanvittigt

hårdt at leve i misbrugets døgnrytme. de meget socialt udsatte i danmark

er derfor ikke svage mennesker – så havde de ikke overlevet det l iv, vi by-

der dem! de er udsatte. og de lever i en udsat l ivssituation, hvor de har

behov for os andre – både velfærdssamfundet og det frivi l l ige danmark.

»Frivillighed er et vigtigt element i arbejdet med socialt udsatte mennesker, både som en ressource og et redskab. På værestederne bidrager brugerne ved at indgå som frivillige og ved at påtage sig et ansvar, de rykker sig, de inkluderes, fordi der skabes rum for, at de kan (gen)opdage skjulte ressourcer. Personalet på væreste-derne er med til at facilitere dette rum, og derfor er der behov for både frivillig-hed og faglighed. det, der gør værestederne til noget helt unikt, er derfor evnen til at integrere frivillighed i arbejdet med brugerne.

Af marianne Petersen

”Det bedste ved at være frivillig er at kunne give noget af det, jeg selv har

fået, tilbage. Jeg har mulighed for at hjælpe andre, at lytte, at vise vejen, fordi jeg selv

har været der.”Uffe Christiansen,

frivillig på værestedet Café møllen i Svendborg


FriviLLigHed

TemA

Frivillige på værestederne er en mangfol-dig gruppe og en uundværlig ressource. de er med til at drive værestederne, de er med til at gøre værestederne til de steder, de er. Som frivillig er man rollemodel for de andre brugere, og man er med til at sætte standarden for udviklingsmulighe-derne.

Frivi l l ighed som en nødvendighed, som ti lførsel af ressourcer: værestedet har behov for frivi l l ige for at drive stedet. de indregnes som en del af normeringen. det kan både være frivi l l ige udefra, men også fra stedet – ”bru-gerfrivi l l ige”.

Frivi l l ighed som redskab/brugerinddragelse: Flydende grænse mellem frivi l l ig og bruger – gensidig gevinst, være-stedet får hjælp, den frivi l l ige får gavn af at spil le en rolle. der skabes brugerinddragelse og brugeransvar.

Frivi l l ighed som et supplement ti l velfærdssamfundet: når frivi l l ige løser opgaver, der normalt l igger i et andet regi, fx når frivi l l ige socialrådgivere, terapeuter, jurister mv. yder en faglig frivi l l ig indsats.

Frivi l l ighed som kompetencegivende, som en investering i fx cv’et: når frivi l l ighed anvendes som et element, hvor den frivi l l ige ser det som en karriereinvestering, eller når den frivi l l ige arbejder for at opnå point i forbindelse med studier mv.

vinkLer På FriviLLigHed:

udefra, hvilket gavner værestedet, fortæl-ler Peter.

også frivillige udefra kommer til væreste-det – for at give en hånd med i fx køkke-net. værestedet har bl.a. haft terapeuter, massører og en advokat som frivillige. Alle er det mennesker, der hører om væreste-det, eller som kender nogen, der kender nogen, og fælles for de frivillige er, at de gerne vil yde en indsats.

værestedet har ingen problemer med at rekruttere frivillige – brugerfrivilligheden er stor, med stedet har også en god evne til at samarbejde med andre, fx de frivil-liges hus. For Peter er det vigtigt, at væ-restedet får skabt en kontakt ud til sam-fundet uden for værestedet, så folk finder ud af, ”at vi tidligere narkomaner ikke er så farlige”.

kravene til de frivillige er, at de underskri-ver en frivillighedserklæring, hvor de ac-cepterer, at de har tavshedspligt, samt at

På værestedet Friheden i Thisted er frivillighed en central del af værestedet og driften.

Peter kokholm Christensen kom til Thi-sted efter endt behandling og kom på værestedet, først som bruger, siden som frivillig. Han blev brugerrepræsentant, og i dag er han leder af stedet og ansat af Thisted kommune.

Frivilligheden har mange former på væ-restedet – der er brugere, der ønsker at være en del af værestedet og hjælpe til, de har vagter, og de får opgaver, hvis de har lyst til det. værestedet drives på den måde af lyst og vilje, og værestedet er i høj grad brugernes eget. desuden er der ofte praktikanter på værestedet, dels for at blive arbejdsprøvet, dels for at under-søge om det er et ønsket arbejdsområde. På den måde kommer der også input

de er forpligtet til at tage nogle vagter på værestedet. desuden bruger værestedet LvS’ kursusmuligheder og har haft frivil-lige af sted på bl.a. frivillighedskursus og arbejder indirekte med de små skridt.

”det er vigtigt, at frivilligheden er drevet af lyst – og derfor er det også vigtigt, at de frivillige får lov at løse de opgaver, de selv har lyst til, og kun får det ansvar, de selv vil have. man skal passe på sine frivil-lige, passe på ikke at trække For meget på dem.”

»

Frivillighed er en væsentlig del af værestedernes grundlag, og forskel-

lige former for frivillighed udfoldes på landets væresteder. Vi har bl.a.

spurgt to væresteder, hvordan de forholder sig til frivillighed, hvordan de

tænker frivillighed og hvor meget frivillighed fylder.

Læs om et værested, hvor brugerfrivilligheden er højeste prioritet, og om et væ-

rested, som udelukkende består af frivillige udefra, men som er en integreret del

af værestedet. Endelig spørger vi de frivillige, hvorfor de er frivillige.

det vigtigste er, at stedet er brugerstyret»


Tem

A

de mennesker, der udøver frivi l l igt arbejde, bruger i gennemsnit 17 timer om må-neden på arbejdet.

(Frivi l l igrådet)

»

» Frivillige på ventelistenår leder Per Hansen fra værestedet nordfyn beskriver frivillighed, sker det med en taknemmelighed over de kræfter, der har bidraget til at holde værestedet kø-rende siden 1999.

er noget problem at finde frivillige – ”vi har været nødt til at oprette en venteliste til de frivillige”.

Brugerne fungerer ikke som frivillige, og det er vigtigt for værestedet, at der er en adskillelse mellem at være bruger og frivillig – for brugernes skyld, fortæl-ler Per: ”vi har en alkoholpolitik, og vi vil ikke udsætte en af brugerne for fx at skulle smide en af de andre ud herfra.” omvendt inddrages brugerne i alle de be-slutninger, der tages, hvis de ønsker det

værestedet gæstes af i alt 28 brugere, og sammen med en ansat og 10 frivillige til-byder Per Hansen brugerne nogen at tale med og nogen til blot at være sammen med. de frivillige består af en gruppe på 8, der alle har været med i værestedet i minimum 8 år, pensionerede mænd og kvinder, der yder en frivillig indsats på for-skellig vis.

værestedet har netop opstartet en unge-gruppe, hvor de har fået fat i 2 nye, unge frivillige. Per Hansen fortæller, at det ikke

– men ansvaret ligger hos de frivillige og de ansatte.

der stilles krav om stabilitet og psykisk overskud til de frivillige, da det er vigtigt, at de er i stand til at være der for bru-gerne. de frivillige har alle været en del af værestedet længe, og de efterspørger ikke uddannelse, tværtimod: ”det frivil-lige arbejde på værestedet handler om at være der. være et helt almindeligt men-neske.”


» Frivillighed fortsat

Gert Sandgren Jensen, Stenhuset, Brøndby:”Jeg bliver klogere af kurset – det er helt kanon. Jeg får nogle gode argumenter og har især fået noget ud af at lære om kon-fliktløsning.”

også på idrætsdelen er frivillighed et vig-tigt redskab. idvi afholder holdlederkur-ser, der henvender sig til et bredt udsnit af ressourcepersoner, der ønsker at yde en frivillig indsats. Her inspireres de bl.a. til nye aktiviteter, og erfaringer formidles på tværs af væresteder.

Line Hansen, IdVI:”ved at det er brugerne, der indgår som frivillige i organiseringen og koordine-ringen af idræt, får man ikke mindst de

At opkvalificere frivilligheden er centralt på værestederne og kan gøres på mange måder. På mange væresteder sker det gennem inddragelse, gennem tildeling af ansvar og gennem uddannelse. i LvS har vi gennem mange år afholdt frivilligkur-ser, et modul i og ii. Fra væresteder over hele landet samles frivillige, der over 2x3 dage lærer at tænke udvikling i forhold til værestedet og lærer at forholde sig til deres egen rolle som frivillig.

uffe Christiansen, Café Møllen, Svendborg:”Jeg er vildt begejstret for kurset. net-værksdelen og indsigten i, hvordan tin-gene gøres andre steder i landet, er rigtig godt, og så er det dygtige undervisere, som giver mig mange gode input.”

bedste ambassadører i motiveringsappa-ratet med på holdet. erfaringer har vist, at personalet kan stable nok så fine tiltag på benene, men har man ikke brugernes opbakning, så nytter det ikke. Brugernes fortællinger om – og entusiasme i forhold til – et givent idrætsarrangement eller en træningssession vægter særdeles højt, når der skal lokkes nye deltagere med. derfor er de så vigtige som frivillige.”

» Frivillighed fortsat

» opkvalificering af frivillighed


35 % af danskerne arbejder frivi l l igt, og heraf er de 6 % på udsatteområdet.

(Frivi l l igrådet)

»

væ

rest

edet

Frih

eden

, Thi

sted

FriviLLige om FriviLLigHed:


”At være frivillig for mig er, at man kan gøre en forskel for andre ved blot at være menneske og se, at man kan få smilet frem ved andre, som har en tung og svær hverdag.”

Hanne Rasmussen, Café Mælkevejen i Odense

”For mig er værestedet et slags fristed, og en af mine vigtigste opgaver er at lytte.”

Anne Basse, Broen til livet, Middelfart

”Jeg godt kan lide at hjælpe andre lige som mig selv, det giver en rar følelse at hjælpe, hvor jeg kan.”

Dan MadsenMadam Grøn, Aarhus

”Samværet med andre mennesker betyder meget.”

Ingelise Pedersen, Himmelblå, Vejle

”Min opgave er at skabe ro og hygge omkring folk, når de kommer på værestedet.”

Jon Davidsen,Hyggen, Fredericia

”Jeg kan godt lide at hjælpe andre mennesker, og man kan lige så godt hjælpe til.”

Gert Sandgren JensenStenhuset, Brøndby

”Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel for de svageste i vores samfund.”

Tina Jurck,IOGT Svendborg

”Det er i samværet med andre mennesker, at man bliver klogere på sig selv, da man spejler sig i dem.”

Julius Davidsson,Stoppestedet, Odense

TemA

væ

rest

edet

Frih

eden

, Thi

sted


SportstræfJYLLAND

i FFFIF, Hannerup Engvej 1A, 7000 Fredericia

17. juni 2011 kl. 9.30 - 20.00

Glæd dig til årets store idrætsdag i Jylland...

2011

Kl. 09.30: Velkomst

Kl. 10.00: Aktiviteterne starter

Kl. 12.00: Frokost

Kl. 13.00: Aktiviteterne fortsætter

Kl. 17.00: Grill, livemusik og hygge

Kl. 20.00: Farvel og tak for i dag

Tilmeld jer til Nico på tlf. 7592 4000 senest den 10. juni

På sportslig gensyn !På sportslig gensyn !

Det blir’ et brag af en dag!Vi byder på intet mindre end 7 forskellige discipliner:

Beachvolley, petanque, bueskydning, dart, krolf,100 m sprint på tandemcykel, stærk mand/kvinde konkurrence

På denne dag afholdes årets andet store sportstræf i Valby. Invitationerne bliver sendt til IDVIs medlemmer og lagt ud på hjemmesiden www.idvi.dk ca. 5 uger før afholdelse. Vi håber at kunne samle så mange som muligt til disse to festlige dage. Der vil være aktiviteter for både den idrætsvante og nybegynderen på programmet. Også i Valby vil dagen blive afsluttet med musik og mad i hyggeligt selskab med alle de andre deltagere.

SÆT ogSå ✘i kalenderen den 19. auguST

» royale dage

Royale dageVejledning:

Udfyld skemaet med værestedsnavn, kontaktperson (leder på værestedet) mv.

Under selve ansøgningen beskrives projektet. I budgettet redegøres for udgifterne for arrangementet.

Der kan maksimalt ansøges om 5000,-, og LVS afregner med værestedet, når kvitteringer fremsendes.

Ansøgningsskemaet sendes senest den 1. juni i udfyldt stand til: LVS, Bødkervej 7A, 2. tv., 7000 Fredericia.

Værested:

Værestedsleder:

Telefonnummer:

Mail:

Ansøgning (angivelse af tid og sted, beskrivelse af begivenheden. Vedlæg evt. bilag):

Budget:

Bemærkninger:

Royale dage

Som en anerkendelse til alle væresteder-ne, som var de virkelige vindere, da LvS i efteråret modtog kronprinsparrets Store Sociale Pris, udloves der en pulje, hvor væresteder kan søge om op til 5000 kr. til at fejre ”royale dage”. det kan være en fest, en temadag, en særlig oplevelse, en udflugt eller andre ting.

Brev med ansøgningsmateriale er netop sendt ud til værestederne. Bestyrelsen i LvS glæder sig til at se de mange spæn-dende ansøgninger, og i næste nummer af den grimme Ælling vil der blive rap-porteret fra nogle af de royale dage.

» iværksætteri på værestederne – ny udgivelse fra LvS

iværksætteri

på væresteder

sådan kan du gøre

Udgivet af Landsforeningen af VæreSteder og Public Futures

en letlæselig pixiudgave om iværksæt-teri på værestederne og projekt Udsat til værdsat – lokal er på gaden og kan be-stilles ved henvendelse til LvS’ sekretariat. Hæftet præsenterer kort erfaringerne fra iværksætteri og socialøkonomi fra 3 for-skellige væresteder i danmark og fortæl-ler på en overskuelig måde om, hvordan iværksætteri med fordel kan blive en del af værestedstilbuddet.

iværksætteri på væresteder

sådan kan du gøre

Udgivet af Landsforeningen af VæreSteder og Public Futures


http://issuu.com/lvspub/docs/utv_-_lokal


X-it i Nykøbing falster er kommet godt fra start

X-it er et nyt værested for tidligere misbrugere i nykøbing Falster med ambitioner og drømme om at vokse sig større. Foreningen bag blev stiftet i efteråret 2010, og både med-lemstal og besøgstal er steget siden opstarten i november. opbakningen glæder formand Claus overgaard Petersen, som er på udkig efter frivillige.Lige nu har værestedet åbent hver lørdag, men det stigende besøgstal viser, at behovet er større, og ambitionen er derfor på sigt at have et værested, der har åbent i dagligdagen.

Brugerstyret Værested STOP OP

værestedet SToP oP har siden deres start i 2007 kæmpet for egne lokaler. nu er det lykkedes, og værestedet er flyttet ind i nye store lokaler og fejrede det med en reception på værestedets 4 års fødselsdag i starten af april. med de nye lokaler er der kommet flere brugere. dagligt kommer der 20-22 brugere, og i alt har være-stedet ca. 40 brugere tilknyttet fra nysted og omegn. de nye lokaler betyder, at de kan udlevere nøgler til flere og dermed have mere åbent, da de ikke længere deler lokalerne med andre.

» korT nyT · korT nyT vÆreSTedSLAndSkABeT FrA oven

Værestedet Tinpotten indbyder til idrætsstævne

1. september er der mulighed for at skyde med bue og pil, spille dart og konkurrere i cykling og rapelling, når Tinpotten i Hjørring afholder idrætsstævne for landets væresteder. Lige nu er værestedet i fuld gang med planlægningen, og de håber at se masser af deltagere til en sjov dag. invitationer sendes ud med posten, og derudover kan man informere sig på www.idvi.dk i løbet af sensommeren.

dGÆ i elektronisk form

den grimme Ælling udkommer nu i elektronisk form, og du går bare ind på www.væresteder.dk og tilmelder dig, hvis du gerne vil have det i din mailbox. det er stadig muligt at få bladet tilsendt med posten.

Muhabet i København sikrer driften de næste to år

muhabet i københavn har fået tilført midler fra Trygfonden, hvilket har stor betydning for værestedet: ”vi er meget glade, fordi det betyder, at vi ikke skal tænke på driften de næste 2 år”, fortæller najib Haddar fra muhabet i københavn.

http://www.vaeresteder.dk/Default.aspx?ID=4057


Clean House i København

er i gang med at planlægge sommerens Sindsro Cup, hvor fodboldhold fra landets væresteder dyster mod hinanden. Clean House vandt turneringen 2010 og er derfor værter ved dette års cup med hjælp fra idvi. Turneringen spilles sidste weekend i juli – se mere på idvis hjemmeside i løbet af sommeren.

Luftforandring på værestederne

Som opfølgning på en undersøgelse i 2007 er LvS er i gang med at undersøge, hvad status er på rygning på værestederne. re-sultaterne vil blive præsenteret på hjemmesiden og i næste nummer af den grimme Ælling. Som følge af rygeforbuddet, der trådte i kraft i 2007, har flere væresteder nyindrettet lokalerne. Bl.a. Solstrålen i Fredericia, hvor rygning ikke længere er så attraktivt. Torben Hansen, leder på Solstrålen, fortæller: ”Tidligere var rygerummet en slags slyngelstue med fjernsyn og sofaer, i dag er det et rygerum, hvor der blot er opstillet cafeborde, og derfor overstås det hurtigt og har den virk-ning, at færre ryger, fordi de ikke bliver mindet om røgen hele tiden. Fællesskabet er nu i værestedet, ikke omkring askebægeret”

Sundhedsfremme i hverdagen

Som annonceret i forrige nummer er bogen Sundhedsfremme i hverdagen udkommet, og Cliff kaltoft og Ulrik korff fra LvS har bidraget med kapitlet ”Udsattes lyst til forandring”, som bl.a. beskriver, hvordan ting kan lykkes, når man tror på, at udsatte rummer potentiale og ressourcer. Læs et uddrag på LvS’ hjemmeside i sundhedssektionen.

» » » » » »

Muhabet aarhus

muhabet er sikret udviklingsmidler fra satspuljen og vil videreudvikle væ-restedet efter muhabet-konceptet, som er grundlagt i københavn, og som værestedet allerede er bygget op omkring. Bevillingen ses som en aner-kendelse af værestedet og en erkendelse af, at der er behov for et mul-tikulturelt værested som muhabet, der rummer forskellige nationaliteter. værestedet gæstes hver dag af 10-20 brugere. Se mere om værestedet på www.muhabet-aarhus.dk.

reden Odense

redens boligtilbud dueslaget til prostituerede kvinder fortsætter, idet reden er bevilget driftsstøtte frem til 2013 fra satspuljen. det er en to årig overgangsstøtte, hvorefter odense kommune skal overtage forpligtelsen. Støtten medfører, at driften sikres, og at der fortsat vil være et tilbud til de allermest udsatte kvinder, der har behov for et sted at bo. dueslaget består af 5 værelser, som er fuldt belagt, hvilket afspejler, at der fortsat er et stort behov for stedet.


komphash er en konsulent-virksomhed, der oplyser og underviser om hash-rygningens virkninger og coacher hashrygere, insti-tutioner og pårørende ti l rygere om veje ud af et misbrug. Blandt andet gør komphash med stor succes brug af chat med webcam som en diskret mødeform. komphash drives ti l dag-lig af Christopher Schmitz. Står i med en konkret hash-problematik og gerne vil have sparring, kan i kon-takte komphash på tlf. 7023 2121 eller læse mere på www.komphash.dk


”Hashen er vanskeligere at stoppe end de andre rusmidler, fordi den til forskel fra de andre rusmidler giver et funktionsniveau, der er bedre end udgangspunk-tet. et funktionsniveau, der kan skabe kontakt til omverden og dermed give en følelse af normalitet.” – Christopher Schmitz, Komphashaf maria kiilerich Andersen

LvS’ kUrSer og UddAnneLSer

hashproblematikken på værestederne. der blev udvekslet erfaringer såvel som overvejelser om, hvordan man kan bringe mere saglighed ind i værestedsbrugeres forestillinger om hash som rusmiddel.

Hashens afhængighedsskabende egen-skaber negligeres af samme årsag blandt et stigende antal danskere, og den pro-blematik står rigtig mange ude på væ-restederne ansigt til ansigt med. derfor inviterede LvS i samarbejde med hashna-vigatørerne komphash til en temadag om emnet onsdag den 6. april.

Hashmyter manet i jorden53 værestedsledere og medarbejdere fra hele landet takkede ja til tilbuddet. de blev den første del af dagen tanket op med evidensbaseret know-how om ha-shens påvirkning af hjernen, afhængig-hedsmønsteret og hvordan vores kogni-tive egenskaber reduceres betydeligt med et jævnligt hashbrug med tilbagevenden-de følelser af nedtrykthed og tomhed til følge, når rusen aftager.

eftermiddagen bød på konkrete samta-leredskaber til at åbne for snakken om

» » » »

Temadage vil fremover være iblandT lvS´kurSuSTilbud.

Har du ønSker om eT beSTemT fagligT inpuT Til væreSTedSarbejdeT,

Så Skriv Til [email protected]


dUgFriSkmedArBeJderUddAnneLSe STArTer TiL AUgUST

vil du gerne have det bedste ud af dine værestedsmedarbejdere? Så invester i de-res kompetencer, ressourcer og iderigdom gennem LvS´ værestedsmedarbejderud-dannelse. LvS er klar med en forbedret og udvidet udgave af sidste års succes. 5 moduler tætpakket med dygtige under-visere og sammensat, så vi når hele ve-jen rundt om de socialfaglige byggesten, værestedsarbejdet hviler på. Første modul starter den 23. august 2011.

Læs mere på www.vaeresteder.dk, eller kontakt uddannelsesansvarlig maria k. Andersen på tlf. 2960 4946.

Holdet fra forårets frivilligkursus foran Brandbjerg Højskole - marts 2011.

»Bliv opdateret om LVS´ forskellige

kursustilbud på vores hjemmeside

www.vaeresteder.dk

http://issuu.com/lvspub/docs/kursusfolder

Frivillige i køkkenet


På Folkekøkkenet i kolding er der masser af mennesker. og masser af mulighe-der. og undervejs i samtalen med John, lederen af stedet, grith, stedfortræderen og kim, en frivillig, mærker man tydeligt begejstringen – talestrømmen er kon-stant, og der er masser at berette om.


BÆnkevArmere – FoLkekøkkeneT

retning af nyt øvelokale, ny sofastue og mange andre ting. Plads er der nok af.

”den primære opgave er at være værested”, beskriver John. At være væ-rested for alle de, der har behov for det, socialt udsatte med forskellige former for misbrug, ensomme og dem, der ”blot kommer for at spise”, som en ældre mand høfligt beskriver sig selv.

frivillighed som en grundværdiFrivillighed er en vigtig del af værestedet. Både rent praktisk, men også værdimæs-sigt. det er en stor ressource – og et vig-tigt redskab. Folkekøkkenet har ca. 40 frivillige tilknyttet – en skøn blanding af brugerfrivillige, tidligere brugere og frivil-lige udefra. køkkenet er populært, og det er attraktivt at lave mad til de mange væ-restedsbrugere.

det handler om at dele de gode ideerFolkekøkkenet er et værested under kFUm. John fortæller, at værestedet får stort udbytte af både kFUm og LvS. For-delen ved at være i LvS er de gode ideer og projekter, og så det at kunne dele det med så mange væresteder: ”Alt andet ville jo være dumt”. Holdningen er, at det gælder om at brede de gode ideer ud og lade sig inspirere af hinanden, uanset hvor man kommer fra.

de fysiske rammer er gode – når man kommer ind, kan man bevæge sig ned gennem værestedet, forbi køkkenet, gennem stuen, forbi kontoret, omkring billardbordet, rygerummet og musikøve-lokalet, videre forbi kolonialrummet og fryser og helt ned bagi, hvor et stort rum er fyldt med møbler og muligheder, og hvor der er masser af planer om ind-

værestedet har også frivillige, der leverer konkrete ydelser i form af fysioterapeuter, der giver behandling til værestedsbru-gerne. desuden opstartes et gældsråd-givningsprojekt, hvor jurister og bankfolk frivilligt yder rådgivning. indstillingen til frivillighedsydelser er, at alt kan lade sig gøre – det handler om at få ideerne.Folkekøkkenets idrætsforening har haft flere af sted på holdlederkursus i idvi, hvilket har betydet, at der nu er nogen til at sætte aktiviteterne i gang og arrangere turneringer til glæde for alle på væreste-det.

kombinationen af varme, muligheder og rummelighed er den følelse, man tager med sig, når man går ud af døren – og en tro på, at meget kan lade sig gøre.

- SoCiALT SAmvÆr når deT er BedST

PorT

rÆT


SUndHedSBrevkASSe

med brevkassen er der nu en mulighed for at få sat fokus på alle de spørgsmål, værestederne måtte have.Preben Brandt og Cliff kaltoft besvarer spørgsmålene eller sender dem videre til andre med viden inden for specifikke om-råder.

i sundhedsbrevkassen kan man lige nu læse svar på bl.a. følgende spørgsmål:

Fra mange års kontakt med værestederne ved vi, at der er mange spørgsmål inden for sundhedsområdet, mange udfordrin-ger og mange svar. der har været fokus på sundhed gennem nogle år, og nogle væresteder er så privilegerede at have en sundhedsindsats, hvor det er muligt at søge råd og vejledning ikke kun for bru-gerne, men også for de ansatte. det er dog langt fra alle, og der er derfor stadig masser af spørgsmål.

Vi vil gerne tilbyde sundere mad til bru-gerne end det, de selv finder ud af at spise. Men hvad er egentlig sund mad, og hvordan kommer vi i gang?

Vi oplever ofte, at vores brugere går i lang tid med smertefulde, ubehandlede sår. Hvordan hjælper vi dem bedst?

Hvor mange væresteder har en rygepoli-tik?

LvS lancerer i foråret 2011 en sundhedsbrevkasse.


KliK ind på lVS’ hjemmeSide, og

Stil SpørgSmål til breVKaSSen,

eller bliV Klogere af SVarene på

andreS SpørgSmål.


bliv Misbrugsvejleder

Tag misbrugsvejlederuddannelsen i KoldingLæs mere om uddannelsen på ucsyd.dk eller ring 7322 7308


Svid i ArBeJdSTøJeT igen

i efteråret tog Svid rundt i landet for at opsamle viden om, hvad væresteds-brugerne ønsker at sætte på den po-litiske dagsorden. i forrige nummer af den grimme Ælling kunne man læse, at blandt andet lighed for alle er et vigtigt punkt. i 2011 vil bestyrelsen arbejde med de emner, der blev opsamlet på væreste-derne rundt i landet.

en ny konsulent er netop blevet ansat til at varetage opgaven at videreføre aktivi-teterne og fortsætte debatten omkring bl.a. ulighed inden for sundhed på ud-satteområdet sammen med bestyrelsen i Svid og værestedsbrugerne landet over.

i august vil Svid være synlige til Brugernes Bazar i odense – nærmere information følger på LvS’ hjemmeside. vi ses...!

2011

Svid BrugerForeningen

IGEN I ÅR:

ONsdaG d. 24. auG. 2011 KONGENs HavE, OdENsE

Svid har modtaget en ny bevilling, så det fortsat er muligt at agere brugernes talerør i debatten om og for socialt udsatte.

DEN GRIMME ÆLLING #27 2011 19

melodien på keyboardet. Herefter lægges vokalen på, inden de andre elementer kobles på. En ven producerer videoer til YouTube, hvor film og musik smelter sam-men til en helhed og fortæller en historie. Grundighed er vigtigt for Carsten, og han fortæller, at han ofte diskuterer musikbe-grebet med venner og familie – for ham er perfektion målet, og han retter alle små fejl og bryder sig ikke om jazz, der ”lyder helt tilfældigt”. Det ufejlbarlige er essentielt – det giver tilfredsstillelse at have kontrol over musikken.

Musikken er ren terapi. Som en måde at komme til udtryk på, og det er en dob-belt fornøjelse, når andre får udbytte af musikken. På værestedet Café Sol-Vej er musikken populær, og der er altid stor forventning til næste nummer. Carsten får god respons på sin musik, hvilket mo-tiverer ham til at blive ved. En dag kom der sågar en henvendelse fra Cape Town i Sydafrika, hvor en kvinde havde fundet

”Hør lige dette nummer! Og du må høre det i mine helt nye høretelefoner, værs-go”, siger Carsten begejstret og giver mig et sæt på hovedet og fortæller mig, at jeg skal forestille mig en mand, der lig-ger ned, rejser sig op og løber væk. Jeg lytter til musikken, visualiserer teksten og imponeres over, hvordan musikken kan fortælle historier helt uden billedside.

Efter et mangeårigt alkoholmisbrug fik Carsten arbejde, kom ud af misbruget og genoptog sin gamle passion for mu-sik. Musikken har altid fyldt meget, først i Tivoligarden på marchfløjte, siden på marchtromme, senere i band med egen udgivelse. Da Carsten havde lagt alko-holen bag sig, savnede han musikken og blev gennem sin familie opfordret til at komme i gang igen. Musikken er et fri-rum, og det er et område, hvor Carsten kan finde og genfinde den glæde, han er vokset op med omkring musikken. Det resulterede i, at han dannede bandet Hel-gas Park, som laver elektronisk musik i en blanding af senfirserne og nutiden.

Musikken produceres gennem et avance-ret program, når Carsten har komponeret

musikken på YouTube. Hendes bror var misbruger, hun var blevet fanget af mu-sikken og ville gerne have lov at down-loade den som ringetone. Ambitionerne for musikken er, at der kommer flere op-trædener på væresteder, hvor nogle kan få glæde af at lytte til teksterne og mu-sikken.

Rigtig meget af tiden tilbringes i kælderen i rækkehuset, hvor store computerskær-me, ikke mindre end 3 keyboards og en væg guldsprayet ”Helgas Park” danner rammen om de musikalske udfoldelser. Når Carsten går i gang med at producere musikken, bliver eftermiddagen hurtigt til aften og aften til nat, før han opda-ger, at det er på tide at komme i seng. Afhængigheden af musik er dog ganske uskadelig – ”så længe jeg husker, at min kæreste Sanne også gerne vil se mig lidt ind imellem”, siger Carsten med et smil.

Find Carstens musik på facebook ved at søge på Helgas Park. Kontakt Carsten på telefon 3076 5403, hvis du vil høre mere om han optrædener på væresteder.

GLÆDEN VED HELGAS PARkHelgas Park – det er et sted, hvor man kan gå hen med det, man har på hjertet. Og hvor man kan finde ro. Helgas Park er navnet på et band, der spiller elektro-nisk musik med dybdegående tekster.

Af Marianne Petersen

”Lyt til musikken”

http://www.youtube.com/watch?v=HxeI291tBlQ

http://www.facebook.com/pages/HELGAS-PARK/110315155676339


Fire år er gået – og de er gået stærkt! For fire år siden søgte LvS om penge til et selvstændigt idrætsprojekt, nemlig idrætsorganisationen dansk væresteds idræt. idvi har siden da været i rivende udvikling, og mange erfaringer har sat sig.

Af Line Hansen

STATUSoPdATering FrA idvi

faII-konference med tilbageblik på de sidste fire åronsdag den 23. marts blev der holdt af-sluttende konference for Fælles Ansvar ll- projekterne på nyborg Strand, hvor idvi var repræsenteret. idrætsorganisationen blev præsenteret som ét af de succesfulde projekter, og Cliff kaltoft brugte bl.a. sit oplæg på at anerkende alle de, der har været med til at gøre projektets udbredel-se til en realitet – lige fra Servicestyrelsen til værestederne til brugerne, hvoraf sidst-nævnte har haft en helt central rolle som deltagere i projektet.

i LvS er vi ikke i tvivl om, at det har været en succes at arbejde for et reelt idræts-tilbud til værestedsbrugere og socialt ud-satte. med de mange positive tilkendegi-velser fra repræsentanterne knyttet til de andre FAii-projekter på konferencen fik vi cementeret, at der også i høj grad er op-

bakning fra vore kolleger i branchen. der-for er vi også glade for, at idvi i første om-gang har fået forlænget bevillingen året ud, indtil der findes en længerevarende finansieringsmodel. idrætsorganisationen er kommet for at blive!

Idræt - et pusterum i hverdagen med potentialer, der rækker langtigennem projektperioden har vi erfaret, at brugerne rigtig gerne vil idrætten; der er nu en forventning fra brugerne om flere aktiviteter. de har fået øjnene op for de mange muligheder, der ligger i denne arena, uanset om man er nybegynder el-ler har dyrket idræt tidligere. vejene til de gode oplevelser kan være mange, og i idvi rummes en bred vifte af mennesker med særdeles forskelligartede motiver for deltagelse. At mødes om et fælles tredje, i dette tilfælde idrætten, flytter fokus fra problemer og dårligdomme over på res-

»måLeT er ALTSå ikke ALene AT SkABe Bedre mULigHeder For SeLvForSørgeLSe. L ige Så vigTigT er deT AT SkABe Bedre mULigHeder For AT kUnne indgå i eT STørre FÆLLeSSkAB, der SkABer STrUkTUr På HverdAgen, UdBygger deT SoCiALe neTvÆrk, giver mULigHed For SoCiALT SAmvÆr og Fører TiL øgeT vÆrdigHed og SeLvreSPekT HoS den enkeLTe.

UddrAg FrA Forord TiL FAi i , regeringenS 2. HAndLingSProgrAm For de SvAgeSTe grUPPer.

www.idvi.dk


STATUSoPdATering FrA idvi

have lyst til at hjælpe i koordineringsar-bejdet, så der kan blive stablet nogle ud-af-huset-arrangementer på benene, fx til idvis stævner. der findes masser af fleksible former for idræt at begive sig i kast med, så det er bare med at komme i gang.

Som eksempler på nogle af de gode er-faringer, der er blevet gjort i forbindelse med idvi, nævnte Cliff kaltoft på konfe-rencen, at det helt overordnet er lykkedes

sourcer, venskabelig konkurrence og mas-ser af succesoplevelser.

idræt er en oplagt mulighed for at trække frivillige kræfter ind og dele ansvaret for aktiviteter ud. der ligger masser af res-sourcer gemt i værestedsbrugerne. Tager man afsæt i disse, har man et godt ud-gangspunkt. måske kommer der én, der engang har spillet badminton i en idræts-klub, måske er der én, der elsker at bowle – eller måske er der bare nogle, der kunne

at give socialt udsatte en reel mulighed for at dyrke idræt: Udsatte har fået nye mu-ligheder for at vise sig selv fra en anden side, end vi kender dem. Han fremhæve-de den brede deltagelse ikke bare fra væ-resteder men også fra fx behandlings- og forsorgshjem. den danske model har på få år formået at rykke ud over landegræn-sen og fungere som forbillede for sociale organisationer over hele europa.


gennemslagskraft om, hvordan de arbej-der med at skabe synlighed til inspiration for udsatteområdet.

i det indledende oplæg fra odense Ud-satteråd pointerede formanden Lillian vaaben, at et godt samarbejde på tværs var væsentligt, og at opbygningen af rela-tioner betyder, at man bliver en anerkendt partner, også i høringsrunder på udsatte-området. desuden giver det gode samar-bejde mulighed for selv at få bragt emner på dagsordenen.

i december afholdt Servicestyrelsen kon-ferencen ”inspiration og redskaber til udsatteråd”. erfaringer fra Udsatterådet i odense, som var danmarks første, blev delt, og workshops med relevante emner dannede rammen om spændende erfa-rings- og videndeling samt god og nyttig information. Således var der både gode råd ift. den juridiske del og retssikker-heden, synlighed og gennemslagskraft, udsattepolitik og opgaver for udsatterå-dene. Fx fortalte Center for Ligebehand-ling af Handicappede i workshoppen om

opfordringen var derfor tydelig – få op-rettet udsatteråd i kommunerne, og få indflydelse på området.

Udsatteråd vokser fremFlere byer har allerede oprettet udsatteråd, heriblandt randers, Herning, odense, Fredericia, Aarhus og esbjerg, og flere er på vej. Udsatterådene fungerer som talerør for de svageste borgere i kommunerne og er et samlingspunkt for de for-skellige aktører på området: de udsatte, de ansatte og andre, der kæmper for de svageste i samfundet, fx organisationer.


michael L i l le lund, nøglehul let i Horsens, næstformand for Udsatterådet i Horsens:

”Vi er et v igt igt ta lerør for socia l t udsatte mennesker, og v i har med udsatterådet mul ighed for at lægge pres på det pol i t i ske system og for at beskæft ige os med områder, der gavner de socia l t udsatte. Fx arbejder v i l ige nu på at få en bis iddergruppe etableret t i l at b istå socia l t udsatte t i l samtaler med myndighederne. Et udsatteråd gør en forskel , og det er en v igt ig instans.”»


veLkommen i LvSn.a.b.o.-Center amagerhyggen i frederiCiaVæreSteder Kælderen i CharlottenlundaKtiVitetSStedet delfinen i gentofteVæreStedet Stolpen i gentofte

C L i F F smUnTre HJørnei februar fik vi ny socialminister…

Sats puljen Hasard: når de sociale problemer er størst, er der færrest penge i satsen.

AkTiviTeTSkALender

17. juniStort Sportstræf JyllandFredericia

12. augustFirkantturnering: Udsatte Landsholdet, Socialministeriet, Politilandsholdet og Journalistlandsholdetvalby idrætspark

19. augustStort Sportstræf Sjællandvalby idrætspark

23.-25. augustværestedsmedarbejderuddannelse modul iBrandbjerg Højskole

26. augustUdsatte Landsholdet – oB dreamteammonjasa Park, odense

11.-13. oktoberFrivilligkursus om psykisk syge værestedsbrugere modul iBrandbjerg Højskole

1.-3. novemberværestedsmedarbejderuddannelse modul iiBrandbjerg Højskole

8.-9. novemberLvS’ Landsmøde 2011Ledernes konferenceCenter, odense

6.-8. decemberFrivilligkursus om psykisk syge værestedsbrugere modul iiBrandbjerg Højskole

Landsforeningen af VæreStederBødkervej 7, 2. tv. · 7000 Fredericia · Tlf. 7592 4000 · Fax 7592 4009

[email protected] · www.vaeresteder.dk

nr. 27 den grimme Ælling

Documents