normer - normer for...rettelse til "normer for beregning af husbygningskonstruktioner"...
TRANSCRIPT
NORMER:'
FOl{
BEREGNING AF HUSBYGNINGSKONSTRUKTIONER
UI)(;IVET AF
DANSK INGENiØRFORENING
K0BENHAVl'\THY"T HOS .l, ,IØR<OENSEN .~ CO. (lVAI: .IANTzr;1\)
191(;
!~., ., :'· 'I ,.. ' '· ';"1
r.-;: ;,.'
· ".
, .j.:. t"~
. ,
: .:( ,; .
. • 't..:
": .:; ~
:. ,')
· .. ':
, "!: ; Io', ~
~':
: \ l
Rettelsetil
"Normer for Beregning af HusbygningskonstruktIoner"udgivet af
Dansk Ingeniørforening.
S. 21, efter Lin. 11 f. o. tilføjes:
Koeflicienten ~ i ovenslaaende Søjleformler (;}L:P)gældel" dog kun for Jærn, der svarer lil de t y s I, ('
Normalbetingelser ; fOl" J æ'rn, svarende til de e n~
g e I s k e Normalbetingelser, skal ~ overalt erstattesmed .g.
,:.'
, I
i; 1
: ,; i
, lI
S. 21, Lin. 8 f. o.; længst lil venstrefaldet: l.
S. 21, Lin. 14 f. o.: L læs E.
Linien er ud·
"i" !
S. 22, foran Lin. 7 f. n. tilføjes:
Disse Søjleformler gælder dog kun fOl' Fyr ogGran; for Eg benyttes derimod følgende:
p . lF' = 1'1) ( l - ei) fOl' < O,i{,
l = r\, PI" > O,K.
.,
l·1li
I. Egenvægte og Belastninger.t. Egenvægt af Byggematerialer og Fyldstoffer.
MørtelogBeton:
Cementmørtel 2100 kg/m'Kalkmørtel 1700
Gipskalkmørtel (Rabitz) 1500
Jærnbeton 2400Beton af Natursten 2300
Beton af Murstensskærver . . . . . . . . . . .. 2000Slaggebeton, Vægplader af do. 1200
Gipsstøbning, Slagge-Gips-Plader 1000
Cocolithplader .... . . . . . . . . . . . . . . . . .. 850
Murværk af:
Granit, Marmor, læt Kalksten 2700
Sandsten' .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 2300
Kridtsten, Savonniere . . . . . . . . . . . . . . .. 2000
Klinker .... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 1900
Fuldbrændte Murs'len 1700
M<>lersten, ma-ssive " 1200Belonst·en, massive 2300
Cementmursten 2100
Kalksandsten 1800
Rhinske Svømme-sten 1000
Korksten .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 600
!I. II!
4
72
42 kgfln"
H
26030
presset - . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 100Linotol. Magnesit. Papyrolith, Li-·.
noleuJll med Underlag 20Bræder paa IO X 10 CI1I Stre'ler i
1 m Afstand .. . . . . . . . . . . . . . . . .. 22
Træbrolægning . . . .. 110
6
3
2
5
1,5 -
tO
S l i d l a g:2 cm Cementpuds .
2 Terrazzo .
2 Lerfliser i Cementmørtel (i all
3,5 cm) .
01andstliser i Cemenlmørll'1 (i all
11 cm) .
støbt Asfalt .
550
800
BrOllze .
Tin .
Zink ' .
Træ,lufttørt:
Europæisk Naaletræ .
Eg, Bøg, Yellowpine (Pitchpine) .
M(:taller:
7850 kg/m3Staal e •••••••••••••
Svejscjærn 7800
Støbejærn 7250
11400Bly .
Kobber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 8900
860074007200
F Y l d , l øs , t ø r :
Jord, Ler, Sand, Grus, Sing,el, Natur-
stensskærver .
.Tord, Ler, Sand, Grus, i vaad Tilstand
Murstens5kærver .
Slagger, Koksaske .
Moler, lufttørret, knust .
SJaggeuld .
Kiselgur .
Risskaller .
Tørvesmuld .
Korksmuld .. : .
F o r s k e II i g t:
Asbestpap .
Skifer .
Glas .
Korkplade .
16001900
1000800625250
200
160
150
100
120027002600
300
2. Egenvægt af Mure og Vægge.
(Indbefattet Mørtel til Opsætning, eventuelt .Tæl'llindlæg.
samt Pudslag paa begge Sider.)
For hver J /0 Sten af Murens Tykkelse regnes for:
Mure ;f Klinker .. . . . . . . . . . . . . . . . . .. 240 kg/m"
fuldbrændte Mursten 215
Molersten, massive 160Cementmursten 265Kalksandsten 230
For hver Centimeler af den p u d s e d e Vægs Tykkelse
regnes for:
Vægge af Jærnbeton (herunder alle Vægge
udførte af overvejende Ce
mentmørtel med .Tærnindlæg,
saasom Moniernet, Rabitznet,
Strækmetal, Trussil etc.) 24 kg/m"
Beton af Natursten 23
Beton af Mnrstcnssluerver 20
14
12
12
9Væg reg-
40
25
45
95 kg/ll1~
110
50
65
30
Teglsten paa Lægter .
do. do. Brædebeklædning og Lister
Alm. Skifer og Eternit paa Lægter ....
do. do. paa Brædebeklædning
Jærnblik paa Lrgler .Kobber-, Zink- 'Jg .lærnblik paa Bræ-
debeklædning .
Bølgeblik paa Vinkeljærn .
Enkelt Lag Tagpap paa Brædebeklæd-
ning .
7
c. med Gulv af to Lag Bræder med mel-
lemliggende Tagpap 100 kg/l1l~
d. med Gulv som anført under c., For-
skalling og Loftspuds 130 -
e. med Brædegulv, Indskud, Isolering (6cm tykt Lerlag), Forskalling og Lofts-
puds 200
Bjælkelag af .lærn:
med 23 cm tyk Udstøbning af Beton af
Murstensskærver ekskl. Slidlag o.
lign. 500
T r a p p e r a f T r æ:
.(Vanger, Trin og Forskalling med Puds)
pr. 111" af Løbenes Horisontalprojek.
tion 100
Egenvægt af alm. Tage.
(Vægt af Tækningsmateriale, Brædebeklædning eller L;f~g
ter samt Spær pr. m 2 af den s k r a a Tagflade - Vægtell
af Hovedspærfag og Aase i k k e medregnet.)
Andre Etageadskillelsers og Trappprs Egellvægte 1I1:1a
beregnes for hvert enkelt Tilfælde.
-t.
[II
.'
.l
II
Andre Mures og Vægges Egenvægte mari beregnes for
hYert enkelt Tilfælde.
Vægge al' Gipskalkmørtel (egentlige Ra-
bitzvægge) .
- Slaggebeton (herunder sømfa-
ste Cementskillevægge) .
- Slaggegipsplader (Gipsskille-
vægge) .
Pimpstensplader .
Cocolithplader (uden mineral-
~ke Fyldstoffer) .
For den angivne Tykkelse af den p u d s e d e
nes for:
. Vægge af 5,5 cm tykke, massive. fuld
brændte Sten med Jærnindlæg,
i alt 8 cm . . . . . . . . . . . . . .. . .. 140 kg/m~
5,5 cm tykke, porøse Sten med
Jærnindlæg (Priiss' Patent
skillevægge) , i alt 8 Clll.. . . .. 120
10 cm tykke. hule Molersten
med .lærnindlæg, i alt 12.5 cm 135
6,5 cm tykke, hule Molersten
med J ærnindlæg:, i alt 9 cm .. 100
3 Lag Bræder (tilsammen 7,5
cm) med Puds, i aH 11,5 cm. . 95
2 Lag Bræder (tilsammen 5
cm) med Puds. i :llt 9 cm. . . . 80
6
::l. Egenvægt af alm. Etageadskillelser, Trapper o. lign.
Hvis Egenvægten ikke specielt eftervises, regnes for
Bj::elkelag af Træ eller Jærn:
:l. med Brædegulv 70 kg/m"
h. med llrædeglllv. Forskalling og Lofts-
puds 100
8 9
h75 kg, naal .. er lig E'l1er mindre end 0,40
s
Andre Tages Egenvægte maa beregnes for hvert en·
kell Tilfælde; der kan ·da pr. m 2 af den skraa Tagflade
regnes:
Dobbelt Lag Tagpap paa Brædebeklæd-
ning . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 55 kg/m2
Dobbelt Lag Tagpap paa Brædebeklæd-
ning med 7 cm Grus 185
6--7 mm Glas paa Jærnsprosser . .. 30
Undervinduer i Ovenlys 15
fOl" Tagværker, Tryk paa en vinkelret truf-
fen Flade.......................... 12;') kg/m 2
(for en Flade, del- danner en Vinkel Cl.
med Vindretningen, regnes det vinkel·
ret pau Fladen rettede Tryk til
] ') -' ? 11 k /_;l SIO Cl. = 1-5· 'g m 2; se i øvrigt 7).s
for Skorstene, Taarne, Spir, Tag·
skilte o. lign 150 kg/m!,
(for runde Skorstene o. lign. sættes Vi nd·
fladen til 2/3 X det lodrette Diametral-
snit,
for 8-kantede Skorstene o. lign. sættes
Vindfladen til 'I. X det største lodrette
Diametralsnit, uafhængig af Vindret-o
ningen,
for 4·kantede Skorstene o. lign. sættes
Vindfladen til 1,0 x Snittet parallelt
med Sidefladerne, naar Vindretningen
er vinkelret herpaa, og til "Ir. X det
samme Snit, naar Vindretningen er
parallel Illed en Diagonal);
For mellemliggende Værdier af ~ interpoleres (se 7).s
Snetrykket skal behandles SOlD en bevægelig He
lastning, d. v. s. i alt Fald saaledes, at der tages Hensyn
til.Belastning paa kun den ene eller den anden Halvdel
af Taget, naar dette er farligere end Totalbelastning.
6. Vindtryk.
Vindretningen antages overall vandret, og Trykket
regnes til:20 kg/m 2
5
15
7025
10
19
0,60
0,80- større50
O
Snetryk.
Spær .
Lægter .
Brædebeklædning .
Teglsten ; .
Alm. Skifer og Eternit ' .
Enkelt Lag Tagpap : .
1 cm Grus .
s~/L~< 'l. x l >
Snetrykket pr. m 2 af Tagets Horisontalprojektion
regnes til:
5.
10
for Ydervægge, Tryk paa en lodret Flade 75 kg/m~,
for Tagkonstruktioner over aabneS k u r e o. lign. regnes ogsaa med et lod
ret opad virkende (indvendigt) Tryk paa50 kgjm 2 af Horisontalprojektionen.
- Vægt af Stoffer, der lagres i Bygninger.
Naar Stofferne lagres i Sække. sælles Væglpll til 80
pCt. af den nedenfor anfArte Vægt. I P:\rentes er tilff-,jet
Under almindelige Forhold kan Trykket i kg pr. løb.vandret Meter af en plan, lodret Støtlelllur sælles Iii li" Vil",
hvor V er Jordens Vægt udtrykt i kg/m3, og h er .fordl'nsHøjde over Murens Underside, udtrykt i Meter. Kraften
regnes vandret virkende og fordelt saaledes ov('r Hojden h.
at den er Nul foroven og 1/4 Vh kg pr. m 2 forneden. V kansælles til 2000 kg/m 3 indbefattet Vægten af eventuel Bro
la'Mning, Menneskebelastning, Hjultryk, der ikke 'overstigl'l'
1 t, el. lign. Hvis der findes større B.elastninger paa Jorden i mindre Afstand fra Muren end 2 h, skal der regnl's
med det derved eventuelt foraarsagede større Jordtryk,
11
11 11l a Snl' Vind Snc+ Vinds
0,40 0,44 23° 30' 75 50 I'Y_::>
0,36 0,39 21°10' 75 45 120
0,32 0,34 18° 40' 75 40 1150,28 0,29 16° 20' 75 35 1100,24 0,25 13° 50' 75 30 105
0,20 0,20 11° 30' 75 25 100
0,16 0,16 9° 10' 75 20 95
0,12 0,12 6° 50' 75 15 90
0,08 0,08 4° 40' 75 10 85
0,04 0,04 2° 20' 75 5 80
0,00 0,00 0° 00' 75 ° 75
Forh_
Vindtrykkds<': O.,J,O kan man se bort fras
vandrette Komposant og regne med det i 6. Spalte angivne
Sne- og Vindtryk, der behandles paa samme Maade SOIll
Snetrykket.
Jordtryk.s.
9
I·
I
I,I
\f
II)
'1 '
125
120
i15
110105
100
105
110
115120
125
125
125
125
125
125
120
l U,)
110
105
100
95
90
85
80
75
70
65
60
55
"ind Sne +Vind.Sne
°°O
°°°10
20
30
40
505560
65
70
a90" 00'
73° 40'
67° 00'
61°40'
57° 10'
53° IO'
49° 30'
46° 00'
42° 50'
39° 50'
36° 50'
34° 00'
31°20'
28° 40'
.260 10'
r00
3,43
2,35
1,85
1,55
1,35
1,17
1,040,93 .
0,83
0,75
0,68
0,61
0,55
0,49
1,00
0,96
0,92
0,88
0,84
0,80
0,76
0,72
0,68
0,64
0,60
0,56
0,52
0,48
0,44
Tabel over Sne- og Vindtryk.
Til Lettelse ved Beregning af Sne- og Vindtryk paaTage er i efterfølgende Tabel indført sammenhørende
h Il o HVærdier af ,", a, lodret Snetryk pr. ro- af Tagets o-s l -
risonlalprojektion, lodret Vindtryk pr. me af Tagets Bo
risontalprojektion (= vandret Vindtryk pr. m 2 af Tagets
Vertikalprojektion - Vindtryk normalt paa den skraaTagflade pr.' m 2 af denne) og lodret Sne- og Vindtryk pr.
111" nf Tagets Horisontalprojektioll, all i kg.
11 11
7.
(,.r:
,.o,,
).'
,.,
~.
l: .!
12 13
Vinklen, som deIl naturlige Skrænt danner med l'n vandret Plan.
Benzin
Byg (30°) .
Bøger (se ogsaa
Reoler)
Cement (20°) .
Chilisalpeter .
Fejeskarn fra Huse
Frø af HørogRaps
Gryn o .
Græs og Kløver o'
Gødning ..... o...Gøclningskalk (30°)Havre (30 0
)
Hvede OW) .....Hø og Halm, lust .
pressetIs .. o •••••••••••
Jordnødder . o, .
Kaffe i Sække .
Kalksten (Brudsten
til Cement) (45°)
Kartofler .
Koks til Varmeovne (45°)
Kul (Gaskul) (45°)
Kul til Varmeovne(45°) ..
Kultjære .
Kod .
Majs (30°) o .
kg/ms
700600
800
1500
1300
660
650
650350
8501250
500750
100350
750400
470
1800
700
400
800
700
1275
800725
Malt (25°)
Mel af Byg og Rug. Havre
. Hvede . o..
Oliekager o.
Palmekærner .. ,.
Papir (se ogsaa
Reoler)
Petroleum, Motor-olie .
Pærer .Raafosfat .
Reoler med Bøger
o. lign .
Roer .Rug (30°) .
Salt (Kogsalt)
Sand ..
Singel, Ærtesten
(35°) .
Skærver (40njSojabønner (30")
Sukker (Pudder-
sukker) (35°) ..
Superfosfatmel o..
ThomasfosfatmelTørv .
Æbler o o.
Ærter (30°)
kg/m3
550700
600
800
1000
700
1100
900
3501600
500
700750
7501700
1600
1600
720
800
1000
2000
600
300
850
I Lagerbygninger bør den tilfældige Belastning, der
lægges til Grund for Beregningen, til enhver Tid gøres bekendt for Brugeren ved tydelige Opslag pna et synligt
Sted i hver Etage.
10. Tilfældig Belastning paa Etageadskillelser, Trapper
o. lign.
Boliger, Kontorer, mindre Butikker, samt
som Regel i Tagetager .... o. . . . . . . . . .. 200 kgjm 2
- Loftsrum, der paa Grund af ringe Højde el·
ler Adgangsforholdene (f. Eks. Hanebjæl
kelofter uden Trappeadgang) eller Byg
ningens Anvendelse (fo Eks. Kirkelofterl
kan paaregnes kun i ringe Grad belastede,
mindst . o' , 100
Skoleværelser .,. o o. . . . . . . . . . .. 300
- Varehuse (Stormagasiner) 400
- Kirker, Teatre. Koncertsale og andre For-samlingssale med faste Siddepladser o. o. o 400
Foyerer, Gymnastik-, Bal- og Forsamlings-
sale uden faste Siddepladser .. o. . . . . . .. 500
. Gaarde uden Indkørsel samt hævede GaarcLe.
mindst o o' 500
- Porte og Gaarde med IndkørseL for san
vidt Hjultryk paa mindst 1 t ikke er far-
!igere, mindst o o. o o. ROO
- Gennemgange og paa Trapper til Boliger,
Kontol'er, mindre Butikker og Tagetager 300
Gennemgange og paa Trapper i Skoler og
Varehuse . . . . . . . . . . . . .. 400Gennemgange og paa Trapper til Forsam-
lingssale o o o _. 500
:1II'Iil'ilI·I'
Il
,
:1''i.1
'I:i,l
L
I' , 2.200
14
Paa Altaner 400 kg/m"
flade Tage, der benyttes til Legepladser
el. lign. 500
Paa flade Tage, der efter Adg.angsforholdenemaa antages at ville blive benyttede til
Ophold for Mennesker, og som ikke fal
der ind under hævede Gaarde, Legeplad-ser eJ. lign. . .
Belastriingen fra lette Skillerum (Maksimalvægt 100.kg/m 2
) kan enten føres i Regning v.ed, at Etageadskillel
SLms tilfældige Belastning forøges med 100 kg/m 2 , eller lllaa
gøres til Genstand for særlig Beregning.I Beboelseshuse, Varehuse og Forretningsbygninger
kan ved Beregning af Dimensionerne for saadanne Kon
struktionsdele, som er bestemt til at optage den tilfældige
Belastning fra mere end 2 Etager, som f. Eks. Søjler,
Dragere, Vægpiller, Fundamenter og lign., en Formind
skelse af Belastningen finde Sted efter følgende Regel:
Den tilfældige Belastning af Taget, øverste og næst
øverste Etage indsættes med fuld Værdi; for de -følgende
Etagers Vedkommende kan den tilfældige Belastning for
mindskes med 10 pCt. for den første, 20 pCt. for den
anden, 30 pCt. for den tredje og 40 pCt. for de følgende
Etager.
II. Tilladelige Spændinger.
11. Byggegrund.
Hvor Trykfordelingen paa Fundamentets Undertlade
ikke er meget u-ensformig, kan det tilladelige M i d d c 1tryk ved Fundering i fros,tfr! Dybde efter Grundens Be
skaflenhed regnes til 2-4 kg/cm'. Som 'Vejledning ved
. ,, I!
l'
t
\
15
Fastsætteben inden for de nævnte Gr~nser af det i hvert
enkelt Tilfælde tilladelige Middeltryk kan man gaa ud fra
følgende Værdier:
for 111 e g e t g o d B Yg g e g r u Il d, f.
Eks. hstJejret, tørt eller middelfugtigt,
groft Sand og Grus. . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 4 kg/cm',
for g o d B Y g g e g r u n d, f. Eks. fast-
lejret, meg·et fugtigt groft Sand og Grus,e Il e r fastlejret, ikke meget fugtigt Sand
og Grus med indtil ca. 1/3 Ler
e Il e r fast, nog·enlunde rent Ler, der ikkeer udsat for al udblødes 3
3. for t e m m e l i g g o d B Y g g e g r u n d,
r. Eks. finere, tørt Sande Il e r meget fugtigt Sand og Grus med
indtil ca. li 3 Ler,
e Il e r fugtigt Sand og Grus med for-
holdsvis mere Ler 2
I Tilfælde, hvor en korrekt Beregning af største Kallt
tryk gennemføres, f. Eks. ved Skorstene, Støttemure o.
lign., kan lien tilladelige Værdi af Kanttrykket regnes lil
1' / 2 Gange de ovenfor angivne Værdier.
Saafremt Funderingsdybden er større end 1 ro, kan
den tilladelige Paavirkning for.øges med Vægten af den
afgravede Jord. En Overskridelse af de anførte Paavirkninger ved særlig fast Bygg.egrund eller ved særlig stor
Funderingsdybde maa specielt motiveres.Ved rammede Pæle m.aa der dels tages Hensyn til
Grundens Bæreevne, dels til Pælenes Styrke.
Belastningen af Pælene inkl. disses Egenvægt Illaa af
Hensyn til Grundens Bæreevne i Almindelighed ikke over
skride:
Fur Piller og Vægge, hvis frie Højde Il) on:rskrider .ll
Gange det mindste Tværmaal (1)). skal oH'nstaaende
Spændinger multiplic~rt's Illl'd (2 - gib) Hvis Pillen
er korso, te- eller vinkelformet, regnes b lig milldsle
Side i det omskrevne Rektangel.
Fundamenter fremstillede af Murstensskærver iBlan·
dingsforhold 1 : 4 : 7 maa Trykspændillgen ikke over
skride 8 kg/cm'.
Forskydningsspændingen maa ikke overskride l j lU af dl'1l
tilladte Trykspænding.
13. Natursten (Monolither).
Naar Materialets Trykstyrke undersøges, er den tilladelige
Trykspænding 'i,o af denne.
Naar Materialet ikke undersøges, er følgende Trykspændin-
ger tilladte:
Granit i 5 kg/cm"
Marmor og stærke Kalksten. . .. 30
Kridtsten 5
Stærke Sandsten 30
Svage do. (Cotta). .. . . . .. 15
:\'aar den frie Højde (I) overskrider 8 Gange det milldste
Tværmaal (b), skal ovenstaat'nde Spændinger multi-
pliceres med ( 2 - f/b ).
16
l ( Q~ hP = Il' Q + q' e + Q + If)'hvor Q= Hamslagets Vægt i kg,
q = Pælens Vægt i kg,
11 = Faldhøjden i cm,
e = Pælens Nedsynkning i cm for et Slag, og
Il er Sikkerhedsgraden, d~r kan sættes til 5 under For.
udsætning af, at Q. > 0,5 q for Jærnbetonpæle og (} ~0,75 q for Træpæle.
Af Hensyn til Pælens Styrke' beregnes den tilladelige
Paavirkning som for Søjler af det paagældende Materiale,
idet ro sættes til 35 kg/cm' for Fyr eller Gran og for Jærn
betonpæle til 0/6af det ro, som gælder for J ærnbetonsøjler
ifølge Dansk Ingeniørforenings Normer for Jærnbetonkonstruktioner.
Som Søjl,elængde indsættes Pælens frie Længde i Vandog Luft.
Ved blød Bund fo.røges denne Søjlelængde med Halv.deit'n af de bløde Lags Tykkelse.
Er Pælen helt omgiven 'lf fast Fyld, sættes Søjlelæng.den lig Nul.
Ved koniske Pæle regnes med Tværsnittet Midtenaf Søjlelængden.
1:2. Beton.
Trykspændingen lllaa ikke overskride '/. af Terningstyr
ken efter 28 Døgns Hærdning (mindst 20 cm Ter
ninger) og højst være 35 kg/cm'.
Naar Trykstyrken ikke undersøges, og na'ar der bruges
Singel eller Skærver af NatUI'sten, maa følgende Tryk.
s pændinger ikke overskrides:
",'I
I
I I:,l
", .
Blandingsforhold
l : 2 : 4
1 : 3 : 5
1 : 3 : 6
1 : 4 : 6
l : 4 : 7
1 : 4: 8
li
Try ks pænding
25 kg/cm'
19
li
15
14
13
18 19
') I Tysktand og Sverri~ OBT'-- :1700 kg/cm', i En~land
cJBT = 4.4.00 kg/cm 2.
Jærnbeton.
For dette Materiale gælder de i Dansk Ingcnil1ffor
enings Normer for Jærnbetonkonstruktioner fastsatte Paa-
virkninger.
Forskydning 1'1' = 0,81',
Tryk (i Søjleforrnierne nedenfor) ro = O,RI'.Forskydn. for Nitter og afdrejede Skrueholte 0,81'.
Forskydning for uafdrejede Bolte.. . . . . .. 0,61'.
Tryk paa Hulrandeo for Nitter og afdrejedeSkruebolte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 1,61',
Tryk paa Hulranden for uafdrejede Bolte. ,1.21'.
n
< 12%.~ 12%.
Tilladelig Paavirkning til
og
Søjler og Trykstænger dimensioneres efter
Formlerne:for mindre Længder (d.v.s. naar}Cp ~ f~):
pF - .o-I"o
Ffuldl ~ 1"0 + 1z;!~' hvis Nittesvækkelsen el'
FnylL ~ r~) + ~LP,
Træk eller Bøjning ··········
Blødt Staal.
For de forskellige Jærn-Kvaliteter, der kan kom
me i Betragtning, fastsættes de tilladelige Paavirkningel'
i Almindelighed paa Grundlag af den Minimums-Træk
brudgrænse cJBT, der foreskrives i det Lands Normalbetingeiser, hvor Jærnet er fremstillet l), og som detaltsaa skal svare til, naar intet andet foreligger oplyst.
I Tilfælde, hvor der stilles betryggende Garanti for en
afvigende Kvalitet, kan dog den hertil svarende Værdi
af 0BT lægges til Grund. Der sættes:
15
16.
Fuldbrændte Mursten, Molersten, Kalksand-
sten i Kalkmørtel 7 kg/cm'Fuldbrændte Mursten, Molersten, Kalksand-
sten i Bastardmørtel 11
Fuldbrændte Mursten, Molersten, Kalksand-
sten i Cementmørtel ..... . . . . . . . . . . . .. 15
Mergelklinker og tilsvarende ~tærke Sten i
Bastardmørtel 18Mergelklinker og tilsvarende stærke Sten i
Cementmørtel 25
Det forudsættes, at Stenene i de tre første Poster har engennemsnitlig Styrke af mindst 150 kg/cm", og al Ste
nene i de to sidste Poste~ har en gennemsnitlig Styrke
af mindst 300 kg/cm'. Hvis sidstnævnte Sten ikke er
synlig klinkbrændte, skal deres Styrke undersøges.
Kalkmørtelen maa ikke indeholde under 8 pCt. Kalk
hydrat, Cementmørtelen maa ikke være magrere end1 : 3. Bastar-dm0rtelen skal mindst indeholde 1 Maalaf. denne Cementmørtel for hvert Maal Kalkmørtel.
For Kvadermurværk af Natursten i Cementmørtel maa
Trykspændingen ikke overstige 2/3 af den tilladte
Spænding for Stenene og højst være 50 kg/cm 2.
Naar Natur.stenene kun danner en Skal, der er bagmuret
med Mursten eller bagstøbt med Beton, maa Spændingen ikke overstige den for Bagmuren eller Bag
støbningen tilladte.
For Piller og Mure, hvis frie Højde (i) overskrider 8
Gange det mindste Tværmaal (bl, skal ovenstaaende
Spændinger multipliceres med (2 - gib). Hvis Pil
len er korso, te- eller vinkelformet, regnes b lig mind;te Sidp i dpt omskrevne Rektangel.
Tryk
spænding.
1~. Murværk.
For Etage-I For andreadskille!- J ærnkon
ser og Trap- stI' uk ti an ep er(Hjælker, (Tagværk er,Dragere, Søj- Jærnskelet-
ler) bygninger o. l.
Sikkerhedskoefficienten Il
sættes til')
Naar Beregningen udføress a a n øj a g t i g t s o m m u I i g t,d. v. s. for Bjælker og Dragere bl. a.med den virkelige teoretiske Længde (fra Midte til Midte af Understøtning) og den nøjagtige (eventuelt uensformige) Belastningsfordeling, for Søjler under Hensyntil den eventuelt optrædende Eks,centricitet, ,for Tagværker o. a.Konstruktionel" med den farligsteKombination af Vind. og Snetryk,o. s.v.N.aar Beregningen gennem.føres mindre nøjagtigt, d.v.s. for Bjælkel" f. Eks. med den frieAabning i Stedet for den teoretiske Længde og uden Hensyn tilen noget uensformig Forcleli ng afBelastningen, for Søjler uden Hensyn til Ekscentriciteten, naar dennekun er tilfældig og lidet udpræget,for Hovedspærfag, hvor Vindtrykket ved en Hældning af Tagfladenh_.•-< 0,4 behandles som et Tillæg til
Snebelastningen, o. s. v.
n = 3,5
Il = 2,5
Il ,,;, 3
21
fOl" større Længder (d. v. s. naar -t~12> Fo):
I - n PFnndv. - 2100
ogIruldt;; I""dv., hvis Nittesvækkelsen er < 12 %,Inytl. :> lnndv.,
heri betegner:
P Trykket i kg,
Søjlens frie Længde i 111,
Fruldt og F nytt . Søjlens fulde og nyttige Tværsnitsa I"ea l i cm ~.
/ruldt og lnytl. Inertimolllent i cm·J•
~ = (Fru~~2.huldt
For Bjælker, der ikke er indstøbte i Beton, maa den
beregnede Nedbøjning ikke overstige '!<00 af Spændvidden
(2;' = 2 100000 kgjcm2).
Den frie Længde faT Søjler regnes lig den virkelige
Længde, medmindre en Afvigelse herfra særlig motiveres.
For S vej s e j æ r n reduceres alle tilladelige Paa
virkninger med 10 pCt.
') Med disse Væl'dier af Il bliver den tilladelige Paavirkning ri kg/cm' (noget afrundet) for .lærn, der svarer til de tyskeog engelske Normalbetingelser :
17. Staalstøbegods og smedet eller valset Haardt StaaI 1).
Den tilladelige Paavirkning til Træk, Tryk og Bøj-
ning regnes til 1200 kg!cm~.
N' . B . {tYSkøJ aghg eregnmg engelsk
Mindre nøjagtig { tyskBeregning engelsk
.lærn
For Etageadskillelserog Trapper~Bjælker,
Dragere,Søjler)
1200145010501250
For andreJærnkon
struktioner(Tagværker,.lærnskeletbygninger
0.1.)
1450175012001450
) 8. Støbejærn 2).
For L ej e r o. lign. Konstruktionsdele :
Tilladelig Paavirkning til Tryk .
Bøjning .
Forskydning .
J) Svarendt' til de tys1<e :"Iormalhetingelser.
')
700 kg/cm 2,
250
200
Den frie Længde kan efter Omstændighederne regnestil 0,75 a 1,0 Gange den virkelige Længde.
Træ.
22
III. Andre Bestemmelser.
Overdækning af Muraabninger.
En Drager eller Murbue, der overdækker en Aabning
en fortløbende Mur, beregnes saaledes, at den kan bære
en Højde af Muren lig Aabningens halve Vidde, foruden
de Tryk fra Etageadskillelser o. lign., der overføres til
Muren inden for en Højde lig Aabningens hele Vidde over
Aahningens Overkant. En Betingelse for, at denne Regelskal kunne konune til Anvendelse, er, at andre Gennem
brydninger eller Blendinger i samme Mur eller Enderne
af Muren befinder sig i en Afstand, der mindst er lig den
overdækkede Aabnings Vidde, fra denne Aabnings Sider
eller Overkant. Naar denne Betingelse ikke er opfyldt,
maa hvert Tilfælde undersøges for sig.
23
Ved Omsætning af Trædimensiont'r regnes l TOllllllP
2,5 cm.
20.
700
_(l)~+ l.,I
E'ab'
125 kg/ein'.100
75
30
15
cm.
5020
10
Paavirkning regnes til:
Fyr og Gran,
100 kg/cm'.75
pSøjler beregnes eftel' Formlen:
F
Den tilladelige
Forskydning =F .Fibrene ....
hvor ]J = Trykket i kg,
F = Tværsnitsareal i cm:!,l = Fri Længde i m,
i = Mindste Inel'tiradius i
,Træk .
Bøjning .Tryk =F Fibrene (=.r,,)
19.
S øj I e r beregnes efter Formlerne:
p ( 1 'li l) f ) tletegnel ser som fOl'L' = 1'0 - :1 l" Ol' <' 1l" • ' Støbejæl'l1s-Søjlct·.
J = T\ PI:! > 1. l = nødvendigt Inel'ti-moment i cm'.
For Bjælker maa den beregnede Nedbøjning ikkeoverstige 1/400 af Spændvidden. Elasticitetskoefficientenregnes herved til 100000 kg/cm2 •
I lnterimskonstruktioner kan baade de tilladelige
PaaYirkninger og de efter Søjleformlerne fundne Bæreevner multipliceres med efter Omstændighederne 1,5a 2,0.
21 . Skorstene.
Skorstene o. I. skal, selvom de er sammenbyggede med
eHer ligger i Læ af andre Bygninger, beregnes for det
under 6 angivne Vindtryk som virkende i hele Højden.
For murede Skorstene maa slørsteTrykspænding, naar
der ved Beregningen ses bort fra Trækspændingen, ikkt'overskride 11 kg/cm" (som i 14 angivet), naar der anvendes fuldbrændte Sten i Bastardmørtel, eller 15 kg/cm',
naar der anvendes haardbrændte Sten i Bastardmørtel, og
desuden maa, under samme Beregningsforudsætning, ingen
Fuge aabne sig længere end ind til Diameteren vinkelret
paa Vindretningen.
24
For Jærnbeton-Skorstene maa Trykspændingen i Be
tonen ikke overskride 30 kg/cm2, Trækspændingen i Jær
net højst naa til 900 kg/cm2 .
22. Med ·passende Mellemrum - dog mindst hvert 5.
Aar vil disse NOrmer blive reviderede under Hensynlil den stedfundne Udvikling.
1.
Tillægtil
Normer for Beregning af Husbygnings-Konstruktioner.
Regler for Murtykkelser og Træbjælkelag.
Grundmurede Ydermure.
. A) Grundmurede Formure med Muraabninger (~aakaldtc
Fafadcmure)
skal mindst have følgende Murtykkelser: i den øverslt'
Etage 11i2 Sten, i de to nærmest lavere ligg-ende Etager
2 Sten, i de to paafølgende Etager 21,'2 Sten, og i hver
enkelt lavere liggende Etage 1/2 Sten mere ·end i den nær
mest højere liggende Etag·e; herved l'egnes en Kælder
etage altid som Etage, medens en Loftsetage kun regnes
som Etage, naar· den paagældende ~urs Højde over Lofts
etagens Gulvoverf1ade, maalt i Murens Yderside til Tagets
Overside, er større end 1,25 111. Er Muren nogetsteds for
højet som muret Kvist (Frontespieel. rE'giles LofLsetagen
som Etage ved Beregningen af Murtykkelseme i de under
Kvistene liggende Murdele. Murlykkeisen i en Loflsetagt'
skal altid mindst være 11/ 2 Sten. Naar en Etag,e er over
4 m høj, regnet mellem Gulvovcrf1aderne, skal Murtyk
keIsen i den paagældende Etage gøres større end deL efter
det foranførte bestemte mindste MaaI. og MurtykkelsenIl'
i de lavere liggende Etager skal fastsættes saaledl's. al
26
de vokser nedefter i ·det ved Reg.elen ovenfor bestemte
Forhold.
I de i det foregaa.ende omhandlede Mure kan oer
i alle Etager anvendes 1"/2 Stens pudsede eller berappedeBrystnings.blendinger under Vinduer; for Kælderetagers
Vedkommende maa det dog i hvert enkelt Tilfæld:e af
gøi'es, i hvilken Højde Underkant af Blendinger skal
holdes over Gulvet. Over Jorden kan efter Omstændighederne Anvendelse af 1 Stens Blendinger tillades.
Aabninger i de i det foregaaende omhandlede Mure
llIaa i en Etage ikke have større samlet Bredde end 2i3 af
Murens Længde og skal være fordelte i passende Forholdtil de mellemliggp.nde Piner, der skal være mindst 21
/ 2
Sten brede. Den ved denne Regel bestemte mindste sam
kele PilJehredde - "/" af Murens Længde - kan, naarMuren (eventuelt med Undtagelse af en ydre Skal) udføres af Klinker, formindskes til 2/7 af Murens Længde,
og naar Muren udføf'es af Granit eller Jærnbeton, for
mindskes til "i4 af Murens Længde (jfr. dog Stykke G),
naar i ane Tilfælde samtidig MUliykkelsen forøges saameget, at det samlede Pilleareal mindst bliver lige saastort, som det efter de foranfmie Bestemmeiser skal værefor en Mur udført af almindelige Mursten.
~
Almindelig murede Piller med mindre Bredde end
2'/2 St('n maa ikke regnes bærende og ikke medregnes i
den samlede Pillebredde; en mindre Pillebredde kan til
lades, men i saa Tilfælde, ligesom naar Forlæng.elserne
nedad af en 'Pilles lodrette Sidebegrænsninger af anden
Grund ikke gennem hele Bygningen indeslutter Murværk
af mindst 2"/2 Stens Bredde, skal Murens manglende Mod
standskraft tilvejebringes paa særlig Maane. En saa-danForøgelse af Murens Modstandskraft kan endvidere forlanges, naar nogen Muraabning gøres bredere end 1, i5 m.
I
LI
It'!,-, .I;
,l~ I
",ii".
- ~
! I:I. I'.' .'i,,1I ~~:'
27
B) Grundmurede FormuI"e uden Muraabninger (wakrr/r/te
Bagmure)
skal mindst have følgende Murtykkelser: i Loftsetagen (J:
over det øverste Bjælkelag) samt de tre nærmest lavere
liggende Etager mindst 1"/2 Sten og i de øvrige Etagel'mindst 2 Sten; i Loftsetagen og de to nærmest lavere liggende Etager kan anvendes 1 Stens Blending.er, og i de
Etager, hvor Murtykkelsen e!' 2 Sten, kan anvendes l 1J2
Stens Blendinger. Pillerne mellem BIendingerne skalvære mindst 2 Sten brede, og selve Blendingsnicherne
maa højst være 2,25 m brede og skal holdes mindst
0.5 m fra den paagældcnde Etages Loft (Bjælkeunderkant) .En Kælderetage regnes i forannævnte Hense,~nde som
Etage; under Jorden JlJan dog ikke anvendes l Stens
Bl€'ndinger.
CJ Grundmurede Formure, der kun har 1I1uraabninger i
enkelte Etager,
kan i de over s.<lmtlig·e disse liggende Etager have de under
B angivne Murtykkelser.
D) Grundmurede Endemure (saaka/dte Gav/mare)
'skal mindst have følgende Murtykkelser: i Loftsetagen I.J:over det øverste Bjælkelag) samt de fem nærmest lavere
liggende Etager 1"/2 Sten og i de øvrige Etager mindst
2 Sten; i Loftsetagen og de to nærmest lavere liggende
Etager kan anvendes l Stens Blending-er, og i de Etager,
hvor Murtykkelsen er 2 Sten, kan anvendes 1"/2 Stem
Blendinger. For Blendingsnicher og Piller mellem disse
gælder samme Bestemmels-er som anført under B. dog skalBJendingsnicher her kun holdes 0,3 m fra den paagældende Etages Loft (Bjælkeunderkant) . I, Stedet for l
Stens Blendinger kan anvendes 1"/2 Stens hul Mur (2
Gangp 1/" ,Stens Mur ~- 1/" StE'ns nwJll'lllliggE'Il(I(~ HulruJll),
28
og i Stedet for Il12 Stens Blendinger kan anvendes 2
Stens hul Mur (1/2 Stens Mur udvendig + 1 Stens Murindvendig + '/2 Stens mellemliggende Hulrum), i beggeTilfælde udført efter de under H angfvne Regler for Udførelsen af hule Mure.
En Kælderetage regnes i forannævnte Henseende somEtage; under .Jorden Juaa dog ikke anvendes Blendinger
af mindre end 1' /2 Stens f\Ild Mur.
I Gavlmure med Murtykkelser som foran angivet maasom Regel ikke anbringes Muraabning·er; tillades und
tagelsesvis saadanne anbragte, maa der i de paagældende
Etager ikke afsættes Blendinger; eventuelt maa Murtyk
kelserne - ogsaa i de lav·ere liggende Etager - samtidigforøges ud over de foranførte Minimumstykkelser.
E) Gru/u/murede Ydermure, der begrænser Trapperum,
kan i Almindelighed opføres af 1' /2 Stens Mur i alle
Etager over Kælderen og af 2 Stens Mur i denne Etage.
naar der udføres murede Hjørneforstærkninger og 'forhver Etage anbringes Jærnanki"'e over Muraabningerne.
F) Grundmurede Ydermure af ringe Udstrækning ,
ligesom kortere MUl'partier, der ved Enderne er afstivede
med solide Tværmure, kan tillades opførte med mindre
Murtykkelsei- end fastsat V'ed de foregaaende Bestemmel
ser, og det samme gælder i Tilfælde, hvor nye Etager
ønskes paaført ældre Bygninger.
~arnapmure skal som Regel understøttes for hver
Etage og kan da opføres af 11/ 2 Stens Mur, efter Omstæ.n
dighederne kan Anvendelse aJ l .Stens Mur tillades. Mu
rene om karnaplignende . Udbygninger, der' opføres fra
Grunden, skal, saafremt de ikke udføres efter foran an·førte Regler for Karnapmure, udføres efter Reglerne forFormure.
29
G) Skeletbygninger af Jærn, Jærnbeton o. lign.
Ved saadanne Bygninger kommer de under A anførte
Regler om Pillebredder og Pillearealer ikke til Anvendelse.Søjlernes Dimensioner bestemmes alene under Hensyn tilBelastningerne og Bygningens Stabilitet, der skal efter
vises ved Beregning.Tykkelsen af eventuel Fagudfyldning fastsættes efter
Omstændighederne. Anvendes Jærnbeton, skal Tykkel'
sen som Regel være mindst 8 cm.
H) Mindre 1- eller 2-Etages Bygninger.
Ved saadanlle Bygninger kan der efter følgcllde Beg
ler tillades mindre Murtykkelser ('Ild fasts,at ved lk under
A anførte Bestemmelser.Grundmurede Formurl' med :\!ul'<labninger (Fac:adl"
mure) skal da mindst opføres af: i den øverste Etage entell
1' /2 Stens hul Mur med faste Bindere eller 1' /" Stens fulrl
Mur, i den næstøverstc Etage 11/" Stens fuld Mur og i
øvrigt 2 Stens fuld Mur. Dog er del herfor en Betingl:'lse.at Bygningens Etagehøjder ikke er storre end 3,5 111, reg
net mellem Gulvoverfladerne, og at de paa den paagæl
dende Formur hvilende Bjælkelag ikke har større Spænd
vidde end 5 lll. Loftsetagen regnes yed Bestemmelsen af
Murtykkelserne kUli som. Etage, naar den paagældende
Murs Højde over Loftsetagens Gulvoverflade, maalt i Mu
rens Yderside til Tagets Overside, er større end 1,25 m. ErMuren nogetsteds forhøjet som muret Kvist (Frontespiee).
regnes Loftsetagen som Etage ved Beregningen af Mur
tykkelserne i de under Kvistene liggende Murdele.Anvendes hul Mur med faste Bil1der{;, maa dcr hojst
være 3 Stens Afstand mellem Binderkolonnerne; i alleHjørner, ud for alle tilstødende Skillerum, ud for Etage
adskillelser og mindst 4 Skifter undpr Bjælkeundcrkal1'
30
ter, samt omkring alle Muraabnillger skal fuldt udmures,
ved de sidstnævnte i mindst 1 Stens Bredde.
J) Mindre t-Etages Bygninger, saasom Udhuse, SIaide etc.
Saadanne Bygninger kan tillades opførte med 1 StensYdermure.
. KJ Murlægte
maa ikke anvendes, hvor to paa hinanden følgende Etagerhar samme Murtykkelse.
L) Naar særlige Forhold
foreligger, f: Eks. naar en Mur paa en lang Strækning eruden lodret Tværafstivning, eller den er udsat for betydeligt ensidigt Jordtryk eller for særlig store Bebstninger,
kan de foranførte Minimumstykkelser forlanges forøgede.
2. Skillemure.
Bærende Skillemure (Skillemure, der danner Under
støtning for Etageadskillelserne) skal i Loftsetagen og defire· nærmest lavere liggende Etager være mindst 1 Stentykke og i de øvrige Etager mindst 11 / 2 Stei1 tykke. Nanr
en Etage er over 3,5 m høj, regnet mellem Gulvoverfla
derne, skal Murtykkelsen i den paagældende Etage og
de lavere liggende Eta~er være mindst 11/ 2 Sten, sa~fremt
Skillemuren strækker sig gennem e n eller flere Etager
over den paagældende. Tykkelsen kan dog i LoftsetageIlindskrænkes· til 3/4 Sten, saafremt Etageadskillelsens
Spændvidder ikke paa nogen af den paagældende Skille.murs ·Sider overstiger 5 m.
Skill6mure, der begrænser en Bygnings lovbestemte
Trapper samt Adgangen til disse fra det frie, skal være
mindst 1 .Sten tykke i nederste Etage og mindst 3/4 Sten
tykke i de øvrige Etager. Skillemure me]].em to Trappe.
>.
31
rum skal dog i alle Etager vær'e mindst 1 Sten tykke og
maa ikke være forsynede lllIed Aabninger.Andre Skillemure end de foranførte skal, naar de er
mindst 4,5 m lang'e, være mindst 3/4 Sten tykke i de felll
øvers-te Etager, hvori de findes, og mindst 1 Sten tykke
i de øvrige Etag'er; er de mindre end 4,5 m, men ikke
mindre end 3,25 m lange, kan de i den øverste Etagegøl,es 1/2 Sten tykke, og er de mindre end 3,25 Ul lange,
kan de i de tre øverste Etager gøres 1/" Sien tykke, for·udsat at disse Etager alle er mindre end 3,75 m høje.
regnet mellem Gulvovertladerne. De her omhandlede
Skillemure maa ikke afbrydes af Bjælker paa langs, mell
skal gaa frit op gennem Bjælkelagene og støttes al' Bja·j·
ker paa begge Sider.I SkiHemure maa Bredden af en Pille melIem tu
Aabninger som Regel ikke være mindre end 3 Sten og
ikke mindre end 1/4 af de to Aabningers samn1enlagtc
Bredder. PiHer med mindre Bredde end 3 Sten maa ikk{'
regnes bærende; dog kan undtagelsesvis en mindre Pille·
bredde tillades. men i saa Tilfælde, ligesom naar Mur·aabningerne i en Skillemur ikke er anbragte lige under
hverandre i de forskellige Etager, skal manglende Mod
standskraft af Skillemuren tilvejebringes paa særlig
Maade. En saadan Forøgelse af Murens Modstandskraft
kan endvidere forlanges, l13ar nogen Muraabning gør('~
bredere end 1,75 ni.
I mindre 1- eller 2-Elages Bygninger - hvor Etag,··
højden ikke er over 3,5 111, regnet mt'!Jem Gulvoverfla·derne, - kan de bærende SkilJemure tillades udførte at
"/2 Stens Mur i Loftsetagen, 3/. Stens Mur i den nærmest
lavere liggende Etage <>g i øvrigt 1 Stens Mur, og .ikke
bærende Skillemure om Trap'per etc. kan tillades udførte
af 1/2 Stens Mur i Loftsetagen og i øvrigt 3/. Stens Mur.
I
I
32
Naar særlige Forhold foreligger, f. Eks. naar en
Skillernul' er udsat for ensidigt Jordtryk eller for særliG
store Belastninger eller ikke ·er tilstrækkelig godt afstivet,
kan de foranførte Minimumstykkelser forlanges forøgede.
3. Brandmure.
Ydre Brandmure 'skal mindst have de under 1, B-D
fastsatte Murtykkelser.Fælles Brandmure skal som Regel overalt være
minds't 2 Sten tykke. Er Brandmuren Gavlmur, kan dog
Tykkelsen tillades indskrænket til 11/ 2 Sten i Loftsetagell
og de fem nærmest lavere liggende Etager, saafremt der
ikke lægges væsentlig Beslag paa disse MurdeJes Bære
evne. Fælles Brandmure maa ikke have Blendinger.
Indre Brandmure skal i Loftsetagen og de fem nær·mest laver·c liggende Eiager være milldst 1 Sten tykkeog i de øvrige Etager mindst 11
/ 2 Sten tykke. De maa
ikke have Blendinger.I mindre 1- og 2-Etages Bygninger kan en Gavlmur,
der .er fælles Brandmur for to saadanne Bygninger, iLoftsetagen og den nærmest lavere liggende Etage tillades opført som 1 Stens Mur, saafremt der ikke lægge,;
væsentlig Beslag paa disse Murdeles Bæreevne.
Har to Bygninger med fænes Brandmur eller to Byg
ningsafdelinger, adskilte ved en indre Brandmur, væsent
lig forskellige Bygningshøjder eller Etagehøjder, fastsæt
tes de paagældende Brandmures Tykkelser i hv-ert enkelt
Tilfælde under passende Hensyn til de foran angivne
BestemmeIser.Brandmure af Jærnbeton maa ikke være tyndere end
]5 cm (foruden de mulige Pudslag) og skal krydsarmeres
i begge Sider med mindst 7 Stkr. 7 mm Rundjærn pr.
m i begge Retninger i hvert Net. Maskevidden maa ikke
4.
5.
33
forøges, selvom der bruges sværere Jærn, og Jærnmæng
den maa ikke forringes, selvom der bruges spiI1'klel'e
Jærn. Alle Jærn skal kroges i Enden og skal sammen
bindes alle Krydsningspunkter med Jærntraad.
Overdækning af Muraabninger.
Muraabninger skal efter Forholdene overdækkes med
muret Stik, Murhue, Træplanke, Jærndrager, Jærnheton
drager el. lign. Haren Muraahning større Bredde end1,75 Dl, eller virker der over denne større Enkeltkræfter,
skal Overdækningens Bæreevne eftervises.
Træ-Bjælkelag.
Til Træ-Bjælkelag i Boliger, Kontorer, mindre Butik
ker samt som. Regel i Tagetager skal anvendes Bjælker
af mindst følgende Dimensioner (Bredde b, Højde h):
Dimensionerenl SY. T.
fritliggende b 11 l> Il
indtil 2.7 (inkl.) 15 ,,' 15 11 X (\m A
15 X 17,5 6 o' I3,1 - ..'3.3 17.5 X 17,5 7 ;" i
3,7 - 17.5 X 20 7 X 8
3,9 - ...... 20 X 20 8 X 8
4,4 - ...... 20 ~< 22.5 SX9
4,6 ...... 22,5 X 22,5 9X9
5,1 - ... , .. 22,5 X 25 9X 10
5,3 - ...... 25 X 25 10 X 10
5,8 ...... 25 >~ 27,5 10 X 11
6.0 - ...... 27,5 X 27,5 llX 11
6,5 ...... 27.5X30 llX 12
6.7 - ...... 30 X 30 ]2 X 12
l Stedet for ED Bjælke med Tværsnit s·om i Tabellen
anført kan dog ogsaa anvendes en Bjælke med andel rekt-
34
angulært Tværsnit med Bredde b og Højde h, saafremt
Produktet b X h X h mindst er lige saa stort som det til
svarende Produkt af det i Tabellen anførte Bjælketvær
snits Dimensi,oner, ,og Bredden hverken er større end Høj
den eller mindre end den halve Højde. Bjælker, hvi~
Tværsnit har mindre Højde end 15 cm eller mindre Bredde
end 10 cm, maa ikke anvendes i Træ-Bjælkelag. Tømme
ret skal vær·e af saa god Behugning, at et Tværsnit paaMidt,en af Længden er fuldkantet.
Bjælkeafstanden maa højst være l m fra Midte tilMidte af Bjælkerne.
Ved Udveksling·er maa der baade ved Bjælkcr ogVeksler tages fornødent Hcnsyn til de paa samlllc faldende
Belastninger og til Svækkelse paa Grund af Taphuller.
Ovenstaaende Normer med Tillæg er udarbejdede
af et af Dansk Ingeniørforening i Aaret 1914 nedsatUdvalg bestaaende af Delegerede for:
D a n s k I n g e n i ø r f o r e n i n g:
Ingeniør R. Christiani,
Havnedirektør H. C. V. Møller,
Professor A. Ostenfeld og
Docent E. Suenson.
A k li d e m i s k A r c h i t e k t f o r e n i n g:
Arkitekt Th. Hirth.
D a n s k A r k i t e k t f o r e n i n g:Bygningsinspektør HeinricJl Hansen.
Endvidere er Udvalget tiltraadt af:Stadsbygmester Axel Møller og
Bygningskommissionens Ingeniør Vilh. RaSmUggl'fl.