NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT

BIND III HEFTE 2

KØBENHAVN 1945

INDHOLDSide

N. Fabritius Buchwald: Professor Dr. phil. C. Ferdinandsen.18. Februar 1879 - 28. Marts 1944 83

F. H. Møller: En ny Crepidotus-Art. Crepidotus cinrnabarinusMøll. et Westerg. sp. n. Cinnoberfarvet Muslingsvamp ... 94

O. Hagerups Basidiens Cytologi hos Lepiota (Limacella) len­ticularis Lasch (Summary : The cytology of the basidiumof Lepiota (Limacella) lenticularis Lasch) 0. 96

E. Bille Hansen og F. H. Møller ,: Clitocybe verrucipes (Fr.) Maire(Rufodet Tragthat) i Danmark 101

Kjeld BiiIow: Mykofloristiske Iagttagelser fra Vestjylland 102Frede Terkelsen: Sjældnere Svampefund i 1944 (Summary: No-

tes on rare Agarics in Denmark) 107Gudrun Johansen: Monilinia fruetigena (Aderh. & Ruhl.) Honey

i Danmark (Summary: Monilinia fruetigena (Aderh. &Ruhl.) Honey in Denmark) 111

Cecil Treschow: Champignondyrkningens Historie 115Cecil Treschow: Taxonomy of the cultivated Mushroom 124Olof Andersson: Utbredningen av Schizophyllum commune Fr.

och Trogia crispa (Pers.) Fr. i Fennoskandia s. str.(Summary : The distribution of Schizophyllum communeFr. and Trogia crispa (Pers.) Fr. in Fennoscandia s. str.) 129

Notitser 143Meddelelser fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme... 150

REDAKTION:

N.F.BUCHWALD F. H. MØLLER

•Udgivet af Foreningen til Svampekundskabens Fremme

Rolighedsvej 23, København V.

Trykningen afsluttet Maj 1945.

REDAKTION:

N. F. BUCHWALD F.H.MØLLER

Udgivet af Foreningen til Svampekundskabens FremmeRolighedsvej 23, København V.

PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society 2010 - www.svampe.com

F R I E S I A III, 2. 1945

I

Professor, Dr. phil. C. Ferdinandsen18. Februar 1879-28. Marts 19.JA

foto 193 -~

PROFESSOR, DR. PHIL. C. FEHDINANDSEN

18. Februar 1879 - 28. Marts 1944

Af N. FABRITIUS BUCHWALD.

Paa en smuk, tidlig Foraarsdag. midt ude i den Natur, som ingenelskede højere end han, afgik Foreningens Formand gennem mange

Aar, Professor, Dr. phil. C. F e r d i n a n d s e n, pludselig ved Døden,ramt af et Hjerteslag, kun 65 Aar gammel. Som en smertelig Over­

raskelse for hans Hustru, Fru A n n a F e r d i n a n d s e n, og hans

mange Venner, Kolleger og Elever kom det triste Budskab om hansbratte, altfor tidlige Død. Ingen, der kendte hans usædvanlige Vita­

litet, som han bevarede til det sidste, havde ventet en saa tidlig

Bortgang.Marts Maaned havde været kold og blæsende, men Tirsdag Mor­

gen den 28. Marts oprandt med Solskin, og det tegnede til at blivegodt Vejr. Som saa ofte før, naar F e r d i n a n d s e n havde en ledig

St und, cyklede han ud om Formiddagen i Københavns Omegn for a t

nyde Solen og Naturen. Her indhentede Døden ham.Allerede i dette lille Træk har vi en karakteristisk Side af F e r ­

d i n a n d s e n's Væsen. Han var et udpræget Friluftsmenneske, ikkenogen stuelærd Professor. Det var ham en Lyst at færdes ude, iSkoven og paa Marken, og han betragtede Naturen ikke alene med

Videnskabsmandens ø jne, men frydede sig over den, som den storeSkønhedsdyrker og sande Naturven han var. I en be gejstret Tale,

han holdt om Skoven som 25-aarig Yngling, indledede han dennemed føl gende Hyldest til den udspringende Skov : "Skoven! Kan monnogen høre dette Navn nævne uden at fyldes af taknemlig Glæde ?

Kan mo n no gen se Skoven kuple sig, frisk og g rø n - uden at læn gesimod den - eller høre Løvet suse og ikke samtidig mindes en Strofeaf Skovens Sange? . ."

- 83 -

-84 -

Han elskede alt det levende, det spirende og voksende, og derforvar Foraåret og Sommeren for ham hvert Aar den store Oplevelse,han længselsfuldt saa frem til. De tre lange, strenge Krigsvintre,vi nys har oplevet, var meget drøje for ham at komme igennem,

rent sjæleligt set; thi det snedækkede og istillagte, kolde Landskabhindrede ham i at se det levende Liv og mindede ham ved sin Liv­

løshed for meget om Døden.e a r l C h r i s t i a n F r ·e d e r i k F ·e r d i n a n d s e n blev født

den 18. Februar 1879 i Valsølille ved Ringsted som Søn af SkolelærerL u d v i g Val d e m a r F. og Hustru M a r e n L a u r a J e s p e r­s e n F. , f. Hansen. Skolen laa ensomt inde i Skjoldnæsholm-Skovene,

og her tilbragte han sine første Aar paa Skolebænken, men alleredesom ll-aarig Dreng optoges han paa Sorø Akademi (1890), hvorfra

han dimitteredes som Student i en Alder af kun 17 Aar (1896).

Hans Opvækst som Barn midt i en skovrig Natur og sener e hansSkolegang paa Akademiet i Sorøs naturskønne Om givelser harutvivlsomt bidraget sit til at udvikle den stærke Naturfølelse, som

tidligt var vakt hos ham. Allerede i Drengeaarene strejfede hanrundt, botaniserede og gjorde Iagttagelser i de mange Skove, Moserog Aaløb, som omgiver Skjoldnæsholm. Ogsaa Faderen øgede hans

Interesse for Naturen, navnlig for Plantelivet, og forærede hamR o s t r u p's Flora, da han kun var 8 Aar.

Under Skolegangen paa Sorø Akademi, der paa det Tidspunktvar stærkt humanistisk præget, overskyggedes hans Tilbøjelighed

for Botaniken dog af andre, bedre plejede Interesser, i SærdeleshedStudiet af de klassiske Sprog, som han beherskede forbavsende godt.

Han var en af de sidste danske Botanikere, der kunde Latin. Somet kuriøst Vidnesbyrd om hans store Nemme og Sans for Sprog

kan nævnes, at han allerede i Gymnasietiden skreven Sang med

8 Vers, hvert affattet paa sit Sprog, deriblandt Latin, Græsk og Old­nordisk. Denne Sang er optaget i Akademiets Sangbog.

I København kastede F e r d i n a n d s e n sig straks over Juraen,hvad man uvilkaarligt studser over ved første Øjekast, men i Virke­ligheden stak der et stort Stykke af en Jurist i ham. Allerede efteret Aars Forløb - efter afsluttet filosofisk Eksamen - utilfreds­

stillet af det tørre juridiske Brødstudium, men vel ogsaa fordi hansØkonomi var mindre god, forlod han Hovedstaden og var nu i Tids­rummet 1897-1904 beskæftiget ved Lærervirksomhed af forskelligArt. Af særlig Betydning blev det for ham, da han i en Alder af

kun 21 Aar blev Mentor for den unge Rigsfriherre e h r i s t i a n

- 85-

v o n L o t z b ,e c k a u f W e y h e r n af tysk-dansk Oprindelse,

der boede hos sin Slægtning, Hofjægermester,' Baron J ø r g e nR o s.e n k r a n t z 'paa Sophiendal ved Skanderborg. I disse Aar,navnlig under Opholdet paa det jydske Gods (1900-1904) , vaagnede

hans Interesse for Botaniken atter, og han fik nu rig Lejlighed t ilat uddybe sit Kendskab til Floraen og til a t paabegynde et Selv­st udium af den videnskabelige Botanik. Han blev ogs aa Medlem af

"Botanisk F orening", og hans første Deltagelse i en af denne For­en ings Højsommer-Ekskursioner (Ekskursionen til Kalø Vig 1903) ,hvor han bl. a. traf sammen med O s t e n f e l d, R a u n k i æ r,K ø l p i n R a v n og K o l d e r u p R o s e n v i n g e, blev h am en

ri g Oplevel se, som han gentagne Gange senere mi ndedes me d storGlæ de.

Det var ikke alene de højere Planter , de r optog ham, men lige

saa meg et Svampene, som fangede hans Interesse, og som han medIver mikr oskopere de. Smaasvampe, som han ikke kunde klare, sendt ehan til Be stemmelse hos daværende Professo r E . R o s t r u p vedLandbohøj skolen, og i P o u l L a r s e n, der paa det Tidspunkt

var Kommunelærer i Aarhus (senere Adjunkt i Kolding) fandt hanen ypper lig Kender af Stor svampene , i hvis Hemmeligheder hanindviede s paa talrig e Ekskursio ner. I disse Aar indlededes ogsaa

Bekendtskabet med nuværende Professor ø j v i n d W i n g e, der

som 15-16 aarig Dreng og siden hen i F erierne gæstede Sophiendal,og . F e r d i n a n d s e n blev W i n g e' s første Læremester i My­

kologiens Elementer. Dette Bekendtskab blev siden til et Venskab,der varede fo r Livet, og som førte t il et videnskabeligt Samarbejdepaa det mykologiske Omraade, der fortsattes til de senest e Aar. I

sin Nekrolog over Ferdinandsen skriver W i n g e*): " .. .det var enOpl evelse for en naturbegejstret Dreng at færdes med ham i detskønne, jydske Landskab. Hans livlige, for ikke at sige vittige, og

int ell igen t e Væsen virkede lige saa charmerende paa mig som paahans Omgivelser i det hele taget. "

I Foraaret 1905 vendte F e r d i n a n d s e n tilbage til Køben­

havn for at genopt age sine afbrudte Universitetsstudier, men denneGang valgte han ud en Vaklen det naturhistoriske Studium, som hannu 'var vel fo rberedt til. Han absolverede Magisterkonferencen med

Botanik som Hovedfag i 1909. Han havde den Lykke, at E u g.W a r m i n g endnu dengang beklædte Professoratet i Botanik. Denne

'~ ) Botan. Tidsskr. 46:287 (1944).

- 86-

havde netop en halv Snes Aar forinden indført det økologiske Stu­dium i Botaniken, som han grundlagde med sin nu klassiske Bog

"Plantesamfund" (1895), hvori han gjorde Rede for Planternes Af­hængighed af den omgivende Natur, Klimaet og Jordbunden. Det

var en helt ny Maade at betragte Planterne paa. F e r d i n a n d s e nsluttede sig hurtigt til den Kreds af unge Botanikere, der begejst­redes for de nye Tanker, og den Omstændighed, at W a r m i n ginddrog ham i den snævrere Kreds af sine Elever og med stor Inter­esse fulgte og ledede hans Udvikling, blev af afgørende Betydningfor hans Fremtid.

Paa Wa r m i n g's Initiativ paabegyndte han et økologisk Stu­dium af de danske Ukrudtsplanter, og det var oprindelig Hensigten,

at hans Resultater skulde indgaa som et Led i Wa r m i n g's kendtePublikationsrække "Dansk Plantevækst", hvoraf der i disse Aar ud­

kom to Bind, "Strandvegetationen" (1906) og "Klitterne" (1909).Imidlertid fremkom der fra anden Kant nogle Arbejder, som skulde

lede F e r d i n a n d s e n's Undersøgelser ind i et andet Spor. Det

var dels R a u n k i æ r's nu klassiske Afhandling "Formationsunder­søgelse og Formationsstatistik" (1909), hvori der blev angivet en ny

Metode til eksakt Analyse af Plantesamfund, dels H a r a l d R.C h r i s t e n se n's ligeledes klassiske Undersøgelser over Azotobac­ter'e Forekomst i forskellige Jorder (1906 og senere), i hvilke han

indfører en mikrobiologisk Analysemetode, den saakaldte "Azotobac­terprøve", til Bestemmelse af Jorders Kalktrang. Under stærk Paa­virkning af disse Arbejder og med Benyttelse af begge de nævnteMetoder fik F e r d i n a n d s e n's Ukrudtundersøgelser en ganske

anden Udformning end oprindelig planlagt, og Tanken om at publi­

cere dem i W a r m i n g's "Plantevækst" opgaves. I Stedet udkomde som en selvstændig Afhandling under Titlen "Undersøgelser overdanske Ukrudtsformationer paa Mineraljorder" , som i 1919 ind­

bragte ham Doktorgraden. Et Forarbejde dertil havde han i 1916faaet belønnet med den Classenske Pris af Videnskabernes Selskab.

I disse Arbejder behandler han Ukrudtfloraens Afhængighed afReaktionsforholdene og paaviser, at Plantevæksten paa kalktræn­gende og ikke-kalktrængende Bund er vidt forskellig, saaledes atman kan tillægge den enkelte Art og det givne Plantesamfund en

bestemt Værdi som Indikator af Kalktrang hos Jorden. HansDisputats efterfulgtes i de nærmest følgende Aar af flere mindreArbejder om Ukrudt og dets Bekæmpelse.

Allerede i Studietiden var F e r d i n a n d s e n blevet ansat som

- 87-

Assistent ved Universitetets botaniske Museum, hvortil han var

knyttet i 10 Aar (1906-1916). En kortere Periode virkede han dogogsaa som Assistent ved "Danmarks geologiske Undersøgelser"spalæontologiske Afdeling. Paa Museet blev det navnlig Svampene,

han kom til at sysselsætte sig med; han gennemgik og ordnedeSvampesamlingerne. Samtidig be gyndte hans mykologiske Samar­bejde me d Professor W i n g e. Deres første Afhandling "Myco­

.ogical notes" (1907) behandlede en Række sjældne Smaasvampe fraDanmark, hvoriblandt a dskillige nye Arter for Videnskaben. I defø lgende Aar udgav de - fo ruden en Oversigt over Svampevegeta­t ionen paa Bor ris Hede - fo rskellige Arbejder om ek sotiske Svampe,

indsamlet af danske Botanikere paa Rejser til Dansk Vestindien ogVenezuela. En Afhandling om grønlandske Svampe (1910) udgav

han alene. I 1911 udkom deres Studier over en Knoldbægersvamp

(Bclerotinui scirpicola) J der snylter paa Sø-Kogleaks, og disse Studierkan, selv om det ikke drejer sig om en Sygdom paa en Kultur­plant e, siges at være hans første plantepatologiske Arbejde. Fraden samme Periode maa ogsaa nævnes deres topografisk-botaniske

Undersøgelse af Kobberdammene i Aldershvile Skov (1912), der blevtil paa Professor W e s e n b e r g - L u n d 's Initiativ, men som i sin

Behandling vidner om en t ydelig Paavirkning fra baade W a r m i n gog R a u n k i æ r . .Ogsaa sener e har F e r d i n a n d s e n adskilligeGange i Fællesskab med W i n ge publiceret mykologiske eller pato­

logiske Afhandlinger, bl. a. en Oversigt over de danske Arter af denejendommelige Brandsvamp-Slægt, Entorrhiza (1914) , en anselig mo­

nografisk Bearbejdelse af den interessante paa Morbund optrædendeSklerotiesvamp Cenococcwm. granijo1"me (1925) , en Studie ove r denparasit iske Optræden af en Skimmelsvamp (Epochnium monilioides)paa Nellikerod (1928) og en Afhandling om arvelig Lyspletsyge hosHavre (1930).

Den første Tilknytning til den praktiske Plantepatologi fik

F e r d i n a n d s e n , da han af Professor i Plantepatologi ved Land­

bohøjskolen F. K ø l p i n R a v n knyttedes som Medarbejder til

det af denne i 1914 oprettede "Landbrugsministeriets Til syn medsmitsomme Plantesyg domme", og dermed opfyldtes h ans længenær ede Ønske om at vie sin Livsgerning til Studiet af Svampene.Skø nt Samarbejdet med R a v n, som F e r d i n a n d s e n satteme get højt, baade som Forsker og Menneske, kun blev af relativkort Varighed, blev det dog læn ge nok til at give hans mykologi ske

Interesser en plantepatologisk Retning. I de første Aar havde "Til-

- 88-

synet" dog kun beskedne Opgaver, som væsentlig bestod i en Sund­hedskontrol af Eksportkartofler, af hvilke der under forrige Verdens­krig gik store Mængder til U. S" A. Denne Stilling lagde derfor ikkest ør re Be slag paa hans Arbejdskraft; hans Hovedarbejde laa stadigpaa Botanisk Museum, og det var i disse Aar, han fuldførte sinDisputats.

F ørst i 1917, kan man sig e, begyndte hans egentlige plant e­

patologi ske Virksomhed ; i det nævnte Aar forlod nu afdøde Bota ­niker J e n s L i n d, de r senere blev Apoteke r i Viborg, St atensplantepatologiske Forsøg, og F e r d i n a n d s e n overtog hans Stil­

ling som Leder af den botaniske Afdeling eller , som det hed denGang , som Botaniker ved Statens plantepatologiske Forsøg. F ra nuaf gik det rask med Forfremmelsen. I 1919 trak R a v n sig tilbagefra Forsøgene fo r at indtræde som Landbohøjskolens Repr æsentanti Statens Planteavlsudvalg, og F e r d i n a n d s e n ansattes somForsøgsleder samme Aar. Kort efter , i 1920, døde R a v n pludseligog uventet paa en Studierejse i Nordamerika. Som hans nære Med­arbejder og nu fuldt fortrolig med det plantepatologiske Arbejde

var F e r d i n a n d s e n selvskr evet til at blive hans Efterfølger.Han udnævntes da i- 1920 til Professor i Plantepatologi ved Landbo­højskolen og til Leder af Tilsynet med Plantesygdomme; samt idigvaretog han de første Aar ogsaa Forsøgslederstillingen i Lyngby,

indtil nuværende Forstander E. G r a m afløste ham i 1925. Detfaldt i F e r d i n a n d s e n's Lod at forestaa den st or e Udvidelse afForsøgsvirksomheden, som R a v n kort før sin Død havde udkastetPlanerne til, og som bl. a. bestod i Opførelse af en ny Bygning ; i1920-21 opførtes den nuværende statelige Bygning.

Fra F e r d i n a n d s e n's Aar som Forsøgsleder foreligger flere

vigtige plantepatologiske Arbejder. I en Afhandling om N ect ria­An greb paa Æbler og P ærer paaviser han som den første, a t denf ra Frugttr æe r almindelig kend t e Kræftsvamp ogsaa kan angribe

selve Frugterne (1921) ; iet a ndet Arbejde beskriver han en forE uropa ny Bakt er ie paa Kaal, Bact erium maculicola (1923) . Endelig

r ed egør han i en t r ed ie Afhandling fo r nogle interessante biologi skeUndersøgels er over en paa Marktidslen optrædend e Ru st svamp(Puccinia suaoeolens ) ; Formaalet med disse var at faa klarla gt ,hvor vidt Rustsvampen kunde a ntages at faa Betydn ing som et iPraksis anvendeligt Bekæmpel sesmi ddel, altsaa et For søg paa bio­

logi sk Bekæm pel se, men Undersøgelserne gav desv ærre det Result at ,at en saadan Betydning ikke kan t illægges Tidselrust en.

- 89-

Professor F e r d i n a n d s e n blev en brillant Lærer i Plante­patolog i ; han havde udprægede pædagogiske Evner. Han elskede atlære fra sig og at omgaas Ungdom. Han havde overordentlig let vedat udtrykke sig, og Foredragsstilen ligesom Penneføringen varelegant, blomstrende, rig paa Billeder, ofte med lyriske Islæt. Som

alle ved, der blot har haft den mindste Berøring med ham, var hanen glad og humørfyldt Mand, der altid var oplagt til Historier, som

han fortalte med en Træfsikkerhed i Pointen, man sjældent møder.Ofte fandt han klare og rammende Udtryk som f. Eks., naar hanindprentede Eleverne, "at Kartoflerne skal sprøjtes, Dagen før detførste Skimmelangreb viser sig", og mærkede han, at han rigtighavde Tilhørerne med sig, kunde Forelæsningerne til Tider udviklesig til et helt Festfyrværkeri af Anekdoter og Vitser. Det er derfor

ikke noget Under, at hans Forelæsninger regnedes blandt de bedste

ved Landbohøjskolen.Hertil kom, at han var en usædvanlig mild og forstaaende Lærer,

som ikke stillede urimelige Fordringer, men kun forlangte detvæsentlige. Han skyede Petitesser og ønskede ikke, at hans Eleverskulde bebyrde Hukommelsen med unødvendige Tal, Formler og

Recepter, som de jo til enhver Tid kunde slaa op i en Bog. Kendtblandt hans Elever er H enstill ingen om, at "man ikke skal besværesin H jerne med, hvad man kan have for 50 Øre i Baglommen", enUdtalelse, som han i øvrigt vist havde fra R a u n k i æ r. Ved

Eksamensbordet var han Elskværdigheden selv, og det gik hamvirkelig nær til H jertet, hvis en af Eksaminanderne fik en daarlig

Karakter. Det gjaldt for ham at faa at vide, hvad Eleven vidste, ogikke, hvad han ikke vidste. Han var en usædvanlig langmodig

Eksaminator.Hans Interesse for Lærergerningen gav sig ogsaa Udslag i den

Nidkærhed, hvormed han sørgede for godt Undervisningsmaterialei Form af Lærebøger. Han besørgede en revideret Udgave afR a v n's Lærebog i smitsomme Sygdomme hos Landbrugsplanterne,sammen med Professor C. A. J ø r g e n s e n skrev han en stor og

fortrinlig Lærebog i Forstpatologi og sammen med Forf. en Lære­bog i fysiogene Plantesygdomme. I de allersidste Aar g jor de hanForarbejder til en moderne Lærebog i Landbrugspatologi.

Professor F e r d i n a n d s e n's plantepatologiske Hovedindsats

falder dog inden for Tilsynets Arbejde. Kort efter hans Overtagelseaf Ledelsen af denne Institution gjordes de første Fund af Kartoffel­brok her i Landet (1923), og Bekæmpelsen af -denne frygtede Syg-

- 90-

dom skulde komme til at lægge langt større Beslag paa hansArbejdskraft, end han først anede. Først iværksattes skrappe Karan­

tæneforanstaltninger, men Kartoffelbrokken var som den mange­hovede Hydra; for hver broksmittet Kommune, der afspærredes, op­dagedes to eller flere nye, smittede Kommuner. Og hvad der varendnu værre, Svampens Hvilesporangier viste sig at være langt livs­kraftigere end først antaget; ved Smitteforsøg, som Tilsynet anstil­

lede, fandtes det, at de kunde holde sig i Live i 10-12 Aar. Efter­haanden blev det derfor klart, at en virkelig effektiv Bekæmpelseaf Kartoffelbrokken kun kunde opnaas ved Dyrkning af brokfaste

Sorter, og fra omkring Midten af Trediverne gik F e r d i n a n d s e nenergisk ind i et Arbejde for en gradvis "Immunisering" af vorKartoffelavl. Han stod midt i dette Arbejde nu ved sin Død. Ogsaa

paa andre Felter inden for Kartoffeldyrkningen kom han til at sættesine Spor. Han organiserede saaledes Markkontrollen af Kartoflertil Eksportbrug, og gjorde i det hele taget et stort Arbejde for athøjne Standarden af vor Kartoffelavl. Hele Landet inddeltes i In­

spektorater, og som Inspektører for Tilsynet fungerede LandbrugetsKonsulenter. Det var ikke underligt, at Tilsynet voksede og voksedeog i de senere Aar maatte beskæftige et stort Kontorpersonale. Selv

om man ikke kan sige, at det var F e r d i n a n d s e n, der grund­lagde Tilsynet, saa blev det dog ham, der kom til nærmere at ud­forme og opbygge denne Institution til dens nuværende store Om­fang.

Helt og holdent hans Værk el' derimod den danske Plantesyg­domslov, der udstedtes i 1923 og fik sin endelige, permanente Formi 1927. Hermed fik Danmark for første Cangen almindelig LQv, ved

hvllken Principperne for det offentliges Ret til Indgriben over forPlantesygdomme fastlagdes, medens det overlodes til Administra­tionen :J: Tilsynet at afgøre, hvorvidt og hvorledes en saadan Ind­griben i det enkelte Tilfælde skulde foretages. Ved Udarbejdelsen

af denne Lov og senere ved dens Administration fik F e r d i n a n d­s e n Brug for al sin medfødte juridiske Sans. Det er næppe for me­get sagt, at var han ikke blevet Botaniker og Plantepatolog, kundehan være blevet en udmærket Jurist. Som den udprægede intellektu­

elt indstillede Natur han var, elskede han fremfor nogen Klarhedenog Overblikket. Enhver dunkelt udtrykt Tanke var hans Væsen imod.Han havde et meget skarpt Blik for Detaillen, for Forskellene. Det

var paa dette Felt, at Botanikeren og Juristen mødtes i ham, og detvar derfor ingen Tilfældighed, naar det blev Lovgivningens Felt in-

- 91-

den for Plantepatologien, der i særlig Grad kom til at fange hans

Opmærksomhed i de senere Aar. Paa dette Omraade gik hans Ung­

doms og Alderdoms Interesser op i en højere Enhed, den juridiske

Side af Botaniken. Man kan sige, at han herved kom paa sin rette

Hylde, og større Lykke kan jo ikke times noget Menneske.

Endnu mangler vi at omtale en Side af F e r d i n a n d s e n's

Virksomhed , nemlig hans store, ue gennyttige Arbejde inden for

"Foreningen til Svampekundskabens Fremme". Han blev Medlem faa

Aar efter For eningens Stiftelse (1905) og a lle r ede i 1909 - samme

Aar , som han tog Magistergraden - Bestyrelsesmedlem. I de føl­

gende Aar udfoldede han sammen med den daværende Formand, af­

døde Læge C. M u n d t , og P rofesso r W i n g e, der omtrent paa

samme Tidspunkt var blevet indvalgt i Be styrelsen, et ener gisk Ar­

bejde, der gav sig Udslag i Form af talrige Ekskursioner, Mød er og

Udstillinger. Et betydningsfuldt Sk el i Foreningens Historie blev

sat, da det paa Forslag af ham og W i n g e paa et Be styrelsesmøde

i 1911 vedtoges at udgive et mindre Tidsskrif't. Det første Hefte af

Tidsskriftet, som fik det lange Navn "Meddelelser fra Foreningen.til Svampekundskabens Fremme", saa allerede Lyset i Januar 1912

under Redaktion af de to Forslagsstillere, og i de følgende Aar ­

bortset fra enkelte Krigsaar - udkom regelmæssigt hvert Aar eet,

undertiden to Smaahefter. H ermed var der blevet tilvejebragt et

vigtigt Bindeled mellem Hovedstadens og Provinsens Medlemmer, et

Bindeled, som hidtil havde været savnet; nu kunde Medlemmer og­

saa uden for København faa lidt Fornøjelse af Foreningens Vi rk­somhed.

Blandt de flittigste Bidragydere til Tidsskriftet var F e r d i­

n a n d s e n, der her publicerede mange interessante Meddelelser,

saaledes en Oversigt over Misdannelser hos Boletus (1914) , en Rede­

gø r else for de danske Geosier-Art er (1915) , samt Træk af Skovbunds­

svampenes Biologi (1920), hvori han søger at overføre R a u n­

k i æ r's Livsformsystem, som specielt var udarbejdet for Blomster­

planterne, paa Storsvampenes .Om raa de. Fra samme P eriode fore­

ligger ogsaa Re ferater af udenlandsk Literatur, bl. a. om Spore­

spredning og Hekseringe. I de sene r e Arbejder, bl. a. i Opsatsen

" Sølvglans" (1923), de r f remkaldes af Purpur-Lædersvamp. mærkervi den nu plantepatologisk orienterede Mykolog.

Af st or Betydning for Udforskningen af det højere Svampeflor

herhjemme blev endvidere Udgivelsen af "Mykologisk Ekskursions­flo ra" , som han udar bejdede i F ællesskab med W i n g e. Denne

- 92-

værdifulde F lora, der udkom som et Bilag til "Meddelelserne", oghvis Udgivelse strakte sig over mange Aar (1914-28), er ikke somsaa mange Floraer et Kompilationsarbejde, men helt igennem etselvstændigt Værk, som bygger paa originale Iagttagelser af alle

de behandlede Svampe. Som en Slags Forstudier til Floraen kan manbl. a. betragte Serien "Int eressant e Svampefund. I-IV", der publi­ceredes i "Meddelelser ". En ny, stærkt omredigeret og up to date

fø rt Udgave af "Mykologisk Ekskursionsflora" udkom som bekendtfor et Par Aar siden (1943).

I 1930 valgtes F e r d i n a n d s e n til Formand efter W i n g e,som øns kede at træde tilbage. En af hans første Regeringshandlingerblev at tilrettelægge det samme Aar indtrædende 25-Aars Jubilæum,

som Foreningen fejrede, og ved hvilken Lejlighed han gaven livfuldSkildring af dens Historie; dette Foredrag findes trykt i sids t e Hefte

af " Meddelelserne" .

Blandt de øvrige Ting i Foreningens Liv, der indtraf underFe r d i n a n d s e n 's Formandsskab (1930-1944) , er der navnlig

Grund til at hefte Opmærksomheden ved følgende to betydningsfulde

Be givenheder. Den ene var Omskabelsen og Udvidelsen af "Meddelel­ser" til et Centralorgan fo r Udfor skningen af hele Nordens Stor ­

svampeflora. Ved Opr ettelsen af det nye Tidsskrift (1932), der til

Ære for Nordens største Mykolog, E l i a s F r i ·e s, f ik Navnet

"Friesia", vandt F oreningen talrige nye Medlemmer i Skandinavienog ogsaa enkelte i det øvrige Udland. Den anden st or e Begivenhedvar Publikationen af afdøde Forstander J . E . L a n g e's anseligeMonografi over de danske Bladhatte, der udgaves under Auspicier

af " Svampefor eningen" og Botanisk Forening i Fællesskab, og i hvisTilrettelægge lse F e r d i n a n d s e n tog levende Del; det var paa

hans Forslag, Værket fik Navnet "Flora Agaricina Danica ".Endnu bør det nævnes, at F e r d i n a n d s e n havde den sto re

Glæde og Opmuntring i sine si dste Formandsaar at opleve det me get

st ærke Opsving i Medlemsantallet. som fandt Sted under Krigs­aarene , og som bevi rkede , at F oreningen ved hans Bor t gang st od

stærker e og med et størr e Medlemsantal end no gen sinde t id ligere.Ingen før Professor F e r d i n a n d s e n - næppe en Gang den

gamle, h æderkrone de R o s t r u p - naaede, og in gen efter h am vilnaa at komme det mykologisk-plante patologiske Kompas rundt, saa­ledes som han gjo rde det : Først floristisk-systematisk Mykol og paaBotanisk Museum, saa Ukrud t sbiolog, dernæst Leder af Statensplant epatologiske F orsøg, derpaa Profe sso r i Plantepatologi , saa

- 93-

Leder af Tilsynet og Skaber af den første danske Plantesygdomslovog endelig Formand i "Foreningen til Svampekundskabens Fremme".Vel skal der en god Portion Held til at passere alle disse Etapper,men Dygtighed kræves der først og fremmest.

Nu er Professor F e r d i n a n -d s e n ikke mere. Tilbage ~r Sav­net og Mindet. Her i Foreningen vil vi særlig mindes hans storeElskelighed, hans straalende Humør, hans lysende Intelligens, hansjævne, ligefremme Natur og hans charmerende Væsen, der vandtham Venner overalt, hvor han færdedes .

Et Ære være hans Minde.

EN NY CREPIDOTUS-ARTCrepidotus cinnabari nus Møll. et Westerg . sp. n .

Cinnoberfarvet Muslingsvamp

AfF.H.M0LLER

I Slutningen af August 1943 sendte Boghandler H. Westergaard,Nakskov, undertegnede til Bestemmelse en smuk, lille, filtet, resupi­nat Crepidotus-Art med zinnoberrød Hat og Lameller, samt meden tydelig blodrød, takket Lamelæg. Fundet blev gjor t i Møen sKlinteskov paa en nedfalden Bøgegren, der bagefter henlaa 14 Dage iNykøbing F . og frembragte 6-7 Frugtlegemer. Da det synes at drejesig om en ny Art, fremsættes nedenstaaende Beskrivelse.

Cre pidotus cinnabarinus Møller et Wes tergaa rcl.Frug tlegeme 2/1; Spo rer 2000/1; Ba siclie og Cyst id er 1000/1.

H a t t e n 5-12 mm, tyndkødet, først resupinat, med ovalt, halv­kr edsformet elle r svagt nyreformet Omrids, næsten fl ad med i Be­gyndelsen kort indbøjet Hatrand, smuk t zinnoberrød, overalt fint

- 94 -

- 95-

filtet, ved Hatranden frynset-haaret; Haarene af samme Farve som .Hatten. L a m e Il e r smalle (ca. 2 mm brede), lidt lysere end Hat­ten, til sidst med okkergult Skær, ret tætte (ca. 12 lange Lameller) ,tynde, nedløbende. St o k k e n randstillet, meget kort, cylindrisk,2-3 mm X 1-2 mm, hvid, overalt tæt hvidfiltet, ved Basis fæstettil Underlaget ved hvid Filt. K ø d e t hvidt , tyndt. Spo re støvet ok ­kerfarvet (ikke set i tykt Lag) .

S p o r e r 6-7,5 X 4-5,5 p, ægfor mede, blegt"okkerfarved e, kor­

nede.B a s i d i e r 24----:30 X 7,5-8 p, 4-sporede, kølleformede, hyaline,

med 2,5-3 p lange Sterigmer .C y s t i d e r . Den sterile Æg bærer talrige, knippestillede, krum­

met-cylindriske eller noget tenformede Cystider , der indeholder r ig e­lig, rød Saft, som let flyder ud ved Tryk, elle r ogsaa røde Draaber.Cystidevæggen er hyalin. De maaler 36-56 X 10-12 p.

I Flokke paa død Gren af Fagu s silvati ca.

Crepidotus cinnabarinus Møll. et Westerg. sp. n .

Pileo 5-12 mm lato, submembr anaceo, fere dimidiato vel subreni­forrni , e resupinato reflexo, fere plano, omnino præcipue versusmargine subtiliter tomentoso, sicco, margine primo incurvo, sæpefimbriato-hirto.

Lamellis angustis (2 mm la to) , e cinnabarinis tinctura ochraceo,subconfer t is, ca. 12 longis, ad stipitem currentibus, tenuis, aciesanguineo, denticulato.

Stipite laterali brevissimo, 2-3 mm lon go, 1-2 mm crasso , niveo,omnino dense albo-tomentoso, tomento albo ad substratum fixo.

Carne alba, tenui (1 mm crassa).Sporis acervatim ochraceis, 6-7,5 X 4-5,5 p , ovatis, pallidis,

granulati s.

Basidiis 24-30 X 7,5-8 p , 4-sterigmaticis, clavatis, hyalinis.Acie lamellarum ster ili, cystidiis autem numer osis, curvato-cylin­

dricis vel subfus iformibus, 36-56 X 10-12 p, succo rubro com ­plet is vel rubro-guttulatis. Parie cystidiarum hyalini.

Species gregari a , in ramo Fagi silvati cae dejecto. Møens Klinte­skov, Daniae, 26.8.1943. Leg. H. We s t e r g a a r d.

Nykøbing Falster, December 1943.

BASIDIENS CYTOLOGI HOSLEPIOTA (LIMACELLA) LENTICULARIS Lasch.

Af O. HAGERUPUn ive rsitetets botaniske Museum, København.

Denne smukke Svamp findes flere Steder i Københavns Omegn.

Da et Par orienterende Forsøg viste, at den var vel egnet for Stu­dier ove r de mærkelige Kerneforhold ho s Svampene, besluttede jeg

at tage den op til nærmere Undersøgelse, saaledes som det vil frem­gaa af det føl gende. Ad skillige andre Agaricaceer er vanskelige atarbejde med, ikke blot fordi Kernerne er meget smaa, men ogsaa

1

2 3 4 5 6 78

Fig. L Veget at iv Cell e med 2 K erner. Fig. 2. Gans ke un g Ba sidie me d 2 smaaK erner. Fig. 3. K ernerne har nænnet sig hinanden og er svulmet op. Fig. 4.B efrugtningen er sk et Ol?; K ernerne sme ltet sam me n . Fig. 5- 6. Profaser. Fig. 7.

Di akinese. Fig. 8. I- Meta fa se. X 18 50.

ofte er vanskelige baade at fiksere og farve. Derfor er det ogsaahos Agaricaceerne nødvendigt at være kritisk i Valg af Objektertil cytologi ske Undersøgelser.

- 96 -

- 97 -

9 10 . 11 12 13 14

15

Fig. 9. I-Anafase. Fig. IO-Il. I-Telofase. Fig. 12. Interkinese. Fig. 13-15.II-Deling. X 1850.

T e k n i k. Ved Fikseringen udskæres smaa Stykker af Lamellerne aff lere næsten udvoksede Eksemp larer, som bør være friske og i god Vækst.Hvis Materialet er tilstrækkeligt stort, er det muligt at finde enkelteLamelfragmenter med unge Basidier i alle mulige Udviklingsstadier sam ­tidig.

Fikseringen foretages direkte ude i Naturen i 1 0/ O Kromsyre, hvortilder sættes lidt Fo rmalin. I denne Blanding ligger Objekterne Natten overeller længere, hvorpaa de udvandes og overføres i haard Paraffin (58 0­

600 ) paa sædvanlig Maade. Sn itterne m aa ikke være mere end 5 Il tykke;de farves smukt efter Feulgens Metode; men ogsaa den sædvanlige Jern­Hæmatoxylin-Farvning giver gode Resultater, hvis der differentieres saalan gt t ilbage som muligt .

De almindelige , vegetative Celle r indeholder to Kerner (F ig. 1),der enten kan ligge t æt sammen eller med stør r e indbyrdes Afst and

(Parkernefasen, Dikaryonfasen). Naar Kernerne ligger i en bestemtStilling , ses det, at de er sammensat af flere Enheder (Kromoso­

mer) , adskilt ved lysere Partier. Noget lignende gælde-: ogsaa formange af Mciosis-Stadierne samt Delingerne i Sporerne, hvor Ker­ne rne ofte er hjerteformede (Fig . 25) eller t imeglasformede (F ig.

23-24) . Stundom ser det endogsaa ud, som om Kernen er helt op­løst i sine Kromosomer (Fig. 24).

Lamellernes Overflade er helt dækket med de frie Ender af Hyfer ,som st aar vinkelret paa Lamellen og ligger gans ke tæt sammen . Denyderste Celle i Hyfe r ne, de un ge Basidier (Fig. 2), indeholder ogsaa2 Kerner. Allerede som ganske ung be gynder Basidien at svulme op(Fig. 3) og fyldes rigeligt med Plasma, der tager stærkt mod Farv-

Friesia III 7

- 98-

16 17 18

19 20

21

F ig . 16. I l-Telofase . Fig. 17. Førs te Anlæg til Sterigme r. Fig. 18- 21. K ernernevan drer ud gennem Sterigmerne. X 18 50.

ning. Men navnlig Kernerne tiltager stærkt i Omfang, samtidig medat de nærmer sig hinanden. I Kerneparrets Indre ses t ydelige Kroma­t int r aa de samt Kernelegemer, der som yngre (Fig. 2) er omgivet

med en lys Zone.I et vist tidligt Stadium af Basidiens Udvikling ligger de to Ker­

ner saa tæt sammen, at de berører hinanden (Fig. 3). Snart efteropløses de respektive Kernehinder paa Berøringsstedet ; KernernesIndhold blandes dernæst og om gives med en fælles Kernehinde (Fig.4). De to Kerner er smeltet sammen, og dermed er Befrugtningen

fuldbyrdet; Basidien gaar nu ove r i sit ganske kortvarige diploideStadium.

Den diploide Kerne (Fig. 5) begynder meget snart paa Reduk­tionsdelingen med ~rofaser (Fig. 6) , hvor Kromatinet har ordnetsig i tydelige Pro-Kromosomer af karakteristisk uregelmæssig Form.

I Diakinesen (Fig. 7) see s tydeligt 4 Gemini, der snart ordner sigi eet Plan, Metafasen (Fig. 8). Efter denne Metafase følger hurtigtI -Anafase (Fig. 9) og I-Telofase (Fig. 10-11).

Efter Interkinesen (Fig. 12) følger Reduktionsdelingens andet Ho­ved-Afsnit (Fig. 13-17), hvis forskellige Faser skifter paa lignendeMaade som i I-Afsnit. Resultatet af di sse Processer bliver, at denudviklede Basidie lige inden Sporedannelsen indeholder 16 Kromo­somer, de r oftest samler sig i Grupper paa 2 eller 4 (Fig. 16) , hvori

de enkelte K r omosomer kan være helt eller delvis sammensmeltede,Sporedannelsen begynder med, at der dannes 4 smaa Vorter (Fig.

17) i en Kreds omkring Toppen af Basidien. Disse 4 unge Steri gmer

vokser stærkt i Spidsen, saaledes at de snart bliver kegle- eller t raad-

- 99

2223 24 25

Fig. 22~25. Sporernes Kerner deler sig i 2. X 1850.

formede (Fig. -18- 20) . Samtidigt hermed har de 16 Kromosomer

samlet sig i 4 Grupper (Fig. 17) og er smeltet sammen til 4 Kerner,der bevæges opad til Basis af de unge Sterigmer (Fig. 18).

Saa snart Kernerne er kommet ind i Sterigmerne, skifter de paaen mærkelig Maade Form (Fig. 20), idet de bliver traadformede,som om de blev sprøjtede ud gennem Sterigmets yderst fine Spids.

Naar Kernen er kommet ind i Sterigmet, standser dette sin Længde­vækst, hvorpaa den unge Spore begynder at dannes som en lille,

kugleformet Blære i Spidsen af Sterigmet (Fig. 21) .Naar den unge Spore har faaet en vis Størrelse, vandrer den traad­

formede Kerne ud gennem Sterigmespidsens snævre Kanal; og saasnart Kernen er naaet ud i Sporens kugleformede Hulrum, skifterden atter Form og bliver kort og bred, saa den passer til de nyeRumforhold (Fig. 21-22).

Naar Kernerne er vandret ud i de unge Sporer, har selve Basidienfor saa vidt udspillet sin Rolle, som den nu er en stor Celle udenKerne, og der er næsten heller intet Plasma tilbage (Fig. 22) . Spo­ren vokser derimod betydeligt og forsynes rigeligt med Plasma.

Umiddelbart inden Sporen er helt udvokset, deler dens oprindeligtenkelte Kerne (Fig. 22) sig i to (Fig. 23-25).

Den fuldt udviklede Spore indeholder derfor stedse to Kerner,hvilket ogsaa er Tilfældet med alle Cellerne i det vegetative Myce­lium, som dannes ved Sporens Spiring. Og som vist ovenfor afsluttesParkernefasen først ved Indledningen til Sporedannelsen, naar de 2Kerner smelt er sammen i den unge Basidie.

·7*

- 100 -

Literaturen over de cytologiske og genetiske Forhold hos Agari­caceerne er samlet af K li h n e r og G r e i s, til hvis Arbejder jegher skal nøjes med at henvise. En Sammenligning med foreliggendeUndersøgelser viser, at Lepiota lenticularis kan tjene som et typiskEksempel paa, hvorledes Kerneforholdene i Almindelighed er hosAgaricaceerne, og de svarer ganske til, hvad G r e i s har paavisthos Lepiota acuiesquamosa.

SUMMARY

The cytology of the basidium of Lepiota (Limacella) lenticularis Lasch.

Those hyphal tips which are to become basidia are binucleate(Fig. 2). As development progresses the two nuclei fuse (Fig. 3-4) ,subsequent to which a swelling of the basidium occurs, accompaniedby an equally pronounced enlargement of the fusion nucleus (Fig.5-6) . F rom the very first the chromatin material of the latter isdefinitely aggregated in 8 definite patches (Fig. 6). Coincident withthe rapid contraction of the nucleus the nucleolus and also thenuclear membrane disappears (Fig. 7) , and 4 gemini are found(Fig. 8). The chromosomes separate 4 and 4 in meiosis and migrateto the opposite poles of the inconspicuous, transversely orientedspindle (Fig. 9-11). Subsequent to the organisation of the daughternuclei a second division occurs (Fig. 12-16), so that a mature ba­sidium has 4 nuclei (Fig. 17-18).

During migration the nucleus becomes extremely elongate in orderto pass through the narrow sterigma (Fig. 20). The mature sporesbecome binucleate (Fig. 22-25).

LITERATUR

Greis, H.: Entwicklungsge schichtliche Unter suchungen an Basidiomyceten.r. Zur Entwicklungsge schichte von Lepiota acutesquamosaWeinm. Jahr. wi ssensch, Bot. 84: 449-482. 1937.

Kiihner, R.: Le genre Mycena. Encyclopedie mycologique. Vol. 10. Paris1938 .

København, November 1944.

CLITOCYBE VERRUCIPES (Fr.) Maire(RUFODET TRAGTHAT) I DANMARK

Af E. BILLE HANSEN og F. H. MØLLER

Paa Botanisk Forenings Svampeekskursion til Lillerød d. 8.10.1944

fandtes (E. B i Il e R a n s e n) ved en Sti paa fugtig Bund i Alle­rød Mose mellem Græs (Molinia coerulea) nær Eg (Quercus robur)

og Rødel (Alnus glutinosa) en Flok paa 5-6 Individer af en sær­

præget, hvid Tragthat, som senere bestemtes (F. H. M ø Il e r) tilovenstaaende Art. Da det er første Gang, Svampen med Sikkerhedvides at være iagttaget i Danmark, skal der gives en kort Beskrivelse

af de fundne Frugtlegemer.

Hat 8-12 cm bred, svagt hygrofan, mat hvid, men efter Plukningsnart graabrunlig i Midten, =t nedtrykt, med svagt antydet, smal

Pukkel (som hos Clitocybe geotropa) , glat. Lamel­

/(jJ~ ler smalle, hvide, meget tætte, svagt nedløbende medV ~oo Tand. Stok slank, 8-16 cm X 1 cm, ofte med t yde-

~ o~ ligt opsvulmet Basis, hvid, men i noget forskellig

3 Sporer. X 1000. Grad beklædt med iøjnefaldende, udspærrede, smaa,vorteformede, mørkebrune Haarskæl. Kød tyndt,

hvidt, uden Smag, men med udpræget Lugt af Bittermandelolie ellermaaske Nitrobenzol. (F r i e s : Lugt af Mel; Q u el e t : Kød stærkt

parfumeret, Lugt af Mel og Frugt; B r e s a d o l a: Pærelugt, senere

Mellugt). Sporer ellipsoidiske, 8-10 X 4-5 Il. Sporestøv hvidt.Ved Lamelæggen ses spredte, bugtede Hyfer (2-4 Il) og enkelte

Nældehaar-lignende, 3-5 Il brede Celler, som i Toppen er gulligtinkrusterede (undersøgte paa tørret Materiale, F. H. M ø Il e r).

Disse inkrusterede Haar leder Tanken hen paa Melanoleuca­

Gruppen. B r e s a d o l a og R i c k e n henfører Arten til Tricho­

loma, men K o n r a d og M a i r e til Clitocybe. Allerød-Individernevar nærmest Clitocybe-agtige. Synonym er Clitocybe puellula Karst.

Nykøbing Falst., November 1944.

- lUl -

MYKOFLORISTISKE IAGTTAGELSERFRA VESTJYLLAND

Af KJELD BULOW

Under mit Ophold i Tarm som Reservelæge ved Hospitalet harjeg i Efteraaret 1943 og 1944 haft Lejlighed til at anstille noglefloristiske Iagttagelser over Omegnens Storsvampe. Da Kendskabettil Vestjyllands Svampeflora er meget sparsomt, og jeg ikke i Frem­

tiden faar Lejlighed til at fortsætte disse Undersøgelser, kan mineIagttagelser maaske paaregne nogen Interesse, trods deres Ufuld­

stændighed. Det er ud fra denne Betragtning, at jeg vover at frem­

komme med nedenstaaende beskedne Bidrag.For Hjælp og Opmuntring til Arbejdet samt Bestemmelse af

nogle Arter er jeg Professor N. F : B u c h w a l d megen Tak

skyldig.M. H. t. Nomenklaturen har jeg overalt fulgt C. F e r d i n a n d­

s e n & 0. W i n g e: Mykologisk Ekskursionsflora (2. Udg.).

Der er undersøgt 5 Lokaliteter, der alle findes inden for en Af­stand af 3-4 km fra Tarm. De ligger alle paa fladt, magert Terrafn

med meget højt Grundvandsspejl.

A. Tarm Løvskov.Tarm Løvskov er en ganske lille Lund ved Tarm-Skern-Vejen.

Den er anlagt for ca. 50 Aar siden som en Bjergfyrplantage ; sidener der plantet andre Træer imellem, saa den nu foruden Bjergfyrbestaar af Bøg, Eg, Birk og lidt Rødgran, samt enkelte Lærk, Gyvel

og Gedeblad. Undergrunden er Flyvesand. Paa de aabne Steder vok­ser der rigeligt Mos, Lav og Lyng.

Her er fundet følgende Arter:Thel ephora terrestris, m. a.Boletus badius, a.; bovinus, m. a.; edulis, m. a.; luteus, h. og h.;

piperatus, h. h.; ru fus, sj.; scaber, a. (ogsaa en hvidgraa Form);varieqatus, a.

- 102 -

I. 1

- 103 -

Amanita muscaria, a .; rubescens, m. a .Cantharellus auromtuicus, m. a . ; cibarius, enk. store Flokke.CZito cyb e claoipes, h . h.; laccat a, overalt, be gge F arvevarieteter :

odora, h . h .

Colly bia macuZata, h. h.

Crepidotus variabiZis, a .FZammuZa qummoea, a.Gomphidius gZutinosus) a.; viscuiu», sj.Hy phoZoma capnoides, m. a.; [asciculare, h. h.: subZateritium h. h.

Lactariue bZennius, sj.; necator, h. h.; palluius, a .; quietus, m. a.;ruju«, m. a.

L epiota amianthina, a .; rhacodes, sj .Limacuum. hypothejum , m. a ., Oktober-November.Mycena epip terygia) a.

Om phaZia hydrog ramma, a .

Paxillus atrotomentosus, sj.: invoZutus, m. a.PhoZiota muia bili«, h. h .

PZeurotus mii is, a. paa døde Fyr- og Grangrene.Rus suZa frag iZis) m . a. ; nigricans) m. a. ; ochroieuca, m. a.;

vi olacea, a.

Tricho Zoma equestre, h . h ., sær lig helt ude paa sandede Veje

under Fyr ; ru ti Zans, h. h. ; terreum h. h.

L ycoperdon echinatum, sj. ; qemmatuan, a. : sacca tum, s j.

ScZeroderma auraniiu/m, h. h .

B. Tarm Kommunes Plantage.

Denne Plantage, der ligger ved Vejene til Vejle og Aadum, erfor Størstedelen en ca. 50 Aar gammel Bjergfyrplantage , som eranlagt paa Hede; i store Dele er Fyrrene lysstillede, og der er

plantet ganske smaa Rødgran mellem Rækkerne. Fyrrene er oftestkun 2-4 m høje og Plantagen derfor solet . Svampene er for en storDels Vedkommende knyttet til Fyrrestubbene. Paa et Parti staarF yrrene tættere, og ind imellem vokser der enkelte Rødgran, Hvid­g ran, Ædelgran og Birk. Skovbunden bestaar af Mos, Lav, Lyng og

Revling. En lille Del af Plantagen er 60 Aar gammel Rødgranplan­tage, der er anlagt paa Agerjord; Bunden i Granskoven er overaltdækket af 20-30 cm tykt Mos.

F ølgende Arter er fundet her :

CaZocera vi scosa, m. a. i Granplantagen .

- 104-

Clavaria argillaeea) a. mellem Mos i Skovranden.

Boletus btuiiu«, a. i Granpartiet; bovinus, a. i Fyrrepartiet, oftehelt ude i Lyngen; edulis, a. mellem Mos, særlig i Granpartiet ; luteus,a. langs Stier i Fyrrepartiet; piperatus, sj.; scaber, h. h.; variegatus,a. paa aabne Steder i Fyrrepartiet.

Polyporus albuiu«, a., caesius, h. h.

Ptychogaster albus, paa en død Granstamme.

Amanita muscaria, a.; rubescens, m. a.Cantharellus aurantiacus, overalt i Mængde.Clitocybe laccata, h. h.; vibecina a. i Granomraadet.Collybia maculata, overalt, særlig i det lyshuggede Fyrreparti.

Cortinarius collinitus, a. i det tætte Fyrreparti.Flammula qurnrnosa, a. paa Fyrrestubbene.Gomphidius glutinosus} a. paa Stier i Fyrredelen.Hygrophorus cerac eus, a.: conicus, m. a.; miniatus, h. h.; niveus

m. a.: pratensis, a. (alle Arter paa en Græsrabat ud for Fyrreskovved Vejlevej ) .

Hypholoma capnoules, overalt paa Fyrrestubbene.Lactarius deliciosus, h. h.: ruiu«, i Massevis overalt.

Lepiota amianthina, a.; carcharias, a.Limacium aureum, eet Exemplar paa et aabent Sted under smaa

Fyr; hypothejum, overalt i Fyrredelen, Okt.-Nov.

Marasmius perforans, a. i Granskoven.Mycena epipteruqu», m. a.Paxillus atrotomentoeus, sj.; invol7:dus} a.

Pleurotus mitis, særlig paa døde Fyrregrene.Russula fragilis, overalt i Mængde.Tricholoma equestre, sj.; rutilans, m. a. paa Fyrrestubbene.

Lycoperdon umbrinum, a. i Grandelen.

Cordyceps militaris, eet Exemplar i tykt Mos ved Randen af

Granskoven; parasitica, en lille Flok paa Mos under Graner.

Elaphomyces cervinus, ret dybt i Jorden under Moslaget (manledte kun, hvor der fandtes Cordyceps parasitica).

Peziza rutilans, en Del smaa Exemplarer paa en Græsrabat;nigrella, a. paa en Vej i Granskoven.

C. Egvad Plantage.

Egvad Plantage, der ligger 3-4 km ude ad Vardevej, angives at

- 105 -

være 50 Aar gammel. Størstedelen er anlagt paa raa Hede, den bedsteGranskov dog paa Agerjord. Plantagen bestaar af Rødgran og Bjerg­

fyr.Her fandtes følgende Arter:Calocera viseosa, a.

Clavaria abietina, a .; cornicula ta, enk. en Grøftekant.

Hydnum repasuium, s j.

Boletus badius, a. ; bovinas, a.; edu lis, m. a.; lu ieus, h . h . : pipera­

tu s, a.; variegatus, h. h .Polyporus albuiu«, a .; caesius, h. h. ; ungulatus, a.; Weinmanni, sj .Ptychogaster albus, paa en død Stamme uden fo r Skoven.

Amanita muscarui, m. a. ; ru besoens, m. a.Cantharellus aurantia cus, overalt.Clitocybe laccata, a.: vibecina, a.Collyb ia maculata, a.: asema, h. h.Cortinarius cinnæmomeus, a .; collinii us , a .

Gomphidius glutinosus, m. a .Hypholoma ccqmouies, a. paa Fyr- og Granstubbe.Lactarius deliciosus, m. a.; ruju s, overalt.L epiota amianthina, a.; carcharias, m. a.Limacium agathosmum, a. under Gran; hypothejum, a.Marasmius periorans, a.Mycena epipteruqui ; a.; jilopes, a.

Paxillus atroiomeniosus, sj.; involutus, a.Pholiota spectabilis ( ?), sj ., i Klynger paa Granstød.Russula chamaeleontina, h. h.; jragilis, m. a.; Queletii, h. h .

Tricholoma rutilans, a.; te rreum, sj.

Geaster coronatus, et Par Klynger under Gran.L ycop erdon nigrescens, h . h.; umbrinum, a.

Cordyceps paras it ica, a. paa et ret stort Omraade Mos underGran.

Elaphomyces cervinus, a. samme Steds.Geoglossum glabrum, en Flok paa en Sti.Peziza leporina, a. under Gran.

D. Blaakildeskov.

Den undersøgte Del af Blaakildeskov er en ganske lille, 45-50Aar gammel Rødgranplantage, der er anlagt paa Markjord (tidligere

- 106-

Høtørreplads, "Strøplads"). Jorden er bedre end i de andre Skove ogTræerne højere. Der er ikke saa meget Mos, og nogle Steder vokserder en DeL Hyld og Gederams under Træerne.

Her fandtes følgende Arter:Calocera viscosa, a.

Polyporus albidus, a.; caesius, a. : sistotremouies, eet stort Exem­plar ved Roden af en Rødgran lige uden for Skoven.

Cantharellus aurantuicus, h. h .

Clitocybe ditopus , a. ; inversa, m. a. i Hekseringe ; nebularis m. a.;odora, a.

Collybia asema, h. h.

Crepidotus variabilis, h. h.

H ypholoma capnouies, a .Lepiota amianthina, h. h.: carcharias, a.; lenticularis, a.: pro­

cera, sj.Mycena epipterygia, a.Psalliota campestris, ret alm. indtil 50 m inde Skoven; vel et

Minde om den Tid, da der var Strøplads.Stropharia aeruginosa, a.Tricholoma nudnim, h. h.; rutilans, h. h.

Geaster coronatus, een lille Klynge.

E. En lavt liggende Kreaturfenne.

Her fandtes følgende Arter:Coprinus niveus) paa Gødning.Hygrophorus conicus, a.; nioeus, m. a.Lepiota excoriata, m. a.Psalliota cam/pestris, m. a.Tricholoma pana eolum, a.

Lycoperdon caelatum, m. a.

Geoglossum glabrum) m. a.

Til Slut skal blot nævnes nogle Arter, der er fundet paa spredteLokaliteter :

Armillaria mellea, a. ved Løvtræer i Hospitalshaven.Collybia velatvpes, a . paa Hyld og Pil.Paxillus acheruntius, a. paa Brædder ved Hospitalet.Pleurotus ostreatus, a. paa Pil og Poppel.

Tarm, December 1944 .

SJ ÆLDNERE SVAlVIPEFUN D I 1944

Af FREDE TERKELSEN

1. Collybia pseudo-radicata Møller & Lange (FI. Ag. Dan.PI. 43, fig. A).

To Eksemplarer af denne sjældne Art, hver voksende paa sin

halvraadne, tynde Bøgegren, fandt jeg den 14. September 1944 iSønderby Skov ved As Vig.

2. Mycena epiphloea Fr. (FI. Ag. Dan. PI. 53, fig. E) og

Mycena hiemalis (Osb.) Fr. (Fl. Ag . Dan. PI. 54, fig. A).Den 18 . September 1944 fandt jeg 3 Eksemplarer af M. epi phloea

paa et mærkeligt Substrat, nemlig en gammel, nedtraadt Blommesten

i Glud Præstegaardshave. To Dage senere fandt jeg endnu et Eks.sammesteds og paa samme Substrat. Ved Knusning havde denne lilleSvamp tydelig Mellugt.

Den 4. December 1944 fandt jeg, ejendommeligt nok, den megetnærst åaende M. hi emal is i Glud Præstegaardsskov. Den voksede

klyngevis paa en halvraadden Gren, vistnok af Slaaen. Medens mineIndivider af M. epiphloea havde f r i e Lameller, havde M. hiemalis

fastvoksede til s vag t n e d l ø b e n d e Lameller. Farven var saa

godt som ens, men de største Eksemplarer af M. hi emalis var enDel større og kraftigere end de fire Eksemplarer af M. epi phloea,

de r var yderst spæde og let fo r gængelige.

3. Volvaria Loveiana Berk. (FI. Ag . Dan. PI. 68, fig. B).Ved Gaarden Skulsballe i Bjerre Herred fandt jeg den 4. Novem­

ber 1944 en 6-7 store Eksemplarer af denne smukke Snylter.De voksede i den ene Side af en tæt Heksering af Clitocybe nebu laris

under Slaaen i et Krat paa Skrænten langs en Bæk. De fuldt ud­viklede Eksemplare r havde en Hatbredde paa ca. 10 cm, og Hattens

- 107 -

- 108-

Farve var nærmest lyst graalig. Kødet i Hattens Centrum var opimod 1 cm tykt og i et Bælte underHattens Overhud af samme graa­lige Farve som denne, ellers nærmest hvidt saavel i Hat som i Stok.

4. Cortinarius largus Fr. (sensu R i c k e n og K o n r a d &

Maublanc).Da jeg omkring den 1. September 1940 første Gang havde fundet

en Del unge Eksemplarer af denne Art (i Smedskær. Bjerre Herred),sendte jeg J a k. E. L a n g e en Beskrivelse af den og spurgte,hvad han vilde kalde den. Paa et Kort af 3. September s. A. svaredehan: "Ja, hvad kalder jeg den? Jeg kalder aldrig en svamp, jegikke har set, noget. Og C. largus er jeg ikke sikker på nogensindeat have set. Men Deres beskrivelse passer jo temmelig godt medR i c k e n's. Mærkelig nok har han den særlig fra løvskov, skønt alleandre (inelusive F r i e s) udtrykkelig skriver ))in pinetie", Deressvamp synes dog at være mere blaa end F r i e s kender den. ­Det afgørende .f o r at kalde en svamp P.[hlegma­

ciumJ l. [argurnJ m å vel v æ r e d e n t æ t t u e f o r m i g eV æ k s t, e t s j æ l d e n t f o r h o l d i Cortinarius."-

Ca. 14 Dage senere fandt jeg fuldt udviklede Eksemplarer afsamme Art i en lille Skov i Løgballe, ikke langt fra det forrigeFindested. Denne Gang sendte jeg L a n g e nogle Eksemplarer,og han kom til det Resultat, at det var Cortinarius largus ognærmest d e n l y s e F o r m hos K o n r a d & M a u b l a n c, derhar afbildet baadeen mørkere og en lysere Form. -

Endelig har jeg atter i Aar, den 7. Oktober 1944, fundet denneArt paa samme Sted som første Gang, denne Gang store Eksempla­rer med indtil 15 .cm bred Hat - paa sidste Stadium og forholdsvislyse, uden Stænk af blaat.

Og nu mener jeg da at have set Cortinarius largus saa ofte ogpaa saa forskellige Udviklingstrin, at jeg er i Stand til at besvareL a n g e's Betænkeligheder med Hensyn til Farve, Vækstmaade ogVoksested.

F a r ven er meget forskellig paa de forskellige Udviklingstrin:Unge Eksemplarer er mere eller mindre blaa eller blygraa.Ældre, fuldt udviklede Eksemplarer mister efterhaanden den blaa

Farve og bliver mere eller mindre brune.Gamle Eksemplarer falmer temmelig stærkt.Derfor de forskellige Opfattelser - og derfor de to Farvevariete­

ter hos K o n r a d & M a u b l a n c. -

- 109-

I alle tre Tilfælde voksede' denne Art i t æ t t e T u e r u n d e rB æ v r e a s p (Populus tremula). I Bjerre Herreds Smaaskove fin­des der adskillige store, gamle Bævreasp. Muligvis er Cortinariuslargus udelukkende knyttet til Bævreasp; og viser denne Antagelsesig at være rigtig, har vi heri den naturlige Forklaring paa, atnogle Forfattere har fundet den i Løvskove, medens andre har fun­

det den i Fyrreskove, idet Bævreaspen, som bekendt, kan findes

baade i Hedeplantager og i Løvskove.

5. Nyetalis parasitica Fr. Denne lille Snylter fandt jeg den1. Oktober 1944 paa Russula deliea i Bobæk Skov ved Vejle Fjord.

6. Lactarius glutino-pallens Møller & Lange (FI. Ag.Dan. PI. 170, fig. A) og Lactarius blennius f. albido-pallens(FI. Ag. Dan. PI. 173, fig. E).

Efter i Oktober 1938 at have sendt J a k. E . L a n g e den Svamp,

der fik Navnet Laetarius glutino-pallens og blev afbildet i "FloraAgaricina Danica" , har jeg først i Aar truffet Arten i st ør r e Antal,

altid under Ædelgran (Abies) , i Bobæk Skov ved Vejle Fjord i Da­gene 29. Oktober-l. November 1944.

I de samme Dage og i samme Skov fandt jeg under Bøg denudpræget lyse Form af Laetarius blennius, der af L a n g e er afbil­

det som forma albido-pallens. J eg har saaledes haft Lejlighed tilat sammenligne disse to hinanden nærstaaende Arter, der let vilkunne forveksles; og jeg skal her prøve paa, som en lille Haands­

rækning til interesserede Mykologer, at meddele mine Iagttagelser.

J eg lægger Vægt paa at fremhæve de makroskopiske Kendetegn,hvorved de to Arter skelnes fra hinanden. For Nemheds Skyld kal­der jeg den sidstnævnte Form Laet. albido-pallens.

Laetarius glutino-pallens.T e m m e l i g l i Il e, 3,5-7

cm. H a t t e n hvidlig til blegtgraalig eller isabellafarvet, a I­d r i g g r ø n l i g og a l d r i gb æ l t e t, altid s t æ r k t s l i­m e t, som ung med et tykt Slim­lag, der kan samle sig til engraalig "Sø" i Hulheden paaMidten.

Laetarius albido-pallens.L i d t s t ø r r e, 4-8 cm.H a t t e n smudsigt hvid, ofte

m e d graalige eller grønligeB æ l t ,e r , slimet eller kun klæb­rig.

- 110

L a m e Il e r hvidlige, t ils ids tgull ige, ved Saaring g u Il i g t ­s vag t r ø d l i g t eller brunligtp l e t t e d e.

M æ l k e n hvid, efterhaandengull ig, men a l d r i g g r a a l i g ,me get r igeli g, bitter og b ræn­dende.

S t o k k e n af H attens Farveeller lysere, b l ø d og snart h u l,i fugtig t Vejr vandfyldt.

F o r e k o m s t: en keltvis el­ler s p r e d t s e l s k a b e l i g iMos u n d e r Æ d e l g r a n.

L a m e Il e r hvide, ved Saa­ring g r a a-g r ø n t p l e t t e d e.

M æ l k e n hvid, ved Indtør­r ing g r a a l i g, r igelig, bræn­de n de skarp.

S t o k k e n som Regel lyser eend Hatten, marvfyldt og t e m ­m e l i g f a s t.

F o r e k o m s t : enkelt vi s el.f a a s a m m e n i L ø v s k o v.

SUMMARY

Notes on rare Agarics in Denmark.

Brief no tes are given on the following 8 r are Agarics which have

been recorded from Denmark in 1944: Collybia pseudo-radicata Møl ­

le r & Lange on twigs of Fag us silvat ica, Myc ena epiphloea Fr. on

the woody endocarp of a fruit of Prunus domestica, Myc ena hiemalis(Osb.) Fr. on a t wig of Prunus (spinosa ?), large specimens of Vol­varia Lo oeuina Berk. on Clitocyb e nebularis, the largest cap being

10 cm diam., Cortinarius largus Fr. (sensu R i c k e n and K o n r a d

& M a u b l a n c) , three times noticed under Populus tremula, Nyc­talis parasitica on Russula delica, Lactarius glutino-pallens Møller

& Lange which is always gr owing under Abies and the pallid form

of Lactarius blennius deseribed by J. E. L a n g e under L. b. f.

albuio-pallens.

Als, December 1944.

MONILINIA FRUCTIGENA(ADERH. & RUHL.) HONEY I DANMARK

Af GUDRUN JOHANSEN

I den Hensigt at frembringe de sjældent forekommende Apote­cier af Monilinia (Sclerotinia) fruetigena (Aderh. et Ruhl.) Honey,der er det perfekte Stadium af Gul Frugtskimmel (Monilia frueti­

gena) , blev Monilia-angrebne Æbler, Pærer og Blommer den 9. Sep-

Fig. 1. Apotecier af Monilinia fruetigena paa Æblemumie. 1h.

tember 1936 lagt i Kasser med J ord i Bunden og dækket med ettyndt Lag Jord. Kasserne blev gravet ned til Randen Nord for en

Granhæk.

- 111 -

- 112 -

I 1937 dannedes ingen Apotecier; først 18. Maj 1938 fandtes enenkelt Æblemumie med modne og umodne Apotecier, og i Restenaf Maj og Begyndelsen af Juni fandtes endnu 5 Æblemumier medApotecier.

De gulbrune-graabrune Apotecier sad i Klynger paa 2-11 paaden konkave Side af Mumieskallen (Fig. 1) . Stilken, der var tyndestved Basis og tykkest foroven, var l/2-1 cm lang og ca. 1 mm tyk.Frugtskiven var først kopformet, senere tragtformet, 2,5-7 mm iDiameter. Apoteciets anatomiske Bygning ses af Fig. 2. Asci var

Fig. 2. Apotecium af Mo nilinia [ruc­·t i gena i Længdesnit. Halvskematisk.

10 X.

Fig. 3. A scus afMonilinia f r uetigena.

500 X .

cylindriske, for Enden butte med fortykket Væg. Porus farvedesblaa med Jod. De maalte gennemsnitlig 156 X 10 I-l (115-170 X7,5-11,0 I-l) (Fig. 3). Parafyserne var en Ubetydelighed længereend Asci, omtrent lige brede over det hele (ca. 2 I-l) og forsynetmed Skillevægge. Askosporerne laa skraat, hyppigst i 1, sjældnere i2 Rækker i Asci. De var hyaline, encellede, ovale, spidse i begge

- 113-

Ender og med et grynet Indhold. De maalte gennemsnitlig 12,2 X

6,5 p (11,0-13,2 X 5,7-7,0 p).

Askosporerne spirede med en enkelt Hyfe fra Siden eller Spidsen

af Sporen.Ved Infektion med 9 forskellige Enaskosporekulturer paa Æble­

frugter dannedes der i Løbet af et Par Dage en rødbrun Plet, hvori

der efter kort Tids Forløb fremkom gule Konidiepuder, der var fra1,5 til 3 mm store. Konidierne maalte gennemsnitlig 19,6 X 11,8 p

(15,0-22,9 X 8,6-14,0 p).

Infektionsforsøg med Enaskosporekulturer paa unge Æblegrene

(Cox' Orange) i September og Oktober 1938 gav negativt Resul­tat, medens der ved Infektion af umodne Æblegrene 1. Juli 1939 iLøbet af 4 Uger fremkom et 12 cm langt Saar, der strakte sig helt

rundt om Grenen. I Saaret dannedes gule Konidiepuder. Konidiernemaalte gennemsnitlig 21,8 X 11,4 p.

Arten stemmer i alt væsentligt med den af A d e r h o l d & R u h­l a n d i 1905 under Navnet Sclerotinia [ ruciiqena beskrevne Svamp.I 1928 udskilte H o n e y af Sclerotinui de Arter, der har et Monilia­

Stadium, som en egen Slægt, som han kaldte Monilinia) og i 1936henførte han Sclerotinia fructigena til Monilinia under NavnetM. fructigena (Aderh. & Ruhl.) Honey. Fra Monilinia laxa og

M. fructicola skelnes den navnlig ved at have ellipsoidiske Asko­sporer med spidse Ender, medens Sporerne hos de to andre Arterhar butte Ender. Fra Monilinia laxa afviger den desuden ved Koni­diepudernes Farve og Konidiernes Form og Størrelse.

Efter J. L i n d (1913) er Svampens Apotecier en Gang tidligerei Danmark frembragt ved Nedlægning af Monilia-angrebne Æbler ifugtigt Sand, nemlig af E. H a Il i Aarhus. Desværre er Apotecie­

materialet senere bortkommet, og da der ikke foreligger nogen Be­skrivelse af den fundne Svamp, mener H a r r i s o n (1935), at dermaa ses bort fra denne Angivelse.

Paa Baggrund af ovenstaaende Forsøg er der efter nærværendeForf.s Opfattelse imidlertid ingen Grund til at fæstne Mistro til

L i n d's Angivelse. I begge Tilfælde hengik der ca. 1% Aar, indender udviklede sig Apotecier fra mumificerede Æbler, der var hen­gemt i fugtig Jord.

Materiale af de i 1938 fremkomne Apotecier findes i Samlingenpaa Statens plantepatologiske Forsøg, Lyngby.

F rie sia III 8

- 114-

SUMMARY

Monilinia fruetigena (Aderh. et Ruhl.) Honey in Denmark.

In 1938 the apothecial stage of Monilinia fruetigena (Aderh. etRuhl.) Honey was found in Denmark on mummied apple fruits,

which had been stored in soil for twenty months. The apotheciaclunged together in clusters, each oluster- containing 2-11 pieees.The stalk was %- 1 cm in length, the disk at first cupformed, laterinfundibuliform, yellow-brown to grey-brown, 2,5-7 mm in dia­

meter. Asci cylindric, 156 X 10 p, the paraphyses ca. 2 p broad,

a trifle longer than the asci. The ascospores were hyaline, unicellu­lar, ellipsoid, pointed at the ends, 12,2 X 6,5 p. When apple fruitswere infected yellow tufts of conidiophores and conidia appeared.

The conidia measured 19,6 X 11,8 u . By infection of immature applebranches cankers were produced.

LITERATUR

Aderhold, R. & Ruhland, W.: Zur Kenntnis der Obstbaum-Sklerotien. ­Arb. aus 'e r kaiser1. bio1. Anst. f. Land- und Forstwirtsch.4: 427-442. 1905.

Harrison, T. H.: Brown Rot of fruits and associated diseases of deciduousfruit trees. II. The apothecia of the eausal organisms. - J ourn.and Proc. of the Roy. Soc. of N. South Wales 68: 154-176.1935.

Honey, E. E.: The Monilioid species of Sclerotinia. - Mycologia 20: 127­157. 1928.

Lind, J.: Danish Fungi as represented in the herbarium of E. Rostrup.Copenhagen 1913.

Lyngby, Januar 1945.

CHAMPIGNON DYRKNINGENS HISTORIEAf CECIL TRESCHOW

Vor Viden om Champignondyrkningens Oprindelse og tidligste

Udvikling er- yderst sparsom.C a y le y (1938), der første Gang har søgt at samle de faa fore­

liggende Data, siger herom: "Some time between 1678 and 1707,someone, whose name is lost to history, must have discovered andpractised a method of spawning stable manure beds by insertingsmall masses of infected manure from naturally infected beds". Det

vil sige, at den Teknik, der stadig er gældende ror al nutidig Cham­

pignondyrkning, skriver sig fra dette Tidsrum;C a y l e y støtter sin Formodning paa Oplysninger i det ældste

kendte videnskabelige Arbejde om Champignondyrkning, der er skre­vet af T o u r n e f o r t (1707). Af dette fremgaar det tillige, atChampignondyrkningen har været vel kendt og ret udbredt i Frank­

rig allerede i 1707. Men det viser intet om, at mere primitive For­mer for Dyrkning ikke kan have været kendt væsentlig længere til­bage i Tiden.

Det synes derimod sikkert, at Champignondyrkning har værethelt ukendt under den græsk-romerske Kultur. Ganske vist var i

Følge samstemmende Undersøgelser i den klassiske Literatur afH o u g h t o n (1885) og B u Il e r (1914) Champignonen dengang

en velkendt og yndet Spise. Naar H o r a t s saaledes siger: "Pra­tensibus optima fungi natura est, aliis male creditur", er det, somanført af B u Il e r, utvivlsomt Champignonen, der tænkes paa. Densnuværende italienske Navn Prataiuolo er meget ligt H o r a t s' Fungi

praienses , og ifølge O. F. M ii l l e r (1763) hed Champignonen paa

hans Tid pradelli paa Italiensk. Ogsaa O v i d skal have kendt Cham­pignonen. Men om Svampes Maade at formere sig paa havde man

- 115 - 8*

- 116 -

i Oldtiden ingen Vi den. Det betragtes derfor af B u Il e r udeluk­

kende som Spøg eller Ironi, naar den romerske Forfatter P e t r 0­

n i u s i "Trimalchio's Middag" lader Trimalchio have skrevet til

Indien efter Frø af Boletus (efter B u Il e r = Amanita caesar ea).

Anledning til Misforstaaelse i denne Sammenhæng kan der først

fo r Alvor blive, naar dette Afsnit i en dans k Oversættelse af K.

S c h w a n e n f l ii g e l (1914) bliver til: "Og t ænk dig, for nyligskrev han til Indien efter Champignonspor er ((. Ogsaa M u Il e r

(1 763) k ender dette Sted h os P e t r o n i u s, men syne s at tage det

mere a lv orligt end B u Il e r.

Der foreligger hell er in tet Udsagn om, at Champignondyrkning

har fundet Sted i Middelalderen. F i s c h e r - B e n z o n (1894) n æv­

ner i sin Undersøgelse over Dyrkningen a.f Have- og Nytteplanter

gennem Mid delalderen og dens Forhistorie i den klassiske Oldtid

intet om Sv ampekulturer .

De t maa derfor være berettiget at tiltræde C a y l e y 's Syns­

punkt, at den egentlige Champignond yrkning er opstaaet i F rankrig .

Den mellem 1678 og 1707 gjorte Opdagelse , at Mycelium fra gammel

inficeret Hestegødning kan podes over i frisk tilberedt Hestegød ­

ning og her vokse videre, og T o u r n e f o r t 's omhy ggelige Beskri­

velse af Fremgangsmaaden betegner r ationel Champignondyrknings

Be gyndelse. Denne Fremgangsmaade, der bør kaldes "Fransk Cham­

pignond yrkning" , har gennemløbet forskellige Faser og er gennem

Tiderne blevet udviklet og forbedret, men selv i sin mest moderne

Udformning identificeres den dog let i sine Hovedtræk med T o u r ­

n e fo r t 's op rindelige Beskrivelse. Men derudover, maa det stærkt

f r emhæ ves, er der rent spontant i mange Lande og til forskellige

Tider opstaaet mere primitive Former for Champignondyrkning. som

atter er ophørt eller glemt eller muligvis er blevet fortrængt af den

fra.nske Champignondyrkning. Nogen Indflydelse paa eller Betyd­

ning for nutidig Dyrkning har de imidlertid ikke haft. Men dette

F orh old har utvivlsomt bevirket, at Champignondyrkningens Historie

hidtil har været uklar og vanskelig at forstaa, saaledes som det

sæ rl ig vil blive vist for Udviklingen i Danmark.

Den franske Champignondyrkning var allerede, som nævnt, paa

T o u r n e f o r t 's Tid ret almindelig i Frankrig. Den blev snart ind­

ført i England, hvor en udførlig Beskrivelse findes i M i Il e r's store

Værk "Gar dener's Dictionary" (1731 ) . I en t ysk Udgave af M i Il e r's

Gartner-Leksikon (1769-76) bærer den udførlige Beskrivelse

af Dyrkning af "E r ds chwamme" , som Champignonerne dengang

- 117 -

kaldtes, ogsaa umiskendeligt Præg af fransk Champignondyrkning.

karakteriseret ved Podning af tilberedt Hestegødning med Mycelium

og ved Anlæg af Bedene i Volde. Endnu paa denne Tid er der kun

Tale om Dyrkning paa Friland. Hvornaar Dyrkning i Drivhus eller

sæ rlige Rum er slaaet igennem, k an ikke sikkert afgøres. I en ny

engelsk Udgave af M i Il e r's Værk fra 1797 omtales endnu kun

Frilandsdyrkning ; men omkring denne Tid eller lidt senere maa

Dyrkning i Hus være blevet indført, og dette har været det næste

st ore F r emskridt i fransk Champignondyrknings Metodik, saaledes

som det fremgaar bl. a. af R o t h e's Rejsebeskrivelser (1828) . Man

er tillige nu gaaet over til ogsaa at dyrke Svampene i flade Bede.

De n senere saa berømte Dyrkning i underjordiske Skakter be ty­

der en videre Udvikling af dette Princip. Denne Dyrkningsform har

dog næppe, som anført af P a l u d a n (1938) , været kendt gennem

Aarhundreder, thi ifølge W r i g h t (1883) er underjordisk Dyrk­

ning første Gang udført i Frankrig af M o n i n , som døde 1905. I

E ngland fandtes saadanne Anlæg ved Edinburgh i 1883 (C a y l e y

1938). Metoden omtales fra Frankrig af C o s t a n t i n (1893) , som

t ill ige viser, hvorledes Sygdomme gjorde det nødvendigt stadig at

skifte Dyrkningsrum. R o l f e & R o l f e (1925) beskriver store

underjordiske Anlæg ved Corsham i England, hvor ikke mindre

end 13 Acres samtidig var under Kultur.

Champignondyrkningen havde imidlertid bredt sig stærkt i

mange Lande. I hvert Fald fra 1883 eksporteredes saaledes Myce­

lium fra England til Amerika, Tyskland og Australien (C a y l e y

1938) og til Danmark sandsynligvis allerede fra Midten af det 19.

Aarhundrede (B e n t z i e n 1858, R o t h e 1885-90).

I 1905 udarbejder og publicerer D u g g a r i Amerika en Metode

til Rendyrkning af Podemycelium. Denne Metode betegner det næste

store og i og for sig sidste betydelige Fremskridt i fransk Cham­

pignondyrkning. Ganske vist havde allerede C o s t a n t i n & M a ­

t r u c h o t som de f ørste fremstillet rendyrket Mycelium (F e r r y

1894) , men de offentliggjorde ikke deres Metode i Detailler, men lod

den patentere (C o s t a n t i n & M a t r u c h o t 1893). Æren for

det store Opsving i Champignondyrkningen, som Overgangen fra det

usikre naturligt inficerede Podemateriale til rendyrket Mycelium

bevirkede, navnlig i England og Amerika, tilkommer derfor

D u g g a r.Om Champignondyrkningens senest e Udvikling, hvor Forbedrin­

gerne navnlig har be staaet i en mere rationel Bekæmpelse af Syg-

- 118-

domme og Skadedyr, samt i Indførsel af sporespiret Mycelium, maader henvises t il den righoldige praktiske Champignonliteratur , se

bl. a. L a m b e r t 1932 og 1938 og W a r e 1938.Om Champignondyrkningens Fremkomst i Danmark siger P a l u­

d a n (1938): " Alle r ede 1764 omtales et Champignonhus Nr. 3 iR o s e n b o r g k g l. D r i v h a v e og G a r t n e r l æ r e a n s t a l t" .

Denne Udtalelse af P a l u d a n støtter sig til en Artikel af C. P e­d e r s e n (1909), hvor et Champignonhus er opført som Nr. 13 paaen Plan over Rosenborg Have, men denne Plan er fra 1860. Paa Pla­

nen over Haven fra 1765 er et saadant Hus derimod ikke opført. EnForveksling af de to Planer maa derfor øjensynlig have fundet Sted.Selvom P e d e r s e n (1909) ogsaa fremsætter en Formodning om ,

at Champignondyrkning maa have fundet Sted paa Ro senborg om­

kring 1764, fordi "det siges" om den sen er e Slotsgartner J . P. P e­t e r s e n (1832--48) , at han genindførte Champignondyrkningen

paa Ro senborg, samt at saadan Dyrkning omtales i Datidens Have­bøger, saa kan dette dog ikke godtages som Bevis for, at denne vir­

kelig har fundet Sted.Der kan derimod næppe være Tvivl om, at den første virkelige

Interesse for fransk Champignondyrkning i Danmark er blevet vakt

af R u d o l f R o t h e (1828). I hans interessante Dagbog ove rRejser i Europa i Aarene 1824-27 gives der for første Gang paaDansk en omhyggelig Beskrivelse af Champignonkultur. R o t h e

har set Champignonanlæg i de kongelige Haver i Mimehen og iEgnen omkring Haarlem. Det fremgaar heraf, at Dyrkningen ud­

føres i Hus, og der anvendes flade Bede , ikke Volde som beskrevethos T o u r n e f o r t. At Dyrkningsmaaden i hvert Fald er paavir­ket af fransk Champignondyrkning, kan næppe drages i Tvivl (An­

vendelsen af Podemycelium) . R o t h e synes ikke at have været

bekendt med denne Kultur fra Danmark, da han ofrer den en megetudførlig Omtale og ikke drager Sammenligninger med hjemlige For­

hold, som han gør det for andre Kulturer, naar der foreligger Grund­lag. Faa Aar efter Fremkomsten af R o t h e's Rejsebeskrivelser,nemlig 1832, blev J. P. P e t e r s e n ansat som Slotsgartner vedRo senborg Have. P e t e r s e n havde gennemgaaet et 3-aarigt Stu­

dieophold i England, hvor fransk Champignondyrkning var i fuldUdvikling, og hvor Podemycelium blev produceret til Salg, i hvert

Fald f ra 1846 (C a y l e y 1938) , og han indførte nu denne Kulturpaa Rosenborg. C. P e d e r s e n (1909) hævder uden at begrunde

det nærmere, at dette er sket i 1834. Men det vides dog med Sikker-

- 119

hed, at et Champignonhus fandtes i 1844 (T h a a r u p 1844).

Dette Aar betegner saaledes det første sikre Aarstal om Champig­nondyrkning paa Ro senborg. I vor betydeligste Havebog fra denneTid (J e ns e i l 1845) nævnes Champignondyrkning endnu ikke, menaller ede i 3. Udgave fra 1856 omtales Mycelfremstilling udførligt.B e n t z i e n (1 858) giver ogsaa en detailleret Beskrivelse t ill ig e

med Plan for Indretning af et Champignonhus, samt Oplysninge r

om , at Mycelium nu kan faas i Handelen. Det fremgaar ogsaa af hansBeskrivelse, at i hvert F ald Metoden t il F r emstilling af P ode myce­lium er hentet fra E ngland . Ifølge P a l u d a n (1938 ) har Dyrkning

nu navnlig f undet St ed paa vor e Her r egaarde, og fr a omkr ing Midtenaf forrig e Aarhundrede findes udførlige Be skri velse r af Champignon­dyrkning i Tidsskrifter og Have- og L ærebøger (R o t h e 1868, J e n­

s e n 1888, R o t h e 1885-90) . Den første danske Bog, der alene

omhandler Champignondyrk ning, er skrevet af Vallø-Gar tne re n C.B r ø d s g a a r cl (1918). Ifølge B r u u n & L a n g e (1920) har

Champignondyrkningen til dette Tidspunkt dog aldrig vær et afvæsentlig Betydning eller Omfang. Sporespiret Mycelium paa st er iltSubstrat er først sent kommet til Danmark. Det er første Gang ind­

før t af P a l u d a n i 1929 efter en R ej se til U. S. A. Dette og enheraf følgende dansk Fabrikation af Mycelium, ligeledes paa Initiativaf P a l u d a n, har været direkte Aarsag til Danmarks nu saa frem­trædende Stilling inden for Champignondyrkningen.

Den her beskrevne Udvikling af Champignondyrkningen i Dan­

mark kan i grove Træk afledes fra T o u r n e f o r t 's Beskrivelse(1707) af den franske Champignondyrkning , de r danner Grundlagetfor al nutidig Dyrkning.

Men det maa betones, at mere primitive Former af Champignon­kultur har været kendt baade herhjemme og i Udlandet. De opstodøjensynlig rent lokalt, men blev aldrig af praktisk Værdi, fordi manikke fandt frem til det væsentlige Princip, Podning med Myceliumog Anvendelse af frisk fermenteret Gødning.

En saadan mere primitiv Metode omtales første Gang af densvenske Forfatter L u n d b e r g (1754) , af hvis Bog der foreligger

en dansk Oversættelse fra 1762. Metoden, som fo rmentlig er opstaaeti Sverige, er paa flere Maader bemærkelsesværdig og skal derfor

gengives i sin Helhed: "Man tager Heste-Møg, som ikke er aldelessammenbr ændt , men er endnu noget varm, samt Strøelse af Faare­st ien og lægger deraf en Alen i .et Bed, som ikke ligge r for frit iSolvarme, eller imod Middags-Solen, men lidet i Skygge . Denne

- 120 -

Jord trædes løselig sammen, dog saa den ej brændes. Derpaa lægger

man fe ed J ord, t agen af Mist-Bænk, halvandet Kvarter dybt , der­

næst tager man Græs-Frø, og besaar eller strøer dette Bed vel der­

med til en Tomme tykt, siden tager man Jord under et Staldgulv,

hvor Heste bestandig have staaet, som og lidet Jord af gammel for­

raadnet Træ, hvilke begge sidste Slags Jord fældes og blandes t il

hobe, og siden lægges i Bedet oven paa Græs-Frøet, og strøes fire

Tommer tykt. Dette Bed vandes som oftest med lunkent Vand, da

Champignoner deraf hastigt opvokse.

Paa samme Maade anlægges det i Driv-Hus af den samme Jord,

som i Beder har baaret Champignoner om Sommeren, hvilken Jord

lægges i Driv-Huset i en dyb Balle, med nogen varmagtig Gjødsel,

og saa snart som Champignonerne optages, afpudses deres Rødder,

og Skrællingerne deraf blandes med Mulden i Ballen, efterdi de have

sit Frøe i Rødderne."

Som det ses, har Metoden ikke nogen Lighed med fransk Cham­

pignondyrkning. Bemærkelsesværdigt er det, at her nævnes Driv­

ning i Hus for første Gang, medens dette for fransk Champignon­

dyrkning endnu ikke omtales hos M i Ile r (1797) . Hvis Metoden

er svensk, er det rimeligt at antage, at navnlig Sveriges haarde

Vintre har medført Forsøg i Drivhuse, medens Vintrene i Frankrigog England ingen nævneværdig Hindring har været for Champignon­

dyrkningen ; i disse Lande vilde der ogsaa let blive for varmt i Huse

om Sommeren. Det kan derfor ikke anses for udelukket, at Dyrkning

i Hus stammer fra Sverige.

Det er me get sandsynligt , at en saadan primitiv Form for Cham­

pignondyrkning kan have været prøvet ogsaa paa Rosenborg i Aa­

rene efter F remkomsten af L u n d b e r g 's Bog, men en saa usikker

og f arlig Dyrkningsmaade er utvivlsomt ofte slaaet fejl og atter døet

hen. Det kan dog forklare, hvorfo r R o t h e i "Selmers Nekrologiske

S amlinger " (1848) om J. P. P e t e r s e n siger, at denne genindførte

Champig nondyrkning paa Rosenborg, men no get sikkert Be vi s fo r e­

ligge r i Virkeligheden ikke . Ogsaa B r u u n & L a n g e (1 920) om­

taler Ch ampignondyrkning paa Ro se nbor g f ra Midten af det 18 . Aar­

hundred e, men ogsaa deres Kilde har formentlig været C. P e d e I'­

s e n (1909) . Brock (188 1-83), Ny e rup (1 822) og St e r m (1 841)

nævner intet herom, og Datidens bekendte Havebøger fra dis se Aar,

saa ledes Ju s t (1774), Fl e i s c her (1782 og 1796), B lo tz (1802)

og Ma n sa (1804, 1834 og 1843) beskriver slet ikke Champigno ndyrk­

ning. Danmarks store Nat urfor sker , O t t o F r i d e r i c h M ti I l e r

- 121 -

(1730-1784) , der var stærkt interesseret i Svampe, kender hellerikke Champignondyrkning. Han sig er saaledes om Mark-Champig­nonen: "Dens Brug er vel be kjendt i vore Køkkener, Navnet til­kendegiver straks Stedet, hvor den vokser, nemlig paa Enge ogMarker" (M li Il e r 1763). I et efterladt Manuskript udtaler han

t ill ige : "Man har og udkastet Sæd og Skampionskrællinger paa be­kvemme Steder og faaet unge Svampe" (M li Il e r 1791). Mærkeligt

er det i Virkeligheden , at M li Il e r øjensynlig ikke har kendt T o u r ­n e f o r t 's Skrift om Champignondyrkning (1707).

E n anden primitiv og vel helt dansk Metode beskrives af S t e e n(Odense 1795) , som anvender Podemateriale af Skræller og Rod­stykker, He stegødning og Jord af r aadne Egespaaner eller Egestød.

Ogsaa han kender Dyrkning i Drivhus og anfører, at de rette Cham­pignoner er brune, tykkødede, tillukte og kortstilkede. Hans Metodikafvig er saaledes baade fra L u n d b e r g 's og T o u r n e f o r t 's.

I E ng land nævner B r a d l e y (1731) en tredie primitiv Metode,

der anvendt es af en M r . H a r r i s o n o f H e n l e y ; efter dennedyrkes Champignoner udelukkende paa gammelt Tagrør, som skalproducere Champignoner hurtigere og i st ør r e Mængde end H este­gø dning. Han synes dog ogsaa at have kendt f ransk Champignon­

dyrkning og give r en gans ke ko rt Beskrivelse af denne. Hos M i Il e r(1797) beskrives foruden den franske Metode ogsaa en primitiv

Metode, der minder meget om B r a d le y' s. Fra Tyskland omtalerD a h u r o n (1769) ganske kort to Metoder, hvoraf den første erret lig S t e e n 's, medens den anden afviger fra alle de øvri ge. Se­nere beskriver T r o g (1837) en helt afvigende Metode, hvor man

blot blander fed Jord med Gødning og ved gentagne Bearbejdningervander med Urin; efter 10- 12 Maaneder vil denne Jord da bæreChampignoner. Hverken B r a d l e y , D a h u r o n, M i Il e r ellerT r o g omtaler Dyrkning i Hus, hvilket bestyrker Formodninge n

om, at denne Dyrkningsmaade før st er opstaaet i Skand inav ien,maaske i Sverige.

Det ses saaledes, at der i Vi r keligheden ikke kan udtales noge tbestemt om Champignondyrkningens Op rindelse. Det kan nogenlun desikkert siges, at f ransk Champignondyrkning, karakteriseret ved

Anvendelse af Po demy celium og Dyrkning paa tilber ed te Bede afHestegødning, er opst aaet efter 1678 og inden 1707. Den ne Dyr k­ningsmaade er slaaet igennem i alle champignondyrke nde Lande ogdanner Grundlaget for al nutidig Champig nondyrkning.

- 122 -

LITERATUR

Bentzien, J .: Kj økkenhaven. Grundig Vejledning i Dyrkning af alle SorterKjøkkenvæk ster . København 1858.

Blotz, J.: Havekoristen eller en paa mangeaarig Erfaring grundet Under­visning i at anlægge og dyrke saavel sto r e som smaa Lyst-,Kjøkken-, F rugt- og Blomsterhaver . København 1802.

Bradley, R.: New Im provem ent s of pl ant ing and gardening, both philos o­phical and practical. London 173l.

Brock, P.: Histor isk e Efterretninger om Rosenb or g. København 1881- 83.Br uun, S. & La nge, A. : Danmarks Havebrug og Gartneri t il Aaret 1919.

København 1920.Brødsgaard, C. : Champ ign ondyrkning. København 1918.Buller, A. H. R.: The fungu s lore of the Gr eeks and Romans. Transact.

Brit. Myc. Soc. 5: 21-66. 1914.Cayley, D.: The hi st ory of the cultivated mush ro om . - Gar dn. Chron. 104 :

42-43. 1938.Cos tantin, J .: De la culture du champignon dans les carrier es neu ve s. Bull.

Soc. Myc. ·F rance 9 : 81-83. 1893.Costantin, J. & Matr uchot, L.: Sur un nouveau pr ocede de culture des

champignon du couche. - C. R. de ScL 117 (2 ): 70- 72. 1893.Costantin, J. & Matr uchot, L.: Procede d'obtention des blancs de champig­

nons corriest ibles ; - Brevet No. 236, 349. 17/2 1894. Bull. offi­ciel de la pr opriete indus tri-elle . 1894.

Dahuron, R.: Voll standiger Garten-Bau. Weimar 1769.Duggar, B: Th e principles of mu shroom growing and mushroom spawn

making. - U. S. Dep. of Agric. Bureau of plant industry.Was hingt on. Bull. 85 : 1-60. 1905.

Ferry, R.: Nouv elle Met hode de culture du champignon de couche il. l 'aided'un myc-elium eleve il. partir de la spore en milieux ster ilises .- Rev. Myco logique. 16: 62-66. 1894.

Fischer-Benzon, R.: Altdeutsche Gartenflora. Kiel und Leipzig. 1894.Fleischer, E.: Fo r søg til en dansk Haugebog. København 1782. 2. U dg. 1796.Houghton, W.: Notices of fungi in Greek and Latin authors. - Ann. Nat.

Hist. 15: 22-49. 1885.Jensen, F. : Forsøg t il en grundig Vejledning i Frugt og Kjøkkenhaven.

København 1845. 3. Opl. 1856.Jensen, F.: Dansk Havebog. København 1888.Just, J.: Grundig og fuldstændig Anvisning til Havevæsnet. Viborg 1774 .Lambert, E.: Mushroom gr owin g in the United States. - U. S. Depart-

ment of Agric. Cir. 251: 1-34. 1932.Lambert, E.: Principles and problem s of mushroom culture. - Bot. Re­

view. 4: 397-426. 1938.Lundberg, P . : Den rette Have-Dyrkning. Køb enhavn 1762.Mansa, J . : Have-Katekismus eller Grundr-egler f or nyttige Have-Vexters

Dyrkning i Danmark. K øbenhavn, 3. Opl. 1804, 4. Opl. 1834,5. Opl. 1843.

Miller, P.: Gardener's L'ictionary. London 1731 (cit, ef t er Cayley 1938).

- 123 -

Miller, P.: The garderier's and betanist's Dietionarv. 8. Ed. London 1797 .Miller, P.: Allgemeines Cartner-Lexicon. Niiremberg 1769-76.Miiller, O. F.: Efterretning og Erfaring om Svampe, især Rør-Svampens

vel smagende Pil se, med Kaaber. Ki øbenhavn 1763.Miiller, O. F.: Kort Efterretning om Svampe i Almindelighed. - Skr. af

Naturhistorie-Selskabet 12 : 176-210. 1791.Nyerup, R.: De f orv andlede Slotshaver . Borger vennen 24 : 181-258. 1822.Paludan, H,: Dyrkning af Champignon. København 1938 .Peder sen, C.: Rosenb org Have gennem 300 A ar (1606- 1909 ). Gartner -Ti ­

dende 25: 1-13, 17-19, 36-40,49-52. 1909.Petronius: Trimalchios Middag. Over sat af K. Schwanenfliigel. København

1914.Rolfe, R. & Rolfe, F.: The romance of the fungus wo rld. London 1925.Rothe, R.: Udtog af en Dag bog over Gartnerie . København 1828.Rot he, T. : Vin terdrivning af den almindelige Champignon, Agar icu s ca m-

pestris . - Tidsskr. f. Havevæsen 3: 193- 200. 1868.Rothe, T.: Gr undlag for Ve jledn ing i P lante-Drivn in g. København 1885- 90.Selmers N ek ro logiske Sa mlinger. København 1: 213-221. 1848.Steen, J.: Kort Undervi sning i Hauge-Kunsten. Odense 1795.Sterm, J.: Beskr ive lse over København. København 1841.Thaarup, F.: Ma teria le ti l den danske Havekulturs Historie og Stat is t ik.

København 1844.Tournefort, J. de: Observat ions sur la Naissance et sur la Cult ure de s

Champignons. - Mem. l'Acad. Sci. de Paris. p . 58- 66. 1707. ogHist. l'Acad. Royal. Sci. Paris p. 46-50. 1707.

Trog, J.: tiber da s Wachstum der Schwamme. - Bot. Zeit. Ab . II, 20:609-18. 1837.

Ware, W.: Mu shroom-growing. - Min. of Agric. and Fisheries. Gr. Brit.BuH. 34. 1938.

Winge, ø.:;Hvorledes man dyrker Champignoner. - Medd. fra Foreningentil Svampekundskaben s Fremme 1: 3-8. 1912.

Wi nge, ø.: Et Besøg under Jorden i Paris' Svampehuler. - Med . f ra For­en ingen til Svampekundskabens Fremme 1: 19-22. 1912.

Wright, J.: Mu sh r oom s for the million. London 1883 (cit. efter Cayley1938).

Nærværende Afhandling er en Ove r sættelse af Kap. I i ForfatterensArbejde "Nutrition of the cultivated mushroom", Dansk Botanisk Arkiv,Bd. XI, Nr. 6: 9-16. 1944 .

TAXONOMY OF THE CULTIVATED MUSHROOMBy CECIL TRESCHOW

Previously the cultivat ed mushroom was mo st often looked upon

as a variety of the field mushroom, Pcollioto. carnpestris (L.) Fr.In 1926 L a n g e elevat ed the variety deseribed by Cooke,

Psalliota (Agaricus) canvpect ris (L.) var . hortensis Cooke to a spe­

cies by it se lf, Ps. hortens is (Cooke pro var.) Lange, and within thisspecies he differentiated between the folIowing three varieties: 1 )Ps. hortensis var. bisp ora Lange, 2) Ps. hortensis var. subperonataLange and 3) Ps. hortens is var. subfloccosa Lange. L a n g e thought

that a lso the cultivated mushroom strains ought to be classifiedwith the first-mentioned variety, Ps. hortensis var. bispora, because

these strains have bisporous basidia. In 1939, however, L a n g elimi ted Ps. hortens is to inelude only the variety Ps. hortensis var.bispora, while t he other two vari eties were set apar t as independentsp ecies , Ps. subperonata Lan ge and Ps. subiloccosa Lange. Thus Ps.hortensis var. bi spora Lange became synonymous wit h Ps, hortensis(C ooke) Lange , which, bes ides t he wild bisporous strains, now gotto comprise the cultivated strains, of which distinction is made be ­tween t wo strains :

1. Ps . hort ens is f. avellanea Lge. (t he cultivated brown strain).

2. Ps, hortensis f . albida Lge. (t he cultivated white st rain).S c h a f f e r & M ø Il e r (1938) hold , however, that it is doubtful

whether Ps . hor tensis (Cooke ) , whi ch appears to be an uncer t ain spe­

cies , belongs hereto; for this reason t hey prefer t o set apart thevariety Ps. hort ens is var. bispora Lange as a species by itself undert he name Ps. bispore (Lge.) Schåff'er & Møller, which then becomessynonymous with Ps. hortens is (Cooke) sensu Lange (1939) . The pr es­

ent writer subscribcs to the view asser t ed by S c h a f f e r & M ø l­

I e r, and accordingly the two main strains of the cultivated mush-

- 12 \ -

- ] 25 -

room set up by L a n g e are now to be designated respectively asPs. bispo ra (Lge.) Schåffer & Møller f. ave lZanea (Lge.) an d Ps. bi­spora (Lge). Schåff'er & Møller f . albida (Lge. ) .

To t hese t wo main forms we probably have to r efer all t he mo r e

or less well -defined forms Ol' st r a ins of cultivated mushrooms towhich the gr owers and spawn manufacturers have given special

names - usua lly for quite commercial reasons.

Now and then, however, a few other Psalliota species have been

reported as being under cu ltivation. Thus F a l c o n e r (1894) re­

ported cultivation of Ps. subrufescens Peck ; and D u g g a r (1905)

claimed he had gr own Ps . arvens is (Schaff'.) Fr. an d Ps . vi llati ca(Brond.) sensu Bres. with good results. Conc er ni ng Aqaricu» cam­pester hortens is Cooke M u r r i Il (1914) says: "This variety is

often cu ltivated but is r ar ely found wild." S t e w a r t (1929) thinks

he has found Psall iota brunnescens Peck in cu lture, but , according to

M u r r i Il (1922), a cu ltivated form of this fungus has a striking

resemblance to Agaricus cam pester hortens is Cooke (described by

M u r r i Il, 1914) , so it is a question whether this mi ght not be the

same fo rm. In all the rest of the literature on the cultivated mush­

r oom this form is designated a s Psalliota campestris (L.) Ol' as a

variety of it. Concernin g this, however, L a n g e (1939) says : "It is

doubtful if the genuine Ps . campestris h as ever be en cu ltivated."

An essential difference between the cul t iva t ed mushroom forms

and Psa lliota campestris (L.) Fr. is the number of spores on the

ba si c1ium, the f ormer usu a lly have but two spor es , t he latter always

four. This observation was first made by A t k i n s o n (1906) and

later confirmed by many investigators (cf. C a y l e y , 1936). As

ea rl y as 1860 S a c h s presented a pieture of the basidia in Psalliotacamp estris (L.) in which they distinctly are equipped with only two

spor es, it is true, but he fail ed to mention whether t his form was

wild Ol' cul tivat ed. li o f f m a n n .(1860) statcs that Psalliota campe­stris (L .) may produce 1, 2, 3 Ol' 4 spores on the basidium. As to the

erigin of the cultivated mushroom, A t k i n s o n adv ocated t he view

t hat this form must h ave originated by mutat ion from Ps. cam/pestris(L.) Fr., basi n z this statement in particular on the occasi onal occur­

r ence of 2-spor ed forms in nature, C a y l e y (1936 ) emph asi zes ,

ho wever, that even though t he 2-spored basid ium is pr edomin ant in

t he cultivated for ms, on mo r e thoro ugh in vesti gat ion she has foun d

th a t only one out of t hree forms cultivat ed in England is absolutely

2-spor ed and that in t he remaining two forms a certain percentage

- 126 -

of the basidia are 3-spored, a few 1-spored or 4-spored. On theether hand, none of the cultivated mushrooms examined were foundconstantly to pre sent 4-spored basidia as found in the wild species .

C a y l e y (1938) advocates as the mo st probable theory con­cerning the origin of the cultivated mushroom t hat this is a parti­

cular form, growing wil d on manure and being widesp read in F r ance,E ngla nd an d pr obably other countries in the temperat e zon e. Shesays : ,," This form Ol' sp ecies, owing to its adaptability and cropping

capacity, has be en brought unde r cultivation , studied by scientist sand practica l growers and the t echnique of mushroom cul ture

brought up t o t he hig h standard of t he present day."From the oldest known desc ri ption of mushr oom growing

(T o u r n e f o r t 1707) it is evident t hat t he re ean be no doubt t hatt he musb rooms gr ovn at that time have ap peared through accidentalair infection in t he summer months on particularly prepared heaps

of horse manure.An observation t hat is of int erest in this connection has be en

report ed by T o u r n e f o r t who states that white mushrooms turn

up on manure from ho rses that have been fed wheat Ol' oats, and

t ha t the mushrooms are brown if the horses were fed rye straw andbran. S t ,e e n (1795) likewise states that mushrooms grown afterhis directions are brown.

C a y l e y (1938) , who evidently is not familiar with L a n g e's

work, found an essential support for her theory in her own studieson the growth of mycelia from various mushrooms on composted andnon-composted manure. From this it is evident that the wild 4-sporedPsaZliota cæm/pesiris (L.) and two ether wild Psalliota forms are

unable to grow on horse manure fermented by heating, which is theordinary medium for the cultivated 2-spored forms. Unquestionably,

C a y l e y's results, which were based on extensive experimental

studies, appeal' to be cerreet a s far as the species examined are con­cerned ; but it has to be added that they do not apply to the wildPsalliota arvens is (Schaeff.) Fr.

If it be correct, as c1aimed by C o l s o n (1935) , that the culti­

vat ed mushroom phylogenetically is a younger species than the

4-spor ed PsaZliota forms, its origin would have to be looked for inother wild forms able to g row in composted horse manure ratherthan in the cam pestris fo rms which are incapable of this.

An other important difference between the cultivated mushroomand Ps. campestris (L.) was pointed out by L a n g e (1926) , namely :

-- 127 -

the presence of cystidia in Ps. hortensis (= Ps, bispora) while suchcells are absent in Ps, campestris (L.). Strange to say this has been

overlooked by Ca y l e y (1936), C o l s o n (1935) and H e i n (1930) .Al so the number of nuclei in the mature spore differ in the twoforms (C a y l e y 1936). Finally , L a n g e (1939) emphasizes that

t he wild Ps. hortensis fo rms grow in r ich loa my soil, whereas Ps.cam pestris al ways gr ows in fields .

Undoubtedly C a y l e y (1936) has wanted, like L a n g ,e, to dif­fe rentiate the cultivated mushroom from Psalliot a campestris (L.)

as in the appendix t o he r work she cites the detailed diagnoses givenby W a k e f i e l d (19 36 ) of t wo forms of mushroom s cultivated in

England and designated as "brown form" and "white form"; butt hey are no t different iated as independent species from Ps, camp e­stris (L.).

So we have t o consider it a most me ri torious cont ribution byL a n g e to have elucidated essentially the proper systematic classifi­

cation of the cultivated mushroom. This ought to be adopted in theliterature on mushroom growing, in which L a n g e's works hithertohave been overlooked entirely. It is not justifiable continually to look

upon the cultivated mushroom forms as fo rms of Ps, camp estris ­in particular when the only foundation for this consists in statementsas the folIowing one by L a m b e r t (1938): "To avoid confusion,

however, it has been customary to consider all of these cultivatedmushrooms as varieties of A garicus (Psalliota) cam/pestris." It isjust in this way that confusion will ar ise and continue to persist. Ont he other hand, of course, it is correct to make the reservation pr ac­

tised by S c h ii f f e r & M ø Il e r (1938) in their description of Ps .bisp ora Lge. , saying: "Ob dieser Wildart a ls Stammform aller zwei­

sp or ig en Kulturrassen anzusprechen ist - diese weichen oft stark

ab! - soll hier dahingestellt bleiben ."

LIT ER AT UR

At kins on, G. F·: The development of Agar icus campest r is . Bat. Ga z. 42:241- 264. 1906 .

Cay ley , D. lVl. : Spores and spore germination in wild and cultivated mu sh­rooms (Psal1iota spp.) . Trans. Brit. Myc. Soc . 20: 225-241. 1936.

'Cayley, D. lVl. : Experimental spawn and mus hroom culture I I. Artificialcomposts. Ann. Appl. Biol. 25 : 322-340. 1938.

- 128 -

Colson, B.: The cytology of the mushroom Psalliota campestris Que l, Ann.Bot . 49 : 1-18. 1935.

Duggar, B. M.: The principles of mushroom growing and mushroom spawnmaking. U. S. Dept. Agric. Bur. Plant Industry, WashingtonD. C., Bull. 85. 1905.

F alconer , W.: The new mushroom (Agaricus sub ruf escens Peck). Amer.Florist. 9: 657. 1894.

Hein, 1.: Studies on morphogenesi s in Agaricus (Psalliota) campestri s.Amer. Jour. Bot . 17: 882-915. 1930.

Hoffmann, H.: Unter suchungen iiber die Ke imung der Pilzsp or en. Jahrb.wi ss. Bot. 2: 267-337. 1860.

Lamber t, E . B.: P ri ncipl es and problem s of mu shr oom culture. Bot . Re v. 4 :397-426. 1938.

Lange, J. E.: Studie s in the Agarics of Denmark. Part VI. P salliota. Ru s-sula . Dansk Botani sk Arkiv 4, No. 12: 1-52. 1926.

Lange, J. E.: Flor a A gar icin a Danica. Vol. 4. Copenhagen 1939.Murrill, W. A.: Illustrations of fungi. XVIII. Mycologia 6 : 161-166. 1914.MUl'r ill, W. A.: Dark spor ed Agarics. IlI. Agaricus. Mycologia 14 : 200-

221. 1922.Sachs, J.: Lehrbuch der Botanik. J ena 1860.Scha ff'er, J . & Møller, F. H .: Beitrag zur P salliota-Forschung. Ann. Myc.

36: 64-82. 1938.Steen, J.: Kort Undervisning i Hauge-Kunsten. Odense 1795.Stewar t, F . C. : Is Psalliot a brunnescens under cult ivati on ? Mycologia 21 :

41-43. 1929 .Tournefort, J. de: Observations sur la naissance et sur la culture des cham­

pignons. Mern. l 'Acad. Sci. de Paris, p. 58-66. 1707.Wakefield, E. M. : Description of two forms of cultivated mushroom. Trans.

Brit. Myc. Soc. 20 : 239-241. 1936.

The present paper represents Chapter II of the author's di ssertation"The nutrition of t he cultivated mushr oom". Dansk Botanisk Arkiv XI ,Nr. 6: 18-22. 1944.

UTBREDNINGEN AV SCHIZOPHYLLUMCOMMUNE Fr. OCH TROGIA CRISPA (Pers.) Fr.

I FENNOSKANDIA s. str.

Av OLOF ANDERSSON.

De fl esta storsvampar ha en synnerligen st or geog r af isk utbred­

ni ng. Endast ett fåtal ara in skrånkta till ett litet om r åde, t. ex.

den nyligen i Sverige upptåckta Phallus impudicus var. iosmos, som

blott forekommer sallsynt på sanddynerna vid ostersjons och

Nordsjons ku ster. I Sk andinavien gå tv å aven for svamparna viktiga

vaxtgeografiska gr ånser , nåmligen bokens och ekens nordgrans. Av­

gor ande for vissa st orsvampars utbredning ara ej enbart de direkt

verkande klimatiska faktorerna utan i ho g gr a d de edafiska. I ett

tidigare arbete har forfattaren (A n d e r s s o n 1943) sokt ge en

bild av n ågra typiska, mindre allma nt forekommande BoZetus-artersge og r af iska uthredning i Fennoskandia s. L P å grund av ett alltfor

r inga material ge de kartor. som dår publicerats, en of'ullståndig

bild och blott en antydan om r esp. arters utbredning i de nordiskalånderna. De arter, som for narvarands torde vara bast kånda, åro

Phallus imqnuiicus, SchizophyZZum commune och Trog ia crispa, vilkas

geograf iska utbredning i Skandinavien ågnats ett specielIt studium

de senaste å r en . De tv å sistnåmnda skola har bli forernål for en

detaljerad behandling.

1. Schizophyllum commune Fr.Denna art beskrevs forsta g årigen i svensk litteratur av L i n n e

i hans Flora Suecica, L uppl. (1745). Lokaluppgifter angivas natur­

ligtvis ej, men betråffande dess forekomst i ovrigt skriver han:

"Habitat frekvens apud nos in arboribus." L i n n e upptager åven

SchizophyZlum com rn,une - sub. no m . Aqaricu s alneus - bland det

fåtal svamparter, som behandlas i Species plantarum (1753). Genom

Friesia III - 129 - 9

- 130-

°s b e e k's "Utkast til Flora Hallandiea" (1788) få vi veta, attSchizophyllum commune, som har ar upptagen under nr. 920, fore­

kommer i Halland. Nårmare uppgift om lokal eller frekvens saknas,

men med hansyn till vissa ord i inledningen till nåmnda flora ­

"de allmanna våxternas nårmare hemvist har jag uteslutit" - kan

man draga den slutsatsen, att Schizophyllum commune varit allman

i Halland på °s b e e k's tid. Kannedomen om svamparna okades

under slutet av 1700-talet, varfor S. L i l j e b l a d i "Utkast til enSvensk Flora" behandlar mer an 100-talet svampar, dåribland Schi zo­

phyllum commune. Gruppen svampar ar i 3 :dje upplagan helt om­

arbetad av E l i a s F r i e s. Har arivåndes slåkt namnet Schizophyl­

lus (Klyfblad) , vil ket liksom artnamnet communis for forsta gången

arivåndes i svensk mykologisk litteratur i "Observat iones m yeolo­

gieae" , pars prima (1 815). Har uppfcr F r i e s aldre sy n onymer

oeh diskuterar kritiskt artens systematiska stållning :

}}Schizophy l lus . F r i e s.

Sporangium pileiforme sessile subtus lamellis longitudinaliter

bifidis, margine • revolutis, theeis superfieialibus, spora subeffusa

(in rima longitudinali).

129. Schi zophyllus comsnumis. Agaricus alneus . Linn. et omn. fere

Auet. - Sow. t. 183. Bull. eh. t. 346. 581.

Ag. mu lti tidus . Batseh. El. fung. f. 126.

M erulius alneus. Gmel. .Syst . Linn. II. 2. p. 1431. Sehum. Saell.

p.370.

In truncis taginei s, alneis, tiliaceis, betulinis et populn eis legi.

Singularis est fungus, nune ad A garicos nune ad M er ulio s relatus,

et ab omnibus Myeologis male intellectus, et distineti esse generis,

nullus dubito. Lamellee fissae, quae Valvellae dici possent, margine

revolutae et villosae illum averis Agaricis et M eruliis abunde

distinguunt; sed f ruetifieationis processus etiam tam longe reeedit,

ut ab hi s possit non separ a ri."

A s p e g r e n (1823) anfor den från Blekinge i "Forsok till en

Blekingsk Flora" som nr. 1267. W a h l e n b e r g, som hyste stort

intresse for våxternas utbredning, angiver i Flora Sveeiea (1826)

utom de nåmnda landskapen a ven Småland oeh Sk åne som hemvist

fo r Schi zophyllum commune: "Hab. in t runc is F agi, Alni } T ili ae etc.

se d tantum regionum ext er iorum Fagi ut S c a n i a e, H a Il a n d i a e,

S m o l a n d i a e, B l e k i n g i a e passim. }}Schizophyllum communc

- 131 -

omnå mnes i de f lesta av E l i a s F r i e s ' arbeten. R o b. F r i e s

meddelar den från Gotebor gstr a kt en 1888. F or ovri gt synes Schizo­phyllum commune helt ha forbigått de svenska mykologerna i slutet

av 1800-talet och borjan av 1900-talet. L. R o m e Il, som foretog

vidstråckta exkur sioner i Sverige och hopbragte st or a samlingar avstorsvampar, t ycks ej ha p åtråffat den, ty i Riksmusei samlingar

(Stockholm), finnes inget av R o m e Il samlat material. Den be­

handias åter i mykologisk litteratur mot slutet av 1930- och borjan

40-talet av svenska forfattare (L u n d e Il 1936, A n de r s s o n

1939,40, Ln g e l s t r o m 1940, Lihnell 1940,41). Lundelis

arbete utgores av ett av honom for publikation ordningsstållt manu­

skript av E l i a s F r i e s .Från Norge och Finland, vilka ligga i allra yt t erst a pe riferien

av artens utbredningsområde, fo religga endast ett fåtal litteratur­

uppgif'ter. K a r s t e n (1889) meddelar den från fyra lokaler i

Finland, T h e s s l e f f (1920) från Viborg-trakten och N y b e r g

(1935) från Borgå. Från Norge ar den kånd genom B l y t t s (1905)

och E g e l a n d s (1911) arbeten.

I likhet med många andra svampar har Schizophyllum cO'mmuncen synnerligen stor geografisk utbredning (B j ø r n e k æ r & B u c h­

wa l d [1933J) med tyngdpunkten forlagd till de tropiska och sub­

tropiska traktema. Den når emelIertid långt in i den temporeradezonen. I Nordamerika lår den vara ganska allmån, under det att

den i Europa av de fle sta f'orfattare betecknas som sållsynt eller

mindre a llm an . F r i e s (1 874) skriver i "Hymenomycetes Euro­

paei" : " ... sed non vulgaris." Intill 1932 var den blott kånd frånett fåtal såkra lokaler i Danmark (B j ø r n e k æ r & B u c h w a l d

1. c.). Så var åven fcrh ållandet i Sverige, Norge och Finland. Fol­

j ande cit a t av F r i e s (1863) tyder dock på att han iakttagit den

på ett fl er t al lokal er : " ... in Sue cia meridionali h aud rara; sed inzona a r ct ica l. subarctica haud leetam novi. "

Schizophyllum commune når liksom åtskilliga fanerogamer och

vissa andra storsvampar, Phallus impudicus, Bol etus lur idus,B. minuxtoporus, D. pachypus , B. cyanescens m . fl. , sin nordgrans i

melierata Sveri ge. Tyngdpunkt en av dess utbred ning inom Fenno­

skandia ligger i de sodra landskapen av Sv erige, m. a. o. inom bo k­

skogsr eg ionen . Detta sammanh angar intimt med artens klimatiska

krav, milda, fuktiga ho star och vintrar. Temperaturen och neder­

borden på sommar en t orde spela mindre roll, efter som arten genom­

loper si n f ruktifikationsperiod från mi tten av se ptember t ill f ebrua r i.

9*

132 -

I de ostra delarna stryker den gårna utefter kusten och i inlandet

langs de stora sjoarna, emedan på dylika platser ett mildare klimat

utbildas. Att den ar sållsynt i Norge, åven utefter sydkusten, fore­

faller egendomligt. Detta torde dock bero på att den forbisetts. Defå forekomstema i Finland overenståmma val med utbredningen av

vissa sydliga svamparter i Finland, t. ex. Phallus impudicus (H i n­

t i k k a 1933).Ytterligare och mera ingående undersokningar av artens utbred­

ning torde ej i våseritlig grad forandra den kartbild, som fig.1visar.

Sannolikt ar dock arten betydligt vanligare i våstra .Sm ålan d, H al­

land och Bohuslån och på Norges sydkust an vad kartan visar. An­

tagandet att Schizophyllum commune i våra dagar skulle befinna

sig på spridning i Skandinavien måste på det bestamdaste tillbaka­

visas. Då den varit kand i Sverige sedan L i n n es' dagar och sedan

upptagits i alla florar, som behandlat svamparna - utom i K r o k

& A l m q u i s t's Skolflora - måste den åven tidigare ha varit all­

månt kand från de sodra och våstra landskapen (jfr. F r i e s och

W a h l e n b e r g . 1. c.).

Liksom i utlandet lever Schizophyllum commune i Skandinaviens åval på barrtråd som lovtråd men synes foredraga de senare. De

flesta vildvåxande Iovtradsarterna samt en del av f'rukttradsarternaara kånda som vårdvåxter for Schizophyllum commune. Den lever

s åvål saprofytiskt som parasitiskt. lutlandet, t. ex. Afrika och

Nordamerika har den vållat skador på kulturvåxter. lntill 1940 var

den i Skandinavien blott kånd som en ren saprofyt, Men efter de

strånga vintrarna 1940, 41 och 42 (A n d e r s s o n 1940, L i h n e Il

1940, 41) har den i Sverige upptrått som parasit både på ådla lov­

tråd och frukttråd, vilkas motståndskraft mot svampangrepp ned­

satts genom den strånga vinterkylan. I detta sammanhang kan nåm­

nas, att den vanliga stubbsvampen Xylaria hypoxylon i år upptrått

på levande tråd - åven dessa forsvagade av kelden - i Botaniska

trådg ården i Lund. Huruvida Schizophyllum commune kommer att

upptråda som allvarlig parasit på våra frukttråd ar svårt att f'orut­

saga. Dock tror jag ej, att man behover hysa n ågra farhågor i

denna riktning, eftersom arten befinner sig i utkanten av sitt u t­bredningsområde.

I Skandinavien har den upptrått på foljande vårdvåxter, C' an­

giver att den antråff'ats på levande individ av våxten ifråga).

133

Fi g. 1. Utbredningen av SchizophyZZum commune Fr. i F enno skandia s. str.

Picea abies

A cer platanoidesAlnus glutinosaCarpinus betulusFraxinus ex celsior"Prun us aoucm"Py rus malus"Salix capreaTilia sp.

Bar-r-tråd,Pinus silsresi ris

Lovtråd.A escuius hippocastanum*BetuZa sp.Fagus siZvatica*Populus tremulaPrunus dom estica*Quercus roburSorbus aucupariaUZmus sp.

Lokaltor-tecknlng,Lokal erna ara ordnade efter de vårdvå xter , på vilka Schizoph yZ-

Zum forekommer . Denna anordning ar g jor d med av sikt aU visa denlrvanti t ativa fordelningen på de olika t rådslagen .

Picea abies .Sv erige. S k å n e : Dalby, 1 km VSV Hållestads stn, 15 . 9. 39.Grårnanstorp, Bjårsg ård, 23 . 10. 38. - Amalienlund, 24. 4. 39

- 134 -

(T. Donner). - Loshult, Killeberg, 24. 9. 39 (O. G ,ehlin & H.We i m a r c k). - Munkarp, vågskålet Hallarod-Hoor stn, 12.11. 39.- N. Mellby, 2 km NV Sosdala stn, 27. 9. 40. - 'I'jornarp, jårnvågs­stationen, 17.9.39. - Visseltofta, Boalt, 8. 10.39. - Orkened, Vasa­torp, 21. 7. 38 .

.s m å-l a n d: Femsjo, Stenekullarna, NO Kulkagolen, 6. 10 . 39. ­Sodra Hage, 12. 9. 39 (S. L u n d e Il) . - Kårda, Kållunda, 14. 9. 44.

Pinus silve stris.Sverige. S k å n e: Oderljunga. : Sandrahultgården 1940 (A s t a

Lun dh) .S m å l a n d : Femsjo, Stenekullarna, NO Kulkagolen . 6. 10 . 39

(S. L u n d e l l).

Acer plat anoides.Sverige. O s t e r g o t l a n d: V. TolIstad, Hastholmen. 12. 8.

44 (G. D e g e l i u s) .Norge. A k e r s h u s : Baerum, Baerum, 6. 1827 (S . C. S o m-

m e r f e l t) . Aker, Abbediengen (J. E g e l a n d 1911, sid. 364).

Aesculus hippocastanum.Sverige. S k å n e : Hardebe r ga, Arendala, 27. 11. 38.S m å l a n d : Ho reda, 10 . 2. 43.

AZnus sp.,S,ver'ige. S k å n e: Gråmanstorp, Klippan, Storeskog, 8. 4. 39.

- Hardeberga, Fågelsång, 25. 10. 38. - H åstveda, Tubbarp, 24. 11.40. - Kiaby, Kjuge kull, 19 . 7. 42. - Kristianstad, Nå sby fålt (A.u d d l i n g ) . - Nåsum, 2 km OSO Axeltorp, 11. 7. 42; Blistorp,20.8. 42. - Nåvlinge, 500 m O kyrkan, 5. 9. 42 (H. We i m a r c k). ­Oderljunga, Oderljunga by, 1940 (A s t a L u n d h).

S m å l a n d: Femsjo, Kållenåset, 23. 9. 39 (.8. L u n d e Il).V a s t e r g o t l a n d: Goteborg, Lilla Torp, 22. 12. 39 (T. N a t­

h o r s t - W i n d a hl). - Bjorketorp, Råvlanda, Buarås, 4. 12. 38(T. Nathorst-Windahl).

U p p l a n d: Lidingo (I n g e l s t r o m 1940, sid. 143).Finland. K a r e l i a a u s t r a l i s : Liimatta (T h e s s l e f f

1920, sid. 22).

Beiula sp.Sverig e. S k å n e: Bronnestad, 600 m SSV H ovdala , 22. 7. 42

(H. W e i m a r c k); 'I'ormestor p stn, 24. 9. 40. - Gråmanstor p,Kli ppan, 23. 10. 38 . - Hastveda. bokskogen 1 km N Skårserod ;Otta rp, 2. 10. 40; Tubbarp, 24 . 11. 40. - Ignaberga, 500 m S gamlakalkbrott et, 24. 5. 42 ; 700 m OSO Attarps st n; 700 m SSV Tykar p,27. 7. 42 (H. We i ro a r c k). - Ivo, norra delen av an, 13. 10 . 40;sydspetsen av an , 2. 7. 42. - Loshult, Killeberg, 1. 10 . 39. - N.Mellby, 2 km NV Sosdala stn, 27.9.40. - Nå sum, ostad, 4. 7. 42. -

- 135 -

Oderljunga, Harholmag ården : Maabygget; Tosteboholm, 1940(A s t a L u n d h). - Riseberga, Skåralid, 13. 8. 38; 10. 9. 39. ­S. Sandby, Linnebjår, 15. 9. 38.

B m å l a n d: Berga Wånnaryd (Norra), 22. 8. 40. - Femsjo,Ar vaber get , 28. 9. 43 (S. L u n d e Il). - Oskarshamn, Kolberga,27 . 12. 44. - Ryssby, 500 V Stavsjon. 26. 7. 40. '

Uppland : Lidingo (Ln g e l s t r o m 1940, sid. 143).

Carpinus betulus.Sver-ige. S k å n e : Gråmanstorp, Klippan, Storeskog , 10. 4. 39.

Fag us silvatica.S veriq e. S k å n e: Bronnestad, Tormestorp, 17. 9. 39. - De ­

geber ga, Forsakar , 3. 5. 38. - H yby, Bokebergsslatts hålIplats, 13 .3. 38. - Hå stveda, 1 'km N Skårserod, 2. 10. 40. - Hoor, Frosta­vallen, 20. 3. 38. - Ivetofta, H åkanryd. 24. 9. 42. - Ivo, norra delena v on, 1941, 42,43, 44. - Kiaby, Råby backe, 1942. - Konga, Vega,18. 9. 38. - K ågerod. 25. 9. 38 (M a r g a r e t O v e r t o n); Fins­torp, 23. 9. 42. - Nå sum, Rammsjon, 4. 7. 42. - Oderljunga, Lonn­dala, orahult, Balinge. 1940 (A s t a L u n d h). - Skarhult, Hol­Iåndarehus, 3. 9. 38. - Smedstorp, Tunbyholm, 9. 6. 38 (O. A l m ­b o r n). - Stoby, 1 km S Pinkatorp, 26. 10. 51. - Solvesborg, Valje,1. 10. 43. - 'I'jornarp, på b åda sidor av jårnvågsstationen, 6. 3. 38.- Trane, Ovesholm, 6. 2. 38 (A. U d d l i n g). - Vinslov. Oretorp,20. 5. 42 (R. We i m a r c k). - Vittsjo, samhållet, 12. 2. 39. - orke­ned, Ekeshult och ornanås, 14. 7. 38. - O. Sonnarsldv, Maltesholm,30. 9. 44.

B l e k i n g e: Asarum, Tubbaryd, 27. 8. 38. - Augerum, Basta­sjo, 24. 9. 44. - Hjortsberga, Johannishus, 24. 10. 44. - Karlskrona,Skonstavik, 22. 10. 44. - Morrum, Kråketorp; Stensnås. 9. 9. 42. ­Nåttraby, Marielund, 22. 10. 44; Skårva hpl, 1. 10. 42. - Ronneby,Brunnsparken, 23. 9. 44.

S m å l a n d: Femsjo, Ragnens bokhult, 9. 9. 40 (S. L u n d e Il).- Karda, Kallunda, 15. 9. 44.

R a Il a n d: Knåred, norra sidan av Grotsjon, 28. 8. 40. - Sibb­arp, 1,2 km N Stegared, 14. 10. 44. - Veinge, Erlandsbygget, 10.9.44.

V a s t e r g o t l a n d: Goteborg, Slottskogen, 9. 10. 37 (T. N a t­horst-Windahl).

Fraæinus excelsior.SveTige. S k å n e: Ivetofta, Kåsemolla, 14. 7. 42. - Kiaby,

Kjuge kulI, 19. 7. 42. - Navlinge. 400 m NO kyrkan, 8. 6. 42 (R.W e i m a r c k).

S m å l a n d: Oskarshamn (L i h n e Il 1941).O l an d: Torslunda, Arontorps by (G. D e g e l i u s).No rge. Akershus: Oslo, Akershus, 1852 (M. N. Blytt).

- 136-

Populus tremula.Sverige. S k å n e: Gråmanstorp, Abytorp, SV Klippan, 22. 4.

39. - Nåvlinge, vid Gullmossens sydvåstra kant, 12. 5. 42. - Oder­ljunga, Annabygget, 1940 (A s t a L u n d h). - V. Alstad, Marie­berg, Minnesbergs tegelbruk, 5. 8. 43 (G. D e ge l i u s).

Norge, Akershus: Baerum, Voll, 18. 5.1884 (O. Sopp).

Prumue avium.Sverige. S m å l a n d: .Horeda. vid kyrkan, 10. 1. 43.

Prunus domestica.Sv erige. S k å n e: Gråmanstorp, Klippan, 5. 10. 40.B o h u s l an: V. Frolunda, Långedrag, 16. 11. 42 (L. A k e r ­

b lom).

Pyrus malus.Sverige. S k å n e: Gråmanstorp, Klippan, 5. 10. 40. - omne­

stad, Goinge-F'ridhem (L i h n e Il 1940).

Quercus robur.Sverige. S k å n e: Bronnestad, Tormestorp, 24. 9. 40. - Dal­

by, Håsthagen, ornedelbart. intill Dalby Soderskog, 12. 9. 38. - Grå­manstorp, Bjårsgård, 9. 8. 38. - Ivo, sydspetsen av on, 2. 7. 42. ­N. Mellby, 1 km NV Sosdala stn, 22. och 29. 9. 40. - Nåsum, Drogs­peryd, 17. 8. 42; S Boafall, 20. 7. 42. - Oderljunga, Hagstad, Ora­hult, 1940 (A s t a L u n d h). Tosjo, vågskålet 1 km V 'I'osjokyrka, 20. 10. 40. orkened. Ekeshult, 3. 8. 38.

S m å l a n d: Lofta, Vålningsbo, 13. 10. 42 (H. S ven s s o n). ­Vårnamo, Aminne, 14. 9. 44.

B le k i n g e: Augerum, Bastasjo, 24. 9. 44. - Ronneby, Linde­kullen, 23. 9. 44.

Finland. N y l a n d i a : Borgå (N y b e r g 1935, sid. 255).

Salix caprea.Sverige. S m å l a n d: F'emsjo, Valsabo, 22. 9. 40 (S. L u n­

dell).O l a n d: N. Mockleby, O kyrkan, 23. 6. 44 (G. D e g e l i u s) .

Sorbus aucuparia.Sverige. S k å n e: Vittsjo, samhallet. 12. 2. 39.

Tilia sp.Sverige. S k å n e: Lund, Botaniska 'I'rådg ården, 20. 10. 38. ­

Stoby, 500 m SO Sjorrod, 27. 5. 42 (H. We i m a r c k) ..s m å l a n d: Doderhult, Stångehamn, 14. 8. 39. - Oskarshamn,

Kolberga, 27. 12. 44.B l e k i n g e: Hjortsberga, Johannishus, 30. 9. 42. - SOlvesborg,

Valje bokskog, 23. 9. 42 (H. S ven s s o n) .

- 137

b land: Torslunda, Tveta lund (G. Dege lius).Norge. A k e r s h u s: Aker, Abbediengen, Bygdøy (J. E g e­

l a n d 1911, sid. 364).Finland. K a r e l i a a u s t r a l i s: Liimatta (T h e s s l e f f

1920, sid. 22).Ulmus sp .

Sver ige. V a s t e r g o t l a n d : Gotebor g, Slottsskogen, 27. 10 .38 (T. N a t h o r s t - W i n d a h l) .

Norge. A k e r s h u s : Aker, Abbediengen, Bygdøy (J. E g e­l a n d 1911 , sid. 364) .

Vardvå xt ej k ånd.Sv erige. S k å n e: Vinslov. Oretorp, 20. 5. 42. - Bronnestad,

1,5 km NNO Tormestorp st n, 21. 5. 42.V a s t e r g o t l a n d: Goteborg, Kårralund, 16. 10. 40 (T. N a t ­

h o r s t - W i n d a h l).b s t e r g o t l a n d: Skedevi, Frångsåter, 1851 (H. von P o s t).S o d e r m a n l a n d : Tveta, Tvetaberg, 24. 5. 1857 (C. P. L a e­

stadiu s) .U p p l a n d: Stockholm, Karlbergs park, 9. 1885 (H. K u g e I­

b e r g ).Norge. A k e r s h u s: Oslo (M. N. B l y t t); Bygdøy, 23.10.29

(C . S t ø r In er) .H o r d a l a n d: Granvin, 3. 6. 1896 (J. H a v å s ) .F i nland. (K a r s t e n 1889, sid. 274) .

2. Trogia crispa (Pers.) Fr.L i n n e kande ej denna art. Den åldsta uppgiften i sven sk litte­

ratur å t er finnes i "Svampart er, saknade i Fl. Svec. L., fundne i

Sverige och beskrifne" av S w a r t z (1809) - sub nom.. M erulius

cr i spus : ))M . crispue, pileo dimidiato subimbr icat o subcarnoso tomen­

toso rufo, margine albido ; plicis crispis albidis.Pers. Syn. p. 495.Ic. & descr. 2. p. 32. t. 8. f. 7.

M . f agi neus. Schrad. Spic. p. 137 .Af denna sitta flere tillsammans tatt ofver hvarandra, Hatten

ar utan fot, ock mindre an en tum i bredden; tunn men laderaktig.horizontel med vågig inbojd kant, gulbrun med ljusare bradd, glan­sande af et for synglaset silkeslik t ludd. Inunder ara follarne 2-3klufne och hvita. Vexer sednast om hosten i tradspringor på hasseloch bok åf ven som på lind." I " Obs. Myc. " , pars sec. (1818 ) angivasde vårdvå xter, på vilka Trogia crispa forekommer : "Vulgat issimus

ad r amulos F agi , B etulae, A lni, Sorbi , Corul«, Tiliae etc. Octobri -

- 138-

Februario." E l i a s F r i e s behandlar denna art i flera av sina ar­

bet en. Emellertid lamnar ej F r i e s några lokaluppgifter. Åven om

dylika funnos, vore man tvungen att ta dessa m ed en viss rese rva­

t ion, emedan F r i e s synba rl igen sammanblandat denna art medPanus ringens . Det visar si g nåmligen, att F r i e s beståmt m aterial

av Panus ringens) som in sånts till honom fo r bøstamning från M. N.

B l y t t, t ill CantharelZus crispu s (L J ø r s t a d in litt. ). F'r ån Gote­

borgstrakten omtalas den fo r forsta gårigen av R o b. F r i e s (L c.).

E gendomligt nog a r Trogi a crispa, som synes vara sållsyntare an

Schizophy lZum commune i Skandinavien, upptagen i K r o k & A l m­q u i s t 's skolflor a. I n g e l s t r o m (L c.) skriver med r åtta, att

den ar sållsynt i Sverige.

F r ån No r ge ar den kånd genom B l y t t 's (1905) och E g e­

l a n d's (1913) arbeten. K a r s t e n (1 889) och T h e s s l e f f (1920)

meddela den f rån Finland.Trogi a cr i spa, som ar en sydlig art, har ungefar samma klimati­

ska k rav som Schi zophylZum com mune. Dock synes den ej vara fullt

så anspråksfull som den senar e. Liksom SchizophylZum commune

har den t yngdpunkten av sin utbredning fcrlagd til! de sodr a ochvåst r a delarna. I motsats till Schizophyllum commune ar Trogia

cris pa vanlig åre på Norges sydvåstkust och når i Norge ånda till

Finmarken och i Sverige till Våsterbotten i norr.T rogia crispa ar i Skandinavien blott funnen på lovtråd. Betrat­

f an de vårdvåxten synes den således vara anspråksfulla r e an Schi zo­

ph yllum commune. Den foredr ager Ftunis , Corylus och B etula. På

levande tråd har den endast iakttagits ett par gångar, den en a gån­

gen på Prunus avium av R o me 11, den andra g årigen på Aesculus

hippocastanum vid Skårva i Blekinge av. forf.Trogia crispa at i Skandinavien iakttagen på foljande vårdvåxter :

A esculus hippocastanumB etula sp.Fagus silvaticaPrunus cerasus

Alnus sp.Corylus avelZanaPrunus aoium.Tilia sp.

Lokallor-teekning.

A esculus hippocastanum.Sverige. S k å n e: Oppmanna, kyrkogården, 19. 7. 43 (G. De­

g eliu s).B l e k i n g e: Nåttraby, Skårva, 22. 10. 44.

- 139

Fig. 2. Utbredningen av Trogia crispa (Pers.) Fr. i Fennoskandia s. str,

Alnus sp.Sverige. S k å n e: Dalby, Norreskogen, 6. 10. 38. - K ågerod.

jårnvågsstationen, 10. 41.S m å l a n d: M ålilla. Hagelsrum, 8. 86 (E. H a g l u n d).6 s t e r g ot l a n d: Skedevi, Rejmyra, 3. och 21. 11. 1863 (B.

von P o s t) . - Kvillinge (E. H a g l u n d).Norge. O p l a n d: Ringebu, 11. 1830 (S. C. S o m m e r f e l t).A k e r s h u s: Baerum, under Gommerudfjell (på Alnus incana) ,

27. 12. 31 (P. S t ø r m e r).V.e s t f o l d: Larvik, Bøkeskogen, 13. 1. 34 (O. A. H o e g).

- 140

Betula sp.Sverige. S k å n e: Ivo, norra delen av on , 13. 10. 40.a s t e r g °t l a n d: Skedevi, 25. 10. och 9. 11. 1861 (H. von

p o s t). - a. Ryd. 7. 10. 1822 (C. A. A g a r d h). - V. Tollstad,Omberg, 1894 (G. V. S c h o t t e).

So dermanland: Saltsjobaden, 1897 (H. Kugelberg) .U p p l a n d : Stockholm, 12 . 10. 1889 (L. R o m e Il) ; Edsberg,

13. 11. 1881 (O. J u ,e l).Vaste rbotten : Pajaia, 18.4.1859 (C . P. Laestadiu s) .Norge. O p l a n d: Ringebu, 10. 1831 och 11. 1835 (S . C. S o m­

me rfel t).A k e r s h u s: Aker , Gråkammen, 15 . 10. 10.; Voksen, 10 . 13 ;

Ullern, 10. 12. (J. E g e l a n d) ; Skyen, 10. 1840 (N. M o e).T e l e m a r k: Seljord, nedenfor Reinstøl og ved Kåsi, 9. 12. (J.

Egeland) .Finland. T a v a s t i a a u s t r a l i s: Tammela, Mustiala, 10.

1873 (P. A. Karsten); 10 .1877 (O. Ka rsten). - K a r e l iaa u s t r a l i s : Liimatta (T h e s s l e f f 1920, sid. 36 ) .

Corylus avellana.Sverige. S k å n e: Dalby, Soderskogens nationalpark, 17. 12. 41.

- Hållestad, 30. 10. 38. - Håstveda, 24. 10. 40. - Vånga, 2,5 km NVånga kyrka, 1942.

S m å l a n d : Femsjo (M. A. L i n d b l a d) , Intagten, 5. 10. 40(S. Jonsson & S. Lundeli).

V a s t ,e r g o t l a n d: Goteborg, St. Anggården, 14. 12. 36 (T.N a t h o r s t - W i n d a h l).

U P P l a n d: Stockholm, Carlbergs park, 10. 1887 (H. K u g e I­b e r g).

N o r g e. A k e r s h u s: Baerum, under Kolsås ved Deli, 20. 10. 29(L J ø r s t a d).

Fag us silvatica.Sverig e. S k å n e: Dalby, Dalby Soderskog, 14. 12 . 41. ­

Ivetofta, Håkanryd, 7. 10. 42; Leingaryd, 27. 9. 44. - Ivo, norradelen av on, 13 . 10 . 40. - a. Sonnarslov. Maltesholm, 30. 9. 44 .

H a Il a n d : Knåred, Vestralt, 10 . 9. 44. - Dagsås, ostro,13.10.44.

S m å l a n d: Burseryd, Molneberg, 7. 1. 1887 (K. A. T. S e t h).- Femsjo, Hagnens bokhult, 2. 9. 40 ; Arvaberget, 28. 9. 43; Halla­boke, 30. 9. 40 (S . L u n d e Il) . - Kå rda, Kållunda, 15. 9. 44 .

B l e k i n g e : Augerum, Bastasjo, 24. 9. 44. - Gammalstorp,2 km V kyrkan, 30. 9. 43. - Hjortsberga, Johannishus ; reservatetvid Listersjoarna, 24. 10. 44. - Lister-Mjållby, Morby backe, 2. 9. 42.- Nåttraby , Skårva ; Marielund, 22. 10. 44.

V a s t e r g °t l a n d: Jonsered, in ramis Fagi delapsis pluries(Rob. F ries 1888) .

- 141 -

o s t e r g o t l a n d : V. Tollstad, Omberg, 28. 10. 1894 (G . V.Schotte).

Norge. Guldkronen ved Jarlsberg (B l Y t t 1905, sid. 114).

Prunus avium.Sv erige. U p P l a n d: Stockholm, R ålambshov, Kungsholmen,

14. 2. 14 . (L. R o m e Il ). - Bondkyrka, Ultuna, 11. 11 . 1882 (H.v o n Post).

Nor ge. H o r d a l a n d: Ro sendal, 25 . 7. 1927 (L J ø r s t a d) .

Pr unus cerasus .N or ge. B u s k e r u d: Rø yken , H yggen, 16. 10. 27 (L J ø r­

s t a d).Aust-Ag der: Domnesmoen , 2.6.41 (T. Ramsfj ell) .

Tilia sp.Norge. A k e r s h u s. Nesø ved Christiania (B l Y t t 1905,

sid. 114).

SUMMARY

The distribution of Schizophyllum commune Fr. and Trogiaerispa (Pers.) Fr. in Fennoscandia s. st r ,

During the last few years the author has paid attention to thedistribution and ecology of certain, especially southe rn, macromycetes.

The best known species are Phallus imqnuiious, Schizophyllum

commune and Trogia erispa. The two last-mentioned species are theobject of a detailed investigation in t he present paper. Schizophyllum

commune as well as certain other macromycetes (see p. 131) and

several phanerogams r each its northern limit in the middle of Swedenand has its centre of occurrence in the beech region . The species is

r epr esent ed in Norway in the southernmost part of the country andhas only two localities there. Al so in Finland it is limited to thesout her n provinces.

In Fennoscandia Schi zophyllum commune is preferably confinedto . decayed branches and twigs and to stubs of coniferous and

foliife rous trees. After the severe winters in 1940, 1941 and 1942the species al so occurred as parasite in F aqu«, F r ax inus and cultivatedspecies of Pr unus and Pyr us .

Trogi a crispa belongs to the same distribution type, but reachesin Norway right to Finmark and in Sweden to Vasterbotten. InF ennoscandia the species is found exclusively in foliife rous trees.

- 142 -

LITTERATURFoRTECKNING

Andersson, O.: 1939 . Bidrag till Skånes Flora. - 5. Notiser om intressantastorsvampar. - Bot. Not. Lund.1940. Bidrag till Skånes Flora. - 7. Notiser om intressantastorsvampar. - Bot. Not. Lund.1943. Studier over Bol etaceer, - Bot. Not. Lund.

Aspegren, C.: 1823. Forsok till en Blekingsk Flora. - Carlskrona.Bj ørnekær, K. & Buchwald, N., F.: '1933. Om Kl øvblad (Schizophyllum

alneum [L.] Schrot.) i Danmark. - Friesia I. 2. København.Blytt, A . : 1905. Norges Hymenomyceter . - Vidensk.-Selsk. Skrift. I. Math.

Nat. Kl. 1904. No. 6. - Christiania.Egeland, J.: 1911. Meddelelser om norske hymenomyceter I. - Nyt Mag.

f. Naturv. Bd. 49. Kristiania.1913. Meddelelse r om norske hymenomyceter II. - Nyt Mag.f. Naturv. Bd . 51. Kristiania.

Fries, E .: 1815, 1818. Obser vationes mycologicae. - Havniae.1863 . Monographia Hymenomycetum Su eciae. Vol. II. - Up­saliae.1874. Hymenomycetes Europaei. - Upsaliae.

F ries, Ro b.: 1888. Synopsis Hymenomycetum regionis Gothoburgensis.Gborg. Vet o O. Vitt. -samh. handl. h. 23. Goteborg .

Hintikka, T. J . : 1933 . tiber die Verbreitung von Phallus impudicus L. inFinland. - Friesia I. 2. København.

Ingelstrom, E . : 1940 . Svampflora. - Stockholm.Karsten, P . A.: 1889. Kritisk Ofversigt af Finlands basidsvampar. ­

He lsingfors.Lihne J1, D. : 1940. Schizophyllum commune, en ovanlig medlem av den

svenska svampfloran. - Skrift utg. av Stat. Vaxtskyddanst.Vaxtskyddsnotiser 5. Stockholm.1941. Schizophyllum som trådparasit i vårt land. - Skrift.utg . av Stat. Vaxtskyddsanst. Vaxtskyddsnotiser 1. Stockholm.

Lil je blad, S. : 1792, 1798, 1816, Utkast til en Svensk F lora. 1., 2. och 3.uppl. - Upsaliae.

Linnaeus, C. : 1745. Flora Suecica. .- Stockholmiae.Lundell , S. : 1936 . "Svamplokaler vid Fems jo." Ett efterlamnat manu­

skript av Elias Fries. - Friesia I. 5. København.Nyberg, W. : 1935 . Svampeaaret 1934 i Finland. - Friesia L 4. København.Osbeck, P.: 1788. U tka st t il Flor a Hallandica. - Go t. We t . O. Wi t t .-samh.

handl. Geteborg.Swartz, O.: 1809 . Svamparter, saknade i F lora Svecica, fundne i Sverige

och beskrifne... - K . Veto Acad. N . Handl. Strengnas.Thessleff, A.: 1920. Studier ofver basidsvampfloran i sydostra Finland. ­

Bidr. t . kanned. af Finlands natur o. folk. Helsingfors.Wahlen be r g, G.: 1826. Flor a Suecica en umerans Pl antas Sueciae indigenas.

- Upsaliae.Lun d, F ebrua r 1945.

NOTITSER

JU LIUS SCHAFFER IN MEMOR IAM

3. Juni 1882-21. Ok t ober 1944.

"rch bin iiberzeugt, nur wenn wi r zu sammenarbeiten, un ­eigenniitzig', hemmungslos und iibe r alle Grenzen weg, werdenwir die Schwierigkeiten be wal t igen, die der Erforschung de rP ilzwelt sich en t gegen stellen."

J . Schaffer, Ma j 1933.

Tysklands førende Agaricac e-F'orsker, R u s s u l a - Specialisten J .S c h a f f e r er død midt i Arbejde t . Den 5. Oktober 1944 blev han, net opsom han sa d og malede Sva mpe, pludselig a lvorligt syg af en Nyre sygdom(Uræmi), som i L øbet a f 16 Dage f ørte til Døden paa Weilheim Sygehusnæ r han s Bopæl, Die ssen, i Oberba yern. Lægen mente, at en latent Nyre­lidelse var blevet bragt til Udløsning ved N ydels en af en Ret Netblad­hatte, hvoraf hans Hustru dog ikke fik n og en som helst Ulemper.

J. S c h af f e r var f ødt 3. Juni 1882 i Markgroningen i Wtirttember g,

- 143 -

- 144 -

hvor hans 84-aarige Moder endnu levede i 1942. Efter endt U ddannelse*) vir­kede han i en lang Aarrække (ca. 30 Aar) som Lektor (Studienrat) i det idyl­li sk e Potsdam, men 1. April 1939 tog han før Tiden sin Afsked fra Skolen,solg t e sit Hus, der laa lige op ad Sanssouci-Parken, og rejste til Ober­bayern, hvor han fortsatte sit lykkelige Familieliv - han havde 2 Døtreog fl ere Børnebørn - og tilbragte her de fem bed ste Aar af sit Liv, om­givet af den Natur og den Type Mennesker, som han altid havde sat langtst ør re Pris paa end Brandenburg ("diese Sandbtichse") og Prøjserne.

Som ung Lærer blev han hurtigt kl ar over, at en Svampekender maahave mundtlig Belæring pr. Tradition. Han st if t ede , vi stnok under Ver­den sk rigen s Hunge raar eller maaske kort forinden , Bekendtskab med denelskelige, opof rende og beske dne A. R i c k e n , hvi s Bog "Die Blatterpilze"netop ud k om i di sse Aar. R i c k e n gav ham ideligt P aamindelsen: "Beschrei­ben und maleri!", og i en Alder af 37 Aar saa S c h il f f e r sig da n ød­saget til a t begynde paa at udfærdige Akvarell er af sine Svampe, skønthan ef ter eget Sigende aldrig før havde blandet to Farver sammen . Paasin il dnende Maade manede han andre til det sa mme, idet han opmuntrendeudtalte, at in gen paa Forhaand kunde vide, hvilke sk julte Talenter hansad inde med. S c h il f f e r blev jo som bekendt selv en glimrende Svampe­maler. Omtrent samt idig havd e han med Fanatisme og i st or Ærbødighedfor Nat ur en ef t er R. M a i r e's Mønster kastet sig over Beskrivel sens van­skelige Kunst. Han be sk r ev indgaaende sine Svampe baade makroskopi skog mikro sk opisk , of t es t uden at han f ør st kendte Art en s Navn, bl. a. forikke under Arbejdet at blive paavirket af ældre Forfattere s Be skrivelser("nicht mogeln! " sagde han).

E jendommeligt er det at se, at da S c h il f f e r i 1923 (Zeitschr. f. Pilz­kunde) fremstod som mykologisk Skribent, var han fuldt ud klar overden Ho vedlinie, som han fulgte hele Livet med Hensyn til baade specielInter esse (R u s s u l a) og Arbejdsm etode. Hans f ør ste Artikel handlerom Ru ssula-Kendetegn, hvoraf han bl. a . lægger sær lig Vægt paa Lugtog Smag, og 1925, i samme Tidsskr ift , opstill er han en m ode rne Mykolog sArbejdsprogram . Hans Kongstanke var Samarbejde mellem Mykologer ,st adig t Samarbejde ("Wir mussen einander besuchen, Ga stfreundsch aftgewahr en , un s un sere Jagd gebiete zeigen und miteinarider vor die Naturt r eten . Nul'· an die sen grimen Tisch lassen sich Fragen entscheiden ... ").Med rund H aand delte han selv ud af sin e Svampe, sin Viden, sine Bil ­leder og Besk r ivel ser (til Laans eller Eje), idet hans Valgsprog var "Do­cendo di scimus". En Myko log maa ikke væ re bange fo r at publicere. Forsit eget Vedkommende udt r yk te han dett e P rincip i et af sin e mange ve l­skr evne Breve saaledes : "Raste ni el Doch haste nie!" Han beundredeR o m e ll's Viden og Flid (l æs han s prægt ige, varmt fø lte Ne kr olog overdenne i Zeitschr. f . P ilzk., 1928 ), me n han bekl agede hans Frygt for atpub licere.

*) Supplerende Oplysninger: Teologistudium i Ttibingen, i t o Aar Lærerved Opdragelsesanstalt (Ilsenburg , Harzen) , saa i t o A ar Husl ær er iDresden, hvor han samtidig studerede Naturvidenskab (Eksamen medUdmærkelse), 1911 P r øvekandidat i Potsdam og Aaret efter f ast An­sæ ttelse og Gif termaal.

- 145-

Selvom S c h af f e r desværre for tidligt fik slaaet Pennen og Pens­len af Haanden, naaede han dog at faa offentliggjort mere end de fleste,der som Hovedbeskæftigelse har et Embede at passe. I 1923-34 skrev hani Zeitschr. f. Pilzkunde ialt 24, mest større Bidrag, hovedsagelig omR u s s u l a -, P s a Il i o t a- og G a l e r a-Arter, desuden 1932-35 treR u s s u l a-Artikler til "Bull. Societe Mycol. de France"; endvidere publi­cerede han et Par Gange, 1933-34, i "Schweiz. Zeitschr. f. Pilzkunde"samt i 1933--42 i "Annales Mycologici", hvor bl. a. hans betydeligste Ar­bejde, den ypperlige "Russula -Monogr a ph ie I -II" og 7 andre Bidrag saaDagens Lys. H an fik overdraget det ærefulde Hverv at revidere og be­st emme R o m e l1's efterladte R u s s u l a-Herbarium, og 1939 udgaves i"Arkiv for Botanik" Re sultatet af Undersøgelsen, som omfattede ikke min­dre end 1200 Ex siccater. I Michael-Hennig-Schaffer "Fiihrer fiir Pilz­freunde", hvoraf Bd. I udkom 1939, medens Bd. II endnu ikke er udgivet,bearbejdede han alle Bladhattene, et Arbejde, der er stærkt personligtpræget af hans Grundighed og Viden ogsaa uden for hans egentlige Spe­ciale. I de allersidste Aar under Krigen syslede han med C o r t i n a r i u s­Slægten og skrev flere Smaa-Artikler i "Deutsche Blåtter f. Pilzkunde",bl. a. 1944 en Nøgle over S c a u r i-Gruppen. - 1943 indsendte han til Bayeri­sch e Botanische Gesellschaft et 50 Sider s stort Arbejde over OberbayernsBladhatte med Farvetavler over 4 nye Arter inden for S c a u r i - Gruppen.

Derimod naaede S c h af f e r ikke at sætte Slutstenen paa sin R u s­s u l a-Forskning med ,Tavleværket "Russulae" i "Pilze Mitteleuropas".Han fik kun udgivet 3 Hæfter og indleveret Hæfte 4-7 til Trykning; menhan efterl ader sig et mægtigt Billed- og Tekstmateriale, som man maahaabe ikke gaar tabt.

I de tre sids t e Krigsaar ledede han rundt om i Sydtyskland Kursus forSvampekontrolører og andre, og han haabede derved ud over Landet atkunne trække et Net af Svampekyndige, som kunde danne den nødvendigeResonansbund for fremtidig tysk Mykologi.

S c h a f f e r rejste meget. Han val' saaledes en begejstret Alpinist.Men og saa østersøkysten med dens Badestrand elskede han højt og til­bragte her af og til sin Ferie, f. Eks. paa Riigen og Bornholm. I 1933og 1936 besøgte han og saa Lolland-Falster som Vinhandler E b b e s e n'sog min Gæst, eller han lejede si g- ind paa en Bondegaard nær Skov ogStr and. Han havde st or t Sprogn emme og stod i Forbindelse med Alver­dens Mykologer , var livlig og vittig, r øg aldrig, n ød sjældent Alkohol, menholdt meget af. Kaffe. I hans Hjem dyrkedes ivrigt Musik og Sang, og hanhavde st or Interesse for og Forstand paa Kunst, hvilket jeg i 1937 erfa­rede under et 14 Dages Besøg hos ham i Potsdam, da han paa en Berliner­tur var min Fører i Mu seerne. Paa Ekskursionerne var han altid i Spidsenog hjemme utrættelig med Behandlingen af det indsamlede Materiale. ViDanske, deriblandt ogsaa J a k o b E. L a n g e, hvem han i 1933 aflagdeen k ort Visit, kom ham, t ør jeg nok sige, i Møde med Hjertelighed ogAabenhed, og han betragtede os tre som sine bedste Venner inden forMykologien , ligesom han beundr ede vor t lødige Tidsskrift og vort Sam­menhold. En r ørende Tillid har han i Særdeleshed altid vist E b b e s e nog mi g. Vi blev hans Medarbejdere, og meget af det, han i de senere

F r iesia III 10

- 146 -

Aar (193 3-42) f ik pub liceret, havde først som Manuskript været en Ven­d ing i Nykøbing f or at blive be dømt.

En arbejdskær og redelig Gransker af Naturen, en næsten til F ana­tisme begejstret og hø jt begavet Mykolog af det store F ormat , en varmVen af in ternational t videnskabeligt Samarbejde, samt et godt og til­talende harmonisk Menneske er gaaet alt for tidligt bort, men J u l i u sS c h a f f e r efterlader sig et smukt Eftermæle saavel blandt arbejdendeMykologer Verden over som inden for sine Venners Kreds.

Nykøbing F., den 9. Februar 1945 . If. H. M ø Il e r .

S. S. F. i 1943 . Ar 1943 var ett svamparnas markss år. Aldrig tillforenehade man varit med om en så enorm svamprikedom som under berattelse­å rets hogsasong. Aven på lokaler, som alltid visat sig vara svampfat t iga,veget er ade mangder av svampar av alla de slag . Tack vare den valdigasvamptillgången hade huvud stadens svamptorg aldrig tillforene foretetten så riklig ti llfo r sel av matsvamp, aldr ig tillforene hade svampexpe dit io­ne rna lock at så m ånga deltagere och svamput st a llningarna så mångabesokare och aldr ig t illforene hade den populara svamplitteraturen, somtidigare varit na sten alltfor r ikt flodande, uppvisat en så st ark tillvaxtoch en så st or efterfrågan.

Trots att man kunde rakna flera svampexpedit ioner från Stockholm anunder fo regå ende år , uppvisade samtl iga rekordmassiga deltagare siffror.Och det var många expeditioner! Så anornade S. S. F. (Svampsallsk apetFriesia) for egen de l liksom S. V. (Stockholm s Svampvånner ) en rad liv­ligt besokta svamputf lykt er . Mor gontidningen utsande under min ledningflera likaledes livligt frekventerade svampar der tågledes, Aftonbladetskickade ut varje host sond ag båtlaster av svampplockare, vilkas ko r gargranskades av mykolog H u g o S t e l i n och agronom N i l s S u b e r ,Aftontidningen organiserade med svampins pektor J o h a n n e s S a n d­b l om som ledare f lera båtresor t ill svamprika Malaroar, Svenska Dag­bladet anlitade både båt och tåg for sitt stora svampklientel, som ficktrygga sig t ill as sistent E i n a r I n g e l s t r o m och svampexpert B e n g tC o r t i n, Stockho lms-Tidningen skickade ut cykelpatruller och Nya Dag­ligt Alle handa bidrog med några expeditioner. Hartill kommo åt skilligasvampexkur sioner , som arrangerats av sammanslutningar och organisatio­ner på sk ilda områden.

Svampmarkerna i Stockholms omgivningar voro också under septem­ber- och oktobersondagarna oversvammade av svampplockare, som allafi ngo sitt lyst mate på grund av den und er hostm ånaderna aldrig sinandesvamptillgången. Svampintresset stegrades 2QO-prQcentig t under året, kon­staterad e en kand svampvan. Att detta påstående inte innebar någon over­drift, utgjorde den av mig i borjan på september anordnade svamput st all­ningen i Stockholms Borgarskola ett slående bevis. Dår kring bordentrangdes varje dag svamphungriga besokare i tredubbla led , medan enlång otålig ko ringlade framfor portana till utstallningslokalen. Vid fleratillfallen blev trangseln så star k , att ut st a llningsbor den sprangdes. varvidundertecknad trangdes in i ett ho rn liksom i et t sk ruvs t ad. Lika livligtbesokta vor o ett par andra svampu tstallningar , som vi d en något senaretidspunkt voro arrangerade av dels S t e l i n och S u b e r i ett avhuvudstaden s stcrst a varuhus, del s av S a n d b l om i en st or beromdIiv smedelsaffar,

Vid S. S. F.'s hostmore med rektor M a r t i n K o l m o d i n som ord­fo rande var "f ar liga svampar " arnnet fo r et t foredrag av undertecknad.Enligt en av mig upprattad svampforgif tningssta t is t ik , huvudsakligengrundad på uppgifter i svamplit ter aturen, lakartidskrif'ter och dagsp res­sen , ha under å re n 1882-1943 i Sverige intraff'at in alI es 130 forgif tnings­f all, av vilka 21 haft dodlig utgån g. De senaste 2 død sfallen no terades år

- 147 -

1939, då en kvinnlig lakar e avled i Eskilstuna och en aldre dam dog underet t rekreatio nabesok på Oland, båda fallen efter fortaring av A m a n i t ap h a Il o i d e s. Denna giftsvamp har också vållat de flesta forgift nings­fallen. Av statistiken framgår, att den forgiftat l ågt raknat 68 svamp­a tande personer, dar av 17 så svårt, att de icke kunnat raddas till livet .

Å ven under berattelse året manifesterade Radio sitt intresse for svamp­saken genom att på programmet uppta tre svampkåserier. Ett av dessavar f'orfattat av E i n a r I n g e l s t r o m, ett annat av B e n g t C o r­t i n samt ett t r e d j e, behandlande brdtlingarna (R u s s u l a ochL a c t a r i u s), av undertecknad.

Råsunda i september 1944. G u n n a r K o c k.

Trernella mesenterica (Retz.) Fr. paa Naaletræ, I "Friesia" , Bd. III,S.25 (1944) antydes det, at Trerne lla mesenterica (Gul Bævre­svamp) undtagelsesvis kan træffes voksende paa Naaletræ (Rødgran). Deaf Forf. i 1936 fundne Frugtlegemer var dog saa smaa, at Bestemmelsenmaatte være noget usikker. Beviset for, at Arten virkelig kan vokse paaNaaletræ, foreligger nu med fø lgende Fund : T r e m e Il a m e s e n t e r i c apaa P i n u s s i l ves t r i s, Rude Skov 28. 12. 1942. Frugtlegemet var ide t t e Tilfælde saa stort og ve ludviklet, at det var let at identificere somGul Bævresvamp. F undet opbevares i Landbohøjskolens plantepatologiskeSamling.

København, April 1944. K. B j ø r n e k æ r.

H ydnum septentrionale Fr. Den 7. August 1944 tilsendte Frk. J e n n yM i k k e l s e n, Hillerød, mig lidt Materiale af ovennævnte H y d n u m ­Art, hvis Ident itet hun rigtigt havde erkendt. Svampen fandtes paa enHesteka st anie i Hillerød.

Da der endn u ikke var modne Sporer udviklede, bad jeg om yderligereTilsen delse af Materiale et Par Uger senere.

Den 24. August modtog jeg da et helt Frugtlegeme, der her gengivesi Foto gr afi.

Hydnurn sep tentrionale Fr. paa Aesculus hippocastanum. Ind send t afF rk. Jenny Mikkelsen, Hillerød. - Fot. ø. W. 25 . August 1944.

10*

- 148 -

Dette F rugtlegeme vejede i frisk Tilstand 4 %, kg og var 37 cm bredt(l angt), 26 cm h øjt og 23 cm dybt. Det bestod af ca . 10 over hinandenliggende, vandrette Hatte, der bagtil forenedes i et fælles Parti. De stør­ste Hatte strækker sig over næsten hele Frugtlegemets Bredde og er ca.10-12 cm brede (dybe). Hattene er i Randen centimetertykke, indad 2-3cm tykke. Oversiden uregelmæssigt radiært rynket, hvid med gulligtSkær, med Alderen og ef ter Berøring sveden-br un i Randen. Undersidentæt bekl ædt af de fine, hvide Pigge, der indadtil opnaar en Længde af10 mm; ud ad im od Rand en er de k ortere til helt forsvindende. Kødet erradiært stribet-fibret samt spredt koncentrisk zonet, hvidt med gulrosaSkær.

Hymeniet er forsynet med spredt staaende, st ilkede Cystider, der erlancetformede til køllefo rmede, tykvæggede, 40-52X10-14 fl , undertiden(i Ungdommen?) med Splinter i Toppen. Sporerne er hyaline, ægformede,skæv t tilspidsede ved Basis og noget en sidigt aff ladede, lidet varierendei Størrelse, ca. 5X2,8 fl .

Efter Finderens Medde lels e fandtes der 4 Frugtlegemer paa den paa­gældende Hestek a stanie, de r saa syg ud , idet den havde gulgrønne Blade.Et Frugtlegeme sad ved Roden, et i en Revne i Mandshøjde og 2 Eks­emplarer h øjere oppe.

H y d n u m s e p t e n t r i o n a l e eller K æ m p e .. P i g s v a m p e n ersjælden og findes overenss t emmende med sit latinske Artsnavn aa benba r tkun udbredt i nordiske Lande, hvor den særl ig er angivet fra Sverige, Fin­land og Rusland. Den er iagttaget paa Bøg, Elm, Løn og Eg. F ra Danmarker den i E. R o s t r u p's Herbarium an gi vet f or København og af S e v .Peter sen fra Maribo, i begge Tilfælde . paa Bøg (se J . Lind:Danish Fungi, S. 373. 1913 ). I 1924 f andt Prof. F e r d i n a n d s e n ogjeg Svampen, ligeledes paa Bøg , ved Ulvedalene i Jægersborg Dyrehave(se Medd. f. Foren. t. Svampekundsk abens Fremme, Bd. III, S. 84), ogher genfandt vi den 9 Aar sene re paa samme Træ; den er sidenhen jævn­lig iagttaget sammesteds. Ejendommeligt er, at Kæmpe-Pigsvampen denneGang er fundet paa He stekastanie.

København, August 1944. ø j v i n d W i n g e.

Boletus luridus (Netstokket Indigo-Rørhat) spiselig? I mange Aarhar det været et Dogme, at I n d i g o - R ø r h a t var en farlig Giftsvamp.I nyere 'rid er det imidlertid blevet erke ndt, at denne Svamp i Virkelig­heden omfatter fl ere tydeligt adskilte Arter, af hvilke de to mest præg­nante Former er P u n k t s t o k k e t I n d i g o - R ø r h a t (B o l e t u sminiatoporu s) og Net stokket Indigo-Rørhat (B. l u r i­d u s). For den førstnævnte Arts Vedkommende er det forlængst blevetfastslaaet, at det er en fortrinlig Spise svamp, der efter manges Meningkulinarisk set kan maale sig med S p i s e l i g R ø r h a t (B o l e t u sedulis). Hvad Netstokk et Indigo-Rørhat angaar, er Me­ningerne derimod endnu ret delte; i no gl e Svampebøger ser man den sta­dig angivet som giftig, i andr e derimod som mi stænkelig, saaledes i Reg­len i den skandinavske Literatur, bl. a. ho s Ingeletrom (1935), Bøhme(1941), Ferdinandsen & Winge (1943) og Mundt (1943).

Medio September 1944 meddelte Arkitekt K. L y t t h a n s , Skodsborg,undertegnede, at han havde spis t et Par Eksemplarer af B o l e t u s l u­r i d u s og fundet dem vel sm agende. En Bekendt til ham havde ligeledesspist denne Rørhat med stort Velbehag. Arkitekt Lytthans hævdede be­stemt, at det drejede sig om denne Rørhat og i k k e om B o l e t u sm i n i a t o p o r u s, og lovede mig at sende nogle Eksemplarer, naar hannæste Gang fandt Svampen.

N ogle Dage senere (19. September) modtog jeg da og saa fra Arki­tekten et veludviklet, mindre Eksemplar, som var fundet i JægersborgHegn. Eksemplaret var typisk B o l e t u s l u r i d u s med et tydeligtgroft Net paa Stokken og den karakteristiske orangerøde Hatbund under

- 149 -

Rørlaget. Samme Dags Aften tilberedte jeg et lille Maaltid af Svampen(ialt 35 g Friskvægt) , ristede Svampestykkerne i Smør paa Panden ogspiste dem derefter paa et Stykke Franskbrød, omtrent 2 Timer efter atMiddagsmad en var indtaget; Svampen smagte storartet. Jeg ventede nuet Par Timer i Spænding paa, om der vilde ske noget, men der skete intet,hvorpaa jeg gik t il Ro. De f ølgende Dage befandt jeg mig ogsaa godt.

Efter det ovenfor refererede syn es B o l e t u s l u r i d u s altsaa lige­som B. m i n i a t o p o r u s at kunne spises uden Ri siko, vel at mærkeeft er at være t ilberedt. Hvorvidt Svampen i raa Til stand udviser giftigeEgenskaber, er en an den Sag, som det maa være Fremtiden f orbeholdtat udrede.

København, Sep t ember 1944. N. F a b r i t i u s B u c h w a l d.

Hvid Karbol-Champignon (Psalliota xanthoder ma (Gen.) Rich. et Roze) .Den 23. Oktober 1944 f andt jeg paa et Havedige i Dahlen-Stræde i Gen ­t of t e en halv Snes Eksemplarer af en st or, smuk, hvid Svamp. Ved næ r ­mere Ef tersyn fandtes paa nogle af Hattene kraftige gule Farve striber ,men nogen sær pr æget Lugt bemærkedes ikke.

Da jeg ikke kendte Svampen, sendte jeg et Eksemplar til Po stmesterJ . P. J e n s e n, der meddelte mi g, a t det var den her i Landet sjældentforek omm end e Cham pignon-Art, den giftige K a r b o 1- C h a m p i g n o n ,som er udførligt beskrevet af Kommunelærer F . H. M ø Il e r i "F riesia",Bd. Il , S. 239. Postmester J. P. J ensen havde selv ku n fundet Arten eenGang, nemlig i J æg er sborg Dyrehave ved Laagen til "Studenterkilden".

Gentofte, Oktober 1944. E . D e h n.

Nyere Fund af Hypocrea alutacea. I Oktober 1938 kom en Skoledrengtil undertegnede med en raadden Bøgegren, der va r fundet i Sdr. Kohaveved Nykøbing F., og som var besat med nogle veludviklede Frugtlegemeraf H y p o c r e a a l u t a c e a (O p r e t K ø d - K e r n e s v a m p). Da jegforbavse t begyndte at ud spørge ham om Fundet, fik jeg serveret en lilleHisto ri e, som kunde betitles: "Blind Høne finder ogsaa et Korn". HansDanskl ær er havde giv et Kla ssen en fri Stilopgave, der gik ud paa at sk r iveom, hvad ma n sa a og hørte, naar man sat te sig et vilkaarligt Sted ude ien Sk ov. Drengen holdt sig bog staveligt til den givne Recept, anbragte sigi Skovbunden, saa Svampen og kom derefter til Naturhistorielæreren forat faa den s Navn at vide.

Næ ste Gan g , Arten ble v præsenteret, var det Resultatet af en ivrigSøgen efter Svampe i den svampefattige Sommer 1944. Boghandler We­s t e r g a a r d, Nakskov, fandt i Møens Klinteskov ca. 10-15 Frugtlege­mer, igen med Bøgegren som Sub strat.

Selv har jeg kun fundet Svampen een Gang, nemlig paa Grannaale iKastrup Storskov ved Fuglebjerg, September 1918 (0. W i n g e det.).Se herom "Meddelelser", Bd. 2, S. 65.

Nykøbing F., November 1944. F. H. M oIl e r.

Geaster triplex i "øl'tegaardsparken" København. December 1944modtog Foreningen fra Overretssagfører A a g e F a u r s c h o u, Køben­havn, nogle smukke Eksemplarer af den ret sjældne Stjernebold, G e a s t e rt r i p l e x Jungh. Efter Finderens Ud sagn fandtes Arten dels den 26.November, dels den 10. December 1944, begge Gange under et højt Aske­træ i ,,0regaardsparken", Hellerup, ialt en halv Snes Eksemplarer. Somdet vil være bekendt, vokser denne Svamp fortrinsvis paa humusrig Jord­bund, ofte i Tilknytning til Ask, f. Eks. i Askemoser.

København, December 1944. N. F a b r i t i u s B u c h w a Id.

MEDDELELSERfra

FORENINGEN TIL SVAMPEKUNDSKABENS FREMME.

GEN ERALF ORSAM LIN G I 1944.

Mandag den 28. Februar 1944 KI. 1930 afholdt es den ordinæreGeneralforsamling i Botanisk Laboratoriums Auditorium, Gothers­gade 140. Ca. 75 Deltagere.

Kommunelærer K. B j ø r n ,e k æ r valgtes til Dirigent.1. Fo rmanden, Professo r C. F e r d i n a n d s e n aflagde derpaa

Beretning om Foreningens Virksomhed i 1943 . Svampesæsonen havdeværet nærmest middel, dog med en god Sensæson. Der blev afholdt5 Ekskursioner , af hvilke Foraarsturen som sædvanligt gik til Bose­rup Skov, med 85 Deltagere, hvilket er Rekord for Deltagelsen paaForaarsekskursionerne. Paa denne Tur afholdtes tillige ekstraordi­nær Generalforsamling, paa hvilken det endelig vedtoges at forhøjedet aarlige Kontingent fra 3 Kr. til 4 Kr . (se "Friesia" III: 76, 1944) .Af Efteraarets fire Ekskursioner maatte den ene , der var planlagttil Uggeløse Skov m. m., aflyses p. Gr. a . Undtagelsestilstanden;den gennemførtes dog af enkelte af Medlemmerne under privateFormer. Som Følge af Forholdene var Deltagerantallet ikke særlighøjt paa nogen af Turene. - Vanskelighederne ved at skaffe Køre­tøjer bevirkede, at der ikke blev afholdt Udstilling. - Af "Friesia"udsendtes et Dobbelthefte, Bd. II, Hefte 4-5, gældende baade for1942 og 1943 . I August fik Medlemmerne tilsendt en lille, med Farve­billeder illustreret populær "Svampefører", forfattet af B ø r g eM i c h e l s e n med Bistand af Foreningens Bestyrelse. "Svampe­føreren" udkom egentlig som Tillæg til "Nor disk Mønstertidende".- Af "Flora Agaricina Danica" var der solgt 22 Eksemplarer, hvadder havde indbragt ca. 8000 Kr. ; der var nu tilbagebetalt 11.000 Kr.til Carlsberg og Rask-Ørsted Fondene ; Restbeløb 59.000 Kr. - For­eningen havde haft den Glæde i Aar at komme paa Finansloven,

- 150 -

- 151 -

idet Undervisning sminister iet havde ydet et Tilskud paa 600 Kr. tilHjælp til Trykning af "Friesia". Formanden udtrykte Ønsket om,at Foreningen i de kommende Aar maatte blive staaende paa Finans­loven. - Medlemsantallet, der siden 1940 havde været i stadig Stig­ning, var ogsaa gaaet st ærkt frem i 1943; det var pr. 31.12. 1942 :533 og pr. 31.12. 1943 : 575, idet der var gaaet 95 Medlemmer ind og53 ud. Formodentlig skyldtes det st adig st igende Medlemsantal iførste Række den skærpede Interesse for Udnyttelsen af LandetsFødemidler, som Krigen medførte. - Følgende Medlemmer var død ei Aarets Løb : H rr. E s b j o·r n F lod e r u s, Stockholm, Told­kasserer G e r h a r d N i e l s e n, Helsingør og Civilingeniør C a r lJ e n s e n, København, der alle havde været Medlemmer i mange Aa r ,samt Fru Læge E s t e r T h Y g e s e n og Kontorbestyrer O l u fA n d e r s e n, begge København.

2. Kassereren, Amanuensis N. F. B u c h w a l d forelagde derefterRegnskabet, som balancerede med 3093,15 Kr. Kassebeholdningenvar 181,10 Kr. pr. 31.12. 1943. Der var i Aarets Løb udbetalt 2.134,58Kr. til Bogtrykker H e r t z, hvorved saa godt som hele Bind II af"Friesia" var betalt. Bogtrykkergælden var nu nedbragt til 100 Kr. ,hvad der altsaa vil sige, at Status var positiv. Der var indgaaet353 Kr. i Restancer, ganske overvejende fra Skandinavien, mender henstod endnu godt 200 Kr. i Restancer i Udlandet. Regnskabetgodkendtes.

3. De afgaaende Bestyrelsesmedlemmer, Professor C. F e r d i­n a n d s e n, Ingeniør P. M. W i l k e n s og Professor Ø. W i n g e,samt Suppleanten, Kaptajn M. P. C h r i s t i a n s e n genvalgtesenstemmigt.

4. Revisoren, Ekspeditionssekretær i Skattevæsenet K. R a n k o vgenvalgtes ligeledes enstemmigt.

5. Under Drøftelsen af Ekskursionerne bragtes følgende Emner iForslag: Store Dyrehave ved Hillerød, Tokkekøb Hegn, Hvalsø­Tølløse, Frederiksdal-Hareskoven, Gribsø-Storkevad og UggeløseSkov, Krogenlund og Ganløse Eget; det vedtoges at holde Ekskur­sion til sidstnævnte Sted. Man vedtog endvidere at lægge Foraars­turen til Ledreborg i Stedet for til Boserup Skov, da Morkellokali­teten paa sidstnævnte Sted var afspærret med Pigtraad.

6. Eventuelt. Ingeniør P. M a a g foreslog, at Foreningen skuldeanskaffe sig et Emblem. Formanden svarede, at denne Tanke ogsaatidligere havde været fremsat, men ikke vundet Til slutning. HerrH e n r i q u e s spurgte, om der ikke kunde afholdes et Par populære

- 152-

Foredrag i Vinterens Løb. Hertil svarede Formanden, at det vildeForeningen gerne, men det var vanskeligt at skaffe Foredragshol­dere; han opfordrede Ungdommen til at melde sig. Ekspeditions­sekretær K. R a n k o v gjorde opmærksom paa, at Foreningen tilnæste Aar havde 40 Aars Jubilæum og henstillede, at dette blevfejret. Da Jubilæet først falder i Oktober 1945, besluttede man atudskyde Drøftelsen af de nærmere Forhold for Jubilæumsfesten tilGeneralforsamlingen i 1945. Fuldmægtig Q u o r t r u p spurgte, omman ikke nærmere kunde angive de Steder, hvor Spisesvampene vok­sede. Hertil svarede Ingeniør P. M. W i l k e n s, at man i Almin­delighed ikke gerne udleverede et godt Svampested, og med Aare­nes Løb vilde Erfaringen lære en, hvor man navnlig skulde søgeSvampene. Amanuensis B u c h w a l d bemærkede, at "Friesia" joindeholdt ret udførlige Ekskursionsberetninger, og ved Studiet afdisse vilde man komme paa Sporet af mange gode Lokaliteter. HerrH e n r i q u e s ønskede kortere Ture og saa vidt muligt ogsaa Gen­nemgang af Eftermiddagens Svampeudbytte. Formanden paapegededet noget vanskelige heri, da Medlemmerne i Løbet af Eftermidda­gen ofte spredtes og tog hjem til forskellige Tidspunkter.

(sign.) K. B j ø r n e k æ r.

Efter Generalforsamlingen gjorde Formanden opmærksom paa,at det planlagte Foredrag af Postmester J. P. J e n s e n maatteudgaa, da denne desværre var blevet syg. I Stedet for havde stud.mag. M o r t e n L a n g e venligst lovet at ville tale om "Hatsvampe­floret paa Maglemose i Gribskov" . Formanden takkede Foredrags­holderen, fordi denne med meget kort Varsel havde indvilget i atholde Foredrag om sine Svampeundersøgelser paa Maglemose. I Dis­kussionen efter Foredraget deltog Professor C. F e r d i n a n d s e n,stud. mag. A. M u n k, Ekspeditionssekretær K. R a n k o v, Ama­nuensis N. F. B u c h w a l d og Forsøgsleder P. N e e r g a a r d.Et Referat af Foredraget findes i "Naturhistorisk Tidende", 8. Aar­gang, S. 72-73, 1944.

Efter Mødet samledes 51 Deltagere til et fornøjeligt Samvær paa"Cafe de la Reine".

Red.

- 153 ·-

E KS KU RSI ONE R I 1944.

Søndag den 21. Maj. Ekskursion til L e d r e b o r g. Ca. 125 Del­

tagere, det hidtil største Deltagerantal paa en Foraarsekskursion.Fra Lejre St. (Ankomst KI. 9,06) vandr ede det store Selskab gen­nem Le dreberg Alle og forbi Slottet t il Herthada len , hvor Terrænet

omkring "Schweizerhuset" og Knap Sø fo rgæves gennemsøgte s forMorkler. Efter F rokosten (KI. ca. 12,30) spadserede man ad Vejen,der løber langs med He gne t til Slotsparken og fører ned t il Le dre­

bo r g Aa med de gamle Vandmølle r , "H ulemølle" og "De llinge Mølle" .Langs Hegnet fandtes flere Steder st ore Eksemplarer af H æ t t e­M o r k e l (Morchella rimosipes) , og paa Skr ænten lige ove r fo r

Dellinge Vandmølle plukkedes under To rdenskræpper ca . en halv

Snes Eksemplarer af S p i s e l i g M o r k e l (Morchella esculenta) .Turen fortsattes derefter gennem Slotsparken , hvor der paa fle re

Steder fandtes enkelte M o r k l e r , baade Morchella esculenta ogM. rimosipes, og videre ad Markstien langs Banelinien tilbage til

Lejre St., hvorfra Hjemrejsen fandt Sted KI. 15 ,33.Skønt Ledreborg-Skovene langt fra kan maale sig med Boserup

Skov, hvad Morkel-Rigdom angaar, blev Ekskursionens samlede Ud­bytte dog omkring 40 Eksemplarer, omt rent lige mange Morchellaesculenta og M. rimosipes . Tidspunktet syntes ogsaa heldigt valgt :Slaaentornen stod overalt i fuldt Flor, Skovbundsfloraen var ikke

helt visnet, Ramsløget var netop begyndt at blomstre, og Æble­træerne langs Vejen ned mod Ledreborg Aadalen var endnu ikke

kommet i Blomst.

Af andre Storsvampe noter edes ialt føl gende 14 Arter: Aleuriavaria f. terrestris, et Par Eksemplarer i Slotsparken ; Coprinus atra­mentarius, enkelte Individer; Hypholoma [asciculare, H. hydrophi­lum og Pholiota mutabilis, alle tre Arter 'paa Bøgestød ; Pluteuscervinus, et Par Steder i Parken; Polyporus brumalis, flere Eksem­plarer paa nedfaldne Bøgegrene, P. fomentarius paa Acer pseudo­platanus ved Knap Sø (ogsaa noteret i 1937, se "Friesia" II, S. 132),P . radiatus paa Rø del ved Søe n, P . squamosus, flere Steder paaBøge- og Askestød ; Psalliota hortensis, 4 pragtfulde, typiske Eks­emplarer paa Kompostdynge ved Pavillonen; Reti cularu: lycop erdon,flere Individer paa død Rødel ved Søen; St ereum rugosum paa Bøge­

stød; Tricholoma qambosum. (V a a r - M u s s e r o n), hvoraf der iSlotsparken samledes et Par mindre Kurve fulde.

Ekskursionen begunstigedes af smukt Vejr, til Tider straalendeSolskin. N. F a b r i t i u s B u c h w a l d.

- 154-

Søndag den 3. September. Ekskursion til K r o g e n b e r g ogN y r u p H e g n. Trods truende Vejr 101 Deltagere. Turen gik fraKvistgaard St. ad Tikøb-Vejen gennem Krogenberg Hegn til Ma­rianelund Kro, hvor man spiste Frokost og derefter fik det indsam­lede Materiale gennemgaaet. Demonstrationen var meget omhygge­lig, saa Tiden til Afsøgning af Nyrup Hegn blev knap. Da Blæstendesuden tog til, og Skyerne trak truende op, besluttede man at af­korte Ruten, der saa kom til at gaa gennem den østlige Ende afKrogenberg Hegn, den lille Lund mellem de to Hegn og den sydligeSpids af Nyrup Hegn. Den første Regn faldt, da Deltagerne varkommet ud af Krogenberg Hegn, men de fleste naaede KvistgaardSt. nogenlunde tørre ca. en halv Time før Togets Afgang; enkelteEfternølere undgik dog ikke en rigtig Tordenskylle. Paa Grund afden regnfattige Sommer var Svampefloret meget ringe, og mangeArter var kun repræsenteret af et enkelt Eksemplar.

Følgende 91 Storsvampe fandtes, væsentlig efter Optegnelser afPostmester J. P. Jensen og stud. mag. Morten Lange:

Amanita mappa, rubescens, virosa; Amanitopsis vaginata v.julo«; Boletus felleus, miniaioporus, parasiticus, subtomenioeus;Bulgaria inquinam«; Calocera viscoea; Cantharellus cibariu«; Clito­cybe gigantea, infundibuliformis) laccata v. rosella; Collybia con­fluens) conigena, dryophila) platyphylla, radicata, tuberose; Oo­-priwu« domesticus, plioatilse; Cyathus struitus ; Exidia glandulosa,pithya)' .Fistulina hepatica; Flæmmula carbonaria.; Hypholoma Can­dolleanurn, fasciculare, sublaterituum; Inocybe næpipes ; Lactariuscamphoratus, piperatus, quietus, turpis, vellereus ; Lentimes lepideus(paa Svelle, Kvistgaard St.); Marasmius alluiceus, androsaceus,epiphyllus, [uscopurpureus, oreades, perioroms, peronaius, ramealis,rotula; Mycena galericulata, inclinata, pelianthina, plicosa v. mar­ginata, pura, roruia, sanguinolenta, etulobatee, viiilis; Omphalia fi­bula)' Paxillus atrotomentosus; Peziza (Otidea) onotica; Phalluscanuuæ, imqnuiicus ; Pholiota mutabilis; Pluteus cervinus, pellitus;Polyporus albidus, applanatus, betulinus, fomentarius, nummularuæ,perennis, varius, vereicolor; Psalliota haemorrhouiarui; Psathyra[rustulenta, subnuda; Russula airopurpurea, aeruginea, claroilaoa,cyanoxantha, emetica, fellea, lepida, Mairei, nigricans, ochroleuca,violeipes, virescens; Schizophyllum alneum; Tremella mesenterica;Tricholoma rutilom»; Tubaria inquilina.

Et Fund, der særlig bør fremhæves, var Boletus pærasiticus,

- 155 -

som voksede paa Scleroderma aurantium i den lille Lund mellem deto Hegn, hvor Bunden var fuldstændig tørveagtig.

K. B j ø r n e k ær.

Søndag den 17. September. Ekskursion til T e r k e l s k o v, G a n­I ø s e O r e og R y g e t S k o v. Skønt Sporvognene ikke gik, varTilslutningen alligevel paafaldende stor, ialt 98 Deltagere. Med enForsinkelse paa godt 20 Minutter fra Afgangsstationen (KøbenhavnL.) ankom man dog planmæssigt til Vassingerød KI. 9,35. Deltagernegik før st mod Syd til Farumvejen, hvorfra man drejede ad en Stiind i den nordlige Del af Terkelskov, som her bestaar af gammelBøg. Fra Terkelskov kom man ud til Vejen, som fører over densmalle Mølleaa, og bøjede derefter ind i den nordlige Del af GanløseOre , hvor der botaniseredes til KI. 12. Frokosten indtoges paa Trak­tørstedet "Kalkgaarden", hvor der ogsaa fandt en DemonstrationSted af Formiddagens Svampeudbytte. Efter denne fortsattes Turenad Landevejen til den første store Vej , der svinger til højre, der­paa mod Syd gennem Præsteskov og endelig over i Ryget Skov. Mannaaede Lille Værløse St. tidsnok til at kunne tage med Toget, dergik KI. 15,33, hvorved man kom ca. 1 Time tidligere hjem endoprindelig berammet.

Den første Uge i September Maaned havde nok været noget fugtig,men den anden Uge var ganske tør, hvorfor Svampefloret stadig varfattigt, omend en Del rigere end paa den første Efteraarsekskursion.Der fandtes kun 88 Arter Storsvampe, de fleste endda kun i faa Eksem­plarer. Enkelte Arter optraadte dog pletvis i større Mængde, saaledesCantharellus auramtuicus, Clitocybe inj undi bu li j ormis) Collybia platy­

phylla, Mycena pura og Phallus impudicus. Særlig stor var Fattig­dommen paa R ø r h a t t e og S k ø r h a t t e, der syntes at havekulmineret forlængst; hyppig var kun Boletus subtomentosus ogRussula ochroleuca. Af F l u e s v a m p e n e var A manita mappa -ogA. r ubescens netop begyndt at skyde frem.

Udbyttet af S p i s e s v a m p e var ogsaa magert. Der samledesen Del S k o v-M a n d e l c h a m p i g n o n (Psalliota silvicola) , isæri Granskov i Ganløse Ore , F i l t e t R ø r h a t ( Boletus subt oment o­

sus), baade rød- og gulstokkede Former, og S p i s e l i g R ø r h a t(B. edulis); endvidere enkelte K a n t a r e 11e r (Cantharellus ciba­

r ius) , K r y s ta 1- S t ø v b o l d e (Lycoperdon gemmatum) , samtF a s t k ø d e t S k ø r h a t (Russula lepui«} ,

Blandt de mere bemærkelsesværdige Fund kan følgende nævnes:

- 156-

Boletus app endiculatus, 1 Eksemplar, B. miniatoporus, 1 Eksemplar;CoZZybia fusipes ved Eg i Terkelskov ; den sjældne Hydnum cirrha­

tum, et enkelt typisk Individ paa Bøgestød i Terkelskov ; Hypholoma

m elantinum i Knipper paa Morbund med mange Trærester nær engammel Bøg; sammest eds voksede ogsaa H ypholoma sublateritium

(altsaa ikke paa Stød!); Hypholoma r adi cosum, et Par Eksemplarer

i Ryget Skov; L entinus cornucopioides i Ganløse Ore; Lycoperdon

caelatum, fl ere smukke Eksemplarer, L. echi na tum i Terkelskov ogRyget Skov ; Mycena cro cata paa Bøgepinde ; PhaZZus caninus)' Poly­

porus applanatus paa Stød af Bøg og Elm; Russula violeipes ). Tricho­

loma melaleucum.N. F a b r i t i u s B u c h w a Id.

Søndag den 1. Oktober. Ekskursion til U g g e l ø s e S k o v,

K r o g e n l u n d og G a n l ø s e E g e t. 146 Deltagere. Efter An­

komst til Uggeløse Trinbræt Kl. ca. 10 ,30 (med ca. 40 Minutters

Forsinkelse) vandrede man straks gennem de vestlige Partier afUggeløse Skov og Krogenlund til det lille Traktørsted "Buresø", "hvortil st ørst e Delen af Selskabet dog først naaede frem Kl. ca .

12,30. Frokosten trak længere ud end beregnet, da det kneb stærktmed Serveringen til de mange Mennes~er. Ventetiden benyttedes tilen grundig Gennemgang af Formiddagens Udbytte. Som Følge af det

fremrykkede Tidspunkt opgav man at gaa til Ganløse Eget og valgtei Stedet at vende tilbage gennem den østlige Del af Krogenlund og

Uggeløse Skov; endvidere botaniseredes der ca. % Time i den Delaf Uggeløse Skov, som ligger Nord for Banelinien. Hjemrejsen fandt

Sted fra Uggeløse ved 16-Tiden, men man var først i Københavnomkring Kl. 18,00. En mindre Regnbyge indtraf kort før TogetsAfgang, men ellers forløb Ekskursionen i smukt Vejr.

Svampefloret havde bedret sig en Del i Slutningen af September,

og Udbyttet blev da heller ikke helt ringe, ialt 135 Storsvampearter,navnlig naar det tages i Betragtning, at baade Uggeløse Skov ogKrogenlund bestaar af Løvskov, væsentlig Bøg, hvad der jo begræn­

ser Artsantallet stærkt. Paa Foreningens sidste Ekskursion til desamme Skove, 26. September 1937, noteredes ca. 150 Arter, men da

undersøgtes ogsaa Ganløse Eget, hvor der findes meget Rødgran (se,"Friesia" II, S. 135).

De dominerende Svampe i det dybe B ø g e l ø v var overalt :CZitocybe laccata, Marasmius aZZiaceus, M. peronatus, Mycena pura (i

violette, lilla og rosa Former) , Lycoperdon gemmatum og Russula

-- 157 -

jellea, og paa T r æ s t ø d e n e: Armillaria mellea, Hypholoma

sublateritium og Pholiota mutabilis.

U dbyttet af S p i s e s v a m p e var ikke ringe og bestod for­trinsvis af følgende Arter: R ø d m e n d ,e F l u e s v a m p (Amanita

rubescens) ) .s p i s e l i g R ø r h a t (B ole tus edulis ) , F i l t e t R ø r ­h a t (B. eubi oment osus) , K a n t a r e l (Cantharellus cibarius) ,

T a a g e-T r a g t h a t (Clitocybe nebular æ) , P i g s v a m p (Hyd­

num repandum) , F o r a n de r l i g S k æ l h a t (Pholiota mutabi­

lis) , S k o v-M a n d e l c h a m p i g n o n (Psalliota silvicola) og

H ø s t-M u s s e r o n (Tricholoma nudum).

Af andre Svampearter kan noteres følgende: Amanita phalloi des,

en halv Snes spr edt voksende Eksemplarer, A. spi ss«; Boletus minia­

toporus, et Par Steder, B. piperatus, B. porphyrosporus, flere Steder,ialt en halv Snes Individer; Collybia dryophila f. tremelloidea, 1

Eksemplar, C. pseudo- radicata med den ejendommelige silkeglinsende,

honninggule Hat (se "Friesia" I, S. 294); Cordyceps militari s paaSommerfuglepuppe; Geaster triplex, et Par Eksemplarer; Hypho­

loma sublateritium. f. sterile, H. melamtuucm); L actarucs fuliginosus )'

Lycoperdon ccelatum; Mycena crocai«, adskillige Steder pa a Bøge­pinde, M. incl inata paa Egestød ; Pholiota ere bia; Polypor us applana­

tus paa Bøgestød; Psathyra conopilea; Russula Queletii, R. parazu­

rea; Tricholoma flavobrunneum.

N. F a b r i t i u s B u c h w a l d.

Søndag den 15. Oktober. Ekskursionen til E r m e l u n d e n og

J æ g e r s b o r g D y r.e h a ve. 'Op imod 150 Deltagere samledes i

smukt og mildt Solskinsvejr ved Posemandens Hus KI. 10 og drog ispredte Grupper, dels gennem Ermelunden og dels gennem Dyre­haven, til Fortunen, hvor Frokosten indtoges i fri Luft. Efter en

Gennemgang af det indsamlede Materiale fortsattes gennem For­tunens Indelukke over Sletten til Eremitageslottet og herfra videretil Klampenborg Station.

Der bestemtes 133 Arter, hvoraf 120 Bladhatte. De faa Cortina­rius- og Hygrophor us-Arter, sammenholdt med den relativt talrigeRepræsentation af Russula-Arter, tyder paa, at den lange tørre ogvarme Sommerperiode havde forrykket Svampesæsonen noget.

Høsten af Spisesvampe bestod dog som sædvanligt paa 'denneEfteraarstur hovedsageligt af V i o l e t H e k s e r i n g-Ri d d e r:'h a t (Tvicholoma nudum) , T a a g e-T r a g t h a.t (Clitocybe nebu­

laris) og H o n n i n g s v a m p (Armillar ia me llea). I Indelukket

- 158 -

ved unge Graner samledes nogle faa S p i s e l i g R ø r h a t (Bole­tus edulis) og Vel s m a g e n d e M æ l k e h a t (Lactarius delicio­sus), men i øvrigt var Udbyttet af de mest yndede Spisesvampe kunringe.

Granplantagerne i Indelukket skuffede. Udover Hypholoma cap­noides, der var temmelig almindelig paa og omkring Stubbe, fandtesher kun meget faa Arter. Heller ikke Eremitagesletten bød paastørre Udbytte. Der noteredes kun faa Hygrophorus-Arter, saasomH. chlorophanus, coccineus, laetus, psittacinus og virgi'næus, forudennogle Smaaarter af andre Marksvampe, bl. a. Clavaria helveola,Kunzei; Clitocybe rivulosa; Galera vittaeformis; Mycena avenacea,flavo-alba; Tricholoma cuneifolium; Tubaria pallidispora.

Yderligere skal nævnes Amanita phalloides; Clitocybe aggregataf. reducta, cerruseta f.; Cortinarius crystallinus, cyanopus, nemeren­sis, lwnnuleus ; Entoloma nidorosum; Flammula lenta, penetrans;Heleella lacunosa; Lactarius cireellatus under Avn, glyciosmus, palli­dus, torrriinosus; Lepiota acutesquamosa, castanea, haematosperma,procera, rhacodes; Limacella lenticularis; Limacium chrysodon, ebur­neum;Mycena crocata, pelianthina; Omphalia abiegna paa Rod afRødgranstub ; Paxillopsis tricholoma; Pholiota adiposa, squarrosa;Pohrporu« furnosus, et Par Steder paa Askestød ; Psaliiota arvensis,sanguinaria; Psathyra stipatissima med kun svagt antydet Ring;Psilocybe papyracea voksende selskabeligt paa Stamme af levendeBøg, spadicea ved Fod af Ær; Russula aeruginea, atropurpurea,cyanoxantha, delica, fellea, [ragilis (sensu F. & W.), lepula, lutea,maculata under Avn, wigricans, ochroleuca, pectinata (sensu S c h af­fer), Romellii; Tricholoma irinum i Ring, terreum, virgatum.

J. P. J e n se n.

KURSUS I BESTEMMELSE AF STORSVAMPE.

September-Oktober 1944.

Den 11., 18. og 25. September, 2. og 9. Oktober, Kl. 20-21 afholdtForeningen et Kursus i Bestemmelse af Storsvampe for Begyndere.Kurset fandt Sted i Botanisk Laboratoriums Auditorium og lededesaf stud. mag. M o r t e n L a n g e og stud. mag. A n d e r s M u n k.Tilslutningen var meget stor, idet ikke færre end 64 af ForeningensMedlemmer deltog.

Red.