nl20132.indd 1 18-06-2013 01:57:35

Youth For Understanding2

ISSN 0906-824423. årgang, nr. 4

Tryk: LaserTryk.dkOplag: 800 stk.

Redaktion: Emil Minana (redaktør), Bjørn Ubbe Ebbesen, Isabella Engberg og Cecilie Uhre.Kontakt: nl@yfu.dk

Forsidefoto: Ronja Lundberg

Newsletter er medlemsblad for Youth For Understanding Danmark

Det er nu, vi skal skaffe værtsfamilier!

Af Emil Minana

Jeg husker stadig den dag, jeg fik min værtsfami-lie. Det var en dag i marts 2006. Jeg husker dagen som euforisk, alt hvad mit sidste år i folkeskolen hand-lede om, var, at jeg skulle på udveksling til USA.

Nu stod jeg så med brevet i hånden. Et brev der fortalte mig, at jeg skulle bo i Decatur i Illinois hos Harold og Sandy.

Det er jo efterhånden mange år siden, at jeg fik min værtsfamilie, men jeg er sikker på, at følelsen stadig er den samme, når studenterne i dag bliver placeret.

Om de så skal til USA, Japan eller for den sags skyld Danmark, så er ventetiden på en værtsfamilie fyldt med lige dele spænding og nervøsitet.

Imens jeg skriver det her, sidder der 19 spændte studenter rundt omkring i verden, der stadig mang-ler en værtsfamilie her i Danmark.

De kommer fra hele kloden, og lige nu erde spændte og nervøse, ligesom jeg var den gang i 2006.

Det er måske ikke i år, at du selv skal have en ud-vekslingsstudent boende. Men det kunne jo være, at hende som du spiser frokost med hver fredag på arbejdet, din badmintonmakker eller en af de andre

børns familier i din datters folkeskoleklasse i år skulle prøve at have en udvekslingsstudent boende.

Det skader i hvert fald ikke at spørge dem.

I Newsletters tilbagevendende se-rie med YFU’ere, er vi denne gang nået til Aarhus, hvor vi skal møde Stina Doktor. Stina, som også bare bliver kaldt Doktor, bor med sin mand Anders lige uden for Aarhus, men hun kommer oprindeligt fra Samsø.

Af Emil Minana

Hvor var du på udveksling henne? Jeg var på udveksling i Logansport, In-diana, USA i 2005-2006.

Hvad var din bedste oplevelse fra dit udvekslingsår?

Min bedste oplevelse var menneskene jeg mødte og de efterfølgende venskaber. At blive modtaget af en ny familie og ele-verne i mine klasser med så åbne arme. Det bedste var åbenheden og venlighe-den som folk i USA og YFU besidder. Også hele kulturen at få den ind under huden - det var det bedste ved mit år.

Hvad har du lavet i YFU? Jeg har været interviewer, siden jeg

kom hjem, og derudover var jeg en kort periode kontaktperson. Ellers har jeg været med på min andel af kulturweek-ender. Lidt husbesøg, stande på skoler, O-møder, stået for afholdelse af infodag, samt jeg stod for opstarten af Thanksgi-ving i Århus sammen med Anders Møl-ler.

Hvad er dit bedste YFU-minde? Den er svær, der er simpelthen så man-

ge at vælge imellem. Jeg har værdsat alle de fantastiske fester og kurser, jeg har været på. - Muligvis er mit bedste minde den første Thanksgiving-fest vi havde i Århus. Det var så hyggeligt og sjovt. At lave maden med de andre, festen. Mad kampen og morgensvømningen - samt de mange grin.

nl20132.indd 2 18-06-2013 01:57:43

Juni 2013 3

Mød en YFU’er: Stina DoktorI Newsletters tilbagevendende se-rie med YFU’ere, er vi denne gang nået til Aarhus, hvor vi skal møde Stina Doktor. Stina, som også bare bliver kaldt Doktor, bor med sin mand Anders lige uden for Aarhus, men hun kommer oprindeligt fra Samsø.

Af Emil Minana

Hvor var du på udveksling henne? Jeg var på udveksling i Logansport, In-diana, USA i 2005-2006.

Hvad var din bedste oplevelse fra dit udvekslingsår?

Min bedste oplevelse var menneskene jeg mødte og de efterfølgende venskaber. At blive modtaget af en ny familie og ele-verne i mine klasser med så åbne arme. Det bedste var åbenheden og venlighe-den som folk i USA og YFU besidder. Også hele kulturen at få den ind under huden - det var det bedste ved mit år.

Hvad har du lavet i YFU? Jeg har været interviewer, siden jeg

kom hjem, og derudover var jeg en kort periode kontaktperson. Ellers har jeg været med på min andel af kulturweek-ender. Lidt husbesøg, stande på skoler, O-møder, stået for afholdelse af infodag, samt jeg stod for opstarten af Thanksgi-ving i Århus sammen med Anders Møl-ler.

Hvad er dit bedste YFU-minde? Den er svær, der er simpelthen så man-

ge at vælge imellem. Jeg har værdsat alle de fantastiske fester og kurser, jeg har været på. - Muligvis er mit bedste minde den første Thanksgiving-fest vi havde i Århus. Det var så hyggeligt og sjovt. At lave maden med de andre, festen. Mad kampen og morgensvømningen - samt de mange grin.

Når du en dag får børn med Anders, skal dine børn så på udveksling?

Vi har snakket meget om i vores for-hold, at vores (forhåbentlig) fremtidige børn både skal have muligheden for og opfordres til at tage ud og opleve verden. Dette på trods af min mand aldrig selv har prøvet det, så synes han, at hele kon-ceptet er fantastisk. Han ved, at det var livsændrende for mig at være afsted, og han har jo set, hvilke venskaber jeg har fået ud ad det.

(Foto: Stina Doktor)

nl20132.indd 3 18-06-2013 01:57:43

Youth For Understanding4

Once a Cardinal, Always a CardinalFælles for vores udvekslingsstuden-ter er, at de alle får nye oplevelser med hjem i baggagen. Her fortæller Frederikke om sit ophold i North Carolina, hvor hun fik muligheden for at dyrke en masse sport.

Af Frederikke G. Simonsen

Mit udvekslings år er nu ved at nå sin slutning her I Jacksonville, North Caro-lina. Det har været en fantastisk oplevelse og når jeg nu kigger tilbage på alt hvad der er sket de sidste 10 måneder, har jeg så mange oplevelser og minder jeg altid vil huske. En af de ting der har gjort mit år super godt og haft en stor indflydelse på mit ophold er sportsaktiviteter. I løbet af mit ophold har jeg dyrket 4 forskellige Varsity sportsgrene- volleyball, indoor track, outdoor track og fodbold.

Før jeg tog af sted, havde jeg fået man-ge gode råd og et af dem var, at finde en sportsgren som noget af det første. Den første sportsgren jeg kastede mig ud i, var volleyball. Ud fra min spæde erfa-ring med volleyball fra idræt i folkesko-len, tænkte jeg, at det var sjovt og efter min egen vurdering var jeg nogenlunde til at spille det. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at der var en rimelig stor forskel mel-lem idrætstimerne i Danmark og gymna-stiksalen jeg nu stod i, med 13 piger der alle havde spillet volleyball det meste af deres liv. Hvor de kunne serve mindst 7-8 gange i træk, kunne jeg, hvis jeg var hel-dig få 2 bolde over nettet. (I slutningen af sæsonen nåede min rekord op på 6 serve i træk). Min volleyball træner fortalte mig i begyndelsen af sæsonen, at jeg ikke vil-le komme til at spille nogen kampe. Det knuste lidt mine drømme, men de blev hurtigt helet da jeg fra sidelinjen oplevede min første volleyball kamp, med opråb af navn, national sang, kampråb, og slagsråb

når vi vandt et point. Det var med volley-ball pigerne, at jeg for første gang besøgte Bojangles, en fastfood restaurant. De vir-kede alle overraskede over, at jeg aldrig havde været på Bojangles, men forvirret som jeg var af at se på alle menu skiltene, der hang over skranken, hjalp de mig med at bestille. I vores sidste hjemmekamp fik jeg lov til at spille. Det kom helt bag på mig og jeg spillede blot 2 minutter. Jeg hu-sker ikke så meget - jeg tror ikke engang at jeg rørte bolden, men jeg var på banen og det reddede lidt sæsonen. I længden blev volleyball lidt kedeligt og jeg var klar til at afprøve en ny sportsgren.

Indoor trackDen næste sportsgren jeg kastede mig

over var indoor track. Ironisk nok er in-door track udendørs løb. Den eneste grund til at det bliver kaldt for indoor track er, at States (statsmesterskaberne) bliver afholdt i en indendørs arena. Men når temperaturen om vinteren stadig viser 18-20 grader, så er det ikke så slemt at løbe udenfor. Jeg var super nervøs før try-outs, da jeg ikke er verdens hurtigste løber. Det viste sig dog hurtigt, at der ikke var nogen grund til bekymring, for alle der kom til try-outs, kom på holdet. Jeg blev rigtigt hurtigt glad for at løbe indoor track. Jeg løb to forskellige distancer, 1 mile (1,6 km) og 2 miles (3,2 km). Vi var kun 2 piger der løb disse distancer, og vi fik i løbet af sæ-sonen tilbagelagt mange kilometer sam-men. Mit første konkurrence løb, var en halv kold november dag. Mit mål for løbet var ikke at blive den sidste. På startlin-jen var en stor gruppe piger fra en anden skole og to af dem holdt en lille pep-talk for de andre og jeg husker stadigvæk præ-cist de ord de brugte ”What ever you do - don’t walk! Then rather slow down and jog- but remember, do not walk!”. I løbet af sæsonen kæmpede jeg mig op til en pla-

cering i midterfeltet. Det var jeg dejligt at opleve at mine tider blev bedre og bedre ligesom venskaberne med de andre løbere voksede. Min værtsmor og 4-årig værts-søster var tilskuere til et af mine løb, og her fandt jeg hurtigt ud af at min værts-søster, Hope vidst nok er min største fan. Hun begyndte at heppe på mig før jeg løb og efter jeg havde løbet blev hun ved med at heppe på mig, når andre piger i rød uni-form løb forbi.

Fodbold og venskaberEfter indoor track sæsonen begyndte

fodboldsæsonen, noget jeg havde set frem til i lang tid. Og når jeg tænker tilbage på den, så er den gået ufattelig hurtigt. Vi spillede en masse kampe, og de fleste blev vundet, hvilket førte til en Conference Championship titel, efter en spændende kamp mod vores ærkerivaler. Sæsonen bød ud over en masse god fodbold på pa-sta parties, hold middage med pasta og en ton af forskellige desserter. Et lille stævne i Charlotte, den største by i North Carolina.

(Foto: Frederikke Simonsen)

nl20132.indd 4 18-06-2013 01:57:44

Juni 2013 5

Spontane vindermiddage på den lokale mexicanske restaurant. Lange busture, når der skulle spilles på udebane, i den hvide aktivitets bus, der virkelig får en til at værdsætte, at man bor i lille Danmark, hvor alting er tæt på hinanden. Turen til Charlotte tog 6 timer i bus og selv om vi tilbragte mange af timerne med at snakke og have det sjovt, var det en ufattelig lang køretur. Det var også en sæson, som bød på drømmen om at vinde States, venska-ber og Senior Night. Jeg er kun en junior, men min træner var så venlig at lade mig opleve en Senior Night. Det er den sidste hjemmekamp i sæsonen, hvor se-niorerne bliver værdsat og hyllet. Der var lavet skilte, pyntet op med balloner i sko-lens farver, og i halvlegen fik vi en buket blomster, en lille gave, en sweatshirt med skolens logo og navn samt nogle ord med på vejen. Afslutningen på sæsonen bød også på røde hårspidser i anledningen af playoff kampe om statsmesterskabet.

Som en landskamp imod Sverige

Da jeg var så glad for at løbe indoor track, var jeg heldig at få lov til også at løbe udendørs track. Så jeg delte tiden i mellem udendørs track og fodbold. Udendørs track var sjovere end indoor track, da vi kun løb i mod 2-3 forskel-lige skoler i stedet for 5-6. Dette gjorde at jeg kunne komme i top 5 og nogen gange vinde løbene. Udendørs track slut-tede med en Conference Championship titel til holdet. Jeg endte med en syvende plads i min 1 mile og en ottende plads i min 2 mile ved det stævne, hvor alle 8-9 skoler i vores område var mødt op.

Fodboldsæsonen var længere end udendørs track sæsonen, men endte des-værre lidt brat. Vi nåede til den fjerde runde i playoffs og skulle spille mod vo-res ærkerivaler for tredje gang i sæsonen. Kampe mod dem er ligesom en lands-kampe imod Sverige, kampene er tætte

og det gør ondt på stoltheden at tabe. Efter en tabt kamp og en vundet kunne alt ske i det tredje opgør. På papiret var vi bedst, og i selve kampen var vi også bedst, men vi kunne ikke afslutte vores chancer, så efter ordinær spilletid, 2x10 minutter, 2x5 minutter stod der stadigt 0-0, og i straffespark trak vi det korte-ste strå. Så fra den ene dag til den anden sluttede al sport.

Det er helt trist ikke længere at have en ny sportsgren at se frem til. Hvis jeg kunne vælge en ny sportsgren ville jeg vælge cross country, men sådan er virke-ligheden ikke. Med diverse sportsaktivi-teter har jeg skabt en masse minder, og jeg vil komme til at savne al den sport der kan følge med high school. De forskellige sportsgrene jeg har dyrket har været med til at give mig en stor school spirit og jeg ved at jeg for altid vil være en Cardinal!

Frederikke med sit fodboldhold (Foto: Frederikke Simonsen)

(Foto: Frederikke Simonsen)

nl20132.indd 5 18-06-2013 01:57:44

Youth For Understanding6

Vi skal da ha’ debat, min skat!

Af Rasmus Schäffner Jacobsen

Vi skal have mere debat i YFU. Ikke blot for debattens skyld. Slet ikke. Men vi skal debattere mere, fordi det flytter noget. Vi skal gøre det på de elektroniske medier, vi har til rådighed. Og særligt YFUnet, der giver gode muligheder og rum til dette. Nedenfor vil du kunne læse et indlæg skrevet af Mads-Erik Schiønnemann, der på fornemmeste vis illustrerer hvordan en debat kan flytte noget.

Indlægget er skrevet i efteråret 2008 efter en turbulent tid i foreningen, hvor medlemmerne endte med at stille den daværende bestyrelse stolen for døren og starte på en frisk med nye kræfter. Og selv om bølgerne dårligt havde lagt sig på daværende tidspunkt formåede netop dette indlæg at skue fremad mod nye horisonter for foreningen. Dette indlæg var mere end noget andet med til at sætte retningen for den demokratiske diskussion, vi har haft i foreningen siden 2008. Debatindlægget handlede om, hvorfor det ville være en god idé at gå fra et delegeretmøde til en generalforsamling i YFU. Siden dengang har vi ivrigt diskuteret hvad, der var bedst: Delegeretmøde og generalforsamling? Mange synspunkter er blevet udvekslet. Vi har haft medlemmer, der har skiftet stand-punkter og holdninger undervejs, dog uden at kløjs i det som Lars Løkke;-). Og selv om Mads-Eriks opfordring til at overgå til en generalforsamling ikke er blevet efterfulgt af foreningen, så har vi over de seneste fem år haft en værdifuld debat om, hvad der skal udgøre den demokratiske essens af YFU-Danmark.

Selv om debatten har bølget frem og tilbage, og til tider været hårdt tegnet op, har den bidraget til, at vi som forening har under-søgt os selv og diskuteret, hvad et godt demokratisk sindelag bør være i en forening som vores. Under vores demokratiske diskus-sion, der fornemt har været ledet af udvalget for demokratiske processer og bestyrelsen, har vi altså fået testet og gjort hinanden skarpere på hvad et godt foreningsdemokrati består af. I denne sammenhæng er det mindre vigtigt hvilken en af de to modeller vi har valgt. For det er samtalen, der betyder noget, som Danmarks Ungdoms Fællesråds(DUF) gamle grundlægger, Hal Kock ville have sagt. Netop demokrati er også den dag i dag et af DUFs tre hovedindsatsområder, og når jeg ser tilbage på den demokratide-bat, vi har haft siden 2008, så må jeg konstatere at få foreninger i DUF har haft så levende, iderig, og givtig demokratidebat som os. Det kan vi, og skal vi være stolte af.

Vi skal også fortsætte med at debattere de ting, vi allerede har debatteret 1000 gange før. For det bliver aldrig uinteressant at debattere, hvordan vi får flere medlemmer, eller hvordan vi finder nye værtsfamilier. Disse ting hører med som grundessens i vores virke, og det kan aldrig, i min verden, blive uinteressant at diskutere. Lad os derfor fortsætte med at udveksle vores synspunkter i en ramme af respekt og konstruktivitet.

På næste side kan du læse, hvad Mads-Erik Schiønnemann, der i dag er National Director i YFU-Sverige, skrev i 2008, da han var frivillig i YFU-Danmark :

nl20132.indd 6 18-06-2013 01:57:44

Juni 2013 7

Fra delegeretmøde til generalforsamlingAf Mads-Erik Schiønnemann. Udgivet på YFUnet d. 22/09-2008 16:24

Jeg kom hjem fra udveksling og blev returnee i 1994. Regionsarbejde var sjovt dengang. De fleste af os havde fornylig skiftet vores gamle Commodore 64 ud med en PC. Computeren var blevet allemandseje, og vi var glade for, at vi nu kunne lave invitationer og nyhedsbrev med tekstbehandlingsprogrammer som Word. Man printede dem bare ud, og hvis man havde husket at bestille for-frankerede kuverter, så kunne man med det samme sende invitationen til sekretariatet og forvente, at medlemmerne havde den i hånden indenfor højst én uge.

Jeg var i huset for første gang i 1997. Turen var lang og dyr, for selvom færgeturen kunne være festlig, så tog den tid. Det gjorde nu ikke så meget, for der var som regel omkring 40 mennesker til regionsmøderne, så regionsarbejdet var nok. Når der var dele-geretmøde, læste man om det i Newsletter, og så deltog man ellers i det obligatoriske regionsmøde. Det var vigtigt, for man skulle tage beslutninger og finde de tre delegerede. Det var ikke let at komme med, når der var ca. 40 om buddet, og man var nyt medlem.

Det obligatoriske regionsmøde var med andre ord min bedste mulighed for at finde ud af, hvad der foregik, at stille spørgsmål og at få indflydelse.

I dag ser verden lidt anderledes ud. Vi YFUere kender hinanden på kryds og tværs af landet, og mange er oftere til arrangementer i huset, end de er til regionsmøde. Har man lyst til at få information, kan man gå på YFUnet og stille alle de spørgsmål, man har lyst til. Før kunne man spørge 40 - Nu kan man spørge alle. Når vi holder obligatorisk regionsmøde kan næsten alle, der har lyst, blive delegerede, og selv hvis man ikke er delegeret, kan man tage med - uden den hyggelige men langsommelige færgetur.

På delegeretmøde kan man møde de fleste aktive fra hele landet. man kan møde alle bestyrelsesmedlemmerne og alle de nye bestyrelseskandidater. Man kan møde en masse erfarne frivillige på lige vilkår som alle andre. I dag er selve delegeretmødet den bedste mulighed for at finde ud af, hvad der foregår, at stille spørgsmål og at få indflydelse.

På trods af de nye tider holder vi fast ved det gamle system. Selvom det gode sted at få information og have debat, foretager vi stadig de vigtige valg ude på de obligatoriske regionsmøder, hvor der er begrænset viden, begrænsede holdning og begrænset til-stedeværelse af Bestyrelsesmedlemmer, kandidater og medlemmer.

I denne tid med mange obligatoriske regionsmøder mærker vi virkeligt konsekvensen af dette forældede system. Bestyrelsesmed-lemmers tilstedeværelse på møderne skaber ukonstruktiv og spilttende debat om, hvorvidt de må være tilstede, og om hvorvidt de må være udtale sig. Vi har lange, kedelige og ukonstruktive diskussioner om, hvordan vi skal stemme, hvordan vi skal vælge delege-rede, og om hvordan de delegerede skal forholde sig til argumenterne på delegeretmødet. Vi foretage afstemninger og skriver resul-taterne i referater, hvilket kan benyttes strategisk af andre personer eller regioner. Alt sammen fordi vi fastholder det gamle system.

Det er tid til at afskaffe delegeretmøde og erstatte det med en generalforsamling. Alle medlemmer, der har lyst, kan deltage i de-legeretmøde, og alle har én stemme.

Ingen rævekager, ingen strategi, ingen splittelse omkring, hvad der bliver sagt hvor, ingen der tvinges til at stemme på noget be-stemt. Istedet: Åben og réel debat i et fælles fora, hvor alle kan komme til orde, alle kan forholde sig til, hvad der bliver sagt, og alle kan stemme udfra hver deres egen hjerne og deres eget hjerte fortæller dem - efter at have sat sig grundigt ind i tingene.

Vi skal have vedtaget at gå over til generalforsamling på delegeretmødet i 2009.

Mvh,Mads-Erik.

nl20132.indd 7 18-06-2013 01:57:45

Youth For Understanding8

Værtsfamiliedag i zone 4Søndag d. 26. maj mødtes kommende værtsfamilier og kontaktpersoner i zone 4. De skulle lære hinanden at kende, og høre lidt om, hvad de kan forvente, når de til næste sæson skal være enten værtsfamilie eller kontaktperson for en udvekslings-student. Af Kirsten Agersbæk på vegne af Kon-taktpersonerne i zone 4

På dagen samledes næsten alle nye værtsfamilier og deres nye kontaktperso-ner, for på den måde at lære hinanden lidt og kende, få noget mere information om at være værtsfamilie og lære nogle af de an-dre familier at kende.

Et arrangement hvor næsten alle nye 13 familier var repræsenteret, en mulig værtsfamilie samt Senior- og Juniorkon-taktpersoner – i alt var vi 54 mennesker, som nød dagen både ude og inde.

Vi startede med at spise en fælles frokost, hvor alle nød det rigtigt gode vejr udenfor, og hvor man kunne høre, at det ikke var svært at komme i snak med hinanden.

Efter frokost var der generel informa-tion, bl.a. gennemgang af vores uddelte mappe til værtsfamilierne. Mappen inde-holder en oversigt over familier, studenter og kontaktpersoner i zone 4, så det på den måde er let at gå ind et sted og finde hin-andens kontaktoplysninger, og hvem der ”hører”sammen, hvem der bor i ens egen region osv. Desuden en Aktivitetskalender for sæson 2013/14, så alle har mulighed for allerede nu at sætte kryds i kalenderen, for ikke at gå glip af nogle af vore arran-gementer, og hvilke arrangementer der er obligatoriske for studenterne i løbet af året. I mappen har vi også lagt en folder med tips til sprogindlæring til hjælp for familierne, så de i god tid kan forberede nogle at de tips, de synes passer til deres

familie. Desuden havde vi en gennemgang af Rejseregler for udvekslingsstudenterne.

Arrangementer for værtssøskendeVi laver i næste sæson også noget nyt.

Vi vil lave et arrangement for værtssø-skende, hvor de vil blive inddelt i forskel-lige aldersgrupper, da aldersspredningen er stor, og gennem spil, leg og samtale vil blive forberedt, så godt det lader sig gøre, til hvad året med en ny ”søskende” evt kan byde på. Foreløbelig har vi fastlagt et ar-rangement for værtssøskende, der afhol-des samme dag som Opfølgningsdag for udvekslingsstudenterne og Forældremø-de. Efter denne dag vil vi tage stilling til hvornår evt. næste arrangement for Værts-søskende skal laves.

Derefter kom 2 af vore nuværende værtsfamilier for at fortælle om deres op-levelser med et nyt ”barn” i familien.

Hvordan det har været, hvordan de har hjulpet deres studenter til at tilegne sig det danske sprog og den danske kultur. Den ene familie er for 2. år i træk Værtsfami-lie – begyndende med at ville hjælpe os

som ankomstfamilie – men familien blev meget hurtigt så glade for studenten, at de gerne ville ”beholde” ham, og har haft et rigtig godt år med en ”storebror”, der meget hurtigt faldt til i familien, har fået mange danske venner i både skole og fri-tidstilbud, og derigennem har lært både sprog og om den danske kultur. Der er så lige det ”men”, at opholdet snart er slut, og drengene i familien er ikke meget for at ”slippe” deres nye bror – har foreslået om ikke deres storesøster, der i dette år har været udvekslingsstudent, kan blive byttet med den nye ”bror”.

Den anden familie kunne fortælle, at de ligeledes er blevet meget glade for deres nye ”søster”, der har bibragt familien besøg af mange andre kulturer, da deres ”barn” har haft meget kontakt med de andre ud-vekslingsstudenter i området – men på

trods af det, er det danske sprog på plads.

Denne familie er også meget kede af at skulle ”slippe” ders nye ”barn” – noget som er generelt, men det er jo forhåbent-lig heller ikke Farvel – men på Gensyn.

Der blev lyttet intenst på dagen. (Foto: Kirsten Agersbæk)

nl20132.indd 8 18-06-2013 01:57:45

Juni 2013 9

Værtsfamiliedag i zone 4

som ankomstfamilie – men familien blev meget hurtigt så glade for studenten, at de gerne ville ”beholde” ham, og har haft et rigtig godt år med en ”storebror”, der meget hurtigt faldt til i familien, har fået mange danske venner i både skole og fri-tidstilbud, og derigennem har lært både sprog og om den danske kultur. Der er så lige det ”men”, at opholdet snart er slut, og drengene i familien er ikke meget for at ”slippe” deres nye bror – har foreslået om ikke deres storesøster, der i dette år har været udvekslingsstudent, kan blive byttet med den nye ”bror”.

Den anden familie kunne fortælle, at de ligeledes er blevet meget glade for deres nye ”søster”, der har bibragt familien besøg af mange andre kulturer, da deres ”barn” har haft meget kontakt med de andre ud-vekslingsstudenter i området – men på

trods af det, er det danske sprog på plads.

Denne familie er også meget kede af at skulle ”slippe” ders nye ”barn” – noget som er generelt, men det er jo forhåbent-lig heller ikke Farvel – men på Gensyn.

Spørgsmål og danskundervisningDer var selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål, hvilket

der også var mange, der gjorde – det er jo altid noget andet, at høre tingene fra nogle, der selv har prøvet at være værtsfamilie.

Senere viste vi de kommende forældre en af sidste års åsop-gaver, for at forældrene kunne danne sig et indtryk af, hvad årsopgaven indeholder, og hvordan vi som organisation hjæl-per studenterne med at forberede sig på den. Desuden noget information om, at det er selvvalgt, hvordan studenterne vil fremlægge opgaven.

Derefter information om dansksprogsundervisning. I zone 4 har vi allerede nu et godt overblik over, hvilken danskunder-visning der tilbydes i de forskellige kommuner. Vi oplever at flere og flere gymnasier, der selv har påtaget sig ansvaret for at tilbyde danskundervisning som en del af skemaet. I nogle kommuner er der undervisning for udvekslingsstudenter i Ungdomskolen. Men alt i alt må vi konstatere, at der i løbet af de sidste par år, er sket en meget positiv udvikling i forhold til danskundervisning af udvekslingstudenternes muligheder for at lære dansk.

Til slut samledes Værtsfamilier og Kontaktpersoner gruppe-vis – inddelt i regioner – for at lære hinanden lidt at kende og især få ansigt på de forældre der bor i ens eget område, og som man i løbet af næste år vil møde flere gange. Her blev mange ting drøftet, og yderligere spørgsmål besvaret.

Alt imens værtsfamilierne blev informeret indendørs – blev en gruppe af junior-ontaktpersoner introduceret til deres kom-mende ”job” udenfor i solskinnet –

Efter mange positive tilbagemeldinger fra Værtsforældrene, må vi konstatere, at det har været et meget vellykket arrange-ment.

Så nu er zone 4 klar til at modtage de nye studenter i august – og vi glæder os alle.

Der blev lyttet intenst på dagen. (Foto: Kirsten Agersbæk)

Juniorkontaktpersonerne hyggede sig i solen. (Foto: Kirsten Agersbæl)

nl20132.indd 9 18-06-2013 01:57:46

Youth For Understanding10

Fra Norge til Danmark – det har alligevel sin afstand18-årige Siv Hilde Rangen fra Jæren, Stavanger i Norge valgte at tage på udveksling til Danmark. Her endte hun i den lille by Aalestrup i Jyl-land, ikke en så fjern oplevelse fra det landbrugsmiljø hun kom fra hos vores naboer i det kolde nord. Hør hvordan hendes udvekslingsople-velse var, og hvordan hun alligevel stødte på kulturforskelle

Af Isabella Engberg.

- Hvorfor valgte du at tage på udveks-ling i Danmark; Norge er jo både kultu-relt og sprogmæssigt ikke langt herfra?

Eftersom Jæren er et af Norges største landbrugsområder, og jeg selv boede på en gård i Norge, var det grunden til, at jeg valgte at tage til Danmark. Landbruget i Danmark er noget min familie i Norge ser rigtig meget op til, og da Danmark og Norge er så tæt på hinanden, er det nemmere for mig at besøge mine danske venner og værtsfamilie, når jeg engang kommer hjem igen, noget som ville været lidt svært hvis jeg tog til f.eks Australien. Selvom sproget er tæt på hinanden har det ikke været så nemt som jeg troede det ville blive. Den måde man udtaler de helt samme ord er helt forskellige fra norsk til dansk, og dermed har det været lidt svært. Også fordi min værtsfamilie snakker rig-tig jysk.

- Hvordan adskiller Norge sig fra Dan-mark, både i skolen og i hjemmet?

Selvom de to lande ligger tæt på hinan-den er der jo forskellige traditioner. Det jeg har oplevet af forskelle, er det at Dan-mark har en mere afslappet kultur, der er ikke meget stress. De lægger også vægt på sammenholdet mellem mennesker. Det er tit skolefester, familiefester  osv, hvor man møder nye mennesker. Skolen er helt forskellig i forhold til den norske. Her er det mere seriøst og der bliver lagt vægt på at lave lektier, mange lektier. Skolen her

i Danmark har også et større fællesskab.

 - Hvordan har du opfattet

de danske unge?De danske unge er meget in-

kluderende og hyggelige. De er nemme at snakke med og tager godt hånd om en. Hvis man behøver hjælp er det bare til at spørge.

 - Hvad har været det svære-

ste at vænne sig til?Det sværeste for mig var nok

alle lektierne vi fik. Jeg er ikke rigtig vant til at lave lektier i weekender, og når vi har ferie. Det har været hårdt at lave så mange lektier, og det tager rig-tig lang tid.

 - Hvad har været den største

udfordring?Den største udfordring var

nok at komme ind i min klasse. Selvom alle var hyggelige var det svært at finde sin plads. Jeg vidste ikke rigtig helt, hvor jeg passede ind. Da man bruger den stør-ste del af tiden på skolen, var det rigtig for mig at få et godt fællesskab med mine klassekammerater.

 - Hvad har været let?Det har været let at få et godt forhold til

min værts- familie. De var hygge-lige og tog imod mig med åbne arme. Jeg fik hurtig et godt og dejligt forhold til dem, uden at der blev nogen mærkeligheder.

 - Hvis du allerede nu kan sige hvad du

har fået mest ud af at være på udveksling her i Danmark, hvad mener du så det har været?

Jeg har blevet mere selvstændig og mere åben for at møde nye mennesker. Jeg fået mange gode oplevelser og venner for li-

vet. Noget som jeg kan tage med videre i livet. Jeg også lært mig selv bedre at kende og hvad jeg gerne vil senere i livet.

Siv med sin date til galla. (Foto: Siv Rangen)

Når enden er nær

nl20132.indd 10 18-06-2013 01:57:46

Juni 2013 11

Fra Norge til Danmark – det har alligevel sin afstand

vet. Noget som jeg kan tage med videre i livet. Jeg også lært mig selv bedre at kende og hvad jeg gerne vil senere i livet.

Siv med sin date til galla. (Foto: Siv Rangen)

Når enden er nærDen 14. maj var Huset i Tommerup ramme for præsentationen af de ople-velser, som de udenlandske studenter fra Fyn havde fået gennem de sene-ste ni måneders udvekslingsophold i Danmark. Med studenterne var studenternes værtsfamilier samt de kontaktpersoner, der havde hjulpet studenterne gennem det udvekslings-ophold hvis afslutning efterhånden nærmede sig. En afslutning der af mange først rigtig blev opdaget i forbindelse med udarbejdelsen af de årsprojekter, som studenterne på denne dag kunne vise frem.Af Bjørn Ubbe Ebbesen

De mælkehvide glaslamper hang ned fra loftet i plenum i Huset. Loftet, der flere gange årligt fungerer som en magispun-den stjernehimmel af drømme og håb for de kommende udvekslingsstudenter un-der Mavehyggen på Kulturweekenden, var dog nu vidne til en ny fase i de refleksioner, der altid er en del af et udvekslingsophold. For til trods for, at man den 14. maj kunne mærke samme aura af hektisk tankevirk-somhed forbundet med fremtiden, så var der, i modsætning til hos de kommende studenter på Kulturweekenderne, her tale om en refleksion i forhold til hvordan det seneste år havde påvirket ens fremtid.

Når forårssolen afslører realiteterneHvert år ved forårstid kommer perio-

den hvor udvekslingsstudenterne efter-hånden begynder at se en ende på deres ophold. Forældre i hjemlandet begyn-der at glæde sig til gensynet, skoleklas-sen begynder at glæde sig til sommer-ferien og i det hele taget begynder de faste strukturer, der har styret udveks-lingsstudentens hverdag, at ændre sig. Det er på denne tid af året, at YFU-Dan-mark beder de udenlandske studenter, der er i landet om at begynde at forberede de-res årsprojekt - et oplæg for frivillige og værtsfamilier, der skal vise de ting studen-ten vil fremhæve fra sit år i Danmark. For nogle er forberedelsen af præsentationen det afgørende tidspunkt hvor realiteterne

rammer og studenten bliver opmærk-som på, at såvel som alle gode eventyr må ende, så har et udvekslingsophold også en afslutning med et ’farvel og på gensyn’ til nye venner og ikke mindst ny familie.

En emotionel genopfriskningFor Paul Kim fra Sydkorea var forbe-

redelsen af præsentationen hård:” When I sat down and started collecting pictu-res it really was emotional.” Mødet med de mange minder og påmindelserne om alle de nye bekendtskaber man har gjort sig er overvældende for de fleste, og for mange er mødet med det seneste års begi-venheder også med til at sætte perspektiv på den sidste måneds tid der er tilbage. Som Paul Kim siger:” The first thought that went through my head was ’oh my god - time goes so quick!’” Studenterne skal ikke bare snart sige farvel til værtsfamilie og venner, men også et unikt år af deres liv, som de aldrig helt vil kunne opleve igen. For afskeden i lufthavnen er på man-ge måder den definitive overgang mellem den person man var før man tog af sted og den person man er efter endt ophold.

Mange studenter fremhæver især sociale kompetencer og styrker i forbindelse med de positive udviklinger de kan trække på efter endt udvekslingsophold. ”Jeg er ble-vet mere åben og man snakker bare med flere mennesker.” fortæller Elinor Edem fra Schweiz på et flydende dansk, der kunne får enhver sproglig student til at misunde hende hendes sprogøre. ”Jeg ved nu hvordan det er at komme til et nyt land hvor man ikke forstår hvad folk taler om.”

Når enden er god…Det lakker mod enden for udvekslings-

studenterne fra årgang 2012-2013, men efter at have oplevet præsentationer fulde af erfaringer og eventyr fortalt af studen-ter med glød i øjnene kan man ikke være i tvivl om, at udvekslingsoplevelsen igen i år har sat sit unikke præg på en gruppe unge mennesker fra hele verden. I denne udga-ve af Newsletter kan du kigge nærmere på et par af de årsopgaver, som studenterne præsenterede på regionale arrangementer forskellige steder i landet - god læselyst!

Der blev delt minder fra studenternes udvekslingsår i Huset.(Foto: Bjørn Ubbe)

nl20132.indd 11 18-06-2013 01:57:49

Youth For Understanding12

Digt af Scarlet Zingg fra Schweiz

11 måneder er det siden,Jeg er kommet i et fremmet Land,11 måneder er det siden,jeg første gang gik på den danske strand. På Fyn mødt jeg alle andre udvækslings-

studenter,Hvor vi sammen på værtsfamiliene ven-

ter.Min værtsfamilie kom og vi skal bo,Allesammen i Holstebro.Holstebro det er så flot,Jeg vidste, her vil jeg ha’ det godt.Efter vores ferie i Skagen,Og masser af dejlig kagen,Var det nu min første skoledag,Det var en grund til rejse flagen.Bange, ja det var jeg lidt,Håbte bare ikke at det bliver et mareridt.Men min klasse de var så sjov,Ingen grund at være flov.Tiden går og starten var ikke altid nemt,

men dog,Snart så lært jeg det danske sprog.Begynt at forstå mine lærer og venner,

Og nej, snart en grund at lave afleverin-ger.

Med fester, musical og guitar melodi,Gik de  måneder forbi.Også forsøgt har jeg det med gymnastik,

Men ikke så godt det gik.Snart så var min fødselsdag,Og igen skal det op med flagen!Efter jeg fyldt sytten år,Er det ikke langt så står,Julen på kalenderen.Flæskesteg og and vi fik,Rund om juletræet vi gik,Og dansede og sang,Festen var i gang.Og så begynder allerede et nyt år,Oh hvor hurtigt tiden går.Vinteren var langt og lidt forkølet jeg

mig følte,Men så drak vi bare en øl til.En viking var jeg til festelavn,En økse har jeg i min favn.Foråret kommer snart,Og så er vi parat,

Til påske og alt det hører til,Alle påskeæg vi finde vil.Det bliver varmer og tiden går så stærkt,Og inden jeg har det bemærket,Er der ikke meget mere tid tilbage,Men stadig tid til masser af kage.Jeg har det sjovt med alle mine venner,Og bare alle dem jeg kender.Det er klar at vi er de bedste,Og det skal fejres med masse af feste.Skøre ting vi kan godt li’Kører til vesterhavet på cykelstig,50 kilometer skulle vi nå,Til på stranden vi kunne gå.Sidste skoledag alleredeMen ingen grund til at græde,Fordi vi allesammen ved,Vi ses inden jeg tager af sted.

Snart så skal vi sige farvel,Og håber at alt det går vel.

Jeg skal bare sige tak for alt,Ikke kun til mine forældre frodi de har

betalt,også tak til alle dansker skal jeg sige,ville ønske jeg kunne lidt længer blive.Men hvis jeg har penge nok i min lom-

me,På besøg jeg altid gerne ville komme.For jeg er sikker alle ved,Danmark er et dejligt sted.

(Foto: Scarlet Zingg)

nl20132.indd 12 18-06-2013 01:57:50

Juni 2013 13

Digt af Scarlet Zingg fra SchweizTil påske og alt det hører til,Alle påskeæg vi finde vil.Det bliver varmer og tiden går så stærkt,Og inden jeg har det bemærket,Er der ikke meget mere tid tilbage,Men stadig tid til masser af kage.Jeg har det sjovt med alle mine venner,Og bare alle dem jeg kender.Det er klar at vi er de bedste,Og det skal fejres med masse af feste.Skøre ting vi kan godt li’Kører til vesterhavet på cykelstig,50 kilometer skulle vi nå,Til på stranden vi kunne gå.Sidste skoledag alleredeMen ingen grund til at græde,Fordi vi allesammen ved,Vi ses inden jeg tager af sted.

Snart så skal vi sige farvel,Og håber at alt det går vel.

Jeg skal bare sige tak for alt,Ikke kun til mine forældre frodi de har

betalt,også tak til alle dansker skal jeg sige,ville ønske jeg kunne lidt længer blive.Men hvis jeg har penge nok i min lom-

me,På besøg jeg altid gerne ville komme.For jeg er sikker alle ved,Danmark er et dejligt sted.

Fransesca som kommer fra Moldova ses her sammen med Familien Sønderup Hansen, som har været hendes værtsfamilie igennem det sidste år.

Det øverste billede er fra Fransescas årsopgave.

nl20132.indd 13 18-06-2013 01:57:50

Youth For Understanding14

”Det er sgu sejt at være YFU’er!”For mange YFU’ere var Ronja Lund-berg ret ukendt, da hun på Delegeret-møde 2012 stillede op som kandidat til bestyrelsen. Hun blev i første omgang valgt som suppleant, men allerede en måned senere var hun fuldgyldigt medlem af bestyrelsen. Mød Ronja.

Af Emil Minana

Selvom Ronja Lundberg var ukendt for mange YFU’ere, da hun i efteråret 2012 be-sluttede sig for at stille op til bestyrelsen i YFU Danmark, så har hun ikke fortrudt, at hun gjorde comeback i den forening, som tilbage i 2006 sendte hende på udveksling til USA.

Her var hun på udveksling i staten West Virginia i byen Ravenswood hos en ikke helt traditionel værtsfamilie.

”Jeg boede hos en kvinde, som var i tres-serne, hvis mand døde et år før jeg ankom. Det skulle egentlig kun have været en an-komstfamilie, men så ville hun egentlig gerne have, at jeg blev boende,” fortæller Ronja.

At Ronjas værtsfamilie var utraditionel, gjorde hende ikke noget. Det at bo hos en enlig mor, var nemlig slet ikke noget, som hun var vant til hjemmefra.

”Jeg har to søskende og fire papsøskende herhjemme, så det, at jeg lige pludselig ikke havde nogen, det var meget anderledes.”

Imellem udveksling og bestyrelse

Da Ronja kom hjem fra udveksling, var YFU-ar-bejdet ikke det første, der fangede hendes interesse. Til gengæld var hun aktiv i Danske Gymnasieelevers Sammeslutning(DGS), hvor hun sad i forret-ningsudvalget på natio-nalt plan.

Hun var aktiv i elevrådet på gymnasiet og så dannede hun en kirkeklub i Gammel Ry.

”Det var ikke som sådan en kirkeklub, men det var en klub, hvor vi diskuterede religion. Noget jeg havde fået inspiration

til fra mit udvekslingsophold i USA, hvor jeg havde været meget aktiv i kirken.”

Det var ikke kun i DGS, at Ronja var po-litisk aktiv. Hun er blandt andet uddannet valgobservatør, har været næstformand i Radikal Ungdom og har lavet arbejde for Yngresagen i Aarhus.

YFU er fantastisk Det, at Ronja skulle tilbage

til YFU på et tidspunkt, var hun ikke i tvivl om.

Hendes udvekslingsop-hold i West Virginia havde betydet så meget for hende. Det gjorde nemlig en verden til forskel at bo i et område, hvor fattigdom var så ud-bredt, som det var.

En anden vigtig grund til at vende til-bage til organisationen, var at YFU, ifølge Ronja, er en organisation der byder alle velkomne.

”Jeg synes, at YFU er en fantastisk orga-nisation. Min oplevelse af YFU er, at alle er velkomne. Det handler ikke om, hvad man

kan eller skal, men hvis du har lyst til at gøre en indsats, så er du velkommen. Det er et grund-princip, som er enormt inklude-rende.”

Vi skal turde at debattere Selvom Ronja mener, at YFU

er en fantastisk organisation, så er der stadig områder, hvor hun synes, at vi som organisation kan forbedre os.

”Vi skal blive bedre til at de-battere. Hvad er det for en for-ening, som vi gerne vil have?”

Det er alle spektre i forenin-gen, som Ronja mener, at vi skal

”Jeg vil bare gerne redde

verden” - Ronja Lundberg

nl20132.indd 14 18-06-2013 01:57:51

Juni 2013 15

”Det er sgu sejt at være YFU’er!”til fra mit udvekslingsophold i USA, hvor jeg havde været meget aktiv i kirken.”

Det var ikke kun i DGS, at Ronja var po-litisk aktiv. Hun er blandt andet uddannet valgobservatør, har været næstformand i Radikal Ungdom og har lavet arbejde for Yngresagen i Aarhus.

YFU er fantastisk Det, at Ronja skulle tilbage

til YFU på et tidspunkt, var hun ikke i tvivl om.

Hendes udvekslingsop-hold i West Virginia havde betydet så meget for hende. Det gjorde nemlig en verden til forskel at bo i et område, hvor fattigdom var så ud-bredt, som det var.

En anden vigtig grund til at vende til-bage til organisationen, var at YFU, ifølge Ronja, er en organisation der byder alle velkomne.

”Jeg synes, at YFU er en fantastisk orga-nisation. Min oplevelse af YFU er, at alle er velkomne. Det handler ikke om, hvad man

kan eller skal, men hvis du har lyst til at gøre en indsats, så er du velkommen. Det er et grund-princip, som er enormt inklude-rende.”

Vi skal turde at debattere Selvom Ronja mener, at YFU

er en fantastisk organisation, så er der stadig områder, hvor hun synes, at vi som organisation kan forbedre os.

”Vi skal blive bedre til at de-battere. Hvad er det for en for-ening, som vi gerne vil have?”

Det er alle spektre i forenin-gen, som Ronja mener, at vi skal

debattere. Det kan være alkoholpolitik, hvordan vi gør tingene eller hvilken fremtid YFU skal have.

”Vi skal turde, og vi skal ville, og vi skal ønske at debattere de forhold, der berører de frivillige i vores forening,” siger hun og fortsætter.

”Det gælder om at være mere idealistiske omkring de ting, vi gør, og de ting vi ar-bejder for. Og så ikke være bange for at sige, at det er det vi arbejder for. Altså hvad det er for en verden, vi gerne vil skabe?”

Et af problemerne med debatten i YFU, har Ronja dog en forklaring på:”Jeg tror måske ikke, at vi i bestyrelsen er gode nok til at skabe rammerne for at

debatten kan flyde ordentligt.”

Fremtiden for RonjaNår det kommer til fremtiden for Ronja, så ved hun først og fremmest, at hun

genopstiller til posten som bestyrelsesmedlem i YFU, når vi kommer til oktober, og delegeretmøde igen står for døren.

Derudover, så skal Ronja i forbindelse med sin uddannelse snart i praktik i Dansk Røde Kors, hvor hun både skal hjælpe med dagligdags ting som de organisatoriske opgaver. Og så skal hun være med til at få implementeret den nye asylpolitik, som er trådt i kraft her i foråret.

Og selvom Ronja først lige er kommet ind i foreningen igen, så ved hun, at hun vil blive her et godt stykke tid endnu.

”Det er sgu sejt at være YFU’er. Det er fedt at arbejde for mellemfolkelig forstå-else, og vi skal være stolte af det, vi gør.”

Om billederne til denne artikel:

Kirstine Edith Toft er stude-rende ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun studerer fotojournalistik. Hun har i forbindelse med ar-tiklen stillet sine evner og eks-pertise tilrådighed , hvilket vi på redaktionen takker hende for.

nl20132.indd 15 18-06-2013 01:57:52

Youth For Understanding16

Alkoholpolitikken i YFUPå Udvalgsweekenden i maj blev der om eftermiddagen diskuteret alkoholpolitik. Her er en af deltagernes oplevelse af debattenAf Lea Krull

Som et nyt tiltag havde YFU’s bestyrel-se d. 25. maj arrangeret den første årlige Udvalgsweekend, hvor inaktive, tidligere aktive og selv de mest fastgroede YFU’ere havde mulighed for at mødes omkring de forskellige udvalg, som udgør vores vores forening. Planen for dagen var i første om-gang at de ca. 20-25 fremmødte skulle op-deles i henholdsvis debatter om ”Arbejds-program 2014” og ”Alkoholpolitik”. Begge emner er jo nogle, som godt kunne bruge input fra alle former for medlemmer og derfor blev programmet lagt om, sådan at samtlige deltagere i weekenden fik mulig-hed for at deltage i begge.

Debat på YFUnetNærmest fra den første dag, hvor idéen

om en alkoholdebat blev luftet for YFU’er-ne, opstod debatten nærmest af sig selv på YFUnet, hvor mange YFU’ere havde været flittige til at skrive nogle kloge debatind-læg, som indirekte understregede, at dem der ikke lærer af historien, er dømt til at gentage den. YFU har gennem tiderne nemlig haft mange forskellige synspunk-ter på og modeller for hvordan der skal drikkes i foreningen. Det var stof til efter-tanke for os mere uprøvede medlemmer, da vi sammen skulle sætte os ned med er-farne som uerfarne medlemmer og finde ud af, hvilken vej vores vi gerne ser vores forening bevæge os i mht. vores alkohol-kultur.

Hvad vil det sige?For de fremmødte var det dog en nød-

vendighed først at finde ud af, hvad det egentlige problem var, før man fandt en løsning på det. ”Alkoholpolitik” er et hvidt begreb. Det vakte derfor mange forskel-lige idéer om, hvad problemet var. Debat-ten startede derfor ud med en brainstorm omkring, hvad folks første tanker var, da de først hørte ordet ”alkoholpolitik” uden yderligere forklaring. Ligeså mange delta-gere, som der var i debatten, ligeså mange bud kom der på, hvad ordet ’alkoholpoli-tik’ dog kunne dække over.

Det er vel noget med, at der bliver sået nogle usunde frø på Evalueringsseminar mht. druk?

Det dækker vel over, at der er frivillige som kun kommer pga. at de vil feste?

Nogen med at når folk bliver fulde, er de dårlige til at respektere de medlemmer, der gerne vil have en god nats søvn i Hu-sets soverum?

Mange bud kom der på, hvad det egen-tlige problem var, og derfor blev debatten også meget bred, fordi den jo nu omfat-tede både de nyhjemvendte, støjende og fulde frivillige og de frivillige der dermed blev udelukket fra fester, hvor der simpelt-hen gik for meget bajer og ugly buglies i den og for lidt ro i soverummene.

KulturenEn af grundene til at dette emne har væ-

ret så debatteret, som det har været, tror jeg er fordi, at vi i YFU bruger alkohol på en helt bestemt måde. Selvfølgelig var argumentet med, at alkohol og fester er en del af den danske kultur, også oppe at vende. Men alkohol, mener jeg personligt, fungerer helt særligt i lige præcis YFU. Vi er en forening af folk fra hele Danmark, som derfor måske ikke så tit får lejlighed til at se alle sine YFU-venner på én gang. Derfor er Huset i Tommerup nærmest blevet hjem nummer to fordi man kan få lov at se sine venner og føle sig som en del af det store nationale fællesskab i YFU. Lige så meget som folk så bruger de stun-der til at lave seriøst foreningsarbejde, lige så meget bruger mange dem, til at feste med deres venner. Mange bruger også fe-ster til at lære folk at kende, ligesom fester er gode til i mange sammenhænge. Der er også YFU’ere som kun bliver tiltrukket af det YFU-faglige arbejde, og vil være sam-men med deres venner mens de nyder et stykke kage i plenum frem for en øl i ba-ren.

Håndgribelige forslagFor de medlemmer der enten er vokset

fra eller aldrig har set det sjove i at feste til den lyse morgen i baren, kom det frem

til debatten, hvor stort et problem, de fak-tisk syntes, det er med YFU’ere, der ikke respekterede de sovende arrangementdel-tagere. Mange følte med rette, at soverum-mene burde være en slags helle for dem, som rent faktisk gerne vil sove. Der kom mange lignenden problemstillinger frem i lyset bl.a. foreslog nogle, at siden de na-tionale er arrangementer, er der hvor der bliver lavet de helt store armbevægelser mht. foreningsarbejde, kunne det måske være en løsning at få ”slukket tørsten” til regionale arrangementer. Det er dog bare ikke alle regioner, der har en tradition for alkohol i deres region. Der kan også være YFU’ere som er aktive nationalt, men som bor i en region med meget få aktive frivil-lige. Et meget interessant synspunkt, der dog kom frem var, at det ikke er alkoho-len og vilde fester i sig selv, der skræmmer de knap så festbegejstrede frivillige væk. Det er manglen på alternativer til fester-ne. Dette er egentlig meget interessant, da der jo selvfølgelig ikke findes YFU’ere, der ikke kan lide at ”mingle” og socialisere med de andre YFU’ere. De er måske bare kede af, at det absolut skal foregå nede i baren. Det er jo et forslag, der er til at tage og føle på, som sagtens kan gives videre, til de udvalg i foreningen, der står for at lave arrangementer med dertilhørende fest.

Langtfra afsluttetDesværre er en enkelt weekends brain-

storm langt fra nok til endeligt at fast-lægge ”det er sådan her det skal gøres”. Et delmål som vi nåede, kan måske påstås at være den egentlige problematik; hvad lig-ger der i ordet ’alkoholpolitik’? Debatten, som startede det hele, kører stadig inde på YFUnet, hvor jeg da kraftigt vil opfor-dre at folk deltager og giver deres mening tilkende. Det er jo et emne, som vil være aktuelt ligeså længe som YFU’ernes fe-ster er. Derfor er det vel egentlig en meget sund diskussion, som jo heller ikke ville være den samme uden besyv fra de mere erfarne frivillige, som jo netop har lært af fortiden. Selvom vi så stadig ser nogle af dem med de helt store armbevægelser nede i baren, ja, så er de altså ikke helt tabt bag en bardisk.

nl20132.indd 16 18-06-2013 01:57:52

Juni 2013 17

Alkoholpolitikken i YFUtil debatten, hvor stort et problem, de fak-tisk syntes, det er med YFU’ere, der ikke respekterede de sovende arrangementdel-tagere. Mange følte med rette, at soverum-mene burde være en slags helle for dem, som rent faktisk gerne vil sove. Der kom mange lignenden problemstillinger frem i lyset bl.a. foreslog nogle, at siden de na-tionale er arrangementer, er der hvor der bliver lavet de helt store armbevægelser mht. foreningsarbejde, kunne det måske være en løsning at få ”slukket tørsten” til regionale arrangementer. Det er dog bare ikke alle regioner, der har en tradition for alkohol i deres region. Der kan også være YFU’ere som er aktive nationalt, men som bor i en region med meget få aktive frivil-lige. Et meget interessant synspunkt, der dog kom frem var, at det ikke er alkoho-len og vilde fester i sig selv, der skræmmer de knap så festbegejstrede frivillige væk. Det er manglen på alternativer til fester-ne. Dette er egentlig meget interessant, da der jo selvfølgelig ikke findes YFU’ere, der ikke kan lide at ”mingle” og socialisere med de andre YFU’ere. De er måske bare kede af, at det absolut skal foregå nede i baren. Det er jo et forslag, der er til at tage og føle på, som sagtens kan gives videre, til de udvalg i foreningen, der står for at lave arrangementer med dertilhørende fest.

Langtfra afsluttetDesværre er en enkelt weekends brain-

storm langt fra nok til endeligt at fast-lægge ”det er sådan her det skal gøres”. Et delmål som vi nåede, kan måske påstås at være den egentlige problematik; hvad lig-ger der i ordet ’alkoholpolitik’? Debatten, som startede det hele, kører stadig inde på YFUnet, hvor jeg da kraftigt vil opfor-dre at folk deltager og giver deres mening tilkende. Det er jo et emne, som vil være aktuelt ligeså længe som YFU’ernes fe-ster er. Derfor er det vel egentlig en meget sund diskussion, som jo heller ikke ville være den samme uden besyv fra de mere erfarne frivillige, som jo netop har lært af fortiden. Selvom vi så stadig ser nogle af dem med de helt store armbevægelser nede i baren, ja, så er de altså ikke helt tabt bag en bardisk.

Af Anders ”Kiwi” Hansen

Det er nok de færreste i YFU-Danmark, der har mere end et perifert kendskab til vores Energiprogram. Det er både synd og lidt underligt, for det har eksisteret i foreningen de seneste ca. 10 år.

Nuvel, der er tale om et 14 dages intensivt besøg til Dan-mark for amerikanske og ”Sin-gaporeanske” studerende på college-niveau omhandlende vedvarende energi. Vedvaren-de energi er et forskningsfelt, hvor Danmark står temmelig stærkt internationalt – og her snakker vi mere end blot vind-møller – så det har virket næ-sten nærliggende for en gruppe frivillige at starte programmet op i starten af årtusindet.

Således er der næsten hvert år de sidste 10 af slagsen kommet omtrent 20 stude-rende og deres undervisere til Danmark for på 14 dage at få et gevaldigt skud viden om vedvarende energi – og måske lidt om dansk kultur. De bor nemlig hos værts-familier. Hvad ville et YFU-ophold være uden den helt unikke oplevelse at bo hos en værtsfamilie?

7 fra Singapore, 10 fra USAFredag d. 31. maj og lørdag d. 1. juni an-

kom de så. 17 studenter og deres lærere fra henholdsvis, Delaware, Florida og Singa-pore, til Tommerup, via Kastrup. De var trætte, men glade og deres klare øjne vi-ste interesse og spændig forud for de for-anstående 14 dage i Danmark. Eller også skyldtes de klare øjne bare trætheden.

De tog det dog i stiv arm, da vi startede introweekenden i Tommerup med intro til de danske sprog, hvor de på underhol-dende vis lærte at udtale vores mærkelige, slugte vokaler og udtale fra halsen.

De var lige så vågne, da vi holdte oplæg om hvad dette års program indeholder, kom med de sædvanlige formaninger for-ud for værtsfamilieopholdet og prøvede at

fortælle dem lidt om hvordan vi dansker agere i familien, spiser med kniv og gaf-fel og ikke er bange for at snakke om både religion og politik.

Dette fulgte vi op med kursus i dansk kultur og danske vaner – for frivillige med erfaring fra det indgående program gen-nemgik de simpelthen en mikro-version af Introugen. Særlig stor var morskaben da studenterne blev ”tvunget” til at spise hver sin Super-flyer lakrids! Der er tilsy-neladende ingen grænser for hvilke gri-masser et ansigt kan skære over denne farlige spise. Til gengæld havde særligt amerikanerne en ordentlig bunke slik med. Dette var så, for eksempelvis forfat-teren til denne artikel et studie i syntetiske søde-, farve-, og smagsstoffer.

Det er en broget flok vi har i år, og har haft alle år. De ældste studerende er over 40 – de yngste er lige rundet de 18. Alle som én er de – måske særligt i år – flinke, snakkesalige og imødekommende.

Klar til selve programmetLørdag den 2. juni gik programmet så

”rigtig” i gang – bestående i en 5 timer lang togtur fra Tommerup til Thy.

Hvorfor skal de dog helt til Thy for at lære om vedvarende enerig tænker du

nok? Det skyldes at heroppe i ”Vandkants-Danmark” ligger Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi” (NFVE – www.fol-kecenter.dk). Her har ingeniører, biologer og andre entusiaster de sidste 30 år forsket i, eksperimenteret med og ikke mindst anvendt vedvarende energi i næsten alle dens former.

En tur rundt på centret giver et indblik i vindmøller, solceller, halmhuse, integre-ring af solceller i vinduer og en masse an-det.

Her har studenterne den forgangne uge været på besøg hos Siemens’ fabrik (vind-møller) i Brande. De har set på et biogas anlæg ved Lemvig, kravlet i vindmøller og besøgt flere forskellige flisvarmeværker (kraftvarmeværker).

Det har været nogle lange dage – de fle-ste af dem fra kl. 8 om morgenen til 18 om aftenen. Så Grundlovsdag – onsdag d. 5. juni – var en tiltrængt hviledag hos værts-familierne i Thy. Troede de.

For selvfølgelig havde værtsfamilierne fundet på alle mulige spændende, mere eller mindre energi-relaterede aktiviteter for studenterne.

Efter dagene i Thy fortsatte turen til Aar-hus inden studenterne rejste hjem d. 15. juni.

YFU Energy Programme – årgang 2013

Studenterne på dette års Energiprogram.(Foto: Anders Hansen.)

nl20132.indd 17 18-06-2013 01:57:57

Youth For Understanding18

Et dansk eventyrFor første gang nogensinde mod-tog YFU Danmark i år en student fra Serbien. Her kan du læse om Nastas år hos Familien Rybner i København.

Af Cecilie Uhre

En af de væsentlige beslutninger, man tager som udvekslingsstudent, er hvilket land man vælger at blive en del af. Det har større betydning for ens fremtidige liv, end man lige er klar over, når det nye hjem vælges.

Mange studenter vælger et af de lande, de har hørt meget om, eller som kan hjælpe dem med at frem-me deres færdigheder inden for et bestemt sprog. Men for Nastas var det nogle helt andre værdier, der spillede ind, da hans hjem for et år skulle vælges. Hans vigtigste kriterier for landet var at det skulle være absolut ukendt og kulturen skulle være anderledes. Han var li-geglad med hvilket sprog, der blev talt, og han var ligeglad med, hvor mange andre serbere han ville møde der. Det vigtigste var en helt ny og ukendt kultur, som kunne byde ham på nye venskaber, nye oplevelser og vigtigst af alt en familie nr. 2, som han ville kunne holde kontakten med resten af sit liv.

Da han aldrig havde sat sin fod i de skan-dinaviske lande, var hans interesse stor for disse. Specielt Sverige og Danmark væk-kede hans opmærksomhed. Da der ikke var flere pladser i Sverige, blev Nastas den første serber i Danmark.

  Året der føltes som en hel livstid i sig selv

Når et udvekslingsår lakker mod enden, er det vigtigt at stoppe op og tænke tilbage på alle de fantastiske oplevelser, man har fået igennem et sådan år.

Vi kender alle følelsen af, at året er gået alt for hurtigt, og at der bare aldrig er tid nok.

 

Nastas har været villig til at dele sine op-levelser med os.

Han fortalte mig, at han kunne skrive side op og side ned om sit år, men at han har fattet sig og gjort det en smule kortere, ved primært at fortælle om de oplevelser, der står hans hjerte nærmest.

Da Nastas d. 27 juni stod i lufthavnen Nikola Tesla, en serbisk lufthavn, kunne han slet ikke forstille sig, hvad omfanget af et helt år faktisk var.

Han havde i juni måned haft travlt med

at sige farvel til de mennesker, der betød mest for ham, men det var svært at forstår, hvor meget et år egentligt er. 

”Jeg tror, at det er fordi, hverken mig eller min familie og venner var klar over, hvor lang tid et år egentlig er,” fortæller han.

Det var først, da Nastas var i luften, og der ikke var nogen vej tilbage, at det gik op for ham, hvor meget et år virkeligt er. Men han var hverken bange eller trist, for han havde på fornemmelsen, at dette år ville blive det bedste år i hans liv.

”Mens jeg var op i luften, kom jeg i tanke om, at jeg ikke må rejse tilbage i et helt år. 12 måneder, 365 dage, 8640 timer, 518 400 minutter. Og lige pludselig indså jeg, hvor lang tid der ville gå før jeg kom hjem igen. Men, jeg var hverken trist eller bange, jeg

kan nok sige, at jeg var glad, fordi jeg kun-ne føle, at det bedste år af mit liv var lige ved at begynde.”

  Eventyrets start

Da Nastas landede i Kastrup Lufthavn, blev han mødt af frivillige YFU’ere og et par japanske studenter. Dette var en stor oplevelse i sig selv for Nastas. Det gik nu op for ham, at han ikke blot ville opleve den danske kultur, men også tusindvis af andre kulturer fra alle mulige lande over

alt i verdenen.Nastas’ første uge i

Danmark blev brugt på en efterskole, hvor alle de nyankomne studen-ter var samlet for at bli-ve introduceret til nogle af de danske traditioner, lære en smule af det danske sprog og selvføl-gelig opleve lidt af den danske kultur. Her såe-de Nastas allerede nogle af sine venskaber.

Efter ugen i Odense, som Nastas fandt meget interessant. Skulle han

videre ud i den rigtige danske verden. Desværre kunne Nastas

danske familie ikke tage ham ind, lige ef-ter ugen i Odense, og derfor tilbragte han en uges tid ved sin kontaktperson Hannes forældre, Gunnar og Nina Hørlyck.

”Ugen i Vamdrup var virkelig noget sær-ligt, en oplevelse jeg aldrig glemmer. For første gang i mit liv kom jeg til at snakke på dansk med rigtige danskere,” fortæller han.

Gunnar og Nina tog ham med på ture rundt på Jylland, og Gunnar fortalte om Danmark, dansk historie og noget om den danske geografi. Nastas interesserer sig meget for disse emner, så det var en helt fantastisk oplevelse for ham.

En anden drøm familien Hørlyck op-fyldte for Nastas, var at opleve Legoland. Hanne tog nemlig Nastas og sine børn

Nastas med sin værtsfamilie. (Foto: Nastas Jaksic)

nl20132.indd 18 18-06-2013 01:57:59

Et dansk eventyrkan nok sige, at jeg var glad, fordi jeg kun-ne føle, at det bedste år af mit liv var lige ved at begynde.”

  Eventyrets start

Da Nastas landede i Kastrup Lufthavn, blev han mødt af frivillige YFU’ere og et par japanske studenter. Dette var en stor oplevelse i sig selv for Nastas. Det gik nu op for ham, at han ikke blot ville opleve den danske kultur, men også tusindvis af andre kulturer fra alle mulige lande over

alt i verdenen.Nastas’ første uge i

Danmark blev brugt på en efterskole, hvor alle de nyankomne studen-ter var samlet for at bli-ve introduceret til nogle af de danske traditioner, lære en smule af det danske sprog og selvføl-gelig opleve lidt af den danske kultur. Her såe-de Nastas allerede nogle af sine venskaber.

Efter ugen i Odense, som Nastas fandt meget interessant. Skulle han

videre ud i den rigtige danske verden. Desværre kunne Nastas

danske familie ikke tage ham ind, lige ef-ter ugen i Odense, og derfor tilbragte han en uges tid ved sin kontaktperson Hannes forældre, Gunnar og Nina Hørlyck.

”Ugen i Vamdrup var virkelig noget sær-ligt, en oplevelse jeg aldrig glemmer. For første gang i mit liv kom jeg til at snakke på dansk med rigtige danskere,” fortæller han.

Gunnar og Nina tog ham med på ture rundt på Jylland, og Gunnar fortalte om Danmark, dansk historie og noget om den danske geografi. Nastas interesserer sig meget for disse emner, så det var en helt fantastisk oplevelse for ham.

En anden drøm familien Hørlyck op-fyldte for Nastas, var at opleve Legoland. Hanne tog nemlig Nastas og sine børn

Juni 2013 19

Alma og Karl med i Legoland, og dette var en fantastisk oplevelse for Nastas.

Ugen hos Familien Hørlyck var en helt speciel uge og Nastas er meget taknem-melig for oplevelserne der og for mødet med de fantastiske mennesker.

”Jeg vil sige enormt mange gange tak til Gunnar, Nina, Hanne, Karl og Alma, som gjorde min første uge i Danmark til noget fantastisk.”

  Den danske familie

Efter en fantastisk uge i Vamdrup, gik eventyret nu mod København, hvor Nastas danske familie boede. Alma og Karl fulgte Nastas til København via tog.

Da han stod af toget på stationen i Kø-benhavn, blev han taget godt imod af sin nye danske familie, og allerede samme af-ten føltes det som om, at han var en del af den nye danske familie.

 

Det perfekte KøbenhavnDa der stadig var nogle dage til, at

Nastas skulle start på sit gymnasium, ar-rangerede hans danske familie en cykel-tur rundt i København for ham. Så han kunne lære sin nye by lidt bedre at kende. Efter en hyggelig tur med familien, be-stemte Nastas sig for at tage på egne even-tyr rund i det smukke København. Med kun et bykort og cykel begav Nastas sig ud på eventyr helt alene. Han fandt hur-tigt ud af, at han var havnet det helt rigti-ge sted. Den smukke gamle by har tonsvis af historie, smukt arkitektur og fantastisk kunst, hvilket er alle de ting Nastas elsker højeste. Derfor stod det nu klart for ham, at han var havnet det rigtige sted.

  Gymnasiets bedste elev

Nastas begyndte på Gefion Gymnsium, hvilket for ham bare var starten på endnu en fantastisk dansk oplevelse. Han stif-tede allerede den første dag venskaber og gjorde alt for at lære så meget dansk som muligt..

Han gjorde en kæmpe skoleindsats og med hjælp fra nyfundne venner og flinke lærere, lykkedes der ham at forstå un-dervisningen og svare på danskstillede spørgsmål på engelsk. Dette var enormt vigtigt for Nastas. Da det er vigtigt for ham at kunne forstår og være en del af de omgivelser, han befinder sig i. Den kæm-pe skoleindsats bar dog også frugt. Han kunne stolt fortælle mig, at han var den bedste elev på gymnasiet, efter de første standpunktskarakter.

Igennem Gefion Gymnasium skabte Nastas en masse rigtigt gode venskaber, og han tror på at båndene nok skal holde, selv når han tager tilbage til Serbien.

Hans succes i skolen førte til en fanta-stisk mulighed. Hans kundskaber inden for specielt matematik og fysik, gav ham nemlig muligheden for at deltage i en pro-grammeringslejr på Sorø, for de bedste unge videnskabstalenter i Danmark. Han beskriver det selv som en af de bedste op-levelser i Danmark. Det har også åbnet hans øjne for, at han i fremtiden helt klart skal lave noget med programmering.

  London styrker Fællesskabet

Gymnasiet bød også på en rejse til Lon-don med klassen. Turen til London står kært i Nastas hjerte, ikke kun pga. de fan-tastiske oplevelser han fik i London, men turen rystede klassen samme på en helt ny måde, og efter turen stod det klart for Nastas, at han hørte hjemme i gymnasie-klassen og at de venner, som han havde fået igennem året op til turen, helt klart var hans ægte venner. Samtidig gav tu-ren til London, ham også en følelse af, at Danmark var hans andet hjem, og at han virkelig hørte til her.

  Familietid

Noget af det der bragte familien aller-mest sammen, var de ture, hvor de tog til sommerhuset i Nordsjælland, i løbet af året.  Her var der tid til familiehygge, og det var her Nastas rigtigt lærte familien at kende.

”Det var netop derover, at vi hyggede os som en rigtig familie og kom til at kende hinanden meget bedre,” fortæller han.

Sommerhuset var et fantastisk sted.En anden ting Nastas er taknemmelig

for at have oplevet, er det nære forhold til familien Rybner, som hans danske familie havde. Familien Rybner bestod af Svend, Iben og deres søn Eigil. Eigil er også Nastas’ danske bror Peters, bedste ven. Familien var en stor del af Nastas ophold, og han er glad for at have lært dem at ken-de. Han har nydt nogle af de oplevelser, han har haft specielt med Svend, som er historiker og fodboldinteresseret. De har haft nogle gode stunder sammen.

 

Året lakker mod endenMange af os kender følelsen af, at det

bedste år i vores liv snart er ovre. Vi kan relatere til de følelser, Nastas står med lige nu, hvor hans danske eventyr snart er ovre. Vi ved, at vi er nødt til at smile, fordi vi har haft det bedste år i vores liv og ikke vil være det foruden. Men det er svært at smile, når man står i lufthavnene og ser hele året passere.

Et udvekslings år er ikke kun tiden i et andet land, det er også rejsen hjem og oplevelsen af at se sit eget land i et helt nyt lys. Mange siger, at den hårdeste del af et udvekslingsår er farvel-delen. Men det, man har fået igennem et år, er ikke noget nogen nogensinde kan tage fra en, og derfor er det vigtigt at huske på, ikke at græde fordi det er ovre, men at smile fordi det skete.

Nastas er dybt taknemmelig for det fan-tastiske år, han har haft i Danmark, og han synes ikke, det er rart, at det er ovre om lidt. Dog glæder han sig til at se sin familie og sine venner i Serbien igen.

”Jeg kan kun snakke om mit ophold i Danmark med et stort smil på mit ansigt, fordi dette år har været, uden tvivl, det bedste år af mit liv.”

nl20132.indd 19 18-06-2013 01:57:59

Youth For Understanding20

Approaching Education SeminarEEE-kursus, det internationale loop, tjekkisk øl og nye relationer. Det er alt sammen ting, som Katrine Guld-ager og Mads Rønnedal oplevede på en uge i Tjekkiets hovedstad.

Her giver de et indblik i nogen af de ting, som de lærte på kurset.

Af Mads Rønnedal og Katrine Guldager

Efter en intens uges EEE-seminar i Prag er Katrine Guldager og jeg vendt hjem med fornyet viden og motivation, og den vil vi selvfølgelig gerne dele med jer. En uge med overskriften ”Approaching Edu-cation”, hvor vi har kigget nærmere på den forberedelse og evaluering, vi giver vores studenter, deres forældre og vores værts-familier.

Logistik og TeambuildingVi rejste til Prag med Norwegian, som

kun kan anbefales, der er internet om-bord. I lufthavnen blev vi mødt af en fri-villig fra YFU-Tjekkiet, som sørgede for at samle nogle stykker af os, inden vi blev sendt på en tur til hotellet, der foregik via bus og tog. Vi boede ca. 12 km uden for Prag i naturskønne omgivelser, og vi brug-te her de første par timer på lige at falde til. Efter aftensmaden var det tid til at starte vores teambuilding, denne startede med navnelege og icebreakers efterfulgt af fri-villig socialisering/sengetid.

Mandag morgen startede med en gen-nemgang af ugens program efterfulgt af mere teambuilding. Vi skulle lave noget der hed Mission Possible, hvilket var 15 forskellige opgaver, vi som gruppe skulle løse, og på den måde blive et team. Opga-verne lød bl.a. Vi skulle finde på et grup-penavn, lave et gruppe logo, tage et grup-pebillede fem forskellige steder og mange flere.

Disse gruppeøvelser gjorde, at vi hurtigt blev komfortable med hinanden og havde en god gruppedynamik.

Mød ”NAOMMIE”Udover at introducere os til

LOOP(forklares senere) var målet med Approaching Education at træne os i at designe en orientation fra start til slut. Her blev vi introduceret til modellen NAOM-MIE, som er en model til, hvordan man skal designe en orientation, eller bare en session/modul. NAOMMIE står for Ne-eds, Aim, Objectives, Methodology, Met-hods, Implementation og Evaluation. Føl-ges man denne model er det muligt at lave sessions fra bunden.

Vi brugte ugens første dage til at lære om de fire første punkter i dybden, hvilket var en utrolig spændende måde at arbejde på. Det var ikke kun vores trainers der underviste, men ved at dele erfaringer på tværs af landene, blev vores viden hurtigt udbygget på en interessant måde.

Hele torsdagen blev herefter brugt på at designe vores egne sessions ved brug af NAOMMIE. Vi skulle designe en hel ori-entation overfladisk, og en specifik session på 45 min. For nogle tog det længere tid end andre, min gruppe sad til kl. ca. 2.30, før vi var tilfredse med vores session.

Disse sessions skulle så afprøves foran en anden gruppe, 3 trainers og 4 fra YFU-Tjekkiet, deriblandt deres National Director.

Clash of the CulturesTirsdag aften var der interkulturel af-

ten, hvor alle havde taget noget mad og drikke med fra deres hjemland. Vi fik bl.a. smagt kamelmælk, palinka og man-ge andre spændende ting. Katrine og jeg havde også taget noget med fra Dan-mark, som vi anså som værende meget dansk.

Ud over mad og drikke, blev der også udvekslet forskellige kulturelle ting. Ka-trine og jeg var dog ikke så kreative og lavede mavehygge. Mens der fra andre lande var kreative indslag i form af na-tional historie fremført som teater, tradi-tionelle danse og sange.

Prag – af to omgangeOnsdag morgen var en fri morgen, og

flere af os valgte at tage til Prag for at se byen. Det var dejligt at komme væk fra hotellet og opleve den smukke by i mor-gensolen. Vi blev guidet gennem byen af Tereza fra YFU-Tjekkiet, hvor vi kom vidt omkring, selvom vi havde relativt kort tid. Fredag aften var vi alle i Prag igen, denne gang for at fejre vi var kommet igennem ugen. Dette skete på en lokal pub, der hav-de deres eget bryghus. Så der stod den på billig og meget god øl, samt en traditionel tjekkisk ret, der normalt spises til øl, Nak-ladany Hermelin. Det var en speciel men god oplevelse.

Farvel og TakLørdag var den sidste dag, her hav-

de vi en sidste evaluering efterfulgt at bål-hygge samt Eurovision. Dette var en meget hyggelig og rolig måde at sige farvel på. Vi alle rundt om bålet, hvor der blev snakken havde frit løb. Aftenen sluttede selvfølgelig glædeligt da Danmark vandt Eurovision, hvorefter Ka-trine og jeg havde håneret.

Bulgarsk YFU’er i folkedragt.(Foto: Mads Røn-nedal)

nl20132.indd 20 18-06-2013 01:58:03

Juni 2013 21

Approaching Education SeminarPrag – af to omgange

Onsdag morgen var en fri morgen, og flere af os valgte at tage til Prag for at se byen. Det var dejligt at komme væk fra hotellet og opleve den smukke by i mor-gensolen. Vi blev guidet gennem byen af Tereza fra YFU-Tjekkiet, hvor vi kom vidt omkring, selvom vi havde relativt kort tid. Fredag aften var vi alle i Prag igen, denne gang for at fejre vi var kommet igennem ugen. Dette skete på en lokal pub, der hav-de deres eget bryghus. Så der stod den på billig og meget god øl, samt en traditionel tjekkisk ret, der normalt spises til øl, Nak-ladany Hermelin. Det var en speciel men god oplevelse.

Farvel og TakLørdag var den sidste dag, her hav-

de vi en sidste evaluering efterfulgt at bål-hygge samt Eurovision. Dette var en meget hyggelig og rolig måde at sige farvel på. Vi alle rundt om bålet, hvor der blev snakken havde frit løb. Aftenen sluttede selvfølgelig glædeligt da Danmark vandt Eurovision, hvorefter Ka-trine og jeg havde håneret.

EEE-YFU Kursus

Af Mads Rønnedal

At være på et EEE-kursus er en oplevelse i sig selv, man får lov til at møde frivillige og kontormedarbejdere fra andre YFU or-ganisationer, og høre hvordan de gør tingene. Derudover giver det en masse kompetencer, som kan bruges både i foreningsliv, men også i forbindelse med ens daglige liv. Samtidig er det også et afbræk fra ens evt. stressede hverdag i fantastiske omgivelser.

EEE-YFU står for European Educational Exchange Youth For Understanding, det er en organisation, der arbejder imod et bredt samarbejde på tværs af landegrænserne.

Hvert år tilbyder EEE-YFU et antal af kurser rundt om i Euro-pa, som man kan søge om at tage på. Disse kurser bliver ud-sendt via EEE’s Volunteer Update, mere om det senere. Er der et kursus som virker interessant skal der skrives en ansøgning, denne sendes først til Bestyrelsen, som godkender og nomine-rer de ansøgere, de ønsker at sende afsted.

Det skal dog indskydes at EEE ikke opretter kurserne, hvis der er under 20 deltagere, da det så ikke ville kunne betale sig økonomisk i forhold til udbytte.

Kurserne er som oftest ledet af trænere fra ETN (European Trainers Network), som er en sammenslutning af trainers fra hele Europa. Trainerne i ETN har et to års mandat, hvor de er medlemmer, herefter skal de søge igen, hvis de ønsker. Vi kan fra dansk side også benytte os af ETN og få internationale trai-ners til vores kurser.

Dette er noget vi lige er blevet opmærksomme på i UG, og vi vil bestræbe os på at få dette til at ske.

En ting, der overraskede mig vd at deltage på kurset i Prag, var hvordan vi, som gruppe af frivillige lynhurtigt blev rystet sammen, dette kan vi i høj grad takke vores trainers for, der ved hjælp af diverse teambuilding øvelser sørgede for, at vi var en ”familie” efter bare en dag.

Men det er ikke kun kurser EEE tilbyder, det er også interns-hips og andet sjovt. Alt dette kan læses i den før nævnte Volun-teer Update.

Det internationale LOOPAf Mads Rønnedal

Under et 3 dages seminar i januar i Bratislava, var der en ræk-ke kloge frivillige og medlemmer af YFU’s personale, der udvik-lede et værktøj under navnet LOOP eller ”Learning Outcomes for Orientation Programs”. LOOP er et værktøj der kan hjælpe os med at streamline og kvalitetssikre udvekslingsoplevelsen for studenter, deres familier og værtsfamilier. Der tages udgangs-punkt i seks forskellige ”orientations” eller arrangementer, der i YFU-Danmark kan oversættes til: kulturweekender, infodage, forældremøder på det udgående program og On-arrival-orien-tation, Midtvejs/Re-entry og værtsfamiliemøder på indgående program.

Under hver ”orientation” er der herefter listet en række mål for de enkelte arrangementer, hvilket giver koordinatorer og ar-rangører mulighed for at designe deres program, så studenterne får mest muligt ud af oplevelsen. Hermed ikke sagt at vi skal til at redesigne samtlige arrangementer i foreningen, tværtimod. Da jeg kiggede LOOP igennem med henblik på vores kultur-weekender, gik det op for mig, at vi rent faktisk er dækket ind på stort set hvert eneste punkt i forbindelse med forberedelsen af vores mange Gonnabees og dette fandt jeg ekstremt befriende. Med LOOP ved hånden kan man let kigge vores programmer efter i sømmene og vurdere om vi giver den forberedelse og op-følgning, vores partnerorganisationer forventer af os og som vi selvfølgelig også forventer af dem.

Hermed ikke sagt at LOOP er perfekt. Som sagt blev model-len designet på tre dage, og det er derfor heller ikke meningen, at den skal være perfekt, men det er en rigtig god start. Udover at gøre planlægningsprocesser i de nationale YFU organisatio-ner lettere giver LOOP os nemlig også muligheden for at kvali-tetssikre vores programmer på et internationalt plan. Håbet er at LOOP implementeres bredt i hele YFU-verden.

Bulgarsk YFU’er i folkedragt.(Foto: Mads Røn-nedal)

nl20132.indd 21 18-06-2013 01:58:05

Youth For Understanding22

Turen går til BornholmSpiser Lars Barfod tapas? Kan man skyde genvej til det lykkelige liv? Burde man kunne få sit udveks-lingsophold meritoverført? Og hvorfor er en flok unge YFU’ere taget til folkemøde på Bornholm?

Af Ronja Lundberg

For første gang er Sammenslutningen af Udvekslingsorganisationers (SAFU) Dia-loggruppe på Folkemødet. I SAFU samar-bejder YFU med tre andre nonprofit, fri-villigbaserede udvekslingsorganisationer om vores fælles interesser. De andre or-ganisationer er AFS Interkultur Danmark (AFS), der er en organisation, der er ret identisk med YFU, men større. Children’s International Summer Village (nu CISV International), der laver flere forskellige former for udvekslinger, og som også står for sommercamps hvert år. International Cultural Youth Exchange (Dansk ICYE), der laver udvekslinger, hvor unge tager ud og laver frivilligt arbejde i verden. Der er mange emner, hvor det giver mening, at vi samarbejder på tværs af organisatio-nerne. For det første har vi en repræsen-tant i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), der er med til at sikre, at vores interesser bliver hørt i forbindelse med national un-gepolitik. Derudover er det vigtigt, at vi altid sikrer vores DUF-støtte, der er helt essentielt i forhold til at vi kan opretholde vores høje aktivitetsniveau. For det andet kan udvekslingsorganisationerne have en fælles profil, der gør at man i højere grad kan få indflydelse på den politiske dags-orden. Dette arbejde har SAFU samlet i en gruppe, der hedder Dialoggruppen.

Meritoverførsel er vejen fremI slutningen af april havde SAFU et

møde, hvor de blev enige om hvilke em-ner Dialoggruppen skulle arbejde for. Her var ét emne helt centralt: Meritoverførsel af sit udvekslingsophold. I Norge har det

i lang tid været sådan, at hvis man har taget en eksamen i udlandet i et fag, der svarer til et fag på sin ungdomsuddan-nelse, så kan man få de fag overført på sit eksamensbevis, og man behøver derfor ikke at tage faget igen på sin ungdomsud-dannelse. Vi syntes det er fuldstændig hul i hovedet, at man i Danmark som udveks-lingsstudent et år i Chile, bliver nødt til at komme hjem til et dansk gymnasium, hvor man skal følge Spansk på A-niveau, for at få det på sit eksamensbevis, at man kan tale spansk. Eksamensbeviset er ad-gangsgivende til universiteterne, så derfor bliver man nødt til at have en godkendt eksamen, for at kunne søge ind på uddan-nelser, der kræver faget. Vores håb er, at dette kan laves om, hvilket vil betyde en forbedret hverdag for YFU’s medlemmer.

Politiske nørders Roskilde FestivalI dag er det fredag, og Dialoggruppen

har befundet sig på Solskinsøen i halvan-det døgn, hvor Folkemødet finder sted i mindre sol og masser af regn. Folkemødet bliver beskrevet som Roskilde Festival for politiske nørder. Det er det eneste tids-punkt hvor man inden for ti meter både kan dele en kop kaffe med Johanne Smith-Nielsen, klappe en Greenpeace-isbjørn, snakke med Niels Krause-Kjær og få gratis fadøl og tapas af Lars Barfoed. Alt imens 20 forskellige debatter om alt fra ”Det lyk-kelige liv? – kan man skyde genvej?” over ”Elever og ministre dyster på håndelag og snilde” til ”Social ulighed i sundheds-systemet” finder sted. Dialoggruppen har sat fire møder op med uddannelsesord-fører, for at snakke om meritoverførsel af udvekslingsophold. Allerede nu kan vi se resultater. Både politikere på højrefløjen og venstrefløjen syntes det er et relevant emne, og har lovet at rykke på det på den anden side af sommerferien. Derudover har vi planer om at tage en uformel snak med Christine Antorini, der forhåbentlig kan åbne op for et møde senere på året,

eller måske bare, at vi får plantet idéen om meritoverførsel, og sikrer, at mini-steren er opmærksom på vigtigheden af udvekslingsorganisationernes arbejde. Folkemødet gør det nemt at mødes med de relevante politikere på få dage, og gør at rammerne ikke er så formelle, så det er nemmere at snakke og diskutere med po-litikerne ansigt-til-ansigt. Derudover gi-ver det mulighed for at indgå samarbejde med organisationer, vi ikke vidste eksiste-rede. For eksempel har vi senere i dag et møde med Globale Gymnasier, der kan være med til at sikre vores gode forhold til gymnasierne og udveksle erfaringer med inddragelse af udvekslingsstudenter i un-dervisningen. Der er mange muligheder og erfaringer vi kan finde i samarbejdet med politikere og andre organisationer, der kan gøre vores organisation stærkere og forbedre hverdagen for medlemmer af YFU.

Hvis du har lyst til at vide mere eller del-tage i arbejdet, kan du altid kontakte mig.

nl20132.indd 22 18-06-2013 01:58:05

Juni 2013 23

Turen går til Bornholmeller måske bare, at vi får plantet idéen om meritoverførsel, og sikrer, at mini-steren er opmærksom på vigtigheden af udvekslingsorganisationernes arbejde. Folkemødet gør det nemt at mødes med de relevante politikere på få dage, og gør at rammerne ikke er så formelle, så det er nemmere at snakke og diskutere med po-litikerne ansigt-til-ansigt. Derudover gi-ver det mulighed for at indgå samarbejde med organisationer, vi ikke vidste eksiste-rede. For eksempel har vi senere i dag et møde med Globale Gymnasier, der kan være med til at sikre vores gode forhold til gymnasierne og udveksle erfaringer med inddragelse af udvekslingsstudenter i un-dervisningen. Der er mange muligheder og erfaringer vi kan finde i samarbejdet med politikere og andre organisationer, der kan gøre vores organisation stærkere og forbedre hverdagen for medlemmer af YFU.

Hvis du har lyst til at vide mere eller del-tage i arbejdet, kan du altid kontakte mig.

(Fotos: Svend Elberg og Ronja Lundberg)

nl20132.indd 23 18-06-2013 01:58:12

Afsender: Youth for Understanding Danmark Stationsvej 4 5690 Tommerup st. Danmark

Skal d

u re

jse? F

å ra

bat g

en

nem

YFU

!

Som

medle

m h

ar d

u m

ulig

hed fo

r at få

rabat, n

år d

u sk

al u

d i ve

rden. D

et g

æld

er b

åde va

ccinatio

ner, re

jser o

g re

jsefo

rsikrin

g.

Skal d

u va

ccinere

s før d

in re

jse, k

an d

u i

kra

ft af d

it YFU

-medle

msk

ab få

rabat h

os

Danske

Lægers V

accin

atio

ns S

erv

ice, so

m

har k

linik

ker o

ver h

ele

Danm

ark

.

Rabatte

n e

r på 1

5 %

på se

lve

vaccin

atio

nen. K

onsu

ltatio

nsg

ebyre

t er 5

0

kr.

Du sk

al re

kvire

re e

n ra

batb

lanke

t fra

Sekre

taria

tet. D

ere

fter k

an d

u b

estille

tid

på d

lvs.d

k, o

g fre

mvise

bla

nke

tten, n

år d

u

skal va

ccinere

s.

Når d

u kø

ber d

in re

jse g

ennem

Jysk

Rejse

bure

au få

r du 6

% ra

bat fo

rdi d

u e

r m

edle

m a

f YFU

.

For a

t gøre

bru

g a

f rabatte

n sk

al d

u

medbrin

ge d

ette

New

slette

r, så Jy

sk

Rejse

bure

au k

an se

dit n

avn ø

verst p

å

siden.

Konta

kt G

ruppere

jser p

å g

rupper@

jr.dk

ved h

enve

ndelse

.

Som

YFU

-medle

m få

r du 2

0 %

rabat p

å

rejse

forsik

ringer h

os G

ouda

Rejse

forsik

ring.

Du sk

al fin

de u

d a

f præ

cis hvilke

n

rejse

forsik

ring d

u sk

al b

ruge. D

ere

fter

konta

kte

r du Y

FU-D

anm

ark

s sekre

taria

t, so

m stå

r for se

lve b

estillin

gen.

Du få

r et g

iroko

rt med p

oste

n, so

m sk

al

beta

les, fø

r forsik

ringen d

ække

r.

YFU

-Danm

ark

s sekre

taria

t kan ko

nta

kte

s på e

-mail y

fu@

yfu

.dk o

g te

lefo

n 6

4 7

6 3

0 0

6.

Inte

resse

rede k

an b

live m

edle

m a

f YFU

på y

fu.d

k/b

livm

edle

m .

Denne b

lanket e

r gæ

ldende til o

g m

ed se

pte

mber 2

013. A

lle b

eta

lende m

edle

mm

er få

r here

fter tilse

ndt e

n n

y.

nl20132.indd 24 18-06-2013 01:58:13