news no.4 st - copenhagen phil · 2011-12-01 · bernard herrmann / psycho suite (alfred hitchcock)...

1

NO.419. januar | 20. januar 2012

60 MINUTES NEWS

STRINGS60 MINUTES OF STRINGS

OPLEVELSER AF STRYGERMUSIK

60 minutes of STRINGS bliver en særlig intens musikoplevelse med orkestrets strygergruppe. Koncertoplevelsen inten-siveres ved at sætte fokus på kontraster i stemning og lys. Hvordan bliver oplevelsen af at høre Barbers Adagio i mørke? Hvilke værdier tilføjes musikken, hvis et værk spilles stående og udenad? Hvilke visuelle muligheder får lysdesigneren for visuelt at perspektivere musikken? Med disse komponenter i koncerten afsøges grænserne for, hvordan musikerne bedst kan præsentere 60 minutters intens strygermusik.

Før koncerten åbner Den Musikalske Markedsplads, hvor publikum til koncerten i Konservatoriets Koncert-sal kan komme helt tæt på violinbygger Wolfgang A. Schmidt. På Markedspladsen vil han fortælle om og vise, hvordan en professionel violinbygger arbejder med at

På Den Musikalske Markedsplads vises også videoin-stallationen Triumph

Efter koncerten åbner loungen. Denne aften fremfører koncertmestrene Frederik Øland og Rune Tonsgaard Sørensen en YouTube chase med en perlerække af sjove, intense og betagende musikklip fra YouTube. Dertil præ-senterer de deres favorit playliste.

Til alle 60 minutes koncerter i Konservatoriets Koncertsal er

det muligt at forudbestille en let anretning, der nydes stående.

Se STRINGS-menu på side 3.

Tag med aftenens strygertema på en rejse tilbage i vio-

første tone på hulemandens bue til den lille italienske by, Cremona, hvor mester-violinbyggeren Antonio Stra-divari i starten af 1700-tallet byggede nogle af verdens

aldrig siden er overgået. Få også et indblik i instrumen-

antallet af hestehår i buen til den store betydning mate-rialet har, når der skal vælges træsort til violinens for-skellige komponenter.

Læs mere på side 4.

EN REJSE UDI STRYGERNES HISTORIE

LOUNGE

ØLAND OG RUNE TONSGAARD SØRENSEN

DEN MUSIKALSKE MARKEDSPLADS

Aftenens tre hovedperson-er er velrespekterede og prisvindende violinister, der alle er koncertmestre i Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil. Ved 60 minutes of STRINGS træder de foran deres kol-legaer – for første gang til samme koncert. Sammen er de nysgerrige efter at udforske forskellige op-levelser af strygermusik: Det bliver en ny måde at lytte på for publikum, men også en ny måde at spille strygermusik på for musikerne.

Læs portrætter af orke-strets tre koncertmestre på side 8-9.

side heavy-metal genren, hvorimod lydbilledet er det klassiske værk Intermezzo From Cavalleria Rusticana af Pietro Mascagni. På Markedspladsen vil der også fore-gå en række kunstnermøder. Her kan publikum møde en repræsentant fra Dansk Blindesamfund, der fortæller om, hvordan det er at være blind i dagens Danmark med fokus på, hvordan blinde forholder sig til omgivelser-nes lyde og til denne aftens musik i særdeleshed. Mød

arbejde med lys og visuelle effekter til 60 minutes of STRINGS, hvor de er lysdesignere. Mød også orkestrets violinister, Idinna Alsbirk Lützhøft og Laura Aaberg Kærn, der fortæller om, hvordan det er at spille i mørke samt uden noder.

Violinen er i centrum i 60 minutes of STRINGS.

Torsdag 19. januar 2012 fra kl. 19:30Galaksen, Værløse

Fredag 20. januar 2012 fra kl. 19:30Konservatoriets Koncertsal(tidl. Radiohusets Koncertsal)

60 MINUTES OF STRINGSSolister og dirigenter / Copenhagen Phils

Rune Tonsgaard Sørensen

Medvirkende / Strygergruppen fra Copenhagen Phil

Bernard Herrmann / Psycho suite (Alfred Hitchcock)Pärt / SummaBartók/ DivertimentoBarber / Adagio for StrygereSjostakovitj / KammersymfoniBartók / Rumænske folkedanse

Support support / Orkestrets slagtøjsgruppe med musikchef Uffe SaverySupport / Orkestrets blæserensembleLounge / YouTube chase ml. orkestermedlemmer

2


Som helt ung slagtøjsspiller opførte jeg i en slagtøjskvar-tet den amerikansk/danske komponist, Andy Papes, CaDance

rytmisk drive, et rytmisk lydbillede, som kan opfattes på mange forskellige måder. Selv opfattede jeg værket gen-nem min hurtige 7/16 puls, i min ’takt’ der varede 7 x 7, altså 49 slag. Men de andre musikere opfattede værket gennem deres henholdsvis 3, 4 og 5/16 puls med en hel takt på hhv. 51, 52 og 50 slag. Det var et dybt udford-rende værk!

blev altså af udøverne opfattet vidt forskelligt alt efter, fra hvilket perspektiv man oplevede og spillede det. Flere ’virkeligheder’ var til stede på en gang. På samme måde kan man som publikum bevæge sig frit rundt i forskel-lige perspektiver eller blot helt intuitivt lade sig rive med af forløbet, og drivet. Og sådan er det jo i det hele taget med musik. Musik kan opfattes på mange forskel-

som publikum opfatter et værk, er både personlig og kon-tekstafhængig. Men der er ikke én rigtig oplevelse. Det fascinerende ved musik er jo, at det netop kan opfattes på ligeså mange måder, som der er tilhørere (og udøvere).

Til aftenens ’support support’ at spille CaDance sammen med Copenhagen Phils slagtøjsgruppe og den konserva-toriestuderende Christian Back Pedersen. Efterfølgende er der support med orkestrets blæserensemble, der udfor-dres af Richard Strauss’ meget krævende og spændende Suite, opus 4.

Udfordring, perspektiv og forskellige oplevelser er i det hele taget nøgleordene for 60 minutes of STRINGS. Slagtøjsspillere, træblæsere og strygere udfordres på hver sin måde. Og som publikum kommer man både bagom

forskellige oplevelser af strygermusik. Hvilken betydning har lyset? Mørket? Hvilke værdier tilføjes et værk, hvis musi-kerne spiller det udenad og stående?

På Den Musikalske Markedsplads før koncerten kan publikum få et indblik i den ædle kunst, det er at være violinbygger, og man kan opleve en videoinstallation med den smukkeste klassiske musik, der visualiseres af heavy metal headbanging

anderledes perspektiv.

Til aftenens hovedbegivenhed, koncerten 60 minutes of STRINGS, har orkestrets tre koncertmestre, Erik Heide, Frederik Øland og Rune Tonsgaard Sørensen, valgt den strygermusik, de har allermest lyst til at spille og præsen-tere. De tre vil i rollerne som solister og dirigenter agere som instruktører og ledere af orkestrets strygergruppe.

Foto fra premieren på 60 minutes koncertformatet – 60 minutes of

HEAT i september 2011. / Foto: Peter Boel.

60 MINUTTERSINTENS

STRYGERMUSIK

Da koncerten har fokus på nye oplevelser af strygermu-sik, vil publikum kunne opleve, hvor mange forskellige udtryksformer et strygeorkester har. Fra at få gåsehud af gys og gru-følelsen af musikken til mordet i badescenen i Alfred Hitchcock’s Psycho til en helt anden gåsehuds-fornemmelse af musikken af Pärt samt Barbers Adagio. Nogen har måske oplevet Barbers Adagio i helt andre sammenhænge, endsige på klubgulvet til William Orbit og Ferry Corsten’s heftige electronica-version? Til 60 mi-nutes of STRINGS vil værket fremstå i sin helt originale og usigeligt smukke version.

Også Sjostakovitjs strygekvartet nr. 8 er på programmet. Jeg glemmer aldrig en musikhistorietime med Jens Øster-gaard, der fortalte om Sjostakovitjs oplevelse af sygdom og et totalitært styres overgreb, og hvordan den russiske komponist måtte ’svare igen’ med hans 8. strygekvartet. Dramaet, der ligger bag kompositionsfasen, kommer i den grad til udtryk i musikken. Kvartetten blev senere arrangeret for strygeorkester.

Hvert land har sine folkemusiktraditioner, og 60 minutes of STRINGS slutter af med en af Béla Bartóks medriv-ende rumænske folkedanse. Hele koncerten intensiveres

gruppen, Dark Matters, vil arbejde med, hvilke visuelle

bl.a. mørke betyder noget, musikalsk som visuelt. Det bliver spændende at se, hvilke udtryk og oplevelser Dark Matters tilsætter 60 minutes of STRINGS!

Traditionen tro åbner loungen efter 60 minutes koncert-en. Her vil Frederik Øland og Rune Tonsgaard Sørensen præsentere publikum for en YouTube chase, hvor de vælg-er deres favorit musikklip fra YouTube.

fordrende, oplevelsesrig og intens strygermusik!

Uffe Savery, Musikchef.

3

Et stykke tærte med spinat og feta

Pesto stegt kyllingespyd

Dadel med serranoskinke

Mini sandwich med kalveculotte og hjemmelavet pickles

Bid af hjemmebagt gulerodskage

Brie med orange marineret valnød

Cafe Mums serverer den populære MumsTallerken bestående af kolde og varme delikatesser med

årstidens grøntsager

MENUKONSERVATORIETS KONCERTSAL

MENU GALAKSEN

AFTENENS FORLØB

19:00DØRENE ÅBNES TIL FOYEREN

19:30 – 20:10DEN MUSIKALSKE MARKEDSPLADS

Violinbygger, Wolfgang A. Schmidt om at bygge violiner (NB. kun i Konservatoriets Koncertsal)

Videoinstallationen ‘Triumph’ af Ask Hasselbalch

En repræsentant fra Dansk Blindesamfund om at være blind særligt med fokus på aftenens koncert

VJ-gruppen Dark Matters om, hvordan det er at arbejde med lys og visuelle effekter til aftenens produktion

2. violinist Idinna Alsbirk Lützhøft & 1. violinist Laura Aaberg Kærn om, hvordan det er at spille i mørke og uden noder

En let anretning (skal forudbestilles)

Baren er åben

20:10 – 20:40SUPPORT

Support Support / Copenhagen Phils slagtøjsgruppe m. Christian Back Pedersen og musikchef Uffe Savery

Support / Copenhagen Phils blæserensemble

21:00 – 22:0060 MINUTES OF STRINGS

Solister og dirigenter / Copenhagen Phils koncertmestre: Erik Heide, Frederik Øland og Rune Tonsgaard Sørensen


Herrmann / Psycho suite (Alfred Hitchcock)Pärt / Summa

Bartók/ DivertimentoBarber / Adagio for Strygere

Sjostakovitj / KammersymfoniBartók / Rumænske folkedanse

22:00 – 23:00LOUNGE

Lounge / YouTube chase m. Frederik Øland og Rune Tonsgaard Sørensen

Baren er åben

4


Begyndelsen

bruges til noget”. Og så var strengeinstrumentet opfund-et! Er det ikke fantastisk, hvordan mennesker gennem til alle tider har kunnet udnytte og udvikle erfaringer?

Middelalderen – strygernes indtogStrengeinstrumenter har i årtusinder været en vigtig del af mange kulturer, men først i løbet af middelalderen begyndte strygernes indtog i Europa. Fra Asien ind over Byzans kom lira-instrumenterne, der senere blev til den

akkompagnerede minnesangerne og trubadurerne. Fra Mellemøsten op gennem Spanien kom den langhalsede, rundryggede rebek. Nogle kilder nævner rebek’en som et meget højt og skærende instrument, der sandsynligvis er blevet brugt til dansemusik.

Navneforvirringen er stor, når det gælder disse tidlige strygeinstrumenter, og trods megen forskning vides det ikke præcist, hvilke instrumenter der udviklede sig fra hvad. Det var musikerne selv, der byggede deres instru-menter, så mon ikke det har været én stor instrumental smeltedigel, hvor ideer var i konstant udveksling og om-formning?

RenæssancenI den sene middelalder og begyndelsen af renæssancen

lira da braccio -kantet krop, men ellers med talje, gribebræt og stol, meg-et lig strygerne, som vi kender dem i dag. Det var smukt udformede instrumenter, der fandtes ved især de italien-ske hoffer, hvor de blev brugt som akkompagnement til sonetter og recitationer. Lira-instrumenterne kunne have

strenge uden for gribebrættet og derfor med bare én

-nen, blev holdt mellem knæene.

Med madrigalsangens og consortets (den tids instru-mentalensemble) udvikling vandt den smalskuldrede gambe indpas og udkonkurrerede lira-instrumenterne.

den øverste del af gribebrættet har ofte bånd (som på en guitar). Selv om gamba (italiensk for ben) antyder, at

mange størrelser, som matcher stemmerne i en madrigal. Der blev også skrevet ren instrumentalmusik til consor-

CremonaMed operaernes opblomstring blev der behov for et in-strument med kraftigere lyd end gambens. I 1500-tallet var der gode instrumentmagere i mange Norditalienske

Når man siger, at Stradivari og de andre store violinbyg-gere fra Cremona fandt frem til strygeinstrumenternes endelig form, er det ikke helt rigtigt. For at imødekomme det stadigt voksende behov for kraftigere lyd, blev instru-menterne på et tidspunkt bygget om: De fik bl.a. et læng-ere gribebræt og en kraftigere basbjælke (der er limet fast inde i dækket. Den forstærker dækket og har samtid-ig stor betydning for svingningerne). Endda forkortede man i mange tilfælde selv kroppen ved at forkorte dæk og bund ved halsen, og så lime sidestykkerne på igen. Når vi i dag taler om originalinstrumenter, er det kopier af de gamle instrumenter, der ikke blev bygget om.

ORIGINALINSTRUMENTER

VIOLINENS HISTORIE –FRA HULEMAND TIL

3D SCANNING

netop i Cremona, at Andrea Amati byggede det instru-ment, man mener, er den første violin. I Cremona førte hans sønner værkstedet videre, og det var her, at Ruggeri, Bergonzi, Guarneri og Stradivari omkring år 1700 havde deres værksteder dør om dør.

Stradivarius: Violinens mesterAlle overlevede instrumenter fra de fem værksteder er i dag uvurderlige mesterinstrumenter, men Stradivarius er

var sandsynligvis elev af Andrea Amatis barnebarn, Ni-cola (Nicolas instrumenter anses i øvrigt i dag for at være de bedste af Amati’erne). Om Stradivaris barndom ved man ikke meget. Ikke engang, hvornår han blev født. Året 1644 nævnes af nogle, 1649 af andre. Imidlertid kan man følge Stradivaris professionelle liv gennem de godt 1000 instrumenter, han byggede. Han var mulig-vis stadig i lære hos Nicola Amati, da han byggede sine

første periode bygget efter den forholdsvis lille Amati-model. Men da Nicola i 1684 døde, søgte Stradivari nye

ere, men han vendte tilbage til en kortere model i det,

Stradivari havde en fantastisk sans for og evne til at ud-vælge det bedste træ. Han pressede aldrig materialet ind i en nøjagtig form, men tog hensyn til træets struktur, når han bestemte instrumentets hvælving, f-hullernes størrelse og placering, lakken, hjørnernes udformning m.m. Instrumenterne er derfor ikke ens, men forskellene ligger i detaljer, der for en lægmand måske ikke syner af meget, men for en ekspert gør en stor forskel. Denne sans for træet er en af grundene til, at selv helt nøjagtige kopiinstrumenter aldrig er nået bare tilnærmelsesvis op på siden af originalen!

Man mener, at Stradivari byggede over 1000 instrument-

harper. Stort set en tredje del af strygeinstrumenterne har overlevet, og mange har navne efter tidligere ejere.

Guarnerius’erne, som er de instrumenter, der klangmæs-sigt bedst kan konkurrere med Stradivarius’erne.

Antonio Stradivari døde i 1737. Midt i 1700-tallet gik det italienske lavsystem i opløsning, og med det forsvandt en del af fagets indsamlede viden. Ganske vist blev der

centrene. Men violinbyggerne søgte hele tiden tilbage og forsøgte at kopiere instrumenterne fra Cremona.

Hemmeligheden bag cremonesernes succes-

-gang bygge instrumenter, hvis kvalitet ikke siden er blevet overgået?

Lakken? Der er gjort talrige forsøg, men det er endnu -

dre brugte. Linolie, harpiks, aske, vegetabilsk terpentin

lange lister med forskellige olier, farvestoffer, harpiks’er m.m., som man kan eksperimentere med.

Måske er hemmeligheden det gode, godt lagrede træ? -

tet, at træet er af en særlig udsøgt kvalitet. Man ser ty-deligt, hvor tæt træets ringe ligger, og hvor regelmæssige de er. Langsom vækst som følge af ’Den Lille Istid’, som begyndte ca. 1550, kan meget vel være årsagen til instru-menternes kvalitet.

En violinbygger vil svare, at hemmeligheden er kombina-tionen af kunstnerisk sans, godt håndværk og udsøgt træ. Men man søger stadig…

1800-tallet I løbet af 1800-tallet voksede orkestrene både i antal og størrelse. Behovet for strygeinstrumenter blev så stort, at man begyndte at masseproducere instrumenter. Ikke af ond vilje, men for at efterkomme behovet for ’gamle itali-enere’, forsynede man dem med kopier af de gamle mes-tres navnemærker. På den måde blev Europa oversvøm-met af Stradivarius’er, Amati’er, Guanerius’er osv. Disse ’uægte’ instrumenter blev produceret i en sådan mængde, at instrumentets label er det mindst pålidelige, man i dag har at gå efter, når et instrument skal bestemmes.

Violinbyggere i dag

og instrumenter bygges på nøjagtig samme måde som i

grundlaget for ny forskning, der udvikler faget efter vor tids præmisser. Der er mange efterspurgte instrument-magere, og der kan være lang ventetid, når man bestiller et nyt instrument.

Hvem ved, måske vil vor tids nye instrumenter om 100 år have status som en cremoneser i dag?

5


BuenEn god bue skal passe til kombinationen af instrument,

De første buer kunne være af træ (bare der er harpiks på buen, kan man stryge med næsten hvad som helst), men hestehår var det, der ’holdt’. Buerne var i begyndelsen

kunne spændes, mens man spillede og dermed spille over

end den bue, der (oftest) anvendes i dag, og som i slut-

Tourtes buer er længere og lidt tungere. Balancepunktet er ét bestemt sted (19 cm fra froschen). Tourtes fandt frem til den helt rigtige træsort, som (stadig) kun vokser i Brasilien, Brasil-træ eller ’pernambuco’. Der er i dag restriktioner for, hvor meget pernambuco-træ, der må eksporteres, men der bliver stadig plantet nye træer, og heldigvis kan man ’høste’ af dem forholdsvist hurtigt.

smidighed, frasering og præcision. Tourte sørgede for,

derfor er alle hans buer mesterbuer.

StrengeneTarmstrenge var dem, der almindeligvis blev anvendt

men aldrig fra katte! Tarmstrenge reagerer meget kraftigt

overtoner og en varmere klang. Tidligt fandt man på at -

ber, men i dag kan det være sølv eller andet metal.

Der har altid fundet en udvikling af strenge sted. Nu

er mellem metal, tarm og syntetiske materialer. I løbet af

det, man mener, er den oprindelige klang, og mange spil-ler på (kopier af) originalinstrumenter, har tarmstrenge igen vundet terræn. Det er dog de færreste, der spiller på ren tarm.

type har tre forskellige hårdheder. Ikke mærkeligt, at det

hvilken kombination af strenge han/hun fortrækker til

eksperimentere.

To af de mest brugte strengemærker produceres i Dan-mark. I 1950erne begyndte cellist i Det Kongelige Kapel, Jarl Hansen, sin produktion af Jargar Strings, og i Sønder-jylland igangsatte violinisten Laurits Larsen i 1980erne Larsen Strings, hvor der udføres megen forskning i strenge.

MaterialetDet træ, man bruger til strygerinstrumenter, er i dag stort set det samme som det, Cremona-mestrene anvendte. Bund, sider, hals, hoved og stol er af ahorn, mens dækket (der skal havde de bedste svingningskvaliteter), stem-

Inde i ’kroppen’ forbinder stemmestokken dæk og bund. Den har

meget stor betydning ikke kun for konstruktionen, men også fordi den

overfører svingninger fra dæk til bund. Den benævnes sommetider

’âme’ (fransk for sjæl). Hvis stemmestokken er instrumentets sjæl,

er ’stolen’ (på billedet) instrumentets hjerte.

Violinens bund.

På indersiden af dækket er basbjælken limet fast. Den forstærker

dækket og har også en stor betydning for svingningerne.

Violinens snegl.

VIOLINEN

mestokken og basbjælken er af gran. Gribebrættet er af ibenholt, og de forskellige små forstærknings-blokke inde i kroppen kan være af forskellige lette træsorter. Bunden kan være i et eller to stykker, mens dækket som regel er i to stykker.

Det bedste ahorntræ i dag kommer fra Balkan, men her har man ’høstet’ i så mange år, at der er ved at være mangel på gode, gamle træer. Gran kommer fra Alperne

LydenOg så er det ikke bare gjort med selve instrumentet, buen

-ment, der kommer menneskets stemme nærmest (på godt og ondt), har en enorm vifte af udtryksmuligheder.

BueteknikDer er opstrøg, og der er nedstrøg, og det er bestemt ikke

man spiller. Der er mange forskellige slags strøg, hvor

Col legno

del af buehårene til at slå på strengenDetaché

Flautando

Martellato til særlig markering af hver nodePonticello

Portato

med en let markeringSaltando

Sautille

Spiccato

både i op- og i nedstrøgSul tasto

Tremolo

Endelig kan musikeren give buen en pause og pizzikere

Knipse strengene uden buen.

-tige steder på strengen. Til det kan man i særlige tilfælde

til udtrykket med forskellige grader af vibrato, som bl.a. kan tilpasses efter strøg og tonehøjde. Man kan vibrere

Som særlig effekt kan man anvende en sordin, en dæm-per, der placeres oven på strengene på stolen.

Cello, bratsch og kontrabasLangt det meste af ovenstående gælder også for strygein-

størrelse, den har i dag, en smule senere end violinen,

Cremona-mestrene. Bratschen er (stadig) det strygein-

har taget lang tid, inden instrumentet har fået sin egen plads i strygerfamilien. Kontrabassen adskiller sig på

den er proportionelt anderledes, og den er stemt i kvart-er. I den tyske kontrabasskole har man beholdt gambens buehånd, altså et underhåndsgreb, mens man i den franske skole spiller med overhåndsgreb som på violin, bratsch og cello. Tilsvarende adskiller tyske basbuer sig fra franske basbuer.

6

Snegl

Saddel

Stol

Finstemmere

Gribebræt

Stemmeskruer

Hals

F-huller

Hagebræt

Strengeholder

7


-lerobjekt. En af de første store samlere var italieneren Luigi Tarisio (ca. 1790-1854) som kombinerede sit store forretningstalent med en enestående sans for strygein-strumenter. Han var uddannet tømrer, kunne hverken læse eller skrive, men han spillede lidt violin. Hans faglige

begyndte at sammenligne sit eget eksemplar med andre og udviklede efterhånden en ekspertise, der gjorde ham i stand til lynhurtigt at bestemme et instrument. Han van-drede rundt mellem de italienske byer, hvor han opspore-

både sin egen og køberens fordel.

et af instrumenterne, at han ikke nænnede at sælge de bedste eksemplarer. Da han døde, gjorde Jean Baptiste

Tarisios arvinger var godt tilfredse med) købte samlingen af 120 gamle, italienske instrumenter. Deriblandt 24 Stradivarius’er.

MessiasviolinenHver gang Tarisio besøgte Paris fortalte han om et instru-ment så vidunderligt, at man måtte tilbede det knælende

spillet på. Måske ville han en dag tage instrumentet med og vise frem. I den parisiske forretning havde man hørt

vente på den, som jøderne venter på Messias?” Messias-violinen, som den siden har heddet, blev dog hjemme i

købte.

Senere kom familien Hill (det berømte violinbygger-dynasti i London) i besiddelse af instrumentet, som de forærede til Ashmoleon Muesum i Oxford, hvor det

spillet på den.

Der er blevet advokeret en del for og imod ’instrument-samleriet’. På den ene side får samlerne priserne til at stige, så instrumenterne ikke er til at komme i nærheden af for dem, der kan spille på dem. På den anden side har

stand.

ejerne af de værdifulde strygeinstrumenter (op til 50 mil-lioner kroner) store fonde eller banker. Nogle instrument-er er som rene investeringer gemt i en bankboks, men heldigvis bliver mange lånt ud til talentfulde solister.

”Lady Blunt” Stradivarius’en, bygget i 1721, blev i 2011 solgt af den japanske Nippon Fond for 9.800.000 dollars, der blev doneret til ofrene for den japanske jordskælv- og tsunami-katastrofe.

”Ex-Vieuxtemps”, bygget af Guarneri Del Gesù, har bl.a. tilhørt violinvirtuosen Henri Vieuxtemps – solgt i 2009 for 3.900.000 dollars.

“The Hammer”, bygget af Stradivari, har bl.a. tilhørt den svenske samler, Christian Hammer, solgt i 2009 for 3.544.000 dollars.

“Solomon Ex-Lambert”, bygget af Stradivari i 1729, købt i 1972 af amatørviolinisten Seymour Solomon, har tidli-gere tilhørt violinisten Dorothy Mary Murray Lambert – solgt i 2007 for 2.728.000 dollars.

“The Lady Tennant”, bygget af Stradivari har oprindeligt tilhørt violinisten Charles Philippe Lafont, men har navn efter Lady Tennant, der fik den af sin mand Sir Charles Tennant. Den er for tiden lånt ud til den kinesiske violi-nist Yang Liu – solgt i 2005 for 2.032.000 dollars.

“The Red Mendelssohn”, bygget af Stradivari i 1720, har tilhørt en bankier (i familie med Felix Mendelssohn), tilhører nu violinisten Elisabeth Pitcairn, der fik den på sin 16-års fødselsdag af sin bedstefar – solgt i 1990 for 1.686.700 dollars.

“Kreutzer Strad”, bygget af Stradivari i 1727, har bl.a. tilhørt Rodolphe Kreutzer (som Beethoven tilegnede en violinsonate) – solgt i 1998 for 1.580.000 dollars.

Itzak Perlman: “The Soil Stradivarius”, bygget af Stradi-vari i 1714, også Yehudi Menuhin har spillet på den.

Maxim Vengerov: ”ex Kiesewetter” Stradivarius’en byg-get i 1723, tilhørte bl.a. violinisten Christoph Kiesewet-ter, og ”Reynier” Stradivarius’en, bygget i 1727, har til-hørt bl.a. Napoleon II, den franske violinist Leon Reynier og den italienske violinist Salavatore Accardo.

Sergej Krylov: Stradivarius fra 1734 “Scotland Uni- versity” fra Sau-Wing Lam Samlingen, udlånt ”Fonda-zione A. Stradivari” og et instrument, bygget af Sergej Krylovs fader.

Maxim Rysanov: Bratsch, bygget af Giuseppe Guadanini, 1780, udlånt af Elise Mathilde Fonden.

Vadim Repin: Guanerius, ”von Szerdahely” fra 1732, og senest på Guanerius’en ”Bonjours” fra 1743.

Victoria Mullova: Stradivarius’en ”Jules Falk” bygget i 1723. Den var i Tarisios samling og har bl.a. tilhørt Jules Falk.

Joshua Bell: Stradivarius’en ”Tom Tyler”, købte i 2008 Stradivaius’en ”Gibson ex Huberman”, som har tilhørt bl.a. violinisterne George Alfred Gibson og Bronislaw Huberman.

Hilary Hahn: Instrument bygget af Jean Baptiste Vuillaume i 1864, som en kopi af Paganins ”Canone”, bygget af Guarneri i 1743.

Gidon Kremer: ”ex Baron von Feilitzsch” Stradivarius’en, bygget i 1734 og ”ex David” Guaneriu’sen, der har tilhørt violinvirtuoserne Ferdinand David, Pablo de Sarasate og Jascha Heifetz.

Mischa Maysky: cello, bygget i 1720 af Domenico Montagnana.

Anne Sofie Mutter: Stradivarius’en, ”Lord Dunraven” bygget i 1712, har bl.a. tilhørt den irske politiker, Lord Dunraven, og Stradivarius’en ”Emiliana”, bygget i 1702, har tilhørt bl.a. den italienske violinist Cesare Emiliana.

Yo Yo Mah: celloen ”Petunina”, bygget af Montagnana i 1733, og har også den berømte ”Davidov Stradivarius”, bygget i 1712, tidligere ejet af bl.a. Jaqueline du Pré og Karl Davydov, der spillede på den ved zar Alexander II’s hof.

Midori: ”Jupiter” Stradivarius’en, bygget i 1720, og på ”ex David” Guanerius’en, bygget i 1735.

Julian Rachlin: ”ex Carrodus” Guanerius’en, bygget i 742, har tilhørt bl.a. den engelske violinist John Tiplady Carrodus.

Kyung-Wha Chung: ”Harrison” Stradivarius’en, bygget i 1693, har tilhørt Richard Harrison, engelsk advokat og amatørviolinist.

Baiba Skride: ”Wilhelmj” Stradivarius’en, bygget i 1725, har tilhørt bl.a. violinisten Emil Wilhelmj.

VIOLINER SOMSAMLEROBJEKT

BERØMTE INSTRUMENTER

Ordet ’violin’ er italiensk og betyder ’lille strenge-instrument’.

En violin består af 82 dele.

Det tager ca. 120+ timer for en professionel at bygge en violin.

Der bliver brugt 150–200 hestehalehår i en bue.

En orkestermusiker får skiftet buehår 3-4 gange om året.

En orkestermusiker skif-ter strenge 2–7 gange om året afhængig af, hvilken typemusiker og hvilken type strenge det er.

VIDSTE DU AT...

I et symfoniorkester er der 22–30 violiner fordelt på hhv. første- og anden-violin.

Violinen er det instru-ment, der (bortset fra klaveret) er skrevet flest værker til.

Violinen er det mest ud-bredte strygeinstrument.

Violinens klang skiller sig ud fra andre instrumenter, og gør det fordelagtigt for violinen af holde en melodilinje.

Violiner, bratscher og celloer er stemt i kvinter, kontrabasser i kvarter.

8


Rune Tonsgaard Sørensen er født i 1983 og har siden 2008 været koncertmester i Sjællands Symfoniorkester. Han har spillet violin, siden han var fem år, hvor han be-gyndte på Suzuki Instituttet. Siden har han studeret hos bl.a. Henrik Sachsenskjold, Alexander Zapolski og Ser-guei Azizian samt på Edsberg instituttet i Stockholm hos professor Ulf Wallin. Sideløbende med violinstudierne har Rune studeret orgel ved Sjællands Kirkemusikskole hos domorganist Finn Evald. I 2001 dannede han sammen med Frederik Øland (vio-lin), Asbjørn Nørgaard (bratsch) og Carl-Oscar Østerlind (cello) Den Danske Strygekvartet, som har vundet priser i adskillige kammermusikkonkurrencer og givet koncerter overalt i Danmark samt England, Tyskland, Holland, Norge og USA. Senest modtog kvartetten i november 2011 Carl Nielsens og Anne Marie Carl-Nielsens hæders-pris. Derudover er han medlem af folkemusiktrioen Dreamers Circus og medarrangør af Brahms Festival Copenhagen.

ERIK HEIDE

RUNE TONSGAARD SØRENSEN

Erik Heide er en svensk violinist, der har været koncert-mester i Sjællands Symfoniorkester siden 2004. Han er

studier tog han i København hos professorerne Milan --

let anmelderskare, der straks udråbte ham til et lysende talent. Derudover har han studeret på Köln Musikhoch-schule, hvorfra han debuterede i 2000. Erik Heide er en af landets mest prisvindende kammer-musikere. Han er medlem af Trio Ondine, der bl.a. har været New Generation Artists hos engelske BBC og Årets DR-Kunstnere for blot at nævne et par af de mange både nationale og internationale udmærkelser. Sideløbende med en omfattende solistkarriere er han i dag også kon-certmester i DR UnderholdningsOrkestret og underviser i kammermusik på Det Kgl. Danske Musikkonservato-rium. Endelig er han gæstekoncertmester i Gulbenkian Orchestra i Lissabon samt i Hamburg Staatsoper.

Erik Heide. / Foto: Anne Mie Dreves.

Rune Tonsgaard Sørensen. / Foto: Nikolaj Lund.

Rune Tonsgaard Sørensen har modtaget førsteprisen i Berlingske Tidendes klassiske musikkonkurrence, og han

-prisen for bedste fortolkning af danske værker, og i marts 2010 modtog han Gladsaxe Musikpris. I 2011 er han huskunstner ved Carl Nielsen Festivalen.

Aarhus Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Sjæl-lands Symfoniorkester og DKDM’s Symfoniorkester.

Rune Tonsgaard Sørensen spiller på en!Giovanni Battista Guadagnini violin venligst udlånt af Goof Fonden.

Erik Heide spiller på en Joseph Guarnerius violin venligst udlånt af Augustinus Fonden.

9

FREDERIK ØLAND

Frederik Øland. / Foto: Nikolaj Lund.

Frederik Øland er født i 1984 og har spillet violin, siden

Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han har modtaget undervisning af bl.a. Elisabeth Zeuthen Schneider, Johannes Søe Hansen og Serguei Azizian. I 2001 dannede han sammen med Rune Tonsgaard Sørensen (violin), Asbjørn Nørgaard (bratsch) og Carl-Oscar Østerlind (cello) Den Unge Danske Strygekvar-tet, der i dag er kendt som Den Danske Strygekvartet. Sammen med kvartetten har Frederik vundet priser i

nationale og internationale koncerter. I 2002 vandt han førsteprisen samt prisen for bedst ud-

-

stipendium fra Laéonie Sonnings Musikfond. Han har

Tidendes klassiske musikkonkurrence. I 2002 vandt Frederik Øland førsteprisen samt prisen for

-

i 2007 et stipendium fra Laéonie Sonnings Musikfond.

Berlingske Tidendes klassiske musikkonkurrence. Han er koncertmester i Sjællands Symfoniorkester, hvor han har spillet siden 2008

Frederik Øland spiller på en David Teccler 1703 venligst udlånt af Augustinus Fonden.

AFTENENS PROGRAM

20:10 – 20:40SUPPORT

Support support / Copenhagen Phils slagtøjs- gruppe m. Christian Back Pedersen og musikchef Uffe Savery

Andy Pape (1955-)

CaDance 10’

Support / Copenhagen Phils blæserensemble

Richard Strauss (1864-1949)

Suite Op. 4, TrV 132 22’

21:00 – 22:0060 MINUTES OF STRINGS

Solister og dirigenter / Erik Heide, Frederik Øland og Rune Tonsgaard Sørensen


Bernard Herrmann (1911-1975)

Psycho Suite (Alfred Hitchcock) prelude, murder 7’

Arvo Pärt (1935-)

Summa 5’

Béla Bartók (1881-1945)

Divertimento, 3. sats, allegro assai 8’

Samuel Barber (1910-1981)

Adagio for Strygere 11’

Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975)

Kammersymfoni (strygekvartet nr. 8), arr. Rudolf Barschai 19’

Béla Bartók

10


Dele af dette koncertprogram kan måske virke imøde-kommende og slet ikke komponeret ud fra en grundlæg-gende rædsel. Eller for at skildre sådan en følelse. Men også en harmløs facade kan dække over, at komponisten har måttet leve en tilværelse, hvor de herskende politiske

-mendes livsbane. Det vender vi tilbage til.

New York og død i Los Angeles, selv om hans karriere

hans partitur til Alfred Hitchcocks Psycho fra 1959 står som et af hans allerbedste. Filmen indeholder en me-get berømt mordscene, og den ville aldrig have stået så uforglemmelig uden Herrmanns suggestive musik. Men også billedsiden er fuldstændig suveræn i den kun et par minutter lange scene i brusebadet, hvor vi faktisk aldrig ser det kvindebryst, som kniven ender i, og alligevel ikke lades i tvivl om, hvad der sker så meget som et eneste sekund. Klipningen og Hitchcocks nøje planlagte kame-ravinkler er suveræne, og musikken sættes mesterligt ind omkring selve højdepunktet. Såvel før som efter mordet er der kun lyden af bruseren, som vi jo alle sammen ple-jer at associere med velvære. Med fred og ingen fare.

største hæder, Léonie Sonnings Musikpris, valgte i 1980 at forlade sin estiske fødestavn, fordi han følte sig alvorligt trængt af de sovjetiske myndigheders regime. Han slog

Berlin. Summa for strygeorkester er hans egen bearbejd-else fra 1991 af et korværk skrevet tilbage i 1977, altså før han måtte forlade Estland. Titlen betyder ”Den øver-ste”, hvilket i denne sammenhæng skal forstås religiøst, altså betydende Gud. Korværket har således tekst fra den

-

som også Guds skaberværk gør det. Pärt varierer i alle strygerstemmerne konstant sit tematiske materiale for til slut at vende tilbage til udgangspunktet.

Jorden brændte

at hans ungarske fødejord var begyndt at brænde un-der ham, da han i 1939 sad i temporært ly hos venner i Schweiz og komponerede sit Divertimento for strygere, som blev uropført af Basels Kammerorkester under ledelse af værkets bestiller, dirigenten Paul Sacher den 11. juni 1940. Bartók havde allerede i 1931 sendt en skriftlig protest på vegne af den ungarske sektion af Selskabet for Ny Musik, ISCM, da den italienske dirigent Arturo Toscanini blev kritiseret af fascisterne. Han fulgte det op med efter 1933 at nægte at optræde i Tyskland (han var pianist), og i 1937 forbød han, at hans musik blev radio-transmitteret til Tyskland og Italien. Han opsagde også sin aftale med musikforlaget Universal

stedet en kontrakt hos i London.

havde stort set siden begyndelsen af sin karriere som komponist indsamlet den lokale folkemusik og også i sin

egen musik været stærkt inspireret af den. Så var der også hans gamle mor, som imidlertid afgik ved døden i december 1939. Efter en turné til USA i foråret 1940, hvor han blandt andet uropførte sine Kontraster sammen med landsmanden, violinisten Joseph Szigeti og den amerikanske klarinettist Benny Goodman, stod det klart for ham, at han alt i alt ville have bedre muligheder på den side af Atlanten, og i oktober 1940 forlod han for stedse Ungarn for via Schweiz og Lissabon at sejle til New York.

Blandt Bartóks meget direkte folkemusikbaserede værker -

rede i 1915, baseret på folkemelodier fra Transsylvanien, som han oprindeligt havde hørt spillet på violin eller

Rumænske Folkedanse fra Ungarn. Også her kom der storpo-

så nu kunne han korte titlen ned til det noget nemmere Rumænske Folkedanse.

Den version for strygere, som står på aftenens koncert-program, skyldes ikke Bartók selv, men derimod den tjek-kisk-fødte komponist Arthur Willner (1881-1951), som Bartók kendte via sin allerede nævnte forlagsforbindelse,

Universal, i Wien. Willner, som var jøde og havde været bosat i Wien siden 1925, blev også tvunget ud i at skifte land endnu en gang. Han rejste umiddelbart efter tysker-nes indlemmelse af Østrig i marts 1938 til Paris og et par måneder senere videre til England, hvor engelske kom-ponistvenner hjalp ham.

Tur-returAmerikanske Samuel Barber (1910-1981) komponerede under en Europa-rejse i sommeren 1936 en strygekvar-tet, hvis andensats, en Adagio, han et par år senere in-strumenterede for strygeorkester. Den sendte han så til den allerede nævnte verdensberømte italienske dirigent Arturo Toscanini, som han havde mødt under Europa-rejsen, og som senere det samme år selv havde betalt for at rejse til Palæstina og dirigere et helt nyetableret symfo-niorkester bestående af jødiske musikere, som nazismen havde fordrevet fra Europa. Toscanini sendte partituret retur uden kommentarer, og stakkels Barber troede, at verdensdirigenten havde fundet det under sin værdighed

-nini havde sin vane tro lært værket udenad med det sam-me, og derfor havde han ikke længere brug for noderne.Uropførelsen fandt sted den 5. november 1938 i radio-studie 8H i Rockefeller Center i New York. Det var her, det af Toscanini ledede NBC Symphony Orchestra hav-

VÆRKPRÆSENTATION:

MED GRU SOM DRIVKRAFT

Af Knud Ketting

Den berømte badescene fra Alfred Hitchcocks ’Psycho’. Musikken til billedsiden sættes mesterligt

ind omkring selve mordet – musikken er komponeret af Bernard Herrmann. / Foto: Paramount.

11


de sit daglige virke, og selv om studiets akustik i dag kan synes os helt urimelig tør og nøgtern, havde det i hvert fald den fordel, at udsendelserne som regel også blev optaget, sådan at vi også nu kan følge ham og hans mu-sikere gennem tykt og tyndt, Barber-uropførelsen inklu-sive. Hvor vi stadig den dag i dag kan høre, at den gode Toscanini havde svært ved at lade være med at brumme med, når han skulle dirigere et stykke musik, der optog

-diostationens lydteknikere.

En bombet by1960 var ikke som udgangspunkt et godt år for den rus-

-brud, der givetvis hang sammen med, at han var blevet

Kommunistpartiet. Statslederen og partiformanden Nik-ita Khrusjtjov havde nemlig besluttet at udnævne ham til formand for Foreningen af Komponister i den Russiske Federation, og det kunne man ikke blive uden at også

sig udenom indtil da.

Sjostakovitj havde aldrig været en specielt modig mand, og det lykkedes ham heller ikke at undgå partimedlem-skabet. Men han valgte dog i første omgang at rejse til

titlen Fem nætter – fem dage), der havde udgangspunkt i de allierede luftstyrkers altomfattende bombardement

langt fra fuldt genopbygget, og såvel ruinerne som de

på ham. Under et efterfølgende ophold i landlige omgiv-

kalkstensbjerge sydøst for Dresden tog han ikke fat på

komponerede han i løbet af kun tre juli-dage sin 8. stry-gekvartet, som det på denne baggrund er nærliggende at se som en slags opsummering, ja nærmest gravskrift over ham selv.

Sjostakovitj bringer her ikke alene en lang række citater af

egen tonesignatur DSCH (S’et i form af tonen Es). Han

han skulle hjem til det tilsyneladende uundgåelige. Kun tre dage senere befandt han sig så i en tilsvarende landlig idyl, men nu lidt uden for Moskva. Dér holdt man endnu

en af de regelmæssige tilbagevendende sammenkomster for den sovjetiske intelligentsia og Centralkomiteen med Khrusjtjov i spidsen, og Sjostakovitj slap ikke uden om at stille sig op og på komponisternes vegne holde en skåltale, som da også omgående blev offentliggjort.

Den trofaste discipelDen nye strygekvartet var forsynet med en tilegnelse til ”Mindet om ofrene for fascisme og krig”. Det er fristende at tilføje ”og kommunisme” for de mange selv-citater i musikken stammer næsten alle fra værker, hvor Sjostako-vitj mere eller mindre i det skjulte havde forholdt sig kritisk til det kommunistiske styre. Nogen modig mand var han som sagt ikke.

Leningrad og i Moskva i begyndelsen af oktober og med det samme ensemble, Beethoven Kvartetten. Det blev en stor succes, både hos fagfolk og hos styret. Man skulle jo vide noget om komponistens musik for at kunne greje, at her gemte der sig mere end det, som fremgik af tilegnel-

partilinje.

Beethoven Kvartettens bratschist hed Rudolf Barshai (1924-2010), og ham havde Sjostakovitj kendt, lige siden den helt unge Barshai havde studeret komposition hos ham på Konservatoriet i Moskva. Samme Barshai var ikke kun en fremragende solist og kammermusiker. Han fungerede også som leder af Moskvas Kammerorkester, som han havde grundlagt i 1955, og han skulle senere komme til at stå i spidsen for uropførelsen af Sjostako-vitjs 14. symfoni i 1969. Det var til brug for netop Mo-

skva Kammerorkester, at han med komponistens velsig-nelse transskriberede først Strygekvartet nr. 8 og siden fortsatte serien med Strygekvartetterne nr. 3, 4 og 10.

Efter Sjostakovitjs død var Barshai ikke længere på sam-me måde bundet af at skulle være i komponistens nær-hed. Hans dirigentkarriere havde efterhånden taget fart, og han ønskede sig nu at kunne rejse frit frem og tilbage i et år. Stillet over for myndighedernes krav om enten at forlade landet for altid eller indrette sig på de hidtidige vilkår, hvor der ofte af det statslige koncertagentur blev sagt nej på hans vegne, uden at han selv overhovedet var blevet spurgt, valgte han i 1976 at emigrere til Israel. Han nåede dog heldigvis at opleve, at vilkårene i 1993 havde ændret sig så radikalt, at han atter kunne dirigere i Moskva.

Barshai blev hurtigt en internationalt efterspurgt Sjostak-ovitj-fortolker, og Deres programnoteforfatter har faktisk i et tidligere job haft fornøjelsen af at engagere lige præcis ham til at dirigere Sjostakovitjs store Leningrad-symfoni (nr. 7), som bestemt ikke spiller sig selv. Nogen humørbombe var den gode Barshai ikke, og de danske musikere kunne muligvis have ydet endnu mere, hvis prøvearbejdet havde været mindre sammenbidt. Men ingen skal i hvert fald komme og sige, at Barshai ikke stadig holdt Sjostakovitj-fanen højt!

Den russiske komponist Dmitrij Sjostakovitjs virke som komponist og musiker faldt i den sovjetiske periode. Sjostakovitj og sovjet

havde et ambivalent forhold til hinanden, på den ene side blev han hædret som nationalkomponist og var et ansigt udadtil for

sine 15 symfonier, men også hans klavermusik og 15 strygekvartetter har fået en fast plads på repertoiret.

/ Foto: Deutsche Fotothek.

12


’TRIUMPH’ PÅ SPORET AF RYTMENAf Andy Pape

På Den Musikalske Markedsplads vises videoinstallation-en Triumph -stallationen er hans afgangsprojekt fra Det Kgl. Danske Kunstakademi og handler om en svunden tid fra 80erne, hvor heavy-metal havde sin storhedstid. Triumph portræt-terer heavy-metal universet tilsat det klassiske værk Inter-

mezzo From Cavalleria Rusticana af Pietro Mascagni.

-kultur og subkulturer blandet med Ask Hasselbalchs

æstetik inden for 80er metal scenen, og denne er jeg me-get inspireret af i Triumph. Det gennemgående træk ved alt, hvad jeg laver, er, at mine ting er meget nemme at afkode og tager mere udgangspunkt i følelsen end i en intellektualisering af værket. Jeg valgte at bruge Pietro Mascagnis Intermezzo From Cavalleria Rusticana til video-en, da dette stykke musik rummer de helt store følelser. Det er et stykke musik, som passer perfekt til den nostal-giske feeling, jeg ville have frem.”

Ask Hasselbalchs videoinstallation ‘Triumph’ vises

på Den Musikalske Markedsplads før koncerten. Videoen

portrætterer heavy-metal universet tilsat klassisk musik.

/ Foto: Ask Hasselbalch.

Ask Hasselbalch er født i 1979 og har siden 2000 instru-eret diverse kortfilm, novellefilm, reklamer og musik-videoer m.v. Han er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunst-akademi i 2010 og den alternative filmskole Super16 som filminstruktør.!I øjeblikket arbejder han på en filmatise-ring af Kenneth Bøgh Andersens bøger om Superhelten Antboy på Nimbusfilm.

Ask Hasselbalch er uddannet fra

Det Kgl. Danske Kunstakademi og den alternative

Som dreng var mit instrument klaveret. Jeg syntes, at

sagt hele orkesteret med to hænder. Men der var en lille

musikere. Så da muligheden for at lære at spille endnu et instrument bød sig, var jeg ikke i tvivl. Jeg ville spille trommer.

-mer overalt. Jeg kom med i Huntington Beach High School Marching Band i det sydlige Californien, hvor jeg voksede op. Dels spillede jeg pauker, bækkener og lille-tromme i det almindelige harmoniorkesterrepertoire, dels var jeg med til at spille rytmer, når orkesteret marcherede. De kaldte det ’drum cadences’. Der var de traditionelle drum cadences, men vi lavede også vores egne og nød at inkorporere lidt frækkere rytmer end de militaristiske,

et fast inventar i ethvert marcherende harmoniorkester, nemlig en ’quad’ eller en ’quint’. Med boremaskine, bolte og svensknøgle byggede vi en hjemmelavet version af instrumentet, der var direkte inspireret af rockorkestrene. Nu var det virkelig muligt at lave de helt frække rytmer, som var rock- eller bossa-inspireret.

Mit klareste minde med trommerne er en konkurrence, vi med bandet deltog i, i en af Los Angeles’ sorte ghettoer,

hjemmelavede ’quad’ var en så stor og ny nyhed, at den ikke blev godkendt, når vi marcherede foran dommerne. Så først efter marchen satte vi vores nykomponerede ’can-dences’ i gang med vores quad. Folk på gaden var vilde af begejstring! De dansede og hujede, grinede og klappede og havde aldrig tidligere hørt magen.

CaDance, som spilles til 60 minutes of STRINGS, er inspi-reret af denne oplevelse. Det er en kærlighedserklæring til den rene rytme. Til den kraft, vi alle føler som en ekstrem

at danse og vores hjerter til at slå. Titlen refererer dels til vores swingende rockende cadences, men også til denne

Andy Papes værk CaDance spilles som en del af aftenens support af orkestrets slagtøjsgruppe.

Andy Pape er født i 1955 i Hollywood, Californien, men flyttede i 1971 til Danmark. Han har studeret ved Musik-videnskabeligt Institut i København i 1975–77, derefter komposition på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium under professor Ib Nørholm og han afsluttede med diplomeksamen i 1985.

I øjeblikket arbejder Andy Pape som!free-lance komponist. Pape har modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejds-legat i 1987 og i 1993 samt Edition Wilhelm Hansen kom-ponistpris i 1994. Pape har været Randers Statsensembles huskomponist i sæsonen 2003–2004, og fra 2011–2014 er han huskomponist hos Den Fynske Opera. Stillingen afsluttes med en helaftensopera i sæson 2014–2015.

Ét minut før 60 minutes of STRINGS starter, fylder en særlig 60 minutes jingle koncertsalens lydbillede. Bag jinglen står musiker og komponist, Fuzzy.

60 MINUTES JINGLE

13

Bratsch.

14


Cello.

15


Kontrabas.

SJÆLLANDS SYMFONIORKESTER / COPENHAGEN PHIL

CHEFDIRIGENT Lan Shui

1. GÆSTEDIRIGENT Cristian Mandeal

MUSIKCHEF U"e Savery

1. VIOLIN Erik Heide / koncertmesterFrederik Øland / koncertmesterRune T. Sørensen / koncertmesterAnne Søe IwanDmitri VaskovichAndreas OrlowitzMarianne Houlby MelnikUlf ErikssonKirsten WaabenJohn Bak DinitzenLaura Aaberg Kærn

2. VIOLIN Yuko Yasui /Kirstine FuttrupCharlotte UllnerHelene M.-A. BordonaroWladyslaw MarchwinskiIdinna Alsbirk LützhøftBolette ThurøeJanina Müller

BRATSCHBernd Rinne /Eva Katrine DalsgaardKathryn Ridley Ninnie IsakssonCharlotte Poulsen KraghRasmus Nørby

CELLORichard Krug / Toke MøldrupNille HovmanSte"en HelmuthHalina Wigocka WambergWiebke VestergaardLennart Jarde

KONTRABASOlle DavidsonStephen BuckleyTroels NielsenAndrew Stalker

FLØJTEKristina ErssonAnna Juuliska NykvistHanne Albek Husum

OBOAndreas FosdalLars Algot SørensenBirgitte Lindum

KLARINETVakant Jesper Helmuth MadsenTage Christensen

FAGOTKaren LassenPeter BuschSigne Haugland

HORNJakob Keiding /Johan ÅhnbergPiet Castillo Christian VintherThomas Ekman

TROMPET Kjell-Åke AnderssonGorm HovaldtNiels-Jørn Jessen

BASUN Jan Olov LundbergChristian SchmiedescampMichael Szabo

TUBA Tonni Hellebek

PAUKERHarry Teahan

SLAGTØJ Rico SindbergBenjamin Fox

HARPE Berit Spælling

16


60 MINUTES ARBEJDSGRUPPEClassy MondaysKristian LethHenrik MarstalAndreas FosdalU"e Savery

60 MINUTES KONCERTERNE 2011/2012 GENNEMFØRES MED ØKONOMISK STØTTE FRA:Det Obelske FamiliefondNordea-fondenAugustinus FondenDanmarks Nationalbanks JubilæumsfondSjællands Symfoniorkesters Udviklingsfond

WWW.COPENHAGENPHIL.DK

BILLETTER

60 MINUTES REDAKTIONKommunikationsansvarlig / Stine Thomas LarsenPædagogisk medarbejder / Elsebeth Speyer

Grafisk design / All The Way To ParisFotograf / Anne Mie DrevesTryk / Dansk AvisTryk

Udgivet af Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil Forbehold for trykfejl og ændringer i programmet

[email protected]

Torsdag 19. januar 2012 fra kl. 19:30

www.galaksen.dkPris / 150 kr.Madbillet / 109 kr. skal forudbestilles senest syv dage før

Fredag 20. januar 2012 fra kl. 19:30Konservatoriets Koncertsal www.copenhagenphil.dkPris / 160-325 kr.Grupper på min. 10 pers. / 25% rabatUnge u. 25 år / 50% rabatStuderende / 60 kr. v. indgangen såfremt der ikke er udsolgtMadbillet / 109 kr. skal forudbestilles senest syv dage før koncerten.

KOMMENDE KONCERTER

FrederiksborgCentret, Hillerød

Konservatoriets KoncertsalGjethuset, Frederiksværk

Konservatoriets Koncertsal

Dirigent / Cristian MandealSolist / Jens Elvekjær med gæster

Schumann / Klaverkoncert i a-mol, 1. sats / Die Braut von Messina, Ouverture Schumann & Karl Aage Rasmussen / 5 sange til H.C. Andersen-tekster bearbejdet for orkester

i a-mol 2. og 3. sats

Support / Jens Elvekjær m. gæster, bl.a. det store nye talent fra Skt. Petersborg, Nikolay Shamov (lyrisk baryton)

Lounge / copenhagenphil.dk

60 MINUTES OFSCHUMANN

Dobbeltheden i Schumann

Jens Elvekjær er en af Danmarks mest efterspurgte pia-nister. Længe har han ønsket at præsentere Schumanns

of SCHUMANN.

Det vidner om dobbeltheden i Robert Schumanns per-

-den. Igen og igen henviser han i musikken til disse ”to af mine bedste venner”, og ikke sjældent noterer han i noderne, hvem af de to musikken portrætterer. Kon-certen fokuserer på, hvordan dobbeltheden i Schumann på forskellig vis kommer til udtryk.

Dirigent / Dmitrij KitajenkoSolist / Sergej Krylov, violin

Tjajkovskij / Romeo og Julie

César Franck / Symfoni i d-mol

RUSSERNE KOMMER

Den russiske mesterdirigent Dmitrij Kitajenko har valgt

Symfoni i d-mol. Solist er den russiske og eftertragtede

2. Også Tjajkovskijs Romeo og Julie

efter Shakespeares berømte teaterstykke. Ouverturen er mindst ligeså smuk og følelsesladet som teaterstykket, og

temaet tit og har lyst til at omfavne dig for det.”

news no.4 st - copenhagen phil · 2011-12-01 · bernard herrmann / psycho suite (alfred hitchcock)...

Documents