NERVESYSTEMET1

LEKTION 3

Nima Kalbasi, DDSAnatomi og Fysiologi, bog 1

Introduktion til dagens emne

Nervesystemet generelt

Nervecellen

Nervesystemets inddeling

Nervevæv

Nervesystemets fysiologi

Synapsen

Smerte

Portteori og anzioeffekten

Nervesystemet Generelt

Et organsystem skabt hos flercellede dyr

Skaber Kontakt mellem kroppens celler, organer og

væv

Kontrollerer og koordinerer fysiologisk processer

Modtager informationer fra de ydre omgivelser

Afstemmer legemets reaktioner

Opnå perfekt balance (homeostase)

Bearbejdning i Det centrale

nervesystem

Ydre miljø Bearbejdning i CNS Reaktioner

Indre miljø Bearbejdning i CNS Reaktioner

Sanser og stimulus

Sanser Stimulus

Lugtesans Lugt (kemisk stoffer)

Synssans Lysbølger (fotoner)

Høresans Lyd (trykbølger)

Ligevægtssans Stillingsændringer af hovedet

Smagssans Smag (kemiske smagsstoffer)

Temperatursans Varme- og kuldepåvirkninger

Tryk- og berøringssans Hudberøring og tryk

Smertesans Skadelige påvirkninger af vævet

Led og stillingssans Bevægelse af kroppens muskler, sener og led

Nervecellen

Nervecellen (neuronet)

Dendritter

Nervecellens krop

(Cellelegement)

Axon & Axonets forgreninger

Synaptisk endeterminaler

Nervecellen

www.asclepius.dk/ppfiles/anatfys/anatomi

Nervecellen

Specialiserede celler i irritabilitet og ledningsevne

Celledeling (neurogenese) ses kun i få områder af

hjernen

Ødelagte udløbere kan gendannes, hvis

cellelegemet er intakt (PNS) f.eks. Patienter ramt af

hjerneblødning, ca. 2mm pr. dag i små axoner og

5mm/dag i store axoner.

Nervesystemets inddeling

Anatomisk opdeling Central NS (CNS)

Hjernen (encephalon)

Rygmarv (medulla)

Perifer NS (PNS)

12 par hjernenerver

31 par spinalnerver

Fysiologisk/funktionel opdeling Somatisk nervesystem (sensorisk & motorisk)

Autonom-nervesystem (sensorisk & motorisk)

Sympatikus

Parasympatikus

Anatomisk opdeling

www.asclepius.dk/ppfiles/anatfys/Anatomi

Inddeling- Oversigt

Skematisk inddeling

Sympatikus vs. Parasympatikus

Sanse information til hjernen

Hvad hedder dette

nervesystem og hvilke

funktioner regulerer

det i de forskellige

organer?

Somatisk NS

Nervevæv

veludviklet ledningsevne

bl a neuroner

Hvad består nervevæv af?

Centralnervesystemet

neuroner

neuroglia (specielt støttevæv)

Det perifere nervesystem

nerver (bundter af nervetråde)

ganglier (hobe af nervecellelegemer)

perifere nerveender

Neuron

Funktionel enhed i nervesystemet egenskaber:

irritabilitet

leder impulser (konduktivitet)

Nervesystemets fysiologi

Neuroner – funktionel inddeling

Receptor-celler

Effektor-celler

Integratorer

Receptorcellen

Modtager:

eksteroceptive impulser fra overflader

interoceptive impulser fra organer og kar

proprioceptive impulser fra muskler, sener, ligamenter, led

og tænder

Effektorcellen

Sender:

motoriske impulser til muskler

sekretoriske til kirtler

Integratorer

Modtager og sender:

impulser fra receptorceller til effektorceller

Nervetråd

Nervetråd

Nervetråd

Schwanns skede

rørformede Schwanns celler omkring axon

myelinskede i perifere nerver

Myelinskede

lipidholdig “marvskede”

dannet af Schwanns cellers membraner

viklet tæt omkring axonet i PNS dannet af

oligodendrocyter i CNS

Nerveimpuls

membranpumper

opbygger electrokemiske gradienter

Nerveimpuls

membranpumper

opbygger electrokemiske gradienter der kan

depolariseres

Ranviers indsnøringer

axon’et har her blottet overflademembran segment,

et stykke mellem snøreringe

impulsledning bliver saltatorisk

Ledningshastighed

jo tykkere nerve jo større ledningshastighed

Impulsledning

Once the potential difference reaches a

threshold voltage, the reduced voltage causes

hundreds of sodium gates in that region of the

membrane to open briefly. Sodium ions flood

into the cell, completely depolarizing the

membrane (b). This opens more voltage-gated

ion channels in the adjacent membrane, and so

a wave of depolarization courses along the cell

— the action potential.

As the action potential nears its peak, the

sodium gates close, and potassium gates open,

allowing ions to flow out of the cell to restore

the normal potential of the membrane (c)

(Gutkin and Ermentrout 2006).

Hvile membran potentiale

Natrium-Kalium pumpen

NA-K pumpen og ATP

Nerveimpulser

Saltatorisk konduktion:

Myelinet forhindrer ionkanalerne i at åbne i de områder

der er dækket at myelin.

Ionbyttet i Ranvierske knuder producerer en

aktionspotentiale der har tilstrækkeligt potentiale til at

sætte an AP i gang i næste ranvierske knude. Dette

betegnes som et hop.

Aktionspotentialet

Synapsen

Kontaktområde mellem to neuroner

axon ↔ dendriter

axon ↔ cellelegeme

op til tusinder synapser pr neuron

Den synaptiske kløft

Axonets endeknop indeholder talrige vesikler

transmitterstof bliver overført til receptor-molekyler

på den tilgrænsende celleoverflade

Synapser og neurotransmittere

Overførsel af et nervesignal fra en neuron til an anden (eller til en muskel) foregår over en synapse ved hjælp af neurotransmitterstoffer

Efter frigørelse, nedbrydes ellergenoptages

neurotransmitterstoffer

Kolinerge og adrenerge synapser

Begge findes i PNS

Adrenerge synapser findes i den sidste

synapse (endeforgrening) i den

parasynaptiske nervekæde (neuron – glat

muskel) – Kolinerge synapser findes i de

øvrige dele af PNS

Kolinerge og adrenerge synapser

Synapser

fremmende og en hæmmende.

De fungerer på samme måde, men transmitterstof-

ferne hhv. fremmer og hæmmer nerveimpulsen.

Fremmende Synapser

I fremmende synapser binder transmitterstofferne

sig til receptorstyrede Na+-pumper og Na+

strømmer ind i det postsynaptiske neuron.

Herved nærmes det sig aktionspotentialets

tærskelværdi, og hvis den overskrides, sendes im-

pulsen videre.

Hæmmende synapser

I hæmmende synapser udskilles andre transmitters-

toffer, som sætter sig på receptorer for K+-ud- og

Cl- indstrømningspumper.

Neuronen bliver mere negativ og distancerer sig fra

aktionspotentialets tærskelværdi. Nerveimpulsen

sendes ikke videre.

Det afgørende er, om transmitterstofferne binder

sig til hæmmende eller fremmende receptorer, og

dét afhænger af transmitterstoffet.

Refleks bue

Refleksbue Refleks = hurtig, ufrivillig og gentagelig

bevægelse, der udløses som følge af stimulus internt

/ eksternt.

Refleksbue = sammenkobling af refleksens

komponenter.

Rekleksbue komponenter