78

Lørdag d. 17. april 2010 kl. 9.30-17.00

Arrangør: Naturhistorisk Forening for Jylland www.floraogfauna.dk og Jydsk Forening ForNaturvidenskab www.jffn.dk

Konferencen er åben for alle. Gratis for studenter. For øvrige deltagere er der et konferencegebyr på 100 kr.Frokost kan bestilles og koster 150 kr.Tilmeldingsfrist 12. april. Tilmeldingsblanket og flere detaljer om konferencen kan findes på hjemmesidenwww.floraogfauna.dk

Foredrag:Cecil Konijnendijk - Bynatur mellem hverdagens grønt og det urbane vildnis - perspektiver for fremtidens grønne byHenning Ettrup - Fuglene i byenSussie Pagh - Det perfekte by-pattedyr - kan der findes en model, som kan spå om fremtidens pattedyrfauna i byen?Hans Henrik Dietz - Vildtlevende dyr i byenMichael Carlsen - Undslupne kæledyr - endnu et zoologisk tilskud til bynaturenHans Baagøe - Flagermus i byenPeter Wind - Storbyens gule håb – storbyens vilde planterEigil Holm - Bier i ByenJens Reddersen - Kan byen bidrage til dansk naturbeskyttelse med mere end mejsekasser og ruderatflora?Camilla Berner - „Der er muligheder i det skidt“ – ukrudt i kunstnerisk udsagn

Naturen i Byen

National konference på Naturhistorisk Museum i Århus

79

Byer vokser stadig og optager en stigende andel af Danmarks areal. Gennem de seneste 100 år er den del af befolk-ningen, som bor i byerne vokset fra 38 procent til ca. 85 procent, og trods et vigende befolkningstal spredes byerneover et stadig større areal. Bebyggede områder udgør i dag knap 10 % af Danmarks areal, men ses dette sammen medde ca. 70 % som landbrugsarealet udgør, efterlader det kun godt 20 % til mere oprindelige naturtyper som skov, eng,søer, strandenge mm.

Byerne bliver stadig grønnere. I dag er planlægning af grønne arealer en naturlig del af byplanlægningen og den stigendeudbygning af villakvartererne med de tilhørende haver skaber vigtige levesteder for mange arter.

Den vilde natur i byen giver både anledning til naturoplevelser og konflikter. Med konferencen ønsker arrangørerne atskabe et overblik over den natur der i dag findes i danske byer på godt og ondt. Samtidig er det håbet at der med detbrede panel af foredragsholdere, med vidt forskellige faglige vinkel på bynaturen, vil blive mulighed for at kigge lidt indi ”krystalkuglen”, og se hvad vi kan forvente os af fremtidens bynatur. Bliver byerne fx en ny bevaringsværdig habitat,med sine egne veldefinerede samfund af vilde planter og dyr.

Konferencens formål er at give et bredt indtryk af naturen i byen i dag og i fremtiden:

* At skabe et overblik over hvilke arter og naturtyper der findes i danske byer* Teoretisk at forholde sig til hvad det er for arter der klarer sig i byerne, frem for andre arter, herunder både

hjemmehørende og fremmede arter* At give et bud på hvordan fremtidens bynatur vil se ud, hvordan man i fremtiden kan øge befolkningens

naturoplevelser og afbøde konflikter man måske allerede vil kunne forudse i dag.* At diskutere muligheden for at man med byplanlægning kan fremme bestemte plante- og dyresamfund i byen.

80

FOREDRAGS RESUMÉER:Bynatur mellem hverdagens grønt og det urbane vildnis - perspektiver for fremtidens grønne byCecil Konijnendijk, professor i ‚Green Space Management‘ og leder af faggruppen i ‚Park- ognaturforvaltning‘, Det Biovidenskabelige Fakultet,LIFE, Københavns UniversitetSelvom by og natur ofte ses som modsætninger, kan de faktisk gå hånd i hånd. Byer kan eksempelvis danneramme om høj biodiversitet, mens den urbane natur bidrager betydeligt til kvaliteten af livet i byerne. Dennepræsentation vil se på de mange samspil mellem byer og naturen. Fokus vil dels ligge på hverdagens bynatursom social og tryghedsskabende, dels på det urbane vildnis med dets muligheder for spænding, læring og nyeoplevelser. Hvordan vil naturen bidrage til fremtidens byer? Hvordan håndterer vi de mange muligheder ogudfordringer - ved at gøre vores byer mere grønne og naturprægede. Præsentationen vil forsøge at besvare dissespørgsmål ved at se på tendenser og eksempler fra Danmark og udlandet.

Fuglene i byenHenning Ettrup, biolog og specialkonsulent, Teknik og Miljø, Århus KommuneArter som skovspurv, solsort og musvit forbindes i dag af mange næsten udelukkende med byen. Der møder videm på foderbrættet under vinterfordringen eller ved fuglebadet på terrassen en varm sommerdag. Men ogsåfugle, man normalt forbinder med den vilde natur, finder man her. Hvem har ikke set spurvehøgen jage fuglene påfoderbrættet eller flagspætten stjæle fedt fra foderkuglerne. Derimod bliver der stadig længere mellem de „ægte“byboere som gråspurv, mursejler og den sjældnere husrødstjert.I takt med at byerne ekspanderer, at byggestilen ændres og nye krav til byggestandarder indføres, ændres ogsåbetingelserne for byens fugle. Nogle begunstiges, mens andre mister deres levesteder og går tilbage ellerforsvinder. På konferencen vil der blive givet en status på byens fugleliv og vist eksempler på op- og nedgange ibestandene, ligesom der kommer bud på, hvordan mangfoldigheden opretholdes.

Det perfekte by-pattedyr - kan der findes en model, som kan spå om fremtidens pattedyrfauna i byen?Sussie Pagh, biolog, PhD, miljøvejleder i Århus Midtby, FO-ÅrhusDe fleste danske pattedyr kan man fra tid til anden se i byen, men pattedyr som fx ræv, husmår, rotte,halsbåndmus og pindsvin har ligefrem tilpasset sig livet tæt på mennesker og deres boliger. Hvad har dissepattedyr til fælles? Nogle har levet tæt på mennesker siden slutningen af bronzealderen, mens andre først harkoloniseret bymiljøet indenfor de seneste år. Ved at se på fællesnævnerne for de pattedyr, der har etableret sig ibymiljøet, ikke bare i Danmark men også andre steder i verden, forsøger foredragsholderen, at pege på flerepotentielle „by-pattedyr“ i fremtidens danske byer. Foredraget vil desuden diskutere forskellige muligheder forregistrering af pattedyr i byen. Da pattedyr ofte er nataktive og dermed svære at få at se, kunne mere synligearter eller andre parametre evt. brugs som indikatorer for tilstedeværelsen af pattedyr i forskellige byområder.

Vildtlevende dyr i byenHans Henrik Dietz, Institutleder, lektor, dyrlæge, lic.med.vet., Institut for Produktionsdyr og Heste, DetBiovidenskabelige Fakultet, LIFE, Københavns UniversitetNår naturen indskrænkes enten arealmæssigt eller i sin variation, trænges de vildtlevende dyr ofte tættere påmennesker. Når mennesket samtidig genererer fødemuligheder for dyr, så er der lagt op til, at vi ser en megettættere sameksistens mellem dyr og mennesker, end vi har været vant til før i tiden.Foredraget vil fokusere på de dyrearter, der af forskellige årsager kommer tæt på mennesker. Dels vil der blivefortalt om de glæder, mange har ved at betragte dyr, som tidligere kun kunne ses af entusiaster og professionelle.Dels vil der blive orienteret om nogle af de risici, som et tættere liv med vildtlevende dyr kan have. Både for dyrog for mennesker! Og afslutningsvis vil elementer af ændringen i Danmarks biodiversitet som følge afklimaændringerne blive berørt og nogle mulige konsekvenser heraf.

Undslupne kæledyr - endnu et zoologisk tilskud til bynaturenMichael Carlsen, biolog, PhD, Dyrenes Beskyttelse, KøbenhavnEn septembermorgen, da jeg lukker vinduet ud mod min baghave i Lyngby, mødes jeg af synet af en langhaletgrøn parakit, som flyver gennem haven. En nærliggende tanke er, at nogen har glemt at lukke deres vinduer. Enmåned senere går jeg en morgentur i Jubelpark i Bruxelles og mødes af synet og lyden af langhalede grønneparakitter i massevis. Parakitterne er her mere talrige end alliker, og det er vist længe siden det vindue stod åbent.Skal vi snart opleve Bruxelles-tilstande i København? Hvilke andre arter af „kæle“dyr ses på springtur - oghvilke står måske på spring for at blive en del af naturen i byen?

81

Flagermus i byenHans Baagøe lektor, Ph.D. og kurator – Zoologisk Museum, Statens Naturhistorisk Museum, KøbenhavnsUniversitetSyv til otte af vore i alt 17 arter af flagermus forekommer jævnligt i byen. I sommerhalvåret er det i høj grad adgangentil rigelige mængder af insekter, der bestemmer tilstedeværelsen af flagermus i byerne. Vi træffer dem derfor hyppigt imindre byer, hvor der ikke er langt til områder med gode koncentrationer af insekter dvs. områder med mange træerog ofte også søer eller vandløb. Det kan være ved småskove og parker, men også i ældre villakvarterer o.lign. atflagermusene først og fremmest træffes jagende. Også i de større byer finder vi mange af arterne. Selv en art sombrunflagermusen, der udelukkende har dag- og vinterkvarterer i træhulheder forekommer med faste bestande midt iKøbenhavn. Med flagermusdetektoren kan de høres jagende højt over byens tage, parker og søer. Andre arter somtroldflagermus og dværgflagermus forekommer især i tilknytning til parkerne og søerne. Et par arter, skimmel-flagermus og sydflagermus, er helt afhængige af bygninger som dagkvarterer. I foredraget vil der blive fortalt omresultaterne vedr. skimmelflagermusen, der overvinter i store mængder i højhuse i København og andre byer.

Storbyens gule håb – storbyens vilde planterPeter Wind seniorbiolog, afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet’Ved risten i en rendesten – I tagrenden ser du også en – Og foran ismejeriet midt i gaden – Tro, håb og kærlighed –Kan ikke trampes ned – De dybe rødder er der ingen der kan fjerne – For det er Stenbroens gule håb.´I sangen ’Mælkebøtten’ har Clausen og Pedersen beskrevet nogle af de egenskaber, der karakteriserer byens vildeplanteliv, nemlig at de kan skyde frem næste hvor som helst. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvor vildeplanter kan trives i et bymiljø. Hvad er det for egenskaber, der gør det muligt for vilde planter at trives i byens miljøog hvor kommer de fra i naturen? Drejer det sig om specialister eller generalister? Hvor trives de vilde planter medforkærlighed? Hvad er status og fremtiden for byens planteliv?

Bier i ByenEigil Holm formand for Naturhistorisk Forening for Jylland, biolog og forfatterFor de mange arter af bier og andre insekter, som lever af nektar og pollen fra vilde blomstrende planter, er land-brugslandet de seneste år blevet en ørken. Ukrudtet på markerne, i hegn og i grøftekanter er ved at forsvinde og fraslutningen af juni, når rapsen er afblomstret, er der næsten ingen føde til bierne på landet. Med eksempel i biavlanskueliggøres, hvordan byerne, med de mange haver og parker, er blevet et sted, hvor bier og andre insekter kanfinde føde hele året. Mange vilde bier og hvepse finder desuden skjul til deres bo på lofter, under tagspær og ihusmure.

Kan byen bidrage til dansk naturbeskyttelse med mere end mejsekasser og ruderatflora?Jens Reddersen, biolog og naturvejleder, DGI KarpenhøjLandbruget forvalter en aftagende andel af Danmarks landareal, mens urbane områders andel vokser. Dertil kommer,at landbrugenes mest værdifulde naturarealer ofte er ødelagt, frasolgt eller udgået af den ekstensive drift, de er afhæn-gige af. Foredraget udfordrer logikken i, at „byen“ forlanger natur ude på landet (landmænd og det offentlige), menikke skal levere varen selv. Menigmands gode naturoplevelser og mejser på foderbrættet er ikke mindre værd endrødlistearter, men i målrettet og kost-effektiv naturbeskyttelse er man nødt til at skelne og prioritere. Foredragetformulerer en selvstændig naturbeskyttelses-ambition for urbane områder, og giver eksempler fra den nye National-park Mols Bjerge, hvor store naturpotentialer gemmer sig hos andre arealtyper og –forvaltere. Foredraget opstiller envision for brug af rådgivning, støtte, dialog og borgerinddragelse, sådan at erhvervs-, idræts-, institutions-, sommer-hus-, park-arealer, vejrabatter oma. kan inddrages i en samlet strategi for mere og bedre natur - ikke bare „ude pålandet“ - men i hele det foranderlige danske kulturlandskab.

„Der er muligheder i det skidt“ – ukrudt i kunstnerisk udsagn.Camilla Berner, billedkunstner, atelier på Fabrikken for Kunst og Design, København.Er ukrudt altid et onde – har det et overset potentiale, eller er det potentialet i det oversete? Kulturelle normer ogidealforestillinger om værdi i vores omgivelser og naturen sætter dagsordenen for hvilken natur vi møder, hvordan vimøder den, og om vi overhovedet møder den. For måske ikke alle vil betragte en vildfaren mælkebøtte mellem bro-stenene som natur. Eller en bjørneklo-have som noget attråværdigt. Billedekunstner Camilla Berner har taget mæl-kebøtten og andre marginaliserede uønskede vækster til sig og bearbejdet dem metaforisk i en række kunstprojekterlige fra mindre skiltning i naturen til større Land Art projekter. Fortrinsvis i urbane miljøer. Projekternes udsagn pegertilbage på os selv og afsøger vores valg og disponeringer af natur og omgivelser.