N O R S K R I F T

Redaksjon:

Bernt Fossestøl,

Gudleiv BØ,

Asfrid Svensen

Kjell Ivar Vannebo,

rom C236, Wergelands hus

C316,

C318,

C230,

Manuskripter kan leveres direkte til disse eller sendes

til:

NORSKRIFT

Institutt for nordisk språk og litteratur

Postboks 1013, Blindern

OSLO 3

Manuskriptene bør være skrevet på maskin i A4-format,

med linjeavstand l~, marg ca. 4 cm. og med reine typer

på et godt fargeband.

NORSKRIFT er et arbeidsskrift og er følgelig beregnet

på artikler av forelØpig karakter. Ved eventuelle henvis­

~inger til disse bØr det derfor på en eller annen måte

markeres at det dreier seg om utkast. Artiklene kan

heller ikke mangfoldiggjØres uten tillatelse fra forfatterne.

0ystein Rottem

Innledning til to artikler om Hamsun

I forordet til sin studie i Hamsuns forfatterskap, Illusionens vej

(Kbhvn. 1974, s.?), skriver Jorgen E. Tiemroth at utviklingen i for­

fetterskapet viser "en reduktion fra sublim nihilisme ti l p o si ti vi tet

a·; lavere orden". Selv om ikke alle vil skrive under på den negative

~rurderingen av Hamsuns seinere forfatterskap son ligger implisitt i

dette utsagnet, så opererer de fleste litteraturhistorikere og Hamsun­

forskere med en klar forfatterskapsutvikling, hvor det viktigste om­

svinget hevdes å ha skjedd i perioden 1900 - lolO. I lØpet av disse

årene tar Hamsun gradvis til å problematisere det modernistiske, nihil­

istiske og subjektivt-romantiske verdiunivers vi finner i ungdoms­

romanene, og begir seg ut på leiting etter en ~oralsk og ideologisk

medisin som skal kunne helbrede det han selv kaller sin "nevrasteni".

Det er videre skolelærdom at Hamsun, særlig fra og med Bom av tiden/

Segelfoss by , utvikler en anti-kapitalistisk kritikk hvor han eksperi­

menterer med arkaiske, pre-kapitalistiske utopier som botemiddel mot det

moralske forfall og den dekadense som den moderne tid (industralisering­

en, urbaniseringen og kapitalismen)etter hans mening har brakt med seg.

Denne verdimessige nyorienteringen leper parallelt med et forteller­

teknisk skifte hvor Hamsun gir slipp på ~0-åras personale synsvinkel

og går over til en autoral 1 realisLisk~ bredt samiunnsskildrende og

samfunnskritisk diskurs - et skifte som faller sa=en med allmenne ut­

viklingstrekk i norsk litteraturhistorie i sa=e tidsrom Ura ny-rom­

antikk til ny-realisme).

De to artiklene i dette nummeret av norskrift representerer et for­

si~tig forsøk på å problematiser-e dette domi:1erende synet selv om de

i ::ormen framstår som analyser av to enkeltverk~ Derfor vil jeg inn-

- 2 -

ledningsvis gjØre kort greie for noen av syns}J'-1nktene våre på

forfatterskapets utvikling" Det er selvsagt ingen tvil am at det

finner sted betydelige omveltninger i l~pet av Hamsuns forfatter­

skap, men de fleste Hamsun-forskere har hatt en tilbØyelighet til

å stirre seg blind på og overdramatisere disse - rett nok betyd­

ningsfulle - ytre endringer og har dermed oversett at en rekke av

9Q-årsromanenes konflikter og verdier overvintrer hele forfatter­

skapet gjennom og skaper uorden i "sosialmoralisten" Hamsuns forsøk

på å skape et verdiunivers med det enkle, ureflekterte liv, jord­

dyrkeren og en pre-kapitalistisk samfunnsfo~~sjon som hovedpillar-

ene~

Å påvise pertinente trekk i Hamsuns forfatterskap er selvsagt ingen

sensasjonell nyhet. Allerede A. H.1-linsnes hevdet at "Hamsuns dikt­

ning danner et gj ennomfort organisk hele" (lvinsnes: Norsk litteratur­

historie , bind V, Oslo ln56, s.466), og for den ideologikritiske

lesning av Hamsun har det hele tida vært et 7iktig poeng å påvise

den ideologiske sammenheng i forfatterskapet (se min kritikk av

ideologikritikkens manglende blikk for det d)~amiske forlØp i Ham­

suns forfatterskap, i forordet til Lea Loewenchal: Om Ibsen og Ham­

~' Oslo 1980, s.29-35). Men vi tror det er ~~lig å argumentere for

denne sammenhengen ved hjelp av andre begrepe~ og ut fra andre syns­

vinkler enn disse, Vi tar således avstand bå<Oe fra 1,/insnes' "orga.'l.­

iske" syn (til det er vi ior opptatt av konfliktene og disharmoni­

ene både innenfor det enkelte verk og verkene i mellom) og fra den

reduksjonistiske ideologikritikkens forsøk på a plassere de enkelte

verk inn i en statisk "modell" over en (pre)fascistisk ideologi.

Gjennom de to tekstanalysene setter vi altså sp,jrsmålstegn ved opp­

delingen i en krisepreget ungdomsperiode med ~J8pleks psykologisk

karakterskildring og en "!!laden", avklart periode hvor det er de enk­

le karakterene som dominere~~ Både i 90-åra es seinere oppviser 3am~

SUIJ.S romaner en verdimessig uavklarthet og tve~y::!ighet som bl~ao ~an

påvises gjennom. en fortellerteknisk· analyse a~ :orholdet mellom for­

fatteren (den irnDanence) og jeg-fortelleren, Ce skikkelser som har

- 3 -

synsvinkelen og de andre personene ·som befolker romanene. Et annet

viktig utgangspunkt er den antakelse at Hamsun i 90-åra i~~e n~d­

vendigvis er den "ukarakterens" dikter som han er blitt oppfattet som,

men at hans helter oppviser en del samlende karaktertrekk som gjør det

mulig å oppfatte og beskrive dem som typer. Disse "typenes" karakter­

istika er beskrevet tidligere. Og de inngår i en lang litterær og ide­

historisk tradisjon. Som det framgår av WØides analyse av Mysterier,

mener vi i tråd med dette at det vil være fruktbart å betrakte Hamsuns

90-årshelt som en ny variant av estetikeren og den romantiske helt.

Videre forsØker vi å vise at Hamsun så langt i fra gav seg de ubeviss­

te impulser i vold i 90-åra, og at det er for lettvint å avfeie ham

som en "ureflektert" ny-rornintiker. Det vil tilslØre det faktum at

han var en skarpsindig og reflektert analytiker som framfor alt diss­

ekerte og moraliserte over helta~e sine, mer enn han identifiserte seg

med dem. Analysen av Mysterier går tett inn på teksten for å skaffe til

veie "bevis'' for at en slik hypotese holder.

Den biografisk orienterte Hamsun-forskning har boltret seg i sammen­

hengen mellom forfatterens liv og hans verker. Og det er ingen grunn

til å avvise at det finnes en slik tett forbindelse ~ellom Hamsw~s

egne opplevelser og de skildringer han gir i sine verk. Han dikter

langt på vei på sine egne livserfaringer (som de fleste andre farfatt­

ere). ~en samtidig ligger det en ofte påvist fare i en ensidig biograf­

isk prosedyre, især overfor en litteratur som er sterkt subjektiv i

sin diskurs. Det er fristende å identifisere jeg-fortellernes og

hovedpersonenes utsagn med forfatterens egen r0st~ Denne fallgruben

har mange biografisk orienterte forskere falt i når de har analysert

Hamsuns ?0-årsdiktning. Mer verksentrerte forskere har ~midlertid

ikke vært fremmed for den tanken at Hamsuns 00-årsroRane~ ikke kan

la seg uttØmmende fortolke som lett forkledde bekje~nelseskriftero

H2msuns foredrag om psykologisk litteratur avslMrer en dobbeltholdning

i forhold til den indre virkelighet han vil beskrive~ På den ene

siden vil han innta vitenskapsmannens analytiske og middelbare posi­

sjon: han vil belyse og forh0re en sjel; spidde den vageste rOrelse i

- 4 -

den på sin nål og holde den opp til sin lupe (bemerk den naturvitenskap­

elige metaforikken!), På den annen side gir han seg umiddelbarheten i

vold når han lar seg fange inn i inspirasjonens ukontrollerte rus og

formidler, tilsynelatende i ubearbeidet form, de visjoner og erfaring­

er den gir ham, Men i virkeligheten er selvsagt disse erfaringene også

bearbeidet når de gis dikteriske uttrykk. Forfatteren får dermed en

dobbeltrolle, Han blir både den som forhører, og den som forhøres;

han spidder og han spiddes, han holder lupen og ligger under den.

~Den intrpspektive erkjennelsesprosessens dobbeltnatur, hvor subjektet

for erkjennelsen faller sammen med obejktet for erkjennelsen, belyser

så forfatteren gjennom sine oppdiktede skikkelser: de holder lupen

over sin egen sjel, samtidig som forfatteren holder sin lupe over dem.

En slik dikterisk metode utelukker en naiv identifikasjon mellom for­

fatter og hovedperson. Allerede i Sult kan vi tydelig registrere den

fortellertekniske distansen mellom et opplevende jeg og et fortellende

jeg, en distanse som tilsvarer en spaltning mellom et jeg som befinner

seg i de umiddelbare innfalls vold, og et jeg som har e~ reflektert,

til dels moraliserende eller ironisk avstand til denne umiddelbarhet­

en, Den samme distansen finner vi også i Mysterier, bare i mer til­

dekket form. Her finner vi en smertefull gjennomstråling av eksistens­

ielle væremåter som i stedet for å være idealer, avslØres som illusjon­

er av årsaker som både Nagel og den storskrytende foredragsholderen

Hamsun erkjente. I Pan er distansen mellom forfatter cog hovedperson

aller tydeligst (noe de fleste Pan-fortolkere har vært oppmerksom på),

I denne romanen blunker forfatteren stadig vekk til leseren bak den

selvbedragerske Glahns rygg, samtidig som han gjennom de lyrisk-sub­

jekti~e sekvensene tilslØrer at han mer er ute etter å avsløre Glahns

grunnleggende svakheter enn identifiserende å forkynne de samme verdi­

er som Glahn. Den samme dialektikken mellom avsløring og tildekking

finner vi også i den fjerde store romanen fra 0 0-åra, Victoria.

Selv om den naive identifikajonene mellom helt og forfatter etterhvert

er forlatt i Hamsunforskningen, så mener vi likevel at det er lagt for

liten vekt på Hamsuns smertefulle .bevissthet om ?0-årsheltenes uti l-

- 5 -

strekke lighet. Ikke minst leverer den reduksj anistiske i deo logikri­

tikken en rekke skoleeksempel på feilslutninger, basert på at hoved­

personenes utsagn uten videre blir tatt for pålydende verdi.

Etter vanlig oppfatning kommer Hamsun først ut på 1900-tallet vaklende

til den innsikt som vi mener han allerede har i 90-åra. Forskjellen

er at han i 90-åra bare viser medaljens bakside~ mens han seinere

i langt sterkere grad eksperimenterer med positive løsninger på det

moderne, fremrnedgjorte menneskets eksistensielle problemer, samtidig

som han bevarer fascinasjonen av den livsholdning han utleverer.

Allerede fra og med Mysterier framhevet Hamsun utfoldelsen i naturen

som et mulig positivt alternativ til det konvensjonelle sosiale liv.

Det er imidlertid typisk for f.eks. Nagel og Glahn at de ikke makter

å fastholde sitt forhold til naturen. Naturekstasen er flyktig, ikke

varig. 90-årsheltene lever alltid på spranget: varighet strir mot

deres "natur". Deres livsholdning er nytende og dermed flyktig. Eks­

perimenteringen ~ed naturunderkastelsen representerer derfor heller

ingen losning på deres fremmedgjmrings- og identitetsproblemer. Det

naturforbundne liv stilles o=pp som en utopi som ikke kan realiseres

som varig alternativ, nettopp fordi menneskenaturen er ubestandig.

Den selvoppgivende naturunderkastelsen når derfor aldri utover den

momentene opplevelsen, Når 90-årsheltene trer i forhold til naturen,

er det i bunn og grunn snakk om et utvendig forhold. Deres krampakt-

ige subjektivitet kan ikke forsones verken med det samf~nn de lever

i - som de dessuten fordMmmer og forkaster - eller med den natur som

omgir dem~ De underkaster seg naturenj men er ikke innordnet i denQ

De trer i forhold til den, i stedet for å inngå i denQVed å projisere

sin egen angst eller underlegenhetsfolelse over på naturen reproduser­

es deres samfunnsmessige isolasjon og apati i naturopp leve ls en. ~lat­

uren blir således ikke et reservat hvor heltene kan gjenfinne sin

menneskelighet, men snarere et speil hvor deres totale sosia~ situasjon

- både avmakten og opprøret - reflekteres. Så lenge naturen bare blir

et resonansron :or subjektets narcissistiske selvbeskuelse~ får den

faktisk paradoksalt nok ingen selvstendig verdi hos de modernistiske

- 6 -

ny-romantikerne i 90-årao

Problemet for forfatteren blir altså å finne verdier som er forcnkret

utenfor det isolerte individet. Hvis ikke vil verdiene fordampe mellom

hendene på han og etterlate ham igjen som en hjeml;ls Ahasverus på

evig jakt etter en opplevelsesfylde som selve jakten u:muliggjd,r.

Drevet til veggs av denne fastlåste dialektikken satse:c Hams= på det

enkle liv, den ureflekterte jorddyrkeren, den stavnsbc;.ndne og sosialt

immobile bygdebefolkningen som ikke har latt seg forf~re av den mod­

erne sivilisasjons skinn-verdier. Poenget i analysen e.v Mc.rkens gr:'de

er at Hamsun imidlertid bevarer den samme ambivalensen til disse halvt

patetiske løsningsforEØkene også her. De motsigelsesfylte livsformene

som den nye enkelheten skulle erstatte, flytter med p2. lasset. For det

første er det et påfallend.e trekk at den enkle tilværelsesforn:en som

framsettes som ideal og positivt alternativ, ofte blir skildret med med­

følelse, ja, medynk. Medlidenhet med personer som leva:c sitt liv '.lnder

enkle kår og under samfunnsformasjoner som andre steder idealiseres,

får idealet til å framtre i en merkverdig dobbeltbelysning. For det

andre skjuler den anti-kapitalistiske kritikken i hans seinere for­

fatterskap en fascinasjon av dynamikken i den samme kapitalismen, en

dynamikk som individualpsykologisk nettopp korresponderer med den ~~g­

el på tilfredshet, rotfasthet og ytre verdiforankring som var ?o-års­

heltenes skjebne, og som Hamsun vender tilbake til på ~~tt og på ~ytt

i vagabondenes og landstrykernes skikkelse. Hamsun fortsetter altså hele

livet å dikc:e på sin skrekkblandede fascinasjon av det outsider- og

landstrykerliv hvis tragiske lodd han helt fra starten gjennomskuet

og illustrerte i sine romaner~ Det er denne tragiske bevissthet vi vil

forsØke a påvise og beskrive i de to analysene som følger.

Ut fra en hermeneutisk erkjennelse av at enhver fortolk~ing er forut­

setningsbeste!llt, d.v.s. definert av tolkerens holdninge:c og det :Oegreps­

appara-c som anvendes, gjør \.Joide i sin artikkel Tilværelsens uC.l~di~g

innledningsvis rede for den forståelseshorisont som tol:..::::1ingen 2.12· ~1yster­

ier er g~ort ut fra., Ran plasserer hovedpersonen inn i e~ europeisk

tradisjon som estetiker og romantisk heltø Denne lett komparativistiske

angrepsmåten utelukker selvsagt ikke at analysen bygger på en helhets-

- 7 -

hetsforståelse av romanen og romanens sentrale skikkelse, Nagel~

Snarere er det slik at den valgte forståelsesocannen representerer

et forsØk på å utrede den logikk som binder romanens mystifikasjon­

er sammen, eg skaper sammenheng i en roman scm tilsynelatende

framtrer som negasjonen av enhver logikk" Det vil vel nærmest opp­

fattes som blasfemi å gjøre Nagel til en t}~e, ettersom Hamsuns

intensjon med mesteparten av sin °0-årsdiktning var å produsere

en diktning som utgjorde negasjonen av det forrige lO-års real­

istiske typeskildring, men analysen forsøker å påvise at romanen

på den ene side er innskrevet i tradisjoner som forfatteren selv

har ønsket å distansere seg fra, og at forfatteren langt på vei

dessuten 'har> vært seg ])evisst c ;"~nsket om å demonstrere de negati­

ve sidene ved Nagel.

Artikkelen innledes med å antyde den breieste, mest omfattende for­

ståelsesramrne : spaltningen mellom individ (kunstner) og samfunn"

Denne spaltningen kan betraktes på minst to forskjellige måter,

alt etter hvordan man oppfatter samfunnsreglene: enten som gude­

gitte eller som menneskeskapte nodvendige grenser for menneskelig

utfoldelse" Det er den siste sekulariserte oppfatningen som 1800-

tallets romantiske helter handler og reflekterer ut fra. De kan

ikke lenger akseptere de samfunnsmessig dikterte normene for hva

som er sann og lykkelig utfoldelse. Innholdet i denne spaltningen

og konsekvensene av den blir kort gjennomgått, og dermed foreligger

de forste bestemmelsene av den konfliktsonen som Mysteriers tra­

giske helt, ~Tagel, befinner seg i, og det mønster som hans reak­

sjoneoc følger.

I det andre avsnittet gis det en ytterligere presisering av denne

karaktertypens forståelsesform. Et tilsvarende radikalt eksemplar

av den e!lsomme~ bitre intellektuelle finner vi hos Kierkegaard~ i

skikkelsen Johannes Forføreren, og \-.~Gide gjor derfor et forsøk på

å begrepsbeste~e hvilken karakter de to skikkelsene3 parallelle

sider har.

- 8 -

c'loide forsøker så å påvise hvor fruktbare disse begrepene kan være

ved en analyse av romanen, Det vil selvsagt være et diskusjons­

sp,irsmål om det føres tilstrekkelig "bevis" for at en slik forstå­

elsesramme fanger inn så mye av Nagel-skikkelsen at den gir konsi­

stens til romanen, men det er vår oppfatning at disse begrepene

bringer forståelighet og logikk i Nagels handlinger., og at de er i

stand til å kaste lys over de mystifikasjoner som romanen er så

full av på overflata, Det påvises hvordan Nagel i likhet med de

tidligere omtalte typene viser en tendens til stadig sterkere iso­

lasjon, og at denne isolasjonen er et produkt av den måten han for­

holder seg til omverdenen på, En nærmere analyse av Nagels moral­

filosofi viser den radikale solipsisme som kjennetegner Nagel­

skikkelsen, og klargjør at den umuliggj0r en inter-subjektiv for­

midling mellom Nagel og omgivelsene.

Et av Nagels prosjekter er å tre ut av ensomheten, men de midler

som han anvender i den anledning, potenserer bare denne ensomheten.

Santidig som ~agel er et avmektig bytte overfor sin ensomhet, heroi­

serer han den gjennom sin aristokratiske radikalisme. Hans erkjenn­

elsesteori befester ensomheten, og hans opptreden som spillinstruktØr

forer ham og andre blindt inn i den typisk hamsunske mistillits­

dialektikk, som de impliserte ikke har kontroll over, av grunner som

artikkelen videre gj0r rede for" Resultatet er gjensidig mistro, som

igjen f~rer til ensomhet. I det siste og fjerde avsnittet analyseres

det hvordan denne ensomhet og avmakt er en nodvendig f0lge av Nagels

måte å forholde seg til omverdenen på.

Konklusjonen er at denne tragiske logikk er uforenelig med oppfat­

ningen av ~1ysterier som en sofistikert, artistisk perfekt mystiiika­

sjon, et dunkelt, men derfor også stadig tiltrekkende fascinasjons­

område. Analysen viser nemlig at det bak den umiddelbart motset~ings­

fylte overflaten befinner seg en beviss~~et om årsakene til Nagels

tr2giske skjebneb

- 9 -

I En utopi på leirfØtter gjør vi ec forsok på å nylese Markens

grØde ut fra den antakelse at tidligere forskning og kritikk har

lagt for stor og ensidig vekt på Hamsuns uttalte utopisk-didaktiske

intensjon med romanen. Nesten uten unntakelse er romanen blitt opp­

fattet som Hamsuns enkleste og mest rettlinjede bok, ei bok som

ikke på noe punkt problematiserer eller reflekterer over sin egen

utopidannelse og sin egen åpne didaktiske incensjon. Allerede det

forhold at resten av forfatterskapet er preget av spaltethet og

tragisk smertebevissthet gir grunn til å lese Hamsuns bonderoman

med mistankens skjerpete blikk.

Vi mener at en slik skjerpet nærlesning avsl~rer at romanen ikke er

så "organisk" som man har villet ha det til, men at den er diktet

over de samme motsigelsene som 90-årsromanene. Til å karakterisere

dialektikken i Hamsuns utopidannelse har vi stjålet begrepet

dobbeltrefleksjon (eller dobbeltbevissthet) fra Hans Burkhardt.

Denne dialektikk er et vekselvirkningsforhold mellom en middelbar

og en umiddelbar posisjon. Den umiddelbarhet som er utopiens vare­

merke, undermineres fortlØpende av en raffinert dementeringsteknikk

hvor forfatteren avslører sin middelbare, reflekterce posisjon i for­

hold til sin egen utopi. Markens gr<>de handler altså etter vårt syn

like mye om selve utopidan~elsen og utopikerens plass i utopien som

den handler on det utopiske universQ Det er denne eiendommeligeL­

blanding av naiv, umiddelbar forkynnelse og kritisk selvrefleksjon

som vi legger i begrepet dobbeltbevissthet. Dermed blir ~~rkens grøde,

denne tilsymelatende regressive utopien, også et stykke metadiktning.

Dialektikken kommer fnrst og fremst til uttrykk gjennom Geissler­

skikkelsen, som vi oppfatter som nok en variant av outsiderheltene

fra 90-åra (som i avsvekket og forkledd utgave dukker opp på nytt

og på nytt i Hamsuns seinere forfatterskap), og som derfor får den

sentrale plassen i analysen. Geissler er det formidlende ledd cnel:'.ot:l

utopien og det omliggende samfunn; han pendler stadig ~ellom de to

sfærene uten å finne varig feste i noen av dem~ Samtidig som han er

utopiens protektor og f~dselshjelper, importerer han kapitalismen

(gjennom minedriften) til Sellanrå-universet. DeRne fundamentalt tve-

- lO -

tydige posisjonen signaliserer en spl~ttelse so~ er karakteristisk

for hele Hams~~s seinere forfatterskap~ Han fi~er aldri hvile i det

verdiunivers som avl0ste 90-åras nhilisme~

De to artiklene som følger er frittstående analyser av enkeltverk

i Hamsuns forfatterskap, men de bygger begge på den forutsetning

at det ikke kan settes vanntette skotc: mellom m1gdomsromanenes

temaverden og det seinere forfatterskapet, Analysene er blitt til

i samarbeid mellom 1.J(Iide og meg, dog slik at \.JGide har skrevet art­

ikkelen om Mystermer (som derfor presenteres på Gansk/, innledningen

av meg og artikkelen om ~arkens grmde i felless~ap. Vi har forsØkt

å trekke inn nye synsmåter, men vi frasier oss selvsagt ikke vår

gjeld til andre som har skrevet om HaQSun. Vi har imidlertid unn­

latt å tynge artiklene ned med et omfattende nett av noter og hen­

visninger til sekundærlitteraturen om Eamsun, Vi har foretrukket å

argumentere for våre pe~spektivers berettigelse 8g gi denne argumenc­

asjonen vekt og konsistens.: ?1eri det kan nevnes at ',oi<Oides synspunkter

på konflikten mellom den reflekterte og den umidaelbare siden ved

Nagel-skikkelsen faller sammen med tilsvarende påvisninger av Jan

Marstrander (se Harstrander: "Det enso=en mennes:<:e i Knut Hamsuns

diktning", Rottem (red,): Smkelys på Knut Hamsuns ao-årsdiktning,

Oslo 1°79), men Høides argumentasjon er bygget opp på en helt anr"e!l

måte og inngår dessuten i en langt videre tolkni~gssammenheng~ Og i

artikkelen om Markens grøde gir vi innledningsvis e!l lengre rede­

gjøreæse for verkets resepsjonshistorie (hvori i~ngår en presenta-

sjon både av litteraturkritikken og de!l ~er seri~se forskning). Selv om

vi mener at de fleste har sett for innsnevrende ?~ romanen, henvises

det her også til forskere og kritikere som sporadisk har tangert

synspunkter som faller sammen med våre.

Alle analyser av sammensat~e og ~omplekse romaner u~setter seg for

den fare at det valgte perspektivet CJ::.ir for sne'";e:-t og avgrensende~

Artikkelformes omfang setter også gre:1se:c fcr !r!Dr •:idtrekkende

argumentasjonen kan bli" Det er ikke J:!Ulig å belyse alle sider ved

en roman i en artikkel. Enhver analyse av en mangesidig roman er der-

- 11 -

:'or et lett bytte for kritikL Idet vi prinsipielt fasth older at

enhver tolkning er perspektivistisk 11 har vi ikke satt oss det uopp~

nåelige mål å gi totale analyser, men det mer beskjedne: å utprøve

hypoteser som kan kaste nyt:t lys over noen sider ved de bØkene vi

har valgt å analysere~ Den stedighet og konsekvens som vim mener

å ha gjennomført argumentasjonen med, er derfor et bevisst valg"

Ti l t::oss for at vi har forsØkt å trekke inn nye aspekter, har vi

selvsagt ikke kastet vrak på alt som er skrevet før. Enhver med

bare litt kjennskap til Hamsun-forskningen vil fort oppdage det.

ØYSTEIN ROTTE:.!:

UTOPI PA LEIFØTTER

~ 13 -

Det er få store romaner som så konsekvent er blitt lest på en

bestemt måte som Markens grØde (MG) . Hvis vi s~r på verkets re­

sepsjonshistorie, vil vi grovt sett finne ID hovedtendenser i

kritikernes og tolkernes syn på romanen. Skillet går mellom de

som vurderer romanen positivt og sympatiserer med det budskapet

som de finner i romanen, og de som vurderer den negativt og

stiller seg kritiske til det menneske- og samfunnssyn de leser

ut av den. Uenigheten mellom representantene for de to tend­

ensene går m.a.o. på hvordan de stiller seg til romanens politisk

intenderte prosjekt: framhevelsen av jordbrukets primat i samfunns­

økonomien (eller som Hamsun selv formulerer det i en samtidig ar­

tikkel: •o:.Jer jordbruk i ?l/orge" 1).) Ut fra ulike pol i tiske grunn­

syn har kritikerne således vurdert dette prosjektets holdbarhet

og ideologiske gehalt på diametralt ulih vis. For sympatisØrene

er MG et betimelig budskap til en sivilisasjon som er i ferd med

å destrueres av sin egen utvikling, for motstande~e

farlig regressiv og reaksjonær utopi.

er den en

Avstanden mellom en kritisk og en ukritisk lesning av romanen er

i~tidlertid ikke til hinder for at det rår en felles oppfatning

av hvordan den skal forstås og fortolkes. I hovedsak er det enig-

het om at det er en entydig utopisk-didaktisk roman som ikke på

noe punkt problematiserer eller reflekterer over sin egen utopi-

- 14 -

dannelse og sin egen åpne didaktiske intensjon. Det er karakte­

ristisk for både den aksepterende og den kritiske lesning av ~G

at de begge er forutbestemt av belastende konvensjoner, ~hv. den

store dikter og den senile nazist, forræderen. 3are i visse til­

felle - og da gjerne i forbifarten - luftes muligheten ~r mer

komplekse tolkninger; verkets entydighet anfektes sjelden eller

aldri. Vi vil imidlertid mene at det gis muligheter for mer

syntetiserende, komplekse tolkninger som kan fastholde en mot­

sigelsesfylde som tidligere er oversett. FØr vi argumenterer for

en slik lesning vil vi gi et kort riss av verkets resepsjons­

historie og drøfte de ulike hermeneutiske og historiske Jtgangs­

punkt for datidas og nåtidas, den sympatiserende og den Cideologi)

kritiske lesning av romanen. 2) Vi vil særlig gå inn på den kri­

tiske lesning av romanen fordi vi oppfatter den som den nest seriøse,

og fordi vi et stykke på vei sympatiserer med den, samtidig som

vi mener at den undervurderer kompleksiteten i romanen.

Da romanen utkom i 1917, og deretter ganske raskt ble oversatt til

en rekke utenlandske språk, fikk den nesten uten unntak en ukritisk

hyldende og panegyrisk omtale. Den ble selvfØlgelig benimmet av

bondebevegelsens talsmenn. En ledende bondepoli:iker uttalte

at "den er som en bibel, denne bok av Hamsun", og Landmancisfor­

bundet vedtok å sende en hyldesterklæring til forfatteren. ~en

også profesjonelle litteraturkritikere, enten de var politisk

konservative liberale eller sosialister, uttrykte seg unisont

positivt. Ikke minst la de vekt på forfatterens ideale og opp-

hyggelige siktemål. I Social-demokrat~n skrev Fernanda ~issen:

"Vi holder paa med rivende fart og av stor og merkelig dygtighet

at bringe vort land fra det trygge og sammenhængende op i det

usikre og oprevne. Vi bytter jord i penger og usundhet, og vi

tror at fos og sjØ og skog er tilfældige srnaating vi ustraffet

kan sætt:e hvor vi lyster''. Og hun fortsetter: "'-;-ar jeg ?rest,

læste jeg ">.!arkens GrØde" fra prækestolen, var jeg lærer, jeg

læste den fra katedret''.s) Det kan virke underlig at en sosial­

demokratisk avis stiller seg så synpatisk til en forfatter som

uttaler seg så nedlatende om industriproletariate~. ~tindre opp­

siktsvekkende er det at borgerlige krit_i...k_ere hylC.er for:Eatte~en.

Kristian Elster forutsetter som de fleste andre at bokas norm

er entydig, og han bi:faller denne normen: "Det er en blot, svul­

mende lovsang til marken og markens mennesker og markens grøde,

et mangfoldig digt til nyrydningens pris, og ti~ det enkle,

- 15 -

enfoldige menneske som hØrer marken til og er trofast mot den''.

"( ... ) det er digtet om marken og markens grØde som er boken".

Han s~empler den som romantisk og plasserer den inn i denne

mangfold.ige retningens idylliserende tradisjon: "Jet er dyp og uforgjængelig

romantikk i boken, den er et heltedigt om den stilfærdige og u­

trættelige markens mand, om nyrydderen, mennesket mellem de

mange'". 4 )

I motsetning til Elster legger Carl Nærup vekt på realismen i romanen:

"Men der toner ingen romantik i denne bok, ingen drøm, ingen svæ­

vende s~ærmerisk, vildfaren eller sentimental fØlelse. (Den er)

mættet med virkelighed og erfaring". Slik Nærup forstår det er

altså skildringa av Isak og Sellanrå sprunget ut av en iakttakelse

av dagens konkrete virkelighet, romanen er ikke et uttrykk for en

drøm om en forgangen eller framtidig tilværelsesform, fri for

samfunnsmessige konflikter og eksistensielle kriser. Romanuni­

versets entydighet og konfliktlØshet anfektes imidlertid like

lite i \ærups omtale: utopien har bare funnet sitt samfunnsmessige

rom, den eksisterer som konkret alternativ; det er bare mennesket

som må få Øynene opp for hva det vil være best tjent med. Leser

vi videre, ser vi imidlertid at det er bare tilsynelatende

at Nærl.lp oppfatter ~!G som forankret i den konkrete virkeligheten.

Det er egentlig jordsmonnets hellige mysterium som er romanens

forankring. Han skriver: "Dette er digtet om jorden, vi kunne

ogsaa med en romantisk glose kalde det et epos, et kvad i prosa

om jord.aar:den". Og han avslutter med fØlgende lovtale: "Et stor­

verk er Markens grøde, mægtigt og alt overragende, skjØnhet og

natur er dets aand, alkjærlighed og energi dets inspirerende vilje

og fuldkomr.;enhed".s)

Sven Lange i Politiken er en av de få som reagerer på at tendensen

i MG truer med å Ødelegge den kunstneriske virkningen. Hamsun

"pisker personene videre med sin nøgne Tendens". Han "klæber

sin personlige Tendens paa boken som et Frimærke". Lange opererer

også med en forfatterskapsutvikling fra flertydighet til entydig­

het med. "-IG som forelØpig klimaks: "Suverænt er Bogens anslag.

[ ... ) Je~ er rent og enkelt- Hamsun har brændt al sin raffinerede

og nuancerede Viden om Livets og Menneskenes Forhold ud af sit

Sind far at gøre Skildringen saa simpel og primitiv, som Emnet

forC.:-er'' O)

- 16 -

Selma LagerlØf artikulerer direkte hvilken betydning krigen spilte

for den aksepterte oppfatning at budskapet i ~G er enkelt og

utvetydig, positivt, optimistisk og idealistisk. Midt i en tid

da fyrster og folk kjemper med mord og brann for å vinne land

og rikdom lar Hamsun en mann av det enkle arbeid med Øks og plog

gjØre den ærefulleste erobring som noen penn har skildret, skriver

Selma LagerlØf. 7 ) Men det er ikke bare borgerlige kritikere som

uttaler seg med slik

på hans forkynnelse.

Gorkij: "De mennesker

ærefrykt for Hamsun, og som skriver under

I en hyldestartikkel skriYer kommunisten

han skildrer i et lite og karrig land, de

er alle hel ter. Isak i ":'-'!arkens grØde" er en episk gestalt",

og han sier videre om forfatteren at han ser med medlidenhet på

de "millioner av heltemaur, som uskyldig dømt til døden bygger

opp byenes steinmasser". 8 )

Når breie sjikt i samfunnet, både nasjonalt og internasjonalt,

så entydig tolket MG som en optimistisk og oppbyggelig bok, og

når man fra høyre til venstre i det politiske landskapet var så

villig til å gå god for Hamsuns budskap, kan det lett forklares

ut fra den erfaringshorisont publikum leste den mot og den inter­

nasjonale konteksten den oppsto i. Den kom klare ideologiske og

sosialpsykologiske behov i møte, både innenfor borgerskapet og

proletariatet. Selve den samfunnsmessige konteksten styrte les­

ningen inn i forenklende baner og sperret for en mer kompleks

tolkning av romanen, og dette skjedde desto lettere fordi tekstens

overflate ved første Øyekast ikke synes å levne noen tvil om

budskapets utvetydighet.

Når vi skal vurdere den kritikk romanen fikk den gang, må vi ha

i tanken at mellom den og vår tid ligger nazismens seier i Tysk­

land, verdenskrigen, den tyske okkupasjon av ~orge, Hamsuns lands­

svik, osv. Ikke minst må mottakelsen av ~G, og romanen selv,

ses på bakgrunn av Den første verdenskrig, med dens enorme pde­

leggelser og meningslØse tap av menneskeliv, dens misbruk av

teknologien i krigsindustriens tjeneste, dens dyrtid og vare­

mangel. ~G ble oppfattet som - og var da også - et fredens bud-

skap midt i ei krigstid. På Sellanra går menneskene "sar;unen ::1ed

Himlen og Jorderi og er ett med dem, er ett med dette vide og rot­

fæstede. Dere behøver ikke Sværd i Hånden, dere går Livet bar-

hændt og barhodet midt i en stor Vennlighet:. Se, der ligger

cia turen, denercbn og dines! Mennesket og :la turen bombarderer ikke

hverandre, de gir hverandre ret, de konkurrerer ikke, kaploper

- 17 -

ikke efter noget, de fØlges ad", (Del 2-Xii). Det var bare natur­lig at MG i 1917 ble oppfattet som det den også er, nemlig en

drØm om en tilværelsesform som ikke behøver sverd og våpen for

å forsvare seg, som et utopisk sted, et motbilde til en van-

vittig og krigsherjet verden. De samtidige kritikerne så ikke

muligheten for at den også kunne få en politisk funksjon i en

sammenheng hvor ethvert fredsbudskap ble oppfattet som feig etter­

givenhet, og hvor fØlgelig dette budskapet ble totalt oversett.

De kunne ikke vite at nazistene skulle komme til å bruke romanen

som en av sine viktigste skjØnnlitterære referanser, som det

forløyde drØmmebilde av mikrostrukturen i den nasjonaJsosial­

istiske framtidsstaten, som en ideologisk "nisje" for de som

hadde vanskelig for å sluke krigspropagandaen, teknologiberuselsen

og førerdyrkinga. Romanens forførende enkelhet passer som hånd

i hanske til den fascistiske propagandakunstens idyllisering av

den pre-industrielle samfunnsformasjon. Den fascistiske stat,

som på samme tid teknologisk skapte et moderne krigsapparat, hadde

i sin kunst en forkjærlighet for pre-industrielle motiver: mannen

som jorddyrker, jeger og håndverker, kvinnen som mor og naturens

beskytter. Man dyrket og oppmuntret en kunst som motivisk sto

i grell kontrast til den faktiske virkelighet, mens man. i andre

sammenhenger prekte nødvendigheten av de ofre som skulle trygge

den overskuelige _og konfliktfrie eksistensform som den idylliske

kunst lokket og forfØrte de betrengte massene med. 9 l Denne grein

av den fascistiske kunst formidler et verdensbilde hvor familien

er intakt, hvor arbeidet foregår i overensstemmelse med naturens

rytme, hvor det fremmedgjorte arbeid er opphevet og arbeidspro­

sessen er overskuelig og hvor det menneskelige felleskap er reali­

sert uten at privateiendommen er truet. Samtidig som mennesket

lever og arbeider i pakt med naturen, har det også funnet sin nat­

urlige plass i samfunnsorganismen. Den organismetanke som til­

synelatende uproblematisert strukturerer handlingsforlØpet og

framstillingsformen i MG, har sine paralleller i den fascistiske

ideologi. ~ens den modernistiske kunst gjennom sin formlØshet

og "uforståelighet" var ubrukelig i propagandamessig øyemed fordi

den manglet positive identifikasjonsmuligheter, var en roman som

MG vel egnet, ettersom den presenterer et sluttet, overskuelig

univers ~ed forbilledlige aktører og en skinnaktig forsoning mellom

det utopiske sted og samfunnet (dette til tross for den klare

kritikk av de negative elementer i den kapitalistiske utvikling).

Derfor va:- \fG langt mer anvendelig enn Hamsuns "modernistiske"

- 18 -

90-årsdiktning, som til tross for den anti-demokratiske militante

pre-fascistiske forestillingsverden visse av hovedpersonene

lever innenfor, i sin insistering på å negere den samfunnsskapte

virkeligheten, opplØse samfunnets regelsystem og bryte med en

funksjonell, rasjonell samfunnsorganisering, ikke framstiller

et positivt organisk alternativ til det samfunn som blir kritisert.

Etter vårt syn er imidlertid ~G diktet over de samme motsetninger

som 90-årsdiktningen. Den e:o ikke så "organisk" som det fascis­

tiske propagandaapparatet oppfattet den.

Da det i lØpet av 30-åra ble ubehagelig klart at Hamsun direkte

stØttet fascismen nasjonalt og internasjonalt og i sine avisartikler

ga tydelig uttrykk for reaksjonære standpunkter, begynte man

etterhvert å lese hans forfatterskap med mindre blide øyne.

forargelsen over Hamsuns reaksjonære holdninger var det bare

rimelig at den sympatiserende lesemåten etterhvert vek for en

kritisk lesemåte, som imidlertid var like forenklende som den

første, og som direkte reproduserte den fØrstes fortolkninger

samtidig som den politisk og ideologisk distanserte seg fra dem.

Denne kritiske lesning - som vi ganske snart skal gå nærmere

inn på - vant naturlig nok ubredelse like etter krigen, for så i

60- og ~o-årene å bli erstattet av en Hamsun-renessanse som

presenterer en litt underlig blanding av utematisert fascinasjon

og velartikulert kritikk. Før vi går mer detaljert til verks

i behandlingen av den kritiske Hamsun-lesningen, vil vi kort

kommentere bakgrunnen for denne renessansen for Hamsuns forfatter­

skap. Den indikerer ikke nødvendigvis at det er grobunn for den

type reaksjonære og fascistoide tanker som ble lest inn i romanen

i 20- og 30-åra (det er det nok også, men ikke blant det store

flertall av Hamsun-lesere), men snarere at denne romanen og hele

Hamsuns forfatterskap artikulerer en krisebevisshet som faller

sammen med vår tids. Også i denne siste fasen av Hamsun-resep­

sjonen kan vi kanskje noe undrende registrere at ~!G hører med

blant de av hans romaner som oppnår størst opplagstall. Det er

ikke umiddelbart enkelt å gi en forklaring på dette. Visse hypo­

teser kan imidlertid skissernessig antydes.

I denne romanen fra 1917 finner man uttrykt en dyp mistillit til

visse trekk ved den moderne kapitalistiske utvikling. Ved en over­

flatisk lesning kan den alternative livsform, som i utopisk for­

kledning framtrer innenfor verket, entydig oppfattes som et skjønn-

- 19 -

litterært forsØk på å oppstille et alternativ til denne ut­

viklinga og skissere en positiv løsning på det moderne, krise­

rammede menneskes individuelle og eksistensielle problemer.

Det "populistiske" budskapet 1 O) i romanen faller på visse

punkter sammen med tendenser som oppsto på nytt i Norge fra

og med midten av 60-åra. Det er f.eks. ikke vanskelig å finne

argumenter hos Hamsun for et Økologisk syn, for standpunkter

innen "den grØnne bølge", for en konsum-kritikk, for en null­

vekstfilosofi, osv. Såvel i romanene som i artikler og uttal­

elser gikk han til felts mot overdrevent forbruk og hevdet at

menneskene ville bli lykkeligere hvis de fant tilbake til den

gamle nØysomheten og ikke underkastet seg varesamfunnets

konsumpress. De moderne urbaniserte mellomlags lengsel etter

en tilværelsesform som bryter med bylivets rastlØshet og jag og

søker å etablere nye livsformer i nærmere kontakt med naturen

og gjerne på basis av småborgerlige produksjonsformer, kan finne

inspirasjon hos Hamsun og ganske spesielt ved en overflatisk

lesning av MG. Tatt i betraktning den sterke bevissthet om

Hamsuns politiske sympatier er det imidlertid liten grunn til

å tro at det store flertall godtroende og naivt svelger Hamsuns

tillØp til en hØyre-populisme. Det må i så fall tenkes et raster

hvor de ubehagelige kjensgjerningene omkring Hamsun som person

og de mest provokatoriske utsagnene i romanen filtreres bort,

mens de andre elementene innveksles i gangbar ideologisk valuta.

Vi vil altså tro at Hamsun-renessansen ikke ensidig skyldes at

forfatterskapet (in casu \!G) kommer visse populistiske tendenser

i mØte, men at den mer skyldes en allmenn krisebevissthet i hans

forfatterskap som har trekk felles med vår egen tid. Selv om

leseren ikke sympatiserer med Hamsuns politiske syn, kjenner han

igjen de symptomene som Hamsun beskriver. Hamsuns romaner er

gjennomsyret av et tragisk og pessimistisk menneskesyn. Selv i

~G skinner det gjennom en tvil på muligheten for å realisere de

verdier som postuleres. Hamsuns krisebevissthet arter seg som

en jakt på verdier som han har et ambivalent forhold til. Vår

påstand er at denne skepsis på subtilt vis truer med å underminere

det forkynnende element i ~!G. Tvilen holdes imidlertid i sjakk

i denne romanen og greier ikke å destruere det positive budskapet

fullt ut. Slik sett er ~G ingen entydig utopisk-didaktisk roman

- denne romanen som er bl~tt oppfattet som det klareste forsøk

fra Hamsuns side på å finne en positiv lØsning på sitt tragiske

og ambivalente forhold til tilværelsen. Slik sett forsøker

- 20 -

Hamsun her på nytt å utprøve litterært en livsform (i de~te

tilfelle en hel sosialutopi) som han befinner seg på distanse til.

Han beskriver dens positive sider samtidig som han redegjør

for dens grenser og mulighetsbetingelser. I tillegg reflekterer

han over sitt eget forhold til utopien og sin egen plass l:_ den.

Vår analyse vil avslØre den sterke grad av refleksjon og den

derav resulterende ambivalens sgm skjuler seg i dette treleddete

prosjektec.

II

FØr vi forsØker å argumentere for denne påstanden, skal vi gå

videre i framstillingen av MG-resepsjonen og se nærmere på den

(ideologi) kritiske lesning. Mens vi vanligvis identifiserer

en ideologikritisk prosedyre med en symptomal lesemåte hvor for­

tolkerens mål er å påvise at ideologien slår gjennom på tvers av

forfatterens intensjon - hvor han så å si søker å "gå bak ryggen

på forfatteren" - er det typisk for den kritiske lesning av- Hamsun

at d~~postulerer et sammenfall mellom forfatterintensjonen og

romanuniversets normsystem, mellom den faktiske forfatter og den

immanente forfatter. Det opereres med en klar sa~uenheng mellom

f.eks. Hamsuns uttalelser under krigen og hans tidligere romaner.

Ideologikritikeren argumenterer mot en Hamsun-tolkning som går ut

på at det er minst to lag i Hamsuns diktning, det ene som korrespon­

derer med hans opptreden som politisk menneske, dvs. som \S-medlem

og Hitler-sympatisØr, og et annet og dypere lag i Hamsuns dikting

som er ubesmittet av dette politiske grumset. Denne "anti-biogra­

fiske" lesning avvises som naiv - ikke minst når den opptrer i

etterkrigstida hvor den er tilslØrende mot bedre vitende fordi

etterkrigslesernes erfaringshorisont innbefatter forfatterskapets

virkningshistorie, m.a.o. den måten hans forfatterskap ble brukt

på i propagandistisk øyemed.

"To-lags" teorien har sine røtter tilbake til de antifascistiske

kulturradikalerne og Hamsun-beundrerne i 30-åra (Hoel, Krog, Grieg,

o. fl.). Tekstanalytisk er et slikt syn interessant, men ettersom

- 21 -

det såkalte "dypere lag" ikke bestemmes nærmere enn som dikterens

menneskekunnskap, hans stilistiske virtuositet, kort sagt hans

storhet, får synspunktet ikke noen vitenskapelig tyngde, og den

ideologikritiske, avvisende lesning - med hele sin vitenskapelige

argumentasjon - tar med letthet inn de fleste stikkene.

Vi kan tale om to linjer innenfor den kritiske lesning av MG:

den ene er inspirert av antroposofen Alf Larsens Hamsun-kritikk

i 30-åra og er mest veltalende utformet av Aasmund Brynildsen

i en artikkel om MG i essaysamlingen Svermeren og hans demon 11 );

den andre er den marxistisk inspirerte som først og fremst er repre­

sentert ved Leo L6wenthals store artikkel fra 1927 12 ), og som blir

fulgt opp en halv mannsalder seinere av de tre danskene Morten

Giersing, John Thobo-Carlsen og Mikael Westergaard--'lielsen i et

spesiale om Hamsuns forfatterskap 13 ) og Eberhard Rumpke med en

sterkt L6wenhal-inspirert artikkel om MG. 14 ) Til tross for de

livssynsmessig sett diametralt ulike utgangspunktene er det mange

fellestrekk i de to linjenes kritikk av romanen. Aasmund Brynildsen

kritiserer MG for å være en framstegsfiendtlig drøm som impliserer

en alvo:-lig og farlig beskjæring av individet. Angsten for virke­

igheten og uviljen mot å ta på seg de oppgaver som samfunnet og

livet stiller mennesket overfor, produserer fluktreaksjoner som

er moralsk forkastelige og samfunnsmessig skadelige, hevder Bryn­

ildsen. :V!G er "en drØm bare for forpinte intellektuelle på flukt

fra byen og hele fremskrittet tilbake til Eden og ho mor''.lS)

De samfunnsmessige konsekvenser av en slik regressiv bevegelse

blir enda klarere uttrykt av de marxistisk inspirerte ideologi-

kritikerne. 1937 skriver Lowenthal: "Den befrielse som identi-

fikasjonen med bonden faktisk gir, er en vrangforestilling om

det som faktisk skjer i verden. Det ideologiske ønske om å gjennom­

skue den faktiske ugjennomskuelighet som man er offer for, reali­

serer seg på samme vis i den forenklede oppfatning av jordbruket

som i det forenklede begrep om naturens lovmessighet". Og Li:il·:en­

thal fortsetter: "Onsket om at jorda engang skal bli menneskets

virkelige hjem, slår om i en servil tenkemåte. I folge denne

tenkemåte har drømmen blitt til virkelighet. Det eneste som

trengs :or å bli oppmerksom på dette, er indre disiplin. Bonden

blir forbildet på en slik disiplin. Det politiske slagordet om

rotfastheten som livet i hjemstavnen representerer, anvendes i

de autoritære statene som et middel til å holde samfunnsindividene

nede og få dem til å gi avkall på å stille krav." 16 ) For L6wenthal

- 22 -

blir altså Isaks servile og ureflekterte underkastelse under

naturen et speilbilde på samfunnsinividets underkastelse under

samfunnsautoriteten. Han blir prototypen på "det tjenende nenneske".

En Økonomisk politikk i tråd med fysiokratenes kombinert med et

slikt menneskesyn utgjØr de ideologiske byggesteiner i romanen.

Dette gjØr den vel egnet som modell og idealbilde for nazistene,

er konklusjonen på gjennomgangen i Det reaktionære ourør. "Det

turde være umiddelbart indlysende, at en Økonomisk tankegang l la

Hamsuns er brugbar for et re-agrariseringsprogram, som det som

stod på den nazistiske dagsorden". l?) For nazistene representerte

jo nettopp bonden den blodets og jordens nye adel som skulle bryte

veien for en organisk vareutveksling. Det ligger noen spennende

ideologisk overensstemmelser mellom ideologikritikerne og Brynildsen

som gjØr det forklarlig at de har et sammenfallende syn på ~G.

Her er det imidlertid ikke plass til å utrede dette i detalj, men

kort kan det sies at den går ut på at begge opererer med den for­

utsetning i sin samfunnsanalyse at enhver oppslutning om jord­

bruksidealer må betraktes som en samfunnsmessig anakronisme, og

at den industrielle utvikling av produktivkreftene - menneskets

seier over naturens herredømme - er menneskeslektens adelsmerke.

Hamsun kritiserer denne asymmetriske makttankegang og ønsker

den erstattet med en fredelig utveksling mellom menneske og natur.

Freden skal garanteres ved at ekspansjonen innenfor naturuniverset

reguleres av nytteverdihensyn framfor av bytteverdihensyn. Den

harnsunske kritikk er imidlertid ikke fri for motsigelser, men

nettopp fordi ideologikritikerne/Brynildsen oppfatter den som mot­

setningsfri, kan de enes i sitt syn på romanen.

Det er spesielt to trekk ved Hamsuns "motbilde" i :VIG som ideologi­

kritikken har fokusert på: l) dets "naturforbundethet" og 2) dets

ahistorisitet. Disse to faktorene henger selvfølgelig noye sammen,

og analysene har forsØkt å vise hvordan de manifesterer seg i

verkets handlingsforlØp, i måten det berettes på og i skildringa av

personene, som tjener som positive henhv. negative demonstrasjoner

av den strukturerende norm. Sammenhengen består i ac naturen

defineres som sosialitetens motpol. Den har ingen historie l den

forstand som mennesket har det. ~år mennesket skildres som natur­

vesen, framcrer det altså i fØlge ideologikritikerne som et historie-

lØst vesen. Denne naturalisering er ledd i et prosjekt

som av ideologiske grunner søker å befri ~ennesket for den historie

som er spesifikk for mennesket som artsvesen. Det er en slik be-

~ 23 -

vegelse Hamsun foretar i MG iflg. ideologikritikerne.

I følge Rumpke blir den historiske orden satt ut av kraft alle­

rede på de første linjene, og leserne føres inn i et ahisto­

risk, utopisk rom, et jorddyrkerparadis utenfor enhver historisk

og geografisk sammenheng. Det er urmennesket, det eviggyldige

mennesket, mennesket an sich som trer fram på scenen, et menneske

h . . . kl l . f h . . l 8 ) I 1 . kh ~ten .J.StOrle, l' (e engang en person J.g or- J.StOrJ.e. -l et

med de eldre sosiale utopikerne ligger menneskets frelse hos

Hamsun i Naturens fullkomne orden, som mennesket i historien har

ødelagt og må finne igjen. );!ennesket er godt i seg selv, og

~aturen er god, men som fØlge av sine dårlige regler og sine

hemmende forordninger og skadelige institusjoner har mennesket

ødelagt denne naturlige godhet. Som dem legitimerer altså Hamsun

sin ideale mikrostruktur ved hjelp av dogmet om den naturlige

godhet. Utopiens virkeliggjØrelse må derfor finne sted utenfor

historien, som en negasjon av historien. Dette er hovedpoenget

i Rumpkes analyse. I motsetning til ham vil vi hevde at utopien

virkeliggjØres i natwrhistorien. Den står i et utvekslingsforhold

til begge disse to stØrrelsene, både naturen og historien, men

Rumpke har åpenbart rett når han understreker de mytiske elementene

i ~G, og når han peker på mangelen på realistisk forankring i his­

torisk og geografisk henseende. Det er imidlertid atskillig

lettere å plassere handlingen i MG historisk enn Rumpke vil ha

det til. Romanen har klare realistiske trekk til tross for ide-

aliseringen og den påtrengende metaforbruken som bygger opp under

forestillingene om en moderne bibelsk skapelsesmyte. Dette viser

at forfatteren har reflektert over mulighetsbetingelsene for reali­

seringen av den idealiserte livsform på Sellanrå. På mange måter

har Sellanrå som utopisk sted forsonet seg med det samfunn som

omgir det. Denne forsoning er den pris som må betales for at iso­

lasjonen kan opprettholdes. Samtidig desintegreres denne for­

soning ved at forfatteren avslører en karakteristisk ambivalens

i forhold til sitt utopiske prosjekt.

~umpke overser både forsoningen og desintegrasjonen når han hevder

at "det som ligger fore er en 'regresjon til en mennesketype forut

for enhver historie og ethvert samfunn, en regresjon til mennesket

for det er blitt menneskeliggjort." 19 ) Og en slik avhistorisering,

en slik regresjon til det opprinnelige og a-sosiale, er moralsk

forkastelig fordi det befrir mennesket fra "ansvaret for den kon-

krete historiske samtid (---) En nåtid uten faste forhold, uten

- 24 -

sammenheng og mål, en samtid som man selv må ta ansvaret for

å o;:dne opp i."ZO) Dette er rik~cig under forutsetning av at

det er et totalt sammenfall mellom forfatteren og Isak-skikkelsen,

at den mytifiserte, evige bonde og jorddyrkerparadiset hinsides tid

og rom blir stående som verdistØrrelser det ikke stilles spørsmåls­

tegn ved.

Isak som mytisk skikkelse og naturmenneske henger som nevnt nøye

sammen. Det kan fØlgelig rettes de sarr®e innvendinger mot Rumpkes

framstilling av Hamsuns natursyn. Det forutsettes at naturen er

den eneste normsett~nde instans i Hamsuns univers, og at den

fungerer som det sted hvor menneskene forløses fra historien

og finner sin bestemmelse. Dette har selvfØlgelig mye for seg,

men det er ikke hele sannheten. I skildringen av Isak og livet

på Sellanrå plasseres bonden og gårdslivet inn i naturens sammen­

heng. Dette skjer ikke minst gjennom metaforbruken. Isak skildres

med dyriske attributter, menneskene lever i et hi. Kjærlighets­

livet mellom Isak og Inger er lik dyrenes, det fØlger naturens

rytme. Idealet, det naturforbundne liv, blir ytterligere under-

streket som ideal ved at det tilsynelatendeutvetydig settes opp

som motsetning til det negativt valoriserte livet i byen og kopiene

av dette livet, slik det er representert gjennom noen av de personene

som lever i villmarken og i bygda.

Bevegelsene inn i og tilbake til naturen innebærer også i fØlge

ideologikritikerne en antiintellektualisme, en forkastelse av den

rasjonalitet som ligger bak menneskets inngripen i naturen - nett­

opp fordi det er evnen til rasjonell tenkning som gjØr mennesket

i stand til å vinne over og styre naturen til sine egne formål,

til å skape sin egen historie. Med sin egen menneskelighet som

pris underkaster og innordner Isak seg i naturen. Vårt poeng er

imidlertid at Hamsun faktisk er oppmerksom på den pris som

mennesket må betale for å bli Isak lik.

~år Hamsuns 90-årshelter trer i forhold til naturen, er det i bunn

og grunn snakk om et utvendig forhold. Deres krampakt~ge subjekti­

vitet kan ikke forsones verken med det samfunn de lever i, eller

den natur som omgir dem. De streber etter å underkaste seg naturen

i et forsØk på å befri seg selv fra den pine som den samfunns­

messige isolasjon påtvinger dem. De trer i forhold til den, men

inngår ikke i den, er ikke innordnet i den. Derfor er 90-årsromanene

- 25 -

i det store og hele tragiske i sitt livssyn. På den ene side

menneskenaturen, som er dynamisk, rastlØs, utilfreds, historie­

skapende, på den andre side drØmmen, drØmmen om et annet menneske

som har funnet hvile og tilfredstillelse, og som dermed hele

tida bare reproduserer sin egen livsform i steden for å hige ut

over seg selv og skape nye livsformer. Dette er den splittelse

som 90-årsromanene er skrevet over. Den samme splittelse er også

~G skrevet over, bare med den forskjell at Hamsun med Isak har

skapt en skikkelse som inkarnerer drØmmen. Det er symptomatisk

at dro~en realiseres av en ikke Hamsun-nær person. Den Hamsun­

nære person i C<!G, Geissler, er nemlig preget av den samme spli t­

telse som 90-årsheltene. Som person er han bærer av den samme

uavklarethet som romanen er diktet over. Han er utopikeren som

befinner seg på avstand til sin egen utopi. Det er en motsetning

mellom de utopiske visjonene han har, og hans egen livspraksis.

Denne motsetningen ligger på et dypere plan enn det rent psyko­

logiske. Det er m.a.o. ikke bare tale om en uoverensstemmelse

mellom liv og lære, men om en paradoksal logikk som utopikeren

er underkastet, o~ som Hamsun gjØr oppmerksom på. Motsetningen

springer ut av den situasjon at selve visjonsdannelsen, og den

dermed forbundne bevissthet om de grenser som virkeligheten

setter for visjonens realisering, avskjærer utopikeren fra å få

del i det som han selv Ønsker virkeliggjort. Det er årsaken til

at utopikeren må utspalte drømmen - i Isak-skikkelsen. Hans

egen syndefallsbetonte bevissthet sperrer ham ute fra hans egen

visjon. Den utopiske lengsel transformeres dermed til en tra­

gisk smertebevissthet. 21 )

De kritikerne vi hittil har behandlet har identifisert romanen

in :oto med Hamsuns politiske intensjon med å skrive den og fast­

holdt dens idealistiske og oppbyggelige siktemål. Denne intensjon

er klar ~g utvetydig, og vi Ønsker ikke å benekte den. Hamsun

har gitt uttrykk for den i artikler og uttalelser, og den mani­

festerer seg også tydelig gjennom den åpne forkynnelsen i romanen.

Jet han :ned en del av sitt jeg åpenbart vil, er å ''gjØre jorden

tillokkende for oenneskene igjen". Han vil bekjempe industriali­

seri~ga. Gjennom A oppmuntre til nyrydding vil han forhindre

at: lands:nenn emigrerer til Amerika og gi den arbeidsledige

?roletar et nytt grunnlag å skaffe seg sine livsfornødenheter på.

Han vil sikre at landet blir selvberget med mat ved A gjØre jord­

bruket til grunnsteinen i samfunnsøkonomien. ~len skjult under

- 26 -

denne politiske og Økonomiske agitasjonen ligger det et annet

og dypere konfliktstoff som romanen er diktet over, og som

tydelig avslØrer seg ved en mer oppmerksom lesning. Som vi har

påvist har den massive del av kritikken oversett dette, men hos

noen få ay kritikerne finnes det ansatser til mer komplekse tolk­

ninger som går bak den glatte fasaden og peker inn mot de steder

hvor forkynnelsen skurrer i tonen.

I en anmeldelse av Landstrykere skriver JØrgen Bukdahl: "Han (d.e.

Hamsun) var på flukt fra en tilværelse, han hadde gennemskuet;

han var samtidig bundet til denne af en håblØs forelskelse. Det

er denne dobbeltstilling, der skabte mystifikationen i hans kunst,

så der var dem, der med god grund tvivlede på alvoren i "Markens GrØde", der næppe var ment som nogen agrarisk opbyggelsesbog."ZZ)

Og i sin anmeldelse av Men livet lever bemerker han den samme

dobbel tbunn i Hamsuns forfatterskap (og i MG spesielt): "Det er godt nok med jord og hjemstavn og pælerod og den slags, men det

er ikke det afgØrende. Man kan måske ikke blive rodlØs der, men

man kan rådne på sin rod. Det er sindet det kommer an på, evnen til at gro. På "Markens grØde" har rigtige hamsunelskere aldrig

helt troet, et skØnt værk, en verdens skabelse, Gud Fader, der

giver tingene navne, Adam og Eva, javel, men i udkanten af bogen

spØger en viss lendsmand Geissler. Lidt idyl er godt, men at drukne i sirup er en krænkelse af den ærlige dØd, eller det ærlige

selvmord ( ... )" 23 ) Her er Bukdahl på sporet av en motsetning som

vi kan kalle forfatterens dobbeltbevissthet. Denne truer med å

spolere hans eg~n visjon. Han har erkjent sine egne begrensede

handlingsmuligheter innenfor rammen av sin egen utopi og dermed

tapt troen på at han for egen del (via de forfatternære skikkelsene,

i dette tilfellet Geissler) kan nå fram til sitt mål, p.g.a. at

dobbeltbevissthetens syndefall er definitivt og irreversibelt.

Spørsmålet er om utopien framstilles som et mål som det er mulig

og ønskelig å realisere pr. stedfortreder. Med Isak-skikkelsen har forfatteren skapt et bilde av mennesket fØr syndefallet. For­

fatterens maktesløshet overfor livet settes dermed i kontrast til

den forfatterkonstruerte hovedpersonens livsfylde - den være seg

så bornert den bare vil. Likevel - til tross for splittelsen og den smertelige bevissthet - ville egentlig forfatteren bytte

rolle med Isak om han kunne? "Var jeg ikke meg, ville jeg ha

vært deg", sier Knud Pedersen (forfatterens alter ego) i Under

hØststjernen til en enkel og beskjeden gårdsgutt. Gir den smerte-

- 27 -

lige, men også privila~erte bevissthet avkall på Edens inerti?

Det er et av de viktige spørsmål den videre analysen vil forsøke

å g~ svar på.

et instruktivt forord til en skoleutgave av MG er Einar Eggen

inne på den samme dobbelhet som Bukdahl, personifisert i illOt­

setningen mellom Isak og Geissler: "Geissler og Isak - det er

de to polene i MG: det reflekterte mot det instinktive, det komp­

liserte og splittede mot det enkle og hele, det konturløse mot

det faste punkt. Hele verket ligger i spenningsfeltet mellom

disse to polene, på den måten at det enkle og primitive oftest

ses under et moderne menneskes synsvinke1.•• 24 ) Denne iakttakelsen

får Eggen til å plassere MG som en utlØper av pastoralen, hvor

landlivets fred og glede skildres utenfra, gjennom en bevissthet

som er mer moderne og sivilisert enn den verden som er diktningens

gjenstand. Eggen har et klart øye for det motsigelsesfylte i ro­

manen, men han er ikke inne på de~ mulighet at denne dobbelthet

kan true med å dementere det utopiske universets uavkortede og

allmenne gyldighet.

Verken Bukdahl eller Eggen bruker eksplisitt begrepet dobbeltbe­

vissthet, som vi introduserte som betegnelse for denne karak­

teristiske hamsunske holdning til tilværelsen og sitt eget kunst­

neriske produkt. I en artikkel i Die Waldhfitte anvender imidler­

tid Hans Burkhardt et beslektet begrep: Dobbelreflexion (som

han har hentet fra SØren Kierkegaard) til å karakterisere den

samme tvetydighet som Bukdahl og Eggen er inne på. I en sammen­

ligning med maleren Emil :Jolde taler han om "die eigenti.imliche

Verbindung von l'\<!vitiH und Raffinement"ZS)i \!G. Den naive for­

kynnelsen undermineres fortløpende av en raffinert fortellertek­

nikk som står i et problematisk og kvasi-dementerende motsetnings­

forhold til det åpne budskapet. Burkharct sier det slik: "Unre­

flektierten soziologischen Vorstellungen set:t man heute die

Forderung nach einem kritischen Be1msstsein entgegen. Dieses

kritische Bewusstsein ist bei Hamsun, h-enn man ihn richtig zu

lesen versteht, uberall als eine hochst differen:ierte Unter­

strornung zu spuren." 26 ) Denne kritiske bevissthet manifesterer

seg som en "schopferischen Dobbelseitig:<eit" som f.eks. innebærer

at det er en misforståelse å tro at "Hamsun wollte sich mit Isak,

seiner Hauptfigur identifi:ieren. So nahe er sich ihm fuhlt,

so deutlich distanziert ihn gleichzeitig die Dobbeltreflexion, die

ihn vor zuviel Naivitlit, aber auch vor der Romantisierung bewahrt''.~ 7 )

- 28 -

Men til tross for de tre nevnte artikkelforfatternes skarp­

sindige enkeltiakttakelser er de for opptatt av å finne

et posisivt forsonende element i forfatterskapet - en for

Hamsuns vedkommende hardt tilkjempet våpenstillstand i kampen

mot en fiendtlig omverden - til å kunne ha et klart begrep om

den tragiske bevissthe"c som a·ll tid finnes i Hamsuns romaner,

også i MG. En passasje fra Bukdahl kan tjene som eksempel: "Vi

er alle drevet ud af paradisets have, et minde og en længsel

har vi tilbage, men virkelighedens vilkår er afsløret af konernes

snak ved vandposten og af :>!oss og sel vmorderens mærkelige sam­

taler i "Siste Kapitel". De er alle, som vi, forkrænkelige bærere

af livets vidunder dets nåde, majsol og regn; nagle styrter under

byrden, andre styrkes; de fleste hævner sig på hinanden, fordi

de er til ... og alligevel, dette alligevel, den sidste roman er

bygget over (d.e. ~en livet lever): Godheden kan smelte hadet,

hjælpsomheden bryde frem af egoismens tidselgrund".ZS)

Vi vil selvsagt ikke hevde at Hamsuns dobbeltbevissthet spolerer

den utopiske lengsel. Tvertimot: bevisstheten om realitetens

begrensninger og s~ranker viser dialektisk hen til utopiens mulig­

het. ~en samtidig etterlater realitetens massive tilstedværelse en

grunnleggende tvil på muligheten for overskridelse av denne,

en tvil som stedvis kommer til syne som en tilkjempet aksept

av det givne. Imidlertid - når først bevisstheten om tilværelsens

utilstrekkelighet er nådd, er uskylden brutt; det gis ingen vei

tilbake: å forsøke å skjule denne innsikt tjener bare til å pot­

ensere den. Det man kan velge mellom er om man vil la konflikten

skjule seg bak en glatt fasade, eller om man vil vedkjenne seg

den. Hamsun har valgt det siste, men innsikten kommer til ut­

trykk som en tilslØret konflikt hvor subtile midler er tatt i

bruk for å vanskeliggjØre den.

~G på en forenklende ~åte.

Det er derfor så mange har lest

- 29 -

III

Geissler er en ny variant av outsider-helten fra ungdoms­

~omanene. ~ed Geissler signaliserer altså Hamsun at han ennå

i~ke har lØst de konflikter som disse romanene ble skrevet

cl\-er, selv om Isak-skikkelsen presenterer en lØsningsmulighet

som i sin positivitet langt overskrider det Hamsun tidligere

~ar brakt til torgs. I vår analyse vil derfor Geissler få den

2est framtredne plassen. det Øyeblikk man blir oppmerksom

?å hvor viktig han er, kan det heller ikke lenger være mulig

å betrakte ~G som et entydig positivt utsagn. Hvis MG er en

~arsonende roman i den forstand at den er like verdimessig

entydig og motsetningsfri som Isaks forhold til den natur han

er en del av, så må Geissler på en eller annen måte integreres

Å dette univers. Hans funksjon må være entydig bekreftende

forhold til den naturidyllen. Slik har andre lØst dette

tclknin~~problemet. Vi vil derimot hevde at rett nok har

2arnsun gjennom Isak opphevet den indre konflikten mellom

natur og kultur, men samtidig viser romanen som helhet at

denne konflikten forblir like ulØst her som i hans tidligere

romaner. Den uavklarede konflikten er bare overfØrt til et

annet plan, uttrykt som en motsetning mellom Isak og Geissler

og til en indre konflikt hos Geissler selv.

Første gang leseren - og Isak - mØter Geissler, er det i rollen

som representant for sivilisasjonen. ~ed ham som utsending

gjor samfunnet sine krav gjeldende i den natur som Isak er i

ferd med å humanisere. En slik humanisering kan ikke finne

sted uten at det settes grenser, et forhold som vi gang på

gang blir gjort oppmerksom på i romanen. Hvis ikke fortelleren

gjØr det, ja, så er det nettopp gjerne Geissler som tar på

seg oppgaven. Denne belæringen markerer allerede her en tyde­

~lg forskjell i graden av umiddelbarhet mellom de to hoved­

personene. Mens Isak representerer en innstilling til omverdenen

som er den samme som barnets og dyrets umiddelbare, naturlige

og spontane innstilling - nemlig den at alt cet jeg ser er mitt,

eller uten problemer kan gjøres til mitt - så er Geisslers innstill-

- 30 -

ing middelbar og tillært: humaniseringen av naturen kan ikke

finne sted uten en autorite~ som ligger utenfor individet

selv: i den skrevne lov, i samfunnets maktapparat. N.L- det

gjelder jorda, så er Isaks ord - bokstavelig talt - ikke lov

uten Geisslers velsignelse (og dermed den makt han inkarnerer

her). Geissler har altså grovt sagt to vesentlige egenskaper

som Isak mangler. Han har realistens evne til å se sammenheng

i og trekke konsekvensene av de disposisjoner han Ønsker å sette

ut i livet, og han har den nØdvendige makt til å iverksette

dem. Når det gjelder graden av bevissthet, så er Isaks forhold

til Geissler det samme som et barns forhold til en voksen.

Geissler belærer Isak om at prosjektet hans ikke ~an komme

i stand bare gjennom hans egen aktivitet, men at det må ha en

allmenn aksept i form av samfunnets godkjennelse. På samme

måte som grensemerkene er verdiløse uten panteeierbrev og de

synlige grensene illusjoner uten en usynlig aksept av dem, så

er agrariseringen umulig uten samfunnsmessig velvilje og god­

kjennelse: det utopiske prosjektet forblir halvferdig og av­

mektig hvis man naivt tror at det kan realiseres utenfor

samfunnets grenser. Selv om naturen i Isaks umiddelbare fore­

stilling nettopp ligger utenfor og i motsetning til samfunnet

- noe som alle etter hans mening kan la seg overbevise om bare

ved å åpne Øynene og se - så beror dette"utenfor" på et blikk

(som Geisslers) som også overskuer de indre forbindelseslinjene

som inngjerder naturen i samfunnet. Forfatteren markerer dermed

allerede på dette tidspunktet i romanhandlingen at forbindelsen

mellom Geissler og Isak er av en slik karakter at ingen av dem

kan stå alene.

Under det første besøket i marken stiller Geissler opp i en

dobbel trolle.

1. Dels møter han opp som advokat i borgerlig forstand; han er

kommet til marken for å representere statens rettigheter,

2. dels er det for å forlike statens og Isaks interesser - det

antydes altså at en syntese er mulig,

3. endelig er det i siste instans som akvokat =or Isaks egne inte­

resser. Som advokat befinner han seg altså i en besynderlig

dobbeltstilling i og med at han forsvarer begge parters inte-

res ser. Geissler avslorer allerede et dobbeltgjengerpreg.

- 31 -

Som individ vil han forsvare Isaks mål med midler hentet

fra sin borgerlige rolle som lensmann. Under Geisslers fØrste

mØte med Isak viser denne dobbeltheten seg ved at det er

Geissler som i egen høye person fastsetter såvel stØrrelsen

som prisen på Isaks jordareal. Den første er like rikelig

som den andre er beskjeden. Han er altså bevisstheten bak

prosjektet, og Isak er hans arbeidsredskap: "Isak var ikke

av dem som speidet, han holdt ikke Utkik efter Tilfældigheter,

han arbeidet." (1-V) Geissler har en gudelignende altover­

skuende bevissthet som gjØr at Sellanrå-folket er underlagt

hans nåde, og som en Vårherre setter han i denne skapelses­

beretningen navn på stedet. Gårdsnavnet blir også Isaks etter­

navn. Geissler er patriarkens patriark. Han er den hØye be­

skytter av Isaks sak, ja, i den grad gjØr han denne sak til

sin at han ikke bare taler Isaks sak, men også ved enkelte an­

ledninger direkte setter seg i Isaks sted, f.eks. i kap. 1-x,

hvor han hjelper Isak med å få satt Inger fri, og i den for­

bindelse sender et brev til fengselsdirektØren, undertegnet

Isak Sellanrå, men skrevet av ham selv. Mari kan bli noe be­

tenkt over at han nå ved to anledninger har opptrådt som Sellan­

rås skytsengel - med bedrageriske midler: i det første tilfelle

gjaldt det fastsettelsen af eiendommens pris, og nå går han

så langt som til å gi seg ut for å være den som han represen­

terer. Dette noe lØsaktige forholdet til samfunnets normer

oppstår som følge av den strategi som vi har nevnt i pkt. 3

ovenfor. Mens Isak står i mold til knærne, befinner Geissler

seg i en høyde som han er i stand til å overskue begge uni­

verser fra. Deretter kan han la utvekslingen mellom dem fore­

gå så glatt som mulig og til bondesamfunnets fordel. Det er

bare Geissler og forfatteren som befinner seg på denne over­

skuende høyden, og en av romanens hovedprosjekt er å reflek­

tere over muligheten for å regissere en slik utveksling når

~an befinner seg på den avstand som Geissler (og forfatteren)

gjør. At Geissler faktisk er utstyrt med en dobbeltbevissthet

framgår også av at han er i stand til å føre en samatale med

Isak om forholdene på Sellanrå samtidig med at han utarbeider

en kontrakt Cl-x), som jo nettopp er paradigmet påden domi­

nerende relasjonen mellom individene i et kapitalistisk samfunn.

32 -

Tilsynelatende skjer det en forsoning mellom de to universene,

naturen og bysamfunnet. Vi ser jo tross alt eksempler på a~

handelsvirksomhet og minedrift kan praktiseres i marken. ~en

begge prosjektene slår som kjent feil. Det skyldes at for-

soningen bare er tilsynelatende. Begge disse aktivitetene finner

sted ut fra kapitalismens verdier, og ikke ut fra markens.

De befinner seg så å si ikke i samme verdimessige rom som mark­

boernes jorddyrking. FØlgelig kan de bare provisorisk befinne

seg i det samme fysiske form.

som fremmedlegemer.

Etter ei tid blir de utstØtt

Da de to livsformene ikke kan eksistere i samdrektighet (et

treffende ord ettersom det egentlig betyr i fruktbarhet sammen),

må de eksistere side om side med Geissler som katalysator.

Dette sideordningsforhold mellom to livsformer finner vi igjen

på det psykologiske plan, hvor vi kan betrakte Isak og Geissler

under ett som §n levedyktig enhet, og fØlgelig som to ikke-leve­

dyktige halvdeler når de betraktes isolert. De viser utover

seg selv og hen til hverandre: praktikeren Isak behØver prosjekt­

makeren Geissler, og Geissler behØver Isak til å fØre en del

av sine prosjekter ut i livet. At de selv har bevissthet om

dette kommer til uttrykk i den ubegrensete tillit - som nettopp

er selvoverskridende og henviser til en annen - som de viser

hverandre. For Isaks vedkommende dreier det seg om et barns

blinde tillit til en voksen. Når Geissler forhandler med Isak

om å selge fjell til de svenske kapitalistene (1-XVII), forstår

Isak tydeligvis ikke et fnugg"til tross for Geisslers forsøk

på å sette ham inn i en kapitalistisk-kalkulerende tenkemåte.

"Jeg vil som Dokker vi l! erklæret I sak. )iærke l ig - denne

store Tillit gjorde vel den luvslitte Geissler godt." Og kor-t

etter: "Jeg er Isaks Fuldmægtig, sa Geissler .. " Det eksisterer

altså dels et sideordningsforhold mellom de to den ene har

egenskaper som den andre ikke har, men som han har behov for

- dels et underordningsforhold som allerede nevnt består i o~

Geissler er patriarkens patriark.

Det er i denne sammenheng ofte blitt lagt vekt på at det skier

en mytologisering av Isak-skikkelsen. 29 ) Vi skal ikke komme

nærmere inn på argumentasjonen for dette her, men påpeke at også

Geissler utstyres med gudelignende egenskaper. Forsåvidt er

ikke det så merkelig ettersom forfatteren skal fordele sine

~ 33 =

sympatier mellom begge disse to personene. På grunn av tregheten

i den sellanrasl;:e livsform, som beveger seg i statisk-sirkulære

forlØp, må romanen tilføres sin dynamiske, lineære og episke

karakter gjennom Geissler, som gang på gang gir romanhandlingen

en blodtilførsel ved å opptre som den gud det hentydes til i

uttrykket Deus ex machina. 30 ) I vår forbindelse er det faktisk

mulig a anvende uttrykket i dets opprinnelige, innskrenkete

betydning på Geissler fordi han fra forfatterens hånd er utstyrt

med et eminent overblikk. Når han resonnnerer over byboernes

reaksjoner på hans disposisjoner, heter det: "De er bØrn! tænkte

kanskje Geissler fra sin store HØ ide" (2. -V.) (legg merke til

den patriarkalske formuleringen her). Et annet sted heter det

rett og slett: "Alt saa han" (1 .vii). Og det må leseren gjerne

oppfatte helt bokstavelig: det ser faktisk ut som om Geissler

gjenno~skuer alt. I en forfatterkommentar heter det om denne

usedva:-tlige evnen: "Men hvorledes gik det til at han kom til

Sellanraa just da han trængtes? Saa var han vel en Mester til

at være alvitende og vite om mangt og meget." (2-v). Det spesi­

elle ved denne forfatterkommentaren er at den er intetsigende,

og den er intetsigende fordi den besvarer spØrsmålet den stiller

med en tautologi: grunnen til at han kom til Sellanrå var at

han visste al tfo;rdi han visste alt. Forfatterkommentaren gir

oss ingen forklaring på Geisslers spesielle egenskaper. Det

er bare i formell betydning man overhodet kan tale om en kommen­

tar; i realiteten er det ikke engang tale om en konstatering,

men bare om en gjetning. Det ser med andre ord ut til at for­

fatteren ikke har noen suverenitet i forhold til Geissler­

skikkelsen. I første omgang vil vi nøye oss med å introdusere

denne ?roblemstillingen for leserne. Siden vil vi komme til­

bake til den og kommentere den særskilt i et eget avsnitt.

IV

Det er cypisk at Geissler ikke ser ut til a finne seg til rette

i noen av de to sfærene som han beveger seg i. Rett nok har

han, når romanen begynner, en respektabel borgerlig stilling

som lensmann. Han har også hjem, kone og barn. ~år han trer

- 34 -

aktivt inn for Isaks jorddyrking ved å sikre ham, ikke bare

hans fØlelsesmessige eiendomsrett til jorda, men også den

juridisk-samfunnsmessige, skjer dette som nevnt ved en

særdeles rikelig jordtildeling. Dette gir en klar pekepinn

om at Geissler er lidenskapelig opptatt av å legge forholdene

til rette for Isaks jorddyrking. Geisslers noe tvilsomme

utØvelse av sine embedsmannsplikter betraktes som svindel,

og han går fra stillingen sin. Det er altså fra og med

det Øyeblikk han på egne vegne 'engasjerer seg i I saks j ordC.yrking

at han tar det fØrste skritt ut av det borgerlige samfunn.

Han forlater nå hjem, kone og barn og drar til Sverige.

Herfra kommer det snart penger både til dekning av det beløp

som han blir avkrevet, og til å sikre familiens underhold.

Retretten fra bysamfunnet gir ham frihet. Han er nå sin egen

herre og kan foreta sine disposisjoner som han vil - ansvaret

hviler ene og alene på ham selv. Det forhold at hverken leseren

eller Isak kan si hvor han befinner seg - vi får vite at

han snart opererer i Sverige, snart sydpå i Norge - forsterker

den gåtefulle glansen som omgir Geissler-skikkelsen. Når han

seinere dukker opp i romanens handling, skjer det plutselig

og uventet. Den andre gangen vi mØter ham, skjer det slik:

"En dag Isak har været i Byen med et af sine siste Vedlass

og er på Hjemveien oplever han at faa kjØre Lensmand Geissler

paa sin Slæde. Lensmanden traadte bare ut av Skogen med en

Haandkuffert og sa: "Lat mig faa sitte paa hos dig!" (I.v.).

Dette mØtet finner sted etter at han har tatt avskjed som iens­

mann. Det er viktig å legge merke til at han ikke direkte

anklages for svindel, men at represaliene mot ham begrenser seg

til et skarpt brev fra amtmannen. Han blir altså ikke oppsagt,

men sier selv opp. Det er ikke tale om en direkte sosial

utstØtning, men snarere om en frivillig tilbaketrekning som

følge av en personlig fØlt mangel på bevegelsesfrihet. Frihet

kan imidlertid aldri oppnås uten omkostninger - heller ikke i

dette tilfellet. Forfatteren kommenterer Geisslers handle~åte

slik: "Sa a galt kunde ske, somme '.!ennesker tumler Livet frem,

saa støter de imot dem som gaar det!" (1. v.) I sitt :'orsøk

på å styrke Isaks sosiale posisjon mister Geissler altså sin

egen. Komplementaritetsforholdet mellom disse to skikkelsene

- 35 -

bekreftes gjennom hele boka. Jo mer utslitt og rotlØs Geissler

blir, desto mer bekreftes og konsolideres Isaks sosiale posisjon.

Ja, Geissler gjør så å si seg selv til s;~bol på den konjunk-

turfØlsomhet som er kapitalismens fundamentale svakhet. Geissler

gjØr seg selv til offer fordi han med sin omfattende bevissthet har

inmikt i det nevnte komplementaritetsforholdet: han vet med

seg selv at han er tvunget til å stå utenfor Sellanrå-prosjektet

fordi han har bevissthet om dets grenser, og han vet også at

det bare kan komme i stand ved at Sellanrå går inn i et ut­

vekslingsforhold med det samfunn som omgir det.

Markens Økonomi og kapitalismen er uttrykk for to vidt for­

skjellige sett av verdinormer som ikke ser ut til å ha noe felles

mØtested. De to produksjonsformene har likevel bruk for hverandre.

Etterhvert som Sellanrå ekspanderer og kan mette andre behov

enn sine egne, trenger Isak og sønnen Sivert seg fram til det

kapitalistiske marked og den kapitalistiske sirkulasjonssfære.

Likeledes har kapitalismen bruk for markens mineraler. Kort

sagt: marken har bruk for et marked, kapitalismen har bruk for

ressurser. Dette er en nødvendighet hvis begge sektorene skal

ekspandere. Og det Ønsker de begge. Derfor henviser de Øko­

nomisk til hverandre samtidig som de normmessig utelukker hver­

andre. Derfor kommer Geisslers aktivitet til å bestå i en stadig

pendling mellom de to sektorene, både geografisk og normmessig.

Av samme grunn er besøkene hans i marken gjerne dobbeltmotivert,

noe som fØl~er av pkt. 3 i skjemaet over Geisslers handlings­

begrunnelser (s.23). Dels Ønsker han å fremme jorddyrkingen

ved å stØtte opp under Isaks eksemplariske prosjekt. Isak skal

være foregangsmann, som det så betegnende heter. Han skal

føre utopien ut i livet, mens Geissler skal være utopiens fødsels-

hjelper. Samtidig er det Geissler som er ansvarlig for at kapi-

talismen intervenerer i den sellanråske naturen med begrunnelser

og motiver som er vidt forskjellige fra markboernes. Da stedet

for konfrontasjonen mellom de to sett norBer er naturen, er det

naturlig å undersøke natursynet innenfor de to normsystemer,

Vi får dermed gjort rede for en vesentlig grunnkonflikt i

romanen som sådan, men samtidig også - og viktigere i denne

sammenheng - anskueliggjort en vesentlig side ved den geiss­

lerske dobbeltbevissthet, for det er i naturen konfrontasjonen

mellom Geisslers to holdninger finner bevissthetsmessig sted.

- 36 -

I og med at Geissler ved hjelp av sin overordnede bevissthet

så å si sØker å holde seg svevende over disse to holdninger,

blir det også en karakteristikk av hans outsiderposisjon_

Allerede ved det fØrste mØtet mellom Isak og Geissler legger

Geissler merke til noen små steiner som Eleseus sitttr på

gulvet og leker med (l .v). Vi veit at Isak har samlet disse

steinene da han gikk •: .. en Omvei til Fiskevandet. Han kom

ind i ukeD~e Regioner av Fjældet, her var nu graat Berg og

brunt Berg og her var Smaasten saa tunge at de kunde være

av Bly eller Kobber. Her kunde være meget i disse brune

Stenene, kanske baade Guld og SØlv, han forstod sig ikke

paa det og det samme kunde det være for ham... Da han gik

hjem om y!orgningen den samme Omvei som han var kommet fandt

han paa ~tta med sig et Par av de tunge Smaastener fra Fjældet,

og de var brune med mØrkeblaa Flækker i og så mægtigt tunge."

(1 .II). Seinere hører vi om dem ved det omtalte møtet hvor

det heter:

''Inger satte C.lælk frem og Lensmanden og hans FØlgesvend drak. Hun kom med mere Mælk. Lensmanden stræng? Han strøk endog Eleseus over Haaret og sa: Er det Stener han leker med? Faa se de Stenene. Hvad er dette? De er saa tunge, det er visst et eller andet slags Metal i dem. - Det er nok av slikt opi Fjældet, sa Isak.

Lensmanden vendte tilbake til ~orretningen: Det er vel sØr- og vestover det er værdifuldest for dig? spurte han Isak .. " ( 1 . V) .

Allerede på de første sidene feller Isak sin dom over de mineral­

holdige steinene: de er interesselØse. Han er utmerket klar over

at de representerer 31 )en verdi, men det er en verdi som han

ikke respekterer. 32 ) ~år Isak ikke finner noen verdi i disse steinene, henger det sammen med den måten Isak forholder seg

til verden på. ~ettopp fordi disse mineralholdige steinene

ikke umiddelbart er verdifulle, men derimot middelbart repre­

senterer en verdi (av x kroner), er det to vidt forskjellige

verdibegreper som det opereres med. Steinene og fjellet, enten

iet nå er mineralholdig eller ikke, representerer den anorga­

niske natur, som er kjennetegnet ved at den verdi de måtte inne­

holde, ikke er umiddelbart, men middelbart tilgjengelig.

Mineralene er bare tilgjengelige gjennom en innviklet ut­

vinnings- og raffineringsprosess, og det produktet som dermed

kan utvinnes, kan i neste omgang innlØses i en viss mengde

penger, alt et~er hvordan situasjonen på markedet er. Do+ er

altså pengene og markedet som er den basale verdimålestokk

i dette tilfellet, eller sagt på en annen måte: den verdien

som det her er tale om, er bytteverdien. Innenfor dette uni­

verset, hvor kvalifiseringen av et fenomen skjer gjennom en

kvantifisering av det - til og med utenfor det område som u­

middelbart er kvantifiserbart - heter det ikke å holde av,

men A sette pris på.

Det er ikke en slik verdimålestokk Isak anvender når han vur­

derer fenomener og ting i sin omverden. For ham er den anor­

ganiske naturen fundamentalt dØd, avsjelet og gold. Ingenting

kan vokse her, ingenting kan tjene som næring for mennesker

og dyr. Han oppfatter den som verdifull bare hvis den er u­

middelbart anvendelig til et konkret og nærværende formål.

I slike tilfeller kan den til gjengjeld besjeles og nærmest

oppføre seg som en aktiv medskapning. Et eksempel på dette

er når Isak strever med å få en stein opp av jorda som skal

brukes til dørhelle for et tilbygg på Sellanrå. Det gjen­

stridige "vesenet" er nær ved å bringe Isak fra sans og sam­

ling, noe som knapt noe levende vesen er i stand til. Arbeidet

beskrives poetisk og animistisk som en kamp mellom to like gjen­

stridige kjemper. Gjennom besjelingen av den dØde steinen for­

andres arbeidet til en "leik", eller rettere sagt: det leikende

momentet i arbeidet - fantasi og fØlelse, de affektive bånd som

knytter den arbeidende til det som han arbeider med, - aktiverer,

fordyper og forsterker tilfredstillelsen ved arbeidet og arbeids­

resultatet. Det heter til slutt:

"Hen hele Fundet forundrer og glæder ham, det er en Gangsten av bedste Slag, en Dørhelle. En større Pengesum ville langt­fra ha fyldt Markboens Hjærte med saa mPgen Tilfredshet. En fin Dørhelle! sier han stolt." (II.ix). 33)

På samme måte som Eleseus i begynnelsen av boka leiker med sine

steiner, gjØr den gamle Isak det her på slutten av boka.

Til tross for at naturen, slik som i dette tilfellet, kan yte

markboerne motstand, så står de likevel på fortrolig fot med den.

- 38 -

De oppfatter den som en venn som Ødsler sine gaver over dem

hvis de er villige til å vsJ,signe den og bringe den sitt eget

arbeid som offergave. Når Isak med stor møye bryter den svære

steinen opp av jorda, må det:ikke tolkes slik at han fravrister

en uvillig natur dens rikdommer, men at det tunge arbeidet er

den gjenytelse som naturen krever for at dens velsignelse skal

bli menneskene til del. Språket vårt er gjennomsyret av en

fronttenkning i forhold til naturen, som danner det filosofiske

grunnlag for kapitalismens -og naturvitenskapenes -utvikling.

Den materielle likvidering av naturen har som forutsetning at

man har annulert fotrolighetsforholdet mellom menneske og natur.

~en det er presis dette fortrolighetsforholdet som markboerne

stiller opp som utopisk motbilde til kapitalismens avstumpete

betraktning av naturen som dØdt materiale, et materiale som

bare får verdi gjennom menneskets bearbeidelse av det. Slik

beskriver Geissler innforstått markboernes ikke-instrumentelle

natursyn for Sivert:

"Tja dere Sellanråfolk: dere ser hver Dag paa no'gen blaa Fjæld, det er ikke opfundne Tingester, det er gamle Fjæld, de staar dybt nedsunkne i Fortid; men dere har dem til Kamerater. Dere gaar der sammen med Hirnlen og Jorden og er ett med dem, er ett med dette Vide og Rotfæstede. Dere behøver ikke Sværd i Haanden, dere gaar Livet barhændt og barhodet midt i en stor Venlighed. Se, der ligger ~aturen, den er din og dines! Mennesket og Naturen bombarderer ikke hverandre, de gir hverandre Ret, de konkurrerer ikke, kap­lØper ikke efter noget, de fØlges ad. Midt i dette ~aar dere Sellanraafolk og er til. Fjældene, Skogen, Y'!yrene, Engene, Himlen og Stjærnerne - aa det er ikke fattig og tilmaalt, det er uten Y'!aate. HØr på mig, Sivert: Vær til­freds! Dere har alt at leve av, alt at leve for, alt at tro paa, dere fØdes og frembringer, dere er de nødvendige paa Jorden." (II.xii)

Den natur som folkene på Sellanrå lever i, inngår som et ledd

i deres selvoppfattelse. De står i et symmetrisk interaksjons­

forhold til denne naturen, og ikke i et assymetrisk beherskelses­

forhold.34) Den regulerende normen, som skal forhindre at det

skjer overgrep overfor naturen, kan formuleres slik: bare det

som har umiddelbar bruksverdi for markboen i hans konkrete livs­

sammenheng, har verdi overhodet. Derfor kan steinen brukes

som dØrhelle, men har ingen interesse som mineral.

SammenstØtet mellom disse to universene blir tolket som et

saR~enstØt mellom to drifter som trekker i hver sin retning,

- 39 -

nemlig en drift mot liv, organisk vekst og jordisk grØde, og en drift mot død, destruksjon og underjordisk utpining

av naturrikdommene 35 )- den mytiske kampen mellom Eros og

Thanacos. Dette må ikke forstås slik at Hamsun tolker denne

konfrontasjonen som en a-historisk gitt kamp. Tvertimot

oppfatter han den som et resultat av en Økonomisk-historisk

utvikling, hvor kapitalismen i et sjokkerende hurtig tempo

har vært i stand til å endre menneskenes behov og verdier til

verdier som står i dødens og Ødeleggelsens tegn. (det går

tydelig fram av de etterfØlgende kulturpessimistiske romanene

hvor tids- og samfunnskritikken blir stadig kvassere, bitrere

og mer sarkastisk).

Som det :tydelig skulle framgå, er det mektige krefter og store

motsetninger som Geissler med sin dobbeltbevissthet har til opp­

gave å forlike. Takket være denne dobbeltbevisstheten er han

i er viss forstand både kapitalist og bonde - og ingen av

delene: han er jo nettopp spent opp mellom disse to holdningene

uten å være i stand til å falle til ro i noen av dem. Det

framgår jo også som nevnt av at hans besøk på Sellanrå alltid

er dobbeltmotivert. Han har et Øye både for minedriften og

for marken. overensstemmelse med dette er hans bevissthet

mer omfattende enn kapitalistens. Dette går tydelig fram av

at det spill som de svenske storkapitalistene fullt ut gjennom­

skuer at kapitalismen er, ikke bare er det spill som de kan

spille med, men at det også er et spill som kan spilles med dem

- med Geissler som regissør. ~ed sin omfattende bevissthet

forsøker Geissler å kle den kapitalistiske livsform naken og

avsløre at den er et ubestandig strategisk spill. ~inedriften

åpnes og stenges. Det kjØpes og selges ustanselig ved hjelp

av åpenbare blØffnumre, løse antakelser og ligninger med mange

~kjente - alt sammen satt i scene av Geissler. Dessuten - og

det er like sa viktig - så ønsker Geissler med dette å støtte

det utopiske prosjektet. Ved å spille med Isaks andeler i det

mineralholdige fjellet vil han skaffe ham kapital til å utvide

og sikre jorddyrkingen. Disse to motivene for å gå inn i det

kapitalistiske spillet og forsøke å gjøre seg til ~erre over

det, ~ar ikke sitt grunnlag i det kapitalistiske normsystemet,

men er hentet fra motstanderen. Geisslers handlinger som

kapitalist skal dels ha en kritisk-avslørende funksjon, dels

en praktisk funksjon i den utstrekning det kan utnyttes til

i sikre !saks ekspansjon. Midlene er de samme, men målene

- 40 -

forskjellige. Sagt med andre ord: mens kapitalistene u~nytter

jorda til å styrke kapitalismen, utnytter Geissler kapitalismen

til å styrke jorda. Han utnytter også sin fantasi og intelligens

til gavn for markens grØde, mens de øvrige kapitalistene bare

har øye for den golde minedriften og den kortsiktige profitten.

Men heller ikke her er Geissler uforbeholdent til stede. Også

her opptrer han i dobbeltrollen som både tilskuer og aktØr,

fordi hans omfattende bevissthet hindrer ham i å gi seg totalt

hen, noe som kjennetegner den handledyktige, enten han er en

Isak eller en kapitalist. Handlekraft forutsetter en hØy grad

av uforbeholdenhet enten den nå er naiv eller gjennomflektert.

For den handledyktige må de verdier som han bekjenner seg til,

og som hans handlinger er styrt av, ha absolutt status. Han

kan ikke tvile på det han gjØr, for da vil viljen til å handle

lammes og handlingen opphØre. Det ligger et engasjement av en

helt spesiell type til grunn for Geisslers handlinger i begge

sfærer. Til stadighet er dette engasjementet preget av en

labilitet som er det reflekterte menneskes demoniske kjennetegn.

(;eissler er et ,;iyeblikksmenneske; soo :Jage l i '·!ysterier lever han i

stemningen; han er i sine fantasifulle innfalls vold. Hans enga­

sjement kan ikke trekkes i tvil, men det er av den eruptive

typen som ganske raskt kjØlner ned. La oss ta for oss et eks­

empel.

I kap. 1 .xv. kommer Geissler til Sellanrå. Han har ganske

visst mistet sitt verv som lensmann, men likevel kan han fort­

satt i en viss forstand oppfattes som lensmann. Ennå er det

tale om et selvbestaltet oppsyn på utopiens vegne. Men Geissler

kan aldri legge av seg sin hektiske livsstil, den allestedsnær­

værende geskjeftighet som seinere August skal ta i arv. Han

sitter ved bordet og spiser, og så ser han plutselig ei eng

utenfor som er vissen og uttØrret. Han avbryter straks måltidet

for å sette i verk et vanningsanlegg. For Geissler er alltid

avstanden mellom tanke og handling så kort som mulig. Ting må

skje straks, i et hektisk tempo, som er helt fremmed for Isak

og Sivert. _.\rbeidet utfØres i en hastig rus, Geissler vil straks

se resultatene, engen skal stå grØnn og frodig straks, den neste

dag~

- 41 -

''Aaa Geissler lovet saa meget. Han var en flygtig Herre og var blit endda mere vimset end før, han maatte arbejde med hver Ting i Rider."

Geissler er lik en dikter som er desperat avhengig av sin in­

spirasjon. Har han ikke den, behersker rastlØsheten og tom­

heten ham. Han er ikke, som Isak og Sivert, i stand til å

arbeide i en rolig og stabil kontinuitet, men svinger seg fra

inspirasjon til inspirasjon. Bestandig sØker han etter ting

som ~an sette hans fantasi i sving. Fantasien er altså herre

over ham. Han er underlagt den, og ikke omvendt. Dette herre-

dommet sliter ham tydeligvis ut, noe som skulle framgå av

sita:et ovenfor. Inspirasjonen kommer over ham (noe som er en

naturlig fØlge av at han er underlagt den) som en irrasjonell

bØlge av berusende aktivitet, som på §n og sammen tid oppleves

som en lykkelig ekstase og en utmattende feber.

"'len dagen efter laa Geissler i. Sengen og var sla p. Ri den var gaat af ham. Han orket ikke at se paa Baaten i Fjæld­vannet og det var vel bare for Skams Skyld han var borte og saa paa Sagen. Ikke engang for Vandledningen hadde han den samme varme Interesse; da han saa at hverken Aker eller Eng var blit grøn om 0iatten tapte han Medet, han tænkte ikke'paa at Vandet randt og randt og spredte sig videre og videre nedover Jordet." (1 .xv)

Bare noen linjer lengre nede har han t~tt spranget over i det

neste prosjektet:

"Geissler satte sig til at blade i nogen Papirer og tænkte grundig over dem. Det var som hadde han faat Blod paa Tanden og vilde se hvorledes det hadde sig med Kobberfjældet, med Kontrakten, Analysen: det var jo næsten ren Kobber, Blaa­kobber, han burde giøre naget og ikke atter falde sammen." :1.xv, vår understrekn.)

Her \ar vi Geisslers egne ord for at han er seg bevisst at han

ikke eier den bestandighet som gjØr markboerne arbeidsdyktige

og kcnfliktlØse. Tapet av roen har syndefallspreg. Er man

~orst blitt rotlos, er det ingen vei tilbake. Balansen kan ikke

g~e~vinnes. (Rett nok kan det hevdes at Inger er et argument

f~r ~et motsatte men for hennes vedkommende dreier det seg om

en le:tere infeksjon av sivilisasjonssmitten, og Isak er mann

for å sette henne på plass igjen både i bokstavelig og overfØrt

betvdning.) Det er denne erkjennelsen som Geissler hektisk

forsoker å holde på en armlengdes avstand ved stadig å sette

~ 42 -

i verk nye prosjekter. Isak forstår ~aktisk de~te og har

medlidenhet rned ham:

ham i~<ker' (s, st).

Skildringen a1r rastløs~ lidelsesfu::;__l og likevel lykkebringende

fantasi er et tema som lØper gjennom hele Hamsuns forfatterskap.

Det er en tydelig parallell mellom Geisslers vanningsprosjekt

og hovedmotivene i Landstrykere, hvor Geissler er avlØst av

fantasten August. Også hans faitt2.Si er et overflØdighetshorn

som hele tida truer med å renne over og derfor må finne seg de

selsomste avløp i aktiviteter som ligger nærmest for hånden.

Også han setter i gang et vanningsprosjekt for en annen nåde­

løs jorddyrker med et gammeltesta:rrentlig navn, Ezra. Fordel-

ingen av rollene er altså den saTI\Tie. Brønngravningen og den

merkverdige sag-oppfinnelsen i Under hØststiærnen er lignende

prosjekt i avsvekket form. Det gjelder for de alle, enten

det er Sult-helten, ~agel, Baardsen, Holmsen, Geissler eller

August, at deres inderlige tilkn;·tning til fantasiutfoldelse

og "kunst" isolerer dem i forhale til omverdenen og gjØr dem

opposisjonelle i samfunnets Øyne.

Disse kunstnereksistensene er dypt avhengige av sin fantasi.

Svakheten ved denne fantasien består i at den ganske visst

er i stand til å gi dem en intens livsfylde, men at denne

fylden bare kan oppleves i korte, hektiske Øyeblikk. 36 ) Livs­

fylden kan aldri bli en varig tilstand. De lever i en stadig

veksling mellom frelse og fortapelse. Denne vekslingen fdrer

til at de som oftest lever isolert i forherdet troskap mot sin

kunst og sin fantasi. 37 )

En fantasi av en slik uforsonlig ~arakter er det ikke plass for

i markens konfliktløse univers. ?a den andre side er det for

sterkt å si at fantasilØshet likefram er en dyd på Sellanrå.

Faktisk kan en dikterisk fantasi - som har en poetisk, stem­

ningsdyrkende ka~akter - utfolde s~g harmonisk innenfor ma~kens

grenser. Både Isak og Sivert ~ar e~ slik poetisk åre son

virker berikende og bekreftende f:~di den aldri overskrider

markens univers, men til enhver tid bekrefter det. Fantasien

brukes til å poetisere naturen, og ikke til ldpske og ukontroll-

erte sprang ut i det tomme rom, Dermed virker den til å for-

ankre markboerne i den natur som de er en del av, i steden for

å bryte ned denne ti~knytningen og ~solere dem ira deres n2~e

- 43 -

omgivelser. Geisslers - og de øvrige kunstnereksistensenes

fan:asi - er derimot overskridende. sin fantasi oppfatter

de ikke tilværelsen som harmonisk, men som skrankefylt og

begrenset, samtidig som de nekter å forsone seg med de grenser

som de til stadighet stØter på. De ser for seg en utopisk,

ideal tilværelse som det ikke er mulig å realisere som varig

tilstand i det nærværende. Derfor blir ikke fantasien alltid

oppfattet som en lykkegave. Fra virkelighetens synsvinkel

blir visjonen et kors som de er tvunget til å bære. Derfor er kunstnertypen en tragisk skikkelse, og derfor er bevisst-

heten om en livsform som ligger hinsides den eksisterende, både

farlig, livstruende og demonisk. At disse menneskene - her Geissler -

ikke framstilles som heroiske overmennesker, men som sårbare og

konfliktfylte mennesker som plages ulidelig av sin egen visjon,

kommer til uttrykk gjennom den måten fantasien brukes på: 38 )

A) E:-kjen-

ne l se

B) Smerte-

bevisst-

het

C) Fortreng-

ning

1.

2.

Geissler kan bruke sin bevissthet til å gjennom-

skue virkeligheten og dens begrensninger.

i\får han på denne måten stiller sin diagnose, p las-

ser er han seg på avstand fra verden. FØlgen av

dette er at han får enda stØrre problemer med å

finne et blivende sted innenfor den virkelighet

han har avslørt. Resultatet blir en stadig livs­

lede og rastlØshet.

3. Resultatet av denne fØlelsen av avstand og mangel

på livtilknytning må nå selv holdes på avstand ved

hjelp av den samme fantasien som har skapt den.

Geissler tvinges til å bruke sin rastlØse fantasi

på prosjekter som kan oppta ham og gi livet hans en

midlertidig livsfylde, som aldri metter, men derimot

hele tida tærer på personligheten.

- 44 -

Det er en motsetning mellom de lange linjene i Geisslers utopisKe

visjoner og hans eget pendlerliv. 39 ) Geissler er seg bevisst

denne motsetningen. Til slutt sier han: "Jeg er altsaa en \land

som ved det Rette, men gjØr det ikke" (ll.xii). Slik foyes

bevissthet og erkjennelse sammen med en desillusjon som er et

resultat av en erkjennelse av annen grad: erkjennelsen av at den

kunstneriske og utopiske erkjennelse er privilegert og sosialt

isolert.

Geisslers prosjekter svinger i det kapitlet vi siterte sist,

på få timer mellom markens grøde og minens goldhet. Denne veks­

lingen er uttrykk for at fantasiens gjenstand i desperate Øyeblikk

blir av underordnet betydning i forhold til fantasien selv. Dette

må selvsagt få konsekvenser for hans rolle som administrator,

oppsynsmann og patriark for Sellanrå-utopien. 40 ) Det neste skritt

i analysen vil derfor bestå i å påvise at Hamsun skildrer Geissle~

med en nesten svstematisk tvetydighet. Dette innebærer at han er

klar over sin tvil på utopiens formidler og organisator, selv om

han ikke stiller sin tvil åpent til skue.

V

Vår påstand er at Hamsun nærer en fundamental tvil overfor

Geissler. SpØrsmålet er: Er Geisslers - og kunstnerens -

overordnede bevissthet levedyktig 7 Når det spørsmålet er besvart,

kan vi også si noe om hva det er som kan true den. I og med at

det er snakk om et kunstnerproblem, er spØrsmålet like mye rettet

mot Hamsun selv (som skriver romanen ut fra denne bevissthet) so2

det er rettet mot Geissler (som i romanen er utstyrt med den)

Denne tvilen kan formuleres slik: er det overhodet mulig :or

Geissler (les: kunstneren) å identifisere og solidarisere seg med

verdier som han gjennom sin posisjon aldri kan bli en virkelig de~

av, men i beste fall bare en advokat for?

- 45 -

Av fortellertekniske grunner kan ikke leseren få innblikk

i hvordan Geissler lever i den kapitalistiske sfæren. Synsvinkelen

beveger seg nemlig hele tida innenfor de grenser som settes av

marken. 41 ) Men om vi ikke får førstehånds kjennskap til kapitalismen

på dens hjemmebane, så gjØr den til gjengjeld sitt inntog i mark­

universet og utvikler sin logikk på samme sted som og i konfronta­

sjon med Sellanrå-universet. Først blir vi fortrolige med Sellanrå.

Deretter markerer kapitalismen sitt nærvær i form av minedriften.

Denne romantekniske framgangsmåten har den fordel at kapitalismen

virkelig oppleves som en invasjon - når Geissler kommer dragende

med fØlget av svenske kapitalister. Vi har til og med deres egne

ord for at det kunne oppleves slik. De "bad Isak undskylde at de

kom som en Krig indover hans Gaard." (l.xvii) Gjennom den måten

Geisslers oppførsel sammen med de svenske herrene beskrives på,

får vi i konsentrert form en karakteristikk av den kapitalistiske

tenkemåten (kap.l.xvii og 2v). Geisslers forhold til dem kan

uten videre bestemmes som en varebytte-relasjon. For at han

selv skal kunne skaffe seg de størst mulige fordeler (målt i for­

tjeneste) må han bestandig tenke strategisk. Han må alltid være

et skritt foran dem. Han må kunne forutsi hvordan de vil reagere

på det han sier. Derfor må han hele tida gjØre seg selv, de andre

og hele situasjonen til gjenstand for en overordnet analyse.

Dermed får situasjonen og oppfØrselen deres spillkarakter.

Kapitalismen som livsform og tenkemåte blir et spill som med

nødvendighet fører til en langsom personlighetsopplØsning som

igjen fjerner mulighetene for virkelig engasjement og spontanitet.

Hamsun gir oss kort sagt en psykologisk analyse av hva det vil si

at relasjonene mellom mennesker i et kapitalistisk samfunn blir

tingliggjorte, som Marx kaller det. Verden omgjøres til et spill,

og menneskene blir brikker i dette spillet. Forskjellen mellom

brikker og mennesker består i at brikker spiller man med, mens

mennesker engasjerer man seg i. Forholdet til brikkene er dØdt

og instrumentelt, forholdet til mennesker kjennetegnes av mulighet

for og frihet til å engasjere seg . Dermed betyr også Geisslers

tingliggjorte forhold til menneskene i den kapitalistiske sfæren

et tap av frihet som uthuler hans engasjement og får hans liden­

skap :il å tørke inn. Dette munner ut i et paradoks som er et

viktig poeng i vår analyse. I det øyeblikk man betrakter alt som

- 46 -

spill, mister menneskene sin frihet og verden sin åpenhet

Selv ikke den regissør som vil anvende spillet til å bryte

ned spillets fundament, kan nå sitt mål, men derimot blir

han fanget opp av det som han Ønsker å beherske. Symptomene

på denne frihetsberøvelsen er avstandsfØlelse, kjedsomhet,

mangel på opprinnelighet og umiddelbarhet, lede. 2.V er

Geissler opptatt av en hel rekke prosjekter. Dette resul­

terer i fØlgende kommentar:

"Hvad monne det nu være for Funderinger som sysselsatte ham? Kanske ingen, kanske var han ligeglad og tankelØs? Ingenlunde, han tænkte, men han viste ingen Uro... Han drev omkring paa hele Gaarden og kom flere Ganger til-bake til Murerne og talte livlig med dem. At han kunde overkomme det, en stor· Sak hadde jo nys optat ham! Geissler, kanske hadde han saa længe levet i usikre Forhold at intet egentlig syntes at staa paa Spil for ham mere, naget svim­lende Fald vilde i ethvert Tilfælde ikke ske med ham. Han stod der han stod paa ren Slump."

Like etterpå er vi til stede ved de forhandlinger som Geissler

fØrer med de svenske herrene om kjØp og salg av bergområder til

minedrift. Om Geisslers overskuende høyde hører vi bl.a.:

"Men hvorledes gikk det til at han kom til Sellanrå just da han trængtes? Saa var han vel en ~ester til at være alvitende og vite om mangt og meget", og senere om de svenske herrene: "De er Børn! tænkte kanske Geissler tra sin store HØide, han hadde faat saa meget Mot og var blit saare brat i Nakken.

Samtidig har vi diskret fått vite at dette motet ikke er så

gudeaktig som forfatteren later som, men at det er tilveiebrakt

på en høyst jordisk måte:

"Geissler hadde en mærkelig RØdme i Ansigtet som om han hadde nyt Stærkt. Puh, jeg blev varm av Turen! sa han ... Geissler hadde vel ikke Øjeblikkelig blit blek i Ansigtet hvis han ikke først hadde vært paa et ensomt Sted og blit rød."

Spriten gir ham den avslappete likegyldigheten som er nødvendig

for at han skal kunne spille uberegnelig. Poenget er å få

svenskene til å fØle seg usikker på ham. Likevel vil de

ikke betale den grove prisen som han forlanger. ~ed en poker­

spillers nonsjalante behendighet drar så Geissler en joker

opp av ermet for å gjdre dem ytterligere forvirret. Han vender

opp ned på rollene og tilbyr dem å kjØpe deres lott i den

hensikt å gjØre ~Q§m enda usikrere på verdien av bergene.

den forbindelse bryter forfatteren beundrende ut:

''Aa den Geissler! Nu stod jo hele Gaarden fuld og hØrte ham, alle Sellanraas Folk og ;1urerne og Herrerne og Sta­fetterne, han kunde kanske ikke skaffe det mindste af Pengene til en slik Handel, men Gud vet om han ikke kunde det forresten, Pokker forstod ham! I alle Fald revoluti­onerte han litt blandt Herrerne ved sine faa Ord. Var det Knep? Mente han at gjØre sit Fjæld betydningsfuldere ved den Manøvre"?

Like etter vender Geissler seg karakteristisk nok mot et nytt

prosjekt i marken. Han tilbyr Aksel Strøm slåmaskin og ny­

brottsharv. Det kommer overraskende på Aksel, som betegnende

nok

endda ikke (kunde) skjØnne hele Geissler: ~aa saa har Dokker Eiendom og ~askiner sØrpaa? - Geissler svarte: Jeg har saa meget at staa i. - Se det hadde kanske Geissler ikke, meget at staa i, men han lot ofte saa. Denne Slaamaskine og Harv kunde han jo bare kØpe i en av Byerne og sende nord­over."

De siste fem sitatene kaster et særdeles flakkende lys over

Geissler. Alle sammen inneholder forfatterkommentarer. Felles

for alle er at de gjØr det vanskelig for leseren å avgjøre

om det er forfatteren selv som resonnerer, eller om det er en

av de personene som opptrer i den aktuelle situasjonen. ~en

selv om vi velger å oppfatte kommentarene som direkte forfatter­

kommentarer, oppdager vi en annen form for uklarhet som består

i at forfatteren ikke har den fulle oversikt over Geissler-

skikkelsen. Dermed har han ikke noe annet grunnlag å bedømme

Geissler på enn det som en hvilken som helst annen tilskuer har.

Dette går fram av den usikkerheten som heftes ved kommentarene.

~ommentatoren tviler så å si på sine egne kommentarers sann­

hetsverdi. Dette skjer først og fremst ved at de har spørrende

form eller ved at det heftes usikkerhetsmarkorer til dem. Karak­

teristisk nok inneholder alle sitatene ordet ''kanske". 42 ) Der-

med blir ikke forfatterkommentaren absolutt og suveren, men rela­

tiv, motsigelsesfylt og impresjonistisk. Det andre sitatet

viser Geissler i den overskuende posisjonen som er betingelsen

for at han skal kunne drive spillet sitt. Det første sitatet

kommenterer hvordan hans rolle som spiller truer med å oppløse

~ 48 -

livet hans. Det tredje sitatet profanerer ham og gjØr hans

angivelig altoverskuende og altovervinnende evner mer menneske­

lige. Han må drikke seg til styrke ~or å oppnå dem. Mens

gudebildet rives ned i det tredje si~atet, er det fjerde sitatet

fullt av fascinasjon og beundring over Geisslers overlegne iscene-

settelse. Kunstneren Hamsun er impo;:ert over kunstneren Geisslers

fantasifulle spill med menneskene, som han samtidig trollbinder

og kaster blår i øynene på. Det er et spill med knep og fantasi­

fulle manøvrer. De kan nok være moralsk forkastelige, men de

bærer den dikteriske illusjonens varemerke. At forfatteren stadig

vekk har den suverene evne til å avlevere gåtefulle mysterier

framgår også på karakteristisk vis av det femte sitatet, hvor

Geisslers svar til Aksel både kan leses som en bekreftelse,

en fornektelse og et forsØk på å tale rett fra levra, alt smeltet

sammen i et eneste utsagn. Som nevnt på s.27 er forfatter­

kommentarene ofte elegant tØmt for realinnhold. Den tilsyne­

latende informasjonen i det første sitatet viser seg ved nærmere

betraktning å være en tautologi. Også det siste sitatet

er tØmt for egentlig innhold, men opplagt ikke for intensjoner.

Her som andre steder er forfatterens hensikt, ikke å utdype eller

avklare, men å tilsløre og skape usikkerhet. Forfatteren slenger

ut en pseudo-opplysning om hva Geissler kunne tenkes å gjØre,

men avholder seg fra å si noe om hva han egentlig foretar seg.

Det skaper ytterligere forvirring at disse antakelsene som

oftest ikke er vage, men ganske anskuelige og konkrete. Før

Geissler forlater marken, holder han en tale for Isak hvor

han avslØrer at han nå egenhendig vil sette en stopper for

minedriften på tross av at nedleggingen er et resultat av det

dårlige forhandlingsresultatet. ~ed denne handlingen vil han

"tukte Folk til at dyrke sin Jord ... xu er det jeg som raader."

Umiddelbart etter fØlger et dementi av Geisslers makt, et demen­

ti som får enda sterkere kraft ved at det er knyttet en gjet­

ning til det som er meget konkret og anskuelig. Slik beskrives

Geisslers avreise:

"Han saa nu ikke ut til at raade over meget allikevel da han gik, han bar litt ~iste i Haanden og hadde en Vest som ikke længer var rent hvit. '(u hadde kanske hans gode Kone utstyret ham til denne Tur for resten av de firti tusen hun engang fik og Gud vet om det ikke var saa. \!en nu kommer han snau hjem!"

Geisslers fall i makt og overlegenhet understrekes vtterligere

- 49 -

ved at han var utstyrt med fint hvitt tØy og lenke med gullur da han kom.

Geisslers bety~ning og overlegenhet dementeres på tilsvarende

vis når vi møter ham neste gang. Han har lovet Aksel å bistå

ham i rettssaken hvor Aksel er anklaget for å være medansvarlig

i Barbros barnemord. Det er umulig å avgjØre om han yter virke­

lig hjelp, eller om han bare opptrer som sjarlatan. På nytt blir

leseren avspist med antydninger som åpner for to tolknings­

muligheter. Enten er Geissler en person som har et fullstendig

falskt og latterlig bilde av sin egen makt og betydning, som

overvurderer seg selv bevisst eller ubevisst, og som dermed

lever på en livslØgn; eller så har han virkelig makt selv om

den i dette tilfelle er av den noe usannsynlige typen som gjØr

det mulig å manipulere en rettssak fra tilskuerplass! (II.vii).

I alle tilfelle betyr bare det at Geissler er til stede, en u­

tvilsom stØtte for Aksel under forhøret. Geissler markerer ytter­

ligere at han er til stede ved å kremte kraftig ved to anledninger.

Ved siden av den psykologiske virkningen dette får på Aksel,

~det som om det har en ytterligere effekt. I begge de til­

fellene hvor -Geissler kremter hØyt og hovmodig nede fra salen,

forandrer både statsadvokaten og forsvareren sin argumentasjon

til fordel for Aksel. Det står nå leseren fullstendig fritt å

velge om han vil knytte disse to handlingene sammen ved å betrakte

dem som årsak og virkning. Hamsun har bare gitt oss en antydning

om en mulig, men ikke en nØdvendig sammenheng mellom hostene

i salen og statsadvokatens og forsvarerens innlegg. Til stØtte

for Geisslers manglende betydning har vi et resultatlØst besØk

hos statsadvokaten, som overhodet ikke ser ut til å være mot­

takelig for Geisslers meninger, men snarere lar seg lede av en

endret domspraksis i denne typen saker. Til stØtte for det mot­

satte har vi Aksels inntrykk like etter frifinnelsen. Han snakker

med Geissler og gir uttrykk for glede over å være frifunnet, og

Geissler svarer:

Qet skulde ogsaa bare ha manglet! sa Geissler og la Vægt oaa hvert Ord. - Herav fik Aksel det Indtrvk at Geissler ~aatte ha hat noget at gjØre med Saken, at.han hadde grepet in.a. Gud vet om det i Grunden ikke var Geissler som hadde ledet hele Retten og fremskafi~t Resultat han vilde. Dunkelt var det." (Vår u thevn.)

- 50 -

En slik oppfatning av Geisslers betydning punkteres imidler­

tid av et s-tørre antall forbehold som henger sammen med Aksels

egen takknemlige forståelse. Denne forvirrete gåtefullheten

blir ytterligere forsterket når det heter videre:

"Men saa meget skjØnte Aksel at Geissler hadde staat paa hans Side i hele Dag. - Ja Dokker skal nu ha saa megen Tak' sa han og vilde takke i Haanden. - Hvad for? spurte Geissler. - For - ia for altsammen! (Aksel er tydeligvis forvirret her. Tar han teil i sin vurdering? (Vår komm.) - Geissler avviste ham kort: Jeg har intet gjort. Jeg brydde mig ikke om at gjØre naget, det var 1kke værdt! Men Geissler hadde kanskje allikevel intet imot denne Tak, det var som han hadde ventet paa den og nu hadde faat den: Jeg har ikke Tid til at tale mere med dig netop nu, sa han. Reiser du hjem igjen imorgen? Det er godt. Lev vel saa længe!- Geissler drev nedover Gaten .. " (Vår uthevn. l

Her dementerer Geissler direkte Aksels tolkning. Vi får hans

egne ord for at han ikke har gjort noe for å hjelpe Aksel.

Men på nytt ser vi hvordan forfatteren i neste omgang også demen­

terer denne dementien. Det blir antydet at Geissler muligens

likevel er takknemlig for takken fordi det da på nytt blir blåst

liv i muligheten for at han har hatt en finger med i spillet.

Og likevel. Det verste er at ingen av disse dementiene er tro­

verdige i seg selv. Når Geissler avviser at han har hatt noe

med saken å gjØre, så kan det likeså gjerne være nok en utflukt,

enda en maske i det slØr av gåtefullhet som han hyller seg inn i.

Og forfatterkornrnentarens dementi er som vanlig ikke noe annet enn

en usikker gjetning. Og som om dette ikke skulle være nok, så

avsluttes det hele med nok et motsigelsesfullt utsagn. Til tross

for at Geissler er takknemlig når Aksel takker ham, så bevarer

Geissler i det ytre sin storhet og avbryter samtalen brått med

noen forbeholdne allminneligheter. Han har det travelt og har

ikke tid til å snakke med Aksel lenger. Like etterpå dementeres

Geisslers utsagn gjennom det han faktisk foretar seg. Vi for­

later ham idet han driver flanøraktig nedover gata - uten hast

og uten mål.

Kapittel Z.ix begynner slik:

"Det skedde naget uventet og meget betydningsfuldt om Vaaren: Driften skulde atter aabnes i Kobbergruverne, Geissler hadde solgt sit Fjæld. Var det utrolige hændt? Aa Geissler var nu en uutgrundeli Herre, han kunde handle eller late være, ryste paa Hodet t l ~ei eller nikke til Ja. Han kunde faa en Bygd til at sm le igjen.

= 51 ~

Saa hadde vel Samvittigheten slaat ham, han vilde i:zke længer straffe sit gamle Lensmandsdistrikt med hjemme­avlet GrØtmel og Pengemangel. Eller hadde han faat sin kvart Million? Men var det kanske saa at Geissler selv begyndte at trænge Penger og maatte late Fjældet gaa for det han kunde faa? Fem og tyve eller femt]. Tusen er jo ogsaa Skillinger. Det rygtedes forresten at det var hans ældste SØn som hadde sluttet Handelen paa Farens Vegne."

I det fØrste avsnittet bekreftes Geisslers rolle som den myndige

og overskuende patriark. Det neste avsnittet gjØr i fØrste om­

gang salget av fjellet til et samvittighetsspørsmål. :-lå har

han vært pedagog og belært bygda om kapitalismens konjunktur­

Ømfindtlige Økonomi, nå vil han mildne straffen og opptrer som

om han har den nødvendige makt og myndighet til å gjØre som

han Ønsker. Disse idealistiske motivene blir så på nytt av-

lØst av gjetninger som antyder at motivene ikke er så ubetinget

edle. I første omgang er det tale om uhyre pengesummer, en

kvart million, som ender med å bli kraftig desimert. Som om

ikke det er nok, så mistenkes han for å ha solgt av pengemangel.

Han har altså ikke hatt idealistiske, men strengt egoistiske

motiver for å selge. Endelig får leseren hØre at det er sønnen

som har sluttet handelen på farens vegne. Ydmykelsen blir altså

fullstendig .. Fallet fra den ideale hØyde til den faktiske ussel­

het skjer i tre trinn. Først tillegges Geissler en overmenneske­

lig, gudelignende myndighet til å handle til fellesskapets beste.

Dernest blir denne overpersonlige og altruistiske motivering

trukket i tvil og begrenset til noe personlig og egoistisk. Til

slutt blir han også fratatt evnen til å handle på egne vegne selv

om det er ut fra egeninteresse han har latt handlingen skje.

Dermed umyndiggjØres han fullstendig. Sønnen handler for ham.

Det er betegnende at de to siste stedene vi møter Geissler ikk~

er på Sellanrå, hvor handlingen ellerskonsekvent er lagt.

For å kunne omtale rettssaken så utfØrlig som tilfellet er, må

leseren unntaksvis bringes ut av marken og ned til bygda, hvor

vi til slutt forlater Geissler mens han driver nedover gata.

Den siste gangen vi mØter ham (2.xii) virker han mer isolert

enn noensinne. For første gang besØker han marken uten å legge

veien om Sellanrå. Sivert treffer han tilfeldigvis på vei ned

til bygda. Like i forveien har ruta gått gjennom "en Ødemark

av forlatte Gruver", og nå finner Sivert Geissler , brakkebyen.

- 52 -

··nen er tom og tr~ teslØso De te Redskaper sat i Hus) men ~okker 1 Bord ~~

og Tdnde~ li~ge! a le Veg~e og ~- slaat cp Plakater som torbyr Adgang.

og ~\1askineT Kasser Hus

Sist forlot vi ham i en by) og nå mØter vi ham i kulissene av

en by: en menneskefoTlatt brakkeby) en spøkelsesbyo På denne

C~0de tomt.a, Ztid~c blan.t restene etter et industrisamfunn, fin.ne-r

vi Geissler. Han plasseres midt mellom resultatene av sin

egen golde og ørkeslØse virksomhet, som overbevisende demon­

strerer kapitalismens mislykkete forsØk på å gripe inn i naturen.

Her gjØr Geissler regningen opp i en lang monolog. Han er glad

for å treffe Sivert. Da slipper han å gjØre "Omveien om Sellan­

raa", for han har så mye å stå i! Sivert antyder at Isak har

bygd en gjestebolig som er spesielt beregnet på Geissler. Det

er et indirekte tilbud om å få kår på gården. Først beste~~er

Geissler seg for å komme, men til sist sier han nei, nettopp

fordi han har det for travelt. den lange monologen settes

de to livsformene som Geissler har vært en stØtte for, i kontrast

til hverandre, og han kommenterer dem. begge. Kapitalismen fram­

står som et spill, og han er seg bevisst sin rolle i dette spillet.

Han er klar over at han har vært med på å skape den ruinen som

han sitter i:

"Dette her har nu )-lenneskene reist op stik imot sig selv. I Grunden er det mig som er Skyld i altsammen, det vil si: jeg er en av Mellemændene i et lite Skjæbnespil."

Men samtidig antyder dette sitatet at det har skjedd et skred i

Geisslers selvoppfattelse. Han har selv trodd at han har hatt

en omfattende bevissthet som satte ham i stand til å handle myndig

og tillitsfullt. ~å erkjenner han at denne myndigheten har hvilt

på en illusjon. Han har hatt en overdreven tiltro til sin egen

dømmekraft. Faktisk har han, som heltene i de klassiske greske

tragediene, satt seg opp i mot krefter, som han i sitt overmot

har trodd seg i stand til å kunne kjenne og styre, men som viser

seg å være mektigereenn ham. Dette viser seg ved at han umyn~ig­

gjdres og kommer til å handle i et spill som han egentlig ikke

overskuer. Slik kan kan komme til å handle "stik imot sig selv"

og være "en av :•1ellemændene i et lit-e Skjæbnespil", og likevel

går han ikke fri for skyld. Denne skylden består i at han har

trodd seg selv i stand til å gjennomskue alt og dermed - i mot­

setning til andre - innbilt seg å være fri for illusjoner.

Sitatet fortsetter slik:

"Det begyndte med at din Far fandt nogen Smaastener i F ældet og lot dig leke med dem da du var Barn. Det begyndte d t med. Jeg visste godt at disse Stener bare hadde den Pr s som Menneskene vilde gi for dem, godt, jeg satte en Pris paa dem og kjØpte dem. Siden gik Stenene fra Haand til Haand og avstedkom sin Ravage. Tiden gik. Nu mØtte jeg op her for nogen Dager siden, og vet du hvad jeg vilde her? KjØpe Stenene tilbake!"

Nå har Geissler innsett at hovedbetingelsen for at det skal

kunne finne sted en reell formidling mellom de to normsystemene,

faller vekk. Denne hovedbetingelsen gikk ut påat det var mulig

å administrere det kapitalistiske spillet så totalt at det

kunne underordnes et annet normsystem enn dets eget. Geissler

hadde jo nettopp forsØkt å bruke kapitalismen til sitt eget

formål. Nå når skjellene har falt fra Geisslers Øyne, ser han

klart at det er tale om et spill som ikke lar seg beherske; det

er et skjebneaktig spill. 43 ) Økonomi og norm lar seg rett og

slett ikke skille fra hverandre. En kapitalistisk Økonomi kan

med nødvendighet bare fremme sine egne formål. Geissler innser

at det han har gjort,var å sette i gang en mektig sirkulasjon

som på bedragersk vis ender med at han må kjøpe sine egne steiner

tilbake og dermed lØpe ærend for den kapitalisme som han for­

sØkte å gjØre seg til herre over. Men hvordan ser da denne over­

ordnede kapialistiske normen ut? Geissler konklusjon (og for­

fatterens) er at det ikke finnes noen. Det finnes ikke noe annet

mål enn å gjØre midlet selv til mål. Pengene har ikke noe annet

mål enn å formere seg selv i en evig Økonomisk narsissisme som

bare kjenner til sin egen selvfordobling. Akkumulasjonens lov

fører til at samfunnsØkonomien lØper lØpsk og destruerer alle de

verdier som man naivt tror seg i stand til å realisere ved hjelp

av de pengemidler som systemet avler. Denne jernloven kjenner

ingen unntak, selv den som forsøker å regulere den, reguleres

av den.

"Jo mere Sten han (ingeniøren, det industrielle framskritts mennesketype par excellence) kan omdanne til Penger dess bedre er det, han mener han gjør noget fortjenstfuldt dermed, han skaffer Bygden Penger, Landet Penger, det raser nærmere og nærmere Undergangen med ham og han skjØnner ikke Stillingen: det er ikke Penger Landet trænger, Landet har Penger mer end nok; det er slike Karer som din Far det ikke er nok av. Tænke sig at gjØre Midlet til Maal og være stolt av det! De er syke og gale, de arbei.der ikke, de kjender ikke Plogen, de kjender bare Tærningen. Er de ikke fortjenstfulde, 0der

de sig ikke on med sin Galskan? Se paa dem, de satter jo alt ind'~ bet er bare FeilEm at Spil er ik:::e Civermot det er ikke engang Mot det er Rædsel. Vet du hvad Sp er? Det er Angsten Svett Pande, det er det, Feilen. er at de vil ikke gaa i Takt med Livet, de vil g~a fortere end det, de jager, de sprænger sig som Kiler ind i Livet. Men saa siger jo Flankerne paa dem - stop der, det knaker, find en Raadbot, hold inde, Flankerne! Saa knuser Livet dem høflig, men bestemt."

Utopikeren Geissler har nettopp den smertefulle evne til a kunne

se utover denne selvfordoblingens grenser samtidig med at han

tvinges til å handle innenfor dem i et kapitalistisk spill som

er like underminerende for menneskene som for naturen. Dette

forholdet fortettes i det metaforiske uttrykket: "De sprænger

sig som Kiler ind i Livet", som konkret henviser til gruvedriften.

Slik Hamsun ser det, har den kapitalistiske livsform en synde­

fallsaktig karakter. Den er en form for smitte som frambringer

en sykdom som er kronisk og uhelbredelig. Det er grunnen til

at Geissler, som i lengre tid har underlagt seg den, ikke kan

finne tilbake til noen uskyldstilstand i marken. Samtidig har

han også den kritisk overskridende bevissthet om de: kapitalis­

tiske spill som gjØr det umulig for ham å tilpasse seg kapi­

talismen og handle som kapitalist.

"Jeg mangler Ævnen til den rette angerlØse Adfærd ( ... ) Jeg er altsaa en Mand som vet det rette, men gjØr det ikke, sier Geissler. Det skal forstaas bogstavelig. Jeg er Taaken ... Min SØn er Lynet, han fik en Underretning, saa svømmet jeg hit."

Dobbeltbevisstheten gjØr Geissler livsudugelig på begge de livsom­

rådene som han kjenner til, fordi hans bevissthet i egenskap

av dobbeltbevissthet alltid vil være overskridende i forhold

til den sfæren som han til enhver tid befinner seg -· Det er

grunnen til at han er tvunget til å pendle rastløst ~ram og til­

bake uten å kunne falle til ro noensteds. Som han selv sier

mangleT han den "angerlØse Adfærd" som gjØr både L;':-:et, Geisslers

sønn, og Isak, hver pa sin måte, i stand til å hand:e uten

splittelse innenfor hvert sitt livsområde.

Det er vår mening at det er ut fra dette ubehag og C.enne fØlelse

av hjemløshet at MG er skrevet. Hamsun har tydeligvis vært

i samil1e overskuende situasjon som GeissleL 'iår Geissler lammes

av tvil samtidig med at han handler som representant for den

- 55 -

samfunnsform han har forsøkt ~ gjØre seg til herre over, så

kan det ses som en dikterisk anskt!eliggjØring av det samme

problem som forfatteren Hamsun tumler med i egenskap av for­

fatter. Han gjør seg utopiske forestillinger om et samfunn

uten kunstnere og med et beskjedent marked samtidig med at han

produserer kunst for et marked. Gjennom Geissler-skikkelsen re­

flekterer Hamsun over denne spaltningen.

Uten tvil beskriver romanen en utopisk og til tider regressiv

lengsel hjem. Men denne lengselen er ingen vag og naiv dagdrØm,

som i Mysterier, hvor Nagels visjon bare er en narcissisme a deux.

I Markens grØde er denne dagdrØmmen utbygd, allmenngjort og kon­

kretisert til en hel samfunnsutopi. lvnbisjonene og rekkevidden

er større. Et sted hevdes det faktisk at det er mulig å realisere

32.000 mØnsterbruk av Isaks type.

Men denne tilsynelatende arkaiske utopien er forbausende moderne

i og med at den også er et stykke meta-diktning. Den omhandler

sin egen tilblivelse. Utopiens grenser og mulighetsbetingelser

i et ekspanderende industrisamfunn og dikterens eget forhold til

denne utopien blir belyst gjennom Geissler-skikkelsen. Før den

utopiske dikter kan realisere sin utopi, må han først konkretisere

den (forfatte :.-!G) og skaffe den størst mulig utbredelse (finne et

marked). Dikterens arbeid er å dikte, ikke å plØye. Hans utopiske

lengsel innfris kompensatorisk gjennom nedskrivingen av utopien.

Som dikter kan han ikke unnfly denne dobbeltheten. Han må så

visjoner og ikke korn. Spaltningen mellom kunst og liv er altså

det første offer. Men det viktigste offeret består i at Hamsun

- når han gjennom Geissler-skikkelsen reflekterer over sitt eget

forhold til den utopi som han presenterer - mister trua på sin

egen visjon og sin mulighet til å formidle den til nettopp de

som skal realisere den. ~år han kritisk forsøker å bli seg be­

visst utopiens grenser, så opplever han sitt syndefall i forhold

til den. Det går med ham som det går med Geissler: dobbelt­

beviss~heten spolerer den utopiske lengselen. Dikteren har ingen

funksjon i marken, men bare i det samfunn som er i stand til

å trykke romanen hans, distribuere den og tjene som marked for

Når de tenker gjennom sine egne samfunnsmessige roller i

forhold til den utopi de setter fram, må både Hamsun og Geissler

bli frafalne. beste fall ofrer de seg selv til den fruktbar-

hetsgud som skal frambringe ~G:

- 56 -

Geissler er sae ræt4 det hjælper ikke engang mea graa ~æse­kle-rr:.:rne1 Øinene v l lC~_kke sig i. Vaarlyset_---Fa~ve]_ SivertTtand! sier han plutsel g. Nei j kan allikevel ikke til Sellanraa dennegangJ si din det; jeg har saa meget at staa -"· >len at jeg kommer senere 1 sil -

Aronsen spytter efter ham og gjentar: han skulde være skutt! (2.xii).

Med disse dødsvarslene forlater den tidligere visjonære, men nå

forblindede Geissler oss. Dermed fryser utopien til. Den utopiske

bevissthet ender som smertebevissthet. Ordet Geissler har sin rot

i det tyske verbet ~ssele: å piske, stille offentlig til skue.

Begge disse betydningene forenes i substantivet Geissler, som be­

tyr --- en flagellant (en som pisker seg selv).

Vi vil selvsagt ikke benekte at det forkynnes et utopisk budskap

i :.IG. 1>!en det blir sådd tvil om muligheten for å realisere det.

MG er ikke bare propagandadiktning, men også en dikters selv­

refleksjon: en refleksjon over utopikerens forhold til sin egen

utopi, altså over Hamsuns forhold til MG. Vi har vist at de

fleste som har skrevet om romanen, har blitt stående ved en u­

middelbar betraktning og ikke maktet å trenge bak den naive for­

kynnelsen som på ett nivå utvilsomt er til stede i MG. Geissler­

skikkelsen forteller oss at dikteren (og utopikeren) aldri selv

kan få del i det som han ønsker virkeliggjort, samtidig som han

er en nØdvendig betingelse for at utopien kan innstiftes: kunst­

neren må dikte den for at andre skal kunne virkeliggjØre den.

Lik en Moses kan han lede sitt folk til det forjettede land, men

selv bare fra hØydene utenfor skue inn i det. Derfor blir utopien

smertefull for dikteren. Han kan bare være katalysator for den

utopi han har satt fram. Han kan legge grunnen for det utopiske

rom, men han kan ikke selv tre inn i det eller skape det. Derfor

er ikke budskapet i MG enkelt, men komplekst, ikke bare diktning,

men også meta-diktning, ikke bare positiv forkynnelse, men også

flagellantisk selvkritikk.

Ved å legge tyngdepunktet av analysen omkring Geissler-skikkelsen

eg dens forbindelse til samfunnsutopien har vi forsøkt å vise

at romanen oppviser tre av de fremste kjennetegn som en utopisk

roman i forening kan ha, nemlig.

for det første en anskuelig redegjørelse for utopien og en over­

bevisende (så vidt de;: er mulig) beskrivelse av dens positive sider,

for det andre samtidig å gjØre rede for dens grenser og mulighets-

= 57 =

betingelser, og endelig

for det tredje reflektere over utopikerens eget forhold til utopien,

ikke minst hans egen plass i den.

Ved å trekke de to siste aspektene inn i analysen har vi forsøkt

å påvise at romanen er langt mindre naiv enn den vanligvis har

blitt oppfattet som.

= 58 =

''lo ter

L "Brev til klassekampen", Knut Hamsun: Artil<ler 1889-1928,

Oslo 1965 s.113. (Datert 18.jan. 1916).

2. Det forholder seg selvfØlgelig ikke slik at samtidas lesemåte var

konsekvent sympatiserende, mens ettertida unisont har stilt seg

kritisk til romanen. Den fØlgende framstillinga vil rett nok

vise at den samtidige mottakelsen var teTILmelig ensidig positiv,

mens derimot HG-resepsjonen i ettertida (fra og med begynnelsen

av 30-åra da den første alvorlige negative kritikken av romanen

og Hamsuns forfatterskap tok til å komme) har pendlet mellom

en forkastende og en aksepterende lesning. En resepsjonshistorisk

framstilling av et verk eller et forfatterskaps virkningshistorie

viser gjerne at verkets (eller forfatterskapets) suksess i historien

følger en bØlgebevegelse som har sine årsaker i historiske skift­

ninger i publikums ideologiske og estetiske resepsjonsberedskap.

I en periode blir verket lest og berømmet, i den neste glemt

og/eller forkastet, for så igjen muligens å oppleve en renessanse.

Av lett forklarlige grunner har dette også vært skjebnen til Hamsuns

forfatterskap. En epoke er imidlertid aldri noen homogen enhet.

Selv om man kan iaktca v.;._sse markerte utviklingstendenser i Hamsun­

resepsjonen, så har det aldri vært tale om en helt klar negativ eller

positiv profil i en epokes Hamsun-resepsjon (med unntak av under

krigen og like etter krigen, hvis vi ser bort fra de nazistiske

sympatisØrene). Dec har til enhver tid stått strid om Hamsuns

forfatterskap.

I disse innledende avsnittene vil vi bare delvis trekke fram

de sosialhistoriske årsakene til de nevnte skiftningene og like­

ledes heller ikke legge alt for stor vekt på å bestemme sammen­

hengen mellom tolkernes/kritikernes "Vorurteile" og deres kri­

tikk av ~G. For vårt formål er det tilstrekkelig å gi et noen­

lunde klart bilde av ~ovedtrekkene i det som til nå er skrevet om

romanen, uavhengig av C.en historiske sammenheng det er skrevet i,

for at disse innledende avsnittene, gjennom vår kritiske avstands­

taken til dem i den seinere analysen, kan virke perspektiverende

på de argumentene scrn vi framfører der.

3. Fernanda !-lissen: "Hamsuns nye bok. 0-!arkens GrØde I og II",

Social-demokraren, onsdag 12. des. 1917.

- 59 -

4 o Kristian Elster: "Knut Hamsun", Norske In~celligenssedler, nr.

338, søndag 9.des. 1917.

5o Carl 'iærup: "Hamsun", L0rdaasavisen. Tillægsblad til "Tidens

Tegn", nr. 13, 22.des. 1917.

6. Sven Lange: "Hamsuns nye Bog", Politiken nr. 343, 9.des. 1917.

Se A.H.Winsnes: 'iorges litteratur fra 1880-årene til første

verdenskrig (Norsk litteraturhistorie, femte bind), Oslo 1961,

s.458.

8. Sit. etter Martin Nag: Hamsun i russisk åndsliv, Oslo 1969, s.100.

9. Forkjærligheten for de føydale motiver og regresjonen til det pre­

industrielle bondelivet er et trekk som går igjen både i littera­

turen og billedkunsten. På utstillingen Gresse Deutsc:he Kunstaus­

stellung i Munchen i 1933 utgjorde bildene med motiver fra bonde­

livet 24% av de malerier som ble utstilt. Til sammenligning ut­

gjorde bØndenes andel av befolkningen 10,6%.

Likevel er dette bare et aspekt ved den fascistiske kunst,

og det kan selvfØlgelig ikke isoleres fra den totale ideologi­

produksjon og de samlede propagandaframstØt på kunstens område.

De idylliske motiver inngår i et motsetningsfylt ekteskap med

den krigs- og teknologiforherligende propagandakunst hvor den

ranke og mandige soldat og den muskuløse arbeider i storindu­

strien inkarnerer den samme besluttsomme vilje til og umiddel­

bare tilfredstillelse ved å ofre seg i nasjonens og folkets

tjeneste som bonden i naturens tjeneste. Det var fØrst og

fremst beruselsen over det teknologiske framskritt, det nazi­

stiske "Wirtschafts•vunder" og den imperialistiske stormakts-

drøm som la det sosialpsykologiske grunnlaget for storkapitalens

ekspansjon under na:i-tida, en ekspansjon i opprustningens og

krigens tjeneste. Den oppslitende tjeneste i storindustrien og

krigen var det offer som nazistene krevde skulle legges på

nasjonens alter for å sikre forsvaret av folkets evige natur, slik

den f.eks. avbildes i bondemotivene, Krigen er både folkets

historiske oppgave og stedet hvor de maskuline, aggressive idealer

~år utfolde seg i sin reineste form. Krigen har således både

instr'.lmentell verdi og verdi i seg selv. Det er en himmelvid for-

skjell mellom denne krigs- og våpenteknologiske beruselse og den bonde

som ikke behøver "Sværd i Haanden", men går "Livet barhændt og bar-

hodet midt i en stor Venlighet !J uerLrre vennlighet var det pasifi-

se?ingsinstrument nazis~iske propaganda kunne bruke overfor

de som hadde ·vanskelig for å svelge k-:;igshysteriet., Slik integreres

bondedyrkingen, de utopiske lØfter om et framtidig fredens og harme-

nisk rike etter modell fra fortida, i den ideologi som var tilpasset

de imperialistiske ekspansjonsdrØmmer,

10. I tråd med vår overordnede hypotese må vi på nytt understreke at en­

hver lesning som ensidig er opptatt av det didaktiske i MG, er over­

flatisk. '~år vi i denne salll!-nenheng identifiserer denne didaktiske

intensjon med et "POTJ'.llistisk" budskap, og antyder at det kan finnes

en sammenheng mellom dette budskapet og MG-renessansen i 60- og 70-åra,

så forutsetter vi at også denne lesning er naiv og ikke i overens­

stemmelse med vårt syn. Man kan bare tale om et "populistisk" bud­

skap i ~G. hvis man isolerer og avgrenser dette budskapet fra det

spenningsmønster det inngår i. Ved å isolere et enkelt aspekt i

romanen overser man at det er innbyrdes knyttet sammen med andre

aspekter og problemer til et komplekst hele hvor de enkelte deler

virker modifiserende inn på hverandre. Den avgrensning som består

i å identifisere MG som populistisk, gir en falsk fornemmelse av en

positivitet som det nettopp ikke er grunnlag for.

11. Aasmund Brynildsen: "Markens grØde", Svermeren og hans demon,

Oslo 1973.

·12. Leo Li:iwenthal: "Knut Hamsun. Zur Vorgeschichte der autoritaren

Ideologie", Zeitschrift fur Sozialforschung, Paris 1937. Omsatt til

norsk i L.L.: Om Ibsen og Hamsun, Oslo 1980.

1 ~ . ". Morten Giersing, John Thobo-Carlsen, Mikael Westergaard-Nielsen:

Det reaktionære oprør, Kbhvn. 1975.

14. Eberhard Rumpke: "Træskeens tidsalder". Regressive Gesellschafts-

kri tik in Knut Hamsuns roman )-!arkens grØde", Skandinavistik, Gluck­

stadt 1973.

15. Brynildsen, s.

16. Liiwenthal (1980), s.85. Som nevnt inngår bondedyrkingen et mot-

setningsfullt ekteskap med krigs- og teknologiberuselsen. L6wen­

thal har rett når han oppfatter disse agrarutopiene som en ma~e å

- 61 -

vende ryggen til den politiske virkeligheten på, og at de derfor

også kunne brukes i et bevisst forsØk på å tilsløre denne virkelig­

heten. Hvis MG hadde vært en slik naiv agrarutopi og en isolert lov­

prisning av de idealer som er knyttet til den, ville L6wenthals tolk­

ninger vært rimelige. Men her tar L6wenthal feil. Vi vil argumentere

for at Hamsun ikke vender virkeligheten ryggen, men at han med MG

kommer menneskenes ideologiske behov (slik de blir utnyttet av nazist­

ene) akkurat så mye i mØte at de overser problembevisstheten hos

forfatteren. Det er nettopp leserne, ikke forfattern, som vender

ryggen til virkeligheten.

17. Giersing, o.fl., s.164.

18. Rumpke, s.45.

19. S.st. s.SS.

20. S.st. s.47.

21. Se innledningen for en nærmere begrunnelse for vår påstand om

sammenhengen mellom 90-årsdiktningen og de seinere romanene.

22. Jørgen Bukdahl: "Landstrykere",· (d.s.): Forgyldning og svine­

læder, Kbhv. 1966, s.31.

23. S.s·t. s.51.

24. Einar Eggen: "Tilbake til det enkle". Etterord til _Gyldendahls

skoleutgave av Markens GrØde, Oslo 1972, s.259.

25. Hans Burkhardt: ":Vlensch und Erde. Zu Hamsuns roman "Segen der Erde"",

Die Waldhutte, nr. 23 1969, s.3.

26. s.st. s.3.

27. S.st. s.4.

28. Se ovenfor s.

29. Bl.a. i den tidligere omtalte artikkelen av Eberhard Rumpke.

30. Vi minner om at dette uttrykket har sin opprinnelse i et episk

knep som ble brukt i de seinere greske tragedier på de stedene i

handlingsforlØpet hvor handlingen truet med å gå i stå eller lØpe

ut i en tilsynelatende uløselig handlingsknute. Ved hjelp av et

sinnrikt maskineri senket man da en gud ned på scenen. ~ed bi­

stand fra denne kunne man igjen drive handlingen videre. Etter­

hvert har uttrykket i en avsvekket form kommet til å dekke en

hvilken som helst utenforstående faktor eller person som plutse-

lig bringes inn i handlingen for å få begivenhetene avviklet.

(Se Gero von Wilbert: Sachw6rterbuc~ der Literatur, St11ttga=t

1969, s.158).

31. At steinene nettopp representerer en verdi vil si at de ikke -­

denne verdi, ettersom representasjonen for y aldri er y selv.

32. Verdier er ikke nøytrale, men egenskaper som vi tillegger feno­

mener, gjenstander og hendelser i lvs av de særegne begjærs- og

behovsstrukturer som virker formende inn på oss fordi vi vokser

opp ..!:_ dem. Verdiene er en så selvfølgelig del av vår verden at

vi tilegner oss dem mer eller mindre ubevisst. Av samme grunn

er det vanskelig for oss å stille oss nØytralt på avstand til "våre" verdier, og vi har lett :'or å overse at vår holC.ning ti:

et gitt fenomen er bare en blant flere mulige. Våre verdier

får absolutt karakter fordi vi sosialiseres inn i dem. \'i "har"

dem og praktiserer dem fjr vi tar stillincr til dem. Hamsuns

hensikt med denne og andre romaner er ikke minst ideologikritisk.

Det er en type verdikritikk av den framvoksende kapitalismens

snikende destruksjon av ~enneskelige behov og verdier. ~len i

MG stiller Hamsun seg stØrre ~ål. San erkjenner at klokka ikke

kan skrus tilbake (og denne erkjennelsen fjerner Hamsun fra ~e~

naive nostalgi). Hensikten blir dermed å unders~ke om det er

mulig å integrere og bevare de truede verdiene og livsformene.

Det som ved en overflatisk betraktning bare ser ut til å være en

uavkortet anbefaling av disse tTuede ~erdi-ene og livsformene,

viser seg ved en ndyere undersøkelse å i~nehol~e tvil og sel~-

kritikk. Verdikritikerens egne verdier trekkes inn i verdi-

kritikken. Denne artikkelens hensik~ er å gjore oppmerksom på

og avdekke denne selvkritiske dimensjonen: at ~amsun ikke bare

kritiserer andres ideologi, men egsa sin egen. ~an vil ikke

bare praktisere, men også ta stilli~g til sine egne verdier.

Påvisningen av en slik dobbeltkritikk vil avs~ore a: det ligger

lødigere intensjoner bak romanen enn man tidligere har antatc.

33. I Siste Kapitel:s første kapittel ~ar Janiel et lignende for-

hold til steinene sine: ":-:Ic.n :..;:jen.::::e sig i!<:ke :2.ttig og iorla-::

som han i Grunden var, jare al ie~ Sten han ha~2e brutt cp saa

jo likefrem ut sen en Falkemængde cm~~ing ham, han stod i per­

sonlig forhold til hver Sten, det ~ar ~Jtter ~jendinger, ~an

hadde overvundet dem og faat dem op a.'>--- .Jordei"L".

- 63 -

3..; o ··s:at-= \a t0.:- als Gegenst.and mOglicher technischer Ver:fligung :LJ.

behande:n, k6nnen ~ir ihn als Gegenspieler einer m6glichen

I~tera~:~:n begegnen. Statt der ausgebeuteten \atur k6nnen wir . .. - , . . orJ;::erllCne sucicen." (J.Habermas: Technik und Wissenschaf1:

"rankfur: a~'! 1971, s.57.

35. Xet1:op~ ~inedriften ''(, .. ) danner forbillede for senere former

for mekanisering ved sin kyniske negligering af menneskelige

fa~torer, ved sin ligegyldighed over for forurening og Ødeleggelse

af det omgivende miljØ, ved sin koncentrering om en fysisk-

~e~isk ?roces til udvinding af det Ønskede metal eller brændstof

og freæ for alt ved sin topografiske og mentale isolation fra

jcndens og håndværkerens organiske verden og kirkens, universi­

:eternes og byens åndelige verden. I sin Ødelæggelse af om­

givelserne og sin ligegyldighed over for risikoen for menneskeliv

l i p. er ::li:-teciriften i høj grad krigen ... " (Lewis 'vfumford: The

'·fyc:h of tne \!achine: The Pentacron of Power. Her sitert etter

ivan Illich: Det omvendte samfund, Kbhv. 1973, s.53).

36. 2g hvis det er noe Hamsun har mistillit til etter 90-årsromanene,

Så er ie: ?TOVisoriske eksistensformer.

~ . ~~ v8n::my :\ondrup: ''Kunstens grænser" og Ole Wøides artikkel

oE ~~1-ys::erier.

33. S2:'.. \agel i samme artikkel.

-o .) ~ . ~5,_;- san::r.e 5runn blir- han offer for en overordnet ironi når hans

Je::',e:ck:-:i:::g til Brede blir vendt mot ham selv: "Er det slik du

d:-i•;e-:- . .J:Jrdbruk i '.!arken at du render rundt efter Rikdommer?"

3eserkningen faller presis på samme sted som Geissler

se:v pra~tiserer denne hån!

~0. Je~~e av~e~gighet av fantasier dementerer ikke Geissler-skikkel­

sen, ~e~ ~amplisere~ den og gjØr den dermed mer menneskelig tro­

~er~ig. :nnimellon tar fantasien makten fra utopikerens dobbelt­

~e~iss:~e!. Forskjellen mellom Brede og Geissler blir da den

at :::a:1.-:a..si-c:!'. =·Jr Geisslers vedkommende er underlag: et over­

=~~~~t ~å: sl~k a: alle prosjektene hans står i ienne sakens

:~e~es:e: ~ei ~api~alismen som middel vil han nå et ~valitati\rt

For Brede ~erimot er profittjaget et mål i

seg sel·.·: "~e: Yar \!etallerne i Fjældet, de var bli: til Syke

:-.:.,::;5 :i.aJT_, =~~::.::.es :ie. 11 C~xY). >Iens Geisslers handliager har

sin referanse innenfor en fast ramme av verdier, så danner ilcxe

Bredes handlinger et slikt mønster" ~elles for alle personene

av Bredes type er at den kapitalistiske l~vsformen arter seg ~or

dem som en slags ini'el<:sjon, en ''Syke'' som de savner verdi.11essig

motgift illOt.

~1" Dermed plasserer forfatteren både seg selv og leseren på forhånd

i en forbeholden avs:and til Geissle7o

~2. Fra sitatene kan det plukkes en rekke 8rd med samme funksjon:

egentlig, vel, som o~, Gud vet, ikke, torresten, Pokker forstod

ham, lot ofte, kunde" I tillegg kommer en rekke retoriske spørs-

mål" Slike forbehold dukker opp i alle avsnitt hvor Geissler

opptrer"

43" Her deler forfatteren utvilsomt Geisslers syn; Geisslers monolog

kan betraktes som en skjult forfa:terkommentar" Et annet s:ed

(2oviii) får vi en direkte forfat:erkommentar til bysamfunnets kon­

junkturfØlsomhet og :nenneskenes be:wvsendring: "De var blit vænnet

på hvit Gret og hvitt Brød, Krarnbodtoi til Klær, hoie Lønninger,

Flothet, de var blit vant til mange Penger, var ~enneskene" Og

nu var Pengene igjen borte, ja som en Sildstim var de glidd :il­

havs, Gud Fader for en \JØd, og hvad kl.lnce saa gjcires?"

OLE WØIDE:

TILVÆRELSENS UDLÆNDING

- 66 ~

I

Spalt~ingen mell~m individ og omverden, ~ellem kunscner

og samfund, er den smerteligste, mest om:;"at:·tende -og prodt.;ktive!

af de uforløste konflikter, kunstværker ofte søger næring i.

Denne generaliser~ng kan ikke u~en.videre afvises som en t=i­

vialitet(trivialiteter er iøvrigt en uafviselig del af vor vir­

kelighed). Al den digteriske energi, som er ofret pJ -og ud­

sprunget af- spaltningen, er i sig selv en protest mod en sådan

afvisninge

Denne indespærring inde for grænser, som ikke er selvvalgte,

er en pinagtigt nødvendig betingelse for civilisationsdannelse.

Samliv forudsætter underkastelse under fælles normer. Men at

disse samfundsmæssige påbud er fælles, betyder selvsagt ikke at

de er accepterede af samtlige samfundsrnedlemmer. I bedstc f~ld

godkendes de af et flertal, i værste fald er de diktere~ af et

ideologisk herredømme. De~ forhold at jeg nødvendigvis m~ gørc

det fremmede, Loven, til mit eget for a~ vinde accept som sam­

fundsmedlem, uanse~ om den er forenelig med mine personllge

ønsker eller ej, skaber det individuelle og dog almene ~=~sc­

fænomen, som Freud kalder kulturens bvrde og Marcuse kon~likt211

mellem eros og civilisation.

Det er denne ~rise, som de romantiske helte i 1800-tallats

europæiske lit~eratur deler. For denne følsomt-nervøse digter­

type bliver sam±undet ikke stedet for ud~oldelsen af illennes~eli­

ge evner og lyster, men præcis det modsa~~e: samfundet bliver de~

sted hvor de må fortrænaes. Området for ægte menneskelig udfold­

else må derfor henlægges til ~ndre lokallteter end det norillbe­

satte rum. Sådanne eksiler udgØr naturen, hvor Goethes Wer~her

kan ligge forløs~ i en rus ~ed næsen i græsset. Andre e~siler

udgøres af forskellige udgaver af en forlægning; der ~an

her være tale om et. hemmeligt kærlighedsforhold, som kan få

mulighed for (i tvert fald for en tid) a~ adfolde sig p~ andre

betingelser end de~ omgivende samfunds. Ofte møder man den lndre

forlægning i forskellige for~er for inder:~ggørelse; i drø~~CG,

fantasien og e~stasen som i andre intuitive for~er geneobleres

enheden mellem je~; og omverden i rr.ere eller mindre kon-cu::-løsc

enhedsoplevelser. S?altningen løser sig ap i stemninoen, æe~ da

sterru;.ingen viser sis at væ::-e et skrøbeli.gt. provisorium, :::o!:'sc~l:-

- 67 -

kes leden kun herved. Henlæggelsen af udfoldelsen til dis-

se uholdbare provinser befordrer spalt..ninger: :'::cem for

ophæve den, al den stund den efterfølgende 'cilbagevenden

til den rå og gustne virkelighed oven på salighedsoplevel­

serne føles så meget desto mere pinefuld. Deraf følger en

stadig svingning mellem ekstase og depression; den sidste

kommer ofte til udtryk som en radikal kritik af de borger­

lige værdier, so~ ideelt skulle tilsikre individet re~ten til

individuel udfoldelse, men reelt indhegner den. Med den roman­

tiske helt føres en romantisk opfattelse af digterpersonlig­

heden videre til syrr~olismen og modernismen: opfattelsen a~

digteren som en udvalgt, en seer, der kan se ud over det

begrænsede liv i visionære opsving, og her erhverve indsigter,

som er forholdt den gemene hob. Samfundskritikken fremtræder

derfor som radikalt aristokratisk og oersonlig.

Men også denne aktivitet er uheldigvis konfliktdannende

i stedet for at være konfliktforsonende. Cdfrielscn synes

nemlig kun at kunne finde sted gennem forsoning af to mod­

stridende krav: l) dels gennem individets frie udfoldelse a=

egne evner og lyster pa selvvalgte betingelser ~ 2) dels

ved at træde i harmoni med de samfunds;næssige omgivelser.

Da hverken helten eller omgivelserne synes at være tilbøje­

lige til at ville mindske kravene, synes forsoning umulig,

med deraf resulterende tomhedsfølelse, desillusion og livs­

lede.

Den romantiske helt placerer sig gerne uden for de gængse

sociale funktionssammenhænge. Han er økonomisk uafhængig,

men samtidig også i en outsiderposition fordi han ikke har

nogen forbindelse til andre mennesker, som er præget af

nødvendighed; han er en flanørtyoe, som har e~ iagttagende

og udvendigt forhold til sine omgivelser. ?lanørtypens uaf­

hængighed er ikke udelukkende begrundet i hans Økonomiske

situation. Også hans rastløse forsøg på at opsøge nye lo­kaliteter, der kan byde ham mulighed for forg~ernmelse eller

- utopisk! opløsning af spaltningen og livsleden.

Derfor er don romantiske helt ofte i såvel bogstavel~g

som overført betydning en reisende. Hans problem er imidler­

tid det for en rej sende skæbnesvangre: han :<(ender ikke Sl :C

des tina ti on. 1 l

- 68 -

II

Søren Kierkegaard er næsten samtidig med denne romantiske

hel·t. Alligevel er han så sent placeret i den romantiske

periode,at han både er i stand til at overskue den samt

være involveret i den. Netop dette sted er en ::ortrinlig

kritisk position. På den ene side får kritikken lidenskab

ved sit engagement i det kritiserede. På den anden side

underkastes lidenskaben en kritisk skærpelse, og vinder

i analytisk klarhed ved at kritikeren ikke alene er invol­

veret i det han kritiserer, men også er placeret således

i forhold til sit objekt at han kan overskue det. Kirke­

gaard er placeret på det ideelle sted i koordinatsystemet,

hvor engageret forståelse kombineres med diagnostisk, ob­

jektiverende analyse. Det sted som også er den ::rugtbare

tekstaDalyses position.

Kierkegaards forfatterskab har sit udgangspunkt i en

sådan dobbeltbinding: en fascination af og en afstandtagen~c

holdning over for den romantiske helt, som i hans samtid

ikke blot var en litterær gestalt, men også en levende karak­

ter. Ungdomsværkerne - disputatsen Om begrebet Ironi og

Enten-Eller - forsøger netop at overvinde den dæmoniske fa­

scination af ~araktertypen, som får andre til at løbc på

grund.

I det fØlgende vil jeg gennem en læsning af ~ierkegaards

ungdomsværker uddrage nogle begrebsdannelser, som kan danne

en kritisk forståelsesramme, inden for hvilken bestemte sider

af Mvsteriers romantiske helt, Johan Nilsen Nagel, vil blive

klarlagt. Indledningsvis er det imidlertid nødvendigt at

foretage en sondring. Kierke;aards billede af den roma.:-~tiske

helt viser os ham i en bestemt reduceret udgave, hvor visse

væsenstræk overeksponeres, andre udelades. Det er den re­

flekterede side, som interesserer Kierkegaard. Qet er denne

middelbare type, som æstetikeren Johannes Forføreren fra

En forførers Dagbog, er inkarnationen af, og det er ham, som

er genstanden for vor interesse i det fØlgende.

- 69 -

;,red ham som model har jeg klarlagt dele af den fortolk­

ningsraz;lE\e, som Nage l l<:: an sættes i forhold til.

Kierkegaard behæfter karaktertypen med to hovedbcgreber:

Han er en ironiker og en æstetiker. Ironikeren rammer inc

i det problemoroxåde, som jeg indledte med at aftegne, og

han er da også en personifikation af den analyse af roman­

tikken, der foretages i Om begrebet Ironi. Ironikerens

åndsform karakteriseres ved en bestemt holdning, romantisk

~' som er karakteristisk for den konflikt, vor romantisl<::e

helt som tidligere nævnt sidder fast i. Ironikeren formår

ikke at tilpasse sig den omgivende virkelighed, men som fak­

tisk eksisterende i den er han naturligvis ude af stand til

at vrage den. Den besværlige realitet hævder sin gyldighed

uanset han (og vi) vil det eller ej. Den virkelighed, deri­

mod, som han ønsker sig, er endnu kun et utopisk projekt;

den har gyldigced for ham - men den mangler realitet. De~

er denne doobeltbevidsthed, der gør ironikeren til et såvel

orofetisk som tragisk individ. Utopien, den mulige virkelig­

ned, opstår som en længsel bort fra den reale virkelighed.

Utopiens position er ubestemmelig, fordi den opstår som~­

position. Den opstår ikke positivt som et tydeligt modbille­

de, men negativt som en konturløs tilstand af befrielse fra

den nuværende virkelighedsomklamring. Denne virkelighed und­

flys ved ironiens hjælp, gennem den kan der lægges afstand

til omgivelserne. Ironikeren har altså ikke et tydeligt be­

greb om sin fremtid, ved hvis hjælp han ville kunne løfte

sig ved hårene ud af den givne virkelighed. Altså må han

gå negativt til værks ved at kritisere virkeligheden. Gen­

nem denne afstandtagen opnår han en relativ frihed i forhold

til den. Gennem ironien slår individet sig løs, ornend ikke

uden bekostninger:

I Ironien er Subjectet negativt frit; thi den virkelighed, der skal give det Indhold, er der ikke, det er frit fra den Bundethed, i hvilken den givne Virkelighed holder Subjectet, men det er nega~ivt frit og som saadant svævende, fordi der i~tet er 1 som holder det~2)

:::ronikeren bli,ver i en vis forstand substans løs, såfrem-c

den ironiske, polemisk-kritiske yderside mod samfundct

- 70 -

bliver hans dominerende personlighedst=æk; polemiXeren

=orholder sig jo negativt-kritisk til virkeligheden, og

l<:an Li<ke angive naget positivt-konstru.icc:iv·t Lndhold i den

virkelighed, som kritikken skal ;:'øre f::-em imod. Derfor bli­

ver han svævende, subsi:ansløs. c,enne p;rsonlighedsudhuling

forstærkes imidler-tid også af andre kræft.er i den ironiske

forholdsmåde. Når Kierkegaard siger, at individet i ironien

er negativt frit, hentyder han til at individet normalt

(eller ideelt?) giver udtryk for sig selv i sin tale; talen

er udtryk for tanker, som jeg fL"der gyldige, jeg kan bog­

staveligt talt stå inde for hvad jeg siger - jeg er bundet

i det udsagte, jeg er positivt fri deri. Men dersom talen

ikke er forpligtende for mig derved at det ikke er min me­

ning, jeg udtrykker, da opnår jeg en ~~derledes frihed over

for mig selv og andre. En frihed, som imidlertid te~derer

mod at isolere mig. Derfor kan ironien antage en aristokra­

tisk fornemhed, blive noget rent formalt i visse tilfælde,

degenerere til stil. Denne uforpligtende udtryksmåde gør

subjektet negativt frit. Yderligere indeholder ironien en

isolerende te~dens, som bliver til fare for ironikeren; ofte

kan den kun nydes ensomt. Hermed er der sat en ond cirkel

i drift: isolationsfølelse skaber ironisk holdning, som yder­

ligere øger afstanden mellem ironikeren og hans omverden.

Fælles for ironikeren og æste~ikeren er leden ved den

verden, de er sat i, og deres forsøg på at lØfte sig ved

hårene ud af den ved en afstand-tagen til den, som er af

middelbar, dvs. reflekteret karakter. Heller ikke æsteti­

keren kan leve efter de spilleregler, som det givne påby­

der ham at overholde. Derfor skaber han sit eget spil, i

hvilken han D:ke er marionet, men inst.;:-uktør. Kan man ::.k:..;e

leve livet i overensstemmelse med de vilkår, som samfundec

ikke tilbyder, men E!byder en, må man skabe sine egne. Det

er en sådan sub-kultur en miniature, som æstetikeren danner

sig efter sine egne spilleregler. &<dre mennesker bliver

mere eller mindre ufrivillige brikker i hans hemmelige

(rænke) spil: de C::lliver murionetter og ikke medspiller·:=,

eftersom de ikke bekendtgøres med spillereglerne. ?or iro-

- 71 -

nikeren og æstetikeren reduceres medmennesket til

&&.en Dukke, han har en Snor i, en Gliedermann (dvs. en sprællemand, min komm.) han kan faae til at gjøre de Bevægelser, som han vil at han skal gjøre, eftersom han trækker i Snoren.3)

Æstetikeren opretholder så at sige livet ved en søgen

efter dette menneske-materiale, uden hvilket spillet

ikke kan komme i stand. Forudsætningen for dette spil

er derfor en fundamental asymmetri i forholdet mellem

æstetikeren og hans omgivelser. I samme grad han er in­

struktør, er de skuespillere; i samme grad han er middel­

bar, er de umiddelbare. Materialet må ikke gøre modstand,

men være eftergiveligt, plastisk. Han hæver sig over si­

tuationen og bliver en iagttager, mens han fordrer at

andre skal være deltagere. Men han lader som om han er

deltager - at han 5:!: i :;ituationen, og ikke har c.l"'n.

~unsten er nu at indtage begge positioner i denne dobbelt­

bevidsthed på en gang

... saa man ikke blot er Baptisand, men tillige ?ræst.4l

uenne menneskeadministration og spilinstruktion har

imidlertid den ulempe at den i lighed med den iron~ske

åndsform er fundam~ntalt ensom. Den virker som før nævnt

selvforstærkende, og er medvirkende til at drive æsteti­

keren ud i en marginalposition i forhold til den vir­

~elighed, han i forvejen er fremmed over for. Herved

forstærkes fremmedfølelsen, livsleden, kedsomheden og

den aristokratiske holdning, som kun kan fordrives

nye spilinstruktioner, som atter, ved deres ophør, :or­

stærke:::- frermnedfølelsen ... en ond cirkel. Æstetikeren

arbejder hektisk på at holde sig fortvivlelsen på af­

stand, men nærer gennem dette arbejde blot de master,

han frygter og flygter fra.

- 72 -

.i<:stetikeren ønsker at væ.re hersker, den suveræne

in.struktør ~ Nen for at herske over andre g må h~t behe:::-ske

sig selv tilligeo Han må beherske sin lidenskab ved at

intellektualisere, objektivisere den. Først da, ~år den

er gjort til undersøgelses-genstand, kan den for alvor

udnyttes,-når han ikke læ.ngere umiddelbart er sin liden­

skab, men har de?, som et instrlli~ent. Dette falder ganske

i tråd med den hegelske betragtning af kunst som hæmrnet

begær. Ved at beherske driften, bliver den til kunnen,

kunst: Quod antea fuit iropetus, nunc ratio est: hvad

der før var drift, er nu metode. Pg det er alene æste­

tikeren der definerer denne metode. Derfor findes der

ikke medmennesker i æstetikerens univers. Der findes to

typer: marionetter, dvs. manipulerbare individer og mod­

mennesker, som har den skamløshed at gennemskue spillet,

og reagere på det. Sådanne mennesker, der protesterer ~uod

at blive betragtet instrumentelt som plastisk matcri~lc,

må fra æstetikerens synspunkt betragtes som fjender. De~

erotiske som formidlende, overskridende kraft er hos nam

bearbejdet intellektuelt, således at det kan bruses i en

anden sags tjeneste. Han ønsker at være herre over Sl~~a­

tionen frem for at være i den. De~ selvinvolverende os

selvoverskridende kærlighedsevne er omgjort til teknik,

et kunstlet og kØligt disponeret følelsesspil. Det um~d­

delbare er middelbargjort.

Men ethvert spil er jo ikke en tilstand, men en proces,

som skrider frem mod et mål. Derfor haster menneskene ~en

over hans scene, udnyttes og forsvinder:

Individerne have for ham blot været Incitaocnt 1

han ~astede dem af sig, ligesom Træerne rys~e Blade af - han foryngedes, Løvet visnede.S)

Han udsuger vampyrisk sine omgivelser. Livet i selve

intrigen og planlægningen af den forhØjer livsnydelsen.

I tomrummene mellem disse spil trænger livsleden imidler­

tid ind på livet af ham. Han liv kan derfor kun bestå l

- 73 -

en bestandig gentagelse af disse øjeblikke, og ved gentage1se

forstår vi ikke vækst, udvidelse, erfaring, men derimod gold

repetitioo, moment vis adspredelse. Han kender hele registret af

;>irringsmidler, forstår , som Kierkegaard siger, "at udnytte

Momentet". Ved så at sige at gå op i spillet forsøger han at

glemme sig selv og sin livslede, som dog_straks trænger sig på

ved ophøret af intrigens forventningsfulde pikanteri og gen­

nemført beherskede virtuositet. Ironikeren og Æstetikeren har

ikke et veldefineret, klart og anskueligt mål med deres liv,

~en lever i et hektisk forbrug af adspredende situationer og

øjeblikke. Deres eksistens er stykket ud i fragmentariserede

~ilstande af livslede og kedsomhed, længsel og fylde, hvor en

længerevarende harmonisk tilstand synes uopnåelig, fordi Øje­

~likke opbruges. Også de er således rejsende uden at kende de­

res jordiske destinat~on.o De bliver, som Kierkegaard bcnævucr

3yron, "rejsende Medlem af en Spleen-Clubb"o

Indledningsvis har vi kaldt æstetikeren for en middelbar

type. Det kan derfor synes forvirrende at Kierkegaard finder

at æstetikerens 1·iv er umiddelbart. Dette er afhængigt af hvil­

ken analyseafstand, der lægges til ham. Som sagt er <estetikerens

planlæggende virksomhed underlagt ønsket om at forflygtige livs­

leden ved at lade sig opløse i en sjælelige ophidselsestilstand:

Det æsthetiske Udtryk for Nydelsen i dens rorhold til Personlighe::len er Stemning. ( ... )Den åer lever æsthetisk, han søger nemlig saavidt muligt at gaae op i Stemning, han søger ganske at skjule sig i den. (Æstetikeren) ... er i Homentet. Deraf de uhyre Oscil­lationer(dvs. svingninger, min komm.) l som den, der lever æsthetisk, er udsat for.S)

?å grund af æstetikerens .~iddelbare spilinstruktioner

ko®~er hans liv til at bestå af en række øjeblikke, som er

indbyrdes isolereae fra hinanden, og ikke kan udgøre et

sar.menhængende livsforløb. Æstetikeren lever i Momentet. ?ordi han ikke formår at skabe en positivt defineret sam­

~enhæng i sit liv, men højest en kØ af fragmenter, mangler

han kontinuitet i sin tilværelse. Det er i dette perspektiv

vi skal forstå at æstetikerens liv bliver umiddelbarto Mid­

del~arheden resulterer i en eksistentiel umiddelbarhed, ka­

~akteriseret ved manglende sammenhæng:

- 74 -

Idet Ironikeren saaledes, med den størst ~ulige poetiske Licents~ digter sig selv og sin o~ver­den1 idet han saaledes lever aldeles hypothetisk og conjunctivisk, taber hans Liv al Cont~nueerlig­heed~ Herved syn~e~ aldeles ind under Stemning, hans Liv er lutter Stemninger~6)

Hos Hamsun kan vi iagttage to hovedveje til erhvervelse

af stemning i denne forstand. Målet kan nås gennem brug

af to midler, naturen og mennesket'

I

Ønske I!

Vej

Oolevelses- umiddelbar e~c.usiastenl rna tur) oplevelse

tilsat digtning} ' Midde lb art ønske om Enhed(=flugt ·

},, • • ,.,,n,nqonl

S?ilinstruk- l middelbar spil-tøru~ 4instruktion 1nud

andre mennesker

III Mål

Stemning =enhedsop­levelse af begrænset varighed

IV Resultat

Umiddelbarhed =manglende kontinuitet

Vi skal i det følgende undersøge Nagels vandring ad disse to

veje.

III

Det er netop som en rejsende uden fast destination, læseren

første gang stifter bekendtskab med Johan Nilsen Nage l, :·lyste·,

riers romantiske helt. Allerede her, på romanens første sider

gøres læseren bekendt med en række personlighedstræk og ydre

- 75 -

kendeteg~, outsider-signaler; hans beklædning er bevidst

og konsekvent afstikkende fra rr>.ængdens - han medbringer

stort set :<.un to sæt tøj i gult. Udover at være falskhe­

dens farve, e::: de·t farveskalaens :nest provokativt selv~

annoncerende og opn~rksomhedspåkaldende kulør, og således

en farve, som står sig bedre til poseuren end til den fordæg­

tige. Hans fremtoning er en foruroligende fascinerende syn­

tese af tilsyneladende indbyrdes modstridende træk. Han sy­

nes at være i besiddelse af følsomhed og impulsivitet, er

lille af vækst med en fin kvindagtig mund - og dog masku­

lint mørkhudet og bredskuldret. Som alle romantiske helte

er han ung, omkring 30 år, - og dog ældet af tidlige skuf­

felser: hans hår er allerede begyndt at gråne.

I sin rastløse eftersøgning(romanen giver spredte vink om

at han er berejst i selv de mest fremmedartede verdensdele)

er han nu nået til en lille norsk kystby, der straks sætter

ham i en oplivet stemning med sine flag, hejste ·til ære for

Dagny ~iellands forlovelse. Planløst og impulsivt beslutter

han sig til at gøre ophold her. Han lejer sig straks ind p2

hotellet i et værelse med udsigt ud over byens torv. Herfra

kan han, som det Øjemenneske han er, iagttage borgernes be­

vægelser fra sit ophøjede stade - som regissøren sine skue­

spillere. Således er han nu i byen, samtidig med at han er

hævet over de;1. Denne position er faretruende tegn på den

spaltning, vi i det foregående har beskæftiget os indgående

med: spaltningen mellem på den ene side ønsket om at være i

og på den anden side træde på fri afstand af, behovet for

trygt at gå op i en tryg mellemmenneskelig samrnenhæng uden

at have naget in mente modsat individets skærpede og selv­

beviC.ste ønske om at give sig selv kontur i (;nodsætni:lgs)­

:orhold til ·konvention og opportunisme~ Denne spaltnina mel­

lem enhedsønske og selvhævdelsestrang er romanens og Nagels

drivende ~:::aft. Lad os da søge at komme til :<:larhed ove:::-

1:-'.vad de::: d:::iver denne selvhævdelsestrang.

~agel skaber sine konturer på det beståendes baggrund

ved kritisk at lægge afstand til denne baggrund. Men selv

- 76 -

om en sådan afstand-tagen skaber identitet. i en betydning

(:jeg-bevidsthed) skaber det også identitetens modsætning

i ordets anden betydning(identitet,identiskhed,lighed) .Vi

opnår kun personlig identitet gennem en besværlig dobbel<:­

bevægelse hen imod andre og væk fra andre; jeg ved kort sagt

hvem jeg er, i det Øjeblik jeg ved hvad og hvem jeg identifi­

cerer mig med og hvad og hvem jeg må tage afstand fra. Denne

rnodsætning og dobbeltbevægelse er en pinagtig,nØdvendig be­

tingelse for personlighedsdannelse. Men forskel-ligheden

mellem person og omverden kan blive så stor at personen

trues af den forskel-lighed, der ellers skulle have virke<:

opbyggende. (Dette er den korteste forklaring på Nagels pro­

blem). Enhver radikalisme, der som Nagels må stå alene ved

hans kræfter, vender sig destruktivt mod dens ejermand. Det

skal vi nu se en række eksempler på, idet jeg vil trække de

vigtigste sider af det nagelske(og hamsunske) værdisystem

frem i lyset. Jeg vil underkaste disse sider en filosofisk

-fænomenologisk analyse. Det betyder, at jeg vil beskrive

indholdet af bestemte holdninger, samt de konsekvenser disse

holdninger nødvendigvis må få.

Nagels moralfilosofi giver tydeligt udtryk for den isole­

rende tendens, hans anskuelser har. Vi skal se hvorledes ~o­

ralsynet virker destruktivt frem for opbyggende af den·ne år­

sag.

Det er ganske karakteristisk at der er almindelig cradition

for at affeje diskussioner om moralske spØrgsmål, thi moral

er jo en privatsag, og angår ikke andre, som man siger. En

sådan privatisering af moralske spørgsmål er imidlertid gan­

ske uigennemtænkt, al den stund moral rent faktisk berører

det intersubjektive. Vores handlinger og tale baseres p~

moralske overvejelser af mere eller mi~dre bevidst karakter.

Det karakteristiske ved handlingen og talen er at den over­

skrider subjektets grænser ved at vende sig imod, vedrøre og

påvirke andre mennesker. Den er intentional. Det m~ moralen

fØlgelig også være, da den danner grundlaget for disse ytrings­

former. Moral er således et intersubjektivt mere end et blot

subjektivt fænomen.

- 77 -

Nagel gØr sig også skyldig i en sådan fejltolkning af

moralens natur; han er kun interessere·t i moralens ~

i personen, ikke i dens virkning på andre. Her stifter vi

for første gang bekendtskab med Nagels tendens til osvkolo­

giseringer, som han anvender til at underminere moralopfat­

telser med: de ga,~ilde

giver ikke uf Godhed, men af Drift, for deres personlige Velværes skyld; somme Mennesker er slige!6)

Hen når moralen psykologisers, dvs. findes afledt af

psykologiske årsager og ikke af rationelle grunde, ender

en sådan psykologisme i værdinihilisme, eftersom en hvil­

ken som helst værdi.til enhver tid kan psykologiseres. Som

citatet viser, er det moralske driftsmæssigt motiveret, og

spørgsmålet om moral i den moralske dimension forsvinder

dermed ud af horisonten.

Den moralske fordring anskues yderligere, som en følge

af psykologiseringen, kun i den subjektive dimension: en

moralsk person er sine egne fØlelser tro. Andre mennesker

indtræder kun i denne moralopfattelse, for så vidt de kan

bruges som materiale til bekræftelse af denne selvbevidst­

hed. Står de hindrende i vejen for bekræftelsen af Nagels

moralske selvfølelse, må de skades. Hans omgivelser bliver

følgelig midler i den stadige selvbekræftelse, som paradok­

salt nok er den ensomme outsiders livsnødvendighed. Eksem­

pelvis lider Nagels selvfølelse under den trang, han føler

til at underkaste sig Dagny. Følgelig må han bekæmpe den

magt, hun har over ham. Han er vendt mod sig selv i en sådan

grad, at de følelser, han nærer over for andre, fremtræder

for ham som et svaghedstegn, en mangel på selvbeherske-lse:

Men jeg har ogsaa forsøgt af al magt ac staa imod, det skal De tro,ja, jeg har endog bagtalt ~em i andres Øjne. Jeg har ikke gjort det af Hævn, nej, De forstaar, at jeg virkelig er nær ved at bukke under, jeg har gjort det for at hæve mig selv ~ m~n

egen Bevidsthet; derfor har jeg gjort det. 7)

- 78 -

Denna troskab over for egne følelser bliver de det

n<S ~ følelserne k,::in .ikJ-,;:e lJ.nde lægges no9e:n overorclr;e:·t vær di.,

No_gels normer st.arnruer ikke fra moral.sk g(~nnerr~~'::..o;11J-<::t~a påbud;

tr:oskab mod det irrationelle følelses-liv er ·nans moraiske

imperativ, Hen den;ne troskab ligger hinsides det moralske

område:

Det afgørende er ikke hvad man tror paa, men hvorledes man tror pa~t.8l

Student Øjen indvender at Nagel ikke er konsekvent i

sin tale. !J!en han·overser, at der ikke kan udledes nogen

indholdsmæssig konsekvens af Nagels moralopfattelse, fordi

dens grund, sjælelivet, er så inkonsekvent og impulsivt

vekslende. Det er dette som fØrer til hans solipsisme~log

den deraf følgende isolation: moralsynet kan ikke overskri­

de jegets grænser, eftersom der ikke kan forudbestemmes be­

tingelser for hvad der skil~moralsk fra umoralsk. Det kan

udelukkende bestemmes i afgørelsens øjeblik, hvor det psy­

kiske fikseres i en bestemt kon~tellation. Dette er Kierke­

gaards dom over æstetikeren, ophøjet til norm: Nagel lever

i Momentet, og har ingen hukommelse for sit liv. Hos Nagel

kan det selviske og selvrådige driftsliv ikke inddæmrnes i

in~ersubjektivt formulerbare og acceptable former. Skal der

i Nagels tilfælde tales om moralsk konsekvens, da består

denne i handlingens overensstemmelse med den følelsesimpuls,

som er dens grund, og ikke i handlingens implikationer for

andre. Et sådant moralsyn er i sin indadvendthed moralsk

indifferent, fordi det er underlagt de kræfter, som det

skulle beherske, og yderligere udtrykker en manglende vilje

til selvoverskridelse, som har Ødelæggende konsekvenser(hvad

vi skal erfare).

Dette moralsyn kan erfares i en god del af de polemiske

synspunkter, som c'lagel i sine diskussioner med- byens borger­

skab fører til torvs, Med dæ:monisk Ødelæggende energ·i går

- 79 -

han lØs på dets mora.lske, pol i tisl~e og kul ture l le værdier

og ledeskikkel,ser, ved, i god overenssterrt'1lelse med sin so­

lipsistiske moralfilosofi at anlægge sit helt personlige syn

på dem:

Hvad i Himlens Navn angik det ham at Menneskeheden holdt paa Rødt naar han holdt paa Sort?lO)

Borgerskabets naive tro på enkle, store og usammensatte

værdier kan Nagel selvsagt ikke dele, alene på grund af

hans mistro til begrebet den usammensatte karakter, Gl~d­

stone kan umuligt være indbegrebet af renfærdighed, purita­

nismen er en usandsynlighed fordi den er et dominerende

karaktertræk, som nødvendigvis må blekere individets sta­

digt vekslende fØlelseskonstellationer, Den opbyggelige

moral er flad, upersonlig og kedsommeligt utroværdig. Livs­

kraften, derimod, ligger gemt i det uforståelige, modsigelscn

og destruktionen, som indeholder det irrationelles dæmonis­

ke sprængkraft. Det fatale for Nagel består imidlertid i at

han ikke drager konsekvenserne af denne indsigt: at livskraf­

ten og destruktionen dermed er indeholdte i det samme moment.

Det er ikke muligt at bygge stabilt og konstruktivt på et

sådant fundament. Det må forvitre.

Hen er hans moralsyn isolerende og selvødelæggende, er

hans aristokratiske radikalisme det også.

Det er en god ide at læse Hamsuns opgør med sam·tidsdigt­

ningen, således som de~ afspejler sig i udvalget Paa Turne,

Det indeholder tre foredrag, som er forfattet umiddelbart før

:•ivsterier. De er som talt af Nagel, og kunne brudløst indpla­

ceres i mindre sentenser rundt omkring i Nagels polemiske ud­

ladninger. Denne lighed mellem det personlige udtryk i fore­

dragene og fiktionslitteraturen Mysterier, an~yder en saw~en­

hæng rnellem Hamsun og Nagel. For ingen af dem eksisterer ab­

solutte værdimålestokke. Det værdifulde fastsættes egenhæn­

digt og uafhængigt. Derfor opfatter begge "det-demokratiske"

som et skældsord, møntet på rnassemennesket, der ikke for~old­

er sig personligt vurderende til sin omverden, ejheller be-

- 80 ~

v.ids--<c. s~å.1~ til regnskab ft>r hvad det;, siger'" men mener som

andre t h«-?adenten det er a.f ugidelighed v af ltL2-L11gel på mod

sl1sr ganske en.kelt. det ne:m.raeste-. I overansst:~m..ruelse hermed

må mod el i tte:c:'aturen forkastes, eftersom forfatteren til åen

ikke er vendt: mod si.g selv, men udelukkende mod massens ønsker.

At orientere sig således efter andx~es rnen.inger i stedet for

efi:er ens egne, er udtryk for opportunisme, moralsynet.s kar~

dinal.synd. Uden her a·t kaste mig ud i mere indgående sammen~

ligx:;.inge:::: mellem foredragene og romanen, vil jeg hævde at vi

kan finde en begrundelse for dette subjektivistiske moralsyn

i Hamsuns modsigerposition i samtiden. Forinden var Sult ud­

kommet uden at vinde større udbredelse og popularitet, og

Hamsuns modsigelystne foredrag om digtere ude og hjemme faldt

sandt at sige heller ikke i god jord. En subjektivistisk og

aristokratisk moral er da et godt og selvafstivende forsvar

for den manglende succes:

... jeg bedømmer jo ikke en mands Størrelse efter Omfanget af den Bevægelse, han har faaet i Stand, jeg bedømmer hdm ud fra mig selv, fra min Bjærnes Skøn, fra min sjælelige Evne til at vurdere; jeg bedømmer ham sa~ at sige efter den Smag, jeg ~aar i Munden af hans Virksomhed. ,Det er ikke Vigtighed dette, det er et udslag af mit Blods subjektive Lo­gik.ll)

Citatet udtrykker i fortættet form den stadigt tiltagende

subjektivisering. Bedørnmelsesinstanserne bliver gradvis

privatere, fra det intellektuelle "min Hjærnes Skøn" over

det følelsesbetonede"min sjælelige Evne" og det private

"den Smag jeg faar i Munden" til det irrationelt dunkle

"mit Blods subjektive Logik". Yderligere understreger disse

udtryk i deres sammenstilling af intellekt og følelse den

høje erkendelsesmæssige status, det fØlelsesmæssige tilkend­

es("sjælelig Evne","subjektiv Logik"). I konsekvens heraf må

tidens objektivistiske videnskabsideal kritiseres, især som

det kommer til udtryk i naturvidenskabens erobring af stadigt

~ere omfattende livsområder. Naturvidenskabens betragtnings-

- 81 -

måde er reduktiv, fordi den ikke er subjektmæssigt reflek-

siv: den tror at eliminere det individuelle element i iagt­

tagelse og forståelse" I sin søgen efter invarianser og lig­

heder, bortnivellerer den virkelighedens og iagttagerens mod­

sætningsfuldheder ,, bortforklarer det irrationelles og dunkelt

uforklarliges nærværelse på bekostning af en hastigt ornsiggri­

bende inddæm.ning af virkeligheden i rene forstandskategoriero

Set fra videnskabens synspunkt er denne udvikling et frem.skridt

i erkendelse, fordi den irrationelle angst og fascination er­

stattes af en afmystificerende forklaring. For Nagel er en så­

dan tilværelsesbetragtning aldeles løgnagtig og reducerende,

al den stund den netop betragter det som erkendelsesmæssigt

interesseløst, som han finder er tilværelsens oprindelse og

mål: den intuitivt-lidenskabelige indsigt i tingenes essens,

den personlige kvalificering frem for den uoersonlige kvanti­

ficering af virkeligheden.

En sådan indsigt er imidlertid kun forbeholdt de færreste.

Og det er Nagels påstand at geniets radikale og grænseflyttende­

indsigt også er den betydningsfuldeste:

Efter min Mening, Frue, er ikke den størst, som har været flinkest til at ornsætte, skønt det nu altid er ham, som ~ør mest Staahej i Verden. Nej, mit Blods Røst siger, at den er størst, som har tilført Tilvær­elsen mest Grundværdi, mest positiv Profit. Den store Terrorist er størst, Dimensjonen, den uhørte Donkraft, der vajcr Kloder op.l2)

Men han geråder ad i en modsigelse, som skal blive særdeles

besværlig for ham: han tilkender denne originale, anelses­

fulde indsigt en udadvendt og omvæltende kraft, som står i

modsætning til dens private og uformidlede karakter. ~len ver­

den forandres ikke ved geniets uformidlede og uformidlelige

indsigter, Indsigten bliver afstands- frem for enhedsskabende,

fordi Nagel isolerer den frem for at udbrede den, Det frem­går da også af citatet at han kan udtrykke sig ~lart, sålænge

han udtrykker sig negativt-kritisk imod noge~ givet; skal

han udtrykke sig i positive vendinger, fortaber de sig i du:!­

kel metafysik(sammenlign citatets første sætning med de to

sidste). Denne holdning er karakteristisk for ironikeren,

- 82 -

har vi s6t c Som ironikeren kan Nagrel ikke :fo.t'lige sig med

verden som den er~ Ha_n.s moralsyn og aristo~'kratiske holcir1.:..r"'g

er betinget af denne utilpassethed = ligesom de er med til

at for:stærke den, Den bevidste og ve<D;;endte afs·candt;agen :,an

indgive ha_JTI en vis fornenunelse af frihed, men denne frii"":ed

er ironikerens negative frihed, fordi han har svært ved ac.

angive det positive indhold i den virkelighed, som han med

sin polemik ønsker at gribe ændrende ind i. Som det fremgår

af min besl<rivelse af moralsynet og den aris"cokratisk-polemis­

ke holdning, er der ingen grund til a-c be·tvivle at Nagels

holdninger er personlige i den forstand at de står i et ind­

vendigt forhold til ham selv; de er ikke blot en udvendig

staffage, men dybtfØlte. Og her lurer faren: netop så dybb­

følte at de ikke kan artikuleres. Dermed vendes det positi­

ve, indholdet, indad, og det negative, formen, udad. Hvad der

således både er form og indhold, synes for den udvendige be­

tragtning, som andre mennesker anlægger på ham, kun ab være

form, for det er kun formen han kan udtrykke. Dermed trues

hans handlinger af at blive reducerede til ageren, attitude,

skuespil:

Dette er et Hul af en By, ja, en Rede, et Boll Man stirrer efter mig, hvor jeg gaar, jeg kan ikke røre mig. Men jeg ønsker ikke dette Spio­neri allevegna, jeg giver alle Mennesker Fan.l3)

Han føler sin umiddelbare væren reduceret til forstillelse

ved denne stadige, tavse beskuelse, som han er selvfor­

skyldt i, og som han finder ubehagelig+4) Netop denne ube-

hagsfornemmelse afslører den romantiske helts spaltning,

ønsket om den forløsende forsoning af de to modstridende

krav: at leve sig ud på egne betingelser uden at komme i als­

harmoni med omgivelserne. Nok er den J:"adikale frasigelse af

omverdenens værdier som sagt en betingelse far identitets­

dannelse, men frasigelsen er ikke så radikalt gennemleve~

som hos den kierkegaardske forføre:!:", hvorfor den giver ~be­

hag og forsoningslængsel. ~en med den selvbevidste oprørs­

attitude har han også vendt front mod andre mennesker, og

omvendt går andre i forsvarsstilling over for ham. Lad os

derfor undersøge hvorledes disse holdni.t:tger udvikles, og

~ 83 -

hvorfor"

Da Nagel udbreder det indtryk at han er velstående, har

han intet besvær med at komrne i lag med det. velstående bedre

borgerskab. Over for dets velordnede oppor·tunisrne har han

da også let spil; i den afsondrede lilleby er hans synspunk­

ter anderledes effektfulde end i storbyen Kristiania" Her kan

hans selvbevidsthed afstives, her er den rette klangbund,

det formelige menneskemateriale, den nemme modstand.

Som æstetikeren er han til stadighed travlt beskæftiget

med at holde den livslede på afstand, som sluttelig skal

tage livet af ham" Da hans beslutning om at gøre ophold i

byen fattes så spontant, at han med nød og næppe når at få

bragt bagagen i land, udnytter han denne situation til at

afsende telegrammer, som skal give indtryk af hans rigdom,

fra den by hvor han står i land, således at han har beredt

vejen for sig selv" Denne situati~nsfornemmelse og evne til

selviscenesættelse er karakteristisk for æstetikeren, en af

de egenskaber, han bogstaveligt talt lever af" Efter yderli­

gere at have vakt opmærksornhed ved at træde op irnod de fase­

satte spilleregler, er vejen saledes banet for en nærmere

præsentation" Det er karakteristisk for hans middelbarhed a~

han ved det første møde med borgerskabet på kajen bruger sine

umiddelbare naturvisioner middelbarto For en umiddelbar be­

tragtning giver han oprigtigt billede af sig selv: den følcl­

sesdirigerede Nagel over for det konventionshæmmede borger­

skab. ~en under hans febrile veltalenhed skjuler sig den

velberegnede kalkulation. Hans drøm om manden i Myren frem­

stilles som privat og personlig, og således ufarlig for til­

hørerne" Men den indgår i et forløb, som er omhyggeligt dis­

poneret" Da han møder selskabet på kajen; spørger det efter

en stund om han ikke vil underholde det med sang og violin­

spil - et konventionelt, borgerligt divertissement" Efter

den indledende, provokerende oplysning om at han opbevarer

skidentøj i sin violinkasse, bevæger han sig videre gennem

foruroligende selvafslØringer, der fastholder tilhørerne vec

deres fascinationskraft, men ikke har nogen udadvendt refe­

rence. Scenelyset falder så at sige kun på Nagel, og tilsku-

~ 84 -

serie, 3zas-cer ~ lyset på tilhørerne. Slqlret falder først

som en. velbe:cegnet p::> in te t.il slu·t" Dermed ødelægger han na.-c."~;:·­

ligvis den god·s stemr1ing i selskabet" Hen han har demcnst=cere-r:

a.t der under den regelbundne borgerlighed skjuler sig· tæmrnede

irrationelle kræfter. Sa-mtidig er det: te dog så behersket ud­

ført med artistisk akuratesse, at beretningen skaber pirrende

foruroligelse og usikkerhed: de inviterer ham til et ko~mende

selskab. Deres fascina.tion er vakt, og det er den, som er det

formidlende led mellem dem og ham.

At hans handlinger ved denne lejlighed er kalkulerede, til­

står han selv kort efter i en samtale med Dagny, som også var

til stede da:

Men jeg har gjort mig adskilligt værre end jeg var, og jeg har spillet lidt =ardægtigt hele Tiden. Det var mig om at gøre at faa Dem til ~t tro at jeg vir­kelig var lidt uberegnelig af mig, at jeg overhovedct begik bizarre Forgaaelser,l5)

Han afslører her over for Dagny at hans handlinger har ganske

bestemte bevæggrunde, som ikke fremgår af handlingerne selv,

Konfrontationen på kajen, hvor han tilsyneladende handler

efter pludselige indskydelser, viser sig·at være velbereg~

net, bag den umiddelbare overflade afslører sig andre hen­

sigter: l) hans ord skal påvise det irrationelles indflydelse

på ham, 2) understrege, at det irrationelle er en livsdimen­

sion, som ikke må fortrænges fordi 3) det irrationelle udtryk­

ker væsentlige indsigter(tilhørerne ra~~es af den anklage,

som drømmen om manden i myren udtrykkerlo4) Derudover, viser

det sig nu, håbede han med sin adfærd at indsmigre sig over

for Dagny , fortæller han hende. Dene troskyldige og rene

Dagny forvirres af denne uoverskuelighed af hensigter. Den

uskyldiges umiddelbare opfat.telse af verden er jo endimen­

sional: handlinger, personer og tale er hvad de"giver udtryk

for at være, Qg hun er forvirret og uforstående over =or Nagels

dæmoniske flerdimensionalitet.

- 85 -

Han har nu vist he!1.de æ.blet" At hun llar set det uden

at opfatte dets farlighed, afsløres ved det efterfølgende

selskab, hvor det viser sig at student Øjen har et overfla­

disk kendska.b ·til Nagel fra. Kristiania. 1 ·::)g ~~fut beret:te at

)lagel der har givet udtryk for andsrledes opfac:telser end

de han fremfører ved selskabet. Nissen flytter med! Da Na­

gel senere, i en af de mange polemiske diskussioner frem­

fører et synspunkt, vender Dagny sig smilende mod student

Øjen og spørger:

Ja, det siger hr. Nagel nu; men hvad har han sagt i Kristania?l6)

Dette forstærker Nagels hektiske veltalenhed til pure

forvrøvlethed, spil på galleriet mens han sli:i<ker sine

sår:

..• efter disse forvrøvlede Replikker, der intet Lnde­holdt og ingen Betydning havde, blev de begge lidt stille; det var som om den ene sad og tænkte på hvad den anden kunde have ment, hvilken E1cmmcliqhcd, d0r

laa bag Ordene, hvilke Betydninger, de indeholdt.ll)

(min udhævning)

Da han bagefter fØlger Dagny hjem, forsøger han at ret­

færdiggøre sig:

Hun saa vedholdende paa ham, spekulered på denne Mand og hans Ord, tænkte efter og gjorde sig op en Mening. Hvad skulde hun tro? Hvor vilde han hen med sin Aabenhed?lS)

Allerede nu er hun alvorligt besmittet. Hun leder efter en

middelbar hensigt baq ved ordene.

Lad os komme til klarhed over hvad der sker. Som jeg

nævnte i forbindelse med ironikeren, går vi i vert samvær

med andre mennesker ud fra at de giver udtryk for sig selv

i deres tale. Jeg betragter den andens udsagn som ~orplig~­

ende i den forstand at jeg antager at han binder sig til de~

han siger, står inde for det, som det hedder. Jeg har tlllld

~il hende. Dette er en forudsætning for msningsfuld samta­

leo Det, den·anden siger, udtrykker og åbenbarer en menins,

- 86 -

som jeg kan tage stilling til. Sker der nu det, at jeg

får mistanke om at min samtalepartner lyver indimellem,

eller vil opnå noget med det hun siger, sker der et tillids­

brud, og derfor et kommunikationssammenbrud, en forskydning

i min holdning til samtalepartnerens udsagn. Sproget passer

ikke længere som en handske; det er ikke længere tilstrække­

ligt at tage stilling til det sproglige overfladeniveau. Jeg

må nu til at gå mistankens omvej(Ricoeur) ved ikke blot at

betragte det sagte som et fyldestgørende udtryk, der åbenba­

rer meninger,- men også som noget der skjuler intentioner.

Den andens tale middelbargøres, fordi den selv er middelbar:

den er nemlig i sig selv udtryk for mere end den siger, og

hvad dette mere er må jeg komme til klarhed over ved at for­

holde mig diagnostisk til de mistænkelige udsagn. Modtrækket

mod middelbargørelsen er middelbargørelse. Det den anden siger,

betyder ikke blot det, den anden siger, men også noget andet,

og dette andet må jeg komme til klarhed over. Jeg må, som det

hedder på dansk, finde ud af hvor jeg har ham.

Det er denne krisesituation, som efterhånden gøres per­

manent i Mysterier. Jeg benævner den den hamsunske mistil­

lids-cirkel. Den genfindes nemlig også i Pan og Victoria,

uden at disse romaner skal inddrages her. Hvori cirklen og

dens ondartethed består, vil blive klart om lidt.

Som man vil se har den ovennævnte diagnostiske holdning

meget til fælles med den, der indtages i den psykoanulytiskc

situation. Men hvor resultatet der - ideelt set - er afkla­

ring og genskabelse af tilliden, bliver resultatet her et

ganske andet, fordi mistilliden er så omfattende og gensidig

at den ikke kan læges. Som det fremgår af det sidste citat,

tror hun ikke længere på hans ord og handlinger - ja, hun

rnistror endog de bekendelser, hvormed han forsøger at skabe

tillid og fortrolighed. Vi har ingen anledning til at for­

tænke hende i dette; hans tillidsskabende foranstaltninger

har samme struktur som løgnerparadokset: ved at tilstå at

han er en lØgner vil han bevise for hende at han taler sand­

hed! Han søger at komme hende nærmere ved at indrømme sin

- 87 -

middelbarhed, bekende at han er en trænet spilinstruktør:

... jeg forsikrer Dem, jeg har brugt denne Fremgangs­maade noksaa ofte og har stadigt vundet paa den.l9)

Han vejer både for og imod, gennemtænker alt, afvejer

samtlige muligheder. Han vækker andres opmærksomhed med sin

metode. Han gør sig mystisk, æggende uforståelig, gør sig

til det mysterium, som alle mennesker efter hans mening er.

Dermed gør han sig selv til studieobjekt for byens undrende

indbyggere. Men idet han udstiller sig, isolerer han sig.

Men i modsætning t.il æstetikeren ønsker han ikke at isolere

sig med sine indsigter. Æstetikeren har indset dette, og

forliget sig med sin nydende ensomhed og sit betragtende

forhold til omgivelserne. Men Nagel forsøger at modarbejde

isolationen. Den desillusionerede forfører hos Kierkegaard

har med sin lidenskabsløse intellektualisme indset tilskuer­

positionen som en uomgængelig tilværelsesindstilling. Nagel,

derimod har ikke samme afklarede, kyniske illusionsløshed på

egne og andres vegne._ Hos ham interfererer lidenskab og in­

tellekt uberegneligt. Dermed bliver den middelbare instruk-

tion ikke, som hos æstetikeren, en virtuost behersket metode.

Tvær~imod forvandler den sig til et dæmonisk narrespil, som

fuldstændigt fratager ham hans troværdighed. Atter ser vi den

roman-.::iske helts spaltning mellem a't leve sig ud på egne

betingelser og ønsket om at træde i harmoni med omverdenen.

Hvor forføreren indser uforeneligheden at disse to krav, for­

søger Nagel at undvige de isolerende konsekvenser af moralsy­

net, den aristokratiske radikalisme og spilinstruktionen, ide;:;

han forsøger at gøre det ovennævnte enten-eller til et både-og;

han vil gerne begge dele, men en forsoning er umulig. Det er

ugørligt at indrette sig en plads på begge sider af syndefaldet

til fri afbenyttelse. Ikke desto mindre er dette hvad han for­

søger: dels bekender han sig til den rene Dagny for igennem

hende at undslippe sin besmittelse. Alligevel gØr han idelig

brug af sin "Metode", som han i lighed med Kierkegaards forføre:::

kalder sin spilinstruktion.

- 88 -

;rirring 1 og forvirring er jo en ti1Ætancl 9

altså til at ligne ham:

aun følte sig krænket over saalades at snurre rundt, svinge uafladeligt fra Tro til Tvivl og tilbage igen.20)

?roblemet for læseren - som for Dagny - er at få ind-

sigt i om hans indrømmelser over for hende finder sted

som et led i spillet eller uden for. Er indrørnmelsen en

del af spillet, ligger der atter en middelbar begrundel-

se for den: også denne afsløring vil han opnå. noget med,

og det afslører han ikke. Det er den tabte tillid, som

fører til diagnostiske tænkemåder - og de har en tendens

til at brede sig: Dagny ironiserer over hans meninger om

alt ( "Hvad er for eksempel Deres Mening om Forsvarsvæsenet?")

- og når hun forsøger at afbryde den onde cirkel ved at

være imødekommende og velmenende, studser Nagel(cllcr Qr

dette en dækket fortællerkommentar?):

Og dette sagde hun uden egentl~g at være nødt dertil, af fri V~lje, um~ddelbart( som om det var hende en Glæde at sige det. 211

Men nu begynder hun at reagere som en selvstændig

modkraft imod hans nivellering af alle værdier, hvad

hun finder livsødelæggende. Hun forsøger at skære igen­

nem den ironiske overfladeholdning, kalde ham til ærlig

selvbesindelse ved at stille ham et spørgsmål som gar

til benet:

Hvad er Deres Hjærtes Mening?

Han må blive hende svar skyldig(af årsager, jeg skal

redegøre for): han erkender at han er en levende mod­

sigelse. Og det er - dybest set -det bedste og ærligste

svar: han kan give hende, eftersom netop d~t er årsagen

- 89 -

svar.

:':!vor hans a~ristokratiske nihilisme fØrhen vj~rkede· ad­

spredende i en underholdende forstand, truer den nu sammen

med hans spilinstruktioner at bliver adspredende i en lang--c

alvorligere betydning; den splitter ha..m og Dagny, og der

går ~etændelse i Dagnys uskyld. Det har de ganske vist været

i ~ogen tid, men nu optræder de som en reel fare i hendes

egen bevidsthed. Hvor Nagel ønskede at blive smittet af hendes

renhed oq umiddelbarhed, har han i stedet besmittet hende

med sin middelbarhed. Hun siger:

~eg tvivler paa Dem, jeg mistror Dem og mistænker Dem for snart sagt hvad det skal væreo Det er godt muligt at jeg er uretfærdig imod Dem nu, og for en gangs skyld maa vel ogsaa jeg have Lov til at gøre Dem ondt; jerr er saa træt af alle Deres Hentydninger og Planero•o22)

Det syndefald, som Nagel har bevirket, synes at have ud­

tørret kærlighedsevnen i hende. Middelbarheden isolerer

dem, og de oprindelige følelser kan ikke overskride jegets

gr~~ser, men undertrykkes af mis~illids-cirklens spille­

regler. Spillet har taget magten fra instruktøren, og gjort

ham til marionet på samme niveau som Dagnyo De er begge

\mderlagt kræf·ter, som har selvstændiggjort sig. Mistil­

lider. har taget magten fra demo

Dermed bliver de mod deres vilje nødsaget til hver for

sig at bruge de spilleregler, som de dybest set ønsker at

forkaste, mod den anden, fordi mistilliden bevirker at den

ene tror at den anden benytter dem - og omvendt: Det er ikke

længere dem, der nærer mistillid, men rnistilliden som nærer

dem. De befinder sig i en ond cirkel, som har selvstændig­

gjort sig fra deres intentioner, og nu gennemspiller sig

selv med individerne som brikker. Med en vending fra Sarcre

kan vi vi sige at de befinder sig i en ~:

~in serie ovrar seg til dømes slik at kvar og ein l serien tvingar den Andre til Q oppføre seg sliK ~a~ sjølv gjer samstundes som han sjølv vert tvinga ~~l dette uv den Andre~ Alle handlar som atomiserte og einsarne individ, men vert dermed underlagt horrG­d~met til ein blind kollektivitet. Når teaterpublikum vert gripe av panikk, og e~ er med, veit eg at det er

- 90 -·

dumt å rase mot utgangsdørene, men den And:e spring og tvingab dermed også meg til a springe, og når eg spring, tvingar eg, på mi side, den And~e til å springe osv. Den som ikkje spring, vert trakka ned. Eg gjer som den Andre og dermed må den Andre gjere som meg. Dette er serien.23)

Nagels forsøg på at bryde sin isolation, forst«rker den

blot, og resultatet bliver to marionetter, som handler

mod deres vilje·, ofre for den hamsunske mistillidscirkel,

serien. Ved mistillidens klimaks må de i konsekvens hermed

fremstilles som nærmest stivnede figurer. Udadvendte følel­

sesudtryk kan hverken bruges eller forstås - kun misbruges

og misforstås. Også her isolerer formen sig fra indholdet:

formen kan udtrykkes, indholdet undertrykkes. Nagel tænker:

Nej, dette maatte der blive en snarlig Ende paa! Han maatte kunde se hende mud roligt Hjmrte, med oprut Hoved og kalde Øjne, uden at røbe sig.24)

Det er kun i sit hjerte han kan bede hende om tilgivel~e.

Nagel har nået intrigens ~slutning. Endnu en gang er

et menneske blevet omgjort til en figur på en æstetikers

scene, men for Nagels vedkommende bitterligt nok imod hans

vilje, idet metoden har selvstændiggjort sig, og med øde­

læggende kraft vendt sig mod iscenesætteren. Han har givct

sig kræfter i vold, som han troede at beherske, men som

har taget magten fra ham. Det afmægtige forsøg på selvover­

skridelse er endt i isolation bag forsvarsværker, iførelse

af rustninger med nedslået visir, som i bazarscenens plateau.

Læg her rnærke til afstanden og den analytisk observerende

tilskuers koldsindighed. Endog på scenen ageres der ikke læng­

ere, selv det livagtige skuespil er stivnet til et plateau,

et ondt vrængbillede på slutscenen i Det store Spil, ~ans

eget liv:

Saasnart han fik Øjc paa Dagny oppe paa Scenen, dæm-9edes hans Lystighed med et, hans Blik blev s~iv~, og han saa ingen anden Gnd hende. Han fulgte recningen ~f

hendes Øjne, maalte hende fra Top til Taa, iagttog ilen­des Mine, lagde Mæzke til, at en Rosa paa hendes Brys~ gynged op. og neda Hun stod længst tilbage i den lanse

- 91 -

Række af Mennesker og var let kendelig trods den om­hyggelige forklædningQ PrkmAndersen sad i Midten og var Dronning. Det hele var en Scene i rødt Lys, en rebusagtig Opstilling af Folk og Rustninger, som Doktor Stenersen med megen Møje og Opoffrelse havde faaet i stanct.25)

Nagel formåede ikke at omgøre scenens stiv-nede kunstighed

til liv. Den middelbare metode, som han troede var et in­

strc~ent i denne omvæltning, stod nemlig i modsætning til

dette mål ved at have andel i de kræfter, han ville bekæmpe:

den medvirkede i stedet til at fremme kunstighed og hæmme liv.

Nagel er en afmægtigt isoleret tilskuer til en stivnet,

meningsløs verden. En romantisk helt - og en tragisk.

IV

Når Nagel er en tragisk helt og en mislykket spilinstruk­

tør, skyldes det, som vi har set, at han er dårlig til at

administrere"sin metode". Den reflekterede forfører admini­

strerer alle de lovssammenhænge, han indgår i. Han har livs­

tilskuerens desillusionerede oversigt, og kan med lidenskabs­

løs forstandsklarhed anvende sit følelses-instrumentel i det

æenneskespil, som han ~ar omgjort tilværelsen til. Han kend­

er sine følelser til bunds, og gennem denne reflekterede

overtagelse har han gjort sig til herre over dem. Han har dem

i sin magt, og kan fØlgelig anvende dem som magt-middel(der

er en indvendig sarnmenhæng mellem dette ords to dele)

Det er denne forstandens restløse overtagelse af følel­

seslivet, som det ikke er muligt for Nagel at foretage, og

som fØlgelig bevirker at han ikke er i stand til at anvende

den metode, som er betinget af en sådan overtagelse. Den radi­

kale forskel mellem den reflekterede æstetiker og Nagel er

denne: ganske vist har de begge omgjort dualismen følelse-for­

stand til en monisme(enhed), som er forstandsstyret hos æste­

tikeren og følelsesdikteret hos Nagel. Hvor æstetikerens for­

standsbeherskelse er aktiv -han ken handle rnagtfuldt med sin

metode - er Nagels fØlelsesbeherskelse passiv= det e~ i~ke

Nage l" der behersker følelserne. 1 m~~n cn:nvendt: f.q)lelse:::ne t der

behersker hEtrrL Derfor bli:vE:r har~. ikl<e ~t: myndig-:: .. sub-lekt, rr:en

et obje~~~_ffer for kr'"'fter hinsides h<Ul.S vilje og for­

stand. Jeg har allerede givet flere bsgrundalser herfor~

I det følgend,e vil jeg a.r;alysere den hamsunske erker:delses­

teori for at give yderligere An.

Ved Mysteriers affattelse er Hamsuns og Nag,els program

overensstemmende. Derom kan man overbevise sig ved at læse

de tre foredrag{som nævnt udgivet i "Paa Turne) umiddelbart

i forbindelse med Mysterier. Hamsuns litterære program er

at vende det objektive ryggen. Han lægger polemisk afstand

til størsteparten af samtidslitteraturen, som skildrer det

objektive objektivt. I modsætning hertil vil han skildre det

subjektive subjektivt, Den virkelige verden er ikke det ob­

jektive, men det subjektive felt.

Den moderne Menneskesjæl er en Verden, hvori alt ~ø­rer sig, et Dyb af Mimoser, hvori Vinden puster, .. en verden af Net og Celler og Afkroge og underfuldc Dyb, hvori alt lever og bevæges og veksler. (Det mo­derne menneske) .. er i uafladelig indre Bevægelse fra Vuggen til Graven ... selv de holdningsfasteste Folk har ustadige, upaalidcligc Træk at opvise ... T~g)-~r opstaar og skifter ved de svageste :ndtryk .. .

Det er disse ugribelige rørelser, Hamsun søger at gribe,

og det vil han gøre ved at tilkende dem en virkeligheds­

karakter, som hidtil ikke har været dem forundt. Men han

er poet, og ikke filosof; det er ikke den kontrollerede be­

vidsthed, men det ukontrollerbare, flygtigt skiftende

fantasi- og følelsesliv, der er genstand for hans under­

søgelse af det bevidsthedsmæssige. Hamsuns e:::kendelses­

teori er ikke blot forskellig fra den instrumentelle vi­

denskabs; den er i decideret negativ opposition til æn ved at opprioritere det som erkendelsesområde, som v~den­

skaben ønsker at udelukke: den lidens~abelig~:-visionære

indsigt. For Hamsun og Nagel frerr~tår verden =ørst som

en verden gennem den værdiladede subje~tivering, hvorved

verden indoptages, frem for en afstandsskabende, lige-gyl­

dig objektivering:

- 93 -

Men dernæst: Bvad er Virkelighed? Vi ved saare lid­e~ om det. Der er ingen ringere Mand end Begel, som endog maner, at Virkeligheden slet ikke er, men at den blot er Tanker, at det bare er vor Tanke, som gør Tingen til det, den er. Men selv om Virkelig­heden er, er da en faktisk foregaaet Fantasi mindre virkelig end en faktisk eksisterende Ytterfrakk~ cl­ler en Ildtang? 27 l

Her foretager Hamsun en udjævn~ng af de ontolog~ske

forskelle mellem subjektivt og objektivt. Det betyder:

Frakken og drømmen er ikke til stede i virkeligheden på

den samme måde. Materielle og mentale objekter eksisterer,

men ikke på samme måde. De har forskellig værensmæssig(on­

tologisk)status. Men ikke for Hamsun eller Nagel. Dermed

kan de tilkehde deres fantasier en virkelighedskarakter,

som overskrider det subjektives grænser. Men det bliver

ikke ved udjævningen; den irrationelle fantasi tilkendes

en større virkelighedskarakter end virkeligheden selv. Re­

sultatet bliver en art ukontrollerbar subjektiv idealisme.

Den tøjlesløse fantasis magtovertagelse af bevidstheden

fører den hinsides den profane verden til en hØjere virke­

lighed, som anes i passioneret beskuelseo Han bliver hen-før~

til lokaliteter, som ikke kan stedfæstes.

Nagels afstand til den borgerlige virkelighed forøges

ved at oplevelserne af frihed, forløsthed og fylde finder

sted uden for dens rammero Som Goethes Werther og Glahn

søger Nagel ud i naturen; han ikke blot søger derud, men

drages ~od den, som når han (i afsnit VI) stiger op ad bak­

ken uden at tænke over det. Herude kan han aflægge sig kul­

turens byrdeo Alt omkring ham forholder sig afventende,

holder vejret. Her er stille og ensomt, ingen bevægelse,

ingen lyd, ingen tid, de virkelighedsforankrende dimensio­

ner er under opløsning:

Al~ var scille og ensomt, ikke engang en Smaafugl var at se, og paa himlen var der ingen Sky.

Her er han placeret imellem universets koordinater:

- 94 -

Tilhøjre havde han-Præstegaarden, til venstre Byen og ovenover s~g det uendelige Hav af blaa H~mmel,

Ved at skue op i hi.mraelruiDine'cs uendeli.ghed fyldes han

af evighedslængselo Han fornemæ~r under denne evighed­

ens synsvinkel den borgerlige tilværelses indskrænkethed.

Selvom hans vision er skarpt sanset, opleves den af læ-­

seren som konturløs: han drages op i himlen og fisker

med sølvangel i en båd på himlens hav. Heroppe eksiste­

rer ingen koordinater, her mister man befriende orienter­

ingen. Nagel oplever en enhedsrus. I rusen kan man tabe

sig selv, og dette tab er mulighedsbetingelsen for spalt­

ningens ophævelse. Naturekstasen er en sådan selvafhænd­

else:

En skælvende Glæde gennemf6r ham, han glemte sig væk, følte sig henført og forstak sig inde i det rasende Solskin, intet forstyrred ham, blot oppe i Luften sused den bløde Lyd.

Nagel kryber sammen, t.rækker ben_ene op under sig i fos­

terstilling af trygt velbehag, Det er som nogen kalder

på ham, men ingen er tilstede,

det var kanske blot Indbildning, i ethvert Fald vilde han ikke lade sig forstyrre.

Han ligger og nyder sin ensomhed og

... Sølte sig beslægtet med hele Naturen, med Solen og Bjærgene og alt andet, kendte s~g omsuset af sin egen Jegfølelse fra Træer og Tuer og Straa.

Den ensomme natur fungerer som følelsesprojektion:

Det er besynderligt, men jeg føler mig i et-hem­melighedsfuldt Slægtskab med hvert Træ i Skogen. Det er som om jeg har tilhørt Skogen engang; naar jeg staar op her og ser mig om, farer der ligesom en Erindring gannem mit hele Menneske.28)

.... et (Dem)

hemmelighedsfuldt Medvider~ som aabenbarer skjulte Ting.29)

- 95 -

Her, i nat:uren, kan· ~~hans hele Menneske~~ udfolde sig·

= men vel at mærke ~un~aa egne betin~else~ i ~~ men=

nesketom :1atur.

Den subjekt:-objekt spaltning, som gør sig gældende

mellem menneske og natur, omgøres af poeten til et in­

tersubjektivt forhold. Og dog er dette en sandhed med

modifikation. Selvom Nagel kan h:ommunikere med naturen,

er det. ham selv, som spørger og svarer. Nagels isolat ion

skyldes at han ikke kan få svar fra noget som helst uden

for sig selv. På godt dansk hedder det: som man råber i

skoven får man svar. Ne>.gels tragedie er at han ikke fir

andet svar at h~re en= sit eget råb. Han er ikke i stand

til at knytte inderlig, personlighedsændrende kontakt

med andre. Ejheller hans fantasier er befolkede med andre

mennesker. Ofte har de en egen kunstlet kØlighed, som

billedet med båden og sølvanglen på himlens hav. Optræder

der væsener, er de gerne mere eller mindre eventyrlige,

~f en egen fantastisk gehalt. De folk han føler sig i pagt

med er sådanne væsner fra fjerntliggende egne, folk fra tro­

perne:

we beskrev med Forkærlighed det mystiske, det store og sære og vidunderlige; overhovedet fandtes der ikke mage til at udruge kolossale Vildfarelser, Feberfostre af stejlePde Hjærner. Deres Liv var henlevet i en Æventyrverden ir<J. dc:n første Begyndel;;e af ... 30)

Han kan ikke træde i forhold til andre. Hans fantasier

er besnærende, men ufarlige, altid ufarlige for ham selv.

cnhedsoplevelsen består ikke i en enhed med naget uden for

ham selv, men i en forstærket selvfølelse, et resonans­

agti.gt e:<;:ko, aldrig et dissonantisk modsvar. Under denne

synsvinkel forbliver enhedsoplevelsen uetisk, fordi det,

han forholder sig til, er modstandsløst, - vidtløftig

naturpoesi, en digterisk opskruet oplevelse, et moment

han kan forsvinde i, omend hans tilbagevenden' fra den

poetiske grænseløshed til den prosaiske virkelighed fore­

kommer stadigt mere uoverkommelig. Enheden lader sig ~un

- 96 -

ikke realiseres med andre.

Nagel b.etragter disse forestilli:ngsbilleder som uafvi­

sel.ig·e ~fordi de kotn.mer fra ·hans eget ustyrede indre o Intui=

tiv indsigt borger jo for erkendelsesmæssig sandhed, som vi

har set. Den følsomme po.;,t er i stand t~il at reg is tre re de

un1ærkeligste psykiske udsving" Erkendelsescentret er flyt­

tet. fra hjer::c.e til hjerte, lidenskaben overtaget magten

over intellektet. Indsigt er dermed noget, som åbenbares

i kortvarige glimt, ikke nogen bestandig erhvervelse. Yder­

ligere er den i sin dybe dunkelhed uformidlelig, det er

"uforklarlige Forudanelser, s-cu.rnme Rædsler", "henuneligheds­

fuldt Medvideri", "indsigter så uartikulerbare og fordringer

så.ideale at afstanden mellem Nagels oplevede verden og

de trange realitete~ nedbryder ham.

Da Nagel betragter sit ustyrede, kaotiske drømme- og fo.;-,-·

tasiliv som sandhedsvidne, gør det sig til herre over ham:

Idet-han klædte sig paa, bagyndte han af gammel vane at tumle med en af disse lange uordentlige Tankeræk­ker, som idelig sysselsatte ham, og aldrig lad hans trætte Hoved faa Hvile. Med en gal, uhyre Hast gjorde hans Hjærne sit Arbejde; han·var ophidset, og saa =ar~ tvivlet at han ofte havde Møje med at holde Taarerne tilbage, og midt i dette trængte tusind Ting sig ind paa ham.3l)

Her eksisterer ingen formidling mellem intellekt og fø­lelse. Han har forskrevet sig til magter så ustyrlige,

at de efterhånden fratager ham myndigheden over sig selv:

Paa den anden side lader man sit Indre drive for Vind ug Vove, givet det værste Galimatias i Vold. Lad det drive, lad det 3 ~five, det er behagelige at give efter uden ;.lodstand.

Der er ingen mulighed for at fratage de anarkiske kræfter

magten; et sådant forsøg ville endog blive betragte~ som

en umoralsk ~andling, eftersom ~agels øverste moralbud som

tidligere vist er ~roskab mod egne følelser.

- 97 -

Som de to sid.ste ei tater lade_r ,~-J,r~ 2 f;;6r·~r det·te troskab

i~ke alene tJ"l i~ndsigt; da t.roskabet eft,erh..§.nden fordrej es

til n;;;,rkoti.sk afhængigh.ed, bliver hengivelsen til fantasien

en livsløgn, et fortrærJ,9ninqsrniddel.

Netop de·t hektiske forbrug af steiTL'1inger og fantasier som

:midler til fortrængning af leden ved kul turens byrde, er karak·~

teristisk for den romantiske helt og æstetikeren. Som vist

falder Nagel ind under disse bestemmelser(ligesom Johnny

Kondrup i sin artikel om Pan viser at Glahn gør det) . Men

hvor naturen nok lader sig digte med, fordi den er menneske­

tom, gør det normbesatte og menneskevrimlende samfund mod­

stand, nægter at· lade sig behandle som plastisk formeligt

digterisk materiale. Menn?skene har egenvilje, "Verden stej­

ler". Og da alt hvad han har af fordringer, udelukkende kom­

mer fra ham selv ved at være sat upåvirkede a.f og isoleret

fra samfundets normbundne krav, skiller verden sig ud fra ham

og hans ønsker, således at den efterhånden ikke opfattes

som naget, han har andel i. Den bliver udelukkende en bloke­

ring og en modstand, umulighedens frem for mulighedernes

sted. Da verden opfatter Nagels normbud som norm~, må den

så at sige udskille ham, som org~ismen udskiller et fremmed­

legeme. Da Nagel modsætningsvis opfatter verden på samme vis,

skabes også her en ond cirkel med heltens fuldstændige iso­

lation som resultat. Næstsidste stadium i denne konsekvens­

=ække, er den oversete visionæres martyrrolle, den udvalgte

seers ensomme nedbrydning i en fremmed og uforstående ver­

den:

Jeg er en Fremmed, en Tilværelsens Udlænding, Guds =ikse Ide, kald mig hvad I vil ...

Med stigende Hæftighed: Og jeg siger Jær: det rører mig ikke, hvad I

kalder mig; jeg giver mig ikke over, aldrig i Evighed; jeg bider Tænderne sammen og forhærder mit Hjærte, fordi jeg har Rct. Jeg vil ~twcl eneste alene Menneske foran Alverden og ikke give efter! Jeg ved, hvad jeg ved, i ~it

Hjærte har jeg ret; stundom i visse Stunder aner jeg den ~endelige Sammenhæng i alt.33)

- 98 -

V

Endestationen er nået. Jeg beklager at der ikke har været

plads til at gøre ophold på alle mellemstationerne, yderligere

at opholdet på no·;rle af dem muligvis blev vel kort; hvor det

er tilfældet, må den enkelte jo gøre rejsen om på egen hånd

ved a.t læse denne i flere henseender f,;;_nt;astiske roman.

For det er jo hvad Nagel er: en fantast.

Vi har fulgt Nagel gennem en udvalgt række af hans per­

sonlighedstræk, opfat·l:elser og handlinger, primært hans moral­

syn.. hans aristokratiske holdning, hans mislykkede forsøg på

at anvende den æstetiske metode, hans oplevelsesentusiasme

og følelsesdyrkelse. Vi har set hvorledes alle disse træk,

hvadenten de er udtryk for den ensommes skærpelse af jcg­

bevidstheden eller den afsondredes ubehjælpsomme forsøg på

selvoverskridelse, tenderer mod at ende i solipsisme. Den-

ne mangel på formidling mellem individ og omverden fører

til at samfundet skiller sig af med individet. Omvendt er

individets udskillelse af san1fundet i sidste instans selv­

mordet.

Omsider fandt Nagel sin destination. Vi har set hvorfor

den blev tragisk.

- 99 -

NOTER

l~ Disse i._ Sf21d 1;,j .. 1 sd:, P'~;:·i.<::,delc~S~tiTlg$­

vs~sitet 1973=7 : lsdet af Jsns Aage nordisk instit~t" ~esultat2t heraf

bø.:;;;er '; H<f;;:t=l~E!~1S Bill.'2.Cl.$:t C"0 u-topi

2)

Dc<:t:o:r. C·g k?Jl bl';';<

Dannelse. (1977)

og III !,276

refererer Ifii~II~ samlede værker 1-20, Kbh. 1962.

t;il hhv. I,II

3) I,267 4) II,317 5) III,213 6) Mysterier citeres efter den danske, uo~ersatte udgave,

Gyldendals Bekkasinbøger, Kbh. 1967. p.l65

7) p.l82 8) p.l70 9) solipsisme definerer jeg her som den opfattelse at kun

det, jeg opfatter med min subjektive bevidsthed, eksi­sterer, med heraf følgende formidlingsproblemer, som det også vil fremgå af analysen.

lO) ll) 12) 13) 14)

15) 16) 17) 18) 19) 20) 21) 22) 23) 24) 25) 26) 27) 28) 29) 30) 31) 32) 33)

p.l73 p. 42 p.43 p.lll Oplevelsen genfindes ikke blot flere steder i Mv::;terier, men også i programartiklen Fra det ubevidste Sjæleliv. Sml. med Sartres analyse af Blikket og skamfølelsen i L~etre et le Neant(l949). p.65 p.82 p.82 p.92 p.90 p. 94 p. 105 p.208 Jon Hellesnes: Socialisering og teknokrati, Oslo 1975,p.8~ p.231 p.212 Sentenser fra foredraget ~kologisk Litteratur. Paa Turne, p.69 p.l84 p. 141 p. 103 p.235 p.246 p.241