Muligheder og udfordringer i FlexVid – narrativer om studerendes navigering i forskellige læringsrum

Ved Susanne Dau, lektor UCN, Ph.d. studerende AAU og følgeforsker på FlexVid

FlexVid Afslutningskonference UCN 7. November 2014

Disposition for præsentationen• Baggrund og formål• Forskningsspørgsmål• Ontologisk og epistemologisk positionering• Grundlæggende antagelser• Teoretiske afsæt• Design og metode• Konfigurerede narrativer om studerendes navigering i

forskellige (lærings)rum• Konklusion – hvilken ny viden har forskningen genereret• Didaktiske udfordringer og perspektiver

Baggrund og formålFlexVid har til formål at bringe studerende, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser tættere på hinanden, blandt andet ved hjælp af udvidet brug af IT-kommunikation og ved ændring af arbejdsformerne i uddannelserne

Mit pædagogiske fokus:• Følgeforskning på 2 ud af 4 uddannelser 2012-2014• Læreruddannelsen 4 årig: et hold, primært de første 2 år• Radiografuddannelsen 3 1/2 årig: har haft fleksible tilbud siden 2008• Blended læring med ca. 50% studier på campus og ca. 50% udenfor campus• Studerende skal kunne udvikle egne kompetencer og bidrage med udvikling af professionen

(generelt for professionsbachelorer)

Formålet: 1. At undersøge hvorledes studerende, lektorer, praktikvejledere/kliniske vejledere og

mentorer oplever FlexVid (implementeringen)2. At undersøge aktørernes mulighederne for læring og vidensudvikling herunder også af

professionen (outcome)3. At undersøge oplevelserne af de forskellige læringsrum, herunder også

uddannelsesstationerne (kontekst)

Forskningsspørgsmål

• Hvordan opleves de studerende i radiograf- og læreruddannelsen at orientere sig indenfor de fleksible uddannelsers (lærings)rum, og hvilken betydning har deres orienteringer i forhold til studerendes læreprocesser og vidensudviklingen?

Ontologisk og epistemologisk positionering i datagenereringen

Fænomenologisk kritisk teoretisk hermeneutik inspireret af Ricoeur, P.• Narrativer (sproglige som skriftlige) blandt aktører til at afdække deres væren i

FlexVid uddannelserne• Narrativer afdækker de dele af FlexVid, som relaterer sig til fænomener om de

studerendes orientering, herunder rum, læring og vidensudvikling

• Viden om fænomenerne kommer til udtryk gennem dialog og diskurs. Viden deles, kombineres, konstrueres og tekstligøres.

• Fortolkningen foregår gennem såvel naiv læsning, konfigurationer og refigurationer, som giver sprog til væren og en opmærksomhed på denne væren. Gennem brug af emplotment, plot og metaforer gives narrativet substans. Teksten bidrager med forståelse og forklaring og giver læseren mulighed for fortsat fortolkning og integrering af den ny viden. Viden om fænomenerne er relateret til fortiden og peger mod fremtiden.

Grundlæggende antagelser• Viden anskues som noget, der opstår, genereres og produceres i kognitive, emotionelle,

fysiske og spirituelle aktiviteter både hos det enkelte individ og i samspillet mellem mennesker og i samspillet mellem mennesket/mennesker og deres omgivelser. Viden har eksplicitte såvel som tavse dimensioner. Viden anskues dermed som noget, der ikke kun omfatter faktuel viden, men også mere implicitte, erfaringsbaserede og indlejrede former for viden. Viden kan f.eks. generes gennem narrativer, der kan anvendes til, at producere viden af mere situationel karakter, som har en direkte værdi for dem som er involverede heri.

• Læring og vidensudvikling anskues som sammenvævede begreber.• Læring og vidensudvikling ses ud fra konstruktivistiske/socialkonstruktivistiske perspektiver,

da læringen ikke kun omhandler outcome, men også de læreprocesser, der pågår (vidensudviklingsprocesser).

• Læringen og vidensudviklingen foregår ikke kun hos det enkelte individ og individerne imellem, men er påvirket af og påvirker det omgivende miljø og den kontekst, hvor indenfor lære- og udviklingsprocesserne finder sted. Samtidigt er der ikke kun tale om mentale kognitive og eksplicitte processer, men i lige så høj grad emotionelle og fysiske (især kropslige) interaktioner.

• Studierne af læring og vidensudvikling tilkender sig derfor en fænomenologisk økologisk tilgang.

Teoretiske afsæt

Læringens dimensioner Illeris, K.

Vidensskabelse Nonaka, I. & Konno, N.

Teoretiske afsæt

Rudolf Jander

ECOLOGICAL ASPECTS OFSPATIAL ORIENTATION

Design og metodeCase-studie i narrativ formEmpirisk datamateriale:• Et survey inkluderende alle studerende på FlexVid• 18 narrative fokusgruppeinterviews af ½ til 1 ¾ times varighed

med lærerstuderende, radiografstuderende, lektorer ved læreruddannelsen, lektorer ved radiografuddannelsen, kliniske vejledere, praktiklærere og mentorer

• Periodiske observationer af studerendes online aktiviteter på It´s Learning

• Enkelte observationsstudier i læreruddannelsen inkl. feltnoter• Litteratur- og dokumentstudier • Samtaler med øvrige personer involverede i FlexVid projektet

Konfigurerede narrativer om studerendes navigering i forskellige læringsrum

• Fortællinger om veje og afveje i studieaktiviteterne• Fortællinger om utydelige læringslandskaber• Fortællinger om manglende interventioner• Fortællinger om kontrol versus autonomi• Fortællinger om identitetsdannelse i sociale fællesskaber• Fortællinger om kreativitet og indrestyring versus ydrestyring• Fortællinger om refleksion og mesterlære• Fortællinger om biografi og habitus som konstituerende for brugen af

læringsrum • Fortællinger om IT

Fleksibel læring giver mulighed for at studere uafhængigt af tid og sted, men er ikke uafhængig af tid og sted

Hvilken ny viden har forskningen genereretLæring og vidensudvikling i FlexVid uddannelserne er relateret til: • Fysiske og online, mentale og sociale rum, men grænserne er utydelige• Aktørernes orientering og navigering i forskellige rum (defineres af både rummenes affordance og aktørernes

forudsætninger, adfærd og erfaringer. Herunder: kropslige vaner samt kognitive og emotionelle aktiviteter)• Rummenes socialitet er retningsgivende: Relationer og praksisfælleskaber• Kompetencer og (fag)identiteter samt udviklingen heraf er orienteringspunkter• Oplevelsen af sammenhænge og tilgængelighed (at kunne finde vej til læring– f.eks. gennem tydelige ”vejvisere” i

uddannelsen) har betydning for navigationen• Vilkår, rammer, styringsmekanismer, magtstrukturer og krav (bl.a. studieordning) er retningstyrende og/eller

retningsbegrænsende• Strategier til håndtering af udfordringer og forstyrrelser (indre såvel som ydre) opstår gennem monitoreringen af

egne navigationer og erkendelsen af at være på afveje

Generelt: Læreprocesser (individuelle/sociale/organisatoriske) er konstituerede af (og konstituerende for ) kropslige, social og mentale orienteringer i fysiske og online rum.

Følgende har betydning for orienteringen: Erfaringer, relationer, fælleskaber, kropslige/mentale vaner, adfærd, motivation, rammer/vilkår, ressourcer, teknik, kultur, entiteter, identitet/identitetssøgning, emotioner, magtstrukturer, didaktik/”pædagogik”, værdier, aktiviteter/bevægelser, praksisser og strategier.

Læreprocesserne (formelle) vanskeliggøres af utydeligheder, forstyrrelser og arbejdspres.

Konklusion:De studerende orienterer sig:

• Gennem brugen af forskellige medier (f.eks. face-book og It´s learning) og rummenes affordance (for good or bad)

• Ud fra indlejerede rutiner i brugen af studierummene

• Ved deltagelse, aktiviteter, fagfælleaktiviteter og mesterlæreaktiviteter samt gennem refleksioner (samspilsrelationer)

• Ud fra lystbetingede vaner og gennem forstyrrelser

• Gennem belønning og strukturering af de kognitive aktiviteter

• Gennem identitetsøgning og identetsudvikling

• Gennem indsatser med at skabe sammenhæng

• Gennem erfaringer med lignende situatioer og steder

• FORSKELLIGT

Betydning for læring og vidensudvikling:

• Navigation og understøttelse vs. afledning, forstyrrelse (formel vs. uformel)

• Reproducerende aktivitetsmønstre til understøttelse eller afledning af studieaktiviteter

• Kognitive, metakognitive,kropslig erfaringsbaserede og sociale læreprocesser understøttes

• Kan forhindre overload eller blot fungere som overspringshandlinger,der ikke nødvendigvis understøtter læringen

• Understøtter klassisk betingende læreprocesser

• Understøtter udviklingen af selvet og fagidentiet

• Understøtter operationalisering af studieaktiviteterne med henblik på læring

• Er både en platform/fundament for læring , men kan også være udfordret af aflæring

Det er uklart hvorvidt FlexVid har betydning for professionernes vidensudvikling

Læring gennem way-finding er karakteriseret ved tilegnelse af viden/kundskaber og/eller udvikling af viden, færdigheder og kompetencer gennem kropslige og mentale intrapersonelle, interpersonelle og ekstrapersonelle aktiviteter i de rum, der omgiver individet, fællskaber og organisationer. Læring gennem way-finding involverer udvikling af kognition og/eller færdigheder og/eller holdninger gennem orienteringer i fysiske, online og mentale foranderlige rum.

Teoretiske fund

Paper presentation at the conference: "On the Definition of Learning", Odense 28th-29th August 2014

14

Læreprocesserne kan illustreres med metaforen “way-finding”. De empiriske data fra FlexVid peger på signifikante udfordringer for de studerende med at finde vej til læring og vidensudvikling.

Didaktiske udfordringer og perspektiver

• Forudsætningsanalyser (studerende, undervisere, vejledere, ressourcer)– F.eks. Kompetencer, studieadfærd/underviseradfærd/vejlederadfærd, motivationer, interesser,

preferencer, identiteter• Præcisering af hvad, hvordan, hvem, hvornår, i hvilke sammenhænge og hvorfor i relation til

læringsudbytterne (mapmaking)• Struktur og tydelighed (mapmaking)• Hensigten med brugen af IT ud fra et “pædagogisk” perspektiv præciseres• Afdækning af studerendes oplevelser af forskellige rums affordance og hvorledes disse kan understøtte

studieaktiviteterne (mapmaking) eller ej.• Fagdidaktisk brug af fleksible IT teknologier, som er testet og fungerer efter hensiget• Tilgængelige navigationsværktøjer-studievejledninger (map-using)• Kollaborative læringsrum: Fysiske udvides med online under hensyntagen til arbejdsvilkår og ressourcer• IT (funktionalitet: didaktisk, “pædagogisk”, teknologisk, processuelt og/eller udbyttemæssigt)• Værdi og rolleafklaringer og håndtering af dilemmaer (mellem indre og ydrestyring)• Kontinuerlige formative evalueringer og opfølgning herpå. Evalueringerne bør omfatte: studerende-

vejledere/undervisere, undervisere-vejledere og vejledere/undervisere-ledere (herunder ressourcer/rammevilkår)

• Motivation, motivation , motivation

Eks. 1. Didaktiske overvejelser ved brug af IT I undervisningen

IT

Hvad for en teknologi

skal anvendes?

Hvordan og skal det

anvendes?

Hvornår og hvor ofte skal det

anvendes?Hvor skal

det anvendes?

Hvem gør hvad-

hvornår?

Hvorfor – hvad

bidraget det til?

Studieordninger og politikkers intentioner

Ledelsesmæssige intentioner

Markedsøkonomiske intentioner

Økonomiske intentioner

Bruger intentioner

Eks. 2. Didaktiske overvejelser i aktiveringen af rum til studieaktiviteter

(Lærings)rum fysiske som online

Hvor studerer de studerende?

Hvordan studerer de studerende?

Hvilke entiteter og medier har betydning for studieaktiviteterne i rummet?

Hvordan opleves rummenes affordances af de studerende?

Hvem har betydning for læringsaktiviteterne?

Hvorfor skal rummet anvendes til læringsrum?

Studieordninger og politikkers intentioner

Markedsøkonomiske intentioner

Ledelsesmæssige intentioner

Økonomiske intentioner

Bruger intentioner

Udgivne publikationer og papers undervejs i forskningen

• Dau, S. (2012). Hvis Blended Learning er svaret, hvad er så spørgsmålet?: et læringsperspektiv på FlexVid i regi af UCN. I: FlexVid: fleksible arbejdsformer i videregående uddannelser - skitser fra tegnebrættet. H. Jensen, C. & Staugaard, H. J. (red.). 1. udg. Aalborg:, University College Nordjylland, s. 127-146.

• Ryberg, T. og Dau, S. (2013). Sociale medier i klinisk praksis - nye læringslandskaber og muligheder. I: Glasdam, S. & Hundborg, S. (Red.) Læring i og af klinisk praksis, København, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

• Nyvang, T. & Dau, S. (2013). Læringsrum og vidensudvikling i professionsuddannelser. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 6, 11. https://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lom/rt/printerFriendly/8564/0

• Dau, S. (2013). When design meets identities: A case study of blended learning in undergraduate educations. Paper printed in the Proceedings of the 6th International Conference of Education, Research and Innovation, Seville, Spain. (ICERI2013 Proceedings)

• Dau, S. (2013). The importance of sense of coherence when implementing blended learning environments. Paper printed in the Proceedings of the London International Conference on Education (LICE), London (pp. 113–118).

• Dau, S. (2014). Coherence and Sense of Coherence : Conditions for Students’ Knowledge Development in Blended Learning Environments . International Journal for Cross-Disciplinary Subjects in Education (IJCDSE). Vol. 5 2. ed. 2014 : Infomics Society, 2014. p. 1670-1677

• Dau, Susanne (2014): Apprenticeship or reflection – how is knowledge development in blended learning environment affected by professional practitioners’ instruction of students? Workplace Learning and Development in Times of Globalization and Uncertainty. 2nd International Conference of the ESREA Network Working Life and Learning. Ösnabruck Universitet, Germany, March 31nd - April 2nd, 2014

• Dau, S. (2014). Affordance as a Key Aspect in the Creation of New Learning Spaces.. Crossing Boundaries for Learning : - through Technology and Human Efforts. ed. / Hannele Niemi; Jari Multisilta; Erika Löfstrôm. Helsinki : Cicero Learning Network University of Helsinki, 2014. p. 191-219 8.

• Dau, S. (2014): Konteksten indflydelse på fleksibel læring: Forskellige læringsrum – forskellige muligheder og begrænsninger. Aalborg,: University College Nordjylland (Nr.. 2. FlexVid publikation)

• Dau, S. (2014). Learning as way-finding. Paper presented på konferencen “On the Definition of Learning”, Syddansk Universitet, Odense d. 27-28.08.2014• Dau, S. (2014). Studerende mulighed for opnåelse af kompetence til udvikling af professionen i positionen mellem central styring og decentral autonomi. Paper

præsenteret på NORDPRO Conference 2014, Oslo and Ankerhus University College of Applied Sciences, Centre for the study of Professions (SPS), Oslo 23-24 October• Dau, S & Ryberg, T. (2014). Disruptions and disturbance as challenges in a blended learning (BL) environment and the role of embodied habit orientation. Paper

printed in the proceedings at the 13th European Conference on e-Learning ECEL-2014, Aalborg University, Copenhagen, Denmark, 30-31 October

• Dau, S. (2014). The art of making interpretative research : The use of the three fold mimesis . Creativity and creative approaches in human science. ed. / Steen Halling; Finn Thorbjørn Hansen. Vol. 8 Aalborg : Akademic Quarter, 2014. (Akademisk kvarter). (In press).

• Dau, S. (2014).KNOWLEDGE DEVELOPMENT IN INTERNSHIP -A Case-study of Students´ access to tacit and explicit knowledge in blended learning (BL) programs. WLL bookchapter (in press).

Tak for opmærksomheden

- og en stor tak til Den Europæiske Socialfonds økonomiske støtte til følgeforskningen og dermed realiseringen af ph.d. projektet

• Spørgsmål?• Kommentarer?