Mosens genbrug blev enlandvindingAf K.istiak Kristekseh, Søeaan7 Aaltins, ,ted 'elvi is hjcelp aJSkovlund sognearkir

Gården hedder >Søeaard<. Denerudstykket fra Marr. nr. s aÅl-ling by i 1864 oser sået iarv ilise linie fra fartilsøn os beboes nu

Gårdens drifr er udviklel pådepræmisser, som netop delrebidrag 1il jubilæumsskriitet skulle siå for nemlig mosebruget - ogdets,senbrus< til jordbrus.

Søgaard< er tilfældigt valgt - en række gårde kunne fortællederes historie på samme vis, og har haft samme gunstige sk:ebneitidernes iorlob. Men e! holdepunkl skullejo vælges, og der ernemmere at forlælle historien når man kenderden ))krumtap< sa-gen drejer sis om.

Sognel er Skov/rd Før 1865 fandtes her kun 29 gårde, somfraset ganske enkelte selvejergårde, hørte under Nørholm. Om-kring 1850-60 solgte man imidlertid ud af sit jordesods i dettesogn, og de nybagre selvejere gav sig til at udstykkede langstrakrctilliggender som i løbet af få år blev tilca. 100 nye ejendomme.

Da avlingen.jo fo(rinsvis var korn og hø, og husdyrholdei fedekvæ9, varde! narurligt og nodvendi$ a! gårdene havdeengarealer lil høslet og tørkesikk€r sræsnins. Denne nødvendished hav-de man kendt g€nn€m årtier, ogdeoprindelis€ A-sårdes belissen-hed var da heller ingen lilfældighed. Alle var de placeret i nærheden afvandløb, som snoedesiggennem engene De nyudslykkedegårde iik for en dels vedkommende denne nødvendighed imødekommel ved, al hver sård fik sinenslod. Nalurlisvis måtte mansenøjes med el stykke, som var beliggende længere væk, - men engvardet dog, og lil hødet og seneregræsning kunnedet bruges alli-gevel.

.riander viSrig beho\ ha\detsårdeneiår lunne'kåffe\igb'ændsel. I mange år havde man brugt lyngtørv i de åbne ildsleder og idestor€ bag€ovne, hvor man selv bagte rugbrødet. men som tidengik, kom komfuret og kakkelovnen på mode os her skulle manbruge ir:e eller tørv. Selvomsognet, vi herbeskriver, hed Skot'lundså hidrører navnet ira en langt lidligere tid, hvor d€r €ndnu varskov påesn€nos osomkrins varde-Crindsted å, men skovene varomkring l850erne næsten væk, - der var såled€s iale om en træfat-tig egn, og tørvene blev den naturlige brænds€lskilde for egnens

45

Man begyndtc nu at søge eiter lørvemoser, oB bedst var det nårpådene setv håvde der€s mose. Engarealerne på egnen vrste srg at

i:ere fattige på tørvejord. Deh var laget lille og dels var der meget

svovl i!ørvene så næsten ingen gårde iSkot/u'dsogn halcle mu

Lched for åt kunne gralc tørv i cgen mose" ir"e Årii"e8t'å.;. udgtord-e en undragehc Der lå i Allrns

eicrlar"oprindelii8 gårae 2ål di\\e marr'nr6aog8a låø'r lolUrinrlqed å og ha'Jc fonrin'ti\ de'c. udmark på den såkald'e

Bromark, som stråklesig nord ogøstpå og her lå der moseårealer'

som disse gårde og de senere udstykningcr h€rfra, samt gårdene i

K!ie eierlav, udnvltede lrl tørvegra!ningD; øvrrsc 6 gårde i ÅllinB havde imrdlerlid {ore å'ealer ' den

Jelai Fr l,t;.a \om var behssende i Alling erer ld!. Di\\e mo\earc

ater vaiiortrinsvis kun egn€de til lørvcgravning, idet de var så

vandlidende så de vanskelig lod sig anvende lil hoslel eller grces-

nins De 6 A sårde beholdiunde^ig en mcger væ'cnrlrs lrJrr al

rnoienr Le, mendeearde.'omud'l'lkedeshe'lia ISialr iikhvcr med iig en lod ira den d€l ai Es Mose som var beliggende i

Åltins eje ^v.I åenne del af mosen valgle man allså al dslvkke og sælge

med det samme. Ment man i den delcler lå i Crindslcd sogn ud

stykkede på Iejebas's.

X.;lfrrat.'

Mosen strakte sig jo over meget store arealer og var som omlahbelissrnde i henholdn i' Crind'led og An\dger 'o8ne Ho\edpar-ten åi Fe mo'e i Crind*ed sosn hørre under gan\lc få gårdc vel

:l i alt. D;tlar malr.nr 3-5 os6Es bv, Crindstedsogn Herafvarlanst de1s1ørste tilliggend€ under matrnr 6

Eieren al ,lenne sård aftoldl sig imidlerrrd lra år sæl8e mo'e-lodd;! n€. De hcnlå urør le hell or Iilarhundted\kifter' Del' \ar ud-.rylningerne på denne egn rkke '; frem\kredne \om I {niager,oen oe deh 'ar der berldelig nere mo'eareale' Irl rådighed ots'å

længeri nord og ø'lpå I Cr inJ'led soBn. \å efler.pørg'elen \dlikke så s1or.

Eg nlote

Tøneslakke i Ea t ose en regnfuld sonlnet

I Skovlund mangledeman inidlertid tørvejord. Allinggårdenehavde udsolgt d€ndel de kunneafse, og de øvrige nybyggere isog-ner ca. 80, var på udkis €ft€r den lids Doliekilder(. Es nose lå isognels øsIlige udkanl og man forsøgte at erhverve moselodderhos e8Dø,?d€,.re - men tbrgæves.

Omkring cå. 1900 begyndle ejeren afmat.nr 6a Eg by a! viseintcressc for en udnyltelre af mosen og han inddelte den i Iodderfra 0,3 1i10,8 ha os borllejede dem derefter for et årcmål på ca. 60år Hovedparten af lejerne var bønder fra Skovlund, og lejebetingelscrnc vat at man måttcopgrave den lørvedynd der var ijordenog iøvrigt anvende denneefter beds!e skøn sålænge lejemålet vare-de. Det betød a1 næslen der samlede Skovlund sogn i merc end 50åf hentede sit brændselsforbrus hjem fra Es /nose

Når forårsarbejdet var tilende, havde man et slip inden høbjergningen - og senere roelugningen, skullepasses. Den tid brugtc hvcr cjendom cå. en ugc af i tørvemosen. Tidlig om morgenendroe man ,mand afhus( med hund os børn os madkasser os øl-rejner(eller krernemælk) ispand€vis, os så gravede man tørr somblev lagt tiltørring på Dlandjorden(. Når en lid vargået oglørreliden var forbi, drogman arterimosen forat s.euelørveneop irtuen( eller )slåk(. Her slod de så til de var endelig !ørre og hjcmkør-sclcn kunne bcgynde. Havde man langt. skete det ofle med to vog-ne efter hinanden. Havde man korlere, kunne det så al køre med,iyldevogn<. D.v.s- a! een vogn stod hjemme 1il aflæsning, mensden andcn kø(e i moscn cfler et ny1 Iæs.

Tørvesravninsen var et hårdt job, men samtidig kunne detværeen festlisuse, hvis vejret a(edesis. Hele familien,ja helesår-dens befolkning var jo sammen om årbejdet, og på nabolodderneeravede man jo også, så i de dåge !'år der flere folk i mosen endhjemme på gårdene.

Tø^,ene køres hjen1.

Maste "ar

der nogle steder besværligt at henle dvnden op i fulddybdc, jorden var jo vandrig, os tørvelaget var mange stedcr ret

dyb!. I hvert fald riste det sig senere, a! der mange sleder kunnegraves endnu engang nede i bunden af den opgravede nose.-

Store dele af mosen viste sig såied€s a! kunne ))bruges igen<.Under 2. Verdenskrig kom det megel på mode at labrikere tørve-

brikeuer (lormbrændsel). Man harvede el slvkke mosejord og

lodsmulden tørre isolen, hvorpå den kønes tilpresningog solgtes

som brændsel. Denne smuldopsamling iandt mangcsiecler srn anvendelse på bunden åf de gamle 1ørvegrave, hvor rnan tidliSerehavde gravet lørv på traditionel vis, og man nåede således åt ud-nytle tørvedyndel fu ldslændig inden de årelansc lej emål var udlø-

Da man nåede op omkring midlen åf5Oerneslor.le nveopvarm-ningsformer sig gzeldende. De nvecenlrallvr var vclegnede for kulos cindcrs og oliefyret havde så små1 begyndt at holde sil jndtog'

tørvenes tid var forbi.Men landbrugel var under s!:erk udvikling Mekaniseringen

tog fårt og lrods afvandring af ungc fra efhvervel kunne man i de

enkehe brue ouerkomme flerc tøndef land, og jorden blev eftcrspurgt. De!

-var nærliggende a! begvndemed de arcaler der lå uud

nvrtede hen liee udenfor stalddøren Det var et spørgsmål om afuåndine, merÅling og gødskning. Nåturlisvis var det at begvnde

forfra, at købejord€n een gan81il. Men dens beliggenhed fristede

de der boede nærmest.I I95I ånmodede l0lod'cJe-e i Påbøl b). Hoten \ogn. HeJe'cl

'kabe, om rr udarbejdc er pro lel I for resLle' in. al Hotcr A ' ned-

ersle del, fra amtsskelle! lil Hoven møu€.

Samtidig modtog hedeselskabet en anmodning fra ølgod sog_

neråd om at udarbejde et projekt for uddvbning al Ensebæk'l'1oven I fra den overste endc og til amlsskellet. Da disse plancr

var l?erdige aftroldtes el møde rned lodsejerne i E8 mose, hvof de!

vedloges at søge mosen afvandel og kultiveret samt at lå foretagel

Ealebek bAEyndet i ."elle' mellem Ti'r rup-øl8od I kommu

ner) og Ansag€r sogn- Vandløbel udgør skellet mellem Ølgod ogAn,aser rosne os lorl\ælrer I nordøsllig relning og ud8ør 'enere.oene-stel miellern-ansage- og CI ind.led 'ogne. Her oplage5 rillø-

bene fra tg mor? og det iortsæiter Nordøstlig under navnel F/o!-en L Fleri uetydet;ge vandløb støder lil og hele dc! interesserede

areal var på 525 hå, hvorafde 220 ha udgjodes afES /nose, afdis-se var 160 ha uopdyrkede.

I derølgendeårgik mdnsåisanBmed luh'\eringen Dcr blev

gru!eL lanaler. som .kulle lmn.porlere al\andingcn rilde oftentli

48

ge vandløh Arealerne blev pløjet med €n stor hedeplov, som kun-neplø.ie ned til I meters dybde Dybdepløjningen var afhængie afdyndlagers tykkelseog man søgtealtid at pløjeså dybt såman fiket sandlag med op, som var lige så lykt som dyndlaget. Der fremkom således en dyb og bred fure som var ret stiv. Furen faldt ikkeheit sammen og der dannedes således hulrum i jord€n, hvorisen-nem vandet kunne sive ud lil afvandingssyst€met. De lørste år av-lede man gode afgrøder afrug og mest havre. Senere har man medheldanvendt alle former for lradirionel planteavl. Derblev foretaget en effektiv j ordfordeling, hvor statens jordlovsudvala opkøbtede mange smålodder, som blev sammenlag! og aftændet i saml€-d€ arealer til de nærmestboende gårde i Alling og Lund ejen-

Søgaa,'d ligger i mos€ns udkani. Allerede i4oerne - endnu førnogen drømte om opdyrkning, - endnu før nogen spekulerede iom de overhovedet havde nogen retligheder i form alejer eller le-jer€senskab i mosen, fristedes ejerne på Søgdrd af muligh€den forat lade gårdens køer gå på græs på de rh€rr€løse< arealer, somjo græssede godt i de tørre somre Det var ikke unaturligt, al tan-kerne om opdyrkning af mosen var redebon da projektei end€ligtonede irem i 1951.

Ved jordfordelins€n iik Søadrd lillag! ca. 40 tdr land af d€nopdyrkede mose. Gården var oprindelis på 38 tdr land, men ca.halvdelen afdisse var vandlidende. d€lvis mose. Arealet var nabolil ES rrose og nød således godt afden store afvanding. Samlel be-lød der for gårdens drift el stort plus. En no.mal besætning førden lid lå på l2 køer samt opdræt og er svinehold. Der øgede tilliggende og de iorbedrede arealer gav gode muligheder for en stærkøget produktion, hvor koholdet kunne bevares og udbygAes.

Sådan sik der en lang række landbrug i Skovlund sogn, somfik en stærk tikræng! forøgelse afarealernq som gav mulighed foret fortsai ag€r- og kvægbrug.

Der høstes havre i Eg mose 1962.

19

Ja, - det er 30 år sidcn kultiverinser af t8 tnor" begvndle l de

første20 år,opl-ørte< dcn sig pænt Furenernu tgcnnemt'ræDdt(d.v.s. at mosens oprindelige lvnglag, som i sin tid blcv nedpløjet'nu er omsal- Jorden ef således faldel sammen og de oprindeligchulrum er væk, hvorfor den isen bliver vandlidende på de lavere

liggende sleder, og - en lraditionel dræning er påkrævel'_-Man har gennem kulliveringen skabt et stvkker agerlaDd af

mos€ns skjulte riSdomme, som nu kræver Å8elltd?rr pasnrng.

nåske skaljorden >købes< €ngans tilDer er nbk al raee ldl pa for hrer n) Seneralion der vol'er ril.

- rnan må håbe rr lipr Åkj.er vdd'g har rcr nar han oprrm''r Fk

" >Da slår cn nY tids bonde På sin loft

og lytter ud mod andre lærkesange'mcns himlcn maler blåt sit sommerloft,og rugen gulnes lret om lig og vange<.

Som Es /?losp hialp og udiordrede forriden, vil den allid' - som

moser ir flest - lil hvci en tid ,kræve< en ,nv lids bondc på sin

toll(

30 år efier