Mordet

på Skoen

Skoen som blev myrdet af en sten!

MORDET PÅ SKOEN

Alle de sten, som jeg ramte. Jeg hader grusstier som

pesten! Det er det værste jeg ved, og jeg hader, når

min ejer tager mig med ud på sine lange gå ture. Mit

partner hadede det også, og en dag skete det værst

tænkelige! Vi gik på en smal grussti med hække i og

træer langs siden, men så gik det galt! Bob ramte en

skarp sten, og han blev skåret op,

i forenden af skoen. Man kunne høre

at det gjorde ondt,

for des længere vi gik, des mere

knirkede han. Jeg kunne ikke holde det

ud, og da vi kom hjem, da døde han

endelig, og han slap for sine lidelser,

men jeg vidste, at jeg måtte finde stenen,

som myrdede Bob.

Det er nu en måned siden, at Bob blev myrdet!

Jeg, og min nye Partner ”Højre” skal nu ud til stedet,

hvor Bob bled myrdet. Jeg kigger mig omkring ud af

snørrebåndshullerne, og jeg har en uhyggle anelse

om, at stenen ligger og venter, på den næste udskyl-

dige sko, som kommer forbi.

Jeg måtte finde den, inden at den for alvor kom i

gang med mordene. ”Vi skulle jo nødig anskaffe os

en Skoseriemorder”, mumlede jeg til Højre, ”vi må

hellere fange ham hurtigt”. ”Det var lige her om-

kring, at han blev myrdet, jeg kan mærke det på

sandkornene” sagde jeg lavt til Højre.

3 minutter senere så jeg stenen. Den lå bare der, på

sin egen udspekulerede måde, og ventede på at en el-

ler anden trådte forkert, så han kunne lemlæste og

muligvis dræbe skoen. Århundredets værste skomor-

der. ”Jeg må udslette den” råber jeg til Højre, og han

svarede ”Enig”.

Vi nærmer os hur-

tigt skoen, og jeg

sparker ud efter

den, men jeg ram-

mer forbi. Jeg

prøver igen, den-

ne gang var det pletskud, men stenen rykkede sig ik-

ke en meter. Dem var stor og tung, og jeg kunne høre

Fod pive, fordi han havde ondt.

Jeg sparkede alligevel ud efter ham igen, og denne

gang virkede det. Der røg en flinge af stenen, og jeg

hørte den skrige! ”AAAAAAAAARGH”. Det gjorde

ondt, men jeg vidste, at den fik, hvad den fortjente,

og det gjorde mig glad indeni. Denne sten havde

myrdet Bob, min bedste ven, som jeg havde oplevet

alle gåture, løbeture eller rejser sammen med.

Jeg fik et adrenalin kick. Jeg beordrede Fod, til at

sparke, sparke, sparke og sparke!

DØØØØØØØØØØØØØØ, råbte jeg og der røg et

stykke - var skadet, men så fløj jeg lige pludselig,

og landede i et krat. Jeg var røget af Fod. Jeg kun-

ne se de ledte efter mig, men de kunne ikke finde

mig. Fod kom tættere på mig, på et tidspunkt var

han kun under 1 meter fra mig, men han så mig ik-

ke. Stenen havde taget mig med i døden, men det

var det hele værd. En skomorder var sat ud af spil-

let, og jeg var en helt inden for skoenes verden.

Det var en fantastisk

følelse.