momsvejledning - pwc · 2017. 12. 19. · momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner....

Momsvejledningfor regulerede uddannelsesinstitutioner

November 2017

2 Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner 2 Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner

Indledning 3

Momslovens § 9 4

Moms på indtægter 6

Handel med udlandet 12

Omvendt betalingspligt på mobiltelefoner 14

Fradragsret hos SKAT 16

Energiafgifter 24

Momskompensationsordningen 27

Kontakt 35

Indhold

Denne publikation er udarbejdet alene som en generel orientering om forhold, som måtte være af interesse, og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Du bør ikke disponere på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i denne publikation, uden at indhente specifik professionel rådgivning. Vi afgiver ingen erklæringer eller garantier (udtrykkeligt eller underforstået), hvad angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der findes i publikationen, og, i det omfang loven tillader, accepterer eller påtager Pricewaterhouse Coopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, dets aktionærer, medarbejdere og repræsentanter sig ikke nogen forpligtelse, ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du eller andre handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i publikationen, eller for eventuelle beslutninger truffet på baggrund af publikationen.

© 2017 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettig heder forbeholdes. I dette dokument refererer “PwC” til PricewaterhouseCoopers Stats autoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af Pricewaterhouse Coopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.

Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner 3

Vi oplever ofte, at moms på uddannel-sesinstitutioner mange steder betragtes som et onde – sådan behøver det dog ikke at være.

Tidligere var uddannelsesinstitutioner med de aktiviteter og den praksis, der var på institutionerne, i det store hele fritaget for betaling af moms på deres indtægter og levede derfor en relativt ukompliceret tilværelse. En tilværelse, hvor de fleste regulerede uddannelsesinstitutioner tilmed får og fik udgifter til moms kompenseret hos Undervisningsministeriet.

Der er dog de senere år sket et skifte, hvor både aktiviteter og indtægter på institutionerne er blevet flere og mere forskelligartede, men også skifte i retning af, at SKAT har fået et stadigt større fokus på uddannelsessektoren, hvor praksis udvikler sig hastigt i øjeblikket.

Tilmed har SKAT gennem deres kontrol af offentlige virksomheders regelefterlevelse været på besøg hos en række institutioner, som ikke har haft kontrolbesøg i en menneskealder.

Momsen er så at sige kommet på skoleskemaet. Vi tror, at den er kommet for at blive.

Ud over SKATs øgede fokus har en række institutioner – bl.a. i samarbejde med os – fået øjnene op for, at momskompensationsordningen ikke kompenserer for afgifter på el og vand, hvilket

mange steder udgør betragtelige beløb. Retten til refusion af disse afgifter afhænger af størrelsen af de momspligtige indtægter, og derfor er det bl.a. meget relevant og interessant at sikre, at der bliver afregnet moms af de indtægter, der nu engang skal afregnes moms af.

I dag er uddannelsesinstitutioner som altovervejende hovedregel fritaget for moms på hovedparten af deres indtægter – fx taxametertilskud, deltagerbetalinger mv. – hvilket skyldes et politisk ønske om at gøre uddannelse så prisbilligt for forbrugeren som muligt.

Ud over disse indtægter har institutioner i dag ofte en række andre indtægter, som skal håndteres og vurderes momsmæssigt. Det kan være salg af kopier til elever, kantinedrift, udlån af personale til andre institutioner, udlejning af antennepositioner til teleselskaber, udlejning af fast ejendom, fester og en masse andre ting. Ud over at den enkelte leverance skal kvalificeres i en momsmæssig sammenhæng, gælder der dog også særlige regler for salg mellem statslige institutioner inden for samme ministerområde, som betyder, at leverancer kan være momspligtige ved salg til én institution, hvorimod der ikke skal opkræves moms ved salg til en anden institution.

Vejledningens opbygningDenne vejledning vil først behandle og beskrive, hvordan moms skal håndteres

på en række forskellige indtægter, startende med leverancer mellem statslige selvejende institutioner inden for samme ministerområde. Derefter vil den beskrive de nye regler om omvendt betalingspligt på mobiltelefoner og videre beskrive fradragsret for momsen og de regler, der gælder, når momsen søges retur på momsangivelsen hos SKAT, som har forrang for kompensationsordningen.

Derefter bevæger vi os til fradrag for energiafgifter, inden vejledningens sidste afsnit omfatter Undervisningsministeriets momskompensationsordning.

Vejledningen indeholder en række af de mest almindelige problemstillinger, men for de fleste institutioner kan og vil der opstå situationer, der ikke er beskrevet i denne vejledning eller noget andet sted.

PwC har stor erfaring med uddannelsesinstitutioner fra privat og efterskoler til de forskellige ungdomsuddannelsesinstitutioner og sidst men ikke mindst institutioner for videregående uddannelse. Vi har med andre ord oplevet det meste før og har derfor en stor paratviden, når det kommer til uddannelsesinstitutioners momsforhold og de udfordringer og muligheder, der er.

Hvis I har et større behov for viden om moms, end denne vejledning kan dække, vil vi derfor hellere end gerne vise jer, hvad vi kan.

Indledning

4 Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner

Momsloven indeholder i § 9 en bestemmelse, som placerer leverancer mellem offentlige institutioner inden for samme ministerområde helt uden for momssystemet. Leverancer mellem sådanne to institutioner eksisterer altså ikke momsmæssigt, og det har den konsekvens, at der ikke skal betales moms af disse leverancer, ligesom der heller ikke er momsfradrag (toldmoms) for omkostninger, der direkte kan henføres til disse salg.

For fællesomkostninger – omkostninger der både vedrører leverancer uden for momsloven og omkostninger inden for momsloven – skal der beregnes en delvis fradragsret. På side 16 beskrives nærmere, hvordan denne delvise fradragsret skal beregnes.

En institution skal, for at være omfattet af bestemmelsen i § 9, være fuldt ud omfattet af forvaltnings og offentlighedsloven, hvilket primært omfatter gymnasier, VUC’er, professionshøj-skoler, universiteter, social og sundhedsskoler, martitime samt erhvervsakademier. Nogle institutioner, ud over de nævnte, har dog aktivt tilvalgt at være en del af den offentlige forvaltning, og der er også tilfælde, hvor en teknisk skole eller en handelsskole er omfattet af moms lovens § 9.

Momslovens § 9

Hvem er typisk Undervisnings- Uddannelses-omfattet af § 9? ministeriet og Forsknings- ministeriet

Tekniske skoler Nej *

Handelsskoler Nej *

AMU-centre Nej *

Landbrugsskoler Nej *

Social- og sundhedsskoler Ja

Kombinationsskoler Nej *

Almene gymnasier Ja

HF Ja

VUC Ja

Professionshøjskoler Ja

Erhvervsakademier Ja

Maritime Ja

Medie- og journalisthøjskolen Ja

* Disse skoler kan være omfattet af § 9, såfremt de aktivt har tilvalgt at være fuldt ud omfattet af forvaltnings- og offentlighedsloven, og det fremgår af institutionens vedtægter, eller hvis institutionen er omfattet af forvaltnings- og offentlighedsloven gennem fusion med andre institutioner.

Fællesudgifter(kan ikke allokeres)

Momsfritagneaktiviteter

Intetmomsfradrag

Momspligtigeaktiviteter

Fuldtmomsfradrag

Aktiviteter udenfor momsloven

Intetmomsfradrag

Eventuelmomskompensation

§ 9Intet

moms-fradrag

Eventuelkompen-

sation

§ 9


Uddannelses- og Forskningsministeriet (Uddannelsesministeriet)

UndervisningsministerietUddannelsesministeriet Undervisningsministeriet

Momsfri § 9

Momspligtig

Statsligselvejendeinstitutioner

omfattet af offent-lighedsloven og

forvaltnings-loven

Selvejendeinstitutionuden for

offentlighedslovenog forvaltnings-

loven

Erhvervs-akademi

Professions-højskole


Erhvervs-akademi

Gymnasium

VUCGymnasium

VUC

TekniskskoleHandels-

skole

Uddannelsesministeriet Undervisningsministeriet

Momsfri § 9

Momspligtig

Statsligselvejendeinstitutioner

omfattet af offent-lighedsloven og

forvaltnings-loven

Selvejendeinstitutionuden for

offentlighedslovenog forvaltnings-

loven

Erhvervs-akademi



Erhvervs-akademi

Gymnasium

VUCGymnasium

VUC

TekniskskoleHandels-

skole


KantinerStørstedelen af alle uddannelsesinstitutioner har en kantine, som sælger mad og drikke til elever, personale og gæster.

Når en institution har salg fra en kantine, skal salget i udgangspunktet behandles som et almindeligt salg, uanset om der sælges til elever, personale eller gæster. Det vil sige, at institutionen skal betale moms af det beløb, der modtages som betaling.

Der er dog enkelte situationer, hvor dette udgangspunkt ikke gælder. Disse situationer gennemgås i de følgende to afsnit.

SkolehjemHvis institutionen har tilskudsberettigede ”kostelever” – det vil sige elever, som også bor på institutionen – er salg af mad momsfrit, hvis betalingen for maden er en del af den samlede betaling for undervisning, ophold og mad.

Hvis kosteleven køber mad på institutionen, og det ikke er en del af den samlede pakke, og eleven derfor betaler særskilt for dette, er salget momspligtigt.

Salg til personale til under kostprisInstitutioner, som sælger mad til personale til en lavere pris end kostprisen, er omfattet af kantinemomsreglerne. Dette gælder dog ikke, hvis

maden også overvejende sælges til andre – fx elever – til samme pris.

Kantinemomsreglerne medfører, at institutionen ikke skal afregnesalgsmoms af den betaling, der rent faktisk modtages fra personalet.Salgsmomsen beregnes i stedet for af produktionsprisen, eller alternativt – hvis maden også sælges til andre end personalet – den pris andre skal betale for maden.

Det er muligt at anvende en forenklet beregning af kantinemoms. Beregningen foretages på følgende måde:

I beregningen skal kun råvarer, ekstern arbejdskraft og lønninger, der vedrører levering af mad til personale, indgå.Der skal således ske en fordeling af disse mellem hhv. personalesalg samt andre salg.

Konsulent- og rådgivningsydelserInstitutioners salg af konsulent og rådgivningsydelser er momspligtige.

Konsulent og rådgivningsydelser er kendetegnet ved, at de primært er rettet mod en enkelt eller en mindre kreds af virksomheder og indeholder ofte en analyse og løsningsmodel af en given situation. Dette adskiller sig fra undervisning og kurser, som typisk retter sig mod en bredere kreds af virksomheder eller personer, og som er på et mere overordnet niveau.

Salg af konsulent og rådgivningsydelser til institutioner inden for samme ministerområde kan være fritaget efter momslovens § 9.

Undervisning og kurser– deltagerbetaling Kompetencegivende undervisning er altid momsfritaget, uanset hvordan det udbydes, og hvem det rettes mod. Deltagerbetaling til en kompetencegivende uddannelse er derfor momsfritaget.

Anden undervisning og kursusvirksomhed – som foregår på uddannelsesinstitutionerne – er i udgangspunktet også fritaget for moms.

Momsfritagelsen gælder dog ikke for faglige kurser, der afholdes med gevinst for øje, og primært er rettet mod virksomheder eller andre institutioner. Disse kurser er momspligtige.

Moms på indtægter

Eksempel:Råvarer: 100Ekstern arbejdskraft: 50Lønninger til eget personale beskæftiget i kantinen: 200Kantinemoms = ((100 + 5 ) + (50 + 200) - 62,5) * 25 % = 73,125

Kantinemoms = (Indkøbspris af råvarer + 5 %) + (ekstern arbejdskraft anvendt til indkøb, tilberedning mm. + lønninger til eget personale beskæftiget i kantinen) - 25 % * 25 %


Udlejning af lokalerLokaleudlejning og øvrig udlejning af fast ejendom er ”født” momsfritaget. Institutionen kan under visse betingelser ansøge om en frivillig registrering for udlejning af fast ejendom, hvorefter udlejningen bliver momspligtig.

Udlejning til institutioner inden for samme ministerområde kan være fritaget efter momslovens § 9.

Herunder følger en gennemgang af visse typer af udlejning af fast ejendom.

Udlejning af værelserHvis der udlejes værelser til institutionens egne elever, er udlejningen altid momsfritaget uanset ud lejningens længde.

Udlejer institutionen også værelser til andre, er udlejning med varighed over én måned momsfritaget, mens udlejning med varighed under én måneder momspligtig.

Udlejning af lokalerUdlejning af kursus og undervisningslokaler er momsfritaget, medmindre institutionen også leverer mad og/eller drikkevarer, og servering sker i lokalerne. Er det tilfældet, er hele udlejningen momspligtig.

Ofte vil udlejningen af et lokale omfatte forskellige former for udstyr. Udlejes udstyret særskilt, er det momspligtigt.

Da udlejning kan omfatte både momspligtig udlejning af udstyr og

momsfri udlejning af et lokale, kan det i praksis være vanskeligt at vurdere, om det, der primært udlejes, er et lokale eller udstyr.

Af praksis fremgår, at hvis der sammen med lokalet udlejes ”almindeligt” udstyr, som fx en projektor, er udlejningen momsfri.

Udlejes der et lokale med ”specielt” udstyr, er vurderingen mere vanskelig, og praksis er ikke entydig. Således er udlejning af et fuldt udstyret EDBlokale momsfrit, mens udlejning afet fuldt udstyret motionslokale er momspligtigt. Vi vil derfor altid anbefale at foretage en konkret vurdering, når der udlejes mere end blot et lokale.

Hvis udlejningen retter sig mod virksomheder eller andre, som kan fradrage moms, kan det være en fordel at ansøge om en frivillig registrering for udlejning af lokalet. Lejen skal da tillægges moms, og der er ret til fradrag – helt eller delvist – via momsangivelsen.

Udlejning af parkeringspladserUdlejning af parkeringspladser på uddannelsesinstitutioner er momspligtigt.

Udlejning af anden fast ejendom Udlejning af anden fast ejendom – fx et landareal – er fritaget for moms, med mindre der ansøges om en frivillig registrering.

Udlejning af fast ejendom Momspligtigt Momsfritaget

Værelser til elever X

Værelser til andre over én måneds varighed X

Værelser til andre under én måneds varighed X

Udlejning af ”alm.” udstyrede undervisningslokaler X (mulighed for

frivillig registrering)

Udlejning af undervisningslokaler med servering X

Udlejning af ”specielt” udstyrede lokaler X

Udlejning af anden fast ejendom X (mulighed for

frivillig registrering)

Parkeringspladser X


Bøger, print, kopier og undervisningsmaterialeInstitutioners salg af bøger, print, kopier, undervisningsmateriale mm. er momspligtigt bortset fra de enkelte situationer, som fremgår herunder.

UndervisningsmaterialerSalg af undervisningsmaterialer, der er uomgængeligt nødvendige for undervisningen, er momsfritaget. Et typisk eksempel er materialesamlinger udarbejdet af institutionen til brug for undervisningen. Salget må derudover

ikke være i direkte konkurrence med private leverandører, som skal afregne moms af deres salg, hvorfor salg af mere generelle undervisningsmaterialer som lærebøger, lommeregnere mv. er moms pligtige, på trods af at de er direkte nødvendige for undervisningen.

ErstatningsbøgerDe fleste institutioner udlåner lærebøger til elever til brug i under visningen.

Bortkommer bøgerne, bliver eleverne ofte pålagt at betale et beløb svarende

til den bortkomne bogs værdi. Denne type af erstatninger skal institutionen ikke afregne moms af, da de falder helt uden for momsloven.

Udlejning af mobilmaster/antennepositionerInstitutioners udlejning af mobilmaster og antennepositioner er momspligtigt.

Udlejning af personaleUdlejning af personale – herunder lærere – er momspligtigt.


Udlejningen kan momsfritages som en selvstændig levering af under visning.

Det kræver dog, at der leveres mere end udlejning af ”arme og ben”, og der skal nærmere være tale om en samlet undervisningspakke.

Hvis en institution har givet en ansat tjenestefri – fx til faglige aktiviteter – og modtager godtgørelse af den ansattes løn, i eksemplet fra en fagforening – falder betalingen helt uden for momsloven, og godtgørelsen skal ikke tillægges moms.

Hvis personaleudlejning sker til visse institutioner inden for samme ministerområde, kan udlejningen dog være fritaget efter momslovens § 9.

Udlagt undervisning og andre underleverandørydelserSKAT har i praksis slået fast, at de anser udlagt undervisning som værende momsfritaget, når betaling opkræves efter 1. september 2015.

Fester og andre arrangementerAfholdelse af fester – uanset om det er skolen eller en elevforening, derafholder dem – er momspligtigt. Uanset om festerne afholdes af institutionen eller af en elevforening, er der, såfremt foreningen eller institutionen ikke er momsregistreret i forvejen, en omsætningsgrænse på 50.000 kr. Hvis den totale momspligtige omsætning i løbet af en 12 måneders periode holder sig under denne, er der ikke pligt til momsregistrering

Der kan opnås særskilt momsfritagelse for denne type arrangementer, hvis hele overskuddet anvendes til almennyttige formål (fx uddeling til ulands-bistand). Der skal ansøges forud om momsfritagelse ved SKAT for hvert enkelt arrangement.

Salg af egenproducerede varer og ydelserSalg af varer og ydelser, som er pro duceret af elever som et led i under visningen, er momspligtigt. Dette kan fx være træskure, legehuse, frisørydelser mv.

Dog er institutioners salg af materialer, der indgår i et svendestykke, til den elev der har udført svendeprøven, momsfritaget.

Salg af udstyr mv.Om salg af udstyr er momspligtigtafhænger af, om institutionen har haft ret til fradrag via momsangivelsen – enten helt eller delvist – ved indkøbet.

Hvis institutionen har haft ret til fradrag (også selvom man ikke har taget fradraget), er salg af udstyr momspligtigt, også selvom der kun er taget delvist fradrag ved SKAT.Hvis udstyret kun har været anvendt til momsfritagne aktiviteter og derfor ikke har givet ret til fradrag via momsangivelsen, er salget derimod momsfrit.

Salg af udstyr skal holdes uden for beregningen af momsfradragsretten, hvis salgsprisen pr. enhed ekskl. moms overstiger 100.000 kr.

Udlejning af computereInstitutioners udlejning af computere og andre løsøregenstande til elever er momspligtigt. Betaler eleven et depositum ved lejeperiodens begyndelse, skal der betales moms af dette depositum.

Institutionen kan – når depositummet tilbagebetales – regulere momsen for den del af depositummet, der er betalt tilbage til eleven.

Salg af computere, der har været udlejet med moms, er momspligtigt.

TilskudTilskud kan, afhængigt af omstændighederne, være både momspligtige, momsfrie og falde helt uden for momssystemet. Tilskud, der falder uden for momssystemet, skal der ikke afregnes moms af, da det sidestilles med en gave.

Det afgørende for vurderingen af et tilskud er, om den, der yder tilskuddet, stiller krav om en modydelse, enten i form af en konkret modydelse (rapport, analyse mv.) eller i form af nedsættelse af prisen på et produkt (skolemælk, deltagerbetaling mv.).

Er der krav om en modydelse, er tilskuddet som udgangspunkt momspligtigt. Er tilskuddet givet til undervisnings formål, kan det dog være momsfrit.

Inden 1. januar 2017 faldt størstedelen af tilskud fra kommuner, regioner og stat uden for momsloven. SKAT har dog


– fra 1. januar 2017 – ændret praksis, således at de tilskud, der gives/måles pr. elev, anses som betaling for en konkret levering af undervisning, som dog ofte er fritaget.

Dette har som konsekvens, at fradragsretten for mange institutioner ændres væsentligt (se side 18) samt at alle institutioner nu må anses for afgiftspligtige personer, og dermed er omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt på bl.a. mobiltelefoner (se mere side 14).

Derudover falder størstedelen af diverse projekttilskud uden for momslovens anvendelsesområde.

I nogle tilfælde vil et tilskud også blive givet til flere institutioner i forening. I praksis vil momsfriheden være sikret, hvis alle institutioner står på tilsagnsskrivelsen.

Ekskursioner og studietureSKAT har i nyere praksis slået fast, at deltagerbetaling til ekskursioner og studieture skal anses som momsfritaget betaling til undervisning.

Rykkergebyrer Rykkergebyrer falder uden for momssystemet. Der skal derfor ikke beregnes moms af rykkergebyrer, ligesom de ikke medgår ved beregning af fradragsretten.

Psykologordninger og andre sundhedsydelserVed vurderingen af psykologordninger og andre sundhedsydelser, som en

institution leverer til elever på andre institutioner mod betaling, er to ting afgørende for, om leveringen er momsfritaget.

BehandlingskravFør en psykologordning eller en anden sundhedsydelse er momsfritaget, er det et krav, at ydelsen leveres som led i behandlingen af en sygdom. Der kan fx være tale om behandling af depression, angst eller andre sygdomme. Sundhedsydelser, der ikke leveres som led i en behandling, fx coachingsamtaler og anden personlig rådgivning, er momspligtige ydelser.

UddannelseskravUd over behandlingskravet skal sundhedsydelsen udføres af en tilstrækkeligt uddannet person. Psykologer opfylder uddannelses kravet sammen med blandt andet ergoterapeuter, fysioterapeuter og andre faggrupper omfattet af autorisationsloven.

Er både behandlings og uddannelses kravet opfyldt, er ydelsen momsfritaget, alternativt er ydelsen momspligtig.

Viderefakturering/udlægMomsmæssigt skal udlæg og viderefakturering behandles forskelligt. Efter som begreberne oftest bruges i flæng, kommer her en kort beskrivelse af de momsmæssige konsekvenser ved brug af henholdsvis udlæg og viderefakturering. Udlæg er reguleret i momslovens § 27, mens viderefakturering følger de almindelige momsregler.

UdlægMomsmæssigt er der tale om et udlæg, når en virksomhed ”midlertidigt” afholder udgiften i den endelige kundes navn og for dennes regning. Det betyder, at den originale faktura for udgifterne skal overdrages til kunden, der i sidste ende skal afholde udgiften og således kan fradrage et eventuelt momsbeløb.

Ved at anvende reglerne for udlæg, er det muligt at holde visse beløb uden for momsgrundlaget, når de ”videresæl g es” til vedkommende, på hvis vegne udgiften er afholdt. Det betyder, at der ikke skal beregnes moms af udlægget, og der kan ske overdragelse uden moms.

For at bruge udlægsreglerne skal følgende betingelser være opfyldt:

• Udgiften skal være afholdt i købers navn. I praksis kan det være tilstrækkeligt, at købers navn blot fremgår af bilaget

• Udgiften skal være afholdt for købers regning

• Fakturaen skal registreres på en udlægskonto (balancekonto).

Udgifter i forbindelse med salget, som sælgeren er forpligtet til at afholde, fx kilometergodtgørelse eller time/ dagpenge, kan ikke holdes uden for momsberegningen som udlæg, da udbetalingen af godtgørelsen ikke opfylder ovennævnte betingelser.

Hvis betingelserne for at anvende udlægsreglerne ikke er opfyldt, skal der


beregnes moms af den leverance, som udlægget knytter sig til.

ViderefaktureringNår en momspligtig leverance viderefaktureres, gælder momslovens almindelige regler, medmindre udgiften behandles efter særlige regler om udlæg:

a) Viderefakturering af en momspligtig vare eller ydelse, fx hotel:

• Der skal moms på salget • Fuldt momsfradrag.

b) Viderefakturering af momsfri vare eller ydelse, fx flybillet/taxi/psykologbehandling (forudsat den eksakte udgift viderefaktureres):

• Ingen moms på salget • Intet momsfradrag.

Arbejde på bygninger udført af egne ansatte (byggemoms)Institutioner, der for egen regning og ved hjælp af egne ansatte opfører, ombygger og/eller moderniserer bygninger, skal betale moms af detarbejde, institutionens ansatte udfører.

Statsligt selvejende institutioner er dog ikke omfattet af reglerne om byggemoms.

Reparation og vedligeholdelse på bygninger for mere end 100.000 kr.

ekskl. moms årligt sidestilles med om bygning og moderniseringsarbejde. Grænsen på 100.000 kr. er samlet for institutionen og ikke pr. bygning.Momspligten gælder dog kun for bygninger. Andet arbejde på fast ejendom – fx opførelse af et hegn – skal der ikke beregnes moms af. Momsen beregnes på baggrund af en fiktiv salgspris, som skal omfatte omkostninger til løn, materialer, indirekte omkostninger samt normal avance. Momsbeløbet beregnes altså af et grundlag, der svarer til en uaf hængig leverandørs pris.

Beregningen kan foretages på en række forskellige måder. I praksis er den enkleste løsning dog at anvende en uafhængig håndværkers timesats, da denne indeholder timeløn, indirekte omkostninger og avance. Dertil kommer materialernes pris tillagt ”normal” avance – i praksis accepteres mellem 5 % og 10 %.

Byggemoms skal angives som salgsmoms på momsangivelsen og tæller med som momspligtig omsætning ved beregning af den delvise fradragsret. Byggemoms er derfor positivt for institutioners ret til fradrag for energiafgifter, ligesom institutionen ofte kan få den betalte moms refunderet via momskompensationsordningen eller hos SKAT.

SolcellerSalg af el er en momspligtig aktivitet. Et eventuelt salg af overskydende produktion af el til elnettet skal der således afregnes moms af.

Eksempel – ombygning af

undervisningslokale af egne ansatte

Timer anvendt: 100

Uafhængig håndværkers timesats: 500 kr.

Indkøbte materialer til ombygning: 75.000 kr.

Normal avance på materialer: 10 %

Byggemoms =

(100 * 500 + 75.000 * 1,1) * 25 % = 33.125 kr.


Når der handles over landegrænser, har det betydning, om der handles med varer eller ydelser. Det har ligeledes betydning, om der handles inden for EU, eller om køber eller sælger er bosiddende uden for EU, og om varen/ ydelsen krydser EU’s ydre grænse.

Endelig har det betydning, om parterne er momspligtige personer (virksomheder, institutioner mv.) eller private.

Hvordan handel med udlandet moms mæssigt skal behandles er beskrevet iskemaet på næste side. Der tages alene udgangspunkt i handel mellem momspligtige personer.

Registreringspligt for indkøb i andre EU-landeInstitutioner, der indkøber varer iandre EUlande, skal momsregistreres for erhvervelse af varer, når institu tionen har indkøbt for over 80.000 kr. ekskl. moms i løbet af et kalenderår.

Institutioner, der indkøber ydelser i andre EUlande, skal momsregistreresfor at beregne moms efter principperne efter omvendt betalingspligt fra første krone.

Momsregistrering i disse tilfælde medfører dog ikke, at institutionen skal beregne salgsmoms, hvis omsæt ningsgrænsen på 50.000 kr. ekskl. moms årligt ikke er nået.

Handel med udlandet


Momspligtig dansk person Varer Ydelser

Inden for EU

Uden for EU

Inden for EU

Uden for EU

Køb af varer• Der skal beregnes moms i Danmark (erhvervelsesmoms)

Krav til køber:• Skal oplyse momsnummer til sælger i et andet EU-land• Skal beregne erhvervelsesmoms i Danmark• Hvis levering ikke sker i Danmark, vil moms skulle

behandles efter det respektive lands regler

Køb af varer• Der skal beregnes moms i Danmark (importmoms)

Krav til køber:• Ved indførsel skal momsnummer oplyses

Salg af varer• Fakturering skal ske uden moms

Betinget af, at • køber har opgivet et gyldigt momsnummer• der foreligger gyldig transportdokumentation

for transport ud af Danmark

Salg af varer• Salg kan ske momsfrit

Betinget af, at• der foreligger gyldig transportdokumentation for transport

ud af Danmark. Udførsel skal angives til de danske myndigheder, hvilket sker ved enhedsdokumentet, som skal følge varen ud af EU (sælger skal efterfølgende opbevare dette)

Køb af ydelser• Der skal beregnes moms i Danmark (omvendt betalingspligt)

Krav til køber:• Skal oplyse momsnummer til sælger i et andet EU-land• Visse ydelser medfører, at moms skal afregnes i sælgers land. Så kan der evt. søges momsrefusion*

Køb af ydelser• Der skal beregnes moms i Danmark

(omvendt betalingspligt)• Hvis faktura er udstedt med moms, er der eventuelt

mulighed for at søge denne refunderet. Der foreligger en række ydelser**, hvor køber ikke skal beregne dansk moms af købet, når udnyttelse sker uden for EU

Salg af ydelser• Salg skal ske momsfrit • Køber skal selv foretage momsafregning

Betinget af, at• momsnummeret oplyses

Der gælder særregler for visse ydelser*, hvor dersker fakturering med moms

Salg af ydelser• Salg skal ske momsfrit• Køber skal selv foretage momsafregning • Der foreligger en række ydelser**, hvor sælger skal

afregne moms i Danmark, hvis ydelsen udnyttes i Danmark

* Dette gælder blandt andet for udgifter til hotel og restauration i andre EU-lande. Der er evt. mulighed for at søge momsen refunderet fra skattemyndighederne i det pågældende land. Refusionsanmodningen foretages fra Tastselv på skat.dk

** Følgende ydelser er omfattet af udnyttelseskriteriet: - Overdragelse af rettigheder, varemærker, fællesmærker og mønstre samt andre lignende rettigheder - Reklameydelser - Ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører, projekteringsvirksomheder, advokater og revisorer samt andre lignende ydelser, databehandling og

meddelelse af oplysninger - Påtagelse af forpligtelse til helt eller delvist at undlade udøvelse af en erhvervsmæssig virksomhed eller brug af én af de rettigheder, der er nævnt i

dette afsnit - Bank-, finansierings- og forsikringsvirksomhed bortset fra udlejning af bankbokse - Levering af arbejdskraft - Udlejning af løsøregenstande bortset fra transportmidler - Adgang til naturgas- og elektricitetsdistributionssystemer samt transport eller transmission gennem sådanne systemer og andre direkte forbundne tjenester - Teleydelser - Radio- og tv-spredningstjenester.


Fra og med 1. juli 2014 indførte man i Danmark en omvendt betalingspligt på mobiltelefoner, tablets mv. for at imødegå momssvindel med disse produkter. Med reglen er det blevet købers ansvar at afregne momsen – hvor det tidligere var sælgers ansvar.

Hvilke varerDen omvendte betalingspligt omfatter følgende varegrupper:

• Mobiltelefoner• Tablets• Spillekonsoller• Bærbare computere• Integrerede kredsløbsanordninger.

Reglerne omfatter også tilbehør – fx en mus – såfremt den sælges sammen med et af ovenstående produkter og i samme antal.

I tabellen på næste side har vi forsøgt at give et overblik over hvilke produkter, der er omfattet af reglerne, og hvilke der ikke er.

Hvilke købereDen omvendte betalingspligt kommer i spil, når varerne købes af en ”afgiftspligtig person”. Den omfatter almindelige momspligtige virksomheder, men også institutioner mv., hvor indkøbet sker til en aktivitet inden for momslovens anvendelsesområde, hvad enten denne er momspligtig eller moms fritaget.

Afgiftspligtige personer er således også en række momsfritagne virksomheder herunder bl.a. også uddannelsesinstitutioner, såfremt institutionen har en deltagerbetaling til undervisningsaktiviteten.

Frem til og med 2016 er institutioner, der udelukkende er finansieret af taxametertilskud, ikke registreringspligtige, da institutioner, der udelukkende finansieres af taxametertilskud, ikke er afgiftspligtige personer, men med den praksisændring, der er varslet af SKAT omkring taxametertilskud, vil samtlige institutioner fra og med 1. januar 2017 være afgiftspligtige personer og dermed være forpligtede til at lade sig registrere, når der købes denne type itudstyr fra andre end detailleddet.

Hvilke sælgereReglerne gælder for alle sælgere af førnævnte produkter med den undtagelse, at detailledet – forstået som sælgere, der sælger mere end 50 % af de førnævnte produkter til private – ikke er omfattet, uanset hvem de sælger til.

Vi vil generelt anbefale, at hvis man modtager en faktura inkl. moms, retter man henvendelse til sælger og beder om en nærmere forklaring på opkrævning af momsen. Hvis sælger angiver, at vedkommende overvejende sælger til private, gemmes dette som dokumentation for, at momsen er opkrævet med rette. Hvis man ikke foretager sig noget, risikerer man at blive nægtet fradrag for den opkrævede moms.

AngivelseNår der købes med omvendt betalingspligt, skal der beregnes 25 % moms af de relevant varelinjer. Denne moms skal indberettes i rubrikken ”salgsmoms” sammen med institutionens øvrige salgsmoms.

Omvendt betalingspligt på mobiltelefoner


Hvilke produkter er omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt?


Hvad Definition EksemplerHvad er omfattet

EksemplerHvad er ikke omfattet

Mobil-telefoner

Mobile telefonapparater, der er fremstillet eller tilpasset til an vendelse i forbindelse med et net med licens og benyttet på specifikke frekvenser, uanset om de har anden anvendelse eller ej.

Omfatter især alle apparater, der kan benyttes til formidling af telekommunikationsydelser i form af transmission af tale via trådløse mobilnetværk. Omfatter ikke udstyr, der transmitterer data uden at omsætte disse til akustiske signaler.

• Mobiltelefoner• Mobiltelefoner

med abonnement• Mobiltelefoner leveret med

tilbehør (oplader, batteri mv.)• Smartphones• Blackberry• Satellittelefoner

• Walkie-talkies• Navigationsudstyr• Stationære telefoner• Kortbølgeradioer• Router med SIM-kort i• USB-modem med SIM-kort i

Tablets Omfatter små computere, der består af en trykfølsom skærm, der bruger en digital pen eller brugerens finger, som det primære inputredskab. Tablets har endvidere batteri som primær strømforsyning.

• iPad• Android tablets• Windows tablets• iPod touch• Tablets leveret med tilbehør,

fx strømkabel

• E-bogslæsere• Regnemaskiner • iPod• Cykelcomputere • GPS-enheder• Mp3-afspillere

Bærbare pc’er

Omfatter personlige computere, der består af mindst en central processorenhed, en skærm og et tastatur, og som på grund af sin størrelse og vægt let kan transporteres. En bærbar pc har endvidere et batteri som primær strømforsyning.

• Bærbare pc’er leveret med tilbehør, fx strømkabel

• Notebooks• Macbooks

• Stationære computere• Computerskærme• Mus, keyboards mv. der

købes separat• Software

Spille-konsoller

Omfatter maskiner, hvis objektive karakteristika og primære funktion viser, at de er bestemt til underholdningsformål (spil).Maskiner, som aktiveres af mønter, pengesedler, bankkort, spillemærker o. lign. er dog ikke omfattet.

• Playstation• Playstation Portable• X-box• Nintendo• Spillekonsoller, der leveres• med tilbehør, fx strømkabel

og inputenheder

Integrerede kredsløbs-anordninger

Omfatter integrerede kreds løbs anordninger i den tilstand de er i, inden de integreres i et slutbrugerprodukt. Indbygges en integreret kreds løbs anordning i en anden genstand, er det ikke længere en integreret kreds løbs anordning. Ved integrerede kredsløbsanordninger skal forstås computerchips i form af elektroniske kredsløb, der er pro du-ceret på et stykke halvledende materiale. Til integrerede kredsløbsanordninger henregnes især monolitiske og hybride elektronisk integrerede kredsløb med passive og aktive komponenter, der er monteret med høj pakningstæthed, og som falder ind under toldtariffens underposition 8542 31 90.

• CPU-enheder• GPU-enheder• RAM-enheder• Med enhed menes selve

chippen

• Elektriske filer• Passive elektriske eller

elektroniske komponenter med fast eller indstillelig induktans

• Kondensatorer• Sensorer• Memory cards• Flash memory cards• Lydkort• Grafikkort• RAM-moduler/ RAM-blokke• USB-memory nøgler


Momsregistrerede institutioner har ret til at fradrage momsen på udgifter, der vedrører institutionens momspligtige aktiviteter. Der skelnes i momssyste met mellem tre forskellige former for fradrag:

• Fuld fradragsret• Delvis fradragsret• Ingen fradragsret.

Fuld fradragsretMoms på udgifter, som udelukkende vedrører institutionens momspligtige aktiviteter, kan fradrages fuldt ud.

Retten til momsfradrag opstår, når udgiften er afholdt – i praksis når fakturaen modtages – uanset hvornår og hvor den momspligtige aktivitet finder sted.

For en række udgifter er der dog en begrænsning i retten til fradrag efter momsloven, som gælder på trods af, at udgifter kun vedrører momspligtige aktiviteter. Dette gælder fx restaurationsregninger mv. Disse udgifter er listet i nedenstående skema. Bemærk, at hvis udgiften vedrører en momspligtig aktivitet, kan skemaet anvendes

direkte. Vedrører udgiften både moms pligtige og momsfritagne aktiviteter, skal procenten ganges med den delvise fradragsret. Vedrører udgiften en momsfri aktivitet, er der ingen fradragsret.

Fradragsbegrænsningerne gælder udelukkende i forhold til momsfradrag via momsangivelsen. Undervisningsministeriets kompensationsordning indeholder ikke disse begrænsninger jf. side 29.

Fradragsret hos SKAT


Fradragsbegrænsningerne 0 % Delvis 100 %

Ophold på hotel, motel, vandrehjem o.lign. X

Mad mv. på hotel, restaurant, cafeteria, bistro, grillbar o.lign. 25 %

Mad serveret ved møder fra kantine til forretningsforbindelser og personale X

Anden mad i institutionens lokaler, herunder frugtordninger og morgenmad (bortset fra indkøb til kantinen) X

Underholdning X

Opstilling af borde, bænke, scene o.lign. til arrangementer X

Blomster, vin og øvrige gaver X

Blomster og kunst til udsmykning af lokaler mv. X

Kaffe, te, vand o.lign. til personale X

Kaffe, te, vand o.lign. til forretningsforbindelser og personale under møder X

Indkøb og drift af kaffe- og sodavandsautomater X

Kantineindkøb (forudsætter afregning af kantinemoms) X

Reklameartikler over 100 kr. pr. stk. ekskl. moms X

Reklameartikler med institutionens navn under 100 kr. pr. stk. ekskl. moms X

Sportsbeklædning med logo udlånt til personale X

Tøj udleveret til medarbejdere ifm. sportsaktiviteter eller kampagner (reklame) X

Annoncer, skilte, brochurer o.lign. X

Arbejdstøj og uniformer ejet af institutionen X

Civilbeklædning med institutionens logo, forbud mod privat anvendelse X

Medarbejdertelefoner, fastnet, regning stilet til institutionen 50 %

Mobiltelefoner, der ikke anvendes privat X

Mobiltelefoner, der også anvendes privat Fastsættes ved skøn

ADSL-linjer Fastsættes ved skøn

Hjemme-pc og bærbare computere til arbejdsrelateret og privat anvendelse Fastsættes ved skøn

Hjemme-pc og bærbare computere, der ikke anvendes privat X

Underholdning, ophold og bespisning mv.

Reklameudgifter

Arbejdstøj

IT og telekommunikation


Delvis fradragsretInstitutioner, som har både momsfritagne og momspligtige leverancer, har ret til delvist fradrag for de omkostninger, der ikke kan henføres direkte til enten de momsfritagne eller de momspligtige aktiviteter. Dette gælder fx for revisor regninger.

Beregning af delvis fradragsret for modtagere af taxametertilskudDen delvise fradragsret beregnes som det procentvise forhold mellem momsfritagne og momspligtige indtægter. Den beregnede

delvise fradragsret skal altid oprundes til nærmeste hele tal.

Bemærk, at taxametertilskud til og med 2016 ikke skal med i beregningen, men fra og med 1. januar 2017 skal hovedparten af taxameter tilskud med i beregningen.

I løbet af et regnskabsår anvendes den delvise fradragsprocent fra det foregående år. Efter regnskabsårets udløb beregnes fradragsprocenten endeligt, og der foretages regulering af det fradrag, der er taget i løbet af regnskabsåret.

Tilskud som – efter vores vurdering – heller ikke fremadrettet skal indgå i beregningen af fradragsret (ikke udtømmende)

- Alle grundtilskud (almindeligt grundtilskud, geografisk basistilskud, lokaltillæg, byskole-tillæg, kombinationsskoletillæg, praktik-pladscentergrundtilskud, kostafdelings-grundtilskud)

- Skyggetaksameter- Socialt taksameter- Løft af erhvervsuddannelser - Kvalitetstilskud - Kompetencetilskud- SPR-midler- AUB præmier (praktikpladspræmie)- FoU midler- Øvrige tilskud, som ikke er udløst af et antal

elever/årseleever


(Momspligtig omsætning (eksk. moms))

(Momspligtig omsætning (ekskl.moms) + momsfritaget omsætning)

Delvis fra-dragsret = * 100

Eksempel: En institution har følgende indtægter

Momsfritaget omsætning – deltagerbetalinger fra elever = 400

Momspligtig omsætning – salg af kopier, lommeregnere mm. = 100

Tilskud til undervisning (elevafhængige taxametre) = 4.000

Tilskud til undervisning (grundtilskud) = 100

Delvis fradragsret (til og med 2016) = 100 / (100+400) * 100 % = 20 %

Delvis fradragsret (fra og med 2017) = 100 / (100+400+4.000) * 100 % = 3 %

Fællesudgifter(kan ikke allokeres)

Momsfritagneaktiviteter

Intetmomsfradrag

Momspligtigeaktiviteter

Fuldtmomsfradrag

Aktiviteter udenfor momsloven

Intetmomsfradrag

Eventuelmomskompensation

§ 9Intet

moms-fradrag

Eventuelkompen-

sation


Hvordan påvirker § 9-salg fradragsrettenSalg til andre institutioner inden for samme ministerområde skal ikke tillægges moms, hvis de falder helt uden for momssystemet efter momslovens § 9.

Det betyder, at der ikke er momsfradrag for omkostninger, der direkte kan

henføres til disse aktiviteter via momsangivelsen. Disse omkostninger skal derimod vurderes efter kompensations ordningen.

For fællesudgifter – dvs. udgifter som både vedrører momsfrie og momspligtige aktiviteter samt de aktiviteter, der falder helt uden for momssystemet– skal der fastsættes en fælles moms

fradragsprocent. Denne opgøres som et skøn over § 9aktivitetens forbrug af de samlede ressourcer.

Ingen fradragsretUdgifter, som alene vedrører momsfrie aktiviteter eller aktiviteter, der falder helt uden for momsloven, kan ikke fradrages på momsangivelsen, men skal i stedet vurderes efter kompensations ordningen.


Fradrag for bygningerBygninger – både opførelse og ombygning, reparation og vedligeholdelse– er omfattet af specielle regler, når de ikke alene anvendes til momsfritagne eller momspligtige formål. I det omfang det er muligt at henføre omkostningen til enten momsfritaget eller momspligtig aktivitet, er der stadig hhv. ingen eller fuld fradrags ret. Det er et krav, at leverandøren på fakturaen foretager en opsplitning, så det er muligt at skelne mellem udgifterne.

Momsfradrag på bygninger er om fattet af særlige reguleringsregler for in ves teringsgoder. Læs mere herom på side 20.

Opførelse af bygningerMoms på opførelse af bygninger, som skal anvendes både til momsfritagne og momspligtige formål, skal ikke fradrages efter en omsætningsfordeling som ”almindelige” omkostninger.

Fradragsretten på dette område fastsættes derimod ved hjælp af et skøn over den momspligtige anvendelse af lokalerne. Der er intet formkrav til, hvordan skønnet skal udøves. I praksis anvendes dog en areal eller omsætningsfordeling.

Ombygning, reparation og vedligeholdelse – lokaler der udelukkende anvendes til moms-pligtige eller momsfritagne formålHvis institutionen både har lokaler, som udelukkende anvendes til moms

fritagne formål, og lokaler som udelukkende anvendes til momspligtige formål, skal momsen for ombygninger mv., som vedrører begge typer af lokaler (fx nyt tag), fradrages efter en arealfordeling.

Bemærk, at denne fradragsberegning kun anvendes, når de berørte lokaler udelukkende anvendes til enten momsfritagne eller momspligtige formål.

Ombygning, reparation og vedligeholdelse – lokaler der både anvendes til momsfritaget og momspligtig aktivitetFor ombygning mv. af lokaler, der anvendes til både momsfritaget og momspligtig virksomhed – hvilket omfatter de fleste lokaler på uddan-nelsesinstitutioner – skal fradragsprocenten opgøres efter et skøn, som det er tilfældet ved opførelse af bygninger.

Der er heller ikke i denne kategori et formkrav til, hvordan skønnet skal udøves. Det anbefales, at skønnet tager udgangspunkt i en omsætningsfordeling.

(m² der udelukkede anvendes til momspligtig aktivitet)

(Samlede m² for ombygning, reparation eller vedligeholdelse)

Areal-bestemt = fradrag

* 100


Fradrag for bilerMomsloven indeholder en række bestemmelser omkring fradragsret på indkøb og drift af forskellige typer af biler og varevogne.

Bemærk, anvendes bilen kun til momsfritagne aktiviteter, er der ingen fradragsret. Anvendes bilen udelukkende til momspligtige formål, kan fradragsretten efter skemaet anvendes direkte. Anvendes bilen til både momsfritaget og momspligtigt formål, skal fradragsretten ganges med den delvise fradragsret beregnet efter principperne på side 16.

InvesteringsgoderI momsloven fradrages momsen på indkøb af goder på anskaffelses tidspunktet, og det er institutionens fradragsret på dette tidspunkt, der afgør momsfradraget.

For visse større aktiver betragtes det fradragne momsbeløb som et ”acontofradrag” og reguleres over en årrække, hvis institutionens fradragsret eller anvendelse af godet ændrer sig. Denne gruppe af aktiver kaldes investeringsgoder.

Følgende aktiver er omfattet af reglerne om investeringsgoder:

• Maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsesværdi ekskl. moms overstiger 100.000 kr. Værdien på aktivet skal forringes over tid

• Fast ejendom, herunder til og ombygninger (ingen beløbsgrænse)

• Reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til en samlet værdi på mere end 100.000 kr. årligt pr. ejendom

• Ydelser, der har samme egenskaber som materielle investeringsgoder, herunder software og rettigheder til mere end 100.000 kr. ekskl. moms.

Reguleringsperioden for nyopførelse og forbedring af fast ejendom er 10 år. For reparation og vedligeholdelse af fast ejendom og anskaffelse af investeringsgoder (driftsmidler) er reguleringsperioden 5 år.

Regulering af momsfradraget skal ske i følgende situationer:

• Når et investeringsgode overgår til anvendelse, som berettiger til mindre momsfradrag end på anskaffelsestidspunktet

• Når et investeringsgode overgår til anvendelse, som berettiger til højere momsfradrag end på anskaffelsestidspunktet

• Når et investeringsgode sælges• Når et investeringsgode overdrages i

forbindelse med en virksomheds overdragelse.

Motorkøretøjets Fradrag Fradrag Fradrag Momsart køb leje drift ved salg

Personbiler (hvide plader)

1. Varevogne med tilladt totalvægt ikke over 3 tons

a) bruges kun fuldt ud til momspligtige aktiviteter

b) bruges både til momspligtige og momsfritagne aktiviteter

2. Vare- og lastvogne med tilladt totalvægt over 3 tons

a) bruges kun fuldt ud til momspligtige aktiviteter

b) bruges både til momspligtige og momsfritagne aktiviteter

Intet

fuldt

intet

fuldt

delvist

delvist

fuldt

1/3

fuldt

delvist

intet

fuldt

fuldt

fuldt

delvist

ingen

af den fulde salgspris

ingen




Institutionen er forpligtet til at regulere, hvis fradragsprocenten har ændret sig med 10 % point eller mere. Hvis fradragsprocenten har ændret sig mindre end 10 % point, er det valgfrit for institutionen, om man ønsker at regulere.

En eventuel regulering udføres ved regnskabsårets afslutning.

Beregningseksempel

Indkøb af gulpladebil der anvendes blandet i 2017 = 250.000 kr. heraf moms 50.000 kr. Delvis fradragsret i 2017 = 20 %Fradrag på købstidspunktet = 10.000 kr. / 2.000 kr. pr. år

Regnskabsår Årets andel Årets fradragsprocent Reguleringsbeløb

2017 10.000 20 02018 10.000 25 5002019 10.000 40 2.0002020 10.000 5 -1.5002021 10.000 15 0 *

* ingen regulering da mindre end 10 % points udsving


Uddannelsesinstitutioner betaler afgifter af energi, der bruges til fx computere, lys, rumvarme eller drift af kantinen. Der kan være tale om alle typer af energi fra elektricitet og naturgas til olie og fjernvarme.

Afgifterne betales via den faktura, som uddannelsesinstitutionen modtager ved køb af energi. Da der ofte er tale om et stort energiforbrug, kan afgifterne udgøre en stor udgift.

Der er imidlertid mulighed for at få godtgjort en del af de betalte afgifter.

Godtgørelse af energiafgifter

Godtgørelse af energiafgift afhænger af momsfradrags-procenten (told-moms)Uddannelsesinstitutioner kan som udgangspunkt få godtgjort en del af afgifterne i samme omfang, som institutionerne har fradrag for moms via momsangivelsen. Dette gælder uanset, om institutionerne lejer eller ejer bygninger.

EnergiafgifterEksempel

En institution kan efter de almindelige regler få godtgjort 100 kr. i elafgift. Institutionen har imidlertid delvist fradrag på fx 2 %, jf. side 31.

Godtgørelse til udbetaling:

2 % af 100 kr. = 2 kr.


Der gælder dog forskellige regler for elektricitet og brændsler, som fx naturgas.

Muligheden for godtgørelseAf skemaet ovenfor fremgår mulig hederne for at få godtgjort afgifter af elektricitet samt brændsler som fx naturgas. Reglerne er gældendei perioden 1. januar – 31. december 2015.

Forbrug af elektricitetDet er anvendelsen af elektriciteten, der er afgørende for, hvor stor en andel af afgifterne, institutionen kan få godtgjort. Institutioner, der anvender elektricitet til belysning, itudstyr og lignende, kan få godtgjort en stor andel af afgiften af elektricitet. Afgiften godtgøres i samme omfang, som

institutionen har fradrag for moms (told-moms).

Anvendes elektriciteten i stedet til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling (aircondition), gælder særlige afgiftsregler, og institutionen kan kun få godtgjort en mindre andel af afgifterne.

Forbrug af brændsler, som fx naturgasI de fleste tilfælde kan uddannelsesinstitutioner ikke få godtgjort afgift af brændsler som fx naturgas, da dette oftest bruges til rumopvarmning. En del uddannelsesinstitutioner benytter dog også brændsler til såkaldt procesforbrug, fx i kantinen, i laboratorier osv. En andel af afgifterne af et sådant energiforbrug kan godtgøres.

Forbrug af vandAlle institutioner vil i større eller mindre omfang have et forbrug af vand til fx rengøring, toiletter, kaffemaskiner mv.

Forbruget af vand er pålagt afgifter, som institutionen kan få godtgjort

uanset anvendelse. Afgifterne godtgøres i samme omfang, som institutionen har fradrag for moms (told-moms).

MotorbrændstofDer er i udgangspunktet ingen mulighed for at få godtgjort afgifter af olie og gas, der anvendes som motorbrændstof.

Energi anvendt i forbindelse med byggeri Det er som hovedregel den virksomhed, der forbruger energien, der kan få godtgjort energiafgifter i samme omfang, som virksomheden har fradrag for moms. Der kan dog forekomme undtagelser til denne hovedregel, når energien anvendes på fx byggepladser.

På fx byggepladser vil der dog ofte være to forbrugere af energien: bygherren og entreprenøren.

Hvis det er en uddannelsesinstitution, der ejer bygningen/byggepladsen, kan det være en fordel for uddannelsesin stitutionen, at entreprenøren betaler omkostningerne til den anvendte

Eksempel

For en institution med en momsfradrags-procent på 2 % vil det betyde en godtgørelse af elafgift for elektricitet anvendt til fx lys på ca. 1,8 øre pr. kWh i 2017.

Elafgift

Energiafgift på olie, naturgas mv.

CO2 -afgift på olie, naturgas mv.

Hele elafgiften er undtaget 90,6 øre pr. kWh I 2017 godtgøres 50,5 øre pr. kWh

I 2015 godtgøres 91,85 %

Godtgøres som udgangspunkt ikke

49,8 øre pr. kWh

Godtgøres ikke

Godtgøres ikke

Procesformål (belysning, it-udstyr, gas til gaskomfur og lign.)

Rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling


energi, idet entreprenøren oftest – i modsætning til uddannelsesinstitutionen – har fuldt fradrag for moms og dermed også ret til fuld godtgørelse af energiafgifter efter de almindelige gældende regler for godtgørelse af energiafgifter.

Ovenstående gælder, uanset om derer tale om forbrug af elektricitet, vand, naturgas mm.

Etablering af solcelleanlægElektricitet, der produceres på et solcelleanlæg, er ikke belastet med afgift, hvis elektriciteten forbruges

direkte af producenten. Institutioner, der har eget solcelleanlæg, skal derfor ikke betale afgift af den elektricitet, som de selv producerer og selv anvender.

Elektricitet, der købes fra elnettet, vil blive pålagt afgifter, og de ovenfor beskrevne regler er gældende ved godtgørelse af afgifter.


Momskompensationsordningen har været indført siden 1. januar 2003, og der er løbende sket enkelte justeringer af reglerne.

Nedenfor beskrives de gældende regler i momskompensationsordningen, herunder vores fortolkning af de nuværende regler, hvorfor ministeriet kan have en anden fortolkning heraf.

Der kan være helt specifikke og specielle problemstillinger, som denne vejledning ikke omfatter. Skulle det være tilfældet, er du meget velkommen til at rette henvendelse til os for drøftelse og afklaring af problemstillingen.

Hvem er omfattet af moms-kompensationsordningen?Følgende institutionstyper er i skrivende stund (2017) omfattet af reglerne om momskompensation:

På Undervisningsministeriets område:

• Institutioner for erhvervsrettede uddannelser

• Institutioner for almengymnasiale uddannelser

• Institutioner for almen voksenuddannelse.

På Uddannelses og Forskningsministeriets område:

• Erhvervsakademier• Professionshøjskoler• Medie og Journalisthøjskolen• Maritime Uddannelsesinstitutioner.

Hovedtrækkene i moms-kompensationsordningenMomskompensationsordningen er en ordning, hvor den enkelte institution bliver kompenseret for udgifterne til moms.

Der kan ske kompensation af moms på de omkostninger, som i institutio nens regnskab direkte eller indirekte kan henføres til en række tilskud fra ministerierne. Kan omkostningen ikke henføres til disse tilskud, kan der ikke ske kompensation af udgiften til moms efter reglerne i momskompensationsordningen, men der kan være mulighed for fradrag i henhold til momsloven, jf. side 14-21 i denne vejledning.

Hvilke tilskud er så omfattet af reglerne og giver mulighed for refusion af udgifterne til moms i momskompen sationsordningen?

Der kan ske refusion af momsen på de omkostninger, som direkte eller indirekte kan henføres til de i tabellen på næste side anførte tilskud på de enkelte typer af uddannelsesinstitutioner (ikke udtømmende).

Momskompensationsordningen

28 Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner 28 Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner

Erhvervs-skoler

Gymnasier og VUC’er

Erhvervs-akademier

Professions-højskoler

Grundtilskud og grundtilskud Ja Ja Ja Ja Jatil kostafdelinger

Undervisningstaxametre Ja Ja Ja Ja Ja

Tilskud til særlige studieretninger Ikke relevant Ja Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant

Færdiggørelsestaxameter Ja Ja Ja Ja Jaog taxameter til A-niveau fag

Fællesudgiftstilskud Ja Ja Ja Ja Ja

Bygningstaxameter og tilskud Ja Ja Ja Ja Jatil indvendig vedligeholdelse og tillægstaxametre i tilknytning hertil

Taxametre til kostafdelinger Ja Ja Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant(kost, logi, forplejning og tilsyn)

Tilskud til skolepraktikelever Kun i det omfang Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant AUB ikke dækker momsomkostningen

Socialt taxameter Ja Ja Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant

Tilskud til udvekslingsstudenter Ja Ja Ja Ja Ja

Tilskud til forsøgs- og Ja Ja Ja Ja Jaudviklingsmidler (FoU-midler)

Tilskud til uddannelse af Ja Ja Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevantpædagogikumkandidater

Tilskud til AMU-aktiviteter Ja Ja Ikke relevant Ja Ikke relevantinkl. tillægstaxametre

Tilskud til åben uddannelse Ja Ja Ja Ja Ja

Kvalitets- og kompetence- Ja Ja Ja Ja Jaudviklingsmidler

Udlagt tilskudsberettiget aktivitet Ja Ikke relevant Ja Ja Ikke releveant(afholdende institution)

Betaling for rekvireret aktivitet, Ja Ja Ja Ja Jaog selvbetalere med for høj uddannelse

Medie- ogJournalist-højskolen

UddannelsesinstitutionTilskud


Hvilke tilskud giver ikke mulighed for refusion under momskompensationsordningen?Moms på omkostninger, der direkte eller indirekte kan henføres til følgende indtægter, kan ikke refunderes under momskompensationsordningen:

• Momspligtige aktiviteter efter momsloven, jf. side 611 i denne vejledning. Her sker der fradrag af momsen efter momslovens regler.

• Momsfrie aktiviteter. Momsen bliver en udgift for institutionen.

• Tilskud til projekter mv. fra eksterne parter, fx regioner, EU, kommuner, andre ministerier end institutionens eget, private virksom heder mv. Momsen bliver en udgift for institutionen, medmindre det specifikt er anført, at tilskuddet også dækker udgifter til moms.

• Tilskud til byggerier og lignende. Momsen bliver en udgift for institu tionen.

Hvilke omkostninger til moms kan kompenseres via momskompensationsordningen?Alle omkostninger til moms, der direkte eller indirekte kan henføres til indtægterne, som beskrevet i nedenstående tabel, er omfattet af momskompensationsordningen. Opdelingen kan skitseres således:

Direkte omkostninger

Indirekte omkostninger

Fuld refusion under moms-kompensationsordningen

Forholdsmæssig refusion efter fordelingsnøgler

Fuld refusion under momskompensations-ordningen

Ingen refusion under momskompensationsordningen

Fradragsret hos SKAT efter momslovens regler


Ingen refusion under momskompensationsordningen

Fradragsret hos SKAT efter momslovens regler

Ingen refusion under moms-kompensationsordningen eller fra SKAT


Ingen refusion under momskompensations-ordningen eller fra SKAT

Ordinære undervisnings-aktiviteter med tilskud jf. skema side 28

Momspligtig indtægtsdækket virksomhed

Andre tilskud

Momsfritaget indtægtsdækket virksomhed


Direkte omkostningerDirekte omkostninger er de omkost ninger, der direkte kan relateres til den specifikke aktivitet, hvorimod dette ikke er muligt ved de indirekte omkostninger.

Som eksempel på direkte omkostninger kan nævnes (ikke udtømmende):

• Køb af undervisningsmaterialer til gennemførelsen af den tilskudsfinansierede undervisning

• Køb af gæstelærere til forelæsning i den tilskudsfinansierede under-visning

• Køb af undervisningsudstyr og mindre nyanskaffelser, der udelukkende er købt til brug for den tilskudsfinansierede undervisning.

Momsen af de direkte omkostninger kompenseres 100 % under momskompensationsordningen.

Indirekte omkostningerIndirekte omkostninger er karakteriseret ved at være omkostninger, der anvendes både til de aktiviteter, der er omfattet af momskompensationsordningen, momslovens regler og endelig de aktiviteter, som ikke er omfattet af nogen af dem.

Eksempler på sådanne omkostninger kan være (ikke udtømmende):

• Rengøring• Husleje• Telefon• El, vand og varme• Revisor

• Andre administrative omkostninger• Vedligeholdelse af bygninger.

Da de indirekte omkostninger er indirekte og vedrører flere typer af aktiviteter på institutionen, skal momsen af disse omkostninger delvist dækkes via momskompensationsordningen, via momslovens regler, evt. via projektfinansiering og delvist behandles som en udgift for institutionen.

Den samme momsudgift kan ikke dækkes efter flere regler, hvorfor summen af ovenstående muligheder altid vil være 100 %.

Fordeling af indirekte omkostningerFor at kunne få dækket momsen af de indirekte omkostninger efter en af ovenstående beskrevne muligheder, skal institutionen først foretage en fordeling af omkostningerne.

Denne fordeling sker efter en forde lingsnøgle, som fastlægges af institutionen.

Det er dog også fastlagt, at institutionen først skal søge momsen fradraget hos SKAT, inden der kan ske refusion under momskompensations ordningen.

Derfor laves første fordeling med udgangspunkt i om sætningen.

Det er ikke muligt at lave en fuldstændig korrekt og entydig fordeling af de resterende indirekte omkostninger. Institutionen skal derfor selv vælge den

fordelingsnøgle, der – ud fra den konkrete situation – vurderes at give den mest retvisende fordeling af omkostningerne.

Som mulige enheder, der kan bruges som grundlag, kan tænkes (listen er ikke udtømmende):

• Omsætning• Antal årselever• Arealfordeling.

Som det fremgår, skal der først søges om momsfradrag på de indirekte omkostninger hos SKAT, hvorefter der kan ske refusion under momskompensationsordningen.

Fradraget hos SKAT er desuden afhængig af, om institutionens undervisnings aktiviteter generer andre indtægter, jf. side 14-21.

I eksemplet på næste side skitserer vi forskellen på de to beregningsmetoder, hvor institutionens omsætning vælges som fordelingsnøgle både hos SKAT og hos ministeriet. Det er dog muligt for institutionen at anvende en anden fordelingsnøgle på den del af momsudgifterne, der ikke kan henføres til refusion hos SKAT.


Forudsætninger: Kr. % Taxameterfinansieret undervisning inkl. betaling for aktiverede 1.000.000 74,1Momspligtig omsætning 100.000 7,4Momsfri IDV 50.000 3,7Projektomsætning 200.000 14,8 Institutionens samlede omsætning 1.350.000 100 Eksempel 1: Fordeling af udgifter

Andel, der kan henføres til SKAT

(Momspligtig omsætning) 100.000 kr. = 9 % (oprundet)(Samlet omsætning og projekter) 1.150.000 kr.

Institutionen har samlede momsbelagte fællesomkostninger på 500.000 kr. inkl. moms svarende til en momsudgift på 100.000 kr.

Derfor skal institutionen søge 9.000 kr. refunderet hos SKAT.

Derefter resterer 91.000 kr. i momsudgifter, som kan refunderes hos UVM under de givne forudsætninger. 100.000 kr. x 74,1 % = 71.400 kr., dog maks. 91.000 kr., som er den resterende momsudgift.

Der refunderes altså 74.100 kr. fra UVM. De resterende 16.900 kr. kan hverken fradrages hos SKAT eller kompenseres hos UVM.


Specielle problemstillinger

NettoprincippetDet er vores vurdering, at det kun er momsen af nettoudgiften for institu tionen, der kan kompenseres under momskompensationsordningen, når institutionen beslutter, at eleverne skal betale en del af omkostningen til arrangementet.

Et eksempel herpå er, at en institution indkøber 100 biografbilletter til en pris á 100 kr. pr. stk., da alle eleverne på en årgang skal ind og se en film som led i undervisningen. Institutionen har dog besluttet, at eleverne hver især skal betale 50 kr. for at deltage.

Institutionen får dermed en nettoudgift på 100 billetter á 50 kr. pr. stk. svarende til 5.000 kr. Momsen af denne udgift udgør 1.000 kr., som kan refunderes under momskompensationsordningen.

Af andre eksempler kan nævnes studierejser, ekskursioner mv.

Egenfinansieringsandel af projekterHvis institutionen deltager i projekter, hvor der er en egenfinansiering, kan institutionen opnå refusion på den del af momsen, som kan henføres tilegenfinansieringsandelen. Det betyder, at hvis egenfinansieringen udgør 30 %, kan institutionen få refunderet 30 %af momsen på de omkostninger, som indgår i projektet. De resterende 70 % kan institutionen ikke få godtgjort hverken via SKAT eller ministeriet.

ByggemomsUddannelsesinstitutioner, der opfører, ombygger og/eller moderniserer bygninger med henblik på salg, udlejning eller eget brug, skal betale moms af det arbejde, institutionens ansatte udfører ved projekteringen og selve byggearbejdet, jf. en mere detaljeret beskrivelse på side 11.

Den moms, som institutionen afregner til SKAT efter disse regler, kan kompenseres under momskompensationsordningen i det omfang, arbejdet kan henføres til tilskudsberettigede aktiviteter i ejendommen.

Køb af varer fra udlandetHvis en momsregistreret institution køber varer eller tjenesteydelser hos momsregistrerede virksomheder i udlandet, skal den momsregistrerede virksomhed i udlandet ikke opkræve moms på sin faktura.

Til gengæld skal den momsregistrerede institution betale et momsbeløb tilSKAT svarende til 25 % af købet fra udlandet enten via momsafregningen (køb inden for EU) eller som importmoms (køb uden for EU). Se også side 2223 for en nærmere beskrivelse af momsreglerne på dette område.

I det omfang den købte vare eller tjenesteydelse vedrører tilskudsberet tigede aktiviteter, kan der opnås fuld refusion for den beregnede moms under momskompensationsordningen.

Vedrører varen eller tjenesteydelsen hverken en momspligtig eller en tilskudsberettiget aktivitet, kan beløbet ikke refunderes hverken imomskompensationsordningen eller fradrages efter momsloven.

Er institutionen ikke momsregistreret, skal den registreres, når den køber ydelser i andre EUlande, jf. side 22. Institutionen skal også registreres, hvis den køber varer for over 80.000 kr. årligt. For køb af varer for under 80.000 kr. årligt vil den udenlandske leverandør lægge moms på regningen, og dette beløb kan ikke refunderes under momskompensationsordningen.

HuslejedepositumHvis en institution i forbindelse med indgåelse af et lejemål skal betale huslejedepositum inkl. moms, kan institutionen ikke få denne moms kompenseret under momskompensations ordningen. Dette betyder, at det aktiv, institutionen har i sin balance, skal opgøres inkl. moms svarende til den faktiske betaling til udlejer.

Forskel i refusion af moms i momskompensations-ordningen og momslovenMomskompensationsordningen kompenserer alle momsudgifteruafhængig af, hvilken omkostnings type momsen vedrører. Reglerne i momsloven kan således ikke overføres til reglerne for kompensation efter denne ordning.


Indberetning og refusion af købsmoms i moms-kompensationsordningen

Kvartalsvis indberetningInstitutionen skal kvartalsvis indberette den købsmoms, som ønskes kompenseret under momskompensationsordningen.

På baggrund af bogføringen opgøres beløbet til indberetning efter modellen vist til højre.

Skemaet forudsætter, at momsen på direkte omkostninger vedrørende indtægtsdækket virksomhed ikke påvirker momskompensationsopgørelsen, da momsen på disse omkostninger ikke kan kompenseres. Dette hænger sammen med, at den løbende bogføring af indtægtsdækket virksomhed

skal være bogført særskilt fra den øvrige drift på institutionen.

I forbindelse med kvartalsindberetningerne kan institutionen vælge at anvende standardiserede fordelingsnøgler, der fx tager udgangspunkt i historiske erfaringer eller budgettet, og så først i forbindelse med årsopgørelsen

lave en eksakt beregning i forhold til de faktiske realiserede tal.

På Undervisningsministeriets hjemmeside findes de skemaer, som institutionerne skal anvende til hjemsøgning af momsen.

Forskellen mellem de to regelsæt kan skitseres således (ikke udtømmende):

Fradragsprocent i FradragsprocentOmkostningstype momskompensationsordningen efter momsloven

Personaleomkostninger 100 % 0 %

Repræsentationsudgifter 100 % 0 %

Driftsudgifter på biler 100 % 0 %/100 %/delvist fradrag

Køb af hvidpladebiler 100 % 0 %

Medarbejdertelefoner 100 % 50 %

Øvrige telefon- og ADSL-udgifter 100 % Efter skøn

Hjemme-pc’ere 100 % Efter skøn/100 %

Ophold på hotel, motel, vandrehjem o.lign. 100 % 100 %

Underholding 100 % 0 %

Kaffe, the, vand o.lign. til personale 100 % 0 %

Institutionens udgifter til købsmoms for kvartalet xx.xxx

Moms vedrørende anden tilskudsfinansieret aktivitet -xx.xxxopgjort ved hjælp af fordelingsnøgler

Moms på fællesudgiftsområdet som ikke kan refunderes -xx.xxxopgjort ved hjælp af fordelingsnøgler

Moms fra taxametertilskud fra Cirius til stipendier til visse -xx.xxxudenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser

Moms der kompenseres under momskompensationsordningen xx.xxx


Årlig indberetningI forbindelse med institutionens regnskabsaflæggelse opgøres årets samlede momsomkostninger i forhold til årets samlede anvisninger.

Ved årsopgørelsen er der desuden mulighed for at lave korrektioner til tidligere perioder, hvis det er relevant.

Disse korrektioner kan fx være korrektioner som følge af, at der nu er anvendt de eksakte fordelingsnøgler, hvor der i løbet af året er anvendt standardfordelingsnøgler som bedste skøn.

Årsopgørelsen skal attesteres af institutionens revisor og være indsendt inden 1. april året efter det regnskabsår, opgørelsen vedrører.

Summarisk afstemningVi anbefaler, at der løbende sker en summarisk afstemning af den beregnede momskompensation.

Afstemningen er med til at sandsynliggøre, at den løbende momsbogføring er foretaget korrekt, og dermed at institutionen ikke mister momskompensation.

Denne summariske afstemning kan med fordel udarbejdes med udgangspunkt i momsspecifikationen under Navision Stat.

Likviditet i moms-kompensationsordningenInstitutionerne modtager i december, januar og februar måned et acontobeløb fra ministeriet til dækning af den likviditet, institutionen har som udlæg på momsen, indtil denne kompenseres.

I løbet af regnskabsåret bliver institutionen kompenseret den kvartalsvise moms i den anden måned efter kvartalets udløb.

Ministeriet har således ved udbetalingen af acontobeløbene sikret, at institutionen løbende i et vist omfang er likviditetsmæssigt dækket til betaling af momsen ved en stabil aktivitet.

Såfremt en institution forventer en væsentlig stigning, vil der væremulighed for at søge om et ekstra acontobeløb til dækning af dette likviditetsudlæg.

Momskompensationsordningen og bogføring herafDet anbefales, at institutionen løbende tager stilling til momskonteringen og bogfører i forhold hertil, da det vil lette udarbejdelsen af opgørelserne ved afslutningen af hvert kvartal, hvor der så ”kun” skal ske en fordeling af moms på de indirekte omkostninger, jf. ovenfor side 30.

For at lette arbejdet med opgørelsen og fordelingen af momsen på de indirekte omkostninger anbefales det, at man anvender en formålskontering på balancekontiene, som afspejler omkostningens art. Det vil lette arbejdet med at finde de momsomkostninger, der skal fordeles efter fordelingsnøgler.

Alternativt kan man vælge at opbygge sin kontoplan med flere underkonti til konto 6121xx og konto 6122xx.

Alle omkostninger, hvorpå der er sket kompensation af momsen under momskompensationsordningen, skal bogføres på den enkelte finans- og formålskonto ekskl. moms.

Tilsvarende gælder for anlægsinvesteringer, hvor tilgangen på statuskontiene skal være inkl. den momsandel, som ikke er refunderet under momskompensationen eller fra SKAT. Det betyder, at der ved beregning af afskrivningerne på anlægsaktiverne også skal ske afskrivning på ikkerefunderet moms.

Den refusionsberettigede momsandel bogføres i balancen på konto 6122xx for driftsomkostninger og på konto 6122xx for moms af anlægsinvesteringer.

Udbetalinger af moms under momskompensationsordningen skal bogføres på konto 6123xx.

Summen af konto 6121xx, 6122x og 6123xx skal ved årsafslutningen have en saldo svarende til indberetningen for 4. kvartal for regnskabsåret korrigeret for modtagne acontobetalinger, hvis institutionen bogfører beløbene på konto 6123xx. Er det ikke tilfældet, skal der enten ske omkontering af fejlagtige bogføringer på kontiene, eller der skal ske en tilretning af angivelsen for 4. kvartal i regnskabsåret.

I årsregnskabet skal det samlede tilgodehavende/den samlede gæld vedrørende momskompensationsordningen indgå på regnskabslinjen ”Mellemregning med ministeriet”.

T:


Kontakt

Kim VorretHolstebroT: 9611 1854E: [email protected]

Jesper Bianco HildebrandtAarhusT: 8932 5665E: [email protected]

Carsten NielsenKøbenhavnT: 3945 3436E: [email protected]

Jacob HolmeAarhusT: 8932 5674E: [email protected]

Sandra ErichsenAarhusT: 8932 5654E: [email protected]

Henriette NielsenSkiveT: 9615 4949E: [email protected]

Succes skaber vi sammen ...

www.pwc.dk

Revision. Skat. Rådgivning.

0422-17

momsvejledning - pwc · 2017. 12. 19. · momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner....

Documents